kvalitetsrapport dagtilbud 2014 -...

Kvalitetsrapport

Dagtilbud

2014 - 2015

Center for Dagtilbud og Skoler

2

Indhold

Indhold ..................................................................................................... 2

Formål ....................................................................................................... 3

Faktuelle oplysninger ................................................................................ 4

Pædagogiske læreplaner ............................................................................ 8

Sproglig indsats ....................................................................................... 16

Sprogvurderinger og generel sprogunderstøttende indsats .............................. 16

Antal sprogvurderinger .............................................................................. 17

Flersprogede børn .................................................................................... 17

Børnemiljø............................................................................................... 18

Skoleudsættelser ..................................................................................... 20

Skoleparathed ......................................................................................... 21

Forældreindflydelse ................................................................................. 21

Sammenhængende børne- og ungepolitik ................................................. 22

Fokusområder i Helsingør ........................................................................ 22

Inklusion................................................................................................. 22

Sammenhæng mellem hjem og dagtilbud ..................................................... 23

Sammenhæng indenfor samme dagtilbud ..................................................... 24

Sammenhæng mellem dagtilbud ................................................................. 24

Sammenhæng mellem dagtilbud og skole ..................................................... 24

Indsatsen på 0 – 2årsområdet .................................................................... 25

IT og medieleg ......................................................................................... 25

Børn og bevægelse (DGI-certificering) ......................................................... 27

Børn og sundhed ...................................................................................... 27

Børns fravær ........................................................................................... 28

Personale ................................................................................................ 28

Personalesammensætning 2014 .................................................................. 28

Personalesammensætning 2015 .................................................................. 29

Ledelse ................................................................................................... 30

Ressourcepersoner ................................................................................... 31

Personalets fravær ................................................................................... 31

Vikarforbrug ............................................................................................ 32

Kompetenceudvikling ................................................................................ 32

Samarbejdet i distriktet ............................................................................. 33

Dagtilbuddets egne udviklingstiltag og projekter ..................................... 33

Kommentarer til udarbejdelse af rapporten .............................................. 33

3

Formål

Kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapporter for det enkelte dagtilbud udspringer af

økonomiaftalen mellem KL og Regeringen fra 2009.

Rapporterne vil blive anvendt som dialog- og udviklingsredskab ved tilsynsbesøget, i

en drøftelse af såvel status som fastsættelse af mål og udvikling, ved tilsynsbesøget.

Desuden vil kvalitetsrapporten indgå i Lederudviklingssamtalerne.

Der vil blive udarbejdet en samlet kvalitetsrapport, af Center for Dagtilbud og Sko-

ler, som vil vise status, mål og udviklingsmuligheder for hele dagtilbudsområdet.

Kvalitetsrapporterne for det enkelte dagtilbud udarbejdes hvert andet år, og skal

denne gang udarbejdes for 2014 og 2015. Afleveringsfrist 1. december 2015.

Kvalitetsrapporten for det enkelte dagtilbud indeholder oplysninger om målopfyldel-

se, kvalitet og udvikling på følgende områder,

De pædagogiske læreplaner

Sproglig indsats herunder også for flersprogede børn

Skoleudsættelser

Forældreindflydelse

Inklusion

Sammenhæng mellem hjem, skole og dagtilbud

Tidlig indsats på 0 – treårsområdet

Børn og bevægelse (DGI-certificering)

Børn og sundhed

IT og medieleg

Personaleressourcer (70/30-fordeling)

Dagtilbuddets egne udviklingsindsatser og projekter

For hjælp til at udarbejde rapporten – se vejledningen.

4

Faktuelle oplysninger1

Dagtilbuddets

navn

Børnehuset Søbæk

Antal børn i alt

1 december 2015 i alt 174 børn

Fordelt i grup-

per/stuer

5 vuggestuegrupper og 7 børnehave-grupper

Adresse

Vestermarken 12, 3060 Espergærde

Beliggenhed

Vi ligger i hjertet af Espergærde, tæt på stranden og vandet,

skoven, Espergærde station, Espegærde centret og Espergær-

de skole.

Vores børn bor i lokalområdet, som er et villa område, men

der er også en del socialboligbyggeri.

Fysiske rammer

I Børnehuset Søbæk har vi Helsingørs største udendørs lege-

plads, hvor vi har lavet små eventyr haver, græsplæner, bål-

område, gyngestativer, vejbaner til scootere, store sandkasser

og fodboldbane med kunstgræs. Legepladsen er hele tiden

under forandring, alt efter hvad vi mener børnene har brug

for.

Indendørs har vi ny renoverede lokaler i 3 afdelinger.

Afdeling Enghuset er kun 5 år gammelt, da det er blevet byg-

get op igen efter en brand i sommeren 2009. I denne afdeling

er der 3 børnehavegrupper med plads til 18 børn i hver grup-

pe.

Afdeling Søhuset er en vuggestue afdeling med 3 stuer, med i

alt 33 børn. Her ligger vores nye fælles produktionskøkken,

som laver mad til alle vuggestuebørn, og bager brød til resten

af husets daglige forbrug.

Afdeling Skovhuset er en afdeling med 4 børnehavegrupper

med plads til 66 børn, og 2 vuggestuegrupper med plads til 24

børn i alt.

1 Vejledningen side 3

5

I alle husene er der et lille fællesrum, som bruges til leg, sam-

ling om morgenen og når der holdes samling af flere grupper

børn.

Alle lokaler er lyse og fremstår som nye, da vi løbende reno-

verer dem.

Vi bor i lejede lokaler, hvor vi har et godt og konstruktivt

samarbejde med boligselskabet Nordkysten.

Andre karakteri-

stika

Vores institution ligger i et meget naturskønt område, og vi

bruger derfor området meget til ture i skoven, stranden, lege-

pladser og ture på vores Christiania cykler.

Værdigrundlag2

Værdier og visioner 2016

Medarbejderne i Børnehuset Søbæk er med til at gøre Helsingørs Kommune visioner

og værdier til virkelighed

Børnehuset Søbæk giver plads til at udfolde sig

Alle skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner. Vi skal i fæl-

lesskab hjælpe dem, der har brug for det. Der skal være plads til forskellighed og mangfol-

dighed. Vi arbejder med at inkludere alle børn, hvis det giver mening for det enkelte barn og

deres forældre.

