mobilitet post-corona rapport

MOBILITET POST-CORONA

RAPPORT

INDHOLD

Introduktion, s. 3

Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Hovedkonklusioner, s. 7

Resultater og læring af undersøgelsen

Intentioner og løftestænger, s. 22

Hvad er borgernes intentioner til transport til arbejde og studie, når samfundet er genåbnet? Og de vigtigste forudsætninger for at realisere intentionerne?

Transport i fritiden, s. 33

Hvordan har borgerne transporteret sig i fritiden og hvad er intentionerne fremad?

Bilag, s. 39

Forandringsteori

Transportadfærd, s. 12

Hvor ofte og hvordan har borgerne transporteret sig til arbejde og studie?

Oplevelse af transportsituationen, s. 15

Hvad har været positivt og negativt ved oplevelsen af transport?

2

INTRODUKTION

3

FORMÅL OG BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

Baggrund og formål med undersøgelsen

I marts 2020 ramte corona-pandemien for alvor Danmark, og med samfundets nedlukning kom mange borgere til at opleve en anderledes hverdag. Mange borgere arbejdede i høj grad hjemme, mens andre stadig dagligt mødte på arbejde. Alle oplevede dog en helt anden hverdag i forhold til transport og mobilitet: Bilkøer og trængsel blev langt mindre på vejene, og der kom restriktioner på afstand og brug af mundbind i den offentlige trafik. Mange fik også en anden kontakt til deres arbejdsplads i perioden – og balancen mellem arbejde og hjem blev forskubbet.

Samlet betød nedlukningen under corona-pandemien en disruption af de vanlige transportmønstre. Siden april 2021 har samfundet været i en gradvis genåbning mod, hvor vi står i dag. Og i denne overgangsfase er der en unik mulighed for at lære af nedlukningen: Hvad har ikke fungeret, og hvad har været gode ting, vi ønsker at tage med os fremadrettet?

Tre kommuner, Aarhus, Aalborg og Frederiksberg har sammen med Rambøll sat sig for at undersøge de negative såvel som positive konsekvenser: Formålet er at bruge den radikalt anderledes situation til at identificerer potentialer for fremadrettet at understøtte målet om en mere bæredygtig, grøn og sund mobilitet. Undersøgelsen har fokus på transport til arbejde og studie og inkluderer desuden enkelte spørgsmål om transport i fritiden

Undersøgelsens hovedspørgsmål

1. Hvordan har corona-nedlukningen påvirket borgerens transportadfærd? Hvor ofte og hvordan transporterede borgerne sig på arbejde og til studie under ift. før nedlukning?

2. Hvordan har borgerne oplevet transportsituationen til arbejde og studie under nedlukningen? Hvad var positivt/negativt?

3. Hvad har borgerne intentioner om at tage med sig videre i deres transport til arbejde og studie, når samfundet er genåbnet?

4. Hvordan har borgerne transporteret sig i fritiden under nedlukning, og hvad har de intentioner om fremadrettet?

5. Hvilke centrale risici og muligheder peger undersøgelsen på i forhold til at fremme grøn og sund mobilitet?

Undersøgelsen ser på borgerne som en samlet gruppe samt relevante forskelle på tværs af kommuner, køn, alder og typer af transportmidler mv.

En samlet forandringsteori der illustrerer undersøgelsens formål, temaer og aktiviteter er indsat som bilag 1.

Hvad er grøn og sund mobilitet?

I undersøgelsen forstås grøn og sund mobilitet som mobilitet der understøtter 1) mindre brug af fossile brændstoffer ved transport 2) høj bykvalitet, herunder mindre trængsel og en positiv oplevelse af byrummet 3) bedre fysisk og mental sundhed og trivsel i og gennem transportsituationen

4

METODE

Kommune TOTAL Køn Alder

Alle Mand Kvinde18-30

år31-44

år45-66

år

1531 760 771 566 419 546

Aalborg 502 258 244 182 127 193

Aarhus 508 252 256 207 126 175

Frederiksberg 521 250 271 177 167 177

Undersøgelsen er gennemført som en panelbaseret spørgeskemaundersøgelse i de tre kommuner suppleret af tre fokusgruppeinterviews sammensat af borgere fra hver af de tre kommuner. Spørgeskemaer er udviklet i tæt partnerskab mellem de tre kommuner og Rambøll og analyseresultater og et rapportudkast er drøftet i samme kreds.

Panelundersøgelsen

Der er indsamlet data fra godt 500 borgere i hver kommune gennem en stikprøve, der er repræsentativ på alder og køn. Undersøgelsen er baseret på Norstats borgerpanel som CAWI-interviews (internetbaserede). På Frederiksberg er 300 interviews af de i alt 521 interviews gennemført som telefoninterviews for at sikre tilstrækkelige besvarelser. Den endelige sammensætning af sample fremgår i boksen til højre.

For de spørgsmål der angår borgernes transport til arbejde og studie, har stikprøven omfattet borgere i arbejde (fuldtids eller deltids) eller studerende i alderen 18-66 år.

For de spørgsmål der angår transport i fritiden, omfatter stikprøven et repræsentativt udsnit af alle borgere i alderen 18-66 år.

Fokusgruppeinterview

Der er gennemført fokusgruppeinterviews med borgere i henholdsvis Aalborg, Aarhus og Frederiksberg. Fokusgrupperne er sammensat mhp. at afspejle variationer i borgerne ift. alder, køn, familiesituation og transportmiddel. Interviews er gennemført virtuelt af 2 timers varighed. Alle deltagere har gennemført og er rekrutteret gennem panelundersøgelsen. Der er truffet aftale med 5-6 borgere pr. kommune og den endelige deltagersammensætning har været 5 for Aarhus, 4 for Aalborg og 3 for Frederiksberg.

Sample for panelundersøgelse

5

LÆSEVEJLEDNING

HOVEDKON-KLUSIONER

•Hovedkonklusioner

•Resultater og læringspotentialer for transport efter genåbning

Transportadfærd

•Hvad betød nedlukningen for borgernes transport til arbejde og studie?

•Hvor ofte?

•Hvilket transportmiddel?

•Hvad betød det for målet om grøn og sund mobilitet?

Oplevelse

•Hvordan oplevede borgerne skiftet under nedlukningen?

•Positive / negative implikationer af ændret transportadfærd

•Oplevelse af byrummet

Intentioner

•Hvad ønsker borgerne at tage med sig videre ind i genåbningen?

•Hvad skal der til?

Adfærd og intentioner

•Hvilket transportmiddel anvendte borgerne?

