Maj 2006 Nr. 2 – 2. årgang

Travle chauffører –men nu også

med fi re-dages uge!

2

Regeringen har fremlagt det man kalder en velfærdsreform. Regeringen ønsker at reformere velfærden, men ender med no-get helt andet.

Velfærd forbinder de fl este af os med noget godt. Noget der både er personligt og fælles. At vi bor godt, at vi kan blive behandlet for sygdomme, at vi har et godt helbred, at vi kan få hjælp, når det klem-mer til på én eller anden måde. At andre kan passe vore børn, når vi er på arbejde. Og så videre.

Danmark er idag et velfærdssamfund. Opbygget over mange år. Ikke mindst tak-ket være en hårdnakket indsats fra den danske fagbevægelse.

Danmark er et rigt samfund. Vel tjener vi godt på olien og den dyrere benzin, men ellers er befolkningens kunnen og knowhow i samfundet vort bedste råstof. Det skaber værdier gennem produktion og eksport. Ved hele tiden at udvikle produk-terne og skabe nye, sikrer vi beskæftigelse og indtjening.

Vi har skabt et system, som fl ere og fl e-re lande gerne vil efterligne. Blandt andet har vi sikret, at man kan få dækket en del af indtægtstabet ind ved arbejdsløshed. Selvom understøttelsen i dag dækker for-holdsvist mindre end for 10 år siden. Vi har også sikret en mulighed for at nedslidte borgere kan trække sig tilbage på en or-dentlig måde og på forskellig måde.

I gennemsnit er vi alle blevet rigere de sidste 10 år. Men det er kun i gennem-snit. Med hovedet i ovnen og fødderne i fryseren er gennemsnitstemperaturen sik-kert også OK. Selvom vi i gennemsnit er blevet rigere, har vi tilsyneladende mindre og mindre råd til alt det, vi forbinder med velfærdssamfundet. Hvert år, når de of-fentlige budgetter lægges, går sparekniven sin runde. Samtidig scores der milliarder i gevinster af forskellig slags og forskellen

på de bedst stillede og dårligst stillede vokser.

”Velfærdsreform” er egentlig et dejligt neu-tralt ord, men som be-kendt er det ikke etiketten på vinfl asken, der afgør, om indholdet smager godt. Så-dan er det også med regeringens udspil.

For den familie, hvor moderen eller fade-ren bliver ledig og sat på halve dagpenge, har det ikke meget med velfærd at gøre. 1670 kr. om ugen før skat vil blive virkelig-hed for en række unge mellem 25 og 30 år.

Er du ledig og 58-59 år med 4 års ledig-hed, lukker kassen for dagpenge og du kan ikke nå frem til efterlønnen. I stedet hav-ner du i det sociale system.

Dette er to eksempler blandt fl ere hen-tet fra regeringens udspil. Og to gode eksempler på, at vi har at gøre med et udspil, der giver mindre velfærd til de, der i forvejen lever med ledighed og lav ind-komst.

Forslagene er utiltalende i sig selv, men det er groft, at der åbenlyst spekuleres i at ramme grupper, som hver især ikke udgør nok til at blive en trussel.

Vi kan som velfærdssamfund ikke være det bekendt!

Med venlig hilsen

Gert RinggaardFormand

Reformer er ikke velfærd

3

Chauffører af Guds nåde –og med mange arbejdstimer!Af journalist Niels Stoktoft OvergaardFoto: Poul Hansen

Travlhed i upopulær branche med mangel på medarbejdere, og hvor arbejdsgiverne med goder prøver at holde på de ansatte

Godschauffører har traditionelt mange ar-bejdstimer, når alle varer skal ud til tiden, uanset hvor meget der skal fragtes. Men det kan også lade sig gøre at arrangere på andre måder. På Stykgodscentret i Skive arbejder tolv chauffører nu kun fi re dage om ugen. På den måde kan de bedre få job og familie til at hænge sammen.

Fire-dages uge er nyt i transportbran-chen. Her er mange ellers indstillet på at arbejde i lang tid hver dag. Det er en del af den frie tilværelse, som de sætter pris på. Når de kører hjemmefra i lastvognen, er de deres egne herrer.

Det er en travl branche, hvor hovedpro-blemet er at nå at fl ytte alt godset. Sam-tidig er det svært at skaffe chauffører. Der fi ndes praktisk taget ingen ledige. Mange forlader branchen, fordi den er upopulær. Næsten hver dag får chauffører i pressen skyld for at dræbe og lemlæste cyklister og andre trafi kanter.

37 chauffører arbejder på Stykgodscen-tret i Skive. Firmaets biler har aldrig været involveret i en ulykke med personskade, men frygten sætter præg på arbejdsplad-sen. Højre side af vognene er bedækket med spejle til at afsløre cyklister. Det ta-ger næsten udsynet!

Dag-til-dagMed 22 trækkende enheder fordeler Styk-godscentret varer i postnumrene 7800, 7900 og 9600 plus transporterer videre til alle andre dele af landet. Hver dag kører der biler til Sjælland. Hver nat mod

distributionscentraler i Århus og Taulov. Arbejdspladsen er i praksis åben nærmest døgnet rundt.

Dagholdet møder kl. 5 og 6, og alle arbejder, til de er færdige. Sådan er det også om natten. Godsmængde og forsin-kelser på biler fra andre steder i landet kan få arbejdsdagen til at trække ud. Kun-derne er lovet dag-til-dag service, og det får de!

Chaufførerne fragter praktisk taget hvad som helst. Stykgodscentret kører blandt andet for de mange grafi ske virksomheder i området. Men alt hvad der kan være på en palle transporteres. Eltavler, landbrugs-maskiner, dyrefoder og tusinder af andre ting.

SmedDen 47-årige Henning Stouby er uddannet smed, men har de sidste 5 1/2 år kørt for Stykgodscentret, hovedsagelig i lokalom-rådet. Skal et trykkeri kl. 10 om formidda-gen have en hasteproduktion til Haderslev, så drejer han mod syd.

Henning Stouby møder kl. 6 og er sjældent færdig før 16.

4

– Jeg kan godt somme tider savne mit fag, men arbejdet her er frit, siger Hen-ning Stouby.

Tillidsrepræsentant Bjørn Munch, 44 år, har kørt lastbil, siden han var 18. Han er ”chauffør af Guds nåde med ret til at føre stor vogn”.

– Når du er på landevejen og hos kun-derne, skal du selv klare problemerne. Forskellen på en god og en dårlig chauffør er evnen til at fi nde løsninger på stedet. Du vækker ikke vognmanden kl. 4 om nat-ten, fordi der kommer en sygemelding til dagholdet, fordi bilen driller, eller fordi der mangler noget gods. Du beslutter selv, siger Bjørn Munch.

KvartalsmøderStykgodscentrets bygninger og biler ejes af vognmændene Mikael Madsen og Klaus Holmgaard. De samarbejder med en ræk-ke andre vognmænd rundt i landet, så de kan levere landsdækkende transport.

Bjørn Munch har kørt for fi rmaet i snart ni år. Sammen med vognmændene samler han kollegerne en lørdag formiddag hvert kvartal, hvor de snakker om opgaver, pro-blemer, fremtid, investeringer, og hvad der ellers rører sig på arbejdspladsen. Virk-somheden giver morgenmad og frokost, men det foregår i fritiden, og det er frivil-

ligt at deltage. Hver gang er cirka 2/3 til stede, skiftende folk afhængig af hvad de har af private gøremål.

Sådan er lønnenAlt arbejde foregår på timeløn. Den grund-læggende sats er på godt 108 kr. Hertil kommer et anciennitetstillæg på lidt over 5 kr. efter ni måneders ansættelse. De, der kan køre anhænger eller kran får yder-ligere knap 4 kr. i kvalifi kationstillæg, og der er ekstra 1,50 kr. til faglærte. Aften-arbejde giver et tillæg på knap 30 kr. i ti-men. Nat over 70 kr.

