1

PLAN FOR ETABLERING AF LODSOLDERMANDSGÅRDEN I RØRVIG SOM SAMLINGSTED OG KULTURHUS

Arbejdsgruppe tilknyttet Rørvig By og Land

Maj 2016

2

Initiativ- og arbejdsgruppe: Erik Corneliussen, tidl. direktør og skibsreder Simon Christiansen, pensioneret arkitekt M.A.A., speciale i restaurering Bo Bræstrup, cand.scient.pol, direktør og partner C.Clausen & Co A/S, næstfmd Rørvig By og Land Otto Graham, tidl. adm.dir., fmd for Foreningsrådet for Rørvig, Havneudvalget, næstfmd Rørvig Sejlklub Henrik Larsen, fmd Rørvig By og Land

Udarbejdelse af oplæg, indkaldelse og koordination af arbejdet Alt arbejde er frivilligt, og ingen i arbejdsgruppen har nogen personlig økonomisk interesse i projektet.

Rådgivende grupper, 34 «Ambassadører»:

Finansgruppe

Arbejde med tilvejebringelse af midler til anskaffelse samt fondsstøtte til restaurering

Brugergruppe

Arbejde med definition, planlægning og gennemførelse af gårdens drift og aktiviteter

Kulturgruppe

Arbejde med definition, planlægning og gennemførelse af gårdens udstillings- og kulturarvsformidling

3

Finansgruppe Anne-Sophie Andersen, director financial services, PricewaterhouseCoopers Mads Bjerre-Petersen, civilingeniør, direktør Danaplus Jens Bødtcher-Hansen, advokat, partner, Kammeradvokaten Morten Egeskov, byrådsmedlem Odsherred Kommune, fmd miljø og klimaudvalg, medl økonomiudvalg Bent Fabricius-Bjerre, komponist, musikforlægger m.m. Christian Fredensborg Jakobsen, stats.aut. revisor, partner og direktør, PricewaterhouseCoopers Peter Guldager, tidl. direktør og virksomhedsejer Lene Hjorth, direktør Jyske Bank Jan Holm Møller, direktør Foresight, best.medl. Grønnegårds Teatret, næstfmd. Copenhagen Phil Søren Hougård, konsulent, tidl. direktør i Røde Kors og fmd. Mellemfolkeligt Samvirke Pernille Klingert, tidl. PR og Informationschef, PBS, SEB Kort, dir. Wallmans, Vallensbæk Equestrian Henrik Larsen, fmd. Rørvig By og Land Einar Olsen, tidl. indehaver Rørvig VVS, medindehaver Rørvig Kro Erik Ove, journalist, tidl. partner Jøp, Ove & Myrthu, bestyrelsesmedlem Dansk Børne Astma Center Thor Pedersen, tidl. direktør, politiker, minister og formand for Folketinget Peter Schaumburg-Müller, advokat, grundlægger og partner, Hafnia Law Kjeld Schouboe, tidl. direktør og virksomhedsejer Rolf Trolle Andersen, tidl. norsk ambassadør og hofchef, næstformand Trolle-legatet Henning Viby, tidl. virksomhedsejer, stutteriejer, tidl. fmd. for Rørvigs Landliggerforening

4

Brugergruppe Marius Harttung, uddannet kok, salgschef Lis Ingemann, byrådsmedlem Odsherred Kommune, medl. socialudvalg, børne- ungdomsudvalg Birthe Jarlfeldt, psykolog Joachim Kappel-Boysen, selvstændig virksomhedsejer, medlem Rørvig-Nakke Bylaug Pernille Rosenstand, oldebarn af lodsoldermand Holst Knud Skriver, tidl. direktør i en række edb/it-selskaber, medl. af bestyrelsen for Rørvig Fisk Stine Brandt Bendixen Inger Treschow, kammerherreinde Fritz Treschow, kammerherre, hofjægermester

Kulturgruppe Jussi Adler-Olsen, forfatter Susse Brandt, vejleder, lærer Flemming Hansen, grafiker, kunstmaler Susie Haxthausen, forfatter, barnebarn af Lodsoldermandsgården ejer Margrethe Levy Jan Steen Jacobsen, mag.art., udstillingskonsulent, tidl. museumsinspektør

5

Målsætning:

Anskaffe den fredede Lodsoldermandsgård i Rørvig,

restaurere gården og haven til et smukt samlet anlæg,

og udvikle gården til et levende kultur-, kulturarvsformidlings- og samlingssted

- for borgerne i Rørvig, sommerhusejere, gæster og turister

- på baggrund af gårdens rige kulturhistoriske baggrund

for derved at medvirke til

- at bevare Rørvigs helt centrale bygningsværk

- at bidrage til at skabe liv i Rørvig udenfor turistsæsonen

- at styrke helårsturismen i det nordlige Odsherred

- at styrke Rørvigs identitet som kulturbærende kystområde

6

Vi skal have liv i Lodsoldermandsgården igen:

7

Lodsoldermandsgården er vigtig for Odsherred !

Dansk Bygningsarv A/S 2014:

Odsherred 2025. Visions- og udviklingsplan

På initiativ af Realdania, Odsherred Kommune, Visit Odsherred

9 indsatsområder, flere meget relevant for «Lodsen»:

# 1 Én hovedstad # 2 Styrkelse af Rørvig og Havnebyen som turismebyer # 3 Forskønnelse og oprydning i lokal- og landsbyer # 4 Udvikling af sommerhusbyer og -områder # 5 Tilgængeliggørelse af natur og landskab # 6 Differentiering af strande # 7 Fødevarer som løftestang # 8 Tilgængelighed til kunst og kultur # 9 Et positivt billede af Odsherred

8

Lodsoldermandsgården er vigtig for Odsherred !

