lokalplan 159 gedser - · pdf fileder afholdes borgermøde d. xx xxxx kl. 19 i...
TRANSCRIPT
LOKALPLAN 159 GEDSER BEVARENDE LOKALPLAN
GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2012
HVAD ER EN LOKALPLAN?
INDHOLD En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse, udstykning, placering og udformning af bebyggelse, materialer, beplantning, vej- og stiforhold m.v.
Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men omhandler kun fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.
TILVEJEBRINGELSE Byrådet kan til enhver tid udarbejde lokalplaner, men der skal altid være en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller nedrivning kan sættes i gang. Lokalplanen må ikke stride mod kommuneplanen. Er der modstrid, skal kommuneplanen ændres med et tillæg først.
OFFENTLIG DEBAT Et forslag til lokalplan, skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanforslaget.
Byrådet behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de
skal imødekommes. Byrådet vedtager forslaget endeligt og bekendtgør herefter planen i pressen.
DISPENSATIONER Byrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, og kun hvis dispensationen ikke strider mod principperne i lokalplanen – som f.eks. anvendelses- og formålsbestemmelserne.
OFFENTLIG HØRING Byrådet har d. 15. november 2012. vedtaget at sende forslag til lokalplan 159 samt forslag nr . 20 til kommuneplantillæg i 8 ugers offentlig hø-ring i perioden fra d. 21. november 2012 til d. 16. januar. 2013.
Der afholdes borgermøde d. xx xxxx kl. 19 i Træfpunkt Gedserindsatsen, Skovgårdsstien 2.
Eventuelle indsigelser og bemærkninger skal være kommunen i hænde senest d. 17. januar. 2013. og sendes til:
[email protected] eller Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37
INDHOLD
REDEGØRELSE Baggrund 1 Eksisterende forhold 2 Lokalplanens indhold 3 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING 9 Statslig planlægning 9 Kommuneplan 9 Forslag til nye kommuneplanrammer 10 Miljøforhold 10 Museumslovgivning 11 Miljøvurdering 11 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 11 Midlertidige retsvirkninger 11 Endelige retsvirkninger 11 LOKALPLAN 159 § 1. Lokalplanens formål 12 § 2. Område og zonestatus 12 § 3. Anvendelse 12 § 4. Vej- og stiforhold 13 § 5. Bebyggelses omfang og placering 13 § 6. Ny samt ikke bevaringsværdige bebyggelses ydre fremtræden. 14 § 7. Byggeri i samlede bevaringsværdige helheder/bebyggelser. 14 § 8. Bevaringsværdige bygninger og bebyggelse 15 § 9. Ubebyggede arealer 18 § 10. Skiltning, reklamering, opsætning af markiser mv. 18 § 11. Bevaringsværdige træer/beplantning 20 § 12. Terrænregulering 20 § 13. Ledninger og installationer 20 § 14. Ophævelse af servitut 21 § 15. Lokalplanens retsvirkninger 21 § 16. Vedtagelsespåtegning 21 TILLÆG NR. 20 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 KORTBILAG 1 LOKALPLANOMRÅDETS AFGRÆNSNING KORTBILAG 2 DELOMRÅDER KORTBILAG 3 BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER, MILJØER OG TRÆER KORTBILAG 4 FORHAVER BILAG 5 MATRIKLER OMFATTET AF LOKALPLANEN
BAGGRUND
FORMÅL Denne bevarende lokalplan er en del af arbejdet med Helhedsplanen for Gedser. Helhedsplanen er en del af Guldborgsund Kommunes indsats for at skabe grundlag for en turisme- og erhvervsudvikling.
Lokalplanen er udarbejdet for at fastholde og udvikle de kvaliteter der er i det byggede miljø i Gedser.
I forbindelse med lokalplanarbejdet har den offentlige debat høj prioritet, idet det er væsentligt for Byrådet at få borgernes forståelse og opbakning omkring lokalpla-nens bestemmelser. I den sammenhæng er det vigtigt at minde om, at en lokalplan ikke i sig selv medfører "handlepligt" omkring de ting som fastlægges i planen. Den er heller ikke til hinder for den hidtidige lovlige an-vendelse af en ejendom.
Lokalplanen er et redskab for de kommende års admini-stration af de bebyggelsesmæssige, miljømæssige og bevaringsmæssige forhold.
BAGGRUND Guldborgsunds Byråd har valgt at satse på at udvikle Gedser By og gøre den mere attraktiv for beboere og turister. Det sker gennem en række forskellige tiltag bl.a. en Helhedsplan, hvor denne bevarende lokalplan er et af midlerne.
PERSPEKTIVER Byrådet vil med denne lokalplan bevare og styrke de kvaliteter, der er i Gedser. Gedser er unik ved at den er bygget indenfor en kort tidsperiode og har mange gode eksempler på huse bygget af DSB og Toldvæsenet til de
mange personer, der arbejdede ved færgeoverfarten og jernbanen.
VEJLEDNINGSBLADE Ønsket med denne og de øvrige nye bevarende lokalpla-ner i kommunen er også at gøre ejere af en bevarings-værdig bygning opmærksomme på, hvordan de kan bibeholde eller højne deres ejendoms bevaringsværdi.
Til bevaringsplanerne vil der derfor ultimo 2012 blive lavet en række vejledningsblade der er tænkt som inspi-ration, og som samtidigt udgør et fælles grundlag for ejere, håndværkere og kommunens sagsbehandlere i forbindelse med byggeansøgninger.
Vejledningsbladene giver et godt indblik i bygningsbeva-ring, og vi håber, at de vil give flere lyst til at gå næn-somt til værks og tage udstrakt hensyn til de ældre hu-ses håndværksmæssige kvaliteter i forbindelse med vedligeholdelse, ombygninger og tilbygninger.
Vejledningsblade vil kunne blive hentet fra kommunens hjemmeside når de er udarbejdet.
Gedser Kirke tegnet af P.V. Jensen Klint
LOKALPLANENS INDHOLD
REDEGØRELSE
Forside helhedsplan
2
EKSISTERENDE FORHOLD
LANDSKABET OG BYEN Gedser By fremstår i dag som et særligt kulturmiljø skabt af det minisamfund, der er bygget op omkring færgefarten i et område, der tidligere har henligget som natur. Færgerne er stadig byens primære orientering, men turisme har været afprøvet med flere initiativer. Moderne lystbådehavn og ferieby er samlet i udkanten af byen. Gedser er præget af den funktionsudtynding, der er vilkårene i mange små lokalsamfund.
Byen står som et markant nationalt eksempel på en by knyttet til en bestemt epoke og en stor arbejdsplads. Der er mange fine, tidstypiske huse, både boliger og institutioner som kirke, skole, biograf, forsyning mv. Byen er præget af, at færgehavnen blev skabt som den nationale udfaldsport mod syd, dengang Berlin og i det hele taget Tyskland var et af de vigtigste rejsemål.
LANGGADE Langgade præsenterer med sine mange 1-2 etages huse det hierarki af professioner, der muliggjorde driften af banen og færgerne. Næsten alle de funktioner og insti-tutioner, der var en del af byens eksistens, ligger her synlige. Nogle med deres oprindelige funktion (kirken), andre omdannet til andre formål, f.eks. Bostedet Toldhuset (den tidligere toldbygning) og vandtårnet, som nu er en åben turistattraktion.
BYGNINGSMASSEN Gedsers bygninger bærer i høj grad præg af, at byen har været en etats- og baneby. Mange af husene er opført af og har tilhørt statsbanerne. Mange af bygnin-gerne repræsenterer en høj bevaringsværdi og beva-
Langgade, Gedsers hovedgade
ringsværdige kulturmiljøer. Der er desuden mange funk-tionær- og arbejderboliger fra tidsperioden 1890- 1930. Disse huse ligger smukke, i en fin takt og i en fast byg-gelinje med små forhaver ud mod gaden. Disse bygnin-ger og forhaver med lavt stakit danner smukke og ho-mogene gaderum.
