1

velkom

men

n o v e m b e r / d e c e m b e r 2 0 0 9

Jeg kan lide at flytte Skuespiller Trine Appel bor helst til leje

14 Vinterens boligtrends

Boligafdeling i mediemaskinen 16 20 Hvordan ser

fremtidens bolig ud?

2

UdgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 10kommunikation@lejerbo.dkwww.lejerbo.dk

redaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentTerkel Kunding

KommunikationsmedarbejderLise Larsen Sodborg

GrafikerTrine Askløf

TrykkeriEks-skolens Trykkeri Aps

oplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

næste nummerOmdeles til alle Lejerbos hustandei februar 2010

ForsideFoto taget af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

velkom

men

Det er slet ikke så tosset at bo til leje. Både når man ser på økono­mi og en række andre områder kan det være et langt bedre valg end at eje. og den almene lejebolig har endnu flere fordele: Du får sikkerhed for en stabil huslejeudvikling, som du selv har direkte indflydelse på. Du kan også direkte være med til at bestemme, hvordan din ejendom skal vedligeholdes, og hvor I skal forny – legepladser, altaner, køkkener, bredbånd o.s.v.

Hvis noget i din bolig ikke fungerer, så har du over din husleje betalt for den service, som en af lejerbos blå mænd står på spring for at yde dig. Det kan være problemer med køkkenvask, toilet, installationer, altandøre. Alle de små og store ting, som vi, der ikke har hænderne rigtigt skruet på, nyder at være fri for. Rengøring

af opgange og trapper og sikkerhed for at bebyggelsens udearealer er pæne og godt vedligeholdt er også en del af ser­vicen.

endelig får du mulighed for at flytte til andre almene boligaf­delinger med en fortrinsret. og når du flytter fra din lejlighed, skal din bolig istandsættes efter ganske nøje spilleregler, som sikrer

dig mod høje fraflytningsregninger. Det giver den fleksibilitet, som skuespiller Trine Appel priser her i bladet, og forhindrer, at du er stavnsbundet til din bolig.

Så med de briller er den almene bolig et attraktivt og flek­sibelt valg på boligmarkedet – hurra for den almene bolig.

Palle Adamsen, Adm. direktør

Du har truffet et godt valg

Det er slet ikke så tosset at bo til leje

3

InDHolD

velkom

men

Spændende at skifte omgivelser Hvis vi har det godt, kan jeg egentlig bo hvor som helst,

siger skuespiller og forfatter Trine Appel.

Sådan vil vi bo i fremtidenStørre boliger og særligt indrettede rum som hjemmebiografer,

motionsrum og viktualierum er nogle af fremtidsforskerens bud.

8

20

Derfor valgte vi lejeboligenTo familier fortæller om deres valg af bolig, og hvorfor det blev til leje

Drømmen om ejer-boligen er en myteNy undersøgelse viser, at lejeboliger ikke kun er en nødløsning

Store stjerner bor til lejeSe de kendtes gode grunde til at bo til leje.

Jeg kan godt lide at flytteSkuespiller og forfatter Trine Appel nyder friheden ved en lejebolig

Fup eller fakta?Vi har testet fem påstande om de almene boliger

Vinteren kræver farver! Designer Nancy Gerber giver sit bud på vinterens boligtrends

Midt i en medieorkanEn lille boligafdeling i Helsingør blev pludselig landskendt

Hvorfor bor du til leje?Læs hvorfor syv beboere fra Kolding, Vejle og Nyborg har valgt deres bolig

Hvordan vil vi bo i fremtiden?Vi vil bo stort, grønt og centralt, mener fremtidsforskeren og byggechefen

Forbedringer: Du må gerneFå overblik over, hvad du har ret til at ændre i din bolig

Lækkerier til den søde tandSådan kan du lave dine egne lækre bolsjer

Byer er også kunstDrømmen om den perfekte by er kommet på museum

KrydsordGæt med og deltag i kon-kurrencen om en flot æske chokolade

4

6

7

8

13

14

16

18

20

23

24

26

28

4

Kirsten og Søren Rutkjær fra Holbæk flyttede i 2006 fra ejerbolig til lejebo-lig. Vi har spurgt Kirsten, hvorfor de traf det valg.

Hvorfor har I valgt at bo til leje?Min mand og jeg havde gennem flere år talt om, at vi på et tidspunkt gerne ville flytte til Holbæk. Da vi har et som-merhus tæt ved Holbæk, ønskede vi fremover ikke at skulle ”passe” to ste-der. Så vi mente, at det ville være per-fekt ”at bo til leje” – og det er vi blevet bekræftet i.

Hvad var det præcist, der var afgø-rende for valget af lejebolig?Vi fandt Lundemarkskvarteret attrak-

tivt med flere forskellige boformer. Beliggenheden er perfekt i forhold til Holbæk by, fra lejligheden er der en fantastisk udsigt – og så er der eleva-tor, hvilket er fint, når man bor på 4. sal.

Havde I gjort jer nogen forestillinger om det at bo til leje?Søren har boet til leje med sine foræl-dre de første 20 år af sit liv, så vi vidste på forhånd, hvad det ville sige. Vores forventninger var positive, og de er bestemt blevet opfyldt.

Men det er selvfølgelig en anden bo-form end ”at gemme sig bag liguster-hækken”. Man bor tæt i en lejebolig som vores, men i et parcelhuskvarter er

der plads til forskellighed, og det vil der naturligvis også være blandt lejere.

Er der noget negativt ved at bo til leje?Nej, faktisk ikke. I vores tidligere ejer-bolig kunne vi jo bare ”lave om”, når vi havde lyst, men som lejer kan man jo udnytte råderetten til at ændre ens bolig efter behov i mange henseender.

Skal vi finde noget negativt, er det, at vi ikke ved indflytningen (og faktisk heller ikke siden) har fået særlig meget information omkring råderetsreglerne fra Lejerbos side – og det ville nok være på sin plads, da disse regler jo er af stor betydning for os som lejere.

”vores forventninger var positive”

Der er mange forskellige grunde til, at folk har valgt at bo til leje. For nogle er det en livsstil, mens det for andre kun er en mellemstation på vej til en anden boform. To familier i Lejerbo fortæller deres historie om valget af lejeboligen.

derfor valgte vi lejeboligen

5

• TeksT: Terkel kunding • foTo: jacob nielsen & lars nybøll •

Thomas Nicolaisen, 28 år, bor med sin kæreste og lille datter i Kolding. De har boet i Lejerbo i 4 år, men vil højst sandsynlig flytte i ejerbolig inden for en overskuelig fremtid.

Hvorfor bor I til leje?Vi er unge og har derfor ikke råd til at købe et hus i Kolding. Vi startede med en lejlighed, men har siden august boet i et et-plans hus.