Vores værdier er REA

Værdierne udtrykker det, vi gerne vil stå for og kendes på vores kontakt med børn og foræl-

dre, og andre samarbejdspartnere. Vores værdier er: respekt, autenticitet, og engagement.

Respekt - alle skal have en god og ordentlig behandling

Vi sætter barnet i centrum med fokus på både muligheder og forventninger. Vi har et særligt

ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menne-

skers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer.


6

Autentisk - man skal kunne have tillid til os

Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og

ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder forældre og hinanden med

åbenhed.

Engagement - den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre

Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder mål-

rettet og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og

sætter pris på nye ideer og initiativer.

Værdier direkte rettede mod børnene, og hvad vi forventer af de ansatte i Børnehuset

Søbæk:

Være synlige og nærværende, og gøre deres bedste for at understøtte børnene i deres

leg

Være omsorgsfulde og i stand til at se det enkelte barns potentiale og kompetencer

Give børnene udfordringer og oplevelser, som er tilpasset deres alder og udvikling

Give mulighed for sansemæssig, motorisk, sproglig og musisk/kreativ udvikling

Lære børnene at se på nye udfordringer

Lære børnene at vælge fra eller til

Hjælpe børnene i deres hverdag og stimulere dem, så de bliver opmærksomme på eg-

ne og andres behov.

Vi vil:

medvirke til at børnene oplever selvværd og selvtillid

arbejde på at give børnene så stor selvforståelse som muligt

give børnene mulighed for at udvikle og styrke deres sociale kompetencer ud fra de-

res udviklingstrin

give børnene mulighed for at lytte til hinanden, for at forstå og respektere andres me-

ninger og evner

udvikle børnenes evne til at drage omsorg for sig selv og andre

give børnene interesse for deres omgivelser og føle ansvar for de ting, de omgås, na-

turen, miljøet, legetøj, materialer etc.

give børnene mulighed for at lyst og glæde skal være drivkraften i deres dagligdag

Fælles læringssyn

Børnene lærer via mange forskellige kanaler. De lærer primært gennem deres sanser

ved at gøre sig egne erfaringer med det liv, der foregår i børnehaverne. Børnenes er-

faringer, tanker og refleksioner kommer både fra oplevelser fra den frie leg og fra op-

levelser i de aktiviteter som de voksne tilbyder dem.

7

Børnene lærer i relationen med de voksne og børn, de er sammen med. Børnene lærer

gennem engagementet i aktiviteter, hvor de får mulighed for at lege og fordybe sig.

Børnene lærer ved at opleve nødvendigheden af de opgaver de løser eller prøver at

løse, og ved at have ansvar. De lærer tillige ved at mærke konsekvenser af deres

handlinger, hvilket giver dem indsigt i deres egne evner, holdninger og følelser. Bør-

nene lærer indirekte gennem den adfærd, de ser hos andre og gennem den støtte, de

får fra de voksne.

"Børn lærer ikke af det vi siger, men af det vi gør"

8

Pædagogiske læreplaner3

Her beskriver I dagtilbuddets overordnede mål, delmål, dokumentations- og evalue-

ringsmetode, samt evalueringsresultater, overvejelser vedrørende udviklingspotenti-

ale i forhold til læreplanens 6 temaer, samt arbejdet med børnemiljøet.

De overordnede mål er, dels dem I selv har opstillet, og dels dem I finder i kommu-

nens hæfte ”Pædagogiske læreplaner i dagtilbud”.

I det daglige arbejde, og i hverdagsrutinerne, vil læreplanstemaerne fortsat kunne

tænkes som forbundne.

Her skal vi bede jer om at fokusere på jeres konkrete delmål for begge aldersgrup-

per og indenfor de enkelte temaer.

Alsidig personlig udvikling Overordnede mål At give barnet mulighed for at udvikle et godt selvværd.

At give barnet mulighed for at udvikle såvel JEG som VI kompetencen.

At barnet bliver i stand til at mærke og reagere ud fra egne behov.

At barnet bliver i stand til at træffe egne valg.

At barnet vokser op med følelsen af at være god nok.

Konkrete delmål

for de 0 – 2årige

Barnet oplever anerkendelse og accept.

Der tales med barnet om dets følelser – de voksne hjælper barnet med at

sætte ord på de følelser, som barnet udtrykker.

Barnets egne grænser respekteres, ligesom barnet hjælpes til at ”læse” de

andre børns udtryk, og dermed lærer at forstå deres grænser.

Der tales til barnet med respekt og uden brug af ironi.

Der tales ikke om barnet, når barnet er til stede.

Barnet mødes hver dag med en personlig velkomst.

Vi laver aktiviteter, der giver barnet succesoplevelser.

Vi laver aktiviteter, der er afpasset i forhold til barnets udvikling.

Vi laver aktiviteter, som er udfordrende for det enkelte barn.

Vi arbejder med traditioner, for at fremskaffe genkendelsen og genkendel-

sens glæde.

Vi arbejder med barnet alene.

Vi arbejder med barnet i grupper.

Vi arbejder med barnets bevidsthed om at være en del af et større fælles-

skab.

for de 3 – 5årige Barnet oplever anerkendelse og accept.


9

Der tales med barnet om dets følelser.

Barnets egne grænser respekteres.

Der tales til barnet med respekt og uden brug af ironi.

Der tales ikke om barnet, når barnet er til stede.

Barnet mødes hver dag med en personlig velkomst.

Vi laver aktiviteter, der giver barnet succesoplevelser. Vi laver aktiviteter,

der er afpasset i forhold til barnets udvikling.

Vi laver aktiviteter, som er udfordrende for det enkelte barn.

Vi arbejder med traditioner, for at fremskaffe genkendelsen og genkendel-

sens glæde.

Vi arbejder med barnet alene.

Vi arbejder med barnet i grupper.

Vi arbejder med barnets bevidsthed om at være en del af et større fælles-

skab.

Dokumentations-

metode

Vi arbejder med dokumentation på flere måder: Dagligdagen beskrives

i en dagbog inkl. billeder fra dagen, på hver stue. Der laves ligeledes

plancher med billeder/tekst, som hænger rundt omkring i husene. Såle-

des hjælpes børnene til at fortælle/erindre de forskellige aktiviteter, de

har deltaget i. Vi benytter ”Dokumentationsblomsten”, når der har væ-

ret diverse temaer, som voksne og børn har deltaget i. (Eks. Projekter).

Ligeledes benytter vi optagelser af barn/voksne, til brug på p-møder.

