personifice ring & digital bevidst hed · 2016. 8. 5. · man skal vide at verden er stØrre...
TRANSCRIPT
MAN SKAL VIDE AT VERDEN ER STØRRE END DET FØRSTE HIT PÅ GOOGLE
PERSONIFICE RING &DIGITALBEVIDSTHED
[VERDEN ER STØRRE END DET FØRSTE HIT PÅ GOOGLE]
RESUME Dette projektet problematiserer udvikling af “den digitale dannelseskultur” i et samfund hvor informationsteknologi er bærende. Vi lever i en verden hvor internettet stiller in-‐ dividet overfor uanede mængder information og øger vores kommunikative rækkevidde. Dette betyder at vi i princippet er ”i samfund” med alle med en internetopkobling. Indenfor de seneste år er en del af de store online-‐medier begyndt at personificere internettet, ud fra hvad den enkelte bruger tidligere har vist interesse for. Projektet diskuterer hvilke betydninger og konsekvenser denne udvikling kan have for individ og samfund. Med udgangspunkt i den teoretiske ramme inddrages indsamlet empiri, i form af interviews med to eksperter, samt udvalgte kommentarer fra mediedebatten. Som et bud på hvordan individet bliver bevidst om de mekanismer der styrer informationstek-‐ nologierne, herunder personificering, præsenteres ”den digitale dannelseskultur”. Således er udviklingen af informationskompetencer forudsætningen for en vellykket digitalisering og udvikling af samfundet.
*
ABSTRACT The aim of this project is to discuss the development of a “digital educational culture” in a society where information technology is a fundamental aspect. Today the Internet gives us access to unlimited amounts of information, and as a product of that our communicative extent is increased. As a result, we are in principle in community with anyone with an Internet connection. In recent years some of the large Internet corporations has begun to collect information to personalize the Internet in accordance to what each user previously has shown interest in. The project discusses the meanings and implications that this development entails, for the individual and society. Based on our theoretical framework we include empirical data from two interviews with experts as well as comments from the debate from the media. As a suggestion of how to make the individual aware of the mechanisms controlling the information technologies, including personalization, “the digital educational culture” is presented. In this way the development of information competence is the basis for a meaningful digitalization and progress on society.
2
3
PERSONIFICERING & DIGITAL BEVIDSTHED ©
Af
Signe Mai Kærsgaard Vilsbøll Irene Nakyejwe
Frederikke Amalie Dam
Roskilde Universitet Humanistisk Teknologisk Basis
3. semester 2012
Vejleder
Gry Worre Hallberg
Tak til Lars Qvortrup Thore Husfeldt
Gry
4
5
INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDENDE AFSNIT 1.1 Indledning …………………………………………………………………………………………………… 1
1.2 Problemfelt ………………………………………………………………………………………………….. 1 1.3 Problemformulering …………………………………………………………………………………….. 2 1.4 Begrebsdefinitioner ……………………………………………………………………………………....2 1.5 Dimensioner…………………………………………………………………………………………………. 3 1.6 Afgrænsning ………………………………………………………………………………………………… 4
2.0 GENSTANDSFELT ……………………………………………………………………………………………... 4
3.0 METODE ……………………………………………………………………………………………………………. 9 3.1 Det kvalitative forskningsinterview ……………………………………………………………… 9 3.2 Metodologisk refleksion ………………………………………………………………………………11 3.3 Refleksion over vidensproduktion ……………………………………………………………… 12
4.0 TEORI ……………………………………………………………………………………....................................... 14 4.1 Det hyperkomplekse samfund ……………………………………………………………………. 14 4.2 Fra et antropocentrisk til et hyperkomplekst samfund ………………………………....16 4.3 Husserls subjektivitet – og fænomenologi …………………………………………………….17 4.4 Kompleksitetsproblemet ……………………………………………………………………………..18 4.5 Informationsteknologiens rationalitet ………………………………………………………….19 4.6 Informationsbegrebet – tværfagligt, ikke substantielt ………………………………….. 20 4.7 Viden er selekteret information ………………………………………………………………….. 20
5.0 DISKUSSION ……………………………………………………………………………………………………. 22 5.1 Det hyperkomplekse samfund og kompleksitetsproblemet ………………………….. 22 5.2 Personificering og individuel iagttagelsesposition ……………………………………….. 25
5.3 Den digitale dannelseskultur……………………………………………………………………….. 29 5.4 Et eksempel på hvordan indsamling af personlige
oplysninger kan bruges politisk……………………………………………………………………36 5.5 Refleksion over diskussionens resultater ……………………………………………………. 38
6.0 KONKLUSION …………………………………………………………………………………………………. 40
7.0 PERSPEKTIVERING ………………………………………………………………………………………….41
1
1.1 INDLEDNING Vi lever i en verden hvor vi hver dag præsenteres vi for enorme mængder viden og infor-‐ mation. Informationsteknologier spiller en afgørende rolle i stort set alle funktioner i sam-‐ fundet. De er en del af vores arbejds-‐ og studieliv, fritid og måden hvorpå vi kommunikerer med familie, venner og offentlige instanser. Vi klarer de fleste praktiske hverdagsrutiner over internettet, har man eksempelvis mistet sit nøglekort til NemID, har man mistet adgangen del af sit hverdagsoverblik: netbank, Skat, kontakt med kommunen og SU-‐styrelsen er nu udenfor ens kommunikative rækkevidde. Ikke blot er vi et samfund af digitale medieforbrugere – vi er et verdenssamfund af digitale medieforbrugere. Internettet øger vores kommunikative rækkevidde, og geografiske af-‐ stande er ikke på samme måde som tidligere en barriere for vores kommunikation med omverdenen. For mange af os er internettet ligeledes vores primære medie til at få dækket vores nyheds-‐ og vidensbehov. Søgemaskiner som eksempelvis Google fungerer som “online biblioteker”, der hjælper os til at navigere rundt i de uanede mængder tilgængelig information. Ønsker vi viden indenfor et bestemt område, googler vi det og få sekunder efter præsenteres vi for tusindvis af svar. Det er dog nok de færreste af os der er bevidste om, hvad der ligger til grund for udvælgelsen -‐ selektionen -‐ når et givent søgeresultat, frem for et andet, popper op på vores skærm. Det er en realitet, at de store online medier som f.eks. Google, Facebook og Amazon bruger de spor vi efterlader i vores færden på nettet, til at målrette den information vi modtager (Journalisten.dk, 2012: Ego-‐News). Men hvad, eller hvem af-‐ gør, hvad der er relevant? Og hvilke betydninger kan denne udvikling medføre?
1.2 PROBLEMFELT I den aktuelle debat, har internetaktivist Eli Pariser med udgivelsen af sin bog ”The Filter Bubble” i 2011, sat fokus på hvordan et personificeret internet påvirker os. Parisers frygt går på, at vores informationer og viden bliver så målrettet, at vi til sidst befinder os i vores egen ’boble’. Spørgsmålet er, hvordan man kan forstå og forholde sig til denne udvikling, som de fær-‐ reste er bevidste om. Debatten peger i retningen af at personificering af informationer begrænser os, og at udviklingen kan være til skade for sammenhængskraften i samfundet. Fordi Pariser er en af de der har fået mest taletid i den aktuelle debat, er det hans syns-‐ punkter der har givet genlyd. Vi er interesserede i at udfordre hans synspunkter, og hen-‐ sigten med dette projekt er at bidrage til en reflekteret debat om personificering af inter-‐
2
nettet. Vi vil sætte spørgsmålstegn ved, hvordan man kan forstå denne udvikling -‐ og sætte fokus på andre elementer, end blot dem Pariser peger ud. Med afsæt i debatten og på baggrund af Qvortrups teori “Det hyperkomplekse samfund” (1998), ønsker vi at udarbejde teoretisk diskussion. Ved at skabe en pendulering mellem forskellige argumenter og teoretiske bidrag, vil vi forsøge at belyse hvordan man kan hånd-‐ tere informationsteknologiens kompleksitet, og de udfordringer der følger med. På bag-‐ grund af dette har vi opstillet følgende problemformulering, som vi gennem projektar-‐ bejdet vil besvare.
1.3 PROBLEMFORMULERING
Hvordan påvirker personificering af den digitale informationsteknologi vores adgang til information, og hvordan kan en udvikling af “den digitale dannelses-‐ kultur” bidrage til større bevidsthed om dette?
1.4 BEGREBSAFKLARING
PERSONIFICERING begrebet personificering dækker over det faktum, at man som bruger af internettet efterlader sig spor, som nogle firmaer (f.eks. Google) indsamler. Denne information kan så bruges til at målrette information og reklamer direkte til brugeren. DEN DIGITALE INFORMATIONSTEKNOLOGI “Den digitale informationsteknologi” dækker over de teknologier, der sætter os i kom-‐ munikativ forbindelse med hinanden, og som styrer og behandler information digitalt. Herunder forstås primært internettet. ADGANG TIL INFORMATION Med “adgang til information” forstås den måde hvorpå vi får information via de digitale informationsteknologier -‐ primært internettet. ’DEN DIGITALE DANNELSESKULTUR’ Thore Husfeldt (2012) introducerede begrebet for os under interviewet. Begrebet dækker over den udvikling af informationskompetencer, der ifølge Husfeldt skal udvikles, for at vi som samfund kan forstå og mestre informations-‐ teknologien BEVIDSTHED
3
Begrebet bevidsthed dækker over den oplysning der følger med, hvis det gøres klart for én, hvordan de digitale informationsteknologier kan påvirke vores måde at få og forstå information på.
1.5 MOTIVATION På Hum-‐tek præsenteres vi ofte for nye tendenser og fænomener indenfor teknologiens verden. Da vi faldt over en præsentation af Eli Parisers ‘Filterboble’ på Ted Talks1, blev vi opmærksomme på, at der eksisterer problemstillinger i forbindelse med personificeret in-‐ formation på internettet. Selvom nogle af os kendte til tendensen i forvejen, var flere uvidende om hvad der egentlig foregår, når vi søger på Google. Emnet er aktuelt og især relevant, da det imidlertid primært er italesat fra Eli Parisers (2011) vinkel. Vores motivation for emnet opstod derfor, da vi indledningsvis diskuterede om der fandtes en slags modsvar til hans til tider lidt dystopiske holdninger. Vi blev her-‐ igennem motiverede til, med projektet, at lave en reflekteret debat om emnet, hvor vi ville problematisere Eli Parisers (2011) synspunkt.
1.6 DIMENSIONER Vi bevæger os primært indenfor dimensionen subjektivitet, teknologi og samfund, som ligeledes er dette semesters semesterbinding. Ved at inddrage denne dimension i vores projekt, belyser vi betydninger og konsekvenser i et samfund hvor informationstekno-‐ logien er kerneteknologi. Samtidig diskuterer vi hvordan informationsteknologien påvirker samfundet, og hvordan personificering af informationer kan påvirke individets iagttagel-‐ sesperspektiv. Det er også herigennem vi behandler subjektiviteten. Vi forholder os til hvordan individets kan påvirkes gennem personificering af information, og vi har taget ud-‐ gangspunkt i den subjektive oplevelse af hvordan denne påvirkning kan forstås. Dimensionen teknologiske systemer og artefakter undersøger, hvordan teknologiske systemer og artefakter er opbygget. Dimensionen inddrages, da vi har fokus på hvordan digitale informationsteknologier er en kerneteknologi i samfundet, og hvordan den, som et teknologisk system, påvirker vores omgivelser og samfund. Vi beskæftiger os altså primært med de ydre effekter og påvirkninger. Vi behandler kort og overordnet algoritmer som de styrende mekanismer på internettet, for at få en forståelse for, hvordan søgemaskinerne fungerer, men går ikke i dybden med dette.
1.7 AFGRÆNSNING 1 Ted.com 2011: Eli Pariser: Beware of online “filterbubbles”
4
Da vi ønsker at lave en teoretisk diskussion af personificeret information og dets mulige betydninger, har vi på valgt at afgrænse os fra kvalitative såvel som kvantitative undersøg-‐ elser af brugerens perspektiv på emnet (f.eks. gennem en fokusgruppe eller lign.). Vi har taget dette valg, da vi har vurderet at brugernes holdninger ikke er relevante ift. den dis-‐ kussionen vores projekt skal munde ud i. Dette har vi vurderet, fordi vi en antagelse om at det er de færreste brugere af internettet, der er bevidste om hvad personificering er og hvordan det kan påvirke. Vi ønsker således ikke at diskutere hvordan brugeroplevelsen er, set fra et subjektivt brugersynspunkt, men at holde fast i at holde diskussionen på et teo-‐ retisk niveau.
Vi afgrænser os fra at gennemføre en undersøgelse af hvordan de teknologiske systemer søgemaskiner fungerer i tekniske detaljer, samt hvilke algoritmer som benyttes og hvordan de fungerer, da det ikke er en retning vi ønsker at tage projektet. Vi afgrænser os fra at gå nærmere ind i en undersøgelse af hvordan personificering kan bruges til markedsføring i form af f.eks. reklamer, samt hvordan målrettet reklame kan påvirke individet.
2.0 GENSTANDFELT Som tidligere nævnt, bevæger vi os som samfund i en retning, hvor vores hverdag bliver mere og mere digital. Informationsteknologi spiller en afgørende rolle i næsten alle sam-‐ fundsfunktioner og har en stor betydning for den måde hvorpå vi modtager information på. Ifølge Thore Husfeldt, lektor ved IT-‐Universitet i København, er det derfor vigtigt med en forståelse for ”hvilken kraft det påvirker den digitale virkelighed” -‐ algoritmer. Vi har udarbejdet et baggrundsafsnit, der dels kort skal introducere disse algoritmer, og dels skal præsentere, hvad personificeret information er, og hvordan det bliver italesat af internetaktivist Eli Pariser (2011). Parisers teori har spillet en central rolle i videns-‐ indsamlingen undervejs i projektet, da det var med afsæt i hans tanker, vi blev introduceret til debatten om, hvad et personificeret internet er, og hvad personificeringen betyder. De fleste der bruger Google og har en Gmail kan sikkert svagt genkalde sig, at være blevet informeret om, at blandt andre Google begyndte at indsamle personlige oplysninger på tværs af platforme i 2009 (Pariser, 2011). Siden da har debatten rullet, og flere danske medier har taget temaet op, især efter inter-‐ netaktivisten Eli Pariser udgav sin bog “The Filter Bubble – What the Internet is hiding from You” i 2011.
5
Firmaer som eksempelvis Google, Facebook og Amazon indsamler informationer for at kunne skræddersy et internet til den enkelte (Pariser, 2011). Men spørgsmålet er så hvor-‐ dan man kan gøre det. Algoritmer
Husfeldt beskriver overordnet algoritmer således:
”de metoder som behandler information og omvendt er information fra noget til noget andet, eller flytter information fra et sted til et andet. Alle de processer som behandler information giver så algoritmer, som kan så f.eks. bruges til at sortere information” (Husfeldt, 2012 bilag 2: 8)
Ifølge Husfeldt bliver den digitale virkelighed i ”højere og højere grad (..) genstand for algo-‐ ritmisk påvirkning.” Derfor mener Husfeldt, at det er vigtigt at have en forståelse for de på-‐ virkninger ”digitale ting” udsættes for, ”og det er så først og fremmest algoritmer” (Husfeldt, 2012 bilag 2: 9). Præcis ligesom vi ”for at forstå den fysiske virkelighed, og gør noget ved den, så bliver nødt til at forstå tyngdekraften” (ibid.). En algoritme er kort fortalt en matematisk formel, hvis opgave er at løse et givent problem. Googles søgemaskine er f.eks. styret af algoritmer og disse algoritmer har en indflydelse på hvilke information en given person modtager. Ifølge Lisbeth Knudsen, Chefredaktør på Berlingske Tidende, er Googles algoritmer er i stand til at huske, hvad en bruger tidligere har søgt på og sammensætter derfor søgeresultater, ud fra den enkelte brugers person-‐ profil. (Berlingske, 2012: Algoritmer styrer vildt). Hvis personer med forskelligt ”log on” søger på det samme ord, er der derfor mulighed for at disse vil modtage forskellige søgeresultater (ibid.). En algoritme er altså kernen i søgemaskinerne, fordi de har betydning for hjemmesiders placering i søgeresultaterne. Personificering på Google
Fra d. 4 december 2009 begyndte Google at indfange op til 57 signaler, der kan afkode hvem vi er og hvilke præferencer vi har. Det kan være alt fra, hvor du befinder dig, til hvil-‐ ken internetbrowser du bruger, hvilke emner du tidligere har søgt på og hvilken com-‐ puter du går på nettet fra (Pariser, 2011). Denne viden bruges f.eks. i Google Instant, som er et program der hurtigt foreslår brugeren, hvilke side Google’s algoritmer mener vil være mest relevante. Dette betyder at der ikke længere findes et “fælles” Google, hvor vi ser de samme resultater, når vi ”googler” et ord. Det er ikke alle der er klar over at dette er en realitet (ibid.). De
6
informationer der opsamles, kan sælges til en tredjepart, som så kan skræddersy deres markedsføring til dig – og derfor er f.eks. de reklamer der er på din Facebook-‐profil ikke de samme, som dem der er på din kollegas. (Husfeldt, 2012 bilag 2: 3). Et af Parisers mest omtalte eksempler på denne udvikling, er da han beder to venner søge efter Egypten på Google. Den ene ven får rejsetips til Egypten, mens den anden ven, som er politisk interesseret, får søgeresultater om det arabiske forår. (Pariser, 2011) Ifølge Husfeldt er Googles indsamling af information ikke nyt: “(…) det er noget fra slutningen af 90'erne hvor blandt andet Google og mange andre stedet begynder at indsamle information.” (Husfeldt, 2012 bilag 2: 7) Her refererer Husfeldt til Googles tidlige business model:
“En tidlig udgave af Google business model var netop, at det ville de leve på, at sælge [informationer om hvad folk søgte på]. De kunne se, hvor hurtigt et brand får gennemslag. Men det er der jo nok ikke særlig mange penge i alligevel, så de har måtte finde andre måder at få penge ud af det her, og det var så i lang tid målrettet reklame -‐ at Google målrettede reklamer til jer.” (ibid)
Han forklarer videre hvad den ”nye” udvikling består i: ”Det nye (…) er så, at man også bruger den her information til også at målrette information. I stedet for bare den her reklame som sendes sammen med informationen, målretter vi nu også informationen.” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 8) Parisers argumentation
“Personalization is already much more a part of our daily experience than many of us realize. We can now begin to see how the filter bubble is actually working, where it’s falling short, and what that means for our daily lives and our society.” (Pariser, 2011: 12)
Ifølge Eli Pariser begyndte en ny epoke i internettets historie d. 4. december 2009. Pariser selv beskriver den som “the era of personalization” og argumenterer for, at den ændrer den måden hvorpå vi modtager information. En markant ændring, men ifølge Pariser en ændring som ikke har tiltrukket sig meget opmærksomhed, og som det derfor kun er de færreste der har noteret (Pariser, 2011: 10):
”With little notice or fanfare, the digital world i fundamentally changing. What was once an anonymous medium where anyone cold be anyone -‐ where in the words of famous New Yorker cartoon, nobody know you’re a dog -‐ is now a tool for soliciting and analyzing our personal data” (Ibid s. 6)
7
I forbindelse med disse Google-‐søgninger, forklarer Eli at ”The internet is now showing us what it thinks we want to see, but not necessarily what we need to see” (Ted.com, 2011: Eli Pariser: Beware of online “Filterbubbles”) Pariser refererer i sit foredrag ved Ted Talks til, hvordan Eric Schmidt fra Google forholder sig til Parisers hypotese: ”It will be very hard for people to watch or consume something that has not in some sense been tailored for them.” (Ted.com, 2011: Eli Pariser: Beware of online “Filterbubbles”). Det er dog ikke kun Google, der benytter personificering. Et tidligt eksempel er Amazon. Amazon startede I 1995 med at personificere deres bogbutik på internettet. Ved at gemme informationer om tidligere købte bøger, kunne Amazon ud fra dette anbefale nye bøger til køberen. (Pariser, 2011:20) Pariser henviser til en undersøgelse foretaget af Wallstreeet Journal, som viser at top 50 internetsider, herunder CNN, Yahoo og MSN i gennemsnit indfanger op imod 64 signaler om os i vores færd på internettet. Hvis man eksempelvis søger på “depression” på dictionary.com, installeres der ifølge Pariser op til 223 sporingscookies og signaler på din computer, som andre hjemmesider kan bruge til at målrette deres produkter til dig og eksempelvis tilbyde dig antidepressiver (Ibid s. 6). Spørgsmålet er, ifølge Pariser, hvordan man kan forstå denne filtrering, og hvilke konsekvenser der kan følge. Pariser forklarer det således:
“The basic code at the heart of the new Internet is pretty simple. The new generation of Internet filters looks at the things you seem to like -‐ the actual things you’ve done, or the things people like you like -‐ and tries to extrapolate. They are prediction engines, constantly creating and refining a theory of who you are and what you’ll do and want next. Together, these engines create a unique universe of information for each of us—what I’ve come to call a filter bubble -‐ which fundamentally alters the way we encounter ideas and infor-‐ mation.” (Pariser, 2011: 10)
Pariser påpeger, at de store mængder information der er tilgængelige for os på internettet, kan være uoverskuelige og svære at navigere i. Kommunikation har aldrig været nemmere og billigere, og den udvikling gør det proportionalt sværere at “passe det hele” (Pariser, 2011). Derfor kan personificering -‐ i teorien -‐ fungere som en hjælpende hånd: “So when personalized filters offer a hand, we’re inclined to take it. In theory, anyway, they can help us find the information we need to know and see and hear” (Pariser, 2011: 11).
8
Her opstår problematikken: Pariser understreger, at en udvikling som denne kan føre til, at vi alle hver især er lukket inde i vores egen “informationsboble”, hvor vi kun modtager information der stemmer overens med de synspunkter, meninger og interesser, vi allerede besidder:
“By definition, a world constructed from the familiar is a world in which there’s nothing to learn. If personalization is too acute, it could prevent us from coming into contact with the mind-‐blowing, preconception-‐shattering experiences and ideas that change how we think about the world and ourselves” (Pariser, 2011: 13).
Pariser referer til sociolog Danah Boyd og argumenterer for, at vi, hvis vi ikke passer på, vil udvikle en psykologisk pendant til overvægt: ved at “indtage” for meget “usund” (stimulerende) information – dårligt for os og dårligt for samfundet som et hele (ibid.). Det er bl.a. tanken om at demokratiet svækkes, der bekymrer Pariser:
”Ultimately, democracy works only if we citizens are capable of thinking beyond our narrow self-‐interest. But to do so, we need a shared view of the world we cohabit. We need to come into contact with other peoples’ lives and needs and desires” (Pariser, 2011: 90)
Pariser understreger nødvendigheden af, at vi har en fælles forståelse af den verden vi lever i, og argumenterer videre for, at et demokrati kun kan fungere, såfremt individer er i stand til at tænke ud over ”egne interesser” (ibid.).
