kp4-2010.book page 311 wednesday, november 24, … aabne lands...and to create innovation in the...

KART OG PLAN 4–2010 311

Det åbne lands planlægning – danske erfaringer med nye kommuneplanprocesserLone Søderkvist Kristensen og Jørgen Primdahl

Lone Søderkvist Kristensen and Jørgen Primdahl: Countryside planning in Denmark – experiences with new planningprocesses.

KART OG PLAN, Vol 70, pp. 311– 320. P.O.B 5003, NO-1432 Ås, ISSN 0047-3278

As a consequence of the Danish structure reform of government in the mid-2000s, the task of countryside planning wastransferred from the counties to the municipalities. In order to support the countryside planning at municipality leveland to create innovation in the thinking of spatial planning, a number of pilot and example projects were initiated. Thisarticle draws on experiences from one of these projects. The project has its point of departure in Skive Municipality, a ru-ral municipality in the central part of Denmark, where 5 local communities have elaborated landscape strategies for thedevelopment for their local landscapes. The project is based on ideas from the collaborative planning tradition and showshow collaborative and place related plan processes can be prepared and organised, and how such processes can contri-bute to innovation in both processes and planning solutions. The article also gives examples of some of the more criticalaspects related to the type of collaborative planning which has been employed in the project.

Keywords: Local landscape planning, public participation, municipal planning, innovation of planning

Lone Søderkvist Kristensen. Associate Professor (PhD). Forest & Landscape, Faculty of Life Sciences, University of Co-penhagen, Rolighedsvej 23, DK-1958 Frederiksberg C. E-mail: [email protected]ørgen Primdahl. Professor (PhD). Forest & Landscape, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen.

Nye vilkår for den åbne lands planlægning i DanmarkI april 2004 fremlagde den danske regeringet oplæg til reform af den offentlige sektorsstruktur: «Det nye Danmark – en enkel offent-lig sektor tæt på borgeren». Udspillet danne-de efterfølgende grundlag for forhandlingermellem regeringen og Folketingets øvrigepartier og forhandlingerne resulterede i juni2004 i en aftale om en reform (Indenrigs- ogsundhedsministeriet, 2004).

Aftalen, der skulle træde i kræft pr 1. ja-nuar 2006, havde som mål at ændre denstruktur, med kommuner og amter, der blevindført med Kommunalreformen i 1970 og in-deholdte kriterier for en ny geografisk indde-ling af landets administrative struktur, samten ny fordeling af opgaverne mellem kommu-ner, regioner og staten. Konkret udmøntedeaftalen sig i at Danmarks 13 amter, som hid-til havde haft hovedansvaret for det åbnelands planlægning, blev nedlagt og at hoved-parten af planansvaret blev overdraget tilkommunerne. Landets 275 kommuner blevsamtidig sammenlagt til 98 kommuner og

der blev oprettet 5 nye regioner, med et me-get begrænset ansvar i forhold til den fysiskeplanlægning og uden selvstændige skatte-indtægter som de tidligere amter havde (In-denrigs- og sundhedsministeriet, 2005).

Overdragelsen af planopgaverne vedrø-rende det åbne land, fra amterne til kommu-nerne, omfattede ingen større statlige for-slag til ændringer af hverken planindhold el-ler planform og selve opgavefordelingen mel-lem kommuner, regioner og stat blev aldriggenstand for egentlige politiske forhandlin-ger (Østergaard, 2009). Reformændringerneafstedkom dog en del debat om, hvorvidtkommunerne var klædt ordentlig på til dennye opgave og om kommunerne, som er poli-tisk styret og har ansvaret for kommunerneøkonomiske og erhvervsmæssige udvikling,vil være i stand til at håndtere beskyttelses-interesserne i det åbne land. På positiv sidenblev det fremhævet, at den nye reform villegive bedre muligheder for planlægning afsamspillet mellem by og land, at planlæg-ning i en mere detaljert geografisk skala villekvalificere planlægningen, og at kommuner-

KP4-2010.book Page 311 Wednesday, November 24, 2010 9:25 AM

Lone Søderkvist Kristensen og Jørgen Primdahl

312 KART OG PLAN 4–2010

nes plantraditioner fra byplanlægningenkunne berige det åbne lands planlægning(for debat se bl.a. artikler og debat indlæg itidsskriftet Byplan i perioden 2005–2009).

