NY

-HE

DE

N

oktobEr 2008 Nr. 2

Tema: livshistorier / gode minder

2

Indhold

Bladet Ny-Heden udgives til beboere, personale og administration på Bocentret Hedelund, samt Social-forvaltningen med flere.

Bladet er gratis og må ikke sælges. Ønsker man flere eksemplarer, kan de rekvireres ved redaktionen i Klub MosaikKlub MosaikHedelunden 432670 GreveTlf: 43958152E-mail: nyheden@yahoo.dk

Årgang 2008, blad nr. 2

Lederen 3Teatret ved Sorte Hest 4 Karla søsat 6Da hovedstaden gjorde oprør 8Beboer- og kontaktpersonrollen 9Sund By Løbet 14Solhusets sommerferie 16Rønnehusets sommerferie 18Vox-pop 20Månedens slider 22Cykelturen til Hareskoven 23

Christian Olsen Kirsten Nobel Olaffa R. Christensen

NY-HEDEN

Jacob Schelde Connie G. Jacobsen Sandra B. Jensen

Louise Kaiza Larsen Birthe Rudi

Christian klumme 24Digte, Rudi 25Digte, Birthe 26Job og Hedelundsinfo 27Seneste personalenyt 28Kryds & Tværs 29Fodboldturnering 30Fri af misbrug 32Gæt et ansigt 34Støtteforeningens sommertur 35Bagsiden 36

3

Leder

Spisehuset Gryden- åbningstider

Morgenmad: 08.00-11.00Frokost: 11.30-13.30Aftensmad: 17.00-19.00

Der er ikke aftensmad mandag og tirsdag,og i weekenden er der ikke morgenmad og frokost.

I dette nummer af Nyheden arbejder vi så småt med temaet: Livshistorie set ud fra en positiv fremadrettet synsvinkel. Noget som har haft en særlig betydning i vores liv og efterladt gode minder. Det har vi fået et par bud på. I forlængelse heraf er vi - i et interview med en beboer og en kontaktperson - gået tættere på det liv der leves på Hedelund. - Måske kan det pirre nysgerrigheden, vække minder og være med til at sprede en rar stemning hos læseren.

Vores faste medarbejder Per Bo har for længst fået arbejde i København. Vi siger hermed tak for hans store engagement i redaktionen, og ønsker ham held og lykke fremover. - Som nyt medlem af redaktionen, kan vi med glæde præsentere Louise Petersen fra Gyvelhuset. Hun har foretaget sit første interview og

vil fremover varetage beboer og kontakt områder, da det har hendes store interesse. - Birthe Buskgård fra Hasselhuset og Rudy fra Anemonehuset har også meldt deres ankomst og bidrager hver med et par digte. I skrivende stund er Kaiza Larsen, Hedelund 13a, blevet medarbejder i Klub Mosaik med arbejds-områder i Nyheden. Skulle der imidlertid være andre, som gerne vil følge lidt med i hvad vi laver, så mød bare op på tirsdage ml. kl. 9.30-12.00.Mange arbejdsområder står åbne.

Fortsat god eftersommer.

Café Koglen- åbningstider

Cafeen har åben alle dage:

Mandag 13-17Tirsdag 13-17Onsdag 15-17Torsdag 13-17Fredag 13-17Lørdag 13-17Søndag 13-17

4

Af Kirsten Nobel

På et tidspunkt kom jeg til at spille med i en teaterforestilling på ”Teatret ved Sorte Hest”.

Det var bestemt ikke noget, jeg troede, jeg skulle komme til, fordi jeg har et handicap. Jeg går dårligt og taler med besvær på grund af mine spastiske lammelser fra fødslen.Jeg havde lavet Spastikerforeningens 50 års jubilæum i 2000, hvor jeg både skrev, lavede scenografi og selv spillede med. Jeg var i det hele taget projektets leder.Efter premieren kom skuespilleren Lotte Arnsbjerg op bag scenen og roste mig til skyerne. Den gang sagde hun: ”Dig må jeg have med i ét eller andet. Du vil høre nærmere”.Først efter 5 år hørte jeg fra hende igen via en sms. Hun havde nogle Workshops for unge håbefulde mennesker, der gerne ville være skuespiller, og hun ville meget gerne have mig til at deltage. Jeg blev igen nervøs for at skulle spille sammen med en masse unge mennesker.

Men her skete der noget ganske fantastisk. Da vi startede kurset, skulle alle deltagerne sætte sig i rundkreds på gulvet, og se hinanden dybt i øjnene. Vi skulle samtidig overveje, hvilken en person i kredsen, man kunne tænke sig at arbejde sammen med. Da Lotte henvendte sig til hver enkelt, var der en ung pige, som valgte mig. Det var jeg selvfølgelig meget beæret over, og mit selvværd steg selvfølgelig et par grader.Vi lavede en masse improvisationsøvelser for at få udviklet vores talent. Der var mange på holdet, som synes det var synd, at det var ”normale”, der altid spillede handicappede, når der fandtes sådan én som mig. Det blev jeg meget stolt over og min selvtillid voksede. – Men da de andre på holdet skulle til at

søge teaterskolerne, følte jeg dog, at min begrænsning var nået. Jeg fik kolde fødder og søgte råd hos Lotte Arnsbjerg, som hele tiden opmuntrede mig og sagde, at hun allerede skrev på et stykke til mig.

Efter et halvt år hørte jeg fra hende. Hun havde dannet et helt hold til et teaterstykke på ”Teatret ved Sorte Hest”, hvor der også var skrevet en rolle til mig. Det var jeg meget stolt og beæret over.På samme tid havde min Mor det rigtig dårligt. Det var noget jeg også skulle tage mig af. Hun blev mere og mere aflastningskrævende og kom på plejehjem. Jeg nåede heldigvis at fortælle hende, at jeg havde fået en rolle i et teaterstykke med store navne som fx Baard Owe. Men hun nåede desværre ikke at over-være det, da hun døde kort efter. Det var et hårdt slag midt i det hele, fordi hun altid har stået mig meget nær.Imidlertid blev selve rolleopbygningen yderligere besværliggjort af, at jeg kørte galt med min nye scooter. På stationen kørte jeg ud over perronen, fordi der var noget galt med bremserne. Jeg landede nede på skinnerne foran toget og knuste heldigvis kun min hæl og fik nogle knubs; men der opstod tvivl hos folk omkring mig, om det havde været et selvmordsforsøg. Det måtte jeg bruge lang tid på at dementere. Den knuste hæl er bl.a. årsagen til, at jeg nu går med krykker. På hospitalet fik jeg manuskript og rollehæfte udleve-ret. Her lå jeg i 12 uger og øvede mig på rollen; men jeg nåede da at være klar til første øvedag på ”Teatret ved Sorte Hest”. Det forbliver en helt fantastisk oplevelse.Christian var 25 år, da han i 1994 startede sit teaterliv som scenograf i Birkerød Lokal Revy og Lokalteater,

