OPTIKEREN | 1

OPTIKERENNUMMER 2017NOVEMBER/DECEMBER

6

DOBBELT PRISVINDER

Vinder af priserne AOP Award “Product of the Year”

og Optician Award i 2017 “Contact Lens Product of the Year”

Referencer: 1 Angelini TE, Nixon RM, Dunn AC, et al. Viscoelasticity and mesh-size at the surface of hydrogels characterized with microrheology. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2013;54:E-abstract 500. 2 Perez-Gomez I, Giles T. European survey of contact lens wearers and eye care professionals on satisfaction with a new water gradient disposable contact lens. Clin Optom. 2014;6:17-23.© 2017 Novartis

Tak for din tillid til DAILIES TOTAL1® Multifocal og for at introducere dem til dine pati-enter som den første og eneste kontaktlinse med gradueret vandindhold til personer med presbyopi.

Kontakt din lokale Alcon® salgsrepræsentant eller Alcon® Kundeservice 36 36 43 60

ALV

C /

DD

/ D

T1M

F /

PA /

170

801

/ D

K A

CT: N

1170

6663

318

AOP AWARDS 2017 AOP AWARDS 2017 AOP AWARDS 2017

11966-Alcon-AOP-logo-2017-redraw.indd 1 24/04/2017 09:29

81913_Multifocal_Campaign_2017_TradeAd_DA.indd 1 12/07/2017 14.43

NYHED

Lipids

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE™

* Åndbare kontaktlinser: AIR OPTIX® plus HydraGlyde Dk/t = 138 ved -3.00D. AIR OPTIX® EX Dk/t = 175 ved -3.00D. Andre faktorer kan påvirke øjets sundhedstilstand.** Baseret på et klinisk studie med AIR OPTIX® AQUA, AIR OPTIX® for Astigmatisme og AIR OPTIX® AQUA Multifocal kontaktlinser.

Referencer: 1. Nash W, Gabriel M, Mowrey-Mckee M. A comparison of various silicone hydrogel lenses; lipid and protein deposition as a result of daily wear. Optom Vis Sci. 2010;87:E-abstract 105110. 2. In vitro wetting analysis: out-of-pack and wetting substantivity. Alcon data on file, 2014. 3. In vitro study over 16 hours to measure wetting substantivity; Alcon data on file, 2015. 4. Eiden SB, Davis R, Bergenske P. Prospective study of lotrafilcon B lenses comparing 2 versus 4 weeks of wear for objective and subjective measures of health, comfort, and vision. Eye & Contact Lens. 2013;39(4):290-294.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.

Vi præsenterer de nye AIR OPTIX® plus HydraGlyde®

DERFORkan dine kontaktlinse kunder få

god beskyttelse mod aflejringer1

på deres kontaktlinser, nu med

længerevarende fugtning2**AIR OPTIX® kontaktlinsernes fremragende

modstandsdygtighed over for aflejringer1

kombineres nu med HydraGlyde®

Moisture Matrix2, som er udviklet til

at holde kontaktlinseoverfladen

fugtig hele dagen3

Den patenterede AIR OPTIX® kontaktliseteknologi giver

STABIL KOMFORT FRA DAG 1 TIL DAG 304**

Silicone hydrogel lens material

SmartShieldTM surface

AIR OPTIX®, AIR OPTIX® plus HydraGlyde®, HydraGlyde® og the Alcon® logo er varemærker der tilhører Novartis AG.

© 2016 Novartis AG ALVC/HW/AOHG/TA/1602

10182-026-005_AOHG_TradeAds_NewLogo_DK_V4.indd 1 06/12/2016 09.58

4 | OPTIKEREN

INDHOLDOPTIKEREN

REDAKTION:Optikerforeningen

Bredgade 20, 1

1260 København K

Tlf.:45 86 15 33

Fax: 45 76 65 76

Email: optikeren@optikerforeningen.dk

REDAKTØR:Bjarne Hansen

Tlf.:20 82 26 99

E-mail:

bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:Jette Sterndorff-Jessen

Rosendahl Medieservice

Tlf: +45 76 10 11 47

Email: jsj@rosendahls.dk

OPTIKEREN | 1

OPTIKERENNUMMER 2017NOVEMBER/DECEMBER

6

06

0617

RÅ BRILLER I COOL METALLER

6

POLAROID FEJRER 80 ÅRS JUBILÆUM

32

BRUGERTEST AF NY VARILUX® X SERIES™

38KRYPTÈR ALT AKADEMIET FOR NEUROOPTOMETRI

18 28

IT-TYVERI VED HØJ-LYS DAG

16

AFLØSNING AF ENDOTEL EFTER KATARAKTOPERATION

12

MANDEN BAG ØJENGADEN I AARHUS

34

Live® endagslinser.Lader brugeren leve sit liv!Live® endagslinser er prisbillige, behagelige og praktiske og indeholderalle silikonehydrogel-materialets fordele, hvilket gør dem til et interessant alternativ for endnu flere af dine kunder. Live® – behagelig, prisbillig, praktisk og sund.

MACULA-DET NYE SUNDHEDSTJEK

20

NU ER DET LOVPLIGTIGT AT REGISTRERE DIT BEHANDLINGSSTED

24

NU SKAL BLØDE KONTAKTLINSER TILPASSES

25

TOM DAVIES - NÅR DET SKAL VÆRE SKRÆDDERSYET

30

OPTIKEREN | 5

INDHOLD

FORUM FOR REFRAKTIV KIRURGI

41

TØRKLÆDE INGEN HINDRING

42

SER DU

44

LEDER

TILSYNSBESØG 2018Mange oplever, at myndighederne har et fornuftigt overblik over, hvad der foregår inden for de forskellige brancher, og at de samme instanser gør en indsats for, at virk-somhederne får oprettet sig korrekt og le-ver op til de mange forskellige lovkrav, der sætter rammerne for vores hverdag.

I 2017 er der kommet endnu et register, hvor optikvirksomheder skal lade sig regi-strere, nemlig registret over offentlige og private behandlingssteder under Styrelsen for Patientsikkerhed. I forvejen skal optik-virksomheder registreres som fabrikanter af medicinsk udstyr, og de skal særskilt regi-streres, hvis der er et fast samarbejde med en øjenlæge.

Styrelserne fylder sædvanligvis ikke me-get i optikbranchens hverdag. De opfattes mere som kontrolorganer for sygehuse, lægeklinikker etc., men Styrelsen for Pa-tientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen har orienteret Optikerforeningen om, at de i løbet af 2018 vil aflægge besøg hos ud-valgte optikvirksomheder.

Formålet med besøgene er primært at sikre patientsikkerheden ved, at de pågæl-dende virksomheder lever op til lovgivnin-gens krav, og at virksomhederne gennem den læring, som besøget medfører, får værktøjerne til det. Styrelsen for Patient-sikkerhed vil primært have fokus på jour-nalopbevaring, samarbejdet med øjen-lægerne, instruktion til hjælpepersonale, procedure for at sikre forveksling af patien-ter, hygiejne i klinikkerne m.v., mens Læ-gemiddelstyrelsen har fokus på, at reglerne for salg af medicinsk udstyr overholdes.

Optikerforeningen har været en del af arbejdsgruppen i Styrelsen for Patientsik-kerhed, som satte målepunkterne for be-søgene. Herved har foreningen sikret sig, at besøgene har relevans for virksomheder-ne. Så snart den endelige udformning er på plads, vil Optikerforeningens medlemmer modtage en fyldestgørende information. På Dansk Optometri og Kontaktlinsekonfe-rence er der inviteret en repræsentant for Styrelsen for Patientsikkerhed, der om søn-dagen holder et indlæg om det nye regi-ster og virksomhedsbesøgene.

Optikerforeningen finder, at kontrolbe-søgene er et positivt tiltag, så længe sty-relserne beskæftiger sig med de reelle problemer i butikkerne og benytter mulig-heden for at give viden retur, så branchen kan gøre det endnu bedre i fremtiden til gavn for patienten/kunden.

Per Michael LarsenFormand for

Optikerforeningen

ANNONCEMATERIALESENDES TIL:Jette Sterndorff-Jessen

Rosendahl Medieservice

Oddesundvej 1

6715 Esbjerg N

Tlf: +45 76 10 11 12

Email: jsj@rosendahls.dk

LAYOUT, PRODUKTIONOG TRYKKLS PurePrint A/S

Jernholmen 42A

2650 Hvidovre

Tlf.:36 34 29 00

www.kls.dk

62

60KURSUSKALENDEREN

OVERSIGTSKALENDER

50 ÅR MED SILMO

50

BRANCHEN

59SPORTSVISION MED TRAINYOUREYES

46

SYNETS GPS

56

6 | OPTIKEREN

MODE

RÅRÅRÅBRILLER

iCOOLMETALLER

Metaller spiller

en hovedrolle

i trenden dette

efterår. Brillestel

og solbrillestel

i guld, sølv og

kobber ses samt

titanium i smukt

farvede nuancer.

Metalstellene er

enkle og tynde,

formerne er

runde og bløde,

men udtrykket er

ganske markant

og nyt.

// AF PIA FINNE

Vildt i metal

med spejlglas

fra Blackfin.

OPTIKEREN | 7

Aviator-inspireret

sort/guld-kombi-

nation fra Moscot/

Alive Style.

MYKITA præsenterer sin mest minimalistiske

eyewear-kollektion til dato. MYKITA LESSRIM.

Rene former i enkle farvestillinger og underspillede

funktionelle detaljer.

Moon fra FLEYE

Copenhagen er en rå, men

tidløs brille med runde linser

og dobbeltbro, håndlavet i

slankt beta-titanium.

Super cool kombination af

rosaguld og guld fra Andy

Wolf Eyewear.

Super flot mat sølv

fra Moscot/Alive

Style.

iskrete og minimalistiske – enkle og

tynde stel, men med masser af per-

sonlighed. De cool metaller rykker. Det

gælder guld, sølv og kobber, og det

gælder metaller i ja; metalliske nuancer

af blå, rød, grøn m.fl., og der er ingen

tvivl om, at inspirationen er retro.

Fornemmelsen af transparens er

en del af trenden. Det gælder næsten

usynlige konstruktioner, der falder i

ét med ansigtsformen. Tendensen er

nemlig, at det i høj grad handler om

at få det bedste frem i personen, der

bærer brillerne – og ikke omvendt. Og

så er rigtig mange af brillerne med de

tynde metalstel unisex. De klæder såvel

kvinden som manden.

Tynde stel i guld ses, sølv er også

DDDBrillen fra monkeyglasses®

i gunfarvet rustfrit stål.

‹

8 | OPTIKEREN

med – og ikke mindst i en super-

flot mat udgave. Kobber er også et

metal, der leges med på brillestellene

samt titanium.

Formerne er bløde og afrundende,

og er der kanter, ses de eksempelvis

i form af en sekskantet cirkel. Her ses

Aviator-inspirerede former, helt runde

brillestel, ovale stel og ovale med cat

eye-effekt.

Der ses masser af dobbeltbroer med

en klar inspiration fra 80’erne. 70’erne

har også et ord at skulle have sagt på

inspirationsfronten. Ikke mindst de

runde former er hentet fra tiden med

flower power og hippier, og det sam-

me gælder de farvede glas, der også er

med over hele linjen.

Det er i øvrigt også spændende at

observere, at selv om enkeltheden og

de tynde stel dominerer metaltren-

den, er stellene markante på deres helt

egen, udtryksfulde måde.

Ørgreen Optics ser klart en tendens

til de tynde metalstel med et twist, de-

Dobbeltbro ses en

del i trenden. Fra

monkeyglasses® i

gunfarvet rustfrit

stål.

Skaga ser tilbage på

rødderne for inspira-

tion. Fra Scandinavian

Eyewear.

Vilde former med et

næsten transparent look

fra Cloé/Scandinavian

Eyewear.

Runde stel med cat

eye-effekt fra ESPIRITU

FAIR Barton Perriera/

Alive Style.

Klassiske herrebriller med inspiration fra

80’erne fra Blackfin.

Vilde, farvede glas,

et tyndt metalstel i

Aviator-form og med

dobbeltbro. Indbegre-

bet af trend fra Andy

Wolf Eyewear.

MODE

OPTIKEREN | 9

Ørgreens karakteristiske,

trendy og minimalistiske

titaniumdesign i

”elektro-color”.

På trods af de tynde

stel er brillerne mar-

kante og understre-

ger personligheden.

Fra Blackfin.

Kobberlook fra Pilgrim/Scandinavian Eyewear.

Kantede og runde. Fra

Cloé/Scandinavian

Eyewear.

Ørgreens efterår

2017-kollektion er

inspireret af de store

opdagelsesrejsende

– kvinder og mænd.

Brillerne er unisex.

Metal i rødt fra Carlottas Village –

den nye Staal-kollektion.

Blå glas og mat sølv er

en fantastisk flot kombi-

nation fra Calvin Klein/

Scandinavian Eyewear.

‹

Falvin Eyewear præsenterer sit luksuriøse

og dristige koncept af minimalistiske

titaniumstel i en mat emerald grøn med

detaljer i rosaguld. Dansk arkitekturs klassiske, rene former med et kig tilbage til

70’erne er inspirationen i Bellingers nye kollektion.

To-farvet metal i et rå kombination fra

Lindbergs nyeste kollektion.

Kobber fra

monkeyglasses®

i rustfrit stål.

likate linjer og dæmpede farver til både

mænd og kvinder.

Og Charlotte Leth fra Carlotttas

Village siger: ”Vi oplever i øjeblikket

en stærk revival af den retrotrend, der

faktisk startede det hele for Carlottas

Village for syv år siden. Derfor lance-

rer vi nu underlinjen ”STAAL”. Det er

klassiske og højtelskede faconer, der

er oppe i tiden, men de er opdateret

med elegante, tynde og runde stænger

og montering indbygget i bakken, så

designet ikke forstyrres af skruer. Næ-

sebro og sider er graveret med et fint,

diskret filigranmønster, der også er en

del af trenden, og dermed ses en unik

kombination af retro og nutid.”

Efteråret byder altså på masser af rå

briller – solbriller med farvede glas og

briller med optiske glas - i cool metal-

ler. Der er rigtig meget nyt i trenden, så

nu handler det i høj grad for optikerne

om at få det kommunikeret videre til de

danske forbrugere; mænd som kvinder.

Runde former med

kant fra Carlottas

Village.

Bono fra FLEYE Copenhagen er en rå, rund og karakteristisk

solbrille med et moderne touch.

Ph

oto

: T

he

Ey

ew

ea

r F

oru

m.

10 | OPTIKEREN

O

MODE

Mette NørgaardArea Sales Manager – Denmark+45 28 930 186Mette.Norgaard@Kering.com

12 | OPTIKEREN

// CASE

- AFLØSNING AF ENDOTEL EFTER KATARAKTOPERATIONFor at man ved en kataraktoperation

skal kunne komme ind til linsen, der skal

fjernes, kræves der med dagens teknologi

en mikroincision lavet af en kirurg eller

en femtosecond laser. Incisionens stør-

relse og placering har betydning for øjets

opheling og infektionsrisiko efter opera-

tionen, og derfor findes der i dag mange

incisionsteknikker.

Nogle gange vil man i den afsluttende del

af operationen opdage, at incisionen på

trods af en optimal teknik ikke kan lukkes

tilfredsstillende. Grundene til dette kan

være mange og kan typisk løses med en

sutur og eventuelt en kontaktlinse som

bandage.

Denne case omhandler en sjælden og

incisionsrelateret komplikation, som blev

opdaget ved en ekstra kontrol 10 dage

efter en kataraktoperation.

// AF CAROLINE HANSSON, MSC OPTOMETRI

FØRSTE UNDERSØGELSE JANUAR 2017:

PATIENTINFORMATION/ANAMNESE

Casen omhandler HH, som er en 68 år gammel mand. Han

besøger i november 2016 sin øjenlæge i København, som

henviser patienten til grå stær-operation OU.

Da vi møder HH i januar 2017, klager han over tiltagende

sløret syn de sidste 2 år. Han oplever også blændingsgener og

er for nyligt stoppet med at køre bil om aftenen på grund af

dette.

Bortset fra den tiltagende synsnedsættelse oplyser patien-

ten, at han er hjerteklapopereret for 4 år siden og derfor tager

medicin for blodtrykket og til forebyggelse af blodpropper.

Ellers mener HH, at han er rask og uden allergier.

OBJEKTIVE FUND:

Der måles nedsat visus OU, og med hjælp af spaltelampen

vurderes linsen ifølge Lens Opacities Classification System III

(LOCS III). Retina vurderes med hjælp af OCT, fundusbillede

og dilateret fundusundersøgelse med indirekte oftalmoskopi

med Volk 90D-linse. Ved hjælp af de diagnostiske instrumen-

ter opdages det, at patienten har en epiretinal membran OD.

Se tabel 1.

KONKLUSION FRA UNDERSØGELSE:

Øjenlægen og patienten gennemgår dagens undersøgelser

og fund, og man gennemgår risici, forholdsregler og operati-

onsforløb. På grund af nedsat visus og mange blændingsge-

ner, der påvirker HH i dagligdagen, vurderes der indikation for

kataraktoperation OU.

OPERATION OD JANUAR 2017:

Man vurderer, at OD skal opereres først, da dette er det dår-

ligst seende øje.

Der udføres ukompliceret fakoemulsifikation med implan-

KATARAKT

OPTIKEREN | 13

tation af en monofokal IOL med styrke

+25,5 D, hvilket giver en forventet rest-

styrke på -0.41 D.

KONTROL OD JANUAR 2017:

Patienten kommer til opfølgende kon-

trol fire dage efter kataraktoperationen.

HH er veltilpas og oplever, at synet er

begyndt at klare op. Der opleves ingen

smerte eller ubehag, og øjendrypningen

er foretaget som instrueret. Ukorrigeret

afstandsvisus måles til 0,4, og der in-

formeres om, at synet kan svinge op til

Tabel 1.

seks uger efter operationen. Der laves

også en forventningsafstemning, da der

ved forundersøgelsen blev diagnostice-

ret en epiretinal membran på dette øje,

som også kan påvirke det endelige re-

sultat og visus.

I spaltelampen ses en klar cornea,

en minimal, men forventelig, lysvej i

anterior kammer, og pupillen og IOL er

velcentrerede og uden rotation. Incisio-

nerne er lukket ved Seidel’s test, og IOP

vurderes til 20 mm Hg ved Goldmann

applanation tonometri.

Patienten informeres om normale og

forventelige forhold efter en katarakto-

peration, og at øjendrypning skal fort-

sætte som planlagt.

OPERATION OS FEBRUAR 2017:

Operationen finder sted ca. en måned

efter den første operation.

Der udføres ukompliceret fakoemul-

sifikation med implantation af en mon-

ofokal IOL med styrke 26.0 D, hvilket

giver en forventet slutrefraktion

på -0.28 D.

‹

KATARAKT

KONTROL OS FEBRUAR 2017:

HH kommer til opfølgende kontrol tre

dage efter kataraktoperationen.

Han er veltilpas, men oplever, at sy-

net er meget sløret. Der opleves ingen

smerte eller ubehag, og øjendrypnin-

gen er foretaget som instrueret. Visus

vurderes til håndbevægelse, og der er

begrænset indblik med spaltelampen

på grund af kraftigt ødem i hele cor-

nea med stort antal folder i Descemet’s

membran.

OCT af cornea OS 10 dage efter kataraktope-ration. Der ses DMD og

kraftig ødem i stroma.

Incisionerne er lukket ved Seidel’s

test, og IOP vurderes til 11 mm Hg ved

Goldmann applanation tonometri.

Patienten informeres om cornea-

ødemet, og der aftales tid til en opføl-

gende kontrol en uge senere.

OPFØLGENDE KONTROL OS

MARTS 2017:

HH oplever ingen forbedring i synet si-

den sidste kontrol, og der er nu gået 10

dage siden operationen.

Visus måles uforandret (håndbevæ-

gelse), og der er fortsat begrænset ind-

blik på grund af kraftigt ødem i cornea.

Der foretages ekstra målinger med et

Scheimpflug-kamera for at undersøge

eventuelle rester fra den fysiologiske

linse i anterior kammer, da dette kan

give kraftigt ødem i cornea i særlige til-

fælde. På grund af det ekstraordinært

kraftige ødem er disse billeder slørede,

men uden tegn på en linserest.

Der laves en anterior OCT af cor-

OCT af cornea OS, ca 6 uger efter kataraktoperation.

14 | OPTIKEREN

nea, hvor man blandt andet kan måle

corneas tykkelse for ved næste kontrol

at kunne evaluere ødemets forandring.

Her finder man en afløsning af Desce-

met’s membran og tilhørende endotel

(se OCT-billede af cornea).

Øjenlægen bekræfter ved hjælp af

målingerne en delvis endotelcelleløs-

ning (DMD – Descemet Membrane

Detachment), og patienten henvises til

Glostrup øjenafdeling for behandling.

