moeva 2 - defactum.dk · moeva 2.0 indeholder borger/patient rapporterede oplysninger (pro),...

Første version, maj 2019

DEFACTUM

Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning

MoEva 2.0 Praksis- og systemmanual

Side 2

Indholdsfortegnelse

Del I Praksismanual ............................................................................. 4 1. Baggrund ..................................................................................... 4

2. Opbygning af MoEva 2.0 ................................................................ 6

3. Forløb understøttet af MoEva.......................................................... 8

4. Uddata ...................................................................................... 14

4.1. Borger PROfilen .......................................................................... 14

Del II Systemmanual ......................................................................... 16 1. 2-faktor-login i e-Monitorering ...................................................... 16

2. Borger-login med NemID ............................................................. 19

3. Tildeling af roller og rettigheder .................................................... 20

4. Oprettelse af brugere .................................................................. 23

4.1. Deaktivere brugere ..................................................................... 24

5. Oprettelse af forløb ..................................................................... 25

6. Oprettelse af en borger og tilknytning til forløb ............................... 32

7. Afslutning af et forløb .................................................................. 37

8. Borgeroverblik ............................................................................ 38

9. MoEva-data ................................................................................ 39

10. Mailingliste ................................................................................. 40

11. Dokumenter ............................................................................... 41

12. Genvejstaster ............................................................................. 41

13. Jura .......................................................................................... 41

Bilagsliste ....................................................................................... 42

Bilag 1: Helbred og trivsel (SF-12) ........................................................ 43

Bilag 2: PAM ....................................................................................... 45

Bilag 3: Baggrundsoplysninger .............................................................. 47

Bilag 4: Evaluering .............................................................................. 49

Bilag 5: Rygning ................................................................................. 50

Bilag 6: Kost ...................................................................................... 52

Bilag 7: Alkohol .................................................................................. 55

Side 3

Bilag 8: Motion ................................................................................... 57

Bilag 9: Stress .................................................................................... 60

Bilag 10: Søvn .................................................................................... 61

Bilag 11: Depression ........................................................................... 62

Bilag 12: Følelse af sammenhæng ......................................................... 63

Bilag 13: Trivsel – WHO-5 .................................................................... 64

Bilag 14: Ensomhed ............................................................................ 65

Bilag 15: Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab ............................... 66

Bilag 16: Lungefunktion (CAT) .............................................................. 67

Bilag 17: 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (Brugerskema) ..................... 69

Bilag 18: Lungefunktionstest (Brugerskema) .......................................... 70

Bilag 19: Fedtmasse inkl. fedtprocent (Brugerskema) .............................. 72

Bilag 20: Vægt, højde og taljemål (Brugerskema) ................................... 73

Bilag 21: Borg15-konditest på cykel/RPE-test (Brugerskema) ................... 74

Bilag 22: Blodprøvesvar (Brugerskema) ................................................. 75

Bilag 23: 6-minutters-gangtest (Brugerskema) ....................................... 76

Bilag 24: Afslutningsskema (Brugerskema) ............................................ 77

Side 4

Del I Praksismanual

1. Baggrund

Kommunerne har store opgaver på sundhedsområdet, og der kommer flere og flere.

Der er stort behov for at undersøge indhold, tilrettelæggelse og målgruppe for

indsatserne og potentielt forskningsmæssigt at sige noget om virkning/effekt.

Sundhedsstyrelsen skriver i sine anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud til

borgere med kronisk sygdom, at sundhedstilbuddene løbende bør monitoreres med

henblik på løbende kvalitetsudvikling:

"Det anbefales at forebyggelsestilbud dokumenteres og monitoreres systematisk,

således at det kan evalueres og sammenholdes med relevante kliniske parametre

med henblik på løbende forbedringer, herunder at få viden om, hvorvidt de rette

borgere tilbydes den rette rehabilitering, samt om de gennemfører."

Monitorering bør omfatte både den borgeroplevede, den faglige og den organisatoriske

kvalitet.1

Monitorering og evaluering af kommunale sundhedsindsatser har været på

dagsordenen siden strukturreformen, og DEFACTUM har i samarbejde med en række

kommuner været igennem et længere udviklingsarbejde i forhold til løbende at følge

indsatserne. Udfordringen er at finde en smidig model, der på borgerniveau kan

understøtte samarbejdet mellem borgere og frontpersonalet i den enkelte borgers

forløb og på aggregeret niveau kan anvendes til såvel kvalitetsudvikling som forskning

uden at belaste borgere og fontmedarbejdere med meropgaver.

MoEva har de seneste ti år været anvendt til monitorering og evaluering af

sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i kommuner og på hospitalsenheder.

Det er erfaringen, at databasen primært har været anvendt til kvalitetsudvikling lokalt.

Grundet opbygningen af MoEva med et meget omfattende spørgebatteri har det været

vanskeligt at opnå god datakvalitet og dermed ikke muligt at igangsætte

forskningsprojekter. Det har længe været et ønske at optimere MoEva. I 2017

indledtes en samskabelsesproces mellem kommunal- og hospitalsansatte ledere og

1 Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk

sygdom, 2016.

Side 5

medarbejdere og forskere fra DEFACTUM med henblik på at udvikle et nyt digitalt

spørgeskema – MoEva 2.0. Parallelt med det systemmæssige udviklingsarbejde har

samarbejdspartnerne udviklet en ny praksis for ensartet dataindsamling i

kommunerne, der skal medvirke til at sikre gode data.

MoEva 2.0 er unikt i Danmark, da det for første gang giver mulighed for på tværs af

enheder – kommuner og hospitaler – at sammenligne generiske data. Der er potentiale

for benchmarking og kvalitetsudvikling på tværs og sammenligning med

sundhedsprofilen Hvordan har du det? for region og kommuner.

MoEva 2.0 er et generisk monitorerings- og evalueringsværktøj og kan anvendes på

tværs af forskellige sundhedsudfordringer og sygdomsområder. MoEva 2.0 har et

borgerperspektiv og skal kunne følge borgerne med de individuelle og multifacetterede

behov, de har. Det vil eksempelvis sige, at de livskvalitets- eller mestringsspørgsmål,

der stilles til borgerne, er uafhængige af borgerens sygdom, men af en generel

karakter, som alle kan svare på.

Borgerne er eksperter i deres eget liv og helbred; en viden, vi som

sundhedsprofessionelle med fordel kan blive bedre til at gøre brug af. Det kræver, at vi

bevæger os mod en kultur, hvor vi er endnu bedre til at lytte til den enkelte, og hvor vi

ser borgeren/patienten som en aktiv partner, når der skal tages vigtige beslutninger

om behandling og forløb. MoEva 2.0 er derfor også designet til at understøtte

systematisk inddragelse af borgerens selvrapporterede oplysninger.

Vi står ved en skillevej i kravet om monitorering i kommunerne, og mange aktører

begynder at rykke på opgaven. Det handler om at finde den rigtige model. MoEva 2.0

er et bud.

Læsevejledning

Denne brugermanual beskriver, hvordan MoEva 2.0 kan anvendes som monitorerings-

og evalueringsværktøj. Del I: Praksismanual beskriver, hvordan systemet er opbygget,

hvad det indeholder aktuelt, og hvordan det understøtter sundhedsfremmende og

forebyggende indsatser. Del II: Systemmanual guider frontmedarbejdere igennem de

enkelte aktiviteter i systemet skridt for skridt med oprettelse af forløb og borgere,

udsendelse af spørgeskemaer og udtræk af data. Er der spørgsmål, som denne

vejledning ikke kan besvare, kan du kontakte DEFACTUM på mail: [email protected]

Side 6

2. Opbygning af MoEva 2.0

MoEva 2.0 er et fleksibelt, generisk spørgeskemaværktøj, som består af en obligatorisk

kernedel, der stilles til alle borgere/patienter i sundhedstilbud. Tilvalgsspørgsmål

vælges efter behov for hver forløbstype. I forsknings- og udviklingsprojekter kan der

suppleres med selvvalgte indikatorer ud over kerne-MoEva.

Figur 1 Opbygning af MoEva 2.0

Side 7

MoEva 2.0 indeholder Borger/Patient Rapporterede Oplysninger (PRO), administrative

data og testresultater, som medarbejderne udfylder. Nedenstående oversigt over

spørgeskemaerne viser, hvem der skal udfylde hvilke spørgebatterier, hvad de

indeholder, og hvor mange items hvert skema har.

Tabel 1 Oversigt over spørgeskemaer i MoEva 2.0

Hvem Område Spørgebatterier Beskrivelse Antal

spørgsmål

PRO-data

Kerne-MoEva

Short Form 12 (SF-12) Helbredsrelateret livskvalitet 12

Patient Activation Measure (PAM)

Involvering i eget helbred 13

Baggrundsoplysninger Sociale forhold 7

Evaluering Evaluering af forløbet 8

KRAM-

tilvalg

Kost Kostvaner 8-27

Rygning Rygevaner 1-10

Alkohol Alkoholvaner 11-31

Motion Bevægelse i dagligdagen 12

Øvrige

tilvalg

Søvn Søvnvaner 7

Major Depression Inventori (MDI) Test

Depression 12

Three-Item Loneliness Scale (T-ILS)

Ensomhed 3

Stress Dagligdagens stress 10

Sense of coherence (SOC) De tre spørgsmål bygger på Aron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng

3

WHO-5 Trivselsindeks 5

Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab

4

Lungefunktion (CAT) 8

Bruger-rappor-terede data

Kerne-MoEva

Personskema-baseline Henvist fra hvor, primær henvisningsdiagnose, diagnosticerede kroniske sygdomme, dato for afklarende samtale og ønske til deltagelse i forløbstype

5

Øvrige tilvalg

Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab

4

Borg15-konditest på cykel (Borg15)

Konditest på cykel 3

6-minutters-gangtest (GANG)

6-minutters-gangtest 6

Rejse-sætte-sig-test (RSS) 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test 3

Lungefunktion inkl. MRC Lungefunktion inkl. MRC og CAT 7

Blodprøvesvar (HbA1c) 1

Fedtmasse 3

Side 8

3. Forløb understøttet af MoEva

Borgernes/patienterne selvrapporterede oplysninger er en integreret del af indsatsen,

og PRO-spørgeskemaerne udfyldes som minimum tre gange i forløbet, henholdsvis før

opstart på et forløb, efter afslutning på et forløb og i forbindelse med opfølgning. Hvis

der er planlagt opfølgning på et forløb ud over de obligatoriske, vil borgeren skulle

udfylde PRO-spørgeskemaerne her også. Dog udfyldes baggrundsoplysninger kun ved

opstart og evalueringsspørgsmål kun ved afslutning på et forløb. Borgeren kan besvare

spørgeskemaerne digitalt eller i papirformat. I de tilfælde, hvor borgeren udfylder

spørgeskemaerne på papir, indtastes besvarelsen i MoEva af en medarbejder

umiddelbart efter, for at svarene kan danne den individuelle Borger PROfil i systemet

til brug for den afklarende samtale. Borger PROfilen implementeres i 2. kvartal af

2019.