”Teatret ved Sorte Hest” var vendepunktet i mit liv.Det sætter sine spor når handicap, teaterroller, revy, dødsfald og ulykker kommer tæt ind på livet og krydser hinanden.Med sin underfundige humor beretter Christian i dette interview, om hvordan livets hændelser er opstået, når han mindst af alt ventede det. Den røde tråd i Chri-stians liv har altid været teatret. Det har haft en afgørende betydning i hans liv og været en stor udfordring, som han ikke kan slippe.

5

hvor han har deltaget 5 gange. Det var bl.a. instruk-tøren her, som var med til at føre Christian videre til Hørsholm Ungdomsskole med Musicalen ”Grease” og til Farum Ungdomsskole med Shakespeares forestillingen ”Macbeth”. Som scenograf i Københavns Studenter Revy har Christian desuden deltaget tre gange; men det var Spastikerforeningens 50 års jubilæumsforstilling i

2000, der førte ham videre til det store engagement i ”Teateret ved Sorte Hest” under ledelse af Lotte Arnsbjerg. En vidunderlig tid som Christian kun har gode minder fra.Hvem ved - måske kan vi indenfor nærmeste fremtid få stablet ”Hedelunds Revyen” på benene ved Christi-ans hjælp? (henv. til Ny-Heden)

6

Alex, prøv at fortæl om den store dag.“Ja, om morgenen gjorde vi klar til at den store

lastbil skulle komme og hente Karla. Vi fastgjorde tovværk på hende så vi var i stand til at styre hende når hun skulle hænge i luften over lastbilen. Lastbil-chaufføren lagde bildæk på ladet som Karla kunne hvile på. Masten lagde vi ned og manden fastgjorde to bælter på kryds under båden. Nænsomt blev hun hejst op af lastbilens kran alt imens Skipper (red: Simon) og Skipper Skræk (red: Lars Holmgren) holdt hver sit tov i forsøget på at styre for- og agter-ende. Jeg var meget nervøs for at de skulle smadre vinddækslet. Du ved, den lille pil i toppen af masten som viser vindret-ningen. Heldigvis skete der ikke noget.Med Karla sikkert på plads, styrede lastbilen mod havnen. Jeg kan ikke huske hvordan vi andre kom derned, men det var vist i Lars´ og Simons bil.

Hvordan kom du i øvrigt på navnet Karla?“Min mor hed Karla. Hun døde da jeg var 4 år…….Nå, men nede på havnen ventede vi lidt på lastbilen, som dog hurtigt kom. Lastbilens kran kunne selv løfte Karla ned i vandet og det viste sig heldigvis at hun holdt tæt. Vi kunne rejse masten og fastgøre de 5 stålwirere: 1 agterstag, 2 forstag og2 i siderne.

Derefter monterede vi Simons lille 2½ H. påhængs-motor.Lad trosserne gå” siger Alex uopfordret, velbevandret i det maritime sprog allerede.“og så tøffede vi af sted til bro 15 på plads 5. Du må endelig skrive at alle fra Hedelund er velkomne til at besøge os på bro 15 plads 5”.

Prøv at forestil dig en tur med Karla. Hvordan forløber den?“Ja, Simon og Jan skal da med. Vi medbringer en kande kaffe, nogle håndmadder og så ta´r vi en tur til Vallensbæk havn. De har nemlig gode isvafler derne-de,” siger Alex med et smil.

Hvem stikker kursen u dog bestemmer på skibet?“Det gør Simon”. Jamen, er det ikke dig der er Skipper på Karla?“Ja, men Simon skal støtte mig i starten indtil jeg er tryg ved det”. Jo men hvad hedder du så? “Ja, jeg hed-der Alex”

Ja, jeg mente jo: “Hvad er du så? Hvad er din funk-tion på Karla?Sådan går det når journalisten ikke formulerer sig korrekt. Men jeg ved nu at en ny og dejlig verden, har åbnet sig for Alex og alle som har lyst til at besøge Karla og ham på bro 15, kajplads nr. 5”

Karla søsat

Af Jacob Schelde

Karla er blevet søsat. Men hvordan forløb dagen da Alex´ elskede båd skulle i vandet og det skulle vise sig om projektet holdt vand eller nærmere om den kunne holde vandet ude.Jeg møder Alex i bådværkstedet under en infernalsk larm fra den nye fræser. Simon er, under skarp overvåg-ning fra Claus, i gang med at fræse riller ud på dækket af Claus´ båd. Jeg får allernådigst et gratis interview af Alex, selvom Skipper Simon mener at det må være på sin plads med et honorar på 200 kr.

7

8

OC’s NYHEDERAf Olaffa Rigmor Christensen

Han kommer med mange øjenvidneberetninger rundt om Folkestrejkens forløb fra ”gå-tidligt-

hjem-aktioner” i de eksplosive sommerdage i 1944. Hvor både temperaturen og temperamenterne nærmede sig kogepunktet. August oprøret i 1943 havde aldrig haft sit tag i hovedstaden, så det med-førte ændrede spilleregler i det besatte Danmark, og situationen var langt farligere i juni-juli dagene. Uroligheder og sammenstødene mellem danske og tyske (Hipo) politi- og militærstyrker kostede over 100 dødsofre og mere end 600 sårede. Samtidig blev Folkestrejken også en styrke-prøve mellem de forhandlingsvillige danske myndigheder og de strejkende københavnere og Frihedsrådet. I foråret var Normandiet blevet invaderet af britiske soldat-er, og de stigende sabotageaktioner i Danmark blev gengældt at tyske henrettelser i bl.a. Ryvangen og terroraktioner som schalburgtagen af Tivoli. Samtidig foranstaltede besættelsesmagten bl.a. ud-gangsforbud i Storkøbenhavn mellem kl. 20-kl.05 fra mandag den 26.juni. Det fik i det varme sommervejr B&W arbejderne til at gå hjem kl.12 for at kunne passe deres kolonihaver som det hed. Samme aften nægtede mange at stege i de små lumre lejligheder og trodsede udgangsforbudet. Situationen eskalerede hurtigt med barrikader i gaderne og tyske patruljer, der skød ind i folkemængderne. Det illegale kommu-nistiske parti-apparat fik spredt strejken til andre virksomheder. Onsdag den 28. juni gik ca. 80.000 arbejdere hjem ved middagstid. Nu trak tyskerne i land og fik strejke-aktiviteten til at falde med virk-ning fra om torsdagen, og spærretiden blev udskudt til kl. 23. Uden at ville generalstrejke ønskede kom-munisterne arbejdsnedlæggelserne fortsat. Først og fremmest var der stadig uroligheder, og situationen på

