medlemsblad for danske kreds nr. 2/2011

Arbejdsliv/3 det grænseløse Arbejdsliv/6 MoMent of truth/10 frivilligt Arbejde/13 generAlforsAMling 2011/16 spørgehjørnet /20 Krydsord & sudoKo/22

M e dl e M s bl A d f or dA n sK e K r e d s / e n v i r K s oM h e d sK r e d s i f i n A n s f or bu n det / j u n i 2 011

2 / dAnsKe Kreds / juni 2011

Per Alling Toubroformand

se bredt på overensKoMsten

leder

Gennem medlemsundersøgelsen og vores stærke net af tillids-mænd har vi i de seneste måneder indsamlet medlemmernes krav til overenskomsten 2012. Det er helt afgørende, at jeres ønsker når til os for at kunne nå til forhandlingsbordet. Derfor sætter vi pris på, at rigtig mange af jer medlemmer har flaget jeres priorite-ringer og lagt nye idéer på bordet.

Dét, der oftest bliver tænkt i, når vi taler overenskomst, er emner som løn og pensionstillæg. Helt bestemt centrale emner, men også emner, som påvirkes kraftigt under en krise, hvor arbejdsgiveren sidder noget tungt på låget af pengekassen. Finanskrisens buldren og bragen er i nogen grad aftaget siden sidste år. Da valgte vi at indgå en etårig forlængelse af overens-komsten for at undgå forhandlinger i et klima, der var præget af tilbagegang.

Det er væsentligt, at vi også denne gang tænker miljøet ind i forhandlingerne og går efter de ting, der er mulige at opnå. Vi kommer til bordet i et klima, der stadig er medtaget af krisen, men hvor vi dog ser en spirende optimisme for fremgang. Hermed ikke sagt, at vi ikke skal være ambitiøse, men at vi med fordel kan stille kikkerten ind på bredere emner end løn og pension.

Vi kan gå efter forbedringer, der er store for vores medlemmer, men ikke på lige så direkte vis borer huller i arbejdsgiverens pen-gekasse. Forbedringer, som i høj grad bidrager til at gøre arbejdsli-vet bedre og nemmere.

I medlemsundersøgelsen har mange medlemmer givet udtryk for ønsker af den type. Mange efterspørger en højere grad af flek-sibilitet i forhold til arbejdet, som for eksempel en udvidelse af det tidsrum, arbejdet kan udføres inden for. Det efterspørges også, at vi får nogle klare bestemmelser for, hvornår der skal indgås lokal-aftaler for merarbejde.

Mange medlemmer har et ønske om, at bestemmelser omkring fravær ved nærtståendes sygdom favner bredere, end de gør i dag. Der opleves for eksempel et behov for frihed, når en ægte-fælle skal følges til lægen, eller et visitationsmøde for en forælder kræver en bisidder.

Vi er glade for, at I udviser opfindsomhed og villighed til at se bredere på indholdet af vores overenskomst. Og vi ser frem til at modtage endnu flere ønsker fra områderne gennem vores til-lidsmænd.

Redaktion:Per Alling Toubro (ansv.)Mette HarboeTina BirchCarsten Rasmussen

Udgiver:Danske KredsCarl Gustavs Gade 2, 2 sal2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 [email protected] www.danskekreds.dk

Redaktionen afsluttet:25/5 2011. Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikationsudvalget som mail eller brev.

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Tryk: Datagraf A/S

Forsidefoto:Jasper Carlberg

Oplag:11.100Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Danske kreDs / juni 2011 / 3

Arbejdsliv

Nogle mennesker er særligt sensitive fra fødslen. Forskning viser, at mellem 15 og 20 procent af os er særligt følsomme. Det betragtes ikke som en lidelse, men som et træk ved en person, som har stærk indflydelse på den måde, omverdenen opleves på. Er man særligt sensitiv, er det indlejret i nervesystemet, som bearbejder sanseindtryk dybere end normalt. At være særligt sen-sitiv kaldes at være en ”Highly Sensitive Person”, forkortet HSP.

Empati og fokusDe positive sider ved at være særligt sensitiv kan være, at man har en stærk evne til indlevelse, og man vil opleves som en meget empatisk person. På grund af den dybe bearbejdning af sanseind-tryk er sensitive mennesker ofte omhyggelige og har en god evne til at være opmærksomme på detaljer inden for de områder, de er optagede af. De er ofte i stand til at holde fokus på det samme stof i lang tid uden at kede sig. Ansvarsbevidsthed, både i forhold til arbejde og privatliv, er et træk, der går igen hos de særligt sensitive.

Den udbredte åbenhed for sanseindtryk giver samtidig udfor-dringer for personen, der ikke kan vælge sensitiviteten fra. Man oplever en særdeles intens grad af stimuli, både fra sit indre tan-keliv og fra sine omgivelser.

Overvældet af indtrykÅbenheden for indtryk kan betyde, at man ikke befinder sig godt i larmende lokaler. Det vil sjældent være behageligt for en sensitiv person at arbejde i et storrumskontor, hvor telefonerne kimer, og der snakkes hen over bordene. Lydfølsomhed er et af de træk, de fleste særligt sensitive oplever som generende.

Stærkt lys og dufte vil ofte også påvirke den sensitive person mere end andre. Musik og kunst vil i høj grad påvirke den sensiti-ves humør. En sensitiv person vil typisk også blive meget påvirket af koffein og ikke kunne abstrahere fra følelsen af sult.

I forhold til arbejdet fungerer det ikke godt for den sensitive at blive iagttaget under løsningen af en opgave, og han eller hun vil

sAnseindtryK KAn vælte et MennesKe

langtfra præstere lige så godt som normalt. At skulle løse flere opgaver på kort tid eller at få uventede opgaver vil gøre den sen-sitive irriteret og nervøs.

Et fællestræk for sensitive mennesker er, at de ofte føler sig anderledes and andre. Følelsen af at være anderledes på en nega-tiv måde kan komme af, at andre mennesker opleves som mere velfungerende i for eksempel større sociale sammenhænge. Den kan også stamme fra, at den sensitive registrerer tilstedeværelsen af stemninger og følelser, som andre ikke bemærker.

Når indtrykkene strømmer ind uden filter, kan man få trang til at trække sig tilbage til et mere stille sted, hvilket andre fejlagtigt kan opfatte, som om man er reserveret, sur eller indadvendt. Man kan sagtens være udadvendt, men have behov for at få ro fra sanse-indtrykkene fra tid til anden.

test dig selvHer er et udpluk af de udsagn, du vil kunne nikke genkendende til,

hvis du er særligt sensitiv:

•Andre menneskers stemninger påvirker mig.

•På travle dage har jeg behov for at trække mig tilbage til

sengen eller et mørkt værelse eller et andet sted, hvor jeg

kan få noget privatliv og blive fri for stimulering.

• Jeg bliver let overvældet af ting som kraftigt lys, stærke

lugte eller grove tekstiler.

• Jeg har et rigt, sammensat indre liv.

• Jeg bliver ilde til mode af høje lyde.

