Hvad er usability?- perspektiver og udfordringer

Jette Hyldegård, Danmarks Biblioteksskole

Usability temadag, Vejle BibliotekTirsdag d. 11. Marts 2003

”Information technology has made information superficially easier to access – but the reality is that accuracy, provenance and reliability is lost”

”…people need to find, appraise and use information effectively”

(Sheila Corrall, first president of the Chartered Institute of Library and Information Professionals and director of Academic Support Services at the University of Southhamton)

Program

• Usability som myte, begreb, definition • Usability som ”værktøj”

– Informationsarkitektur

• Usability som oplevelse (experience)– Personalisering / social interaktion– ”Pleasure”

7 myter om usability (1)

1. Usability forøger udviklingsomkostningereller forlænger udviklingstiden

2. Brugergrænsefladen er egentlig kun et spørgsmål om at tilføje god grafik og gøre applikationen appetitlig og indbydende

3. Usability er brugergrænseflade-design

4. Usability er egentlig bare sund fornuft

7 myter om usability (2)

5. Såfremt udviklere er bekendte med guidelines, vil det automatisk resulterei gode brugergrænseflader

6. Usability tests er ikke nødvendige sålænge udviklingsteamet kender brugerne eller ved hvad de vil have

7. Uhensigtsmæssigheder i designet ”klarer vi” vha. hjælp/dokumentation/undervisning

(Buie, E. I: (Interactions, sept/oct. 2000, s. 13-14)

Usability (brugbarhed)

“The extent to which a product can be used by specified users to achieve specified goals with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use”. (ISO 9241/11)

Brugbarhed = brugervenlighed + relevans

Godt eller dårligt design?

[Eksempel fra Donald Norman].

Brugergrænseflade:

Det brugeren kommer i kontakt med:

- Fysisk- Perceptuelt- Begrebsmæssigt

(Moran, 1981)

Eksempel på brugergrænseflade til elektronisk bibliotek

Fysiske og elektroniske biblioteker (”portaler”)

Adgang til veldefinerede samlinger med kvalitetskontrolleret information og tjenester

Adgang til indhold, ”sælge” services, understøtte transaktioner, understøtte interaktion, samarbejde….

Forskellige materialesamlinger Forskellige medietyper, dokumenttyper, filformater

Centraliserede operationer, ofte geografisk afgrænset

Decentraliserede operationer med subsites vedligeholdt uafhængig af hinanden

Informationsarkitektur

Faciliterer informationsarkitekturen udførelsen af en opgave samt intuitiv adgang til indhold?

- Information

- Strukturering

- Organisering

- ”Labeling”

- Navigation

- Søgning

- Styring

Kombination af:

Informationsøkologi

Kontekst

Indhold Brugere

Dokument/ datatyper,applikationer, services, metadata

Virksomhedens mål, strategier, politikker, ressourcer etc.

Målgruppe, behov, opgaver (task), (søge)adfærd, erfaring etc.

Rosenfeld & Morville (2002)

Informationsbehov og søgeadfærd

Søge, browse, spørge finde svar el. træffe beslutninger

Hvor er jeg?Hvad findes der på webstedet?Jeg ved hvad jeg leder efter, hvordan finder jeg det?Jeg ved præcis hvad jeg vil have; kan jeg komme dertil direkte?Jeg har en ide om hvad jeg leder efter, men ikke hvad jeg skal søge på – hvordan er webstedet organisereretHvordan kan jeg komme i kontakt med webstedet- også ud over webstedet?Hvad foregår derpå det fysiske sted, fx biblioteket?Hvad foregår der lige nu?Tilbyder webstedet nogle særlige ydelser?Hvordan kommer jeg tilbage til hovedsiden?Hvor kan jeg få hjælp?

?

Hvad forhindrer brugerne i at finde…undersøgelse af web-søgeadfærd

Undersøgelser fra 1995-2001 af kommercielle og offentlige websites:

• Brugere, der med succes fandt relevant information, navigerede vha. kategorier • Flere brugere fortsatte med at browse efter kategori-søgning• Brugere har problemer med at fortolke resultatet• Søgning fungerede bedst ved søgninger med prædefinerede elementer som forfatter og titel• Søgning= fejl i kategorilinks• ”Ikke søgedominante brugere, men søgedominante sites” (problemer med ”trigger-ord”)• Viden om indhold determinerer adfærd; jo mere folk ved om indholdet desto mere anvendes kategorier• Brugere tænker ikke som designere…

(Ojakaar, Erik & Spool, Jared M. (2001). (se også bilag 1)

””Min,mit, mine”Min,mit, mine”- det personlige - det personlige informationsmiljøinformationsmiljø

Hvad er personalisering?