gaderne i brokvarterene var på højspænding. Gade-kampene udmøntede sig i væltede sporvogne. Næste morgen fredag den 30. juni nægtede sporvognsfunk-tionærerne at forlade remiserne. Samtidig havde besættelsesmagten offentliggjort nyheden om henret-telsen af 8 medlemmer af den jyske kro modstands-gruppe fra Hvidsten. Dermed lå stort set alle arbejds-pladser stille, i brokvarterene bølgede kampene frem og tilbage, og danske i tyske uniformer, nazister og tyskerpiger blev overfaldet. – Folkestrejken var en realitet. Tyskerne reagerede bogstaveligt talt med tungt skyts og ved at lukke for vand, el og gas. Der blev lukket for det varme vand, og det medførte at alle skulle i bad samme dag.. Nu koblede Frihedsrådet sig på strejken og opfordrede i modsætning til det ”gamle” politiske establishement befolkningen til at fortsætte. Frihedsrådets ledelse formåede at udstikke klare regler og mål for strejken og dermed for dens afslutning i form af bl.a. en fjernelse af Schalburg-korpset og en ophævelse af spærretiden. Mange københavnere forlod hovedstaden under Folkestrejken, - eller også blev de i byen og betragtede strejken som en ekstra ferie. For mens skuddene bragede få 100 meter borte, kom København for en kort bemærkning på verdens pressens forsider, mens ikke så få slikkede sol ved søerne (hovedstadens Seine). Hele dette hektiske forløb giver historikeren en ganske fremragende fremstilling af i sin bog, som henvender sig til et bredt publikum, der ikke er bekendt med den ganske omfattende litteratur, der allerede forligger om Folkestrejken. Den fås ved henvendelse til forlaget Documentas, (illustreret, 176 s., pris 189 kr., www.historie-online.dk)

Da hovedstaden gjorde oprørSkrevet af historikeren Rasmus Jørgensen og gengivet af OC.

9

Interview med beboeren Louise fra Gy-velhuset.Hvordan bliver man beboer på Hedelund?Jeg er kommet her via Sankt Hans. Før i tiden, når jeg ikke havde det så godt, havde jeg både en seng hjemme i min lejlighed på Amager; men jeg havde også en seng på Sankt Hans. – Denne ordning kunne ikke fortsætte, så derfor blev jeg henvist til Hedelund. Ordningen på Sankt Hans var jeg egentlig meget glad for. Den fungerede godt for mig.

Hvad vil det sige at være beboer på Hedelund? Det betyder for det første at jeg har min bopæl her, med mine egne ting og mine egne møbler. Jeg ved ikke om jeg ville have haft det bedre udenfor. Der er

Hvad vil det sige at være beboer og kontaktperson på Hedelund?

Interviewene med beboeren Louise Pe-tersen fra Gyvelhuset og kontaktperso-nen Helle Søvndahl, ”Kris”, Lynghuset, Team 4, er egentlig opstået helt af sig selv. Gennem den sidste tid har såvel beboere som ansatte givet udtryk for forskellige meninger omkring det at være beboer og ansat på Hedelund. - Da Hedelund er i en rivende udvikling, hvor Recovery-tankegangen mere og mere vinder ind-pas, tænkte vi, at vi med Nyheden som redskab, kunne være med til at sprede lidt fælles indsigt og forståelse for, hvad det vil sige at være beboer og kontakt-person på Hedelund. Vi har spurgt og fik prompte et ja til at deltage. Begge har gennemlæst intervie-wet uden censur og efterfølgende fået lov til at slette og tilføje, hvis behovet måtte opstå; men alt er derimod forløbet i den bedste ånd. For os har det være berigen-de at være med til at få belyst hverdagen på to forskellige områder. - Spørgsmå-lene blev udformet. Louise blev først interviewet og herefter foretog Louise sin første interviewopgave med ”Kris” for Nyheden. Af Louise Petersen og Kirsten Nobel

10

ingen af os, der har søgt denne bopæl. Der var ingen alternativer. - Selv om beboere på Hedelund kan være utilfredse, er der ingen der gør noget ved det. Hvor-for? – De må jo betragte stedet som deres bolig, lige som jeg gør det. I princippet har vi jo en sagsbehand-ler, som er i Greve eller København. Det er da en person, som kan varetage evt. ønsker; men ingen af os bruger den kanal. – Socialrådgivere kan vel hjælpe én, hvis man har fortrudt at have bopæl her. Findes der i det hele taget sådan en person her på Hedelund til at varetage ens kritiske spørgsmål omkring praktiske ting eller andre forskellige spørgsmål i hverdagen?. Jeg har fx mange spørgsmål, som jeg går og tumler med. Spørgsmål jeg ikke rigtig kan få svar på, og som jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal tackle.Her på Hedelund laver vi det samme, som andre mennesker laver derhjemme eller udenfor. Vi vasker, stryger og laver ind imellem mad med pligter, som vi selv vælger. – Ellers dyrker vi vores interesser. - Her venter jeg stadigvæk på at få danskundervisning.

Hvor mange kontaktpersoner er tilknyttet dig?Jeg har to faste kontaktpersoner og én som træder i stedet ved ferie og lignende.

Hvilke arbejdsopgaver har du som beboer i dit ”hus”?Det må vi selv bestemme. Vi har en tavle i køkkenet, hvor man selv kan skrive sig på arbejdsopgaver. Jeg tager opvasken 2 dage om ugen, tørrer borde af og fejer gulvet hver dag, vasker mit eget tøj, stryger og gør selv rent. Jeg holder i det hele taget mit værelse selv. Hver 14. dag kan man få hjælp til rengøring i øjenhøjde; men jeg gør det hele selv.