• Jeg bliver nervøs, når jeg skal lave meget på kort tid.

Find testen på www.sensitiv.dk.

Omkring hver femte af os er meget åbne for sanseindtryk. Det kan give en særlig følsomhed over for stemninger, lyde og dufte. Indtryk, der kan være voldsomt forstyrrende, ikke mindst i arbejdssammenhæng

Af Mette Harboe, kommunikat ionskonsulent


Arbejdsliv

Annette Danielsen

Foto: Lisbeth Holten

læs Mere oM hsp www.hsp-foreningen.dk www.hsperson.no www.sensitiv.dk

Danske kreDs / juni 2011 / 5

Når Annette Danielsen sidder i S-toget, støjer det nemt for meget til, at det er behageligt for hende. Det kan være to piger, der sid-der og sludrer, eller fyrens hovedtelefoner, der skratter musik ud i rummet. Sanseindtryk, som af og til kan irritere de fleste menne-sker, men for 46-årig Annette Danielsen, der arbejder i koncernen som Procurement Service Assistant, er lydene bare ikke til at abstrahere fra. Indtrykkene gør hende hurtigt træt, og de bliver overvældende, når de kommer i flok.

Annette har altid haft fornemmelsen af, at visse ting gik lidt mere ind hos hende end hos andre. Hun har bare aldrig vidst hvorfor. På et tidspunkt faldt hun over begrebet ”Highly Sensitive Person”, forkortet HSP, og syntes, at hun kunne kende sig selv i det med at være særligt sensitiv.

”Jeg søgte mere viden og tog de tests, der er lagt ud på nettet. Det viste sig, at jeg havde stort set alle de træk, der kendetegner folk med HSP.”

På vejFor Annette har det betydet meget at få ord på, og det har fået en masse brikker til at falde på plads. ”Det giver mig noget at arbejde med. Jeg gider ikke bruge min tid på at rende og have det dårligt, hvis jeg kan komme videre”.

Og videre er hun allerede kommet. Gennem en psykolog er hun blevet en del af en gruppe med andre, der oplever HSP.

”Det er fantastisk at være sammen med andre, der ved præcist, hvordan man har det, og hvor man hverken skal forklare eller forsvare sig. Den helt store udfordring for mig er nu at blive mere bevidst om at handle i de situationer, hvor jeg bliver presset, så jeg ikke bliver i situationen og får det mere og mere dårligt”.

Annette har til dels fundet opskriften på, hvordan hun undgår at blive overvældet af sanseindtrykkene.

”Jeg har behov for at være indadvendt, når det bliver for meget. Lige tage en dag om ugen, hvor jeg trækker stikket ud og ikke taler med nogen. Så kan jeg køre igen. Nu er det ved at være rigtig længe tiden, at jeg har haft en dårlig dag”.

Uro på kontoretI det daglige er det særligt lyde og uro, der påvirker Annette. Det er svært for hende at bevare fokus, og hun bliver nemt træt, hvis der er mange mennesker i et lokale, og der sker mange ting samtidig.

”Derfor er jeg heller ikke nær så vild med de der åbne kon-

jeg sætter Mit sKjold opSå langt tilbage, Annette Danielsen kan huske, har hun haft svært ved at håndtere larm og støj og holde fokus i pressede situationer. At lære om betydningen af HSP har givet en afklaring

Af Mette Harboe, kommunikat ionskonsulent

torlokaler, som Danske Bank er. Selv om jeg ikke sidder i et af de største lokaler, vi er fast elleve medarbejdere, sker der meget. Folk taler i telefon og går frem og tilbage”, siger Annette og forklarer, hvordan hun forsøger at skærme sig:

”Jeg sætter et psykisk skjold op og siger til mig selv, at det ikke må genere mig. Det er en træningssag. Men hvis man er træt og overbelastet, så virker skjoldet ikke rigtig, og det er svært at kon-centrere sig. Så kan man nemt kommer til at virke sur og afvisende, men i virkeligheden er man bare overstimuleret og har brug for ro”.

Store fester er også én af de ting, der kan være en udfordring for Annette, selvom hun gerne vil deltage i dem.

”Til fester sker der som regel meget, og der er rigtig meget lyd. Jeg bliver hurtigt skrupforvirret og kan ikke følge med i en samtale”.

Det ærgerlige ved HSP er ifølge Annette, at de træk, den følsomme har, ikke nødvendigvis er socialt anerkendte. Man kan nemt få en etikette på sig om, at man enten er kedelig eller sur.

Både godt og skidtFor den, der oplever følsomheden, kan det også give anledning til selvransagelse.

”Når man ikke kender til HSP-begrebet, kommer man jo også nemt til at vende det mod sig selv og tænke: Hvorfor fungerer jeg ikke godt her, når alle de andre virker afslappede og hygger sig?”.

Det er ikke kun støj, men også gode oplevelser, der bliver taget dybt ind. Hvis Annette ser en god film i biografen eller er ude til en rigtig lækker middag, så kan hun næsten ikke slippe begejstringen.

Annette er lidt i tvivl om, i hvor høj grad omgivelserne registre-rer, at hun tager indtryk meget ind. Men én ting, hun selv har hæf-tet sig ved, er, at hun skal bruge lidt ekstra tid til at stille skarpt og tænke sig om.

”Jeg har svært ved at udtrykke en holdning eller give et klart svar lige med det samme – det kan eksempelvis være, når en kol-lega kommer og spørger efter en forklaring på noget på arbejdet. Jeg har brug for lidt tid til at tænke over tingene, inden jeg svarer”.

Annette synes i bund og grund, at det med at være særligt følsom er en privat sag. Når hun alligevel har lyst til at tale om det, er det, fordi der mangler oplysning.


det grænseløse Arbejdsliv

For bare 10 år siden talte vi om distancearbejde eller hjemmear-bejdsplads, og mange fagforeninger var bekymrede for reglen om 37-timers arbejdsuge og 11-timersreglen.

I dag glider arbejde og fritid sammen i en stor pærevælling. Det er godt for nogen. Skidt for andre. Men det er en udvikling, som medarbejderne i Danske Bank må forholde sig til.

”Det grænseløse arbejdsliv er kommet for at blive, og det ser jeg egentlig som en positiv ting, fordi medarbejderne får mere frie hænder, og de kan arbejde, hvor de har lyst og på tidspunkter, der passer dem”, siger kredsbestyrelsesmedlem i Danske Kreds, Peter Gaardsdal Sørensen, der ønsker at skabe mere opmærksomhed omkring dilemmaerne i det grænseløse arbejdsliv både hos lederne og de medarbejdere, der ”kan selv og vil selv”, og det skal helst også være, når det passer dem bedst.

Den teknologiske udvikling med mobiltelefon og internettet gør det muligt at arbejde hjemme, i sommerhuset eller i toget - og ofte uafhængigt af den almindelige åbningstid. Den fleksibilitet gør det lettere at få et travlt hverdagsliv med familie, hjem og fritidsinteresser til at gå op.