Nedenstående figur illustrerer borgerens forløb i et flow og viser, hvordan MoEva

understøtter det. Der vil i figur 3, figur 4 og figur 5 være eksempler på flowet for

opgaver hos de sundhedsprofessionelle og de systemhandlinger, som sker som følge

heraf.

Figur 2 Forløb understøttet af MoEva

Side 9

Figur 3 Fastsættelse af forløb uden ændringer

Ved modtagelse af en henvisning om et specifikt forløb, eksempelvis et KOL-forløb,

eller ved henvendelse fra en borger, der specifikt efterspørger eksempelvis et KOL-

tilbud, registreres han/hun i MoEva, og der foretages en for-visitation telefonisk eller

administrativt. Ved for-visitationen vurderer sundhedsmedarbejderen borgerens behov

for indsats og knytter borgeren til et KOL-forløb. Så snart der trykkes "Tilknyt forløb",

opsættes spørgeskemaerne, hvorefter borgeren vil fremgå af mailinglisten.

Sundhedspersonalet sender herefter borgeren et link til e-Monitorering, hvor der vil

være åbent for besvarelse af baselineskemaer indtil opstart på forløbstypen. Når

borgeren har besvaret de tilknyttede spørgebatterier, genereres en Borger PROfil, der

indgår i den afklarende samtale.

Hvis det til den afklarende samtale endeligt besluttes, at borgeren skal følge den

allerede tilknyttede forløbstype (KOL), påbegyndes forløbet, når det er muligt.

Hvis det på baggrund af henvisningen/henvendelsen ikke er muligt at vurdere, hvilke

forløb borgeren skal tilknyttes, tilknyt da kerne-MoEva, og send derefter et link til e-

Monitorering, hvor kerne-MoEva-spørgsmål vil være tilknyttet.

Side 10

I perioden med følgeforskning (2019-2020) indhentes et mundtligt samtykke til

deltagelse i forbindelse med for-visitation.

Figur 4 Skift af forløb efter afklarende samtale

Ved modtagelse af en henvisning/ved henvendelse af en borger registreres han/hun i

MoEva, og der foretages en for-visitation telefonisk eller administrativt. Ved for-

visitationen vurderer sundhedsmedarbejderen borgerens behov for indsats og knytter

borgeren til et forløb. Så snart der trykkes "Tilknyt forløb", opsættes

spørgeskemaerne, hvorefter borgeren vil fremgå af mailinglisten. Sundhedspersonalet

sender herefter borgeren et link til e-Monitorering, der vil være åbent indtil opstart på

forløbstypen. Når borgeren har besvaret de tilknyttede spørgebatterier, genereres en

Borger PROfil, der indgår i den afklarende samtale.

Ved den afklarende samtale træffer borgeren og sundhedsmedarbejdere i fællesskab

beslutning om, hvilket sundhedstilbud borgeren skal i gang med, om borgeren

Side 11

eventuelt skal henvises til andre kommunale tilbud eller afsluttes med information om,

hvor han/hun kan opsøge mere viden, få adgang til træningsfaciliteter mv. Hvis det

besluttes, at borgeren skal følge et andet forløb end forventet (i ovenstående tilfælde

et stress-forløb i stedet for KOL-forløbet), skal der sendes et link med de

spørgebatterier, det nyvalgte forløb har tilknyttet, fraset de spørgeskemaer, der

eventuelt allerede er besvaret (i eksemplet stress og søvn). Dette styres af systemet,

på baggrund af de forløbstyper kommunen har etableret. De spørgeskemaer, som

borgeren har besvaret ved den første udsendelse, men som ikke indgår i det andet

forløb, vil blive fjernet fra visningen i overblikket, så det kun er spørgeskemaerne på

det aktuelle forløb, som bliver vist. Baseline-spørgeskemaerne lukker på datoen for

opstart af forløb.

Figur 5 Forløb i forlængelse af hinanden

Side 12

I de situationer, hvor borgeren starter et nyt forløb inden for 30 dage efter afslutning

af en indsats, anvendes udfyldte afslutningsskemaer, der er magen til skemaerne i den

nye forløbstype, som baseline for det nye forløb. I ovenstående tilfælde betyder det

dermed, at borgeren ved baseline til stressforløbet kun vil skulle udfylde stress- og

søvnskemaet, da de øvrige skemaer overføres fra KOL-forløbet. Yderligere betyder

forløb i forlængelse af hinanden også, at etårsopfølgningsskemaerne IKKE bliver

udsendt på det første forløb, men først på det efterfølgende.

Afsluttende og opfølgende målinger

14 dage før borgeren afslutter forløbet, dukker borgeren op på mailinglisten, så der

kan udsendes et link med kerne-MoEva og eventuelle tilvalg samt

evalueringsspørgsmål. Besvarelserne genererer nu en ny Borger PROfil, som indgår i

den afsluttende sundhedssamtale.

Spørgeskemaerne for afslutningsmålingen åbner for besvarelse 2 uger før målingen er

fastsat til jf. ”forløbets varighed”, som defineres under forløbstypeoprettelsen.

Målingen er åben 4 uger efter det fastsatte målingstidspunkt, hvilket betyder, at den

samlede åbningstid for den specifikke måling er 6 uger.

Et eksempel: Et forløb er fastsat til en varighed på 26 uger. Afslutningsskemaet vil

dermed åbne op efter 24 uger og lukke ned efter 30 uger. Vær her opmærksom på, at

hvis forløbet udskydes eller har en længere varighed end de 26 uger – eksempelvis på

grund af ferier eller lignende – så er der en risiko for, at afslutningsskemaet lukker, før

forløbet reelt er færdigt. Såfremt dette sker, vil I på nuværende tidspunkt skulle skrive

til [email protected] for at få låst de pågældende skemaer op.

12 måneder efter afslutning på forløb sendes de samme spørgebatterier til borgeren,

og der dannes en ny Borger PROfil. Ved personlig kontakt i forbindelse med

etårsopfølgning anvendes den opfølgende Borger PROfil i sundhedssamtalen. Hvis der

ikke er en direkte opfølgning med borgeren, anvendes Borger PROfilen i den

sundhedsprofessionelles opfølgning på borgeren, ligesom borgeren selv kan følge sin

udvikling.

Der kan lokalt tilvælges endnu en opfølgende måling per kommunal forløbstype.

Det anbefales, at man lokalt udarbejder en arbejdsgangsbeskrivelse, der præciserer,

hvem er har hvilke opgaver i forhold til monitorering hvornår.

mailto:[email protected]

Side 13

Støtte til besvarelse

For at sikre god datakvalitet laves lokalt et tilbud om støtte til udfyldelse af

spørgeskemaerne. Eksempelvis beder Skanderborg Kommune borgerne om at komme i

god tid før den afklarende samtale, hvis de har brug for hjælp til at besvare

spørgeskemaerne. En servicesekretær guider borgerne i at tilgå e-Monitorering på en

af sundhedscentrets iPads og kan samtidig besvare spørgsmål om spørgeskemaerne,

hvis der er behov for det. Vær opmærksom på, at borgerne skal medbringe NemID for

at tilgå systemet.

Side 14

4. Uddata

Med udvikling af MoEva 2.0 ønskes dataudtræk på fire niveauer.

Figur 3 Oversigt over dataudtræk

På niveau 1 genereres en Borger PROfil, hvor borger og medarbejder kan følge den

enkelte borgers forløb og udvikling. På niveau 2 genereres en hold-/diagnose-profil,

som kan give viden til lokal kvalitetsudvikling. På næste niveau, niveau 3, dannes en

populationsprofil, der kan bruges som målstyring for de sundhedsfremmende og

forebyggende aktiviteter, og endelig, på niveau 4, kan der trækkes en

befolkningsprofil, hvor data sammenholdes med data fra sundhedsprofilen Hvordan har

du det?, så det er muligt at sammenligne resultaterne med baggrundsbefolkningen og

målgruppen på kommunalt, regionalt og nationalt niveau.

4.1. Borger PROfilen

Det er hensigten med Borger PROfilen, at den skal integreres som et ligeværdigt

supplement til de sundhedspædagogiske metoder, der allerede anvendes i de

sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.

Side 15

Formålet med Borger PROfilen er at understøtte systematisk og aktiv brug af

borgerrapporterede oplysninger i afklarende samtaler med borgere, der deltager i

kommunale sundhedstilbud. Studier viser, at aktiv brug af PRO kan højne

helbredsrelateret livskvalitet, styrke patienternes muligheder for at håndtere

problemer og forbedre kommunikationen mellem borger/patient og

sundhedsmedarbejder.

Borger PROfilen kan mediere, at beslutningsstøtte får bedre forhold, at det fælles

tredje bliver ekspliciteret, og at det bliver mere tydeligt for begge parter, hvad der er

borgerens perspektiv, og hvad der er den sundhedsprofessionelles perspektiv.

Borger PROfilen skal understøtte de sundhedsprofessionelles feedback på borgernes

egne noterede oplysninger og dermed sikre, at man er enige om, hvad den enkeltes

bekymringer og problemer er, og på den måde være med til at understøtte en fælles

beslutningstagning omkring målfastsættelse. Det giver bedre involvering og

empowering af borgeren.

Faneblade med dataudtræk er under udbygning.

Side 16

Del II Systemmanual

1. 2-faktor-login i e-Monitorering

Dette afsnit henvender sig til førstegangsbrugere af e-Monitorering, brugere, der skal

anvende 2-faktor-login, samt brugere, der ikke har anvendt deres login til e-

Monitorering i mere end seks måneder.

Adgang via 2-faktor-login er etableret for at overholde gældende love og

bekendtgørelser på området og dermed forbedre sikkerhedsniveauet i e-Monitorering. I

praksis betyder det, at brugeren skal logge ind med sin normale adgangskode samt en

ekstra engangsnøgle, der sendes til brugeren via SMS.

Sådan logges på e-Monitorering med 2-faktor-login

Gå til siden: https://e-monitorering.dk. Benyt en opdateret browser (Chrome, Firefox,

Internet Explorer 9 eller nyere).

Trin 1

Trin 1a: Klik på ”Medarbejder-login”, hvis du er kommunal medarbejder og skal tilgå

en borger i MoEva.

https://e-monitorering.dk/

Side 17

Trin 1b: Indtast dit brugernavn og din adgangskode, som er sendt til dig via e-mail, og

tryk på ”Login”.

