kommunikatøren nr. 6/2008

6 | December | 2008

temaKostråd

vellystPølsesnaK

Julesul

nordisk forføreLseClaus Meyer

danske Latinoer

kommunikatøren

2 Kommunikatøren | December 2008 3Kommunikatøren | December 2008

Af Ole Schmidt Pedersen, formand for Dansk Kommunikationsforening

Leder | Krisen og kommunikationen

Finanskrisen er slut. Kapitalkrisen er begyndt, og om lidt begynder recessio-nen. De økonomiske udsigter for 2009 – og sikkert også for 2010 – er mørke, ognu venter vi på, hvordan nedturen vil påvirke kommunikationsbranchen.

Krisetegnene er begyndt at vise sig. Mediehusene har længe været i gangmed lukninger og fyringer, adskillige større børsnoterede virksomheder harnedjusteret forventningerne til 2009 og har benyttet anledningen til at diktereansættelsesstop eller afskedigelser. Og om kort tid begynder vi også at kendekonsekvenserne af de budgetter for næste år, som andre private og offentligevirksomheder netop har vedtaget.

Der er ingen tvivl om, at de fleste i vores branche vil mærke følgerne af kri-sen. De nye kandidater fra de højere læreranstalter vil få sværere ved at få deresførste job, ledigheden vil stige, bureauerne vil samlet set opleve en opbrems-ning i deres vækst, og virksomhederne og organisationerne vil indskrænke elleromorganisere deres kommunikationsfunktioner.

der er altså på ingen måde basis for jubeloptimisme i 2009,men der er på den anden side heller ikke grund til panik.

Og hvorfor nu ikke det? Jo, for grundlæggende er økonomien i det danske sam-fund sund. Forbrugernes købekraft er nedsat en smule, men er absolut intakt,og der er intet der tyder på, at vi vil opleve masselukninger af arbejdspladserhverken i den offentlige eller private sektor.

Og krise eller ej: Kommunikationsopgaverne i virksomhederne og organisa-tionerne er jo ikke faldet væk med ét slag. Der vil fortsat være et stigende behovfor at kommunikere med interne og eksterne interessenter, uanset om man eren offentlig eller privat virksomhed, og mon det ikke netop er de virksomheder,der klarest forstår det behov, som også manøvrerer sig bedst gennem krisen?

Det er en udvikling, som ikke kun stiller krav til virksomhedernes ledere,men som i lige så høj grad er en udfordring til alle os, der arbejder med kom-munikation. Vi vil blive udfordret på vores evne til at omstille os og tænke nyt,og så skal vi sikkert også løbe en smule stærkere end i dag.

Det er måske i mindre grad den økonomiske krise og i højere grad kravetom forandring, der er den største trussel for os i 2009.

Krisetegnene er begyndtat vise sig. Mediehusenehar længe været i gangmed lukninger og fyringer,adskillige større børsno-terede virksomheder harnedjusteret forventninger-ne til 2009 og har benyttetanledningen til at diktereansættelsesstop eller af-skedigelser

”krisen og

Kolofon | Indhold

det handler i bundog grund om at fyldevores køkkener med

råvarer, som er nogetsærligt i kraft af deres

nordiske herkomst

Claus Meyer,gastronomisk iværksætter

> 10

10

14

22

4

5

9

10

13

14

17

20

22

24

25

26

28

29

30

Kommunikatøren | 6december 2008

Kommunikatøren udgives6 gange årligt af DanskKommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikkenødvendigvis bestyrelsens holdninger

redaktionLisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.)Direktoratet for FødevareErhvervGitte Holmstrup (red.)Dansk KommunikationsforeningBent BøkmanForbrugerrådetKristian EibergRelationsPeople A/SPernille HermannPost DanmarkAmanda JustesenKøge KommuneAnna Brill JørgensenUngKomJon KiellbergArbejdsmarkedsstyrelsenKarsten KoldingFDBLaura Gade-RasmussenCommunique a/sJakob Danving NielsenUngKomPer RystrømOperate A/SKresten Schultz JørgensenLead AgencyThomas SøstedVestas Wind Systems A/S

Kontakt redaktionenTelefon 3393 [email protected]

Kommunikatøren er medlemmernesblad og modtager gerne indlægog idéer

næste nummer udkommerMedio februar 2009Deadline for artikler 15. januar 2009

annoncerSekretariatetSonja SukstorffTelefon 3393 [email protected]

sekretariatetSonja Sukstorff, direktørGitte Holmstrup, projektlederDansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon 3393 [email protected]

Forside

Claus Meyer,

gastronomisk iværksætter

Forsidefoto

Lisbeth Thorlacius

layout og produktionKLS Grafisk Hus A/S

oplag4.000

ISSN 1399-6878

tema FødevarekommunikationVi snakker om mad

Plads til forbedringer,mener fødevarebranchen om sit eget omdømme

Kostrådene drukner i medierneDet er en kæmpe udfordring at få medier, forskere ogkommunikationsfolk til at samarbejde om at formidleFødevarestyrelsens otte kostråd

vellyst skal knække fedmekurvenDen gastronomiske iværksætter Claus Meyer har i mere end 20 årværet drevet af en lyst til at forbedre den danske madkultur

Kulør på pølsesnakkenTænk, hvis vi - også i vores kommunikation - forbandt mad medlivsglæde og nydelse

Julesul, før, nu og senereFire meget forskellige bud på en julemiddag fra en kok, enfremtidsforsker, et professionelt drengerøvssite og en afdøddansk forfatter

rePortage kom-dag ’o8, kom-pris ’o8kom-pris o8’ til PostDanmark samt 3F og Landbrugsraadet

interVieW Interkulturel kommunikationKommunikatøren har mødt guruen inden for interkulturelkommunikation, Richard D. Lewis, en sen eftermiddag inovember under et af hans sjældne besøg i Danmark

Forskningsstof i mediernePISA-rapporten fortæller en helt anden historie end medierne

at bygge huse uden mørtelFremmedsprogligt beredskab forudsætter interkulturel kompetence

kamPagne Flere nye ansigter i ungKomUngKom nåede ud til 1200 nye studerende på landsplan

BoganmeLdeLserFrigiv din kreativitet!Mere om Mærsk?Hvordan går du fra kollega til leder?Drømmefabrikken revisitedFællesskab eller forførelseEr hjemlen på plads?

medLemmer i nYe JoB

nYe medLemmer

gUide tiL BranCHen

5Kommunikatøren | December 2008Kommunikatøren | December 2008

Temaintro | Fødevarekommunikation

Af Lisbeth Eckhardt-Hansen

Vi snakker om mad. Om maden vi putter i munden, sma-ger på, får energi af, bliver glade for og tykke af at spise.Mad er ikke bare en hvilken som helst vare. Det er denvare, vi lever af hver dag og møder mange gange dagligt.

Mad har vores interesse. Fødevarer er det emne,som optager danskerne mest. Men den store interessefår erhvervet ikke indløst til et godt image. Tværtimod.Forbrugertilliden er vedholdende lav. Den seneste Forbru-gerredegørelse placerer fødevaremarkedet helt i bund påplads 46 ud af 51 markeder.

Fødevarebranchens samlede image lider stor skade,når sikkerheden ikke er i orden, og der er risiko for, at vibliver syge af maden. Salmonellasommer og skandalerom gammelt og fordærvet kød trækker gevaldigt ned. Nårdet går galt, brager skandalerne i medierne, som også ka-ster lys over andre problemer som fx skuldersår, burhøns,misbrug af pesticider, overfiskning, uigennemskuelighedog fusk med tilsætningsstoffer.

Man kan naturligvis ikke kommunikere sig ud afen dårlig sag. Kommunikationsopgaven ligger i at løftebranchens omdømme og omverdenens tillid, så de dårligesager ikke går ud over hele branchen. Troværdighed ernøglen. For at opnå troværdighed kræver det gennemsig-tighed, åbenhed og tydelighed i det, sektoren står for. Detkræver, at der bliver sagt tydeligt fra over for de brodnekar.

Kommunikationsopgaven er også stor, når det handlerom sundhed. Samfundet har brug for at knække fedme-kurven. Men kostrådene har det svært. Det er et kompli-

Vi snakkerom mad– fødeVarekommUnikation i UdVikLing

4

Kommunikatøren har forhørt sig hosnogle af de toneangivende virk-somheder, interesseorganisationer,forskere og rådgivere for at findemulige svar på: Hvorfor er det såsvært at omsætte den store iboendepublikumsinteresse for fødevare-branchen til nogle flere seksstjer-nede anmeldelser?

Hvorfor er fødevareområdetså interessant?Når fødevaresektoren har så storumiddelbar interesse hos den bredeforbrugergruppe handler det om, atforbruget af fødevarer har en direkteog fysisk konsekvens for den enkelte.Torben Hansen, der er professorpå CBS, og som i en årrække harbeskæftiget sig med fødevarer ogforbrugeradfærd, forklarer:

- Vi taler for tiden om, atforbrugerne mere og mere ’smel-ter sammen’ med de produkter deforbruger, fx ’min mobiltelefon ogjeg hører sammen.’ På fødevareom-rådet skal sammensmeltningen tageshelt bogstaveligt. I modsætning tilandre varegrupper sker fødevarefor-bruget indvortes. Fødevarerne bliversimpelt hen en del af vores krop,forklarer Torben Hansen.

Interessen udspringer altså af, atvi som forbrugere stiller vores krop

Fødevarer er suverænt det emne,som optager danskerne mest, viserIFKA’s seneste konjunkturanalysefra september. Befolkningen pegerutvetydigt på fødevarer som detnyhedsemne, der har deres størsteinteresse. Hele 55 pct. af befolknin-gen fremhæver fødevarer som etstofområde, der interesserer en deleller meget. Til sammenligning kanfinans mønstre 31 pct., medicinal 24pct., forsikring 23 pct., mens luftfartmå nøjes med en interesse på 17 pct..

En sådan højdespringerstatusburde jo være nam-nam for kom-munikationstropperne i branchen.Mon ikke adskillige af kollegerne ifx forsikrings- eller medicobranchenskeler misundeligt til den udprægedeforhåndsinteresse, fødevarebudska-berne nyder godt af? Alligevel erder ugler i mosen - eller klumper imælken, om man vil.

For selv om hovedparten af be-folkningen mener, at fødevarebran-chen er både interessant og relevant,så giver det ikke branchen et godtomdømme. Forbrugerredegørelsenhar år efter år vist, at forbrugertil-liden er vedholdende lav på netopfødevaremarkedet. I den seneste fraoktober 2008 ligger fødevaremarke-det på en lidet flatterende plads 46ud af 51 markeder.

Tema | Fødevarekommunikation

Af Karsten Kolding

PLads tiL

Hvis fødevarebranchen selv skal sige, hvordan det står til med dens omdømme,

så er der helt klart plads til forbedringer

>

til rådighed for nogle producenterog derfor udviser en tillid, som viforventer, bliver gengældt:

- Når vi stiller det vigtigste,vi hver især har - vores krop - tilrådighed for fødevareerhvervet, såudløser det samtidig en forventningom, at udbyderne på deres sideopfører sig særdeles ansvarligt, sigerTorben Hansen.

Arbejdende bestyrelsesformandfor og stifter af Advice A/S JesperHøjberg, der er har fungeret somkommunikationsrådgiver for flereaktører i fødevarebranchen, sup-plerer: - Fødevarerisici er nogle afde lettest forståelige risici, vi somforbrugere dagligt tager. Derfor erdenne type risici også overekspone-ret i mediedækningen. Det er for-bundet med stor identifikation, fordiman som forbruger er prisgivet, hvisman ikke kan stole på, at de føde-varer, man lægger i indkøbskurven,er i orden. Den slags små gys elskermedierne – og læserne, fordi det kanramme alle.

tillidsbrudDet er altså fødevaresikkerhedeneller rettere den potentielle usikker-hed, der ifølge eksperterne dannerkimen til den store interesse hosforbrugerne.

ceret budskab, og det har svært ved at komme tydeligtigennem i medierne, hvor spalterne er fyldt med historierom mirakelkure, der vil gøre os sunde og slanke. Noget ergodt. Andet er skidt - og i værste fald sundhedsskadeligt.Der er brug for at finde nye veje til at gøre kostrådenekendte, forståelige og brugbare. Der skal bruges mangeflere kommunikationskalorier på at inspirere, motivere oguddanne mennesker til at leve sundt i stedet for at oplyseom alt det usunde. Inspiration er en vigtig nøgle til bedrekommunikation. Vi skal blive meget bedre til at inspirereog kommunikere om smag, oplevelse, nydelse og hold-ning til mad. Vi skal bruge kommunikation som redskabtil at øge kendskabet til og forankre en ny madkultur. Enmadkultur, vi kan være stolte af.

Kommunikatøren vil inspirere. Vi kigger på sprogetog ordene, som er fundamentet for vores måde at snakkeom, fortolke og forstå mad. Toneangivende virksomheder,interesseorganisationer, forskere og rådgivere fortællerom fødevarebranchens image og peger på, hvad der skaltil, for at det flytter sig. De nordiske kokke giver opskrif-ten på mad, der kan forføre os til at spise sundt og opføreos ansvarligt. Og forskeren rusker i medierne for at vækketil fælles kamp om de sunde budskaber. Da det er juletidhar vi også fire meget forskellige bud på, hvordan vi talerom julefrokosten.

God læselyst – og god juleernæring!

