Konceptbeskrivelse

Juni 2016

FREMTIDENS BOFÆLLESKAB

TIL BORGERE MED DEMENS

HVORFOR OVERVEJELSER OM EN DEMENSLANDSBY?

I Herning Kommune er der i dag ca. 50 plejeboliger, placeret i det derkaldes skærmede enheder, til de sværest demente. Det er allerede iunderkanten af det eksisterende behov, og vi ved, at antallet af borgeremed demens vil stige i fremtiden. Derfor har vi behov for flere plejeboliger.

På alle Herning Kommunes plejecentre gøres der hver dag en stor indsatsfor at leve op til vores mission om, at ældre borgere skal have mulighed forat leve det liv, de ønsker, med størst mulig selvbestemmelse. Og når de fårbehov for hjælp, så skal de have værdig pleje og omsorg. Men det ererkendt, at de fysiske rammer, nogle steder sætter begrænsninger, for hvorgodt det kan gøres, i forhold til de beboere, der har middelsvær til megetsvær demens (herefter betegnet som fremskreden demens).

Der ér behov for både flere pladser og for nye fysiske rammer, som i højeregrad understøtter behovene hos borgere med fremskreden demens heltfrem til den sidste tid.

BAGGRUND FOR UDVIKLING AF KONCEPTET

Social- og Sundhedsudvalget i Herning Kommune har, i forbindelse medplanlægningen af udbygningen af plejeboligkapaciteten frem mod 2025,ønsket at få udarbejdet et konceptforslag for en demenslandsby forborgere med fremskreden demens, fordi en demenslandsby vil være egnettil at imødekomme de behov, der er skitseret i det foregående afsnit.

En demenslandsby er en "by i byen”, målrettet borgere med fremskredendemens. Byen indrettes, så beboerne kan bevæge sig frit omkring, i tryggeog hjemlige omgivelser, hvor der er en stor grad af genkendelighed fra denhverdag, som de havde før de fik deres demenssygdom.

FORORD

GOD LÆSELYST

TAK TIL ALLE BIDRAGSYDERE

Der skal lyde en stor tak til alle, som har deltaget i, og bidraget til,udviklingsprocessen. Jeres store engagement, og altid hurtige respons, harværet essentiel for udviklingen af dette koncept.

INDHOLD

01 INTRODUKTION

S. 1

05 FACILITETER

S. 8

02 IDEEN

S. 2

06 AKTIVITETER & SERVICES

S. 9

03 VISION

S. 3

07 VIDENSCENTER

S. 11

04 KERNEVÆRDIER

S. 5

08 TILLÆG

S. 13

Borgere med fremskreden demens skal tilbydes de sammemuligheder, som andre har, bare under beskyttede forhold

Vi har svært ved at rumme denne type borgere, i de plejecentrevi har i dag.

Vi ønsker ikke at have lukkede døre på vores plejecentre, men atborgerne i højere kan bevæge sig frit omkring, fordi sygdommenderved får et blidere udtryk.

Vi får flere borgere med fremskreden demens, så vi får brug forflere pladser.

VI VIL DETTE KONCEPT FORDI:

01 INTRODUKTION

ET HERNING-KONCEPT: FREMTIDENS BOFÆLLESSKABBegrebet, og konceptet, demenslandsby, er under udvikling i Danmark, men iandre lande har man allerede gode erfaringer med at skabe demenslandsbyer.Det er ikke muligt, uden videre, at overføre et udenlandsk koncept for endemenslandsby til Herning Kommune uden at overveje kulturelle forskelle,danske værdier og arbejdsformer samt lokale muligheder.

Igennem projektforløbet blev det besluttet ikke at bruge ordet”demenslandsby”, men i stedet ”fremtidens bofællesskab”, for at sikre, atresultatet ikke på forhånd blev låst til en bestemt udformning.