Brug for nye reglerIkke desto mindre tager Danske Kreds fat i en række relevante pointer om, hvor svært det er at trække grænserne, og hvad

fleKsibilitet KAn stresse

De traditionelle rammer om arbejdslivet bliver visket ud, så mange medarbejdere selv sætter rammerne for deres arbejdsopgaver. Derfor ønsker Danske Kreds at få diskuteret, hvordan vi kan påvirke balancen mellem vores arbejdsliv og privatliv

Af journal ist Carsten Rasmussen

selvledelse betyder, ”For grænseløshed kan også blive for meget af det gode. Det gælder om at sætte nogle regler for sig selv og sine kolleger for, hvordan man arbejder grænseløst, og hvad der er rimeligt? For eksempel efter en ferie eller weekend kan ledere og kolleger ikke forvente, at jeg mandag morgen har læst al post i min mailboks”, understreger Peter Gaardsdal Sørensen.

Også vores arbejde organiseres på en ny måde. Før fik man en opgave med besked om, hvordan man skulle løse den. Nu præsen-teres et problem, man skal løse og en tidsfrist, så må man selv om, hvordan og hvornår man får arbejdet gjort. Så kan man spørge til ledernes rolle i det grænseløse arbejde:

”Lederen skal tilse arbejdet og sørge for, at medarbejderne har ordentlige arbejdsbetingelser. Nogle medarbejdere vælger at arbejde 8-16, mens andre tager papirerne med hjem for at arbejde, når børnene er lagt i seng. Det fritager ikke lederen fra at gå ind og forholde sig til opgaven, så der er et fornuftigt forhold mellem tid og opgavens omfang”, siger Peter Gaardsdal Sørensen, for det nye arbejdsliv rummer en frihed, der både er god og dårlig.

Stjæler tidenDesværre viser erfaringer, at stress er overraskende for rigtig mange, fordi det kan være svært selv at vurdere, hvad man kan holde til. Nogle bliver, når arbejdspresset er stort, deres egen

Mere selvledelse

Direkte indflydelse på egne arbejdsopgaver kan give de fleste et

langt mere spændende og personligt tilfredsstillende arbejde, som

også er med til at skabe trivsel på arbejdspladsen.

Men når faggrænser bliver opløst, bliver det vanskeligere at se,

hvornår noget er chefens opgave, og hvornår det er ens egen

beslutning.

fAKtA

•33 procent af Finansforbundets medlemmer har mulighed

for at løse opgaver hjemmefra.

•70 procent af Finansforbundets medlemmer tilrettelægger

helt eller delvist selv deres daglige arbejdstid.

•59 procent af Finansforbundets medlemmer arbejder mere

end 37 timer om ugen.

Kilde: Finansforbundets overenskomstundersøgelse 2010

dAnsKe Kreds / juni 2011 / 7

Foto: Jasper Carlberg

værste fjende, fordi de hverken føler sig tilstrækkelige på jobbet i banken, i familien eller i andre sammenhænge – og de kan ikke sige fra eller finde en god balance.

”Det er farligt, hvis det grænseløse arbejdsliv stjæler den tid, der skulle bruges til at lade op og pleje sine venner, fordi det øger risikoen for stress”, advarer Peter Gaardsdal Sørensen med hen-visning til den kendsgerning, at 15 procent af Finansforbundets medlemmer selv siger, at arbejdet fylder så meget af deres tid og tanker, at det er et problem for den enkelte eller familien.

I diskussionen skal vi passe på, hvis vi i begejstring over de friere rammer fuldstændig ignorerer, hvad det betyder, hvis arbejdet aldrig rigtigt er slut, heller ikke når vi går hjem, eller når vi tager på ferie.

Peter Gaardsdal Sørensen vil have sat hele Danske Kreds i bevægelse omkring arbejdsliv uden grænser, og tillids-mændene er blevet opfordret til at tage det grænseløse arbejdsliv op på et morgenmøde for deres medlemmer i afdelingerne.

Peter Gaardsdal Sørensen

uden tid og sted

Når arbejdet ikke skal klares et bestemt sted og inden for et bestemt

tidsrum, kan det passe med de individuelle behov og ønsker.

Men på arbejdspladsen bliver det svært at holde fælles pauser, når

vaner og rutiner forsvinder. Hvordan kan man være rigtig nær-

værende, når man altid føler, at man egentlig burde være et andet

sted?

selvreAlisering genneM Arbejdet

Det er et drømmejob, når virksomhedens og medarbejderens per-

sonlige mål smelter sammen. Når selvværdet afhænger af, hvor godt

man klarer sig på jobbet, bliver det ikke bare svært at afgøre, om det

er for virksomhedens eller ens egen skyld, at man tager efteruddan-

nelse eller læser mails på ferien. Det bliver let en personlig fiasko, at

noget går skidt.


det grænseløse Arbejdsliv

Det var en forårsdag i 2008, at Karin Noer gik ned med stress. Som den pligtopfyldende privatrådgiver havde hun gennem længere tid arbejdet hårdere og hårdere i stedet for at trække en grænse.

”Det var mængden af arbejde med kunder, man skulle ringe til og sælge produkter, og jeg var altid bagud med over en uges arbejde. Jeg tænkte hele tiden på arbejde, det fyldte mere og mere inde i hovedet, og jeg følte ikke, at jeg kunne leve op til det, banken forventede. Efterhånden blev jeg så ked af det, at jeg græd hver dag på vej til og fra arbejde”, fortæller Karin.

Egentlig tænkte Karin ikke så meget over, hvad det var, der skete. Hun talte heller ikke rigtig med nogen om det. Måske var situationen så byrdefuld, at hun ikke magtede at være med – sam-tidig med at hun knoklede af sted for kunderne og banken. Karin blev sygemeldt med stress.

Under sin sygemelding kom Karin på stressklinikken på Arbejds-miljøklinikken på Hillerød Sygehus og fik behandlinger og arbejdede med, hvad hun skulle gøre for at komme i gang igen og undgå stress.

Arbejdet fyldte Mere og Mere inde i hovedet

Følelsen af at være utilstrækkelig som privatrådgiver over for bankens forventninger tyngede 44-årige Karin Noer ned med stress. To gange. Før hun fik en ny stilling uden salgsarbejde


Efter et par måneder kom Karin tilbage til afdelingen i Stenløse og startede med 35 timer. Mens hun havde været væk, var der blevet ændret i arbejdsorganisationen, så opgaverne ikke bare var den enkeltes ansvar, men hele afdelingens ansvar.

Men det holdt bare ikke, synes Karin:”Igen blev det mine opgaver, og så var jeg pludselig bagud med

30 timers arbejde. Mens en anden, der var bagud med tre timers arbejde, også synes, at han havde travlt. Vi havde travlt alle sam-men, og man kunne ikke se forskel på, hvem der havde ekstremt travlt”.

Salg og forventningerDet gik godt i en periode for Karin, men så begyndte det at komme tilbage.

”Problemet var, at mange kunder efterspurgte mig, fordi jeg havde været der i mange år, så der blev flere og flere møder, og nogle med lidt tungere sager, som ikke sådan lige var til at afslutte. Men derud-over stillede banken krav om, at vi skulle ringe ud til kunder og skaffe nye møder. Det gav mere og mere arbejde”, siger Karin.