Lisbeth Eckhardt-Hansen

6 Kommunikatøren | December 2008


7Kommunikatøren | December 2008


6

Vi udviser en stor tillid til producen-ten og udbyderen hver gang, vi kø-ber en fødevare. Som regel går det jofaktisk rimelig godt. Vi bliver mætte,tilfredse og har måske endda en godsmagsoplevelse. Men bliver tillidenbrudt, så er skuffelsen markant ogtilsyneladende større, end hvis voresfly er forsinket, eller forsikringenikke dækker. Fordi vi ikke blot føleros, men faktisk helt kropsligt - entenselv eller måske endnu værre voresbørn - er blevet intimideret af dendårlige vare. Så selv om historierneom dårlig fødevaresikkerhed ogheraf følgende sygdom objektivt seter relativt få, så fylder de godt op imediebilledet.

Thomas Bagge Olesen, adm.direktør i FDB, der ejer Coop, erenig: - Der er katastrofepotentialei de dårlige historier fx salmonellaog mælkepulver. Det er en storudfordring at kommunikere klart ogærligt, hvilket man altid skal, nårhistorierne har så eksplosivt et po-

tentiale for både presse, forbrugereog producenter. Eller som Forbru-gerrådets formand Camilla Hersomtørt konstaterer: - Den igangværen-de salmonellaepidemi giver ridser ilakken.

Nogle få af de historier, der harryddet forsider, har haft særlig grovkarakter. Fx store mængder frossetkød, der er pakket om og mærket be-vidst forkert. Og det smitter nådes-løst af på branchen som helhed.

- Vi har jo haft et par skanda-ler med ulækkert kød og fusk vedhøjlys dag, så man må knibe sig selvi armen for at tro på, at det findersted i Danmark. Den slags historierhar utvivlsomt stor skadevirkning påhele fødevarebranchen, konstatererJesper Højberg.

Landbrugsrådets præsident PeterGæmelke erkender, at de brodne kari branchen hiver det samlede imagemed ned. Ikke mindst, fordi afstan-den mellem producent og forbrugeraldrig har været større, og det giver

grobund for øget usikkerhed hosforbrugerne.

- Forbrugerne møder næstenkun landbruget i supermarkedet og imedierne. I forhold til de kritiske hi-storier i medierne, har vi ikke væretgode nok til at vise handling. Vi harikke været gode nok til at slå hårdtned på branchens brodne kar og tilat kommunikere, at de ikke tegneret retmæssigt billede af det modernelandbrug, siger Peter Gæmelke.

udfordringerneSpørger man forbrugersiden omkommunikationsudfordringerne påfødevareområdet, bliver luppen hur-tigt sat på, at branchen ikke er reelnok i at guide forbrugeren hen tilde sunde fødevarer. Forbrugerrådethar sammen med Kræftens Bekæm-pelse, Hjerteforening og Diabetes-foreningen fokus på at forebyggefedme og savner i den forbindelseet effektivt ernæringsmærke påfødevarerne. Ligesom man stiller

krav til branchen om grænser formarkedsføring af usunde fødevarer –især til børn.

- Et af vores våben er, at vi hol-der et vågent øje med markedet, såvi kan anmelde vildledende rekla-mer. Der er alt for meget ulovligmarkedsføring, hvor der gives etuholdbart skønmaleri af produkter-nes egenskaber og kvalitet. Det givermindre tillid til fødevarerne i detlange løb, siger Camilla Hersom.

Her er det altså markedsførin-gen, der står for skud, fordi denvildleder. Jesper Højberg er også udemed riven efter den måde, bran-chen vælger at iscenesætte sig selvog sine produkter: - Erhvervet, fxArla, fremstiller sig som nostalgiskbondebrug, hvor hver ko kløs påryggen. Det skaber illusioner i stedetfor at se det som et højmodernevidenskabeligt erhverv a la medico,hvor GMO’er, nanoteknologi oglifescience snart er hverdag.

Påstanden her er altså, at for højeanprisninger af fødevarers egenska-ber og lidt for kreativ storrytellingom autencitet og hygge er med tilat grave grøften dybere mellemforbrugerens forventninger ogfødevarernes faktiske kvalitet. Hvisdet er rigtigt, at det dermed bidragertil at øge mistilliden til branchenog dermed forringe det samledeomdømme, hvad er så alternativet?Hvad skal kommunikationen så gørei stedet?

Torben Hansen har et bud, dersigter på, at kommunikationen istedet for at anprise skal involvereog dermed uddelegere ansvaret tilforbrugeren: - Det er helt afgørendefor fødevaresektoren, at der skabesstørre gennemsigtighed om føde-varernes produktion og tilblivelse.Helt fra råvarestadiet i landbrugetmv. og frem til butikkerne. En størregennemsigtighed vil sandsynligvismedføre, at forbrugeren vil opfatteet større personligt ansvar i forholdtil fødevarerne, da forbrugerneforetager et mere oplyst valg, og atforbrugeren dermed også i lidt størreomfang vil dele ansvaret for evt.negative hændelser med fødevare-sektoren.

Jesper Højberg er enig: - Værdi-kæden hænger ikke sammen - hvert

under middel

Dommerpanelet har givet fødevarebranchen karakterpå en imageskala fra 1-5, hvor 5 er bedst

Præsident Peter Gæmelke,Landbrugsrådet: 5 (økologi)2 (konventionelt)

Adm. direktør Thomas Bagge Olesen,FDB: 3 med pil opad

Formand Camilla Hersom,Forbrugerrådet: 2

Professor Torben Hansen, CBSDepartment of Marketing: 3Foto: Sine Fiig

Bestyrelsesformand Jesper Højberg,Advice A/S: 2

>Vi udviser en stor tillid til producenten og udbyderen hver gang, vi køber en fødevare. Som regel går det jo faktisk rimelig godt.





Løsrevne budskaber fjerner fokus fra det, det egentlighandler om. En sund kost bestemmes ud fra hele kostenssammensætning. Det er kombinationen af forskelligefødevarer samt mængderne, der er afgørende for, omkosten er sund eller usund. Der er plads til alle fødevarer ien sund kost, hvis de bliver spist i passende mængder. Detgår naturligvis ikke at spise umådeholdent af energitættefødevarer som slik, chokolade, sodavand og alkohol. Menman kan sagtens spise små mængder ved specielle lejlig-heder, uden at det skader sundheden.

Fokuser på muligheder frem for begrænsningerDe officielle kostråd er videnskabeligt dokumenterederåd udarbejdet til den generelle befolkning om, hvordanen sund og velbalanceret kost kan sammensættes. Det eret godt udgangspunkt. Men kostrådene skal formidles, såde er til at forstå og nemme at handle efter. Der er fx brugfor at pege på mulighederne og vise, hvordan man kansammensætte en sund kost, hvis man fx ikke kan lide fisk.Denne udfordring mangler at blive taget op af medierne isamarbejde med forskningsverdenen men også gerne medstore fødevarevirksomheder, interesseorganisationer ogmyndigheder. Muligheden ligger i at hele branchen træk-ker i samme retning. n

led fra jord til bord kommunikerer ihver sin retning fra sin egen hori-sont, og sjældent fra forbrugerens.

Giv os kvaliteten tilbageNår snakken falder på, hvilketiltag der så kan bidrage til at løftefødevarebranchens omdømme, erder – udover at få styr på de brodnekar – en rød tråd, der handler omfokus på fødevarekvaliteten. Vi eren af de nationer, der anvender denrelativt mindste andel af vores ind-komst på fødevarer. For at flytte pådet skal vores syn på fødevarer somkvalitet og smag styrkes, lyder budetblandt andet fra Forbrugerrådet, derud over rollen som vagthund ogsådeltager i flere projekter, der sigterpå at give forbrugerne nogle nye,anderledes og spændende oplevelsermed gode råvarer og produkter.

Her ligger tilsyneladende gemten nøgle til en langsigtet kom-munikationsstrategi, der kan løftebranchen ud over krisehåndteringog brandslukning. Vi skal have kva-liteten og nydelsen tilbage.

- Der synes desværre at væretegn på, at fødevarer efterhåndenmere og mere ses som en dagligomkostningskomponent i vorestilværelse og ikke også som en kildetil daglig nydelse. Hvilket i øvrigt erparadoksalt i en tid, hvor vi netopefterspørger flere og flere oplevelser.Det er en stor kommunikationsud-fordring for den del af fødevare-sektoren, som også ønsker at leverekvalitet og ikke kun så billige varersom muligt, at medvirke til at skabeen mere nydelsesorienteret fødevare-kultur, mener Torben Hansen.

I forsøget på at gøre det lidtbedre er der tilsyneladende arbejdenok til alle. Både til dem i bran-chen, der skal udvikle produkter ogprocesser, der kan rydde op og in-novere, så fødevarebranchen ganskeenkelt leverer et højere niveau. Ogtil kommunikationsstrategerne, derskal forsøge at få branchen mere i of-fensiven og få de proaktive historierom kvalitet, sikkerhed, teknologiog nydelse til i højere grad at tagepladsen fra de følelsesmættedegyserhistorier, der efterlader en beskeftersmag hos forbrugeren lang tidefter. n

8 9

Gode løsninger, der peger fremad

Vi har spurgt kilderne i branchen om, hvilke konkrete kommunikationsløsningerde har lyst til at fremhæve som fremmende for fødevarebranchens image. Deter der kommet følgende positivliste ud af:

• Lokale fødevareinitiativer – som fx lokale markeder, gårdsalg mv. Direkteinteraktion imellem producent og forbruger, der kan fremme forbruger-tilliden

• De nye unge nordiske kokke og Tv-serier med ditto (kan næppe krediteressektoren, men stor betydning)

• Fiskeriet – en af de bedste integrerede indsatser for at spise mere fisk, derdesværre blev opgivet for tidligt

• Thise og Irma samarbejde om at udvikle, producere og markedsføre kvali-tetsprodukter

• Fødevareerhvervets/landbrugets nye kommunikationsstrategi for cirka 10år siden fra at være et meget lukket erhverv til at være et åbent erhverv

• FoodCulture - Landbrugsraadets - skriver om fødevareerhvervet – gernemed en kritisk vinkling

• Åbent Landbrug-konceptet. Stor interesse for at komme ud på gårdene ogtale med landmændene og se, hvordan moderne dyreproduktion foregår

• Årstiderne. Skabt positiv opmærksomhed – og bidraget til at gøre fødeva-rer spændende og interessante

• Irma. Har placeret sig som udbyder af kvalitetsvarer – og dermed mulighedfor en større tilfredshed blandt forbrugerne

• Smiley-ordningen på restauranter mv. har sat fokus på fødevarekontrol oger uagtet sine svagheder et stærkt kommunikationsværktøj

• Øko-mærket. Kommunikationen omkring økologi har medvirket til storfremgang i salg af økologiske varer

Af Anja Biltoft-Jensen, ernæringsforskerFødevareinstituttet, Afd. Ernæring,Danmarks Tekniske Universitet

i medierne

det er en kæmpe udfordring at få medier, forskere og kommunikationsfolktil at samarbejde om at formidle de otte kostråd

Kostrådene har svært ved at trænge igennem i medi-erne. Her optræder de side om side med historier om, at’kartofler feder’, ’chokolade er sundt’, ’bøffen skal værestørre’, og ’mælk og brød er usundt’. Senest har TV2 sendtbudskaberne fra ’En kernesund familie’ lige ind i stuernetil tusindvis af danskere. Der advares mod at drikkemælk, spise havregryn og rugbrød. TV-serien bliverheldigvis stoppet i erkendelsen af, at budskaberne ikkeholder. Det bringer håb om, at medierne og forskerne kanblive bedre til at nå hinanden og finde veje til at gøre de 8kostråd kendte og brugbare. Men der er lang vej igen.

I dag giver mange mediehistorier en alt for enkelforklaring på, hvorfor vi er blevet fede eller har dårligthelbred. Befolkningen tager budskaberne til sig, fordi debevarer illusionen om, at der findes en mirakelkur, der påfå uger/måneder kan fjerne de ekstra kilo, vi har været 40år om at lægge på sidebenene og alle andre dårligdommei vores liv.

Der er brug for at markedsføre de gode kostråd, derlægger et helhedssyn på kosten, og gøre det på en måde,som folk forstår. Hvis medierne spillede med, så villeernæringsoplysningen i Danmark blive sat meget langtfrem. I stedet for er den nu sat adskillige år tilbage, fordiden skal bruge ressourcer på at advare og argumenteremod de udokumenterede budskaber der, hvis de følges,spiller hasard med folks sundhed. Desuden har nogle afde udokumenterede budskaber en tendens til at hængeved i rigtig lang tid, fordi de overtages af andre ’kure’.

skæv opfattelse af kostDe mange løsrevne budskaber om mad og måltider giveren skæv opfattelse af, hvad der er sund kost. Det sesblandt andet i den nationale kostundersøgelse, hvor 2/3af 7300 tilfældigt udvalgte personer giver udtryk for, atderes kost ’i høj grad’ og ’i nogen grad’ er sund. Til sam-menligning viser resultater, at under 3 pct. af befolknin-gen lever op til anbefalingerne om, at kosten skal inde-holde 25-35 g kostfibre om dagen, samt at max 10 pct. afenergien må komme fra mættet fedt.

l lResultaterne fra de nationale undersøgelser af danskernes kostvanerog fysiske aktivitet http://www.dfvf.dk/Default.aspx?ID=8366De officielle kostrådhttp://www.altomkost.dk/Viden_om/De_8_kostraad/forside.htm

Kostkompasset: Kilde: Fødevarestyrelsen

Der synes desværre at være tegn på, at fødevarer efterhånden mere og mere ses som en dagligomkostningskomponent i vores tilværelse og ikke også som en kilde til daglig nydelse.



