Hvordan bekæmpes skattesnyd?Hvordan bekæmpes skattesnyd?

Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark

Claus Thustrup KreinerKøbenhavns Universitet

Nationaløkonomisk foreningSeptember 2011September 2011

A. Introduktion

Hvor stort er omfanget af skattesnyd?Hvor stort er omfanget af skattesnyd?

Er der fordelingseffekter af skattesnyd?

Hvilke faktorer er bestemmende for borgernes skatte-efterrettelighed? (marginalskat, kontrolomfang, straf, normer…)

H d bø hå dh l i d t i d tt ? Hvordan bør håndhævelsesindsatsen indrettes?

Hvor mange ressourcer bør samfundet anvende på skattekontrol?Hvor mange ressourcer bør samfundet anvende på skattekontrol?

Hvad er den bedste teori for skattesnyd?

A. Introduktion

Mange ikke-eksperimentelle studier:

Estimerer effekter af kontrolomfang, skattesatser, indkomst mv. på mål for skattesnyd

Men alvorlige måle- og identifikationsproblemer

Eksperimentelle undersøgelser:Eksperimentelle undersøgelser:

Field eksperiment: US Tax Compliance Measurement Program (TCMP) udfører kontrol af tilfældige udvalgt stikprøve med henblik på at måle skattegab

Laboratorieeksperimenter: Øget kontrol reducerer snyd… Men der er meget mere snyd, end der observeres i praksis

A. Introduktion

Unikt dansk kontroleksperiment af borgernes årsopgørelsergennemført i 2007-08

“Unwilling or Unable to Cheat? Evidence from a Tax Audit Experiment Unwilling or Unable to Cheat? Evidence from a Tax Audit Experiment in Denmark.” Kleven, Knudsen, Kreiner, Pedersen & Saez, Econometrica, maj 2011j

“Skattesystemets indretning og administration.” Kapitel 4 i Dansk Økonomi forår 2011Økonomi, forår 2011

Oversigt

A. Introduktion

B. Skattesnyd: Teori

C. Det danske indberetnings- og kontrolsystem

D. Design af kontroleksperiment

E. Empiriske resultater

F. Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol

G ?G. ?

B. Skattesnyd: Teori

Ifølge traditionel teori (Allingham-Sandmo, 1972) afhænger k tt d fskattesnyd af

Gevinst ved underdeklaration

O d l d li h d Opdagelsessandsynlighed

Omkostning ved at blive opdaget (tilbagebetaling, bøde, tidsmæssige og ”psykiske” omkostninger)tidsmæssige og psykiske omkostninger)

Risikoaversion

Kontrolsandsynlighed er lav bøder er forholdsvis små og sjældne Kontrolsandsynlighed er lav, bøder er forholdsvis små og sjældne forudsiger meget mere snyd, end der observeres

li l i i ?Mulige mangler i teorien?

Adfærdsaspekter: God moral, sociale normer, skyld (vil ikke snyde)

f f Informationsaspekter: Tredjeparts information (kan ikke snyde)

B. En simpel model for skattesnyd

En risikoneutral skatteyder vil underrapportere indkomst så længe den marginale indkomstgevinst ved snyd er større end det forventede den marginale indkomstgevinst ved snyd er større end det forventede marginale indkomsttab ved at blive opdaget (bøde proportional med omfanget af skattesnyd)

Case 1: eksogen opdagelsessandsynlighed p:

p ∙ (1+θ) ≤ 1

Case 2: endogen opdagelsessandsynlighed p(e) hvor e er underrapporteret indkomst:

p(e) ∙ (1+θ) ∙ (1+ε(e)) ≤ 1

h ( ) l ti it t f d l h ht d t t hvor ε(e) er elasticiteten af opdagelsesssh. mht. underrapporteret indkomst

B. En simpel model for skattesnyd: Betydning af 3. parts info

Opdagelsessand-synlighed(p)synlighed(p)

1

Underrap-

optimum

Underrapportering (e)

3. parts rapportereti dk t

Selv-rapporteretindkomst

ys y

indkomstindkomst

C. Det danske indberetnings- og kontrolsystem

1. Arbejdsgivere, banker mv. indsender 3. parts information i

slutningen af januar i år t+1 vedr. indkomst optjent i år t

2 En fortrykt årsopgørelse/selvangivelse sendes til borgeren i midten 2. En fortrykt årsopgørelse/selvangivelse sendes til borgeren i midten

af marts i år t+1

3. Borgeren tilføjer “selvrapporteret” komponenter og indsender

endelig årsopgørelse/selvangivelse inden 1. maj i år t+1

4. Årsopgørelser udvælges til kontrol bl.a. baseret på computer-

genererede kontrolflaggenererede kontrolflag

5. En evt. korrigeret årsopgørelse udsendes til borgeren med

skattekorrektion og evt. bøde

D. Oversigt over eksperiment [del 1]

Stratificeret tilfældig udvælgelse af godt 20.000 årsopgørelser til skattekontrol i 2007 [100% kontrol]skattekontrol i 2007 [100% kontrol]