•Hvad er de fremadrettede intentioner?

Resultater: Transport til arbejde og studieResultater:

FritidLæring

6

HOVEDKONKLUSIONER

LÆRING

7

HOVEDKONKLUSIONER

Corona-pandemien og den samfundsmæssige nedlukning har sat dagsorden for en radikal afprøvning af nye transport- og arbejdsmønstre i Danmark. Det har skabt både muligheder og risici for ønsket om grøn og sund mobilitet.

HOVEDKONKLUSIONER PÅ TVÆRS AF KOMMUNERNE

• Under nedlukningen har borgerne transporteret sig i mindre grad. Dog er brugen af bil fastholdt stort set uændret. Den kollektive transport har lidt under faldende passagertal. Generelt har borgerne oplevet flere fordele end ulemper ved transport til arbejde under nedlukningen.

• Under nedlukningen har borgerne valgt transport ud fra en afvejning af de praktiske muligheder og deres personlige, arbejds- og familiemæssige situation. Det er med andre ord velkendte faktorer, der betinger borgernes transportvalg - under radikalt anderledes rammebetingelser.

• Fremad vil borgerne gerne transportere sig lidt sjældnere til arbejde og til færre møder i arbejdstiden. En del borgere vil også transportere sig mere grønt og sundt, fx med cykel og til fods, mens andre har intentioner om større brug af bilen. I kollektiv transport ser borgerne gerne den gode hygiejne videreført.

• De gode intentioner for transport forløses ikke af sig selv, når samfundet genåbner: Arbejdsgiverne skal gøre det muligt og legitimt at arbejde hjemme. For den kollektive transport kan ophævelse af restriktioner koblet med øget biltrafik skabe grobund for, at borgerne vender tilbage. Mens cyklisterne peger på velkendte forhold som tidsbesparelse, kapacitet og tryghed på cykelstierne.

I boksene til højre fremgår hovedkonklusioner specifikt for hver af de tre kommuner.

Aalborg

• Bil har været det primære transportmiddel før og under nedlukningen og brugen af bil er fastholdt i uændret grad under nedlukningen (46 pct.), selvom borgerne overordnet har transporteret sig mindre til arbejde.

• 51 pct. af borgerne har intentioner om i højere grad at køre i bil til arbejde, når samfundet er genåbnet, mens 35 pct. af borgerne ikke eller i mindre grad vil vende tilbage til den kollektiv trafik.

Frederiksberg

• Cykel har været det primære transportmiddel til arbejde før (47 pct.) og under nedlukning (42 pct.).

• 55 pct. af borgerne har oplevet at spare tid grundet hjemmearbejde. Samtidig har 44 pct. af borgerne savnet transport grundet fx motion eller refleksion.

• Efter genåbning har 60 pct. af borgerne intentioner om at transportere sig mere på cykel til arbejde. 37 pct. vil transportere sig mere til fods, og 24 pct. forventer at køre mere i bil. Kun 11 pct. vil køre mere i offentlig transport.

Aarhus

• Under nedlukningen har borgerne skiftet cyklen ud med bil (46 pct.) som deres primære transportmiddel.

• Når samfundet er genåbnet, har 43 pct. af borgerne intentioner om at transportere sig mere i bil på arbejde. 41 pct. vil transportere sig mere på cykel og 31 pct. til fods. 27 pct. af borgerne vil slet ikke eller i lavere grad vende tiltage vil den kollektive trafik ift. at transportere sig til arbejde.

8

RESULTATER PÅ TVÆRS AF KOMMUNERNE (1)

Nedenfor præsenteres resultaterne opstillet for de fire første hovedspørgsmål (adfærd, oplevelse og intentioner)

På den følgende slide samles der op på læringen - muligheder og risici – både overordnet og i forhold til ønsket om mere grøn og sund mobilitet:

1. Transportadfærd:

• Hvor ofte? Borgerne har i mindre grad transporteret sig til arbejde og studie under corona-nedlukningen i forhold til før. Det gælder særligt Frederiksberg og Aarhus.

• Hvordan? Borgerne anvender i stor udtrækning samme transportmiddel under corona-nedlukningen. Brugen af privat bil er dog øget (særligt i Aalborg) og de ”nye” bilister kommer især fra kollektiv transport og cykel.

2. Oplevelse af transportsituationen

• Fordele / ulemper?: Generelt er det oplevelsen at fordele har opvejet ulemper ved transportsituationen under nedlukningen.

• Lidt flere borgere har oplevet transport mere effektiv pga. mindre trafik under corona-nedlukningen end det modsatte. Det gælder særligt borgere på Frederiksberg og de private bilister.

• Et flertal af borgere har oplevet transportsituationen som tryg, både i forhold til risikoen for smitte og sygdom og i forhold til trafiksikkerhed. Det gælder særligt på Frederiksberg. Et mindretal på 15 pct har oplevet transportsituationen som utryg for både smitte og trafiksikkerhed

• Et flertal af borgere oplever, at de har sparet tid pga. hjemmearbejde og i at de i større grad har kunnet transportere sig uden for myldretiden. Det gælder i lidt højere grad borgerne på Frederiksberg sammenlignet med de andre kommuner.

• Fokusgrupperne peger på, at den individuelle personlighed spiller ind på oplevelsen af hjemmearbejde: Nogle borgere oplever at hjemmearbejde styrker effektivitet og åbner nye muligheder, mens hjemmearbejde slet ikke har fungeret for andre.

9

RESULTATER PÅ TVÆRS AF KOMMUNERNE (2)

• Hvad skal der til? Borgerne oplever generelt at have en del muligheder i forhold til at reducere transport til arbejde og studie.

• Ændringer kommer dog ikke af sig selv: Vigtige drivkræfter er arbejdsgivers indstilling, hjemmearbejdsmidler og det sociale fællesskab. I forhold til brug af kollektiv transport og cykel er det især tryghed og bekvemmelighed i transportsituationen, tid og muligheden for motion, der har betydning.

• For tilbagevenden til kollektiv transport har forhold relateret til corona(fx smitterisiko, krav om afstand og mundbind) betydning, men også velkendte parametre som kapacitet og afgangstider spiller ind.

4. Transport i fritiden

• Borgerne har i højere grad anvendt cykel, gang og privat bil til fritidstransport under nedlukningen

• Fremadrettet har borgerne intentioner om i højere grad at anvende bil og bevæge sig fods og cykle, når samfundet er genåbnet.

