nedsat mental sundhed blandt unge, 16-24 År

NEDSAT MENTAL SUNDHED BLANDT UNGE, 16-24 ÅR

- en dokumentanalyse med henblik på forandringsforslag af strategier

Vejleder: Kirsten Schultz Petersen dato: 7. juni 2018

Antal anslag: 173.388

Gruppe 18gr10322 Halime Berisha & Eglé Zaikauskaité

Institut for medicin og sundhedsteknologi, Aalborg Universitet

Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Kandidatspeciale

Nedsat mental sundhed blandt unge, 16-24 år 18gr10322 7.juni 2018

2

Forord Specialet blev udarbejdet fra februar til juni 2018 på 4. Semester af kandidatuddannelse i

Folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet, under Det Sundhedsfaglige Fakultet.

Vi vil takke vores vejledere Kirsten Schultz Petersen, der har bidraget med konstruktiv vejledning,

og udfordret os fagligt igennem udarbejdelsen af specialet og har samtidig haft et stort engagement

og støttet os igennem forløbet, hvilket vi undervejs har haft behov for. Dette sætter vi stort pris på.

Vi ønsker en god læselyst.


3

Resumé

Titel: Nedsat mental sundhed blandt unge i aldersgruppen, 16-24 år - en dokumentanalyse med

henblik på forandringsforslag af strategier.

Baggrund: Nedsat mental sundhed blandt unge, 16-24-årige, er stigende. Den seneste Nationale

Sundhedsprofil fra 2017 estimerer, at 23,3% af unge kvinder og 12,9% af unge mænd har nedsat

mental sundhed, hvilket er en stigning sammenlignet med forrige Nationale Sundhedsprofil (2013),

som er estimeret til henholdsvis 17,5% og 8,2%.

Nedsat mental sundhed er en risikofaktor for udvikling af psykiske og fysiske sygdomme senere i

livet og er samtidig forbundet med øget dødelighed, hospitalsindlæggelser samt sygfravær. Derfor

betragtes nedsat mental sundhed som en folkesundhedsmæssig problemstilling, der er forbundet med

konsekvenser på både individ- og samfundsniveau.

Formål: Formålet er at bidrage til forbedring af mental sundhed blandt unge i aldersgruppen, 16-24

år, gennem forslag til forandring af strategier, der anvendes i Sundhedsloven, Lov om social service

og Sundhedspakken.

Metode: Metodisk foretages en dokumentanalyse af Sundhedsloven, Lov om social service og

Sundhedspakken for at identificere, hvilke strategier, der anvendes i lovteksterne og

Sundhedspakken. Dokumentanalysen understøttes af Geoffrey Roses teori om individ- og

populationsrettede strategier. Den systematiske litteratursøgning anvendes til identificering af

interventioner, der har en effekt på mental sundhed med efterfølgende analyse af, hvilke strategier,

der kommer til udtryk i litteraturstudiet.

Resultater: Resultater af dokumentanalysen af Sundhedsloven, Lov om social service og

Sundhedspakken viser, at individrettede strategier er gennemgribende både i lovteksterne samt

Sundhedspakken. Resultatanalyse af litteraturstudiet viser, at interventioner, der både anvender

individ- og populationsrettede strategier har en effekt på mental sundhed.

Konklusion: For at forbedre unges mental sundhed i aldersgruppen 16-24 år, kan lovteksterne og

Sundhedspakken med fordel anvende populationsrettede strategier i større omfang. Dette således, at

sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser kan omfavne alle unge, hvilket vil sige, udover

sårbare unge samt unge, der har behov for særlig støtte, også kan omfavne unge, der hverken viser

tegn på nedsat mental sundhed, eller har nedsat mental sundhed. Dette for at kunne forbedre unges

nedsat mentale sundhed og reducere den negative udvikling i nedsat mental sundhed blandt unge

aldersgruppen 16-24 år.


4

Abstract

Title: Poorer mental health among young people, 16-24years old - a document analysis with the aim

of proposing changes to the applied strategies.

Background: The level of poor mental health among young people, 16-24 years old has been

increasing. The latest Nationale Sundhedsprofil in 2017 estimated that 23,3% of young women and

12,9% of young men have reduced mental health, which is an increase from the previous National

Sundhedsprofil which estimated 17,5% and 8,2% in 2013. Poorer mental health is a risk factor in the

development of mental and physical illnesses later in life and is linked with increases in mortality,

hospitalization and sick leave. Therefor poor mental health is considered to be a public health issue,

with is consequences on both the individual and societal level.

Aim: The aim of this thesis is to propose changes to the strategies applied in Sundhedsloven, Lov om

social service and Sundhedspakken.

Method: The thesis utilises document analysis of Sundhedsloven, Lov om social service and

Sundhedspakken to identify which strategies are used in relation to Geoffrey Roses theory. The

systematic literature search was used to identify interventions which have an effect on mental health

followed by an analysis of which strategies that are expressed according to Geoffrey Rose.

Results: The results of document analysis of Sundhedsloven, Lov om social service and

Sundhedspakken shows that the individual based strategies are the most described and used in both

legislations and Sundhedspakken. Whilst population strategies are mentioned in both legislations and

Sundhedspakken, they are given much less emphasis than individual based strategies. The literature

study shows that interventions both the individual- and population based strategies have effects on

mental health.

Conclusion: In order to improve the mental health of young people aged 16-24, it would be

advantageous to increase the focus placed on population based strategies in both legislations and

Sundhedspakken. By this meaning that health promotion and prevention initiatives can embrace all

young people, that is, in addition to vulnerable young people as well as young people in need of

special support also can embrace young people who do not show sign of poor mental health nor have

poor mental health. This could be the approach to improve young people’s health and reduce the

negative development of poor mental health among young people, 16-24 years old.


5

Indholdsfortegnelse 1. Initierende problem 72. Problemanalyse 9

2.1. Definition af mental sundhed 92.2. Konsekvenser af nedsat mental sundhed på individ- og samfundsniveau 112.3 Determinanter for mental sundhed 12

2.3.1 Beskyttende- og risikofaktorer for mental sundhed 132.3.2 Socioøkologisk model i relation til mental sundhed 13

2.4 Sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser 152.4.1Strategier, som sundhedsfremmende og forebyggelses indsatser kan bygge på 162.4.2 De offentlige myndigheders organisering og ansvarsområder 18

2.5 Indsatser for mental sundhed 192.5.1 Indsatser på national plan 192.5.2 Indsatser på kommunal plan 21

2.6 Det senmoderne samfunds indvirkning på unges mental sundhed 222.6.1 Præstation og konkurrence hos unge 222.6.2 Uddannelse 23

3. Opsummering 24

4. Afgrænsning 25

5. Formål 26

6. Problemformulering 267. Videnskabsteori 28

7.2 Epistemologi 287.3 Teoretisk perspektiv 29

7.3.1Hermeneutikken som teoretisk perspektiv 297.3.2Teoretiskreferenceramme 30

8.Metodologiogmetode 328.2 Metodologi 32

8.2.1 Analysestrategi 328.2.2 Kodeprocessen 338.2.3 Hermeneutisk meningsfortolkning 34

8.3 Metode 358.3.1 Dokumentanalyse 358.5 Litteraturstudie 368.5.1 Indledende søgning 368.5.2 Valgte databaser 378.5.3 Systematisk søgestrategi 378.5.4 In- og eksklusionskriterier 408.5.5 Udvælgelse og vurdering af litteratur 40

9. Dokumentanalyse 429.1 Analyse af dokumenterne 42

9.1.2 Del 1: Analyse af Sundhedsloven 429.1.3 Del 2: Analyse af Lov om social service 479.1.4 Del 3: Analyse af Sundhedspakken 53

10 Resultater og analyse 58


6

10.1Resultateroganalyseaflitteraturen 61

11. Forandringsforslag 6711.1 Forandringsforslag af strategier 67

12. Metode diskussion 7012.1 Dokumentanalyse 7012.2 Analysestrategi 7112.3 Geoffrey Roses’ teori 7212.4 Litteraturstudiet 7312.5 Transparens, gyldighed og genkendelighed 75

13. Resultatdiskussionen 76

14. Konklusion 79

15. Litteraturliste 8016. Bilag 86


7

1. Initierende problem

I den seneste Nationale Sundhedsprofil (2017), er det estimeret, at 23,3 % af unge kvinder og 12,9 %

af unge mænd, i aldersgruppen 16-24 år, har nedsat mental sundhed (Jensen, Davidsen, Ekholm, &

Chirstensen, 2018).

Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 viser et estimat blandt denne aldersgruppe, på henholdsvis

17,5 % og 8,2 % (Christensen, Davidsen, Ekholm, Pedersen, & Knud, 2013). På baggrund af den

stigende procentdel af unge med nedsat mental sundhed, ses der derfor en negativ udvikling i mental

sundhed hos begge køn i aldersgruppen, 16-24 år.

Mental sundhed defineres som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere

dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskabet med andre mennesker (Herrman, Saxena,

& Moddie, 2005). Nedsat mental sundhed forstås derfor som en negativ udvikling af mental sundhed,

hvor individet mistrives, kan have udfordringer ved at udfolde sine evner, håndtere dagligdags

udfordringer og stress, samt have udfordringer ved at indgå i fællesskabet med andre mennesker.

Blandt unge anses nedsat mental sundhed som en risikofaktor til udviklingen af psykiske og fysiske

sygdomme senere i livet (Thoits, 2010). Desuden har individer med nedsat mental sundhed øget

dødelighed, flere hospitalsindlæggelser, langvarigt sygefravær og nytilkendte førtidspensioner

(Eriksen et al., 2016).

Nedsat mental sundhed har også konsekvenser på samfundsniveau, hvor de samlede

samfundsomkostninger er estimeret til 55 mia. kr. årligt (Borg, Nexø, Kolte, & Andersen, 2010a).

Nedsat mental sundhed kan derfor betragtes som en folkesundhedsmæssig problemstilling, da den

kan have konsekvenser på både individ- og samfundsniveau.

Kommunerne har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme blandt borgere

(Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007). Dog tyder det på, at de sundhedsfremmende og

forebyggende indsatser, som kommunerne påtager sig, ikke har den rette effekt hos målgruppen, da

der stadig er en negativ udvikling i mental sundhed blandt aldersgruppen, 16-24 år, jf.

Sundhedsprofiler. Den øgede udvikling i nedsat mental sundhed blandt unge kan blive et større

folkesundhedsmæssigt problem med øget samfundsomkostninger, dødelighed, flere

hospitalsindlæggelser, langvarigt sygefravær og flere nytilkendte førtidspensioner, hvorfor det

kræver, at der bliver taget hånd om den negative udvikling.


8

På baggrund af den uhensigtsmæssige udvikling, hvor forekomsten af nedsat mental sundhed er

stigende blandt unge i aldersgruppen 16-24 år, foreligger det væsentligt at undersøge, hvordan denne

udvikling kan reduceres. Da nedsat mental sundhed har konsekvenser på både individ- og

samfundsniveau vil der i indeværende speciale derfor analyseres frem til, hvilke

sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser, der foreligger på national og kommunal plan. Dette

for at afdække behovet for et forandringspotentiale med henblik på at forbedre unges mentale sundhed

og reducere den negative udvikling af nedsat mental sundhed blandt unge i aldersgruppen, 16-24 år.


9

2. Problemanalyse Hensigten med problemanalysen er at fremanalysere problemfeltet omhandlende unge og mental

sundhed. Problemanalysen er opbygget således, at mental sundhed defineres først, for at få en klar

forståelse af begrebet, når det anvendes i specialet. Efterfølgende argumenteres der for valg af

målgruppen, og hvilke konsekvenser nedsat mental sundhed kan have på individ- og samfundsniveau.

I denne del inddrages risiko-og beskyttende faktorer. For at understøtte dette, inddrages den

socioøkologiske model, der tydeliggør kompleksiteten af årsagssammenhængen for mental sundhed.

Dernæst redegøres der kort for forebyggelse og sundhedsfremme, og hvilke strategier disse kan bygge

på, samt fordele og ulemper ved dette. Herefter undersøges det, hvilke indsatser, der forefindes på

national og kommunal plan, for herigennem at fremanalysere, hvilke strategier disse bygger på.

Desuden inddrages det senmoderne samfund, som er det samtid, de unge lever i for at fremanalysere,

hvilken påvirkning samfundsstrukturen kan have på de unges mentale sundhed.

Slutteligt afgrænses problemanalysen til den gældende problemformulering, der vil være styrende for

specialets problembearbejdning.

2.1. Definition af mental sundhed

I dette afsnit vil begrebet, mental sundhed, blive defineret. Dette for at få en ensartet forståelse af

mental sundhed, når det anvendes i specialet, og det vil dermed bidrage til en klar forståelse af

problemfeltet, omhandlende unge og mental sundhed.

WHO definerer mental sundhed som;

”… a state of well-being in which the individual realizes his or her own abilities, can cope with the

normal stresses of life, can work productively and fruitfully, and is able to make a contribution to

his or her community (Herrman et al., 2005, p. 19).

Kort sagt betragtes begrebet, mental sundhed, som en positiv følelse af velbefindende, samt evnen til

at mestre udfordringer og modgang. Definitionen af mental sundhed rummer jf. ovenstående både en

oplevelses- og en funktionsdimension. Oplevelsesdimension handler om livsglæde samt selvværd, og

funktionsdimensionen omhandler, hvordan mennesker fungerer, når de udsættes for belastninger i

hverdagen (Christensen, Davidsen, Koushede, & Juel, 2016). Ifølge WHO er psykiske, fysiske og


10

sociale funktioner afhængige af hinanden, og derfor kan mental sundhed og fysisk sundhed ikke

adskilles (Herrman et al., 2005).

Sociologen, Aaron Antonovsky, opererer med begrebet; oplevelse af sammenhæng. Aaron

Antonovsky har udarbejdet tre punkter, der tilsammen danner individets oplevelse af sammenhæng i

livet; begribelighed, håndterbarhed, og meningsfuldhed. Et individs oplevelse af sammenhæng er

ifølge Aaron Antonovsky afgørende for, hvordan individet forbliver sundt og kan håndtere pres. Jo

stærkere oplevelse af sammenhæng individet opnår, desto bedre kan det håndtere kriser og ydre pres.

Derfor danner en stærk følelse af oplevelse af sammenhæng grundlag for det enkelte individs fysiske

og psykiske sundhedstilstand (Antonovsky, 2000a). Aaron Antonovsky anvender begreberne;

salutogenese og patogenese. Salutogenese omhandler fokus på psykologiske mekanismer, der har

betydning for måden på, hvordan individet håndterer stressorer, der kan påvirke helbredet. Stressorer

kan være sygdom, konflikter eller kriser, som man ikke har en løsning på og derfor er nødt til at

håndtere. Salutogenese lægger altså vægt på, hvad der holder individer raske (Antonovsky, 2000b).

Patogenese omhandler sygdom og sygdomsudvikling, hvilket henfører til en biomedicinsk og

sygdomsorienteret tilgang til sundhed (Antonovsky, 2000b).

Steen Wackerhausen (2005) operationaliserer med det åbne sundhedsbegreb, der ligger mellem det

sundhedsfundamentalistiske og sundhedsrelativistiske sundhedssyn. Ifølge Wacherhausen er

sundhedsfundamentalistiske sundhedssyn, ligesom patogenese, en biomedicinsk tilgang, det vil sige,

at sundhed opfattes med objektive kendsgerninger. I sundhedsrelativistiske sundhedssyn er det

subjektet selv, der definerer sundhed på baggrund af kultur, livsstil, værdier og traditioner. Dette

betyder, at det er individuelt, hvordan sundhed opfattes (Wackerhausen, 2005).

På baggrund af ovenstående kan definitionen af mental sundhed henføres til Aaron Antonovskys

begreb, salutogenese, hvor der lægges vægt på, hvad der holder individer raske. Delelementer af

WHO’s definition af mental sundhed; cope, make a contribution, work productively and fruitfully,

tager udgangspunkt i, at mennesket skal kunne mestre sit liv, og kan dermed, ifølge Aaron

Antonovsky, opnå en stærk oplevelse af sammenhæng i livet. I relation til Wacherhausens

sundhedsbegreb, læner WHO’s definition af mental sundhed sig op ad sundhedsfundamentalistiske

sundhedssyn, da mental sundhed bliver opfattet med objektive kendsgerninger, hvilket vil sige, at

begrebet lægger op til én opfattelse af mental sundhed på tværs af kulturer.


11

Det kan nu udledes, at mental sundhed ikke er et simpelt eller et entydigt begreb med en

endimensionel funktion, da den både rummer psykiske og fysiske aspekter, og som ifølge WHO ikke

kan adskilles. WHO’s definition af mental sundhed læner sig op ad den fundamentalistiske

sundhedssyn, da mental sundhed skal opfattes ens, på tværs af alle kulturer. Dog kan den relativistiske

sundhedssyn heller ikke undgås, da individet selv kan have en opfattelse af definitionen af mental

sundhed på baggrund af dets kultur, livsstil og værdier.

I specialet betragtes mental sundhed som mere end fravær af psykisk sygdom, og hvor individets

psykiske velbefindende, trivsel og fysiske aspekter indgår.

Jf. initierende problem, er nedsat mental sundhed en stigende forekomst blandt unge i aldersgruppen

16-24 år. Nedenstående afsnit vil derfor omhandle unge og deres mentale sundhed.

2.2. Konsekvenser af nedsat mental sundhed på individ- og samfundsniveau Nedsat mental sundhed har både et individ- og et samfundsperspektiv, og på baggrund af den negative

udvikling i mental sundhed blandt unge i aldersgruppen 16-24 år, vil denne aldersgruppe derfor være

målgruppen i specialet.

Nedenstående afsnit vil omhandle unges mentale sundhed, og hvilke konsekvenser nedsat mental

sundhed kan have på de unge. Afsnittet afrundes med, hvilke konsekvenser nedsat mental sundhed

kan medføre for samfundet.

I WHO’s rapport; Health for the World ’ s Adolescents A second chance in the second decade (2014),

tydeligøres det, at psykiske sygdomme og andre problemstillinger har sit udspring i ungdomsårene

(Erskine et al., 2015).

Mental sundhed er en nødvendighed for den psykiske udvikling samt udvikling og opretholdelse af

sociale relationer, læring og fysisk helbred (Clarke, Kuosmanen, & Barry, 2014). Desuden er nedsat

mental sundhed blandt unge stærkt associeret med en negativ udvikling af sundhed, lavere

uddannelse, stofmisbrug og vold. Nedsat mental sundhed kan også være en risikofaktor for

udviklingen af psykiske lidelser, ringere indlæring, uddannelsesfrafald og risikoadfærd i ungdommen

(Holden, Dobson, Ware, Hockey, & Lee, 2015; Patel, Flisher, Hetrick, & McGorry, 2007).


12

Ungdomsårene er en sårbar periode, da ungdommen er forbundet med mange ændringer i fysiske,

psykologiske og sociale aspekter (Moksnes, Løhre, Lillefjell, Byrne, & Haugan, 2016). Overgangen

fra ungdommen til voksenlivet omfatter større ansvar og beslutninger i forhold til den unge selv,

kvalificering og præstation i forhold til uddannelse, nyt socialt netværk samt nye omgivelser, når den

unge flytter hjemmefra og skal klare sig selv – disse omvæltninger kan have en indflydelse senere i

voksenlivet (Brook & Willoughby, 2015; Holden et al., 2015; Uchino, 2006).

Udover individmæssige konsekvenser, har nedsat mental sundhed også øgede samfundsøkonomiske

omkostninger i form af somatiske- og psykiatriske ambulante besøg samt indlæggelser (Eriksen et

al., 2016) og tabt arbejdsevne, som er estimeret til 55 mia. kr. årligt i Danmark (Borg, Nexø, Kolte,

& Andersen, 2010b).

På baggrund af ovenstående kan det udledes, at unge mellem 16-24 år, er en sårbar gruppe, da

overgangen fra ungdommen til voksenlivet er forbundet med et større ansvar og store beslutninger,

der skal træffes, blandt andet i forhold til valg af ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.

I takt med den øgede udvikling af nedsat mental sundhed får flere unge individer det fysisk og psykisk

dårligere og det formodes, at samfundsomkostninger ligeledes øges. For at minimere

samfundsøkonomiske omkostninger og forbedre de unges helbred, kan der derfor være potentiale i at

fremme de unges mentale sundhed, og dermed forbedre unges sociale funktion, uddannelse,

arbejdsindsats samt deres overordnede helbred.

Der er mange faktorer, der har indflydelse på mental sundhed, herunder beskyttende- og

risikofaktorer. Disse kan både have en positiv eller negativ indvirkning på mental sundhed, hvilket

bliver udbybet i følgende afsnit.

2.3 Determinanter for mental sundhed

Følgende afsnit er inddelt i to segmenter. Begge segmenter omhandler determinanter for mental

sundhed - disse vil både indeholde beskyttende- og risikofaktorer. Det første segment vil omhandle

individuelle faktorer, herunder inddrages sociale relationer og dens betydning for mental sundhed.

Det andet segment vil omhandle sociale og strukturelle faktorer, og herunder inddrages

socioøkonomisk forholds’ betydning for mental sundhed.


13

2.3.1 Beskyttende- og risikofaktorer for mental sundhed

De beskyttende faktorer styrker mental sundhed og reducerer risikoen for psykisk sygdom

(Christensen, Davidsen, Kjøller, & Juel, 2010). De beskyttende faktorer for mental sundhed kan

blandt andet omfatte; individers oplevelse af kontrol, oplevelse af social støtte og højt selvværd. Disse

kan delvist være påvirket af arvelige eller psykologiske personligheds- eller adfærdstræk (Thoits,

2010). Desuden oplever individer med mental sundhed at have indflydelse og kontrol over deres

livsbetingelser, som er omgivelser man er født i og lever under (Zachariae, 2009). Udover de

individuelle faktorer har sociale relationer ligeledes betydning for mental sundhed (Thoits, 2010;

Trzcinski & Holst, 2008).

Generelt er tætte og støttende relationer til andre mennesker en vigtig forudsætning for mental

sundhed. Individer med støttende netværk er mere glade og mindre stressede samt oplever mindre

modgang i livet (Zachariae, 2009). Flere studier har påvist, at unges forhold til forældre og

jævnaldrende har både positiv og negativ betydning for mental sundhed, som både kan henvises til

kvaliteten og kvantiteten af sociale relationer. Kvaliteten kan henvises til forhold, der bygger på tillid

og kvantiteten henvises til antallet af sociale relationer (Gadermann et al., 2016; Trzcinski & Holst,

2008).

Udover beskyttende faktorer, er der også risikofaktorer, der kan have en negativ indvirkning på

mental sundhed (Christensen et al., 2010). Risikofaktorer, som dårlige familienære relationer, social

eksklusion og manglende støttefunktioner kan være afgørende faktorer for betydningen for nedsat

mental sundhed (Gadermann et al., 2016).

Udover de biologiske, psykologiske og sociale faktorer har strukturelle faktorer også betydning for

mental sundhed. For at få en dybere forståelse af determinanter for nedsat mental sundhed, der

påvirker unge, anvender indeværende speciale en socioøkologisk model, der omfavner

kompleksiteten af interagerende komponenter.

2.3.2 Socioøkologisk model i relation til mental sundhed

Udover de individuelle faktorer har sociale og strukturelle faktorer også en betydning for mental

sundhed. De beskyttende faktorer for mental sundhed kan også influeres af objektive livsvilkår, som

eksempelvis omfatter økonomiske og beskæftigelsesforhold. Økonomi og beskæftigelse kan have

direkte og indirekte indvirkning på unges mentale sundhed. Studier har påvist, at socioøkonomiske

forhold, såsom uddannelse og forældrenes beskæftigelse har en effekt på unges mentale sundhed


14

(Gadermann et al., 2016; Trzcinski & Holst, 2008). Et systematisk review af Reiss et al. (2013) viser

at børn og unge med lavere socioøkonomisk status har højere risiko for nedsat mental sundhed (Reiss,

2013; Torsheim et al., 2018).