Gedser har mange kulturhistorisk betydningsfulde byg-ninger, der har haft en funktionssammenhæng med statsbanerne og andre statslige funktioner lokaliseret i en grænseby. I havneområdet har vi stadig den første stationsbygning, der er fra 1886, den markante færge-terminal, stationsbygning og toldbygning fra 1903, stati-onsforvalterboligen opført 1885-86 og den karakteristi-ske Remise fra 1886 med senere tilbygninger i 1910-15 og 1941.
I Langgade ligger Toldofficiantboligen opført 1890-91 (nu bosted for handicappede), og ved Havnegade ligger det tidligere Lodstårn, opført 1908, der nu også står delvis tom. I Danmarksgade ligger Gedser Vandtårn, der er bygget i 1912 og har virket til 1966, og som i dag er
Arbejder og funktionærboliger i Langgade
3
LOKALPLANENS INDHOLD Det er lokalplanens formål at sikre den nuværende be-varingsværdige struktur og den dertil knyttede bev-ringsværdige bebyggelse, beplantning og bystruktur, samt at sikre at ny bebyggelse, om- og tilbygning m.v. placeres og udformes under hensyntagen til bevarings-interesserne som helhed.
DELOMRÅDER Lokalplanen er opdelt i 3 delområder med hver sine be-stemmelser omkring anvendelse, evt. ny bebyggelse samt erstatningsbyggeri.
Delområde 1 Bymidten:
Anvendelse: Centerformål såsom boliger, detailhandel, offentlig og privat service (herunder administration, liberale erhverv, institutioner, hotel, cafe, udstilling og lignende) og håndværk og mindre erhvervsvirksomhe-der, som kan indpasses i omgivelserne uden genevirk-ning i forhold til anvendelse til boligområde og til beva-ringshensyn.
Delområdet omfatter Stationsvejen, en del af Langgade samt dele af Skolegade og Laur. Jensensgade. Området er den centrale del af Gedser, det er her der er butikker, kro og hotel. Området markere sig også bygningsmæs-
en turistattraktion på foreningsbasis. I Skolegade ligger byens Søndre Skole, der blev indviet 1905 og udvidet 1927. Den har – efter at skolen blev afløst af Østersø-skolen i 1962 og indtil 2007 – fungeret som byens bibli-otek. Nu ligger der et geologisk museum og egnshisto-risk arkiv.
Af byens oprindelige bebyggelse fra tiden før havnens anlæggelse er der kun bevaret to husmandssteder i bin-dingsværk: Smedevej 3 og E. Schiødtgade 13.
Formentlig fordi der ikke er noget opland, fik Gedser ikke det spektrum af handel og håndværk, som andre købstæder og stationsbyer havde.
Gedser har derfor som helhed en særlig karakter midt imellem stationsby og embedsmands by med solide statsbyggerier til en stor stab af personale.
ANALYSE AF GEDSER Gedser er medtaget i rapporten ”24 kulturmiljøer i Stor-strøms Amt” udgivet i 2005. Her er færgehavnen, stati-onen samt en del af de byggerier der blev foretaget af
DSB registreret som et samlet bevaringsværdigt kultur-miljø.
En del af de bevaringsværdige bygninger på stations og færgearealet er med i lokalplan 141, Gedser Havn
Kort fra rapporten der viser en række bevaringsværdige bygninger omkring færgen og stationen.
4
sigt ved at der er huse i to etager. Området er bygget da Gedser blev etableret i begyndelsen af 1900 tallet og indeholder derfor mange bevaringsværdige bygninger.
Delområde 2 Gedser boligområde:
Anvendelse: Offentlig service og administration, liberalt erhverv, boliger samt mindre, ikke generende fremstil-lingsvirksomheder.
Delområdet omfatter en stor del af de oprindelige arbej-der og funktionærboliger omkring bl.a. Langgade, Tvær-gade, Laur. Jensensgade, Engvejen, Danmarksgade, Pr. Alexandrinesgade, Østre Alle og Søndre Boulevard. Flere af disse er bevaringsværdige eller indgår i bevarings-værdige helheder/bebyggelser.
Resten af området er primært nyere boligbyggeri samt præstegård og institutioner.
Delområde 3 Parkområder:
Anvendelse: Rekreative områder.
De grønne parkområder ligger spredt i Gedser. Sanse-
haven ved Pr. Alexandrinevej, arealet omkring brand-dammen ved Fiskergade, torv og haveanlæg ved Lang-gade, byskov og boldspilsareal ved Skovgårdsstien, kir-
kegården. Endvidere er der planer om et grønt område ved Sdr. Boulevard.
FÆLLES BESTEMMELSER Der er endvidere en række fælles bestemmelser om-kring:
Ubebyggede arealer.
Skiltning, reklamering, opsætning af markiser mv.
Terrænregulering.
Ledninger og installationer.
AFGRÆNSNING OG ZONESTATUS Lokalplanen ligger i byzone.
VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD Lokalplanen ændrer ikke på det eksisterende vej- og stinet.
Lokalplanen angiver at indkørsler til boligejendomme max. må være omkring 3 meter samt at forhaver/arealer ikke må udlægges til parkeringsareal. Dette gø-res for at markere grænsen mellem privat og offentligt
rum samt at sikre at det grønne udtryk i Gedser.
TYPER AF BYGGERI I lokalplanen opereres der med tre typer af huse/bebyggelser:
Forslag til grønt område v. Søndre Boulevard. Det er planlagt at opstille den seks meter høje skulptur ”Family of Man”
midt i området, orienteret ud mod Østersøen.
5
• Nybyggeri og ikke bevaringsværdige huse.
• Huse der i sig selv ikke er bevaringsværdige men
som indgår i en bevaringsværdig helhed.
• Bevaringsværdige huse.
NYBYGGERI OG OMBYGNING AF IKKE BEVARINGS-VÆRDIGE HUSE. Gedser er næsten fuldt udbygget, der er et par enkelte tomme grunde. Nyt byggeri vil derfor primært være erstatningsbyggeri ved eventuelle nedrivninger eller ombygninger af ikke bevaringsværdige huse. Der er bestemmelser omkring byggeriets placering, størrelse og udformning ved nybyggeri samt bestemmelser om-kring ombygning af ikke bevaringsværdig bebyggelse.
SAMLEDE BEVARINGSVÆRDIGE HELHEDER/BEBYGGELSER. Flere af byggerierne er bevaringsværdige som et samlet kulturmiljø. Det gælder huse, materialer, deres place-ring, forhaver og hegning. Det betyder at det enkelte hus godt kan være i dårlig stand men da det indgår i en sammenhæng, alligevel er erklæret bevaringsværdigt. Disse samlede enheder er udpeget på kortbilag 3.
BEVARINGSVÆRDIGE HUSE En del af husene i Gedser er bevaringsværdig. Al om-bygning og udskiftning af byggematerialer skal godken-des af Byrådet i henhold til lokalplanens bestemmelser. Bestemmelserne i lokalplanen sikrer, at de bevarings-
værdige bygninger ved ombygning og renovering føres tilbage til deres oprindelige udseende. Eller at nye tiltag
Laur. Jensensgade. Ombyggede huse hvor det er helheden
der er bevaringsværdig.
Tværgade. relativt anonyme arbejder-boliger opført som
en samlet bebyggelse, der i tidens løb er kraftigt ombyg-
get, men stadig danner en helhed.
Bevaringsværdige villaer, Østre Alle, hvor helheden og
placeringen også er bevaringsværdigt.
Mange husene i Gedser fremstår meget velbevarede og er
fine eksempler på etatsbyggeri fra begyndelsen af 1900
tallet. (DSB og Told)
6
udføres på en sådan måde, at det bliver tilpasset helhe-den.
På kortbilag 3 fremgår det hvilke huse der er bevarings-værdige, her er det den oprindelige bygning der er angi-vet, senere tilbygninger, havestuer og lignende er ikke med som bevaringsværdige.