Af Lisbeth Eckhardt-Hansen


VeLLYst skaL knækkefedmekUrVen

Jeg bliver et lykkeligt menneske afat arbejde for noget, jeg virkelig tror

på giver mening for andre end mig selv.det skal gøre en forskel, og jeg skalhave det sjovt, siger gastronomisk

iværksætter Claus Meyer

Den gastronomiske iværksætterClaus Meyer har i mere end 20 årværet drevet af en lyst til at forbedreden danske madkultur.

- Vi har simpelthen brug for atgøre op med den danske smålighed,både når det gælder tid og penge.Småligheden har skabt en kulturmed fokus på billig mad, nemme op-skrifter, halvfabrikata og massefrem-stillede industrifødevarer. Landbru-gets og industriens grådighed og dehandlendes ligegyldighed har væretmed til at drive stemningen frem. Vihar fået en usund madkultur, som erkendt verden over for sin smagsløs-hed, siger Claus Meyer.

et brand tager formEventyret om den nye nordiskekøkkenbevægelse begyndte med den

KoKKe Fra Hele norden vIl arbeJde For et nytnordIsK KøKKen, der lyser oP I verden I KraFt aFsIn velsMaG oG eGenart. Claus Meyer drøMMeroM, at det nye nordIsKe KøKKen vIl sPrede sIGsoM en Godartet vIrus, der Kan Få os tIl at sPIsesundere oG oPFøre os Mere ansvarlIGt

nordiske gourmetrestaurant Noma,som fik sin første Michelin-stjernei 2005 og endnu en i 2007. Bag deninternationale succes står ClausMeyer sammen med køkkenchefenog partneren René Redzepi. Da deetablerede Noma i 2003 skrev depå menukortet, at de ville rejse etnordisk køkken, der favnede det ark-tiske, og som lyste op i verden i kraftaf sin velsmag og egenart. Dengangvar de ikke klar over, hvor godt detville komme til at gå. Men de varaldrig i tvivl om kraften i begrebetNordisk Køkken.

- Det nordiske køkken var den-gang et helt ukendt fænomen, detfandtes ikke engang som en sprogligkonstruktion. Vi stod altså med enhelt ren tavle, som vi kunne lademed mening, forklarer Claus Meyer.

- Det handler i bund og grundom at fylde vores køkkener medråvarer, som er noget særligt i kraftaf deres nordiske herkomst. Lyset,køligheden, jordbunden. De vilderåvarer er naturligvis fremragendeeksponenter for det særligt nordi-ske: - urterne, vores bær, svampene,vildt, vores fisk og skaldyr men ogsåkålen, rodfrugter og kernefrugterne,som altid har været med til at give

det nordiske køkken karakter, sigergastronomen.

Manifest viser vejDet stod hurtigt klart for Redzepiog Meyer, at visionen var større endNoma selv. De ville have mangeflere aktører ind i kampen. 12 stjer-nekokke fra norden blev inviterettil at deltage i diskussionen om,hvordan man kan udvikle det nor-diske køkken på et symposium, somNordisk Ministerråd var sponsorfor. Resultatet blev Manifestet forNyt Nordisk Køkken. Her skrevalle kokke under på, at de findertiden inde til at skabe et nyt nordiskkøkken, der i kraft af sin velsmag ogegenart kan måle sig med de størstekøkkener i verdenen. Retningen varklar, og kokkene skrev ti konkreteprincipper for, hvordan det nordiskekøkken skal vise ansvarlighed fornuværende og kommende genera-tioners ve og vel, respekt for råvarerog omtanke for dyrevelfærd. Ikkeregler, men værdier. Ideen fænger.

- Nyt Nordisk Køkken rammernoget centralt i tiden, hvor newluxury vinder frem. Det er blevetmoderne at bruge penge på luksus ihverdagen. Forbruget flytter sig fra

Rolex til hvedebrød, forklarer ClausMeyer.

- Vi sætter fokus på hverdagskva-litet. Det giver maden mulighed forat hugge markedsandele fra musik-branchen, fra tøj-, oplevelses- ellerbilbranchen. Folk vil gerne forkælesog betale for noget, der er lækkertog meningsfuldt. Kvalitetsfødeva-rer og det nye nordiske køkken harpotentiale til at blive en milliardfor-retning. Det er en gave til hele bran-chen. Projektet giver nye mulighederfor at tjene penge på både kvalitets-fødevarer, turisme og eksport, og sågavner det udviklingen i landdistrik-terne, miljøet, klimaet og sundhedenfor den enkelte, siger Claus Meyer

nordiske ambassadørerManifestet fik massiv omtale i me-dierne, og Claus Meyer benyttedeopmærksomheden til at forsøge atfå nogle af samfundets tunge be-slutningstagere til at bakke op omideen.

- Jeg fik lobbyet for ideen hos(den daværende) fødevareministerHans Chr. Schmidt, som tog pro-jektet til sig, mens Danmark havdeformandskabet for Nordisk Minister-råd, fortæller Claus Meyer.

Og kokkenes visioner for detnordiske køkken smitter. NordiskMinisterråd investerer 23 millionerkroner i Ny Nordisk Mad, som er etprogram, der har til formål at pro-movere nordens råvarer og madkul-tur og skabe en stærk profil for dennye nordiske mad. Claus Meyer selvfik en plads i styregruppen.

en godartet virusClaus Meyer håber, at det nordiskekøkken kan gøre os kendt på madensEuropa og verdenskort. Han drøm-mer om, at Nyt Nordisk Køkken skalspredes som en godartet virus.

- Jeg bruger selv manifestet somet pejlemærke for mine egne virk-somheder. Samtidig har jeg opbyg-get en rådgivningsvirksomhed, deralene beskæftiger sig med at ansporefødevareproducenter til at udleveprincipperne, fortæller han.

Han oplever, at ideerne i manife-stet smitter og spreder sig i kokke-miljøet og hele fødevaresektoren.

- Pointen er, at Nyt Nordisk Køk-

ny nordisk Mad

Nordisk Ministerråd har afsat 23 millioner norske kroner i et treårigt programfor Ny Nordisk Mad. Programmet har til formål at inspirere personer og virk-somheder til at udvikle og synliggøre nordiske madvarer og nordisk madkul-tur. - Vores madkultur har været under massiv international påvirkning i helenorden, og der er behov for, at vi igen finder frem til den særlige nordiskekvalitet og skaber stolthed over og ikke mindst udvikler vores madkultur. Dethandler om at vise omtanke for maden og måltidet, men også for mådenmaden produceres på, siger seniorrådgiver Mads Randbøll Wolff, NordiskMinisterråd. Ud over at Nordisk Ministerråd har igangsat programmet NyNordisk Mad, har ministerrådet også anbefalet de nordiske lande at sætteinitiativer i gang på nationalt plan, og meget er i gang. I Danmark har Fødevar-eministeriet sat smag og fødevarekvalitet på dagsordenen med ’Smag Dan-mark’. I Norge har de lavet en handlingsplan for at sætte smag på Norge, ogSverige har deklareret, at de vil være Europas førende kvalitetsproducenter.Projektet får 4 med pil op på en image-skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Ny Nor-disk Mad har et godt image. Det nyder respekt i fødevarebranchen og slår ani offentligheden. Når det alligevel ikke får topkarakter på fem, så er det fordi,at der med et så ambitiøst projekt som Ny Nordisk Mad altid vil være noget,man kan gøre bedre. Der skal til stadighed arbejdes med image gennem enbredere forankring og gennem synlige tegn på, at Ny Nordisk Mad bidragertil at udvikle en ny nordisk madkultur, mener seniorrådgiver Mads Wolff fraNordisk Ministerråd.

>

Foto:Lisbeth

Thorlacius





brug af piskefløde. Tænk, hvis vi – også i vores kommuni-kation – forbandt mad med den livsglæde, den så ofte erbehæftet med, når vi faktisk serverer den. Eller snyder ostil den. Eller bare spiser den.

Det er med mad ligesom med ABBA. I lyset af, at in-gen officielt købte pladerne dengang, var et pladesalg på370 mio. tankevækkende. Der er ingen af os, der brugerkulør, men der er heller ingen af os, der serverer en vam-melrosa sovs til flæskestegen.

Så lad mig få noget vildtgryde og nogle grønne pølser.Lad mig stå ved, at jeg ikke altid og hver dag lever op tilernæringsrådene. At danskerne hvert år spiser 12,8 mio.cocktailpølser uden skind. At der er rigtigt langt fra føde-varekommunikation til mad. n

ken er en bevægelse, som er demo-kratisk og åben for alle. Der er ingen,der bestemmer over noget, og derforbliver det nordiske køkken, hvad vii fællesskab gør det til, siger ClausMeyer.

- Vi er nået rigtigt langt på fireår. Der er god klangbund for be-vægelsen, og folk tager medansvarfor ikke at fucke det op. Der erfaktisk ingen, der har kanibaliseretpå projektet og kuppet det nordiskekøkken som brand. Det er fantastisk,for vi har ingen kontrol, og der ermange mennesker, der er i gang. Deter de vildeste ideer, som folk søgerom støtte til at realisere i NordiskMinisterråd, siger Claus Meyer.

nye ambitionerNyt Nordisk Køkken er godt i gangmed at skabe en ny madkultur, ogdet er præcis, hvad Claus Meyerdrømmer om.

- Vi vil forandre verden, skabe etparadigmeskifte, der også transfor-merer virksomhedernes måde atproducere på. Det tager tid. NyNordisk Mad er også et dannelses-projekt, som skal ændre forbrugerenselv. Tænk, hvad det ville betydefor vores samfund, hvis den mad,som folk ville have, også var densundeste. Tænk, hvis vi kan knækkefedmekurven ad vellystens vej,siger Claus Meyer. Han ser gerne,at ideerne bag bevægelsen spredersig i andre brancher, og peger på, atsundhedsvæsnet kan tage ved læreaf metoderne til at transformereforbrugeren ved selv at bygge bromellem velsmag og sundhed.

- Vi bruger mange millionerkroner på at fortælle, hvad der erusundt. Men vi forsømmer at inspi-rere og motivere mennesker til atvælge den sunde vej, mener han.

Meyer vil også gerne ud i verden.Han vil eksportere tankegangen bagbevægelsen.

- I virkeligheden så jeg det ger-ne komme til at ske i Rumænien,Albanien og andre steder. Mankan jo genstarte den proces, vi harværet igennem i alle mulige lande iverden, som også vil have glæde afat finde rødderne i deres madkultur,siger han. n


12 13

det nye nordiske køkkenManifest fra Nordisk Køkken Symposium

Vi nordiske kokke finder tiden moden til at skabe et Nyt NordiskKøkken, der i kraft af sin velsmag og egenart kan måle sig med destørste køkkener i verden.

det ny nordiske Køkken skal

1. Udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gernevil forbinde med vores region

2. Afspejle de skiftende årstider i sine måltider

3. Bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer,landskaber og vande

4. Forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære

5. Fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighedog udbrede kendskabet til kulturerne bag dem

6. Fremme dyrenes trivsel og en bæredygtig produktion i havet og i dedyrkede og vilde landskaber

7. Udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer

8. Forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinarisketraditioner med impulser udefra

9. Kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af vareraf høj kvalitet

10. Invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små ogstore fødevareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, under-visere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fælles-projekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden.

l lwww.nynordiskmad.orgLæs hele manifestet fra Nordisk Køkken Symposiumpå www.clausmeyer.dk

kULør På

Af kommunikationsdirektørAnne Villemoes, Danish Crown

Hvornår er der sidst nogen, der har inviteret vennerne pålidt lækker ernæring lørdag aften? Akkompagneret af engenstand eller to?

Tak, men jeg tror ikke, jeg kan den aften. Heller ikke,hvis det falder på en fredag. Min kalender er helt anderle-des åben, når der inviteres på nødvendig vildtgryde, fordinogen har fundet det på sin plads at bære et par kasserBrunello op på fjerde sal. Fordi de ikke kunne lade være.

Eller på en flaskegrøn pølse. Fordi grøn er håbetsfarve. Eller fordi grønne pølser er sjove.

Vi spiser, fordi vi ikke kan lade være, og fordi det gørlivet til at bedre sted at være. Også efter midnat, når dersmutter en hotter ned på Rådhuspladsen. Eller når visynes, søndag egner sig bedst til noget, nogen vil levereved døren. Eller når vi i skarp konkurrence om vennernesanseelse lader hjorteboven trække i rødvin i 24 timer.Mens vi sipper til…

Køkkenet har været rammen om den bedste fest, denbedste samtale siden høkassen og varmen fra ildstedet.Sidst på aftenen kan 40 mennesker uden problemer findeplads i et tekøkken. Fordi det er her, der er rum til sam-tale og lyst. Til mad blandt andet. Det kan selv indukti-onskomfuret ikke ændre på.

Og ind imellem den lystbetonede indtagelse af mad– og de ind imellem flere genstande end anbefalet elleradvaret mod af styrelser – møder vi den professionellefødevarekommunikation.

Den er velmenende. Den er tilpasset politisk korrekt-hed. Fuld af forståelse. Alene det ord – fødevarekommu-nikation. Det smager mest af ingenting. Fødevarekommu-nikation er velmenende og måske lidt harmløs. Og rigtig,rigtig pæn. Og lidt lilla. Lyslilla.

Jeg ved ikke, hvad vores mad har gjort, siden det iså massivt omfang skal behæftes med lyslilla i så mangevarianter. Der er ikke rigtig nogen af os, der føler sig sommålgruppe, når vi laver velmenende, harmløse, lyslillafoldere. Om ernæring. Men vi er sikre på, at målgruppener der, og at den er stor. Et eller andet sted.