Om behovet for fornyelse af planlægningenSelvom der ikke i de officielle udmeldingerfra staten var lagt op til ændringer af plan-lægningens form og indhold, blev strukturre-formen af fagprofessionelle kredse set somen åbenlys chance for at få sat en nytænk-ning og debat i gang.. Til understøttelse afdebatten og den forestående kommuneplan-proces i 2009 satte Realdania1, i samarbejdemed Miljøministeriet, et udviklingsprojekt’Plan09’ i gang indeholdende 27 eksempel-projekter, med et samlet budget på ca. 50mio. kr. Erfaringerne fra projekterne er man-ge og spredte, men den overordnede konklu-sion er, at fremtidens kommune planlægningfor det åbne land kan blive bedre end denplanlægning, vi kender fra amterne. Forud-sætningen er ifølge de to programledere, atplanlægningen gøres mere håndgribelig ognærværende og at man tør gribe planlægnin-gen mere helhedsorienteret an, som man foreksempel har haft tradition for indenforlandsbyplanlægning (Rolandsen og Øster-gård, 2010).

Set fra vores stol som forskere og undervi-sere i det åbne lands planlægning har nogleaf problemerne forbundet med den amtsligeplanlægning i Danmark været relateret tilregionplanernes overordnede karakter –planskalaen har været for grovmasket til atarbejde helhedsorienteret. Også den relativtsektororienterede og regulative tilgang, sommange af regionplanerne har været udtrykfor, anser vi som problematisk eller i detmindste begrænset, ikke mindst i en tid hvorattraktive landskaber i stigende omfang erblevet en konkurrence parameter i kommu-nernes forsøg på at tiltrække virksomhederog velstillede borgere. I den sektororientere-de planlægning er udgangspunktet de for-skellige sektorinteresser/arealanvendelses-funktioner, og hvordan vi får afvejet interes-serne/funktionerne i forhold til hinanden.

Medens en sådan tilgang har været effektivtil f.eks. beskyttelse af værdifulde naturom-råder og landskaber imod byudvikling(Primdahl og Kristensen, 2003) har den ikkei særlig grad bidraget til at sikre kvaliteten ide pågældende områder. En regulativ til-gang medvirker således kun til at forhindreforringelser, men fremmer ikke nyskabelseog forbedringer. Et alternativ eller supple-ment til denne plantilgang er en mere ’steds-orienteret´ planlægning, hvor stedets kvali-teter og karakteristika samt samspillet mel-lem aktiviteterne er udgangspunktet.

En stedsorienteret planlægning er ikkenoget nyt fænomen. I både 1930’erne og1950’erne var planlægningen præget af enstedsorienteret tilgang, her formet af profes-sionelles ideer og opfattelser af det ’godested’. En nutidig stedsorienteret planlæg-ning bør ifølge Healey (1997 og 1998) værestrategisk, samarbejdsdreven, bredt inklu-derende og tage udgangspunkt i ’processes ofinteractive strategic imagining and consen-sus building’ (Healey, 1998:13). Gennem så-dan processer udvikles og formes et fællessprog, der relaterer dagliglivets erfaringer tilgenerelle principper og organisatoriske ide-er, der derefter kan oversætter til ’overbevi-sende’ argumenter som kan benyttes i ud-formningen af nye rammer for reguleringerog investeringer (Healey, 1998).

En stor del af litteraturen om ’den samar-bejdende planlægning’ (collaborative plan-ning) handler om, hvordan den gode praksisudvikles: Hvordan konstrueres de rigtige’samarbejdende’ processer? Hvordan igang-sættes innovative tankeprocesser og hvor-dan deles de? Hvad stimulerer til fælles læ-ring, forståelse og udvikling af færdighederog hvordan bringes nyerhvervet viden ogfærdigheder i spil i nye situationer (Healey,1997; Innes and Booher, 2010). Ifølge Healey(1998) er det dog ikke nok at fokusere på dis-se emner, der skal også fokuseres på den in-stitutionelle kontekst og her undersøges, ihvilket omfang denne opmuntrer eller be-grænser en samarbejdende og stedsoriente-ret planpraksis.

