videnSøndag 27. september 2009 www.politiken.dkPOLITIKEN 4

forskning uddannelse karriere

Her er vi gået tætpå, men hvad viser billedet? Få svaret og gætmed på to sidersquiz og krydsord.Side 12-13

Hvad er det?

Dorthe Nøhr Pe-dersen skal skabegod stemning hosbuschaufførerneSide 14

Karriere& job

Kvinderryger ligei kostfælden

Ø nsket om at komme i god formog samtidig smide nogle kilo er idisse år drivkraften bag mange

kvinders beslutning om at dyrke løb ellerandre former for motion. Og når de førstkommer i gang og ser, at det virker, skruermange op for både træningshyppighedog belastning.

»At flere kvinder dyrker motion på et re-lativt krævende plan, er i sig selv positivt.Alligevel giver det nogle problemer, fordikvinderne i en del tilfælde spiser for lidt,samtidig med at de øger træningsindsat-sen «, siger biolog Tine Enghave, der net-op har skrevet speciale om ’den kvindeli-ge idrætstriade’ ved Københavns Univer-sitet.

»Resultatet kan være, at de får menstru-ationsforstyrrelser og på sigt risikerer atudvikle knogleskørhed, altså osteoporo-se. Det mangler der oplysning om«.

Den kvindelige idrætstriade har væretkendt helt siden 1980’erne, hvor forskerefor første gang opdagede en overrasken-de lav knogletæthed – altså svage knogler– hos en gruppe kvindelige langdistance-løbere. Alligevel har man i dag stadig pro-blemer med for lavt energiindtag hosmange kvinder, der træner hårdt fysisk,fortæller Tine Enghave, som har gennem-gået et meget stort antal nyere undersø-gelser af fænomenet:

»Den største risikogruppe er idræts-udøvere, som samtidig prøver at tabe sig.Og jo mere kropsvægten betyder nogetfor præstationen – og jo mere sportensom æstetisk ideal hylder den slankekvindekrop – desto værre kan det gå. Detser vi blandt andet inden for langdistan-celøb, svømning, dans, ridning, udspringog gymnastik – hvor kvinder mere ellermindre bevidst begrænser deres ener-giindtag. Det giver en kronisk negativenergibalance, som medfører manglen-de opbygning og vedligeholdelse af knog-levæv«, siger Tine Enghave.

Da forskerne i 1980’erne begyndte atundersøge årsagen til den lave knogletæt-hed hos de kvindelige langdistanceløbe-re, stod et par andre ting hurtigt klart:

For det første havde løberne typisk enmeget uregelmæssig hormonel cyklus –de fik ikke menstruation hver måned. Ogfor det andet var deres spisevaner i en deltilfælde langtfra optimale – eller ligefrempræget af bulimi eller anoreksi.

For få kender til problemetHovedantagelsen bag den kvindeligeidrætstriade er, at hård fysisk udfoldelseforbrænder hovedparten af kvindenskostenergi – og at der herefter, fordi hen-des kalorieindtag er utilstrækkeligt, ikkeer nok energi til andre behov.

Derfor udebliver menstruationen, ogsamtidig kan knogleopbygningen begyn-de at halte.

»På topplan, i Team Danmark og blandt

kvindelige elitesportsfolk generelt, ken-der man faren. Men når man går længerened i systemet – hos de ambitiøse motio-nister og i de mindre idrætsklubber – erbevidstheden om disse problemer slet ik-ke så udbredt. Det er især her, der er be-hov for mere oplysning – og for flere un-dersøgelser. I dag ved vi nemlig ikke, ihvilken grad triadens problemer slårigennem hos danske kvinder, der dyrkersport på et relativt ambitiøst plan«, sigerTine Enghave.

De nyeste internationale undersøgel-ser, som også antages at afspejle danskeforhold, viser imidlertid: at mens fore-komsten af kliniske spiseforstyrrelsersom eksempelvis anoreksi og bulimi erunder 10 pct. hos 15-36-årige kvinder somhelhed, kan den være helt op til 38 pct.hos kvinder, der dyrker sportsgrene medsærlig fokus på vægten.

»Og ser man på menstruationsforstyr-relser, vil de også typisk være langt hyppi-gere hos meget aktive sportsudøvere endi hele gruppen af kvinder i den fødedygti-ge alder«, siger Tine Enghave.

Spring ikke kulhydraterne overEn af de internationale eksperter indenfor den kvindelige idrætstriade er gynæ-kologen Magnus Hagmar fra KarolinskaInstitutet i Stockholm. Han skrev i 2008doktorafhandling om hormonelle foran-dringer hos kvindelige topidrætsfolk påbasis af undersøgelser af 90 svenske OL-deltagere – og fandt en høj forekomst afuregelmæssig menstruation.

»Men disse kvinder var på ingen mådeunderernærede. De fik den kostenergi, dehavde brug for, og havde heller ikke pro-blemer med knoglemassen. Derfor varder en helt anden forklaring på deres hor-monelle uregelmæssigheder, nemlig ar-velige forhold«, siger Magnus Hagmar.

Han fandt ud af, at de svenske OL-kvin-der i mange tilfælde var født med polycy-stisk ovariesyndrom (PCOS). Det fik demtil at producere en anelse mere mandligtkønshormon, testosteron, end kvinder ialmindelighed – og det var årsagen til deuregelmæssige menstruationer.

»At vi fandt så mange tilfælde af PCOShos de svenske OL-kvinder, er egentligmeget logisk. For den let forøgede pro-duktion af testosteron, som de altså erfødt med anlæg for, har også styrket deresnaturlige muskelopbygning. Og det varen væsentlig grund til, at de efterfølgendevar nået helt op på OL-niveau«, forklarerMagnus Hagmar.

Hans råd til kvinder i den fødedygtigealder, der ønsker at opbygge deres kondi-tion gennem systematisk træning, lyder:

»Spis nok til at dække dit samlede ener-gibehov – og spring aldrig kulhydraterneover. Gå ikke for langt ned i vægt – og søglæge, hvis menstruationen udebliver.Overholder man det, kan man bare træneløs«.henrik.larsen@pol.dk

Kvinder løber stor risiko for at blive syge, hvis dedyrker motion uden at spise tilstrækkeligt. »I vær-ste fald fører det til knogleskørhed«, siger forsker.

HENRIK LARSEN

Danskereafdækkerålens veje

F or første gang siden 1922, da dan-skeren Johannes Schmidt kunnepåvise Sargassohavet som den mest

sandsynlige yngleplads for den nu udryd-delsestruede europæiske og nordameri-kanske ål, er der sket et gennembrud i in-ternational åleforskning. Den danske se-niorforsker Kim Aarestrup og hansforskerhold har påvist, hvilken retningålene tager, og hvordan de bevæger sig ivandet – i hvilke dybder og ved hvilketemperaturer – på deres vandring fremmod gydepladserne i Sargassohavet i At-lanten.

»Det er første gang, det her er blevetvist. Tidligere var disse ting baseret på for-modninger og gætterier«, siger Kim Aare-strup, som netop har offentliggjort for-skerholdets opdagelser i det ansete ame-rikanske videnskabsmagasin Science.

Forskningen er blandt andet foretaget iforbindelse med den danske Galathea-ekspedition i 2007. Inden forskerne gikom bord på flådefartøjet ’Vædderen’ påSt. Croix i Caribien,havde Aarestrupmærket nogle sto-re ål. De blev udsatfra havnebyen Gal-way på Irlands syd-vestkyst et halvt årfør, ekspeditionennåede Sargassoha-vet. 22 ål fik satellit-sendere på, som på forudbestemte datoer’slap’ de svømmende ål, steg til overfla-den og via satellit sendte deres data til for-skerne på Galathea.

»Vi har fået absolut brugbare data fra 10af de satellitmærkede ål, hvoraf en enkelt

nåede så langt som 1.300 kilometeri sydvestlig retning fra Galway«,fortæller seniorforskeren, somtil daglig arbejder på DTU Aqua i

Silkeborg. Ålene satte i første omgang

kurs mod Azorerne i Atlanten.Her rammer de med stor sand-synlighed strømme, der kan føre

dem til Sargassohavet – det bekræf-ter foreløbige resultater fra senere satel-litmærkede ål. De indsamlede data viseret klart svømmemønster for ålene. Omdagen svømmer de i en dybde af 2-300meter, mens de om natten søger ned på 7-800 meter og nogle gange 1.000 meter.

»Vi har forskellige teser om svømme-mønstret. En er, at ålen søger det koldevand i dybden for at udskyde kønsmod-ningen. Det kan være nødvendigt, fordirejsen for ål, der eksempelvis kommer fradanske søer og fjorde, er ca. 6.500 kilome-ter. Hvis ål kønsmodnes for tidligt, får æg-gene dem til at svulme op, hvilket vanske-liggør svømningen«, siger Kim Aarestrup.

Forskerne forsøger blandt andet atklarlægge, hvorfor det går så voldsomt til-bage for bestanden af europæiske ognordamerikanske ål, som gennem de se-neste 30 år er svundet ind med ca. 98 pro-cent og i dag er truet af udryddelse.videnskab@pol.dk

RASMUS BECH

Ved hjælp af satellitter ogmærkning har danske for-skere vist, hvilken retningålene tager, og hvordan debevæger sig i Atlanterhavet.

