plf blad 3 2011_web

et blad for og om plejefamilierPLF-BLADETPLF-BLADET

PLF en forening for plejefamilierPLF f i f l j f ili

et blad for og om plejefamilier

At samtale med plejebørn

3OKTOber

20119. årgang

TEMA: AT sAMTAlE MEd plEjEbørn

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann [email protected] [email protected] Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:[email protected]

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: Eigil List valodia.net 27627300www.valodia.net

Foto: Marianne List

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:Leder ....................................................side 3Tema: At samtale med plejebørn ..........side 5 Temaet opbygning ................................side 6FN´s børnekonvention .........................side 7Det lovmæssige - Barnets Reform i forhold til Børnesamtalen ..................side 8Udsatte børn skal høres ........................side 11At samtale med plejebarnet ..................side 13Tal med dit plejebarn, uanset alder ......side 16 Tryg base – et dialogskema til samarbejde .......................................side 18Fortællingen om Rosa ..........................side 22Gu´ fuck vil jeg ej! – Det kan du selv gøre! ........................side 25Medlemsundersøgelse ..........................side 27Kommunale plejefamilier til behandlingskrøvende børn ...............side 28Børns klageadgang i Danmark .............side 31Børn i netværkspleje kræver særlig støtte ..........................................side 32Slægtspleje – styrker og udfordringer ..side 34Nyt fra Servicestyrelsen .......................side 36PLF sommerkursus 2011 .....................side 37PLF Sommercamp 2011 .......................side 40Plejebørnenes dag 2011 .......................side 42Opslagstavlen .......................................side 44PLF´s bestyrelse ...................................side 45Oversigt bladugivelser .........................side 46Netværksgrupper ..................................side 47Supervision i grupper ...........................side 48Temadage .............................................side 50Bogomtaler ...........................................side 54

2

3


Leder ....................................................side 3Tema: At samtale med plejebørn ..........side 5 Temaet opbygning ................................side 6FN´s børnekonvention .........................side 7Det lovmæssige - Barnets Reform i forhold til Børnesamtalen ..................side 8Udsatte børn skal høres ........................side 11At samtale med plejebarnet ..................side 13Tal med dit plejebarn, uanset alder ......side 16 Tryg base – et dialogskema til samarbejde .......................................side 18Fortællingen om Rosa ..........................side 22Gu´ fuck vil jeg ej! – Det kan du selv gøre! ........................side 25Medlemsundersøgelse ..........................side 27Kommunale plejefamilier til behandlingskrøvende børn ...............side 28Børns klageadgang i Danmark .............side 31Børn i netværkspleje kræver særlig støtte ..........................................side 32Slægtspleje – styrker og udfordringer ..side 34Nyt fra Servicestyrelsen .......................side 36PLF sommerkursus 2011 .....................side 37PLF Sommercamp 2011 .......................side 40Plejebørnenes dag 2011 .......................side 42Opslagstavlen .......................................side 44PLF´s bestyrelse ...................................side 45Oversigt bladugivelser .........................side 46Netværksgrupper ..................................side 47Supervision i grupper ...........................side 48Temadage .............................................side 50Bogomtaler ...........................................side 54

Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

LEDER

”Har du talt med dit barn i dag” var en kampagne daginstituti-onsområdet kørte for et par år siden.

”Hvem har talt med dit plejebarn de seneste år” kunne vi fra plejefamili-ernes side spørge. Nogle gange er vi desværre

ikke i stand til at svare. For selv om kommu-nerne har en forpligtelse til at gennemføre halvårlige samtaler med anbragte børn, så viser en spørgeskemaundersøgelse, vi har gennemført i PLF-regi, at kun godt 45 % af plejebørnene har haft de lovpligtige samtaler, kommunerne er forpligtede til at gennemføre.

Det kan man jo så mene om, hvad man vil, og i den seneste mediedebat har det da heller ikke skortet på tilkendegivelser om placering af tilsyn, uanmeldte kontrolbesøg og lignende.

Problemet med mediedebatten er, at den som oftest mister fokus på, hvad den egentlige og centrale problemstilling er. I det her tilfælde, at sikre udsatte børn og unge en god, sikker og tryg opvækst, hvor de kan udvikle sig optimalt i forhold til de evner og anlæg, de hver især har.

Der er behov for fagligt dygtige og profes-sionelle plejefamilier med engagement og rummelighed til at gøre en forskel for det/de børn de konkret arbejder med.

For at opnå det, som også er midlet til at opfylde Folketingets ambitioner og intentio-ner med Barnets Reform, er det nødvendigt med opbakning til plejefamilierne.

Der skal arbejdes med en systematisk op-kvalificering af de i forvejen mange dygtige plejefamilier vi har.

Der skal leveres en god og kvalificeret faglig og personlig sparring omkring de kortsig-tede og langsigtede problemstillinger i det enkelte plejeforhold.

Der skal laves gode og gennemarbejdede handleplaner for det enkelte barn og relatio-nerne til de biologiske familier, som jo altid er en del af børnenes liv, på godt og ondt.

Ikke mindst skal plejefamilierne også have nogle ordentlige og anstændige arbejdsvilkår, for at have det nødvendige overskud og den nødvendige rummelighed til at stille sin familie, sit daglige liv og sit netværk af venner og familie til rådighed som ramme for arbejdet med dette samfunds udsatte børn og unge.

Og her er kæden altså for alvor faldet af i ude i kommunerne.Som nævnt i lederen i sidste nummer, så kan jeg godt være endog meget i tvivl om, hvorvidt kommunerne er i stand til at varetage indsatsen overfor udsatte børn og unge og især i de tilfælde, hvor der er tale om at anbringe børnene udenfor eget hjem, blandt andet med henvisning til Tønder Kommunes ageren overfor plejefamilierne, hvor man opsagde 23 børns anbringelse i plejefamilierne, medmindre plejefamilierne accepterede at få genanbragt børnene til lavere betaling.

I slutningen af august kom Rødovre Kommune med samme model. Skriv under på, at I går mellem 15 og 25 % ned i løn om året, eller samarbejdet er opsagt og børnene flyttet pr. 1. november. Børn og forældre-myndighedsindehavere er i den forbindelse ikke blevet hørt, på trods af, at kommunen de facto har besluttet anden anbringelse.

Tønder og Rødovre kommuner har desværre langt fra været alene om at true plejefa-milierne og spille hasard med de anbragte børns liv. Kolding Kommune har nedsat


Temalønnen med den begrundelse, at barnet havde udviklet sig positivt. Skive Kommune truede plejefamilierne med, at de ikke kunne fortsætte som plejefamilier, hvis de gjorde brug af deres lovmæssige ferieret og Fakse Kommune har meddelt, at de nu gennemgår samtlige sager, men henblik på at opsige anbringelserne og tilbyde genanbringelse til lavere løn.

Ovennævnte er kun eksempler på ak-tuelle kommunale initiativer og ikke en udtømmende liste, hvorfor der er grund til at spørge om, hvorvidt kommunerne er fagligt kompetente nok til at varetage anbringelsesområdet.

Samtidig må vi fra Plejefamiliernes lands-forenings side sige, at skal vi have vores personlige integritet i behold, så kan vi ikke anbefale nogen at blive plejefamilie og indgå aftaler med en kommune om, at tage et barn i pleje og derved risikere at blive udsat for den behandling kommunerne udsætter pleje-familier og anbragte børn for.

.... så kan vi ikke anbefale nogen at blive plejefamilie og indgå aftaler med en kommune om, at tage et barn i pleje og derved risikere at blive udsat for den behandling kommunerne udsætter plejefamilier og anbragte børn for.

4

5


TemaHvorfor har vi valgt dette tema?

aT samTale med eT PleJeBaRNI juni 2006 hed temaet i PLF-bladet ”Børns sprog” – et tema som vi godt vil bygge videre på med andre vinkler.

Hvordan kommunikerer vi på plejebørnenes niveau? Hvordan er den gode børne-samtale? Med flere vinkler til plejeforældre, sagsbehandlere og familieplejekonsu-lenter – hvordan gør vi det bedre?

Vi vil også vide mere om det lovmæssige omkring børnesamtaler – hvad siger Barnets Reform om børnesamtalen?

Hvem sikre, at plejebørnene får nogen at snakke med?

Hvordan ser virkeligheden ud, kommer der nogen og snakker med plejebørnene, hvem hjælper plejebørnene og hvor kan de selv hente hjælp?

Vi henviser til PLF blad nr 2 2006 som kan ses på www.plejefamilierne.dkunder menupunktet blade/pjecer


Vi starter temaet med ”Hvad er at samtale”. Herefter har vi valgt at bringe FN’s Børnekonvention.

Vi fortsætter med ”Det lovmæssige – hvad siger Barnets Reform i forhold til Børnesamtalen”

Børns Vilkår har skrevet artiklen ”Bisidder” om børns ret til f.eks. at have en person med til møder m.m.

Psykolog Birgit Fink fra Ehlershjemmet har skrevet om ”At samtale med plejebarnet”.

Privat Sundhedsplejerske og forfatter Lena Dyhrberg har skrevet artiklen

”Kommuniker med dit plejebarn uanset alder - Også det spæde og lille barn forstår”.

Psykolog Niels Peter Rygård har skrevet og udformet ”Tryg base – et dialogske-ma til samarbejdet med forvaltning, tilsynsførende eller supervisor”.

Herefter følger fortællingen om Rosa – en film med og om plejebørn af Rene Bo Hansen.

Tina Knop og Anette Fabricius begge fra FFA Fredensborg har skrevet ”Gu´ fuck vil jeg ej! – Det kan du selv gøre!”. En kort introduktion til PMTO (Parent Management Training Oregon) - en metode, der konkret giver værktøjer til at håndtere konflikter i familier med omsorgssvigtede og udadreagerende børn.

Vi afslutter temaet med en miniundersø-gelse, hvor vi har stillet PLFs medlem-mer følgende spørgsmål:

”Hvor mange børnesamtaler har dit ple-jebarn haft med en myndighedsperson/sagsbehandler i de første måneder af 2011?”.

Hvordan er dette tema bygget op

6

7


Hvad er ”at samtale” Ifølge Politikens ”Nudansk ordbog” betyder samtale:

”det at tale sammen og udveksle synspunkter og oplysninger, ofte om en uformel samtale = snak”

Endvidere står der i ordbogen om at kommunikere:

”Udveksle budskaber, meddelelser og synspunkter ved hjælp af forskellige typer meddelelsesmidler f.eks. tale, skrift, billeder osv.”.

Om kropsprog står der:

”En udtryksform ofte i form af ubevidste signaler som udtrykker følelser eller hen-sigter f.eks. håndbevægelser, ansigtsudtryk, kropstillinger og lign.”

FN’s BørnekonventionFN’ s Konvention om Barnets Rettigheder - eller Børnekonventionen, som den også bliver kaldt - blev vedtaget på FN’ s generalforsamling i 1989. Børnekonventionen er et udtryk for en enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kultu-relle rettigheder.

Børnekonventionen er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er mere et sæt retningslinjer, som de enkelte landes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer - fx af FN’s Børnekomité.

Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år uanset hvor i verden, de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

• Børns grundlæggende rettigheder - fx mad, sundhed og et sted at bo• Børns ret til udvikling - fx skolegang, fritid, leg og information• Børns ret til beskyttelse - fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse• Børns ret til medbestemmelse - som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed

192 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen. Ud af FN’ s medlemslande er det faktisk kun USA, der ikke har tiltrådt konventionen. Danmark tiltrådte (ratificerede) Børnekonventionen i 1991 og har derfor pligt til at implementere konventionen.


Det lovmæssige - Barnets Reform i forhold til BørnesamtalenBarnets Reform trådte i kraft 1. januar i år. Hensigten med Barnet Reform er at styrke børns rettigheder. Dette sker ved en tydeliggørelse af, at hensynet til barnet altid skal i centrum. Desuden er det sket ved at styrke en række formelle rettigheder ved f.eks.:

• Børn har fået bedre mulighed for at klage over deres sag.

• Børn har fået bedre mulighed for at have indflydelse på de afgørelser, der bliver truffet.

• Børn har fået mulighed for at få bistand af andre personer (en bisid-der) end deres forældre.

Barnets Reform indfører følgende ændringer, der særligt understøtter børnenes rettigheder:

• Krav om samtale med barnet på an-bringelsesstedet mindst 2 gange årligt, jf. § 70 stk. 2

• Pligt til høring af anbringelsesstedet før visse afgørelser, jf. § 69 stk. 5.

• Barnets ret til samvær med forældre og netværk jf. § 71.

• Barnets ret til en støtteperson.• Nedsættelse af alderen for, hvornår

børn kan klage i deres sag fra 15 til 12 år, jf. § 167 og § 168.

• Opsættende virkning ved afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsespe-riode, jf. retssikkerhedsloven § 72 stk. 2.

• Udvidelse af Ankestyrelsens adgang til at tage sager op af egen drift, § 65.

Barnet har således ret til at:• blive hørt,• give samtykke,• få rådgivning,• have samvær med familie og netværk,• få en støtteperson,• have adgang til at klage.• at blive hørt – BørnesamtalenBørnesamtalen er et vigtigt redskab til at sikre barnets ret til at blive hørt. Servicelovens § 48 fastlægger, hvornår der skal finde en samtale sted med barnet, og hvornår en samtale kan udelades.