Tænk, hvis mad-kommunikation kunne få os til atle. Give os appetit. At gøre, som Jens Okking gjorde i1990’erne, da han uge efter uge forførte kvinder med madi Jyllands-Posten. Uden smålig hensyntagen til BMI og En pølse skal serveres med føl’se…Både når vi spiser den, og når vi taler om den.


Tema | FødevarekommunikationTema | Fødevarekommunikation

15

Redaktion Bent Bøkman

og senereJulen er under omlægning. I hvert fald, måden vi italesætter den på. I anledning af åretshøjdepunkt for børn og sultne sjæle, bringer Kommunikatøren fire meget forskellige bud påen julemiddag. de er skrevet af en kok, en fremtidsforsker, et professionelt drengerøvssiteog en afdød dansk forfatter

nyt, nordisk Køkken,Jul på dragsholm slot

Af køkkenchef Claus Henriksen,Dragsholm Slot

Forret: Syltede lammefjordsgule-rødder med æbler og citronmelisse.

Hovedret: Gåsebouillon medforskellige kål, kogte, syltede og rågrøntsager

Til forret serverer jeg gulerøddermed citronmelisse. Citronmelissedulmer nerverne og højner humø-ret. Først syltes gulerødderne i enklassisk syltelage (1 del sukker + 1del vand + 1 del eddike). De koges i3 min. først, så der stadigvæk er bidi. Herefter kommer de i syltelageni 1 uge. Andre skærer jeg i tyndeskiver og bruger til en salat sam-men med de syltede og pynter medæbletern og citronmelisse-blade.

Hovedretten er varm suppe lavet påjulegåsen og spækket med grønt-sager. Det er en god måde at holdevarmen på i denne smukke juletid.

Jeg bruger forskellige kåltyper:marinerede grønkål i sennep, sylt-ede rødkål og spidskål kogt i smør.Hertil kommer kogte knudekål,

Jule-event 2020

Af Kirsten Poulsen,fremtidsforsker,konsulentbureauet First Move

Kære alle – en lille julehilsen fra os’i det høje’

Vi havde en rigtigt god aften. Denbiodynamiske, glutenfri, embal-lagefri, alkohol- og sukkerfri,allergifri, e-nummer fri, transfedt-syrefri, vitaminoptimerende, omega3 rige, kolesterolnedsættende,blodtryksnedsættende, energi-optimerende, aldersreducerende,antioxiderende, kulhydratophæv-ende, kostfibreafbalancerede, heltnaturlige, uforarbejdede, usaltede,C02 neutrale, sporbare, instante,miljømærkede, fair trade ogEU-godkendte julemad tog vi ipilleform.

græskar, porre, persillerod ogselleri.

Jeg kommer stegte jordskokker ifor at få den ristede nøddesmag ogtynde skiver af rosastegt gåsebryst.Vi plukker selv små granstilke ogrister enebær af for at få den dejligeduft af jul frem. Jeg glaserer småløg i stedet for de klassiske brunekartofler og koger æggeblomme-kartofler for at lave en mere fyldigsuppe.

En af grundideerne i det ny nord-iske køkken er, at vi arbejder medgammelkendte sager, men nytænk-er brugen og tilberedningen af demog tilsætter urter og grøntsager, derfor mange er gået i glemmebogen,men som smager fantastisk. Oghos os ude på slottet gror det helelige omkring os. På markerne, iskoven og på stranden.

God appetit.

Internetsitet Connery.dk’sJulemenu

Julen er over os - og så skal derfandme ædes

Gammeldags flæskesteg(ca 250g per person), 1 løg,1 gulerod, fløde, mel.

Gå hen til din slagter og spørg, omhan har griseører (og grin lidt afdet sammen). Efter tårene er tørretvæk, kan du høre, om han liggerinde med lidt økologisk svin. Derer virkelig en verden til forskel påNettos svin, og den du kan købehos din slagter. De par kroner, detkoster ekstra, vil dine smagsløgvære dig taknemmelige for.

Når du får den hjem, skal du gnideden ind i groft salt. Husk også atgnide det ind imellem sværene oglad den stå en times tid.

Vi kunne i år vælge mellemsmagene and, afrika og agurk.Vi havde i år igen undladt denvarme mad. (Ingen spiser jo frivilligten bakteriebombe!).

Vi slugte glade forretspillen, og allevar enige om, at det var godt gåetigen, bedstemor. Du bliver da blotbedre med alderen. Så kom turentil valget mellem anden, kalkunenog flæskestegen. Det var også hersvært at vælge pille, for de var alletre rigtigt gode, og der er ikke pladstil så meget mad.

Ris á l’amanden og den evige jagtpå guldmandlen var som altid etaf aftenens højdepunkter sammenmed højdelæsningen af juleevan-geliet. Hvem har mon printet pillenmed mandlen? Sådan var det her.

(Hemmeligheden bag en godsvær, er så lidt vand i sværene sommuligt. Salten fjerner en masse.)Kom den ind i en 220 grader forvar-met ovn, og giv den til sværene erblevet sprøde.

Herefter kommer du en gulerod,et løg og vand ved, til det næstenkommer op til sværene.

Skru herefter ned til 180 grader.Efter 20 min. stikker du en kniv istegen og presser lidt på den.

Er safterne, der kommer ud, klare?Så er svinet også færdigt.

Tag svinet fra, og sigt fonden ned ien gryde, og lad den stå i 5 minut-ter. Der er nu en god omgang fedtpå toppen.

Gid I har en lige så skøn og in-noverende jul dernede. Skååååååljorden.

PS: Mange tak for e-invitationenmed grannålearoma. Duftenhænger over alt!

Peters Jul(Johan Kroon, 1866)bedstemoer inviteres

Med Risengrød begynder vi, —husk paa, der er en Mandel i! —Og saa skal Gaas vi have.I Gaasens Ryg et Flag skal staa,og den har smaa Manchetterpaa og Grankrans om sin Mave.

Naar Faer skær Hul paa Gaasensaa, han løfter mig, jeg kige maatil Sveskerne der inde.Vi trækker „Gaasekrog“ forSpøg, og tænk! en stor KlatSyltetøj jeg faar, hvis jeg kanvinde.

Saa faar vi Vin i vore Glas, ogMoer hun henter Juleknas ogGodter til at spise.Og Gaasens Skaal vi drikke vil,og Faer han synger nok dertilen morsom Julevise.

Tag 1 spsk. mel pr. liter vand ogsigt det over fedtet og lad det sugemelet til sig. Nu pisker du det helesammen, og lader det komme opog koge.

Kom 0,5l fløde pr. liter sauce du hari, kog op og smag til med salt ogpeber. Tilsæt sovsekulør, så den fården rigtige farve. Bon appetit.

Foto: David Evers

171717

Bliv stærk i journalistikog kommunikationEr du uddannet, men vil blive bedre til at kommunikere? Så tag en åben uddannelse hosUPDATE ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.Du kan gøre det på deltid i København eller Århus.

Her er de aktuelle titler, der udbydes i foråret 2009:

Skriv journalistisk - lær det online

Journalistik på vej til et kommunikationsjob

Fagligt, men klart

Skriv journalistisk

Fra rejse til fortælling

Journalistik for kommunikationsfolk

Fotografer til din artikel

Journalistik for webmastere

Strategisk kommunikation

Journalistisk metode

Webjournalistik

Sagsbehandlere og embedsmænd: Skriv bedre

Journalistik med mening

Journalistik for radio/tv talenter

Vi tilbyder også Diplomuddannelser og skræddersyede kurserpå arbejdspladsen. Se det hele på www.update.dk, hvor du også tilmelder dig.

Der er ansøgningsfrist d. 1. december 2008, og vi optager løbende.

Ring 89 440 593 – eller e-mail: [email protected] kan også ringe for en snak om netop dine muligheder på 89 440 589

‹

‹

‹

‹

‹

‹

‹

‹

‹

‹

‹

‹

‹

‹

kom-dag ’o8

Af Pernille HermannFoto: Ole Mik

Det blev 3F og Landbrugsraadet, der medprojektet ’Mad til Mere’ vandt kom-pris ’o8for bedste regionale/lokale kommunikations-projekt. Projektet er udviklet i samarbejdemed GCI Mannov.

Vinderne af kom-pris’o8 blev præsenteretaf formanden for dommerkomitéen,professor Lars Thøger Christensen,Syddansk Universitet.

Det blev Post Danmark, der med projektet’SMS-rekruttering af postvikarer og lørdags-omdelere’ vandt kom-pris ’o8 for bedstelandsdækkende kommunikationsprojekt.Projektet er udviklet i samarbejde medBergsøe4.

Kom-pris ’o8 til Postdanmark, 3F og landbrugsraadet

>

Larmen var øredøvende i den storehal, hvor der kun var tynde gardinertil at illudere skillevægge mellemsessions og flittig snak i krogene. Detvar som beskrevet fra folk med hø-reapparat: Alle lyde lyder lige højt,og man bliver næsten udmattet af atprøve at skelne.

Men én ting står lysende klartefter årets store kom-dag i Kulturka-jen Docken: Vil du i verden frem, såsms.

Vi sms’ede for at vinde en Ipod.Vi kårede årets prisvindere via sms.Og Post Danmarks og Bergsøe 4’ssms-kampagne til unge med hangtil motion og friluftsliv vandt denlandsdækkende pris. Den regionalepris gik til 3F og Landbrugsraadetfor kampagnen Mad til Mere, som er

udviklet sammen med GCI Mannov.Begge fik kom-pris ’o8 for kampag-ner, der har brudt isen og opnåetflotte resultater hos målgrupper, derer svære at nå.

Post Danmark havde håbet atfå 500 afløsere på et halvt år og fik650 på den halve tid. Takket væremuntre reklamer på uventede stederog en stærkt forenklet ansøgning:Send en sms med dit postnummer, såringer vi til dig.

3F og Landbrugsraadet har kørtet pilotprojekt i Slagelse og Sorø,hvor folk uden kantine – gartnere,skovarbejdere og landbrugere –skulle lære at spise grønnere. 11virksomheder med 600 ansatte fik enkok til at motivere og inspirere, ogder har været stor tilfredshed, ikkemindst fordi man fandt ud af at tagekonerne i ed. Det er dem, der pakkermadkassen.

Vinderne kunne glæde sig over

en sikker sejr, men der var ogsågrund til at interessere sig for flere afde nominerede projekter: Radikale.net og Advice Digital har inviteretalle til at være med til at forme denradikale politik, og advokatfirmaetKromann Reumert har fået en klarprofil med hjælp fra Burson-Marstel-ler og involvering af de 530 ansatte.

Boligforeningen AAB og BystedA/S har haft kommunikation somløftestang for en markant fornyelseog imageforbedring af kæmpebe-byggelsen Vejleåparken i Ishøj, ogOdense Kommune fik indstillethele to projekter. Sammen medMalumma Strategi og designer GitteGammelgaard har byen fået en nyog anderledes (pinkfarvet!) vision: ’atlege er at leve’. Og så er de begyndtat styre deres kommunikationsind-sats ved hjælp af et selvgjort kommu-nikationsregnskab. Det er der ikkemeget leg i, men det virker, siger de.

sMs-suCCes MelleMnedrullede GardInernu ved vi, hvordan man overlever larmen fra høreapparater: send sms’er!

kom-dag ’o8Af Amanda H. JustesenFoto: Ole Mik

Kom-dag ’o8 blev et tilløbsstykke. 390 var tilmeldt.

Synge-coach Lisbeth Frederiksen, Sangkompagniet,varmede stemmer og krop op til kom-dag ’o8.

uden omsvøbSF’s formand Villy Søvndal kunne bryste sig af at have flere venner påFacebook end statsministeren og af at stå i spidsen for det foretrukneparti blandt de unge, der slet ikke er så forkælet en generation, somrygterne lyder. De har bare andre fix-punkter end andre generationer.- Vi har fat på en meget spændende generation, der tydeligere endnogen andre ved, hvad de vil. De er på samme tid stærke individuali-ster og meget fællesskabsorienterede. Fantastisk kloge, vidende ogcommittede, fremhævede Villy Søvndal, som rådede til mere direktekommunikation.

- De unge ønsker at få tingene sagt klart og tydeligt, så det er til atforstå. Præcis som da jeg under valgkampen sidste år bad Hizb-ut-Tahrir om at skrubbe af.

