manual til individuel rygeafvænning

individuel rygeafvænning

m a n u a l t i l

M A D S L I N D O G K A R I N J A S P E R S

Manual til individuel rygeafvænning

Forfattere:Cand.scient.ph.d. Mads Lind, Kræftens Bekæmpelse

Cand.psych.aut. Karin Jaspers, Kræftens Bekæmpelse

Arbejdsgruppe:Danmarks Apotekerforening (v. Helle Jacobsgaard)

Netværk af forebyggende Sygehuse i Danmark (v. Lillian Møller)

Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse (v. Karin Birtø)

Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter (v. Lars Oberländer, Nordjyllands Amt)

Ringkøbing Amt (v. Jette Nikolaisen)

Kræftens Bekæmpelse (v. Mads Lind og Niels Them Kjær)

STOP-Linien, Folkesundhed København og Nationalt Center for Rygestop (v. Torsten Sonne)

Nationalt Center for Rygestop (v. Astrid Blom og Poul Tværmose)

Faglige bidrag og korrektur:Cand.psych. Torsten Sonne

Cand.mag. Annemarie Dencker

Michael “Milo” Jørgensen

Sekretær Jette Hallengren

Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer:Michala C. Bendixen

Tryk:

PE offset, Varde

5. udgave 1. oplag, januar 2011

ISBN 978-87-7064-141-8

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

forord • indledning • litteratur

starten på rådgivningen

overvejelse

beslutning

forberedelse

handling

klienter, der ikke er stoppet på stopdagen

tilbagefald

risikosituationer og fristelser

tanker, der giver lov til at ryge

stress

vægt og kost

humørsvingninger

netværkets betydning

kroppen i forandring

psyken i forandring

helbred

klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen

afslutning på rådgivningen

vidensbank

5. udgave januar 2011

Offentlige tilbud om rygeafvænning omfatter hoved-

sagelig gruppekurser og individuel rådgivning. For

gruppekurser om rygeafvænning har der siden 1995

været et fælles dansk koncept og en standard for,

hvordan sådanne kurser bør afholdes. Det samme har

ikke været tilfældet med individuel rådgivning. Derfor

tog Nationalt Center for Rygestop (NCR) i juni 2002

initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle

sikre udviklingen af et nationalt koncept for individuel

rygeafvænning. NCR er et samarbejde mellem

Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune/

Folkesundhed København, finansieret af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

Arbejdsgruppen har bestået af Lars Oberländer, Nord-

jyllands Amt, som repræsentant for Forum for Amts-

lige Forebyggelseskonsulenter; Jette Nikolaisen,

Ringkøbing Amt; Lillian Møller, Netværk af fore-

byggende sygehuse i Danmark; Karin Birtø, Klinisk

Enhed for Sygdomsforebyggelse; Helle Jacobsgaard,

Danmarks Apotekerforening; Mads Lind og Niels Them

Kjær, Kræftens Bekæmpelse; Torsten Sonne fra STOP-

Linien, Folke sundhed København og NCR; og endelig

Astrid Blom og Poul Tværmose, NCR.

Kommissoriet for arbejdsgruppen har været at støtte

udviklingen af et evidensbaseret nationalt koncept for

individuel rygeafvænning med tilhørende manual.

Den faglige udvikling af konceptet og manualen er

blevet forestået af cand.scient., ph.d., gestaltterapeut

Mads Lind og cand.psych.aut. Karin Jaspers fra

Kræftens Bekæmpelse. Mads Lind har haft hoved-

ansvaret for at udvikle konceptet for en struktureret

praksis i individuel rådgivning.

Arbejdsgruppens øvrige medlemmer har løbende

givet faglige input til udviklingsprocessen.

NCR har fungeret som administrativt sekretariat for

arbejdsgruppen og har som grundlag for manualen

udarbejdet en dokumentationsrapport.

f o r o r d 1.1


Konceptet

Konceptet er blevet til ud fra tre udgangspunkter:

1 Dokumentationsrapporten: Dokumentation angåen-

de individuel rådgivning om rygestop udarbejdet af

NCR ud fra en systematisk litteraturgennemgang og

erfaringsopsamling.

2 Den transteoretiske model for individuel adfærds-

forandring af Prochaska, Norcross og DiClemente,

samt principperne om klientcentreret og styret råd-

givning fra den Moti verende Samtale, en metode

udviklet af Miller og Rollnick.

3 En række hovedprincipper fra kognitiv adfærds-

terapi. Der arbejdes bl.a. med psykoedukation, dvs.

undervisning af klienten i emner relateret til

af hængighed med henblik på at give klienten ind-

sigt i sin afhængighed og de fysiske og psykiske

belastninger, den medfører. Desuden anvendes

arbejdsark, som giver klienten mulighed for at regi-

strere sine tanker og adfærdsmønstre, og efterføl-

gende eksperimentere med ny adfærd, som bryder

af hængigheden.

Diverse eksisterende indsatser mht. individuel råd giv ning

har været inspiration for de tidsmæssige rammer. For-

fatternes erfaringer og indsigt i målgruppens behov

gennem praktisk erfaring med individuel rygeafvæn-

ning, undervisning, uddannelse og supervision af ryge-

stoprådgivere og sund hedspersonale har yderligere

dannet baggrund for udvælgelsen af indhold i denne

manual.

Målsætninger

Fem målsætninger for konceptets indhold og mål har

været styrende for manualens udformning:

1 Manualen skal anvise konkrete retningslinier for

rådgivningens varighed, antallet af rådgivnings-

sessioner og indholdet af rådgivningen samt give

råd giveren konkrete redskaber og kompetencer til

at kunne rådgive en bred vifte af klienter til ryge-

stop.

2 Den individuelle samtales særlige styrker i form af

rådgivning afpasset den enkelte klients parathed og

behov bør ikke svækkes eller forsvinde som følge

af en standardisering af rådgivningstilbuddet.

3 Rygestop defineres som et totalt ophør. Der er ikke

dokumentation for en helbredsmæssig gevinst ved

nedsat forbrug.

