læs kap-h's Årsberetning 2017 - sundhed.dk · tema 1: trends i smågruppebaseret...
TRANSCRIPT
Årsberetning 2017
Indhold Koordinatorernes beretning 3
Tema 1: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse 5
Læge-til-læge netværk 5
Tog springet som facilitator 8
Tema 2: Tværsektorielt samarbejde om medicin 9
Jeg bruger min undren og stiller de rationelle spørgsmål 9
Tema 3: Kompetenceudvikling 13
KAP-H konsulenter kompetenceudvikler sig – også kommunikativt 13
Klædt på til at være rådgivende kollega 15
Beretning fra konsulentteams 16
Økonomi 18
Sekretariat 18
2017
ÅRSBERETNING 2017
Forord
Tak for endnu et år, hvor KAP-H har udviklet nye og spændende tilbud til almen praksis, styrket samarbejdet på tværs af sektorer og arbejdet målrettet for opkvalificering af vore konsulenter.
I 2017 var der flere praktiserende læger, der
profiterede af KAP-H’s tilbud, idet vi udvidede til
tre kurser under den systematiske efteruddan-
nelse. KAP-H har dermed bidraget til at løse en
vigtig opgave og er samtidig nået ud til læger,
som ikke tidligere har benyttet KAP-H’s tilbud.
Det håber vi kan være med til at øge kendskabet
til KAP-H som organisation og til de mange andre
tilbud, vi har til almen praksis.
KAP-H har mange ting at byde på. KAP-H
arbejder hver dag for at skabe meningsfulde
og brugbare aktiviteter uanset klinikkernes
beliggenhed, anciennitet og praksisform. Vi
understøtter fortsat de klinikker, som skal akkre-
diteres gennem råd, vejledning og undervisning.
Vi tilbyder højtkvalificerede konsulenter – både
lægelige og ikke-lægelige inden for medicin,
organisering, patientsikkerhed og tværsektorielt
samarbejde, der blandt andet arrangerer gå
hjem-møder og temamøder, og som er bindeled
mellem lægerne på afdelingerne på Region
Hovedstadens hospitaler og kollegerne i almen
praksis. KAP-H bestræber sig på at have de
tilbud, som efterspørges, men også at være på
forkant med udviklingen, som artiklen om DGE
så fint illustrerer.
Det glæder styregruppen, at samarbejdet på
tværs af KAP-H’s forskellige teams er styrket
yderligere det seneste år. Herved udnyttes
de samlede talenter bedst muligt – til glæde
for KAP H’s målgruppe og som følge heraf for
patienterne.
KAP-H’s styregruppe hilser 2018 hjertelig
velkommen og ser frem til at fortsætte kvali-
tetsarbejdet til gavn for patienterne i Region
Hovedstaden. Det bliver et spændende år, hvor
den nye overenskomst blandt andet byder på nyt
program for kvalitetsudvikling i almen praksis.
Med ønsker om et godt 2018
KAP-H’s styregruppe
Else Hjortsø, vicedirektør og repræsentant for
Region Hovedstaden
Jesper Lihn, formand for styregruppen,
enhedschef og repræsentant for Region
Hovedstaden
Marianne Puge, formand for styregruppen,
praktiserende læge og repræsentant for
PLO-Hovedstaden
Søren Brix Christensen, praktiserende læge og
repræsentant for PLO-Hovedstaden
Thomas Birk Kristiansen (observatør),
praktiserende læge og repræsentant for
PLO-Hovedstaden
2
2017
ÅRSBERETNING 2017
Koordinatorernes beretning
I KAP-H har vi i 2017 udviklet nye initiativer inden for efteruddannelse og kvalitetsudvikling samt gentaget mange af de populære tiltag fra tidligere.
Igen i 2017 har KAP-H afholdt kurser inden for
systematisk efteruddannelse. Som noget nyt
har der været afholdt kursus i kroniske patienter
og multimorbiditet. Desuden har kurserne ”Når
sindet smerter” og ”Palliation og onkologi” været
gentaget.
Kurserne er et eksempel på, at konsulentkom-
petencer på tværs af KAP-H forenes i et velfun-
gerende samarbejde på tværs af teams (Medicin,
Tværsektorielt samarbejde, DGE og Organisering).
2017 har været året, hvor KAP-H har gentænkt
formidling af tilbud til brugerne. Kap-h.dk
er lanceret med en indbydende forside som
indgang til sundhed.dk. Det gør det nemt at
finde tilbud og hjælp inden for kategorierne:
Efteruddannelse, kurser og møder, konsulenter,
information til praksis, projekter og støtte samt
hjælp i din praksis.
Inden for Decentral Gruppebaseret
Efteruddannelse (DGE) har der for første gang
været afholdt et supervisionstræf, hvor alle
supervisionsgruppelederne har kunnet mødes.
Til træffet var der undervisning i supervisions-
metoden Practice Inquiry af Kimberley Duir, som
er praktiserende læge i San Francisco. Læs om
denne metode i årsberetningen.
DGE er desuden i gang med projektet Practice
Based Small Group Learning, hvor 16 grupper
faciliteres gennem i alt seks undervisnings-
moduler. Læs mere om PBSGL i årberetningen.
Midtvejsevalueringen viser, at denne metode
udviklet ud fra en skotsk/canadisk model giver
stor værdi for deltagerne.
Konsulenterne, der arbejder inden for det
tværsektorielle samarbejde, er det daglige
bindeled mellem primær og sekundær sektor. De
www.kap-h.dk
3
2017
ÅRSBERETNING 2017
besvarer blandt andet mange henvendelser fra
brugere, som støder på udfordringer omkring
patienters overgang mellem hospital og almen
praksis. Konsulenter og samarbejdspartnere
på hospitalerne gennemfører jævnligt audits.
I 2017 og ind i 2018 har der været testning af
korrespondancemeddelelser. Resultatet af denne
audit forventes i foråret 2018. Derudover har der
været udført audit omkring psykofarmaka, som
afsluttes med et tilbagemeldingsmøde i starten
af 2018. Desuden har konsulenterne arbejdet
hårdt på at opdatere de mange forløbsbeskri-
velser. Det er blevet til 74 opdaterede og syv nye
forløbsbeskrivelser.
Det tværsektorielle team og it- og datateamet
har sammen gjort en stor indsats for at forbedre
kvaliteten af epikriser, både funktionelt og
kulturelt, for at lette sektorovergange, højne
patientsikkerheden og i sidste ende patientbe-
handlingen.
KAP-H arbejder med løbende at afdække og give
eksempler på utilsigtede hændelser samt give
løsningsforslag på disse og herved understøtte
arbejdet omkring patientsikkerhed, hvilket
blandt andet kan ses som ”Månedens UTH” i
PraksisNyt.
Der er fortsat høj fart på at understøtte
klinikker i at blive akkrediteret. Klinikkerne
efterspørger i høj grad den hjælp, konsulenterne
giver. Den sidste tredjedel af klinikkerne skal
igennem akkreditering i 2018. Herefter bliver det
spændende at se, hvor mange af klinikkerne der
vælger fortsat at blive akkrediteret.
Som noget nyt i 2017 er der afholdt kursus for
læger med interesse for plejehjemsmedicin.
Kurset var en succes og bliver gentaget i 2018.
Medicinkonsulenterne er efterspurgte til at give
klinikkerne sparring om rationel farmakoterapi.
Praksisbesøg har i 2017 været kombineret med
besøg om medicingennemgang. Herudover har
der været afholdt temamøder om sygdomme i
mandens underliv. Læs mere om medicinkonsu-
lenternes arbejde i årsberetningen.
I det nye år skal vi i gang med aktiviteter, der
understøtter den nye overenskomst. Også her
har KAP-H meget at byde ind med.