Hvad prioriterer du som noget at det vigtigste i dit ”hus”?Mad og drikke har en stor plads hos mig. Det er en vigtig ting, som skal fungere. Fx en god kop kaffe i ny og næ, som jeg kan indtage hvor som helst. Jeg ved jo selv hvor meget energi, man skal bruge på at skulle

tilberede sin mad dagligt samt at købe ind. Så dette er min absolutte første prioritering. – Motion ser jeg også som en vigtig aktivitet.

Hvordan prioriterer du din dag?Pligterne ordner jeg først, og dernæst kan jeg godt lide at smutte i Bilka eller på tanken.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at være beboer?Fordelen er vel, at lige gyldigt hvordan vejret er, kan man altid være i bevægelse både ude og inde. – Der er altid mennesker omkring én. Jeg kan godt med alle mennesker. Jeg har nemt ved at komme i kontakt med andre. – Fordelen er også at vi holder Jul og Nytår, for det gør vores familie snart ikke mere. - Ulemperne er, at alt koster penge. Jeg har aldrig en krone. Jeg har måske heller ikke de samme kræfter mere til mine pligter.

Hvordan har du det med at være alene / sammen med mange mennesker?Vi er vel alle sammen alene. Min Mor er jo også alene. – Men vi kan vel alle lide at være vellidte, så er man mere rolig indvendig, end det man føler, når man er udstødt. Jeg synes generelt ikke, jeg er alene. Jeg kan ”gå” udenfor når som helst og skabe kontakt. Det har jeg ikke problemer med. Måske er det derfor, vi fortsat bor her, vi har jo alle sammen hinanden. – Ellers kunne vi lige så godt sidde alene i en lejlig-hed. Her på Hedelund kan jeg trods alt søge ud og foretage mig nogle dagligdagsting, og jeg har hele tiden noget at vende tilbage til. Det er en rytme, der passer mig godt. Hvis jeg boede for mig selv, ville jeg nok ikke have samme engagement i det daglige, som jeg har på Hedelund. Det er noget jeg faktisk ikke har tænkt over før; men som jeg pludselig er blevet opmærksom på. Da jeg i sin tid blev udskrevet fra Sankt Hans, fandt jeg selv en bolig; men min socialrådgiver hjalp mig

Hvad vil det sige at være beboer og kontaktperson på Hedelund?

11

med alt det andet som hjemmehjælp, sygeplejerske, besøgsven, banklån m.m. Det mangler jeg her. Jeg mangler også information om tiltag udenfor huset. Jeg har måske behov for at blive spurgt, om jeg har behov for noget. Der er ingen kontrol med, om beboeren kan klare sig selv, - ikke før ambulancen kommer, som er sidste udkald. Men om natten er det ikke godt at være alene, for da mangler personalet. Nattevagten kører på cykler fra bolig til bolig. De har ikke tid til at gøre holdt. Tiden er knap døgnet rundt. Om dagen kan man i det mindste se personalet; men om natten er det svært at være alene. Natten er ensom.Men som jeg har sagt, så har jeg nemt ved at omgås mange mennesker.

Hvordan er dit samvær med de andre beboere i huset?Bølgerne går højt indimellem; men pjat, vrøvl og sludder har vi det fint med, og man kan altid komme til personalet, undtagen om natten, da er der ikke nogen. Som du kan se, har jeg svært ved at beskrive min egen situation, fordi jeg har mange vinkler på min dagligdag som beboerrådsmedlem og som bestyrelsesmedlem i ”Gryden”. – For at få indflydelse på min egen situation, har jeg derfor valgt at engagere mig i beboernes ve og vel. Det synes jeg er vigtigt.Sammenholdet var fx lettere dengang ”røg” var tilladt. Nu skal jeg derimod lede efter ”rygerne” i de små boliger. – Måske har andre ”rygere” det ligesom-mig! Det nye rygeforbud har ændret kulturen her i huset. Når folk har spist, siver de væk for at ryge i egen bolig.

Hvordan foregår ”ud af huset” turer, udflugter og ferier i dit ”hus”?Jeg laver selv det hele. Når jeg skal købe stort ind i supermarked, klare jeg det med en taxa, som også hjælper mig derhen og hjem igen med varerne. Her træder taxachaufføren i stedet for personalet. Andre

beboere betaler også for de mange ventende taxaer. Jeg føler at personalet svigter os her, fordi vi får andre til at hoppe og springe for os. Jeg er også i tvivl med hvordan ledsagelsen til tandlæge skal fungere? - Vi har fine turer ud af huset, hvor der er en helt anden stemning. Her er der et godt nærvær, som jeg savner i hverdagen. Men ellers er jeg med overalt. Jeg var desværre ikke med på Møn (Støtteforeningens som-mertur), fordi jeg havde den opfattelse, at turen ikke var handicapvenlig. Det samme var tilfældet med det store løb i Fælledparken, hvor jeg egentlig gerne ville have deltaget. Jeg må hele tiden tage hensyn til mit handicap (Louise er kørestolsbruger, fordi hun kun har et ben). Ellers er jeg med på de fleste ture og udflugter fra Gyvelhuset. Det er godt for mig.

Interview med kontaktperson ”Kris”, Lynghuset, Team 4

12

Hvordan bliver man kontaktperson?

Når man søger en stilling, står der gerne nævnt nogle forskellige stillingsfunktioner med en bestemt rolle som fx en kontaktperson. Man skal som minimum være SOSU-assistent, ergoterapeut, pædagog eller anden tilsvarende uddannelse og kompetencer. En SOSU-hjælper er fx ikke nok til at varetage kontakt-personfunktionen.På Hedelund tilbydes desuden en kontaktperson-ud-dannelse. Det er en rigtig, rigtig god idé. Det gør os i stand til hjælpe beboerne med at få fat i de offentlige instanser. Før man kan tilbyde den ønskede hjælp til den enkelte beboer, er det ofte vigtigt at vide, hvor og hvordan denne hjælp kan sættes ind. Det er et arbej-de, som ofte tager lang tid.

Hvad vil det sige at være kontaktperson på Hedelund?Det betyder at man har et meget tæt samvær i en medmenneskelig relation til et andet menneske, som i det her tilfælde er en beboer. Som udgangspunkt drejer det sig om, hvad den enkelte kan og selv vil, og om hvordan vi så kan gøre det på den bedst mulige måde. Dette arbejde har et Recovery-orienteret udgangspunkt, hvor der hele tiden tages stilling til, hvordan det hele gøres bedst.