For at sikre en nyskabende tilgang har vi gennemgået en udviklingsproces, hvorviden og læring fra nutiden, samt inddragelse af fremtidige brugere oginteressenter, har været centralt. I udviklingsprocessen er der bl.a. gennemført;

Besøg på eksisterende plejecentre, temamøder for interessentgrupper med fokuspå hhv. problemforståelse, idégenerering og konceptvurdering, gruppeinterviewmed Herning Kommunes demensteam, interview med pårørende, undersøgelseog inddragelse af eksisterende viden, erfaring og praksis mv., udarbejdelse afbrugerprofiler, opsætning af idévægge på plejecentre samt en innovations-workshop for fagfolk.

I denne pjece udfoldes konceptet gennem beskrivelser af grundideen, visionen,kerneværdierne, faciliteter, aktiviteter mv.

1

Billede: #6164939

Billede: #6499024

FRIHEDSSÆTTENDE RAMMERDet fremtidige bofællesskab skal være en ”by-i-byen”, hvor beboere medfremskreden demens kan leve livet, gerne sammen med deres ægtefæller, ifrihedssættende rammer. De skal kunne færdes trygt og frit, og tilbydes nogleaf de samme faciliteter, samt aktivitets- og servicetilbud, som uden forbofællesskabet, bare under beskyttede forhold, hvor der tages hensyn til deudfordringer, som opstår i forbindelse med demenssygdomme.

Der skal være balance mellem omsorg og pleje, og samvær med beboerne skalprioriteres. Det er det enkelte menneske, der skal være i centrum. Der skal værestøtte til det, man ikke kan mere samt hjælp til at leve et meningsfyldt liv påegne præmisser.

02 IDEEN

Uanset om man har levet sit liv på landet, i landsbyen eller i en større by, så skalbofællesskabet kunne tilbyde faciliteter, aktiviteter og services, som givermening for den enkelte.

Beboerne skal sammensættes ud fra deres muligheder for at komme til at indgåi et fællesskab. Det betyder, at deres placering i en bolig i bofællesskabet blivervurderet ud fra en række forskellige parametre som fx de interesser, de havde,før de blev ramt af demens. Da demens udvikler sig forskelligt oguforudsigeligt, vil der kunne opstå behov for at flytte en beboer til et andet stedi bofællesskabet, i kortere eller længere tid, for at skabe de bedste vilkår for allebeboere. Dette skal være muligt, uden økonomiske omkostninger for beboeren.

Nogle af tilbuddene i bofællesskabet skal være attraktive og tilgængelige forborgere og besøgende udefra, så det bliver muligt at trække omverdenen indfor at skabe liv. Specielt er det vigtigt at tiltrække børn og unge, da man ved, atde gør en positiv forskel for beboerne.

HVERDAGSLIV MED MENING

Det skal være frivillige og erhvervsdrivende, som primært driver butikker ogservicetilbud, og socialøkonomi skal tænkes ind i det omfang det er muligt forat understøtte, at det bliver et bofællesskab som bygger på rummelighed ogmangfoldighed.

SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

2

Billede: #3636933

70'erne, 70s, voksen

Billede: #9900148

Billede: #7671290

03 VISION

3

Vi vil skabe et miljø, hvor mennesket ses før sygdommen, hvor livshistorien altid er i spil og hvor beboernes behov for indhold, nærvær, kvalitet og livsglæde bliver indfriet

Vi vil skabe frihedssættende rammer, hvor vi understøtter videreførelsen af et værdigt liv

4

Samvær og indhold, i balance med omsorg og pleje

Relationsskabelse og fokus på mennesket før sygdommen

Fokus på muligheder og anvendelse af livshistorier

Overskud til uventede ønsker og individualitet hos beboerne

Fokus på kvalitet, frem for kvantitet, og evalueringsmetoderder fremmer fokus på trivsel hos beboerne

Plads til varierende befolkningsgrupper og etnicitet

Samtale og kommunikation med beboere og deres familier

Tillid frem for kontrol

Faglig ekspertise

MERE… OPGØR MED...

