landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi - muligheder og barrierer

LANDS

BYKLYNGER

Landsbyklynger som Udviklingsstrategi Muligheder og Barrierer

Titel

Forfattere

LayoutIllustrationer

Landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi - Muligheder og BarriererEn forundersøgelse for DGI og Realdania, 2015Lektor, Lea Holst Laursen, Aalborg UniversitetVidenskabelig Assistent, Morten Frølund, Aalborg UniversitetLektor, Pia Heike Johansen, Syddansk UniversitetVidenskabelig Assistent, Elias Melvin Christiansen, Aalborg UniversitetHvor intet andet er angivet er illustrationerne forfatternes egne.

Titelblad

103.

Demografisk polarisering: vækst og tilbagegangForandringer i landsbyernes og landdistrikternes rolleOpsamling - Hvad betyder disse udfordringer for landsbyerne og landdistrikterne

3.13.23.3

Baggrund - Landdistrikternes udfordringer og fremtidsperspektiver

2. Definition af “Landsbyklynger” 8

1. Indledning 6

5.

5.15.25.35.45.55.6

IndledningScreening – Kvantitativ tilgang og metodeUdbredelsen af et landsbyklyngeperspektiv i LAG-KommunerneOverblik over landsbyklynger nævnt af LAG-kommunerneDefinerende afgrænsning af LandsbyklyngerOpsummering af screening

Screening af Landsbyklynger i LAG-kommuner

16

4. Mødesteder 124.14.24.34.44.5

IndledningDefinition af mødestedMødesteder og social kapitalTyper af mødestederForandringer af mødesteder

Noter 60

Litteraturliste 65

Bilag 67

6. Casestudie af kendte Landsbyklynger 28IndledningCasestudie – Kvalitativ tilgang Valg af casesMetodenAnalysepunkterFalsters HjerteGuldborgsund Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktetFalsters Hjerte og Guldborgsunds kommuneplanFjordklyngenFjordklyngen og Viborgs KommuneplanViborgs LanddistriktspolitikLandsbyen de 7 SogneMorsø Kommune og Landsbyen de 7 SogneMorsø Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktetSammenlignende analyse af landsbyklyngerneOrganiseringen i klyngenStedsidentitetenSociale relationer og mødestederSamarbejdet med kommunenErhvervslivet i området

30

36

42

6.16.26.2.16.2.26.2.36.3.16.3.26.3.3 6.4.16.4.2 6.4.3 6.5.1 6.5.2 6.5.3 6.6 6.6.1 6.6.2 6.6.36.6.46.6.5

547. Konklusion og diskussion - Opstilling af parametre for udviklingen af en landsbyklyngestrategi

7.17.27.37.4

Overordnede konklusionerDiskussion af landsbyklynger og forandringer af mødestederParametre i en landsbyklyngestrategiAfrunding

6

1. IndledningDenne rapport indeholder en forundersøgelse igangsat af Realdania og DGI omkring mulighederne og barriererne i at etablere landsbyklynger som udviklingsstrategi. Rapporten er udviklet af Aalborg Universitet i samarbejde Syddansk Universitet for DGI og Realdania. Udgangspunktet er, at dannelsen af landsbyklynger muligvis kan være en relevant strategi som udviklings- og styringsværktøjer i forbindelse med planlægning i og for landsbyer. Således har denne rapport som mål at undersøge de muligheder og barriere, der er ved implementeringen af en landsbyklynge. Dette sker gennem en undersøgelse af 4 områder, som forsøger:

1) at afdække udbredelsen af landsbyklyngeprojekter, der fokuserer på netværk og samarbejder mellem landsbyer

2) at afdække de muligheder og barrierer der er forbundet med sådanne projekter

3) at afdække betydningen af mødesteder i danske landsbyer

4) at skabe en mere klar definition af en landsbyklynge

Baggrunden for dette fokus på landsbyklynger er, at dele af de danske landdistrikter står med en række udfordringer af hovedsagligt demografiske karakter med fraflytning, stigende antal ældre og faldende fødselsrater. Dette afføder et behov for at udvikle nye løsningsmodeller, der arbejder med de udfordringer, problemer og potentialer, der er i de danske landdistrikter og i landsbyerne i særdeleshed. Tanken er, at disse udfordringer vanskeligt kan klares af den enkelte landsby alene, og at der derfor er et potentiale i at landsbyerne samarbejder og netværker i klynger for derigennem, at udvikles og tilpasses fremtidige virkeligheder.

Selve klyngebegrebet og sammenhængen mellem klynger og udvikling er oprindeligt opstået i forhold til industriel økonomisk udvikling1 hvor virksomheder indgår strategiske samarbejder for at styrke sig selv og hinanden. Men et fokus på klynger har potentiale ud over dette og finder også relevans i for eksempel regional udvikling2 og i forhold til turismeklynger som en del af kommunale strategier3. Ideen om landsbyklynger adskiller sig imidlertid fra den oprindelige klyngeteori ved, inspireret af Atherton & Johnston4, at vægte processerne ved udviklingen af landsbyklynger højt og ved sin holistiske tilgang til de mangefacettede størrelser som landsbyliv og landsbyudvikling udgør. Der trækkes på klyngeteoriens fokus på

netværk og samarbejde, men kombinerer dette med et fokus på stedsidentitet, socialt fællesskab og social kapital, som det vægtes højt i litteraturen omkring mødesteder. Ideen med Landsbyklynger er forholdsvis ny og de eksisterende eksempler er også forholdsvis nye, men potentielt synes ideen at indeholde muligheder for landsbyers udvikling og overlevelse, i en situation hvor flere landsbyer generelt oplever nedskæringer og affolkning. Det gælder bl.a. muligheder for at styrke en gensidig forståelse blandt landsbyerne, for prioriteringer med forståelse for hele området og til at overkomme den konkurrence som kan opstå mellem landsbyer og som er en ulempe for alle5. Omvendt rummer ideen om landsbyklynger en risiko for at blive et hult begreb, der enten reelt er, eller opfattes som, en legitimering af nedskæringspolitikker eller simpelthen ikke møder den nødvendige opbakning i lokalsamfundet og dermed ikke får en effekt. Det er derfor væsentligt at afdække en række parametre som er nødvendige at håndtere, hvis en udviklingsstrategi, der har landsbyklynger som et ledende perspektiv, skal være bæredygtig.

Denne rapport præsenterer forundersøgelsens resultater og metoder. Rapporten er kort fortalt opdelt i tre dele. Første del danner baggrunden for at forstå landsbyklynger som en udviklingsstrategi i landdistrikterne. Kapitel 1 er denne indledning, hvor rapportens mål og sigte udfoldes. I kapitel 2 fremstilles definitionen af landsbyklynger, som den er udviklet igennem forundersøgelsen. Kapitel 3 giver en kort redegørelse for udfordringerne i landdistrikterne, og danner således baggrund for, at landsbyklynger diskuteres som strategi for udvikling og tilpasning. I kapitel 4 gives en teoretisk diskussion af begrebet mødesteder og for mødestedernes relevans for landsbyer og landsbyklynger. Med denne diskussion fokuseres der på betydningen af socialt fællesskab og stedsidentitet i arbejdet med landsbyklynger. Rapportens anden del præsenterer den empiriske del af forundersøgelsen. Kapitel 5 fokuserer på udbredelsen af landsbyklyngeprojekter og på udbredelsen af kommunernes fokus på landsbyklynger i deres strategier for udvikling uden for de store byer. Afdækningen er baseret på en screening via en spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner med lokale aktionsgrupper tilknyttet (LAG-Kommuner). Kapitel 6 omhandler forundersøgelsens casestudie af 3 udvalgte landsbyklynger og afdækker erfaringerne herfra i forhold til barrierer og muligheder for et landsbyklyngeprojekt. Rapportens tredje del udgøres

7

af kapital 7, der indeholder en konklusion på undersøgelsen, en diskussion af hvad det at lave landsbyklynger har af positiv og negativ betydning for landsbyernes mødesteder samt opstiller en række væsentlige parametre for dannelsen af en landsbyklynge. Kapitlerne 1, 2 , 3, 5 og 6 er udarbejdet af Morten Frølund og Lea Holst Laursen, Aalborg Universitet, kapitel 4 af Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet, mens kapitel 7 er udviklet i fællesskab.

Forundersøgelsen tager overordnet form som et komparativt casestudie, der sammenligner forskellige cases for derigennem at udlede generelle mønstre og tendenser. Denne består af henholdsvis en “screening del” og en “casestudie del”, kendetegnet ved henholdsvist en mere kvantitativ tilgang

og en mere kvalitativ tilgang. Den kvantitative tilgang muliggør en sammenligning mellem mange cases i forhold til et mindre antal elementer, og er derfor velegnet til at undersøge udbredelse af landsbyklynger. Den kvalitative tilgang derimod er velegnet til at afdække komplekse størrelser med mange delelementer som en landsbyklynge er. Den er derfor velegnet til at komme i dybden og afdække forskellige erfaringer, barrierer, muligheder og pege på hensyn for en landsbyklynge strategi. Selvom definitionen af landsbyklynger bygger på begge tilgange, er særligt den kvalitative velegnet til at forankre den i en praksisforståelse og højne dens anvendelighed. Begge metodiske tilgange vil blive uddybet yderligere indledningsvist i de respektive kapitler.

Ill. 1: Landsbymiljø i Sundstrup, Fjordklymgen.

8

2. Definition af “Landsbyklynger”En klar forståelse af hvad en landsbyklynge er, er en forudsætning for at undersøge muligheder og barrierer ved landsbysklynger. En sådan definition må imidlertid være praktisk anvendelig og forankret i faktiske opfattelser. Dette betyder, at den på en gang må være bred nok til at kunne omfatte forskelle i praktiske erfaringer med landsbyklynger og samtidigt være entydig nok til at fungere som et meningsfuldt samlingspunkt for, hvad en landsbyklynge er.

Definition der løbende er udviklet gennem denne forundersøgelse, bygger på en pragmatisk og abduktiv tilgang6. Den er udviklet på baggrund af en indledende definition, en indledende ”ide”, fundet hos af Laursen & Møller7 og i ”Forsknings- og udviklingsprojektet om muligheder og barrierer for at anvende begrebet landsbyklynger”8, hvor den indledende definition lyder som følgende: ”En Landsbyklynge kan defineres som et antal landsbyer, i relativ nærhed til hinanden, der samarbejder i en netværksstruktur, benytter hinandens styrker, samt borgernes evner, viden og erfaring,til at udvikle den individuelle landsby udover dens egne potentialer, og hele klyngen”.

Denne indledende definition er igennem forundersøgelsen løbende præciseret gennem

forståelserne fundet hos kommuner og aktørerne i faktiske landsbysamarbejder. Spørgeskemaundersøgelsen i forundersøgelsens screening del (kapitel 5) har tydeliggjort de 2 afgrænsende faktorer: at der må være tale om mere end et enkeltstående kortere projektsamarbejde og ikke udelukkende et projekt, der er del af den kommunale organisation. Med disse afgrænsninger tages der højde for, at landsbyklynger kræver tid og forankring i områdets sociale virkelighed og lokale mødesteder for at udvikles, hvilket undersøgelsens casestudie del har peget på (kapitel 6).

Endelig har kapitel 3 om mødesteder påvirket definitionen ved at påpege, væsentligheden af mødesteder som rammen om det sociale liv, og at det sociale fællesskab skal udfoldes i steder med en fælles stedsidentitet. Undersøgelsens casestudie bakker dette op, som væsentligt for at skabe den nødvendige sammenhængskraft og vilje til at arbejde sammen på tværs af traditionelle landsbyskel. Der kan derfor peges på nødvendigheden af at indføje en form for fælles stedsidentitet for klyngen og et socialt fællesskab som væsentlige elementer i forståelsen af landsbyklynger.

et antal landsbyer,i relativ nærhed til hinanden,

der har en form for fælles stedsidentitet og socialt fællesskab,og som samarbejder på flere områder,

i en netværksstruktur,der ikke udelukkende er del af den kommunale organisation,

hvor de benytter hinandens styrker og udfordringer,samt borgernes evner, viden og erfaring,

til at udvikle den individuelle landsby udover dens egne potentialer, og hele klyngen.

En landsbyklynge kan defineres som:

Ill. 2 _Definition på en landsbyklynge udviklet af Laursen og Frølund, til denne rapport

9

Denne definition danner en bred forståelsesramme, der på den ene side kan danne grundlag for at udvikle udviklingsstrategier i landdistrikterne og på den anden side kan tage højde for lokale forskelle. Definitionen udgør derfor ikke en opskrift på udviklingen af strategier og den må også sammenholdes med den række hensyn, der beskrives i rapportens opstilling af nødvendige

parametre i en landsbyklynge strategi (kapitel 7). Med definition tages der højde for, at et landsbyklyngesamarbejde kan være bredt formuleret omkring mange elementer, eller kan indeholde ganske få veldefinerede fokusområder, såsom idræt, foreningsliv, institutioner, turisme, erhvervsudvikling, naturplaner eller noget helt andet.

Ill. 3: Fysisk identitetsmarkør i Falsters Hjerte._

10

3. Baggrund - Landdistrikternes udfordringer og fremtidsperspektiverDe danske landdistrikter og landsbysamfund er i transformation, hvor hovedsagligt en række demografiske ændringer påvirker landsbyernes og landdistrikternes strukturer og funktioner. Begreber som Den Rådne Banan og Udkantsdanmark har i de senere år stået som ensidige billeder på netop disse udfordringer, men de synes ikke at være fyldestgørende billeder på de danske landsbyer og landdistrikter. De danske landdistrikter skal karakteriseres ved både meget velfungerende og voksende lokalsamfund og ved landsbyer i forfald og tilbagegang. Derudover er alle landsbyer og landdistrikter hjem for borgere som forsøger, at skabe rammerne om det gode hverdagsliv på landet. Med dette i mente, må man dog erkende, at en del af de danske landsbyer og landdistrikter generelt står over for nogle store udfordringer. Dette er især gældende i områder som har en lav urbaniseringsgrad, samt er beliggende længere væk fra de største byområder i Danmark. Derfor vil dette kapitel udelukkende se nærmere på de udfordringer og problemer som dele af de danske landsbyer og landdistrikter står overfor og dermed opridse de grunde og årsager, der kunne tale for at arbejde med landsbyklynger som ny mulig strategi. Kapitlet vil ikke fremstille en komplet udførlig statistisk analyse, men vil udfolde hovedessenser af den udvikling, der sker i de danske landdistrikter og landsbyer9.

3.1. Demografisk polarisering: vækst og tilbagegangDanmark er et relativt lille land karakteriseret ved mange små og mellemstore byer og landsbyer. Der er kun 4 byer i Danmark med mere en 100.000 indbyggere, hvorimod der er op mod 5848 landsbyer og små bysamfund (tælling af landsbyer med 12-900 indbyggere)10. På trods af landets relative lille størrelse og en generel indsats for at etablere lige adgang til offentlig service og institutioner og dermed opblødningen af forskellene mellem by og land, sker udviklingen ikke jævnt ud over landet. Igennem længere tid er der sket en øget urbanisering og centralisering, der har resulteret i en øget koncentration af mennesker og kapital i de centrale byområder, hvorimod der sker et fald af mennesker og kapital i periferien11. Med andre ord har de større byer befolkningsvækst, hvorimod visse landsbyer og landdistrikter oplever befolkningstilbagegang. Denne udvikling er ikke ny og ej heller usædvanlig, men den er blevet mere udtalt i de senere år. I relation til dette, er en vigtig pointe, at der ikke kun sker

en generel urbaniseringsproces fra kommunerne i yderområderne af Danmark til de største danske byer - der sker ligeledes en urbaniseringsproces fra landdistrikter og landsbyer til de større byer i de respektive kommuner i yderområderne12. På national niveau har Danmark i perioden 2004-2014 oplevet en befolkningsvækst på 4,3 pct13, men denne befolkningsvækst fordeler sig ujævnt. Landsplanredegørelsen fra 201314 opgør geografisk fordelingen af væksten, hvor Sjælland og Østjylland har en samlet vækst på 6-7 pct., de mellemstore byregioner har haft en vækst på 2 pct., mens småbyregionerne har haft et samlet tab på 5 pct. af indbyggertallet15. Mere konkret er den største vækst sket i og omkring de 4 største byer samt Vejle, Herning, Randers og Ringsted Kommuner, mens befolkningstilbagegangen ses i en række kommuner i det vestlige Jylland, det sydlige Danmark og det vestlige Sjælland samt i ø-kommunerne16.Denne tendens med, at de større byer vokser mens de mere perifere kommuner oplever befolkningstilbagegang synes ikke at ændre sig i fremtiden. Befolkningsfremskrivningerne viser, at der forsat vil være en moderat vækst i det samlede folketal, hvor befolkningsfremskrivningen frem mod 2030 vil stige ca. 6 pct., men denne vækst forventes ulige fordelt med størst vækst i hovedstadsområdet og Østjylland og betydelig tilbagegang i småbyregionerne17.

Ud over denne demografiske polarisering, så sker der også en generel aldring af befolkningen. Befolkningens gennemsnitsalder er jævnt stigende og siden 1970’erne er gennemsnitsalderen på landsplan blevet forøget med seks år, bl.a. pga. længere middellevetid og faldende fødselstal18. Selvom dette er en generel udvikling på landsplan, så er udviklingen tydeligst i yderområderne. Ifølge landsplanredegørelsen udgør befolkningsgruppen 65 år og derover 18 pct. på landsplan og forventes at stige til 23 pct. i 203019. I forhold til dette er andelen af 65 årige i småbyregionerne 22 pct. i dag og forventes at stige til 31 pct. i 203020. Forskellen øges derfor også i fremtiden. Dette betyder ”at stadigt færre personer i de arbejdsdygtige aldre skal forsørge stadig flere uden for de erhvervsaktive aldre”21.

En tredje demografisk faktor er, et faldende børnetal. Ser man på andelen af børn i alderen 0-14 år i befolkningen var den 2004 18,9 pct. mens den i 2014 kun var 17, 2 pct., hvilket vil sige, at

11

der i perioden 2004 til 2014 er blevet 1,4 pct. færre børn22. Der er dog stadig en højere fødselsrate end antal dødsfald og dette kompenseres bl.a. ved en nettoindvandring23.

Yderligere kan man pege på to demografiske aspekter som påvirker de danske landsbyer og landdistrikter. Den ene er fraflytningen af unge og den anden er den lavere andel af kvinder i yderområderne. Undersøgelser viser, at de mest flytteaktive er unge i begyndelsen af 20erne. Dette er ofte i forbindelse med uddannelsesstart eller påbegyndelsen af job. Som eksempel på dette flytter flere end hver fjerde af en årgang 20-årige mellem kommuner24. Og da dette ofte er i forbindelse med uddannelse så flytter de unge mod de større byer. Derudover er det i højere grad unge kvinder end mænd, der flytter mod byerne og dermed udgør andelen af kvinder i begyndelsen af 20’erne i nogle yderområder kun en tredjedel25. Dette betyder, at der relativt bliver født flest børn i byerne, da det er her der bor flest kvinder i den højfertile alder26.

3.2. Forandringer i landsbyernes og landdistrikternes rolleCa. 20 pct. af den danske befolkning bor i landdistrikterne og i landsbyer med op til 1000 indbyggere27. Dette tal er faldende og i 2006 boede der ca. 50.000 flere i landdistrikterne end der gør i dag28. Historisk set har de danske landsbyer og landdistrikter været tæt forbundet med landbruget, men den gradvise industrialisering af landbrugsproduktionen og opskaleringen af produktionsenhederne i de sidste 50 år, har gjort at landbrug og landsby næsten er blevet helt afkoblet fra hinanden. I dag ernærer hovedparten af landsbyernes befolkninger sig ikke længere af erhverv i og omkring landsbyerne, men pendler til de større byer for at gå på arbejde der. Dette betyder, at landsbyen i dag først og fremmest er et sted, hvor folk bor. Landsbyer er således forvandlet fra produktionsfællesskaber til boligområder med stort set de samme funktioner som og et udseende meget lig forstæderners29.

Ser man overordnet på beskæftigelsen i landdistrikterne så er der overordnet flere i arbejde i landdistrikterne end i byerne30. Dog viser KL’s rapport ”Danmark i forandring” fra 2014, at 90 ud af landets 98 kommuner har mistet stillinger i perioden 2009 til 2013. Det er især inden for landbrug, industri, bygge og anlæg samt handel og transport, at der er forsvundet arbejdspladser, hvor ”godt hver fjerde og knap hver tredje stilling i henholdsvis landbruget og industrien er forsvundet på ti år”31. Da de danske industri- og landbrugsjobs

er koncentreret i land- og yderkommunerne kan dette tab i industrijob samt ”koncentrationen af de videnstunge erhverv i de større byer, være med til at forklare befolkningsforskydningerne fra land til by”32.

3.3. Opsamling - Hvad betyder disse udfordringer for landsbyerne og landdistrikterneDet ovenstående viser, at der er en række udfordringer som især gør sig gældende for en række af kommunerne længst væk fra de store byer. KL’s rapport fra 2014 slår fast, at kommunerne oplever, at de demografiske udfordringer bliver flere og flere33, og selvom man tager et vist forbehold i forhold til, at befolkningsudviklingen ændrer sig fra år til år, så synes udviklingen med befolkningsfremgang i byerne og tilbagegang i yderområderne, at fortsætte i de kommende år34.

Men hvad betyder dette for de kommuner og lokalsamfund som står over for disse udfordringer? Først og fremmest må det antages, at kommuner med et mærkbart fald i folketallet har en væsentlig udfordring når udgiftsbudgetterne skal tilpasses også selvom der ydes ekstra tilskud til kommuner med meget store fald i folketallet35. Dette betyder kommunale besparelser og serviceforringelser. Når der er færre børn bliver behovet for skoler mindre og efterspørgsel eller muligheden for at lave et bredt fritidsudbud mindskes. De mange idrætshaller og klubhuse vil måske opleve, at den kritiske masse forsvinder, hvilket forhindrer lokalsamfundet i at bevare det lokale fodboldhold eller at skaffe frivillige til foreningsarbejdet. Når bevarelsen af disse potentielt bliver udfordret, mistes vigtige mødesteder for lokalbefolkningen. Dermed påvirkes lokalsamfundets eksistensgrundlag. Socialt fællesskab og foreningsarbejde har altid været fremherskende i de danske landsbyer og landdistrikter.

Endelig oplever nogle landsbyer et overskud i boligmassen og problemer med at få solgt de huse, der er til salg, på trods af at huspriserne generelt er lavere her end andre steder. En af de afledte konsekvenser vil ofte være fysisk forfald af bygningsmassen og en manglende lyst til at investere i vedligeholdelse og fornyelse i området generelt og dermed forstærke en negativ udvikling36.Disse afledte konsekvenser af de demografiske udfordringer kan medvirke til at stedsidentiteten og landsbyerne som levende lokalsamfund svækkes og den kritiske masse til at opretholde service, tilbud og kulturliv undermineres. På denne baggrund kan der med fordel tænkes i nye løsningsmodeller, der forsøger at tage hånd om alle disse udfordringer.

12

4. Mødesteder4.1 IndledningDen demografiske og socio-økonomiske udvikling i landdistrikterne har ført til at mange af de steder, hvor lokalbefolkningen mødes, er nedlagt eller under pres. I landsbyerne er der nogle af disse lokale mødesteder, som betyder meget for borgerne. Det kan være skolen, forsamlingshuset, hallen eller sportspladsen. Når mødesteder som skolen lukkes, og købmanden flytter, ændres lokalsamfundets selvopfattelse og det får betydning for det sociale fælleskab. Når der arbejdes hen imod en styrkelse af landsbyklynger, så har det også en betydning for mødestederne, nogle afvikles og andre vil opstå.

En af de fire vigtigste parametre for fastholdelse og tilflytning af borgere på landet er det sociale liv, som udspiller sig på landsbyens mødesteder37. Det sociale liv er med til at skabe en særlig stedbunden identitet38 og karakteren af den sociale kapital39. En holistisk landsbyklynge tilgang til udvikling på landet må derfor inddrage, hvad det betyder for det sociale liv i og stedstilknytningen til landsbyerne, når der arbejdes mere eller mindre strategisk med udbredelse af landsbyklynger.

Dette kapitel vil afklare betydningen af mødesteder, således at det kan vurderes, hvad der sker når mødesteder henholdsvis afvikles, udvikles og samles. Dette kan både være som led i en strategisk indsats for udbredelse af landsbyklynger og som resultatet af de strukturelle forandringer, som landdistrikterne er underlagt. Kapitlet bygger på en bred vifte af international litteratur om mødesteder, lokalsamfundsudvikling, social kapital og sociale forandringsprocesser.

4.2 Definition af mødestedOverordnet set er et mødested defineret i forhold til sammensætning af følgende fire elementer: situation/handling, interaktion, sted og læring40. Når et mødested udpeges ses der for det første på den konkrete situation/handling. Det kan være et forenings- eller forældremøde, en sportsbegivenhed, et indkøb eller en fest. For der andet ses der på, hvem der deltager og den måde, hvorpå de deltager i fællesskabet med andre. Det kan være et foreningsmedlem eller en kunde hos den lokale købmand, som taler om, hvad der skal ske med landsbyen fremadrettet, om de nye tilflyttere eller om ændring af kontingentsatser. For det tredje ses på selve stedet. Det kan være privat, offentligt eller foreningsbåret, det kan være f.eks. den lokale kro, skolen, havnepladsen og idrætshallen. For det fjerde ses på læringen. Den kan have en formel karakter. Det kan være at kende til regler for skiftesko i idrætshallen, for at møde op med kage til forældremøder og fælleskørsel til arrangementer. Det kan også være mere uformel læring, som mere handler om tilegnelse af viden om, hvem i lokalsamfundet som har en tilknytning til området, der kan føres langt tilbage i slægt, om det i lokalsamfundet er acceptabelt at sladre om naboerne og om man hilser på hinanden41. Illustration 4 er en Comics stribe af Gary Larson, som på en sjov måde viser koblingen af en situation, et sted, en interaktion og en læring omkring adfærd.

Landsbyborgerne tildeler de forskellige mødesteder i landsbyen og i en landsbyklynge forskellig mening. Borgernes tildeling af mening til et mødested i lokalsamfundet består i en kombination af: tryghed ved situationen inklusiv den handling knyttet til en aktivitet; viden om kommunikationsmåden inklusiv det emotionelle udtryk/indtryk; erfaring fra tidligere situationer og interaktioner på stedet om hvem, der typisk dukker op på mødestedet42.

Når det skal afklares, hvad mødesteder betyder for borgerne i en landsby, og hvilken indflydelse det har når et mødested afvikles, udvikles eller samles er udgangspunktet, at der foretages et indgreb i forhold til stedet. Da det netop er stedet der i første omgang er under pres for nedlukning eller under strategisk udvikling, ved ændring af de fysiske rammer.

Ill. 4 : Comic’s stribe af Gary Larson, som illustrerer koblingen mellem situation, sted, interaktion og læring.

13

4.3 Mødesteder og social kapitalInteressen for betydningen af mødesteder blev skærpet i begyndelsen af 1980’erne. Interessen kan ses som en reaktion på den stærke narcissistiske samfundstrend som startede i slutningen af 1960’erne. Trenden var karakteriseret ved på den ene side; en stærk tro på at øget selvbevidsthed vil øge mulighederne for optimal selvrealisering. På den anden side en samfundsudvikling, hvor familie og job blev hverdagens eneste omdrejningspunkter43. Trenden lagde grunden til det individualiserede samfund, som i slutningen af 1990’erne blev sat i tale af blandt andre sociologen Anthony Giddens44 som refleksivt og senere som det ’flydende’ samfund, hvor borgere konstant søger at oparbejde, afprøve og udvikle nye selvbilleder, sådan som det er beskrevet af blandt andre sociologen Zygmund Bauman45. Kendetegnende for disse samfundstrends er, at den enkelte borger i stigende grad opsøger netværk og sociale relationer med et specielt formål for øje, og at der opbygges strategier for loyalitetskodeks inden for familieliv og karrierer46. Den amerikanske politolog Robert Putnam påpeger i sin bog ’Bowling alone’ fra 2000 at disse trends i det amerikanske samfund har ført til et stort tab af social kapital. Hermed mener Putnam tab af tillid mellem borgere og tab af fællesskabsfølelse.

Social kapital er et centralt omdrejningspunkt i 90’erne og 00’erne. Inden for den erhvervsøkonomiske litteratur fokuseres der på, hvordan der igennem iscenesættelse af situationer/aktiviteter kan skabes sociale relationer og netværk, som både kan nedsætte transaktionsomkostninger og skabe grobund for innovation47. Granovetter’s artikel ’The strengh of weak ties’ fra 1973, som handler om betydningen af netværk ved rekruttering, bliver den mest citerede artikel inden for erhvervsøkonomi og organisationssociologi. Inden for samfundsøkonomien er fokus på skabelse af tryghed og tillid gennem læring om betydningen af frivillighed og socialt entrepreneurskab for økonomisk vækst48. Landdistriktslitteraturen tager disse to social kapital perspektiver til sig ved, på den ene side at orientere sig mod vigtigheden af foreningslivet og de lokale ildsjæle for skabelsen af sammenhold49. På den anden side mod betydningen af forskellige typer af mødesteder som afsæt for situationer/aktiviteter og interaktion, som gennem social læring kan lede til lokal tryghed, identitet og dynamik50. Det førstnævnte perspektiv er orienteret mod landsbyens overordnede organisatoriske rammer, mens det sidstnævnte er orienteret mod landsbyboernes hverdagsliv. Det kan siges, at hverdagslivsperspektivet i stedet for at fokusere på tabet af social kapital som et tab forårsaget af et

stærkt individualiseret og karriereorienteret samfund, fokuserer på tabet af specifikke ’steds’ betingelser for et social liv, der involverer fællesskabet.

4.4 Typer af mødestederDefinitionen af et mødested som en kobling af sted, situation, interaktion og læring indebærer, at alle mødesteder har sin helt egen identitet. Det enkelte mødested skaber en helt særlig betingelse for et socialt liv, der involverer fællesskabet i landsbyen eller landsbyklyngen. For at kunne afklare mere generelt, hvad det betyder for et lokalsamfund, hvis et lokalt mødested udvikles, afvikles eller samles, er det hensigtsmæssigt at kategorisere mødesteder. Der kan skelnes mellem tre typer af mødesteder; formelle mødesteder, uformelle mødesteder og ’tredje’ mødesteder.

Formelle mødesteder er karakteriseret ved at designede ’oppefra’ til at bestemte borgere mødes og ved sit design samtidig at have skabt rammerne for de situationer og den interaktion, der kan udspille sig. Det kan være mødelokale i den lokale forening eller på landsbyskolen og det kan være sportshallen eller kirkerummet. Interaktionen vil oftest være styret og fortrinsvis informativ. Deltagerne vil have en formel rolle, f.eks. medlem af forening og forældre til en elev. I designet af et formelt mødested vil der ofte være fokus på et forudbestemt læringsudbytte i form af en bestemt viden51.

Uformelle mødesteder er karakteriseret ved, at de er skabt ’nedefra’ gennem hverdagslivsrutiner som på en eller anden måde giver anledning til en situation, hvor der opstår interaktion. Det kan være en snak i køen hos den lokale købmand eller i omklædningsrummet i hallen, og det kan være ved bilvaskehallen søndag formiddag eller ved kajen, hvor der fiskes med stang. Interaktionen på de uformelle mødesteder bærer præg af en mere rituel karakter, hvor indholdet af samtalen ikke er så vigtig. Det kan være en snak om vejret eller om den nyeste ændring i busplanen eller den kommende fodboldslandskamp. Læringen på uformelle mødesteder er af mere emotionel karakter og knyttet til integration i betydningen, ’at føle sig som en del af et fællesskab’, uden der er knyttet en specielt videns udbytte til dette52.

Tredje mødesteder er karakteriseret ved have social interaktion som det primære sigte. Det vil sige, at borgere opsøger disse steder for at være sociale og, at aktiviteten i sig selv ikke er så vigtig. Eksempler på tredje mødesteder i landsbyen er den lokale kro eller fællesspisning i forsamlingshuset og der kan være ’værtshuset’ i et baglokale eller sommerfestivaler.

