psst.. # 14

Psst...Psst...

Gang i kroppenEEO har startet et sundheds-projekt på de tekniske skoler

Dit magasin

Nr. 14 · 6. årg · Marts 2012 · Erhvervsskolernes Elev-Organisation

Trepart: Politikerne skal holdes i ørerne

ABC til at forstå forårets trepartsforhandlinger

Her har de knækket

16

26

Læs stor reportage fra verdens bedste danmarksmesterskaber i håndværk

6

Krise koden

Facebook og pindemadder

kan være en effektiv genvej

til praktikken

24

Oplag: 10.000

RedaktøR: Frank Rasmussen

RedaktiOn:

Frank RasmussenMorten Torbjørn Andersen

Malene Vallentin Kjer

FORsideFOtO: Kasper Kamuk, SkillsDenmark

UdgiveR: Erhvervsskolernes

Elev-Organisation – EEOVibevej 31, 2

2400 København NV

kOntakt:[email protected]

+45 2988 9702

gRaFisk design: Simon Johnsen, Appetizer.dk

tRyk: Stenby Tryk

drop nytårsforsættet

dM i skills: Se den store fotoreportage fra verdens bedste danmarksmesterskaber

gang i kroppen og blod til hjernen: Sundere elever skal mindske frafaldet

Her knækker de krisekoden: Læs om Selandia og Organias succeser med at skaffe praktikpladser

trepartsforhandlinger: Det skal være slut med halve uddannelser og lange rejser

de bedste aprilsnarre igennem tiden

46

16

24

26

30

Indhold

14

6

Psst...2

EEO står for Erhvervsskolernes Elev-Organisation.

EEO er sammenslut-ningen af elevråd på de tekniske skoler og HTX.

EEO arbejder for at varetage dine interesser over for politikere og andre beslutningstage-re i forhold til blandt andet arbejds- og undervisningsmiljø, SU og praktikforhold.

Vil du gerne have hjælp til et problem på din skole, eller vil du gerne være aktiv og deltage i vores mange aktiv-iteter, kan du få fat i os på [email protected] eller på telefon 29 88 97 01

FORåRet eR på vej, og varmere vinde blæser efter nogle kolde, første måne-der af 2012. Men også på vores område blæser nye og lunere vinde. Regeringen lovede i efteråret, at erhvervsuddannel-serne skal have et løft og ikke bare være en skraldespand. Og der er nok at tage sig af, skulle vi hilse at sige.

vigtigst eR det, at problemet med alt for få praktikpladser skal løses. I for-årets såkaldte trepartsforhandlinger vil regeringen mødes med arbejdsgivere og fagforbund for at skærpe uddannelses-garantien. Det lyder ikke særlig konkret, men EEO forventer, at man helt sløjfer halve uddannelser såsom ’gips-tømrer’. Og at elever på teknisk skole ikke behø-ver at rejse det halve kongerige rundt for at få en praktikplads. Det holder vi magthaverne oppe på – ikke mindst i vores trepartskampagne, som I vil se mere til her i foråret.

vi løbeR i det Hele taget foran med gode eksempler. EEO har nemlig indgået et projektsamarbejde sammen med Dansk Firmaidrætsforbund om at forbedre sundheden ude på skolerne – med blandt andet cool motion og læk-ker mad. Det vil selvfølgelig ske i tæt samarbejde med de lokale elevråd, så I undgår at møde helsefreaks, der taler frelst om et sundt liv.

FORMålet med både kampagne og sundhed på skolerne er selvfølgelig at skabe bedre forhold på skolerne, så I får en langt bedre uddannelse med mere kvalitet og flere praktikpladser. Hvis det ikke sker, oplever vi bare endnu en gang, at politikerne har misforstået varme vinde med varm luft.

Christian treholt formand for erhvervsskolernes elev-Organisation (eeO).

Kærelæser

Psst... 3

m en hvorfor droppe sit nytårsforsæt? Det er da fint, at man kan bruge

det nye år til at sætte sig mål, tænker du. Forkert!

Jeg skal tabe mig, drikke mindre, have mere tid til vennerne, spise sundere, dyrke mere motion. Sådan lyder de, de klassiske nytårsforsætter. Og der er en rigtig god grund til at stoppe op og smide nytårs-forsættet på porten. De er

Jeg har ikke lavet et nytårs-

forsæt i år. Og det med god grund. De holder nemlig aldrig.

Har du forvildet dig ud i et nytårs-

forsæt så drop det – hellere i dag

end i morgen.

Drop

- hellere i dag end i morgen

TEkST: MOrTEn TOrBjørn AndErSEn

nemlig så skide uopfind-somme.