Margaret Whitehead og Gören Dahlgreen præsenterer en socioøkologisk model, hvor faktorer kan

være bestemmende for individers sundhed i form af; hvad der fremmer, beskytter og truer denne.

Disse faktorer inddeles i forskellige lag om individet; individuelle livsstilsfaktorer, socialt- og

fællesskabs netværk, arbejds- og levevilkår samt generel socio-økonomi, herunder kulturelle og

miljømæssige betingelser. Nedenstående figur 1 illustrerer faktorer, der fremmer, beskytter og truer

sundheden og disse er inddelt i en række lag for at tydeliggøre kompleksiteten (Dahlgren &

Whitehead, 2007).

Figur 1: Socioøkonomisk model (Dahlgren & Whitehead, 2007)

Ifølge Margaret Whitehead og Gören Dahlgreen er tilgangen med fokus på individuelle faktorer, ikke

den mest optimale strategi, da faktorer, der ligger tættes på individet ikke kan ændres, men kun kan

påvirkes. Strategier, der anvendes på alle fire lag vil derfor have en mere langsigtet effekt på

sundheden (Dahlgren & Whitehead, 2007).


15

Ifølge Margaret Whitehead og Gören Dahlgreen kan den socioøkologisk model anvendes til en mere

optimal strategi, hvor tilgangen til en langsigtet effekt på mental sundhed kan opnås (Dahlgren &

Whitehead, 2007). Dette kan ligeledes understøttes af Link og Phelan, hvor interventioner, der er

baseret på proksimale faktorer, kan være utilstrækkelige og ineffektive, hvorfor interventioner, der

har en bredere tilgang og samtidig rummer distale faktorer, vil være mere effektive (Link & Phelan,

1995).

Bruce Link og Jo Phelan fokuserer på årsagssammenhæng for en given og et uønsket udfald, hvor

indsatsen kan være fokuseret tæt eller langt væk i årsagskæden. De anvender faktorer til beskrivelse

af årsagssammenhæng, som inddeles i proksimale og distale faktorer. Ifølge Link og Phelan kan

interventioner være utilstrækkelige og ineffektive ved udelukkende at fokusere på individbaserede

risikofaktorer. Det kan derfor være væsentligt, at inddrage konteksten for et målrettet og effektive

interventioner, og dermed omfavne de distale faktorer (Link & Phelan, 1995).

Udefra ovenstående kan det udledes, at årsagssammenhæng for mental sundhed og nedsat mental

sundhed er et komplekst sammenspil, der både kan være påvirket af biologiske, psykologiske samt

sociale og strukturelle faktorer. For at skabe langsigtede og holdbare løsninger for unge i relation til

mental sundhed, kan det være nødvendigt at fokusere på distale faktorer og de ydre lag om individet.

strukturelle ændringer.

Der er forskellige tilgange til indsatser. Følgende afsnit vil omhandle begreberne; sundhedsfremme

og forebyggelse.

2.4 Sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser Afsnittet vil indeholde en kort redegørelse af begreberne sundhedsfremme og forebyggelse, med det

formål at fremanalysere om sundhedsfremme kan sidesættes med forebyggelse.

Sundhedsfremme og forebyggelse kan betragtes som to forskellige, men overlappende begreber

(Kamper-Jørgensen & Jensen, 2009). Sundhedsfremme omfatter en social og politisk indsats, der kan

påvirke individers ressourcer, så de derigennem kan forbedre deres sundhed. Det er ikke udelukkende

at fokusere på handlinger, men mere rettet mod styrkelse af færdigheder og evner, der omfatter

ændringer af sociale og miljømæssige betingelser. Dette for at øge individers kontrol over

determinanter for derigennem at øge deres sundhed (Kamper-Jørgensen & Jensen, 2009).


16

Forebyggelse, derimod, handler om den foranstaltning eller proces, der har til formål at forhindre,

hæmme eller reducere et uønsket fænomen (Kamper-Jørgensen & Jensen, 2009). Indsatser inden for

forebyggelse har til formål at reducere forekomst af sygdom, funktionsbegrænsninger og tidlig død.

Forebyggelse kan inddeles i tre typer; primær, sekundær og tertiære forebyggelse. Primær

forebyggelse handler om at forhindre en sygdom i at opstå, og kan være målrettet hele befolkningen

eller udvalgte grupper og enkeltindivider. Sekundære forebyggelse omhandler at forhindre

sygdommen i at udvikle sig. Målgruppen i denne omfatter befolkningsgrupper med sygdom eller er i

risiko for udviklingen af sygdom. Tertiære forebyggelse omhandler at forhindre sygdommen i at

opstå igen eller tilbagefald af en given sygdom, hvor målgruppen er patienter med erkendt sygdom

(Vallgårda, Diderichsen, & Jørgensen, 2014a).

Sundhedsfremme er rettet mod styrkelse evner og færdigheder, og dermed øger individers

handlekompetencer. Sundhedsfremmende indsatser adskiller sig altså fra forebyggelses indsatser, ved

at det handler mere end fysisk sundhed og fravær af sygdom.

Det kan ud af det ovenstående udledes, at fremme af mental sundhed kan omfatte sociale og politiske

indsatser, der kan være medvirkende til at styrke færdigheder og evner således, at individer kan ændre

deres sociale og miljømæssige betingelser og derigennem fremme deres psykiske velbefindende,

funktionsevne og modstandskraft. Da primær forebyggelse har til formål at hindre sygdomme,

herunder psykiske og fysiske sygdomme i at opstå, kan der argumenteres for, at forebyggelse kan

betragtes som et delelement af sundhedsfremme og omvendt. Derfor vil begge begreber anvendes i

specialet, da de belyser forskellige, men komplementære aspekter i forhold til mental sundhed blandt

unge.

Ved sundhedsfremmende- og forebyggelses indsatser kan forskellige strategier anvendes. Disse vil i

nedenstående afsnit, nærmere blive udfoldet.

2.4.1 Strategier, som sundhedsfremmende og forebyggelses indsatser kan bygge på For at fremanalysere, hvilke strategier sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser kan bygge på,

vil nedenstående afsnit inddrage Geoffrey Roses’ teori om individrettede og populationsrettet

strategier.


17

Sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser kan bygge på forskellige strategier. Disse vil være

afhængige af målgruppen, hvilke virkemidler, der anvendes, samt hvilket niveau aktørerne befinder

sig på. Målgruppen kan være individer eller grupper med særlig risiko for en given uønsket tilstand,

eller den kan udgøre hele befolkningen uanset risiko (Vallgårda, Diderichsen, & Jørgensen, 2014b).

Der er både fordele og ulemper forbundet ved indsatser til en given målgruppe. Ifølge Geoffrey Rose

udgør indsatser målrettet individer eller grupper af individer, der er i særlig risiko for udvikling af

sygdom, en individrettet strategi, herunder højrisiko strategi. Denne strategi er både tiltalende og

motiverende for individer såvel som sundhedsprofessionelle. Dog er effekterne af denne strategi

midlertidig og har et begrænset potentiale i forhold til målgruppen (Rose, 2001). Indsatser, der er

målrettet befolkningen, uanset risiko, udgør ifølge Geoffrey Rose, en populationsrettet strategi.

Denne strategi har et stort potentiale for forandring for hele populationen, dog vil ulemperne være

mindre udbytte for enkelte individer og mindre motivation for sundhedsprofessionelle og

befolkningen (Rose, 2001).

Virkemidlerne kan ligeledes være forskellige og omfatte blandt andet regulering ved hjælp fra

lovgivning, påbud, forbud og sundhedsoplysning (Vallgårda et al., 2014b). Nogle virkemidler kræver

en aktiv handling fra individer som fx adfærdsændring som følge af en kampagne i forbindelse med

sundhedsoplysning. Andre ændringer som fx strukturelle ændringer ved eksempelvis lovgivning, som

blandt andet arbejds- eller boligforhold, gælder hele befolkningen uden, at individer skal foretage en

aktiv handlig selv (Diderichsen, 2009; Vallgårda et al., 2014b).

De strukturelle strategier kan sidestilles med populationsstrategi, da begge tilgange er rettet mod hele

befolkningen, hvilket ifølge Geoffrey Rose kan rumme et stort potentiale. For at forbedre unges

mentale sundhed, og dermed reducere forekomsten af nedsat mental sundhed, kan indsatser foretages,

hvor der anvendes populationsrettede strategier. Unge i 16-24 årsalderen kan udgøre population, hvor

der sigtes mod at forbedre deres mentale sundhed uanset risiko for udvikling af nedsat mental

sundhed.

Følgende afsnit vil omhandle de offentlige myndigheders forskellige niveauer for at fremanalysere,

hvordan ansvaret og styrring fordeler sig i forhold til sundhedsfremmende og forebyggelsesindsatser

i relation til mental sundhed og unge i aldersgruppen 16-24 år.


18

2.4.2 De offentlige myndigheders organisering og ansvarsområder

De administrative niveauer omfatter; de offentlige myndigheder, deres organisering samt

ansvarsfordelingen (Schnedler, 2009). Følgende afsnit vil omhandle, hvordan disse er inddelt i

forskellige niveauer og dernæst fremanalysere deres ansvarsområder.

De offentlige myndigheder kan inddeles i tre overordnede niveauer; staten, regioner og kommuner.

Disse har hver især forskellige roller i forhold til planlægning og styrring af sundhedsfremmende og

forebyggelses indsatser (Schnedler, 2009).

Det statslige niveau omfatter Folketinget og Regering, der gennem Sundhedsloven beskriver de

overordnede, lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for sundhedsfremmende og

forebyggelsesindsatser. Sundhedsloven er en rammelov, der beskriver formål og overordnet

forpligtigelser, som overlader det til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, eller til

Sundhedsstyrelsen, der skal leve op til lovens formål om et mere konkret og detaljeret indhold i

forhold til indsatserne (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018). Sundhedsstyrelsen har i den

forbindelse udgivet Sundhedspakkerne i år 2012 og 2018, hvilket er tiltænkt som en inspirationskilde

til kommunale indsatser, der omhandler mental sundhed (Sundhedsstyrelse, 2018;

Sundhedsstyrelsen, 2012).

Det regionale niveau skal, ifølge Sundhedsloven, tilbyde patientrettet forebyggelse i Sygehuset og i

praksissektoren. Regionerne og kommunerne skal dele ansvaret i forhold til patentrettet forebyggelse,

der skal forebygge sygdomme og reducere komplikationer hertil (Schnedler, 2009).

Det kommunale niveau omfatter kommunerne. Efter kommunalreformen i 2007 har kommunerne fået

hovedansvaret for at fremme borgernes sundhed og forebygge sygdom (Schnedler, 2009), hvilket

også indtræder i Sundhedsloven (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018).

Ifølge Sundhedsloven om forebyggende sundhedsindsatser, rettet mod børn og unge, skal disse

styrkes og forbedres hos børn og unge med særlige behov og med en tidlig opsporing hertil. Dette

kræver indsatser på tværs af forvaltninger, hvilket også kommer til udtryk i Lov om social service,

hvor kommunerne har pligt til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik (Børne- og

Socialministeriet, 2018; Schnedler, 2009; Sundheds- og Ældreministeriet, 2018).

Ud fra det ovenstående kan det udledes, at indsatser i relation til unge og mental sundhed er

overordnet omfattet af Sundhedsloven, og hovedansvaret ligger hos kommunerne, hvor de skal


19

foretage indsatserne. Da regionerne har ansvaret for patientrettede indsatser, fremdrages det derfor

ikke relevant at inddrage dette i specialet, da fokus ikke patientorienteret.

På baggrund af ovenstående er det derfor væsentligt at undersøge, hvilke indsatser, der findes for

unge i relation til mental sundhed samt fremanalysere, hvilke strategier disse bygger på. Dette

kommer i følgende afsnit.

2.5 Indsatser for mental sundhed Dette afsnit er inddelt i to underafsnit, som vil omhandle indsatser på national og kommunal plan.

Her fremanalyseres det, hvilke indsatser de nationale og kommunale bygger på samt, hvilke

strategier, disse indsatser bygger på. Slutteligt afrundes afsnittet med en opsamling.

2.5.1 Indsatser på national plan I 2001 havde Regeringen et særligt fokus på arbejdet for at skabe sunde rammer om børn og unges

levevis. Sidenhen har Regeringen igangsat initiativer i forhold til børn og unges sundhed. I 2003 var

Regeringens hensigt med udspillet; ”Bedre sundhed for børn og unge”, at samle og koordinere en

indsats, der skulle sikre et større fokus på en generel sund børnekultur. Børn og unges sundhed samt

trivsel blev tænkt ind i forskellige aspekter af dagligdagen, som fx de enkelte børnefamilier,

daginstitutioner, skoler samt fritidsaktiviteter. Der blev, udover de fysiske, også lagt vægt på psykiske

aspekter, herunder tryghed og trivsel ved blandt andet at forebygge mobning (Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, 2003).

I 2014 publicerede Regeringen; ”Sundere liv for alle” indeholdende overordnet syv nationale mål,

der fokuserede på områder, hvor der krævedes en indsats for at øge livskvaliteten blandt danskere.

To af målene omhandler trivsel og mental sundhed for børn og voksne, som Regeringen ønskede

skulle være i fokus de følgende 10 år. Flere skal trives, hvilket vil sige at udfolde sine potentialer og

muligheder og mental sundhed skal opleves i højere grad på skolen og i dagligdagen (Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse, 2014).

Regeringen opretter satspuljer til iværksættelse af konkrete indsatser over for særlige grupper. Blandt

andet omhandlede satspuljen i 2012 om styrkelse af sundheden for udsatte grupper (Regeringen,

2011). I 2017 var udmøntningen af satspuljen; ”Tidlig indsats for sårbare familier”, herunder udsatte

og sårbare børn. Baggrunden for denne satspulje var samspillet med en række risikofaktorer og

belastninger, der har betydning for barnets og familiens sundhed (Regeringen, 2016). Og som den


20

nyeste aftale om satspuljen på sundhedsområdet i 2018; er en styrket indsats for børn og unge, der

kæmper med psykisk sårbarhed, mentale sundhedsproblemer og psykiske lidelser (Regeringen,

2017). Ovenstående tegner et billede af, at Regeringen, med disse satspuljer, har en målrettet gruppe,

som er sårbare børn og unge med særlige behov.

Initiativet fra 2001 bygger på sundhedsfremmende indsats med fokus på en generel sund børnekultur.

Dette kan ifølge Geoffrey Rose, betragtes som populationsrettet strategi, da der er fokus på en generel

sund børnekultur, hvilket vil sige at det omfatter alle børn (Rose, 2001). Initiativet har

sundhedsfremmende aspekter, da det blandt andet italesætter tryghed og trivsel, hvilket bliver

medtænkt i børnenes hverdagsliv, herunder skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Desuden

kommer forebyggelsesaspektet også til udtryk, da der er fokus på forebyggelse af mobning.

Regeringens to ud af syv nationale mål fra 2014 bygger på en sundhedsfremmende indsats, da der er

fokus på trivsel, mental sundhed og øget livskvalitet. Regeringens mål omfatter børn og voksne,

hvilket ifølge Geoffrey Rose kan betragtes som populationsrettet strategi, da det er tilsigtet alle børn

og voksnes trivsel, mental sundhed og livskvalitet (Rose, 2001).

Regeringens satspuljer fra år 2012, 2017 og 2018 er særlig rettet mod sårbare børn og unge med

særlige behov (Regeringen, 2011;Regeringen, 2016;Regeringen, 2017). Satspuljen tilsigter

anvendelse af en individrettet strategi, da det ifølge Geoffrey Rose kendetegner grupper, der er i

særlig risiko for udviklingen af en uønsket tilstand (Rose, 2001). Satspuljen fra 2012 er en

sundhedsfremmende indsats, som handler om styrkelsen af sundhed for undsatte grupper. Med denne

indsats er formålet at styrke individers ressourcer for derigennem at forbedre deres sundhed (Kamper-

Jørgensen & Jensen, 2009). Satspuljen fra 2017 er en forebyggelses indsats, da den italesætter

baggrund for oprettelse af denne satspulje med risikofaktorer og belastninger for sårbare familier.

Der er ligeledes tale om en individrettede strategi, da der er fokus på sårbare familier, hvilket denne

strategi, ifølge Geoffrey Rose, anvendes målrettet grupper i særlig risiko (Rose, 2001). Endelig er

satspuljen fra 2018 er også en forebyggelsesindsats, der har til hensigt at styrke unge, der kæmper

med psykisk sårbarhed, mentale sundhedsproblemer og psykiske lidelser. Der er ligeledes tale om

individrettet strategi, da der er fokus på unge, som er i risiko for udvikling af psykiske sygdom eller

som har udviklet psykiske lidelser (Rose, 2001).


21

2.5.2 Indsatser på kommunal plan Efter strukturreform i 2007 fik kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremmende og

forebyggelsesindsatser (Eplov Falgaard & Lauridsen, 2008; Schnedler, 2009). Kommunerne skal

varetage opgaverne om børn og unges sundhed, dog er der ikke nærmere beskrevet, hvordan disse

forventes at blive løst (Schnedler, 2009). I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen udgivet en række

rapporter, der er tiltænkt som inspiration i forbindelse med kommunernes sundhedsfremmende og

forebyggelsesindsatser i forhold til mental sundhed blandt unge. Den første rapport fra

Sundhedsstyrelsen, der udkom efter deklarationsaftalen med andre europæiske lande, var rapporten;

”Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb og determinanter ”i 2008, hvor der gøres

opmærksom på, at mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for folkesundheden og vejen i

forebyggelsen af nedsat mental sundhed i Danmark er målrettet primært de medarbejdere, der

arbejder med planlægning af sundhedsfremme og forebyggelse på statslig, regional og kommunal

plan. Formålet er blandt andet at formidle viden om effektive interventioner til fremme af mental

sundhed (Eplov Falgaard & Lauridsen, 2008).

I 2009 udgav Sundhedsstyrelsen; ”Fremme af mental sundhed i kommunerne – eksempler,

muligheder og barriere”, hvor formålet er blandt andet at bidrage med inspiration til kommunerne,

som ønsker at udvikle og forbedre deres indsatser i forhold til mental sundhed (Bolt & Iversen, 2009).

I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen en forebyggelsespakke; ”Forebyggelsespakke mental sundhed” som

skal understøtte kommunernes arbejde med at fremme borgernes mentale sundhed. Der er ikke fokus

på en specifik sygdom, men mere en generel tilgang til mental sundhed (Sundhedsstyrelsen, 2012). I

forebyggelsespakken er både sundhedsfremmende og forebyggelsesindsatser, hvor det anbefales at

integrere udsatte og sårbare unge i forskellige sammenhænge (Sundhedsstyrelsen, 2012).

I 2018 udgav Sundsstyrelsen en ny Sundhedspakke, hvor der er en række anbefalinger til

sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser (Sundhedsstyrelse, 2018).

Der kan dog være en variation i forhold til, hvordan indsatser og opgaver, i relation til mental sundhed

blandt unge, udføres mellem de enkelte kommuner, da det er op til den enkelte kommune, hvorledes

disse bliver foretaget og løst. Indsatserne på den kommunale plan er både sundhedsfremmende og

forebyggende, fordi Sundhedsstyrelsens rapporter omhandler begge indsatsformer. Sundhedspakken

fra 2012 anbefaler indsatser med individrettet strategier, da der er fokus på udsatte og sårbare unge,

hvilket ifølge Geoffrey Rose kendetegner en individrettet strategi, når der er fokus på grupper, der er


22

i særlig risiko. Kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse er omfattet af

Sundhedsstyrelsen, hvorfor Sundhedspakkerne udgør rammerne for kommunernes arbejde.

Opsamling

Ud fra afsnittene om indsatser på national plan og indsatser på kommunal plan, fremgår det, at der

både bliver anvendt individ- og populationsrettede strategier. Indsatserne på det kommunale niveau

kan være forbundet med variationer i forhold til anvendelse af strategier, da det er op til kommunerne

selv at foretage sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Sundhedspakkerne er kommunernes

redskab i sundhedsfremmende og forebyggelses arbejde, hvorfor disse udgør rammerne for

kommunernes arbejde. Sundhedspakken fra 2012 bygger i overvejende grad forebyggelsesindsatser

med anvendelse af individrettede strategier (Sundhedsstyrelsen, 2012).

Forud for indsatser rettet mod unge og mental sundhed, kan fokus også rettes mod det senmoderne

samfund, som de unge lever og agerer i. Unge lever i et samfund, hvor høje forventninger og krav

spiller en stor rolle og kan derfor have en betydning for deres mentale sundhed. Nedenstående afsnit

vil derfor omhandle det senmoderne samfund og dets påvirkning på unges mentale sundhed.

2.6 Det senmoderne samfunds indvirkning på unges mental sundhed

Følgende afsnit vil omhandle det senmoderne samfund, der betegnes som den samtid, de unge lever

i dag. Dette for at bidrage med en forståelse af, hvordan det det er at være ung i et senmoderne

samfund, og derefter en analyse af, hvilken påvirkning det senmoderne samfund og

samfundsstrukturen kan have på de unges mentale sundhed.

2.6.1 Præstation og konkurrence hos unge

Hartmut Rosa (2014) beskriver nutiden som et accelerationssamfund. Nutiden er kendetegnet ved

øget hastighed i alle livets facetter og individet skal derfor optimere og maksimere tiden (Rosa, 2014).

Unge skal have sociale kompetencer og være omstillingsparate, og der stilles krav til, at unge selv

skal kunne finde deres egen roller i tilværelsen og få et succesrigt liv, hvorfor det kan være stressfyldt

og en belastning for nogle (Thomsen, 2015). Et samfund, der konstant er i forandring kræver, at man

selv skal være i konstant udvikling. Hvis uddannelsen og faglige kompetencer ikke kan modvirke et

samfund, der er i konkurrence, er presset størst hos det individ (Rosa, 2014). Desuden peger dette en


23

retning af, at i konkurrencestaten ses individet som en arbejdsressource, hvor individet skal udvikle

bestemte kompetencer (Illeris, 2014).

Ifølge sociologen, Anders Petersen, er præstation blevet en social kompetence (Petersen, 2016). Der

er skærpede krav om præstation, hvor det handler om at vinde og at klare sig godt i øgede konkurrence

(Sørensen, Pless, Katznelson, & Nielsen, 2017). Unge, i dag, eksponeres for informationer fra blandt

andet de sociale medier, hvilket betyder, at de skal præstere og hele tiden være på (Thomsen, 2015).

Denne tendens kan have en indvirkning på unges mentale sundhed.

Unge, der havner i en situation, hvor der forventes meget af dem, kan resultere, at de udvikler

depression og angst (Delskov & Sonne, 2015). I forlængelse heraf viser et longitudinel studie af

Lipson og Eisenberg (2017), at depression har et signifikant sammenhæng med lavere karakter og

risiko for at droppe ud (Lipson & Eisenberg, 2017). Når belastninger og presset fra de ydre krav øges

samt indre forestillinger og bekymringer, kan angst opleves (Delskov & Sonne, 2015).

Præstation kan tydeliggøre problematikken omkring unge og det øgede pres, der kan være fra

samfundet, omgangskreds eller familien. På baggrund af ovenstående, kan det udledes, at unge i det

senmoderne samfund er præget af præstation og øget konkurrence. For at imødekomme den konstante

forandring kan præstationssamfundet have negativ effekt på mental sundhed blandt unge, og

frembringer udmattelse og træthed, da præstation hele tiden skal efterleves og leveres.

2.6.2 Uddannelse

I SU-reformen ydes der en særlig indsats til studerende, der færdiggør uddannelsen på under normeret

studietid (Regeringen, 2013), da danske unge, i forhold til andre lande, er længere om at gennemføre

en uddannelse, hvorfor Regeringen vil give et incitament til hurtigere at komme i gang og hurtigere

gennemføre en uddannelse (Regeringen, 2011). Samtidig stilles der krav til universiteterne at

nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder og der gives en færdiggørelsesbonus herfor

(Regeringen, 2013). Som en af de seneste udspil fra Regeringen, den 10. November 2016, blev en

begrænsning af dobbeltuddannelse indgået, som betyder, at det kun er muligt at gennemføre en fuldt

statsfinansieret videregående uddannelse på samme eller lavere niveau (Uddannelses- og

Forskningsministeriet, 2017). Dette er i daglig tale bedre kendt som uddannelsesloft.

