medlemsinformation - teknologisk institut · medlemsinformation nr. 2-2015 side 2 af 28 emballage...

Side 1 af 28Medlemsinformation nr. 2-2015

MEDLEMSINFORMATION-udgives af Emballage og Transport Nr. 2 - maj 2015

Emballage og TransportBeretning 2014

www.teknologisk.dk/22783 (emballage) • www.teknologisk.dk/22785 (transport)


Emballage og Transport (E&T) er et blandt ca. 40 centre i én af Europas bredest og dybest funderede polytekniske organisationer: Teknologisk Institut, som er et GTS Godkendt Teknologisk Serviceinstitut, og etableret som en privat selvejende institution – private not for profit.

E&T er akkrediteret af DANAK til at foretage funktionsprøvning af emballager og fysisk afprøvning af materialer hertil. E&T har tre veludstyrede speciallaboratorier til prøvning af emballagematerialer og færdige emballager samt RFID-læsbarhed på produkter, emballager og materialer i henhold til anerkendte internationale standarder som ASTM, DIN, CEN, IAPRI, FEFCO, ISO, SS, ISTA, EPCglobal m.fl.

E&T er medlem af følgende internationale organisationer:

• WPO (World Packaging Organisation) - medlem• SPA (Scandinavian Packaging Association, der er samarbejdsorganisationen for emballagespørgsmål i Skandinavien) - medlem • IAPRI (International Association of Packaging Research Institutes) - bestyrelsesmedlem• GS1 European auto-id lab

• ISTA (International Safe Transit Association – The Association for Transport Packaging) - bestyrelsesmedlem, medlem Technical Board, akkrediteret laboratorium, certificeret personale• Scanpack – Svenska Mässan – bestyrelsesmedlem

E&T er endvidere engageret i følgende danske organisationer:

• GS1 - medlem af kontaktudvalget• TØF (Transportøkonomisk Forum) - præsidiemedlem • EMUC (Europas maritime udviklingscenter)• Innovationscentret Transportnet

E&T deltager som medlem, convenor, chairman, delegationsleder og rapporteur i dansk, europæisk og globalt standardiseringsarbejde inden for DS, CEN, ISO, ISTA samt EPCglobal.

E&Ts økonomi er baseret på indtægter fra rekvireret arbejde, rådgivning, undervisning samt fra medlemskontingenter og fra offentligt udbudte forskningsprogrammer i fuld konkurrence med indenlandske og udenlandske forskere.

E&T har via Teknologisk Institut adgang til specialister og laboratorier med front-end teknologisk udstyr. Hertil kommer et tæt samarbejde med inden- og udenlandske universiteter og institutter.

Teknologisk Institut, Emballage og Transport


Teknologisk Instituts omsætning udgjorde i 2014 1.085,1 mio. kr., hvilket er på niveau med 2013. Omsætningen er øget inden for områderne byg-geri, fødevarer og life science, mens et par af datterselskaberne oplevede et fald i omsætnin-gen. Det endelige resultat viste et overskud på 31,2 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende. Det er helt essentielt, at Teknologisk Institut opret-holder en sund økonomi, så vi forbliver i stand til at investere i nye anlæg og metoder. Disse er ofte prækonkurrencedygtige, og med til at sikre danske virksomheder adgang til en åben infra-struktur, som kan berige virksomhedernes egne ressourcer og derved medvirke til at bringe nye produkter og ideer til verden. I en økonomi, hvor produktionen er fragmenteret i globale værdi-kæder, er det vigtigt, at der er let adgang til res-sourcer, som kan komplettere de enkelte virksom-heders egne ressourcer.

Det er selvfølgelig især fordelagtigt for små ogmellemstore virksomheder, men også udviklings-miljøerne generelt kan nyde fordel af de øgede muligheder for synergi.

Teknologi og viden er samfundets drivkraft nummer etDanmark har brug for at fastholde arbejdspladser og skabe nye. Både for at sikre den økonomiske vækst og for at fastholde et samfund, hvor vi har det økonomiske råderum til at sikre borgernes velfærd. At spørgsmålet ”hvordan” fortsat er til debat, bliver man mindet om, hver gang man åbner en avis eller ser nyheder. Men helt afgjort også, når man beskæftiger sig med forskning og innovation. For vækst og jobskabelse er de to helt centrale temaer, når man kigger på de store nationale og internationale forsknings- og inno-vationsprogrammer. Vurderingskriterierne for at opnå støtte til forskning og udvikling er i stadig stigende grad, at teknologierne kan bringes til et niveau, hvor de kan skabe effekt på virksomhed-ers bundlinje. Og på samfundets, ikke mindst. Det er helt korrekt at spænde teknologi og viden for den vogn. For det er anvendelsen af ny teknologi og viden, som kan give Danmark den fordel, der gør os i stand til at konkurrere på det globale marked. Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianven-

delsen i det danske erhvervsliv. Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet: I 2014 alene samarbejdede vi med 13.501 kunder. Instituttet udgør i dag en helt unik platform for den teknolo-giske udvikling af vores erhvervsliv. Vi leverer teknologiske serviceydelser til stort set alle brancher i Danmark. Vi er centrale, når det gælder om at bringe forskning og viden i anvendelse. Vi bistår med rådgivning og samarbejder med virksomhederne i forsknings- og udviklingsak-tiviteter. Vi har med andre ord den teknologiske ekspertise og de faciliteter, der skal til for at støtte danske virksomheder, når det gælder an-vendelsen af ny teknologi og viden. Og for at sikre en høj innovationsevne. Vores svar på, hvor-dan man skal skabe og fastholde jobs er, at vi skal satse massivt på teknologi og viden som drivkraft for samfundet og for erhvervslivets vækst. Helt konkret skal der fokuseres på indsatsområder som ressourceoptimering, materiale- og produkt-egenskaber samt en mere effektiv og kvalitets-sikret produktion. Det gælder, uanset om vi taler om energi, byggeri, sundhed, fødevarer, service- eller fremstillingsindustri. Eller om vi taler om produktion af råvarer, forarbejdningsprocesserne, det færdige slutprodukt eller de tilknyttede ser-vices.

For regnskab og yderligere detaljer henvises til Teknologisk Instituts årsberetning, som kan downloades på www.teknologisk.dk

Beretning 2014


tion på linjen kostbart, fordi produktions-udstyret skal omstilles og optimeres til nye produkter. Det kan være en rigtig strategi i en begrænset periode, men på sigt risikerer man at blive overhalet af mere risikovillige og innovative konkurrenter. Foruden risikovillighed kræver det inspiration, faglige spidskompetencer og fleksible muligheder for at afprøve nye koncepter, inden man som virksomhed kaster sig ud i store nye investeringer.

E&T har læst dette paradigmeskifte, som er på vej. Derfor satser vi på at kunne understøtte danske industrivirksomheder, så vi kan tilbyde de nødvendige services, som skal understøtte dem i at være frontløbere i kapløbet om de fremtidige markeder. Det gør vi ved at stille vores viden og kompetence til rådighed i form af målrettede pilotproduktionssamarbejder, hvor vi sammen tester og afprøver nye koncepter, inden de sættes i egentlig produktion. Således er det planen, at vi i slutningen af 2015 vil vi kunne igangsætte be-grænsede pilotproduktioner af specialemballager. Målet er naturligvis at få vores avancerede løs-ninger på markedet, så virksomhederne kan få

Hightech Pilotproduktion til markedsafprøvning af nye innovative emballagerE&T har siden starten af 2013 satset på udvikling af nye mere avancerede og intelligente emballage-løsninger, hvor der i højere grad fokuseres på materialeegenskaberne. Vi tror, at det bliver et af de elementer, der skal tegne konkurrencebilledet i fremtiden for danske virksomheder og for den danske emballageindustri. Den største barriere er, at de nye teknologier kræver et basalt opgør med traditionel vanetænkning i industrien. Virk-somhederne skal omfavne hele potentialet frem for blot at substituere enkelte processer i deres produktions-set up. Vi tror, at det skaber fornyede muligheder for danske produktionsvirksomheder. Desværre oplever vi, at danske fødevarevirksom-heder er meget tilbageholdende med at benytte radikal innovation til deres produkter. Det er der sikkert mange årsager til, og ikke kun én forklar-ing på. Måske kommer man tættest på ved at antage, at fokus på en strømlinet produktion og kortsigtet indtjeningsevne, dårligt levner plads til at eksperimentere med nye løsninger. Der er altid en risiko ved at introducere nye produkter og fremfor alt er afbrækket i den daglige produk-

INSPIRATION

Vi er ambitiøse på Danmarks vegne.

Vi ser fremad og baner vejen for den teknologiske

udvikling.

Vi inspirerer vores samarbejdspartnere

til at gå nye veje og tage de teknologiske

muligheder i hånden

INSIGHT

Vi har en unik indsigt i samfundets behov.

Vi kender vores samarbejdspartneres

udfordringer.

Vi skaber løsninger ved at bringe vores

multidisciplinære kompetencer og højteknologiske

faciliteter i spil.

