mere okonomi for pengene

Mere økonomi for pengene. Gode råd fra eksperterne kendt fra tv© Gustav Juul, Louise Frost og Carsten Fog Hansen 2013Denne udgave: © Gustav Juul, Louise Frost, Carsten Fog Hansen og People’sPress, København 2013

Omslag, sats og grafisk bearbejdelse: Klahr | Grafisk DesignAlle fotos inde i bogen: © Heidi Maximiling

ISBN: 978-87-7137-444-5

1. udgave, 1. oplagPrinted in EU 2013 Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

People’sPress · Ørstedhus · Vester Farimagsgade 41 · DK-1606 København Vwww.artpeople.dk

Mere økonomi for pengene

Gode råd fra eksperterne kendt fra tv

i samarbejde med Carsten Fog Hansen

Gustav Juul · louise Frost

People’sPress

Mere økonomi for pengene4

Forord 6

1 | UnG, der Flytter hjemmeFra 11

Det første møde i bankens verden 12

Hvordan får jeg råd til bolig? 17

Godt forberedt 18

Bolighajer – Hvad gør du? 21

SU-lån 22

SKAT 27

Forsikringer – behøver jeg det? 34

Sådan får du råd til at leve som studerende 36

2 | den nystiFtede Familie 41

Faste udgifter for den nystartede familie 42

Kontanthjælp 47

Tid til at betale studielån tilbage? 49

Børn 50

Forsikringer 53

Pension 55

Råd til bil? 57

Mig og min bank! 60

Lån til bolig 62

Boligkøb 64

Sammenlægning af økonomi 65

3 | teenaGeFamilien 73

Hvad er vigtigt for jer? 76

Sådan får I overblik 76

Teenagere og økonomi 77

Lommepenge 78

Pension og forsikring 83

Bolig nummer to 89

4 | skilsmisse 97

Pension 112

Den mindre komplicerede skilsmisse 115

Den sammenbragte familie 118

Pension 119

En god start 120

Indhold

Indhold 5

5 | sinGle 125

Den dyre singletid 126

Find ud af, hvad du bruger 137

Bolig 138

Pension 142

6 | klar til Pensionist- tilværelsen? 149

En ny slags pensionister 150

Bolig 152

Pension 155

Arv 159

Hvem har særligt brug for at op-rette testamente? 164

Lån og kaution 168

Ydelser til ældre 169

7 | BoliG 173

Eje, leje eller andel? 174

Lejebolig 175

Ting at overveje, inden I køber bolig 178

Andel eller ejerbolig? 179

Andelsbolig 179

Ejerbolig 189

Lån til bolig 189

Typer af lån 190

8 | når det Går Galt 203

Har du motivationen? 204

Når det går galt – tjekliste 205

Der er kreditorer, du som ud-gangspunkt ikke kan forhandle med 214

Hold målet for øje 215

9 | vores Fem Bedste råd til en God økonomi 225

10 | mit økonomiske liv 227

Louise 228

Gustav 230

kildeoversiGt 235


ForordØkonomi omkring et køkkenbord

Vi har reddet familier og enlige i massive økonomiske problemer ved hjælp af LEGO-klodser, papskilte og tudeture. Ved at læse denne bog kan du forhå-bentligt undgå, at det bliver dig, der skal reddes økonomisk i et tv-program.

Lad det være sagt med det samme! Hvis du er fan af »Luksusfælden« og nu sidder med bogen i spændt forventning om at høre sjove historier om alt det, du ikke så i tv, må vi nok skuffe dig. Vi er naturligvis beærede, hvis du er fan af programmet. Fans kan man aldrig få for mange af, og javel er der mange gode, sjove og lærerige historier at fortælle, men denne bog er skrevet med et helt andet formål. For selv om vi nød at lave programmerne og den hjælp, vi var med til at give økonomisk trængte danskere, så ople-vede vi også på tæt hold, hvor mange danskere der mangler den helt basale forståelse for, hvordan økonomi hænger sammen, og måske også en helt basal respekt for det »at være på røven«.