– På Stykgodscentret kører lønningerne efter bogen, siger Bjørn Munch. Man hø-rer om andre vognmænd, der ikke får det hele med.

Pensionsordning er der også i fi rmaet. Og en sygeforsikring for alle ansatte. Den hjalp Henning Stouby hurtigt igennem en operation for diskusprolaps.

Syge fortsætterOgså Bjørn Munch har i alvorlig grad haft dårlig ryg. 15 måneders sygemelding. God-set skal fl yttes ind og ud af bilerne, og det er hårdt. Men nu er der indkøbt ellifte, og det hjælper meget.

– Vi har haft fl ere langtidssygemeldinger, men ingen er blevet fyret af den grund.

Bent Kaas har droppet smøgerne efter blodproppen og prøver også at spise sundt – han har madpakke med hver dag.

Det er en stor fl åde, der kørerfor Stykgodscentret.

Snart klar til nattens tur tilÅrhus, hvor Bjørn Munch bytter gods med en række kolleger fra andre vognmandsfi rmaer.

5

Virksomheden signalerer, at den står bag dig. Det er et vigtigt holdepunkt, når man er syg. Alle er vendt tilbage til den samme bil, fortæller Bjørn Munch.

Blodprop48-årige Bent Kaas fi k på et tidspunkt en forbigående blodprop i hjernen. Det skete hjemme, mens han sad og talte med sin datter. Pludselig vrøvlede han, men efter en halv time var symptomerne væk. Han kom senere på sygehus, og det var lidt mere alvorligt. Han fi k derfor kørselsfor-bud i et halvt år.

Det tog hårdt på ham. Men da han var klar til at arbejde, fi k han job på lageret, indtil han igen måtte styre bil. Stykgods-centret hjalp ham igennem.

– Blodproppen skyldes nok stress. Det skal gå stærkt hele tiden. Men 40-50 ciga-retter om dagen har heller ikke været sun-de. Den 13. september i fjor holdt jeg op med at ryge, fortæller Bent Kaas.

Et par ulykker har ramt de ansatte. En chauffør kom til at køre sin egen fod over med en truck og brækkede en knogle. En anden ødelagde hælen ved at hoppe ned fra en bil.

På værkstedet43-årige Niels Nielsen arbejder mest på

lageret og værkstedet. Han har den fordel, at han er uddannet lastvognsmekaniker. Store reparationer af motorer, styre-tøj, bremser osv. klares på autoriserede værksteder, men alle småtingene ordnes hjemme.

Niels Nielsen savner sjældent chauf-førjobbet. Den dårlige omtale af branchen gør ham ked af det.

– Kunne vi bare få en anden debat! An-dre trafi kanter må indstille sig på, at last-biler er store, og selv om vi gør alt muligt, så kan det være svært at overskue det hele. Det hjælper ikke, at cyklisten holder på sin ret til at køre frem, når han ligger under baghjulene, siger Niels Nielsen.

Han tager sig også af fi rmaets lærlinge. Lærer dem at surre gods og mange andre ting. Niels Nielsen er simpelt hen Styk-godscentrets pedel!

Stykgodscentret har en række faste ture hver dag i lokalområdet.

Niels Nielsen hjælper også med at fylde og tømme biler.

Den ene dag er han mekaniker, den næste tømrer eller murer – Niels Nielsen laver nærmest alt muligt på Stykgodscentret.

6

Transportcentret uddanner mangechauffører, og de bliver dygtige21-årige Kenneth Poulsen er en af Dan-marks allerdygtigste unge godschauffører. Han har været med til at vinde nordisk mesterskab for transportlærlinge, og han blev nummer 3 ved DM. Verdensmester-skabet har han også deltaget i oppe i Fin-land, og her blev han nummer 2 sammen med sin danske makker.

Kenneth Poulsen er uddannet på Styk-godscentret i Skive, og lige i øjeblikket kører han faktisk ikke lastbil. Han prøver at arbejde på virksomhedens kontor. Skal opleve driften inde fra skrivebordet. Må-ske skælder han derefter ikke længere så meget ud på kontorfolkene …

Nu er Kenneth Poulsens lillebror, Thomas, også kommet i lære hos Styk-godscentret. De er født med diesel i blo-det. Både deres far og deres onkel tilbrin-ger også arbejdstiden på landevejene.

SejtStykgodscentret gør en ihærdig indsats for at modvirke manglen på chauffører. I øje-blikket er tre i lære. 18-årige Allan Poulsen er også familiært ramt med en far i bran-chen.

– Det ser sejt ud, når lastbiler kommerkørende, synes Allan Poulsen. Det er noget helt andet end at gå rundt på et kontor.

Han har lige fået kørekort til personbil på Teknisk Skole i Holstebro. Det er en del af uddannelsen, og dermed har han sparet de 10.000 kr. eller mere, som andre må betale til en kørelærer. Inden længe skal han i gang med lastbilkortet. Indtil da lærer han arbejdet at kende på Stykgods-centrets lager og lagerhotel.

Jeg fortsætter!Tillidsrepræsentant Bjørn Munch har fra-rådet sine børn at blive chauffører. Han synes, arbejdet er for hårdt. Han har op-fordret dem til at tage en anden uddan-nelse.

– Men nutidens godschauffører er langt bedre udrustede, end vi andre blev, da de bare satte os bag rattet. I dag kommer ingen grønskollinger ud i bilerne. Tænk på de kæmpeværdier, der køres rundt med. Måske for 10 millioner kr.

Kenneth Poulsen vidste, hvad han gik ind til. At det ikke bare er at sidde på sin ende. At der er meget knokkelarbejde.

– Men jeg bliver ved at være chauffør. Det kommer jeg aldrig fra, siger Kenneth Poulsen.

Mester i transport

Allan Poulsen må endnu ikke køre lastbil, men har til sig selv fået en Toyota, så han slipper for at køre på scooter på arbejde.

Kenneth Poulsen øver i at disponere på kontoret. Senere vil han måske tage en egentlig efter-uddannelse i det. Men han slipper aldrig helt rattet.

7

Industrigruppen

Af Gruppeformand Freddy Madsen

Lørdag den 18. marts, holdt industrigrup-pen generalforsamling i Skive Hallerne, og i bestyrelsens beretning var der en orien-tering om hvad der var sket ude på vores arbejdspladser, i året som er gået, og som jeg hermed sætter i bladet.

Man må konstatere, at der i 2005 er ble-vet en del mindre arbejdspladser inden for industrien i vores område. Jamo i Glyng-øre var allerede ved at lukke ned, da 3F startede i januar, og der har vi ikke fl ere arbejdspladser tilbage i dag. Pilkington har reduceret kraftigt i 2005 og fl yttet arbejds-pladser til Polen. Flextronics har, efter overtagelsen af B&O Skive, fl yttet en del af deres print til deres fabrik i Ungarn, og der er fl ere på vej. Royal Greenland fl ytte-de røgeriet til Polen, og 120 medarbejdere blev fyret. Man har så startet noget nyt op, så nogle få er kommet i arbejde igen, men her i februar er der igen fyret omkring 20 medarbejdere. I juni fyrede Glud og Marstrand 25 medarbejdere på grund af skærpet konkurrence fra fjernøsten, og der er igen fyret omkring 11 medarbejdere her i marts på grund af nye og mere effektive maskiner. I oktober meldte Rosti, at de lukkede her i Skive og fl yttede plastpro-duktionen til Polen, hvorved 30 medarbej-dere er blevet ledige.

