Nationaløkonomisk institut Forfatter:

Bacheloropgave 6. Semester Andreas Kirk

Vejleder:

Christian Bjørnskov

Den økonomiske og politiske baggrund for anti-dumping told mellem EU og Kina

En analyse og case studie af effekten af EU’s anti-dumping told på kinesiske sko

Handelshøjskolen i Århus, Århus universitet

Maj 2010

Abstract

The purpose of this paper is to examined the reasons why the European Union imposed a 16,5 %

anti-dumping tariff on certain shoes imported from China in October 2006. Furthermore the effect

of the tariff on the European consumers, producers and the society as a whole will be examined.

Finally the question whether or not the tariff should be discontinued or not will be answered. The

study is based on relevant theory and a case study of the shoe tariff.

Chapter 2:

The reason for trade, here in the regard of China-EU, is established by the use of the Ricardian

model and the Heckscher-Ohlin theory.

Chapter 3

Different methods of limiting trade flows are examined. The effect of introducing an import quota

or tariff for a large country is described and the effects on consumers, producers and society as a

whole are studied.

It is found that a tariff is better solution for society as a whole then quotas. Consumers will

experience a loss when faced with a tariff while the producers will benefit. The government will

also benefit due to the tariff income.

Chapter 4

The political actors within trade policies, here the WTO and EU, are studied and analyzed. The

focus is on trade police, anti-dumping especially.

It is found that WTO is a major influence in international trade politics and that their policies are

directed against a more liberalized marked.

Chapter 5

The trade flows between the EU and China is studied, including the current conditions of the

European market and the producers is the respective countries is analysed. The Heckscher-Ohlin

model is applied to the countries.

1

It is found that trade is increasing between the EU and China. And that China is the largest import

partner of the EU regarding Shoes. The applied Heckscher-Ohlin shows that China is labour

abundant while the EU is capital abundant.

Chapter 6

Case study. The processes, in relation with the shoe tariff, in the EU and the WTO is analyzed.

Furthermore the effect on consumers, producers and the society as a whole is discussed.

Conclusion:

It can be concluded that the anti-dumping tariff was introduced mainly do to a sharp decrease in

import prices and a thereby following jump in imports. This convinced the EU commission that

china was performing price dumping on shoes. The European shoe industry in on retreat and has

huge problems competing with the Chinese producers. As a result of the tariff consumers will end

up paying more for shoes and no evidence was actually found showing that the tariff has helped

the European industry. Based on this it is the recommendation that the EU removes the anti –

dumping shoe tariff.

2

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1- Introduktion s.5

1.1 Indledning s.5-6

1.2 Problemformulering s.7-8

1.3 Afgrænsning s.8-9

1.4 Metode/Struktur s.9-10

Kapitel 2 - Handels teori s.11

2.1 Baggrund for Int. handel s.11-12

2.2 David Ricardo s.12-16

2.3 Heckscher-Ohlin s.16-17

2.4 Delkonklusion s.18

Kapitel 3 - Metoder til regulering af handel s.18

3.1 Kvoter s.18-20

3.2 Told s.20-22

3.3 Anti – dumping told s. 22-23

3.4 Delkonklusion s.23

Kapitel 4 - Politiske aktører i handelsregulering s. 23-24

4.1 WTO – World Trade organzition s.24

4.2 WTO’s aftale grundlag s.24-26

4.3 WTO’s praktiske virke s.26-28

3

4.4 EU – Den Europæiske union s. 28-29

4.5 EU’s praktiske virke s.29-30

4.6 Markedsøkonomisk status s.30-31

4.7 Delkonklusion s.31-32

Kapitel 5 - Samhandel mellem EU og Kina s.32

5.1 Introduktion til EU og Kinas generelle samhandel s. 32

5.2 De europæiske sko producenter og det europæisk sko marked s.33-35

5.3 Den kinesiske sko industri s.35-36

5.4 Analyse af samhandel ved hjælp af Heckscher-Ohlin s.36-39

5.5 Delkonklusion s.39

Kapitel 6 - Case studie s.39

6.1 Case – EU’s anti-dumping told på sko fra Kina s.39-40

6.2 EU processen og dens interessenter s.40-45

6.3 WTO processen s.45-46

6.4 De økonomiske konsekvenser for konsumenter, producenter s.47-48

og samfundet som helhed

6.5 Delkonklusion s.48-49

Kapitel 7 - Konklusion s.49-52

Litteraturliste

Bilag

4

Kapitel 1- Introduktion

1.1 Indledning

I de sidste årtier har verden oplevet en høj grad af integration, det være sig både kulturelt,

økonomisk og politisk. Den øgede samhandel og forstærkede politiske samarbejde, her især

åbningen af den tidligere østblok og Kina, har betydet en nedbrydning af tidligere tiders

handelsbarrierer. Denne har været medvirkende til en stor stigning i mængden af produkter,

mennesker og kapital som bevæger sig imellem lande og verdensdele. De enkelte lande og

verdenssamfundet har forsøgt at regulere denne samhandel ved hjælp af både bilaterale og

multilaterale samarbejde. Fx EU’s indre marked, det nordamerikansk NAFTA, det verdens

omspændende WTO og det asiatiske ASEAN. Baggrunden for oprettelse af disse organer har

hovedsageligt været et ønske om at sikre fri og fair handel mellem de enkelte lande. Mantraet har

været, at frihandel er den stærkeste måde, hvorpå man kan sikre økonomisk vækst og øget

velstand. Denne ide er blevet debatteret, og spørgsmålet er blevet rejst, om handlen foregår på

lige vilkår, og om hvorvidt den øgede velstand kommer alle til gode eller blot særlige grupperinger.

Et af de lande som i løbet af de sidste årtier især har gjort sig bemærket som en ny og stærk

samhandels partner er Kina. Siden Deng Xiaopings åbning af Kina i slut halvfjerdserne har Kina

oplevet en uhørt kraftig økonomisk vækst som især har været eksport drevet. Kina er gået fra at

være en marginal spiller på det internationale marked til at være verdens største eksportør efter

den europæiske union1.

Kinas indtræden på den internationale scene er blevet mødt med både glæde og frygt. Der har

været glæde over åbningen af dette store marked og adgangen til produktions muligheder i Kina,

men samtidig har der i store dele af den vestlige verden været skepsis overfor den store udflytning

af arbejdspladser og industri til Kina. Det er blevet debatteret om Kina konkurrerer på fair vilkår,

eller om statens indflydelse på den kinesisk industri er med til at skabe unfair konkurrence vilkår.

1 cia.gov: Factbook

5

En sådan frygt kan være med til at skabe krav fra industri, og befolkningen, om beskyttelse af

hjemlig produktion og arbejdspladser. Dette kan ske ved hjælp af instrumenter som fx told og

kvoter.

Ved sådanne krav er det Fx WTO, som Kina blev medlem af i 2001, som er med til at opstille

reglerne for, hvornår handel sker på fair vilkår og hvornår ikke.

En sag, er EU’s told på udvalgte sko fra Kina og Vietnam som blev implementeret i oktober 2006.

EU mener der er blevet udøvet dumping, mens Kina er af en anden opfattelse.

Man oplever ofte at sager om unfair konkurrence, fx stats finansieret dumpning, ikke er hundrede

procent ligetil. Der er udover den økonomiske side af spørgsmålet også ofte et politisk. Der kan

være politisk pres for at beskytte arbejdspladser, stemmer, og beskyttelse af nøgleindustrier (fx

landbrug).

Det er denne fremstillings mål at beskrive baggrunden for, at vi overhovedet handler imellem

lande, og hvilke fordele og ulemper dette medfører. Herunder især effekten af begrænsning af

handel, i dette tilfælde mellem Kina og EU, og hvilke politiske og økonomiske baggrunde der måtte

være i en sådan proces.

1.2 Problemformulering

Som nævnt i indledningen vil denne fremstillings fokus være baggrunden for handel mellem lande,

hvorledes den kan reguleres/begrænses, hvorfor en sådan begrænsning foretages, og hvad

resultatet kan blive. For at undersøge dette område vil EU’s told på sko importeret fra Kina indført

i oktober 2006 blive brugt som case studie.

Den overordnede problemstilling er:

Hvad er baggrunden for, og effekten af, EU’s told på udvalgte sko fra Kina implementeret

i 2006, set i forhold til europæiske producenter, konsumenter og samfundet som helhed?

Herunder om det vil være fordelagtigt for EU at opretholde tolden?

For at besvare dette er det nødvendigt at bryde problemstillingen ned i en række underemner:

6

Hvorfor er der samhandel mellem EU og Kina på sko markedet?

Altså hvorfor opstår der handel mellem EU og Kina med sko. Hvilke mekanismer gør det attraktivt

at producere bestemte varer i nogle lande og ikke andre. Hvis ikke der var en interesse i handel var

der ikke noget behov for at regulere den.

Hvilke metoder benyttes til at regulere samhandel?

Hvorledes kan EU begrænse handel hvis dette er ønsket, og hvilke fordele og ulemper har

forskellige metoder. Hvem bliver påvirket, hvordan og i hvilken grad?

Hvordan fungerer det politiske system i forhold til regulering af handel?

Det skal undersøges, hvilke organisationer og grupper som har indflydelse på, og interesse i, at

regulere samhandlen mellem EU og Kina.

Hvilken økonomisk effekt har konsumenter, producenter og samfundet som helhed

oplevet?

Altså hvordan er forskellige samfundsgrupper blevet påvirket af sko tolden. Hvem har haft en

eventuel gevinst og hvem et eventuelt tab?

Ved at undersøge samhandlen mellem Kina og EU, reguleringen og den politisk baggrund vil der

kunne gives et samlet og uddybende billede. Det er formålet med fremstillingen at undersøge

baggrunden for, hvorfor der bliver handlet sko mellem EU og Kina, hvorfor denne handel kan

ønskes reguleret, og hvad resultatet er blevet. Herunder ønskes der svar på, hvorvidt det vil være

fordelagtigt for EU at forsætte denne told.

7

1.3 Afgrænsning

For at gøre fremstillingen mere præcis, tilgængelig og passende i omfang vil det være nødvendigt

at lave en række afgrænsninger.

For det første vil EU blive behandlet som en’ nation. EU består af 27 medlemslande som alle har

en forskellig størrelse, geografisk og befolkningsmæssigt. Videre er landenes økonomisk størrelse

og styrke, herunder sammensætning af produktionen, forskellig. Da det er EU som enhed der har

indført sko tolden vil effekten af denne også blive betragtet under et. Kun i situationer hvor det,

for forståelsen giver mening, vil informationer fra enkelte lande blive brugt.

Samme gør sig gældende ved Kina. Kina består af 32 mere eller mindre selvstyrende områder.

Disse områder har vidt forskellige ressourcer mht. population, jord, kapital og uddannelses

niveau. I fremstillingen betragtes Kina som et ensartet område.

Casen, EU’s sko anti – dumping told overfor Kina, er valgt som et praktisk eksempel på hvorledes

processen omkring, og effekten, er af told. Mange andre eksempler kunne have været valgt men

dette eksempel er mellem to af verdens store nationer, rummer en klassisk situation og er af stor

interesse, efterhånden som EU bliver en stærkere enhed, og Kina en stærkere samhandelspartner.

Det har været nødvendigt at afgrænse casen på to område. I oktober 2006, da tolden blev

implementeret, var Vietnam også indbefattet, dog med andre told satser. Vietnam er så vidt

muligt holdt ude i fremstillingen. Det skyldes primært to faktorer. For det første blev Vietnam ikke

medlem af WTO før den 11. januar 2007, altså efter indførelsen af sko tolden. Dette betyder at

forhandlingerne mellem EU og Kina, EU og Vietnam, bygger på forskellige grundlag. For det andet

er grundlaget for fremstillingen told mellem to store nationer. Inddragelse af en mindre nation

som Vietnam vil ændre fremstillingens udgangspunkt.

Det andet område, hvor en afgrænsning har været nødvendig, er på tidshorisonten. Den

oprindelige told blev endelig implementeret i oktober 2006 og forlænget med 15 måneder i

oktober 2008 til januar 2010. I denne opgave tages udgangspunkt i perioden oktober 2006 –

8

januar 2010. De forhandlinger som er foregået om en eventuel yderligere forlængelse vil ikke blive

inddraget, da de falder sammen med udarbejdelsen af fremstillingen.