IMPACT

Vi er ambitiøse på vores samarbejdspartneres vegne.

Vi leverer teknologiske løsninger,

der virker.

Vi sikrer, at vores samarbejdspartnere anvender

den teknologi og viden, som giver synlig og

målbar effekt.


gavn af dem. Teknologisk Institut er i fuld gang med opbygge den nødvendige viden og udvikle de nødvendige services, som muliggør en meget lettere vej til afprøvning og implementering af højteknologiske elementer i deres produkter og produktionsprocesser, uden at virksomheder selv skal investere i et dyrt produktionsanlæg.

International viden på visit hos E&TFlertallet af danske virksomheder er afhæng-ige af at kunne konkurrere internationalt. Det forudsætter at produkter, produktionsproces-ser og serviceydelser fornyes i takt med at nye teknologiske muligheder bliver tilgængelige. Sker der ikke en fornyelse, mistes markedsposition og konkurrenceevne hurtigt. Den globale forskning og viden om nye teknologier vokser hurtigt og teknologierne kan sammensættes på stadigt flere måder. Den teknologiske udvikling giver et lille land som Danmark nye muligheder. Vi har ikke ressourcer, eller økonomi, til at være teknolo-giførende på mange områder, men teknologi, viden og ikke mindst innovation kan sikre os en position i front, hvis vi vel at mærke samarbejder med de bedste partnere uden for landets grænser. Adgang til viden uden for Danmark og tiltrækning af viden til Danmark er i takt med denne globali-sering blevet en stadig mere vigtig parameter.

Teknologisk Institut og Emballage og Transport har en særlig forpligtelse til at skaffe virksom-hederne adgang til brugbar viden fra udlandet. I efteråret 2014 håndplukkede vi en række uden-landske eksperter og inviterede dem til at arbejde sammen med os i en periode, i rammerne af vores laboratorier i Taastrup. Eksperterne kom med de teknologiske byggesten, som vi manglede forat kunne videreudvikle fremtidens emballage-systemer. I efteråret handlede det om bæredyg-tighed. Vi tror, at kravene til bæredygtige em-ballager vil stige i fremtiden og vi tror også på, at det tilfører produkter værdi, hvis de er emballeret på en bæredygtig måde - fx ved at tilføre almin-deligt papir vand- og ilttætte egenskaber. I Si-birien fandt vi en ekspert i plasmacoating, som under sit ophold hos E&T hjalp med at opbygge et helt nyt udstyr, der kan overfladebehandle for-skellige emner med meget tynde lag materialer, der fuldstændig ændrer materialernes egenska-ber. En anden ekspert fra Frankrig gav os viden om, hvordan man overfladebehandler papir, så det

næsten får samme egenskaber som plast. Andre eksperter udviklede billige og hurtige iltabsor-bere eller bio-polymere baseret på mælk, som kan anvendes i materialesammenhæng.

Den cirkulære økonomi, madspild og emballagen I 2014 vedtog Europa-kommissionen et forslag som skal tilskynde til mere genanvendelse og gøre Europa til en mere cirkulær økonomi. Målet er et mere konkurrencedygtigt Europa, med et mindsket forbrug og efterspørgsel på knappe res-sourcer. Målsætningen er, at vi skal genbruge 70 % af vores husholdningsaffald og 80 % af emballageaffaldet inden 2031. Forslaget er startskuddet på en ganske ambitiøs indsats, som skal sikre en transformation fra en lineær til en cirkulær økonomi. Vi skal gøre op med en model, hvor vi kun anvender råstofferne én gang og der-efter smider dem bort. I den cirkulære økonomi er udgangspunktet genanvendelse, mens affald hører fortiden til. Emballage og Transport mener, at det er en god ide allerede på et tideligt tids-punkt at tage bestik af de nye vinde og vurdere om den langsigtede strategi skal ændres. Vi er en varm fortaler for, at danske virksomheder involverer sig i EU´s forskningsprogrammer under Horizon 2020, fordi det er en god metode til at skaffe sig den nødvendige knowhow omkring ny teknologi. Det er forventningen at ovennævnte vil blive prioriteret i Horizon 2020-programmet, fordi overgangen til en cirkulær økonomi kræver innovation, nye forretningsmodeller og meget mere, når der skal udvikles nye design, bedre og mere holdbare produkter og produktionsproces-ser, tekniske fremskridt og meget mere, der kan gøre affald til en ressource.

Madspild tilhører samme dagsorden. Madspild i hele kæden fra jord til bord har været en omdis-kuteret problemstilling i 2014. Det handler om at ændre vaner og adfærd, og en sådan bevægelse forudsætter mange aktører i samarbejde. Dan-mark smider alt for meget mad ud, som sagtens kunne være endt som fødevarer. Det giver ikke mening, at producere fødevarer direkte til skraldespanden, men hvis vi skal undgå mad-spild, kræver det en fælles indsats. Ryger en pose gulerødder ud, spilder vi energien, vandet, arealforbruget, næringsstofferne og pesticiderne, der blev anvendt til at producere og transport-ere gulerødderne. EU har som målsætning at


reducere mængden af madaffald med hele 30 % inden 2025. Skal det mål opfyldes skal der satses bredt og for at nå det, må alle bidrage: Landbrug, fiskeri, fødevareindustri, detailhandel, distribu-tion, restauranter, storkøkkener og private hus-holdninger. Madspild er derfor det helt store emne efter, at der i de sidste årtier har været fokuseret på emballage og emballageaffald. Hvad enten man syntes om det eller ej, så vil EU sørge for at der bliver sat målsætninger i alle medlems-landene, hvorfor det kommer til at påvirke os alle. I forhold til emballagen mener vi, at der skal findes en samlet balance, der giver det bedste resultat for miljø, bæredygtighed, sundhed og økonomi. Konsekvensen af dette synspunkt er, at vi med fornuft skal bruge alle typer af res-sourcer, så det bedste resultat fremkommer. Vi kan sagtens forestille os, at den cirkulære føde-vareøkonomi vil stille helt nye krav – også hvor de private hjem kommer i fokus. Beregninger viser, at omkring en tredjedel af ressourcerne bruges til hjemkørsel, opbevaring (køl/frost) og tilberedning af mad. Vores elektriske forsynings-net er primært topbelastet mellem kl. 17-19, hvor vi alle fremstiller mad hjemme. Vores under-søgelser viser, at man ved brug af mikrobølge-ovne kan reducere energiforbruget til madlavning med 50-90 % - blot ved at bruge et stykke bil-ligt elektronik, som næste alle har stående i deres køkken. Hertil kommer, at man opvarmer mad i portioner, så madspildet samtidigt mini-meres. En løsning mange måske har det svært ved, fordi færdigretter til mikrobølgeovne har et dårligt rygte. Vi ved imidlertid, at det er muligt at fremstille mad af fremragende kvalitet i mik-robølgeovnen. Det kræver blot lidt nytænkning og teknologiindsigt.

Digitalisering øger virksomheders værdiskabelseBåde undersøgelser, og vores daglige kontakt med vores kunder tyder på, at øget digitaliser-ing kan øge Danmarks vækst. Virksomheder der udnytter de digitale værktøjer er nemlig ofte mere innovative og produktive end virksomheder, der ikke udnytter de digitale muligheder. Over-ordnet er det afgørende for danske virksomhed-ers konkurrenceevne, at de digitaliserer deres arbejdsgange. Lidt forenklet skal danske virk-somheder op i et højere digitaliseringsgear, hvis Danmark skal klare sig i den rivende udvikling, der kendetegner den globale digitale økonomi.

Dette var også konklusionen på arbejdet i regerin-gens IKT-Vækstteam, som i begyndelsen af januar 2014 anbefalede en række initiativer indenfor 10 hovedanbefalinger:

• National strategi for digitale kompetencer • Styrkelse af digital læring i uddannelses- systemet • Nationalt partnerskab for at øge digitaliseringen i dansk erhvervsliv • Adgangen til og evnen til at behandle data som vækstdriver skal styrkes • Større erhvervsmæssigt udbytte af IKT- forskning • Styrkede vækstvilkår for digitale virksomheder • Offentlig digitalisering, der understøtter erhvervslivet • Offentlige indkøb, der også fremmer eksport- potentialet • Adgang til hurtig bredbåndsinfrastruktur for alle borgere og virksomheder • Digital sikkerhed, der understøtter den digitale vækst

E&T har noteret sig anbefalingerne: Digitalisering er brændstof til vækst og innovation i de danske virksomheder og samtidig kan digitalisering øge virksomhedernes produktivitet. Vores erfaringer fra det daglige arbejde i Innovationscenter for eBusiness (IBIZ-Center), hvor vi årligt står over for 2500 mindre virksomheder er, at vi nok alle kan blive bedre til at tage ny teknologi til os – det kan faktisk vise sig at blive afgørende, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. Det gælder ikke mindst de mindre virksomheder, hvor der er potentialer for at forny forretningen med digitalisering.