”bAnKen hAr været fAir ved Mig. når du først er syg, er de fAntAstisK søde”


”Når jeg lover nogle kunder noget, vil jeg gerne holde det. Når jeg ikke var i stand til at indfri forventningerne, følte jeg, at det var mig, der var noget i vejen med, og så lå jeg derhjemme og tænkte og fik det dårligere og dårligere”.

Bare fem år tidligere havde Karin et andet forhold til sit arbejde: ”Når jeg gik ud af døren i banken, tænkte jeg aldrig nogensinde

på mit arbejde. Kun hvis der havde været nogle sjove ting. Eller et eller andet med en kollega. Nu vågnede jeg om natten og tænkte på det”.

Især havde Karin det svært med al den salgsfokus. Hver gang man har en kunde inde, så skal man ikke kun tale om det aftalte, men også sørge for at få solgt andre tilbud.

”Hver uge blev man stillet til regnskab for, hvorfor man ikke havde solgt det og det. Man skal være så frygtelig godt forberedt til kundemøder. Selv om det handler om bolig, skal man også lige kunne tale om pension, for man skal hele vejen rundt om kunden hver eneste gang. Det forventer de”, forklarer Karin.

Banken har været fairSeptember 2010 gik Karin ned en gang til. Efter sommerferien var sagspresset helt enormt, og eftersom det var ubærligt, benæg-tede Karin situationen, og umærkeligt blev grænserne udvidet for, hvad hun forsøgte at nå.

”Jeg kørte måske for langt ud, men jeg følte skyld over ikke at nå mine ting”.

Karin prøvede noget gruppeterapi uden succes. Det var ikke til at holde ud at sidde der med syv andre, der havde det endnu værre end hende selv. Med hjælp fra stressklinikken i Hillerød fik Karin kontakt til et forskningsprojekt og en psykolog. Her fik hun blandt andet nogle teknikker til, hvordan man kan stoppe de nega-tive tanker og komme videre og flytte fokus.

Efter en periode kom Karin tilbage til afdelingen, hvor hun kunne arbejde stille og roligt, indtil hun fik job i et kreditkontor i Hillerød. Karin ser lysere på fremtiden:

”Den bunke sager, vi har, er fælles. Så tager man én ad gangen og får den afsluttet. Og frem for alt har jeg ikke det der salgsar-bejde”.

Set i bakspejlet tror Karin, at det især var følelsen af ikke at slå til, der fik hende til at gå ned med flaget.

”Banken har været fair ved mig. Når du først er syg, er de fantastisk søde. Første gang var de længe om at forså, hvad der var galt. I hvert fald fik jeg lov til bare at køre, indtil det brændte sammen. Nu har de forstået, at det er noget, man skal tage hånd om, så jeg synes ikke, at man kan klandre banken for noget”, slut-ter Karin.

Foto: Stig Stasig

Karin Noer


politisK KoMMentAr

når lederen selv fortolKer

Når banken indfører et værktøj som individuel MOT (I-MOT), så ser også Danske Kreds visse fordele. Såvel koncernen som medar-bejderne kan bruge værktøjet til at skabe en udvikling. Vi ved, at mange af vores medlemmer sætter pris på at få en objektiv vur-dering af den service, de yder til kunden – at de kan følge frem-gang og udvikling på tryk, når de arbejder for at blive dygtigere.

UtryghedMen vi har også medarbejdere, der kommer i klemme og bliver utrygge, fordi de bliver i tvivl om, hvorvidt I-MOT er et afviklings-værktøj frem for et udviklingsværktøj. Om I-MOT kan bruges til at skære ned i deres individuelle tillæg og i værste fald til at afvikle dem i jobbet.

Jeg citerer en rådgiver, der har skrevet til os: ”Lanceringen af I-MOT skete, som jeg oplevede det, under forudsætning af, at det udelukkende skulle bruges som et udviklingsværktøj. Ikke som et måleværktøj, der skulle indgå i lønfastsættelse. Uanset reglerne, er min pointe, at de bliver mistolket af lokale chefer og hvad værre er – at en hel del medarbejdere går med frygt for deres løn og ansættelsesvilkår på baggrund af udviklingen”.

Når koncernen ikke er tydelig nok i kommunikationen til deres ledere om, hvordan I-MOT skal anvendes i forskellige sam-

Når koncernen ikke kommunikerer grundigt nok omkring brugen af et nyt værktøj som individuel MOT, tolker lederne selv. Det skaber utryghed hos medarbejderne

Af Carsten E i lertsen, næstformand

menhænge, så opstår der nemt nogle uheldige situationer, hvor lederen og lokal HR selv fortolker. Med et så vigtigt værktøj som I-MOT, der påvirker medarbejderne på mange forskellige måder, er implementering et nøgleord. Det er ikke nok bare at sende en tekst og et pp-show ud, der introducerer I-MOT for lederne og giver overblik over, hvordan rapporterne skal sættes i spil. Ét er hvordan værktøjet er tænkt, noget andet er hvordan det så rent faktisk bruges.

Vi har set eksempler på, at medarbejdere sættes markant ned i deres præstationsvurdering med den begrundelse, at deres I-MOT-resultater var langt under målsætningen for afdelingen. Som vi forstår det her i Danske Kreds handler præstationsvur-dering om medarbejderens præstation i forhold til de konkrete opgaver, medarbejderen har arbejdet med i året mellem udvik-lingssamtalerne.

Den rette brugI forhold til anvendelsen af I-MOT i udviklingssamtalen skal lederen skelne. I-MOT indgår i fastsættelsen af det individuelle tillæg, fordi det er en del af kriteriet Kundetilfredshed. Men det bør ikke være afgørende for den samlede vurdering af medarbejderens præsta-

”i dAnsKe Kreds vil vi Arbejde for At siKre, At Koncernen lægger nogle fAKtA på bordet, der besKriver, hvordAn i-Mot sKAl bruges i forsKellige situAtioner”



”vi hAr set eKseMpler på, At MedArbejdere sættes MArKAnt ned i deres præstAtionsvurdering Med den begrundelse, At deres i-Mot-resultAter vAr lAngt under Målsætningen for Afdelingen”

tion. Således finder vi det ikke tilfredsstillende, at en medarbej-der bliver sat markant ned i sin samlede vurdering, fordi dennes I-MOT-resultater er under afdelingens målsætning. Vi er også vidende om , at en leder har udtalt, at en ikke-tilfredsstillende I-MOT vil betyde en lønreduktion for de berørte medarbejdere. Her skal lederen mærke sig, at en lønreduktion grundet I-MOT først kan komme på tale, når en medarbejder scorer under det niveau, han eller hun har ligget på tidligere.