Det uddannelsespolitiske mål ses som et globalt uddannelseskapløb, hvor unge ikke kun uddanner

sig mere og hurtigere, men bliver bedre end andre unge fra andre lande. Det vil sige, at de unge måles


24

og vejes i forhold til uddannelseskapløbet (Sørensen, Pless, Katznelson, & Nielsen, 2017). Kapløbet

om uddannelse fungerer som en drivkraft i det senmoderne samfund og vejen igennem

uddannelsessystemet er krævende, hvor nogle vil have succes og andre vil fejle (Prieur, Sestoft,

Esmark, & Rosenlund, 2016).

Unge vælger den ungdomsuddannelse, hvor fremtidsmulighederne er brede og åbne (Illeris, 2014).

Uddannelse er derfor afgørende for de studerende, hvor den er med til at definere de unges liv og

deres hverdag. En negativ konsekvens, der kan opstå ved at få dem hurtigere gennem uddannelsen

er, at de ikke kan fordybe sig fagligt, men fører i stedet til, at de hurtigt skal orientere sig og træffe

beslutninger under pres. I forlængelse af SU-reformen og uddannelsesloftet skabes et ungdomsliv,

hvor præstation og konkurrence dominerer blandt unge, hvilket kan føre til nedsat mental sundhed.

3. Opsummering

Mental sundhed er et bredt begreb som både omfatter psykiske og fysiske aspekter. Forekomsten af

nedsat mental sundhed hos unge i aldersgruppen 16-24 år er stigende, og denne negative udvikling

har både individ- og samfundsmæssige konsekvenser i form af; psykiske og fysiske sygdomme,

somatiske-, og psykiatriske indlæggelser, tabt produktivitet, sygefravær og øget dødelighed (Eriksen

et al., 2016).

Ifølge Margaret Whitehead og Göran Dahlgreen er indsatser, med fokus på individuelle faktorer, ikke

den mest optimale strategi, da årsagssammenhængen er mere komplekst og influeret af flere lag, der

indbefatter individet. Desuden pointerer Bruce Link og Jo Phelan, at individrettede indsatser kan være

utilstrækkelige og ineffektive ved udelukkende at fokusere på individbaserede risikofaktorer.

Sundhedsfremme og forebyggelse kan betragtes som to forskellige, men overlappende begreber. Ved

sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser kan forskellige strategier anvendes. Ifølge Geoffrey

Rose ligger der et potentiale i at anvende strategier, der er målrettet alle unge og ikke kun unge, der

er i risiko for nedsat mental sundhed - her er der mulighed for at fremme de unges mentale sundhed,

i et bredt perspektiv. Indsatser på nationale plan anvender både individ- og populationsrettede

strategier. Dog kan indsatserne, på de kommunale plan være forbundet med variationer i forhold til

anvendelse af strategier, da det er op til kommunerne selv at foretage sundhedsfremmende og

forebyggende indsatser.

Unge betragtes som en sårbar gruppe, da overgangen fra ungdommen til voksenlivet er forbundet

med et større ansvar og flere beslutninger. Det øgede konkurrence og præstation mellem unge


25

frembringer udmattelse, træthed, depression og angst, hvorfor dette kan være en grund til, at

forekomsten af nedsat mental sundhed er stigende hos denne målgruppe.

4. Afgrænsning Det er igennem problemanalysen blevet fremanalyseret, at ansvaret i sundhedsfremmende

forebyggelses indsatser, målrettet unge og mental sundhed, ligger hos de enkelte kommuner. Der er

ikke en klar skildring af, hvordan det forventes, at kommunerne løser disse opgaver, da det er op til

kommunerne selv at foretage indsatser i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsloven

er en rammelov, der beskriver formål og overordnet forpligtigelser, som overlader det til

Sundhedsstyrelsen, der skal leve op til lovens formål om et mere konkret og detaljeret indhold i

forhold til indsatserne. Ifølge Sundhedsloven om forebyggende sundhedsindsatser, rettet mod børn

og unge, skal disse styrkes og forbedres hos børn og unge med særlige behov og med en tidlig

opsporing hertil. Dette kræver indsatser på tværs af forvaltninger, hvilket også kommer til udtryk i

Lov om social service, hvor kommunerne har pligt til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik.

Sundhedspakkerne har ligeledes en central rolle i forhold til sundhedsfremmende og

forebyggelsesindsatser målrettet unge og mental sundhed, og udgør rammerne for kommunernes

arbejde. Det kan derfor udledes, om Sundhedsstyrelsens anbefalinger har været tilstrækkelige i

forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af unges mentale sundhed, da forekomsten af nedsat

mental sundhed stadig er stigende blandt unge i aldersgruppen 16-24 år.

Årsagssammenhæng for mental sundhed og nedsat mental sundhed, er et komplekst sammenspil. For

at skabe langsigtede og holdbare løsninger for unge i relation til mental sundhed, kan det være

nødvendigt at foretage strukturelle ændringer.

Specialets fokusområde afgrænses derfor til de tre centrale dokumenter; Sundhedsloven, Lov om

social service og Sundhedspakken fra 2018, til viderebearbejdningen af problemfeltet omhandlede

unge og nedsat mental sundhed, og med inddragelse Geoffrey Roses’ teori om individ- og

populationsrettet strategier.

Grundet specialet fokusområde, vil samfundsstrukturens betydning hos unge ikke blive inddraget.


26

5. Formål

Formålet med specialet er at bidrage til forbedring af nedsat mental sundhed blandt unge i

aldersgruppen 16-24 år, gennem forslag til forandring af strategier, der anvendes i Sundhedsloven,

Lov om social service og Sundhedspakken.

6. Problemformulering

Hvilke strategier, med inddragelse af Geoffrey Roses’ teori om individ- og populationsrettede

strategier, kan fremanalyseres på baggrund af dokumentanalyse af Sundhedsloven, Lov om social

service samt Sundhedspakken, og hvordan kan forslaget om forandring af strategier ud fra

dokumentanalyse samt viden fra litteraturstudiet bidrage til at forbedre unges mentale sundhed i

aldersgruppen 16-24 år?

Specialets problemformulering har følgende tre forskningsspørgsmål:

1) Hvordan defineres og forstås mental sundhed i Sundhedsloven, Lov om social service samt

Sundhedspakken, og hvilke strategier samt sundhedsfremmende og forebyggende elementer

kan udledes i lovteksterne og Sundhedspakken?

2) Hvilke psykosociale interventioner har vist sig at have en effekt på mental sundhed blandt

unge og hvilke strategier kommer til udtryk i litteraturen?

3) Hvilken forslag til forandring af strategier i Sundhedsloven, Lov om social service og

Sundhedspakken, kan, på baggrund af analyse af dokumenterne og litteraturstudiet samt teori,

udledes?


27

Nedenstående figur 2 illustrerer specialets tre forskningsspørgsmål, der tilsammen skal besvare

problemformuleringen.

Figur 2: Specialets struktur til besvarelsen af problemformulering. Det første forskningsspørgsmål bliver besvaret gennem en dokumentanalyse af Sundhedsloven og

Lov om social service samt Sundhedspakken. For at fremanalysere definitionen og forståelse af

mental sundhed, sker med inddragelse af begreberne; sundhedsfundamentalisme,

sundhedsrelativisme, patogenese og salutogenese, jf. afsnit 2.1. For at udlede, hvilke strategier, der

anvendes i lovteksterne og Sundhedspakken, sker med inddragelse af Geoffrey Roses’ teori om

individ-og populationsrettede strategier, jf. afsnit 2.4.1. Yderligere fremanalyseres hvilke

sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser, der kommer til udtryk i loveteksterne og

Sundhedspakken.

Det andet forskningsspørgsmål bliver besvaret gennem en systematisk litteratursøgning og det tredje

forskningsspørgsmål bliver besvaret med en analyse af dokumenterne samt resultatanalyse af

litteraturstudiet sammenholdt med teorien. Besvarelse af disse tre forskningsspørgsmål vil lede til

besvarelsen af specialets problemformulering.


28

7. Videnskabsteori I specialet anvendes Michael Crotty’s fire elementer, der tilsammen udgør strukturen i en kvalitativ

forskning (Crotty, 2012). Disse fire elementer er; metode, metodologi, teoretisk perspektiv og

epistemologi (se figur 3). Ved anvendelse af disse elementer hører der, ifølge Michael Crotty,

ligeledes spørgsmål til, der skal besvares ved anvendelse af de enkelte elementer (Crotty, 2012). Det

første spørgsmål omhandler, hvilke metodologi og metode, der skal indbringes i undersøgelsen og

andet spørgsmål er, hvordan disse valg retfærdiggøres for anvendelse af metodologi og metode

(Crotty, 2012). Valgene inden for de fire elementer uddybes og begrundes i afsnit 7.2, 7.3 og 7.4.

Nedenstående figur 4 illustrerer, hvordan disse fire elementer gør sig gældende i indeværende

speciale.

Figur 3: Michael Crotty’s opdeling.

Figur 4: Specialets gældende elementer.

7.2 Epistemologi I følgende afsnit præsenteres det første element, der udgør strukturen i en kvalitativ forskning (Crotty,

2012).

Epistemologi er et filosofisk ståsted, der bestemmer, hvilken viden er muligt og hvordan man kan

sikre, at den er tilstrækkelig (Crotty, 2012). Ifølge Michael Crotty er der overordnet tre

epistemologier; objektivisme, konstruktivisme og subjektivisme (Crotty, 2012).

Den objektivistiske epistemologi omhandler mening, hvor virkeligheden er objektiv, hvilket vil sige,

at eliminere subjektets indflydelse på de videnskabelige resultater.


29

Den konstruktivistiske epistemologi omhandler, at mening ikke opdages, men derimod konstrueres.

Og den subjektivistiske epistemologi omhandler, at mening ikke skabes gennem samspil mellem

subjektet og objektet, men at subjektet i stedet påtvinger mening til objektet (Crotty, 2012).

Ifølge Michael Crotty skal forskningsspørgsmålet være styrende for, hvilken epistemologi, der

anvendes (Crotty, 2012). I specialet søges det, at komme med forslag til forandring af strategier, der

anvendes i Sundhedsloven, Lov om social service samt Sundhedspakken, således at unges mentale

sundhed kan forbedres, og den negative udvikling af nedsat mental sundhed kan reduceres. Derfor

lægger første forskningsspørgsmål op til, at der udføres en dokumentanalyse, hvor der fremanalyseres

en forståelse af mental sundhed samt hvilke strategier, der kommer til udtryk i dokumenterne. Det

epistemologiske fundament bygger derfor ud fra den subjektivistiske tilgang, hvor dokumentanalyse

af lovteksterne og Sundhedspakken tillægges mening af subjekterne.

7.3 Teoretisk perspektiv

Specialets teoretiske perspektiv er hermeneutik, og udgør derfor det andet element, der danner

strukturen i kvalitativ forskning. Ifølge Michael Crotty er det teoretiske perspektiv det filosofiske

perspektiv, som tillægges i undersøgelsen. Det teoretiske perspektiv er derfor tilgangen til at forstå

og forklare, hvorfor mennesker agerer, som de gør (Crotty, 2012). Valget for hermeneutikken

uddybes og begrundes i nedenstående afsnit.

7.3.1Hermeneutikken som teoretisk perspektiv Specialet tager udgangspunkt i den klassiske hermeneutik og den tyske filosof, Hans-Georg

Gadamers, forståelse af hermeneutikken.

Ordet hermeneutik stammer fra det græske ord, der betyder fortolke. Den klassiske hermeneutik

stammer fra 1600-tallet som en betegnelse for metodiske overvejelser over fortolkningen af en

bestemt type tekster, herunder biblen. I den klassiske hermeneutik består den hermeneutiske cirkel af

meningsdel og menings-helhed, hvor fortolkning af tekst består i at bearbejde cirklen, indtil der nås

en mening uden indre modsigelser. I 1700-tallet udvidedes hermeneutikken til at omfatte

fortolkningen af alle slags tekster og teksternes ophavsmænd og i 1800-tallet udvidedes

hermeneutikken endnu engang til at omfatte alle former for menneskelig aktivitet og produkterne af


30

denne (Pahuus, 2015). Hermeneutikken har altså taget sit udgangspunkt fra kun at fortolke tekster til

også at fortolke menneskelig handling. Ved de forskellige udlægninger af hermeneutikken er der et

fælles udgangspunkt; den hermeneutiske cirkel (Pahuus, 2015).

Gadamer hævder, at det udforskede subjekt ikke kan adskilles fra det udforskede objekt (Dahlager &

Fredslund, 2013). Med dette mener han, at forforståelse altid er tilstedeværende, og denne er

nødvendig for forståelse, hvorfor subjektet ikke kan adskilles fra objektet. Forforståelse og forståelse

påvirker derfor gensidigt hinanden (Dahlager & Fredslund, 2013). Forståelse og fortolkning af en

tekst sker med karakteristisk cirkelbevægelse (Pahuus, 2015). Hvilket vil sige, at helheden kun kan

forstås ud fra enkelte dele og samtidig kan de enkelte dele kun forstås ved at se dem i sammenhæng

med deres helhed (Dahlager & Fredslund, 2013).

Valget for den klassiske hermeneutik i specialet er et væsentligt element til meningsfortolkning af

lovteksterne og Sundhedspakken. Dog vil den klassiske hermeneutik være en begrænsning i forhold

til at opnå en ny forståelse af lovteksterne og Sundhedspakken, hvorfor Gadamers forståelse af

hermeneutikken også inddrages. Ifølge Gadamer vil forforståelse altid være tilstede som en

nødvendighed for forståelse af en tekst. Med dette hævder Gadamer, at subjektet ikke kan adskilles

fra objektet (Dahlager & Fredslund, 2013). Specialets gruppemedlemmer udgør subjektet og

dokumenterne udgør objektet og ifølge Gadamer er det derfor væsentligt at være bevidst om ens

forforståelse.

Med Gadamers hermeneutiske cirkel, vil hvert møde med teksten føre til en ny forståelse, da

forforståelsen gør det muligt at opnå en ny forståelse. Forforståelse afgrænses i forskningsmæssige

sammenhæng til at omfatte den teoretiske referenceramme, som er bestemmende for forskerens

forståelse (Dahlager & Fredslund, 2013).

Specialets forforståelse er blandt andet udformet gennem arbejdet med problemanalysen, hvor valg

af teori og begreber har sine afsæt. I følgende afsnit vil Geoffrey Roses’ teori og begreber inden for

definitionen af mental sundhed, som udgør specialets teoretisk referenceramme, blive introduceret.

7.3.2TeoretiskreferencerammeI specialet vil den teoretiske referenceramme tage afsæt i Geoffrey Roses individ- og

populationsrettede strategier. Teorien vil bidrage til besvarelse af problemformuleringen om hvilke

strategier, der kommer til udtryk i dokumentanalyse af Sundhedsloven, Lov om social service samt


31

Sundhedspakken. For at udlede, hvordan mental sundhed bliver defineret og forstået i dokumenterne,

vil begreberne; salutogenese, patogenese samt sundhedsfundamentalisme og sundhedsrelativisme,

inddrages.

I det følgende præsenteres teorien og begreberne, der bliver anvendt i analysen af Sundhedsloven,

Lov om social service samt Sundhedspakken.

7.3.2.1 Individ- og populationsrettede strategier

Geoffrey Rose beskæftiger sig med individ- og populationsrettede strategier, hvor begge tilgange har

forskellige sigter med dertilhørende fordele og ulemper (Rose, 2001). Individrettede strategier

omhandler identifikation og beskyttelse af individer, der er i særlig risiko for en uønsket tilstand.

Denne strategi er målrettet individer, som har den højeste risiko for at opleve negative udfald af en

given eksponering. Målet med denne strategi er at reducere de eksponeringer, der øger risikoen for

sygdom. Fordelene ved individrettede strategier er, at indsatser, der egner sig til målrettet individer

eller grupper, hvorfor disse kan være tiltalende og motiverende for både målgruppen og

sundhedsprofessionelle. Ulempen kan være, at denne strategi er symptombehandlende og at den kun

har en midlertidig effekt samt et begrænset potentiale (Rose, 2001).

Populationsrettede strategier omhandler kontrol over de determinanter, som forårsager forekomst af

en uønsket tilstand i hele populationen. Med denne strategi sigtes der mod at reducere populationens

samlede risiko ved at forskyde sygdomstilfælde i en mere gunstig retning. Fordelen med denne

tilgang er, at der er et stort potentiale for hele populationen. Denne tilgang kan fremsætte en radikal

ændring, hvor det ønskes at eliminere primære årsager til sygdom i populationen. Ulemperne med

populationsrettede strategi kan være mindre udbytte for enkelte individer samt lavere motivation for

både individer og sundhedsprofessionelle (Rose, 2001).

7.3.2.2 Mental sundhed Ifølge WHO betragtes mental sundhed som en positiv følelse af velbefindende og evnen til at mestre

udfordringer samt indgå i fællesskaber (2005). Begreberne salutogenese, patogenese samt

sundhedsfundmentalisme og sundhedsrelativisme bliver anvendt i definitionen af mental sundhed.

Disse begreber anvendes i analysen for at nuancere, hvilken forståelse af mental sundhed

Sundhedsloven, Lov om social service samt Sundhedspakken bygger på.

Salutogenese lægger fokus på psykologiske mekanismer, der har betydning for måden, hvordan

individet håndterer stressorer, der påvirker helbredet (Antonovsky, 2000b). I salutogenese lægges der


32

vægt på, hvad der holder individet raskt, hvorfor denne kan sidestilles med sundhedsfremme, da der

inden for sundhedsfremme ligeledes er fokus på, hvad der fremmer individets sundhed (Simovska,

2009). Patogenese betyder sygdom og sygdomsudvikling, hvilket henfører til en biomedicinsk og

sygdomsorienteret tilgang til sundhed. Dette indikerer, at sundhed er en egenskab hos biologiske

væsener og at kroppen er som en maskine, der kan repareres, hvis den går i stykker (Simovska, 2009).

Ifølge Wackerhausen har sundhedsfundamentalisme, ligesom patogenese, en biomedicinsk tilgang,

hvilket vil sige, at sundhed opfattes med objektive kendsgerninger og i sundhedsrelativisme er det

subjektet selv, der definerer sundhed på baggrund af kultur, livsstil, værdier og traditioner

(Wackerhausen, 2005).

8.MetodologiogmetodeI følgende afsnit præsenteres specialets metodologiske- og metodemæssige overvejelser, som er de

to sidste elementer, der ifølge Michael Crotty er opstillingen af struktur i en kvalitativ forskning.

Slutteligt præsenteres metode i forhold til dokumentanalyse og litteraturstudiet.

8.2 Metodologi Metodologi er den strategi, som ligger forud for de valg, som træffes og den skal koble den konkrete

metode til de forudgående overvejelser (Crotty, 2012). Michael Crotty taler for, at metodologi kræver

en beskrivelse af de overvejelser, der ligger forud for undersøgelsen, samt hvordan metoden er udført

(Crotty, 2012).

I afsnittet præsenteres analysestrategien, kodeprocessen og meningsfortolkning, som udgør specialet

metodologi.

8.2.1 Analysestrategi Specialets analysestrategi er inspireret af Steiner Kvale og Svend Brinkmann. Denne strategi

oprindelig tiltænkt til kodning af interviewudsagn (Kvale & Brinkmann, 2015), men i indeværende

speciale anvendes denne til kodning af dokumenterne, da denne tilgang er egnet til at få et overblik

over tekstmaterialet. Analysestrategien er inddelt i følgende fire trin:


33

1. Helhedsindtryk af lovteksterne og Sundhedspakken.

2. Kodning af alle tekstbidder, der siger noget om mental sundhed, strategier, sundhedsfremme

og forebyggelse.

3. Kodning ud fra teori og begreber.

4. Centrale kategorier opstår.

Trin et indebærer en gennemlæsning af Sundhedsloven, Lov om social service og Sundhedspakken.

I dette trin dannes helhedsindtrykket af materialet.

Trin to omhandler, at tekstbidder kodes ind i de tekstbidder, der siger noget om mental sundhed,

strategier, sundhedsfremme og forebyggelse.

I tredje trin foretages en kategorisering, med udgangspunkt i specialets teoretiske referenceramme.

I fjerde trin opnås de centrale kategorier, som vil udgøre den senere bearbejdning af analysen (se

bilag 1, 2 og 3).

8.2.2 Kodeprocessen I specialet startes ud med at læse lovteksterne og Sundhedspakken igennem for at danne et

helhedsindtryk af dokumenterne (1). Dernæst kodes alle tekstbidder, som siger noget om mental

sundhed, strategier, sundhedsfremme og forebyggelse (2). Da, der i andet trin er mulighed for at

omkode og kombinere koderne, vil denne kodning foregå ud fra teorier og begreber, hvilket vil sige,

at der foretages en begrebsstyret kodning fra et a priori opstille begrebssæt (Kvale & Brinkmann,

2015). Dette vil være fra et på forhånd begrebssæt, jf. specialets teoretiske referenceramme (3).

Desuden bygger kodningsprocessen på foruddefinerede kategorier, hvorfor dette foretages ud fra en

deduktiv tilgang (Kvale & Brinkmann, 2015). Slutteligt bliver koderne kategoriseret ud fra, hvad der

er gennemgående. Ud fra dette vil centrale kategorier opstå, som vil anvendes til bearbejdning af

analyse (4) (Kvale & Brinkmann, 2015).

Nvivo programmet blev anvendt som et redskab til opbevaring af datamaterialet, og muliggjorde at

kode lovteksterne og Sundhedspakken.

Nedenstående figur 5, illustrerer de fire trin i kodningsprocessen og figur 6 er et eksempel på

kodningsprocessen af Sundhedsloven.


34

Figur 5: Kodningsprocessen.

Figur 6: Eksempel på kodning af Sundhedsloven.

8.2.3 Hermeneutisk meningsfortolkning I specialet foretages en hermeneutisk meningsfortolkning af lovteksterne og Sundhedspakken.

Da kodning opløser en tekst i mindre enheder, kan meningsfortolkning udvide teksterne.

Meningsfortolkning sætter derfor forskeren i stand til at forstå meningen, som sker ved udvidelse af

den oprindelige tekst ved at tilføje hermeneutisk lag, der sætter forskeren i stand til at forstå meningen

(Kvale & Brinkmann, 2015).

For at meningsfortolke lovteksterne samt Sundhedspakken, anvendes den klassiske hermeneutik

sammen med Hans-Georg Gadamers tilgang til hermeneutikken.

Det, der kendertegner fortolkningsprocessen er den hermeneutiske cirkel, hvor der sker en

vekselvirkning mellem helheden og de enkelte enheder og omvendt (Kvale & Brinkmann, 2015).

I den klassiske hermeneutik, hvor den hermeneutiske cirkel består af meningsdel og menings-helhed

(Pahuus, 2015), består den hermeneutiske cirkel, ud fra Hans-Georg Gadamer, hvor helheden kun


35

kan forstås ud fra enkelte dele og samtidig kan de enkelte dele kun forstås ved at se dem i

sammenhæng med deres helhed (Dahlager & Fredslund, 2013). Det, der adskiller den hermeneutiske

cirkel fra den klassiske hermeneutik og fra Hans-Georg Gadamers hermeneutiske cirkel er,

forforståelse. Han mener, at forforståelse altid er tilstedeværende, og denne er nødvendig for

forståelse (Dahlager & Fredslund, 2013).

Med den hermeneutiske meningsfortolkning muliggøres at forstå meningen i datamaterialet. Sigtet i

specialet er at forstå, hvordan mental sundhed defineres og forstås i lovteksterne og Sundhedspakke,

samt hvilke strategier, der kommer til udtryk.

8.3 Metode

Ifølge Michael Crotty er metode den teknik, der bruges til at samle og analysere den empiri, som skal

bruges til at besvare problemformuleringen. Problemformuleringen bliver derfor styrende for den

metode, der skal udvælges (Crotty, 2012).