Stig Sonne-Larsen, faglig koordinator
Michel Kjeldsen, faglig koordinator
Eva Branner, administrativ koordinator
Kontaktoplysninger til koordinatorteam
og sekretariat
4
2017
ÅRSBERETNING 2017
Tema 1: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse
Læge-til-læge netværk
Trenden siger nej tak til traditionel envejs undervisning og ja tak til cases og evi-densbaseret dialog samt erfarings- og videndeling. Efteruddannelseskoordinator for Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Hanne Hjortkjær Petersen glæder sig over at kunne præsentere flere nye initiativer på efteruddannelsesområ-det i KAP-H.
Det er ikke nyt, at praktiserende læger
efteruddanner sig i smågrupper, men efterud-
dannelseskoordinator Hanne Hjortkjær Petersen
er alligevel stolt over at kunne præsentere flere
nyheder og trends inden for smågruppebaseret
efteruddannelse.
”Fra et område, hvor der ikke har været nogen
egentlig faglig og metodisk udvikling i mange
år, ser vi store fremskridt med implementering
af blandt andet den skotske model (PBSGL) og
Practice Inquiry (PI),” fortæller KAP-H’s uddan-
nelseskoordinator Hanne Hjortkjær Petersen.
”Typisk har vi inddelt vores grupper i efteruddan-
nelsesgrupper (DGE-grupper), hvor fokus er på
undervisning om at blive bedre til et eller andet,
eller i supervisionsgrupper, hvor det centrale har
været meget læge-patient relationen, fx hvor-
dan bliver jeg bedre til at kommunikere med
den svære patient?” forklarer Hanne Hjortkjær
Petersen og fortsætter:
”Der har været metodefrihed i grupperne
ud fra filosofien, hvis det er er noget travle
praktiserende læger vil bruge tid på, så giver det
også noget fagligt. Samtidig må vi heller ikke se
bort fra betydningen af netværk, som man også
får gennem grupperne. Vi er gået mere og mere
væk fra, at hospitalslæger underviser de prak-
tiserende læger. Nu er det ofte praktiserende
læger, som underviser praktiserende læger både
i efteruddannelses- og supervisionsgrupperne.”
DGE arbejder med at implementere nye
metoder til både efteruddannelses- og
supervisionsgrupperne. Der er den skotske
model, også kaldet Practice Based Small Group
Learning (PBSGL), Systematisk Gruppebaseret
Efteruddannelse (SGE) og Practice Inguiry (PI).
PBSGL er en systematisk metode med uddanne-
de facilitatorer og består af fem moduler, som er
oversat fra engelsk til dansk, og samtidigt er der
5
Hanne Hjortkjær Petersen
DGE-grupper Der er 201 grupper i alt
106 Efteruddannelsesgrupper
78 Supervisionsgrupper
17 Juniorgrupper
2017
ÅRSBERETNING 2017
Tema 1: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse
udviklet et dansk modul. Det er et KEU-projekt,
der blev startet op i 2016 og afsluttes med
udgangen af 2018.
SGE udbydes af PLO-E og er en mulighed for
at gennemføre den obligatoriske systematiske
efteruddannelse i de kendte grupper. PI er en
let tilgængelig og struktureret supervisionsme-
tode, efteruddannelsesvejlederne har introdu-
ceret for gruppeledere i efteruddannelses- og
supervisionsgrupper ved supervisionstræffet i
efteråret 2017.
Den skotske model bliver også en dansk succes
”Den skotske model så vi demonstreret på en
konference i Schweiz for nogle år siden. I en
undervisningssession samlede den skotske læge
Peter McCalister en gruppe med 7-8 deltagere
fra forskellige lande, og på et splitsekund var
gruppen i gang med at diskutere en case og
løsninger. Vi var imponerede. Når man under
sådanne forhold så, hvor åbenlyst effektiv
modellen virkede, hvor meget mere ville det
så ikke kunne give i en gruppe, bestående af
gode kolleger og under fortrolighed og i trygge
rammer. Vi ville gerne have noget tilsvarende
og måtte have fingre i den skotske model,”
konstaterer Hanne Hjortkjær Petersen.
Som sagt så gjort. Med støtte fra Kvalitets- og
efteruddannelsesudvalget (KEU) er man i gang
med et pilotprojekt ledet af efteruddannelses-
vejleder Peter Gram Arildskov. Der blev planlagt
oversættelse og gennemskrivning af fem skotske
moduler og et dansk produceret modul om
6
Hvad er PBSGL?Det er en veldokumenteret skotsk/canadisk metode til efteruddannelse af praktiserende
læger med en læringsmetode designet til smågruppebaseret læring. Der arbejdes ud fra et
skriftligt materiale, et modul, som udleveres inden mødet.
Gruppen styres af en uddannet facilitator (udvalgt medlem af gruppen), der sikrer, at
modulet bruges korrekt i forhold til de pædagogiske principper for PBSGL samt sikrer, at
gruppens læringsmiljø er optimalt.
Principperne for PBSGLDe pædagogiske principper for PBSGL er identifikation af læringspunkter med udspring i
guidelines og nyeste faglige viden holdt op mod den praktiserende læges dagligdag.
Modulerne har fokus på implementering af ny viden i den praktiserende læges arbejde og
er opbygget til at understøtte ovenstående proces.
Gruppen har en veldefineret arbejdsmetode, som understøttes af en facilitator. Tiden
bruges effektivt, og der er typisk en høj indlæringskurve.
Den skotske models modulerDer er indtil videre oversat og udviklet seks moduler:
Modul 1: Pædiatri i korte cases
Modul 2: Anæmi hos ældre
Modul 3: Allergi
Modul 4: Inflammatoriske tarmsygdomme
Modul 5: Neurologi korte cases
Modul 6: Dansk modul om thyroideasygdomme
2017
ÅRSBERETNING 2017
Tema 1: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse
thyroideasygdomme i forlængelse af DSAMs
vejledning. 125 praktiserende læger i 16
efteruddannelsesgrupper har tilmeldt sig.
Pilotprojektet skal undersøge mulighederne
for at implementere PBSGL som et supplerende
læringstilbud til efteruddannelsesgrupperne i
Region Hovedstaden og undersøge muligheden
for at bruge PBSGL som metode til at formidle
nye guidelines i grupperne.
Midtvejsevalueringen efter de tre første moduler
er særdeles positive, hvor PBSGL-møder (modul
1-3) er vurderet som virkelig godt (56 til 63
procent) eller godt (37 til 44 procent). Så det tyder
på, at PBSGL er kommet for at blive.
”I efteråret udbød vi et facilitatorkursus. Det er
et krav, at der skal være en facilitator, hvis man
ønsker at være en PBSGL-gruppe eller SGE-grup-
pe,” forklarer efteruddannelseskoordinatoren og
fortsætter:
”Det skal være, fordi man har lyst, hvis man
melder sig til opgaven som facilitator. Vi stiller
ingen krav om specifikke forudsætninger.”
Ny supervisionsmetode”På supervisionstræffet i efteråret havde vi en
underviser fra San Francisco, en praktiserende
læge, Kimberly Duir, som introducerede os i
supervisionsmetoden, Practice Inguiry. Det var
virkelig fascinerende at opleve, at hun havde
den samme hverdag som os. Almen medicin er
det samme fag, uanset hvor i verden man er det,
mere indviklet er det ikke. Der kan være forskelle
i måden, vi er organiseret på, men virkeligheden
som praktiserende læge er forbløffende ens,”
fortæller Hanne Hjortkjær Petersen, der kun kan
anbefale dem, som ikke er med i en gruppe, om
at prøve det. Læring i grupper er en væsentlig og
uundværlig efteruddannelsesmetode.
Hendes egen og andres erfaring er, at den
viden og erfaring, som bliver delt i en gruppe,
er værdifuld. Der er mange aha-oplevelser, og
i gruppen kan man flashe al sin inkompetence
eller det modsatte. Patientgrundlag og praksis
kan se forskellig ud, men man står stort set
med den samme udfordring uanset om det er i
Hørsholm eller i Brøndby.
7
Udtalelser fra deltagere i forskellige PBSGL-grupper”Vi får snakket tingene igennem, som vi tror, vi gør
ens. Men det gør vi ikke. Vi har forskellige holdninger
til det. Jeg synes, at det er interessant at høre, hvad
andre gør i stedet for at få det doseret fra en eller
anden overlæge, der står og fortæller.”