”[personalization]…involves a process of gathering user-information during interaction with the user which is then used to deliver appropriate content and services, tailor-made to the users needs…” (Bonett, 2001)

Typologi - oversigt

• Interaktive elementer (simpel form for personalisering)

• Overordnet segmentering• Profilbaseret personalisering

– Customisering (”Min side”-koncept)– Regelbaseret personalisering (match af brugere og indhold)

• Adfærdsbaseret personalisering

TypologiProfilbaseret personalisering- ”Customisering”

• Bruger skræddersyr eller tilpasser selv sin bruger- grænseflade, herunder interaktionsmuligheder, indhold, layout, funktioner – typisk ”klik-af”-taktik

• Pull-orienteret, proaktivt

• Tidskrævende, kræver stort engagement af bruger

• Stiller krav om stort udbud og hyppig brugeropdatering – alternativt statisk billede af brugeren, der ikke afspejler brugerens ændrede behov

MyYahoo

• MyLibrary (http://mylibrary.lub.lu.se/mylib/)

• MyYahoo (http://www.yahoo.dk)

TypologiProfilbaseret personalisering- Regelbaseret

• Opbygning af regler, der løbende sikrer hensigtsmæssig match mellem indhold (information+ funktionalitet) og brugere, herunder:

– Opbygning af profiler eller modeller af brugerne med relevante attributter (karakteristika), fx deres jobfunktion, interesser, behov samt tilladte værdier (indhold af felter)

– Opbygning af profiler for indhold, fx hvilke attributter, herunder metadatafelter samt tilladte værdier

• Pull/Push-orienteret

Regelbaseret personalisering og informationsarkitektur

Kontekstpersonaliseringsregler

Indholdindholdsprofiler, attributter og værdier

Brugerebrugerprofiler, attributter og værdier

Udfordring:Matche indhold og brugere i brugergrænsefladen

mhp. en personaliseret brugeroplevelse(Instone, 2000)

Personaliseringsregler - eksempler

Simpel ”hvis-så-regel” mhp. match af bruger og indhold:1. Hvis brugers favorit_emne er ”grøn mad”

2. Så vis nye bøger, artikler med emne=”vegetar”

Udbygget:1. Hvis brugers favorit_emne er ”grøn mad”

2. Så vis nye bøger, artikler med emnefelt=”vegetar”

og websites med metadata: emne=”grøn mad”

og personer med jobkategori=”husholdningsøkonom” og

favorit_emne ”grøn mad”

Typologi Adfærdsbaseret personalisering- ”Collaborative filtering”

• Personaliserede informationer og tjenester på baggrund af en eller flere brugeres adfærd - dynamisk

• Systemet afgør, hvilke informationer (eller tjenester) der skal vises på baggrund af brugeradfærd og indbyggede regler. • Mindre brugerkontrol (system-manipulation)• Push-orienteret• Kvaliteten er proportional med aktiviteten (lære over tid)

Kombinerer adfærd og bagvedliggende regler, fx Amazon.com.

Amazon.com

(Amazon.com)

Grad af personalisering

Hvilken grad af personalisering ( form for brugerinvolvering) – set ud fra et designperspektiv?

Ingen indbygget i design manuelt tilpasse automatisk

Eller en kombination?

Overvejelser mhp. personalisering

• Hvilke perspektiver/mål skal danne grundlag for personalisering? (for bruger, organisation…)• Analysere brugere, behov og opgaver-> personaliserings- potentiale? For hvem - individ- og/eller gruppeniveau?• Analysere/vurdere indhold mhp. personalisering• Skal den personaliserede brugeroplevelse være frivillig eller ufrivillig, dvs. i hvor høj grad skal brugerene selv bestemme hvad de får; eller skal det afhænge af fx deres afdeling, projekt, rolle eller funktion• Finde en balance mellem ”pull”-mode og ”push-mode”, grad af manipulation (eksplicit/implicit personalisering)• Hvordan minimere brugers usikkerhed og skabe tillid• Hvordan måle nytten? Hvem sagde personaliseringsstrategi?

Usability – oplevelse”pleasure”

• Physio-Pleasure – affødt af vore sanser• Socio-Pleasure – affødt af relationer med andre• Psycho-Pleasure – affødt af vore emotionelle og kognitive reaktioner• Ideo-Pleasure – affødt af vore værdier, fx vedr. æstetik og ideologi

Jordan, P. (2000).Designing pleasurable products.

Perception og visuel fornuft

[Rene Magritte].

 

- Perception er fundamentalt i forhold til interaktion

- Perception vil altid være imellem virkeligheden og os selv. Ikke objektivt det vi ser, men farvet af baggrund, personlig erfaringer og oplevelser, kultur mv.