8

9


§ 48Forinden myndigheden træffer afgørelse efter §§ 51, 52, 52a. 56. 57. A. 57 b, 58, 62, og 63 § 65 stk. 2 og 3, og §§ 68 – 71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Stk. 2, Samtalen kan undlades i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.

Krav om samtale Høring af barnet kan og bør ske på forskellige måder og i forskellige grader afhængig af sagens karakter og barnets modenhed.

Kravet om samtale gælder alle afgørelser i forbindelse med foranstaltninger over for børn og unge. Det gælder også afgø-relser om ophør af forebyggende foran-staltninger, valg af anbringelsessted og samvær under en anbringelse. Efter § 48 skal der således finde en samtale sted med barnet inden der træffes afgørelse.

Formålet med samtalen Formålet med samtalen med barnet er for det første, at den myndighed (ofte kommunen), som skal træffe afgørelse i sagen, får et førstehåndskendskab til det barn, som sagen drejer sig om. Der kan således gå væsentlige oplysninger tabt, hvis sagsbehandleren ikke selv taler med barnet. For det andet er formålet med samtalen, at der bliver taget hensyn til barnets egen opfattelse af situationen. Samtalen skal derfor klarlægge barnets egen holdning til den påtænkte afgørelse.

Selvom der er afholdt en samtale med barnet i forbindelse med udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse efter § 50, skal der også afholdes en samtale, inden der træffes afgørelse om iværksættelse af en eventuel foranstaltning. Dette skal

gøres for at sikre, at barnet får mulighed for at give sin mening til kende omkring det konkrete indhold af den påtænkte afgørelse.

Børnesamtalen skal derved bidrage til dels at kvalificere kommunens forståelse af forholdene omkring barnet og dels at kvalificere kommunens afgørelse.

Samtale kan undlades Der kan forekomme situationer, hvor det af hensyn til barnet ikke er hen-sigtsmæssigt at gennemføre samtalen. Det kan være tilfældet, hvis en samtale vil stille barnet i en urimelig presset situation, eller hvis barnets modenhed og forudsætninger eller sagens karakter taler afgørende imod en samtale. I disse sager skal der foretages en konkret vur-dering af, om hensynet til barnet (f.eks. i forhold til barnets alder, funktionsniveau eller andet) i afgørende grad taler imod, at barnet høres eller inddrages.

Såfremt en samtale med barnet ikke gennemføres, skal det fremgå af sagen med en konkret begrundelse for, hvorfor samtalen ikke har fundet sted.

Forældres modstand og krav om tilstedeværelse

Forældremyndighedens indehavere kan ikke modsætte sig samtalen, og de har heller ikke ret til at være til stede. I nogle tilfælde kan det dog – for eksem-pel af hensyn til barnets tryghed – være hensigtsmæssigt, at forældre eller andre, som barnet er tryg ved, er til stede.

Barnet har ikke ansvar for afgørelsenBarnet skal informeres om, at der de voksne der beslutter, hvad der skal ske. De voksne bærer ansvaret for afgørel-sen. Men barnet skal også forstå, at de voksne først beslutter sig når barnet er hørt.


BisidderBørn har ret til at have en bisidder med til en samtale.

Læs artiklen fra Børns Vilkår om Bisiddere.

Kilde: Servicestyrelsens ”Håndbog om Barnets Reform”.

FAKTA

Hvem sikre, at plejebørnene får nogen at snakke med......

10

11


Ifølge Serviceloven og FN’s Børnekonvention har børn ret til at blive hørt – ikke mindst i sociale sager. Desværre er det ikke altid tilfældet. Børns Vilkår har erfaringer med, at udsatte børn og unge ikke bliver lyttet til og inddraget, når deres forhold ender som en sag hos myndighederne, fx i forbindelse med vold i hjemmet eller en opvækst forvaltet af psykisk syge foræl-dre, alkoholikere eller stofmisbrugere. Ofte bliver disse børn og unge heller ikke oplyst om deres rettigheder, selv om de står i en situation, hvor deres fremtidige liv og hverdag er i spil.

På den baggrund etablerede Børns Vilkår tilbage i 2008 et bisidderkorps. Et landsdækkende netværk af kompe-tente socialrådgivere med erfaringer i børnesamtaler, der kan tage med børn og unge til møder i kommunen og fastholde fokus på deres rettigheder. Siden har bisidderkorpset oplevet en stor efterspørgsel, og i 2010 fik 115 nye børn støtte og hjælp. For 13-årige Nadia er bisidderordningen en stor hjælp:

”Min bisidder rådgiver mig og spørger mig, hvad jeg vil, og hvad jeg synes inden mødet. Under møderne bider hun mærke i, hvis tingene bevæger sig i en anden retning, end jeg ønsker.“

Ifølge Helle Tilburg, afdelingschef i Børns Vilkår, er formålet med bisid-derkorpset, at børn skal opnå det bedste resultat i sagsbehandlingen:

”Børn bliver oftest ikke gjort opmærk-somme på deres rettigheder, og de kender typisk ikke til dem selv. De ved heller ikke, at de kan klage. Det stiller dem dårligt over for myndighederne. Men de har krav på at få hjælp fra kom-munerne, og en bisidder kan være med til at støtte børnene gennem et sagsfor-løb og fastholde deres rettigheder.”

Fokus drukner hos forældrene

Satspuljepartierne bevilgede i 2009 20 millioner kroner over en fireårig periode til at udvide korpset. I første omgang sker det som en forsøgsordning, der nu afprøves via et tæt samarbejde med fire forsøgskommuner: Aalborg, Odense, Herlev og Aabenraa. Ifølge Helle Tilburg skal det udvidede bisidderkorps danne baggrund for at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udbrede ordningen fuldt ud på længere sigt. ”Det bliver spændende at se, hvilken forskel det gør for barnet og sagsforløbet, at bisidderne kommer tidligere på banen,” siger hun.

Fagchef for Børne- og Familierådgivningen i Herlev, Marianne Rasmussen, fortæller, at Herlev Kommune gennem flere år har været optagede af, at få barnets stemme aktivt ind i sagsbehandlingen. Blandt andet med hjælp fra børnebøger og børnesam-taler via børne-mind-map, der skaber overblik.

”Alligevel oplevede vi, at barnet ikke altid blev aktivt i dets eget liv. Fokus druknede hurtigt hos forældrene,” siger Marianne Rasmussen. Hun håber, at samarbejdet med Børns Vilkårs bisid-dere kan kvalificere sagsbehandlingen fx i undersøgelsesforløbet eller i valg af foranstaltninger til barnet.

”Måske vil en professionel bisidder i sidste ende betyde, at vi oftere vælger den bedste løsning første gang og måske får mere præcise og kortere sagsforløb.”

Hjælp til børn i alvorlig fare 13-årig pige ringer til BørneTelefonen. Hun fortæller, at hendes far udsætter hende for grov vold. Pigen har tre

Udsatte børn skal høres


mindre søskende, som faren også er voldelig overfor. Faren er ligeledes vol-delig over for moren. Pigen beder Børns Vilkår om hjælp til at blive anbragt – hun er bange for, hvornår farens vold forårsager meget alvorlig skade på moren eller et af børnene. Faren har tidligere brækket et ben på pigens lillesøster.

Pigen får en bisidder fra Børns Vilkårs bisidderkorps, som går med pigen til akut samtale i socialforvaltningen. Kommunen afviser at anbringe pigen akut. Børns Vilkår vurderer, at pigen og hendes søskende skal have akut hjælp, hvorfor vi underretter Ankestyrelsen. Ankestyrelsen beslutter efterfølgende, at pigen og hendes søskende skal anbringes.

Hjem til alkoholiseret far En daginstitutionsleder ringer til Børns Vilkårs FagTelefon og fortæller om en pige på 4 år, der er anbragt i familiepleje sammen med sin lillebror. Børnenes mor er atter på afvænning. Kommunen har nu besluttet, at faderen skal have børnene boende hos sig. Men daginsti-tutionslederen er blevet gjort bekendt med, at også han har alvorlige misbrugs-problemer. Lederen er nu i tvivl om, hvorvidt hun skal underrette kommunen.

FagTelefonen er for alle, der arbejder med børn og unge, som ønsker råd og vejledning i forbindelse med børne-faglige problemstillinger. I 2010 var spørgsmål vedr. underretningspligt et af de største emner.

Åbningstider: Tirsdag kl. 8 – 10 Onsdag kl. 14 – 16

15-årig pige oplever, at det kun er hendes far, der bliver hørt. Derfor kontakter hun Børns Vilkårs bisiddere for at få hjælp og støtte i hendes kontakt med socialforvaltningen.

Citat: ”Min far har fået en depression igen. Han kører psykisk på mig og bliver mere og mere voldelig. Han er også begyndt at tage på mig og blive seksuelt nærgående. ”

FAKTA

12

13


At samtale med plejebarnet Af psykolog Birgit Fink på Ehlershjemmet.

I min daglige færden på Ehlershjemmet og i terapitimerne med Sandplay møder jeg børnene i det dilemma, de lever i. De bor i Børnehuset, som drager omsorg for alene anbragte børn, men de ønsker at bo sammen med forældrene og være en del af en velfungerende familie.

De har en vis erkendelse af, at mor og far ikke formår at give dem det, de har brug for, men det er yderst vanskeligt for et barn at forstå, hvorfor mor og far ikke bare kan leve som en almindelig familie. Den frustration, barnet oplever, kan betyde store udfordringer for omgi-velserne i bestræbelser på at tilgodese barnets behov.

Barnet kan føle skyld og skam og udvik-ler ofte uhensigtsmæssige strategier for at kunne mestre deres egen indre verden og tilpasse sig omgivelserne.

Barnet savner positive erfaringer med at føle sig forstået. Det kræver derfor stor tillid at fortælle om sine tanker og følelser, idet frygten for at blive mødt med afvisning, negligering eller at blive overset tager modet fra barnet..

En tillidsfuld relation, hvor den voksne kan afstemme sig efter barnets følelser er nødvendig for, at barnet kan åbne sig og fortælle om sine hemmeligheder. Det er nødvendigt for at forstå, hvad der rører sig i barnet og dermed undgå at overskride barnets grænser.

I samtaleprocessen gælder det om at leve sig ind i barnets situation og prøve at forstå sagen ud fra barnets synspunkt, mærke barnets stemning og tilpasse sig efter det. Eksempelvis: ”Jeg vil hjem til min mor og bo” – ”Siger du det, fordi du ønsker, at det er mor, der sørger for dig og passer på dig” – ”Ja, ligesom alle de andre i klassen” – ”Jeg kan godt forstå,

at du helst vil have det sådan, kan du fortælle mere om det?”.

Barnet bekymrer sig om forældrene. Så hvis samtalen drejer sig om forældrene, og barnet omtaler negative oplevelser, kan barnet nemt opleve sig i loyalitets-konflikt. Selv om det er en vanskelig balancegang, er det afgørende at kunne tale respektfuldt om forældrene samtidig med, at forældrenes svigt omtales.

”Din mor og far elsker dig, og vil dig det allerbedste, men du skal bo her hos os, fordi din far og mor har svært ved at passe godt nok på dig – selv om de rigtig gerne ville”.

En samtale, der er fri for vurderinger, fordømmelse og idéen om at forandre den anden, er givende og kan øge barnets forståelse og accept af sin egen situation. I en sådan levende proces bringes sansninger, tanker og følelser med ind i samtalen i form af blandt andet forventninger, ængstelse, skuf-felse og håb. Forskellige holdninger kan komme til udtryk, og vores opfattelse af virkeligheden og måden at forholde os til omverdenen og os selv på, bliver bearbejdet og udviklet.

Det kan være befordrende at tegne eller foretage sig andet i fællesskab, mens snakken går, eller under en biltur være opmærksom på, om barnet med sine bemærkninger inviterer til en åben snak. Tit er det nemmere for barnet at tale i sådanne rammer, idet der ikke forventes øjenkontakt i samme omfang, som når man sidder overfor hinanden.

En opfattelse kan være, at man passer på barnet ved at undgå at tale om det, der er svært – eksempelvis grunden til, at barnet ikke kan bo hos sine forældre. Men fantasier bliver tit værre end virke-


ligheden, og følelsen af skyld og skam kan øges, når barnet danner sine egne forestillinger. Fakta i barnets forhistorie er barnets virkelighed, og der kan tales åbent om det under hensyntagen til barnets alder, udviklingsniveau og sår-barhed. Der kan stilles åbne spørgsmål, som ikke kan besvares med ja eller nej, og barnets reaktion kan fortælle, om snakken kan fortsætte, eller om den skal hvile lidt. Det er vigtigt, at barnet for-nemmer, at den voksne kan tåle at høre på de svære ting, og at barnet mærker den voksnes parathed til at lytte.

Eksempelvis: ”Jeg kunne godt tænke mig at høre noget om, hvordan du har det med… – hvad tænker du om… – hvordan føles det, at … – hvad kan du huske om… ”. ”Vil du fortælle mig om det?”