14

Ill. 5: Tre typer af mødesteder og deres kobling til læring samt sammenhængen mellem disse for et socialt liv, der involverer fællesskabet. (Pia Heike Johansen)

Formelle Mødesteder

Information og viden Integration Sociale kompetencer

Uformelle Mødesteder

Betingelser for socialt liv der involverer fællesskab

Tredje Mødesteder

Den sociale interaktion har typisk god plads til emotionelle udtryk, og der gives god plads til at alle kan komme på banen med synspunkter og fortællinger. Læringen på tredje mødesteder vedrører vedligeholdelse og opbygning af sociale kompetencer i et lokalt forum53.

I et landsbysamfund vil man typisk kunne finde alle tre typer af mødesteder. Det er den specifikke

sammensætning af mødestederne, som former karakteren af lokalitetens sociale liv og stedets identitet og læringsrum54. Illustration 5 viser de tre typer af mødesteder hver især som skaber en særlig hverdagslivsbetingelser for et socialt liv, der på hver sine måde involvere et lokalt fællesskab, og at disse tilsammen former den mening, som tildeles landsbyen eller landsbyklyngen.

4.5 Forandringer af mødestederNår der sker ændringer af mødesteder vil hverdagslivsbetingelsen for socialt liv, der involverer fællesskabet blive en anden. Simplificeret kan det siges, at sker der en sammenlægning eller udvikling af formelle mødesteder vil der opbygges ny viden baseret på den eksisterende viden om organisering af fælles aktiviteter. Nedlægges der formelle mødesteder tabes der viden om lokale måder at organisere sig på. En sammenlægning og udvikling af uformelle mødesteder kan give anledning til at disse udhules i sin karakter af at være et uformelt mødested, og at der muligvis i stedet vil gro nye uformelle mødesteder op nedefra. Dette kræver imidlertid, at der er grundlag for rutinemæssige situationer/aktiviteter i hverdagen, som giver anledning til interaktion. Tabet af uformelle mødesteder medfører tab af landsbyens evne til at integrere nye viden i hverdagslivet. Sammenlægges eller udvikles tredje mødesteder vil der ske en videreførelse og sammensmeltning af måder at udtrykke sig på og muligheden for opretholdelse og udvikling af sociale kompetencer vil opretholde muligheden for at indgå i et social fællesskab.

Nedlægges tredje mødesteder forsvinder grundlaget for det lokale fællesskabssærkende55.

Afvikling, sammenlægning eller udvikling af mødesteder er imidlertid komplekst, idet de tre typer af mødesteder som oftest er tæt forbundne. F.eks. kan der være mange uformelle mødesteder i tilknytning til det formelle mødested som en idrætshal eller en skole udgør. Ligesom der kan være tredje mødesteder i tilknytning til uformelle mødesteder som f.eks. den lokale havn. Konsekvenserne for det sociale fællesskabsliv ved et indgreb overfor et lokalt mødested vil derfor skulle analyseres i forhold til alle tre typer af mødesteder56. Dermed når man påtænker at implementere en landsbyklyngestrategi er det vigtigt i samarbejde med borgere fra de respektive landsbyer, der indgår i klyngen at klarlægge hver enkelt landsbys mødesteder og karakteren af disse.

15

Ill. 6Identitetsmarkør i Fjordklyngen.

16

5. Screening af landsbyklynger i LAG-kommuner 5.1 IndledningUndersøgelsens “screening del” har først og fremmest som formål at afdække udbredelsen af landsbyklynger og deres indskrivning i kommunale strategier for udviklingen uden for de større byer. Undersøgelsens afdækker:

• Hvor findes landsbyklyngeprojekter • Hvad betegnes som landsbyklyngerprojekter eller lignende • Hvad er kommunens rolle• Andelen af LAG-kommuner med et landsbyklyngeperspektiv i deres udviklingsstrategier

Denne forundersøgelse skelner altså mellem egentligt fungerende landsbyklynger (samarbejder mellem landsbyer der passer til definitionen) og landsbyklyngeperspektiver, hvor landsbyklyngesamarbejder udgør et fokusområde i kommunale strategier såsom kommuneplan eller landdistriktspolitik.

5.2 Screening – Kvantitativ tilgang og metodeDenne screening del af undersøgelsen har visse træk tilfælles med variabel orienterede tilgange til case analyse57 og har en kvantitativ tilgang, hvor vægten ligges på sammenlignelighed af et større antal cases i forhold til et mindre antal karakteristika. Metodisk tager denne screening del form som en spørgeskemaundersøgelse (Bilag 1) udsendt til de 56 kommuner, der har en Lokal Aktionsgruppe (LAG) tilknyttet. Disse kommuner tilhører derfor landdistrikterne og har fællestræk, der højner sammenligneligheden og retfærdiggør en samlet opgørelse. Det valgte fokus på LAG-kommuner skyldes denne mulighed for at kunne sammenligne, men det betyder ikke, at man ikke fremadrettet kan arbejde med landsbyklynger i landsbyer i andre kommuner end LAG-Kommunerne.

86 pct. af LAG-kommunerne har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. I det følgende vil resultaterne blive gennemgået på baggrund af disse. 2 kommuner kun delvist besvaret spørgeskemaet og enkelte kommuner har modificeret deres svar efterfølgende. Det er for eksempel Favrskov, der har svaret, at de ikke har et landsbyklyngeperspektiv i deres udviklingsstrategier, men hvor Favrskov Kommunes Landsbyråd har klynger med i sin årsplan og Fanø Kommune, der ikke selv opfatter sig som relevant for undersøgelsen, og derfor har svaret “ved ikke” til det meste, da de på grund af

deres størrelse reelt arbejder med landdistriktspolitik uden at have en sådan. Disse forbehold er imidlertid ikke af en størrelse, der påvirker konklusionerne af spørgeskemaundersøgelsen.

5.3 Udbredelsen af et landsbyklyngeperspektiv i LAG-KommunerneIllustration 7 viser udbredelsen af LAG-Kommunernes strategier for udviklingen uden for de store byer, udbredelsen af landsbyklyngeperspektiver i disse strategier og udbredelsen af landsbyklyngeprojekter i LAG-Kommunerne. Her ses at hovedparten af kommunerne med lokale aktionsgrupper tilknyttet enten har en fungerende eller planlagt strategi for udviklingen uden for de store byer. Samlet set udgør de 85 pct. af de kommuner, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen. Det er endvidere interessant at bemærke, at der er en næsten lige stor del af kommunerne, der har et landsbyklyngeperspektiv i deres nuværende eller planlagte strategier, som den del der ikke har et landsbyklyngeperspektiv, nemlig henholdsvis 22 overfor 23 kommuner. Herudover er det kun i omkring halvdelen af de LAG-Kommuner, der besvarede undersøgelsen, at der både er et landsbyklyngeperspektiv og landsbyklyngeprojekter. Dette gør sig gældende både når man vurderer de kommuner med et landsbyklyngeperspektiv i nuværende strategier (47 pct) og, hvis man ser på de 25 kommuner der har landsbyklynger i kommunen og samtidigt har et fungerende eller planlagt landsby-klynge perspektiv (52 pct.). Samme billede tegner sig hos de 11 kommuner, som har samarbejder mellem landsbyer som ikke opfattes som landsbyklyngeprojekter. Heraf har 55 pct. et landsbyklyngeperspektiv i nuværende eller planlagte strategier for udviklingen uden for de store byer. Den eneste tydelige sammenhæng mellem et landsbyklyngeperspektiv og forekomsten af landsbyklynger findes hos de 6 kommuner, der har planer om et landsbyklyngeperspektiv i en planlagt strategi for udviklingen uden for de store byer.

Til sidst må det påpeges, at andelen af LAG-kommuner, der har andre former for samarbejder mellem landsbyer end landsbyklynger, synes noget lav (23 pct.). Den lave andel kan dog hænge sammen med opfattelsen af, hvad en landsbyklynge er. Opfattelsen blandt kommunerne er nemlig bred, som spørgeskemaundersøgelsen antyder.

17

kommune

ikke en

48

38

2215

7 13

9

5

6

3

1

LAG-Kommuner besvarede spørgeskemaet

heraf har en strategi for udviklingen uden for de store byer

heraf har strategi for

udviklingen uden for de store byer

heraf har planer om

en sådan strategi

heraf har et landsbyklynge-perspektiv i denne strategi

heraf har planer om et landsbyklyngeperspektiv i denne strategi

heraf har planlagt et landsbyklyngeperspektiv i denne planlagte strategi

heraf har landsbyklynger

i deres

heraf har landsbyklynger i deres kommune


heraf har ikke et landsbyklyngeperspektiv i denne strategi

heraf har landsbyklynger

i deres kommune

2


4

Ill. 7: Udbredelsen af strategier for udviklingen uden for de store byer, landsbyklyngeperspektiver og landsbyklyngeprojekter i LAG kommunerne i Danmark. Lavet på baggrund af besvarelser i spørgeskemaundersøgelse.

18

5.4 Overblik over landsbyklynger nævnt af LAG-kommunerneFra kommunernes tilbagemelding i spørgeskema-undersøgelsen er der nævnt 39 projekter (Ill. 9), som kommunerne har vurderet passer til den indledende definitionen af landsbyklynger eller dele af den. Disse projekter spænder vidt, fra projekter, der fokuserer på enkelte emneområder, til egentlige foreninger, der arbejder strategisk med hele geografiske områder, som “Falsters Hjerte” i Guldborgsund Kommune, “Fursund Egnen” i Skive eller “Landsbyen de 7 Sogne” på Mors. Også med hensyn til involveringen fra officiel side er der et spænd. Fra “Kystbyernes netværk” fra 2008, hvor Thisted Kommune først nu er involveret efter anmodning fra netværket til f.eks. “Nærdemokratimodellen” i Vordingborg Kommune, hvor kommunen virker som igangsætter og organisator samt stiller af faciliteter og midler. Der er dog for hovedparten en involvering fra kommunens side med en grad af facilitering og finansiering, hvor omkring 18 projekter modtager både økonomisk støtte og en form for procesfacilitering, mens omkring 12 projekter modtager økonomisk støtte og 4 modtager procesfacilitering.

5.5 Definerende afgrænsning af LandsbyklyngerI den brogede mængde af nævnte projekter der helt eller delvist passer til definitionen af en landsbyklynge er der 6 (Ill. 9), der vanskeligt kan betegnes som landsbyklynger, og 3 der må betegnes som i et gråzone-område, på trods af at der både er landsbyer, der deltager, og at der er et vist form for samarbejde. Det er disse projekter, der peger på de nævnte afgrænsende faktorer i definition af

landsbyklynger, at der må være tale om mere end et enkeltstående kortere projektsamarbejde, og at projektet ikke udelukkende er del af den kommunale organisation (kapitel 3). Her skal blot nævnes, at en mere klar definition synes væsentligt som udgangspunkt for udviklingsstrategier med et landsbyklyngeperspektiv.

5.6 Opsummering af screeningSpørgeskemaundersøgelsen viser overraskelsesvist hele 39 landsbyklyngeprojekter. Denne udbredelse, sammen med kommunernes involvering i disse projekter og den forholdsvis store udbredelse af landsbyklyngeperspektiver i udviklingsstrategier, vidner om en vis klangbund i LAG-kommunerne, hvilket kan tyde på, at landsbyklynger kan være en mulig udviklingsstrategi for danske landsbyer. Derudover viser undersøgelsen at der er tale om en forholdsvis ny tilgang til landsby- og landdistriktsudvikling. Undersøgelsen tyder på, at det er et forholdsvist nyt fænomen med stigende udbredelse, med det ældste startet i 2003 og en stor andel efter 2012. Derudover viser undersøgelsen, at flere kommuner enten allerede inddrager eller påtænker at inddrage en landsbyklynge tilgang i eksisterende politikker og planer.

19

Ill. 8_Landsbyen Nørre Ørslev i Falsters Hjerte.

1

127

6

5

1

18

22

813

10

15

1

2

2

3

4

2017

3

1

2

3

4

4

323

2

2

3

29

19

9

55

5 6

1228

7

14

16

24

30

25

26 11 21

6

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

Børne bestemte Projekter (Hedensted Kommune)

Fokus Landsbyer (Gribskov Kommune)

Infocafé - Liv i Stubbekøbing (Guldborgsund Kommune)

Jyske Ås (Brønderslev Kommune)

Landsbymakeover (Odsherred Kommune)

Musikfestival i Vest (Mariagerfjord Kommune)

Lokal udviklingsplan for Hejninge Stilling og Havrebjerg (Slagelse Kommune)

Alsted-Fjenneslev Lokalforening (Sorø Kommune)

Brandingprojekt mellem Veddum og Skelund (Mariagerfjord Kommune)

Fælles hjemmeside for Lyngså, Præstbro og Voerså (Frederikshavn Kommune)

Falsters Hjerte (Guldborgsund Kommune)

Fjordklyngen (Viborg Kommune)

Fra ide til projekt mod handling (Sorø Kommune)

Fursund Egnen (Skive Kommune)

Fynsland (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Guldborg Fællesråd (Guldborgsund Kommune)

Helnæs Bugt samarbejde (Assens Kommune)

Højderygsklyngen (Ikast-Brande Kommune)

Klyngesamarbejde mellem landsbyerne i Lilleåskolens skoledistrikt (Favrskov Kommune)

Klyngesamarbejde Brobyerne (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Kystbyernes Netværk (Thisted Kommune)

Landmandsruten (Hedensted Kommune)

Landsbyen De Syv Sogne (Morsø Kommune)

Landsbypedelordning 5 landsbyer (Hjørring Kommune)

Landsbypedelordninger (Nordfyns Kommune)

Landsbyplaner for Østmøn (Vordingborg Kommune)

Lørslev-Ugilt-Ilbro-Linderum landsbyråd (Hjørring Kommune)

Luft under Vingerne (Odder Kommune)

Netværk i Svendborg (Svendborg Kommune)

Nr. Vedby forum (Guldborgsund Kommune)

Oplevelsesklynge Nordfjends (Skive Kommune)

Østudvalget (Holstebro Kommune)

Plexus Idom-Råsted (Holstebro Kommune)

Samarbejde mmelm landsbyer (Herning Kommune)

Slaglille-Bjernede Lokalforening (Sorø Kommune)

Synlig Sydvest (Favrskov Kommune)

Tør du bo på landet (Slagelse Kommune)

Nærdemokratimodellen Vordingborg Kommune (Vordingborg Kommune)

Yderområder på Forkant / "Dialogprojektet" (Faxe Kommune)

Landsbyklynger

Landsbyklynger i gråzone

Kan ikke betegnes som landsbyklynge

Udbredelsen af landsbyklynger i LAG-kommuner 2015

Ill. 9: Udbredelsen af Landsbyklyngeprojekter i kommuner med Lokale Aktions Grupper (LAG-Kommuner). Udarbejdet efter spørgeskemaundersøgelse iblandt LAG-Kommuner.

1

127

6

5

1

18

22

813

10

15

1

2

2

3

4

2017

3

1

2

3

4

4

323

2

2

3

29

19

9

55

5 6

1228

7

14

16

24

30

25

26 11 21

6

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

Børne bestemte Projekter (Hedensted Kommune)

Fokus Landsbyer (Gribskov Kommune)

Infocafé - Liv i Stubbekøbing (Guldborgsund Kommune)

Jyske Ås (Brønderslev Kommune)

Landsbymakeover (Odsherred Kommune)

Musikfestival i Vest (Mariagerfjord Kommune)

Lokal udviklingsplan for Hejninge Stilling og Havrebjerg (Slagelse Kommune)

Alsted-Fjenneslev Lokalforening (Sorø Kommune)

Brandingprojekt mellem Veddum og Skelund (Mariagerfjord Kommune)

Fælles hjemmeside for Lyngså, Præstbro og Voerså (Frederikshavn Kommune)

Falsters Hjerte (Guldborgsund Kommune)

Fjordklyngen (Viborg Kommune)

Fra ide til projekt mod handling (Sorø Kommune)

Fursund Egnen (Skive Kommune)

Fynsland (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Guldborg Fællesråd (Guldborgsund Kommune)

Helnæs Bugt samarbejde (Assens Kommune)

Højderygsklyngen (Ikast-Brande Kommune)

Klyngesamarbejde mellem landsbyerne i Lilleåskolens skoledistrikt (Favrskov Kommune)

Klyngesamarbejde Brobyerne (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Kystbyernes Netværk (Thisted Kommune)

Landmandsruten (Hedensted Kommune)

Landsbyen De Syv Sogne (Morsø Kommune)

Landsbypedelordning 5 landsbyer (Hjørring Kommune)

Landsbypedelordninger (Nordfyns Kommune)

Landsbyplaner for Østmøn (Vordingborg Kommune)

Lørslev-Ugilt-Ilbro-Linderum landsbyråd (Hjørring Kommune)

Luft under Vingerne (Odder Kommune)

Netværk i Svendborg (Svendborg Kommune)

Nr. Vedby forum (Guldborgsund Kommune)

Oplevelsesklynge Nordfjends (Skive Kommune)

Østudvalget (Holstebro Kommune)

Plexus Idom-Råsted (Holstebro Kommune)

Samarbejde mmelm landsbyer (Herning Kommune)

Slaglille-Bjernede Lokalforening (Sorø Kommune)

Synlig Sydvest (Favrskov Kommune)

Tør du bo på landet (Slagelse Kommune)

Nærdemokratimodellen Vordingborg Kommune (Vordingborg Kommune)

Yderområder på Forkant / "Dialogprojektet" (Faxe Kommune)

Landsbyklynge Kommune LandsbyerOpstartsår / Periode

Årsag for opstart

22

1

2

3

4

5

6

7

8

Alsted-Fjenneslev Lokalforening

Brandingprojekt mellem Veddum og

SkelundFælles hjemmeside

for Lyngså, præstbro og Voerså

Falsters Hjerte

Fjordklyngen

Fra idé til projekt mod handling

Fursund Egnen

Fynsland

Sorø Kommune

Mariagerfjord Kommune

Frederikshavn Kommune

Guldborgsund Kommune

Viborg Kommune

Sorø Kommune

Skive Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Alsted og Fjenneslev

Veddum og Skelund

Lyngså, Præstbro og Voerså

Falkerslev, Virket, Listrup, NørreØrslev, Sønder Kirkeby, Egebjerg,Sønder Alslev, Karleby, Tunderup,

Eget og Horreby

Låstrup, Nr. Rind, Skals, Skringstrup, Sundstrup og

Ulbjerg

Ruds Vedby, Stenlille og Dianalund

Junget, Selde, Thorum og Åsted

Allested-Vejle, Nr. Lyndelse/Nr.Søby, Rolfsted-Ferritslev,

Søllinge, Årslev-Sdr. Nærå, Gestelev-Heden- Vantinge, Gislev, Herringe-Rudme-Volstrup, Hillerslev-Højrup-Sallinge, Krarup-Espe, Kværndrup,

Ringe, Ryslinge, Brobyværk, Korinth- Ø.Hæsinge, Nr. Broby,

V.Hæsinge- SH.Lyndelse, Faaborg, V.Åby -Pejrup-Aastrup, Faldsled-

Svanninge-Millinge, Diernæs, Haastrup, Horne Land, Avernakø,

Bjørnø, Lyø

Beboeres reaktion på skolelukning

Indledende ønske fra forskere og Kommune

og efterfølgende ejerskab fra beboeres side.

Opstod i kølvandet på Projektet Liv i

Grødemarken, der havde tættere samarbejde

mellem og udvikling af landsbyerne og området

som målsætning.

2014

2014

2011

2013

2015

2013

2006

9 Guldborg FællesrådGuldborgsund

KommuneGuldborg og Majbølle 2010 - 2014

Formål Organisationsform Institutionel tilknytning

23

Lokalforenings-samarbejde mellem landsbyer med fælles lokalforening og som bl.a. “deler” en kommunal sportshal,

boldbaner og tidligere en kommunal landsbyskole

Markedsføring af lokalområderne

Udvikling af hjemmeside og fælles kalender mm.

“Foreningens formål er at arbejde for at finde frem til områdets interesser gennem dialog med borgere og foreninger, råd, laug

samt institutioner i området. Desuden kan foreningen være med til at koordinere og formidle arrangementer, projekter og kontakter til myndigheder, politikere, virksomheder og andre

interessenter både indenfor og udenfor Falster.”58

PROJEKT FORMÅL: Afprøvning af et nyt udviklingskoncept for landsbyudvikling. FJORDKLYNGEVISIONEN: 1) Et

frivilligt, men forpligtende og langsigtet samarbejde på tværs af de seks lokalsamfund, skal skabe et stærkt og sammenhængende

område. 2) Vi vil anvende alle de for hånden værende menneskelige, økonomiske, fysiske og naturmæssige ressourcer

i og mellem landsbyerne i samarbejdet til gavn for borgerne, erhvervslivet, foreningerne og landsbyerne.

Gennem DGI uddannelsesforløbet “projektleder-light”, hvor der arbejdes med afsæt i konkrete projekter i byerne, at

“professionalisere” ildsjæle i tre mindre byer og som sidegevinst opnå samarbejder/koordinering på tværs af de tre byer.

- at styrke fællesskabet blandt alle beboere på Fursundegnen- at fremme og fremhæve de forskellige områders specielle

tilbud og mulighederat drive en fælles hjemmeside som både informerer om

aktiviteter, tilbud og aktuelle tiltag på Fursundegnen og skaber et overblik over erhvervs- og foreningslivet i hele området- at være ”paraply” for foreninger og initiativer og skabe

netværk i området - at støtte initiativer af almen, kulturel og erhvervsmæssig karakter

- at støtte initiativer, som gør området værd at besøge og opholde sig i for borgere, turister og gæster

- at være en aktiv medspiller i debatten om landsbyernes fremtid og fremme viden om de muligheder, man får ved at bo udenfor

større byer- at opgradere forestillingerne om ”livet på landet” og dermed

fremme tilflytning til landområderne- at være med til at skabe netværk og samspil mellem større byer

og de omliggende landsbyer til gensidig nytte og glæde.”59

Parablyorganisation for 21 lokalråd i Faaborg-Midtfyn Kommune. ”Fynsland skal skabe rammer for udvikling i

Faaborg-Midtfyn Kommune ved at være en koordinerende og idéskabende sparringpart for såvel lokalråd som kommune .”60

Forening med bestyrelse

Styregruppe samt arbejdsgrupper

Paraplyorganisation for medlemslandsbyer, med

landsbyambassadører og en bestyrelse på 5 medlemmer

Klyngeråd med medlemmer fra landsbyer samt et forretningsudvalg

valgt ud af klyngerådet. Forretningsudvalget fungerer som bindeled til Viborg Kommune og

Aalborg Universitet og daglig ledelse

Delvis “paraply” forening for områdets beboere, foreninger m.m.

med en bestyrelse, der varetager foreningens administrative og

strategiske interesser bestående af repræsentanter fra landsbyer (2 fra Selde egnen og 1 fra de andre tre)

samt et råd med medlemmer fra de fire landsbyer. Foreningen har både individuelt og foreningsmedlemskab

Paraply organsation for lokalråd

Center for Byråd og Kultur i Sorø Kommune samarbejder og støtter

med faciltater og midler og indgår i årlige dialogmøder

Mariagerfjord Kommune, Kultur og fritid, er stiller af faciliteter og midler

Frederikshavn Kommune, Planafdelingen/distriktsudvalget

samarbejder

1) Guldborgsund Kommune bidrager ifht finansiering

2) Står til optagelse i Blomstrende landsby

1) Proces facilitering af Aalborg Universitet.

2) Projektet støttes (i en 4-årig periode) økonomisk af Ministeriet for By Bolig og Landdistriktet og Viborg

Kommune

Sorø Kommune, Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, virker som igangsætter

og organisator, samt stiller af faciliteter og midler bla. til betaling af

kursusforløb

1) støttet af Region Midtjylland gennem projektet “Selde som

fremtidens landsby”. 2) Skive Kommune støtter med

faciliteter og midler. 3) Med i projekt “Gentænk Landsbyen” gennem Selde

nteresse organisation med bestyrelse og stærk forankring i Faaborg-

midtfyn kommune i kraft af dialog med kommunen indskrevet i

kommunens lokalsamfundspolitik og bidragyder til denne samt i kraft af at landdistriktskoordinatoren i Faaborg-

Midtfyn er ansat som sekretær for Fynsland for at koordinere

Samarbejde omkring lokal udvikling og bosætning ForeningsbestyrelseGuldborgsund Kommune, Stab og

Plan / Center for Borger & Branding, bidrager med ifht. finansiering


Årsag for opstart

24

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

Helnæs Bugt samarbejde

Højderygsklyngen

Klyngesamarbejde mellem landsbyerne

i Lilleåskolens skoledistrikt

Klyngesamarbejde Brobyerne

Kystbyernes netværk

Landmandsruten

Landsbyen De Syv Sogne

Landsbypedel ordning 5 landsbyer

Landsbypedel-ordningen

Landsbyplaner for Østmøn

Lørslev-Ugilt-Ilbro-Linderum

landsbyråd

Luft under Vingerne

Netværk i Svendborg

Nr. Vedby forum

Assens Kommune

Ikast-Brande Kommune

Favrskov Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Thisted Kommune

Hedensted Kommune

Morsø Kommune

Hjørring Kommune

Nordfyns Kommune

Vordingborg Kommune

Hjørring Kommune

Odder Kommune

Svendborg Kommune


En række landsbyer i Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner

Thorlund, Gludsted, Hampen og Ejstrupholm

Laurbjerg, Bøstrup, Granslev og Houlbjerg

Nr,. Broby, Brobyværk og Vester Hæsinge

Stenderup, Bjerre, Hornsyld, Bråskov, Stouby og Barrit

Hvidbjerg, Karby, Redsted, Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev

Rakkeby, Hundelev, Vejby, Rubjerg og Sdr. Harritslev

Krogsbølle, Tørresø, Bårdesø, Jersore, Skåstrup, Ore

Hjertebjerg, Elmelunde, Borre,NyBorre, Magleby. Udvides pt med Keldby, Råbymagle, evt. Klintholm

Havn og evt. kommende

Ilbro, Linderum, Lørslev og Ugilt

Hundslund, Gylling, Randlev og Ørting

Alle landsbyer i SvendborgKommune, der er opdelt i 13lokalområder heraf 2 i byen

Nr. Vedby, Vålse, Orehoved, ØsterKippinge, Egense

Indledende ønske fra forskere og Kommune

og efterfølgende ejerskab fra beboeres side.

Efter inspiration fra Fursundegnen

Reaktion på nedskæring i faciliteter og

skolelukninger og som forlængelse af dannelsen

af en friskole

2013

2015

2015

2014

2008

2014 - 2015

2013

2013

2014

2013

2008

2015

2014

2010 - 2014

24

25

Oplevelsesklynge Nordfjends

Plexus Idom-Råsted

Skive Kommune

Holstebro Kommune

Hald, Ørslevkloster, Lundø, Virksund og Højslev Kirkeby

Idom, Råsted

2010

2003 - 2008


25

Samarbejde på initiativ af landsbyen Jordløse mellem en række lokalsamfund omkring Helnæsbugten for at skabe fælles fodslag omkring en række emner som lokalsamfundene selv definerer.

Styrke de fire landsbyers område ifht: Kultur, branding, foreningssamarbejde, fællesprojekt, stier og forbindelser i

landskabet, fælles kalender, iværksætteri, tilflytning og natur.

Styrke fællesskabet, øge deltagelsen ved lokale arrangementer, bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og synliggøre

områdets kvaliteter

At få landsbyerne i den gamle Nr. Broby Kommune til at udarbejde en fælles udviklingsplan

Samarbejde mellem vestkystbyerne Agger, Stenbjerg, Vorupør og Klitmøller primært omkring bosætning.

At få samlet og synliggjort fortællinger og historier lokalt, og bundet dem sammen for området

“Samarbejdet har til formål at skabe en netværkslandsby i området, som gennem fordeling af

aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte arbejderfor at fastholde liv og udvikling i området og gøredet attraktivt for beboere og erhverv at blive i og

flytte til området.” 61

At trimme og koordinere diverse driftsopgaver omkring det frivillige foreningsliv og grønne områder

Samarbejde om vedligehold af grønne arealer

Forskønne og planlægge de fysiske udtryk og muligheder i landsbyerne og har hertil bla. dannet et centralt projekthus

Koordinering af aktiviteter i lokalområdet og afholdelse af fællesaktiviteter i landsbyerne

Skabe attraktive levevilkår i landdistrikterne, øge livskvalitet gennem motion og idræt

Kontakt mellem ildsjæle i lokalområderne. Undersøge, hvad der er i gang af aktiviteter, faciliteter mv. og hvad der mangler

At skabe en platform for udvikling og bosætning i området i tilknytning til Nr. Vedby Skole

Selvbestaltet koordinationsgruppe

Lokalt fællesråd

Styregruppe

Netværket har en styregruppe

Styregruppe for lokalarkiver og lokalråd

Selvejende institution oprettet på initiativ af beboerforeningerne i

Karby, Redsted, TORF og Hvidbjerg, med en styregruppe bestående bl.a. af medlemmer fra beboerforeningerne


Projekterne er forankrede i lokalrådene i Kommunen.

Lokalt forankret og drevet styregruppe

Foreningsbestyrelse

Assens Kommune er tilknyttet som interesseret tilhører og med tilbud om

ad hoc støtte1) Proces facilitering af Aalborg

Universitet. 2) Projektet støttes (i en 4-årig

periode) økonomisk af Ministeriet for By Bolig og Landdistriktet og Ikast-

Brande KommuneFavrskov kommune, Teknik og Kultur, Kultur og Fritidsafd, er

igangsætter og stiller af midler og faciliteter. Med i projekt “Gentænk

Landsbyen”Faaborg-Midtfyn, Plan & Kultur,

virker som Igangsætter og støtter i form af faciliteter og midler

Thisted Kommune har ikke tidligere deltaget, men er nu involveret på efter

anmodning fra netværketHedensted Kommune, Fritid og

fællesskab, stiller faciliteter og midler til rådighed og projektudviklingen

er støttet gennem kommunens landdistriktspulje

Morsø Kommune virker som facillitator på proces og rådgiver ift.

fundraising og strategiudvikling

Hjørring kommune stiller faciliteter og midler til rådighed bla. til aflønning

Nordfyns Kommune koordinator og finansierer projektet.og midler til

rådighed bla. til aflønningVordingborg Kommune, Plan & Byg, har frem til 2015 virket som

igangsætter og organisator samt stillet faciliteter og midler til rådighed.

Hjørring kommune er samarbejdspartner i kommunens

landsbyforumLedet af og hjemmehørende i DGI

Østjylland. Odder Kommune, Byrådsservice, har rollen som

igangsætter og som stiller af faciliteter og midler.

Svendborg Kommune virker som igangsætter og organisator, samt stiller

af faciliteter og midler.Støtte til finansiering fra opstart fra Guldborgsund Kommune, Stab og Plan og afsluttet i regi af Center for

Borger & Branding.

Fælles udvikling af egnen Nordfjends med fokus på turismeerhvervsudvikling

Nedlæggelse af forsamlingshuse i henholdsvis Råsted og Idom til fordel af et nyt center “Plexus Idom-Råsted” med bla.

sportshal, fitnesscenter, cafe, mødelokaler, køkken, kiosk og mange frivillige i driften.

Oplevelsesklyngens styregruppe

Skive Kommune, Erhverv og udvikling, støtter med midler og faciliteter som del af Skive

Kommunes Turisme- og Oplevelsesklyngepolitik

Holstebro Kommune, Sport og Fritid, støtter med faciliteter og midler.