I tillæg dertil har vi også mødt en stor gruppe danskere, der i grunden har stor respekt for penge, men som savner konkrete råd, der kan hjælpe dem til at optimere en økonomi udfordret af finanskrise og truende arbejdsløs-hed. Hvordan sikrer jeg mig, at jeg får mest ud af de penge, jeg tjener? Og hvordan undgår jeg at havne i samme situation som dem i »Luksusfælden«, er et oplagt spørgsmål at stille, også for de mere økonomisk ansvarlige.

Som de økonomer, vi er, ville vi naturligvis fra starten sikre, at denne bog

Forord 7

er de penge værd, du har investeret i den. Derfor var vores første opgave at sikre os, at bogen ikke bare blev endnu én i mængden af økonomibøger. Det første, vi gjorde i forberedelserne til denne bog, var at støvsuge biblio-teket for at undersøge, hvad der allerede var udgivet, lade os inspirere og se, hvilket »hul« der var i markedet.

Ret hurtigt gik det op for os, at der er skrevet en lang række bøger til folk, der gerne vil have mere styr på privatøkonomien. Mange af de bøger, vi faldt over, var enten skrevet af økonomer og for økonomer, eller også var det en lang opremsning af gode råd til en bedre økonomi. Fælles for dem var, at de var fyldt med regneeksempler, der allerede var uaktuelle, da skat-teregler, pensionsregler, renteniveau med videre ændrer sig hen over tid, og dermed blev eksemplerne i bøgerne ikke helt så aktuelle, som man kunne ønske sig.

Med denne nyerhvervede viden i hånden gik vi i gang med denne bog med det klare mål for øje at lave en læsevenlig og relevant økonomibog. Formålet med at skrive var ikke et behov for at afpudse vores ego med en perlerække af økonomiske dressurnumre, men at give konkrete redskaber i et sprog, som de fleste mennesker kan forstå.

Vi ville skrive en bog, der henvendte sig til de læsere, som ikke nødven-digvis er i økonomisk uføre, men som godt kunne bruge lidt økonomisk forståelse, og som har brug for at få forklaret de mest almindelige økono-miske begreber. En bog, der giver dig et overblik over de grundlæggende privatøkonomiske begreber og virkemidler og en lyst til at sætte dig ind i din egen økonomi og få styr på den.

For nogle mennesker er det faldet helt naturligt, at der ved barndom-mens samtaler omkring aftensmåltidet er blevet givet basal økonomisk vi-den videre fra far og mor. Den ældste af denne bogs forfattere, Gustav, fik eksempelvis sine første økonomiske råd ved køkkenbordet, dengang i firserne, hvor det fornuftige økonomiske råd var: »Køb ikke bolig dyrere end man kan sidde i huset med én indkomst og én på dagpenge.« Et råd, der næppe er meget værd i dag med de boligpriser, vi har. Det var også tiden med kartoffelkuren. Hen over natten faldt huspriserne med 30 procent, og antallet af tvangsauktioner steg eksplosivt, fordi rentefradraget blev reduce-ret af den daværende regering.

Det gav anledning til megen snak omkring køkkenbordet, hvor Gustav


blandt andet husker dette: »Vi børn hørte jo til aftensmaden far og mor sidde og tale om, at nogle sad så stramt i det, at de ikke kunne få tingene til at hænge sammen og derfor måtte gå fra hus og hjem. Dem, der havde fået købt huset for dyrt, og, når den ene af dem mistede jobbet, måtte sælge med tab eller endnu værre, huset gik på tvang.«

Selv om nogle af de mere tidstypiske råd, der blev givet omkring køk-kenbordet både hos Gustav og sikkert også hos mange af jer, naturligvis får os til at trække på smilebåndet i dag, så havde langt de fleste råd universel karakter og kan bruges den dag i dag og mange år fremover. Vi er af den holdning, at basal økonomisk »køkkenbordsviden« er nøglen til, at menne-sker får et fornuftigt forhold til penge og dermed også undgår at sætte sig selv i samme situation som dem i »Luksusfælden«.

