miljø & vandpleje 33

MILJØ - & VANDPLEJE : : NR. 33 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : SEPTEMBER 2009

TEMA: Status for den danske laks 2009

02 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE LAKS 2009

EN LAKSEKLASSIKER åbnEr bAllET

Tekst : :

Kaare Manniche

Eber t, Fiskebiolog

Danmarks Spor ts-

f isker forbund

LEDER: Miljø- og Vandpleje er – efter et par stille år – på banen igen. Til gengæld sker genopstandelsen med fynd og klem! Med temanummeret ”Status for den danske laks 2009” præsenteres hele seks spændende artikler, som alle bidrager med ny viden om laksen.

At det netop bliver laks – den vel nok mest eftertragtede dan-

ske fiskeart – der åbner ballet, er ingen tilfældighed. Netop i disse år er der sket en nærmest eksplosiv fremgang i antallet af blanke opgangsfisk i laksevandløbene, og den historie fortjener at blive fortalt.

Det er glædeligt, at fremgangen har været så massiv, men

Danmarks Sportsfiskerforbund vil samtidig appellere til, at jord-forbindelsen ikke mistes. Langt størstedelen af laksene er nem-lig udsat af sportsfiskerne, fordi den vilde reproduktion stadig er alt for lille. Hvis udsætningerne af lakseyngel blev stoppet i dag, ville den danske laksebestand i løbet af få år været reduceret med mindst 75 %.

Budskabet i flere af artiklerne, som Danmarks Sportsfiskerfor-

bund bakker fuldt op, er, at bestandene skal reddes endegyldigt ved at tage hånd om de problemer, der begrænser bestandenes reproduktion. Bedre vandløb, fjernelse af spærringer, elimine-ring af smolt som bifangst og en fornuftig forvaltning af fiskeriet er nogle af de nøglefaktorer, som myndigheder og sportsfiskere kommer til at forholde sig til. Danmarks Sportsfiskerforbund vil i samarbejde med vore medlemsforeninger gøre sit til at sikre, at fremgangen fortsætter, så der også fremover vil kunne dyrkes et bæredygtigt fiskeri efter laks.

Vi er sikre på, at denne udgave af Miljø- og Vandpleje vil blive

en klassiker hos alle, der interesserer sig for laksebiologi, fiske-riforvaltning og ny viden om fisk. Og vi kan allerede nu love, at det næste nummer, der kommer til at handle om vandløbsrestau-rering, også bliver interessant. Bladet udgives fremover kun digi-talt, så hvis du ikke ønsker at gå glip af den næste og fremtidige udgaver, skal du sende en mail til [email protected]. Det er selvfølgelig gratis.

God læselyst!

02 M&V : : TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE LAKS 2009 TEMA: STATUS FOR DEN DANSKE LAKS 2009 : : M&V 03

LEDER: En lakseklassiker åbner ballet

STATUS FOR LAKSEN I DANMARKEn grundig gennemgang af de danske laksebestande og

de problemer, som laksen for tsat står over for i bestræ -

belserne på at blive selvreproducerende.

STøTTEOPDRæT – en succeshistorie for den vestjyske laks?På baggrund af en videnskabelig baseret strategi og an -

vendelsen af DNA -teknikker i stø t teopdrættet har man

reddet den vest jyske laks fra udr yddelse, men opdrættet

er kun en kor tsig tet løsning.

KEMISKE FINgERAFTRyKEn ny metode baseret på kemiske stof fer kan give nye

værdifulde informationer om laksens vandring i havet.

VæKSTRATER Og VANDRINgSADFæRD hOS UDSATTE Og VILDE LAKS I SKjERN ÅSkælanalyse af 120 lyst f isker fangede laks lø f ter sløret

for, hvor hur t ig danske laks vokser, og om der er forskelle

mellem vilde og udsat te laks.

RÅSTED LILLEÅ – KOMMUNALE ERFARINgER MED gENSKABELSEN AF ET LAKSEVANDLøBholstebro Kommune videregiver sine er far inger med at

gøre Råsted Lil leå t il et rent og produktiv t laksevandløb.

LAKSEKVOTER I VESTjySKE VANDLøBKvoter på laks skal f remover sikre et bæredyg tig t spor ts -

f iskeri i de danske vandløb.

02

04

16

24

28

32

38


STATUS FORlAkSEn i DAnMArk

Laksen var indtil begyndelsen af 1900-tallet vidt udbredt og talrig i Danmark. Men gennemgri-

bende ændringer i vandløbene fra midten af 1800-tallet og frem resulterede i, at laksen i be-

gyndelsen 1980’erne næsten var forsvundet fra Danmark. Et omfattende og målrettet arbejde

gennem de seneste 10 -15 år har imidlertid vendt den negative udvikling og sørget for, at lak-

seopgangen i de vestjyske vandløb i dag er den største i mere end 50 år. Målet er at genskabe

store selvreproducerende bestande, der kan tåle et vist fiskeritryk, men alle laksebestandene

er i dag meget afhænge af udsætninger. En forudsætning for store og selvreproducerende be-

stande er, at der gennemføres vandløbsrestaurering og sker miljøvenlig vedligeholdelse i de

aktuelle laksevandløb og de omkringliggende arealer. Enhver vandløbsforbedring til gavn for

laks vil også forbedre forholdene for de mange andre fisk og vandløbsorganismer, som er til -

knyttet et rent og varieret vandløb.

Fo

to.

kla

us

ba

lle

by


Laksen var tidligere vidt udbredt og talrig i Dan-mark. I begyndelsen af 1900-tallet forekom der laksebestande i Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å, Vidå og i Gudenåen som det eneste østjyske vandløb. Som i den øvrige del af laksens udbredelsesområde i Europa og Nordame-rika, skyldtes tilbagegangen i Danmark gennem-gribende menneskeskabte ændringer i vandløbene, bl.a. etablering af opstemninger (vandkraft, møl-ler, dambrug og engvanding), omfattende regule-ring (udretning og opgravning af bundmateriale) samt forringet vandkvalitet (spildevand).

I dag er der kun oprindelige bestande tilbage i Skjern Å, Varde Å, Ribe Å og måske i Storå. Dis-se bestande er helt eller delvist opretholdt gennem udsætninger som støtte for de svage naturlige be-stande i vandløbene. Indtil slutningen af 1980’erne anså man alle de danske laksebestande for væren-de uddøde, undtagen i Skjern Å. Men en kritisk gennemgang af den tilgængelige viden om laksene i vandløbene, kombineret med fiskeribiologiske be-regninger viste, at der formodentlig også var oprin-delige laksebestande tilbage i Varde Å, Ribe Å og Storå. Dette blev senere bekræftet ved anvendelse af nye metoder inden for populationsgenetikken, ligesom det med denne metode også blev bekræf-tet, at der stadig findes oprindelige laks i Skjern Å. De sjældne vilde laks, er blevet fundet som gyde-modne opgangsfisk blandt en mængde udsatte laks af fremmede stammer, eller som yngel på de i øje-blikket relativt få, men trods alt stigende antal gy-depladser. Dette har givet startskuddet til et unikt arbejde omkring indsamling og genetisk analyse af laks til brug i opdræt. Formålet er alene at bruge moderfisk i avlen af vestjysk oprindelse. Indtil for nyligt udgjorde vestjyske laks kun en meget lille del af opgangen i vandløbene.

I de senere år er bestandene af laks i Danmark blevet større. I mange af de jyske vandløb er der siden 2006 tale om den største opgang af laks i mere end 50 år. Denne fremgang er glædelig, men faktisk kan bestandene blive langt større. Hvis be-standene af naturligt producerede laks fortsat skal vokse, kræver det imidlertid, at der sker væsentlige forbedringer af laksens levesteder i vandløbene, laksene kommer primært fra udsætninger. For lak-sen bliver de næste par år afgørende for, om den på længere sigt kan overleve uden udsætninger. I de danske laksevandløb har levebetingelserne ikke været bedre i ca. 60 år. Baggrunden er, at der ak-tuelt sker store og afgørende forbedringer i vand-løbene til gavn for mange fiskearter herunder også laksen. Mange af de naturgenopretningsprojekter, som skal forbedre forholdene for laksefisk gene-relt, og i særdeleshed for laks og snæbel, styres af Skov- og Naturstyrelsen i overensstemmelse med EU’s habitatdirektiv.

I det følgende gennemgås status for laksen i Danmark, herunder Forvaltningsplan for laks, baggrunden for udsætninger af laks i Danmark, udviklingen i laksefangsterne, samt status i de en-kelte vandløb.

Forvaltningsplan for laksDet store arbejde med laksebestandene førte til, at der i 2004 udkom en ”National forvaltningsplan for laks”. Forvaltningsplanen gør status over lakse-bestandene og de problemer, der findes i de enkelte vandløb. Desuden stiller planen et mål op for lakse-bestandene. I den sammenhæng arbejdes der med et begreb der hedder �Gunstig bevaringsstatus,� som, for laksen, er en tilstand, hvor det sikres, at bestan-dene på lang sigt ikke uddør og kan modstå enkelte dårlige sæsoner, hvor f.eks. overlevelsen af yngel slår fejl eller, at gydebestanden af andre årsager er meget lille. Des-uden er ”Gunstig bevaringsstatus” en tilstand, hvor bestanden undgår indavl og ikke mister genetisk va-riation. For laks vurderes ”Gunstig bevaringsstatus” opnået, når der i hvert vandsystem i gennemsnit er ca. 1.000 gydelaks årligt uden hjælp fra udsætninger. Dette an-tal er en populationsgenetisk og fiskeribiologisk vurdering, som ikke fortæller noget om et vand-løbs produktionspotentiale. For Skjern Å er produktionspotentialet f.eks. en gydeopgang på 4.000- 6.000 gydelaks årligt el-ler mere, hvilket er væsentligt højere end målet for Gunstig bevaringsstatus.

Planen beskriver også, hvordan bestandene kan reddes, og i hvilken prioriteret rækkefølge det bør gøres. Som opfølgning på planen blev der afsat ti mio. kr. til habitatforbedringer i laksevandløbene. Men af større betydning er det, at Danmark har opnået støtte fra EU’s LIFE-fond til et naturgen-opretningsprojekt til ca. 100 mio. kroner, som skal redde snæblen. Projektet omfatter en lang række delprojekter i de fire sydvestjyske vandløb: Varde Å, Sneum Å, Ribe Å og Vidå. Dette forventes i høj grad også at komme laksebestandene i vand-løbene til gode. Forvaltningsplanen giver en række konklusioner og anbefalinger til, hvorledes lakse-bestandene kan reddes og deres vilkår forbedres. Disse konklusioner og anbefalinger gælder for så vidt stadig, og derfor er Forvaltningsplanen i høj grad stadig aktuel i forhold til, hvordan vi kan for-bedre vilkårene for de danske laksebestande. Pla-nen er altså ikke et punktum for, hvordan det står til med laksebestandene, men er snarere ment som retningslinjer til, eller en ”kogebog” for, hvordan det overordnede videre arbejde med at forbedre

Tekst : :

Anders Koed,

senior forsker og

sektionsleder DTU

Aqua og Kim Aa-

restrup, senior for-

sker, DTU Aqua

Nationalforvaltningsplanfor laks

2004

Den ægte danske laks lever i Vestjylland. Godt nok er bestandene meget små, men biologerne mener, at

bestandene kan reddes, hvis der sættes ind med en redningsplan nu. For 10-15 år siden mente man, at

alle de oprindelige laksebestande i Danmark var forsvundet. Men med nye DNA-teknikker fandt man i

første omgang ud af, at der var oprindelige laks i Skjern Å og senere, at det samme gjorde sig gældende

i Ribe Å, Varde Å og sandsynligvis også i Storå. Men bestandene er små, og de holdes i dag kunstigt i live

ved hjælp af udsætninger. Selvom laksen de seneste år er blevet fredet de fleste steder, er den fortsat

stærkt truet.

Derfor er der nu udarbejdet en national forvaltningsplan for laks, der viser, hvordan man kan forbedre

levestederne i vandløbene. Det er først og fremmest spærringer i vandløbene ved gamle mølleopstem-

ninger, dambrug og vandkraftværker som skal fjernes. Derudover er det vigtigt at etablere bedre for-

hold i vandløbene, så laksen kan gyde sine æg, og så de små laks kan vokse op i vandløbene. Planen vil

samtidig forbedre forholdene for en lang række andre dyr og planter i vandløbene og i ådalene, fordi

laksen er en indikator på gode naturlige vandløb.

Laksefor valtnings -

planen skal sikre

gunstig bevarings -

status for den

danske laks.


vilkårene for de danske laksebestande bør forlø-be. Planen har altså kun værdi, hvis de relevante myndigheder løbende bruger den som opslagsværk og huskeseddel for, hvad der skal gøre for laksebe-standene i Danmark.

I det følgende sætter vi fokus på, hvordan lak-sebestandene i Danmark har udviklet sig, siden Forvaltningsplanen for laks udkom i 2004. Bag-grunden for vurderingen er i høj grad baseret på fiskeribiologiske undersøgelser som DTU Aqua har foretaget, samt udviklingen i laksefangsterne i vandløbene de senere år.

Baggrund for udsætninger af laks i DanmarkOverordnet ligger der en arealmæssig betragtning til grund for udsætning af laks i de danske lakse-vandløb. Produktionen af laks er nemlig begrænset af de tilgængelige opvækstområder i vandløbene. For hvert laksevandløb vurderer DTU Aqua lø-bende arealet af det samlede tilgængelige opvækst-område. Dette areal øges i takt med, at der fjernes spærringer og laves habitatforbedringer i vandlø-bene, hvorved der bliver et større opvækstområde tilgængeligt for laksene. På den baggrund bliver der hvert år lavet en opdateret lakseudsætnings-plan, hvor udsætningsmængderne er afstemt med arealet. I planen tages der også hensyn til habitat-kravene for størrelsesgrupperne af laks. F.eks. stil-ler yngel og 1-års fiskene forskellige krav til habita-ten, hvor yngel generelt kræver lavere vanddybder og strømhastigheder end 1-års laks.

Tabel 1 angiver udsætningsmængderne af laks, som udsættes i de danske laksevandløb i 2009.

I 2005 blev der lavet en undersøgelse af udbyttet af udsætningerne af henholdsvis ½- og 1-årslaks i Skjern Å. I årene forinden var alle udsatte ½- og 1-årslaks blevet mærket, så de ved fangst, i den an-vendte smoltfælde, kunne skelnes fra smoltene, der var naturligt produceret i vandløbet. ½-års laksene bliver typisk sat ud i vandløbene omkring starten af september, ca. ½ år efter klækning, mens 1-års laksene bliver udsat i sidste halvdel af marts, ca.

1 år efter klækning. Overordnet er fordelene ved at sætte opdrætsfisk ud så tidligt som muligt, at de opnår en bedre tilpasning til de naturlige omgi-velser i vandløbene, og at produktionsomkostnin-gerne er mindre.

Undersøgelsen viste, at udbyttet af udsætninger af henholdsvis ½- og 1-årslaks var nogenlunde det samme, ca. 20 %, altså én smolt pr. fem stk. ½- el-ler 1-års laks, der blev udsat. Dette har bl.a. været baggrunden for, at fordelingen af udsætningerne mellem ½ og 1-års laks de senere år er gået mod, at der nu bliver udsat en større andel af ½-års laks i forhold til tidligere. Man kan dog ikke fuldstæn-dig erstatte udsætningen af 1-års laks med ½-års laks. Det skyldes, at mange af de ledige habitater i vandløbene, hvor der ikke i forvejen er laks, kun er egnede til udsætning af 1-års laks.