4 Målgruppen er klienter, som ønsker at deltage i et

struktureret rådgivningsforløb med rygestop som

formål. De fleste klienter vil formentlig være tæt på

forberedelsesfasen. Men konceptet bør i praksis

kunne imødekomme klienter i alle faser af ryge-

stopprocessen – dvs. alle som er interesserede i,

henvist til eller efterspørger rådgivning. Det konkre-

te mål med rådgivningen vil for den enkelte klient

dermed være forskelligt alt efter klientens parat-

hed. Det overordnede pædagogiske mål er således,

at alle klienter hjælpes videre i deres rygestop-

proces efter kontakt med en rådgiver. Råd giv-

ningens form og indhold bør altså være sådan til-

rettelagt, at klienter, som i henhold til den trans-

teoretiske model ikke er i forberedelsesfasen, også

kan få gavn af rådgivningen.

5 Rådgiveren skal så vidt muligt hjælpes med konkre-

te redskaber, der understøtter de grundlæggende

principper for samtalen. Rådgiveren skal hjælpes til

at finde den bedst mulige balance mellem den

klient centrerede vinkel og den styrende og anvisen-

de indstilling under hensynstagen til den praktiske

ramme for rådgivningen (dvs. rammen for tid, rum

og rygestoppet som målet for samtalen).

i n d l e d n i n g

Koncept, målsætninger og indhold

1.3

Brugen af denne manual i individuel rådgivning forud-

sætter, at rådgiveren har kompetencer på niveau med

en rygestoprådgiver uddannet efter konceptet for

STOPs 3-dages grunduddannelse i individuel rygeaf-

vænning.

Indhold

FLEKS IBEL RÅDGIVNING

Denne manual for struktureret individuel rådgivning

adskiller sig grundlæggende fra STOPs struktur for

grupperådgivning ved at indholdet i de enkelte møde-

gange ikke på forhånd er fastlagt, og at stopdagen

kan lægges fleksibelt tilpasset den enkelte klient.

Konceptet er modulopbygget og ikke et fast, lineært

program.

Denne struktur stiller krav til rådgiveren om at kunne

tilpasse rådgivningens indhold efter den konkrete kli-

ent og løbende at kunne træffe beslutninger om ind-

holdet i rådgivningen.

Manualen er opbygget, så den tilbyder konkret hjælp

til, at rådgiveren kan arbejde fleksibelt. Dels fordi

manualen beskriver, hvordan rådgiver og klient kan

lave en vurdering af, hvornår selve rygestoppet skal

foregå, og hvordan opgaverne skal prioriteres. Dels

fordi manualen er opdelt i selvstændige tematiske

afsnit, som kan trækkes ind i rådgivningen efter

behov, f.eks. om stress, tilbagefald, vægt og kost osv.

VURDER ING AF PARATHED

Manualens forslag til planlægning af individuelle råd-

givningsforløb bygger på den transteoretiske model

for rygestopprocessen, som er udviklet af Prochaska,

Norcross og DiClemente. I denne teoretiske model

skelnes der på et overordnet plan mellem før-over-

vejelse, overvejelse, forberedelse og handling, som

generelle faser, rygere gennemgår på deres vej mod

et rygestop.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i terminologien fra

Prochaska, Norcross og DiClemente og bruge overve-

jelse, beslutning og forberedelse som ord, der kan

beskrive klientens parathed, samt at bruge handling

som et ord, der beskriver, om klienten i praksis er

stoppet med at ryge.

Vores brug af ordene er altså ikke sammenfaldende

med den teoretiske model, men er inspireret heraf. Vi

anvender terminologien til at beskrive klientens aktu-

elle parathedsniveau, og om han eller hun rent faktisk

har indledt sit rygestop. Vi skelner mellem: 1) Klienter,

som endnu er i store overvejelser og rent faktisk ikke

har besluttet sig. 2) Klienter, som har besluttet sig,

men som er usikre i deres beslutning og evt. usikre

på, om de kan gennemføre det. 3) Klienter, som er

parate til at forberede sig, dvs. som er sikre på deres

beslutning og fortrøstningsfulde over for at skulle gå i

gang. 4) Klienter, som er gået i gang med handlingen,

dvs. rygestoppet, men som i praksis kan være mere

eller mindre parate til det.

Disse fire klienttyper tilbydes rådgivningsforløb med

forskellig placering af selve stopdagen, således at

deres forskellige behov for tid til at opbygge parat hed,

motivation og forberedelse kan imødekommes.

1) Klienter i overvejelse – der ikke har besluttet sig:

Det anbefales, at klienter, som i realiteten ikke har

taget beslutningen om rygestoppet og derfor er i

overvejelsesfasen, tilbydes en rådgivning ved det før-

ste møde samt evt. andet møde, der først og frem-

mest afklarer og muliggør beslutningen. I fald klienten

beslutter sig for at stoppe, lægges selve stopdagen

først efter det tredje møde.

2) Klienter i beslutning – der vil stoppe, men vakler:

Disse klienter, som har taget beslutningen og nærmer

sig forberedelsesfasen, men som stadig er lidt ambi-

valente og/eller usikre på deres formåen, tilbydes to

møder inden rygestoppet (som anbefalet i STOPs

model for rygeafvænning i grupper).

3) Klienter i forberedelse – der vil stoppe og er sikre:

Her er tale om klienter, som er meget afklarede og

har gode ressourcer. De tilbydes at stoppe efter første

møde. Det betyder, at rådgiveren kan støtte klienten

længere ind i handlingsfasen med de konkrete udfor-

dringer for rygestoppet.

4) Klienter i handling – der er stoppet:Klienter, der er stoppet på egen hånd inden det første

møde, har kastet sig ind i handlingsfasen, men kan

psykologisk set være i alle faser af rygestoppet. Ind-

holdet må derfor tilpasses den konkrete klient. Der

arbejdes dog altid med at opret holde rygestoppet.

1.4


Denne fleksibilitet i, hvordan rygestopdagen og møde-

gangene tilpasses den konkrete klients behov, kan

illustreres af figur 1.