Det er marts, og du er for alvor begyndt at skulke fra de to ture i trænings-centeret om ugen, som du lovede dig selv klok-ken lidt-i-brækspand nytårsnat. Du ved, det ikke holder. Går det galt i marts,

er det et nederlag. Dropper du nytårsforsættet nu, så sparer du dig selv for pinlig-

heden senere.Og findes der i

øvrigt noget værre end selvretfær-dige typer, der fortæller

vidt og bredt om deres sunde og fede livsstil, som de lovede

sig selv nytårs-nat? Nej! Så hvis du er en af de få,

der har lavet et nytårsfor-sæt og rent faktisk kommer til at holde det – så hold det for dig selv. Vi gider ikke høre om, hvor dejligt det er at have lagt alkohol på hylden, leve af spelt og kil-

devand og i øvrigt være sammen med venner

og familie hele tiden.

nytårsforsættet

Psst...4

h er dystede lan-dets største ta-lenter i 27 fag ved danmarksme-

sterskaberne i håndværk, som blev afholdt i Odense for anden gang. Folkeskole-

elever, politikere og familie og venner så med beun-dring til, da der over tre dages intens konkurrence blev opvist stor dygtighed og faglig stolthed inden for de forskellige fag.

Flødeskumskager, mørtel og eks-tensions. Normalt har de tre ting intet at gøre med hinanden, men den 26-28. januar udgjorde mad, mursten og mode nemlig nogle af ingredien-serne ved DM i Skills.

Danmarksbedste lærlingedystede på fag

TEkST: FrAnk rASMUSSEn

FOTO: kASpEr kAMUk

Murerlærling Mathias Nielsen fra Herningsholm Erhvervsskole i gang med en af sit livs store udfor-dringer. Det lønnede sig senere, da han blev danmarksmester

Hver pokal har sit særpræg og symboliserer

præcis det fag, som lærlingene bliver danmarks-

mestre i

Psst...6

d et er i den grad kommet bag på arrangørerne bag DM i Skills.

–Vi har stadig svært ved at få armene ned, for det har bare været imponerende med så stor en publikumstilstrømning. Det beviser jo, at vi har noget at byde på, siger projektleder Ulla Groth.

Folks reaktion på mesterskaber-ne har ifølge Ulla Groth kun været positiv, og ord som overvældende og spændende har klæbet til begiven-heden. Ulla Groth mener, at folks re-

aktioner og de rekordmange gæster er et resultat af en klar strategi.

–Vi har i forhold til de første mesterskaber været meget skar-pere på, hvem vi skulle have fat i. Folkeskoleeleverne er jo helt naturlige gæster at invitere, og så har det generelt bare spredt sig som ringe i vandet. Både politikere, UU-vejledere og selvfølgelig erhvervs-skoleeleverne selv har hørt fra flere steder, at det bestemt var det hele værd at være en del af DM i Skills, siger Ulla Groth.

Der blev sat rekord i antal

gæster, der måtte sno sig

mellem de mange stande,

hvor der blev demonstreret

overbevisende fingerfærdig-

hed og overblik. 20.800 men-

nesker røg igennem tælleap-

paraterne over de tre dage i

Odense Congress Center.

Rekordstortpublikum

Udstyret skal være helt i orden og kon-centrationen helt i top for at mestre glaskun-sten

Koncentrationen lyser ud af Lars Lindberg Andersen, som efter flere timers hårdt arbejde kunne kalde sig Danmarks bedste gulvlæggerlærling

Psst... 7

f or formand Chri-stian Treholt er DM i Skills den bedste mulighed

for at møde medlemmerne i øjenhøjde:

–For EEO handler det om at være til stede i vores medlemmers virkelighed. DM i Skills giver os den perfekte anledning til at se delta-gernes håndværk og mærke deres faglige stolthed.

Næste år afholdes DM i Skills som noget nyt i Aar-hus, hvor der vil blive rejst en teltby til standene. Også her vil EEO være en central del i begivenhederne.

–Vi vil selvfølgelig igen vise vores opbakning til det fremragende projekt, som DM i Skills er. Og så kan vi jo bare håbe på, at der kommer endnu flere gæster, siger Christian Treholt.

EEO var igen i år med til at guide gæsterne rundt og i det hele taget få mesterskaberne til at køre som smurt.

Vi skal møde

hvor de ermedlemmerne

Der blev opereret med større opsætninger i Odense Congress Center. Her er det ved automekanikerstan-den, hvor øsen skal have hjul på

Uskyldige dukker lægger hår

til frisørernes saks, kam og

færdigheder

Egon Egholm Thomasen styrede sin halm med så stor overbe-visning, at han blev kåret til landets bedste tækkelærling

Psst...8

s ikkerhed og ordenssans er blevet swag, og

en guldmedalje i arbejdsmiljø gives ud fra disse punkter:

planlægning, orden og ryddelighed

Håndtering af tunge byrder

arbejdsstillinger

Håndtering af maskiner og værktøj

brug af personlige værnemidler

Det er ikke kun deltagernes færdigheder,

der præmieres ved DM i Skills. Man kan

også score en titel i at være Danmarks bedste

til arbejdsmiljø.