9
3.0 METODE
INTRODUKTION
Dette projektet har den teoretiske diskussion som omdrejningspunkt. Som præsenteret i indledning og problemfelt, ønsker vi at gennemføre en reflekteret diskussion, for at komme grundigt rundt om de centrale problemstillinger og udfordringer, i forbindelse med de digitale informationsteknologier der i stigende grad former vores samfund. Projektets teoretiske ramme tager afsæt i professor ved institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, Lars Qvortrups teori: ”Det hyperkomplekse samfund” (1998), og denne teori har således fungeret som udgangspunkt for dels vores teoretiske forståelse af samfundet, og dels har udvalgte begreber og temaer fra teorien sat den ramme, som diskussionen udfolder sig i. Dog har vi i gruppen bevæget os væk fra at føre en diskussion der udelukkende var baseret på teori, selvom dette var vores udgangspunkt. Sidenhen har vi fundet frem til, at vores diskussion vil have en højere grad af relevans, hvis vi inddrager noget empiri vi selv har indsamlet. Med de empiriske bidrag mener vi at kunne nuancere diskussionen – og at den nye viden som projektet i sidste ende bidrager med, vil være mere relevant. 3.1 DET KVALITATIVE FORSKNINGSINTERVIEW
Projektets empiriske grundlag er centreret omkring to kvalitative forskningsinterviews. Vi har gennemført to interviews med hhv. Thore Husfeldt, lektor ved IT-‐Universitetet i Køben-‐ havn samt med Lars Qvortrup. Om det kvalitative forskningsinterview skriver Steinar Kvale (1997): ”Det kvalitative forskningsinterview er et produktionssted for viden” (Kvale, 1997: 15). Det kvalitative forsk-‐ ningsinterview hører ifølge Kvale under det, han kalder ”professionelle samtaler”, og er ba-‐ seret på dagliglivets samtaler. Han hæfter sig ved, at samtale er en dagligdags interaktions-‐ form, og at samtale generelt er en form, der giver os adgang og indsigt i andre menneskers hverdag, følelser og erfaringer. ”Fortællinger og samtaler betragtes i dag som afgørende for opnåelse af viden om den sociale verden, herunder videnskabelig viden.” (Kvale, 1997: 22). Et interview er, ifølge Kvale (1997), en samtale der har en struktur og et formål. Intervi-‐ ewet går ud over samtalens typiske spontane udveksling af synspunkter, og bliver til ”en omhyggeligt udspørgende og lyttende metode, der har til formål at tilvejebringe grundigt efterprøvet viden.” (Kvale 1997).
10
Pointen for Kvale (1997) er, at styrken ved interviewsamtalen er, at ”den kan gribe mang-‐ foldigheden i interviewpersonens synspunkter på et tema, og skildre en mangfoldig og kon-‐ troversiel menneskelig verden” (Kvale, 1997: 21). Kvale (1997) fremhæver at de problemstillinger der kan fremhæves omkring det kva-‐ litative interview som forskningsmetode, drejer sig om hvilken teoretisk opfattelse man har af viden og forskning: ”Mange tilsyneladende metodologiske problemer skyldes ikke, at interviewmetoden er relativt ny, eller at teknikkerne ikke er tilstrækkeligt udviklede, men er konsekvenser af uafklarede teoretiske antagelser” (Kvale, 1997: 23). Kvale (1997) peger på at den forståelsesform som kvalitativ forskning indebærer, er knyt-‐ tet til alternative opfattelser hvad social viden er, og at den grundlæggende genstand ”ikke længere [er] objektive data der skal kvantificeres, men meningsfulde relationer, der skal for-‐ tolkes”. (Kvale, 1997: 24).
De teoretiske problemstillinger bunder således i en videnskabsteoretisk udvikling, væk fra det positivistiske videnskabsideal:
”Positivismen opfattede samfundsvidenskaberne som naturvidenskaber, der kunne baseres på objektive, kvantificerbare data med forudsigelse og kontrol af andres adfærd som mål. I dag sker der et skift i retning af filosofiske tankegange, der ligger nærmere de humanistiske fag. Det omfatter en postmoderne social virkelighedskonstruktion, hermeneutiske fortolkninger af teksters betydning, fænomenologiske beskrivelser af bevidstheden og den dialektiske situering af menneskers virksomhed i sociale og historiske sammenhænge”. (Kvale, 1997: 24).
Det handler således om hvilke videnskabsidealer, man forholder sig til, når man vurderer hvilken viden interviewmetoden skaber. Kvale fremhæver, at et af hovedtemaerne bogen InterView (1997) er ”den indbyrdes for-‐ bindelse mellem de praktiske de praktiske spørgsmål vedrørende interviewmetoden, og de er-‐ kendelsesteoretiske [epistemologiske] spørgsmål om arten af interviewviden.” (Kvale, 1997: 27). Der lægges ligeledes vægt på, at en fænomenologisk forståelse er meningsfuld i relation til det kvalitative interview: ”Interviewets fokus på de oplevede meninger vedrørende de interviewedes livsverden gør fæ-‐ nomenologien relevant til afklaring af forståelsesformen i det kvalitative forskningsinterview.” (Kvale, 1997: 62). Således slår Kvale fast, at fænomenologiske betragtninger kan bidrage til forståelsen af den viden der skabes, eller konstrueres, gennem kvalitativ interviewforsk-‐ ning:
11
”Ud fra denne fænomenologiske opfattelse er kvalitative undersøgelser af men-‐ neskers oplevelse af deres verden grundlæggende for de mere abstrakte vid-‐ enskabelige undersøgelser af den sociale verden; interview bidrager i denne for-‐ stand ikke blot med et par underholdende kuriositeter ved siden af de grund-‐ læggende videnskabelige kvantitative kendsgerninger (…) Det kvalitative in-‐ terview er en forskningsmetode, der giver privilegeret adgang til vor grund-‐ læggende oplevelse af livsverdenen” (Kvale, 1997: 63).
3.2 METODOLOGISK REFLEKSION
I forbindelse med de to gennemførte interviews har vi har haft fokus på at udarbejde nog-‐ enlunde ens spørgsmål, så vi i sidste ende får nogle svar vi kan holde op imod hinanden. Dog har vi specificeret spørgsmålene til den enkelte interviewperson, så vi ligeledes får re-‐ levante input fra deres respektive fagområde. Vi har forsøgt at formulere halv-‐åbne spørgs-‐ mål. Vi har altså haft for øje, at spørgsmålene skulle være tilpas løse, således at en del af in-‐ terviewets metode baseredes på, at give interviewpersonerne plads til at komme med indskydelser, anekdoter og eksempler, som vi ikke havde forudset. Interviewene hav de således, både i teori og praksis, en semistruktureret karakter. Som nævnt indledningsvis, baseres projektets teoretiske ramme sig på Qvortrups teori om det hyperkomplekse samfund (1998). Da vi i projektets reasearchfase gravede os ned i teorien, blev det klart for os, at vi stod tilbage med visse ubesvarede spørgsmål, der relaterede sig til, at Qvortrups teori blev formuleret i 1998, og at der er sket enormt meget på det informationsteknologiske område siden da. Derfor besluttede vi os for at kontakte Qvortrup, og bede ham om at forholde sig til de problemstillinger, der relaterer sig til den aktuelle debat om det personificerede internet. Vi havde forinden interviewet sendt de planlagte spørgsmål til Qvortrup, og han var derfor forberedt på hvilke temaer vi tog op. I og med at Qvortrup havde reflekteret over temaerne, tog han hurtigt styringen af interviewet, og vi fik derfor ikke stillet alle de planlagte spørgsmål. Dette betød at vi primært kom rundt om hans kompetence-‐ og interesseområder, fordi han gik i dybden med de temaer og spørgsmål han var bedst bekendt med. Vi fik dermed også viden med videre, som vi ikke var bevidste om ville være relevant, da vi formulerede spørgsmålene.
Interviewet med Thore Husfeldt (2012) kom i stand efter vi havde konstateret, at han blev citeret i flere artikler, der omhandlede Eli Pariser og filterboblen. Vi hæftede os ved, at han forholdt sig videnskabeligt til de konsekvenser som Pariser opridser i sin bog, og da vi, som det senere vil blive behandlet, var bevidste om at vi befandt os på et relativt lavt vidensniveau, forekom det os logisk at inddrage Husfeldt som ”ekspert”. Hans udtalelser og
12
refleksioner viste sig brugbare til netop det, som var udgangspunktet for diskussion: en reflekteret debat, der var mere nuanceret, end den dagsorden der blev tegnet med udgangspunkt i Parisers let dystopiske konsekvensgennemgang. Husfeldt forholdt sig i interviewsituationen nysgerrigt til vores spørgsmål, men som vi senere diskuterede i gruppen, var det tydeligt de var udarbejdet med henblik på at tilegne os viden, som Husfeldt besad. Det var derfor ikke hele tiden os som interviewere der styrede dagsordnen, da vi også lad os føre ud af andre spor end de planlagte – hvilket viste sig at givtigt, da vi skulle analysere interviewet efterfølgende.
3.3 REFLEKSION OM VIDENSPRODUKTION
I forhold til verifikation af viden, nævner Kvale hvordan dette inden for samfunds-‐ videnskaberne ”sædvanligvis” diskuteres i forbindelse med begreberne reliabilitet, validi. tet og generaliserbarhed. Her vil validitet kort blive fremhævet: Ifølge en positivistisk opfattelse af hvornår videnskabelig viden er valid, kommer der an på f.eks. om man måler det man tror der måles. Med en positivistisk opfattelse i bagagen er kvalitativ forskning ikke valid, hvis den ikke resulterer i tal (Kvale, 1997: 233). Kvale ar-‐ gumenterer derfor for, at man må opfatte begrebet ”lidt bredere”, for så drejer validitet sig om ”hvorvidt en metode undersøger det, den har til formål at undersøge (…) Efter denne bredere opfattelse af validitet kan kvalitativ forskning i princippet føre til gyldig videnskabe-‐ lig viden” (Kvale, 1997: 233).
At den opnåede viden forholder ikke forholder sig objektivt, men subjektivt da den i sagens natur er afhængig af interviewpersonerne, er for Kvale det, der kvalificerer det kvalitative interview som forskningsmetode. Det afgørende spørgsmål, fremhæver Kvale (1997), bliver således ”hvordan man kan opnå pålidelig og gyldig viden om den sociale verden ved hjælp af interagerende personers forskellige opfattelser” (Kvale, 1997: 21). Kvale (1997) fremhæver den hermeneutiske tilgang som relevant i interviewforskning, og understreger at der må tages forbehold ift. forskellen på ”hermeneutikkens litterære tekster og de tekster, der produceres ved interview” (Kvale, 1997: 57). Dette drejer sig om, at herme-‐ neutikken traditionelt behandler fortolkning af færdige tekster, mens et forskningsinter-‐ view således omfatter både skabelse og fortolkning af en tekst. Desuden fremhæves det, at: ”Interviewerne er medskabere af de tekster, de fortolker, og de kan forhandle deres for-‐ tolkninger med deres interviewpersoner. Interviewteksten er derfor ikke en forudgiven litte-‐ rær tekst, men opstår samtidig med, at den fortolkes” (ibid.) Dog er forskningsinterviewet ifølge Kvale (1997), ikke en samtale mellem ligesindede, da forskeren ”introducerer interviewemnet og kritisk forfølger subjektets svar på spørgsmålene” (Kvale, 1997: 19). Vi er dermed også bevidste om den magtasymmetri, der som regel er i
13
det professionelle interview, i kraft af at interviewpersonen besidder et højere videns-‐ niveau end vi selv har (Kvale 1997). Vi er ligeledes bevidste om de metodiske og for-‐ tolkende forudsætninger vi havde, og forholder os refleksivt til hvordan de påvirkede interviewsituationen. Vi forholder os således til at vi som interviewere, og forskere, konstruerer viden i samspil med vores interviewpersoner. ”Den viden, der skabes gennem interaktion mellem deltagerne i interviewsamtalen, er af kon-‐ struktiv natur.” (Kvale, 1997: 24).
14
4.1 TEORI
INTRODUKTION TIL TEORIEN
Det følgende afsnit vil fungere som en gennemgang af udvalgte temaer af professor ved institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, Lars Qvortrups teori ‘Det hyperkom-‐ plekse samfund’ (1998). Vi har vurderet, at denne samfundsteori er relevant og oplagt at forstå personificeret information i forhold til, fordi teorien opridser en samfundstype, hvor den tilgængelige informationsmængde er større og mere kompleks end nogensinde før. Samtidig giver teorien et bud på, hvordan man kan håndtere denne kompleksitet. Qvor-‐ trups teori om samfundet som hyperkomplekst, knytter sig bl.a. til den dualitet der ligger i, at informationsteknologien på den ene side giver os adgang til information -‐ og samtidig, i-‐ følge Qvortrup, har til formål at reducere den kompleksitet, som denne adgang skaber. Det er specielt dette aspekt ved teorien som vil blive behandlet i det følgende. For at give et overblik over teorien, vil vi indledningsvis præsentere Qvortrup grundlag for at formulere teorien om Det hyperkomplekse samfund. Dernæst følger en beskrivelse af hvad hvad et hyperkomplekst samfund består af. Vi vil introducere Husserls fænomenologi, da det bl.a. er hans tanker om subjektivitet som Luhmann senere har bygget videre på -‐ og som Qvortrup inddrager som baggrund for sin egen teori. Herefter introducerer vi kom-‐ pleksitetproblemet, der knytter sig til informationsteknologiens rationalitet, og afslutnings-‐ vis defineres Qvortrups informationsbegreb. 4.1 DET HYPERKOMPLEKSE SAMFUND
Ifølge Qvortrup er den afgørende forandring at vi ved at forlade ét samfund med ét centrum til fordel for et samfund med mange centre -‐ det Qvortrup kalder et polycentrisk samfund (Qvortrup, 1998: 11). Qvortrups tese går på, at det der normalt kaldes informationssamfundet, rettelig bør kaldes det hyperkomplekse samfund. Pointen er, at gængse forestillinger om hvad informations-‐ samfundet er, ikke er fyldestgørende. Han mener at informationssamfundet er et kom-‐ plekst samfund “fordi det giver udsigt til langt mere information end vi nogensinde har haft tidligere.” (Qvortrup, 1998: 29) Kort fortalt, så er teknologideterminisme iflg Qvortrup et af problemerne ved teorier om informationssamfundet – teknologi er den forudsatte variable, hvorfra man kan udlede en række effekter (Qvortrup 1998).
15
Han argumenterer for, at man må gøre sig forestillinger om informationssamfundet, der be-‐ væger sig ud over en ”ny teknologi + sociale effekter”-‐tænkning (ibid). Vi skal altså udvikle en ny forståelse og nye begreber for at forstå denne hyperkompleksitet, som vores samfund ifølge Qvortrup består af. Han fremhæver således: “en god teori om samfundet, er en teori der reducerer kompleksitet, ved at tydeliggøre et møn-‐ ster i kaos.” (Qvortrup, 1998: 150). Qvortrup læner sig op ad teoretikeren Niklas Luhmann, som før har problematiseret definitionen af informationssamfundet. ”… vi er, som den tyske sociolog Niklas Luhmann (…) ville sige, nødt til at udvikle en socialse-‐ mantik der matcher samfundets struktur, for ellers er vi ikke længere i stand til at begribe hvad der sker” (Qvortrup, 1998: 12) Kort fortalt består et hyperkomplekst samfund af et stort antal systemer, som i sig selv er komplekse. Her kan for eksempel nævnes det politiske system, det uddannelsesmæssige, det juridiske mv. Disse systemer iagttager sig selv og hinanden, og samfundet har derfor en masse iagttagelsescentre (Qvortrup, 1998: 178) Denne optik bruger det pågældende system til at iagttage verden igennem:
”Hvert system danner altså sin egen omverden, i den forstand at det at det øko-‐ nomiske systems omverden jo for eksempel ikke ligner det videnskabelige sy-‐ stems omverden, osv. Samtidig bruger samfundet imidlertid disse optikker til at iagttage sig selv igennem.” (ibid: 178)
Hyperkompleksiteten går således på, at samfundet iagttager sig selv som hyperkomplekst – fra et polycentrisk iagttagelsesperspektiv (Qvortrup, 1998: 189). For at forstå denne radikale ændring i kompleksitet, må man ifølge Qvortrup betragte sam-‐ fundet i kommunikationstermer (Qvortrup, 1998: 29). ”Forudsætningen er at man iagttager ethvert socialsystem – herunder blandt andet et sam-‐ fund – som et system af kommunikation” (ibid: 29). Et eksempel der illustrere dette forhold er udbredelsen af internettet, hvor Qvortrup argu-‐ menterer for, at ”vi er i samfund” med alle med internetadgang, fordi de er inden for ens kommunikative rækkevidde. Ifølge Qvortrup (1998) er det ikke de nye teknologier i sig selv der udgør ”Det hyperkom-‐ plekse samfund”. ”Det der i sociologisk forstand kan begrunde det, er at de nye informations-‐ teknologier radikalt udvider vores kommunikative horisont" (ibid: 28)
16
De førnævnte systemer, det politiske, økonomiske og kunstneriske anskues af Qvortrup (1998) som specifikke koder for kommunikation. Politik er f.eks. en kommuntikationskode hvis hovedfokus er flertal eller mindretal. (ibid: 28) Fælles for disse koder er, ifølge Qvor-‐ trup, at de udsættes for en øget ”kompleksitetsbelastning”. Forudsætningen for at kunne forstå dette ”kvantespring” i kompleksitet, er ifølge Qvortrup at man anskuer samfundet i kommunikationstermer.
”Hvis alle mennesker på jorden i princippet er inden for min kommunikative rækkevidde, dvs. hvis jeg er ”i samfund” med alle, så bliver min kommunikations-‐ kapacitet – eller rettere: min kommunikative selektionskapacitet, dvs. min evne til at sorterere i det der er kommunikativt tilgængeligt – udsat for en alvorlig belastning” (ibid: 28).
Dette forhold kalder Qvortrup for kompleksitetsfaktoren og det er det, de mange teorier om informationssamfund har til fælles. 4.2 FRA ET ANTROPOCENTRISK TIL ET HYPERKOMPLESKT SAMFUND
Vi bevæger os, ifølge Qvortrup (1998), fra den antropocentriske systemtype i retning mod et hyperkomplekst samfund, hvilket indebærer at vi ikke længere kan overskue samfundet ud fra ét enkelt observationspunkt, men fra flerhed af ”iagttagelsescentre”. (Qvortrup, 1998: 30) I det antropocentriske samfund er alle mennesker skabt over den samme ”skabelon” -‐ det transcendentale subjekt2. Derfor ses mennesket som ens individ, da vi er udstyret med de samme erkendelseskategorier, og dermed kommunikerer efter fælles kodesystem. Indivi-‐ det tolker verden ud fra de samme briller, og der opnås derved en fælles sandhed for alle. (Qvortrup 1998: 150) Med overgangen til det hyperkomplekse samfund, blev de antropo-‐ centriske grundforudsætninger for menneskelig erkendelse draget i tvivl (ibid). Det hyperkomplekse samfund er polycentrisk – et samfund med mange centre, eller forud-‐ sætninger. Det kan derfor ikke længere antages, at vi er skabt efter samme skabelon eller skaber, og dermed opfatter omverdenen ens. Vi fortolker verden ud fra vores eget syns-‐ punkt, og har derfor et individuelt udgangspunkt for iagttagelse (ibid).
2 Det transcendentale subjekt: Mennesket i dets ideelle form: ”hævet over mennesker i deres mangfoldige forskellighed” (Qvortrup, 1998: 152)
17
4.3 HUSSERLS SUBJEKTIVITET – OG FÆNOMENOLOGI
I det hyperkomplekse, polycentriske samfund har hvert enkelt individ således sin egen i-‐ agttagelsesoptik. Qvortrup (1998) inddrager Edmund Husserl (1859-‐1938). Husserl grund-‐ lagde fænomenologien og “gjorde op” med subjektfilosofiens erkendelsesteoretiske grund-‐ lag: “vi kan ikke længere som udgangspunkt antage, at vi har fælles erfaringer eller udgangs-‐ punkt” (Qvortrup, 1998: 153). Med udgangspunkt i Husserl hævder Qvortrup at man, for at sige noget generelt om subjektivitet (den konkrete og faktiske), må man ”rette sin iagttagel-‐ sesevne mod sin egen subjektivitet.” Og videre: “(…) uden subjektivitet, dvs. uden eksistensen af en iagttager, er der ingen virkelighed”. (ibid) Qvortrup fremhæver, på baggrund af Husserl, at verden således ikke blot er noget der fore-‐ ligger. ”Verden fremtræder, og den form den fremtræder i er betinget og muliggjort af subjek-‐ tet” (Qvortrup, 1998: 153). At tale om en virkelighed der eksisterer uafhængigt af bevidst-‐ heden, er ifølge Husserl et tomt postulat. Konsekvensen heraf er, at vi må forholde os kritiske til den såkaldte ‘naturlige indstilling’: Vi må ikke blot iagttage vores omverden, men iagttage os selv iagttage vores omverden. (Qvortrup, 1998: 154)
Ifølge Husserl kan man kun begrunde eksistensen af den såkaldte objektive verden, ud fra en intersubjektiv tilgang: Transcendental intersubjektivitet er det enkelte individs konkre-‐ te, individuelle subjektivitet. (ibid) Inter-‐subjektet, fremhæver Qvortrup (1998), er ikke er et ”ophøjet jeg” som i antropocentrismen, men ”en flerhed af subjekter”:
”Den såkaldt objektive verden er resultatet af at jeg erfarer at andre erfarer de samme objekter som jeg selv. Hvad den objektive verden er, finder man altså ikke ud af ved intenst at stirre på omverdenen (…) men ved at iagttage den måde hvorpå en flerhed af subjekter iagttager omverdenen og iagttager hinanden, der iagttager omverdenen.” (Qvortrup, 1998: 155)
Denne ”sociologiserede” [Qvortrups anførselstegn] fænomenologi videreføres og radikali-‐ seres senere af Luhmann, som også anerkender, at ”et afgørende grundlag for den sociologi-‐ ske videnskab er iagttagelsen af andres iagttagelsesmåder” (Qvortrup, 1998: 155). Ifølge Luhmann er samfundet ”det intersubjektive”. Antagelsen om intersubjektivitet forstået som livsverden kan ikke accepteres som gyldig – for hvad er »verden« -‐ hvad eksisterer før vo-‐ res iagttagelse? (Qvortrup, 1998: 156).
