opslagstavlen juli 2013

20
Opslagstavlen Nyt fra Urbanplanen Nr. 79 - Juli 2013 Sundby Taekwondoklub Urbanfestival 2013 Reportage Genbrugscafé På besøg hos Perlemor

Upload: partnerskabet

Post on 19-Mar-2016

218 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Urbanplanens beboerblad for juli 2013. Læs om Urbanfestivalen, Genbrugscaféen, Sundby Taekwondoklub og meget mere...

TRANSCRIPT

OpslagstavlenNyt fra Urbanplanen

Nr. 79 - Juli 2013

Sundby Taekwondoklub

Urbanfestival 2013Reportage

GenbrugscaféPå besøg hos Perlemor

2

RyGTebøRSeN

I hvert nummer af Opslagstavlen stiller vi skarpt på et rygte fra Urbanplanen - har det hold i virkeligheden, eller er det bare netop et rygte?

Denne måneds rygte:

Hørgården står ikke længere på regeringens ghettoliste

Opslagstavlen har undersøgt sagen og snakket med Tom Smidt, formand i afdelingsbestyrelsen i Hørgården, om hvad det betyder for et boligområde at blive stemplet som en ghetto. Læs hvad Tom svarede på side 16.

Har du et rygte eller noget sladder, Opslagstavlen skal tage sig kærligt af i næste nummer - så skriv til [email protected]

Opslagstavlen har besøgt Camilla, som i daglig tale bliver kaldt for Perlemor, i hendes genbrugscafé i Solvangcentret til en snak om genbrug og frivilligt engagement - og om at gøre en forskel for sit lokalområde.

Fra idé til virkelighed.At starte helt fra bunden som frivillig er både sjovt og hårdt på én gang, fortæller Camilla, som fik sit kaldenavn Perlemor, da hun satte en masse perleplader op som Street Art i Urbanplanen. Camilla har efter 1½ års hårdt arbejde set sine gode idéer og arbejde blive til virkelighed. En stor portion stædighed skulle der til – sammen med hjælp fra andre beboere og ligesindet før ideerne blev ført ud i det virkelige liv. Resultatet blev en non profit-forening med salg af genbrugsartikler, som holder til i et lokale ved Solvangcentret lige overfor Dyvekeskolen.

Det hele startet i Seerup.Det hele startede i Seerups gamle lokaler for 1½ år siden, hvor Camilla byggede en butik og indsamlede genbrugsartikler, som hun ville sælge. Udover alt det Camilla gennem årene har proppet i sit kælderrum, blev alle naboopgangene også tømt for storskrald, og da både familie og venner bakkede op om idéen, blev også deres kældre og skure tømt og leveret til lokalerne i Seerup. Camilla

har også været ude og hjælpe folk med at flytte for derimod at overtage alt overskydende. Mens der blev fyldt op i Seerup, søgte Camilla om lov til at åbne op for salg og bytte. Brandtilsynet kunne imidlertid ikke godkende lokalerne, så der måtte udtænkes nye muligheder:

”Beboere og andre besøgende mennesker måtte pludselig ikke komme på besøg mere” siger Camilla og tilføjer: ”Det var dybt frustrerende, men efter flere møder med Partnerskabet, og efter stiftelse af støtteforeningen UPS, blev det muligt at lave butiksudsalg i Partnerskabets ”projektkontor ”i den gamle frisør, som nu har fået nyt liv i form af en Genbrugscafé.”

Der er godt gang i butikken.Fra Februar 2013 har der været vildt gang i aktiviteterne i det nye lokale i Solvangcentret. ”Jeg får en del tøj og ”ting og sager” fra beboere i området samt en pæn portion udefra. Alle artiklerne er i god stand og sælges meget billigt. Hver torsdag tilbyder jeg kaffe, saftevand og forskellige slags kager – og genbrugscaféen er fyldt med besøgende,” fortæller Camilla.

Genbrugscaféen er bygget op af frivillighed og bæres af frivillige hænder, og det er støtteforeningen UPS, der står for drift og økonomi. Alt overskud fra salg går til ungdomsmiljøet i Urbanplanen, og der er ingen der får løn. “Der kommer tit besøgende, som spørger til, om det er

Frivillighed er en livsstilPå besøg hos Perlemor i Solvangcentret.

Af Jørgen Hansen, beboerjournalist

3

rigtig, at jeg ikke får noget for det. Jeg fortæller, at min fortjeneste går direkte ind på selvværdskontoen. Følelsen af at gøre en forskel i sit nærmiljø og al den respekt og store tillid, jeg får fra både børn og voksne, er som at få strøm på batteriet, hvilket er det hele værd.” siger Perlemor.

Nabo-samarbejde.Camilla har også et godt forhold til sine naboer: ”Jeg har et rigtig godt samarbejde med grønthandleren, som er nabobutikken. Vi køber ind hos hinanden og hjælper desuden gerne med forskellige andre typer arbejdsopgaver. De er altid søde og rare hos grønthandleren, og det motivere bare til endnu flere aktiviteter i området.”