IBIZ-Center – Innovationscenter for eBusiness 2014 blev endnu et travlt år med inspiration og vejledning om it og digitalisering til små og mellemstore virksomheder. Centret lancerede i juni 2014 en ny temaopdelt hjemmeside med et mobilvenligt design. På den nye hjemmeside kan virksomheder finde viden om it, se lærings-videoer og virksomhedscases samt søge efter it-rådgivere og -leverandører i den nye og forbed-rede leverandøroversigt, It-oversigten.

Hjemmesiden er med ca. 50.000 besøg årligt en vigtig del af centrets vejledning og gør det muligt at nå ud til mange flere end de ca. 2500 virksom-heder, der årligt deltager i centrets arrangement-er. I 2014 blev der afholdt 54 arrangementer i hele landet, heraf 24 i forbindelse med den landsdæk-kende kampagne Succes Online og fem som et nyt tiltag med opstart af kommunale netværk for digital vækst. Formålet med netværkene er at klæde de lokale erhvervsfremmeaktører bedre på til at vejlede virksomhederne om digitalisering. Med Vækstplan for Digitalisering i Danmark har Erhvervsstyrelsen igangsat en række initiativer til styrkelse af digitaliseringen af dansk er-hvervsliv. IBIZ-Center samarbejder i 2015 med Erhvervsstyrelsen om afholdelsen af en række arrangementer med særlig fokus på e-handel og datadreven forretningsudvikling.

Med indgangen til 2015 er centret gået ind i det 3. og sidste år af den nuværende resultatkontrakt (2013-15). Virksomhedernes digitale barrierer eksisterer dog stadig og Styrelsen for Forskning og Innovation har derfor udpeget centret til et særligt indsatsområde. Teknologisk Institut og Delta samarbejder derfor om at videreudvikle centret med henblik på, også fremover, at inspir-ere og vejlede virksomheder til øget digitaliser-ing, og til at udbrede brugen af de nyeste digitale teknologier.

KundeomsætningenOven på en meget stor stigning i den kommerci-elle egenproduktion fra 2012 til 2013 forblev 2014 på dette niveau. Det er vi knapt tilfredse med, men fastholdelsen af det høje niveau tager vi som et udtryk for, at vores kommercielle ydelser er aktuelle og relevante for branchen og at vores prissætning er konkurrencedygtig. Alle opgaver udført på Teknologisk Institut ledsages af en eft-erfølgende kundeevaluering. Vi måler på kvalitet,

tid og professionalisme, og opnår i gennemsnit 4,6 på en skala der går til 5. Det er en stigning på 0,3 i forhold til 2013 Det opfatter vi som meget tilfredsstillende.

Forskning og udviklingAktiviteten er steget med 11 % sammenlignet med 2013. Det er udtryk for en stadig meget høj aktivitet, og en af effekterne af at være meget aktiv i EU’s forskningsprogrammerer er, at det er blevet nemmere at finde kvalificerede partnere og, at vi oftere inviteres med i spændende forsk-ningsprojekter. Projektporteføljen er ved ud-gangen af 2014 på et niveau, som er lidt for lavt. Derfor er der initieret en særlig indsats for at få nye projekter bevilliget.

Kurser og skoler Kursus- og skoleaktiviteten var i 2014 tilfreds-stillende med gennemførsel af både Logistik-skolen og Emballageskolen. Hertil kommer flere seminarer og konferencer – ikke mindst i IBIZ-regi.

Uddannelse og konferencer IBIZ-Center afholdt i 2014 i alt 54 arrangementer i hele landet. Heraf 24 som led i den landsdæk-kende kampagne Succes Online.

Arrangementerne blev afholdt i Aalborg, Køben-havn, Høje Taastrup, Aarhus, Odder, Ballerup, Slagelse, Frederiksberg, Lem, Nørresundby, Hole-by, Store Heddinge, Køge, Nykøbing SJ., Stevns, Holbæk, Guldborgsund og Ringkøbing-Skjern.

ScanStar/WorldStar og SPA/WPO ScanStar blev i 2014 arrangeret af Teknologisk In-stitut, Emballage og Transport, Danmark for SPA - Scandinavian Packaging Association. De vindende emballager og deres skabere fik overrakt priserne på førstedagen af FoodTech-messen i Herning den 28. oktober. Der var i alt tilmeldt 19 emballageløs-ninger og af disse fik 10 løsninger - Sverige (1), Finland (2), Norge (3) og Danmark (4) - tildelt en ScanStar pris, der udover æren og branchens anerkendelse også giver vinderne ret til at be-nytte ScanStar-symbolet i deres markedsføring af den prisbelønnede emballage. Der var et sær-ligt fokus på at belønne løsninger, der fungerer


Fagligt udvalgFagligt udvalg mødes én til to gange om året og medvirker til vurdering, samt stiller sig til rå-dighed for sparring i forbindelse med udvikling og forbedring af E&Ts samlede aktiviteter til fordel for medlemskredsens virksomhedsområder. Dette betyder meget for os. E&T vil gerne takke fagligt udvalgs medlemmer for at have stillet sig til rå-dighed herfor i året, der gik.

optimalt gennem hele logistikkæden og samtidig tager vare på verdens store udfordringer omkring miljø og bæredygtighed. Søren Østergaard fra Em-ballage og Transport var formand for juryen.

Alle 10 vindere valgte at gå videre og deltage i WorldStar-konkurrencen, hvor jurymødet fandt sted i november 2014 på Sri Lanka. Præmieover-rækkelsen fandt sted i Milano i Spanien i maj 2015.

Blandt de ScanStar-vindere, som også fik en WorldStar var tre danske (RPC Superfos a/s og SwiftOpen ApS og Færch Plast A/S) en finsk (Atria Finland Ltd.), en norsk (Grilstad AS) og en svensk (Ecolean AB).

ScanStar 2015 gennemføres af Interessent-foreningen Packforsk, Innventia AB - med jury-møde d. 14.-15. september 2015. Der vil være diplomoverrækkelse på Scanpack messen i Göte-borg d. 20. oktober 2015.

MedlemskredsenTrods nogle nye medlemmer, som vi er glade for at byde velkommen, har vi alligevel måtte se medlemstallet fortsætte med at falde svagt som følge af fusioner, virksomhedsophør mv.

Vi vil fortsætte med at udvikle samspillet med medlemmerne i det kommende år, men samtidig også søge at begrænse vore omkostninger til bl.a. informationsdeling ved fx at benytte e-løsninger, hvor det er muligt.


Projekter, der blev afsluttet:

Temperaturstyret perforation af emballage

Adskillige frugt- og grøntprodukter bliver ikke op-bevaret optimalt i forsyningskæden, med markant forringelse af holdbarhed til følge. Dette skyldes især temperaturændringer. Specielt de produk-ter som nogle steder opbevares på køl og andre steder opbevares ved stuetemperatur, oplever store problemer. Dette projekt vil imødegå dette problem ved at inkorporere mikroventiler i em-ballagefilmen som intelligent ændrer emballagens egenskaber ved ændringer i temperaturen.

Dette projekt fik udviklet proof-of-concept til flere produkttyper. Dog har denne løsning ikke været helt egnet til produktion så E&T søger, sammen med de tidligere partnere, finansiering til at produktionsmodne systemet.

Projektet belv afsluttet i 2014

Fortsættende og nye projekter:

Modellering af ekstreme påvirkninger på em-ballage

I 2013 fik Emballage sammen med PlastPack Defense bevilget en spændende udvidet viden-kupon, der har til formål at udvikle et computer-baseret simuleringsværktøj, der kan modellere de store ekstreme påvirkninger, der kan komme på ammunitionskasser.

Projektet afsluttes i 2015

Mindre madspild med ny emballage

I dette projekt vil der bliver udviklet nye em-ballageløsninger, der mindsker madspildet. Samti-dig vil let-integrerbart pakkeudstyr blive udviklet for at sikre, at de nye emballageløsninger kan produceres og indgå i mange typer af fødevare-produktioner. Dette projekt tager udgangspunkt i de fødevaregrupper og led i værdikæden, hvor madspildet er størst. Projektet vil derfor primært sigte på at mindske madspildet af frugt og grønt samt kødpålæg i husholdningerne. De nye em-ballageløsninger er tænkt som mindre portions-

pakninger i sampak. De nye emballageløsninger vil mindske madspildet og derfor have en stor effekt på klimapåvirkningen, både i kraft af mindre afbrænding af affald og ved større gavn af producerede fødevarer, hvilket medfører mini-meret næringsstofoverskud og reduceret pesticid-anvendelse per konsumeret enhed. Endvidere vil reducering af madspildet også have en økonomisk effekt for forbrugere, fødevare- og emballagein-dustrien.


Bæredygtig selvkølende emballage til let fødevaredistribution

Dette projekt vil udvikle en helt ny bæredygtig emballageløsning til distribution af fødevarer, der gør op med brugen af is og som, sammen med udviklingen af maskindelen i projektet, kan lette fødevareproducenternes pakkeproces og give en økonomisk gevinst allerede på kort sigt. Ideen er, at sammensætte kendte og nye simple principper til isolering og nedkøling af fødeva-rer i en ny løsning for at erstatte brugen af is og EPS (Flamingo)-kasser, der benyttes i dag. Dette vil betyde en direkte effekt på sparet energi og brændstof og dermed CO2, forbedring af arbejd-smiljø samt en afledt effekt, der vil medføre min-dre madspild i husholdninger og detailhandelen ved udbredelse.