Man har kunnet læse i Skive Folkeblad, at der var fundet arbejde til nogen af dem igen, og der må jeg sige, at virksomhe-den gjorde et stort stykke arbejde for at hjælpe deres fyrede medarbejdere med at fi nde nyt arbejde. Blandt andet ved at lave et profi lkatalog, som man har sendt ud til andre virksomheder. I december gik Concover i betalingsstandsning, men det ser ud til, at de med en bankgaranti og samarbejde til anden side, har fået styr på økonomien. Dantherm har i 2005 været

det lokomotiv inden for industrien her i området, der har taget en del folk ind, men også der er der kommet en afmat-ning, og man har fyret 24 her i januar og 75 gik på arbejdsfordeling i en periode på 8 uger og siden generalforsamlingen har Dantherm fyret 65 medarbejdere mere.

Industriens PensionFra 1. juli 2006 stiger betalingen til indu-striens pension.

Arb.giver bidrag fra 6,6 % til 7,2 % og arb.tagerbidrag fra 3,3 % til 3,6 % samlet bidrag 10,8 %.

Industrigruppen ønsker en god sommer til alle.

8

Offentlige/GLS ogPrivat service

Af Gruppeformand Tina Bak Hansen

I denne omgang bliver det en lidt kort be-skrivelse af hvad der sker i gruppen. Jeg startede i afdelingen den 3. april 2006, hvor jeg havde Yvonne ved min side må-neden ud. Da jeg ikke har været på kon-toret i mere end 1 måned, er jeg langt fra inde i alle områderne som vi dækker. Jeg kommer fra det grønne område, hvor jeg har været i 11 år, så det at sidde på kontor og skulle lære alle de nye områder at ken-de, kræver lidt tid. For at sikre bedst mulig servicering af medlemmerne, har vi derfor besluttet, at det vil være Tove Laursen, der fortrinsvis tager sig af sager inden for den private service, mens Vagn Henriksen gør det samme indenfor det grønne områ-

de. Jeg vil så gøre mit bedste for at stå til rådighed inden for det offentlige område i samarbejde med Vagn Henriksen, Tove Laursen og Harald Moesgaard.

Noget af det der er sket, mens jeg har været på kontoret, er at der skulle for-handles Ny-Løn i foråret, der er blevet forhandlet og afsluttet på langt de fl este områder.

Desuden er der blevet taget hul på snakken om en ny MED-aftale for Skive Storkommune. Der påbegyndes ligeledes forhandlinger om ny MED-aftale i den nye region i maj måned.

Salg af Badebilletter

Børn 10 stk. billetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175,- kr.Voksen 10 stk. billetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .275,- kr.Voksen med motion10 stk. billetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375,- kr.

Fodboldsæsonen står for døren.Fodbolden fi nder du i afdelingen.Pris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,- kr.Kig ind.

9

Snyd ikke dig selv for pengeAf Næstformand Tove Laursen

Af Næstformand Tove Laursen

Når du dækker andres arbejde ind, så skal du have ekstra timer og overtidsbetaling – uanset hvor lang tid du er om det.

Situationen er langt fra ukendt. Kol-legaen er syg, og du og en anden kollega render noget hurtigere og dækker hendes arbejde ind. ”Så kan I få lidt mere i timen og et par timer ekstra”, siger din arbejds-giver generøst.

Kvindeligt Arbejderforbund har tidligere fået Arbejdsrettens ord for, at rengørings-områder tæller som arbejdstid, uanset hvor hurtigt du så klarer det. Og den regel gælder selvfølgelig også i 3F, hvis du er assistent/sanitør, som arbejder på en over-enskomst under SBA eller RSBA.

Der er aftalt en akkordsats med ren-gøringsbranchens arbejdsgivere. Og når områderne er målt op, så ligger det fast, hvilken tid de tager.

Selv om man som afl øser spurter den syge kollegas normerede opgaver hurti-gere igennem, eller har nogen til at hjælpe sig, så er det vigtigt at understrege, at det er overarbejde, hvis nogen bliver pålagt ekstraopgaver.

”At arbejde ind i egen tid” kaldes det, når man dækker andres arbejde ind. Og desværre er tendensen, at mange arbejds-givere snyder assistenterne for både eks-tra timer og overtidsbetaling.

Arbejdsgiverne holder – trods organisa-tionernes modstand – hårdt fat i akkord-systemet. Derfor kan de heller ikke tillade sig i forbindelse med assistenters ekstra-arbejde at ”slå over” på timebetaling, fordi de så kan spare penge.

Overenskomsten har fastsat arbejdstakt 130 som maksimum – det vil sige, at ar-bejdstempoet inden for rengøring højest må ligge 30% over normalt arbejdstempo.

Føler du ikke, at de temporegler bliver holdt ude på din arbejdsplads, eller er du også blevet spist af med nogle småpenge, når du har dækket andres arbejde ind, så kontakt din lokale 3F-afdeling.

Et eksempelDit område er opmålt til at tage 4,0 ti-mer. Herefter plejer du at gå hjem. Da din kollega er syg, så skal du også gøre rent på hendes område. Hendes område er opmålt til 4,0 timer. Det kan godt være, at din arbejdsgiver siger, at du bare skal gøre lettere rent og klare hele området på samme tid, som du plejer – altså på fi re timer. Men din arbejdsgiver sparer ikke noget ved det.

Hvad skal du have i løn?1. Først betaling for dit eget område = 4,0 timer.

2. Herefter betaling for din kollegas om-råde = 4,0 timer (også selv om du arbejder hurtigere). Altså betaling for 8,0 timers arbejde den dag.

Hvis du er fuldtidsansat, og det ekstra arbejde betyder, at du arbejder mere end 37 timer, skal du have din timeløn og overarbejdstillæg af de timer, som ligger ud over 37 timer i ugen.

Hvis du er deltidsansat, skal du have timeløn og overtidstillæg af de timer, som ligger ud over 7,30 timer den dag, du har overarbejde.

3F Synlighedskampagne

Af Faglig sekretær Vagn Henriksen

I forbindelse med synlighedskampagnen havde 3F Skive-egnen, besøg af forbun-dets næstformand Steen Andersen. For-målet med kampagnen er at gøre 3F mere synlig både i offentligheden, og overfor medlemmerne.

Det var faldet i den Offentlig/GLS og private servicegruppes lod, at tilrette-lægge dagen for Steen Andersens besøg. Efter et morgenmøde med de valgte og ansatte i afdelingen, drog gruppeformand Tina B. Hansen og faglig sekretær Vagn Henriksen afsted sammen med Steen Andersen. Første virksomhedsbesøg var hos Axel Toft Food i Durup, hvor direktør Erik Høgh Andersen og tillidsrepræsentant Jørgen Dølby tog imod os. Steen Andersen fortalte kort omkring 3F `s synlighedskam-pagne, og baggrunden for kampagnen hvor efter direktør Erik Høgh Andersen, fortalte om virksomheden.

Axel Toft blev grundlagt i 1947. Virksom-heden var fra starten en korn- og foder-stofvirksomhed, der handlede med egnens landmænd. Med tiden har levnedsmiddel-industrien fået større og større betydning som kunde, og i dag er Axel Toft Food A/S en ren fødevarevirksomhed.

En stor del af råvarerne kommer stadig fra dan-ske planteavlere, hvor de er dyrket på kontrak-ter. De mere eksotiske frø og bælgprodukter bliver importeret og disse handelsvarer udgør en stigende an-del af omsætningen. Ca. 90 % af fødeva-rerne afskibes til eksport, og produkterne kan fi ndes i en lang række lande over hele verden.