Kontrol ikke annonceret på forhånd, bygger ikke på kontrolflag, systematisk, ensartet og meget grundig

Empirisk analyse:Empirisk analyse:

i) Omfang af (opdaget) skattesnyd

ii) Selvrapporteret vs. tredjepartsindberettet indkomst

iii) Socioøkonomiske faktorer vs informationsfaktoreriii) Socioøkonomiske faktorer vs. informationsfaktorer

iv) Betydning af marginalskat for snyd

D. Oversigt over eksperiment [del 2]

v) Effekt af kontrolindsats på borgernes compliance adfærd:

Tilfældig udvælgelse af en 0% kontrol gruppe

Sammenlign borgernes indberetninger året efter (dvs 2008) for Sammenlign borgernes indberetninger året efter (dvs. 2008) for 100% kontrol gruppe med 0% kontrol gruppe

vi) Effekt af kontrolsandsynlighed på compliance adfærd:

Brev-annoncering af kontrol sendt til tilfældigt udsnit af lødmodtagere i 2008

3 grupper: 100% brev, 50% brev, intet brev

D. Data

Alle felter på 2006-07 årsopgørelserne

For hvert felt observeres :For hvert felt observeres :1. Tredjepartsinformation 2. Fortrykt

å3. Borgerens endelig årsopgørelse4. Årsopgørelse efter SKAT’s korrektioner

Socio-økonomiske variable: alder køn ægtestand bopæl branche Socio-økonomiske variable: alder, køn, ægtestand, bopæl, branche, virksomhedsstørrelse, medlem af folkekirken, boligform

E.i Omfang af skattesnyd

Samletjustering

Under-rapportering

Over-rapportering

Nettoindkomst Beløb 2,2% 2,3% -0,1%

Personer 10,7% 8,6% 2,2%

Skattebetaling Beløb 2,8% 3.0% -0,1%

Personer 10,6% 8,4% 2,2%

E.ii Indkomsttyper, tredjepartsinformation og snyd

Andel af netto-Andel af nettoindkomst (%) Snyd (%)

Nettoindkomst 100 2,3

Personlig indkomst 102 1,1

Fradrag 4 2 2Fradrag -4 2,2

Kapitalindkomst -5 2,6

Aktieindkomst 3 5,0

Selvstændiges indkomst 5 15,7

Tredjepartsrapporteret 95 0,3

Selvrapporteret 5 41 5Selvrapporteret 5 41,5

E.iii Sandsynlighed for underrapportering:Socioøkonomiske faktorer og informationsfaktorer

E.iv Effekt af marginalskat på snyd

Teoretisk kan effekten være både positiv og negativ!

Tidligere empiriske analyser (Clotfelter, 1983; Feinstein, 1991) er b h ft t d t id tifik ti blbehæftet med store identifikationsproblemer

Vi anvender “bunching” ved topskattegrænsen til empirisk identifikation (jf. fx Chetty et al., 2010)

E.iv “Bunching” ved topskattegrænsen

00A. Self-Employed

040 Before Audit

After Audit

300

xpay

ers

200

mbe

r of t

ax10

0Num

0

200000 300000 400000 500000200000 300000 400000 500000Taxable Income

E.iv Effekt af marginalskat på snyd

Indkomstfør kontrol

Indkomstefter kontrol

Forskel(snyd alene)Selvstændige før kontrol efter kontrol (snyd alene)

Elasticitet 0,161 0,085 0,076

(0,011) (0,008) (0,014)

E. Konklusioner (del 1)

Størrelse af skattegab?

Forholdsvis lavt (≈ 2-3%) ifht. standard teori og ifht. USA

Hvorfor lavt?

”S t t d ” i h j d d ” d l” ( d t i ”Svært at snyde” i højere grad end ”god moral” (underrapportering 42% på selvrapporteret indkomst og 0,3% på tredjepartsindkomst)

Hvorfor svært at snyde?

Pga. tredjeparts indberetninger fra arbejdsgivere, banker, g j p g j g , ,fagforeninger… (95% af nettoindkomst)

E. Konklusioner (del 1)

Socioøkonomiske faktorer versus information om indkomst

Mindre underrapporteringen for kvinder og medlemmer af folkekirken. Højere for personer som arbejder i små virksomheder og i byggeri, fiskeri og landbrugfiskeri og landbrug

MEN disse socioøkonomiske faktorer har meget lille betydning sammenlignet med variable der afspejler eksistens og størrelse af indkomst, som er svær at opdage

Forsøg med snyd på tredjepartsindkomst er yderst sjælden

E. Konklusioner (del 1)

Betydning af skattesatserne

Progressiviteten i det danske skattesystem afspejler sig i de rapporterede indkomster. Signifikant mange selvstændige har en ”god evne” til at tjene indkomst lige under knækket for topskattenj g p