Det skal dog understreges, at den indledende vurde-

ring af parathed jo ikke kan bestemme klientens

be hov i det senere forløb. Man vil f.eks. kunne komme

ud for klienter, som ved det første møde fremtræder

som meget besluttede. Derfor går man måske direkte

til forberedelsen og laver en plan med rygestop inden

næste møde. Men så kan det vise sig, at selve stop-

pet og de besværligheder, der dukker op, giver anled-

ning til stor ambivalens, således at rådgivningen kom-

mer til at handle om fordele og ulemper i stedet for

den forventede samtale om risikohåndtering. Dette er

et eksempel på, at rådgivning altid bør tage højde for

klientens aktuelle behov og ikke være stift indrettet

efter en fast plan.

MODULOPBYGNING

Manualens praktiske del er IKKE opdelt efter de

enkelte mødegange! Hvert afsnit kan derimod betrag-

tes som en vejledning til en særlig tematisk del af

rådgivningen.

Afsnit til faste dele af rådgivningenTo af afsnittene er uomgængelige, fordi de er vejled-

ninger til selve starten og afslutningen på rådgiv-

ningen:

• starten på rådgivningen

• afslutningen på rådgivningen

Afsnit til rygestopprocessenFire afsnit er grundlæggende, da de udgør vejlednin-

ger til at møde klienter i bestemte faser af rygestop-

pet. Afhængigt af vurderingen af parathed vil rådgiv-

ningen i løbet af det første møde og efter starten på rådgivningen fortsætte med udgangspunkt i

disse afsnit. Det er afsnit om:

• overvejelse

• beslutning

• forberedelse

• handling

Afsnit om særlige temaerDe tretten resterende afsnit omhandler særlige tema-

er i rådgivningen. De fleste af disse er rettet mod kli-

enter i handlingsfasen, men har i forskellig udstræk-

ning også mere almen interesse for hele rådgivnings-

forløbet. Det er afsnit om:

• klienter, der ikke er stoppet på stopdagen

• tilbagefald

• risikosituationer og fristelser

• tanker, der giver lov til ryge

• stress

• vægt og kost

• humørsvingninger

• netværkets betydning

• kroppen i forandring

• psyken i forandring

• helbred

• klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen

1.5


3. udgave 0506

AR

BE

JDS

AR

K2c

til starte

n p

å rå

dgiv

nin

gen

Plan over rådgivningsforløbet

Handling

Handling

Handling

Handling Afslutning

Afslutning

Afslutning

Afslutning

Forberedelse

Forberedelse

Forberedelse

Beslutning

BeslutningOvervejelse

Handling

HandlingHandling

Handling Handling Handling

�

�

�

�

START

START

START

START

F IGUR 1

Indholdet på det første mødeVi anbefaler som minimum 40 minutter til det første

møde mellem rådgiver og klient. Som nævnt består

det første møde altid af det faste afsnit starten på rådgivningen, hvor rådgiveren etablerer kontakt

med klienten og i løbet af 10 til 20 minutter sammen

med klienten vurderer paratheden og hvordan det

videre forløb skal planlægges. Afhængig af denne vur-

dering vil den sidste del af det første møde blive fulgt

af et af de grundlæggende afsnit: overvejelse, be slut ning, forberedelse eller handling. For de

fleste klienter vil der være tale om, at man starter

med beslutning eller forberedelse. Herefter forsætter

man med det næste element i rådgivningen, som illu-

streret på figur 1.

Indholdet på det sidste mødeIndholdet vil være meget afhængigt af, hvor parat kli-

enten var ved starten, og hvornår stopdagen er blevet

lagt. Uanset temaer skal mødet dog afrundes, og der-

for vil afsnittet om afslutningen på rådgivnin-gen altid være aktuelt her.

Valg af emner i rådgivningenModulopbygningen giver rådgiveren en stor frihed til

at kunne vælge, hvilke rådgivningselementer, der pas-

ser til den enkelte klient. Der kan selvfølgelig også

op stå behov for at tale om temaer, som ikke er berørt

i denne manual.

Ofte vil der i løbet af et enkelt rådgivningsmøde være

behov for at beskæftige sig med flere temaer, og der

vil være mulighed for at fordybe sig i hvert enkelt

tema. Der skal med andre ord foretages en priorite-

ring af, hvilke temaer rådgiver og klient skal tage op.

Det betyder, at rådgiveren får en væsentlig opgave,

som den der tager ansvar for, at der bliver foretaget

en prioritering af, hvordan tiden bruges, og som den,

der er aktiv i forhold til at holde styr på tiden.

INDHOLDET AF DE PRAKT ISKE AFSNIT

Alle de praktiske afsnit i manualen består af:

• Hovedopgaver for den aktuelle del af rådgivnin-

gen præsenteres. Disse præsenteres i en kort

punktform ledsaget af et forklarende forord.

• Inspiration til samtalen, som udgør et idékata-

log med en række forslag til spørgsmål og formule-

ringer. Disse kan fungere som en vejledende dispo-

sition.

• Arbejdsark, som er fælles arbejdsredskaber for

klient og rådgiver til støtte for samtalen.

HovedopgaverneDen korte liste af hovedopgaver for hvert afsnit tjener

til at skabe overblik for rådgiveren og kan med tiden

tjene som en kort huskeliste.

Inspiration til samtalenTil hvert afsnit er der formuleret en række forslag til

spørgsmål og formuleringer, som rådgiveren kan støt-

te sig til og lade sig inspirere af.

Der er IKKE tale om en disposition, som slavisk skal

følges eller mekanisk oplæses. Der er tale om et

inspirationskatalog, som kan styrke rådgiverens forbe-

redelse til samtalerne og bidrage til evaluering af de

konkrete samtaler.

Listen af spørgsmål forsøger at dække bredt og

komme ind på mange typer af klientsituationer og er

derfor omfattende. Rådgiveren kan og skal ikke

komme ind på samtlige temaer, som er præsenteret.