FremtidsperspektiverneCamilla fortæller, at hun meget gerne vil udvide genbrugsartiklerne med fx møbler, køleskabe og den slags. Samtidig vil hun også kunne bruge den anden nabos lokaler fra restauranten, som nu har stået tomt og ubrugt i de sidste par år. ”Jeg arbejder desuden forsat på at få flere frivillige beboere med i dette og andre gode projekter. Det ville også være godt, hvis genbrugscaféen kunne holde åbent nogle flere dage i ugens løb. Alle interesserede er velkomne til at kigge ned til mig og få en kop kaffe og en lille snak om de mange muligheder,” slutter Camilla.

Perlemors genbrugscafé har

åbent tirsdag og torsdag fra 10-16.

Åbningstider i sommeren kan ses på

facebook.

Du kan følge med i støtteforeningens

arbejde og livet i genbrugsbutikken ved at

”synes godt om” Støtteforeningen UPS på

Facebook:

www.facebook.com/Stotteforeningenups

4

Urbanfestival 2013

Foreninger, klubber og information

Der var igen i år mange foreninger og institutioner i Urbanplanen på besøg, som både bød på kaffe/kage og informationsmaterialer til de interesserede. Af foreninger kan nævnes Liv i Sundby, Solvang bibliotek, bonderen & byggerens Venner, Urban Farming, Amager planteklub, Ungeudvalget med ”Lyn-Puljen” og Count your blessings. Der var yderligere boder med Kostrådgivning, info om alkohol samt mulighed for at få tjekket sin lungekapaciteten hos KOL boden.

Loppe- & madboder

De op mod 50 boder i Remiseparken gjorde også sit til, at det blev en festlig dag for alle. Her kunne man få en masse frisklavet mad fra ind- og det store udland. Loppeboderne var dog de mest dominerende på festivalen med salg af alskens ting og sager. Alle deltagerne var i et rigtig godt humør, og der blev handlet til den store guldmedalje.

Stort fremmøde til Urbanfestival 2013

På trods af mange arrangementer rundt omkring på Amager var der igen i år et stor fremmøde til festivalen i Remiseparken. Solen skinnede fra en stort set skyfri himmel hele dagen, og op mod et par tusinde fremmødte beboere, deltagere og besøgende var i godt humør og fik en super fed oplevelse med hjem.

Musik & optræden

På den store scene var der optræden med musik af de lokale bands Tinitus Play og Legestuen samt Dans med Joy. De indbudte optrædende talte bla. navne som barbar Khan, Martin & Ketil, Senatet og Kaka.

5

Urbanfestival 2013

Aktiviteter

Også i år var der gang i mange aktiviteter på festivalen.På bondegården var der åbent hus i det nye drivhus og pileflet for børn og voksne. byggelegepladsen havde den nye kunstforening Urban Art på besøg med en fernisering og mal-selv aktiviteter for børn og voksne. Byggeren tilbød også lækker økologisk mad omkring den nye stenovn ved bålpladsen. På tvillingebanen var der godt gang i takewondo-opvisning og senere på dagen en stor fodboldturnering.

Urbanfestival 2013 blev endnu engang et vellykket arrangement for beboerne i Urbanplanen og alle de mange besøgende fra nær og fjern.

Man kan derfor allerede nu glæde sig til den næste Urbanfestival i 2014.

Foreninger, klubber og information

Der var igen i år mange foreninger og institutioner i Urbanplanen på besøg, som både bød på kaffe/kage og informationsmaterialer til de interesserede. Af foreninger kan nævnes Liv i Sundby, Solvang bibliotek, bonderen & byggerens Venner, Urban Farming, Amager planteklub, Ungeudvalget med ”Lyn-Puljen” og Count your blessings. Der var yderligere boder med Kostrådgivning, info om alkohol samt mulighed for at få tjekket sin lungekapaciteten hos KOL boden.

Overborgmestren på scenen

Selveste overborgmestre Frank Jensen besøgte også festivalen og holdt en flot tale, hvor han roste Urbanplanen og specielt de mange frivillige i området, som gør et kæmpe stykke arbejde.

Tekst: Jørgen Hansen, beboerjournalistFoto: Jørgen Krogh, beboerjournalist

Se festivalfilmen på www.up-tv.dk

6

Vi starter igen 13. august- kom og besøg os

Dansk for mor og barn

i U r b a n p l a n e n

Vil du lære mere dansk?

Du må tage et barn med på 0 – 3 år.

Vi læser, skriver og snakker dansk – og tager på ture.

Tirsdag, onsdag og torsdag

Kl. 8:15 – 11:15

Du er altid velkommen

I ”Beboerhuset” i Urbanplanen, på Lygtemagerstien 2 A.

Tlf.: Pernille og Mette 4045 0032

7

beboerhusetDyvekevænget

Næste stop på Opslagstavlens tur rundt til Urbanplanens beboerhuse er beboerhuset i Dyvekevænget.

Af Joakim Sandal-Jeppesen, Partnerskabet

Dyvekevænget er Urbanplanens nyeste afdeling og viser området fra sin fineste side her om sommeren med grønne arealer og små haver for fødderne af opgangene, hvor børnene leger i solen.

Beboerhuset ligger i stueetagen lige op ad Solvangscentret og kan være svært at finde, hvis ikke man ved, hvor det ligger. Faktisk fungerer beboerhuset mest af alt som et selskabslokale, for det eneste, der i øjeblikket foregår i huset, er udlejning til beboerne i weekenden, fortæller Annie på telefon fra sit sommerhus. Annie har ene kvinde stået for beboerhuset i snart 7 år: ”Vi har konfirmationer, bryllupper og alt muligt andet næsten hver eneste weekend.” fortæller hun og fortsætte: ”Men vi har jo også gode priser. 1300 kr. For en hel weekend for Urbanplanens beboere – og beboere i Dyvekevænget skal kun betale 1100 kr.”

