Lyskvalitet og energiforbrugVibeke Clausenwww.lysteknisk.dk

uden lys intet liv på jord –uden lys kan vi ikke severden omkring os

Problem: vi har begrænsede energi-resourcerkunstlys bruger energi hele året dagslys er gratis, men - sollys giver overtemperaturer om sommeren- vinduer betyder varmetab om vinteren

Hvordan får vi det mindstesamlede energiforbrug ?

www.lysnet.com

Udfordringen: Vi ønsker smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

BR95 -Bygningsreglement 1995

kunstlysafsnit 12.8 stk. 1- 5

DS 700 6. udgave

Godkendt juni 2005

DS 700 - Kvaliteter for den gode belysning

♦ Tilstrækkeligt lys på arbejdsemner og i rum♦ God fordeling af lyse og mørke flader i lokalet♦ Ingen generende blænding♦ God kontrastgengivelse af detaljer♦ God farvegengivelse og passende lysfarve♦ Ingen generende støj, flimmer og varme fra belysning♦ Lys og rum passer sammen♦ Lavt effektbehov og energiforbrug

Belysningsstyrke

Belysningsstyrken(lux)

- mængden af lys på arbejdsplads og i rum

- måles med et luxmeter

BelysningsstyrkeBør afpasses efter typen af arbejde Mest lys på arbejdsemner – mindre i rummet Mest lys ved små detaljer, mørke arbejdsember eller ved langvarigt arbejde

Belysningsstyrken - kunstlys

♦ Vurderes belysningen på arbejdsemnet, i arbejdsområdet og i omgivelserne som passende, for høj eller for lav?

♦ Er der passende, for lille eller for stor forskel i belysning af lokalet og en evt. tilstødende gang eller et nabolokale ?

♦ Opfylder de målte belysningsstyrker på arbejdsemnet, i arbejdsområdet og i omgivelserne DS 700´s krav ?

DS 700 - Belysningsstyrker på kontorer

DS 700 - Belysningsstyrker i rummet

Luminans

- et udtryk, for hvor lyse eller mørke flader er

Luminansfordeling

Arbejdsemnet bør være lysere end arbejdsfeltet, som igen bør være lysere end omgivelserne

Der bør anvendes matte, ikke helt lyse eller mørke overflader

DS 700 - Grænser for luminansfordeling

Luminanser

♦ Er der en passende balance mellem lyse og mørke flader i rummet ?

♦ Er arbejdsemnet lysere end arbejdsområdet,som igen er lysere end omgivelserne?

♦ Er der for stor forskel i lyshed mellem betydende flader indenfor synsfeltet ?

DS 700 - Luminansfordeling

Luminansspring bør begrænses til

1:3 mellem betydende flader indenfor synsfelt, arbejdsfelt og de nærmere omgivelser

1:15 mellem mindre flader og skygger

1:25 mellem tilstødende lokaler

Blænding- hvor meget lyset generer eller skærer i øjnene

Synsnedsættende blænding

opleves oftest fra vinduer

skal undgås

DS 700 - Synsnedsættende blænding

Også den faste arbejdsbelysning kan give synsnedsættende blænding

Dette bør undgås

Ubehagsblænding

Opleves oftest fra loftsbelysningen.

Udtrykkes ved Blændingstallet B, som kan beregnes

Ubehagsblændingen kan også vurderes subjektivt ved at tage en ”kasket-skygge” på

Blænding - kunstlys

♦ Er der ubehagsblænding fra loftslyset i lokalet som helhed ?

♦ Er der ubehagsblænding på arbejdspladsen?

♦ Overholder belysningen blændingsgrænsen i DS700?

DS 700 - Ubehagsblænding

Ubehagsblænding reduceres ved♦ lyse lokaler♦ velafskærmede armaturer♦ ingen armaturer skråt over arbejdspladsen

Klager over for meget lys skyldes oftest ubehagsblænding !!!!

DS 700 - Maksimale blændingstal

Kontrastdannelse i arbejdsemnerne- lyset skal hjælpe med til at detaljer i

arbejdsemnet let kan ses

DS700 - Kontrastdannelse

Arbejdsemnerne kan f.eks. kræve brug af ♦ rettet lys♦ spejling af store ensartet lysende flader♦ diffust lys♦ gennemlysning♦ silhuetvirkning♦ lys med speciel god farvegengivelse eller lysfarve

Forkert og rigtig belysning

Forkert og rigtig belysning

Belysning af tekst

Skyggedannelse

En blanding af rettet og diffust lys er ofte det bedste

Gengivelse af ansigter

Mest rettet lys Mest diffust lys

Lysets farveegenskaber

Lysfarve

angives ved lyskildens farvetemperatur i K

Farvegengivelse

Angives ved et farvegengivelsesindeks, Ra-indeks (0-100). Ra>80, hvor der er mennesker i længere tid

DS 700 - Farvegengivelse

Flimmer og stroboskopeffekt

Lyspulsationer kan give:

♦ ubehag

♦ stroboskopeffekt - som skal undgås med maskiner

Undgås typisk med elektronisk forkobling ved lysrør og sparepærer eller ved anvendelse af glødelys

DS 700

Standarden er gældende for normaltsynede personer

OBS!Uhensigtsmæssige belysningsforhold ødelægger ikke synet - men man får dårlige billeder, ondt i nakken og måske hovedpine

Dagslys

Kapitel 4.4.2 stk. 6

Arbejdsrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne.

Kapitel 4.4.2 stk. 7

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kravet om dagslysadgang fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

Kapitel 4.4.2 stk. 5

Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i arbejdsrummene.

Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når vinduesarealet ved sidelys svarer til 10 pct. af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 pct. af gulvarealet, eller når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne.

Dagslysfaktoren DF

DF = Einde/Eude(fra dagslyset alene)

Forudsætning:Jævnt overskyet himmel uden sol

Demo kan downloades

fra www.faba.dk

Varighedskurve for dagslys

Oplyser hvor stor procentdel af arbejdstiden, der er over en vis belysningsstyrke fra dagslys alene (kunstlys kan slukkes)

Besparelse ∼ 60%, hvisArbejdstiden er fra 8-16 Dagslysfaktoren DF = 2%Belysningskravet E = 200 lux svarende til Eud = 10.000 lux

Tak for opmærksomheden