1.4 Metode og struktur

Fremstillingen vil bygge på et teoretisk og case baseret grundlag. Relevante teorier vil blive

gennemgået og benyttet på casen. Det er tilstræbt udelukkende at inddrage teorier som bliver

direkte benyttet i eller danner grundlag for analyse. Udover det teoretiske grundlag, som bygger

på anerkendt litteratur, vil der blive benyttet en lang række kilder i form af tidsskrifter, artikler,

aviser og online publikationer. Alle vil blive anvendt kritisk, især på det politiske område. Officielle

kilder som WTO, EU og lignende vil blive benyttet uden uddybning, men i de tilfælde hvor

information fra fx interesse organisationer bliver brugt, vil det blive bemærket og vurderet kritisk.

I kapitel 2 vil grundlæggende handelsteorier blive beskrevet, hovedsagligt med baggrund i Branko

Horvat : The theory of internatinal trade; Feenstra & Taylor: International economics og Pindyck &

Rubinfeld: Microeconomics 6 th edition. Det teoretiske grundlag beskrevet i kapitel 2 har til formål

dels 1. at forklare baggrunden for samhandel 2. at give det teoretiske grundlag som er nødvendigt

for analysen i kapitel 5.

I kapitel 3 vil de grundlæggende principper, relevante for opgaven, indenfor handels regulering

blive beskrevet og forklaret. Herunder hvilke fordele og ulemper der måtte være ved forskellige

metoder. Teorien i kapitel 3 vil tage udgangspunkt i Feenstra & Taylor: International economics og

Pindyck & Rubinfeld: Microeconomics 6 th edition. Den afdækkede viden vil især blive benyttet i

kapitel 6 under case studiet.

I kapitel 4 vil det blive undersøgt og beskrevet, hvorledes det politiske spektrum som er relevant

for denne fremstilling fungerer. Her tænkes på WTO og EU.

kapitel 5 vil dels bestå af en beskrivelse af sko handlen mellem Kina og EU, og dels af en analyse af

denne handel ved hjælp af teorier fra kapitel 2, herunder især Herscherky – Ohlin.

I kapitel 6 vil der blive foretaget en analyse af enkelt områderne indenfor emnet; producenter,

konsumenter og samfundet som helhed. Det vil blive analyseret, hvorledes de enkelte grupper har

9

påvirket sko tolden, og hvorledes de er blevet påvirket af den. Viden fra kapitel 2. 3. 4. 5. vil blive

inddraget. Herudover vil en række publikationer blive brugt til at belyse relevante områder.

Kapitel 2 - Handels teori

I kapitel 2 vil det blive undersøgt, hvad baggrunden er for handel lande imellem. Der vil blive

foretaget en kort gennemgang af handelsteori og blive undersøgt, hvilke teorier som bedst kan

være med til at forklare grundlaget for moderne samhandel.

2.1 Baggrund for international handel

Ved international handel forstås at man udveksler kapital, varer og serviceydelser over

landegrænser. I år 2000 udgjorde den totale internationale samhandel, eksport og import mellem

lande, 6600 milliarder US$. Handlen er især placeret i fem kanaler; internt i EU, mellem EU og USA,

EU-Asien, USA-Asien og internt i Nordamerika 2. Det interessante er hvorfor lande ønsker at

udveksle varer, selv i tilfælde hvor landene har ensartede ressourcer i from af land, kapital og

mennesker, dette er fx tilfældet i dele af Europa. Overordnet set er der en række forhold som gør

sig gældende ved produktion og handel.

Geografi

Tæt liggende lande har nemt ved at handle. Vi så ovenfor, at et af verdens vigtigste

handelsområder er EU som er præget af en stor grad af nærhed. Transport omkostninger er

mindre over små afstande. Men igennem historien er de fysiske rammer for samhandel blevet

kraftigt forbedret på grund af den teknologiske udvikling: skibsfart, tog, telekommunikation

mv. Dette har været med til at sænke transport omkostninger og gjort den geografiske faktor

mindre betydende.

Ressourcer – natur ressourcer, kapital og arbejdskraft

Hvert land har en række ressourcer til dets rådighed.

2 Feenstra, Robert & Taylor, Alan : International Economics; Worth Publishers 2008 s.6

10

Natur ressourcer kan være mængden af landbrugs jord, olie, mineraler, varmt klima osv.

Nogle lande er beriget med olie og mineraler, andre igen med ørkner. Først nævnte giver en

oplagt grund til eksport af råstoffer, mens sidst nævnte fx kan have været medvirkende til at

give landet en unik viden indenfor kunstvanding.

Kapital ressourcer er medvirkende til at afgøre, hvor meget maskineri, infrastruktur og andre

produktions forhold landet råder over. Et veludbygget produktions apparat vil naturligvis

kræve en stor mængde kapital, mens udbygningen af et primitivt produktions apparat kræver

en relativ mindre mængde.

Arbejdskraft ressourcer illustrerer hvor stor en arbejdsstyrke landet har til rådighed, og hvilket

uddannelses niveau og faglige evner den besidder3.

Disse faktorer kan være med til at give et billede af hvad et land kan producere, hvor effektivt der

kan produceres, og hvor det kan transporteres til. Men for at forstå handelsmønstre, fx hvorfor

lande med ensartede ressourcer har samhandel, og hvordan det kan giver mening, at transportere

vare til den anden side af jorden, vil vi se nærmere på Ricardo i afsnit 2.2 og Hecksher-Ohlin i afsnit

2.3.

2.2 David Ricardo

David Ricardo (1772-1823) var en britisk økonom som i modsvar til merkantilismen udviklede en

forklarings model for baggrunden og fordele ved samhandel. Under merkantilismen var den

gængse tankegang, at eksport af varer var et gode siden det bragte valuta ind i landet. Modsat

betragtede man import for et onde som drænede landet for valuta. Handel blev betragtet som et

nul sums spil, hvor en gevinst i et land blev modsvaret af et tab i et andet4. Ricardo søgte at

forklare, hvorfor det kan give god mening og kan være til fælles fordel at have samhandel.

3 Feenstra, Robert & Taylor, Alan : International Economics; Worth Publishers 2008 s.29-30

4 Hill, Charles: Global business today; 5. udgave McGraw – Hill / Irwin 2008 s.160

11

Ricardo’s model tog udgangspunkt i Adam Smith’s teori om absolutte fordele5. Smith

argumenterede for, at lande kunne have absolutte fordele indenfor produktionen af enkelte

varegrupper. Fx kunne Danmark have en absolut fordel i produktionen af bacon. Altså det bedste

og mest effektive produktions apparat af bacon. Ifølge Smith burde Danmark da satse på at

producere og eksportere bacon, hvorimod vi skulle importere varer, hvor andre lande besad den

absolutte fordel. Kort sagt skulle man importere hvad andre lande producerede billigere og satse

på at specialisere sig på de områder, hvor man måtte besidde en absolut fordel. Herved giver det

god mening at vin produceres i Frankrig og sælges i Island til gengæld for aluminium.

I Smiths teori ligger implicit, at et land som besidder absolutte fordele på alle områder ikke har

noget incitament til samhandel. Ricardo søgte at forklare hvorfor to lande, hvor af den ene part

har den absolutte fordel i produktion af alle varer, stadigvæk kunne have fordel have samhandel.

Til dette formål formulerede Ricardo teorien om komparative fordele6. Hvor teorien om absolutte

fordele foreskrev, at et land skulle producere alle de varer hvor den har en absolut fordel og

importere resten, beskriver teorien om komparative fordele, at landet med fordel kan producere

de varer hvor den relative fordel er størst. Herunder forstået at det kan være en fordel at

importere varer som kunne have været produceret mere effektivt indenlands. Og dette kan altså

danne baggrund for handel med lande som er ressourcemæssigt ringere udrustet. Teorien vil i det

følgende blive illustreret ved hjælp af et simpelt eksempel.

For at eksemplificere Ricardo’s teori om komparative fordele er det nødvendigt at opstille en

række begrænsninger7:

Verden består af to nationer, Kina og EU, og der er kun to varer: korn og cacao

Der er ingen transport omkostninger forbundet ved handel imellem de to lande

Det antages at produktions ressourcer har samme pris i de to lande, og valutakurser

eksisterer ikke.

5 Hill, Charles: Global business today; 5. udgave McGraw – Hill / Irwin 2008 s.161

6 Feenstra, Robert & Taylor, Alan : International Economics; Worth Publishers 2008 s.31 & Gionea, John: International trade and investment – An Asia-Pacific perspective; McGraw – Hill Australia 2003 s.54

7 Hill, Charles: Global business today; 5. udgave McGraw – Hill / Irwin 2008 s. 166

12

Det antages at ressourcer, som fx arbejdskraft kan bevæge sig frit imellem cacao og korn

produktion

Der antages, at der er constant returns to scale i begge industrier og i begge lande.

I en simplificeret Ricardo’s model er der kun en faktor som er afgørende: Arbejdskraft. De to lande

i eksemplet er udstyret med forskellige ressourcer. EU besidder en mere avanceret teknologi

indenfor både produktion af kakao og korn end Kina. Dette sætter arbejdskraften i stand til at

producere flere ton korn og cacao pr. time. Altså besidder EU den absolutte fordel i både

produktion af cacao og korn.

Begge lande har 1000 ressourcer til deres rådighed i form af arbejdstimer. I EU kræver det 10

timer at producere et ton korn og 13 timer at producere et ton cacao. I Kina er de tilsvarende tal

12 timer for korn og 25 timer for cacao.

EU kan vælge enten kun at producere korn og dermed få et output på 100ton, kun producere

cacao og få et output på 77 ton, eller en kombination af begge. Vi antager som udgangspunkt, at

EU bruger halvdelen af deres ressourcer på hvert produkt. Således opnår EU et output på 50 ton

korn og 38,5 ton cacao. Kina vælger ligeledes at benytte halvdelen af deres ressourcer på hvert

produkt og opnår hermed et output på 42 ton korn og 20 ton cacao.

EU besidder altså en absolut fordel i produktion af både korn og cacao. De formår at skabe det

største output ved samme input. EU er 20% mere effektive end Kina til at producere korn men

hele 92,5% mere effektive til at producere cacao.

Hvis EU ønsker at producere 1 ton cacao mere, må de opgiver produktionen af 0,7 ton korn. Hvis

Kina derimod ønsker at producere 1 ton cacao mere, må de opgive 2,1 ton korn.

Modsat kan Kina producere 1 ton korn mere ved at opgive produktion af 0,5 ton cacao, mens EU

tilsvarende måtte opgive produktionen af 0,8 ton cacao.

Altså nyder EU ikke blot en absolut fordel i forhold til cacao produktion. De har også en komparativ

fordel. EU er relativt mere effektive end Kina til at producere cacao. Det vil koste EU mindre at

producer mere cacao end det vil koste Kina, 0,7 t korn mod 2,1 ton korn.

13

Modsat, selvom EU har en absolut fordel, har Kina en komparativ fordel i produktion af korn.

Således er Kina relativ set mest effektive i produktion af korn, når man sammenligner hvilke

alternative omkostninger de to lande har, 0,5 ton mod 0,8 ton.

Her i ligger grundlaget for Ricardo’s handels model. Hvis EU har en komparativ fordel i produktion

af cacao, vil de med fordel kunne øge produktion her, eksportere en del til Kina og modtage korn i

stedet, hvor Kina har en komparativ fordel. Hvis EU producerer 1 ton cacao mere må de opgive 0,7

ton korn. Under vores antagelse om at cacao og korn veksles en til en, vil de modtage 1 ton korn

fra Kina som betaling. Dette ekstra ton korn til eksport har betydet, at Kina opgav produktionen af

0,5 ton cacao. Altså har EU nu samlet set fået 0,3 ton korn mere til konsumption mens Kina har

fået 0,5 ton ekstra cacao8.