Hvad var med til at bestemme, hvor I valgte at bo?Vi arbejder begge i Kolding, så det skulle være i nærheden. Samtidig var det vigtigt, at vi kunne have husdyr og

en have. Da vi har en lille datter, var trapper heller ikke på ønskesedlen.

Hvilke forestillinger om lejeboliger havde I, da I flyttede ind?Vi havde egentlig ikke så mange. Vi tænkte, at det var nemt, at man kan ringe, hvis noget går i stykker. Nu har jeg 10 tommelfingre, så er det en stor fordel. Desuden er det meget rart, at man ikke skal bekymre sig om renter på boliglån.

Men ellers så valgte vi da også bevidst en række boligområder i Kolding fra, fordi vi forestillede os, at de ikke var gode steder at bo.

Hvordan forestiller du dig jeres liv om 10 år?Vi vil helt sikkert eje vores eget hus i Kolding. Forskellen i forhold til at leje er, at når du har dit eget, kan du bedre få lavet noget om, hvis du skulle få lyst.

Men hvis vi skulle komme med en an-befaling til andre unge, så var det helt sikkert, at de skulle starte i en lejebo-lig. Hvis de så på et senere tidspunkt skulle få lyst til at eje deres egen bolig, så har man etableret sig bedre med job og familie.

”vi skal nok videre på et tidspunkt”

6

Hvis du forestiller dig dit liv om 10 år, hvordan bor du så? Det spørgsmål har vi stillet vores beboerpanel. Det kom der, for nogle, et overraskende resultat ud af. Kun 22 % svarer, at de forestiller sig at bo i en ejer-bolig, mens 63 % forventer stadig at bo i en almen le-jebolig.

Udlejningschef i Lejerbo, Anne-Sofie Thomsen, me-ner ikke, at tallene er så overraskende.

”Vi oplever rigtig mange beboere, som synes, det er nemmere at bo til leje, og at det passer bedre til de-res livsstil. For nogle er det vigtigt, at man kan glemme alt om boliglån, vedlige-holdelse og samtidig opnå fleksibilitet ved at kunne flytte nemt.”

drømmen om eJerboligen er en myteEn lejebolig er ikke nødvendigvis et midlertidigt stop på vej til en ejerbolig. En ny undersøgelse udført på Lejerbos beboerpanel viser, at drøm-men om lejeboligen er mindst lige så virkelig.

• TeksT: Terkel kunding • illusTraTion: isTockphoTo.com •

Mellemindkomster bør bo til leje

Bladet ”Penge og Privatøkonomi” lavede i juni 2009 en undersøgelse af økonomien på boligmarkedet. Resultatet viser, at folk med mellemindkomster som betjente og sygeplejersker bør leje deres bolig, selvom de har råd til at købe. Fx vil de i Slusehol­men i København kunne spare 2.303 kr. om måneden ved at leje hos Lejerbo.

Lejerbos beboerpanel

Panelet består af de beboere, der har en profil på Lejerbos hjemmeside og deref­ter tilmeldt sig panelet. Lige nu er 214 be­boere tilmeldt. Hvert halve år trækker vi lod om gavekort blandt deltagerne i vo­res beboerpanel­undersøgelser.

Undersøgelsen viser, at det netop er den begrundelse, som Lejerbos beboerpanel giver for at bo til leje. 85 % er glade for, at de ikke selv skal varetage vedligehol-delse og renovering. 70 % er enige i, at det er boliglånet, som afskrækker.

”Vi ser også en del, som ved siden af deres lejebo-lig vælger at eje deres eget sommerhus. Dermed bor de billigt i hverdagen, men har frirum i weekenden til at komme væk fra by og stress og ud i naturen,” slutter An-ne-Sofie Thomsen.

Det er i mindre grad fælles-skabet i en almen boligaf-deling, der trækker. Blandt de adspurgte i beboerpane-let er kun 43 % enige i, at de bor hos Lejerbo på grund af fællesskabet.

Men hvad er fordelene ved at leje set med en stjernes øjne?

Det at leje giver større kontrol med finanserne, da der ikke kommer uforudsete udgif-ter. Det kan være en fordel, hvis man, som nogle Hollywood-stjerner, ikke har en fast indkomst, men lever fra projekt til projekt.

Stjernernes tilværelse med skiftende projekter og jobs i forskellige lande gør, at de har

brug for at være geografisk fleksible, og det kan de lettest være med en lejebolig.

Ombejlede stjerner som Britney Spears kan hurtigt flytte i sikkerhed for paparazzi-fo-tografer, journalister og mere eller mindre hæmningsløse fans, når hun lejer sin bolig.

Som lejer kan man få mere hus for pengene. Det betyder, at de store berømtheder kan få et helt slot i stedet for en beskeden villa, når de lejer.

Kan du genkende nogle af stjernernes ønsker om fleksibilitet, sikkerhed og økonomisk tryg-hed, ja så er det jo slet ikke dumt, at du bor til leje. Ligesom Elvis, Michael Jackson, Britney og alle de andre!

Store stjerner bor til lejeHollywood-stjerner som Michael Jackson, Angelina Jolie og Elvis har gennem tiden lejet en bolig. For selvom de store berømtheder ejer op til flere drømmeboliger, så kan de godt se fordelene ved at leje en bolig i stedet for at købe.

• TeksT: Terkel kunding • illusTraTion: isTockphoTo.com •

• TeksT: lise larsen sodborg • foTo World econom

ic forum, W

ikimedia com

mons & john W

iley, creaTive comm

ons • illusTraTion: isTockphoTo.com

• kilde: //WW

W.Thinkglink.com

•

Popikonet Michael Jackson, døde i sommer i et lejet hus i Los Angeles. Hans mest kendte bolig er dog ranchen Neverland, hvor billedet her er fra.

Angelina Jolie er en af de

mange Hollywoodstjerner

der har lejet en bolig. H

ende og manden, Brad Pitt,

lejede i 2008 et slot ved den franske

Riviera.

”Du ser ikke mig gå rundt og arrangere sofapuder og sætte små sløjfer på stearinlysene”

9

Det er langt fra første gang Trine Appel bor til leje – hele sin barndom tilbragte hun i en almen bolig:

”Jeg boede sammen med mine forældre på Østerbro hele min barndom. I det kvarter var det på ingen måde unormalt at bo alment. Det gjorde alle jo!”

en landsby i storbyen”Som barn var det et perfekt sted at vokse op, for alle boede lige i nærhe-den. Selv min børnehave lå i samme bygning, så den boligkarre vi boede i, var jo hele min verden som barn. Vi boede i sådan en kæmpe karre med en stor gård nede i midten, hvor alle vi børn mødtes og legede. Og det var virkelig sådan helt gammel-dags, hvor alle mødrene åbnede vinduerne og råbte ’I skal spise!’