Det er førstegang, det her erblevet vistseniorforskerKim Aarestrup

En lærenem robotImpressionistisk maleteknik er med til at bane vejen for en robot, der selvkan lære at finde en kop i et skab og lave en cappuccino til fru Nielsen. Side 4

Foto: Finn Frandsen. Detalje fra maleri af Georges-Pierre Seurat ’La Parade de Cirque’ (1889)

Diplomuddannelser inden for ledelse

Ingeniørhøjskolen i KøbenhavnUniversity College Center for Videreuddannelse

Professionel karriereudvikling med endiplomuddannelse på bachelorniveau

www.cv.ihk.dk

U

www.ballerup.dk/job

Søg job i Ballerup KommuneLæs mere om mulighederne på

www.ballerup.dk/job

Selvudvikling i arbejdstidenEr du ansat under HK Privats overenskomst med ret til selvvalgt uddannelse, så kan du få betalt op til 2 ugers højskolekurser inkl. transport, materialer og enten 85% eller 100% dækning af din løn under uddannelsen. Væksthøjskolen har i alle kurser red-skaber til selvudvikling, konfliktløsning, stresshånd-tering, meditation og andre redskaber, der kan bruges til at forbedre livs-kvalitet, overskud og give problemløsningsteknikker. www.selvvalgtuddannelse.dkwww.vaeksthojskolen.dkSunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenaa ~ 8791 8000

Skibstømrer eller bådebygger samt lærling til

Frega en Jyllands vær i Ebelto

Se stillingsopslag på www.frega en-jylland.dk For yderligere information kontakt dri schef John Walsted på tlf. 87 52 18 67 eller på e-mail jvw@frega en-jylland.dk

2 SØNDAG 27. SEPTEMBER 2009 POLITIKEN

viden Søndagsredaktør Jesper Friis – Videnskabsredaktør Morten Garly Andersen – I redaktionen Claus Paaske – Layout Peter Sætternissen – Telefon 33 47 17 34 – E-mail viden@pol.dk

Ny kræftmedicin begejstrer forskerneEt nyt middel har givet håb om bedrehjælp til visse patienter med fremskre-den modermærkekræft. Det kom frem påen international kræftkongres i Berlinforleden. »Vi er meget begejstrede overdisse resultater. Blandt de 22 patienter, viindtil nu har evalueret, har vi set, at svul-sterne er blevet mindre hos de 20«, sagdedr. Paul Chapman fra Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York. Mo-dermærkekræft er blandt de værstekræftsygdomme – har den bredt sig ikroppen, anses den for nærmest uhel-bredelig. Men nu har videnskaben altsåset, hvad der betegnes som en hurtig ogdramatisk reduktion af svulsternes stør-relse. Ordinær kemoterapi er rettet direk-te mod den livstruende celledeling. Dennye behandling går til angreb på selvedet genetiske ’program’, som får cellernetil at dele sig ukontrollabelt. kaare.skovmand@pol.dk

Geologer flytter fortiden 800.000 årEt internationalt panel af geologer er nuformelt enige om at skrive Jordens histo-rie om. Kvartærtiden, den periode, vi rentgeologisk stadig befinder os i, begyndteikke for 1,8 millioner år siden – men så-

28 forskere vil forbygge istedet for at helbredeVidenskaben har hidtil fokuseret på atkortlægge skader på naturen og miljøet,men først efter at de er indtruffet. Nu fo-reslår 28 internationalt kendte forskere,at vi skal bruge vores viden om jordsyste-met til at identificere de ’grænser’, sommenneskeheden ikke bør overtræde. Gårvi over grænsen, er der fare for voldsom-me og uoprettelige ændringer i miljøet.Med initiativet forsøger forskerne at op-stille en ramme for, hvad menneskehe-den kan tillade sig af udvikling og vækst,uden at kloden kommer på kollisions-kurs med sig selv.

Blandt de 28 forskere er professor i bio-logisk oceanografi på Københavns Uni-versitet Katherine Richardson: »Vi har ifællesskab opstillet ni områder, som skalundersøges hver for sig og især i fælles-skab«.

De ni områder inkluderer bl.a. ozonla-get i stratosfæren, vores udnyttelse affersk- og drikkevand, biodiversitet, foran-dringer i landskab og natur på land, for-suring af havene, den kemiske forure-ning, kvælstofmængden i biosfæren ogmenneskeskabte klimaforandringer.

»Vi mener desværre, at tre af grænser-ne for, hvad kloden er i stand til at kapere,muligvis allerede nu er overskredet«, si-ger Katherine Richardson med henvis-ning til kvælstofmængden i det biologi-ske kredsløb, ødelæggelsen af biodiversi-teten og de mere generelle klimaforan-dringer. Forskernes forslag ’PlanetaryBoundaries: A Safe Operating Space forHumanity’ er netop blevet offentliggjorti det videnskabelige tidsskrift Nature.videnskab@pol.dk

Månen er det koldeste sted i solsystemetStakkels Pluto. Først bliver den sparketud af planeternes klub, og nu kan den ik-ke engang bryste sig af at være det kolde-ste sted i solsystemet. Det skriver New Sci-entist. Titlen som det koldeste sted inde-haves nu af Jordens nærmeste ven iuniverset, Månen. Helt præcis er de vold-somme kuldegrader målt i mørke krate-re nær Månens sydpol. Her falder tempe-raturen ekstremt meget, fordi kraternestårnhøje kanter blokerer for, at Solensstråler kan nå ned i selve krateret. Om-trent som det opleves i tusmørket i skyg-gen af meget høje bygninger. I dette per-manente mørke viser termometeret kon-stant -240 grader celsius. Ikke megetlunere end det absolutte nulpunkt, der

er på -273,15 grader. Dermed kan det slåsfast, at Månen er 10 grader koldere endPluto, hvor der i 2006 blev målt en tem-peratur på -230 grader celsius. De nyetemperaturmålinger kommer fra Nasa’smålesatellit Lunar Reconnaissance Orbi-ter (LRO), som blev sendt i kredsløb i junii år. kaare.skovmand@pol.dk

mænd helt tilbage for 2,6 millioner år si-den. Bag beslutningen står den internati-onale kommission for stratigrafi (ICS).Kvartærtiden dækker den seneste geolo-giske periode på Jorden, en periode, derveksler mellem istider og mellemistider.Aflejringer fra denne Jordens yngste pe-riode kaldes kvartære aflejringer og fore-går stadig. Tjekker man diverse opslags-bøger, virker det, som om en del forskereallerede har taget forskud på glæderneog henlagt kvartærtidens fødsel til for 2,6millioner år siden. Men formelt set er sa-gen først i orden nu, og dermed er derlagt låg på den fortløbende diskussionom emnet. kaare.skovmand@pol.dk

Briterne vil ikke finansiere’ligegyldig’ forskningDen britiske regering vil ikke længere fi-nansiere ’ligegyldig’ forskning på univer-siteterne, men i stedet tvinge akademi-kerne til at bevise, at deres arbejde har enform for relevans for det, der foregår i vir-kelighedens verden. Det meddelte bevil-lingsmyndigheden for de videregåendeuddannelser (Hefce) i den forløbne uge.

Ifølge The Guardian skal universiteter-ne dokumentere, at deres forskning harindflydelse på økonomien, den offentligeforvaltning eller samfundet, hvis de vilsikre sig de største bevillinger. Kritikere i

den akademiske verden advarer om, atstramningen vil ramme forskningsfrihe-den og ikke mindst den grundforskning,som man ikke umiddelbart kan forudsi-ge nytteværdien af.

Men regeringen lægger pres på univer-siteterne for at få dem til at koncentreresig om forskning, der påviseligt munderud i økonomiske fordele. I Storbritanni-en har der længe lydt kritik af visse aka-demiske områder, der f.eks. har beskæfti-get sig med Tarzan og Janes forhold i etkønspolitisk perspektiv, forskning i sur-fing eller ’David Beckham-studier’.

Sally Hunt fra de højere læreanstalterssammenslutning, University and CollegeUnion, kritiserer regeringens plan: »Vi-denskabelig forskning bør aldrig foreta-ges på foranledning af markedskræfter-ne. Historien har lært os, at nogle af destørste gennembrud er kommet via spe-kulativ forskning, og det er forkert at for-søge at måle og veje projekterne ud fraderes rent økonomiske potentiale«.

David Sweeney, talsmand for Hefce, derstår bag planerne, siger, at det nye systemvil belønne effekten af forskning, bådenår det gælder humaniora, naturviden-skab og teknologi. »Det vil fremme enfrugtbar udveksling af forskere og idéermellem den akademiske verden og er-hvervslivet, den offentlige administrati-on og andre sektorer«.videnskab@pol.dk

DYBFROSSEN. I skyggerne fra de tårnhøje kratere på Månens sydpol finder mandet det koldeste sted i vores solsystem. Foto: AP/Nasa Lunar Reconnaissance Orbiter

Arkæologi Det trojanske fund

Arkæologer i den antikke by Troja i Tyrkiet har fundet resterne af en mand og enkvinde, som menes at have levet omkring år 1.200 før vor tidsregning. Fundet er ikke mindst interessant, fordi det var den legendariske periode, som

Homer beskrev, siger lederen af udgravningspladsen i det nordvestlige Tyrkiet,den tyske professor Ernst Pernicka fra Universität Tübingen. Fundet blev gjortnær en forsvarslinje i byen, der blev bygget i den sene bronzealder. Foto: Reuters

S om forskningsnation klarerDanmark sig både bemærkel-sesværdigt godt og overra-

skende dårligt i forhold til de lande,vi sammenligner os med. Det erden næsten uundgåelige og lidt un-derlige konklusion, når man læser’Forskningsbarometer 2009’, somVidenskabsministeriet netop harudgivet. Danmark ligger nummer 9på den seneste officielle opgørelsefra OECD over, hvor meget de for-skellige lande investerer i forskningog udvikling målt som procent afbruttonationalproduktet (BNP).Når Videnskabsministeriet indbyg-ger de nyeste tal fra Danmarks Sta-tistik, så udgør summen af den of-fentlige og private danske forsk-ningsaktivitet 2,69 procent af BNPsvarende til godt 45 milliarder kro-ner. Og så rykker vi op på en 7.-pladsog ligger foran lande som Tyskland,Holland og Norge. Men stadig bagefter Sverige, Finland og Island, derligger henholdsvis nr. 1, 3 og 6.Påplussiden bruger Danmark den re-lativt største andel forskningskro-ner – godt 4 milliarder kroner af detårlige offentlige forskningsbudget –inden for sundhedsområdet, hvil-ket giver gennemslagskraft. Dan-mark er blandt de 12 mest aktive bi-dragydere med artikler i de førendemedicinske videnskabelige tids-skrifter The Lancet og New EnglandJournal of Medicine. På minussideninvesterer Danmark langt mindre iforskning inden for naturviden-skab end de øvrige lande i OECD. OgDanmark uddanner ikke mangeph.d.er i forhold til andre lande.Sverige uddanner knap 3.800,mens der herhjemme kun blev ud-dannet godt 900 i 2006.