50% af markedet i Skandinavienfor specialfrø til brødproduktionEn afdeling af Axel Toft Food A/S forestår 50 pct. af specialfrømarkedet til brødpro-duktion i skandinaven. Fra Indien, Kina, Tyrkiet, Guatemala, USA og Canada im-porteres bl.a. solsikke-frø, sesam, hørfrø, kommen, valnødder, græskarkerner, og birkesfrø til såvel bagerier som den indu-strielle brødproduktion.Fuglefrø er en anden niche, som er under udvikling – også med hele det skandinavi-ske område som hjemmemarked. På dette felt sker indkøbene især i Frankrig og Øst-europa.

Formålet: Optimal profi t til ejerneAxel Toft Food A/S har siden 2002 været

10

1) Ostemælken sættes som det første ind i det åbne oste-kar. Mælken har inden da været gennem mejeriets ostepa-steur, hvor mælken er blevet varmebehandlet ved min 72o° C. Ostekarret fyldes med sødmælk og skummetmælk, alt efter hvilken fedtprocent den færdige ost skal have. Der kan være 4.000 liter mælk i karret, og af hvert kar bliver der 50 oste eller ca. 400 kg ost.

2) Når ostekarret er fyldt med ostemælk, tilsættes der osteløbe. Osteløbe er et kalvemave enzym, som kommer fra kalvens mave ved navn ”løbe”. Osteløben får mælken til at koagulere. Når mælken er koaguleret, startes røringen i karret, og vallen begynder at trække ud.

3) Under røringen holdes der øje med temperaturen i karret, hvilket er vigtigt for den færdige ost. Når røringen er ved at

1 2 3 4 5

Osteproduktion på Thise Mejeri

100 pct. ejet af andelsvirksomheden Aar-husegnes Andel.

Direktør Erik Høgh Andersen betoner, at det som i ethvert andet merkantilt selskab er hovedformålet at drive en sund forret-ning, der kan give den optimale profi t til ejerne.

I dag beskæftiger virksomheden ca. 20 personer på kontor og produktion.

Efter rundvisning – forklaring af de for-skellige arbejdsprocesser afsluttedes be-søget med en frokost.

Da vi kørte fra Axel Toft Food, mødte vi 3 af de ansatte ved vejvæsnet i Sal-lingsund Kommune, som er i færd med at renovere fortov i Durup. Vi fi k en god snak med dem omkrig dagligdagens pro-blemer, samt den nye kommunalstruktur pr 1. januar 2007. Budskabet til os er helt klart, at vi burde vise os noget oftere ude i marken, hvilket vi selvfølgeligt har taget til efterretning, og vil i fremtiden forsøge at vægte virksomhedsbesøg – opsøgende arbejde i højere grad end hidtil. Efter en halv times snak gik turen videre til Thise Mejeri.

Ved ankomsten blev vi modtaget af 3 ansatte i produktionen, som havde fået til opgave at vise os rundt på mejeriet. En spændende rundvisning, samt forklaringer

omkrig de forskellige arbejdsopgaver – lige fra mælken vejes ind på mejeriet, og til den igen forlader mejeriet efter endt bear-bejdning.

Efter rundvisningen blev vi budt på kaffe med mulighed for at smage nogle af me-jeriets oste produkter.

Mejeribestyrer Poul Pedersen, som om formiddagen havde deltaget i et møde i København ankom, og straks kunne vi fornemme, at her har vi at gøre med en person som brænder for Thise Mejeri – en person som sprudler af ideer og visioner - ikke blot for Mejeriet, men i virkeligheden for hele lokalområdet.

Historien om Thise Mejeri …I 1988 rettede en mindre gruppe mælke-producenter henvendelse til mejeriets daværende ejer, P.E. Pedersen. De kaldte sig økologer og påstod, at de hverken brugte sprøjtegifte eller kunstgødning. De forhørte sig om muligheden for at få den mælk, de producerede, tappet på kartoner. Mælken skulle sælges som “ økologisk mælk”. Set med datidens øjne var det et noget halsbrækkende og hasarderet eksperiment. Men gamle Pedersen tog udfordringen op sammen med økologerne.

11

være slut, mærker mejeristen på selve ostemassen. Her kan han afgøre, om osten er færdigrørt.

4) Her lægges der en form ned over ostemassen, og for-presningsprocessen starter. Efter ca. 15 min. er osten klar til at komme op fra karret.

5) Efter røringen skubbes ostemassen sammen i den ene ende af ostekarret.

6) Osten bliver udskåret og lagt op i vognborde og pakkes ind i osteklæder.

7) Den indpakkede ost sættes til færdigpresning i disse vognborde.

8) Inden osten forlader osteriet, skæres ostekanterne af, og osten køres til køling og saltning i ”saltningsrummet”

6 7 8

Du har ikke en chance – grib den!Ligesom deres visionære forgængere havde gjort det 100 år tidligere, tog pionergruppen blandt de økologiske landmænd sagen i egen hånd. For egen regning og risiko etablerede de produktion og afsætning af produkter, som dengang var nye på markedet: økologisk mælk, smør og ost.

De gjorde det mod alle odds – på et tidspunkt da den såkaldte strukturudvik-ling hærgede mejeribruget. Hvor der var 1400-1500 andelsmejerier ved århundrets begyndelse aftegnedes i 80’erne et bil-lede, hvor måske kun et enkelt eller et par andelsmejerier ville overleve ”den nødven-dige strukturtilpasning”.

I en tid hvor nøgleordet var “stordrifts-fordel”, etablerede en håndfuld økologiske landmænd et nyt og meget lille andelsme-jeri. Det er skæbnens ironi, at det skete i et tæt og dynamisk samarbejde med en privatmejerist og ikke på et af de etable-rede andelsmejerier.

P. E. Pedersen døde i 1997, men hans søn Poul Pedersen og dennes kompagnon, Erik Ellebæk, har fortsat hvor Pedersen senior slap.

Den svære begyndelseDet skulle vise sig, at det var en endog meget stor opgave landmændene havde påtaget sig. Selve forædlingsdelen, hvor den rå mælk blev omdannet til mejeripro-dukter var relativt ukompliceret. Men ingen havde forestillet sig, at afsætningen af pro-dukterne ville give så store problemer, som det skulle vise sig, at den gjorde.

Produkterne var ukendte og dyre, – og mælken var ikke homogeniseret. Men det største problem bestod i, at købmænd, bagere, supermarkedskæder m.fl . havde så store bindinger til de 2 store udbydere af mejeriprodukter på det danske marked,

at de ikke uden videre kunne tage en ny leverandør ind!

Thise Mejeri overgiver sig aldrig!Afsætningen gik trægt, – og merprisen til de økologiske mælkeproducenter fi k nega-tivt fortegn!

Men troen på fremtiden og sammen-holdet blandt økologerne bar Thise Mejeri gennem nogle svære år. Stædigt og ved-holdende insisterede de på at holde den økologiske selvstændighedsfane højt.

Fristende tilbud om høje, garanterede merpriser fra større mejeriselskaber kunne ikke friste. Drømmen om et selvstændigt økologisk alternativ til de store selskaber var for stærk.

Hvad der siden hændteMange år er gået fra den spæde start. Thise Mejeri lever og har det godt, men er stadig et meget lille mejeri, om end der er sket en voldsom vækst i de forløbne år.

Mejeriets ejes i dag af 64 andelshavere, der tilsammen har 40 mill. kg. mælk. Når hjulene snurrer hurtigst på mejeriet, tap-pes der ca. 600.000 kartoner mælkepro-dukter om ugen.

Det Nordjyske mejerisamvirkeI 1997 fusionerede Thise Mejeri med Grind-sted Mejeri ApS, således at Thise Mejeri i dag ejer samtlige anparter i Grindsted Me-jeri. De 2 øko-mejerier havde haft et meget tæt samarbejde gennem mange år, og med fusionen, blev Thise Mejeris ostesortiment yderligere udvidet til også at omfatte Samsø, Esrom, røget Danbo samt en bred vifte af hvidskimmeloste.