Stigende dokumentations- og tilsynskrav

Begrænsede muligheder for relevant beskyttelse af beboerne (Lov om magtanvendelse)

Standardisering af plejeboligstørrelser og -indretning (Almenboligloven)

Begrænsede muligheder for interne flytninger af beboerne(Lejeboligloven)

REALISERING AF VISIONEN

Med et nyt byggeri bliver der skabt flotte og tidssvarende rammer, men rammerne gør det ikke alene! For at beboernes behov for indhold, nærvær, kvalitet oglivsglæde kan indfries, er det nødvendigt at gøre op med mange eksisterende rutiner, indgroede vaner og regler, så de nye værdier kan blive en integreret del afbofællesskabet. Nedenfor er nogle af de mest centrale forandringspunkter, som er identificeret.

Billede: #1259241

BOFÆLLESSKAB

BEBOERE

FAMILIE&

VENNER

5

04 KERNEVÆRDIER

MENNESKET SKAL VÆRE I CENTRUMBeboerne skal mødes af et engageret, imødekommende og kompetent perso-nale. Der skal være plads til forskellighed. Bofællesskabet og tilbuddene skaludvikles løbende, i overensstemmelse med beboernes behov. Der skal værebalance mellem ønsket om ro og fred samt ønsket om samvær ogaktivitetsinddragelse.

HJEMLIGHED OG GENKENDELIGHEDSom mennesker kan vi bedst orientere os, når vi er omgivet af genkendelighed,og det bliver forstærket af demensen. Bofællesskabet skal være hjemligt,hyggeligt og indbydende, men vigtigst af alt, så skal det give mening for dem,der bruger det til dagligt.

NÆRVÆR OG RELATIONERBeboerne skal mødes med respekt og forståelse. Der skal være oprigtighed inærværet og fokus på relationen. Beboerne skal, efter evne, inddrages ibeslutninger, som vedrører deres dagligdag, og der skal være mulighed for atvælge til og fra. Vi vil kommunikere på en måde som der god for beboeren.

GLÆDE OG TRYGHEDUanset sygdommen, så skal livet leves i fællesskab med familie og venner. Deter vigtigt, at de føler sig velkommen og oplever en glæde, når de er på besøg.Og så skal de føle tryghed ved at lade en af deres nærmeste bo og leve ibofællesskabet, når de ikke er der.

SAMARBEJDEFamilie og venner er essentielle for muligheden for at skabe et meningsfyldt ogmangfoldigt liv for beboerne. Samarbejdet skal være godt og det skal bygge pågod, løbende kommunikation samt tillid og tiltro til, at alle parter vil det bedstefor beboeren og for bofællesskabet. Det er vigtigt for familiens løbendeforståelse og accept, efterhånden som graden af demens udvikler sig.

KONTINUERLIGT FOKUS PÅ STØTTENår en person får demens, så rammer det hele familien, og også vennerne. Alleoplever udfordringer, og sygdommen ændrer løbende karakter. Derfor skal dervære fortløbende fokus på at give støtte, når de har behov, så de fortsat kanhave et godt liv sammen, uanset sygdommens karakter og fremskredenhed.

BOFÆLLESSKAB

PERSONALE

FRIVILLIGE

6

KOMPETENCE OG DELTAGELSEDe frivillige skal klædes på, så de føler sig kompetente og trygge ved samværetmed beboerne. De skal have viden, som gør det muligt for dem at tage del ibofællesskabets udvikling, fordi de har et oprigtigt ønske om at gøre detbedste.

ANERKENDELSE OG INDDRAGELSEFrivilliges værdifulde bidrag er i høj grad med til at skabe værdighed forbeboerne. Intet skal tages for givet, og der skal være fokus på at matche defrivilliges ønsker og ressourcer med bofællesskabets, samt de enkelte beboeres,behov og muligheder.

SPARRING OG INITIATIVDe frivillige skal føle det helt naturligt at påtage sig rollerne som sparrings-partnere og initiativtagere. Der skal lyttes til frivilliges ønsker og ideer til bådekort- og langsigtede forandringer og udviklingstiltag. Og de skal hjælpes til atrealisere dem, i det omfang det er muligt.

ENGAGEMENT OG MEDMENNESKELIGHEDMedarbejderne skal se det enkelte menneske, og de skal handle ud fra det, deser. Der skal udvises ansvar og engagement, med fokus på muligheder frem forbegrænsninger. Og så skal der være plads til kvalitet og kreativitet i arbejdet.