Trin 1c: Herefter modtager du en engangskode per SMS, som du skal anvende til dit

videre login.

Trin 2. Indtast den engangskode, som du netop har modtaget på SMS

Bemærk: Engangskoden er ny, hver gang du logger ind. Engangskoden gælder kun i

20 minutter. Herefter skal du genindlæse linket, hvorefter der sendes en ny

engangskode per SMS.

Side 18

Trin 3. Du er nu logget ind på webportalen

Bemærk: Hvis det er første gang, du logger ind på e-Monitorering, eller hvis du ikke

har været logget ind inden for de seneste seks måneder, vises skærmbilledet nedenfor.

Du skal nu oprette en ny personlig adgangskode, som du skal bruge til at logge ind

med næste gang.

Side 19

2. Borger-login med NemID

Sådan logges på e-Monitorering med NemID

Gå til siden: https://e-monitorering.dk. Benyt en opdateret browser (Chrome, Firefox,

Internet Explorer 9 eller nyere). Når der klikkes på ”NemID-login”, videredirigeres

borgeren og får vist skærmbilledet ”Borgerbesvarelse”.

Tryk på ”Log ind med NemID”, og log på med bruger-id og adgangskode, på

samme måde som man kender fra eksempelvis Netbank.

https://e-monitorering.dk/

Side 20

3. Tildeling af roller og rettigheder

(gælder kun for lokal administrator)

Når du er logget ind på MoEva, vises forsiden. Her kan du læse om, hvad de forskellige

menuer giver mulighed for, og se dine rettigheder.

En lokal administrator har rettigheder til at arbejde med alle funktionaliteter. Det

anbefales, at man lokalt udpeger tre administratorer, dels for at have et team, der kan

sparre med hinanden om monitoreringsopgaven, og dels for at sikre, at der ved fravær

er flere, som kan løse opgaver.

Side 21

Rollen som lokal administrator giver rettighed til at oprette nye brugere og redigere

brugerroller. Det anbefales, at man lokalt laver en procedure for oprettelse af nye

brugere og beskriver, hvordan de introduceres til systemet. E-Monitorering er en fælles

monitoreringsplatform for både MoEva, HjerteKomMidt og forskningsprojektet

Kommunal hjerterehabilitering. I tabel 2 kan du se, hvad de specifikke adgange giver

tilladelse til, afhængig af hvilke databaser den enkelte kommune er tilknyttet.

Tabel 2: Rollebeskrivelse

Tilladelse Lokal

administrator

Bruger Data-

analyse

Leder Super-

bruger

Se brugere X X X X

Oprette og redigere brugere X

Se forløbstyper X X X X X

Oprette og redigere forløbstyper X X

Se, redigere og oprette borgere X X X X

Se velkomstside X X X X X

Udskrive blanke skemaer X X X

Indtaste PRO/papirskemaer X X X X

Adgang til mailingliste X X X

Se dataudtræk niveau 2 X X X X X

Se dataudtræk niveau 1 X X X X

Udtrække Excel (MoEva) X X X

Se dokumenter (MoEva) X X X X X

Indtaste/redigere

brugerskemaer

X X X

Se nyheder X X X X X

Se dokumenter (Hjerte/LM) X X X X X

Se dataudtræk (Hjerte) X X X X X

Udtrække Excel (Hjerte) X X X

Se PRO-databesvarelse (LM) X X X X

Redigere PRO-data-besvarelse

(LM)

X X X X

Se PRO-data(udtræk) (LM) X X X X

Side 22

Afhængig af hvilke databaser den enkelte kommune er tilknyttet, har lokale

administratorer rettigheder til at tildele forskelige roller. Se de specifikke

rollebeskrivelser nedenfor i tabel 3.

Tabel 3: Rollerettigheder

Benytter din kommune kun MoEva, gives der rettigheder til den pågældende

rolle i de felter, som er markeret med blå/hvid farve.

Benytter din kommune både MoEva og HjerteKomMidt, gives der rettigheder

til den pågældende rolle i de felter, som er markeret med blå/hvid og

rød/hvid farve.

Benytter din kommune både MoEva og HjerteKomMidt og deltager i

LæringsMestrings-projektet, gives der rettigheder til rollen i de felter, som er

markeret med blå/hvid, rød/hvid og grøn/hvid farve.

Side 23

4. Oprettelse af brugere

(Gælder kun for lokal administrator og superbruger)

Trin 1: Brugeroverblik

Klik på fanen ”Brugere”.

I søgefunktionen kan du fremsøge brugere. Såfremt den fremsøgte bruger ikke er

oprettet i e-Monitorering, vil nedenstående billede vises:

Trin 2: Udfyld navnefeltet

Skriv brugerens for- og efternavn, hvorefter systemet selv genererer et brugernavn.

Du skal altså IKKE skrive noget i dette felt.

Side 24

Trin 3: Indsæt kontaktoplysninger

Trin 3a: I feltet for e-mailadresse skrives brugerens e-mail. Det er her MEGET vigtigt,

at e-mailadressen er skrevet uden mellemrum i teksten, og at der ikke er et

mellemrum efter ”.dk”.

Trin 3b: I feltet for telefonnummer skrives dette ligeledes UDEN mellemrum.

Trin 3c: I tilknytter brugeren jeres egen kommune.

Trin 3d: Til sidst tjekkes det, at der er sat flueben ved ”Er brugeren aktiv?”.

Trin 3e: Når ovenstående trin er fulgt og udført, kan du trykke på ”Opret bruger”.

Brugerne vil nu få tilsendt et link og login til e-Monitorering.

4.1. Deaktivere brugere

De lokale administratorer har ansvaret for at deaktivere brugere, som ikke længere

skal have adgang til MoEva. Dette gøres ved at fjerne fluebenet ved ”Er brugeren

aktiv?” under brugeroverblik.

Side 25

5. Oprettelse af forløb

Forløbstypeoprettelser kan foretages af brugere med rollerne ”Lokal Admin” og

”Superbruger”.

Forløbstypekarakteristika

Der er tre niveauer af forløbstyper:

Systemforløbstype: (kun relevant for MoEva OG HjerteKomMidt-kommuner).

Her afgøres, om der er tale om en forløbstype under HjerteKomMidt eller under MoEva.

Under MoEva-forløbstypen er der to forløbstyper: en kommunal forløbstype og et

underforløb.

Kommunal forløbstype: Forløbstyperne skal rumme de kommunale indsatser eller

kombination af indsatser, som en borger kan tilknyttes i MoEva. Hver forløbstype skal

have en entydig varighed i uger (som er med til at styre tidspunktet for

Side 26

spørgeskemaudsendelser i systemet), og det skal være entydigt, hvilke spørgeskemaer

der skal tilknyttes.

Eksempel 1:

Kommune X har følgende indsatser: Diabetes, KOL, kost, kræft, patientuddannelse,

træning, stresshåndtering og rygestop.

En forløbstype er de enkelte indsatser – f.eks. KOL – eller mulige kombinationer af

tilbud – f.eks. KOL og rygestop, KOL og stresshåndtering eller KOL, rygestop og

stresshåndtering.

Underforløb/forløbsnavn:

Det er muligt at tilføje et antal underforløb til den kommunale forløbstype.

Eksempel 2:

Kommune X ønsker f.eks. at have overblik over, hvilke borgere der modtager bestemte

forskellige underindsatser inden for en given forløbstype, så kommunen kan måle på

disse. Derfor opretter Kommune X følgende forløbsnavne under KOL-forløbstypen:

"KOL hold forår 2019", "KOL hold efterår 2019" eller "KOL individuel forløb løbende

optag 2019".

En borger kan kun være tilknyttet én forløbstype ad gangen. Hvis kommunen tilbyder

borgere flere samtidige indsatser, så skal der oprettes en forløbstype, der rummer

kombinationen. For at oprette et nyt forløb skal du klikke på fanen ”Forløb”. Her vises

en oversigt over oprettede forløb, og der er mulighed for at oprette et nyt forløb ved at

klikke på ”Opret nyt forløb”. Bemærk, at det kun er lokale administratorer, der kan

oprette nye forløb.

Side 27

Trin 1: Vælg systemforløbstype

Klik på ”Opret nyt forløb”, og vælg MoEva under forløbstype.

Trin 2: Definér kommunal forløbstype

På denne fane deklareres de kommunale forløbstyper. Bemærk, at det er obligatorisk

at definere varighed, udfylde om der er opfølgning ved personlig kontakt efter 12

måneder samt vælge de spørgeskemaer, der skal være tilknyttet forløbet. Først når

forløbstypen er gemt og låst (den sidste knap i forløbstypeoprettelsen), kan der

tilknyttes borgere. Når forløbet er gemt og låst, stemples de valgte spørgeskemaer ned

i systemet med tidspunkt for udsendelse defineret ud fra længden på forløbstypen.

Side 28

Side 29

Side 30

Side 31

Trin 3: Definér underforløb/forløbsnavn

Ved at klikke på ”Opret ny underforløbstype” kan der tilføjes et antal underforløb til

den kommunale forløbstype. Afslut med at trykke på ”Gem underforløbstype”.

Inaktivering af forløbstype

Hvis der i kommunen er oprettet nogle forløbstyper, som ikke længere skal bruges, er

det muligt at inaktivere forløb. Ved at inaktivere en forløbstype vil det ikke længere

være muligt at tilknytte nye borgere. Data om forløbstypen og de borgere, som har

været tilknyttet den inaktiverede forløbstype, vil fortsat være gemte i databasen og

tilgængelige i MoEva-uddata. Du aktiverer et forløb ved at klikke på fanen ”Forløb”.

Herefter vælges det forløb, som ønskes inaktiveret, ved at klikke på følgende ikon .

Du kommer nu ind på forløbstypen, hvor du helt nede i bunden på siden vil kunne

klikke på nedenstående knap:

Vær her opmærksom på, at så snart der er trykket "OK" til at inaktivere forløbstypen,

så vil det ikke være muligt at genaktivere forløbstypen igen.

Side 32

6. Oprettelse af en borger og tilknytning til forløb

Under fanen ”Borger” kan man fremsøge borgere, der allerede er oprettet, og oprette

nye borgere.

Trin 1: Oprette en ny borger

Når der skal oprettes en ny borger, indtastes borgerens personnummer uden

bindestreg.

Side 33

Trin 2: Indtast borgeroplysninger, og tilknyt evt. til MoEva-forløb

Indtast borgeroplysninger, herunder e-mailadresse og telefonnummer, og afslut ved at

klikke på ”Gem borger”. Hvis borgeren skal tilknyttes et MoEva-forløb med det samme,

trykkes på ”Tilknyt MoEva-forløb”.