Med udgangspunkt i ovennævnte refleksi-oner over behovet for fornyelse af det åbne

1. Realdania er en forening der har til formål at støtte og igangsætte projekter inden for det byggede miljø til gavn for almenvellet


Det åbne lands planlægning – danske erfaringer med nye kommuneplanprocesser


lands planlægning og mulige måder at gribedenne fornyelse an på, igangsatte SkiveKommune i samarbejde med denne artikelsforfattere fra Skov & Landskab og indenforPlan09-programmet et udviklingsprojekt omsamarbejdsdreven områdeplanlægning i detåbne land. I det følgende beskriver vi erfarin-ger fra dette planprojekt, dels gennem en ge-nerel gennemgang af projektets forskelligefaser, dels gennem et konkret eksempel hvorvi beskriver, hvordan en af projektets borger-grupper har arbejdet med udvikling af en lo-kal landskabsstrategi. Artiklen afsluttesmed en række refleksioner over de mulighe-der og begrænsninger, der ligger i den benyt-tede plantilgang.

Erfaringer fra en eksperimenterende planprocesDe 5 case områder og rammerne for processenMed kommunalreformen blev 4 kommuner, 3landkommuner og 1 bykommune, sammen-lagt til Skive Kommune, som ligger i det cen-trale Jylland. Den nye kommunens motivati-on for at deltage i Plan09 projektet var dels,

at man ønskede nye indspark til kommune-planprocessen for det åbne land, dels at mangerne ville videreudvikle den praksis medborgerinddragelse som de 3 gamle landkom-munerne tidligere havde praktiseret.

Der blev udvalgt 5 områder, hvor af de fireer selvstændige sogne. Et sogn i Danmarkrepræsenterer af historiske grunde normaltlandskabsmæssige helheder – typisk en ellerto landsbyer med omgivende kulturlandska-ber. De udvalgte områder er beliggende påhalvøen Salling og repræsenterer alminde-ligt forekommende kulturlandskaber i Dan-mark med hver sin dynamik og planproblem.De 5 områders lokalisering fremgår af over-sigtskortet figur 1. Områderne 1–4 repræ-senterer forskellige rurale områder medhensyn til landsbytyper og kulturlandska-bernes naturindhold og landbrug, mens om-råde 5 er et bynært område med planer for enrelativ omfattende fremtidig byudvikling.

Det konkrete formål med projektet var, atlokale borgergrupper i samspil med kommu-nale planlæggere og eksterne fagfolk skulleudvikle en landskabs-/udviklingsstrategi forhvert af de 5 områder, med de lokale borgeresom den drivende kraft i projektet. Oplægget

Figur 1 De fem projektområ-der (Skive kommune 2010a)

KP4-2010.book 13 Wednesday, November 24, 2010 9:25 AM



for processen var, at en arbejdsgruppe forhvert område, med udgangspunkt i lokalom-rådets landskabelige forudsætninger og ka-rakter, skulle forholde sig til sammenspilletmellem fremtidens beboelse, rekreation ogerhverv. Processen var organiseret i 3 dele(se figur 2): (1) En opstartsfase der handlen-de om at få sammensat de enkelte arbejds-

grupper, få skabt tillid og få udviklet fællesforståelse for de respektive områders poten-tial og udfordringer, (2) en udviklingsfasehvor strategien blev formuleret, og (3) en af-sluttende fase hvor strategien eller dele afstrategien blev indarbejdet i kommunepla-nen.

Dannelse af arbejdsgrupperne og SWOT analyseVed projektets start i foråret 2008 blev derarrangeret et informationsmøde for indbudteog interesserede fra de 5 områder, og der blevnedsat en arbejdsgruppe for hvert område.Grupperne blev i første omgang nedsat afkommunen ud fra et lokalt kendskab til en-gagerende borgere og med kriterier om bred-de i gruppen m.h.t. bopæl, erhverv, køn og al-der. Grupperne havde dog efterfølgende mu-lighed for, at supplere sig med andre lokale,hvis der var behov og interesse for det. Hvergruppe fik en kommunal kontaktperson oggrupperne havde som første ’opgave’ at gen-nemføre en SWOT-analyse af lokalområdetog dets udviklingsmuligheder. Målet med

denne fase var at skabe tillid mellem projek-tets forskellige aktører: lokale borgere, kom-munale embedsmænd og universitetsansat-te, og få udviklet en fælles konsensus i ar-bejdsgrupperne om lokalområdernes styr-ker, svagheder og udviklingspotentialer.Skov & Landskabs rolle var dels at leverefaglige input, dels at medvirke som pro-ceskonsulenter.