Evaluerings

metode

LØFT (Løsningsfokuseret tilgang). Vi benytter ikke kun LØFT som

analysestrategi, men også som evalueringsmetode, da vi retter fokus

mod hvad der virker og ikke virkede. Ligeledes benytter vi pædagogi-

ske praksisfortællinger.

Evaluerings-

resultat

”Resultaterne” (eller de refleksioner) som er fremkommet under evalu-

eringen, benyttes fremadrettet som erfaringsgrundlag og til at dele vi-

den og erfaringer med kolleger. Vi fortsætter med ovenstående evalue-

ringsmetoder, da vi ser en tydelig udvikling i de pædagogiske refleksi-

oner og en større bevidsthed ift. de pæd. indsatser hos personalet.

Udviklings-

potentiale

Vi potentiale i udviklingen af et tættere forældresamarbejde, og et per-

spektiv på forældrene, som ressourcer og samarbejdspartnere.

Vi fokuserer på at udvikle et ”vi potentiale” i vores samarbejde med

forældrene, som med deres ressourcer og viden om deres barn er vigti-

ge samarbejdspartnere.

Sociale kompetencer

Overordnede mål At barnet lærer at have forståelse for andre.

At barnet lærer at drage omsorg og hjælpe andre.

At barnet lærer at se sig selv, som en del af et fællesskab.

At barnet lærer at være en god ven

At barnet lære at vente på sin tur og dele opmærksomhed og legeting

med andre.

10

At barnet lærer at afstemme verbale og nonverbale udtryk ift. situatio-

nen.

Konkrete delmål


Barnet lærer at vente på sin tur – fx på legepladsen ved gyngen eller til

i en spisesituation, hvor mange andre også skal have mad.

I dagligdagen arbejder vi med forståelsen af, at andre mener det samme

som en, eller noget helt andet.

Der snakkes om de bøger der læses.

I forbindelse med konfliktløsning, bringes det enkelte barn til forståel-

se af, at ens adfærd har betydning for andre.

Vi kigger på andres kropssprog med barnet, for at afkode hvad det kan

betyde, samt italesætter barnets egne følelsesudtryk.

Barnet opfordres til at sige godmorgen når det kommer i børnehave og

farvel når det går hjem.

Barnet lærer at dele institutionens legetøj med de andre børn.

Barnet opfordres til at hjælpe andre.


Ved f.eks. børnemøder og i spisesituationen ventes der på tur og der er

fokus på, at barnet er en del af fællesskabet.

I dagligdagen arbejder vi med forståelsen af, at andre mener det samme

som en, eller noget helt andet.

Der snakkes om de bøger der læses.

I forbindelse med konfliktløsning, bringes det enkelte barn til forståel-

se af, at ens adfærd har betydning for andre.

Barnet opfordres til at sige godmorgen når det kommer i børnehave og

farvel når det går hjem.

Barnet lærer at dele institutionens legetøj med de andre børn.

Barnet opfordres til at hjælpe andre.

Dokumentations-

metode

Dagligdagen beskrives i en dagbog inkl. billeder fra dagen, på hver

stue. Der laves ligeledes plancher med billeder/tekst, som hænger rundt

omkring i husene. Således hjælpes børnene til at fortælle/erindre de

forskellige aktiviteter, de har deltaget i. Der laves observationer, hvis

der er børn, hvor vi skønner der er brug for en ekstra indsats.

En gang om året gennemgår vi barnets udvikling grundigt via et udvik-

lingsskema, som også forældrene får.

Evaluerings-

metode





Evaluerings-

resultat





11


Udviklings-

potentiale

Vi ser potentiale i udviklingen af et tættere forældresamarbejde, og

udviklingen af et perspektiv på forældrene, som ressourcer og samar-

bejdspartnere.

Sproglig kompetence

Overordnede mål At lære barnet at sætte ord og begreber på daglige oplevelser.

At lære barnet at sige hvad det mener og føler.

At barnet bliver opmærksomt på og beherske sprogets mange nuancer.

At lære barnet at sproget er en god måde at løse evt. konflikter.

At give barnet mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige ud-

tryksformer.

Konkrete delmål


Vi bruger dialogisk læsning.

Vi læser og fortæller historier for/med barnet.

Vi synger fagte sange, sanglege og spiller.

Barnet øver sig i at formulere sig ved samling og under spisesituationen.

Barnet opfordres til at bruge sproget som konfliktløsning.

Barnet er med til at spille teater.

Barnet benævner kammeraterne ved navn.

Barnet opfordres til at være lyttende overfor hvad de andre børn har på

hjertet.

Vi bruger babytegn, for at blive bedre til at forstå de yngste børn.


Vi bruger dialogisk læsning.

Vi læser og fortæller historier for/med barnet.

Vi synger og spiller.

Barnet øver sig i at formulere sig, ved samling og under spisesituationen.

Barnet øver sig i at skrive eget navn og får kendskab til talrækken og bog-

staver.

Barnet opfordres til at bruge sproget som konfliktløsning.

Barnet er med til at spille teater.

Barnet fortæller historier for de andre børn.

Barnet benævner kammeraterne ved navn.

Barnet opfordres til at være lyttende overfor hvad de andre børn har på

hjertet.

Vi spiller spil.

Dokumentations-

metode








Evaluerings- LØFT (Løsningsfokuseret tilgang). Vi benytter ikke kun LØFT som

12

metode analysestrategi, men også som evalueringsmetode, da vi retter fokus



Evaluerings-

resultat






Udviklings-

potentiale



bejdspartnere.

Krop og bevægelse

Overordnede mål At motivere barnet til at have forståelse for kostens betydning for triv-

sel.

At barnet lærer egen krop at kende.

At udvikle barnets balance, styrke, koordination og udholdenhed.

At motivere barnet til at bruge kroppen.

At udvikle barnets fin - og grov motorik.

At motivere barnet til at have en sanselig tilgang til verden.

Konkrete delmål


Vi går i skoven.

Vi hopper i vandpytter.

Vi rutsjer - Vi gynger.

Vi kravler på skrænter og ruller ned ad bakker.

Vi leger i sandkasser.

Vi leger med vand.

Vi kravler/klatre i klatrestativet.

Vi bruger vores boldbane

Vi synger og spiller på instrumenter.

Vi er ude i alt slags vejr og fornemmer årstidernes skift med vores san-

ser.

Vi cykler og kører på vores køretøjer.