Og når et af børnene råbte ’Moar!’ nede fra går-den, så åbnede alle mødrene deres vinduer og kiggede ned. Den lille del af Østerbro var som en hel landsby at vokse op i, og det er jo et enormt trygt sted at være som barn,” fortæller Trine med et nostalgisk smil på læben.

Ingen angst for nye omgivelserDa Trine flyttede hjemmefra, var det til et klubvæ-relse midt i byen, og siden har hun boet mange andre steder i København og omegn. For mange af os ville det være stressende og besværligt at flytte så meget, men for Trine er det spændende hver gang. Og så er det en god anledning til at få ryddet op:

”Jeg kan enormt godt lide at flytte. Det der med at man, hver gang man flytter, ser på alt det, man har fået samlet sammen og så kyler noget ud.

Jeg har kylet og kylet, in-den vi flyttede her ind. Det at få kigget på noget, som jeg har gemt i 8-10 år og tænke ’jamen, hvorfor har

jeg gemt det,’ og så få det smidt ud – det synes jeg er fedt.”

Alt i alt er det ikke møbler og ting, Trine hænger fast i. Kun få pyntegenstande har en særlig affek-tionsværdi og får lov til at overleve hver flytning. Og møbler er for Trine bare døde ting:

”Det vigtige er ikke, hvad for møbler jeg har om-kring mig. Det vigtige er, hvordan jeg har det, og hvordan mine unger har det. Hvis vi har det godt, så kan jeg egentlig bo hvor som helst. Om der er

Ting er bare ting og hjem er der, hvor både mig og ungerne har det godt. Sådan lyder det fra skuepiller og forfatter Trine Appel, der for nylig er flyt-tet ind i Nyhavn i København. Her har hun lejet en lejlighed sammen med sin kæreste og deres tilsammen 4 børn i en gammel ejendom fra 1721. Og for Trine er det slet ikke noget problem at bo til leje. Tværtimod.

Jeg kan godt lide at flytte

”Den boligkarre vi boede i, var jo hele min verden som barn”

10

højt til loftet, eller om der er både spisestue og sofastue, er bare ikke det, der afgør, om jeg har det godt. Jeg er heller ikke sådan en, der går op i indretning. Du ser ikke mig gå rundt og arran-gere sofapuder og sætte små sløjfer på stearinlyse-ne, ” siger Trine og smiler, mens hun kigger rundt i stuen, hvor der stadig står et par flyttekasser og et tv, der ikke lige er blevet sat til endnu.

mindre bolig giver mere hyggeDen nye lejlighed i Nyhavn er noget mindre end den, Trine og familien flyttede fra, men det er ikke noget, der for alvor bekymrer hende:

”Før boede vi i en 5-værelses lejlighed og den her er kun en 3-værelses. Det kan man godt mærke, men det har også sin charme at bo lidt småt.

Med tiden ville det optimale jo være, at mine børn fik hver deres værelse, men tænk på gamle dage. Der havde man meget mindre plads end i dag, og det fungerede fint. I dag er der mange børn, der har deres egne store værelser med både fladskærm og computer. Det er sikkert fint nok for børnene, men det er jo også lidt heftigt, ikke?”

Aben kan gives videreFælles for langt de fleste af Trine Appels boliger gennem tiden er, at de har været lejet. Og for Trine er det ikke svært at se fordelene ved at leje sin bolig – og også gerne en gennem et alment boligselskab:

”Det er absolut en mulighed, at jeg flytter tilbage til en almen bolig, og jeg er også skrevet op alle mulige steder. Det er jo fedt, at man kan få en god bolig gennem et selskab, hvor man ved, at der er styr på alt det praktiske, uden at man skal lægge et kæmpe indskud. Det er jo meget sikkert med de almene selskaber.”

For Trine Appel og hendes familie er der også en anden vigtig fordel ved at bo til leje:

”Der er altid nogen, man kan ringe til, hvis der er noget galt i lejligheden. Her, hvor vi bor nu, er en rigtig gammel bygning fra 1721, og der er kom-met lidt vand ned gen-nem loftet, fordi det har

regnet meget på det seneste. Og så er det klart, at det er en fordel, at det ikke er os, der skal tænke ”Shit mand, skal vi nu til at finde penge til et nyt tag”. Den abe er ligesom lagt hos nogle andre”, forklarer Trine, mens hun peger op mod den fug-tige plet i stueloftet.

TRine eR uddAnneT SKueSPiLLeR, men eR i åR deBuTeReT Som FoRFATTeR. Lige nu eR Hun AK-TueL med Bogen ”Send meRe Sex”, Som Hun HAR SKReVeT SAmmen med Sin gode Veninde Anne-gReTHe BjARuP RiiS.

”Det er en fordel, at det ikke er os, der skal tænke ’Shit mand, skal vi nu til at finde penge til et nyt tag’”

• TeksT: lise larsen sodborg • foTo: jacob nielsen •

11

At eje sin bolig er bare ikke altid drømmenDet med at eje sin egen bolig kender Trine også til. Men selvom det kun varede i kort tid, er det ikke noget, hun ser tilbage på som en skuffelse:

”For nogle år siden købte jeg et rækkehus og bo-ede der i et lille års tid, inden det blev solgt igen. Det var før priserne faldt som nu, så vi mistede ikke noget på det.

Men lige efter vi flyttede steg priserne rigtig me-get, og så kan man selvfølgelig godt ærgre sig over, at man ikke var en af dem, som fik en bid af dén kage. Men så må man bare holde sig til, at man ikke har mistet noget ved det og komme videre.

Og tænk hvis man havde stået der i dag med en ejebolig, man ikke kunne komme af med på grund af det dårlige boligmarked, og man fik nogle økonomiske problemer, som man ikke lige havde forudset. Der er det jo fedt, at man ’bare’ bor til leje i stedet for!”

Plads til både heste og børnSelvom ejebolig-eventyret altså ikke var et, der holdt længe første gang, er det ikke sikkert, at Trine Appel ikke igen vil prøve at finde drømme-boligen uden for København med mere plads til en af hendes store hobbyer: heste;

”På et eller andet tidspunkt kunne det jo være fedt – også fordi jeg har så mange børn – med en stor villa med masser af plads både inde og ude. Lige nu tæller det bare mere, at mine store børn på 13 og 10 år har boet her i København, siden de blev født og har deres liv her. Faktisk hænger de rigtig meget ud på Østerbro, så hvem ved, om ikke jeg ender med at flytte tilbage dertil”, griner Trine.

Om Trine Appel:• BorilejelejlighediNyhavniKøbenhavn

sammen med sin kæreste og børn

• UddannetskuespillerfraStatensTea­terskole i 1996

• Harmedvirket idiversetv-serier,filmog teaterstykker. Fx teatergruppen em­mas dilemma, dRs kommende juleka­lender Pagten og filmene en som Hod­der og Han, hun og Strindberg.