er swag!Arbejdsmiljø

Damerne her har fuldstændig styr på deres makeover af en svedig, gammel Morris Mini Psst... 9

Anlægsstruktør: Kent Grantoft Madsen og Thomas Rene Hee

SchouBager:

Rasmus Hagelquist Pedersen

Bygningsmaler: Maria Steensgaard

Hansen Bygningssnedker:

Nicolai Dilsø Bygningsstruktør:

Simon Haahr Larsen Detailslagter:

Thomas Lund PetersenElektriker:

Magnus Lund NielsenErnæringsassistent:

Line Felthaus LadegaardFlisemurer:

Søren Hvidberg Henriksen

Herrefrisør: Maria Christensen

Damefrisør: Musette Annika

RasmussenGlarmester:

Tobias Snoer PedersenGulvlægger:

Lars Lindberg AndersenIndustritekniker:

Frederik Bjerregaard Jensen

Klejnsmed: Tommy Haastrup

JørgensenKonditor:

Chalotte NielsenKosmetiker:

Mille Petersen HjortshøjMaskinsnedker: Jimmi Simonsen

Murer: Mathias NielsenMøbelpolstrer:

Sjoukje Van der VeenMøbelsnedker:

Thor August Arnild Peitersen

Personvognsmekaniker: Mads Mortensen

Social- og sundhedsassistent: Jeanette Bønke og

Christina V. DelfTagdækker:

Benjamin Meyer Heitmann

Teknisk Isolatør: Frederik Møller Hauge

Tækkemand: Egon Egholm Thomasen

Tømrer: Tobias Skov Pedersen

VVS- og energispecialist: Tobias Brøndergaard

vinderne

DM i Skills løb af stablen i

Odense den 26-28. januar

20.800 gæster kiggede forbi Odense

for at se de mange talenter i aktion.

det er 40 procent mere end i 2011.

35 fag var med til mesterskaberne –

27 konkurrencefag og 8 opvisningsfag.

næste år afholdes dM i Skills i Aarhus.

Følg med på skillsdenmark.dk.

DM i Arbejdsmiljø er hæderen for at have styr på sit ’shit’, om man så må sige. Midt i billedet får bygningsmaler Maria Steensga-ard Hansen sit diplom på at være danmarksmester i arbejdsmiljø.

Psst...10

I oktober sidste år vandt de tilsammen to guldmedaljer og en sølv-

medalje ved World Skills i London. I januar var de så forbi DM i Skills for

at fortælle om deres oplevelser og give et tip eller to til håbefulde talenter.

Læs her om, hvorfor de er i verdenseliten inden for deres fag.

verdensmestre kiggede

forbi Odense

World Skills London

Guldmedalje

Nicolai Munksgaard AsmussenMurer22 årFra HolstebroUdlært oktober 2010Ansat hos Murermester Jens Kirk

Det, der gør mig god, er min vilje til at nå et højt niveau inden for murerfaget kombineret med, at jeg er fagligt god. Og så synes jeg, at det er sjovt at mure. Det bedste ved faget er, at det man laver er synligt og kan ses i mange år. Hvis man murer en facade, kan man vise den til sine børnebørn.

Psst... 11

World Skills London

Sølvmedalje

Nikolaj Vinther Buur-MouridsenKarrosseritekniker21 årFra KibækUdlært oktober 2010Ansat i Bilbutikken

Det bedste ved mit fag er at arbejde med biler og få en smadret bil til at ligne sig selv igen. Til World Skills forberedte jeg mig ved at arbejde, arbejde og arbejde. Jeg øvede mig for eksempel i svejsningerne – i hurtighed og selvfølgelig kvalitet.

World Skills London

Guldmedalje

Jesper Guld NielsenMaler21 årFra HurupUdlært februar 2011Ansat hos Dover Malerfirma

Det er lysten, der driver mig, og så er det altid sjovt at komme på arbejde og lave et godt re-sultat. Det bedste er, at man får lov til at lave den sidste finish, så folk kan se det færdige resultat. Der kommer ikke andre håndvær-kere efter os.

Join os på

Erhvervsskolernes Elev-Organisation

knokler for bedre forhold for eleverne

på landets tekniske skoler og HTX.

Bliv fan af os på facebook og bliv

løbende opdateret om vores

arbejde.

Tjek www.EEO.dk

HeR kan dU:

Finde masser af gode råd til dit elevråd

Se billeder fra vores ar-rangementer

Læse meget mere om kampen for lærepladser til alle

Blive aktiv i HTX-panelet

... og meget mere.

vi ses på www.eeo.dk

eRHveRvsskOleRnes elev-ORganisatiOneRHveRvsskOleRnes elev-ORganisatiOn

a lternativet er jo, at verden ville blive et kedeligere sted, hvis man

afskaffede blondinejokes.Forleden faldt jeg så

over en hjemmeside, der simpelthen er den ultima-tive hyldest til vitserne om de lyshårede damer. Jeg må indrømme, at jeg blev ret begejstret. Af flere grunde.