RUMMELIGHED OG ACCEPTMedarbejdere skal være rummelige og i stand til at skabe og fastholde etbofællesskab, hvor forskellighed er accepteret. Der skal tages godt imod nye,såvel medarbejdere som beboere, familie, venner og naboer.

OMSTILLINGSPARATHEDUdvikling af arbejdsmetoder skal, sammen med viljen til at gøre op med ”viplejer”, sikre løbende udvikling af såvel personale som bofællesskabet, og detskal altid ske med afsæt i et højt fagligt niveau, som skabes gennem løbendekompetenceudvikling.

PRINCIPSKITSE FOR FACILITETER

7

Eksempler på indhold i bofællesskabets forskellige zoner

BY-ZONEEksempler Tandlæge, frisør & fysioterapi Fitness/wellness Butikker Teater-/kulturhus Værksteder Café/restaurant Gudstjenester Overnatningsmulighed Aktivitetsområder

LAND-ZONEEksempler Dyrehold Forskellige haver Dufte- og sanserum Park/skov Stier Vand Stilleområder Aktivitetsområder Opholdspladser

BO-ZONEEksempler Én boenhed skal bestå af 2-3 afdelinger med 6-8 beboere i hver. Hver afdeling skal have eget fællesrum, med bl.a. køkken og stue, som kan tilgås direkte

fra beboernes lejligheder. Der skal være ubesværet adgang til de andre afdelinger i boenheden Beboerne skal sammensættes på baggrund af deres demenssygdoms karakteristika,

deres adfærd og deres mulighed for at indgå i et fællesskab med de andre beboere. Gæste- og ægtefælleboliger Direkte adgang til by- og landzonerne Små grønne oaser som kan tilgås direkte fra en boenhed Fleksibilitet i indretningen, fx fleksible vægge og mobilt inventar

ANDRE FACILITETER Rådgivnings- og videnscenter

Kobling til lokal infrastruktur

Dagtilbud

Boliger til ægtefæller

Opmagasinering

Udvidelsesmuligheder

TRYGHEDSZONE

TRYGHEDSZONE

05 FACILITETER

8

Bofællesskabet skal bygges inden for en tryghedszone, hvor beboerne kan bevæge sig frit og trygt omkring uden at møde ”lukkede døre”. I tryghedszonen skalder være tre zoner; en bo-zone, en by-zone og en land-zone, som tilsammen udgør et mangfoldigt miljø, hvor beboerne kan leve et meningsfyldt hverdagsliv,uanset sygdommen. Bofællesskabet forventes at skulle rumme mellem 60-80 beboere, og der skal være mulighed for fremtidig skalering på op til 3 gange dennestørrelse.

BOFÆLLESSKABET

By-zoneDet skal ligne en rigtig bydel og indbefatte en række tilbud, såsom butikkersom beboerne kender fra dengang, de var raske. Det skal være tilbud, som eren del af et normalt hverdags- og fritidsliv. Det er også her, man skal havemulighed for at benytte forskellige kulturelle tilbud.

Andre faciliteterDer skal være en sammensætning af relevante servicetilbud og mulighederfor beboere, familie, venner, frivillige og nærmiljøet. Der skal være letadgang til den lokale infrastruktur og ægtefæller skal have mulighed for atbo i nærliggende boliger, så de har let adgang til bofællesskabet.

Land-zoneHer skal være større udearealer, hvor beboerne frit kan bevæge sig rundt,lige som i resten af bofællesskabet. Beboerne og andre besøgende skal haveoplevelsen af, at der er ro, åbne vidder og højt til loftet. Der skal, via anlagtestier, være adgang til skovlignende områder samt områder med dyr, somman kan klappe eller fodre, enten alene eller i fællesskab med andre.

Bo-zoneHer skal der være mindre huse/hjem, som er indrettet i forskellige stilarter,der matcher beboernes ønsker. Hver beboers egen bolig skal have et unikt,genkendeligt indgangsparti, og inde i boligen skal det være hjemligt forbeboeren. Boligerne skal samles i mindre bo-enheder med egne køkkenerog stuer. Fra alle husene skal der være nem udgang til de andre zoner.