Vi ser altså, hvorledes komparative fordele kan være med til at forklare, hvordan samhandel kan

være til gensidig gevinst. Dette også selvom den ene part besidder en absolut fordel. Ricardo tager

kun udgangspunkt i arbejdskraftens produktivitet og betragter teknologien som den afgørende

faktor. Derfor vil der, hvis en teknologisk forskel ikke forefindes, ikke kunne påvises en grund til

samhandel.

2.3 Heckscher-Ohlin

Heckscher-Ohlin (H-O) bygger videre på Ricardo’s grundlæggende ideer om komparative fordele.

Men til forskel fra Ricardo, som kun ser på arbejdskraftens produktivitet byggende på teknologiske

forskelle, er teknologi ved H-O den faktor som er givet. Altså har alle lande ved H-O adgang til den

samme teknologi. I stedet beskæftiger H-O sig med arbejdskraft, kapital og land. H-O forsøger at

forklare komparative fordele og samhandel ved hjælp af forskellene i adgang til arbejdskraft, land

og kapital ressourcer. Herunder især hvorledes mængden af arbejdskraft og kapital ressourcer kan

forklare, hvorfor nogle lande har en fordel ved at producere visse varer frem for andre. Hvor

Ricardo, som vist i afsnit 2.1, viser hvorledes de relativt billigste varer kan blive eksporteret med

8 Feenstra, Robert & Taylor, Alan : International Economics; Worth Publishers 2008; Eksempel inspireret af side 32-40

14

fordel, forsøger H-O at forklare hvilke varer der vil kunne produceres mest effektivt og billigst i

landet ud fra de tilgængelige ressourcer9.

Ifølge H-O vil et lande med fordel kunne producere de varer som deres faktor udrustning give

bedst mulighed for. Et land med rigelig kapital vil producere varer, hvor produktionen kræver

meget kapital. Fx medicin. Derimod vil et land med rigelig arbejdskraft med fordel kunne

producere varer som kræver meget arbejdskraft men en mindre mængde kapital, fx sko. Det

overskud af varer der opstår ved specialisering kan med fordel eksporteres til lande med en anden

faktor udrustning end en selv.

Ohlin opsummere :

”Commodities requiring for their production much of (abundant factors of production) and little of

(scare factors) are exported in exchange for goods that call for factors in the opposite proportions.

Thus indirectly, factors of in abundant supply are exported and factors in scanty supply are

imported.”10

Altså vil lande eksportere de ressourcer de har rigeligt af igennem deres produktion, modsat vil de

kunne importere produkter de ikke selv har ressourcerne til at producere.

Et hvert land har en række ressourcer. Nogle faktorer, så som landets areal, ligger nogenlunde fast

mens fx mængden af kapital kan ændres over tid. I forhold til H-O er det vigtigt at vurdere

hvorledes det pågældende land(e) er udrustet. Fx er det evident for enhver, at Kina har en stor

befolkning, meget arbejdskraft, men det som bør undersøges er hvad den relative arbejdskraft

ressource er. Fx Kinas arbejdsstyrke i procent af verdens samlede arbejdsstyrke mod Kinas andel

af verden BNP. Hvis Kinas arbejdsstyrkes andel af verdens samlede arbejdsstyrke er større end

Kinas andel af BNP, har Kina en arbejdskrafts rigelighed. Og omvendt.11 Altså argumenterer H-O for

at lande med forskellige artet faktor udrustning kan have fordel af at handle med hinanden, da de

kan udnytte hinandens overskydende ressourcer.

2.4 Delkonklusion9 Horvat, Branko: The theory of international trade; MacMillan Press Ltd. 1999 s.13-14

10 Gionea, John: International trade and investment – An Asia-Pacific perspective; McGraw – Hill Australia 2003 s.54

11 Feenstra, Robert & Taylor, Alan : International Economics; Worth Publishers 2008 s.121-124

15

I kapitel 2 er det blevet vist at lande har forskellige baggrunde for produktion og handel. Lande er

udrustet med forskellige ressourcer i form af land, arbejdskraft og kapital. Ifølge Ricardo er

grundlaget for handel en forskel i landenes teknologi som skaber forskellige produktivitets

niveauer for landenes arbejdskraft. Dette skaber relative effektivitets forskelle i landenes

produktion som ved hjælp af ideen om komparative kan forklare, hvorledes handel mellem lande

kan være til fælles fordel. H-O fastholder derimod, at de teknologiske muligheder er ens for

forskellige lande, og at det derimod er mængden af tilgængelig jord, kapital og arbejdskraft der er

afgørende for hvilke produkter et land vil kunne producere mest effektivt. Heri ligger, at lande som

er kapital intensive bør producere kapital intensive varer og eksportere end del af disse til lande

som har arbejdskrafts rigelighed, og dermed producerer varer som kræver en stor mængde

arbejdskraft. Dette skulle ifølge H-O give værdi for begge lande i og med at begge lande udnytter

deres ressourcer, og komparative fordele, mest hensigtsmæssigt.

Kapitel 3 - Metoder til regulering af handel

I kapitel 3 vil det blive undersøgt hvilke redskaber der kan benyttes til at regulere handel, med

fokus på kvoter og told. Derudover vil det blive undersøgt, hvorledes pris dumping forsøges

begrænset. Told og kvoter vil blive betragtet fra import synsvinkel, eksport kvoter og told vil derfor

ikke blive behandlet. Videre vil beskrivelse foregår med udgangspunkt i en stor nation (EU).

3.1 Kvoter

Kvoter er en måde, hvorpå et land kan begrænse importen af en bestemt vare ved at fastsætte

hvor stor en mængde af varen som må importeres, og dermed sikre indenlandske producenter

bedre kår og højere profit. I en situation, hvor den indenlandske pris på en vare er højere end

prisen for denne vare i udlandet, vil konsumenterne flytte deres køb fra indlandet og til udlandet.

Dette kan være uønsket af forskellige årsager fx et ønske om at beskytte de indenlandske

producenter eller at begrænse landets import.

16

Figur 1. viser simplificeret hvorledes en import kvote påvirker et lands konsumenter, producenter

og den samlede velfærd. Grundlaget er en standard supply-demand opbygning.

Figur.1 Effekten af told og kvoter ved et stort land

Kilde:Pindyck & Rubinfeld: Microeconomics; 6.udgave Person Education 2005, s.323 figur 9.15

Under fri konkurrence vil prisen indlands være lig prisen på verdensmarkedet Pw . Den samlede

efterspørgsel i samfundet er QD hvor ad QS er den mængde de indenlandske producenter vil

producere til Pw. Mængden fra Qs og til QD importeres til Pw. De indenlandske konsumenter får

dækket en større del af deres efterspørgsel end de indenlandske producenter vil levere under Pw.

Altså ser vi, at der er et consumer surplus.12 Hvis landet beslutter at sætte en begrænsning på

mængden af import, en kvote, vil de indenlandske producenter kunne øge prisen fra PW og til P*

og dermed deres produktion fra QS til QS`. De udenlandske producenter har fået begrænset deres

leverancer af kvoter. Således må de kun levere fra QS` og til QD`, den nye samlede efterspørgsel. Til

gengæld vil de modtage den nye højere pris P* for deres produkter.

Resultatet af kvoter falder uens ud. Producer surplus, den ekstra værdi de indenlandske

producenter oplever, er illustreret ved firkanten A. De kan sælge mere til en højere pris. consumer

surplus er negativt ved A,B, C og D. De må betale en højere pris for en mindre mængde. Endnu en

implikation er at de udenlandske producenter opnår en ekstraordinær profit på den mængde de

må sælge i landet, illustreret ved D.

12Feenstra, Robert & Taylor, Alan : International Economics; Worth Publishers 2008, s.276-277

17

Altså kan vi se, at kvoter medfører et tab for konsumenterne som er større end den modsvarende

gevinst for producenterne. Det betyder, at samfundet som helhed oplever et velfærds tab.

3.2 Told

Told kan benyttes til at begrænse import ved at pålægge en told, altså en procent sats eller fast

pris ovenpå, af varens værdi i form af en afgift til relevante myndighed. Tolden kan som kvoter

benyttes i det tilfælde, at man ønsker at begrænse importen af bestemte produkter. En told vil

medfører at udenlandske produkter bliver dyrere, med told satsen, og dermed letter man

konkurrencen for indenlandske producenter.

I afsnit 3.1 og ved figur 1. undersøgte vi hvorledes en handels begrænsning, kvoter, kan påvirker

samfundets velfærd. En told har en række af de samme effekter som en kvote, dog med nogle

store og væsentlige forskelle.

Firkant D i figur 1. repræsenterer den ekstra profit nogle udenlandske producenter vil få

ved indførelse af kvoter. Ved indførelse af en told vil de udenlandske producenter ikke

kunne sælge til samme pris som indenlandske producenter og få del i den nye og højere

pris. De vil stadigvæk sælge til den oprindelige pris, mens staten vil tage forskellen i mellem

Pw og P* som indtægt til staten. Altså en forøgelse af samfundets velfærd på bekostning af

udlandet13.

Ved en stor nation, her EU, vil man kunne opleve, at en begrænsning af importen ikke kun

påvirker det indenlandske marked men også verdensmarkedet. Hvis EU, som samlet set er

et stort land, begrænser importen af en bestemt vare, kan dette ændre verdensmarkedets

supply and demand sammensætning med et prisfald som resultat. Udtrykket Terms of

trade14 dækker over at et land vil opnå forbedret velfærd, hvis det relative forhold mellem

dets eksport og import bliver forbedret. Altså at de skal eksportere mindre for at opnå

samme import. Og omvendt. Et prisfald som følge af at et stor nation indfører en told kan

være med til at forbedre landets Terms of trade.

13 Pindyck & Rubinfeld: Microeconomics; 6.udgave Person Education 2005, s.323 - 324

14 Feenstra, Robert & Taylor, Alan : International Economics; Worth Publishers 2008, s.53-54

18

Resultatet af at indføre en told falder ligesom kvoter uens ud. Consumer surpluse vil blive

negativt ved indførelse af told. Konsumenterne kan forbruge mindre til en højere pris

grundet de prisstigninger tolden medfører. Producer surpluse er højere ved indførsel af

told som ved kvoter. De kan afsætte mere til en højere pris. I modsætning til ved kvoter,

har staten ved told en ekstra indtægt i form af den told de opkræver på importerede varer.

Endeligt vil det være nødvendigt at vurdere, hvorvidt nationen opnår en forbedring af

terms of trade. Her vil fx nationens andel af det samlede marked have indflydelse.

Altså ser vi at told for en stor nation kan have både fordele og ulemper. Den ekstra gevinst

producenter og stat opnår ved tolden vil i nogle tilfælde være større end det tab konsumenterne

vil opleve under alle omstændigheder. Hvor vidt det samlede resultat bliver positivt eller negativt

afhænger i nogen grad af, hvor kraftigt nationen vil påvirke verdensmarkedet. Sikkert er det dog

at udlandet vil tabe under en sådan told, og dermed er der en risiko for at de kan modsvare dette

med egne indførelser af kvoter, handelshindringer og told.

3.3 Anti – dumpings told

En anti-dumpings told, har mange af de samme træk som en normal told. Grundlaget, for den i

afsnit 3.2 beskrevne told, var et frit marked hvor hjemlandet ønsker at beskytte de hjemlige

producenter for udenlandsk konkurrence og skabe en gevinst for statskassen. En anti-dumpings

told bruges som modtræk til pris-dumping. Pris dumping er, når et land eksporterer en vare til et

fremmed land under den normale handelsværdi i eksport landet ifølge WTO’s regler15. Dette kan

komme til udtryk ved, at en dominerende spiller på markedet udnytter sin position til at

undertrykke mindre konkurrenter, fx statsmonopoler16. Pris dumping uddybes i afsnit 4.2 & 4.3.

I sådan en situation kan landet vælge at pålægge, den vare de mener, er udsat for prisdumpning

en anti-dumping told. En sådan told skal modsvare den difference de må mener der er mellem

prisen for varen i produktionslandet, og den kunstige lave pris de mener der eksporteres til.