RotteræsetI en kortere periode var beboerhuset dog lukket for al aktivitet. ”Vi fik ubudne gæster, som vi lige skulle slippe af med,” fortæller hun med henvisning til de rotter, som uheldigvis havde valgt beboerhuset som domicil. ”Det holder jo slet ikke, når vi udlejer lokalerne til mange arrangementer, hvor der serveres mad. ”fortæller hun og slår samtidig fast, at rotterne nu er drevet på flugt, og at man trygt kan holde sine fester i lokalerne igen.

Annie ser gerne, at beboerhuset bliver brugt til andre aktiviteter i løbet af ugen – men hun slår samtidigt fast, at det kræver noget arbejde: ”Der skal ryddes op, gøres rent og sørges for, at alt er der til næste arrangement – og det sker jo ikke af sig selv.” Men hvis vi kan finde en løsning på det, så synes jeg det er en rigtig god idé, så længe det kommer beboerne til gode.” Hvis det skal blive en realitet, så skal løsningen nok findes i afdelingsbestyrelsen, vurderer Annie, som selv engang var formand i bestyrelsen, men nu fokuserer sit arbejde på beboerhuset.

bestyrelsen på banenOpslagstavlen fik derfor fat i Jette, som har været formand i Dyvekevænget i snart halvandet år, for at spørge hende om beboerhusets fremtid. Jette var helt enig med Annie i, at beboerhuset kan og skal tilbyde aktiviteter i hverdagene for beboerne: ”Vi vil rigtigt gerne have, at der sker noget i beboerhuset for beboerne – og hvis man har et forslag til en aktivitet, så grib fat i én fra bestyrelsen” opfordrer hun. Selv arrangerer Jette en madklub for beboerne en gang om ugen, og de planlægger at rykke kødgryderne fra it-lokalet og over i de større lokaler i beboerhuset. ”Vi har nogle fine lokaler, som kan bruges til mange gode ting – måske en bankoklub, et yogahold, en kortklub eller noget helt fjerde – og det håber vi at der kommer meget mere af i fremtiden,” fortæller Jette og fortsætter: ”det er selvfølgelig en udfordring med de praktiske ting, der skal være i orden – men vi skal nok finde en løsning,” forsikrer hun.

Alle beboere opfordres til at melde sig på banen- både med idéer til aktiviteter, eller hvis man vil give en hånd med. ”Så kan vi sammen sørge for, at Dyvekevænget bliver et endnu bedre sted at bo,” slutter Jette. Opfordringen er hermed givet videre. Du kan komme i kontakt med bestyrelsen i Dyvekevænge, ved at ringe til Jette på: 22 29 41 02.

Hvis du vil leje lokalerne, kan du ringe til Annie på: 61 69 11 45

8

Frivilligkonference 2013, Sørup Herregård

I weekenden d. 24. Og 25. maj mødtes ca. 70 frivillige fra Urbanplanen på Sørup Herregård i Ringsted. De lokale kræfter skulle samles for at komme med bud på Urbanplanens fremtid. Udgangspunktet var, at den boligsociale helhedsplan Partnerskabet i Urbanplanen skal ind i en ny periode fra 2014-2017 – og med en ny periode kommer også muligheden for at starte nye initiativer og projekter i Urbanplanen. Derfor inviterede fællesbestyrelsen til seminar, hvor Urbanplanens fremtid var på dagsordnen – og de inviterede var alle dem, som allerede nu lægger tid og hårdt arbejde i gøre Urbanplanens til et endnu bedre sted at bo.

Carsten Ohm indledte seminaret med at fortælle et eventyr fra Nørrebro. Carsten har været med til at løfte Jægersborggade på Nørrebro fra en gade, hvor rockere og hash tegnede gadens ansigt udadtil til en gade fuld af liv, butikker og gode projekter. Eventyret om Jægersborggade tjente til inspiration for det arbejde, som ventede resten af weekenden. Et af kodeordene fra den positive udvikling i Jægersborggade var den personlige motivation hos de kræfter, som var med til at løfte gaden; en personlig motivation som i den grad også er tilstede i Urbanplanen. Et andet kodeord var modighed – for man skal turde være modig og prøve nye ting af, hvis man vil have udvikling. En sidste pointe, som Carsten lod gå videre til deltagerne, var måden at tale sammen på. For det er vigtigt, at vi taler sammen med tiltro og positivitet, også selvom man har forskellige holdninger til, hvilken vej udviklingen skal gå.