Arbejdsgrupper, workshop 1 og landskabsanalyseEfter arbejdet med SWOT-analysen startedegrupperne i efteråret 2008 det egentlige ar-bejde med landskabsstrategien. Arbejdetstartede med en fælles workshop, hvor hverarbejdsgruppe gav en introduktion til deres

SWOT analyse, Identifikation af lokalområdets styrker -svagheder, muligheder -begrænsninger

1. Indledning

2. Områdestrategi

3. Kommuneplan

Udarbejdelse af skitser til strategi for lokalområder Baseret på egen, fælles og i mindre grad ekspertbaseret viden

Indspil til planen Nye visioner og ideer

Møde med ekspertpanel Gensidig udveksling af ideer og forlag til indhold af strategier – møde mellem forskellige former for viden og erfaring

Revision/forbedring af strategierne Endelig udformning af strategi med udgangspunkt i eksisterende og ny viden

Figur 2 Planprocessens 3 hovedelementer og formålet med de forskellige dele af processen




lokalområde og dets udviklingspotentiale.De 4 ’rurale’ arbejdsgrupper havde identifi-ceret mere eller mindre de sammen svaghe-der og styrker: Afvandring og manglende til-flytning, relativ få indbyggere med højereindkomster, forslumning af landsbyerne,manglede tilbud til unge samt dårlige rekre-ative adgangsmuligheder fra landsbyen tilog i de omgivende landskaber. Styrkerne såman i den eksisterende natur, nærheden tilkysten samt velfungerende sociale netværkog fællesskaber.

Derefter fulgte en række faglige oplæg,som skulle hjælpe grupperne i deres viderearbejde. Et af oplæggene handlede om enkonkret landskabsanalyse udført på de 5 lo-kalområder. Analysen havde karakter af enregionalisering, hvor de 5 områders landska-ber blev inddelt i homogene landskabstyper,med hver sin karakter. Hensigten med ana-lysen var dels at skabe større bevidsthed omlandskabet, dels at gøre det lettere for ar-bejdsgrupperne at stedfæste problemer ogløsningerne til konkrete lokaliteter frem forgenerelle henvisninger til ’naturen’ og’landskabet’. Alle arbejdsgrupper blev op-fordret til i deres videre arbejde at anvendelandskabsanalysen og samtidig tage kritiskstilling til, om de afsatte grænser mellemlandskabstyperne var de ’rigtige’. Et andetoplæg handlede om at vurdere landskabetstilstand og blev fulgt op af en ekskursion,hvor konkrete lokaliteters tilstand og mu-ligheder for forbedring blev diskuteret i fæl-lesskab. Endelig var der et oplæg om flytte-mønstre og -motiver med udgangspunkt igennemførte undersøgelser i bl.a. SkiveKommune. Oplægget handlede især om mo-tiver til at flytte væk fra landet og omvendt:grunde til at byfolk ønsker at flytte på lan-det.

Arbejdet med landskabsstrategienDe følgende 4½ måneder arbejdede grupper-ne med hver deres landskabsstrategi. Arbej-det blev understøttet af en kommunal plan-lægger og andre ressourcepersoner, herun-der projektdeltagere fra Skov & Landskabsom lejlighedsvis deltog i møder. For at givegrupperne så frie rammer som mulig i for-hold til at tænke kreativt blev grupperne op-fordret til ikke at bruge tid og kræfter på at

forholde sig detaljeret til eksisterende lov-givning og planer.

Workshop 2 og mødet med fagpanelerne På slutningen af februar 2009 blev andenworkshop afholdt. Her skulle arbejdsgrup-perne præsentere deres ideer og visioner foret panel af fagprofessionelle udefra og derblev afholdt 5 workshops, en for hvert lokal-område. Fagpanelet bestod af tre landskabs-arkitekter, en biolog, en landskabshistoriker,en forstmand samt en arkitekt med specialei landbrugsbyggeri. Forud for hver workshopmed de 5 arbejdsgrupper havde fagpanelethaft tid (en dag) til at sættes sig ind i det lo-kale landskab og til at udarbejde en grovskitse til en landskabsstrategi for hvert af de5 områder. Fagpanelet var forud for arbejdetblevet informeret om problemstillinger, dersærligt optog hver af de 5 arbejdsgrupper.