AFSLUTTENDE KONTROL OS

APRIL 2017:

HH bliver set igen ca. en måned efter

henvisning og behandling med intraka-

meral gasinjektion på Glostrup øjen-

afdeling. Synet er meget bedre, og der

opleves ikke flere gener efter katarak-

toperationen. I spaltelampen er der nu

et klart indblik til anterior og posterior

segment, og ved anterior OCT ses cor-

nea uden ødem og med indtilliggende

endotel.

Tilstanden, som diagnosticeredes 10

dage efter operationen, er forbedret, og

det endelige resultat fra kataraktopera-

tionen kan vurderes inden for de næste

uger, da der forsat kan være lidt påvirk-

ning af synet OS. Desværre er bedste

korrigerede visus indtil videre ikke blevet

DESCEMET MEMBRANE

DETACHMENT (DMD)

• Diagnosticeredes første gang i 1928

og er en komplikation efter blandt

andet fakoemulsifikation, trabeku-

lektomi og penetrerende hornhinde-

transplantation (1).

• Endotelløsningen kan komme af en in-

cision placeret for meget anterior i cor-

nea, en for smal eller for lang incisions-

tunnel, brug af en sløv kniv eller træk

i Descemet’s membran ved incision af

IOL eller irrigation/aspiration instru-

ment. Selv om komplikationen opdages

under operationen, kan kirurgen intet

gøre for at stoppe cornea- ødemets

udvikling (2,3).

• Forekomsten er 0,07 % for erfarne ki-

rurger, hvor moderne instrumenter og

operationserfaring er vigtige for at re-

ducere forekomsten af DMD (4).

• DMD medfører meget kraftigt ødem i

cornea, hvorfor tilstanden umiddelbart

efter kan være svær at diagnosticere, da

der er begrænset indblik de første dage,

efter komplikationen er opstået.

• Anterior OCT og/eller Scheimpflug-bil-

leder er gode hjælpemidler til korrekt

diagnose og bedst mulig opfølgning.

• Visus nedsættes kraftigt på alle afstan-

de, indtil cornea er klaret op.

• Mindre afløsninger af endotelet håndte-

res oftest med konservativ behandling,

og tilstanden forsvinder spontant efter

nogle uger (1,4).

• Større afløsninger, der involverer cen-

trale cornea, med kraftigt og vedvaren-

de cornea-ødem kan behandles med

injektion af luft/gas i anterior kammer

eller suturer for at fæste endotelet i

stroma. Det kan tage op til tre måneder,

før cornea er klaret helt op.

• Ved vedvarende ødem flere måneder

efter komplikationen, kan man i særlige

tilfælde overveje en hornhindetrans-

plantation (2).

• I denne case forventes det endelige

operationsresultat efter grå stær-ope-

rationen upåvirket af, at der har været

en afløsning af endotelet, da cornea

ikke fik permanent ardannelse.

Litteratur

1) Faik Orucoglu, A. A. (Januar 2015).

Complex Descemet's Membrane Tears and De-

tachment during Phacoemulsification. Journal

of Ophthalmic and Vision Research, ss. 81-83.

2) Chameen Samarawickrama, e. a. (

Oktober 2015). Spontaneously resolving

descemet’s membrane detachment caused by

an ophthalmic viscosurgical device during cata-

ract surgery. Saudi Journal og

Ophthalmology , ss. 301-302.

3) Thomas John, M. (August 2012). Air

bubble technique can be used to repair iatro-

genic Descemet's membrane detachment. Ocu-

lar Surgery News U.S. Edition .

4) Annamalai Odayappan, e. a. (Juni 2017).

A retrospective study on the incidence of

post-cataract surgery Descemet's membrane

detachment and outcome of air descemetopexy.

Brittish Journal of Ophthalmology .

Scheimpflug billed OS, 10 dage efter operation.

meget bedre for HH, men forhåbent-

ligt sker der forbedringer inden for de

kommende uger, så han tør køre bil om

natten igen. O

OPTIKEREN | 15

16 | OPTIKEREN

VED HØJLYS DAGRansomware er lige nu den

største IT-trussel mod opti-

kerne. 10 af de forretninger,

som OptikIT servicerer, er

indtil videre gået i hackernes

fælde.

// AF THOMAS DAVIDSEN,

JOURNALIST

Våbenkapløbet mellem

hackere og de sikker-

hedsvirksomheder, der

arbejder på at stoppe

dem, er en ulige kamp.

Det ser ud til, at hver gang det er

lykkedes sikkerhedsvirksomhederne

at dekryptere data, som hackere har

krypteret, så designer de IT-kriminelle

blot nye, ødelæggende varianter

af softwareprogrammer,

der kan trænge ind i en

computer og overtage

styringen af den.

Endnu har OptikIT,

som yder support til

en stor del af de dan-

ske optikerforretninger,

ikke set eksempler på

den oprindelige form

for datatyveri, hvor der

sidder en hacker i den

anden ende

med fokus rettet på en specifik virk-

somhed. Men der er i dag mange for-

mer for hacking.

De IT-kriminelles foretrukne red-

skab, når det gælder mindre virk-

somheder i sundhedssektoren, hvor

journalerne med personfølsomme

oplysninger er attraktive på det sorte

marked, er ransomware.

10 af de forretninger, som OptikIT

yder support til i optikerbranchen, er

blevet angrebet af denne mere indirek-

te form for datatyveri.

Her skyder hackerne med sprede-

hagl og sender millioner af de såkaldte

phisingmails ud.

”Hvis man klikker på linket i mailen,

bliver computeren inficeret og filer låst,

og man skal nu betale penge til kid-

napperne for at få filerne låst op igen”,

fortæller supportchef i OptikIT Thomas

Jensen.

“Det er umuligt at spå om, hvor-

fra og hvordan angrebene kom-

mer i fremtiden. Men ransomware

ser ud til at være den største trus-

sel mod optikerbranchen lige nu.

16 | OPTIKEREN

IT-SIKKERHED

OPTIKEREN | 17

Metoden virker for de IT-kriminelle,

fordi de er blevet gode til at få de mails,

der lokker brugeren til at trykke på et

link, til at se uhyggeligt professionelle

ud.

De fleste har kendskab til Post

Nord phisingmails, som let har kun-

net ramme vores kunder, hvis de ikke

er opmærksomme. Ikke mindst fordi

optikerforretninger får en del pakker

tilsendt, så det er naturligt at ville tjekke

og følge en pakke.

Derfor er optikerne i stigende grad,

og med rette, blevet mistænksom-

me over for, hvad der kommer ind af

mails”, siger Thomas Jensen.

BACKUP!

Et andet af de IT-kriminelles våben,

som man skal være opmærksom på,

er virusser, fortæller direktør i OptikIT,

Marianne Louring.

”Det er selvfølgelig vigtigt, at man

er ajour med sit antivirusprogram. Men

man kan aldrig vide sig sikker på, om

hackerne ikke finder vej uden om vi-

rusprogrammet alligevel. Og i øvrigt

garderer et antivirus program jo ikke

mod en medarbejder, der kommer til at

klikke på et forkert link”, siger Marianne

Louring, som selv har prøvet at blive

angrebet af hackere.

”Jeg blev kontaktet af min boghol-

der, som undrede sig over, at en haste-

mail om en overførsel af penge, der

kom fra mig, var gået i uønsket post.

Det viste sig, at det var en fupmail.

Så selvom man som IT-virksomhed

gør alt for at helgardere sig, så prøver

hackerne blot igen, ud ad en ny vej,

hvor de endda nu er i stand til at gøre

mails personlige”, fortæller Marianne

Louring.

Det er vigtigt, at man i forretnin-

gerne har interne aftaler om at spørge

ekstra godt ind, hvis der dukker en mail

op, man på nogen måde undrer sig en

smule over, understreger hun.

”Flere og flere butiksansatte er ble-

vet gode til at ringe til os for at få råd

omkring mails, de er i tvivl om. Vi rådgi-

ver så godt, som vi kan i supporten.

Min egen metode er simpel. Kender

jeg ikke afsenderen på en mail med et

link eller en vedhæftning, så sletter jeg

øjeblikkeligt.

Stol blot på, at hvis det mod forvent-

ning skulle vise sig at være en vigtig

mail, så skal afsenderen nok finde dig

alligevel. Eller lære at sætte en genken-

delig afsenderadresse på mailen frem-

over”, siger Marianne Louring.

Det gode råd, som ikke kan si-

ges højt og tydeligt nok, er: Backup,

backup, backup!, understreger hun.

”Optikerne er i løbet af det sidste års

tid blevet bedre til den del. Hvis man

sørger for at tage backup hver dag, kan

alle data genskabes. Det er en rigtig

god gardering for optikeren.

En genskabelse af data vil naturlig-

vis tage nogle timer, men vigtigst er, at

kundernes journaler og andet vigtigt for

forretningen ikke er gået tabt eller låst.

Her skal man så være ekstra op-

mærksom på, at det kræver et ret

stort overblik over, hvilke data man

har liggende for at få taget den rigtige

backup”, siger Marianne Louring.

AKTIV STILLINGTAGEN

Det hele står og falder med forretnin-

gens aktive stillingtagen til både data-

opbevaring og korrespondance ind og

ud af huset, vurderer hun.

”Hvis først man i fællesskab får skabt

en høj bevidsthed om den helt reelle

trussel, der kommer fra de IT-kriminel-

le, så er det ikke så svært endda.

Internt er det vigtigt at drøfte, hvad

der kan gå galt. Man skal ikke stille sig

tilfreds med et regelsæt, før der også

er en klar forståelse hele vejen rundt

blandt medarbejderne af katastrofens

omfang, hvis kundernes journaler kom-

promitteres. Og selvfølgelig også en

viden om, hvordan man kan komme til

at trykke på noget forkert”, siger Mari-

anne Louring.

Den tid, hvor man bare for en sik-

kerheds skyld kunne opbevare alle sine

data, er forbi, mener hun.

”Man skal begynde at tænke over

sine data, som om det var en karto-

teksskuffe, man rydder op i løbende. Så

der hele tiden ligger de data, man har

brug for – og ikke flere.

På den måde sikrer man sig også en

backup, som til hver en tid er relevant.

Det er vigtigt at have dette overblik.

For det første fordi man i forbindelse

med persondataforordningen får brug

for det, når man fra og med maj 2018

skal kunne stå på mål for sin IT-politik

over for Datatilsynet.

For det andet kan betydningen af at

have fuldstændigt styr på, hvilke data

man får taget backup af, ikke overvur-

deres i det øjeblik, man bliver angrebet

af IT-kriminelle. Overblikket giver sik-

kerhed for, at man kan få genskabt de

data, som er mest betydningsfulde for

forretningens daglige drift, hvis uheldet

skulle være ude. Så også her er aktiv

stillingtagen til sin backup meget vig-

tig”, siger Marianne Louring, som dog

pointerer, at man ikke skal lave sin for-

retning om til Fort Knox.

”IT-sikkerheden skal håndteres på en

god og simpel måde, der ikke hæmmer

de daglige rutiner.

Får man godt styr på selve dataop-

bevaringen og kommunikationen ind

og ud af huset, er man allerede nået

rigtigt langt.

I løbet af efteråret kommer OptikIT

med flere informationer - også om-

kring den nye persondataforordning, og

hvordan vi ser den bedst håndteret af

vore kunder”, siger Marianne Louring.

FLERE OG FLERE BUTIKSANSATTE ER BLEVET

GODE TIL AT RINGE TIL OS FOR AT FÅ RÅD

OMKRING MAILS, DE ER I TVIVL OM.

OPTIKEREN | 17

O

KRYPTÉR ALT

IT-SIKKERHED

idste år fandt Styrelsen

for Patientsikkerhed i

en afgørelse grundlag

for at kritisere en op-

tiker, som kom for skade

at sende personfølsomme oplysnin-

ger på mail til en kunde uden at have

krypteret mailen.

Den databevidste kunde følte sig

kompromitteret, fordi oplysninger om

hans synsprøve og køb af briller var

ubeskyttede, og indgav klage.

”Optikeren risikerede at videregive

oplysninger om borgeren i forbindel-

se med hans aktindsigtsanmodning”,

stod der i afgørelsen.

Styrelsen for Patientsikkerhed gjor-

de, som styrelser gør. De uddeler ikke

bøder, men løfter pegefingre og for-

venter, at der bliver rettet ind.

Datatilsynet har haft samme praksis

og også fået kritik for den, da man sid-

ste år åbent erkendte, at man endnu

Det ene øjeblik er optikere almindelige købmænd, der

sælger kontaktlinsevæske i håndkøb. Det næste øjeblik er

de betroede sundhedspersoner, som foretager synsprøver

og ligger inde med kundernes personfølsomme data. Det

giver udfordringer i forhold til IT-sikkerheden.

// AF THOMAS DAVIDSEN, JOURNALIST

slet ikke straffer offentlige virksomhe-

der med bøder.

Ja, det er ulovligt, siger man og fin-

der overtrædelser af reglerne ”kritisa-

ble” eller ”beklagelige”, men foretager

sig ikke yderligere.

I maj 2018 strammes reglerne i en

grad, så det ikke er for meget at sige,

at det først er derfra, EU's persondata-

forordning reelt gælder.

Hvordan optikeren, som handlede

absolut uagtsomt, da han sendte en

ukrypteret mail til en kunde, havde

stået retsligt til den tid, er ikke til at

sige, vurderer direktør i databehand-

lervirksomheden Susdain, Anna Lykke

Lundholm-Andersen.

”Det bliver praksis, der kommer til

at afgøre, hvordan persondataforord-

ningen fortolkes. I min branche tales

der i øjeblikket meget om, hvordan

det helt konkret kommer til at foregå.

Hvor hårdt vil man sanktionere? Og

hvilke overtrædelser af persondatalo-

ven, vil man gå efter først?

Mit personlige bud er, at Datatil-

synet først vil kaste sig over forbru-

gerklagerne”, siger Anna Lykke Lund-

holm-Andersen, som mener, at det er

nu, mens der stadig er noget tid til de

nye regler for alvor træder i kraft, at

alle aktører i sundhedssektoren skal

have styr på, hvad der er op og ned i

den nye virkelighed.

”Optikere har en speciel udfordring,

fordi kerneydelsen indeholder både

personfølsomme data og almindelige

varer. Det ene øjeblik er man en gan-

ske almindelig købmand, som sælger

kontaktlinsevæske og brilleetuier. Det

næste øjeblik en betroet sundheds-

person, som foretager synsprøver og

ligger inde med personfølsomme op-

lysninger

Ingen psykolog eller læge ville være

i tvivl om, at patientoplysninger pr. de-

finition skal behandles personfølsomt.

Men helt ærligt – hvem kan have no-

get imod at få tilsendt oplysninger, der

indeholder styrken på brilleglassene?

Jeg gætter på, at det er dér, optike-

ren, som sendte den ukrypterede mail,

er blevet fanget på det gale ben”, siger

Anna Lykke Lundholm-Andersen.

På grund af denne dobbelte kasket

er optikerne udsatte i det minefelt, som

datasikkerhed er blevet, mener hun.

S

18 | OPTIKEREN

“Det skal helt ind under huden, at hvis

der er et CPR-nummer eller selv den

mindste helbredsoplysning involveret i

en kommunikation ud af huset, så er vi

juridisk set helt oppe i det røde felt”, siger

Anna Lykke Lundholm-Andersen.

BORGERNE REAGERER

I forhold til gældende lovgivning er der

ikke nogen forskel på sløseri med per-

sonfølsomme oplysninger i en psyko-

logjournal, som indeholder oplysninger

om deciderede mentale helbredspro-

blemer, en lægejournal, som indehol-

der oplysninger om en patients fysiske

sygdom og sociale forhold, og en op-

tikerjournal, der indeholder resultatet

af en synsprøve, slår specialkonsulent

og jurist i Styrelsen for Patientsikkerhed

Nina Boye Servé fast.

” Man skelner i persondataloven

mellem forskellige grader af personføl-

somhed. Men har en optiker sendt en

mail med oplysninger om en synsprøve,

så er der ifølge sundhedsloven ikke no-

gen gradbøjning. Det er lige så slemt,

som oplysninger vi normalt vil anse for

at være langt mere personfølsomme”,

siger Nina Boye Servé, som erkender,

at datasikkerhed i sundhedssektoren er

blevet en kompleks størrelse.

Men det er ikke noget nyt fænomen,

at borgerne reagerer, hvis de føler sig

kompromitterede, pointerer hun.

“I gamle dage kunne folk også finde

på at klage, hvis personfølsomme op-

lysninger ikke blev sendt med et rekom-

manderet brev. Postbuddet kunne jo

finde på at åbne brevet, eller det kunne

ved en fejl ende inde hos naboen.

Men der er ingen tvivl om, at bor-

gernes opmærksomhed på, hvor deres

personfølsomme oplysninger havner,

er for opadgående i dag. Stadig tror jeg

dog, at de fleste knap nok bemærker,

hvis resultatet af en synsprøve bliver

sendt til dem ukrypteret. Det gør det

bare ikke mere lovligt”, siger Nina Boye

Servé.

Klagegangen kan også gå den anden

vej, fortæller hun.

KRYPTÉR ALT

”Vi har behandlet sager, hvor ek-

sempelvis en patient, der er på ferie

i udlandet, forlanger at få sin journal

tilsendt, men den praktiserende læge

nægter, fordi det ikke kan gøres sikkert.

Vi kender også til klager over, at

sundhedspersonalet ikke har opbeva-

ret data i tilstrækkelig lang tid. Når en

borger pludselig ønsker oplysningerne

udleveret, så har man dem ikke. Måske

endda fordi man netop har villet slette

data, for at de ikke ligger og flyder.

Så man kan roligt sige, at det er tun-

gen lige i munden. Nogen vil reagere

på for meget sikkerhed, andre på for

lidt”, siger Nina Boye Servé.

AFSKAF GRÅZONEN

Direktør i Heimdal Security Morten

Kjaersgaard har en firkantet tilgang til,

hvordan man som optiker bør forholde

sig til kommunikation ud af huset. Hans

gode råd er: Krypter alt.

”Hvis systemet skal være enkelt at

forstå for alle forretningens medarbej-

dere, så bør man slet ikke skelne mel-

lem, om en korrespondance falder ind

under kategorien ’kunde’ eller ’patient’.

Alt bør sendes krypteret, og i øvrigt bør

alle data også opbevares, som var de

personfølsomme, uanset om de er det

eller ej”, siger Morten Kjaersgaard.

Så snart man begynder at gradbøje

personfølsomhed i gråzonen, bliver det

alt for dynamisk til, at medarbejderne

kan forholde sig til det mange gange

hver dag, mener han.

”Grunden til, at folk kører over for

gult, er, at der er en regel, som siger,

at er du for tæt på lyskrydset, når det

bliver gult, så har du lov til at fortsætte.

Det har bilister så hver deres fortolk-

ning af.

Det kan godt være, det virker efter

hensigten i trafikken, men når det gæl-

der datasikkerhed, så bør der kun være

farven rød”, siger Morten Kjaersgaard,

som samtidig beroliger med, at så er

det heller ikke sværere at få bragt IT-

sikkerheden i orden.

”Maskinerne skal være sikret forsvar-

ligt med de sidste nye softwareopdate-

ringer og med den rette beskyttelse mod

virus. Og mails skal sendes krypteret.

Går man ned i detaljerne, er det

mere komplekst end som så. Men man

kommer et meget langt stykke af vejen

ved at fokusere på at få opbevaringen

og kommunikationen på plads”, siger

han.

Alle optikerforretninger vil være

bedst tjent ved at have en databeskyt-

telsesrådgiver (DPO) tilknyttet. Præcis

som man har en revisor til at tage sig af

regnskabet, vurderer Anna Lykke

Lundholm-Andersen.

“Om det også bliver en lovmæssig

forpligtelse for en enkelt mindre optiker

at udpege en DPO står ikke helt klart

på nuværende tidspunkt. Forpligtelsen

forudsætter, at behandlingen af særligt

følsomme data – CPR-numre eller an-

dre helbredsoplysninger, eksempelvis

synsprøver - er en kerneaktivitet og

sker i stort omfang. For optikerne er

følsomme data helt klart en kerneakti-

vitet. Men som eksempel på, hvordan

”stort omfang” skal fortolkes, nævner

betænkningen et privathospital, mens

en privatpraktiserende læge ikke nød-

vendigvis har den forpligtigelse.

Min vurdering er, at der skal en

optikerkæde til, før kravet om en DPO

bliver aktuelt”, siger Anna Lykke

Lundholm-Andersen.

ALT BØR SENDES

KRYPTERET, OG

I ØVRIGT BØR ALLE

DATA OGSÅ OPBE-

VARES, SOM VAR DE

PERSONFØLSOMME,

UANSET OM DE ER

DET ELLER EJ.