3. Intentioner og ønsker når samfundet er genåbnet

• Hvor ofte? Fremadrettet vil borgerne langt hen ad vejen transportere sig som før: Dog vil lidt færre transportere sig på arbejde dagligt (13 procentpoint) til fordel for især 3 eller 4 dage om ugen.

• Flere ønsker også at transportere sig uden for myldretiden. Fokusgrupperne peger på, der især er interesse og et ”grønt” potentiale i færre fysiske møder i arbejdstiden og på tværs af landet.

• Hvordan? De fleste (80 pct.) angiver de vil anvende samme transportmidler som før nedlukningen.

• Mange borgere har dog samtidig intentioner om i højere grad at bruge cyklen og transportere sig mere til fods. Det gælder især på Frederiksberg. Mens andre – særligt i Aalborg og Aarhus - i højere grad vil bruge bilen. En del tidligere brugere af kollektiv transport (28 pct.) har i nogen grad eller slet ikke intentioner om at vende tilbage til den kollektive transport i samme udstrækning som før. Det ses i alle tre kommuner, men i lidt større udstrækning i Aalborg og Aarhus end på Frederiksberg.

10

LÆRINGSPOTENTIALE: RISICI OG MULIGHEDER

Nedenfor fremgår de centrale læringspointer, risici og muligheder som undersøgelsen viser generelt og i forhold til målet om mere grøn og sund mobilitet.

Samlet

- Den radikalt ændrede situation under corona-nedlukningen har tvunget danskerne ud i en anden transport- og arbejdssituation. Det har sat rammerne for at afprøve helt nye mønstre for transport og arbejde:

- Overordnet er valg af transportmiddel sket ud fra en afvejning af praktiske forhold, økonomi/pris, koblet med den personlige, arbejds- og familiemæssig situation.

- Etik og hensyn til bæredygtighed har haft betydning, men har ikke været afgørende i sig selv. Vigtigst har været drivkræfter som logistik (afstand og tid til arbejdspladsen), økonomi, arbejdsforhold, familiesituation og smitterisikoen.

- Flertallet af borgerne ser flere fordele end ulemper ved den ny transportsituation, Det peger overordnet på, at der er et læringspotentiale. I forhold til ønsket om mere grøn og sund mobilitet viser undersøgelsen både muligheder og ricisi:

Muligheder

- Det reducerede transportbehov under nedlukningen har været positivt for grøn mobilitet, men må i vid udstrækning ses som en følgevirkning af nedlukningen.

- Fremadrettet ønsker borgerne at transportere sig lidt sjældnere til arbejde. Der er også en forventning om, at antallet af møder i arbejdstiden og på tværs af landet reduceres.

- I den kollektive transport er ønsket om at videreføre den forbedrede hygiejne højt på ønskelisten

- Nogle borgere ønsker at transportere sig mere uden for myldretiden. Baggrunde er at få bedre balance i hverdagen, trivsel og øget effektivitet.

- Borgerne oplever i nogen udtrækning at have de nødvendige forudsætninger for at transportere sig sjældnere til arbejdet ikke sker af sig selv. Vigtige forudsætninger er arbejdsgivers indstilling, rådighed over nødvendige hjemme-arbejdsmidler og muligheden for at være en del af et socialt fællesskab på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser også, at ca. halvdelen af borgerne ikke har mulighed for at arbejde hjemme.

- Flere har fået øjnene op for at cykle og gå til arbejde og studie. Der er blevet skabt rum til fx motion, og det vil en del borgere gerne bringe med sig. Hvorvidt intentionerne realiseres, handler i høj grad om, hvorvidt der er gode fysiske rammer og infrastruktur for at færdes sikkert og trygt som cyklist eller fodgænger.

Risici

- Brugen af privat bil er øget under nedlukningen. Det forbinder borgerne til dels med smitterisikoen i offentlig transport, men særligt med at der har været bedre plads på veje og mindre kø. Borgerne giver også udtryk for de har intentioner om fastholde den øgede brug af privat bil efter genåbningen.

- En del tidligere brugere af kollektiv transport giver udtryk for at de ikke har intentioner om i samme grad at vende tilbage i samme udstrækning som før.

- MEN: Fokusgrupperne nuancerer denne risiko, idet borgerne peger på, at når trafik og kødannelse er tilbage, vil brugen af kollektive trafik muligvis vende tilbage til før.

11

HVAD BETØD CORONANEDLUKNINGEN FOR BORGERENS TRANSPORT TIL ARBEJDE OG STUDIE?

TRANSPORTADFÆRD

12

HVOR OFTE HAR BORGERNE TRANSPORTERET SIG TIL ARBEJDE OG STUDIE UNDER CORONA-NEDLUKNINGEN I FORHOLD TIL FØR?

▪ Borgerne har i mindre grad transporteret sig til arbejde under corona-nedlukningen i forhold til før nedlukningen:

▪ 31 pct. af borgerne har transporteret sig til arbejde på daglig basis (5 dage eller mere) under nedlukningen. Det er markant færre end før nedlukningen (72 pct.)

▪ 21 pct. har transporteret sig til arbejde 1-2 gange om måneden eller sjældnere. Det er en markant større andel end før nedlukningen (3 pct.)

• Der er mindre forskelle mellem kommunerne: Borgerne i Aalborg Kommune har i lidt højere grad transporteret sig til arbejde 5 eller 4 dage om ugen under nedlukningen i forhold til de øvrige kommuner.

▪ Både før og under corona-nedlukning transporterer mænd sig i lidt højere grad dagligt til arbejde end kvinder.

▪ De, der transporterer sig på arbejde fem eller flere dage om ugen før nedlukningen, anvender i højere grad bil (39 pct.) sammenlignet med brugere af offentlig transport (23 pct.), cyklister (30 pct.) og borgere til fods (22 pct.). Nogle af de samme tendenser gør sig gældende under nedlukningen.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Samlet

Hvor ofte har du transporteret dig til din

arbejdsplads eller studie før den seneste corona-nedlukning fra december 2020 til marts 2021?

5 dage/u eller mere 4 dage/u 3 dage/u 2 dage/u 1 dag/u 1 - 2 gange om mdr el mindre.Andet/skiftende arbejdsbelastning

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Samlet

Hvor ofte har du transporteret dig til din arbejdsplads

eller studie under den seneste corona-nedlukning fra december 2020 til marts 2021?

5 dage/u eller mere 4 dage/u

3 dage/u 2 dage/u

1 dag/u 1 - 2 gange om mdr el mindre.