• Fiktidligerepååretdebutsomforfat­ter med ungdomsbogen Kongens Stald­knægt, der foregår i København i 1626

• AktuelmedromanenSendMereSex,somhun har skrevet sammen med kollegaen og veninden Anne­grethe Bjarup Riis.

fakta

12

Digitalt tvuden boks, uden kort – uden det koster ekstraSom noget helt enestående har YouSee siden 15. september 2009 sendt alle tv-kanaler i Grund-, Mellem- og Fuldpakken ukrypteret. Det betyder, at du og alle Lejerbos afdelinger kan se tv-ka-nalerne i knivskarp digital kvalitet uden brug af boks eller kort.

Med den nye løsning får du en tv-løsning, hvor du kan se analogt og digitalt tv i flere rum – uden brug af boks eller kort. Så har du en fladskærm med indbygget digital DVB-C modtager, kan du med YouSee se knivskarpt digitalt tv, uden at det koster ekstra. Oveni får du kvit og frit en række kanaler, der kun sendes digitalt, bl.a. DR’s nye HD-kanal og CANAL9.

Se tv i HD og meget mere Vil du have det maksimale ud af dit fjernsyn med mulighed for at se tv i HD, pause, optage eller starte en tv-udsendelse forfra, kan du supplere din tv-pakke med YouSee Plus. Med YouSee Plus får du bl.a. adgang til:

✓ Valgfrihed: Favoritpakken hvor du selv sammensætter din tv-pakke✓ HDTV: Kanal 5 HD, TV 2 SPORT HD og TV 2 FILM HD som bonuskanaler til din Fuldpakke✓ On Demand: Lej film hjemme fra sofaen med Cinema

Har din Lejerbo afdeling en aftale med YouSee, har I adgang til alt det, I ser ovenfor. Har I ikke en aftale, kan I læse mere på yousee.dk/foreninger eller ringe 80 60 50 00.

42030 210x260_Lejerbo_4109.indd 1 13/10/09 12:28:10

13

• TeksT: Tine sTaun peTersen • kilde: ”den almene boligsekTors rolle i sam

fundeT” 2006 •

når man bor alment, må man ikke Selv beStemme, hvilken farve man gerne vil have på væggene. Både fup og fakta: I nogle boligafdelinger er der

regler for, hvilken farve man må male sine vægge. I andre kan man male stuen skotskternet, hvis man vil. Det er bebo-erne, som på afdelingsmødet beslutter, hvordan reglerne skal være.

man har ingen have, hviS man bor alment.Fup: Mange almene bo-

liger er rækkehuse og fritlig-gende huse med have til. Også mange stuelejligheder har en lille have eller terrasse. Og så er der de grønne områder, hvor beboerne har havemand på i skikkelse af ejendomsfunktio-nærerne.

det er kun folk på overførSelSind-komSt, der bor i almene boliger.Mest fakta og lidt fup: Mange på overfør-

selsindkomst bor i almene boliger. Dog bor også 23% af alle beskæftigede danskere med en hus-standsindkomst under 400.000 i almene boliger. 7% af alle beskæftigede med en husstandsind-komst over 400.000 bor i en almen bolig.

de almene boliger er eJet af Socialdemokraterne. Fup: De almene boliger er ejet af boligafdelinger og -organisationer. Det vil sige af lejerne selv.

boligSelSkaberne tJener Store penge på leJerneFup: Der er ingen, der skal tje-

ne på de almene boliger. De skal hvile i sig selv. Huslejeniveauet sættes af lejerne på afdelingsmødet. Er der fx brug for ekstra penge til at reparere efter hærværk eller skal vinduerne skiftes, så skal det betales af husleje-pengene.

fup eller fakta?

fra plakat til papirkurvbæredygtighed og genbrug er absolut trendy i det 21. århundrede. Paperbags kan bruges som papirkurve, snavsetøjskurve eller som opbevaring og er fremstillet af plakater, men er både robuste og pæne at se på.[Paper Bag, fra 99 kr. Set på www.designdelicatessen.dk]

vinteren kræver farver!Hvordan skal vi pifte vores bolig op i vinterens mørke? Lejlighedsvis spurgte indretningsdesigner Nancy Gerber, hvad boligtrenden siger denne vinter. Her er, hvad hun kom frem til.

et værre farvecirkusFarver skaber personlighed, og vi er så heldige, at vi lever i en tid, hvor der er sat tryk på personlighed og individualitet. ved kun at male en enkelt væg i et rum i en stærk farve opnår du en effekt, som kan tale for sig selv og som gør, at det slet ikke er nødvendigt med billeder, hylder eller andre pyntegenstande. dem kan du til gengæld hænge på en af de tre andre hvide vægge.

Husk at tjekke med din husorden, at det er tilladt at male eller dekorere dine vægge.

væg med effekter – metallic farverSpringet fra det minimalistiske til det udtryksfulde hjem har for alvor fat: vi tapetserer, klistrer stickers på væggen og maler gerne i stærke farver.

Kun én eller højst to vægge skal være ’vilde’ i boligen, og på den-ne væg kan du give hvert rum sin egen stil. Jo mere personligt, jo bedre.

Giv fx stuen et pift ved at male en blomstergren i hjørnet. den kan laves med stencil eller sættes op som wallsticker (klistermærke på væggen). Snak med din farvehandler om mulighederne.

nAncy geRBeR, indReT-ningSdeSigneR med BASe i SøndeRjyLLAnd, SKRiVeR om BoLigindReTning i en RæKKe BLAde og AViSeR og HAR deLTAgeT i FLeRe TV-PRogRAmmeR. du KAn LæSe meRe om nAncy På www.BoLigTRend.dK

lys fra duendenne søde lampe er en anderledes måde at få lidt hyggelys ind i det mørke vinterhjem. duen findes i flere forskellige farver og kan med klemme-foden både sættes på fx en hylde el-ler stå på gulvet eller i vindueskarmen. [Pigeon Light, 699 kr. Set på www.urbis.dk]

trædyr til pyntdenne vinter er en af de mange trends at få mere træ ind i boligen. det kan man fx gøre med de klassiske Kristian vedel-fugle fra 1959, der er lavet af det fineste kvalitetstræ og produceret i danmark. [Architect Made Bird, 269 kr. Set på www.designdelicatessen.dk]

• TeksT: nancy gerber & lise larsen sodborg • foTo: sadolin, WW

W.designdelicaTessen.dk og ThorsTen van elTen •

16

”På en måde har vi fået hverdagen til-bage. Nu behøver vi i hvert fald ikke længere sætte ting for dørene, når vi skal sove,” siger hun.

Elisabeth Dreijer Sørensen afmåler en skefuld kaffe-pulver og over-hælder den med dampende vand fra termokan-den, mens fa-miliens kat smyger sig rundt mellem stolebenene.