Fokus påUrbanplanens fremtid

Med disse opløftende ord til deltagerne tog Boligsocial konsulent Stephane Parize fra 3B ordet. Han fortalte om rammerne for den kommende helhedsplan, som allerede nu er aftalt med dem, som betaler for helhedsplanens arbejde – Landsbyggefonden, kommunen og 3B. Idéen var, at rammerne også skulle være rammerne for idéudviklingen på seminaret. Stephane præsenterede 8 emner, som Helhedsplqnen skal arbejde med de næste 4 år - og som deltagerne så kunne bruge som afsæt til at gentænke Urbanplanens fremtid:

• Tryghed• Børn og unge• Omdømme• Socialt udsatte• Beskæftigelse• Sundhed• Kulturtilbud• Sociale møder på tværs

Det blev til en weekend, hvor massere af idéer og gode intentioner blev italesat – og hvor der blev skabt netværk på tværs af aldersgrupper og interesser. Resultaterne blev en lang række beskrivelser af projekter, som enten vil blive indskrevet i en ny helhedsplan – eller som vil leve deres eget liv hos Urbanplanens mange frivillige kræfter.

9

Fokus påUrbanplanens fremtid

10

Af Joakim Sandal-Jeppesen, Partnerskabet

For 11 år siden landede Jørgen på Bornholm. Jørgen havde festet igennem i over 20 år, og nu skulle han på afvænning, for alkoholen havde fået overtaget. Nu stod han her omgivet af vand og spejdede – efter den nærmeste kiosk, hvor han kunne købe sin morgenbajer. Han vidste godt, at det var ved at være sidste chance, hvis han skulle ud af alkoholmisbruget i nogenlunde forfatning; men alligevel var hans radar indstillet på, hvor han kunne finde den bajer, der normalt kickstartede hans dag. Han fandt kiosken, men købte aldrig en bajer dernede, selvom han i hvert fald i tankerne kredsede om kiosken næsten hele opholdet på afvænningscentret på Bornholm.

Her 11 år senere sidder Jørgen ved siden af mig og har ikke rørt en dråbe siden turen på Bornholm. Jeg havde forestillet mig, at artiklen skulle handle om Jørgens tur fra hjemløs alkoholiker til en aktiv og ædru beboer i Urbanplanen. Men han gør det hurtigt klart for mig, at der ikke ville være nogen historie om ham uden alle de mennesker, som har hjulpet ham

igennem misbruget. Derfor vil han meget hellere fortælle om foreningen Nåleøjets venner, som han er formand for, og som har hjulpet ham og mange andre til et liv uden misbrug. Jørgen vil gerne fortælle om foreningen, fordi foreningens tilgang til misbrug kan være en inspiration for andre, som lever et liv i misbrugets vold. Det siger en hel del om Jørgens ydmyghed og medmenneskelighed, så vi får det begge, som vi vil have det.

NetværketForeningen blev etableret, da en gruppe tidligere misbrugere var ved at afslutte et efterbehandlingsforløb under Københavns kommune. De havde kun været i efterbehandlingen i få måneder, men de havde allerede åbnet sig for hinanden og lært hinanden at kende. De havde skabt et netværk, som de ikke ville give slip på – og efter en opfordring fra en af behandlerne stiftede de Nåleøjets venner. Succesen er til at tage og føle på: På landsplan er succesraten på alle slags behandlinger 5% efter 5 år – i Nåleøjets venner er den et stykke over 90%. ”Jeg har været med i foreningen i 10 år, og jeg har oplevet meget få medlemmer, der har haft tilbagefald” fortæller Jørgen. Jeg leder efter stolthed i hans stemme - men må lede forgæves. For selvom Jørgen er formand og bruger en stor del af sin fritid på foreningen, så vil han ikke tage æren

for noget. ”Æren tilfalder foreningens tilgang til misbruget,” fortæller han og fortsætter: ”vi

har ikke behandlere ansat, og vi mødes alle sammen på lige fod. Vi er venner, der kan

ringe til hinanden døgnet rundt, hvis vi oplever

Nåleøjets Venner- en personlig fortælling om en forening

Nøleøjets Venner er et efterbehandlingstilbud for tidligere misbrugere, der har været i behandling i et af Københavns kommunes behandlingstilbud

Nåleøjets Venner mødes i Partnerskabet hver torsdag kl. 17-19

Man skal til optagelsesprøve for at blive medlem. Interesserede kan henvende sig i Partnerskabet for mere information.

11

problemer. Ikke bare hvis lysten til alkohol eller stoffer melder sig, men alle problemer. Vi fokuserer på hele mennesket.” Nåleøjets Venner er både for tidligere alkoholikere og narkomaner. Selvom det måske lyder som to meget forskellige former for misbrug, så forsikrer Jørgen, at det langt hen ad vejen er de samme udfordringer, man kæmper med. ”Misbrug er i høj grad en flugt fra de svære beslutninger i livet. Når man er kommet ud af misbruget, står man alene og skal tage stilling til en masse ting. I Nåleøjets venner giver vi hinanden mulighed for ikke at stå alene med de svære ting,” fortæller han.