”Utroligt lærerigt at høre, hvad mine kolleger gør sig
af tanker og handlinger. Der er meget fællesviden,
som bliver delt.”
”Virkeligt godt. Vi får utrolig meget ud af denne type
undervisning.”
”Metoden er god. Materialet trænger til en
finpudsning. Er ikke altid praksisrelevant.”
”Fantastisk gruppemøde, hvor det faglige
niveau blev øget vha. informationssektion samt
casekommentarer. Desuden en meget dynamisk og
fin gruppe, der gav plads og tryghed til at diskutere,
hvordan vi rent faktisk gør det i vores egen praksis.
Glæder mig til næste møde ...”
2017
ÅRSBERETNING 2017
Tema 1: Trends i smågruppebaseret efteruddannelse
Tog springet som facilitator
Marit Runge deltog i et gruppeledertræf, hvor der blev spurgt, om der var nogen, som ville danne en PBSGL-gruppe og være med i pilotprojektet. Hun blev spurgt, om hun ville være facilitator for gruppen.
”Jeg ville gerne, men var i et dilemma, fordi jeg
er ret introvert. Men jeg tog udfordringen op og
synes, at det er både sjovt og lærerigt,” fortæller
Marit Runge.
”Jeg synes, at vi på facilitatorkurset blev
introduceret godt til facilitering og fik øvet os på
hinanden i rollen som facilitator. Vi fik en forstå-
else af, hvad facilitering skal være, og hvordan
modulerne skal bruges. Det var jo nok PBSGL-
konceptet, som vakte min interesse. Jeg synes,
at det er godt at kombinere evidensbaseret
forskning med erfaring fra praksis og patienter,”
siger Marit Runge, som har praksis i Holte.
”Meget kort sagt handler det om at integrere
evidens og motiveres til at implementere evi-
densbaseret viden i praksis. Jeg oplever, at PBSGL
er meget praksisrelevant, og det synes jeg både
er givende og motiverende. Kvalitetsarbejde og
læring går hånd i hånd,” fortæller facilitatoren.
Nogle uger inden gruppemødet modtager
deltagerne materialet til pågældende modul, og
det er facilitatorens ansvar at sende materialet
ud til gruppen.
”Jeg oplever, at vi har nogle gode diskussioner
på vores gruppemøder. Min rolle som facilitator
er at sikre, at vi holder os til emnet og ikke går
ud af en tangent. Jeg synes, at alle bidrager. Der
er også høj faglighed i det skriftlige materiale,
som er af passende størrelse. Ingen af os har jo
tid til at gennemlæse lange rapporter. Casene
er relevante for vores arbejde i praksis, synes
jeg. Udover at der er spørgsmål til casene, får jeg
som facilitator casekommentarer og skal forsøge
at bringe det faglige fra informationssektionen
med ind i diskussionen, og det kræver lidt tid
at sætte sig ind i det og huske det,” indrømmer
Marit Runge.
”Jeg synes, at vi får stort udbytte af koblingen
mellem egne erfaringer og den nye viden på
mødet. En del af konceptet er også at lave
en læringslog hver gang, dermed får vi også
sammen identificeret læringspunkter til videre
brug i praksis. Så der er fuld koncentration på
gruppemøderne,” understreger facilitator
Marit Runge.
8
Marit Runge
2017
ÅRSBERETNING 2017
Jeg bruger min undren og stiller de rationelle spørgsmål
Janne Unkerskov er teamansvarlig for Medicinteamet, og hun har været med i samarbejdet omkring medicin lige fra sin tid som uddannelseslæge. Samarbejdet mellem praksis og hospitalerne har ændret form – fra de gamle amter til regionerne og fra Medicinfunktionen til Klinisk Farmakologisk Afdeling (KLFA).
Samarbejdet har først og fremmest til formål at
sikre kvalitet og omkostningseffektiv anvendelse
af ressourcerne på medicinområdet til gavn for
Region Hovedstadens borgere, herunder udnyt-
te potentialet for en mere sammenhængende og
fokuseret medicinindsats for almen praksis med
henblik på at øge rationel farmakoterapi.
Medicinteamets hovedfokus er på rationel far-
makoterapi. Det er en kerneopgave, og den har
udmøntet sig i teamsamarbejde om udvikling af
systematisk efteruddannelse vedrørende psykisk
syge og kronikere. Samarbejdet har bidraget til at
sikre højt fagligt niveau i de undervisningstilbud.
Samarbejdet inkluderer også Basislisten, fag-
udvalg og information til praksis. Derudover er
der praksisbesøg og medicingennemgang med
læring og nye indsigter.
Samarbejdet mellem KLFA og KAP-H er vigtigt,
da KAP-H ingen farmaceuter har, og KLFA ikke
har direkte adgang til praksis, med mindre de
selv henvender sig.
”Først og fremmest er jeg praktiserende læge og
generalist, men jeg synes, at det er spændende
at få lov til at være med i det tværsektorielle
samarbejde og formidle praksisvinklen – og
samtidig få mere viden og indflydelse sammen
med specialisterne” fortæller Janne Unkerskov.
”Jeg ser det som en af mine fornemmeste opgaver
at undres. Jeg prøver at være den, der stiller
det irriterende spørgsmål: Er der belæg for det
rationelt? Vi skal jo ikke bare ændre for
ændringens skyld. Min og vores undren har
givet konkrete resultater som fx AK-vejledning,
Antibiotikavejledning og sovemiddelvejledning.
Som generalister kan vi ikke sætte os ind i alt i
detaljer, derfor er det godt, når vi kan koge det
ned til en overskuelig vejledning. Basislisten har
afløst den grønne medicinhåndbog, som har
tynget mange kittellommer. Den er et nedkog
og noget nemmere at opdatere.”
Samarbejde på tværs Janne Unkerskov må prioritere, da der følger
mange opgaver med – både direkte og i form af
bonusopgaver som teamansvarlig for Medicin-
teamet.
Tema 2: Tværsektorielt samarbejde om medicin
9
Janne Unkerskov
2017
ÅRSBERETNING 2017
Tema 2: Tværsektorielt samarbejde om medicin
”Jeg vil gerne repræsentere praksis og være talerør
for almen praksis ind i så mange sammenhænge
som muligt, men jeg kan ikke nå det hele. Jeg
sørger altid for at nævne praksis, da det er vigtigt
at være bevidst om de forskellige vilkår, der er for
henholdsvis hospitalslægerne og de praktiserende
læger. Hospitalslægerne møder jo kun en lille del af
vores patienter og kun kortvarigt.”
”Generelt er det tværsektorielle samarbejde
uden de store knaster. KLFA laver et grundigt
arbejde, og det er jeg meget tryg ved. Men ind
imellem kunne jeg godt ønske mig, at der kunne
være en hurtigere reaktion. Det kan fx være et
spørgsmål om en specifik p-pille, som medierne
har taget op. Her kunne det være superfedt, hvis
specialisterne samme dag kunne gå ud og sige,
at der ikke er hold i mediernes påstand, så kunne
vi på den måde undgå bekymrede patienter.”
Cannabis-problematikken og et projekt med
medicingennemgang af plejehjemsbeboere i
Hørsholm Kommune er nogle af de punkter, der
står på Janne Unkerskov og Medicinteamets
to-do-liste, sammen med en lang række andre
tværsektorielle samarbejder.
Vi har brug for hinanden
Teamleder, farmaceut og ph.d. Charlotte Vermehren, Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, er Janne Unkerskovs samarbejdspartner.
”Jeg synes, samarbejdet med KAP-H er meget
vigtigt, da vi sammen har mulighed for at nå
rigtig bredt ud til de praktiserende læger med
vores fælles budskab og ønske om at fremme
rationel farmakoterapi for Region Hovedstadens
borgere. Det er vigtigst for os, at samarbejdet
foregår i en god stemning og med gensidig
respekt og forståelse for hinandens situation.