Men vi ved også, at ikke alle har været så heldige at have en mor eller en far, der har været i stand til eller været interesseret i at give denne økonomi-ske basisviden videre. Det er vores ønske, at du med denne bog har chancen for at »catche up« på dette.

Gevinsten ved denne viden er såre simpel – større økonomisk råderum og større kontrol med dit liv. For selv om mange af os ikke synes, at øko-nomi er det vigtigste i livet, så er økonomien alligevel med til at sætte ram-merne for det liv, vi gerne vil leve. Med denne bog i hånden er du godt på vej til selv at sætte rammerne for dit liv.

Selv om vi har valgt at dele bogen ind i forskellige livsfaser, betyder det ikke, at der ikke er værdifuld viden at hente på tværs af alder og livsfase i alle kapitlerne.

De kan læses uafhængigt af hinanden, og bogen kan bruges som et op-slagsværk, men læst i sammenhæng giver de en bredere forståelse. Nemlig den basale »bondefornuft«, der ligger bag de fleste sunde privatøkonomier.

For at sikre bogens helhed har vi valgt ikke at lade vores ekspertviden stå alene. Derfor vil du i bogen finde henvisninger til eksterne kilder, hvor vi har fundet det relevant at drage andres ekspertise ind.

Ligeså har vi valgt at inddrage en ikke-fagnørd i projektet i form af for-fatter og underviser Carsten Fog Hansen for på den måde at sikre, at der sprogligt er bygget bro mellem os som økonomiske eksperter og dig som læser.

Forord 9

Undervejs vil du støde på denne advarselstrekant. For til trods for vores ihærdige forsøg på at gøre vejen ind til riget af økonomisk visdom så let forståelig som mulig, så ved vi godt, at der findes emner inden for øko-nomi, der, uanset hvor mange sproglige krumspring man gør sig, stadig indeholder samme spændingsniveau som en temaaften om te-stel på DR2.

Det betyder ikke, at disse emner ikke er vigtige, men advarselstrekanten indikerer, at det kan være godt med noget at styrke sig på, inden du giver dig i kast med den videre læsning. Må vi derfor herfra foreslå, at du ved udsigten til et afsnit markeret med trekanten finder en pakke af din favo-rit-chokolade frem, eventuelt suppleret med et lille glas god (men billig) rødvin, der kan hjælpe med at skylle de lidt mere tunge emner ned.

Hvis du planlægger at læse bogen i sin helhed, anbefaler vi dog at holde lidt igen med alkoholen, såfremt du ønsker at få noget ud af sidste halvdel af bogen også.

God læselystGustav Juul & Louise Frost


1

Ung, der flyyer hheeeeerr 11

1

Ung, der flytter hjemmefraJeg hrr penge nok yil resyen re livey …

hvis heg dør klokken fire i eeyereiddrg.Henny Youngman

Vi begynder vores ekspedition ud ad privatøkonomiens snørklede landevej med dette kapitel, der på en særlig måde retter sig mod unge på SU/lærlin-geløn samt andre fattige sjæle. Det er et valg, der er logisk af kronologiske årsager, men det er også et naturligt valg, med tanke på at manges økono-miske ruin er blevet grundlagt via de første vovede økonomiske beslutnin-ger i den tidlige ungdom. Således er mere end 50.000 unge mellem 20 og 30 år i dag registreret som såkaldte »dårlige betalere«.

