kommissionens delegerede forordning (eu) 2016/2251

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2251

af 4. oktober 2016

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC- derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en

central modpart

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 11, stk. 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Modparter har en forpligtelse til at beskytte sig mod krediteksponeringer over for modparter i derivataftaler ved at opkræve marginer, når disse aftaler ikke cleares af en central modpart. Ved denne forordning fastlægges standarderne for rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse. Disse standarder bør finde obligatorisk anvendelse for den sikkerhed, som modparterne skal opkræve eller stille i henhold til denne forordning. Modparter, der indvilliger i at opkræve eller stille sikkerhed ud over kravene i denne forordning, bør imidlertid kunne vælge at udveksle denne sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med disse standarder.

(2) Modparter, der er underlagt kravene i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør tage hensyn til de forskellige risikoprofiler for ikke-finansielle modparter, som ligger under clearinggrænseværdien som omhandlet i artikel 10 i nævnte forordning, når de fastlægger deres risikostyringsprocedurer for over-the-counter (»OTC«)- derivataftaler, der er indgået med sådanne enheder. Det er derfor hensigtsmæssigt at give modparterne mulighed for at afgøre, hvorvidt der er behov for gennem udvekslingen af sikkerhedsstillelse at reducere niveauet for den modpartskreditrisiko, der er forbundet med de ikke-finansielle modparter, som ligger under denne clearinggrænseværdi. Idet ikke-finansielle modparter, der er etableret i et tredjeland, og som, hvis de var etableret i Unionen, ville ligge under clearinggrænseværdien, kan antages at have samme risikoprofiler som ikke-finansielle modparter, der er etableret i Unionen, og som ligger under clearinggrænseværdien, bør der anvendes samme fremgangsmåde for begge disse typer enheder med henblik på at forebygge regelarbitrage.

(3) Modparter til ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler skal beskyttes mod risikoen for en eventuel misligholdelse fra den anden modparts side. Der er derfor behov for to typer sikkerhedsstillelse i form af marginer med henblik på korrekt at kunne styre de risici, som disse modparter er udsat for. Den første type er variationsmargin, som beskytter modparter mod eksponering over for den aktuelle markedsværdi af deres OTC-derivataftaler. Den anden type er initialmargin, som beskytter modparter mod potentielle tab, der måtte opstå som følge af sådanne bevægelser i markedsværdien af derivatpositionen, som indtræffer mellem den sidste udveksling af variationsmargin inden en modparts misligholdelse og det tidspunkt, hvor OTC-derivataftalerne erstattes eller den tilsvarende risiko afdækkes.

(4) Idet centrale modparter (»CCP'er«) kan meddeles tilladelse som kreditinstitut i henhold til EU-lovgivningen, er det nødvendigt, at ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, som CCP'er indgår under en misligholdelsesstyringsproces, bliver undtaget fra kravene i nærværende forordning, da de pågældende kontrakter allerede er underlagt bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 (2) og derfor ikke er omfattet af bestemmelserne i nærværende forordning.

15.12.2016 L 340/9 Den Europæiske Unions Tidende DA

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1. (2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 41).

(5) For ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indebærer betaling af en præmie på forhånd som garanti for opfyldelsen af kontrakten, er den modpart, der modtager præmiebetalingen (»optionssælger«), ikke udsat for en aktuel eksponering eller en potentiel fremtidig eksponering mod modparten. Hertil kommer, at den daglige værdiansættelse efter marking-to-market-princippet af sådanne aftaler allerede er dækket af udbetalingen af denne præmie. Hvis nettinggruppen består af sådanne optionspositioner, bør optionssælgeren derfor have mulighed for at vælge ikke at opkræve initial- eller variationsmarginer i for disse typer OTC-derivater, så længe optionssælgeren ikke er eksponeret mod nogen kreditrisiko. Den modpart, der betaler præmien (»optionskøber«), bør imidlertid opkræve både initial- og variationsmarginer.

(6) Mens tvistbilæggelsesprocesser i bilaterale aftaler mellem modparter er nyttige til at minimere varigheden og hyppigheden af tvister, bør modparter i første omgang som minimum opkræve det beløb, som der ikke er uenighed om, såfremt et margin call er genstand for en tvist. Herved reduceres den risiko, der hidrører fra de transaktioner, der er genstand for en tvist, hvilket indebærer, at ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler så vidt muligt sikres.

(7) For at garantere lige vilkår på tværs af jurisdiktioner bør der udveksles initial- og variationsmarginer i begge retninger, hvis en modpart, der er etableret i Unionen, indgår en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale med en modpart, der er etableret i et tredjeland. Modparter, der er etableret i Unionen, og som handler med modparter, der er etablerede i tredjelande, bør fortsat være underlagt forpligtelsen til at vurdere retsgyldigheden af de bilaterale aftaler og adskillelsesordningernes effektivitet.

(8) Der bør gives modparterne mulighed for at fastsætte en nedre grænse for overførselsbeløb ved udveksling af sikkerhedsstillelse med henblik på at mindske den operationelle byrde ved udveksling af mindre beløb, når eksponeringerne kun har bevæget sig ganske lidt. Det bør imidlertid sikres, at et sådant mindste overførselsbeløb anvendes som et operationelt redskab og ikke tjener som en usikret kreditlinje mellem modparterne. Der bør derfor fastsættes en øvre grænse for dette mindste overførselsbeløb.

(9) Af operationelle årsager kan det i visse tilfælde være mere hensigtsmæssigt at fastsætte forskellige mindste overførselsbeløb for henholdsvis initial- og variationsmarginen. I disse tilfælde bør modparterne kunne aftale forskellige mindste overførselsbeløb for henholdsvis initial- og variationsmargin. Dog bør summen af de forskellige mindste overførselsbeløb ikke overstige den øvre grænse for det mindste overførselsbeløb. Af praktiske årsager bør det mindste overførselsbeløb kunne angives i samme valuta, som marginerne normalt udveksles i, hvilket ikke nødvendigvis er euro.

(10) Jurisdiktioner i visse tredjelande kan eventuelt fastsætte et andet anvendelsesområde for forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på deres krav vedrørende udvekslingen af sikkerhedsstillelse i forbindelse med OTC- derivataftaler, der ikke cleares centralt. Såfremt det i henhold til nærværende forordning kun var ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler reguleret af forordning (EU) nr. 648/2012, som var omfattet af marginberegningerne for grænseoverskridende nettinggrupper, ville modparter i forskellige jurisdiktioner derfor blive nødt til at gentage de krævede beregninger for at tage hensyn til forskellige definitioner eller produktafgrænsninger under de respektive marginkrav. Dette vil kunne føre til forvridning af marginberegningerne. Desuden vil dette sandsynligvis øge risikoen for tvister. Hvis man derfor i grænseoverskridende nettinggrupper gør det muligt at anvende en bredere vifte af produkter, som omfatter alle OTC-derivataftaler, der er genstand for udveksling af sikkerhedsstillelse i den ene af de to jurisdiktioner, vil dette indebære en mere gnidningsløs marginopkrævning. Denne tilgang er i overensstemmelse med målsætningen i forordning (EU) nr. 648/2012 om at reducere systemiske risici, idet en bredere vifte af produkter ville blive omfattet af marginkrav.