Videnskabsminister Helge San-der (V) mener, at der bør satses me-re på forskning i naturvidenskab,på at få flere udenlandske stjerne-forskere til Danmark, og at er-hvervslivet børe punge ud med fle-re forskningskroner til universite-terne. Og her er jeg faktisk enigmed ministeren. Næste skridt måså blive at forsøge at komme på om-gangshøjde med vores nordiske na-boer. For det er godt at være gode,men når naboen er endnu bedre, såer det en alvorlig udfordring forselvopfattelsen af Danmark som enførende vidensnation.morten.g.andersen@pol.dk

Læs og diskuter videnskabsbloggen på WWW blog.politiken.dk/videnskab

MORTENGARLYVIDENSKABSREDAKTØR

POLITIKEN.DKVIDENSKABS-BLOGGEN

Satser vinok påvidenskab?

Kan det mon passe? MORTEN GARLY ANDERSEN

SMIL Mennesker er gode til at afsløre,om et smil er ægte. Forskere mener, Leo-nardo da Vincis over 500 år gamle MonaLisa kan have været gravid – måske erdet hemmeligheden bag smilet. Foto: AP

Er mænd bedre til at afsløre hemmeligheden bag et smil?

F orskere har i årevis diskuteret, hvil-ken hemmelighed der mon liggerbag Mona Lisas gådefulde smil på

Leonardo da Vincis berømte portræt frabegyndelsen af 1500-tallet. Men ægte serdet ud. Måske skyldes det, at kvinden påbilledet var gravid – den antagelse er ble-vet fremsat af kirurgiprofessor SherwinNuland ved Yale Universitet, som er eks-pert i da Vincis anatomiske studier.

Smilet, hændernes position hen overskødet og de opsvulmede fingre – ifølgeNuland tegn på, at da Vinci med stor

sandsynlighed malede en kvinde, derventede sig.

Men kan man også afsløre, om et smiler ægte eller påtaget, blot ved at betragteet ansigt. Ja, tilsyneladende. I denne ugeblev Dansk Naturvidenskabsfestival afvik-let, og i den forbindelse fik arrangørernesammen med en forskergruppe på Co-penhagen Business School (CBS) foreta-get en stor smiletest via nettet for blandtandet at afdække dette spørgsmål.

26.000 danskere har taget testen pånettet, hvor de har forsøgt at skelne mel-lem ægte og falske smil. Deltagerne skullebetragte en række fotografier af smilendeansigter og i hvert enkelt tilfælde beslut-te, om det var ægte eller falske smil.

Det viste sig – som antaget – at deltager-ne i høj grad var i stand til at afgøre sagenkorrekt og udpege, hvem der fakede etsmil frem.

Især mænd er ret gode til at afgøre, omet smil er påtaget, mens kvinder tilsynela-dende lidt lettere lader sig narre. Under-søgelsen afslørede også et andet pudsigt

fænomen: Deltagerne blev nemlig samti-dig bedt om at tage en test, der indikererderes evne til at udvise empati på en skalafra 1 til 8. Og her viste det sig stik mod for-skernes antagelse, at personer, som score-de henholdsvis meget højt og meget lavt iempati havde sværere ved at gennem-skue et smil, end de personer, der fik engennemsnitlig score. Det gjaldt bådemænd og kvinder.

Udgangspunkt for forskerne var, at demest empatiske personer, de der er godetil at sætte sig i andre menneskers sted,også ville være bedst til at afgøre, om etsmil er ægte. Men det var altså ikke tilfæl-det.

»Hvorfor det kan være sådan, ved vi ik-ke, men det er noget af det, vi nu kan rettevores forskning mod at afklare«, konstate-rer Thomas Z. Ramsøy, der er seniorfor-sker ved Decision Neuroscience ResearchGroup på CBS og har været med til at fore-tage undersøgelsen.

Den videre forskning i fænomenet skalklarlægge, hvorfor nogle mennesker er

bedre end andre til at aflæse kropssigna-ler og mimik. Denne viden tænkes blandtandet brugt til at træne autister eller me-get generte personer til at klare sig bedre isociale situationer.

Hemmeligheden bag evnen til at afslø-re et smil ligger i at afkode de muskelbe-vægelser, der får os til at smile. Hundred-vis af muskler og sener er i sving, og nårder måles på, hvilke muskelgrupper deraktiveres ved et ægte smil i forhold til etfalsk, er der stor forskel. Men de er sværeat få øje på.

Alligevel har hjernen altså en uforklar-lig evne til at analysere de små forskelle imuskeltrækningerne og afsløre falskesmil. Faktisk ser det ud til, at vi selv inspi-reres til at smile, når vi ser andre gøre det.Når vi afkoder et smil, udløses nemlig lig-nende muskelbevægelser i ansigtet hosbetragteren, viser forskning, som psyko-logerne Francesco Foroni og Gün Seminfremlagde i Holland for nylig. Og der erendnu dybere lag i et smil, antyder ny vi-den fra Greencastle Universitet i Indiana,

USA. Her har forskere analyseret fotos iuniversitetets årbøger af tidligere stude-rende og fundet frem til, at der er en sam-menhæng mellem smil og hændelser se-nere i livet. Personer, der så mutte ud, blevoftere skilt senere i tilværelsen, end de,der smilede i ungdommens studietid.

Hvad angår Mona Lisa, så har neurologMargaret Livingstone fra Harvard Univer-sitet et bud på årsagen til det tvetydigesmil. Hun synes at smile tydeligt, når blik-ket fokuseres på hendes øjne, fordi hen-des mund og smilet så ses med periferienaf øjet – ud af øjenkrogen – hvor vi er bedsttil at registrere utydelige objekter, som idette tilfælde er smilet. Smilet synes der-imod knap nok, hvis man ser direkte påmunden, fordi det så ses med den cen-trale del af øjet, som bedst ser tydelige og’skarpe’ objekter.

Så selv om da Vinci var en mester i mu-skulatur og anatomi, er det nærmestumuligt at afgøre, om smilet er ægte ellerfalskt. Måske var det meningen.morten.g.andersen@pol.dk

Om et smil er ægte ellerfalsk, kan afkodes, ogmænd er bedre til det endkvinder, viser et forsøg gen-nemført under denne ugesnaturvidenskabsfestival.Men smilet har mange ulø-ste gåder.

Flyet, der vil være himlens hersker

F remtidens jagerfly. Flyet, der kandet hele, koster det halve og næstenvedligeholder sig selv. Ordene fal-

der måske ikke helt sådan under besøgetpå LockheedMartins enorme fabrik iForth Worth, Texas, men selvtilliden fejlerikke noget, hverken hos verdens størstevåbenproducent eller i cowboystaten.

Når man har fostret en stribe ameri-kanske præsidenter, så kan man vel ogsåudvikle og bygge fremtidens jagerfly i enhæsblæsende proces, hvor flyet faktiskproduceres, samtidig med at det bliverfærdigudviklet og testet.

En gigantisk ambition i en ekstremtteknologitung branche, hvor alene udvik-lingen af et jagerfly kan tage mere end tiår, hvorefter flyet skal gennem lige såmange års testflyvninger og færdigudvik-ling, før den egentlige produktion kan gåi gang. En proces med nærmest indbyg-get garanti for teknologiske tilbageslag,astronomiske budgetoverskridelser ogskuffede forventninger, når vidunderetendelig får luft under vingerne.

Skeptikerne har da også stået i kø, efter-hånden som F-35 eller Joint Strike Fighter(JSF) er blevet til. Risikoen er enorm, flyeter uprøvet, tungt, uelegant og uden ma-nøvrekraft. Flyets dyre stealth-system, derskal gøre det usynligt for angribere ogisær fjendtligt luftforsvar, vil være foræl-det, når F-35 indtager luftrummet omnogle år, lyder kritikken fra konkurrentersom Boeing, Saab og Eurofighter.

Det eneste, der rigtig virker ifølge kon-kurrenterne, er prisstigningerne, som demener truer med at nå overlydsfart.

LockheedMartin, der naturligvis kalderF-35 for »verdens største jagerflyprojekt«har hidtil taget angrebene med ro, mender er kommet mere ’vred tyr’ over mod-angrebene fra koncernens vicedirektørfor aeronautik, Tom Burbage.

»Alene i kraft af, at der skal bygges man-ge tusinde fly efter aftale med det ameri-kanske forsvar, kan vi holde prisen nede.Der har kun været få børnesygdommemed flyet. Det flyver i dag, og det fungerer.Med hensyn til stealth-egenskaben kanman spørge: Hvem vil ikke gerne have pi-loten hjem i live?«.

1,6 kilometer samlebåndNår skeptikerne tvivler på det lidt klodse-de flys manøvreegenskaber, lyner detigen under Burbages usynlige cowboy-hat. En meget stor del af LockheedMar-tins chefer har selv en karriere som kamp-pilot med erfaring fra flere af USA’s krigebag sig.

»F-35 kombinerer flyveegenskabernefra de nuværende F-16- og F-18-fly, der til-hører de mest moderne jagerfly. Det man-øvrerer kraftfuldt både ved høj og lav ha-stighed. Desuden er de egenskaber ikkeafgørende, fordi stealth og sensorsyste-mer gør F-35 i stand til at lave ’et kill’, førdet andet fly overhovedet har opdagetdet«, forklarer Burbage.

En vigtig del af projektet finder stednogle flyvetimer fra fabriksanlæggene iForth Worth, hvor ingeniører og finmeka-nikere langsomt er ved at få gang i det 1,6kilometer lange ’samlebånd’ i den tyste,pinligt rene og fnugfri hovedhal. Her erproduktionshastigheden i dag på vejmod et fly om måneden, og når det helekører på fulde om-drejninger, spyttermonstret 22 fly udom måneden. Tu-ren går til USA’ssagnomspundneflytest-base, Ed-wards Airforce Basei det sydøstlige Cali-forniens hede ogtørre hjørne.

Alene navnet gi-ver høj puls og adre-nalinkick hos ver-dens flynørder. Detvar herude i ørke-nen blandt vind-hekse, forrevnebjerge og udtørrede saltsøer, at testpilo-ten Chuck Yeager som det første menne-ske gennembrød lydmuren, da han i sinBell X 1 14. oktober 1947 flintrede rundtunder den altid blå californiske himmel.

Og det var her, rumfærgen Columbialandede første gang i 1981. I øvrigt er rum-

færgerne bygget og udviklet på den til-knyttede Nasa-base, Dryden, der ligger udtil den omkring 10 km lange naturligelandingsbase i form af en udtørret sø forenden af selve basen. Den længste af Ed-wards’ egne landingsbaner er knap 5 km.

Det er naturligvis herude i flyhistoriensepicenter på kanten af ingenting, at Lock-heedMartin og det amerikanske flyvevå-ben gennemtester F-35.