Ligeledes kan der være situationer, som ikke er

be skrevet i inspirationen til samtalen, hvor rådgiveren

må improvisere ud fra de generelle principper.

Hvis rådgiveren ønsker at bruge inspirationen mere

aktivt, foreslås det, at rådgiveren som en forberedelse

udvælger få centrale spørgsmål og skriver dem ned

på et ark til hjælp for sig selv eller evt. fremhæver

dem i manualen.

ArbejdsarkTil de fleste praktiske afsnit hører forskellige typer af

arbejdsark med informationer og/eller plads til at skri-

ve på. Det er hjælperedskaber, som baserer sig på en

enkel skriftlig form. Rådgiveren bør som forberedelse

til en samtale have kopier parat af alle relevante

arbejdsark.

Det er den gennemgående idé, at arbejdsarkene skal

anvendes som et fælles redskab i rådgivningssituatio-

nen. Arbejdsarkene skaber overblik og kan bruges til

at ud vælge og fastholde fokus. De kan hjælpe med

informationer og ideer og til konkretisering af de

opdagelser og eventuelle valg, som klienten og rådgi-

veren finder frem til undervejs.

Nogle af arbejdsarkene kan gives som hjemmeop-

gave, hvor dette er anført. Det er ikke meningen, at

man systematisk skal anvende alle arbejdsark. De

skal alene anvendes, når rådgiveren vurderer, at de

kan støtte klientens proces ved at fastholde indsigt,

tanker, adfærd, beslutninger, m.m.

1.6


Da klienten ikke nødvendigvis har ressourcer til at

skrive undervejs, anbefaler vi som hovedprincip, at

rådgiveren fører pennen for klienten i løbet af samta-

len. Rådgiveren bør sikre, at det, der skrives ned, har

klientens anerkendelse. Efter behov kan klienten få

arkene med hjem, eller de kan opbevares hos rådgi-

veren.

Der vil i mange tilfælde kunne være brug for at gå til-

bage til tidligere anvendte arbejdsark, og der vil også i

manualen blive henvist til arbejdsark fra andre afsnit.

Vi har af ressourcehensyn valgt generelt ikke at have

de samme arbejdsark liggende flere steder i manua-

len, men i stedet henvise til de relevante ark.

T IDSRAMMER FOR DEN INDIV IDUELLE RÅDGIVNING

Tid og varighedVi anbefaler 5 mødegange over 6 uger. De vejledende

minimumsanbefalinger for den samlede rådgivnings-

tid inkl. forberedelse er 2 1/2 time for trænede råd-

givere, hvoraf konfrontationstiden mindst udgør 2

timer. Vi foreslår, at de 120 minutters konfrontations-

tid fordeles på et første møde af 40 minutters varig-

hed efterfulgt af 4 møder af 20 minutters varighed.

Vi har fastlagt denne minimumsanbefaling ud fra

doku mentationsrapportens konklusioner om betyd-

ningen af længden af den enkelte rådgivningssession,

den samlede rådgivningstid og af antallet af rådgiv-

ningssessioner. Derudover har vi inddraget en prag-

matisk afvejning af eksisterende erfaringer og model-

ler, som er i anvendelse i Danmark. Det er vigtigt at

slå fast, at dokumentationsrapporten viser, at der ikke

eksisterer entydige analyser eller costbenefitanalyser,

som kan afklare, hvilke indsatser der er optimale.

Rapporten giver en række indikationer på nogle ten-

denser men kan ikke siges at give grundlag for entydi-

ge konklusioner mht. varighed og antal.

De meget håndfaste anbefalinger af den enkelte råd-

givnings varighed kan i praksis være en begrænsning.

Rådgiveren vil ofte komme ud for, at der er mere pres

på bestemte mødegange end andre. Derfor kan det

være nødvendigt at udvide enkelte mødegange om

muligt og til gengæld afkorte andre inden for rammen

for den samlede rådgivningstid. Særligt den forbere-

dende mødegang lige før rygestoppet er erfarings-

mæssigt presset, hvis der går meget tid med rådgiv-

ning om farmakologiske hjælpemidler. I det øjeblik

rådgiveren får den idé at ændre på tidsrammen, bør

han lave en eksplicit aftale med klienten om denne

nye plan, således at begge parter har klare retnings-

linier.

Det skal understreges, at det er vores vurdering, at

tidsforbruget ikke kan være mindre end det angivne,

hvis vejledningens principielle mål skal kunne opfyl-

des, og hvis den klientcentrerede dimension skal

kunne fungere. I konfrontationstiden er ikke medreg-

net tid til udfyldning af registrerings- og evaluerings-

skemaer. Der vil i alle klientgrupper være en spred-

ning, således at nogle klienter har et større behov og

nogle måske et mindre. Endvidere kan der være

klient grupper med særlige problemstillinger, hvor der

er et generelt behov for længere tid.

Forslag til en mere intensiv rådgivningMinimumsbetingelserne må i mange tilfælde forven-

tes at give anledning til et meget stramt program med

meget lidt tid til de enkelte rådgivningselementer. Vi

anbefaler derfor at udvide denne tidsramme, hvis det

er muligt, således at den samlede konfrontationstid

bliver 3 timer i alt. Vi vil opfordre til at supplere med

kontakt ud over de 5 mødegange, hvis dette er muligt.

Dels en opfølgningskontakt med en rådgivningsmæs-

sig dimension 3 måneder efter rygestoppet - person-

ligt eller telefonisk. Dette har vist sig at øge succesra-

terne. Dels er der undersøgelser og erfaringer, der

tyder på, at en kort telefonisk kontakt på førstedagen

efter rygestoppet også kan mindske til bagefaldsraterne.

Det kan yderligere være en god idé at forlænge

rådgivningsforløbet med et ekstra møde for de klien-

ter, som vurderes at være i overvejelsesfasen og hvor

selve stopdagen placeres mellem 3. og 4. mødegang.

Disse klienter kan således rådgives et godt stykke ind

i den første vanskelige del af handlingsfasen.