O

OPTIKEREN | 19

20 | OPTIKEREN

MACULA- DET NYE SUNDHEDSTJEK

Jo ældre vi bliver, jo større

risiko er der for at udvikle

sygdom i macula, der ofte

giver nedsat syn og livskva-

litet. Derfor er der behov for

at supplere det nuværende

sundhedstjek hos optome-

tristen med en visuel funkti-

onsundersøgelse af macula.

Der er ingen tvivl om, at

en stor målgruppe blandt

seniorer vil benytte sig af

dette tilbud. En funktions-

undersøgelse af macula er

en synsfeltundersøgelse, der

nemt udføres på en iPad.

// AF HENRIK HOLTON

er er sket meget inden

for dansk optometri

de sidste år. Flere op-

tometrister tilbyder i

dag fundusfotografering

som en del af deres sundhedsydelser,

og det sidste nye skud på stammen

er synsfeltundersøgelse. Det er rigtigt

positivt!

Synsfeltet kan inddeles i 2 typer: Det

perifere og det centrale synsfelt.

Det perifere synsfelt, som primært

bliver undersøgt ved en alm. synsfel-

tundersøgelse, anvendes hovedsageligt

til at afdække 2 hoveddiagnoser: Glau-

kom, der rammer ca. 1,5-2 % af befolk-

ningen over 60 år, samt neurologiske

lidelser som fx hjernetumorer, som ud-

gør mere end 100 nye tilfælde om året.

Det centrale synsfelt består af fovea,

parafovea og perifovea. Synstruende

maculasygdomme forekommer hos en

stor gruppe mennesker. Eksempelvis

kan nævnes AMD, der er den hyppigste

årsag til synstab, og som rammer ca.

hver 6. dansker over 70 år, samt Vit-

reomacular Traction Syndrom (VMT),

der både kan give macula ødem og

maculahul.

Da maculasygdomme rammer en

stor del af befolkningen, vil der også

være en stor gruppe blandt seniorer,

der vil efterspørge et sundhedstjek,

hvor det centrale synsfelt kan blive un-

dersøgt grundigt og kompetent. Her

kan optometristerne byde ind med en

helt ny undersøgelse - en visuel funkti-

onsundersøgelse af macula.

Et godt syn kræver en god billed-

dannelse i macula, og dette fordrer, at

macula og retina har en glat overflade.

Selv de mindste ujævnheder i macula-

området giver metamorfopsi (formfor-

vrængning).

De tidligste forandringer på me-

tamorfopsi sker ofte i det para- og

perifoveale område af macula, og der-

for opdager mange kunder ikke syns-

problemer, før selve fovea rammes af

metamorfopsi. De tidligste subjektive

symptomer på metamorfopsi er nedsat

syn og svingende synskvalitet.

Kan optometristen opdage de

tidlige tegn på metamorfopsi i det

para- og perifoveale område, kan

mange maculalidelser behandles med

anti-VEGF- behandling (indsprøjt-

ning i glaslegemet med "antivaskulær

endothel vækstfaktor") og mikrokirur-

gi. Tidlig behandling er vigtig! Under-

søgelser viser, at for hver måned en

anti-VEGF-behandling forsinkes, taber

patienten én linje på synstavlen.

De synsfeltapparater, der bruges på

øjenafdelinger, hos øjenlæger og op-

tometrister, tester synsfeltet ved hjælp

D

MACULA

OPTIKEREN | 21

af små lysprikker, der vises i kundens

synsfelt. Her kan små som store scoto-

mer afdækkes, men metamorfopsi kan

ikke afsløres med lysprikker.

Siden 1950 har man brugt Ams-

ler-testen til at måle scotomer og me-

tamorfopsi i macula, men forskning har

vist, at Amsler-testen ikke er tilstræk-

kelig følsom og derfor ikke opfanger

de helt fine forandringer. Dette skyldes

komplicerede visuelle cerebrale pro-

cesser, der skjuler de tidligste meta-

morfopsier. Eksempler på disse cere-

brale synsprocessers er:

• Filling-in: Fantasien udfylder meta-

morfopsi og scotomer, hvis fiksationen

holdes længere end 5-10 sekunder

• Crowding: Firkanterne på Amsler

undertrykkes, så scotomer og meta-

morfopsi ikke ses

• Troxler: Opstår når fiksation fasthol-

des i længere tid. De perifere dele af

macula-synsfeltet nedtones gradvist

• Visuel opmærksomhed: Evne til at

registrere scotomer og metamorfop-

si reduceres med alderen pga. ned-

sat signalbearbejdning i macula og

hjernen

Resultatet af en MaculaScan-under-

søgelse. Kvinde 75 år. Visus od: 6/7,5.

Diffuse klager over synet på højre øje.

Samme patient udmålt på OCT-scanner.

Bemærk den eleverede macula.

Den mest præcise måde at finde de

tidlige forandringer i macula er ved at

benytte en OCT-scanner (optisk Co-

hærens tomografi). En OCT-scanning,

der er en strukturundersøgelse, og som

er et teknologisk vidunder og et uvur-

derligt værktøj inden for oftalmologien,

er bekostelig at anskaffe og kræver ud-

dannelse for at kunne tolke resultater-

ne. Udfordringen er derfor at finde en

undersøgelsesmetode, der kan matche

en OCT-scanner, men som er nem og

hurtig at betjene både for opto-

metrist og kunden.

‹

22 | OPTIKEREN

MaculaScan kunne være et bud på

sådan en test. MaculaScan er en funk-

tionsundersøgelse og en metode til at

undersøge maculas 10 graders synsfelt,

og som man kan tilbyde som sund-

hedstjek. MaculaScan er allerede blevet

anvendt til undersøgelse af over 500

patienter, så der foreligger et stort erfa-

ringsgrundlag.

MaculaScan, der kan downloa-

des som app og bruges på en iPad,

er simpel i sin opbygning. Den tester

centralsynets 10 graders synsfelt med

den næst laveste lysintensitet, kunden

lige akkurat kan opfatte. Kunden får 20

screeninger på hvert øje, og kunden

markerer selv på skærmen, hvis der er

udfald.

Jeg har efterkontrolleret MaculaScan

igennem det sidste års tid, og min er-

faring er, at de fleste tests viser selv de

mindste forandringer, der ellers kun

ville være afdækket med en OCT-scan-

ner. Modsat OCT-scanning fortæller

MaculaScan ikke, hvad der er galt, men

at noget er galt.

Med andre ord - hvis der er udfald

på MaculaScan, vil der med meget

stor sandsynlighed også være udfald

på en OCT-scanning. Testen er hurtig

at komme igennem og nem at udfø-

re, og resultatet gemmes som en fil

på iPad’en og kan sendes som mail til

øjenlæge for nærmere vurdering.

Hvorfor bør optometristen imple-

mentere MaculaScan som sundheds-

test?

1. Fordi optometristen nemt kan op-

spore de tidligste tegn på synstruen-

de maculasygdom.

2. Fordi det i dag er muligt at behand-

le mange former af maculasygdom

med gode resultater. MaculaScan

Skematisk opbygning af macula. Det er

ofte i det para-og perimaculære område,

at metamorfopsi først udvikles.

OCT-scanning af normal macula på en ung kvinde 20 år.

kan bruges til at hjælpe mange men-

nesker, som ellers ville komme alt for

sent i behandling.

3. Fordi fundusfotoer af macula er

svære at bedømme hos ældre men-

nesker pga. øget eller spredt pig-

mentering og mange små druser.

Her kan MaculaScan nemt påvise

funktionsforandringer, hvis der er

maculasygdom.

Jeg vil afslutningsvis nævne, at jeg ikke

er økonomisk involveret i udviklingen

af apparatet, men at jeg kan formid-

le kontakt til producenten, der gerne

stiller MaculaScan gratis til rådighed i

3 måneder til de optometrister, der vil

være på forkant med udviklingen. Jeg

kan kontaktes på schh@vordingborg.dk

MaculaScan er nem, billig og et vig-

tigt nyt sundhedstjek.

MACULA

O

24 | OPTIKEREN

REGISTRERING

Nu er det lovpligtigt at registrere dit behandlingsstedHvis du ejer eller leder et

behandlingssted, skal du

sørge for registrering af

stedet i et nyt behandlings-

stedsregister hos Styrelsen

for Patientsikkerhed inden

årets udgang.

lle sundhedsfaglige

behandlingssteder i

Danmark skal senest

31. december regi-

strere sig i Styrelsen

for Patientsikkerheds nye register for

behandlingssteder. Det sker som et

led i indførelsen af det risikobaserede

tilsyn.

”For at kunne vurdere risiko for

patientsikkerheden og sætte ind med

tilsyn de rigtige steder skal vi have et

samlet overblik over alle behandlings-

steder i Danmark”, siger kontorchef

Birgitte Drewes fra Styrelsen for Pa-

tientsikkerheds afdeling Autorisation

og Analyse.

Det nye register er tænkt i forlæn-

gelse af Sundhedsvæsenets Orga-

nisationsregister (SOR) og vil på sigt

kombinere oplysninger herfra med

FAKTA:

Hvornår udføres behandling?

Ved behandling forstås undersø-

gelse, diagnosticering, sygdoms-

behandling, fødselshjælp, genop-

træning, sundhedsfaglig pleje samt

forebyggelse og sundhedsfremme

rettet mod den enkelte patient

udført af en sundhedsperson.

Hvad er en sundhedsperson?

Ved sundhedspersoner forstås

personer, som er autoriserede af

Styrelsen for Patientsikkerhed til at

varetage sundhedsfaglige opgaver,

og personer som handler på dele-

gation fra autoriserede sundheds-

personer samt andre personer, der

udøver sundhedsfaglig virksomhed

inden for sundhedsvæsenet.

Loven bag

Pligten til at registrere et behand-

lingssted i behandlingsstedsregiste-

ret er bestemt i sundhedslovens

§ 213c. Se også bekendtgørelse om

registrering af og tilsyn med offent-

lige og private behandlingssteder

m.v.

oplysninger om bl.a. behandlings-

kategori. Registreringen er lovpligtig

for alle. Det vil sige, at den gælder

både for private, kommunale, regio-

nale og statslige behandlingssteder

og det er bødebelagt, hvis registre-

ringen ikke er sket inden for fristen

ved årets udgang.

SÅDAN REGISTRERER

DU DIT BEHANDLINGSSTED

For at se om du skal registrere dit be-

handlingssted, kan du læse mere om,

hvornår der er tale om et behand-

lingssted på www.stps.dk/registrering

Du kan også læse om registrering

af et behandlingssted i behandlings-

stedsregisteret og om registreringska-

tegorier m.v.

Det er også her, at du går ind og

udfylder den elektroniske registre-

ringsformular

Ejeren af private behandlingsste-

der skal selv sørge for registreringen.

Kommuner og regioner kan vælge

selv at registrere nogle eller alle deres

behandlingssteder centralt.

Når din registrering er gået igen-

nem, så vil den fremgå af det offent-

lige behandlingsstedsregister, som du

finder på stps.dk.

Kontakt Optikerforeningen for yderligere spørgsmål.

A

24 | OPTIKEREN

O

OPTIKEREN | 25

Nu er det lovpligtigt at registrere dit behandlingssted

NU SKAL BLØDE KONTAKTLINSER TILPASSESDet er efterhånden almindeligt accepteret, at bare materialet og udskiftningsintervallet er

korrekt, så betyder det mindre, om linseparametrene passer til øjet. Men stemmer det at:

”One Size Fits All”. Det er lidt det samme som at sige, at Goretex er det bedste materiale til

dine sko, men de fås kun i Str. 38 & 40. I artiklen kan du læse om fordelene ved at begynde

at tilpasse linser igen, og hvorfor det ikke er nok bare med k-mål.

AF NIKOLAJ ANDERSEN, OPTOMETRIST, CAND. SAN. I OPTOMETRI & SYNSVIDENSKAB

INTRODUKTION

I flere årtier har vi ”tilpasset” bløde lin-

ser baseret på k-mål. På baggrund af

tilpasningsguiden tilføjer vi en bestemt

værdi for at opnå den bedste BCR.

Herefter bestiller vi linsen og håber på

det bedste.

Det vil sige, at vi på baggrund af en

3 mm måling bestemmer, hvilket de-

sign en blød linse, der dækker 14 mm

af den forreste del af øjet, skal have. Et

mere almindeligt scenarie: Vi vælger

en ”One Size Fits All” diagnostisk linse

og sætter den på øjet. Hvis ”push-up”-

testen viser en form for bevægelse,

vurderes fittet til at være okay.

RGP-TILPASNING & TOPOGRAFI

I bund og grund er dette en meget

utilfredsstillende måde at tilpasse linser

på, hvis man for eksempel sammenlig-

ner det med RGP-tilpasning. Med RGP-

tilpasning kan vi ved hjælp af topografi,

sofistikerede tilpasningsprogrammer

og simulerede fluorescein-billeder be-

stemme de ideelle linseparametre til et

perfekt fit.

Vores dilemma ved bløde kontakt-

linser er selvfølgelig, at tilpasningska-

rakteristika af bløde linser er bestemt

længere ude end cornea, dvs. over

limbus og på sclera. Placido-baserede

topografer kan dække omkring 9,6-10

mm af øjet, men slet ikke i nærheden

af det område, hvor den bløde linse

”lander”. Men spørgsmålet er, om det

er et problem? Ikke alle er overbevist

om dette. Der argumenteres med, at

bløde linser er fleksible og dermed føl-

ger øjets facon, hvilket dog langtfra er

sandheden.

“ONE SIZE FITS ALL”

Fra vores eksperimenter og un-

KONTAKTLINSER

‹

26 | OPTIKEREN

dersøgelser samt fra flere publikationer

ved vi, at 20 % af alle øjne ville være

bedre stillet med en veltilpasset, skræd-

dersyet og blød linse. Figur 1a og 1b

illustrerer, hvilken gruppe der ville være

bedre stillet med skræddersyede bløde

linser, og hvilken gruppe der kan tilpas-

ses med ”One Size Fits All” linser. Denne

information er baseret på vores databa-

se med 10.000 øjne.

DATABASE MED 10.000 ØJNE

Spørgsmålet er, hvordan man bestem-

mer, hvilket øje der kan tilpasses med en

standardlinse, eller om der er behov for

en specialdesignet linse? Det nye tilpas-

ningsprogram til bløde linser, udviklet

af Procornea i Holland, giver svaret på

dette spørgsmål. Efter importering af

topografimålingerne kan programmet

beregne højdekort for det område, den

bløde linse vil dække (baseret på den

corneale diameter). Dedikerede algorit-

mer beregner sagittalhøjden af øjet og

giver en diameter på den forslåede linse,

op til 15 mm. For hver valgte diameter

vil programmet beregne en BCR for at

opnå en optimal sagittalhøjde på linsen.

Det følgende eksempel forklarer, hvor-

dan dette virker i praksis.

KLINISK EKSEMPEL

En 31-årig kvinde har brugt bløde linser

i 6 måneder.

Refraktion

OD: -4,25 VA 1,2

OS: -4,00 VA 1,2

Til sin 6-måneders rutinekontrol for-

klarede patienten om ubehag efter 7-8

timer. Hun oplevede samtidig nedsat syn

med sine briller, efter hun havde taget

sine linser ud.

VORES FUND:

VA med kontaktlinser:

OD VA 0,9 – over refraktion: Sph 0,00

cyl -0,50 x 10 VA 1,0

OS VA 1,0 – over refraktion: Sph 0,00

cyl -0,25 x 5 VA 1,0

VA var lettere nedsat sammenlignet med

de foreliggende målinger.

∞ Figur 1a: Anvendelsesområde for øjne i vores database, baseret på en linse BCR: 8,60

Ø: 14,2 i forhold til en skræddersyet linse.

∞ Figur 1b: Anvendelsesområde for øjne i vores database, baseret på en linse BCR: 8,90

Ø: 14,2 i forhold til en skræddersyet linse.

∆Figur 2: Linse

fit (OD) næsten

ingen bevægel-

se ved push-up

test, stram pe-

riferi specialt

nasalt.

KONTAKTLINSER

OPTIKEREN | 27

Linse fit OD Push-up-test: Næsten ingen

bevægelse, stram periferi specielt på den

nasale side (se figur 2).

Corneal topografi blev udført øjeblikkeligt

efter udtagelse af linserne, og den blev

sammenlignet med tidligere topografimå-

linger (se figur 3).

Topografi OD viser corneal warpage,

som er synlig efter 8 timers brug af bløde

linser, hvilket kan forklare det slørede syn.

Vi importerede topografimålingerne,

subjektiv refraktion og corneal diameter i

linseprogrammet og startede blød-linse-

modulet (sag fit). Programmet beregner

med det samme den bedste linse baseret

på højdedata.

Hos denne patient indikerede programmet

baseret på de relativt lave sagittal- højder på

begge øjne, at en skræddersyet linse skulle

tilpasses i stedet for en standardlinse. For at

opnå den optimale sag for hvert øje beregnes

BCR og en diameter på 0,10 mm spring.

Højdekortet viser minimum og maksi-

mum sag for begge øjne i op til 15 mm i de

2 grundlæggende meridianer. I dette tilfæl-

de arbejder vi med en relativt lav sagittal-

højde sammenlignet med normalen. Dette

forklarer det stramme fit, som patienten

oplevede med standardlinser.

Vi bestilte de skræddersyede, bløde lin-

ser til patienten, og hun har efterfølgende

været tilfreds med linserne og har nu brugt

dem i 6 måneder. Ved en nylig kontrol hav-

de linsen et perfekt fit på begge øjne med

optimal bevægelse og centrering (fig 5).

KONKLUSION

Bløde standardlinser er designet til ”norma-

le” øjne, hvad angår sagittalhøjde. Dette vil

være perfekt for størstedelen af de patien-

ter, vi møder. Hos denne patient arbejdede

vi med en relativ lav sagittalhøjde, hvilket

var årsag til, at linsen ikke var korrekt til-

passet og derfor skabte komfortproblemer.

Med det nye sagittal-fit-program kan vi

træffe de rigtige valg for hver enkelt pa-

tient, når det gælder tilpasning af bløde lin-

ser. Dette vil ofte være standardlinser, men

når det er nødvendigt, kan vi nu beregne

den optimale, skræddersyede løsning til

vores patienter.

∞ Figur 3: Corneal topografi (OD) før (venstre) og efter (højre) 8 timers linsebrug, viser

warpage efter linsebæring.

∞ Figur 4: Linserne er beregnet for BCR og med en diameter på 0.10 spring, dermed

opnås den optimale sag for begge øjne.

◊Figur 5:

Skrædder-

syet blød

linse (OS),

med lav sa-

gittal højde,

perfekt fit

med opti-

mal bevæ-

gelse og

centrering.

MED DET NYE SAGITTAL-FIT-PROGRAM KAN

VI TRÆFFE DE RIGTIGE VALG FOR HVER ENKELT

PATIENT, NÅR DET GÆLDER TILPASNING AF

BLØDE LINSER.

O

28 | OPTIKEREN

NEUROOPTOMETRI

AKADEMIET FOR NEUROOPTOMETRI

Det nye akademi, Akademiet for neurooptometri, vil over for vore patienter og andre

kollegaer være garant for, at certificerede medlemmer har og til enhver tid erhverver sig den

nødvendige viden inden for neurooptometri.

// AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST, FANO, FCOVD

kademiet er et nonpro-

fitforetagende med

det formål at udbrede

kendskabet til den

gren af optometrien,

som arbejder ud fra den neurofysiolo-

giske model, sammenholdt med for-

ståelsen af, at synsprocesserne bygger

på integrationen mellem motorik, per-

ception og kognition.

Akademiets hovedformål er at ar-

rangere kurser og efteruddannelse in-

den for neurooptometri samt at tilbyde

en certificering til Fellow of Academy

of Neuro-Optometry (FANO).

Akademiet blev egentlig startet i

2011 som en udløber af det årlige In-

vitational Sutton Meeting on Holistic

Optometry. Ønsket var i første omgang

at give flest mulige optometrister mu-

lighed for at høre nogle af de gode,

udenlandske foredragsholdere, som

oftest deltager i Suttonmødet. Sutton-

mødet er af hensyn til mødets opsæt-

ning og fysiske rammer begrænset til

12 deltagere.

Ved at stå på personlig god fod med

de udenlandske optometrister samt

ved at leje os ind på den lokale kro

kunne vi tilbyde nogle billige kursusda-

ge af meget høj faglig kvalitet.

Ideen med at starte et akademi, som

både kunne tilbyde kurserne såvel som

A

OPTIKEREN | 29

en anerkendt certificering, tog med

årene form, og det har været med stor

opbakning fra vores udenlandske kolle-

gaer. De overskud, som gennem årene

er kommet ud af Suttonmøderne, er

blevet sat til side, og de dannede i 2015

startkapitalen til Akademiet.