Hvor mange beboere i dit ”hus” er du kontaktperson for?I team 4, som består af Lyng- og Pilehuset, er jeg kontaktperson for tre beboere. En fra Lynghuset og to fra Pilehuset. - I vores team-enhed kører vi med én kontaktperson pr. beboer. Vi er ikke som i andre teams 2 medarbejdere på én beboer. Hos os er det kun én, der har ansvaret alene for én beboer. Men når jeg har ferie, så vælger jeg i samråd med min beboer, hvilken en medarbejder, der skal varetage min funk-tion, mens jeg er væk.

Hvad er arbejdsopgaverne ved det at være kontaktperson?

Beboeren bliver vasket, får tøj på, kommer i Klub Mosaik eller anden aktivitet, kommer til læge og så hjælper vi beboeren med de arbejdsopgaver, som de varetager i huset. - Hos os har vi fuld kost med morgenmad, middagsmad og aftensmad, samt evt. mellemmåltider i løbet af dagen. I vores team er der efterhånden mange plejekrævende beboere, derfor har vi fuld kost. Noget der også kaldes omsorgspligt. - I forbindelse med Recovery tankegangen, skal der bl.a. være rum til at arbejde hen imod nye måder at gøre tingene på til gavn for beboerens udviklingsmulighe-der. - Mad, drikke og omsorg ser vi som en af de vigtigste funktioner for en basal udvikling.

Hvad prioriterer du, som noget at det vigtigste?Jeg prioriterer samværet med min beboer; men selvfølgelig også et nærvær og kram til de andre beboere som en vigtig del af mit arbejde. Det er fx meget vigtigt at plejeopgaverne foregår på en god måde, hvor vi begge har det sjovt, den tid det nu tager. Det kan meget vel være, at vi ser fjernsyn, mens det foregår. Hvis én af de personer jeg er kontaktperson for har en humoristisk sans, så bruger jeg den som katalysa-tor i dialogen. En mere negativ person prøver jeg derimod at opmuntre i en lidt positiv stemning, hvor det at få vendt et ”nej” til et ”ja” er noget, der rykker. Det kan gøre mig virkelig glad. Vi har fx en beboer, som ikke har noget sprog; men når personen tiltales på engelsk med Good morning my beautiful darling, så har stemningen hver gang en positiv effekt på beboeren.Det er bl.a. derfor, det er så meningsfyldt at være medarbejder på Hedelund. Men det skulle også gerne være meningsfyldt for beboerne. Den konstruktion vi er ved at opbygge i teams´ne, skulle gerne gøre det muligt for beboerne at blive på Hedelund selvom alderen trykker. Den nødvendige form for hjælp findes måske ved blot at flytte i et andet team. På den

13

måde behøver beboerne ikke at forlade Hedelund. Det synes jeg er et fantastisk tilbud.

Hvordan prioriterer du dit arbejde?Jeg prioriterer først, når jeg ved, hvem jeg skal være kontaktperson for. Når plejen er overstået, så er der plads til alt det sjove. Plejen er en ”skal-opgave” som i et plejehjem. Men jeg prøver at lade skinne igennem, at det er sjovt at være sammen med mig; men at basis også skal være i orden, det skal være 100 % i orden.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at være kontaktperson?Fordelen er at man lære at medmenneskelige relatio-ner bliver meget værdifulde. Jeg får lov til at opleve det hele i et andet menneskes liv. Man kommer hele vejen rundt. Det bliver en gensidig kontakt, hvor jeg også åbner op for noget af mit liv til beboeren. Jeg tror som beboer, at det er i orden at få skabt denne gensidige kontakt mellem beboer og personale; men det er også ulempen. Det er svært, fordi følelserne bliver involveret for meget. Her skal jeg være profes-sionel og kunne sige fra.

Hvordan får du tilgodeset samværet med andre beboere i ”huset”, som du ikke er kontaktperson for?Vi har daglig kontakt med flere personer i her og nu opgaver. I team 4 har vi en funktionsopdeling i personalet, hvor beboere også inddrages. Der er bl.a. en indkøbsgruppe, en nærværsgruppe og en turgrup-pe, som arrangerer: - ud af huset turer, - biograf søndag aften efter aftensmaden med indkøbt til storhygge, - tirsdag aften i hele juli er bilen booket til festivaltur i Roskilde Bypark, hvor personalet skiftes til at tage med, - men også andre turer arrangeres. I august måned skal vi i Tivoli hele huset, så vidt det er muligt. Turer ”ud i det blå”, det er afhængigt af vejret. Vi har fx været på Orø og spist frokost på kroen, vi har bl.a. også været på Æbelholt Kloster. - Og hvis én af mine beboere længes efter en rejemad, så lader jeg

beskeden gå videre til indkøbsgruppen. - Jeg er fx med i en gruppe ”til forskønnelse af teamet”, så tager vi i Bilka med beboerne og køber planter og blomster. - Da vi har mange ældre beboere, er det os medarbej-dere, der skal være de udfarende og initiativtagere til udflugter; men det er vores teamleder Bo, der har været den, der var fortaler for en nærværsgruppe, og dét har allerede båret frugt her i huset.

Hvordan udveksler du erfaringer med andre kontaktpersoner i dit ”hus” og i de andre ”huse”?Vi holder møder hver dag, ellers skriver jeg mail eller møder en medarbejder tilfældigt. På den måde udveksles informationer og viden, og i beboernes kontaktbøger skriver vi.Men vi har ikke rigtig nogen kontakt med de andre teams, - mere med klubrelationen, fordi vi har ældre beboere i aktiviteter med fx maleri, sang og besøg Café Koglen. – Og så synes jeg også, at beboerne er flinke til at besøge andre teams. På den måde er de selv med til at styrke kontakten og netværket.

Nyheden takker hermed Louise og ”Kris” for, at de som de første ville lade sig interviewe. Fremover vil vi løbende stille samme spørgsmål til andre beboere og kontaktpersoner på Hedelund, som måtte have lyst til at give os andre et indblik i livet og hverdagen på Hedelund. Hvis nogen har lyst til at deltage, kan I blot henvende Jer til redaktionen hos Jacob eller Kirsten, eller måske vil I blive opfordret af andre, så vil Nyheden selv tage kontakt til Jer.

Hvad vil det sige at være beboer og kontaktperson på Hedelund?