En målsætning for PERFORMANCE-projektet er at udvikle en varieret og afbalanceret kost til så-danne patienter. Dette sker i tæt samarbejde med en række plejehjem. Data vil blive indsamlet på, hvordan patienter oplever måltidet, og hvordan de nye ”smoothfood”-produkter kan forbedre spise-oplevelsen.

Gennem udvikling af avanceret produktions- og emballageteknologier vil det være muligt at fremstille personlige/skræddersyede måltider i industriel målestok. Disse måltider vil blive per-sonligt tilpassende til den enkelte patient. Målti-det leveres i speciel emballage til nem og hurtig opvarmning og tilberedning. Et resultat af projek-tet skal gerne blive, at patienterne vender tilbage til en normal og sund kost, samt at fremme de positive aspekter ved at opleve en personlig og velafbalanceret nærende kost.

Projektet er udviklet ud fra det tyske selskabBiozoon Food Innovations GmbH i Bremerhaven, som med succes har markedsført ”Smoothfood”-konceptet i andre produkter. Biozoon er i Tyskland de førende på markedet af tilsvarende produkter. ”Smoothfood” bliver nu brugt med stor interesse på tværs af plejehjem i hele Tyskland.

Det officielle Kick-off møde i PERFOR-MANCE-projektet blev afholdt den 5.- 6. november 2012 i Bremerhaven. Mødet var den officielle start på dette tre-årige projekt under ledelse af Biozoon Food Innovations GmbH i Bremerhaven.

Afsluttes i 2015


PERFORMANCE

I sine unge dage var fru Erna Petersens livret rullesteg med gulerødder og kartoffelmos. Selv i dag i en alder af 75 er fru Erna Petersen fortsat glad for dette måltid på det plejehjem hvor hun bor nu, men det er desværre ikke mere muligt for hende at spise det. Efter et slagtilfælde, da hun var midt i tresserne, begyndte Erna at lide af syn-kebesvær, og hendes tab af appetit blev en stor bekymring for hendes nærmeste pårørende. Hel-digvis har hendes plejehjem implementeret et nyt kostkoncept kaldet “smoothfood”, der afhjælper problemerne for ældre mennesker, der oplever tygge- og synkevanskeligheder. Missionen bag ”smoothfood” er at præsentere visuelt tiltræk-kende måltider. Disse måltider bruger naturlige ingredienser, som er pureret. Det betyder, at disse måltiders udseende og smag er ligesom traditio-nelle måltider. Desuden kan nærende ingredienser tilsættes, så man samlet får en afbalanceret kost.Ved hjælp af ”smoothfood”-produkter, kan pleje-hjem og andre sammensætte velsmagende, lækre og nærende måltider. Selv når man anvender ”smoothfood”-måltider, er der stadigt en række problemer tilbage. Der er behov for at måltidet tilpasses erfaringer og tidligere forbrug, så pati-enten får en tilstrækkelig forsyning af nærings-stoffer, og samtidig oplever en høj grad af pleje og velvære.

EU-projektet PERFORMANCE (udvikling af per-sonlig mad ved hjælp af Rapid Manufacturing for Ernæring af ældre forbrugere) har modtaget 3 millioner euro (22 mio.kr.) i tilskud fra Europa-Kommissionen til at levere et tværfagligt forsk-ningsprogram for udvikling af “smoothfood”-konceptet. Projektet søger at skabe et innova-tivt madkoncept, der tager hensyn til kost og per-soner med spiseforstyrrelser.

Fotos: Katarina Jäger



Rethink Resources-Projekt om cirkulær ressourceøkonomi

Rethink Resources er et innovationscenter, der skal gøre danske produktionsvirksomheder konkurrencedygtige i et marked præget af res-sourceknaphed.

Folketingets miljøudvalg tog initiativ til, at der i finansloven 2013 blev afsat ekstra midler til etableringen af et partnerskab, der kan styrke den grønne omstilling i dansk erhvervsliv ved at fremme miljøteknologi, der fokuserer på ressourceeffektive løs-ninger. Herved blev innovationscenteret dannet som et partnerskab mellem Teknolo-gisk Institut, Syddansk Universitet, Develop-ment Centre UMT og CLEAN.

Emballage og Transport deltager med sine kompetencer indenfor logistik, transport, it-styring og Auto-ID teknologier.

Ressourceknaphed er ved at sætte sit præg på produktionsvirksomheders indtjenings-muligheder. Stigende priser på råvarer og energi giver et pres på gængse lineære for-retningsmodeller af typen producer-brug-smid væk. Nye cirkulære forretningsmo-deller er under udvikling, hvori der blandt andet indgår innovativt produktdesign, udvikling af servicebaserede forretnings-modeller i stedet for ejerskab til produkter og nye affaldssortering-steknologier.

En af de helt store udfordringer i denne sam-menhæng er, at de fleste produkter i dag indgår i globale forsyningskæder, der kan være svære at gennemskue og endnu sværere at påvirke. For at sikre gennemslagskraften af cirkulære forret-ningsmodeller, der minimerer ressourcetab, er det nødvendigt at sikre økonomisk gevinst igennem hele værdikæden.

Innovationscenteret kan støtte virksomhederne i at udvikle produkter, produktionsmetoder og cirkulære forretningsmodeller som sikrer gevinst både for miljøet og virksomheden.

Aktiviteterne omfatter bl.a.:• Ressourcegennemgang og -optimering af produkter, produktionsmetoder og forretningsmodeller

• Etablering af generisk anvendelige værktøjer• Formidling gennem showcases og udstillinger• Workshops, seminarer og konferencer.

De afsatte midler i finansloven gør det muligt at udvikle løsninger til ca. 30 virksomheder. Det er væsentligt at virksomhederne deltager aktivt i samarbejdet.

Arbejdsmodellen er følgende:

UdfordringenDe fleste produkter indgår i dag i globale forsy-ningskæder, der kan være svære at gennem-skue og endnu sværere at påvirke. For at sikre gennemslagskraften af cirkulære forretningsmo-deller, der minimerer ressourcetab, er det nød-vendigt at sikre økonomisk gevinst igennem hele værdikæden.

LøsningenVed at tænke i nye måder at drive forretning på, kan der sikres kontrol med ressourcerne i hele produkternes livsforløb. Den cirkulære økonomi peger på en række forskellige tilgange som til-bagetagningsordninger, leje eller leasing-ord-ninger eller nye værdikæder.

Rethink Resources mål er at støtte virksomhed-erne i at udvikle og afprøve forskellige nye for-retningsmodeller baseret på principperne i den cirkulære økonomi.

Projektet løber frem til udgangen af 2016.


Fortsættende og nye projekter

Grønne fiberflasker – Teknologisk Institut er projektkonsulent for EcoXpac, som er en lille virksomhed, der er specialiseret i fremstilling af forskellige kvalitetsprodukter af genbrugspapir.

Virksomheden har udviklet en fiberflaske af genbrugt papir, der kan anvendes som emballage til alle typer af trykløse væsker, fx mælk, juice, flydende sæbe og olier. Desuden arbejdes der på, at flasken også i fremtiden kan bruges til øl og sodavand.

Den grønne fiberflaske har skruelåg, der også er fremstillet af papir. Fremstillingen af flasken er meget innovativ, idet overophedet pulp eksplo-derer på formens sider, hvor et vakuum hurtigt suger dampen væk. På denne måde bliver pap-pet hårdt som karton og selv tynde flasker bliver mere stabile end tilsvarende plastflasker. Metoden har yderligere den fordel at man kan spare 80 % af energien og halvdelen af materialet. Flaskerne kan fyldes på almindelige fyldeanlæg og flaskerne kan fremstilles direkte i enden af fyldeanlægget.

Udviklingsarbejdet er dog endnu ikke færdigt, da der mangler nogle væsentlige elementer for, at flasken kan sælges på markedet. I dag består de konkurrerende fiberflasker af to dele, der limes sammen, hvilket både går ud over flaskens hold-barhed og design. Man mangler også at udvikle en prop i samme materiale, hvilket vil være en fordel i forhold til genanvendelsesmulighederne.

Flaskerne fremstilles kun af papirfibre. Det er meningen at kunne fremstille en ultra-tynd coat-ing i bæredygtige materialer, der vil udgøre mindre end 1 % af flaskens vægt og som tillader genvin-ding af flaskerne efter brug. Denne coating skal give en fuldstændig tæthed overfor alle væsker og gasser, samt effektivt adskille genvundne fibre fra fødevaren. Senere kan metoden videreudvikles til andre emballagetyper end flasker.

Projektet afsluttets i 2016



PicknPack – fremtidens fleksible pakkelinjeDet EU-finansierede projekt PicknPack om robot-teknologi og fleksibel automatisering af fødeva-repakning er et fireårigt projekt der afsluttes i 2016.