Er du en dårlig betaler, inden du runder de 30 år, er risikoen for, at du er det resten af livet, særdeles stor, og derfor håber vi på med dette kapitel at sikre, at nogle af de værste begynderfejl, når det handler om håndteringen af økonomien, undgås. I arbejdet med denne bog har vi som forfattere ofte mødt bemærkninger som, »unge skal bare lære, at de ikke skal bruge flere penge, end de tjener« fra ældre og mere erfarne voksne, der som oftest rige på livets erfaringer, måske endda på egen krop har købt sig denne livsvis-dom. De har ret, naturligvis! Men ordene klinger hult, når du er et ungt menneske, der dels ikke tjener ret meget, dels er omgivet og fristet af tilbud døgnet rundt og på mange måder selv er nødt til at gøre sig sine erfaringer.

1


1

Vi tror ikke på, at alle danske unge er dumme eller økonomisk uansvarli-ge. Men vi tror, at de fleste mennesker har godt af at få nogle gode råd med på vejen, der kan gøre de mange økonomiske valg, som unge står over for at skulle træffe, lidt lettere at kapere. For hvordan låner du penge til bolig, når du er ung? Og hvad gør du, hvis banken er blevet sur?

Den slags spørgsmål tror vi, at unge i dag har brug for konkrete svar på, og derfor dette kapitel rettet mod unge. Vi har valgt »Unge, der flytter hjemmefra«, fordi unge, som stadig bor hjemme, er i en særdeles privilege-ret økonomisk situation, uagtet at de sagtens alligevel kan føle, at de ikke har mange penge.

Selv om denne bogs forfattere med Gustav et godt stykke i spidsen alle-rede er sprintet i Usain Bolt-fart ud af alderdommens motorvej, så mindes vi alle stadig, hvordan de gode økonomiske råd, vi fik med på vejen af mere erfarne sjæle tilbage i vores spæde ungdom, har været guld værd, efterhån-den som vi selv har mødt livets finansielle udfordringer.

Skulle du som læser være i den privilegerede situation, at du er stinkende rig, har et godt betalt job eller blot har valgt, at du ikke gider at interessere dig for et trivielt emne som penge, ja så kan du se bort fra rådene i dette ka-pitel eller læse det med et smil på læben og i visheden om aldrig nogensinde at skulle forholde dig til de problematikker, der skitseres her.

Vidste du? Ieølge en undersøgelse eoreyrgey re Drnske Brnk eøler hele 62

proceny re de unge eellee 15 og 17 sig ikke klrr yil ry håndyere deres egen

økonoei. Ieølge sreee undersøgelse indrøeeede en eeeyedel, ry de hævnligy

bruger fere penge, end de hrr.1

det første møde i bankens verdenDit finansielle liv starter for alvor, når du som 18-årig får et brev fra ban-ken, hvor du inviteres ned til en snak i din afdeling. Du er formentligt begyndt at bruge penge en del år før din 18-års fødselsdag, men det er først som 18-årig, at din økonomi adskilles officielt fra dine forældres og dermed efterlader dig med væsentligt større konsekvenser af dine økonomiske valg.


1

Derfor er dette første møde med banken din mulighed for at starte på en frisk og få et godt forhold til din bank.

Dette møde kan på en måde sammenlignes med en første date. Det er særdeles uforpligtende, og begge parter ønsker så vidt muligt at gøre et godt indtryk.

Vidste du? Kun 38 proceny re de 15-17 årige bruger neybrnk. Ey yrl, der er

lrngy lrvere end i de rndre nordiske lrnde.

Derieod er de unge grnske fiyyige, når dey hrndler oe brugen re Mrsyer-

Crrd og VisrElecyron. Hele 78 proceny re de 14-årige hrr ey liggende i pungen,

eens yrlley er 97 proceny eor de 17-årige.

fFølgende skal komme på plads ved det første møde med banken

• Konto, der er gratis. Du skal gerne have dig en konto, og den skal ikke koste dig penge.

• Netbank, der kører. Mange danske unge bruger slet ikke deres net-bank, og det er rigtig ærgerligt. Det er nemlig der, du for alvor får styr på din økonomi. I virkeligheden tager det ikke lang tid at sætte sig ind i, og hvis ikke du allerede har sat dig ind i det, så skal du netop bruge dette første møde på at spørge din rådgiver om hjælp til det.