MEDLEMSKAB

Akademiet bygger på frivillig og ubetalt

arbejdskraft og er et nonprofitfore-

tagende. Alle optometrister kan blive

medlem af Akademiet, og medlemska-

bet er i princippet gratis. For at opfylde

kravet til aktivt medlemskab skal man

have gennemført mindst 36 timers re-

levant kursusaktivitet inden for de sidste

3 år. Når dette er opfyldt, kan man regi-

streres som aktivt medlem og får så ra-

bat på kurser arrangeret af Akademiet.

Betingelsen for, at kursusaktivitet kan

godkendes af Akademiet, er, at fore-

dragsholderne er eksaminerede og cer-

tificerede (f.eks. FANO, FCOVD, FBABO).

Det er et åbenlyst håb fra Akademiets

side, at dette krav vil brede sig til hele

optometrifaget. Akademiet afgør, hvilke

kurser/foredrag der er relevante for ak-

tivt medlemskab.

CERTIFICERET MEDLEM (FANO)

For at være certificeret medlem skal

følgende kriterier være opfyldt:

1. Man skal have gennemgået et af

Akademiet godkendt og grundlæg-

gende kursus i neurooptometri eller

være oplært af et certificeret med-

lem gennem konstant ansættelse i

mindst 3 år.

2. Man skal have bestået Akademiets til

enhver tid gældende certificerings-

prøve eller tilsvarende certificering.

3. Man skal have 12 efteruddannelsesti-

mer timer årligt i relevante emner (36

timer over 3 år).

4. Man skal enten have givet mindst en

præsentation eller skrevet en publice-

ret artikel inden for et relevant områ-

de inden for de sidste 3 år.

5. Certificerede medlemmer underskri-

ver et skriftligt løfte om at bruge deres

viden inden for helhedsorienteret be-

handling, herunder biokemi, neurofy-

siologisk udvikling og optometri.

På den måde står Akademiet over for

vore patienter og andre kollegaer som

garant for, at certificerede medlemmer

har og til enhver tid erhverver sig den

nødvendige viden, forstår den og også

udnytter den i deres arbejde med pa-

tienter til gavn for disse.

HVORFOR EN CERTIFICERING?

Der er mange gode grunde til at gen-

nemgå en certificeringsproces. Det vil

løfte hele neurooptometriens anseelse

og respekt, hvis vores ”titel” bygger på

en anerkendt efteruddannelse og en

eksamination. Og på det rent personlige

plan betyder det endnu mere.

Certificeringsprocessen består af tre

faser:

1. Man skriver 4 essays om sin egen for-

ståelse af 4 forskellige områder inden

for neurooptometri.

2. Man gennemgår skriftligt 3 forskellige

træningsforløb.

3. Man afslutter med et mundtligt in-

terview, hvor man forsvarer sine me-

toder og synspunkter fra de skriftlige

besvarelser.

Denne proces er meget lærerig og giver

oftest én et indblik i, hvor man eventu-

elt har svage områder i sin viden, der så

fyldes ud.

I hele certificeringsprocessen har

man en mentor fra Akademiet, som

hjælper én gennem den lærerige pro-

ces.

Tidligere har man skullet til udlandet:

USA, UK eller Australien for at blive cer-

tificeret, hvilket sikkert har afholdt man-

ge fra det. Men nu findes tilbuddet altså i

Danmark og på ens eget sprog.

BESTYRELSEN:

Der er nedsat en bestyrelse på fire Bo-

ard Members. Bestyrelsen tager stilling

til alle beslutninger, der skal godkendes

med 3/4 af stemmerne. Når et Board

Member træder ud af bestyrelsen, udpe-

ger den samlede bestyrelse et nyt med-

lem, hvor mindst 3/4 skal stemme for.

Et Board Member kan afsættes med

3/4-flertal, hvis der er tungtvejende

grunde hertil. Alle medlemmer af Aka-

demiet kan komme med forslag til kur-

susemner og foredrag.

ØKONOMI:

Der opkræves ikke noget kontingent.

Akademiet finansieres gennem med-

lemsaktiviteter. Aktive medlemmer del-

tager i Akademiets aktiviteter til en redu-

ceret pris.

Til nogle af Akademiets aktiviteter

kan der inviteres andre faggrupper med.

Dette besluttes på forhånd af bestyrel-

sen.

Der føres regnskab over overskud/

underskud ved Akademiets aktiviteter,

og alle Akademiets midler sættes ind på

en dertil oprettet bankkonto.

Anmodning om medlemskab kan

ske til: tr@academy-2015.org

FOR AT OPFYLDE KRAVET TIL AKTIVT

MEDLEMSKAB SKAL MAN HAVE GENNEMFØRT

MINDST 36 TIMERS RELEVANT KURSUS-

AKTIVITET INDEN FOR DE SIDSTE 3 ÅR.

OPTIKEREN | 29

O

INDIVIDUELLE BRILLER

TOM DAVIESNÅR DET SKAL VÆRE SKRÆDDERSYET

Tom Davies er skræddersyede briller, hvor det er kunden og optikeren/salgsassistenten, der

sammen har ansvaret for den færdige brille.

// AF BJARNE HANSEN

30 | OPTIKEREN

vor mange brillebærere går rundt med

den rigtige størrelse i briller? Og hvor

mange kunder er heldige med at finde

den rigtige farve i den ønskede facon?

Hvis svaret er 100 %, er der ikke behov for

brilledesigneren Tom Davies, men det er

langt fra tilfældet. En af de optikere, der

arbejder meget med Tom Davies-briller,

er optiker Allan Kjelsmark, driftschef hos

Heiko Stumbeck i Svendborg.

”Jeg har været optiker i mange år,

og jeg har ofte stået i en situation, hvor

en lille dame var tvunget til at vælge

en børnebrille med en bamse eller an-

det logo på stangen. Og vi havde heller

ikke en herrebrille, der var stor nok til et

voksent hoved. Og enten var stænger-

ne alt for lange eller for korte. I ingen

af de situationer har jeg været tilfreds

med resultatet,” siger Allan Kjelsmark og

fortsætter: ”Med Tom Davies har jeg fået

muligheden for at tilbyde en brille i en

perfekt pasform, jeg kan stå inde for. Og

sammen med kunden kan vi bestille bril-

len i det materiale og den farve, kunden

ønsker. Det er optimalt for kunden og

en stor faglig tilfredshed for mig.”

Butikken er som de fleste optiker-

butikker fyldt godt op med et stort ud-

valg af forskellige mærker.

”Det er en rutine i butikken, at de fle-

ste kunder prøver de modeller, der er

på væggen, men mange har selv en ide

om, hvordan deres briller skal se ud, og

så er det lækkert at kunne tilbyde Tom

Davies. Her kan vi opfylde kundens øn-

sker,” siger Allan.

Der er mange forskellige måder at

arbejde med Tom Davies på. Nogle

optikere designer selv briller til at kon-

kurrere med det øvrige udvalg i butik-

ken. Hos Heiko Stumbeck i Svendborg

bliver der enten solgt briller fra den

øvrige kollektion, ellers bestilles der en

skræddersyet brille, hvor der fokus på

materiale, den rigtige størrelse med en

optimal pasform på næsen og den rig-

tige stanglængde.

”Vi er blevet meget bedre til at se på,

om brillen passer på alle parametre, in-

den vi sammen med kunden beslutter,

hvilket stel det skal være,” siger Allan.

”Tidligere opdagede vi først, om stæn-

gerne var lange eller korte, når brillen

blev afhentet.

Allan fortæller, at det kræver lidt

rutine at arbejde med skræddersyede

briller. Der er meget, der skal tages

hensyn til, og i sidste ende er det opti-

keren eller assistenten, der har ansva-

ret for, at brillen nu også passer både i

størrelse og farve.

Kunderne er også begejstrede for at

få en brille, der kun er fremstillet en af,

og at de samtidigt får deres navn trykt

i brillestangen. Jeg har endnu ikke haft

en kunde, som ikke var super glad for

resultatet,” slutter Allan Kjelsmark.

Per Wisbech, apoteker i Svendborg

”Jeg har købt briller hos Allan i mange år,

og det er ham, der bestemmer, hvordan

brillerne skal se ud. Denne her var den

rigtige blå farve til mig, og den sidder

perfekt,” siger Tom Pelle, mens han tager

fat i begge stænger og viser, at den pas-

ser perfekt over næsen og sidder godt

fast. ”Samtidig er det den mest robuste

brille, jeg har haft. Jeg får mange god-

dag- og farvelknus, men det kan de her

briller holde til. De andre, jeg har haft, har

jeg ofte været nødt til at få rettet op.”

Tom Pelle, direktør Hotel Svendborg

”Jeg har altid haft svært ved at få briller,

der var store nok, og stængerne var for

korte. Her har jeg fået en brille, der passer

i størrelse, og stængerne har den rigtige

længde,” siger Per Wisbech og illustrerer

det ved at tage brillen af og på. ”Den sid-

der fint.”

H UDSAGN FRA KUNDER

VI ER BLEVET MEGET BEDRE TIL AT SE PÅ, OM

BRILLEN PASSER PÅ ALLE PARAMETRE, INDEN

VI SAMMEN MED KUNDEN BESLUTTER, HVILKET

STEL DET SKAL VÆRE.

OPTIKEREN | 31

O

VIRKSOMHEDSPROFIL

80 ÅRS Et af de største og mest kendte brands inden for solbriller,

Polaroid Eyewear, fejrer 80 års jubilæum. Igennem alle årerne har

firmaet både udviklet og sat sit tydelige aftryk i optikerbranchen.

AF BJARNE HANSEN

POL A ROID FEJRER

JUBIL ÆUM

1930

1943

32 | OPTIKEREN

olaroid Eyewear, opfinderen af de før-

ste polariserede linser, fejrer sit 80 års

jubilæum. Allerede i 1929 fremstillede

Edwin Land verdens første, syntetiske

polarisator, og i 1935 solgte han sit før-

ste par Polaroid-solbriller, og 2 år senere etablerede han

Polaroid Corporation i Connecticut, USA.

I 1937 etablerede Land firmaet Polaroid Corporation, og

Polaroid-mærket blev født, og masseproduktionen af Polaroid-

solbriller begyndte for alvor. Dette skabte et nyt marked for

polariserede briller, der siden har været domineret af Polaroid.

Lands banebrydende teknologi er stadig grundlaget for alle

polariserede briller, fotolinser og skærme.

Jubilæet markeres ved at lancere en ny, unik og ikonisk sol-

brille med inspiration fra tidligere modeller.

Den nye Polaroid-brille præsenteres med fotos fra den op-

rindelige reklamekampagne fra 1940’erne; som et testamente

for Polaroids trendsættende rolle i løbet af de sidste 80 år. I dag

fortsætter mærket med at skabe ny mode og vise de seneste

modetrends.

Den nye jubilæumslancering er en ”limited edition”-brille og

kommer i orange, gul, sort og blå, og alle er med grå brilleglas.

1940’ERNEPolaroid bliver valgt af det amerikanske

luftvåben og hæren som leverandør

af højspecifikke beskyttelsesbriller til

piloter og tankpersonale. Militær- og

sportsbrillerne lavet med Polaroids

polariserede linser bæres såvel af

berømtheder som krigshelte.

1950’ERNEPolaroid-mærket ekspanderede hur-

tigt og begyndte at bruge fjernsynsre-

klamer, og i 1950 lancerede Polaroid

Eyewear sin Cool Ray generation - de

bedste polariserede solbriller lavet til

at beskytte mod reflekterende genskin.

1960’ERNEPolaroid-solbriller blev lanceret i

Europa og blev tilgængelige globalt i

45 lande. I 60’erne præsenterede

Polaroid en række unikke Windsor-

rimmede solbriller, der skabte et nyt

benchmark for 60’ernes livsstil.

2017Polaroid, som nu befinder sig i sit 80.

jubilæumsår, er blevet et anerkendt,

globalt solbrillemærke, der er kendt

over hele verden som førsteklasses

polariserede brilleglas og solbriller.

POL A ROID FEJRER

1950

2017

2017

P

OPTIKEREN | 33

O

34 | OPTIKEREN

PERSONPROFIL

MANDEN BAG ØJENGADEN I AARHUS

Bo Lauenborg er medejer og daglig leder af én af landets mest

succesrige optikerbutikker. Kontaktlinse Instituttet er kendt

som Øjengaden i Aarhus, og her er forskellige praksisser samlet

for at dække alle kunder og patienters behov.

// AF MATHILDE VESTERDAL

o er født og opvokset

i Aarhus. Han tog sin

uddannelse på Optiker-

højskolen i København

og var færdiguddannet i

1982. I forbindelse med sin uddannelse

var han i praktik hos Brøgger Specialop-

tik i Aarhus. Dengang var feltet inden for

kontaktlinser forholdsvist nyt, hvilket også

betyder, at Bo har været med til at udvikle

det helt fra begyndelsen. Han har altid

haft en interesse for kontaktlinser, og

især udviklingen i feltet fandt han enormt

spændende. Denne interesse og passi-

on har resulteret i, at han i dag driver sin

virksomhed ”i samarbejde med kolleger,

for det kan ikke gøres alene”.

I 1982 vender Bo tilbage til sin hjem-

by og påbegynder sin lange karriere i

Øjengaden. Karrieren er dog præget af

et afbræk, hvor Bo flytter til Norge for at

arbejde som konsulent for en stor kæde.

Her bruger han 7 år på at udvikle de-

res kontaktlinsekoncept, hvorefter han

atter vender tilbage til Aarhus og bliver

medindehaver af Kontaktlinse Instituttet

i 1993. I denne forbindelse købte Kon-

taktlinse Instituttet Buris Briller tilbage og

fik bygget hele konceptet ud med øjen-

lægen, hvilket førte til, at ”vi kan lave det

hele under samme tag – lige fra briller,

svagsynsoptik, kontaktlinser, speciallinser

og øjenlæge”.

OVERSKUDSMENNESKE

Bo er et udadvendt overskudsmenneske,

som er synlig i faget. Han er en anerkendt

foredragsholder – både i Danmark og i

udlandet. Blandt andet holder han faglige

foredrag i Aarhus omhandlende tilpas-

ning af kontaktlinser, hvor han deler sine

erfaringer i forhold til kvalitetsudvikling i

Kontaktlinse Instituttet. Således udviser

han en beundringsværdig gennemsigtig-

B

OPTIKEREN | 35

‹

More innovation, more style, more flair. More wide eyes, more aaah and more oooh! More opportunities, more international business and more enjoyment: opti 2018 is expanding to hall B4 and thus offering you more of everything that makes it much more than just a trade fair. Don’t miss it!

12. – 14.01.2018FRIDAY – SUNDAY

AND NOW THERE’S EVEN MORE:

OPTI IS GETTING BIGGER!

www.opti.de

opti18_Anz_102x297_?_E-DAN.indd 1 10.10.17 09:22

hed over for sine konkurrenter med hensyn til essentiel viden

om forretningen og sensitive informationer om sine egne tal

i virksomheden, hvor han behandler konkurrenter som kol-

leger. Dette valg bunder blandt andet i, at Bo ikke ser mar-

kedet som en størrelse, man kæmper om, men snarere at jo

dygtigere optikerne bliver, jo større bliver markedet, hvilket

fører til, at der er mere til alle. Man kan undre sig over, at Bo

tør fortælle konkurrenterne sine ”hemmeligheder”, men her

er hans holdning den, at ”vi cykler alle i den samme retning,

men det vigtigste er, at jeg har den gule førertrøje på”. Ifølge

Bo er idealet således, at alle efteruddanner og dygtiggør sig

for at udvide markedet og skabe større sandsynlighed for, at

forbrugeren får succes med sine kontaktlinser. Behovet for

kontaktlinser ser han (stige?), da der hersker en trend i vores

samfund, hvor folk gerne vil se unge og smukke ud.

FOKUSOMRÅDER

En vigtig del af den viden, som Bo deler med sine konkurren-

ter, er relateret til drop-out. Drop-out er et essentielt pro-

blemområde, som indebærer, at kunderne køber produktet,

men ikke fortsætter med at bruge det af forskellige årsager.

Alle ni optikere i Kontaktlinse Instituttet har forskellige måder

at arbejde på, men de stræber alle efter et fælles mål om at

reducere drop-out- frekvensen. Bo eksemplificerer proble-

mer relateret til drop-out: ”Folk synes, det er flovt, hvis de

vender tilbage med problemer i forhold til deres kontakt-

linser”, eller andre siger: ”Jeg kan ikke se noget, og jeg kan

mærke dem.” Han mener, at disse udsagn er et udtryk for, at

de ikke har været gode nok til at kommunikere med kunder-

ne og netop adressere den slags problemer. Desuden er der

en opfattelse blandt folk over 40, som foreskriver, at der ikke

findes kontaktlinser til denne målgruppe: ”Når folk er blevet

45, falder kontaktlinsemarkedet og penetrationen”. Disse tal

forholder sig dog anderledes hos Kontaktlinse Instituttet, og

Bo holder foredrag om, hvordan de har bearbejdet kunderne

og fundet løsninger, så de kan læse med deres linser. Han

er selv klart bevis på, at kontaktlinser også er for mennesker

over 40: ”Jeg har eksempelvis kontaktlinser på med læsefelt

i, så jeg kan både se på afstand, og jeg kan læse i en alder af

over 50.”, og han tilføjer med et glimt i øjet: ”Nu vil jeg ikke

lige sige, hvor gammel jeg er. Ej jo, ha ha, jeg er 57.” Således

er drop-out, multifokale kontaktlinser samt hindring af tørre

øjne specialer, som Bo har stort fokus på inden for kontakt-

linser. Disse problemer har han og alle optikerne i Kontakt-

linse Instituttet arbejdet med i mange år.

BROBYGNING MELLEM OPTIKER OG ØJENLÆGE

Bo italesætter desuden et problem, der relaterer sig til bro-

bygningen mellem optiker og øjenlæge. Her ser han en kløft i

samarbejdet: ”Det er vigtigt for mig som optiker at få andre til

at opfatte faget som spændende, og at vi også prøver at bygge

broerne mellem optikere og lægerne, for jeg mener, at

der er mange steder, hvor vi kan hjælpe hinanden.” Dette

‹

36 | OPTIKEREN

betyder også, at Kontaktlinse Instituttet

har lavet et samarbejde med en øjenlæ-

ge, da deres holdning er, at øjenlægerne

er specialister i noget, som de ikke selv

kan udføre: ”Øjenlægerne tager sig af de

syge patienter, og vi tager os af de raske”.

I forhold til denne brobygning mener Bo,

at ”lige børn leger bedst”, og at man gen-

nem efteruddannelse sikrer, at der er bed-

re forståelse mellem øjenlæge og optiker.

Hvis niveauerne ikke passer sammen, er

det således svært at skabe et samarbejde

mellem professioner.

ARBEJDER INTERNATIONALT

Bo er også Key Opinion Leader hos

flere store medicinalfirmaer, hvor han

bliver indkaldt til møder for at diskute-

re, hvor de skal hen med produkterne

i fremtiden. Mange forskellige menne-

sker fra industrien møder op, herunder

andre optikere fra hele verdenen, hvor

de sidder i store paneler og diskuterer,

hvad der rører sig på markedet. Des-

uden er Bo fellow ved BCLA (British

Contact Lens Association).

Ydermere har han et gæsteprofesso-

rat på universitetet i Jena, hvor han un-

derviser studerende i eksempelvis mul-

tifokale kontaktlinser. Professoren, som

har udnævnt Bo til gæsteprofessor,

har skrevet en uddannelsesbog om-

handlende kontaktlinser. Denne skal Bo

hjælpe med at oversætte til det danske

og nordiske marked. ”Jeg har fået hele

opsætningen, og bogen er fantastisk!”

Det skal undersøges, om bogen kan

implementeres i det danske og norske

system og blive til en uddannelsesbog

om kontaktlinser, hvor fokus også er på,

hvordan man benytter sig af forskellige

teknikker.

ENDNU FLERE BOLDE I LUFTEN

Foruden ledelse af egen virksomhed og

rollen som anerkendt foredragsholder er

Bo også deltager i tompladsordningen

på overbygningen Optometri og Sund-

hed. Feltet inden for optometri er under

konstant udvikling, og det kræver, at Bo

og hans team efteruddanner og forbed-

rer sig. Denne efteruddannelse kræver

naturligvis også tid i forhold til læsning,

og Bo sidder også med i aftagerudval-

get på Aarhus Universitet. Denne rolle

er også en del af bevæggrunden for at

tage overbygningen, da det er svært

at tage kvalificerede beslutninger om

uddannelsens udformning uden selv

at deltage i undervisningen. Den mest

essentielle bevæggrund for Bo er dog

at bygge mere på egen uddannelse og

opnå en højere faglighed. Det er des-

uden skrevet ind i virksomhedens profil,

at medarbejderne kan tage sådan en

uddannelse, hvor virksomheden betaler

dem løn i forbindelse med denne. Dette

er vigtigt for Bo, da ”vi skal følge med i

udviklingen og herigennem sikre os, at

forbrugerne føler, at vi kan noget inden

for faget.” Desuden har Bo siden 2000

været censor på optikeruddannelsen i

Randers.