8.3.1 Dokumentanalyse Specialet anvender dokumentanalyse som en metodisk tilgang til besvarelse af første

forskningsspørgsmål.

Dokument siges at være sprog, som er fikseret i tekst og tid (Lynggaard, 2015). Skrevne dokumenter

udgøres af sprog, der er nedskrevet, altså et dokument er en mængde information, som opbevares på

skrift, hvilket vil sige, at det er et resultat af skrivning. Forskellige typer af dokumenter giver adgang

til forskellige typer af information (Lynggaard, 2015).

Der skelnes mellem primære, sekundær og tertiære dokumenter (Lynggaard, 2015). Et primært

dokument er ikke henvendt til en bred offentlighed, og dokumenttyper herunder kan blandt andet

være mødereferater og personlige breve. Adgang til dokumenter af denne type vil være begrænset,

da de kan indeholde følsomme oplysninger. Et sekundært dokument kan være tilgængeligt for alle –

det kan være lovtekster, regeringsrapporter m.m. Slutteligt kan et tertiært dokument ligeledes være

tilgængeligt for alle, og disse dokumenttyper vil være baggrundsartikler, akademiske bøger og

tidsskriftartikler (Lynggaard, 2015).

Sundhedsloven, Lov om social service samt Sundhedspakken er alle sekundære dokumenter, der

udgør dokumenttype i form af lovtekster og rapporter. Dokumenterne er tilgængelige for alle, da de

ikke indeholder følsomme oplysninger. Dokumentanalyse af lovteksterne og Sundhedspakken


36

anvendes som metode, da denne viden kan bidrage til forståelse af mental sundhed samt hvilke

strategier, der anvendes i dokumenterne. Dette kan give anledning til forandringspotentiale af

strategier, for at forbedre unges mentale sundhed, så forekomsten af nedsat mental sundhed blandt

denne gruppe kan reduceres.

8.5 Litteraturstudie Specialet anvender litteraturstudiet til besvarelse af andet forskningsspørgsmål. Følgende afsnit er

inddelt i indledende søgning, valg af databaser, systematisk søgestrategi, in- og eksklusionskriterier

og sluttelig vurdering af litteratur.

8.5.1 Indledende søgning I specialets første faser udføres bevidst tilfældige, indledende søgninger og kædesøgninger i

forbindelse med udarbejdelsen af det initierende problem og problemanalysen, hvilket har bidraget

med relevant viden om specialets problemstilling i relation til unge og mental sundhed. Dette med

det formål til at opnå kendskab og viden om problemstillingen.

Bevidst tilfældig søgning kan anvendes til det indledende arbejde med problemstillingen, og kan

samtidig bidrage med udvidelse til kendskab af emnet og emneord, der anvendes inden for feltet

(Rienecker & Jørgensen, 2014).

I indeværende speciale er bevidst tilfældige og indledende søgninger blevet udført blandt andet i;

PubMed, Sociological abstracts, CINAHL og PsycINFO for at udfolde emnet omkring mental

sundhed blandt unge. Derudover er der blevet anvendt kædesøgning, som en strategi til at udvide

kendskab samt synsvinkler og identificering af andre begreber og emneord. Kædesøgning er, når

studiernes referencer anvendes til andre relevante referencer (Rienecker & Jørgensen, 2014). De

beskrevne strategier har derfor været anvendt til udarbejdelse af problemanalyse samt til

identificering af relevante emneord til den systematiske litteratursøgning. I problemanalysen blev der

både foretaget bevidst tilfældig søgning samt kædesøgning til udarbejdelsen af denne, hvorfor dette

har dannet grundlag for det videre arbejde med den systematiske litteratursøgning.


37

8.5.2 Valgte databaser Den systematiske søgning udføres i forskellige søgedatabaser med henblik på at opnå størst mulig

viden for derefter at besvare andet forskningsspørgsmål:

Hvilke psykosociale interventioner har vist sig at have en effekt på mental sundhed blandt

unge, og hvilke strategier kommer til udtryk i litteraturen?

Som tidligere nævnt er der er valgt følgende fem databaser; PubMed, Embase, CINAHL, PsycINFO,

Sociological Abstracts og Cochrane, da disse vurderes at indeholde litteratur med aspekter, som kan

være relevante til besvarelse af forskningsspørgsmålet.

Pubmed og Embase er valgt da de er store databaser, til trods for at de i overvejende grad indeholder

litteratur om medicin og biomedicin (Buus, Tingleff, Rossen, & Kristiansen, 2008; Elsevier, 2018;

NCBI, 2018), hvilket forskningsspørgsmålet ikke umiddelbart lægger sig op til. Alligevel vurderes

det, at disse databaser kan indeholde relevante studier grundet deres omfang af indhold af litteratur.

CINAHL og PsycINFO er blevet valgt, da de indeholder littatur, som kan supplere den medicinske

og biomedicinske tilgang med sygeplejefaglig litteratur, som foreligger i eksempelvis CINAHL

(Buus et al., 2008). PsycINFO anvendes, da den kan bidrage med litteratur af psykologisk karakter

(Buus et al., 2008). Sociological Abstracts er valgt, da denne indeholder litteratur om sociologi

(ProQuest, 2018), hvilket er et aspekt i forhold til specialets forståelse af mental sundhed.

Cochrane Library er blevet valgt, da den indeholder studier, der befinder sig højt på evidenshierarkiet

(Wiley, 2018), hvilket også er relevant for forskningsspørgsmålet, da der her er et ønske om at

identificere, hvilke psykosociale interventioner, der har en positiv effekt på mental sundhed blandt

unge.

Fælles for disse databaser er, at de alle har en tesaurus, som er et værktøj, der indeholder særlig

definition og organisering af såkaldte kontrollerede emneord. Kontrollerede emneord er med til at

sikre, at studier, der omhandler samme emne kategoriseres under samme kontrollerede emneord

(Buus et al., 2008).

8.5.3 Systematisk søgestrategi

En systematisk litteratursøgning er en central tilgang til identificering af relevant litteratur samt til at

undvige, at fejlagtige konklusioner finder sted (Frandsen, Dyrvig, Fasterholdt, & Oelholm, 2013).


38

Som beskrevet tidligere er formålet med den systematiske litteratursøgning er at besvare andet

forskningsspørgsmål (se bilag 4). Systematikken kan opnås med opstilling af blokke ud fra det

spørgsmål, der ønskes at besvares, hvor relevante søgeord og synonymer bliver samlet i hver sin blok

(Buus et al., 2008). Bloksøgning betragtes som den bedste strategi på grund af den strukturerede

opbygning, som også giver mulighed for fleksibilitet og justering i forhold til søgningen ved hjælp af

udvidelse eller indsnævring af søgningen samt fjernelse eller tilføjelse af blokke, dog stadig med

bevarelse af struktur og systematik (Buus et al., 2008).

Bloksøgningen i den systematiske litteratursøgning er inspireret af PICO-modellens opbygningen.

PICO er en konceptualiseringsmodel. Denne tilgang kan være behjælpelig til inddelingen af det

fokuserede spørgsmål i blokke. PICO består af elementerne population, intervention, comparison og

outcome (Frandsen et al., 2013).

Specialets valg af blokke er inspireret af PICO-modellens, som tager udgangspunkt i andet

forskningsspørgsmål (se tabel 1). Første systematiske litteratursøgning gav ingen resultater, hvorfor

en revideret systemattisk litteratursøgning blev foretaget. Blok C, comparison, som emne med ”no

intervention” som synonym, blev derfor fravalgt. Dette for at udvide søgningen med et større antal

resultater.

Nedenstående tabel 1 illustrerer littaturens søgeblokke:

Tabel 1: Litteratursøgningens blokke.

I hver blok kan der anvendes identificeret kontrollerede emneord relateret til blokkens overordnede

emne. Anvendelse af kontrollerede emneord kan øge præcision i søgningen (Frandsen et al., 2013).

Kontrollerede emneord er blevet anvendt, når det er blevet vurderet, at disse dækker elementer i

forskningsspørgsmålet. Det har dog været nødvendigt at justere denne tilgang, da det i visse tilfælde

medførte ”støj” i resultaterne fordi kontrollerede emneord har været for brede. Dette har eksempelvis

været tilfældet med, mental health, som er blevet fravalgt som kontrolleret emneord i henholdsvis

Embase og PsycINFO.

I Embase dækker begrebet over fx tilstand, behandling, ydelser, hvilket medfører, at søgeresultaterne

i litteraturen er orienteret omkring sygdom. Og i PsycINFO har begrebet ikke haft en beskrivelse af,


39

hvad emneordet dækker over, men resultaterne af søgningen er resulteret i litteratur, som også er

orienteret omkring sygdom. Derfor er kontrolleret emneord som, mental health, blevet fravalgt i

begge databaser, da det vurderes at medføre for meget ”støj”, og derfor ikke tilstrækkeligt dækker det

ønskede aspekt af andet forskningsspørgsmål.

Fritekstsøgning kan anvendes, når der ikke er indekserede emneord, der vurderes at kunne dække

blokkene samt for at få de nyeste studier med, som endnu ikke er blevet indekseret (Buus et al., 2008;

Frandsen et al., 2013)

Fritekstsøgning har, i indeværende speciale, været den foretrukne strategi i kombination med enkelte

kontrollerede emneord til litteratursøgningen (se bilag 4), da det herved resulterede i mest relevante

søgeresultater i relation til andet forskningsspørgsmål. For at præcisere og systematisere

fritekstsøgningerne er der i søgningerne, i alle databaser, blevet anvendt principper for trunkering,

når det blev vurderet nødvendigt at omfatte flere forskellige endelser for fritekstordene, for på måde

at indfange samt udvide andet forskningsspørgsmålets interessefelt.

Trunkering er en udvidelse af et søgeord, hvor tilføjelse af ”*” i slutningen af et ord bevirker til at

databaserne inkluderer søgningen af alle tænkelige endelser af det pågældende søgeord (Buus et al.,

2008). Fritekstsøgningerne er kun foretaget i titel og resumé på tværs af de forskellige databaser.

Dette for yderligere identificering af relevant litteratur, da søgningen kan resultere i relevante hits,

hvis friteksten optræder i både titel og resumé og dermed ikke vilkårligt.

Søgeordene, inden for hver blok, er kombineret med boolske operator OR, mens blokkende på tværs

er kombineret med AND. OR bruges til at udvide søgningen, mens AND bruges til at indsnævre

søgningen (Buus et al., 2008). Dette blev anvendt i alle søgninger i valgte databaser. Søgeresultatet

gav under 100 hits i PubMed, Embase, CINAHL, Sociological Abstracts og Cochrane, hvorimod i

PsycINFO resulterede i 284 hits (se bilag 4).

Reviewet, Das et alt (2016), er som det eneste studie fremkommet mere tilfældigt. Søgningen efter et

andet specifikt review, kunne fremskaffes i Cochrane, hvorfor dette blev søgt i Embase. Das et al.

fremkom som nummer to, og overskriften vakte interesse og syntes at være relevant for besvarelsen

af andet forskningsspørgsmålet. Derfor blev det besluttet, at inddrage denne til læsning af resumé og

eventuel til kritisk gennemlæsning.


40

8.5.4 In- og eksklusionskriterier

For at sikre systematik og præcision i udvælgelsen af studier, er der opsat in- og eksklusionskriterier

(Buus et al., 2008). Formålet med disse er, at kun relevante studier inddrages i analysen, og at

gruppemedlemmer har samme udgangspunkt for udvælgelsen af studier (s tabel 2).

Studiedesign, som metaanalyser, systematiske reviews og RTC’er er specialets inklusionkriterier, da

disse designs kan identificere effekt på mental sundhed. Målgruppen i specialet er unge individer i

aldersgruppen 16-24 år, hvorfor yngre og ældre end disse ekskluderes. Slutteligt er det valgt, at

sproget skal være engelsk, dansk, svensk eller norsk, således gruppemedlemmerne kan læse og forstå

teksterne. Eksklusionskriterier omfatter studier fra lande, der ikke er sammenlignelige med Danmark,

som fx ikke-vestlige lande såsom; Sydamerika, Indien, Kina, Japan mfl. Studier, der omhandler

sygdomme er ligeledes ekskluderet samt ældre litteratur, som er mere end 10 år gamle.

Tabel 2: Oversigt over in- og eksklusionskriterier.

8.5.5 Udvælgelse og vurdering af litteratur

Som allerede beskrevet er formålet med den systematiske litteratursøgning er at besvare andet

forskningsspørgsmål.

Det er derfor gennem den systematiske litteratursøgning løbende blevet vurderet om studierne er

relevante i forhold til andet forskningsspørgsmålet. Udvælgelsen af studier (Flowdiagram 1) er

forekommet ved initierende læsning af titler, som resulterede i, at 24 studier blev udvalgt til læsning

af resumé. Efter læst resumé blev 12 studier udvalgt til første gennemlæsning, hvoraf fire af disse

blev udvalgt til kritisk gennemlæsning. Studiet af Das et al (2016), som er forekommet tilfældigt er

gennemgået med samme vurdering, som øvrige studier. Inklusions- og eksklusionskriterier har været

vejledende i forhold til til-og fravalg gennem udvælgelsestrin.

Den systematiske litteratursøgning har resulteret i fire studier til kritisk gennemlæsning og hvor der

er blevet anvendt relevante tjeklister for at vurdere studiernes kvalitet og troværdighed (Frandsen et

al., 2013). Til kvalitetsvurdering af reviews, er der blevet anvendt PRISMA til studierne; Das et alt


41

(2016), Edwards & Loprinzi (2017) og Wahlbeck, Cresswell-Smith, Haaramo, & Parkkonen (2017).

CONSORT er blevet anvendt til kvalitetsvurdering af RTC studiet af Noggle, Steiner, Minami, &

Khalsa (2012) samt Bluth, Gaylord, Campo, Mullarkey, & Hobbs (2015), som anvendte mixed

methods (se bilag 5).

Flowdiagram 1: Udvælgelse af litteratur.


42

9. Dokumentanalyse

Specialets analyseafsnit består af to dele. Den første del er en dokumentanalyse af Sundhedsloven,

Lov om social service samt Sundhedspakken. Den anden del er analyse af litteraturstudiet.

Afslutningsvis sammenholdes analyse af dokumenterne sammen med resultaterne og analyse af

litteraturstudiet til besvarelse af tredje forskningsspørgsmål.

9.1 Analyse af dokumenterne

Dokumentanalysen er inddelt i tre afsnit; analyse af Sundhedsloven, Lov om social service og

Sundhedspakken. I kodeprocessens fjerde trin er følgende kategorier med udgangspunkt i specialets

teoretiske referenceramme, fremkommet; mental sundhed, individrettede strategier,

populationsrettede strategier, sundhedsfremme og forebyggelse. Afslutningsvis foretages en

opsamling af analysen.

9.1.2 Del 1: Analyse af Sundhedsloven Sundhedsloven er en lov, der regulerer, hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og

sundhedsfremme (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018).

Mental sundhed

Mental sundhed defineres som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere

dagligdagsudfordringer og stress samt indgå i fællesskabet med andre mennesker. Definitionen

rummer både en oplevelsesdimension og en funktionsdimension med en fundamentalistisk tilgang,

der kendetegner det biomedicinske aspekt (Christensen et al., 2016). Oplevelsesdimension rummer

livsglæde samt selvværd, og funktionsdimensionen omhandler, hvordan mennesker fungerer, når de

udsættes for belastninger i hverdagen (Christensen et al., 2016).

I Sundhedsloven bliver begrebet mental sundhed ikke eksplicit anvendt, men definitionen af denne

fremgår i loven, eksempelvis i §119, stk. 1;


43

”Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til

borgerne at skabe rammer for en sund levevis.” (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018, p. 33).

Ovenstående lovtekst henvises til Kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for at skabe rammer for

sund levevis for borgerne. Paragraffen indeholder en overordnet og en bred forståelse af sundhed,

hvor levevis betyder; måden at leve på. Der ekspliciteres ikke, hvad sund levevis indebærer, men

ordet opfattes som positivt, fordi sundhed per definition er godt. Når sundhedsbegrebet defineres

skelnes der ifølge Wackerhausen mellem sundhedsrelativisme og sundhedsfundamentalisme.

Sundhedsrelativisme består i, at begrebet er forskelligartet i forskellige kulture og geografiske

områder - her bliver sundheden defineret forskelligt. Sundhedsfundamentalisme består i,

sundhedsbegrebet bliver defineret ens på tværs af kulturer, hvorfor dette vil udgøre definitionen af

sundheden og alt andet vil være fejltagelser (Wackerhausen, 2005).

Ovenstående tekstlov læner sig derfor op ad den sundhedsrelativistiske tilgang, hvor det er op til

kommunen selv at definere, hvad sund levevis er, og på den baggrund varetage de relevante opgaver.

I Sundhedslovens §123, anvendes de enkelte begreber fra definitionen af mental sundhed såsom;

udvikling, sundhed og trivsel. Trivsel udgør det element, der er i definitionen af mental sundhed

(Herrman et al., 2005). Sundhed og udvikling udgør begrebet salutogenese og derfor positive

elementer i individets velbefindende (Antonovsky, 2000b).

I §123 står det skrevet således;

”Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en

tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i

tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab.”

(Sundheds- og Ældreministeriet, 2018, p. 33).

Med denne paragraf lægges der eksplicit vægt på børn og unge, der har særlige behov samt deres

udvikling, sundhed og trivsel. Desuden skal Kommunalbestyrelsen sikre, at disse børn og unge har

mulighed for at tage kontakt til læge eller psykolog. Dog er det ikke yderligere beskrevet, hvad børn


44

og unge med særlig behov indebærer. Her er der åbent for fortolkning; (1) børn og unge, der selv

vurderer og giver udtryk for, at de har særlige behov, (2) eller om dette bliver vurderet af andre

fagpersoner. Hvis det første er tilfældet, vil det ligge i tråd med den sundhedsrelativistiske tilgang,

hvor det er subjektet selv, der definerer og giver udtryk for, hvad det pågældende har brug for

(Wackerhausen, 2005). Hvis det andet er tilfældet, vil det ligge i tråd med den

sundhedsfundamentalistiske tilgang, hvor det biomedicinske aspekt dominerer (Wackerhausen,

2005). Definitionen af mental sundhed i Sundhedsloven rummer positive komponenter, hvilket kan

sættes i relation til paragraffen, der anvender begreberne; udvikling, sundhed og trivsel.

Individrettede strategier Ifølge Geoffrey Rose er individrettede strategier, herunder højrisiko strategier, målrettet individer

eller grupper, der har den højeste risiko for at opleve negativt udfald.

I Sundhedslovens §122 stk. 1 kommer denne strategi således til udtryk;

”Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge med særlige behov en øget

indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende

undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge.” (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018, p. 33).

I denne paragraf lægges der særlig vægt på børn og unge med særlige behov. Disse børn og unge skal

tilbydes hjælp indtil undervisningspligtens ophører. Børn og unge med særlige behov udgør en

gruppe, der har en højere risiko for at opleve et negativt udfald, sammenlignet en gruppe med børn

og unge uden særlig behov. Særlig behov kan udmøntes i at være af fysisk, psykisk eller social faktor,

hvorfor denne gruppe netop udgør en højrisikogruppe. Ved anvendelse af denne strategi medfører

både fordele og ulemper. Ifølge Geoffrey Rose vil fordelene være, at fokus er målrettet denne gruppe

og indsatser vil være tilpasset denne gruppe.


45

Populationsrettede strategier Ifølge Geoffrey Rose er populationsrettede strategier rettet mod hele befolkningen, da denne strategi

kan have en stor effekt og derfor gavne alle. Denne form for strategi kommer således til udtryk i

Sundhedslovens § 121, stk. 2;

“Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri

forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske” (Sundheds- og

Ældreministeriet, 2018, p. 33).

I denne paragraf er der fokus på, at alle børn og unge tilbydes forebyggende helbredsundersøgelse.

Når denne forebyggende helbredsundersøgelse tilbydes alle børn og unge, udgør den derfor, ifølge

Geoffrey Rose, en populationsstrategi, hvor alle børn og unge får gavn af tilbuddet. Fordelen ved

denne strategi er, ifølge Geoffrey Rose, at hvis en lille ændring i sygdomsrisiko i hele befolkning

foretages, kan det føre til en større reduktion i sygdomsbyrden. I relation til børn og unge, som vil

benytte den forebyggende helbredsundersøgelse, vil en lille ændring af potentiel sygdomsrisiko hos

alle børn og unge føre til en større reduktion af eventuel udvikling af sygdom hos målgruppen.

Sundhedsfremme I Sundhedsloven bliver begrebet sundhedsfremme anvendt i de fleste paragraffer, dog bliver der

ikke ekspliciteret, hvordan sundhedsfremme skal forstås. I lovens § 1. stk. 1 står det således skrevet;

”Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle

sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.” (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018,

p. 1).

I paragraffen står der, at sundhedsvæsenet skal fremme befolkningens sundhed som en helhed, men

der er ikke nogen nærmere en beskrivelse af, hvordan eller hvilke aspekter af befolkningens sundhed

det indebærer.

Begrebet fremkommer af flere gange, men uden en tilhørende forklaring af, hvordan sundhedsfremme

skal forstås, og hvordan sundheden skal fremmes hos befolkningen.


46

Sundhedsfremme er defineret som et socialt og politisk tiltag, der kan påvirke individers ressourcer,

hvor de igennem disse kan forbedre deres sundhed. Det er ikke kun udelukkende at fokusere på

handlinger, men mere rettet mod styrkelse af færdigheder og evner, der omfatter ændring af sociale

og miljømæssige betingelser (Kamper-Jørgensen & Jensen, 2009). Det vil sige, at sundhedsfremme

sigter mod noget positivt og det indebærer brug af metoder, som kan sætte det enkelte individ i stand

til at få kontrol og magt over eget liv.

Delementerne af sundhedsfremme bliver udfoldet i lovens §123, stk. 1;

”Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en

tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i

tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab.”

(Sundheds- og Ældreministeriet, 2018, p. 33).

Her bliver begreberne udvikling, sundhed og trivsel anvendt som aspekter, der skal fremmes. Her kan

det forstås ved at lade børn og unge formidle kontakt til en sundhedsprofessionel som en ressource,

der igennem kontakten, kan fremme sundheden. Her kan blandt andet styrkelse af færdigheder opstå,

som kan medvirke til, at børn og unge kan være i stand til kontrollere deres eget liv i relation til

sundhed, hvilket også kendetegner sundhedsfremme.

Forebyggelse

Forebyggelse handler om en proces, der har til formål at forhindre, hæmme eller reducere et uønsket

fænomen (Kamper-Jørgensen & Jensen, 2009).

Gennem Sundhedsloven bliver forebyggelse, i kontrast til sundhedsfremme, mere udfoldet og

beskrevet. Forebyggelse bliver præciseret med begreberne; sygdom, lidelse, funktionsbegrænsning.

Eksempelvis i lovens §1, stk. 1;

”Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle

sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.” (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018,

p. 1).

Det er ikke det eneste tilfælde, hvor forebyggelse bliver præciseret i forhold til, hvad forebyggelse

indebærer, som var det tilfældet med sundhedsfremme. I §121, stk. 2:


47

”Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri

forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske.” (Sundheds- og

Ældreministeriet, 2018, p. 1).

I ovenstående tekstlov bliver en specifik indsats i forhold til forebyggelse udpenslet. Ved at tage

udgangspunkt i sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning, som aspekter, der ønsker, at forebygge er

det mere håndgribeligt, når det gælder sygdomstilstande. Den læner sig op ad den

sundhedsfundamentalistiske tilgang, hvor sygdomme er defineret og hvor definitionen samt

behandlingen går på tværs af alle kulturer (Wackerhausen, 2005).

Opsummering af analyse af Sundhedsloven

Ud fra ovenstående kan det opsummeres, at mental sundhed i Sundhedsloven bliver defineret med

disse begreber; sund levevis, skabe gode forudsætninger for voksenlivet, den enkeltes udvikling,

sundhed og trivsel. Sundhedsloven lægger mest vægt på forebyggelse og udfolder dette begreb mere

end sundhedsfremme. Desuden indgår både individ- og populationsrettede strategier fremgår i

Sundhedsloven, dog i overvejende grad i forebyggelsesindsatser, hvor der er fokus på børn og unge

med særlige behov.