Årsag for opstart

26

30

1

2

3

1

2

3

4

5

6

26

27

28

29

Østudvalget

Lokal udviklingsplan for

Hejninge Stilling og Havrebjerg - Lokal udviklingsplan for Hashøj NordvestNærdemokrati-

modellen Vordingborg Kommune

Yderområder på Forkant /

“Dialogprojektet”

Børne bestemte projekter

Fokus Landsbyer

Infocafé - Liv i Stubbekøbing

Jyske ås

Landsbymakeover

Musikfestival i Vest

Samarbejde mellem landsbyer

Slaglille-Bjernede Lokalforening

Synlig Sydvest

Tør du bo på landet

Holstebro Kommune

Slagelse Kommune

Vordingborg Kommune

Faxe Kommune

Hedensted Kommune

Gribskov Kommune


Brønderslev Kommune

Odsherred Kommune

Mariagerfjord Kommune

Herning Kommune

Sorø Kommune

Favrskov Kommune

Slagelse Kommune

Mogenstrup, Herrup-Bjergby,Sevel, Ryde-Stendis, Ejsing,

Borbjerg-Hvam, Hogager og Skave

Kirke Stillinge, HavrebjergSlotsbjergby og Gerlev

Alle (byområdebyer og)landsbyer/landdistrikter

Stenderup, Bjerre, Hornsyld, Bråskov, Stouby og Barrit

Ingen pt.

Stubbekøbing og Ore

Det er ikke nødvendigvis selve landsbyen der deltager. Det er mere

identifikationen af alle landsbyer omkring den geografiske/geologi

ske Jyske ås.

Alle byer i Odsherred

Hvilsom, Snæbum og Hannerup

SYD: Arnborg, Kølkær, Fasterholt og Søby

NORDVEST: Vind, Sørvad, Ørnhøj og Abildå

Slaglille og Bjernede

Aidt, Borre, Borridsø, Thorsø ogVejerslev

Bisserup, Rude og Venslev

Opstartet efter byrådet reviderede

Herning Kommunes landdistriktspolitik i

2011.

2013

2014

2015

2013 - 2015

2006

2010 - 2014

2013

2013

2014 - 2014

2012/2013

2015

2014


27

Samle ressourcer fra alle borgerforeninger for nemmere at lave større arrangementer med større rækkevidde og

publikumspotentiale. Deling af erfaringer og gode idéer mellem borgerforeningernes formænd

At lokalrådene i området laver en samlet vision for hvordan de ønsker udviklingen i deres lokalområder

“I forbindelse med Vordingborg Kommunes nærdemokratimodel, er kommunen inddelt i 16 lokalområder

med hver sit lokalråd. Alle borgere i Vordingborg Kommune er derfor medlem af et lokalråd”

Etablering af en “lokalområde/landsbystruktur”, der kan være grundlag for dels en løbende dialog mellem lokalområde og

kommune, dels tilvejebringelse af udviklingsstrategier med et 2030-perspektiv

Skabe projekter bestemt, udviklet og gennemført af børn

Udvikling af landsbyer med blik på: Fysisk udvikling, Omgivelser, Kulturhistorie Udviklingsmuligheder, Social kapital

Borgerdrevet inforcafé som erstatning for en nedlagt turistinformation og platform for videre udvikling

Fremme af bosætning og erhvervsudvikling (primæert turisme) med afsæt i stedbundet potentiale.

Fremme af forskønnelse og fællesskab i landsbyer og gensidigt inspiration mellem landsbyer

Musikfestival på tværs af flere lokalområder

Demonstrationsprojekt for at øge samarbejdet mellem landsbyer og fælles markedsføring af områdets kvaliteter

Lokalforeningssamarbejde mellem to landsbyer med fælles lokalforening, der tidligere har “delt” en kommunal

landsbyskole

At synliggøre området som et godt levested med spændende historie og smuk natur og at skabe samarbejde og aktiviteter på

tværs af landsbyer, foreninger og institutioner i områdetFormålet er at skabe synlighed med henblik på tiltrækning af nye borgere. Hertil laves der en fælles oplevelsesweekend der

sætter fokus på værdierne i 3 lokalområder

Bestyrelse

Projektgrupper for lokalområderne

Politiske Dialogudvalg, 16 Lokalråd holder fællesmøder

Direktion og chefforum

Projektstyregruppe og forslagsstiller som ansvarsperson

Foreningsbestyrelse

Styregruppe med frivillige og repræsention fra Brønderslev

Kommunes Udvikling og Planlægnings- samt Teknik og Miljø

afdelinger

Styres af administrationspersonale og lokalpolitikere.

Lokalråd

Organiseringen er defineret ved to geografiske områder omkring landsbyer i henholdsvist syd og nordvest Herning Kommune. I

begge tilfælde organiseret omkring 5 projekter, der bla. indbefatter en form for lokal orienteret gruppe, fokuseren

på stedbundne ressourser og markedsføring samt ledt af NIRAS på foranledning af Herning Kommune.


Projektgrupper

Støttet af daværende LAG Holstebro.

Slagelse Kommune, Center for HR og Udvikling, virker som igangsætter og

organisator.

Vordingborg kommuner virker som Igangsætter og organisator samt stiller

af faciliteter og midler.

Faxe Kommune, Erhvervs- og direktionssekretariatet, agter at

understøtte forum for deltagende landsbyklynger og virke som

igangsætter, organisator og som stiller af faciliteter og midler. Projektbeskrivelse er pt. til godkendelse i Realdania.

Hedensted Kommune, Fritid og fællesskab, virkede som igangsætter,

samt som stiller af faciliteter og midler.

Gribskov virker som igangsætter

Guldborgsund Kommune, Stab og Plan / Center for Borger & Branding,

bidrager med ifht. finansiering, faciliteter og midler.

Brønderslev Kommune støtter i form af faciliteter og midler og har en rolle

som med-organisator.

Odsherred Kommune virker som igangsætter og organisator samt

leverer faciliteter og midler.Mariagerfjord Kommune, Kultur og

fritid, er stiller af faciliteter og midler.

Stærk forankring i Herning Kommune, da projektet dels er

initieret af denne og faciliteret af denne gennem NIRAS

Center for Byråd og Kultur i Sorø Kommune samarbejder og støtter

med faciltater og midler og indgår i årlige dialogmøder

Landsbyrådet i Favrskov kommune har bevilliget midler til aktiviteter

Slagelse Kommune, Center for HR og Udvikling, virker som igangsætter,

organisator og facilitator

28

6. Casestudier af kendte Landsbyklynger6.1 IndledningUndersøgelsens casestudie del har som formål at afdække erfaringer med og vilkår for konkrete landsbyklynger, som på forhånd var kendte. Denne analyse gør det muligt at afdække muligheder og barrierer for at benytte landsbyklynger som udviklingsstrategi. Herudover vil denne del, på et dybere niveau end screening delen afdække, hvordan landsbyklynger i praksis forstås og praktiseres. Yderligere giver denne del mulighed for at tilføre definitionen af en landsbyklynge en højere grad af klarhed.

6.2 Casestudie – Kvalitativ tilgang Casestudie delen har modsat screening delen en kvalitativ tilgang og fokusere på et lavt antal cases med en høj detaljegrad og kompleksitet62. På trods af den forskellighed, der uundgåeligt vil være mellem de undersøgte cases, vil denne del af undersøgelsen også vægte sammenlignelighed og muligheden for at generalisere ud over den enkelte case højt for derigennem at afdække muligheder og barrierer. For at opnå sådan sammenlignelighed og generalitet er det nødvendigt med en vis enshed i analysepunkter (se nedenfor) og særligt fokus på udvælgelsen af cases63.

6.2.1 Valg af casesLandsbyklyngerne Falsters Hjerte i Guldborgsund Kommune, Fjordklyngen i Viborg Kommune og Landsbyen de 7 Sogne i Morsø Kommune er udvalgt som cases ud fra en tilgang om størst mulig variation mellem “ekstreme” cases og efter et “informationsbaseret valg” med forventningen om deres indhold64. De repræsenterer nemlig tilsyneladende forskelle i tilgangen til organisering og hvorledes de er opstået: på beboer initiativ eller fra mere professionel og officiel side (Ill. 10). Disse kriterier er interessante ift. parametre som:

• Forankring i lokalmiljøet • Formen for aktiv deltagelse fra kommunen • En “ydre fjende” • Forankring i de individuelle landsbyer • Klyngens organisatorisk politiske rolle• Deltagelsen af professionelle

6.2.2 Metoden Metodisk tager casestudie delen form som samtale lignende semi-strukturerede interview.

Mere konkret er der i forhold til Landsbyen de 7 Sogne gennemført et gruppeinterview med omkring 11 deltagende personer (formand, styregruppemedlemmer og flere) og et interview med Chefkonsulent for Projekter fra Natur & Miljø i Morsø Kommune. I Falsters Hjerte er der gennemført et gruppeinterview med 3 personer fra landsbyklyngen (formand og 2 bestyrelsesmedlemmer) og et interview med 2 medarbejdere fra Center for Borger og Branding i Guldborgsund Kommune. I forhold til Fjordklyngen har fremgangsmåden været lidt anderledes, da det på grund af dens korte levetid er skønnet mere frugtbart at kombinere et gruppeinterview med 3 personer fra Fjordklyngen (formand og 2 bestyrelsesmedlemmer) med dokument analyse og indspark fra en deltagende forsker.

Denne metode vil bringe forskellige perspektiver på klyngerne frem og hermed håndtere den risiko for ensidighed, der kan ligge i kvalitative interview af et mindre antal personer, selvom den ikke kan fjernes helt. Herudover er der foretaget studier af kommunernes plandokumenter og strategier på landdistrikts-/landsbyområdet.

6.2.3 AnalysepunkterAnalysen af landsbyklyngerne og interviewene tager udgangspunkt i teorien om co-evolution65, der opstiller syv, gensidigt relaterede, sfærer som udvikling kan forstås i forhold til. De er:

• Teknologier og organisatoriske former (f.eks. kommunikations- eller arbejdsformer)• Sociale relationer (f.eks. sociale mødesteder eller relationer på tværs af alder)• Institutionel og administrativ arrangement (f. eks. kommunale strukturer eller lokalråd)• Produktion og arbejdsprocesser (f.eks. virksomheder eller pendling)• Reproduktion af hverdagsliv (f.eks. boliger eller fritidsaktiviteter)• Mentale koncepter om verden (f.eks. selvforståelser af roller eller landsbyidentitet)• Relationer til naturen (f.eks. naturoplevelser eller -ressourcer)

29

Landsbyklynge

Landsbyen de 7 Sogne

Falsters Hjerte

Fjordklyngen

Landsbyer

Hvidbjerg, Karby, Redsted,

Tæbring, Outrup,

Rakkeby og Fjallerslev

Falkerslev, Virket, Listrup, Nørre Ørslev, Sdr. Kirke- by, Egebjerg, Sdr. Alslev, Karleby, Tunderup, Eget

og Horreby.

Låstrup, Nr. Rind, Skals, Skringstrup, Sundstrup og

Ulbjerg.

År for opstart

2013

2011

2015/2013

Udvalgt efter antagelse

- Bottom-up tilgang - Nogen grad af

facilitering - Selvejende instituition - Velkørende

- Bottom-up tilgang - Mindre grad af

facilitering - Foreningsstruktur- Stærk institutionel rolle for landsbyer

- Måske velkørende

- Topdown tilgang- Høj grad af

facilitering - Foreningsstruktur

Årsag for opstart

Reaktion på nedskæring i faciliteter og

skolelukninger og som forlængelse af lokalt engagement

Beboeres reaktion på skolelukning

Indledende ønske fra forskere og

Kommune og efterfølgende ejerskab

fra beboeres side.

Kommune

Morsø Kommune


Viborg Kommune

Ill. 10: Landsbyklynger i casestudiet og udvælgelseskriterier.

Dette udgangspunkt sikrer et holistisk syn på landsbyklyngerne og de syv sfærer anvendes her på to måder:

• I kraft af deres generelle tilsnit, anvendes sfærerne som et bredt udgangspunkt til, at analysere og sammenligne komplekse og forskelligartede cases - som analysepunkter til at afgøre, hvor casene er ens, og hvor de adskiller sig. Disse syv sfærer er også anvendt ved den interviewguide (Bilag 2), der er udarbejdet forud for casestudiet og i opstillingen af en række emner og stikord, som blev fremsendt som inspiration til interviewene (Bilag 2).

• Sfærerne anvendes, sammen med opstillede emner, som udgangspunkt til at præcisere mere konkrete parametre, der har en generel relevans for landsbyklynger. Disse parametre udledes gennem analysen. Parametrene afspejler ikke én-til-én de syv sfærer, men relaterer sig til flere.

Pointerne fra interviewene er opskrevet i analyseskemaerne i Bilag 3.

I det følgende vil hver af landsbyklyngerne kort blive beskrevet og herefter vil de blive analyseret samlet for at udlede de interessante perspektiver i forhold til de parametre, der er udledt gennem analysen. Disse er: Organiseringen i klyngen, stedsidentiteten, sociale relationer og mødesteder, samarbejdet mellem kommune og klynge og erhvervslivet i området. Konklusioner i forhold til muligheder og barrier vil blive opsamlet i undersøgelsens opsummerende kapitel, hvor også betydningen af landsbyklynger som udviklings- og tilpasningsstrategi vil blive diskuteret.

30

GULDBORGSUND KOMMUNE

FalkerslevVirketListrupHorrebyEgetKarlebyTunderupNørre ØrslevSønder KirkebySønder AslevEgebjerg

1:200.000

Falsters HjerteOpstart2011

ÅrsagBeboeres reaktion på skolelukning.

Formål“Foreningens formål er at arbejde for at finde frem til områdets interesser gennem dialog med borgere og foreninger, råd, laug samt institutioner i området. Desuden kan foreningen være med til at koordinere og formidle arrangementer, projekter og kontakter til myndigheder, politikere, virksomheder og andre interessenter både indenfor og udenfor Falster.”66

OrganisationsformParaplyorganisation for medlemslandsbyer, med landsbyambassadører og en bestyrelse på 5 medlemmer.

Institutionel tilknytning1) Guldborgsund Kommune bidrager ifht finansiering 2) Samarbejde med Guldborgsund Kommune3) Står til optagelse i Blomstrende landsby

Ill. 11: Falsters Hjerte i Guldborgsund Kommune

31

Demografisk data på sogne niveau Følgende data er udviklet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik:

I de fem sogne som tilsammen udgør Falsters Hjerte bor der 1873 indbyggere, hvilket svarer til et fald på 9 pct. siden 2007. Kønsfordelingen viser, at der bor lidt flere mænd end kvinder, og at der stort set er sket det samme fald i andelen af kvinder og mænd i

perioden 2007 - 2015. I forhold til aldersfordelingen så er der i perioden 2007 - 2015 sket et fald i andelen af 0-15 årige på hele 26 pct. mens der er sket en lille stigning på 1pct. i andelen af 16-20 årige og en stigning i andelen af 21-28 årige på hele 25 pct. Yderligere er andelen af 29-66 årige faldet med 14 pct. mens andelen af ≥67 er steget med 28 pct. i perioden 2007 - 2015.

DST (Danmarks statistik) (2015): KM5: Folketal 1. januar efter sogn, køn, alder og folkekirkemedlemsskab, www.statistikbanken.dk tilgået 11. august 2015

Falkerslev291

Nørre Ørslev481

Horreby564

Karleby299

Sønder Kirkeby278 Sønder Alslev

135

2007

Falkerslev277

Nørre Ørslev455

Horreby508

Karleby266

Sønder Kirkeby261 Sønder Alslev

106

2015

Kvinder995 - 48,6%

Mænd1053 - 51,4%

2007

Kvinder903 - 48,2%

Mænd970 - 51,8%

2015

< 15 år21%

16 - 20 år6%

21 - 28 år5%

29 - 66 år56%

≥ 67 år12%

2007 < 15 år17%

29 - 66 år52%

≥ 67 år16%

2015

21 - 28 år7%

16 - 20 år7%

Ill. 12_ Ill. 13_

Ill. 14_ Ill. 15_

Ill. 16_ Ill. 17_

: Befolkningstal.

: Andel mænd og kvinder : Andel mænd og kvinder

: Befolkningstal.

: Aldersfordeling. : Aldersfordeling.

32

6.3.1 Falsters Hjerte Falsters Hjerte er en forening bestående af de 11 landsbyer Egebjerg, Eget, Falkerslev, Horreby, Karleby, Listrup, Nørre Ørslev, Sønder Alslev, Sønder Kirkeby, Tunderup og Virket (Ill. 11); placeret midt på Falster og derved i den østlige del af Guldborgsund Kommune. Området som Falsters Hjerte dækker, falder sammen med sognene Falkerslev, Horreby, Nørre Ørslev, Sønder Kirkeby, Sønder Alslev og Karleby. Dette sammenfald er væsentligt for landsbyklyngen Falsters Hjerte, da Møllebakkeskolen i Horreby var dannet som et samarbejde mellem disse sogne, og hvis planlagte lukning udløste en stor borgermodstand og var en afgørende faktor for dannelsen klyngen67. Således falder dette område sammen med det gamle skoledistrikt omkring den centrale skole Møllebakkeskolen i Horreby, men efter dannelsen af nye skoledistrikter i forbindelse med kommunesammenlægningen krydser Falsters Hjerte i dag tre skoledistrikter.

Falsters Hjerte har en stærk identitet som samlet område og netop det gamle skoledistrikt omkring Møllebakkeskolen har en stor betydning. Falsters Hjerte søger at påvirke Guldborgsund Kommune med udgangspunkt i en forståelse af at være et særegent og sammenhørende område og at landdistrikterne ikke er bør behandles som én masse. Falsters Hjerte opfatter, at særligt kommunesammenlægningen i 2007 af 6 kommuner udstillede en tabt forståelse hos kommunen om, at området der udgør Falsters Hjerte hænger sammen.

Denne stærke identitet er også skabt historisk gennem en tradition for engagement i området68 og ikke mindst indflydelsen fra områdets højskole69. Således fremgår det af foreningens hjemmeside, at deres formål er: ”at arbejde for at finde frem til områdets interesser gennem dialog med borgere og foreninger, råd, laug samt institutioner i området”, samt ” være med til at koordinere og formidle arrangementer, projekter og kontakter til myndigheder, politikere, virksomheder og andre interessenter både indenfor og udenfor Falster70. Falsters Hjerte arbejder bevidst, konstruktivt og strategisk som en samarbejdspartner med kommunen71. Dette er en opfattelse som deles, og værdsættes af Guldborgsund Kommune72 og der er et velfungerende samarbejde, bl.a. ad hoc omkring konkrete projekter73 og i form af deltagelse i et borgerinddragelsesudvalg74. 6.3.2. Guldborgsund Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktet Guldborgsund Kommune har en samlet befolkning på 60.829 personer i 2015 som forventes at falde til 56.077 i 204075. Denne befolkning er fordelt så ca. 1/3 (i 2013) bor i henholdsvis hovedbyen Nykøbing Falster (16.446 i 2014) og i kommunens mindre landsbyer. Det er dog særligt den sidste andel, der forventes at falde jf. den nævnte befolkningstilbagegang76. Der forventes også et fald i andelen af beboere under 67 år, særligt for gruppen 29-66 årige, mens andelen af personer over 67 forventes at stige (Ill. 18).

Guldborgsund

0 - 15 år

16 - 20 år10.000

20.000

30.000

40.000

21 - 28 år

29 - 66 år

> 67 år

2015 2040

Ill. 18: Guldborgsund Kommunes befolkningsfordeling på alder i 2015 og prognose for 2040. Lavet efter Danmark Statistik (2015), FRKM115

33

Landsbyklynger er ikke en del af Guldborgsund Kommunes strategi for udviklingen uden for de store byer, men som kortlægningen af landsbyklynger i denne forundersøgelse viser, støtter Guldborgsund flere af slagsen og Guldborgsund Kommune arbejder også efter et kvalitativt projekt spor, med bl.a. samarbejder omkring konkrete projekter med Falsters Hjerte (for eksempel et stiprojekt og et tilflytterprojekt)77. I Guldborgsunds kommuneplan er der også målsætninger, der er relevante for et landsbyklyngeperspektiv. Kommuneplanen blev udviklet i kølvandet af den nye kommunestruktur og er en direkte forlængelse af Miljøministeriets Sjællandsplan.

Kommuneplanen i Guldborgsund må betegnes som en centraliseringsstrategi, der optegner et perspektivområde og et bymønster, der “vil koncentrere bosætningen og bymønsteret yderligere”78. Ifølge kommuneplanen danner perspektivområdet fokus for områdets udvikling, både når det gælder bosætning, erhverv, detailhandel samt serviceudbud. Perspektivområdet er centreret omkring en transportkorridor omkring hovedbyen Nykøbing Falster og motorvejene til hovedstadsområdet og det øvrige Europa, bl.a. ved den kommende Femern forbindelse79. Guldborgsund Kommune påpeger, at landdistrikternes “demografiske udvikling udhuler og udfordrer de traditionelle serviceudbud, og det er et grundvilkår at der er længere til det meste...”80, men opretholder et mål om, at i videst muligt omfang at fastholde de basale servicefunktioner der skal til for at familie- og arbejdsliv kan være velfungerende81. Det er netop omkring sådanne, at Falsters Hjerte er opstartet, og at der sommetider opstår en interessekonflikt med Guldborgsund Kommune.

Interessant nok er det netop på aktive borgere, at Guldborgsund Kommune peger, når udviklingsperspektivet for landsbyerne kommenteres i kommuneplanen. Her står: “Landsbyerne skal fortsat have mulighed for at udvikles der, hvor aktive borgere bakker op og gør en indsats. Kommunen vil arbejde for at forbedre udviklingsmulighederne i udvalgte landsbyer med hensyn til mindre erhverv”82. Det bør nok understreges, at Guldborgsund Kommune særligt fokuserer på udviklingen indenfor perspektiv området, men kommuneplanen fremhæver også betydningen af velfungerende foreningsliv, netværk samt klub- og forsamlingshuse

for udviklingsmulighederne i landdistrikterne83. Både de aktive borgere og de sociale og fysiske mødesteder, der opstår omkring foreninger er yderst relevante i et landsbyklyngeperspektiv. 6.3.3 Falsters Hjerte og Guldborgsunds kommuneplanLandsbyerne i Falsters Hjerte ligger alle i det som Guldborgsund definerer som ”landdistriktet” og uden for Guldborgsunds perspektivområde. Dermed ligger landsbyerne ikke i kommuneplanens højt prioriterede områder. Landsbyerne defineres imidlertid forskelligt. Horreby er som den eneste af landsbyerne i Falsters Hjerte defineret som ”landdistriktscenter”, og kan ifølge kommuneplanen fungere som samlingspunkt for det omkringliggende landdistrikt84. Horreby er også den største af landsbyerne i Falsters Hjerte med 310 indbyggere i 201485 og huser både Møllebakkeskolen og børneinstitutionen Møllebakken, der begge spiller en væsentlig rolle i udviklingen af Falsters Hjerte.

Karleby og Sønder Kirkeby er definerede som ”større landsbyer”, hvor Karleby i 2010 havde 207 indbyggere86. Disse vurderes af en størrelse så “en udbygning af dem ikke vil kunne danne grundlag for et større serviceniveau”87. Karleby rummer imidlertid forskelligt erhverv og Sønder Kirkeby har en aktiv lokal menighedsgruppe som også samarbejder med Falsters Hjerte.

Egebjerg, Eget, Falkerslev, Listrup, Nørre Ørslev, Sønder Alslev, Tunderup og Virket er i kommuneplanen definerede som ”landdistriktet” og udgør de mindre landsbyer både i Guldborgsund Kommune og i Falsters Hjerte. Guldborgsund Kommune tager med deres kommuneplan ikke antag til at udbygge serviceniveauet i disse landsbyer, da Horreby dels udgør landdistrikscenter for dem og kommuneplanen fastslår at: “Bosætning i landdistriktet må ske med en bevidsthed om at natur og herlighedsværdier på landet ikke opnås uden stadig større afstand til services, private såvel som offentlige”88. Landsbyerne huser imidlertid forskellige stedbundne ressourcer for området og Falsters Hjerte. Disse ressourcer indbefatter bl.a. mødesteder i form af boldklubben i Nørre Ørslev, golfbanen ved Virket og natur- og Friluftsområder nær Falkerslev, Eget og Tunderup.

34

Mødesteder i Falsters HjerteMøllebakkeskolen som ses nederst er et meget centralt omdrejningspunkt for Falsters Hjerte, både som mødested og da dennes varslede lukning medførte en borgermodstand som lagde grunden til dannelsen af Falsters Hjerte. Billedet til øverst viser børnehaven Møllebakken, hvor uformelle hverdagsmøder opstår mellem forældre og børn i forbindelse med at børn afleveres og hentes. Nederst til højre viser billedet den lokale købmand i Horreby – et sted hvor landsbyens borgere mødes og interagere.

Ill. 19_

Ill. 20_

Ill. 21_

35

Billedet øverst viser et centralt mødested i landsbyklyngen, nemlig foldboldklubben i Nr. Ørslev. Dette benyttes til både de mange planlagte aktiviteter og som samlingspunkt for uformelle fodboldkampe blandt byens børn. Billedet øverst viser et socialt (tredje) mødested i Karleby, omkring vafler eller en øl. Endelig viser billeder nederst til højre viser de faciliteter (kirken, menighedshuset og de tilknyttede ude arealer) menigheden i Sdr. Kirkeby aktivt bruger og dermed skaber liv og mulighed for socialt fællesskab.

Ill. 23_

Ill. 24_

Ill. 22_

36

VIBORG KOMMUNE

SundstrupUlbjerg

Nørre RindLåstrup

SkringstrupSkals

1:200.000

FjordklyngenOpstart2013

ÅrsagIndledende ønske fra forskere og Kommune og efterfølgende ejerskab fra beboeres side.

FormålAfprøvning af et nyt udviklingskoncept for landsbyudvikling. FJORDKLYNGEVISIONEN: 1) Et frivilligt, men forpligtende og langsigtet samarbejde på tværs af de seks lokalsamfund, skal skabe et stærkt og sammenhængende område. 2) Vi vil anvende alle de for hånden værende menneskelige, økonomiske, fysiske og naturmæssige ressourcer i og mellem landsbyerne i samarbejdet til gavn for borgerne, erhvervslivet, foreningerne og landsbyerne.

OrganisationsformKlyngeråd med medlemmer fra landsbyer samt et forretningsudvalg valgt ud af klyngerådet. Forretningsudvalget fungerer som bindeled til Viborg Kommune og Aalborg Universitet og daglig ledelse.

Institutionel tilknytning1) Proces facilitering af Aalborg Universitet. 2) Projektet støttes (i en 4-årig periode) økonomisk af Ministeriet for By Bolig og Landdistriktet og Viborg Kommune.

Ill. 25: Fjordklyngen i Viborg Kommune

37


Ser man på folketallet for de fire sogne hvor i de 6 landsbyer, der tilsammen udgør Fjordklyngen ligger, så bor der i dag (2015) 3810 indbyggere, hvilket svarer til en lille befolkningsvækst på 2 pct. fra 2007 - 2015. Dette fordeler sig dog ujævnt mellem sognene,

hvor nogle har oplevet vækst og andre tilbagegang. I forhold til alders fordelingen så er der sket et fald i alderen 0-15 årige på 9 pct., mens der er sket en lille stigning for både alderen 16-20 år og alderen 21-28 årige på henholdsvis 5 pct. og 3 pct. For alderen 29-66 årige er der sket et lille fald mens der er sket en markant stigning i andelen af ≥67 årige på hele 33 pct. i perioden 2007-2015.


Ulbjerg944

Lynderup265 Skals

2116

Låstrup414

2007

Ulbjerg977

Lynderup233 Skals

2211

Låstrup389

2015

Kvinder1855 - 49,6%

Mænd1884 - 50,4%

2007

Kvinder1915 - 50,3%

Mænd1895 - 49,7%

2015

< 15 år22%

29 - 66 år52%

≥ 67 år14%

2007

21 - 28 år6%

16- 20 år6%

< 15 år20%

29 - 66 år50%

≥ 67 år18%

2015

21 - 28 år6%

16- 20 år6%

Ill. 26_ Ill. 27_

Ill. 28_ Ill. 29_

Ill. 30_ Ill. 31_

: Befolkningstal.


: Befolkningstal.


38

Viborg

0 - 15 år

16 - 20 år15.000

30.000

45.000

60.000

21 - 28 år

29 - 66 år

> 67 år

2015 2040

Ill. 32: Viborg Kommunes befolkningsfordeling på alder i 2015 og prognose for 2040. Lavet efter Danmark Statistik (2015), FRKM115.

6.4.1 FjordklyngenFjordklyngen opstod som den eneste af de tre cases med en mere top-down tilgang, på initiativ af forskere fra Aalborg Universitet i samarbejde med Viborg Kommune. De deltagende landsbyer blev først udpeget af Viborg Kommune i samarbejde med forskerteamet, hvorefter de blev kontaktet og spurgt om de ønskede at deltage. Dette foregik i dialog mellem repræsentanter fra landsbyerne både i form af samtaler med repræsentanter fra borgerforeningerne i de respektive landsbyer og igennem et samlet formøde, hvor ideen om en landsbyklynge formelt blev præsenteret. Der er altså en høj grad af involvering af professionelle i form af finansiering fra Viborg Kommunes side og processtøtte gennem Aalborg Universitet i løbet af efteråret 2014 frem til, at Fjordklyngen blev dannet som forening ved en generalforsamling den 15. april 2015 og fremadrettet til forskningsprojektet stopper ultimo 2016. Dog har det været vigtigt i opstartsfasen såvel som i selve processen at sikre den demokratiske proces og skabe ejerskab blandt borgerne og selvom det har været en proces styret af professionelle så har det været vigtigt kun at udstikke rammerne og lade borgerne fylde disse rammer ud ved at definere indholdet. I dette forløb har landsbyerne deltaget i en proces som bl.a. har inkluderet SWOT- analyser med deltagelse fra de 6 landsbyer, workshops i hver enkelt landsby med fokus på den enkelte landsbys rolle i

klyngesamarbejdet, udarbejdelse af en strategi og en handlingsplan og en besøgstur rundt til de 6 landsbyer.

Fjordklyngen ligger i nordvestlige del af Viborg Kommune. Den dannes af Låstrup, Nørre Rind, Skringstrup, Sundstrup, Ulbjerg og Skals (Ill. 25). Med Skals’ indbyggertal på 1.831, som er den 5. største by i Viborg Kommune, Ulbjergs indbyggertal på 509 og Skringstrups på 6489 har klyngen en stor variation i indbygger størrelser og adskiller sig på denne måde også fra de øvrige to klynger i dette casestudie. Det betyder også, at klyngen foruden landsbyer (bebyggelser med mellem 200 og 1000 indbyggere) også inkluderer det der betegnes som en by med Skals’ mere end 1000 indbyggere. Dermed er der stor forskel på, hvad de enkelte lokalsamfund har af servicefunktioner, foreningsliv og handelsmuligheder. Dette kan på den ene side potentielt skævvride klyngen, men på den anden side kan dette muliggøre særlige initiativer eller projekter.

6.4.2 Fjordklyngen og Viborgs KommuneplanViborg Kommune har i 2015 94.985 indbyggere som forventes at stige til 102.192 i 204090. Stigningen forventes dog hovedsageligt at finde sted i gruppen af indbyggere over 67 år (Ill. 32).

39

Herudover forventes befolkningstilvæksten hovedsageligt at ske i Viborg by (fra 37.962 i 2015 til 44.376 i 2030)91, i de tætteste oplandsbyer til Viborg by og kommunes største byer. Hvorimod i nogle af kommunens mindste byer og landsbyer forventes en tilbagegang92.

Nørre Rind, Låstrup, Skringstrup og Sundstrup defineres i Viborgs kommuneplan som ”afgrænsede landsbyer”, hvilket betyder at “der kan ske en begrænset udvikling i byen i form af enkelte nye boliger, mindre lokale erhverv med tilknytning til landbruget eller en lokal butik”93. Fjordklyngens største byer Ulbjerg og Skals betegnes i kommune-planen som byer og beskrives som de to eneste i Fjordklyngen individuelt i Kommuneplanens byskitser.

Skals betegnes som attraktiv i kraft af et aktivt foreningsliv; god adgang til vejnet; boligområder med udsigt over fjorden med mulighed for nye byggegrunde; et varieret udbud af boligtyper, et relativt højt serviceniveau med bl.a. skole (0-9 klasse), dagligvarer, plejehjem og idrætsfaciliteter; og den aktivitet i byrummene der blandt opstår i kraft af byens svømmehal, efterskole og højskole. Skals betragtes også som oplandsby for de omkringliggende mindre bysamfund94. Viborg Kommune anslår at indbyggertallet i Skals frem til 2025 vil stige med 12 pct.95 og Viborg Kommune vil i tråd med dette planlægge for flere nye boligområder og endvidere udvide et erhvervsområde96.