# 2 Rørvig og Odden Havneby er de to steder i Odsherred hvor vand og by møder hinanden De har potentiale til at udvikle aktiviteter og oplevelser som turister peger på at der mangler i Odsherred

Rørvig er kommunens centrale turismeby og beliggende i et eftertragtet sommerhusområde. Byen er i dag det eneste sted med et rekreativt havnemiljø i Odsherred, hvilket gør stedet til destination for hele Odsherred. Rørvig er udpeget som ét af de 20 særlige feriesteder af Videnscenter for kystturismen og har et stærkt og eksklusivt brand. Et brand der dog ikke har været gjort så meget for at videreudvikle og styrke de seneste år, bl.a. er der få rekreative og kommercielle faciliteter på selve havnen. Havnen er omdrejningspunktet i Rørvig, og er en central del af byens identitet. Den åbenlyst oplevelsesmæssige og tilgængelige del af havnen, er dog en meget lille del af det charmerende havnemiljø, og man oplever som besøgende at der ikke er så mange ting at tage sig til

Opgrader Rørvig havn (og by) med fokus på at skabe en mere oplevelsesrigt og mangfoldigt havnemiljø.

Suppler med flere funktioner og faciliteter, så Rørvig havn (og by) bliver en stærkere attraktion for en bredere målgruppe.

Tænk i et samlet oplevelsestilbud med Havnebyen og Hundested, som kan udvikle og styrke destinationen.

Fasthold autenticitet og kulturhistoriske værdier på havnen, i byen og i sommerhusområderne omkring Rørvig, så man fastholder den eksklusive badeby-stemning.

9

Planlagte funktioner:

Formidlingsfunktion og oplevelsescenter for Rørvigs maritime kulturarv

Udstillingsfunktion og digital formidling af kunst relateret til Rørvig

Kultursted for musikaftener, foredrag, fortællinger o.a. fællesarrangementer fortrinsvis uden for feriesæsonen

Aktivitets- og mødested for flere aldersgrupper

Lokal turistinformation (ubemandet, med mulighed for sæsonbemanding)

Café/bistro på helårsbasis og udeservering om sommeren 3-4 ferielejligheder/suiter, heraf 1-2 med forret for kunstmalere, forfattere m.v.

1-2 mindre gårdbutikker, evt. orienteret mod egnens fødevarer

10

Historisk baggrund – 1680-1682 – Toldstedets etablering

1658 Danmark taber 1. Karl Gustavskrig og Skåne, Halland og Blekinge 1660 Danmark vinder 2. Karl Gustavskrig og får Trondhjem m.v. tilbage 1660 Frederik III genvinder magten over adelen - Enevældens indførelse Nye indtægter nødvendige efter krigen: 1660 Konsumptionsafgiftens indførelse - opkræves ved byporte mv Rentekammeret effektiviserer toldopkrævningen 1680 Rentekammerets forordning 4. sept: Svig med toldforholdene i Isefjorden

Toldstederne Nykøbing, Holbæk, Roskilde og Frederikssund nedlægges 1680 18 september: Tolder Lyder Lachmann får bestalling på Halsnæs, men anbefaler og får 29 sept. tilladelse til Rørvig med bedre opankring 1681 Opført som Tolderbygning for Isefjorden, DKs ældste toldkammerbygning 1682 Sydlængen og 1-længet Toldkontrollørbolig færdiggøres

Januar 1658 - Svenskerne over Lillebælt 1660 - Frederik III – Arvehyldningen Søkort fra 1795 med Toldboed og Controlleur Bolig

11

Historisk baggrund – 1680-1800 – Toldstedets vækst

1728 Lodserne i Rørvig underlægges toldkontrolløren som ”Uberlots” Det andet lodseri i Danmark som statsligt lodssted efter Dragør Toldkontrollørboligen udvides til 3-længet bygning 1734 Toldergården ombygges ved hofbygmester Laurits de Thurah

(samme år han påbegyndte opførelsen af Eremitageslottet) 1760 Toldergården overdrages til det nyoprettede Generaltoldkammeret 1770 (ca) Hovedbygningen udvides fra 14 til 18 fag mod sydvest 1798 Rørvig er det næststørste provinstoldsted efter Aalborg

Laurits de Thurah Forlæg til Videnskabernes selskabs kort 1771/1777 Toldsegl for Rørvig Toldsted under Chr. 8.1839-1848

12

Historisk baggrund – Handelen fra Rørvig Tolddistrikt

1455 Chr.1. forbud i Isefjorden at holde marked uden for Roskilde og Holbæk 1489 Herredstinget bekræfter norske søfarendes hævd på handel i Isefjorden 1640 Holbæk købmænd indklager norske søfarendes handel ved Ryegård Gods 1660 Markerer begyndelsen for Københavns handelsvækst ift øvrige byer 1733 Handelen er stagneret efter pest 1711 og Store Nordiske Krig 1700-1721 1795 Isefjorden profiterer på den florissante handelsperiode 1778-1807 1798 Rørvig næststørste provinstoldsted efter Aalborg. Norgeshandel dominant 1834 Rørvig Toldsted har landets 3. største godsomsætning efter Kbh & Aalborg

Handelsmængder for indkomne og udgående skibe 1733 og 1795 for Rørvig Toldsted Godsomsætning 1834 i bestuvede commercelæster: Indførsel Udførsel

13

Historisk baggrund – Søfarten fra Rørvig

Efter toldstedets etablering vokser Rørvig langsomt som hjemsted for skibsfart 1700-1750 Skibe fra Dragør og Norge dominerer handelen på Isefjorden 1700-1750 Kun 5-10 handelsskibe i Isefjorden, fra Roskilde, Frk.sund, Frk.værk 1740 De første handelsskibe med hjemsted i Rørvig, mindre jagter 1760 Skibe i Isefjorden er så godt som udelukkende fra Rørvig 1842 Rørvigs flåde udgør nu 14 skibe (17 inkl. Nykøbing) af Isefjordens 20 skibe 1856 Rørvig og Nykøbings flåde udgør 20 af Isefjordens 32 skibe Herefter deltager Rørvig ikke i de nye større skibe, skonnerter & dampskibe 1884 Isefjordens flåde topper med 2.220 commerce-læster, få skibe fra Rørvig

