ondskabenEfter Jan Guillous roman

INSTRUKTION

Julie Pauline WiethOVERSÆTTELSE

Michael RamløseMEDVIRKENDE

Claes Bang

Kære underviser / 3

Handling / 4

Jan Guillou / 5

Claes Bang om Ondskaben / 6

Kostskoler udvikler sociale krøblinge / 7

Oplevelse, analyse og diskussion / 12

INDHOLDSFORTEGNELSE

/ 3

KÆRE UNDERVISER

Jan Guillous selvbiografiske roman Ondskaben udkom i

1981 og bygger på forfatterens ungdomsoplevelser som

offer for en hårdtslående far og mødet med det brutale

’kammeratopdragelsessystem’ på kostskolen Solbacka.

Monologen stiller skarpt på ondskabens anatomi – bliver

man ond af at blive behandlet ondt? Eller kan man

trodse daglig afstraffelse og ydmygelse og bevare god-

heden? Hvordan klarer man sig, når man kæmper mod

en overmagt, uden at gribe til overmagtens uretfærdige

midler? Og kan vold i visse situationer fungere som hævn

og ligefrem forsvares?

Dette inspirationshæfte henvender sig til 8. og 9. klasse

samt de gymnasiale uddannelser. Hæftet er et oplæg til

at arbejde med Ondskaben. Derudover indeholder hæftet

spørgsmål, der kan bruges til diskussion og analyse af

forestillingen.

Rigtig god fornøjelse!

Folketeatret

2016/2017

/ 4

Ondskaben er Jan Guillous personlige og rystende beret-

ning om de forfærdelige mishandlinger han var udsat

for som barn og ung. Det er en fortælling om en dreng,

hvis liv er indrammet af vold. Gennem hele sin barndom

bliver Erik systematisk og rituelt afstraffet af sin far. I

skolen slås han for at bevare magten i sin bande, og på

kostskolen, som han sendes til, da han ikke længere kan

skjule sine slagsmål bag sit overklassesprog og evne til

at klare skolearbejdet, hersker såkaldt ’kammeratopdra-

gelse’. Erik er intelligent, dygtig til sport og har et stærkt

venskab med værelseskammeraten Pierre. Han nægter at

lade sig kue af tæsk og ydmygelser, men kan han gøre

oprør mod uretfærdighederne uden at bryde reglerne og

risikere at blive smidt ud af skolen? Kan han beholde sin

værdighed uden at blive trukket ind i den voldsspiral,

der truer hans fremtid?

Instruktion: JULIE PAULINE WIETH

Oversættelse: MICHAEL RAMLÖSE

Medvirkende: CLAES BANG

HANDLING

/ 5

Jan Guillou blev født den 17. januar 1944 i Stockholm.

Han er uddannet journalist, og udgav i 1986 bogen Coq

Rouge om den adelige og venstreorienterede agent og

greve Carl Hamilton. Coq Rouge blev startskuddet til intet

mindre end 13 bøger om Carl Hamilton – en serie, der

har gjort Jan Guillou til en af de bedst sælgende skandi-

naviske forfattere i verden. Bøgerne er blevet filmatiseret

flere gange.

Jan Guillous far var fransk og arbejdede på den franske

ambassade i Stockholm. Da Charles og Guillous mor,

Marianne Hansén, blev skilt endte Guillou med at vokse

op med sin mor og stedfaderen Nils Hansén. Stedfaderen

beskrives som voldelig og sadistisk i den selvbiografiske

roman Ondskaben fra 1981. Ondskaben er inspireret af

Guillous ophold på kostskolen Solbacka. Om skolen har

han fortalt: ”Den jeg gik på var den fysisk mest brutale.

Vi betragtede andre kostskoler som lavere. Lidt blødere

personer. Hvorimod vi var de stærke. Vi kunne tåle

tæsk.1

Efter den foreløbige afslutning på krimierne om Carl

Hamilton kastede Jan Guillou sig over den nordiske

middelalder. Han skrev i årene 1997-2001 et værk på

fire bind om den svenske adelsmand Arn Magnusson

fra 1100-tallets Västra Götaland nord fra den gamle

danske grænse. Selv om bøgerne skildrer sin hovedper-

son som endnu en professionel ridder, en fjern forfar

til Carl Hamilton, er Guillous overordnede projekt at vise,

at Sverige og resten af Skandinavien er et produkt af

mødet med andre og højere kulturer, først og fremmest

Islam og Jødedommen.