Hvis barnet siger fra, så prøv igen på et andet tidspunkt. Giv ikke op. Selve spørgsmålet viser involvering og en interesse for barnet, som det profiterer af: ”Der er nogen, der er interesseret i, hvordan jeg har det”, og måske skal barnet lige reflektere lidt over spørgsmå-let. Barnet har brug for respekt omkring sine ytringer, så hvis barnet siger: ”Det vil jeg ikke snakke om”, bør dette aner-kendes med en bemærkning om at stå til rådighed, når barnet vil snakke.

Barnet kan eksempelvis savne forældre og søskende og have svært ved at sige det, så indimellem kan der blive brug for at lege ”gætteleg” omkring, hvordan barnet har det: ”Er du uvenner med nogen?” – ”Nej” – ”Er du gal på Thomas, fordi han tog din cykel?” – ”Nej” – ”Er du ked af det, fordi du savner far?” – ”Ja”.

Det er vigtigt i hverdagen at fornemme barnets stemning og følelser og sætte ord på, hvad barnets signaler og krops-sprog giver udtryk for og anerkende dets følelse – også når følelsen kommer

til udtryk på en voldsom måde eller på anden vis negativt.

Alle følelser er acceptable, for de er med til at fortælle os, om vi i øjeblikket er tilfredse, eller om vi har behov for æn-dringer for at føle os godt tilpas. Følelser kan dog resultere i uhensigtsmæssige handlinger set i forhold til den virkning, barnet gerne vil opnå. Når det sker, er det vigtigt efterfølgende at snakke med barnet om andre handlemåder og komme med forslag til, hvad der kan virke på en bedre måde. Fortæl barnet, at du gerne vil forstå, hvordan barnet har

barnet har brug for, at der kan tales åbent om, at det er svært at være plejebarn. Men i perioder kan barnet dog være i en så sårbar psykisk til-stand, at det er væsentligt at være varsom og ikke konfron-terende. Fortællingen kan her være et udgangspunkt, - eventyr, sagn og myter kan tit lægge op til en god snak om følelser og skikke samt behandling af begreber som god/ond, rigtig/forkert, bør, må, skal, fordomme, forvent-ninger, pligt, ansvar, skyld, skam, samvittighed, anger, retfærdighed, troskab og venskab.

14

15


det og forsøge at hjælpe med at gøre det lidt nemmere, når noget er svært. Spørg til barnets grunde og prøv sammen at gøre rede for forventede følger af for-skellige handlinger.

Barnet har brug for, at der kan tales åbent om, at det er svært at være ple-jebarn. Men i perioder kan barnet dog være i en så sårbar psykisk tilstand, at det er væsentligt at være varsom og ikke konfronterende. Fortællingen kan her være et udgangspunkt, - eventyr, sagn og myter kan tit lægge op til en god snak om følelser og skikke samt behandling af begreber som god/ond, rigtig/forkert, bør, må, skal, fordomme, forventninger, pligt, ansvar, skyld, skam, samvittighed, anger, retfærdighed, troskab og venskab.

I forbindelse med Børnesamtalen, giver det tryghed for barnet, at samtalen forberedes. Derfor er det gavnligt, at plejeforældrene sammen med sags-behandleren taler om, hvad samtalen skal indeholde, så det kan formidles til barnet, om det eksempelvis drejer sig om en beslutning, der er truffet, eller om det er en opfølgende samtale omkring barnets trivsel.

Inddragelse i form af at blive lyttet til og kunne give udtryk for sine ønsker, følelser og holdninger til sin egen situation er væsentligt for barnet, men

barnet har også brug for at vide, om der er mulighed for, at ytringer og ønsker kan få indflydelse eller ej – og barnet skal forstå, at det er de voksne der tager beslutningerne.

Den gode spontane samtale kan opstå i en tryg situation, hvor nærværet er intenst, og hvor samtalens indhold kan udmøntes. En sådan samtale med interesse og optagethed fra begge parter giver indsigt og glæde. Samtalen kan også med fordel sættes i en ramme – eksempelvis ved at snakke med barnet om, hvilke spørgsmål, der kan stilles, så barnet får mulighed for at give udtryk for de tanker og følelser, barnet er optaget af. Med god virkning har vi for nogle børn på Ehlershjemmet en sådan

”formaliseret” samtale dagligt.

Vi laver ligeledes en ”Livsbog” sammen med barnet, som tager sin begyndelse i barnets forhistorie og grunden til, at barnet bor på Ehlershjemmet og fortsætter omkring tiden i Børnehuset. Livsbogen er udgangspunktet for mange samtaler, og barnet bringer på denne måde sin historie med sig videre i livet.

http://www.ehlershjemmet.dk/


Tal med dit plejebarn uanset alder - Også det spæde og helt lille barn forstår hvad du sigerAf Privat Sundhedsplejerske og forfatter Lena Dyhrberg,

Når et barn kommer til verden, kommer ud i lyset fra mors mave, har det brug for omsorg.

Ud over at blive plejet og passet fysisk, har det lille menneske brug for at blive set, hørt og forstået.

Nogle forældre har ikke baggrund for at opfylde disse betingelser. Derfor kan barnet blive passet af andre voksne og dermed blive et ”plejebarn” eller et

”adoptivbarn”, - altså et barn der ikke vokser op hos dets biologiske forældre. Disse børn rummer ofte en sorg. En sorg over at de biologiske forældre ikke har opfyldt barnets fysiske og psykiske behov. Måske har barnet endda ikke mødt den mor, barnet mærkede og hørte inde i maven. Dette gør ondt i det lille barn. Barnet, uanset alder fra adskil-lelsen, bærer på en sorg.

Det vi voksne, og i dette tilfælde pleje-forældre, kan gøre for at lindre smerten og gøre barnets opvækst lettere, er bl.a. at kommunikere med barnet.

Jeg anbefaler, at man kommunikerer med barnet fra fødslen. Det er min klare overbevisning og erfaring, at barnet forstår, hvad man siger lige fra fødslen. Barnet kan ikke selv udtrykke ordene, og derfor er det almindeligt, at vi voksne ikke har det indtryk, at barnet forstår.

Tager vi alligevel udgangspunkt i at barnet forstår, vil vi opleve, at barnet svarer os. Når vi ser efter et svar, vil vi også opleve det. Barnet svarer os på dets helt egen måde.

Et eksempel på kommunikation mellem voksen og barn kan være: Voksen: ”Jeg ser du er ked af det. Det kan jeg godt forstå.” Se så på barnets afklarede øjne. Barnets svar er dermed: ”Nååh, du ved jeg er ked af det.” Det er rart for barnet at blive forstået, også med ord.

Et andet eksempel kan være: Voksen: ”Du skal være hos os, fordi dine forældre er ”syge”. Det er vi glade for, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at du skal få det godt.” Se så svaret - Ser barnet på dig? Vender barnet ansigtet væk fordi

16

17


det er ked af det eller føler afmagt?

Fortæl det der er aktuelt for jer og jeres familie. Sammenlign det med at tænke højt.

I voksne kender situationen, og kan derfor gøre dagligdagen forudsigelig og dermed tryg for barnet.

På denne måde bliver barnet forstået, og har fået en forklaring på, hvad der er sket og hvad der skal ske fremover.

Børn er født sociale og samarbejdsvil-lige. Barnet vil derfor måske reagere med gråd, som vil gå over i accept. Hold om barnet når det græder. Det er vigtigt at rumme barnets følelser, sorg som glæde.

Det er alment i vores samfund at børn uden sprog, ja bare børn der endnu ikke kan udtrykke egne følelser kommuni-keres til, og ikke med. Jeg vil meget opfordre voksne der omgås børn til, at kommunikere med barnet, og dermed gøre livet og dagligdagen forudsigelig. Det er min klare opfattelse og mit mål, at børn ikke blot kommunikeres til men kommunikeres med fra fødslen. At kommunikere med barnet betyder at tale med hjertet. Vær i øjenhøjde med barnet. Sig det du mener. Børn er meget intui-

tive og opmærksomme på alt der foregår omkring dem. De kan mærke hvordan vi voksne har det, og hvilken stemning der er omkring dem. Siger vi ét og mener noget andet, bliver børn ofte forvirrede, og ved ikke hvad de skal tro på.

Vi viser barnet respekt, når vi taler med det, og samtidig forventer et svar. Det giver barnet tryghed, at vide det bliver forstået.

Jeg vil anbefale, at voksne kommunike-rer med børn uanset deres alder. Det vil hjælpe til at skabe forudsigelighed og tryghed for barnet.

www.sundhedsplejerske.com

Privat SundhedsplejerskeForfatter til bogen Født KlogHjortevænget 1465800 NyborgTlf. 61 71 43 [email protected]

Se i øvrigt Temadagen på side 50


Tryg base – et dialogskema til samarbejdet med forvaltning, tilsynsførende eller supervisorAf cand. psych. Niels Peter Rygård

Temaet om at samtale med pleje-børn, fik mig til at tænke på, at jeg har lavet et dialogskema, som kan anvendes både i gensidige vurderinger og i samtaler. Det kan anvendes individuelt, men bedst i samarbejdet, hvor både tilsyns-førende eller socialrådgiver og plejeforældre udfylder det. Derpå sammenligner de deres scores, og udvælger 3 steder, som partnerne fokuserer på at arbejde med til næste gang.

Det er baseret på dels min erfaring, dels på forskning i forskellige dimensioner af plejefamilier. Hvilke baggrundsbetingel-ser skal der til, for at plejefamilien kan løse opgaven, og hvad skal man arbejde på?

Når man som plejefamilie samarbejder med forvaltningen, er der rigtig mange sider af et plejeforhold, man både kan vurdere efter og samtale om.

Det er vanskeligt både at finde ud af hvad man skal tale om, at prioritere samtalen og det daglige arbejde ud fra dialogen – og det er ikke så mærkeligt.

Et plejeforhold er et socialt netværk af mange relationer. Én ting er selvfølgelig, hvordan man omgås barnet, men et plejeforhold er også en ret lille social enhed, som skal håndtere mange typer af relationer ud over den til barnet. Der er jo f.eks. også forholdet mellem pleje-forældrene, forholdet til plejefamiliens egne børn, forholdet til barnets biologi-ske forældre, forholdet til daginstitution eller skole (hvor der tit er særlige behov for opmærksomhed og samarbejde), for-holdet til den tilsynsførende myndighed, etc., etc.

Efter at have arbejdet med supervision af plejefamilier, deres tilsynsførende og sagsbehandlere i mange år, samlede jeg en del forskning. Den belyser en række forskellige forhold, som vides at have indflydelse på kvaliteten af et plejefor-hold. Det er en variant af det vurderings-skema som bruges i det internationale uddannelsesprojekt www.fairstart.net/training .

Disse forhold er samlet i dialogskemaet Tryg Base, som er et værktøj til at for-berede samtaler mellem plejeforældre, tilsynsførende, supervisorer og myn-dighedspersoner. Formålet er, at man kommer til at tale om de forhold som forskningen påpeger. Det har betydning, at alle deltagers vurderinger kommer frem, og at man udvælger hvilke mål, der skal arbejdes med til næste gang fra begge sider.

Inden præsentationen af skemaet er det vigtigt at skelne mellem de forskel-

18

19


lige typer af anbringelser for at få en grundlæggende ramme for forvent-ninger og opgaver. Skemaet findes i min bog med en bredere gennemgang af ”forældreevne”, og anvendes også på Socialstyrelsens kurser i Barnets Reform for myndighedspersoner.

De tre typer af anbringelser

Én vigtig dimension for plejeforholdets muligheder er barnets alder ved an-bringelsen. Generelt – meget generelt

– betyder alderen 3 typer af realistiske forventninger og arbejdsmetoder.

Børn, der første gang anbringes under 3 års alderen betyder et plejeforhold, hvor man må forvente en dybere til-knytningsmulighed til plejeforældrene, som også bliver følelsesmæssige og tilknytningsmæssige forældrefigurer for barnet og et naturligt medlem af en

evt. søskendeflok. Tidligt anbragte børn er både de som profiterer mest ved plejeanbringelse, og meget ofte skifter tilknytningsmønster til plejemoderens, og samtidig de som bliver hårdest belastet af en eventuel hjemgivelse, fordi tilknytningen til plejeforældre så brydes. Opgaven er m.a.o. at tilbyde barnet ”et andet sæt” forældre, og at prioritere tildelingen af samvær ud fra dette.

For børn 3 - 11 år består arbejdet i højere grad i at håndtere, hvad man kan kalde ”den dobbelte identitet” – at barnet både har dannet en større del af sin per-sonlighed før anbringelsen, og at det er bevidst om, at det har to familier. Her er åbenhed og dialog om loyalitets konflik-ter, og det at høre til to kulturer en vigtig færdighed hos plejeforældre. Måske har barnet problemer i form af manglende basal tillid eller andre vanskeligheder,


som det kan tage mange år at komme over, og som man til tider skal lære at leve med og acceptere i hverdagen.

Når anbringelse først sker i før pubertet eller pubertet, har opgaven en anden natur. Her handler det ofte om mere neutralt at tilbyde den praktiske side af en tolerant og styrende forældrefunktion, og måske være mere forsigtig med at søge intimitet og nærhed, der kan være belastende for en ung med meget nega-tive livserfaringer. Anbringelser i denne livsfase er nogle af de vanskeligste – 44 % af disse anbringelser ophører i utide. Svært belastede unge kan somme tider blive mindre provokerede af en relation til professionelle, enten på miniinstitu-tion eller i en bolig med meget tæt tilsyn og opfølgning.