Ud over den håndfuld testfly, der efter-hånden er bygget, så spiller en ældre ver-sion af en dansk F-16-jager og en ombyg-get, afdanket tidligere Lufthansa Boeing737 hovedrollerne i ’test, mens du udvik-ler og producerer-eventyret’.

Testfasen for et jagerfly kan tage mereend ti år, men med den stramme koordi-nation og samspillet mellem udvikling,test og produktion tror LockheedMartinpå, at F-35’s testperiode kun vil være om-kring tre år.

Den ombyggede 737’er er formentligverdens grimmeste fly. Brutalt sagt harflyet ’slugt’ en F-35, og det ser også sådanud. Små ekstra vinger stikker ud fra krop-pen, næsepartiet ligner noget fra en bok-ser, der har overlevet 15 omgange modMikkel Kessler, og puklen på flyets rygfremmer heller ikke skønheden.

Det elektronisk puslespilDa vi bliver lukket ind til den omhygge-ligt afskærmede såkaldte CATbird (Coo-perative Avionics Test Bed) er vi først ven-ligt, men bestemt blevet strippet for ka-meraer og mobiltelefoner. Når der skal

tages billeder afdet flyvende testla-boratorium, så vilUS Airforce ogLockheedMartinselv bestemme allevinkler og motiver.

Catbirden harindbygget alleF-35’s sensorer, ka-meraer, radarer,

lytteudstyr og meget meget mere, som viikke får noget at vide om. Inde i flyet (na-turligvis ingen adgang for uvedkommen-de) er der opbygget et F-35-cockpit, så test-piloten kan flyve »fremtidens jagerfly«ugenert inde i catbirdens bug.

I luften udgør »verdens grimmeste fly«og dets 2 piloter og op til 18 ingeniørersimpelthen et flyvende testlaboratorium.I realtid og under de faktiske aeronauti-ske påvirkninger afprøver det elektroni-ske puslespil – og især brikkernes indbyr-des samspil – som er det nye jagerflys ryg-rad. Når der er behov for det, kan man’modregne’ virkningerne af det oprindeli-ge 737-fly i måleresultaterne, der trans-mitteres ned til teknikerne på Edwards.

Gode test kræver realistiske forhold, ogher kommer Danmark ind i en vigtig bi-rolle. Som et led i den danske betaling fordeltagelse i udviklingen af hele F-35 pro-grammet har flyvevåbnet stillet et danskF-16-fly og en af flyvevåbnets fire testpilo-ter til rådighed.

Dermed er den 40-årige oberstløjtnantCasper Børge Nielsen med flyvernavnetPEL, den eneste udlænding i det dagligearbejde med F-35. Hans F-16 flyver testflyv-ninger i op mod 48 flytimer om månedenmod både CATbird og de F-35 testfly, somefterhånden er fløjet op til Californien frafabrikken i Texas.

Alle laboratorieforsøg skal testes i prak-sis i alle afskygninger. Udstyr til elektro-nisk krig, radar, infrarødt udstyr, kamera-er og kommunikationsplatforme skal af-prøves oppe i den virkelige himmel.

PEL har svært ved at skjuler stolthedenog den faglige begejstring over at være endel af Flight Test Squadron 461:

»Det er her, alt det nye sker. Det er fanta-stisk at gå rundt i den her særlige ChuckYeager-ånd, der stadig findes på basen«.

Det er ikke første gang, han er på Ed-wards. Han blev uddannet på NationalTest Pilot School i 1999, samtidig tog hanen Master of Science Degree i Flight TestTechnology. PEL har fløjet omkring 50 for-skellige flytyper, der spænder fra jagerflyover passagerfly og svævefly til helikopter

»Det gør ikke noget, at en testpilot ergammel. Her handler det om erfaring ogikke f.eks. fysik. Man skal kende mangeforskellige flytyper. Fly er ikke som biler,hvor det er enkelt at køre i en anden type,der er store individuelle forskelle, og erfa-ringerne fra mange fly gør dig i stand tilat være opmærksom på de rigtige tingunder testflyvningerne«, forklarer PEL.

Det er ikke givet, at han selv kommer tilat sidde i en F-35. Hvis Danmark bestem-mer sig for at købe F-35, så kan der gå op tilti år, før de første flyver over Danmark.

Om det ærgrer ham?»Lad os nu se, hvad det bliver til«, siger

PEL i et tonefald , der lyder lidt som, »en el-ler anden dansker skal jo teste det«.

»Og ingen andre landes piloter har prø-vet det, jeg har prøvet her i testfasen«, un-derstreger PELjacob.svendsen@pol.dk

Politikens rejse til USA var delvisbetalt af LockheedMartin.

JACOB SVENDSEN, FORSVARSREDAKTØR

Våbengiganten Lockhe-edMartin spiller højtspil med koncernensnye F-35-jagerfly. Et tek-nologisk tigerspring, ud-viklet på rekordtid i enfor branchen ukendtøkonomisk spændetrøje– og med en dansk test-pilot i en vigtig birolle.

TESTPILOT. 40-årige oberstløjtnantCasper Børge Nielsen med flyvernavnetPEL er udlånt til det daglige arbejde medF-35. Foto: Jacob Svendsen

faktaFLYET SIGER SELV TIL, NÅR RESERVEDELENE SKAL UDSKIFTES

KOMBIFLY� F-35 skal som et ’femtegenerations fly’afløse flere forskellige typer jagerfly. I kraftaf sensorer, stealth-egenskaber m.m. skalder ifølge producenten bruges færre fly tilfor eksempel et angreb på avancerede luft-forsvarssystemer. � Der er ikke brug for forskellige specialflytil afledningsmanøvrer, jamming af fjen-dens elektroniske forsvar, forsvar modfjendens jagerfly etc.

SENSORER� F-35 er udstyret med det nyeste inden forradar, infrarøde kameraer, elektroniske for-svar og lyd samt ikke-oplyste sensorer. Alter bygget ind i flyets krop og vinger. � Oplysninger fra sensorerne samles pådet meget enkle cockpits 50 gange 20 cen-timeter store display, der styres ved berø-ring. � Piloten har behov for 30 procent mindretræningstid end på ’fjerdegenerations fly’. Ialt er der udviklet 18,5 millioner software-koder. Sensorbilledet transmitteres også tilskærmen i pilotens hjelm. � Lyde kommer fra den retning, hvorfra deopfanges, og ikke fra displayet. Ved at drejehovedet kan piloten aktivere de forskelligekameraer med mere i synsretningen, så pi-loten ved at kigge på cockpittets bund så at

sige ser og lytter ’igennem’ flyet. � Det infrarøde udstyr kan aflæse ken-dingsmærker på et fly 20-30 km væk. Ra-daren kan ’se’ fly 200 km væk.

STEALTH� Hele flyet er bygget med så få vinkler sommuligt og uden udvendige antenner, tanke,våben eller andet, der giver refleks på enradarskærm. � Selve materialet ’opsuger og videreleder’fjendtlige radarsignaler, der så at sige gårigennem flyet. Infrarød radar og mikrobøl-ger kan i princippet se ’hullet’ efter flyve-ren, men de kan ikke bruges til at dirigerevåben imod det.

ENKELHED� F-35 bygges i tre versioner til almindeligstart og landing, hangarskibe og lodretstart og landing. � Flyets dele registrerer selv, hvornår deskal udskiftes og vedligeholdes, så undgårman timebestemte eftersyn. Flyets forventede holdbarhed er 8.000 ti-mer mod F-16’s 6.000 timer. � Med flyet følger et avanceret uddannel-ses- og vedligeholdelsessystem, flyet kræ-ver omkring halvt så mange mekanikere tilvedligeholdelse som nuværende jagerfly.

FÆLLES PLATFORM� F-35 kan kommunikere alle sensorind-tryk mellem fly og fra fly til jorden, så en de-lingsfører på jorden ser samme billede i re-altid som piloten. � To F-35-fly kan holde 10-15 mils afstandog stadig opfange og udveksle alle infor-mationer i området. � Tre-fire F-35-fly kan afpatruljere Grøn-land på 4,5 timer.

PRIS� Inklusive bevæbning m.m. koster flyetifølge Lockheed Martin omkring 250-275millioner kroner i 2002-priser per styk forden klassiske model. Da anskaffelse typiskudgør en tredjedel af et jagerflys samledelevetidsomkostninger, vil udgifterne for dedanske skatteydere frem til 2040-2050 i altblive knap 800 millioner kroner i 2002-pri-ser per fly. � Prisen skulle blive holdt nede af det me-get store antal fly, som Lockheed Martinregner med at sælge. � USA har bestilt 2.400 fly af forskellige ty-per, mens Lockheed regner med at sælgemindst 700 til de 9 ’partnerlande’ i projek-tet, det er blandt andre Storbritannien, Nor-ge, Holland, Australien, Italien og Tyrkiet.

Kilde: Lockheed Martin

viden 3POLITIKEN SØNDAG 27. SEPTEMBER 2009

Hvem vil ikkegerne have piloten hjem i live?Tom Burbage, vicedirektør

USYNLIG. En af kandidaterne til at afløse Danmarks F-16-jagere er F-35. Det er bygget med så få vinkler som muligt og uden udvendige tanke, våbeneller andet, der giver refleks på en radar-skærm. Dermed bliver den usynlig forfjenden. Her skygges den dog nedefra afen dansk F-16 fløjet af testpilot CasperBørge Nielsen. Foto: LockheedMartin

4 VIDEN SØNDAG 27. SEPTEMBER 2009 POLITIKEN

hvad forsker du i? DORRIT SAIETZ

Sådan bliver blødt slam til kridt i undergrunden

Hvad handler dit projekt om?»Det handler om, hvordan kalkslam bli-ver til kalksten, og hvordan kalken bliverhårdere og mister sine porer. Kalk begyn-der som kalkalger, der lever langt ude ihavet. Når algerne dør, falder de ned somslam på havbunden. Den slags slam er så-dan noget lysebrunt pasta, som er enblanding af småbitte kalkskeletter, hav-vand og organisk materiale, som lang-somt bliver spist af bunddyr og bakterier,mens der falder nyt slam ned ovenpå«.

»Efterhånden som slammet bliver rene-re, bliver det også hvidere og minder lidt

om varm vaniljeis. Man kan forme detmed fingrene. Projektet går så ud på atfinde ud af, hvad der gør, at det bliver me-re og mere tæt og stift«.