Et forslag til en mere intensiv rådgivning er 1 x 45

min. og 4 x 30 min., og et 15 min. telefonmøde på før-

stedagen efter rygestoppet samt en kontakt efter 3

måneder.

Afstand mellem de enkelte mødegangeI tråd med STOPs model for rygeafvænning i grupper

anbefaler vi som udgangspunkt en uge mellem de før-

ste fire mødegange og to uger mellem den fjerde og

sidste mødegang.

Det anbefales ligeledes at lægge mødet efter selve

stopdagen på anden eller tredjedagen efter stop-

dagen.

Dog kan man med ressourcerige klienter, som stopper

allerede før første møde eller mellem første og andet

1.7


møde, vælge at lægge to uger ind mellem tredje og

fjerde møde samt to uger mellem fjerde og det femte

afsluttende møde. På denne måde kan rådgiveren

følge og støtte klienten længere ind i handlings fasen.

REDSKABER T IL FYS IOLOGISK FEED-BACK

Det anbefales at have redskaber til rådighed, som kan

hjælpe klienten til en erkendelse af den fysiologiske

effekt af rygestoppet, når dette er ønsket af klienten

og konstruktivt i forhold til den tid, som er til rådighed.

Den overordnede indstilling til anvendelsen af sådan-

ne redskaber er, at det er en mulighed for klienten til

at opdage noget om sig selv og ikke et redskab, hvor-

med rådgiveren skal evaluere, dømme, diagnosticere

eller kontrollere klienten.

Kuliltemåling er erfaringsmæssigt et godt redskab og

kan med fordel bruges motivationsskabende.

Andre mål kunne være kondital, kotinin-måling, lunge-

funktionsmålinger, EKG og blodtryk, men anvendelsen

kræver at rådgiveren er i stand til at analysere resul-

taterne i forhold til den konkrete klient og selve ryg-

ningens betydning.

EVALUER ING OG REGISTRER INGS-SKEMAER

I mange institutionelle sammenhænge vil der fore-

ligge et krav om anvendelsen af registreringsskemaer,

og der kan være særlige procedurer for evaluering.

Det mest oplagte eksempel er anvendelsen af skema-

er til Rygestopbasen.

Det anbefales så vidt muligt at adskille selve den

praktiske udfyldning af disse skemaer fra den mere

undersøgende dialog i rådgivningen, da forsøg på at

integrere sådanne skemaer i en klientcentreret dialog

sjældent fungerer godt. Hvis der i udfyldningen af

disse skemaer er oplagte anledninger til en uddyben-

de samtale, kan dette tages op bagefter, og rådgive-

ren kan f.eks. ved klientens opfordring sige, at det vil

jeg meget gerne tale mere om, når vi lige har gjort

skemaet færdigt. Rådgiveren kan også vælge at lægge

skemaet til side og give sig tid til en åben dialog for

bagefter at vende tilbage til færdiggørelsen af skemaet.

I relation til opfølgende kontakter med henblik på eva-

luering af stoprater anbefales det at betragte selve

kontakten som en intervention og tilrettelægge kontak-

ten, så man får det størst mulige udbytte af denne.

Dvs., at man tidligt forbereder klienten på kontakten og

understreger dette som et muligt delmål, og at man

om muligt i selve kontakt situationen giver klienten

mulighed for en kort rådgivning.

Andre vigtige materialer

En række vigtige publikationer fra Sundhedsstyrelsen

skal også nævnes, da de naturligt kan inddrages i råd-

givningen. Vi tager dog forbehold for, at Sundheds-

styrelsen kan ændre deres materialevalg, og at nogle

af publikationerne kan udgå, ændre titel, eller der kan

komme nye materialer. Du kan rekvirere materialerne

fra Sundheds styrelsens materialebestilling i det antal

eksemplarer, som du har behov for:

Sundhedsstyrelsen

Center for Forebyggelse

2300 København S

Materialebestilling tlf.: 70 26 26 36

www.sst.dk [forebyggelse] [faglige områder] [tobak]

[materialer]

Rygestop-guideRygestop-guiden er en selvhjælpsfolder for rygere,

som er motiverede for hurtigt at igangsætte et ryge-

stop. I publikationen finder du nogle af de samme

øvelser og oplysninger, som også bliver brugt i indivi-

duel rådgivning. I manualen er det anført, hvornår du

kan bruge Rygestop-guiden som alternativ.

Hold vægten efter dit rygestopDenne lille publikation fra Sundhedsstyrelsen er

be regnet på at give hjælp til personer, der vil holde

vægten i forbindelse med et rygestop. Den indeholder

både informationer og gode råd og kan supplere

materialet i mappen.

Stoplinien 80 31 31 31-visitkortStoplinien har udviklet visitkort, som kan uddeles til

klienter i individuel rådgivning. På kortene er der en

henvisning til Stopliniens 80 31 31 31, som er en

landsdækkende telefon be mandet med rygestopråd-

givere. På Stoplinien kan de rådgive om rygestop

samt henvise til lokale rygestoptilbud

Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop? – en guide til rygestopinstruktørerDenne publikation er ikke beregnet til rygeren, men til

rådgiveren, og den supplerer denne mappe og teori-

bogen. I publikationen finder du information, over-

1.8


vejelser og gode råd til rådgivning om vægttemaet i

forbindelse med rygestop.

Andre publikationer fra Sundhedsstyrelsen

På Sundhedsstyrelsens hjemme side finder du en

række andre publikationer om rygning og rygestop.

Materialer fra Kræftens Bekæmpelse

Ud over denne manual er det først og fremmest den

tidligere nævnte teoribog “Rygeafvænning: Teori og

praksis for professionelle og rådgivere” som er vigtig

og relevant.