Stærke værdierForeningens medlemmer mødes en gang om ugen i Partnerskabet. ”Vi ordner de praktiske ting, og så holder vi en runde, hvor vi hver især fortæller om vores uge. De personlige fortællinger fylder meget. Man fortæller om sit liv og om de udfordringer, man møder. Vi spejler os i hinanden og giver gode råd med på vejen.” Medlemmerne hjælper også hinanden med praktiske sager, for eksempel i forhold til kommunen, og så laver de en masser sociale ting sammen; går til koncerter og sportsbegivenheder og konventer om misbrug og meget andet. ”Et af vores fineste formål er også at vise os selv og hinanden, at vi kan have det sjovt uden alkohol og stoffer,” fortæller Jørgen. ”Vi arbejder for at styrke nogle stærke værdier hos vores medlemmer, så de bliver

i stand til at være en aktiv del i samfundet.” Jørgen fortæller, at når man er misbruger, flytter man sine menneskelige og etiske grænser – det hele handler om én selv og om ens egne behov. Efter et langt liv i misbrug er det meget svært at lære igen at tænke på andre end sig selv – men det er utroligt vigtigt for at kunne leve et normalt liv. ”Derfor har vi nogle ret stringente regler for vores medlemmer – for eksempel må vi ikke lave sort arbejde,” fortæller Jørgen. Det har jo ikke noget direkte at gøre med misbrug, men pointen er tydelig: I Nåleøjets Venner lærer man at være et helt menneske med stærke værdier – hvis man gør det, bliver det også lettere at holde misbruget på afstand.

Det har virket for Jørgen, og det har virket for over 90% af alle de medlemmer, foreningen gennem årene har haft. Jørgen har på egen krop oplevet, hvordan netværket og de stærke værdier har haft en positiv effekt. I dag er Jørgen ædru på 11. år, han har et arbejde, som han glæder sig til at stå op til, og så er han engageret i kunstforeningen Urban Art i Urbanplanen. Han har formået at skabe sig nogle positive livsomstændigheder – og det kunne han kun gøre, fordi han havde vennerne i Nåleøjets venner. Fortællingen om Jørgen og fortællingen om Nåleøjets Venner viser sig altså at være to sider af samme sag – så både Jørgen og jeg fik vores vilje. Opslagstavlen takker for en inspirerende snak og lader Jørgen få et sidste ord, som vi alle sammen

kan lære noget af: ”Når man møder udfordringer i sit liv, skal man tage ansvar for, at de bliver løst –

og det ansvar er meget lettere at overskue, når man ikke er alene om det.”

.

Forebyggelsescenter Amager tilbyder rådgivning om alkoholvaner for beboere på Amager.

Send en SMS til 1231, så ringer de dig op.

12

ET GRØNT UPECOstaden Augustenborg – bydelen, der tidligere har været prototypen på et nedslidt boligkvarter fra halvtresserne med massive boligsociale problemer, ghettodannelse og dårligt vedligeholdte bygninger, hvor beboerne flyttede væk med tomme lejligheder til følge. Området havde også et underdimensioneret kloaksystem, der regelmæssigt gav anledning til oversvømmede kældre og lejligheder.

Fra slutningen af halvfemserne skete der en holdningsændring omkring bæredygtighed, der blev starten på udnyttelse af regnvand til vanding af grønne tage, kanaler, sø og regnvandsreservoir. Bydelen er gået fra ”sump-slum” til at blive det sted i Sverige, der vises frem som foregangsområde indenfor bæredygtighed.

Det lokale initiativLokalt blev der dannet grupper på 10-15 beboere, der tog ansvar for deres lokalområde og bidrog med initiativer til udvikling. Det blev og er det bærende element i at gøre bydelen bæredygtig.De grønne tage opsamler, forbruger/fordamper i gennemsnit 50% af regnvandet, så det ikke ender i kloakkerne. Levende tage er også med til, at

Af Vivi Logan, beboerjournalist

Forestil dig vores grønne områder blev beriget med kanaler med regnvand fra beboelseshusene, der udmundede i en lille sø med tilhørende dyre- og planteliv. Forestil dig, at tagene på vaskerier og institutioner blev levende og kunne dyrkes. Forestil dig, hvad det vil betyde for vandregningen, hvis regnvand bruges i vaskerierne og til havevanding. Med Urbanplanens store flade tagarealer vil der måske på sigt være mulighed for taghaver til glæde for beboerne.

Inspiration fra Malmøs flagskibI begyndelsen af maj drog 45 grønne ildsjæle på studietur til Malmø for at få inspiration til vores lokale grønne områder, regnvands-indvinding og urbane haver.

Turen gik først til Augustenborgs Botanical Roof Garden: Verdens første og største botaniske taghave på ca. 95.000 kvadratmeter med forskellige slags grønne, levende tage, der kan aftage en stor del af regnvandet, og hvis fundamentet er stærkt nok til at bruges til dyrkningsområder. Taghaverne er en del af

13

ET GRØNT UPstorbyerne ikke bliver overophedet i sommervarmen.Vand, der ikke bliver opsuget af tagene, bliver ledt via smalle kanaler rundt i området. Der er lavet grønne områder der ligger i et lavere niveau end de omkringliggende huse og virker som reservoir til opsamling af regnvand i tilfælde af skybrud – og som er hygge-, grill- og legeområder til hverdag. Et vaskeri med regnvand til tøjvask er der også.

Turen gik også til Rosengården, et beboelseskvarter omkring 3 gange så stort som UP, mest kendt som det sted, fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic er vokset op. Der er de i gang med urbane haver ”Odla i stan” i stor stil, hvor der bliver brugt både højbede og dyrket direkte i jorden rundt omkring. Vores guide til området kunne fortælle, at når det er lokale beboere, der går aktivt ind i at få lavet grønne dyrkningsområder, er det muligt at finde økonomisk hjælp til at komme i gang – og bliver det passet og plejet, er der ikke nogen nævneværdig hærværk eller tyveri fra områderne. En anden idé fra Rosengården, som vil kunne være en del af Urbanplanens fremtid, er en bazargade med butikker holdt i en moderat størrelse og med gode priser. Det giver mulighed for butikker, der kan

overleve med lidt personale, og hvor ejeren kan ”gå hjem” i stille perioder. Åbne butikker vil give mere liv til vores område.