Børn og unge tilbydes indsatser i undervisningspligtige alder. Det kan derfor udledes, at følgende

indsatser ikke tilbydes til unge efter afsluttet folkeskole. Der fremkommer derfor ikke

sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser målrettet unge i aldersgruppen 16-24 år.

9.1.3 Del 2: Analyse af Lov om social service

Lov om social service danner rammerne for rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer

og tilbyder ydelser til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale

problemer (Børne- og Socialministeriet, 2018).

Mental sundhed

I Lov om social service kommer delementer af mental sundhed til udtryk i eksempelvis lovens §1,

stk. 2:


48

“Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for

at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.” (Børne- og

Socialministeriet, 2018, p. 1).

Formålet med Lov om social service er at fremme den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig og

klare sig selv. Delementerne af mental sundhed fremgår ved; fremme den enkeltes mulighed og

forbedre livskvaliteten. At fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, kan henvises til

oplevelsesdimensionen, som definitionen af mental sundhed består af. Oplevelsesdimensionen

omhandler livsglæde og selvværd. Ved at den enkelte får mulighed for at udvikle sig, kan individet

få ressourcer for at klare sig selv og dermed vil selvværdet højnes (Christensen et al., 2016).

Ovenstående paragraf indeholder desuden også funktionsdimension, hvor loven hjælper med at lette

den daglige tilværelse og forbedring af livskvaliteten. Funktionsdimensionen omhandler, hvordan

mennesker fungerer, når de udsættes for belastninger i hverdagen.

I § 19, stk. 1:

“Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres

familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og

unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og

forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.” (Børne- og Socialministeriet,

2018, p. 8).

Ovenstående paragraf henviser til Kommunalbestyrelsen, som skal sørge for tilbud, der fremme børn

og unges udvikling, trivsel og selvstændighed, hvilket også indebærer en målrettet indsats over for

børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Desuden skal opgaverne og tilbud udføres

i samarbejde med forældrene. Tilbuddet skal fremme børn og unges udvikling, trivsel og

selvstændighed, hvilket udgør delelementer af mental sundhed. Dog beskrives det ikke yderligere,

hvad udviklingen indebærer af aspekter – altså om det fysisk og psykisk udvikling. Paragraffen

indeholder både oplevelsesdimension og funktionsdimensionen. Oplevelsesdimensionen dækker


49

over udviklingen, trivsel og selvstændighed. Funktionsdimensionen dækker over indsatser, målrettet

børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det salutogenetiske perspektiv kan

henføres til fremme af børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed, da dette kan skabe deres

velbefindende, og dermed give mulighed for at mestre deres eget liv – hvilket ifølge Aaron

Antonovsky er en opnåelse af følelse af sammenhæng.

Individrettede strategier

Individrettede strategier, herunder højrisiko, er, ifølge Geoffrey Rose, rettet mod individer eller

grupper, der er i risiko for at sygdom opstår. Disse individer eller grupper har en række risikofaktorer,

der gør, at de har den højeste risiko for at opleve et negativt udfald af sundheden (Rose, 2001).

I § 1 stk. 3, henvises til højrisiko strategi;

“(..) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.” (Børne- og Socialministeriet, 2018, p. 1).

De særlige sætninger/begreber, i ovenstående paragraf, der udgør en højrisiko strategi er; nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne og særlige sociale problemer. Individer eller grupper, der enten har

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har en større risiko for at opleve et negativt udfald,

sammenlignet med individer eller grupper, der ikke har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ligeledes gælder det individer eller grupper med særlige sociale problemer.

Ved nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt ved særlige problemer, føres til en forståelse af, at

der lægges vægt på funktionsbegrænsningen, som kan føre til en sygdomsorienteret forståelse

sundheden, hvilket går hånd i hånd med den fundamentalistiske tilgang. At tilgodese behov for

særlige sociale problemer lægger derimod op til relativistiske, da særlige sociale problemer kan

defineres forskelligt mellem individer.

Yderligere henvises § 11 stk. 1 til individrettede strategier, hvor begrebet særlig således definerer

dette;

”Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens

generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for

særlig støtte.” (Børne- og Socialministeriet, 2018, p. 3).


50

I paragraffen lægges vægt på børn og unge med behov for særlig støtte. Denne gruppe har behov for

individrettede strategier, hvor gruppen af børn og unge udgør en sårbar gruppe, der har brug for særlig

støtte.

Populationsrettede strategier

Ifølge Geoffrey Rose er populations strategier, modsat individrettet strategier, rettet mod hele

befolkningen. I Lov om Social service er der kun begrænsede paragraffer, der udgør denne strategi.

Dog er der enkelte paragraffer, der kan kendetegnes som en populationsrettede strategier,

eksempelvis i lovens § 10;

”Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet

med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige

vanskeligheder (..)”(Børne- og Socialministeriet, 2018, p. 3).

Med denne paragraf lægges der vægt på, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Da enhver

har mulighed for gratis rådgives, henvises til populationsrettede strategi, der er rettet mod hele

befolkningen, og derfor kan få alle få gavn af rådgivningen.

Sundhedsfremme

Sundhedsfremme sigter mod noget positivt og det indebærer brug af metoder, som kan sætte det

enkelte individ i stand til at styre sig selv og få magt over eget liv (Kamper-Jørgensen & Jensen,

2009).

I lovens § 46, henvises til formålet med loven, hvor der skal ydes støtte til børn og unge, der har et

særligt behov og dermed sikre at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig

udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med

henblik på at sikre barnets eller den unges udvikling. I § 46, stk. 1, nr. 4 kommer sundhedsfremme

således til udtryk;


51

“(..) og skal have til formål at 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel” (Børne- og


Formålet med ovenstående paragraf er at fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel. Der

bliver dog ikke uddybet i hvilket omfang. Til trods for i paragraffens andre underpunkter bliver der

uddybet, i forhold til, hvad stk. 2. og 3. kunne indebære og i hvilket omfang, eksempelvis i lovens §

46, stk. 2;

”Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og

afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på

baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens

forhold.” (Børne- og Socialministeriet, 2018, p. 13).

Derfor efterlades det i § 46, stk. 4, op til Kommunalbestyrelsen selv at fortolke, hvordan og i hvilket

omfang sundhed og trivsel skal fremmes hos børn og unge.

Trods den sparsomme eksplicitering af sundhedsfremme, kan der fremanalyseres aspekter af denne,

eksempelvis i § 82b, stk. 1:

“(..) kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle

funktionsniveau” (Børne- og Socialministeriet, 2018, p. 33).

Og i § 46, stk. 1:

“Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse

børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt

voksenliv som deres jævnaldrende.” (Børne- og Socialministeriet, 2018, p. 13).

I paragrafferne anvendes begreberne; forbedre, yde støtte og sikre, der sigter mod noget positivt, som

kendetegner sundhedsfremme. Ved at forbedre, yde støtte og sikre opnåelse af personlig udvikling,

sundhed og et selvstændigt voksenliv, sætter det den enkelte til at styre sig selv og få magt over eget

liv.


52

Forebyggelse

Med forebyggelse ønskes det at forhindre, hæmme eller reducere sygdom (Kamper-Jørgensen &

Jensen, 2009).

I lovens § 11, stk. 3;

“Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når

det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov.” (Børne- og


I ovenstående paragraf fremkommer det, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende indsatser

med vurdering af støtte efter nr. 1-4 som er; konsulentbistand, netværks- og samtalegrupper,

rådgivning og familieplanlægning samt indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en

ungs eller familiens vanskeligheder (Børne- og Socialministeriet, 2018). Disse skal opfyldes og

imødekomme barnets og den unges behov. Paragraffen indeholder både en

sundhedsfundamentalistisk- og en sundhedsrelativistisk tilgang. En forebyggende indsats kan

tilbydes, hvis kriterierne opfyldes, hvilket lægger op til den fundamentalistiske tilgang, da der på

forhånd er nedskrevne kriterier. Den fundamentalistiske tilgang kendetegner, at forståelsen af

sundhedsbegrebet er ens på tværs af kulturer (Wackerhausen, 2005). De nedskrevne kriterier udgør

derfor et pejlemærke, som skal forstås ens hos alle individer. Samtidig skal kriterierne imødekomme

barnets eller den unges behov, hvilket lægger op til den relativistiske tilgang, hvor det er individet

selv, der vurderer behovet (Wackerhausen, 2005). Desuden står det skrevet, at der tilbydes en

forebyggende indsats, uden at eksplicitere, hvilken indsats, der kunne være tale om.

I § 1, stk. 1 står det eksempelvis skrevet, at der tilbydes rådgivning og støtte for at forebygge sociale

problemer;

“(..) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række

almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger

af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.” (Børne- og



53

Med ovenstående paragraf er formålet; at tilbyde rådgivning, støtte, almene serviceydelser og at

tilgodese behov for derved at forebygge sociale problemer hos den enkelte. I denne paragraf

ekspliciteres, hvad der skal forebygges og hvilke ressourcer, der skal stilles til rådighed på baggrund

heraf.

Opsummering af analyse af Lov om social service

Loven omhandler individer eller grupper, der er i højrisiko, og derfor ikke henvender sig til den

almene befolkning. Det understøttes ved paragrafferne, hvor der særligt gøres opmærksom på, at det

er borgere med nedsat funktionsevne samt sociale problemer eller unge med særlige behov.

Sundhedsfremme fremkommer i begrænset omfang, ligeledes med populationsrettede strategier. I

enkelte paragraffer bliver fremme udfoldet mere og flere begreber skrives ind, hvad der kan være

medvirkende til sundhedsfremme af mental sundhed blandt unge. Mental sundhed defineres som;

fremme den enkeltes mulighed og forbedre livskvaliteten.

Forebyggelse har været gennemgribende i Lov om social service, hvilket også er formålet med loven,

der er henvist til højrisikogrupper, hvorfor det er udgør individrettede strategi, hvor funktionsevne og

sociale problemer skal forebygges. I loven fremkommer også populationsrettede strategi, ved at

enhver har mulighed for gratis rådgivning for at forebygge sociale problemer, dog henvises dette til

højrisiko, som er individrettede strategi.

Ligeledes i Lov om social service, fremkommer ikke indsatser, der er målrettet unge i aldersgruppen

16-24 år.

9.1.4 Del 3: Analyse af Sundhedspakken

Sundhedspakken udgør rammerne for kommunernes arbejde i sundhedsfremme og forebyggelse

(Sundhedsstyrelse, 2018). Sundhedspakkerne udgives af Sundhedsstyrelsen, og den seneste

Sundhedspakke udkom i april 2018.

Mental sundhed I sundhedspakken nævnes mental sundhed, hvor delementerne af definitionen bliver udfoldet.

Forebyggelsespakken omhandler mental sundhed, hvorfor der forventes, at mental sundhed spiller en


54

stor rolle i sundhedspakken. Trivsel bliver i højere grad anvendt i relation med mental sundhed,

hvilket også er i per definition er mental sundhed, eksempelvis;

”I skoler kan elevers trivsel styrkes ved opbygning af sociale, inkluderende og

positive fællesskaber samt forebyggelse af mobning (...)” (Sundhedsstyrelse, 2018, p. 20).

og

”Kommunen arbejder for, at de fleste børn og unge deltager i fritidsaktiviteter

med henblik på at skabe nye sociale relationer og øget trivsel (...)” (Sundhedsstyrelse, 2018, p. 21).

Trivsel kommer i flæng med sociale relationer i begge udskrifter. Her er det Kommunens opgave, at

arbejde på børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter.

Individrettede strategier Kommunerne har til formål at udvikle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, hvilket også

henvises til sundhedsloven. I Sundhedspakken henvises primært mod grupper, der betegnes som

sårbare og sociale udsatte. Eksempelvis;

”Kommunen arbejder for, at de fleste børn og unge deltager i fritidsaktiviteter

med henblik på at skabe nye sociale relationer og øget trivsel. Der bør være

særlig opmærksomhed på at sikre deltagelse af børn og unge, som er sårbare

eller som ikke er foreningsvante (...)” (Sundhedsstyrelse, 2018, p. 21).

Udover at Kommunen arbejder for at børn og unge skal deltage i fritidsaktiviteter, skal der være

opmærksomme på, at sikre, at det er børn og unge, som er sårbare. Børn og unge, som er sårbare

udgør en gruppe og som skal deltage i fritidsaktiviteter, betegnes, ifølge Geoffrey Rose, individrettede

strategier. Sårbare børn og unge er i risiko for at udvikle et negativt udfald, hvorfor dette skal

forebygges ved, at de deltager i fritidsaktiviteter og opnår sociale relationer og dermed øget trivsel.

Følgende anbefaling er også rettet mod højrisikogrupper;

”Kommunen etablerer opsøgende indsatser til støtte og fremme af mental

sundhed hos sårbare og socialt udsatte borgere, som oftere har psykiske

sygdomme og livsstilssygdomme.” (Sundhedsstyrelse, 2018, p. 20).


55

Kommunerne skal etablere indsatser til støtte og fremme af mental sundhed hos sårbare og social

udsatte borgere, som ifølge Geoffrey Rose udgør højrisikogrupper (Rose, 2001). Sårbare og socialt

udsatte borgere, der har psykiske sygdomme og livsstilsygdomme er i risiko for udvikling af

sygdomme, hvorfor indsatser målrettet denne gruppe skal fremme deres mentale sundhed. Dog er der

ikke, udover denne anbefaling, ikke ekspliciteret, hvilke indsatser, der kunne fremme gruppens

mentale sundhed. Det er op til kommunen selv at opsøge og dermed etablere indsatser målrettet denne

højrisikogruppe.

Populationsrettede strategier I sundhedspakkens anbefalinger udledes populationsstrategier hos enten førstegangsfødende

forældre, eller generelt hos nybagte forældre, hvilket kommer til udtryk i nedenstående udsnit;

”Kommunen tilbyder alle førstegangsfødende forældreuddannelse for at styrke

deres viden, tro på egen formåen og færdigheder som forældre for barnets

fysiske og mentale udvikling og hele familiens sundhed og trivsel.” (Sundhedsstyrelse, 2018, p. 20).

I ovenstående tilbydes forældreuddannelse til alle førstegangsfødende. Hermed udgør det en

populationsstrategi, der ifølge Geoffrey Rose kan have en effekt (Rose, 2001), hvilket kan gavne alle

førstegangsfødende forældre. Dette tilbud er vigtig for disse forældre, da det har en stor betydning

for barnets fysiske og mentale udvikling.

Sundhedsfremme I Sundhedspakkens anbefalinger omhandlende fremme af kognitiv, følelsesmæssig og social

udvikling henvises til alle børn. Denne er, ifølge Geoffrey Rose, kendetegnet som

populationsstrategi.

”Dagtilbud arbejder målrettet med at fremme kognitiv, følelsesmæssig og social

udvikling hos alle børn.” (Sundhedsstyrelse, 2018, p. 20).


56

Ovenstående er målrettet alle børn, undtagen unge. Og med udgangspunkt i dagtilbud er det børn

mellem 0-6 år. Børnenes udvikling er vigtig, hvorfor der arbejdes målrettet allerede i dagtilbuddet.

Dette vil sørge for, at børnene får ressourcer til selv at klare sig og dermed sigtes der mod noget

positivt, nemlig børnenes trivsel.

Forebyggelse

”Kommunen sikrer en sammenhængende indsats via SSD-samarbejdet (det

tidlige tværfaglige samarbejde mellem Socialforvaltning, skole, sundhedspleje

og dagtilbud) for at støtte børn og unge med tidlige tegn på sociale og psykiske

problemer” (Sundhedsstyrelse, 2018, p. 20).

”De kommunale skoler anvender de årlige trivselsmålinger til at opspore dårlig

trivsel på skolen. Ved dårlig trivsel iværksætter den enkelte skole, eventuelt

i samarbejde med sundhedsplejerske og kommunal sundhedsfaglig medarbejder,

forebyggende og tidlige indsatser, som involverer alle skolens elever,

lærere og forældre.” (Sundhedsstyrelse, 2018, p. 20).

Ovenstående anbefalinger er forebyggende indsatser, der har til hensigt, at forebygge de sociale og

psykiske problemer. I skolerne anvendes trivselsmålinger og for derved at opspore dårlig trivsel på

skolen, hvilket kan give anledning til forebyggende indsatser herved. Med inddragelse af

sundhedsfaglige medarbejdere, kan der iværksættes indsatser. Børn og unge, der viser tidlige tegn på

sociale og psykiske problemer udgør en højrisikogruppe, hvorfor forebyggelse af disse kan mindske

det negative udfald, som kendetegner denne gruppe. Ovenstående har både en

sundhedsfundamentalistisk- og en relativistisk tilgang. Ved at kommunen sikrer indsatser via SSD

for at støtte børn og unge med tidlige tegn på sociale og psykiske problemer kan henføres til den

fundamentalistiske tilgang, da det tværfaglige arbejde har opstillede kriterier, der muligvis skal

opfyldes, før børn og unge tilkendegiver tegn herpå. Det, der kendetegner den fundamentalistiske

tilgang er, at der på forhånd er opstillede kriterier, og det er ikke subjektet selv, der tilkendegiver

disse (Wackerhausen, 2005). Den relativistiske tilgang kommer til udtryk ved trivselsmålinger – her

er det subjektet selv, der udfylder og nedskriver trivsel, og derfor selv vurderer om de trives.

Ovenstående anbefaling henviser desuden også til populationsrettede strategi, der på baggrund af


57

trivselsmålinger, hvor indsatser implementeres, som involverer alle elever, lærere og forældre.

Hermed vil disse tre målgrupper have gavn af den forebyggende indsats. Anbefalinger tyder dog på,

at der først enten skal være en sårbar gruppe, eller trivselsmålinger skal først være lave, før indsatser

kommer bliver etableret.

Opsummering af analyse af Sundhedspakken Sundhedspakken er en forebyggelsespakke, der indeholder forebyggende indsatser af mental

sundhed, hvilket også tilkendegiver, at sundhedsfremme ikke er det gennemgribende i dokumentet,

men derimod forebyggelse er det store element. Desuden peger Sundhedspakken i overvejende grad

mod højrisikogrupper, altså der er tale om individrettede strategier, og derfor omfavner de i mindre

grad populationsrettede strategier. Populationsstrategier kommer til udtryk i forældreuddannelse hos

førstegangsfødende, hermed forsøges der at give ressourcer til forældrene, der kan give deres barn en

sund udvikling og dermed forebygge de fysiske og psykiske problemer, der måtte opstå. Børn og

unge nævnes sideløbende, og derfor er der ikke direkte anbefalinger, der primært er rettet mod unge.

Mental sundhed defineres i sammenhæng med trivsel, hvilket også er det delement i definitionen

heraf, hvorfor der også er fokus i aktiviteter, som kan fremme børn og unges mentale sundhed.


58

10 Resultater og analyse Nedenstående tabel 3 præsenterer de fire studier, der er fundet ved hjælp af den systematiske

litteratursøgning samt et review af Das et al. (2016) som er femkommet mere tilfældigt i

litteratursøgningen. Tabellen er udarbejdet for at skabe overblik over studier og deres resultater, der

har betydning for besvarelse af andet forskningsspørgsmål. Studierne omhandler forskellige

interventioner i relation til mental sundhed.

Forfatter, år, titel, land

Formål Design og data indsamlingsmetoder

Studiepopulation Intervention Resultater

Edwards & Loprinzi (2017) Comparative effects of meditation and exercise on physical and psychosocial health outcomes: a review of randomized control trials USA

At sammenligne ikke-aktive former for meditation med motion for at vurdere fysiske og psykosociale udfald.

Review af fem RTC-studier. Selvrapporteret skema.

325 voksne i alderen 18-79år.

Intervention: Ikke-aktive former for meditation Varighed: 10-60min, op til 14 meditationer ugentligt i 6uger. Sammenligne/kontrol: Fysisk motion som fx aerobic. Varighed: 10min-70min, tre gange ugentligt mellem 4-12uger.

Meditation har vist at være minimalt mere effektiv sammenlignet med fysisk motion på psykosociale udfald som: angst, altruisme og livs ændringer. Derudover er meditation mere effektiv når det gælder reduktion af kroniske nakkesmerter og andet fysiks smerterelaterede gener. Der var ingen forskel mellem grupperne på psykosociale udfald som: velbefindende og opfattede stress niveau.

Wahlbeck et al (2017) Interventions to mitigate the effects of poverty and inequality on mental health Finland

Undersøge psykosociale interventioner som reducere fattigdommens effekt på mental sundhed

Systematisk reviews af RTC- og TC-studier Uklart hvilke metoder der er blevet anvendt.

Ingen restriktioner mht. alder eller geografi.

Effektive psykosociale interventioner på individ og familieniveau som omfatter sociale, økonomi og fysiske miljømæssige aspekter som: Livsforløb: fx forældrestøtte, opsøgende hjemmebesøg, skole og ældre. Bolig- og arbejdslivs forhold: fx bolig indsatser, hjælp til jobsøgning.

Der bliver påpeget at interventioner der befinder sig uden for sundhedssektoren kan reducere fattigdommens effekt på mental sundhed. Der er fundet stærk evidens for effektivt og omkostningseffektivt at fremme mental sundhed målrettet individer i risiko, som sårbare forældre eller arbejdsløse. Der er desuden blevet fundet gavnlig effekt på mental sundhed


59

Socialt arbejde fx imødekomme social eksklusion. Fremme adgang til sundhedsydelser.

ved interventioner målrettet bolig- og arbejdsforhold. Hvorimod effekten af socialt arbejde samt fremme adgang til sundhedsydelserne er svagere.

Noggle et al (2012) Benefits of Yoga for Psychosocial Weel-Being in a US High School Curriculum: A Preliminary Randomized Controlled Trial USA

At undersøge yoga med idræt for at evaluere forebyggende virkning af psykosocial velbefindende.

Cluster randomiseret RTC. Selvrapporteret spørgeskema både før og efter interventionen.

51 elever med gennemsnitsalder af 17 år.

Yoga intervention: 36 deltager deltog i Kripu-baseret yoga op til 40 min 2-3 gange ugentligt i 10 uger. Idræt: 15 deltager deltog i almindelig idrætstimer af op til 40 min varighed 2-3 gange ugentligt i også 10 uger.

Der var ingen statistisk forskel mellem grupperne ved baseline. Resultater efter intervention: Psykosocialt velbefindende: Der er blevet fundet statistisk signifikant forskel mellem grupperne med positiv effekt i interventionsgruppen. Hvor yoga har gavnlig effekt på: humør ved at forbedre positive aspekter af mental sundhed og reducere negative aspekter på mental sundhed. Der var ingen statistisk forskel mellem grupperne på parameter som: angst, depression, vrede, stress og modstandskraft.

Bluth et al (2015) Making Friends with Yourself: A Mixed Methods Pilot study of a Mindful Self-Compassion Program for Adolecents USA

At undersøge psykosociale udfald af mindfulnes samt modtagelighed blandt unge.

Randomiseret til intervention eller venteliste og derefter crossover. Både selvrapporterede skema og kvalitative interview.

34 elever i alderen 14-17 år.

Intervention: 16 deltager deltog i 6 ugers forløb af 90 min varighed om ugen. Venteliste crossover: 18 deltager startede samme 6 ugers forløb af 90 min pr. uge, efter interventionsgruppes afslutning.

Interventions gruppen havde signifikant større medlidenhed, livs tilfredshed, socialt tilhørsforhold, opmærksom (mindful) samt signifikant lavere depression og angst.

Das et al (2016)

At undersøge systematiske reviews af

Review af 38 systematiske reiews

Unge i alderen 11- 24 år.

12 skole baserede interventioner.