Selve mødet mellem fapanelet og den en-kelte arbejdsgruppe var måske det mestspændende – og fornyende – i hele processen.Den enkelte workshop forgik på den måde, atarbejdsgruppen først præsenterede sit ud-kast til strategi, der som regel bestod af for-skellige mål/visioner for udviklingen, identi-fikation af problemområder, samt forslag tilkonkrete tiltag. Dernæst præsenterede fag-panelet sit bud på udfordringer og mulighe-der set med udefra kommende ’eksperters’øjne. Aftenen afsluttedes med debat og dis-kussion af de fremlagte forslag til fremtidigudvikling.

Endelig strategi og indarbejdelsen i kommuneplanen Efter anden workshop gik arbejdsgruppernei gang med færdiggørelsen af landskabsstra-tegierne. Grupperne fik her bistand af tolandskabsarkitekter (tidligere medlemmeraf fagpanelet), der hjalp med rentegning afstrategierne samt indarbejdelse af de ideerog forslag fra fagpanelet som arbejdsgrup-perne fandt egnede. Forud for færdiggørel-sen af strategien havde størstedelen af grup-perne valgt at fremlægge strategien for lo-kalområdets øvrige beboere.

De 5 strategier blev efterfølgende indar-bejdet i kommuneplanen som et samlet bilagog de dele af strategierne, inklusiv målsæt-ninger, der havde brug for en formel planlæg-




ningsmæssig understøttelse (udlægning afområder til ny beboelse, skovrejsning mv.),blev indarbejdet i selve kommuneplanen(Skive Kommune, 2010a, b og c).

Landskabsstrategi for Lihme Sogn – et eksempel Med det formål mere detaljeret at beskriveprocesforløb og indhold i strategierne, harvi valgt Lihme Sogn som et eksempel. Ar-bejdsgruppen bestod her af 9 personer, 5mænd og 4 kvinder, heraf 3 boende i Lihmelandsby, mens de øvrige kom fra gårde ogfritidsbrug i det omgivende kulturland-skab. Sognet havde i 2008 765 indbyggere

heraf 334 i Lihme landsby (Danmarks sta-tistik, 2010).

Lihme Sogn er et storbakket landbrugs-landskab præget af spredte gårde med lands-byen Lihme som centrum (figur 3). Områdetafgrænses mod syd og vest af Limfjorden ogrummer langs kysten et varieret landskabmed lavbundsområder, græs- og hedearealer,skove og andre bevoksninger samt flere stør-re sommerhusområder. Før udskiftningenvar sognet præget af hede- og overdrevsarea-ler. I dag er størstedelen af sognet opdyrketog arealanvendelsen er præget af omdrifts-arealer med et mindre islæt af småbiotoper.

Figur 3 Landskabsstrategi for Lihme sogn (Skive kommune 2010a)




Som hovedproblemstillinger identificeredearbejdsgruppen i Lihme et behov for flere ogmere varierede boligformer, dels for at til-trække nye beboere, men også for at fasthol-de de eksisterende beboere som måtte ønskeet boligskifte. I forhold til friluftsliv blev denrekreative tilgængelig til landskabet om-kring landsbyen, og fra landsbyen til kystenopfattet som mangelfuld, ligesom 2 rekreati-ve knudepunkter langs kysten ifølge strate-gien havde behov for renovering/forbedring.Også selve landsbyens fremtrædelse, en delforfaldne huse og et generelt fattigt gadebil-lede, blev set som et problem. Landbrug ogturisme (sommerhusejere og -gæster) er devigtigste erhverv i sognet og gruppen betrag-tede disse som værende i fin overensstem-melse med lokalområdets øvrige interesser.Derudover ønskede man i gruppen at styrkede sociale netværk i lokalsamfundet samt ar-bejde med Lihme som en ’grøn energi by’(Skive Kommune, 2010a)