15 WTO.org, GATT artikel 6

16 konkurrencestyrelsen.dk Konkurrenceredegørelse 2004 - KAPITEL 6

19

Selvom anti-dumping told i teorien blot har til formål at rette op på det faktum, at enkelte

virksomheder eller lande benytter en dominerende position til at dumpe varer på eksport

markeder for at gavne sig egen position, har det de samme negative effekter i form af fx forøgede

forbrugs priser og dermed tab af velfærd17.

Videre har anti – dumping told ofte den negative effekt at den rammer alle virksomheder, hvilket

også er tilfældet med en general told. Men anti-dumping kræver en markedsposition, og magt

som kun meget store virksomheder og lande besidder. Derfor risikerer man at ramme en lang

række mindre producenter som ikke kan have udøvet pris dumping. Videre er måden hvorpå man

fastsætter tolden præget af en grad af usikkerhed, og det er derfor muligt at den enten sættes for

højt eller lavt18.

3.4 Delkonklusion

Det er vist, at kvoter har en negativ virkning. De enkelte indenlandske producenter, og visse

udenlandske, vil opnå en gevinst på grund af højere priser. Derimod vil især konsumenterne

oplever kvoterne negativt. Det af producenter oplevede overskud kan ikke opveje

konsumenternes tab, og samfundet bliver som helhed dårligere stillet. Samfundet vil under et

være bedre stillet ved brug af en told. Fra et konsument synspunkt, er told ligeledes et onde, hvor

de vil opleve et værdi tab. Derimod har både indenlandske producenter og staten en gevinst.

Derudover kan der være en forbedring i terms of trade, hvilket vil betyde en yderligere gevinst ved

told.

Kapitel 4 - Politiske aktører i handelsregulering

I kapitel 4 vil WTO og EU kort blive introduceret. Herefter vil det blive undersøgt, hvorledes disse

to organisationer er med til at regulere verdenshandlen, og hvordan det kommer til udtryk i

praksis.

17 Feenstra, Robert & Taylor, Alan : International Economics; Worth Publishers 2008 s.344

18 ebst.dk: Anti-dumping publikation: afsnit 2.5 & Kap 3

20

4.1 WTO – World Trade Organization

WTO blev grundlagt i 1995 og bygger videre på GATT ( General agreement on tariffs and trade).

WTO er en international organation som har til formål at fremme international samhandel og

liberalisere denne. I dag har WTO 153 medlemslande. Medlemslandene forpligter sig igennem

WTO til at følge en række aftaler og reguleringer. Se afsnit 4.2. WTO varetager en lang række

roller. De overvåger de indgåede handelsaftaler, fungerer som et forum hvor medlemslande kan

diskutere tvister, WTO kan medvirke til at afgøre disse, og sidst men ikke mindst arbejder de med

at forme og påvirke den internationale handelspolitik. WTO er i dag en vigtig spiller i forhold til

international handel, således foregår 97% af verdens handel imellem WTO medlems lande19.

4.2 WTO’s aftale grundlag

Det overordnede grundlag for WTO’s virke er GATT aftalen fra 1947 i en revideret og

implementeret udgave fra 1994 ved overgangen til WTO. Den endelig udgave, der blev vedtaget i

1994, blev forhandlet på plads under den såkaldt Uruguay runde som varede fra 1986 til 199420.

Aftalen fra 1994, som er fundamentet for WTO, har tre overordnende områder: Varer, servicer og

intellektuel ejendom. Basis principperne for disse tre områder er udfærdigede i henholdsvis GATT

(General agreement on tariffs and trade), GATS ( General agreement on trade in services) og TRIPS

( Trade-related aspects of intellectual property rights). I forhold til denne fremstilling har kun GATT

relevans og de to andre områder vil ikke blive derfor ikke blive berørt21.

19 WTO.org: WTO in brief

20 WTO.org: Legal text summary

21 WTO.org, The agreements

21

GATT består af 38 artikler. Heri opstilles grundprincipperne og det juridiske fundament. Udover

dette er der en række annekser, hvor enkelte industrier og handelstekniske emner behandles. I

denne fremstilling er særligt fem artikler af interesse22.:

Artikel 1. General Most-Favoured-Nation Treatment

Most favoured nation princippet betyder at medlemslande ikke må forskelsbehandle. Alle

lempelser fra et medlemsland overfor et andet skal gælde alle medlemslande.

Artikel 6. Anti-dumping and Countervailing Duties

Heri bestemmes det at pris dumping ikke må finde sted. Og hvis en sådan finder sted må det

ramte land modsvarende indfører en anti-dumping told. Hvorvidt en anti-dumping

foranstaltning er underbygget vurderes ud fra mængden af dumpede varer, deres effekt på

pris niveauet og deres effekt på indenlandske producenter23. Som beskrevet i afsnit 3.3 finder

prisdumpning sted når en varer eksporteres til et andet land under normal handelspris. I

særlige tilfælde, hvor en sådan ikke kan findes, skal prisen fastsættes ud fra 1. den højest

sammenlign pris i et 3. land eller 2. efter produktionsprisen i eksport landet plus et tillæg for

salgsomkostninger og profit jf. artikel 6. b stk.1-2.

Artikel 11. General Elimination of Quantitative Restrictions

Overordnet set fastslår artikel 11. at ingen medlemslande må lægge mængdemæssige

begrænsninger på import i forhold til andre medlemslande. Herunder Kvoter. I artiklen er der

dog en række undtagelser. Fx er alle landbrugs og fiske produkter ikke medtaget jf. 11.c

Artikel 19. Emergency Action on Imports of Particular Products

Tillader medlemslande at indføre handelsbegrænsninger, fx told, hvis der opstår en hurtig,

kraftig og uforudset import af et bestemt produkt som kan være til betydelig skade for den

hjemlige produktion.

22 WTO.org, GATT Lov tekst

23 commercialdiplomacy.org : A Sketch of GATT Articles

22

Artikel 24. Territorial Application — Frontier Traffic — Customs Unions and Free-trade

Areas

I Artikel 24 bestemmes det, at medlemslande gerne må gå sammen og danne handelsblokke.

Her fx EU’s indre marked. Dog skal en sådan formation have til formål at sænke

handelsbarrierer som told og kvoter, en handelsblok må ikke betyde, at de resterende

medlemslande bliver udsat for ekstra handelsbarrierer.

WTO stiler i GATT mod at sikre et friere verdensmarked for handel med varer. Dette er evident ved

gennemgang af artikel 1. 11. og 24. De har alle, dog under visse begrænsninger, det mål at fjerne

handelsbarrierer.

Derimod er artikel 6. og 19. og dets formål mere tvetydigt. Som vist i afsnit kapitel 3 kan der være

en lang række implikationer ved sådanne tiltag, selv under omstændigheder hvor en reel dumping

finder sted. I det efterfølgende afsnit vil det, blive belyst hvorledes WTO er med at regulere

handel.

4.3 WTO’s praktiske virke

De i afsnit 4.2 beskrevne retningslinier administreres ikke af WTO men af de enkelte

medlemslande. WTO er medlemsstyret i den forstand, at det er repræsentanter for de enkelte

lande som udgør styrelsen af WTO. Således bliver det i afsnit 4.5 belyst, hvorledes de enkelte

medlemslande er involveret i processen, fra en situation opstår (mistanke om dumping) og til en

evt. told bliver implementeret. WTO tager ikke del i denne proces og tager ikke stilling til, om der

foregået dumping eller ej. WTO bliver først en deltager i processen på det tidspunkt, et

medlemsland vurderer, at et andet medlemsland overtræder en WTO aftale, fx artikel 6, og

dermed påfører skade på klager landet24.

Grundlaget for WTO klage system er Dispute settlement understanding25. Den praktiske udførsel

gennemføres af The dispute settlement body (DSB) som er et råd bestående af repræsentanter fra

24 WTO.org; dispute settlement

25 WTO.org , legal text

23

de enkelte medlemslande. DSB kan nedsætte paneler til at undersøge enkeltsager og kan frit

vælge at vrage eventuelle indstillinger fra sådanne. DSB har magt til at tillade gengældelse, hvis et

medlemsland, som det er blevet vurderet, har misbrugt de nedskrevne regler. Processen har tre

trin:

1. De involverede medlemslande skal indgå i et diskussionsforum, hvor de skal forsøge at løse

konflikten igennem mægling. Hvis en løsning findes vil sagen stoppe her.

2. Hvis det ikke er muligt at finde en fredelig løsning, vil DSB nedsætte et panel. Panelet vil

foretage høringer og inddrage eksperter. En foreløbig rapport udarbejdes og de

involverede parter kan kommentere. En endelig rapport udarbejdes herefter, hvori det

vurderes, hvorvidt medlemslandet har handlet i strid med de forpligtelser de har i forhold

til WTO. Hvis DSB finder, at det er tilfældet .vil de anbefale at medlemslandet ændre sin

fremgangsmåde så den er i overensstemmelse med WTO’s retningslinier. Hvis dette ikke

sker, kan det forurettede land bede DSB om tilladelse til at indfører handelsmæssige

foranstaltninger.

3. Begge parter i sagen har mulighed for appel. Et appel panel vil genoverveje sagen. Det kan

vælge enten at fastholde den første afgørelse, ændre den eller forkaste den26.

WTO har hvert år en lang række sager. De kan være om alt fra handels tekniskspecifikationer til

anti-dumping told sager. Et eksempel på en kan være USA’s indførelse af told på stål ved hjælp af

artikel 19. fra marts 2002 – december 2003. Heri påstod USA, at udenlandsk produceret stål

importeret til USA skadede den amerikanske industri i en sådan grad, at told beskyttelse var en

nødvendighed. Dette berørte i høj grad den europæiske stål industri og som indgav en officiel

klage til WTO sammen med en række øvrige lande. WTO fandt, at USA ikke kunne føre

tilstrækkelige bevis for opfyldelse af artikel 19. og at en ekstra told derfor ikke kunne begrundes.

De klagende lande fik som kompensation lov af WTO til at indfører told mod USA på en række

varer. Truslen om dette modsvar fik USA til at fjerne stål tolden igen27. Heri har man kernen i

WTO’s arbejde. At man gennem forpligtende retningslinier kan undgå handelshindringer, og de

der af følgende effekter. 26 WTO.org: settling disputes

27 Feenstra, Robert & Taylor, Alan : International Economics; Worth Publishers 2008 s.286-290

24

4.4 EU – Den Europæiske union

Den Europæiske union er et overstatsligt samarbejde med både et økonomisk og politisk islæt.

Unionen har 27 medlems lande. EU fungerer som en fælles handelsblok. Indad til har man ved

indførelsen af det indre marked i 1986, fjernet alle handelshindringer imellem medlemmerne, og

udadtil indførte man ens told mv. Unionen har 27 medlems lande. Alle 27 medlemslande er

medlemmer af WTO, derudover er EU som institution medlem, pr. 1. januar 1995. Således,

grundet de fælles toldregler udadtil, vil EU oftest repræsentere alle 27 lande i WTO

sammenhænge28.

4.5 EU’s praktiske virke

EU har som medlem af WTO forpligtet sig til at følge principperne opstillet i GATT herunder

Agreement on implementation of article 6. of the general agreement on tariffs and trade 199429.

Heri beskrives processen vedrørende regler, procedurer og krav i forhold til anti-dumping told. I

EU regi er dette blevet implementeret i council regulation (ec) no 1225/200930. I den situation at

en virksomhed ønsker at klage over dumping på et givet område, er det EU’s administrative ansvar

at varetage sagen. EU kan også på eget initiativ vælge at forfølge en sag. Ved en klage er forløbet

følgende:

1. En klage indløber fra fx en virksomhed eller interesse organisation. Der er en række krav til

klagen; 1. Skal kunne præsentere en vare som bliver dumpet i EU og skal kunne bevise

skadevirkning (prima facie) 2. Være støttet af minimum 25% af de europæiske virksomheder

i sektoren. 3. Der må ikke være en større del der er imod i sektoren. Hvis accepteret vil der

blive i gang sat en undersøgelse inden der er gået 45 dage31.