Andet/skiftende arbejdsbelastning13

HVILKET TRANSPORTMIDDEL HAR BORGERNE ANVENDT UNDER CORONA-NEDLUKNINGEN I FORHOLD TIL FØR?• Under nedlukningen har borgerne i vid udstrækning anvendt samme transportmidler til arbejde som før nedlukningen. De fleste transportmidler er

anvendt i lidt mindre udstrækning under nedlukningen i sammenligning med før, formentlig fordi flere har arbejdet hjemme fuld tid. Dog er brugen af privat bil næsten uændret: Forskellen er blot på ét procentpoint (35 pct. før til 34 pct. under nedlukning)

• Bil er i højere grad primært transportmiddel både før og under nedlukning i Aalborg (hhv. 46 og 46 pct) og Aarhus (hhv. 37 og 35 pct.) end i Frederiksberg (hhv. 21 og 21 pct). Mænd anvender i lidt højere grad end kvinder privat bil før og under nedlukning.

• Cykel anvendes mere på Frederiksberg før og under nedlukning (hhv. 47 pct. og 42 pct.) end i Aarhus (hhv. 38 og 32 pct) og Aalborg (hhv. 28 pct og 23 pct.).

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Til fods

Offentlig transport

Hjemmearbejde fuld tid

Cykel

Bil

Primært transportmiddel til arbejde og

studie under corona-nedlukningen?

Samlet Frederiksberg Aalborg Aarhus

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Til fods

Offentlig transport

Hjemmearbejde fuld tid

Cykel

Bil

Hvad var dit primære transportmiddel til

arbejde før corona-nedlukningen marts 2020?

Samlet Frederiksberg Aalborg Aarhus

14

HVORDAN HAR BORGERNE OPLEVET TRANSPORTSITUATIONEN TIL ARBEJDE OG STUDIE UNDER CORONA-NEDLUKNINGEN?

OPLEVELSE AF TRANSPORTSITUATIONEN

15

OPLEVELSE AF TRANSPORTFORBINDELSER OG EFFEKTIVITET

• Flere borgere har oplevet transportforbindelserne mere effektive under end før corona-nedlukningen: 26 pct. af borgerne er helt eller delvist enige i udsagnet, mens 10 pct af borgerne er helt eller delvist uenige. 35 pct. ikke har oplevet nogen forskel.

• Borgerne på Frederiksberg er i større grad helt og delvist enige (33 pct.) i at oplevelsen af transportforbindelser har været mere effektive i sammenligning med Aalborg (20 pct.) og Aarhus (24 pct.).

• Mænd har i højere grad end kvinder oplevet transportsituationen som mere effektiv under corona-nedlukningen i sammenligning med før: 31 pct af mænd erklærer sig helt eller delvist enig i udsagnet sammenlignet med 21 pct. af kvinderne

• Bilister og brugere af offentlig transport (hhv. 34 pct. og 33 pct.) er i større grad helt enig og delvist enig i at transportforbindelserne har været mere effektive i forhold til cyklister (19 pct.) og fodgængere (19 pct.).

• Det kobles i fokusgrupperne til, at der har været mindre biltrafik og kødannelse på vejene og færre passagerer i den kollektive transport.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Samlet

Transportforbindelserne har været mere effektive under den

seneste corona-nedlukning end før den første corona-nedlukningen

Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Helt uenig Ikke relevant

16

OPLEVELSE AF TRYGHED UNDER TRANSPORT

• Et flertal af borgere, 51 pct., er helt eller delvist enige i at transportsituationen har været tryg i forhold til risikoen for sygdom og smitte. Det gør sig i lidt højere grad gældende på Frederiksberg i forhold til de øvrige kommuner. Ligesom lidt flere mænd (42 pct.) end kvinder (34 pct.) er helt enige i at transportsituationen har været tryg i forhold til risikoen for smitte og sygdom. En mindre andel (15 pct.) angiver de helt eller delvist ikke har oplevet transportsituationen som tryg i forhold til risikoen for sygdom og smitte.

• Det er værd at bemærke, at 62 pct. af brugerne af offentlig transport har været delvist eller helt enig i at transportsituationen har været tryg i forhold til risikoen for sygdom og smitte. Både spørgeskemaet og fokusgrupperne peger på, at man har sat pris på den større hygiejne i kollektiv transport. Det er noget man gerne ser videreført ind i genåbningen.

• Et flertal (63 pct.) af borgerne der er helt eller delvist enige i at trafiksituationen har været tryg i forhold til oplevelsen af trafiksikkerhed. Igen er en mindre andel (15 pct.) helt eller delvist uenige i at transportsituationen har været tryg.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frderiksberg

Samlet

Transportsituationen har været tryg i forhold til

risikoen for sygdom og smitte

Helt enig Delvist enig Hverken/eller

Delvist uenig Helt uenig Ikke relevant

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frderiksberg

Samlet

Transportsituationen har været tryg i forhold

til min oplevelse af trafiksikkerhed

Helt enig Delvist enig Delvist uenig

Hverken/eller Helt uenig Ikke relevant

17

BYRUM: ANVENDELSE OG TRYGHED

• Det er blandet hvorvidt borgerne har anvendt byrummet mere eller mindre under nedlukningen grundet mindre trafik: 36 pct af borgerne er helt eller delvist uenige i, at de ikke har anvendt byrummet i større grad, 30 pct har svaret hverken/eller, mens de sidste 19 pct. er helt eller delvist enige i udsagnet. I fokusgrupperne har borgerne blandt andet peget på, at selvom byrummet var mere ”behageligt” at bevæge sig i grundet mindre trængsel, så var alt lukket og der var derfor ingen stedet at tage. Man har derfor bevæget sig ud i naturen snarere end at bruge byrummet. I fokusgrupperne påpeger flere også, at de har oplevet trængsel i naturen og følt sig begrænset og generet af dette.

• Oplevelsen af tryghed ved at tage børn med ud i byrummet er delte: 17 pct. har hverken følt sig mere tryg eller det modsatte, mens der ikke er signifikante forskelle på hvor mange borgere der er enige eller uenige i udsagnet. Størsteparten (61 pct.) oplever ikke spørgsmålet relevant -muligvis fordi de ikke har børn (det er ikke muligt at nedbryde data om respondenterne har børn).