Ulbjergs særlige styrker fremhæves som “de meget naturskønne omgivelser og et forholdsvis stort serviceudbud”97. Serviceudbuddet omfatter bl.a. dagligvarebutik, skole (0. - 6. klasse) med SFO, forsamlingshus, bibliotek og forskellige idrætsfaciliteter”. De naturskønne omgivelser omfatter udsigten over fjorden, ådalen og Ulbjerg klint samt et særegent blomsterliv og den sydlige del af Ulbjergs beliggenhed i et kuperet område. Herudover fremhæves en overskuelig nærhed til Skals, med sine flere faciliteter og arbejdspladser.

Viborg Kommune forventer en 2 pct. tilbagegang i indbyggertal i Ulbjerg og vil kun bevare den eksisterende udvidelse af boligområder98.

6.4.3 Viborgs Landdistriktspolitik Viborg Kommunes landdistriktspolitik omfatter alt uden for Viborg og Bjerringbro byer99 og dermed hele Fjordklyngen. Der indgår ikke landsbyklynger specifikt i landdistriktspolitikken, men flere elementer der er relevante. For det første indgår der borgerplaner. Disse spænder fra udviklingsplaner til korte beskrivelser udarbejdet af lokale og skal bruges som inspiration for byrådets forarbejde med kommuneplanen og for administrationen når drifts- og serviceopgaver tilrettelægges og konkrete projekter planlægges100. Borgerplanerne for Låstrup, Nørre Rind, Skringstrup, Sundstrup, Ulbjerg og Skals er udarbejdede før Fjordklyngen blev dannet, nogle så langt tilbage som 2004, og vil ikke blive gennemgået her. Men inddragelsen af borgerplaner kunne dels tyde på et ønske fra Viborg Kommunes side om at tage hensyn til byernes særpræg, hvilket også fremhæves i landdistriktspolitikken, der vil forbedre ”byernes miljø ved forskønnelse og byfornyelse i respekt for byernes særpræg”101. Det kunne også tyde på en høj vægtning af lokalt engagement, hvilket også understøttes af Viborgs involvering i landsbyklyngen Fjordklyngen. Hertil fremhæves det lokale engagement i landdistriktspolitikken som en nødvendighed for at udvikle landdistrikterne: “Levende byer og lokalsamfund er et vigtigt element i Visionen for Viborg Kommune. Det lokale engagement er drivkraften - og med andre ord skal lokaldemokratiet og foreningslivet virke nedefra samt bygge på initiativer og idéer lokalt”102. Fjordklyngen oplever da også efter deres dannelse en stor interesse og imødekommenhed fra kommunes side med opfordringer til at tage kontakt103 Der er udpeget en kontaktperson fra kommunens side, indtil nu har kommunen deltaget ved Fjordklyngens borgermøder og generalforsamling. Fremadrettet er der planer om at etablere et mere formelt samarbejde, planlagt at påbegynde i efteråret 2015.

40

Mødesteder i FjordklyngenUd over Ulbjerg Forsamlingshus er der i Ulbjerg ligeledes Multihuset, der ligger som en integreret del af skolen. Disse to mødesteder bruges til en bred vifte af aktiviteter, men man kan forestille sig at de til tider også konkurrere lidt om aktiviteterne i landsbyen. Billedet øverst til venstre viser annonceringen af årets Sankt Hans fest ved byskiltet i Skringstrup. Dette er en af de aktiviteter som man i Fjordklyngen ønsker at fortsætte i alle landsbyerne, da dette vægtes som havende stor betydning for deres sociale relationer. Endelig kan man øverst til højre se en pavillon, opsat i parken i Skringstrup, som er et område, landsbyens borgere har investeret meget tid og energi i at anlægge.

Ill. 33_

Ill. 34_

Ill. 35_

41

Billedet øverst viser klubhuset i den lokale boldklub, der ligger i Låstrup, men som har betydning for hele området. I midten viser billedet Skringstrup Kulturhus som er et andet vigtigt mødested i landsbyen og som er renoveret fornyeligt. Nederst på siden viser billedet et centralt sted på hovedgaden i Ulbjerg med købmanden til venstre og parkeringspladsen foran banken til højre.

Ill. 37_

Ill. 38_

Ill. 36_

MORSØ KOMMUNE

KarbyHvidbjerg

RedstedRakkeby

FjallerslevOutrup

Tæbring

1:100.000

Landsbyen de 7 SogneOpstart2013

ÅrsagReaktion på nedskæring i faciliteter og skolelukninger og som forlængelse af dannelsen af en friskole

Formål“Samarbejdet har til formål at skabe en netværkslandsby i området, som gennem fordeling af aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte arbejderfor at fastholde liv og udvikling i området og gøredet attraktivt for beboere og erhverv at blive i ogfl ytte til området.”104

OrganisationsformSelvejende institution oprettet på initiativ af beboerforeningerne i Karby, Redsted, TORF og Hvidbjerg, med en styregruppe bestående bl.a. af medlemmer fra beboerforeningerne.

Institutionel tilknytningMorsø Kommune virker som facillitator på proces og rådgiver ift. fundraising og strategiudvikling

Ill. 39: Landsbyen de 7 Sogne i Morsø Kommune

43


I de 6 sogne der tilsammen udgør Landsbyen de 7 Sogne bor der i dag (2015) 2141 indbyggere, dette er 291 færre end i 2007, svarende til et fald på 12 pct. over de sidste 9 år. Kønsfordelingen i både 2007 og 2015 viser, at der bor flere mænd end kvinder i

klyngen, og at der er sket et lidt større fald i andelen af kvinder end mænd. Ser man på fordelingen mellem aldersgrupper, så er der i perioden 2007-2015 sket et fald på 34 pct. i andelen af de 0-15 årige; en lille vækst på 5 pct. i andelen af 16-20 årige, mens der er sket en vækst på hele 23 pct. i andelen af 21-28 årige. Endelig er andelen af 29-66 årige faldet med 16 pct., mens andelen af ≥67 årige er steget med 13 pct. i perioden 2007-2015.


Ovtrup274

Tæbring235

Karby571

Rakkeby186

Redsted585Hvidbjerg

581

2007

Ovtrup223

Tæbring214

Karby472

Rakkeby166

Redsted540Hvidbjerg

498

2015

Kvinder1190 - 48,9%

Mænd1242 - 51,1%

2007

Kvinder1026 - 47,9%

Mænd1115 - 52,1%

2015

< 15 år22%

≥ 67 år16%

29 - 66 år51%

2007

16 - 20 år6%

21 - 28 år5%

< 15 år17%

≥ 67 år20%

29 - 66 år48%

2015

16 - 20 år7%

21 - 28 år8%

Ill. 40_ Ill. 41_

Ill. 42_ Ill. 43_

Ill. 44_ Ill. 45_

: Befolkningstal.


: Befolkningstal.


44

6.5.1 Landsbyen de 7 SogneLandsbyen de 7 Sogne er en selvejende institution, der udgøres af de fire beboerforeninger i Karby, Redsted, TORF (landsbyerne: Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev) og Hvidbjerg og dækker det samme geografiske område i den sydvestlige del af Mors som beboerforeningernes 7 landsbyer (Ill. 39).

Startskuddet til Landbyen De Syv Sogne skete ved skolelukningen af Hvidbjerg skole og den efterfølgende kamp fra Hvidbjerg beboerforenings side med kommunen om at måtte bruge skolens lokaler. Herudover bygger dannelsen af Landsbyen de 7 Sogne videre på et lokalt engagement, der opstod omkring et frivilligt halbyggeri i Hvidbjerg. Dette halbyggeri påvirkede også afgrænsningen af Landsbyen de 7 Sogne. Denne afgrænsning beskrives som oplagt ved opstarten, da både idrætsforeningen VIF og engagementet omkring dannelsen af hallen, samt kirkesognene har samme geografiske opland som de fire beboerforeninger105. I dag arbejder Landsbyen de 7 Sogne efter en strategisk prioterings plan som er udarbejdet ud fra lokale beboeres ønsker til området, i tæt samarbejde med Morsø Kommune og med støtte fra bl.a. Realdania gennem Stedet Tæller.

6.5.2 Morsø Kommune og Landsbyen de 7 SogneMorsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne har arbejdet tæt sammen fra kort tid efter dannelsen af landsbyklyngen. Både Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne er yderst positive over samarbejdet, der fra kommunens side i høj grad har været båret af en enkelt medarbejder106. Samarbejdet kom i stand på initiativ af Landsbyen de 7 Sogne (efter at have modtaget midler til projektudvikling fra Realdania). Samarbejdet har i høj grad været omkring udviklingen af klyngeprojektet, Morsø Kommunes forsøgsprojekt omkring strategisk tilpasning107 og

udpegningen af områdets stedbundne potentialer108, som også udgør strategiske punkter for Landsbyen de 7 Sogne. Den kommunale medarbejder virker som kommunal projektleder af de nævnte projekter, men har også i en periode været frivillig i klyngen, hvor Morsø Kommune ellers ikke var involveret. Styregruppen har bestemt retningen for landsbyklyngens udvikling og de strategiske mål for området har i høj grad været fastsat på borgermøder, men den kommunale medarbejder har gennem udviklingen af klyngen virket som proceskonsulent og facilitator af processen og hermed været en aktiv medspiller. Landsbyen de 7 Sogne har herudover ønsket en rollefordeling, hvor Morsø Kommune håndterer økonomistyringen, mens styregruppen fokuserer på det frivillige engagement109. Herudover er en af de væsentlige aktive i landsbyklyngen ikke bosiddende i klyngen110.

Dette positive samarbejde mellem landsbyklyngen og kommunen er imidlertid noget der har udviklet sig. I Landsbyen de 7 Sognes perspektiv, blev de først opfattet som til besvær og først taget seriøst som landsbyer, efter de havde organiseret sig i Landsbyen de 7 Sogne og i kraft af den store interesse der har været nationalt og internationalt for klyngen111. Opmærksomheden på Landsbyen Se Syv Sogne er da også øget internt i kommunen i takt med denne interesse “udefra”112.

6.5.3 Morsø Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktetSom for Guldborgsund forventes der et fald i indbyggertallet i Morsø Kommune; her fra 20.816 i 2015 til 18.749 i 2040113. Den forventede befolkningssammensætning ligner også Guldborgsunds med en stigning i andelen af ældre end 67 og et fald for de resterende aldersgrupper (Ill. 46).

45

Morsø Kommunes kommuneplan 2013-2025 er kommunes overordnede planlægningsdokument og indeholder elementer, der er relevante for udviklingen af Landsbyen De Sy Sogne. Selvom “landsbyklynger” ikke direkte er nævnt i kommuneplanen er denne form for samarbejder langt fra et fremmet perspektiv, da kommuneplanen nævner, at det “er Kommunalbestyrelsens mål (...)at bakke op om strategiske ‘bynetværk’ og samarbejder baseret på bymosaikkens udpegning af potentialer”114. Kommuneplanen opererer med en bymosaik, som dels danner et bymønster baseret på en vurdering af byernes udviklingsmæssige potentialer, “der hver især kan tilskrives en væsentlig betydning i forhold til den aktuelle byudvikling”115. Bymosaikken danner også grundlaget for kommunens pilotprojekt “Strategisk tilpasning i ’Landsbyen de 7 sogne’ på Mors”116. Dette projekt skal “udvikle og afprøve værktøjer til dialog om, prioritering af, og beslutning om strategisk, fysisk tilpasning af landsbyer i samarbejde med lokale borgere”117 og tager direkte udgangspunkt i det netværkssamarbejde Landsbyen de 7 Sogne har skabt. Bymosaikken udtrykker derfor Kommunens officielle opfattelse af landsbyerne og har konsekvenser for udviklingen i Landsbyen de 7 Sogne. Grundlaget for denne vurdering er imidlertid skabt i 2009 og er baseret på enkelte parametre. Morsø Kommune har da også planer om en revurdering med en ny kommuneplan118.

Landsbyerne i Landsbyen de 7 Sogne defineres på følgende måde119:

• Hvidbjerg: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og erhverv• Karby: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og turisme• Redsted: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning.• Tæbring: Byer med landsbyens gængse potentiale • Outrup: Byer med landsbyens gængse potentiale• Rakkeby: Byer med landsbyens gængse potentiale• Fjallerslev: Byer med landsbyens gængse potentiale

På trods af at vurderingen af landsbyerne i bymosaikken bygger på et noget forenklet billede, der for eksempel ikke medtager landsbyernes sociale kapital, samt må opfattes som potentielt kontroversielt i forhold til landsbyernes selvforståelse og de fordelingspolitiske konsekvenser, opleves der i samarbejdet mellem Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne, en stigende accept af bymosaikkens skelnen mellem landsbyer med og uden de store udviklingspotentialer120. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er kritik af Morsø Kommune fra Landsbyen de 7 Sognes side, da de oplever beslutninger, hvor kommunen tilsidesætter dem, som ved lukningen af Næssund Færgen og placeringen af en radiomast121.

Morsø

0 - 15 år

16 - 20 år3.000

6.000

9.000

12.000

21 - 28 år

29 - 66 år

> 67 år

2015 2040

Ill. 46: Morsø Kommunes befolkningsfordeling på alder i 2015 og prognose for 2040. Lavet efter Danmark Statistik (2015), FRKM115.

46

Mødesteder i Landsbyen de 7 Sogneøverst til venstre ses købmanden i Hvidbjerg, hvor de lokale har gjort en stor indsats for at bevare købmanden og dermed bevare et vigtigt samlingspunkt både i forhold til handel og møde mellem borgerne. Øverst til højre ses Rakkeby Kirke. Den lille landsbykirke har som mange andre kirker et begrænset antal brugere og medlemmer af Landsbyen de 7 Sogne er godt klar over, at dette måske ikke er en holdbar situation i fremtiden. Billedet i midten viser Sydvestmors friskole i Hvidbjerg og hallen. Hallen er skabt ud af et frivilligt engagement, som også lagde grunden for Landsbyen de 7 Sogne. Endelig viser billedet nederst de lokaler i den tidligere kommuneskole, der ligger i forlængelse af hallen og friskolen, og som danner rammen for de nye mødesteder, såsom legoklub og MC-klub. Det er opstået som del af det arbejde, der er lavet i klyngesamarbejdet og lukningen af skolen var en af årsagerne til, at Landsbyen de 7 Sogne blev dannet.

Ill. 47_

Ill. 48_

Ill. 49_

47

Øverst på siden viser billedet den tomme grund, hvor der tidligere lå Hvidbjerg Forsamlingshus. Landsbyklyngesamarbejdet samlede en lang række aktiviteter ved Sydvestmors Friskole og fik skabt et knudepunkt i området og i den forbindelse besluttede man at rive forsamlingshuset ned. I dag bruges området til parkeringsplads, men det er klyngens ønske, at der i fremtiden bliver etableret en ny funktion. Billedet nederst viser havnepavillonen i Tissinghuse Havn. Denne er opført af de lokale og beskrives som et vigtigt samlingssted på havnen.

Ill. 51_

Ill. 52_

Ill. 50_

48

6.6 Sammenlignende analyse af landsbyklyngerne En sammenlignende analyse af de praktiske erfaringer fra landsbyklyngerne kan føre til konklusioner på 2 områder, der er relevante når et landsbyklyngeperspektiv på udvikling eller tilpasning overvejes. Disse er henholdsvis barrierer og muligheder for et landsbyklynge samarbejde samt en bedre definition af en landsbyklynge. Gennem analysen af interviewene er 5 parametre blevet identificeret, som væsentlige i et landsbyklyngsamarbejde, nemlig: Organiseringen i klyngen, stedsidentiteten, sociale relationer og mødesteder, samarbejdet mellem kommune og klynge samt erhvervslivet i området. Det bør understreges, at parametrene er gensidigt afhængige og relaterer sig til flere af de syv analysesfærer. Herudover er der både forskellige perspektiver og modsætninger forbundet med hvert område. De vil blive nævnt i det følgende.

6.6.1 Organiseringen i klyngen122

Organiseringen af Landsbyen de 7 Sogne, Fjordklyngen og Falsters Hjerte er formelt set forskellig. Hvor Landsbyen de 7 Sogne er en selvejende institution, er Fjordklyngen og Falsters Hjerte foreninger. Trods denne formelle forskel ser der ikke ud til at være en forskel på deres perspektiver i forhold til landsbyernes rolle i klyngen. Alle arbejder med en strategisk og pragmatisk tilgang. Fjordklyngens arbejde er dog i sin vorden, men landsbyernes selvstændighed står stærkt og er afspejlet i klyngerådets sammensætning med 2 medlemmer fra hver landsby. Landsbyen de 7 Sogne er netop en selvejende institution, da dette muliggør at styregruppen er repræsenteret ved de 4 beboerforeninger. Styregruppen er ikke udførende, men fokuserer på det samlede billede for at fremme kontinuitet og at initiativer sker i landsbyerne123. Hos Falsters Hjerte vægtes landsbyernes selvstændighed også højt, men det udrykkes mere i foreningens tilgang til samarbejdet, i en åbenhed overfor, at landsbyerne selv fastsætter arbejdsgange og mål124 end nødvendigvis i den formelle struktur. I Falsters Hjerte er der tale om en form blanding af intern topstyring og respekt for landsbyernes autonomi. Organiseringen i Falsters Hjerte er todelt i en bestyrelse og i landsbyambassadører, der er bindeleddet mellem landsbyerne og foreningen. Imidlertid er landsbyambassadørerne målrettet udvalgt, så de afspejler Falsters Hjertes strategiske og konstruktiv-kritiske arbejdsform og ikke valgt

af landsbyerne125. Der er tale om en form for funktionsbestemt tilgang til inddragelse, hvor de aktive i Falsters Hjerte er plukkede fra foreninger ud fra om de viser en særlig interesse i administrativt arbejde eller om de hellere vil kontaktes ifht konkrete opgaver. Bestyrelsen har så rollen som dem der har tålmodigheden til snak, møder og det længerevarende strategiske arbejde126. Sat lidt på spidsen, ser det ud til at Falsters Hjerte har en form for top-down tilgang i et bottom-up landsbyklynge-projekt.

Det er selvsagt en vanskelig balancegang mellem topstyring og landsbyautonomi. Falsters Hjerte er bevidste om at forankre sit arbejde i den sociale virkelighed i området og har en meget inkluderende tilgang i foreningen127. Konkret gøres dette bl.a. ved brug af en “ide bank”. Denne blev skabt ved opstarten af Falsters Hjerte, hvor der på et stormæde blev indsamlet idé-kort med drømme til området, sammen med kontaktoplysninger og kompetencer. Udover et stort antal ambassadører og bestyrelsemedlemmer arbejdes der også bevidst med at inddrage personer til konkrete opgaver. Dette gøres for at skabe en kritisk masse til at løfte landsbyklyngen og give det legitimitet. Samlet set giver det en arbejdsform med plads til forskelle i aktivitetsniveau og betydning, uden at projektet afhænger af enkelte personer128. Herudover kan Falsters Hjerte i kraft af sine medlemmers sociale relationer fra skoler, idrætsforeninger med mere afdække, hvad der rør sig, og hvad der er kontroversielle emner og derfra også afgøre, hvilken holdning foreningen skal have til konkrete sager, og hvilke de ønsker at beskæftige sige med. Falsters Hjerte har for eksempel afholdt sig fra en sag omkring vindmøller, da holdningerne i området vurderedes for forskellige129.

Samme betydning af åbenhed og forankring i områdets sociale relationer fremhæves hos Landsbyen de 7 Sogne, hvor det at landsbyklyngen ikke har en selvstændig økonomi, og må opnå driftsmidler andre steder fra, opfattes som positivt, da det bl.a. sikrer en dialog med andre foreninger. Herudover arbejder både Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne for tiltag, der berører hele området130. Og netop forholdet mellem landsbyerne og klyngen som helhed er væsentlig for en klynges udvikling. Det hænger sammen med klyngen og områdets identitet.

49

““Fordi de [Falsters Hjerte] har mobiliseret sig omkring deres kultur, deres identitet, og deres prioriteringer og deres ønsker, så har de her egentligt opnået at synliggøre sig selv og derved også at blive stærke i fortællingen om hvem de er” - (Guldborgsund Kommune, 2015, 1:03:43)““Landdistriktet er ikke en masse, vi er ikke repræsentative for Guldborgsunds landdistrikter, vi er repræsentative for Falsters Hjerte”- (Falsters Hjerte, 2015, 1:56:24)

““Vi skal ikke nødvendigvis alle sammen have det hele, men der skal være noget alle steder” (Falsters Hjerte, 2015, 1:51:52)

6.6.2 Stedsidentiteten131

Stedsidentiteten hos landsbyklyngen er væsentlig, både når det gælder dens sammenhængskraft og når der skal prioriteres mellem midler og tilbud. Falsters Hjerte har en stærk identitet for et samlet område132 og der findes en villighed til at fordele efter helheden, med en anerkendelse af, at landsbyer godt kan have forskellige tilbud og kvaliteter, samtidigt med at det er vigtigt, at det er området som helhed, der er i fokus133. Hos Landsbyen de 7 Sogne er identiteten for hele området under udvikling med bl.a. tiltag som skiftning, fælles hjemmeside mm. Borgerne er meget stolt over deres område og italesætter især de landskabelige kvaliteter på Sydvestmors som ganske særlige. Også landsbyernes individuelle identitet står stærk, særligt når det gælder fordelingen af midler, hvor en tendens synes at være, at landsbyerne opfatter sig som i modsætning til hinanden134. En stærkere helhedsorientering er imidlertid under udvikling og Landsbyen de 7 Sogne fordeler faktisk midler efter sine prioriteringer for hele området. Ved fordelingen af grøn energi midler samarbejdede Landsbyen de 7 Sogne med to andre beboerforeninger og udarbejdede en fordeling, hvor de to fik hver deres andel og hvor landsbyklyngen klumpede pengene og brugte dem efter deres strategiske mål. Kommunen accepterede denne fordelingsform og således kunne man fokusere på konkrete projekter og styrkelsen af disse135. Herudover har landsbyklyngen på Mors også egenhændigt lukket tilbud nogle steder, som f.eks.

et forsamlingshus og et idrætstilbud, for at styrke de andre136. Denne erkendelse af at udvikle nogle steder og afvikle andre er til stede i Landsbyen de 7 Sogne, hvor de er bevidste om at opgraderes og udvikles f.eks. Hvidbjerg Skole som lokalt samlingssted, så kan konsekvensen være at forsamlingshuset må lukke. På trods af, at det nære fællesskab i Landsbyen de 7 Sogne fortsat er i landsbyerne, opleves der en stigende grad af involvering i aktiviteter på tværs af landsbyer og en tendens til at opfatte et “vi” fremfor et “os”. Særligt hos de unge sker denne overskridelse af traditionelle grænser mellem landsbyerne. Denne tendens blev allerede anlagt ved det frivillige engagement i skabelsen af hallen i Hvidbjerg forud for dannelsen af Landsbyen de 7 Sogne137. Hos Fjordklyngen opleves også en stigende bevidsthed om sammenhæng, hvilket blev styrket gennem en indledende tur rundt til de involverede landsbyer. Landsbyidentiteten står dog meget stærk i dette område, hvilket også afspejles i perspektivet på fordeling af tilbud i området. Det fremstår væsentligt for klyngen, at alle landsbyer har kulturelle tilbud, gerne af frivillig karakter, men med et fokus på landsbyens særlige styrker, som f.eks. en særegen traditionel tilgang til linedance138. Det der især skaber sammenhængskraften og den fælles identitet er det omkringliggende fjordlandskab. Dette står stærk hos alle landsbyerne som noget de er meget stolte over og hvor i de ser et potentiale som de ønsker at udnytte i forhold til både fælles bosætningsstrategi og fælles turismestrategi.

50

I Falsters Hjerte arbejder man bevidst med at fastholde og styrke områdets samlede identitet. Det betyder konkret at aktiviteter altid har et fællesskabsdannelses-perspektiv. Det kan være synlige blomsterkummer i landskabet eller fællesspisning efter aktiviteter, der synliggør antallet af deltagere og sammenhængen mellem landsbyer. Herudover er ambassadørerne i hver landsby, med til at sikre følelsen af tilknytning og nærhed til Falsters Hjerte i kraft af den personlige kontakt. Også navngivningen af Falsters Hjerte afspejler en opfattelse af et helt sammenhængende område - ikke en Hovedby (Horreby) med omegn139. I både Landsbyen de 7 Sogne og Falsters Hjerte arbejdes der med den fysiske identitet for området, henholdsvis i form at skilte140, de nævnte blomsterkummer og klistermærket “jeg bor i Falsters Hjerte”. Hos Fjordklyngen er der også en stærk bevidsthed om sådanne fysiske identitetsmarkører, hvor de lokale skilte i Ulbjerg er eksempler på dette, og muligheden for at opstille ”klyngeskilte” omkring klyngen fremhæves også141. Herudover afholdtes i processen mod, at danne Fjordklyngen en event hvor landsbyklyngen skulle navngives. Det må betragtes som et væsentligt bidrag til en fælles identitet for landsbyklyngen.

Stedsidentiteten som et samlet område er væsentlig for en klynges udvikling. Det gælder enten klyngen har et udgangspunkt i et mere strategisk båret samarbejde eller om udgangspunktet er mere kulturbåret. En sådan skelnen er langt fra klar i tilfældene Landsbyen de 7 Sogne, Fjordklyngen og Falsters Hjerte, men der er en tendens til, at hvor de to første hælder mod det strategiske, hælder den sidste mod det kulturbårne142. Hvad der konkret skal til for en sådan samlet identitet opstår er svært at give et entydigt svar på. Men erfaringerne fra Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne tyder på den ene side på, at den kan udvikles, men også at den må have en form for grundlag. I begge klynger er der tale om historiske sociale relationer, et sammenfald mellem det geografiske område for landsbyklyngen og andre administrative eller kulturelle områder, som idrætsforeninger, sogne og skoledistrikter. Og ikke mindst en opfattelse af naturlig historisk afgrænsede områder143. Noget der fremhæves som

vanskeligt at opbygge144. Denne følelse hænger som nævnt tæt sammen med de sociale relationer i området og det indeholder potentialet for at udvikle de selvdefinerede lokalområder, som giver en mere holdbar mulighed for samarbejder mellem kommuner og områder i landdistriktet145. Interessant nok er der også begyndende strategiske samarbejder mellem Falsters Hjerte og andre landsbyområder og foreninger lokalt i erkendelsen af, at der er tale om fællesskaber på forskellige niveauer omkring sammenfaldende interesser146.

6.6.3 Sociale relationer og mødesteder147

De sociale relationer i særligt Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne er stærke og der er i områderne en vis trodsighed i forhold til blot at affinde sig med forhold og en tradition for at handle. En trodsighed og tradition der også opleves i Fjordklyngen148. Fælles mødesteder som skole, idrætsforeninger, foreningsliv og lignende har haft stor betydning for samhørigheden, kendskabet til hinanden og de sociale relationer149. Hos Falsters Hjerte nævnes konkret betydningen af, at mange beboere føler de hører til området og skolen, hvor mange har gået. Herover nævnes den relativt lille afstand mellem landsbyerne som en fordel i udviklingen af de stærke sociale relationer150. Hos Fjordklyngen er de sociale relationer på tværs af landsbyskel under opbygning, hvor busturen rundt til landsbyerne øgede kendskabet og interessen for hinanden og gav engagement i klyngeprojektet151. Det er væsentligt for et holdbart klyngesamarbejde, at de sociale relationer ikke er fasttømrede til den enkelte landsby, men at der eksisterer en form for fælles identitet og vilje til at vurdere hele området samlet. Dette er særligt vigtigt når der skal prioriteres mellem indsatser og aktiviteter.

Der er imidlertid forskel i den betydning forskellige aktiviteter har for landsbyerne. Nogle aktiviteter har en stærk social tradition i hver landsby, som ønskes bevaret (eksempelvis Sankt Hans Fester i Fjordklyngen), modsat afholdes Fastelavnsfesten i Landsbyen de 7 Sogne nu kun et sted for, at man kan samle deltagere nok. Andre har en økonomisk betydning for at opretholde sociale mødesteder som eksempelvis forsamlingshuset i Skringstrup152.

“Villigheden til at ofre noget på egen hjemmebane for det fælles bedste - som dem der nu i Karby siger vi skal ikke spille badminton her længere, for det skal vi i Hvidbjerg for ellers kan Hvidbjerg ikke løbe rundt og vi kan slet ikke. Så det tror jeg virkeligt er nøglen...” - (Morsø Kommune, 2015, 47:37) “

51

I Falsters Hjerte fremhæves foreninger i området som rygraden i klyngen. De står ikke for det praktiske arbejde, for at undgå at arbejdsbyrden for de aktive i området bliver for stor, men de sikrer kommunikation, kontakt og klyngens forankring i den sociale virkelighed153. Heller ikke i Landsbyen de 7 Sogne indgår foreninger i området direkte i klyngen154. De er en del af det uformelle netværk, som ser ud til at have stor betydning for klyngen. Hos Fjordklyngen har den lokale boldklub for eksempel stor betydning for de sociale relationer i området155 og grænserne mellem foreninger, mødesteder i landsbyerne og landsbyklynger er vanskelige at trække. Den hal i Hvidbjerg, hvis dannelse var en væsentlig grundlag for udviklingen af Landsbyen de 7 Sogne, udgør nu et formelt mødested for eksempelvis idrætsaktiviteter og friskolen samt uformelle mødesteder i forbindelsen med disse og tredje mødesteder til for eksempel konfirmationsfester156. Det samme gælder et motionscenter i Horrebyhallen som i høj grad benyttes af forældre, der har bragt deres børn til idræt157. Selvom eksemplerne strengt taget ikke er landsbyklyngernes foreningsaktiviteter, udgør de mødesteder, hvor den uformelle kommunikation mellem landsbyklyngen og beboerne i området kan trives. I tilfældet Landsbyen de 7 Sogne er det strengt taget det arbejde, der er lavet i klyngen som muliggør, at der stadig er skole i Hvidbjerg, og at der nu også er et hav af foreninger og aktiviteter der høre hjemme der. Ligeledes har de lavet en aktivitetsfordeling, hvor man forsøger at samle en aktivitet et sted og samtidig også fordeler de forskellige aktiviteter imellem sig. Overordnet opfatter Landsbyen de 7 Sogne dette som positivt, men der kan også opstå negative konsekvenser af denne omstrukturering da nogle landsbyer måske mister et væsentligt mødested i denne proces, hvilket man skal være opmærksom på (jf. kapitel 4). I alle klynger oplever de et stort engagement fra områdets beboere og en bevidsthed om nødvendigheden af denne nu og i fremtiden158. For at sikre et sådan engagement arbejder Falsters Hjerte med konkrete arrangementer, som fællesspisninger for alle landsbyerne i klyngen, og aktiviteter der skaber synlige elementer i området, som et bevidst supplement til det strategiske arbejde med kommunen. Og de oplever at der særligt er entusiasme i forlængelse af sådanne konkrete projekter og en fornemmelse af at løfte i flok159. Disse aktiviteter er med at styrke de sociale relationer i området, skabe konkrete, formelle, uformelle og tredje mødesteder for beboerne og de gør, at personer, der ikke er deltagende i andre sammenhænge, får et sted i kraft af Falsters Hjerte. Der er endvidere tale om engagement og relationer

på tværs af alder, hvor foreningsaktiviteter oftest er aldersopdelte.