Jan Guillou skriver samfundskritiske romaner, der

rammer en realistisk og dramatisk tone. Han viser men-

nesket som et produkt af samfundet og dets strømninger

af politik, religion og idehistorie. For eksempel agerer

hans karakter Carl Hamilton i en kontekst af indenrigs-

og udenrigspolitik, der former og påvirker et moderne

Sverige. På samme måde er Arn Magnusson midt i en

religionskrig, der foregår som et tidligt skridt i udviklin-

gen af nationalstater og moderne samfundsstrukturer.

Jan Guillou har udgivet tre værker af retrospektiv art.

Den første er romanen Ondskaben, der antages som

selvbiografisk, og i Sverige opfattes som en klassiker.

I 1992 udkom På jakt efter spioner och scoop – en

självbiografisk skrift og i 2009 kom Ordets makt och

vanmakt – Mit skrivande liv, der er en selvbiografi om

Guillous forfatter- og journalistkarriere.

Læs mere om Jan Guillou på www.forfatterweb.dk.

1/ Anita Brask Rasmussen: Kostskoler udvikler sociale krøblinge. Information, 2004-05-29

JAN GUILLOU

/ 6

Hvad er det sværeste ved at skulle opføre en monolog?

Og hvad er fordelene?

Det mest udfordrende er jo at stå med hele fortællingen

selv, der er jo ingen andre til at få forestillingen tilbage

på sporet, hvis den begynder at køre i hegnet. Men det

er ret beset et spørgsmål om at forberede sig ordentligt.

Samtidig synes jeg, at det er voldsomt stimulerende at

stå med det hele selv, det kræver mig fuldstændig, og

det holder instrumentet skarpt at tage den her monolog

frem ind i mellem.

Hvordan vil du beskrive figuren Erik?

Erik er vokset op med vold og tæsk. Han kender ingen

anden omgangsform, og det smitter af på ham i den for-

stand, at han selv benytter sig af vold. Og samtidig er der

også en form for bevidsthed hos ham om, at der findes

andre måder og veje end vold.

Bliver man ond af at blive behandlet ondt?

Det synes jeg er et meget omfattende spørgsmål. Og jeg

tror folk, der forsker i adfærd, opvækst, arv og miljø har

mange kloge ting at sige i denne sammenhæng. Jeg vil

dog sige, at jeg synes, det ser ud som der i hvert fald er

en eller anden afsmitning fra en opvækst i tæsk og vold

og ondskab. Og jeg tror, det kræver enorm styrke at befri

sig fra alt hvad man har lært og er vokset op med, og så

tilegne sig nye og egne måder at være i verden på.

Skal vold bekæmpes med vold? Og kan vold i visse

situationer fungere som hævn og ligefrem forsvares?

Jeg synes ikke, at vold på nogen måde kan forsvares.

Hvad håber du, at publikum vil få ud af monologen?

Jeg synes først og fremmest, at det er en rigtig god

historie, men jeg synes også, at forestillingen siger en

hel masse om den måde vi omgås på, og i en eller anden

forstand om den måde vi har indrettet vores samfund

på. Og så tror jeg, at der er et ret stort element af gen-

kendelse i historien, vi har jo alle prøvet at være den

lille i skolegården og blive trynet af de større, vi har

alle prøvet den afmagt, der er forbundet med at være

underlagt et større system, som man ikke kan kæmpe

imod.

CLAES BANG OM ONDSKABEN

/ 7

/ 8

/ 9

/ 10

/ 11

/ 12

DET FØRSTE INDTRYK OG FORVENTNINGER

Hvad er dit første indtryk?

Hvad havde du forventet?

Hvad var det bedste øjeblik? Hvorfor?

Hvad var det værste øjeblik? Hvorfor?

Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvorfor?

Er der nogle situationer/billeder du stadig

kan se meget klart?

FORESTILLINGENS TEMA

Handling: Hvad handler forestillingen om?

Plot: Hvad er hovedkonflikten/problemstillingen i

forestillingen? Bliver den løst? Er der en morale?

Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen?

ONDSKABEN

Hvad betyder titlen for din oplevelse af forestillingen?

Kendte I skuespilleren fra forestillingen? Havde du

oplevet det anderledes, hvis du ikke kendte ham?

MUSIK

I forestillingen bruges musik. Prøv at beskrive

musikken og nogle af lydbillederne.

Synes du musikken bliver brugt på en god måde?

Hvorfor/hvorfor ikke?

SCENOGRAFI

Hvordan er scenen indrettet?

Hvorfor tror du, at den er indrettet på denne måde?

ER DU BLEVET KLOGERE?

Fik forestillingen dig til at tænke over noget,

du ikke har tænkt over før? Hvad?

Er der noget du vil lægge mærke til i fremtiden?

OPLEVELSE, ANALYSE OG DISKUSSION