(11) Modparter kan vælge at opkræve initialmarginer kontant, i hvilket tilfælde sikkerhedsstillelsen ikke bør gøres til genstand for eventuelle haircuts, forudsat at sikkerhedsstillelsen er i samme valuta som den, der fremgår af kontrakten. Men hvis der kontant opkræves initialmarginer i en anden valuta end den, der fremgår af kontrakten, kan det pågældende valuta-mismatch generere en valutakursrisiko. Af denne årsag bør der ved valuta-mismatch foretages en haircut på initialmarginer, der opkræves kontant i en anden valuta. For variationsmarginer, der opkræves kontant, er det ikke nødvendigt med haircut i overensstemmelse med BCBS-IOSCO-rammen, også selv om betalingen gennemføres i en anden valuta end den, der fremgår af kontrakten.


(12) Ved fastsættelsen af niveauet for initialmarginkravene tog Baselkomitéen for Banktilsyn og bestyrelsen for Den Internationale Børstilsynsorganisation eksplicit hensyn til to aspekter, hvilket kommer til udtryk i deres ramme »marginkrav for ikke-centralt clearede derivater« fra marts 2015 (»BCBS-IOSCO-rammen«). Det første aspekt er adgangen til aktiver af høj kreditkvalitet samt likvide aktiver, der dækker kravene om initialmargin. Det andet er proportionalitetsprincippet, idet mindre finansielle modparter og ikke-finansielle modparter kan blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af kravene om initialmargin. For at opretholde lige vilkår bør der ved denne forordning indføres en tærskel, der er nøjagtigt den samme som i BCBS-IOSCO-rammen, og under hvilken to modparter ikke er forpligtet til at udveksle initialmargin. Dette burde i væsentlig grad mindske omkostningerne og lette den operationelle byrde for mindre deltagere og afhjælpe usikkerheden omkring adgangen til aktiver af høj kreditkvalitet samt likvide aktiver uden at undergrave de overordnede målsætninger i forordning (EU) nr. 648/2012.

(13) Selv om tærsklerne altid skal beregnes på koncernniveau, bør investeringsfonde behandles særskilt, da de kan være forvaltet af én enkelt investeringsforvalter og opført som én enkelt koncern. Men hvis fondene består af forskellige puljer af aktiver og ikke er sikrede, garanterede eller understøttede af andre investeringsfonde eller af forvalteren selv, er deres risiko ringe sammenlignet med resten af koncernen. Sådanne investeringsfonde bør derfor behandles som særskilte enheder ved beregning af tærsklerne i overensstemmelse med BCBS-IOSCO- rammen.

(14) For så vidt angår initialmarginen, vil kravene i denne forordning sandsynligvis have en målbar indvirkning på markedslikviditeten, idet aktiver, der er stillet som sikkerhed, ikke kan realiseres eller på anden måde genanvendes i den ikke-centralt clearede OTC-derivataftales løbetid. Sådanne krav udgør et betydeligt skift i markedspraksis og giver anledning til visse operationelle og praktiske udfordringer, som vil skulle løftes, når de nye krav træder i kraft. I betragtning af at variationsmarginen allerede dækker realiserede udsving i værdien af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler frem til misligholdelsestidspunktet, anses det for rimeligt at anvende en tærskel på 8 mia. EUR i notionel bruttoværdi af udestående aftaler for anvendelsen af kravene om initialmargin. Denne tærskel gælder på koncernniveau eller, hvis modparten ikke indgår i nogen koncern, på enhedsniveau. Den samlede notionelle bruttoværdi af udestående aftaler bør anvendes som en passende reference, eftersom den er en egnet parameter til at måle størrelsen og kompleksiteten af en portefølje af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler. Den er også en reference, som er nem at overvåge og indberette. Disse tærskler er også i overensstemmelse med BCBS-IOSCO-rammen for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler og opfylder dermed internationale standarder.

(15) Eksponeringer, der hidrører fra enten aftaler eller modparter, der er varigt, midlertidigt eller delvis undtaget fra marginer, bør ligeledes medtages i beregningen af den samlede notionelle bruttoværdi. Dette skyldes den omstændighed, at alle kontrakterne bidrager til fastlæggelsen af størrelsen og kompleksiteten af en modparts portefølje. Ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der kan undtages fra kravene i denne forordning, er således også relevante for vurderingen af størrelsen, omfanget og kompleksiteten af modpartens portefølje og bør derfor også medtages i beregningen af tærsklerne.

(16) Der bør fastsættes særlige risikostyringsprocedurer for visse typer af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der udviser særlige risikoprofiler. Navnlig bør udveksling af variationsmargin uden initialmargin i henhold til BCBS- IOSCO-rammen betragtes som en passende udveksling af sikkerhedsstillelse for fysisk afviklede valutaaftaler. Og ligeledes, eftersom cross-curencyswaps kan opdeles i en sekvens af valutaterminsforretninger, bør det kun være rentekomponenten, der er omfattet af initialmarginen.

(17) Der bør tages højde for de hindringer, som udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) støder på i forbindelse med at fremskaffe sikkerhedsstillelse. Under særlige omstændigheder bør udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) derfor ikke være forpligtet til at stille sikkerhed. Dette burde give udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) en vis fleksibilitet, samtidig med at det sikres, at risiciene for deres modparter begrænses. Udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer


(cover pools) kan støde på retlige hindringer for at stille og opkræve ikke-kontant sikkerhed i form af initial- eller variationsmargin eller for at stille sikkerhed i form af variationsmargin kontant, idet en betaling af variationsmargin kunne betragtes som et krav, der er foranstillet obligationsindehavernes, hvilket kunne medføre en retlig hindring. Ligeledes kunne muligheden for at erstatte eller tilbagekalde initialmargin betragtes som et krav, der er foranstillet obligationsindehavernes krav, som er underlagt samme type begrænsninger. Der findes imidlertid ingen begrænsninger for en udsteder af dækkede obligationer eller en sikkerhedspulje (cover pool) med hensyn til tilbagebetaling af kontantbeløb, der tidligere er opkrævet som variationsmargin. Modparterne til udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) bør derfor være forpligtet til at stille sikkerhed i form af variationsmargin kontant og have retten til at få beløbet helt eller delvis tilbagebetalt, mens udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) kun bør være forpligtet til at stille sikkerhed i form af variationsmargin kontant for et beløb svarende til det, der tidligere blev modtaget.