Skole baserede: Gruppe orienterede og kognitiv adfærds


60

Interventions for adolescent Mental Health: An Overveiw of Systematic Reviews UK

interventioner i relation til mental sundhed blandt unge.

og/eller meta-analyser. AMSTAR 11-pointsskala til vurdering af reviews

6 lokal/ fællesskabs baserede interventioner. 8 digital platforms interventioner. 12 individ eller familie orienterede interventioner.

terapi er effektiv mht. reduktion af depressive symptomer. Samfunds/fællesskab: Kreative aktiviteter har nogen positiv effekt på adfærdsændringer som fx selvtillid og viden. Digitale platform: Internet basserede forebyggelses og behandlings har effekt på angst og depression. Individ og familie orienteret: Varierende resultater.

Tabel 3: Studier, som indgår i litteraturstudiet.


61

10.1Resultateroganalyseaflitteraturen

Den systematiske litteraturstudie resulterede i fire studier, og yderligere et studie, som fremkom i en

tilfældig søgning. Disse studier vil i følgende afsnit analyseres i forhold til, hvilke interventioner, der

viser at have en effekt på mental sundhed samt hvilke strategier interventionerne anvender.

Resultater og analyse af litteraturstudiet vil blive sammenholdt med analyse af dokumenterne til

besvarelse af tredje forskningsspørgsmål.

I afsnittet analyseres studierne hver for sig og slutteligt en opsummering af resultatanalysen af

litteraturstudiet.

1. Studie; Comparative effects of meditation and exercise on physical and psychosocial health

outcomes: a review of randomized control trials

Edwards & Loprinzi (2017)

Studiet af Edwards og Loprinzi (2017) er et review af fem RCT studier. Studiet undersøger

meditationens effekt på fysisk og psykosocial outcome såsom; angst, altruism og livsændringer.

Interventionsgruppen modtager meditation og kontrolgruppen modtager motion, hvor effekten på

fysisk og psykosociale outcome undersøges. Studiepopulationen er statsborgere fra England og USA,

hvor alderen er fra 18-79 år. Interventionen varer 4-12 uger, som består af undervisning og øvelser i

mindfulness-, visualiserings., afspændings-, og vejrtrækningsøvelser. Resultaterne viser, at

meditation er mere effektiv på de psykosociale aspekter end motion, dog var der ingen forskel i

forhold til velbefindende og stress (Edwards & Loprinzi, 2017).

Interventionerne bygger både på individrettede- og populationsrettede strategier, da

studiepopulationen omfatter individer med diagnoser og alkoholforbrug, hvilket ifølge Geoffrey Rose

kan betragtes som individer, der er i særlig risiko for udvikling af uønsket sygdom (Rose, 2001).

Samtidig omfatter interventionen en bred studiepopulation, herunder; sygeplejerskestuderende og

almindelige borgere, der har en computer med internetadgang. Ifølge Geoffrey Rose, hvor strategier,

der er sigtet mod populationen uanset risiko for udviklingen af en uønsket tilstand, udgør en

populationsrettede strategi (Rose, 2001).


62

2. Studie; Interventions to mitigate the effects of poverty and inequality on mental health

Wahlbeck et. al (2017)

Reviewet af Wahlbeck et. al (2017) omhandler forskellige interventioner, der har viser at have en

effekt på mental sundhed. Disse interventioner er; forældrestøtte programmer, skolebaserede

interventioner, bolig interventioner samt støtte til arbejdsløse. Forældrestøtte programmer, som har

til hensigt at fremme forældrenes evne til at imødekomme børns emotionelle og adfærdsbehov har en

positiv effekt på børnenes mentale sundhed. Dette er særligt undersøgt blandt familier med

lavindkomst, mødre med lav uddannelse og unge mødre samt minoritetsgrupper (Wahlbeck et al.,

2017).

Socioøkonomiske forhold såsom; lav indkomst og lav uddannelse er forbundet med risiko for nedsat

mental sundhed (Gadermann et al., 2016).

Ifølge Geoffrey Rose anvendes en individrettede strategi, når den er målrettet individer eller grupper,

der er i særlig risiko for udvikling af sygdom (Rose, 2001). Interventionerne bygger derfor på

individrettede strategier, da det er målrettede grupper af individer, som er i risikogruppen;

lavindkomstfamilier, mødre med lav uddannelse og unge mødre samt minoritetsgrupper (Wahlbeck

et al., 2017).

Skolebaserede interventioner, der omfatter undervisning af lærere og forældre anvender en

helhedsorienteret tilgang. Interventioner bestod af undervisning i social og emotionel læring,

emotionel intelligens samt modstand. Disse interventioner viser at have en positiv effekt på mental

sundhed samt positiv effekt på de sociale og faglige aspekter (Wahlbeck et al., 2017). Interventionen

anvender en populationsrettede strategi, da den ikke er målrettet specifikke grupper eller individer,

der er i særlig risiko, hvilket ifølge Geoffrey Rose kendetegner en populationsrettede strategi, når den

sigter mod alle uanset risiko (Rose, 2001).

Boliginterventioner, der indebærer at flytte mindre bemidlede familier fra fattige boligområder til

mindre fattige områder, har vist at have en positiv effekt på mental sundhed og forbedret livskvalitet

(Wahlbeck et al., 2017).

Interventionen bygger på individrettede strategi, da den er målrettet mindre bemidlede familier, som

er risiko for udviklingen af nedsat mental sundhed (Gadermann et al., 2016).


63

Sammenholdt til Geoffrey Rose, lægger dette sig op ad den individrettede strategi, da det er målrettet

individer eller grupper med en særlig risiko for en uønsket tilstand (Rose, 2001).

Beskæftigelse kan have direkte og indirekte indvirkning på unges mentale sundhed (Trzcinski &

Holst, 2008). Interventioner, som er rettet mod arbejdsløse i form af kognitiv terapibehandling, har

vist at have en positiv effekt på mental sundhed (Wahlbeck et al., 2017). Interventionen anvender

individrettede strategi, da det er målrettet arbejdsløse, som befinder sig i risikogruppe (Rose, 2001).

3. Studie; Benefits of Yoga for Psychosocial Weel-Being in a US High School Curriculum: A

Preliminary Randomized Controlled Trial

Noggle et. al (2012)

Studiet af Noggle et. al (2012), er et RCT studie, der undersøger yogas effekt på psykosocial

velbefindende. Interventionen varer 10 uger og studiepopulationen er unge på 17 år. Kontrolgruppen

modtager almindelig idrætsundervisning og interventionsgruppen modtager yoga, herunder øvelser

som; fysisk holdning, vejrtræknings-, afspændings-, og meditationsøvelser. Resultatet viser, at yoga

har en positiv indvirkning på deltagernes humør og en reduktion af spændingsangst.

Interventionen anvender populationsrettede strategier, da den ikke er målrettet særlige individer eller

grupper, der er i risiko for udvikling af nedsat mental sundhed. Studiepopulationen er almindelige

unge, der er inddelt i en interventions- og kontrolgruppe. Ifølge Geoffrey Rose anvendes denne

strategi, når det ikke er målrettet særlige individer eller grupper, der er i risikogruppen (Rose, 2001).

4. Studie; Making Friends with Yourself: A Mixed Methods Pilot study of a Mindful Self-

Compassion Program for Adolecents

Bluth et. al (2015)

Studiet af Bluth et. al (2015) undersøger effekten af mindfulness på psykosociale outcome.

Interventionen varer i seks uger, hvor hver session varer 90 minutter. Den indeholder undervisning i

mindfulness, som består af meditation og vejrtrækningsøvelser. Deltager er piger mellem 14-17 år,

som er blevet rekrutteret via brochure, der er blevet fordelt på skoler samt lokalområdet og via e-


64

mail. Interventionsgruppen har vist at have en større livstilfredshed og socialt tilhørsforhold, samt

signifikant lavere depression og angst.

Interventionen bygger på populationsrettede strategi, da der ikke er fokus på en særlig gruppe, hvilket

ifølge Geoffrey Rose betegner denne strategi, når den ikke er rettet mod særlige individer eller

grupper, der udgør en højrisikogruppe (Rose, 2001). 5. Studie; Interventions for adolescent Mental Health: An Overveiw of Systematic Reviews

Das et al. (2016)

Studiet af Das et. al (2016) er en systematisk review, der omhandler interventioner, som har vist at

have en effekt på mental sundhed. Disse interventioner indeholder; motion, forældrestøtte,

skolebaserede interventioner, lokal- og fællesskabsbaseret interventioner samt mediebaseret

interventioner.

Reviewet har indsamlet 12 studier, der omhandler motion og fysisk aktivitet såsom; sport,

udendørsliv samt fitness. Motion og fysisk aktivitet har vist at have en positiv effekt på social og

emotionel velbefindende (Das et al., 2016).

Interventioner, der er rettet mod støtte af forældre har vist at have en signifikant effekt på at fremme

mental sundhed blandt børn og unge senere i livet. Interventioner omfatter undervisning af forældre

og børn i adfærdstræning, som består af kognitiv adfærdsterapi, håndtering af angst, genkendelse af

symptomer på angst samt teknikker til problemløsning (Das et al., 2016).

Disse interventioner bygger på individrettede strategier, da der tages udgangspunkt i en

problemorienteret tilgang med træning, undervisning og øvelser i forhold til angst og

adfærdsproblemer. Dette betragtes ifølge Geoffrey Rose som en individrettet strategi, når der er fokus

på individer eller grupper, der har behov for særlig støtte (Rose, 2001).

Skolebaserede interventioner, som omfatter aktiviteter såsom; samarbejde, lytte øvelser,

problemløsning og selvtillid, har vist at have en effekt på mental sundhed hos unge.

Nogle af skolebaserede interventioner er rettet mod elever, der oplever problemer i forhold til læring

fordi de har sociale, emotionelle eller adfærdsmæssige udfordringer. Disse interventioner har

ligeledes vist en positiv effekt på elevernes mentale sundhed (Das et al., 2016).


65

Den systematiske review indeholder skolebaserede interventioner, som både anvender individ- og

populationsrettede strategier.

Da nogle interventioner, som er rettet mod særlige elever, der har udfordringer, udgør derfor en

individrettede strategi, hvilket ifølge Geoffrey Rose er sigtet mod individer, der er i særlig risiko for

udvikling af en uønsket tilstand (Rose, 2001).

Nogle interventioner anvender populationsrettede strategier, da disse generelt sigter mod en

population, der ikke udgør særlige grupper (Rose, 2001).

Lokal- og fælleskabsbaserede interventioner, der indeholder kreative aktiviteter og omfatter; dans,

sang, kunst og drama har vist at have noget effekt på selvtillid og selvværd (Das et al., 2016). Det er

ikke muligt at klarlægge, hvilke strategier disse interventioner bygger på, fordi studiet kun sparsomt

beskriver interventionerne.

Interventioner, der anvender digital teknologi som platform til interventioner, der er rettet mod mental

sundhed har vist nogen effekt på mental sundhed. Det er bl.a. interventioner som; kampanger i

masemedierne og computerbaseret kognitiv terapi i forhold til unge med angst- og depressions

symptomer (Das et al, 2016).

Disse interventioner anvender individrettede strategier, da digital teknologi anvender

computerbaseret kognitiv terapi i forhold til unge med angst og depression, og dermed er målrettet

unge, der er i risiko for udvikling af angst og depression. Sammenholdt med Geoffrey Rose udgør en

individrettede strategi, når det er målrettet grupper, der er i særlig risiko for udvikling af uønsket

tilstand strategi (Rose, 2001). Interventioner, som anvender kampagner i massemedierne er svære at

klarlægge, da studiet er sparsomt beskrevet.


66

Opsamling af analyse af litteraturstudiet

Analyse af litteraturstudiet viser, at interventioner både anvender individ- og populationsrettede

strategier.

De interventioner, der har en effekt på mental sundhed er; meditation, forældrestøtte programmer,

skolebaserede interventioner, bolig, støtte til arbejdsløse samt anvendelse af digitale platformer.

Disse interventioner, som fremanalyseret i foregående afsnit, anvender individrettede strategier, fordi

de i overvejende grad sigter mod individer eller grupper med særlige behov og er derfor i et eller

anden omfang sygdoms- eller problemorienteret.

Interventioner, der anvender populationsrettede strategier har ligeledes vist at have en effekt på

mental sundhed er. Disse interventioner er; meditation, skolebaserede interventioner og yoga.

Interventioner, som har vist at have effekt eller nogen effekt på mental sundhed, men hvor det ikke

har været muligt at fremanalysere, hvilke strategier disse bygger på er; mindfulness, motion, lokal og

fællesskabsbaseret samt massemedie kampanger.

Interventionerne er ikke særligt rettet mod unge i aldersgruppen 16-24 år, men denne målgruppe

indgår blandt studierne. Interventioner, der både anvender individ- og populationsrettede strategier

viser at have en effekt på mental sundhed blandt studiepopulationen, dog være uklart, om

interventionerne med anvendelse af individ- og populationsrettede strategier ligeledes vil have en

effekt på unges mentale sundhed, hvis disse er specifikt målrettet aldersgruppen 16-24 år.

I studierne fremgår, at skolebaserede interventioner og meditation indgår både som individ-og

populationsrettede strategier, og i begge interventioner med anvendelse af begge strategier, har vist

at have en effekt på mental sundhed hos studiepopulationen. Selvom interventionerne ikke er

målrettet unge i aldersgruppen 16-24 år, indgår målgruppen som studiepopulationen og det kan derfor

udledes, at disse interventioner muligvis kan have en effekt, hvis det kun er målrettet målgruppen.

Overordnet, interventioner, der både anvender individ- og populationsrettede strategier har en effekt

på mental sundhed, og det kan derfor udledes, at anvendelse af begge strategier kan have en positiv

effekt på mental sundhed. Den ene strategi kan ikke udelukke den anden strategi, da begge tilgange

har vist at have en effekt.


67

11. Forandringsforslag

Følgende afsnit vil inddrage analyse af dokumenterne og litteraturstudiet sammenholdt med teori for

at besvare tredje forskningsspørgsmål.

11.1 Forandringsforslag af strategier

Ifølge Sundhedsloven er det kommunalbestyrelsens ansvar for varetagelsen af kommunernes opgaver

i forhold til at skabe rammer for en sundlevevis, hvilket vil sige, at kommunalstyrelsen skal oprette

sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Analysen af Sundhedsloven viser, at

forebyggende sundhedsydelser til unge omfatter, at kommunale tilbud yder en generel

sundhedsfremmende- og forebyggende indsatser, der er individorienteret, og rettet mod alle unge, der

har særlige behov. I forbindelse med mental sundhed blandt unge, er det er især børn og unge med

særlige behov, der skal tilgodeses for at deres sundhed og trivsel fremmes.

For at forbedre mental sundhed blandt unge i aldersgruppen 16-24 år, er der behov for en

populationsrettede strategi, da der i Sundhedsloven er særlig fokus på indsatser, der er

individorienteret. For at omfavne unge, der ikke er i højrisiko for nedsat mental sundhed, kan der

ifølge Geoffrey Rose, være potentiale i at anvende populationsrettede strategi, da denne tilgang kan

omfavne alle unge i aldersgruppen 16-24 år, uanset risiko, og dermed forbedre deres mentale

sundhed.

Der er i bekendtgørelse af Lov om social service, opstillede tre formål. Det første formål (1) er at

tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. Det andet formål (2) er, at tilbyde en

række almene serviceydelser, der også kan have en forebyggende funktion og det tredje formål (3),

er at tilgodese behov, der følger fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

(Børne- og Socialministeriet, 2018). I analyse af Lov om social service fremgår det, at

kommunalstyrelsen skal sikre sammenhængende børn- og unge politik mellem kommunernes

generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med særlig behov for

støtte. Dette stemmer overens med analysen af Lov om social service, hvor der er fokus på at anvende

individrettede strategier til forebyggende indsatser, målrettet individer i særlig risiko, hvilket er

lovens formål. Der fremkommer ikke forebyggende indsatser rettet mod unge i aldersgruppen 16-24

år, hvorfor der hverken er individ- eller populationsrettede strategier.


68

I Sundhedsloven bliver der lagt vægt på, at unge med særlige og større behov tilgodeses i forhold til

at fremme deres trivsel, gennem individrettede indsatser med en tværfaglig formidling som fx

lægekontakt (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018). I social service loven er der et krav om, at

kommunerne skal sikre en sammenhængende børne- og ungepolitik, der ligeledes har overvejende

vægt på unge med særlige behov i forhold til fysiske, psykiske og sociale problemer (Børne- og

Socialministeriet, 2018). Disse tilgange læner sig op til en individrettede strategi.

Ifølge Geoffrey Rose har forebyggende interventioner med højrisiko strategier en række fordele som

blandt andet motiverer individer, som interventionen er tiltænkt, da det er nemmere for individer at

relatere hertil (Rose, 2001). Der er også en række ulemper forbundet med individrettede strategier

som fx, at der er et begrænset potentiale i at forbedre den generelle sundhed hos befolkningen. Dette

fordi individrettede strategier er målrettet individer, som er i særlig risiko for udviklingen af en

sygdom eller en uønsket tilstand (Rose, 2001). Der kan derfor være et større potentiale i at anvende

populationsrettede strategi, der er målrettet hele befolkningen, da det forbedrer befolkningens

sundhed i en mere gunstig retning (Rose, 2001).

I Sundhedspakken er der særligt fokus på individrettede strategier, der udgør højrisiko grupper. Der

er både fokus på indsatser rettet mod børn og unge med nedsat fysisk- og funktionsevne

(Sundhedsstyrelse, 2018), hvorfor disse udgør højrisikogruppe, der ifølge Geoffrey Rose også

kendetegnes som individrettede strategier (Rose, 2001). Ifølge Geoffrey Rose er populationsrettede

strategier rettet mod hele befolkningen, da denne har et større potentiale for hele populationens gavn

af en given indsats. Sundhedspakken er en forebyggelsespakke (Sundhedsstyrelse, 2018), hvorfor

fokus på forebyggelse af sygdomme med individrettede strategier er gennemgribende i

Sundhedspakken. I analysen af Sundhedspakken fremkommer også populationsrettede strategier i

form af forældreuddannelse, der sigter mod alle nybagte forældre, som tidligere beskrevet. Ligesom

i de forudgående lovtekster er unge i aldersgruppen 16-24 år heller ikke italesat i Sundhedspakken,

da børn og unge nævnes sideløbende og voksne for sig. Der kan med fordel lægges mere vægt på

populationsrettede strategier, hvor der er fokus på indsatser rettet mod gruppen af unge i 16-24 års

alderen, for dermed at forbedre denne målgruppes mentale sundhed og reducere den negative

forekomst af nedsat mental sundhed.

Litteraturstudiet viser, at interventioner, der anvender både individ- og populationsrettede strategier,

har effekt på mental sundhed, hvorfor den ene strategi ikke er bedre end den anden, da begge strategier


69

har hver deres fordele og en kombination af disse kan have en større potentiale i relation til mental

sundhed.

Der er også andre interventioner, som har haft effekt eller nogen effekt på mental sundhed, men det

har ikke været muligt at fremanalysere, hvilke strategier disse bygger på. De individrettede strategier

bliver anvendt i interventioner, som er målrettet individer eller grupper af individer med særligt behov

eller som er i særlig risiko for en uønsket tilstand. Interventioner, der anvender individrettede

strategier viser at have en effekt på mental sundhed, disse er blandt andet; meditation, forældrestøtte

programmer, skolebaserede og boligstøtte til arbejdsløse (Das et al., 2016; Edwards & Loprinzi,

2017; Wahlbeck et al., 2017). Interventioner, der er rettet mod populationsrettede strategier, og som

har effekt på mental sundhed er; yoga, meditation og skolebaserede interventioner (Edwards &

Loprinzi, 2017; Noggle, Steiner, Minami, & Khalsa, 2012; Wahlbeck et al., 2017).

Analyse af dokumenterne viser, at der i overvejende grad anvendes individorienteret indsatser,

målrettet særlige grupper, hvor der er fokus på individrettede strategier. Denne tilgang er fordelagtig,

når indsatser, målrettet særlige grupper, herunder sårbare og sociale udsatte, skal foretages.

Resultaterne af litteraturstudiet viser, at interventioner, der anvender individrettede strategier, har en

effekt på mental sundhed. Ligeledes viser litteraturstudiet, at interventioner, der anvender

populationsrettede strategier, har en effekt på mental sundhed. I analysen af dokumenterne

fremkommer populationsrettede strategier ikke nær så gennemgribende, da der, som tidligere

beskrevet, er mere fokus på individrettede strategier.

Ifølge Geoffrey Rose, er begge strategier forbundet med både fordele og ulemper. Fordele ved

individrettede strategier er, at indsatser egner sig målrettet individer eller grupper, hvorfor disse kan

virke tiltalende og motiverende for både målgruppen og aktørerne, som udgør kommunerne eller

Regeringen. Ulempen ved denne strategi kan være, at det er symptombehandlende, hvorfor det kan

give en midlertidig effekt og dermed have et begrænset potentiale (Rose, 2001). Fordele ved

interventioner, der anvender populationsrettede strategier, kan være et stort potentiale for hele

populationen, og dermed en radikal forandring af en given indsats. Ulempen vil være mindre udbytte

til det enkelte individ, og dermed medføre mindre motivation for både individer og aktører (Rose,

2001).

For at forbedre mental sundhed blandt unge i aldersgruppen 16-24 år, kan indsatser, der anvender

populationsrettede strategier, med fordel benyttes i større omfang i lovteksterne og Sundhedspakken.


70

Da denne tilgang, ifølge Geoffrey Rose, kan have et potentiale for målgruppen i forhold til forbedring

af deres mentale sundhed, hvilket også understøttes i litteraturstudiet, hvor interventioner, der

anvender populationsrettede strategier også har vist at have en effekt på mental sundhed. For at

omfavne alle unge i aldersgruppen 16-24 år, kan denne strategi derfor være optimal.

12. Metode diskussion

I følgende afsnit diskuteres de metodemæssige valg, der er foretaget i specialet i henhold til besvarelse

af problemformuleringen. Metodediskussionen består af fire overordnede underafsnit, som vurderes

kritisk; dokumentanalyse som metode, teoretisk referenceramme, søgning af litteratur samt

transparens, gyldighed og genkendelighed i specialet.

12.1 Dokumentanalyse Specialet anvender dokumentanalyse til besvarelse af første forskningsspørgsmål. Følgende afsnit vil

diskutere kriterier for dokumenternes kvalitet, da disse kriterier afgør kvaliteten samt relevansen og

anvendeligheden af dokumenterne.

Ifølge Kennet Lynggaard bør kvaliteten af dokumenterne vurderes i forhold til deres autenticitet,

troværdighed, repræsentativitet og mening (Lynggaard, 2015). Autenticitet omhandler overvejelser

om, hvorvidt oprindelsen og afsenderen af et dokument kan identificeres entydigt. Troværdighed

omhandler overvejelser om usikkerheder, der er forbundet med dokumentet. Repræsentativitet

handler om i, hvilket et omfang dokumentet repræsenterer et typisk fænomen eller måske

uregelmæssigheder. Slutteligt omhandler mening, hvor klart den fremstår i dokumentet (Lynggaard,

2015).

I relation til specialet, kan dokumenternes oprindelse identificeres, da afsenderen er tydelig. I

lovteksterne er Ministeriet angivet og i Sundhedspakken er Sundhedsstyrelsen angivet som

afsenderen, hvorfor der ikke et tvivl om dokumenternes oprindelse. Autenticiteten er derfor høj i

dokumenterne. Autenticitet er hensigtsmæssig med henblik på at vurdere på, hvilken måde og hvilket

omfang materialet kan bidrage med at belyse undersøgelsesspørgsmålet (Lynggaard, 2015). Da

dokumenternes autenticiteten er høj, vil denne styrke besvarelsen af forskningsspørgsmålet.


71

Med autenticitet følges troværdigheden, og da afsenderen af dokumenterne er tydelige er der derfor

ikke usikkerheder forbundet med dokumenterne og troværdigheden er ligeledes høj. Usikkerheder

havde været anledning til at undersøgelsens konklusion også vil være forbundet med usikkerheder

(Lynggaard, 2015). Da autenticiteten og troværdigheden er høj, vil dokumenterne derfor ikke bidrage

til konklusionens usikkerhed.