I Danske Kreds vil vi arbejde for at sikre, at koncernen lægger nogle fakta på bordet, der beskriver, hvordan I-MOT skal bruges i forskellige situationer. Vi håber, at det kan medvirke til, at vi får en mere ensartet og ikke mindst fair brug af værktøjet til det, det er tænkt til, nemlig udvikling. Indtil videre vil vi opfordre lederne og de lokale HR-folk til at tænke sig om en ekstra gang og opsøge viden om brugen på de øvre niveauer, inden de sætter I-MOT i spil i en sammenhæng, hvor det ikke hører hjemme.

Carsten Eilertsen


it-klubben

lær mere om udvikling og anvendelse af apps i den finansielle sektor!

et af de hastigst voksende forretningsområder inden for finansiel it er finansielle applikationer til tablets og smartpho-nes som iPad, iPhone eller Andriod. Og hvis du skal lykkes i en sektor, der er præget af global konkurrence, er det helt afgørende, at dine kompetencer understøtter morgendagens vækstområder!

i samarbejde med MicroWorld-netCom tilbyder it-klubben nu et tre dages kursusforløb, hvor du bliver klædt på til at udvikle apps til både Apples iOS (iPhone og iPad) og Googles Android Platform. kurset henvender sig til Finansforbundets medlem-mer og vil have fokus på apps i den finansielle sektor.

MObile APPS i FinAnSSektOren

Forløbet er todelt og starter med 1½ dags introduktion til iPhone og iPad app-udvikling. Herefter følger 1½ dag med introduktion til udvikling af Android apps.

Pris: 500 kr. pr. deltager. Kurset er kun for medlemmer af Finansforbundet.

Deltagerantallet er stærkt begrænset, og der forudsættes en vis program-meringserfaring. Læs mere og tilmeld dig efter først til mølle princippet på www.finansforbundet.dk/it. Her kan du også tilmelde dig IT-klubbens elektroniske nyhedsservice, så du fremover automatisk får nyheder fra IT-klubben direkte på din mail.

– 3-dages Introduktionskursus til udvikling af apps til iPhone, iPad og Android den 22., 23. og 24. juni 2011 i Herlev.

MedleMStilbud FrA


De første dage frygtede Mette især trafikken, for der bliver kørt på kryds og tværs, og det er svært at krydse vejen. Det er bare med at gå ud og håbe, det går godt, ligesom med at komme til og fra arbejde, hvad enten det er i tuk-tuk eller på knallert. I Cam-bodja kan de sidde fem på en knallert.

I projektet arbejdede Mette den ene uge på et center for gadebørn, der er fjernet fra deres familier i slummen efter at have været udsat for vold, seksuelle overgreb og sult. På centret bliver børnene undervist i engelsk: ”Det er en udfordring hele tiden at skulle tale engelsk og lege med børnene, for der sker kun noget for dem, fordi vi gider tage os af dem. De kommer næsten ikke uden for centret af frygt for deres øvrige familie”, fortæller Mette om et center, hvor der er sikkerhedsvagt, og hvor de frivillige skal skrives ind, hver gang de kommer og går.

Den næste uge var Mette i slummen, hvor der er affald overalt. Børnene sover på affald, laver mad på affald og leger på affald, så de har rifter og sår overalt.

”Jeg har længe drømt om at komme ud som frivillig og hjælpe mennesker, som lever under umenneskelige forhold. Hver gang der dukker en ny, alvorlig krise op i verden, får jeg lyst til at rejse ud”.

Sådan siger gruppeleder i Danske Banks Engagements- og Pensions Service i Odense Mette Langedill Petersen om det enga-gement, der i begyndelsen af 2011 endelig kunne realiseres. Ved at bruge overført ferie og tømme sin opsparing i timebanken fik Mette mulighed for at trække stikket ud og komme på et humani-tært projekt i to måneder.

Men det er vanskeligt at komme ud som frivillig med for eksem-pel Red Barnet, som meget gerne modtager støttebeløb, men for at yde frivilligt humanitært arbejde i udlandet kræver det en anden uddannelse, end Mette har. Lidt tilfældigt faldt valget på en international organisation, Projects Abroad, fordi Mette gerne ville arbejde med gadebørn, og det var muligt i det uspolerede og smukke Cambodja i Sydøstasien. Men side om side med verdens-berømte templer er det svært at overse forældreløse børn, gade-børn og børn, der har mistet deres forældre på grund af aids.

Den danske afdeling af Projects Abroad oplever en stigende interesse for frivilligt arbejde. Mens de i 2009 sendte 250 frivillige ud, steg tallet til 450 sidste år.

”Folk har fået øjnene op for, hvor værdifuldt det er at hjælpe andre mennesker nogle måneder, samtidig med at man får kulturel indsigt i et udviklingsland”, siger Karen Panum, direktør for Projects Abroad i Danmark, der tilbyder de frivillige en pakkeløsning, så man kan tage en pause fra jobbet, hvornår det skal være.

Fem på en knallertUnder opholdet i Cambodja boede Mette Langedill Petersen i en lejlighed med ti andre frivillige, mest unge mennesker mellem 19 og 30 år fra andre lande, hvilket i sig selv var en udfordring, for-tæller 45-årige Mette, der delte et værelse med Benedikte med to senge og to bambushylder samt gitter for vinduerne.

”Vi havde ikke varmt vand, men jeg vænnede mig hurtigt til det daglige kolde gys, ligesom jeg blev rigtig god til at vaske tøj i hånden i en lille balje”.

frivilligt Arbejde

Mette Langedill Petersen gjorde brug af timebanken til at tage ud at arbejde som frivillig. I Cambodja arbejdede hun på et humanistisk projekt med forældreløse og forladte gadebørn


Mette føler AnsvAr for At hjælpe

Foto: Anders Brohus

Mette Langedill Petersen


frivilligt Arbejde

”Vi renser deres sår og leger med dem, og vi taler med foræl-drene for at få tilladelse til, at børnene kan komme i skole. Men det er svært, for børnene i slummen samler skrald for at tjene penge til deres forældre, som drikker. Hvis de ikke samler skrald, får de tæsk, og hvis de samler skrald og ikke tjener penge nok, får de også tæsk”, fortæller Mette, der har fået brugt hele sit følelsesregister på de to måneder, så hun rigtig mærker, at hun lever og kan sætte pris på de ting, som man ellers tager for givet i hverdagen.

MeningsfuldtI takt med et større globalt udsyn og bevidsthed om fattigdom i verden, som også kommer af, at vi rejser mere, er tallet for frivil-lighed steget i Danmark. Ifølge Lars Skov Henriksen, der er profes-sor i sociologi ved Aalborg Universitet og forsker i frivilligt arbejde, har det også at gøre med, at mulighederne er til stede:

”Man har måske en type af fleksibelt arbejde, hvor man kan

have orlov i en periode, og så kræver det, at folk har ressourcer til at gøre det, ligesom der skal være organisationer, der planlægger og organiserer rejsen. Hvis motivation, ressourcer og en organi-sation er til stede, vil vi se flere, der kan tage ud og føle, at de gør noget meningsfuldt”, siger Lars Skov Henriksen.

Sko eller madFra mødet med gadebørnene i Cambodja har Mette Langedill Petersen lært lidt om, hvor sundt det er at se andre dele af verden for at konstatere, hvor godt vi har det her i Danmark.