(18) Modparterne bør altid vurdere retsgyldigheden af deres netting- og adskillelsesordninger. Hvis disse vurderinger set i lyset af de retlige rammer i et tredjeland giver et negativt udfald, bør modparterne ty til andre ordninger end gensidig udveksling af marginer. For at sikre overensstemmelse med internationale standarder, for at undgå, at det bliver umuligt for EU-modparter at handle med modparter i disse jurisdiktioner, og for at sikre lige konkurrencevilkår for EU-modparter, bør der fastlægges en minimumstærskel, under hvilken modparter kan handle med modparter, der er etableret i disse jurisdiktioner, uden at udveksle initial- eller variationsmarginer. Hvis modparterne har mulighed for at opkræve marginer og kan sikre, at bestemmelserne i denne forordning kan opfyldes i forbindelse med opkrævet sikkerhed — i modsætning til stillet sikkerhed — bør EU-modparter altid være forpligtet til at opkræve sikkerhed. Eksponeringer fra kontrakter med modparter, der er etableret i jurisdiktioner i tredjelande, som ikke er genstand for udveksling af sikkerhedsstillelse på grund af retlige hindringer i disse jurisdiktioner, bør begrænses ved, at der fastsættes en grænse, idet kapital ikke kan anses for at svare til marginudveksling i forbindelse med eksponeringer, der hidrører fra ikke-centralt clearede OTC- derivataftaler, og idet ikke alle modparter, der i henhold til nærværende forordning er underlagt marginkrav, også er underlagt kapitalkrav. Denne grænse bør fastsættes på en sådan måde, at den let kan beregnes og kontrolleres. For at forhindre opbygning af systemiske risici og undgå, at sådan særbehandling skaber mulighed for at omgå bestemmelserne i denne forordning, bør grænsen fastsættes konservativt. Denne behandling kan betragtes som tilstrækkeligt forsigtig-, fordi der også findes andre risikoreduktionsteknikker som et alternativ til marginer.

(19) For at imødegå situationer, hvor sikkerhed ikke kan realiseres umiddelbart efter en modparts misligholdelse, er det nødvendigt ved beregningen af initialmarginen at tage hensyn til det tidsrum, der forløber fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en nettinggruppe af aftaler med en misligholdende modpart og indtil det tidspunkt, hvor aftalerne er afviklet og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket. Dette tidsrum benævnes »marginrisikoperiode« og er det samme redskab, som det, der er omhandlet i artikel 272, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (1) med henblik på kreditinstitutters modpartsrisiko. De to forordninger har imidlertid ikke samme formål, og eftersom forordning (EU) nr. 575/2013 kun indeholder regler for beregning af marginrisikoperioder i forbindelse med kapitalgrundlagskrav, bør nærværende forordning indeholde særlige regler om de marginrisikoperioder, der kræves i forbindelse med risikostyringsprocedurer for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler. Der bør i forbindelse med marginrisikoperioden tages hensyn til de procedurer for udveksling af marginer, der kræves i henhold til nærværende forordning.

(20) Både initial- og variationsmarginer bør normalt udveksles senest ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter dagen for gennemførelse. Dog kan der tillades en forlængelse af tidsrummet for udveksling af variationsmargin, hvis der kompenseres med en passende beregning af marginrisikoperioden. Alternativt bør der, hvis der ikke gælder noget krav om initialmargin, tillades en forlængelse, hvis der opkræves et passende beløb som supplerende variationsmargin.


(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(21) Modparterne bør i forbindelse med udvikling af initialmarginmodeller og ved beregning af en passende marginrisikoperiode tage hensyn til behovet for modeller, der afspejler markedets likviditet, antallet af deltagere på det pågældende marked samt omfanget af relevante OTC-derivataftaler. Samtidig er der behov for at udvikle en model, som begge parter kan forstå, anvende og have tillid til i forbindelse med bilæggelsen af tvister. Modparterne bør derfor have mulighed for at kalibrere modellen og beregne marginrisikoperioder udelukkende baseret på markedsvilkårene uden at være nødsaget til at justere deres skøn efter karakteristikaene ved bestemte modparter. Dette indebærer på sin side, at modparterne kan vælge at vedtage forskellige modeller til at beregne størrelsen af den initialmargin, som skal udveksles mellem dem, og at disse initialmarginbeløb ikke nødvendigvis er symmetriske.

(22) Selv om det er nødvendigt at omkalibrere en initialmarginmodel med passende mellemrum, kan en ny kalibrering medføre uventede marginkrav. Der bør derfor fastsættes et passende tidsrum, inden for hvilket der fortsat kan udveksles marginer baseret på den tidligere kalibrering. Dette burde give modparterne tilstrækkelig tid til at efterleve margin calls baseret på omkalibreringen.

(23) Sikkerhedsstillelsen bør betragtes som frit overdragelig, hvis der i tilfælde af sikkerhedsstillerens misligholdelse ikke foreligger nogen reguleringsmæssige eller retlige hindringer eller krav fra tredjepart, herunder en tredjepart, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret. Dog bør visse krav, såsom omkostninger forbundet med overførsel af sikkerhedsstillelse i form af panterettigheder, som rutinemæssigt pålægges alle overførsler af værdipapirer, ikke betragtes som en hindring, da dette ville føre til en situation, hvor der altid vil kunne konstateres en hindring.

(24) Den opkrævende modpart bør have operationel kapacitet til at realisere sikkerheden i tilfælde af sikkerhedsstillerens misligholdelse. Den opkrævende modpart bør desuden kunne anvende det kontante likvidationsprovenu til at indgå en tilsvarende kontrakt med en anden modpart eller afdække den deraf følgende risiko. Adgang til markedet bør derfor være en forudsætning for, at opkræveren af sikkerhed enten kan sælge sikkerheden eller genkøbe den inden for et rimeligt tidsrum. Denne kapacitet bør være uafhængig af sikkerhedsstilleren.