• Borgerne på Frederiksberg er i lidt højere grad end i de øvrige kommuner enige i, at de i højere grad har benyttet byrummet grundet mindre trafik, og at de i større grad har taget deres børn med ud i byrummet.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frderiksberg

Samlet

Jeg har i højere grad benyttet byrummet (grundet

mindre trafik)



0% 25% 50% 75% 100%

Aarhus

Aalborg

Frderiksberg

Samlet

Jeg har i højere grad følt mig tryg ved at tage mine

børn med i byrummet grundet mindre trafik



18

OPLEVELSE AF TIDSBESPARELSE UNDER TRANSPORT• Under nedlukningen har borgere sparet tid på transport: Halvdelen af borgere (50 pct.) er helt eller delvist enige i, at de har sparet tid, fordi de

arbejder mere hjemme. 18 pct. af borgerne er helt eller delvist uenige i samme udsagn. På tværs af de to køn er der en lille forskel: Kvinder (33 pct.) er i lidt større udstrækning end mænd (28 pct.) helt enige i at have sparet tid fordi de arbejde mere hjemme.

• Fokusgrupperne understøtter, at oplevelserne ved hjemmearbejde er blandede. Nogle har oplevet det meget positivt ift. effektivitet, mens andre har savnet sceneskiftet mellem arbejde og privat og haft stort behov for at komme ud af hjemmet.

• 35 pct. af borgerne har helt eller delvist haft større mulighed for at transportere sig uden for myldretiden. Mens cirka hver sjette erklærer sig helt eller delvist uenige i samme udsagn. Det er særligt bilisterne (41 pct.), der angiver, at de helt eller delvist haft større mulighed for at transportere sig uden for myldretiden sammenlignet med cyklister (31 pct.) og borgere til fods (28 pct.).

• På tværs af kommunerne er borgerne på Frederiksberg i højere grad end borgerne i de andre kommuner helt enige i, at har sparet tid, fordi de arbejder mere hjemme. De oplever også i højere grad at have haft mulighed for at transportere sig uden for myldretid.

0% 25% 50% 75% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Samlet

Jeg har sparet tid, fordi jeg arbejder mere

hjemme



0% 25% 50% 75% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Samlet

Jeg har i højere grad haft mulighed for at

transportere mig uden for myldretid


19

AFSAVN VED TRANSPORTSITUATIONEN

• Den reducerede transport indebærer også afsavn: 34 pct. af borgerne har savnet at transportere sig til og fra arbejde, da de ad den vej får motion, lytter til musik eller kan tænke dagen igennem. 27 pct er dog helt eller delvist uenige i samme udsagn.

• Det er i lidt højere grad tilfældet i Frederiksberg end i de øvrige kommuner. 44 pct erklærer sig helt eller delvist enige i samme udsagn.

• I fokusgrupperne fortæller flere, at de er begyndt at cykle både til arbejde og i fritiden under corona-nedlukningen, da de har haft mere tid til at komme i gang med motion. Det er noget, de gerne vil fastholde, når samfundet er fuldt åbent igen.

• Bilister har i mindre grad savnet at transportere sig til arbejde (32 pct.), sammenlignet med brugere af offentlig transport (18 pct.), cyklister (23 pct.) og fodgængere (29 pct.)

0% 25% 50% 75% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Samlet

Jeg har savnet at transportere mig til og fra

arbejde, f.eks. fordi jeg får motion, bruger tiden til at lytte til musik eller at tænke



20

FORDELE ELLER ULEMPER VED TRANSPORTSITUATIONEN UNDER CORONA

• Selvom der er delte meninger oplever borgerne generelt at fordelene ved transportsituationen under nedlukningen har opvejet ulemperne:

• 41 pct. af borgerne oplever, at der har været flere fordele end ulemper ved transportsituationen under nedlukningen (=1-4)

• 46 pct. af borgerne vurderer, at fordele og ulemper har opvejet hinanden (=5+6) – med en stor overvægt på den positive side (=5).

• 12 pct. af borgerne oplever, at der har været flere ulemper end fordele ved transportsituationen under nedlukningen (=6-10)

• Oplevelsen er i høj grad den samme på tværs af kommuner.

• Flere af bilisterne (12 pct.) vurderer, at transportsituationen under nedlukningen kun har resulteret i fordele til sammenligning med brugere af offentlig transport (4 pct.), cyklister (7 pct.) og fodgængere (4 pct.).

• Det understøttes af fokusgrupperne, hvor bilister generelt har oplevet langt mindre trængsel på vejene. Borgerne ser gerne den reducerede trængsel videreført – men er også klar over det næppe er realistisk når først samfundet er fuldt genåbnet.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

1 = Kun

fordele

2 3 4 5 6 7 8 9 10 =

Kun

ulemper

Vurderer du, at der har været flest fordele eller ulemper

ved transportsituationen under nedlukningen? Angiv den svarmulighed, der passer bedst på din oplevelse

Aarhus Aalborg Frederiksberg Samlet

21

INTENTIONER FOR TRANSPORT TIL ARBEJDE OG STUDIE EFTER

GENÅBNING AF SAMFUNDET

INTENTIONER FOR TRANSPORT

22

HVOR OFTE VIL BORGERNE TRANSPORTERE SIG TIL ARBEJDE OG STUDIE NÅR SAMFUNDET ER GENÅBNET?

• Når samfundet er genåbnet har borgerne langt hen ad vejen intentioner om at transportere sig til arbejde/studie i samme udstrækning som før.

• Dog vil færre transportere sig dagligt til arbejde/studie til fordel for især 3 eller 4 dage om ugen:

• 59 pct. har intentioner om at transportere sig til arbejde og studie 5 dage eller mere om ugen,. Før den første nedlukning var det tilsvarende tal 72 pct.

• 24 pct. vil transportere sig til arbejde eller studie 3 eller 4 dage om ugen mod 14 pct. før den første nedlukning.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Alle

Hvor ofte har du fremadrettet intentioner om at

transportere dig til arbejde eller studie når samfundet er fuldt genåbnet?

5 dage/u eller mere 4 dage/u

3 dage/u 2 dage/u

1 dag/u 1 - 2 gange om mdr el mindre.

Andet/skiftende arbejdsbelastning

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Samlet

Hvor ofte har du transporteret dig til din arbejdsplads

eller studie før den seneste corona-nedlukning fra december 2020 til marts 2021?

5 dage/u eller mere 4 dage/u 3 dage/u 2 dage/u 1 dag/u 1 - 2 gange om mdr el mindre.Andet/skiftende arbejdsbelastning

23

HVOR OFTE VIL BORGERNE TRANSPORTERE SIG UDEN FOR MYLDRETIDEN?

• En del af borgerne (44 pct.) har i høj, nogen eller mindre grad intentioner om at transportere sig oftere til arbejde og studium uden for myldretiden.