For det første, fordi der

er tale om en guldgrube af gode grin gemt blandt vit-tighederne – der i øvrigt er opdelt i intet mindre end 16 kategorier.

Min anden grund til at blive begejstret er, at der rent faktisk findes en person, der har brugt sin tid på at lave en hjemmeside alene med det formål at samle blondinejokes. Jeg er selvføgelgelig meget

En blondineom TEkST: MAlEnE

VAllEnTin kjEr

Det sker af og til, at mine lyse lokker giver en blondinekommentar eller to. Vi blondiner har en særlig udfordring med altid at have et lidt smartere, klogere og kækkere svar i ærmet, hvis vi udsættes for mindre flatterende kommentarer om vores intelligens. Det er ret irriterende, men jeg kan leve med det.

jokesblondine

jokes

Psst...14

taknemmelig, men tænker også, at ophavsmanden (og ja, jeg går ud fra, at det er en mand) burde få sig en hobby.

For det tredje er der en del jokes på siden, som har den typiske (og fejlagtige) forestilling om, at hvis bare man smider ordet blon-dine ind i en sætning, så bliver det sjovt. Det gør det ikke, og det er der talrige eksempler på. Det bliver i hvert fald bestemt ikke kedeligere, når man læser de sølle og mislykkede forsøg på at finde på nye blondinejokes.

Så kære medblondiner og alle andre. Tjek siden ud for et godt grin på flere planer: blondinejokes.dk.

Hvordan får man

en blondine til at

krydse benene?

Fortæller hende,

at hendes sko sidder om-vendt på.

En blondine går ind på et pizzeria for at bestille en pizza.

Pizzamanden: ”Skal din pizza

deles i fire eller otte stykker?”

Blondinen: ”Jeg skal bare ha’ den i fire

stykker, jeg er ikke så sulten.”

Og så var der blondinen, som strålede over at have fået 12 i IQ-testen.

Efter operationen spørger blon-

dinen: ”Hvornår kan jeg genop-

tage mit normale sexliv?”Lægen: ”Øh, det har jeg ikke tænkt

over.”Blondinen: ”Du rødmer jo, det

spørgsmål må du da ha’ fået før!”Lægen: ”Jo, men det er første

gang, en patient spørger om det

efter at have fået fjernet mand-

lerne.”

En blondine ringer til et luftfartsselskab:

Blondinen: ”Jeg vil gerne vide, hvor lang tid

det tager at flyve til England?”

Ekspedienten: ”Et øjeblik.”

Blondinen: ”Tak for hjælpen.”

Psst... 15

d u kender det sikkert godt. Du starter dagen med en cola og et

pizzaslice, og øjenlågene bliver allerede tonstunge inden frokost. Det vil EEO gøre noget ved og har der-for startet et samarbejde med Dansk Firmaidræts-forbund om at gøre sko-lerne sundere.

”Oh my god!”, tænker du. ”Skal de nu komme her og fortælle mig, hvad der er godt og skidt?” Men frygt ej: Det to-årige sundhedsprojekt er bygget

EEO har sammen med Dansk Firma-idrætsforbund startet et to-årigt sundhedsprojekt. Målet er at mindske frafaldet gen-nem en sundere og sjovere hverdag for eleverne.

blod til

hjernen, ned med fra-faldet


kroppenkroppenGang i

Psst...16

Jeg går ikke så meget op i sundhed. Det er meget godt, at vi skal røre os her på skolen, for der er nogen af os, der er for fede. Det er fint, at vi ikke bare skal sidde stille i et klas-selokale, og at vi skal lave nogle øvelser, som ikke har noget at gøre med computere og lastbiler.

til, at eleverne er med til selv at bestemme aktiviteterne. Hoved-pointen er bare, at hvis kroppen giver blod til hjernen, så har eleverne mere energi og mod på mere. Og så vil frafaldet på skolerne også blive mindre.

Projektet er så småt i gang, men allerede nu får du en forsmag på, hvad du kan opleve. Chaufføreleverne fra Syddansk Erhvervssko-le giver her deres syn på at sparke dagen i gang med en ordentlig gang bodyshake.

Nick JeppeseN

19 år

Spiller lidt håndbold i

fritiden

Psst... 17

Nu hvor jeg skal være lastbilschauffør, så kan jeg jo se, at det typisk er store mænd. Sådan vil jeg helst ikke være. Jeg synes, det er helt rimeligt, at vi skal røre os, så vi får brugt noget energi og ikke sidder og bliver dovne og sløje. Jeg har måske en masse ener-gi om formiddagen, men senere på dagen sidder jeg bare og bobler.