Vi klipper med sakse.

Vi tager på opdagelse på vores Christiania cykler

Vi hopper og danser


Vi går i skoven.

Vi hopper i vandpytter.

Vi rutsjer - Vi gynger.

Vi kravler på skrænter og ruller ned ad bakker.

Vi leger i sandkasser.

Vi leger med vand.

Vi kravler/klatre i klatrestativet. Vi klatrer i træer.

Vi bruger vores boldbane

Vi afholder maddage.

13

Vi synger og spiller på instrumenter.

Vi er ude i alt slags vejr og fornemmer årstidernes skift med vores san-

ser.

Vi cykler og kører på vores køretøjer.

Vi klipper med sakse.

Vi leger med perler.

Vi tager på opdagelse på vores Christiania cykler

Vi hopper, danser og dyrker yoga

Dokumentations-

metode








Evaluerings-

metode





Evaluerings-

resultat






Udviklings-

potentiale



bejdspartnere.

Natur/naturfænomener, samt matematiske begreber

Overordnede mål At lære barnet at passe på og værne om naturen. At lære barnet at have

lyst/glæde/nysgerrighed og begejstring ved at opholde sig i naturen i al

slags vejr. At barnet får kendskab til årets gang i naturen - livets cy-

klus. At lære barnet om elementerne luft - jord - ild og vand.

Konkrete delmål


Vi deler børnene op i grupper, alder, venner, stuer m.m.

Det er tilladt at blive beskidt.

Det er tilladt at eksperimentere med elementerne jord og vand (pløre)

Vi planter og passer blomsterne i vores krukker.

Vi læser bøger om dyr - natur og naturfænomener.

14

Vi finder ting i naturen og indhenter viden om det fundne.

Alle børn og voksne er på legepladsen hver dag.


Vi deler børnene op i grupper, alder, venner, stuer m.m.

Det er tilladt at blive beskidt.

Der er tilladt at eksperimentere med elementerne jord og vand (pløre)

Vi planter og passer blomsterne i vores krukker.

Vi tænder ofte bål i bålhuset og i vores bålsted, hvor vi studerer flam-

merne.

Vi laver mad over bål.

Vi læser bøger om dyr - natur og naturfænomener.

Vi finder ting i naturen og indhenter viden om det fundne.

Alle børn og voksne er på legepladsen hver dag

Dokumentations-

metode








Evaluerings-

metode





Evaluerings-

resultat






Udviklings-

potentiale



bejdspartnere.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Overordnede mål At barnet får kendskab til institutionens kultur.

At barnet får kendskab til livets gang - traditioner - fastelavn -påske -

pinse ect.

At barnet får kendskab til livet og døden.

At barnet får kendskab til den danske og andre kulturer.

At barnet får kendskab til de mange forskellige facetter i kunst og kul-

tur eks. se teater - synge - danse - male og tegne.

Konkrete delmål

for de 0 – 2årige At barnet har adgang til udklædningstøj - spejle og musik.

15

Vi synger.

Vi leger sanglege.

Vi fortæller historier.

Vi læser bøger.

Vi ser teater.

Vi spiller teater.

Vi har mange faste traditioner, der følger årets gang, jul - pinse - påske

m.m.

Vi har vores egen kultur i institutionen, som vi værdsætter.

Vi bygger bro mellem dagpleje - børnehave


At barnet har adgang til udklædningstøj - spejle og musik.

Vi synger.

Vi leger sanglege.

Vi fortæller historier.

Vi læser bøger.

Vi ser teater.

Vi spiller teater.

Vi har mange faste traditioner, der følger årets gang, jul - pinse - påske

m.m.

Vi har vores egen kultur i institutionen, som vi værdsætter.

Vi bygger bro mellem dagpleje - børnehave - skole.

Evaluerings-

metode








Evaluerings-

resultat





Udviklings-

potentiale



bejdspartnere.

16

Sproglig indsats4

I Helsingør kommune er det politisk besluttet, at der skal foretages sprogvurderin-

ger af treårige børn, og af børn i september måned, i året før deres skolestart.

Sprogvurderinger og generel sprogunderstøttende indsats Arbejdet med sprogvurderinger

Dagtilbuddets

sprogvejleder

Pædagog og afdelingsleder: Charlotte Hogrefe, sprogpakken

Pædagog Mette Sand: sprogpakken

Pædagog Lone Stendahl Johansen: sprogpakken

Pædagog Susanne Knudsen : sprogpakken

Hvem udfører

sprogvurderin-

gerne

Pædagog og afdelingsleder: Charlotte Hogrefe, sprogpakken

Pædagog Mette Sand: sprogpakken

Pædagog Lone Stendahl Johansen: sprogpakken

Pædagog Susanne Knudsen : sprogpakken

- Samt de pædagoger som har lært metode af ovennævnte perso-

ner

Beskrivelse af den

generelle sprog-

understøttende

indsats

Hvis barnet ligger i generel indsats er barnets sprog alderssvarende. I

samråd med stuepædagogen gennemgås rapporten for at se hvor der

evt. skal sættes lidt ekstra ind. Barnet indgår i den generelle sproglige

stimulering i institutionen. Vi arbejder bla. med de 10 sprogstrategier,

dialogisk oplæsning, fordybningsgrupper og babytegn.

Beskrivelse af den

fokuserede og den

særlige sprogsti-

mulerende indsats

Barnet ligger i fokuseret indsats. I samråd med stuepædagogen tilrette-

lægges sprogindsatsen efter hvilke vanskeligheder sprogvurderingen

viser barnet har. Forældrene medinddrages og der udleveres idé katalog

og råd og vejledning fra pædagogen, så både hjemmets og institutio-

nens indsats er ensartet.

Ligger barnet i særlig indsats inddrages talepædagog. Der indkaldes til

dialogmøde, hvor pædagog, forældre og talepædagog deltager. På mø-

det aftales og planlægges det videre forløb.


17

Antal sprogvurderinger5 Sprogvurderinger udført i: Antal børn

2014 2015

Antal af

sprogvurderede

treårige

Generel indsats 68

22

Fokuseret

indsats

2

1

Særlig indsats 4

2

Antal af sprog-

vurderede børn

året før skole-

start

Generel indsats 36

7

Fokuseret ind-

sats

1

1

Særlig indsats 2

1

Flersprogede børn6

Antal flersprogede børn i alt 2014 2015

12

14

Dagtilbuddets indsats i forhold til flersprogede børn

Der er tilknyttet en to-sprogs medarbejder 10 timer om uger. Hun arbejder 5 x 2 timer om ugen

med børnene i små grupper, samt har vi etableret en LæseLeg gruppe.