Laksefangsterne i de danske vandløbLaksefangsterne i de danske laksevandløb har gen-nem se sidste ti år været gennem en særdeles po-sitiv udvikling, som det fremgår af Figur 1. Ind-til midten af 1990’erne blev der generelt fanget få laks i vandløbene. Derfra og til i dag er der en sket en eksplosiv udvikling i fangsterne. Dette er sket igennem et målrettet arbejde med at identificere og reducere/fjerne negative faktorer for laksen. De vigtigste flaskehalse for bestandene har været manglende optimering og raffinering af avls- og udsætningsarbejdet (se senere), samt problemer omkring fiskeri i Vadehavet og de relevante fjorde. Derudover har der i flere af vandløbene været store problemer med passage til og fra gyde- og opvækst-områder, samt en decideret mangel på disse. I bla. Skjern Å er der gode tegn på, at indsatsen begynder

Vandløb ½-års 1-års SmoltStorå 0 66.400 stk. 0Skjern Å 86.700 stk. 68.750 stk. 0Varde Å 34.571 stk. 62.500 stk. 0Sneum Å 0 45.000 stk. 0Konge Å 9.362 stk. 25.000 stk. 0Ribe å 30.800 stk. 40.000 stk. 0Vidå 0 25.000 stk. 0Guden Å 0 0 85.000 stk.

Der ligger mange f iskeribiologiske undersøgel -

ser bag den store viden, v i i dag har om laksen

i de danske vandløb. Foto: Anders Koed

Tabel 1 // Udsætningsmængderne af laks, som udsættes i de dan -

ske laksevandløb i 2009. Fra og med 2010 ændres udsætningsfor -

delingen mellem ½- og 1-års laks for Storå.


at virke, idet laksebestanden øges. Andre steder, f.eks. i Storå, er der lang vej igen, inden målet om en selvreproducerende bestand kan nås. Her er det en forudsætning for målopfyldelsen, at der laves en god passageløsning ved Holstebro Vandkraftsø.

I 2008 blev antallet af laks, der måtte fanges og hjemtages i Storå, Varde Å, Sneum Å og Kongeå fastsat ved kvoter på henholdsvis 130, 130, 35 og 50 stk. laks. Ordningen blev for nogle vandløbs vedkommende administreret efter dispensation i en lokal fiskeribekendtgørelse, som i Storå og Var-

de Å, og for andre vandløb ved frivillige aftaler, som i Sneum Å og Kongeå. I Skjern Å reguleres fiskeriet efter et frivilligt system, se senere. Fælles for kvotetildelingerne er, at det er Fiskeriinspekto-raterne, som udmelder størrelsen på kvoterne samt hvilke retningslinjer, der skal være overholdt, før ordningen kan træde i kraft. Størrelsen på kvoten bliver fastsat årligt efter rådgivning fra DTU Aqua. Et kvotesystem er en effektiv metode til at regulere totalfangsten af laks i et givet vandløb og dermed sikre mod overudnyttelse af bestandene.

De danske laksebestande har de senere år været igennem en særdeles posit iv udvikling. Ek-

sempelvis fangede spor tsf iskerne i Skjern Å 84 laks i 2002. I 2008 var fangsterne steget t i l

878 laks. Foto: Ole Wisler.

F igur 1 // Fangst af laks i udvalg te vest jyske vandløb de senere år. To år f ra 1990’erne er med -

taget t i l sammenligning. Se tekst side 6 for nærmere forklar ing.

200

400

600

800Varde Å

Kongeå

Sneum

Å

Skjern Å

Storå

/08/07/06/05/04/97/96


STATUS For

SKjERN Å

Det var sidste udkald, da man i slutningen af 1980�erne for alvor begyndte at få øjnene op for at bevare de sidste rester af atlantisk laks i Danmark. Det begyndte, da lokale lystfiskere ved Skjern Å tog fat på at opfiske moderfisk til opdræt og udsætte afkommet som støtte for den meget svage bestand i vandløbet. Mange mente dengang, at det muligvis allerede var for sent, således at de få gydefisk, som hvert år blev observeret i vandløbet, ikke var vand-løbets oprindelige stamme, men strejfere fra andre vandløb. Eller også var de så indavlede, at man li-ge så godt kunne tilføre noget nyt blod i form af, fremmede laks. Dette gjorde man heldigvis ikke. Senere genetiske undersøgelser i 1990’erne viste, at vandløbets nuværende laksebestand er efterkom-mere af den oprindelige bestand. Undersøgelserne viste også, at bestanden, på trods af at den havde lidt et mindre tab af genetisk variation, bestemt ikke var indavlet. Opfiskningen og udsætninger-ne sikrede bestanden mod at uddø fra firserne og op gennem halvfemserne, men gjorde intet ved de mere fundamentale problemer for laksebestanden. Dette skete først noget senere efter, at undersøgel-ser havde dokumenteret en række problemer for laksen. Laksebestanden i Skjern Å er ikke længere akut truet, selvom den stadig er sårbar og afhæn-gig af udsætninger.

I 1996 blev der indført fiskerireguleringer i Ringkøbing Fjord, der bl.a. fredede laksen i fjor-den og regulerede bundgarnsfiskeriet efter ål og

sild således, at bifangsten af smolt blev begrænset. Fiskerireguleringerne er sammen med øgede udsæt-ningsmængder af laks givetvis forklaringen på den store fremgang i lakseopgangen til Skjern Å, der blev set i årene efter 1996 (Figur 2). De senere års fremgang skyldes formentlig, foruden regulering af fiskeriet og optimering af udsætningsproceduren, habitatforbedringer i Skjern Å. Lakseopgangen var i 2008 på ca. 3.100 gydefisk, den største opgang til Skjern Å i nyere tid.

Tidligere var det Ringkøbing Amt, der stod for monitering af laksebestande i Skjern Å, i regi af det Nationale Overvågningsprogram (NOVANA).

En smoltundersøgelse fra 2005 viste, at cir-

ka 27.300 smolt trak ud af Skjern Å.

Foto: henrik Baktof t.

Fo

to.

ole

Wis

ler


I perioden inden og lige efter amtets nedlæggelse, 2005-2007, stoppede moniteringen af lakseopgan-gen, bl.a. fordi NOVANA blev kraftigt beskåret og amtet forsvandt. Men i 2008 startede et program, finansieret af Fiskeplejemidlerne, hvor lakseopgan-gen til Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å vil blive målt på skift over en 4-års periode. Denne type in-formation er meget vigtig, fordi den udgør grund-laget for at vurdere, om de forskellige tiltag virker efter hensigten. Herudover vil det formentlig være nødvendigt at lave mere specifikke undersøgelser i de enkelte vandløb.

I 2005 blev der lavet en smoltundersøgelse i Skjern Å. Ud af et samlet udtræk på ca. 27.300 stk. laksesmolt, stammede hhv. 6.100 og 13.000 smolt fra udsætningerne af ½- og 1-års laks. Dvs., at ca. 8.200 eller ca. 30 % af det samlede antal smolt stammede fra naturlig gydning og produktion i Skjern Å. På baggrund af disse tal vurderes det, at ca. 30 % eller godt 900 af opgangslaksene i 2008 stammer fra naturlig reproduktion i Skjern Å.

Figur 2 viser tydeligt, at Skjern Å laksen har været inde i en gunstig udvikling. Dette er der, som tidligere nævnt, flere årsager til, hvoraf de væsent-ligste er gennemgået i det følgende.

Regulering af fiskeriet – Siden 1996 er fiskerieti Ringkøbing Fjord efter laks og havørred blevet kraftigt reguleret via fiskeribekendtgørelser. Bl.a. er det ikke tilladt at lande laks og havørred, fanget i fjorden, og bundgarnsfiskeriet efter ål og sild er underlagt restriktioner, som begrænser bifangsten af smolt om foråret. Derudover er bundgarnsfiske-riet i fjorden gennem de seneste 15 år reduceret ret kraftigt af andre årsager, bl.a. naturlig afgang.

I Skjern Å blev fredningstiden for laks med be-kendtgørelsen i 1996 udvidet til perioden 16. sep-

tember � 15. maj. Senere, med bekendtgørelsen i 2006, blev den samstemt med fredningstiderne i de øvrige vestjyske laksevandløb, som er 16. sep-tember � 30. marts. Sideløbende indførte Skjern Å Sammenslutningen, deres egen regulering af fiske-riet for medlemmer og dagkortløsere, bl.a. må der nu kun hjemtages én laks over 73 cm eller to laks på 73 cm eller derunder pr. person pr. sæson. Den samlede regulering af fiskeriet i Skjern Å gør, at fi-skeritrykket i åen ligger på et biologisk forsvarligt niveau, med hjemtagelse af ca. 500 laks i 2008, altså ca. 1/6 af opgangen.

habitatforbedringer og f jernelse af spærringer– I Skjern Å er der gennemført store habitatforbed-ringer gennem de senere år. Skjern Å Naturprojekt blev gennemført i 2002. Dette og andre projekter har bl.a. skabt passage langt op i Omme Å,

Støt teopdrættet af laks er for tsat den pr imæ-

re årsag t il den store lakseopgang i Skjern Å.

Foto: Danmarks Center for Vildlaks.

500

1000

1500

2000

2500

3000

/08/07/06/05/04/03/02/01/00/99/98/97/96/95/94/93/92/91/90/89/88/87/86/85/84/83/82/81/80/79/78/77/76

F igur 2 // Lakseopgangen t il Skjern Å 1983 – 2008. Kilde: Ringkøbing Amt og DTU Aqua.


hvor laksen nu gyder, og der er også konstateret gydning i Skjern Å’s hovedløb på den restaurerede strækning. I takt med at der løbende sker habitat-forbedringer og fjernes spærringer, vil adgangen til og fra, samt selve produktionsarealet for laks også øges. Dette vil selvfølgelig føre til øget op-gang. Der er dog stadig plads til omfattende for-bedringer i Skjern Å. Som eksempler på, hvor der stadig er passageproblemer for bl.a. laks, kan næv-nes �Rind Å Forvirringen� ved Arnborg, Sandfeld Hesselvig Kanalen, Brande Elværkssø og M.E.S. Søen og ved Classonsborg i Karstoft Å, samt ved en række dambrug.

Opdrætsarbejde og udsætningsmateriale Det støttende avlsarbejde for Skjern Å laksen, og for de vestjyske laksebestande i det hele taget, er løbende blevet optimeret. Et vigtigt skridt i denne forbindelse var en udvidelse og modernisering af opdrætsanlægget ved Skjern – Danmarks Center for Vildlaks (DCV-Skjern), som nu står for op-drættet af laks til alle de vestjyske vandløb, und-taget Storåen, hvor opdrættet, af hensyn til dam-brugserhvervet, sker på DCV-Randers. Det er ikke en simpel sag at opdrætte laks af høj kvalitet til udsætning, og optimeringen af opdrætsarbejdet har sikret, at udsætningsplanerne nu kan opfyldes for laks med hensyn til antal. Tidligere var der ofte problemer med høj dødelighed og ringe kvalitet af udsætningsfiskene i de forskellige opdrætsanlæg,

hvilket gjorde, at udsætningsmængderne i forhold til udsætningsplanerne ikke kunne opfyldes.

Også med hensyn til fordelingen mellem ½- og 1-års laks i udsætningerne er der – som før nævnt – sket noget.

Fremtiden og trusler mod laksenSkarv i Ringkøbing Fjord gør et stort indhug på laksebestanden, når smoltene om foråret vandrer gennem fjorden på vej mod Nordsøen og Nord-atlanten. Tre smoltundersøgelser, gennemført i Skjern Å og Ringkøbing Fjord i 2000, 2002 og 2005, viste alle, at skarv tager 40 – 50 % af lakses-moltene i fjorden. Dette tal er ret voldsomt, da det tilsvarende betyder en kraftig reduktion af gydeop-gangen til Skjern Å.

Skarv yngler i Ringkøbing Fjord på Vinterleje Polder og på Klægbanken. Skov- og Naturstyrelsen holder skarvbestanden nede i fjorden ved at oliere skarvernes æg i ynglekolonierne. I 2000 var antal-let af ynglende skarver i Ringkøbing Fjord på sit højeste med ca. 3.000 reder, men i de efterfølgende seks år halveredes antallet, delvis som følge af at skarvernes æg blev olieret. På trods af at antallet af skarv er faldet på landsplan, steg antallet af re-der i Ringkøbing Fjord alligevel i 2007 og 2008, og nåede ca. 2.800 reder i 2008. Umiddelbart ser det altså ikke ud til at laksedødeligheden i Ring-købing Fjord vil blive reduceret i nærmeste frem-tid, på trods af den intensive skarvregulering, som sker. En stor del af smoltene tages formentlig af

Undersøgelser har v ist, at skar ven tager omkring 40 -50% af smoltudtrækket f ra Skjern Å.

Foto: jan Drachmann.


skarv i sluseområdet, når de fouragerer efter bl.a. sild. Derfor kunne der være en idé i fremtiden at fo-kusere på mulighederne for at regulere eller borts-kræmme skarv i netop dette område. DTU Aqua har gjort de relevante myndigheder opmærksom på dette forhold.

Skjern Å-laksen er altså i høj grad opretholdt gennem udsætninger, og der er stadig et godt styk-ke vej, indtil bestanden kan klare sig selv. Med det nuværende udsætningsniveau skal opgangen til Skjern Å være stabil med 4.000 – 5.000 gydelaks årligt over en længere periode, ca. fem år, før end man kan erklære, at laksebestanden kan klare sig selv, uden for fare og målet om selvreproduktion er nået. Den næste undersøgelse af gydebestandens størrelse i Skjern Å laves i efteråret 2011. Lystfi-skerfangsterne af laks i Skjern Å bliver løbende opgjort af Skjern Å Sammenslutningen. Disse data kan give en indikation på, om bestandsstørrelsen er i frem- eller tilbagegang, men er ikke tilstræk-kelig sikre til, at konkludere om målet om selvre-produktion for laksebestanden er nået. Derfor er det helt centralt, at laksebestanden løbende bliver moniteret for at vurdere effekterne af de ovenfor beskrevne tiltag, der gennemføres for at fremme laksebestandene og for at vurdere bestandenes ud-vikling i forhold til målet, som er beskrevet i ”Na-tional forvaltningsplan for laks”.

Fiskeriet i Skjern Å udgør p.t. ikke en trussel mod laksebestanden. Fiskeriet er i dag reguleret gennem en udvidet fredningstid og et regelsystem udstukket af lystfiskerne selv fra Skjern Å Sam-menslutningen. I fremtiden vil det være hensigts-mæssigt, at fangsterne overordnet reguleres via et kvotesystem, som det sker i de øvrige tilbagevæ-rende danske vandløb med laksebestande. Årsagen er, at dette giver en god mulighed for at regulere totalfangsterne af laks, hvilket der ikke er mulig-

hed for i dag. Et kvotesystem vil f.eks. imødegå en situation, hvor antallet af lystfiskere ved Skjern Å stiger voldsomt med en tilsvarende stigning i total-fangsten af laks til følge.