28 eu-oplysning.dk & WTO.org

29 worldtradelaw.net; Agreement

30 .europa.eu:Regulations tekst

31 europa.eu,: Complaints

25

2. En undersøgelse vil indebære kontakt med de europæiske producenter og forbrugere.

Derudover vil man også inddrage eksportørerne under anklage. Formålet er at klarlægge

om der er tilstrækkelig grundlag for told. Jf. GATT artikel 6.

3. Efter endt undersøgelse vil resultaterne blive offentliggjort. Der vil kunne indleveres

kommentarer fra de forskellige interessenter. På dette punkt kan EU vælge at lukke

undersøgelsen, hvis de finder beviserne for ringe, indføre midlertidige

foranstaltninger(told) eller vælge at foresætte undersøgelsen uden indgriben.

4. Indenfor 15 måneder fra klagen indløb skal EU have foretaget et valg. Enten at afvise

klagen eller indføre anti-dumping told32.

EU foretager løbende anti-dumping undersøgelser og foretager indgreb. Ved afslutningen af 2008

var 128 anti-dumping foranstaltninger aktive i EU33. En eventuel tvist mellem EU og et land hvorpå

EU vælge at pålægge en anti-dumping told, vil gå igennem WTO, som beskrevet i afsnit 4.3.

Eksempel herpå vil blive undersøgt i kapitel 6 ved case studie af EU’s anti – dumping told på

kinesiske sko.

4.6 Markedsøkonomisk status

I forhold til benyttelse af anti-dumping told kan det være af stor betydning, om et land har opnået

markedsøkonomisk status eller ej. Dette skyldes at EU, hvis landet har opnået markedsøkonomisk

status, udelukkende vil benytte standard beregnings metoden i artikel 6. altså at sammenligne

med handelsprisen i oprindelseslandet. Hvis landet ikke har opnået markedsøkonomisk status, vil

EU benytte regel om pris i 3.land. Denne metode er omdiskuteret da prisen som fremkommer på

denne måde er højere end i virkeligheden34. Markedsøkonomisk status dækker over en række krav

om adskillelse af bl.a. stat og erhvervsliv. EU har ikke tildelt Kina markedsøkonomisk status endnu.

EU vurderer, at Kina stadigvæk skal forbedre sig på fire overordnede områder:

Statens indflydelse på erhvervslivet skal reduceres

32 europa.eu: Investigations

33, europa.eu, 27th annual report on anti dumping afsnit 7.1

34 Um.dk: anti-dumping redegørelse

26

Coporate gorvenance: øge gennemsnitligheden i forhold til fx regnskabs standarder

Sørge for at alle selskaber ligestilles i konkurs og ejendoms lovgivning

Flytte landets banksektor til markeds kontrol og væk fra statskontrol

Selvom Kina kommer til at opfylde disse krav ifølge EU, er EU ikke tvunget til at give Kina

markedsøkonomisk status før 2016 ifølge WTO aftale35. Hermed kan EU vedblive at fastsætte anti-

dumping told i forhold til Kina ved hjælp af 3.lands beregning.

4.7 Delkonklusion

I afsnit 4 er det blevet undersøgt hvorvidt de internationale organisationer EU og WTO fungerer i

forhold til (af)regulering af handel. Herunder især med fokus på anti-dumping told. WTO har

opstillet en række retningslinier for, hvorledes samhandel bør foregå. Disse retningslinier er blevet

accepteret af en meget stor del af verdens lande og WTO indflydelse på handel er da tilsvarende

stor. WTO retningslinier tillader også en række handelsbarrierer under opfyldelse af visse kriterier;

fx anti-dumping told. Det er de enkelte medlems lande som administrerer og beslutter, hvornår en

sådan kan implementeres, under WTO’s regelsæt. Ved uenighed kan WTO indtræde som mægler.

Vi har videre set, at reglerne ikke fungerer på samme vis overfor alle medlemslande. Fx betyder

Kinas manglende markedsøkonomiske status, at EU har en meget stor grad af frihed, når den skal

fastsætte antidumping rammer.

Kapitel 5 - Samhandel mellem EU og Kina

Kapitel 5 vil rumme en beskrivelse og analyse af sko handlen mellem EU og Kina. De to markeder

vil blive beskrevet og en analyse af samhandlen vil blive foretaget ved hjælp af Heckscher-Ohlin

teorien. Tallene benyttet i afsnit 5.1 og 5.2 er nødvendigvis ikke fra samme år. Hvor tal skal

sammenlignes vil de være fra samme år, men hvis de skal illustrere en tendens kan årene variere.

35 Andersen, Henrik: EU dumping determinations and WTO law; Kluwer law international 2009, s. 294-296

27

5.1 Introduktion til EU og Kinas generelle samhandel

Samhandel mellem Kina og Europa har oplevet en betydelig vækst. I perioden 2003 – 2007 er den

samlede eksport og import således steget med mere en 20% årligt36. I år 2008 eksporterede EU

varer for 78,4 milliarder euro til Kina og importerede varer for 247,6 milliard euro. EU

eksporterede hovedsageligt: maskiner, transport udstyr og kemikalier (maskiner og transport

udstyr udgjorde 60% alene). EU importerede hovedsagligt: maskiner, transport udstyr og en række

forskellige industrielt fremstillede varer, fx sko og tekstiler. Herudover eksporterede EU service

ydelser for 20,1 milliard euro og importerede service for 14,4 milliarder euro. Samlet set er der

løbende et stort handelsunderskud overfor Kina, som hovedsageligt skyldes importen af industrielt

fremstilede varer. At Kina er en vigtig samhandels partner kan illustreres ved at de i 2008

leverede 16% af EU’s import, den største partner, og modtog 4% af EU’s eksport, 4. største

partner37.

5.2 De europæiske sko producenter og det europæiske sko marked

EU har en stor og forskellige artet sko industri. I 2004 var der 28.941 producenter i den

europæiske sko industri. Frem til 2006 var der et fald i antallet af producenter til 26.624. Dog er

der en tendens til større enheder, da industriens samlede omsætning ”kun” er faldet fra 26.389 og

til 26.233 milliarder euro. Industrien er især lokaliseret i det sydlige Europa. Således produceres

2/3 af produktion i Italien, Spanien og Portugal. Helt dominerende er Italien med 50 % af det

samlede produktions output38.

I perioden 2005 -2007 voksede det europæiske sko marked både i form af antal solgte sko og den

samlede værdi. Tabel 1. viser hvorledes udviklingen har været i produktion, eksport, import og

forbrug. Det ses at forbruget, i antal par sko, er vokset med 17% over perioden. Dette ekstra

forbrug er dog i høj grad blevet dækket af importerede sko. I perioden steg importen af

udenlandske sko med 29,8%. Til gengæld formåede EU producenterne også at eksportere mere og

36 people.com.cn: Baggrunds avis artikel

37Europa.nu: info side og handelsstatistik

38 europa.nu ; overview footwear & statistik

28

øgede eksporten med 7,6%. Overordnet ser vi dog, at det indenlandske produktions volumen er

faldet 10%. Altså har man, volumenmæssigt set, sænket produktionen og øget eksportgraden i

produktionen i en situation, hvor hjemmemarkedet er vokset kraftigt. En del af forklaringen herpå

kan være, at EU producenter har flyttet en større del af deres produktion til et dyrere segment af

sko markedet. Dette kan understøttes ved, at EU i fra 2005 til 2008 oplevede en volumenmæssig

stigning i eksporten på 9,7 % men den værdimæssige stigning var på 18,5%.

Ligeledes ses det af tabel 1. at importerede sko dækkede en meget stor, og stigende procentdel af

EU forbruget. 78% i 2005, 80% i 2006 og 84% i 2007.

Tabel.139 - Udvikling i den europæiske sko produktion og forbrug

EU – Par sko i

1000

2005 2006 2007 Ændring 2005 -

2007

Ændring 2006

– 2007

Produktion 706 704 684 639 642 386 (10%) (3,1%)

Eksport 161 914 168 495 175 154 7,6% 4 %

Import 1 932 645 2 102 748 2 508 834 29,8% 19,3%

Forbrug 2 477 435 2 618 892 2 976 066 17% 12%

Altså er det europæiske sko marked i høj grad afhængig af import. Denne import fordeles

hovedsageligt på en række store lande: Kina, Vietnam, Indien og Indonesien målt i volumen. De to

sidst nævnt bytter plads set på værdi. I denne fremstilling er Kina af særlig interesse, og vi ser bort

fra de andre.

I tabel 2. ser vi Kina’s procentvise andel af henholdsvis den totale import volumen og import

værdien. Det er tydeligt, at Kina er det klart vigtigste import land for EU på sko markedet. I 2008

sad Kina på 72,6 % af volumen og 45,4 % af værdien. Herfra kan man også uddrage, at de sko som

importeres fra Kina har en lav styk pris. Det kan forklares af to årsager. Kina må sælge deres sko til

meget konkurrence dygtige priser og producere sko i et laverer pris segment. Videre kan vi i tabel

39 europa.eu,: footwear statistics, tal hentet herfra og bearbejdet ved simpel beregning

29

2. se at Kina’s andel af volumen fra 2006 og til 2007 steg fra 70,8 % og til 73,4%, og at deres

værdimæssige andel faldt fra 45,8% til 45,4%. Altså en yderligere prisreduktion og segmentering i

den billigere ende af sko markedet. Det betyder, at Kina efter indførelsen af anti-dumping tolden,

har besat en endnu større del af det volumenmæssige marked og kun givet afkald på en mindre

del af det værdimæssige. Altså en yderligere prisreduktion og segmentering i den billigere end af

sko markedet40. Dog under den begrænsning at anti-dumping tolden kunne gælder ca. 35% af sko

importen fra Kina, 2005 tal41. Mere om dette i afsnit 6.1.

Tabel.242 - Kinas andel i EU’s import af sko

Kina 2005 2006 2007 2008

Andel af EU’s

sko import i %

af volumen

67,8 70,8 73,4 72,6

Andel af EU’s

sko import i %

af værdien

45,3 45,8 45,4 45,4

5.3 Den kinesiske sko industri

Kina har et meget stort antal mindre producenter og en række større. Produktionen er især

placeret i de rigere kystnære regioner. Industrien beskæftiger et stort antal mennesker og

producerede i 2007 8,17 milliader par sko til en værdi af 24.14 milliarder US$. Kina er verdens

største producent af sko, 66% af det globale output43. Kina antages, præcise tal forefindes ikke, at

have imellem 20.000 og 30.000 sko fabrikker. Altså i omegnen af antallet i Europa. Disse beskæftig

40 europa.eu: footwear statistics; Alle tal I ovenstående kommer herfra eller bygger på data herfra

41 cecshoe.be position paper s.6

42 europa.eu: footwear statistics, tal hentet herfra og bearbejdet ved simpel beregning

43 industrysourcing.com: Baggrundsartikel

30

omkring 3,5 millioner mennesker44. Med den store mængde virksomheder, og heriblandt, mange

små producenter der findes i Kina, kan der jf. afsnit 3.3 være en overordnet komplikation. For at

udøve pris dumping kræver det en dominerende position på markedet. Det er usandsynligt at 20 –

30.000 virksomheder kan samarbejde om at dumpe prisen på specifikke produkter og markeder,

og dermed udnytte deres samlede position. Herudover, hvis der er en række større spillere, som

eventuelt er begunstigede af staten, som forsøger at udøve prisdumping, er det ikke kun dem som

bliver ramt af en anti-dumping told men alle producenter, inklusiv små producenter som ikke kan

tage del i dumping.

En lang række europæiske og amerikanske virksomheder har flyttet deres produktion, eller dele

heraf, til Kina. Herunder fx danske Ecco, som selvom den er en europæisk funderet koncern, også

bliver ramt af en anti-dumping told på de sko de måtte producere i Kina og importerer til EU45.

5.4 Analyse af samhandel ved hjælp af Heckscher-Ohlin

Følgende afsnit vil tage udgangspunkt i de beskrevne handelsteorier i kapitel 2, herunder især

afsnit 2.3 vedrørende Heckscher-Ohlin.

