kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i region syddanmark

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark

Interviewbaseret undersøgelse

SlutrapportVejle juni 2010

Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark – Copyright 2010 Accenture 111

I dette dokument

• Dokumentet indeholder slutrapport for en interviewbaseret analyse af kompetencer i social- og sundhedssektoren i Region Syddanmark, Odense og Vejle Kommune.

• Rapporten er baseret på afholdelse af 30 formelle interviews med udvalgte videnspersoner i sundheds- og socialsektoren. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at styrke rapportens resultater samt brug af sekundær materiale til underbygning af faktuelle oplysninger og påstande. Rapporten er derfor ikke faktuel og peger udelukkende på en række tendenser.

• Rapporten indleder med overordnede beskrivelser af de to sektorers nuværende arbejdsgange, hvorefter de fremtidige arbejdsgange og fokusområder beskrives. Der identificeres derefter en række kompetencemæssige behov og udfordringer og barrierer for at realisere disse kompetencebehov. Afslutningsvist gives der en række forslag til kompetenceudviklingsindsatser, der kan iværksættes

• Modstridende oplysninger fra interviewpersonerne er blevet vurderet og kvalificeret ved sekundære dataanalyser og verificering gennem fokusgruppeinterviews.

• I appendiks forefindes en beskrivelse af de metodiske overvejelser, forklaringsliste og datagrundlaget for interviewundersøgelsen samt et overblik over en række konkrete velfærdsteknologier.

1


Indhold

BaggrundNuværende arbejdsgangeFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling

Appendiks


Baggrund for den interviewbaserede undersøgelse

Partnerskabet omkring Velfærdsteknologi.nu har prioriteret udviklingen af velfærdsteknologiske løsninger højt de seneste år. Men selv de bedste og mest gennemtænkte teknologier, produkter og koncepter er nytteløse, hvis de pga. interne barrierer og kompetencemangler ikke bliver benyttet optimalt.

Nærværende interviewbaserede undersøgelse søger at afdække disse kompetencemæssige udfordringer og barrierer indenfor social- og sundhedssektoren, hvor der tages afsæt i de nuværende tendenser og behov.

I forbindelse med undersøgelsen er 30 ledere, mellemledere og øvrige videnspersoner blevet interviewet. Disse interviews har givet indblik i, hvordan både social- og sundhedssektoren kompetencemæssigt understøttes i dag, samt hvilke krav der stilles fremadrettet. Hensigten er at identificere graden af kompetenceunderstøttelse til at møde de fremadrettede udfordringer. Herudover er der gennemført fokusgruppeinterviews med henblik på at validere resultaterne.

Denne rapport er baseret på observationer indsamlet hos Region Syddanmarks fire hovedhospitaler samt plejesektoren i Vejle og Odense Kommune.

Rapportens grundlag er en tidligere kortlægning af velfærdsteknologier, som blev udarbejdet i marts 2009, som er tilgængelig på www.velfærdsteknologi.nu.

Baggrund


Rapportens struktur tager udgangspunkt i en beskriv else af tendenser med udgangspunkt i velfærdsteknologibegrebet, og hvorda n udbredelse fremadrettet kan understøttes ved kompetenceudviklingsindsatser

4

Udgangspunktet for denne interviewbaserede undersøgelse er det behov for forandring af social- og sundhedssektoren, der som effekt af ændringer i både demografi og nationalpolitiske strategier forventes at komme over de næste 10 år.

I rapportens første afsnit kortlægges nuværende tendenser i arbejdsgangene, hvor områder såsom nuværende teknologi, arbejdsgange og kompetencer beskrives gennem observationer fra interviewpersonerne.

Herefter beskrives de fremtidige tendenser i social- og sundhedssektoren. De tendenser, der skaber forandringen over de næste år, er i høj grad drevet af makroøkonomiske forandringer. I den nuværende struktur er der en række barrierer og udfordringer, der hindrer eller forsinker indførelse af nye arbejdsgange og teknologier.

Givet, at arbejdsgangene forandres, vil dette kræve, at medarbejderne bliver i stand til at varetage nye eller flere opgaver, hvilket vil stille krav til medarbejdernes kompetenceniveau. Disse krav søges vurderet via udsagn fra interviewpersonerne samt igennem kontrasten mellem de nuværende og fremtidige tendenser i arbejdsgange.

I slutningen af rapporten fremsættes 6 forslag til initiativer, der kan adressere de beskrevne udfordringer og realisere de identificerede kompetencemuligheder over de kommende år. Disse initiativer er alle baseret på analysens observationer.

Baggrund

Sundhedssektor Plejesektor

Interesse-organisationer

Stabsfunktioner iregion og kommuner

4


Definition af kompetencebegrebet som bliver benytte t igennem analysen

Analysen baseres på et kompetenceudviklingsbegreb, hvor der skelnes mellem fire forhold:

Viden : Viden opbygges over tid såsom læring, erkendelse og logisk tænkning og betegnes i kompetencesammenhæng som forståelse for et vidensområde og evne til at anvende det praktisk. Eksempler på dette er viden indenfor et medicinsk felt eller viden om velfærdsteknologi.

Færdigheder : En færdighed er en tillært evne, der som oftest opbygges gennem træning over en tidsperiode for at kunne udføre handlinger, der har et specifikt resultat – f.eks. løfteteknikker eller evne til at bruge et IT-system.

Adfærd : Er en kvalitet eller karakteristik der kan relateres til performance, og som demonstreres i specielle situationer – f.eks. en persons evne til at agere positivt på forandringer i omgivelserne.

Kultur: En omkringliggende faktor, der har indflydelse på såvel evnen til at opnå viden, udvide færdigheder og påvirke medarbejderes adfærd til at tilpasse sig forandringer. Kultur kan tage form på tværs af medarbejdergrupper, organisationer og faggrupper.

5

Kultur

Baggrund

5


Nuværende arbejdsgang Fremtidige arbejdsgang

Fremtidige kompetencebehov

Barrierer og udfordringer i forhold til

fremtidige kompetencebehov

Initiativer for kompetence-udvikling

1 2

34

5

Baggrund

Hvilke nuværende arbejdsgange og hvilken teknologipraksis eksisterer i social- og sundhedssektoren?

Hvordan bliver fremtidens arbejdsgange og brugen af velfærdsteknologi?

I forbindelse med interviewene er nedenstående komp etenceudviklingsmodel blevet benyttet

Givet, at arbejdsgangene i fremtiden vil ændres, hvilke kompetencebehov vil være afledt heraf?

Hvilke barrierer eksisterer der for at fremme kompetencer i forhold til behovet?

6


Indhold

77


Appendiks


Behov for teknologi i både social- og sundhedssektor en er drevet af konkrete behov i arbejdssituationen som understøtter og ford rer nye kompetencer

8

• God teknologi skal gøre hverdagen nemmere ved at aflaste ofte gentagne fysiske opgaver, minimere fejl og gøre borgeren mere selvhjulpen. Samtidigt er det vigtigt, at teknologien fungerer i arbejdssituationen - og ikke er unødvendig kompliceret.

• Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer i arbejdssituationen. F.eks. Hjælpemidler, der ikke kan rengøres, systemer, der går ned eller er ustabile samt teknologi, der giver for mange valgmuligheder.

• Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier.

Holdning til teknologi i socialsektoren* ”Noget, der gør hverdagen nemmere.””Det skal være let og ukompliceret at arbejde med.””Noget, som rent fysisk aflaster folk.”” Det er noget, der fungerer.””Noget, som mindsker antallet af menneskelige fejl.””Den letter arbejdsprocesser og skaber tid til menneskelige relationer.””God teknologi kan gøre borgerne mere uafhængige af hjemmeplejerne.”

• God teknologi skal kunne fungere i samspil med eksisterende teknologi. Der skal være et begrundet behov for indførslen af teknologien (nødvendighed), og samtidigt skal det være nemt at bruge.

• Dårlig teknologi er teknologi, der spilder personalets tid ved at være langsom, kompleks eller ved at kræve dobbeltregistrering af samme data. Dårlig teknologi dækker også teknologi, der indføres for anden grund end behovet, som er funderet i klinisk eller administrativ praksis.

• Der henvises til appendikset for en ikke-udtømmende liste af velfærdsteknologier

Holdning til teknologi i sundhedssektoren

”Teknologi, der ikke anvendes ordentligt/efter hensigten.””Dårlig teknologi er teknologi, der ikke fungerer.””Der ikke kan rengøres eller vedligeholdes nemt.””Unødvendigt kompliceret.””… ser grimt ud eller fylder i borgerens hjem.”

”Et entydigt system, hvor alle de nødvendige informationer er samlet på en logisk måde.””Brugervenligt og hurtigt – kunne man få ét logon til altville det være nemt.”

”Letter hverdagen – det skal ikke være for synligt eller støjende.””Tæt på brugerne og let at anvende.””Nødvendig og logisk teknologi – dvs. er der et behov, og er det nemt at bruge.””Teknologi skal understøtte den menneskelige ressource, således at dennes opgaver kan koncentreres om deres hovedområde.”

”Dårlig teknologi er teknologi, der ikke er behov for, eller hvis det ikke er gennemtænkt.””Teknologi, der ikke medfører en gevinst for nogen eller ikke er tidsbesparende.”

Nuværende arbejdsgange

* Igennem analysen betegnes den kommunale sektor som socialsektoren. Dette er hovedsagelig repræsenteret ved plejesektoren, samt ældre- og handicapforvaltningerne


Indhold

99

BaggrundNuværende arbejdsgange- Socialsektoren- Sundhedssektoren- OpsummeringFremtidige arbejdsgange Fremtidige kompetencebehovUdfordringer og barriererInitiativer for kompetenceudvikling

Appendiks


Der skelnes mellem plejecentre og hjemmepleje, som udføres af SOSU-assistenter/–hjælpere, og specialiserede opgaver, som sygeplejer sker og terapeuter varetager

10

• I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter.

• Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende. Den løbende

dokumentation i arbejdssituationer fjerner ifølge interviewpersonerne fokus og tid fra plejeopgaverne.

• Der er en grundlæggende opsplitning mellem distrikter (hjemmeplejen) og plejecentre (de stationære).

• For koordination mellem medarbejdergrupper og skiftehold benyttes såvel journalsystemer som PDA’er – således, at der sker en sikker overlevering af plejerelevante oplysninger mellem faggrupperne.

• I forbindelse med arbejdsgangene er der i socialsektoren fokus på at understøtte de tunge arbejdsgange med hjælpermidler til plejepersonalet. Dette gøres for at undgå nedslidning af personalet og hjælpe borgerens dagligdag.

• Ifølge interviewpersonerne er koordinering og styring af plejeopgaverne afgørende – den bedste planlægning kan ødelægges ved eksempelvis sygdom eller borgerens uforudsete behov.

Socialsektoren

”Medarbejderne møder ind, forbereder morgenmad til beboerne. Vækker beboerne. Udfører en række plejeopgaver i løbet af dagen, koordinerer middags og aftensmad for beboerne. Går runder om natten og tilser beboerne mindst en gang hver 3. time.”

”Hverdagen i plejecentrene er meget presset.”

”Det første en medarbejder gør om morgenen, er at åbne sin PDA, hvor kørelisten vil fremkomme gennem systemet MobilOmsorg”

”….. det er godt, at vi har så høj brugertilfreds og god økonomi.”

” Der er notatpligt og dette tager af vores tid – det er nødvendigt, men det kunne gøres smartere.”

” Pleje er det vigtigste – kommunikation gennem notater er dog nødvendig for gøre plejen bedre.”

” Genoptræningsplaner er elektronisk – 10 pct. papir som kommer fra privat hospitalerne.”



Organisatorisk er den kommunale sektor opdelt i æld repleje og genoptræning –hvor serviceopgaver sætter dagsorden på alle ledelse sniveauer

11

• Socialsektorens kommunale ældrepleje er organiseret med en udviklingsstab placeret centralt i kommunen.

• I Vejle Kommune er der 4 områdeledere, som hver har mellem 300-500 medarbejdere, hvor der på tværs af områderne indføres nye teknologier som eksempelvis PDA’ere, robotstøvsugere og GPS’ere.

• For ledelsen er der en fokuseret indsats på at sikre fastholdelse af medarbejdere og fremme en høj brugertilfredshed.

• Økonomisk er driften af ældreplejen skrøbelig, da nye borgere/brugere kan kræve uforholdsmæssig meget pleje, hvilket gør planlægning og budgettering vanskelig.

• I Odense Kommune er der nedsat en velfærdsteknologienhed, der arbejder fokuseret med indførelse af teknologi i socialsektoren.

• I Vejle Kommune varetages denne funktion i ældreplejens stabsfunktion, som løbende koordinerer med Servicestyrelsen om indførelse af teknologier eller koncepter.

• Indsatsen rettet mod indførelse af velfærdsteknologier er på den politiske dagsorden. Det forekommer interviewpersonerne, at den objektive årsag til valget af nye teknologier ikke altid fremstår tydeligt.

Socialsektoren

Vej

leO

dens

e


ILLUSTRATIVT

ILLUSTRATIVT


Velfærdsteknologi fylder relativt meget i ”forretni ngsudviklingen”, mens frontmedarbejderne i mindre grad mærker de nye tek nologier i dagligdagen…

12

• I socialsektoren arbejdes der centralt med en fokuseret indsats indenfor velfærdsteknologier til understøttelse af SOSU-assistenters og -hjælperes dagligdag.

• Organisatorisk arbejder socialsektoren tæt sammen med Servicestyrelsen om projektplaner og funding til gennemførelse af udviklingsprojekter.

• Fokus for de centralt placeret ”forretningsudviklere” i kommunerne er på gennemførelse af mekatroniske og automatiserende velfærdsteknologier. IT-løsninger og udviklingen af disse understøttes fortsat af den kommunale IT-afdeling, som varetager træning og uddannelse i brug af teknologierne.

• Organisatorisk er fokus i kommunerne på teknologier, der kan påvise kulturelle og organisatoriske forbedringer i form af såvel bedre behandling og arbejdsmiljø.

• Det er hovedsagelig hjælpemiddelcentralen (/-depot), der understøtter udbredelsen af teknologier, hvor terapeuterne fremhæves som ”gatekeepers” for udbredelse og indførelse - ved at anmode den centrale visitation om anskaffelsen.

• Udbredelsen af politisk eksponerede teknologier har ikke en fremstående opbakning hos medarbejderne. Såkaldte fyrtårnsprojekter får høj opmærksomhed, men til daglig sker der udbredelse af teknologi igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot)

• Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen – mens medarbejdere og de daglige ledere tager imod de nye løsninger med et varieret engagement.

Socialsektoren ”Organisatorisk er vi opdelt i distrikter med dertilhørende ”udkørerende distrikter” og plejecentrene (…), som leder er det en stor logistisk øvelse ”

”Vi har et godt samarbejde med vores udviklingsafdeling, som bruger vores erfaringer meget.”

” (…) teknologi fylder ikke meget hos os – vi er fokuseret på at løse de daglige opgaver.”

” …. vi giver derfor meget lidt input til ledelsen om, hvilke teknologier vi ser, der kunne gøre en forskel.”

” For os er velfærdsteknologier vanskelige at skelne fra hjælpemidler.”

” Vi har travlt, men ikke så travlt, at vi ikke kan tænke innovativt – hvis vi fik muligheden for det.”

”I forbindelse med ny teknologi bliver områdelederen orienteret herom af kommunen og går herefter i gang med at planlægge implementeringen.”



Teknologigraden i socialsektoren er præget af få vel færdsteknologier – og flere avancerede hjælpemidler

13

• Velfærdsteknologi indenfor socialsektoren findes primært påhjælpemiddelcentralen (/-depot) og i de plejeadministrative systemer, der benyttes af kommunerne. For flere medarbejdere er velfærdsteknologi synonymt med hjælpemidler.

• Borgerjournaler er forskellige fra kommune til kommune, og der er kun begrænset mulighed for at interagere med systemer på sygehusene og i andre forvaltningsenheder. Dette er dog gjort i Odense, hvor der er lavet integration mellem Rambøll Care og EJP på sygehuset.

• Det stigende dokumentationskrav har medført indførelse af nye håndholdte enheder, der er forbundet til det borgeradministrative system.

• I forbindelse med ny teknologi er det primært hjemmesygeplejersker og terapeuter, der i tæt samarbejde anbefaler, mens det er den centrale visitation, der godkender anskaffelsen af hjælpemidlerne.

• Nye avancerede hjælpemidler bliver ”rullet” ud til borgerne eller plejepersonale baseret på en rekvisition, som terapeuterne indstiller til hjælpemiddelcentralen (/-depot).

• Nye automatiserede teknologiske løsninger, som bliver gennemført i samarbejde med KL og Servicestyrelsen, bliver hovedsagelig koordineret fra den kommunale IT-afdeling eller fra stabsfunktionen i kommunen.

Socialsektoren

”Ofte skal man kommunikere mellem social-, sundheds-og arbejdsforvaltningen, men der er ikke nogen fælles journal.”

”…genoptræning gennemføres stort set uden teknologi …”

”Genoptræningsplaner sendes nu elektronisk, og der er en kæmpe gevinst … i dag kommer kun 10% på papir, og det er primært fra privathospitaler.”

”… sengene kunne ikke renses med hospitalssprit, så kommunen trak sig ud igen.””Ergoterapeuterne

vurderer en borgers behov for hjælpemidler gennem en visitering”

”Som fysioterapeuter bruger vi meget tid på at godkende og indstille anskaffelsen af hjælpemidler.”

”Nye typer lifte har betydet bedre arbejdsmiljø for medarbejderne i borgernes hjem…”



Medarbejderne har de funktionelle færdigheder til a t arbejde med ny teknologi – men motivation er svingende

14

• Omstillingsparathed til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold –alder og medarbejderkategori.

• Det vurderes af interviewpersoner, at medarbejdergrupperne har de funktionelle færdigheder til at arbejde med velfærdsteknologi uanset teknologitype.

• Det fremhæves, at motivation og viljen til at ændre arbejdsgange i forbindelse med ny teknologi er mindre hos ældre medarbejdergrupper.

• Generelt anses terapeuter for mere motiverede for at bruge teknologier. Årsagen kan ifølge interviewpersonerne findes i, at de har fokus på arbejdsmiljø og har et højere vidensniveau.

• Det forekommer, at mellemledere er mindre motiverede for at benytte teknologi – dette kan skyldes, at nye teknologier medfører økonomiske besparelser og administrativt arbejde i forbindelse med anskaffelse og kontraktvedligeholdelse.

Socialsektoren

< 40 år >40 år

< 40 år > 40 år

Gennemsnit

SOSU-assistenter

SOSU-hjælpere

Sygeplejersker

Terapeuter

Mellemleder

Estimeret skala for kompetencer til accept og funkt ionel brug af teknologi*

1 62 3 4 5

Funktionel kompetence

Motivation

ILLUSTRATIVT OG IKKE UDTØMMENDE

* Skalaen er estimeret og baseret på gennemførte interviews og efterfølgende kontrolleret ved fokusgruppeinterviewene. Lavere tal desto større omstillingsparathed og kompetenceniveau.



Indhold

1515


Appendiks


Sundhedssektorens arbejdsgange tager udgangspunkt i kompetencefordeling mellem sygehuse og afdelinger…

16

• Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer – hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling.

• Region Syddanmark er opdelt i fire hovedsygehuse, hvor den kliniske afdelingsstruktur og patientmodtagelsen (akut-centre) afspejler den kompetencemæssige og historiske struktur.