I slummen lever børnene, sover, laver mad og leger på skrald og affald. Det er den samme historie for alle børnene. De tjener pengene for at aflevere dem til forældrene, der drikker dem op, så der er hverken tid eller råd til at gå i skole.

”Det er helt ubeskrivelige forhold, de lever under, og det mest fantastiske er, at de ser ud til at trives i det, men de har jo heller ikke været vant til andet”, siger Mette og fortæller om en dreng, der rendte rundt i bare fødder og bare ønskede sig et par sko. Det var ikke til at stå for, så Mette gik ud og købte et par Nike-sko til fem dollar: ”Drengen strålede som en sol, og vi følte, at nu havde vi gjort en god gerning. Senere på dagen mødte vi ham uden sko. Måske har hans mor taget skoene og solgt dem videre, for fem dollar er en uges arbejde med skrald, og det havde vi slet ikke tænkt på”.

Det er grænseoverskridende at arbejde i disse områder og miljøer. Hver eneste dag, når de frivillige kom i slummen, kom

tAKt & toneTil en bryllupsfest var der dækket op på den bare jord. Når

gæsterne havde noget som ben eller brusk, der skulle spyttes ud,

vendte de sig bare om og spyttede. Det samme gjaldt alt andet

affald, dåser, etc., der alt sammen blev smidt på gulvet.

Foto: Mette Langedill Petersen


børnene dem i møde. Selv sad Mette og hendes kolleger dagligt i skidt og møg med masser af børn omkring sig: ”Det er samtidig glade unger, der hele tiden vil røre ved dig, holde i hånd, kramme og have opmærksomhed, hvilket er ting, de normalt ikke oplever, og de er alle sammen forkølede, men det vænner man sig også til”, siger Mette.

Det er trist at se alle de børn, der løber rundt i gaderne for at samle affald i stedet for at gå i skole. Mette fortæller om et besøg i et slumkvarter ved et sygehus, hvor de besøgte en familie, hvor moderen har født 13 børn, hvoraf de fire er døde.

”Årsagen til besøget var, at to af børnene har været på centret, hvor vi underviste og legede med dem, men i weekenden tog moderen dem hjem, for at de kunne tjene penge til familien. Det lykkedes os at få dem skrevet op til en skole i nærheden”.

Der var også små sejre. Faktisk lykkedes det Mette og Bene-dikte at få forældrenes tilladelse til, at ni af deres beboere kunne starte i skole. En særlig stor fest blev det, fordi de gode kolleger i

Engagements- og Pensions Service i Odense havde samlet penge ind og givet Mette med, så hun kunne købe 28 skoleuniformer, 24 par klipklapper, diverse bøger, hæfter, blyanter, penalhuse og skoletasker. Med på turen havde hun også legetøj, som en kollega, der er med i Soroptimist, havde sørget for at skaffe penge til.

Arbejdet med gadebørnene har både været udfordrende og hårdt, men børnenes livskraft gjorde det hele værd.

”Jeg er utrolig glad for at have været frivillig, og der er bare så mange ting, jeg gerne ville have ændret og hjælpe med til at forbedre, for i Cambodja fungerer tingene ikke, som vi kender fra vores hverdag, og der er virkelig lang vej endnu”, siger Mette og tilføjer: ”Jeg har haft en fantastisk oplevelse. Bare det at give børnene omsorg, lege med dem, give dem nærvær er et lille skridt på vejen, når de oplever, at livet kan være andet end at samle skrald”.

Som nævnt byder Cambodja på mange fantastiske attraktioner – især i hovedstaden Phnom Penh. Mette var på jungletrekking, sejltur og besøgte Killing Fields, hvor De Røde Khmerer dræbte tusindvis af cambodjanere i 70’erne. Men kulturen er også de verdensberømte templer nær Siem Reap.

Mødet med de fattige gadebørn har givet Mette Langedill Petersen en større forståelse af sig selv og af den verden, vi lever i. Man lærer at se lysere på tingene, give mere af sig selv og give plads til andre:

”Ikke mindst har jeg lært rigtig meget om mig selv, som jeg kan bruge både privat og arbejdsmæssigt fremadrettet”.

fugleedderKop på MenuenEn af de største kulinariske oplevelser var den dag, Mette fik

serveret tre fede fugleedderkopper. Hun smagte hoved og ben,

men kroppen lod hun stå.

En Lille sejr. Det lykkedes Mette og Benedikte at få forældrenes tilladelse til, at ni af deres gadebørn kunne starte i skole. Der var nye uniformer og klipklapper til alle


generAlforsAMling 2011

”For at være på forkant med konsekvenser af den digitale udvikling har Danske Kreds givet banken et forslag til et fratrædelseskatalog for på den måde at motivere til naturlig afgang, så vi kan undgå nye fyringsrunder. Men det afviser koncernen”, sagde formanden, Per Alling Toubro, på Danske Kreds’ generalforsamling i København den 18. maj.

For tiden arbejder koncernen målrettet på, at it overtager flere manuelle arbejdsopgaver og arbejdsprocesser, hvilket vil true medarbejdere på deres job. Ikke desto mindre har medarbejderne så travlt, at merarbejdet fylder godt i timebanken. Og specielt i

slår på troMMe for flere KoMpetencerKompetence, kompetence, kompetence. Danske Kreds arbejder på alle fronter for at sikre, at medarbejdere i tide ser behovet for forandring, hvis banken kommer med nye arbejdsopgaver, der betyder, at man skal have nye kompetencer


Boligservice er der brugt et meget stort antal hyrede vikarer, der i øvrigt ikke får lov til at følge koncernens personalepolitik.

Et af de emner, der står højt på Danske Kreds’ arbejdsprogram, er certificering af rådgivere. Certificering skal sikre, at rådgivere af røde produkter har gennemgået en test, før de må rådgive om produkterne:

”Danske Kreds er nervøs for, hvad der vil ske med en rådgiver, der ikke består testen”, sagde Per Alling Toubro og opfordrede banken til at give rådgiverne reelle muligheder for at få lært det, de mangler.


Omkring 368 tillidsmænd hørte en meget fyldestgørende beretning fra et formandskab, der ikke var bange for at give deres holdning til kende. Næstformand Carsten Eilertsen understregede, at performance er nøgleordet i koncernen, og det gælder alle steder:

”Medarbejdere måles og vejes på kryds og tværs for at sikre en solid indtjening. Derfor bruges måleværktøjet MOT nu også til individuelle målinger”, sagde Carsten Eilertsen, der kunne fortælle, at det er gået helt galt for mange lokale HR-folk og ledere, der har brugt MOT til langt ud over det rimelige. Danske Kreds har ikke

nogen som helst aftale med koncernen om brug af MOT.Men Carsten Eilertsen hejste også et advarselsflag: Mange

ledere er dårlige til udviklingssamtaler.Uanset det ikke gælder alle bankens 1.500 ledere, er der

mange, der hverken kender intentionen med udviklingssamtalen eller forstår lønmodellen: ”De blander simpelt hen tingene sam-men”.