I afsnit 5.1, 5.2 og 5.3 så vi hvorledes der imellem Kina og EU har været en kraftig vækst i

samhandlen. Dette er især sket ensidigt, idet Kina har eksporteret mere til EU end omvendt, og det

især industrielt fremstillede varer. Vi så, at det europæiske marked for sko i høj grad er domineret

af billige sko importeret fra Kina, og at selv ved indførelse af anti – dumping told, har Kina

fastholdt denne position. Det synes altså, at Kina besidder en fordel i produktion af sko. En

komparativ fordel som jf. H-O må skyldes at Kinas faktor udrustning i form af arbejdskraft, land og

kapital er bedre egent til en effektiv sko fabrikation end EU’s tilsvarende.

At producere sko er i høj grad et arbejdskraft intensivt erhverv, og i langt mindre grad kapital

krævende. Sko produktion kræver en stor mængde manuelt arbejde i form af arbejdskraft.

44 dw-world.de: nyhedeartikel

45 business.dk Nyhedsartikel om Ecco’s stop af produktions udvidelser i kina

31

Ifølge H-O skal lande udnytte den ressource de måtte have i rigelige mængder intensivt, og lade

lande med en anderledes faktorudrustning varetage produktionen på områder hvor deres

ressourcer er mangelfulde. I forhold til sko produktion må vi derfor antage at, et land med en

rigelighed af arbejdskraft ville kunne nyde en komparativ fordel. Hvorimod et land med

begrænsede arbejdskraft ressourcer vil have svært ved at klare konkurrencen.

Som beskrevet i afsnit 2.3 er det åbenbart, at Kina besidder en stor mængde arbejdskraft

ressourcer, større end den tilsvarende i EU, jf. befolkningstallet. Men det interessante er det

relative forhold mellem kapital og arbejdskraft, og mellem EU og Kina. Er EU kapital intensiv og er

Kina arbejdskraft intensive?

En måde hvorpå det kan undersøges om Kina har arbejdskraft rigelighed og om arbejdskraft i EU er

en begrænset ressource er følgende:

Mængden af arbejdskraft til rådighed i Kina - relativt til - mængden af arbejdskraft i verden

Hvis denne faktor er større end:

Kina’s BNP - relativt til – Verdens samlede BNP

Vil der i Kina være arbejdskraft rigelighed. Modsat ved EU.

Mængden af arbejdskraft til rådighed i EU - relativt til - mængden af arbejdskraft i verden

Hvis denne faktor er mindre end:

EU’s BNP - relativt til – Verdens samlede BNP

Vil der i EU være begrænsede arbejdskraft ressourcer. EU vil derimod være kapital

intensivt.

I tabel 3. er dette illustreret. Vi ser at EU’s BNP udgør 27,9% af verdens BNP, mens deres

arbejdsstyrke kun udgør 7,1 %. Ved Kina ser vi den modsatte situation. Deres BNP udgør 8,3 % af

det samlede BNP, hvorimod deres arbejdsstyrke udgør 25,6 % af verdens samlede arbejdsstyrke.

Jf. H-O er der derfor en rigelighed af arbejdskraft i Kina og det modsatte I EU. EU har derimod

rigelighed i kapital.

32

Tabel 3.46 – BNP og arbejdsstyrke

BNP nominal –

Absolutte tal –

US$

Andel i % af

verdens samlede

BNP

Arbejdsstyrke –

Absolutte tal –

antal personer

Andel i % af

verdens samlede

arbejdsstyrke

Verden 58,070,000 100 % 3,176,200,000 100 %

EU 16,180,000 27,9 % 225,500,000 7,1 %

Kina 4,814,000 8,3 % 812,700,000 25,6%

Dette foreskriver ifølge H-O, at Kina bør have en komparativ fordel i produktion af arbejdskraft

intensive produkter, og bør producere disse. Derimod bør EU producere kapital intensive

produkter og i stedet importere de arbejdskraft intensive produkter.

Dette stemmer fint overens med afsnit 5.2. og 5.3. Her så vi hvorledes de kinesiske producenter i

høj grad har overtaget markedet for sko i Europa, Kina har en komparativ fordel i produktion af

sko i forhold til EU, da sko er et arbejdskraft intensivt produkt.

5.5 Delkonklusion

I kapitel fem blev den EU-kinesiske samhandel undersøgt. Det kan konkluderes, at samhandlen,

har oplevet en kraftig stigning, og handelsbalancen viser et stor plus i Kinas favør. Derudover så vi

at Kina er en markant handelspartner. EU’s største import kilde. En del af denne import sker på

sko området. Her er der sket en stigning i antallet af sko importeret til EU, også efter indførsel af

antidumping told. Det blev undersøgt om Kinas indtog på det europæiske sko marked kunne

46 wikipedia.org , world GDP list (CIA) og world labour list. Derudover simple beregning.

33

skyldes en forskellig faktorudrustning. Her konkluderes det, at Kina i høj grad har arbejdskraft

rigelighed, og EU i høj grad har kapital rigelighed, dette kan forklare fornuften i at EU importerer

sko fra Kina, og at det kan være svært at forhindre.

Kapitel 6 - Case studie

I kapitel 6 vil der blive foretaget et case studie af EU’s told på sko importeret fra Kina. Først vil der

være en beskrivelse af casen. Dernæst vil de enkelte områder bliver analyseret ved hjælp af den

foregående handelsteori, regulering og politiske baggrundsviden. Det vil blive analyseret,

hvorledes de enkelte parter har medvirket i beslutningsprocessen, og hvilke effekter de har

oplevet.

6.1 Case – EU’s anti-dumping told på sko fra Kina

På baggrund af en klage fra European confedaration of the footwear industry (CEC) indledte EU

2005-2006 en undersøgelse vedrørende pris dumping på sko fra Kina og Vietnam. Som i

afgrænsningen, afsnit 1.3 fastsat, vil Vietnam blive undladt så vidt muligt. EU fandt, at CEC havde

ret i deres påstand om prisdumping. En undersøgelse blev iværksat og med virkning fra 7.april

2006 blev der indført en midlertidig foranstaltnings anti-dumping told på udvalgte sko fra Kina.

Den endelige told blev implementeret den 5. oktober 2006. Herefter bliver der opkrævet en anti-

dumping told på 16,5 % på sko med læder overflade fra Kina. Som nævnt i afsnit 5.2 udgør denne

varegruppe ca. 35 % af den samlede europæiske sko import fra Kina.

EU har forlænget anti-dumping i 2. omgange. Første gang oktober 2008 og senest i december

2009. Efter forlængelsen i 2009 har Kina taget sagen op i WTO. Mere om dette i afsnit 6.2.

34

6.2 EU processen og dens interessenter

I det følgende vil processen omkring indførelse af anti-dumping tolden blive analyseret.

Udgangspunktet herfor vil være EU kommissions regulativ nr.553/2006 (Reg.1)47 og nr.1472/2006

(reg.2)48, henholdsvis dokumentet bag indførelsen af foranstaltnings anti-dumping told og

dokumentet bag den endelige implementering. Videre vil CEC’c position paper49, hvori de

begrunder deres krav om anti-dumping told, blive brugt. CEC er sammenslutningen af europæiske

sko producenter. Som modpol hertil vil : Footwear Association of Importers and Retail chains

( FAIR) og deres website blive brugt50. FAIR er en sammenslutning af sko importører og forhandlere

der modsætter sig told og kvoter.

Under undersøgelsen, om indførelse af anti-dumping told, var det især 2 kernepunkter som blev

diskuteret:

1. Injury - Reg.1 afs.5. Skadevirkning.

Hvilke skader har import af kinesiske sko påført på den europæiske sko industri.

2. Community interest – Reg.1 afs.7. Samfundsinteresser.

Hvilke effekter samfundet vil opleve ved en indførelse af anti-dumping told, herunder

effekten på forbrugerne, forhandlerne og importører.

Ad.1/ CEC redegør for at produktionen af sko samlet set er faldet i Europa i årene op til klagen.

Herunder mener de, at faldet især er sket indenfor produktionen af den undersøgte varegruppe.

De påpeger, at der i 2005 forsvandt 60.000 jobs indirekte og direkte på grund af sko importen.

Dog erkender de, at globalisering og international arbejdsdeling kan have været en medvirkende

47 http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:098:0003:0054:EN:PDF , Reg.1

48 http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:275:0001:0041:EN:PDF , Reg.2

49 http://www.cecshoe.be/cecshoe_unclass/News/CEC%20position%20paper%20EP_final.pdf , cecshoe.be

50 Se litteraturlisten for uddybning af brug af kilden

35

faktor heri men angiver ikke med hvilken procent del. De påpeger, at Kina ikke har fået tildelt

markedsøkonomisk status, og at det prisfald de ser på kinesiske sko, minus 44 % fra 2001 – 2005,

for dem at se ikke blot skyldes en højere effektivitet og bedre produktions rammer i Kina, men

derimod indirekte statsstøtte i form af billige lån mv. Herudover inddrager CEC

arbejdsforholdene i Kina som de beskriver således: ” ..the social environment and conditions of

the workers in the factories are too bad to believe, but they offer China and Vietnam considerable

competitive advantages which allows them to export at dumping prices.”.51 Altså indrager CEC

arbejdsforhold og lønninger, selvom de intet har at gøre med en beslutning om anti-dumping

told jf. GATT artikel 6. Faktisk beskriver CEC heri måske netop en af grundene til, at de kinesisk

sko har en konkurrence fordel, deres lave lønniveau, som delvis kan tilskrives den arbejdskraft

rigelighed Kina besidder.

EU’s undersøgelse viser, under den antagelse at de allerede har accepteret at der er foregået

dumping, at den europæiske sko industri har taget skade. Undersøgelse viser et fald i industriens

europæiske markedsandel, både i form af volumen og i form af værdi. Og dette skulle ifølge EU

have forsaget tab af arbejdspladser. De nævner ikke noget om, hvorledes den europæiske sko

industri har klaret sig i forhold til eksport. Som vist i afsnit. 5.2 har der været en tendens til

stigende eksport. Videre viste EU’s undersøgelse, at en stor del af virksomhederne havde en så

ringe profit margin og kapital reserver at yderligere prisfald, og dermed nedslag i profit margin,

vil kunne resultere i store vanskeligheder for mange virksomheder i industrien. Især i blandt de

små og mellem store virksomheder.

FAIR, importørerne og forhandler organisationen er ikke overraskende af en anden opfattelse.

Deres medlemmer, importørerne, vil opleve at skulle betale en told af deres import, og

forhandlerne vil blive nødt til enten selv absorbere denne merpris eller sende den videre til

forbrugerne. Deres tilgang til skadevirkninger kan opsummeres i følgende citat af Paul Verrips,

foreningens formand:

”… but also damages the reputation of the European Union. In this case both the basic principles

of the EU as well as the interest of the European citizen are being sacrificed due to intense short-

51 CEC postion paper afsnit 4.c

36

sighted pressure from companies which have had decades to adapt to increased global

competition.52”.

FAIR accepterer altså ikke den grundlæggende præmis bag EU’s undersøgelse; At de europæiske

producenters problemer skyldes pris dumping begået af Kina. FAIR vender i stedet blikket indad og

beskylder de europæiske producenter for at have forsømt muligheden for at forbedre deres

konkurrenceevne igennem årtier. De har ikke fulgt med globaliseringens øgede konkurrence og

forsøger derfor nu at presse EU til at give dem en politisk bestemt forbedret konkurrencesituation.

FAIR medlemmer tæller blandt andre ADIDAS, en stor tysk sko virksomhed, som også har et stort

salg i Europa ved mærker som Adidas og Reebok. I 2006 var stort set hele deres produktion

outsourced, og producenter i Asien stod for 97 % af deres produktion, heraf langt hovedparten i

Kina 53. Det er naturligt at virksomheder, som ADIDAS, som har valgt at udnytte muligheden for en

konkurrence dygtig produktion i Kina, ikke ønsker denne mulighed begrænset af de sko

virksomheder der har valgt at forsætte produktionen i Europa. Herunder især Italienske

producenter.

Ad.2/ Undersøgelsen af samfundsinteresser er som sådan ikke et krav jf. GATT men et af EU

introduceret element som skal give konsumenter, forhandlede og importører mulighed for at

vurdere, hvorledes de mener en anti-dumping vil påvirke deres interesser.