• Afdelingsstrukturen kan forsimplet beskrives ved modellen til højre. Det gængse udgangspunkt i arbejdsgangene er, at patienten gennemgår et diagnostisk- og et behandlingsforløb.

• Afdelingsstrukturen er forskellig på tværs af sygehuse, men det stående princip er, at afdelinger struktureres efter lægefaglige discipliner.

• De tungeste og mest ressourcekrævende patientforløb indgår i de medicinske centre, hvor livsvarige behandlingsforløb lægger en stor transaktionsvolumen på såvel diagnose- og behandlingsafdelingerne.

• For en række afdelinger er der taget initiativ til at samle afdelingerne organisatorisk med udgangspunkt i patientforløb med høj transaktionsfrekvens.

• Planer for gennemførelse af behandlingspakker og accelererede patientforløb optimerer behandlingstiden.

Sundhedssektoren


Patient på sygehuset

Patient i hjemmet

Borger i hjemmetP

atie

ntfo

rløb

Diagnose

Behandling

Genoptræning

Beh

andl

ings

forlø

b

ILLUSTRATIVT


Teknologimodenheden i sundhedssektoren er dyb og ma ngfoldig, hvor innovative ideer opstår i klinikken

17

• Velfærdsteknologi er et bredt fænomen i sundhedssektoren. Gængse medicinske modaliteter er standard sundhedsteknologier på markedet og bliver indkøbt under fælles global medicinske standarder.

• Det private marked for disse sundhedsteknologier er særdeles modnet og bliver dikteret af store multinationale sundhedskoncerner. Den primære indgang til sundhedssektoren er at sikre global klinisk godkendelse af produktet. En række løsninger indenfor sundheds-IT udbredes regionalt som eksempelvis EPJ og PAS.

• I modsætning til socialsektoren har sundhedssektoren – specielt omkring universitetshospitalerne - et forskningsansvar. En række innovative projekter inden for velfærdsteknologier bliver i den forbindelse udviklet i de enkelte klinikker – som led i forskningsindsatsen.

• Der er variation i, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der benyttes påtværs af afdelinger i Region Syddanmark – til trods for afdelingernes tilsvarende opgaveløsning.

• Hovedparten af de nyudviklede teknologier – som indgår i de kliniske arbejdsprocesser lokalt – koncentrerer sig om telemedicin, sundheds-IT og automatisering

• Der forefindes flere igangværende løsninger, som er fuldt ud implementerede i afdelingerne, og som derved har umiddelbart potentiale for regional udbredelse.

Sundhedssektoren

”…resultatet er, at driften af det velfungerende system i pilotstadiet bliver stoppet, selvom både fagpersonalet og patienter er utroligt glade for ordningen, der samtidigt medfører en kraftig reduktion på indlæggelsestiden for patienterne.”

”… PDA’er er introduceret til portører for at foretage registrering af, hvilke opgaver de laver. Det betragtes af portørerne som kontrol, men fungerer nu, da det er fyringsgrund ikke at benytte systemet…”

”… auditering af kvaliteten i tilfældige rum via PDA sikrer et nyt niveau af empiri for kvaliteten på sygehusene.”

”… der føres stadigt papirjournal ved siden af EPJ-systemet, hvilket virker ineffektivt.”

”…der oprettes et ”D4 – infonet” med retningslinier mm. for procedurer og andet.”

”… SMS-system har sikret højere fremmøde til behandlinger.”



Medarbejdere har forskellige prioriteter og profess ionelle holdninger – få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omven dt er fåengagerede i at fremme teknologiers udbredelse…

18

• Sundhedssektoren er præget af høj faglighed og stærke holdninger til teknologier, koncepter og nye arbejdsgange.

• Holdningen til én bestemt teknologi kan dele vandene. Således kan en ”innovator” også have en ”stopper” personlighed –afhængig af den pågældende teknologi og arbejdsgang.

• Det generelle billede er, at der er få ”stoppere” af velfærdsteknologiprojektet generelt – men ”heppekoret” er tilsvarende lille.

• ”Innovatoren” eksisterer inden for deres eget domæne, hvor de brænder for deres teknologi og koncept – men ikke nødvendigvis for velfærdsteknologiprojektet som helhed.

• ”Benspændere” søger at underminere konkrete initiativer ud fra økonomiske og kliniske perspektiver. Dette kan eksempelvis være nye teknologier, hvor der endnu ikke er fastsat en DRG (se s. 44) krone – hvorfor afdelingen/sygehuset teknisk set taber penge på teknologien. Eller i situationer, hvor der fagligt diskuteres MTV (se s.44) dokumentationens validitet.

• Der eksisterer en udpræget tendens til, at det lægefaglige personale og ledelsen befinder sig ved ”modpolerne”, mens det resterende kliniske personale befinder sig i midten af rolleprofilerne.

Rolleprofiler i sundhedssektoren

StopperStopper BenspBenspæænderendere MedlMedløøberebere HeppekorHeppekor InnovatorerInnovatorer

�

�

!

Åbenlys modstand

”Det ønsker jeg ikke”

Underminere indsatsen

”Det duer ikke – hvad sagde

jeg”

Støttende for nye ideer

”Fortæl mig, hvordan vi

skal gøre det”

Positive for forandringer

”Super ide –lad os komme

i gang”

Personen bag forandringer

“Jeg vil have dette til at ske

nu ”

RollerRoller

!

!!

?

?

?

??

?

?

�

�

�

• Den faktiske distribution af rolleprofiler er vanskelig at identificere

• Der findes få ”stopper”-roller inden for velfærdsteknologi, omvendt

er ”heppekor” lille

• ”Benspændere”-rollen findes ofte i forbindelse med udbredelse af

teknologi på tværs af afdelinger eller sygehuse

• Blandt klinisk personale er der få medløbere – da der er stærke professionelle

holdninger til typer af teknologier og arbejdsgange

Eksemplificerede rolleprofiler


ILLUSTRATIVT


De tekniske færdigheder til at benytte velfærdstekn ologi er tilstede, mens motivationen er svingende…

19

• Medarbejderne er generelt gode til at omstille sig til ny teknologi – hvis blot funktionaliteten og arbejdsgangene ikke ændres uden deres indflydelse.

• Ledelsen er fokuseret på velfærdsteknologier – men skal samtidigt tænke økonomi, klinisk evidens og udbudsregler ind i billedet.

• Uddannelse i håndtering af hurtige patientforløb er ifølge interviewpersonerne ikke god nok.• Modstanden mod teknologi udspringer i højere grad af de ændrede arbejdsgange end af teknologien i sig selv.

Motivation i sundhedssektoren

” Største problem er, at teknologien ikke kommer i brug.Der mangler opbakning til teknologien på funktionelt niveau (primært ledelsesniveau).”

”…Har man ikke en klar ledelsesbeslutning når man starter, så møder man stadigt modstand.”

”Medarbejderne er generelt rigtigt gode til at omstille sig til teknologi. Der er visse bekymringer mht. arbejdssikkerhed mm. i visse grupper, men skal ældrebyrden overkommes, er dette en frygt, man skal komme sig over.”

”… Det er et stort problem med uddannelse. Der er for lidt uddannelse, når nye ting introduceres. Problemet forstærkes pga. dårlige systemer (f.eks. ringe brugervenlighed).”

”I forhold til telemedicin har sygeplejerskerne modtaget medietræning. Dvs. hvad man skal tænke på, når man sidder overfor en patient påen skærm.”

”..nyuddannede er ikke gearet til at håndtere patienter i korte tidsrum, inden de sendes hjem.”

”Specielt flytning af opgaver mellem faggrupper udgør en stor udfordring ved større systemer. I forbindelse med EPJ systemet blev en stor del afarbejdsopgaver, der tidligere var delegeret til sekretærer eller sygeplejersker, tilbagedelegeret til læger eller sygeplejersker grundet bl.a. lovkrav.”

”I deres verden har de alle brug for at gøre, hvad de altid har gjort. De ønsker sikkerhed i deres job.”

”Visse medarbejdere har stor indflydelse –det ligger i kulturen, og vil aldrig ændres.”

”Medarbejderen er ofte positivt stemt givet, at teknologien ”giver mening”, og når medarbejderen får lov til at ”lege” med den.”



Indhold

2020


Appendiks


Nye velfærdsteknologiløsninger og koncepter opstår primært i tæt samarbejde med udvikleren i sundhedssektoren – lokal teknologiudvikling i socialsektoren er en undtagels e

21

• I sundhedssektoren er virketrangen til at udvikle nye koncepter og teknologiske løsninger inden for telemedicin, IT og automatisering høj.

• I socialsektoren er ideudvikling og testning af koncepter og teknologier begrænset. Nye teknologier kommer derimod fra kommunalt hold både igennem hjælpemiddelcentralen (/-depot) og de koordinerende velfærdsteknologienheder.

• Det er dog værd at bemærke, at antallet af nye teknologier og løsninger i socialsektoren er mindre end i sundhedssektoren.

• Ifølge interviewpersonerne betyder virketrangen i de kliniske afdelinger ikke nødvendigvis, at teknologier – til trods for veldokumenteret klinisk evidens og forretningspotentiale - bliver udbredt regionalt.

• Standard IT og mekatroniske løsninger bliver dog indkøbt og implementeret påtværs af sygehusene på baggrund af udenlandske og nationale erfaringer med teknologierne.

• I socialsektoren er der en relativ passiv teknologiaccept i de enkelte centre og i hjemmeplejen, når nye teknologier udbredes. Innovationslysten til at komme op med nye ideer er begrænset - grundet tidspres og få innovative kompetencer.

• På den anden side viser tendenserne, at der i sundhedssektoren er mindre ejerskab til teknologien, jo bredere løsningen skal udbredes.