14

Ligesom i 2007 stillede Hedelund med det største hold på 44 deltagere, der alle gennemførte løbet. Humøret var højt både før, under og efter løbet. Vores fotograf Bjarne Knudsen har indfanget en masse dejlige øjeblikke fra dagen.

SUND BY LØBET 2008Af Elisabeth Gertsen, fotograf Bjarne Knudsen

15

16

Vi startede afrejsedagen med et fælles morgen-bord lørdag, og kl. 11.30 tog vi retning mod

Sæby, hvor vi skulle holde 6 dages ferie.Vi er Janne, Solvej, Winnie Topp, Birgit, Lisa, Win-nie Rasmussen, Connie, Gert, Kim, Majid og Hil-mer, som blev 84 på turen.

Via færgen Odden-Århus, som vippede stærkt og havde motorstop, kørte vi gennem et smukt landskab, og lagde en vidunderlig tur bag os inden vi nåede frem til sommerhuset. Huset havde plads til 23 personer i alle aldre med børne- og voksensenge, legehus og sandkasse i smukke omgivelser.

Selvom vi ikke havde vejret med os, foretog vi hver dag mange dejlige turer. Vi besøgte Skagen med den tilsandede kirke, og ”Sandormen” bragte os til Dan-marks nordligste punkt, som hedder Grenen, hvor Kattegat og Skagerrak mødes. Med nye sko, bare tæer, sand og vand fik jeg hurtigt 5 vabler.

To gange var vi i Sæby. Den første gang var det for at indtage en dejlig frokost med buffet i fiskerestaurant ”Frank”, hvor vi væltede os rundt i sild, laks, fiskefi-let, muslingesuppe, fiskefrikadelle, sej i tomatsovs m.m. og sluttede af med en god kop kaffe.

Den anden gang i Sæby var en rigtig dametur for 4 piger. Vi shoppede i regnvejr, fik en masse nyt tøj og købte ravsmykker, parfume i Matas, sandaler, en trøje og en bluse. Denne gang besøgte vi en anden restau-rant, hvor vi fik skinke, melon, mange frugter og sluttede af med cappuccino. Bagefter købte vi stort ind til aftensmaden hjemme. Der var røget ål, sild, makrel, fiskefilet, varmt røget laks – uhm!Drengene drog på tur dagen efter, hvor de blev klippet og shoppede, som vi havde gjort det. De besøgte bl.a. ”Sæbyslagteren”, så vi fik en dejlig tournedos til aften. Vi tilbragte to dage hjemme, hvor vi trods regnvejret var på en masse skønne gåture i omegnen. På hver sin måde var det til glæde for os alle. – Og om aftenen så vi selvfølgelig fodbold.Gert, Kim og jeg svømmede 4-5 gange i sommerhu-sets indendørs swimmingpool, da det våde sommer-vejr ikke tillod badning ved stranden.

Efter 6 vidunderlige dage i Nordjylland startede hjemturen kl. 9.30, og for at undgå myldretrafikken kørte vi ad forskellige motorveje, som afkortede den regnfulde hjemtur. Vi ankom kl. 16.00 til Solhuset i haglvejr.

Connies rejsebeskrivelse

Solhusets sommerferie i Sæby.Skrevet af Connie Grønbæk Jacobsen

17

18

Af Birthe Christensen

Ferieberetning fra ferien på Marielyst

Rønnehuset Team 5 ønskede en ferie til Marielyst fra d. 30. maj til d. 4. juni. Der var tre beboere og to personaler med på turen. Vi havde lejet et sommer-hus til 12 personer, så der var plads nok. Tilslutnin-gen var desværre lille, men de tre beboere, der var af sted, havde nogle gode dage. Vi boede tæt på stran-den og tæt på indkøbsmuligheder. Vi var af sted på tur hver dag ud i naturen. Vi besøgte bl.a. Middelal-dercentret i Nykøbing. Besøgte Nykøbings billigste restaurant, hvor vi fik frokost. En tur på Minigolfba-nen. En gudstjeneste i Strandkirken. Besøg på Nord-

Europas største Motorcykelmuseum i Stubbekøbing. En dejlig aftentur til Nysted. Vi havde mange hyggelige oplevelser sammen, hvor vi var fælles om indkøb og bestemmelsen af dagens højdepunkt, “Aftensmaden”. Aftnerne gik med hygge i stuen til en god krimi, og vejret viste sig fra den pæneste side med solskin hver eneste dag. Allerede nu glæder vi os til den næste ferie, hvor vi blot endnu ikke ved, hvorhen den skal gå. Dette var en lille ferieberetning fra Rønnehuset.God sommer til jer alle.

19

20

Billeder på cd med portrætter, spørg Connie1. Hvad sætter du mest pris på her på Hedelund?2. Og hvad sætter du mindst pris på?

Af Connie Grønbæk Jacobsen og Christian Olsen

Helle fra Kløverhuset:1. Der er rigtig mange muligheder for at deltage i aktiviteter.Susanne Ottesen:

1. Tavshed er guld. Sølv er tale. Loyalitet er en form for tavshed.2. For megen travlhed i huset.

Maria Vinsted:1. De mennesker jeg bor sammen med.2. Vores toiletter - Der er mange der er dårlige til at efterlade toiletterne i pæn stand.Elisabeth fra Klub Mosaik:

1. Alle de søde beboere der er her på Hedelund.2. Alle de cigaretskod i planter-ne og indendørs og udendørs.

21

Conny fra Pilehuset:1. Kan godt lide at male.

Nina:1. Ærlighed, kærlighed og stand-haftighed - og barmhjertighed overfor Gud - og vennerne.

Lina fra Kløverhuset:1. Alle bliver hørt.

Mona:1. Mit arbejde som kørselsmed-hjælper for kørestolsbrugere.2. Maden …….. jeg savner god gammelt dansk mad á la stegt flæsk og persillesovs, brunkål osv.

Nini fra Pilehuset:1. Kan godt lide at arbejde med ler.

22

Kåring af “Månedens Slider” i fysioterapien.Efter et langt sygdomsforløb med et brækket skinneben, har O.C. kæmpet sig tilbage med 1 times træning hvér dag. Jan er meget stolt af at kunne kåre ham som sommerens pragteksemplar af en fighter, som aldrig giver op. - og dette resulterede i at O.C vandt Hedelund rundt 5 km på 45 minutter. (Mere herom i Nyheden nr. 3)

Stort tillykke til O.C.