»Kalkslammet bliver først til kridt, ogsiden kan det blive til kalksten. Hvis detbliver fanget i en bjergkæde, kan det endesom marmor, men det er nu ikke det, jeghar arbejdet med«.

Hvordan gjorde du?»Jeg tog med ud på dybhavsekspeditionerog var så heldig at komme med på noget,der hedder Ocean Drilling Program, somdrives af et internationalt konsortium afforskningsråd. Jeg har været af sted togange i to måneder, dels til Stillehavet,dels til Atlanterhavet«.

»Især i det vestlige Stillehav ligger deret tykt lag slam og kridt på mellem 1 og 4kilometers havdybde. Man borer flere ki-lometer ned i havbunden«.

»Vi borede mere end en kilometer ker-ne op i lange stykker, som jeg kunne tageprøver af og sammenligne med den kalk,vi har i Nordsøen. Tilbage i laboratoriet

kunne vi lave alle mulige forsøg: måletætheden ved hjælp af massefylde og sen-de lydbølger igennem prøverne for at må-le stivheden. Stivheden er vigtig, fordiden siger noget om, hvor let kridtet skvat-ter sammen, hvis man hiver olie ud af det.Når man producerer olie fra de blødestefelter, falder kalken sammen, det er etstort problem«.

»Det var bestemt ikke nogen badeferie,for man arbejder hele tiden i toholdsskiftpå 12 timer, hver dag. Men man får godkontakt med forskere fra hele verden«.

Hvad er du nået frem til?»Jeg fandt ud af, at det er forskellige pro-cesser, der gør kalken henholdsvis tætte-re og stivere. De første 2-300 meter, manborer ned, bliver kalken tættere, men ikkestivere. Den kompakterer på grund afvægten af slammet, der lejrer sig ovenpå.Så på et tidspunkt kan du ikke presse dentættere sammen. Så ligger det bare der ogstivner – lidt som bolsjer i et glas, der kli-strer sammen bare af at ligge der«.

»Til sidst går der nogle kemiske proces-

ser i gang, som gør, at den på en gang bli-ver meget stivere og mister sin porøsitet.Det er faktisk tre forskellige processer, ogdet nye er, at jeg har fået dem adskilt ogbeskrevet, hvorfor de sker«.

Hvorfor valgte du netop kridt?»Fordi kridt er en af de vigtigste bjergar-ter i Danmark, det er et superrelevant ogspændende emne. I Danmark kender allejo Møns Klint og Stevns Klint, men denkalk, som stikker op på Sjælland, hængersammen med et kæmpestort kalklag, derfindes under Nordsøen og strækker sighelt til England, ind under Skåne, Polenog helt ind i Kasakhstan«.

»Her på Sjælland er den særlig interes-sant, fordi vi har skullet anlægge en Øre-sundsbro, og specielt ude i den centraledel af Nordsøen ligger en stor del af dendanske olie indlejret i kridt, og det er fak-tisk meget atypisk«.

Hvorfor er det interessant for dig?»Som nyuddannet arbejdede jeg fra 1981-84 som oliegeolog hos Mærsk. Det gav en

ide om, hvad der var relevant i felten. Efterat jeg havde været på barsel, sendte demig på laboratoriet, hvor jeg sad og så påborekerner, og så begyndte jeg at interes-sere mig for hele den proces, hvor sedi-menter bliver til sten«.

»De forklaringer, jeg så i lærebøgerne,lignede det rene vrøvl. Og det var det og-så. Det var teorier lavet ud i tågen pågrundlag af dårlig fysik og dårlig kemi. Såjeg tænkte, at her var noget at tage fat på«,siger Ida Lykke Fabricius.

Hvad kan dit arbejde bruges til?»Det er grundforskning, men det er selv-følgelig med et praktisk sigte. Det gør detnemmere at tolke geofysiske data, og detkan man bruge i forbindelse med efter-forskning af olie. Man kan sige, at jeg harfundet en lille ekstra brik i tolkningen afde geologiske undersøgelser. Men pri-mært handler det om at forstå de proces-ser, der sker, når materialet bliver stivere.Det er snedigt at vide, hvad det er, der fo-regår«.dorrit.saietz@pol.dk

Geolog Ida Lykke Fabriciuser blevet Danmarks fjerdekvindelige doktor inden forteknisk videnskab på sinforskning om, hvordankridt i undergrunden dannes og hærdes.

DOKTOR I KRIDT. Ida Lykke Fabriciushar en baggrund som oliegeolog, somkommer hende til nytte i forskningen.Hun har også haft mange af sine stude-rende til hjælp i projektet. Hun er uddan-net geolog fra Københavns Universitet oghar siden 1985 undervist og forsket i tek-nisk geologi på DTU i Lyngby. Privatfoto

Robotten ser som et menneske

D er er ingen menneskelignenderobotter med metallisk stemme iNorbert Krügers laboratorium

på Syddansk Universitet i udkanten afOdense denne eftermiddag. Til gengældhar stedets ensomme robot evner, derkun er forundt få robotter i verden. Den erlærenem. Ved at imitere menneskets må-de at opfatte ting på og blive klogere af si-ne fejl, kan den lære at håndtere ting, den

ikke har set før.»Vi har udviklet et kog-

nitivt system, hvor robot-ten interagerer med sineomgivelser og lærer atgenkende et objekt, tagedet op og lege med det,indtil den har fundet den

bedste og mest effektive måde at håndte-re det på. Og vi er en af de få grupper i ver-den, der kan gøre det på det her niveau afkompleksitet«, forklarer tyske NorbertKrüger, som er professor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SyddanskUniversitet i Odense. Han leder den dan-ske del af det europæiske forskningspro-jekt PACO-plast, som involverer universi-teter i syv lande. Ideen er at udvikle en so-cial robot, der kan lære og sættes til atservicere mennesker – for eksempel somhjemmehjælper eller på plejehjem.

Umiddelbart lyder det simpelt, for derfindes allerede robotter, som kan rækkehånden frem, tale eller spille basketball.Den store forskel er, at robotten her lærersig selv at foretage handlinger med ud-gangspunkt i at imitere den måde, men-nesker opfatter objekter på.

»Ofte har en robot i forvejen data om etobjekt, den skal håndtere. Det her projektadskiller sig ved at robotten skal værekognitiv – altså selv interagere med omgi-velserne og lære af det. Vores opgave er atlære denne humanoide robot at tage etobjekt og håndtere det på egen hånd,uden at den kender det forvejen, og det erlykkedes«, siger Norbert Krüger.

Robotten blev effektivI løbet af sommeren trænede en stude-rende med robotten, som blev sat til at le-ge med forskellige objekter. For eksempelen lille rød kurv af plastik, som den skullelære at samle op. Robotten er forsynetmed to kameraer og tilkoblet en compu-ter. Ved først at samle kurven op i sin klo,filme den fra forskellige vinkler og deref-ter skabe en tredimensionel model afden, bliver robotten i stand til at genken-de kurven senere. Kurven undersøges påomtrent samme måde, som et menne-sket ville gøre det: Først betragtes den,dernæst skabes en model af den ud fra deenkelte synsindtryk, og derefter kan derudføres en handling. Når robotten har re-gistreret et objekt, beregnes dets place-

ring, hvorefter det identificeres ved atsammenligne det med den model, com-puteren har opbygget af det via kamera-erne. Når det er genkendt, forsøger den atgribe det ud fra nogle muligheder, der iforvejen er beregnet ud fra modellen vedhjælp af matematiske algoritmer. De for-skellige muligheder for at gribe den rødekurv ses på computerskærmens model afemnet, hvor den er bygget op af punkter iforskellig farve og med hundredvis afsmå pinde, der stritter ud.

»Hver pind repræsenterer en teoretiskmulighed for at tage kurven, og det forsø-ger robotten så at gøre, men mange gan-ge mislykkes det. Hver succes i en rundemed forsøg registreres og bruges til at fo-

retage en ny beregning ved hjælp af algo-ritmen, som robotten så styres efter i enny runde forsøg på at tage emnet. På denmåde lærer robotten efterhånden at tageemnet ret effektivt«, forklarer dataingeni-ørstuderende Anders Glent Buch, sompassede robotten under forsøget.

Robotten blev effektiv. For den rødekurvs vedkommende kom robotten oppå at kunne tage den i syv til otte ud af tiforsøg. Under de indledende 400 forsøgpå at tage kurven, lykkedes det kun en tilto ud af ti gange.

Norbert Krüger mener, at teknologienvil være et af omdrejningspunkterne i ud-viklingen af fremtidens robotter til at ser-vicere mennesker i deres hjem, på hospi-talet eller på plejehjemmet.

»Hele kunsten i det her er at få robottentil at gøre tingene selv, når vi har hjulpetden i en indledende fase. Nu kan vi træneden, og det er et lille, men meget vigtigtaspekt af hele projektet med at udvikle enrobot, der kan hjælpe mennesker«, sigerNorbert Krüger, som har udviklet algorit-

merne i samarbejde med forskeren Ju-stus Piater ved Liege Universitet.

Der findes allerede robotsystemer i ple-jesektoren. I Japan har man for eksempeludviklet robotsælen Paro, som kan holdedemente med selskab i stedet for en hundeller en kat. Paro interagerer via sensorerog matematik, der udløser respons, nåren person berører sælen eller taler til den.Systemet er udviklet i Japan og testes istort omfang herhjemme i øjeblikket. Pa-ro er et eksempel på, hvor man er længstfremme med sociale robotter i pleje- ogsundhedssektoren. Det fortæller projekt-leder og ingeniør Christian Klit Johansenved RoboCluster i Odense, som er et net-værk for robotteknologi. Han arbejderblandt andet med robotter i sundheds-og plejesektoren.

»Fælles for de her robotter er, at ikkehar arme og kun begrænset mulighed forat interagere og bevæge sig. Så det er rela-tivt simple robotter. Og det viser megetgodt, at der er lang vej endnu til egentligemenneskelige robotter«, siger han.

Det er en gigantisk udfordring at skaberobotter, der kan det, som et menneskekan. For eksempel at fornemme stemnin-ger, orientere sig og imitere den menne-skelige hånds sensitivitet og præcision.