HeNrik egemar

aNderseN17 år

Cykler i skole

Psst...18

projektet kommer til at forbedre maden i kanti-nen, konditallet og kon-centrationsevnen i timerne.

eleverne er med til at bestem-me, hvordan sundhedsaktivite-terne skal foregå.

Over to år forventes projektet at fasthol-de knap 1800 elever, der ellers ville være droppet ud. Hvis det lykkes, kan skolerne tilsammen tjene 159 millioner kroner.

der er afsat i alt knap 10 millioner kroner til projektet, hvoraf over en tredjedel af midlerne kommer fra Nordea-fonden.

om sundheds- projektet

Jeg er ikke så god til at tænke på min egen sundhed, for hver-dagen går så hurtigt. Jeg synes, det er fedt, at vi skal lave noget idræt, så vi ikke bare sidder i lastbilen og klasselokalet.

mimmi Lykke

peterseN17 år

Løber og cykler i fritiden

FactsFacts

Psst... 19

Lige så snart du har scoret dig en erhvervsuddannelse, er der kun én

vej: Fremad! Lige pludselig har du et godt håndværk, flere kilo på bankbo-

gen og råd til lidt lækrere drinks frem for den sædvanlige Breezer.

Livet er i hvert fald bare lidt sjovere. Men der er

også folk med erhvervsfaglig baggrund, der ikke

nøjes med at bevæge sig fremad. De bevæger sig

også opad. Mød to af landets mest magtfulde

mænd med en erhvervsfaglig baggrund:

Erhvervs- uddannelsen er vejen til


Nils Bernstein

Nationalbank-

direktør69 år

Udlært elektro-

mekaniker (elektrofagtekniker)

i 1963

Gæstetaler ved

DM i Skills 2011

Christian Kettel Thomsen Departementschef i statsministeriet52 år

Tidligere skibskok hos MærskHelle Thorning Schmidts højre hånd og kommandør af Dannebrog

stjernerne

Psst...20

e n krone sparet er en krone tjent, lyder et gammelt ordsprog. Og

du kan også spare penge: 13.986 kroner for at være helt præcis. Men det er kun så længe, du er medlem af en a-kasse og har været det i minimum et år, før du afslutter din uddannelse.

I gamle dage var det sådan, at man skulle udstå en karantæneperiode på en måned, inden man kunne få ret til dagpenge. I dag er det helt anderledes. Nu har man ret til dagpenge fra dag et efter afsluttet uddannelse, hvis man har været medlem i et år.

Mange andre har set fidusenDet er et ret godt tilbud, hvis udsigterne til job er lange. Og mange har set

fidusen. Fra 2008 til 2011 steg antallet af unge med-lemmer i a-kasserne med 53 procent. Og de finder også hurtigt ud af, at der

er ekstra, kontante fordele ved medlemskab af en a-kasse. Der er nemlig stor forskel på at modtage kon-tanthjælp sammenlignet med at modtage dagpenge.

Man kan ikke modtage kontanthjælp, hvis man har værdier for over 10.000 kroner. Det vil sige, at man skal af med ting som sin bil eller ejerbolig, hvis man vil modtage understøttelse fra det offentlige. I modsæt-ning til dagpenge, hvor du ikke møder sådan et krav.

Man bliver ikke rig af at være ledig. Heller ikke, selvom man er har ret til dagpenge. Men der er klare fordele ved at være medlem af en a-kasse. Det er i hvert fald gratis under elev- og studietiden.

Langt de fleste a-kasser tilbyder gratis medlem-skab for studerende og elever. Og med ændrede reg-ler fra 2009 undgår man også den tidligere så frygtede karantæneperiode.

Tjen penge på

A-kasse står for arbejds-løshedskasse og skal ikke forveksles med den private arbejdsløshedsforsikring.

I 2011 106.949 unge mellem 16 og 24 år medlem af en a-kasse.

Dagpengesatsen for ny-uddannede udgør i 2012 13.986 kroner før skat.

Dagpenge udbetales bagud.

EEO mener

a-kassen

om a-kasse og dagpengeom a-kasse og dagpengeFactsFacts

Psst... 21

værkstedshumor

Tre mænd sidder på en bar.

Den første siger: ”Jeg har et problem. Jeg tror sgu, at min kone er mig utro med en tømrer. Forleden, da jeg kig-gede under sengen, lå der en hammer og en mejsel. Og det er i hvert fald ikke mit!”

Den anden mand fortsætter: ”Så har jeg også et problem. Jeg tror, min kone er mig utro med en VVS’er. Forleden fandt jeg en rørtang under sengen, og den er i hvert fald ikke min!”

”Så har jeg eddermame også et problem,” siger den tredje mand, ”jeg tror, min kone har en affære med en hest, for forleden lå der en jockey under min seng!”

En håndværker, der aldrig laver fejl, laver som regel ingenting.

Håndværkeren var på besøg hos en kunde for at gennemgå en reparation.

Efter gennemgangen spurgte kunden: ”Yder I garanti?”