EU har i deres undersøgelser ikke modtaget nogen officiel kommentar fra nogen forbruger

organisationer. Men tager udgangspunkt i den mere generelle kritik der er blevet rejst.

Hovedsageligt er denne i forhold til risikoen for stigende priser.

EU kommer i deres analyse frem til at forbrugerne kun vil opleve et begrænset tab ved indførelse

af anti-dumping told på sko. Dette begrunder de med, at det 1. kun er en mindre del, 35% af sko

markedet bliver berørt, og at Kina kun står for en del af dette 2. Avancen imellem import prisen og

salgsprisen på de pågældende sko er så stor,at mellemledene bør kunne absorbere end del af

52 FAIR: Marts 2006

53 adidasgroup.com , Global operation paper, s.2

37

udgiften. Dette begrundes i at faldet i import prisen de foregående år ikke har afspejlet sig i lavere

priser for konsumenterne

Samlet set anslår EU, at prisstigerne ved indførelsen af anti-dumping told til at ligge på cirka 2 euro

per par sko. Dette er dog under antagelse om, at de ekstra omkostninger ved tolden fordeler sig

ligeligt imellem producenter, mellemled og forbrugere. Jf. afsnit 3.2 virker dette noget

besynderligt eftersom det blev vist, at omkostningerne ved en told netop ikke fordeles ligeligt.

CEC vil slet ikke acceptere argumentet om, at en anti-dumping told vil medfører stigende priser

for forbrugerne. Deres argumentation tager udgangspunkt i det gamle sko kvote system der blev

afskaffet i 2004. Siden da er import priserne på sko, ifølge CEC faldet 22 %, mens forbrugerpriserne

er forblevet på samme leje. Som EU også pointerer. Ifølge CEC, må det logisk set betyde at

importørerne nyder en ekstra profit på grund af den komparative fordel de opnår ved produktion

udenlands. Dette er dog ikke tilfældet mener CEC. CEC pointerer at prisfaldet skyldes en

statsstøttet dumping og ikke en komparativ fordel udtrykt som en forskel i landenes produktions

rammer. Derfor mener CEC at ved indførelsen af en anti-dumping told vil prisniveauet ikke stige.

De firmaer som importerer fra Kina vil blot blive tvunget til at sænke deres profit margin. I forhold

til afsnit 2.3 og 5.4 hvor det jo netop er blevet fastlagt, at Kina besidder en komparativ fordel

indenfor arbejdskraft intensive områder, sko, virker rationalet i denne begrundelse forkert.

FAIR er helt modsat CEC overbevist om, at forbrugerpriserne vil stige, illustreret i følgende citat af

formanden Paul Verrips:

“The consumers and retail operators are the ones to be hurt. Even the EU Commission believes that

the duties will increase the cost for a pair of shoes by at least 3 Euro. One thing is certain; a price

increase of that size can not be absorbed by most operators. Consumer prices will undoubtedly

increase.54 “

Altså ses det, at formanden for foreningen af sko importører og forhandlere, erklærer at

industrien som helhed ikke kan absorbere en sådan prisstigning. At en del vil på falde forbrugerne.

Dette står i stærk kontrast til CEC’s udmelding om, at de netop skulle påtage sig byrden.

54 Fair: Marts 2006

38

6.3 WTO processen

I forbindelse med EU’s anden forlængelse af anti-dumping tolden mod sko importeret fra Kina,

valgte Kina at inddrage WTO. Dette skete ved at de indsendte en klage til Dispute settlement body

(DSB) og bad dem starte et sagsforløb, som beskrevet i afsnit 4.3. Den 8.feb 2010 indsendte Kina

således en forespørgsel om samråd med EU. Klagen og forespørgslen er formuleret i dokumentet

European union – anti-dumping measures on certain footwear from China . Heri redegør Kina for,

hvorfor de mener, at EU har handlet forkert i forhold til deres WTO forpligtelser ved at have

indført anti-dumping tolden. I det følgende vil det bliver undersøgt, hvorfor Kina mener dette er

tilfældet.

Kina har indgivet deres forespørgsel i henhold til Dispute settlement agreement og den vil således

blive behandlet af DSB. Kina har tre områder de ønsker at diskutere med EU; (A) Reg. 384/96 (b)

Reg.1472/2006 og (C) reg.1294/2009. (B), som er det endelige regulativ bag EU’s anti-dumping

told på kinesiske sko, vil blive nærmere belyst.

Kina har under (B) 24 punkter, hvori de mener EU har forbudt sig imod GATT 1994, og herunder

The anti dumping agreement (en udvidelse, og uddybning, af den i afsnit 4.2 behandlede artikel 6 i

GATT).

Kina forsøger, ved at udpege denne lange række fejl og mangler i baggrunden for EU’s indførelse

af anti-dumping told, at påvise at det juridiske og administrative grundlag for tolden ikke er i

orden. Som nævnt før, vil WTO ikke direkte tage stilling til, om der er udført pris dumping, men

ser derimod på om retningslinierne er fulgt. Altså, har EU foretaget en ordentlig undersøgelse af

forholdene, og ikke ”fordrejet virkeligheden” for at muliggøre et ønske om en anti – dumping told,

fx grundet pres fra organisationer som CEC.

Følgende klagepunkter er ifølge Kina eksempler på at EU i (B) er inkonsekvent i forhold til GATT:

(2) En kinesisk sko producent som særskilt søgte om, og fik tildelt markedsøkonomisk

status blev ikke behandlet efter gældende regler. Individuelle virksomheder kan søge om

dette og dermed opnå en lavere toldsats. Som beskrevet i afsnit 4.2 kan handelsprisen

fastsættes som prisen i eksport landet plus salgsomkostninger og profit. EU valgte at lave

denne beregning baseret på salgsomkostninger og profit margin fra en anden branche.

39

(19) Den fastsatte anti-dumping told er højere for Kina end for Vietnam, selvom at EU

fandt, at Vietnam udøvede dumping i højere grad og med større skadevirkning

Disse 2 eksempler, og de resterende punkter, er Kinas udgangspunkt for de samtaler, de igennem

WTO’s diskussionsforum skal have med EU. I samtalerne kan EU forsøge at forklare og forsvare sin

fremgangsmåde. Hvis det ikke lykkes bliver det op til DSB at nedsætte et panel til vurdering af

sagen. I det tilfælde at Kina ender med at få ret i deres vurdering af Reg.2 er der to muligheder: 1.

EU vælger at fjerne eller modificere Reg.2. 2. Kina får tilladelse til at indføre, en af DSB bestemt,

gengældelses foranstaltning.

6.4 De økonomiske konsekvenser for konsumenter, producenter og samfundet som helhed

På grund af den relative korte historik for EU’s anti-dumping told på sko importeret fra Kina er

data materiale og beregninger på de direkte økonomiske påvirkninger relativt begrænsede. I det

følgende er det derfor ikke muligt at opstille præcise resultater for hver enkelt gruppe. I stedet vil

der med udgangspunkt i den oparbejdede teori og viden, og forskellige kilder blive givet et oprids

af hvorledes tendensen ser ud.

I kapitel 3 blev det beskrevet hvordan indførsel af told påvirker et land og dets indbyggere. Det

blev vist, at i teorien, og for en stor nation som EU, kan indførelse af told ende med både samlet

plus eller et minus. Evident var det dog, at konsumenterne vil opleve højere priser på de varer som

bliver underlagt en told. Videre var det sikkert, at de indenlandske producenter, under den nye

beskyttelse, kunne kræve højere priser og opnå en højere profit. Staten ville opnå gevinst på grund

af told afgiften. Det springende punkt, for hvorvidt landet oplever et samlet velfærds løft, var det

såkaldte terms of trade.

Det danske økonomi –og erhvervsministerium anslog i 2006 at anti-dumping tolden kunne komme

til at koste de europæiske konsumenter, importører og sko virksomheder med produktion i Kina

og Vietnam 2.2 milliarder kr. Hvor af Kina har langt den største vægt. Videre forventer man at det

samlede velfærds tab for det europæiske samfund som helhed vil beløbe sig til 2 milliarder kr. Det

er i høj grad forbrugerne som oplever de negative konsekvenser. Således forventer økonomi –og

erhvervsministeriet at anti-dumping tolden vil betyde en merpris for de danske konsumenter på

40

60 millioner kr55. Dette så vi også i afsnit 6.2. Selvom EU var af den mening af forbrugerne ikke vil

opleve et signifikant tab ved tolden, sko industriens interesser taget i betragtning, fandt den dog

at en merpris på 2 euro par solgt par var at forvente. Som vist bygger dette på en forudsætning

om, at merprisen fordeles ligeligt imellem producenter, mellemled og konsumenter. Det selvom vi

i samme afsnit så formanden for FAIR argumentere for at, ikke alle hans medlemmer vil være i

stand til at absorbere den ved told indtrufne meromkostning.

Teorien forskriver, at de europæiske producenter skulle kunne forvente bedre kår ved indførelsen

af en told. Dog ser vi, i tabel.1 afs.5.2, at den samlede europæiske sko produktion i perioden 2006-

2007, altså i tiden efter sko tolden falder med 3,1 % og i samme periode stiger importen med 19,3

%. Ligeledes så vi at Kina rent faktisk øger deres andel af EU sko import og næsten fastholde den

værdimæssige. Altså oplever den europæiske sko industri et fald i produktionen i den umiddelbare

periode efter indførelsen af anti – dumping tolden. Dette kan blandt andet skyldes at store

importører, i forventning om tolden, har flyttet deres produktion af sko med overflade af læder til

nye produktionssteder der ikke er underlagt tolden, og hvor de kan nyde den samme fordel i form

af rigelige mængder billig arbejdskraft, som Kina kan tilbyde. Fx har Adidas allerede i starten af

2006 begyndt at foretage deres sourcing på andre markeder såsom Indonesien og Thailand.

Hermed erklærer de, at de undgik stort set alle negative effekter ved tolden56.

6.5 Delkonklusion

I det foregående case studie af EU’s anti-dumping told indført i 2006 på sko importeret fra Kina er

det vist, hvilke baggrunde der var omkring EU’s indførselse af tolden, og hvorledes Kina valgte at

betvivle disse i WTO. Videre blev det undersøgt hvilke forhold der gør sig gældende vedrørende

den økonomiske effekt af tolden i forhold til forbrugere og producenter. I EU regi blev to områder

undersøgt, skadevirkning og samfundsinteresse. I forhold til skadevirkninger kan vi konkludere, at

EU følger tankegangen om, at problemerne for den europæiske sko industri skyldes dumpede

kinesiske sko, som beskrevet af CEC. De forkaster hermed tankegangen præsenteret af FAIR om at

det kan skyldes, at den europæiske sko produktion ikke er tidssvarende. Videre kan det

konkluderes, at EU er villig til at acceptere prisstigninger for konsumenter i deres forsvar af den

55 OEm.dk: Pressemeddelse vedr. skotold d.03-03.06

56 adidasgroup.com: Global operation s. 3

41

sydeuropæiske sko industri. Der er et tydeligt skel i diskussionen imellem de producenter som har

outsourcesed til Kina og de som har vedblevet at producere i Europa. I forhold til WTO processen

kan det konkluderes at Kina i høj grad forsøger at bevise at EU’s behandling af Kina i told

spørgsmålet ikke bygger på en fair og objektive behandling. Altså at EU prøver at sætte Kina i et

dårligt lys for at muliggør en told. Afslutningsvis kan det konkluderes, at det tyder på at

konsumenterne i høj grad kommer til at betale for anti-dumping tolden i form af højere priser på

fodtøj og at de europæiske producenter ikke har oplevet en stigning i produktionen efter toldens

indførsel.

Kapitel 7 – Konklusion

Som formuleret i problemformuleringen har formålet med denne fremstilling været at besvare

følgende overordnede problemstilling:

Hvad er baggrunden for, og effekten af, EU’s told på udvalgte sko fra Kina implementeret i

2006, set i forhold til europæiske producenter, konsumenter og samfundet som helhed?

Herunder om det vil være fordelagtigt for EU at opretholde tolden?