Endnu en dimension ud over alder ved anbringelse er med til at sætte ram-merne for det mulige i et plejeforhold, nemlig om det aktuelle forholder en første, anden eller tredje anbringelse.

Almindeligvis vil flere tidligere anbrin-gelser nedsætte plejeforældrenes mu-lighed for at skabe et trygt plejeforhold. Når alt dette er sagt, skal man huske at forløbet af et plejeforhold, altid er et dybt individuelt forløb – man kan både se meget tidlige anbringelser hvor til-knytning alligevel ikke lykkes, og sene anbringelser som lykkes godt – enhver relation er unik, men når vi taler forsk-ning er det generelle sandsynligheder, den kan sige noget om.

Dimensioner i skemaetSkemaets delspørgsmål er praktiske sider af en række overordnede faktorer, der kan sammenfattes som nødvendige for at skabe tryghed i plejeforholdet:

• Kontinuitet i plejeforholdet. At barnet bevarer de samme relationer over lang tid, så det på et dybere plan kan lære, hvad en relation til andre er. Det gælder også plejeforældres forhold til de anbringende myndigheder, at de langvarige relationer giver det bedsteresultat.

• Plejeforældres tilknytningsadfærd. Tryg omsorgsadfærd er i tilknyt-ningsforskningen en vigtig faktor i børns udvikling, og tryghedsgivende adfærd er ikke bredt defineret, men består af en række bestemte træk ved omsorgsgiverens måde at indgå i relationen til barnet.

• Enighed mellem personer og grupper medansvar for barnet. I jo højere grad der er enighed mellem de involve-rede (f.eks. forældre, plejeforældre, forskellige grupper af forvaltnings-ansatte med relation til plejefamilien, daginstitutionen, etc.), jo mindre energi skal barnet bruge på at tilpasse sig uenige voksne. Det er ligeledes af stor betydning forplejefamilier, at de forskellige ansvarshavere i samarbejdet er enige om, hvordan de ser plejefamilien, og hvordan de definerer opgaven.

• Støtte til, at udvikle relationer til jævnaldrende. Den næst vigtigste relation for et barn eller en ung er det at være en del af en gruppe jævn-aldrende eller unge. Her har mange børn vanskeligheder, både fordi de er ”plejebørn”, og fordi de ofte har adfærds-eller-selvværdsproblemer som følge af tidlige tab.

Niels Peter Rygård cand. psych

Se mere på hjemmesidenwww.tilknytningsforstyrrelse.dk/

20

21



Linea, 13 år, anbragt i pleje: ”I starten der troede jeg, at jeg var den eneste, der boede i pleje, og ikke boede hos min mor og far … jeg kendte jo ikke andre”.

Fortællingen om Rosa, den nye dokumentar om og med plejebørn, fik Danmarkspremiere på Buster Filmfestival d. 17. september i Grand Teatret. Filmen er for både børn og voksne og giver et indblik i anbragte børns verden. Fem børn og unge for-tæller deres historie om at føle sig alene, forlade sine forældre og komme i plejefamilie. Børnene og filmens skabere ønsker at give Danmarks mange anbragte børn en stemme.

”…man bliver nødt til at åbne munden og fortælle nogen om det ….”

I Fortællingen om Rosa har instruktør René Bo Hansen givet 5 anbragte børn og unge et talerør. De skildrer, hvordan det er at leve et liv, hvor man bor hos en plejefamilie og samtidig bærer på det svigt, man har været udsat for fra sine egne forældre. De skaber sammen med en tegner og et tidligere plejebarn ani-mationsfilmen om Rosa, en pige der lige som dem selv må forlade sin familie og begive sig ud på en ukendt, ensom rejse.

Børn skal lyttes tilFortællingen om Rosa sætter fokus på,

at det i forbindelse med anbringelser er essentielt, at børnene bliver taget alvor-ligt af deres omgivelser. Det er ikke altid lige nemt for fx en 10-årig at skulle sige nej tak til at bo hos sin biologiske mor.

Fortællingen om Rosa bidrager til, at man som plejefamilie, sagsbehandler eller blot som almindeligt menneske får reflekteret over, hvor vigtigt det er at lytte til børn og hjælpe dem, så deres situation kan ændres, hvis det er nødvendigt.

Linea, 13 år, medvirkende i Fortællingen om Rosa, udtaler følgende om dokumen-taren: ”Jeg tror, at mange gange, hvor man hører om børn, der i lang tid har haft det dårligt hos deres plejefamilie, eller når de bor hjemme, så skyldes det, at der ikke er nogen, der lytter til børnene. Måske fordi børnene ikke lige siger noget, fordi de er bange for, hvad der så kan ske. Eller måske fordi de voksne ikke forstår, hvordan det er at være barn med sådan et liv. Derfor er det vigtigt, at vi tør råbe højt og fortælle om, hvordan det er at være os.”

Alle plejebørn skal have en kopiInstruktør René Bo Hansen har et helt specielt formål med dokumentaren. Fortællingen om Rosa skal oplyse anbragte børn om, at mange andre rundt om i landet går igennem de samme op-levelser og den samme smerte, som dem selv. Filmen er lavet i samarbejde med Børnetinget, som har sikret, at de første mange dvd’er kan sendes ud til danske plejebørn i alderen 11 - 18.

Konsulent Stinne Lau Tvede fra Børnetinget: ”Alt for mange plejebørn kæmper med en følelse af at være anderledes og ensomme. Dette hænger bl.a. sammen med, at der i befolkningen

Fortællingen om Rosa – en film med og om plejebørnAf Rene Bo Hansen

22

23


generelt ikke er det store kendskab til og forståelse for plejebørns situation. Her har filmen en stor rolle at udfylde – og den har vigtige budskaber både til børn og voksne.”

Fortællingen om Rosa er støttet af Egmont Fonden, Bikubenfonden, Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler, LB-Fonden til Almenvelgørende Formål, Danmarks Radio, Prins Joachim og Prinsesse Alexandras Fond, SDI Media, Børn & Familier. Filmen har desuden modtaget lanceringsstøtte fra Det Danske Filminstitut. Pressekontakt: Stine Hamburger, [email protected] , Marie Futtrup, [email protected]

Fakta om Rosa – en fortælling om og med plejebørn Instruktør: René Bo Hansen Medvirkende: Joline, Linea, Yonis, Johnni, Freya m.fl. Producent: Nordstjernen Film og TV Genre: Iscenesat virkelighed Aldersgrænse: Fra 11 år Længde: 45 min. Distribution: DVD/Digitale HDV

Fakta om René Bo Hansen René Bo Hansen har siden starten af 80’erne arbejdet som instruktør, manu-skriptforfatter og fotograf på forskelli-ge filmprojekter i Danmark. Det tavse håb, Pas på nerverne, Så himmelsk anderledes, Mellem grænser og The Eagle Hunters Son er et udsnit af René Bo Hansens værker. Sidstenævnte fik international succes og var med på 35 internationale festivaler. Bo Hansen har siden 1999 undervist på Kort og Dokumentar Filmskolen.

FAKTA

Citater fra filmenFreya, 15 år: Jeg er glad og stolt over, at vi har fået filmen færdig, for der er virkelig brug for den. Når man fx hører om Brønderslev-sagen, så har jeg meget ondt af de børn og unge, det er gået ud over. Det er nu, at de og mange andre skal se, at nogle plejefa-milier virkelig kan være livsreddere.

Joline, 13 år: ”Man ved godt, at ens mor og far de også har nogle person-lige fejl, at de drikker og sådan … men altså man elsker dem jo rigtig meget, og man vil ikke have, at andre synes, at de er dumme, og siger noget grimt om dem”.

Yonis, 13 år: ”Det værste er, at hun drikker. Og jeg vil jo gerne have min mor, indtil jeg bliver voksen. Og der er det godt at have en plejefamilie, hvis der nu skulle ske noget… ”

Freya, 15 år: ”Mit råd til hvis der er nogen, der sidder i en plejefamilie og har det rigtig dårligt, det er, at man bliver nødt til at åbne munden og fortælle nogen om det….”

FAKTA

Hvor får jeg fat i Fortællingen om Rosa?

Filmen kan købes via hjemmesiden www.fortaellingenomrosa.dk fra d. 17. september

Filmen bliver vist i Århus d. 15. oktober i Øst for Paradis

Andre visninger i landet vil blive of-fentliggjort på hjemmesiden.

FAKTA


-om anbragte børn

I 2009 var antallet af anbragte børn mellem 0 og 17 år i Danmark 12.654

Knapt halvdelen er anbragt i familiepleje

Kommuner i det yderligere Danmark har højere frekvens i anbringelser af børn og unge

Hovedparten af anbringelser er frivil-lige, 14 procent er tvangsanbragt

I 2009 skiftede 1070 børn anbringelsessted

Ca. 10 procent af de anbragte børn og unge genanbringes – efter at have været hjemgivet og ofte efter eget ønske

En undersøgelse fra SFI om anbragte børn fra årgang 1995 viser, at 40 procent af de anbragte børn har mindst 1 forældre, som selv har været anbragt som barn

FAKTA

24

25


Gu´ fuck vil jeg ej! – Det kan du selv gøre!En kort introduktion til PMTO (Parent Management Training Oregon); en metode, der konkret giver værktøjer til at håndtere konflikter i familier med omsorgssvigtede og udadreagerende børn.

Skrevet af Tina Knop og Anette Fabricius; Børne-familiekonsulenter og PMTO kandidater, FFA Fredensborg.

”Der kan opstå skænderier i plejefami-lien, fordi barnets opførsel virker pro-vokerende. Måske ser vi, du og jeg, ikke på konflikten med samme ”historie”. Kender I det?”(PLF-bladet nr. 4 december 2010: Tema ”Hvem plejer plejefamilien?”)

At håndtere konflikter med særligt udfordrende børnSom plejefamilie står man i dagligdagen i mange følelsesmæssige dilemmaer omkring sit plejebarn – især i konflikt-fyldte situationer. Naturligt nok! Det kan være svært at forstå, hvorfor lige netop

”mit” plejebarn reagerer på krav eller på ros på en grænseoverskridende måde, selvom man på alle måder forsøger at rumme og anerkende barnet. Vi ved godt, at vi har med særlige børn at gøre – i ordets bredeste forstand.

Hvad er PMTO?Siden 1960 erne har Oregon Social Learning Center (OSLC) i Oregon, USA, forsket i at forstå børns antisociale og udadreagerende adfærd, og dermed gjort sit bidrag til, hvad der kan gøres for at hjælpe familier, der har et højt konflikt-niveau i hjemmet. Dette resulterede i udviklingen af en programorienteret metode - PMTO, der på ´værktøjsmæs-sig´ vis (og med beviselig effekt) kan støtte og hjælpe familier med at bryde de ubevidste og negative samspilsmøn-stre, der helt naturligt kan eksistere i

enhver familie.

Omdrejningspunktet for metoden er at få barnet til i højere grad at samarbejde i forhold til det, den voksne beder barnet om. Lyder simpelt – men erfaringsmæs-sigt ved vi, at det kan være svært! Barnet modsætter sig fx på provokerende vis at: rydde op efter sig selv, plager når I er ude at handle, vil ikke overholde regler mv.

Hvordan?PMTO arbejder aktivt og konkret med nedenstående emner i forhold til, hvad der er relevant for netop jer som plejefamilie:

Hvordan gives der en besked i familien? Hvad er en god besked til et udadreage-rende barn?

Hvilken betydning har ros? Og kan det ´nytte at systematisere den? Hvordan har det effekt for barnet?

Hvilken betydning har det, at der sættes grænser? Og hvilken betydning har det, at den er systematisk for barnet?

PMTO har bevist, at dens metode kan reducere frustration, vrede, håbløshed m.m. blandt familiens medlemmer i hverdagen; på trods af forskellig ´histo-rik . Det er det nuværende, øjeblikkelige samspil, der er i fokus, og de fremadret-tede løsninger, der er i centrum for jeres familie.

Hvem kan bruge PMTO?Metoden henvender sig primært til fami-lier med børn mellem 3-12 år, som oftest reagerer krævende, negativt, grænsesø-gende og vredt. For disse familier er det en stor opgave og udfordring at finde ud af, hvordan man kan finde veje til at øge stemningen i familien til noget mere positivt. Hvordan kan barnet i højere


PLF samarbejder med DKNYT - og bringer udpluk fra deres nyhedsserver på vor hjemmeside plejefamilierne.dk

Alle nyheder fra DKNYT kan findes på adressen: www.dknyt.dk

grad gøre, hvad jeg beder det om?

Barnets voksne er de vigtigste læremestre!Hos FFA betragter vi jeres indsats som plejefamilie som fantastisk vigtig i forhold til at give udsatte og omsorgs-svigtede børn muligheder i livet på lige vilkår som alle andre børn. Hvis nogen løfter den opgave, så er det jer, der står med børnene i jeres dagligdag. Derfor ønsker vi i FFA at tilbyde jer konkrete redskaber til at finde en vej, der kan bidrage til, at I som plejefamilie kan føle jer endnu mere klædt på til opgaven. Vi ved, at I som os tænker, at barnets vigtigste læremestre er de voksne, der primært er omkring dem, og vi ved, at det for barnets fremtid er vigtigt, at det kan indgå i sociale sammenhænge uden for mange nederlag – og i stedet få succes!