Hellere 12 sms’er end en mailAs long as we are connected, weare alive’. Chief Business DeveloperJulie Schytte Ralund fra Aller Pressførte os længere ind i Genera-tion Y’s nye mentale virkelighed,hvor begrebet offline-online ikkeeksisterer, og hvor mails nærmestgår for langsomt. Netværket erkonstant tændt, og de unge er altidpå vej. Derfor skal vi være hurtigeremed på nye bølger, inden de ervæk igen. Og frem for alt tænke iconvience. De mange tilbud hargjort Y’erne kræsne og hurtige tilat bedømme godt og skidt. Megetapropos, hvem havde troet, at detgamle utjekkede Text-Tv er de tjek-kede unges mest brugte nyheds-medie?

vil selv og kan selvTårnhøje forventninger til alt. Kort tidshorisont. Ønske om originali-tet. En ægte Y’er i skater- og blazerskikkelse af adm. direktør RuneHørslev-Petersen fra Juniorpeople satte ord på sin egen generation,mens mørket faldt på. Ung til ung er den mest effektive kommunika-tionsvej, for det kræver dyb indsigt i målgruppen at vide, hvad der erfedt og i særdeleshed ikke-fedt. - Tænk mere i at gøre noget for mål-gruppen, se på medier som en helhed og kommuniker på mediernesegne præmisser, lød tre hurtige råd til også aldrende kommunikatører,som gerne vil ramme de unge.

sMs-fliser, palmestrande og te-salonerDialog med borgerne er vigtigt for at sikre demokratiets legitimitetog virke, og det sker altså ikke blot i stemmeboksen hvert fjerde år.Tre cases fra Københavns Kommune, Frederikshavns Kommune ogRegion Midtjylland gav inspiration til, hvordan vi løbende kan involvereog inddrage borgerne. Det betaler sig at turde gå nye veje, var denfælles melding. Men indpakningen gør det ikke alene. - Det skal ikkevære pseudo, at vi spørger borgerne. De skal også føle, at de bliverhørt, pointerede Britta Andersen fra det nordjyske UNGwelt-projekt.

rettighedsborgerne kommer’Vi vil ikke finde os i noget’. Heller ikke i svære lydforhold, når fire ses-sioner kæmper samtidig om pladsen. Professor Anker Brink Lund ogforskningsassistent Mia Nygaard fra CBS lod sig dog ikke kue, da deløftede sløret for et overset kommunikationsfelt i den offentlige verden:Klager! Der er brug for strategier til at håndtere den voksende klage-problematik, så fx kommunerne ikke ender i ’klagernes evighedsma-skine’. - Mange klager indeholder netop en kommunikationsbrist, såderfor skal kommunikationen tidligere på banen. Sæt realistiske, kom-munikerbare mål og afstem forventningerne med borgerne. Lov ikkemere, end I kan holde, og gør, hvad I siger. Tag klager alvorligt, men fåogså proportioner i det, understregede Anker Brink Lund.


Interkulturel KommunikationInterkulturel kommunikation

Kommunikatøren møder gurueninden for interkulturel kommunika-tion, Richard D. Lewis, en sen efter-middag i november under et af hanssjældne besøg i Danmark. Han erklædt, som det tilhører sig en britiskgentleman og sætter sig i forhørs-stolen, venlig og imødekommende.I mere end 35 år har Richard D.Lewis rejst verden over for at findesvar på, hvorfor verdens multikultu-relle korpus af nationer kontinuerligtkolliderer i et hav af misforståelserog selvforstærkende kulturellebarrierer. Han taler efter sigendetolv sprog og har afholdt kurser ogseminarer for en prominent rækkeaf verdens største internationalevirksomheder.

den grænseløse kulturBegrebet multikulturalisme er ikkekun møntet på nationers indbyrdesforhold, men er et udtryk for entværkulturel rummelighed, der her-sker på samfundsniveau, hvor orga-nisationer og individuelle kulturtrækkolliderer, skabes og udvikles. Kultu-rel selvindsigt er dermed væsentlig,når man kommunikerer, uanset omens virksomhed opererer på natio-nalt eller internationalt plan. Menhvad betyder det egentlig at haveinterkulturel forståelse, og hvorfor erdet så vigtigt? - Interkulturel forståel-se er vigtig, da det er relateret til allevores menneskelige handlinger, både

Af Thomas Søsted, Communications Consultant,Vestas Wind Systems A/S

interkULtUreLkommUnikation– i en ærkedansk oPtik

skriftligt, verbalt og nonverbalt. Dethandler først og fremmest om at gøresig klart, at hvad der er normalt fordig, ikke nødvendigvis er normaltfor andre. Én ting er at lære om an-dre kulturer, men en anden er fuldtud at forstå sin egen, herunder sinpersonlige kommunikationsstil, derer tæt forbundet til den sociale kon-tekst. Det handler altså i høj grad omat se sig selv udefra og om at blive siteget kulturelle springbræt bevidst,fortæller Richard D. Lewis.

danskerne er de nordiske latinoerMed behovet for selvindsigt inmente, er det nærliggende atspørge til, hvordan han mener, atvi danskere typisk agerer og kom-munikerer. Her pointerer Richard D.Lewis imidlertid, at det ærkedanskekulturtræk ikke findes, men at denenkelte dansker blot i større ellermindre grad kan placeres i det kultu-relle landskab set i forhold til denneslivsforløb og sociale oprindelse. Enperson eller virksomhed med danskerødder kan nemlig sagtens have flerelighedstræk med eksempelvis denbrasilianske kultur. Men tager vi al-ligevel den generaliserende monokelpå, mener han, at danskerne genereltadskiller sig væsentligt fra de øvrigenordiske lande, som en slags nor-diske latinoer. Danskerne er typiskmere kommunikative, easy-going,humoristiske og mindre hæmmede

MULTI–ACTIVE

REACTIVELINEAR–ACTIVE

Hispanic America,Argentina, Mexico

Cultural Types:The Lewis Model

Brazil,Chile

Italy, Portugal,Spain, Greece,Malta, Cyprus

Russia, Slovakia,Croatia

Taiwan,Hong Kong

France, Poland,Hungary, Lithuania

Singapore

Belgium,Israel

Canada

Australia, Denmark,Ireland

Finland,Estonia

Austria, Czech Republic,Netherlands, Norway,

Slovenia

Sweden,Latvia

U.S.A.

Germany,Switzerland,Luxembourg

Vietnam

JapanU.K.

China

Korea,Thailand

Indonesia, Malaysia,Philippines

Bulgaria,Turkey, Iran

India

Saudi Arabia,Arab Countries

Sub-Saharan Africa

Interkulturel forståelse som strategisk værktøjRichard D. Lewis opererer primært med tre begreber, der overordnet kategoriserer de mere end 200 anerkendte nationalkulturer. Figuren viser,hvor de enkelte lande gradsmæssigt placerer sig i forhold til de tre kategorier. Når en virksomhed og/eller medarbejder er blevet sin kulturelleidentitet bevidst, kan man, ifølge Richard D. Lewis, med fordel bruge det som et effektivt strategisk kommunikationsværktøj. På Richard LewisCommunications’ hjemmeside er det muligt at lave en individuel test, der viser, hvor man ligger placeret i den multikulturelle sfære. Det kanmedvirke til at skabe klarhed over, i hvilke kulturer man vil have de bedste forudsætninger for at begå sig, og i hvilke man bør søge yderligereinterkulturel træning.

1) Lineær-aktive kulturer: Planlæggere, punktlige, effektive, opgave-fokuserede og reserverede. Arbejder kronologisk og helst med én ting adgangen. Kommunikerer gerne skriftligt. Adskiller arbejde og privatliv.

2) Multi-aktive kulturer: Relationsskabende, snakkesalige, utålmodige, dramatiske og fleksible. Menneskelige relationer er ligeså vigtige somopgaven. Regler og tidsplaner brydes/ændres ofte. Foretrækker mundtlig kommunikation. Flydende grænser mellem arbejde og privatliv.

3) Reaktive kulturer: Indadvendte, beskedne, tålmodige, respekt- og tankefulde, lyttende og personorienterede. Søger kompromis frem for konfron-tation. Stilhed er naturligt. Høj grad af nonverbal kommunikation. Det er vigtigt ikke at tabe ansigt. Forbinder gerne arbejdet med noget socialt.

Kilde: Richard D. Lewis, ’When Cultures Collide:Leading Across Cultures’.

l l

Cultural typesthe lewis Model

1) linear-active2) Multi-active3) reactive variations

end eksempelvis de konsensushung-rende svenskere.

– I har stor international erfaringset i forhold til jeres lands størrelseog homogenitet. En del af jeres suc-ces skyldes, at I er gode til at sælgejer selv og jeres produkter via en’laid-back business style’, der skjuleren mere seriøs agenda. I er selvsikreog meget gode til at socialisere påden enkelte kulturs præmisser, kon-kluderer Richard D. Lewis.

Ærlighedens prisDertil nævner han danskernestendens til at være temmelig ærlige

og direkte, der i en virksomheds-kontekst umiddelbart kan tolkessom værende gode egenskaber,men samtidig betyder, at danskerenofte risikerer at blive opfattet somuhøflig og utiltrækkende af andrekulturer. - Man skal ikke længerevæk end England for at se, at høflig-hedskodekset er forskelligt. Hvis enenglænder eksempelvis udtaler, ’deter en interessant idé, måske skullevi diskutere den på et andet møde’,kan det være englænderens høfligemåde at sige, ’det, tror jeg ikke, er engod idé’. Da det andet møde aldrigfinder sted, vil danskeren opfatte

- Danskerne er typisk mere kommunikative,easy-going, humoristiske og mindre hæm-mede end eksempelvis de konsensushung-rende svenskere. I har stor internationalerfaring set i forhold til jeres lands størrelseog homogenitet, siger guruen inden for inter-kulturel kommunikation Richard D. Lewis.

det som useriøst og som et tegn påmanglende opfølgning, selv om deri realiteten er tale om en forskelligtolkning af et indirekte budskab,fortæller Richard D. Lewis.


en international sammenhæng. Disse resultater bekræfterbilledet fra PISA 2000’. (Mejding, 2004: 10)

Men medierne fortæller, at danske børn er håbløstbagud i forhold til de øvrige OECD-lande. Tonen fraRitzau telegrammet med overskriften ’Danske eleverdumper internationalt’ (6. dec. 2004) kommer til at prægede øvrige overskrifter. Selvfølgelig er der nuanceforskellemellem medierne, men den grundlæggende forståelse imedierne er, at PISA-rapporten dokumenterer, at danskebørns skolepræstationer er katastrofalt dårlige.

Hvordan bliver medierne så enige om at fortælle enanden historie end den, rapporten fortæller? En af grun-dene er formentlig, at netop denne PISA-undersøgelseblev kædet sammen med en række regeringsinitiativer.Undersøgelsen blev offentliggjort af Undervisningsmini-steriet ved det samme pressemøde, hvor regeringen lance-rede en række ændringer af folkeskoleloven. Den grund-læggende forståelse i pressematerialet er, at det står heltgalt til med de danske skoleelevers faglige niveau. Og denforståelse bliver også den grundlæggende i mediedæk-ningen.

I mange aviser bringes temaopslag, hvor artikler, derbeskriver de katastrofale tilstande i den danske folkeskole,bringes side om side med artikler, der beskriver regerin-gens forslag til ændringer af folkeskoleloven. Mediernekommer på den måde til at fremstille PISA-rapporten,som om den giver forskningsmæssige belæg for regerin-gens ændringsforslag.

Forskningsstof i medierne

Af skrivekonsulent ph.d.Bente Kristiansen, AkademiskSkrivecenter, Københavns Universitet

i medierne

OECD iværksatte for år tilbage en international undersø-gelse af skoleelevers faglige og sociale kompetencer, densåkaldte PISA-undersøgelse. Der har været tre PISA-undersøgelser med tre års mellemrum. Den første blev of-fentliggjort i december 2001, den anden i december 2004,den sidste i december 2007.

to historierPISA har fået omfattende mediedækning. En undersø-gelse af mediedækningen viser, at der er stor forskel påden historie, undersøgelsesrapporten fortæller, og denhistorie, mediedækningen fortæller. De problemstillinger,rapporten peger på, er, at matematikkompetencerne erpræget af kønsmæssige skævheder; at der er for mangerigtigt dårlige og for få rigtigt dygtige elever, samt at dengennemsnitlige præstation blandt indvandrere ikke øgesfra generation til generation. Og i et konkluderende afsnitskrives: ’Samlet set klarer danske elever sig således pænt i

der er et stÆrKt PolItIsK ønsKe oM, atMedIerne brInGer Mere stoF oM ForsKnInGoG ForsKnInGsbaseret vIden. det HarMonererMed et ønsKe oM at trÆFFe beslutnInGer På etoPlyst GrundlaG. Men Hvad er et ’oPlystGrundlaG’, oG Hvordan Kan MedIerne bIdraGe tIldet? et CasestudIe aF, Hvordan MedIerne HardÆKKet en oeCd-raPPort, PeGer På noGle aF deProbleMstIllInGer, der er Forbundet MedForsKnInGsstoF I MedIerne

Det gør den strengt taget ikke. Rapporten fremhæver an-dre forhold i folkeskolen, som man bør være opmærksompå, men de får mindre mediedækning.

Det er også interessant, at rapporten (eller strengttaget pressemeddelelsen og undervisningsministeriets ud-lægning) ikke bliver problematiseret. Bortset fra nogle fåundtagelser bliver rapporten refereret til som et sandheds-vidne. Men PISA-undersøgelsen er – som andre undersø-gelser og som forskning generelt – foretaget på en rækkepræmisser og fravalg, som har konsekvenser for, hvad deter, undersøgelsen faktisk kan fortælle noget om. Videner jo ikke bare viden. Heller ikke, når den produceres afforskere. Viden er produceret på nogle præmisser, som fårbetydning for, hvad den pågældende viden kan bruges til.

borgerens ønskerNår man ser på mediedækningen som helhed, får jeg såsom borger, hvad jeg kunne ønske mig af medierne i etdemokratisk samfund? Jeg får i hvert fald ikke mangesynspunkter eller nuancer. Medierne fortæller den sammegrundlæggende historie om danske børn, der klarer sigalarmerende dårligt, og regeringen der står klar med fleretest som løsning. Flere medier giver altså ikke nødven-digvis flere stemmer, flere synspunkter, flere nuancer idebatten.

Men hvad kan jeg som borger bruge massemediernetil? Fx til at følge med i, hvilke politikere der mener hvad,og hvad deres argumentation for synspunkterne er. Oggerne sammen med nogle kritiske spørgsmål til argumen-terne. Som borger har jeg også brug for viden om nyeforskningsrapporter.