For at besvare denne overordnede problemstilling blev der formuleret en række underspørgsmål

til bearbejdning i opgaven. I det følgende vil de relevante fundne resultater blive fremdraget og

konkluderet på. Dette vil ske på baggrund af de i fremstilling udarbejde delkonklusioner og

overvejelser i øvrigt.

Baggrunden for den EU – Kinesiske samhandel er blevet undersøgt med baggrund i teorier af

Ricardo og Heckscher-Ohlin i kap.2. Ricardo forklarer grundlaget for handel mellem to lande i en

teknologisk forskel som udmønter sig i en effektivitets forskel. Selvom et land, i forhold til et

andet, har den absolutte fordel i produktion af alle goder, kan handel stadigvæk være til det fælles

bedste ved hjælp af ideen om komparative fordele, som foreskriver at de enkelte lande skal

specialisere sig i det produkt, de er relativt bedst til at producere. H-O tager i stedet udgangspunkt

i de enkeltes landes faktorudrustning. H-O foreskriver, at et land som har rigelighed af en

ressource, men lidt af en anden, skal udnytte den ressource den har rigeligt af intensivt og

derimod importere produkter som er intensive i den ressource, hvor den har lidt. Der er, ved hjælp

42

af H-O, foretaget en analyse af Kinas og Europas faktorudrustning i kap. 5. Her ud fra kan man

konkludere, at Kina har en arbejdskraft rigelighed, mens EU har en kapital rigelighed. I forhold til

sko produktion, som er arbejdskraft intensivt, kan vi således konkludere, at Kina her har en

komparativ fordel. Herud af kan det konkluderes at, ifølge H-O, bør EU importere sko fra Kina og til

gengæld eksportere et kapitalt intensivt produkt til Kina, og at begge lande herved vil udnytte

deres tilgængelige ressourcer bedst muligt. Altså et grundlag og argument for samhandel.

I fremstillingen er det ligeledes blevet undersøgt, i kap.3, hvorledes man kan begrænse det

ovenfor etablerede grundlag for samhandel med sko. Overordnet blev to metoder undersøgt:

Kvoter og told. Det blev klarlagt, at samfundet som helhed er bedre stillet ved told end ved kvoter.

I forhold til told kan det konkluderes, at konsumenterne ved told oplever et værditab,

producenterne en værdiøgning, staten en indtægt i form af tolden og, under antagelse om at det

er et stort land, kan landet opleve en forbedring af terms of trade. Samlet set kan en told indført af

et stort land både ende positivt og negativt for samfundet som helhed.

Således har det ud fra den grundlæggende undersøgelse kunnet konkluderes, at der er grundlag

for samhandel mellem Kina og EU, at Kina besidder en komparativ fordel i sko produktion, og at

hvis handel begrænses med en told, er forbrugerne den tabende part.

Baggrunden for EU’s anti-dumping told er en kraftig stigning i mængden af sko importeret i Europa

i årene op til implementeringen af tolden. Kina er det klart største oprindelses land for disse sko,

således var 67,8 % af den importerede mængde sko i 2005 fra Kina. Baggrunden for, at Kina står

for en så stor del af importen kan blandt andet besvares i prisen. Således er prisen på kinesiske sko

faldet 44 % fra 2001-2005. Dette prisfald er også den indirekte grund til, at EU indførte sko tolden.

Ifølge WTO’s grundfundament GATT, artikel 6., må et medlemsland indføre en anti-dumping told,

hvis de kan vise, at det anklagede land har udøvet pris dumping. EU indledte en undersøgelse af

Kinas sko producenter og fandt, at der blev udøvet dumping, og indførte derfor straftold. Dog

findes det i denne fremstilling, at der kan sættes spørgsmålstegn ved grundtanken i baggrunden

for undersøgelsen. Grundtanken er, at de store prisfald skyldes pris dumping fra kinesernes side. I

opgaven har vi set at den kinesiske sko industri er stor og består af over 20.000 selskaber. En stor

del af disse må være eksport selskaber, da 66% af det globale sko output kommer fra Kina. Det

virker højest usandsynligt, at et så fragmenteret producent billede skulle kunne praktisere

43

dumping, også i den form at de alle skulle være støttet af staten. Beklageligvis er der i

fremstillingen ikke skabt nok viden til at kunne konkludere på dette. Dog kan denne fremstilling

konkludere, at den kinesiske sko industri jf. sin faktorudrustning har bedre forudsætninger for sko

produktion end EU, og at en told dermed kan risikere blot, at udsætte en udvikling med

outsourscing af arbejdskraft intensive erhverv til lande med rigelighed i arbejdskraft ressourcer.

Effekten af EU’s sko told skulle ifølge den fastlagte teoretiske konklusion være, at konsumenterne i

høj grad ville komme til at betale omkostningerne ved sko tolden. Dette har også vist at have hold i

de fundne resultater. Ifølge EU vil effekten af tolden være cirka 2 euro pr. sæt sko. I analysen blev

det fastslået, at dette må være lavt sat, da de sætter som forudsætning at producent, mellemled

og forbruger deler omkostninger ligeligt. Hvilket blev vist, ikke at være sandsynligt. Videre er det

blevet vist, at den europæiske sko industri faktisk har oplevet et fald i produktionen efter toldens

indførsel. Fra 2006 – 2007 falder den europæiske produktion med 3,1 % volumenmæssigt imens

importen stiger 19,3%. Dette kan også være et udtryk for, at de europæiske producenter

producerer dyrere sko på en lavere volumen niveau, som analysen i afs.5.2 viser en tendens til.

Altså kan det konkluderes, at konsumenterne pga. tolden oplever højere priser, at producenterne

ikke synes at have fået bedre betingelser. Samlet set må dette også betragtes som en kraftig

indikator på, at samfundet som helhed ikke har oplevet en gevinst.

Afslutningsvis må det konkluderes at EU ikke bør opretholde dets anti-dumping told på kinesiske

sko, da der overordnet set kan sættes spørgsmålstegn ved; at understøtte en industri som ikke er

konkurrence dygtig, at man påfører konsumenterne et stort tab og, at effekten af støtten ikke med

alt tydelighed viser, at den faktisk hjælper den europæiske sko industri.

Litteraturliste

Bøger:

Andersen, Henrik: EU dumping determinations and WTO law; Kluwer law international 2009

Feenstra, Robert & Taylor, Alan : International Economics; Worth Publishers 2008

44

Gionea, John: International trade and investment – An Asia-Pacific perspective; McGraw – Hill Australia 2003

Hill, Charles: Global business today; 5. udgave McGraw – Hill / Irwin 2008

Horvat, Branko: The theory of international trade; MacMillan Press Ltd. 1999

Pindyck & Rubinfeld: Microeconomics; 6.udgave Person Education 2005

Online Ressourcer:

www.cia.gov - The Central Intelligence Agency USA

(1)https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2078rank.html

www.ebst.dk – Erhvervs- og Byggestyrelsens officielle website

(18) http://www.ebst.dk/publikationer/regionale_forhold/antidumping/html/full_publication.htm

www.wto.org - World trade organization officelle website

(15)http://www.wto.org/english/docs_e/legal_e/gatt47_01_e.htm#articleVI

(19) http://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/inbrief_e/inbr01_e.htm

(20)http://www.wto.org/english/docs_e/legal_e/ursum_e.htm#Introduction

(21)http://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/tif_e/utw_chap2_e.pdf,

(22) http://www.wto.org/english/docs_e/legal_e/gatt47_02_e.htm

(24) http://www.wto.org/english/tratop_e/dispu_e/dispu_e.htm

(25) http://www.wto.org/english/docs_e/legal_e/ursum_e.htm#Understanding

(26)http://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/tif_e/disp1_e.htm

(28)http://www.wto.org/english/theWTO_e/countries_e/european_communities_e.htm

www.konkurrencestyrelsen.dk – konkurrencestyrelsen officielle website

45

(16) http://www.konkurrencestyrelsen.dk/service-menu/publikationer/konkurrence-redegoerelse/konkurrenceredegoerelse-2004/konkurrenceredegoerelse-2004-kapitel-6-prisdumping/

www.commercialdiplomacy.org – Internationalt konsulent firma

(23) http://www.commercialdiplomacy.org/cd_dictionary/dictionary_tariffs.htm

www.worldtradelaw.net- Lovsamling med fokus på international handelslov

(29) http://www.worldtradelaw.net/uragreements/adagreement.pdf

www.europa.eu – Den Europæiske unions officielle website

(32) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2010/april/tradoc_146035.pdf

(31) http://ec.europa.eu/trade/tackling-unfair-trade/trade-defence/anti-dumping/complaints/

www.eu-oplysning.dk – Det danske folketings oplysnings portal om EU

(28) http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/103/

(32) http://ec.europa.eu/trade/tackling-unfair-trade/trade-defence/anti-dumping/investigations/

(33) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2009/october/tradoc_145262.pdf

(37) http://ec.europa.eu/trade/creating-opportunities/bilateral-relations/countries/china/index_en.htm & http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2006/september/tradoc_113366.pdf , europa.eu

(38) http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/footwear/index_en.htm#top & http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/footwear/statistics/index_en.htm

(39) http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/footwear/statistics/index_en.htm

(40) http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/footwear/statistics/index_en.htm

(42) http://www.cecshoe.be/cecshoe_unclass/News/CEC%20position%20paper%20EP_final.pdf,

www.um.dk – Det danske udenrigsministeriums officielle website

(34) http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Handelspolitik/WTOOgDohaRunden/WTORegler/Antidumping/Antidumping.htm UM.dk

cecshoe.be – Europæisk sammenslutning af sko fabrikanters national interesseorganisationer

(41) http://www.cecshoe.be/cecshoe_unclass/News/CEC%20position%20paper%20EP_final.pdf,

46

people.com.cn – Større statsejet kinesisk avis

(36) http://english.peopledaily.com.cn/90001/90778/6400153.html

www.business.dk – Erhvervsnyheder online leveret af Berlingske tidende

(45)http://www.business.dk/diverse/ecco-stopper-oejeblikkeligt-udvidelse-i-kina

www.industrysourcing.com – Portal vedr. outSourcing til Asien. Ejet af den schweiziske mediekoncern Ringier

(43) http://www.industrysourcing.com/english/china/index.asp?M_type_lmid=48

www.dw-world.de – Tysk medie med formål at sætte et europæisk perspektiv på verdensbegivenheder

(44) http://www2.dw-world.de/southasia/East_Asia/1.231589.1.html

wikipedia.org

(46)http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_(nominal) & http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_labour_force

adidasgroup.com

(53) http://www.adidasgroup.com/en/investorrelations/reports/annually/2006/adidas_GB_2006/files/pdf/chapters/Global_Operations_en.pdf

(56) Samme

oem.dk – økonomi -og erhvervsministerium

(56) www.oem.dk/sw16199.asp?usepf=true

Kilder brugt i afsnit kapitel 6:

EU:

COMMISSION REGULATION (EC) No 553/2006 of 23 March 2006

imposing a provisional anti-dumping duty on imports of certain footwear with uppers of leather

originating in the People's Republic of China and Vietnam

47

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:098:0003:0054:EN:PDF

COUNCIL REGULATION (EC) No 1472/2006

of 5 October 2006 imposing a definitive anti-dumping duty and collecting definitely the provisional duty imposed onimports of certain footwear with uppers of leather originating in the People's Republic of China and Vietnam

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:275:0001:0041:EN:PDF

Interesseorganisation:

European confederation of the footwear industry, www.cecshoe.be

CEC position paper on the need of anti-dumping measures against imports from China and Vietnam, final edition 09/03/2006

http://www.cecshoe.be/cecshoe_unclass/News/CEC%20position%20paper%20EP_final.pdf

FAIR: Footwear Association of Importers and Retail chains

Der forefindes ikke en konkret kilde. FAIR har bygget deres modstand mod EU’s anti-dumpings told op om en blog lignende website. Hvor muligt, vil det blive angivet i hvilken måned nyheden er publiceret. www.fair-eu.org

WTO:

European Union – Anti-Dumping Measures on Certain Footwear from China

WT/DS405/1G/L/916G/ADP/D82/1

8 February 2010 Request for Consultations by China

48