”Ja, selvfølgelig,” svarede håndværkeren, ”og får du brug garantien, er jeg villig til at trække den tilbage - uden beregning!”

To murere sad på top-pen af den næsten færdige skorsten og spiste deres madpakke, da Kurt kom til at se på arbejdstegningen.

”Lokummet brænder, Svend, vi har vendt tegningen på hovedet. Det sku’ ha’ været en brønd!”

Hvorfor drikker blondiner sig altid så fulde? De vil gerne vågne op med en ordentlig omgang håndvær-kere dagen efter.

Psst...22

Verdens bedsteVerdens bedste

en kvinde stiger på bussen med sin baby.

Buschaufføren siger: ”det er da godt nok den grimmeste baby, jeg nogensinde har set!”

kvinden går rasende ned mod den bagerste ende af bussen og sætter sig.

”Buschaufføren har lige fornærmet mig på det groveste,” siger hun til sin sidemand.

manden svarer: ”Jeg synes, du skal gå op til ham og give ham et møgfald. gør det bare, så skal jeg nok

holde din abe for dig imens.”

I en afstemning på onepoll.com i 2010 stemte 40.000 på denne joke som den bedste i verden:

joke

Psst... 23

p å erhvervsskolen Organia i Kolding er de ret så mo-derne. I hvert fald

bruger faglærerne Face-book til at inspirere ele-verne til at søge bestemte praktikpladser. Faglærer Kasper Hansen ved, at hans elever tit er på Facebook, og derfor sender han dem ofte forslag til steder, hvor de kan søge.

–Det er jo en måde at pleje relationen til den enkelte elev på. Det kan man ikke altid nå i timerne, siger Kasper Hansen til Fagbladet 3F.

Og det har åbenbart vir-ket. Hvor kun halvdelen fik sig en læreplads tidligere, har 22 ud af 26 på det nu-værende hestehold fundet sig en plads.

Krise, krise, krise. Vi får tudet ørerne fulde af ordet på de fem bogstaver. Specielt når det gælder manglen på praktikpladser.

Lige nu står knap 8.500 elever i kø til en praktikplads på landsplan, men enkelte steder i landet har de faktisk knækket koden og skabt gode resultater. Og dermed banet vej til en uddannelse, der giver mening.

Her TEkST: FrAnk rASMUSSEn

Facebook ftw!

krisekodenkrisekoden

knækker de

Psst...24

p å Selandia CEUs tømrerlinje i Slagelse sørger faglærer Arne

Jørgensen for at pleje kontakten til de lokale mestre og trælaster. Det bliver nemmere at skaffe praktikpladser til eleverne, når han disker op med vådt og tørt til åbent hus og andre arrangementer. Og

tallene taler deres tydelige sprog: Fra maj til oktober

sidste år fik 32 elever nye praktikaftaler.

–Jeg sørger for, at mestrene får lidt at drikke og spise ved vores arran-gementer, for så bliver de også typisk hængende lidt længere og får mulighed for at møde eleverne, siger Arne Jørgensen.

En af Arnes elever er

Chris Vallentin Nielsen. Han er en del af et hold på 11, hvor de fleste har scoret sig en slutkontrakt. Og for Chris’ vedkommende skrev han under på en fredag i januar efter to korte forløb hos forskellige mestre samt en skolepraktik i tre uger.

–Der gik lidt tid, før det gik op for mig, men så røg jeg da også ud og fejrede det i weekenden, inden jeg skulle starte om manda-gen, siger Chris.

Arne Jørgensen kan heller ikke få armene ned over de mange kontrakter, hvoraf 17 af dem er korte praktikaftaler.

–Jeg er stolt over, at vi kan lave 32 aftaler, nu hvor der er krise. Det glæder vi os rigtig meget over.

Få gode råd til

praktikplads-

søgning på

praktikpladsen.dk

Pindemaddertil mestrene

Psst... 25

EEO:

a lt for mange unge gennem-fører ikke deres uddannelse,

fordi de ikke kan finde en praktikplads. Rege-ringen vil skærpe uddan-nelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsud-dannelse.”

Sådan står der i rege-ringsgrundlaget fra efter-året. Det er altså blandt

andet regeringens inten-tion at gøre noget ved den lange praktikpladskø og dermed sikre erhvervssko-leelever en reel uddan-nelsesgaranti. Det lyder alt sammen meget fint, men der er stadig grund til at følge forhandlingerne så tæt som muligt for at kunne holde politikerne i ørerne. Det mener EEOs formand Christian Treholt:

–Vi forventer, at der

Regeringen træder snart sam-men med arbejdsmarkedets parter for at løse de proble-mer, som erhvervsskoleele-ver kæmper med i dagligda-gen. EEOs formand Christian Treholt giver her sit syn på for-handlingerne og de nødvendige resultater.