Hvordan arbejdes der med modersmål?

Der arbejdes ikke med modersmål

Nye indsatser eller projekter

Læseleg grupper



18

Børnemiljø7

Arbejdet med et godt børnemiljø Overordnede mål Vi mener at børnemiljøet læner sig meget op ad af vores læreplaner,

men vi vil her uddybe hvordan vi arbejder mere specifikt med børne-

miljøet.

Vi arbejder med at aktiviteter og projekter, som er under hensyntagen til

børnenes alder og modenhed. Vi som voksne planlægger og lægger de

store rammer, mens vi undervejs inddrager børnene der hvor det giver

mening.

Det vil sige, at børnenes oplevelser af deres børnemiljø så vidt muligt skal

inddrages.

Når et børnemiljø skal beskrives, er det vigtigt at forholde sig til at alle tre

nedenstående elementer griber ind i hinanden, og vi alle er medspillere i et

godt børnemiljø.

Delmål - det

fysiske

børnemiljø

Vi har indrettet de fysiske rammer inde og ude på en udfordrende måde,

der giver rum til udvikling, læring og inspiration til aktiviteter uanset alder

og udvikling. Vi tager udgangspunkt i den nuværende gruppe og dens

behov.

Vi har i forbindelse med vores igangværende DGI certificering fået borde,

som kan slås op på væggen, og dermed frigive plads på gulvet til leg og

bevægelse. Hver stue har ligeledes indkøbt ting, som skal bruges til leg og

bevægelse iforb. Med DGI-certificeringen

Delmål - det

psykiske

børnemiljø

Vi arbejder med at give børnene et godt børnemiljø, der bidrager til fæl-

lesskaber, venskaber, nærvær, anerkendelse, rummelighed, omsorg, tryg-

hed, tillid og derved får en positiv hverdag. Vi har fokus på hvordan spro-

get kan påvirke andre og er opmærksomme på hvordan vi italesætter situa-

tioner og børnene i dem.

Delmål - det

æstetiske

børnemiljø

Vi ved hvordan omgivelser, indretning, atmosfære og udsmykning af byg-

ninger, rum og legesteder kan indvirke på børns fantasi, udvikling, ople-

velser, handlinger og arbejder derfor bevidst efter at give institutionen et

præg af mangfoldighed og kreativitet. Vi har ligeledes skabt rum i rum-

mene, så der er mulighed for at være i mindre grupper.

Krav

Dokumentations-

metode





19





Evaluerings-

metode





Evaluerings-

resultat






Udviklings-

potentiale



bejdspartnere.

20

Hvordan afspejler det fysiske børnemiljø den aktuelle børnegruppe?

Lige nu er vi meget fokuserede på at indrette med inspiration fra vores forløb med DGI. Slå op

borde på væggen så der bliver gulvplads, forhindringer der øger børns bevægelse, og indkøb af

DGI aktivitets ting.

Da vi er et stort hus, vil den aktuelle børnegruppe altid være mellem 0,6 år til 5 år, og huset ski f-

ter ikke udseende efter en bestemt aktuel børnegruppe. Aktiviteterne kan skifte.

Nye tiltag

DGI

Skoleudsættelser8

Skoleudsættelser

ved skolestart

2014

Det samlede antal 5- til

6-årige børn i

dagtilbuddet

Antal skoleudsatte

Drenge 15

0

Piger 15

0

I alt 30

0

Skoleudsættelser

ved skolestart

2015

Det samlede antal 5- til

6-årige børn i

dagtilbuddet

Antal skoleudsatte

Drenge 15

0

Piger 23

0

I alt 38

0


21

Skoleparathed9

Hvordan arbejdet I med de skoleudsatte børn, så de bliver skoleparate

Ikke aktuelt

Nye tiltag

Arbejdet generelt med børnenes skoleparathed

Vi har 43 børn der skal i skole i 2016. De bliver delt op i 3 grupper og øver sig i at

få fællesbeskeder, trafiktræning, vente på tur, lave små skoleopgaver som tal og

bogstaver, rim og remser.

Vi besøger ofte de nærliggende skoler, og bruger den legeplads som er tilknyttet

skolen/sfo.

Nye tiltag

I Espergærde distrikt har vi indledt et samarbejde med skolens ledelse, med håbet

om at de voksne omkring barnet kan få en tættere kontakt om de enkelte børn.

Vi er dog udfordret af at ingen ved hvilken afdeling på skolen børnene skal gå på, før

vi når henimod slutningen af marts måned.

Forældreindflydelse10

Forældresamarbejde

Vi indbyder til forældresamtaler en gang om året, og efter behov.

Diverse traditionsrige arrangementer.

Samt, som er det vigtigste, den daglige nære kontakt. Vi prioriterer det højt, selvom

det til tider kan være svært at nå i en travl hverdag.

Vi inddrager altid forældrene i beslutninger om deres børn, for uden deres hjælp tror

vi ikke det kan lykkedes.

Nye tiltag

Et motionsløb på Grundlovsdag 5. juni. I år deltog 146 løbere forældre/børn.

2 Spiseaftener stuevis i løbet af året. Et stort ønske fra forældrene.

Opstart af gå gruppe med ældre i området.



22

Inddragelse af forældrebestyrelsen

Vi afholder 10 bestyrelsesmøder om året, hvor vi diskuterer overordnet de pædago-

giske rammer.(se vores værdier)

Det overordnede generelle pædagogiske indhold bliver drøftet på bestyrelsesmøder-

ne.

Typisk vil lederen eller personalerepræsentanter fortælle om nye pædagogiske tiltag,

evalueringer af vores pædagogiske praksis, eller forældre har muligheder for at brin-

ge spørgsmål op i bestyrelsen.

Ved at inddrage bestyrelsen i vores pædagogiske praksis, ser vi en mulighed for at

de kan inddrage andre forældre og alle kan få en forståelse hvorfor vi gør som vi

gør.

Da vi er en selvejende institution er bestyrelsen ansvarlig for økonomien. Bestyrel-

sen har udlagt kompetencen til lederen at styre økonomien. Vi gennemgår økonomi-

en på hvert bestyrelsesmøde.

Lederen ansætter alt personale.