PIsa 2003

Undersøgelsen af mediernes dækning af PISA 2003er baseret på to analyser, dels en kvantitativ indholds-analyse af dækningen fra Ritzaus Bureau samt i 6større dagblade i en periode på 18 dage efter offentlig-gørelsen af rapporten, dels en kvalitativ analyse afforståelsesrammen i de primære nyhedsartikler umid-delbart efter offentliggørelsen.

l lBente Kristiansen, ’Forskningsbaseret viden i massemedierne– et bidrag til demokratiet? En analyse af PISA 2003 i dentrykte dagspresse’. Ph.d.-afhandling, RUC 2008.

http://ncom.nordicom.gu.se/ncom/research

Men helst sammen med spørgsmål om, hvad det er for enviden, og hvad præmisserne for denne viden er: Hvemhar bestilt og finansieret den? Hvorfor har de det? Hvader det helt præcist for spørgsmål, rapporten skal forsøge atbesvare? Hvem har interesse i, at spørgsmålene til under-søgelsen er formuleret netop sådan? Etc.

Mere forskningsstof i medierne ja tak, men producereti en kritisk journalistisk sammenhæng!

PISA-undersøgelsen er – som andre undersøgelser og som forskning generelt – foretaget på en række præmisser og fravalg,som har konsekvenser for, hvad det er, undersøgelsen faktisk kan fortælle noget om.


Flere nye ansigter i UngKomAt bygge huse uden mørtel

vil ofte ligge i graden af kendskab tilfremmedsproget parret med videnom den historiske, kulturelle ogsamfundsmæssige kontekst, det erindlejret i. Sidstnævnte vil man mestkvalificeret få adgang til gennemfremmedsprog.

Ikke en håndbogNår snakken går i medierne, ser detud til, at den gængse forestilling ominterkulturel kompetence er, at manbare skal vide, hvad de gør i andrelande, så kan man agere efter det. Ja,lidt som om interkulturel kompeten-ce kan opnås ved at slå op i en slags’Håndbog for interkulturel kompe-tence’ med stereotypiske udsagnsom ’Tyskere er meget formelle,husk at sige ’De’ i forhandlingssitua-tioner’. En sådan tilgang forudsæt-ter, at interkulturel kompetence ermere knyttet til handling end tilforståelse.

Men hermed overser man, athandling er knyttet til konkretesituationer, der måske ikke altidudspiller sig lige efter håndbøgerne.Har man blot lært nogle situationsre-laterede sætninger på fremmedspro-get uden forståelse for den kulturellekontekst, er man ude af stand til atnavigere frit i kommunikationen. Ogomvendt: Hvad hjælper selv ency-klopædisk kulturel viden i en kom-munikationssituation, hvis mangelpå solide sprogkundskaber gør detumuligt at deltage aktivt i den?

Og vel er det glimrende at haveopholdt sig i udlandet og prøvet atkøbe mælk og brød og smør hos denlokale bager, men det forholder sig

Af Post.Doc. Lisbeth Verstraete-Hansen oglektor Mette Skovgaard Andersen, CBS

Kommunikatøren tog i aprilnum-meret 2008 temaet ’Interkulturelkompetence’ op. Anledningen varglobaliseringens stadigt vekslendekrav til de kompetencer, profes-sionelle kommunikatører skal værei besiddelse af for at kunne klaresig overbevisende i den globalekonkurrence. Vi hilser initiativetvelkommen og er ikke det mindstei tvivl om, at Kommunikatøren harret. Interkulturel kompetence er enmangelvare i dansk erhvervsliv ogi Danmark generelt, og vi kan ikkekomme hurtigt nok i gang med atfinde måder, hvorpå vi kan styrkedenne kompetence.

Derfor undrer vi os over, at denallermest oplagte mulighed for atstyrke den interkulturelle kompe-tence kun omtales meget indirekte.Ingen synes for alvor at være op-mærksom på, at det er ved at væresidste udkald for, at det danske frem-medsprogsberedskab må styrkes – iuddannelsessektoren såvel som i er-hvervslivet. Sprog og kultur er så tætforbundne, at interkulturel kompe-tence uden fremmedsprogskendskabforekommer om ikke umulig, så ihvert fald lidt i retning af at byggehuse uden mørtel. Det kan se flot udfor en overfladisk betragtning, menhuset bliver næppe stående!

Interkulturel kompetence hosden danske kommunikatør kandefineres som evnen til at agere i detfelt, der opstår i interaktionen mel-lem to kulturer. Dette felt er hverkenstatisk eller værdifrit, men indehol-der elementer i bevægelse fra beggekulturer. Nøglen til at begå sig i feltet

at BYgge HUse Uden mørteL – om interkULtUreLkomPetenCe Uden fremmedsProgFremtidens kommunikationsmedarbejdere kan kun forventes at have eninterkulturel kompetence, hvis det fremmedsproglige beredskab styrkes

ikke sådan, at den interkulturellekompetence er en automatisk følge-virkning af at opholde sig i udlandet,sådan som det også ofte antages.Interkulturel kompetence kræver re-fleksion og derfor ikke bare ’kunnen’men også ’viden’: Faglig viden.

at kunne et sprogIkke desto mindre er der i dag entydelig tendens til at negligere, atfremmedsprogsstudier er en aka-demisk beskæftigelse, der fører tilfaglig viden helt på linje med andenfaglig viden. At ’kunne et sprog’ ermere end at lyde som en indfødt ellerkende vanskelige grammatiske reg-ler. At ’kunne et sprog’ på en måde,der gør sprogbrugeren interkultureltkompetent er en faglighed, der opnåsgennem videnskabeligt baseredeindsigter i både sproget og den kul-turelle, historiske og samfundsmæs-sige kontekst, som sproget er en delaf. At opnå en sådan faglig viden eret langt sejt træk, som stadigt færreønsker at give sig i kast med, hvilketman kan se af de faldende optagel-sestal på sproglige uddannelser overhele landet. Det er der sikkert mangegrunde til. Dels hænger det sammenmed den ovenfor skitserede hold-ning, at ’interkulturel kompetence’og ’sprogviden’ ikke har noget medhinanden at gøre. Dels hænger detsammen med det faktum, at dendybe sprogforståelse og sprogvidenikke anerkendes og honoreres somfaglig akademisk viden hverkengenerelt i samfundet eller specifikt ierhvervslivet.

Mere end sprogSidste år gennemførte DI og CBS enspørgeskemaundersøgelse ’Sprogligekompetencer i den globale økonomi’,der viste, at virksomheder i stor ud-strækning gerne vil ansætte medar-bejdere med gode fremmedsprogligekompetencer. De skal bare kunnenoget andet også!

Det har DI oversat til ’dobbeltkom-petencer’, hvilket i rapporten ’Mere(end) sprog’ (2007) defineres som ’enmedarbejder med to ekspertiseom-råder – f.eks. en ingeniør, der talerflydende tysk eller en cand.merc.,der kan fransk’ (s. 4). Det er en frem-ragende idé at give disse faggrupperbedre sprogkundskaber. Blot manikke forventer, at de dermed kanerstatte de sprogligt uddannedekandidater.

dobbeltkompetencerne findesVores pointe er, at de sprogligt ud-dannede kandidater allerede hardobbeltkompetencer. De kan langtmere end at tale et fremmedsprog.De kan med udgangspunkt i deresviden om ikke bare sproglige meka-nismer, men også om kulturforskelle,mentalitetsmønstre og organisations-forhold fortælle, hvorfor den danskevirksomhed ikke bare kan oversættesin ellers brandgode danske hjem-meside direkte til tysk, og hvad mani stedet kan gøre. De kan fortælle, atnår franske samarbejdspartnere rea-gerer afvisende over for engelsk, erdet ikke nødvendigvis udtryk for det,danskere skråsikkert karakteriserersom ’typisk fransk’ arrogance, menmåske en stressreaktion, der bunderi franskmandens fornemmelse afikke at mestre engelsk på tilstræk-keligt højt niveau og dermed af atvære kommunikationens svage part.At kunne møde franskmanden påfransk vil alt andet lige derfor give etlangt bedre forhandlingsklima og –må man formode – resultat.

Medarbejdere med fremmed-sprog som fag har en refleksivtilgang til sproget, der sætter dem istand til at agere interkulturelt kom-petent i enhver tænkelig – og isærutænkelig – situation! Derfor kande – langt mere kvalificeret end defleste andre medarbejdergrupper –højne virksomhedens interkulturellekompetenceberedskab. Meget tyderpå, at det er kvalifikationer, der kanses på bundlinjen. Så det kan altsågodt betale sig at opruste fremmed-sprogsberedskabet. Der følger ekstrakompetencer med i købet! n

Med opbakning fra Dansk Kom-munikationsforening blev forbe-redelserne til årets hverveindsatsi UngKom skudt i gang sidst i majmåned. Lige tids nok til, at dettunge artilleri kunne nå at blivekørt i stilling sommeren over udei UngKom-regionerne. Såledesvar UngKom på landsplan klar,da de nye kommunikationsstu-derende traditionen tro mødteforventningsfulde op på universi-teterne landet over.

ungKom - et godt produkt!Til forskel fra de tidligere årshvervekampagner kunne Ung-Kom i år tilbyde potentielle med-lemmer at deltage i to gratis gå-hjem-møder som en smagsprøvepå et medlemskab i UngKom,og det viste sig hurtigt at være eteffektivt middel i kampen om denye studerendes opmærksomhed.Det vigtigste for os i UngKomer, at vi bliver betragtet som enseriøs studenterorganisation, dersatser på fagligheden som detprimære. Vi delte derfor ikkegodteposer og grinagtige gadgetsud på studiestederne, men tilbødi stedet flere super stærke arran-gementer i september og oktobermåned, som fuldt ud levede optil det image, vi gerne vil skabeom UngKom, og som samtidiggik rent hjem hos de studerende.Et af gratis arrangementerne iKøbenhavn havde temaet ’Krise-kommunikation nye tendenser ogcases’, hvor kriseguruerne lektorWinni Johansen og professorFinn Fransen fra Aarhus Schoolof Business medvirkedesom oplægsholdere sammenmed SAS’ kommunikations-direktør Anne Bove-Nielsen.Hun kunne fortælle, hvordan

det kommunikative kriseberedskab havde kørt på den storeklinge under hele Dash miseren.Arrangementet trak fuldt hus.Hele 210 havde tilmeldt sig arran-gementet. Det vidner om en storinteresse for selve produktet, ogdet vi skal sælge os selv på – Ung-Koms gå-hjem-møder. I alt 455var tilmeldt de gratis gå-hjem-møder landet over.

Stor indsats, men det kanblive endnu bedre næste år.

stor eksponeringSynligheden af UngKom har væ-ret massiv ude på universiteterneved studiestart i år. I effektop-gørelsen over UngKoms hver-vekampagne fremgår det, at vier nået ud til omkring 1200 nyekommunikationsstuderende pålandsplan, hvilket i sig selv vid-ner om det kæmpe arbejde, derer blevet gjort under kampagnen.Vi håber, at den eksponering,som UngKom har fået i løbet afkampagnen, på længere sigt vilkaste en masse flere medlemmeraf sig.

Flere universiteter skal erobresDer er et stort potentiale for Ung-Kom i at gå nye veje med hverv-ningsaktiviteterne. KøbenhavnsUniversitet, hvor vi indtil nuikke har været så synlige, og detforholdsvis nye IT Universitetskommunikationsstuderende ermulige mål for fremtidige hverve-aktiviteter. Jo bredere vi rammerde studerende, jo større bliver detfaglige netværk, vi tilbyder voresmedlemmer. n

Læs mere på www.ungkom.dk

Flere nye ansIGter I unGKoM

Af stud.merc.(kom.) Annemette Nielsen, CBS


Boganmeldelser

Så kom den dumpende med posten. Bogen,der lover, den vil gøre mig ’mere kreativ’.

et klassisk afsætBogen bygger på den klassiske tese, at vialle er født med et stort kreativt potentiale,og at dette potentiale blot skal ’frigives’. Er-nest Holm Svendsen leverer en indledendemavepuster til de mange værktøjsbøger,der findes på markedet. Han anerkender,at disse bøger mere eller mindre tilfældigtkan føre til en frigivelse af kreativitet, menpointerer derefter, at sagens kerne ligger idet, han kalder ’den kreative indstilling’.

et kig ned i maskinrummetDer skal dog vendes en del sider, før Svend-sen fører læseren hen til sagens kerne. Detskyldes en grundig og letforståelig indførseli kreativitetens hardware, hjernen. Pointener, at vores hjerne er sat i ’ECO mode’.Ubevidste tankemønstre guider såledesvores tænkning ad kendte veje. Dette skerikke ud fra en hensyntagen til CO2 udslip-pet, men på grund af et urinstinkt, der vilsikre overlevelse. Hjernen rationalisererderfor med sin kapacitet og spilder ikkekræfter på unødig tankeaktivitet. Proble-met er blot, at det er i denne ’unødige’tankeaktivitet kreativiteten findes.

den kreative indstillingBogens force ligger, efter min mening,i de afsluttende kapitler, hvor Svendsensamler trådene, præsenterer ’Den kreativeindstilling’ samt perspektiverer til andrekreativitetsforskere. Er man udelukkendeude efter ’kreativiteten’, skal man begyndeher. Har man som læser fået lyst til at videmere om hjernens tankemønstre, kan manspringe til de indledende kapitler.

