8 interview

Af Espen Uldal

Michael Hansen spiller stadig professionel golf, men det er en anden side af golf-

spillet, der er begyndt at trække i ham. Efter at have taget en Coachinguddannelse hos Man-ning Inspire, er han nu næsten færdig med sin uddannelse hos International Coaching Federa-tion (ICF), der er en af de mest seriøse coaching uddannelser, som findes. Med over 10 års er-faring som professionel golfspil-ler er Hansen således en af de første herhjemme, der rent fak-tisk både har en seriøs coachud-dannelse og en reel erfaring med de mange problemer en golfspil-ler kan løbe ind i. Golfbladet har talt med Hansen om hvad det kan være, og hvad han kan til-føre.

” Jeg startede sent med at spille golf. Det begyndte først da jeg var 14 år gammel. Før det havde jeg spillet elitebordtennis og havde været inde over lands-holdet. Jeg havde også snuset til lidt tennis. Jeg elskede at kon-kurrere. Så blev jeg præsenteret for golf, og noget af det jeg var træt af ved bordtennis var, at man kun kunne træne nogle få timer, så var der nogle andre, der skulle have bordene. På golf-banen, kunne jeg blive kørt ud klokken syv om morgenen af mine forældre og så hentet når det var aften.

der var en sommerfe-rie hvor jeg absolut skulle med til et familiearrangement én en-kelt dag og ikke fik spillet golf. Det glemmer jeg aldrig. Vores pro ude i Hedeland Golfklub, hvor jeg voksede op som junior, spurgte mine forældre om det ikke var mere fair at mine bør-nepenge blev sendt ud i pros-hoppen, så meget var jeg der.

I 1999 kom Jeg tIl skJol-denæsholm og begyndte at spille elitegolf og i den periode røg jeg også til USA i et par år, og det var mens jeg var derovre jeg fandt ud af at denne sport var rigtig sjov på højt niveau. Den-gang var jeg nok 22 år. Jeg har altid gået meget i skole og tog en handelsskoleeksamen inden jeg tog til USA. Derovre havde jeg så to år på universitet i Texas. Dengang var der ikke så mange, der turnede pro, så jeg tog en merkonomuddannelse mens jeg rejste til Sverige og spillede kva-

lifikation til Telia Tour i 2001. Der blev jeg nummer 12, og kva-lificerede mig, og så turnede jeg så pro.

der var kun én målsæt-ning for mig, og det var at komme på Europatouren, men jeg havde ikke penge med hjem-mefra, så jeg tog til USA for at spille minitours og tjene nogle penge. Jeg var der i fem måne-

der og vandt tre gange, mens jeg og en kammerat boede i en brugt bil vi havde købt. Siden spillede jeg på Sunshine Tour og de hjemlige tours, mens jeg også spillede tourskole. Da finanskri-sen kom, begyndte det at blive tungt. Sidste år tog jeg så den beslutning, at i år, skal jeg spille nogle få turneringer, herunder tourskolen. I mellemtiden har jeg så også taget et par aner-

kendte coachinguddannelser.

som spIller havde Jeg tre kriterier, der skulle opfyldes for at jeg ville fortsætte med at være professionel. Jeg skulle i det store hele synes det var sjovt. Du arbejder så mange ti-mer, er væk så mange dage og giver så mange ting op i dit liv, så hvis du ikke har en god for-nemmelse i maven med det du

laver, så dør du som spiller. Og så kan du heller ikke levere re-sultaterne. Mit andet kriterium var, at jeg skulle have en for-nemmelse af det hele tiden gik fremad. Det betød ikke at hver uge skulle være bedre end den sidste, men i det store hele skulle jeg have en fornemmelse af, at jeg blev dygtigere som golf-spiller. Tredje kriterium har al-tid været, at jeg ikke vil spille for lånte penge. Jeg ville ikke have maven til at have et kæmpe lån i banken og vide, at hvis jeg ikke lavede et bestemt antal kroner de næste måneder, ville det hele falde på gulvet.

det som Jeg tIdlIgere har manglet ved golfen var no-get mental udfordring. Ikke i selve golfspillet, men noget in-tellektuel udfordring. På det punkt manglede jeg udfordring. Alle de timer du står på driving rangen kan godt blive lidt lang-håret en gang imellem, hvis man så mangler noget mental udfordring og interaktion med andre mennesker. Og når du ikke bevæger dig på Europa-tourens niveau, så får du ikke den slags udfordringer. Derude er det er større setup.