Bestyrelsen ansætter en evt. en ny leder i samarbejde med forvaltningen

Nye tiltag

nej

Sammenhængende børne- og ungepolitik11

Hvordan har den nye sammenhængende børne- og ungepolitik,

”DELTAGELSE FOR ALLE”, påvirket arbejdet i dagtilbuddet?

Vi mener ikke at vores arbejde er blevet påvirket mere end det altid har været, da vi

altid har inkluderet alle.

Alle vores udfordrende samtaler med forældrene, bliver holdt efter LØFT metoden

med et formøde med en inklusionsvejleder, der ligeledes deltager i mødet.

Vi har altid haft fokus på at inddrage forældrene mest muligt, og at se mulighederne

i stedet for begrænsningerne

Fokusområder i Helsingør

Inklusion12 Inklusion

Overordnede mål Vi skal inkluderer alle børn, hvor det vil give mening for det

enkelte barn.

11

Vejledningen side 8


23

Konkrete delmål

Vi har de sidste 4 år inkluderet alle børn, og det bliver vi ved

med.

Det er ikke nok at være inkluderet, barnet skal føle at det en

del af gruppen, og skal mindst have en ven.

Dokumentations-

metode

Vi bruger den pædagogik der er nødvendigt for det enkelte

barn inkluderes og børnegruppen kan inkludere.

Vi diskuterer på personalemøder, hvordan vi ser det enkelte

barn/gruppen, og ud fra det lægger vi en pædagogik der vir-

ker.

Vi har brugt børnelinealen meget lidt

Vi bruger meget at se efter det positive og mulighederne i

barnet/gruppen, og vil herefter forstærke indsatsen i at se det

positive og mulighederne. (anerkendende pædagogik) (LØFT)

Evaluerings-

metode

På personalemøder diskuterer vi om vores pædagogik fører til

det ønskede resultat.

Evaluerings-

resultat

Vi ser en børnegruppe som trives, har venner, kan lide at lege

med hinanden og er parat til at afprøve nye ting.

Udviklings-

potentiale

Vi vil arbejde på hvordan vores sprog som voksne, kan undgå

at komme til ekskludere andre!

Opstart af ny metode til bedre og kvalificeret samarbejde,

hvor vi inddrager forældre i løsninger langt tidligere. Vi ser

ikke børnene som et eller har et problem, det er omstændig-

hederne omkring barnet der giver problemerne.

Vi kalder det Dialogarena, og er en udvikling af inklusionsar-

bejdet.

Sammenhæng mellem hjem og dagtilbud13 Dagtilbuddets samarbejde med forældrene, i forbindelse med barnets første

tid i dagtilbuddet

Når vi får kontakt med de nye forældre, bliver de altid inden start, inviteret herned

for at se og mærke kulturen på vores institution, møde deres primærpædagog, se

alle afdelinger og møde deres nye legekammerater.

Efter 3 mdr. følger vi op med en samtale hvor vi hører hvordan det går, og om de er

tilfredse.

1 gang om året tilbydes alle forældre en samtale om deres barns udvikling. Persona-

let bruger ca. 20 min. forberedelses til hvert barn, de skal inden samtalen have ud-

13

Vejledningen side 9

24

fyldt vores eget samtale/udviklingsskema.


Opstart af ny metode til bedre og kvalificeret samarbejde, hvor vi inddrager forældre

i løsninger langt tidligere. Vi ser ikke børnene som et eller har et problem, det er

omstændighederne omkring barnet der giver problemerne.

Vi kalder det Dialogarena, og er en udvikling af inklusionsarbejdet

Sammenhæng indenfor samme dagtilbud14

Dagtilbuddets samarbejde mellem afdelinger/stuer/grupper, som henholds-

vis afleverer til, - eller modtager børn fra hinanden

Vi spørger altid den børnehave eller vuggestue barnet kommer fra, om der er noget

vi skal være opmærksomme på. I særlige tilfælde afholder vi et overleveringsmøde,

hvor forældrene deltager.

Hvis vi afleverer et barn til en anden børnehave, opfordrer vi altid forældrene til at

henvise den nye børnehave til os, så vi kan lave en overlevering.

I særlige tilfælde henvender vi os selv til den nye børnehave.- her opfordrer vi til at

børnehaven får lov til at snakke med os.


Overgangs papir internt mellem vuggestue og børnehave er blevet forbedret.

Overgangs papir eksternt mellem hjem og vuggestue er blevet forbedret.

Sammenhæng mellem dagtilbud15 Samarbejde med de dagtilbud, som I henholdsvis afleverer til, - eller mod-

tager børn fra

Vi tilbyder altid en overleverings samtale, hvis vi afgiver eller modtager, hvor foræl-

drene deltager


Nej

Sammenhæng mellem dagtilbud og skole16 Dagtilbuddets samarbejde med skolerne vedrørende overgange

Vi følger kommunes retnings linjer, med skoleparathedsdage, legedage og overleve-

ringssamtaler

Vi besøger de forskelige SFO, er inden 1. maj (storeskiftedag), så børnene kan se

deres nye ”hjem”.

14

Vejledningen side 9



25

Når børnene er startet i SFO, forsøger vi at besøge dem i løbet af sommeren, så de

kan vise de andre børn hvor de er nu.

Vi afleverer børn til 6 forskelige SFO,er hvert år.


Indledende tiltag til øget samarbejde med skolen/lærerne.

Indsatsen på 0 – 2årsområdet17 Dagtilbuddets organisering af og arbejde med ”Fokus på begyndelsen”

Vi har intro-samtaler for nye forældre, hvor indkøring aftales, samt en gensidig af-

klaring af forventninger. Vi afholder 3-måneders samtaler, hvor forældrene er invite-

ret til et møde vedr. barnets udvikling, og hvorledes de selv synes det går. Vi ind-

drager forældre i alle tiltag ift. barnet, således at indsatsen omkring barnet bliver

ensartet og har et fælles fokus.

Nye indsatser og projekter

Vi har udviklet en ny Velkomstfolder, samt skabt et arbejdsredskab til alle ansatte,

så de kan introducere Søbæk til nye forældre.

IT og medieleg18 Indsatsen i forhold til ”IT og medieleg”

Vi har indkøbt Ipad til 6 stuer.

De bliver brugt til rigtigt meget forskelligt, skattejagt, Geocaching, tage billeder, finde dyr i

skoven og meget mere.