Sådan en stille mandag formiddag på Belvederevej i Helsingør kan det være svært at forestille sig det drama, der udspillede sig her på matriklen for få måneder siden, da en familie af libane-sisk afstamning chikanerede de andre beboere, blandt andet med opspræt-tede bildæk, knuste ruder og volds-trusler.

lavinen rulledeHelt galt gik det sidst i august, da fa-milien fysisk overfaldt flere af de andre beboere. Det blev dråben for boligfor-eningen. Lejerbo meldte ud, at man ville evakuere de 23 familier, der var ramt af chikanen. For 39-årige Elisa-

midt i en medieorkanI sensommeren bragede historien om nabochikane på Belvederevej i Hel-singør pludselig igennem i de danske nyhedsmedier. Afdelingsformand Elisabeth Dreijer Sørensen var en af dem, det stod i orkanens øje.

beth Dreijer Sørensen, der til daglig er afdelingsformand, blev det startskud-det til en tur gennem den store medie-mølle:

”Vi havde håbet på at få de lokale medi-er i tale, så borg-mesteren blev nødt til at gri-be ind,” fortæl-ler hun.

Det viste sig at være en forsigtig mål-sætning. For inden hun havde set sig om, havde hun stillet op til interview i stort set alle toneangivende medier i Danmark.

”Det begyndte med en artikel i Ber-lingske. Samme aften ringede TV2Lor-ry, mens jeg var på arbejde, og jeg fik arrangeret, at de kunne komme ud og lave et indslag med nogle af de andre beboere. Jeg kom hjem fra arbejde kort før midnat, og næste morgen klokken 6 ringede DR og spurgte, om jeg ville komme ind til dem.”

Fyldte altResten af den dag kom til at gå med interviews. Pludselig ville alle medier have fingrene i historien om nabochi-

kanen i Helsingør. Om aftenen kaldte Aftenshowet på DR, og næste morgen stod den på TV2’s Go’ Morgen Dan-mark.

For Elisabeth Dreijer Sørensen kom rollen som talskvinde med ét til at fyl-de alt. Som om hun ikke havde nok at se til i forvejen med sit fuldtidsstudie som sygeplejerske kombineret med aftenarbejde som social- og sund-hedsassistent.

”Det var hårdt lige i de dage, for det var meget svært for mig at være til stede på jobbet, studiet og derhjemme. Jeg var hele tiden i gang med at overveje

”Vi kommet tættere på hinan-den, fordi vi har været tvunget til at forholde os til utrygheden”

17

• TeksT: Tomm

y heisz • foTo: jacob nielsen • næste træk. Og samtidig havde jeg en konstant frygt for, hvad der skulle ske. Ville jeg pludselig få et opkald om, at der var sket mine børn noget?”

Råbte Statsministeren opMange går måske og drømmer om at komme på tv. Men for Elisabeth Dreijer Sørensen var det bare noget, der skul-le overstås. Til gengæld var hun aldrig i tvivl om, hvorvidt hun skulle stille op:

”Hvis det var det, der skulle til, for at råbe beslutningstagerne op, måtte jeg gøre det. Jeg er ikke typen, der bare sidder og surmuler for mig selv eller kun brokker mig til naboen, hvis der er

noget, jeg er utilfreds med. Jeg forsø-ger altid at gøre noget ved det.”

Heldigvis kunne hun konstatere, at det havde en effekt. Hurtigt kom Statsmi-nisteren op fra stolen og meldte ud, at det var uacceptabelt, at 23 familier måtte flytte for at undgå chikane fra en enkelt familie. Og blot to dage se-nere flyttede den chikane-rende familie væk fra Belve-derevej og ind i en midlertidig bolig stillet til rådighed af Helsingør Kommune.

Utryghed er ikke vækVoldstrusler og overfald er fortid, og hverdagen er så småt ved at vende til-bage til Belvederevej i Helsingør. Som helt almindelige naboer er familierne

igen begyndt at snakke om stort og småt, når de mødes. Men ifølge Elisa-beth Dreijer Sørensen ligger utryghe-den stadig lige under overfladen. Den forsvinder ikke fra den ene dag til den anden.

”Oplevelserne har betydet meget for vores forhold. På en måde er vi kom-

met tættere på hinanden, fordi vi har været tvunget til at forholde os til

utrygheden. Men det kan også føre nye problemer med sig. Derfor skal vi nu holde nogle møder, hvor vi får talt om, hvordan vi kommer videre,” siger hun.

lyst til at stikke afUnder det dramatiske forløb har hun og familien seriøst overvejet, om de skulle blive ved med at bo her. Om det i vir-keligheden ikke var bedre at stikke af – langt ud på landet, hvor der ingen na-boer er. Men der er alligevel stadig ting, hun sætter pris på ved at bo alment:

”Det fællesskab, både børn og voksne oplever sådan et sted her, er rigtig me-get værd. Derfor er det også en skam, hvis denne slags oplevelser skal få folk til at overveje at søge væk herfra.”

Hun trives stadig i sin lejlighed sam-men med sin mand, to hjemmeboende børn og katten, der futter nysgerrigt rundt. Til gengæld passer det hende rigtig godt ikke længere at være fast inventar på tv-skærme og avissider:

”Vi havde jo ikke bedt om at komme i den her situation. Hverken om at få sådan nogle naboer eller om at skulle fortælle om det i medierne. Vi brugte bare de muligheder, vi havde.”

eLiSABeTH FoRSøgTe AT Få HeLSin-gøRS BoRgmeSTeR TiL AT gRiBe ind. Hun endTe med inTeRViewS i de FLe-STe LAndSdæKKende medieR.

”Vi havde jo ikke bedt om at komme i den her situation”

hvorfor bor du til leje?Det spørgsmål har vi stillet beboere i Nyborg, Kolding og Vejle.

bruno kJær, 67 år, kolding

martin hanSen, 23 år, veJle

Win

nie J

acob

Sen,

17 å

r, Sa

rah

1 år,

kol

ding

carSten møller, 53 år, phillip 12 år og lucaS 4 år, kolding

Jeg har ikke haft lyst til at eje. Nu har jeg boet her i 20 år, og det er en

fordel, at man kan flytte, når man har lyst. Det giver en vis frihed. Et andet råderum.

Vi har boet i Lejerbo i 9 år, først i lejlighed og det sidste 1½ år har

vi boet i hus med egen have. Det er jo økonomien, der er afgørende, og der er udgifter ved at eje et hus. Men

der er også roligt og skønt herude.

pia

Joha

nSen

, 43 å

r, n

ybor

g

Min kæreste boede her, da vi flyttede sammen for 5 år siden. Der

er billig vask, og det er dejligt at være fri for at ordne have. Det giver mere fritid og mere tid til at spille golf.

Jeg har ikke råd til at købe et hus eller en lejlighed, for jeg studerer. Det er ikke, fordi kvadratmeterprisen er speciel billig, men det er ok. Det gode er, at tingene bliver ordnet. For eksempel får man vaskekort, der bliver trukket over huslejen, så tingene virker bare.