Nuværende teknologi

Løsning i afdelingen

Løsning i sygehus

Region løsning

Kommunal løsning

Område løsning

Center løsning

Udbredelse af velfærdsteknologier i sundhedssektoren (bottom-up)*

Udbredelse af velfærdsteknologier i social-sektoren (top-down)

* Medicinske modaliteter som eksempelvis MR- og CT-scannere og dertilhørende IT-systemer er alle baseret på globale kliniske godkendelsesstandarder og indkøbes centralt som standardprodukter.



Forandringsparatheden er under udvikling i social- o g sundhedssektoren

22

• Traditionelt set bygges en forandringskultur op omkring fire trin. Initialt opnås der viden og dernæst en forståelse for, hvad der skal ske i organisationen. Herefter sker der en accept af tingenes tilstand – og endelig skabes der engagement til proaktivt at være med til at skabe og påvirke forandringerne i organisationen. • I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til ”forståelsesniveauet” - men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket ligeledes præger innovationslysten.• I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske – men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden af forandringer. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at gamle arbejdsgange fortsat bibeholdes på trods for ny teknologiunderstøttelse.

Social- og sundhedssektorens forandringskultur

Forståelse

“Jeg ved, hvad der skal ske”

“ Jeg ved, det er nødvendigt”

Engagement

”Hvad kan jeg gøre for at

hjælpe”

Viden

“ Jeg får det at vide”

Forandringsparathed

Accept/ejerskab

Tid

Medarbejdernes nuværende position i socialsektoren

Medarbejdernes nuværende position i sundhedssektoren


ILLUSTRATIVT







1 2

34

5

Opsummering af nuværende arbejdsgang

23


• I socialsektoren er faggrænserne delvist flydende mellem sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og terapeuter. Hverdagen i socialsektoren opfattes som udfordrende.

• Ifølge interviewpersonerne er tendensen, at ideudvikling af nye teknologier gennemføres fra toppen i socialsektoren.

• Omstillingsparathed i socialsektoren til at ville arbejde med velfærdsteknologier er bestemt af to forhold – alder og medarbejderkategori. I socialsektoren er medarbejderne på tværs af ansættelseskategorier ikke nået til ”forståelsesniveauet”, men er stadig i gang med at oparbejde viden om velfærdsteknologier og behov for forandringer, hvilket har indflydelse påinnovationslysten.

• Arbejdsgangene i sundhedssektoren er baseret på såvel lokale som regionale kompetencer – hvorfra de enkelte sygehuses afdelingsstruktur afspejler den kompetence- og ressourcemæssige fordeling (jo mere specialiseret afdelingen er, desto mere specialiserede er medarbejderne).

• Medarbejdere har forskellige prioriteter og professionelle holdninger – få er kritiske overfor velfærdsteknologi, men omvendt er få engagerede i at fremme teknologiers udbredelse. I sundhedssektoren er der opnået forståelse for hvad, der skal ske, men der er fortsat ikke en bred accept af (ejerskab til) nødvendigheden ved forandringer.

• Overordnet for de to sektorer vurderes færdighederne til brug af ny teknologi som tilstrækkelige, mens motivationen er svingende.


Indhold


Appendiks


Samfundsmæssigt vil fire fremadrettede tendenser og fokusområder påvirke arbejdsgange og kompetencer i social- og sundhedssek toren

25

• Fokusområdet for social- og sundhedssektoren er fremadrettet, at kravene adresseres såvel i dybden af servicetilbuddene som i bredden i forhold til antallet af patienter og brugere.

• Det er interviewpersonernes opfattelse, at den nuværende arbejdsgangsstruktur ikke kan understøtte de krav, der opstår som følge af den demografiske udvikling. Såvel administrative som kliniske arbejdsgange vil forventelig skulle indrettes anderledes for at understøtte tungere patienter og borgere i fremtiden.

• Det vurderes af interviewpersonerne, at der i stadig stigende grad skal foretages dokumentation af patientbehandlinger med henblik på at gøre informationer tilgængelige på tværs af enhederne.

• Fremadrettet vurderes det sideløbende hermed, at adgangen til specialister ikke nødvendigvis kan forefindes i lokalområdet. Der vil derfor blive benyttet mere fjern-kommunikation til understøttelse af såvel social- som sundhedssektorens arbejde.

• Det forventes, at borgere og patienter samt de pårørende vil stille større krav til social- og sundhedssektorens kommunikation og virtuelle interaktion med pårørende og borgere.

• Ikke kroniske patienter behandles hurtigere, igennem sammenhæng mellem afdelingerne baseret på de typiske og mest hyppige patient- og borgerforløb

• Siloopdelingen mellem afdelinger og sygehuse vil nedbrydes

• Bedre udnyttelse af specialister på tværs af regionen ved brug af telemedicinske løsninger

• Indretning af kompetencecenter på tværs af sygehusene med henblik på at sikre optimal ressourceanvendelse

• Afvikling af behandlingsforløb med lav volumen og flytning til andre regioner /sygehuse

• Optimering af hjemmepleje og plejecenters arbejdsgange ud fra forventningen om flere fysisk tunge borgere

• Sikre arbejdsgange og planlægning patienten/borgeren i hjemmet

• Øget professionel kommunikation med patienter, borgere og pårørende gennem web 2.0 og sociale medier

• Understøtte patienten i hjemmet gennem nye virtuelle arbejdsgange

• På sigt sammenfald mellem social- og sundhedssektorens opgaver

Fokus påaccelererede behandlingsforløb

Højere specialisering påtværs af regionen

Understøttelse af ”tunge” brugere

Alternativ kommunikation med patienter og borgere

4 fremadrettede tendenser

Fremtidige arbejdsgange


• Stadig flere nye aflastende teknologier til eksempelvis genoptræning og hjælp til selvhjælp.

• Velfærdsteknologier modnes og kommercialiseres, hvilket gør dem mere tilgængelige og billigere. Det gøres muligt at betjene borgere fra centrale centre, og nye områder inden for personlig pleje vil kunne automatiseres.

• Patienter udsendes tidligere fra sygehuse, hvilket giver flere og nye opgaver til hjemmesygeplejerskerne. SOSU-hjælpere og -assistenter skal i højere grad løse nye opgaver pga. færre sygeplejersker i hjemmeplejen.

• Ny generation af ældre er opvokset i velfærdssystemet, hvorfor der opstår højere krav til service - samtidig er befolkningen sundere end de tidligere generationer. Dette er både positivt og negativt, da patienter lever længere og derfor bliver tungere og dyrere i sidste ende.

• Nye generationer af medarbejdere, hvor der forventes større åbenhed omkring teknologi og indførelse af disse.

Teknologisk vil medarbejdernes fremtidige arbejdsga nge blive understøttet af bedre og billigere teknologi

Overtagelse af opgaver fra sundhedsvæsnet

Mere teknologi til understøttelse afpatientforløbene

Fokus pågenoptræning og hjælp til selvhjælp

Teknologi vil blive billigere og bedre

Mere teknologiåbnemedarbejdere


Fremtidens arbejdsgang

26


Udbredelsen af velfærdsteknologier i sundheds- og so cialsektoren søger til stadighed at gøre hverdagen nemmere og frigøre mere tid til patienten og borgeren

27

Arbejdsopgaver

Sundhedssektoren Socialsektoren

Administration og koordination

Automatisering af arbejdsgange

Automatisering af logistikfunktioner

Patient-/borgernære teknologier

• For sundhedssektoren er der et udpræget fokus på at sikre konsolidering og sammenhæng mellem de kliniske og administrative IT-systemer. Udrulningen af COSMIC og reducering af applikationer og IT-infrastrukturen er eksempler på disse.

• I socialsektoren er der fokus på at sikre teknologi, der kan understøtte kravene til indrapportering og dokumentation. Herudover følges der løbende med i nye teknologier, der stilles til rådighed ved hjælpemiddelcentralen (/-depot)

• Telemedicinske og mekatroniske løsninger til borgere og patienter primært under udvikling i lokale enheder og afdelinger.

• Automatisering er et emne, der er fokus på i forbindelse med bygning af nye akutmodtagelser og bygning af nye sygehuse på tværs af regionen.

• Det fremhæves i socialsektoren, at automatisering af arbejdsgange og pleje og omsorg har et begrænset fokus, fordi en del af den fysiske bemanding er målrettet brede omsorgsopgaver. Fokus i socialsektoren er derimod på hjælpemidler og teknologier til understøttelse af de administrative arbejdsgange.

• En række teknologier indenfor automatisering og telemedicin er stadig i

udviklingsfasen og forventes ikke at blive udbredt i socialsektoren foreløbigt.

Teknologifokus i dag og i fremtiden

Nuværende fokusområder indenfor velfærdsteknologi

Illustration af, hvor interviewpersonerne mener der er størst fokus på teknologiunderstøttelsen af arbejdsopgaverne i dag og i fremtiden. Desto mere udfyldt desto større fokus


ILLUSTRATIVT


Det vurderes, at der i fremtiden vil blive benyttet nye teknologier på tværs af medarbejderfunktioner, og at der vil være en vis sy nergi mellem sektorerne

28

Relevans*A:

PlejeB:

PraktiskC:

Adm.D:

KliniskE:

Terap.

Sundheds/social IT 2 0 4 4 1

Automatisering 3 3 3 3 0

Hjælpemidler 4 4 0 2 3

Telemedicin 2 0 3 4 2

*Vurdering af teknologiers relevans fra 0 til 4, hvor 0 er irrelevant og 4 er relevant for det pågældende arbejdsområde.