»Der er mange udfordringer forbundetmed at udvikleden slags syste-mer, som viasensorer ogcomputerpro-grammer skalafkode omgivel-serne og agereoptimalt. For ek-sempel er det enkæmpe udfor-dring at lave enrobot, der kanarbejde med sy-

ge mennesker, som måske er urolige overat skulle opereres og derfor kan opføre sigirrationelt. Det er en kompliceret opgavefor en robot bare at skulle nærme sig så-dan et menneske uden at virke skræm-

mende«, siger Christian Klit Johansen. Udvikling af robotter, der interagerer

med omgivelserne, er højt prioriteret ibåde EU, USA og Japan i disse år.

Cappuccino til fru NielsenProfessor Krüger forestiller sig, at robot-ter kan give en hånd i en fremtid med fær-re ressourcer i plejesektoren og hjælpeældre til at klare sig selv i længere tid.

»Jeg forestiller mig en robot, som efteren indledende træning kan skelne mel-lem forskellige hjem. Den skal kunne fin-de kopper frem i skabet hos fru Nielsenog spørge, hvordan cappuccinoen skalvære og så lave en med meget skum, hvishun ønsker det. Det kræver en del flereprocesser, end vi kan håndtere nu, mendet kan meget vel være en realitet, når duog jeg går på pension om 20 år«, siger hanog kaster et blik hen på robotarmen, somegentlig er en pensioneret industrirobot,der har fået en ny rolle som fødselshjæl-per for fremtidens menneskelige robot.morten.g.andersen@pol.dk

På Syddansk Universitethar forskere taget et lilleskridt på vejen mod denmenneskelige robot,som en gang i fremti-den skal kunne hjælpeældre ud af sengen oglave en kop kaffe. De hartrænet en robot i selv atundersøge et objekt oglære at håndtere det.

M E N N ES K E

R O B OT

Impressionistiske malere har inspireret forskere til at udvikle et robotsystem, der kan lære at genkende ting og tage dem op.

Pointillisterne var en gruppe af impressionistiske malere, som skabte billeder ved at male små farvede pletter, som på tæt hold ikke giver mening, men som betragtet på afstand flyder sammen til et billede.

Det har vist sig, at hjernen fungerer på lignende vis, og det udnytter forskerne til at lære en robot at håndtere et objekt.

Øjet betragter et objekt, som i øjets linsesystem sammensættes til et opfattet billede.

Dette samme sker i robotten, som tager billeder af objektet i en masse forskellige positioner, og lagrer disse data.

Via neuroner føres det opfattede billede gennem nervebaner videre til hukommelsen.

Computeren behandler via matematiske algoritmer data fra de billeder, den har taget. Den skaber en repræsentation af emnet i form af såkaldte primitives, som indeholder informationer, som knytter sig til et antal punkter på objektet. Det er typisk position på objektet, retning, farve og eventuelle kontraster eller kanter. Repræsentationen af den plastkurv, der indgik i forsøget på Syddansk Universitet beskrives af omkring 1.250 primitives.

Her fra kommer signalet op til hjernens visuelle cortex, hvor synsindtrykkene behandles og skaber en repræsentation eller model af objektet, så det opfattes som en rummelig figur i en given position med farver, kontraster og andre kendetegn eller egenskaber.

Ud fra det billede, hjernen nu har af et objekt, kan der iværksættes handlinger som at gribe ud efter objektet.

Når et objekt lægges inden for robottens rækkevidde, registreres det og sammen-lignes med repræsentationen – altså modellen af det, som er lagret i dens hukommelse. Derefter roteres modellen indtil robotten registrerer, at den er i samme position som det rigtige objekt og genkender det.

Robotten griber ud efter objektet flere gange ud fra en række muligheder for at tage det, som robot- tens computer har bestemt ud fra modellen. Robotten registrerer de succesfulde forsøg. Disse data sendes tilbage til computeren, som laver en ny beregning af den bedste måde at gribe på. Og i næste omgang bruges kun disse data til at styre processen. På den måde lærer robotten sig selv at gribe et ukendt objekt på den mest effektive måde.

Hånden griber ud efter objektet, hvis det mislykkes, gøres et nyt forsøg.

Visuellecortex

Indikationerpå teoretiske

gribemuligheder

Sammenligning

Stereokamera

Datalager

Malere inspirerer robotforskere

Tekst: Morten Garly Andersen

Kilde: Syddansk Universitet/N. Krüger

Grafik: Jens B. Mørch 9248

Hos robotten klares denne del med et stereokamera, der fotograferer et objekt og dermed registrerer data om det. Robottens sensorsystem gør den i stand til at samle det tilfældigt placerede objekt op, selv om den endnu ikke kender dets præcise geometri.

MORTEN G. ANDERSEN,VIDENSKABS-REDAKTØR

Den skal kunnefinde kopper fremi skabet hos fruNielsen og spørge,hvordan cappucci-noen skal være Norbert Krüger, professor

INDLÆRING Med udgangspunkt i encomputergenereret model af den rødeplastikkurv lærer robotten sig selv, hvor-dan det er smartest at løfte den. Syste-met er blevet testet med succes på Syd-dansk Universitet i Odense. Foto: Finn Frandsen

9436

Fiji

På Det Tropiske Orkan-center i Nadi, Fiji – et afverdens seks orkancen-tre – har man oplevet etdramatisk fald i antalletaf orkaner de seneste ti år. Forskerne forstårdet ikke, da klima-forandringerne burde give bedre betingelserfor de heftige uvejr.

På Fiji er orkanen blevet en sjælden gæst

T sunamivarslet kommer og går den-ne tidlige morgen, uden at vi be-mærker noget som helst. Et vars-

lingssystem er ikke meget værd, når ho-telpersonalet også sover fra det, mendenne gang får det heldigvis ingen konse-kvenser: Jordskælvet ud for Tonga 400 ki-lometer væk danner ikke en flodbølge.

Lederen af Fijis meteorologiske centerher i Nadi, Simon McGree, ryster på hove-det, da vi lidt senere på dagen fortællerham om den manglende varsling på ho-tellet. Det var hans personale, der udsend-te advarslen, og der var desværre alt formange, som tog let på den. Det er util-fredsstillende, når man arbejder medvildt vejr, hvor forberedelse er alfa og om-ega. Det gør de i den grad her på centret,der også indeholder et af i alt seks globaleorkancentre eller Tropical Cyclone War-ning Centres, som de helt korrekt hedder.Her står man for overvågning af dennedel af verdens ekstreme vejr. Store poten-te computere bearbejder de rå data, somregionens vejrstationer sender ind, i sto-re, avancerede simuleringsprogrammer.Computerne ’fodres’ bl.a. med vindha-

stighed, havtempe-ratur og lufttempe-ratur og kædessammen med sa-tellitbilleder.

»Vi lægger såmange modellersammen som mu-ligt for at få en’konsensus-forud-sigelse’. Det erlangt hen ad vejensådan, meteorolo-gi fungerer i dag. Vilaver meget lidtpraktisk arbejde.Det er ikke specielt

spændende«, forklarer McGree med etnæsten undskyldende smil.

Det hjælper ikke på spændingen, at der,til fordel for indbyggerne i deres ansvar-sområde, er blevet langt færre orkaner atholde styr på. Sammenligner man f.eks.centerets ’spaghettikort’ – det kalder dekortene med ruterne for de orkaner, derhar påvirket Fiji – fra henholdsvis 80’erne,90’erne og 00’erne hidtil, er der langt fær-re streger på det nyeste kort. I 80’erne var19 orkaner på spil, i 90’erne var der 18, og i00’erne har der indtil videre kun været 11.

Burde være omvendtDen markante nedgang undrer SimonMcGree. De fleste klimatologer er nemligenige om, at de igangværende klimafor-andringer gør betingelserne for orkanermere favorable.

»De stigende temperaturer burde re-sultere i flere orkaner. Men vi har ikke haften tropisk orkan her i Nadi siden 1998, ogdet er meget usædvanligt«, konstatererhan og fortsætter:

»Men det skyldes sikkert også klimafor-andringer. Vi arbejder med en tese om, atvi kommer til at gennemgå en periode på10-15 rolige år, hvorefter orkanerne ventertilbage med fornyet styrke«.

Den fremmeste danske orkanekspert

sidder på DMI og hedder John Cappelen.Han kan heller ikke forklare nedgangenomkring Fiji, men støtter teorien om, atklimaforandringer vil føre om ikke til fle-re orkaner, så i hvert fald til mere ekstre-me orkaner.

»De klimamodeller, der forventer envarmere verden, forventer også, at vejretbliver vildere. Nedbøren bliver vildere,vindhastighederne højere, og derved bli-ver orkanerne voldsommere. Det handlerhelt basalt om, at orkaner så at sige leveraf havtemperaturen – når den bliver høje-re, får de tilført mere energi. Og når atmo-sfæren også bliver varmere, er forudsæt-ningerne for, at en orkan udvikler sig kraf-tigere, samtidig mere gunstige«, forklarerJohn Cappelen.

Orkaner dukker op nye stederNedgangen i antallet af orkaner i det syd-vestlige Stillehav er enestående, og serman på den globale statistik, har den væ-ret nogenlunde stabil med omkring 90orkaner årligt. Når antallet går ned etsted, går det groft sagt op et andet sted.Alt er dog ikke, som det plejer, understre-ger den danske orkanekspert:

»Man er for eksempel begyndt at se or-kaner, hvor de ikke plejer at være. Der ersåledes blevet registreret tropisk orka-naktivitet ud for Brasiliens kyst, som el-lers plejer at være fri for disse systemer,

fordi de rette betingelser for udviklingenaf tropiske cykloner normalt ikke er tilstede her. Så kan man spørge: »Hvorfor nudet?«. Og der er videnskaben stadig svarskyldig. Det kan være tilfældigheder – ogdet kan være klimaforandringer«.

Noget i gærde over KoralhavetAt forske i orkaner er nemlig et megetkomplekst arbejde. Der er tale om nogleenorme vejrsystemer, der dannes somkombination af en række faktorer. I de fle-ste tilfælde må klimatologer og meteoro-loger nøjes med simpelthen at overvåge,følge og tælle verdens orkanaktivitet.

Det gør de også i Fiji, hvor de, da vi er påbesøg, lige har ’afleveret’ sæsonens fjerdeorkan, ’Ken’, til centret i Brisbane, og hvorden sjette, ’Lin’, muligvis er på vej.

»Der er noget i gære over Koralhavet«,som Simon McGree siger, da vi kigger påde nyeste modeller.