Blevet nysgerrig på PMTO?Vi vil slutte med at citere, hvad der fra en plejemors vinkel fra artiklen decem-

ber 2010 betragtes som omdrejnings-punktet for, at I som plejefamilie kan gøre for at pleje jer selv, når I har sagt JA til den fantastiske vigtige opgave at være plejefamilie – på godt og på udfordrende vis:

DU KAN:• Pleje dig selv ved at dygtiggøre dig• Pleje dig selv ved at være med i et

netværk af gode kollegaer• Pleje dig selv ved at bede om supervi-

sion og kræve at få denFFA tilbyder i samarbejde med PLF et kursus for jer som plejefamilie, hvor vi brænder for at støtte jer i opgaven med at reducere konfliktniveauet i jeres familie og dermed øge samarbejdet i jeres særlige familie - på en positiv måde!

Se omtalen under Temadage side 54

Bøger til temaet om ”at samtale med børn”:

”At samtale med børn – ved at lytte med fire ører”

”Med samtalen som udgangspunkt” af Jette Fog fra 2004

”Kropssprog – hvad vi fortæller uden ord”, Borgen

”Født klog” af Lena Dyhrberg

”Samtaler med børn, unge og familier”. Gunnar Eide og Rolf Rhode

BOGLISTE

26

27


Medlemsundersøgelse

Vi afrunder temaet ”at samtale med plejebørn” med en undersøgelse, blandt PLFs medlemmer. Vi har stillet medlemmerne en række spørgsmål omhandlende den lovpligtige børnesamtale. Ud af de mange besvarelser kan der konstateres:

”Hvor mange børnesamtaler har dit plejebarn haft med en myndighedsperson/sagsbehandler i de første måneder af 2011?”

Undersøgelsen viser, at:

Barnets alder 0 - 3 år 7%3 - 11 år 61%Over 11 år 32%

Antal samtaler Ingen 44%1 36%2 15%Flere 5%

Fik barnet tilbudt en Ja 34%trykhedsperson Nej 66%

Talte den tilsynsførende Ja 45%med plejebarnet Nej 55%

Tillægges samtalen pas- Ja 38%sende vægt i de afgørel- Nej 14%ser der træffes herefter Ved ikke 48%

Vores undersøgelse viser, at vi STADIG kan gøre det bedre!


Kommunale plejefamilier til behandlingskrævende børnAf Birgit D. Schmidt og Pia Stab, familieplejekonsulenter og projektmedarbejdere ved Familieplejecentret Aarhus kommune.

I forlængelse af Barnets Reform har Servicestyrelsen på baggrund af ansøgninger fra kommuner landet over, udvalgt 9 kommuner til et lands-dækkende familieplejeprojekt, hvis overordnede formål er at udvikle og implementere den nye type af plejefa-milier, ”den kommunale plejefamilie”, som er indført med Barnets Reform.

Alle 9 projektkommuner har udarbejdet en projektbeskrivelse for, hvordan der i den enkelte kommune skal arbejdes med udvikling af kommunale plejefamilier. Familieplejeprojektet er 3 årigt og evalu-eres på landsplan.

Aarhus kommune er blandt de 9 udvalgte og vi vil i denne artikel fortælle, hvad vi forstår ved en kommunal plejefamilie og om Aarhus kommunes ”Projekt kom-munale plejefamilier”.

Med aftalen om Barnets Reform er der lagt op til, at kommunerne i højere grad skal benytte anbringelse i plejefamilier, således at flere anbragte børn tilbydes en opvækst i et miljø med få, nære omsorgspersoner. Fra politisk side er det endvidere formuleret, at den nye type af plejefamilier, ”de kommunale plejefamilier” skal kunne rumme børn med tungere problemstillinger og at den enkelte kommune skal forholde sig til de kommunale plejefamiliers arbejdsmæs-sige vilkår – som minimum opsigelses-varsel og pension.

I Aarhus kommune har vi igennem ”Projekt kommunale plejefamilier” påtaget os opgaven at udvikle og imple-mentere den nye type af plejefamilier og vi har fastlagt følgende vilkår for kom-munale plejefamilier, der samarbejder med Aarhus kommune:

Kontraktforholdet er som hidtil, idet vi ønsker at bevare muligheden for at vurdere det rigtige match mellem barn og familie – hver gang! Af erfaring ved vi, at matchet har afgørende betydning for anbringelsens forløb. Hvis plejefa-milier er ansat, forudser vi, at skulle anbringe børn hos familier som nu tilfældigvis er ledige.

Opsigelsesvarslet er som hidtil, således at en familieplejekontrakt kan opsiges med 14 dages varsel inden for de første 3 måneder og herefter af begge parter med 30 dages varsel.

Kommunale plejefamilier tilbydes fremover mulighed for en arbejdsgive-radministreret pensionsindbetaling. I kontrakten tages stilling til særlige vilkår for plejefamilien, som kan aftales på forhånd – eksempelvis ferie, kørsel, specifik supervision og endvidere åbnes der op for bevilling af aflastning, således at kommunale plejefamilier til behandlingskrævende børn, sikres konti-nuerlige pusterum.

28

29


Plejefamilier, der samarbejder med Aarhus kommune aflønnes efter Ny Honoreringsmodel, hvor honoreringen, ud fra en gennemsnitsvurdering, fast-sættes ved anbringelsens start og heref-ter fastholdes på samme niveau gennem hele anbringelsen. Honoreringen fastsættes på baggrund af en vurdering af opgavens samlede belastningsgrad.

I Aarhus kommune er en kommunal plejefamilie kendetegnet ved at have en aktuel generel godkendelse, som matcher behandlingskrævende børn.

Desuden skal plejefamilien have en lang erfaring som plejefamilie, gerne kombineret med en faglig relevant ud-dannelsesbaggrund, således at familien samlet set kan tilbyde en specialiseret indsats.

Målgruppen for ”Projekt kommunale plejefamilier” i Aarhus kommune, er behandlingskrævende børn i alderen 3-13 år, med særlige komplekse problem-stillinger. Det drejer sig om børn, hvor alternativet til anbringelse i plejefamilie, tidligere ville have været anbringelse på en institution eller et opholdssted. Børnene er også kendetegnet ved, at de vanskeligt tåler et institutionsmiljø, men har behov for et miljø med få voksne omsorgspersoner.

Målet for projektet er over en 3 årig projektperiode at rekruttere 20 kom-munale plejefamilier, der kan tilbyde en specialiseret indsats. Målet er end-videre at udvikle og afprøve nye tiltag i forhold til følgende: Det professionelle samarbejde i den enkelte anbringelses-sag, efteruddannelse og supervision til plejefamilierne samt netværksmøder.

I forbindelse med projektets opstart har vi afviklet fokusgruppe interview med nogle af de mest erfarne plejefamilier som Aarhus kommune samarbejder med. Ved dette interview fik vi vigtige

tilbagemeldinger fra familierne om, hvad de ud fra egne erfaringer anser som grundlæggende forudsætninger for, at plejefamilier over tid, kan rumme de komplekse plejeopgaver.

I projektet arbejder vi med udviklings-felter på følgende 3 niveauer: Barnets

-, plejefamiliens - og det professionelle samarbejdsniveau:

På barnets niveau vil vi i højere grad end tidligere, ud fra Handleplanen for anbringelsen, sammen med plejefamilie og familierådgiver, udarbejde konkrete udviklingsmål for barnet. Vi vil i den sammenhæng afprøve et nyt dagbogs-program, hvor plejefamilie og konsulent i et ”lukket univers” kan udveksle med hinanden.

På plejefamiliens niveau vil vi kvalifi-cere matchningen endnu mere end vi al-lerede gør. De børn vi skal anbringe, har typisk svære tilknytningsvanskeligheder, hvilket stiller store krav til den enkelte familie. Vi vil derfor i vores undersø-gelse af plejefamilier bl.a. have fokus på plejeforældres egne tilknytningsmønstre og relationelle kompetencer, idet vi fra forskningen ved, at dette har afgørende betydning for, hvordan familien kan møde, rumme og forstå plejebarnet.

I undersøgelsen vil også indgå spørgs-mål vedr. plejefamiliens motivation for at deltage i et 3 årigt udviklingsprojekt, indbefattende afprøvning af nye metoder, evaluering osv.

Kommunale plejefamilier, der knyttes til projektet, vil blive tilbudt opstarts-kursus, deltagelse i netværksgruppe, mere efteruddannelse samt tæt vej-ledning og supervision fra projektets familieplejekonsulenter.


På det professionelle samarbejdsniveau har vi afholdt en opstartsdag med familierådgivere i Aarhus kommune. Her drøftede vi bl.a. hvordan komplekse plejeanbringelser nødvendiggør, at vi udvikler en model for et tættere profes-sionelt samarbejde mellem familieråd-giver, plejefamilie og familieplejekon-sulent. Et samarbejde som vi til barnets bedste ønsker, skal være kendetegnet ved ”fælles fodslaw”, tydelighed og klare rammer for anbringelsen.

På det professionelle samarbejdsniveau, skal vi i projektperioden endvidere undersøge og udvikle muligheder for at indgå partnerskabsaftaler med eksiste-rende dag – og eller døgntilbud i Aarhus kommune. Eksempelvis har vi tanker om, at aflastning til børn kan foregå i grupper på døgninstitutioner, hvor sam-været vil være bundet op på aktiviteter sammen med pædagoger og andre børn. En anden form for partnerskabsaftale kunne fx handle om tilkøb af specialist-viden fra en døgninstitution.

Implementering Servicestyrelsens landsdækkende familieplejeprojekt afsluttes december 2013. Kommunale plejefamilier, som får anbragt børn via projektet fra Aarhus kommune, er efter projektets afslutning på samme kontrakt. Den særlige indsats i forhold til de kommunale plejefamilier, evalueres både eksternt og internt, hvorefter de bedste erfaringer vil blive implementeret i det videre samarbejde med de kommunale plejefamilier.

Efter projektets afslutning, vil vi i 2014 kunne se tilbage på, om det er lyk-kedes for de kommunale plejefamilier at rumme svært behandlingskrævende børn og om vi fra familieplejecentrets side, er lykkedes med at sammensætte den særlige indsats, bestående af rele-vant vejledning, supervision, uddannelse og opbakning til de kommunale pleje-familier som vi på nuværende tidspunkt tænker, er en forudsætning for at de behandlingskrævende børn, over tid, kan rummes i kommunale plejefamilier.

30

31


Børns klageadgang i DanmarkDanmark har en særlig konstruktion, der sikrer udsatte børn og unges rettigheder. I modsætning til vores naboer i Norge og Sverige har vi Ankestyrelsen, som på eget initiativ kan gå ind i enkelt-sager om børn, der svigtes - ligesom Folketingets Ombudsmand. Derudover kan Ankestyrelsen selv træffe afgørelser i de sager, den tager op.

Når børn og unge i Danmark har brug for at få hjælp af myndighederne, er der flere instanser, hvor de kan henvende sig. Folketingets Ombudsmand kan på eget initiativ tage enkeltsager op, og Ankestyrelsen kan også af egen drift gå ind i sager, hvor børn svigtes, og nok så vigtigt træffe bindende afgørelser.

Børns Vilkår får støtte til at udvikle og udbrede deres bisidderordning for børn, som har behov for hjælp. Børns Vilkår rådgiver også børn i krise og hjælper dem med, hvor de skal henvende sig for at få mere hjælp. Det kan være i en situation, hvor de oplever, at den pågældende kommune ikke har truffet den rette afgørelse i deres sag, eller hvis kommunen ikke følger lovgivningen. Herudover har vi i Danmark oprettet Børnerådet, der er regeringens rådgi-vende organ i forhold til at sikre børn gode vilkår, og som også skal fungere som børnenes talerør.

Norge og Sverige har en børneombuds-mandsfunktion, som har langt færre beføjelser end de danske instanser, der hjælper børn. Den norske og den svenske børneombudsmand har udeluk-kende en rådgivende funktion i enkelt-sager, men de har ikke mulighed for at træffe konkrete afgørelser.

Socialminister Benedikte Kiær: ”I Danmark har vi et godt og velfun-gerende sikkerhedsnet, der varetager udsatte børn og unges rettigheder. Vi adskiller os fra vores nordiske naboer, når vi har en instans som Ankestyrelsen, der på eget initiativ kan tage sager op og træffe afgørelser. På den måde sikrer vi, at de udsatte børn får den hjælp, de har brug for.”

Socialministeren har desuden sammen med partierne Liberal Alliance og Dansk Folkeparti iværksat en række forbedringer, så børn nu har fået endnu nemmere adgang til hjælp. Børns Vilkårs Børnetelefonen får udvidet åb-ningstiden, så man fremover kan ringe alle dage fra kl. 11 til kl. 23 (modsat Sverige og Norge, hvor telefonen til bør-neombudsmanden har åben i 5-6 timer i hverdagene). Desuden oprettes en hjem-meside for børn om deres rettigheder. Hjemmesiden vil også kunne nås via Facebook og Twitter.


Ny AKF-rapport (Anvendt Kommunal Forskning): Socialt udsatte børn og unge kan have stor gavn af at blive anbragt hos nær familie eller venner. Men plejeforældrene skal uddannes og støttes mere end i dag.