Qvortrup hævder på baggrund af Husserl og Luhmann, at man ikke med samme selvfølge som tidligere kan hævde, at mennesket står i centrum for samfundet (Qvortrup d. 158). Samfundet er således ikke summen af mennesker, men rettere et system af kommunikation.
18
Fænomenet ’samfund’ kan ikke forklares intersubjektivt, som summen af menneskers virke (Qvortrup, 1998: 158). 4.4 KOMPLEKSITETSPROBLEMET
Informationsteknologi gør samfundet komplekst for individet, derfor er det nødvendigt at reducere kompleksiteten, så man skal forholde sig til mindre mængder af information.
”Informationsteknologi er spundet ind i det dilemma, vi stilles i når vi skal over-‐ leve i en kompleks verden: At vi skal forholde os til stadig større mængder infor-‐ mation, dvs. knytte an til og samtidig reducere kompleksiteten af en stadigt mere kompleks verden.” (Qvortrup 1998: 196).
Med informationsteknologien kommer vi kommunikativt i forbindelse med langt flere handlinger, end vi før gjorde – det forhold som Qvortrup, som tidligere nævnt, kalder kom-‐ pleksitetsfaktoren. (Qvortrup 1998) Ifølge Qvortrup er forudsætningen for at reducere kompleksiteten i et hyperkomplekst samfund, netop denne forbindelse: Den hyperkomplekse drøm er på den ene side at opnå højere transparens mellem sig selv og sin omverden -‐ men samtidig at forhindre transpa-‐ rens, som et værn mod ”kompleksitetsdøden”. (Qvortrup, 1998: 199). Det er dette forhold som Qvortrup kalder kompleksitetsproblemet. Kompleksitetsproblemet knytter sig ikke bestemt til informationssamfundet, men har i-‐ følge Qvortrup altid eksisteret:
”Der har altid eksisteret et dilemma mellem på den ene side at have flest mulige tilkoblinger til sin omverden (være så godt informeret som muligt) og på den anden side at måtte skære størstedelen af disse tilkoblinger fra (indbygge fil-‐ tre, ”gatekeepers” osv) for overhovedet at kunne være beslutningsdygtig.” (Qvortrup, 1998: 25)
19
4.5 INFORMATIONATEKNOLOGIENS RATIONALITET
Ifølge Qvortrup er informations-‐ og kommunikationsteknologien “vor tids teknologiske svar”. Her opridses rationalet for informationsteknologierne, som er tæt knyttet til kom-‐ pleksitetsproblemet. Qvortrup fremhæver at ”(…) problemet i et såkaldt elektronisk netværkssamfund er ikke, at der er for lidt, men at der er for meget information. Den vigtigste funktion er nu og i fremtiden ikke at skaffe sig så meget information som muligt, men at skaffe sig af med information. Dvs. begrænse mængden af information, der når frem til én.” (Qvortrup, 1998: 198) Ifølge Qvortrup er informationsteknologien lige så central for det hyperkomplekse sam-‐ fund, som energiteknologien var i det industrielle samfund. Men en helt central forskel be-‐ står i, at det ifølge Qvortrup (1998) ikke giver mening af tale om information som noget substantielt (en masse) – som man gør med energi (Qvortrup, 1998: 216). Problemet går således på, at vi ser på informationsteknologi som vi så på tidligere tiders teknologi. Man forstår nye fænomener ud fra ”den gamle verdens” forhold. (Qvortrup, 19-‐ 98: 197). Qvortrup (1998) tager udgangspunkt i den fremvoksende informationsteknologi i slut 1800-‐tallet, og fremhæver hvordan mange tænkte, og nogle i dag stadig tænker, at in-‐ formationsteknologien er forankret i industrisamfundets forestillingsverden, hvor man an-‐ lagde en ”redskabsmetafor” på informationsteknologien – som således havde til formål at ”omsætte” så meget information som muligt (ibid). Ifølge Qvortrup (1998) knytter informationsteknologien sig netop til kompleksitetspro-‐ blemet, fordi det gør op med denne forestilling: ”Produktionsmålet for informationsteknologi er derfor at mestre en højkompleks omverden – det er at reducere kompleksitet.” (Qvortrup, 1998: 201) Der findes uanede muligheder i elektroniske teknologier og digital information, og med in-‐ formationsteknologien kommer vi i kommunikativ forbindelse med langt flere handlinger, end vi før gjorde (Qvortrup, 1998: 199):
”(…) problemet i et såkaldt elektronisk netværkssamfund er ikke, at der er for lidt, men at der er for meget information. Den vigtigste funktion er nu og i fremtiden ikke at skaffe sig så meget information som muligt, men at skaffe sig af med in-‐ formation. Dvs. begrænse mængden af information, der når frem til én.” (Qvortrup, 1998: 198)
Det handler, ifølge Qvortrup, om at forstå ”epokeskiftet” fra det moderne til det hyperkom-‐ plekse samfund:
20
”Stik imod den umiddelbare forventning, som vi har med os fra industrisamfund-‐ et, er informationsteknologiens rationalitet derfor at løse kompleksitetsdilemma-‐ et: på en gang at knytte an til og samtidig bortfiltrere store mængder informa-‐ tion” (Ibid: 198)
4.6 INFORMATIONSBEGREBET – TVÆRFAGLIGT, IKKE SUBSTANTIELT
Informationsbegrebet hænger unægtelig sammen med forståelsen af informationsteknologi. Ifølge Qvortrup er man, som introduceret ovenfor, nødt til at bryde med opfattelsen af in-‐ formation som noget substantielt, en masse – som det f.eks. hedder sig i mange matemati-‐ ske og tekniske informationsteorier (Qvortrup, 1998: 216). Ifølge Qvortrup eksisterer be-‐ grebet information ikke ’i sig selv’, men først i kraft af brugssammenhængen: mellem en af-‐ sender og modtager. (ibid)
Grundproblemet ligger ifølge Qvortrup i opfattelsen af, at ”jo mere information der lejrer sig i hukommelsen, jo bedre informeret er man” – ligesom det omvendt ikke giver mening, at en lang sætning nødvendigvis må indeholde mere information end en kort. (ibid).
Brydninger i videnskaben ift. hvad information er, illustrerer iflg. Qvortrup overgangen fra det moderne til det hyperkomplekse samfund: I arbejdet med informationsbegrebet for-‐ søger videnskaben at udarbejde (konstruere) et grundbegreb, der rummer kompleksi-‐ tetsproblemets to sider: væksten i kompleksitet, og nødvendigheden af at reducere kom-‐ pleksitet (Qvortrup, 1998: 223) Qvortrup understreger videre, at informationsbegrebet er tværfagligt: det er vigtigt, idet det kan få forskellige videnskabelige forgreninger til at ”tale sammen” – og overskride diko-‐ tomier. Qvortrup fremhæver, at det handler om at fastsætte et begreb, der har den samme gyldighed for alle parter, som både naturvidenskabsfolk og humaniorafolk kan arbejde med. (Qvortrup, 1998: 224) 4.7 VIDEN ER SELEKTERET INFORMATION Som nævnt ovenfor, er informationsteknologiens rationalitet at tackle de mange forstyrrel-‐ ser, at reducere kompleksitet. Adgang til uanede mængder information, er således ikke informationsteknologiens centrale formål: ”Information kan ikke bare hobes op i uendelige mængder, og man bliver ikke rigere, des mere information man har samlet sammen.” (Qvortrup, 1998: 198). Information bliver
21
først information, når man har ”konstrueret en forståelse” – når den har fået lov at ”forstyrre”: ”Information forudsætter en fortolker, ja, information bliver først information, når det er modtaget” (Qvortrup, 1998: 222) Han argumenterer videre: Såfremt dette er rigtigt, kan det ikke være målet at blive forstyr-‐ ret så meget som muligt, for ustandselige forstyrrelser vil forhindre at man danner denne forståelse (Ibid: 198) – og tilføjer i en fodnote, at ”viden er ikke det samme som uendelige mængder information. Viden er fordøjet information, dvs. selekteret og struktureret informa-‐ tion” (Ibid: 355). OPSAMLING
Lars Qvortrups teori (1998) går på, at det der normalt kaldes informationssamfundet, ret-‐ teligt bør kaldes det hyperkomplekse samfund. Pointen er ifølge Qvortrup (1998), at gængse forestillinger om hvad informationssamfundet er, ikke er fyldestgørende. Kort fortalt består et hyperkomplekst samfund af et stort antal systemer, som i sig selv er komplekse. Vi bevæger os, ifølge Qvortrup (1998), fra den antropocentriske systemtype i retning mod et hyperkomplekst samfund, hvilket indebærer, at vi ikke længere kan overskue samfundet ud fra ét enkelt observationspunkt, men fra flerhed af ”iagttagelsescentre”. Vi fortolker så-‐ ledes verden ud fra vores eget synspunkt, og har derfor et individuelt udgangspunkt for i-‐ agttagelse, og man ikke med samme selvfølge som tidligere kan hævde, at mennesket står i centrum for samfundet. Hyperkompleksiteten består altså i, at samfundet iagttager sig selv som hyperkomplekst . Informationsteknologi gør samfundet komplekst for individet, derfor er det nødvendigt at reducere kompleksiteten. Ifølge Qvortrup (1998) går informationsteknologiens rationalitet på at løse kompleksitetsproblemet: altså på en gang at knytte an til -‐ og samtidig bortfil-‐ trere store mængder information. For at være fyldestgørende, må informationsbegrebet derfor, ifølge Qvortrup, rumme kompleksitetsproblemets to sider. Qvortrups teori om det hyperkomplekse samfund (1998) er et forsøg på at “skabe orden i kaos”. Vi har, i arbejdet med teorien, fået en forståelse af hvordan man ifølge Qvortrup, kan forstå hvad information og informationsteknologi er, og hvordan viden således ikke er det samme som store mængder information i sig selv, men nærmere består af selekteret og struktureret information.
22
5.0 DISKUSSION
INTRODUKTION
Den teoretiske ramme for diskussionen er som beskrevet i teoriafsnittet, Qvortrups (1998) forståelse af informationssamfundet som et hyperkomplekst samfund. Qvortrups teori om samfundet som hyperkomplekst bygger på den dualitet der ligger i, at informationstekno-‐ logien på den ene side giver os adgang til information -‐ og samtidig, ifølge Qvortrup (1998), har til formål at reducere den kompleksitet, som denne adgang skaber. Vi vil i diskussionen anvende vores empiri, genstandsfeltet og teori ved at diskutere syns-‐ punkter og opfattelser i forhold til hinanden. Indledningsvis vil vi introducere informati-‐ onssamfundet, og Qvortrups forståelse af informationssamfundet, som forholder sig til, at individet udsættes for, og skal forholde sig til, store mængder information, og at hyper-‐ kompleksiteten ligger heri. Dernæst vil vi behandle informationsteknologi som den bæren-‐ de teknologi i det hyperkomplekse samfund, og diskutere Qvortrups begreb, kompleksi-‐ tetsproblemet, herunder hvordan informationsteknologier øger kompleksiteten for indivi-‐ det. Vi vil gennemføre en diskussion af hvad iagttagelsespositioner betyder, og hvordan fortolk-‐ ningsfællesskaber kan påvirkes af denne polycentrisme. Husfeldt introducerer begrebet “det digitale dannelseskultur”, som betyder kompetencer ift. håndtering af informations-‐ teknologi. Dette vil vi behandle med udgangspunkt til Parisers bekymring i forhold til infor-‐ mations-‐ eller filterbobler. Afslutningsvis eksemplificeres en konsekvens af personificering ved en diskussion af, hvor-‐ dan politiske kampagner anvender personificering.
5.1 DET HYPERKOMPLEKSE SAMFUND OG KOMPLEKSITETSPROBLEMET
Diskussionens teoretiske ramme
Qvortrup ridser i sin bog “Det hyperkomplekse samfund” (1998), en definition på en be-‐ grundelse for informationssamfundet op. Han hæfter sig ved, at såkaldte “utopiske” skrifter finder begrundelsen i de nye informations-‐ og kommunikationsteknologier -‐ altså selve det faktum, at bl.a. internettet bidrager til skabelsen af et globalt netværk, hvor vi kommer i kommunikativ forbindelse med stadigt flere handlinger. Qvortrup mener dog ikke, at disse teknologier i sig selv er nok til at begrunde informationssamfundet. Han fremhæver, at en samfundsform er begrundet i den måde hvorpå mennesker omgås hinanden, “dvs. den må-‐ de hvorpå indbyrdes interaktion og kommunikation er formet” (Qvortrup, 1998: 28).
23
Det betyder som nævnt at det ifølge Qvortrup (1998), ikke er de nye teknologier der i sig selv kan begrunde det såkaldte “informationssamfund” (Qvortrups anførselstegn). Han ar-‐ gumenterer videre for, at det der kan begrunde det sociologisk, er at disse teknologier udvider vores kommunikative horisont. Informationsteknologierne forøger eksponentielt dem vi er “i samfund“ med, og Qvortrup forudser altså i 1998, med udgivelsen af bogen, hvordan disse teknologier vil bidrage til skabelsen af et “verdenssamfund” -‐ et globalt sam-‐ fund, hvor vi er i kommunikativ forbindelse med hele verden. Med denne udvikling følger der, ifølge Qvortrup (1998), en stigende kompleksitet. Og med den, en stigende komplek-‐ sitetsbelastning. Når vi er kommunikativt tilgængelige for stadig flere, bliver mængden af kommunikation -‐ og dermed information vi skal forholde os til -‐ stadigt større. Det er dette faktum, som teorierne om informationssamfundet ifølge Qvortrup har til fælles: komplek-‐ sitetsfaktoren. Og det er netop det, at informationssamfundet er komplekst på en anden måde, som adskiller informationssamfundet fra tidligere samfundstyper. Det er her man finder begrundelsen for, at Qvortrup (1998) foreslår at vi retteligt bør kalde informations-‐ samfundet for Det hyperkomplekse samfund. Nemlig i “kvantespringet” i kompleksitet (Qvortrup, 1998: 29). Informationsteknologi -‐ den bærende teknologi
Ifølge Qvortrup er informationsteknologien som nævnt tidligere, lige så central for det hy-‐ perkomplekse samfund, som energiteknologien var i det industrielle samfund (Qvortrup, 1998: 216). Dette forhold bakkes op af Husfeldt, som forklarer:
“Der er flere træk som ikke vil ændre sig, det ene er at mere og mere af vores hverdag bliver digital, bliver mere en del af informationsteknologi at næsten alle samfundsfunktioner og den måde vi får information på osv. bliver en del af den digitale virkelighed. Så vi bliver mere og mere nogle som er udsatte for, at vores virkelighed bliver mere og mere digital”. (Husfeldt, 2012, bilag 2: 8)
Informationsteknologien spiller således en afgørende rolle for samfundets sammenhængs-‐ kraft i dag. Hermed belastes vores evne til at skabe mening ud af de informationer der er tilgængelige for os. Dette forhold, altså denne dobbelthed, kalder Qvortrup (1998) som nævnt for kompleksitetsproblemet. Han fremhæver videre, at:
”(…) problemet i et såkaldt elektronisk netværkssamfund er ikke, at der er for lidt, men at der er for meget information. Den vigtigste funktion er nu og i fremtiden ikke at skaffe sig så meg-‐ et information som muligt, men at skaffe sig af med information. Dvs. begrænse mængden af information, der når frem til én.” (Qvortrup, 1998: 198)
24
Dette er en central pointe for Qvortrup. Han fremhæver hvordan produktionsmålet for in-‐ formationsteknologi således er et “mestre en højkompleks verden -‐ at reducere kompleksi-‐ tet” (Qvortrup, 1998: 201). Dette underbygges af Eli Pariser: De store mængder information der er tilgængelige for os på internettet, kan være uoverskuelige og svære at navigere i, og Pariser påpeger, at kom-‐ munikation har aldrig været nemmere og billigere. Denne udvikling gør det proportionalt sværere at “passe det hele” (Pariser, 2011: 11). Vi kan således se at Husfeldt, Pariser og Qvortrup udtrykker den samme holdning, i forhold til at der er brug for filtrering af de store informationsmængder på internettet. De forholder sig således alle tre til, at den digitale informationsteknologi giver os adgang til langt mere information end hvad der tidligere var tilgængeligt, og at det er svært for individet at overskue. Internettet giver os mulighed for at etablere kommunikative fællesskaber med langt flere end før, og på den måde ”komme i samfund med alle” på trods af fx. geografiske afstande. Vores egne erfaringer peger på Facebook som et hverdagseksempel på, hvordan vi kan e-‐ tablere og vedligeholde disse fællesskaber. Ved at dele billeder og statusopdateringer med ens ”venner” på Facebook kan man holde sig informeret om hvad der foregår i ens venners liv, og på den måde holde fællesskaber og kontakter ved lige. Vi vil således argumentere for at man, når man udvælger venner på Facebook, reducerer kompleksitet. Man udvælger hvem man er interesseret i at få og dele information med, og på den måde tager man indirekte stilling til at selektere en masse information fra. Husfeldt fremhæver, som nævnt ovenfor, hvordan næsten alle samfundsfunktioner efter-‐ hånden er digitale, og et andet hverdagseksempel på hvordan digital kommunikation kan reducere kompleksitet er som nævnt i indledningen, NemID: Man skal bruge sit NemID for at kommunikere med det offentlige og administrere sin net-‐ bank, og NemID udnytter således de muligheder som digitalisering åbner op for, ved at give adgang til de ønskede oplysninger fra ethvert artefakt, der har adgang til internettet. Her igennem får man således adgang til mange funktioner og handlinger, der før havde hver sit log-‐in eller adgangskode.
25
5.2 PERSONIFICERING OG INDIVIDUEL IAGTTAGELSESPOSITION
“(...) when personalized filters offer a hand, we’re inclined to take it. In theory, anyway, they can help us find the information we need to know and see and hear (…) Ultimately, the propo-‐ nents of personalization offer a vision of a custom-‐tailored world, every facet of which fits us perfectly. […] Our media is a perfect reflection of our interests and desires.” (Pariser, 2011: 11)
Som tidligere beskrevet efterlader man sig spor når man færdes på internettet. Store firma-‐ er som Google, Facebook og Amazon indsamler personlig information om brugeren, således at de kan skræddersy et internet til den enkelte (Pariser 2011). Personalization is already much more a part of our daily experience than many of us realize (Pariser, 2011: 12). Ifølge Husfeldt er dette dog ikke nyt:
“(…) det er noget fra slutningen af 90'erne hvor blandt andet Google og mange andre stedet begynder at indsamle information.” (Husfeldt 2012, bilag 2: 7). Han forklarer videre: ”Det nye, og det Eli Pariser så blev nervøs for, eller som faldt ham for brystet -‐ og det er jo så kun fra begyndelsen af 2011. Det er så, at man også bruger den her information til også at mål-‐ rette information. I stedet for bare den her reklame som sendes sammen med informationen, målretter vi nu også informationen.” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 8)
Pariser (2011) beskriver denne udvikling som “the era of personalization” og argu-‐ menterer for, at det ændrer den måden hvorpå vi modtager information. Han uddyber vid-‐ ere:
“The basic code at the heart of the new Internet is pretty simple. The new gene-‐ ration of Internet filters looks at the things you seem to like -‐ the actual things you’ve done, or the things people like you like -‐ and tries to extrapolate. They are prediction engines, constantly creating and refining a theory of who you are and what you’ll do and want next. Together, these engines create a unique universe of information for each of us -‐ what I’ve come to call a filter bubble -‐ which funda-‐ mentally alters the way we encounter ideas and information.” (Pariser, 2011: 10)
Ifølge Pariser (2011) kan en udvikling som denne kan føre til, at vi alle hver især er lukket inde i vores egen “informationsboble”, hvor vi kun modtager information der stemmer
26
overens med de meninger, synspunkter og interesser, vi allerede har. Denne forestilling de-‐ finerer Pariser (2011) som en filterboble, og det er den der er essensen i hans bekymring.
“Left to their own devices, personalization filters serve up a kind of invisible auto-‐ propaganda, indoctrinating us with our own ideas, amplifying our desire for things that are familiar and leaving us oblivious to the dangers lurking in the dark territory of the unknown.“ (Pariser, 2011: 13)
Som tidligere nævnt, er det kompleksitetsfaktoren der for Qvortrup afgør, at vi bør kalde informationssamfundet Det hyperkompleske samfund. I det hyperkomplekse, polycentris-‐ ke samfund har hvert enkelt individ sin egen iaggtagelsesoptik.
”I gamle dage kunne man sige at samfundet bestod af individer som var ens og det var I kraft af at de var ens at der i samfundet skabtes en sammenhæng. I dag er det sådan at samfundet hænger sammen fordi vi er forskellige, og fordi vi er afhængige af hinandens forskelligheder og forskellige kompetencer, synspunkter og standpunkter etc.” (Qvortrup, 2012, bilag 1: 2)
Det er derfor nødvendigt at forholde sig til sin egen iagttagelse -‐ at man iagttager sig selv iagttage andre. Man må forholde sig til, at det er nødvendigt at tage stilling til de infor-‐ mationer man får. Qvortrup beskæftiger sig i dag med undervisning og skoleudvikling, og forklarer hvordan man kan se en slags dobbelthed i eksempelvis unge menneskers søgestrategier, som skaber en art “subjektiv sandhed”. Man forholder sig groft sagt til det første hit man får på Google, og tager det for gode varer. Man stiller således ikke spørgsmålestegn ved, om denne ud-‐ lægning er den mest korrekte, hvis ikke man tjekker efter. (Qvortrup 2012, bilag 1: 3). Man må altså forholde sig kritisk til sin egen iagttagelsesposition. Fortolkningsfællesskab
”Jeg ville gerne kunne søge på Google og få de samme resultater frem, uanset om Google tror jeg er H.C. Andersen, Benny Andersen eller Anja Andersen.” (Videnskab.dk, 2012: Internettets filterboble og det flygtige Daon) Claus Emmeche, Lektor og centerleder ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved KU, problematiserer her netop den tendens som Pariser peger på, hvor et personifi-‐ ceret Google giver et individuelt søgeresultat -‐ ud fra den, som Google “mener” du er (ibid.). Husfeldt (2012) peger på hvordan medievidenskabsfolk og andre, historisk har interesse-‐ ret sig for skabelsen af “agoraer” -‐ en slags fælles forum i samfundet hvor meningsudveks-‐
27
ling finder sted. Han forklarer hvordan personificering er et redskab for virksomheder til at målrette reklame og information, og uddyber:
“(...) personalisering er jo ikke en fejl, det er noget man prøver at gør for at give folk den information de leder efter og det har så en negativ konsekvens. Og så det for at man kan stille sig som borger er så at drejer sig om at vi er villige til at betale den pris som samfund, at vi mister det fælles forum på den baggrund.” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 8)
I den forbindelse påpeger Pariser (2011) at en af de centrale elementer ved filterboblen er det faktum, at man som udgangspunkt ikke er bevidst om at den er der, og derfor ikke kan tage stilling til den:
“When you turn on Fox News or read The Nation, you’re making a decision about what kind of filter to use to make sense of the world. It’s an active process, and like putting on a pair of tinted glasses, you can guess how the editors’ leaning shapes your perception. You don’t make the same kind of choice with persona-‐ lized filters.” (Pariser, 2011: 10)
Hvis det antages at ens egen verdensfortolkning kan være “ligeså god som alle andres” og dette understøttes af personificerede søgeresultater, kan gå ud over fortolkningsfælles-‐ skaberne, og dermed skabe en sårbarhed, fordi ideen om at der findes en slags “højere sandhed” bliver anfægtet. (Qvortrup, 2012, bilag 1: 3). Husfeldt (2012) forklarer hvordan sammenhængen i samfundet er betinget af at man har platforme, hvor meningsudveksling kan finde sted:
“diskursen kan finde sted og samtaler kan mødes og holdninger kan brydes, og som er grund-‐ lag for det åbne samfund. Og uden den her agora kan vi så ikke have en åbent samfund fordi vi ikke er enige om hvad diskursen drejer sig om” (Husfeldt, 2012 , bilag 1: 8).