Danske Kreds slår alvorligt på tromme for, at medarbejdere i tide ser deres eget behov for nye kompetencer:

”Måske er det nødvendigt at målrette sig til en anden stol eller



generAlforsAMling 2011

Suppleant Dorte Bielefeldt er nyt medlem af bestyrelsen

til en helt ny funktion eller ultimativt til et job uden for koncer-nen”, sagde Carsten Eilertsen og beklagede, at Danske Kreds ikke kan få koncernen til at betale for at uddanne medarbejdere til en funktion, de ikke har.

Eller som en uddannelseschef blev refereret for at have sagt: Hvis de vil det, så må de uddanne sig selv.

HittepåsomhedOvervågning af kunder foregår ikke kun ved hjælp af videokame-raer. Efterhånden som digitaliseringen vinder frem, bliver det også lettere at overvåge den enkelte medarbejder. Det skal ikke kun ses som en trussel mod den enkelte, men også som en beskyt-telse. Danske Kreds bliver inddraget, når der implementeres nye

politisK påvirKning

Lokomotivet Finansforbundet kører for fuld damp og trækker til

gavn for de gode arbejdsvilkår, som medlemmerne gerne skal have

i fremtiden. I 2010 har vi virkelig mærket, hvordan vores formand-

skab har fået godt fat om den politiske påvirkning i Folketinget, EU

og interesseorganisationer, sagde Peter Gaardsdal Sørensen, der

sidder i Hovedbestyrelsen i Finansforbundet, hvor man hele sidste år

arbejdede med alternativer til lønsumsafgiften:

”Vi prøver at få afgiften omlagt til en balanceskat, så afgiften ikke

ligger direkte på beskæftigelsen i finanssektoren. Foreløbig har vi

fået politikerne til at interessere sig for vores forslag”, sagde Peter

Gaardsdal Sørensen og tilføjede, at afgiften betyder, at arbejdsplad-

ser bliver outsourcet til udlandet, når danske medarbejdere er 10

procent dyrere end udenlandske kolleger”.

For at sikre gode arbejdspladser i Danmark er Finansforbundet nødt

til at kæmpe for en rimelig lovgivning for finanssektoren. En del af

den lovgivning om sektorvilkår og regulering er et resultat af forslag

fra Finansforbundet, der med ”På ret kurs” gav et bud på, hvordan

finanssektoren kom ud af krisen.

”Certificering og trafiklys ved investeringsprodukter er nogle af

ideerne fra Finansforbundet, som nu bliver gennemført og lov i

Danmark”, sagde Peter Gaardsdal Sørensen.

Søren Schlanbusch havde valgt at stoppe i bestyrelsen og fik et knus


Formanden for Finansforbundet, Kent Petersen, gav forsamlingen sin vejrud-sigt for overenskomstforhandlingerne i 2012.

værktøjer til at overvåge telefonsamtaler og mails med, berettede næstformand Steen Lund Olsen. Men overvågning bruges også imod medarbejdere:

”Banken bruger oplysninger fra overvågning af kunder, når en medarbejder skal have en af de stadig hyppigere brugte påtaler, en advarsel eller simpelt hen en fyreseddel”, sagde Steen Lund Olsen,

der i øvrigt underholdt forsamlingen med eksempler på, hvordan hittepåsomheden hos ledelsen er blevet større. For eksempel har Danske Kreds hørt om nye begreber som ”tidsbegrænset senior-deltid” og nye typer af afslag til medarbejdere:

”Vi har set afslag på børnedeltid selv i ret store enheder, hvor det skulle kunne lade sig gøre”, sagde Steen Lund Olsen.



spørgehjørnet

Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.

Transport ved to arbejdsstederJeg har været ansat i banken i 26 år og har været i min nuværende filial i 20 år. Nu har min leder sagt, at jeg skal være om formid-dagen i min gamle filial og om eftermiddagen i en anden filial i nabobyen 10 kilometer væk. Kan banken godt det, og skal jeg ikke kompenseres for de øgede transportomkostninger?

Svar:Ja – det kan banken godt, så længe der ikke er tale om væsentlige ændringer af dine arbejdsopgaver og din transporttid.

Arbejdsopgaver. Da du ikke nævner, at der sker en ændring af dine arbejdsopgaver, går jeg ud fra, at det ikke er tilfældet, og vil ikke berøre det nærmere i mit svar her.

Transporttid og -udgifter. Der er to forhold, der gør sig gæl-dende. Det første er transporttid og -merudgifter, når du skal til og fra arbejdet. Det andet er transporttid og -udgifter mellem de to filialer midt på dagen.

Til og fra arbejdet. Der er tale om en væsentlig ændring, hvis transporttiden øges væsentligt. Spørgsmålet om væsentlighed skal vurderes konkret. Transporttid om morgenen er den samme, da du møder i din gamle filial. Ændringen på mertransport på de 10 kilometer, du nu har længere hjem, vil jeg heller ikke umiddel-

bart anse for væsentlig. Hvis transporttiden blev ændret væsent-ligt, kan banken varsle ændringen med dit opsigelsesvarsel, og du kunne alternativt vælge at betragte ændringen som en opsigelse fra bankens side.

Du skal selv betale for eventuelle yderligere omkostninger for øget transporttid.

Mellem filialerne. Transporttiden mellem de to filialer i arbejds-tiden, er at betragte som en tjenesterejse. Transporttiden er derfor arbejdstid.

Om banken skal betale for transportudgifter, afhænger af en konkret vurdering af, om det kan anses for at være væsentligt for dig, at du nu får to arbejdssteder. Der er ikke tale om et væsent-lighedskriterium, der kan sidestilles med en opsigelse.

Da du har arbejdet i den samme filial i 20 år, er det min vurde-ring, at det er væsentligt for dig, at du nu skal skifte arbejdssted i løbet af dagen. Banken skal derfor betale dine transportomkost-ninger ved rejsen mellem de to filialer i perioden svarende til dit opsigelsesvarsel – for dig altså seks måneder. Herefter skal du selv betale for transporten.

ny faglig konsulentDen 2. maj 2011 startede Malia Barrou som faglig konsulent i Danske Kreds. Malia kommer fra en stilling som juridisk konsulent i Dansk Erhverv, hvor hun blandt andet ydede medlemmerne juridisk rådgiv-ning indenfor ansættelsesret og bistod medlemsvirksomhederne ved indgåelse af overenskomster.

Hos Danske Kreds så Malia muligheden for at indfri sit ønske om at arbejde for lønmodtagersiden. Malias primære arbejdsområde hos os er rådgivning om løn og jobvurdering. Malia kommer desuden til at understøtte processen frem mod indgåelse af en ny overenskomst i 2012.

nyt frA Kredsen


Brug af timebankenMine kollegaer og jeg har nu flere gange talt om brug af timeban-ken. I den forbindelse har vi tre spørgsmål, som vi gerne vil have svar på:1) Vores leder siger, at vi skal afspadsere timer, der overstiger 25 timer i timebanken, inden 1. september 2011. Kan vores leder godt bestemme, hvornår vi skal afholde vores timer? 2) Vores leder vil tage en samtale med de kollegaer, der har mere end 100 timer i banken. Må vores leder det?3) Vores leder siger, at vi skal anvende timerne i timebanken, før vi bruger vores ferie. Kan vores leder bestemme det?