Vi kommer fra forskellige organisationer med
forskellige overordnede (politiske) interesser. Det
er derfor alfa og omega for vores samarbejde,
at vi har denne forståelse for hinanden på trods
af eventuelt divergerende interesser. Vi har
samtidigt et stort ønske om at bidrage med høj
faglighed til vores fælles indsatser, og det er
vigtigt for os, at vores arbejde gør en forskel for
patienten,” siger Charlotte Vermehren.
”KAP-H har en stor indsigt i, hvad der foregår i
almen praksis og kan formidle dette videre til
os på Klinisk Farmakologisk Afdeling. Det er en
absolut nødvendighed for Klinisk Farmakologisk
10
Vidste du ... Der har i 2017 været gennemført 200 praksisbesøg
af otte konsulenter.
Heraf har 109 været gennemført med medicingen-
nemgang fra indsendt case og 91 fra generisk case.
Klinisk Farmakologisk Afdeling har bistået med disse
medicingennemgange.
Planen er et praksisbesøg til hver enkelt klinik ved
medicinkonsulenterne hvert tredje år.
Der er særlig fokus på nynedsatte og ikke tidligere
besøgte klinkker samt dem, der skal akkrediteres.
2017
ÅRSBERETNING 2017
Tema 2: Tværsektorielt samarbejde om medicin
Afdeling at have en tæt føling med almen praksis,
for at kunne udvikle indsatser, der rammer
plet i forhold til patientens behov. Klinisk
Farmakologisk Afdeling har ved samarbejdet
med KAP-H-konsulenterne en rigtig god platform
for at få spredt vores budskaber i almen praksis,”
understreger teamlederen for Medicinfunktionen.
Vores kanaler for at kunne nå de praktiserende
læger er meget begrænsede. Jeg er sikker på, at
vi sammen med KAP-H kunne nå langt bredere
ud til de praktiserende læger ved en mere fleksi-
bel mulighed for kontakt til almen praksis. Det vil
fx være meget værdifuldt for vores samarbejde i
forbindelse med kvalitetsudviklings- og forsk-
ningsprojekter, hvis man som praktiserende læge
kunne melde sig som ”udviklingspraksis” og på
den måde tilkendegive, at man er interesseret i
at medvirke i sådanne projekter,” understreger
Charlotte Vermehren.
Vigtigt at få en lup på voresordinationsmønstre
Praktiserende læge Christine Bomholt, Brøndby, og hendes kompagnoner og klinikkens øvrige personale har haft besøg af Medicinteamet. Hun erkender, at der er meget forskellig medicin og mange forskellige præparater at holde styr på, og at det næsten er umuligt at være opdateret på det hele. Samtidig kan en travl hverdag betyde, at man er tilbøjelig til at holde fast ved det ”gammel-kendte”, selvom det måske ikke længere er det bedste og billigste på markedet.
”Det er relevant, at alle er med ved et praksisbe-
søg, hvor vi jo har fokus på medicinmønstre. Fx er
det ofte sekretær eller sygeplejerske, patienterne
får første kontakt med, når de ringer og ønsker at
forny en recept. Ofte er det også frontlinjen, der
kigger på, om patienten har været til årskontrol.
Måske kan det være en anledning til at kigge
på, om der er noget, som skal ændres,” fortæller
Christine Bomholt og uddyber:
”Vi sidder selv og kigger på vores ordinations-
mønstre og sammenligner, for vi vil helst selv få
øje på egne blinde pletter, men det kan være
svært. Derfor er det fantastisk med praksisbesøg,
hvor vi kigger individuelt på vores ordinationer,
men samtidig også sidder med nogle, som har
de generelle tal for andre praksis. Det er rart,
at det er en anden praktiserende læge, som
kommer respektfuld og ikke bare vil pege fingre.
Det er en, som selv kender til, hvor vanskeligt det
kan være at ændre ordinationsmønstre.”
Christine Bomholt fortæller, at de sendte en
case til medicinkonsulenten på en multimorbid
11
Charlotte Vermehren
2017
ÅRSBERETNING 2017
Tema 2: Tværsektorielt samarbejde om medicin
patient, som havde både KOL, diabetes,
hjertesygdom og en depression. En case med
en patient med et ret omfattende og komplekst
medicinforbrug. Det kan blive en ond cirkel, som
kan være svær at bryde, fordi patienten er tryg
ved det, han/hun plejer at få. Ændrede medi-
cinmønstre til kroniske patienter kan for nogles
vedkommende føles som en kæmpe skude, der
skal vendes.
”Det er godt at få informationer om tendenser – de
generelle og anbefalingerne. Ind imellem kan
vi jo have nogle indgroede vaner, hvor vi siger
til os selv: Det er bedst for min patient. Men når
medicinkonsulenten informerer om statistik, og vi
ser de andres ordinationsmønstre, så er det værd
at have med i sine overvejelser – selv med 20 års
erfaring,” mener Christine Bomholt.
Rød, gul, grøn pædagogik”Vi havde nogle gode diskussioner internt.
Uddannelseslægerne har måske den nyeste
viden, mens vi andre har erfaringen, men den
kombination kan der komme meget godt ud
af. Vi vil jo alle sammen gerne gøre det så godt
som muligt for vores patienter. Medicinbesøget
er meget håndgribeligt og konkret for os, fordi
vi får set på egne data og umiddelbart efter kan
lave en indsats for at rette op på uhensigtsmæs-
sigheder omkring vores ordinationsmønstre,”
fortæller Christine Bomholt, der tilføjer, at KOL
er et område, som fylder mere i Brøndby end
i gennemsnittet for Region Hovedstaden. Det
er også en vigtig parameter, at der er fokus på
patientsammensætningen.
”Og så er det jo godt at kunne konstatere, at vi
har rykket i forhold til tidligere blinde punkter.
Det er jo altid rart at se, vores indsats virker. Det
gennemgår vi også ved praksisbesøget.”
”Vi oplever, at medicinkonsulenterne kommer
meget velforberedt, og at de er gode til at komme
med konstruktiv kritik. De påpeger uhensigts-
mæssigheder uden at sige, at det nødvendigvis
er forkert, og så er rød, gul og grøn markeringen
meget pædagogisk. ”
Christine Bomholt
fortæller, at de
flittigt bruger de
materialer, især
oversigterne, som
Medicinteamet og
Klinisk Farmakologisk
Afdeling producerer. Det kan fx være
deviceoversigten, søvnrådene osv.
”Jeg ser praksisbesøg som en løbende
kvalitetssikring og mulighed for at
kigge indad på sig selv. Det er som at
stå på en balkon og kigge ind i praksis og se,
om vi udnytter potentialet for en mere sammen-
hængende og fokuseret medicinindsats til gavn
for vores patienter og samfundsøkonomien,”
konkluderer Christine Bomholt, der kun kan
anbefale andre praksis at tage imod tilbuddet
om besøg af en medicinkonsulent.
12
Klinisk Farmakologisk Afdelingmedicinfunktionen.dk
Inhalationsmedicin til astma og KOL per 28. august 2017
Pulverinhalatorer Basislistens anbefalinger i Region Hovedstaden ( ) og billigste præparater (mørkere baggrundsfarve)
Device(billedeksempler)
LuftvejsudvidendeInflammationshæmmende
Beta 2-agonister Antikolinergika Beta 2/Antikolinergika Beta 2-agonister/ICS Inhalationssteroid
LABA LAMA LABA+LAMA LABA+ICS ICS
Lang
tidsv
irken
de
Aerolizer Formoterol ”Medical Valley”
Formoterol 2 gange dgl.
12 µg: 30, 60, 120, 180 stk.
Lades med kapsel
Breezhaler Onbrez 1 gang dgl.
Indacaterol 150 µg: 30, 90 stk. 300 µg: 30, 90 stk.
Lades med kapsel
Seebri 1 gang dgl.
Glycopyrronium 44 µg: 30, 90 stk.
Lades med kapsel
Ultibro 1 gang dgl.
Indacaterol + glycopyrronium 85 µg + 43 µg: 30, 90 stk.