Der er også barrierer forbundet med landsbyklyngernes forankring i sociale relationer og frivilligt engagement. For det første er projekterne særligt i deres startfaser i høj grad båret af en lille gruppe hos både Falsters Hjerte, Fjordklyngen og Landsbyen De 7 Sogne. Det må betragtes som en usikkerhed og opfattes også sådan hos kommunerne160. Herudover er der en reel risiko for, at de frivillige, som lægger meget arbejdstid, brænder ud. Det påvirker landsbyklyngens levedygtighed og giver et moment af usikkerhed for kommunen i forhold til samarbejde161. Dette kan afhjælpes af f.eks. Falsters Hjertes fokus på en kritisk masse, Landsbyen de 7 Sognes fokus på at forpligte personer til konkrete projekter i tidsafgrænsede perioder162 eller Fjordklyngens prioritering mellem sine strategiske arbejdssøjler163.

Der ligger imidlertid et interessant potentiale i den formalisering eller struktur af de sociale relationer, der opstår på grund af klyngesamarbejdet. Det kan for det første skabe en struktur af formelle mødesteder, hvor viden kan opnås, udvikles og deles. Noget som ellers vil være svært at overkomme som frivillig. Dette skaber et vidensgrundlag som for eksempel er afgørende for den tilgang til arbejdet som Falsters Hjerte beskriver som evidensbaseret164 eller Fjordklyngens fremhævelse af at ville stille gennemarbejdede forslag165. For det andet kan det afføde en struktur, hvor ideer kan søsættes og kontakten borgerne imellem opfattes mere legitim af borgerne selv. Konkret kan det betyde, at landsbyambassadørerne i Falsters Hjerte får en rolle som dem, der tager kontakt til tilflyttere, og at Falster Hjerte kan indgå i løsningen af kontroversielle sager som boligforskønnelse af en privat ejendom, hvor Falsters Hjerte har deltaget i møder som medsider og hvor kommunen har kompetencer i områder som regler, midler og indsigt i registre166. Falsters Hjerte kan netop spille den rolle i kraft af de sociale relationer og den tillid, der er forbundet med disse. Den sociale tillid som bestyrelsen i Falsters Hjerte nyder blandt områdets beboere, gør også, at de kan fungere som “lynafledere” i forhold til de beboere, der ikke deler samme tålmodighed med hastigheden af forandringerne eller ikke ønsker forandring167. For det tredje skaber Landsbyen de 7 Sogne et formelt mødested og et længerevarende samarbejde, med en fortsættende samtale, hvor uenigheder mellem beboerne eller klyngemedlemmerne, kan håndteres og overensstemmelse findes. Det er især vigtigt i en lokalkultur, kendetegnet ved: “hvis der var uenighed, så gik samtalen simpelthen i stå”168.

52

6.6.4 Samarbejdet med kommunen169 Samarbejdet med kommunerne for både Falsters Hjerte, Fjordklyngen og Landsbyen de 7 Sogne beskrives som godt og både Guldborgsund Kommune, Viborg Kommune og i særdeleshed Morsø Kommune har i deres strategier for udviklingen uden for de store byer perspektiver, der er relevante for samarbejder med landsbyklynger. Men samarbejdet har også været under udvikling og indeholder både muligheder og barrierer.

Hos Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne har samarbejdet i høj grad været båret af enkelte personer, både fra landsbyklyngernes og kommunernes side. I Landsbyen de 7 Sogne har dette været mest udtalt for kommunens vedkommende, hvor kommunens involvering fra

start var drevet af “ildsjælen i” den kommunale medarbejder. Det har på den ene side betydet, at samarbejdet oplevede vanskeligheder i den periode, hvor projektmedarbejderen ikke var ansat, mens det på den anden side har det sikret en “ambassadør” for Landsbyen de 7 Sogne i Morsø Kommune170. På trods af dette personbårne samarbejde, vurderes det ikke, at det er de personlige relationer, der har været afgørende for udviklingen af Landsbyen de 7 Sogne171.

Tilgangen til samarbejdet har også en væsentlig indvirkning på om et landsbyklyngeperspektiv er holdbart. I både Landsbyen de 7 Sogne og Fjordklyngen nævnes negative erfaringer med kommunens brug af frivillige som undskyldning for fjernelse af services i landsbyer172.

Herudover har både Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne negative erfaringer med beslutninger truffet uden involvering af lokalområdet og på trods af lokalområdets ønsker. Placeringen af en radiomast i Landsbyen de 7 Sogne, som tidligere nævnt, og inddelingen af skoledistrikter i Guldborgsund Kommune er to eksempler på dette. Inddelingen i skoledistrikter opdeler Falsters Hjerte og har for eksempel planmæssige og infrastrukturelle konsekvenser henholdsvis i form at vurdere befolkningstallet og adgangen til skoler173. I Landsbyen de 7 Sogne har placeringen af radiomasten gjort, at nogle partnere har trukket sig fra samarbejdet174 og i den forbindelse har kommunikation fra kommunen været opfattet som uærlig og intentionerne som utroværdig. Det skaber mistillid og skader det gode samarbejde. Netop tilliden er en afgørende faktor i et klyngesamarbejde, en pointe fremhævet i flere undersøgelser af klyngesamarbejder175. Her er kommunens åbenhed omkring sin reelle vilje til at støtte tiltag hos landsbyklyngerne væsentlig. Det fremhæves af Landsbyen de 7 Sogne176 som et usikkerhedsmoment i deres egne overvejelser om at prioritere området ved den lukkede Næssund Færge. I lighed med dette fremhæver Fjordklyngen177 klare linier, som en forudsætning for at indgå i samarbejde omkring selv at fordele penge i klyngen og der ligger en frygt i klyngen (af varierende grad) for at kommunen vil bruge det til afvikling af service i området. Dette ikke er dagsordenen i landsbyklyngerne.

Omvendt kan kommunen sagtens spille en konstruktiv rolle som med- og modspiller og udfordre holdninger, som det fremhæves af Landsbyen de 7 Sogne178. Både Morsø Kommune179 og Guldborgsund Kommune180 fremhæver også, at kommunen bør have en empatisk inddragende tilgang. Men der peges også på den rolle som kommunen har som ansvarlig for hele området, hvilket kan stå i modsætning til en landsbyklynges eller et områdes særinteresser181. En mindre ønskværdig rolle som modspiller for kommunen kan imidlertid også være i form af en ”ydre fjende” som landsbyerne i landsbyklyngen kan organisere sig imod. Det har for eksempel været tilfældet i Falsters Hjerte i forbindelse med den nævnte planlagte skolelukning af Møllebakke skolen. En sådan rolle er måske ikke konstruktiv for et langvarigt samarbejde, men har ikke desto mindre været en væsentlig faktor i klyngeudviklingen182.

Af en mere positiv karakter kan kommunen bidrage til identitetsskabelsen i landsbyklyngen. Det kan for eksempel være som Guldborgsund projekt “landsbyportrætter”, der i 2010 bidrog til bevidstheden om identiteten i området og opstarten af Falsters Hjerte, ved at sætte fokus på den lokale kulturhistorie. Eller indsatsen fra LAG koordinatoren i Guldborgsund Kommune i 2013 for at præsentere Falsters Hjerte, som et godt lokalt eksempel. Det var medvirkende til at skabe opmærksomhed for Falsters Hjerte i officielle institutioner183.

“Én negativ sagsbehandling, Top-down, den skal opvejes af rigtig mange timers bottom-up og proces, før vi er i neutral igen” - (Morsø Kommune, 2015, 25:58)“

53

I forhold til midler kan samarbejdet mellem kommunen og landsbyklynge også være frugtbart. For eksempel er driftsbudgetter en barriere i et landsbyklynge projekt som Landsbyen de 7 Sogne, da det er vanskeligt at få finansieret drift som frivillig organisation, f.eks. gennem fonde184. Her kan kommunen spille en rolle med direkte finansiering, som er en udbredt rolle for kommunerne, eller hjælp til at skaffe finansiering. Det kan også ske med en mere udtalt rollefordeling som i Landsbyen de 7 Sogne, hvor denne har bedt om, at kommunen håndtere administrative og økonomistyrende områder, mens Landsbyen de 7 Sogne styrer mobilisering af frivillighed og forankring af ejerskabet til projektet. For at sikre en selvbærende landsbyklynge, bør kommunen lære sine kompetencer fra sig - f.eks. i form af en følordning185. Der ligger imidlertid en risiko for at samarbejdet mellem kommune og landsbyklynge slutter hvis puljemidler stopper eller hvor det er vanskelige at opnå LAG-midler186. Organiseringen af landsbyer i klynger gør dog at de kan opnå en størrelse, hvor de bliver vægtet højere ved ansøgninger187 og i den politiske sfære i kommunerne, som det opleves i både Falsters Hjerte, Fjordklyngen og i Landsbyen de 7 Sogne188.

Organiseringen af landsbyer i klynger har også planlægningsmæssige fordele for kommunen, da et samarbejde mellem kommune og landsbyklynger giver mulighed for eksperimentielle skridt omkring udvikling og investering i moderne landsbyliv189. Dette er også, hvad samarbejdet mellem Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne afspejler. Herudover kan landsbyklyngerne udgøre social-økonomiske bæredygtige enheder, i det de kan afspejle områder, der har en social klangbund hos de mennesker, der bor i området og derved virke efter hensigten, som f.eks skoledistrikter hvor folk vælger skolerne som planlagt. Derved kan områderne hænge økonomisk sammen, som Falsters Hjerte påpeger190. Også i forhold til udviklingsprocesser kan Landsbyklynger spille en rolle, som for eksempel Landsbyen de 7 Sogne, der tilbyder meget af den nødvendige organisatoriske infrastruktur omkring Morsø Kommunes projekt om landsbyudvikling og strategisk tilpasning, da de udgør et dialogforum for samarbejdet mellem kommune og landsbyerne191.

6.6.5 Erhvervslivet i området192

I forhold til erhvervslivet i området kan der spores en hvis mulighed for, at landsbyklynger kan påvirke

udviklingen. Den fælles stedsidentitet for området indeholder muligheden for at skabe et fælles brand for området med en bestemt erhvervsprofil som enten bæredygtig produktion193 eller et godt sted for mikrovirksomheder194. I Falsters Hjerte ligger indsatsen på tegnebrættet og vil i første omgang være at danne overblik over mikrovirksomhederne i området. Her er også en ambition om at danne et fællesskab for områdets virksomheder og derigennem sikre bedre forhold og mulighed for at formulere fælles behov195. Det ligger imidlertid en barriere for klyngen i at opnå viden om disse, da området dækker flere postnumre og arbejdsbyrden bliver meget stor196. Her ligger en god mulighed for samarbejde mellem kommune og klynge, hvor kommunen har adgang til den nødvendige viden, mens selve koblingen mellem virksomheder og landsbyklynge beror på konkret kontakt og er en rolle landsbyklyngen kan spille197.

I Landsbyen de 7 Sogne er de involverede i projektet Karby Kuber198 (omdannelse af den gamle skole til vandrehjem i forbindelse med generel turisme satsning omkring vandreferier), som har et turisterhvervs potentiale for området. Herudover oplever landsbyklyngen flere virksomheder, der orienterer sig lokalt, for eksempel ved ansættelser199. Om dette skyldes en identificering med Landsbyen de 7 Sogne som sådan eller mere med området, er ikke til at afgøre. Men den lokale identitet er tilstede som en Landsbyklynge kan agere i forhold til, selvom det på ingen måde er sikkert at en virksomhed identificerer sig med et område, selvom den er belliggende i det. Visse typer af virksomheder er dog afhængige af en forankring i området, som for eksempel en lokal dagligvarebutik200 og Landsbyen de 7 Sogne har da også spillet en rolle i overlevelsen af den lokale købmand i Hvidbjerg.

Det spores også, at en del af incitamentet hos de tre landsbyklynger ligger i at, et klynge samarbejdet potentielt kan bidrage til vækst i områder som generelt står med en række udfordringer. Fjordklyngen fokuserer netop på turismeudvikling i en af deres deres strategiske søjler og Landsbyen de 7 Sogne arbejder bevidst med forskellige former for turistudvikling. Af barrierer for et sådant ønske om udvikling er pludselige ydre forandringer; som eksempelvis når Thisted og Morsø Kommuner vælger at lukke færgen mellem Næssund og Hurup og derved giver pendlere til og fra Sydvestmors længere kørselstid.

54

7. Konklusion og diskussion - Opstilling af parametre for udviklingen af en landsbyklyngestrategiDenne forundersøgelse har afdækket 4 områder med relevans for at vurdere muligheder og barrier for landsbyklynger. For det første har forundersøgelsen peget på betydningen af mødesteder for landsbyernes liv. For det andet har undersøgelsen præciseret en definition af landsbyklynger. For det tredje er der i kraft af en spørgeskemaundersøgelse, afdækket udbredelsen af landsbyklyngeprojekter i LAG-Kommuner. Yderligere er der gennem et casestudie af 3 landsbyklynger afdækket erfaringer og udpeget dels muligheder og barrierer for udviklingen af en landsbyklynge.

7.1 Klangbund for landsbyklyngerOverordnet kan der, på baggrund af analyserne og i særdeleshed de statistiske data i kapitel 3, fremhæves følgende grunde til, at landsbyklynger tilbyder et interessant perspektiv for udviklingen af landsbyer og landdistrikter:

• Fordi mange landsbyer og landdistrikter er udfordrede, mange oplever et fald i folketal.• Fordi sammen står man stærkere og man kan opbygge en kritisk masse både i forhold til aktiviteter og foreningsarbejde, men også i forhold til dialog med kommune og andre instanser• Fordi det giver mulighed for at arbejde strategisk med de udfordringer og potentialer som er tilstede og dermed hæve muligheden for en kvalificeret indsats i eget lokalområde.• Fordi der er behov for at samarbejde for at styrke landsbyerne, sikre fundamentet for tilbud og arbejde med de udfordringer der er.

Gennemgangen af både LAG-Kommunernes tilbagemeldinger omkring landsbyklyngeprojekter og udviklingsstrategier kan føre til 3 overordnede konklusioner:

1) I lidt over halvdelen af LAG-kommunerne mener man, at der er projekter, der helt eller delvist passer til en definition af landsbyklynger. For hovedparten af projekterne er kommunerne involverede med økonomisk støtte og/eller proces-facilitering af forskellig art. Der er imidlertid stor variation af, hvad der opfattes som en landsbyklynge.

2) Lidt under halvdelen af LAG-Kommunerne har et landsbyklyngeperspektiv i fungerende eller planlagte strategier for udviklingen uden for de store byer, men der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem om kommunen har et sådan landsbyklyngeperspektiv og om der er landsbyklynger beliggende i kommunen. 3) Den forholdsvis store udbredelse af et landsbyklyngeperspektiv hos LAG-kommunerne og den kommunale involvering i landsbyklyngerprojekterne, vidner om en vis klangbund hos LAG-kommunerne overfor landsbyklynger som én mulig udviklingsstrategi for landsbyer.

7.2 Diskussion af landsbyklynger og forandringer af mødestederCasestudiet af de tre landsbyklynger har understøttet mødestedslitteraturens fremhævelse af stedsidentitet og socialt fællesskab som væsentlige for landsbyerne. Det gælder også for landsbyklynger. Betydningen af mødesteder for lokalsamfundsudvikling undersøges ofte med et isoleret afsæt i en af de tre nævnte mødestedstyper. Der mangler derfor generelt undersøgelser af, hvad der sker for hverdagsbetingelserne for et socialt fællesskabsliv, når et mødested udvikles, afvikles eller sammenlægges201. Dette synes relevant i forhold til etableringen af landsbyklynger, da mødestedernes betydning for udviklingen af landsbyklynger og i særdeleshed for landsbylivet er stor. Selvom der ikke har været tale om en egentlig screening af mødestederne, har undersøgelsen bidraget med viden omkring mødestedernes betydning for landsbyklyngerne og omvendt.

Imidlertid må det understreges, at de undersøgte landsbyklynger har eksisteret relativt kort tid. Det gør det vanskeligt at konkludere på den faktiske effekt landsbyklyngerne har på mødesteder i landsbyerne. Men da der ser ud til, at være en effekt af landsbyklyngerne, positivt som negativt, på mødestederne i landsbyerne, må det anbefales,

55

at monitorere denne udvikling nøje under de kommende pilotprojekter omkring landsbyklynger. Der tegnes imidlertidig nogle konturerer som er værd at behandle nærmere.

I et landdistriktsudviklingsperspektiv er det sociale landsbyliv et af de centrale parametre for fastholdelse og tiltrækning af nye borgere. Set fra dette perspektiv er omdrejningspunktet i en landsbyklynge, dennes evne til at skabe en stedsidentitet gennem betingelserne for et socialt liv, der involverer fællesskabet. Sådanne betingelser skabes bl.a. gennem de tre typer af mødesteder. Landsbyklynger, både de som er opstået ’nedefra’ som de lokales svar på ændringer i strukturelle rammebetingelse og de som er skabt ’oppefra’ som et led i en strategisk indsats for landdistriktsudvikling, vil ofte først fokusere på de formelle mødesteder med den mere styrede form for interaktion og læring. Disse mødesteder er ofte lettest at gribe fat i, da der er formelt udpegede personer med formelle funktioner, som man kan rette henvendelse til eller som har mandat til selv at handle. Det betyder ikke, at tredje mødesteder, med deres sociale fokus, ikke er en del landsbyklyngernes fokus, men hos de tre undersøgte landsbyklynger, er en indsats for at styrke sådanne mødesteder noget, der kommer til i processen eller noget, der skal huskes at prioriteres202.

Udvikling og sammenlægning giver gode betingelse for deling af information og viden mellem bestemte grupper af lokale borgere, mens de som f.eks. ikke er med i en forening eller har børn i skolen hurtigt kan blive sat udenfor. Omvendt kan landsbyklyngen tilbyde mødesteder til de, der ikke er aktive andre steder og tilbyde aktiviteter, der går på tværs af aldersgrænser. Der kan være en risiko for, at mødestederne fremstår som isolerede ’bobler’ uden forbindelse til hinanden, og at mødestederne delvist afkobles selve stedet og dermed undergraver dets funktion i opbygningen af stedsidentiteten. Det er derfor nødvendigt både i nedefra og oppefra styrede processer omkring landsbyklynger at rette opmærksomheden både mod tredje steder og uformelle mødesteder, der sikrer den sociale lim i området.

Tredje mødesteder som f.eks. Sankt Hans festen, fællesspisning og lokale loppemarkeder er typiske initiativer som giver god mulighed for at udtrykke sig emotionelt og prøve sociale kompetencer af. De er dog også karakteriseret ved at have en helt egen logik, stemning eller kultur, som ikke let lader sig forandre203. Selve stedet er ikke nødvendigvis altid det vigtigste ved tredje mødesteder. Det er formen

for social rummelighed. Derfor er det centralt ved udvikling og sammenlægning af tredje mødesteder at tilbyde stedet, og derefter at stederne gives mulighed for på egne betingelser at tilpasse sig de nye rammer204. Hallen i Hvidbjerg er et eksempel på dette. Her opleves der en stigende brug af stedet til eksempelvis fælles konfirmationsfester. Konfirmationsfester er en funktion, der traditionelt har hørt til i forsamlingshuset, men om dette er en effekt af landsbyklyngen, er ikke til at sige. Også lokalerne i den nu nedlagte skole i Hvidbjerg har ændret betydning. De bruges nu, foruden til mødelokaler for landsbyklyngen (formelt mødested), til bl.a. en legoklub, der må betegnes som både et tredje og et formelt mødested. Der er ingen garanti for, hvad der vil komme ud af denne tilpasning, og det kan også vise sig, at der ikke er muligt at der skabes et ’nyt’ tredje mødested uden at der vil der ske et tab.

Uformelle mødesteder er vanskelige at genskabe, da de opstår som en del af hverdagslivet og dagligdagens rutiner. Opbrydes rutinernes knyttet til et sted ved dets nedlæggelse, sammenlægning eller strategiske udvikling, er det ikke sikkert, at de nye rutiner giver anledning til at stoppe op og få sig en snak om vind og vejr. Det er ofte først når et uformelt mødested er truet eller er lukket ned, at de lokale borger reagerer og erkender, hvor stor en betydning det uformelle mødested havde som betingelse for socialt fællesskab og følelsen af at høre til stedet205. Dette var jo eksempelvis det der i både Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne var baggrunden for dannelsen af disse klynger; nemlig i form af en skolelukning. Både ved nedefra og oppefra kommende initiativer for udvikling af landsbyklynger kan det derfor være svært altid at få øje på, de uformelle mødesteder206. Det kræver derfor en særlig opmærksomhed både i forhold til afdække de uformelle mødesteder i landsbyen og i landsbyklyngen, som giver borgerne en følelse af tilhørsforhold til stedet, snarere end til aktiviteten og så værne om disse steder.

Det er derfor interessant at holde sig for øje om aktiviteter som Falsters Hjertes anlæggelse af blomsterkummer ved landsbyernes byskilte skaber steder for social interaktion efter selve anlæggelsen. Og anlæggelserne af stier mellem landsbyerne, som alle tre landsbyklynger er involverede i, kunne danne nye rum for uformelle mødesteder. Herudover er det interessant det tilfældige møde på gaden kan indgå i den måde landsbyklyngen arbejder på, som Falsters Hjerte207 nævner, og at Landsbyen de 7 Sogne har været med til at sikre købmanden i Hvidbjerg.

56

7.3 Parametre i en landsbyklyngestrategiCasestudiet af landsbyklyngerne Falsters Hjerte, Fjordklyngen og Landsbyen de 7 Sogne og de respektive kommuner, Guldborgsund, Viborg og Morsø har tydeliggjort en række parametre som synes relevante, at inddrage i fremtidige landsbyklyngeprojekter. De studerede landsbyklynger har flere lighedspunkter, hvor især Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sognes stærke sociale relationer, en fælles følelse af slægtsskab og skæbnefællesskab, samt tradition i alle tre landsbyklynger for at handle for at overleve, står stærkt. Men der er også tale om forskelle. For eksempel med hensyn til indflydelsen af professionelle som Morsø Kommunes større grad af involvering i udviklingen af Landsbyen de 7 Sogne over for Guldborgssunds mindre involvering til involveringen af forskere i udviklingen af Fjordklyngen. Der har dog været tale om involvering fra kommunerne i alle tre tilfælde. Det er imidlertid interessant at bemærke, at hovedparten af de barrierer landsbyklyngerne selv peger på relaterer sig til forholdet til kommunen. Det gælder både med hensyn til negative erfaringer med for eksempel sagsbehandling og med den administrative inddeling i skoledistrikter. Barriererne internt i klyngerne omhandler primært traditionelle skel mellem landsbyer, som er i opbrud, mens engagementet hos områdets beboere opleves som højt og essentielt. Yderligere er alle tre cases opstået med direkte involvering af borgere og i to af tilfældene på borgernes eget initiativ. Dermed har der været en lokal opbakning til etableringen af klyngerne og de tre klynger er ikke igangsat som en afviklingsstrategi af de respektive områder; også selvom klyngerne har realistiske opfattelser af eget lokalområde. Tværtimod ønsker alle klyngerne, at der skal ske en bevaring og udvikling af de lokalsamfund der tilsammen danner klyngerne. Klyngesamarbejdet giver en stærkere stemme og flere muligheder i den kommune klyngen er placeret i.

I det følgende oplistes en række parametre, der skal tages hensyn til for, at en landsbyklynge kan udvikles og etableres. Parametrene bliver uddybet enkelvist. De er udledt fra casestudie af de 3 landsbyklynger og afspejler derfor også disse. Men der er tale om cases, der, for især Falsters Hjertes og Landsbyen de 7 Sognes vedkommende, har gjort sig erfaringer gennem et par år og som fremstår som relativt levedygtige landsbyklynger. På den baggrund er det rimeligt at antage, at der kan udledes nogle parametre med en mere general relevans. Det må dog understreges, at ingen af klyngerne, og så vidt det vides heller ingen af de nævnte i screenings-delen, har været aktive længe nok til at faktiske effekter i forhold til bæredygtigheden af en udviklings- eller tilpasningsstrategi kan fastslås,

dvs. i forhold til stigende folketal, stigende huspriser eller flere arbejdspladser. Der er altså ikke tale om en opskrift, men om parametre, der må findes lokale løsninger til og som indeholder både barrierer og potentialer for en landsbyklyngestrategi.

# Landsbyklyngens forankring i den sociale virkelighed i området. Dette kan opnås både ved organisatorisk at være repræsenteret ved beboerforeninger, men måske mere vigtigt, ved en inkluderende organisationskultur med lydhørhed og forankring i områdets sociale relationer og eksisterende mødesteder. Det har den planmæssige fordel for kommunen, at området kan afspejle et administrativt område med social klangbund hos de mennesker, der bor i området og derved være socialt og økonomisk bæredygtigt. Det er også denne sociale forankring, der kan gøre en strategisk tilgang til udvikling legitim, som både forekommer væsentlig for samarbejdet med kommunen og for at prioritere helhedsorienteret for området mellem forskellige tilbud og indsatser. Endelig er det en klar forudsætning for at sikre frivillige til at løfte arbejdsopgaverne i klyngen og kan medføre, at nye mødesteder, formelle, uformelle og tredje, opstår, og at den nødvendige vilje og entusiasme til landsbyklyngen er til stede.

# Forekomsten af en fælles stedsidentitet for området. Den er nødvendig for at viljen til reelt at ville samarbejde på tværs af landsbyer i en landsbyklynge opstår og kan afspejles i en følelse af slægtsskab eller skæbnefællesskab i området. Dette hænger tæt sammen med de sociale relationer i området og den lokale kultur. Det kan bygge på en eksisterende bevidsthed, men kan også fremelskes ved at skabe fokus på områdets lokalhistorie eller ved at styrke de sociale relationer. Det indeholder potentialet til at udvikle selvdefinerede lokalområder, der opleves som naturligt afgrænsede, giver en villighed til at prioritere ud fra et helhedssyn versus et landsby-centreret syn og giver en mere holdbar klynge og samarbejdspartner for kommunen. Det er netop en manglende fælles identitet, eller en stærk landsby-centreret identitet, der udgør en væsentlig barriere for en landsbyklyngestrategi. Især med hensyn til afvikling eller samling af tilbud i området.

# Landsbyklyngens forhold til sociale relationer og mødesteder. Landsbyklyngen kan have indflydelse på de sociale relationer i hele området, for eksempel i kraft af konkrete aktiviteter, der styrker både de sociale relationer og de konkrete mødesteder der opstår på baggrund af aktiviteterne. Som litteraturen omkring mødesteder viser er sådanne særdeles væsentlige for landsbyerne (kapitel 4). Samlingen af aktiviteter kan sikre en kritisk masse

57

til at opretholde disse og styrke de sociale relationer på tværs af landsbyerne. Det kræver imidlertid vilje til at samarbejde og til at opgive noget hos sig selv. En sådan vilje kan styrkes gennem en fælles identitet, øget kendskab til hinanden og hinandens styrker, samt gennem en tilgang til strategisk fordeling, der betyder, at alle får noget, men ikke det samme. De mødesteder og det sociale liv der konkret skabes, kan gøre området og de enkelte landsbyer mere attraktive for tilflyttere, især dem der søger fællesskabet og de trygge forhold i landsbyerne208. Påvirkningen af de sociale relationer kan også ske i form af den struktur til de sociale relationer og mødesteder som landsbyklyngen skaber. Den kan på den ene side give et forum for ideer og uoverensstemmelser og på den anden side forandre uformelle mødesteder, som ellers forsvinder. Der ligger dog en risiko for, at dette fører til en formalisering af uformelle mødesteder. Begge dele har imidlertid potentiale for at styrke områdets sociale bæredygtighed og dets økonomiske bæredygtighed i form at sikre en kritisk masse af beboere. Hertil kan landsbyklyngens forankring i sociale relationer, muliggøre et samarbejde mellem kommune og landsbyklynge til at håndtere kontroversielle sager eller spille rollen som ”lynafleder” ved langsomme forandringer. Der kan imidlertid også ligge en barriere for samling eller afvikling af aktiviteter i disses forankring i sociale relationer. Det gælder aktiviteter, der enten har stor traditionel social betydning for en landsby eller har økonomisk betydning for at opretholde mødesteder, som for eksempel til at sikre den økonomiske drift af forsamlingshuse.

# Tilgange til samarbejdet mellem landsbyklynge og kommune. Kommunens involvering i udviklingen af og i samarbejde med landsbyklynger, ser ud til at være en styrke, hvis ikke en nødvendighed. Men kommunen må i sit samarbejde med landsbyklynger finde en balance, der muliggør inddragelse og lydhørhed over for landsbyklyngen i beslutninger, samtidigt med at hele kommunen tilgodeses. En ærlig kommunikation og en inddragende, empatisk tilgang kan skabe den nødvendige tillid for samarbejdet. Og kommunen må være åben om sin reelle vilje til at bakke op omkring tiltag. Dette er nødvendigt hvis ikke samarbejdets eller klyngens legitimitet skal undermineres, eller at landsbyklyngen reelt bliver ”nyttige idioter” for en kommunal top-down afviklingsstrategi. Kommunens betydning som ydre fjende for udviklingen af landsbyklynger kan ikke underkendes, men må betragtes uholdbar for, at en landsbyklynge kan overleve. Herudover opleves en strategisk, grundig og samarbejdsvillig tilgang som positivt. Denne kan fremmes gennem klyngens strategiske udfyldning af foreningsposter eller gennem gode

samarbejdsrelationer mellem kommune og klyngen. Disse tilgange ser ud til at fremme et holdbart samarbejde og tillid til hinandens intentioner.

# Styrkelsen af erhvervslivet i området. Det kan ske i kraft af en fælles stedsidentitet og markedsføringsprofil for området som virksomhederne kan trække på. Det kan også ske i kraft af landsbyklyngens sociale relationer og organisation, der kan bidrage til at danne et fællesskab for virksomheder, der gør det mere attraktivt at placere sig i området og giver mulighed for at formulere fælles behov. Endeligt kan Landsbyklyngen indgå i samarbejder med eksempelvis kommunen om at fremme erhvervslivet i området. Dette er områder, der kan fremme økonomisk bæredygtighed i områderne, men som der ikke er erfaringer med i de landsbyklynger som er undersøgt og derved ikke et empirisk grundlag til reelt at vurdere på. Alle klyngerne har dog planer om at tage fat i forskellige aspekter omkring erhvervsfremme i relation til klyngesamarbejdet.

7.4 Afrunding Landsbyklynger rummer altså både muligheder og barrierer for at kunne danne grundlag for en udviklings- eller tilpasningsstrategi for landsbyer og landdistrikter. Landsbyklynger bygger på lokale forhold som lokalhistorie og geografi og er ikke en universel strategi, der er relevant alle steder. Der skal være vilje til samarbejde, sociale fællesskaber og udviklingen af en stedsidentitet på tværs af landsbyerne, hvilket ikke altid er tilstede. Den vilje som denne forundersøgelse har sporet i de 3 undersøgte landsbyklynger, kunne afspejle, at det er de positivt indstillede, der er blevet spurgt. Alle tre landsbyklynger oplever imidlertid stor lokal opbakning til projekterne, hvilket kunne tyde en bredere funderet vilje. Under alle omstændigheder ser det ud til at være nødvendigt for udviklingen af landsbyklynger. Det forudsætter både villighed fra landsbyernes beboere og fra kommunen til at ville samarbejde åbent og ærligt. Yderligere forudsætter det, at kommunen er villig til at bakke op med den nødvendige hjælp, faciliteter og midler. Det er nødvendigt hvis en landsbyklyngestrategi ikke skal blive en ren afviklingsstrategi af landsbyerne, men en strategi, der udvikler, bevarer og tilpasser landsbyerne i deres forandringsproces. Omvendt kræver strategien en villighed fra landsbyerne til at nedprioritere tilbud nogen steder for at sikre deres overlevelse andre, hvilket kan fremmes af en fælles stedsidentitet og sociale relationer på tværs af landsbyer. Landsbyklynger kræver tid, tillid og konkrete tiltag, men rummer potentialet til at fremme samarbejde, aktiv lokal deltagelse og det sociale liv i landsbyerne.