”Indenfor har vi forskellige stillerum, som kan anvendes, når man harbehov for at være alene. Udenfor kan man sidde i skyggen på bo-enhedens terrasse og der er bl.a. højbede med krydderurter og andreblomster, som dufter dejligt.”

”I naturområderne græsser dyrene i skyggen af et egetræ, og mankan fodre dem. Den lokale landmand har i samarbejde medkommunen etableret en ”besøgs-zoo”, som er attraktiv for såvelbeboerne som deres familier og andre besøgende fra nærområdet.”

”Den lokale café har åbnet op og byder beboerne samt deres familieog venner velkommen til en god kop kaffe, eller et let aftensmåltid.Butikkerne i gaderne er alle blevet kategoriseret som ”demens-venlige”, og det betyder, at personalet er uddannet, så de ved,hvordan de skal agere i forhold til vores beboere.”

”Den nærliggende børnehave og skole bruger vores faciliteter påugentlig basis. De kommer bl.a. og bruger vores køkken tilmadkundskabsundervisningen, og vi nyder duften af deres mad. Detlokale foreningsliv er stærkt engageret i vores bofællesskab. Vi bliverinviteret til nogle af deres arrangementer, og de holder jævnligtturneringer her hos os.”

06 AKTIVITETER & SERVICES

9

Det skal være en selvfølge, at beboerne kan deltage i hverdagslivets aktiviteter, efter evner og ønsker, og de skal have mulighed for at have et aktivt liv, hvor dehver dag oplever indhold og mening. Derfor skal der være et varieret tilbud af aktiviteter og services. Nedenstående er forslag til, hvad bofællesskabet kan tilbyde.

LIVSINDHOLDET FLYTTER MED I BOFÆLLESSKABET

Fremtidige beboereDer skal være brobygning for fremtidige beboere, i form af dagtilbud, dertilbyder aktiviteter for borgere med demens, som stadig bor i egen privatbolig.

Bofællesskabets servicetilbud vil også med fordel kunne anvendes afborgere med demens, som ikke bor i bofællesskabet, da personalet vil havespecialuddannelse inden for demens.

Borgerne med demens, og deres familier, får således mulighed for at lærebofællesskabet at kende. De kan få råd og vejledning og samtidig se ombofællesskabet på sigt kan være attraktivt for dem.

Familie og vennerSom familiemedlem, eller god ven, til en borger med demens, skal man havemulighed for at blive en del af et netværk, med andre i samme situation.Erfaringsudveksling, samvær og hygge skal være nøgleord.

Der skal være særlige kurser, hvor man som pårørende kan få viden oginspiration, der kan hjælpe til, at man bedre kan håndtere den situation, manstår i. Det kan også være mulighed for en-til-en samtaler med specialistersom fx en terapeut eller en præst.

BeboereSom beboer skal man have flere muligheder for at deltage i forskelligeaktiviteter, både i og uden for bofællesskabet. Og der skal være mulighedfor at anvende relevante servicetilbud. Det kan være:

FrivilligeDer skal løbende være aktiviteter for de frivillige, både sociale og faglige,som gør, at de føler sig værdsat og involveret, så er motiverende at værefrivillig.

Der vil være brug for, at de frivillige er med til at drive mange afaktiviteterne, enten i samarbejde med medarbejdere eller alene. Den frivilligeindsats skal koordineres af en aktivitets-/frivillighedskoordinator, for at sikreden bedst mulige indsats.

NærmiljøetBofællesskabet skal være en del af lokalsamfundet, så det skal være sjov oggivende for besøgende, når de kommer i bofællesskabet. Der skal fx væreaktiviteter, som gør det attraktivt for fx børnehaver, skoler, fritidstilbud ogforeninger, og så vil det være oplagt at åbne op for arrangementer såsomSankt Hans og juletræstænding.

Hverdagsaktiviteter som man har høstet positiv anerkendelsefor gennem livet. Fx bagning, rengøring, havearbejde ogandre daglige gøremål.