Fiskeriet i Ringkøbing Fjord vurderes p.t. ikke at udgøre en trussel mod laksebestanden. Fiskeri-reguleringerne, som blev indført i 1996, har haft en stor gavnlig effekt på antallet af opgangsfisk i Skjern Å. I årene efter at reguleringerne blev ind-ført, sås en markant stigning i antallet af opgangs-laks i Skjern Å, og opgangen af laks de seneste år har været minimum tre gange så stor som i årene op til 1996. Åbnes der igen for et udvidet eller frit fiskeri i fjorden efter laks, vil bestanden formentlig igen reduceres kraftigt.

Reguler ing af redskabsf iskeriet i r ingkøbing

f jord har været en vig t ig medvirkende faktor

t i l laksens fremgang i Skjern Å.

Foto: F inn Sivebæk.

Skjern Å laksen får indopereret radiosender. Det er v ig t ig t for tsat

at følge udviklingen af laksebestanden i Skjern Å, så man kan måle

ef fek ten af de mange mil jø forbedrende t il tag. Foto: Søren Larsen.


STATUS For

VARDE Å

Indtil 1999 var det den almene antagelse, at lak-sebestanden i Varde Å var udryddet som følge af omfattende forurening og regulering af vandløbet gennem det 20. århundrede. De tidligere nævnte fiskeribiologiske undersøgelser viste, at dette ikke var tilfældet. Der fandtes stadig en rest af den op-rindelige laksebestand i Varde Å, men bestanden var karakteriseret ved at være lille og udrydnings-truet.

Undersøgelser af vandringsadfærden hos gyde-modne laks i Varde Å systemet i 2002 samt smolt-nedtrækket gennem Karlsgårde Sø i 2004 viste, at passageproblemerne ved Karlsgårdeværket og dambruget Sig Fiskeri er så store, at laks ikke kan opretholde en selvreproducerende bestand i Varde Å systemet opstrøms Sig Fiskeri og Karlsgårdevær-ket. Laksen har sandsynligvis overlevet via de få gydepladser i Varde Å, der stadig findes nedstrøms Karlsgårdeværket.

I Varde Å har man haft en lang tradition for ud-sætninger af laks. Man ved med sikkerhed, at der siden 1960’erne er blevet udsat fisk fra forskellige kilder, men man har formentlig også forsøgt sig med udsætninger tidligere. Disse første udsætnin-ger havde dog et noget begrænset omfang. Først i slutningen af 1980’erne blev udsætningerne for al-vor systematiseret. I 1990 begyndte man at udsæt-te laks som stammede fra irske, skotske og sven-ske laksestammer. I perioden fra 1994-1997 blev der også udsat laks fra Skjern Å. På trods af alle disse udsætninger af �fremmede� laks har Varde Å-laksen alligevel været i stand til at overleve. Siden 1999 har man i videst muligt omfang brugt Varde Å-laks som grundlag til udsætningerne af laks i Varde Å, men først fra og med 2004 har det altså været muligt, at skaffe tilstrækkeligt med moder-

Laksen i Varde Å er f redet, men spor tsf iskerne

ved åen har fået dispensation t il at hjemtage

130 laks.Foto: Rasmus Bohnensach.

En forudsætning for en selvreproducerende laksebestand i Varde

Å er en løsning på passageproblemerne ved Karlsgårdeværket.

Foto: henrik Baktof t.

fisk, og indtil da blev der også anvendt Skjern Å laks i avlen.

Størrelsen af laksebestanden i Varde Å er ukendt, men gennem de senere år er der lystfisker-fanget omkring 400-500 laks årligt.

For at kunne genskabe selvreproducerende be-stande er det afgørende, at alle egnede gydepladser bliver anvendt til gydning. For at øge antallet af gydelaks er laksen i Varde Å som udgangspunkt fredet, men der er i en årrække blevet tildelt en fangstkvote til åen på 130 laks årligt. For at sik-re bestandene mod overfiskeri forventes det, at en kvote-model i fremtiden vil blive anvendt i de vest-jyske vandløb, hvor fiskeplejen finansierer udsæt-ninger. Ud fra kendskab til stangfiskeriets effekti-vitet anslås gydebestanden i Varde Å de senere år at have været 1.500-2.000 laks pr. år. I dag udgør vestjyske laks langt hovedparten af bestanden. Ud-arbejdelse af udsætningsplanen for Varde Å sker ud fra de samme principper, som gælder andre steder, hvor der sættes ud. Det vil bl.a. sige, at vandløbets naturlige bærekapacitet ikke overskrides. Planerne bliver løbende revideret for at sikre, at antallet af fisk stadig er i overensstemmelse med vandløbets bærekapacitet. Udsætningsmængderne for Varde Å i 2009 fremgår af Tabel 1. Udsætningsplanen for Varde Å kunne indtil 2004 ikke helt opfyldes, men blev i 2004 første gang opfyldt og siden er dette sket hvert år. Laksebestanden i Varde Å er formentligt helt afhængig af disse udsætninger, idet den vilde reproduktion er meget lille.

Løses passageproblemerne ved Karlsgårdevær-ket og Sig Fiskeri samt en række andre spærrings-problemer og problemer med sandvandring i åen, bl.a. i regi af Life Snæbelprojektet, vidner de sene-ste års rekordfangster, både mht. antal og størrelse, om, at er der rigtig gode muligheder for, at laksen på længere sigt vil kunne klare sig selv i Varde Å.


Der svømmer hver t år mange store laks op i Storå, men lang t stør-

stepar ten stammer for tsat f ra udsætninger, så behovet for natur-

genopretning er stor t. Foto: john Balleby.

STATUS For

STORÅ

I Storå har man, ligesom i Varde Å og Ribe Å, an-vendt forskellige laksestammer til udsætning. De vigtigste stammer har siden starten af 1990’erne været �Brusgårdlaks� samt laks af egen avl fra til-bagevendte moderfisk til Storå. Ved en gennem-gang af de mest oplagte gyde- og opvækstpladser for laks i systemet sidst i 1990’erne blev der ikke fundet naturlig produceret lakseyngel i Storå. Ge-netiske analyser har vist, at knap halvdelen af mo-derfiskene fra Storå i 1998 og 1999 var af vestjysk afstamning. I 2003 var andelen af vestjyske laks i Storå ca. 80 % af bestanden. Da Storålaks og Skjern Å laks genetisk ligner hinanden meget, kan man ikke afvise, at de vestjyske laks i Storå alle stammer fra Skjern Å. Man kan under alle om-stændigheder konkludere, at der findes en del op-rindelige vestjyske opgangslaks i Storå-systemet, men hvor de stammer fra er uklart, men der for-ventes at være en lille selvreproduktion i hovedlø-bet nedstrøms Holstebro. I 2003 blev opgangen af laks i Storå første gang undersøgt og beregnet til ca. 120 laks. Lystfiskerfangsterne i 2008 var på ca. 470 laks, så også hér er laksebestanden øget mar-kant. I 2008 var der fastsat en kvote på 130 laks, som måtte hjemtages. Udsætningsplanen var ind-til 2004 langtfra opfyldt, men blev for første gang opfyldt i 2004. Opretholdelse af bestanden i Storå er næsten helt afhængig af disse udsætninger, idet en smoltundersøgelse i 2006 viste, at ca. 90 % af de udtrækkende smolt stammer fra udsætninger.

STATUS For

RIBE Å

I Ribe Å er der også en lang tradition for udsæt-ning af laks. Man ved med sikkerhed, at der har været udsat laks siden 1944. Man begyndte at anvende �Brusgårdlaks� til udsætning i Ribe Å i 1990. Der har også været udsat laks, stammende fra moderfisk, fanget i Ribe Å og laks fra Skjern Å i 1994 og 1995. Under alle omstændigheder kan man konkludere, at der i dag findes oprindelige vestjyske laks i Ribe Å-systemet på trods af ud-sætninger af ”fremmede” laks. Ved gennemgang af potentielle gyde- og opvækstområder blev der sidst i 1990’erne fundet en del naturlig produceret yngel. Specielt i Fladsåen var der en del yngel, men der blev også fundet yngel i Hjortvad Å. Laksen i Ribe Å har sandsynligvis overlevet via disse få og sidste begrænsede gydepladser. Størrelsen af lak-sebestanden i Ribe Å er ukendt, men i 2008 blev der fanget op mod 600 laks. Der er ikke ført egent-lig fangststatistik for Ribe Å, af hvilken årsag den ikke er medtaget i Figur 1. For at kunne genskabe selvreproducerende bestande er det afgørende, at alle egnede gydepladser bliver anvendt til gydning. I bestræbelserne på at øge antallet af gydelaks er laksen i dag totalfredet i Ribe Å, og alle fangede laks skal derfor genudsættes. For at sikre bestan-dene mod overfiskeri forventes det, at en kvote-model, i fremtiden vil blive anvendt i de vestjyske vandløb, hvor fiskeplejen finansierer udsætninger. Bestandsstørrelsen i Ribe Å i 2008 anslås til 1.000 - 2.000 gydefisk. Også i Ribe Å udgør vestjyske laks langt hovedparten af bestanden i dag. Udsæt-ningsantallet fremgår af Tabel 1. Indtil 2005 kun-ne denne udsætningsmængde ikke opfyldes pga. for få egnede moderfisk, men siden 2005 er det lykkedes at opfylde planen hvert år. Opretholdelse af laksebestanden i Ribe Å er i høj grad afhængig af disse udsætninger.


Ud over de fire vandløb omtalt ovenfor, er der fore-taget genetiske undersøgelser af laksene fra Sneum Å, Kongeå, Brede Å og Vidå. Tidligere er der ho-vedsageligt udsat �Brusgårdlaks� i Sneum Å, Brede Å og Vidå, men gennem de senere år er der ale-ne blevet udsat laks af vestjysk oprindelse i disse vandløb. Der er ikke fundet oprindelige bestande i nogle af vandløbene. Her er de oprindelige be-stande med stor sandsynlighed uddøde.

I 2008 var der i Sneum Å og Kongeå fastsat en kvote på det antal laks, der måtte hjemtages

på henholdsvis 35 og 50 stk. Ordningen blev for nogle vandløbs vedkommende administreret efter dispensation i en lokal fiskeribekendtgørelse, som i Storå og Varde Å og for andre vandløb ved frivil-lige aftaler som i Sneum Å og Kongeå. Fælles for kvotetildelingerne er, at det er Fiskeriinspektora-terne, som udmelder størrelsen på kvoterne, samt hvilke retningslinjer der skal være overholdt, før ordningen kan træde i kraft. Størrelsen på kvo-ten bliver fastsat årligt efter rådgivning fra DTU Aqua.

STATUS For

SNEUM Å, KONgEÅ, BREDE Å, VIDÅ Og gUDENÅ


I Gudenåen består laksebestanden udelukkende af udsatte fisk, som stammer fra skotske, irske og svenske laksestammer. Men i de senere år er der udsat danske laks af vestjysk afstamning i Gu-denåen, hvilket bl.a. har medført, at der nu fanges større laks end tidligere.

Paradoksalt nok er det vandløb, hvor der fanges flest laks i Danmark – Gudenåen – også det vand-løb, hvor vi er længst fra at have en selvreprodu-cerende laksebestand. Og hvor udviklingen tegner lys i de vestjyske vandløb, ser det ikke særligt lo-vende ud mht. en selvreproducerende laksebestand i Danmarks længste vandløb Gudenåen. Her er fangsterne udelukkende baseret på udsætninger.

Undersøgelser har vist, at hvis Gudenåen skal have opnå selvreproducerende laksebestand, er det nødvendigt, at både laks på vandring til gydeban-

Tangeværket lig -

ger i dag som en

kæmpe blodprop i

gudenå -systemet.

Laksene – og alle

andre f iskear ter –

er der for hindret

f r i adgang t il et

vandområde på

størrelse med Fyn.

Foto: Ole Wisler.

kerne og de nedtrækkende laksesmolts vandring til havet foregår uden at fiskene skal igennem Tange Sø. Der er to muligheder for at opnå dette: Man kan fjerne Tange Sø og genskabe åen, der hvor sø-en ligger i dag, eller man kan føre Gudenåen uden om Tange Sø, i et langt omløbsstryg. En fri passage ved Tangeværket vil være til gavn for mere end 15 fiskearter, herunder bestandene af ål og havørred, som bestemt heller ikke har det godt under de nu-værende forhold i Gudenåen med Tange Sø og Tan-geværket.


STøTTEopDræT– en succeshistorie for den vestjyske laks?

i de seneste år er der sket en eksplosiv vækst i antallet af laks i de vestjyske

vandløb. En del af succesen skyldes det store arbejde med opfiskning af mo-

derfisk og efterfølgende udsætning af lakseyngel og ungfisk. Dette støtteop-

dræt har båret frugt takket være en bevidst målsætning om, hvad man ville

opnå og en videnskabelig baseret strategi for opfiskning af moderfisk, opdræt

af yngel og ungfisk samt udsætning i vandløbene. En strategi som kun har

været mulig ved anvendelse af de nyeste DnA teknikker. Den samlede indsats

har betydet, at det nu er lykkedes at fjerne tidligere udsatte fremmede laks og

bevare de unikke genetiske ressourcer i den oprindelige vestjyske laks. Men

støtteopdræt er i bevaringssammenhæng kun en kort-sigtet løsning, så nu er

det tid til at se på hvordan man kommer videre og sikrer den danske laks’ ge-

netiske ressourcer i en fremtid uden opdræt.

Tekst : :

Einar Eg Nielsen,

senior forsker, DTU

Aqua

Fo

to:

Da

nm

ark

s C

en

ter

for

Vil

dla

ks


Udsætninger og støtteopdræt af laks i de danske vandløb er ikke kun af nyere dato. Allerede for cirka 100 år siden blev der udsat flere tusind stk. lakseyngel og ungfisk i Skjern Å, Storå og Kongeå /1/. Baggrunden for disse udsætninger var, at man allerede på det tidspunkt havde observeret en ned-gang i bestandene, som påvirkede fiskeriet nega-tivt, ikke mindst det givtige fiskeri i Ringkøbing og Nissum Fjorde. I takt med at bestandsnedgangen blev generel og kronisk for alle de vestjyske vand-løb, forsøgte man sig mere eller mindre sporadisk i alle lakse-førende vandløb med at bruge udsætnin-ger til at løse problemet.

Det var dog først efter introduktion af elektro-fiskeriet i 1950’erne at udsætningerne og støtteop-drættet blev systematiseret, uden dog tilnærmel-sesvis at nå de udsætningsmængder man arbejder med i dag. De fleste udsatte laks var af vestjysk herkomst, men også fremmede laks blev anvendt. Der findes ikke nogen optegnelser over hvor mange moderfisk man har anvendt, og hvordan man har parret dem. Dog formoder vi, at det var relativt få fisk, der blev anvendt af praktiske årsager, da bare en enkelt lakse-hun kan levere mange tusinde æg. Sikring af den genetiske bredde i afkommet var man ikke så bevidste om i den tid.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor effektive dis-se udsætninger har været. Der er ingen tvivl om, at der er kommet voksne laks tilbage fra disse ud-sætninger /1/, men det er yderst tvivlsomt, om de har haft en større og varig effekt på bestandene. Dette tilskriver vi hovedsageligt de små mængder udsætningsfisk og manglen på kontinuitet i udsæt-ningerne. Samtidig var den gængse procedure for udsætninger ikke i samme grad fokuseret på spred-ning og habitats vurdering som i de nuværende ud-sætningsplaner.