58

MulighederAt skabe en kritisk masse

At landsbyklyngen kan afspejle et administrativt område med samlet klangbund

En helhedsorienteret strategisk tilgang, der kan sikre en prioriteret indsats

At styrke eksisterende og skabe nye sociale relationer

At skabe fællesskabsfølelse

At være ”lynafledere” - være linket mellem forskellige instanser og være forum der kan håndtere forandring

At være forum der skaber gode samarbejdsrelationer mellem lokalsamfund og kommune

BarriererManglende opbakning fra og samarbejde med kommunen

Forskellige ”landsbytraditioner” –forskellighed i arbejdsmåde, organisering, tankesæt og historie

At landsbyklyngen udelukkende bliver en afviklingsstrategi

At den fælles identitet ikke skabes

At samling eller afvikling af centrale mødesteder eller aktiviteter der traditionelt har stor betydning for den enkelte landsby

opfattes som et tab eller negativ forandring

59

FokuspunkterAfdække de deltagende landsbyers sociale fællesskab og

stedsidentitet igennem landsbyernes eksisterende mødesteder og deres brug, funktion og betydning

Sikre involvering og samarbejde mellem klynge og kommune igennem ærlig og inddragende kommunikation

Sikre fælles forståelse og fælles udgangspunkt med respekt for forskellighed samt åbenhed overfor nyt

Sikre lokal opbakning – både med repræsentanter fra alle landsbyer og generelt ud i lokalområderne

Udvikle fælles stedsidentitet

Udvikle klare mål for samarbejdet – hvad samarbejdes om og hvordan

Ill. 53: Opstilling af muligheder, barrierer og fokuspunkter i forbindelse med landsbyklynger.

60

1. Michael Porter, The Competitive Advantage of Nations (New York: The Free Press, 1990).2. Philip Cooke, ”From Clusters to Platform Policies in Regional Development,” European Planning Studies 20, nr.8 (2012).3. Peter Kvistgaard, John Hird & Bodil Blichfeldt, Turismeudvikling i oplevelsesklynger: Fokus: Skive Kommune 2008-2015 (Aalborg Universitet, 2015).4. Andrew Atherton & Andrew Johnston, ”Clusters formation from the ‘bottom-up’: a process perspective,” I Handbook of research on cluster theory, red. Charlie Karlsson (Cheltenham, UK: Edward Elgar Publishing Limited, 2008).5. Lea Holst Laursen & Jørgen Møller. “The concept of cluster-villages as planning tool in the rural districts of Denmark,” konference artikel præsenteret ved The ‘new peripherality’: scaled, contested and relational conference (Aalborg University 28/10/2013-30/10/2013).6. Charles S. Peirce (1902), ”A definition of pragmatic and pragmatism,” I Philosophies of social science: the classic and contemporary readings, red. Gerard Delanty & Piet Strydom (Maidenhead, UK: Open University Press, 2010). 7. Lea Holst Laursen & Jørgen Møller. “The concept of cluster-villages as planning tool in the rural districts of Denmark,” 8. Jørgen Møller, Lea Holst Laursen & M. Knudsen, Projektbeskrivelse for forsknings- og udviklingsprojektet om muligheder og barrierer for at anvende begrebet landsbyklynger (Aalborg Universitet, 2013).9. For mere dybdegående analyser henvises til rapporterne: Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark (Rapport udarbejdet til kampagnen Yderområder på Forkant, 2015).; KL. Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport (KL, 2014).; Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013).10. Jørgen Møller & Jan Kloster Staunstrup, ”De små og mindste landsbyer og bosættelser i Nordjylland – en overset forsknings-, udviklings- og planlægningsudfordring?” I Nordjyske udviklingsperspektiver – afvikling eller udvikling?, red. Jesper Lindegaard Christensen (Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2012).11. Lea Holst Laursen & Lasse Andersson, “Differentiated decline in Danish outskirt areas – Spatial restructuring and citizen-based development in the village of Klokkerholm,” Danish journal of Geoinformatics and Land Management 46, nr.1 (2011).12. Lea Holst Laursen, Shrinking Cities or Urban Transformation! (PhD-thesis from the Department of Architecture, Design and Media Technology, Doctoral School of Planning and Development, Faculties of Engineering, Science and Medicine Aalborg University, 2009); Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark (Rapport udarbejdet til kampagnen Yderområder på Forkant, 2015): 26.13. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark.14. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013).15. Landsplanredegørelsen opdeler Danmark ifølgende landsplanområder:Hovedstadsområdet, Øvrige Sjælland, Ostjylland-Nord, Trekantsområdet, Odense og Aalborg, Mellemstore byregioner (dækker over Struer, Skive, Holstebro, Viborg, Herning, Ikast-Brande, Esbjerg og Varde) og småbyregioner (dækker over øerne, Lolland-Falster, Sønderborg, Tønder, Aabenraa, Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Mors, Thy, Hjørring og Frederiskhavn) Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013): 23.16. KL. Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport (KL, 2014).

17. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013): 31.18. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark.19. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013.20. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013, 31.21. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 38.22. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. 23. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark.24. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark.25. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport.26. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport.27. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013.28. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013.29. Jørgen Møller, Villages in landscapes: the importance of appearance (Brandbjerg, dk: Museum Tusculanum, 2008).30. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark.31. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 94.32. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 94.33. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 24.34. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport.35. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport.36. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport.37. Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,” I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University of Akureyri Iceland, 2006).; Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011).38. Pia Heike Johansen, “Contemporary Rural Imitation – A Tardean analysis of five Danish rural parishes,” Social & Cultural Geography 14, nr. 1 (2013).39. Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,“ I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University of Akureyri Iceland, 2006).; Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).; Pia Heike Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning (Syddansk Universitetsforlag, 2008).40. Pia Heike Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning (Syddansk Universitetsforlag, 2008).41. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.42. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.43. Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).

Noter

61

44. Anthony Giddens, Modernity and Self-Identity: Self and Society in the Late modern Age (Stanford University Press, 1991).45. Bauman, Zygmunt, Liquid modernity (Polity Press, 2000).46. Oldenburg & Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; James Coleman, “Social Capital in the Creation of Human Capital,” The American Journal of Sociology 94 (1988).47. Nan Lin, “Building a Network Therory of Social Capital,” Connection 22, nr.1 (1999). 48. Robert D. Putnam, Making Democracy Work. Civic traditions in modern Italy (Priceton University Press, 1993).; Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen, Creation and Destruction of Social Capital: Entrepreneurship, Co-operative movements and Institutions (Edwar Elgar Publishing, 2004); Elinor Ostrom & T.K. Ahn, red., Foundations of Social Capital (Edgar Elgar Publishing, 2010).49. Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen, Creation and Destruction of Social Capital: Entrepreneurship, Co-operative movements and Institutions (Edwar Elgar Publishing, 2004).; Gunnar Lind Haase Svendsen & J.F. Sørensen, ”The socio-economic power of Social Capital: A doubble test of Putnam’s civic society argument,” International Journal of Sociology and Social Policy 26, nr. 9/10 (2006).50. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.51. Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard. Development and Change from a local community point of view.; Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007); Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011).52. Erving Goffman, Interaction Ritual. Essays in Face to Face behavior (Random House Inc., 1967).; G.Kingsley Garbett, “The analysis of social situations,” Man, New series, 5, nr.2 (1970).; Mark S Granovetter, “The Strengh of weak ties,” The American Journal of Sociology 78, nr.6 (1973).; Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).; Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,” i Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University of Akureyri Iceland, 2006); Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.53. Erving Goffman, Interaction Ritual. Essays in Face to Face behavior (Random House Inc., 1967); Bruce Kapferer, “Norms and manipulation of relationship in a work context,” I Social networks in urban situations, red. James Clyde Mitchell (Manchester University Press, 1969).; G.Kingsley Garbett, “The analysis of social situations,” Man, New series, 5, nr.2 (1970).; Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; Nancy Eisenberg & Janet Strayer, red., Empathy and its development (Cambridge University Press, 1987).; Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).54. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011).55. Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001); Pia Heike Johansen & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,” I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University

of Akureyri Iceland, 2006).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011).56. Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.57. Donatella della Porta, ”Comparative analysis: case-oriented versus variable-oriented research,” I Approaches and methodologies in the social sciences: a pluralist perspective, red. Donatella della Porta & Michael Keating (Cambridge: Cambridge University Press, 2008).58. ”Formål,” Falsters Hjerte, tilgået maj, 2015, http://www.falstershjerte.dk/formaal.59. “Foreningen for Fursundegnen,” Fursundegnen, tilgået maj, 2015, http://www.fursundegnen.dk/foreningen-for-fursundegnen.htm60. “Fynsland: lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn Kommune,” Fynsland, tilgået maj, 2015, “https://www.facebook.com/lokalmfund/info?tab=page_info61. Ann-Sophie Øberg & Line Toft, Landsbyen de 7 Sogne. (Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN).62. Donatella della Porta, ”Comparative analysis: case-oriented versus variable-oriented research,”; Bent Flyvbjerg, ”Five misunderstandings about case-study research,” Qualitative Inquiry 12, nr.2 (2006).63. Bent Flyvbjerg, ”Five misunderstandings about case-study research,” Qualitative Inquiry 12, nr.2 (2006).64. Bent Flyvbjerg, ”Five misunderstandings about case-study research.”65. David Harvey, The enigma of capital: and the crises of Capitalism (London: Profile Books, 2010).66. ”Formål,” Falsters Hjerte, tilgået maj, 2015, http://www.falstershjerte.dk/formaal.67. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, Nr. Ørslev, 4800 Nykøbing F., 13. Juni 2015.68. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.69. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Nykøbing F., 15. Juni 2015.70. ”Formål,” Falsters Hjerte, tilgået maj, 2015, http://www.falstershjerte.dk/formaal.71. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.72. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.73. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.74. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.75. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder,” Danmarks Statistik, 2015, tilgået maj 2015, http://www.statistikbanken.dk/FRKM115.76. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur (Nykøbing Falster, 2013). 77. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.78. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 29.79. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur.80. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 34.81. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur.82. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 29.

62

83. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur.84. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 33.85. ”Så mange bor der i din by,” Bolius, 2015, tilgået august 2015, https://www.bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal/.86. ”Så mange bor der i din by,” Bolius, 2015, tilgået august 2015, https://www.bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal/.87. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 33.88. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 33.89. ”Byer og landsbyer,” Viborg Kommune, 2014, tilgået maj, 2015, http://kommune.viborg.dk/Om-kommunen/Viborger/Byer-og-landsbyer.90. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder,” Danmarks Statistik, 2015, tilgået maj 2015, http://www.statistikbanken.dk/FRKM115.91. Viborg Kommune, Befolkningsprognose 2015-2030 (Viborg Kommune, 2015). 92. Viborg Kommune, Befolkningsprognose 2015-2030.93. ”Landsbyer,” Viborg Kommune, tilgået maj, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=11.94. ”Skals,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180.95. ”Skals,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180.96. ”Skals,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180.97. ”Ulbjerg,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=186.98. ”Ulbjerg,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=186.99. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015 (Viborg Kommune, 2011).100. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015.101. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015, 7.102. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015, 4.103. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, Skringstrup, 8832 Skals, 18. Juni 2015.104. Ann-Sophie Øberg & Line Toft, Landsbyen de 7 Sogne (Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN).105. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet Nykøbing M., 19. Juni 2015.106. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet Nykøbing M., 19. Juni 2015.107. Morsø Kommune, Strategisk tilpasning af mindre byer i ’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors (Morsø Kommune, 2014).108. Ann-Sophie Øberg & Line Toft, Landsbyen de 7 Sogne (Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN).109. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, 2015).110. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.111. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.112. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, Nykøbing M., 19. Juni 2015.113. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder,” Danmarks Statistik, 2015, tilgået maj 2015, http://www.statistikbanken.dk/FRKM115.114. ”Bymosaik og befolkning,” Morsø Kommune, 2015, tilgået maj, 2015, http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=420.115. ”Bymosaik og befolkning,” Morsø Kommune, 2015, tilgået maj, 2015, http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=420.116. Morsø Kommune, Strategisk tilpasning af mindre byer i

’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors.117. Morsø Kommune, Strategisk tilpasning af mindre byer i ’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors, 7.118. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.119. Niras Konsulenterne, Projekt bymosaik - nyt byrollekoncept for Morsø Kommune (Morsø Kommune, 2009). 120. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.121. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.122. Organiseringen i klyngen er et parameter, der er opstillet med blik på især sfærerne ”teknologier og organisatoriske former” ifht. f.eks. foreningsstruktur og arbejdsgange og på ”sociale relationer” og ”reproduktion af hverdagsliv” med hensyn til forankringen i den sociale virkelighed og frivilligt arbejde. 123. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.124. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.125. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.126. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.127. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.128. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.129. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.130. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.131. Stedsidentiteten er et parameter, der er opstillet med blik på især sfærerne ”sociale relationer”, ”mentale koncepter om verden” og ”reproduktion af hverdagsliv” ifht. den sociale, geografiske og mentale horisont for landsbyklyngens og beboerne. 132. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.133. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.134. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.135. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.136. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.137. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.138. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.139. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.140. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.141. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.142. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.143. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.144. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.145. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.146. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.

63

147. Sociale relationer og mødesteder er et parameter, der er opstillet med blik på særligt sfærerne ”sociale relationer” og ”reproduktion af hverdagsliv” ifht landsbyklyngens forankring i den sociale virkelighed og hverdagsliv. 148. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.149. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.150. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.151. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.152. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.153. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.154. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.155. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.156. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.157. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.158. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.159. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.160. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.161. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.162. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.163. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.164. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.165. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.166. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.167. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.168. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, 1:11:22).169. Samarbejdet med kommunen er et parameter, der er opstillet med blik på særligt sfærerne ” Institutionel og administrativ arrangement”, ”sociale relationer” og ”reproduktion af hverdagsliv” idet det berører kommunens administrative og fysiske organisering med frivilligt arbejde.170. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.171. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.172. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.173. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.174. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.175. F.eks. Kvistgaard, Hird & Blichfeldt, Turismeudvikling i oplevelsesklynger: Fokus: Skive Kommune 2008-2015.176. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.

177. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.178. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.179. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.180. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.181. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.182. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.183. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.184. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet..185. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.186. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.187. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.188. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet..189. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.190. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.191. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.192. Erhverslivet i området er et parameter, der er opstillet med blik på især sfærerne ”produktion og arbejdsprocesser”, ”teknologier og organisatoriske former”, ”mentale koncepter om verden” og ”reproduktion af hverdagsliv” ifht. samspillet mellem virksomhedsinteresser og frivillige foreninger, med deres ønsker til områdets udvikling og forestillinger om området potentialer. 193. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.194. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.195. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.196. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.197. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.198. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 199. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.200. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.201. Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011).202. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.203. Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982); Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).

64

204. Erving Goffman, Behavior in Public Spaces. Notes on Social Organization of Gatherings (New York: The Free Press, 1963); Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982); Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001);205. (Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001); Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.206. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.207. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.208. Hans Skifter Andersen, Helle Nørgaard, Jesper Ole Jensen & Carola Simon, Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier. SBi 2010:5 (Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2010).

65

Andersen, Hans Skifter, Helle Nørgaard, Jesper Ole Jensen & Carola Simon. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier. SBi 2010:5, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2010.

Atherton, Andrew & Andrew Johnston. ”Clusters formation from the ‘bottom-up’: a process perspective.” I Handbook of research on cluster theory, redigeret af Charlie Karlsson, 93-113. Cheltenham, UK: Edward Elgar Publishing Limited, 2008.

Bauman, Zygmunt. Liquid modernity. Polity Press, 2000.

Bolius. ”Så mange bor der i din by.” Bolius. 2015. Tilgået august 2015. https://www.bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal/.

Coleman, James. “Social Capital in the Creation of Human Capital.” The American Journal of Sociology 94 (1988): 95-120.

Cooke, Philip. ”From Clusters to Platform Policies in Regional Development.” European Planning Studies 20, nr. 8 (2012): 1415-1424.

Danmarks Statistik. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder.” Danmarks Statistik. 2015. Tilgået maj, 2015. http://www.statistikbanken.dk/FRKM115.

della Porta, Donatella. ”Comparative analysis: case-oriented versus variable-oriented research”. I Approaches and methodologies in the social sciences: a pluralist perspective, redigeret af Donatella della Porta & Michael Keating, 198-222. Cambridge: Cambridge University Press, 2008.

Eisenberg, Nancy & Janet Strayer, red. Empathy and its development. Cambridge University Press, 1987.

Falsters Hjerte. ”Formål.” Falsters Hjerte. Tilgået maj, 2015. http://www.falstershjerte.dk/formaal.

Flyvbjerg, Bent. ”Five misunderstandings about case-study research.” Qualitative Inquiry 12, nr.2 (2006): 219-245.

Fursundegnen. “Foreningen for Fursundegnen.” Fursundegnen. Tilgået maj, 2015. http://www.fursundegnen.dk/foreningen-for-fursundegnen.htm

Fynsland. “Fynsland: lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn Kommune.” Fynsland. Tilgået maj, 2015. “https://www.facebook.com/lokalmfund/info?tab=page_info

Garbett, G.Kingsley. “The analysis of social situations.” Man, New series 5, nr.2 (1970).

Giddens, Anthony. Modernity and Self-Identity: Self and Society in the Late modern Age. Stanford University Press, 1991.

Goffman, Erving. Interaction Ritual. Essays in Face to Face behavior. Random House Inc., 1967.

Goffman, Erving. Behavior in Public Spaces. Notes on Social Organization of Gatherings. New York: The Free Press, 1963.

Granovetter, Mark S. “The Strengh of weak ties.” The American Journal of Sociology 78, nr.6 (1973): 1360-1380.

Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur. Nykøbing Falster, 2013.

Harvey, David. The enigma of capital: and the crises of Capitalism. London: Profile Books, 2010.

Johansen, Pia Heike. Informal Meeting Places, Interaction, and Learning. Syddansk Universitetsforlag, 2008.

Johansen, Pia Heike. “Contemporary Rural Imitation – A Tardean analysis of five Danish rural parishes.” Social & Cultural Geography 14, nr. 1 (2013).

Johansen, Pia Heike & K. Lindegaard. “Development and Change from a local community point of view.” I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference. University of Akureyri Iceland, 2006.

Johansen, Pia Heike & A. AA Thuesen. Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder. CLF Report, 2011.

Kapferer, Bruce. “Norms and manipulation of relationship in a work context.” I Social networks in urban situations, redigeret af James Clyde Mitchell. Manchester University Press, 1969.

KL. Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport. KL, 2014, http://www.kl.dk/Tema/DKiforandring/

Kvistgaard, Peter, John Hird & Bodil Blichfeldt. Turismeudvikling i oplevelsesklynger: Fokus: Skive Kommune 2008-2015. Aalborg Universitet, 2015.

Laursen, Lea Holst & Jørgen Møller. “The concept of cluster-villages as planning tool in the rural districts of Denmark,” konference artikel præsenteret ved The ‘new peripherality’: scaled, contested and relational conference, Aalborg University 28/10/2013 - 30/10/2013.

Laursen, Lea Holst & Lasse Andersson. “Differentiated decline in Danish outskirt areas – Spatial restructuring and citizen-based development in the village of Klokkerholm.” Danish journal of Geoinformatics and Land Management 46, nr.1 (2011): 96-113.

Laursen, Lea Holst. Shrinking Cities or Urban Transformation! PhD-thesis from the Department of Architecture, Design and Media Technology, Doctoral School of Planning and Development, Faculties of Engineering, Science and Medicine, Aalborg University, 2009.

Lin, Nan. “Building a Network Therory of Social Capital.” Connection 22, nr.1 (1999). Miljøministeriet. Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013. Miljøministeriet, 2013, http://www2.nst.dk/download/planlaegning/landsplanredegoerelse2013.pdf

Morsø Kommune. ”Bymosaik og befolkning.” Morsø Kommune. 2015. Tilgået maj, 2015. http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=420.

Morsø Kommune. Strategisk tilpasning af mindre byer i ’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors. Morsø Kommune, 2014. Tilgået maj, 2015. http://superlandsbyen.dk/uf/80000_89999/80235/e252c76ed0f92c4fbbc949c6beaa58db.pdf.

Møller, Jørgen. Villages in landscapes : the importance of appearance. Brandbjerg, dk: Museum Tusculanum, 2008.

Litteraturliste

66

Møller, Jørgen, Lea Holst Laursen & M. Knudsen. Projektbeskrivelse for forsknings- og udviklingsprojektet om muligheder og barrierer for at anvende begrebet landsbyklynger. Aalborg Universitet, 2013.

Møller, Jørgen & Jan Kloster Staunstrup. ”De små og mindste landsbyer og bosættelser i Nordjylland – en overset forsknings-, udviklings- og planlægningsudfordring?” I Nordjyske udviklingsperspektiver – afvikling eller udvikling?, redigeret af Jesper Lindegaard Christensen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2012.

Niras Konsulenterne. Projekt bymosaik - nyt byrollekoncept for Morsø Kommune. Morsø Kommune, 2009. Tilgået juni, 2015, http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/media/31962/bymosaik.pdf.

Oldenburg, Ramon & David Brisset. ”The third place.” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982): 265-284.

Oldenburg, Ramon. Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community. Marlowe & Company, 2001.

Ostrom, Elinor & T.K. Ahn, red. Foundations of Social Capital. Edgar Elgar Publishing, 2010.

Peirce, Charles S. (1902). ”A definition of pragmatic and pragmatism.” I Philosophies of social science: the classic and contemporary readings, red. Gerard Delanty & Piet Strydom, 286-289. Maidenhead, UK: Open University Press, 2010.

Porter, Michael. The Competitive Advantage of Nations. New York: The Free Press, 1990.

Putnam, Robert D. Making Democracy Work. Civic traditions in modern Italy. Priceton University Press, 1993.

Putnam, Robert D. Bowling Alone. The Collapse and Revival of American community. Simon & Schuster Paperback, 2001.

Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. Rapport udarbejdet til kampagnen Yderområder på Forkant. Tilgået august, 2015, http://www.paaforkant.dk/aktuelt/aktuelt/ny-rapport-gaar-i-dybden-paa-forholdet-mellem-land-og-by.

Svendsen, Gunnar Lind Haase & Gert Tinggaard Svendsen. Creation and Destruction of Social Capital: Entrepreneurship, Co-operative movements and Institutions. Edwar Elgar Publishing, 2004.

Svendsen, Gunnar Lind Haase & J.F. Sørensen. ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark.” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).

Svendsen, Gunnar Lind Haase & J.F. Sørensen. ”The socio-economic power of Social Capital: A doubble test of Putnam’s civic society argument.” International Journal of Sociology and Social Policy 26, nr. 9/10 (2006): 411 – 429.

Øberg, Ann-Sophie & Line Toft. Landsbyen de 7 Sogne. Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN.Tilgået maj, 2015. http://superlandsbyen.dk/uf/80000_89999/80235/bedc4367c7bca8a1e118b554bc496c91.pdf.

Viborg Kommune. ”Byer og landsbyer.” Viborg Kommune. 2014. Tilgået maj, 2015. http://kommune.viborg.dk/Om-kommunen/Viborger/Byer-og-landsbyer.

Viborg Kommune. Befolkningsprognose 2015-2030. Viborg Kommune. 2015. Tilgået maj, 2015. http://kommune.viborg.dk/acadre/Dagsorden/Files_765_5543607/5543607-15-04-2015pct.20-pct.20Bilagpct.2007.01pct.20Befolkningsprognosepct.20forpct.20Viborgpct.20Kommunepct.202015-2030.pdf.

Viborg Kommune. ”Landsbyer.” Viborg Kommune. Tilgået maj, 2015. http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=11.

Viborg Kommune. ”Skals.” Viborg Kommune. Tilgået juni, 2015. http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180.

Viborg Kommune. ”Ulbjerg.” Viborg Kommune. Tilgået juni, 2015. http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=186.

Viborg Kommune. Landdistriktspolitik 2011-2015. Viborg Kommune, 2011.

Interviews:

Falsters Hjerte. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Nr. Ørslev, 4800 Nykøbing F., 13. Juni 2015.

Fjordklyngen. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Skringstrup, 8832 Skals, 18. Juni 2015.

Guldborgsund Kommune, Borger & Branding. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Nykøbing F., 15. Juni 2015.

Landsbyen de 7 Sogne. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Hvidbjerg, 7960 Karby, 19. Juni 2015.

Morsø Kommune. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Nykøbing M., 19. Juni 2015.

67

Bilag 1 Medfølgende mail til spørgeskema Kære XXXXX Jeg skriver til dig i forbindelse med en forundersøgelse igangsat af Realdania og DGI omkring landsbyklynger som bæredygtig strategi til tilpasning og udvikling i landdistrikterne. Forundersøgelse, der foretages i et samarbejde mellem DGI, Realdania, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet skal indhente viden om udbredelsen af projekter, der fokuserer på netværk og samarbejder mellem landsbyer (en landsbyklynge) samt de muligheder og barrierer der er forbundet med sådanne projekter. Du kan læse mere om pilotprojektet på dette link: http://realdania.dk/samlet-projektliste/landsbyklynger/nyheder/landsbyklynger_kan-landsbyerne-mere-sammen_27032015 I forbindelse hermed indsamler Aalborg Universitet viden om udbredelsen af samarbejder og netværk mellem landsbyer og udsender derfor dette spørgeskema til kommuner, der har en Lokal Aktion Gruppe (LAG) tilknyttet. Linket herunder er til en online spørgeskemaundersøgelse, der tager ca 15 minutter at besvare. Her finder du en definition af “en landsbyklynge” og en kort række spørgsmål til en første screening af landsbyklynge eller landsbyklynge-lignende projekter. Vi håber du vil hjælpe ved at besvare spørgsmålene eller videresende denne mail til den rette, hvis det skulle være nødvendigt. Vi har brug for svar senest den 8/6-2015. Hvis du/I er interesserede i at modtage forundersøgelsens resultater, er der et felt, der kan udfyldes sidst i spørgeskemaet. Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller andet. På vegne af projektgruppen omkring landsbyklynger Bedste hilsner Morten Frølund Videnskabelig assistent Aalborg Universitet Institut for Arkitektur, Design og Medie Teknologi Email: [email protected] Tlf.nr 42776202 [LINKET] Indledende tekst i spørgeskemaet Tak for din deltagelse i pilotprojektet omkring landsbyklynger igangsat af Realdania og DGI. I det følgende kommer en kort række spørgsmål, hvor du automatisk ledes videre til det næste spørgsmål. Spørgsmålene tager ca 10-15 minutter at udfylde. Hvis I har flere landsbyklynge projekter i kommunen kan du besvare spørgsmål for hvert projekt et af gangen. Defin i t ion a f en landsbyklynge : En Landsbyklynge kan defineres som

· et antal landsbyer,

· i relativ nærhed til hinanden,

· der samarbejder i en netværksstruktur,

· benytter hinandens styrker,

· samt borgernes evner, viden og erfaring,

Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse til screening

68

· til at udvikle den individuelle landsby udover dens egne potentialer,

· og hele klyngen. Et klyngesamarbejde kan være formuleret helt bredt og indeholde mange elementer, eller kun ganske få veldefinerede fokusområder, såsom idræt, foreningsliv, institutioner, turisme, erhvervsudvikling, naturplaner eller noget helt andet. Spørgsmålene

1. Er der i jeres kommunes politik for landdistrikter/landsbyer en strategi for udviklingen uden for de store byer?

a. Nej: i. [Hvis Nej] Er der planer om udvikle en sådan strategi?

1. Nej: 2. Ja:

a. [Hvis Ja] Er der planer om at integrere et landsbyklynge-perspektiv i denne planlagte strategi?

i. Ja: ii. Nej:

b. Ja: i. [Hvis Ja] Er landsbyklynge-perspektivet en del af denne strategi?

1. Ja: 2. Nej:

a. [Hvis Nej] Er der planer om at integrere landsbyklynge-perspektivet i denne strategi?

i. Ja: ii. Nej:

2. Findes der netværkssamarbejder mellem landsbyer i jeres kommune, som ikke passer til ovenstående definition af en landsbyklynge eller dele af den?

a. Nej: b. Ja:

i. [Hvis Ja] Antal af andre former for netværkssamarbejder 1. mindre end 5: 2. 5-9: 3. 10-19: 4. Flere end 20:

3. Er der i jeres kommune projekter der passer til ovenstående definition af en landsbyklynge eller dele af den?

a. Nej: b. Ja:

[Hvis Ja] i. Projektets navn [Tekst boks] ii. Årstal for opstart af projekt [Tekst boks] iii. Er projektet afsluttet?

1. Nej: 2. Ja:

a. [Hvis Ja] Angiv årstal for afslutning [Tekst boks] iv. Hovedfokus for projekt [Tekst boks] v. Hvilke landsbyer deltager? [Tekst boks] vi. Er der i projektet tilknyttet en styregruppe, råd eller lignende?

1. Nej: 2. Ja:

a. [Hvis] Hvilken form er der tale om [Tekst boks] vii. Er der i projektet aktive deltagende borgere fra alle involverede landsbyer?

1. Ja: 2. Nej:

viii. Hvilke(n) kommune(r) er projektet hjemmehørende i? [Tekst boks] ix. Hvilke(n) afdeling(er)/organisation(er) i kommunen er projektet hjemmehørende i?

[Tekst boks] x. Hvilke(n) rolle(r) spiller jeres kommune i projektet (vælg gerne flere)?

1. Igangsætter: 2. Stiller af faciliteter / midler:

69

3. Organisator: 4. Andet: 5. Ingen: 6. Uddyb gerne [Tekst boks]

xi. Indgår der fondsmidler til projektet? 1. Nej: 2. Ja:

[Hvis Ja] a. Fondens navn [Tekst boks] b. Støtter fondsmidlerne (Vælg gerne flere):

i. Faciliteter: ii. Drift: iii. Projektudvikling: iv. Andet [Tekst boks]

xii. Er der foreninger involveret i landsbyklynge projektet? 1. Nej: 2. Ja:

[Hvis Ja] a. Hvilken type forening er der tale om (vælg gerne flere)? [Flere

muligheder kan vælges under spørgsmål] i. Kulturel: ii. Lokalt orienteret: iii. Erhvervs: iv. Idræts: v. Andet [Tekst boks]

xiii. Evt. kort beskrivelse af landsbyklynge projektet [Tekst boks]

4. Er der i jeres kommune flere projekter der passer til ovenstående definition af en landsbyklynge eller dele af den?

a. Nej [Spørgeskema afsluttet] b. Ja [Hvis Ja, gentages spørgsmål 3 og 4]

Hvis du/I er interesserede i at modtage rapporten for dette pilotprojekt angiv da navn og mailadresse her: [Tekst boks] Vi takker for din deltagelse. Projektgruppen omkring landsbyklynger

70

CA

SE

S-F

alst

ers

Hje

rte i

Gul

dbor

gsun

d K

omm

une

-Fjo

rdkl

ynge

n i V

ibor

g K

omm

une

-Lan

dsby

en D

e S

yv S

ogne

i M

orsø

Kom

mun

e

EM

NE

RS

TIK

OR

DO

VE

RB

LIK

FOR

SK

ELL

IGT

FOK

US

ER

FAR

ING

ER

EN

TUS

IAS

ME

IDE

NTI

TET

His

toris

k rid

s af

pro

jekt

et?

Det

vig

tigst

e ve

d pr

ojek

tet?

Og

mål

sætn

inge

n

Det

mes

t opl

øfte

nde

ved

proj

ekte

t?

Det

mes

t giv

ende

/sjo

vest

e ve

d pr

ojek

tet?

Bes

kriv

form

en

Hvo

rdan

virk

er d

enne

?

Hvo

rfor v

algt

e I d

en/b

lev

det d

enne

form

?R

epræ

sent

ants

kab

elle

r for

um fo

r"il

dsjæ

le"/"

tord

ensk

jold

ssol

date

r" if

ht:

-Lan

dsby

er s

om e

nhed

vs

fælle

s fo

reni

ng-D

e ik

ke-a

ktiv

e

Hvi

lken

rolle

spi

ller k

omm

unen

nu?

Hvi

lke

rolle

spi

llede

kom

mun

en v

ed o

psta

rten?

Er k

omm

unen

s de

ltage

lse

nødv

endi

g el

ler t

il be

svæ

r?

Er k

omm

unen

en

ligev

ærd

ig p

artn

er?

Er d

er fo

rske

lle i

opfa

ttels

en a

f kom

mun

ens

delta

gels

e?

Hvi

lken

per

iode

mes

t ent

usia

sme

Hvi

lken

per

iode

min

dst e

ntus

iasm

e

Er d

er e

n fo

rnem

mel

se a

f at "

løfte

i flo

k"?