Ved fusionen overtog Thise Mejeri endvidere Grindsted Mejeris samhan-delsaftale med Gedsted Mejeri, som er det tredje mejeri i det Nordjyske me-jerisamvirke. Det er et 100% økologisk

12

1) Fløden som bruges til smørproduktionen opbevares i mejeriets fl ødetanke. Her sættes fl øden til syrning.

2) Den syrnede fl øde sættes over i een af mejeriets smør-kærner, hvor det udkærnes. Kærnemælken tappes fra, og smørret pakkes direkte fra kærnen.

3) Det færdigudkærnede smør pumpes fra kærnen over i en af mejeriets smørpakkemaskiner, hvor det pakkes i folie.

4) Her pakkes foliesmør til salg på det engelske marked.

13

mejeri, hvor der udelukkende produceres blåskimmeloste.

Thise Mejeri leverer al den mælk, der bruges til produktionen på Gedsted Mejeri, – og Thise Mejeri har eneansvaret for sal-get af de blåskimlede oste.

Derudover sælger Thise Mejeri økolo-giske oste fra Løgismose, Kirk Søvind og Tebstrup Gedeosteri på forskellige euro-pæiske eksportmarkeder.

FremtidenDet er Thise Mejeris intention fortsat at være et lille mejeri. Der skal ske en vis vækst, – men ikke en vækst for vækstens egen skyld!

25 økologiske mælkeproducenter står i dag på ventelisten for at blive optaget som andelshavere i Thise Mejeri. Og det er ikke udsigten til en høj garanteret mæl-kepris, der får landmændene til at søge til Thise. For garantier på mælkeprisom-rådet, hverken kan eller vil bestyrelsen udstede. Hvad der derimod virker dra-gende på mange af de nordjyske økologi-ske landmænd, er udsigten til at blive en del af et fællesskab, hvor sammenhold, overskuelighed, og medindfl ydelse har en meget høj prioritet. På Thise Mejeri er det

andelshaverne, der sætter dagsordenen, og de er dermed stærkt medvirkende til at præge udviklingen, både hvad angår pro-duktion og afsætning.

Thise Mejeri vil vokse i fremtiden, men det bliver i form af en bæredygtig vækst, hvor øget produktionskapacitet, øgede af-sætningsmuligheder og tilgang af nye an-delshavere vil ske i et afbalanceret tempo.På et internationalt marked, hvor en stadig større del af handelen med mejeriproduk-ter sker mellem stadig større nationale og multinationale udbydere og aftagere, er Thise Mejeris overlevelseschancer afhæn-gige af mejeriets manøvredygtighed!Thise Mejeri vil derfor også i fremtiden arbejde i et højt tempo når det drejer sig om udvikling af nye kvalitetsprodukter. På samme måde arbejdes der bevidst på at sprede afsætningen til mange kunder på mange markeder. På den måde mindskes sårbarhed og afhængighed af enkelte kun-der og af enkelte produkter. Og det er Thise Mejeris opskrift på at overleve i en verden, der domineres af giganternes kamp.

Mejeriet har lige påbegyndt en tiltrængt udvidelse, en udvidelse som koster 75-80 mill. Der er ca. 80 medarbejdere beskæf-tiget på mejeriet pt.

1 2 3 4

Smørproduktion på Thise Mejeri

14

Af Gruppeformand Poul J. Hansen

Overenskomstfornyelsen 2007Så småt er optakten til de kommende overenskomstforhandlinger ved tage form. Forbundet har anmodet afdelingerne om at indsende krav til overenskomstforny-elsen, som skal indleveres inden d. 15. august i år.

I perioden op til da, afholdes der en ræk-ke møder rundt om i landet, hvor de even-tuelle nye krav drøftes. I vores region, den midtjydske, afholdes der et medlemsmøde i Silkeborg d. 17. maj, hvor forhandlings-sekretær Ole Christensen fra forbundets byggegruppe, deltager.

Efter disse møder formes de nye krav til overenskomsten, som forelægges arbejdsgiver-organisationen Dansk Byggeri til forhandling. Den nuværende overenskomstsperiode udløber d. 1. marts 2007 og det er som sædvanligt svært at spå om, om der på dette tidspunkt er op-nået enighed om en fornyelse.

Byggegruppen

OBS Byggeoverenskomsterne OBSStigning i B&A PensionTjek på dine lønsedler om du får den rette pensionsindbetaling!

Pr. 1. juli 2006 er den samlede pension steget til 10,8%, som fordeles med 7,2% arbejdsgiverbetalt og 3,6% medarbejderbetalt.

Arbejder du i et fi rma der ikke har en overenskomst eller som ikke er medlem af en arbejdsgiverforening, får du ikke B&A Pension med dertil hørende forsikrings-ordning. Du har f.eks. heller ikke ret til de overenskomstaftalte feriefridage, over-tidsbetaling m.m.

Der kan selvfølgelig være andre årsager til at du ikke får indbetalt pension, men du bør under alle omstændigheder kontakte afdelingen.

15

Færdig med skolen– og hvad så?Af Faglig sekretær Harald Moesgård

Her i den kommende tid står mange af 3F medlemmer i den situation at de sammen med deres børn, skal til at tage stilling til netop dette spørgsmål.

Jeg vil her prøve at give et bud på en af de mange muligheder man har, for at vælge, samtidigt med at jeg vil give nogle ideer der kan være til hjælp.

Vi ser mange som er efter en lang skoleperiode, nu endeligt kan tørre sveden af panden, og derfor vil starte med at holde en velfortjent god lang sommerferie

Om det nu er det bedste løsning, er selvfølgeligt op den enkelte at vurdere, jeg vil gerne gøre opmærksom på, hvad konsekvensen af dette kan blive, for dem som ønsker at komme ud og arbejde med hænderne i stedet for at forsætte ad sko-levejen:

• Mange uddannelser starter i starten af august måned, og derfor er det vigtigt at man ikke kommer efter ferien, hvor uddannelsen er startet op.• Private arbejdsgivere vil i mange til-

fælde være interesseret i at få en kommende lærling i arbejde evt. i feriejob eller som ungarbejder.

Derfor er det netop fra nu og frem til ferien, at man skal ud og kon-takte virksomhederne, for at få en aftale i stand.

Vi har indenfor byggebranchen Struktør uddannelsen, hvor man kan vælge mellem Byggelinien og Anlægslinien, det er en3,5-årig uddannelse, som afsluttes med en svendeprøve, og når man har bestået den, har man automatisk bestået den praktiske del af kloakmester prøven, sam-tidigt med at den er kompetencegivende til et evt. videre uddannelsesforløb, som Konstruktør eller Ingeniør.

Det er for nuværende sådan at vi på EUC Midt Viborg, har formået at skaffe lærepladser til samtlige unge, som ønsker at gå i gang med denne uddannelse, og man kan få den hjælp til at få noget mere at vide om uddannelsen – til oprettelse af lærekontrakt – til at fi nde virksomheder som ønsker lærling ved at ringe til Preben Grønbæk mobil: 23 31 84 35.

StruktøruddannelsenLærlinge- og efteruddannelse ibygge- og anlægsvirksomheden

16

Transport & lager

Af Gruppeformand Dorte Nørgaard

Vi er nu i maj måned, og de nye regler om tachografen er indført. 1. maj startede de. Nye køretøjer over 3500 kg skal have in-stalleret den digitale tachograf. Fremover skal chaufføren medbringe tachograf-ud-skrifter eller køreskiver for den indeværen-de uge samt for de forudgående 15 dage og selvfølgelig førerkortet. Jeg vil gøre jer opmærksom på, at det er vigtigt i har en dokumentation for værkstedsbesøg, især hvis værkstedspersonalet har kørt i bilen.