• Hævekort/Visakort. Derimod er de fleste danske unge ganske ferme til at bruge deres visakort, hvilket ikke mindst skyldes muligheden for kredit. Gør op med dig selv, om du er ansvarlig nok til at håndtere den mulighed, det giver at kunne hæve flere penge, end dem der rent faktisk står på kontoen.

• Nemkonto. En almindelig konto, hvor alle penge, du modtager fra sta-ten, går ind. Ofte sker det automatisk, men sørg alligevel for, at banken har gjort din primære konto til Nemkonto. Mange bruger også denne konto som deres lønkonto.


1

Banken vil ha’ dig!Banken ved godt, at som ung er du en investering. De ved, at du ikke er købestærk, og det er begrænset, hvad de tjener på dig de næste mange år.

Men de er interesseret i at få dig ind i folden, fordi de ved, at du repræ-senterer en potentiel økonomisk gevinst. Er du studerende, bliver du for-mentlig færdig på et tidspunkt og skal have pensionsopsparing, forsikring, realkreditlån, osv. Derfor vil banken synes, det er rigtig ærgerligt, hvis du går over i en anden bank.

Vores erfaring er, at to ting er afgørende, når unge vælger bank. De væl-ger den bank, deres forældre har, da de ikke kan overskue andet, og de væl-ger den bank, der er med på noderne, når det handler om tilgængelighed i form af netbank, osv.

En frisk start

Når du fylder 18 år, er du både juridisk og på en række andre områder totalt uafhængig af dine forældre.

Det betyder, at selv om dine forældre har haft en dårlig økonomi, starter du på en frisk. Banken opretter dig ganske enkelt som selvstændig kunde, og dine forældres økonomiske forhold er komplet irrelevante for bankens syn på dig.

Det betyder omvendt også, at banken ikke ser mere blidt på dig, blot fordi dine forældres indkomst er god. Tidligere kunne det have betydning for din status i banken, hvis din far ejede det halve af Holte, og I havde Mi-chael Laudrup som nabo. Med finanskrisens indtog har dette ikke længere betydning.

Vidste du? Drnske unge eellee 18 og 27 år hrr nordisk rekord i overyræk.

Når de bliver ældre, genyrger eønsyrey sig. 50.000 unge under 30 år er i drg

regisyrerey i Experirn – yidligere krldy RKI.2


1

at flyve fra redenDagen kommer til de fleste af os på et eller anden tidspunkt. Dagen, hvor vi ikke længere kan lægge vores beskidte vasketøj i vasketøjskurven for der-efter på magisk vis at se det komme frem igen på hylderne i skabet, vasket, strøget og lagt sammen. Dagen, hvor vi ikke længere kan gå ud og åbne køleskabet og spise alt, hvad det måtte indeholde, for blot at se det blive fyldt op igen på lige så magisk vis.

Dagen, der tales om, er selvfølgelig dagen, hvor vi flytter hjemmefra. Trods åbenlyse fordele ved at bo hjemme, som for eksempel rent tøj og masser af mad, vil de fleste unge, når de nærmer sig de 19-20 år, få en stadigt stigende trang til at få deres eget at bo i. Og hvis ikke den trang melder sig frivilligt, sker det ikke sjældent, at mor eller (oftere) far giver et lille vink med en vognstang om, at nu skal du nok snart se at finde dig et andet sted at bo.

Mange er også i den situation, at de som studerende er nødt til at flytte til en ny by og dermed mere eller mindre frivilligt må flytte hjemmefra.

Men hvordan får du råd til at flytte hjemmefra? Hvilke boligformer er der? Og hvordan undgår du at blive snydt af en bolighaj?

Fordele og ulemper ved de mest gængse boligformer

Eherlehlighed/rndelsbolig

Fordel: Du kan bo der, så længe du vil, og alle de penge, du lægger hver måned, forsvinder ikke ud i den blå luft, men en del spares op i form af afbetaling på boliglånet og realkreditlånet.