Region

Pleje Admin PraktiskKliniskA

BCD

Botilbud

Social Sundhed

Sygehuse Psykiatrien

Kommune

Social Sundhed

Pleje-personale

Administrativtpersonale

Praktiskpersonale

Terapeuter

Hjemmepleje Genoptræning ForebyggelsePlejecentre

EBCA

• Interviewpersonerne fremhæver enstemmigt, at IT-understøttelsen af deres arbejdsgange vil blive mere omfattende og bedre. Dette indbefatter ikke kun EJP-løsningerne, men også en lang række kliniske databasesystemer, som gør samarbejdet indenfor og mellem social- og sundhedssektoren bedre.

• Velfærdsteknologiske hjælpemidler anses for at være et område, der vil præge socialsektorens arbejdsgange.

• For understøttelse af de fremadrettede ambitioner med overgang til akutsygehuse anses telemedicin som én af løsningerne, hvormed det kliniske personale kan visitere flere patienter og dermed påvirkes arbejdsgangene.

• Det forventes, at automatisering på tværs af medarbejdergrupper og arbejdsgange fordrer højere effektivitet – men at disse teknologier i stigende grad vil sætte krav til de fysiske omgivelser.

• Automatiseringsteknologier anses for at få sit gennembrud i forbindelse med sygehusbyggerierne og indretning af nye akutmodtagelser.

Fremtidens brug af teknologier


ILLUSTRATIVT







1 2

34

5

Opsummering af fremtidige arbejdsgange

29

• Interviewpersonerne har identificeret 4 fremadrettede tendenser i social-og sundhedssektoren som afstedkommes af de demografiske krav.

• Et større fokus på accelererede patient/borgerforløb• Større specialisering på tværs og ikke nødvendigvis tilgang til lokale specialister• Stadig tungere og ældre patienter og borgere, der er mere krævende i pleje- og behandlingsmæssig sammenhæng

• Anderledes og mere proaktiv kommunikation med pårørende og patient/borger

• Patienter udsendes tidligere fra sygehusene, hvilket giver flere og nye opgaver til hjemmesygeplejerskerne. SOSU-hjælpere og -assistenter skal i højere grad løse nye opgaver pga. af færre sygeplejersker i hjemmeplejen.

• Udbredelsen af velfærdsteknologier i sundheds- og socialsektoren søger at gøre hverdagen nemmere og frigøre mere tid til patienten og borgeren.

• Det vurderes, at der i fremtiden vil blive benyttet nye teknologier indenfor administrativ IT, hjælpemidler og telemedicin.

• For sundhedssektoren er der et udpræget fokus på at sikre konsolidering og sammenhæng mellem de kliniske og administrative IT-systemer.

• I socialsektoren er der fokus på at sikre teknologi, der kan understøtte kravene til indrapportering og dokumentation. Herudover følges der løbende med i nye teknologier, der stilles til rådighed ved hjælpemiddelcentralen (/-depot).



Indhold


Appendiks


Forståelse for de velfærdsteknologiske muligheder i socialsektoren

31


Medarbejdernes omstillingsparathed

Jf. overstående model for forandringsparathed vurderes socialsektoren at være placeret mellem viden og forståelse.

Forståelse af behovet for forandringer eller nye teknologier sker ved kommunikation, inddragelse og vejledning af medarbejderne.

Kommunikation om forandringer

Fremme forståelsen

Inddragelse af medarbejdere

Afmystificering og nærvær

Behov

• Over de næste år vil der være stigende krav til omstillingsparathed blandt medarbejderne i både social - og sundhedssektoren.

• Nye arbejdsgange og understøttende teknologier vil spille en stadig større rolle i medarbejdernes hverdag - og det er mere forståelsen af dette end de egentlige tekniske færdigheder, der kompetencemæssigt er behov for.

• For socialsektoren er det nærliggende behov at få ”italesat”og kommunikeret behovet for forandringer for dermed at sætte gang i innovationslysten.

• Plejepersonalet har en viden om, at teknologier eksisterer -men en mindre forståelse for, hvorfor de indføres. Omsorg er i fleres øjne den aktive handling og vigtigste opgave.

• Der er behov for at fremme forståelsen for, at redskaber og teknologier kan indgå i det at yde en aktiv omsorg.

• Plejepersonalet har et behov for at forstå de omkringliggende gevinster ved at dokumentere brugernes behandlingsmæssige oplysninger – således at kollegaer og sundhedssektoren kan få glæde af dette.


• Indenfor sundhedssektoren er der en forståelse for behovet for teknologiunderstøttelse af nye kliniske og administrative arbejdsgange.

• På den anden side er der også et behov for at acceptere og fåejerskab til teknologierne på tværs af kliniske og administrative funktioner.

• Arbejdsgange med udgangspunkt i patientforløbet skaber behov for ejerskab og accept af, at faggrænser kan flyttes.

• Medarbejderne skal have motivationen og de tekniske færdigheder til at benytte teknologierne. Manglende motivation -baseret på den iboende kultur - anses af interviewpersonerne for at være det sted, hvor kompetencebehovet er størst.

• Patienterne og borgerne har behov for kompetencer og incitamenter til at være ”selvhjulpne” i eget hjem.

• Ledelsen har behov for kompetenceudvikling i udbudsteknik, organisation og økonomi i forbindelse med indførelse af teknologier.


Medarbejdernes omstillingsparathed

Skabe rette incita-menter for ledelsen

Tekniskefærdigheder

Motivation og ejerskab

Forskydningaf faggrænser

Behov

Jf. overstående model i forandringsparatheden vurderes sundhedssektoren til at befinde sig mellem forståelse og ”accept/ejerskab”.

Ejerskab og accept kan adresseres ved at arbejde målrettet med områderne omkring velfærdsteknologi samt skabe samhørighed og incitamenter til at prioritere nye teknologier på tværs.

Accept og ejerskab til velfærdsteknologier i sundhe dssektor

32


Behovet for tekniske færdigheder og kompetenceudvik ling er begrænset

33

• I forhold til tekniske kompetencer er dette kun en begrænset udfordring i begge sektorer. Visse ældre medarbejdere overvejer tidlig pension, da de ikke er interesseret i at lære nye tekniske løsninger - dette er hovedsagelig gældende inden for administrative IT-systemer.

• Der benyttes på nuværende tidspunkt en række kurser i IT systemer, instruktion fra leverandør ved hjælpemidler, superbrugere og sidemandsoplæring samt studieture arrangeret af leverandøren, hvilket vurderes at opfylde det teknisk/faglige behov.

• Visse medarbejdere indenfor SOSU-fagene har yderligere udfordringer med nye teknologier grundet læse/skrive vanskeligheder.

• Der bliver udtalt et behov for at afmystificere teknologier og fokus på faglighed i teknologi allerede i uddannelsen. Det fremhæves i den forbindelse, at redskaber (teknologier) kan stilles til rådighed på skolerne, hvor eleverne har mulighed for at arbejde med fagligemuligheder ved hjælpemidlerne og teknologierne.

• Der fremhæves et behov for, at medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes i at se faglige muligheder i nye produkter med henblik på at tænke teknologierne ind i dagligdagen.

• Telemedicin stiller nye krav til en medarbejdes kunnen og faglige optræden. Træning i fremtoning over video (medietræning) og træning i identificering af symptomer over video fremhæves som et muligt kompetencebehov.

• Medarbejderne udtaler, at der højere grad er behov for at uddanne borgere i brug af nye teknologier. På den måde gøres medarbejderne specielt i sundhedssektoren til superbrugere af hjælpemidler til borgerne.


Central træningSidemands-

oplæring

SuperbrugereVirksomheds-instruktører

Nuværende metoder

Læse/skrive færdigheder

Kompetence i teleomsorg

Faglige krav pga. hjemmepatienter

Øgede krav tildokumentation

Behov

Instruer borgerei teknologier

Omsorg gennemredskaber

Efteruddannelse Ny uddannelse







1 2

34

5

Opsummering af fremtidige arbejdsgange

34

• Over de næste år vil der være stigende krav til omstillingsparathed blandt medarbejderne i både social - og sundhedssektoren.

• Nye arbejdsgange og understøttende teknologier vil spille en stadig større rolle i medarbejdernes hverdag - og det er mere forståelsen af dette end de egentlige tekniske færdigheder, der er kompetencemæssigt behov for.

• For socialsektoren er det nærliggende behov at få ”italesat” og kommunikeret behovet for forandringer.

• Indenfor sundhedssektoren er der en forståelse for behovet for teknologiunderstøttelse af nye kliniske og administrative arbejdsgange.

• I forhold til tekniske kompetencer er dette kun en begrænset udfordring i begge sektorer. Der bliver dog udtalt et behov for at afmystificere teknologier og fokus på faglighed i teknologi allerede i uddannelsen.

• Der fremhæves et behov for at medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes i at se faglige muligheder i nye produkter med henblik påat tænke teknologierne ind i dagligdagen.

• Medarbejderne udtaler, at der højere grad er behov for at uddanne borgere i brug af nye teknologier.



Indhold


Appendiks


Der er en række udfordringer forbundet med at sikre kompetenceudvikling mod “forståelse” i socialsektoren og “ejerskab” i sun dhedssektoren

36

Medarbejdernes nuværende position i socialsektoren

Medarbejdernes nuværende position i sundhedssektoren

Forståelse

Engagement

Viden

Forandringsparathed

Accept/ejerskab

Tid

ILLUSTRATIVT• Det er en udfordring at få medarbejderne til at absorbere ny viden om teknologier som følge af driftsopgaverne.• Det er udfordrende at sikre kommunikation af formålet med nye teknologier, da medarbejdere og ledere ofte forbinder det med efterfølgende besparelser.• Det er væsentligt at få medarbejderen til at se helhedsperspektivet ved nye teknologier og dets gevinster på tværs af medarbejdergrupper og afdelinger – f.eks. dokumentationsbehovet.• Det er en udfordring at få medarbejdere til proaktivt at fremme brugen af teknologier og deltage i innovationsprocessen i deres hverdag. Dette kan skyldes den uddannelsesmæssig struktur.