(25) Opkrævet sikkerhed skal være af tilstrækkelig høj likviditet og kreditkvalitet til, at den opkrævende modpart kan realisere positionerne uden at lide et tab som følge af væsentlige ændringer i værdien i tilfælde af misligholdelse fra den anden modparts side. Kreditkvaliteten af sikkerheden bør vurderes på grundlag af anerkendte metoder, som f.eks. ratings fra eksterne kreditvurderingsinstitutter. For at reducere risikoen for mekanisk afhængighed af eksterne ratings bør der imidlertid indføres en række supplerende beskyttelsesforanstaltninger. Disse beskyttelsesforanstaltninger bør omfatte muligheden for at benytte en godkendt intern ratingbaseret model (»IRB-model«) og muligheden for at udsætte erstatningen af sikkerhedsstillelse, som ikke længere anerkendes som følge af nedjustering af ratingen, med henblik på effektivt at afbøde potentielle cliff-effekter, som måtte opstå som følge af overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger.

(26) Mens haircuts reducerer risikoen for, at en opkrævet sikkerhed ikke er tilstrækkelig til at dække den nødvendige margin i situationer med finansiel stress, er det også nødvendigt med andre risikobegrænsende faktorer i forbindelse med modtagelse af ikke-kontant sikkerhedsstillelse for at sikre, at den effektivt kan realiseres. Navnlig bør modparter sikre, at den opkrævede sikkerhed er diversificeret i rimelig grad hvad angår de enkelte udstedere, typer af udstedere samt aktivklasser.

(27) Realisering af sikkerhed, der er stillet af ikke-systemisk vigtige modparter, har begrænset indvirkning på den finansielle stabilitet. Derudover kan koncentrationsgrænser for initialmargin være besværlige for modparter med små OTC-derivatporteføljer, da de kan have en begrænset vifte af anerkendt sikkerhedsstillelse til rådighed. Selv om diversificering af sikkerhedsstillelse er en gyldig risikobegrænsende faktor, bør ikke-systemisk vigtige modparter derfor ikke være forpligtet til at diversificere sikkerhedsstillelsen. På den anden side bør der ved handel mellem systemisk vigtige finansieringsinstitutter og andre modparter med store OTC-derivatporteføljer som minimum anvendes koncentrationsgrænser på initialmargin, herunder med hensyn til anerkendt sikkerhedsstillelse, der omfatter medlemsstaternes egne statsgældsinstrumenter. Disse modparter er tilstrækkeligt avancerede


til enten at transformere sikkerhedsstillelsen eller at skaffe sig adgang til flere markeder og udstedere og dermed opnå tilstrækkelig diversificering af sikkerhedsstillelsen. Artikel 131 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (1) indeholder bestemmelser om identifikation af institutter som systemisk vigtige i henhold til EU- retten. I betragtning af det brede anvendelsesområde for forordning (EU) nr. 648/2012 bør der imidlertid indføres en kvantitativ tærskel, således at kravene vedrørende koncentrationsgrænser også gælder for modparter, der ikke måtte falde ind under de eksisterende klassifikationer for systemisk vigtige institutter, men som alligevel bør være underlagt koncentrationsgrænser på grund af størrelsen af deres OTC-derivatporteføljer.

(28) Pensionsordninger er underlagt bilaterale krav med hensyn til sikkerhedsstillelsen. Det er imidlertid vigtigt at undgå, at disse krav påfører alt for store byrder på ordningernes forventede resultater og dermed på fremtidige pensionisters pensionsindkomst. Pensionsordningernes forpligtelser over for pensionister er denomineret i lokal valuta og deres investeringer skal derfor være denomineret i samme valuta for at undgå omkostninger og risici forbundet med valuta-mismatch. Det bør derfor fastsættes, at koncentrationsgrænser ikke skal finde anvendelse på pensionsordninger på samme måde som for andre modparter. Dog er det vigtigt at have indført passende risikostyringsprocedurer til at overvåge og afhjælpe potentielle koncentrationsrisici hidrørende fra denne særordning. Anvendelsen af disse bestemmelser i forbindelse med pensionsordninger bør overvåges og revurderes under hensyntagen til markedsudviklingen.

(29) Vanskeligheder forbundet med adskillelse af kontant sikkerhedsstillelse bør anerkendes ved at give modparter mulighed for at stille en begrænset del af initialmarginen kontant og ved at tillade parter, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, at geninvestere denne kontante sikkerhed. Kontante midler, som opbevares af en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, udgør imidlertid en forpligtelse over for den sikkerhedsstillende modpart, hvilket indebærer en kreditrisiko for den pågældende modpart. For at begrænse den systemiske risiko bør anvendelsen af kontante midler som initialmargin derfor være underlagt diversificeringskrav, som minimum for systemisk vigtige institutter. Systemisk vigtige institutter bør være forpligtet til enten at begrænse størrelsen af den initialmargin, der opkræves kontant, eller at diversificere deres eksponeringer ved at delegere opbevaringsfunktioner til mere end én part.

(30) Værdien af sikkerhedsstillelsen bør ikke udvise en signifikant positiv korrelation med sikkerhedsstillerens kreditværdighed eller værdien af den underliggende ikke-centralt clearede derivatportefølje, da dette ville undergrave effektiviteten af den beskyttelse, som den opkrævede sikkerhed giver. Følgelig bør værdipapirer, der er udstedt af sikkerhedsstilleren eller tilknyttede enheder, ikke accepteres som sikkerhedsstillelse. Modparterne bør også være forpligtet til at kontrollere, at en opkrævet sikkerhed ikke er behæftet med andre former for wrong- way-risiko.

(31) Den ikke-misligholdende modpart bør have mulighed for at realisere aktiver, der er opkrævet som sikkerhed i form af initial- eller variationsmargin, inden for tilstrækkelig kort tid for at kunne beskytte sig mod tab på ikke- centralt clearede OTC-derivataftaler i tilfælde af misligholdelse fra en modparts side. Disse aktiver bør derfor være højlikvide og bør ikke udsættes for overdrevne kredit-, markeds- eller valutarisici. I det omfang værdien af sikkerhedsstillelsen udsættes for disse risici, bør der anvendes haircuts, som er tilstrækkeligt risikofølsomme.

(32) For at sikre en rettidig overførsel af sikkerhedsstillelse bør modparterne have indført effektive operationelle procedurer. Dette kræver, at procedurerne for bilateral udveksling af sikkerhedsstillelse er tilstrækkeligt detaljerede, gennemsigtige og sikre. Såfremt det ikke lykkes modparterne at indgå aftale om og etablere en operationel ramme for effektiv beregning, underretning om og færdiggørelse af margin calls, kan dette føre til tvister og manglende udveksling af sikkerhedsstillelse, som medfører ikke-sikrede eksponeringer i forbindelse med OTC-derivataftaler. Det er derfor vigtigt, at modparterne opstiller klare interne politikker og standarder med hensyn til overførsel af sikkerhedsstillelse. Enhver afvigelse fra disse politikker bør nøje granskes af alle relevante interne interessenter, som skal godkende sådanne afvigelser. Hertil kommer, at alle gældende vilkår i forbindelse med operationel udveksling af sikkerhedsstillelse bør registreres nøjagtigt og detaljeret på en sikker, hurtig og systematisk måde.