Interesseaktiviteter der afspejler det livsindhold, man havdefør man flyttede ind i bofællesskabet . Fx bogklub, billed-skole, yoga og zumba.

Arrangementer såsom ture ud af huset, fejring af højtider,koncerter osv.

Servicetilbud som fx frisør, tandlæge, fodspecialist, læge ellerfysioterapi.

10

Billede: #1011301

Billede: #1261995

Billede: #8353261

Billede: #3393204

11

06 VIDENSCENTER

TEKNOLOGIVÆRKSTEDBofællesskabet skal være et teknologisk eksperimentarium, hvor den nyesteteknologi og IT kan afprøves, og forfines, med respekt for beboernesværdighed og bofællesskabets værdier.

Målet for teknologiudviklingen er at sikre de bedste vilkår for beboere ogpersonale samt fastholde trygge rammer og tilgodese individuelle behov hosbeboerne og deres familier.

For at kunne levere en høj service, som er i overensstemmelse med kerne-værdierne, er der behov for en bred sammensætning af fagligheder ogvidensområder som fx:

• Sygeplejersker og pædagoger

• Social- og sundhedsassistenter

• Social – og sundhedshjælpere

• Læger, terapeuter og psykologer

• Fysioterapeuter og ergoterapeuter

• Marte Meo specialister

• Demensspecialister

• Fundraiserkonsulent

MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING

HØJT FAGLIGT NIVEAUAlle medarbejdere i bofællesskabet skal have en grunduddannelse indenfordemens, og de skal løbende modtage efteruddannelse, for at sikre en højkvalitet i deres arbejde og samvær med beboerne, familien og frivillige.

VIDENSDELINGPraksiserfaring og nye arbejdsformer skal udvikles i et tæt samarbejde mednationale videnscentre og universiteter, inden for demensområdet, ogbofællesskabet skal forpligte sig til at dele viden med andre relevante stedersåsom eksisterende plejecentre i kommunen samt lokale uddannelsessteder.

SÆRLIGE FRIERE VILKÅRBofællesskabet skal have særlige, friere vilkår ift. lovgivningen, regler ogprocedurer. Disse friere vilkår skal bero på skærpede faglige krav somforudsætning og de skal sætte bofællesskabet i en særlig position til atudvikle stedet til gavn for beboernes værdighed og trivsel

Billede: #2056751Billede: #19397054

FREMTIDENSBOFÆLLESSKAB

Demensrelateredevidenscentre

AndreLiving-Labs/

Teknologicentre

Lokale plejecentre

Uddannelsessteder

VIDENDELING & NETVÆRK

12

Globale demenslandsbyer

Universiteter

08 TILLÆG 1 - MÅLGRUPPEN

GRAD AF DEMENS BEBOERE

ALM

IND

ELI

GE

BEH

OV

MIDDELSVÆR Ida, 68

Ida vil gerne deltage i aktiviteter, men hun har brug for at blive støttet af personalet til at kunne deltage i fællesaktiviteter og interageremed andre beboere. Hun har det svært sammen med beboere, der ikke tåler larm eller mange stimuli.

Hun har brug for at blive set, hørt og forstået. Hun vil gerne dele glæde og begejstring med personalet, og også gerne pjatte lidt. Når personalet stiller krav, bliver Ida let forvirret, så det er vigtigt, at personalet gør brug af forudsigelighed og tydelighed. Ida har brug for at snakke om gamle minder og historier samt de evner hun havde i sit arbejdsliv. I de situationer mangler hun mange

ord, og det gør hende ked af det.

SVÆR Per, 88

Per har ingen korttidshukommelse tilbage, og derfor skal personalet hele tiden fastholde ham i, hvad det næste skridt er. Personalet skal dagligt tilbyde Per mulighed for bevægelse, for at holde hans gangfunktion ved lige. Han har brug for at blive stimuleret

gennem alle sanser og trives bedst indenfor. Han har svært ved at sætte ord på følelser og behov og har behov for tæt personalekontakt. Han bliver i dårligt humør og irritabel, når

han ikke forstår den verden han er omgivet af. Positive stemninger er vigtige for Per, og han spejler sig i personalets humør og initiativer.