Antal skibe hjemmehørende i Isefjorden 1700-1900 Skibe målt i commerce-læster hjemmehørende i Isefjorden

14

Historisk baggrund – Søfarten fra Rørvig

Roberto Luigi: Sophie af Rørvig endre Neapel bugt 1887, under Capt Peter Ole Petersen. Reuben Chapell: Frederikke af Rørvig ved Goole, Yorkshire, under kaptajn Jens Madsen Bygget 1876 for C.R. Møller i Troense. Skonnert 149 tons. Bygget 1865 Thurø. Topsejlsskonnert 110 ton. Ejet af kapt Jens Petersen, Rørvig, på anp. 1876

Louise af Holbæk, partsejet og ført af Jeppe Signius Holst, lodsoldermand Rørvig 1893 Vincenzo Luzro: Anneberg af Nykøbing ved Gibraltar Bygget 1872 i Holbæk. Skonnert på 124 tons. Bygget 1848 til F. von Buchwald på eget værft, Anneberg i Nykøbing. Skonnert 56 ksl. (112t)

15

Historisk baggrund – 1800-1846 – fra toldsted til lodseri

1804 Lodsvæsenets chef Löwenörn afslår ønske om egen lodsoldermand 1811 Peder Brendholt udnævnes til Tolder 1823 Den sydlige længe, Staldlængen, nyopføres/udvides fra 13 til 15 fag m vest 1832 J.H.Larsen Topographie roser Brendholdts haveanlæg m 1200 træer/buske 1835 Efter første lodsordning får Rørvig-lodserne førsteret til lodseri i Isefjorden 1837 Efter vækst i købstæderne oprettes igen provinstoldsteder i Isefjorden 1840 (ca.) Hovedbygningen udvides fra 18 til 20 fag mod nordøst 1845 Tolder Brendholt dør 1846 Gården overdrages fra toldvæsen til Søetaten

Rørvig får sit eget lodseri under lodsvæsenet og sin første lodsoldermand, R.A. Møller m 7 lodser, 1 reserve

Toldergård og kontrollørbolig 1787, kopi 1848. Bemærk åen Lodsernes signalmast ud for Lodsoldermandsgården Reservelodsmærke Lodsbåd i Isefjorden

16

Historisk baggrund – 1850-1900 – lodseriets ”guldalder”

1850 Rørvig får sin anden lodsoldermand skibsfører Peter Jensen 1853 (ca) Den nordlige længe Svinestalden eller Vognlængen udvides 1867 M.A.Goldschmidt’s (1819-1887) novelle ”Guds Engel fra Rørvig” 1869 Den nordlige længe brænder og nedrives 1872 Vilhelm Bergsøe’s (1835-1911) roman ”Bruden fra Rørvig” 1879 Ny jernbane til Kbh-Frederikssund og færgeforbindelse til Rørvig 1880 Vilhelm Kyhn begynder årlige besøg på gården i Rørvig frem til 1894 1886 Holger Drachmann’s (1846-1908) ”Lodsoldermandens Spilledåse” 1893 Rørvig får sin tredje lodsoldermand Jeppe Signius Holst fra Bornholm,

skibsfører, partsreder, gift 1876 med Petrine, datter af Peter Jensen 1897 Peter Jensen dør 15. januar

Lodsoldermandsgård &Toldforseglingssted 1853 m rettelser 1869 Vilhelm Kyhn: Lodsoldermandsgårdens have. 1887. Oscar Bojesen: Lodsoldermandsgården 1899

17

Historisk baggrund – 1900-1940 – lodseriets ”otium”

1900-tallet: Forøget jernbanetransport, forbedret farvandsafmærkning, forbedret navigation og sejlrende ved Hundested mindsker lodsbehovet

1903 Rørvig Toldkammer bliver til Rørvig Toldkontrol, fra 1913 v/ havnefogeden 1908 Jeppe Signius Holst modtager Dannebrogsmændenes Hæderstegn 1917 Jeppe Signius Holst dør og Petrine Holst får livsvarig boligret på gården 1920’rne Årlige besøg fra Chr. X med kongeskibets opankring ud for havnen 1938 Petrine Holst flytter i efteråret til naboejendommen Toldbodvej 71 1939 Gården underlægges bygningsfredning under klasse B 1940 Marineministeriet sælger gården til kunstnerægteparret Levy (skøde 1942)

Jeppe Signius Holst, Petrine Holst og familie Chr. X og Petrine Holst Kongeskibet ”Dannebrog” (i drift indtil 1931) på Rørvig Red.

18

Historisk baggrund – 1940-2016 – i privateje

1940 Forfatteren Louis Levy dør umiddelbart efter overtagelsen 1942 Enken, kunstmaleren Margrethe Levy får skøde på ejendommen 1946 Fredningsnævnet godkender fredningsdeklaration af gårdens landareal 1962 Margrethe Levy dør og gården går i arv til 6 arvinger 1964 1970 Gården overtages af arkitekt Svend Langhans 1984 Gården overtages af Jan H. Steinmetz og senere af Ruth Ahlefeldt Laurvig Gården får status som hotel og restaurant 1987 Gården overtages af Commercial Leasing 1994 Gården overtages af Euroscan v/ Ekkehardt Meister 1995-2007 Gården drives som hotel- og fiskerestaurant v/ Philip Færch

Axel Holm, radering 1921 Postkort ca 1960 Under Levy’s eje, ca. 1950

19

Lodsoldermandsgården i dag – en betydelig bygningsarv

20

Optionsaftale med ejeren: Køber er Rørvig By og Land eller ordre

Køb for 6-7 mill.kr.

Optionen løber til 1. april, forlænget til 1. oktober 2016

Køb kan angå ejer-selskabet eller selve ejendommen Ejer foretrækker at beholde ejer-selskabet

Den endelige pris aftales efter 1.oktober 2016 Parterne samarbejder i øvrigt i bedste forståelse om projektets realisering

21

Overordnet tidsplan

Fase 1: Indsamling af private midler, sponsormidler samt midler fra udvalgte fonde til anskaffelse.