Lades med kapsel
Miflonide 2 gange dgl.
Budesonid 200,400 µg: 60 stk.
Lades med kapsel
Diskos Serevent 2 gange dgl.
Salmeterol 50 µg: 60 doser
Dosistæller: For hver dosis
Seretide 2 gange dgl.
Salmeterol + fluticasonpropionat 50 + 100 µg: 60 doser 50 + 250 µg: 60, 180 doser 50 + 500 µg: 60 doser
Dosistæller: For hver dosis
FlixotideFluticasonpropionat 50, 100, 250, 500 µg: 60 doser
Dosistæller: For hver dosis
Easyhaler Formo* 2 gange dgl.
Formoterol 12 µg: 120 doser
Omrystes Dosistæller: For hver 5. dosis Holdbar i 4 mdr. efter anbrud
Bufomix*◊ 2 gange dgl.
Formoterol + budesonid 4,5 + 80 µg: 120 doser 4,5 + 160 µg: 60, 120, 360 doser 9 + 320 µg: 60, 180 doser
Omrystes Dosistæller: For hver 5. dosis Holdbar i 4 mdr. efter anbrud
Giona* Budesonid 100, 400 µg: 200 doser 200 µg: 200, 400 doser
BeclometBeclometason 200 µg: 200 doser
Begge lægemidler: Omrystes Dosistæller: For hver 5. dosis Holdbar i 6 mdr. efter anbrud
ElliptaIncruse 1 gang dgl.
Umeclidinium 55 µg: 30, 90 doser
Dosistæller: For hver dosis Holdbar i 6 uger efter anbrud
Anoro 1 gang dgl.
Vilanterol + umeclidinium 22 µg + 55 µg: 30, 90 doser
Dosistæller: For hver dosis Holdbar i 6 uger efter anbrud
Relvar 1 gang dgl.
Vilanterol + fluticasonfuroat 22 + 92 µg: 30, 90 doser 22 + 184 µg: 30, 90 doser
Dosistæller: For hver dosis Holdbar i 6 uger efter anbrud
Forspiro
AirFluSal 2 gange dgl.
Salmeterol + fluticasonpropionat 50 + 250 µg: 60, 180 doser 50 + 500 µg: 60, 180 doser
Dosistæller: For hver dosis
GenuairEklira 2 gange dgl.
Aclidinium 322 µg: 60, 180 doser
Dosistæller: Intervaller af 10 doser Skifter fra grøn til rød ved korrekt inhalation Holdbar i 3 mdr. efter anbrud
Duaklir 2 gange dgl.
Formoterol + aclidinium 12 µg + 340 µg: 60, 180 doser
Dosistæller: Intervaller af 10 doser Skifter fra grøn til rød ved korrekt inhalation Holdbar i 2 mdr. efter anbrud
HandiHaler Spiriva 1 gang dgl.
Tiotropium 18 µg (=10 µg leveret): 30, 90 stk.
Lades med kapsel
Spiromax
DuoResp 2 gange dgl.
Formoterol + budesonid 4,5 + 160 µg: 120, 360 doser 9 + 320 µg: 60, 180 doser
Dosistæller: For hver 2. dosis Holdbar i 6 mdr. efter anbrud
Aerivio* 2 gange dgl.
Salmeterol + fluticasonpropionat 50 µg + 500 µg: 60 doser
Dosistæller for hver dosis Holdbar i 3 mdr. efter anbrud
Turbuhaler Oxis 2 gange dgl.
Formoterol 4,5 µg: 60, 180 doser 9 µg: 60, 180 doser
Dosistæller: Intervaller af 10 doser
Symbicort 2 gange dgl.
Formoterol + budesonid 4,5 + 80 µg: 120 doser 4,5 + 160 µg: 60, 120, 360 doser 9 + 320 µg: 60, 180 doser
Dosistæller: Intervaller af 10 doser
SpirocortBudesonid 100 µg: 200 doser 200 µg: 100, 200 doser 400 µg: 100, 200 doser
Dosistæller: Rødt mærke når der er 20 doser tilbage
Twisthaler
AsmanexMometason 200 µg: 60 doser 400 µg: 60 doser
Dosistæller: For hver dosis Holdbar i 2 el. 3 mdr. efter anbrud
Zonda Braltus 1 gang dgl.
Tiotropium 10 µg: 30, 90 doser
Lades med kapsel
SABA
Kort
tidsv
irken
de
Diskos VentolineSalbutamol 0,2 mg: 60 doser
Dosistæller: For hver dosis
Easyhaler Buventol Salbutamol 100 µg/dosis: 200 doser 200 µg/dosis: 60, 200 doser
Omrystes Dosistæller: For hver 5. dosis Holdbar i 6 mdr. efter anbrud
Turbuhaler BricanylTerbutalin 0,25 mg: 200 doser 0,5 mg: 100, 200 doser
Dosistæller: Rødt mærke når der er 20 doser tilbage
Sprays, nebulisatorer, respimater
Device(billedeksempler)
LuftvejsudvidendeInflammationshæmmende
Beta 2-agonister Antikolinergika Beta 2/Antikolinergika Beta 2-agonister/ICS Inhalationssteroid Beta 2/Antikolinerg./ICS
LABA LAMA LABA+LAMA LABA+ICS ICS LABA+LAMA+ICS
Lang
tidsv
irken
de
Autohaler
AeroBecBeclometason 50 µg: 200 doser 100 µg: 200 doser
Dosis udløses ved indånding
Standardspray Atimos 2 gange dgl.
Formoterol 12 µg: 100 doser
Holdbar i 3 mdr. efter udle-vering Serevent 2 gange dgl.
Salmeterol 25 µg: 120 doser
Omrystes
Innovair 2 gange dgl.
Formoterol + beclometason 6 µg + 100 µg: 120 doser 6 µg + 200 µg: 120 doser
Dosistæller på udvalgte Holdbar i 5 mdr. efter udlevering
Flutiform 2 gange dgl.
Formoterol + fluticason 5 µg + 50 µg: 120 doser 5 µg + 125 µg: 120 doser 10 µg + 250 µg: 120 doser
Omrystes Dosistæller: Farvekode, inter-valler af hhv. 10 og 5 doser Holdbar 3 mdr. efter anbrud
Seretide 2 gange dgl.
Salmeterol + fluticason 25 µg + 125 µg: 120 doser 25 µg + 250 µg: 120 doser
Omrystes Dosistæller: For hvert pust
Symbicort 2 gange dgl.
Formoterol + budesonid 4,5 µg + 160 µg: 120 doser
Omrystes Dosistæller: Intervaller af 5 pust Holdbar i 3 mdr. efter anbrud
AeroBecBeclometason 50 µg: 200 doser 100 µg: 200 doser
Omrystes
AlvescoCiclesonid 80 µg: 120 doser 160 µg : 120 doser
FlixotideFluticason 50 µg: 120 doser 125 µg: 120 doser 250 µg: 120 doser
Omrystes
Trimbow 2 gange dgl.
Formoterol + glycopyrronium + beclometason
5 + 9 + 87 µg: 120, 360 doser Holdbar i 4 mdr. efter udlevering
Nebulisator
Budesonid 0,25 mg/ml: 20 x 2 ml 0,5 mg/ml: 20 x 2 ml
Omrystes Holdbar i 3 mdr. efter anbrud af folie. Åbnet beholder skal bruges inden for 12 timer
Budesonid ”Teva Pharma”: Åbnet beholder bruges straks
Respimat Striverdi 1 gang dgl.
Olodaterol 2,5 µg: 30 doser (60 pust)
Dosistæller: Intervaller af 15 pust Holdbar i 3 mdr. efter anbrud
Spiriva 1 gang dgl.
Tiotropium 2,5 µg: 30 doser (60 pust)
Dosistæller: Intervaller af 15 pust Holdbar i 3 mdr. efter anbrud
Spiolto 1 gang dgl.