Når borgeren tilknyttes et MoEva-forløb, vises personskemaet nedenfor. Kerne-MoEva

sendes til alle borgere, der har givet samtykke til at udfylde MoEva. Ved at klikke på

”Tilknyt kerne-MoEva” kan linket med de tre spørgeskemaer SF-12, PAM og

baggrundoplysninger, som udgør kerne-MoEva, sendes til borgeren via e-Boks.

Side 34

Hvis der ikke er tvivl om, hvilket forløb borgeren skal tilknyttes, klikkes på ”Tilknyt

forløbstype”, og de tilvalgsspørgsmål, der er knyttet til det pågældende forløb, kan

sendes til borgeren.

Borgere, der er tilknyttet kerne-MoEva, og borgere, som er tilknyttet en specifik

forløbstype, vil være synlige i mailinglisten, så brugerne kan se, at vedkommende skal

have tilsendt et link til spørgeskemaer. Systemet udsender ikke mails til borgerne.

Brugerne skal selv sende linket til spørgeskemaerne. I afsnit 10 side 39 kan du læse

mere om malinglisten.

Hvis man ved den afklarende samtale finder ud af, at borgeren har brug for en anden

indsats end forventet, skal I som brugere ændre forløbstypen. Dette gøres ved at

ændre den tidligere forløbstype til den nye – som aftalt ved den afklarende samtale –

og klikke på ”Tilknyt forløbstype” og derefter klikke på ”Fastsæt forløbstype for

borgeren”. I skal her være opmærksomme på, at hvis der er forskel i

spørgeskemaerne på de to forløb, vil borgeren skulle logge ind og besvare de

resterende spørgsmål inden opstart på forløbet.

Et eksempel: En borger bliver henvist fra egen læge til et stresskursus i kommunen. I

opretter derfor borgeren og tilknytter denne kerne-MoEva og stressforløb i

forløbstypen. Borgeren får tilsendt spørgeskemaerne tilknyttet kerne-MoEva og de

valgte spørgeskemaer, som er defineret i stressforløbstypen i kommunen. Til den

afklarende samtale finder I ud af, at borgeren vil have større gavn af kommunens

mindfulnessforløb, hvorfor borgeren i stedet bliver tilknyttet denne forløbstype. Dette

forløb indeholder måske nogle andre spørgeskemaer end stressforløbet, hvorfor I efter

den afklarende samtale tilsender borgeren eventuelle resterende spørgeskemaer.

Borgeren skal dermed ind igen og udfylde de resterende spørgeskemaer, som ikke var

tilknyttet stressforløbet. Forløbstypen bliver dermed først låst fast, når der klikkes på

”Fastsæt forløbstype for borgeren”.

Side 35

Bemærk, at en borger kun kan være tilknyttet én forløbstype ad gangen. Hvis

kommunen tilbyder borgere flere samtidige indsatser, så skal der oprettes en

forløbstype, der rummer kombinationen.

I forbindelse med den afklarende samtale udfyldes oplysninger om henvisning og

diagnosticerede kroniske sygdomme. Datoen for den afklarende samtale indsættes. Til

sidst markeres, om borgeren ønsker at deltage i forløbstypen.

Ved ”Ja” til deltagelse vises nedenstående billede, og datoen for opstart af forløbet

indtastes. Denne startdato styrer de efterfølgende udsendelser af spørgeskemaer.

Udsendelsen sker ud fra den længde, som forløbstypen er opsat til at vare.

Eksempelvis kan en forløbstype være fastsat til at vare 12 uger. Dermed vil

afslutningsspørgeskemaet poppe op på mailinglisten 12 uger efter den startdato, der er

Side 36

angivet for den enkelte borgers opstart, da borgeren blev tilknyttet forløbet, og

opfølgningsskemaet vil poppe op på mailinglisten 12 måneder efter afslutning.

Endelig trykkes ”Fastsæt forløbstype for borgeren”, som genererer et link med

eventuelle resterende baselineskemaer, der kan sendes til borgeren.

Ved ”Nej” til deltagelse vises dette billede, og årsagen klikkes af.

Hvis man får en henvisning på en borger og opretter borgeren i MoEva, men ikke får

kontakt til borgeren vedrørende den afklarende samtale, må det antages, at

vedkommende ikke ønsker at deltage. I feltet ”Ønsker borgeren at deltage i

forløbstypen?” trykkes der derfor ”Nej”, og der vælges en årsag. Når kategorien er

valgt, vil dette afslutte forløbet og lukke skemaerne.

Når I trykker ”Nej til deltagelse” eller ”Borgeren er udeblevet”, vil dette komme til at

fremgå af kapacitetsoverblikket, som endnu ikke er tilgængeligt. Derfor anbefales det

at oprette ALLE de borgere, som I får en henvisning på.

Side 37

Ændring af underforløb

I situationer, hvor borgerens opstart på et hold udskydes, ændres underforløbstypen.

Find borgeren, tryk på det aktuelle forløb, og få vist borgerens personskema. Her

scroller I helt ned i bunden under ”Vælg underforløbstype” og retter underforløbstypen

til det ønskede.

7. Afslutning af et forløb

I afslutningsskemaet er det igennem hele indsatsen muligt for brugerne at afslutte en

borger, hvis han/hun af en eller flere grunde ikke har mulighed for at gennemføre det.

Når indsatsen i kommunen er slut, skal brugerne i afslutningsskemaet registrere, om

borgeren fortsætter på den valgte forløbstype, eller om borgeren overgår til en ny

forløbstype. De tre muligheder i afslutningsskemaet ser således ud:

1. Borgeren fortsætter på den valgte forløbstype: Der trykkes ja til, at

forløbet er gennemført, og at forløbstypen fortsat skal være åben, hvormed

borgeren skal besvare de(n) efterfølgende opfølgningsmåling(er).

Deltagelsesgraden angives i antal mødegange, og det angives, om der er

afholdt en afsluttende samtale

2. Borgeren overgår til en ny forløbstype i direkte forlængelse af den

afsluttende samtale. Her afsluttes det nuværende forløb og hermed også 12

måneders opfølgning. De besvarelser, som er mangen til forløbstypen, som

kommer i forlængelse af det tidligere, vil blive genbrugt, såfremt borgeren

opstarter det nye forløb inden for 30 dage. Se figur 5 på side 12 for at se flowet

for dette.

3. Borgeren kan af en eller anden grund ikke fuldføre forløbet og

afsluttes. Der krydses nej til, at borgeren har gennemført forløbstypen, og det

registreres, at borgeren frafalder/er frafaldet forløbstypen.

I de tilfælde, hvor borgeren enten overgår til en ny forløbstype eller frafalder den

nuværende forløbstype, vil denne forløbstype fremgå som et ”afsluttet forløb”.

Side 38

8. Borgeroverblik

I borgeroverblikket findes der oplysninger om borgere, som er oprettet i MoEva i din

kommune.

Du kan søge efter en borger under fanen ”Borger”. Fremsøgning kan ske ved hjælp af:

Fornavn

Efternavn

CPR-nummer

Borgerkode

Vælg den ønskede borger,

hvorefter et infoskema for

borgeren vises. Heri fremgår

oplysninger om borgeren samt en

oversigt over aktuelle og afsluttede

forløb.

I infoskemaet giver farvesymboler

en status på udfyldelse af

spørgeskemaerne. Grøn farve

indikerer, at det enkelte skema er

udfyldt, orange farve, at skemaet

er delvis udfyldt, rød farve, at

spørgeskemaet ikke er udfyldt, og

grå farve betyder, at skemaet ikke

er opstartet, fordi der endnu ikke

er foretaget registreringer om den

pågældende borger.

Side 39

9. MoEva-data

Indtil Borger PROfilen er implementeret, vil det være muligt at se besvarelserne for

hver enkelt borger under ”Borgeroverblik”.

Side 40

10. Mailingliste

I menuen mailingliste er de borgere, der skal have tilsendt et link til spørgeskemaer,

oplistet. Når linket er afsendt til borgen via e-Boks, klikkes på ”Registrér afsendelse”.

Bemærk, at systemet IKKE afsender mails til borgeren!

Det er i mailinglisten muligt at se tidspunkt for dato for åbning af skema, hvilket

skema der er tale om (baseline, afslutning, opfølgning) ligesom det også er muligt at

se forløbstypen for den pågældende borger

Rykkerfunktion

En uge efter spørgeskemaudsendelse (dato, hvor der er registreret afsendelse til

borgeren på mailinglisten) vil der poppe en rykker op på mailinglisten.

Side 41

11. Dokumenter

I menuen under ”Dokumenter” ligger alle spørgeskemaer i pdf-format. Desuden findes

vejledninger til test.

12. Genvejstaster

Når du indtaster data, kan du benytte tastaturgenveje.

For at markere et spørgsmål kan du klikke på det med musen, eller du kan benytte pil

op/pil ned på din pc for at gå til et spørgsmål. Det aktive spørgsmål er markeret med

gul ramme.

Er der tale om et spørgsmål med tjekbokse, kan du klikke på <Alt Gr> eller <Alt>-

knappen, hvorefter der er mulighed for at indtaste et tal, svarende til svarkategorierne

(mens <Alt Gr> eller <Alt> er trykket ned).

Er der tale om et tekstfelt eller et datofelt, trykkes på ”enter”, mens <Alt Gr> eller

<Alt> er trykket ned, og du kan nu ændre værdien i tekstboksen. For at komme ud

klikkes atter på tekstboksen.

For datofelter er det desuden muligt at klikke <Alt Gr> eller <Alt> + n for ”uoplyst”,

hvilket sætter datoen til 1-1-1990, samt <Alt Gr> eller <Alt> + t, hvilket sætter den

aktuelle dato.

13. Jura

Databehandleraftale

Som dataansvarlig myndighed overlader kommunen behandling af personoplysninger

til DEFACTUM, Region Midtjylland. For at opfylde kravene i EU's

databeskyttelsesforordning er kommunen ansvarlig for udarbejdelse af en

databehandleraftale med DEFACTUM. DEFACTUM kan tilbyde en skabelon til en sådan

Side 42

databehandleraftale, som er godkendt af Region Midtjyllands juridiske kontor.

Databehandleraftalen skal godkendes og underskrives af både kommunen og af Region

Midtjyllands sikkerhedsansvarlige, inden dataindsamlingen påbegyndes.

Ejerskab af data

Den enkelte kommune er ansvarlig for egne data. I tilfælde af at andre uden for den

kommunale forvaltning ønsker at anvende data f.eks. i forbindelse med regionale

opgørelser, statistiske eller videnskabelige undersøgelser eller lignende, skal

kommunen give tilladelse hertil (jf. Databeskyttelsesloven §10).