GENERELT OM GEDSERS BEVARINGSVÆRDIGE HU-SE
TAGE Tagets form og materialer, dets farve og tilslutning til huset, er en væsentlig del af husets karakter og betyder meget for samspillet med den omkringliggende bebyg-gelse. De fleste bygninger i Gedser har eller har haft
sadeltag med hældning på 40-50 grader belagt med røde vingetegl eller betontagsten . Typisk var det de mindre arbejder og funktionær rækkehuse der var dæk-
ket med betontagsten og villaer samt mere officielle bygninger var dækket med røde tegl.
De gamle tage har rolige, sammenhængende flader, som kun brydes af små kviste eller tagvinduer og skor-stenspiber. Disse træk bevarer lokalplanen. Tagflader skal fortsat dækkes med røde vingetegl, betontagsten eller i materiale og farver svarende til husets oprindelige stil og arkitektur.
KVISTE Ved ombygning skal kviste anvendes, af hensyn til faca-dekarakteren i gadebilledet dog kan der i visse tilfælde anvendes såkaldte fredningsvinduer.
Kviste bør ikke være bredere end husets øvrige vinduer, og placeringen skal følge husets fagdeling.
FACADER Byens rum og gadebillede dannes af husenes facader sammen med belægning, beplantning, belysning og gadeinventar,
Karakteristisk for bevaringsværdige huse er facaderyt-men, som er en vekselvirkning mellem facadens murfla-
der og muråbninger til døre og vinduer. Tidligere murer-håndværk satte begrænsninger for muråbningernes bredde, og resultatet var en fin balance mellem vinduer og vægstykker.
Det vigtigste er, at facaden ses som en helhed med hensyn til arkitektonisk udtryk og stil. Det kan opnås ved, at hele murfladen behandles med ensartet anven-delse af materialer og farver, Det bør også tilstræbes, at murpiller bevares eller retableres ved ombygninger.
Står man i en situation, hvor en forøgelse af vindues- eller dørbredder er nødvendig, bør denne udvidelse ske i overensstemmelse med facadens fagdeling, altså f.eks. ved sammenlægning af to fag til et fag i facaden. Sam-menlægning af mere end to fag vil som regel være øde-læggende for facadens harmoni.
Dobbelthus. Til venstre kraftig ombygget facade med nye
vindueshuller. Til højre de originale vindueshuller med
stik over vindueshullerne.
Dette hus har fået ny tagbelægning med sort eternit og
kvist. Tagmaterialet og kvistens størrelse samt placering
svarer ikke til husets oprindelige udtryk.
Bevaringsværdigt hus med røde vingetegl.
7
I en bygnings facade findes en række vandrette linjer, der sammen med de lodrette skaber facadens karakter. Bånd og gesimser må ikke gennembrydes ved evt. for-højelse af vinduerne. Det kan desuden være af betyd-ning for husets helhed, at der bevares eller genskabes gennemgående sokkel.
VINDUER, DØRE OG ANDRE BYGNINGSDELE Vinduers, døres og portes udformning er af afgørende betydning for en bygnings fremtoning. De indgår som et
betydningsfuldt led i facadens arkitektur og i de bagved liggende rums helhed. Derfor er det vigtigt at fastholde en udformning og dimensionering af disse elementer,
der svarer til husets oprindelige.
I mange tilfælde kan de gamle vinduer med fordel repa-reres og isoleres ved forsatsvinduer eller der kan anven-des koblede rammer. Det er af største betydning, at det såvel ved reparation som udskiftning af vinduesrammer sikres, at sprosseopdeling fastholdes og at yderste lag glas isættes på “gammeldags” facon med smalle spros-ser og kitfalse.
På samme måde skal udformningen af øvrige bygnings-dele, herunder trappestene, kviste, skorstene, gesimser, tagrender, sålbænke, indfatninger og udsmykningsdetal-jer i øvrigt udføres eller restaureres svarende til husets stil.
De nye vinduer uden sprosser gør at de fremstår som
huller i facaden.
Samme type hus med de originale vinduer.
De tynde sprosser og opdelingen passer til husets arkitek-
tur.
Samme type huse, Langgade, men hvor hække i det ene
tilfælde er fjernet og man mister den fine overgang mel-
lem private forhaver og det offentlige gaderum.
8
NEDRIVNING AF BEVARINGSVÆRDIGE HUSE Nedrivning af bevaringsværdige huse kan kun ske med Byrådets godkendelse.
UBEBYGGEDE AREALER Der er i lokalplanen medtaget bestemmelser omkring hegning og belægning således at der kommer en ensar-tethed. Det er for at få et mere roligt bybillede.
De oprindelige grønne forarealer/haver er karakteristiske
for Gedser og andre gamle byer.
Store arealer med fast belægning ud mod gaden er frem-
med for Gedser og tillades ikke med lokalplanen
SKILTNING, REKLAMERING, OPSÆTNING AF MAR-KISER MV.
Lokalplanen indeholder en række bestemmelser omkring skiltning, markiser, pyloner, belysning o.a. for at disse bliver tilpasset Gedsers skala og gamle huse. Bestem-melserne ligner meget dem der er gældende for Nykø-bing F. og Marielyst. Det forventes at de samme be-stemmelser vil komme med i andre bevarende lokalpla-ner i kommunen.
BEPLANTNING Lokalplanen udpeger en række bevaringsværdige træer.
BILAG Kortbilag 1 viser lokalplanområdets afgrænsning.
Kortbilag 2 viser delområder.
Kortbilag 3 viser bevaringsværdige bygninger, helheder og beplantning.
Kortbilag 4 viser forhaver der skal bevares.
Bilag 5 angiver matrikler omfattet af lokalplanen.
Bevaringsværdig træ række, Kildegårds Allé.
9
STATSLIG PLANLÆGNING
KYSTOMRÅDE Der er i Planloven fastsat særlige regler for planlægning i kystnærhedszonen (kun landzone) og de kystnære byzonearealer.
Lokalplanplanområdet er beliggende i byzone, men vur-deres ikke at ligge indenfor den kystnære del af byzo-nen, idet en ny bebyggelse indenfor lokalplanområdet ikke vil kunne ses fra kysten og derved kunne påvirke kystlandskabet.
Lokalplanens primære formål er at regulere eksisterende bebyggelse.
Lokalplanen vurderes således ikke at være omfattet af planlovens særlige bestemmelser for kystområder.
KOMMUNEPLAN I Kommuneplan 2009-2021 er lokalplanen omfattet af følgende rammer.
GEDS BE3 Bymidten Gedser
Anvendelse
Offentlig service og administration, butikker, libe-ralt erhverv, boliger samt mindre, ikke generen-de fremstillingsvirksomheder i tilknytning til bu-tikkerne.
Samlet bruttoetageareal til butiksformål fastsæt-tes til 3000 m2. Denne ramme gælder for områ-derne GEDS BE3 og BE4 samlet. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 1000 m2 og for udvalgsvarebutikker 500 m2.
Bebyggelse
Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, 35. Max. antal etager, 1,5. Max. bygningshøjde 8,5 m. Andet: Nybyggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstemmelse med områ-dets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan gen-opføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde.
Friarealer
Se generelle bestemmelser
Trafikale forhold
Mht. parkering se de generelle rammebestem-melser
Zonestatus
Arealerne ligger i Byzone
GEDS BE4 Boligområde Gedser bymidte
Anvendelse
Centerformål såsom boliger, detailhandel, offent-lig og privat service (herunder administration, liberale erhverv, institutioner, hotel, cafe, udstil-ling og lignende) og håndværk og mindre er-hvervsvirksomheder, som kan indpasses i omgi-velserne uden genevirkning i forhold til anvendel-se til boligområde og til bevaringshensyn.
Samlet bruttoetageareal til butiksformål fastsæt-tes til 3000 m2. Denne ramme gælder for områ-derne GEDS BE3 og BE4 samlet. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 1000 m2 og for udvalgsvarebutikker 500 m2.
Bebyggelse
Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, 35. Max. antal etager, 2,5. Max. bygningshøjde 10 m. Andet: Nybyggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstemmelse med områ-dets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan gen-opføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde.