Forestil dig at UP kan blive et foregangsområde for nye idéer og bæredygtige tiltag; et sted, hvor beboerne deltager aktivt for at fremme området, er stolte af at bo og hvor andre kommer for at lære af vores erfaringer. Det kan blive vores fælles fremtid – snart.

Hvad er der brug for?Ifølge 3B’s formand Steffen Morild vil det koste rigtig mange penge at anlægge et grønt miljø som i Augustenborg, men det er lykkes at skaffe penge til et tilsvarende projekt i Egedalsvænge i Kokkedal. Han fortæller, at det ikke vil være umuligt at skaffe til vores område også. For at det skal lykkes, skal der være engagede og entusiastiske beboere, der vil være med til, at vi får et grønnere og mere bæredygtigt område. Vi er artsrige i UP på nationaliteter, skal vores grønne områder ikke også afspejle det?

DIT engagement er velkomment!

en gruppe beboere er i gang

med at danne en forening i UP,

som skal arbejde for et grønt og

bæredygtigt lokalområde.

Læs mere på:

www.urbanplanen.net

14

Omkring middag under Urbanfestivalen kunne man høre højlydte kampråb bag de grønne træer og buske ved tvillingebanerne. Inde bag træerne kunne man se en stor flok børn og unge stå i formation og udføre helt ens spark, slag og parader. De havde røde kampdragter på, og på ryggen kunne man læse, at det var Sundby Taekwondoklub, der havde lagt vejen forbi festivalen, for at vise Urbanplanens børn og unge, hvad de har lært – og for at inspirere de unge til selv at starte til taekwondo.

en klub for alleSundby taekwondoklub er en forholdsvis nystartet klub, men har allerede mange medlemmer og ikke mindst guldmedaljer, at bryste sig med. Men historien om Sundby Taekwondo er andet og mere end sparketeknik og medaljejagt. Opslagstavlen mødte Mohamed Chikri, som er træner og var med til at starte klubben op for to år siden. Han kunne fortælle om klubbens ambition om at være en taekwondoklub for alle, hvor det

skal være lysten, der driver værket, og hvor leg og sport går hånd i hånd. ”Streng disciplin har tegnet taekwondo i mange år, men vi ville noget andet. Alle skal kunne være med på deres egne betingelser, og vi skal have det sjovt, når vi træner,”, fortæller han. ”Vi danser og leger imellem de mere stringente træningsøvelser, og så prøver vi at få humoren med, så det ikke bliver så seriøst det hele.” Sundby Taekwondoklub kan desuden prale med billige medlemspriser. Det koster kun 150 kr. om måneden, og der er rabat, hvis der er flere medlemmer fra samme husstand.

Selvtillid og sociale værdierMohamed fortæller desuden, at taekwondo er en rigtigt god sport for børn og unge, fordi de er midt i en proces, hvor de skal lære sig selv at kende og er ved at skabe deres identitet: ”Taekwondoen giver de unge selvtillid og tro på, at de er gode nok. Vi kan se det helt tydeligt med vores nye elever. Når de kommer første gang, gemmer de sig bag forældrene – men når de har trænet med nogle gange og oplever, at de hurtigt kan lære en masse

Meget mere end en taekwondoklub

Af Joakim Sandal-Jeppesen, Partnerskabet

15

Meget mere end en taekwondoklub

fede teknikker, så blomstrer de op og er ikke bange for at stå foran en fuld sal og vise, hvad de har lært.” Mohamed peger også på respekt og flid som nogle af de værdier, man lærer ved at dyrke taekwondo. ”og så er det sociale selvfølgelig rigtigt vigtigt,” fortsætter han. ”Ungerne får gode venner, og de lærer en masse om sociale spilleregler”. Mohamed er uddannet pædagog, og derfor er det naturligt, at alle disse ting fylder meget i klubben og i hans tilgang til at undervise i taekwondo. ”I fremtiden vil vi også gerne bruge klubben som ramme for andre gode projekter – for eksempel overvejer vi at starte en kombineret lektiecafé og taekwondotræning.”

...og medaljerDet sportslige er selvfølgelig også vigtigt. Og det ligner, at den rummelige tilgang til taekwondo også bærer frugt på kampmåtterne. Klubbens kæmpere henter i hvert fald medaljer hjem i stor stil, når de flere gange om året deltager i turneringer rundt om i landet.

Medlemmerne styrter til – og der er medlemmer både fra Ishøj og Ringsted, som tager den lange tur ind til København for at være med. Så noget godt må de gøre i Sundby Taekwondoklub; Mohamed gætter selv på, at det er den gode atmosfære og rummeligheden, men det kan man jo selv finde ud af ved at melde sig ind i klubben.

Sundby Taekwondoklub tilbyder Taekwondotræning for både børn og voksne på alle niveauer.

Læs mere på:

www.sundbytaekwondo.dk

16

Af Simon Hansen, Partnerskabet

Regering har ændret kriterierne for, hvornår et boligområde er særligt udsat – også kaldet en ghetto.