Arbejdsgruppen præsenterede i sit oplægtil strategi et bud på, hvordan et nyt stinetsamt grønne korridorer kunne etableres.Strategien indeholdte også forslag til etable-ring af nye boligområder, dels som jordbrugs-parceller (en slags ’minilandbrug’) i det åbneland, dels som renovering af eksisterende be-byggelse i landsbyen. Gruppens præsentati-on indeholdte desuden en fremstilling af denproces, den havde været igennem i forbindel-se med overvejelserne om nye boliger. Herhavde landskabsanalysen og fælles område-besigtigelser været til stor hjælp og havdebl.a. resulteret i at gruppen droppede densførste forslag om kystnære udstykninger,fordi man undervejs i processen vurderede,at det ville være en kortsigtet og dårlig stra-tegi, at plastre de eksisterende værdifuldeområder til med relativ få boliger, når værdi-erne i øvrigt var til gavn for alle i sognet.

Fagpanelet præsenterede nogle bud påoverordnede landskabshensyn samt en ræk-ke forslag til konkrete tiltag. Blandt dissevar et forslag om 3 grønne kiler til at forbin-de Lihme landsby med kystområderne, etab-lering af en mindre landsbyskov ved Lihme

by samt lokalisering af et nyt boligområdenordvest for den eksisterende landsby. Fag-panelet bidrog desuden til at arbejdsgruppenfik et nyt syn på deres landsby gennem enkulturhistorisk fortælling om byens 3 udvik-lingsperioder, som stadig kan erkendes: denoprindelige landsby med gårde, kirke ogsmedje omkring forten (fællesareal midt i by-en), andelstidens by med skole, forsamlings-hus og boliger i nyklassicistisk stil opført irøde mursten og endelig parcelhuskvarteretfra 1970erne (Skive Kommune, 2010a).

Mødet mellem fagpanelet og sognets ar-bejdsgruppe resulterede i en livlig og kon-struktiv diskussion om lokalisering af nyeboligområder samt placering af den nylandsbyskov. På figur 3 ses arbejdsgruppensendelige forslag til landskabsstrategi og påfigur 4 vises et detailkort over den foreslåedelokalisering af landsbyskoven samt forslagtil stier omkring byen. I gruppens arbejdemed sti lokalisering er de lodsejere, hvis jordbliver berørt blevet inddraget.

Efter afslutning af strategiarbejdet hararbejdsgruppen nedsat en række arbejds-grupper, hvor nye borgere er blevet inddra-get. Grupperne skal arbejde videre med for-bedring af de kystnære knudepunkter (cam-pingplads og et havneomsråde), etablering afde rekreative stier, forbedring af de socialenetværk og Lihme som grøn energi by.

Tiltagene omkring Lihme by, inklusiv sk-ovrejsning, blev indarbejdet i selve kommu-neplanen med en tentativ skitsering af et nytlokalt stinet (se figur 5). Ligeledes er dele afde grønne korridorer blevet indarbejdet somen del af kommunes beskyttelsesområder ogudvikling af de kystnære knudepunkter,nævnes som udviklingspotentialer, menuden specificering af tiltagene. De øvrige ele-menter i strategien er ikke indarbejdet ikommuneplanens retningslinjer og rammer,enten fordi de ikke har brug for et ophæng ikommuneplanen, eller fordi der ikke politiskhar været opbakning til ideen eller fordi destatslige myndigheder har gjort indsigelse(vurderet at tiltagene er uforenelige med destatslige interesser).




Figur 4 Forslag til lokalisering af landsbyskov og stier omkring Lihme landsby (Skive kommune 2010a)

Figur 5 Eksempel på hvordan dele af Lihme gruppens strategi er indarbejdet i kommune-planen (Skive kommune, 2010c)