Friarealer
LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING
Se generelle bestemmelser
Trafikale forhold
Mht. parking se de generelle rammebestemmelser
Zonestatus
Arealerne ligger i Byzone
Andet
Se generelle rammebestemmelser
10
Samt to meget små områder af GEDS E1
FORSLAG TIL NYE KOMMUNEPLANRAMMER
I forbindelse med denne lokalplan er der udarbejdet et forslag til nye kommuneplanrammer hvor der byttes rundt på bestemmelserne i GEDS BE3 og GEDS BE4 således at de svarer til de aktuelle forhold samt at to små områder fra GEDS E1 overgår til GEDS BE4.
MILJØFORHOLD JORDFORURENING Jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord, § 72 b, skal ejer eller bruger af et areal, før det ændres til boligformål, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, sikre, enten at det øverste 50 centimeters jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning.
Som minimum skal ejer eller bruger fremsende en histo-risk redegørelse over arealets tidligere og nuværende anvendelse, herunder en karakteristik af potentielle for-ureningskilder og en stedfæstelse heraf. På baggrund heraf vurderer kommunen, hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelser, herunder evt. udtagning af prøver.
Opdages der jordforurening i forbindelse med bygge- eller jordarbejde, skal arbejdet under alle omstændighe-der standses og kommunen underrettes, jf. § 71 i lovbe-kendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet
Samme type huse, Langgade, men hvor hække i det ene
tilfælde er fjernet og man mister den fine overgang mel-
lem private forhaver og det offentlige gaderum.
Forslag til nye rammer
11
jord.
BYGGEAFFALD Bortkørsel af nedrivningsmaterialer og jord m.m. må kun ske efter anmeldelse til kommunen i henhold til Miljøloven.
AFFALD Dagrenovation skal behandles, udformes og placeres efter reglerne fastsat i kommunens affaldsregulativ.
MUSEUMSLOVGIVNING FORTIDSMINDER Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbin-delse med opførelsen af nyt byggeri, skal det lokale kul-turhistoriske museum inddrages efter reglerne i Muse-umslovens kapitel 8, således at området kan undersø-ges for eventuelle fortidsminder i jorden.
MILJØVURDERING Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gen-nemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Der er foretaget en screening af lokalplanforslaget, og på den baggrund er det Byrådets vurdering at der ikke skal foretages en miljøvurdering af lokalplanen og kom-muneplantillægget, idet lokalplanen i sig selv ikke giver mulighed for at bygge nyt men kun regulerer eks. byg-geri eller sætter rammer for nyt erstatningsbyggeri. jf. § 3, stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og program-mer.
MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER
Når en lokalplan er offentliggjort i henhold til Lov om planlægning (Planloven) § 24, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt ud-nyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribel-se af den endelige lokalplans indhold.
Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil.
Når fristen for at komme med indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til, at en ejendom, der er omfat-tet af forslaget, bebygges eller udnyttes efter forsla-get, såfremt det er i overensstemmelse med kommu-neplanen, og der er tale om et byggearbejde m.v., der ikke er lokalplanpligtig efter planlovens § 13, stk. 2. Det er endvidere en forudsætning, at ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt.
Dette gælder i tiden, indtil den endeligt vedtagne og godkendte lokalplan er offentliggjort - dog højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse.
ENDELIGE RETSVIRKNINGER
Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af pla-nen, ifølge Lov om planlægning (Planloven) §18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overens-stemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservi-tutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne.
Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg m.v., der er indeholdt i planen.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentli-ge lempelser af lokalplanens bestemmelser under for-udsætning af, at det ikke strider mod principperne i lokalplanen.
Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilveje-bringelse af en ny lokalplan.
12
BEVARENDE LOKALPLAN GEDSER
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. sep-tember 2009) fastlægges herved følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område:
§ 1. LOKALPLANENS FORMÅL
1.1. Lokalplanens formål er:
– at sikre et fortsat levende og alsidigt bymiljø,
– at bevare de karakteristiske bebyggelser, gademiljøer og byrum i Ged-ser som en sammenhængende bevaringsværdig bystruktur,
– at bevare stiltræk, bygningsdetaljer og andre værdifulde særpræg på de bevaringsværdige huse,
– at sikre at bygningsændringer sker enten som en tilbageførsel til et tidligere udseende eller som en videreudvikling, der tager hensyn til den enkeltes ejendoms alder og byggestil,
– at ny bebyggelse tilpasses byens skalaforhold,
– at fastsætte bestemmelser for placering, udformning og materialevalg for nybyggeri der betinger, at byggeriet udføres i et nutidigt formsprog indpasset det omgivende bymiljø.
§ 2. OMRÅDE OG ZONESTATUS
2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter de ma-trikler der er angivet på bilag 5, matrikler, samt alle parceller der ud-stykkes fra de nævnte ejendomme.
2.2. Lokalplanområdet ligger i byzone.
§ 3. ANVENDELSE
Lokalplanen er opdelt i 3 delområder.
DELOMRÅDE 1 BYMIDTEN: 3.1. Centerformål såsom boliger, detailhandel, offentlig og privat service
(herunder administration, liberale erhverv, institutioner, hotel, cafe, udstilling og lignende) og håndværk og mindre erhvervsvirksomheder, som kan indpasses i omgivelserne uden genevirkning i forhold til anven-delse til boligområde og til bevaringshensyn.
Samlet bruttoetageareal til butiksformål fastsættes til 3000 m2. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 1000 m2 og for ud-valgsvarebutikker 500 m2.
DELOMRÅDE 2 GEDSER BOLIGOMRÅDE: 3.2. Offentlig service og administration, liberalt erhverv, hotel, cafe, boliger
samt mindre, ikke generende håndværksvirksomheder.
BESTEMMELSER LOKALPLAN 159
13
DELOMRÅDE 3 PARKOMRÅDER: 3.3. Anvendelse: Grønne rekreative områder.
§ 4. VEJ- OG STIFORHOLD
4.1. Der kan normalt ved den enkelte boligejendom kun etableres en over-kørsel/adgang fra vej med en bredde på ca. 3 m.
4.2. Forhaver og andet ubebygget areal mellem gadefacade (bebyggelse) og vejskel må ikke indrettes til parkeringsareal.
§ 5. BEBYGGELSES OMFANG OG PLACERING
DELOMRÅDE 1 5.1. Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, 50. (Ved erstatningsbyg-
geri kan der på den enkelte grund opføres med samme bebyggelsespro-cent som eksisterende)
5.2. Max. antal etager, 3. Svarende til 2 hele etager, samt udnyttet tagetage
5.3. Max. bygningshøjde 12 m.
5.4. Nybyggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstem-melse med områdets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan bevares og genopføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde.
DELOMRÅDE 2 5.5. For ejendomme ud mod Langgade, V. Voldgade, Tværgade, Laur. Jen-
sensgade, Engvejen og Pr. Alevandrinesvej tillades en bebyggelsespro-cent på 50, for øvrige ejendomme 35. (Ved erstatningsbyggeri kan der på den enkelte grund opføres med samme bebyggelsesprocent som ek-sisterende)
5.6. Max. antal etager, 2. Svarende til 2 hele etager, samt udnyttet tageta-ge.
5.7. Max. bygningshøjde 8,5 m
5.8. Nybyggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstem-melse med områdets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan bevares og genopføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde.
DELOMRÅDE 3 5.9. Områderne må ikke bebygges. Der kan dog opsættes nødvendige byg-
Kommentar til etageantal. Der opereres ikke med ½ etager
i det nye BR 2010. Begrænsnin-
ger sættes med angivelse af
tagformer og bygningshøjde.
Illustration fra SBI anvisning
230.
14
§ 6. NY SAMT IKKE BEVARINGSVÆRDIGE BEBYGGELSES YDRE FREMTRÆDEN.
6.1. Bygninger skal have harmoniske bygningsformer og proportioner, mate-rialevalg og farver i overensstemmelse med det eksisterende bymiljø.