Herudover har Kræftens Bekæmpelse udgivet en

række rapporter og publikationer om rygning og ryge-

stop, selvhjælpsfoldere til bl.a. rygestop for unge,

internetbaseret hjælp til rygestop, forebyggelsesakti-

viteter til mindre børn mv. Se Kræftens Bekæm pelses

internetsider:

www.cancer.dk/blivroegfri

Siden er rettet til voksne danskere og indeholder

hjælp til rygestop, information om helbredskonse-

kvenser ved rygning, tal og statistik om rygning samt

information om passiv rygning og røgpolitik. På siden

findes der desuden et link til et internetbaseret stop-

program. Her kan man få gratis hjælp til at blive røgfri

og til at nedtrappe forbrug af nikotinprodukter.

www.cancer.dk/rygestopraadgiver

Siden indeholder en række informationer, som er mål-

rettet sundhedspersonale, der arbejder med rygning

eller ønsker at arbejde med rygning i fremtiden. Her

finder du også de elektroniske udgaver af denne

manual og manualen for "Rygeafvænning i grupper".

www.liv.dk

Siden handler om unge og rygning og er målrettet

både daglig-rygere, lejlighedsrygere og ikke-rygere.

Der er baggrundsviden om rygnings konsekvenser, tal

og statistik og test af de unges afhængighed.

Desuden indeholder siden en række undervisnings-

materialer til emnet.

www.xhale.dk

Siden er målrettet unge, som ønsker at holde op med

at ryge. De kan bl.a. få daglige e-mails og SMS’er med

gode råd. Der er desuden udviklet et koncept til ryge-

afvænning af unge til rådgivere, som gerne vil hjælpe

grupper af unge til at gennemføre et rygestop.

www.sundskole.nu

Siden er målrettet lærere og elever i grundskolen op

til 10. klassetrin. Siden omhandler forskellige livsstil-

semner som rygning, sol, kost og motion. Siden inde-

holder også inspiration til lærere og elever i forbindel-

se med projektopgaver og lignende.

Andre udbydere af materialer til rygestop

Regionalt har lokale myndigheder udgivet materialer

til brug for de lokale professionelle samt selvhjælps-

materialer til borgerne. Kontakt de lokale myndighe-

der og undersøg mulighederne.

Lokale sygehuse har ofte lavet egne foldere mv. til

brug for arbejdet med rygestop. Undersøg mulighe-

derne, hvis du er ansat på et sygehus.

1.9


*Arborelius: Hvorfor gør de ikke som vi siger: Teori og

praksis om at påvirke menneskers levevaner, Ringkøbing Amt Sundhedsfremmeafdelingen Østergade 41, P.O.Box 150, 6950 Ringkøbeing, Tlf. 96753000, 1995.

*Barth, Børtveit og Prescott: Endringsfokusert

Rådgivning, Gyldendal Norsk Forlag A/S, 2001.

Beck A.T.: Cognitive therapy of depression. John Wiley, 1980.

Bock B.C., Marcus B.H., King T.K., Borrelli B., Roberts M.R.: Exercise effects on withdrawal and mood among

women attempting smoking cessation. Addict Behav 1999; 24(3):399-410.

Boyle P. & Gandini S. & Robertson C. et al.: Characteristics

of smokers’ attitude towards stopping. Eur J Public Health 2000; 10 (3 Suppl): 5-14.

Brown R.A., Kahler C.W., Niaura R., Abrams D.B., Sales S.D., Ramsey S.E. et al: Cognitive-behavioral treatment

for depression in smoking cessation. J Consult Clin Psychol 2001; 69(3):471-480.

Carr A.: Endelig ikke-ryger!: den lette vej til rygestop. Storm, 2003.

Center for Rygeafvænning. Beretning. København 2001.

Christiansen I.: Rygestop og vægtforøgelse - et litteratur-

studie. Sundhedsstyrelsen, 2004.

*Christiansen I. & Damkjær H., Sonne T.: Rygning og ryge-

stop. Inspiration til professionel samtale. Munksgaard 2002.

Clinical practice guideline. Treating tobacco use and

dependence. U.S. Departement of Health and Human Services. Public Health Service. June 2000. (Kan hentes på www.surgeongeneral.gov/tobacco).

Croghan I.T. & Offord K.P. & Evans R.W. et al.: Cost-

effectiveness of treating nicotine dependence: the

Mayo Clinic experience. Mayo Clin Proc 1997; 72(10): 917-24.

Cromwell J. & Bartosch W.J. & Fiore M.C. et al.: Cost-

effectiveness of the clinical practice recommendations

in the AHCPR guideline for smoking cessation. JAMA 1997; 278: 1759-66.

Cynthia S. & Alyssa N.Z. & Abigail J.S.: Characterizing con-

cerns about post- cessation weight gain: results from a

national survey of women smokers. Nicotine & Tobacco Research 2001; 3: 51-60.

*Dalum P. & Sonne T.: At tale om forandring.

Tobaksskaderådet 2000.

*Dalum P. & Sonne T.: Hvordan taler man om livsstil?

Tobaksskaderådet 2000.

Damkjær H., Kjær NT, Dencker A., Oberländer L., Nielsen C.F.: Efteruddannelse af rygestopinstruktører - med

gravide som målgruppe. Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune; Kræftens Bekæmpelse; Sygesikring og Sundhedsfremme i Nordjyllands Amt, 2004.

Damkjær H., Kjær N.T., Oberländer L., Dencker A., Nielsen C.F.: Efteruddannelse af rygestopinstruktører - med

social ulighed i sundhed som omdrejningspunkt.

Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune; Kræftens Bekæmpelse; Sygesikring og Sundhedsfremme i Nordjyllands Amt, 2005.

*Damkjær H.: Psykologiske metoder til at tale med

patienter om deres rygevaner. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Juli 1999

Databaser og søgesteder til informationssøgning. (Kan hentes på <http://www.sif-forebyg.dk/Infosog.htm>)

Dokumentation angående individuel rådgivning. Upublice-ret rapport. Nationalt Center For Rygestop. 2002.

Dols M., Willems B., van den H.M., Bittoun R.: Smokers

can learn to influence their urge to smoke. Addict Behav 2000; 25(1):103-108.

Doran N., Spring B, McChargue D, Pergadia M, Richmond M: Impulsivity and smoking relapse. Nicotine Tob Res 2004; 6(4):641-647.