Mål: minimum 3-6 mill.kr. Periode til 1. oktober 2016.

Fase 2: Midlertidig drift og ansøgning af fonde til restaurering af bygning og haveanlæg og genopførelse af den nordlige længe.

Mål: 15-28 mill.kr. Periode: 2016/2017 eller 2017.

Privat tilsagn om støtte til midlertidig drift over 3-årig periode på 3x25 tkr.

Fase 3: Restaurering samt om muligt nybygning af nordlige længe. Forberedelse af udstilling- og formidlingsfunktion. Indgåelse af forpagtningsaftale.

Periode: 2017-2018 eller 2018-2019.

22

Indsamling af midler til køb - udgangspunkt

Ikke alle fonde støtter anskaffelse Odsherred Kommune støtter projektet politisk Derfor: Ansøgning hos de fonde som kan støtte anskaffelse Sponsorater for virksomheder i Odsherred Støtte fra individuelle bidragsydere Den private støtte viser projektets brede lokale opbakning.

4 typer tilskud: A: Fondstilskud på 0,5 - 4 mill.kr. B: Virksomhedssponsorater på ca. 50.000 kr. C: Store privatdonationer på 10.000 kr. eller højere D: Privatdonationer på under 10.000 kr. Investorers indskud og tilskud returneres hvis købet ikke sker

23

Indsamling af midler – hvordan når vi målet?

Ca. 2300 sommerhuse, ca 400 fastboende husstande 1012 indbyggere i 4581 Rørvig, 1569. indb. i Rørvig Sogn A: Fonde f.eks. 2,75 mill. kr. B: Sponsorater f.eks. 0,50 mill. kr. C: Store donationer f.eks. 0,50 mill. kr. D: Mindre donationer f.eks. 0,50 mill. kr. I alt 4,25 mill. kr. Underdækning: 1,5-2 mill. kr. Prisforhandling, lån fra sælger?

B f.eks. 15 indskud af 50.000 kr. C f.eks. 50 indskud á 10.000 kr. D f.eks. 500 indskud á 1.000 kr.

24

Indsamling af midler og køb- juridisk forløb:

1. Donationer opsamles på spærret konto hos RVBL

2. Stiftelsen af foreningen ”Rørvig Lodsen” e.l.

3. Købsaftale med ejeren

4. Stiftelse af eller omdannelse til Den Erhvervsdrivende Fond Lodsoldermandsgården Grundkapital min. 300.000 kr. (bundet efter stiftelse)

5. Kapitalen forhøjes ved at donationer overføres som gaver til fonden eller foreningen

6. Fonden eller foreningen køber ejendommen

25

Indsamling af midler - kommunikation

- Prospektmateriale på RVBL’s hjemmeside www.rvbl.dk - Egen hjemmeside www.lodsen.com - ”Ambassadørgruppe” til udbredelse af interesse - Borgermøder (9. januar, 24. februar, 25. marts, ”fulde huse”) - Omdeling af folder fra centrale steder i havnen og byen - Plakat på Lodsoldermandsgården - Presseomtale i Ugeavisen, Nordvestnyt, Landliggeren, TV2 - Sociale medier, Facebook-side - Henvendelse gennem e-mail lister medio maj - Åbent hus (pinsen, 14. maj) - Deltagelse i Odsherred Geopark Festival (29. juli) - Sammenkomst for bidragsydere (29. juli)

26

Indsamling af midler – status primo maj 2016

1. Tilladelse til indsamling fra Indsamlingsnævnet primo marts 2016 (IN-nr. 01326)

2. Konto oprettet i Sparekassen Sjælland: nr. 0517-265812

Mobile Pay telefon 50 17 72 84 aktiveret primo april

3. Annoncering af indsamlingens start på hjemmesider, lokale medier som Ugeavisen og Landliggeren ult. marts

4. Status for indsamling primo maj: 375.000 kr. (inkl. tilsagn på 25tkr.)

5. Indsamlingen forstærkes (udsendelse af e-mails, fondsdialoger)

27

Lodsoldermandsgårdens administration: Fonden/foreningen udpeger en bestyrelse på 4-6 personer Bestyrelsen overser:

Betaling af faste udgifter (ejendomsskat, forsyning m.v.) Ejendomsforsikring, regnskab, revision, indberetninger

Vedligehold: beslutning, entrering, betaling Fondsansøgning til restaurering m.v. Entrering om restaurering, nybyggeri, haveanlæg m.v.

Koordination af aktiviteter, udstillinger, formidlingsfunktion Indgåelse af aftale med forpagter og løbende opfølgning

Varetagelse af løbende relation til bidragsydere og fonde (information, årlige orienterings-sammenkomster på gården)

28

Ejerselskabets fremtidige driftsbudget:

Mulige indtægter fra udlejning og udstilling er ikke indregnet

Der er modtaget tilsagn om tilskud i overgangsperioden på 3 x 25.000 kr.

29

Nuværende ejerselskab - Euroscan

Balance ultimo 2014: Anlægsaktiver, grunde og bygninger: 2,852 mill. kr. Omsætningsaktiver: 0,158 mill. kr. Aktiver i alt: 3,010 mill. kr. Selskabskapital: 0,080 mill. kr Overført resultat: - 0,614 mill. kr. Egenkapital: - 0,534 mill. kr. Mellemregning anpartshaver: 3,505 mill. kr. Anden gæld: 0,039 mill. kr. Passiver i alt: 3,010 mill. kr.

30

Ejendommens arealforhold

BBR oplysninger: Grundareal: 5770 kvm heraf haveanlæg anslået: 5200 kvm Bebygget areal: 380 kvm Kælder: 43 kvm Tagetage: 150 kvm Beboelsesareal: 40 kvm Erhvervsareal: 340 kvm

31

Grundplan fra ca.1824, Rørvig Toldkammer.