Vore genetiske data /2/ tyder heller ikke på, at der er sket en større opblanding af bestandene.

Den genetiske sammensætning har været relativt konstant over tid. Således grupperer alle vore prø-ver indsamlet i Skjern Å (1913, 1930, 1950, 1989) tættest med hinanden. Ligeledes finder vi i dag laks i Varde Å der genetisk minder om de oprindelige Varde laks, så en total opblanding/udskiftning har der i hvert fald ikke været tale om. Endeligt foregik udsætningerne uden, at man samtidig forsøgte at ændre på de forhold, der var ansvarlige for laksens tilbagegang, hvilket klart forringede mulighederne for succes.

Laksehandlingsplanen 1993Det ”moderne” støtteopdræt af danske laks tog først fart i slutningen af 1980’erne. På det tids-punkt anså man, at Skjern Å – som den eneste af de vestjyske vandløb – havde en bestand af oprinde-lige laks, der hovedsageligt gydede i den nedre

Elf iskeriet blev introduceret i 1950 -erne og har siden været den pr imære metode t il at skaf fe

moder f isk t il stø t teopdrættet af laks. Foto: Klaus Balleby.

En stor laksehun kan blive mor t i l op imod 15.000 små lakseunger.


del af Karstoft Å. Her var lokale ildsjæle (Skjern Å Sammenslutningen) i begyndelsen af 1980’erne gået i gang med at opfiske moderfisk og udsætte yngel og ungfisk. Antallet af moderfisk var lavt, varierende og ofte med skæv kønsratio, (typisk 2-7 fisk per år, Søren Larsen DCV personlig kommu-nikation) så antallet af udsatte laks var meget be-grænset (se tabel 1).

Udsætningerne tog først fart i begyndelsen af 1990’erne, hvor man i 1990, 1991 og 1992 udsatte henholdsvis 48.000, 10.000 og 4.000 etårs laks af Skjern Å afstamning. Heller ikke dette opdræt var specifikt designet for at sikre videreførelse af Skjern Å laksens genetiske diversitet, men tjente dog det i bevarelsesmæssig sammenhæng essen-tielle formål, at holde bestanden oppe på et antal, der sikrede, at den ikke uddøde! Samtidig blev der i Skjern Å iværksat en række tiltag, der skulle sik-re bedre vandkvalitet, fjerne spærringer og sikre smoltens passage gennem Ringkøbing fjord.

I 1993 iværksatte man det første store samle-de tiltag for den danske laks, ”Handlingsplan for ophjælpning og retablering af de danske laksebe-stande” /3/. Formålet med planen skulle opfyldes ved hjælp af rensning- og restaureringstiltag - samt udsætninger. En meget vigtig pointe ved planen var den klare målsætning, at når bestandene var i overensstemmelse med vandløbets produktions-potentiale skulle støtteopdrættet ophøre. Planen arbejdede ud fra den forudsætning, at kun laksen

i Skjern Å var oprindelig og udsætningsplanerne skulle her opfyldes gennem støtteopdræt. For de andre tidligere lakseførende vandløb skulle der anvendes ”et større antal laksestammer, således at der på et bredt genetisk grundlag kan ske en tilpasning til de enkelte vandløbssystemer. Da de oprindelige bestande i de vestjyske vandløb må formodes at være tilpasset stort set de samme bio-logiske forhold som Skjern Å laksen, anbefales det dog at lægge stor vægt på denne stamme.” At vi senere i bagklogskabens lys kunne se, at modellen med en blanding af de importerede laksestammer ikke var ideel, ændrer ikke på det faktum, at man nu for første gang i Danmark tog genetiske hensyn i forvaltningen af vore fiskebestande og anerkendte at lokale bestande er tilpasset til deres lokale mil-jø, og derfor vil være bedst i stand til at overleve og reproducere sig der. Det gav også ophav til et nyt princip i forhold til re-introduktion. Nemlig at man fortrinsvis skulle anvende den nærmeste, sto-re, oprindelige selvreproducerende bestand. ”Nær-meste” i denne sammenhæng kan naturligvis være geografisk, men også miljømæssig eller genetisk ”nærhed”.

genetiske undersøgelserLaksehandlingsplanens opdræt og udsætninger af fremmede laks fra Sverige, Skotland og Irland fun-gerede i en årrække og var da også en succes. Lak-sefangsterne i de vestjyske vandløb gik dramatisk i vejret, mens forekomsten af naturlig reproduceret yngel ikke steg tilsvarende. Så planen så ud som om den var i stand til at levere ”put-and-take” laks til sportsfiskerne, men bragte os ikke meget nær-mere målet, som er selvreproducerende bestande.

På samme tid havde Danmarks Fiskeriundersø-gelser udviklet en metode til at udvinde DNA (ar-vemateriale) fra gamle lakse-skæl. Baseret på skæl indsamlet til vækst og aldersbestemmelse af laks i Skjern Å mellem 1913 og 1950’erne samt nutidige vævsprøver (1989) var man i stand til at afgøre, at de nuværende laks i Skjern Å med meget stor sand-synlighed var efterkommere af åens oprindelige be-stand. Den genetiske profil hos de nuværende laks svarede simpelthen til profilen hos de oprindelige laks, hvorfra der var gemt gamle skælprøver. Den nye metode, og bekræftelsen af Skjern Å laksens oprindelighed, fik os til at overveje, om der eventu-elt kunne være rester af oprindelige vestjyske laks tilbage i nogle af de andre vandløb. Derfor blev det i forbindelse med ”Status for Laksehandlings-planen i 1999 /4/ anbefalet at gennemføre en un-dersøgelse af mulig forekomst af oprindelige laks i alle de tidligere lakse-førende vandløb i Vestjyl-land samt udelukkende at satse på støtteopdræt af vestjyske laks i Vestjylland.

Genetiske undersøgelser af voksne laks og lak-seyngel i Varde Å, Ribe Å, Storå, Sneum Å, Vidå og

* Inklusiv el f isket

**Far vede laks ikke inkluderet

Tabel 1 // Oversig t over omtrentlige år lige laksefangster og totale

lakseudsætninger i Skjern Å, Varde Å og Ribe Å før Laksehandlings -

planen, 1993. Tallene er f ra /1/. Dog er alle udsætninger (yngel,

halvårs, etårs - og toårsf isk) omregnet t i l smolt. Tabellen er t idli -

gere gengivet i /2/.

Vandløb og tidsperiode Årlig fangst Tidsperiode Udsætninger totalt i perioden (smolt)

Skjern Å*

1954-1966 35-62

1967-1971 27-38 1954-1976 69400

1972-1976 16-30

1977-1982 4-13

1982-1989 10-43 1984-1989 360

Varde Å

1965-1971 35-40 1965-1970 12900

1972-1977 ca. 25

1978-1989 10-30 1981-1989 4848

Ribe Å**

1967-1971 9-35 1944-1976 21464

1972-1976 5-100

1977-1984 15-30

1985-1989 30-150 1985-1989 25672


Brede Å blev gennemført i slutningen af 1990’erne og viste:• at der stadig var rester af oprindelige bestande i

Varde Å og Ribe Å• at der var oprindelige vestjyske laks i Storåen,

men vi var ikke i stand til at afgøre om det var oprindelige Storå laks

• at bestandene i Sneum Å, Vidå og Brede Å ude-lukkende bestod af udsatte fremmede laks. Undersøgelsen viste også, at andelen af oprin-

delige laks var størst blandt den undersøgte yngel, hvilket stemmer godt overens med de lokale lak-sestammers forventede større evne til at reprodu-cere sig under lokale miljøbetingelser.

Fundet af de oprindelige laks i flere vandløb var naturligvis overordentlig glædeligt, men præ-senterede os også for store udfordringer. Hvordan kunne vi sikre overlevelsen af disse oprindelige bestande uden, at de blev genetisk opblandet med de fremmede laks og samtidig sikre, at de havde tilstrækkeligt med genetisk variation til at undgå indavl og tilpasse sig til mulige fremtidige ændrin-ger i miljøet? Der var behov for at se på støtteop-drættet på en helt ny måde, som i endnu højere grad kunne sikre de sårbare bestandes genetiske særkende og variation.

En ny strategiMen først var det vigtigt igen at gøre den overord-nede målsætning klar. Målet var at redde de op-rindelige genetisk unikke vestjyske laksbestande og genintroducere vestjyske laks i vandløb som hi-storisk havde haft en oprindelig bestand af laks. Ultimativt skulle dette arbejde munde ud i at be-

standene skulle være fuldstændigt selvreprodu-cerende. Hvis dette ikke realistisk kunne opnås skulle reintroduktions-arbejdet ophøre. Da ingen af bestandene umiddelbart opfyldte det kriterium, var det derfor essentielt først at se på, hvorfor be-standene ikke var selvreproducerende, og om man kunne gøre noget for at fjerne grundene til den rin-ge reproduktion og overlevelse. Selvom dette har ført til at reintroduktions-arbejdet er stoppet i flere vandløb, så er denne klare bevidste målsætning en af hovedhjørnestenene i den nuværende succes for vore laksebestande. I modsætning til tidligere og i mange andre lande smider vi i Danmark ikke mere eller mindre bevidstløst fisk ud i vandløbene for at kompensere for en nedgang i fiskeriet, som man ik-ke nødvendigvis kender årsagen til. Her anvender vi bevidst opdræt og udsætninger som et middel til at redde de sidste rester af en truet art/bestand og til reintroduktion samtidig med, at man arbejder på at fjerne de problemer der i først omgang førte til bestandsnedgangen.

Men en god strategi er ikke nok, den skal også føres ud i praksis. For laksens vedkommende har der været et unikt samarbejde mellem myndighe-der, forskere og sportsfiskerne ved de lakseførende vandløb omkring opfiskning af moderfisk og ud-sætning af lakseyngel. Flere steder var sportsfisker-ne også ansvarlige for opdrættet. Det var dog vores ønske at få dette arbejde professionaliseret, således at de personer der arbejdede med disse unikke re-ster af den vestjyske laks havde maksimal erfaring med laksopdræt. Derfor var det en stor glæde, da man besluttede sig for at overlade alt opdrætsar-bejde med de vestjyske laks til DCV (Danmarks Center for Vildlaks). På den måde kunne man, ved at have optimale faciliteter, bedst muligt sikre, at der kom så mange laks som muligt ud af anstren-gelserne – hvert år – og at medarbejderne til enhver tid var opdateret med den nyeste viden om de nød-vendige opdræts-procedurer, der skulle i brug for at sikre den vestjyske laks genetiske ressourcer.

Der udsættes i dag kun lakseunger med vest-

jyske gener i de vest jyske vandløb.


Alle lakse -moder f isk køres i dag t il Danmarks

Center for Vildlaks. Foto: Klaus Balleby


Bevarelse af genetiske ressourcer De nye procedurer for støtteopdrættet skulle ho-vedsageligt tjene to formål: For det første fjerne de fremmede laks for at undgå genetisk opblanding af de vestjyske laks og for det andet bevare den ge-netiske variation. Det var essentielt at få fjernet de fremmede laks, da en genetisk opblanding kunne føre til ”udavlsdepression” og tab af genetiske til-pasninger til det lokale vestjyske miljø. Umiddel-bart kunne man måske tro at noget ”nyt blod” ville være godt til de små vestjyske laksebestande og at eventuelle introducerede dårlige genvarianter bare ville blive fjernet ved naturlig udvælgelse og gode gen-varianter inkorporeret. Men sandsynligvis be-ror de genetisk baserede tilpasninger til miljøet hos laksen på interaktioner mellem en række gener, der i samspil giver et specielt fordelagtigt træk (f.eks. gydetidspunkt, temperaturtilpasning, sygdomsre-sistens). Derfor er det nødvendigt at have alle de rigtige (vestjyske) genvarianter for at kunne over-leve og reproducere sig. Alle individer som består af genetisk materiale fra forskellige bestande, så-kaldte hybrider, forventes derfor at klare sig eks-tremt dårligt. Til en vis grad minder det om den tekniske udfordring ved at lave henholdsvis et fly og en helikopter. Begge dele er glimrende løsninger på den udfordring det er at flyve, men kombinerer man et halvt fly og en halv helikopter, så går det galt. De enkelte dele skal alle passe sammen, såle-des også de gener hos laks der giver tilpasninger til de lokale miljøforhold.

Grunden til at det var meget vigtigt at bevare den genetiske variation var på kort sigt at und-gå indavl. Hvis en bestand bliver for lille, bliver sandsynligheden for at parre sig med et beslægtet individ, der har den/de samme mere eller mindre defekte genvarianter, for stor, og det indavlede in-divid vil derfor have ringe mulighed for at over-

leve og reproducere sig. På længere sigt er en rela-tiv stor mængde genetisk variation også vigtigt for at bestanden kan tilpasse sig i takt med at miljøet ændrer sig. Hvis der er meget lille genetisk varia-tion i en bestand, kan den måske godt klare sig under meget stabile miljøforhold, men kommer der ændringer, som f.eks. nye sygdomme eller globale temperaturstigninger, er det vigtigt at den natur-lige udvælgelse (evolutionen) har noget råmateriale at arbejde med – den genetiske variation – så be-standen er i stand til at tilpasse sig genetisk.

Nye procedurer for opdrætMen hvordan sikrede man sig så i praksis, at de fremmede udsatte laks ikke kom til at indgå i støt-teopdrættet? Ganske vist var der mange, der på-stod, at de forholdsvis let kun kende forskel på fremmede og vestjyske laks ved at se på dem, men når det kom til stykket, var det vanskeligt at be-stemme dem med sikkerhed og umuligt at skrive ned præcis, hvad der adskilte laks fra de forskel-lige bestande. Igen var eneste og mest sikre løsning DNA analyser. Som det første sted i verden benyt-tede man DNA analyser til bestemmelse af, hvor de opfiskede potentielle moderfisk stammede fra. Metoden kaldes ”assignment test”, hvor man sam-menligner den enkelte laks´ genetiske profil mod en række bestandes genetiske sammensætning. Man kan derefter udregne sandsynligheden for, at en laks stammer fra den ene eller den anden bestand. I praksis foregik det sådan, at DCV ved indleve-ringen af de indsamlede laks på anlægget i Borris klippede en lille flig af fedtfinnen til DNA analyse samtidig med, at fisken blev mærket med et unikt fysisk mærke, så man kunne kende dem igen, når de var gydemodne og klar til at blive anvendt i op-drættet. Vævsprøverne blev i den mellemliggende periode sendt til DTU Aqua (Danmarks Fiskeriun-dersøgelser) Sektion for Populationsgenetik. Her udtog vi for hver laks cirka en mm3 af hver lakse-

Selektionen gennem tusindvis af generationer har sørget for, at ge -

nerne i de oprindelige vest jyske laks rummer en optimal t i lpasning

t il l ige netop de vest jyske vandløb. Foto: Klaus Balleby.

Der udsættes i alt omkring 600.000 lakses -

molt og ½ års laks i danske vandløb.



prøve, hvilket var rigeligt til at lave alle de geneti-ske analyser. Når laksens oprindelsesbestand var blevet bestemt, blev svarene sendt tilbage til DCV og de heldige vestjyske laks fik lov at give deres ge-ner videre, mens de fremmede laks blev kasseret.