Parisers holdning (2011) er et udtryk for overensstemmelse: “shared information is the bedrock of shared experience” , men påpeger mere radikalt hvordan at filterboblen således er en slags kraft, der ophæver sammenhængskraften. (Pariser, 2011: 10). Qvortrup (1998) argumenterer, som tidligere nævnt, at sammenhængskraften i samfundet netop består i, at vi er forskellige og har forskellige udgangspunkter for fortolkning. Poly-‐ centrismen er skaber det samfund vi lever i, og det er nødvendigt at gøre sig sin unikke i-‐
28
agttagelsesposition bevidst. Man må forholde sig aktivt til den information man får. Her lægger Qvortrup (1998) sig op af Pariser, der fremhæver at: By definition, a world constructed from the familiar is a world in which there’s nothing to le-‐ arn. (Pariser, 2011: 13)
29
*
Hvis man kun forholder sig til den information der popper op i det øverste hit på Google, og aldrig stiller spørgsmålstegn ved, om der kunne være et andet resultat med et andet pers-‐ pektiv, får man således, ifølge Qvortrup (2012), et problem. Pariser (2011) argumenterer for at lukkes man inde i sin subjektive forståelse -‐ filterboblen. Det er altså vigtigt, at gøre sig sin egen iagttagelsesposition bevidst. Hvis man ikke forhold-‐ er sig kritisk til sit eget udgangspunkt for forståelse, kan personificering således bekræfte én i forestillingen om, at ens individuelle iagttagelsesposition er almengyldig. Fortolknings-‐ fællesskaber er afhængige af, at der bibeholdes en fælles forståelse, og disse fællesskaber er truede, hvis man ikke forholder sig refleksivt til sit eget udgangspunkt for fortolkning.
5.3 ’DEN DIGITALE DANNELSESKULTUR’ Vi ved ikke noget om informationsteknologi
“Der er ingen der forstår noget som helst om informationsteknologi i dag (...) Så det bliver me-‐ re og mere digitalt, og vi bliver mere og mere digitale analfabeter.” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 13 & 11) I forbindelse med diskussionen om filterboblen, påpeger Husfeldt (2012) at hans største bekymring ligger i, at vi som samfund ikke “mestrer informationsteknologien”:
“Ud fra et bredere perspektiv har jeg, selvfølgelig som datalog og underviser er det her en del af sådan en slags digital dannelseskultur som vi så skal opfylde og forstå. Vi er lige nu i en absurd situation hvor der bliver mere og mere digita-‐ lisering men mindre og mindre forståelse.” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 10)
Husfeldt (2012) mener at det man i virkeligheden burde diskutere, var hvilke konsekven-‐ ser det har, hvis vi som samfund ikke tager udfordringen op, og lærer de “nødvendige” in-‐ formationskompetencer. (Husfeldt, 2012, bilag 2: 3) Qvortrup udtrykker de samme over-‐ vejelser, og uddyber:
“Jeg arbejder noget med det der hedder informationsdannelse/informationskom-‐ petencer. Det synes jeg er enormt godt og spændende og giver nogle fantastiske muligheder (...) Ulemperne er bare at det behov for informationskompetencer og informationsdannelse bliver et større behov end det har været, derfor har jeg
30
ligefrem foreslået at informationskompetencer, bør være en kompetence, som skal ind I en række dansk fag.” (Qvortrup, 2012, bilag 1: 2)
Husfeldt forklarer sine kritiske overvejelser:
“så det er jeg urolig for, fordi vi forstår det mindre og mindre, og vi bliver mere og mere brugere af noget, og vi indbilder os at vi er blevet gode til at bruge infor-‐ mationsteknologien (...) det er helt unikt at der er kommet noget teknologi, hvor vi som samfund beslutter, at det vil vi ikke lære.” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 12)
Det er altså her, ifølge Husfeldt, problemet ligger.
“Sådan var det ikke i tresserne, og det var fordi der var en kold krig, og der var en trussel for at hvis vi ikke ville lære det her, så vinder russerne og så vi er døde. Men i tresserne der fandt vi ud af at; vi skal dælme lære fysik og kemi og ma-‐ tematik i folkeskolen, det kunne man lige så godt have sagt at vi ikke gør. Ligesom vi i dag ikke siger at vi skal ikke lære datalogi i folkeskolen -‐ ikke? Fordi hvem skal dog bruge det her? “ (ibid)
Således forholder både Husfeldt og Qvortrup sig kritisk til det faktum, at vi ikke i deres op-‐ tik, som samfund ikke besidder de nødvendige informationskompentencer -‐ og, at vi, ifølge Husfeldt (2012), ikke er interesserede i at lære dem. Qvortrup (2012) argumenterer lige-‐ ledes for, at det er et område der ikke fokuseres på i uddannelsessystemet. Deres syns-‐ punkter peger således begge i retning af, at der bør ske en samfundsændring på området. “Altså bare for at runde af, det er en dystopi som jeg faktisk er mere urolig over, end om Eli Pariser kan se hvad mulighederne kan være”. (Husfeldt, 2012, bilag 2: 14)
31
En ny dannelseskultur
Husfeldt (2012) trækker en parallel til hvordan dannelseskulturen udviklede sig i 1800-‐tallet. Han sammenligner her diskussion om hvorvidt det dengang syntes nødvendigt, at bønder lærte at læse og skrive, med hvorvidt det er nødvendigt for os som samfund at lære om, og beherske informationsteknologi. Ifølge Husfeldt er det således her, bekymringen burde ligge:
“(...) det var også en diskussion man havde i dannelseskulturen i 1800 tallet. Hvorfor i alverden skulle bønder være i stand til at læse, og lære at skrive? De har ikke brug for det, det er helt nok at præsten og advokaten er i stand til at læse og skrive, der er ingen grund til at bønder kan læse og skrive. Og det har man ment var en fornuftig holdning, som var meget meget svært at gendrive, det var kun fordi der var nogle skøre dannelsesapostle som sagde; vi bliver nødt til at uddanne hele befolkningen til at læse og skrive. Alle skal kunne læse den lov-‐ tekst, som de behandles af.” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 13)
Qvortrup (2012) forklarer hvordan der findes en ny struktur -‐ en selvkorrigerende struk-‐ tur -‐ på internettet. Det vil sige, at “man har kunne opbygge en struktur som på den ene side er brugergenereret, men på den anden side også er selvkorrigerende.“ (Qvortrup, 2012, bilag 1: 4). Han fremhæver Wikipedia som eksempel på hvordan brugere aktivt tager stilling til, og er medskabere af den information der findes der. På den måde argumenterer Qvortrup (2012) for, “tendensen til personificering, den bliver modsvaret af nye mekanismer til social korrigering.”. Han uddyber:
“Hvor gymnasiet stiller op med højere uddannelser til gymnasieelever, med infor-‐ mationskompetencer, så er det også et forsøg på at modvirke den meget distan-‐ cerede tro på at enhver personlig sandhed er ligeså god som enhver anden sand-‐ hed.” (Qvortrup, 2012, bilag 1: 5)
På den måde kan man argumentere for, at det selvkorrigerende system er et udtryk for kompetencer i den digitale dannelseskultur, som både Qvortrup og Husfeldt efterspørger. Husfeldt (2012) påpeger, at denne manglende informationskompetence helt konkret ud-‐ munder sig i, at vi “betaler” for “gratis” tjenester på internettet med personlige oplysninger. Han fremhæver at det er problematisk, at vores flere og flere samfundsfunktioner er digitale, men at vi samtidig er så uvidende om informationsteknologi.
32
“Det betyder så også at vi skal kigge på hvilke strukturer påvirker informationer. (...) Sådan set hvis man læser Eli konstruktivt så det han efterlyser, er i grunden bare det jeg ville kalde algoritmisk etik, eller hvad så er. At vi bliver opmærksom på der er en ny påvirkning på vores information som vi endnu ikke tidligere har været opmærksom på. (...) Nu peger Pariser på der her sker og det bliver vi nødt til at lære noget om.” (Husfeldt, 2012, bilag 1: 9)
Personificering -‐ et kompleks
Som nævnt i genstandfeltet, har Pariser med udgivelsen af sin bog i 2011, kickstartet den aktuelle debat omkring hvad personificering betyder og hvordan vi lukkes inde i vores eg-‐ ne filterbobler. (Berlingske, 2012: Internettet handler om mig, mig og mig) Som eksempel peger Husfeldt på, at personificering dels er en del af Googles markedsstra-‐ tegi, og dels er skabt for at give en bedre brugeroplevelse:
“Google en virksomhed som i sidste ende skal maksimere sin profit, så indtil nu kan vi være glade for at de der to ting trækker i samme retning af, at vi oplever det som bedre information, at vi udsættes for god information.” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 10)
Googles danske talsperson Christine Sørensen udtaler til Berlingske, at det er vigtigt at dis-‐ kutere filterboblen. Hun forklarer at Google hele tiden arbejder på at skabe mere gen-‐ nemsigtighed og brugerkontrol. Men hun forholder sig også til hvordan søgemaskinen skal finde det mest relevante resultat:
“(...) men også informationer, man ikke vidste, man ville have. Derfor fylder per-‐ sonalisering relativt lidt i vores søgealgoritme, og jeg mener, at filterboblen til en vis grad er en teoretisk diskussion. Der har aldrig været bedre muligheder for både at finde den viden, man søger, og samtidig blive overrasket af nye vinkler” (Berlingske, 2012: Internettet handler om mig, mig og mig)
Husfeldt (2012) udtrykker at han personligt ikke har noget imod personificering, men at problemet ligger der hvor brugerne ikke er bevidste om, at der indsamles oplysninger om dem, som så bruges til at personificere både reklamer, og nu også information. Desuden forklarer han, at informationerne er valuta for den type selskaber, og at de således kan handles med.
33
“Det nye er jo så det Pariser kalder filterboblen -‐ at man bruger det til at person-‐ alisere informationer, så at filtrere nyhedsstrømme til den enkelte person (...) vi sætter (spor) på internettet som så bliver gemt alle sammen og bearbejdet og analyseret og solgt til hinanden.” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 7).
Chefredaktør på Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen, udtrykker den samme holdning på sin blog:
“Jeg har intet imod personalisering af indhold. Det er en behagelig genvej og en kommerciel realitet. Til gengæld må vi forlange, at vi kan slå filtrene fra. At vi ved, hvad der indgår i filtrene, og at vi kan få det fulde billede, når vi bliver trætte af hele tiden at blive styret af vores eget spejlbillede.” (Berlingske, 2012: Algoritmer styrer vildt)
Pariser (2011) referer til sociolog Danah Boyd og argumenterer for, at vi, hvis vi ikke pas-‐ ser på, vil udvikle en psykologisk pendant til overvægt: ved at “indtage” for meget “usund” (stimulerende) information – dårligt for os og dårligt for samfundet “If we’re not careful, we’re going to develop the psychological equivalent of obesity. We’ll find ourselves consuming content that is least beneficial for ourselves or society as a who-‐ le.“ (Pariser, 2011: 13) Husfeldt (2012) forholder sig ikke entydigt til personificering, men argumenterer for at det bl.a. er “noget man prøver at gøre for at give folk den information de leder efter” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 8). Han forholder sig til Parisers bekymring -‐ men mener, at adgangen til digi-‐ tal information bliver bedre og bedre, hvis man “bruger internettet aktivt til at gøre sig klogere” -‐ forholder sig refleksivt til sin egen iagttagelsesposition (ibid.). Han påpeger i den forbindelse, at det man skal være opmærksom på, er at personificering kan skabe “informationssegregering”, som groft sagt betyder, at de kloge bliver klogere, og de dumme bliver dummere. Husfeldt (2012) uddyber og forklarer at en sådan udvikling er problematisk, i forhold til den måde vi har indrettet samfundet på -‐ som demokratisk, og ikke teknokratisk. Og filterbobler styrker ifølge Husfeldt, den trend. (Husfeldt, 2012, bilag 2: 14)
34
IT-‐konsultent Peter Nørregaard underbygger hvordan personificeringsalgoritmerne på Google kan skabe problemer:
“Når systemingeniører skaber en automatik uden redaktørens evne til at skelne mellem skidt og kanel får vi andre et problem. Jeg mente at filterghetto er et bedre begreb end filterboble, dels fordi beboerne generelt godt kan lide at bo i ghettoer blandt ligesindede, og, nok så relevant den aften, fordi der er velmene folk som os, der synes det er synd for staklerne i ghettoerne.” (Kommunika-‐ tionsforum, 2012: Er filtre et demokratisk issue? Information og Berlingske skændes)
Han uddyber videre: “[dette skaber] et oplysningsmæssigt og demokratisk problem hvor borgerne bliver isolerede i forskellige filter-‐ghettoer, lullet ind i trygheden om at verdenen er som vi mener, den er.” (Kommunikationsforum, 2012: Er filtre et demokratisk issue? Information og Berlingske skændes) Husfeldts udtalelser til Berlingske underbygger Nørregaards udsagn:
“Jeg er urolig, for det er teknisk let at gennemføre. Psykologisk taler det til vores laveste instinkter, at alt handler om en selv, og jeg tror, at subjektiviseringen er skadelig for demokratiet. Algoritmer er den stærkeste kraft i informationssam-‐ fundet. Og den er ukendt for næsten alle.” (Berlingske, 2012: Internettet handler om mig, mig og mig)
At der ikke længere er en ‘menneskelig’ redaktion eller gatekeeper, gør ifølge Qvortrup, at der “(...) nu om dage er der stort set ingen grænser for hvad man kan ytre sig om.” (Qvortrup, 2012, bilag 1: 3). Pariser (2011) udtrykker bekymring i forhold til at at lade algoritmer overtage den selek-‐ terende funktion, som redaktører traditionelt har haft. Han mener at “der er en stor fordel ved, at redaktører er mennesker (...)” og uddyber:
“Nyhedsredaktører har altid været gode til at fodre begge vores jeg’er, så der både er noget om Justin Bieber og hårde nyheder (...) Det er bekymrende, fordi al-‐ goritmer ikke på samme måde varetager ansvar for uddannelsen af civilsam-‐ fundet.” (Kommunikationsforening, 2012: Filterboblen gør os psykologisk fede)
Lisbeth Knudsen udtrykker enighed med Pariser i dette, og påpeger at algoritmerne ikke kun mangler etiske principper og vurderinger:
35
“De mangler viden om, hvad der er vigtigt og viden om andre synspunkter. De mangler ansvar og empati i et lokalt samfund, som vi som mennesker kan relatere os til, og de retter sig ikke efter medielovgivningen, fordi de blot er teknologi.” (Berlingske, 2012: Nettet giver os sky-‐ klapper på)
Husfeldt (2012) nævner biblioteker som et eksempel på, hvordan man kunne forestille sig, at staten lavede et alternativ til fx Google. I 1600-‐tallet var biblioteker er ejet af pri-‐ vatpersoner, mens det i dag er samfundet der stiller biblioteker til rådighed for befolk-‐ ningen, og hævder at man på samme måde kan sige at Google er et “bibliotek af funktionali-‐ tet” -‐ fordi vi får adgang til så meget information gennem Google. Han understreger hvor-‐ dan et sådan et tænkt eksempel bør være transparent:
“[alternativet] bnoget man prøver at gøre for at give folk den information de leder efter, dvs. underlagt demokratisk kontrol, jeg vil gerne se kildekoden og den slags. Åben kildekode, med klare definitioner og jeg vil se hvad der sker med min profil osv. Det synes jeg vil være et rimligt krav” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 15).
*
Problemet ligger således i, at vi ikke er rustet til at mestre den informationsteknologi der i stigende grad integreres i samfundet. Det er altså den ‘digitale dannelseskultur’ der skal udvikles. Dette kan sammenlignes med behovet i 1800-‐tallet, for at lære bønder at læse og forstå den lovtekst de var underlagt. For at sikre demokratisk sammenhængskraft i sam-‐ fundet, må vi således integrere informationskompetencer som en del af dannelseskulturen.
36
5.4 ET EKSEMPEL PÅ HVORDAN INDSAMLING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER
KAN BRUGES POLITISK
Informationskompetence som en del af dannelseskulturen viser sig nyttigt, hvis virkelig-‐ heden peger i retning af, at politiske partier benytter sig af cookies og indsamling af per-‐ sonlig information. Her igennem kan deres materiale målrettes til de “rette” vælgere -‐ altså vælgere inden for den målgruppe, som partiet specifikt ønsker opbakning fra. Gennem indsamling af personlige oplysninger kan man skræddersy politisk materiale til den enkelte. Derved opnår man en kampagne hvor det enkeltes segment oplever at de sæt-‐ tes i centrum. Denne metode har i flere år været anvendt i USA under de amerikanske valg, og Barack Ob-‐ amas kampagne har over flere år indsamlet og registreret store mængder data, om den enkelte amerikanske vælger, i en stor database:
“Med udgangspunkt i vælgernes religiøse forhold, etnicitet, vaner, forbrugsmøn-‐ ster, hvad de har stemt før og spiser til morgenmad, kan de skræddersy kampag-‐ nen til individniveau. Med udpræget brug af rekruttering og informationer om den enkelte vælger i rygsækken eller snarere som app på en iPhone sendte Demo-‐ kraterne frivillige fra dør til dør for at indfange sving-‐ og især sofavælgerne, der hældte mod Demokraterne, men som aldrig var kommet op af sofaen, hvis der ikke var blevet trykket på ringeklokken. I USA hedder metoden micro-‐marketing. Vi kalder det direkte markedsføring.” (Berlingske, 2012: Næste valgkamp bliver skræddersyet til dig)
Udviklingen med indsamling af personlige informationer til personificeret valgkampagne, sås i Danmark i forbindelse med De Radikale Venstres valgmateriale op til folketingsvalget i september 2011. “Partiet placerede i forbindelse med folketingsvalget i 2011, cookies på knap 300.000 computere. 40.000 cookies blev brugt til markedsføring ud fra registrerede politiske holdninger” (Jyllandsposten, 2012: De Radikale undersøges af Datatilsynet.) Partiet opnåede, ifølge Berlingske Tidende, det bedste valg i 38 år (Berlingske, 2012: Næste valgkamp bliver skræddersyet til dig)
“(...) man kan sige, at ligesom virksomheder, på godt og ondt, samler brugerin-‐ formationer ind, og tilrettelægger deres udtryk derudfra, så kan man også i det politiske system gøre på til-‐ svarende måde. Det giver jo en fuldstændig forskyd-‐ ning af den politiske virkelighed.” (Qvor-‐ trup, 2012, bilag 1: 5)
Qvortrup peger på, at den måde at føre valgkamp på skaber en anden politisk virkelighed end man hidtil har haft:
37
“Nu har vi lige overværet en intens amerikansk valgkamp. Den måde man laver valgkamp på med sociale medier på nettet, det er den samme mekanisme man bruger der -‐ at man ned til mindste detalje kan samle information om den enkelte vælger. Så er det jo snarere de politiske budskaber man tilretter til de behov der er.” (Qvortrup, 2012, bilag 1: 5) Dette underbygges af Vincent Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Uni-‐ versitet, der forklarer at:
“Et robust demokrati er karakteriseret ved, at hver har en oplyst stemme baseret på viden og information. Hvis du kan manipulere med den information, der ligger til grund for folks beslutningsdygtighed, kan du også påvirke deres beslut-‐ ningsdannelse. Det kan være undergrav-‐ ende for demokratiet.” (Ritzaus Bureau, 2012: Citathistorie fra Kristeligt Dagblad: Det skræddersyede internet er skade-‐ ligt for demokratiet)
Husfeldt pointerer i den forbindelse, at man, for at kunne træffe et “fornuftigt valg” må kun-‐ ne se ud over sine egne interesser -‐ “sin egen filterboble” -‐ og se, at der findes en virkelig-‐ hed som man blot ikke nødvendigvis selv “udsættes for”. (Husfeldt, 2012, bilag 2: 14)
Forskningschef i journalistisk filosofi ved Danmarks Medie-‐ og Journalisthøjskole, Ejvind Hansen understreger at det er “et stort problem for mindretallet og et væsentligt problem for samfundet”, hvis “mindretallets problemer ikke kommer frem i lyset”:
"Vi går fra et deliberativt demokrati, hvor alle synspunkter kommer frem, og man derefter træffer en rationel beslutning, over til et forbrugerdemokrati, hvor man giver borgerne det, de gerne vil have. (...) Det er vigtigt, at borgerne bliver gjort opmærksomme på det skifte," (Ritzaus Bureau, 2012: Citathistorie fra Kristeligt Dagblad: Det skræddersyede internet er skadeligt for demokratiet)
Husfeldt udtrykker enighed med Ejvind Hansen og forklarer sin bekymring: “Hvis du er børnefamilie, så kommer alle de syv partiers materiale dumpende ind ad brev-‐ sprækken, og det ser dælme ud som om de alle sammen har prioriteret børnefamilier rigtig rigtig højt (…) men nu kan du [målrette] individuelt, og hele tiden. Og det er jeg bekymret for, på det åbne samfunds vegne.” (Husfeldt, 2012, bilag 2: 14) Personificering og målrettet information mod den enkelte er således en del af den politiske virkelighed. Ligesom med de tidligere nævnte eksempler fra Googles søgemaskine, er poin-‐ ten, at man som individ må gøre sig klart, at den information man modtager kan være udvalgt specielt til en -‐ men at det perspektiv man præsenteres for, ikke nødvendigvis dæk-‐ ker hele den demokratiske virkelighed.