(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(33) Der bør indgås en aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse mellem modparter, der indgår ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, for derved at skabe retssikkerhed. Som følge heraf bør aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse omfatte alle de materielle rettigheder og forpligtelser for modparterne, som er gældende for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.

(34) Sikkerhedsstillelse beskytter den opkrævende modpart i tilfælde af den sikkerhedsstillende modparts misligholdelse. Begge modparter har imidlertid også ansvar for at sikre, at den måde, hvorpå opkrævet sikkerhed opbevares, ikke øger risikoen for tab af overskydende sikkerhedsstillelse for den sikkerhedsstillende modpart i tilfælde af misligholdelse fra den opkrævende modparts side. Af denne årsag bør den bilaterale aftale mellem modparterne give begge modparter rettidig adgang til sikkerheden, når retten til en sådan adgang tilkommer den, og der er derfor behov for regler for adskillelse og regler, der tillader vurdering af aftalens effektivitet i denne henseende, idet der tages hensyn til retlige begrænsninger og markedspraksis i hver enkelt jurisdiktion.

(35) Den frempantsætning, genpantsætning eller genanvendelse af sikkerhed, der er opkrævet som initialmarginer, vil kunne skabe nye risici for modparterne som følge af krav fra tredjeparter vedrørende aktiverne i tilfælde af misligholdelse. Retlige og operationelle komplikationer vil kunne forsinke eller endog umuliggøre returnering af sikkerhedsstillelsen i tilfælde af den oprindelige sikkerhedsstillers eller tredjeparts misligholdelse. For at opretholde rammens effektivitet og sikre en korrekt reduktion af modpartskreditrisici bør der derfor ikke tillades frempantsætning, genpantsætning eller genanvendelse af sikkerhed, der er opkrævet som initialmarginer.

(36) I betragtning af de vanskeligheder, der er forbundet med at adskille kontanter samt den nuværende praksis vedrørende udveksling af kontant sikkerhed i visse jurisdiktioner og behovet for tillid til kontanter i stedet for værdipapirer under visse omstændigheder, hvor overførsel af værdipapirer kan blive hindret af operationelle begrænsninger, bør kontant sikkerhed, der er opkrævet som initialmargin, altid opbevares af en centralbank eller et tredjepartskreditinstitut for derved at sikre adskillelsen fra begge aftalens modparter. For at sikre en sådan adskillelse må tredjepartskreditinstituttet ikke tilhøre samme koncern som nogen af de to modparter.

(37) Hvis en modpart underretter den relevante kompetente myndighed om sin hensigt om at benytte sig af undtagelsen for koncerninterne transaktioner, bør modparten, for at den kompetente myndighed kan afgøre, om betingelserne for undtagelsen er opfyldt, indsende et fuldstændigt dossier, herunder alle relevante oplysninger, som er nødvendige, for at den kompetente myndighed kan gennemføre sin vurdering.

(38) For at en koncern skal anses for at have tilstrækkeligt velfungerende og sikre risikostyringsprocedurer, skal en række betingelser være opfyldt. Koncernen skal sikre regelmæssig overvågning af koncerninterne eksponeringer, og rettidig afvikling af de forpligtelser, der hidrører fra de koncerninterne OTC-derivataftaler, bør garanteres på grundlag af overvågnings- og likviditetsværktøjer på koncernniveau, som modsvarer kompleksiteten af de koncerninterne transaktioner.

(39) For at undtagelsen for koncerninterne transaktioner skal kunne benyttes, skal det sikres, at ingen love, forskrifter, administrative bestemmelser eller andre bestemmelser i gældende lovgivning kan udgøre en retlig hindring for, at koncerninterne modparter kan opfylde deres forpligtelse til at overføre beløb eller tilbagebetale forpligtelser eller værdipapirer i henhold til vilkårene for koncerninterne transaktioner. Ligeledes bør de koncerninterne modparter eller koncernen ikke have nogen operationel praksis eller forretningspraksis, som kan bevirke, at der ikke er midler til rådighed til på daglig basis at opfylde betalingsforpligtelser i takt med, at de forfalder, eller at det ikke er muligt at foretage hurtige elektroniske overførsler af midler.

(40) Nærværende forordning indeholder en række detaljerede krav, som skal være opfyldt, for at en koncern kan opnå undtagelse fra at stille margin ved koncerninterne transaktioner. Ud over disse krav skal koncernen, hvis den ene af dennes to modparter er hjemmehørende i et tredjeland, for hvilket der endnu ikke foreligger en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, udveksle variationsmarginer og på passende vis adskilte initialmarginer for samtlige koncerninterne transaktioner med datterselskaberne i de pågældende tredjelande. For at undgå en uforholdsmæssig anvendelse af marginkravene og under hensyntagen til


lignende krav for clearingforpligtelserne bør der ved nærværende forordning gives mulighed for forsinket gennemførelse af netop dette krav. Herved bliver der tilstrækkelig tid til at afslutte proceduren for udarbejdelse af afgørelsen om ækvivalens, uden at det nødvendigvis medfører en ineffektiv ressourceallokering for koncerner med datterselskaber hjemmehørende i tredjelande.

(41) Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet bør modparter, der har mindre porteføljer og derfor oftest har mindre transaktioner, gives mere tid til at tilpasse deres interne systemer og procedurer for at kunne opfylde kravene i nærværende forordning. For at opnå en passende balance mellem hensynet til at reducere de risici, der hidrører fra ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, og hensynet til en forholdsmæssig anvendelse af nærværende forordning samt at opnå international sammenhæng og minimere mulighederne for regelarbitrage med henblik på at undgå markedsforstyrrelser er det nødvendigt med en indfasningsperiode for kravene. Indfasningsperioden for de krav, der indføres ved denne forordning, tager hensyn til den tidsplan, der er aftalt i BCBS-IOSCO-rammen, som blev fastsat med udgangspunkt i en kvantitativ konsekvensanalyse vedrørende kreditinstitutter i Unionen.