For at sikre at procedurerne i forbindelse med opdrættet ikke førte til en reduktion af den ge-netiske variation hos afkommets blev der indført skrappe retningslinier for, hvordan et sådant ge-netisk bæredygtigt opdræt skulle foregå. De ret-ningslinier som blev udarbejdet er generelle og gæl-der derfor også andre fiskearter, som skal udsættes i naturen. Retningslinierne er følgende:

1) Fange så mange vestjyske moderfisk som mu-ligt, mindst 25 af hvert køn.

2) Sikre sig at nogenlunde lige mange af hvert køn indgår i avlen.

3) Undgå at udvælge fisk med bestemte egenska-ber. Alle fisk skal med.

4) Udjævne antal afkom per fisk, så ikke specielt store fisk dominerer.

5) Tilfældig parring og krydsbefrugte. Brug man-ge hanner til hver hun, men ikke blande deres sæd!

Grunden til den sidste advarsel var, at nogle hanners sæd er langt mere aktiv end andres, så hvis sæden blandes svarer det i værste fald til, at man havde indsamlet et fåtal af hanner. Disse ”ufravi-gelige” krav kunne naturligvis ikke alle opfyldes i de første år. Specielt antallet af moderfisk var i flere år mindre end det anbefalede. Derfor var det naturligvis ekstra vigtigt, at de resterende punkter blev opfyldt.

Ikke alt er rosenrødtArbejdet med at fjerne de fremmede laks i forbin-delse med støtteopdrættet har været en ubetinget succes. Da projektet startede i 2001 udgjorde de oprindelige vestjyske laks 12% i Ribe Å og 14% i Varde Å (se figur 1), hvilket svarer til henholds-vis 4 og 15 laks. Da vi sluttede med at gen-teste alle laksene i 2005/2006 på grund af de hurtige fremskridt, var andelen af godkendte laks i de to vandløb omkring 90%. Det betyder ikke, at der var 10% af de fremmede laks tilbage, men at der var nogle laks som vi med den anvendte metode ikke med sikkerhed kunne henføre til de vestjyske laks, som derfor blev kasseret for en sikkerheds skyld. Samtidig vil der til enhver tid være strejfere i en naturlig laksebestand, så det er muligt at en vis andel af de ikke godkendte laks stammer fra andre laksebestande.

For Storåens vedkommende var der allerede fra starten en relativ høj andel af vestjyske laks, så da man ophørte med udsætningerne af de fremmede laks forsvandt de umiddelbart. Vi har ikke (end-

nu) foretaget nogen systematiske analyser af om mængden af genetisk variation er blevet reduceret i forbindelse med støtteopdrættet. Det skyldes, at antallet af genetiske markører, som vi har anvendt, er relativt begrænset, og derfor ikke specielt veleg-net til at foretage en sikker evaluering. Men umid-delbart er der ikke noget, der tyder på dramatiske ændringer i mængden af genetisk variation i be-standene. Så tilsyneladende kan vi være tilfredse med succesen.

De danske laksevandløb har nu en opgang af en størrelse, der ikke er set i rigtig mange år. Samtidig er det lykkedes via de genetiske analyser på unik vis at fjerne fortidens synder i form af fremmede laks uden, at man tilsyneladende har reduceret mæng-den af genetisk variation i de oprindelige vestjyske bestande. Selvom vi er kommet et stykke af vejen er alt desværre ikke rosenrødt. Vi er stadig langt fra målsætningen i ”National Forvaltningsplan for laks” fra 2004 /5/, hvor planens mål er opfyldt når ”… der for hvert vandløbssystem i gennemsnit svømmer ca. 1.000 gydelaks op i vandløbet hvert år uden hjælp fra udsætninger.”

DomesticeringSelvom vi har fjernet de fremmede laks og tilsyne-ladende har bevaret den genetiske variation, ved vi ikke om proceduren for støtteopdrættet har ledt til genetiske ændringer, som har forårsaget tab af vigtige tilpasninger til at gennemføre den naturlige livscyklus i vandløbet. Laksene kan gennem støt-teopdrættet blive genetisk tilpasset til et liv under kontrollerede miljøforhold i vores trygge varetægt på opdrætsanlægget, og hermed gøres til husdyr, ”domesticere”, på samme måde som deciderede dambrugsørreder og andre husdyr. Dette kan fak-tisk ske selvom dødeligheden under støtteop-

F igur 1 // Andelen af godkendte laks t il opdræt i årene 2001-2006

i hen holdsvis Ribe Å, Varde Å og Storå.

2001 2002 2003 2004 2005 2006

Ribe

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

%

Varde vandløb Storå


dræt er lav, og man derfor ikke skulle tro, at de na-turtilpassede fisk klarede sig dårligt. Men der kan være så stor forskel i størrelse og kondition, når ungfiskene udsættes, at de store dambrugstilpas-sede fisk kan dominere de små fisk, der ellers ville klare sig bedst i naturen, længe efter udsætning og dermed føre til en forsinket dødelighed.

At dette ikke bare er teoretiske betragtninger kan ses fra et eksempel på regnbueørreder udsat for støtteopdræt i Hood River Oregon /6/. Her fandt man, at den reproduktive evne hos de op-drættede fisk var 40 % lavere end hos de vilde, og hvad der var endnu mere bekymrende var, at denne effekt blev bevaret i flere generationer i naturen, og dermed sandsynliggjorde at forskellene skyld-tes genetiske ændringer. Der findes en lang række andre studier /7/, der samstemmende illustrerer, at støtteopdræt ikke kun har positive effekter, men er noget man skal bekymre sig om. Jo længere tid dette opdræt foregår, jo værre er konsekvenserne.

Konklusionen må være, at støtteopdræt er en god idé til at sikre, at bestandene ikke uddør el-ler taber for meget genetisk variation på grund af lille bestandsstørrelse. Men medaljens bagside er, at fiskene gradvist kan miste evnen til at klare sig i naturen og bliver afhængige af vores indgriben for at kunne gennemføre deres livscyklus.

hvordan kommer vi videre?Derfor skal vi arbejde på at gøre støtteopdræt af laks overflødigt, men da vi realistisk set ikke kan fjerne støtteopdrættet totalt inden for en oversku-elig fremtid, bør vi også arbejde med at forstå hvil-ke procedurer i opdrættet, der er hovedansvarlig for domesticeringen. Igen kan man her med fordel gøre brug af de nyeste DNA teknikker.

Vi står i Danmark i den unikke situation, at vi har historiske skæl prøver fra før støtteopdrættets begyndelse, og vi har indsamlet vævsprøver fra de første moderfisk blev indsamlet og til i dag. Spe-cielt for Skjern Å kan man genskabe en unik tids-serie af genetisk information (se figur 2). Med den moderne gen-teknologi er man nu i stand til at un-dersøge variation i mere en 10.000 lakse-gener på samme tid. Anvendt på Skjern Å tidsserien vil en sådan ”genetiske monitering” give et unikt indblik i hvilke genetiske ændringer, der er foregået i den vestjyske laks gennem de sidste 100 år og hvilke af disse genetiske ændringer, der skyldes domesti-cering.

Ud over at vi skal blive klogere på hvilke gene-tiske ændringer, der er foregået for at gøre støt-teopdrættet bedre, skal vi lægge endnu flere kræf-ter i for at sikre, at de oprindelige vestjyske laks kan gennemføre hele deres livscyklus i naturen. Vi må fortsætte med at sikre en god vandkvalitet og gode fysiske forhold i åerne, herunder ikke mindst at sikre, at der er tilstrækkeligt med gyde- og op-

jo længere t id der foretages støt teopdræt på en f iskebestand,

jo værre kan konsekvenserne blive. Der for skal laksens natur lige

gyde - og opvækstområder genskabes hur t igst mulig t.



vækstområder, der ikke er mere eller mindre per-manent dækket af sand.

Myndighederne skal fortsætte med at fjerne spærringer, så man får en større del af vandløbene tilgængeligt for laksene og sideløbende have et re-striktivt fiskeri, der sikrer, at det ikke er mangel på gydefisk, der begrænser bestandens størrelse. Hel-digvis er de fleste involverede parter interesseret i at skabe denne fremdrift til glæde for laksen, men sandelig også til glæde for det rekreative fiskeri og økonomiske interesser i nærområderne. I Danmark råder vi over den sidste rest af oprindelige europæi-ske lavlandslaks. Vi har derfor en forpligtigelse til at bevare denne ressource, ikke i dambrug, men frit i de vestjyske vandløb.

Bestandsnedgang

begrænset støt teopdræt

1913 1930 1950 1989 1998 2008

Støt teopdræt

påbegyndes

Intensiv t

støt teopdræt

REFERENCER

// 1 Christensen, O. (1990). Status for

den nordatlantiske laks (Salmo

salar) i Danmark. Notat, Danmarks

F iskeri og havundersøgelser, Char-

lot tenlund.

// 2 Nielsen, E.E, Koed, A. (2000) “En

nål i en høstak!” genetiske under-

søgelser af danske laksebestande.

Mil jø og Vandpleje 25, 9 -13.

// 3 jørgensen, j. (1993) handlingsplan

for ophjælpning og retabler ing af

de danske laksebestande. rappor t

IFF (Institut for Ferskvandsf iskeri

og F iskepleje), 10.

// 4 Koed, A., Aarestrup, K., Nielsen,

E.E., glüsing, h 1999, Status for

laksehandlingsplan,

Rappor t DFU (Danmarks F iskeri -

undersøgelser), 66 -99.

// 5 Simonsen, P., K jellerup L (2004)

National For valtningsplan for

laks. Mil jøminister iet, Skov og

Naturstyrelsen.

// 6 Araki, h., Cooper, B., Blouin, M.

(2007) genetic ef fects of captive

breeding cause a rapid, cumulative

f i tness decline in the wild. Science

318, 100 -103.

// 7 Fraser, D.j. (2008) how well can

captive breeding programs con -

ser ve biodiversit y? A review of sal -

monids. Evolutionar y applications

1, 535 -586.

F igur 2 // Tidsserie af lakseprøver f ra Skjern Å. Tallene over lin jen markerer de årstal, hvor der f indes prøver, som

kan anvendes t il DNA analyser.

Først når alle spærringer i vandløbene er væk,

er der skabt optimale levebetingelser for lak-

sen. Foto: Klaus Balleby


Selvom vi er blevet meget klogere omkring lakse-fisks adfærd, er der stadig en masse, vi ikke ved omkring deres vandringer i havet. Den primære grund til dette er mangel på gode metoder til at be-skrive fiskenes havvandring. De metoder, der indtil nu har været anvendt, benytter primært mærkning af fisk og efterfølgende trawlfiskeri, telemetri med akustiske mærker eller genetiske metoder. Disse metoder har givet os en god forståelse for de over-ordnede vandringer af laksen i saltvand, blandt an-det at Atlanterhavslaks fra Norge, Irland, Skotland samt vestkysten af Danmark og Sverige søger til den nordlige del af Atlanterhavet for at tage føde til sig, mens Østersølaksen aldrig forlader Øster-søen, men derimod søger ned i området omkring Bornholm.

Metoder, der kræver genfangst af mærkede fisk, har dog en række svagheder, såsom; de er af-hængige af hvor meget der bliver fisket i de enkelte områder, de giver kun et øjebliksbillede af hvor fi-sken er, det kræver mærkning af et stort antal fisk, og endeligt så kan mærkerne påvirke fiskenes ad-færd.

Anvendelse af kemiske fingeraftrykI stedet for at benytte mærker der sidder uden på fi-sken, hvor det er nødvendigt at håndtere fisken for at sætte dem på og genfange fiskene, begyndte vi at undersøge mulighederne for at anvende kemiske mærker, der forefindes naturligt i fiskene. De ke-miske fingeraftryk vil ændre sig afhængigt af fiske-nes eksponering over for de kemiske stoffer, som

Tekst : :

Tore C. Svendsen,

udviklingsingeniør,

DhI hørsholm

Diana A. Christi -

ansen, PhD -stu -

derende, Institut

for Kemi, Miljø og

Bioteknologi, AAU

Bent Rønsholdt,

Lektor, Institut for

Kemi, Miljø og Bio -

teknologi, AAU

kEMiSkE FINgERAFTRyK – en ny metode til at bestemme laksens vandring i havet

Et kemisk fingeraftryk i laksen kan hjælpe til at udfylde den manglende viden

om salmoniders vandringer i havet. Viden der kan hjælpe til med at yde større

beskyttelse af de truede bestande af laksefisk.

Fo

to:

kla

us

ba

lle

by


kan variere imellem geografiske områder; grundet forskellige sammensætninger i de udledninger der sker til de vandige miljøer. Metoden ville især være meget attraktiv, hvis de kemiske fingeraftryk er så stabile, at man kunne vente med at måle dem til fisken returnerer til dens hjemelv.

Anvendelse af sådanne kemiske fingeraftryk har allerede i en række år været anvendt til at finde synderen i forbindelse med udslip fra tankskibe. Når der sker et udslip, bliver der taget prøver fra skibe, der har været i nærheden - og da olie ikke bare er olie, kan man ved hjælp af kemiske ana-lyser af oliens sammensætning se hvilken olie, der matcher den spildte. Disse teknikker er efterføl-gende også blevet anvendt på en række marine dyr som hvaler til at undersøge, hvordan de er opdelt i bestande /1/, så det var oplagt at undersøge meto-dernes evne til at beskrive laksefisks vandringer.

Identif ikation af kemiske stofferInden vi kunne komme i gang med de egentlige undersøgelser, var det dog nødvendigt at finde en stofgruppe, der opfylder nedenstående kriterier:

• Stofferneskalkunnefindesistortsetalleområ-der af havet

• Det skal være en stofgruppe,derbestår af enrække forskellige komponenter for at sikre et ordentligt kemisk fingeraftryk

• Stofferneskalværestabileimiljøet

En stofgruppe, der opfylder disse kriterier, er de persistente halogenerede stoffer (PHC), som blandt andre består af polyklorerede biphenyler (PCB), DDT og bromerede flammehæmmere. Disse kemi-ske stoffer er alle menneskeskabte og findes kun i miljøet, fordi vi mennesker har udledt dem dertil. PCB’erne blev tidligere anvendt i transformerstatio-ner, fugemasser mv., DDT blev anvendt som sprøj-tegift, og de bromerede flammehæmmere bliver stadig anvendt i en række elektroniske produkter. Disse kan alle findes i miljøet, og de har alle en lav vandopløselighed, høj fedtopløselighed og er svært nedbrydelige. Dette er egenskaber, der gør dem til miljøgifte, der akkumuleres i fødekæden - men det er også egenskaber, der gør dem velegnede til anven-delse som kemiske fingeraftryk. De kemiske stoffer

har været anvendt i forskellige sammensætningsfor-hold, og derudover er der stor forskel i, hvor godt de enkelte komponenter bliver transporteret i miljøet. Begge faktorer gør, at der er stor forskel i sammen-sætningen af den forurening, som findes i forskel-lige områder. Alt dette betyder, at disse stoffer po-tentielt kan anvendes som kemiske mærker på fisk. Da føden samtidig er den primære kilde til optag af miljøgifte i fisk, vil populationer fra forskellige lokaliteter indeholde en belastning af PHC’er i de-res muskler, der i nogen grad afspejler det kemiske mønster på netop den lokalitet, hvor fisken foura-gerer. Et eksempel på et kemisk fingeraftryk af per-sistente halogenerede stoffer kan ses i figur 1, hvor der er et fingeraftryk dels af en laks fra den svenske sø Vänern og dels et fra en laks fra Østersøen.