Orkancentret i Nadi fik ret i deres analy-se af forstyrrelsen over Koralhavet. Efternæsten en uges opvarmning udvikledeforstyrrelsen sig 3. april til en kategori 1-orkan, og den fik det forudbestemte navn’Lin’. Den passerede direkte over Tonga 5.april, hvor den forårsagede moderateødelæggelser. 6. april var ’Lin’ stilnet såmeget af, at den ikke længere var en or-kan.videnskab@pol.dk

HVIRVELVIND. Fiji i det sydlige Stillehav får trods alt stadig besøg af orkaner. Her er det den tropiske orkan ’Daman’, der passerede øerne 7. december 2007. Arkivfoto: AP/US Navy

Vi arbejder meden tese om, at vikommer til atgennemgå enperiode på 10-15rolige år, hvor-efter orkanerneventer tilbagemed fornyetstyrkeSimon McGree

faktaUVEJRSCENTRE

Seks centre verden over sørger sam-men for at holde styr på orkaner og an-det vidtrækkende vejr som tsunamier.Nadi, Fiji: Det sydvestlige StillehavRéunion: Det sydvestlige Indiske OceanNew Delhi, Indien: Bengalbugten ogDet Arabiske HavTokyo, Japan: Det nordvestlige Stille-hav og Det Sydkinesiske HavHonolulu, USA: Det centrale StillehavMiami, USA: Det nordøstlige Stillehav,Den Mexicanske Golf, Det Caribiske Havog det nordlige Atlanterhav. Kilde: NOAA

RASMUS THIRUP BECK, NADI

6 SØNDAG 27. SEPTEMBER 2009 POLITIKEN

klima

Globale temperaturskift

1950 200820001990198019701960

Kilde: New

York Times og H

adley Center for Climate Prediction and Research . CN

. 9440

Den gennemsnitlige globale temperatur er nu på samme niveau som for ti år siden. Men forskerne siger, at den globale opvarmning er tydelig, hvis man ser på temperaturudsvingene over en længere periode.

0

-0,1

-0,2

-0,3

+0,1

+0,2

+0,3

+0,4

+0,5 ˚CDen globale temperatur-afvigelse ifht. gennem-snitstemperaturen iperioden 1961-1990.

Det tyske forsvar mener, at en række vindmølleprojekter idet nordlige Tyskland udgør en trussel mod den nationalesikkerhed, og har indtil videre blokeret for investeringer på1,5 mia. euro eller mere end 11 mia. kr. Det såkaldte For-bundsværn frygter, at vindmøllerne kan forstyrre forsvaretsradarsystemer. I værste fald kan de fungere som et skjold forfjendtlige flyvemaskiner, lyder argumentet. Derfor er dernu iværksat en undersøgelse af vindmøllerne planlagt til atblive opstillet ved den nordtyske kyst. Miljøorganisationerog agenturet for vedvarende energi siger, at forsvaret burdemodernisere deres radarsystemer. »Bundeswehr siger, at de-res radarer ikke kan opspore, hvad der foregår bag de nyevindmøller, og derfor afviser de at give tilladelse. Vi menerikke, at det argument er godt nok«, siger Peter Ahmels framiljøorganisationen DUH i Berlin til Reuters. Tyskerne er fø-rende inden for vindenergi. En tredjedel af verdens vind-energi produceres i Tyskland, som får otte procent af sinelektricitet fra vind. (Maa)

Tysk forsvar: Vindmøller truer sikkerheden

Arkivfoto: Per Folkver

Nyere forskning viser, at vi er på vej mod hav-stigninger på mindst énog måske to meter vedslutningen af dette år-hundrede. Det betyderkatastrofe og måske for-svinden for nogle af voreøer. Hvis forskningen be-væger sig, må verdens le-dere gøre det sammeDessima Williams, Grenadas FN-ambassa-dør og formand for Aosis,sammenslutningen afsmå østater

FaktaCYKLON, ORKAN ELLER TROPISK ORKAN?

Spagettikort kalder man de kort, hvorbl.a. det meteorologiske center på Fiji regi-strerer orkanerne. Herover ses de tropiskecykloner, som hærgede omkring Fiji i1980’erne. En (tropisk) cyklon er fællesbetegnelsenfor et lavtrykssystem med organiseretkonvektion, altså tordenvejrsaktivitet. En orkan har vindhastigheder på 120 km/t.Hastigheden skal måles som et gennem-

snit over ti minutter – ellers er der kun taleom »vindstød af orkanstyrke«.Den tropiske orkan er den tropiske cyklonshøjeste gear. Den har form som en megetvoldsom hvirvelstorm og er karakteriseretved meget lavt lufttryk i midten.

Kilde: John Cappelen: Tropiske cykloner –naturens mest frygtindgydende hvirvler. www.dmi.dk

uddannelse 7POLITIKEN SØNDAG 27. SEPTEMBER 2009

Det stadig stigende frafaldpå erhvervsuddannelsernebunder i fundamentaleproblemer, som ingenåbenbart er i stand til at løse.

Kun nytænkning kan bremse frafaldet

E rhvervsuddannelserne på landetshandels- og tekniske skoler er ramtaf, at stadig flere springer fra ud-

dannelserne. For ti år siden var det fire udaf ti, der sprang fra, nu er det halvdelen,der springer fra. Fem ud af ti.

Heldigvis går mange af dem, der sprin-ger fra, året efter i gang med en ny er-hvervsuddannelse. Men det er desværrelangtfra alle, der blot skifter uddannelse.Et stigende antal dropper helt ud af ud-dannelsesverdenen og står tilbage alenemed en folkeskoleuddannelse.

Det går ikke. Det er en uomtvistelig kendsgerning,

at fremtidens arbejdsmarked ikke harbrug for ret mange ufaglærte. Især er derikke behov for lidt ældre ufaglærte. Megetufaglært arbejde vil blive udført af ungepå vej fra en uddannelse til en anden.Midaldrende, ældre og ikke mindst gam-le ufaglærte vil i fortsat stigende omfangikke kunne forsørge sig selv, men vil træk-ke på de offentlige kasser i årevis.

I de sidste ti år er der brugt rigtig man-ge penge og opfindsomhed på at bekæm-pe frafaldet på erhvervsuddannelser. Denene kampagne har afløst den anden. Alli-gevel stiger frafaldet.

Det er derfor interessant at se på de un-dersøgelser, der er foretaget af, hvad der

bevirker det store frafald på erhvervssko-lerne. Der er ved at udkrystallisere sigenighed om, hvad der er årsagerne til dealt for store frafald.

Rigtig mange unge springer fra er-hvervsuddannelserne, fordi uddannel-sen slet ikke svarer til deres forventnin-ger. Måske har de en fornemmelse af,hvad en færdiguddannet håndværker la-ver, men hvad det indebærer at tage ud-dannelsen, kommer helt bag på dem.

Andre springer fra erhvervsuddannel-ser, fordi de ikke er forberedte på den må-de, man underviser på på erhvervsskoler-ne. Det kommer bag på dem, at det er no-

get helt andet end i folkeskolen. Denmåde, underviserne agerer på, ligner sletikke det, de kender fra folkeskolen. Derbliver ikke taget hånd om dem, som de ervant til.

Dømt ude på forhåndMange, der begynder på en erhvervsud-dannelse, tror fejlagtigt, at de slipper foralt det boglige. De har netop valgt en er-hvervsuddannelse for at undgå det bogli-ge, som alternativet gymnasiet er fyldtmed. Mange erhvervsuddannelser er bog-ligt orienterede og teoretisk krævende.

Hertil kommer, at mange, der begyn-

der på en erhvervsuddannelse, slet ikke eri stand til at ’studere’ på egen hånd. De varikke klar over, at man også på erhvervs-uddannelser skal læse lektier. Især pånogle uddannelser. Gør man ikke det, såer overlevelseschancerne ikke store.

En del af de un-ge, der begynderpå en erhvervsud-dannelse, oplever,at de undervisere,de støder på, helle-re så deres hæl endtå. De føler, de erdømt ude, endnufør de er kommet i

gang. Undervisernes version er, at det erunge, som det er umuligt at komme i po-sitiv kontakt med.

Andre unge springer fra erhvervsud-dannelser som følge af manglende socialtmiljø på skolerne. Fra at gå i en tryg klassei folkeskolen kommer de til en skole, hvormedelever og undervisere kommer oggår i ét væk. Hvad de skal – hvor og hvor-når. Hvad der forventes af dem. Og ikkemindst, hvem de kan henvende sig til.

De føler, at alt sejler.Ovennævnte faktorer kombineres ofte

med, at forældrene ikke har forudsætnin-ger eller overskud til at bakke deres børnop. Så er det dømt til at gå helt galt.

Alle kan blive enige om, at frafaldet påerhvervsuddannelserne er alt for stort. Al-le kan blive enige om, at det skal nedbrin-ges. Det store spørgsmål er, om der er øko-nomi og vilje til at gøre det, der skal til.

Der er ingen lette løsninger, da der ertale om helt fundamentale problemer.Der skal ægte nytænkning til. Det er ar-bejdsmarkedets parter og embedsmæn-dene åbenbart ikke kapable til. uddannelse@pol.dk

JAKOB LANGE, KONTORCHEF, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Det kommerbag på dem, atdet er nogethelt andet end ifolkeskolen

Send dine spørgsmål til: PolitikenRådhuspladsen 37 1785 Kbh. VMrk. ’Spørg om uddannelse’Eller mail til:uddannelse@pol.dkSpørgsmål og svar kan også læses på:www.politiken.dk/uddannelse

Skriv til ...

METTE W. RASMUSSENERHVERVS-VEJLEDER

JAKOB LANGEKONTORCHEF VEDKØBENHAVNSUNIVERSITET

Det tager fire år at blive skovfogedHenrik kunne rigtig godt tænke sig atblive skovfoged. Han overvejer lige nuat gå i gang med en uddannelse somskov- og naturtekniker og er næstensikker på at få en praktikplads. Hanspørger, om han skal tage mere ud-dannelse for at nå sit mål.

Mette W. Rasmussen: En skovfoged fun-gerer som driftsleder for skovarbejde-re, altså for skov- og naturteknikere. Etjob som skovfoged kræver normalt, atman har en uddannelse som skov- oglandskabsingeniør. Det er en profes-sionsbacheloruddannelse på 4 år, somforegår på Center for Skov, Landskabog Planlægning, Københavns Univer-sitet, på afdelingen Skovskolen i Nøde-bo. Normalt skal man have en gymna-sial eksamen for at komme ind på stu-diet, men der er mulighed for engenvej, hvis man har en erhvervsud-dannelse inden for området i forvejen.