Skyldes til dels decideret snyd, men i højere grad at man benytter d li h d f k /fl i dk f k j kandre muligheder for at sænke/flytte indkomst, fx konjunktur-

udligningsordning

E.v Effekt af kontrolindsats på compliance adfærd næste år

f 200 2008Ændring i rapporteret nettoindkomst fra 2007 til 2008

Korrektion IV-effekt afKorrektioni 2007 Forskel: 100% vs. 0% kontrol gruppe IV effekt af

korrektion

Netto Netto Selv Tredjeparts NettoNetto-indkomst

Netto-indkomst

Selv-rapporteret

Tredjepartsrapporteret

Netto-indkomst

Beløb (kr.) 8491 2557 2331 225 0,301

(827) (787) (658) (691) (0,098)

E.vi Effekt af kontrolsandsynlighed på compliance adfærd

Selvrapporterede ændringer ifht. fortrykt årsopgørelse

Ej brev Brev – Ej brev 50% brev– Ej brev

100% Brev– 50% Brev

Justering Justering Op Ned Op Op

Ssh. for selvrapporteret justering (%) 13.37 1.63 1.56 0.07 1.10 0.93

(0.35) (0.47) (0.28) (0.40) (0.33) (0.33)

Beløb (kr.) -497 94 84 10 58 52

(31) (42) (22) (34) (26) (26)

E. Konklusioner (del 2)

f ffKontrolindsats giver positive adfærdseffekt

Afsløring af fejl betyder meget for efterrettelighed året efterAfsløring af fejl betyder meget for efterrettelighed året efter

Øger i eksperimentet skatteindtægterne året efter med ca. 40% af den åoprindelige opjustering af skattebetalingerne forårsaget af SKATs

kontrol

Viden om at man vil blive kontrolleret har positiv effekt, men er ikke så stor (obs: kun undersøgt for lønmodtagere)

E.vii Hvor mange ressourcer bør anvendes på skattekontrol?

l d Lønmod- Lønmod-Alle Selv-

stændigeLønmod-tagere

Lønmodtagere

med flag

Lønmodtagere

uden flag

Andel af Andel af befolkning ------------------------ Procent ------------------------

100 8 92 11 80

Provenu ---------------------- 2009-kroner ---------------------

Mekanisk 1.150 9.100 400 2.250 100Mekanisk 1.150 9.100 400 2.250 100

Adfærd 600 3.450 350 2.350 50

Kontrolomk 1 900 14 600 700 700 700Kontrolomk. 1.900 14.600 700 700 700

Nettoeffekt -150 -2.050 50 3.900 -550

F. Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol

Tredjepartsinformation

Effektivt instrument til at nedbringe underrapportering

Udvidelse af tredjepartsindberetningen i forbindelse med den seneste skattereform:

• Aktieindkomst , frynsegoder

Andre mulige udvidelse af tredjepartsindberetningen ?

• Flere personalegoder (firmabørnehave, bonuspoint ved flyrejse)? Flere personalegoder (firmabørnehave, bonuspoint ved flyrejse)? Flere finansielle produkter?

Men DK er meget langt … og på selvstændiges indkomst er det svært Men DK er meget langt … og på selvstændiges indkomst er det svært at udvide/indføre tredjepartsinfo

Tredjepartsinformation er effektivt i en moderne økonomi, men ikkeTredjepartsinformation er effektivt i en moderne økonomi, men ikkenødvendigvis i udviklingsøkonomier (Kleven-Kreiner-Saez, 2009)

F. Implikationer for skattelovgivning og skattekontrol

Kontrolindsats

Udsøgningskriterier: Hensigtsmæssigt primært at fokusere på information om indkomst mv. frem for socioøkonomiske faktorerinformation om indkomst mv. frem for socioøkonomiske faktorer

Ved vurdering af omfanget af kontrol er det vigtigt at huske, at k ll å h i i df d ff kkontroller også har positive adfærdseffekt

Stort skatttegab på selvstændige, men også meget dyre at kontrollereg p g , g g y

Cost-benefit analyse giver teoretisk set ikke nødvendigvis det samf ndsoptimale kont olomfang og det e s æ t at måle MB og MC samfundsoptimale kontrolomfang, og det er svært at måle MB og MC

Det nuværende kontrolomfang ser ikke fuldstændigt skævt ud

G. Sammenhæng mellem skattesnyd og fordeling?

Regressiv biasRegressiv bias

G. Sammenhæng mellem skattesnyd og fordeling?

Regressiv biasRegressiv bias

Traditionel teori: Snyd + optimalt kontrolsystem mindre progression i skattesystemeti skattesystemet

i i i jSimon Boserup + Jori Pinje

Forudsigelsen gælder ikke nødvendigvis, når man inkorporerer tredjepartsinformation

Ingen regressiv bias i Danmark, når man tager højde for tredjepartsinformation