38
Hvis man ikke gør sig det bevidst, at politisk materiale kan målrettes personligt – kan man ikke sætte sig ud over det -‐ hvilket i yderste konsekvens kan være undergravende for de-‐ mokratiet.
OPSAMLING
Informationsteknologien spiller således en afgørende rolle for samfundets sammenhængs-‐ kraft i dag. Med denne udvikling følger der, ifølge Qvortrup (1998), en stigende kompleksi-‐ tet. Og med den, en stigende kompleksitetsbelastning. Det er her man finder begrundelsen for, at Qvortrup foreslår at vi retteligt bør kalde informationssamfundet for Det hyperkom-‐ plekse samfund. Nemlig i “kvantespringet” i kompleksitet (Qvortrup, 1998: 29). Han frem-‐ hæver hvordan produktionsmålet for informationsteknologi således er et “mestre en høj-‐ kompleks verden -‐ at reducere kompleksitet”. I det hyperkomplekse, polycentriske samfund har hvert enkelt individ sin egen iaggtagel-‐ sesoptik. Det er derfor nødvendigt at forholde sig til sin egen iagttagelse -‐ at man iagttager sig selv iagttage andre. Man må forholde sig til, at det er nødvendigt at tage stilling til de informationer man får. Antagelsen om at ens egen verdensfortolkning kan være “ligeså god som alle andres” understøttes af personificerede søgeresultater, kan gå ud over fortolk-‐ ningsfællesskaberne. Husfeldt mener at det man i virkeligheden burde diskutere, var hvilke konsekvenser det har, hvis vi som samfund ikke tager udfordringen op, og lærer de “nødvendige” informati-‐ onskompetencer. 5.5 REFLEKSION OVER DISKUSSIONENS RESULTATER
Med relevant teori og empiri har vi gennemført en diskussion af personificeret information, og hvordan vi bør forholde os til informationsteknologi som kerneteknologi i vores sam-‐ fund. Vi har som udgangspunkt anvendt Qvortrups teori det hyperkomplekse samfund (1998) og empiri fra interviews med Lars Qvortrup (2012) og Thore Husfeldt (2012), til at diskutere Eli Parisers (2011) bekymring bag personificeret information. Sidst i forløbet har vi valgt at inddrage udtalelser fra relevante artikler, for at få et mere nuanceret billede af fænomenet, samt underbygge og diskutere Qvortrup (1998; 2012) og Husfeldts (2012) argumenter.
39
Gennem diskussionen er vi blevet opmærksomme på, at personificeret information kan have konsekvenser, såfremt vi ikke er bevidste om det, eller dannede i behandling af digital information – eksempelvis hvordan vi forholder os til søgninger på internettet. Fra start af ønskede vi at diskutere fordele og ulemper ved personificeret information, men vi fandt hurtigt ud af, at man ikke kunne anskue emnet så sort på hvidt. Vi ændrede derfor dette til betydninger og konsekvenser, hvilket mundede ud i en diskus-‐ sion af, hvordan vi som samfund opnår bevidsthed om personificeret information og der-‐ med skaber en digital dannelseskultur. Vores diskussion har haft fokus på den digitale dan-‐ nelseskultur, som er en udvikling vores samfund står til ansvar for med informationstekno-‐ logiens udfordringer og forandringer.
40
6.0 KONKLUSION Informationsteknologien giver individet adgang til større mængder information, som indi-‐ videt skal håndtere og forholde sig til. Derfor er det afgørende, at vi som samfund udvik-‐ ler ”den digitale dannelseskultur”. Dels for at man er bevidst for de mekanismer der ”styrer” – herunder personificering – og dels for at man kritisk tager stilling til de informationer man præsenteres for via de digitale informationsteknologier. Hvis man bliver bevidst om disse ting, er personificering af information kompleksitetsredu-‐ cerende, og gør dermed relevant information lettere at finde. Hvis vi som samfund ikke gør os disse ting bevidst, er en mulig konsekvens ved personifi-‐ cering, at vi bevæger os ind i vores egen fortolkning og væk fra det fælles fortolknings-‐ fællesskab – længere ind i vores egen ”boble”. Konsekvenserne heraf kan således være, som Pariser påpeger, at den demokratiske proces og debatten i samfundet (den fælles diskurs), lider under personificering – hvis dagsordnen bliver personlig og understøttet af personificering. Hvis man altid tager udgangspunkt i sin egen fortolkning, og ikke stiller spørgsmålstegn ved den, er der således en risiko. Man skal vide at verden er større end det øverste hit på Google.
41
7.0 PERSPEKTIVERING I forbindelse med dette projekt er vi stødt på mange interessante retninger, vi kunne have arbejdet videre med. Grundet den begrænsede tidsramme og opgavens længde, har vi valgt at tage nogle af disse emner op i perspektiveringen i stedet. Brugerperspektiv
Da projektet tager udgangspunkt i et brugerperspektiv, kunne det have været interessant at inddrage brugere som empirisk materiale. Det kunne eksempelvis gøres ved at nedsætte en fokusgruppe, hvor udvalgte brugere kunne diskutere deres oplevelser og holdninger til emnet. Da debatten om personificering på internettet er forholdsvis ny, i den brede offentlighed, ville det være relevant at udarbejde faktuelt oplysningsmateriale. Dette materiale skulle udarbejdes så hver enkelt bruger har en forståelse af personificering, og dermed kan deltage i debatten. Oplysningsmaterialet kunne, meget nærliggende, udarbejdes på baggrund af den undersøgelse og de resultater vi har fået, i arbejdet med denne opgave.
Markedsføringsaspektet
Ydermere ville det have været interessant at undersøge markedsføringsaspektet af per-‐ sonificering, fordi det er helt centralt og udgangspunktet for personificering. En af de første hjemmesider der introducerede personificering var Amazon, der ud fra brugerens søg-‐ ninger foreslog bøger med særlig interesse for brugeren. Målrettet information bruges overalt på internettet, men en af de nyere tendenser er at on-‐ lineaviser ligeledes anvender personificering i udvælgelsen af hvilke nyheder den enkelte bruger bliver præsenteret for. Markedsføringsaspektet peger i mange retninger, da personificering kan opfattes som en service eller skjult markedsføring, og man ville kunne vinkle et projekt om det på mange måder. I forlængelse heraf kunne det være interessant at undersøge hvordan målrettet re-‐ klame kan påvirke individets forbrug og vaner. Det er en realitet, at der findes en gensidig afhængighed mellem f.eks. de online nyheds-‐ medier og annoncører, fordi økonomi i høj grad påvirker udviklingen. Mange online aviser lever af annoncepenge, mens annoncørerne lever af, at journalisterne skriver historier der sælger. På samme måde som tv-‐stationer, udover DR (public service), er afhængige af den indtægt der kommer fra reklamer. Fra onlinemediernes side er der altså en kamp om at tiltrække og fastholde brugere, og spørgsmålet er så, hvorvidt personificering er det der skal til for at kunderne ikke forsvinder.
42
Tekniske mekanismer
Tilmed kunne det være interessant at opnå et større forståelse for hvordan algoritmer konkret fungerer og er opbygget. Desuden ville det være spændende med en forståelse af, hvordan onlinemedierne bruger de informationer, de er i stand til at indhente om os. Samt hvilke kriterier der ligger til grund for, at en algoritme mener, at et givent søgeresultat er særligt interessant for den enkelte fremfor et andet. Teknologideterminisme
Havde vi valgt at angribe emnet med en diskussion om hvorvidt Eli Pariser er tekno-‐ logideterministisk, kunne vi have valgt relevant materiale som eksempelvis Langdons Winners artikel Do artefacts have Politics? (1986). Winner argumenterer i sin artikel blandt andet for, at udformningen af ethvert givent teknologisk artefakt eller system kan have politiske konsekvenser -‐ og dette skal man være bevidst om. (Winner, 1986: 362). Eftersom Eli Pariser fremhæver, at filterboblen som teknisk fænomen kan styre os, og dette kan have konsekvenser for vores demokrati, er der baggrund for at diskutere om det er teknologien der styrer os, eller om vi styrer den teknologiske udvikling. Denne diskussion kræver dog et andet fokus og en opgave i sig selv, da dette er endnu et omfangsrigt udgangspunkt.
1
BILAG !!!"#$%&!'(!)*%+,,-*#./*/0!#+0/*1#/2!3/4!5%*,!617*0*89!!"#$%&(!:(!)*%+,,-*#./*/0!#+0/*1#/2!3/4!);7*/!<8,=/$40!!!!!!BILAG 1 !"#$%&'(%)!*%+!,-&.!/'0&$&12!>??(??(@ABC>!#+0/*1#/2/*(!D#$!48!9*E,/+0/*/!4#0!=/$0!7&!;1%4!4/0!/*!48!%*./F4/0!3/4G!!>??(??(@ABC>!*/,97+4%+0(!H/0!I!;%*!$E,0!3/4!4/0!;J9/*-739$/-,/!,%3=8+4K!4/0!/*!+7&/0!F/&!7&,L!;%*!,%&0M!I!4%&!%*./F4/*!F/&!3/&/0!3/*/!3/4!,-7$/!7&!,-7$/841#-$#+&!7&!8+4/*1#,+#+&K!,L!4/0!/*!+7&$/!L*!,#4/+!%0!F/&!%*./F4/4/!3/*/!,7N#7$7&#,-!3/4!4/0!;J9/*-739$/-,/!,%3=8+4!7&!4/0!$E*/+4/!,%3=8+4M!!!>??(?'('OBC>!H/+&%+&!1%*!F/&!9*7=/,,7*!I!P4/+,/!9L!QJ44%+,-!R+#1/*,#0/0K!,L!;%*!F/&!1E*/0!4/-%+!9L!H%+3%*-!SE4%&7&#,-/!R+#1/*,#0/0,,-7$/K!#!4%&!/*!F/&!#!T%$.7*&!,L!4/*!/*!,-/0!+7&$/!0#+&M!!>??(?'(UUBO>!#+0/*1#/2/*(!H/0!/*!7&,L!I!=7*;7$4!0#$!4/0!%0!1#!;%*!0E+-0!9L!4#+!0/7*#!73!4/0!;J9/*-739$/-,/!,%3=8+4K!,73!/0!&740!=7*0,E0!0#$!=#$0/*.7.$/*M!<%*!48!;V*0!73!4/0!=E+73/+G!!>??(?'(W:B'>!*/,97+4%+0(!I!+E1+/*!4/0!F7!I!4/+!3%#$K!3/+!4/0!3L!F/&!#+4*V33/K!4/0!/*!#--/!+7&/0!F/&!-/+4/*M!!>??(?'(W@B:>!#+0/*1#/2/*(!QL!48!;%*!./1E&/0!4#&!$#40!1E-!=*%!4/0!=/$0!3/4!#+0/*+/00/0!,73!;J9/*-739$/-,#0/0,*/48N/*/+4/G!!>??(?'(WOB@>!*/,97+4%+0(!SL!+7&$/!3L4/*K!3/+!F/&!;%*!7&,L!%*./F4/0!3/4!4/0!I!=7*;7$4!0#$!,7N#%$/!3/4#/*M!QL4%+!+7&/0!,73!-7+,9#*%0#7+,0/7*#/*K!%0!+/00/0!/*!%+$/4+#+&!0#$!/+!;/$!3%,,/!=%+0%,0#,-/!=7*07$-+#+&/*!%=!=E+73/+/*!*8+40!73-*#+&M!QL!4/*!;%*!F/&!,/0!9L!;17*4%+!8+&/!3/++/,-/*!.*8&/*!4#,-80/*/+4/!3/4#/*K!7&!;17*4%+!4/0!V&/*!4/*/,!=7*07$-+#+&,38$#&;/4/*M!!!>??(?:(@CB:>!#+0/*1#/2/*(!XY7*-$%*/*!;1%4!=#$0/*.7.$/*!/*Z!MM!<%*!48!;V*0!73!4/0G!!>??(?U('CBW>!*/,97+4%+0(!H/0!-/+4/*!F/&!&740M!H/0!/*!F7!17*/,!1#*-/$#&;/4M![L*!F/&!\77&$/*!+7&/0K!,L!/*!4/0!-$%*0K!,L!%=;E+&/*!4/!*/,8$0%0/*!F/&!=L*!4/$,!%=!/*!3#+!,V&/,0*%0/&#K!7&!3#+!,V&/9*7=#$M!P&!3#+!,V&/9*7=#$!4/+!/*!F7!%=;E+&#&!%=!0#4$#&/*/!,V&+#+&/*K!#--/M!]/&!1#4,0/!#--/!4/0!.$/1!-%$40!=#$0/*.7.$/*K!3/+!&74!./0/&+/$,/!=7*!
2
4/0K!%0!1#!./=#+4/*!7,!I!17*/,!/&/+!.7.$/!I!4/+!731/*4/+!1#!,-%$!=7*;7$4/!7,!0#$M!!>??(?U(WUB^>!#+0/*1#/2/*(!I!=7*;7$4!0#$!4/0!;J9/*-739$/-,/!,%3=8+4!B!#+0/*+/00/0!.$#1/*!-739$/-,K!7&!4/*=7*!;%*!3%+!.*8&!=7*!/+!=#$0*/*#+&!7&!4/0!&V*!3%+!1#%!9/*,7+$#&/!79$J,+#+&/*K!=7*!4/0!#--/!.$#1/*!=7*!-739$/-,0M!!>??(?@(U?BO>!*/,97+4%+0(!<1#,!3%+!$%1/*!/+!9%*%$$/$!0#$!4/+!,%3=8+4,./,-*#1/$,/K!,73!F/&!$%1/*!I!4/0!;J9/*-739$/-,/!,%3=8+4K!,L!/*!4/*!/0!9L=%$4/+4/!,%33/+=%$4!3/$$/3!4/0!F/&!,-*/1!4/+&%+&!I!'OOA!70!4/0!73!=#$0/*.7.$/*K!,73!I!97#+0/*/*M!Y7*4#!4/*!/*!07!0#+&!,73!F/&!+E1+0/!4/+&%+&K!,73!7&,L!,0%33/*!=*%
3
0#$!%0!=7$-!9L!+/00/0K!0*7*!9L!/+!3%,,/!,%33/+,1E*&/$,/,0/7*#/*M!T$0!4/0!,J+/,!F/&!/*!840*J-!=7*!/+!,0E*-!8$/39/!3/4!9/*,7+#=#N/*#+&K!%0!+L*!1#!#--/!$E+&/*/!;%*!/0!=7*07$-+#+&,=E$$/,-%.K!,L!.$#1/*!1#!I!$%+&0!;VF/*/!&*%4!84,%0!=7*!%0!0*7!9L!17*/,!/&+/!9/*,7+$#&/!=7*07$-+#+&/*K!7&!%0!4/+!=7*07$-+#+&!/*!$#&/,L!&74!,73!/+!%+4/+!=7*07$-+#+&M!H/0!/*!/+!/+7*3!,L*.%*;/4K!=7*4#!4/0!./0J4/*!%0!0*7/+!9L!%0!4/*!,-8$$/!1E*/!/+!;VF/*/!,%+4;/4K!,73!3%+!;%14/!I!&%3$/!4%&/K!4/+!.$#1/*!%+=E&0/0M!H/0!3/4!%0!1#!%$$/,%33/+K!71/+#-V./0!8+4/*,0V00/0!%=!4/!;/*!9/*,7+#=#N/*/4/!,V&/,0*%0/&#/*K!8+4/*,0V00/,!I!%0!17*/,!1/*4/+,=7*07$-+#+&!-%+!1E*/!$#&/,L!&74!,73!%$$/!%+4*/,M!H/0!/*!/0!9*7.$/3!I!=b!8+4/*1#,+#+&K!I!&J3+%,#/0!7&!I!,$80=%,/+!I!=7$-/,-7$/+M!R+&/!3/++/,-/*!I!&J3+%,#/0!/*!/+7*30!&74/!0#$!%0!$%1/!,V&+#+&/*K!7&!\77&$/K!.*8&/!4/!,7N#%$/!3/4#/*K!7&!/-,97+/*/!,#&!,/$1!9L!Y%N/.77-M!Q%30#4#&!.$#1/*!4/!/+7*30!,L*.%*/!71/*=7*!%0!%NN/90/*/!%0!4/*!=#+4/,!/+!=7*,-/$$#&!,%+4;/4K!7&!4/0!#--/!.L4/!-%+!1E*/!,%+40!%0!-7+N/+0*%0#7+,$/F*/+/!=%+40/,!7&!#--/!=%+40/,M!SL!4/+!3L4/!,/*!3%+!/+!,$%&,!47../$0;/4!#!4/!,V&/,0*%0/&#/*!8+&/!3/++/,-/*!./+J00/*!,#&!%=K!=7*4#!4/0!=V*,0/!;#0!3%+!=L*K!4/+!=V*,0/!,%+4;/4!3%+!=L*!=*/3K!4/+!%+0%&/*!3%+!/*!*#&0#&!+7-!;1#,!48!#--/!&L*!4/0!/=0/*M!c%+!;%*!#--/!4/+!71/*./1#,+#+&!,73!0#4$#&/*/!73!%0!%$0!#--/!-%+!1E*/!$#&/!,%+40K!3/+!%0!4/*!/*!+7&/0!4/*!/*!3/*/!*#&0#&0!/+4!%+4/0M!!!>??(':(@?BC>!]/&!%*./F4/!+7&/0!3/4!4/0!4/*!;/44/*!#+=7*3%0#7+,4%++/$,/d#+=7*3%0#7+,-739/0/+N/*M!H/0!,J+/,!F/&!/*!/+7*30!&740!7&!,9E+4/+4/!7&!/*!+7&$/!=%+0%,0#,-/!38$#&;/4/*K!=b!%0!3%+!-%+!./+J00/!,#&!%=!,7N#%$/!3/4#/*!7&!%0!4/!+/01E*-!3%+!-%+!$%1/!7&!4/!,V&+#+&/*!X9/*,7+#=#N/*/4/!,V&+#+&/*ZK!4/!/*!-E39/!84,J+!7&!38$#&;/4/*M!R$/39/*+/!/*!.%*/!%0!4/0!./;71!=7*!#+=7*3%0#7+,-739/0/+N/*!7&!#+=7*3%0#7+,4%++/$,/!.$#1/*!/0!,0V**/!./;71!/+4!4/0!;%*!1E*/0K!4/*=7*!;%*!F/&!$#&/=*/3!=7*,$L/0!%0!#+=7*3%0#7+,-739/0/+N/*!.V*!1E*/!/+!-739/0/+N/!,73!,-%$!#+4!I!/+!*E--/!4%+,-!=%&M!!>??('U(@@BW>!#+0/*1#/2/*(!H8!1#$!3L,-/!,#&/K!%0!=*/3=7*!3%+!;%14/!4/+!;/*!3L$*/00/4/!,V&+#+&K!.8*4/!3%+!1E*/!./4*/!0#$!,/$1!%0!,/$/-0/*/!4/!#+=7*3%0#7+/*!3%+!=L*G!P&!4/0!/*!+7&/0!4/*!,-%$!#+4!3/4!844%++/$,/+G!!>??('U(W?BO>!*/,97+4%+0(!c%+!-%+!,#&/!4/0!9L!4/+!3L4/K!4/0!;%*!F/&!7&,L!&F7*0!+7&$/!,0/4/*!B!I!&%3$/!4%&/!1%*!4/*!/+!*E--/!,7N#%$/!=#$0*/M!a-,M!+L*!48!,-*/1!/0!$E,/.*/1K!=7*!%0!4/0!-73!I!%1#,/+!,L!&#-!4/0!&/++/3!$E,/*.*/1,*/4%-0V*/+M!<1#,!48!,-*#1/*!/+!%*0#-/$!&#-!4/+!&/++/3!/+!*/4%-0#7+M!YV*!48!=*/3,E00/*!/+!9L,0%+4K!/$$/*!*J--/*!84!,73!F78*+%$#,0K!/*!4/*!/+!*/4%-0#7+!,73!-7+0*7$$/*/*!4#&M
4
!>??('C(?@BC>!*/,97+4%+0(!H/0!/*!=8$4,0E+4#&!*#&0#&0M!<1#,!48!,/*!9L!/$/-0*7+#,-/!7&!4#�%$/!1/*,#7+/*!%=!a-,0*%.$%4/0!7&!I+=7*3%0#7+K!,L!/*!;%$14/$/+!%=!4/!#+4$E&!%+7+J3/M!H/0!3/4!%0!3%+!9/*,7+$#&0!,-%$!,0L!#+4/!=7*!4/+!=7*07$-+#+&!4/*!=*/3$E&&/*!%=!4/!,J+,98+-0/*!3%+!=*/3,E00/*K!4/!/*!I!3#+4*/!&*%4!0#$!,0/4/!/+4!0#4$#&/*/!B!+L*!48!,-*/1!$E,/*.*/1!0#$!%1#,/+!,L!,-8$$/!4/*!1E*/!%4*/,,/!7&!4/*!1%*!/+!$E,/.*/1,*/4%-0V*!#&/++/3!,73!,7*0/*/4/!4/!=$/,0/!0L./$#&;/4/*!1E-M!!>??('^(?:B?>!H/0!,73!F/&!,L!/*!790%&/0!%=K!/*!%0!4/*!=#+4/,!/+!+J!,0*8-08*!B!%#!.%4'60&&(:%&%#+%!.$&16$1&!7!9L!+/00/0M!<1#,!3%+!=7*/,0#$$/*!,#&!%0!=b!f#-#9/4#%!7&,L!1%*!;F/3,0/4!=7*!%$$/!38$#&/!,#+4,,J&/!84,%&+!7&!,J+,98+-0/*M!c/+!4/*!1#,/*!4/0!,#&!F7K!%0!3%+!;%*!-8++/!79.J&&/!/+!,0*8-08*!,73!9L!4/+!/+/!,#4/!/*!.*8&/*&/+/*/*/0K!3/+!9L!4/+!%+4/+!,#4/!7&,L!/*!,/$1-7**#&/*/+4/M!QL!#!,0/4/0!=7*!4/+!&%33/$4%&,!*/4%-0#7+/$$/!=#$0*/K!,L!-733/*!4/*!/+!,$%&,!,/$1=#$0*/*#+&,=8+-0#7+/*!,73!=b!4/0!,73!f#-#9/4#%!/*M!H/+!/+/!.#4*%&,J4/*!-7**#&/*/*!4/+!%+4/+!.#4*%&,J4/*K!7&!#!4/0!,07*/!;/$/!+L*!=*/3!0#$!*/,8$0%0/*!,73!/*!.L4/!#+=7*3%0#7+,*#&/!7&!,%30#4#&!7&,L!-7**/-0/M!!!>??('A(WCBC>!I+0/*1#/2/*(!<1#,!3%+!,/*!9/*,7+#=#N/*/4/!,V&+#+&/*!=*%!/0!.*8&/*9/*,9/-0#1K!3/+!7&,L!#!=7*;7$4!0#$!3%*-/4,-*E=0/*!7&!1#*-,73;/4/*!4/*!,0L*!.%&M!Yb!+L*!48!,V&/*!9L!+7&/0K!,L!.$#1/*!4/0!&/30M!H/0!-%+!1#*-/!,73!73!4/+!%$3/+/!.*8&/*!#--/!;%*!/0!71/*.$#-!71/*!;1%4!4/*!.$#1/*!&/30!7&!;1#,!4/0!.$#1/*!&/30K!;1%4!,-/*!4/0!,LG!!>??('O(:CBW>!*/,97+4%+0(!H/0!/*!-$%*0!%0!/0!4#�%$0!+/01E*-!/$$/*!,7N#%$0!,J,0/3K!4/*!/*!,L!8!-7**#&/*/0K!4/0!=L*!0*%+&!0#$!%0!79.J&&/!,#+/!/&+/!#+4.J&&/4/!-7**#&/*#+&,B3/-%+#,3/*M!H/0!/*!F7!+/079!4/0!3%+!=#+4/*!#!=7*3!%=!%0!;1/*!&%+&!F/&!;%+4$/*!#!"*8&,/+K!.$#1/*!3#+/!#+4-V.!*/&#,0*/*/0K!,L!4/!-%+!./,0#$$/!4/!1%*/*!4/*!9%,,/*!0#$!&/++/3,+#0,=7*.*8&/*/+M!H/0!-/+4/*!1#!F7!7&,L!+L*!1#!-V./*!.V&/*!9L!T3%g7+K!,L!-733/*!4/*!4%&/+!/=0/*!/0!0#$.84!9L!.V&/*!,73!%+4*/!;%*!-V.0K!,73!7&,L!;%*!-V.0!4/+!.7&!48!-V.0/M!c%+!-%+!,#&/!%0!4/!9/*,7+#=#N/*/4/!=#$0/*.7.$/*!4/*!374,1%*/,!%=!4/0!3%+!-%+!-%$4/!,7N#%$/d-7$$/-0#1/!=#$0/*.7.$/*K!=7*4#!F/&!F7!-733/*!#+4!#!/+!=#$0/*.7.$/!,73!T3%g7+!$%1/*!/$$/*!,73!/0!*/F,/.8*/%8!$%1/*M!!"#$%&'()*)#+",-)./!!>??(:'('UBU>!#+0/*1#/2/*(!Y*%!=7*.8&/*9/*,9/-0#1K!,/*!48!4/0!,73!/+!=7*4/$!/$$/*!8$/39/G!a$$/*!./&&/!4/$/G!!!>??(:'(:?B@>!*/,97+4%+0(!H/0!/*!F7!%$0#4!-739$/-,K!=7*!4/0!/*!F7!./&&/!4/$/M!H/0!/*!/+7*30!$E--/*0!%0!T3%g7+!,07*0!,/0!0#$.J4/*!3#&!4/!.V&/*!F/!/*!#+0/*/,,/*/0!#K!=7*4#!4/0!/*!F7!4/0!3%+!;L./4/!9L!#!&%3$/!4%&/K!+L*!3%+!&#-!9L!.#.$#70/-/0M!SL!4/+!%+4/+!,#4/!/*!4/0!7&,L!/+7*30!,-*E33/+4/K!%0!17*/,!=7*.*8&!#!4/+!&*%4!-%+!,0J*/,!4#�%$0M!H/0!/*!F7!/+!;(#<0*2&%=%#.(>4%?!!!>??(::(':BW>!#+0/*1#/2/*(!<1#,!3%+!,/*!9L!9/*,7+#=#N/*/4/!,V&/*/,8$0%0/*K!=V$/*!48!,L!%0!;1#,!1#!./1E&/*!7,!1#4/*/!#!4/+!*/0+#+&!1#!/*!#!+8K!%0!4/0!.$#1/*!3/*/!7&!3/*/!9/*,7+$#&0!B!7&!%0!4/0!1#$!-8++/!&V*/!+7&/0!1/4!4/+!/+-/$0/!.*8&/*,!1#*-/$#&;/4,79=%00/$,/G!a$$/*!1#$!-8++/!./&*E+,/!/+,!1#4/+!;1#,!4/!.$#1/*!=7*!9/*,7+$#&/!4/!;/*!,V&/*/,8$0%0/*G!