Gode chancer for at gøre specialet færdigtHenrik K. vil færdiggøre sin universi-tetsuddannelse. Han mangler kunspecialet for at kunne kalde sig cand.-mag. Henrik K. læste historie og danskfra 1999 til 2006. Så fik han et godt jobsom kommunal kulturformidler ogfik ikke afsluttet uddannelsen medspecialet. I 2008 blev han ’smidt ud’ afuniversitetet, da han var inaktiv. Hen-rik K. spørger, om han har mulighedfor at blive indskrevet igen og afslutteuddannelsen.

Jakob Lange: Henrik K. skal skrive enansøgning om at blive genoptaget. Iden skal han sandsynliggøre, at hanhar den fornødne tid og motivationfor at få specialet skrevet i løbet af ethalvt år. Så vil jeg tro, at han har godemuligheder for at vende tilbage. Jegvil anbefale, at Henrik K. er helt afkla-ret, mht. hvad han vil skrive specialeom, før han søger om genoptagelse.

Spørg om uddannelseuddannelse@pol.dk

100.000 skoleelever hari denne uge haft særligtfokus på naturfag underDansk Naturvidenskabs-festival. På Syvstjerne-skolen i Værløseunderviste de store elever de små i celler, fotosyntese og gletsjere.

Festival hylder naturvidenskaben

A ndreas tager sin hånd op foran detene øje og fører det andet øje nedmod mikroskopet.

»Hvad i alverden er det?«, spørger hanog kigger op.

»Det er et krabbedyr«, siger Cannie. An-dreas rynker panden.

»Hmm, jeg synes altså, det ligner etbær«, siger han.

Andreas går i 1. klasse, og Cannie går i 8.klasse på Syvstjerneskolen i Værløse. Sam-men med de andre elever fra 8. klasse un-derviser Cannie 0. til 5. klasserne i natur-fag.

Nogle underviser i dna, andre forklarerom gletsjere, mens Cannie og tre andrestår for et værksted, hvor de yngre eleverlærer om celler.

»Man kan se på dyreceller i det ene mi-kroskop og menneskeceller i det andet,og ellers kan man tegne celler«, forklarerCannie og peger på en gruppe børn, somtegner cirkler med farveblyanter.

Naturfagsværkstederne på Syvstjerne-skolen var en del af Dansk Naturviden-skabsfestival, som er blevet holdt for ot-tende gang i den forgangne uge på folke-skoler og gymnasier rundt i landet.

Målet med festivalen er at skabe begej-string for naturvidenskab blandt børn ogunge.

Netop derfor er festivalen vigtig for læ-rerne, fastslår Mikkel Bohm, som er direk-tør for Dansk Naturvidenskabsformid-ling, der arrangerer Dansk Naturviden-skabsfestival.

»Det er godt, at eleverne får nogle godeoplevelser. Men det vigtigste er faktisk, atvi får inspireret lærerne til at tage nye un-dervisningsmetoder i brug. For lærernehar en nøglerolle. Det er dem, der skal in-spirere eleverne«, siger Mikkel Bohm ogfortæller, at når han taler med forskereom, hvorfor de har valgt naturvidenska-ben til, handler det oftest om, at de harhaft en god lærer.

Er mælk det samme som kalk?Det er tredje gang, at Syvstjerneskolenholder naturvidenskabsfestival i uge 39.Før festivalen er de store elever blevet un-dervist i forskellige naturvidenskabelige

emner, og de har valgt, hvilket emne degerne vil undervise de yngre elever i. Un-der festivalen sidder eleverne i forskelligeværksteder, hvor de små elever kommerforbi i ottemandsgrupper et kvarter adgangen.

Ordningen er en succes, mener Zif Sal-ling, som underviser i kemi, fysik, biologi

og matematik påskolen.

»Der er en heltanden opmærk-somhed, når det erde store elever, derunderviser de små.Og de store elevertager det meget al-vorligt og lærerbedre ved at under-vise«, siger Zif Sal-

ling. Hun går rundt til de forskellige værk-

steder uden at blande sig. I et af lokalernespørger Kira og Victoria fra 8. klasse en lil-le flok elever fra 2. klasse, om de ved, hvadkalk er.

»Er det ikke mælk«, svarer en. »Nej, deter kridt«, siger en anden.

Kira og Victoria er imponerede over,hvor meget 2. klasserne ved om kalk, ogforklarer, at mælk ikke er kalk, men at derer kalk i mælk, ligesom der kalk i de mur-sten, børnene skal til at lave.

Rasmus, Luna, Sofie og Antonia går igang med at fylde små murstensformemed ler. De kan alle fire godt lide at væretil naturvidenskabsfestival.

»Det er sjovt, fordi det er anderledes,end det plejer«, siger Rasmus.

»Det var rigtig sjovt at kigge i mikro-skop, men det her er det sjoveste, for herfår man lov til at lave noget, og så er dernogen søde piger«, siger Sofie og kiggerop på Kira og Victoria.

Festival styrker naturfageneIfølge Mikkel Bohm har Dansk Naturfag-sfestival været med til at styrke naturfag-sundervisningen, men han kan endnu ik-ke bevise, at eleverne har kvitteret, når devælger uddannelse.

»Der er jo ikke 23 procent flere, derstarter på en ingeniøruddannelse, barefordi vi holder festival. Men vi kan se, atder er sket en opkvalificering af naturvi-denskabsundervisningen, siden vi af-

holdt den første festival i 1998«, siger Mik-kel Bohm.

Han tager dog ikke hele fortjenesten,men peger på, at festivalen er en brik, dersammen med sciencecentre som Experi-mentarium og Danfoss Universe skubbernaturvidenskaben i den rigtige retning.

På Syvstjerneskolen er Mads UlrikSvendsen og Oliver Due fra 8. klasse enigeom, at de er blevet mere interesserede inaturfag gennem naturvidenskabsfesti-valen.

»Det bliver mere spændende, fordiman skal sætte sig grundigere ind i tinge-ne, når man skal undervise andre«, sigerMads Ulrik Svendsen.

De to drenge er i gang med at underviseelever i fotosyntese. En gruppe fra 1. klasseputter blade ned i syltetøjsglas og fylderdet med vand.

Bagefter går de ud i septembersolen ogiagttager, hvordan der dannes bobler afilt rundt om bladene.

»Vi har fundet ud af, at de små elever læ-rer mere, hvis vi giver dem noget i hæn-derne«, siger Oliver Due, mens de småelever løber videre til et andet værksted. laura.sorensen@pol.dk

LAURA MARIE SØRENSEN

FaktaNATURVIDENSKABSFESTIVAL

Dansk Naturvidenskabsfestival fin-der sted hvert år i uge 39.Den første festival var i 1998 og er si-den 2006 blevet afholdt hvert år. Formålet er at skabe begejstring for na-turfag og give inspiration til den dagligeundervisning.I 2008 deltog hver tredje grundskole oghver andet gymnasium. I løbet af dette års festival var der 500foredrag og 287 aktiviteter, som samletset involverede cirka 100.000 elever. 25.000 elever var i år med til at teste in-deklimaet i deres klasselokaler.Bag festivalen, som er nonprofit, stårDansk Naturvidenskabsformidling.

De små eleverlærer mere,hvis vi giverdem noget ihænderneOliver Due, 8. klasse

TÆT PÅ. På Syvstjerneskolen i Værløsehjælper Cannie fra 8. klasse Andreas ogSolvej fra 1. klasse med at se på celler fra bier, krebsdyr og en mennesketunge gennem et mikroskoper. Foto: Per Folkver

Kroppens teologi Arne Grøn, dr.theol.og professor i etik og religionsfilo-sofi forelæser om kroppens teologi.Her vil han blandt andet diskutere,hvad det betyder, at menneskeligeksistens er inkarneret (legemlig-gjort) og hvorledes vi samtidig kangøre rede for, at den er fejlbarlig.Arrangeret af Afdeling for Systema-tisk Teologi Mandag 28. september 2009 kl. 13.15

til 15.00 på Københavns Universitets

Teologiske Fakultet, auditorium 11,

Købmagergade 46, København

Blasfemi Tøger Seidenfaden fra Politi-ken og Erik Bjerager Kristeligt Dag-blad debatterer gudsbespottelse,som har fået ny aktualitet bl.a. i for-bindelse med Muhammedtegnin-gerne. Et af spørgsmålene er, omder gælder de samme regler for is-lam som for kristendommen. Ar-rangeret af Teologisk Forening Tirsdag 29. september 2009 kl. 19.30

på Det Teologiske Fakultet, Kælderca-

feen, Købmagergade 44-46, Køben-

havn. Entré 25 kroner

It, arbejde og køn Sidsel Lond Grosenforsvarer sin ph.d.-afhandling medtitlen ’It, arbejde og køn i anvendel-se – samproduktion i det kvindedo-minerede administrative arbejde’.Afhandlingens centrale forsknings-spørgsmål lyder: Hvordan sampro-duceres it, arbejde og køn i kvinde-domineret administrativt arbejde,og hvilke konsekvenser har dissesamproduktioner for medarbej-derne? Fredag 2. oktober kl. 14.00, Roskilde

Universitet, hus 02, Geo-fagsal

Klima Jens Olaf Pepke Pedersen, seni-orforsker ved Dansk Rumcenter,DTU fortæller om årsagerne til kli-maforandringer. Arrangeret af Na-turvidenskabeligt Selskab på FynTirsdag 29. september 2009, kl. 19.30,

Syddansk Universitet, lokale U100 (ved

hovedindgangen og Campustorvet),

Campusvej 55, Odense

Musik William Westney, gæsteprofes-sor, holder foredrag med titlen’Musik and Wellness: What’s so Go-od about Good Vibrations?’. Arran-geret af Institut for Filosofi, Pæda-gogik og ReligionsstudierTorsdag 1. oktober 2009, kl. 14.00-

16.00, Syddansk Universitet, auditorium

25 i Winsløwparken, Odense

Kender du til et gratis videnskabeligt ar-

rangement, der er åbent for publikum,

så send en mail til videnskab@pol.dk

Bliv klogere

uddannelse