På den gamle liste var kriterierne kriminalitet, arbejdsløshed og antallet af beboere med udenlandsk baggrund. På den nye liste er også uddannelse og indkomst med til at afgøre, om området er et særlig udsat boligområde. De nye kriterier betyder, at Hørgåden ikke længere er på den såkaldte ghettoliste.

Der er delte meninger om, hvorvidt en sådan liste er en god idé. Flere politikere, herunder regeringen, mener at listen er med til at tydeliggøre, hvilke boligområder der er særligt problematiske, og derved hvor man skal sætte ind. Dette er Tom Smith, formand for afdelingsbestyrelsen i, uenig i: ”Hvad skal man bruge disse kriterier til?” spøger han og fortsætter: ”Det eneste denne ghettoliste gør, er at gøre folk bange for at bo i nogle bestemte områder.”

Hørgården slipper for ghetto-stempel

Ghettostempelet giver måske flere penge til et område, men dette er efter Tom Smiths overbevisning ikke nogen undskyldning for at stemple et område som en ghetto. ”Jeg vil ikke benægte, at der er sociale udfordringer her i Hørgården, og det betyder, at der er brug for økonomiske midler – uanset om Hørgården er på listen eller ej.”

Tom Smith lægger dog ikke skjul på, at han er glad for, at Hørgården slipper for Ghetto-stemplet.

Opslagstavlen snakkede også med Per, som bor i Hørgården, for at høre, hvad han som beboer egentlig mener om at bo i et område, som politikerne indtil nu har betegnet som en ghetto. “Det betyder egentlig ikke så meget for mig,” fortæller han og fortsætter: “jeg synes her er rart at bo - og så er det egentlig ligegyldigt, hvad de finder på at kalde os inde på Christiansborg.”

17

Girls Festival 2013Lørdag 24. august 12-18Peder Lykke Skolen, Brydes allé 25, 2300 Kbh S.Festivalen er for alle piger og kvinder40 kr. for kvinder – 5 klip og prøv 5 ting20 kr. for piger under 17 – 5 klip og prøv 5 tingDrenge op til 6 år med mødre er også velkomne.Husk tøj til at bevæge dig i!Se hele programmet på www.healthygirlsamager.dk

Program

Musik og dans

Yoga

Zumba

Pigefodbold

Henna-tatovering

Mavedans

Bhangra

Massageundervisning

Frisør

Mor/barn gymnastik

Manicure

Modeshow

..og meget andet

girlsamager

healthy

Natur-ansigtsbehandling

Sundhedstips

& HELHEDSPLAN

PartnerskabetUrbanplanen/

18

Ny webportal med film fra Urbanplanen

Opslagstavlens beboerjournalist Jørgen Hansen og beboerfotograf Jørgen Krogh har oprettet en ny webportal, hvor du kan se eller gense film om og fra Urbanplanen.

Idéen er, at portalen skal være et samlingspunkt for filminteresserede beboere i Urbanplanen. Portalen hedder www.UP-TV.dk og viser kun offentligt tilgængelige film. De fleste af dem ligger allerede på for eksempel Youtube eller Vimeo.

Idéen opstod, da Jørgen Hansen sad og redigerede den nye film om Urbanfestival 2013: ”Jeg opdagede, at der allerede lå en hel del film om Urbanplanen i cyberspace, så hvorfor ikke få lidt samling på dem?“ fortæller Jørgen Hansen.

Jo flere film om Urbanplanen, jo bedre. Så hvis du har nogle nye eller gamle film om planen, så vil holdet bag portalen gerne hjælpe dig med at digitalisere dem og smide dem op på portalen. Du kan finde kontaktoplysninger på portalen.

Det summer af livEn række aktive beboere fra Urbanplanen har gennem det sidste stykke tid passet og plejet vores kære bier, som er på ferie på Vestamager omkring Naturcenteret.

Biavler Robin Kastrup har her gennem de sidste måneder fortsat sidste års undervisning af en række beboere fra Urbanplanen i biavl og honningproduktion.

Deres arbejde - og ikke mindst biernes - er nu ved at give frugt, i og med at den første honning er blevet slynget.

Næste portion honning forventes at blive slynget i slutningen af juli måned, og her vil det være muligt for Urbanplanens beboere at købe den lækre lokalt producerede honning. Mere om dette senere.

Vil du vide mere om bierne og honningsalg er du velkommen til at kontakte Simon Hansen på 40742620 eller [email protected]

Du kan se flere billeder på www.facebook.com/urbanplanen

19

SUNDHeDSTJeKMandag 9. september kl. 15-17Mandag 18. november kl. 15-17

I A-huset, Amager Fælledvej 73

SUNDHeD I URbANPLANeN

AFSPÆNDINGSKURSUSLær at lyttte til din krop og mærke, hvad den har brug for - praktiske øvelser og afspænding med særlig fokus på nakke, ryg, skuldre og knæ.

Hver onsdag fra 16. Oktober til 4. december kl.17-18.30

50 kr. For hele kursetTilmelding hos Iman på 26821612 / [email protected]

I A-huset, Amager Fælledvej 73

HeALTHy GIRLS - eFTeRÅR 20138/9: svømning for piger i Frankrigsgade Svømmehal kl. 15 -188/9: svømning for kvinder i Frankrigsgade Svømmehal kl. 16-191/9 svømning for mor og barn og vandgymnastik for kvinder i Sundby bad kl. 15-17

For mere info kontakt Iman: 26821612 / [email protected]

12. august åbner A-huset efter sommerferie med Zumba, yoga og motionsrum.