Olodaterol + tiotropium 2,5 µg + 2,5 µg: 30 doser (60 pust), 90 doser (180 pust)
Dosistæller: Intervaller af 15 pust Holdbar i 3 mdr. efter anbrud
SABA SAMA SABA+SAMA
LABA: Langtidsvirkende beta 2-agonist
LAMA: Langtidsvirkende antikolinergikum
ICS: Inhalationssteroid
SABA: Korttidsvirkende beta 2-agonist
SAMA: Korttidsvirkende antikolinergikum
Substituerbare præparatnavne:Aerobec Autohaler: Qvar Autohaler
Atrovent inh. væske til nebulisator: Ipratropiumbromid ”Arrow”, Ipratropiumbromid ”Teva”
Berodual inh. spray: Duovent HFA
Berodual inh. væske til nebulisator: Duovent
Budesonid inh. væske til nebulisator: Budesonid ”Arrow”, Budesonide ”Teva Pharma”, Budovar
Combivent inh. væske til nebulisator: Ipramol Steri-Neb, Ipratropiumbromid/salbutamol
“Cipla”, Sapimol
Seretide: Seretide Evohaler
Ventoline inh. spray: Airomir, Airsalb
Ventoline inh. væske til nebulisator: Salbutamol “Arrow”, Salbutamol “TEVA”
Kort
tidsv
irken
de
Autohaler AiromirSalbutamol 0,1 mg/dosis: 200 doser
Omrystes Dosis udløses ved indånding
Salamolspray SalamolSalbutamol 100 µg/dosis: 200 doser
Omrystes Dosis udløses ved indånding
Standardspray VentolineSalbutamol 100 µg/dosis: 200 doser
Omrystes
AtroventIpratropium 20 µg/dosis: 200, 400 doser
BerodualFenoterol + ipratropium 50 µg + 20 µg: 200 doser
Nebulisator VentolineSalbutamol 1 mg/ml: 20 x 2,5 ml,
60 x 2,5 ml5 mg/ml: 20 ml
Holdbarhed: Åbnet endosis-beholder skal bruges straks. Indhold af flaske skal bruges inden for 1 md. efter anbrud
AtroventIpratropium 0,25 mg/ml: 60 x 2 ml
Åbnet endosisbeholder skal bruges straks
BerodualFenoterol + ipratropium 1,25 + 0,5 mg: 60 x 4 ml
Åbnet endosisbeholder skal bruges straks
CombiventSalbutamol + ipratropium 2,5 + 0,5 mg: 60 x 2,5 ml
Åbnet endosisbeholder skal bruges straks
Kilder: Produktresuméer, indlægssedler og medicinpriser.dk. Billeder er fra pro.medicin.dk.
* Visse styrker af andre præparater kan være lige så billige eller lidt billigere
◊ Prismarkeringen er baseret på indikationen astma
Substituerbare præparatnavne:AirFluSal Forspiro: Airflusan Forspiro
Bricanyl Turbuhaler: Terbasmin Turbuhaler,
Terbutalinsulfat ”Paranova”,Terbutalinsulfat ”2Care4”
Buventol Easyhaler: Salbutamol ”2care4”
Eklira Genuair: Bretaris Genuair
Flixotide: Flixotide Diskus, Flutide
Formoterol ”Medical Valley”: Delnil, Foradil
Giona Easyhaler: Budesonid ”EuroPharma”, Budehal
Onbrez Breezhaler: Hirobriz Breezhaler
Oxis Turbuhaler: Oxez Turbuhaler, Oxis Turbohaler
Seretide: Seretide Diskus
Serevent: Dilamax
Spirocort Turbuhaler: Budesonid ”Paranova”,
Pulmicort Turbuhaler, Pulmicort Turbohaler
Symbicort Turbuhaler: Symbicort Turbohaler
Ultibro Breezhaler: Xoterna Breezhaler
Ventoline: Ventolin
Gode råd, hvis du har svært ved at sove …
Gode råd om mad, drikke og fysisk aktivitet
Undgå koffein og alkohol sidst på dagen Opkvikkende drikke som kaffe, te, energidrikke eller cola kan gøre det sværere at falde i søvn og give kortere søvn.
Alkohol kan måske gøre det lettere at falde
i søvn, men kan også give urolig søvn, mare
ridt og afbrudt søvn.Undgå rygning Undgå at ryge også passiv rygning. Det kan
give kortere søvn og andre søvnforstyrrelser.Gå ikke sulten eller overmæt i seng Undgå store mængder energi og fedtrig mad
før sengetid. Det kan afkorte søvnens læng
de. Du skal dog heller ikke gå sulten i seng. Spis en sund og varieret kost med bl.a. frugt,
grøntsager og fuldkorn. Visse fødevarer fx
mælk, bananer og mandler kan være med til
at øge søvnlængden.Vær fysisk aktiv Dyrk regelmæssig motion, og vær fysisk aktiv hver dag. Det fremmer en naturlig træthed. Nogle skal dog ikke træne for tæt
på sengetid.
Gode vaner omkring sengetidSkab faste rammer om din søvn Gå i seng og stå op til faste tider hver dag
– også selvom du først er faldet sent i søvn.
En regelmæssig døgnrytme kan hjælpe dig til
en bedre søvn. Sov ikke om dagen, selvom du er søvnig. Søvnigheden går som regel over efter et stykke tid, specielt hvis du er fysisk aktiv.
Undgå at arbejde og at besvare emails, sms
osv. i soveværelset. Din hjerne skal forbinde
sengen med søvn. Forlad soveværelset, hvis du ikke kan falde i
søvn, fx efter 30 min. Foretag dig noget stilfær
digt (fx læs i en bog, hør en lydbog eller lyt til
stille musik). Gå i seng igen, når du bliver søvnig.Soveværelset bør være roligt, mørkt og ikke for varmt Undgå forstyrrelser i soveværelset. Læg fx
mobiltelefonen udenfor soveværelset, eller
slå lyd og vibration fra. Brug evt. maske over øjnene og ørepropper
til at lukke lys og støj ude. Overvej mørklæg
ningsgardiner. Luft ud. Optimal temperatur er for de fleste
1821 grader.
Normal søvn Voksne har generelt behov for at sove 69 timer i
døgnet. Det antal timer, du sover, falder med alderen.
Det er helt normalt at vågne i løbet af natten og at
have søvnbesvær i kortere perioder, fx ved stress
eller bekymringer. Tal med din læge, hvis du har vedvarende fysiske
eller psykiske problemer, der holder dig vågen.
Prøv, hvilke søvnråd der virker bedst for dig.
REN_Søvnblok.indd 1
08/09/16 09:10
Christine Bomholt
Vigtige link om medicin Antibiotikavejledningen
Basislisten
Medicinfunktionen.dk
2017
ÅRSBERETNING 2017
Tema 3: Kompetenceudvikling
KAP-H konsulenter kompetenceudvikler sig – også kommunikativt
Retoriker Signe Hegelund hjælper konsulenterne til at blive klædt på til at kommunikere og forstå deres målgruppe og dermed få skabt en dialog med modtagerne.
Konsulentkorpset skal holde sig opdateret på
mange områder, fx faglig viden og ny forskning,
men formidling er også et kompetenceudvik-
lingsområde, som KAP-H har øje på. Derfor har
mange teams gjort brug af Signe Hegelund,
der er retorisk fagdidaktiker. DGE, organise-
ringsteamet, medicinteamet, kursuslederne i
systematisk efteruddannelse og praksiskonsulen-
terne er blevet undervist og coachet af retoriker
Signe Hegelund.
”Min kerneydelse er at hjælpe andre til at blive
bedre til at kommunikere. Min lidenskab er at
se andre vokse som kommunikatører, se dem
blive fortrolige med sig selv som fx undervisere,
vejledere og supervisorer,” forklarer Signe
Hegelund, der har undervist og afholdt work-
shops om formidling og dialog.
I kommunikation er et af de vigtigste punkter,
at man kender sin målgruppe. Konsulenterne
kender kollegerne, men hvad gør retorikeren for
at forstå sin målgruppe?