Bo er også uddannet indenfor for-

svaret som major ved Den Kongelige

Livgarde. Her er han ofte på øvelse, og

14 dage af året bruges på militærtjeneste,

hvilket også kræver forberedelse.

SPECIAL OLYMPICS

Bo arbejder som klinisk direktør for Nor-

den til ”Special Olympics”, som er et vel-

gørenhedsprojekt. Dette projekt er lavet

for udviklingshæmmede, og herigennem

bidrager Bo til at give dem et bedre syn.

Han har brugt meget tid på dette pro-

jekt, som typisk hjælper idrætsfolk, som

blandt andet er autister eller har Downs

Syndrom. Bo har desuden sponsoreret

en kunde hos Kontaktlinse Instituttet i

mange år, som spillede på det danske

floorballhold og tilmed vandt guld til

Special Olympics i Østrig i marts 2017.

Denne type kunder er mere tidskræ-

vende, men Bo trækker ofte ressourcer

ud af virksomheden, hvor der etableres

forskellige lejre i forbindelse med store

sportsevents.

FÆLLES OM AT LØFTE FAGET

Som nævnt ovenfor er efteruddannelse

blandt optikere vigtigt for Bo, da det kan

hjælpe med at bygge bro mellem optiker

og læge. Derfor praktiserer han også,

hvad han prædiker ved at deltage på

tompladsordningen på overbygningen.

Oveni dette har han taget flere efterud-

dannelseskurser samt rejst i hele verden

for at tilegne sig dybere viden inden for

faget. Denne viden og egne forretnings-

tal deler han også til sine foredrag. Dette

gør han for at sammenligne sin egen

forretning med andre i forhold til ek-

sempelvis drop-out. Det har ikke været

et problem for Bo at dele denne slags

sensitive oplysninger til sine foredrag, da

det vigtigste for ham er, at deltagerne får

opfattelsen af, at ”det var spændende,

og det skal vi prøve at gøre noget ved

gennem forandringer.” Netop gennem

forandringer og forbedringer mener

Bo også, at optikerfaget kan gøres til et

mere spændende job. ”Vores værdier på

vores arbejdsplads er også, at det skal

være sjovt at gå på arbejde, og vi gør det

ikke for at finde fem fejl hos hinanden,

men derimod for at hjælpe hinanden og

løfte faget, fordi vi synes det er skægt.” O

PERSONPROFIL

OPTIKEREN | 37

‹MULTIFOKALE GLAS

BRUGERTEST AF NY VARILUX® X SERIES™

Lanceringen af en ny generation af progressive glas er kun virkelig interessant, hvis de giver markant for-

bedret synskomfort. De eneste, der for alvor kan afgøre, om glassene leverer, er brugerne selv. Artiklen

beskriver principperne bag den nye Varilux® X Series™-glasserie og deler resultaterne fra en række stu-

dier af, hvordan brugerne oplever fordelene ved de nye glas. Helt overordnet overgår

de nye glas på alle parametre tidligere generationer af Varilux® og viser igen, hvordan

individuel tilpasning til den enkelte brugers synsadfærd kan øge synskomforten.

// OVERSAT OG BEARBEJDET AF ANDERS ROM,

TRADE MARKETING MANAGER, ESSILOR

Varilux® X Series™ er ottende genera-

tion af Varilux’ progressive glas. Siden

1959 har glassene været genstand for

omfattende forskning, hvilket har sikret

en lang række tekniske gennembrud

og løbende forbedringer. Uden at gen-

nemgå hele denne udvikling vil det

være fair at konstatere, at Varilux®-glas

altid har været på forkant med udvik-

lingen. Ottende generation er ingen

undtagelse, da de nye glas indeholder

to væsentlige innovationer: et udvidet

nærsynsfelt med ”armslængde-syn”

samt muligheden for at tilpasse glassets

progression individuelt til brugerens

nærsynsadfærd, kaldet ”NVB” (Near Vi-

sion Behaviour personalization).

BRUGERNE I CENTRUM:

FRA LABORATORIET TIL BUTIKKEN

”Brugeren har altid ret”, har været mot-

toet i Essilors udviklingsafdeling i årtier.

Det gælder lige fra særlige studier med

henblik på at udvikle nye teknologier til

test af prototypeglas, hvor et repræsen-

tativt udvalg af den specifikke målgrup-

pe spiller en central rolle i designpro-

cessen - fra start til slut. Essilor kalder

det ”Live Optics”, hvilket bygger på

ideen om, at kun brugeren kan give en

ægte vurdering af, om de teknologiske

innovationer kommer dem til gode, og

at al forskning og udvikling skal være

drevet af

at forbedre

synet og

give større

tilfredshed

hos brugerne.

Som resultat af den filosofi har Essilor

gennem de seneste årtier løbende gen-

nemført to typer af analyser: Brugerstu-

dier, der bliver udført som kontrollerede

laboratorieforsøg og i naturlige omgi-

velser, samt markedsanalyser, der bliver

gennemført ude hos optikerne og med

virkelige slutkunder.

OMFATTENDE BRUGERSTUDIER BAG

VARILUX® X SERIES™

I forbindelse med udviklingen af Varilux®

X Series™ er ”Live Optics”-modellen

blevet forfinet yderligere. Essilors for-

skere fokuserer nu også på at afdække

de nye behov, der opstår hos brugerne.

Aktuelt ændrer fx eksplosionen i bru-

gen af smartphones og tablets vores

synsadfærd, og de mange timers brug

af digitale skærme foregår generelt i

armslængdeafstand fra øjnene.

Forskerne har også brugt ny viden og

nye metoder for at forbedre forståelsen

af brugernes forventninger og adfærd;

fx er brugerne blevet placeret i det eks-

perimentelle Movis Lab™, hvor

alle deres bevægelser og po-

HOVEDRESULTATERNE

• Avancerede brugerstudier i labo-

ratorier og i naturlige omgivelser

har banet vejen for den ottende

generation af Essilors Varilux®-glas:

Varilux® X Series™.

• De omfattende brugertests viser, at

Varilux® X-designet på alle para-

metre er Varilux® S overlegent

(forrige generation). I test udtrykker

95 % høj tilfredshed med syns

kvaliteten.

• ”Armslængde-syn” giver øget kom-

fort i en virkelighed, hvor brugen af

smartphones og tablets udfordrer

det traditionelle nærsynsfelt.

Resultat: Markant reduktion i ver-

tikale hovedbevægelser, der virker

generende og kan give spændinger

i nakke og skuldre.

• Varilux® X med individuel tilpas-

ning til nærsynsadfærd ”NVB” giver

endnu højere synskomfort. 90 % af

brugerne oplever i test, at glassene

er lette at vænne sig til.

Vinder i kategorien: VISION

38 | OPTIKEREN

siturer bliver målt og analyseret i real

time og i 3D. Se figur 1.

Et repræsentativt udvalg af bru-

gerne tester selvfølgelig også glas-

sene i naturlige omgivelser gennem

sammenlignende tests, hvor glassene

bliver vurderet subjektivt i praktisk

brug, suppleret af en test i et særligt

HouseLab™, hvor brugerne gen-

nemfører en række rutineopgaver,

som erfaringsmæssigt udfordrer de

progressive glas. Se figur 2. Endelig

gennemfører Essilor markedsanalyser

i stor skala forud for lanceringen for

at sikre, at de nye glas også møder

slutbrugernes forventninger på mar-

kedsvilkår.

Her følger de vigtigste resultater af

det omfattende analysearbejde:

1. VARILUX X® DESIGNET ER

VARILUX® S OVERLEGENT

Et internationalt double-blind-bru-

gerstudie i naturlige omgivelser er

gennemført med 66 brugere. Hver-

ken brugere eller analytikere har

vidst, at testen gik ud på at sammen-

ligne det nye Varilux® X-design (i

basisdesign) med Varilux® S (forrige

generation af Varilux), der blev brugt

som markedsreference. Resultaterne,

der fremgår af figur 3, er fx, at:

• Den oplevede synskvalitet med

Varilux® X overgår Varilux® S på alle

parametre (figur 3b).

• 65 % af de brugere, der har præ-

ference for et af glassene, vælger

Varilux® X (figur 3c).

• 86 % af brugerne vurderer, at det er

”let” eller ”meget let” at vænne sig

til Varilux® X, sammenlignet med

76 % ved Varilux® S (figur 3d).

2. ”ARMSLÆNGDE-SYN” BLIVER

OPLEVET SOM EN FORDEL

Udvidelsen – og udviklingen – af

nærsynsfeltet med ”armslængde-syn”

er desuden blevet testet specifikt på

42 franske brugere, der normalt bru-

ger den tidligere generation af glas,

Varilux® S. Brugerne blev bedt om at

Infrarøde kameraer.

Figur 1: Movis

Laboratory™

Figur 2: Eksempler på aktiviteter der bliver udført i HouseLab™ (testhus).

udføre en række aktiviteter i Essilors

HouseLab™ ved armslængde efter

have skiftet til Varilux® X-glas. Aktivite-

terne er udvalgt, fordi de typisk bliver

oplevet som udfordrende blandt bru-

gere af progressive glas. Uanset aktivi-

tet er brugerne meget tilfredse med de

nye glas’ performance, hvilket fremgår

af figur 4b.

Herudover viser studiet (se figur 4c), at:

• 97 % af brugerne kun foretager ”få”

eller ”ingen” horisontale hovedbevæ-

gelser for at udføre opgaverne i nær-

feltet.

• 93 % af brugerne kun foretager ”få”

eller ”ingen” vertikale hovedbevæ-

gelser for at løse opgaverne. Især det

sidste er en vigtig forbedring, fordi

det er en af de hyppige klager blandt

brugere af progressive glas.

3. ”NVB”- INDIVIDUALISERING ER

STANDARDDESIGNET OVERLEGENT

Efter at have dokumenteret forbedrin-

gerne ved standarddesignet af det nye

Varilux® X-glas, rettede fokus sig mod

Varilux® X med ”NVB”. Her gør en præ-

cis kortlægning af brugerens hovedpo-

MULTIFOKALE GLAS

OPTIKEREN | 39

4

Figur 3: Sammenligning af Varilux® X og Varilux® S glas i brugertest (Internationalt studie). 2. ”Armslængde-syn” bliver oplevet som en fordel Udvidelsen – og udviklingen – af nærsynsfeltet med ”armslængde-syn” er desuden blevet testet specifikt på 42 franske brugere, der normalt bruger den tidligere generation af glas, Varilux® S. Brugerne blev bedt om at udføre en række aktiviteter i Essilors HouseLab™ ved armslængde efter have skiftet til Varilux® X-glas. Aktiviteterne er udvalgt, fordi de typisk bliver oplevet som udfordrende blandt brugere af progressive glas. Uanset aktivitet er brugerne meget tilfredse med de nye glas’ performance, hvilket fremgår af figur 4b. Herudover viser studiet (se figur 4c), at: • 97 % af brugerne kun foretager ”få” eller ”ingen” horisontale

hovedbevægelser for at udføre opgaverne i nærfeltet.

Figur 3: Sammenlig-

ning af Varilux® X og

Varilux S glas i bru-

gertest (Internationalt

studie).

situr og hovedbevægelser det muligt at

beregne og slibe glassene, så de tilpas-

ser sig den individuelle nærsynsadfærd

(Near Vision Behaviour). 51 brugere

deltog i et studie designet på samme

måde som brugertesten af Varilux® X

med standarddesign.

Resultaterne, der fremgår af figur 5, er

fx, at:

• Synskvaliteten med ”NVB” bliver op-

levet som ”høj” eller ”meget høj” af

langt de fleste af brugerne (figur 5b).

• 62 % af de brugere, der har præfe-

rence for et af glassene, valgte

Varilux® X med ”NVB” (figur 5c).

• 90 % af brugerne vurderer, at det er

”let” eller ”meget let” at vænne sig til

Varilux® X med ”NVB” (figur 5d).

KONKLUSION

Den afsluttende markedstest, hvor

200 kunder har prøvet det nye Varilux®

X- glas i mindst to uger efter normal

opmåling og tilpasning hos optikere i

22 lande, er tilsvarende positiv. Kun-

derne bekræfter, at den nye Varilux®

X Series™ generelt giver meget høj

synskvalitet og let tilvænning, samt at

især ”armslængde-synsfeltet” giver for-

bedret komfort.

Omfattende udvikling og tests hos

brugerne er garantien for, at nye glas

effektivt møder brugernes ændrede va-

ner og synsadfærd, sa mt at de tekniske

innovationer ensidigt fokuserer på at

forbedre synskvaliteten og komforten.

Derfor er brugerne også altid i

centrum hos Essilors Research

KUNDERNE

BEKRÆFTER, AT

DEN NYE VARILUX®

X SERIES™ GENE-

RELT GIVER MEGET

HØJ SYNSKVALITET

OG LET TILVÆNNING,

SAMT AT ISÆR

”ARMSLÆNGDE-

SYNSFELTET”

GIVER FORBEDRET

KOMFORT. ‹

40 | OPTIKEREN

& Development teams – helt fra den

tidligste udviklingsfase til det nye pro-

dukt møder brugerne ude hos opti-

kerne.

Varilux® X viser vejen med det nye

”armslængde-syn”, der forbedrer kom-

forten i den digitale tidsalder, og med

den individuelle ”NVB”-tilpasning sæt-

ter glassene også nye standarder for

individualiseringen af avancerede, pro-

gressive glas – med endnu bedre syns-

komfort for fremtidens brugere.

8

Figur 5: Vurdering af Varilux® X-glas med og uden ”NVB” i brugertest

MULTIFOKALE GLAS

6

Figur 4: Vurdering af ”armslængde-aktiviteter” med Varilux® X-glas i Figur 4: Vurdering af ”armslængde-aktiviteter” med

Varilux® X-glas i brugertest (Eurocenter, Frankrig).

OM ORIGINALARTIKLEN

Originalartiklen ”Varilux® X Series™: What do wearers think?” er publiceret

i Points de Vue – International Review of Ophthalmic Optics, september 2017.

Artiklen gennemgår de omfattende brugerstudier og markedstests, der er fore-

taget forud for lanceringen af den nye glasserie. Artiklen er skrevet af: Valérie

Jolivet (Study Manager, R&D, Essilor International), Christine Richard (Associate

Marketing Director, Essilor Europe), Maxime Boiffier (Consumer Experience Stu-

dy Manager, Essilor International) og Dominique Meslin (Director of Professional

Relations and Technical Affairs Europe, Essilor International). Originalartiklen og

de tilhørende referencer kan findes på www.pointsdevue.com.

Figur 5: Vurde-

ring af Varilux®

X-glas med og

uden ”NVB” i bru-

gertest (Internati-

onalt studie).

O

OPTIKEREN | 41

REFRAKTIV KIRURGI

FORUM FORREFRAKTIV KIRURGI - en ny foreningLise Løfstrøm, Birte Bay og Thomas Østergaard Pedersen har

taget initiativ til en ny forening, Forum for Refraktiv Kirurgi

(FRK), hvor optikerne i den traditionelle del af branchen kan

få besvaret diverse spørgsmål om fordele og risici ved de

forskellige behandlingsformer.

// AF BJARNE HANSEN

ise Løfstrøm, Birte Bay

og Thomas Øster-

gaard Pedersen har

taget initiativ til en

ny forening, Forum for

Refraktiv Kirurgi (FRK). Fælles for de tre

personer er, at de alle arbejder med

refraktiv kirurgi til daglig, og de oplever,

der mangler et fagligt forum, hvor op-

tikerne i den traditionelle del af bran-

chen kan få besvaret diverse spørgsmål

om fordele og risici ved de forskellige

behandlingsformer. Det er gruppens

mål, at den nye forening skal fungere

som et uvildigt og ikke-kommercielt

forum for refraktiv kirurgi.

OPTIKERENs udsendte har talt med

en af initiativtagerne, Thomas Øster-

gaard Pedersen, om formålet med den

nye forening, og hvorfor gruppen me-

ner, der er behov for det nye tiltag.

”Vi oplever, der vises stor interesse

for refraktiv kirurgi, men når det kom-

mer til rådgivning i forbindelse med

en relevant patient i butikken, er der

meget få opkald,” siger Thomas Øster-

gaard og fortsætter: ”Det er efter vores

opfattelse, fordi der mangler et neu-

tralt og ikke-kommercielt forum, hvor

optikerne kan spørge om en specifik

sag. Det kunne derfor være en fordel

for faget, hvis de kompetencer, vi be-

sidder, kan udbredes via dette uvildige

forum.”

Thomas fortæller også, at stadig fle-

re optikere arbejder inden for refraktiv

kirurgi enten på private klinikker, på de

danske øjenafdelinger eller i øjenlæ-

gepraksis.

”Vi har i dag ikke et forum på tværs

af disse aktører. Det kunne være inte-

ressant gennem faglige diskussioner

mellem optikere at øge vidensniveau-

et i branchen. Forummet kunne også

være en indgang til denne del af faget

for optikere, som gerne vil erstatte el-

ler supplere deres butiksarbejde med

mere klinisk arbejde,” siger Thomas.

Lise Løfstrøm, Birte Bay og Thomas

Østergaard Pedersen har sammen

med Optikerforeningen afholdt de

første, indledende informationsaftener

i henholdsvis København og Århus.

Interessen var overvældende, og der

måtte lukkes for tilmelding. Derfor vil

der under Dansk Optometri og

Kontaktlinsekonference blive afholdt

et stiftende møde lørdag den 28.

oktober kl. 17.30 i lokale ”Oslo”.

L

Lise Løfstrøm

Birte Bay

Thomas Østergaard Pedersen

O

42 | OPTIKEREN

STUDERENDE

TØRKLÆDE – EN UDFORDRING MEN INGEN HINDRINGOptometrist-studerende på

7. semester Amina Ahmed

havde arrangeret et debat-

møde med fokus på tør-

klæde, studiejob og prak-

tikplads. Det blev en aften

med spændende indlæg fra

nydanskerne og gode ideer

både fra de studerende, læ-

rerne og de tre fremmødte

fra to af optikerkæderne.

// AF BJARNE HANSEN

rillen er den vigtigste del af

en persons udstråling. Det

er der ingen i optikbran-

chen, der er uenige i. Og

dog har vi måske glemt tør-

klædet. Den lille beklædningsgenstand

er for mange en barriere, der mere end

noget andet blokerer for evnen til at

vurdere personen, det gælder både for

omgivelserne og personen selv.

Den barriere har optometrist-stu-

derende på 7. semester Amina Ahmed

tænkt sig at rive ned. Det første skridt

var at arrangere en debataften på KEA.

”Vi vil gerne gøre en forskel, men

forskellen skal ikke bedømmes på det

stof, vi bærer rundt om hovedet, men

det stof vi er gjort af,” siger Amina

Ahmed, der er en udadvendt og aktiv

pige, der udstråler energi. Amina er i

praktik i Profil Optik i Vordingborg, og

her nyder hun anerkendelse både fra

kunder, kolleger og kæde. Amina skiller

sig tydeligt ud, dels fordi hun på grund

af sin tro bærer tørklæde, men også

ved at føle ansvar for andre ligesindede

med tørklæde der ikke har kunnet finde

praktikplads.

Formålet med arrangementet var at

motivere ligesindede piger til at tage

ansvar for deres egen situation og ikke

bruge tørklædet som en undskyldning,

hvis ikke det lykkes at få en praktik-

plads. For at dokumentere at det er

B

OPTIKEREN | 43

muligt at blive optiker, selvom der er et

tørklæde på hovedet, havde Amina invi-

teret tre andre piger til at holde indlæg,

for hvem det er lykkedes at komme fra

skoleophold til butik. Der var lagt op

til et møde, hvor både nuværende og

fremtidige praktikværter kunne deltage.

FRA NOMADE TIL

NYDANSK OPTOMETRIST

En af pigerne, Fatima Osborne, der er

færdiguddannet optometrist, fortalte om

sin baggrund som nomade. Her var hun

opdraget til at drage omsorg for de æl-

dre og svagtseende på sletterne i Soma-

lia. Hun kom som 12-årigt analfabet til

Danmark, og i dag er hun i trediverne og

færdiguddannet optometrist.

Fatima kunne fortælle, at det ikke har

været nogen let vej at tage. Først lære at

tale dansk, så lære at læse og gennemføre

en uddannelse, og den allerstørste udfor-

dring - at slå igennem i uddannelsen.

Fatimas opdragelse er stadig en del

af hendes motivation, og i dag arbejder

hun med ældre og svagtseende hos CSV

i Brønshøj.