Hva

d tæ

ndte

/tænd

er fo

lk?

-Nød

?-In

spira

tion?

-Tro

ds/m

odst

and?

Bet

ydni

ngen

af s

ocia

lt fæ

lless

kab

for p

roje

ktet

-Udf

ylde

r det

et t

omru

m?

-Er d

et e

n bæ

rend

e fa

ktor

?

Soc

ialt

liv fo

rud

og u

dove

r pro

jekt

et-S

ocia

lt liv

på

tvæ

rs a

f lan

dsby

er-F

orm

en fo

r det

soc

iale

liv

-Stæ

rkt n

abos

kab

Bar

riere

r lan

dsby

erne

i m

elle

m

Stæ

rkt t

ilhør

sfor

hold

til l

ands

byer

og/

elle

r om

råde

t bre

dere

?

Orie

nter

ing

mod

and

re la

ndsb

yer?

Nat

uren

INTE

RV

IEW

GU

IDE

TIL

KE

ND

TE C

AS

ES

INTE

RV

IEW

FO

RM

-Sem

i-stru

ktur

eret

inte

rvie

w o

rgan

iser

et o

mkr

ing

tem

aer o

gst

ikor

d.-In

terv

iew

s op

tage

s og

væ

sent

lige

poin

ter t

rans

skrib

eres

INTE

RV

IEW

SU

BJE

KTE

R-K

omm

unal

ans

varli

g-R

ådsm

edle

m(m

er)

-And

re, f

.eks

. Ild

sjæ

l elle

ram

bass

adør

fra

ande

n la

ndsb

y

LÆR

ING

OM

RÅ

DE

R

Pro

jekt

et

Org

anis

atio

nsfo

rm

Kom

mun

es ro

lle

Ent

usia

sme

Soc

ialt

/sa

mm

enhæ

ngsk

raft

Bilag 2 - Interviewguide

71

Sfæ

rer:

Insp

iratio

n fra

mød

e på

kom

mun

en o

mkr

ing

Blo

mst

rend

e La

ndsb

yer (

med

eks

empl

er fr

aan

dre

land

sbye

r) in

spire

rede

kon

kret

til f

oren

ings

dann

else

n. G

av e

n væ

rktø

jska

sse

tilhv

orda

n m

an o

psta

rter.

Men

F.H

. har

alli

geve

l gjo

rt de

t på

en h

elt a

nden

måd

e.

Inte

rn lo

kal s

tyre

l for

delin

g af

mid

ler:

Ved

ford

elin

ggen

af g

røn

ener

gi m

idle

r sam

arbe

jded

eLD

SS

med

to a

ndre

beb

oerfo

reni

nger

og

udar

bejd

ede

en fo

rdel

ing

hvor

de

to fi

k he

r der

esan

dele

og

hvor

de

i LD

SS

klu

mpe

de p

enge

ne o

g br

ugte

dem

efte

r der

es s

trate

gisk

e m

ål.

Kom

mun

en a

ccep

tere

de d

enne

ford

elin

gsfo

rm.

Trod

s st

ørre

lsen

af l

ands

byer

ne e

r der

eni

ghed

om

lige

vætd

igt

sam

arbe

jde,

hvi

lket

ogs

å af

spej

les

i bes

tyre

lsel

sens

sam

men

sætn

ing.

Fals

ters

Hje

rte b

lev

opst

arte

t på

initi

ativ

af k

onkr

ete

men

nesk

er. K

irste

n so

m fo

rman

d fo

rsk

oleb

esty

rels

en.

Ops

tarte

r ved

mød

e m

elle

m b

eboe

rfore

ning

er i

Ska

ls o

g i U

ldbj

erg

og fo

rtsæ

tter d

et s

amar

bejd

e de

r alle

rede

eks

iste

rer m

elle

m (f

.eks

)U

lbje

rg o

g S

unds

.Fo

reni

nger

i om

råde

t udg

ør ry

grad

en, m

en la

ver i

kke

det p

rakt

iske

arb

ejde

, for

at u

ndgå

at

arbe

jdsb

yrde

n fo

r de

aktiv

e i o

mrå

det i

kke

blev

for s

tor.

Idræ

tsfo

reni

nger

og

ligne

nde

er k

un s

ekun

dært

invo

lver

ede.

Arb

ejde

r med

6 s

øjle

r, de

r def

iner

er F

jord

klyn

gens

per

spek

tiv o

gar

bejd

er m

ed 3

af d

em i

2015

for a

t hol

de e

t rea

listis

k ar

bejd

sniv

eau.

Stra

tegi

sk o

g ko

nstru

ktiv

krit

isk

arbe

jdsf

orm

i fo

reni

ng.

Opl

eves

som

at k

omm

unen

værd

sætte

r for

men

og

det m

enes

at v

irke

beds

t. D

er e

r mål

rette

t udv

algt

folk

, som

amba

ssad

ører

, som

afs

pejle

r den

ne h

oldn

ing.

Sty

regr

uppe

n er

ikke

udf

øren

de, m

en fo

kuse

ret p

å de

t sam

lede

bill

ede

og d

e fa

ktis

kein

itiat

iove

r sk

er i

land

sbye

r.

Beg

ynde

nde

stra

tegi

sk s

amar

bejd

er m

elle

m F

.H o

g an

dre

land

sbyo

mrå

der/f

oren

inge

rlo

kalt.

Fæ

lless

kabe

r på

fors

kelli

ge n

ivea

uer,

omkr

ing

ens

inte

ress

er.

Det

at L

DS

S ik

ke h

ar e

n se

lvst

ænd

ig ø

kono

mi f

rem

hæve

s so

m p

ositi

vt, d

a de

t sik

rer e

ndi

alog

med

and

re fo

reni

nger

m.m

. og

herm

ed e

n åb

enhe

d.F.

H. u

dfyl

der r

olle

n so

m d

en d

en d

er k

an a

rran

gere

pol

itisk

e ar

rang

emen

ter (

og li

gnen

de)

som

ikke

tidl

iger

e va

r nog

le d

er lø

ftede

i om

råde

t.D

er a

rbej

des

med

pro

jekt

grup

per,

hvor

det

er v

igtig

t at d

er e

r en

tidsp

lan/

tidsh

oris

ont,

såpr

ojek

tern

e fo

rløbe

r i a

fgræ

nsed

e pe

riode

r og

dera

f afg

ræns

ede

perio

der,

hvor

folk

er

forp

ligte

de.

Indd

rage

lsen

ifht

kon

kret

e op

gave

r gør

at p

erso

ner,

der i

kke

er d

elta

gend

e i a

ndre

sam

men

hæng

e, få

r et s

ted

i kra

ft af

F.H

.K

lyng

eråd

ets

med

lem

mer

fung

erer

som

bin

dele

d m

elle

m la

ndsb

yer

og K

lyng

eråd

et/F

jord

klyn

gen.

"For

mal

iser

ing"

af s

ocia

le re

latio

ner.

Land

sbya

mba

ssad

ører

ne h

ar ro

llen

at le

gitim

t at t

age

im

od n

ye b

eboe

re i

land

sbye

r. S

ikre

r tilh

ørsf

orho

ld ti

l lan

dsby

er i

en n

u nu

tid, h

vor k

onta

kten

ikke

bar

e ta

ges

og n

ye b

eboe

re k

an k

onta

kte

amba

ssad

øren

med

spø

rgsm

ål e

ller b

lot s

omso

cial

kont

akt.

I dan

nels

en a

f arb

ejds

grup

pern

e træ

kkes

, der

på

det s

ocia

leke

ndsk

ab ti

l fol

ks k

ompe

tens

er.

Soc

ial t

illid

: F.H

. kan

spi

lle e

n ro

lle s

om ly

nafle

der i

fht d

em i

loka

lom

råde

t, de

r syn

esæ

ndrin

ger s

ker f

or la

ngso

mt,

da d

er e

r till

id ti

l at n

år b

esty

rels

en a

rbej

der f

or æ

ndrig

erne

.M

ed L

DS

S's

org

anis

erin

g og

kla

re m

ål, s

tår d

e st

ærk

ere

ifht s

øgni

ng a

f pro

jekt

mid

ler (

som

iM

orsø

kom

mun

es L

andd

istri

ktsr

åd) o

g fo

ndsm

idle

r.La

ndsb

yern

es a

uton

omi (

inte

rnt i

F.H

.) af

spej

les

i åbe

nhed

ove

rfor l

ands

byer

nes

fors

kelli

gear

bejd

sgan

ge (v

irket

af a

mba

ssad

ører

ne) o

g at

det

er l

ands

byer

ne s

elv

der u

dstik

ker m

ål.

LDS

S e

r org

anis

eret

som

en

selv

ejen

de in

stitu

tion,

da

dette

mul

iggø

rer e

n or

gani

serin

g, s

åst

yreg

rupp

en e

r rep

ræse

nter

et v

ed d

e 4

borg

erfo

reni

nger

. Det

giv

er k

ontin

uite

t og

frem

mer

at in

itiat

iver

ske

r i la

ndsb

yer.

F.H

. pla

nlæ

gger

en

rolle

ifht

virk

som

hede

r som

dem

der

kan

ska

be fæ

lless

kabe

t mel

lem

småv

irkso

mhe

der i

om

råde

t.

Land

byer

kan

god

t hav

e fo

rske

llige

tilb

ud o

g kv

alite

ter,

men

det

er o

g ha

r væ

ret v

igtig

t at

det e

r om

råde

t som

hel

hed

der e

r i fo

kus:

"Vi s

kal i

kke

nødv

endi

gvis

alle

sam

men

hav

e de

the

le, m

en d

er s

kal v

ære

nog

et a

lle s

tede

r" (1

:51:

52).

Væ

sent

ligt a

t lan

dsby

er o

pret

hold

er d

eres

, liv

og

særk

ende

. Det

bety

der d

og ik

ke a

t der

ska

l væ

re d

e sa

mm

e til

bud

i alle

land

sbye

r,m

en a

t lan

dsby

erne

har

fors

kelli

ge s

tyrk

er d

er s

kal v

ærn

es o

m. D

etgæ

lder

ogs

å de

t næ

re s

ocia

le li

v so

m f.

eks

sank

t han

s fe

sten

Udv

eksl

ing

af id

eer o

g sa

mar

bejd

e (k

onkr

et if

ht B

lom

stre

nde

land

sby)

med

mød

er i

dagt

imer

ne e

r en

barr

iere

når

der

er t

ale

om fr

ivill

ig a

rbej

dskr

aft.

Fors

kel i

hvi

lke

aktiv

itete

r der

opf

atte

s so

m m

ulig

e at

cen

tralis

ere

best

emte

ste

der i

kly

ngen

og

aktiv

itete

r der

ikke

er m

ulig

e. T

il de

nsi

dste

hør

er fo

r eks

empe

l akt

ivite

ter d

er g

iver

en

økon

omis

k af

kast

og s

om s

ådan

fina

nsie

rer d

rifte

n af

f.ek

s S

krig

stru

p fo

rsam

lings

hus.

Der

kan

alts

å lig

ge e

n ba

rrie

re fo

r et k

lyng

esam

arbe

jde

- som

afvi

klin

gsst

rate

gi a

f akt

ivite

ter -

i m

angl

ende

mul

ighe

der f

or a

t dæ

kke

drift

af a

ndre

vej

e. I

hver

t fal

d hv

is s

elve

fors

amlin

gshu

set ø

nske

tbe

vare

t. O

g fo

rsam

lings

huse

t op

fatte

s so

m e

t nød

vend

igt m

ødes

ted

i man

ge s

må

land

sbye

r (Fj

ordk

lyng

en, 2

015)

. Elle

r akt

ivite

ter s

omf.e

ks lo

kale

San

kt H

ans

fest

er, d

er h

ar e

n st

ærk

soc

ial t

radi

tion

ila

ndsb

yen.

F.H

. arb

ejde

r fra

gru

ndid

eeen

at d

et e

r det

sam

lede

om

råde

der

ska

l pro

fiter

e fra

tilta

g og

proj

ekte

r (f.e

ks e

n op

grad

erin

g af

net

forb

inde

lse

i sam

arbe

jde

med

TD

C, h

vor k

rave

t er a

tde

nne

skal

gæ

lde

for a

lle ik

ke k

un fo

r Hor

reby

)S

er F

jord

klyn

gen

som

en

para

ply

over

de

6 la

ndsb

yer.

Rel

ativ

t stæ

rke

tradi

tione

lle m

odsæ

tnin

ger/k

onfli

kter

mel

lem

land

sbye

r kan

forh

indr

e et

sam

arbe

jde,

ME

N d

et o

verv

inde

s of

te a

f en

stæ

rker

e yd

re fj

ende

. Det

vil

være

kon

stru

ktiv

tat

uda

rbej

de e

n st

rukt

ur d

er k

an s

kabe

sam

men

hæng

en u

den

den

ydre

fjen

de.

Dan

nels

en a

f Fjo

rdkl

ynge

n gi

ver e

n st

ørre

sel

vtill

idtil

at h

andl

e og

ville

hør

es, u

dove

r den

sty

rke

der l

igge

r i a

t fys

isk

at in

dbef

atte

fler

em

enne

sker

."F

ordi

de

[Fal

ster

s H

jerte

] har

mob

ilise

ret s

ig o

mkr

ing

dere

s ku

ltur,

dere

s id

entit

et, o

g de

res

prio

riter

inge

r og

dere

s øn

sker

, så

har d

e he

r ege

ntlig

t opn

ået a

t syn

liggø

re s

ig s

elv

ogde

rved

ogs

å at

bliv

e st

ærk

e i f

ortæ

lling

en o

m h

vem

de

er -

og d

et v

ar o

gså

det d

er v

arfo

rmål

et m

ed p

roje

ktet

land

sbyf

ortæ

lling

er, s

å de

t har

i hv

ertfa

ld v

irket

efte

r hen

sigt

en."

(1:0

3:43

)R

elat

ione

r til

natu

ren

Fals

ters

Hje

rte (I

nter

view

)La

ndsb

yen

De

Syv

Sog

ne (I

nter

view

)Fj

ordk

lyng

en (I

nter

view

)

Gul

dbor

gsun

d K

omm

une

(Inte

rvie

w)

Mor

sø K

omm

une

(Inte

rvie

w)

Gul

dbor

gsun

d K

omm

une

(Dok

umen

t)

OR

GA

NIS

ER

ING

I LA

ND

SB

YK

LYN

GE

N

Tekn

olog

ier o

gor

gani

sato

riske

form

er

Soc

iale

rela

tione

r

Inst

itutio

nelt

ogad

min

istra

tivt

arra

ngem

ent

Pro

dukt

ion

ogar

bejd

spro

cess

er

Rep

rodu

ktio

n af

hver

dags

liv

Men

tale

kon

cept

erom

ver

den

Sig

natu

r for

klar

ing

Bilag 3 - Analyseskemaer fra interview

CA

SE

S-F

alst

ers

Hje

rte i

Gul

dbor

gsun

d K

omm

une

-Fjo

rdkl

ynge

n i V

ibor

g K

omm

une

-Lan

dsby

en D

e S

yv S

ogne

i M

orsø

Kom

mun

e

EM

NE

RS

TIK

OR

DO

VE

RB

LIK

FOR

SK

ELL

IGT

FOK

US

ER

FAR

ING

ER

EN

TUS

IAS

ME

IDE

NTI

TET

His

toris

k rid

s af

pro

jekt

et?

Det

vig

tigst

e ve

d pr

ojek

tet?

Og

mål

sætn

inge

n

Det

mes

t opl

øfte

nde

ved

proj

ekte

t?

Det

mes

t giv

ende

/sjo

vest

e ve

d pr

ojek

tet?

Bes

kriv

form

en

Hvo

rdan

virk

er d

enne

?

Hvo

rfor v

algt

e I d

en/b

lev

det d

enne

form

?R

epræ

sent

ants

kab

elle

r for

um fo

r"il

dsjæ

le"/"

tord

ensk

jold

ssol

date

r" if

ht:

-Lan

dsby

er s

om e

nhed

vs

fælle

s fo

reni

ng-D

e ik

ke-a

ktiv

e

Hvi

lken

rolle

spi

ller k

omm

unen

nu?

Hvi

lke

rolle

spi

llede

kom

mun

en v

ed o

psta

rten?

Er k

omm

unen

s de

ltage

lse

nødv

endi

g el

ler t

il be

svæ

r?

Er k

omm

unen

en

ligev

ærd

ig p

artn

er?

Er d

er fo

rske

lle i

opfa

ttels

en a

f kom

mun

ens

delta

gels

e?

Hvi

lken

per

iode

mes

t ent

usia

sme

Hvi

lken

per

iode

min

dst e

ntus

iasm

e

Er d

er e

n fo

rnem

mel

se a

f at "

løfte

i flo

k"?

Hva

d tæ

ndte

/tænd

er fo

lk?

-Nød

?-In

spira

tion?

-Tro

ds/m

odst

and?

Bet

ydni

ngen

af s

ocia

lt fæ

lless

kab

for p

roje

ktet

-Udf

ylde

r det

et t

omru

m?

-Er d

et e

n bæ

rend

e fa

ktor

?

Soc

ialt

liv fo

rud

og u

dove

r pro

jekt

et-S

ocia

lt liv

på

tvæ

rs a

f lan

dsby

er-F

orm

en fo

r det

soc

iale

liv

-Stæ

rkt n

abos

kab

Bar

riere

r lan

dsby

erne

i m

elle

m

Stæ

rkt t

ilhør

sfor

hold

til l

ands

byer

og/

elle

r om

råde

t bre

dere

?

Orie

nter

ing

mod

and

re la

ndsb

yer?

Nat

uren

INTE

RV

IEW

GU

IDE

TIL

KE

ND

TE C

AS

ES

INTE

RV

IEW

FO

RM

-Sem

i-stru

ktur

eret

inte

rvie

w o

rgan

iser

et o

mkr

ing

tem

aer o

gst

ikor

d.-In

terv

iew

s op

tage

s og

væ

sent

lige

poin

ter t

rans

skrib

eres

INTE

RV

IEW

SU

BJE

KTE

R-K

omm

unal

ans

varli

g-R

ådsm

edle

m(m

er)

-And

re, f

.eks

. Ild

sjæ

l elle

ram

bass

adør

fra

ande

n la

ndsb

y

LÆR

ING

OM

RÅ

DE

R

Pro

jekt

et

Org

anis

atio

nsfo

rm

Kom

mun

es ro

lle

Ent

usia

sme

Soc

ialt

/sa

mm

enhæ

ngsk

raft

72

Sfæ

rer

Loka

l his

toris

k tra

ditio

n fo

r at a

rbej

de/k

æm

pe fo

r for

andr

inge

r, ik

ke ta

geet

nej

for e

t nej

, og

tage

den

tid

det t

ager

. En

tradi

tion

der b

land

t and

etud

sprin

ger a

f Høj

skol

en

Der

er i

LD

SS

båd

e bl

ik fo

r kor

tsig

tede

syn

lige

ænd

ringe

r, m

en o

gså

etla

ngsi

gtet

per

spek

tiv (s

om s

trate

gisk

tilp

asni

ng i

proj

ektb

eskr

ivel

sen)

.D

ette

vur

dere

s so

m n

ødve

ndig

t for

ove

rleve

lsen

af e

tla

ndby

klyn

gepr

ojek

t.

"Nog

et a

f det

der

såd

an fi

k m

ig m

ed p

å ba

nen

var d

a da

[for

sker

en fr

aA

albo

rg U

nive

rsite

t] sa

gde

at d

et e

r jo

ikke

men

inge

n at

I sk

alud

rede

res

som

land

sbye

r, I s

kal j

o hv

er h

ave

jere

s sæ

rpræ

g så

det

biiv

er s

pænd

ende

om

råde

r. O

g I s

kal h

ave

noge

t som

er j

eres

og

såsk

al I

finde

ud

af h

vor d

et e

r sm

art a

t arb

ejde

sam

men

." (F

jord

klyn

gen,

2015

, 11:

02)

Am

basa

døre

r i h

ver l

ands

by, f

or a

t sik

re fø

lels

en a

f tilk

nytn

ing

og n

ærh

edtil

F.H

. ved

ken

dska

bet t

il en

per

son

Iden

titet

en s

om o

mrå

de o

g or

gani

sato

riske

form

er: S

tyre

grup

pen

har e

nbo

ttom

-up

tilga

ng, h

vor d

et d

er g

øres

ska

l hav

e ro

d i d

e m

enne

sker

,st

yreg

rupp

en re

præ

sent

erer

. Bor

germ

øder

virk

er m

ed ti

l at i

ndsa

mle

idee

r og

fast

lægg

e øn

sker

til t

ilbud

i om

råde

t og

indl

eden

depr

iorio

terin

ger i

fht p

lace

ring

af ti

lbud

kun

nog

le s

tede

r. B

orge

rmød

erne

afho

ldes

for a

lle i

områ

det (

typi

sk m

ed 8

0-10

0 de

ltage

nde)

og

har s

kabt

en fæ

lles

fors

tåel

se fo

r nød

bend

ighe

den

af s

elv

at h

andl

e og

prio

riter

e.

Fjor

dkly

ngen

dan

ner e

t for

um, h

ar e

t råd

og

arbe

jdsg

rupp

er ti

l at l

øfte

loka

le id

eer o

p. I

førs

te o

mga

ng e

r der

foku

sere

t på

turis

me

ogbr

andi

ng.

Fore

ning

er i

områ

det b

lev

indk

aldt

til m

øde

om id

e til

Fal

ster

s H

jerte

for a

tgi

ve le

gim

itet.

LDS

S a

rbej

der s

trate

gisk

udf

ra d

et g

rund

lag

der e

r ska

bt m

edpr

ojek

tbes

kriv

else

n, m

en e

n åb

enhe

d ov

er fo

r at t

inge

ne ta

ger t

id o

g at

der i

per

iode

r kan

foku

sere

s på

bes

tem

te e

mne

områ

der.

F.H

bes

kæfti

ger s

ig p

rimæ

rt m

ed o

mrå

der d

er e

r kon

sens

us ti

l (og

som

erke

ndes

gen

nem

ken

dska

b til

om

råde

t og

soci

ale

rela

tione

r), m

en e

r ien

åbn

ende

fase

ifht

at b

eskæ

ftige

sig

med

mer

e ko

ntro

vers

ielle

em

ner

også

. Afs

pejle

r et ø

nske

om

at r

epræ

sent

ere

hele

om

råde

t.

Trov

ærd

ig a

ktør

: LD

SS

frem

hæve

r sin

real

istis

ke ti

lgan

g til

sam

arbe

jdet

og p

roje

kter

, hvo

r der

ska

l væ

re s

ikke

rhed

for a

t de

proj

ekte

r de

ansø

ger

om e

ller d

et d

e m

elde

r ud

har e

n re

alis

tisk

bund

i fa

ktis

ke fo

rhol

d.

For a

t kom

mun

e og

land

sbyk

lyng

er /

loka

lsam

fund

ska

l kun

nesa

mar

bejd

e ko

nstru

ktiv

t må

kom

mun

en h

ave

en e

mpa

tisk

tilga

ng.

Kom

mun

en h

ar re

tten

til a

t prio

riter

e, m

en m

å gå

i en

em

patis

k di

alog

for

at ta

ge h

ensy

n og

afb

øde

kons

ekve

nser

ne fo

r lok

alsa

mfu

nden

de.

Akt

ivite

ter h

ar a

ltid

et fæ

lless

kabs

dann

else

s-pe

rspe

ktiv

: som

syn

lige

blom

ster

kum

mer

i la

ndsk

abet

elle

r fæ

lless

pisn

ing

efte

r akt

ivite

ter

(syn

liggø

rer a

ntal

og

sam

men

hæng

mel

lem

land

sbye

r)

LDS

S o

plev

es s

om h

ar g

odt f

at o

mkr

ing

at fo

rstå

væ

rdie

n af

at

sam

arbe

jde,

men

er i

fht f

orde

ling

af m

idle

r i p

raks

is c

entre

ret o

mkr

ing

hver

land

sby

som

i m

odsæ

tnin

g til

hin

ande

n.A

ktiv

itete

r tilf

ører

om

råde

t tilh

ørsf

orho

ld o

g de

latg

else

i om

råde

t, på

tvæ

rst a

f ald

er (o

g la

ndsb

yer)

, mod

sat m

eget

and

et a

ktiv

itet e

r ald

ers

opde

lt.

Der

er e

n be

gynd

ende

bev

æge

lse

mod

fler

e so

cial

e ar

rang

emen

ter f

orhe

le o

mrå

det o

g en

stig

ende

iden

titet

som

hel

t om

råde

, ude

n do

g at

land

sbyi

dent

itete

n er

væ

k (fo

r alle

)Fr

a st

art h

ar d

er v

ære

t en

soci

al fo

rstp

ålse

af a

t hæ

nge

sam

men

som

områ

de -

blan

dt a

ndet

opb

ygge

t gen

nem

sko

len

og fo

reni

ngsl

ivet

.LD

SS

er f

aktis

k ku

n 6

sogn

e. F

røsl

ev v

ar tæ

nk in

d i k

lyng

en fr

a st

art,

men

den

nes

rela

tion

og o

rient

erin

g si

g m

od e

t and

et o

mrå

de.

(Del

tage

lsen

af F

.H i

fors

kelli

ge s

amm

enhæ

nge

kan

synl

iggø

re/p

erso

nifis

ere

det s

ocia

le fæ

lless

kab)

Det

opl

eves

som

om

om

råde

t er p

ræge

t af s

tærk

e so

cial

e re

latio

ner,

envi

s tro

dsig

hed

ifht a

t affi

nde

sig

med

forh

old

og e

n tra

ditio

n fo

r at h

andl

e."H

vis

der i

kke

er e

n fø

lels

e af

slæ

gtfæ

llesk

ab(..

.) af

skæ

bnef

ælle

sska

b i

et o

mrå

de, s

å er

det

næ

rmes

t um

iligt

at b

anke

op"

(47:

37).

Der

for e

r det

vigt

igt f

or s

kabe

lsen

/udv

iklin

gen

af k

lyng

er/lo

kale

sam

arbe

jder

at d

erfo

rmid

les

en fæ

lles

loka

l his

torie

.

Det

opf

atte

s i s

ær b

land

t de

unge

at d

er s

ker e

n ov

ersk

ridel

se a

ftra

ditio

nelle

græ

nser

mel

lem

land

sbye

rne.

LDS

S h

ar ik

ke ti

l hen

sigt

at p

ådut

te s

ocia

le re

latio

ner,

men

har

en

villi

ghed

til a

t lad

e de

m u

dvik

le s

ig. D

ette

afs

pejle

r gru

ndsy

nspu

nkte

t at

udvi

klin

gen

skal

fora

nkre

s i b

eboe

rne

i om

råde

t.K

omm

unes

amm

enlæ

gnin

ger a

f 6 k

omm

uner

uds

tille

de ta

btvi

den/

fors

tåel

se h

os k

omm

unen

om

at o

mrå

det F

alst

ers

Hje

rte h

æng

ersa

mm

en.

Bev

idsh

eden

om

krin

g LD

SS

i ko

mm

unen

s in

stitu

tion

er s

kabt

med

den

stig

ende

inte

ress

e ud

efra

. Hvi

lket

har

afh

æng

t af L

DS

S's

hel

d til

at f

åfo

rmid

let p

roje

ktet

.

Sko

ledi

strik

ter/M

ølle

bakk

esko

len

dann

ede

ram

men

om

at o

mrå

det

hæng

er s

amm

en.

Bet

egne

s so

m e

n hi

stor

isk

natu

rligt

sam

men

hæng

.

Den

jurid

iske

sta

tus

som

LD

SS

har

(sel

veje

nde

inst

itutio

n), h

ar m

ed d

etju

ridis

ke a

nsva

r og

dem

okra

tiske

org

anis

erin

g gj

ort s

amar

bejd

et m

elle

mko

mm

une

og L

DS

S le

ttere

, sæ

rligt

i en

situ

atio

n m

ed m

idle

r/pen

gein

volv

eret

.

Sko

lens

pla

cerin

g i m

idte

n af

de

de s

yv s

ogne

der

gik

sam

men

om

at

skab

e de

n.M

ed e

kspa

nsio

nen

af p

roje

ktet

LD

SS

(ifh

t mid

ler/t

ilkny

ttede

pro

jekt

er) e

rfle

re k

omm

unal

e or

gane

r ble

vet i

nvol

vere

de o

g LD

SS

er b

leve

t mer

efo

rank

ret i

kom

mun

es b

evid

shed

.

Hov

edfo

kus

for L

DS

S h

ar v

ære

t at f

orde

le fa

cilit

eter

(ink

l. ak

tivite

ter)

.

Udv

iklin

g af

liv

i lan

dom

råde

rne

kræ

ver e

t fok

us p

å sa

mm

enhæ

ngen

deom

råde

r - ik

ke e

n la

ndsb

y - o

g de

n re

tte a

fgræ

nsni

ng. F

.H. o

plev

es s

omna

turli

gt h

isto

risk

sam

men

hæng

.O

mrå

det F

.H. a

fspe

jler e

n fo

rstå

elig

adm

inis

trativ

indd

elin

g i f

orm

af

sogn

e og

sko

ledi

strik

ter o

g en

sam

men

æng

ende

geo

graf

i (la

ndsb

yer i

tæt a

fsta

nd, i

kke

klyn

ger u

den

om).

STE

DS

IDE

NTI

TET

Tekn

olog

ier o

gor

gani

sato

riske

form

er

Soc

iale

rela

tione

r

Inst

itutio

nelt

ogad

min

istra

tivt

arra

ngem

ent

73

Sfæ

rer

Am

basa

døre

r i h

ver l

ands

by, f

or a

t sik

re fø

lels

en a

f tilk

nytn

ing

og n

ærh

edtil

F.H

. ved

ken

dska

bet t

il en

per

son

På

trods

af a

t sam

arbe

jdet

mel

lem

kom

mun

e og

LD

SS

har

væ

ret

pers

onbå

ret,

vurd

eres

det

ikke

at d

et e

r de

pers

onlig

e re

latio

ner,

der h

arvæ

ret a

fgør

ende

for u

dvik

linge

n af

LD

SS

.Fj

ordk

lyng

en h

ar o

rgan

iser

e si

g m

ed re

præ

sent

ante

r fra

land

sbye

rne.

Med

en

dece

ntra

l stru

ktur

/ de

man

ge a

ktiv

e un

dgås

at p

roje

ktet

afh

æng

eraf

en

enke

lt ild

sjæ

l, m

ed ri

siko

for v

ansk

elig

hede

r på

grun

d af

gam

lene

gativ

e so

cial

e re

latio

ner.

Bet

ydni

ngen

af d

e uf

orm

elle

net

værk

og

repr

æse

ntat

ion

for o

mrå

det:

De

aktiv

e ko

ntak

tspe

rson

er i

områ

det (

Form

ande

n fo

r LD

SS

og

borg

erfo

reni

nger

) opl

eves

som

væ

rend

e "m

ed i

alt"

og d

erfo

r så

udbr

edte

soci

ale

rela

tione

r, at

de

ved

hvad

der

fore

går o

g fu

nger

er s

omkn

udep

unkt

sper

sone

r for

del

ing

af in

form

atio

n."F

orm

alis

erin

g" a

f soc

iale

rela

tione

r. La

ndsb

yam

bass

adør

erne

har

rolle

nat

legi

timt a

t tag

e i m

od n

ye b

eboe

re i

land

sbye

r. S

ikre

r tilh

ørsf

orho

ld ti

lla

ndsb

yer i

en

nu n

utid

, hvo

r kon

takt

en ik

ke b

are

tage

s og

nye

beb

oere

kan

kont

akte

am

bass

adør

en m

ed s

pørg

smål

.

Sam

arbe

jdet

mel

lem

kom

mun

en o

g LD

SS

har

i hø

j gra

d væ

ret b

året

af

enke

ltper

sone

r, hv

ilket

opf

atte

s so

m e

n så

rbar

hed,

som

en

perio

de h

vor

kom

mun

ensm

edar

bejd

er v

ar fr

avæ

rend

e (s

om a

nsat

) vid

ner o

m.