I forhold til repræsentativitet blev dokumenterne vurderet repræsentativt i analysen. Da formålet er

at komme med forandringsforslag af strategier i lovteksterne og Sundhedspakken, blev alle tre

dokumenter inddraget og vurderet repræsentativt i forhold til besvarelse af forskningsspørgsmålet.

Med mening fremkom der dele af paragrafferne, der var indforståede og derfor mangelfulde

ekspliciteringer. Dette medfører, at paragrafferne ikke fremstår klart, og der er risiko for, at

værdifulde meninger overses. Dette kan bidrage til specialets styrkelse til besvarelse af


Dokumenternes kriterier; autenticiteten, troværdigheden og repræsentativiteten er indfriet, hvorfor

det bidrager til styrkelse af besvarelse af forskningsspørgsmålet. Det kan dog diskuteres, hvorvidt

meningen fremkom ved analysen af dokumenterne samt i hvilket omfang den kan have været med til

besvarelsen af forskningsspørgsmålet.

12.2 Analysestrategi

Specialet anvender en teoristyret kodning til problembearbejdning. Dette afsnit ser nærmere på

kodningens svagheder og styrker samt andre mulige strategier, der potentielt kunne anvendes.

En datastyret kodning eller en automatisk kodning kunne have været anvendt. Datastyret kodning

bygger direkte på materialet. Det vil sige, at der kodes ud fra materialet og overskrifter af kategorier

opstår derfra. Her kræves det, at der løbende udvikles begreber, som kodes med. Automatisk kodning

er baseret på overskrifter fra materialet (Kristiansen, 2015).

Specialets første forskningsspørgsmålet udgør strukturen for en begrebsstyret kodning, da specialets

teoretisk referenceramme er fastsat i forvejen, og derfor anses det som en relevant fremgang til

kodning. Det første forskningsspørgsmål, hvor formål er at analysere definitionen og forståelsen af

mental sundhed samt hvilke strategier, der kommer til udtryk, hvorfor der skal fremdrages et

begrebssæt, som netop definerer mental sundhed, og hvilke strategier, der findes, hvilket kun kunne


72

ske ud fra en teoristyret kodning. En datastyret kodning ville ikke have været stringent og besvarelsen

af første forskningsspørgsmål vil derfor ikke være fyldestgørende, da ord og vendinger i materialet

ikke nødvendigvis vil stemme overens med forskningsspørgsmålet.

Det samme gælder med automatisk kodning, da det er overskrifterne, der skaber kategorierne, og

derfor vil begreberne; mental sundhed og strategier ikke fremkomme i materialet.

Styrken ved teoristyret kodning er, at forskeren er på udkig efter bestemte udtryk, vendinger og ord

der tydeliggøre begreberne, dette bevirker, at de kodede kategorier rummer de relevante

informationer (Kristiansen, 2015).

Den teoristyrede kodning har sikret, at kategorierne har været fyldestgørende i forhold til at rumme

de informationer, som begreberne rummer og som forskningsspørgsmålet lægger op til. Dog er

svagheden ved en teoristyret kodning, at denne ikke kan bidrage med opdagelse af nye aspekter, hvor

en data- og automatiskstyret kodning ellers ville. Men da forskningsspørgsmålet ikke lægger op til

opdagelse af nye aspekter eller fænomener, blev teoristyret kodning derfor fundet hensigtsmæssigt.

12.3 Geoffrey Roses’ teori I specialets teoretiske referenceramme bliver Geoffrey Roses teori om individ- og populationsrettede

strategier anvendt. I dette afsnit diskuteres anvendelse af Geoffrey Roses’ teori, begrænsningerne ved

denne teori samt inddragelse af andre relevante teorier.

Det kan diskuteres om Geoffrey Roses teori har været en forsimplet tilgang, da teorien omhandler

overordnet to tilgange af strategier til interventioner og derfor mangler inddragelse af faktorer, der

kan have indflydelse på strategierne. Med inddragelse af Margaret Whitehead og Göran Dahlgreens

(2007) socioøkologiske model om hvilke faktorer, der kan være bestemmende for individers sundhed

i form af hvad der fremmer, beskytter og truer sundheden. Disse inddeles, ifølge Margaret Whitehead

og Göran Dahlgreens, i forskellige lag om individet; individuel livsstil, socialt og fællesskab, arbejds-

og levevilkår samt overordnet sociøkonomi herunder kulturelle og miljømæssige betingelser

(Dahlgren & Whitehead, 2007). Dette kunne bidrage til kompleksiteten i forhold til de faktorer, der

kan have indflydelse på mental sundhed samt hvordan dette kan tilgås for at reducere social ulighed

i sundhed, herunder interventioner og anvendte strategier.


73

Bruce Link og Jo Phelan (1995) beskriver også faktorer til årsagssammenhæng og anvender faktorer,

som inddeles i proksimale og distale faktorer, der fokuserer på årsagssammenhæng tæt eller langt

væk på en uønsket tilstand eller sygdom (Link & Phelan, 1995). Bruce Link og Jo Phelans teori kan

anvendes til at forstå årsager til ulighed i sundhed, og derfor til beskrivelse af, hvorfor der fortsat er

ulighed i sundhed og hvor der skal gribes ind for at reducere denne gennem interventioner og

strategier.

Som beskrevet i ovenstående er både Margaret Whitehead og Gören Dahlgreen model samt Bruce

Link og Jo Phelan teori optaget af reduktion af social ulighed i sundhed, hvor de indeholder

interventioner og strategier, som ikke er udfoldet. Derfor anvendes Geoffrey Roses teori, da specialet

omhandler forandring af strategier, og det vurderes, at denne har været mest egnet til besvarelsen af


Det vurderes desuden, at styrken ved anvendelsen af Geoffrey Roses’ teorien, i forbindelse med

analysen af lovteksterne og Sundhedspakken, er at denne besvarer, hvilke strategier, der anvendes.

Begrænsningen ved denne teori er dog, at denne kun udtaler sig om strategier og ikke hvordan

interventioner konkret kan udformes.

12.4 Litteraturstudiet Nærværende afsnit indeholder diskussion af den systematiske litteratursøgning, in- og

eksklusionskriterier samt vurdering af den læste litteratur.

For at undgå at drage forkerte konklusioner, er systematisk litteratursøgning en afgørende tilgang til

identifikation af den relevante litteratur (Frandsen et al., 2013). Inden for databasesøgning er

bloksøgning den mest foretrukne søgestrategi, da disse kan udvides, indsnævres, fjernes eller tilføjes

samt velegner sig til dokumentation (Buus et al., 2008). Specialets søgestrategi er inddelt i blokke

som er struktureret efter andet forskningsspørgsmål med inspiration af konceptualiseringsmodellen,

PICO. Søgestrategien er struktureret efter PICO-modellen som er blevet gennemført på tværs af alle

udvalgte søgedatabaser, (se bilag 4). Dette vurderes som styrke i den systematiske litteratursøgning,

grundet ensartethed af søgestrategien trods databasernes forskellige opbygninger. Med hensyn til

opbygning af søgeblokke efter PICO-modellen, er der i specialet foretaget en væsentlig justering,

hvor C blokken, som står for comparison, er blevet udeladt grundet slet ingen eller få resultater.

Comparison handler om sammenlignings intervention. Indeværende speciale havde anvendt


74

synonymerne: ingen intervention eller ingen program, hvilket er et væsentligt aspekt i en søgestrategi,

der har til formål at identificere effektive interventioner ved blandt andet anvendelse af denne blok.

Ved udeladelsen af denne blok er svækkes for den systematiske litteratursøgning. På den anden side

har fjernelse af blok C, resulteret i relevante resultater, som også inkluderede litteratur om effektive

interventioner, hvorfor det vurderes at søgestrategien har været anvendelig til besvarelse af andet

forskningsspørgsmål. Derudover det har søgestrategien ført til omtrent samme antal hits på tværs af

søgningerne i de forskellige databaser, nemlig under 100. Undtagen PsycINFO der som den eneste

gav 284. På den anden side er et af de inkluderede studier i litteraturstudiet fremkommen mere

tilfældigt og ikke direkte som resultat af den systematiske litteratursøgning, nemlig et review af Das

et al (2016). Hvilket er en indikation for at litteratursøgning ikke har opnået datamætning. Trods det,

har der også været studier, der er gået igen på tværs af databaserne, hvilket tyder på, at der er opnået

en vis datamætning.

In- og eksklusions kriterier er blevet anvendt til udvælgelsen af studier i den systematiske

litteratursøgning, hvilket er med til at sikre systematik samt præcision i udvælgelsen af litteraturen.

Det kan samtidig også være med til at udelukke studier, der muligvis er egnede. Eksempelvis er et af

eksklusions kriterierne; studier, der er ældre end 10 år. Det kan ikke udelukkes at studier der er ældre

end 10 år kunne have bidraget til besvarelse af andet forskningsspørgsmål.

Eksklusion af relevante studier kan også forekomme i forskellige trin i udvælgelsens processen af

litteraturen, hvor det eksempelvis ved gennemlæsning af overskrift og/eller senere resumé litteraturen

er blevet vurderet som værende ikke relevant for besvarelse af andet forskningsspørgsmål. Men ved

nærmere gennemlæsning kunne litteraturen have bidraget med relevante elementer i besvarelsen af

andet forskningsspørgsmål. Omvendt har begge gruppemedlemmer medvirket i

udvælgelsesprocessen, hvorfor det vurderes af denne risiko er minimeret.

Relevante tjeklister er blevet anvendt til kvalitetsvurdering af de udvalgte studier som er indgået i

litteraturstudiet. PRISMA er blevet anvendt til vurdering af reviews af Edwards og Loprinzi (2017),

Wahlbeck et al. (2017) og Das et al. (2016), hvor der er særligt i studiet af Wahlbeck et al. (2017) er

blevet identificeret manglende information og beskrivelse af de inkluderede studier og deres

resultater.

CONSORT er blevet anvendt til vurdering af studierne af Noggle et al. (2012) og Bluth et al. (2015).

Studiet af Bluth et al. (2015) anvender både kvalitative og kvantitative metoder. Interessen i


75

indeværende speciale er mental sundhed, hvilket i studiet blev målt med kvantitative metoder, hvorfor

det vurderes at anvendelsen af CONSORT har været passende.

På baggrund af ovenstående er kvaliteten af de inkluderede studier i litteraturstudiet vurderet

tilfredsstillende.

12.5 Transparens, gyldighed og genkendelighed

Transparens er et centralt kriterie i kvalitativforskning især da genskabelse af selv samme analyse

ikke er muligt, grundet forskerens subjektive involvering (Brinkmann & Tanggaard, 2015). Dette er

forsøgt imødekommet i afsnittet om metode, gennem beskrivelse af de enkelte trin samt

dokumentation af kodning af dokumenterne (se bilag 1, 2 og 3) og den systematiske litteratursøgning

(se bilag 4). Dette giver læseren mulighed for at forholde sig kritisk til både resultaterne, men også

til metoderne, hvorpå disse er fremkommet.

Intern validitet, som i den kvalitative forskning kaldes gyldighed, beskæftiger sig med om

undersøgelsen undersøger det tilsigtede (Brinkmann & Tanggaard, 2015). Specialets anvendte

metoder, dokumentanalyse og den systematiske litteratursøgning, vurderes som værende egnede til

til besvarelse af problemformuleringen. Da problemformuleringen lægger op til en dokumentanalyse

af Sundhedsloven, Lov om social service og Sundhedspakken samt viden fra systematisk

litteratursøgning. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med resultaterne fra litteraturstudiet, da

studierne måler mental sundhed på forskelig vis, hvilket svækker gyldigheden.

Genkendelighed anvendes indenfor kvalitativforskning frem for generalisering (Brinkmann &

Tanggaard, 2015). Dette betyder, at specialets resultater ikke kan generaliseres, men gøres

genkendelig i forhold til identificering af, hvilke strategier, der kommer til udtryk i Sundhedsloven,

Lov om social service samt Sundhedspakken. Dette bidrager til viden om, hvilke strategier, der

anvendes inden sundhedsfremme og forebyggelse af mental sundhed blandt unge.


76

13. Resultatdiskussionen

I afsnittet fremskrives forandringsforslaget, med det formål at besvare specialets

problemformulering;

Hvilke strategier, med inddragelse af Geoffrey Roses’ teori om individ- og populationsrettede

strategier, kan fremanalyseres på baggrund af dokumentanalyse af Sundhedsloven, Lov om social

service samt Sundhedspakken, og hvordan kan forslaget om forandring af strategier ud fra

dokumentanalyse samt viden fra litteraturstudiet bidrage til at forbedre unges mentale sundhed i

aldersgruppen 16-24 år?

Analyse af dokumenterne udleder, at lovteksterne og Sundhedspakken både har sundhedsfremmende

og forebyggende indsatser med individ- og populationsrettede strategier. Selvom disse to strategier

kommer til udtryk i dokumentanalysen, er forebyggelsesindsatser med individrettede strategier, det

gennemgribende i lovteksterne og Sundhedspakken. I Sundhedsloven tilbydes sundhedsfremmende-

og forebyggelsesindsatser for børn og unge i undervisningspligtige alder, hvilket er fra 0-16 år, altså

til og med unge afslutter folkeskolen. Og i Lov om social service, hvor formålet med loven er at

forebygge nedsat funktionsevne og sociale problemer, er forebyggelsesindsatser med individrettede

strategier derfor ligeledes mere gennemgående. Slutteligt er der i Sundhedsloven både

sundhedsfremmende-og forebyggelsesindsatser med individ- og populationsrettede strategier.

Sundhedspakken er en såkaldt forebyggelsespakken, hvorfor der i overvejende grad fremkommer

forebyggelsesindsatser med individrettede strategier.

I både lovteksterne og Sundhedspakken kan populationsrettede strategier være mere fremtrædende,

således, at sundhedsfremmende- og forebyggelsesindsatser kan omfavne alle unge, hvilket vil sige,

at disse indsatser, udover sårbare unge samt unge, der har behov for særlig støtte, også kan omfavne

unge, der hverken viser tegn på nedsat mental sundhed, eller har nedsat mental sundhed, i

aldersgruppen 16-24 år. Dette for at kunne forbedre unges mentale sundhed og reducere den negative

udvikling i nedsat mental sundhed blandt unge aldersgruppen 16-24 år.


77

Forandringsforslaget af strategier sigter derfor mod en strukturel ændring, og da lovteksterne og

Sundhedspakken er organiseret på et statsligt niveau, er det op til Regeringen og politikerne, at

foretage disse ændringer.

Mental sundhed er ikke et simpelt eller et entydigt begreb med en endimensionel funktion, da den

både rummer psykiske, fysiske og sociale aspekter, hvorfor begrebet kan være komplekst. Det kan

derfor diskuteres om det er realistisk, at ændre måden, hvorpå lovteksterne og Sundhedspakken er

bygget op og dermed så enkelt at ændre på strategierne.

Ændring af strategier kan være forbundet med tilsigtede såvel som utilsigtede konsekvenser. Tilsigtet

konsekvenser af anvendelsen af populationsrettede strategier, målrettet unges mentale sundhed, kan

være at forbedre alle unges mentale sundhed i aldersgruppen 16-24 år. En utilsigtede konsekvens,

ved anvendelse af populationsrettede strategier, kan være, at individer, der ikke er i risiko og dermed

ikke har behov for intervention, også vil blive berørt. Dette vil være forbundet med etiske overvejelser

i forhold til indgriben af individers ret til at leve et frit liv og indskrænke visse aspekter af individers

frihed for fællesskabets bedste. Ved at foretage indsatser, der anvender populationsrettede strategier,

vil denne tilgang berøre populationen og dermed påvirke individer eller grupper i en given indsats,

der ikke har behov for denne. Dette vil krænke deres autonomi, som er én af de fire etiske principper,

der udgør de grundlæggende betingelser for at leve som et menneske (Andersen, 2009). Med

autonomi menes selvbestemmelse, hvor det enkelte individ har ret til at leve sit eget liv, frit ud fra

egne idealer, hvorfor det kan diskuteres om anvendelse af populationsrettede strategier vil være en

indgriben i denne ret.

På den anden side, er mennesket sociale væsener, der er afhængig af andre og indgår i et samfund.

Derudover er det samfundets interesse at have en sund og rask befolkning, hvilket vil sige, at

mennesker i nogle aspekter er uden for egen selvbestemmelse og har behov samfundets støtte

(Andersen, 2009). At en større andel af den unge befolkning har nedsat mental sundhed er ikke

samfundets interesse, da denne medfører individmæssige konsekvenser i form af øget dødelighed,

flere hospitalsindlæggelser, langvarigt sygefravær og nytilkendte førtidspensioner. Det kan derfor

betragtes som samfundets pligt til at gavne, når en populationsrettede strategi anvendes.

Det kan endvidere diskuteres om forslaget om ændring af strategier i lovteksterne og Sundhedspakken

alene kan forbedre unges mentale sundhed og reducere den negative udvikling i nedsat mental

sundhed. I det senmoderne samfund og samfundsstrukturen, hvor Regeringens begrænsning af


78

dobbeltuddannelse, med en målsætning 95% hvor 60% skal gennemføre en ungdomsuddannelse og

25% en lang videregående uddannelse samt SU-reformen, der yder en særlig indsats til studerende,

der færdiggør uddannelsen på under normeret studietid, kan have en negativ indvirkning på unges

mentale sundhed. De unge bliver målet og vejet i forhold til uddannelseskapløbet, og de bliver

eksponeret for informationer og de sociale medier fylder mere i de unges hverdag, hvilket betyder, at

de skal præstere og hele tiden være på. Unge, der havner i en situation, hvor der forventes meget af

dem, kan resultere i nedsat mental sundhed, hvor depression og angst vil fremkomme i større omfang.

Med Regeringens begrænsninger, målsætning og reformer skabes et ungdomsliv, hvor præstation og

konkurrence dominerer blandt unge, hvilket kan føre til nedsat mental sundhed. Det kan yderligere

diskuteres om lovteksterne og Sundhedspakken dækker for de behov og huller, der er i

samfundsstrukturen og hvis ændring af strategier skal foretages, kan det være relevant at medtænke

samfundsstrukturen og dens betydning for de unges mentale sundhed.

Resultatanalyse af litteraturen har påvist, at både individ- og populationsrettede strategier har en

effekt på mental sundhed. Dog har målgruppen været varierende, og det kan derfor diskuteres om

interventioner, med disse strategier, stadigvæk vil have en effekt på unges mentale sundhed i

aldersgruppen 16-24 år. Der mangler derfor flere empiriske undersøgelser, herunder RCT studier, der

kan påpege, om interventioner med individ- og populationsrettede strategier, i en dansk kontekst, har

effekt på unges mentale sundhed hos denne målgruppe, og i så fald, hvilke af strategierne, for dermed

at kunne foretage en ændring af strategier i lovteksterne eller Sundhedspakken.


79

14. Konklusion Formålet med specialet er at bidrage til forbedring af nedsat mental sundhed blandt unge i

aldersgruppen, 16-24 år, gennem forslag til forandring af strategier, der anvendes i Sundhedsloven,

Lov om social service og Sundhedspakken. Geoffrey Rose beskriver individ- og populationsrettede

strategier, der begge har sine fordele og ulemper. For at få en langsigtet effekt på mental sundhed hos

unge, er populationsrettede strategi den mest optimale, da denne omfavner en større

befolkningsgruppe, end individrettede strategi.

Resultater og analyse af litteraturstudiet viser, at interventioner, der både anvender individ- og

populationsrettede strategier har en effekt på mental sundhed, hvilket vil sige, at udover individrettede

strategier, som i større omfang bliver anvendt i Sundhedsloven og Lov om social service samt

Sundhedspakken, kan populationsrettede strategier også have en effekt på mental sundhed. Med

populationsrettede strategier kan unge, der både er sårbare samt unge, der hverken har nedsat mental

sundhed eller viser tegn på denne, omfavnes. Da en større andel af unge i aldersgruppen 16-24 år har

nedsat mental sundhed, vil indsatser med populationsrettede strategier derfor gavne denne målgruppe,

og den negative udvikling i nedsat mental sundhed kan reduceres. Dog kan anvendelse af

populationsrettede strategier være forbundet med etiske overvejelser.

Geoffrey Roses’ teori kan anvendes som et styringsredskab i forhold til planlægning, hvorfor

forandringsforslaget i specialet vil være teoretisk funderet. Desuden, for at forandre strategierne i

lovteksterne og Sundhedspakken kræves der empiriske undersøgelser, foretaget i dansk kontekst,

hvor individ- og populationsrettede strategier anvendes i interventioner, målrettet unge i

aldersgruppen 16-24 år. Empiriske undersøgelser kan eksempelvis være randomiseret kontrollerede

forsøg, hvor effekten på mental sundhed kan undersøges. Dette for at kunne udlede om disse strategier

har en effekt hos denne målgruppe for dermed at kunne ændre strategierne, og på langsigt forbedre

de unges mentale sundhed og reducere den negative udvikling i nedsat mental sundhed.


80

15. Litteraturliste Andersen, S. (2009). Forebyggelse og etik. In Forebyggende sundhedsarbejde (5. udgave,). F.

Kamper-Jørgensen, G. Almind, & B. B. Jensen (Eds.). København: Munksgaard.

Antonovsky, A. (2000a). Begrebet “oplevelse af sammenhæng.” In Helbredets mysterium - at tåle

stress og forblive rask (11. oplag). København K: Hans Reitzel.

Antonovsky, A. (2000b). På vej mod et nyt syn på helbred og sygdom. In Helbredets mysterium - at

tåle stress og forblive rask (11. oplag). København K: Hans Reitzel.

Bluth, K., Gaylord, S. A., Campo, R. A., Mullarkey, M. C., & Hobbs, L. (2015). Making Friends

with Yourself: A Mixed Methods Pilot Study of a Mindful Self-Compassion Program for

Adolescents. Mindfulness, 7(2), 479–492.

Bolt, K., & Iversen, L. (2009). Fremme af mental sundhed i kommunerne - eksempler, muligheder

og barrierer. København S. Sundhedsstyrelsen.

Borg, V., Nexø, M. A., Kolte, I. V., & Andersen, M. F. (2010). Hvidbog om mentalt helbred,

sygefravær og tilbagevenden til arbejde. København Ø. Arbejdstilsynet.

Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2015). Kvalitet i kvalitative studier. In Kvalitative metoder - En

grundbog (2. udgave,). S. Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.). Latvia: Hans Reitzel Forlag.

Brook, C. A., & Willoughby, T. (2015). The Social Ties That Bind: Social Anxiety and Academic

Achievement Across the University Years. Journal of Youth and Adolescence, 44(5), 1139–

1152.

Buus, N., Tingleff, E. B., Rossen, C. B., & Kristiansen, H. M. (2008). Litteratursøgning i praksis –

begreber, strategier og modeller. Fagbladet Sygeplejersken, 10, 2–8.

Børne- og Socialministeriet. Bekendtgørelse af Lov om Social Service (2018).

Christensen, A. I., Davidsen, M., Ekholm, O., Pedersen, P. V., & Knud, J. (2013). Danskernes

Sundhedsprofil 2013 - den nationale sundhedsprofil. København S: Sundhedsstyrelsen.

Christensen, A. I., Davidsen, M., Kjøller, M., & Juel, K. (2010). Mental sundhed blandt voksne

danskere - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005. København:

Sundhedsstyrelsen.

Christensen, A. I., Davidsen, M., Koushede, V., & Juel, K. (2016). Betydning af dårlig mental

sundhed for helbred og socialt liv - en analyse af registerdata fra “Sundhedsprofilen 2010.”

København S: Sundhedsstyrelsen.

Clarke, A. M., Kuosmanen, T., & Barry, M. M. (2014). A Systematic Review of Online Youth

Mental Health Promotion and Prevention Interventions. Journal of Youth and Adolescence,


81

44(1), 90–113.

Crotty, M. (2012). Introduction; the research process. In The foundations of social research -

meaning and perspective in the research process. London: Sage Publications, Ltd.

Dahlager, L., & Fredslund, H. (2013). Hermeneutisk analyse. In Forksningsmetoder i

Folkesundhedsvidenskab (4. udgave,). S. Vallgårda & L. Koch (Eds.). København:

Munksgaard.