(42) Kommissionens delegerede forordning (*) indeholder en definition af fysisk afviklede valutaterminsforretninger inden for Unionen. Denne definition er imidlertid ikke gældende på nuværende tidspunkt, og de pågældende produkter defineres ikke på samme måde inden for Unionen. For ikke at skabe ulige konkurrencevilkår inden for Unionen er det derfor nødvendigt at anvendelsen af de tilsvarende risikoreduktionsteknikker tilpasses anvendelsesdatoen for den relevante delegerede retsakt. Desuden bør der fastsættes en bestemt dato for, hvornår de relevante krav under alle omstændigheder bør gælde, for at undgå for store forsinkelser i indførelsen af risikoreduktionsteknikker.

(43) Med henblik på at undgå markedsopsplitning og sikre lige konkurrencevilkår på verdensplan for modparter, der er etableret i Unionen, og i erkendelse af, at udvekslingen af variations- og initialmargin for enkeltaktieoptioner og aktieindeksoptioner i nogle jurisdiktioner ikke omfattet af tilsvarende marginkrav, bør behandlingen af disse produkter indfases. I kraft af denne indfasningsperiode vil der være tid til at overvåge den lovgivningsmæssige udvikling i andre jurisdiktioner og sikre, at der indføres passende krav i Unionen for at reducere modpartskreditrisiko i forbindelse med sådanne kontrakter, samtidig med at muligheden for regelarbitrage undgås.

(44) Af hensyn til retssikkerheden og for at undgå potentielle forstyrrelser på finansmarkederne er det nødvendigt at præcisere behandlingen af eksisterende kontrakter.

(45) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(46) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (1), fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (2), samt fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3) —

(47) I overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1095/2010, og i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010, er der i nærværende forordning indarbejdet ændringsforslag til udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som


(*) C(2016) 2398 final. (1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed

(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

er forlagt Kommissionen på ny i form af en formel udtalelse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed på grundlag af Kommissionens ændringsforslag —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER OM RISIKOSTYRINGSPROCEDURER

AFDELING 1

Definitioner og generelle krav

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »initialmargin«: den sikkerhedsstillelse, som en modpart opkræver til dækning af sin nuværende og potentielle fremtidige eksponering i tidsrummet mellem den sidste marginopkrævning og likvideringen af positioner eller afdækning af markedsrisici efter misligholdelse fra den anden modparts side

2) »variationsmargin«: den sikkerhedsstillelse, som en modpart opkræver, og som afspejler resultaterne af den daglige anvendelse af marking-to-market-princippet eller marking-to-model-princippet på udestående aftaler som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012

3) »nettinggruppe«: en gruppe ikke-centralt clearede over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler mellem to modparter, som er omfattet af en retsgyldig bilateral nettingaftale

Artikel 2

Generelle krav

1. Modparterne indfører, anvender og dokumenterer risikostyringsprocedurer for udveksling af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.

2. De i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte procedurer med bestemmelser om eller præcisering af følgende:

a) anerkendelse af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler i overensstemmelse med afdeling 2

b) beregning og opkrævning af marginer for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler i overensstemmelse med afdeling 3

c) forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler i overensstemmelse med afdeling 5

d) beregning af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med afdeling 6

e) udveksling af oplysninger mellem modparter og godkendelse og registrering af eventuelle undtagelser fra de i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer

f) indberetning af de undtagelser, der er fastlagt i kapitel II, til den øverste ledelse

g) vilkårene for alle de nødvendige aftaler, som modparterne skal indgå senest på det tidspunkt, hvor en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale indgås, herunder vilkårene for nettingaftalen og for udveksling af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med artikel 3


h) periodisk likviditetskontrol af den sikkerhedsstillelse, der skal udveksles

i) den sikkerhedsstillende modparts rettidige generhvervelse af sikkerheden fra den opkrævende modpart i tilfælde af misligholdelse samt

j) regelmæssig overvågning af de eksponeringer, der hidrører fra OTC-derivataftaler, som er koncerninterne transaktioner, og rettidig afvikling af forpligtelserne i disse kontrakter.

Med henblik på første afsnit, litra g), omfatter aftalevilkårene alle aspekter vedrørende forpligtelserne i ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der skal indgås, dog som minimum følgende aspekter:

a) alle betalingsforpligtelser mellem modparterne

b) betingelserne for netting af betalingsforpligtelser

c) misligholdelse eller andre hændelser, der fører til terminering af de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler

d) alle beregningsmetoder, der benyttes i forbindelse med betalingsforpligtelser

e) betingelserne for netting af betalingsforpligtelser ved terminering

f) overdragelse af rettigheder og forpligtelser ved terminering

g) hvilken lov der gælder for transaktioner i de ikke-centralt clearede OTC-derivatkontrakter.

3. Hvis modparterne indgår en nettingaftale eller en aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse, skal de foretage en uafhængig retlig vurdering af retsgyldigheden af disse aftaler. En sådan vurdering kan foretages af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig tredjepart.

Kravet om at foretage den i første afsnit omhandlede vurdering anses for at være opfyldt med hensyn til nettingaftalen, hvis aftalen anerkendes i henhold til artikel 296 i forordning (EU) nr. 575/2013.

4. Modparterne indfører politikker til løbende at vurdere retsgyldigheden af de nettingaftaler og aftaler om udveksling af sikkerhedsstillelse, som de indgår.

5. De i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer testes, revurderes og opdateres ved behov og mindst én gang om året.

6. Modparter, der benytter initialmarginmodeller i overensstemmelse med afdeling 4, skal til enhver tid efter anmodning give de kompetente myndigheder al dokumentation, der vedrører de i stk. 2, litra b), omhandlede risikostyringsprocedurer.

Artikel 3

Aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse

Den aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, første afsnit, litra g), skal som minimum indeholde bestemmelser om følgende:

a) de niveauer og typen af sikkerhedsstillelse, der er nødvendige

b) adskillelsesordningerne

c) hvilken nettinggruppe, udvekslingen af sikkerhedsstillelse vedrører

d) procedurerne for underretning om samt bekræftelse og tilpasning af margin calls

e) procedurerne for afvikling af margin calls for hver type anerkendt sikkerhedsstillelse


f) procedurer, metoder, tidsrammer og tildeling af ansvarsområder i forbindelse med beregning af marginer og værdiansættelse af sikkerhedsstillelse

g) hvilke hændelser, der betragtes som misligholdelses- eller termineringshændelser

h) hvilken lov, der finder anvendelse på den ikke-centralt clearede OTC-derivataftale

i) hvilken lov, der finder anvendelse på aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse.