GRAVIDITET, UDDANNELSE OG JOB-

SAMTALE

Aminas egen historie har en anden vin-

kel. Her var tørklædeproblematikken

suppleret med graviditet. Amina blev

gravid under uddannelsen, og hun mød-

te straks spørgsmålet: “Er du ikke bange

for, at du ikke får praktikplads, og at du

ikke kan fortsætte din uddannelse?” Men

det slog hende ikke ud, og en beslutning

om ikke at gå på barselsorlov og en mål-

rettet indsats under en jobsamtale, hvor

Amina fokuserede på sine personlige

og faglige kompetencer, resulterede i,

at Amina i dag er i praktik i Profil Optik i

Vordingborg.

DIVERSITET OG DYNAMIK

Deres arbejdsgivere fortalte, at netop

viljen og de fornødne kompetencer har

givet et positivt bidrag til forretningen.

”Pigerne har de samme faglige ev-

ner som de etniske danskere, og dertil

kommer, at de har sprogkundskaber

og appellerer til de mange nydanskere,

som gør, at det er et positivt bidrag til

bundlinjen,” fortæller Development Ma-

nager Northern Europe Academy Søren

Ringmann, Specsavers. ”Vi er rigtig glade

for at have diversitet og dynamik på hol-

det, og vore kunder søger os af samme

grund. Vi får flere positive henvendelser

på baggrund af vores kulturelle bredde.”

Louis Nielsen er ikke de eneste, der

har draget fordel af optikstuderende

med tørklæde. En anden af deltagerne,

HR konsulent Camilla Nyholm fra Profil

Optik, kunne fortælle, at hun var meget

imponeret over den udstråling og ener-

gi, hun havde oplevet ved de muslimske

piger, de har i kæden.

STOL PÅ DIG SELV!

Opfordringen fra Amina var meget klar.

Kvinder med tørklæde skal tage udfor-

dringen op og ikke lade sig kue af for-

domme og forhindringer. ”Selvom du

kan møde modstand blandt folk af egen

etnisk herkomst, og du kan møde forbe-

hold blandt danskere, så tro på dig selv,

kæmp, og så skal du nok slå igennem.”

Ud over Amina og Fatima bidrog Ja-

veria Bashir, Louis Nielsen i Hundige,

Ayaan Dahir, Profil Optik i Frederikssund,

og de fremmødte lærere og repræsen-

tanter fra Louis Nielsen og Profil Optik

med gode råd til de fremmødte. Blandt

de gode råd var: Mød op personligt

fremfor blot at sende ansøgninger. Vær

udfarende og vis din personlighed. Vær

flittig og skab dig et godt, fagligt fun-

dament. Det er dine kompetencer og

personlighed, der gør en forskel, og når

så mobiltelefonen er lagt væk i arbejdsti-

den, er du forrest i køen.

Spørgsmålet er så, om branchen er parat

til disse ambitiøse piger. - At dømme efter

udsagnene fra de fremmødte fra Louis

Nielsen og Profil Optik, så er kunderne klar.

Amina Ahmed.

Velrenommeret optikerforretning med et godt og stabilt kundeunderlag sælges.Butikken er kendt for kvalitet, service

og løsning af specialopgaver. Samarbejde med områdets øjenlæger og praktiserende læger.

Butiksareal 100 m2, lejede lokaler, og centralt beliggende i en større østjysk by. Alt i maskiner og øvrig instrumentering

forefindes i opdateret stand.

Skulle dette have din interesse så henvendelse til: tj@optikeroreningen.dk

Billetmærke 2016 – 6 – 1

VIL DU GERNE HAVE FODEN UNDER EGET BORD – OG EN SPÆNDENDE ARBEJDSDAG?

O

44 | OPTIKEREN

SYNSTRÆNING

// AF MADS HENNELUND

SER DU- TRE SIMPLE HJÆLPESPØRGSMÅL KAN GØRE DIG BEDRE TIL AT OPDAGE BØRN MED SYNSPROBLEMER

Det er op ad bakke at skulle starte i skole med uopdagede synsvanskeligheder. Bogstaverne danser,

hovedet gør ondt, og alle de andre børn lægger sig i overhalingsbanen, mens man selv kæmper for

bare at kunne følge med bagtroppen. Det er samtidig svært for forældre og pædagoger i børne-

haven at finde ud af, om et barn har svært ved at se – og det er i hvert fald ikke noget, barnet selv

kommer og klager over. Derfor fremsætter optiker Gitte Tubæk nu tre simple hjælpespørgsmål, som

alle kan bruges til at få en indikation af, om et barn kan have problemer med øjnene.

ynet er en grundlæggende

forudsætning for trivsel og

læring, og derfor søsatte

Synoptik-Fonden i sin tid

en række forskningsprojekter,

der skulle undersøge, hvordan vi kan

blive bedre til at opdage børn med syn-

svanskeligheder. I Roskilde Kommune

blev 600 børnehavebørn i den forbin-

delse synscreenet ude i børnehaverne

af optiker og svagsynsspecialist Gitte

Tubæk. Hun har gennem projektet fået

indgående kendskab til pædagogernes

udfordringer og manglende redskaber

til at opdage børn med synsvanskelig-

heder, og efter mange års erfaring med

børns syn opstiller hun nu tre hjælpe-

spørgsmål, som kan gøre pædagoger

og ikke mindst forældre bedre i stand til

at opdage børn med synsproblemer.

”Vi må selv komme mere på banen

her. Børn kommer ikke og fortæller

dig, at de ikke kan se ordentligt, for de

ved ikke, at det kan være anderledes.

De har altid set, som de gør, og det er

deres udgangspunkt,” fortæller Gitte

Tubæk.

17 ANDRE TING TJEKKES SOM

REGEL, FØR SYNET KOMMER PÅ

DAGSORDENEN

Bente Hansen er pædagog i Børnehu-

set Svanen og samarbejdede med Gitte

Tubæk, da børnene i hendes børneha-

ve blev synsscreenet. Hun fortæller, at

trods 40 års erfaring med børn er det at

opdage synsproblemer stadig en svær

nød at knække:

”Jeg tror ikke, det er fordi, man ikke

gerne vil have mere fokus på børns

synsproblemer. Det handler bare meget

om vane og kutyme. Hvis barnet har

nogle særlige adfærdsvanskeligheder,

er der som regel 17 andre ting, vi først

mistænker, inden tankerne falder

på synsproblemer," fortæller Bente

Hansen.

Ifølge optometrist Gitte Tubæk skyl-

Sdes det delvist, at synet ikke umiddelbart

afslører sig selv så let.

”Man opdager nemt, hvis børn ikke

hører ordentligt – hvis de selvsagt ikke

hører, hvad der bliver sagt. Hvis de taler

dårligt, så hører du det, og hvis de falder

over deres egne ben, så ser du, at de

har motoriske vanskeligheder. De ting

afslører ligesom sig selv. Men synet går

ofte uopdaget hen – synet er usynligt”

fortæller Gitte.

SÅDAN KAN DU OPDAGE

SYNSPROBLEMER HOS BØRN

Efter at have fået et så indgående kend-

skab til børnehavepædagogers udfor-

dringer og behov når det kommer til

børns syn, har Gitte Tubæk nu sat sig

for at opstille nogle simple hjælpe-

spørgsmål omkring barnets adfærd, som

pædagoger og forældre kan stille sig

selv. Kan du svare ja til nogle af de tre

spørgsmål, så er det overvejelsen værd,

om barnet skal til en synsundersøgelse:

OPTIKEREN | 45

• Har barnet svært ved at sidde stille,

eller har det meget ”krudt i røven”?

Der kan være mange forklaringer på

dette, men en ofte overset forklaring

er, at barnet kan have svært ved at se

ting på kort afstand.

• Drejer barnet hovedet, når han eller

hun tegner, spiller spil o.l.? En skæv

hovedstilling er et tydeligt tegn på, at

der kan være noget galt med synet.

• Går barnet langs væggen? Det kan

se ud som en sjov leg, men det kan

også betyde, at barnet har svært ved

at se, og ved at gå langs væggen kan

det simpelthen nemmere navigere.

NYE REDSKABER

HILSES VELKOMMEN

Bente Hansen hilser glædeligt al viden

velkommen, der kan hjælpe både hen-

de, kolleger og forældre med at opda-

ge børns synsproblemer, og det er et

vigtigt første skridt i den rigtige retning:

”Jeg tror, at det ville kunne rykke

noget at få udbredt viden om, hvordan

vi spotter synsproblemer. Og her er

mere viden og opmærksomhed om-

kring særlige adfærdstræk jo et godt

første skridt. Hvis vi derudover kunne få

konkrete, inspirerende værktøjer, der er

koblet op på leg med børn i hverdagen,

så tror jeg virkelig, det vil rykke noget.

Det har vi f.eks. til sprogscreening,

og det fungerer rigtig godt”, fortæller

Bente.

SLUT MED TILFÆLDIGE OPDAGELSER

Gitte håber selv på, at hun med disse

tre simple punkter kan bidrage til, at

flere børn med synsvanskeligheder får

den hjælp, de har brug for.

”Som det er nu, er det fuldstændig

tilfældigt, om et barn med synspro-

blemer bliver opdaget eller ej. Et godt

eksempel er et barn, jeg fik ind en dag,

hvor det var morfaren, som tilfældig-

vis selv havde haft briller som barn og

derfor kunne genkende nogle særtræk

hos barnebarnet, hvorefter han råbte

vagt i gevær. Men hvis vi alle bliver bare

lidt bedre til at kigge efter de her simp-

le tegn på synsproblemer, så tror jeg

på, at vi kan hjælpe rigtig mange børn,

som har det svært, og som normalt går

under radaren,” fortæller Gitte.

SMÅ JUSTERINGER, STORE PER-

SPEKTIVER

Synoptik-Fondens Projekt Børn &

Unges Syn er et skridt på vej mod at

blive bedre til at fange børns syns-

problemer inden skolestart, men der

er stadig et stykke vej endnu. Derfor

lancerer Synoptik-Fonden nu en stor

konference med banebrydende ind-

sigter omkring emnet. Her vil forskere

fra ind- og udland samt praktikere og

politiske aktører m.fl. diskutere pro-

blematikker og løsningsmodeller om-

kring børn og unges syn. Konferencen

vil finde sted i februar 2018 på Den

Blå Planet i Kastrup.

FAKTA

Optometristerne Hanne

Weihrauch og Gitte Tubæk

samt øjenlæge, ph.d.

Lisbeth Sandfeld udgør

arbejdsgruppen på projek-

tet. De har synstestet børn

i børnehaver og efterføl-

gende på øjenafdelingen

på Roskilde Sygehus. 600

børn er er blevet screenet

i børnehaverne, og 446 er

kommet videre til øjenaf-

delingen. Projektet er unikt

både i Danmark og uden

for landets grænser, og de

tre forskere har bidraget

med hidtil ukendte og

værdifulde data om børns

syn. Resultaterne vil få

betydning for teori og

praksis fremover.

O

VIRKSOMHEDSPROFIL

Sportsvision med TrainYourEyesOPTIKERENS udsendte erfarede, at Maria Beadle fra TrainYourEyes er en del af helsesektoren

i RB Leipzig, den mest omtalte bundesligaklub i Tyskland i 2016 og i mesterskabskampen kun

overgået af verdensberømte Bayern München. Det gav anledning til en spændende samtale

med Maria Beadle. Her er artiklen med spørgsmålene og de spændende svar.

// AF BJARNE HANSEN

Hvordan er TrainYourEyes-konceptet

blevet så kendt og anerkendt på det

niveau?

”Jeg er så heldig, at det i mindst 90 %

af tilfældene er mund-til-mund- me-

toden, der har virket. Desuden har jeg

lavet en samarbejdsaftale med Team

Danmark tilbage i 2003, hvor vi hører

under deres testcentre, og hvor de en-

kelte forbund kan søge om dækning

til TrainYourEyes-udgifter. Det var kun

i starten, at jeg var opsøgende med

hensyn til sportsfolk. Jeg gør altid mit

bedste for at arbejde professionelt, og

de, som har været igennem træningen,

er typisk meget tilfredse med resulta-

terne. En del af disse ønsker desværre

at holde deres ”hemmeligheder” for

sig selv, mens andre selv har ønsket at

medvirke i både artikler og TV-indslag.

For nogle år siden trænede vi med en

norsk skiskytte, Frode Andresen, der på

det tidspunkt var for nedadgående rent

karrieremæssigt. Han var kendt for altid

at misse sine skydninger, men til gen-

gæld var han fantastisk på strafrunder-

ne (der faktisk kaldtes Frode Andresen

Straße hos TV-kommentatorerne af

samme grund). Frode hørte om TrainY-

ourEyes-træning og gik i gang. Han var

meget intens at arbejde med, og trods

mange ”interessante” samsynsproble-

mer blev han ret hurtigt færdig med

træningen. Efterfølgende vandt han 2

guldmedaljer lige efter hinanden, og da

han på et pressemøde i TV blev spurgt,

hvad der dog var sket, så hev han foran

alle journalister både Aperture Rule™

samt vores excentriske slanger frem og

fortalte, hvordan han havde trænet hos

en af vores optometrister i Interoptik.

Som en del af træningen havde han

medbragt de excentriske slanger ude

i ødemarken, så han også kunne træ-

ne vergenser med høj puls. Den eneste

måde, hans puls kunne blive rigtig høj

på, var ved at stå meget hurtigt på ski.

Derefter gik der ikke lang tid, før vi blev

kontaktet af det norske damelandshold

i skiskydning samt andre fra forskellige

sportsgrene.”

Hvordan kom TrainYourEyes i gang i

fodboldklubben RB Leipzig?

”Jeg blev kontaktet af lægen Kurt

Mosetter, der sammen med landstræ-

neren for det tyske fodboldlandshold,

Jürgen Klinsmann, har arbejdet med

det amerikanske fodboldlandshold de

sidste mange år, og som også er læge/

myorefleksterapeut for mange andre

store sportsprofiler som Sami Khedira

(tidligere Real Madrid – nu Juventus)

og samtidigt tilknyttet RB Leipzig. Kurt

Mosetter havde hørt om mit arbejde og

TrainYourEyes-træningen, og han ville

gerne have, at jeg skulle optimere synet

hos Leipzig-spillerne, som dengang net-

op var rykket op i bundesligaen. Jeg fik

hjælp af 12 af mine tyske optometrister,

og vi testede deres 30 spillere i pro-trup-

pen. Efter jeg havde skrevet de individu-

elle rapporter, fremlagde jeg resultaterne

for sportschefen, hele træner-teamet og

flere fra deres medical-staff. Ralf Rang-

Yussuf Poulsen

Foto: Motivio

Thomas

Eisenhuth

46 | OPTIKEREN

OPTIKEREN | 47

nick, der er deres øverste chef, var så

begejstret, at han udskød et andet møde

samt ville have, at jeg skulle begynde

træningen med det samme – allerhelst

samme dag. Jeg var dog nødt til at lave

en del forberedelser, så der gik en uge,

før vi begyndte med træningen. I samar-

bejde med trænerstaben udvalgte vi de

spillere, som skulle træne individuelt.”

Hvordan har spillerne taget imod syns-

træning?

”Når man arbejder med sportsfolk på

det niveau, får de på daglig basis hen-

vendelser fra folk, der gerne vil sælge/

hjælpe dem på alle tænkelige måder.

Det er derfor vigtigt, at de er helt over-

beviste om, at en bestemt type træning

er gavnlig netop for dem, samt at de får

god ”valuta” for den tid, de skal investere.

Det hjælper naturligvis, at deres øverste

chef går ind for træningen, men de skal

samtidigt ”eje” den selv. Til opstarten

af træningen havde de på forhånd fået

deres individuelle rapporter, og jeg gen-

nemgik for den enkelte spiller, hvad lige

præcis han kunne optimere på, og hvad

han skulle gøre, samt hvilke resultater

han ville kunne forvente. Efterfølgende

havde jeg hele holdet samlet og fortal-

te om vores træning. Spillerne syntes,

at det var rigtigt spændende, og da de

samtidigt havde været meget ærlige i

vores spørgeskema, kunne de også se,

at de havde nogle synsrelaterede pro-

blemstillinger, som de gerne ville for-

bedre. Når jeg og min assistent var på

vores jævnlige kontroller, fik vi også god

feedback, så vi hele tiden kunne tilpasse

træningen endnu bedre til dem. Man-

ge af dem spiller på landshold, og der

er meget jævnligt landsholdssamlinger,

hvorfor træningen blandt andet skul-

le tilpasses dette. Alle spillerne var vildt

søde og ligefremme og syntes, at træ-

ningen var hård, men også ganske sjov.

En af deres store profiler var helt flad af

grin, da han fandt ud af, at han kunne

lave 3D-billeder med sine øjne, når han

så på excentriske slanger. Dette viste han

også til en tysk TV-station, der lavede et

portræt af ham, den dag vi lavede vores

afslutningsundersøgelser.”

Tager de synstræningen seriøst?

”Når de er overbevist om, at en træning

er vigtig, så er de 100 % seriøse. Flere

af spillerne lavede f.eks. Harrys Blocks

visualiseringsøvelser i flyet til deres træ-

ningslejr for at udnytte tiden bedst mu-

ligt. Jeg og trænerne havde desuden

installeret alt træningsudstyret i deres

meget store styrketræningsrum, så Trai-

nYourEyes-øvelserne var en del af deres

daglige træning.

Ud over de spillere, vi sammen med

trænerstaben havde udvalgt til træning,

insisterede yderligere to spiller på at

komme i gang, så de var meget motive-

rede.”

Er der spillere, hvor både de selv og træ-

nerstaben har oplevet mærkbar frem-

gang?

”Jeg har fået lov til at bruge deres ud-

talelser, dog anonymiserede: Mange af

spillerne kunne fortælle om, at deres

overblik var forbedret. En spiller kunne

fortælle, at i en specifik kamp lagde han

mærke til, at han kunne se en modspiller

kommende bagfra i hans venstre side

meget tidligere end før træningen.

De fleste kunne fortælle, at de var

blevet meget mere præcise i afleverin-

gerne, og at de bedre kunne se, hvem

de kunne aflevere til. Udholdenheden

blev forbedret hos flere, og en af nøgle-

spillerne kunne fortælle, at han følte sig

både mere ”powerful” og samtidig var

blevet meget hurtigere til at genfinde sin

energi efter en kamp. Før plejede han

at være helt død efter en kamp. Mange

kunne også fortælle om forbedret ba-

lance, bedre fokus og mindre stress samt

højere hastighed i fokusskift.

En spiller, der havde ret anstrengte

øjenbevægelser med mange kompense-

rende hovedbevægelser, fortalte om den

lettelse, han følte i hovedet, da han frit

og ubesværet kunne flytte sine øjne ef-

ter træningen. Han følte sig mere

komfortabel med hensyn til øjne

Caspar Jalili Mikkelsen,

junior tennisspiller i Lyngby og to

gange Sjællandsmester.

Caspar blev henvist til TrainYour-

Eyes-træning af vores lokale opti-

ker. Han er meget ambitiøs med sit

tennisspil, men havde problemer

med, at han havde et dovent højre

øje, meget stor forskel på øjnenes

synsevne og svært ved at omstille

synet til lysforholdene i forskellige

haller. Caspar mistede fokus under

tenniskampene, tabte ofte de lange

dueller, blev træt i øjnene og havde

nedsat afstandsbedømmelse.

Efter 5 måneders træning har han

nu ikke længere problemer med

forskelligt lys i forskellige haller, han

har 100 % fokus gennem hele kam-

pen og vinder de lange dueller. Han

er blevet rigtigt god til at aflæse sin

modspillers kropssprog og dermed

”forudse” dennes næste træk for at

blive bedre til at læse spillet og tæn-

ke et skridt fremad. Hans afstands-

bedømmelse er forbedret væsent-

ligt, han vinder de fleste af sine

kampe, senest i Sjællands-mester-

skaberne, han kan komme længere

ud i yderpositioner og tage bolde

uden at få skader, hans øjne er nu

friske hele dagen, og hans dovne

øje er nu ikke længere dovent. Og

som en lille positiv bivirkning er han

også blevet bedre og hurtigere til at

læse og huske det læste i skolen.” ‹

48 | OPTIKEREN

og hjerne, som han selv udtrykte det.

De spillere, som før havde hovedpine

og/eller køresyge, kunne berette, at de

ikke længere var plaget af det.

De fleste spillere brugte ikke de so-

ciale medier og computere, men dem,

der gjorde det, kunne fortælle om min-

dre anstrengelse foran skærmen, mere

afslappede øjne og generelt bedre

komfort. Flere spillere kunne også for-

tælle, at de var blevet væsentligt bedre

til at læse spillet.