Kilde: Nationalmuseet. Antikvarisk-Topografisk Arkiv, bearbejdet i oversigten til højre fra ”Det gamle Rørvig”, udg. af Bevaringsforenignen for Rørvig Sogn, 1985 Bemærk at tolderens kontor er i den sydlige sidefløj (nr.18-19) I hovedfløjen er der to enheder, bolig med krostue i den østlige del (nr.1-9), køkken, pigekammer og skænkestue i den vestlige del (nr. 10-12)

32

Grundplan fra 1851, efter overdragelsen til Søetaten

Kontor, nu for Lodsoldermanden, er flyttet til hovedfløjen. Lodserne holder til i hovedfløjens vestlige del.

33

Grundplan fra ca. 1900 og 1939 (ny længe indtegnet)

Til venstre skitse af indretning af gården under Jeppe S.Holst ca. 1900. Efter Pernille Rosenstand. Bemærk skolefunktionen i sydlige længe (27-28). Lodsernes opholdsrum er flyttet fra hovedfløjen til den sydlige fløj (32-33). Til højre grundplan efter Søværnets Bygningstjeneste 1939. Afsnit A er de oprindelige 14 fag. B udbygning 4 fag 1770. C udbygning 2 fag ca 1840. Afsnit F evt. genopførelse.

34

Grundplan af hovedlænge fra 1939 og fra 1970’rne

Grundplan øverst Søværnets Bygningstjeneste 1939, bemærk husets opdeling i 2 sektioner, idet det østlige værelse har egen indgang. Der er 5 køkkener. Grundplan nederst 1970’rne efter Svend Langhans. Der er nu indrettet nyt køkken i den østlige ende mod fjorden og ny indgang med toiletter mod vest.

35

Grundplan fra salgs-prospekt 2012 (Erstattes af ny plan som vi selv udarbejder)

36

Facader for hovedlænge – oprindelig og nuværende

Øverst oprindelig udformning (rytterne er en fejl) i 14 fag, nederst nuværende udformning i 19-20 fag (efter Svend Langhans)

37

Isometri med indtegning af ny længe

38

Fremgangsmåde for restaurering og nyopførelse A. En samlet restaurering og nyopførelse Den billigste og hurtigste løsning, ca. 1½ år, men fordrer betydelige fondsmidler B. Etapeopdeling baseret på bygning af ny længe tidligt i fasen Hvis den nye længe skal have køkken- og toiletfaciliteter, vil de delvist erstatte eksisterende faciliteter i de gamle bygninger. Restaurering af eksisterende bygningsanlægs interieur, især hovedbygningens - må derfor følge viden om den nye længe realiseres og hvorledes den indrettes.

1. Restaurering af eksisterende bygningsanlægs eksterieur, ad hoc indvendigt 2. Opførelse af den nye længe 3. Restaurering af eksisterende bygningsanlægs interieur 4. Restaurering af haveanlægget

C. Etapeopdeling baseret på senere bygning af ny længe Den nye længe antages ikke at have køkkenfaciliteter, Restaurering af eksisterende bygningsanlægs interieur kan ske med komplet planlægning af faciliteter fra begyndelsen

1. Restaurering af hovedbygningens eksterieur og interieur 2. Restaurering af vestlige længe og staldlængens eksterieur og interieur 3. Opførelse af ny længe 4. Restaurering af haveanlægget

Kulturstyrelsen ønsker alle nuværende storkøkkenfaciliteter i hovedhuset fjernet. Ligeledes forlanger man den nordøstlige tilbygning ved facaden til gården fjernet.

39

Budget for restaurering, nyopførelse og haveanlæg

Model A og B

Model C

40

Primære fonde som støtter bygning og kulturarv - 1

Realdania: ca. 820 mill.kr om året

”Mulighedernes Danmark” fokuserer på yderområderne

”Den levende bygningsarv” fokuserer på bygningsarven som aktiv i et

moderne samfund, herunder især ”Bygningsarven i landdistrikterne”

Eksempler: Maritimt Kulturcenter Mariager Fjord 9m, Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum

0,5m, Strynø Skole og Kulturhus 4,6m, Guldagergård Keramisk Center, 4,3m, Skjødtgården

i Vestrup 7m og mange flere. (Realdania støtter ikke anskaffelse)

A.P.Møller Fonden: ca. 900 mill. kr om året

Muligheder i krydsfeltet mellem historisk formidling og den maritime kulturarv Direktør: Henrik Tvarnø (historiker, tidl. direktør Folketinget 2001-08)

Eksempler: Næsholm, Højby, Søstrehuset Christiansfeldt kulturhus,

Danmarks Lodsmuseum i Dragør (også hjælp til anskaffelse)

Louis-Hansen Fonden (Coloplast): ca. 50-100m om året

Fondens almene formål passer godt:

Museer, bevaring af bygningsværker for offentligheden, kulturhistoriske formål

Eksempler: Museum Østjylland - Farvergården (Ebeltoft) 2m,

Arktisk Institut digitalisering 6m, Museet for Søfart 35m

41

Primære fonde som støtter bygning og kulturarv - 2

Augustinusfonden: ca. 100-200m om året

Støtter museer og udstillinger

for bevaring af danske historiske og kulturelle værdier

og bevaring af offentligt tilgængelige bevaringsværdige bygningsværker

Lokal tilknytning: Sophus Bauditz kone var gift med datter af fabrikant Augustinus

Har støttet restaurering af Rørvig Mølle 2 gange.

Lokale- og anlægsfonden: ca 90m om året (primært fra Tipsmidlene)

Støtter byggeri (nyopførelser, udvidelse, indretning) inden for idræt, kultur og fritid

med vægt på arkitektonisk kvalitet, rettet mod foreninger, kommuner m.v., med vægt på

lokalt engagement, frivilligt arbejde, ikke-kommercielle aktiviteter. Typisk 15-20%.