Udfordringer for socialsektoren

• Det er en udfordring at få kliniske medarbejdere til på tværs af afdelinger og sygehuse at acceptere og få ejerskab til andre ikke-egenudviklede koncepter og teknologier.

• Få medarbejderne til at få ejerskab til de arbejdsgange, der følger introduktionen af ny teknologi.• Det er udfordrende at sikre kvaliteten af udbredelsen af nye teknologier, således at mislykkede projekter ikke skaber mistillid til nye teknologier og koncepter.• Endeligt er det en udfordring at få ledere til proaktivt at søge måder at fremme gavnlige teknologier ved aktivt at nedbryde organisatoriske barrierer.

Udfordringer for sundhedssektoren

Behov


Kompetencebehovet og udviklingsinitiativer skal ses i sammenhæng med øvrige organisatorisk understøttende elementer for at skab e ønsket effekt

37

Kompetencer• Kompetenceindsatsen skal tage højde for de tendenser inden for organisation og styring, teknologi og arbejdsgange, der tilsammen udgør rammebetingelsen for udvikling og udbredelse af velfærdsteknologier.

Organisation og styring • Kompetenceudvikling skal tage hensyn til de organisatoriske styringselementer. Tendensen viser, at anskaffelsesforløbet og ledelsesincitamenter til at prioritere velfærdsteknologier skaber udfordringer for udbredelse af teknologierne. Iboende incitamentsstrukturer såvel lokalt som regionalt skaber interessekonflikter for prioritering og udbredelse af velfærdsteknologier.

Arbejdsgange• Tilpasning af arbejdsgange med udgangspunkt i patientforløbet og teknologier skal ske i årtiers organisationsstruktur og -kultur, som er baseret på lægefaglige specialer. Dette skaber en udfordring i relation til ibrugtagning af teknologier og realisering af teknologiernes potentiale.

Teknologi• Udvikling og spredning af teknologier sker decentralt i sundhedssektoren, mens socialsektorens lokale afdelinger generelt forholder sig relativt passive til teknologi –udfordringen er såvel centralt som lokalt at prioritere og fokusere på teknologier og koncepter, der skaber mest effekt.

Udfordringer og Barrierer

Teknologi Arbejdsgange

Kompetencer Organisation og styring


Indhold


Appendiks


Medarbejdergrupper

Beslutning om støtte eller ikke støtte

For

andr

ings

para

thed

Større negativ holdning

Tid

Proaktiv forandring og ejerskab i form af

ændrede arbejdsgange

Forvirring

Engagement

Ejerskab og accept

Forståelse Viden

Innovatorer

Medløberne

Benspæderne

Heppekoret

Omstillingsparathedskurven

Målet

Client Example

Stopperne

Initiativer for kompetenceudvikling

Målet med kompetenceudviklingsindsatsen er at tilsk ynde medarbejderne til proaktivt at arbejde for at benyt te nye velfærdsteknologier og arbejdsgange i social- og sun dhedssektoren

39


For sundhedssektoren er det væsentligt at sikre min dre polarisering og større tilslutning og ejerskab til velfærdsteknologier bla ndt de forskellige rolleprofiler

40

StopperStopper BenspBenspæænderendere MedlMedløøberebere HeppekorHeppekor InnovatorerInnovatorer

�

�

!

Åbenlys-modstand

”Det ønsker jeg ikke”

Underminere indsatsen

” Det duer ikke –hvad sagde jeg”

Støttende for nye ideer

”Fortæl mig, hvordan vi skal

gør det”

Positive for forandringer

”Super ide – lad os komme i gang”

Personen bag forandringer“Jeg vil have

dette til at ske nu ”

RollerRoller

!

!!

?

?

?

??

?

?

�

�

�

Fremme forståelsen for

velfærdsteknologier og kommunikation af

behovet for forandring

”FORSTÅ”

Adressere disse personernes frygt for

teknologierne og forandringer ved

aktiv kommunikation og vidensoverførsel

”VIDEN”

Kommunikation for at sikre accept og

ejerskab til teknologier på tværs

af medarbejder-grupper

”EJERSKAB”

Skabe tryghed omkring nye

arbejdsgange i tæt samarbejde med

innovatorerne

”TRYGHED”

Fordre større samarbejdsvillighed

og støtte til at udbrede de enkelte

teknologier

”SAMARBEJDE”

For

slag

til i

nitia

tiver


For socialsektoren vil afmystificering af teknologi for både medarbejdere og borgere samt fokus på etik og faglighed fremme tekno logibrug væsentligt

• Behov for holdningsbearbejdning, så medarbejderne ser muligheder frem for udfordringer i teknologi.

• Behov for holdningsskift fra ”teknologi tager noget fra os”, til ”teknologi er et redskab jeg bruger til at yde omsorg”.

• Behov for rum for faglige og etiske diskussioner både påarbejdspladserne og under uddannelse. Det handler ikke om, hvorvidt en teknologi er etisk forsvarlig, men nærmere om hvordan den benyttes etisk forsvarligt.

• Pårørende og borgeres holdningsbearbejdning i forhold til accept af hjælpemidler og teknologi i borgerens hjem.

• Afmystificering og praktisk læring, hvor der stilles redskaber til rådighed på skolerne og eleverne får mulighed for at arbejde med faglige muligheder ved redskaberne.

• Centralt eksperimentarium, hvor personalet praktisk kan afprøve nye teknologier.

Holdninger og faglighed

Pårørende ogborgere

Etik

Afmystificeringog praktisk læring

41


På baggrund af de beskrevne kompetencebehov er følge nde forslag til kompetenceudviklingsinitiativer blevet identificeret for såvel social- og sundhedssektoren

42

Forslag til kompetenceudviklingsinitiativerKompetencebehov

1

2

3

4

5

6

Initiativer for kompetenceudvikling

Grunduddannelser

Efteruddannelser

Socialsektoren• Forståelse for gevinster og behovet for teknologier i socialsektoren

• Afmystificering og kommunikation af teknologier og behovet for disse i socialsektoren

• Fremme viden om og inddrage socialfagligt personale i teknologiudvikling

• Medarbejderne skal have mulighed for at kunne trænes i at se faglige muligheder i nye teknologier

Sundhedssektoren• Accept og ejerskab til teknologierne på tværs af kliniske og administrative funktioner i sundhedssektoren

• Kompetenceudvikling i ledelsesniveauet af udbudsteknisk, organisatorisk og økonomisk vægtning af potentialet i forbindelse med indførelse af teknologier

• Patienterne og borgerne skal have kompetencer og incitamenter til at være ”selvhjulpne” i eget hjem

• Træning i fremtoning over video (medietræning) og træning i identificering af symptomer over video fremhæves som et muligt kompetencebehov

Uddannelsesinitiativ omkring accelererede patientforløb og teknologiunderstøttelse primært rettet mod sygeplejersker

Initiativer til praktisk, motiverende og vidensopbyggende kompetenceudvikling af SOSU- studerende i velfærdsteknologi

Initiativer i uddannelserne til at kunne instruere borgerne og patienterne i at være selvhjulpne

Kompetenceudviklingsinitiativ kan indføres i lederuddannelserne inden for udbud og økonomisk vægtning af velfærdsteknologiprojekter

Løbende uddannelse og medietræning i brug af telemedicinske løsninger for relevante medarbejdergrupper

Kommunikation, videndeling og uddannelse på tværs af sundheds- og socialområdet med det formål at fordre medarbejderinnovation og lederudvikling


Indhold

BaggrundNuværende situationFremtidige kravUdfordringer og barriererAnbefalinger Appendiks


Definitioner af velfærdsteknologier samt begreber indenfor sundheds- og socialområderne

Begreber og organisationer

Velfærdsteknologi:

� Velfærdsteknologi er udstyr og hjælpemidler, der kan hjælpe til med daglige gøremål indenfor social- og sundhedsområdet. Det kan hjælpe borgeren til at være 'herre i eget liv' længere.

� Velfærdsteknologi dækker over smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, der frigør arbejdsressourcer.

� Velfærdsteknologi dækker over robotteknologi, telemedicin, it-løsninger og intelligente hjælpemidler.

Velfærdsteknologi.nu:

• Velfærdsteknologi.nu er et åbent samarbejde initieret af Region Syddanmark, Odense Kommune, Syddansk Universitet, Servicestyrelsen og en række andre parter. Velfærdsteknologi.nu fungerer som et samarbejdsforum, der synliggør de forskellige initiativer, som gør Syddanmark til et internationalt kraftcenter for velfærdsteknologi.

Kommunal social- og sundhedssektor:

• Den kommunale social- og sundhedssektor omfatter enheder såsom den kommunale ældrepleje, genoptræningen, handicapområdet og den psykiatriske indsats. I denne undersøgelse er det primært ældresektoren og genoptræningen, der har været i fokus, da disse står for den største mængde medarbejdere

Regional social- og sundhedssektor:

• Den regionale social- og sundhedssektor omfatter enheder såsom sygehusvæsnet, primærfunktionerne, regionale psykiatriske institutioner og regionale plejetilbud. I undersøgelsen er det primært sygehusene, der har været i fokus grundet deres omfang i forhold til de andre institutioner.

Typer af velfærdsteknologi

Sundheds-IT : IT-løsninger til sundheds- og plejesektoren.F.eks. elektroniske patientjournaler, administrative it-systemer til fx bosteder og institutioner.

Telemedicin : Løsninger til diagnose/behandling uden fysisk tilstedeværelse.F.eks. patientkufferter til kroniske patienter, videokonsultationer til brug for hjemmehjælpere og patienter.

Intelligente hjælpemidler : Hjælpemidler, der inkorporerer elektronik, mekanik eller IT.F.eks. selvkørende (robot)støvsugere, hæve-, sænke og løfteanordninger, intelligente senge, håndholdte computere til sundheds- og plejepersonale.