PicknPack-konceptet vil i fremtiden give føde-vareindustrien alle fordelene ved at have en fleksibel og effektiv pakkelinje. Herved opnår fødevarevirksomhederne omkostningsreduktioner, bedre hygiejne og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne - kombineret med den unikke evne til at tilpasse produktet og partiets størrelse en uset fleksibilitet. PicknPack vil give den eu-ropæiske fødevareindustri en vital konkurrence-fordel inden for det hurtigt skiftende marked i fremtiden, hvor kunderne kræver mere kvalitet, flere valgmuligheder og mere sikkerhed for lavere priser. Projektet vil udvikle tre typer af moduler, der kan klare den typiske variation af fødevarer og kravene i denne sektor med hensyn til hygi-ejne, økonomi og tilpasningsevne. De tre mo-duler arbejder tæt sammen; (i) Et sensing-modul, der vurderer kvaliteten af de enkelte eller små batchprodukter, før eller efter emballering; (ii) et vision-kontrolleret robothåndteringsmodul, der opfanger og adskiller produktet fra en høstkasse, eller et transportsystem for derefter at placere fødevaren i den rigtige position i en pakke, og (iii) et adaptiv-emballagemodul, der kan fremstille meget forskellige typer af emballage med indtil nu helt uset fleksibilitet i forbindelse med pak-keform, størrelse, produktmiljø, forsegling og dekoration. Yderligere vil PicknPack kunne tilbyde en fleksibel fremstilling af emballage til mikro-bølgeovn, der kan koge, stege og bage fødeva-rerne.

Disse moduler udgør en multivariant ramme for fleksibel integration af produktions- og pak-kelinjer, der optimalt udnytter alle ressourcer. Kombinationen af moduler vil kunne ske med et brugervenligt interface, og alle moduler er ud-styret med automatiske rengøringssystemer til at sikre hygiejnen. Alle tilgængelige oplysninger i produktionskæden og de oplysninger, der produ-ceres af sensorerne i systemet stilles til rådighed for de forskellige moduler og logistikkæde både opstrøms og nedstrøms. Med tilsat intelligens vil dette føre til maksimal udnyttelse af alle res-sourcer, hvilket reducerer ændring over tid, redu-cerer tid til omprogrammering, tilpasning til de erhvervsdrivende, og reducerer spild af fødevarer, emballage og lagerplads. Menneskelig indgriben vil blive reduceret til et minimum.

FaktaProjektet koordineres af Wageningen UR i Holland og konsortiet består af 14 partnere fra 9 forskel-lige lande:• Wageningen UR, Nederlandene• Teknologisk Institut (DTI), Danmark• Tecnalia, Spanien• Katholieke Universiteit Leuven, Belgien• University of Manchester, Stor- britannien• Fraunhofer AVV, Tyskland• Lacquey BV, Holland• ITENE, Spanien• Spectroscan, Frankrig• Marel, Island• Tecnalia-AZTI,Spanien• Cam-Tech AS, Danmark• XaarJet AB, Sverige• Marks og Spencer, Storbritannien


samarbejder på tværs af forskellige videnskaber og brancher.

Disse generelle aktiviteter er opdelt i en række faglige emner: Forbedring af emballageteknolo-gien, Fødevareemballering, Kvalitet og holdbar-hed, Intelligent emballage, Handel og præsen-tation af varer, Emballagens virkning i salg og markedsføring,

Extended packaging – nye interaktioner mellem kunden, emballagen og leverandørerne, forbedring af evnen til at skabe nye salgsbare produktkon-cepter, bespisningsordninger og bæredygtighed.Netværket har ud over deltagelse af Emballage-industrien, Plastindustrien og DI Fødevarer også fået stærk support fra COOP og De Samvirkende Købmænd, samt ikke mindst fra en lang række virksomheder fra disse brancher.



Karl Pedersen og Hustrus IndustrifondProjektet: ”Industridrevet forskning og udvikling af fødevareemballage” har det overordnede for-mål at styrke fødevare- og emballageerhvervene i Danmark gennem at skabe en række forskellige udviklingsprojekter omkring fødevareemballering. Der skal gennemføres en systematisk mapping af industriens udfordringer og en efterfølgende or-ganisering af konkrete projekter i et netværk, der fokuseret løser netop de udfordringer.

Danske virksomheder er generelt for små til at være teknologiførende, men er til gengæld åbne og samarbejdsvillige. Det skal udnyttes i dette netværkssamarbejde, som skal sikre dansk konkurrenceevne gennem innovation og udvikling. Samtidig har internationale fusioner over snart 10 år medført, at en stor del af udviklingen af føde-vareemballagen også er flyttet fra Danmark. Dette og rationaliseringer har gjort det vanskeligt at tilpasse emballageteknologierne til de danske be-hov. Derfor er der et ekstraordinært stort behov for dette projekt netop i disse år.

Teknologisk Institut, tre brancheforeninger og en række danske universiteter vil gennemføre en række generelle aktiviteter som temagrupper, matchmaking, videnhjemtagning og videnformid-ling, der har til formål at skabe forskellige



SafetyPack

SafetyPack-projektet, som blev opstartet i 2014, har til formål at udvikle en måle- og analysemetode, der kan måle alle luftarter inden i en emballage.

En kontrolleret atmosfære inden i en emballage består af en bestemt blanding af gasser inden i pakken om-kring de fødevareprodukter, der er lukket inde i emballa-gen. Formålet er at vedlige-holde kvalitet, sikkerhed og holdbarhed for de indpak-kede fødevarer og drikke-varer. Metoden kaldes MAP og kan reducere de naturlige udviklingsprocesser, der gør fødevarerne gamle, men det er vanskeligt at styre og opretholde den optimale gasblanding inde i pakken over produktet (head space).

Udfordringerne er:• Transmission over emballagebarrieren af atmosfærisk luft ind i pakken vil erstatte den kontrollerede head space med en ny gasblanding, der langsomt tilnærmer sig atmosfærisk luft.• Indkapslet og opløst atmosfærisk luft i pro- dukterne vil hurtigt blive blandet ind i head space i rummet omkring produk terne, hvilket gør gassammensætningen mindre optimal inde i pakken.• Enten naturligt liv i de emballerede produkter, eller ikke ønskede mikrobiologisk liv i produktet respirerer og omdanner ilt til kuldioxid.• Emballagen har en barriere, der aldrig er helt lukket• Trykforskelle over emballagen vil langsomt blive afbalanceret ud med forskellige hastig- heder, defineret af emballagen• Utætheder i svejsning og revner i emballage- materialet vil hurtigt ødelægge gasblandningen i head space.

SafetyPack vil udvikle og validere en in-line non-invasive laser gas-sensor, der kontrollerer head space helt kontaktløst, baseret på laserspektros-kopi. Det betyder at pakningen bliver kontrolleret uden at produktet og pakningen bliver ændret/skadet. Metoden kan fungere både på (delvis) transparent emballage (bakker, poser, flasker), såvel i næsten uigennemsigtige beholdere som emballage til mælk eller juice.




Transportens Innovationsnetværk (TINV) blev i efteråret 2008 bevilget som et fire-årigt inno-vationsnetværk - hvis formål var at etablere netværk blandt interesserede forskere og virksom-heder og identificere udviklings- og forsknings-områder, der løbende kan udvikle transport- og logistikerhvervene.

Transportens Innovationsnetværk ledes af Trans-portøkonomisk Forening (TØF)/Europas Maritime Udviklingscenter(EMUC), Teknologisk Institut, og Force Technology, SDU Institut for Maritim Forsk-ning og Innovation (MFI) samt DTU Transport. På Teknologisk Institut deles opgaven mellem E&T (logistik og godstransport) og Energidivisionen (motor, brændstof/batterier, brint/el, energi).

I december 2013 blev 22 innovationsnetværk, herunder Transportens Innovationsnetværk, god-kendt for en yderligere periode 2014-2018. Rådet for Teknologi og Innovation tildelte den 4. decem-ber 2013 bevillinger for samlet 288 mio. kr. til 22 innovationsnetværk.

Logistik og IT – herunder ITS og e-BusinessIKT (Informations- og Kommunikationsteknologi) er en vigtig del af de danske transport- og logis-tikvirksomheders hverdag. IKT får en stadig sti-gende betydning som et led i at øge virksomheders effektivitet og konkurrencedygtighed, ligesom so-ciale medier og applikationer i stigende grad også benyttes dagligt i en faglig kontekst.

TINV arbejder på at udbrede viden og kendskab til eksisterende IKT-løsninger i transport- og logistik-kæder, samt at identificere områder, hvor man med fordel vil kunne skabe sammenhæng og udnytte logistikløsninger på tværs af transportformerne mere effektivt.

Målgruppen er transport- og logistikvirksomheder, transportkøbere og systemleverandører i bred forstand, samt uddannelsesinstitutioner.