Tjek flere aktiviteter på www.urbanplanen.net

Udgivet af PartnerskabetRemisevej 19B, 2300 KBH SWeb: partnerskabet.netMail: [email protected]: 40 74 26 20

Urbanplanen

urbankalender

Juli/august

Mandag-fredag i uge 29 kl. 12-16beachCampKom til beachcamp på Amager Strand i din sommerferie og deltag i gratis aktiviteter. Du kan blandt andet prøve beachfodbold, beach-håndbold og friluftsliv.Hvor: Amager Strand ved Italiensvej

Sommeraktiviteter for børnFeriecam i UrbanplanenGratis, for børn og unge mellem 6 og 17 år, uden tilmelding. Alle børn er velkomne! Arrangeret af lokale foreninger i samarbejde med Københavns Kommune. Se mere på facebook.com/feriecamp ellerferiecamp.dk

1. juli – 5. juliKl. 12-14 Sportstacking på ByggerenKl. 12-14 Fodbold på TvillingebanenKl. 12-14 Mavedans i PartnerskabetKl. 14-16 Pigefodbold på Blå BaneKl. 14-16 Boksning foran Tvillingebanen og i JokerenKl. 14-16 Fægtning i Partnerskabet

8. juli – 12. juliKl. 12-14 Rap i PartnerskabetKl. 12-14 Karate i PartnerskabetKl. 12-14 Farvefabrikken i PartnerskabetKl. 14-16 Floorball på TvillingebanenKl. 14-16 Perleplade workshop i PartnerskabetKl. 14-16 Byg sæbekassebil på Byggeren

15. juli – 19. juliKl. 12-14 Basketball på TvillingebanenKl. 12-14 Kalligrafi i PartnerskabetKl. 12-14 Karate i PartnerskabetKl. 14-16 Rap & Beatbox i PartnerskabetKl. 14-16 Fortæl nu! I PartnerskabetKl. 14-16 Floorball på Tvillingebanen

SE FLERE AKTIVITETER OG TILBUD PÅ www.URBANPLANEN.NET

Fredag 2. - søndag 4. august Kulturhavn - FestivalIgen i år åbnes der op for aktiviteter og oplevelser langs Københavns Havn. På Amager siden, langs Islands Brygge, kan du i år møde byens børnekultursteder, hvor der under hele Kulturhavn vil være gratis kreative workshops, dans, rollespilsarena, tigertræning, gadeteater og meget andet.Gratis adgangHvor: Plænen på Islands Brygge Se program på kulturhavn.dk

Næste nummer udkommer i slutningen af september. Bidrag sendes til [email protected] inden 13. september 2013.

Søndag 14/7 kl. 9.30børne jazz Børnenes egen jazzfestival m. Chapper som underholdende konferencier og følgende 3 fantastiske orkestre: Når mor og far får tid – sange af Halfdan Rasmussen og IB Spang Olsen, wonderbrass & Tiptoe Bigband: ‘Toca La Musica Afro-Cubana’entré: 100 kr./50 kr. for medlemmer af BørnejazzklubbenHvor: Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København SSe mere på www.kulturogfritid.kk.dk

Fredag 19/7 kl. 11.00-13.00 Sommerlygter værksted Sommeren er lysets fest, men i skumringen er det altid hyggeligt at finde fine lanterner frem. Byg og mal din egen lanterne. Dagens værkstedsførere: Julie Dufour wiese, arkitekt og naturformidler, og Serine Sinding Yde, billedkunstner.Hvor: Bondegården i Remiseparken, Peder Lykkes Vej 71-73

Lørdag 24/8 kl. 11.00-12.00 Det magiske lydcirkus En poetisk nycirkus-forestilling af Kitt Johnson X-act om dansende blyanter og magiske kagedåser, derspiller saxofon. Musik og slapstick performance med ordløse historier sætter gang i kroppen og fantasien.Hvor: Solvang bibliotek,Remisevej 14, 2300 København S.Tilmelding:www.bibliotek.kk.dk/srmeller hos Solvang Bibliotek

Søndag 24. august kl. 12.00-18.00 Girls Festival Festival for alle piger og kvinder på Amager, hvor du kan prøve aktiviteter som yoga, fodbold, dans, få malet henna og negle, besøge sundhedsboder, høre god musik med forskellige kunstnere og meget andet.Hvor: Peder Lykke SkolenBrydes Allé 25, 2300 København S.

Torsdag 18/7 kl.11.00-13.00KlatværkstedTab en klat sort tusch og lad den inspirere dig til at tegne et nyt univers. Forestiller den noget, eller hvad kan den blive til? Dagens værkstedsførere står klar til at hjælpe dig med fif og ideér: Julie Dufour wiese, arkitekt og naturformidler, og Serine Sinding Yde, billedkunstnerHvor: Ørestad BibliotekArne Jacobsens Allé 192300 København S

Søndag 11/8 kl. 11.00-16.00RollespilKom med ud og leg med til rollespil ude på Amager Fælled!Gratis adgangHvor: Amager FælledFor 8-12 årLæs mere på www.junior-rollespil.dk