Elsass P.: Sundhedspsykologi. Gyldendal. 1992

Fiore M.C. & Novotny T.S. & Pierce J.P. Methods used to

quit smoking in the United States. Do cessation pro-

grams help? JAMA 1990; 263: 2760-65.

Færch Nielsen C.: Rygevanesamtalen: En vejledning til

sundhedsfagligt personale, 1. udgave. Aalborg: Syge-sikring og Sundhedsfremme, Nordjyllands Amt, 2004.


l i t t e r at u r 1.11

Geurtz J.: Røgfri, 2. udgave. Gyldendal, 2004.

Gilbert D.G., McClernon F.J., Rabinovich N.E., Plath L.C., Masson C.L., Anderson A.E. et al.: Mood disturbance

fails to resolve across 31 days of cigarette abstinence

in women. J Consult Clin Psychol 2002; 70(1):142-152.

Haaga D.A., Thorndike FP, Friedman-Wheeler D.G., Pearlman M.Y., Wernicke R.A.: Cognitive coping skills

and depression vulnerability among cigarette smokers. Addict Behav 2004; 29(6):1109-1122.

Haas A.L., Munoz R.F., Humfleet G.L., Reus V.I., Hall S.M.: Influences of mood, depression history, and treatment

modality on outcomes in smoking cessation. J Consult Clin Psychol 2004; 72(4):563-570.

Hansen M.B., Juhl H.H., Kramhøft K.: Rygestopkurser på

apoteker. Efterspørger rygerne kurser og kan praktise-

rende læger rekruttere kursusdeltagere? DSI Institut for sundhedsvæsen, 2004.

Haustein K.O.: Tobacco or health?. Physiological and

social damages caused by tobacco smoking. New York: Springer, 2003.

Haustein K.-O.: Tobacco or Health?. Springer. 2003.

Hold vægten efter dit rygestop: Brinck, N.; Bælum, L.; Siggaard, R. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggel-se. 2004.

Hubble M.A. et. al.: The Heart & Soul of Change – What

Works in Therapy. American Psychological Association Washington. DC 1999

Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop – en

guide til rygestopinstruktører: Bælum,L.; Siggaard,R.; Brinck,N. Sundhedsstyrelsens publikationer, 2004.

Individuel Rygeafvænning. Danmarks Apotekerforening. Pharmakon. 2001

John U., Meyer C., Rumpf H.J., Hapke U: Self-efficacy to

refrain from smoking predicted by major depression

and nicotine dependence. Addict Behav 2004; 29(5):857-866.

Juhl H.H.: Rygning og Folkesundhedsplanen. Nyfigen 2001; 12: 2.

Kann A., Mundt K.: Samtaler om tobak – patientsyns-

punkter og faglige perspektiver. Systematisk indsats

med forebyggelsessamtaler på Bispebjerg Hospital. Klinisk enhed for sygdomsforebyggelse. 2004.

Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Systematisk ind-

sats med forebyggelsessamtaler om tobak. Metoder og redskaber til brug for sundhedspersonale. København 2001.

Lerman C., Berrettini W., Pinto A., Patterson F., Crystal-Mansour S., Wileyto E.P. et al: Changes in food reward

following smoking cessation: A pharmacogenetic inve-

stigation. Psychopharmacology (Berl) 2004; 174(4):571-577.

Lancaster T. & Stead L.F.: Individual behavioural counsel-

ling for smoking cessation (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2 & 3, 2002. Oxford: Update Software.

*Lind M., Jaspers K, Kjær N.T.: Rygeafvænning: teori og

praksis for professionelle rådgivere, 1. udgave. Kræftens Bekæmpelse, 2005.

Lægemiddelkataloget. Terapeutiske grupper. Rygeophør. www.lmk.dk. Online service. 2005.

*Mabeck, Kallerup & Maunsbach: Den motiverende sam-

tale. Dansk Selskab for Almen Medicin. Tidsskrift for praktisk lægegerning, WWW.bibliotek.dsam.dk

McClernon F.J., Westman E.C., Rose J.E.: The effects of

controlled deep breathing on smoking withdrawal

symptoms in dependent smokers. Addict Behav 2004; 29(4):765-772.

McGraw P: Aldrig mere vægtproblemer: De syv nøgler til

et varigt vægttab. Borgen, 2004.

McGovern P.G. & Lando H. & Roski J. et al.: A comparison

of smoking cessation clinic participants with smokers

in the general population. Tob Control 1994; 3: 329-33.

McNeill A. & Raw M. & West R.: Smoking cessation. An

evidence-based approach. Eur J. Public Health 2000; 10 (3 Suppl): 15-9.

Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr. 138. Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medi-cinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, 1998.

*Miller W.R. & Rollnick S.: Motivational Interviewing,

Preparing People to Change Addictive Behavior. The Guilford press. 1991.

Milsted T.: Stress: sådan takles stress. Børsens Forlag, 1999.

Mundt K.: Rygeophør på sygehus. Fakta, metoder og

anbefalinger. Kbh.: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2001.

1.12


Mørch M.M., Rosenberg N.K., Elsass P: Kognitive behand-

lingsformer. kognitiv terapi, social færdighedstræning,

psykoedukation og kognitiv optræning. Kbh.: Hans Reitzel, 2002.

Mørch M.M., Rosenberg N.K. (red.): Kognitiv terapi –

modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag 2005.

Niaura R.S., Rohsenow D.J., Binkoff J.A., Monti P.M., Pedraza M., Abrams D.B.: Relevance of cue reactivity to

understanding alcohol and smoking relapse. J Abnorm

Psychol 1988; 97(2):133-152.

Nicotine & Tobacco Research: Volume 5, Number 1/2003

*Nielsen A.S.: Få din patient til at ændre livsstil. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. juni 1998

*Nielsen B.N. & Nielsen A.S.: Motivationsskabende Terapi. Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Odense Universitetshospital. 1998

Park E.-W. & Schultz J.K. & Tudiver F. et al.: Enhancing

partner support to improve smoking cessation

(Cochrane Review) In: The Cochrane Library, Issue 3, 2002. Oxford: Update Software.