Citylogistik og Mobility ManagementTrafiktætheden i byerne bliver større og større. Det giver en række problemer for borgere, er-hvervsdrivende og ikke mindst medtrafikanter. Det er nærliggende at finde løsningerne gennem indførelsen af forskellige typer restriktioner, men hvordan løser vi problemerne uden at det går ud over tilgængeligheden og mobiliteten for brugere af byerne og borgerne.

Tung trafik i form af lastbiler, budkørsel, vare-vogne og renovationskørsel udfører nødvendige opgaver i byen, men de fylder meget i gade-billedet og kan give problemer i forhold til sik-kerhed, utryghed for andre trafikanter og miljø-påvirkning.

I TINV lægger vi op til netværksaktiviteter, hvor både kort- og langsigtede citylogistikkoncepter og løsningsmodeller præsenteres. Vi følger op på tidligere tiltag og sikrer at der sker en løbende vidensudveksling og matchmaking inden for områ-det. Derudover sætter vi fokus på bl.a. udvikling af værktøjer til beregning af følgerne af adfærdsre-gulerende tiltag. De bedste resultater fås ved at se ud over landets grænser, og derfor er en vigtig del af TINV’s arbejde på området at sikre god udveks-ling af viden, data og ”best practice” erfaringer fra andre lande.

Dernæst ønsker vi at fremme kendskabet til og anvendelsen af mobility management for flere typer transport, omfattende både personer og gods. Det gør vi blandt andet gennem samarbejde med Formel M projektet. Vi arbejder også på et beredskab, som gør danske virksomheder, kommu-ner og regioner parate til at udnytte potentialerne gennem fokusering på nye løsninger og tjenester,


som en konsekvens af fremtidige teknologiløs-ninger.

CSR (Corporate Social Responsibility) i Transport CSR i dag et væsentligt emne i enhver ansvarlig virksomheds forretningsstrategi. Begrebet er ikke kun forbeholdt virksomheder der ønsker et grønt image, i stedet er stillingtagen til social ansvarlighed blevet et krav fra kunder, forbrug-ere, transportkøbere, investorer, medarbejdere, konkurrenter og leverandører.

TINV arbejder på at opretholde, forbedre og forstærke den danske transportindustris konkur-renceevne og bæredygtighed gennem opbygning og udveksling af viden om CSR og gennem vurder-ing af fremtidige krav og forventninger fra kunder, myndigheder og medarbejdere inden for CSR-området. Vi formidler og skaber viden og infor-mation om evaluering, nye tendenser, værktøjer, erfaringer, forskning og undersøgelser, lovgivning og rapportering inden for CSR, for derigennem at skabe innovation. Derudover understøtter vores arbejde effektive informationsudvekslinger om sikkerheds-, sikrings- og miljøoplysninger mel-lem parterne involveret i transport og over for myndigheder. Vi ser ud over landets grænser, når der skal hentes inspiration til nye forret-ningsmuligheder, ligesom vi oplyser om og med-virker til EU’s og internationale organisationers tiltag omkring CSR. De samfundsmæssige effekter af god og bæredygtigt CSR-politik er mange. I TINV tror vi på at videndeling og information omkringCSR politikker, systemer, innovative tiltag/løs-ninger og rapportering imellem de forskellige ak-tører i Danmark vil gavne de danske virksomheder.

Fokusemner i TINV BEST PRACTICE Erfaringsudveksling mellem de forskellige aktører i Danmark og videnshjemtagning fra udlandet. Tilvejebringelse af general viden, specifikke data og dannelse af relevante innovations- og demonstrationsprojekter OPTIMERING Overblik over mulige IKT-værktøjer til optimering af processer og forsyningskæder KONKURRENCEEVNE Forbedre international konkurrenceevne via større forståelse for behovet for innovation, uddannelse og IKT-anvendelse, herunder e-Business PROJEKTUDVIKLING Identificering af nye udviklingsområder, projektudvikling og synliggørelse af konkrete demonstra- tionseksempler på integrerede IKT-løsninger MATCHMAKING Styrke samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner for derved at få udviklet de

nødvendige teknologier i virksomhederne



Effektiv byggelogistik i praksisByggelogistik betyder planlægning, styring, gennemførelse og kontrol af materiale- og infor-mationsflow af forsyninger til rådighed på byggepladser. Bygge- og anlægsprojekter er storforbrugere af materialer, som transporteres fra producenter og forhandlere ud til byggeplad-serne. Dertil kommer transport af jord og affald, der skal den anden vej. Forsigtigt anslået, udgør transporterne til og fra byggepladserne 7-8 pct. af den samlede godsmængde på vejene i Dan-mark, og byggetransporterne udgør 17 pct. af den tunge trafik.

Det tal bør bringes ned, mener Trafikstyrelsen, som derfor har bevilget et millionbeløb til et nyt projekt, Effektiv byggelogistik i praksis, der skal udvikle metoder til, hvordan man når frem til færre og mere effektive kørsler.

Det er Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København, der sammen med Teknologisk Institut og firmaerne Tetra-plan og PKEConsult skal stå for udviklingen af metoderne.

”Det er især i byerne, hvor de største træng-selsproblemer optræder, at det er relevant at reducere antallet af transporter til og fra bygge-pladser. Det vil både nedsætte støjgenerne for naboerne, forbedre trafiksikkerheden og ned-bringe CO2-udledningen. Samtidig vil produkti-viteten i byggeriet kunne forbedres.

Derfor gælder det om at indhente erfaringer med, hvordan virksomhederne kan bære sig ad, for at det lykkes i praksis”, siger civilingeniør Martin Hellung-Larsen fra Trafikstyrelsen.

Teknologisk Institut har arbejdet med logistikpro-cesser i tilknytning til byggeriet i en del år og bl.a. set på RFID-anvendelsen i byggeriet. Logistikken i forhold til byggeriet består af processer, der sammenfatter forsyningskæden med værdikæden under selve opførelsen af byggeriet, illustreret ved model 1.

Model 1


En væsentlig kilde til usikkerhed, frustrationer og tabt effektivitet i projekter er ventetiden – vente på adgang, vente på materialer, vente på større konstruktioner fra fabrikken, vente på at det tidligere job/opgave bliver gjort færdigt. Når et hold er for sent på den med en leverance, bliver de efterfølgende processer og hold forhindret i at gennemføre deres del af opgaven.

Nogle af de forhold, som flere i branchen nævner som problemområder rummer,

• Just-in-time materialer – på rette størrelse køretøjer• Koordinering af tranporter på tværs• Spild o ”over”-bestillinger o Ventetider o Flere – (for mange) - håndteringer af materialer o Ødelagte materialer• Omgørelse af arbejde• Ekstrahåndteringer af gods og flytninger af materialer• Dårlige styre- og målesystemer

Studier fra Danmark, Sverige og Storbritannien viser, at der er et betydeligt potentiale i at ud-nytte kapaciteten bedre i transporterne til og fra byggepladserne. Samkørsel og logistik er oplagte områder at undersøge for at opnå en effektivi-sering. Når disse områder ikke tidligere har haft den store bevågenhed blandt bygherrer og en-treprenører, skyldes det bl.a. den høje service og fleksibilitet, som transporterhvervet tilbyder kunderne i byggeriet.

Ny, bedre byggepraksisI det nye projekt skal tre til fem byggeprojekter analyseres for at se, hvordan man i dag organi-serer transporterne, og hvordan de i fremtiden kan effektiviseres. Fokus vil ligge på udvikling af logistiksystemer. Ud fra erfaringerne i de enkelte byggeprojekter vil projektgruppen udarbejde an-befalinger til, hvad der kan gøres af forbedringer, som kan få en bred samfundsmæssig effekt. Anbefalingerne vil blive afprøvet i praksis, og på den baggrund vil gruppen fremlægge en ”ny, bedre praksis”, som viser, hvordan en øget produktivi-tet i byggesektoren også kan føre til reduktion i trængslen på vejene og reduceret energiforbrug til transport.

Anbefalingerne tænkes senere beskrevet i SBi-anvisninger og eksempelsamlinger fra byggerier, som følger op på SBi-anvisning 191, ”Introduktion til byggelogistik” fra 1996. Desuden planlægges der supplerende uddannelser for håndværkere, byggeledere, rådgivere og transportfirmaer i byg-gelogistik, så produktivitetsforbedringerne bredes ud til hele byggesektoren.

Projektet er bevilget ultimo 2013 og forventes at løbe frem til første kvartal af 2016.



Collaborative Logistics – hvordan reduceres omkostninger og CO2 i trans-port og logistik

Dette projekt har som fokusområde at, udvikle og afprøve nye logistiske metoder samt trans-port- og distributionsløsninger, der baserer sig på infrastruktur og systemer som samarbejdsparter har etableret i fællesskab.

Herigennem leveres konkrete bidrag til at øge fyldningsgraden på biler, reducere tomkørsel og stimulere samordnede transportformer gennem et samarbejde mellem transportkøbere. Derved redu-ceres virksomhedernes transportomkostninger og eksterne forhold såsom overbelastning af vejnet og udledningen af drivhusgasser uden at gå på kompromis med serviceniveauet.