Hvorvidt jeg er blevet mere kreativ afat læse bogen, lader vi stå hen i det uvisse,men jeg er uden tvivl blevet klogere på detkognitive paradigme inden for kreativitets-forskningen

Thomas Larsen og Finn Mortensens nyebog om Mærsk Mc-Kinney Møller er godteksempel på, hvorfor det er relevant atudgive en ny bog om Hr. Møller. Ganskevist er der igennem årene udkommet rigtigtmange portrætter, men i denne bog erinderkredsen til citat i et omfang, som viikke tidligere har set. Vi kommer derforigennem 12 spændende interviews medinderkredsen tæt på Hr. Møller.

Men netop denne fortrolighed iinterviewene rejser en anden diskussion.Forfatterne har på den ene side opnået enstor fortrolighed med det flotte resultat, atder kommer nye oplysninger og udtalelserfrem. Men på den anden side er det ikkenemt at se, om forfatterne blot har stilleten mikrofon til rådighed. Bogen er nemlignæsten renset for spørgsmål og dermedogså renset for kritiske spørgsmål. Somlæser aner du derfor ikke, hvilken rolleforfatterne har haft.

Denne usikkerhed burde forfatternehave tænkt mere over! Jeg er nemlig ikkespor i tvivl om, at forfatterne har stilletkritiske spørgsmål, som de let kunne haveintegreret igennem almindelige sprogligekneb. Men ved at skjule disse spørgsmålrisikerer forfatterne at svække bogens tro-værdighed. Og det var vel ikke meningenmed det gode oplæg, forfatterne fik viaderes kritiske spørgsmål under forarbejdet?

’Fra kollega til leder’ sætter fokus på over-gangen fra rollen som kollega til rollen somleder. Det er en god bog, hvis du går fra atvære medarbejder til leder i en afdeling, ogdu derfor ændrer status inden for de sammerammer og samme kollegaer. Den tagermange dilemmaer op inden for dette felt, fxhvilke ting skal du overveje, inden du sigerja til jobbet, hvordan du håndterer din nyerolle i forhold til dine kollegaer, hvor dukan hente støtte, og hvordan du håndtererkritik og ros fra dine tidligere kolle-gaer.

’Fra kollega til leder’ er en praktiskværktøjsbog med mange gode cases,refleksionsspørgsmål og øvelser. Det errigtigt fint, at forfatterne har valgt denneopbygning, idet man lettere forstår de nyele-delsesmæssige problematikker, når deteksemplificeres. Problemet er blot, at deraldrig følges op på disse. Du sidder somlæser tilbage med en følelse af, ’hvad skullejeg bruge det til, og hvordan kan jeg kon-kret arbejde videre med det’. Her kunneen læseguide og en opsamling på cases ogøvelser have været en stor hjælp.

Afsnittet om ledelseskommunikationer også meget tyndt. Kapitlet handler omkommunikation og følel-ser og beskriver,hvordan du ikke skal lade din kommuni-kation styre af dine følelser. Hvorfor harforfat-terne ikke valgt at beskrive emnersom kommunikationskanaler, dit kommu-nikationsansvar som leder, hvilken invol-vering forventes der i kommunikationen,hvordan giver du feedback til dine medar-bejdere, din rolle som kommunikator osv.Ingen af disse emner berøres, hvilket virkerbesynderligt, når bogen er tiltænkt som enpraktisk bog, hvis du overvejer at tage etlederjob eller allerede sidder i dit første jobsom leder, hvor du virkelig har brug for atblive klædt på til at blive en god leder ogkommunikator.

Af Marketing Developer Kåre Nicolaisen,Cembrit Holding A/S

JA! Sådan frigiver du dinkreativitetAf Ernest Holm SvendsenGyldendal 2008177 sider, 199 kr.

MÆRSK MC-KINNEYMØLLEREt personligt portræt afDanmarks største erhvervsmandAf Thomas Larsenog Finn MortensenGyldendal Business 2008304 sider, 299 kr.

Fra kollega til leder– en bog om ledelseAf Anne-Marie Thalund ogLis Vibeke KristensenJurist- og ØkonomforbundetsForlag 2008, 105 sider,225 kr.

mere om mærsk? HVordan går dU frakoLLega tiL Leder?Af kommunikationsdirektør Lars L. Nielsen,

Finansrådet Af kommunikationsrådgiver KirstenGrumstrup, Novo Nordisk

frigiV din kreatiVitet!

Boganmeldelser | Noter

Købmandskab skal gå i clinch med kunstog design, og nye, unikke ideer skal opstå.Forfatterne til ’Pris eller Poesi’, ægteparretHelle og Anders Knutsen, var tidligere hhv.pr-ansvarlig og administrerende direktørfor Bang & Olufsen, som er primær casei denne bog om den poetiske forretnings-model.

Mac - dell = poesi’Hvis man tager en Mac og trækker en Dellfra, får man poesi […] Et Arne Jacobsen-æg minus en Ikea-lænestol giver poesi’.Det, der adskiller discount fra luksus, erikke bare den reklamebårne sekundærebrugsværdi. Ægte poesi skabes af kreativevirksomheder, der blandt andet tænker de-sign, miljø og holdbarhed ind i sine unikkeprodukter.

stilsikker, men undren manglerMed udgangspunkt i kærlighedsbarnet ogdrømmefabrikken B&O skriver de to for-fattere sig med en forbløffende velskrevenog stilsikker pen sig igennem en bog, deraldrig tvivler på, at virksomheder må ind-stille sig på forbrugsmønsteret, der mere ogmere går på, at forbrugerne vælger det bil-ligste (discount) i én situation og det bedste(luksus) i en anden, mens midtermarkedet(masseluksus) taber mere og mere andel.

Der skal ikke 244 sider til at forklaredette budskab, for der er ikke spor tvivlat spore i forfatternes bog. Bogens størsteværdi ligger i ægteparrets indsigtsfulde ogvelformidlede tanker om virksomhedersvisioner, værdier og drømme.

Netværkssamfundets og de nye mediersindflydelse på kommunikationsfaget erefterhånden velbeskrevet. Ofte i en lidtoverfladisk og buzzword-agtig form,desværre.

Paraderne kan til gengæld sænkes overfor Kirsten Dinesens ’Forbrugeren i Fører-sædet’. Dinesens bog er helt banebrydende,på dansk. Den river i sin skarpe analysetæppet væk under traditionel manage-ment- og kommunikationstænkning. Bogenbeskriver indgående og med masser afkonkrete eksempler den moderne forbru-gers krav og redskaber, den moderne ledersudfordringer og ikke mindst de moderneteknologier, der driver udviklingen.

Et eksempel: Med sociale medier somFacebook og YouTube har forbrugerne ta-get magten fra virksomhederne. Der opståren art ’kollektiv’ intelligens, hvor kontrol-tabet for virksomhederne nødvendigvismå erkendes. Man kan ikke ’kontrollere’nettets kommunikation. Man kan kunspringe ud i den.

For Dinesen er teknologien i sig selvtydeligt nok benzinen i ’kapløbet’ mellemforbrugere og erhvervsliv. Med en meresociologisk funderet analyse ville billedetaf netværkssamfundets forandringer natur-ligvis også fokusere på drivkræfter som denkulturelle globalisering, den vestlige ver-dens velstandsstigning og måske allermestden individualisering, der i disse årtierudfordrer alle traditionelle fællesskaber.Dinesens analyse af erhvervslivets kommu-nikationsudfordringer kan - og burde - bre-des ud til i princippet alle organisationer oginstitutioner, der er afhængige af kontaktmed borgere, brugere og forbrugere.

Men stadigvæk en banebrydende bogpå dansk. Dusinvis af cases, masser afreferencer og gode råd til alle, der beskæf-tiger sig aktivt og praktisk med ledelse ogkommunikation.

Lad mig være helt ærlig. Engang havde jeghelt styr på, hvorfor nogle syllogismer erlogisk korrekte, mens andre havner i Mor-lillekassen. Det føles pludselig som mangeår siden, endskønt det er under fire.

Som kommunikatører ved vi jo alt om,hvad det vil sige at argumentere og over-bevise, ikke? I hvert fald i princippet. Mennår mødet trækker ud, emnet engagerer os,eller tålmodigheden bare er opbrugt, er detikke altid, at man husker at kontrollere, omder er hjemmel for belægget for påstanden.Hvis man skal resumere Toulmins modelganske simpelt. ’Praktisk argumentation’ ernetop et godt tilbud om hurtig introduktioneller repetition af Toulmin. Bogen beskri-ver lettilgængeligt argumentationsteori og-analyse og klassisk retorik, og den er medtredje udgave blevet endnu mere praktisk.Læsevenligheden og layoutet er væsentligtforbedret, og mange af eksemplerne er nye.Indholdet i øvrigt ligner sig selv, hvilketder ikke er grund til at klage over, for deter godt.

Det kan være ganske sundt at udsættesine egne argumenter for et kritisk gen-nemsyn, og inspireret af genlæsningen harjeg flere gange spurgt mig selv, om hjemlener på plads. Både i egne argumenter og imin ’modstanders’. Det er her, at argumen-tationsanalyse bliver et aktivt redskab ogikke blot et interessant emne i universitets-opgaven. Det er et effektivt redskab, nårdet handler om selv at stå stærkere – oggennemskue, når modstanderen ikke gør.

Af kommunikationsrådgiver og cand.mag. idansk, Stephan Sabinsky, Frontal

Af adm. direktør Kresten Schultz Jørgensen,Lead Agency

Af informationschef, cand.mag. JeanetteSerritzlev, Totalforsvarsregion København

Pris eller Poesiaf Helle Katholm Knutsen ogAnders KnutsenGyldendal Business 2008244 sider249 kr.

Forbrugeren i førersædetKommunikation og ledelseefter web 2.0 i the pull societyAf Kirsten DinesenGyldendal 2008, 252 sider,299 kr

Praktisk argumentationAf Charlotte Jørgensen ogMerete OnsbergNyt Teknisk Forlag144 sider, 199 kr.

drømmefaBrikkenreVisited

fæLLesskaB eLLer forfø-reLse - HVem Har magten?

er HJemLen På PLads?

l lLæs flere anmeldelser påwww.kommunikationsforening.dk


Palle laulund er ny chef i Sydbank Kom-munikation i Aabenraa. Han skal stå i spidsenfor et team på seks medarbejdere, der står forSydbanks kommunikationsindsats inden forpresse, information, magasiner og web. PalleLaulund kommer fra en stilling som Commu-nications Manager hos Ecco Sko. Laulund haren kandidatuddannelse i engelsk, kommunika-tion og PR fra Handelshøjskolen i Århus og er igang med en MBA fra University of Leicester.

Zosia K. lav er ny kommunikati-onschef i Danvak. Zosia er cand.ling.merc.comm. fra Handelshøj-skolen i København og har senestværet ansat som kommunikations-

konsulent i Integra A/S.annette lew er udnævnt kom-munikationschef i Pernod RicardDanmark. Annette har været ansatsom informationschef i V&S Distil-lers med primært fokus på intern

kommunikation for virksomhedens nordiskemarkeder, Polen og Tyskland. Annette er ba-chelor i engelsk/fransk og har en uddannelsei strategisk kommunikation og journalistik fraDanmarks Journalisthøjskole.lene strøm Magner er startet som souschef iFødevareministeriets Fælles Kommunikations-enhed. Lene var tidligere chef for kommuni-kationsteamet i Miljøministeriets Center forKoncernforvaltning.

anne-sofie van den bornrehfeld har fået ansvaret for GCIMannovs afdeling for Lifestyle.Anne-Sofie har siden februar væretansat i GCI Mannov som konsu-

lent. Tidligere har Anne-Sofie været kommuni-kationschef hos Royal Copenhagen. Tidligerearbejdede Anne-Sofie som PR & Communica-tions Manager for The Rezidor Hotel Group.Anne-Sofie er cand.ling.merc. i kommunika-tion og formidling på Copenhagen BusinessSchool og har taget dele af sin uddannelse iBelgien, Frankrig, Rusland og Kina.

Martin rossen er ansat som kom-munikationsdirektør hos MicrosoftDanmark. Han kommer fra enstilling som partner og kommuni-kationsrådgiver i Radius Kom-

munikation. Martin er cand.scient.pol. og hartidligere været ansat som politisk rådgiver ogafdelingschef for Public Affairs og Samfunds-kommunikation i TDC A/S.

anne schoen tiltræder som kom-munikationschef i NKT Holding.Anne var tidligere seniorrådgiveri kommunikationsvirksomhedenKreab i København og har en bag-

grund i journalistik og kommunikation og 10års ledererfaring fra bl.a. DR TV og Ingeniør-foreningen. Fra DR TV har Anne erfaring medinternationalt samarbejde og produktion tilforskellige medieplatforme.

i kommunikation. Ulrik er desuden timelærerpå Danmarks Forvaltningsskole. Ulrik er cand.scient.soc i PR fra Roskilde Universitets Centerog har gennemført en CBA (en mini MBA) fraHarvard Business School.

Kaspar bach Habersaat er ansati PR- og kommunikationsvirksom-heden Radius KommunikationA/S og indtrådt i virksomhedensledergruppe. Kaspar får ansvaret

for virksomhedens PR-søjle og vil arbejdemed PR og politiske kommunikationsopgaver.Kaspar kommer fra en stilling som kommuni-kationschef i Bryggeriforeningen. Tidligere harKaspar bl.a. været kommunikationsrådgiver ogarbejdet som public affairs-manager for TDC.

Jonas dahl Ingvardsen er tiltrådtsom kommunikationsrådgiverhos Relationshuset. Jonas hartidligere fungeret som konsulenthos Responsive samt projektleder

hos Handelshøjskolen, Aarhus Universitet ogCenter for Anvendt Oplevelsesøkonomi (ApEx).Jonas er kandidat fra Aalborg og StockholmUniversitet. Derudover har Jonas suppleret sinfaglige bagage med besøg og vidensudveks-ling hos henholdsvis Harvard Business School,Yale University, M.I. T og New York University.