5
!>??(:U(?UBA>!*/,97+4%+0(![8!,/*!F/&!F7!9L!4/0!=*%!/0!=8+-0#7+/$0!9/*,9/-0#1K!,L!4/0!/*!#--/!,L!3/&/0!,73!;1%4!/*!&740d,-#40M!c/+!F/&!,/*!;/$/!0#4/+!%0!4/*!/*!=7*,-/$$#&/!0/+4/+,/*!9L!%=.%$%+N/*#+&!%=!4/+M!Y7*4#!0/+4/+,/+!0#$!9/*,7+#=#N/*#+&K!4/+!.$#1/*!374,1%*/0!%=!+J/!3/-%+#,3/*!0#$!,7N#%$!-7**#&/*#+&M!H/*=7*!,J+/,!F/&!+/079K!%0!+L*!T3%g7+!&V*!,73!4/!&V*K!,L!/*!4/0!/0!3740*E-!0#$!4/+!3/&/0!#+4#1#48%$#,/*/4/!%4=E*4M!<17*!&J3+%,#/0!,0#$$/*!79!3/4!;VF/*/!844%++/$,/*!0#$!&J3+%,#//$/1/*K!3/4!#+=7*3%0#7+,-739/0/+N/*K!,L!/*!4/0!7&,L!/0!=7*,V&!9L!%0!3741#*-/!4/+!3/&/0!4#,0%+N/*/4/!0*7!9L!%0!/+;1/*!9/*,7+$#&!,%+4;/4!/*!$#&/,L!&74!,73!/+;1/*!%+4/+!,%+4;/4M!;(#<0*2&%=%#.(>4%?!H/*!/*!F/&!3L,-/!3/*/!+8%+N/*/0M!I!OA!1%*!F/&!3L,-/!3/*/!790#3#,0#,-!,L!1#40!F/&!;8,-/*K!71/*=7*!#+0/*+/00/0K!%0!#!4/0!=%+40/,!/+!3%,,/!38$#&;/4/*M!H/0!&V*!4/*!7&,LK!3/+!4/!8$/39/*!,73!1#!;%*K!4/3!1%*!F/&!3L,-/!#--/!+E*!,L!793E*-,73!9L!4/+&%+&M!H/0!/*!,9E+4/+4/K!%0!F/&!,L!/0!3/4#/!,73!84=7$4/4/!4/!0/+4/+,/*!,73!F/&!,L!#!4/+!,7N#%$/!841#-$#+&M!!>??(:@(W:B?>!#+0/*1#/2/*(!T0!4/0!/*!&L/0!=*%!%0!1E*/!-739$/-,0!0#$!-739$/-,#0/0,*/48N/*/+4/!#!/+!;VF/*/!&*%4!/+4!48!;%*!,/0!4/+&%+&G!!>??(:@(WABC>!*/,97+4%+0(!e739$/-,#0/0,*/48N/*/+4/!3/-%+#,3/*!/*!+J/!3/-%+#,3/*M!H/0!;%14/!1#!F7!#--/!-8++/0!=7*84,/!4/+&%+&K!+/079!1/4!.*8&/+!%=!33K!/*!&74/!%0!$%1/!/+!-739$/-,#0/0,*/48-0#7+!%=!-8+4/*!3%+!;%*K!,73!4#�%$!1#*-,73;/4M!H/0!1%*!#--/!+7&/0!F/&!1%*!-$%*!71/*!4/+&%+&M!H/0!/*!/0!+J0!,%3,9#$!3/$$/3!-739$/-,#0/0,=7*V&/$,/!7&!-739$/-,#0/0,*/48-0#7+M!!!>??(:W(UAB'>!#+0/*1#/2/*(!I!=7*;7$4!0#$!#+=7*3%0#7+!,73!\77&$/!7&!T99$/!-%+!#+4,%3$/!73!;1/*!/+-/$0!.*8&/*K!,73!970/+0#/$0!71/*1L&/*!.*8&/*/+M!e%+!48!,/!/+!*#,#-7!=7*.8+4/0!3/4!4/0K!,/0!=*%!.*8&/*/+,!9/*,9/-0#1G!!>??(:C('UB?>!*/,97+4%+0(!H/0!1%*!7&,L!4/0!1#!,+%--/4/!73!=V*M!]/&!.*8&0/!.%*/!T3%g7+!,73!/-,/39/$M!T$$/!4/!;/*!,07*/!4#�%$.%,/*/4/!1#*-,73;/4/*K!X/*Z!7&,L!97$#0#,-/!7*&%+#,%0#7+/*M
6
!!!!BILAG 2 !"#$%&'(%)!*%+!@=0&%!A1.B%4+$!!!#+0/*1#/2/*(!D#!,-*#1/*!4/0!;/*!9*7F/-0!73!9/*,7+#=#N/*/0!,V&+#+&K!/$$/*!=#$0/*.7.$/*K!=7*!%0!.*8&/!a$#!S%*#,/*,!./&*/.M!c/+!1#!,-*#1/*!73-*#+&!4/0!=7*4#!1#!&L*!9L!;83%+#,0#,-B0/-+7$7&#!84/!9L!hRiK!,L!1#!;%*!,L4%+!$#40!/+!3/++/,-/1#+-/$!9L!4/0K!/$$/*!,L4%+!.*8&/*!9/*,9/-0#1/0!9L!4/0M!!>??(??('WB@>!*/,97+4/+0(!]/&!/*!.%*/!,L4%+!+J,&/**#&K!4/!%+4*/!,084/*/+4/K!F/&!7&,L!;%*!0%$/!3/4K!,73!7&,L!-73!=*%!hRiK!/*!4/0!,%33/!-8*,8,K!,%33/!9*7F/-0G!!>??(??('OBA>!#+0/*1#/2/*(!H/0!0*7*!F/&K!%$0,L!;1#,!4/0!/*!4/3K!;1#,!4/0!1%*!+7&$/!4*/+&/M!!>??(??(:UB^>!*/,97+4/+0(!UM!L*,!!>??(??(:UBU>!#+0/*1#/2/*(!j/,K!$#&/!9*EN#,!!>??(??(:UBU>!*/,97+4/+0(!H/0!1%*!+7&$/!4*/+&/!F%M!!>??(??(:CB'>!#+0/*1#/2/*(!]%K!,L!-/+4/*!1#!4/3!&740M!c/+!4/!;%*!/+!3/*/!,L4%+K!,L!1#40!F/&!;%*!=7*,0L/0!/+!,L4%+!0/-!1#+-/$!9L!4/0K!/$$/*!3/*/!,L4%+K!F/&!0*7*!+7-!4/!1#$!$%1/!,L4%+!/+!/$$/*!%+4/+!#+=7*3%0#7+,!-%39%&+/K!4/0!1%*!#!;1/*0!=%$4!4/0!,#4,0/!1#!;V*0/!=*%!4/3M!!>??(??(UUB:>!*/,97+4/+0(!]%K!4/0!/*!*#&0#&0K!F%M![L!4/0!/*!/+!0/-!1#+-/$M!!>??(??(UWB^>!#+0/*1#/2/*(!]%K!17*/,!9*7F/-0!.$#1/*!3/*/!,L4%+!/+!4#,-8,,#7+!%=!;17*4%+!3%+!-%+!=7*,0L!4/+!;/*!841#-$#+&!/$$/*!,L4%+!#-_M!YV*,0!1#$!48!$#&/!-7*0!9*E,/+0/*/!4#&!,/$1!7&!.%*/!$#&/!=7*0E$$/!;1%4!48!%*./F4/*!3/4G!!>??(??(@^BO>!*/,97+4/+0(!]/&!;/44/*!);7*/!<8,=/$40K!F/&!/*!S;M4M!#!4%0%$7&#!844%++/0!#!k*;8,K!9*7=/,,7*!#!4%0%$7&#!9L!58+4,!8+#1/*,#0/0!7&!$/-07*!;/*!9L!I)!R+#1/*,#0/0/0!;/*!#!eV./+;%1+!7&!F/&!%*./F4/*!3/4!%$&7*#03/*K!,9/N#/$0!&*%=%$&7*#03/*K!7&!+7&$/!%=!4/!%$&7*#03/*!,V&/3%,-#+/*!.*8&/*K!4/!$#&&/*!,L!#+4/+=7*!/0!73*L4/!F/&!1/4!*#&0#&!3/&/0!73K!0/-+#,-M!QL!F/&K!4/!,#4,0/!:!L*!,L4%+!+7&/+$8+4/K!,%30#4#&!3/4!a$#!S%*#,/*!./&J+40/!%0!/1%+&%$#,/*/!73-*#+&!4/+!;/*!=#$0/*.7.$/K!,73!%0!F/&!;%*!9$%N/*/0!+7&$/!%=!4/!4/*!0#+&!#!4%+,-/!7&!=7*!4/+!,%&,!,-J$4!7&,L!,1/+,-/!%1#,/*K!=7*!&740!7&!1/$!;%$1%+4/0!L*!,#4/+M!!>??(?'(U'B^>!#+0/*1#/2/*(!3/+!4/0!/*!7&,L!4/0K!a$#!S%*,#/*!1%*!7&,L!4/+!=V*,0/!1#!$E,/!=7*4#!;%+!/*!/+!%=!;71/43E+4/+/K!/$$/*!,L4%+!/+!%=!4/3!,73!=J$4/*!3/&/0!#!!4/.%00/+M!<1%4!/*!4#+!;7$4+#+&!0#$!;/$/!4/+!;/*!841#-$#+&!73-*#+&!%0!,V&/3%,-#+/*!=M/-,M!\77&$/!7&!=%N/.77-!./&J+4/*!%0!79,%3$/!=$/*/!7&!=$/*/!
7
9/*,7+$#&/!#+=7*3%0#7+/*!73!.*8&/*/+M!Y7*!%0!#=V$&/!4/3!%0!&V*/!.*8&/*79$/1/$,/+!./4*/M!<1%4!3/+/*!48!73!4/+!841#-$#+&G!!>??(?'(WCB:>!*/,97+4/+0(!T$0,L!4/*!/*!:!0#+&M!H/0!/+/!/*!,L!+/079!#+4,%3$#+&!%=!#+=7*3%0#7+K!/$$/*!%=$/1/*#+&!%=!#+0/&*#0/0K!=7*!.8*&/*/+,!,#4/M!H/0!%+4/0!/*!,L!;1%4!%+1/+4/,!4/0!;/*!0#$M!QL!#+4,%3$#+&!%=!#+=7*3%0#7+!/*!F7!#--/!+J0K!4/0!/*!+7&/0!=*%!,$80+#+&/+!%=!O?_/*+/!;17*!.$%+40!%+4/0!\77&$/!7&!3%+&/!%+4*/!,0/4/0!./&J+4/*!%0!#+4,%3$/!!#+=7*3%0#7+M!Q73!%+/-470/!-%+!1#4,0!=7*0E$$/!%0!/+!,07*!4/$!%=!0/**7*#,0!+/01E*-/0!/=0/*!''M!,/90/3./*!%+&*/./0!4/0!.$/1!790*/1$/0!9L!&*8+4!%=!/0!4%0%.%,/=#*3%!,73!;/4!TNb#73!,73!;%*!#!,0%+4!0#$!%0!,E$&/!*#&0#&!&74!#+=7*3%0#7+!0#$!Y"I!7&!iIT!,73!4/!#--/!,/$1!;%14/K!=7*4#!TNb#73!;%14/!#+4,%3$/0!3%,,/*!%=!4%0%!73-*#+&!4/!;/*!0/**7*#,0/*!7&!%$$/K!7&,L!F/*K!/$$/*!#!;1/*0!=%$4!3#&M!Q73!4/!,L!.%*/!-8++/!/!0#$!Y"IK!,L!%$$/*/4/!9L!4/0!0#4,98+-0K!7&!4/0!/*!:??'K!;%14/!4/!;/*!,07*/!4%0%.%,/=#*3%/*!./4*/!#+=7*3%0#7+!73!/+-/$0!9/*,7+/*!/+4!,0%0,,0*%33/+4/!/=0/**/0+#+&,0F/+/,0/*!7&!4/0!/*!F7!.$/1/0!3/&/0!3/&/0!3/*/K!4/0!/*!F7!,L4%+!/=0/*;L+4/+!/+!;%$1!&/+/*%0#7+!,#4/+M!!>??(?U(?ABU>!#+0/*1#/2/*(!<1%4!/*!,L!4/0!+J/G!!>??(?U(?ABU>!*/,97+4/+0(!H/0!+J/!/*!F7!,L!4/0!S%*#,/*!-%$4/*!=#$0/*.7.$/+!B!%0!3%+!.*8&/*!4/0!0#$!%0!9/*,7+%$#,/*/!#+=7*3%0#7+/*K!,L!%0!=#$0*/*/!+J;/4,,0*V33/!0#$!4/+!/+-/$0/!9/*,7+K!7&!4/0!;%*!7&,LK!,L!4/0!1%*!%$$/*/4/!:!%,9/-0/*M!H/0!/+/!/*K!4/!,97*!1#!,E00/*!9L!#+0/*+/00/0!,73!,L!.$#1/*!&/30!%$$/!,%33/+!7&!./%*./F4/0!7&!%+%$J,/*/0!7&!,7$&0!0#$!;#+%+4/+M!H/0!/*!F7!1%$80%!=7*!4/!=#*3%/*!4/*!#+4&L*!#!4/0!;/*M!a+!0#4$#&!84&%1/!%=!\77&$/!.8,#+/,,!374/$!1%*!+/079!%0!4/0!1#$$/!4/!$/1/!9LK!%0!,E$&/K!#!9*#+N#99/0M!]/&!1%*!0#$!/0!=7*/4*%&!3/4!+7&$/!\77&$/!=7$-!#!,$80+#+&/+!%=!O?_/*+/K!;17*!+/079K!;17*4%+!$%1/*!1#!9/+&/!84!%=!4/0!;/*!7&!4/!,%&4/K!%0!+7&/0!%=!4/0!4/!-8++/!,/!4/*!1%*K!;17*!;8*0#&0!=L*!/0!.*%+4!&/++/3,$%&!=7*!4/!-%+!,/!;1/3!4/*!,V&/*!9L!i7N%Bi7$%K!/$$/*!/0!+J0!.*%+4K!,L!-%+!\77&$/!3/&/0K!3/&/0!;8*0#&0!,/K!;17*!;8*0#&0!4/0!;/*!.*%+4!48--/*!79!X#+N739*/;/+,#.$/Z!*83K!7&!4/+!#+=7*3%0#7+!-%+!4/!,E$&/K!=7*4#!0#4$#&/*/!;%*!4/*!1E*/0!%+4*/!=#*3%/*!,73!&F7*4/!4/0!;/*K!1/4!%0!*#+&/!*8+40!0#$!=7$-!7&!,9V*&/!'???!9/*,7+/*K!-/+4/*!I!0#$!4/0!;/*!.*%+4M!H/0!3%*-/4!71/*07&!\77&$/!7&!-8++/!37+/0%*#,/*/!9L!/+!/$$/*!%+4/+!3L4/M!c/+!4/0!/*!4/*!F7!+7-!#--/!,E*$#&!3%+&/!9/+&/!#!%$$#&/1/$K!,L!4/!;%*!3L00/!=#+4/!%+4*/!3L4/*!%0!=L!9/+&/!84!%=!4/0!;/*K!7&!4/0!1%*!,L!#!$%+&!0#4!3L$*/00/0!*/-$%3/K!%0!\77&$/!3L$*/00/4/!*/-$%3/*!0#$!F/*!3/+,!\77&$/,!=8+-0#7+%$#0/0!1%*!=7*0,%0!,73!4/+!%$0#4!1%*M!QL!.*8&0/!\77&$/!,L!4/+!9/*,7+$#&!#+=7*3%0#7+!0#$!%0K!F%K!/!F/*!*/-$%3/*!73!-7+4#,-7!/$$/*!-7+N/*0.#$$/00/*!/$$/*!*/F,/*!/$$/*!;1%4!4/*!,L!/*!%=;E+&#&!%=!4/+!9*7=#$!,73!\77&$/!79*/00/*M!!>??(?W(?:BO>!#+0/*1#/2/*(!Q0%*0/4/!4/0!#!:??O!/$$/*G!!>??(?W(?@BW>!*/,97+4/+0(
8
=M/-,M!3%+!-%+!,/!#!;VF*/!3%*&#+!4/!*/-$%3/*!3%+!=L*!4/*K!4/!/*!-$%*0!9/*,7+#=#N/*/4/M!H/0!+J/!7&!4/0!a$#!S%*#,/*!,L!.$/1!+/*1V,!=7*K!/$$/*!,73!=%$40!;%3!=7*!.*J,0/0!B!7&!4/0!/*!F7!,L!-8+!=*%!./&J+4/$,/+!%=!:?''B!4/0!/*!,L!%0!3%+!7&,L!.*8&/*!4/+!;/*!#+=7*3%0#7+!0#$!7&,L!%0!3L$*/00/!#+=7*3%0#7+M!I!,0/4/0!=7*!.%*/!4/+!;/*!*/-$%3/!,73!,/+4/,!,%33/+!3/4!#+=7*3%0#7+/+K!3L$*/00/*!1#!+8!7&,L!#+=7*3%0#7+/+M!H/0!&V*!\77&$/!#--/!,73!/+!=/F$K!3/+!%$0,LK!;1#,!3%+!$/4/*!/=0/*!S%*#,!7&!<#$07+K!+L*!3%+!/*!#!S%*#,K!,L!/*!4/+!,%+4,J+$#&1#,!=7*4#!3%+!1#$!=#+4/!%4*/,,/+!9L!<#$07+!;70/$$/0!#!S%*#,K!3/+,!;1#,!3%+!$/4/*!/=0/*!S%*#,!<#$07+!;1#,!3%+!/*!/+!0//+%&/*!#!i%$#=7*+#/+!,L!/*!3%+!#--/!#+0/*/,,/*/0!#!<#$07+!;70/$$/0!#!S%*#,!B!=7*4#K!+8!1#,/*!4/0!,#&!;17*!&%33/$!F/&!/*K!3/+!=7*!3%+&/!L*!,#4/+!1%*!4/*!/+!./*V30!-/+4#,!,73!;/4!S%*#,!<#$07+K!,73!=7$-!1%*!790%&/0!%=!=7*!W!/$$/*!'?!L*!,#4/+K!3/+!4/*!/*!,#--/*0!/0!3/*/!374/*+/!/-,/39/$!9L!4/0!;/*K!,L!9/*,7+%$#,/*#+&!/*!F7!#--/!/+!=/F$K!4/0!/*!+7&/0!3%+!9*V1/*!%0!&V*/!=7*!%0!/!=7$-!4/+!#+=7*3%0#7+!4/!$/4/*!/=0/*!7&!4/0!;%*!,L!/+!+/&%0#1!-7+,/-1/+,M!P&!,L!4/0!=7*!%0!3%+!-%+!,0#$$/!,#&!,73!.7*&/*!/*!,L!%0!4*/F/*!,#&!73!%0!1#!/*!1#$$#&/!0#$!%0!./0%$/!4/+!9*#,!,73!,%3=8+4K!%0!1#!3#,0/*!4/0!=E$$/,!=7*83!9L!4/+!.%&&*8+4M!c/+!3/4#/1#4/+,-%.,=7$-!/*!3/&/0!790%&/0!%=!%&7*%B./&*/./0!;17*!3%+!;%*!/0!=E$$/,!=7*83M!QL!4#,-8*,/+!-%+!=#+4/!,0/4!7&!,%30%$/*!-%+!3V4/,!7&!;7$4+#+&/*!-%+!.*J4/,K!7&!,73!/*!&*8+4$%&!=7*!4/0!L.+/!,%3=8+4M!P&!84/+!4/+!;/*!%&7*%!-%+!1#!,L!#--/!;%1/!/+!L./+0!,%3=8+4!=7*4#!1#!#--/!/*!/+#&/!73!;1%4!4#,-8*,/+!4*/F/*!,#&!73K!7&!4/0!1#$!,#&/!;/$/!=7*84,E0+#+&/+!=7*!/+!4/37-*%0#,-!9*7N/,K!&L*!,L!#!,0J--/*M!H/0!/*!,L4%+!+7&/0!,73!F78*+%$#,0/*!7&!S%*#,/*!,L!/*!3/&/0!790%&/0!%=M!P&!4/*=7*!;%*!,L!4/0!;/*!%,9/-0!$#&/!9$84,/$#&!=L/0!/+!3%,,/!793E*-,73;/4K!.$%+40!F78*+%$#,0/*!7&!4/*=7*!=J$4/*!4/0!,L!3/&/0M!!>??(?^(@AB^>!#+0/*1#/2/*(!3/+!%$0,L!+L*!3%+!$E,/*!;%+,!.7&K!,73!48!7&,L!$#40!#+4/!9L!4/0!,/$1K!3/+!%$0,L!+L*!F/&!$E,/*!.7&/+!=L*!F/&!=7*+/33/$,/+!%=!%$0,L!,L4%+K!;%+!,-*#1/*!/+!$#$$/!,38$/K!4/0!/*!,L4%+!$#40!=*/30#4,4J,079#,-M!!>??(?^(WOBO>!*/,97+4/+0(!"/,0/30!!>??(?^(WOBO>!#+0/*1#/2/*(!]/&!1#$$/!7&,L!3/+/!;%+!$J4/*!$#40!4/0/*3#+#,0#,-!73-*#+&!4/0M!<%+!/*!3/&/0!,L4%+K!4/0!-733/*!0#$!%0!.$#1/!9L!4/+!;/*!3L4/K!7&!1/*4/+/+!&L*!8+4/*!/$$/*!,L4%+M!<%+!/*!3/&/0!,L4%+!,0E*-!#!,#+!3L4/!7&!=7*0E$$/!4/0!;/*M!T$0,L!3/+/*!48!4/0!/*!*/%$#,0#,-G!!>??(?A('?B@>!*/,97+4/+0(!]/&!/*!F7!1#4/+,-%.,3%+4!7&!1#$!%$4*#&!,9L!73!=*/30#4/+M!H/*!/*!=$/*/!0*E-!,73!#--/!1#$!E+4*/!,#&K!4/0!/+/!/*!%0!3/*/!7&!3/*/!%=!17*/,!;1/*4%&!.$#1/*!4#�%$K!.$#1/*!3/*/!/+!4/$!%=!#+=7*3%0#7+,0/-+7$7&#!%0!+E,0/+!%$$/!,%3=8+4,=8+-0#7+/*!7&!4/+!3L4/!1#!=L*!#+=7*3%0#7+!9L!7,1M!.$#1/*!/+!4/$!%=!4/+!4#�%$/!1#*-/$#&;/4M!QL!1#!.$#1/*!3/*/!7&!3/*/!+7&$/!,73!/*!84,%00/!=7*K!%0!17*/,!1#*-/$#&;/4!.$#1/*!3/*/!7&!3/*/!4#�%$M!<1#$-/+!-*%=0!9L1#*-/*!4/+!4#�%$/!1#*-/$#&;/4G!H/0!&V*K!4/0!F/&!=7*,-/*!#K!%$0,L!%$&7*#03/*K!,L!4/!3/074/*!,73!./;%+4$/*!#+=7*3%0#7+!7&!731/+40!/*!#+=7*3%0#7+!=*%!+7&/0!0#$!+7&/0!%+4/0K!/$$/*!=$J00/*!#+=7*3%0#7+!=*%!/0!,0/4!0#$!/0!%+4/0M!T$$/!4/!9*7N/,,/*!,73!./;%+4$/*!#+=7*3%0#7+!/*!,L!%$&7*#03/*K!,73!-%+!,L!=M/-,M!.*8&/,!0#$!%0!,7*0/*/!#+=7*3%0#7+K!4/0!/*!/+!-7+-*/0!=%3#$#/!%=!%$&7*#03/*K!0/+4/+,%$&7*#03/*K!*/&#,0*/*#+&,%$&7*#03/*!7&!,V&+#+&,%$&7*#03/*M!T$$/!4/!4/*!%$&7*#03/*!4/!;%*!,L!4/+!/==/-0K!%0!4/+!;/*!1#*-/$#&;/4!,73!.$#1/*!3/*/!7&!3/*/!4#�%$K!#!;VF/*/!7&!