6.2. Bygninger skal opføres i blank mur eller pudset.
6.3. Bebyggelsens tage skal udformes som symmetriske sadeltage med taghældning på 40 - 50°, valmede eller mansard, dog kan sidehuse op-føres med lavere ensidig taghældning. Tagene skal dækkes af røde vin-geteglsten, mørke eller røde betontagsten, sort skifer eller mørk bølge-eternit.
Solceller og lignende kan også indgå i en integreret tagløsning.
6.4. Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes (). Dog kan solceller og lignende energibesparende godkendes med en begrænset refleksion.
6.5. Der må kun anvendes klart plant glas.
6.7. Døre og porte, der er synlige fra gade, skal udføres i træ, og males i en farve, der harmonerer med det samlede bygningsanlæg.
6.8. Nye havestuer og terrasseoverdækninger bør så vidt muligt ikke være synlige fra offentlig vej. De kan opføres i lette trækonstruktioner og med et friere materialevalg.
6.9. Nye udhuse, garager og carporte skal tilpasses den øvrige bebyggelse og må opføres som grundmurede, pudsede eller filtsede huse alternativt i blank mur eller som lette bygninger med brædde-beklædning.
§ 7. BYGGERI I SAMLEDE BEVARINGSVÆRDIGE HELHEDER/BEBYGGELSER.
7.1. Ved nyt byggeri eller erstatningsbyggeri i et af de udpegede kulturmiljø-er (kortbilag 3) skal byggeriet opføres i samme facadelinje, gesimshøj-de, volumen, tagform, vinduesformater og materialer som de omkring-liggende bygninger i samme kulturmiljø.
7.2. Bebyggelsens tage skal udformes som symmetriske sadeltage med taghældning på 40 - 50°, valmede eller mansard, dog kan sidehuse op-føres med lavere ensidig taghældning. Tagene skal dækkes af røde vin-geteglsten, mørke eller røde betontagsten eller sort skifer.
Solceller og lignende kan også indgå i en integreret tagløsning.
7.3. Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes.
7.4. Der må kun anvendes klart plant glas og ikke opsættes udvendige trem-meskodder.
7.5. Vinduer skal udføres med sidehængte rammer.
7.6. Tagnedløb og tagrender skal udføres i zink med loddede samlinger eller udføres i andet metalmateriale uden synlig overfladebehandling. Ned-
Kommentar til 7.6 Eksempel på tagnedløb udført i
zink, med loddede samlinger og
knæk
15
løbsrør skal udføres med ”knæk” .
7.7. Nye havestuer og terrasseoverdækninger bør så vidt muligt ikke være synlige fra vejen og skal udføres i konstruktioner, der er tilpasset den eksisterende bebyggelse. De kan opføres i lette trækonstruktioner og med et friere materialevalg.
7.8. Nye udhuse, garager og carporte skal tilpasses den øvrige bebyggelse og skal opføres som grundmurede, pudsede eller filtsede huse alterna-tivt i blank mur eller som lette bygninger med brædde-beklædning. Dis-se bygninger kan udføres med fladt tag. Tagdækning skal være afstemt med hovedbygning, tagpap kan også bruges.
§ 8. BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER OG BEBYGGELSE
GENERELLE BESTEMMELSER 8.1. Enhver ændring forudsætter forudgående godkendelse – herunder ud-
skiftning af eller ændring af vinduer, døre, facader, tage, skorstene, andre bygningsdetaljer og farver.
8.2. De historiske ejendomsskel (matrikelskel) skal som hovedregel bevares som synlige opdelinger eller markeringer på byens facader - både ved renovering og nybyggeri
8.3. Ved vedligeholdelse og istandsættelse skal overflader, strukturer og bygningsdetaljer bevares. Det betyder at vinduer, døre, tagmateriale, skorstene mm. skal bibeholdes eller skiftes til et udseende og en kvali-tet, som er tilpasset husets oprindelige byggeskik og alder.
8.4. For dobbelthuse og rækkehuse gælder, at ejer/-e af husets anden halv-del eller resten af huset skal høres i forbindelse med etablering af kviste eller andre større ændringer af facadens udseende til gadeside.
8.5. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives eller ombygges uden By-rådets særlige tilladelse.
FACADER OG SOKLER 8.6. Facadehøjder og facadernes oprindelige vandrette og lodrette opdelin-
ger, herunder bl.a. fagdeling, størrelse og placering af vindues- og dør-huller skal bevares og bør genskabes ved større facadeændringer.
8.7. Facader og gavle, herunder gavltrekanter må ikke beklædes.
8.8. Facadedekorationer som sålbænke, gesimser, indfatninger, udsmyknin-ger og andre murdetaljer skal vedligeholdes og bevares.
8.9. Murpiller skal bevares, og fjernede murpiller skal søges genskabt i for-bindelse med større facaderenoveringer.
8.10. Grundmurede huse, der fra opførelsen har været pudset og overfladebe-handlet, skal fortsat vedligeholdes på denne måde.
8.11. Huse opført i blank mur må ikke tydpudses (vandskures, filtses mm.), pudses, males eller på anden måde overfladebehandles. Ved reparation skal vælges en mursten og fuge der i udførelse, kvalitet og farve er lig
16
Kommentar til 8.17 Opskalkning over gesims leder
tagvandet væk og giver taget et
let og elegant svaj
det oprindelige murværk.
VINDUER, YDERDØRE OG PORTE 8.12. Vinduesrammer må ikke være forsynet med synlige udluftningsventiler,
og der må ikke isættes råglas, coatede ruder med spejlvirkning, synligt tonet glas eller buet glas i vinduer og døre der er synlige fra offentlige byrum.
8.13. Der skal fuges med mørtelfuge omkring vinduer og døre. Alt udvendigt træværk skal overfladebehandles med dækkende maling eller dækkende træbeskyttelse.
8.14. Nye vinduer i beboelseshuse skal udføres med en opdeling tilpasset byg-ningens alder og byggestil. Vinduets opdeling skal udføres i træ enten: a) med koblede sidehængte rammer, b) med forsatsvinduer. Eksisteren-de døre og porte skal så vidt muligt bevares.
8.15. Nye dørpartier skal udføres som symmetriske fyldningsdøre, hvor disse har været anvendt.
8.16. Nye døre skal generelt udføres som de oprindelige. Til erstatning for smalle dobbeltdøre kan enkeltdøre accepteres, hvis de placeres midt i dørhullet. Faste sidepartier i kun en side tillades ikke.
TAGE 8.17. Den oprindelige tagform skal bibeholdes, herunder udformning af tagets
oprindelige afslutninger, opskalkninger og udhæng mm. Tegltage på murede huse skal afsluttes med jævn opskalkning fra tagkant og op ad taget over 2-3 rækker tagsten. Tagkanten afsluttes i tagrenden umid-delbart ud for gesimsen.
8.18. Tage der er konstrueret til tegl må kun dækkes med røde vinge-tegl. Ved tage der oprindeligt er belagt med cementsten kan disse bruges.
8.19. Tegl på rygning, grater og langs frie gavle skal lægges i mørtel. Der må ikke anvendes vindskedesten.
8.20. Skiffertage skal ved udskiftning erstattes med sorte naturskiffer eller eternitskiffer.
8.21. Er huset oprindeligt opført med glaserede tegl eller naturskifer skal disse materialer anvendes ved udskiftning.
8.22. Tage på sidebygninger og baghuse skal dækkes med samme materiale som hovedhuset eller med sort eller grå tagpap eller zink.
8.23. Tagnedløb og tagrender skal udføres i zink med loddede samlinger. Ned-løbsrør skal udføres med ”knæk” og rendejern med vulst
SKORSTENE 8.24. Skorstene må ikke fjernes, men skal bibeholdes og vedligeholdes i en
form der passer til husets arkitektur og byggeskik.
8.25. Rekonstruktion af skorstene skal udføres i et for huset tidstypisk ud-
Kommentar til 8.25 Eksempel på skorsten placeret
midt på tagryggen og med de
tre led, sokkel, skaft og udkrav-
ning.
Kommentar til 8.31-.32 Kvist med 4 teglrækker under
og mere end 3 over kvisten.