Legen med IT er styret af de voksne i samspil med børnene.

Børnehuset Søbæk holdning til IT legetøj

Vi har erfaret, at der har været misforståelser omkring den måde vi håndterer legen med It

legetøj på. Vi har derfor besluttet – sammen med forældrebestyrelsen – at formulere følgen-

de brev, for at tydeliggøre vores holdning i huset.

Vi har fået den forståelse, at flere af Jer gerne vil have forbudt brugen af IT legetøj på insti-

tutionen – det vil vi ikke. Vi ser IT legetøj som et godt og socialt legetøj. Der sidder sjældent

et barn alene og spiller på den. Det er noget især drengene er samlet om og fordyber sig i.

Ligesom alt andet legetøj børnene har med, så iagttager vi, hvordan legetøjet bliver brugt og

17

Vejledningen side 10


26

om det er til gavn for børnegruppen.

Det nemmeste i verden ville være at vi forbød det – men vi synes IT legetøj er et godt stykke

legetøj, og det er med til at udvikle børnene, så de kan håndtere fremtidens udfordringer

Vi er klar over, at det er et kontroversielt legetøj som vi voksne måske ikke har den samme

forståelse for som fodbold, biler og Lego.

Vi har den regel, at der kun må spilles efter frugt. Det er ca. kl. 14.30. På dette tidspunkt har

flere børn været gang med mange aktiviteter siden kl. 7-8 om morgenen, sammen med man-

ge børn og voksne. Vi ser derfor at dette legetøj, kan for nogle børn være en god pause.

Denne regel kender børnene og de overholder den uden problemer og konflikter.

Her i Børnehuset Søbæk har vi indført timeout. Det betyder at vi i en kort eller lang periode

kan forbyde at medbringe og lege med et bestemt stykke legetøj. Eksempel vis kan der opstå

for mange konflikter om et bestemt stykke legetøj, eks. slåskampe med sværd, og vi indfører

derfor en timeout i en periode.

På Medierådets hjemmeside står der om It:

Omkring læring

Noget af det første man bemærker, når flere børn og unge sidder sammen ved en computer,

er deres evne til at lære fra sig. Når en kyndig og en mindre kyndig spiller sidder sammen,

spørger den mindre kyndige, og den mere erfarne fortæller, hvad der sker.

Børn er utrolig gode til og glade for at forklare deres verden: ”Se, når jeg trykker her, så får

jeg den og den, og klikker jeg på den der, så samler jeg den der op.” Den mindre kyndige

kigger og nikker, suger det til sig og kan ved lejlighed selv prøve sig frem.

Omkring socialt samvær

Børn og unge bruger i høj grad computerspillet til at skabe et socialt netværk. At spille com-

puterspil er en social samværsform og en anledning til at lege og være sammen. Der bliver

talt og grinet sammen, når der spilles. Det er oftest sjovere at sidde i samme rum og spille

sammen eller mod hinanden end at sidde derhjemme og spille alene med computeren som

modstander.”

Til slut vil vi gøre opmærksom på, at hvis I som forældre synes Jeres børn spiller for meget

på It legetøj foreslår vi, at I indbyrdes laver en aftale om at jeres børn ikke skal have IT lege-

tøj med.

Det at sige nej til sine børn, skal følges op med en forklaring på hvorfor der bliver sagt nej,

samt skal I som forældre huske på at kravene fra børnene kun bliver større når starter i SFO

27

og skole. Her vil kravene være at få mobiltelefon, Ipad, Ipod, og computer m.m. med i skole.

Nye indsatser

Evalueret i Bestyrelsen 2015

Børn og bevægelse (DGI-certificering)19 Indsatsen i forhold til ”børn og bevægelse”

I efteråret 2015 vil alle medarbejdere blive undervist af DGI konsulenter.

Vi købt 3 borde, som kan slås op af væggen, så det skaber mere plads til bevægelse.

Vi har afholdt motionsløb Grundlovsdag med 150 deltagere.

Hvert år afholder vi fodboldstævne med de omkring liggende institutioner i området.

Nye tiltag

Vi har planlagt 3 mdr. forløb, hvor der høj grad af bevægelse i alle aktiviteter uanset

hvor eller hvornår.

Børn og sundhed20 Indsatsen i forhold til børns sundhed

Vi mener at vores indsats på børn og bevægelse i høj grad imødekommer dette

punkt.

Alle børn er ude på legepladsen mindst en gang om dagen året rundt.

- Vores nuværende kostpolitik er blevet besluttet af bestyrelsen og personalet i

samarbejde med vores kok og tager udgangspunkt i fødevarestyrelsen anbe-

falinger. I korte træk er det sund mad som svarer til deres alderstrin i vugge-

stuen, nul sukker, mindst muligt fedt og ca. 20 procent økologiske varer.

Nye tiltag

Vi bliver certificeret DGI institution i løbet af efteråret 2015

19



28

Børns fravær21

Personale22

Personalesammensætning 2014 Uddannelsesniveau Antal ansatte omregnet

til fuldtidsstillinger Andel af det samlede

personale i %

Personale med en

pædagoguddannelse

11,36 48,77

Personale med en

kortere pædagogisk

uddannelse

(PGU/PAU)

0,82 3,54

Personale uden

pædagogisk

uddannelse

7,33 31,47

Personale med

relevant

diplomuddannelse

1 4,29

Personale der er i

gang med relevant

diplomuddannelse

2,78 11,93

Andet personale

I alt

100 %

Har I opnået fordelingen 70/30 mellem pædagoger og medhjælpere?

Vi er på vej og tallene viser det er lidt under 60 procent uddannede personale

Vi har ikke talt ”andet personale” med i 2014.