Automatisering : Løsninger der erstatter manuelle processer i sundhed/pleje.F.eks. robotter til kirurgi, diagnostik og blodprøvning, pakning af medicin i dags-rationer, automatisering af supportfunktioner (mad, vask, indkøb, transport).

Sundhedsfaglige begreber

DRG: Sundhedsstyrelsen varetager udviklingen af DRG-systemet. Systemet anvendes i den

danske sygehussektor til afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, opgørelse af den kommunale medfinansiering, udmøntning af den statslige pulje, i forbindelse med takstfinansiering - og som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse.

MTV:MTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne

af at anvende medicinsk teknologi. Formålet med MTV er at forbedre beslutningsgrundlaget til prioritering og planlægning af sundhedsområdet. MTV vurderer behandlingsmetoder for at udbrede viden om den bedste anvendelse af medicinske teknologier. MTV bidrager til kvalitetsudvikling og effektiv ressourceudnyttelse i det danske sundhedsvæsen.

Appendiks

44


En interview- og researchbaseret analyse

- Gennemførelse af 30 dybdegående interviews med led ere og mellemledere i social- og sundhedssektoren -

� Interviews med direktører, HR/IT ledere og overlæger/sygeplejersker på Region Syddanmarks fire hovedsygehuse.

� Interviews med ledende embedsmænd samt område-, distrikts- og institutionsledere i social- og sundhedssektoren i Vejle og Odense kommune.

� Interview med udvalgte brancheorganisationer, der repræsenterer medarbejderne.

� Fokusgruppeinterviews med medarbejdergrupper indenfor social- og sundhedssektoren i Vejle og Odense Kommune dækkende grupper såsom SOSU-assistenter/-hjælpere, ergo- og fysioterapeuter og hjemmesygeplejersker.

� Fokusgruppeinterviews med udvalgte medarbejdergrupper fra sundhedssektoren.

� Analyse af nuværende og fremtidig arbejdsgange på de forskellige institutioner, ledelse og organisation, nuværende og fremtidige teknologier samt kompetencebehov for individerne i systemet.

Appendiks

45


Metodiske overvejelser og adgang til data

• Segmentering og repræsentativitet:

• Udvalget af interviewpersonerne i forbindelse med kvantitative interviews er ikke sket ud fra segmenteringskriterier. Interviewpersonerne er blevet udvalgt i samarbejde med samarbejdspartnere fra arbejdsgruppen.

• Interviewpersonerne fra kommunerne er udvalgt på baggrund af input fra samarbejdspartnerne med et fokus på kvalitativt at dække mellemledere ned til institutionsniveau.

• Interviewpersonerne fra sygehusene er udvalgt på baggrund af input fra sygehusledelserne og arbejdsgruppemedlemmer med et fokus på at dække perspektiver på både top- og afdelingsplan.

• Den interviewbaserede dataindsamling har fokuseret på fysiske og telefoniske semistrukturerede interviews:

• De fysiske interviews med ledere og mellemledere fra sygehuse, forvaltninger, institutioner og brancheorganisationer blev opsat og gennemført og har resulteret i et godt generelt overblik over sammenhænge, trends og problemstillinger i forbindelse med introduktion af velfærdsteknologier.

• Usikkerhed i estimering:

• Estimater i rapporten er, hvor intet andet nævnes, baseret påobservationer fra interviewene. De er derfor ikke statistisk fyldestgørende, men skal nærmere betragtes som indikationer, der sammen med andre observationer og fakta kan give et indtryk af de emner, der søges belyst gennem rapporten.

• I forhold til tal vedr. demografi, trends indenfor social- og sundhedsvæsnet mm. anvendes offentlige datakilder og rapporter fra anerkendte organisationer, hvor det er vurderet relevant.

• De kvalitative interviews validitet

• Anvendelse af oplysninger fremskaffet gennem de kvalitative interviews er kun anvendt i rapporten, hvis disse er blevet verificeret gennem øvrige interviews. Interviewene har dermed ikke været uafhængige af hinanden, hvilket jf. interviewenes kvalitative natur har støttet op om undersøgelsens formål mht. at finde indikatorer på krav og barrierer i forbindelse med velfærdsteknologi.

Appendiks

46


Der er gennemført 30 interviews for at belyse nuvær ende arbejdsgange, samtfremtidige krav, barrierer og udfordringer

Udvælgelses-kriterier

• Personale og videnspersoner med tilknytning til sundheds- og plejesektoren:− Læger, sygeplejersker, administration− SOSU-assistenter, sygeplejersker, administration− Videnspersoner fra interesseorganisationer

Regional Sundhedssektor

Kommunal Sundheds- og Plejesektor

Interesse-organisationer

• Odense Universitetshospital• Sygehus Lillebælt• Sygehus Sønderjylland• Sydvestjysk Sygehus

Ledende medarbejdere og videnspersoner

- Gennemførte kvalitative interviews -

• Vejle Kommunes Ældrepleje• Odense Kommunes

Ældrepleje

Ledende medarbejdere og videnspersoner

• Dansk Sygeplejeråd• Lægeforeningen• FOA• Danske Fysioterapeuter

Videnspersoner

Interviews

Appendiks

47


Indhold

BaggrundNuværende situationFremtidige kravUdfordringer og barriererAnbefalinger Appendiks

Velfærdsteknologier


Beskrivelse af velfærdsteknologier

49

Velfærdsteknologier -Patienter, der er indlagt på sygehus, hvor teknologien indgår i behandlingsprocessen.

- Patienter, der modtager lægefaglig behandling af sundhedsvæsenet i hjemmet.

-Borgere, der modtager omsorgsydelser af kommunen i hjemmet og/eller på kommunale såvel som regionale behandlingssteder.

-Medarbejdere aflastes i deres arbejdsprocesser, f.eks. ved brug af løfterobotter. Ikke patientnære teknologier.

- Medarbejdere effektiviserer arbejdsgange, f.eks ved brug af fælles databaser med patientinformation. Ikke patientnære teknologier.

Appendiks

* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.


Teknologier/projekter, der understøtter social- og s undhedsområdet*

50

Teknologi/ Projekt Patienten på sygehuset Patienten i hjemmet Borgeren i hjemmet Aflaster fagpersonaleEffektiviserer

arbejdsprocesser

Better Breathing x

IT-understøttet hjemmebehandling af

KOL-patienterX

Bedre stuegang med online 24/7 stetoskopi

for KOL-patienterx X

Telemedicinsk sårbehandling af diabetespatienter

X

Bred anvendelse af teletolkning per

videokonferencex x

Tele-neurokirurgi x

Operations-forberedelse X x

Tele alkoholbehandling X

Teledialyse X x

Telediabetes x

Tele-trombolyse x x

Udskrivnings-konference X x

Tele-kardiologi X x

Tele-KAG X x

-------------------------------Understøtter patient/borgerforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------

----

----

----

----

----

---H

ealth

Opt

imum

I.D

.---

----

----

---

Appendiks



Teknologier/projekter, der understøtter social- og s undhedsområdet* - fortsat


arbejdsprocesser

Telehjertesvigt x

R-bay x x

Roblood x

Ergonomisk sengehåndtering

x

Human Care Lifter x x

Afprøvning af teknologier til flytning og

vendingx x x

Selvkørende seng -sengeskubber

x

Servicedesign på OUH x x

Virtuel videndeling og projektplatform

x

Medic Robotics x

PERSONA x x

Dreaming x x

e-patient x x

Socialfaglig IT x

-------------------------------Understøtter patien/borgertforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------

Appendiks

51* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.



52


arbejdsprocesserElektroniske låseenheder

x

Non-invasive sensors in medicine - measuring and monitoring fatigue

x

Selvkompetence hos patienter med

rheumatoid arthritisx

Medicinkortet

Center for accelereret patientforløb

x x x

Teknologiplaster x x

Home-Care Box x

5 EPJ systemer i regionen

x

AK-database x x

Sår i Syd x x x

Robotteknologi til genoptræning

x x x

Den stærke hånd, fokus på gigt

x

GPS’er for demente x

PDA’er for hjemmeplejen

x

-------------------------------Understøtter patientf/borgerorløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------

Appendiks




53


arbejdsprocesserEhandelseprojekt i

indkøb x

LIMS(Fælles

laboratoriesystem)x x

Standardiserede arbejdspladser på social

områdetx x

e-journal x x x

Åbent gastroentrologisk ambulatorium på tværs

af medicinsk og kirurgisk x

Talegenkendelses-system version 2.0

x

Gulvvaskemaskine x x x

Elektronisk støvsuger x x x

Ramböll Care x

-------------------------------Understøtter patientb/borgerforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------

Appendiks



Teknologier/projekter/initiativer

54

Teknologier, projekter og initiativer der relaterer sig til velfærdsteknologi , identificeret i kortlægningen*

Teknologi/ projekt Better BreathingIT-understøttet

hjemmebehandling af KOL-patienter

Bedre stuegang med online 24/7

stetoskopi for KOL-patienter

Telemedicinsk sårbehandling af diabetespatienter

Bred anvendelse af teletolkning per videokonference

Tele-neurokirurgi Operations-forberedelse

Beskrivelse

Markedsvalidere IKT løsninger til forbedring

af KOL-patienters livskvalitet

Udvikle metoder til forbedring af

hjemmebehandling samt storskala

udbredelse

At uddanne sårsygeplejerske til at anvende it-redskaber

samt at anvende telemedicin inden for

4 kommuner til patienter med diabetes sår

At implementere en telemedicinsk

regional service, der skal gøre tolkningen

mere effektiv og arbejdskraft-besparende

Specialister fra et større hospital kan

vurdere digitale røntgenbilleder over afstand, og derved

eventuelt undgåpatienttransport

Forberedelse af operationer mellem sygehuse i lighed

med det projekt, der er gennemført

mellem Odense Universitets Hospital

og Middelfart sygehus

AktørerMedCom, Gits,

Svendborg Sygehus

Gits, MedCom, de fynske sygehuse + 2 sydfynske kommuner

Gits MedisatUniversity College

SydOUH

MedCom (R-bay projektet)

OUH, Middelfart Sygehus

Teknologi/ projekt Tele alkoholbehandling

Teledialyse Telediabetes Tele-trombolyse Udskrivnings-konference

Tele-kardiologi

Beskrivelse

Formålet med projektet er, at

patienten allerede fra den første

indlæggelsesdag kan møde en

terapeut over video konference på

sygehuset

Etablering af videokonference mellem geografisk adskilte afdelinger indenfor dialyse.