Sikrer at ikke kommer til at syne
for stor.
17
seende. Skorstenen skal opmures og som hovedregel sidde midt over tagryggen og normalt opføres med tre led: sokkel, skaft og udkravet gesims.
8.26. Inddækninger skal mures på tegl- og skifertage.
8.27. Stålskorstene eller attrapskorstene (udført i krydsfiner eller lignende) tillades ikke.
8.28. Tagtrin skal placeres væk fra gadeside.
TAGVINDUER OG KVISTE MM 8.29. Placering, størrelse og udformning af kviste og tagvinduer skal tilpasses
den samlede tagflade samt husets facader, fx. ved at flugte med vindu-es- og/eller dørhuller eller ved symmetrisk placering på tagfladen.
8.30. Tagvinduer skal udføres som enkeltsiddende tagvinduer (mindst 1 spær-fag imellem og ikke i første sprærfag ved gavlene). Tagvinduer mod gaden tillades som hovedregel kun isat i en størrelse på max. 3 x 3 tegl (ca. 55-75 cm). Brandrednings skal dog sikres og redningsåbninger i tag skal placeres, hvor de er mindst synlige fra offentlige byrum. Alle oven-lysvinduer skal ilægges tagfladen med lav mørk inddækning.
8.31. Kviste til gadeside må maksimalt være tre-rammede med en maksimal bredde på 2 meter, dog maksimalt 1/4 af facadens. Der skal som mini-mum være 3 teglrækker over kvisten og 3-4 teglrækker foran kvisten der løber ubrudt igennem.
8.32. Kviste på bagside må maksimalt være tre-rammede med en samlet bredde på maksimalt 1/3 af facadens længde. Der skal som minimum være 3 teglrækker over kvisten og 3-4 teglrækker foran kvisten der løber ubrudt igennem.
8.33. Kvistens flunker (sider) skal udføres som lukkede flunker, enten pudse-de, beklædt med zink med falser stående vinkelret på taget, eller med fx plan grå eternit.
NYE UDHUSE, HAVESTUER, OVERDÆKNINGER, GARAGER MM 8.34. Mindre tilbygninger skal udføres med respekt for den eksisterende byg-
ningsmaterialer, konstruktionselementer og taghældning.
8.35. Nye side- og bagbygninger skal udføres som grundmurede huse og/eller som bygninger med lette beklædninger. Større glaspartier kan tillades i det omfang byggeriet ikke er synligt fra offentlige byrum.
8.36. Nye havestuer og terrasseoverdækninger bør så vidt muligt ikke være synlige fra vejen og skal udføres i konstruktioner, der er tilpasset den eksisterende bebyggelse. De kan opføres i lette trækonstruktioner og med et friere materialevalg.
8.37. Nye udhuse, garager og carporte skal tilpasses den øvrige bebyggelse og må kun opføres som grundmurede, pudsede eller filtsede huse alter-nativt i blank mur eller som lette bygninger med brædde-beklædning. Disse bygninger kan udføres med fladt tag.
Kommentar til 8.30 Det såkaldte fredningsvindue
opfylder bestemmelserne om-
kring størrelse.
Kommentar til 8.29 Mulig placering af kviste så de
følger bestemmelserne
18
8.38. Tagdækning skal være afstemt med hovedbygning. For lysindfald kan anvendes glas, eller i det omfang det ikke er synligt fra offentlige by-rum, PVC eller lign.
ANDET 8.39. Ved ansøgnings om nybyggeri og større ombygninger skal der foretages
en samlet vurdering af, hvordan byggeriet er tilpasset det omkringlig-gende byggeri og det ældre bymiljø. Vurderingen vil bl.a. omfatte byg-geriets omfang og placering, herunder byggeriets indpasning i gademil-jøet mht. bebyggelsens afstand til naboskel, vej, sti, eller anden bebyg-gelse på samme grund. For alt nybyggeri gælder samme høje krav til valg af materialer og overflader som til det bevaringsværdige byggeri. Nyere byggematerialer kan godkendes hvis overflader er forenelige med bevaringsmiljøets udtryk og standard.
§ 9. UBEBYGGEDE AREALER
9.1. Ubebyggede arealer, herunder også parkeringsarealer, skal ved beplant-ning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende ligesom en passende orden skal overholdes.
9.2. Nyplantning af hække og træer skal ske med stedstypiske arter som: tjørn, snebær, liguster, hassel, hyld, bukketorn, lind, el, avnbøg og bornholmsk røn.
9.3. Oplagring/opbevaring af materialer, campingvogne og uindregistrerede køretøjer er ikke tilladt.
9.4. Der kan ved erhvervsvirksomheder, der ikke er tidligere bolig, etableres parkering mellem bebyggelsen og vejskel.
9.5. Normalt tillades kun en tredjedel af en grund belagt med fast belæg-ning.
9.6. Forhavearealer og arealer mod offentlig vej skal fremtræde grønne, det vil sige at de ikke må belægges/fyldes med grus, skærver, sten og lig-nende eller indrettes til p-pladser.
For de på kortbilag 4 udpegede forhavearealer gælder:
9.7. Forarealer/forhaver ved ejendomme, der ligger med facaden eller gavl i en afstand af ca. 0-5 m fra vejskel og hvor forhaver/forarealer indgår naturlig i gadens profil, skal hegnes med tremmestakit med søjler og stave, hæk eller lignende, der ikke er højere end ca. 100-120 cm i hele forarealets/ forhavens bredde.
9.8. Forhavearealer, hegning, hække skal være ens for en samlet bebyggelse af ensartet karakter. På kortbilag 4 er angivet hvilken karakter der gæl-der for de forskellige bebyggelser.
9.9. Forhaver/forarealer skal bevares i husets bredde med beplantning eller tilsvarende anlæg til ophold.
9.10. Metal og trådhegn tillades ikke. Undtaget herfra er hvor det i forhold til den konkrete ejendom, enten historisk eller ved en konkret arkitektonisk vurdering foretaget af Planmyndigheden kan tillades.
Kommentar til 9.8 Eksempel på tremmestakit udført
med søjler og stave
Kommentar til 9.6 Grusbelagt forhave der ikke vil
være tilladt i henhold til bestem-
melser
19
§ 10. SKILTNING, REKLAMERING, OPSÆTNING AF MARKISER MV.
10.1. Skiltning, reklamering, facadebelysning og lignende må ikke ved blæn-ding, reflekser, farve eller ved sit udseende være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne.
10.2. Skiltning skal fremtræde enkel og informativ og underordnes husets arkitektur, bygningsdetaljer og helheden i facade- og gadeforløb
10.3. Skiltning og reklamering må kun finde sted i stueetagen eller på facade/gavl i umiddelbar tilknytning til butik eller erhverv og må kun ske for erhverv hjemmehørende på ejendommen.
10.4. Skiltning må ikke have en visuel vandret eller lodret opdelende effekt på bygningsudtrykket.
10.5. Placering af flere skilte på samme facade skal samordnes, således at der opnås en god helhed i bygningsfacaden.
10.6. Belysning i og af skilte samt facader skal begrænses og må ikke virke blændende på forbipasserende og omkringboende.
10.7. I skilte med indvendig belysning må kun tekst/bomærket være lysende.
10.8. Skiltningens tekst må kun indeholde oplysninger, som er nødvendige for orienteringen, dvs. en eller flere af følgende informationer: Indehave-rens navn, branchen, virksomhedens navn og/eller evt. et symbol.
10.9. Skiltning må ikke være et varemærke - dog kan der reklameres for vare-mærker på selve butiksruden.
10.10. Udhængsskilte må højst have et omfang af 0,5 m2 og et fremspring på højst 1 m fra facaden og må på ingen måde placeres således, at skiltet dækker over bevaringsværdige bygningsdetaljer.
10.11. Der tillades kun et udhængsskilt pr. forretning eller virksomhed pr. faca-deside.
10.12. Udhængsskilte må normalt ikke være indvendigt belyste.
10.13. Markiser skal tilpasses bygningens farve, fagdeling, vindues- og dørfor-mater, Store og gennemgående markiser i hele facadens længde tillades normalt ikke. Faste baldakiner tillades ikke.