• 35 pct. er har ikke planer om at transportere sig udenfor myldretiden, mens de resterende angiver de ikke finder spørgsmålet relevant det.

• Det hænger muligvis sammen med, at godt halvdelen af borgerne ikke er i en arbejdssituation, der giver dem mulighed for at møde fleksibelt: Både fokusgrupper og spørgeskemaet understreger nemlig, at det langt fra er alle arbejdstagere, der har mulighed for at møde fleksibelt ind

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Samlet

Oftere at transportere mig til arbejde og studium uden for

myldretiden

I høj grad I nogen grad I mindre grad slet ikke Ikke relevant

24

HVORDAN VIL BORGERNE TRANSPORTERE SIG NÅR SAMFUNDET ER GENÅBNET?

• Langt hovedparten af borgerne, nemlig 80 pct., angiver at de i høj eller nogen grad vil anvende de samme transportmidler til arbejde og studium, når samfundet er fuldt genåbnet, som de gjorde før nedlukningen. Kun 7 pct. vil i mindre grad eller slet ikke anvende samme transportmidler.

• Samtidig giver en del borgere udtryk for at de i nogen eller høj grad vil bruge andre transportmidler, når samfundet er genåbnet sammenlignet med før nedlukningen. Det kan virke modstridende. Fokusgrupperne peger i den forbindelse på, at borgerne ”blander” transportmidler fx grundet skift i vejr, job og familiesituation, og at intentionerne omkring de enkelte transportmidler derfor ikke skal forstås som gensidigt udelukkende: Hvis man fx tidligere har transporteret sig med en blanding af cykel og kollektiv transport, kan man ønske at fastholde denne adfærd men i højere grad vægte brugen af cykel.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Samkørsel/delebil

Elcykel/løbehjul

Offentlig transport

Til fods

Privat billist

Cykel

Samme transport som tidligere

Hvordan har du fremadrettet intentioner om at

transportere dig til arbejde og studie når samfundet er fuldt genåbnet. Sammenligning

med før den første nedlukning. Jeg har i højere

grad en intention om at anvende…

I høj grad I nogen grad Hverken/eller

I mindre grad Slet ikke Ikke relevant

25

KOMMUNERNES INTENTIONER OM TRANSPORT I PRIVAT BIL

0% 25% 50% 75% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Alle

Jeg har i højere grad intentioner om at anvende privat bil

til arbejde og studie, når samfundet er fuldt genåbnet – du skal i dit svar sammenligne med situationen før den første

nedlukning

I høj grad I nogen grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Ikke relevant

• På tværs af de tre kommuner har 40 pct. af borgerne i intentioner om at anvende den private bil mere til arbejde og studie, når samfundet er fuldt genåbnet i forhold til før nedlukningen.

• Det gælder særligt i Aalborg (51 pct.) og Aarhus (43 pct.), men også – om end i mindre grad -Frederiksberg (24 pct).

• De, der har intentioner om at anvende privat bil i fremtiden, er primært borgere i alderen 45-66 (40 pct.) relativt til aldersgrupperne; 31-44 (31 pct.) og 18-30 (19 pct.)

• Fokusgrupperne nuancerer disse intentioner: Flere deltagere peger på, at hvis/når biltrafikken vender tilbage som før, er det muligt at de tilsvarende vil vende tilbage til den kollektive trafik.

26

KOMMUNERNES INTENTIONER OM AT TRANSPORTERE SIG PÅ CYKEL OG TIL FODS

0% 25% 50% 75% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Alle

Jeg har i højere grad en intention om at

anvende cykel til arbejde og studie, når samfundet er fuldt genåbnet. Sammenligning

med før den første nedlukning



0% 25% 50% 75% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Alle

Jeg har i højere grad intentioner om at

transportere mig til fods til arbejde og studie, når samfundet er fuldt genåbnet. Sammenligning

med før den første nedlukning



• På Frederiksberg har 60 pct. af borgerne intentioner om i højere grad at transportere sig på cykel til arbejde og studie, når samfundet er genåbnet. I de andre to kommuner er den tilsvarende andel for Aalborg 36 pct. og for Aarhus 41 pct.

• Det er også på Frederiksberg, at flest borgere har intentioner om i højere grad at bevæge sig til fods; nemlig 37 pct. (i høj eller nogen grad) mod 31 pct i Aarhus og 28 pct. i Aalborg.

• Borgere mellem 18-30 år har i højere grad intentioner om at transportere sig til fods; 45 pct. (i høj eller nogen grad) relativt til borgere i alderen 31-44 (29 pct.) og 45-66 (21 pct.)

27

KOMMUNERNES INTENTIONER FOR TILBAGEVENDEN TIL KOLLEKTIV TRANSPORT

• Hovedparten af brugerne af kollektiv transport har intentioner om i samme grad at anvende kollektiv transport, når samfundet er fuldt genåbnet (63 pct.)

• En lille andel vil bruge den kollektive transport i større grad (8 pct.). På Frederiksberg er denne gruppe større end i de andre kommuner, nemlig på 11 pct. i sammenligning med 3 pct i Aalborg og 8 pct. i Aarhus.

• 28 pct. har i mindre grad eller slet ikke intentioner om at vende tilbage til kollektiv transport, når samfundet er fuldt genåbnet. Det er bekymrende for målet om mere grøn mobilitet. Det gælder særligt i Aalborg (35 pct.), men også i Aarhus (27 pct.) og på Frederiksberg (23 pct.)

• Som nævnt i forbindelse med brugen af privat bil anser flere borgere i fokusgruppen det for sandsynligt at de vender tilbage til den kollektive trafik når biltrafikken er tilbage som før.

Spørgsmålet er kunnet stillet til brugere af offentlig transport. De udgør ca. 18 pct. af den samlede målgruppe og fylder relativt mere på Frederiksberg (25 pct) end i de andre kommuner (hvor gruppen fylder ca. 14-15 pct.)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Samlet

I hvilken grad har du en intention om at anvende

den kollektive transport når samfundet er fuldt genåbnet? Du skal i dit svar sammenligne med

situationen før den første nedlukning.

I større grad I samme grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant

28

HVAD SKAL DER TIL, FOR AT BRUGEN AF KOLLEKTIV TRANSPORT VENDER TILBAGE ELLER ØGES NÅR SAMFUNDET ER FULDT GENÅBNET

• Corona har på flere måder betydning for borgernes tilbagekomst til den kollektiv trafik: Borgerne anser det for eksempel for vigtigt eller meget vigtigt,

• at der er adgang til liveopdateret information om afgangstider (41 pct.),

• At coronasmitte er reduceret markant (35 pct.),

• at borgeren er fuldt vaccineret (32 pct.) og

• at krav om mundbind er fjernet (32 pct.).