En af trænerne gennemgik også

selv et træningsprogram og var vældigt

tilfreds, mens de andre trænere blot

arbejdede med udvalgte øvelser. Træ-

nerstaben kunne desuden fortælle om

forbedringer, som de havde bemærket

i forhold til spillerne under træning og

kampe. Vi havde ikke nogen spillere,

der ikke selv oplevede forbedringer.

Men alt efter udgangspunktet skete for-

bedringerne i forskellige grader.”

Har du spillere, der har haft succes

med træningen, der efterfølgende

fungerer som ambassadører for Train-

YourEyes?

”Jeg har sportsfolk i forskellige sports-

grene, der henviser meget kraftigt til

TrainYourEyes, hvilket er rigtigt dejligt.

Dertil kommer en del, som selv har

ønsket at optræde i pressen og med

glæde fortæller om TrainYourEyes. På

et tidspunkt blev jeg faktisk kontaktet

af fodboldklubben Brøndby, der efter

en succesfuld træning af en af deres

målmænd, rigtigt gerne ville bringe

en artikel omkring dette. Generelt

vil RB Leipzig helst ikke fortælle om

deres tiltag med at optimere deres

spillere, men de har alligevel offent-

liggjort både videoer og billeder, li-

gesom vi var med i en TV-optagelse

hos dem. Vi har desuden fået lov til at

bruge Yussuf Poulsen fra det danske

fodboldlandshold som frontbillede på

vores hjemmeside.”

Har du og TrainYourEyes undersøgt og

trænet andre topidrætsfolk i udlandet

og Danmark?

”Efterhånden har vi i TrainYourEyes

testet omkring 1.400 topatleter i pri-

mært Danmark, men også Tyskland,

Norge og Østrig. Det er inden for 25

forskellige discipliner lige fra poker og

ballet over forskellige typer af racerkø-

rere til håndbold-, golf- og fodbold-

spillere. Hver gang forbereder jeg mig

grundigt og sætter mig bedst muligt ind

i sporten, specielt når det f.eks. drejer

sig om curling eller skiskydning, hvor

jeg ikke kendte sportsgrenen indgående

på forhånd. For at vurdere testresultater

samt tilrettelægge den optimale træning

er det vigtigt at vide præcist, hvordan

synet bruges i netop deres sportsgren.”

I hvilke idrætsgrene mener du, synstræ-

ning kan have stor effekt for topatle-

terne, og hvordan kan du se, hvem der

kunne havde glæde at synstræning?

”Det er jo oplagt, at alle sportsgrene,

der involverer en bold, kan have stor

gavn af at fokusere på synet som opti-

VIRKSOMHEDSPROFIL

Michael Falkesgaard,

FC Midtjylland og forhenværende Brøndby IF,

fortæller om synstræningsforløbet:

”Jeg har fulgt et hårdt program hos TrainYourEyes,

hvor jeg hver dag i en længere periode har lavet

forskellige øvelser med øjnene, og jeg har følt en

klar forbedring. Det har uden tvivl hjulpet

mig til at blive en bedre målmand. Jeg

reagerer hurtigere end tidligere, og helt

lavpraktisk har det hjulpet mig til at tage

flere bolde i kampe og til træning. Sam-

tidig er mit overblik forbedret, og der

er kortere fra tanke til handling i mine

aktioner. Det har givet mig de sidste 10

% som målmand, og jeg ser frem til at

arbejde videre med tingene. Jeg vedlige-

holder træningen og ser det som en vigtig

del af at være professionel målmand.”

Morten Arvidsson, daværende træner i Randers Håndbold, nuværende elitechef i

Randers Kommune, om Heidi Johansen, stregspiller på det danske kvindelandshold:

”På eliteplan kan selv små marginaler blive afgørende. Kan en spiller blive bare

3-5 % bedre, så er meget vundet”. ”Heidi Johansen havde problemer med at gri-

be bolde, der kom fra bestemte retninger, og det burde ikke være et problem for

hende, der ellers har en meget fin teknik.”

Det viste sig, at Heidi blandt andet havde problemer med øjenbevægelserne,

således at hun så dobbelt i bestemte blikretninger. Hun havde netop problemer

med at gribe bolde i disse blikretninger. Allerede efter en måneds synstræning

var det meget bedre, og hun blev udtaget til landsholdet og var med til at vinde

medaljer til Danmark.

Morten Arvidsson mener også, at synstræning er kommet for at blive, og han

opfordrer både trænere og udøvere til at være opmærksomme på tegn på dårligt

samsyn.

OPTIKEREN | 49

meringsparameter. Det samme gælder

sportsgrene, der involverer fart og af-

standsbedømmelse som racerkørere

og cykelryttere. Da jeg på et tidspunkt

blev kontaktet af to professionelle

pokerspillere, var jeg derfor meget i

tvivl om, hvorvidt det var relevant i de-

res sport. De forklarede mig grundigt,

hvor meget og hvorledes de faktisk

bruger synet, når de er med i en 16-

timers turnering, hvor de skal sidde stil-

le på en stol, fiksere og fokusere på de-

res kort samtidigt med, at de skal tænke

strategisk på forskellige niveauer.

Ove Pedersen, nuværende Vice

Sports Director, FC Midtjylland –

forhenværende cheftræner for

blandt andet fodboldklubberne Efb

Esbjerg og AGF.

”Jeg har som træner for henholds-

vis Efb Esbjerg og AGF flere gange

benyttet mig af TrainYourEyes-test-

ning og -træning af mine spillere.

De spillere, som jeg har haft igen-

nem Marias træning, har haft stort

udbytte af det. I topfodbold er det

de små parametre, der adskiller

de bedste fra de andre. Synet er

utroligt vigtigt i fodbold, og ønsker

man at have det bedste overblik,

de mest præcise afleveringer samt

have den bedste afstandsbedøm-

melse og timing, så må man i gang

med træning.”

Når jeg har sat mig ind i den spe-

cifikke sportsgren og har alle data fra

vores TrainYourEyes-sportstest, laver

jeg altid en individuel rapport til dem,

hvor jeg vurderer de forskellige syns-

komponenter i forhold til sporten samt

giver min anbefaling til, hvad der i gi-

vet fald kan optimeres.”

Kan du spotte potentielle emner til

syntræning, når du ser sport live eller

på TV?

”Ja, det er jeg ret sikker på, at jeg kan.

Før vi testede bordtennislandsholdet

for nogle år siden, var jeg sammen

med en Team Danmark-repræsentant

ude at se dem spille. TD-repræsen-

tanten spurgte om det samme, og jeg

beskrev, hvad jeg mente, at jeg kun-

ne spotte. En af landsholdsspillerne

tabte konsekvent de lange dueller,

hvilket ofte kan relateres til for lave

fusionsreserver. En anden spiller var

højrehåndet, men det var tydeligt, at

han var bedst med baghånden. Det

antyder typisk, at han vil være højre

øje-højre hånd domineret, og mulig-

vis ville det venstre ikke-dominerende

øje ikke være så godt fungerende som

det højre. Således vil hans baghåndspil

være med højre øje forrest, mens for-

håndsspillet vil være med venstre øje

forrest.”

Er der trænere og holdledere, der hjæl-

per med til at udvikle konceptet, så det

bliver målrettet til forskellige idræts-

grene?

”Det vil altid være et samspil mellem

mine erfaringer og trænere, sportsche-

fer, medical teams og/eller den enkelte

sportsudøver. På den måde er sport-

skonceptet dynamisk og udvikler sig

hele tiden.”

Har du andre udenlandske sportsstjer-

ner i gang med træning lige nu?

”Jeg har en basketballspiller fra

Schweiz, der skal videre til den ame-

rikanske liga, ligesom jeg er kommet i

gang med træning af cykelryttere fra

Bjarne Riis´ nye rytterteam. Han har

både et herrehold og et damehold med

udgangspunkt i Schweiz, og de er også

på træningslejr i Danmark nogle gange

om året. Desuden lægger en ameri-

kansk racerkører vejen forbi Vejle om

ganske kort tid for at få undersøgt sit

syn. RB Leipzig har endvidere fået ind-

købt nye spillere, som de gerne vil sæt-

te i gang med TrainYourEyes-træning.

De har meget travlt for tiden, fordi de

kvalificerede sig til Champions League.

Det er helt nyt for dem, og en kvalifi-

kation som jeg naturligvis gerne tager

hele æren for,” slutter en smilende

Maria Beadle.”

”DET ER JO OPLAGT, AT ALLE SPORTSGRENE,

DER INVOLVERER EN BOLD, KAN HAVE STOR

GAVN AF AT FOKUSERE PÅ SYNET SOM

OPTIMERINGSPARAMETER. DET SAMME

GÆLDER SPORTSGRENE, DER INVOLVERER

FART OG AFSTANDSBEDØMMELSE SOM

RACERKØRERE OG CYKELRYTTERE

50 ÅRDM E D S I L M O

Årets Silmo markerede et løft for branchen på alle parame-

tre. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for udviklin-

gen af det lille areal, en brille fylder. Og designerne evner

hele tiden at flytte grænsen.

// AF BJARNE HANSEN

et var en 50-

årig i fin form,

der havde in-

viteret til

jubilæums-

fest. Silmo er

tilbage som den førende, internationa-

le modemesse i optikbranchen. Silmo

har med Silmo d’Or været med til at

drive udviklingen i branchen både tek-

nologisk og modemæssigt. Firmaerne

har denne ene gang om året kunnet

sammenligne sig selv med de mærker,

de så sig selv i konkurrence med.

Dette år var udbuddet flottere end

nogensinde. De farverige retromodel-

ler er stadig dominerende, samtidig

med at mange venter på et gennem-

brud for minimalistiske metalbriller i

garniture lookalike. Og så bruges ordet

retro nok også for meget. Der var en

flot udstilling på messen med briller

gennem de sidste 50 år, og der er sket

meget selv med de stel, vi kalder retro.

Det er større briller udført med helt

anden teknologi. Og det er bestemte

faconer, der er bare er så klædelige, at

alle producenter må have dem, fordi

det store flertal at brugere ønsker dem.

Briller i horn og træ vinder frem, og

de bliver stadig mere og mere forfine-

de i kvalitet og komfort.

Stemningen var i top og indkøbsly-

sten større end i mange år.

LINDBERGDen verdensberømte danske virksomhed kan

både det minimalistiske og det synlige. Her er

det Sirius Titanium-kollektionen, der danner

basis for et nyt koncept. Sirius-kollektionen er

udviklet til at klare udfordringerne under eks-

treme vejrforhold, og nu er de egenskaber ud-

viklet til også at kunne klare dagligdagens ud-

fordringer for de mange, der har brug for flere

briller for at klare dagligdagens udfordringer.

Med et elegant inderfatnings-system kan kun-

den selv let skifte glas i brillen. Basis er

måske den progressive brille, og så har

kunden et sæt skærmbrilleglas og et

sæt solglas, som er leveret i et lækkert

blødt etui til to sæt ekstra glas, der

lige kan være i en inderlomme.

Resultatet er, at brille nr. to

og tre bliver i samme

topkvalitet.

MODE MESSE

50 | OPTIKEREN

CARLOTTAS VILLAGEStaal-serien er 70’er-inspirerede briller i rustfrit

stål. Retrotrenden i 00’erne var det, der startede

det hele for Carlottas Village, og det fejres sam-

men med Silmos 50-års jubilæum. Looket er så

tro som muligt mod de oprindelige tanker, hvor

der er beholdt næsepuder med skruer. Designet

er opdateret med en diskret lasergravering på

sider og bro.

KARMOIENorske Karmoi er med på det enkle retrolook i en lækker acetat.

Faconen er en hybrid mellem en sekskant og en klassisk retro. Modellen

fås i fem forskellige bløde farver.

THOMSEN EYEWEARThomsen Eyewear er med på det teknologiske med en ”one piece”

titaniumbrille i et elegant minimalistisk design, der fås i mange farver.

NINEDen nye serie ”origin” i acetat er inspireret af de

japanske håndværksmæssige dyder. Poleringen

er japansk topkvalitet. Stellene er monteret med

sidesteg og ultratynde, fleksible Beta Titanium

stænger. Tilsammen giver det netop den lethed

og komfort, nine er verdenskendt for.

BELLINGER Bellinger fokuserer på nye og levende farve-

kombinationer. Kollektionen er inspireret af de

klassiske og rene former fra dansk arkitektur og

ser tilbage på trends fra 70'erne.

ENTOURAGE OF 7Den nye kollektion har tynde linjer, og udtrykket er kombineret

‹

OPTIKEREN | 51

52 | OPTIKEREN

VINYL FACTORYVinyl Factory har været med på Silmo gennem alle 50 år, og de er med til

at sætte stemning på messen med både smarte briller og vinyl-musik.

Franske

FACE A FACEer som små skulpturer i smukke

farver og med transparente detal-

jer, der fremhæver og indrammer

ansigtet.

IC! BERLINBerlinerne er med på det minimalistiske.

THEOOptikere, der er til synlige briller i retning af

det outrerede, må forbi Theo, og de skuffer

ikke. Designerne har været på inspirations-

tur i Japan, og denne model er inspireret

af spisepinde, der her skal holde glassene

på plads.

COBLENSCoblens er tysk håndværkstradi-

tion i topklasse. Materialet er tita-

niumtråd om glassene, og broen

er i betatitanium for at sikre flek-

sibilitet. Sidestegene er ligeledes

fremstillet i titanium. Farven er

”presset” ind i titaniummet under

højt tryk, hvilket giver en flot farve,

der ikke kan skalle af.

INFACEInface lancerer en ny serie i titanium i smukke

farver og lette profiler.

MYKITAMykita lessrim nærmer

sig et garniturelook

med de lette lækre

briller, hvor glassene

næsten svæver mellem

stængerne.

MODE MESSE

ØRGREENØrgreen viser med et rundt kuglehængsel,

at de vil et step op teknologisk. Det er en

meget speciel måde at samle brillen på,

hvor glasset er med til at holde glasset fast.

OPTIKEREN | 53

CAZALDe ikoniske Cazal-briller er både rock & roll og ren nostalgi for maskuline brillebærere.

De mest kendte vintagemodeller designet af Cari Zaloni er reproduceret i et begrænset

oplag. Stellene er 100% identiske med de

originale fra 80’erne.

CLAIRE GOLDSMITHClaire Goldsmith kan også det med

det synlige i lækker acetat, men på

en mindre dominerende måde.

Eye Copenhagen er meget synlige og har succes med farverige, smarte færdigbriller i retrolook i en topkvalitet, optikerne kan stå inde

for. Det er italiensk acetat i dansk design. Glassene er antirefleks-behandlede på begge sider, hardcoat og fås med bluelight-beskyttelse.

EYE COPENHAGEN

Steffen Moldow, eye copenhagen,

Klaus Kjær og Jarl Riise,

Independent Group.

NÅR BRILLER SKAL VÆRE

SYNLIGE

BLAKE KUWAHARABlake Kuwahara er en af de mest prisbelønnede

designere. Her er det kunstneriske vurderet over

komforten. Denne model, der kan beskrives som

en brille i en brille i en brille skærmer nærmest

øjnene i et skjold. Bæreren er sikker på at vække

opsigt.

‹

MODE MESSE

FLEYE Copenhagen vandt den presti-

gefyldte SILMO d’Or Premiere Classe

Special Award. Prisen er en helt speciel

pris, der forener brilleverdenen med

mode. Med prisen følger en stand på

Premiere Classe modemessen til Paris

Fashion Week næste år.

”Vi er virkelig glade for at modtage

denne pris for vort arbejde. Vi investe-

rer rigtig meget tid på udviklingen af

vore briller – fra første inspiration til de

tekniske tegninger, innovative løsnin-

ger, pasform og farver samt den over-

ordnede æstetik. Det er en fornøjelse

for os at se, at alle disse bestræbelser

THE WINNER IS:

FLEYEC O P E N H A G E N

er bemærket og værdsat,” siger en

glad og smilende Annette Estø.

Vindersolbrillen ”Fox” er en rund

solbrille med en ekstra dimension,

håndlavet af HDCA-acetat. Med en

lagdelt konstruktion kombinerer ”Fox”

forskellige geometriske former ved at

blande runde former med kvadratiske,

transparente kanter for at skabe et

look, der både er delikat og stilfuldt,

men alligevel finurligt og legende på

samme tid.

Vindersolbrillen ”Fox”

54 | OPTIKEREN

ABIGO Pharma A/S - 4649 8676 - www.abigo.dk

• Enkel og effektiv behandling af tørre, irriterede øjne - i sprayformat og uden konserveringsmiddel

8 ud af 10, der lider af tørre øjne, har en forstyrrelse i øjets lipidlag*

Yderligere information - se tearsagain.dk

Fås hos udvalgte optikere

Abig

o Ph

arm

a -10

-201

7

Tørre øjne!

Tearsagain kan anvendes med kontaktlinser og make-up løber ikke ud!

* Diagnosis and differentiation of Dry Eyes Disorders Ophthalmology 1995;92-6-11

Øjenspray - kan det være mere enkelt?

Ønskes besøg

kontakt tlf. 46498676

Vindersolbrillen ”Fox”

3

VANDT I KATEGORIEN ”BRILLESTEL TEKNOLO-GISK INNOVATION” MED ET ELEGANT, FUNKTI-ONELT OG FLEKSIBELT STANGHÆNGSEL.

SK-X OPTICAL

BLACKFIN

VANDT I KATEGORIEN ”SPORT” MED EN

SKIBRILLE MED STYRKE.

VANDT I KATEGORIEN ”SOLBRILLER”.

ROLF

VINDERE

SYNET ER HJERNENSSynet er en langt mere kompleks

funktion, end de fleste faggrupper

forestiller sig, og problemer med

synet kan være meget hæmmende

for livskvaliteten. Optometrister,

der har specialiseret sig i neuroop-

tometri, har dermed et langt større

ansvar, end de nok selv forestiller

sig. Forkert træning kan faktisk ska-

de mere, end den gavner.// AF THORKILD RASMUSSEN, OPTOMETRIST, FANO, FCOVD

HVAD ER SYN?

En af de mest berømte definitioner af syn er af

Robert Kraskin, OD, og lyder: ”Vision – the deri-

ving of meaning and the direction of action as a

product of processing information triggered

by a selected band of radiant energy”.

Lidt af en mundfuld at forstå første gang

man hører det, men lad os kigge lidt på

det. Hvis man tager udgangspunkt i den

klassiske forståelse af syn, hvor synsnerven

transporterer signaler fra de to øjne og på

sin vej krydser signaler i optisk chiasma,

videre til lateral geniculate body, som sen-

der signalerne videre til visuel cortex

bagerst i hjernen, ”hvor billedet dan-

nes”, så virker Kraskins definition

nok lidt overdrevet. Men det er

den ikke. Det er den klassiske

forståelse af synet, der er for for-

enklet!

Det er kun omkring 80 % af nerve-

fibrene fra retina, der når frem til lateral

geniculate. 20 % bøjer af ved superior

curriculus. Superior curriculus har direk-

te forbindelse til motoriske områder med

betydning for vores kropsholdning. Det be-

tyder, at signaler fra vores perifere synsfelt

sammenføres med signaler fra motoriske områ-

der og modsat. Synet og de briller, vi sætter foran

øjnene, påvirker vores kropsholdning, ligesom

vores kropsholdning påvirker synsopfattelsen, og

NEUROOPTOMETRI

GPS

56 | OPTIKEREN

OPTIKEREN | 57

Drømmer du om at blive selvstændig?

Hos CrossEyes hjælper vi dig med at realisere drømmen om din egen butik. Du bliver en del af et nyskabende koncept og du får stor frihed med et solidt netværk i ryggen.

Vi forstår vigtigheden i at drive forretning, og vi sørger for, at der altid er nogen, du kan sparre med. Vi investerer i vores franchisetagere, så du vil løbende få tilbud om videreudvikling af dine kompetencer.

Bliv en del af succesen

Ønsker du at høre mere om CrossEyes eller er du inte-resseret i at blive franchisetager så kontakt venligst Louise Koue på email lk@crosseyes.dk.

det sker uden om visuel cortex. 80 % af

nervefibrene sender så signaler videre til

visuel cortex, men det spændende er, at

der kommer 10 gange flere signaler den

modsatte vej 1). Endelig sendes data fra

visuel cortex videre ad to informations-

strømme. Perifere data sendes via den

dorsale strøm til parietallappen, som

integrerer sensoriske signaler fra vores

motoriske bevægeapparat med data fra

vores perifere syn og dermed medvir-

ker til vores rumlige forståelse. Centrale

data (macula) sendes via den ventrale

strøm til temporallappen, som bl.a. in-

deholder centret for sprog. Her integre-

res altså visuelle detaljer med sproglig

forståelse: ”Hvad er det, og hvad ved jeg

om det? ”

Når man sammenholder disse fakta,

så forstår man, at vores øjne ikke fun-

gerer som to filmkameraer, der laver en

film bagerst i hjernen.