23

Cykeltur til Hareskoven

Vi mødtes ved Hovedindgangen.Belæsset med vand gik vi ind i Gryden og købte vores frokost: Alex, Erik Kruger og jeg.I Reklamebussen kunne vi have vores cykler. Erik kørte stærkt, men han er god til at køre bil. Alex tog billeder.Jeg tror, vi cyklede 10 km. af dertil indrettede stier. Efter at have cyklet rundt i Hareskoven og plukket en buket blomster læssede vi igen cyklerne på bilen og kørte hjemad. Jeg mener,at vi var væk i små tre timer. Jeg synes , at det var en dejlig tur og kan varmt anbefale det til andre.

Journalist: Connie Grønbæk Jacobsen

Tur til VestskovenErik og jeg cyklede hele vejen af et stisystem ud til Vestskoven. Vi gjorde ophold på et par bænke, hvor vi drak Eriks medbragte kaffe.Vi gjorde ophold ved Vallensbæk sø,hvor der blev stået på vandski. Ænder, lappedykkere og blishøns kiggede på mens vi nød naturen. Vi cyklede ad stier tilbage til Hedelunden og endte nede ved søen, hvor svanerne kom op og hvæsede.

Faktabox: Se folderen der er udgivet af Skov- og naturstyrelsentlf: 44 35 00 35email: d18@sns.dkwww.sns.dk/koebenhavn

24

Af Christian Olsen

Christians hjørne

25

Mirage

I supermarkedetUnder dopplereffekt-lamper

Et ansigtGengivet i flimmer

Længe sidenDa vi var kød og blod.

Kopi

Vi har aldrig mødt hinandenOg vi harIngen ansigter

Passerede på en halvMeters afstand i en mørklagt korridor

No Regret

Jeg gør

Jeg vil

Som altid

Tory

En lov for os

& en anden

Lov for dem

Black Trinity

Vreden

Næven

Støvlen

Surf

1964

R`n`R

Bod-Build

Buddha

Et system

dr skal ride

din logik ud

2100 AD

Hverken sol

lr regn i min

mørke grav

af Rudi ”Urus” Tilibs

Digte

26

Om Jens August Schade

Du Danmarks lyse digter jeg ikke bare svigter det at læse dine digte det gør mig så gladKom ud af dit skjulKom hjem til mig og hold jul.

Om mig Så glad …….. det er ligesom det at være alene ikke altid er så rart ……. Intet samvær med andre ……. På ”nyheden” er jeg sammen med andre ………. Så glad

Jeg har det meget godt mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm

Af Birthe Buskgård

Digte

27

JOBANNONCER Spisehuset Gryden søger flere medarbejdereGryden er et travlt spisehus, og derfor søger vi mere personale.

•Der søges 1-2 beboermedarbejdere til kassefunk-tionen og mindre rengøringsopgaver mandag – fredag - kl. 8 – 10.30

•Yderligere søges 1 – 2 beboermedarbejdere til fremstilling af mad mandag – fredag kl. 9 – 11

Lønnen ligger mellem 20 – 30 kr. i timen. Derud-over får hver medarbejder et måltid mad, når de møder.

Vi sørger alle for, at Gryden skal være et rart sted at arbejde, og der tages hensyn til medarbejdernes forskelligheder og formåen.

Er det noget for dig? Kontakt jobkoordinator Lise Lotte

STØTTEFORENINGEN HEDELUND:

Alle kan blive medlem af Hedelunds Støttefor-ening - beboere, pårørende, ansatte og andre, der støtter foreningens formål.

Støtteforeningens formål er bl.a.:-At fremme tilbud og aktiviteter, der styrker brugernes selvværd, ansvarlighed og sociale færdigheder.-At øge sindslidende borgeres mulighed for at klare sig selv i samfundet.-At være med til at brugerne på lige fod med andre borgere sikres en bred vifte af kultur - og aktivitetstilbud.

Kontingentbetaling samt ansøgninger om pengemidler fra private og fonde er Støttefor-

INTERN INFORMATIONBEBOERRÅDETS EPRÆSENTANTER:

-Per E. Jensen (formand) Hedelunden 51tlf: 21 15 47 21

-O. Christensen (næstformand) Team 3 Kløverhuset

- Beboerråds-kontoret på Klub Mosaik gangen har træffetid hver mandag og fredag kl. 10-11

eningens grundlag.

Støtteforeningen har forskellige aktiviteter: - sejlture med ”Tøsen”, Banko-spil, kræmmer-marked, skovture.

Kontingentbetaling og pengemidler fra private og fonde er støtteforeningens økonomiske grundlag.

Dit medlemskab af støtteforeningen – er til gavn for beboerne på Hedelund.Kontingent: 50 kr. årligt Kontingent og pengegaver Giro 88 42 93 62

28

AnsættelserTeam/Afd. Stilling Navn Bemærkninger

Administrationen Kontorelev Michele Jørgensen 01.08.08 - 31.07.10

Team 1 Pædagog Brian Ramlau-Hansen

Team 2 Uudd. Sosu.hjælper Anja Nielsen 05.08.08 - 31.07.09

Team 2 Ergoterapeut Helene Dreyer Egeskjold 15.08.08

Team 5 Uudd. Sosu.hjælper Peter Hansen Vikariat forlænget fra 01.08.08 - 31.10.08

Team 5 Uudd. Sosu.hjælper Jette Hansen Vikariat - orlov fra Serviceafd.

Serviceafd. Rengøringsmedhjælper Kadla Røskva Rosholm Sommervikariat 04.08.08 - 22.08.08