Adskillelse af forurageringslokaliteterFørste skridt i udviklingen af en sådan metode er at undersøge om der findes signifikante forskelle i PHC mønster mellem fourageringslokaliteter. Det-te blev testet ved at sammenligne mønstret i laks fra fire forskellige lokaliteter i Skandinavien. Her blev der anvendt laks fra Østersøen, laks fra en Vestnorsk elv (Imsa) samt laks fra de to store sven-ske søer Vänern og Vättern. De fire lokaliteter er illustreret i figur 2. Disse fire bestande var vi helt

F igur 1 // Il lustration af et kemisk f ingeraf tr yk. Til det te af tr yk er

der undersøg t en række klorede persistente forbindelser og ud fra

f iguren kan det ses, at der er nogen forskel i mønstret mellem den

svenske sø Vänern og østersøen.

3

2,5

2

1,5

1

0,5C

B2

8

CB

44

CB

49

CB

52

CB

99

CB

10

1

CB

10

5

CB

110

CB

11

8

CB

12

8

CB

13

8

CB

14

9

CB

151

CB

15

6

CB

170

CB

18

0

CB

18

7

hC

B

op-D

DE

op-D

DT

op-D

DD

op-D

DE

op-D

DT

TNC

Vänern

østersøenRel

ativ

t in

dhol

d


sikre på havde forskellige fourageringslokaliteter og skulle fungere som en test af metoden. Laksene fra alle fire lokaliteter blev derfor analyseret, og de kemiske mønstre i fiskene blev sammenlignet ved hjælp af principal komponent analyse, som viste en tydelig adskillelse mellem de fire grupper. Denne adskillelse kan ses af PCA plottet i figur 3. Dette betød, at der overordnet var forskelle i det kemiske mønster mellem fisk fra forskellige lokaliteter. For at udbygge metoden var det nødvendigt at den kun-ne anvendes dels på en mindre skala og dels også var tidsmæssigt stabil. Metoden blev efterfølgende

kEMiSkE AnAlySEr

Denne faktaboks beskriver i kor te træk

analysemetoden t il bestemmelse af kon -

centrationen af persistente halogenerede

stof fer i biologiske prøver. Bestemmelsen

består af en ekstraktion og en ef ter føl -

gende måling. Ekstraktionen foregik ved,

at en repræsentativ prøve fra f isken, i

det te t il fælde en del af f i leten, blev blen -

det og heref ter blev fedtindhold og tør-

stof målt ved en separat bestemmelse.

Den resterende del af prøven blev spiket

med genf indingsstandard og Soxhlet eks -

traheret med acetone og hexan. Prøver-

ne gennemgik heref ter en række oprens -

ningstr in, inden de blev analyseret gas -

kromatograf isk med enten en ECD detek-

tor eller en MS -detektor; afhængig t af de

undersøg te stof fer. Samlet set blev der

ved disse analyser bestemt koncentratio -

nen af 35 persistente stof fer. Derudover

blev genf indingsstandarden anvendt t i l

at undersøge om stof fer var gået tabt i

forbindelse med oprensning og analyse.

Koncentrationsdata blev ef ter følgende

omregnet t i l et kemisk f ingeraf tr yk ved

en normaliser ing, og der blev beny t tet

det mult ivar iate statist ik værktøj Pr inci -

pal Component Analysis t i l at sammen -

ligne af tr yk fra forskellige lokali teter/ar-

ter. yderligere information om de kemiske

analyser og databehandling kan f indes i

henholdsvis /4/ og /2/.

F igur 3 // Resultatet af en pr incipal komponent analyse af de ke -

miske f ingeraf tr yk af laks fra de f ire lokali teter, der først blev un -

dersøg t (Vänern, Vät tern, østersøen og Atlanterhavet (Imsa)). Der

er en klar adskillelse af disse f ire grupper af laks. I f iguren er også

inkluderet laks fra gudenåen, disse laks er først undersøg t senere

og star t modellen er anvendt t i l at undersøge, hvor de hører t i l. Det

er t ydelig t, at de hører t i l At lanterhavsgruppen.

F igur 2 // Il lustration af de steder der er indsamlet laks i forbin -

delse med undersøgelse af, om det var mulig t at f inde forskel i ke -

miske f ingeraf tr yk mellem forskellige laksebestande.

0,75

0,50

0,25

-0,25

-0,50

-0,75

gudenåen

Vänern

Vättern

østersøen

AtlanterhavetPC 1 74 %

-1 1

PC 2

15

%


valideret både med hensyn til skala, stabilitet i tid og sted, og endeligt dens anvendelighed på andre arter. Resultaterne af disse analyser var positive og PHC fingeraftrykket fandtes anvendeligt til at ad-skille populationer ud fra fourageringslokalitet, og adskille subpopulationer samt økotyper (f.eks. om to populationer har samme fourageringslokalitet).

Hermed var første skridt i at udvikle en metode til at bestemme, hvor fisk tager føde til sig ud fra deres kemiske fingeraftryk udført, men vi mangle-de stadig at vise, at metoden er anvendelig til at be-stemme, hvor fiskene har indtaget føde, når fisken vender tilbage til elven for at gyde. For at dette skulle kunne lade sig gøre, var det nødvendigt, at mønstret i en fisk fanget i et vandløb var sammen-ligneligt med mønstret fra en specifik saltvandslo-kalitet. Da vores undersøgelser har vist, at møn-stret ændrer sig op igennem fødekæden i havet, var det ikke muligt at sammenligne mønstret mellem f.eks. sedimenter fra en fourageringslokalitet og fisken. At dette ikke var muligt kan ses i figur 4 hvor den overordnede kemiske sammensætning i fire led i fødekæden kan ses. Ud fra figuren ses det, at der er signifikant forskel mellem de nederste led i fødekæden og laksene. Da det dermed ikke var muligt at tage en sedimentprøve på en given posi-tion og sammenligne dennes mønster med laksen var det nødvendigt med en anden strategi. Denne blev at sammenligne mønstret i en fisk med ukendt fourageringslokalitet med mønstret i fisk, hvor fourageringslokaliteten var kendt. For at teste den-ne metodes funktionalitet blev der taget udgangs-punkt i Gudenå laks, som er en laksebestand, der er hjemhørende i området mellem Atlanterhavet og Østersøen. De undersøgte laks er individer, der var udsat i Gudenåen som smolt, men som var fra en bestand fra den Vestsvenske elv Ätran. I de tid-ligere undersøgelser havde vi undersøgt laks både fra Østersøen og fra Nordatlanten og kendte der-ved det mere overordnede kemiske fingeraftryk fra disse to områder. Ved sammenligning af det kemi-ske fingeraftryk mellem Gudenåen, Østersøen og Atlanterhavet blev Nordatlanten identificeret som den primære fourageringslokalitet for Gudenå lak-sen, hvilket stemmer godt overens med teorien. Data for Gudenåen er inkluderet i figur 3 hvor der ses et stort og signifikant overlap mellem gruppen af laks fra Gudenåen og Atlanterhavet.

Det kan derfor konkluderes, at en analyse af PHC mønstret ved hjælp af principal komponent analyse kan være et værdifuldt værktøj til undersø-gelse af fourageringslokalitet for salmonider. Der er stadig flere udfordringer, men brug af retrospektive teknikker kan være til stor hjælp for at udfylde den manglende viden om salmoniders migrationer i ha-vet og dermed hjælpe til med at yde større beskyt-telse af de truede bestande af laksefisk. Yderligere oplysninger og resultater kan læses i /2/ og /3/.

F igur 4 // Sammenligning af det kemiske af tr yk igennem en føde -

kæde i østersøen. Der ses en tydelig ændring i sammensætning fra

laveste led (zooplankton) og op t il laksene. Det te gør at forskellige

niveauer ikke umiddelbar t kan sammenlignes. De enkelte far ver il -

lustrerer fem forskellige stofgrupper af persistente forbindelser.

REFERENCER

// 1 de March, B., Stern, g., and Innes,

S. The combined use of organo -

chlor ine contaminant prof iles and

molecular genetics for stock dis -

cr imination of white whales (Del -

phinapterus leucas) hunted in

three communit ies on southeast

Baf f in Island. journal of Cetacean

Research and Management. 2004,

6, 241–250.

// 2 Svendsen, T.C., Vorkamp, K., Røns -

holdt, B., Fr ier, j -O. Retrospective

determinatio of pr imar y feeding ar-

eas of Atlantic salmon (Salmo sal -

ar) using f ingerpr inting of chlor i -

nated organic contaminants. ICES

journal of Marine Science, 2008,

65, 921-929.

// 3 Svendsen , T.C . , Vorkamp , K.,

Svendsen , j.C., Aarestrup, K., Fr i -

er, j -O . Organochlor ine F ingerpr int-

ing to Determine Foraging Areas of

Sea -Ranched Atlantic Salmon: A

Case Study from Denmark. Nor th

American journal of F isheries Man -

agement. 2009, 29, 598 -603

// 4 Vorkamp, K., Christensen, j.h.,

glasius, M., Riget, F.F. Persistent

halogenated compounds in black

guillemots (Cepphus gr ylle) f rom

greenland - levels, compound pat-

terns and spatial t rends. Marine

Pollutant Bullet in. 2004, 48, 111-

121.

Laks

havørred

Mageindhold

Brisling

Zooplankton

PCB’er

PBDE’er

hCh’er

DDT’er

hCB

0 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20


VækSTrATEr og VAnDringSADFærD hOS UDSATTE Og VILDE LAKS I SKjERN ÅEn skælanalyse af 120 lystfiskerfangede laks fra Skjern Å viste ikke umiddelbart nogen forskel

i vækst og vandringsadfærd på vilde og udsatte laks, som vender tilbage til Skjern Å. Analysen

indikerer dog, at der er en større dødelighed hos de udsatte laks fra de bliver udsat i Skjern Å

systemet til de vender tilbage til åen som gydeklare fisk.

Skæl fra en laks på 95 cm og 8,5 kg, der har opholdt sig et år i vandløbet og ef ter følgende tre år i havet, inden den

er blevet fanget i Skjern Å.

Fo

to:

Da

nie

l lin

dvi

g


Siden fundet af den oprindelige laksestamme i Skjern Å tilbage i 80’erne, er der blevet gennemført en lang række tiltag for at redde stammen: Et stort indsamlings- og udsætningsarbejde af laks, fore-taget af frivillige, et banebrydende genetisk fodar-bejde af danske forskere, tilbagelægning af dele af åen til dens oprindelige slyngninger, fjernelse af op-stemninger, etablering af gyde- og opvækstområder og forbedring af vandkvalitet er blot nogle af tilta-gene. Her foruden er laksen blevet fredet i Ringkø-bing Fjord og restriktioner for lystfiskerne er blevet indført af Skjern Å Sammenslutningen. Det ser ud til, at det årelange arbejde nu efterhånden begynder at bære frugt i form af store lakseopgange.

Skælanalyser på tre årgangeFra sommeren 2002 til vinteren 2005 blev alle ud-satte laksesmolt mærket ved fedtfinneklipning i for-bindelse med en DFU (nu DTU Aqua)-undersøgelse af smoltudtræk og -dødelighed i Ringkøbing Fjord. Efterfølgende er der indsamlet skælprøver fra lyst-fiskerfangede laks i de indregistreringskonvolutter, som benyttes af Skjern Å Sammenslutningen. Skæl-prøverne blev baseret på fangster fra sæsonerne 2006, 2007 samt 2008, da det var forventet, at man disse år kunne skaffe mærkede opgangsfisk med både ét, to og tre havår. Via en skælanalyse blev antal havår og vandløbsår bestemt ud fra årringe i skællene. Aldersbestemmelse ud fra skæl beror på, at ringene i skællet ligger tæt under lav tilvækst om vinteren, hvorimod afstanden er større om som-meren, hvor tilvæksten er stor. Afstande mellem forskellige stadier i skællet analyseres ved hjælp af et computerprogram, der kan måle selv meget små afstande med præcision. Ud fra afstande i skællet samt fangstdata kan man, ved hjælp af simple be-regninger, tilbageekstrapolere længden af laksen til forskellige tidspunkter i dens livscyklus.

Tilvækst hos Skjern å laksenAflæsning af skæl fra 120 opgangslaks viste, at laksene som nedtrækkende smolt har en gennem-snitslængde på 14 cm, men allerede ved første vin-ter i havet, er laksene gennemsnitligt vokset yder-ligere 30 cm. Smolt gennemgår dermed over en tredobling af kropslængden det første halvår i ha-vet. Opgang af grilse sker hen på sensommeren og

i efteråret. De tilbagevendende laks har på dette tidspunkt vokset sig til en snitstørrelse på 68 cm. Mellemlaksen – med to år i havet – har i begyndel-sen af vinteren i det andet havår vokset sig til en snitstørrelse på 70 cm. Når mellemlaksene vender tilbage til Skjern Å i juni og juli måned, har de op-nået en middellængde på 83 cm. De store laks, med tre år i havet, har ved begyndelsen af den tredje vinter i havet opnået en snitlængde på 91 cm. Ho-vedoptrækket af de store laks ligger tidligt på året i april og maj måned. På det tidspunkt har laksene nu vokset sig til en gennemsnitlig længde på 96 cm. Sammenligninger mellem han- og hunlaks viste in-gen forskel på tilvækst. Se tabel 1.

hvor godt klarer udsatte laks sig?Når laksene vandrer tilbage i Skjern Å, er andelen af vilde og udsatte laks nogenlunde ens. Dette er baseret på finneklipregistreringer af lystfiskerfan-gede laks på www.skjernaasam.dk, i årene 2006-2008 hvor de finneklippede laks returnerede til åen. Udtrækket af laksesmolt i 2005, hvor alle ud-satte smolt var finneklippede, lå omkring 27.000 smolt. Heraf var ca. 30 % vilde smolt. De re-

Tekst : :

Daniel Lindvig,

biologistuderende,

Århus Universitet

Antal havår Str. interval i kg Str. interval i cm Gennemsnitslængde

ved optræk i åenKonditionsfaktor(Fultons skala)

Smålaks (grilse) 1 1,65 - 4,8 60 - 79 68 cm 0,88

Mellemlaks 2 3,78 - 9,2 74 - 100 83 cm 0,90

Storlaks 3 6,5 - 11,5 88 - 112 96 cm 0,95

øverst en smålaks – også kaldet en grilse – med et år i havet. I midten

en mellemlaks med to havår og nederst en storlaks med tre år i havet.

Der trækker desuden hver t år endnu større laks med 4 havår på bagen

op i de vestjyske vandløb. Foto: Danmarks Center for Vildlaks

Tabel 1: Størrelsesfordelingen på 120 Skjern Å laks opdelt på smålaks, mellemlaks og stor laks.


sterende 70 % af smoltudtrækket var udsatte laks, hvoraf cirka en tredjedel af disse var udsat som halvårsfisk og to tredjedele som ét-års fisk /1/. På baggrund af disse tal ser det ud til, at udsatte laks klarede sig dårligere end de vilde laks, klækket og opvokset naturligt i åen.