9
;VF/*/!&*%4!.$#1/*!&/+,0%+4!=7*!%$&7*#03#,-!9L1#*-+#+&M!H/0!1#$$/!#--/!E+4*/!,#&!71/*;71/4/0M!QL!=7*!%0!&V*/!97#+0/+!-$%*K!,L!#!4/+!;/*!#--/B4#�%$/!1#*-/$#&;/4K!4/+!=J,#,-/!1#*-/$#&;/4K!4/*!=#+4/,!0#+&!,73!=M/-,M!4/+!;/*!X);7*/!0%&/0!/+!&/+,0%+4!#!;L+4/+ZK!7&!4/+!/*!84,%0!=7*!-*E=0/*!.$M%M!0J+&4/-*%=0/+!,73!&V*!%0!;1#,!F/&!/*!,$#9!,L!1#$!4/+!=%$4/!+/4M!!!>??(?O(UUBA>!#+0/*1#/2/*(!c3;K!4/0!/*!3/+#+&M!X$%8&;#+&Z!!!>??(?O(UAB?>!*/,97+4/+0(!QL!=7*!%0!=7*,0L!4/+!=J,#,-/!1#*-/$#&;/4K!7&!&V*/!+7&/0!1/4!4/+K!,L!.$#1/*!1#!+V4!0#$!%0!=7*,0L!0J+&4/-*%=0/+K!;1#,!1#!1#$!$%1/!/+!=$JK!.$#1/*!1#!+V4!0#$!%0!=7*,0L!0J+&4/-*%=0/+K!=7*4#!/$$/*!-%+!1#!#--/!.J&&/!0#+&!,73!#--/!=%$4/!+/4M!Q73!17*/,!1#*-/$#&;/4!.$#1/*!3/*/!4#�%$!,-%$!1#!#+0/*/,,/*/!7,!=7*!9L1#*-+#+&/*!,73!4#�%$/!0#+&!84,E00/,!=7*K!7&!4/*!/*!,L!=V*,0!7&!=*/33/,0!%$&7*#03/*M!H/*!/*!,/$1=V$&/$#&!3%+&/!%+4*/!0#+&!,73!7&,L!9L1#*-/*!4/+!4#�%$/!1#*-/$#&;/4K!-%9#0%$#,3/!7&!;1%4!1/4!F/&K!-V+,3%&0,,0*8-08*!7&!;1%4!1/4!F/&M!H/+!/*!,L!#--/!9L1#*-/0!%=!-V+,3%&0,,0*8-08*!X$%8&;#+&ZM!T$0,L!%$$/!4/!;/*!0#+&!%4,-#$$/*!,#&!9L!,-*#1/.7*4/0M!QL!4/0!/*!,/$1=V$&/$#&!/+!0*/+4!,73!.%*/!1#$!=7*0,E00/M!H/0!./0J4/*!,L!7&,L!%0!1#!,-%$!-#&&/!9L!;1#$-/!,0*8-08*/*!9L1#*-/*!#+=7*3%0#7+/*K!4/*!;%*!1#!&F7*0!7&!4/0!,-*#1/*!S%*#,/*!7&,L!73K!#!./&J+4/$,/+!%=!'O??B0%$$/0K!H/2/J!=V*,0!7&!=*/33/,0!/+!%3/*#-%+,-!=#$7,7=!7&!3/4#/=7*,-/*!,73!1%*!3/&/0!793E*-,73!9LK!;71K!+8!-73!4/*!%1#,/*!7&!%1#,/*!;%*!4/+!;/*!/+7*3/!3%&0!71/*!=7$-K!4/!71/*0%&/*!4/+!*7$$/!,73!-#*-/+!7&!,0%0/+!/$$/*!%4/$/+!;%14/M!S$84,/$#&!/*!4/*!+7&/0!,73!9L1#*-/*!=7$-!/+7*30!3/&/0K!4/0!=V*/*!,L!0#$!3/4#/1#4/+,-%.K!4/0!=V*/*!0#$!%0!3%+!9L!/+!844%++/$,/!$E*/*!,#&!73!%$$/!4/!4/*!0#+&!7&!/*!3/&/0K!3/&/0!793E*-,73!9LK!;1%4!4/*!9L1#*-/*!%1#,/*!7&!4/*!/*!9*/,,//0#-!,73!1#!/*!3/&/0!793E*-,733/!9LM!QL4%+!,/0!;1#,!3%+!$E,/*!a$#!-7+,0*8-0#10_!,L!4/0!;%+!/=0/*$J,/*K!/*!#!&*8+4/+!.%*/!4/0!F/&!1#$$/!-%$4/!%$&7*#03#,-!/0#-K!/$$/*!;1%4!,L!/*M!T0!1#!.$#1/*!793E*-,73!9L!4/*!/*!/+!+J!9L1#*-+#+&!9L!17*/,!#+=7*3%0#7+!,73!1#!/+4+8!#--/!0#4$#&/*/!;%*!1E*/0!793E*-,73!9LM!SL!4/+!3L4/!/*!;%+!.%*/!H/2/JM![8!9/&/*!S%*#,/*!9L!4/*!;/*!,-/*!7&!4/0!.$#1/*!1#!+V40!0#$!%0!$E*/!+7&/0!73M!D/*4/+/+!&#-!F7!#--/!8+4/*!.%*/!=7*4#!4/*!-73!%1#,/*M!!>??(''(:OBC>!#+0/*1#/2/*(!c/+!;/$/!4/0!;/*!3/4K!48!+E1+/*!4/+!=E$$/,!4%&,7*4/+/+!3%+!;%*!,73!,L4%+!=7$-K!/$$/*!;/$/!4/0!4/*!%$0,L!,L4%+M!)*7*!48!%0!4/0!/*!*#&0#&0!%0!4/0!-733/*!0#$!%0!,-/!4/0!4/*!3/4!%0!1#!%$$/!,%33/+!-733/*!0#$!%0!,#44/!3/4!;71/4/0!+/4!#!17*/,!/&+/!0#+&!7&!%0!&*8+4$%&/0!=7*!4#%$7&!#!,%3=8+4/0K!4/.%0!7&!,L4%+!+7&$/!0#+&!-733/*!0#$!%0!79;V*/G!!>??(''(@^B:>!*/,97+4/+0(!H/0!1/4!F/&!#--/K!3/+!1#!-%+!9L1#*-/!4/0M!I&/+K!F/&!/*!=%&$#&0!#374!%0!,#&/!;1%4!4/*!=7*/-733/*!#!=*/30#4/+M!]/&!-%+!=7*-$%*/!;1%4!4/*!=7*/&L*!+8K!7&!,L!-%+!3%+!=#+4/!84!%=!;1%4!3%+!1#$!.*8&/!0#4!0#$M!H/0!,F71/!/*!F7!F/&!;%*!=8$&0!4/0!;/*!3/4!=#$0/*.7.$/*!*#&0#&!3/&/0K!,#4/+!=7*!.%*/!+7&$/!8&/*!,#4/+!/*!4/*!-733/0!/+!-+%9!#!\77&$/,!,V&/3%,-#+/M!QL!;1#,!48!+8!\77&$/!#!4%&K!,L!/*!4/*!/+!-+%9!0#$!;VF*/!=7*!,V&/.7-,/+!X);7*/!0/&+/*!9L!/+!0%1$/Z!!>??(':(U'BO>!#+0/*1#/2/*(!aFK!;17*!1#$40M!H/0!;%*!F/&!,$/0!#--/!$%&0!3E*-/!0#$M!!>??(':(U'BO>!*/,97+4/+0(!]/&!-%+!;/$$/*!#--/!%$0#4!=L!4/+!=*/3M!
10
!>??(':(@UBO>!#+0/*1#/2/*(!H/+!;%*!F/&!=%-0#,-!,/0!!>??(':(@UBO>!*/,97+4/+0(!H/+!/*!9*EN#,!4/0M!]/&!;%*!#--/!+7&/0!#374!9/*,7+#=#N/*#+&K!;1#,!3%+!.%*/!-8++/!,$L!4/0!=*%K!F/&!1#$!;%1/!/+!,07*!*V4!-+%9K!,73!,#&/*l!!>??(':(@CBO>!#+0/*1#/2/*(!5#&/!9*EN#,M!H/0!/*!4/+!0#+&!1#!4#,-80/*/4/K!%0!;/$/!4/+!;/*!3L4/M!!>??(':(WUB?>!*/,97+4/+0(!]%K!7&!4/+!/*!4/*!=7*4#!a$#!S%*#,/*!7&!#!3#+4*/!3L$/,07-!F/&K!;%*!,084/*/0!73-*#+&!4/0!;/*K!/$$/*!&F7*0!=7$-!793E*-,733/!9L!4/0M!\77&$/!/*!,J+4/*/M!c%+!-%+!0%$/!73!=7$-!,73!$%1/*!4/0!;/*K!4/!/*!F7!&74/!/-,B-7$$/&%/*!,73!$%1/*!4/!;/*!%$&7*#03/*!#!\77&$/K!,73!1#!3V4/*!9L!-7+=/*/+N/*!7&!,+%--/*!3/4M!H/!/*!3/&/0!790%&/0!%=!%$0!4/0!;/*K!7&!=7*,0L*!4/0!3/&/0!&740!7&!9*V1/*!%0!=#+4/!84!%=K!;17*4%+!-%+!4/!&V*/!4/0!;/*!./4*/M!c/+!,/$1=V$&/$#&!/*!\77&$/!/+!1#*-,73;/4!,73!#!,#4,0/!/+4/!,-%$!3%-,#3/*/!,#+!9*7=#0K!,L!#+40#$!+8!-%+!1#!1E*/!&$%4/!=7*!%0!4/!4/*!07!0#+&!0*E--/*!#!,%33/!*/0+#+&!%=K!%0!1#!79$/1/*!4/0!,73!./4*/!#+=7*3%0#7+K!%0!1#!84,E00/,!=7*!&74!#+=7*3%0#7+M!QL!4/0!,-%$!+7-!&LK!F/&!/*!#--/!/+!,07*!4J,079#M!]/&!$E,/*!7&,L!,N#/+N/B=#-0#7+!%=!8+4/*;7$4+#+&,&*8+4$%&M!c/+!4/0!/*!3/*/!#+0/*/,,%+0!%0!=#+4/!84!%=MM!]/&!,J+/,!4/0!;/*!/*!/0!&740!97,#0#10!/-,/39/$!9L!%0!1#!-%+!79$J,/!;#+%+4/+!7&!,%3=8+4/0!73!;1%4!4/*!,-/*!7&!,L!9L1#*-/!4/+!0/-+7$7&#!,73!,-%./*!4/!*%33/*K!9*EN#,!,73!1#!&F7*4/!#!'O??B0%$$/0!3/4!9*/,,//0#-M!QL!F/&!0*7*!,-%3K!;/*!.%*/!#!$V./0!%=!4/!,#4,0/!:BU!3L+/4/*!/*!F/&!.$/1/0!3/&/0!3/*/!790#3#,0K!73-*#+&!4/0!;/*K!4/0!/*!9*EN#,!,L4%+!;/*!4/0!,-%$!1E*/!#-_G!R4!=*%!/0!.*/4/*/!9/*,9/-0#1!;%*!F/&K!,/$1=V$&/$#&!,73!4%0%$7&!7&!8+4/*1#,/*!B!/*!4/0!;/*!/+!4/$!%=!,L4%+!/+!,$%&,!4#�%$!4%++/$,/,-8$08*!,73!1#!,L!,-%$!79=J$4/!7&!=7*,0LM!D#!/*!$#&/!+8!#!/+!%.,8*4!,#08%0#7+!;17*!4/*!.$#1/*!3/*/!7&!3/*/!4#�%$#,/*#+&!3/+!3#+4*/!7&!3#+4*/!=7*,0L/$,/M
11
!>??('W(W?B'>!#+0/*1#/2/*(
12
>??('^(W@B@>!*/,97+4/+0(!0%&!=M/-,M!/+!#S%4K!4/0!/*!4/0!&%33/$4%&,K!4/0!/*!+7&/0!#!-%+!=7*0E$$/!F/*/,!.V*+/.V*+!73M!p#!&%3$/!4%&/!4%!3%+!,0%*0/4/!N73980/*/K!,L!1%*!4/*!4E$3/!3%99/*!7&!=#$/*!7&!3%+!,-8$$/!=#+4/!84!%=!;17*!0#+&!1%*M!P&!;1#,!3%+!,0%*0/4/!f7*4K!7&!#--/!$E+&/*/!1#4,0/!;17*!3%+!;%14/!&/30!4/0K!,L!-8++/!3%+!#--/!=#+4/!4/0!7,1MpM!H/0!1#$!1E*/!070%$0!3/+#+&,$V,0M!!>??('A('@BU>!#+0/*1#/2/*(!QL!4/0!/*!/+!#+0/&*/*/0!4/+!%=!9*7&*%33/*+/K!4/!=#$/*!3%+!;%*G!H/0!/*!$#40!,1E*0!%0!=7*,0LM!!>??('A(:?BO>!*/,97+4/+0(!;1#,!48!.*8&/*!#08+/,K!/*!48!;/$$/*!#--/!793E*-,73!9L!;17*!%$$/!4#+/!=#$/*!/*!&/30!/0!,0/4!1/$G!!>??('A(::B'>!#+0/*1#/2/*(!+/F!4/0!/*!=%-0#,-!*#&0#&0!+7-M!!>??('A(:@B^>!*/,97+4/+0(!7&!;1#,!48!.*8&/*!#9;7+/!,L!/*!48!#--/!793E*-,73!9L!%0!4#+/!=707,!.$#1/*!&/30!/0!,0/4M!!>??('A(:AB'>!#+0/*1#/2/*(!3/+!/*!4/0!#--/!,L!#N$784K!/$$/*!F/&!=7*/,0#$$/*!3#&!4/0!$#&&/*!/0!/$$/*!%+4/0!,0/4M!!>??('A(UWBW>!*/,97+4/+0(!48!,-%$!$%4/!1E*/!3/4!%0!0E+-/!9LM!</$/!4/!./&*/.!3/4!%0!4#+/!=#$/*!4/!/*!4/*!/0!,0/4K!4/0!/*!1E-M!H/0!=7*,1#+4/*K!7&!73!=/3!L*!1#$!48!-8++/!;8,-/!0#$.%&/!9L!4/+!;/*!,%30%$/!1#!;%14/!B!0E+-!%0!1#!-8++/!0E+-/!4/0!9L!4/+!3L4/M!P&!4/0!1#$!1#*-/!$#&/!,L!%.,8*4!9L!=7$-!73!=/3!L*K!,73!4/0!;/*!m/-,%39$/0!3/4!q9*#+0K!;/Fqn!1#*-/*!9L!F/*K!#-tG!!>??('A(WCB:>!#+0/*1#/2/*(!F%K!4/0!/*!F7!1#$40!+7-M!!>??('A(W^B@>!*/,97+4/+0(!F%K!,L!4/0!/*!F/&!8*7$#&!=7*K!=7*4#!1#!=7*,0L*!4/0!3#+4*/!7&!3#+4*/K!7&!1#!.$#1/*!3/*/!7&!3/*/!.*8&/*/!%=!+7&/0K!7&!1#!#+4.#$4/*!7,!%0!1#!/*!.$/1/0!&74/!0#$!%0!.*8&/!#+=7*3%0#7+,0/-+7$7&#/+M!c/+!4/0!/*!,#39/$0;/+!%0!,#&/!%0!1#!/*!.$/1/0!&74/!0#$!.*8&/!-/3#!=7*4#!1#!%$0,LMMM!%0!.*8&/!-/3#K!4/0!/*!%0!,9#,/!9#$$/*!#--/M!P&!4/0!/*!+7&/0!;/$0!%+4/0!/+4!%0!$E*/!73!%073/*!7&!37$/-J$/*!#!=7$-/,-7$/+M!!>??('O(:@BW>!#+0/*1#/2/*(!F%K!4/*!/*!/+!=7*,-/$M!!>??('O(:WB@>!*/,97+4/+0(!3/+!%=!/+!/$$/*!%+4/+!&*8+4K!;%*!1#!+8!./,$800/0K!%0!4#�%$!0/-+7$7&#K!4/0!5-67)-!1#!-8+K!7&!1#!/*!&$%4/*/!7&!&$%4/*/!F7!3/*/!1#!/*!4/*/,!-8+4/K!#--/!%$0,LK!4/*!/*!#+&/+!%=!7,!4/*!.*8&/*!4/0!;/*!%-0#10!$E+&/*/K!1#!.$#1/*!3/*/!0#$=*/4,/K!.%*/!4/+!.*8&/*!7,K!$#&/,73!=$J00/*!17*/,!4%0%!*8+40K!#--/M!P&!4/0!/*!;/$0!8+#-0!%0!4/*!/*!-733/0!+7&/0!0/-+7$7&#K!;17*!1#!,73!,%3=8+4!./,$800/*K!%0!4/0!1#$!1#!#--/!$E*/M!QL4%+!1%*!4/0!#--/!#!0*/,,/*+/K!7&!4/0!1%*!=7*4#!4/*!1%*!/+!-7$4!-*#&K!7&!4/*!1%*!/+!0*8,,/$!=7*!%0!;1#,!1#!#--/!1#$$/!$E*/!4/0!;/*K!,L!1#+4/*!*8,,/*+/!7&!,L!1#!/*!4V4/M!c/+!#!0*/,,/*+/!4/*!=%+40!1#!84!%=!%0r!1#!,-%$!4E$3/!$E*/!=J,#-!7&!-/3#!7&!3%0/3%0#-!#!=7$-/,-7$/+K!4/0!-8++/!3%+!$#&/!,L!&740!;%1/!,%&0!%0!1#!#--/!&V*M!5#&/,73!1#!#!4%&!#--/!,#&/*!%0!1#!,-%$!#--/!$E*/!4%0%$7&#!#!=7$-/,-7$/+!B!#--/G!Y7*4#!;1/3!,-%$!47&!.*8&/!4/0!;/*G!a$$/*!;1/3!,-%$!=7*,0L!%0!4/*!/*!/+!=#$K!3/4!/+!%4*/,,/!7&!/+!-%0%$7&,0*8-08*!7,1M!