Bilagsliste

Alle spørgeskemaer i MoEva 2.0

Bilag 1: SF-12

Bilag 2: PAM

Bilag 3: Baggrundsoplysninger

Bilag 4: Evaluering

Bilag 5: Rygning

Bilag 6: Kost

Bilag 7: Alkohol

Bilag 8: Motion

Bilag 9: Stress

Bilag 10: Søvn

Bilag 11: Depression

Bilag 12: En følelse af sammenhæng

Bilag 13: Trivsel – WHO-5

Bilag 14: Ensomhed

Bilag 15: Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab

Bilag 16: Lungefunktion (CAT)

Bilag 17: 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (Brugerskema)

Bilag 18: Lungefunktionstest (Brugerskema)

Bilag 19: Fedtmasse inkl. fedtprocent (Brugerskema)

Bilag 20: Vægt, højde og taljemål (Brugerskema)

Bilag 21: Borg15-konditest på cykel/RPE-test (Brugerskema)

Bilag 22: Blodprøvesvar (Brugerskema)

Bilag 23: 6-minutters-gangtest (Brugerskema)

Side 43

Bilag 1: Helbred og trivsel (SF-12)

SF-12 – Helbred og trivsel

Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn ______________________________________________________

Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? (Sæt kun ét X)

Fremragende □

Vældig godt □

Godt □ Mindre godt □ Dårligt □

De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen.

Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? (Sæt ét X i hver linje)

Ja, meget begrænset

Ja, lidt begrænset

Nej, slet ikke begrænset

Lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle

□ □ □

At gå flere etager op ad trapper

□ □ □

Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har du haft følgende problemer med dit arbejde eller andre

daglige aktiviteter på grund af dit fysiske helbred?

(Sæt ét X i hver linje)

Hele tiden

Det meste af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville □ □ □ □ □

Jeg har været begrænset, i

hvilken slags arbejde eller andre

aktiviteter jeg har kunnet udføre

□ □ □ □ □

Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har du haft følgende problemer med dit arbejde eller andre

daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer?

Side 44

Yderligere information

For mere information om helbredsrelateret livskvalitet se ”Hvordan har du det? 2017,

Sundhedsprofilen for region og kommuner”, bind 1 side 172:

http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-

2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf


Hele tiden

Det meste af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville □ □ □ □ □

Jeg har udført mit arbejde eller andre

aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg

plejer

□ □ □ □ □

Hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort dit daglige arbejde inden for de sidste 4 uger?

Både arbejde uden for hjemmet og husarbejde.

(Sæt kun ét X)

Slet ikke □ Lidt af tiden □ Noget af tiden □ En hel del □ Virkelig meget □ Disse spørgsmål handler om, hvordan du har haft det i de sidste 4 uger. For hvert spørgsmål, vælg venligst det svar,

som bedst beskriver, hvordan du har haft det.

Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger …

Hele tiden

Det meste af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

… har du følt dig rolig og afslappet? □ □ □ □ □

… har du været fuld af energi? □ □ □ □ □

… har du følt dig trist til mode? □ □ □ □ □

Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det

vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, slægtninge osv.)?

(Sæt kun ét X)

Hele tiden □ Det meste af tiden □ Noget af tiden □ Lidt af tiden □ På intet tidspunkt □

http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-2017/konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf


Side 45

Bilag 2: PAM

PAM-13


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ I dette spørgeskema kan du læse nogle udsagn, som folk sommetider bruger, når de taler om deres sundhed og helbred.

Du besvarer spørgeskemaet ved at sætte X ved det svar, der passer bedst på dig personligt.

Dine svar skal være udtryk for, hvad der føles rigtigt for dig, og ikke bare hvad du tror, sundhedspersonalet vil have dig til at

svare. Hvis udsagnet ikke passer på dig, sætter du X i 'Ikke relevant'.

Meget

uenig

Uenig

Enig

Meget

enig

Ikke

relevant

1. Når det kommer til stykket, er jeg selv ansvarlig for at tage

vare på mit helbred. □ □ □ □ □

2. Det, der har størst betydning for min sundhed, er, at jeg selv

er aktiv. □ □ □ □ □

3. Jeg føler mig sikker på, at jeg selv kan gøre noget for at

forebygge eller mindske problemer i forbindelse med mit

helbred.

□ □ □ □ □

4. Jeg ved, hvad de forskellige slags receptmedicin, jeg får, virker

for. □ □ □ □ □

5. Jeg føler mig sikker på, at jeg selv kan vurdere og afgøre,

hvornår jeg har brug for at gå til lægen, eller hvornår jeg selv kan

klare problemer med mit helbred.

□ □ □ □ □

6. Jeg føler mig sikker på, at jeg kan fortælle lægen eller andet

sundhedspersonale om mine bekymringer, også selvom de ikke

spørger ind til det.

□ □ □ □ □

7. Jeg føler mig sikker på, at jeg vil kunne følge eventuelle

behandlingsplaner derhjemme. □ □ □ □ □

8. Jeg forstår mine helbredsproblemer, og hvad der er årsager til

dem. □ □ □ □ □

9. Jeg ved, hvilke behandlinger der findes for mine

helbredsproblemer. □ □ □ □ □

10. Jeg har været i stand til at holde fast i ændringer i livsstil,

såsom at spise sundt, motionere, få mere søvn og dyrke mine

interesser.

□ □ □ □ □

11. Jeg ved, hvordan jeg forebygger problemer med mit helbred. □ □ □ □ □ 12. Jeg føler mig sikker på, at jeg kan finde på løsninger, når der

opstår nye problemer i forhold til at leve sundt. □ □ □ □ □

Side 46

Yderligere information:

For mere information om PAM-13 se artiklen ”Oversættelse og kulturel tilpasning af

den danske version af The patient Activation Measure” af Helle Terkildsen Maindal,

Peter Vedsted og Ellen M. Mikkelsen, Klinisk Sygepleje, nr. 1, 2011:

https://www.idunn.no/klinisk_sygepleje/2011/01/oversaettelse_og_kulturel_tilpasning

_af_den_danske_version_a

13. Jeg føler mig sikker på, at jeg kan holde fast i ændringer i

livsstil, såsom at spise sundt, motionere, få mere søvn og dyrke

mine interesser, selv i stressede perioder.

□ □ □ □ □

https://www.idunn.no/klinisk_sygepleje/2011/01/oversaettelse_og_kulturel_tilpasning_af_den_danske_version_a

https://www.idunn.no/klinisk_sygepleje/2011/01/oversaettelse_og_kulturel_tilpasning_af_den_danske_version_a

Side 47

Bilag 3: Baggrundsoplysninger

Baggrundsoplysninger


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ

Børn, parforhold og uddannelse

Har du børn?

Medregn både børn, der bor hjemme, og børn, som ikke bor hjemme

Ja □ Nej □ Bor du sammen med andre?

(Sæt ét X i hver linje) Ja Nej

Jeg bor sammen med ægtefælle/samlever/kæreste □ □ Jeg bor sammen med barn/børn under 16 år □ □ Jeg bor sammen med andre på 16 år eller derover □ □ Hvilken skoleuddannelse har du?

(Sæt kun ét kryds)

Går stadig i skole □

7 eller færre års skolegang □

8-9 års skolegang □

10-11 års skolegang □

Studenter-, HF-eksamen (inkl. HHX, HTX) □

Andet (herunder udenlandsk skole) □

Har du fuldført en uddannelse ud over en skole- eller ungdomsuddannelse? (Ved flere uddannelser, angiv da den længste gennemførte uddannelse)


Nej □

Et eller flere kortere kurser (specialarbejderkurser, arbejdsmarkedskurser m.v.) □

Faglært indenfor håndværk, handel, kontor m.v. (lærlinge- eller EFG-uddannelse) □

Kort videregående uddannelse, under 3 år □

Side 48


Baggrundsoplysninger anvendes til at beskrive den gruppe af borgere, der deltager i de

kommunale sundhedstilbud. Det er samtidig muligt at sammenligne

baggrundsoplysningerne med den øvrige befolkning med kroniske sygdomme, hvilket

muliggør en vurdering af, hvilke befolkningsgrupper tilbuddene særligt rammer.

(f.eks. social- og sundhedsassistent, tekniker, merkonom)

Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år

(f.eks. skolelærer, politibetjent, journalist, socialrådgiver, fysioterapeut) □

Lang videregående uddannelse, mere end 4 år

(f.eks. civilingeniør, cand.mag., læge, psykolog) □

Anden uddannelse □

Arbejde

Er du i arbejde eller under uddannelse?

Ja □ Nej □

Samvær med familie og venner

Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig har mest lyst til at være sammen med andre?

(Sæt kun ét X)

Ja, ofte □

Ja, en gang imellem □

Ja, men sjældent □

Nej, aldrig eller næsten aldrig □

Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte?

(Sæt kun ét X)

Ja, ofte □

Ja, for det meste □

Ja, nogen gange □


Side 49

Bilag 4: Evaluering


Inspiration til udvikling af items til evalueringsskemaet er hentet fra spørgeskemaer,

der måler på patientens perspektiv på læge-patient-relationen, herunder PACIC og

HCCQ.

Evaluering

Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet)

Navn ______________________________________________________

Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ

Slet

ikke

I mindre

grad

I nogen

grad

I høj

grad

I meget

høj grad

1. Jeg var aktivt med til at lave mål for mit forløb. □ □ □ □ □ 2. Det, jeg lærte gennem forløbet, har hjulpet mig til at nå mine

mål. □ □ □ □ □

3. Jeg lærte at være opmærksom på, hvilke handlinger i min

hverdag der fremmer min sundhed. □ □ □ □ □

4. Jeg blev inddraget, så jeg følte mig ansvarlig for at nå egne mål. □ □ □ □ □ 5. Jeg fik talt med sundhedspersonalet om de spørgsmål eller

bekymringer, jeg havde undervejs. □ □ □ □ □

6. Jeg er tilfreds med sundhedspersonalets indsats i forhold til at

støtte min læringsproces. □ □ □ □ □

7. Jeg er tilfreds med min egen indsats under forløbet. □ □ □ □ □

Slet

ikke

I mindre

grad

I nogen

grad

I høj

grad

I meget

høj grad

Ej gået

på hold

8. Det har haft positiv betydning at være på hold med andre

i samme situation.