Eksempler: Kulturhus i Skagen (3m), Svendborg (4m), Kolding (4,3m), Holbæk (Huset på

Næsset, 2m), Geocenter Møns Klint (5m), Herning Kunstmuseum (2m)

Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond (Brebøl Fonden):

Formålsparagraffen omfatter bl.a.

Støtte til bevarelse af fredede eller fredningsværdige landejendomme

Støtte til kunstnerisk eller litterær virksomhed, særligt af humanistisk tilsnit

Har bl.a. ydet støtte til Herregårdsmuseet i Gammel Estrup, Museumsgården på Møn

42

Primære fonde som støtter haveanlæg

Hedeselskabet: ca. 20-40 mill.kr om året

Erhvervsdrivende fond, hvis overskud fra kommercielle aktiviteter uddeles

til støtte for tiltag, som gør en forskel indenfor natur, miljø og energi.

Anlæg, forskning udvikling og formidling

Eks: Grønt frirum ved Kbh’s Universitet 3,4m, Caféhave ved landsbyen Sølund 1,5m

Nordea-fonden: ca. 750 mill.kr. om året

Under-område natur: ca 70 mill.kr om året

Direktør: Agronom Henrik Lehmann Andersen. Fmd: Mogens Hugo

Eks: Røsnæs Rundt (stier), 2m, Ringsted oplevelsesti 4,4m,

Fælled skole bypark/skolegård 1,2m

Toyota-Fonden: ca. 8-10 mill.kr. om året

Samfundsmæssige og velgørende formål, kunstnere, medicinsk forskning Har tidligere støttet haveanlæg.

Fonden for Træer og Miljø: begrænset uddeling

Støtter fortrinsvis ved tildeling af træer og planter

Eksempler: Byhave på Norby, Fanø. Etablering af oplevelsesskov med nordens træsorter

ved Lindknud. Plan for Liselund Have.

43

Primære fonde som støtter udstilling/formidling - 1

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond: ca. 4-5 mill.kr. om året

Støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål i form af konkrete projekter

Især udstillingsprojekter, bogudgivelser, mindre restaureringer, med 10.000 - 150.000 kr.

Eksempel: Bornholms Middelaldercenter - Historama Etape 1 (2014, 150.000 kr)

Trelleborg, nyt oplevelses og viden-center (2014, 100.000 kr.)

Har tidligere støttet vores bogudgivelse ”Mellem Kattegat og Isefjord”

Chr. X’s mange besøg på gården kan være af en vis relevans

Nordea-fonden: Under-område kultur: ca 85 mill.kr om året

Eks: Museums management f Køge Museum 10m, Odense Bibliotek – dit

historiske atlas 2m,

Lauritzen-fonden: ca. 25-40 mill.kr. om året

Støtter med fokus på områderne søfart, kultur, socialt og humanitært arbejde samt

uddannelse. Støtter også i visse tilfælde drift.

Eksempler: Marstal Søfartsmuseum, 2m over flere år, Søfartens Bibliotek, 0,1m, Museet for

Søfart 10m, Gerlev Idrætshøjskole – Legeskibet, 16m over 5 år.

44

Primære fonde som støtter udstilling/formidling – 2

EU LAG-midler

Den Lokale Aktions Gruppe for Midt- og Nordvestsjælland: 5,5 mill.kr. om året 2015-20 Bestyrelse på 17, herunder borgmester Thomas Adelskov, Geopark chef Hans J. Olsen, H. Nielsen, Rørvig Fisk

4 hovedformål: Små virksomheder, turisme, iværksætterkultur, fastholdelse af borgerne

2 hovedformål: At udvikle turismen for området som helhed. Aktivitet 2: At styrke den nære kystturisme Aktivitet 3: At udvikle tematiske ’pakkeløsninger’ til turisterne 4. hovedformål: At fastholde borgere og øge bosætningen Aktivitet 1: Skabe rammer for at styrke identitet og fællesfølelse (kulturarv) Aktivitet 3: Styrke nytænkende og helhedsorienterede løsninger for tomme bygninger Eksempler: Multihuset i Simmersted - Åbne døre med fællesskab og aktivitet 24-7. Udvikling af

Ungdommens Højborg i Idestrup. Ny tilbygning til Gundersted Købmandsgård, typisk 0,1-0,4 mill.kr.

Hempel-fonden: ca. 30-100 mill.kr. om året

Støtte til kulturelle, sociale, humanitære, videnskabelige, kunstneriske eller andre

almennyttige formål, i første række inden for søfart, handel og industri.

Fokusområder: Uddannelse i 3.verden, forskning, kultur (glas), studenterprojekter

Louis Hansen fonden, Brebøl Fonden og

Augustinus fonden kunne også støtte under dette formål

45

Udstillingsfunktion – Ældre kunstmalere tilknyttet Rørvig

Vilhelm Kyhn (1819-1903), boede på Lodsoldermandsgården & malede mange motiver her

Vilhelm Melbye (1824-1882), boede på Lodsoldermandsgården

Herman Siegumfeldt (1833-1912), flere motiver fra Lodsoldermandsgården

Albert Rüdinger (1838-1925), Motiver fra Rørvig, Forårsudstillingen 1903, også cellist og professor

Theodor Philipsen (1840-1920), boede i nærheden, på Rørvig Kro

Edvard Pedersen (1841-1911), motiver ved Lodsoldermandsgården, professor, ven med Th. Philipsen

Vilhelm Groth (1842-1899), radering af stranden ved Korshage

Holger Drachmann (1846-1908), 2 længere ophold i Rørvig i 1886, flere motiver fra havnen

Hans Nikolaj Hansen (1853-1923), boede på Lodsoldermandsgården

Carl Emil Lund (1855-1928), tegning fra Rørvig red

Johan Rohde (1856-1935), malede bl.a. portræt af Henrik Pontoppidan i Rørvig

Louise Bonfils (1856-1931), malede motiver ved havnen, marinemaler fra Kunstskolen for Kvinder