13
!>??(:?('ABA>!#+0/*1#/2/*(!c/+!;1%4!/*!9*7.$/3/0!#!%0!1#!#--/!$E*/*!4/0G!!>??(:?('ABA>!*/,97+4/+0(!]%3/+!4/*!/*!#--/!+7&/0!9*7.$/3K!7&!4/*!1%*!;/$$/*!#--/!+7&/0!9*7.$/3!#!'A??!0%$$/0K!4/0!1%*!7&,L!/+!4#,-8,,#7+!3%+!;%14/!#!4%++/$,/,-8$08*/+!#!'A??!0%$$/0M!<17*=7*!#!%$1/*4/+!,-8$$/!.V+4/*!1E*/!#!,0%+4!0#$!%0!$E,/K!7&!$E*/!%0!,-*#1/G!H/!;%*!#--/!.*8&!=7*!4/0K!4/0!/*!;/$0!+7-!%0!9*E,0/+!7&!%417-%0/+!/*!#!,0%+4!0#$!%0!$E,/!7&!,-*#1/K!4/*!/*!#+&/+!&*8+4!0#$!%0!.V+4/*!-%+!$E,/!7&!,-*#1/M!P&!4/0!;%*!3%+!3/+0!1%*!/+!=7*+8=0#&!;7$4+#+&K!,73!1%*!3/&/0!3/&/0!,1E*0!%0!&/+4*#1/K!4/0!1%*!-8+!=7*4#!4/*!1%*!+7&$/!,-V*/!4%++/$,/,%97,0$/!,73!,%&4/r!1#!.$#1/*!+V40!0#$!%0!844%++/!;/$/!./=7$-+#+&/+!0#$!%0!$E,/!7&!,-*#1/M!T$$/!,-%$!-8++/!$E,/!4/+!$710/-,0!,73!4/!./;%+4$/,!%=M!!!>??(:?(WAB:>!#+0/*1#/2/*(!H/0!/*!3/+#+&M!!>??(:?(WAB:>!#+0/*1#/2/*(!]%K!4/0!/*!*#&0#&!&74!3/+#+&M!P&!4/0!/*!4/0!,%33/!+8G!!>??(:'(?'B^>!*/,97+4/+0(!F%K!.7*0,/0!=*%!%0!4/++/!&%+&!0%./*!1#M!H/++/!&%+&!0%./*!1#K!4/0!/*!838$#&0M!!>??(:'('?B'>!#+0/*1#/2/*(!QL!9*7.$/3/0!$#&&/*!#!%0!3%+!&/++/3,-8/*!,J,0/3/0K!3%+!&/++/3,-8/*!#--/!%0!3%+!/*!4/!;/*!79$J,+#+&/*!=M!/-,M!a$$/*!3%+!&/++/3,-8/*!#--/!;17*4%+!,J,0/3/0!=8+&/*/*G!!>??(:'('OB@>!*/,97+4/+0(!H/*!/*!#+&/+!4/*!=7*,0L*!+7&/0!,73!;/$,0!73!#+=7*3%0#7+,0/-+7$7&#!#!4%&M!a$$/*!+E,0/+!#--/!B!F/&!&V*K!=7*4#!F/&!/*!7917-,/0!#!A?_/*+/!;17*!;1#,!3%+!;%14/!/+!N73980/*!B!7&!F/&!;%*!;%=0!/+7*3/!9*#1#$/&#/*!1/4!%0!F/&!;%14/!/+!N73980/*!=*%!A:_!7&!F/&!;%*!9*7&*%33/*/0K!7&!;%*!,/0!4/!;/*!0#+&!17-,/!7&!17-,/K!7&!.$#1/!3/*/!7&!3/*/!8#&/++/3,-8/$#&/M!P&!=7*,-/$$/+!3/$$/3!.*8&/*79$/1/$,/+!7&!4/0!4/*!*/+0!=%-0#,-!,-/*!#!3%,-#+/+K!/*!$E+&/*/!7&!$E+&/*/!7&!$E+&/*/!#--/G!P&!,L!/*!1#!,L4%+!+7&$/!4#+7,%8*/*!4/*!=%-0#,-!,0%4#&1E-MMM!7&!F/&!=7*,0L*!#--/K!F/&!,J+/,!#--/!4/*!/*!+7&/0!,73!;/$0!3J,0#,-!#!+7&/0!%=!4/0M!Y7*!3#&!/*!4/0!;/$0!841E-,0!0/-+7$7&#K!3/+!4/0!.$#1/*!3/*/!7&!3/*/!3%&#,-K!7&!1#!;%*!#+&/+MMM!4/*!/*!#--/!%+0J4+#+&/+!%=!%0!1#!,73!,%3=8+4!./,$800/*!%0!4/0!;/*!1#$!1#!=%-0#,-!&740!$E*/M!D#!$E*/*!4/0!4/*!/*!%00*%-0#10M!D#!$E*0/!=J,#-K!=7*4#!4/0!-8++/!3%+!.J&&/!%073.73./*!3/4K!7&!4/0!/*!=%+43/!,1E*0!%0!$E*/!=J,#-!#--/G!H/0!/*!*#&0#&0!,1E*0K!7&!4/0!+#1/%8!,73!=J,#-8+4/*1#,+#+&MM!H/0!&L*!;/+!71/*!;71/4/0!9L!$%+&0!4/!=$/,0/!3/++/,-/*M!c/+,!4/0!;/*!/*!=%-0#,-MMM!4/0!1#$$/!1E*/!/+!,07*!79$/1/$,/!;1#,!%$$/!1%*!#!,0%+4!0#$!%0!-7+1/*0/*/!N/$,#8,!=*%!=%;*/+;/#0!#!/0!-7+-*/0!G9L;E+&,373/+0G!H/0!1#$$/!3%+!&740!-8++/!$E*/K!3/+!4/0!/*!3/&/0K!3/&/0K!3/&/0K!3/&/0!,1E*0M!!>??(::(:^B:>!#+0/*1#/2/*(!F%K!4/0!1#*-/*!$#40MMMMM871/*,-8/$#&0MM!!>??(::(U?B?>!#+0/*1#/2/*(!c/+!;1#,!1#!,L!9*V1/*!%0!1/+4/!4/+!73K!;1%4!0E+-/*!48MMM!%$0,LMMM!V;33MM!!
14
>??(::(:OB@>!*/,97+4/+0(!T$0,L!.%*/!=7*!%0!*8+4/!%=K!4/0!/*!/+!4J,079#!,73!F/&!=%-0#,-!/*!3/*/!8*7$#&!71/*K!/+4!73!a$#!S%*#,/*!-%+!,/!;1%4!38$#&;/4/*+/!-%+!1E*/M!H/0!/*!F7!=7*4#!F/&!/*!0/-+7$7&#,-!+%08*1#4/+,-%./$#&!#+0/*/,,/*/0K!7&!4/+!,$%&,!0#+&M!P&!F/&!#+0/*/,,/*/*!3#&!=7*!4/+!,$%&,!0#+&M!c/+,!3/4#/*!7&!4/+!,$%&,!0#+&K!4/0!/*!$#&/!3/&/0M!c/+!4/0!,J+/,!;%+!,L!#--/K!7&!4/0!,J+/,!I!;/$$/*!#--/K!=7*4#!I!0*7*!%0!3/4#/*!7&!-8$08*!/*!%$0#+&!m;1#,-/*n(!4/0!/*!4/0!#--/MM!H/0!/*!-*8,+#+&/*!9L!71/*=$%4/+M!!>??(:U(?@B?>!#+0/*1#/2/*(!F%K!E;3MMM!8;%!F/&!,-%$!,/!;1%4!4/*!,0L*!;/*MMM!VV;;;MM!)*7*!48!,L!9L!4/0!;/*!3/4!%0!=7*4/$/+!3/4!%0!3%+!=#+4/*!4/+!&74/!#+=7*3%0#7+K!/$$/*!F/&!=#+4/*!4/+!#+=7*3%0#7+!,73!/*!*#&0#&!=7*!3#&K!;1#,!F/&!.*8&/*!\77&$/!=M/-,M!=7*4#!4/!1/4!+7&/0!73!3#&K!4/!1/4!;1%4!F/&!&/*+/!1#$!;%1/M!)*7*!48!%0!4/+!=7*4/$!791/F/*!4/0!;/*!3/4MMM!;1%4!-%+!3%+!,#&/K!4/+!;/*!841#-$#+&!B!*#,#-7/+!=7*!%0!F/&!#--/!$E+&/*/!;%*!4/+!,%33/!79=%00/$,/!%=!;1%4!4/*!=7*/&L*!#!,%3=8+4/0!,73!);73%,MMM!X#+N739*/;/+,#.$/Z!!!>??(:U(UWB?>!*/,97+4/+0(!H/+!,0V00/*!07!=7*,-/$$#&/!&*899/*!#--/K!%$0,L!4/+!m9/*,7+#=#N/*#+&/+n!&V*!=7$-!,73!=M/-,M!7,!=#*/!-$7&/*/!7&!-$7&/*/!7&!-$7&/*/K!=7*4#!4/0!.$#1/*!+/33/*/!7&!+/33/*/!7&!+/33/*/!=7*!7,!%0!=L!#+=7*3%0#7+!73!4/+!#+=7*3%0#7+!1#!;%*!.*8&!=7*!B!!*%0#7+%$#,/*/!17*/,!/&+/!;7$4+#+&/*!7,1M!QL!3/+,!4/3!,73!.%*/!&740!1#$!$E,/!73!S%*#,!<#$07+K!4/!=L*!7&,L!$71!0#$!4/0M!P&!S%*#,/*!;%*!F7!4/0!4/*!/-,/39/$!3/4!07!4/*!&77&$/*!4/0!,%33/K!4/+!,%33/!4%&!B!;17*!4/+!/+/!,L!=L*!+7&/0!73!+7&$/!*/F,/*K!7&!4/+!%+4/+!=L*!+7&/0!%+4/0M!H/!-%+!,L!-733/!3/*/!7&!3/*/!#+4!#!4/+!4/*!.7.$/M!c/+,!1#!4/*!.*8&/*!#+0/*+/00/0!%-0#10!0#$!%0!&V*/!7,!*#&0#&!-$7&/K!=7*!7,!.$#1/*!4/0!./4*/!7&!./4*/!7&!./4*/M!P&!4/0!1#$!,#&/!%0!4/*!/*!J4/*$#&/*/!#+=7*3%0#7+,,/&*/&/*#+&!,73!,-/*M!P&!4/0!/*!=/40!=7*!7,K!7&!4/0!/*!*#&0#&0!*#&0#&0!,-#40K!=7*4#!4/+!3L4/!1#!=7*!VF/.$#--/0!;%*!7*&%+#,/*/0!,%3=8+4/0!9L!/*!+/079!4/37-*%0#,-!7&!#--/!0/-+7-*%0#,-K!4/0!/*!#--/!7,!4/*!,-%$!./,0/33/K!=7*4#!4/0!/*!4/!%+4*/!4/*!,-%$!./,0/33/M!P&!4/0!.$#1/*!,1E*/*/!7&!,1E*/*/!7&!,1E*/*/K!=7*4#!4/+!841#-$#+&!4/*!/*K!3/4!%0!4/*!/*!=$/*/!7&!=$/*/!01!-%+%$/*K!4/0!/*!.%*/!1E**/!/+4!4/0!;/*M!H/0!-%$4/*!1#!#--/!/0!4#�%$0!=E+73/+K!3/+!/0!%+%$7&0!=E+73/+M!c/+!=#$0/*.7.$/*!,0J*-/*!,L!4/+!0*/+4M!!>??(:@(WUBO>!*/,97+4/+0(!7&!,L!/*!4/0!,1E*0K!;1#,!$%4!7,!,#&/MM!97$#0#,-/!9%*0#/*!1#$!+8!84/+!1#4/*/!-8++/!$%1/!4/*/,!3%0/*#%$/!3L$*/00/0!374!/+-/$0/!&*899/*M!<1#,!48!/*!.V*+/=%3#$#/K!,L!-733/*!%$$/!4/!,J1!9%*0#/*,!3%0/*#%$/!4839/+4/!#+4!%4!.*/1,9*E--/+K!7&!4/0!,/*!4E$3/!84!,73!73!4/!%$$/!,%33/+!;%*!9*#7*#0/*/0!.V*+/=%3#$#/*!*#&0#&0!*#&0#&0!;VF0K!7&!4/*!/*!#--/!+7&/0!4/*!0*E00/*!4#&!3/4!9/+,#7+,7*4+#+&/*!/$$/*!;1%4!4/0!,L!-%+!1E*/M!QL!48!;%*!,J1!&%+&/!4/0!,%33/!9%*0#M!c/+!4/0!48/*!+/079!#--/!=7*4#!=7*!%0!0*E==/!/0!=7*+8=0#&0!1%$&K!,L!,-%$!1#!-8++/!,/!8471/*!17*/,!/&/+!=#$0/*.7.$/!7&!,/!%0!4/0!;/*!1#$$/!F7!1E*/!/0!./4*/!9%*0#!%0!,0/33/!9LK!=7*4#!F/&!-%+!&740!,/!%0!4/*!/*!+7&$/!4/*!/*!;L*40!84,%0!=7*!4/+!4/*!1#*-/$#&;/4!,73!F/&!%$4*#&!3V4/*K!3/+!F/&!1#$!;/$$/*/!$/1/!#!/0!,%3=8+4!;17*!4/!7&,L!;%*!4/0!&740K!,L!4/*=7*!,0/33/*!F/&!,L!9L!9%*0#!bM!P&!4/0!/*!F7!/+!38$#&;/4!,73!%$0#4!;%*!1E*/0!4/*K!7&!,73!%$0#4!/*!.$/1/0!84+J00/0K!=7*4#!+L*!/+!97$#0#-/*!/*!;/*84/K!%$0,LMM!+L*!/+!97$#0#-/*!=J,#,-!/*!84/!7&!;7$4/!/0!=7*/4*%&!#!/0!=7*,%3$#+&,;8,!#!]J$$%+4K!/$$/*!9L!/0!&J3+%,#83!#!eV&/K!,L!/*!4/0!07!=7*,-/$$#&/!0#+&!;%+!,+%--/*!73K!3/+!+8!-%+!48!#+4#1#48/$0K!7&!;/$/!0#4/+M!P&!4/0!/*!F/&!
15
./-J3*/0!=7*K!9L!4/0!L.+/!,%3=8+4,!1/&+/M!c/+!/$$/*,!0*7*!F/&!%0!#+0/*+/00/0!/*!/+!,07*!=7*4/$!=7*!4/0!L.+/!,%3=8+4M!!>??(:C('UBU>!#+0/*1#/2/*(!V;3MM!c/+!48!-%+!&740!-V./!9*/3#,,/+!73!%0!4/*!7&,L!/*!=7*4/$/!=7*!=7$-K!/$$/*!%0!4/0!$#&/,73!/*MMM!H/0!/*!3L,-/!/0!4830!,9V*&,3L$!/$$/*!,L4%+MM!!>??(:C(:@BO>!*/,97+4/+0(!4/0!/*!4/0!#--/!!>??(:C(:@BO>!#+0/*1#/2/*(!%0!4/*!7&,L!/*!/+!=7*4/$!=7*!3#&K!#!%0!;1#,!\77&$/!1/4!*#&0#&0!3/&/0!73!3#&K!=L*!F/&!*#&0#&0!;8*0#&0!4/+!#+=7*3%0#7+!F/&!;%*!.*8&!=7*M!T0!4/*!/*!4/*!/+!=7*4/$!#G!!>??(:C(:OBO>!*/,97+4/+0(!T.,7$80K!;8,-!4/0!m%0!4/*!/*!=7*4/$/!#!%0!3%+!,73!.*8&/*!=L*!9/*,7+#=#N/*/0!#+=7*3%0#7+nK!4/0!-%+!48!1E*/!,#--/*!9LM!c/+!48!./0%$/*!3/4!4#+!/&/+!#+0/&*#0/0!7&!4/0!-%+!1E*/!7-%J!=7*!4#&K!V;3MM!,L!84!=*%!4#0!#+4#1#48/$$/!,J+,98+-0!/*!4/0!+7-!.%*/!/+!=7*4/$M!]%K!0E+-!;1#,!F/&!-8++/!=L!/+!%1#,!84/+!,970,/-0#7+K!4/0!1#$$/!1E*/!,-V+0M!!>??(:C(W^B?>!#+0/*1#/2/*(!H/0!0*7*!F/&!=%-0#,-!1%*!4/0K!1#!&/*+/!1#$$/!#&/++/3M!!>??(:C(W^BO>!#+0/*1#/2/*(!]/&!0E+-0/!9L!+7&/0!79!1/F!;/*71/*K!F/&!0E+-0/!73!48!0*7*!4/0!1#$!1E*/!38$#&0!=7*!/+!,V&/3%,-#+/!%0!-733/!79!3/4!/+!+J!,V&/3%,-#+/K!!84/+!%0!;%1/!4/!;/*!9/*,7+#=#N/*/4/!,V&+#+&/*M!!>??(:^('?B@>!*/,97+4/+0(
16
!>??(:A(W^B@>!*/,97+4/+0(!]%K!4/0!0*7*!F/&K!3/+!3%+!-%+!F7!#--/!=7*;#+4*/!9*#1%0/!=#*3%/*K!,73!=7*0E$$/*!7,K!%0!48!3L!&/*+/!1E*/!17*/,!-8+4/!;1#,!48!84=J$4/*!4/+!;/*M!a+!-8+4/-7+0*%-0M!H/0!/*!F7!7-%JK!3/+!4/0!1#$$/!1E*/!,-V+0!;1#,!4/*!1%*!/0!%$0/*+%0#10!0#$.84K!,73!3%+!,L!-8++/!.*8&/M!P&!,73!3%+!7&,L!-%+!$%4/!1E*/!3/4!%0!.*8&/M!c/+!F/&!,J+/,!=M/-,M!#--/!%0!3%+!#!,-7$/+!,-%$!-*E1/!%0!=7$-!.*8&/*!\77&$/!/$$/*!%0!3%+!#!,-7$/+!-%+!-*E1/!%0!3%+!;%*!/0!=%N/.77-!#+!$7&+#+&!7,1M!QL!4/*!/*!+7&$/!0#+&!;17*!%+!$#&/,73!&740!-8++/!=$J00/!4/0!#+4!71/*K!%0!,0%0/+!,-%$!,0#$$/!;E4/*$#&!-1%$#0/0!0#$!*L4#&;/4K!,73!+7&/+$8+4/!-%+!4/0!,%33/M!!>??(:O(@CB^>!#+0/*1#/2/*(!H/0!/*!&74!3/+#+&K!4/0!,J+/,!F/&M!!>??(:O(@^BW>!#+0/*1#/2/*(!c/+!1#$!=7$-!.*8&/!+7&/0!,73!#--/MM!;%*!3%+!1E++/0!,#&!,L!3/&/0!0#$!4/0G!!>??(:O(WWBU>!*/,97+4/+0(!F/&!-%+!;8,-/!0#4/+!=V*!#9;7+/K!4/0!&L*!,L!;8*0#&0M!)*7*!48!4/*!/*!+7&$/!4/*!&L*!9L!=%N/.77-!73!=/3!L*G!!>??(U?(?@B'>!#+0/*1#/2/*(!4/*!&L*!9L!=%N/.77-G!H/0!0*7*!F/&!#--/MMM!;17*=7*!#--/G!H/*!/*!#+&/+!4/*!.*8&/*!3J,9%N/!+8K!4/0!1%*!4%!-E39/,07*0!=7*!=/3!L*!,#4/+M!a$$/*!cQ[!,73!1%*!4/0!,07*/!4%!1#!1%*!0//+,K!%$0,L!F/&!0*7*!%0!;J9/B=%-07*/+!/*!./0J4/$#&!/0!/$$/*!%+4/0!,0/4M!!>??(U?('OBW>!*/,97+4/+0(!F%K!4/0!-%+!1E*/!73!=/3!L*!;%*!3%+!=8+4/0!84!%=K!%0!3%+!*/+0!=%-0#,-!-%+!.*8&/!/0!,7N#%$0!+/01E*-!0#$!+7&/0M!a$$/*!4/0!/*!-7.$/0!0#$!/+!4#3,!,73!1#!;%*!#+479/*/*/0!#!;F/*+/+!%$$/!,%33/+K!,L!4/0!,-%$!+7-!&LM!F%K!,L!;8,-!%0!$8-!F/*/,!3J,9%N/!-7+07M!!>??(U?(U@B@>!#+0/*1#/2/*(!F%K!4/0!,-%$!1#!+7-MMM!c/+!4/0!1%*!,9E+4/+4/M!!!