Ulempe: Det er noget nær umuligt at få lov at låne til bolig, hvis du er studerende. Du skal som udgangspunkt regne med at komme med en stor sum penge selv, som skal gå til udbetalingen på lejligheden.

Lehebolig

Fordel: Du har en lejlighed, så længe du ønsker det, og skal ikke lægge en stor udbetaling, men blot depositum. De fleste steder skal du også lægge tre måneders husleje forud.


1

Ulempe: De er svære at få fat i, og markedet er en jungle med enkelte svindlere især blandt de private udlejere.

Freelehe

Fordel: Ofte nemmere at få fat i. Ofte kan du bo helt op til to år i en frem-lejet lejlighed, og af og til opstår der mulighed for at overtage boligen.

Ulempe: Midlertidig boligform. Derudover er der også inde for dette om-råde svindel med udlejning af boliger.

Kollegie

Fordel: Billigt! Som ny i en by er kollegielivet også en glimrende mulighed for at lære nye mennesker at kende. Fester, sociale arrangementer, osv. Der-udover er der penge at spare ved at gå med i madklubber, hvor I skiftes til at lave mad sammen eller til hinanden

Ulempe: Svære at komme ind på. Du risikerer desuden, at en anden sulten studerende nakker den Toblerone, du havde glædet dig hele ugen til at spi-se, mens du så »X-factor«. Derudover vil du opleve det som en svær opgave at læse op på den svære tekst til mandag, mens naboen ser fodbold med seks gode venner og en kasse pilsnere søndag aften.

Andre boligformer

Der er selvfølgelig også en række boligformer, der ikke er nævnt i oven-stående. Eksempelvis bor 27 procent af alle studerende i lejebolig med en partner. Men medmindre du har en partner i forvejen, kan det ikke anbe-fales at score en partner blot for at kunne nasse sig til et sted at bo. Dels fordi det ikke er så galant, men mest af alt fordi du står på gaden, den dag din partner opdager, at du kun har taget ham/hende for pengene/tag over hovedet. Men det er klart, at har du en rig kæreste, der oven i købet er i besiddelse af en 193 km2 stor lejlighed på Islands Brygge med udsigt over Københavns havn, er det bare at slå til og foreslå, at kærligheden cemente-res med fælles bo. Måske der endda følger en kajplads med båd til…


1

GustaV: »Urnsey hvilken boligeore du vælger, er dey en god idé ry eå hhælp re

en, der hrr prøvey dey eør, yil ry læse konyrrkyen igennee.«

hvordan får jeg råd til bolig?Næsten uanset hvilken boligform du får mulighed for, vil du formentlig for første gang i dit liv være i en situation, hvor du er nødt til at låne penge til et indskud. Det betyder, at du i modsætning til det første møde med banken nu er i en situation, hvor du skal spørge banken om lån.

De fleste banker kræver som udgangspunkt rådighedsbeløb på omkring 6.000 kr., hvis du skal låne til et indskud. Det er der ingen på SU, der kan leve op til. Derfor er der en række ting, du kan gøre hjemmefra.

De studerendes gennemsnitlige

Over halvdelen af de danske studerende betaler over 2.501 kr. om måneden i husleje.4 procent befinder sig i en usikker boligsituation, hvor de bor på andres nåde.Undersøgelsen omfatter etablerede studerende og ikke nyoptagne.

Danske studerendes boligvilkår

Hvad betaler du i husleje pr. måned inkl. varme og vand?

0-2.500 kr. 2.501-3.500 kr.

3.501-5.000 kr.

5.001 kr.eller mere

Ved det ikke/betaler ikke husleje

27% 30%

21%20%

Hvordan boede du i sidste semester?