”I den optimale verden ville jeg være både læge
og retoriker, men det har også sine fordele, at
jeg kommer udefra. Jeg har efterhånden et stort
kendskab til de praktiserende læger og deres
verden – jeg har også arbejdet med PLO. Men
jeg bruger rigtig meget tid på forarbejdet, på
at researche og tale med praktiserende læger.
Derfor tager jeg med ud på praksisbesøg, tager
med på et tværsektorielt møde eller med på
Lægedage,” forklarer retorikeren.
”Jeg synes, at lægerne er en vidunderlig gruppe
at arbejde med. De er velbegavede, og er det jeg
kalder rutinerede lærende, de er vant til at lære
på mange måder. Samtidig oplever jeg dem som
sultne, de vil rigtig gerne lære. Mange bliver ret
gode bare ved et lille puf. De synes, at formidling
er spændende og stiller gode spørgsmål. Det
er inspirerende for mig at lege med dem,” siger
Signe Hegelund med stor begejstring.
Hvad er det så helt konkret, at konsulenterne skal
blive bedre til? Hvad er det kompetenceudviklin-
gen handler om?
”Jeg fungerer som underviser, vejleder, coach,
kursusudvikler eller konsulent, og jeg tilpasser
altid mit bidrag, så jeg møder min målgruppes
helt specifikke behov og ønsker. Helt konkret
handler det for Medicinteamet om, hvordan de
optimerer deres besøg. De lavede en workshop,
hvor de arbejdede med en helt ny måde at
lave besøg på. Det kan også være udvikling af
kurser, hvordan kan de blive mere involverende
for deltagerne? Kort fortalt, så er min opgave at
Signe Hegelund
13
2017
ÅRSBERETNING 2017
Tema 3: Kompetenceudvikling
finde ud af, hvordan jeg klæder konsulenterne
på, så de kan løfte deres kolleger? Det kan
være at gøre dem til bedre undervisere,
kursusudviklere, bedre supervisorer osv. Mit
håndværk er at komme bag folks barrierer og
optimere det, som de smider kræfter i. Altså at
få dem til at ændre adfærd, gøre ting på nye
måder, gå fra monolog til dialog. Jeg oplever,
at konsulenternes kommunikative udvikling er
berigende for dem såvel fagligt som personligt.
Og så har jeg gjort noget rigtigt,” konstaterer
Signe Hegelund.
”Jeg prøver i min undervisning at give en grund-
læggende forståelse for de retoriske og didaktiske
grundlove. Da jeg ikke har så meget tid, prøver jeg
at kondensere det basale ned i en bouillonterning.
Så jeg prøver altid at formidle essensen i en
overskuelig og let memorabel form. Det kan være
tre til fem punkter, en simpel, visuel model eller
en metafor. Det gør det nemmere at huske. Men
det allervigtigste er, at undervisningen også er
praksisrelevant. Jeg skal forstå deres hverdag. Jeg
plejer at bruge eksemplet med ”Hello Helsinki” –
det er ikke smart at råbe det ud i Stockholm.”
Klædt på til at være rådgivende kollega
Frederik Tholstrup er medicinkonsulent, og han er en af dem, som har prøvet at tage Signe Hegelunds ”medicin” og blive klædt på til at køre praksisbesøg og være en faglig sparringspart for andre praksis på medicinområdet.
”Det var et meget givtigt internat,
jeg var på, blandt andet på
grund af Signes måde at under-
vise på. Hvad gør jeg? Hvorfor
gør jeg det? Kan jeg gøre det på
en anden måde? DE spørgsmål
fik jeg, og de satte nogle tanker
i gang og katalyserede nogle
retoriske samtaler, som var godt,”
fortæller Frederik Tholstrup.
”Et andet godt værktøj var rollespil, hvor vi var
medicinkonsulenten, der stod over for den
meget vrangvillige kollega. Det kan være
følsomt, når en kollega spørger, hvorfor vi gør
det på den måde. Det bliver måske opfattet
som kritik, og man føler lidt, at man blotter sig.
Jeg vil gerne opfattes som en allieret frem for
en fordømmende, bedrevidende kollega, der
irettesætter. Jeg har også selv oplevet at have
besøg af medicinkonsulenter i min egen praksis
og få stillet spørgsmål til mit ordinationsmønster,”
forklarer Frederik Tholstrup.
”Som medicinkonsulent kommer vi som rådgi-
vende kollega og ikke som kontrollant, men det
kan godt opleves som en løftet pegefinger, hvis
vi ikke er meget opmærksomme på den måde,
vi kommunikerer på. Et af Signe Hegelunds
bidrag har været den motiverende samtale,”
mener medicinkonsulenten, der også bruger
den praktiske tilgang ”Hvordan vil jeg selv gerne
behandles og blive talt til”, når han møder sine
kollegaer.
”Jeg synes, at det er spændende og udviklende
at være medicinkonsulent. Jeg møder mange
dygtige kollegaer og får den seneste viden og
ser, hvad der rører sig. Det giver mig mere energi
og et bedre arbejdsliv,” mener medicinkonsulent
Frederik Tholstrup, der kan se tilbage på positive
praksisbesøg med god dialog.
14
Frederik Tholstrup
2017
ÅRSBERETNING 2017
Beretning fra konsulentteams
DGE (efteruddannelses vejlederne)Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse arbejder for at sikre efteruddannelse og netværks-dannelse blandt regionens læger gennem efteruddannelsesgrupper og en supervisionsordning. I 2017 nåede DGE at få tilknyttet mere end 200 efteruddannelses-, supervisions- og juniorgrupper. Hvert år arrangeres træf for gruppeledere og et særligt møde for nynedsatte.
Teamansvarlige for DGE er
efteruddannelseskoordinator
Hanne Hjortkjær Petersen og
efteruddannelsessekretær
Pernille Schmidt-Andersen
(KAP-H sekretariatet).
Efteruddannelsesvejlederne er
Anne Højte, Arne Hantho, Mark
Lee Larsen, Peter Gram Arildskov
og Trine Juhler.
It og dataIt og data-teamet bidrager til at skabe sammenhæng i regionens kvalitetsindsatser inden for it, både i forhold til almen praksis og tværsektorielt, så anvendelsen af it og data i almen praksis under-støtter patientbehandlingen i det samlede sundhedsvæsen.
Teamansvarlige er Lau
Bertholdt, Christian Søeby-Land
og Katharina Zander (KAP-H
sekretariatet).
MedicinMedicinteamet arbejder for ratio-nel farmakoterapi i almen praksis og er opdaterede om de seneste anbefalinger på medicinområdet. Teamet tilbyder praksisbesøg, undervisning i efteruddannelses-grupper, PLO-K (lægelaug) osv.
I 2017 har der været en særlig indsats med medicingennemgang, som har været kombineret med praksisbesøg. Der er besøgt 200 ydernumre, syv efteruddannel-sesgrupper, og der er afholdt to temamøder om sygdomme i mandens underliv. Medicintemaet har desuden medvirket ved flere kurser heriblandt to inden for systematisk efteruddannelse.
Teamansvarlige for medicin-
teamet er Janne Unkerskov og
Anette Sonne Nielsen (KAP-H
sekretariatet).
Konsulenter er Christian
Heilmann, Eske Martens Poulsen
(fra 1/11-17), Frederik Tholstrup,
Jan Børger, Jørgen Jensen,
Lene Gerlach Jørgensen, Line
Stormgaard Jepsen, Nikolaj
Askjær, Niels Saxtrup (ophørt
30/9-17) og Torben Brøgger-
Jensen.
Pernille Sjørup (KAP-H
sekretariatet) er tilknyttet
medicinteamet.
OrganiseringOrganiseringsteamet bidrager til organisationsudvikling i den enkelte klinik og arbejder med at hjælpe de praktiserende læger til et godt samarbejde med kommuner og hospitaler. Vi har afholdt kurser i akkreditering, den nye aftale om plejecenterlæger, kroniske patienter og multimorbi-ditet (systematisk efteruddannelse) samt faciliteret klinikkers gennem-førelse af kvalitetsudvikling i egen klinik.