Her på kontoret har vi stadig en del sager med underbetaling og vi har haft medlemmer til lønkontrol, som kører på en aftale om fast timeløn. Selvfølgelig er de aftaler til gode for vognmanden. Vi har ikke set en eneste der har fået det de har krav på. Tænk på hvad mindstelønnen er

i dag. Ved ansættelse i mere end 9 måneder er lønnen 117,50 kr. pr. normaltime. Vi har set timelønninger fra 115 kr. – 128 kr. for alle timer. Det kan jo aldrig gå, når 1.-3. overtimer er på 146,95 kr. og derefter på 189,75 kr.

Den 18. marts afholdte vi Generalfor-samling i Skive Hallerne. Det var første gang vi prøvede det, hvor vi startede med vores egen gruppegeneralforsamling og derefter en fælles generalforsamling. Det gik godt, men ønsket om fl ere fremmødte er der altid. Vi fi k valgt 2 nye suppleanter til Transportgruppen og det blev Leif Al-strup og Flemming Haulrich. Begge valgt for 1 år.

Danmarks dygtigste chaufførlærlinge

Casper blev nr. 1 i Danmarksmesterskabet for chaufførlærlinge. Disciplinerne var: Teori, Vogntog, Trækker/Sættevogn, Last-fordeling og Krankørsel.

Et stort TILLYKKE her fra afdelingen, til Casper Nielsen som er chaufførlærling hos Unicon.

PENSIONPensionsbidrag stiger indenfor

Transport Branchen 1. juli 2006

fra 9,9 % til 10,8 %.

Arbejdsgivers bidrag 7,2 %

Lønmodtagers bidrag 3,6 %

17

OVERENSKOMSTMØDEHvis du mener din overenskomst trænger til nogle forbedringer er

det er nu, du kan gøre din indfl ydelse gældende.

LØRDAG D. 24. JUNI 2006 KL. 10.00Marienlystvej 33, Skive

Hvis du er lønnet efter ATL-overenskomsten, så mød op, så vi i fællesskab kanudarbejde nogle ændringsforslag til de nye overenskomstforhandlinger i år 2007.

Af hensyn til forplejningen, skal du tilmelde dig i afdelingen inden d. 21. juni 2006.

TaxaDen hidtil gældende undtagelse fra pligten til at anvende sikkerhedssele i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel med lav hastighed, når ved-kommende under kørslen ofte skal stige ud og ind af bilen, præciseres, så undtagelsen alene omfatter kørsel i tættere bebygget område med en hastighed på højst 30 km/t. Den hidtil gældende fritagelse af taxichauffører for selepligt ved er-hvervsmæssig kørsel med passagerer ophæves.

BusserBørn på 3 år og derover med en

højde på under 135 cm skal anvende sikkerhedssele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, i det omfang sid-depladsen er forsynet hermed. Der er ikke krav om fastspænding af børn under 3 år ved befordring i busser.

Ændringer i Bekendtgørelsen om brug afsikkerhedsseler, inden for Taxa og Busser

1818

Af A-kasseleder Jette Madsen

En meget vigtig forudsætning for, at du modtager dine dagpenge til tiden, er at dagpengekortet er korrekt udfyldt.

Da vi i A-kassen ofte modtager dagpen-gekort som ikke er korrekt udfyldt, vil vi her give information om hvordan du skal gøre, og derved være med til at sikre at DINE dagpenge udbetales til tiden.

Kortet danner baggrund for dagpenge-udbetalingen, og du underskriver på tro og love, at de oplysninger du giver er kor-rekte samt at der i den periode som kortet dækker, IKKE er sket ændringer, der har indfl ydelse på dagpenge- og/eller med-lemsretten.

Har du afsluttet et arbejdsforhold og mod-tager dagpengegodtgørelse for de to første ledighedsdage fra din arbejdsgiver, skal du skrive ”G” i feltet ”Lønarbejde Timer”.

Hvis du på grund af ferie eller sygdom ikke har kunnet arbejde, skal du skrive ”FERIE” eller ”SYG” ud for den pågæl-dende dag.

Hvis du modtager supplerende dagpenge og bliver syg, skal du, udover at skrive ”SYG”, også påføre dagpengekortet de timer, du skulle have arbejdet, hvis du får løn for disse timer.

Ved kursus med VEU-godtgørelse skrives ”KURSUS”.

Ved udbetaling af supplerende dagpenge, samt ved opstart af arbejde midt i perio-den, SKAL du udfylde timer ud for den pågældende dag samt skrive arbejdsgive-rens navn og adresse.

Hvis du er helt ledig, skal du skrive 0 ud for de pågældende dage, HUSK altid at udfylde lørdag/søndag – også selvom det altid har været fridage for dig.

HUSK at krydse af, om du fortsat ønsker dagpenge i næste udbetalingsperiode (vi sender automatisk et nyt kort til dig) eller om du skal afmeldes. Hvis du skal afmel-des, vil vi meget gerne at du skriver på kor-tet hvorfor. Vær opmærksom på, at du også bliver afmeldt AF, og derfor skal tilmeldes på ny, hvis du skal have dagpenge igen.

Til sidst skal du underskrive dagpen-gekortet. Den dato du skriver, må aldrig ligge før den dato hvor dagpengeperioden slutter (kan ses øverst på kortet).

ER DU I TVIVL OM HVORDAN DU SKAL UDFYLDE DIT KORT, ER DU ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS – SÅ DU KAN MODTAGE DINE DAGPENGE TIL TIDEN!!

Dagpenge til tiden?

HUSK

At når arbejdsformidlingen eller A-kassen indkalder dig til møder og samtaler, er du forplig-tiget til at møde op. Er du forhindret i at møde, det kan f.eks. være på grund af arbejde, kon-takter du selvfølgelig vedkommende der har indkaldt dig i god tid inden mødet, og melder afbud eller for at aftale en ny tid.

Dette både af hensyn til dig selv, da det kan få konsekvenser for din ret til arbejdsløsheds-dagpenge, men også af hensyn til den der har indkaldt til mødet som bruger tid på at forbe-rede sig til samtalen med dig og tid på at vente forgæves.

19

FERIE

Da der nu er taget hul på et nyt ferieår her fra den 1. maj 2006 vil vi lige minde dig om at,

1. Som udgangspunkt, skal al din egen optjente ferie hos en arbejdsgiver, være afholdt før vi kan udbetale feriedagpenge til dig.2. Første gang du søger om feriedagpenge skal alle ferieperioder skrives på ansøgningsskemaet.3. Hvis det er længe siden du har modtaget dagpenge, skal vi måske bruge dine lønsedler, spørg evt. i afdelingen.4. Hvis du er i tvivl, ring gerne i afdelingen på tlf. 88 92 61 10. A-kassemedarbejder

Alice Dølby

EFTERLØN

Så skete det, der er nu kommet en ændring omkring udbetaling af feriepen-ge ved ferieårets udløb samtidig med efterløn.

Ændringen er gældende fra optjeningsåret 2005, d.v.s. at alle efterlønnere der har feriepenge til gode som er optjent i 2005 hos en arbejdsgiver, skal henvende sig i afdelingen for at få feriekortet underskrevet, der vil så ske modregning i efterlønnen for det antal dage som feriekortet lyder på.

Er der nogle der er i tvivl og har spørgsmål vedr. dette eller i det heletaget omkring efterløn, er I velkommen til at kontakte undertegnede.

Jane Laursen

Ansatte, der overtræder arbejdsmiljø-loven, kan fremover forvente en betrag-telig bøde. Det er konsekvensen af, at et fl ertal i Folketinget bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har vedtaget at lempe arbejdsmiljøloven for arbejdsgiverne.