Patten C.A., Vickers K.S., Martin J.E., Williams C.D.: Exercise interventions for smokers with a history of

alcoholism: Exercise adherence rates and effect of

depression on adherence. Addict Behav 2003; 28(4):657-667.

Perkins K.A. et al.: Cognitive-Behavioral Therapy to

Reduce Weight Concernes Improves Smoking

Cessation Outcome in Weight-Concerned Women. Journal of Consulting and Clinical Psychology. 2001; 61 (4): 604-613.

Prochaska J.O., Norcross J.C., DiClemente C.C.: Changing

for good. The revolutionary program that explains the

six stages of change and teaches you how to free

yourself from bad habits. New York: Morrow, 1994.

*Prochaska J.O. & Norcross J.C. & DiClemente C.C.: Changing for Good. Avon Books. 1995.

*Prochaska J.O. & Redding C.A. & Evers K.E.: Diffusion of

innovation. I: Glanz K, Lewis F.M., Rimer B.K., eds. Health behavior and health education. Theory,

research, and practice. San Francisco: Jossey-Bass Publishers 1997, 60-84.

Quitting. Guide to Tobacco Use Cessation Programs in

Canada. Health Canada online. February 2002. (Kan hentes på www.hc-sc.gc.ca).

Rasmussen S.R.: Rygestop og forebyggelse af rygning –

omkostninger og finansiering. Nyfigen 2001; 12: 3-7.

Raw M. & McNeill A. & Watt J. & Raw D.: National smo-

king cessation services at risk. BMJ 2001; 323: 1140-1.

Raw M. & McNeill A. & West R.: Smoking Cessation guide lines for Health Professionals. A guide to effective

smoking cessation interventions for the health care

system. Thorax 1998; 53: (Suppl 5, Part 1+2). Ringkøbing Amts guide for individual rygeafvænning.

Upubliceret. 2002.

*Rollnick, Mason & Butler: Health Behavior Change: A

guide for Practitioners, Churchill Livingstone, 1999.

Schneider J.M.: Key Differences Between Grief and

Depression. www.seasoncenter.com/grf-depcomp

Seligman M.E.P.: Lykkens psykologi. Ny psykologi sætter

fokus på dine fortrin, 1. udgave. Kbh.: Aschehoug, 2004.

Shiffman S., Hickcox M., Paty J.A., Gnys M., Richards T., Kassel J.D.: Individual differences in the context of

smoking lapse episodes. Addict Behav 1997; 22(6):797-811.

Shiffman S., Waters A.J.: Negative affect and smoking lap-

ses: a prospective analysis. J Consult Clin Psychol 2004; 72(2):192-201.

Silagy C., Lancaster T., Stead L., Mant D., Fowler G.: Nicotine replacement therapy for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2002;(3).

Silagy C. & Lancaster T. & Stead L. et al.: Nicotine replace-

ment therapy for smoking cessation (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 3, 2002. Oxford: Update Software

Silagy C. & Stead L.F.: Physician advice for smoking ces-

sation (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2, 2002. Oxford: Update Software.

Siedman D.F. & Covey L.S.: Helping the hard-core smoker. Lawrence Erlbaum Associates.1999.

Snyder C.R. & McDermott D. Hope for the journey. SanFrancisco: HarperCollins 1997.

Stapleton J.: Cost effectiveness of NHS smoking cessati-

on services. Sept 2001. (Kan hentes på www.ash.org.uk/html/cessation/ashcost.html).

Tonstad S.: Nikotinpreparater og andre preparater for

røykeslutt. Tidsskr Nor Lægeforen 1999; 119(9):1289-1293.

1.13


*Trembacz B. & B.K.: Den motiverende samtale i læge-

praksis. Lægen. April 1999

Tsoh J.Y., Hall S.M.: Depression and smoking: From the

Transtheoretical Model of change perspective. Addict Behav 2004; 29(4):801-805.

*Tulinius C. & Reventlow S. & Beich A.: Den urokkelige

ryger, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Juni 1999.

*Tulinius C. & Damkjær H. & Schiøler D.: Rygning – er der

en vej ud af tågen?. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Maj 1999

Ussher M.H., West R., Taylor A.H., McEwen A.: Exercise

interventions for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2000;(3):CD002295.

U.S. Department of Health and Human Services. Centers for Disease Control and Prevention. Strategies For

Reducing Exposure to Environmental Tobacco Smoke,

Increasing Tobacco-Use Cessation, and Reducing

Initiation in Communities and Health-Care Systems. A Report on Recommendations of the Task Force on Community Preventive Services. Atlanta 2000.

Vejledning i brug af produkter til rygeafvænning: Klinisk enhed for Sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital. Hovedstadens Sygehusfællesskab. 2002.

Velasquez M.M.: Group treatment for substance abuse. a

stages-of-change therapy manual. New York: Guilford Press, 2001.

West R. & McNeill A. & Raw M.: Smoking cessation guide-

lines for health professionals: an update. Thorax 2000; 55: 987-99.

West R. & Edwards M. & Hajek P.: A randomised control-

led trial of a “buddy” systems to improve success at

giving up smoking in general practice. Addiction 1998; 93 (7): 1007-11.

Yalom I.D.: The Theory and Practice of Group Psycho-

therapy, Fourth edition. New York: Basic Books, 1995.

Zachariae B.: Stresskompetence: øvelsesbog og -cd: red-

skaber til håndtering af stress, 1.udgave. Rosinante, 2004.

*Zhu S.-H. & Tedeschi G.J. & Anderson C.M. & Pierce J.P.: Telephone Counseling for Smoking Cessation: What’s

in a Call? J Couns & Dev 1996; 75 : 93-102.

*) litteratur om den professionelle samtale.

Ressourcer fra Internet : www.ash.org.uk

www.astma-allergi.dk

www.cancer.dk

www.LIV.dk

www.lungeforeningen.dk

www.motivationalinterview.org

www.NetDoktor.dk

www.sst.dk

www.xhale.dk

1.14


manual til individuel rygeafvænning

Documents