10.14. Skilte samt markiser af lettere konstruktion skal opsættes mindst 2,2 m over terræn og mindst 1 m fra kørebanekant.
10.15. Butikker skal fremtræde med aktive udstillingsarealer. Det vil sige, at vinduer og døre i lokaler med publikumsorienteret serviceerhverv ikke må blændes ved tilklæbning eller lignende således, at det virker skæm-mende i forhold til omgivelserne, eller at det får karakter af facadebe-klædning.
20
10.16. Vinduesruder skal fremtræde i klart glas, og højst 1/3 af vinduesarealet må tilklistres eller lignende.
10.17. Flagliner, transparenter, bannere m.v. må kun efter særlig tilladelse i hvert enkelt tilfælde opsættes på facader og over offentligt vejareal for kortere tidsrum i forbindelse med særlige begivenheder.
§ 11. BEVARINGSVÆRDIGE TRÆER/BEPLANTNING
De på kortbilag 3 angivne bevaringsværdige træer/beplantning må ikke fældes eller beskæres uden Byrådets tilladelse.
Bevaringsværdige træer, der efter Byrådets tilladelse fældes, skal er-stattes af ny tilsvarende beplantning
§ 12. TERRÆNREGULERING
12.1. Terrænregulering på op til 30 cm i forhold til det eksisterende terræn må foretages.
§ 13. LEDNINGER OG INSTALLATIONER
13.1. Ingen former for luftledninger kan tillades. Kabelskabe på offentligt om-råde og synligt fra dette skal tilpasses det omliggende bymiljø. Det skal tilstræbes at begrænse antal og format af kabelskabe.
13.2. Der tillades ikke synlige ledningsføringer til bebyggelse eller på bebyg-gelse og hegn vendende mod offentligt areal. Ledningsføring på bygning eller hegn i naboskel kan gøres betinget af naboaccept.
13.3. Transformerstationer, pumpestationer og lignende må ikke etableres uden Byrådets tilladelse. Placering og udformning skal tilpasses det om-kringliggende bymiljø.
13.4. Tekniske energianlæg som solfangere, solceller, varmepumper, kølean-læg og lignende må ikke opsættes eller installeres til gadeside i delom-råde 1 eller på bevaringsværdige bygninger. (Dog kan der forventes dispensation såfremt der findes typer der kan integreres i taget eller bygningen, således at dette bevarer sit udseende) Til gårdside kan der ske opsætning på jorden, på side- og bagbygninger eller på udhuse, så de syner mindst muligt fra offentlige byrum.
13.5. Det er ikke tilladt at opsætte vindmøller.
13.6. Placering af master og standere til kommunikationsteknologi, opladning af elbiler og lignende skal godkendes i hvert enkelt tilfælde. Byens cen-trale rum skal generelt friholdes.
13.7. Målerskabe og lign. må som hovedregel ikke placeres på eller i gadefa-cader, hvor der kan findes anden opsætningsmulighed med uhindret adgang for forsyningsselskabet. Hvis de opsættes synlige fra offentlige byrum, skal de placeres så diskret som muligt og om muligt indbygges i facaden.
13.8. Antenner, paraboler og lign. skal opsættes til gårdside i en højde så de
21
ikke er synlige fra offentlige byrum.
§ 14. OPHÆVELSE AF SERVITUT
14.1. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er ufore-nelige med lokalplanen, fortrænges af denne.
§ 15. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER
Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, kan ejendomme, der omfattes af planen, ifølge lov om planlægning §18, udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejen-dom kan fortsætte som hidtil.
Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de an-læg m.v., der er indeholdt i planen.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges fastholdt ved lokalplanen.
Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan.
§ 16. VEDTAGELSESPÅTEGNING
Således vedtaget som forslag, til udsendelse i offentlig høring, af Guld-borgsund Byråd på mødet d. 15. november 2012.
John Brædder Claus Thykjær
Borgmester Kommunaldirektør
FORSLAG TILLÆG NR. 20 TIL KOMMUNEPLAN
Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009 – 2021 omhandlen-de ændring af bestemmelserne af rammeområderne GEDS BE 3 og GEDS BE 4 samt overførsel af en del af GEDS E1 til GEDS BE 4.
FREMTIDIGE RAMMEBESTEMMELSER:
Eks. rammer, sort cirkel angiver hvor en del af GEDS E1
overgår til GEDS E4
Forslag til nye rammer
GEDS BE3 Bymidten Gedser Anvendelse Centerformål såsom boliger, detailhandel, offentlig og privat service (herunder administration, liberale erhverv, institutioner, hotel, cafe, udstilling og lignende) og håndværk og mindre erhvervsvirksomheder, som kan indpasses i omgivelserne uden genevirkning i forhold til anvendelse til boligområde og til bevaringshensyn. Samlet bruttoetageareal til butiksformål fastsættes til 3000 m2. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvare-butikker er 1000 m2 og for udvalgsvarebutikker 500 m2. Bebyggelse Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, 50. Max. antal etager, 3. Max. bygningshøjde 12 m. Andet: Ny-byggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstemmelse med områdets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og
2
Således vedtaget som forslag, til udsendelse i offentlig høring, af Guldborgsund Byråd på mødet d. 15. novem-ber 2012.
John Brædder Claus Thykjær
Borgmester Kommunaldirektør
miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan genopføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde. Friarealer Se generelle bestemmelser Trafikale forhold Mht. parkering se de generelle rammebestemmelser Zonestatus Arealerne ligger i Byzone Andet Se generelle rammebestemmelser
GEDS BE4 Boligområde Gedser Anvendelse Offentlig service og administration, butikker, liberalt erhverv, boliger samt mindre, ikke generende hånd-værksvirksomhed. Bebyggelse Bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, 35. Max. antal etager, 2. Max. bygningshøjde 8,5 m Andet: Ny-byggeri skal gives en udformning og placering, der er i overensstemmelse med områdets særlige karakter af stations- og havneby og under hensyn til bevarings- og miljøinteresser i området. Bevaringsværdige bygninger kan genopføres med samme bygningshøjde som den oprindelige bygningshøjde. Friarealer Se generelle bestemmelser Trafikale forhold Mht. parkering se de generelle rammebestemmelser Zonestatus Arealerne ligger i Byzone Andet Se generelle rammebestemmelser
21c
22ab
22ac
22ad
22ae
22ai
22ak
22al
22am
22an
22ao
p
aq
ar
s
av
æ
ø
bb
bc
2
22c
22d
22e22h
22k
22l22m
22o22p
22r 44b
44d95b
95c95e
95h
95k95l95m
95n
95o
7000ar 70
3aa
3ac
3ad3af
3ag 3ai 3al
3an
3aq3as
3au
3ax
3bi 3bl 3bo 3bt
3bv
3bx
3by
3bæ
3cb
3cc
3ce
3cg
3ci
3ck
3cl
3cn
3cr
3ct
3cu
3cx
3cy
3d3da
3db
3dc
3dd
3de
3df
3dg
3dh
3dl
3dm
3dn3do3dq
3ds
3du
3dv3dx
3dy
3dz3dæ
3dø
3ea3eb 3ec
3ed3ee
3ef3eg
3eh
3ek
3en
3eo
3ep
3eq3et
3ev3ex
3ey
3ez
3eæ
3eø
3f
3fa3fb
3fc3fd
3ff
3fh
3fi
3fn
3fo3fp
3fq3fr
3fs
3ft
3fu
3fv3fx
3fy
3fz
3fæ
3fø
3g
3ga
3gb
3gc
3gd
3gf
3gi
3gk3gl
3gm
3go
3gp
3gr
3gt
3gv
3gx
3gy
3gæ
3gø
3i
3k
3l
3m
3n
3o
3q
3t
3x
3y
3z
4a
4aa
4ab
4ai
4ak
4am
4ao
4aq
4ar4as4au
4ay
4az
4aæ 4aø4b
4ba4bb4bc4bd
4c
4e
4h
4k
4l
4m
4o
4q
4s
4t
4u 4v
4x4y 4z
5a
5b5c
5h
5i
5l
7a
7aa
7ac
7ad
7ae
7ag7ah
7ak
7am
7an
7ap
7ar
7as
7ay
7aæ7aø
7ba7bb
7bd
7be
7bh
7bm
7bo
7bq
7bu
7bx7by7bz
7bæ7bø
7c
7ca
7cd
7cg
7ch
7ck
7co
7cp
7cq
7cr
7cs
7ct
7cu
7cv7cx
7d
7de
7df7di
7dl
7dm7do
7dr
7dt7du
7dv7eb
7ee
7ef
7eh
7ei
7el
7em
7eo
7ep7eq
7er
7es
7et7eu
7ev
7ex7ey
7ez7eø
7f
7fa
7g
7h
7k
7l
7m
7p
7q
7s
7u
7v
7y
7z
8a
8aa8ab
8ac8ad
8ae8af
8ag
8ah8ai
8ak8al
8am
8an
8b
8c
8d 8e
8f 8g
8k
8l
8m
8r
8s
8t
8u8v
8x
8y
8z
8æ 8ø
9a
9aa
9ac
9ae9af
9ah
9ai9ak
9al
9am
9an9ao
9ap
9ar
9as
9at9av
9ay9az
9aæ
9ba
9bb
9bc
9c
9e9f
9h9i
9l
9n
9p
9r
9s
9t
9u
9v
9y
9æ
10a
10b10c
10e
11a
11b
11c
11d
11f
11g
11h
11i
11k11l
11m
11n
17e
17f
18a
18aa18ac
18ae18ag
18ah
18ai18am
18b18d
18f18h
18k18m
18o
18q18t
18v18y
1920
21
22
25
2627a
28 29 30
31
32
33
34
35
36
3738
39
4041
42a
42aa
42ab
42ac
42ad 42ae
42ag
42ai42b
42c
42d
42e
42g
42i
42l
42n
42p42q
42r
42s
42t42u
42v42x
42z
42ø 7000a
7000b
7000d7000e
7000f
7000h
7000l
7000n
7000o
7000q
7000s
7000u
7000x
7000z
Teknik og Miljø
Parkvej 37, 4800 Nykøbing FalsterTlf. 5473 1000 Fax. 5473 1020
Målforhold:
J.Nr.