det har altId været nødvendigt for mig at være ud-advendt, og jeg har altid haft ak-tive sponsorater hvor jeg har skullet levere en masse igen og arrangere en masse golfdage for at kunne få økonomien til at løbe rundt. Det kræver en del arbejde og kreativitet. Det har været godt, fordi jeg på den måde fik nogle udfordringer som jeg var nødt til at mande mig op og tage. Det var enten det, eller skyde 65 i hver runde, så kom-mer sponsorerne af sig selv, men da jeg ikke skød 65 hver runde, så var jeg nødt til at levere va-ren på en anden måde. Det har muligvis taget noget af det fokus jeg skulle have brugt på banen, men det var de vilkår jeg spiller under, og det har jeg accepteret.

Jeg har altId Interes-seret mig meget for mentaltræ-ning. Jeg læste psykologi på uni-versitet i de år jeg boede i USA, og jeg har også altid godt vist, at det var på det punkt jeg mang-lede noget styrke ved mit spil. Nogle af de ting jeg slår på tromme for i dag, er netop mange af de ting jeg selv har manglet gennem årene. Hvis jeg kunne spole tiden tilbage og en-gagere mig til at komme og rive

P å F ø r s t e t e e :

MICHAEL HANSEN – En coach, der taler golfspillernes sprog.

(fortsættes næste side)

10 interview

mig selv i ørene for 10 år siden, så havde det været dejligt. Når jeg har siddet på skolebænken med mentaltræning, har jeg hele tiden lyttet med ørene og set indad på mig selv med øjnene. Jeg har flere gange spurgt mig selv hvorfor jeg ikke kunne gå hele vejen. Hvorfor jeg kun blev god og ikke Great!

som spIller havde Jeg teknikken, jeg havde egentlig de ting, der skal til for at kunne gå hele vejen, men det har været nogle små justeringer på det mentale plan, som har gjort jeg ikke er kommet videre til det næste niveau. Og det er jo også lidt der min mission i dag ligger, at finde ud af hvad der sker mentalt for en spiller. Og hvor-for sker det, der sker. Når jeg ser tilbage, har jeg selv været udsat for mentaltræning og coaching som jeg ikke synes har været godt nok. Jeg synes det skulle have været gjort helt anderle-des. Det var standardprocesser, og ikke det som jeg rent indivi-duelt havde brug for. Det er langt hen ad vejen min egen skyld, så jeg vil ikke kritisere nogen, for jeg kunne bare have opsøgt nogle folk som havde en anden indgangsvinkel.

det er nogle relatIv få detaljer, der gør forskellen på om en spiller bliver god eller enestående, og det ligger ofte i det mentale. Der er en meget in-dividuel tilgang til hvordan du opnår succes. Man kan jo se ud på Europatouren og se hvem det er, der vinder derude. Brødrene Molinari er et fantastisk eksem-pel. De kan ikke blive mere for-skellige, men de har begge to vundet på touren, de spillede Ryder Cup sammen sidste år og de opnår gåde resultater på vidt forskellige måder, med vidt for-skellige temperamenter, vidt for-skellige indgangsvinkler til det, at skulle komme rundt i en lav score.

det, der stadIg er den store hurdle i professionel golf er den opfattelse, at det direkte link til den gode score ligger i den gode teknik. Det har jeg også selv været slave af. De fle-ste gange hvor jeg ikke har kun-net slå de rigtige slag ude på ba-nen, har det været på grund af noget oppe i hovedet. Måske en frygt for at slå i høje, der gør man øser den til venstre. Når jeg var i problemer gik jeg altid ude på banen og vidste det var det mentale, der var noget galt med, men tre minutter efter jeg var færdig med runden, havde jeg glemt det. I stedet gik jeg så op og arbejdede på noget teknisk i mit golfsving. Sådan er der rig-tig mange der har det stadig.

de fleste golfspIl-lere ved godt de bør arbejde mere med det mentale, men de er usikre på hvordan de skal gøre, for det er så stort et om-råde. Og tro det eller ej, men me-taltræning i golf er stadig et rig-tig nyt område. Jeg talte med en af Danmarks største praktise-rende psykologer, der fortalte mig, at det ikke er mere end 12 år siden, at psykologhjælp blev godkendt på sygesikringsbevi-set.mentaltrænIng er en meget underlig størrelse at ar-

bejde med på begge sider. Man kan ikke se det, man kan ikke mærke det og det kan være rig-tig svært at måle. Og samtidig, så går man som spiller og venter på der skal ske noget. De fleste opsøger en mentaltræner når de er helt nede under gulvbræd-derne. Ofte har folk det samme forhold til en mentaltræner eller psykolog som de har til deres læge; De går kun derop når de er syge. Når man så kommer som golfspiller, og er et nervevrag, så er det jo ikke sådan, at man har et par samtaler, og så er man klar igen. Det tager lang tid. Lige så vel som det gør, at om-lægge et golfsving. Med golfsvin-get kan du dog måle fremskrid-tet undervejs. Det mentale er sværere at måle. Det er et langt sejt træk, at få det mentale på plads, hvis man ikke har det fra naturens side.