F.H

. har

fået

en

rolle

og

dann

er e

n st

rukt

ur, h

vor i

deer

kan

søs

ætte

s og

kont

akte

n bo

rger

ne im

elle

m o

pfat

tes

mer

e le

gitim

t (af

bor

gern

e se

lv).

En

form

for f

orm

alis

erin

g af

soc

iale

rela

tione

r.S

amar

bejd

et m

elle

m G

uldb

orgs

und

kom

mun

e og

F.H

har

væ

ret m

eget

pers

onbå

ret,

men

der

stræ

bes

efte

r en

mer

e fo

kuse

ret a

rbej

dsfo

rm h

osko

mm

unen

med

sam

rbej

de m

ed k

lyng

er.

Ops

tarte

n af

F.H

opl

eves

som

i m

eget

høj

gra

d at

afh

æng

e af

enk

elte

pers

oner

, der

med

en

meg

et in

dklu

dere

nde

tilga

ng o

g en

sto

r soc

ial

berø

rings

fald

e ha

r for

måe

t at s

kabe

en

en h

oldb

ar u

dvik

ling

af fo

reni

ngen

.D

esud

en e

r om

råde

t ken

dete

gnet

ved

eks

trem

t res

sour

ce s

tærk

epe

rson

er.

Soc

iale

rela

tione

rD

et o

plev

es s

om o

m o

mrå

det e

r præ

get a

f stæ

rke

soci

ale

rela

tione

r, en

vis

trods

ighe

d ifh

t at a

ffind

e si

g m

ed fo

rhol

d og

en

tradi

tion

for a

t han

dle.

Den

indl

eden

de b

ustu

r har

sty

rket

ken

dska

bet t

il hi

nand

ens

land

sbye

r og

en fo

rstå

else

for n

ærh

eden

til h

inan

den.

Bes

tyre

lsen

udp

eger

am

basa

døre

r, m

en å

benh

ed o

m a

t gør

e de

t mer

ede

mok

ratis

k i f

orm

af a

t de

er v

algt

eS

tørr

else

n af

LD

SS

(ca

1/3

af M

ors)

gør

at k

omm

une

bliv

er n

ødt t

il at

forh

olde

sig

til d

em o

g at

der

er l

okal

polit

iker

e fra

om

råde

t øge

r ogs

åin

dfly

dels

en.

Fjor

dkly

ngen

s om

råde

fald

er s

amm

en m

ed fo

dbol

dkly

bben

s om

råde

.

F.H

. kan

i kr

aft a

f sin

e so

cial

e re

latio

ner i

ndgå

i lø

snin

gen

afko

ntro

vers

ielle

sag

er (k

onkr

et b

olig

fors

kønn

else

af e

jend

om),

så d

erko

mm

er e

n in

ddra

geln

de ti

lgan

g i s

tede

t for

påb

ud. (

Påb

ud fr

a F.

H. s

ide

ømsk

es h

elle

r ikk

e)S

ocia

le/ø

kono

mis

k bæ

redy

gtig

e en

hede

r: U

dvik

le a

dmin

ista

tive

områ

der

(f.ek

s sk

oled

istri

kter

), de

r har

en

soci

al k

lang

bund

hos

de

men

nesk

er d

erbo

r i o

mrå

det o

g de

rved

virk

e ef

ter h

ensi

gten

. Og

derv

ed h

æng

eøk

onom

isk

sam

men

elle

r fak

tisk

være

bes

pare

lser

.G

uldb

orgs

und

kom

mun

e ha

r ikk

e en

loka

lråds

stru

ktur

, hvi

lket

på

den

ene

side

gør

sam

arbe

jde

med

loka

lråd

vans

kelig

t. P

å de

n an

den

side

gør

det

det m

ulig

t at b

aser

e et

sam

arbe

jde

på e

nhed

er d

er e

r dan

net l

okal

t udf

raso

cial

e re

latio

ner i

om

råde

t, og

som

der

for o

pfat

tes

som

mer

e ho

ldba

re(m

ed d

et fo

rbeh

old

at a

ktiv

itete

sniv

eaue

t var

iere

r) e

nd e

nd e

nhed

erbe

stem

t opp

efra

.P

rodu

ktio

n og

arbe

jdsp

roce

sser

Sko

le, i

dræ

tsfo

reni

nger

og

ligne

nde

havd

e be

tydn

ing

for s

amhø

righe

den

ikr

aft a

f ken

dska

b og

rela

tione

r.

Græ

nser

mel

lem

land

sbye

rne:

Det

næ

re fæ

lless

kab

er fo

rtsat

ila

ndsb

yern

e, m

en d

er o

plev

es e

n st

igen

de g

rad

af in

volv

erin

g i a

ktiv

itete

rpå

tvæ

rs a

f lan

dsby

er o

g en

tend

ens

til a

t opf

atte

et "

vi" f

rem

for e

t "os

".N

oget

der

ogs

å bl

ev s

tyrk

et v

ed d

et fr

ivill

iige

enga

gem

ent i

ska

bels

en a

fha

llen.

"Nog

et a

f det

som

såd

an n

ogle

sm

å by

er s

om S

king

stru

p ov

erle

ver p

å de

ter

jo d

et h

er tæ

tte d

aglig

e sa

mm

enho

ld, h

vor m

an p

asse

r på

hina

nden

og

hjæ

lper

hin

ande

n..."

(Fjo

rdkl

ynge

n, 2

015,

11:

38)

Arr

ange

men

ter,

som

fælle

sspi

snin

ger,

der g

iver

mød

este

der i

en

situ

atio

n,hv

or fo

lk a

rbej

de e

t and

et s

ted

end

de b

or, o

g so

m g

iver

fælle

sska

b og

entu

isia

sme

og p

asse

r ind

i et

fam

ilie-

hver

dags

liv.

Mød

este

dern

e i F

jord

klyn

gen

skal

i 20

15 v

urde

res

ifht o

m n

ogle

af

bygn

inge

rne

kan

brug

es p

å en

and

en m

åde.

Det

er e

n m

åde

at u

ndgå

at

nogl

e st

eder

kon

kurr

erer

med

hin

ande

n og

foku

sere

på

sted

ets

styr

ker.

Sam

let s

et g

iver

det

et b

redt

udb

ud a

f kul

ture

lle ti

lbud

.Fo

rank

ring

af F

.H. i

den

soc

iale

virk

elig

hed

i om

råde

t: V

ed o

psta

rten

afho

ldte

s et

sto

rmød

e hv

or d

er in

dsam

lede

s id

é-ko

rt m

ed d

røm

me

tilom

råde

t, sa

mm

en m

ed k

onta

ktom

lysn

inge

r og

kom

pete

nser

. Den

Idé

bank

, der

ska

btes

bru

ges

i det

fortl

øben

de a

rbej

de.

F.H

. dan

ner e

n st

rukt

ur h

vor v

iden

kan

opn

åes

og d

eles

som

elle

rs v

ilvæ

re s

vær a

t ove

rkom

me

som

friv

illig

e. V

iden

sgru

ndsl

aget

er a

fgør

ende

for F

.H.'s

tilg

ang

til a

rbej

det s

om e

vide

nsba

sere

t.

Stæ

rk tr

aditi

on i

områ

det f

or s

lægt

sska

b m

ed o

mrå

det -

slæ

gtsg

årde

n.A

fgræ

nsni

ngen

af L

DS

S fo

reko

m o

plag

t da

både

idræ

tsfo

reni

ngen

VIF

og

enga

gem

ente

t om

krin

g da

nnel

sen

af h

alle

n, s

amt k

irkes

ogne

ne h

arsa

mm

e ge

ogra

fiske

opl

and

som

LD

SS

.

SO

CIA

LE R

ELA

TIO

NE

R

Tekn

olog

ier o

gor

gani

sato

riske

form

er

Inst

itutio

nelt

ogad

min

istra

tivt

arra

ngem

ent

Rep

rodu

ktio

n af

hver

dags

liv

Men

tale

kon

cept

erom

ver

den

74

Sfæ

rer

Fore

ning

sdan

nels

en b

ygge

de v

ider

e på

de

mob

ilise

rede

fra

prot

este

n m

od d

enpl

anla

gte

lukn

ing

af M

ølle

bakk

esko

len.

Sæ

rligt

i de

t ind

lede

nde

sam

arbe

jde

mel

lem

kom

mun

e og

LD

DS

har

sam

arbe

jdet

væ

ret p

erso

nbår

et o

g ha

ft pr

æg

af e

n ild

sjæ

ls in

dsat

s fra

kom

mun

ens

med

arbe

jder

sid

e.D

e in

dled

ende

mød

er tr

ak m

ange

del

tage

re o

g de

r opl

eves

gen

erel

t sto

r vilj

etil

eng

agem

ent.

En

stru

ktur

der

er d

ecen

tal f

or a

t opn

å en

krit

isk

mas

se ti

l at l

øfte

pro

jekt

et.

Sam

men

sætn

inge

n af

bes

tyre

lsen

, der

sup

pler

er h

inan

den

med

fors

kelli

geeg

ensk

aber

. Am

bass

adør

er d

er s

amm

en m

ed b

esty

rels

en s

kabe

r et s

tort

anta

l af

aktiv

e, m

ed p

lads

til f

orsk

elle

i ak

tivite

tesn

ivea

u og

bet

ydni

ng, u

den

det e

r en

enke

lt pr

ojek

tete

t afh

æng

er a

f.

Det

opl

eves

som

om

gej

sten

hos

de

frivi

llige

i LD

SS

har

væ

ret s

tørs

t - o

g st

ort

- i fo

rbin

dels

e m

ed v

isio

nsud

vilii

ng o

g ve

d m

ere

synl

ige

prak

tiske

pro

cess

er o

gm

indr

e ve

d de

mer

e ad

min

ista

tive

og m

øder

om

krin

g fo

rmal

iser

inge

n af

proj

ekte

t (f.e

ks v

edtæ

gter

). D

et k

æde

s sa

mm

en m

ed a

t de

frivi

llige

mer

e er

folk

der

arb

ejde

r fys

isk

frem

for b

ag e

n co

mpu

ter.

Det

opl

eves

om

væ

sent

ligt f

or e

ntus

iasm

en o

mkr

ing

og e

jers

kabe

t til

land

sbyk

lyng

epro

jekt

et a

t de

invo

lver

ede

fors

kere

(elle

r and

re) f

inde

r en

bala

nce

mel

lem

at s

kubb

e til

og

trækk

e si

g.

Fore

ning

er i

områ

det u

dgør

rygr

aden

, men

lave

r ikk

e de

t pra

ktis

ke a

rbej

de, f

or a

tun

dgå

at a

rbej

dsby

rden

for d

e ak

tive

i om

råde

t ikk

e bl

ev fo

r sto

r.LD

SS

opl

ever

et s

tort

enga

gem

ent o

g vi

lliig

hed

til a

t del

tage

, men

erk

ende

r på

sam

me

tid a

t der

sæ

rligt

ved

ops

tarte

n er

bru

g fo

r enk

elte

som

"prim

us m

otor

".D

et g

æld

er b

åde

som

am

bass

adør

er i

kom

mun

en o

g in

tern

t i L

DS

S.

Funk

tions

best

emt t

ilgan

g til

indd

rage

lse:

Akt

ive

i F.H

. plu

kked

e fra

fore

ning

erud

fra e

n in

tere

sse

i adm

inis

tativ

t arb

ejde

elle

r kon

takt

es if

ht k

onkr

ete

opga

ver,

hvis

det

te a

fspe

jler ø

nske

t om

del

tage

lse.

Bes

tyre

lsen

er d

em d

er h

artå

lmod

ghed

en ti

l sna

k, m

øder

og

det l

æng

erev

aren

de a

rbej

de.

Åbe

nhed

, kon

kret

med

refe

rate

r, fre

mhæ

ves

som

væ

sent

lgt f

or a

t sik

re d

ialo

g,in

put o

g fo

rank

ring

hos

områ

dets

beb

oere

.

Der

opl

eves

en

forn

emm

else

n af

at l

øfte

i flo

k, a

t væ

re e

n de

l af F

.H.,

f.eks

efte

rko

nkre

te a

ktiv

itete

r og

fælle

s op

sam

ling.

LDS

S b

ygge

r vid

ere

på e

t eng

agem

ent i

mkr

ing

et fr

ivill

igt h

alby

gger

iK

ends

kabe

t til

hina

nden

, med

bus

ture

n ru

ndt,

gav

enga

gem

ent i

pro

jekt

et o

gin

tere

sse

for h

inan

den

Indd

rage

lsen

ifht

kon

kret

e op

gave

r gør

at p

erso

ner,

der i

kke

er d

elta

gend

e i a

ndre

sam

men

hæng

e, få

r et s

ted

i kra

ft af

F.H

.S

tyre

grup

pen

i LD

SS

fung

erer

som

fant

astis

ke a

mba

ssad

ører

for p

roje

ktet

. De

har u

enig

hede

r og

fors

kelle

, men

er e

nige

om

sel

ve p

roje

ktet

og

styr

ken

ved

sam

arbe

jdet

.In

stitu

tione

lt og

adm

inis

trativ

tar

rang

emen

t

Ydr

e fje

nde:

Sta

rtssk

udde

t til

LDS

S s

ker v

ed s

kole

lukn

inge

n af

Hvi

dbje

rgsk

ole

om H

vidb

jerg

s be

boer

fore

ning

s ka

mp

med

kom

mun

en o

m a

t måt

te b

ruge

loka

ler (

de fi

k ca

1/3

).P

rodu

ktio

n og

arbe

jdsp

roce

sser

Fore

ning

sdan

nels

en b

ygge

de v

ider

e på

de

mob

ilise

rede

fra

prot

este

n m

od d

enpl

anla

gte

lukn

ing

af M

ølle

bakk

esko

len.

(Giv

tige

vilk

år: I

dan

nels

en a

f Fris

kole

n i H

vidb

jerg

, var

Kar

by F

risko

le i

ensi

tual

tion

med

lavt

bør

neta

l og

inds

tille

t på

ar s

kifte

adr

esse

til H

vidb

jerg

.D

erm

ed k

unne

eta

bler

ings

face

n (d

et fo

rmal

iser

ende

arb

ejde

) und

gås.

)A

rbej

der m

ed k

onkr

ete

arra

ngem

ente

r, de

r er s

ynlig

e i o

mrå

det,

som

et b

evid

stsu

pple

men

t til

det s

tragi

ske

arbe

jde

med

kom

mun

en. O

plev

er a

t der

sæ

rlit e

ren

tusi

asm

e i f

orlæ

ngel

se a

f såd

anne

kon

kret

e pr

ojek

ter.

Føle

lsen

af a

t hav

e fa

t i e

t pro

jekt

, der

opf

atte

s so

m v

æse

ntlg

t for

land

dist

rikts

udvi

klin

gen

give

r ent

usia

sme.

F.H

´s s

tyrk

e er

at d

e ha

r ove

rbev

ist o

mve

rden

en o

m d

eres

væ

rdi.

Rel

atio

ner t

ilna

ture

n

Fals

ters

Hje

rte (I

nter

view

)La

ndsb

yen

De

Syv

Sog

ne (I

nter

view

)Fj

ordk

lyng

en (I

nter

view

)

Gul

dbor

gsun

d K

omm

une

(Inte

rvie

w)

Mor

sø K

omm

une

(Inte

rvie

w)

Gul

dbor

gsun

d K

omm

une

(Dok

umen

t)

EN

TUS

IAS

ME

Tekn

olog

ier o

gor

gani

sato

riske

form

er

Soc

iale

rela

tione

r

Rep

rodu

ktio

n af

hver

dags

liv

Men

tale

kon

cept

erom

ver

den

Sig

natu

r for

klar

ing

75

Sfæ

rer:

Insp

iratio

n fra

mød

e på

kom

mun

en o

mkr

ing

Blo

mst

rend

e La

ndsb

yer (

med

eks

empl

er fr

aan

dre

land

sbye

r) in

spire

rede

kon

kret

til f

oren

ings

dann

else

n. G

av e

n væ

rktø

jska

sse

tilhv

orda

n m

an o

psta

rter.

Men

F.H

. har

alli

geve

l gjo

rt de

t på

en h

elt a

nden

måd

e.

Rol

lefo

rdel

inge

n m

elle

m k

omm

une

og L

DS

S i

sam

arbe

jdet

har

ski

ftet u

nder

vejs

. Efte

rko

ntak

t fra

LD

SS

´s s

ide

(efte

r at h

ave

mod

tage

t mid

ler t

il pr

ojek

tudv

iklin

g fra

Rea

ldan

ia) h

arde

n ko

mm

unal

e m

edar

bejd

er v

irket

som

pro

cesk

onsu

lent

("pe

nnef

ører

") o

g fa

cilit

ator

af

proc

esse

n, m

en m

ed s

tyre

grup

pen

som

dem

der

bes

tem

te re

tnin

gen.

I en

per

iode

har

den

kom

mun

ale

med

arbe

jder

arb

ejde

t friv

illig

t. N

u ha

r LD

SS

ans

øgt k

omm

unen

om

at b

live

proj

ekte

jer (

efte

r at h

ave

mod

tage

t mid

ler t

il at

real

iser

e pr

ojek

tet f

ra R

eald

ania

) og

den

kom

mun

ale

med

arbe

jder

er n

u pr

ojek

tlede

r med

bes

lutn

ings

ret o

g st

yreg

rupp

en e

r nu

partn

er -

spar

rings

rolle

.

Kom

mun

en h

ar u

dnæ

vnt e

n ko

ntak

tper

son

til F

jord

klyn

gen.

Og

der

har v

ære

t del

tage

re ti

l alle

bor

germ

øder

.

Fals

ters

Hje

rte b

lev

opst

arte

t på

initi

ativ

af k

onkr

ete

men

nesk

er. K

irste

n so

m fo

rman

d fo

rsk

oleb

esty

rels

en.

LDS

S h

ar b

edt o

m e

n ro

llefo

rdel

ing,

hvo

r kom

mun

en h

åndt

erer

den

adm

inis

trativ

e og

økon

omis

tyre

nde

del,

men

LD

SS

sty

rer m

obili

sern

g af

friv

illig

hed

og fo

rank

ring

afej

ersk

abet

til p

roje

ktet

. Det

opl

eves

som

en

forn

uftig

rolle

ford

elin

g ifh

t kom

peta

ncer

i en

sam

arbe

jde.

For

at s

ikre

en

selv

bære

nde

land

sbyk

lyng

e, b

ør k

omm

unen

lære

sin

eko

mpe

tenc

er fr

a si

g -

f.eks

i fo

rm a

f en

følo

rdni

ng.

Tils

igte

r en

gens

idig

ærli

g og

ser

iøs

dial

og m

elle

m k

omm

une

ogkl

ynge

og

en tr

ovæ

rdig

t gen

nem

arbe

jdet

tilg

ang

til a

t stil

le fo

rsla

g.

Fore

ning

er i

områ

det u

dgør

rygr

aden

, men

lave

r ikk

e de

t pra

ktis

ke a

rbej

de, f

or a

t und

gå a

tar

bejd

sbyr

den

for d

e ak

tive

i om

råde

t ikk

e bl

ev fo

r sto

r.Id

ræts

fore

ning

er o

g lig

nend

e er

kun

sek

undæ

rt in

volv

ered

e.

Stra

tegi

sk o

g ko

nstru

ktiv

krit

isk

arbe

jdsf

orm

i fo

reni

ng.

Opl

eves

som

at k

omm

unen

værd

sætte

r for

men

og

det m

enes

at v

irke

beds

t. D

er e

r mål

rette

t udv

algt

folk

, som

amba

ssad

ører

, som

afs

pejle

r den

ne h

oldn

ing.

Sty

regr

uppe

n er

ikke

udf

øren

de, m

en fo

kuse

ret p

å de

t sam

lede

bill

ede

og d

e fa

ktis

kein

itiat

iove

r sk

er i

land

sbye

r.

F.H

. udf

ylde

r rol

len

som

den

den

der

kan

arr

ange

re p

oliti

ske

arra

ngem

ente

r (og

lign

ende

)so

m ik

ke ti

dlig

ere

var n

ogle

der

løfte

de i

områ

det.

Der

arb

ejde

s m

ed p

roje

ktgr

uppe

r, hv

or d

et e

r vig

tigt a

t der

er e

n tid

spla

n/tid

shor

ison

t, så

proj

ekte

rne

forlø

ber i

afg

ræns

ede

perio

der o

g de

raf a

fgræ

nsed

e pe

riode

r, hv

or fo

lk e

rfo

rplig

tede

.G

uldb

orgs

und

kom

mun

es k

omm

unep

lan

værk

tøj a

fspe

jler e

t prio

riter

ing

beho

v/øn

ske

ifht

proj

ekte

r, m

en e

r ikk

e pr

aktis

k i a

nven

dels

e (p

lane

n op

stod

i kø

lvan

det p

å de

n ny

eko

mm

unes

trukt

ur, e

n st

or m

æng

de a

nsøg

ning

er ti

l pro

jekt

er i

land

dist

rikte

rne

og e

r en

dire

kte

forlæ

ngel

se a

f Milj

ømin

iste

riete

s S

jælla

ndsp

lan)

. Kom

mun

e ar

bejd

er (o

gså)

efte

r et

mer

e kv

alita

tivt p

roje

kt s

por,

med

bla

ndt a

ndet

land

dist

riksp

ulje

r, so

m k

an s

øges

.

LDS

S o

plev

er e

n st

igen

de ly

dhør

hed

fra k

omm

unen

s si

de o

g ef

terh

ånde

n et

god

tsa

mar

bejd

e, m

ed fl

ere

afde

linge

r i k

omm

unen

. Det

er d

og s

tadi

g op

fatte

lsen

at d

er h

arvæ

ret t

ale

om a

t kom

mun

en h

ar h

aft m

odst

and

på d

et, h

vilk

et e

r affø

dt a

f en

nega

tiv h

isto

rie(b

land

t and

et o

mkr

ing

fravæ

r vilj

e til

dia

log

fra k

omm

unen

s si

de) o

g be

slut

ning

er tr

uffe

t ove

rho

vede

t på

borg

erne

.V

ilje

og fo

rstå

else

i G

uldb

orgs

und

kom

mun

e fo

r F.H

. som

akt

ive

borg

ere

med

hve

m m

anka

n sa

mar

bejd

e. F

.H's

stra

tegi

ske

arbe

jde

ople

ves

som

pos

itivt

, da

dere

s be

vids

thed

om

mål

gør

sam

arbe

jde

/ for

hand

linge

r nem

mer

e.

Trov

ærd

ig a

ktør

: LD

SS

frem

hæve

r sin

real

istis

ke ti

lgan

g til

sam

arbe

jdet

og

proj

ekte

r, hv

orde

r ska

l væ

re s

ikke

rhed

for a

t de

proj

ekte

r de

ansø

ger o

m e

ller d

et d

e m

elde

r ud

har e

nre

alis

tisk

bund

i fa

ktis

ke fo

rhol

d.S

amar

bejd

et m

elle

m G

uldb

orgs

und

kom

mun

e og

F.H

er a

d ho

c og

om

krin

g ko

nkre

tepr

ojek

ter.

Per

spek

tivet

for s

amar

bejd

et fr

a K

omm

unes

sid

e er

forts

at o

mkr

ing

proj

ekte

r,m

en m

ed fa

cilit

erin

g fir

at s

ikre

ove

rleve

lse.

F.H

arb

ejde

r evi

dens

base

ret f

or a

t sik

re re

elle

god

e æ

ndrin

ger.

For a

t kom

mun

e og

land

sbyk

lyng

er /

loka

lsam

fund

ska

l kun

ne s

amar

bejd

e ko

nstru

ktiv

t må

kom

mun

en h

ave

en e

mpa

tisk

tilga

ng. K

omm

unen

har

rette

n til

at p

riorit

ere,

men

må

gå i

enem

patis

k di

alog

for a

t tag

e he

nsyn

og

afbø

de k

onse

kven

sern

e fo

r lok

alsa

mfu

nden

de.

Indd

rage

lsen

ifht

kon

kret

e op

gave

r gør

at p

erso

ner,

der i

kke

er d

elta

gend

e i a

ndre

sam

men

hæng

e, få

r et s

ted

i kra

ft af

F.H

."F

orm

alis

erin

g" a

f soc

iale

rela

tione

r. La

ndsb

yam

bass

adør

erne

har

rolle

n at

legi

timt a

t tag

e i

mod

nye

beb

oere

i la

ndsb

yer.

Sik

rer t

ilhør

sfor

hold

til l

ands

byer

i en

nu

nutid

, hvo

r kon

takt

enik

ke b

are

tage

s og

nye

beb

oere

kan

kon

takt

e am

bass

adør

en m

ed s

pørg

smål

elle

r blo

t som

soci

alko

ntak

t.S

ocia

l till

id: F

.H. k

an s

pille

en

rolle

som

lyna

flede

r ifh

t dem

i lo

kalo

mrå

det,

der s

ynes

ænd

ringe

r ske

r for

lang

som

t, da

der

er t

illid

til a

t når

bes

tyre

lsen

arb

ejde

r for

ænd

riger

ne.

De

stæ

rke

loka

lmilj

øer u

dgør

i ko

mm

unen

s pe

rspe

ktiv

båd

e en

sty

rke

i kon

trukt

ivt

sam

arbe

jde

mel

lem

kom

mun

en o

g di

sse

loka

lmilj

øer,

men

sam

tidig

t en

risik

o fo

r at d

ettil

gode

ser u

dvik

ling

for d

isse

på

beko

stni

ng a

f ikk

e-st

ærk

e lo

kalm

iljøe

r (un

der f

orud

sætn

ing

af a

t mid

lern

e er

beg

ræns

ede)

.F.

H. s

er s

ig s

elv,

og

vil g

erne

væ

re, e

n sa

mar

bejd

espa

rtner

for k

omm

unen

og

har d

etin

dtry

k at

kom

mun

en v

ærd

sætte

r det

te, i

sær d

et p

oliti

ske

nive

au, d

er s

ætte

r akt

ive

loka

lmilj

øer h

øjt.

Stis

yste

met

er e

t eks

empe

l på

et s

ådan

t sam

arbe

jde,

hvo

r kom

mun

enhj

ælp

er m

ed a

t ska

ffe m

idle

r og

F.H

. har

kon

takt

til f

.eks

loka

le lo

dsej

ere.

Mor

sø k

omm

unes

pla

nstra

tegi

ske

Bym

osai

k, e

r ikk

e op

date

ret o

g sk

al re

vide

res

ved

næst

eko

mm

unep

lan,

men

pas

ser i

hov

edtræ

k til

LD

SS

's e

get s

trate

tiske

foku

s (jf

. rap

porte

n)N

egat

ive

erfa

ringe

r med

kom

mun

en i

fht f

rivill

ighe

d fø

rte ti

l fje

rnel

seaf

ser

vice

Der

er e

n fo

rven

tnin

g fra

pol

itike

rnes

sid

e om

at d

e ak

tive

loka

lsam

fund

, F.H

, lev

erer

resu

ltate

r.M

ed L

DS

S's

org

anis

erin

g og

kla

re m

ål, s

tår d

e st

ærk

ere

ifht s

øgni

ng a

f pro

jekt

mid

ler (

som

iM

orsø

kom

mun

es L

andd

istri

ktsr

åd) o

g fo

ndsm

idle

r.

Fors

kelig

e ho

ldni

nger

i Fj

ordk

lyng

en ti

l at s

kulle

mod

tage

og

adm

inis

trere

en

pose

pen

ge fr

a ko

mm

unen

. Hol

dnin

ger p

å de

n en

esi

de d

er b

etra

gter

det

som

en

neds

kærin

gsst

rate

gi o

g på

den

and

ensi

de e

n m

ulig

hed.

Men

det

frem

hæve

s so

m e

n fo

ruds

ætn

ing

at d

et e

rhe

lt kl

art h

vad

belø

bet s

kal d

ækk

e.La

ndsb

yern

es a

uton

omi (

inte

rnt i

F.H

.) af

spej

les

i åbe

nhed

ove

rfor l

ands

byer

nes

fors

kelli

gear

bejd

sgan

ge (v

irket

af a

mba

ssad

ører

ne) o

g at

det

er l

ands

byer

ne s

elv

der u

dstik

ker m

ål.

Per

spek

tivet

for p

roje

ktet

og

sam

arbe

jdet

fra

kom

mun

ens

side

er o

mkr

ing

proj

ekts

amar

bejd

er o

g so

m in

spira

tion

for a

ndre

. Ins

pira

tion

med

hen

syn

til s

amar

bejd

e og

villi

ghed

en ti

l at f

orde

le fu

nktio

ner,

ikke

i fo

rm a

f kop

ierin

g el

ler e

n st

rukt

ur o

mkr

ing

klyn

ger.

Der

opl

eves

sto

r int

eres

se fr

a ko

mm

unen

s si

de.

F.H

. del

tage

r i fo

rske

llige

sam

arbe

jder

med

kom

mun

en s

om b

orge

rrep

ræse

ntan

ter (

f.eks

ifo

rhol

d til

bor

gerin

ddra

gels

esud

valg

og

til b

osæ

tnin

gsin

dsat

s/fre

mst

ød).

Vig

tigt f

or fo

reni

ngifh

t kon

takt

er o

g ke

ndsk

ab.

LDS

S e

r org

anis

eret

som

en

selv

ejen

de in

stitu

tion,

da

dette

mul

iggø

rer e

n or

gani

serin

g, s

åst

yreg

rupp

en e

r rep

ræse

nter

et v

ed d

e 4

borg

erfo

reni

nger

. Det

giv

er k

ontin

uite

t og

frem

mer

at in

itiat

iver

ske

r i la

ndsb

yer.

Fjor

dkly

ngen

forv

ente

s at

bet

yde

en s

tørr

e sl

agkr

aft i

fht k

omm

unen

.

Der

er e

n m

ærk

bar s

tyrk

efor

skel

mel

lem

kom

mun

e og

loka

lmilj

øer,

hvo

r kom

mun

en h

arm

idle

r, re

ssou

rcer

og

adan

g til

vid

en o

g hv

or lo

kalm

ljøer

ne m

å kl

are

sig

med

væ

sent

ligt

min

dre

og fr

ivill

ig a

rbej

dskr

aft.

Det

er d

erfo

r kom

mun

ens

forp

ligte

lse

af d

anne

gru

ndla

get f

oret

lige

værd

igt s

amar

bejd

e (M

in k

omm

enta

r: U

dabr

jdel

sen

af g

rudl

aget

gve

r nat

urlig

vis

også

en d

ifini

tions

mag

t) .

LDS

S fr

emhæ

ver d

eres

bev

idsh

ed o

mkr

ing

de m

idle

r de

har a

dgan

g til

, kon

kret

de

stra

tegi

ske

tilpa

snin

gsm

idle

r, sk

al b

ruge

s st

rate

gisk

. Det

bet

yder

bla

ndt a

ndet

at d

e er

bevi

dste

om

ikke

at v

ille

brug

e pe

ngen

e på

om

råde

r, hv

or d

er ik

ke e

r vill

ighe

d fra

kom

mun

en ti

l at b

idra

ge (i

forh

old

til f.

eks

drift

en a

f et o

mda

nnet

Næ

ssun

d fæ

rgel

eje)

og

hvor

LD

SS

's m

idle

r, de

rfor r

eelt

vil b

luve

bru

gt ti

l at "

rydd

e op

efte

r kom

mun

en"(

1:15

:29)

.

Fjor

dkly

ngen

har

en

mål

sætn

ing

om e

n hø

jere

gra

d af

form

alis

eret

sam

arbe

jde

med

kom

mun

en, m

ed f.

eks

hørin

gsre

t.

SA

MA

RB

EJD

ET

ME

LLE

M L

AN

DS

BY

KLY

NG

EN

OG

KO

MM

UN

EN

Tekn

olog

ier o

gor

gani

sato

riske

form

er

Soc

iale

rela

tione

r

Inst

itutio

nelt

ogad

min

istra

tivt

arra

ngem

ent

76

LANDS

BYKLYNGER

Landsbyklynger som Udviklingsstrategi Muligheder og Barrierer

landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi - muligheder og barrierer

Documents