SYNET ER HJERNENS GPS

Det billede, vi ser, er en integration af

en næsten uendelig samling sensori-

ske input fra såvel øjne, muskler og led

samt vestibulærsansen. Næsten lige-

som en GPS der fungerer på signaler fra

en lang række satellitter, hvorefter disse

data behandles af en computer, som i

forvejen er fodret med en lang række

oplysninger.

Hvis vi forestiller os synsindtrykkene

som en gruppe ”satellitter”, musklerne

som en anden gruppe og de vesti-

bulære signaler som en tredje gruppe,

der alle sender signaler til den centrale

computer (hjernen). Her sammenhol-

des disse data med de data, som hjer-

nen er fodret med – hvilket er de erfa-

ringer, vi har gjort os gennem livet. Ud

fra en grundig og hurtig databehand-

ling dannes der så et mere eller mindre

korrekt billede af, hvad der foregår, så-

ledes at vi kan handle efter det.

Da der kommer 10 gange flere data

fra visuel cortex til mellemhjernen, end

der går fra lateral geniculate til cortex,

så bygger vores synsoplevelse mere på

andre sanser og erfaringer end på de rå

data fra øjnene. At der gennem superi-

or curriculus går signaler fra retina, og

at de samkøres direkte med motoriske

områder, samt at signaler fra magno-

cellerne i øjnene gennem den dorsale

strøm går til motoriske områder i parie-

tallappen, burde fortælle os, hvor me-

get motorik og syn spiller sammen. Ikke

dermed sagt, at signalerne fra øjnene

ikke er vigtige. De udgør en meget es-

sentiel funktion, men de skal altså sam-

køres med de andre sanseoplevelser for

at give mening.

Ligesom en GPS skal have signaler

fra mindst 3 satellitter for at vide, hvor

den er, men bliver langt mere præcis

og hurtigere jo flere satellitter, den har

forbindelse til, bliver det billede, vi har

af verden mere korrekt, og det gør, at vi

forstår og reagerer hurtigere og mere

præcist, jo flere sanser vi har integreret

i processen.

HVAD KAN GÅ GALT?

Det er ikke altid, at sanserne, som ind-

går i den visuelle proces, er fuldt

integrerede og giver hjernen ‹

58 | OPTIKEREN

oplysninger, som matcher hinanden.

Herved opstår der let problemer med at

tolke og opfatte, hvad man ser samt pro-

blemer med at navigere og bevæge sig

effektivt og sikkert i omgivelserne.

PERSONLIGT DELER JEG

SYNSPROBLEMER OP I 4 GRUPPER:

1. Udviklingsbetingede.

2. Stressrelaterede (herunder visuel nær-

stress).

3. Traumatisk-relaterede (TBI of ABI).

4. Biokemisk-relaterede.

Det er meget vigtigt at forstå, at disse fire

grupper ofte overlapper hinanden, og

mange har problemer med ophav fra fle-

re, måske alle fire områder. Ikke mindst

personer med traumatisk-betingede

synsproblemer har ofte flere årsager,

som så alle bør tages i betragtning.

De udviklingsbetingede synsproble-

mer kan vise sig som mange og meget

forskelligartede problematikker: Skelen,

hyperopi, motorisk usikkerhed, indlæ-

ringsproblemer (især læsning).

De stressrelaterede synsproblemer

viser sig oftest som refraktive annoma-

lier, konvergens- og samsynsproblemer,

hovedpine og motorisk hypertonisitet.

Ikke sjældent har stressrelaterede syns-

problemer en underliggende, udviklings-

betinget og/eller biokemisk medvirkende

årsag.

Traumatiske hjerneskader og hjerne-

rystelser kan give nogle ekstreme pro-

blemer med synsfunktionerne såsom:

Desorientering, svimmelhed, balance-

problemer, voldsomt ubehag/hovedpine

ved syn på nære og mellemafstande.

Disse personer, der udgør en meget

forsømt gruppe, er utroligt sårbare, og

forkert træning så som øjenøvelser kan

gøre mere skade end gavn. Jeg har op-

levet mange personer med hjernerystel-

ser, som er blevet sat til at lave øjenøvel-

ser af andet sundhedspersonale, og som

er blevet så dårlige af det, at de slet ikke

har kunnet fungere i flere dag efter.

En klient, jeg arbejdede med for nylig,

berettede for mig, at hun havde været

udsat for dette i flere år, inden hun hør-

te om optometri. Hendes funktion og

livskvalitet havde været meget dårlig i

mange år. Blot det at holde øjenkon-

takt med en anden person i kortere tid

kunne gøre hende syg resten af dagen.

Hun fortalte, at hun flere gange havde

overvejet at tage sit eget liv. Efter fire

måneder med optometrisk træning og

nye briller var hun stort set symptomfri.

Desværre er dette ikke en enestå-

ende historie. Det er mere reglen end

undtagelsen, at andre faggrupper i en

god mening forsøger at afhjælpe syns-

problemer med øjentræning i stedet for

at henvise til en optometrist speciali-

seret i neurooptometri. Omgivelserne,

inklusiv mange inden for sundheds- og

socialvæsenet, har ofte svært ved at

forstå, hvor alvorligt disse mennesker

rent faktisk lider. Med disse klienter er

det ekstremt vigtigt at vide, om der er

underliggende problemer, som der bør

tages højde for, ligesom det er vigtigt

kun at udsætte dem for træningspro-

cedurer, som de rent faktisk er klar til.

Det er helt klart en opgave for optome-

trister specialiseret og uddannet i neu-

rooptometri. Selv tildeling af briller bør

ske den vej igennem. Brillerne bør hos

hjerneskadepatienter tage mere hensyn

til de perifere funktioner end på visus

og kosmetiske hensyn.

Synsproblemer, som bygger på bio-

kemiske ubalancer, dårlig næringsopta-

gelse og uheldig kost, er mere udbredt,

end de fleste regner med. Typiske syns-

problemer er ofte udefinerede proble-

mer med at se dårligt (hos voksne) eller

direkte konvergensinsufficiens.

Ny forskning begynder at vise sam-

menhænge mellem dårlig balance i

bakteriefloraen i vores tarmsystem og

neurologiske lidelser2. Kosten og bakte-

riefloraen hænger utvivlsomt sammen,

ligesom hjernefunktionerne og synet

gør. Dermed også sammenhæng mel-

lem kost og syn.

Kostmæssige faktorer skal nok sna-

rere ses som forstærkende på andre

problemer, men man kan fremskynde

og forbedre mange træningsforløb ved

at tage dem med i betragtning i sit

”behandlingsforløb”.

FORKERT TRÆNING KAN GØRE

SKADE!

Optometrisk træning kan virkelig for-

bedre en persons funktion og livskva-

litet, og det i et omfang, som jeg ikke

kender nogen anden behandling, der

kan.

Men brugt forkert kan træningen

også gøre det modsatte: Hæmme per-

sonens funktion og livskvalitet.

De anvendte aktiviteter skal gives på

det rigtige niveau og på det rigtige tids-

punkt (rette sekvens) for at undgå, at

personen opbygger en kompenseren-

de adfærd. Man skal være sikker på, at

personen har de nødvendige, underlig-

gende færdigheder på plads til enhver

given aktivitet.

Og så bør synstræning altid tage ud-

gangspunkt i en fuld neurooptometrisk

synsanalyse.

I MIN UNDERSØGELSE INDGÅR:

• Visuel perception og forståelse.

• Fysiske, visuelle funktioner.

• Vestibulær integration.

• Motorisk integration.

• Primær refleksintegration.

• Opmærksomhed (attention).

• Energiniveau.

• Biokemi (ernæring og

næringsoptagelse).

Alt efter hvilke områder der viser pro-

blemer/ubalancer, afgør jeg, hvilken

form for brille, træning og anbefaling

jeg vil give hver enkelt klient. Hvert en-

kelt område kan påvirke slutproduktet:

Evnen til at forstå og navigere i den

situation vi færdes i. Om det er skolen,

trafikken, socialt samvær eller sport.

1) Dr. David Eagleman: The Brain 2015

2) Dr. David Perlmutter: Hjernens nye liv 2015

NEUROOPTOMETRI

OPTIKEREN | 59

B R A N C H E N

UDTALELSER FRA UDSTILLERE:

Den 3.-4. marts 2018 danner Lokomotivværkstedet igen rammen om ”copenhagen specs”.

Det er 5. gang, messen afholdes, og der vil i 2018 være

endnu flere udstillere end i 2017. Udstillingsarealet

bliver også lidt større, men messens intime udtryk og

koncept bliver fortsat det samme med de populære,

enkle og åbne stande.

Messen og konceptet er blevet taget godt imod blandt

de trendsættende firmaer i branchen. De besøgende

har derfor en helt unik mulighed for at se alt det nye

og samtidig møde mange spændende designere.

Der bliver igen foredrag for de studerende, og som

noget nyt bliver der også foredrag for alle de besø-

gende.

Messearrangør Morten Gammelmark, ”copenhagen

specs” udtaler: ”Jeg er fra mange optikere gennem

årene blevet opfordret til også at have foredrag for

dem, og ikke kun de studerende. Jeg har valgt, at vi

starter med foredrag om trends, branding, gennem-

sigtighed i branchen m.m. Deltagerne kan glæde sig

til spændende og inspirerende foredragsholdere.”

Foredragene vil blive offentliggjort på de sociale me-

dier i de kommende måneder. Der vil være begrænset

plads til disse foredrag.

Følg med på:

www.facebook.com/copenhagenspecs

www.instagram.com/copenhagenspecs

COPENHAGEN SPECS MAGAZINE 2016

O U R C O P E N H A G E N / B O O T H P L A N / Q & A / F A I R F A C T S

DIGITALIZE OR DIE OR WHAT?PAGE 24

BOOTH PLAN PAGE 22

DO YOU HAVE THE COURAGE TO FOLLOW YOUR OWN STATEGYPAGE 6

LOVE ISPAGE 28

IF ITS IMPORTANT TO YOU YOU WILL FIND A WAY

ANT TO ANT TO YOUYOU PAGE 14

PHOTO BY MADS GRAVER

2018

Foto: Mads Graver.

FREMTIDSBUTIK PÅ OPTI 2018Årets messestart finder sted i München den 12. ja-

nuar 2018. opti er den hurtigst voksende internati-

onale messe, og det er kun rammerne, der indtil nu

har sat begrænsningen. I 2018 er messen udvidet

fra fire til fem haller, og det betyder, at der bliver

plads til endnu flere udstillere.

Den berømte optibox, hvor nye firmaer fremtræder

meget synligt, har igen en central beliggenhed og

er nem at finde for dem, der søger spændende nye

designs.

opti giver sit bud på fremtidens butik

Studerende fra byens universitet giver deres bud

på fremtidens butik, både hvad angår indretning og

oplevelser. Det bliver muligt både at gå rundt og se

selv eller få en guidet rundvisning med en af de en-

tusiastiske studerende.

ALLE SEJL BLIVER SAT TIL FOR, AT BÅDE

UDSTILLERE OG BESØGENDE FÅR EN SPÆNDENDE

WEEKEND 12.–14. JANUAR 2018.

60 | OPTIKEREN

K U R S U S K A L E N D E R

NOVEMBER JANUAR FEBRUAR

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 7 / 2 0 1 8

PRISMEKORREKTION OG REFRAKTION UPDATE

21. OG 28. NOVEMBER 2017

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

Se mere: www.kea.dk

ER DER FREMTID I MULTIFOKALE KONTAKTLINSER?

28. NOVEMBER 2017

Foredragsholder: Leverandører af kontaktlinser i Danmark, moderator Bo Lauenborg

Sted: Optikerhøjskolen EA Dania, Minervavej 63, 8960 Randers SØ

Se mere: www.optikerforeningen.dk / kurser

WORKSHOP MED MULTIFOKALE LINSER EFTER FLERSTYRKE-LINSER

10. JANUAR 2018

Foredragsholder: Info kommer senere

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

Se mere: www.optikerforeningen.dk / kurser

ER DER FREMTID I MULTIFOKALE KONTAKTLINSER?

30. NOVEMBER 2017

Foredragsholder: Leverandører af kontaktlinser i Danmark, moderator Bo Lauenborg

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

Se mere: www.optikerforeningen.dk / kurser

ER DER FREMTID I MULTIFOKALE KONTAKTLINSER?

29. NOVEMBER 2017

Foredragsholder: Leverandører af kontaktlinser i Danmark, moderator Bo Lauenborg

Sted: Radisson Blu HC Andersen Hotel, Claus Bergs gade 7, 5000 Odense

Se mere: www.optikerforeningen.dk / kurser

WORKSHOP MED MULTIFOKALE LINSER EFTER FLERSTYRKE-LINSER

8. JANUAR 2017

Foredragsholder: Info kommer senere

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

Se mere: www.optikerforeningen.dk / kurser

BEMÆRK ODENSE

BEMÆRK MANDAG

BEMÆRK RANDERS

BEMÆRK KEA

BEMÆRK ONSDAG

OPTIKEREN | 61

JANUAR FEBRUAR MARTS

FNS – VISUEL PSYKOFYSIK

20. FEBRUAR 2018

Foredragsholder: Info kommer senere

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

Se mere: www.optikerforeningen.dk / kurser

KOSMETIKKENS ALTER – GENERELLE UDFORDRINGER VED TYNDE GLAS

13. MARTS 2018

Foredragsholder: Info kommer senere

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

Se mere: www.optikerforeningen.dk / kurser

KOSMETIKKENS ALTER – GENERELLE UDFORDRINGER VED TYNDE GLAS

15. MARTS 2018

Foredragsholder: Info kommer senere

Sted: KEA, Guldbergsgade 29N, 2200 København N

Se mere: www.optikerforeningen.dk / kurser

FNS – VISUEL PSYKOFYSIK

22. FEBRUAR 2018

Foredragsholder: Info kommer senere

Sted: Optikerhøjskolen EA Dania, Minervavej 63, 8960 Randers SØ

Se mere: www.optikerforeningen.dk / kurser

62 | OPTIKEREN

OVERSIGTSKALENDERO P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 7 / 2 0 1 8

NOV. 2017 JAN. 2018 FEB. 2018 MAR. 2018 SEP./OKT. 2018

MIDO 2018

24. - 26. FEBRUAR

2018

International messe for

briller og optik.

Rho-Pero, Milano

www.mido.it

INTERNATIONAL VISION EXPO WEST 2018

27. SEPTEMBER – 29. SEPTEMBER

Las Vegas

www.visionexpoeast.com

SYNOPTIK-FONDENS SEMINAR FOR ØJENLÆGER OG OPTIKERE

5. NOVEMBER 2017

Mogens Dahl Koncertsal

København

www.synoptik-fonden.dk

COPENHAGEN SPECS 2018

3. - 4. MARTS 2018

Messe for briller og optik

www.copenhagenspecs.dk

COPENHAGEN SPECS 2018

20.- 21. OKT. 2018

Messe for briller og optik

Arena Berlin, Berlin

www.copenhagenspecs.dk

OPTI ‘18INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR TRENDS IN OPTICS

12. - 14. JANUAR 2018

New Munich Trade Fair

Centre, Munich

www.opti-munich.com

GLOBAL SPECIALTY LENS SYMPOSIUM

25. - 28. JANUAR 2018

Caesars Palace in

Las Vegas, USA

www.gslsymposium.com

INTERNATIONAL VISION EXPO EAST 2018

16. MARTS – 18. MARTS 2018

New York

www.visionexpoeast.com

SILMO 2017

6. - 9. OKT. 2017

International messe for briller og

optik. Paris-Nord Villepinte udstil-

lingscenter

Promosalons, tlf. 33 93 62 66

www.silmo.fr

OPTIKEREN | 63

ADRESSER & TELEFONNUMRE

OPTIKERFORENINGEN Sekretariat: Bredgade 20, 1 1260 København K Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-16 fredag 9-15

Email: do@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

BESTYRELSEN:Formand:Per Michael LarsenTlf. 20 28 82 37

Næstformand: Steen Saust Tlf. 40 19 96 60

Erik Sewerin Tlf. 44 97 05 86

Rasmus Dalsgaard Tlf. 66 13 50 54

Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82

Søren Broberg Tlf. 36 88 86 86

Tom Skovbon Tlf. 70 26 09 08

OPTIKERNES KOMPETENCE- UDVIKLINGSFOND Sekretariat: Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00 Fax 35 47 34 90

Formand: Anette Pedersen Tlf. 35 47 34 00

Næstformand: Michael Kjær Pedersen

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariat: Bredgade 20, 1 1260 København KTlf. 88 44 06 00 Fax 45 76 65 76 Telefontid: 9-15 fredag 9-12

E-mail: deo@danskerhvervsoptik.dk www.danskerhvervsoptik.dk

BESTYRELSEN: Formand: Bent Brodersen Tlf. 29 63 59 82

Næstformand: Gert Larsen Tlf. 47 77 12 13

Kristina Flor Tlf. 49 21 42 21

Lars Kristiansen Tlf. 98 17 47 77

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Thomas GrouleffRodenstock Danmark

Sekretariat: Christiane Schaumburg Klampenborgvej 27 2930 Klampenborg Tlf. 33 13 33 31 Fax 44 91 00 81

SERVICEFORBUNDET – URMAGERNE OG OPTIKERNEFormand: Anette Pedersen Ramsingsvej 302500 ValbyTlf. 35 47 34 00 Mail: uol@forbundet.dk www.uol.dk

KEA – Københavns Erhvervsakademi Optometriafdelingen Guldbergsgade 29N 2200 København N Tlf. 46 46 03 18 www.kea.dk/optometri

OPTIKERHØJSKOLEN Erhvervsakademi DaniaMinervavej 638960 Randers SØTlf. 72 29 10 00www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNETNy Kongensgade 20, 1. 1557 København V Tlf. 33 69 11 00 Fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand: Pia Nygaard Bilstrupvej 73 7800 Skive Tlf. 24 82 48 21

FASS Foreningen af svagsynsspecialister Formand: Gitte TubækOplysninger om foreningen og indmeldelse: www.svagsynsforeningen.dkinfo@svagsynsforeningen.dk

OPTIKEREN

O P T I K E R F O R E N I N G E N 2 0 1 7 / 2 0 1 8

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen

ÅRSABONNEMENT: 6 numre: Kr. 486.- ekskl. moms + porto.

Ekstra blade til samme adresse:

6 numre: Kr. 270 - ekskl. moms + evt. mer-porto.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer 1-2018Udkommer: 29.12.2017Stof i hænde: 14.11.2017

Annoncer til dette nummer skal være Jette Sterndorff-JessenRosendahl Medieservicei hænde senest den 28.09.2017

Magasinet udkommer 6 gange om året og dækker alle sider af optikerfaget lige fra forskning og uddannelse til branchenyt, produkter og konferencer.

MÅLGRUPPE:

Optikere, optometriser, producen-

ter, leverandører og alle andre der

arbejder professionelt med optik.

LÆSERPROFIL:

læser halvdelen eller

mere af OPTIKEREN

af læsere ser alle

numre af OPTIKEREN

af læserne bruger

30 min. eller mere på

at læse magasinet

gemmer halvdelen

eller flere udgaver af

OPTIKEREN

ONLINE:

Alle numre af OPTIKEREN er tilgæn-

gelige på optikerforeningen.dk

KONTAKT OS:

Få mere at vide hos annoncechef

Morten Gammelmark:

+45 25 33 39 52 eller

mail: mg@optikerforeningen.dk

OPTIKEREN – FÅ DIT BUDSKAB UD TIL DENRIGTIGE MÅLGRUPPE

OPTIKEREN

NUMMER2017

JANUAR/

FEBRUAR 1

Oplev friheden med kontaktlinser.

OPTIKEREN | 1

SOLGLAS TIL DIN LIVSSTILIndividuelle solglas fra Rodenstock.See better. Look perfect.

OPTIKEREN

NUMMER2017

fEbRUaR/MaRTS

2

OPTIKEREN | 1

OPTIKERENNUMMER 2017MAJ/JUNI

3

BLIV ANNONCØR IOPTIKEREN

79 %

81 %

61 %

75 %

Avanceret teknologi giver et komfortabelt synGør dig klar til at nyde den komfort som Balansis, Hoyas nye progressive glas, giver. Balansis er resultatet af avancerede teknologier der fokuserer på en eneste fordel: at give endnu flere af dine kunder en følelse af veltilpashed.

Drag fordel af de avancerede teknologier i Balansis, så du kan imødekomme den stigende efterspørgsel på: • En højere grad af visuel komfort for en bredere kundekreds • Et forbedret syn i moderne hverdagsaktiviteter, f.eks. brug af mobile enheder • En let tilpasningsprocedure uden behov for individuelle parametre • Hurtig og nem bestilling

Få mere at vide om Balansis på www.hoya.dk

Et liv i harmoni