19• TeksT: Terkel kunding • foTo: jacob nielsen •

Hvad mener du?Vil du fortælle os, hvorfor du bor til leje, så gå ind på www.lejerbo.dk og find denne artikel i nyhedssekti­onen. i højre side er et kommentar­felt, som du kan benytte.

Win

nie J

acob

Sen,

17 å

r, Sa

rah

1 år,

kol

ding

birgitte kriStenSen 30 år, camilla 7 år, veJle

Jeg har ejet to huse, men de er begge blevet solgt, og da

jeg var skrevet op til en lejlighed i Lejerbo, var det det nemmeste. Det var for dyrt at sidde i hu-set alene efter skilsmisse.

Det er første sted, vi bor. Det er et dejligt område. Her er stille

og roligt og gode fællesområder.

larS peterSen, 54 år, nyborg

Jeg havde ikke råd til at købe et hus, da jeg kom fra

Spanien for 5 år siden, men vi regner med at flytte i hus inden for 5 år, så det her er en midlertidig overgang. En fordel ved at leje, er at vi får boligsikring. Men

der er også noget socialt. Vi kom-mer hinanden ved.

20

Lejerbo gør klar til fremtidenLejerbos udviklings­ og byggechef, ulrik Steen jensen, er meget enig i jesper Bo jen­sens bud på fremtidens boliger;

”Vi mærker allerede nu, at vores beboere ønsker større boliger, og at efterspørgslen er størst i de større byer. og energiområ­det er vores vigtigste udfordring de kom­mende år.

Vi arbejder på at imødekomme den udvik­ling ved at arbejde med energirigtige løs­ninger og større boligareal, når vi bygger nye boliger. i det eksisterende byggeri vil vi i løbet af 2010 være klar med et fremtids­sikringsprodukt, der sikrer, at de boliger, vi allerede har, lever op til vore beboeres for­ventninger – også i fremtiden.

• TeksT: lise larsen sodborg • foTo:WW

W.isTockphoTo.com

& ” parcelhuseT i fremTiden” •

21

hvordan vil vi bo i fremtiden?Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen lever af at gøre noget svært: At spå om fremtiden. Og når man spørger ham, hvordan vores bolig kommer til at se ud i de kommende år, har han mange interessante bud.

jeSPeR Bo jenSen eR FRemTidSFoRSKeR og HAR SKReVeT FLeRe ARTiKLeR og BøgeR om FRemTi-denS BoLig. du KAn LæSe meRe om cenTeR FoR FRemTidSFoRSKning På www.FRemFoRSK.dK.

Når Jesper Bo Jensen skal forsøge at beskrive vores bolig-fremtid, er der i sær én ting, han sætter særlig fokus på: størrelsen;

”Vores boliger bliver større, fordi vi generelt set bliver ri-gere, og synes vi har brug for flere og flere kvadratmeter. Ser vi først på familieboligen, så vokser den i fremtiden, og ønsker om nye rum kommer til. Vi vil gerne have både et viktualie-rum i tilknytning til køkkenet, et privat rum til ham og også gerne et til hende, og så vil vi også gerne have plads til et motionsrum.

Modsat tendensen i de senere år vil vi i fremtiden have en opdeling af køkken og spisestue med fleksibel åbning i ste-det for et køkken-alrum, og stuerne bliver i nogle hjem lavet til hjemmebiograf. Også badeværelser vil vi have flere af – et til hver person er målet på lang sigt.”

Unge vil bo centralt – ældre vil have god pladsIkke bare familieboligen skifter udseende. Også de andre boligtyper skal ifølge Jesper Bo Jensen ændres i løbet af de kommende år for at følge med vores krav og forventninger til boligen:

”Ungdomsboligen bliver ikke nødvendigvis større end i dag, men de unge vil i fremtiden bo centralt i byen, og så bliver boligen jo dyrere.”

Noget, der bliver større fokus på end i dag, er boligen for den enlige, der får større værelser, mere plads og bedre mu-ligheder for udendørs ophold på altaner og terrasser;

nogLe AF de eKSTRA KVAdRATmeTeR Vi ViL HAVe i FRemTiden BLiVeR BRugT På FLeRe og STøRRe BAdeVæReLSeR. måSKe HeLT oP TiL éT BAdeVæReLSe PR. PeRSon.

22

”Seniorer er i dag dem, der bruger flest kvadratmeter pr. person. Og også i fremtiden vil denne gruppe ønske sta-dig større boliger – helst på 100-120 m2 med terrasse, men uden en stor have. Det vigtige er, at der er minimum 3 rum og godt med opbevaringsplads til alle de minder, der er samlet ind over et helt liv.”, fortsætter Jesper Bo Jensen

Det er byen, der trækker”De fleste vil i fremtiden bo i byen og i oplandet til byen, simpelthen fordi vi føler, der sker for lidt på landet. Nogle egne af Danmark som Østjylland, Vestsjælland, Nordvest-sjælland og dele af Fyn vil folk flytte til i løbet af de næste 20 år, mens Københavns Kommune også vil opleve vækst. Hovedstadsområdet som helhed stagnerer dog, og med tiden vil andelen af danskere bosat i hovedstadsområdet faktisk falde.

Nogle få vender tilbage på landet, men der er langt til jobs, langt til skole og en række andre ulemper, der trækker ned”, forudser fremtidsforskeren.

Boligen bliver grønSer man på boligernes udseende, sker der også noget i fremtiden:

”De nye boliger bliver langt mere energirigtige og får et helt andet udseende end i dag. Det firkantede vil forsvinde,

når den nuværende økonomiske krise er overstået – noget man også kunne se i 1970’erne efter oliekrisen, hvor de små glughuller vi kaldte vinduer og den obligatoriske brænde-ovn hurtigt gik af mode.

I stedet skal der i de kommende år planter på ydervæggen, solfangere på taget og et helt nyt formsprog til for at give os fornemmelsen af den nye tid, så vi glemmer den over-ståede krise.

I dag reagerer vi desuden lynhurtigt, hvis vi bliver presset på pengepungen til fx at tænke mere miljøvenligt i boligen. Det er noget, vi kan se, når der kommer nye energiafgifter, hvor danskerne lynhurtigt er på vej til byggemarkedet og skruer ned for varmen.”