(Hvis du ikke har gået på hold, sæt X i "Ej gået på hold")

□ □ □ □ □ □

9. Hvis du har yderligere bemærkninger, kan du notere dem her:

Side 50

Bilag 5: Rygning

Rygning


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ 1. Ryger du? (gælder ikke e-cigaretter) (Sæt kun ét X)

Ja, hver dag □ Ja, mindst én gang om ugen □ Gå til spørgsmål 3

Ja, sjældnere end hver uge □ Gå til spørgsmål 3 Nej, jeg er holdt op □ Gå til spørgsmål 5 Nej, jeg har aldrig røget □ Gå til spørgsmål 8

2. Hvor meget ryger du i gennemsnit pr. dag?

(Skriv antal)

Antal cigaretter

Antal cerutter

Antal cigarer

Antal pibestop

3. Vil du gerne holde op med at ryge?


Nej □ Gå til spørgsmål 5

Ja, men jeg har ikke planlagt hvornår □

Ja, jeg planlægger rygeophør inden for 6 måneder □

Ja, jeg planlægger rygeophør inden for 1 måned □

4. Hvis du vil holde op med at ryge, vil du så gerne have støtte og hjælp til at gennemføre det?

F.eks. rygestopkursus eller støtte fra din læge.

Ja □ Nej □ 5. Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge?

Kan du ikke huske det nøjagtigt, så skriv en cirka-alder.

Side 51

Skriv alder år. Hvis du er ryger Gå til spørgsmål 8

UDFYLDES HVIS DU ER HOLDT OP MED AT RYGE

6. Har du tidligere røget hver dag?

Nej, jeg har aldrig røget hver dag □ Gå til spørgsmål 8 Ja, jeg har tidligere røget hver dag □

7. Hvornår holdt du op med at ryge?

Skriv årstal Skriv måned, hvis det er inden for de seneste 12 måneder

UDFYLDES AF ALLE UANSET OM DU RYGER ELLER EJ

8. Hvor mange timer om dagen opholder du dig i rum, hvor der bliver røget, eller hvor der lugter af tobaksrøg?


Over 5 timer om dagen □

1-5 timer om dagen □

½-1 time om dagen □

Mindre end ½ time om dagen □

0 timer □

9. Bliver der røget indendørs i dit hjem?


Ja, hver dag □

Ja, nogle gange □

Ja, men sjældnere end hver uge □


E-cigaretter

10. Bruger du e-cigaretter (elektroniske cigaretter)?


Ja, hver dag □

Ja, mindst én gang om ugen □

Ja, sjældnere end hver uge □

Nej, men jeg har brugt dem tidligere □

Nej, men jeg har prøvet dem (én eller flere gange) □

Side 52


For mere information om rygning se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for

region og kommuner”, bind 1 side 32:



Bilag 6: Kost

Nej, jeg har aldrig brugt dem □

Kost – KRAM-tilvalg


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Sæt kryds ved de svar, som passer bedst til dine kostvaner.

Hvor ofte spiser du brød med følgende slags fedtstof på?


Mere end 2 gange om

dagen

1-2 gange om dagen

4-6 gange om ugen

1-3 gange om ugen

Sjældnere/ aldrig

Smør, Kærgården eller tilsvarende □ □ □ □ □ Minarine eller plantemargarine □ □ □ □ □ Fedt □ □ □ □ □ Spiser brød uden fedtstof på □ □ □ □ □ Hvor ofte spiser du følgende slags pålæg?


Mere end 2 gange om

dagen

1-2 gange om dagen

4-6 gange om ugen

1-3 gange om ugen

Sjældnere/ aldrig

Pålæg, kød □ □ □ □ □ Fiskepålæg □ □ □ □ □ Æg □ □ □ □ □ Pålægssalater eller mayonnaisesalater □ □ □ □ □ Hvor ofte spiser du følgende slags varm mad?



Side 53


Mere end 1 gang om

dagen

5-7 gange om ugen

3-4 gange om ugen

1-2 gange om ugen

Sjældnere/ aldrig

Kød (okse, kalv, svin eller lam) □ □ □ □ □ Fjerkræ (f.eks. kylling, kalkun, and) □ □ □ □ □ Fisk □ □ □ □ □ Grøntsags- eller vegetarretter □ □ □ □ □ Hvor ofte spiser du følgende slags grøntsager?


Mere end 2 gange om

dagen

1-2 gange om dagen

4-6 gange om ugen

1-2 gange om ugen

Sjældnere/ aldrig

Blandet salat, råkost □ □ □ □ □ Andre rå grøntsager □ □ □ □ □ Tilberedte grøntsager (kogte, bagte, stegte,

sammenkogte eller wokretter) □ □ □ □ □

Hvor ofte bruger du eller andre i din husholdning følgende slags fedtstof i madlavningen?


Mere end 1 gang om

dagen

5-7 gange om ugen

3-4 gange om ugen

1-2 gange om ugen

Sjældnere/ aldrig

Stegemargarine □ □ □ □ □ Plantemargarine □ □ □ □ □ Smør, Kærgården og lignende □ □ □ □ □ Fedt/palmin □ □ □ □ □ Olivenolie □ □ □ □ □ Majs-, solsikke- eller vindruekerneolie □ □ □ □ □ Rapsolie, madolie, salatolie □ □ □ □ □ Laver mad uden fedtstof □ □ □ □ □

Hvis du ikke ved det, f.eks. fordi du får mad udefra, sæt X her □

Hvor mange portioner frugt plejer du at spise? 1 portion = 1 stk. eller 1 dl – medregn også frugtgrød og frugtmos (Sæt kun ét X)

Mere end 6

om dagen

5-6 om

dagen

3-4 om

dagen

1-2 om dagen 5-6 om

ugen

3-4 om

ugen

1-2 om

ugen

Ingen

□ □ □ □ □ □ □ □

Side 54


For mere information om kost se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for




Hvordan vurderer du dine kostvaner?

(Sæt kun ét X)

Meget sunde □

Sunde □

Nogenlunde sunde □

Usunde □

Meget usunde □

Vil du gerne spise mere sundt?

(Sæt kun ét X)

Ja □ Nej □ Ved ikke □



Side 55

Bilag 7: Alkohol

Alkohol


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Har du drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder?

Ja □ Nej □ Gå videre til næste spørgeskema

Har du inden for de seneste 12 måneder følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug?

Ja □ Nej □

Er der nogen, der inden for de seneste 12 måneder har "brokket" sig over, at du drikker for meget?

Ja □ Nej □

Har du inden for de seneste 12 måneder følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner?

Ja □ Nej □

Har du inden for de seneste 12 måneder jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at "berolige

nerverne" eller blive "tømmermændene" kvit?

Ja □ Nej □

Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol?

(Sæt kun ét X)

0-1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage

□ □ □ □ □ □ □

Drikker du alkohol uden for måltiderne på hverdage?

Ja □ Nej □

Hvor mange genstande drikker du typisk på hver af dagene i løbet af ugen? Start med mandag, og tag én dag ad gangen (udfyld alle felter, også selv om svaret er 0). Antal genstande

Øl eller

alkoholcider

Vin eller

hedvin

Spiritus eller

alkoholsodavand

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Side 56


For mere information om alkohol se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for




Lørdag

Søndag

1 genstand =

1 almindelig øl

1 glas rød-/hvidvin

1 glas hedvin 1 flaske rød-/hvidvin = 6 genstande

1 drink/cocktail 1 flaske hedvin = 10 genstande

1 snaps/shot 1 flaske spiritus = 20 genstande

1 alkoholsodavand

1 alkoholcider

Hvor tit drikker du 5 genstande eller flere ved samme lejlighed?


Næsten dagligt eller dagligt □

Ugentligt □

Månedligt □

Sjældent □

Aldrig □

Hvordan vurderer du dine alkoholvaner alt i alt?


Særdeles fornuftige □

Fornuftige □

Hverken fornuftige eller ufornuftige □

Lidt ufornuftige □

Meget ufornuftige □

Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug?





Side 57

Bilag 8: Motion

Motion


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Fysisk aktivitet i fritiden De følgende spørgsmål handler om, hvor fysisk aktiv du er i din fritid og ved transport (inkl. transport til og fra

arbejde/skole/uddannelse)

På en typisk uge, hvor meget tid bruger du i alt på moderat og hård fysisk aktivitet, hvor du kan mærke, at pulsen og

vejrtrækningen øges (det kan f.eks. være rask gang, cykling som transport eller motion, tungt havearbejde, løb eller

motionsidræt)?

Medtag kun aktiviteter, der varer i mindst 10 minutter ad gangen.

På en typisk uge:

timer og

minutter pr. uge Hvor meget af den tid, du ovenfor angav at bruge på fysisk aktivitet på en typisk uge, bruger du i alt på hård fysisk

aktivitet? Det er aktiviteter, som øger pulsen væsentligt, får dig til at svede og gør dig så forpustet, at det

er svært at tale (det kan f.eks. være svømning, løb, cykling i højt tempo, konditionstræning, hård styrketræning eller

boldspil).

Medtag kun aktiviteter, der varer i mindst 10 minutter ad gangen.

På en typisk uge:

timer og

minutter pr. uge Stillesiddende tid

På en typisk hverdag/arbejdsdag, hvor meget tid bruger du på at sidde ned i hver af de følgende situationer? Du skal

tænke på din samlede siddetid og fordele den på de angivne kategorier.

(Udfyld alle felter)

Transport (f.eks. i bil, bus eller tog – medregn ikke cykling)

Arbejde/skole/uddannelse (f.eks. siddende ved skrivebord eller til møde)

Fritid: ved skærm (f.eks. TV, computer, tablet, smartphone)

Fritid: andet (f.eks. måltider, læsning, socialt samvær)

Side 58

Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen?

Medregn moderat eller hård fysisk aktivitet, hvor du trækker vejret hurtigere, får rørt dine muskler og bruger dine

kræfter – f.eks. motions- eller konkurrenceidræt, tungt havearbejde, rask gang, cykling i moderat eller hurtigt tempo

eller fysisk anstrengende arbejde. Medregn både arbejde og fritid.


Ingen dage □

1 dag □

2 dage □

3 dage □

4 dage □

5 dage □

6 dage □

Hver dag □

Dyrker du idræt i din fritid, eller deltager du regelmæssigt i andre aktiviteter, der giver motion?

Ja □ Nej □ Vil du gerne være mere fysisk aktiv?



På en typisk uge, hvor tit cykler du til og fra dine daglige gøremål?

Arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter m.m.

SOMMER VINTER

(Sæt kun ét kryds) (Sæt kun ét kryds)

Ingen dage □ Ingen dage □

1 dag □ 1 dag □

2 dage □ 2 dage □





Hver dag □ Hver dag □

Hvad er dit vigtigste transportmiddel, når du skal til og fra arbejde eller uddannelse?

Side 59


For mere information om motion se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for





Jeg er ikke i arbejde eller under uddannelse □ Fortsæt til næste spørgeskema

Bil □

Bus □

Tog □ Knallert, scooter, motorcykel □

Cykel □

Jeg går eller løber □

Andet □

Hvor langt har du til arbejde eller uddannelse? Medregn kun den ene vej.