Vilhelm Th. Fischer (1857-1928), motiv fra Rørvig på Forårsudstillingen 1907

Kathinka Agerskov (1859-1890), elev af Kyhn, motiver fra Rørvig Toldbod

N.P. Mols (1859-1921), mange motiver fra Lodsoldermandsgården, næsten fastboende i Rørvig

Axel Holm (1861-1935), motiver af Lodsoldermandsgården

Axel Emil Krause (1871-1945), radering af Højsandet

Oscar Bojesen (1879-1930), broder til Kaj Bojesen, motiv af Lodsoldermandsgården

Margrethe Levy (1881-1962), ejede og boede på Lodsoldermandsgården 1940-1961

Gustav Bauditz (1882-1935), boede i Højsandshuset bag Lodsoldermandsgården

Carlo Hornung-Jensen (1882-1960), motiver fra gårde i Rørvig

Elliot Hjuler (1893-1958), motiv af Lodsoldermandsgården

Jacob Meyer (1895-1971), motiv af Lodsoldermandsgården

Johannes Britze (1895-1960),

Sven Guttorm (1900-1958), boede hos Margrethe Levy på Lodsoldermandsgården

Henry Heerup (1907-1993), boede hos Margrethe Levy på Lodsoldermandsgården

Jens Karkov (1919-1989), boede på Kastaniegården

Per Sonne (1906-1996)

46

Udstillingsfunktion – Motiver fra Rørvigs havn og red

Vilhelm Melbye: Rørvig Strand i Isefjord. Svenske Sildefiskere ved Bryggen 1879. Kathinka Agerskov. Lodsmærke ved Rørvig Toldbod 1879 Carl Emil Lund: Isefjorden ved Rørvig

Holger Drachmann: Rørvig Havn 1886. Privateje Holger Drachmann Rørvig Havn. 1886. Privateje Holger Drachmann: Parti fra Isefjorden. 1886. Privateje.

Vilhelm Kyhn: Parti fra Isefjorden. 1888. Privateje Louise Bonfils: Havn og Red. 1896. Privateje N.P.Mols Rørvig havn og Kongemole. Ca. 1915. Privateje.

47

Udstillingsfunktion – Gård & landskabsmotiver fra Rørvig

Hans Nikolaj Hansen: Slagtet kalv ophængt i et køkken. 1881. SMK (Fra Lodsoldermandsgårdens køkken). Vilhelm Kyhn: To motiver fra Lodsoldermandsgården, ca 1880.og ukendt år. Privateje.

Vilhelm Groth: Stranden ved Rørvig, Korshage. 1883 Vilhelm Kyhn: Parti fra Isefjorden. 1896. Den Hirschprungske Samling N.P.Mols: Rørvig Hede. 1899. Privateje

Vilhelm Kyhn: Aftenbillede. 1894. Privateje Theodor Philipsen: En malkeplads i Rørvig. 1894. Theodor Philipsen: En malkeplads i Rørvig.1905. Axel Emil Krause: Højsandet

(Åen bag Lodsoldermandsgården) Den Hirschprungske Samling

48

Formidlingsfunktion - Rørvigs maritime kulturarv

De geografiske og landskabsmæssige forudsætninger

Vikingehavnen og -tinget

Færgefarten på Isefjorden

Toldstedet for Isefjorden

Lodseriet for Isefjorden

Søfarten på Isefjorden, Rørvig-skipperne og Rørvig-jagterne

Fiskerne i Rørvig

Skanserne ved Rørvig og kanonbådene

Byen mellem Kattegat og Isefjord – kunstnerne og borgerskabet

49

Formidlingsfunktion – digital

Søg på - Periode - årstal

- Område - lokalitet

- Emne

- Kunstmaler

- Forfatter

Objekter

- Malerier og tegninger

- Postkort og foto

- Land- og søkort

- Beskrivelser

- Citater - gengivelser fra skønlitteratur og faglitteratur

- Tidslinier – kronologiske oversigter

50

Eksempler på aktiviteter: En typisk sommermåned: Bistroen er åben, der er servering ved sydgavlen, og om aftenen på gårdspladsen 2-3 gange er der et privat- eller klubarrangement i hovedhuset, hvor der er spisning med en excellent menu En onsdag holder Rotary Rørvig frokostmøde med enkel mad fra bistroen 25 personer Lystfiskerlauget holder deres årlige frokost med damer, i hovedhuset, 50 personer Jysk Veteranbilklub - på vej til Kronborg - stopper ind for frokost, og udstiller bilerne i haven 100 personer En lørdag holder Sejlklubben efter et stort stævne præmiemiddag, hvor der er 400 personer i et telt i haven Hver lørdag er der brunch i bistroen for sejlende gæster og lokale borgere, og børneleg i haven Hver mandag er der ”spis dig mæt for 100 kr. + drikkevarer” i bistroen Hver torsdag er der særlig fiskemenu i hovedhuset. Der er hvide duge og samtale om et stort eller lille emne I hovedhuset er der først udstilling af skibsportrætter, nogle fra Rørvig, samt enkelte maritime genstande Efter 20. juli i Hovedhuset udstilling af Odsherredmalere eller lokale malere. Samt foredrag