En gruppe af virksomheder, bestående af DTU Transport, transportkøbere samt transportører og med Teknologisk Institut som udviklings- og videnspredningskonsulenter, har fået bevilget et beløb på 2 mio.kr. af Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen som støtte for gennem-førelsen af en samlet indsats svarende til 4.3 mio.kr. over to år dvs. frem til udgangen af 2015.

Projektet indeholder tre elementer- Samarbejdsmodeller til Collaborative Logistics- Udvikling af værktøjskasse - Gennemførelse af demonstrationsprojekter

I projektet undersøges og indhentes erfaringer med tillidsskabende samarbejdsmodeller samt profit- og omkostningsmodeller med det formål at identificere de modeller, der er mest brugbare til Collaborative Logistics. Samtidig sikres at mod-ellerne er i overensstemmelse med EU lovgivnin-gen på området.

Der skal udvikles en værktøjskasse, der indehold-er operationelle metoder med henblik på effek-tiviseringer og optimering af flow i handels- og værdikæder, der både giver en økonomisk gevinst og reducerer CO2-udledningen.

Det internationale begreb Collaborative Logistics har fokus på en bedre udnyttelse af både virk-somhedernes og samfundets samlede ressourcer og bæredygtighed. Det drejer sig om samarbejds-modeller og samspil af teknologier beregnet til at fremme nye, innovative og nytænkte løsninger inden for virksomheders håndtering af fysiske produkter og tjenester i realtid eller at etablere nye forretningsområder, der baserer sig på infra-struktur og systemer som samarbejdsparterne har etableret i fællesskab.

Målet med projektet er at levere et konkret bi-drag til: • bedre udnyttelse af transportkapaciteten ved at øge fyldningsgraden på biler• effektiviseringer af kørslen ved at reducere tomkørsel• stimulering af samordnede transportformer gennem et samarbejde mellem transportkøbere og derved reducere deres samlede omkostninger • reduktion af transport eksternaliteter såsom overbelastning af vejnet og udledningen af drivhusgasser uden at gå på kompromis med serviceniveauet.

Projektet vil inddrage undersøgelser, ekspertgrup-pers erfaringer og bygge videre på eksisterende metoder til at udvikle juridiske og operationelle rammer for Collaborative Logistics for derigennem at fremme og lette matchmaking og videndeling gennem konferencer og praktiske workshops for at overføre viden og øge markedets accept af Collaborative Logistics.



Erfaringer fra EU CO³ projekt

Co-loading af let og tungt gods mellem JSP og HammerwerkJSP producerer og udvikler ARPRO®, et væsentlig produkt i bilindustrien. ARPRO® bruges til lette, energiabsorberende konstruktionsformål. Ham-merwerk er en producent af avancerede metal-komponenter til bilindustrien og flyindustrien.Hverken JSP eller Hammerwerk var i stand til effektivt at udnytte transportkapaciteten ved forsendelse af deres egen godstransport. Hoved-parten af Hammerwerk produkter er tunge og kompakte; JSP produkter er voluminøse og lette. De igangsatte derfor et projekt, hvor målet var at forbedre effektivitet og bæredygtighed i logi-stiknetværket gennem orkestreret horisontal samarbejde.

Ved at synkronisere, og derefter konsolidere, deres godsstrømme mellem Tjekkiet og Tyskland kan virksomhederne dele lastbiler, der er lastet til maksimal kapacitet, både hvad angår volumen og vægt. Der er derfor brug for færre transporter og køretøjer. Hertil kommer, at co-loading giver mulighed for en højere leveringsfrekvens, bedre kundeservice og større fleksibilitet. Sidst men ikke mindst, lager-in-transit omkostningerne reduceres, og der har været tocifrede gevinster i reduceret CO2-udledning per ton-kilometer trans-porterede produkt.(Kilde CO3 case study 2012)

Eksempler på case potentialer for de danske forsøg

Demonstrationsprojekter, Synkroniserede leverancerLomax forsyner dansk erhvervsliv med over 20.000 produkter inden for kon-torartikler, elektronik og kontormøbler fra mere end 350 leverandører. I Europa er det leverandøren, der styrer egne forsendelser. Specielt for leverandører, der ligger relativt tæt på Lomax, kan varemodtagelsen observerer, at der i værste fald kan komme flere leverancer pr. dag med samme vognmand fra samme leverandør. Eller at samme vognmand kommer flere gange dagligt med leve-rancer fra forskellige leverandører. Det

koster tid og ressourcer for lageret, hver gang en bil kører til rampen for at losse, for vognmanden betyder det også megen rampetid og mange kørte km, lig stort CO2 forbrug.

HP Therkelsen (HPT) har som vognmand den samme problemstilling. En væsentlig spildfaktor er ventetid og rampetid. Problemet for HPT som transportør, er at det ikke er muligt at synkro-nisere leverancer uden aftaler mellem kunderne. En interessant case for en transportør (og kunderne) er derfor, om det er muligt at etablere aftaler mellem forskellige leverandører og deres kunder om at synkronisere leverancerne. Ikke blot om det er muligt, men også hvad der skal til for at gøre det muligt, hvordan er en fair gevinstdel-ing, og hvilke juridiske problemer kan der opstå.

Fakta

Projektets deltagere er: DTU Transport, App2trade Aps, Hempel A/S, H.P. Therkelsen A/S, Jyden Workwear A/S, Lomax A/S, MAN Diesel og Turbo, raaco A/S, Transportens Innovationsnetværk og Teknologisk Institut, Em-ballage og Transport.



Produktion i Danmark

Teknologisk Institut driver sammen med FORCE Technology projektet, Produktion i Danmark, der over en tre-årig periode giver danske pro-duktionsvirksomheder en unik mulighed for at udvikle og optimere deres produktion. Embal-lage og Transport har fået til opgave at koordi-nere Materialedivisionens bidrag til Produktion i Danmark. I den forbindelse har Emballage og Transport etableret en klynge af virksomheder og specialister fra Teknologisk Institut, der har særlig interesse og viden inden for Avanceret Materiale og Procesteknologi (AMP).

Avanceret materiale- og procesteknologiAMP-klyngen har som ambition at nedbryde de barrierer, danske produktionsvirksomheder har for at udnytte og, ikke mindst, implementere anvendelsen af avanceret materiale- og proces-teknologi i deres produkter og ydelser. Derfor giver Teknologisk Institut danske virksomheder muligheden for at indføre nye og innovative tek-nologier i deres produkter og processer.

Bæredygtig emballageSamarbejdet med vores medlemmer og partnere i 2015 vil blandt andet været omkring udviklin-gen af bæredygtige emballageløsninger. Som en naturlig følge af denne interesse så har Embal-lage sat yderligere fokus på dette område.

Eksperter til Taastrup I løbet af 2015 vil vi igen invitere nogle eksperter til Taastrup, der vil samarbejde med vores team for at videre udvikle bæredygtige emballager. Vi vil invitere:

1. Oleg Zhuravlev, Leading Research Engineer, Institute of Strength Physics and Material Research of the Russian Academy of Science, Tomsk, Russia (RF-plasma technology for deposition of coatings on 2D and open 3D packaging materials)

Vi foreslår, at Oleg hjælper os med at opgradere vores nye plasma coating udstyr, således at vi bliver i stand til at coate emballager i ark og på ruller, samt bakker og kopper ol.

2. Patrycja Wojciechowska, Ph.D., Assistant Pro- fessor, Department of Industrial Products Quality and Ecology, Poznan University of Economics, Poland (Silicon-organic biodegra- dable coatings on paper susbrates).

Vi ønsker, at Patrycja skal hjælpe os med at opbygge viden om coating af papirmaterialer. Disse emballagematerialer skal ende med at være fuldt bionedbrydelige, samtidigt med at emballagen er tæt.

3. Thomas Olinga, Ph.D., CHEMSTEP, Martillac, France (Conducting polymers and carbon nano- particles based coatings for microwave packaging).

Thomas kan opgradere vores viden omkring mulighederne for at fremstille emballager til mikrobølgeovne. Det er vores mål at kunne fremstille komplicerede ledende strukturer væsentligt mere økonomisk.


Vores nye viden vil blive præsenteret på et open lab senere på året og derudover vil Thomas’ viden bidrage til gennemførelse af en pilotproduktion.

Problemstillingen i emballagebranchenEmballagebranchen kæmper med fire store pro-blemstillinger lige nu:

1. Bæredygtige emballager Forbrugerne vil gerne have bæredygtige emballager og er generelt negativt indstillede overfor plastemballage. Problemet er bare, at fødevareprodukter skal pakkes i tætte emballager for at undgå madspild. Glas og metalemballage er tunge og dyre og kunderne vil helst have fiberbaseret emballage, der er meget utætte. Bio-plast kan være en løs- ning, men er en dårlig barriere. Kunne man finde gode coatings til papir, pap og bioplast, så er der et stort marked.

2. Miljøafgifter på emballage De fleste plastemballager er co-ekstruderede for at skabe de rigtige egenskaber. Desværre er emballageaffaldsreglerne i Europa at der skal betales ekstra afgifter, hvis der er mindre end 95 % af samme materiale i emballagen målt efter vægt. Kunne en coating på en plastfilm i kun én plasttype give samme egenskaber, så er der store penge at spare.