Med partner i lejebolig

Kollegiebolig

Hjemme hos familien

Alene i lejebolig

I bolig jeg ejer (alene eller sammen med partner/ven)

I bolig mine forældre ejer

I bofællesskab

I fremlejet bolig

Ingen permanent adresse – er flyttet rundt mellem

flere boliger

27%

18%

16%

16%

8%

5%

5%

3%

1%

… rådighedsbeløb

2.118 kr./mnd.

… husleje

3.092 kr./mnd.

3


1

Mange unge begår den fejl ikke at sætte sig ind i, hvad renten er. De er lykkelige over blot at få lov at låne til indskuddet til en bolig. De går måske fra banken, og det eneste, de ved, er, at de har lånt 15.000, og at de skal be-tale 300 kr. om måneden. De ved ikke, hvor meget det har kostet at oprette lånet, og hvor længe de skal betale af på det.

Godt forberedtNøgleordet til at få lov at låne penge i banken er forberedelse! Jo bedre for-beredt du er, jo større er chancen for, at banken vil låne dig penge.

fSådan forbereder du dig optimalt

• Lad være med at bruge penge, du ikke har! Lad være med at trække over på din konto i den tid, der går, fra at du opretter en konto i ban-ken, og til du skal have dit første lån. Lige så dumt det er at tilsvine en date på Facebook, som du gerne vil have et længere forhold til, lige så dumt er det at trække over i en bank, du gerne vil låne af. Jo bedre du har passet dine ting, jo bedre en position er du i, når der skal forhandles.

• Spar op! Det er en stor fordel, hvis du kan lægge en del af pengene selv, gem gerne penge fra en eventuel børneopsparing eller sommerjob.

• Læg et budget. Vis banken, hvorfor du sagtens kan betale 300 kr. af på et lån om måneden, selv om du er på SU, ved på forhånd at have dannet dig et overblik over dine indtægter og udgifter. Det kan gøres nemt via netbank. Det er vigtigt, når dette budget lægges, at du gør dig overvejelser om, hvad der skal undværes i budgettet, hvis der skal være plads til en ekstra udgift i form af et lån.

• Sæt dig ind i renten. Sæt dig ind i, hvad rente og ÅOP ligger på i de forskellige banker. Spørg familie og venner eller kig på mybanker.dk. Renten er det beløb, du betaler for at låne. Er renten for eksempel 10 procent om året på et lån på 2.000 kr., betaler du altså 200 kr. for at låne de 2.000 kr. om året. Når du skal optage nyt lån, så er det vig-tigt, at du lægger mærke til ÅOP. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. Altså hvor meget du skal betale i procent af lånet i hele lånets løbetid.


1

ÅOP Årlig Oekosyning i Proceny. Dey er dey, låney kosyer dig oe årey i rly, når

både renyer og geblrer er indregney. Dey giver dig eulighed eor ry sreeen-

ligne lån eed hinrnden, også på yværs re brnker. Dey er kiloprisen på penge,

når du skrl opyrge ey lån.

Lidt om kviklån

Måske tænker du allerede nu, »hvorfor dog gå i banken, når jeg uden pro-blemer kan få et lån på 25.000 kr. ved få klik på nettet og endda uden at skulle fedte for en sur bankrådgiver?« Ham den flinke Peter fra L’Easy står smilende med et tilbud om, at du kan låne 25.000 kr., som du til og med kan få i hånden på under tre timer!

Som med meget andet i livet gælder det også her, at hvis noget ser for nemt ud, er der sikkert også nogle ulemper.

Den absolut største årsag til, at kviklån er en dårlig løsning, er, at det er hamrende dyrt!

Du betaler ganske enkelt en tårnhøj rente, der, kombineret med hvad det koster at oprette lånet, ender med at koste dig en formue. I Danmark er nemlig intet loft over, hvor høj den årlige omkostning i procent må være. Derfor ender mange unge med at betale mellem 50 og 100 procent oven i det, som de lånte til at begynde med.

Vidste du? Fire ud re yi unge ved ikke, hvrd ordey »renye« beylder.4

mere okonomi for pengene

Documents