SÆ

RLI

GE

BEH

OV

MIDDELSVÆR Bo, 55

Bo har behov for forudsigelighed og struktur i hverdagen. Han mangler ord, hvilket giver ham konflikter, og det sker, at han bliver retvoldsom.

Personalet skal støtte ham i personlig pleje og påklædning, og han har brug for, at de bekræfter ham positivt. Han skal have hjælp til samværet med andre beboere, fordi han ikke er ligeværdig med dem. De kommer let til at diskutere vildt. Bo reagerer kraftigt på sine omgivelser, når han bliver gal, og han kan ikke overskue konsekvenserne, af de valg han træffer, fx når han

handler i butikker, fordi han ikke forstår de sociale spilleregler.

SVÆR Lise, 62

Der skal være forudsigelighed og struktur i dagligdagen. Lise kan kun klare aktiviteter i begrænset tid og omfang og kun medpersonalestøtte.

Lise sover ofte ikke om natten. Hun går meget omkring i bo-enheden, og hun kan ikke give udtryk for, hvad hun går efter. Jo mere hungår, des mere stresset bliver hun. Hun vil også gerne spille højt musik om natten, hvilket ikke er godt for de andre beboere.

Hun har stor talestrøm, kører sig selv op, bliver rastløs og skal have støtte til at få ro i hovedet, alt efter hvad hendes mentale evnerformår. Hun har behov for at blive beskyttet mod for mange stimuli.

MEGET SVÆR Emil, 86

Personalet skal hjælpe Emil til at få mange hvil igennem døgnet. Emil har behov for, at personalet møder ham med ro og at de kan tyde hans sindstilstand og kropssprog. Han har brug for, at personalet

bruger få ord, når de skal hjælpe, og at de går igen, hvis det ikke er det rigtige tidspunkt. Opgaverne skal løses, når Emil er mentalt klar, og han har brug for at personalet er forudsigelig og tydelig i deres handlinger. Emil tåler, på nuværende tidspunkt, ikke samvær med andre beboere i bofællesskabet. Han går hvileløst rundt i boligen og opsøger også

fællesarealerne, som han ikke magter at opholde sig i, og så bliver han yderligere frustreret. Det er ofte svært at få ham motiveret tilbageegen bolig igen.

Han kan være til fare for sig selv, for medbeboere og personalet.

13

08 TILLÆG 2 - UDVIKLINGSPROCESSEN

4.VERIFICER

3.IDEER

2.DEFINER

1.INDSIGT

5.KONCEPT

1.1 Besøg på 5 plejecentre

1.2 Temamøde 1interessentgrupper

1.3 Gruppeinterview 1 demensteamet

1.4 Pårørendeinterviews

1.5 Desk research

3.1 Idevægge på 5 plejehjem

3.2 Innovation Camp 2 dage

3.3 Dokumentation af Fase 3

5.1 Konceptbeskrivelse

5.2 Projektgruppemøde 3Konceptgodkendelse

4.1 Temamøde 2 interessegrupper

4.2 Gruppeinterview 2 demensteamet

4.3 Projektgruppemøde 2 Konceptvurdering

4.4 Dokumentation af Fase 4

2.1 Analyse af data fra Fase 1

2.2 Udarbejdelse af brugerprofiler

2.3 Projektgruppemøde 1 Behov og målgruppe

2.4 Dokumentation af Fase 2

Udviklingsprocessen er gennemført ud fra principperne om Design Thinking til at forstå brugernes virkelighed, og skabe mere meningsfulde løsninger.

14

UDGIVELSE1. udgaveJuni 2016

Copyright: Herning KommuneProcesansvarlig & forfatter: Innohow

PROJEKTINFORMATIONProjektperiode 1. april - 1. juli 2016

VIDENSRAPPORTUdover de inkluderede tillæg i konceptbeskrivelsen er der igennem hele projekt-perioden opsamlet og dokumenteret erfaringer. Dette er samlet i en vidensrapport.