21



Antal fraværsdage i alt

2014 2015

Fravær grundet

sygdom

Ikke opgjort Ikke opgjort

Fravær grundet

ferie og fridage

Ikke opgjort Ikke opgjort

29

Personalesammensætning 2015 Uddannelsesniveau Antal ansatte omregnet

til fuldtidsstillinger Andel af det samlede

personale i %

Personale med en

pædagoguddannelse

14,63 41,66

Personale med en

kortere pædagogisk

uddannelse

(PGU/PAU)

0,89

2,53

Personale uden

pædagogisk

uddannelse

12,86 36,62

Personale med

relevant

diplomuddannelse

2,86

En pædagog som er can.

pæd.pæd.psyk

8,18

Personale der er i

gang med relevant

diplomuddannelse

0,89 2,53

Andet personale

1 studerende 32 t, 1 alt-

mulig mand 37 t, 1 kok

35,5 t, 1 kontordame 6 t: i

alt : 2,98

8,48

I alt

35,11 100 %

30

Ledelse23

Ledelsesstruktur 1 leder, 1 souschef som også er afdelingsleder i børnehaven, 1 afdelingsleder i vuggestuen

Leders uddannelse:

Pædagoguddannelse

Diplommoduler

Andet

Pædagog

Diplom i ledelse

Diplom i pædagogik

- God ledelse i den offentlige sektor, Intern ledelses

uddannelse i Helsingør Kommune

- Coaching Ourselves, Intern ledelses uddannelses i

Helsingør Kommune

- uddannet og certificeret Coach

- uddannet i familiearbejde efter Marlborough metoden

- Intern ledelsesuddannelse i Helsingør Kommune

igennem Interpen

Souschefs:

Pædagoguddannelse

Diplommoduler

Andet

Pædagog

Det personlige lederskab, Kommunikation og Ledelse, og

ledelse og organisation


Helsingør Kommune

Afd. leder

Pædagoguddannelse

Diplommoduler

Andet

pædagog

Er i gang med modul 2 til efteråret 2015.


Helsingør Kommune

- Sprogpakken

23


31

Afd. leder

Pædagoguddannelse

Diplommoduler

Andet

Ressourcepersoner24

Særlige ressourcepersoner

Inklusionsvejleder

Henriette Kofoed-Heller, Susanne Knudsen og Sussie

Søndergaard

Læreplansansvarlig

Maya Bendtsen, Henriette Kofoed-Heller og Louise

Standhardt

Bevægelsesambassadør

Mette Sand

Sprogvejleder

Charlotte Hogrefe, Mette Sand og Lone Johansen

Personalets fravær25

Af det samlede fravær udgør langtidssygdom:

24



Antal sygedage pr. fuld-

tidsstilling

Sygefravær i procent

2014 2015 2014 2015

Det samlede pæ-

dagogiske per-

sonale inkl. lang-

tidssygdom

5,1 5,8 Okt 4,5 Nov: 5,0

Antal

med-

Antal dage i alt

32

Vikarforbrug26

Kompetenceudvik-ling27

Kursus og udviklingsdage og tema-

dage

2014 2015

Ledelsen Ca. 68 hele dage

Ca. 15 halve dage

40 hele

35 halve

Pædagoger Et gæt: 200 dage

Et gæt: 100 halve

Medhjælpere Et gæt: 40 dage

Et gæt: 10 halve

Dagtilbuddets arbejde med personalets kompetenceudvikling

Personaleweekend: narrativ tilgang til forældresamarbejde

Ved MUS bliver der udarbejdet en individuel udviklingsplan, og det er meget forskel-

ligt alt efter behov og kommende indsatser


Personaleweekend: narrativ tilgang til forældresamarbejde

Uddannelse til DGI institution, alle medarbejdere

26



arbejdere 2014 2015

Langtidssygdom,

30 dage eller

derover.

2 32 dage

34 dage

Antal timer

2014 2015

Pædagogisk ud-

dannede vikarer

0 0

Vikarer uden

pædagogisk ud-

dannelse

6933

(150kr)

Hele året

4618

(150kr)

1.nov 2015

Hele året

gennemsnit

5541

I alt

6933 4618

Hele året

gennemsnit

5541

33

Yoga uddannelsen til 10 medarbejdere

Gartner moduler til alt muligmand

Samarbejdet i distriktet28

Dagtilbuddets arbejde i distriktet og i lokale netværk

Vi afholder distriktsmøder med de andre dagtilbud i lokalområdet, hvor vi aftaler

kommende arrangementer

Samarbejde med biblioteket

Nye indsatser eller projekter i distriktet eller i lokale netværk

Netværksledelse

Muligvis en fælles uddannelsesdag,

Dagtilbuddets egne udviklingstiltag og projekter29

Ny kostpolitik

Ny og meget udvidet velkomstfolder

Ny overgangspapir fra hjemmet til vuggestuen

Børnehuset Nørremarken lukker 1. maj 2016, og vi har allerede nu overtaget ca. 20 børn, så vi

har ansat en del nyt personale, det bliver en ny indsats at få de nye børn, forældre og meda r-

bejdere til at blive en del af Søbæks kultur

Kommentarer til udarbejdelse af rapporten30

For at gøre daginstitutionerne bedre, skal der måske være mere fokus på sygefra-

vær, trivsel og forældretilfredshed, fremfor statistikker og optællinger!

Kommentar til optælling af kompetenceudvikling

- Hvad skal det bruges til? Hvert år kommer der nye fokusområder, hvor vi skal

deltage i kursusaktiviteter, så hvordan kan det sammenlignes. Er det godt el-

ler dårligt med meget kompetence udvikling.

- Dilemma: Ved mange kompetence udviklingsdage er der mindre antal hænder

34

til at passe børnene!!

Kommentar til optælling af langtidsfravær

- Hvordan kan det bruges konstruktivt?

Kommentar til: Børns fravær

- : Vi anbefaler at det tages ud af rapporten til næste gang.

Begrundelse: Hvad kan børns sygdom/ferie/fridage bruges til?

Kommentar til: Personalesammensætning

- Ved totalrammestyring kan sammensætningen af personale være meget uens,

den enkelte leder bestemmer hvem han ansætter

- Lederen i Børnehuset Søbæk har ikke direkte kontakt med børnene, men skal

alligevel tælles med i det pædagogiske personale, det virker ulogisk

- De 2 afdelingsledere har tilsammen 12 ledelsestimer, men bliver alligevel talt

med i statistikken, ”direkte kontakt med børnene”, det virker ulogisk

Kommentar til: opgørelse om vikarforbrug

- I Børnehuset Søbæk er antallet af børn meget svingende. Det har stor betyd-

ning for vores økonomi, der samtidig er underlagt den nye økonomistyring,

hvor vi hvert år skal balancere på et 0.

- Det har betydning for hvordan vi ansætter personale. Der er mange vikarer

ansat, som med dags varsel ikke får flere timer, hvis økonomien pludselig

forandres.

Forbruget af vikartimer kan være meget forskelligt fra institution til institution med

forskellig begrundelse, og kan derfor ikke sammenlignes

kvalitetsrapport dagtilbud 2014 -...

Documents