Fremtiden kræver ikke nybyggeriSelvom der er meget, der vil ændre sig i vores boliger i frem-tiden, så er det trods alt ikke nødvendigt at bygge en masse nye boliger. De fleste af fremtidens boliger er, ifølge Jesper Bo Jensen, dem, vi allerede har i dag:

”Det går generelt meget langsomt med at ændre boligmas-sen, så rigtig mange boliger om 30 år – op til 90 % - vil være de boliger, vi har i dag. Vi kommer altså ikke til at bygge mere nyt, men i stedet renovere og videreudvikle på de bygninger, der findes i dag. ”

STuen udViKLeR Sig, iFøLge jeSPeR Bo jenSen, TiL en Hjem-meBiogRAF med SToRSKæRm og BiogRAFoPSTiLLing AF SToLene.

med FLeRe Rum end i dAg BLiVeR deR PLAdS TiL Både eT dAme-VæReLSe, HVoR Hun Fx KAn dyRKe yogA, og eT HeRRe-VæReLSe, HVoR HAn KAn PLeje Sine inTeReSSeR.

23

• TeksT: Tine sTaun peTersen •

Sådan gør du, hvis du vil forbedre din bolig

kollektiv råderetdet er på jeres årlige afdelingsmøde, i kan beslutte, at beboerne i de enkelte boliger kan få udført bestemte for­bedringer. du kan derfor stille forslag om forbedringer til afdelingsmødet. Kontakt din afdelingsbestyrelse.

individuel råderetinden du går i gang, skal du med­dele Lejerbos administration, hvad du ønsker at foretage dig. Lejerbo vil så vurdere, om arbejdet opfylder lovens krav. Lejerbo har 8 uger til at svare dig.

kollektiv råderet individuel råderet

Hvad kan det være? Alle former for forbedringsarbejder. For eksempel nyt køkken eller renovering af badeværelse.Skillevægsarbejder, hvis det laves i for bindelse med forbedrings-arbejder (køkken eller bad).Arbejder inde i selve boligen eller vedrørende udenoms-faciliteterne.Gælder ikke hårde hvidevarer.

Alle former for forbedringsarbejder. For eksempel nyt køkken eller renovering af badeværelse.Skillevægsarbejder, hvis det laves i forbindelse med forbedrings-arbejder (køkken eller bad).Arbejder inde i selve boligen eller vedrørende udenomsfacilite-terne.Gælder ikke hårde hvidevarer.

Hvad må det koste? det beslutter afdelingsmødet. det bestemmer du selv, men du kan få godtgjort op til 105.000 kr. Pr. 1/1-2010 stiger beløbet til 150.000 kr.

Hvem bestemmer materia-levalg og så videre?

det afhænger af afdelingsmødets beslutning. det gør du.

Hvem betaler? Afdelingen betaler, og udgiften finansieres ved realkreditlån, banklån, trækningsret (LbF) eller lån/tilskud fra boligorganisa-tionen.

du betaler og finansierer selv.

Gør det huslejen højere? Forbedringsdelen giver højere husleje. nej, som udgangspunkt gør det ikke huslejen højere. men måske bliver vedligeholdelsesudgifterne højere, og så bliver huslejen det også.

Hvem ejer forbedringerne og hvem skal vedligeholde og forny dem?

det skal afdelingen. det skal afdelingen, når arbejdet er godkendt.

Har du krav på godtgørelse, når du flytter?

nej Hvis der er tale om forbedringer, der forøger lejemålets værdi, har du ret til godtgørelse, når du flytter. Forbedringerne afskrives over mindst 10 og højst 20 år.

din afdeling har en oversigt over hvad, der betragtes som forbed-ringer, eller spørg på regionskontoret.

Når du har valgt at bo i en almen bolig, har du ret til at lave en række ændringer og forbedringer i din bolig. Det kan du gøre under de to ordninger, der kaldes for henholdsvis den individuelle råde-ret og den kollektive råderet. På opfordring fra flere læsere bringer vi igen en oversigt over, hvad du må lave om, og hvordan det skal betales.

Forbedringer: du må gerne

24

lækkerier til den søde tandDet er både nemt og sjovt at lave bolsjer. Det smager rigtig godt, og du bestemmer selv hvad, der kommer i – så du kan undgå unødige tilsætningsstoffer. Her får du en grundopskrift og fire skønne smagsvarianter til at starte med. Du kan lave andre bolsjer ved at tilsætte nye former for smag til grundopskriften – find selv på noget eller se mere på Lejerbos hjemmeside.

Sådan skal du gøreGør først alle redskaberne klar (smør olie på sakse, pa-letter og gummivæv) og mål ingredienserne op.

Kom vand, sukker og glukose fra grundmas-seopskriften op i en gryde og rør til det hele er jævnt fordelt.

Massen skal nu varmes op til den koger– der må ikke røres i gryden. Kom termometeret i gryden og kog videre til massen er 162 grader.

Hæld massen ud på gummivævet og lad det køle lidt af ca. 1 minut. Hæld så smagsstoffer og farve på midten af mas-

sen og ælt med skraberne. Pas på ikke at få noget af den varme bolsjemasse på huden, inden den er kølet af.

Så snart massen er kølig nok, æltes den med hænderne. Brug hurtige, lette bevægelser, så hænderne ikke bliver for varme – eller brug handsker. Hvis bolsjemassen skal have et silke-

agtig udseende i stedet for transparent, arbejdes luft ind i massen ved at trække massen lang, folde

den sammen og trække igen osv.

Massen kan nu rulles ud i lange pølser og klippes til bolsjer, som lægges med lidt afstand på bagepapir

Jule-chokobolsjer4 spsk. kakaopulver ¾ dl hakkede, ristede hasselnødder1 tsk. kanelpulverRul massen til lange ruller. Klip boljserne i en passende stør-relse. Det kan være lidt mere be-sværligt at blande pulver i end flydende smag, så øv evt. med en af de andre slags bolsjer først.

bismarcksklumper1 ml (20 dråber)rød farve til striber3 tsk. hvid farve (skal sigtes)2,25 ml (50 dråber) pebermynteolieTag ¼ del af massen fra og farv den rød - resten farves hvid. Rul den røde masse til tre tynde rul-ler og den hvide til en lidt tykkere. Læg så de røde ruller på ”sider-ne” af den hvide med lidt plads imellem – tryk dem let sammen og rul massen til en lang rulle. Så kan der klippes bolsjer. Efter hvert klip, skal rullen drejes en kvart omgang.

hindbærbolsjer2 ml (40 dråber) hindbæraroma2 ml (40 dråber) rød½ tsk. citronsyreRul massen til lange ruller og klip bolsjer som ved bismarksklum-perne. Eller lav søde hjerteslik-kepinde på følgende måde: Stik

en bolsjepind ind i en lille klump bolsjemasse og tryk den ned i en smurt

hjerteform. Lad slikkepin-den sidde i formen til den er

afkølet.

dameskrå2 ml (40 dråber) sort farve3 spsk. lakridsekstrakt3 spsk. salmiakpulver 2,5 ml (50 dråber) anisolieRul massen til ruller. Klip bolsjerne uden at dreje rullen og pres bolsjerne let med en olieret gaffel

Grundmasse5 dl sukker

1½ dl glukose1½ dl vand

… og nu kan der spises lune bolsjer. Rigtig god fornøjelse!