Når en faster og en onkel påtager sig rollen som plejeforældre, har de mindst lige så meget brug for støtte og uddan-nelse, som enhver anden plejefamilie har. Det peges der på i en ny undersøgelse fra AKF.

I netværksplejefamilier er erfaringen, at de tætte følelsesmæssige relationer er en styrke, men de følelsesmæssige konflik-ter kan også være større end i alminde-lige plejefamilier. Det kan fx være svært for en netværksplejefamilie at sige fra over for biologiske forældres ønske om hyppigere samvær med deres børn, end det er aftalt, og der opstår lettere jalousi mellem de voksne, siger programleder Jill Mehlbye.

Undersøgelsen opsamler erfaringerne med netværks- og slægtspleje i kom-muner i Danmark, Sverige og Norge. Målet er at finde ud af, hvad god praksis er på området. Herhjemme bor 5 pct. af alle anbragte børn i netværks- eller slægtspleje. I Sverige og Norge er det langt flere, nemlig 17-20 pct.

I Sverige og Norge skal netværksple-jefamilier leve op til samme kriterier for at blive godkendt som alle andre plejefamilier. Og de bliver sendt på mål-rettede kurser, så man er sikker på, at de er egnede som plejeforældre. I Danmark er godkendelseskravene mere lempelige, og plejeforældrene kommer ikke altid på målrettede kurser. Der kunne vi godt lære af vores nabolande, siger Jill Mehlbye.

Børn i netværkspleje kræver særlig støtteKilde: DKNyt

Familierådslagning er en succesNogle af de danske kommuner i under-søgelsen anvender familierådslagning, hvor man samler hele familien for at afdække barnets behov og vurdere, om netværket har ressourcer til at løse pro-blemerne. Men modellen anvendes ikke systematisk, sådan som man fx gør det i flere kommuner i Sverige.

Der er gode erfaringer med familieråd-slagning i de kommuner, der har anvendt modellen. Både når det skal afdækkes, om et barn eventuelt skal anbringes, og hvis der opstår konflikter under selve anbringelsen. Familierådslagning kan være et middel til at håndtere familie-mæssige konflikter, siger Jill Mehlbye fra AKF.

Hyppige tilsyn og klare aftalerOfte laver de biologiske forældre selv aftale med fx bedsteforældre om, at de skal have barnet i netværkspleje. Derfor kommer plejeforældrene måske først gennem kommunens godkendel-sesprocedure og kurser efter, at barnet er flyttet ind i plejefamilien. Her er hyppige tilsyn og hyppig vejledning og supervision, især i begyndelsen af anbringelsen, meget vigtig for at give netværksplejefamilien den nødvendige støtte.

Især en klar samværsaftale skaber trygge rammer for barnet og forebyg-ger konflikter, hvor barnet kommer i klemme. Netværksmøder og tæt kontakt med en kommunal støtte- og kontakt-person kan desuden være med til at opbygge nogle relationer, som også kan bruges i det øvrige sociale arbejde med familien, siger Jill Mehlbye.

32

33


Fakta om netværksplejefamilier:- Netværkspleje er, når et barn anbringes i pleje hos nære familiemedlemmer, venner eller andre i dets netværk

- Slægts- og netværksfamiliens kærlighed til barnet er deres vigtigste kompetence

- Barnets tilknytning til familien er det, der kan skabe et rigtig godt anbringelsesforløb

- Netværks- og slægtsplejefamilier er ofte ikke på forhånd forberedte på, hvad det vil sige at få et barn i pleje

- Slægtsplejefamilier er ofte dårligere stillet økonomisk og uddannelsesmæs-sigt end traditionelle plejefamilier

- Danske slægts- og netværksplejefami-lier får ikke et vederlag ligesom andre plejefamilier. I Norge og Sverige får alle plejefamilier det samme vederlag.

Rapportens anbefalingerForskerne bag rapporten har følgende anbefalinger til kommuner, der vil anbringe børn i netværks- eller familiepleje:

• Lav systematisk analyse af barnets behov og plejeforældrenes forudsæt-ninger, inden anbringelsen sættes i værk

• Inddrag hele familiens netværk via familierådslagning eller netværksmøder

• Følg faste godkendelsesprocedurer og stil krav som til alle andre plejefamilier

• Skræddersy kurser, supervision og tilsyn, så det passer til netværkspleje-familiens behov


Slægtspleje – styrker og udfordringerLene Jørgensen, socialrådgiver i FBU

SFI s pressemeddelelse fra maj 2011 i forbindelse med udgivelse af rapport om effekter af slægtspleje sammenlig-net med almindelig familiepleje.

”Undersøgelsen viser, at slægtspleje ikke er den magiske løsning for alle anbragte børn, men det kan være en god mulig-hed for nogle børn”, siger seniorforsker Tine Egelund.

Styrker og udfordringerRapporten fortæller om resultater fra undersøgelsen, som kan anvendes til at øge mulighederne for, at anbringelser kan blive mere positivt betydningsfulde

– både for børn i slægtspleje og for børn i almindelig familiepleje.

Undersøgelsen slår fast, at anbringelse af børn og unge i slægtspleje f.eks.

betyder større sandsynlighed for at anbringelsen fortsætter uden at bryde sammen

giver større mulighed for at børn bevarer kontakten med deres forældre – særligt deres mødre – under anbringelsen

giver støtte mulighed for, at børn bevarer kontakten til plejefamilien efter at anbringelsen er ophørt.

Der er i undersøgelsen ikke noget der tyder på, at bedsteforældre, hvis egne børn har udviklet sociale problemer,

er uegnede til at tage vare på børn i slægten.

Heller ikke ved slægtsanbringelser er der en facitliste for arbejdet med anbringelser af børn. Der er og vil altid være behov for en individuelt tilrettelagt samlet indsats. Men den indsats skal også finder sted. Landets kommuner har et stort ansvar for at lede og koordinere den indsats.

Det går bedst, når forældrene selv har peget på slægtsplejen

Undersøgelsen peger på, at anbringelsen har større mulighed for at lykkes, hvis forældrene selv har bedt om og peget på slægtsplejen. Så er der langt færre brud.

Det betyder, at kommuner skal være meget opmærksomme på forældres hold-ning til slægtspleje, hvis initiativet ikke kom fra forældrene.

Hvis initiativ et kommer fra dem, der senere bliver slægtspleje, eller hvis det kommer fra kommunen, medfører det en meget stor forpligtelse til at sikre forældrene reel inddragelse og med-bestemmelse i processen med valg af anbringelsessted.

Et barn i slægtspleje rykker ved ba-lancen i familienUd fra mine erfaringer som social-rådgiver vil jeg pege på, at et barns

34

35


anbringelse i slægtspleje, som oftest hos bedsteforældre, rykker ved forældres egen position i familien og rykker ved hele den hierarkiske balance i familien. Anbringelsen har betydning for bed-steforældrenes egne børn, (herunder forælderen til det anbragte barn) og for andre børnebørn. Deres plads bliver en anden, end den hidtil har været.

En pige på 10 år blev anbragt hos sine morforældre. Hendes mor var ud af 4 søskende, og der var 5 andre børnebørn, som bedstefor-ældrene tog sig meget af. Der var et tæt og nært familiesammenhold og -bånd.

Men familien kunne ikke bære, at det ene barnebarn fik særstatus. Hun boede hos bedsteforældrene, og de havde ikke kræfter til, at de andre børnebørn kom i samme omfang som hidtil. Der opstod voldsom jalouxi i familien og de andre voksne børn begyndte at trække sig fra familiens fællesskab.

Pigen på 10 år måtte flytte – det blev vigtigt for både bedsteforældrene og hendes mor at prøve at sikre, at familien bevarede sit sammenhold, men de fryg-tede at det var for sent.

Inddrag familie og netværk gennem familierådslagningDet er vigtigt at inddrage hele familien i forbindelse med overvejelser om slægts-pleje, således at familien tager del i og medansvar for beslutningen. Kommunen

får samtidig mulighed for at få indblik i mulige problemstillinger, der kan opstå i den enkelte familie.

Inddragelse kan f.eks. ske gennem familierådslagning, som er en metode til inddragelse af familie, slægt og venner i beslutningsprocesser og i opfølgning af indsatser. Familierådslagning vil samtidig være med til at forberede hele familien på den nye situation, der vil være, hvis et barn anbringes i slægten.

Det må altid overvejes at alle involve-rede, om en anbringelse i slægten samlet vurderet vil være det bedste. Man kan ikke nøjes med at se på det barn, der skal anbringes.

Og der må undervejs gives den nødven-dige støtte til familien, til at arbejde med de udfordringer der kan opstå på tværs i familien. F.eks. som nævnt tidligere om den 10årige pige. Hvis familien havde været med i forberedelsen eller hvis der var givet støtte til at arbejde med udfordringerne i familien undervejs kunne det måske have været undgået, at den 10årige pige måtte flytte fra bedsteforældrene.

Tilbage til SFI s undersøgelse, som også slår fast, at kærlighed og slægtskab samt følelsen af forpligtelse ikke gør det alene. Der skal mere til!

Artiklen bragt i FBU nyt august 2011


Nyt fra ServicestyrelsenNye materialer til forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn anbragt uden for hjemmetBørn og unge der er anbragt uden for hjemmet har en øget risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb – før og/eller under anbringelsen.

SISO har udarbejdet nyt materiale, der skal bidrage til at forebygge, at børn og unge bliver udsat for seksuelle overgreb, mens de er anbragt uden for hjemmet.

Materialet lægger op til debat og dialog om emnet på anbringelsessteder og sætter fokus på udvikling og ny inspiration i anbringelsesstedernes arbejde med at fore-bygge og sikre en tidlig opsporing af seksuelle overgreb.

Læs mere om hvordan de forskellige materialer kan bruges og download det fra SISO s hjemmeside www.servicestyrelsen.dk/siso

36

37


Plejefamiliernes Landsforenings Sommerkursus blev igen i år afholdt på Kursus- og feriehusene Krogsgård og Brydelund i Aasum, ved Odense.

13 plejefamilier med i alt 27 plejebørn var samlet en lille uge på Fyn.

Ugen bød på spændende oplægshol-dere for de voksne.

Der var et solidt fagligt input fra Stine Lier, der blandt andet fortalte om børn med koncentrationsproblemer, tilknyt-ningsvanskeligheder og autismespek-trum forstyrrelser. Her fik vi gode anvis-ninger om anvendelse af piktogrammer og kommunikation, og de autistiske børns verdensbillede.

En sjov dag med Lola Jensen, hvor der blev grint meget - vi kunne vist alle gen-kende os selv, vores plejebarn eller vores MAND/kone. Når Lola foldede sig ud og beskrev hverdagen i en plejefamilie var der ikke et øje tørt.

Chilli Djurhus, som fortalte om egne oplevelser, følelser og erfaringer med at være anbragt. Gode og dårlige oplevelser i en plejefamilie. Om eftermiddagen havde Chilli samlet de store børn, og der blev snakket fortroligt, udvekslet oplevelser og følelser, grædt og grint.

To af aftenerne var der oplægsholdereFørste aften med PLF’s formand Jens Vegge Bjørck, som gennemgik barnets reform, med speciel fokus på de nye ret-tigheder for plejefamilier /plejebørn.

Anden aften kom Vivi Kier, socialpo-litisk ordfører for konservative. Hun fortalte om optakten, overvejelserne og arbejdet i Folketinget og forligspartierne vedr. barnet reform. Jens Vegge Bjørck var også til stede den aften, som også bød på masser af god debat - spørgsmål og svar.

Ud over masser af godt fagligt input, debat og erfaringsudveksling blandt ple-jefamilierne, var der heldigvis også tid til networking, hyggesnakke, afslapning og sjove oplevelser/ underholdning.

For børnene var Der var fuldt bør-neprogram hele ugen.

Børnene var opdelt i 3 grupper efter alder og til nogle af aktiviteterne yderli-gere i dreng - eller pigegruppe.

PLF s Sommerkursus 2011


Hvilket børnene var rigtig glade for.

Tøserne havde "skønhedspleje" med underviser udefra Inge, som havde goodiebag med de dejligste skønheds-produkter med til alle. - Og smukke var de alle de søde tøser, da de stolte kom og viste resultatet af kurset.

Drengene var på ATV bane med Brian, som underviser og sikke en eftermiddag, drengene havde givet den fuld skrue, med vabler til følge. Brian fortalte at drengene var fantastisk dygtige og gode til at køre på bane.

En af de helt store oplevelser var gøgle-ren Abdul. Han, Cille, Katrine og Lea, havde alle børn i workshop og vupti om eftermiddagen tog de os alle med til den flotteste forestilling. Der blev jongleret med tallerkner, klovnet, lavet akrobatik, bukket og klappet.

En af dagene havde børnegruppen besøg af Eva og Lars, de havde taget hele deres Skrotværksted med og sammen med Cille og Katrine blev der ud af genbrug produceret de flotteste ting. Om efter-middagen var der udstilling.

Andre dage var der var cupcakes værk-sted, bålhygge, bodypaint/malerværk-sted, hvor Mette kom og malede flot ansigtsmaling på børn der havde lyst til det, boldspil og travetur i fynsk natur.