3. Fødevarekontakt De fleste af de lakker, der anvendes til coating af papir og metal er baseret på epoxylakker, der er blevet forbudt i mange europæiske lande. Disse lakker beskyldes for at skade mennesket genetisk.

4. Genvundne råvarer Der er mange ønsker om at anvende genvundne råvarer til fremstilling af emballage, men fødevarelovgivningen kræver fuld viden om de varer, der skal have fødevare- kontakt. Desuden er der undersøgelser i gang for at bevise at en lak på karton ikke er tilstrækkelig for fødevaresikkerheden. I de tysktalende lande er man især bange for gen- brugspap lavet af gamle aviser, der bruger en olieholdig tryksværte. Derfor er det vigtigt at finde en effektiv coating mod toksikologiske påvirkninger fra emballage og omgivelserne.

Projektet afsluttes ultimo 2015


Statut for Medlemskredsen

Medlemskredsen

Paragraf 1

Emballage og Trans port (i det følgende benævnt E&T), der pr. 1.1.1991 er sammenlagt med Teknologisk Institut som en afdeling deraf, optager virksomhedsmedlemmer og personlige medlemmer. Som virksomhedsmedlemmer kan optages alle virksomheder, der har tilknytning til E&T’s arbejdsområde.

Som personlige medlemmer kan optages personer, der er interesserede i fremme af E&T’s virksomhed, og som ikke er tilknyttet en virksomhed, der kan optages som virksomheds medlem.

Paragraf 2

Udmeldelse af E&T kan ske med en måneds skriftlig varsel til en 1. januar. Der som et medlem af E&T modarbejder dets formål, kan det pågældende medlem ekskluderes ved beslutning på et medlemsmøde. Til en sådan beslutning kræves, at to tredjedele af de fremmødte medlemmer stemmer derfor.

Paragraf 3

Medlemskredsen har adgang til at ytre sig om valg af medlemmer til det Faglige Udvalg, der beskæftiger sig med E&T’s virksomhed, jf. hermed Teknologisk Instituts vedtægter para graf 9.

Ethvert medlem har ret til rådgivning og information fra E&T. For så vidt det drejer sig om spørgsmål, der umiddelbart kan besvares, dækkes denne service af medlemskontingentet. Ved større undersøgelser, afprøvninger eller andre ydelser betales honorar med særlig medlemsrabat.

Kontingentet for det kommende år fastsættes af medlemskredsen ved beslutning på det årlige medlemsmøde, jf. paragraf 4.

Medlemsmøde

Paragraf 4

Ordinært medlemsmøde afholdes hvert år inden udgangen af maj måned. Mødet indkaldes af det Faglige Udvalg med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde en angivelse af dagsordenen, der skal omfatte:

1) Beretning om E&T’s virksomhed i det forløbne år og planerne for de kommende aktiviteter

2) Redegørelse for E&T’s drift3) Fastsættelse af medlemskon-

tingent for det kommende år4) Eventuelle forslag fra

medlemmer5) Eventuelt

Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på det ordinære medlemsmøde skal være det Faglige Udvalg i hænde senest den 15. april.

Paragraf 5

Ekstraordinært medlemsmøde kan indkaldes efter beslutning af det Faglige Udvalg med mindst en uges varsel.

Derudover kan ekstraordinært medlemsmøde kræves indkaldt på skriftlig begæring af mindst 10 medlemmer, når den ønskede dagsorden samtidig gives.

Paragraf 6

På medlemsmødet vælges en dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde og stem-meafgivning.

Paragraf 7

Ethvert medlemskab giver adgang til medlemsmødet, og hvert medlem har ved afstemning en stemme. Afstemning kan ske ved fuldmagt.

Paragraf 8

Inden for rammerne af Teknologisk Instituts vedtægter er medlemsmødet højeste myndighed i medlemskredsens forhold til E&T og Teknologisk Institut. De på med-lemsmødet behandlede anliggender afgøres ved simpel stemmeflerhed.

Ændring af statut

Paragraf 9

Ændring af bestemmelserne i denne statut kan vedtages med simpel stemmeflerhed på et ordinært eller ekstra ordinært medlemsmøde. Forslag til ændringer kan fremsættes af det Faglige Udvalg eller af medlemmerne. Forslag fra medlemmerne skal indleveres til det Fag lige Udvalg mindst en måned før afholdelsen af det medlemsmøde, på hvilket forslaget ønskes behandlet.

Opløsning

Paragraf 10

Beslutning om opløsning af medlemskredsen kan træffes på et ordinært eller ekstraordinært medlemsmøde.

Til vedtagelse kræves, at mindst to tredjedele af samtlige stemmer er repræsenteret på mødet, og at beslutningen vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer. Er det nævnte antal stemmer ikke repræsenteret på det gældende møde, eller har forslaget ikke opnået to tredjedele af de afgivne stemmer, er det bortfaldet. I dette tilfælde kan det Faglige Udvalg inden 14 dage indkalde til et nyt møde, på hvilket forslaget kan vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer, uanset det repræsenterede stemmetals størrelse.


E&T Medlemmer 2014

Abena Consumer Products A/SAmcor Flexibles HorsensArdagh Glass Holmegaard A/SArla Foods amba, Arla Service CenterBang & Olufsen A/SBeck Pack Systems A/SBorup Kemi I/SCarlsberg Breweries A/SCheminova A/SContainer Centralen A/SDanapak Flexibles A/SDansk Mode & TextilDanske Fragtmænd A/SDS Smith PackagingElopak Denmark A/SEuropas Maritime UdviklingscenterFARUSA emballage asFærch Plast A/SG & M Skive ASGerresheimer Vaerloese A/SGlud & Marstrand A/SGlud & Marstrand A/S, Decorative Tin DivisionGlud & Marstrand A/S, Food Can DivisionGlud & Marstrand Hjallerup A/SGlud og Marstrand A/S, Food Can DivisionGranby Pack ApSGrathwol A/SGreif Danmark A/SGreif Sweden AB FalkenbergGrundfos A/SIN-PAK TechMedia A/SJens-Chr. SørensenJohannes Fog A/SK. N. Smede og Beholderfabrik A/SKopenhagen FurMC Emballage A/SMetalvarefabrikken Baltic A/SMultivac A/SNORD a/sNovo Nordisk A/SOlitec Packaging Solutions A/SpackbridgePackMarkedetPaperlinx Scandinavia A/SPeterson Packaging ASPromens Bjæverskov A/S

Schela Plast A/SSealed Air Denmark A/SSegezha PackagingSmurfit Kappa Danmark A/SSOCO SYSTEM A/SSP-System Sweden ABStok Emballage K/SStyropack A/SSuperfos a/sSvenska Retursystem ABThyholm OliefyrsserviceTrygVesta, Transportforsikring M55KTvilumVELUX A/SWilliam Cook Europe ApS


Forum for logistik og e-handel Medlemmer 2014

AIM DanmarkAlex Andersen Ølund A/SAndreas Andresen A/SBB Data Teknik A/SBETA technic ApSCheckpoint Systems Danmark A/SdansacDansk Transport og LogistikDanske Fragtmænd A/SEltronic A/SEUC LillebæltFrode Laursen A/SGS1 DenmarkGS1 SwedenIBM Danmark A/SIBS A/SIntermec Technologies A/SInternational Transport Danmark (ITD)Johannes Fog A/SJørgen Jensen Distribution A/SK. Hansen Transport A/SK. Hartwall A/SK.I. Transport & Spedition A/SKAR-MIL A/SKnud Skov Christensen A/SKudsk & Dahl A/SLantmännen Unibake A/SLogiCon Nordic A/SMerrild Kaffe A/SMicrosoft Danmark A/SMicrosoft Development Center CopenhagenN. K. Larsen A/SNr. Felding Vognmandsforretning I/SPoul Schou A/SRepro Centret A/S

Siemens A/S, Automation & DrivesSiemens IT Solution and Services A/SSOCO SYSTEM A/SSuperfos a/sSvend Erik BrogaardThermex Scandinavia A/STvis Vognmandsforretning A/SWidex A/SÅrhus Købmandssskole


Underdirektør Ove Holm Dansk Transport og LogistikGrønningen 171019 København K

Direktør Niels JensenDLF - DagligvareleverandørerneNørre Voldgade 48. 4 sal1358 København K

CEO Lars KyedGS1 DenmarkHammershusgade 172100 København Ø

Sekretariatsleder for Emballageindustrien, Advokat Sannie TvermoesDansk Industri1787 København V

E&T’s Faglige Udvalg 2014


Emballage og TransportGregersensvej 5DK-2630 TaastrupTlf.: 72 20 31 50Tax: 72 20 31 [email protected]/22783(emballage)www.teknologisk.dk/22785(transport)

ISSN 1601-9377

medlemsinformation - teknologisk institut · medlemsinformation nr. 2-2015 side 2 af 28 emballage...

Documents