25

• TeksT: Trine askløf • foTo: jakob bekker-hansen •

Her kan du købe ingrediensernedu kan købe alle ingredienserne i større su­permarkeder, helsekostforretninger, matas, apoteker og hobbyforretninger.

RedskaberTermometer (op til 200 grader)SakseSprøjter eller pipettermadolie (med neutral smag)Rustfri grydegummivæv (eller bagepapir)Skrabere (eller paletknive)Bagepapirevt. handsker

Se mere på www.lejerbo.dk

26

Den planlagte byHimlen og horisonten er stor i Ishøj, hvor Hedebobønderne i gamle dage dyrkede den frugtbare jord. Efter 2. Verdenskrig begyndte drømmene om nye boliger til folket at blive til virke-lighed. København var ved at blive overbefolket, og der måtte gøres no-get. Folk skulle ud af de små, mørke, usunde lejligheder og ildelugtende baggårde. De skulle have plads, lys, luft og gode boliger.

I 1960’erne tegnede byplanlæggerne de store planer for Køge Bugt-områ-det. Hver by på den fremtidige S-togs-linie til Køge blev tænkt som selvstæn-

dige byer. Modellen var den danske provinsby med lave huse, haver og et overskueligt socialt fællesskab inden for de enkelte kvarterer. Byerne blev adskilt af grønne kiler af skov og åbne landskaber, og vejsystemet gjorde det let og hurtigt at komme frem. Cykel- og gangstier sikrede trygge færdsels-årer for de bløde trafikanter.

mangfoldighedIshøj er fortsat en driftig by, og det der kendetegner både unge og ældres kommentarer er, at der er meget al-buerum, både fysisk og mentalt. Den multietniske befolkningssammensæt-

ning gør Ishøj til et unikt sted. Her har folk fra mange forskellige kulturer le-vet side om side lige siden 1970’erne. En af de kvaliteter, der især bliver frem-hævet, er de stærke sociale netværk i byen.

I de senere år er der investeret enor-me summer i renovering af Ishøjs boligområder med nye bæredygtige materialer, som f.eks. i Vejleåparken. Montagebyggeriet fra 1970’erne gøres tidssvarende, og nye huse skyder op. Hvert kvarter vælger sine egne med-lemmer til et kvarterråd, for derigen-nem at give medejerskab til beboerne. Fællesskab skaber tryghed, og kombi-

byer er ogSå kunSt

deR eR HøjT TiL HimLen i iSHøj, deR Som modeRne By eR ReSuLTATeT AF en dRøm FRA 1970’eRne.

Særtilbud til digBliv medlem af KLuB ARKen og få gratis adgang til et helt års kunstoplevelser.

Som lejer i Lejerbo har du mulighed for at melde dig ind til særpris: enkeltmedlemskab: 295 kr. (normalpris 338 kr.), parmedlemskab: 435 kr. (normalpris 478 kr.)

Læs mere om særtilbud i museumscaféen og butikken og andre fordele i KLuB ARKen på www.arken/klubarken_medlemsfordele eller ring på tlf. 70 20 60 22 tirsdag – fredag kl. 10­13.

Tilbuddet gælder til og med 31. januar 2010.

Kunstmuseet ARKEN gør byudvikling til kunst. Museet sætter nemlig fokus på udviklingen i Ishøj og resten af den københavnske vestegn. Fra drømmen om den perfekte by til de nye visioner om den udviklende by. Arkitekt Andreas Spin-ner Nielsen fra ARKEN giver her den korte version.

• TeksT: andreas spinner nielsen, arken • redigering: Tine sTaun peTersen • foTo: isTockphoTo.com • cyKeL- og gAngSTieR eR VigTige eLemenTeR i den modeL, Som iSHøj og AndRe

ByeR i omRådeT, BLeV TiL eFTeR.

38% kunne bedst lide artiklen ”Skru ned og spar penge” fra sidste nummer. det nye Lejlighedsvis panel er allerede blevet spurgt om deres holdning til bladet.

efter hver nummer stiller vi en række korte spørgsmål pr. email til de brugere på www.mitlejerbo.dk, der har tilmeldt sig Lejlighedsvispanelet. Har du en brugerprofil på hjemmesiden, kan du også tilmel­de dig og hjælpe os med at lave et bedre blad.

På www.mitlejerbo.dk kan du også læse mere om, hvordan du får en profil, hvis du ikke allerede har én. For at tilmelde dig panelet, skal du være beboer.

LejLigHedSViSPAneLeT HjæLPeR RedAKTionen

• TeksT: Terkel kunding •

neret med bedre fysiske rammer dan-ner det basis for et godt byliv.

DrømmenHvor 1970’ernes drøm var at skabe den færdige (og perfekte) by, peger de nye visioner i retning af en by i konstant ud-vikling, hvor rammerne for det daglige liv ændrer sig i takt med beboernes egne ønsker. ARKENs udstilling Utopia sætter den store fælles forestilling om det perfekte samfund til debat. I for-bindelse med udstillingen har ARKEN fået lavet en kortfilm om udviklingen i Ishøj og omegn. Filmen kan ses på www.arken.dk.

kRyDSo

RD

hørm indsmig-rende fyrste sure mindre

jysk by redskab n... laser vægt øl træ hånd-værker

mejeri-produkt

gangart

andet navn

9 1 stille

gudom

pigesvar

sejrstegn

3 åbning

hak

2

gilde

parti

7rengjorde

notérmål

q...jule-

gæsten4. bogstav

5. bogstav

væsenadverbum

japansk forf. enorm

vækst

forbillede

6høj lyd

iagtage

bib. navn

navn

først .. fremmest

vokaler

nedfryse4

s...overlade

udbrud

5 æg

løb

visnekrop

d...

stønne

giv

8

sangdreng

s...

general

vandløbefter o

konso-nanter

beklæd-ning dyr forkor-

telse

Vind en æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 15. januar 2010. Send løsningen til Kommunikationsafdelingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 valby i en kuvert med mærket ”krydsord”. eller send en mail til os på kommunikation@lejerbo.dk. Vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

sidste krydsordsløsning var: neTvÆrkvinder: rita lindrum fra vejle

KrydSordLøSninG:

nAvn

GAde

PoSTnr. oG by

Tegn fra prik til prik. begynd med tallet 1.

• 6

• 33

• 5

• 4

• 3

• 2•

61

• 53 •

55•

57

• 39

• 38

• 40

• 41

• 42

• 43

• 44

10•12•

23•

37•

47•

50•

52• 54•56•

24•

31•

14•

• 15

• 1

• 51

• 16

• 17

• 18

• 19

• 20

• 25• 28

• 29

• 30

• 36

• 32

• 26

• 9 •

11 • 13

21•

27•

34•

60•

59•

58•

35•

45•

46•

48•

49•

22•

7•

8•