Teenagerne hyggede sig med snakke-grupper og hjemme biograf om aftenen. Der blev vist set nogle "seje" film og spist nogle chips.

Gennemgående "børnepassere" var Cille og Katrine med hjælp fra Lea.

Der var fælles aktiviteter med he-stevognstur med Brian og Jan i den smukke fynske natur.

Flere børn yndede at komme i svøm-mebassinet på Krogsgård om eftermid-

dagen, eller være i boldhallen og spille/lege. Ligesom jacuzzi var godt besøgt af såvel voksne som teenagerne.

Sidst, men absolut ikke mindst skal nævnes køkkenet. Her fremtryllede Christina de skønneste, hjemmelavede kager, brød, salater, diverse madretter og desserter

Pragtfuld varieret morgenbuffet hver morgen, med frisk bagte brød, smoothies, pålæg, frugt m.m. Og sidste dag fødselsdags brunsvir med flag og slik akkompagneret af fødselsdagssang da Cille fyldte 23 år.

Frokosten og aftensmaden var en skøn stor buffet, for alle smagsløg som tiltalte både store som små. Hver eftermiddag var der kaffe/the med frugt og kage. Og til de sene aftentimer hygge med diverse snack.

Ren luksus, som familieplejer blot at kunne sætte sig til bords og nyde den lækre mad, hinandens selskab og samværet med børnene som også havde utrolig glæde af hinandens selskab.

Alt i alt en helt fantastisk skøn uge, med glade og dejlige børn, som rykkede grænser, hyggede sig gevaldigt, dannede venskaber og blev klogere på, at andre børn kan have det "ligesom dem."

Voksne, som også blev klogere, slappede af, blev forkælet, underholdt og nød solen og det fantastiske sted.

Vi ser frem til næste års sommerkursus med masser af skønne plejefamilier og børn samt Christina i køkkenet.

38

39


Hygge på plejefamilie kursetAf Hans Christian 15 år

På Plejefamiliernes Sommerkursus var der sange, for eksempel ”midt om natten” og ”den lille kænguru” og kage til aftenskaffen og der var god mad lavet af den bedste kok.

Vi børn fik lov til bruge swimmingpoolen og jacuzzi og der var computer, og når vi skulle sove var vi delt op i store børnegrupper, en mellembørns-gruppe og små-børns-gruppe. Det var vi også om dagen nogen gange. Der var en trampolin, som vi havde det skægt med at hoppe i og der var en dag, hvor mellembørns gruppen og storebørns gruppen var ude og køre ATV, og jeg kan ikke sige andet end, at vi hyggede os helt vildt.

Jeg kan ikke andet end at sige, at alle plejefamilier burde tage med til sådan noget, for det er hyggeligt og man lærer andre at kende.

En rigtig spændende ugeAf Sebastian 13 ÅrDet var en rigtig spændende uge vi havde i Odense. Alle de aktiviteter I havde fundet til os var rigtig sjove og lidt udfordrende. Det var sjovt at lave den navne-leg vi legede den dag. Det var også rigtig sjovt, at lave de ting af skrot Jeg kan huske mig og Benjamin lavede en bil ud af 4 låg og en tandpasta box.

Det var godt for os, at alle var plejebørn, fordi så var vi jo ikke alene.

Kommentarer for nogle af de deltagende børn på Sommerkursus 2012


PLFs Sommercamp 2011Af Birthe Damkjær Petersen

Igen i år afholdt PLF sommercamp på Maribo Naturskole!

Det var en rigtig dejlig uge med sol og sommer, samvær med andre plejefamilier og plejebørn, gode snakke, plads til både alvor og sjov.

Vi fik undervisning af en naturvejleder, som tog os med ud at fiske i vandhuller, og bagefter hjem og undersøge og bestemme det indfangede.

Vi var på udflugt til Knuthenborg Safaripark og vi havde besøg af politiet, hvor vi fik lov at sidde i politibilen, prøve de skudsikre veste mm.

PLF sommercamp er et tilbagevendende arrangement. Det ligger altid i starten af august, og er en rigtig god chance for at tilbringe en uge i godt og trygt selskab med andre plejefamilier - i år var vi seks familier som deltog, vi kunne godt have været et par stykker mere, så tænk over om det er noget for jer til næste år.

Natalie 15 år skrev:Det var en fed uge, med søde mennesker. Hyggelige dage vi havde, med nogle dejlige ture. Især fodboldkampene om aftenen var sjove! Dejligt at møde nye mennesker, og se dem som man ikke havde set et år. Synes det er fedt at der både og børn og unge med, så er der til enhver smag! Fantastisk uge med masser af hygge, og nice personer. Ser frem til sommercampen næste sommer!

40

41



Plejebørnenes Dag 2011Af Elin Grauslund Hansen

Plejebørnenes Dag er en årlig tilbage-vendende begivenhed i PLF-regi, hvor plejeforældre og børn fra hele landet får mulighed for en hyggelig og social dag med andre plejefamilier.

I år deltog 24 voksne + 24 børn fra både Jylland, Fyn og Sjælland i arrangementet, som denne gang var en dag i Cirkus Benneweis.

Vi mødtes lørdag den 27. august om formiddagen ved Mosede Fort i Greve, hvor cirkusteltet var blevet sat op i løbet af natten. Vi ankom i et af sommerens mange skybrud og løb fra bilerne og ind i teltet i håb om at blive mindst mulig våde.

I teltet blev vi modtaget af artisten Line Vittrup, som førte os ind i manegen, hvor hun bl.a viste os, hvordan man jonglerer med tørklæder og bolde. Senere fik vi selv mulighed for at øve os.

Torden og regnens trommen mod teltet gjorde det til tider besværligt at tale sammen, men det lykkedes alligevel for Line Vittrup at få os fortalt sin cirkus-livshistorie.

Efter vi alle havde arbejdet hårdt med at øve cirkusnumre, var det tid til fro-kostpause og en tur ud for at se elefanter, hunde og heste, som var ved at blive friseret, børstet og klargjort til dagens første cirkusforestilling kl 13.30.

Vi sluttede Plejebørnenes Dag af med at overvære et fantastisk flot profes-sionelt show med artister fra bl.a. Italien, Spanien og Las Vegas.

42

43



OPslaGsTaVleN

Er din mailboks fuld, eller

har vi ikke din rigtige

mailadresse?

Får du aldrig mails fra PLF,

Måske har vi ikke den rigtige

adresse? send din mailadr. til:

[email protected],

Det har betydning for invitatio-

ner til netværksmøder, tema-

dage eller andre aktuelle ting, vi

sender rundt til Jer.

Ring gratis og anonymt tilBØRNETELEFONEN

på

tel: 116 111

FBU Forældre Lands Foreningen

Kender du og dit plejebarns biologiske forældre FBU.

Hvis ikke kan der ses mere på foreningens hjemmeside:

www.fbu.dk

§54Har dit plejebarns forældre en støtteperson efter § 54 – hvis ikke kan du henvise til PS-foreningen på www.psforening.dk

Servicestyrelsen har udgivet en ”Håndbog om Barnets Reform”, der rekvireres på www.servicestyrelsen.dk

44

45


PLFs Bestyrelse 2011Formand: Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2782 7516 Født 1955, uddannet jurist og socialpædagog. Erhvervserfaring, Kontorchef i Kommune, juridisk konsulent i arbjdsmarkeds- organisation. Plejefamilie siden 1997 Email: [email protected]

Næstformand: Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46,2 th. 1360 København K. Tlf.: 2170 8784. Født i 1955. Civilingeniør, arbejder i trafikselska-bet Movia og er tillidsrepræsentant. Aktiv i Skole og Samfund og var landsformand fra 1998-2008. Plejefamilie siden 2000..Email: [email protected]

Kasserer: Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop.Tlf. 2273 6343 Født 1963. Uddannet sygeplejerske og har arbejdet som intensiv- og børnesygeplejerske. Selvlært landmand med egen svineproduktion. Plejefamilie siden 2003. Email: [email protected]

Suppleant: Henrik Juul, Løkkegravene 123 5270 Odense Tel: 6618 7790salgsingeniør og plejefamilie

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet: Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Født 1955. Uddannet lægesekretær og Socialpædagog, pædagogisk diplomuddannelse og én master i voksenuddannelse. Plejefamilie siden 1992. Email: [email protected]

Bestyrelsesmedlem: Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ telefon 2887 3961. Uddannet socialpædagog, babymassageinstruktør og KST-terapeut. Plejefamilie siden 1988.Email: [email protected]

Suppleanet: Anne Schimming Rasmussen. Appenæs bygade 30, 4700 Næstved, tlf. 22536205.Født 1960. Sundhedsfaglig baggrund som sygehjælper, jordemoder og voksenunderviser.Opvokset med plejebørn i familien og blev selv familieplejer i 1996. I 1999 blev det min fuldtidsbeskæftigelse.

Bestyrelsesmedlem og medredaktør af PLF bladet: Marianne List Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Født i 1957. Socialpædagog. Plejefamilie siden 1983. I PLFs bestyrelses siden 2003 Familiekonsulent i en Kommune. email: [email protected]

Sekretær: Karina Eltang Tøttrup, Metavang 6, 2670 Greve. Tlf.:2537 8940. Uddannet kommunal sagsbehandler for mange år siden, derefter uddannet inden for finanssektoren, sluttede karrieren som kreditchef i 2007. Plejefamilie siden 2007. Email: [email protected]

OPslaGsTaVleN


Ove r s ig T Ove r UDg ive Ls er

Nr. 1 2003 Tema: Hvorfor PLF?Nr. 2 2003 Tema: Troen på den gode familiepleje.Nr. 3 2003 Tema: AflastningNr. 1 2004 Tema: TavshedspligtNr. 2 2004 Tema: FerieNr. 3 2004 Tema: Plejebørns skolegangNr. 4 2004 Tema: Plejebørns sociale relationerNr. 1 2005 Tema: Slægtsanbringelser Nr. 2 2005 Tema: Plejebørns rettighederNr. 3 2005 Tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørnNr. 4 2005 Tema: AflastningNr. 1 2006 Tema: Forældresamarbejde Nr. 2 2006 Tema: Børns sprogNr. 3 2006 Tema: Pension?Nr. 4 2006 Tema: EfterværnNr. 1 2007 Tema: EtikNr. 2 2007 Tema: StressNr. 3 2007 Tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 4 2007 Tema: Plejefamiliers egne børnNr. 1 2008 Tema: Uddannelse og videreuddannelseNr. 2 2008 Tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn? Nr. 3 2008 Tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning? Nr. 4 2008 Tema: OmsorgssvigtNr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforholdNr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettighederNr. 3 2009 Tema: NetværkNr. 4 2009 Tema: SamværNr. 1 2010 Tema: Har plejebørn for stramme tøjler?Nr. 2 2010Tema: Etik i anbringelsenNr. 3 2010NetværkTema: MønsterbrydereNr. 4 2010Tema: Hvem plejer plejefamilien?Nr. 1 2011Tema: Udsatte børn - vi kan stadig gøre det bedre.Nr. 2 2011Tema: At være plejebarn mellem to familierNr. 3 2011 Tema: At samtale med plejebørn

Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 28 medlems-blade, med hvert sit tema.

Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser. Enkelte udgaver er udsolgt som papirkopi, men kan ses via foreningens hjemmeside.Kontakt foreningen hvis du er interesseret i kopi af tidligere udgivelser.

PlF Blade NeTVæRk46

47


PlF Blade

3. Netværksgruppen Skive Mette Engelbreth Skive [email protected] 4. Netværksgruppe Midt-Vest Birthe Kring Henneberg Brande [email protected]. Netværksgruppen Egtved Merete Lydiksen Egtved [email protected] Netværksgruppe Kolding Bodil Nørgaard Krog [email protected] Netværksgruppe Børkop Anette Andersen [email protected]. Netværksgruppe Sønderjylland Karin Terp, Sønderjylland [email protected]. Netværksgruppe Fyn Mette Juul [email protected] Dorthe Mortensen [email protected]. Netværksgruppe Storkøbenhavn Birthe Damkjær Petersen [email protected] Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område” Ole Olsen [email protected]

10. Netværksgruppe Frederikssund Marianne Borup [email protected]. Netværksgruppe Greve Karina Eltang Tøttrup [email protected]. Netværksgruppe Næstved Lisbeth Grotfredsen, Anne Rasmussen, [email protected]. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster [email protected] Mail service: Forud for netværksmøderne sendes der mail ud, med oplysninger om tilmelding tid og sted. Det er den lokale netværksan-svarlige, der sørger for, at I får besked.

Numrene henviser til numrene på kortet.

Kontakt en af nedenstående netværksan-svarlige eller foreningen på tlf. 24259007, hvis du er interesseret i at være med i en netværksgruppe eller evt har lyst til at igangsætte en ny netværksgruppe i dit område.

NeTVæRkFOR PleJeFamilieR

Sammenhold giver styrke


s Uper v is iOn i g r UpperHvad er supervisionSupervision i grupper tager udgangspunkt i problemstillinger, som gruppens med-lemmer formulerer. Supervisors opgave er ikke at løse problemerne, men derimod at hjælpe supervisanderne med at skabe et mere præcist, detaljeret og konkret billede af problemernes forskellige aspekter. Gruppens øvrige medlemmer lytter med og fungerer som reflekterende team.