51

Eksempler på aktiviteter: En typisk måned uden for sommersæsonen: Bistroen er åben, der er servering indendørs Jul i Lodsoldermandsgården er under forberedelse i gårdspladsen og haven Julemanden flytter ind 1. december i stalden, hans værksted for alle børn hver lørdag 2-3 gange er der et bryllups- eller klubarrangement i hovedhuset, hvor der er suppe, steg og is, eller hvad 2 foreninger holder generalforsamling med kaffe og kage En onsdag holder Rotary Rørvig frokostmøde med enkel mad fra bistroen. Hver lørdag er der brunch i bistroen for lokale borgere, og børneleg i haven Hver mandag er der ”spis dig mæt for 100 kr. + drikkevarer” i bistroen Helårsbaderne mødes med prøver på ”Sommerens snapse”, og praler af badeoplevelserne i vinteren Brugergruppen holder møde med interesserede om udviklingen af, og den frie adgang, til urtehaven Hver torsdag er der særlig ”nationalmenu” i hovedhuset. Der er hvide duge og samtale om et lokalt emne I hovedhuset er der en stor udstilling af malerier der illustrerer Rørvig gennem tiden Der er foredrag med lysbilleder om malernes tilstedeværelse i Rørvig og om, hvorfor de drog til Skagen Der er foredrag om ”lodsstien” mellem Rørvig og Holbæk Hver måned er der ”kom-som-du-er” arrangement med let spisning og foredrag om lokalt emne Hver måned er der musikaften, denne gang med foredrag om komponisten Herman Sandby Jussi Adler Olsen samtaler om, hvorledes en roman bliver til, og læsekredsen diskuterer Der er foredrag i 150-året for Carl Nielsens fødsel. Rørvig-koret synger sange med musik af Carl Nielsen Vinklub 4581 holder vinsmagning, og spiser en let middag i hovedhuset 50 personer I 500 året for Martin Luthers fødsel drøftes Reformationens lighed med Muslimernes integrationsproblemer Lokalhistorikerne fortæller om Rørvig-familierne Holst, Bauditz, Saxild og Trolle og deres aftryk i Rørvig Rørvig By og Land holder foredrag om ”de gode huse i Rørvig” Brandt & Christiansen fortæller om hvorledes Mågestellet blev til i Rørvighuset Pernille Rosenstand holder summemøde om Petrine Holst’s Ribsvin (som Chr. X kunne lide) Tim Aagesen holder introduktionsaften for SUP og Kitesurfing Der holdes foredrag om færgen og dens tilblivelse og hele historie Fisker-Finn og Gudrun fortæller om fiskerne og fangsterne i Rørvig Pernille Rosenstand holder foredrag om biavlen og honning-produktionen på Lodsoldermandsgården

52

Kilder: Præsentationen bygger på rapport fra arbejdsgruppen:

PLAN FOR ETABLERING AF LODSOLDERMANDSGÅRDEN I RØRVIG SOM KULTURHUS Resume Lodsoldermandsgården som kulturhus Historisk baggrund Fremgangsmåde Restaureringsplan Ny længe Anskaffelses- og driftsbudget samt organisation Tidsplan Bilag 1. Lodsoldermandsgårdens historie Bilag 2. Lodsoldermandsgårdens kulturhistorie Bilag 3. Fakta om ejendommen Bilag 4. Lodsoldermandsgården i sammenhæng med Odsherred Kommunes planlægning Bilag 5. Bygningsbeskrivelse og plan for restaurering ved arkitekt Simon Christiansen Inklusive plan for haven ved landskabsarkitekt Lone van Deurs Bilag 6. Driftsbudgetter Bilag 7. Litteraturliste Ialt hovedrapport ca 10 sider og bilag ca 35 sider, ialt ca. 45 sider

53

Kilder: Litteraturliste (uddrag)

Niels-Peter Andersson: ”Lodseri i Isefjorden”. ”Mellem Kattegat og Isefjord” s 208-212, Rørvig Naturfredningsforening 2001.

Niels-Peter B. Andersson: ”Søfart og handel på Rørvig Toldsted 1731-1798”, Maritim Kontakt nr. 22, 2000, s27-41

Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn: Det gamle Rørvig. 1985. s 134-139: Toldbodvej 73

Torben Brostrøm: ”Rørvig i digtningens lys”. ”Mellem Kattegat og Isefjord”, s. 286-293. Rørvig Naturfredningsforening 2001.

Dansk Center for Byhistorie: Provinsens søfart 1720 – 1832, Søfarten i Rørvig (www.dendigitalebyport.byhistorie.dk)

Benny Christensen: Lodserhvervets udvikling i Danmark, Maritim Kontakt Nr. 11, 1987, s7-33

Hans Jørgen L. Larsen: Norsk Handel på Isefjorden, Lethrica, De historiske foreninger i Lejre kommune, Oktober 2014, s.8-11.

Svend Langhans: ”Lodsoldermandsgaarden i Rørvig”, gengivet i ”Ting og Sager fra Odsherred”, Odsherreds Folkemuseum, juni 1972

Søren Lundqvist: Lodsoldermandsgården i Rørvig. 1984. Upubliceret manuskript udfærdiget for Fredningsstyrelsens 6. Kontor.

Anders Monrad Møller: ”Danmarks ældste toldkammerbygning”, Told- og Skattehistorisk Tidsskrift, 25. årgang 2002, nr. 3, s95-98, udgivet af Zise, Told- og Skattehistorisk Selskab

Anders Monrad Møller: "En fuldkommen sikker Ankerplads. Historien om Rørvig toldsted og søfarten fra Isefjorden 1680 til 1903”. I ”Mellem Kattegat

og Isefjord” s. 189-207, Rørvig Naturfredningsforening 2001

Pernille Rosenstand: ”Lodsoldermandsgården – anekdoter fra et gammelt toldsted i Rørvig”, u.å. (1987).

Claus M. Smidt: ”Lodsoldermandsgården. Lidt bygningshistorie om den gamle Toldergård i Rørvig”. ”Mellem Kattegat og Isefjord” s. 213-221. Rørvig Naturfredningsforening 2001.

Kurt Sørensen: ”Lodsoldermandsgården i Rørvig – historie om et kongeligt toldsted og lodseri fra 1681”. Engel Nykøbing Sj. 1984.

Kurt Sørensen: ”Turisternes Rørvig”. I ”Mellem Kattegat og Isefjord” s. 247-255, Rørvig Naturfredningsforening 2001.

Skønlitteratur:

Meir Aron Goldschmidt: ”Guds Engel fra Rørvig”. Novelle i Goldschmidt, ”Kærlighedshistorier fra mange Lande”, København 1867.

Vilhelm Bergsøe: ”Bruden fra Rørvig”. Roman. København 1872.

Holger Drachmann: ”Lodsoldermandens Spilledåse”. København 1885.

54

55

56