Lovændringen er begrundet med, at arbejdsgivere, der har gjort at for sikker-heden, ikke skal kunne straffes med bøde. Det kunne de før den 28. april i år. I stedet kan ansatte, der bryder reglerne, nu kunne straffes, uden at arbejdsgiveren pådrager sig ansvar.

De nye regler vil ifølge Palle Larsen fra 3F Social og Miljøpolitiske afdeling kunne sætte de ansatte i en klemme. Det vil ske i sager, hvor arbejdsgiveren for at slippe for bødestraf vil sige, at de har gjort alt for

at instruere deres ansatte. Herefter er det de ansatte, der skal stå frem i retten og sige, at det ikke har været tilfældet.

Loven siger ikke noget om, hvordan ar-bejdsgiveren skal have gjort alt for at sikre sig, at den ansatte for eksempel bruger sikkerhedshjelm. Og heller ikke, hvordan arbejdsgiveren vil sikre sig, at instruktio-nen er forstået. Det bliver altså helt op til domstolene at vurdere, hvorvidt arbejdsgi-veren har opfyldt sine pligter.

Før den 28. april i år kunne den ansatte aldrig få en bøde for overtrædelse af ar-bejdsmiljø-reglerne uden at arbejdsgiveren også modtog en. Samtidig er bødestraf-fene ved skærpende omstændigheder sat i vejret for den ansatte, der nu skal af med 2.500 kroner, for en forseelse tidligere ty-pisk har kostet 1.000 kroner.

Lovændringerne i arbejdsmiljøloven

A-kassemedarbejder

20

Af Socialrådgiver Marianne Knudsen

Det er en udbredt forestilling, at når man får anmeldt en arbejdsskade, så får man erstatning for det, man mister: tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og mistet arbejdsevne.

Og at erstatningerne er voldsomt store.DET PASSER IKKE.I arbejdsskadesagen kan man få erstat-

ning for at have mistet sin erhvervsevne varigt. Men der er til dato ikke nogen, der over for mig har jublet over en millioner-statning – som blot er en samlet kompen-sation for den lønindtægt, man går glip af ved at være sendt på pension før tiden, eller ved at få et dårligere betalt job pga. ens nedsatte erhvervsevne.

De fl este bliver også lange i ansigtet, når de ser, hvad der udmåles i godtgø-relse for varigt mén. Langt de fl este får fastsat deres varige mén til 5 eller 10%, og får udbetalt mellem 30.000 og 65.000 kr. Det skal være plaster på såret for at have en dagligt smertende ryg, en uan-vendelig arm, en manglende fi nger eller en svigtende hørelse. Og skal dække de udgifter man har til fysioterapi, medicin eller behandling ud over det første år, som forsikringsselskabet som regel beta-ler.

Og mange forstår ikke, at man ikke kan få dækket det løntab, man har, når man på grund af en arbejdsskade (ulykke eller erhvervssygdom) ryger ind i et langvarigt sygdomsforløb, og lønnen fra arbejdsgiver ophører efter 2 – 4 – 9 eller 13 uger. Så skal man leve af sygedagpenge.

Det kan for mange være en mærkbar lønnedgang, men det tab får man aldrig dækket af arbejdsskadelovgivningen, som kun yder erstatning for de varige følger af skaden.

Der er kun én mulig-hed for at få dækket sin lønnedgang (bortset fra de private, meget dyre løntabsforsikringer, man selv kan tegne).

Den mulighed skal vi fi nde i Erstatnings-ansvarsloven. Hvis vi kan påvise, at der er en ansvarlig skadevolder i arbejdsskade-sagen, er der mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og godtgørelse for svie og smerte (pt. 150 kr. om dagen) i sygeperioden.

En ansvarlig skadevolder i en arbejds-skadesag er arbejdsgiveren. Selvom det måske er en kollega, der har udløst ulyk-ken, så er det stadig arbejdsgiverens ansvar. Måske kan arbejdsgiveren sende aben videre til en producent eller en leve-randør, men vi søger i første omgang at få lagt ansvaret på arbejdsgiveren.

Hver gang et medlem henvender sig i afdelingen med en arbejdsskadesag, un-dersøger vi, om der kan rejses sag mod arbejdsgiver. Vi gør det ikke, fordi vi pr. defi nition er arbejdsgiverfjendtlige. Vi gør det, fordi det er den eneste chance vi har for at skaffe medlemmet kompensation for mistet løn i sygeperioden. Og som si-degevinst få ændret på arbejdsmiljøet så fremtidige skader forebygges.

At komme ud for en arbejdsskade inde-bærer ofte en meget lang sygemelding, og det er de færreste af medlemmerne i 3F, der får fuld løn i sygeperioden. Men alene det faktum, at man er sygemeldt pga. af en ulykke eller nedslidning på arbejdsplad-sen, betyder ikke, at man får tabt arbejds-fortjeneste. Kun ved at pålægge nogen ansvar for, at man er kommet til skade, er der mulighed for at få dækket løntabet.

Men det er os, afdelingen og medlem-met, kolleger og sikkerhedsrepræsentant, der kan skaffe de oplysninger, der gør

Civile søgsmål iArbejdsskadesager

21

forskellen på, om man kan få tabt ar-bejdsfortjeneste, eller om man skal leve af sygedagpenge. Det sker nemlig tit, at arbejdsgiver, og især forsikringsselska-bet, nægter at erkende ansvaret for, at et medlem er kommet til skade. Og så må vi skaffe oplysningerne. Det kan være referat af sikkerhedsmøde. Arbejdstilsynets eller politiets rapporter i sagen. Medlemmets egen forklaring om, hvordan skaden skete. Billeder af ulykkesstedet. Men det bedste er faktisk kollegernes observationer, da uheldet var ude.

Når arbejdsgivers forsikringsselskab ikke umiddelbart erkender ansvar for ulykken, ender sagen i byretten. Og så er det dom-meren, der afgør, om arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende. Det gør han ud fra de ovennævnte rapporter – men ikke mindst fra forklaringer fra kolleger, der indkaldes som vidne i retssagen.

Vidneforklaring kan være observationer fra selve ulykkestidspunktet. Men det kan også være forklaringer om, hvordan ar-bejdspladsen fungerer i dagligdagen. Om der er tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr, om der er givet ordentlig instruktion i, hvordan arbejdet skal udføres. Om det er sædvan-ligt, at sikkerhedsinstruktioner ikke følges, uden at arbejdsleder/værkfører griber ind og påtaler det.

28. april trådte en ny bestemmelse om ansvar for arbejdsulykker i kraft, oven i købet på den Internationale Arbejdsmil-jødag. Vores kære regering har besluttet, at arbejdsgiver ikke kan straffes for en arbejdsulykke, hvis han kan påvise, at alle sikkerhedsbestemmelser er overholdt. Og en arbejdstager kan idømmes hårdere bøder ved overtrædelse af sikkerhedsbe-stemmelser.

Men denne ændring får ikke betydning for, hvor mange sager vi rejser om ansvar for arbejdsskader, og forhåbentlig hel-

ler ikke for resultatet af at rejse en sag. Regeringen påstår, at det kun vil være arbejdsgivere, der har helt orden i sa-gerne, der slipper for straf. Når vi rejser en ansvarssag, er det ikke i hht. arbejdsmil-jøloven, men den generelle erstatnings-ansvarslov. Og der skal vi kunne påvise, at arbejdsgiver har handlet ansvarspå-dragende – eller har undladt at gribe ind over for farlige situationer. Kun derved kan medlemmet få erstatning for tabt arbejds-fortjeneste, samt godtgørelse for svie og smerte.

Men det er altid svært at komme længe efter, at skaden er sket, og fi nde beviserne for, at skaden skyldes arbejdsgiver ansvar. Derfor er det så vigtigt, at hvis der sker en ulykke på en arbejdsplads, at I som kolleger samler oplysninger om, hvordan det skete, evt. tager billeder med den lille smarte mobiltelefon, så I kan hjælpe jeres kollega når vi senere skal skaffe op-lysninger for at påvise, at uheldet skyldes forsømmelser, mangelfuld instruktion, defekte arbejdsredskaber eller lignende.

