præsentation 13. juni 2013.ppt2013/06/13 · lise c. deleuran 13. juni 2013 aarhus universitet...

Havefrø

13. Juni 2013

AARHUSUNIVERSITET

Babyleaf – et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche- andre igangværende aktiviteter.LISE C. DELEURAN

LISE C. DELEURAN13. Juni 2013

AARHUSUNIVERSITET

Formål

› Øget vækst i regionens fødevareerhverv

› gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder og

slutproduktet. I nærværende projekt eksemplificeres dette ved at

udvide og forbedre havefrøproduktionen og samtidig fremme

produktionen af babyleaf salat og afsætningen af disse.

2


AARHUSUNIVERSITET

3

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Hektar

Spinat andre afgrøder total

Udviklingen i det danske havefrøareal (1994-2011)


AARHUSUNIVERSITET

Havefrøafgrøder er højværdiafgrøder

4

Tabel 1. Dækningsbidrag II (Dkr.) per hektar i 2009 og 2010 for spinat, kinesisk kål, chrysanthemum og vårbyg. Spinat Kinesisk Kål Chrysanthemum Vårbyg 2010 5950 5356 4462 470 2009 9835 4108 6468 2024 (Kilder: Havefrø: Vikima Seed, Vårbyg: Håndbog for driftsplanlægning, DB-kalkuler 2008/2009 og 2009/2010)


AARHUSUNIVERSITET

Projektet› Vil udvikle og beskrive produktion af kvalitetsfrø af mindst tre

nye havefrøtyper egnede til babyleaf eller krydderurte produktion

› (Mynte, ramsløg, kål til babyleaf, hvid raps)

› Etablerer og gennemfører uddannelsesforløb for havefrøavlere og landbrugsstuderende indenfor eksempelvis dyrkning, sprøjtning, høst, tørring og rensning af havefrøafgrøder

› Etablerer kontakt til frøavlere, babyleaf producenter, detailled og forbrugere i værdikæden fra jord til bord vedrørende babyleaf produkter og faciliteter et forbedret samspil i kæden 5


AARHUSUNIVERSITET

Projektet

› Gør projekt oplysninger og tidligere havefrøpublikationertilgængelige på AU’s hjemmeside – Froeforskning –

www.Froeforskning.dk

6


AARHUSUNIVERSITET

7

Hvilken vej har vi valgt?

› Litteraturstudie – nye og ‘gamle arter/sorter’› Dialogmøder med havefrøbranchen – opsamling af avlererfaringer

› Nye muligheder indenfor frø› potentialer i hampefrø› hvid raps og forædling

› Demonstrationsforsøg› Ramsløg› Mynte› Palmekål› Kinapurløg› Hvid raps


AARHUSUNIVERSITET

Dialogmøder med branchen

› Identifikation af nye arter til større produktionsarealer – videreføres i det nye GUDP projekt

› Pak Choi (dyrkningsoptimering)

› Røde bladbeder evt. rødbeder (knolde til udplantning i efteråret!)

› Ærter/vårsalat/hvid raps/ øvrige brassica (komatsuna, mibuna, mizuna, tah tsai ect.)

› Andre forslag og idéer er velkomne!8


AARHUSUNIVERSITET

Demonstrationsforsøg 2012/2013

1. Pak Choi (sås direkte)2. Palmekål (frø fra frøbutikken)3. Ramsløg (stiklinger fra Stigsnæs)4. Amarant 1 (sås direkte)5. Amarant 2 (sås direkte)6. Portulak (frø fra frøbutikken)7. Hvid raps 1 – dværgraps, vinter (frø fra Knold og Top)8. Hvid raps 2 – vårraps (frø fra Knold og Top)9. Mynte (stiklinger fra Advanseed)10. Kinapurløg (frø fra frøbutikken)

9


AARHUSUNIVERSITET

10


AARHUSUNIVERSITET

Fremvisning af demonstrationsforsøg9. juli 2012

11


AARHUSUNIVERSITET

Pak Choi

› Pak Choi (brassica rapa var. chinensis) kan have et vækstpotentiale i tråd med det spinat har haft.