Projektet vil give dialysepatienter mulighed for at komme i

lægekonsultation de dage, hvor der ikke er en nefrolog tilstede, da kommunikationen kan foregå over

video konference udstyr

Etablere et telemedicinsk

samarbejde mellem sygehuse og

sundhedscentre/ lægehuse i

forbindelse med personer der lider af

sukkersyge

Direkte patientkonsultation mellem patienter og

specialister over afstand samt mulighed for at

indhente ”second opinion”læger imellem. Begge dele

vil foregå ved hjælp af videokonference udstyr

Formålet er at forbedre kommunikationen og optimere tidsforbruget

når en borger udskrives fra sygehuset.

Etablere et telemedicinsk

samarbejde mellem sygehuse i

forbindelse med patienter, der skal have foretaget en ultralydsskanning

AktørerSvendborg og Ærøskøbing

N/A N/A N/A

Fredericia Kommune, OUH, Middelfart

Sygehus, Sygehus Lillebælt, Kolding

Sygehus, Haderslev Sygehus

Svendborg og Ærøskøbing

Appendiks


Teknologi/ projekt Tele-KAG Telehjertesvigt R-bay Roblood Ergonomisk sengehåndtering

Human Care Lifter

Afprøvning af teknologier til

flytning og vending

Selvkørende seng -

sengeskubber

Beskrivelse

Der skabes videokonference-

forbindelse mellem to hospitaler i regionen hvorved kardiologer kan yde specialist behandling over

afstand til patienter i regionen.

Udvikle nye it-baserede metoder til

behandling i eget hjem

Etablere en it-platform, hvor radiologiske opgaver og

ekspertviden udbydes på tværs

af europæiske landegrænser

At gøre blodtagning arbejdskraft-

neutral

At designe en seng med

intelligente hjul, der letter arbejdet

for portører

Gøre patienter i stand til selv at

flytte sig fra seng til stol via en robot

At demonstrere og opnå mulige produktions-

gevinster ved de nye teknologier

At designe en sengeskubber til

hospitalsbrug

Aktører N/AOUH, Svendborg Sygehus, Gits-

Medisat

MedCom, Sydvest jysk ((Sygehus

Esbjerg)), Svendborg Sygehus,

Mærsk-institut, Robocluster og Vejle Sygehus

Robocluster, SDU og Magic Drive

Kurt HansenOdense Kommune

og Servicestyrelsen

Borringia

Teknologi/ projektServicedesign på

OUHVirtuel videndeling og

projektplatformMedic Robotics PERSONA Dreaming e-patient Socialfaglig IT

Beskrivelse

At højne serviceniveauet på

de kliniske afdelinger, ved at

anvende patienthotel-

konceptet

Skabe basis for brugerdreven innovation i forhold til

robotteknologi i sundhedssektore

n

Etablering af it-understøttede miljøer for

at sikre ældre længst muligt i eget hjem

Afprøvning af velfærdsteknologi-

og services i ældreboligen mhp.

monitorering af kroniske sygdomme

Give patienter adgang til egne

data i sygejournaler

Samarbejde mellem myndigheder, brugere,

vidensinstitutioner, teknologileverandører. Fokus på behov hos

sociale specialinstitutioner.

Aktører OUH + DesignitOUH + Hedal Kruse Brohus

A/S

Robocluster + Teknologisk

Institut

MedCom International, Odense Kommune

Medcom International,

Langeland Kommune

Skejby Sygehus, 2COM

Holding

Servicestyrelsen, Odense Kommune samt

IT-leverandører

Teknologier/projekter/initiativer – fortsat*

Appendiks


Teknologi/ projekt Elektronisk låseenhederNon-invasive sensors in

medicine - measuring and monitoring fatigue

Selvkompetence hos patienter med rheumatoid

arthritisMedicinkortet

Center for accelereret

patientforløbTeknologiplaster

Beskrivelse

Reducere tidsforbrug til nøglehåndtering og opnåhøjere servicekvalitet for

berørte borgere

Måling og monitorering af fatigue ved forskellige

redskaber

Delprojekt i større sundhedsprojekt. Belysning

af selv-kompetence for opnåelse af effektiv sygdomskontrol hos

patienter med rheumatoid arthrit

Læger kan hente oplysninger om

patientens medicin og anvende oplysningerne i eget lægesystem. Viser den ordinerede medicin,

både denaktuelle og historikken

Optimering af patientforløbet med henblik på

at minimere patientens

indlæggelse påhospitalet

Et udviklingsprojekt baseret på at sammenkoble

"stestoskopi og KOL teknologien”. Hensigten er at måle iltindholdet i blodet hos astmatiske

patienter

AktørerServicestyrelsen, Odense

Kommune + 1-2 kommuner samt IT-leverandører

PHD fra SDU i samarbejde med Sygehus Sønderjylland

PHD fra SDU i samarbejde med Sygehus Sønderjylland

Region Syd fra 01-10-2009

OUH OUH


Teknologi/ projekt GPS’er i test i OdensePDA’er i hjemmeplejen i

Vejle Home-Care Box AK-database Sår i Syd

Beskrivelse

Udrulning af GPS løsning for overvågning af demente på

plejecenterne

PDA’er til brug for hjemmeplejen i Vejle

kommune

Måler patienten i stabile perioder (borger). Tilbudet gives til Odense borgere. Business casen for OUH, og for Odense kommune er at få

patienter hurtigere hjem. Data sendes løbende. Hvis nøgletal slår

ud, udløser det en "alarm" -borgeren bliver til patient og

overgår til KOL igen

Borgerne foretager selv blodprøver og derefter

sender dem via indtastning på

hjemmeside. Skaber basis for overvågning,

men patienten eller borgeren er backend

Hjemmesygeplejersker tager billeder af patienters

kroniske sår og er i tele-kontakt med speciallægen

på sygehuset omkring behandlingen

Aktører N/A Vejle kommune Odense kommune, OUH Vejle og Odense Sygehus Sønderjylland

Appendiks



57

Teknologi/ projekt

Robotteknologi til genoptræningDen stærke hånd,

fokus på gigtMysupply SAP SRM

ILSEhandelseprojekt i

indkøb

Implementering af laboratoriesystem

(LIMS)

Standardiserede arbejdspladser på

socialområdet

Beskrivelse

Sensorteknologi projekt med lys og lyd i fliser, der sættes sammen i en måtte. Bruges til genoptræning af hofte- og hjertepatienter og kan

bruges på hospitalet og potentielt også hjemmefra. Træningsforløb

lægges ind i måtten og registreres

Blev identificeret påen konference, hvor

patienter med lammelser skulle

have ekstra håndkraft i en

mekanisk handske

Indkøbs-system

Indkøbs-system

Fælles indkøbsstruktur for alle sygehusene der

skal sikre at der indkøbes effektivt til

laveste omkostninger og at varelagre på sygehuse reduceres. Dette gøres

igennem leverandøraftaler , e-

handelsaftaler og flows

Fælleslaboratorium system LIMS, med

fokus påblodprøvetagning mv. og direkte overførelse mellem sygehusene.

En blodprøve kan tages et hvilket som helst sted i regionen

og sendes til alle områder

Standardisere og forenkle systemer til

understøttelse af arbejdsprocesser

AktørerMedCom, OUH, Svenborg Kommune,

Enterntainment Robotic, Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark (bruges for

socialområdet)

Region Syddanmark (bruges på

sygehusene)

Region SyddanmarkSygehus Lillebælt

(Vejle), OUHRegions Syddanmark

Socialområdet

Teknologi/ projekt e-journalÅbent gastroentrologisk

ambulatorium på tværs af medicinsk og kirurgisk

Talegenkendelsessystem version 2.0

Gulvvaske-maskineElektronisk støvsuger

Ramböll Care

Beskrivelse

e-journal giver den praktiserende læge og

patienter adgang til at se patientjournaler fra

sygehuset, via en sikker internetforbindelse

Åbent gastro entrologisk ambulatorium på tværs af de

medicinske og kirurgiske fagområder. Walk-inn for

patienterne efter behov når de får det dårligt - i stedet for rutinemæssig kontrol

Lægen dikterer notater, der skrives på skærmen af

systemet

Letter arbejdet for rengøringspersonalet

Letter arbejdet for rengøringspersonalet

Omsorgssystem der bruges til at

styre forretningsom-

råderne påsocialområdet

Aktører Region Syddanmark Esbjerg SygehusSygehus Lillebælt (Kolding,

Vejle)Sygehus Lillebælt

(Kolding)

Sygehus Lillebælt Kolding og Odense

kommuneOdense Kommune

Appendiks


Om Accenture

Accenture er en global virksomhed med speciale inden for management consulting, teknologi og outsourcing. Vi besidder enestående erfaringer, omfattende kompetencer inden for alle brancher og forretningsfunktioner og intensiv forskning om verdens mest succesfulde virksomheder. Vi hjælper vores kunder med at blive ”high performance” virksomheder og offentlige organisationer.

Med mere end 177.000 medarbejdere, der arbejder for vores kunder i mere end 120 lande, omsatte Accenture for 21,58 mia. USD i regnskabsåret afsluttet den 31. august 2009.

kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i region syddanmark

Documents