AFDELING 2

Anerkendelse

Artikel 4

Anerkendt sikkerhedsstillelse

1. En modpart må kun opkræve sikkerhed fra følgende aktivklasser:

a) kontanter i form af penge, der er krediteret en konto i en hvilken som helst valuta eller lignende krav vedrørende tilbagebetaling af penge, f.eks. pengemarkedsindskud

b) guld i form af allokerede rene guldbarrer af anerkendt leverance

c) gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker

d) gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvis eksponeringer behandles som eksponeringer mod centralregeringen i den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 115, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

e) gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes offentlige enheder, hvis eksponeringer behandles som eksponeringer mod centralregeringen eller en regional eller lokal myndighed i den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 116, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013

f) gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)

g) gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes offentlige enheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra e)

h) gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, jf. artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

i) gældsinstrumenter, der er udstedt af de internationale organisationer, jf. artikel 118 i forordning (EU) nr. 575/2013

j) gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regeringer eller centralbanker

k) gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regionale eller lokale myndigheder, og som opfylder kravene i litra d) og e)

l) gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regionale eller lokale myndigheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d) og e)

m) gældsinstrumenter, der er udstedt af kreditinstitutter eller investeringsselskaber, herunder obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (1)

n) erhvervsobligationer

o) den mest privilegerede tranche af en securitisering som defineret i artikel 4, nr. 61), i forordning (EU) nr. 575/2013, som ikke er en resecuritisering som defineret i artikel 4, nr. 63), i nævnte forordning

p) konvertible obligationer, forudsat at de kun kan konverteres til aktier, som indgår i et indeks i henhold til artikel 197, stk. 8, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013


(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

q) aktier, der indgår i et indeks i henhold til artikel 197, stk. 8, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013

r) aktier eller andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), forudsat at betingelserne i artikel 5 er opfyldt.

2. En modpart må kun opkræve sikkerhed fra de aktivklasser, der er omhandlet i stk. 1, litra f) og g) samt k) til r), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) aktiverne er ikke udstedt af den sikkerhedsstillende modpart

b) aktiverne er ikke udstedt af enheder, der tilhører samme koncern som den sikkerhedsstillende modpart

c) aktiverne er ikke på anden vis behæftet med nogen betydelig wrong-way-risiko som defineret i artikel 291, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 5

Anerkendelseskriterier for andele eller aktier i investeringsinstitutter

1. Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra r), må en modpart kun anvende andele eller aktier i investeringsinstitutter som anerkendt sikkerhedsstillelse, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer

b) investeringsinstitutterne er underlagt en begrænsning om kun at investere i aktiver, som er anerkendte i henhold til artikel 4, stk. 1

c) investeringsinstitutterne opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Med henblik på litra b) kan investeringsinstitutter anvende derivatinstrumenter til at afdække de risici, der hidrører fra de aktiver, som de investerer i.

Hvis et investeringsinstitut investerer i aktier eller andele i andre investeringsinstitutter, finder betingelserne i første afsnit også anvendelse på de pågældende investeringsinstitutter.

2. Hvis et investeringsinstitut eller et eller flere af dets underliggende investeringsinstitutter ikke kun investerer i aktiver, som er anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 1, må uanset stk. 1, litra b), kun den værdi af investeringsinstituttets andel eller aktie, som repræsenterer en investering i anerkendte aktiver, anvendes som anerkendt sikkerhedsstillelse i henhold til denne artikels stk. 1.

Første afsnit finder anvendelse alle underliggende investeringsinstitutter til et investeringsinstitut, der selv har egne underliggende investeringsinstitutter.

3. Hvis et investeringsinstituts ikke-anerkendte aktiver kan have en negativ værdi, skal værdien af investeringsinstituttets andel eller aktie, som kan anvendes som anerkendt sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1, fastsættes ved at fratrække den maksimale negative værdi af de ikke-anerkendte aktiver fra værdien af de anerkendte aktiver.

Artikel 6

Kreditkvalitetsvurdering

1. Den opkrævende modpart skal vurdere kreditkvaliteten af aktiver, der tilhører de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), d) og e), og som hverken er denomineret eller finansieret i udstederens nationale valuta, samt i artikel 4, stk. 1, litra f), g), j)-n) samt litra p), ved hjælp af én af følgende metoder:

a) den opkrævende modparts interne ratings som omhandlet i stk. 3


b) den sikkerhedsstillende modparts interne ratings som omhandlet i stk. 3, hvis denne modpart er etableret i Unionen eller i et tredjeland, hvor den sikkerhedsstillende modpart er underlagt konsolideret tilsyn, som vurderes at være ækvivalent med det, der er reguleret af EU-retten, jf. artikel 127 i direktiv 2013/36/EU

c) en kreditkvalitetsvurdering udstedt af et anerkendt eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) som defineret i artikel 4, nr. 98), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller en kreditkvalitetsvurdering fra et eksportkreditagentur som omhandlet i nævnte forordnings artikel 137.

2. Den opkrævende modpart vurderer kreditkvaliteten af aktiver, der tilhører den aktivklasse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra o) ved hjælp af den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c).

3. En modpart, som har tilladelse til at benytte den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden) i henhold til artikel 143 forordning (EU) nr. 575/2013, kan anvende sine interne ratings til at vurdere kreditkvaliteten af den sikkerhed, der opkræves med henblik på nærværende forordning.

4. En modpart, der benytter IRB-metoden, jf. stk. 3, skal fastslå sikkerhedens kreditkvalitetstrin i overensstemmelse med bilag I.

5. En modpart, der benytter IRB-metoden, jf. stk. 3, skal underrette den anden modpart om det i stk. 4 omhandlede kreditkvalitetstrin, der er knyttet til de aktiver, som skal udveksles som sikkerhedsstillelse.

6. Med henblik på stk. 1, litra c), tildeles kreditkvalitetsvurderingen kreditkvalitetstrin som angivet i artikel 136 eller 270 i forordning (EU) nr. 575/2013.

Artikel 7

Særlige krav for anerkendte aktiver

1. Modparter må kun bruge de aktiver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra f), g) samt j)-p), som sikkerhedsstillelse, hvis deres kreditkvalitet er vurderet til kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3, jf. artikel 6.

2. Modparterne må kun bruge de aktiver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), d) og e), som hverken er denomineret eller finansieret i udstederens nationale valuta, som sikkerhedsstillelse, hvis deres kreditkvalitet er vurderet til kreditkvalitetstrin 1, 2, 3 eller 4, jf. artikel 6.

3. Modparterne skal indføre procedurer til behandling af aktiver, der udveksles som sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med stk. 1 og 2, hvis deres kreditkvalitet efterfølgende vurderes til at være:

a) trin 4 eller derover for de aktiver, der er omhandlet i stk. 1

b) over trin 4 for de aktiver, der er omhandlet i stk. 2.