Gestalt”love”

Regler, der dynamisk organiserer det vi ser til

meningsfulde helheder (gestalter):

• Lov om figur/baggrund (Rubins vase)

• Lov om nærhed (=samhørende)

Lov om lighed (=samhørende)

• Lov om lukkethed (indrammet er sammenhørende)

Gestaltlovene nærhed, lighed, figur/baggrund

Delene påvirker helheden…

Hvorfor usability?

Tilvejebringe og styrke:

• Tilgængelighed, fysisk og mental• Adgang til relevant information• Opgave- og problemløsning• Kommunikation mellem brugere, lånere og biblioteket…• Personaliseret brugeroplevelse• Servicetilfredshed• Fornøjelse (pleasure)

Tak fordi I lyttede…. My pleasure…

Referencer og inspiration – HCI mv.

Allen, B. (1996). Information tasks – towards a user centered approach to

information systems. London: Springer, 26-54.

Baecker, R.M. et al. (1995). Readings in Human-Computer Interaction:

Toward the year 2000. 2nd. Ed. San Francisco: Morgan Kaufmann Publishers.

ISO 9241-11: Guidance on usability specification and measures (1998).

Ergonomic requirements for office work with visual display terminals (VDTs).

International Organization for Standardization. Geneva: Switzerland. (17 dele)

Kaasgaard, K. (2000). Software design & usability. Kbh.: Copenhagen

Business School Press.

Referencer og inspiration – HCI, usability…

Moran, T. (1981) i: Kemp, A. (1988). Computer-based knowledge retrieval. London: ASLIB.Perspectives on HCI – Diverce perspectives (1995). Edited by Monk, A.F.; Gilbert, N. London: Academic Press Lmt.Norman, D. A. (2000). The design of everyday things. 3rd printing. London: The MIT Press.   (1. Udg. i 1998).Norman, D. A. (1988). The psychology of everyday things. Hillsdale (N.J.: Lawrence Earlbaum.Nielsen, J. (1993). Usability engineering. London: Academic Press. Preece, J. (1994). Human-computer interaction. Harlow: Addison Wesley, 123-154.Rosenfeld, L.; Morville, P. (2002). Information architecture for the world wide web. 2.nd. Edition. USA: O´Reilly & Associates.Shneiderman, B. (1998). Designing the user interface. Strategies for effective human-computer-interaction. 3rd. Ed. Reading: Addison Wesley.

Usable Web (fagportal). Link: http://usableweb.com/

Referencer og inspiration - personalisering

Bonett, M. (last modified 2001). Personalization of web services and challenges. Lokaliseret den 9. marts 2003 på World Wide Web: http://www.ariadne.ac.uk/issue28/personalization

Chia, C. (2002). The personalization challenge in public libraries: perspectives and prospects. Gütersloh: Bertelsmann Foundation. 129 s. (forskningsrapport)

Communications of the ACM, august 2000, vol. 43, nr. 8. (Temanummer om ”personalization”)

Instone, K. (2000). Information Architecture and personalization – an information architecture based framework for personalization systems. (Whitepaper, Argus Associates). Lokaliseret den 9. marts 2003 på World Wide Web:

http://argus-acia.com

Referencer og inspiration - personalisering

Bonett, M. (last modified 2001). Personalization of web services and challenges. Lokaliseret den 9. marts 2003 på World Wide Web: http://www.ariadne.ac.uk/issue28/personalization

Communications of the ACM, august 2000, vol. 43, nr. 8(Temanummer om ”personalization”)

Davenport. E. (2000). Social intelligence in the age of networks. Journal of Information Science, 26, (3), 145-152.

Instone, K. (2000). Information Architecture and personalization – an information architecture based framework for personalization systems. (Whitepaper,Argus Associates). Lokaliseret den 9. Marts 2003 påWorld Wide Web: http://argus-acia.com

Referencer og inspiration

Jordan, P. (2000). Designing pleasurable products: An introduction to the new human factors. Taylor and Francis.

Ketchell, D. S. (2000). Too many channels: making sense out of portals

and personalization. Information Technology and Libraries. Vol. 19(4),

s. 175-179.

Kramer, J.; Norona, S.; Vergo, J. (2000). A user centered design approach

to personalization. Communications of the ACM, August, vol. 43(8), s. 45-48.

Manber, U., Patel, A. , Robison, J. (2000). Experience with personalization on Yahoo. Communications of the ACM, vol. 43(8), 35-39.

Bilag 1. ”Best practices”

1. Keep users from using Search

2. Know how users think and what content they want

3. Build home pages that reflect the sites´priorities

4. Create categories that users can understand and differentiate

5. Study their search logs to identify trigger words

6. Use multilevel categories when neccessary

7. Understand that different users think differently

8. Measure the success of the sites´categories

(Ojakaar, Erik & Spool, Jared M. (2001).