Teamansvarlige for
organiserings teamet er Stine Lei
Fredslund og Hanne Vig Flyger
(KAP-H sekretariatet).
Konsulenter er Gitta Trier,
Lene Gerlach Jørgensen, Line
Løkkegård, Mads Crandal,
Michele Saldo, Rudi Slatanach og
Thomas Drivsholm.
Herudover arrangeres Ӂrskursus
i ledelse og udvikling”, der i
2017-2018 har 22 deltagere.
Hanne Hjortkjær Petersen
er teamansvarlig og Pernille
Schmidt-Andersen (KAP-H
sekretariatet) er tilknyttet som
kursussekretær.
PatientsikkerhedPatientsikkerhedsteamet arbejder med at styrke patientsikker-hedskulturen i almen praksis i Region Hovedstaden. Dette gøres ved proaktivt og reaktivt at styrke de praktiserende lægers viden om og opmærksomhed på patientsikkerhed i egen praksis samt ved at bidrage til analyse og implementering af løsninger, der øger patientsikkerheden i sektorovergange og i den enkelte klinik.I 2017 har patientsikkerhedsteamet arbejdet med at sikre grundlag for indsatser, formidle information til almen praksis (Månedens UTH) og deltaget i fora, som efterspørger almen praksis’ perspektiver på patientsikkerhed.
Teamansvarlige for patientsik-
kerhedsteamet var Lau Bertholdt,
Ynse Klazes de Boer* og Hanne
Vig Flyger (KAP-H sekretariat).
*Ynse Klazes de Boer gik bort 2.
december 2017 og virkede som
konsulent i KAP-H til det sidste.
Tak for en stor og helhjertet
indsats for almen praksis,
samarbejdet tværsektorielt og
patientperspektivet.
15
2017
ÅRSBERETNING 2017
Beretning fra konsulentteams
Tværsektorielt samarbejde – hospitals- og psykiatri-samarbejdetPraksiskonsulenterne arbejder for patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorer. Vi er organiseret planområdevis og i ressortgrupper og kan hjælpe med både lokale og mere generelle problemstillinger. I 2017 er der gennemført en audit på korrespondance-modulet, en audit på tilbageviste henvisninger fra CVI i psykiatrien, afholdt syv gå hjem-møder, afholdt to kurser i systematisk efteruddannelse og et julemøde om cannabisolier på Rigshospitalet samt udarbejdet syv nye forløbsbeskrivelser og opdateret 74. Specialepraksiskonsulenterne arbejder med forbedringer af både epikriser og henvisninger og har haft et særligt fokus på formatet i epikriserne samt fået dynamisk henvisning indlejret i MR-skemaet i 2017. Vi modtager gerne henven-delser. Find os på www.kap-h.dk.
Teamansvarlige (hospitalsprak-
siskonsulenter) for tværsektorielt
samarbejde er Bjørn Perrild,
Henrik Nathansen, Jonas Meile,
Kim Lybeck Sørensen, Kirsten
Sander, Lars Rytter, Niels Jacob
Nielsen, Thomas Saxild, der
alle er praktiserende læger,
og Katharina Zander (KAP-H
sekretariatet).
Specialepraksiskonsulenter er
Anders Rask Hansen, Andreas
Højring, Anette Denker, Annette
Randløv, Bo Gerdes, Christian
Ivar Müller, Christina Hundrup,
Christina Thein, Claus Rendtorff,
Gry Munk Petersen (ophørt
30.10.17), Helle Vestergaard
Middelfart, Jens Drejer, Jesper
Lundh, Karin Stausholm (ophørt
30.11.17), Kasper Hvid, Lars J.
Hansen, Lisbeth Boss, Lone
Borelli-Kjær, Marike Nicolaisen
Møller, Mette Ehmer Olesen,
Niels Dreisler, Niels Erik Møller,
Nikolaj Askjær, Peder Christian
Reistad, Peter Søttrup, Peter
Winge (ophørt 31.12.17), René
Frederiksen, Rikke Hjorth Westh,
Signe Vindfeld, Stig Bille Hansen,
Thomas Gorlen, Thomas Saxild
og Vibeke Hlin Vestereng.
Pernille Sjørup (KAP-H sekretari-
atet) er tilknyttet tværsektorielt
samarbejde.
Faglig redaktørPraktiserende læge Bjørn Perrild er faglig redaktør for PraksisNyt og forløbsbeskrivelser på sundhed.dk. Der er i 2017 blevet arbejdet med at få udarbejdet og produceret nogle instruktionsvideoer om sundhed.dk med tips og tricks målrettet almen praksis. De findes under siden med information til nynedsatte i praksis.
Anette Sonne Nielsen (KAP-H
sekretariatet) er tilknyttet den
faglige redaktør.
Store praksisdagStore Praksisdag blev afholdt den 26. januar 2017 med deltagelse af 400 læger, praksispersonaler og uddannelseslæger. Der var 18 stande på markedspladsen,
hvor interne såvel som eksterne samarbejdspartnere var repræsen-terede.
Teamet bag Store Praksisdag
består af Alexander von
Wallfeld, Michele Saldo,
Mona-Lene Kjærgård (Center
for Sundhed (CSU), Enhed for
Tværsektoriel Udvikling (ETU))
og sekretær Dina Ærø Hansen
(KAP-H sekretariatet). Store
Praksisdag finansieres med
en bevilling fra Kvalitets- og
efteruddannelsesudvalget
for almen praksis i Region
Hovedstaden og via
brugerbetaling. Herudover
medvirker CSU og KAP-H
administrativt og praktisk
til uddannelsesdagens
gennemførelse.
Konsulenter i udvalg SFR m.m.Styregruppen i KAP-H udpeger via koordinatorteamet konsulenter til at varetage opgaver og det almen medicinske perspektiv i diverse faglige udvalg, samordnings-udvalg, sundhedsfaglige råd og komitéer samt disses underarbejds-grupper.
Se udpegningerne her:
sundhed.dk.
16
2017
ÅRSBERETNING 2017
Beretning fra konsulentteams
Økonomi KAP-H’s økonomi er sammensat af fem finansieringskilder, som er illustreret i figuren. Det samlede forbrug i 2017 var på godt 23 mio. kr. Det regionale bidrag udgør 61,1 % af det samlede forbrug, og overenskomstmidlerne udgør 36,6 %. En mindre del (2,3 %) udgøres af eksterne midler.
KAP-H modtager en årlig bevilling fra Kvalitets-
og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i
Region Hovedstaden (KEU), som blandt andet er
med til at finansiere driften af KAP-H sekretaria-
tet. Herudover er en række aktiviteter og projek-
ter i KAP-H finansieret via særskilte bevillinger
fra KEU. Det gælder supervisionsordningen,
efteruddannelsesgruppernes rådighedsbeløb,
møde for nynedsatte læger, APO-projekt om
psykofarmaka, Store Praksisdag, Practice Based
Small Group Learning (PBSGL), kvalitetsudvikling
i egen klinik m.fl.
17
Figur 1.
Regionale midler
KEU-midler via OK
DGE-midler via OK
DDKM-midler via OK
Eksterne midler
NyhedTips fra den faglige redaktør
Bjørn Perrild, der er faglig redaktør i
KAP-H, introducerer til nogle nyttige
sider på sundhed.dk.
Information til praksis, find
behandler og faglige vejledninger
Sundhed.dk - nøglefil
Sundhed.dk - linksportalen
2017
ÅRSBERETNING 2017
Center for SundhedRegion HovedstadenKongens Vænge 2B3400 Hillerød
Telefon3866 5299
Hjemmesidewww.kap-h.dk
Sekretariat
KAP-H sekretariatet bidrager til udvikling og afholdelse af aktiviteterne i KAP-H.
Sekretariatet understøtter konsulentkorpset og
driften i KAP-H. Sekretariatsbetjening af KAP-H
styregruppe og KEU er også opgaver for sekretari-
atet. Du kan altid kontakte sekretariatet for hjælp,
eller hvis du har spørgsmål.
18