man hører mere og mere spillerne kreditere deres mentaltrænere. Vi kan tage Sø-ren Kjeldsen som jeg ofte har hørt omtale sine samtaler med både Bob Rotella og Arne Niels-son. Det er jo ofte nemmere, at gå op til sin svingtræner og få en lektion, men når golfspillere sid-der og taler sammen, ved de godt at det er det mentale, der gør forskellen. Og så går de op og slår driver på driving rangen. De taler om det er det korte spil, der gør forskellen, men de står alle sammen og slår driver på rangen. Jeg har selv været en del af det mønster. Vi er jo som flokdyr, mange gange.

prøv at se hvor mange af de amerikanske spillere på PGA-touren, der bryder igen-nem, og er ekstremt dårlige, hvis man skal se ud fra hvad, der tek-nisk set er ideelt. Tag for eksem-pel Bubba Watson. Det ser jo for-færdeligt ud. Der er næsten ikke en position i hans golfsving du kan bruge til at lære nogen an-dre noget. Men manden ser sla-get, så tror han på det han laver,

og så eksekverer han det. Det gør han som regel uanset om det er 100 meter breder fairways el-ler små smalle baner, og det er imponerende at se. Han perfor-mer i den grad.

golf er mere mentalt end noget andet. Og golf har brug for mentaltræning på mange flere niveauer end bare golfdelen. Det er der en ret sim-pel årsag til. I de fleste andre sportsgrene ved man, at man har en salgsdato. Fodboldspil-lere er for eksempel som regel færdige når de er senest 34 år. Barry Lane er tæt ved at have spillet sin turnering nummer 700 på Europatouren, og man kan forestille sig, at han var ungkarl da han startede karrie-ren. Så møder han en kvinde, bliver gift, får børn. Og de børn er ved at få studenterhue nu, hvis de da ikke er ældre endnu. Hvis du rejser 200 dage om året og du skal leve dit liv 30 år på touren eller længere, så kan vi alle blive enige om, at det, der sker privat har en effekt på vo-res arbejdsliv. Du sidder på et hotelværelse tre uger i træk, og

du har ikke kontrol med hvad, der sker derhjemme, og så æn-drer du dig som person gennem tiden. Det har også en effekt på golfbanen.

hvIs du Ikke som ung spiller allerede begynder at tage stilling til hvordan du skal leve dit liv i mange år frem, så får du disse formdyk man har set med nogle spillere få, når de for ek-sempel får når de bliver fædre. Så kommer det hele bage på dem, og så rammer de ikke bol-den ordentligt i et år, fordi det eneste de tænker på er, at de gerne vil være derhjemme hos familien. Hvis du er blandt de 200 bedste golfspillere i verden og faktisk driver en stor virk-somhed som det er at være golf-spiller, så er du nødt til at køre sådanne ting i stilling først og få noget rådgivning, præcis som man gør i erhvervslivet. Hvor-dan skal du klogest takle det, at der nu er kone og børn der-hjemme når du er tre uger væk ad gangen?

grundlæggende er Jeg ikke rådgiver. Jeg ville aldrig fortælle folk hvad de skal gøre, men kan være med til at åbne nogle kanaler i hovedet på en spiller, så han finder du af hvor-dan han skal gøre tingene bedst. Det er meget individuelt. Der er ingen skabeloner jeg går ud fra, og jeg ønsker egentlig ikke noget specifikt resultat. Det, der er rig-tigt for den ene, er ikke rigtigt for den anden. Folk skal leve de-res liv som det passer dem, og det kan man jo se i medierne, at det gør de også. Men de fleste mennesker, som får lov til at åbne op, og får lov til at tale om det, der sker inden i dem, de vil være mere rustet og stærkere. Indgangsvinklen i det jeg laver, er jo at folk selv skal komme frem til tingene. Så kan det godt være jeg har en vifte af redska-ber, og bede folk tage stilling til nogle ting, der kan betyde at et dybt formdyk ned i afgrunden måske kun bliver et dyk ned i en lille dal i stedet for.