› Frøproduktionsarealet af Pak Choi i Danmark stiger fra år til år, men der mangler informationer om optimale dyrkningsstrategier og om udfordringerne i relation til ukrudtsbekæmpelse og hybridfrøproduktion.

› Frøsætningen i Pak Choi fremmes af lav temperatur og lange dage, eller en kombination af disse faktorer, så det danske klima er på mange måder ideélt.

12


AARHUSUNIVERSITET

Pak Choi

› I dag produceres Pak Choi frø blandt andet i New Zealand og i de asiatiske hjemmemarkeder, hvor det dog er svært at finde statistiske opgørelser af produktion og forbrug.

› I Kina har Pak Choi tidligere udgjort 30-40 % af grøntsags produktionsarealet. Dette blandt andet på grund af afgrødens korte dyrkningstid (20-60 dage) og lave produktionsomkostninger i forhold til andre grøntsager.

› Størrelsen af markedet i Asien i dag er stort, men de endelige tal uoplyste.

13


AARHUSUNIVERSITET

Bladbeder/rødbeder

› Bladbeder (Beta vulgaris cicla) findes i et væld af nuancer, bladstørrelser etc. (sølvbede – bred hvid bladstilk) – ligeledes rødbeder

› Bladbeder kan krydses med rødbeder, runkelroe, sukkerroe, vilde strandbeder

› Frøproduktionen for begge er 2-årig› Stigende efterspørgsel

14


AARHUSUNIVERSITET

Hvid raps

› Høj værdi og god smag

› Formentlig en mere miljøvenlig dyrkningsform, som indebærer en lavere udgift til insektmidler, mindre risiko for resistens mod insektmidler, mindre tidsforbrug og lavere risiko for rester af insektmidler i olie og skrå.

› En anden fordel forventes at være højere foderværdi hos frø og skrå af de hvide sorter og en bedre smag af rapsolien.

› Dertil kommer måske den alternative mulighed, nemlig dyrkning af Lysidé eller andre rapssorter med mild smag som 'karse' eller salat i stil med rucola, rødbede og andre babyleaves.

› Problemer med kålskimmel i babyleaf produktion!15


AARHUSUNIVERSITET

Kinapurløg – frøhøst i 2013

› Lav fremspiring

› Overvintring ok

› Frøhøst 2013

16


AARHUSUNIVERSITET

Andre brassica arter – Mizuna, komatsuna etc.

17


AARHUSUNIVERSITET

Vårsalat – dyrkningsforsøg 2002-2005

18


AARHUSUNIVERSITET

Mynte – sen høst 24. oktober 2012

› Planter gennem Advanseed

› 2. års frøhøst 2013

19


AARHUSUNIVERSITET

20

Ny frøproduktion –Mynte på Agersø


AARHUSUNIVERSITET

21

24.april 24.april

15. maj 13. juni

Ramsløg i Stigsnæs skoven


AARHUSUNIVERSITET

Ramsløg

22


AARHUSUNIVERSITET

Ramsløg er nu spiret efter 4 mdr fugtig opbevaring

23

Havefrø

13. Juni 2013

AARHUSUNIVERSITET

BabyleafBABYLEAF

COCARDE, LANDKARSE, GUL PORTULAK, GRØN PORTULAK, SYRE


AARHUSUNIVERSITET

Igangværende projekter

› Sidste år af frøpakke IV – semifield forsøg m/verticillium i jord› Fortyndingsrække af ‘verticilliumjord’› efterafgrøder

› Nyt GUDP projekt går videre med verticillium problematikken› Fokus ændres fra at se på indikatorplanter til jordprøver. Efter indeværende

vækstsæsonen indsamles jordprøver fra problemmarker.› Vi har gode pilotforsøg, der viser at vi kan detektere selv små mængder

verticillium i jord via PCR. Vi vil i efteråret forsøge om der kan laves en NIR kalibrering til disse analyser med henblik på at udvikle en hurtiganalyse.

25

præsentation 13. juni 2013.ppt2013/06/13 · lise c. deleuran 13. juni 2013 aarhus universitet...

Documents