Mette voigt Jørgensen er ansatsom senior kommunikationskonsu-lent i Danica Pensions kommunika-tionsafdeling. Mette kommer fra enstilling som kommunikationsrådgi-

ver i KommunikationsKompagniet A/S og hartidligere været ansat i PFA Pension.

Merete Kabel er ansat som kon-sulent hos GCI Mannov, hvor hunsom en del af Corporate-afdelingenskal løse PR- og kommunikati-onsopgaver for bureauets kunder.

Merete kommer fra en stilling som projektmed-arbejder hos Dansk Kommunikationsforening,hvor hun blandt andet har arbejdet medforeningens hjemmeside, nyhedsbreve, pres-sekontakt og arrangementer. Merete er cand.scient.soc. fra Roskilde Universitetscenter.

allan Helleskov Kleiner erudnævnt til Web Manager hosSterling Airlines. Udnævnelsensker i forlængelse af arbejdet medat skifte CMS-system, introducere

web 2.0 og delvist redesigne Sterlings website,der sidste år fik e-handelsprisen. Allan er initia-tivtager til ERFA-gruppen for web under DanskKommunikationsforening.anne Kyllingsbæk er ansat som kommuni-kationsmedarbejder i Rebild Kommune. Annekommer fra en stilling som kommunikations-medarbejder i Organisationen for VedvarendeEnergi og har tidligere været ansat i NaturgasMidt-Nord.Mads aakjær lauridsen er ansat i Realda-nia’s kommunikationsafdeling som projektle-der med ansvar for de digitale kommunikati-onsplatforme. Mads er cand.mag. i dansk ogantropologi. Han kommer fra en stilling somprojektleder og digital rådgiver i Advice Digital,og før det har han været webansvarlig og kom-munikationskonsulent i Gigtforeningen.

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff

sidsel addington er ansatsom kommunikationschef forFødevarestyrelsen. Hun kommerfra en stilling som Communication& Change Manager for TDC og

har tidligere været ansat som produktchef hosKraks Forlag A/S. Sidsel er cand.comm. fraRoskilde Universitetscenter.

andrew arnold er ansat hos Eyefor Image, Danmarks internationalekommunikations – og tekstforfat-terbureau. Andrew har mange årserfaring fra jobs som PR-konsulent

hos Carlsberg, communications managerhos Hempel og account director hos Hill ogKnowlton.

lisbeth bekker er ansat somproceschef i Groupcare ConsultingA/S. Lisbeth kommer fra en stillingsom kommunikationschef i DanskMagisterforening og har tidligere

arbejdet som informationschef hos ForbundetKommunikation og Sprog.lise borgstrøm-Hansen er ansat som projekt-lederassistent og personlig assistent for i kom-munikations- og reklamebureauet SylvesterHvid & Co. Lise er cand.mag. i kommunikationfra Aalborg Universitet og har tidligere arbejdetfor blandt andre Nordjyske Medier, Nibe Festi-valen og Rambøll Management.

birgitte saro brendstrup er ansatsom tekstkonsulent hos DongEnergy. Birgitte kommer fra en stil-ling som marketingkoordinator forBerlingske Tidende. Hun er cand.

mag. – retorik og har tidligere arbejdet somkommunikationsrådgiver hos TDC A/S.

Poul Carlsbæk er ansat som re-daktionschef i Odense Kommuneskommunikationsafdeling. Han erleder af det team, der rådgiveri at planlægge og gennemføre

kommunikation, pressekontakt og medarbej-derkommunikation. Poul kommer fra EDBGruppen A/S. Tidligere har han virket somkommunikations- og pressekonsulent i Frede-riksberg Kommune, chefkonsulent i Dafolo oginformationschef i Randers Kommune og ertilknyttet Danmarks Forvaltningshøjskole somankerlærer i offentlig kommunikation.

Morten Gade er udnævnt til cheffor kommunikation hos Bysted A/Sog indgår nu i Bysteds ledelses-gruppe. Morten kom til Bysted i2003 som universitetspraktikant

og bed sig hurtigt fast, først som studen-termedhjælper og senere som fastsansatkommunikationsrådgiver - og nu som en del afledelsen. Morten løser opgaver for kunder somEgmont, WWF Verdensnaturfonden, LedernesHovedorganisation, Undervisningsministeriet,Kunstakademiets Arkitektskole m.fl. Ved sidenaf arbejdet i Bysted har Morten været en afkræfterne bag det brugerdrevne site mitkbh.dk. Han er ekstern lektor på IT Universitetetsafdeling for design, kommunikation og medier.

ulrik Grimstrup er startet hosAdvice A/S som chefkonsulent.Ulrik kom fra en stilling somunderdirektør hos Nordisk Kom-munikation. Inden da var han

kommunikationschef hos ASE og har tidligereværet ansat hos Post Danmark som souschef

send en notits ellerpressemeddelelse til

Sonja SukstorffDansk [email protected]

Nye medlemmer | Af Sonja Sukstorff

velkommen til nyemedlemmeri dKF og ungKom

line Katrine ambyeKommunikationsmedarbejder/webredaktørKøbenhavns Kommune3317 3263

Claes amundsenKommunikationsrådgiver, stifterHumankind CSR &Kommunikation3324 0518

trine askholmFuldmægtig Økonomistyrelsen3395 4777

trine boeKommunikationskonsulentCOWI A/S4597 2212

sanni brandtDigital kommunikatørCBS3815 2024

Morten brynildsenKommunikationsmedarbejderAalborg Zoo9631 2962

Julie Paulli budtzKampagnechefRådet for StørreFærdselssikkerhed2636 3926

bent bøkmanPressechefForbrugerrådet7741 7741

nanna Wang CarlsenKonsulentDI - Organisation forerhvervslivet3377 3501

Martin ChristiansenKommunikationsmedarbejderAttractor2790 3580

Marie dueWebredaktør KøbenhavnsKommune3530 3414

liv lykke ekmannUdviklingskonsulentIt-vest8948 6850

didde elmegårdKommunikationsmedarbejderKøbenhavns Kommune,Teknik- og Miljøforvaltningen3366 3435

sara louise engelhardtPR- og presseansvarligBenjamin Media7022 0255

aggi FrederiksenKommunikationsmedarbejderKøbenhavns Kommune3366 3152

lone FrederiksenJournalist2423 5458

Michael FunchKommunikationsrådgiverNordisk Ministerråd3396 0200

Kurt HabekostStabschefLangeland Kommune6351 8204

ulla HildenJournalist, grafisk designerDanske Regioner3529 8259

Helene Kirkensgaard HolmAccount ExecutiveHill & Knowlton A/S3313 1433

Pernille HøjbjergPR- og formidlingskoordinatorFrederiksborg Slot,Det Nationalhistoriske Museum4826 0439

Merete IrnerCorporate CommunicationCoordinatorSolar A/S7630 4246

trine Werner JensenAccount ExecutiveHill & Knowlton A/S3313 1441

thomas JensenKommunikaitionschefNorrbom Vinding3525 3940

anna Krarup JensenCenter- og redaktionssekretærCenter for Designforskning3268 6368

Henrik KnustWeb Comm. ManagerAstraZeneca A/S4366 6133

Henrik KochSekretariatslederÅrhus Ungdommens Fællesråd8613 8911

Merete nilsson KochEjer og stifterNilsson Kommunikation4035 8267

Gitte KoniecznyKommunikationsmedarbejderRudersdal Kommune4611 1154

Peter KyhlDriftsdirektør Metroselskabet I/S7242 4517

Helene KaasKandidat [email protected]

thomas ChristianGodsk larsenKommunikationskonsulentRegion Sjælland5467 2416

Karin Marguerite larsonCand.comm.3810 0320

Helle MayorSenior kommunikationsrådgiverBysted A/S3916 2700

rune MejlvangWeb-koordinatorFrederiksberg Kommune3821 2077

tina vostrup KarlsenStuderende3053 9093

andreas larsenStuderende6133 9922

Pernille vigildlaursenStud.comm.3690 7809

louise Maria nielsenKommunikationsmedarbejder2213 7755

Mette skovgaard PetersenStud.ling.merc.3027 3701

Kamilla Fredtoft PetersenMarketing medhjælper2323 8007

nanna sardorfStud.comm.2449 3975

Kristoffer soelbergStuderende3121 1403

Julie stenderupStud.(kom.)5184 1154

Maren Møller vestergårdStuderende2372 7220

Christina vossStuderende6010 0712

anne-Mette MichaelsenStrategiskkommunikationsrådgiverWhat2say3011 9693

rita ModbergKommunikationskonsulentUnipension3915 0199

Charlotte MygindKommunikationsmedarbejderPBS A/S4489 7412

Jørgen MøllekærPressechefEnerginet.dk7010 2244

sara MånssonKonsulent Misbrugscentret,Slagelse Kommune5850 1033

Zenia nonboeKommunikationsmedarbejderKøbenhavns [email protected]

susanne nørregaardKommunikationsmedarbejderLægemiddelstyrelsen4488 9595

Christina Hove odgaardCommunication/ webmanagerHaldor Topsøe4527 2043

Marie oosterbaanWebredaktør EgmontInternational Holding A/S7020 5035

Inge ramsingKommunikationsmedarbejderIkast-Brande Kommune9960 4019

Cecilie raskWeb ManagerDanske Markets3010 2479

Helle smedegaard rasmussenKommunikationskonsulentTræ- og MøbelindustriensKompetencecenter9642 6539

lisbeth reinwaldtKommunikationskonsulentRealdania2969 5222

bente risvigKommunikationsprojektlederExperian A/S7010 0107

Camilla roseKommunikationschefExperian A/S2819 2909

anna liv sjøbergUngechefRådet for StørreFærdselssikkerhed6165 5630

Hanne skovStudiekoordinatorProfessionshøjskolen Metropol4127 1172

enhver leder burdevære medlem af

Kommunikations-foreningen

Lektor Mie Femø,Københavns Universitet

”

Cæcilie skovmandKommunikationsmedarbejderAkademisk Arkitektforening3085 9000

Joen Horne storgaardAccount Manager / KonsulentInfomedia A/S3347 1431

Christina sylvestCand.merc.2447 0904

Karen bendix terpMedlemssekretærKøbenhavns Kommune2631 1507

Heidi vilsfortKommunikationskonsulentTrygVesta A/S7011 2020

Martin WiinholtAccount DirectorHill & Knowlton A/S3313 1433

ditte WulffAC-FuldmægtigCopenhagen Business School3815 2723

Kirstine ankerstjerneAavang KommunikationsrådgiverØkonomistyrelsen3392 8000

Michala badenStuderende3167 4479

rasmus bøttcher ChristensenStudentermedhjælper3318 4935

le sjørup ChristiansenStuderende2360 2242

Joy danielsenStuderende2620 1226

stine eriksenStudentermedhjælper2679 3980

signe Kamper HenriksenPR-konsulent4161 7870

line HolmelundStud.merc.mcm.2247 2780

Janne Flintholm JensenStuderende2461 3335

Morten Møller JespersenStuderende2987 6181

tine Jø[email protected]

30 31

ANTON M JENSEN A/S

Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind.Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP).Er svanemærket og har modtaget Den Danske Designpris. antonm.dk

WWW.1508.DK

WWW.BOJE-MOBECK.DK

T 70 22 09 10

Global inden formedieovervågning &medieanalyse

www.cision.com

DESIGN— KOMMUNIKATIONWWW.ESSENSEN.COM

Danglish communicationw w w . e y e - f o r - i m a g e . c o m

Perfect English

W W W . F I R S T L I N E . D K

The first choicefor Investor & Public RelationsProfessionals

create valuethroughcommunication

Tel: +45 70 27 15 44www.hugingroup.com

Danmarks førende udbyder afMedieanalyseMedieovervågningMedie research

Infomedia A/STlf. 33 47 14 [email protected]

WWW.SKABELONDESIGN.DK

VISUEL IDENTITETI MICROSOFT OFFICE DER VIRKER!

• Christians Brygge 28 · 1559 København V• Telefon: 3313 0525

• www.primetime.dk · [email protected]

Analyser • Branding • Forandringskommunikation • Grafisk designKrisekommunikation • Medietræning og kurser • PR og kampagnerRekrutteringskommunikation • Strategi og rådgivning • Webkommunikation

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

Web-TVAudioPodcastwww.podhandle.dk Tlf: 3871 0407

Rostra KommunikationNikolaj Plads 23 • 1067 København K

Telefon 3315 9420 • www.rostrapr.com

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

Har du den nødvendigeviden til at skabeoverblik over den hastigtstigende nyhedsstrøm?

Infomedia strukturerer nyhedsstrømmen og giver digFuld dækning af danske medierDetaljeret indblik i skandinaviske medierOverblik over internationale medier

Få den viden, du har brug for hos Danmarks førende leverandør af medieanalyse,medieovervågning og medieresearch. Besøg www.infomedia.dk eller ring til os på 33 47 14 50.

Infomedia er Danmarks største aktør inden for ”media intelligence”. Vi giver dig ogdin virksomhed adgang til Danmarks største artikeldatabase og tilbyder full-servicemedieovervågning samt markedets stærkeste medieanalyse. Vi giver dig overblikover nyhedsstrømmen og finder den viden, du har brug for – når du har brug for den.Læs mere om, hvad vi kan gøre for dig på www.infomedia.dk.

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

kommunikatøren nr. 6/2008

Documents