Ved størrelsessammenligninger af udsatte og vilde laksesmolt – på baggrund af skælanalysen af de 120 laks – var der ikke nogen statistisk for-skel, som kunne forklare en større overlevelse hos de vilde laks. Ligeledes var der heller ingen tegn på forskel i vækstrater mellem de udsatte og vil-de fisk. Væksten hos de udsatte laks var altså ikke forskellig fra de vilde laks. Tidligere undersøgelser af svømmeydeevnen hos udsat og vild lakseyngel fra Skjern Å har påvist signifikant højere ydeevne hos vildtklækkede lakseyngel /2/. Under antagelse af, at svømmeydeevne påvirker smolts overlevelse i naturen indikerer disse forsøg, at udsatte smolt klarer sig dårligere end vilde. Forsøg fra andre lak-sepopulationer viser ligeledes en markant ringere fitness og overlevelsesrate hos udsatte fisk sam-menlignet med vilde /3/.

Overdødelighed hos udsatte fisk kan rimeligvis forklares ud fra manglende tilpasning til miljøet og manglende erfaring med prædatorer. Da forskellen ikke ligger i tilvæksten hos de tilbagevendende fisk, tyder det på, at de udsatte fisk har en kritisk til-vendelsesperiode, hvor dødeligheden er højere end

hos vildfiskene. De udsatte laks – som klarer den – er altså kun de allerbedste, og disse fisk klarer sig umiddelbart lige så godt som vildfiskene. Nye un-dersøgelser på regnbueørreder viser dog, at afkom-met fra de udsatte fisk har en dårligere overlevelse i mange generationer – læs mere om det i artik-len om støtteopdræt for den vestjyske laks på side 16 i dette nummer. Danmarks Center for Vildlaks (DCV) arbejder p.t. på data, som kan belyse over-levelsesudbyttet af udsætninger yderligere på lak-sene i Skjern Å (pers. komm. K. Iversen, DCV).

VandringsadfærdHovedudtrækket af smolt finder sted i april og maj stimuleret af blandt andet øget vandføring og sti-gende temperatur /4/. Skælprøver fra 120 opgangs-laks fanget i Skjern Å viste ingen tegn på forskel i vandringsadfærd mellem udsatte og vilde laks. 53 % af laksene i Skjern Å vandrede i havet som 1-års smolt, 44 % som 2-års smolt samt 3 % som 3-års smolt. Laks med tre havår (storlaks) går primært op i åen om foråret, mellemlaksene (2 havår) om sommeren og grilse (1 havår) hen på sensomme-ren og i efteråret – se figur 1. Ingen af de 120 laks undersøgt var flergangsgydere. Ligeledes blev der ikke fundet laks med mere end tre havår på ba-gen. Dinesens rekordlaks fra Skjern Å på 136 cm og 26,5 kg er dog et eksempel på en Skjern Å-laks med fire havår. Skjern Å-laksen adskiller sig fra

Tidligere undersøgelser af svømmeydeevnen hos udsat og vild lakseyngel f ra Skjern Å har v ist signif ikant højere yde -

evne hos vildtklækkede lakseyngel. Foto: Danmarks Center for Vildlaks.


andre laksestammer, især fra mere nordlige bred-degrader, ved at have en meget hurtig livscyklus og en med kort opvæksttid i åen /5/. Lakseyngel har en kort opvæksttid i Skjern Å-systemet på ét til to år, så det er ikke usædvanligt at se laks over 10 kg med en total alder på kun fire år.

De ældste er i bedst konditionKondition hos fisk bliver ofte beskrevet ud fra et forhold mellem længde og vægt ved hjælp af Ful-tons skala. Konditionsberegninger af undersøgel-sens 120 laks blev gennemført for at påvise even-tuelle forskelle mellem årgangene. Det viste sig, at kondition er signifikant påvirket af alder. Smålaks var i signifikant dårligere kondition end både mel-lem- og storlaksene. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel på konditionen mellem mel-lem- og storlaksene, men mærkbart var det, at storlaksene med tre år i havet havde den største middelkondition. Konditionsberegningerne gav en middelværdi på 0,88, 0,90 og 0,95 for henholdsvis smålaks (1 havår), mellemlaks (2 havår) og stor-laks (3 havår). Konditionsfaktoren viste sig derfor, at være omvendt proportional med tidspunktet for opgang af de tre årgange. En mulig forklaring på dette er, at laks, der går tidligt op i åen, har brug for flere energireserver til at tære på, da de skal stå længere tid i åen inden gydningen i forhold til fisk, der går op senere på sæsonen. Se tabel 1.

REFERENCER

// 1 Koed, A., 2005. Undersøgelse af

smoltudtrækket f ra Skjern Å samt

smoltdødelighed ved passage af

Ringkøbing F jord 2005. DFU - rap -

por t nr. 160 -06

// 2 Pedersen L- F., Koed, A., Malte, h.,

2008. Swimming per formance of

wild and F1-hatcher y - reared At-

lantic salmon (Salmo salar) and

brown trout (Salmo trut ta) smolts.

Ecology of Freshwater F ish 2008:

17: 425–431.

// 3 Fraser, D -j., 2008. how well can

captive breeding programs con -

ser ve biodiversit y? A review of sal -

monids. Evolutionar y Applications

ISSN 1752-4571.

// 4 h. Baktof t 2003. Udvandring af

ørred - (Salmo trut ta) og lakses -

molt (Salmo salar) f ra Skjern Å

2002. Specialerappor t, Biologisk

Institut Århus Universitet.

// 5 Atlantic Salmon Scale Reading

guidelines. ICES Cooperative Re -

search Repor t No. 188.

F igur 1 // grafen viser t idspunkt for opgang i åen, baseret på lyst f isker fangster, for de forskellige årgange, for

henholdsvis vilde og udsat te laks.

1,2

1

0,8

0,6

0,4

0,2

1 halvår vild

2 halvår vild

3 halvår vild

1 halvår udsæt

2 halvår udsæt

3 halvår udsæt

Dato

1.4

.09

15

.4.0

9

29.4

.09

13

.5.0

9

27.

5.0

9

10.6

.09

24

.6.0

9

8.7

.09

22

.7.0

9

5.8

.09

19.8

.09

2.9

.09

16

.9.0

9

30.9

.09

14

.10.0

9

28

.10.0

9

11

.11

.09

Proc

entd

el


råSTED lillEå – kommunale erfaringer med genskabelsen af et laksevandløb

I årene 2007 og 2008 har holstebro Kommune gennemført 4 større vandløbsprojekter ved

dambrug i Råsted Lilleå. Projekterne er en opfølgning på Miljøministeriets Nationale forvalt-

ningsplan for laks. Dambrugene er lagt sammen og ombygget til moderne modeldambrug med

god vandrensning og et lille vandforbrug. Stemmeværkerne er nedlagt og regulerede vandløbs-

stræk er genslynget, og der er udlagt store mængder gydegrus. Tiltagene har på kort tid skabt

grobund for tilbagekomsten af en rentvandskrævende smådyrsfauna - ligesom der nu er fri

faunapassage på hele den del af vandløbet, som er interessant for laksen. Udviklingen er sket

samtidig med, at dambrugsproduktionen er tæt på fordoblet.

Råsted Lilleå er fra naturens side en sand vandløbs-perle i det vestjyske. Vandløbet har fra sit udspring øst for Ørnhøj og til sit sammenløb med Storå ved Vemb et godt fald og opfylder derfor alle forudsæt-ninger for en rig og alsidig fauna. Det gode fald har dog også betydet, at åen igennem tiderne er blevet udnyttet til andet end rekreative formål. Stednavne-ne Nymølle og Råsted gl. Mølle henviser til, at flere vandmøller har været i drift langs åen. Omkring 1950-erne blev åen igen interessant i forbindelse med etableringen af de traditionelle ferskvands-dambrug. Syv dambrug blev opført ved åen i den periode. Dengang var der ikke den store viden om, hvordan der skabes ordentlig faunapassage. De fle-ste steder blev der etableret kammertrapper i beton med en i forhold til åens vandføring ringe vandtil-førsel. Historiske oplysninger om hvad der blev fan-get i garn i Nissum Fjord viser, at der før 1940 blev indberettet omkring 10 tons laks årligt fra fjorden. Dette tal blev kraftigt decimeret i forbindelse med etableringen af vandkraftværket ved Holstebro og den tilknyttede vandkraftsø. Bestanden af storålaks blev dog endegyldigt decimeret i forbindelse med etableringen af de sidste dambrug i sideløbene til Storå nedstrøms Holstebro. Nu var adgangen til vig-tige gyde- og opvækstområder for laksene defenitivt spærret. Beretninger om gamle dage ved åen, viser at åen tidligere var rig på både stalling og laks – om det var laks eller havørred, der var dominerende i åen, må stå hen i det uvisse, idet der er en tendens til at begge arter bliver benævnt ”laks”.

Tekst : :

jakob Larsen,

biolog, holstebro

Kommune, Natur

og Miljø.

200 år gammel stenbro ved Råsted. her har

åen igen fået sit opr indelige for løb.

Foto: jakob Larsen.


råSTED lillEå – kommunale erfaringer med genskabelsen af et laksevandløb

Dambrugenes indflydelse på åenDambrugenes stemmeværker er fatale for fauna-ens passage i åen, men også de stilleflydende se-dimenterende strækninger langt opstrøms stem-meværkerne er skadelige for vandløbet. De gode fysiske forhold med hurtigt strømmende vand og grusbund slammer til og mister deres funktion, som gyde- og yngelopvækstområder for lampret-ter og laksefisk. Udledning af organisk stof fra dambrugene har medført, at vandløbsfaunaen har været meget forarmet i mange år og at den rent-vandskrævende smådyrsfauna repræsenteret af slørvingerne Perlodes microcephala, Isoperla sp. og Leuctra sp. , døgnfluerne Ephemera danica og Heptagenia sulphurea samt vårfluen Sericostoma personatum kun har været sporadisk repræsente-ret og altid langt oppe i vandløbet før dambrugs-påvirkningen blev for massiv.

Myndighedernes indsatsRingkjøbing Amt har haft fokus på problemområ-det og har forsøgt at afhjælpe de vandringsmæs-sige problemer ved etableringen af omløbsstryg omkring alle dambrugenes stemmeværker. Disse løsninger lever dog ikke alle op til Faunapassage-udvalgets anbefalinger /1/.

Ringkjøbing Amt har endvidere kunne konsta-tere, at vandløbet gik næsten tør for ilt ved de ne-derst beliggende dambrug. En iltmætning på under 50% har ikke været usædvanlig /2/. Amtet udstedte i marts 2003 påbud til alle dambrugene med krav om forbedret vandrensning og øget iltindhold i

Nu nedlag t stemmeværk ved Nymølle Dambrug. Foto: jakob Larsen.


dambrugenes udløb. Resultatet lod vente på sig, da sagerne efter Skov- og Naturstyrelsens sagsbe-handling blev påklaget til Miljøklagenævnet. Sa-gerne er aldrig blev endeligt afgjort af nævnet og er nu afløst af nye miljøgodkendelser fra 2006.

Nye tider - lakseplanenI 2004 udkom Miljøministeriets Nationale for-valtningsplan for laks /3/. En redningsplan for de sidste rester af den danske vildlaks, der fandtes i de vestjyske vandløb. Storålaksen kom med i pla-nen. Der er dog tvivl om hvorvidt, der har været en selvstændig bestand tilbage af den oprindelige Storålaks, eller der er tale om laks med oprindelse i Skjern Å. Ringkjøbing Amt fik en henvendelse fra Skov- og Naturstyrelsen om, hvorvidt det var mu-ligt at opkøbe dambrugene ved Råsted Lilleå eller få dem flyttet ud af Råsted Lilleå. Målet var at få genskabt vandløbets økologiske potentiale som et vigtigt opvækstområde for laksefisk. Ringkjøbing Amt gik i forhandlinger med dambrugene, men det viste sig hurtigt at dambrugene ikke ville lade sig opkøbe for det erstatningsbeløb, der var stillet i udsigt. Til gengæld kunne dambrugerne godt se, at tiden var løbet fra de traditionelle jorddambrug, og at det var en stakket frist før myndighederne kom igennem med nye miljøkrav. Dambrugerne indvilgede derfor i at tage mod en noget mindre

erstatning mod at indgå aftale om dambrugenes sammenlægning og ombygning til de moderne mo-deldambrug* primært drevet på grundvand, men i alle tilfælde uden brug af stemmeværker. Ringkjø-bing Amt nåede på den baggrund at miljøgodkende dambrugenes ombygning før kommunesammen-lægningen pr. 1 januar 2007. Modeldambrugene klarer sig idag i vidt omfang med grundvand i stør-relsesordenen 20-30 l/s. Tidligere anvendte dam-brugene i størrelsesordenen 600-900 l/s, hvilket er tæt på hele åens sommervandføring. Iøvrigt drives modeldambrugene efter en række lovgivningsmæs-sige krav af indretnings- og driftsmæssig karakter /4/. Se også tabel 1.

Kommunerne overtager miljøansvaretEfter kommunalreformen har Holstebro Kommu-ne overtaget ansvaret for Råsted Lilleå og vand-løbsrestaureringer efter vandløbsloven. Kommu-nen overtog samtidig afsatte lakseprojektmidler fra Skov- og Naturstyrelsen og Ringkjøbing Amt. Holstebro Kommune gik derfor igang med at gen-nemføre fire vandløbsprojekter (se figur 1), herun-der den formelle sagsbehandling efter vandløbslo-

F igur 1 // Lokaliser ing af de f ire projek tområder i Råsted Lil leå i holstebro Kommune.

* Modeldambrug er moderne dambrug, der består af produktions-kanaler i beton, renseforanstaltninger i form af slamkegler, mikrosig-ter, biofiltre og plantelaguner kombineret med et lille vandforbrug.


vens §37a, der skulle skabe juridisk basis for fjerne dambrugenes stemmeværker og skabe grundlag for en genslyngning af vandløbet forbi dambru-gene. Alle steder var vandløbet reguleret forbi og opstrøms dambrugene.

VandløbsprojekterneKoterne for vandløbsbund og terrænet blev målt ind med GPS-udstyr både op- og nedstrøms stem-meværkerne, så der var et reelt grundlag at ar-bejde ud fra, når linjeføring og den nye bundkote skulle fastlægges for det nye åløb. Fra starten var det målsætningen, at det nye vandløbsstræk skulle være præget af lavvandede stræk med frisk strøm, for at maksimere værdien som opvækstområde for

laksefisk. Rent dimensioneringsmæssigt blev der valgt et fald på 2-3 o/oo på vandløbet, det skal ses i sammenhæng med vandføringen, der ligger på 800-1100 l/s som medianminimumsvandføring i Råsted Lilleå ved de fire projektområder i Holste-bro Kommune.

De valgte faldforhold har været retningsgiven-de for længden på de nye restaurerede vandløbs-strækninger. De nye vandløbsstræk er forsøgt pas-set ind i landskabet og anlagt i gamle åslyngninger, hvor det har været muligt. Der er ikke gennemført avancerede forudgående modelberegninger vedrø-rende de fremtidige vandspejlsforhold, men erfa-ringen har efterfølgende vist, at det heller ikke har været nødvendigt. Det er dog kommet som lidt

Dambrug Status Fodernu [tons/år]

Foderfør [tons/år]

Vandindtag nu [l/s]

Vandindtag Før* [l/s]

Sandfær Dambrug (Herning) Nedlagt - 239 0 300

Nymølle Dambrug Modeldambrug 570 180 20 (grundvand) 700

Christiansminde Dambrug Modeldambrug 630 192 30 (grundvand) 800

Råsted Gl. Mølle Dambrug Nedlagt - 192 0 800

Vester Hvoldal Dambrug Modeldambrug 750 190 470 (grundvand og åvand)

600

Hvolby Dambrug Nedlagt - 118 0 470

Tabel 1 // Drif tsdata før og ef ter dambrugenes sammenlægning og ombygning t il modeldambrug.