Skriv antal km



Side 60

Bilag 9: Stress


For mere information om stress se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for




Stress


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Spørgsmålene drejer sig om dine følelser og tanker inden for de seneste 4 uger. For hvert spørgsmål bedes du markere

med et X, hvor ofte du følte eller tænkte på den pågældende måde. Hvor ofte inden for de seneste fire uger: (Sæt ét X i hver linje) Aldrig Næsten

aldrig En gang imellem

Ofte Meget ofte

Er du blevet oprevet over noget, der skete uventet?

□ □ □ □ □

Har du følt, at du ikke kunne kontrollere de betydningsfulde ting i dit liv?

□ □ □ □ □

Har du følt dig nervøs og "stresset"? □ □ □ □ □ Har du følt dig sikker på din evne til at klare dine personlige problemer?

□ □ □ □ □

Har du følt, at tingene gik, som du gerne ville have det?

□ □ □ □ □

Har du følt, at du ikke kunne overkomme alle de ting, du skulle?

□ □ □ □ □

Har du været i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter?

□ □ □ □ □

Har du følt, at du havde styr på tingene? □ □ □ □ □ Er du blevet vred over ting, som du ikke havde indflydelse på?

□ □ □ □ □

Har du følt, at dine problemer hobede sig så meget op, at du ikke kunne klare dem?

□ □ □ □ □



Side 61

Bilag 10: Søvn


For mere information om søvn se ”Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofilen for



2013/rapporter/hhdd-hovedrapport-2013.pdf

Søvn


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ I de seneste 4 uger, hvor mange timer og minutter sov du cirka på et almindeligt hverdagsdøgn?

Timer

Minutter

I de seneste 4 uger, har du fået søvn nok til at føle dig udhvilet?


Ja, som regel □

Ja, men ikke tit nok □

Nej, aldrig (næsten aldrig) □

De følgende spørgsmål handler om, hvordan du har sovet i de seneste 4 uger.


Ikke i de

seneste 4 uger

Mindre end 1

gang om ugen

1-2 gange

om ugen

3 gange eller

flere om ugen

Har du haft svært ved at falde i søvn? □ □ □ □

Er du vågnet tidligt uden at kunne falde i

søvn igen? □ □ □ □

Er du vågnet flere gange om natten og har

haft svært ved at falde i søvn igen? □ □ □ □

Har du sovet dårligt og uroligt? □ □ □ □

http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-2013/rapporter/hhdd-hovedrapport-2013.pdf

http://www.defactum.dk/siteassets/defactum/3-projektsite/hvordan-har-du-det/hhdd-2013/rapporter/hhdd-hovedrapport-2013.pdf

Side 62

Bilag 11: Depression


For mere information om depression se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen

for region og kommuner”, bind 1 side 224:



Depression


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ De følgende spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger Hvor stor en del af tiden … (Sæt ét X i hver linje) Hele

tiden Det meste

af tiden Lidt over

halvdelen af tiden

Lidt under halvdelen af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

… har du følt dig trist til mode, ked af det? □ □ □ □ □ □ … har du manglet interesse for dine daglige gøremål?

□ □ □ □ □ □

… har du følt, at du manglede energi og kræfter?

□ □ □ □ □ □

… har du haft mindre selvtillid? □ □ □ □ □ □ … har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse?

□ □ □ □ □ □

… har du følt, at livet ikke var værd at leve?

□ □ □ □ □ □

… har du haft besvær med at koncentrere dig, f.eks. om at læse avis eller følge med i fjernsyn?

□ □ □ □ □ □

… har du følt dig rastløs? □ □ □ □ □ □ … har du følt dig mere stille? □ □ □ □ □ □ … har du haft besvær med at sove om natten?

□ □ □ □ □ □

… har du haft nedsat appetit? □ □ □ □ □ □ … har du haft øget appetit? □ □ □ □ □ □



Side 63

Bilag 12: Følelse af sammenhæng


I spørgeskemaerne indgår tre spørgsmål omhandlende den enkeltes følelse af

sammenhæng. De tre spørgsmål bygger på Aron Antonovskys teori om følelsen af

sammenhæng (sense of coherence), som kan anvendes til at forstå betydningen af

sociale og psykologiske faktorer bag sundhed og sygdom.

De tre spørgsmål belyser hver sin dimension i en følelse af sammenhæng:

Håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed danner tilsammen en score for den

enkeltes følelse af sammenhæng. Scoren går fra 0 til 6, hvor en høj værdi indikerer en

lav følelse af sammenhæng [29]. Resultaterne kan bruges til forklaring af forskelle i

oplevelsen af livets stressorer og mestringsstrategier i forhold til egen sundhed og

sygdom.

En følelse af sammenhæng (SOC)


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ De følgende spørgsmål handler om, hvorvidt du oplever en følelse af sammenhæng

Plejer du at være god til at finde en løsning på problemer eller vanskeligheder, som umiddelbart virker håbløse?




Nej □

Plejer du at opleve din dagligdag som en kilde til personlig tilfredsstillelse?




Nej □

Oplever du tit, at ting, som du kommer ud for i din dagligdag, er vanskelige at forstå?




Nej □

Side 64

Bilag 13: Trivsel – WHO-5


WHO-5 er et mål for trivsel. Det består af fem spørgsmål om, hvordan borgeren har

følt sig tilpas i de seneste to uger. WHO-5 måler graden af positive oplevelser og kan

anvendes som et mål for personers generelle trivsel eller velbefindende. Mere

information findes i Sundhedsstyrelsens ”Guide til trivselsindekset: WHO-5”:

https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/874C7A337C5F4450B55476CA535461E3.ashx

Trivsel – WHO-5


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Sæt venligst ved hvert af de 5 udsagn et X i det felt, der kommer tættest på, hvordan du har følt dig i de seneste to uger. Eksempel: Hvis du har følt dig glad og i godt humør i lidt mere end halvdelen af tiden i de sidste to uger, så sæt krydset i feltet ved "Lidt over halvdelen af tiden". I de sidste 2 uger … (Sæt ét X i hver linje) Hele

tiden Det meste

af tiden Lidt over

halvdelen af tiden

Lidt under halvdelen af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

… har jeg været glad og i godt humør. □ □ □ □ □ □

… har jeg følt mig rolig og afslappet. □ □ □ □ □ □

… har jeg følt mig aktiv og energisk. □ □ □ □ □ □

… er jeg vågnet frisk og udhvilet. □ □ □ □ □ □

… har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig.

□ □ □ □ □ □

https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/874C7A337C5F4450B55476CA535461E3.ashx

Side 65

Bilag 14: Ensomhed


For mere information om ensomhed se ”Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen

for region og kommuner”, bind 1 side 216:



Ensomhed


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ De følgende spørgsmål handler om, hvordan du nogle gange har det (Sæt kun ét X i hver linje)

Sjældent

En gang imellem

Ofte

Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? □ □ □ Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?

□ □ □

Hvor ofte føler du dig udenfor? □ □ □



Side 66

Bilag 15: Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab


Vægtstatus er beregnet ved hjælp af Body Mass Index (BMI) på baggrund af borgernes

oplysninger om højde og vægt. BMI beregnes ved at dividere vægten i kg med højden i

meter i anden potens (kg/m2). På baggrund af BMI foretages der en inddeling i fire

vægtklasser: Svær overvægt: BMI ≥ 30. Moderat overvægt: BMI 25-29,9.

Normalvægt: BMI 18,5-24,9. Undervægt: BMI < 18,5.

Taljemål (målt midt imellem nederste ribben og hoftekammen) giver et indtryk af

fedtfordelingen i kroppen og er i nogle tilfælde en bedre indikator for den generelle

helbredsrisiko end BMI. Den mest anvendelige absolutte indikator for sygdomsrisiko og

relative forandringer er derfor en kombination af BMI og taljemål.

Se mere om uønsket vægttab i Sundhedsstyrelsen publikation:

https://www.sst.dk/~/media/E47596E7CCB4491FB80FAB352750793C.ashx

Borgerrapporteret vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Hvor meget vejer du i hele kg (uden tøj)?

Skriv vægt kg

Hvor høj er du (uden sko)?

Skriv højde cm (f.eks. 172 cm)

Hvad er dit taljemål?

Angiv i cm cm

Har du inden for de sidste 3 måneder oplevet uønsket vægttab?

□ Ja □ Nej

Vil du gerne tabe dig?

Ja, i høj grad □ Ja, i nogen grad □ Nej □ Ved ikke □


Side 67

Bilag 16: Lungefunktion (CAT)

Lungefunktion – CAT


Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Ved hvert punkt herunder skal du sætte et X i den kasse, som beskriver din nuværende situation bedst. (Sæt ét X i hver linje)

0

□Jeg hoster aldrig

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg hoster hele tiden

0

□Jeg har slet ikke noget

slim i lungerne

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Mine lunger er helt fyldte

med slim

0

□Jeg har slet ikke trykken

for brystet

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg har meget trykken for

brystet

0

□Når jeg går op ad bakke

eller går én etage op, bliver jeg ikke forpustet

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Når jeg går op ad bakke

eller går én etage op, bliver jeg meget forpustet

0

□Jeg er ikke begrænset i

nogen aktiviteter hjemme

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg er meget begrænset i alle aktiviteter hjemme

0

□Jeg er tryg ved at forlade mit hjem på trods af min

lunge-sygdom

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg er slet ikke tryg ved at forlade mit hjem på grund

af min lungesygdom

0

□Jeg sover dybt

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg sover ikke dybt på

grund af min lungesygdom

0

□Jeg har masser af energi

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg har slet ingen energi

Side 68


Ud fra borgerens svar bliver der udregnet en score mellem 0 og 40. Jo højere en score,

i desto højere grad er borgeren påvirket af sin lungefunktion.

0-5: Normalt hos raske ikke-rygere

<10: Påvirket i Lav grad

10-20: Påvirket i Medium grad

>20: Påvirket i Høj grad

>30: Påvirket i Meget høj grad

Find mere information i Healthcare professional user guide her:

https://www.catestonline.org/content/dam/global/catestonline/documents/CAT

_HCP%20User%20Guide.pdf

https://www.catestonline.org/content/dam/global/catestonline/documents/CAT_HCP%20User%20Guide.pdf

https://www.catestonline.org/content/dam/global/catestonline/documents/CAT_HCP%20User%20Guide.pdf

Side 69

Bilag 17: 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (Brugerskema)


30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (RSS) måler, hvor mange gange man kan rejse sig

fra en stol på 30 sekunder.