Dahlgren, G., & Whitehead, M. (2007). Policies and strategies to promote social equity in health

Background document to WHO – Strategy paper. Institute for Futures Studies (Vol. 14).

Das, J. K., Salam, R. A., Lassi, Z. S., Khan, M. N., Mahmood, W., Patel, V., & Bhutta, Z. A.

(2016). Interventions for Adolescent Mental Health: An Overview of Systematic Reviews.

Journal of Adolescent Health, 59(2), S49–S60.

Delskov, A., & Sonne, L. (2015). Sensitive unge (1.udgave,). Viborg: Special-Trykkeriet-Viborg.

Diderichsen, F. (2009). Socialulighed i sundhed - årsager, analyser og indsatser. In Forebyggende

sundhedsarbejde (5. udgave,). F. Kamper-Jørgensen, G. Almind, & B. B. Jensen (Eds.).

København: Munksgaard.

Edwards, M. K., & Loprinzi, P. D. (2017). Comparative effects of meditation and exercise on

physical and psychosocial health outcomes: a review of randomized controlled trials.

Postgraduate Medicine, 130(2).

Elsevier. (2018). Embase. Retrieved May 3, 2018, from:

https://www.elsevier.com/solutions/embase-biomedical-research

Eplov Falgaard, L., & Lauridsen, S. (2008). Fremme af mental sundhed - baggrund, begreb og

determinanter. København S: Sundhedsstyrelsen.

Eriksen, L., Davidsen, M., Jensen, H. A. R., Ryd, J. T., Strøbæk, L., White, E. D., Knud, J. (2016).

Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer. København S: Sundhedsstyrelsen.

Erskine, H. E., Moffitt, T. E., Copeland, W. E., Costello, E. J., Ferrari, A. J., Patton, G., Scott, J. G.

(2015). A heavy burden on young minds: The global burden of mental and substance use

disorders in children and youth. Psychological Medicine, 45(7), 1561–1563.

Frandsen, T. F., Dyrvig, A.-K., Fasterholdt, I., & Oelholm, A. M. (2013). En guide til valide og

reproducerbare systematiske litteratursøgninger. Ugeskrift for Laeger. 176(7), 647–651.

Gadermann, A. M., Guhn, M., Schonert-Reichl, K. A., Hymel, S., Thomson, K., & Hertzman, C.

(2016). A Population-Based Study of Children’s Well-Being and Health: The Relative

Importance of Social Relationships, Health-Related Activities, and Income. Journal of


82

Happiness Studies, 17(5), 1847–1872.

Herrman, H., Saxena, S., & Moddie, R. (2005). Promoting mental health - concepts, emerging

evidence, practice. Geneva: WHO.

Holden, L., Dobson, A. J., Ware, R. S., Hockey, R., & Lee, C. (2015). Longitudinal trajectory

patterns of social support: correlates and associated mental health in an Australian national

cohort of young women. Quality of Life Research, 24(9), 2075–2086.

Illeris, K. (2014). Læring i konkurrencestaten - problemer og alternative perspektiver. In Læring i

konkurrencestaten - kapløb eller bærdygtighed (1.udgave). Frederiksberg C: Narayana Press.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. (2003). Bedre sundhed for børn og unge. København K.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. (2007). Kommunalreformen – kort fortalt. København K.

Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Ekholm, O., & Chirstensen, A. I. (2018). Danskernes Sundhed

2017 - den nationale sundhedsprofil. København S. Sundhedsstyrelsen.

Kamper-Jørgensen, F., & Jensen, B. B. (2009). Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber. In

Forebyggende sundhedsarbejde (5. udgave,). F. Kamper-Jørgensen, G. Almind, & B. B.

Jensen (Eds.). København: Munksgaard Danmark.

Kristiansen, S. (2015). Kvalitative analyseredskaber. In Kvalitative metoder - En grundbog (2.

udgave,). S. Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.). Latvia: Hans Reitzel Forlag.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interviewanalyser med fokus på mening. In Interview - det

kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udgave,). København: Hans Reitzel Forlag.

Link, B. G., & Phelan, J. (1995). Social Conditions As Fundamental Causes of Disease. Journal of

Health and Social Behavior, 35, 80–95.

Lipson, S. K., & Eisenberg, D. (2017). Mental health and academic attitudes and expectations in

university populations: results from the healthy minds study. Journal of Mental Health, 8237,

1–9.

Lynggaard, K. (2015). Dokumnetanalyse. In Kvalitative metoder - En grundbog (2. udgave,). S.

Brinkmann & L. Tanggaard (Eds.). Latvia: Hans Reitzel Forlag.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. (2014). Sundere liv for alle - Nationale mål for

danskernes sundhed de næste 10 år. København K.

Moksnes, U. K., Løhre, A., Lillefjell, M., Byrne, D. G., & Haugan, G. (2016). The Association

Between School Stress, Life Satisfaction and Depressive Symptoms in Adolescents: Life

Satisfaction as a Potential Mediator. Social Indicators Research, 125(1), 339–357.

NCBI. (2018). Pubmed. Retrieved May 3, 2018, from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/home/about/


83

Noggle, J. J., Steiner, N. J., Minami, T., & Khalsa, S. B. S. (2012). Benefits of yoga for

psychosocial well-being in a us high school curriculum: A preliminary randomized controlled

trial. J Dev Behav Pediatr, 33(3), 193–201.

Pahuus, M. (2015). Hermeneutik. In Humanistiskvidenskabsteori. F. Collin & S. Køppe (Eds.)

København: Lindhardt og Ringhof Forlag.

Patel, V., Flisher, A. J., Hetrick, S., & McGorry, P. (2007). Mental health of young people: a global

public-health challenge. Lancet, 369(9569), 1302–1313.

Petersen, A. (2016). Diagnoser som designet orden: Depression i præstationssamfundet. In

Diagnoser - perspektiver, kritik og diskussion (1. Udgave). S. Brinkmann & A. Petersen

(Eds.). København: Hans Reitzel Forlag.

Prieur, A., Sestoft, C., Esmark, K., & Rosenlund, L. (2016). Pierre Bourdieu - en introduktion (1.

udgave,). København: Hans Reitzel Forlag.

ProQuest. (2018). Sociological abstracts. Retrieved May 3, 2018, from: https://search-proquest-

com.zorac.aub.aau.dk/databases/index?accountid=8144

Regeringen. Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2012-2015 (2011).

Regeringen. (2011b). Et Danmark, der står sammen.

Regeringen. (2013). Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, (april 2013), 1–

20.

Regeringen. Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet 2017-2020 (2016).

Regeringen. Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021 (2017).

Reiss, F. (2013). Socioeconomic inequalities and mental health problems in children and

adolescents: A systematic review. Social Science and Medicine, 90, 24–31.

Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2014). Litteratur- og informationssøgning til opgaven. In Den

gode opgave - hådbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (4. udgave,).

Frederiksberg C: Samfundslitteratur.

Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration (1. udgave). København: Hans Reitzel Forlag.

Rose, G. (2001). Sick individuals and sick populations. International Journal of Epidemiology, 30.

Schnedler, H. (2009). Det forebyggende apparat - især sundhedsområdet. In Forebyggende

sundhedsarbejde (5. udgave,). F. Kamper-Jørgensen, G. Almind, & B. B. Jensen (Eds.).

København: Munksgaard.

Simovska, V. (2009). Hvad er sundhed? In Sundhedspædagogik og sundhedsfremme : teori,

forskning og praksis. Århus: Aarhus Universitetsforlag.


84

Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse af sundhedsloven (2018). Danmark.

Sundhedsstyrelse (2018). Forebyggelsespakke - mental sundhed. København S.

Sundhedsstyrelsen (2012). Forebyggelsespakke - mental sundhed. København S.

Sørensen, N. U., Pless, M., Katznelson, N., & Nielsen, M. L. (2017). Picture Perfect.

Præstationsorienteringer blandt unge i forskellige ungdomslivskonteskter. Tidsskrift for

Ungdomsforskning, 17(2), 27–48.

Thoits, P. A. (2010). Stress and health: Major findings and policy implications. Journal of Health

and Social Behavior, 51, 41-S53.

Thomsen, P. H. (2015). Børne- og ungdomsdiagnoser. In Diagnoser - perspektiver, kritik og

diskussion (1. udgave). S. Brinkmann & A. Petersen (Eds.). Aarhus: Forlaget Klim.

Torsheim, T., Nygren, J. M., Rasmussen, M., Arnarsson, A. M., Bendtsen, P., Schnohr, C. W.,

Nyholm, M. (2018). Social inequalities in self-rated health: A comparative cross-national

study among 32,560 Nordic adolescents. Scandinavian Journal of Public Health, 46(1), 150–

156.

Trzcinski, E., & Holst, E. (2008). Subjective well-being among young people in transition to

adulthood. Social Indicators Research, 87(1), 83–109.

Uchino, B. N. (2006). Social support and health: A review of physiological processes potentially

underlying links to disease outcomes. Journal of Behavioral Medicine, 29(4), 377–387.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2017). Faktaark – Begrænsning af dobbeltuddannelse og

undtagelser, 1–2.

Vallgårda, S., Diderichsen, F., & Jørgensen, T. (2014a). Begreber. In Sygdomsforebyggelse (1.

udgave,). København: Munksgaard.

Vallgårda, S., Diderichsen, F., & Jørgensen, T. (2014b). De forebyggende indsatser. In

Sygdomsforebyggelse (1. udgave,). København: Munksgaard.

Wackerhausen, S. (2005). Et åbent sundhedsbegreb - mellem fundamentalisme og relativisme. In

Sundhedsbegreber - Filosofi og praksis (1. udgave,). U. J. Jensen & P. F. Andersen (Eds.).

Aarhus: Forlaget Philosophia.

Wahlbeck, K., Cresswell-Smith, J., Haaramo, P., & Parkkonen, J. (2017). Interventions to mitigate

the effects of poverty and inequality on mental health. Social Psychiatry and Psychiatric

Epidemiology, 52(5), 505–514.

Wiley. (2018). Cochrane Library. Retrieved May 3, 2018, from:

http://www.cochranelibrary.com.zorac.aub.aau.dk/about/about-the-cochrane-library.html


85

Zachariae, B. (2009). Livskvalitet. In Forebyggende sundhedsarbejde (5. udgave,). F. Kamper-

Jørgensen, G. Almind, & B. B. Jensen (Eds.). København: Munksgaard Danmark.

16. Bilag

Bilag 1 2

Kodning af Sundhedsloven 2

Bilag 2 6

Kodning af Lov om social service 6

Bilag 3 23

Kodning af Sundhedspakken 23Bilag 4 29

Søgeprotokol 29

Bilag 5 42

Vurdering af litteratur 42

Litteraturliste 46

2

Bilag 1

Kodning af Sundhedsloven

6

g

Bilag 2

Kodning af Lov om social service

23

Bilag 3

Kodning af Sundhedspakken

29

Bilag 4

Søgeprotokol

30

Problemformulering

Hvilke strategier, med inddragelse af Geoffrey Roses’ teori om individ- og populationsrettede strategier, kan fremanalyseres på baggrund af

dokumentanalyse af Sundhedsloven, Lov om social service samt Sundhedspakken, og hvordan kan forslaget om forandring af strategier ud fra

dokumentanalyse samt viden fra litteraturstudiet bidrage til at forbedre unges mentale sundhed i aldersgruppen 16-24 år?

Forskningsspørgsmål

2) Hvilke psykosociale interventioner har vist sig at have en effekt på mental sundhed blandt unge og hvilke strategier kommer til udtryk i

litteraturen?

In- og eksklusionskriterier

Bloksøgning som søgestrategi

Bloksøgningen i den systematiske litteratursøgning er opbygget efter PIO som er inspireret af PICO-modelen se nedstående tabel.

31

Synonymer

Beskrivelser af de valgte søgetermer

Unge 16-24år

For at besvare problemformulering er det væsentligt at indfange målgruppen, nemlig er 16-24årige, har det været nødvendigt at anvende kontrolleret

emneord adolescent som dækker over unge 13-18år kombineret med andet kontrolleret emneord young adults som dækker over unge 19-25 år. Dertil er

der blevet valgt at anvende teens og youth som fritekst ord, da det i gennem arbejdet med feltet oplevedes at det var hyppigt anvendte begreber i litteraturen.

32

Interventioner

Psychosocial- interventions/programmes er anvendt for at indfange interventioner med en bred tilgang til mental sundhed som både omfatter psykiske,

fysiske og sociale elementer, hvilket er med til at understøtte specialets forståelse af mental sundhed.

Til trods for at psychosocial intervention kun har været indekseret som kontrolleret emneord i Embase, er det vurderet at det er tilstrækkeligt at anvende

det som fritekstsøgning på baggrund af litteraturrens relevans når der blev anvendt psychosocial- interventions/programmes.

Mental sundhed

Mental health er blevet anvendt i de fleste søgedatebaser, men er blevet fravalt i Embase søgningen grundet beskrivelse samt emneordets dækning som

omfattede sygdom, behandling og pleje. Da det henviser til en medicinsk tilgang, er det fravalgt i Embase søgningen grundet specialets brede forståelse

af mental sundhed, der ikke synes at være forenelig med emneordets indeksering. Mental health er ligeledes fravalgt i søgningen gennemført i CINAHL

grundet manglende beskrivelse af hvad termen indbefattede samt at resultaterne i overvejende grad var sygdomsspecifikke. Ellers er der blevet anvendt

well being i kombination sammen med mental og social da disse har været med til at indfange problemformuleringen.

Databaser – valg af informationskilder

Databaser Begrundelse for valg

PubMed Omfangsrig database med hovedvægt på litteratur indenfor medicin og biomedicin (NCBI, 2018; Buus et al, 2008).

Embase Omfangsrig database med hovedvægt på litteratur indenfor medicin og biomedicin (Elsevier, 2018; Buus et al, 2008).

CINAHL Er den største database inden for sygeplejefaglig litteratur (Buus et al, 2008).

PsycINFO Er en bred database der dækker over psykologisk forskning indenfor sygepleje, medicin og andre relaterede emner (Fosberg & Wengstrom, 2008; Buus et al, 2008).

Sociaological Abstracts Omfangsrig database om litteratur inden for samfund og sociologi (PROQUEST, 2018).

Cochrane Indeholder RTC-studier og systematiske reviews (Wiley, 2018).

33

Søgeresultater og historik

Kombinationer med blokke: 1 AND 2 AND 3 = 72 hits

Søgehistorik i PubMed:

(((((("adolescent"[MeSH Terms]) OR "young adult"[MeSH Terms]) OR youth[Text Word]) OR teen*[Text Word])) AND ((psychosocial intervention*[Text Word]) OR psychosocial program*[Text Word])) AND ((((social well-being[Text Word]) OR mental well-being[Text Word]) OR "mental health"[MeSH Terms]) OR well-being[Text Word])

34

Kombinationer med blokke: 1 AND 2 AND 3 = 53 hits Søgehistorik i Embase: ('adolescents'/exp OR 'adolescents' OR 'young adult'/exp OR 'young adult' OR 'teen*':ti,ab OR 'youth':ti,ab) AND ('psychosocial intervention'/exp OR 'psychosocial intervention*':ti,ab OR 'psychosocial program*':ti,ab) AND ('well-being':ti,ab OR 'mental well-being':ti,ab OR 'wellbeing'/exp OR 'wellbeing':ti,ab OR 'social well-being':ti,ab)

35

Kombinationer med blokke: 1 AND 2 AND 3 = 46 hits Søgehistorik i CINAHL:

37


Søgehistorik i PsycInfo:

((((title: ('well-being'))) OR ((abstract: ('well-being')))) OR (((title: ('mental well-being'))) OR ((abstract: ('mental well-being')))) OR (((title: ('social well-being'))) OR ((abstract: ('social well-being'))))) AND((((abstract: ('adolescent*'))) OR ((title: ('adolescent*')))) OR (((title: ('young adult*'))) OR((abstract: ('young adult*')))) OR (((title: ('teen*'))) OR((abstract: ('teen*')))) OR (((title: ('youth'))) OR((abstract: ('youth'))))) AND ((((title: ('psychosocial intervention*'))) OR ((abstract: ('psychosocial intervention*')))) OR (((title: ('psychosocial program*'))) OR ((abstract: ('psychosocial program*')))))

38


Søgehistorik i Sociological Abstracts:

40

Kombinationer med blokke: 1 AND 2 AND 3 = 76 hits Søgehistorik i Cochrane: #1 MeSH descriptor: [Adolescent] explode all trees #2 MeSH descriptor: [Young Adult] explode all trees #3 'teen*':ti,ab #4 'youth':ti,ab #5 #1 or #2 or #3 or #4 #6 'psychosocial intervention*':ti,ab #7 'psychosocial program*':ti,ab #8 #6 or #7

41

#9 MeSH descriptor: [Mental Health] explode all trees #10 'well-being':ti,ab #11 'mental well-being':ti,ab #12 'social well-being':ti,ab #13 #9 or #10 or #11 or #12 #14 #5 and #8 and #13

Dato og identifikation

Den systematiske litteratursøgning er afsluttet den 27. april 2018, Aalborg Universitet.

Søgningen og søgeprotokol er udført af:

Halime Barisha studienr.: 20162962

Eglé Zaikauskaite studienr.: 20160761

Kriterier for udvælgelse af litteratur

Formålet med den systematiske litteratursøgning er at besvare det andet forskningsspørgsmål samt bidrage til besvarelse af problemformuleringen. Derfor

det igennem litteratursøgningen er blevet løbende vurderet om studierne er relevante ift. både andet forskningsspørgsmålet og problemformuleringen.

Gennem søgningerne og resultat gennemgang er overskrifterne først læst, hvis disse vurderes relevant blev resumé læst, hvis denne ligeledes vurderes

relevant førte det til kritisk gennemlæsning af studierne med anvendelse af tjeklister PRISMA og CONSORT (Bilag 5).

De fem udvalgte artikler:

1. Comparative effects of meditation and exercise on physical and psychosocial health outcomes: a review of randomized control trials - Edwards &

Loprinzi (2017)

2. Interventions to mitigate the effects of poverty and inequality on mental health - Wahlbeck et al (3. Benefits of Yoga for Psychosocial Weel-Being in a

US High School Curriculum: A Preliminary Randomized Controlled Trial - Noggle et al (2012)

4. Making Friends with Yourself: A Mixed Methods Pilot study of a Mindful Self-Compassion Program for Adolecents- Bluth et al (2015)

5. Interventions for adolescent Mental Health: An Overveiw of Systematic Reviews - Das et al (2016)

42

Bilag 5

Vurdering af litteratur

43

Vurdering af reviews med PRISMA PRISMA – vurdering af videnskabelige artikler

Section/topic

#

Comparative effects of meditation and exercise on physical and psychosocial health outcomes: a review of randomized control trials - Edwards et al (2018)

Interventions to mitigate the effects of poverty and inequality on mental health – Wahlbeck et al (2017)

Interventions for adolescent Mental Health: An Overveiw of Systematic Reviews – Das et al (2016)

Reported on page # Reported on page # Reported on page # Title 1 Nej Nej Nej Structured summary 2 222 505 49-50 Rational 3 222 505-507 50 Objektive 4 223 507 50 Protocol and registration 5 223 Nej Nej Eligibility criteria 6 223 507 50 Information sources 7 Nej Nej 50 Search 8 Nej Nej Nej Study selection 9 223 507 50 Data collection proces 10 223 507 50 Data items 11 Nej 507 Nej Risk of bias in individual studies

12 226 Nej 57

Summary measures 13 Nej Nej 56 Synthesis of results 14 224-225 Nej 56 Risk of bias across studies 15 223 Nej Nej Additional analyses 16 Nej Nej Nej Study selection 17 223 Nej 51 Study characteristics 18 224 Nej 52-55 Risk of bias within studies 19 226 Nej 57 Results of individual studies 20 Nej Nej 57 Synthesis of results 21 Nej Nej 57 Risk of bias across studies 22 223 Nej Nej Additional analysis 23 Nej Nej Nej Summary of evidence 24 227 510-511 58-59 Limitations 25 228 511 58 Conclusions 26 228 505 59 Funding 27 228 511 59

44

Vurdering af RTC-studier med CONSORT CONSORT – vurdering af videnskabelige artikler

Section/topic

Item no.

Benefits of Yoga for Psychosocial Weel-Being in a US High School Curriculum: A Preliminary Randomized Controlled Trial - Noggle et al (2012)

Making Friends with Yourself: Mixed Method Pilot Study of af Mindful Self-Compassion Program for Adolescents – Bluth et al (2015)

Reported on page No. Reported on page No. Title and abstract 1a 193 Nej 1b 193 479 Background and objectives

2a 193 479

2b 193 479 Trial design 3a 194 481 3b Nej Nej Participants 4a 194 480-481 4b 200 Nej Interventions 5 195 481 Outcomes 6a 193 og 200 484 6b Nej Nej Sample Size 7a 194-195 480-481 7b Nej 481 48Sequence 8a 195 481 8b 195 Nej Allocation 9 Nej 481 Implementation 10 Nej 481 Blinding 11a 195 Nej 11b Nej 481 Statistical methods 12a 198 484 12b 198 484 Participant flow 13a 197 Nej 13b 197 484 Recruitment 14a 196 481 14b Nej 481

45

Baseline data 15 198 Nej Numbers analysed 16 198 488 Outcomes and estimations

17a Nej 488

17b Nej Nej Ancillary analyses 18 Nej Nej Harms 19 Nej Nej Limitations 20 200 491 Generalisability 21 199 491 Interpretation 22 199 491 Registration 23 Nej Nej Protocol 24 Nej Nej Funding 25 193 491

46

Litteraturliste

Bluth, K., Gaylord, S. A., Campo, R. A., Mullarkey, M. C., & Hobbs, L. (2015). Making Friends with Yourself: A Mixed Methods Pilot Study of a

Mindful Self-Compassion Program for Adolescents. Mindfulness, 7(2), 479–492.

Buus, N., Tingleff, E. B., Rossen, C. B., & Kristiansen, H. M. (2008). Litteratursøgning i praksis – begreber, strategier og modeller. Fagbladet

Sygeplejersken, 10, 2–8.

Børne- og Socialministeriet. Bekendtgørelse af Lov om Social Service (2018).

Das, J. K., Salam, R. A., Lassi, Z. S., Khan, M. N., Mahmood, W., Patel, V., & Bhutta, Z. A. (2016). Interventions for Adolescent Mental Health: An

Overview of Systematic Reviews. Journal of Adolescent Health, 59(2), S49–S60.

Edwards, M. K., & Loprinzi, P. D. (2018). Comparative effects of meditation and exercise on physical and psychosocial health outcomes: a review of

randomized controlled trials. Postgraduate Medicine, 130(2), 222–228.

Elsevier. (2018). Embase. Retrieved May 3, 2018, from: https://www.elsevier.com/solutions/embase-biomedical-research

Fosberg, C., & Wengtrom, Y. (2008). Att göra systematiska litteraturstudier: värdering, analys och presentation af omvårdnadsforskning. Natur &

Kultur.

NCBI. (2018). Pubmed. Retrieved May 3, 2018, from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/home/about/

Noggle, J. J., Steiner, N. J., Minami, T., & Khalsa, S. B. S. (2012). Benefits of yoga for psychosocial well-being in a us high school curriculum: A

preliminary randomized controlled trial. J Dev Behav Pediatr, 33(3), 193–201.

ProQuest. (2018). Sociological abstracts. Retrieved May 3, 2018, from: https://search-proquest-com.zorac.aub.aau.dk/databases/index?accountid=8144

Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse af sundhedsloven (2018). Danmark.

Sundhedsstyrelse. (2018). Forebyggelsespakke - mental sundhed. København S.

Wahlbeck, K., Cresswell-Smith, J., Haaramo, P., & Parkkonen, J. (2017). Interventions to mitigate the effects of poverty and inequality on mental

health. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 52(5), 505–514.

Wiley. (2018). Cochrane Library. Retrieved May 3, 2018, from: http://www.cochranelibrary.com.zorac.aub.aau.dk/about/about-the-cochrane-

library.html

nedsat mental sundhed blandt unge, 16-24 År

Documents