Hvorfor supervisionFordi supervision er en nødvendighed, når man står overfor faglige, etiske og moralske dilemmaer er medvirkende til at sikre ”at vi gør det, vi tror, vi gør” giver mulighed for at arbejde med de ”blinde pletter” medvirker til fordybelse og reflek-sion i det daglige arbejde med til at forebygge stress og udbrændthed øger glæden ved og oplevelsen af det meningsfulde i arbejdet

HvornårDen første gruppe starter i oktober og mødes over 6 gange de kommende 4 til 6 måneder. Gruppen mødes en hverdag kl. 18.30, hvor der serveres et let måltid, herefter arbejder gruppen i 2½ time. Der vil blive startet supervisionsgrupper efter behov – også i dagtimerne.

Kontakt Birte Wedel-Brandt eller Anette Fabricius og hør nærmere. De træffes begge på tlf. 48 46 08 00 eller på mail [email protected]

HvordanGruppen består af mindst 6 og højst 12 personer. Den enkelte deltager betaler kr. 3.600 for forløbet, som inkluderer forplejning.

På FFA.DK under plejefamilier er et ansøgningsskema, som evt. kan anvendes til at søge bevilling i kommunen.

HVORGrupperne mødes i FFA, Kongevejen 47, 3480 Fredensborg.

48

49


HVORFOR BØR JEG VÆRE MEDLEM AFPLEJFAMILIERNES LANDSFORENING?

Fordi - som medlem får du et socialt og fagligt netværk samt:

•Generalforsamling vi snakker PLF, planlægger nye tiltag og mødes med kollegaer fra hele landet

•Netværk Landsdækkende netværk hvor plejefamilien, sammen med gode kollegaer kan udveksle erfaring og deltage i socialt samvær

•Temadage temadagene planlægges i forbindelse med bladets tema, eller ude i netværksgrupperne. Gratis deltagelse i en række Temadag arrangeret af samarbejds partnere.

•Weekendtur weekendtur for plejeforældrene, et pusterum og tid til forkælelse

•Plejebørnenes dag oplevelsesdag for plejebørnene

•Frikvarteret - netværk for plejebørn se mere på hjemmesiden

•Kids Camp - netværk for plejebørn se mere på hjemmesiden

• Sommerland Syd hvert år den sidste fredag i skolesommerferien

• Sommer Kursus afholdes 1 gange årligt umiddelbart efter sommerferiens start. Kursus for både plejefamilien samt børn

• Sommercamp en uge i sommerferien med aktiviteter for hele plejefamilien

Følg med på webkalenderen www.plejefamilierne.dk i bladet eller på hjemmesiden. Bliv aktiv i Plejefamiliernes Landsforening, det er din forening.


FOr pLeJeFAMiLierTemadaGe

Kommuniker med dit plejebarnHvordan opnår plejebarnet, den bedst mulige tryghed og udvikling hos dig?

Mød privat praktiserende Sundhedsplejerske Lena Dyhrberg, og oplev Lena for-tælle om livet med børn.

Lena deltrager hver uge på TV2/Fyn i udesendelserne ”Fod på Livet”, sammen med Signe Ryge. Lena fortæller i udsendelserne om livet med familier og deres børn, og de resultater de sammen opnår.

På temadagen vil vi arbejde med udgangspunkt i eksempler fra jeres dagligdag.Send eksempler på mail direkte til Lena. [email protected]

Information om Lena på hjemmesiden www.sundhedsplejerske.com

Torsdag den 13. oktober 2011 kl. 9.30 – 14.30 Cesa s lokaler, Odensevej 70, 5750 Ringe

Underviser Lena DyhrbergSe Lenas artikel side 16 her i bladet om emnet

Tilmelding på www.plejefamilierne.dkDagprogram:

9.30 - kl. 10.00 Velkomst kaffe10.00 - kl. 12.00 Foredrag: Kommuniker med dit plejebarn og hvad barnet har med i ”rygsækken”12.00 - kl. 12.30 Frokost12.30 - kl. 14.30 Hvordan opnår plejebarnet, den bedst mulige tryghed og udvikling hos dig. Udgangspunkt i eksempler fra jeres dagligdag.

Temadagen er gratis for medlemmer

50

51


TemadaGeTilknytningens betydning for

plejebørns trivsel.FABU har hermed fornøjelsen at invitere egne, samt kommunernes plejefamilier til en fagligt udfordrende og yderst relevant aften i selskab med psykolog Anne Blom Corlin. Anne Blom Corlin er klinisk psykolog, og i gang med specialistuddannelse som psykoterapeut. Hun har siden 2006 arbejdet som konsulent i kommuner mv. i forhold til supervision, undervisning og terapeutiske opgaver inden for familiepleje-området. Aktuelt er hun ansat ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

Om emnet: ”Nytter det overhovedet noget, det jeg gør med mit plejebarn.

Hun bliver ved med at afvise mine forsøg på at give hende omsorg, og det er som hun ikke tror på, at jeg vil hende det godt.”

Tirsdag den 25. oktober 2011 kl. 18.30 – 21.30 Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre

Underviser: psykolog Anne Blom CorlinProgram for aftenen:Psykolog Anne Blom Corlin vil bl.a. komme ind på:Hvad er tilknytningsmønstre og hvordan kan disse ændres?Spejling af plejebarnets følelsesmæssige tilstande.Hvordan kan plejeforældre møde plejebørn på en ”mentaliserende måde” og støtte udviklingen af plejebarnets mentaliseringsevne.Aftenen vil veksle mellem oplæg, mindre gruppearbejde, diskussion og filmklip.

Tilmelding på www.plejefamilierne.dkTilmelding senest 10. oktober 2011

Temaaftenen er gratis for Fabus igangværende plejefamilier. Temaaftenen er gratis for PLFs medlemmer. For andre er der en deltagerpris på kr. 300,- pr. familie. Der vil blive serveret en sandwich, vand samt kaffe og te.

FABU og PLF arrangerer i efteråret 2011 en række temadage for plejeforældre.Temadagen er gratis for medlemmer


Fonden VITA - center for socialt arbejde og PLF arrangerer i efteråret 2011

temadage for plejeforældre.Temadagene er gratis for medlemmer

Plejebarnets Sorg og Tab.På dette kursus beskæftiger vi os med plejebarnets sorgreaktion set i sammenhæng med barnets udvikling. Vi belyser de særlige psykologiske/social vilkår og betin-gelser, der er for plejebarnets tabsoplevelser og sorgreaktion. Plejebørns sorgreaktioner kan være anderledes, idet deres tilknytningsmønster ikke altid er som andre børns. Vi skal på dette kursus se nærmere på, hvordan plejebarnets evt. tilknytningsforstyrrelser kan spille ind på sorg og tab. For alle plejebørn, om de har tilknytningsforstyrrelser eller ej, eksisterer det særligt vilkår, at de oftest er børn mellem 2 familier. Vi skal på kurset beskæftige os med plejebarnets følelsesmæssige dilemma med at håndtere sorg- og tabsoplevelser i den særlige situation, at være i relation til 2 familier på én gang. Ligeledes vil vi på dette kursus beskæftige os med, hvordan man som plejeforældre kan tage højde for disse særlige vilkår for plejebarnet. Kursets form vil være en vekselvirkning mellem psykologisk teori, dialog og gruppearbejde.

Kurset afholdes onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9 – 15 i VITAs lokaler, Hollændervej 2, Kolding.Underviser: Psykolog Lars Møller Andersen.

Lars M. Andersen er privatpraktiserende psykolog i Sønderborg. Har blandt andet beskæftiget sig med børns sorg og unge anbragt udenfor eget hjem.

Tilmelding på www.plejefamilierne.dkDeltagelse er gratis for PLF medlemmer,

øvrige betaler 775,00 pr. person pr. kursusdag.

52

53


Omsorg for anbragte børn og unge gennem samarbejde med deres forældre.

Selv om børn og unge må bo udenfor hjemmet, kan deres forældre betyde meget for dem. Serviceloven understreger, at kommunen skal arbejde på at skabe kon-tinuitet og sammenhæng i børn og unges liv blandt andet ved at understøtte kon-takten til deres forældre under anbringelsen. Derfor skal kommunen understøtte samarbejdet mellem forældre og plejeforældre. Kursusdagen sætter fokus på, hvad plejeforældres samarbejde med forældre betyder set ud fra barnets eller den unges perspektiv. Plejeforældres vedholdende indsats for at få samarbejde med forældre er vigtig. Spørgsmålet er, hvordan plejeforældre kan styrke forældres mulighed for at tage del i og bakke op om deres børns hverdagsliv og livsforløb. Der vil på kursusdagen være plads til at reflektere over muligheder og begrænsnin-ger i plejefamiliers tilrettelæggelse af et konstruktivt forældresamarbejde.

Kurset afholdes onsdag den 23. november 2011 kl. 9 – 15 i VITAs lokaler, Hollændervej 2, Kolding.Underviser: Cand.psych., ph.d. Ida Schwartz

Forskning i børneliv i institutioner, herunder især døgninstitutioner. Lektor ved University College Lillebælt.

Tilmelding på www.plejefamilierne.dkDeltagelse er gratis for PLF medlemmer,

øvrige betaler 775,00 pr. person pr. kursusdag.

Fonden VITA - center for socialt arbejde og PLF arrangerer i efteråret 2011

temadage for plejeforældre.Temadagene er gratis for medlemmer


BOGOmTaleRPMTO for Plejefamilier

(se artikel side 25 her i bladet)PMTO (Parent Management Training – Oregon) er et evidensbaseret og forældre-orienteret behandlings- og oplæringsprogram til brug i familier med børn i alderen 3 til 12 år med begyndende eller udtalt problemadfærd. Temadagene tager afsæt i PMTO – en metode som FFA’s konsulenter har positive erfaringer med fra anden familiebehandling.

8. & 22. november 2011 FFA, Kongevejen 47, 3480 Fredensborg

Program:8. november kl. 10.00 – 14.30Velkomst – hvem er vi/hvem er IHvad er PMTOGruppeinterviewIntro og demonstration af PMTO-værktøjerneGode beskederHjemmeopgave til næste gangAfrunding på dagen

22. november kl. 10.00 – 14.30Opsamling på hjemmeopgaveIntro og demonstration af PMTO-værktøjerne - fortsatRos og opmuntring GrænsesætningArbejde i grupper med casesOpsamling – hvad tager jeg med?

Der serveres formiddagskaffe og sandwich til frokostTilmelding på www.plejefamilierne.dk

Deltagelse er gratis for PLF medlemmer,

FFA og PLF arrangerer i efteråret 2011 2 temadage for plejeforældre.

Temadagene er gratis for medlemmer

54

55


BOGOmTaleRI sku’ bare ha’ set mig- Daniel N. Stern og specialpædagogikaf Aksel Rask og Rikke Yde Tordrup

I sku’ bare ha’ set mig handler om, hvordan Daniel N. Sterns teori kan opleves og bruges i praksis.

I bogen har man på en døgninstitution, Tippen, valgt at tage Sterns almene udvik-lingspsykologi i brug. På institutionen blev alle ansatte undervist

i udvalgte dele af hans teorier. Derefter brugte de ansatte bevidst teorierne i deres arbejde med de anbragte børn og unge.

Det er nu eller aldrig! viser vejen til et fami-lieliv med tid, nærvær, overskud og langt mindre stress hos både børn og voksne.

Bogen giver en lang række inspire-rende råd og konkrete værktøjer til, hvordan man skaber en

hverdag med god balance mellem job, familie og fritid. En hverdag, hvor der er plads til, at alle i familien kan forfølge deres mål og drømme, og hvor der er tid og overskud til at være noget for både sig selv og hinanden.

Det er nu eller aldrig!Af Lisbeth Fruensgaard

Børn lever deres liv forskel-lige steder og sammen med andre børn. Også når børn er i vanskeligheder, ser de ud til at være optaget af, hvordan de kan være med blandt andre børn og gøre sig gælden-de her. Forholdet mellem børns

steder ? som fx familie, skole, SFO og specialhjælp ? har fundamental betyd-ning for, hvordan børnene kan være med, og hvordan der opstår vanskeligheder i deres liv.

Støtte til børn og forældre i vanske-ligheder virker derfor i et samspil mellem forskellige steder og forskellige professionelle ? som fx mellem forældre, lærere, pædagoger og psykologer. Og børnenes rettethed mod andre børn i et liv på tværs af steder sætter fokus på de voksnes samarbejde på tværs af fag, traditioner og ansvarsområder.

Forfatterne i denne bog har fulgt børn i vanskeligheder på tværs af deres liv blandt andet i skoler, SFO, specialklas-ser, familieklasser og en døgninstitution for familier. I bogen fremlægges eksem-pler på børnenes perspektiver, hverdags-liv, engagementer og fællesskaber og de voksnes samarbejdsprocesser, tværfag-lige møder og visitationsprocesser.

Børn i vanskelighederaf Charlotte Højholt

Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: [email protected] www.plejefamilierne.dk

n æste nummer af pLF-bladet udkommer december 2011

Tema:plejefamilier i Danmark

- formål, opgaver, rammer og vilkår

Deadline for materiale til næste blad er 15. november 2011

ISS

N: 1902-0678

plf blad 3 2011_web

Documents