FratrædelserTeam/Afd. Stilling Navn Bemærkninger

Team 2 Uudd. sosu.hjælper Ditte Larsen Slutdato 15.08.08

Team 4 Sosu.ass. Helle Søvndahl Petersen

Team 4 Sosu.ass. Jette Brohus

Team 5 Uudd. sosu.hjælper Anne Marie N. Wille

Natteam Sygehjælper Jette Arngrimsen

Seneste nyt om personalet

29

DYR1

OM-RÅDE

2 BIDRAGILD-STED

INSEKT 3

STRØMJO

HIST

JERN 4

BUNDTTILTALE GENRE

GLET-SJER

TONE

USA VOKSE SLÅ TILRIDDER

VIRKE-LIGE

BY FERNISVÆR-NET

5

ENDE6 MENER STOR-

SINDEDETØVET

EGNHUMØR

7 BRO-DEREGO

LEGITI-MATIONSTEGE

STOF

8 TJEKKE

PATINAFURERTRÆ

SPOLE FIFFIGDRIK PUKLE

TALJERBE-

SIDDETALORD

STÆVNE 9 BANKE

SKÆV LAVESKOV-GUD

BRINTREDE-GØ-

RELSE

10

MUNDT-LIG

FOR-TALTE TRÆER MIDT I

RØDBY KO OP-RØRER

SAND-DYNGE RØG

1

2HUSE

RED-SKAB

UHÆM-MET

GIV-TIGT

1 2 SLET-TEDE

3

DAN-SKER-

NE

4 INSEK-TER

REG-NER

LÆK-KERI

5

BLOM-STER

6 KØRE-TØJ

7

DIM-SER

8 BE-TALE

DANSKSANGER

KON-SER-

VEREDEVRØV-

LETFOR-

SKEREDYRE-UNGER LARM HYL LO-

KALE17

XPER

T- Y SKR DH RU ØM

E

12-13 25/04/06 15:34 Side 2

30

Fodboldturnering på Lindegården Forår 2008Carsten, Dan, Jan, Jameel og Mark vandt en flot sølvmedalje i Lindegårdens fodboldturnering.Amnuay, Jimmy, Katrine, Kim og Jacob nød at være med selvom de ikke vandt. Det var en god dag.

Den nye medarbejder fra Team 1, Dan, hedder nu officielt “Dommer-Dan”. Han så flot ud i sit dommerud-styr og hans tidligere arbejde som buschauffør havde vi også gavn af på ud- og hjemturen.

31

32

33

På Hedelund er der rigtig mange, der ikke ønsker at blive draget ind i misbrug af hverken alkohol, piller eller andre og mere ulovlige stoffer. For nogle kan det dog være svært at holde fast ved dette ønske og sige fra, når de får tilbudt at ”være med”.

Måske har man prøvet et par gange, måske har man været hooked og er blevet clean igen. Tilbud om rusmidler er tilgængelige overalt i det danske sam-fund, og ansvaret er hele tiden dit eget: at sige fra og følge dine egne valg.

Men du er ikke alene, der er også andre der slås med sådanne problemer.

Nu er der mulighed for, at I kan mødes i selvhjælps-grupper og støtte hinanden i at holde fast i jeres beslutning om at komme fri af misbruget og i at sige fra overfor tilbuddene.

Selvhjælpsgruppen er et mødested for mennesker, som har problemer i forhold til misbrug, og som vil støtte hinanden i at komme videre med det. At fortælle om sit problem til andre, der selv har prøvet noget lignende, kan være en rigtig god hjælp. Man lærer at lytte til hinanden uden at give gode råd, og man får de andres opmærksomhed, når man selv fortæller. I en selvhjælpsgruppe finder du måske ud af, at dine problemer eller bekymringer er ganske norma-le at opleve, og at der findes mange måder at håndtere

dem.Du kan høre om andres erfaringer, som du måske kan bruge i dit eget liv.

Der vil være tovholdere til at hjælpe gruppen i gang og til at hjælpe med de praktiske ting.

For at skabe den nødvendige tryghed i gruppen har både deltagere og igangsættere tavshedspligt. Det vil sige, at man ikke fortæller folk uden for gruppen, hvem de andre gruppemedlemmer er, eller hvad de siger i løbet af møderne. Tavshedspligten gælder også efter at gruppen er ophørt.

Der er mulighed for flere grupper. En selvhjælpsgrup-pe mødes en gang om ugen.

Du kan høre mere om det og tilmelde dig hos Monique, team 2og Schanna, team 1

Hjælp til at komme fri af misbrug

34

Vind en middag for 2 i Gryden !

Hvem er denne person ? Vi kan afsløre at personen arbejder her på Hedelund.Skriv hvem du tror det er på en seddel. Dit eget navn skal også stå på sedlen.Hvis flere gætter rigtigt, trækker vi lod mellem de rigtige svar. God fornøjelse !

Afleveres til Jacob i Klub Mosaik inden 14 november

“Gæt et ansigt”

35

Jeg deltog på Hedelunds Støtteforenings skovtur til Møn i forsommeren. Jeg har valgt at inter-

viewe en af turens andre deltagere, Lars Holmgren, som giver en beskrivelse af turen. Der var to formål med turen: Det skulle være en hyggelig tur og Støtteforeningen skulle tjene penge til deres foreningsarbejde. (Foreningsar-bejdet er beskrevet bagest i næste eksemplar af Nyhe-den).

”Med aircondition og tonede ruder kørte vi i en lejet bus mod Klinten. Bjørn vores chauffør, kørte ad små, hyggelige veje.Vi steg ud af bussen i bragende solskin og begav os mod de mange trin, som leder ned til stranden”.Lars ser stolt ud da han fortæller at han gik hele vejen ned til stranden. Erland blev oppe for at lede efter orkidéer og efter sigende fandt han nogle, men vi så ikke nogen. Fakta om Møns KlintMøns Klint består af kridtformationer fra det hav der dækkede Danmark for millioner af år siden. Kridtet blev dannet af kalkskaller fra mikroskopiske dyr, der aflejrede sig på bunden og blev presset sammen. Hvis

du er heldig kan du i kridtet og på stranden finde forsteninger af større dyr som eksempelvis blæksprut-ter, søpindsvin og muslinger.

Møns Klint er 7 km lang og op til 128 m høj. Den strækker sig fra Møns Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord. Møns Klint byder på et særligt og kuperet terræn, som er delt i mange afsnit, der hver for sig bidrager til det imponerende, fantastiske landskabs-billede som Møns Klint er. Et billede der er i kon-stant forandring som følge af havets grådige nedbryd-ning. Hvert år forsvinder cirka 20-40 centimeter af klinten. Fra toppen af klinten har du en fantastisk udsigt over Østersøen, der ved klinten er farvet i helt fantastiske blå og grønne nuancer, som står i markant kontrast til det hvide kridt og de lyse bøgetræer. Man kan normalt følge Møns Klint til fods langs kysten, selv om skred af og til skaber naturlige forhindringer. Ved klintens fod er der rig mulighed for at finde rav eller andre forsteninger.Rigt planteliv på Møns KlintPå grund af den specielle natur på Møns Klint kan du opleve et spændende dyre- og planteliv med blandt andet 18 arter af vilde orkideer. (Der findes ca. 35 forskellige i hele Danmark.)

Støtteforeningens sommertur til Møn.Af Connie Grønbæk Jacobsen

36 Su

ND

bY

lø

b 2

00

8