• En af vigtigste drivkræfter er dog ikke relateret til corona:

• 48 pct angiver, at det er vigtigt eller meget vigtigt med større kapacitet i den offentlige transport og

• Generelt understreger fokusgrupperne, at det er de velkendte faktorer som kapacitet, afgangstider, mulighed for få skift mv. der er afgørende for borgerens brug af den kollektive transport. Mange understreger at de gerne ser den gode hygiejne (håndsprit mv) og gensidigt hensyn fra nedlukningen videreført.

• Der er i meget begrænset grad forskelle mellem kommunerne i deres besvarelser

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Jeg skal have modtaget oplysning

om smitterisikoen i brugen af

offentlig transport

Andet

Den offentlige transport skal have

større kapacitet end tidligere

Corona-smitte skal være meget

reduceret eller helt borte

Krav om afstand skal fjernet

Jeg skal være fuldt vaccineret

Jeg skal have adgang til live-opdateret information om kapacitet

og afgangstider

Krav om mundbind skal være fjernet

Hvad skal der til for du bruger den kollektive

transport i samme udstrækning, når samfundet er fuldt genåbnet (Samlet)?

Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Ikke vigtig ved ikke

29

HVAD SKAL DER TIL FOR MINDRE TRANSPORT TIL ARBEJDE ELLER STUDIE?

• Mindre transport kommer ikke af sig selv. Det understreger både fokusgrupper og spørgeskemasvar:

• Arbejdsgivers indstilling er en central forudsætning for reduceret transport til arbejde:

• 48 pct. Angiver, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at arbejdsgiver er åben for hjemmearbejde. Og 38 pct. at det er vigtigt eller meget vigtigt at arbejdsgiver opfordrer til hjemmearbejde

• 44 pct. peger på nødvendige hjemmearbejdsredskaber til rådighed som en anden vigtig eller meget vigtig forudsætning.

• At kunne være del af det sociale fællesskab under hjemmearbejde er også en vigtig eller meget vigtig forudsætning (47 pct.)

• Der er i mindre grad forskelle på tværs af kommuner: Det er fx lidt vigtigere for borgerne på Frederiksberg end i Aalborg at være del af det sociale fællesskab på arbejdspladsen, at have de nødvendige hjemmearbejdsredskaber til rådighed og at arbejdsgiver opfordrer til og er åben over for øget hjemmearbejde

• Blandt de 31-44 årlige er der 25 pct. der oplever daginstitutionens krav om aflevering og afhentning som vigtige eller meget vigtige forudsætninger.0% 20% 40% 60% 80% 100%

Jeg skal ikke følge børn i skole

Mine børns daginstitution skal ikkestille krav om aflevering og afhentning

på bestemte tidspunkter

Mine kollegaer skal også arbejde

hjemmefra i en vis udstrækning

Andre forhold

Min arbejdsgiver skal opfordre til, atjeg arbejder mere hjemme end

tidligere

Jeg skal have stillet de nødvendige

hjemmearbejdsredskaber til rådighed

Der skal være mulighed for at være del

af det sociale fællesskab på

arbejdspladsen, selvom jeg arbejder…

Min arbejdsgiver skal være åben for

øget hjemmearbejde

Hvad skal der til for du transporterer dig

sjældnere til arbejde eller studie når samfundet er fuldt genåbnet?

Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ikke relevant30

HAR BORGERNE DE NØDVENDIGE HANDLEMULIGHEDER FOR AT TRANSPORTERE SIG MINDRE TIL ARBEJDE?

• Det er blandt hvorvidt borgerne oplever at have de nødvendige handlemuligheder for at transportere sig sjældnere til arbejde og studie:

• Et flertal (52 pct.) af borgerne er dog helt eller delvist enige i udsagnet mens 34 pct. af borgere er delvist eller helt uenige i samme udsagn

• Borgerne på Frederiksberg oplever i større udstrækning at have alle nødvendige handlemuligheder for at transportere sig mindre til arbejde: 64 pct. angiver de helt eller delvist er enige i de har alle handlemuligheder, mens det i Aalborg er 47 pct. og i Aarhus 48 pct.

• Mænd (36 pct) er i højere grad end kvinder (26 pct.) enige i at have alle de nødvendige handlemuligheder for at transportere sig mindre til arbejde.0 20 40 60 80 100

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Samlet

Jeg har alle de nødvendige handlemuligheder for at

transporterer mig mindre til arbejde

Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke

31

FORUDSÆTNINGER FOR MERE BÆREDYGTIG TRANSPORT

• 55 pct. af borgerne anser det som vigtigt eller meget vigtigt, at transportsituationen er tryg i forhold til trafiksikkerhed, og 62 pct. at transportsituationen er bekvem, hvis de i højere grad skal anvende cykel, elcykel eller bevæge sig til fods, når samfundet er genåbnet

• Det er også i ret vid udtrækning vigtigt eller meget vigtigt (48 pct.) at transporten er hurtigere.

• Det er til gengæld mindre vigtigt at kunne følges med familie, venner eller kollegaer.

• For kvinder er det i lidt højere grad end blandt mænd vigtigt at transportsituationen er tryg, og at transporten er hurtigere i sammenligning med andre transportmidler.

0% 25% 50% 75% 100%

Transportsituationen skal være tryg

Transportsituationen skal være bekvem

Det skal være hurtigere

Jeg kan følges med andre fx venner, familie,

kollegaer

Hvad skal der til for at du transporterer dig i højere grad

med cykel, elcykel eller til fods når samfundet er fuldt genåbnet

Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Ikke vigtig Ikke relevant

32

TRANSPORTADFÆRD I FRITIDEN – PERSPEKTIVER FRA CORONA-NEDLUKNING

33

• Borgerne har i højere grad bevæget sig til fods (43 pct.) samt anvendt privat bil (38 pct.) og cykel (34 pct.) når de har transporteret sig i fritiden.

• Få har anvendt kollektive transportmidler i højere grad: 10 pct. har i høj eller nogen grad anvendt metro mere end før og det tilsvarende tal for metro er 11 pct.

• Fokusgrupperne peger på, at man har foretrukket bil frem for kollektiv transport for at reducere smitterisiko, og fordi der ikke har været udfordringer med trængsel og kødannelse på vejene.