Svar: Bestemmelsen om brug af timebanken finder du i Virksomheds-overenskomstens § 57. Virksomhedsoverenskomsten finder du på HR-Portalen eller på Danske Kreds’ hjemmeside.

Det fremgår af bestemmelsen, at du må have 300 timer stå-ende i timebanken. Så længe du holder dig inden for de 300 timer, kan din leder ikke bestemme over dine timer. Din leder kan derfor ikke bestemme, at dine timer i timebanken skal afspadseres og ikke udbetales. Han/hun kan heller ikke bestemme, at timebanken skal være nedbragt til 25 timer inden en vis dato.

Jeg kan have din leder mistænkt for at blande reglerne om fleks-

saldo og timebank sammen. Der er nemlig mellem Danske Kreds og Danske Bank enighed om, at flekssaldoen normalt ikke må være over 25 timer.

Din leder kan dog godt tage en samtale med dig, hvis han synes, at du har for mange timer stående i timebanken. Det kan jo være, at du har for mange opgaver og ikke kan nå dem inden for din normtid. Det kan også være, at du har valgt at spare op. Det er vigtige oplysninger for din leder, når arbejdet skal planlægges.

Du skal omkring afspadsering af timerne være opmærksom på, at du har krav på at afspadsere timer i timebanken i op til tre sammenhængende dage, men placeringen af dagene skal aftales mellem dig og din leder. Du kan også aftale med din leder, at du afspadserer timerne i op til tre sammenhængende måneder.

Du kan altid vælge at få timerne udbetalt. Der er derfor rigtig gode muligheder i timebanken.

Din leder kan ikke bestemme, om du skal bruge ferie eller timerne i timebanken, når du skal holde fri. Timebanken er helt din egen, men hvis du har meget ferie til gode, når ferieåret nærmer sig sin afslutning 30. april, så kan det være en fordel at holde ferien. Medmindre du kan aftale dig til at overflytte ferien til nyt ferieår. En sådan aftale skal være skriftlig. Du kan finde en blanket hertil på HR-Portalen.

tag en uge i berlin Danske Kreds har fået mulighed for at tilbyde alle medlemmer leje af en lækker ferielejlighed i Berlin. Prisen er 2500,- for en uges leje. Interesseret? Skynd dig ind og book.

Læs mere på www.danskekreds.dk


Krydsord og sudoKu

løsning på krydsord

Navn:

Afd. Reg. nr.:

Postadresse:CPR-nr.:

KVIKT TRÆ HOLLAND OG DERFOR FØR S SPILLE-KORT AK HOLD KAMMER-

TONEN TONE BRANDEN STRUDS

RETNINGTRIN

POTTE-MAGER-

ARBEJDE

GUDSPEJDE

SKÆG

RASENDE

SNUPPE

KILO-METER

KÆLEDYR

UDSLÆT

FUNGERETIDS-ANGI-

VELSER

SVOVLANTAL-? OGYANG

IKKE OSCITRUS-FRUGT

FODREFØRTE

ANBYDEL

SVUL-MENDE

ETIK

NIKKE

LANGT,SMALTRUM

KLUKKEKOLDTVAND-

OMRÅDEREVNET

BAGE-MIDLETSYEDE

FØRST IHUS

FJER-NEDE

VINTER-VEJRET

GALOP-PEREDECI-LITER

RYGE

RO

EFTER OFLUE-LARVE

FEDENDE

TERN

HARMONI

HÆSSYNKE

VÆRTS-HUSET

SITRETIKKEUDE

KASSERPATTEDESTIVNETMASSE

EN OG EN

VULKAN

BEHAND-LING

PÅ NYRELI-GION

GIVETFARVE-

RIGFUGL

NY-VASKET

GNAVNELAVNINGFJERN-SYNS-KNAP

OPFØRER

LØVTRÆ

BANDE-ORD

RUM

RADIUS

BAG

URAN

SAN-GEREN SALEN

1

2

3

4

5

6

7

8 9

10


3-STJERNET

4-STJERNET

SUDOKU: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

vind biografbilletter og popcorn!

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i

lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med popcorn. Du skal

sende løsningerne til Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2.,

2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.

Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest

mandag den 11.07.2011.

Vinderne får direkte

besked, og navnene

oplyses i næste

kredsblad.

vinderne fra kredsbladet marts 2011:

KRyDSORD:

(Løsning: Stjerneskud)

Vindere:

Lene Hesselberg

Mona Ljungberg

SUDOKU:

Vindere:

Inge-Lise Birch

Dorte Lægteskov

Sidste frist for indlevering af løsninger er 11.07. 2011.

Vinderne får direkte besked og navnene oplyses i næste

kredsblad.

6 8 3

6

2 1 4 9 5

1 5 7

8 6

2

2 4 3

6 9 7 1

7 4

3 2 4

7 3

4 2 6

2 5 8 3

6 8 1

7 9 6 4

2 8 4 5

7

6 9 8

Mød kredsbestyrelsen i Danske Kreds og Karen-Marie Lillelund på med-lemsmøderne i efteråret. Til møderne vil Danske Kreds stille skarpt om på aktuelle emner, der rører sig i koncernen og ude på jeres arbejdspladser. Vi håber selvfølgelig, at I har lyst til at tage del i en god dialog. Foruden kredsbestyrelsen kan du møde Karen-Marie Lillelund. Karen-Marie Lillelund er kendt som både foredragsholder, bakkesangerinde, konferencier og klummeskribent. Os vil hun blandet andet underholde med at fortælle om, hvordan vi får mere humor ind i arbejdsdagen.

Tilmelding til medlemsmøderne vil ske på www.danskekreds.dk. Når til-meldingen åbner, sender vi en nyhed ud til alle abonnenter på nyhedsmails fra Danske Kreds og orienterer på portalen. Medlemsmøderne er aftenar-rangementer. Nærmere tidspunkter kommer også på hjemmesiden.

Det skerKøbenhavn, Hotel Radisson Falconer / 19.09. 2011Taastrup, Hotel Quality / 20.09.2011Vejle, Vejle Center Hotel / 21.09.2011Esbjerg, Hotel Britannia / 27.09.2011Odense, Radisson Hotel H.C. Andersen / 28.09.2011Aalborg, Aalborg Kongres Center / 10.10.2011Slagelse, Hotel Frederik II / 11.10.2011Aarhus, Radisson SAS / 12.10.2011Herning, Østergaards Hotel / 07.11.2011København, Hotel Radisson Falconer / 08.11.2011Hillerød. Pharmakon / 10.11.2011Glostrup, Glostrup Park Hotel / 29.11.2011

KoM til efterårets MedleMsMøder

medlemsblad for danske kreds nr. 2/2011

Documents