Formålet med rejse-sætte-sig-testen er at vurdere muskelstyrken og

muskeludholdenheden i underkroppen. Resultatet af testen afhænger dog også af en

række andre faktorer f.eks. smerter, ledproblemer, balance og motivation.

Testen er vist valid til gruppen af hjemmeboende ældre (+60), og det vurderes, at

testen viser styrke hos gruppen af ældre med en vis funktionsnedsættelse. Der er

påvist en stærk sammenhæng mellem nedsat muskelstyrke og faldrisiko. Ligeledes er

det påvist, at personer, der ikke klarer otte oprejsninger, er i høj risiko for tab af

funktionel mobilitet. (www.fysio.dk/maleredskaber)

Vejledning til rejse-sætte-sig-test findes i MoEva-dokumenter på www.e-

monitorering.dk

Referencer

Jones CJ, Rikli RE, Beam WC. A 30-s chair-stand test as a measure of lower body

strength in community-residing older adults. Res Q Exerc Sport. 1999 Jun;70(2):113-

9.

30-sekunders-rejse-sætte-sig-test

Systemværdier (genereres automatisk ud fra CPR-nummer)

Køn

Alder

Rejse-sætte-sig-test

Antal rejse-sætte-sig

Resultat (udregnes af systemet)

Styrke

Normalværdier for rejse-sætte-sig

http://www.fysio.dk/maleredskaber

http://www.e-monitorering.dk/


Side 70

Bilag 18: Lungefunktionstest (Brugerskema)

Lungefunktionstest

Lungefunktion

FEV1 liter

FVC liter

FEV1/FVC liter

FEF25-75 liter

FEV1 % predicted liter

FVC % predicted liter

FEV1 liter

MRC-skala

(Sæt kun ét X) Ingen åndenød undtagen ved kraftig anstrengelse □ Åndenød ved hastværk og gang op ad bakke □ Går langsommere end andre personer i samme alder pga. åndenød eller må stoppe for

at få vejret ved almindelig gang i fladt terræn □

Stopper for at få luft efter ca. 100 meter eller nogle få minutter ved gang i fladt terræn □ Kan ikke forlade huset pga. åndenød eller får åndenød ved af- og påklædning □ CAT-score (Sæt ét X i hver linje)

0

□Jeg hoster aldrig

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg hoster hele tiden

0

□Jeg har slet ikke noget

slim i lungerne

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Mine lunger er helt fyldte

med slim

0

□Jeg har slet ikke

trykken for brystet

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg har meget trykken for

brystet

0

□Når jeg går op ad bakke

eller går én etage op, bliver jeg ikke forpustet

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Når jeg går op ad bakke eller

går én etage op, bliver jeg meget forpustet

0

□Jeg er ikke begrænset i

nogen aktiviteter hjemme

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg er meget begrænset i alle aktiviteter hjemme

Side 71


Ud fra borgerens svar bliver der udregnet en score mellem 0 og 40. Jo højere en score,

i desto højere grad er borgeren påvirket af sin lungefunktion.

0-5: Normalt hos raske ikke-rygere

<10: Påvirket i Lav grad

10-20: Påvirket i Medium grad

>20: Påvirket i Høj grad

>30: Påvirket i Meget høj grad

Find mere information i Healthcare professional user guide her:

http://www.catestonline.org/images/UserGuides/CATHCPUser%20guideEn.pdf

0

□Jeg er tryg ved at

forlade mit hjem på trods af min lunge-

sygdom

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg er slet ikke tryg ved at

forlade mit hjem på grund af min lungesygdom

0

□Jeg sover dybt

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg sover ikke dybt på grund

af min lungesygdom

0

□Jeg har masser af

energi

1

□

2

□

3

□

4

□

5

□ Jeg har slet ingen energi

http://www.catestonline.org/images/UserGuides/CATHCPUser%20guideEn.pdf

Side 72

Bilag 19: Fedtmasse inkl. fedtprocent (Brugerskema)

Fedtmasse inkl. fedtprocent

Fedtmasse inkl. fedtprocent

Fedtfri masse Angives i kg

kg

Fedtmasse Angives i kg

kg

Fedtprocent Angives i procent

%

Side 73

Bilag 20: Vægt, højde og taljemål (Brugerskema)


Vægtstatus er beregnet ved hjælp af Body Mass Index (BMI) på baggrund af borgernes

oplysninger om højde og vægt. BMI beregnes ved at dividere vægten i kg med højden i

meter i anden potens (kg/m2).

På baggrund af BMI foretages der en inddeling i fire vægtklasser:

Svær overvægt: BMI ≥ 30. Moderat overvægt: BMI 25-29,9. Normalvægt: BMI 18,5-

24,9. Undervægt: BMI < 18,5.

Taljemål (målt midt imellem nederste ribben og hoftekammen) giver et indtryk af

fedtfordelingen i kroppen og er i nogle tilfælde en bedre indikator for den generelle

helbredsrisiko end BMI. Den mest anvendelige absolutte indikator for sygdomsrisiko og

relative forandringer er derfor en kombination af BMI og taljemål.

Se mere om uønsket vægttab i Sundhedsstyrelsen publikation:


Brugerindtastet vægt, højde og taljemål


Køn

Alder

Højde, vægt og taljemål

Hvor meget vejer borgeren (uden tøj og sko)? kg

Hvor høj er borgeren (uden sko)? cm

Hvad er borgerens taljemål?

cm

Borgerens BMI (regnes automatisk ud)

BMI

Vil borgeren gerne tabe sig?

Ja, i høj grad □

Ja, i nogen grad □

Nej □

Ved ikke □


Side 74

Bilag 21: Borg15-konditest på cykel/RPE-test (Brugerskema)


Borg15 er en cykelbaseret konditionstest, der vurderes på skalaen Borg

RPE (Ratings of Perceived Exertion). Da 15 på Borg RPE-skala typisk vil

udgøre 65-70 % af max, kan man bruge denne måling til at anslå, hvad

maksimalkapaciteten sandsynligvis er, og dermed beregne det reelle

kondital.

Borg15 antages at være en acceptabel test til vurdering af konditallet,

men det kræver en vis rutine af testlederen at kunne aflæse

”snakkegrænsen”. Det anbefales, at testlederen har afprøvet Borg15 ti

til femten gange, før resultatet af Borg15 anvendes systematisk, og der

anvendes en standardiseret tekst, der oplæst varer ca. 10 sekunder.

Vejledning til Borg15 findes i MoEva-dokumenter på www.e-monitorering.dk

Borg15-konditest på cykel/RPE-test


Køn

Alder

Vægt og belastning

Angiv vægt i antal hele kg kg

Angiv belastning i watt watt

Der vil ud fra ovenstående værdier automatisk blive udregnet nedenstående resultater

Maksimalt iltoptag l/min

Kondital ml/kg/min


Side 75

Bilag 22: Blodprøvesvar (Brugerskema)

Blodprøve

Blodprøve

HbA1C

Side 76

Bilag 23: 6-minutters-gangtest (Brugerskema)


6-minutters-gangtest bliver brugt som et mål for den almene funktionstilstand. Testens

resultat vurderer både kredsløbsfunktionen og bevægelsesapparatets tilstand som

helhed. Den er specielt egnet til svage personer, f.eks. patienter eller ældre med

nedsat funktionsevne, hjertekarsygdomme, lungesygdomme, diabetes og gigt.

Testen korrelerer med den maksimale iltoptagelse hos patienter med

KOL, pulmonal hypertension og hjertesvigt. Hos KOL-patienter korrelerer den også

med livskvalitet, dyspnø og lungefunktion. (Dansk lungemedicinsk Selskab). Testen

angiver, hvor mange meter en person kan gå på 6 minutter. Der beregnes ikke

kondital, men den tilbagelagte distance beregnes som procent i forhold til

normalbefolkningen.

Vejledning til Borg15 findes i MoEva-dokumenter på www.e-monitorering.dk

Referencer

P.L. Enright, ”The six-minute walk test”, 2003.

P.L. Enright, D.L. Sherril “Reference equations for the six-minute walk in healthy

adults”, 1998.

ATS Statement “Guidelines for the six-minute walk test”, 2002

6-minutters-gangtest Systemværdier (genereres automatisk ud fra CPR-nummer)

Køn

Alder Oplysninger og test Bruger testpersonen ganghjælpemiddel? Ja □ Nej □ Hvis ja, hvilken slags?

Hvor høj er borgeren (uden sko)?

Angives i cm uden decimaler

cm

Hvor meget vejer borgeren (uden tøj og sko)?

Angives i hele kg

kg

Distance

Angives i meter

m

Resultat (OBS! Udfyldes af systemet)

Referenceværdierne gælder for mænd og kvinder i alderen 40-80 år

Referenceværdi m

Procent af normal %


Side 77

Bilag 24: Afslutningsskema (Brugerskema)

Personskema

Afslutningsskema Har borgeren gennemført forløbstypen jf. kommunens definition? □ Ja □ Nej Hvor mange mødegange deltog borgeren i? stk. Er der afholdt afsluttende samtale? □ Ja □ Nej Skal forløbstypen fortsat være åben? Borgeren skal dermed besvare efterfølgende (afslutnings- og) opfølgningsmålinger.

□ Ja

□ Nej, borgeren overgår til ny forløbstype i umiddelbar

forlængelse af den afsluttende samtale

□ Nej, borgeren frafalder/er frafaldet forløbstypen

Hvis "Nej, borgeren frafalder/er frafaldet forløbstypen" eller " Nej, borgeren overgår til ny forløbstype i umiddelbar forlængelse af den afsluttende samtale" foldes nedenstående ud: Besvarelsen i det foregående spørgsmål indikerer, at de efterfølgende skemaer skal lukkes. Bekræft lukning af forløbstypen: Skriv LUK i feltet. Teksten LUK skal skrives med store bogstaver, hvorefter skemaerne lukkes. BEMÆRK: Det er ikke muligt at ændre indtastningen, når der først er skrevet LUK i feltet!

Hvis du har sat kryds ved "Nej, borgeren frafalder/er frafaldet forløbstypen", udfyldes yderligere: Angiv årsagen til borgerens frafald:

□ Akut/kortvarig sygdom (f.eks. et brækket ben)

□ Arbejde

□ Borgeren er uden for målgruppen

□ Død

□ Forværring i den kroniske tilstand

□ Fraflyttet kommunen

□ Indlæggelse

□ Kurset blev ikke oplevet som relevant/meningsfuldt

□ Manglende overskud

□ På grund af logistik

□ Sygdom eller andre problemer hos pårørende

□ Udeblevet uden nærmere begrundelse

□ Andet

□ Uoplyst

moeva 2 - defactum.dk · moeva 2.0 indeholder borger/patient rapporterede oplysninger (pro),...

Documents