TRANSPORT I FRITIDEN UNDER CORONA-NEDLUKNINGEN

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Elcykel/El-løbehjul

Offentlig transport

Samkørsel/delebil

Cykel

Til fods

Privat bil

Under nedlukningen har jeg i højere grad end før

den første corona-nedlukning transporteret mig i fritiden vha. følgende transportmidler.

I høj grad I nogen grad I samme grad


34

FORVENTNINGER TIL TRANSPORT I FRITIDEN EFTER GENÅBNING

• Borgerne forventer i højere grad at cykle, gå og køre i privat bil i fritiden, når samfundet er fuldt genåbnet.

• Forventningerne til brug af kollektiv trafik synes derimod mere beskedne: 49 pct. forventer at bruge kollektiv transport mindre hyppigt, 26 pct i samme grad og kun 8 pct hyppigere end før nedlukningen

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Elcykel/El-løbehjul

Samkørsel/delebil

Offentlig transport

Til fods

Privat bil

Cykel

Jeg forventer når samfundet er genåbnet at

anvende følgende transportmidler hyppigere i fritiden end før den første nedlukning



35

TRANSPORT TIL FODS I FRITIDEN UNDER NEDLUKNING OG FORVENTNINGER EFTER GENÅBNING FOR KOMMUNERNE

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aalborg

Aarhus

Frederiksberg

Samlet

Under corona-nedlukningen har jeg i højere grad

transporteret mig til fods i fritiden end før den første nedlukning



• Under nedlukningen har borgerne på Frederiksberg i større udstrækning end de øvrige kommuner transporteret sig til fods.

• Når samfundet genåbnes har borgerne på Frederiksberg i større grad intentioner om (fortsat) at bevæge sig mere til fods i fritiden sammenligning med de øvrige kommuner: 21 pct. på Frederiksberg er i høj grad enige i udsagnet sammenlignet med 16 pct i Aalborg og 13 pct. i Aarhus.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Alle

Jeg forventer når samfundet er genåbnet at bevæge

mig til fods i større udstrækning når jeg transporterer mig i fritiden end før den første nedlukning



36

TRANSPORT PÅ CYKEL I FRITIDEN UNDER NEDLUKNING OG FORVENTNINGER EFTER GENÅBNING FOR KOMMUNERNE

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Alle

Jeg forventer når samfundet er genåbnet at anvende

cykel i større udstrækning til transport i fritiden end før den første nedlukning



• Borgere har på Frederiksberg i højere grad anvendt cyklen som transportmiddel under nedlukning i forhold til de to andre kommuner

• Efter genåbning forventer borgerne på Frederiksberg i større grad at fastholde anvendelsen af cykel, når de transporterer sig i fritiden end i de andre kommuner: 30 pct. giver udtryk for at de i høj grad vil anvende cykel i større udstrækning mens den tilsvarende andel er 12 pct. for Aalborg og 16 pct. i Aarhus (*)

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aalborg

Aarhus

Frederiksberg

Samlet


transporteret mig på cykel i fritiden end før den første nedlukning



37

TRANSPORT I PRIVAT BIL I FRITIDEN UNDER NEDLUKNING OG FORVENTNINGER EFTER GENÅBNING FOR KOMMUNERNE

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aalborg

Aarhus

Frederiksberg

Samlet


transporteret mig i privat bil i fritiden end før den første nedlukning



• Borgerne i Aalborg (34 pct.) og Aarhus (28 pct.) har i højere grad end på Frederiksberg (17 pct.) transporteret sig mere med privat bil i fritiden under nedlukningen end før.

• Efter genåbning forventer 33 pct. af respondenterne i Aalborg og 29 pct. af respondenterne i Aarhus i høj grad at anvende privat bil i større udstrækning i fritiden end før nedlukningen. På Frederiksberg er det tilsvarende tal mindre - 22 pct.

• Borgerne peger på, at det særligt er flere offentlige transportforbindelser, bedre afgange og mere sikker cykelinfrastruktur, der kan reducere deres brug af privat bil i fritiden. Hertil spiller afstand til venner og familie og vejret også ind – forhold der er sværere at ændre på.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Aarhus

Aalborg

Frederiksberg

Alle

Jeg forventer når samfundet er genåbnet at anvende

privat bil i større udstrækning til transport i fritiden end før den første nedlukning



38

BILAG

39

Transport-frekvens

hvor ofte?

Transport-middel

hvordan?

Motivationer for borgerne

hvilke parametre?

FØR CORONA

UNDER CORONA EFTER CORONA (Intentioner)

2. Høj bykvalitet og mindre trængsel Positiv oplevelse af

byrummet under transport inkl. mindre transport i

myldretiden

1.Transport med færre fossile udledninger

Mindre brug af privat bil, mere offentlig transport,

mere cykel, elcykel, til fods

3. Sundhed og trivsel i og gennem transport

Tryghed, bekvemmelighed, effektivitet, sundhed,

personlig balance (arbejde/privat)

▪ Tryghed ift. trafiksikkerhed

▪ Tryghed ift. smitte▪ Øvrig kvalitet i

transportsituationen (behagelig, bekvem)

▪ Tid og effektivitet▪ Personlig livskvalitet:

Sundhed, familie og fællesskab

▪ Job og karriere

Hvilket adfærd og adfærdsændringer ses der i skiftet til nedlukningen og hvilke oplevelser har borgerne?

Borgere + relevante undergrupper: Køn, kommuner, alder, transportmiddel

Hvordan har borgerne oplevet transportsituationen under nedlukning og hvad har været betydende parametre for disse oplevelser?

Borgere + relevante undergrupper: Køn, kommuner, alder, transportmiddel

Hvilke intentioner om adfærd har borgerne fremadrettet for transport?

Hvad er læringspotentialet og de vigtigste muligheder og ricisi i kølvandet på nedlukningen?

Hvad er de vigtigste drivkræfter og barrierer for at realisere målene (motivationer og andre faktorer)?

Kategorier

▪ 5 dage el mere▪ 3-4 dage▪ 1-2 dage▪ Sjældnere▪ Skiftende

arbejdstider

▪ Offentlig transport▪ Bil (inkl. delebil og

samkørsel)▪ Cykel (inkl. elcykel)▪ Til fods

MÅL: GRØN OG SUND MOBILITET

ANALYSESPØRGSMÅL: Hvad er læringspotentialet (ricisi og muligheder) fra transport under corona-nedlukningen? Hvilke handlingsmuligheder har vi?

BILAG 1 FORANDRINGSTEORI

40

mobilitet post-corona rapport

Documents