*Omtrentlige værdier

genslynget vandløb langs foden af bakken opstrøms Nymølle Dambrug. Foto: jakob Larsen.


af en overraskelse, hvor langt opstrøms projekt-områderne, det kan ses, at vandløbet nu er sluppet fri. Vandløbsbunden på de genslyngede stræk er de fleste steder lagt 70-100 cm under terræn med et forholdsvist stejlt brinkanlæg på 1:2 i ydersving og fladt brinkanlæg på 1:4 i indersving.

I alt er der ved de 4 dambrug gennemført gen-slyngning af 2.100 meter vandløb og udlagt ca. 1.000 m3 gydegrus i felter af ca 20 m3 i hele vand-løbets bredde.

Visse enge påvirkesDet har fra kommunens side været forsøgt at bibe-holde kvaliteten af visse våde enge med en fin bota-nik. Det har dog efterfølgende vist sig, at det ikke i alle tilfælde er lykkedes. Disse lokaliteter er i høj grad et resultat af det vandspejl, der var resultatet af de gamle stemmeværker ofte med en stemhøjde på omkring 1,8 meter. Så konklusionen har været, at det frigivne vandløb i visse tilfælde er gået ud over botanikken i våde enge (især hængesæk). En-gene er nu visse steder blevet mere tørre og bl.a. planten dyndstar ser ud til at være forsvundet fra en af lokaliteterne. For at medvirke til at engene i fremtiden bliver afgræsset, er der etableret flere kreaturbroer over de nye vandløbsstræk. Det er til-fældet de steder, hvor de er den samme lodsejer på begge sider af åen.

Naturen er vendt tilbageNaturen har allerede kvitteret for de gennemførte dambrugs- og vandløbsprojekter, idet der nu for første gang i 50 år er en varieret og rentvandskræ-vende fauna ned gennem åen. Fremgangen er sær-ligt markant på strækningen fra Nymølle Dam-brug til Vester Hvoldal Dambrug opstrøms det re-gulerede forløb, her kan nu findes sarte slørvinger som protonemura meyeri, Leuctra sp. og Isoperla grammatica m.fl.

Frem til 2006 har vandløbskvaliteten ikke levet op til målsætningen, men det gør den nu på langt hovedparten af strækningen (se tabel 2). Før var vandløbet karakteriseret af en faunaklasse 4 be-stemt efter Dansk vandløbsfauna indeks (DVFI).

Nu er faunaklassen 6-7 nedstrøms dambrugene og det varer sikkert ikke længe inden den rentvands-krævende fauna også slår igennem nedstrøms Ve-ster Hvoldal Dambrug. Dambruget moderniseres yderligere i efteråret 2009 i forbindelse med en overtagelse af og sammenlægning med de traditio-nelle dambrug Hvolby Dambrug og Grydeå Dam-brug, der begge nedlægges. Desuden gennemfører Skov- og Naturstyrelsen i eftersommeren 2009 et stort genslyngningsprojekt af Råsted Lilleå på de nederste 4-5 km.

Det er Holstebro Kommunes forventning, at vandløbet i fremtiden bliver en væsentligt større smoltleverandør for storålaksen end i dag, hvor i størrelsesordenen 1.600 laksesmolt årligt udvan-drer fra Råsted Lilleå (2007-tal) /5/, men allerede nu er naturen vendt tilbage til Råsted Lilleå.

REFERENCER

// 1 De jyske amter, Danmarks F iske -

r iundersøgelse, Dansk Dambru -

ger forening og Danmarks Spor ts -

f isker forbund. 2004. Faunapassa -

geudvalget.

// 2 Råsted Lil leå, Ringkjøbing Amt,

2001

// 3 Mil jøminister iet, 2004. National

for valtningsplan for laks.

// 4 Mil jøminister iet. Bekendtgørelse

om modeldambrug. bek. 1327 af

20. november 2006.

// 5 Baktof t, h. & Koed, A., 2008.

Smoltudvandring fra Storå 2007

samt smoltdødelighed under ud -

vandringen gennem Felsted Kog og

Nissum F jord. DTU Aqua.

Vandløbsstation 2006 2008 2009

Opstrøms Nymølle Dambrug 6 4* 5

Nedstrøms Nymølle Dambrug 4 6 4*

Opstrøms Christiansminde Dambrug 4 4 7

Nedstrøms Christiansminde Dambrug 4 5 6

Opstrøms Vester Hvoldal og Hvolby Dambrug 4 5 7

Nedstrøms Vester Hvoldal og Hvolby Dambrug 4 5 4

Tabel 2 // Faunaklasse jf. Dansk Vandløbsfaunaindeks i Råsted Lil leå omkring dambrugene.

Røde tal indikerer manglende målsætningsopf y ldelse. *målsætning opf y ldt på trods af lav fau -

naklasse.


gravemaskinen f jerner dæmningen t il det nye løb og vandet kan igen strømme uhindret i Råsted Lil leå.

Foto: jakob Larsen.

Foto

: K

lau

s B

all

eb

y


LAksEkVoTEr I VESTjySKE VANDLøB

Tekst : :

Finn Sivebæk,

f iskeplejekonsu-

lent, DTU Aqua

Igennem de senere år har laksebestandene været i markant fremgang. Årsa-

gen er et samspil af flere faktorer herunder fiskerireguleringer, bedre udsæt-

ningsmateriale og sandsynligvis en øget selvreproduktion. For at denne frem-

gang i laksebestandene kan fortsætte, er det nødvendigt at have en system,

hvor man forvalter laksebestandene sådan, at laksene udnytter vandløbets

naturlige produktionspotentiale. En forudsætning for, at bestandene kan ud-

vikle sig, er, at fiskerireguleringer bliver tilpasset fiskens behov. Laksekvoter

for sportsfiskerne er et redskab til at sikre, at der er tilstrækkelig med gyde-

laks til at udnytte vandløbets naturlige bærekapacitet.

I bestræbelserne på at skabe selvreproducerende laksebestande er det v ig t ig t, at spor tsf iskerne udøver et bære -

dyg tig t f iskeri. I den forbindelse er kvoter et v ig t ig t værktøj. Foto: Søren juel.


For de danske laksevandløb er det overordnede mål at genskabe laksebestande, så de på længere sigt kan klare sig uden udsætninger. De oprindeli-ge laksestammer, som findes i Storå, Skjern Å, Var-de Å og Ribe Å er i dag i overvejende grad baseret på udsætninger. Der foregår ligeledes udsætninger af lakseyngel i Sneum Å og Kongeå. Alle de nævnte vandløb er tidligere kendt for at have haft en lakse-bestand, og fiskeplejen finansierer udsætninger af laks i disse vandløb samt i Gudenåen med det for-mål at genskabe bestandene.

Siden starten på laksehandlingsplanen i 1993 (læs mere side 5 og 17) er der evalueret på resul-taterne, der ligger til grund for planen, og det har medført at der ikke længere udsættes laks i Vidå og Brede Å. Bestandsundersøgelser i Vidå har nem-lig vist, at levebetingelserne for laks i Vidå er for dårlige, og derfor indgår Danmarks femte største vandløb ikke længere i programmet for udsætning af laks. I Brede Å er udsætningerne af laks stoppet, fordi vandløbet i dag er gennomrestaureret og helt uden spærringer, og man håber derfor at bestan-den kan klare sig selv. Nogle år bliver der dog fore-taget udsætning af vestjyske laks i Vidå og Brede Å. Disse udsætninger er blandt andet finansieret af de lokale lystfiskere.

For at kunne genskabe selvreproducerende be-stande er det afgørende, at alle egnede gydeplad-ser bliver anvendt til gydning, og at der kommer en tilstrækkelig produktion af yngel. For at sikre og bevare en tilstrækkelig gydebestand af laks i de vandløb, hvor fiskeplejen finansierer udsætninger

af laks, er fiskeri med stang, garn og ruser regule-ret i henholdsvis fersk- og saltvand. Fiskeriet bliver forvaltet i henhold til lokale bekendtgørelser, som beskriver hvorledes fiskeriet kan praktiseres. Ofte vil større bestande føre til et øget fiskeritryk, hvil-ket kan være en ukendt faktor. Det er netop på den baggrund, at man har valgt at indføre kvoter på de enkelte laksebestande med henblik på, at de fortsat kan udvikle sig bæredygtigt.

I vandløbene Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå og Ribe Å bliver der årligt udsat laks, og det bør i fremtiden tilstræbes, at fiskeriet i dis-se vandløb bliver forvaltet efter enslydende regler, herunder at laksen totalfredes med mulighed for, at der kan søges dispensation for tildeling af en kvote. Størrelsen på kvoterne skal tilpasses de en-kelte vandløb og bliver løbende justeret.

I 2008 var der i Storå, Varde Å, Sneum Å og Kongeå fastsat en kvote på det antal laks, der måt-te hjemtages fra de enkelte vandløb på henholds-vis 130, 130, 35 og 50 fisk. Ordningen blev for nogle vandløbs vedkommende administreret efter dispensation i en lokal fiskeribekendtgørelse, som i Storå og Varde Å, og for andre vandløb ved frivil-lige aftaler som i Sneum Å og Kongeå. Fælles for kvotetildelingerne er, at det er Fiskeriinspektora-terne, som udmelder størrelsen på kvoterne samt hvilke retningslinjer, der skal være overholdt, før ordningen kan træde i kraft. Størrelsen på kvoten bliver fastsat årligt efter rådgivning fra DTU Aqua. Se hvilke regler der gælder for laksefiskeriet i alle de lakseførende vandløb i tabel 1.

Vandløb Status for laksen Dispensation til fangstkvote Fangstbegrænsning per sportsfisker per år Fiskesæson (begge dage inklusiv)

Storå Fredet 130 laks 1 laks per mand 1. april – 30. september

Skjern Å Ikke fredet Ingen kvote 1 laks over 73 cm eller 2 laks på 73 cm eller derunder per mand

1. april – 15. september

Varde Å Fredet 130 laks 1 laks per mand 1. april – 31. oktober

Sneum Å Ikke fredet 50 laks (frivillig kvote) 1 laks per mand 1. april – 31. oktober

Kongeå Ikke fredet 35 laks (frivillig kvote) 1 laks per mand 1. april – 31. oktober

Ribe Å Fredet Ingen kvote Laks må ikke hjemtages 1. april – 31. oktober

Brede Å Ikke fredet Ingen kvote Ingen fangstbegrænsning 1. april – 31. oktober

Vidå Ikke fredet Ingen kvote Ingen fangstbegrænsning 1. april – 31. oktober

Gudenå Ikke fredet Ingen kvote Ingen fangstbegrænsning 1. marts - 31. oktober (Langå)16. januar – 31. oktober (Bjerringbro)

Tabel 1 // Fiskerireguleringer på laks i 2009 i danske laksevandløb.


Kvoten tildeles én samarbejdspartnerDa ordningen om tildeling af laksekvoter i dag er gældende for nogle af de største danske vandløb betyder det, at rigtig mange samarbejdspartnere er involveret. For hvert af de større vandløb er der potentiale til, at mere end tusinde lystfiskere og et stort antal lodsejere kunne være interesserede i at få del i en laksekvote. Med henblik på fremover at kunne administrere og forvalte sådanne kvoteord-ninger, er det nødvendigt, at man for hvert vand-system finder sammen i ét forum, som repræsente-rer de foreninger, konsortier og lodsejere m.v., som ønsker andel i en laksekvote. Sådanne sammen-slutninger er etableret ved både Storå og Varde Å.

Det er altså et krav, at der til hvert vandsystem

skal være én samarbejdspartner, og kvoten bliver tildelt denne samarbejdspartner. Denne ordning har fungeret i Varde Å systemet siden 2004. Ord-ningen bliver evalueret årligt ved et møde, hvor der er repræsentanter fra Fiskeriinspektoratet, sam-menslutningen for vandsystemet og DTU Aqua.

Det er praksis, at det antal laks, der må hjemta-ges, bliver fordelt i forhold til de strækninger, hvor de fiskeriberettigede, herunder foreninger og private lodsejere, har ansøgt om del i kvoten. I Varde Å syste-met har de foreninger/lodsejere – der har fremsat øn-ske om at få en laksekvote – fiskeretten på cirka 210 km åbred, og med 130 laks til fordeling betyder det, at man i 2009 bliver tildelt 1 laks pr. 1,6 km åbred. Samme fordelingsprincip bliver anvendt i Storå.


I hvert vandsystem skal det på længere sigt være beskrevet, hvor man mener, der kan foregå et fi-skeri efter laks, således at kvoten kun bliver fordelt på strækninger, hvor det er realistisk at fange laks og samtidig ikke påvirker udviklingen i bestandene negativt.

Fiskeriinspektoratet har lavet retningslinjer, som skal være opfyldt som en forudsætning for, at der kan blive tildelt en kvote til den sammen-slutning, som ansøger. Kravene revideres løbende med henblik på at kunne forvalte bestandene bedst muligt.

For at sikre at laksene får mulighed for at kun-ne gennemføre deres livscyklus, vil det være natur-ligt, at fredningstiden dækker hele den periode,

hvor de gyder, og at deres fredningstid bliver ens for alle de danske vandløb, hvor det er intentio-nen, at genskabe en naturlig og selvreproducerende laksebestand.

Naturgenopretning er fremtidenI fremtiden er det ikke holdbart, at man baserer fiskebestande på udsætninger. Derfor bør endnu flere foreninger rette fokus på tiltag, som virkelig gavner laksebestanden, nemlig at genskabe bedre levebetingelser for fiskene sideløbende med en hen-sigtsmæssig forvaltning af fiskeriet. Denne praksis er den sikre og eneste vej til at nå målet om at gen-skabe selvreproducerende laksebestande i danske vandløb.

Skal der f lere laks i vand -

løbene er den eneste

holdbare løsning at gen -

skabe laksens gyde - og

opvækstområder og sikre

fr i passage t il disse.

Foto: Klaus Balleby


MILJØ- & VANDPLEJEM&V ::Danmarks Sportsfisker forbunds mil -jømagasin med fokus på fisk, vand og natur. Udkommer elektronisk to gange årligt. Abonner gratis på Miljø - og Vand-pleje ved at sende en mail til kb@sports-f isker forbundet.dk redaktør:Klaus Ballebykb@sportsfisker forbundet.dk

Ansvarshavende redaktør:Ole Wislerow@sportsfisker forbundet.dk

Layout og dtp:jørn Rasmussen Udgiver:Danmarks Sportsfisker forbundSkyttevej 4 - Vingsted - 7100 VejleWeb: www.sportsfiskeren.dkEmail: post@sportsfisker forbundet.dk

NATUr- oG MILJØPoLITIsk UDVALG

Jørgen H. Poulsen (formand) jhp@sportsfisker forbundet.dk

steen Lindkvist Nielsensln@sportsfisker forbundet.dk

Jens k. Thygesenjkt@sportsfisker forbundet.dk

kaare Manniche Ebertkme@sportsfisker forbundet.dk

klaus Ballebykb@sportsfisker forbundet.dk

MILJØ - & VANDPLEJE : : NR. 33 : : DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND : : SEPTEMBER 2009

miljø & vandpleje 33

Documents