Diskussion og perspektiver Den samlede proces med udvikling af land-skabsstrategierne har taget omkring 2 år,hvilket normalt er lang tid for en borgerind-dragelsesproces. Den lange proces har dogværet nødvendig, først og fremmest fordi op-gaven med udarbejdelsen af en strategi for-udsætter at deltagerne, borgere og planlæg-gere med forskellige faglig baggrund, forhol-der sig til landskabet i bred forstand og ud-vikler et fælles sprog. Hertil kommer, at deter tidskrævende nå frem til en fælles opfat-telse af hvilke mål, der skal forfølges. SWOT-analysen som arbejdsgrupperne udarbejdedei starten af processen viste sig at være etgodt redskab til dette formål. Mange af bor-gernes motivation for at gå ind i projektetvar, som udgangspunkt, drevet at et ønskeom at komme til at arbejde med konkreteprojekter, så det at skulle forholde sig tillandskabet i bred forstand og at skulle tænkei helheder, var en udfordring for de fleste. Idette lå der således også en potentiel risikofor, at borgerne ville miste interessen og en-gagementet. Ingen af arbejdsgruppen ople-vede dog medlemmer der holdt op, hvilket in-dikerer at processen har kunnet rummebåde overordnet strategisk tænkning og pro-jekter samtidig med, at den har været til-strækkelig relevant og nærværende.

Som nævnt i indledningen startede dan-nelsen af arbejdsgrupperne med at kommu-nen kontaktede allerede kendte ’ildsjæle’ i de5 lokal samfund. Hermed kom mange afgrupperne til at bestå af, hvad nogle af grup-pemedlemmerne kalder ’Tordenskjolds sol-dater’, dvs. af personer som går igen i allemulige andre sammenhænge. Gruppernesmulighed for at supplere sig undervejs blevbrugt af nogle grupper. I en evaluering somSkive Kommune fik udført vedrørende pro-cessen erkender flere dog, at man måskeikke havde været gode nok til at inddrage’nytilflyttere’ i arbejdet. Omvendt lykkedesdet med denne metode til inddragelse at fåsammensat nogle relativt varierede, engage-rede og social velfungerende arbejdsgrupper.

De forskellige instrumenter (landskabs-analyse og –diagnose, ekskursioner og work-shops) der blev brugt undervejs i processentil at igangsætte og stimulere diskussion ogopbygning af en fælles forståelse af landska-

bet og dets værdier fungerede godt og bragtebåde brede og dybde i diskussionerne. Red-skabet til diagnosticering af landskabets til-stand viste sig at være for vanskeligt at ar-bejde med for lægmand og blev kun benytteti begrænset omfang af arbejdsgrupperne.

Hvorledes indarbejdelsen af strategierneeller dele af strategierne i kommuneplanenskulle foregå, var ikke aftalt på forhånd, bl.a.fordi man i kommunen ikke ved projektetsstart havde besluttet sig for, hvilken formden ny kommuneplan skulle have. Denne be-slutning var bl.a. vanskeliggjort af, at manbåde skulle sammenstille de 4 gamle kom-muneplaner, som primært havde fokus påbysamfundene, og at man, som noget nyt,skulle indbygge sektoriserede retningslinjerom det åbne land efter relativt snævre for-skrifter udstukket af de statslige myndighe-der. Hvordan skulle man så forholde sig til delandskabsmæssige helheder? Skive Kommu-ne valgte at opbygge deres kommuneplan iflere dele, dels en overordnet strukturplan,der rummer de sektoriserede retningslinjerfor det åbne land, dels en områdeorienteretdel der tager udgangspunkt i de forskelligelandsbybysamfund og deres omkringliggen-de landskaber. I den sidste nævnte del blevrelevante dele af arbejdsgruppernes land-skabsstrategier inklusiv overordnede mål-sætninger indarbejdet. Visse dele blev ogsåindarbejdet i kommuneplanens strukturdelbl.a. som en del af kommunens overordnedeskovrejsnings- og naturbeskyttelsesudpeg-ninger.

Selve overdragelsen af strategierne tilkommuneplanen har der været frustratio-ner over blandt et par af arbejdsgrupperne.Dette handler dels om, at grupperne ikkehar kunnet gennemskue, hvilke processerder har været i gang, efter at de har afleve-ret deres materiale. Dels ville de gerne havehaft en dialog omkring det, der blev inddra-get i kommuneplanerne, før planerne blevoffentliggjort. Omvendt tilkendegiver degrupper, der har kunnet genkende dereseget udspil i kommuneplanen, at de har væ-ret godt guidet gennem denne af processen.Erfaringerne her indikerer tydeligt at over-dragelsesprocessen er kritisk og at en klarkommunikation omkring proceduren er vig-tig.