EEO:


Hel garanti for uddannelse er eneste løsning

Psst...26

om treparts-forhandlingerneom treparts-forhandlingerne

trepartsforhandlingerne har eksisteret i over 100 år.

siden 1899 for at være helt præcis.

bliver sat handling bag alle de fine ord, som regerin-gen er kommet med forud for forhandlingerne. Lige nu har vi et akut problem, hvor næsten 10.000 elever står uden praktik. Det er slet ikke holdbart, for hvis der ikke bliver gjort noget ved det med det samme,

kan vi risikere at tabe en hel generation på gulvet.

En af løsningerne, som regeringen selv har peget på i regeringsgrundlaget, er indførelsen af sociale klausuler. Det vil sige, at hver gang staten, regionen eller kommunen bygger eller reparerer, så skal den

ansatte virksomhed have et vist antal praktikanter ansat. Men en ting er rege-ringens ønsker, en anden ting er de forhandlings-partnere, man sidder over for. Og netop derfor er EEO med på sidelinjen med en trepartskampagne for at holde parterne i ørerne

og minde dem om, at på dette område kan EEO ikke tåle et løftebrud.

–I uddannelsessyste-met er erhvervsskolerne udsat for en urimelig be-lastning. Hvis regeringen virkelig vil have, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddan-nelse, så er den nødt til at tænke på erhvervssko-lerne som andet end en skraldespand. Og den skal begynde at tænke kvalitet ind i undervisningen, for ellers står erhvervssko-lerne endnu en gang som taberne, siger Christian Treholt.

Det forventes, at tre-partsforhandlingerne mel-lem regeringen, arbejds-giverne og fagbevægelsen indledes umiddelbart efter overenskomstforhandlin-gerne. I forbindelse med forhandlingerne vil EEO lancere sin kampagne. Følg med på EEOs Face-book-side eller på eeo.dk for flere informationer om kampagnen.

Staten – finansministeriet

Arbejdsgiverne – Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening

Lønmodtagerne – LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation

Uddannelsesgaranti

Sociale klausuler

Færre elever på hvert hold

Mere lærerstyring i undervisningen.

de tre parter, hvor de

største aktører er nævnt:emner med relevans for eeO

ved forårets forhandlinger:

FactsFacts

Psst... 27

m urere, tømrere, industriarbej-dere, kokke, servicemed-

arbejdere, gartnere og mange andre arbejdere var samlet for at diskute-re overenskomstforhand-lingerne i 2012, uddan-nelse og arbejdspladser:

Kort sagt alt, hvad der vedrører vores arbejde.

Det stod klart, at ung-dommen vil have bedre forhold til overenskomst-forhandlinger: Pension for unge under 20 år, bedre uddannelsesmulig-heder og højere lærlinge-løn var blandt kravene fra

ungdommen.Det stoppede ikke her.

De unge i 3F kræver, at vi får bedre ungdomsboli-ger, bedre oplysning om fagforeninger i folkesko-len og bedre muligheder, hvis man kommer på kontanthjælp.

Livet må ikke stoppe,

eeO har netop af-

holdt det årlige lands-

møde, men erhvervs-

skoleeleverne er ikke

de eneste, der rykker

i det danske ung-

domslandskab.

Psst… har derfor bedt formændene fra 3F Ungdom og Dansk El-Forbund Ungdom om at fortælle, hvad de fik ud af deres lands-møde og årsmøde i efteråret 2011.

De ungdoms

faglige

organisa-

tioner

rykker

AF pETEr BøgH, FOrMAnd FOr 3F UngdOM

Den 11-13. november var unge medlemmer af fagfor-eningen 3F fra hele landet samlet til 3F Ungdoms Landsmøde.

Unge 3F’ere sætter dagsordenen

Landsmøde i 3F Ungdom

Formand: Peter Bøgh, tømrer hos Hoffmann

FactsFacts Politisk næstformand:

Lars Kronborg, brygger

hos Carlsberg

Organisatorisk næst-

formand: Tanja Fynbo,

servicemedarbejder hos

Parken

3F Ungdoms landsmøde

valgte nyt formandskab:

Psst...28

u nge elektrikere fra hele landet var valfartet til mødet. De

kom, fordi det er fedt med muligheden for at mødes med andre unge elektrikere og at kunne snakke omkring faglige temaer med folk, som er i samme situation. Det kan give en sparring og faglig snak omkring em-ner som arbejdsforhold og el-tekniske spørgs-mål. For deltagerne var

kodeordet selvfølgelig indflydelse – de ønsker at ændre på de over-enskomster, de arbejder under, få højere løn og bedre arbejdsforhold.

Det er helt tydeligt at se, hvilken forskel det gør med et aktivt ungdoms-arbejde. Det betyder, at lederne i fagbevægelsen i højere grad bliver presset til at lytte til lærlingene, når de skal forhandle om vores overenskomster. Især kravet om højere

lærlingeløn.Man kan også se, at

det hjælper i forhold til folketinget og politi-kerne. Kun på grund af aktivt ungdomsarbejde i fagbevægelsen og EEO, har vi nu sikret 10.400 nye lærepladser, 85 pro-cents lønstigning på sko-lepraktiklønnen, forsøg med praktikpladscentre og andre gode tiltag.