Vi fornemmer somme tider, at der er kolleger, der stikker til en makker, fordi han slæber arbejdsgiveren i retten, og var det ikke også lidt hans egen skyld? Det lader vi dommeren afgøre. Vi rejser ude-lukkende sagen for at gøre tabet så lille som muligt, når skaden har været ude. Og vi håber, at I som kolleger vil være med til at hjælpe jeres makker, når vi forsøger at skaffe kompensation for den lange løn-nedgang.

Alle medlemmer af 3F Skive-egnen, inviteres med ægtefælle/samlever og hjemmebo-ende børn eller børnebørn på sommerudfl ugt, der i år går til Fårup sommerland.Prisen for hele turen er 50 kr. pr. person, fra det fyldte 3 år.

TILMELDING OG KØB AF BILLETTER Sidste frist for køb af billetter er tirsdag den 6 juni 2006 kl. 15.00På tlf. 70 30 09 28

Billetter skal betales og afhentes på 3F Skive-egnen Marienlystvej 33 Skive eller 3F Skive-egnen Kirkebakken 7 Roslev

Mod forudbetaling, kan du få billetterne tilsendt.

BUSTRANSPORT Hvis du ikke har valgt at køre selv, er der følgende opsamlingssteder til bustransport.

3F Nykøbing Mors på havnen Kl. 08.00

3F Skive-egnen Marienlystvej 33 Kl. 08.00

Fjends Skolegade 12 Stoholm Kl. 08.00

Topsted Fabriksvej 16 Viborg Kl. 08.20

HJEMTRANSPORT FRA FÅRUP SAMME DAG KL. 16.00 (GÆLDER KUN FOR BUSREJSENDE)

3F SKIVE-EGNEN INVITERER PÅ FAMILIEUDFLUGT LØRDAG

DEN 17. JUNI 2006

Til Fårup fra Aalborg:Kør mod Aabybro og Blokhus. Følg skiltene inden du kommer til Blokhus, eller kør først af motorvejen ved afkørsel 8 mod Blokhus. Afstand ca. 35 km.

2323

Kort nyt

På efterlønEfter mange år i fagbevæ-gelsen har Yvonne Peder-sen valgt at gå på efterløn. Hendes faglige karriere startede henholdsvis som sikkerheds- og tillidsre-præsentant på Navigato og

B&O (nu Flextronic).Yvonne blev valgt ind i det forhenværen-

de KAD Skive’s bestyrelse i 1991. Og i 1999 blev Yvonne valgt til næstformand i KAD Skive afdeling.

Ved Fusionen med SiD den 1. januar 2005 blev hun valgt til gruppeformand for Offentlig/Privat Service og GLS gruppen i 3F Skive-Egnen. Yvonne har været en rigtig ildsjæl i fagbevægelse, hun modtog ikke en sag eller forespørgsel uden at der blev reageret med det samme fra hendes side.

Arbejdet er blevet passet med stor omhu og altid til medlemmet bedste, hun stod heller ikke tilbage for at sige tingende som de var, dette gjaldt både medlemmer og kollegaer.

Hun har været meget vellidt både af medlemmer og kollegaer, og der er in-gen tvivl om at hun vil blive savnet på 3F Skive-Egnen.

Yvonne skal herfra ønskes et langt og godt, velfortjent otium.

Ny gruppeformandTina Bak Hansen er blevet valgt som ny gruppefor-mand for Offentlig /GLS og Privat service. Tina startede i afdelingen den 1. april. Tina er uddannet Ernærings- og husholdnings-

økonom, men har været gartneriarbejder på Jebjerg Gartneri i 11 år. Tina bor med sin familie i Jebjerg.

Ny faglig sekretærMit navn er Harald Moes-gård, jeg er 57 år gammel og bor i Ramsing, jeg er pr. 13 marts 2006, ansat som faglig medarbejder i Byg-gegruppen, hvor jeg afl øste Lars Hangård, som ønske-

de at komme tilbage til sit gamle job som murer. Min baggrund for at påtage mig job-bet, er at jeg fra 1982 og 1987 var jeg ansat som opmåler i det daværende SiD Skive A.

Fra 1987 og indtil udgangen af 2004 var jeg ansat som opmålerkonsulent i det da-værende 8. distrikt – Viborg Amt, og i den periode servicerede jeg alle SiD afdelinger i Amtet, på det faglige område, og mener derfor at jeg har kvalifi kationerne til at påtage mig mit nye job i afdelingen.

Ved fusionen mellem KAD og SiD blev distriktskontorerne nedlagt og i den forbin-delse blev jeg ledigt, og har så gået ledigt i 14,5 måneder.

Mit job i afdelingen er alsidigt, jeg kan bl.a. nævne opsøgende arbejde – faglige sager – uddannelse af struktører – konkur-ser – opmåling - illegal arbejdskraft – samt være behjælpeligt på GLS området og Ny Løn på det offentlige område.

Dette er nogle af de arbejdsområder jeg har, og jeg er gået i gang med fornyet ener-gi, så jeg glæder mig til at møde jer med-lemmer både på pladserne og kontoret.

Lars Hangaard– er fratrådt som faglig sekretær i bygge-gruppen, han ønskede at komme tilbage til murerfaget og den friske luft igen.

Lone Revsgaard– er fratrådt, på grund af nyt arbejde tæt-tere på bopælen. Lone var ansat i Kasse-rer-afdelingen. Dette job varetages frem til sommerferien af Inger Jacobsen.

www.3f.dk/skive

skive@3f.dk

ÅbningstiderMarienlystvej 33,7800 Skive ogKirkebakken 7, Roslev

Mandag og tirsdag 9-15Onsdag lukketTorsdag 9-17Fredag 9-12

Ring på 70 30 09 28, hvis du har behov for at træffe en aftale om onsdagen. Ved telefonhen-vendelse efter normal daglig arbejdstid er der henvisning til vagttelefonfor hjælp til akutte faglige pro-blemer.

Tlf. 70 30 09 28

Fax 70 30 09 29

SocialrådgiverMarianne Knudsen 70 30 09 28

Ansvarshavende: Gert RingaardTrykkeri: Centraltrykkeriet

Indlæg til næste nr. skal væreafdelingen i hænde senest

onsdag den 9. august 2006

Centr

alt

rykke

riet

Skiv

e A

/S –

97

51

40

40

Direkte telefonnumre

Daglig ledelseGert Ringgaard 88 92 61 21Tove Laursen 88 92 61 15Erik Villadsen 88 92 61 11Jette Madsen 88 92 61 07

IndustrigruppenFreddy Madsen 88 92 61 17Per Madsen 88 92 61 18Kirsten Fejerskov 88 92 61 19

Off./GLS og privat serviceTina B. Hansen 88 92 61 14Vagn Henriksen 88 92 61 16

ByggegruppenPoul Jean Hansen 88 92 61 24 Jørgen Kriegbaum 88 92 61 25Harald Moesgård 88 92 61 26

Transport & lagerDorte Nørgaard 88 92 61 22Flemming Nielsen 88 92 61 23

A-kassenJytte Jensen 88 92 61 03Jane Laursen 88 92 61 08Lise Jeppesen 88 92 61 05Carina R. Olesen 88 92 61 09Dorthe Klit 88 92 61 02Alice Dølby 88 92 61 10

KassererfunktionAnne Marie Lumby 88 92 61 12

OmstillingKirsten Sander 88 92 61 04

ServiceInge Jakobsen 70 30 09 28Benny Jespersen 70 30 09 28