Samlet set har processen bragt kommu-nens planlægning for det åbne land en del vi-dere, både med hensyn til indhold (mål, ret-ningslinjer, konkrete planløsning) og proces.Først og fremmest har kommunen fået ud-viklet visioner for fem forskellige landskabs-områder og i denne sammenhæng udvikleten relativ enkel og umiddelbar brugbar me-tode til landskabskarakterkortlægning oglandskabstilstandsvurdering. Dernæst harsamarbejdet mellem deltagende borgere,kommunale medarbejdere, forskere og prak-tiserende planlæggere vist sig som værendesærdeles nyttig, både i forhold til frembrin-gelse af nye perspektiver, men også i forholdtil metodeudvikling. I det videre arbejdetmed at få strategierne iværksat er den lokaleforankring af ideerne og arbejdsgruppernesforsatte engagement af stor betydning. I re-lation til dette er det vores opfattelse, at pro-cessen har medvirket til, at der i arbejds-grupperne er opbygget nye kompetencer,som gør grupperne i stand til aktivt at delta-ge i strategiernes iværksættelse, med dennødvendige opbakning og støtte fra kommu-nen.

Processen viser også, at der er en del pro-blemer forbundet med at uddelegere strate-giudarbejdelsen til borgerne. For det førstekan borgergrupper alene ikke håndtere meregrundlæggende konflikter fx beskyttelsen afvigtige grundvandsressourcer. For det andeter den efterfølgende proces med at indarbej-de forslagene i kommuneplanen en politiskproces, hvor der skal tages formelle forvalt-ningsretlige hensyn, ligesom kommunepla-nen skal leve op til de udstukne statsligekrav forud for kommuneplanprocessen.

Liberaliseringen af den nationale og inter-national landbrugspolitik, nye komplekse in-ternationale miljøreguleringer samt den so-cio-økonomiske udvikling i landdistrikternegør planlægningen af det åbne land aktuelsom aldrig før, men stiller samtidig ny kravtil planlægningen. En forsat udvikling af det

åbne lands planlægning kræver efter voresopfattelse en åbenhed overfor planeksperi-menter som de ovenfor beskrevne, hvor fokuser på ’stedet’ og på lærings- og dialogbasere-de processer, der kan medvirke til at generenye visioner og mobilisere lokal viden om na-tur, landskab, kulturhistorie og socialeaspekter.

LitteraturDanmarks statistik (2010) http://www.statistik-

banken.dk/BEF Indenrigs- og sundhedsministeriet (2004) Kom-

munalreformen – de politiske aftaler.http://www.sum.dk/~/media/Filer-Publikatio-ner-IN/Kommunalreformen/2006/Kommunal-reform-de-politiske-aftaler/kommunalreform-de-politiske-aftaler.ashx

Indenrigs- og sundhedsministeriet (2005) Kom-munalreformen - kort fortalt.http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/271/kommunalreformen_kort_fortalt.pdf

Innes, J.E. and Booher, D.E. (2010) Planning withcomplexity. An introduction to collaborativerationality for public policy. Routledge, London

Healey, P. (1997) Collaborative Planning. ShapingPlaces in Fragmented Societies. MacmillanPress, Hampshire

Healey, P. (1998): Planning in a stakeholder Socie-ty. The Town Planning Review, 69, 1: 1–21.

Primdahl, J. og Krsitensen, L.S. (2003): Danskeerfaringer med det åbne lands planlægning.Kungl. Skogs- och Landbruksakademiens Tids-skrift, Vol.142: 11–24.

Rolandsen, S.E. og Østergård, N. (2010): Tre årmed Plan09 og plankulturen. Byplan, 1: 6–14.

Skive Kommune (2010a): Kommuneplan 2009–2021. Bilag 1 – Plan09. www.skive.dk

Skive Kommune (2010b): Kommuneplan 2009–2021. Hæfte 1 – Hovedstruktur. www.skive.dk

Skive Kommune (2010c): Kommuneplan 2009–2021. Hæfte 4 – Vestsalling. www.skive.dk

Østergaard, N. (2009): Med kommunalreformenfulgte en planlovreform. Plan 3–4: 4–11.


kp4-2010.book page 311 wednesday, november 24, … aabne lands...and to create innovation in the...

Documents