Alt sammen fordi unge mennesker har valgt at være aktive og råbe politikerne op! Og det er der behov for, når kun 13 procent af politi-kerne har en erhvervsud-dannelse.

Hvis du er ung elektriker eller bare vil vide mere, så tjek www.def.dk

AF jOnATHAn SiMMEl, FOrMAnd FOr dAnSk El-FOrBUnd UngdOM

120 deltagere fra fagforeningen Dansk El-Forbund Ungdom holdt årsmøde på Metalskolen i Jørlunde den 11-13. november.

Indflydelse til elektrikerne

Årsmøde i Dansk El-Forbund Ungdom

fordi man bliver arbejds-løs eller ikke får en prak-tikplads. Alt for længe har politikerne bildt os ind, at skulle ulykken ramme os, så er det vores eget problem.

Men det stopper her. 3F Ungdom kræver, at politikerne tager ansvar. En arbejdsløs ung er en arbejdsløs ung for meget. Derfor skal der massiv indsats og hjælp til unge uden praktikplads samt unge på kontanthjælp og dagpenge.

Med 100 seje delta-gere går 3F Ungdom et spændende 2012 i møde. Hvis man er ung og arbejder inden for 3F’s område, er man altid velkommen til at blive aktiv.

Tjek 3F Ungdoms hjemmeside www.3fungdom.dk

Indflydelse til elektrikerne

På Dansk El-Forbund Ungdoms årsmøde blev Jonathan Simmel valgt som formand

FactFact

Psst... 29

Børn har juleaften, fastelavn, hallo-ween, endeløse ferier og Fætter BR. Vi andre har 1. april og dermed den årlige aprilsnar at glæde os over. April er lige om hjørnet, og alle lover sig selv ikke at tro på de

langt ude historier, som sætter deres tydelige præg på medier, sms’er, mails og samtaler.

Men de fleste falder nu alligevel for ”the mother of all pranks”, og her får du et udpluk af de bedste igennem tiden.


Vi er i tiden før smartphones og Face-book, hvor man i Sverige i 1962 kun kunne se tv i sort-hvid. Det fik landets eneste tv-station til at bilde folk ind, at man bare skulle trække en nylonstrøm-pe over skærmen og sidde i en bestemt afstand – så ville man se signalet i farver! Mange nulevende svenskere kan stadig huske deres fædre spurte rundt i huset på jagt efter konens nylonstrømper.

Farve-tv i en fart

måske var folk bare dummere i gamle

dage. i hvert fald lykkedes det i 1914 en

københavnsk avis at overbevise en del

læsere om, at solen havde sovet over sig og

derfor var stået ni minutter for sent op.

Søvnig sol

narnaraprils

Psst...30

I 1957 lavede engelske BBC en histo-rie om årets succesfulde spaghetti-høst for schweizerne. Det fik hund-redvis af englændere til at ringe ind og spørge, hvordan de kunne dyrke deres egen spaghetti. BBC svarede køligt, at de bare skulle placere en gren spaghetti i en dåse tomatsovs og håbe på det bedste.

Den scwheiziske spaghetti-høst I 1994 kunne dansker-

ne tænde for tv-avisen og konstatere, at man

i en jysk kommune manglede pæda-

goger og derfor havde hyret sol-dater til at tage sig af børnene.

Opdragelse med granater og geværer

i 1998 reklamerede Burger king for

deres nye venstrehåndede Whopper.

der ville være præcis de samme ingre-

dienser som i den traditionelle Whop-

per, men nu bare drejet 180 grader.

dagen efter kunne burgerkæden

fortælle, at tusindvis af amerika-

nere forgæves havde spurgt efter

den venstrehåndede Whopper.

Den venstre-håndede

whopper

Psst... 31

Alt for mange unge mennesker bliver snydt af deres arbejdsgivere, fordi de ikke kender deres rettigheder. Avishistorier om rådne arbejdsgivere, der tænker mere på overskud og profit, end på medarbejdernes arbejdsforhold, er efterhånden blevet hverdag i Danmark.

Fagforeninger under LO hjælper hver dag unge der er kommet galt af sted. Vi arbejder for bedre forhold for alle unge på arbejdsmarkedet. Ingen unge skal arbejde gratis, arbejde uden tidsplan eller ikke få den rigtige løn udbetalt.

Meld dig ind i en rigtig fagforening under LO i dag – så hjælper vi dig, hvis du kommer galt af sted. Sammen er vi stærkest og kan sikre et sundt og fair arbejdsmarked. Læs mere på jobpatruljen.dk eller loungdom.dk

psst.. # 14

Documents