som fodboldspIller bliver du hyret af en klub. Så kommer du om morgenen g ta-ger den trøje på, der hænger til dig i omklædningsrummet. Så er du forpligtet til at træne igen-nem og levere varen til kam-pene. Ud over det, har du relativ få forpligtelser. Som golfspiller har du nogle sponsorater, der in-deholder en betingelse om, at du skal stille op til forskellige ting og levere en vare. Bare det, at en golfspiller dagen inden nogle af de vigtigste uger i dit turne-ringsliv, der render du lige rundt i seks, syv timer med tre amatø-rer og spiller pro-am. Det er uhørt i alle andre sportsgrene. Det ville jo være fuldstændig uhørt hvis du bad Usain Bolt bruge seks timer sammen med tre motionsløbere dagen inden et stort løb. På det tidspunkt sid-der han i sin egen osteklokke et sted med sin iPod og hører af-slappende musik i ørene og slap-per af. Bortset fra i majors, så er golfspillere jo tvunget til at spille pro-am hver onsdag når de spiller.

rIgtIg mange af spIl-lerne i toppen, er også rigtig stærke rent mentalt, men du er

aldrig forpligtet til at præstere over evne. Så hvis du kan blive den bedste udgave af dig selv, så har du sådan set formået at gøre alt hvad du kan. Det, der er det bedste for den ene, kan være at blive nummer 50 i verden. For en anden er det at komme i top 500, mens det for en tredje er at klare et par cuts på Eccotouren.

luke donald er Impo-nerende. For nogle år siden var han lidt ude af rampelyset igen, fordi han hele tiden fik pumpet ørene fulde med, at hvis han ikke begyndte at slå længere, så ville han aldrig kunne blande sig i verdenstoppen. Og det var faktisk først da han fandt ud af at han ikke skulle fifle mere med sit sving for at slå længere, men fortsætte med at gøre det han var god til, at han blev rigtig god igen. Nu er han nummer et i ver-den og vandt Scottish Open. Jeg kender ham ikke, men han vir-ker på alle måder som en fyr, der er i balance med sit liv på og uden for golfbanen.

sImon dyson, som Jo mere eller mindre minder om en duracellkanin, er en helt anden type. Han virker nærmest som om han har damp, og sådan spil-ler han bedst. Hvis man bad ham om at slappe mere af, så ville han gå og lulle sig selv i stykker, for det ville han ikke kunne fungere under. Og det er det, der er nøglen, nemlig at finde ud af hvordan du skal gøre det her hver især. Hvad passer bedst for den enkelte person.

dansk og svensk golf har i mange år været meget ste-rilt. Der har været en såkaldt korrekt opskrift for hvordan man opnår succes. Den skal nærmest stå på fysisk træning syv dage om ugen sammen med gulerødder og postevand. Jeg tror ikke nødvendigvis det er op-skriften for alle. Der er nogen, der yder bedre hvis de for ek-sempel får lov til at ryge nogle smøger eller gå på bar en dag om ugen og drikke en øl og må-ske tale med vennerne. Det kan være rigtigt for nogen, og det er utrolig vigtigt du ikke tager så-dan noget fra folk hvis det fun-gerer for dem. I Skandinavien har det for længe været sådan blandt de unge spillere, at man skal ligne Camilo Villegas og kunne bænkpresse 300 kilo, men det er ikke vejen frem for alle. Man kan nemt blive forblændet af at tro man skal gøre det og det. Jeg tror ikke på man ”skal” noget med mennesker i den vestlige verden. Vores privile-gium er, at vi vælger. Begynder du at arbejde med, at ”du skal gøre”, så dør det.

Jeg vIl meget gerne kombinere mit arbejde mellem sportsverden og erhvervslivet, og måske kombinere de to ting i højere grad. Min opfattelse er, at erhvervslivet i den grad trænger til en ordentlig dosis af den men-talitet og måske lidt kyniske indgangsvinkel som sportsver-den har til at arbejde med tin-gene. Til gengæld mangler sportsverden rigtig meget denne her professionelle tilgang som mange erhvervsfolk har til det at arbejde seriøst med tingene. De to verdener kan lære rigtig meget af hinanden. ■

Det er jo ofte nemmere, at gå op til sin sving-træner og få en lektion, men når golfspillere sidder og taler sammen, ved de godt at det er det mentale, der gør forskellen