Dato: Init.:
Kortbilag 1Lokalplangrænse
pnh
1:400004-09-2012
Planlægning og Byfornuelse
Teknik og Miljø
Parkvej 37, 4800 Nykøbing FalsterTlf. 5473 1000 Fax. 5473 1020
Målforhold:
J.Nr.
Dato: Init.:
Kortbilag 2Delområder
pnh
1:400004-09-2012
Planlægning og Byfornuelse
Teknik og Miljø
Parkvej 37, 4800 Nykøbing FalsterTlf. 5473 1000 Fax. 5473 1020
Målforhold:
J.Nr.
Dato: Init.:
Kortbilag 3Bevaring
pnh
1:400004-09-2012
Planlægning og Byfornuelse
Bevaringsværdig beplantning
Bevaringsværdig helhed/bebyggelse
Bevaringsværdig bygning
BILAG 5
Matrikler omfattet af lokalplan 159, Gedser, bevaring
1
Gedesby By, Gedesby, matr. nr. 22d 22ae 22f 22l 22p 95d 95l 22ab 22c 22h 22m 95b 95e 95m 22ac 22e 22i 22o 95c 95k 95n Gedesskov Huse, Gedesby, matr. nr. 9al 18e 3ar 3db 3ev 3gl 42o
19 18f 3as 3dc 3ex 3gm 42p 20 18g 3au 3dd 3ey 3gn 42q 21 18h 3av 3de 3ez 3go 42r 22 18i 3ax 3df 3eæ 3gp 42s 23 18k 3bi 3dg 3eø 3gr 42t 32 18l 3bk 3dh 3f 3gt 42u 10a 18m 3bl 3dk 3fa 3gx 42v 10b 18n 3bm 3dl 3fb 3gø 42x 10c 18o 3bn 3dm 3fc 3i 42y 10e 18p 3bo 3dn 3fd 3k 42z 11a 18q 3br 3do 3ff 3l 42æ 11b 18r 3bs 3dp 3fh 3m 42ø 11c 18s 3bt 3dq 3fi 3n 4ab 11d 18t 3bu 3dr 3fn 3o 4ai 11e 18u 3bv 3ds 3fo 3q 4ak 11f 18v 3bx 3du 3fp 3t 4am 11g 18x 3by 3dv 3fq 3u 4ao 11h 18y 3bz 3dx 3fr 3v 4aq 11i 18z 3bæ 3dy 3fs 3x 4ar 11k 18æ 3cb 3dz 3ft 3y 4as 11l 18ø 3cc 3dæ 3fu 3z 4au 11m 18aa 3cd 3dø 3fv 3æ 4ay 11n 3ac 3ce 3ea 3fx 3ø 4az 18a 3ad 3cf 3eb 3fy 3aa 4aæ 18ab 3ae 3cg 3ec 3fz 42ae 4aø 18ac 3af 3ci 3ed 3fæ 42b 4b 18ad 3ag 3ck 3ee 3fø 42c 4ba 18ae 3ah 3cl 3ef 3g 42e 4bb 18af 3ai 3cn 3eg 3ga 42f 4bc 18ag 3ak 3cr 3eh 3gb 42g 4bd 18ah 3al 3ct 3ek 3gc 42h 4c 18ai 3am 3cu 3en 3gd 42i 4d 18am 3an 3cx 3eo 3gf 42k 4e 18b 3ao 3cy 3ep 3gg 42l 4g 18c 3ap 3cz 3eq 3gi 42m 4h 18d 3aq 3da 3et 3gk 42n 4k 4l 7al 7cp 7ey 8m 9k
4m 7am 7cq 7ez 8o 9l
BILAG 5
Matrikler omfattet af lokalplan 159, Gedser, bevaring
2
4n 7an 7cr 7eæ 8q 9m
4o 7ap 7cs 7eø 8r 9n
4p 7aq 7ct 7f 8s 9o
4q 7ar 7cu 7fa 8t 9p
4r 7as 7cv 7g 8u 9q
4s 7at 7cx 7h 8v 9r
4t 7au 7d 7i 8x 9s
4u 7av 7de 7k 8y 9t
4v 7ay 7df 7l 8z 9u
4x 7az 7dg 7m 8æ 9v
4y 7aæ 7di 7p 8ø 9y
4z 7aø 7dl 7q 8aa 9æ
4æ 7b 7dm 7r 9a 9ø
4ø 7ba 7do 7s 9ab 9aa
4aa 7bb 7dq 7t 9ac
7000a 7bd 7dr 7u 9ad
7000b 7be 7ds 7v 9ae
7000d 7bg 7dt 7y 9af
7000e 7bh 7du 7z 9ah
7000f 7bi 7dv 7æ 9ai
7000g 7bm 7dx 7aa 9ak
7000h 7bo 7dy 8a 9am
7000i 7bq 7e 8ab 9an
7000k 7bs 7eb 8ac 9ao
7000l 7bt 7ed 8ad 9ap
7000o 7bu 7ee 8ae 9ar
7000r 7bv 7ef 8af 9as
7000s 7bx 7eg 8ag 9at
7000t 7by 7eh 8ah 9av
7000u 7bz 7ei 8ai 9ay
7000v 7bæ 7ek 8ak 9az
7000x 7bø 7el 8al 9aæ
7000y 7c 7em 8am 9ba
7a 7ca 7eo 8an 9bb
7ab 7cb 7ep 8b 9bc
7ac 7cd 7eq 8c 9c
7ad 7ce 7er 8d 9d
7ae 7cg 7es 8e 9e
7ag 7ch 7et 8f 9f
7ah 7ck 7eu 8g 9g
7ai 7cn 7ev 8k 9h
7ak 7co 7ex 8l 9i