4. De procedurer, der er omhandlet i stk. 3, skal opfylde samtlige følgende krav:

a) de skal forhindre, at modparterne udveksler yderligere aktiver, der er vurderet til at være af den i stk. 3 omhandlede kreditkvalitet

b) de skal fastsætte en tidsplan for, hvorledes aktiver, der er vurderet til at være af den i stk. 3 omhandlede kreditkvalitet, og som allerede er udvekslet som sikkerhedsstillelse, erstattes over en periode på højst to måneder

c) de skal fastsætte et kreditkvalitetstrin, der kræver øjeblikkelig erstatning af de i stk. 3 omhandlede aktiver

d) de skal give modparterne mulighed for at øge haircuts i forbindelse med den relevante sikkerhedsstillelse, i det omfang sikkerhedsstillelsen ikke er erstattet i overensstemmelse med den tidsplan, der er omhandlet i litra b).

5. Modparterne må ikke anvende aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, som sikkerhedsstillelse, hvis de ikke har adgang til markedet for disse aktiver, eller hvis de ikke er i stand til rettidigt at realisere disse aktiver i tilfælde af den sikkerhedsstillende modparts misligholdelse.


Artikel 8

Koncentrationsgrænser for initialmargin

1. Hvis sikkerheden opkræves som initialmargin, jf. artikel 13, gælder følgende grænser for hver af de opkrævende modparter:

a) den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), f), g) samt l)-r), og som er udstedt af samme udsteder eller af enheder, som tilhører samme koncern, må ikke overstige den største af følgende værdier:

i) 15 % af den sikkerhed, der er opkrævet fra den sikkerhedsstillende modpart

ii) 10 mio. EUR eller tilsvarende beløb i anden valuta

b) den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra o), p) og q), og hvor de i nævnte artikels litra p) og q) omhandlede aktivklasser er udstedt af institutter som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013, må ikke overstige den største af følgende værdier:

i) 40 % af den sikkerhed, der er opkrævet fra den sikkerhedsstillende modpart

ii) 10 mio. EUR eller tilsvarende beløb i anden valuta.

De grænser, der er fastsat i første afsnit, finder også anvendelse på aktier eller andele i investeringsinstitutter, hvis investeringsinstituttet hovedsageligt investerer i de aktivklasser, der er omhandlet i nævnte afsnit.

2. Hvis der opkræves sikkerhed i form af initialmargin, jf. artikel 13, som overstiger 1 mia. EUR, og de enkelte modparter tilhører én af de kategorier, der er anført i stk. 3, gælder følgende grænser for den del af initialmarginen, som overstiger 1 mia. EUR, og som er opkrævet fra en modpart:

a) den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c)-l), og som er udstedt af samme udsteder eller af udstedere, der er hjemmehørende i samme land, må ikke overstige 50 % af den initialmargin, der er opkrævet fra den pågældende modpart.

b) Hvis der opkræves initialmargin kontant, skal den koncentrationsgrænse på 50 %, der er omhandlet i litra a), også tage hensyn til de risikoeksponeringer, der hidrører fra den opbevarende tredjepart eller den part, til hvem opbevaringen af de kontante midler er delegeret.

3. De i stk. 2 omhandlede modparter er én af følgende:

a) institutter, der er identificeret som G-SII'er i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU

b) institutter, der er identificeret som O-SII'er i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU

c) modparter, der ikke er pensionsordninger, og for hvilke den samlede værdi af den sikkerhed, som skal opkræves, overstiger 1 mia. EUR.

4. Hvis der opkræves sikkerhed i form af initialmargin, jf. artikel 13, som overstiger 1 mia. EUR, af eller fra en pensionsordning, skal den opkrævende modpart indføre procedurer til styring af koncentrationsrisikoen i forbindelse med sikkerhedsstillelse fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c)-l), herunder tilstrækkelig diversificering af denne sikkerhedsstillelse.

5. Hvis de institutioner, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b), opkræver initialmargin kontant fra én enkelt modpart, som også er et institut som omhandlet i nævnte litraer, skal den opkrævende modpart sikre, at højst 20 % af initialmarginen opbevares af én enkelt tredjepart, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret.

6. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på sikkerhed, der opkræves i form af finansielle instrumenter, som er de samme som den ikke-centralt clearede OTC-derivataftales underliggende finansielle instrument.

7. Den opkrævende modpart skal vurdere overholdelsen af de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2, som minimum hver gang initialmarginen beregnes, jf. artikel 9, stk. 2.


8. Uanset stk. 7 kan en modpart, der er omhandlet i artikel 2, stk. 10, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 648/2012, vurdere overholdelsen af betingelserne i stk. 2 på kvartalsbasis, forudsat at den initialmargin, der opkræves fra hver enkelt modpart, er under 800 mio. EUR i hele det kvartal, der går forud for vurderingen.

AFDELING 3

Beregning og opkrævning af marginer

Artikel 9

Beregningshyppighed og fastsættelse af beregningsdato

1. Modparter beregner variationsmargin, jf. artikel 10, mindst dagligt.

2. Modparterne beregner initialmargin, jf. artikel 11, senest arbejdsdagen efter én af følgende hændelser:

a) hvis en ny ikke-centralt clearet OTC-derivataftale gennemføres eller tilføjes til nettinggruppen

b) hvis en eksisterende ikke-centralt clearet OTC-derivataftale udløber eller fjernes fra nettinggruppen

c) hvis en eksisterende ikke-centralt clearet OTC-derivataftale udløser en betaling eller en levering bortset fra marginstillelse og -opkrævning

d) hvis initialmarginen beregnes i overensstemmelse med den standardmetode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, og en eksisterende kontrakt omklassificeres med hensyn til den aktivkategori, der er omhandlet i bilag IV, punkt 1, som følge af reduceret løbetid

e) hvis der ikke er foretaget nogen beregning i de foregående 10 arbejdsdage.

3. Med henblik på fastsættelse af beregningsdatoen for initial- og variationsmarginer, gælder følgende:

a) hvis to modparter befinder sig i samme tidszone, baseres beregningen på nettinggruppen fra den foregående arbejdsdag

b) hvis to modparter ikke befinder sig i samme tidszone, baseres beregningen på de transaktioner inden for nettinggruppen, som er indgået inden kl. 16.00 den foregående arbejdsdag i den tidszone, hvor klokken først bliver 16.00.

Artikel 10

Beregning af variationsmargin

Størrelsen af den variationsmargin, der skal opkræves af en modpart, er den samlede værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 af samtlige kontrakter inden for nettinggruppen minus værdien af al tidligere opkrævet variationsmargin minus nettoværdien af de enkelte kontrakter inden for nettinggruppen på kontraktens indgåelsestidspunkt plus værdien af al tidligere stillet variationsmargin.

Artikel 11

Beregning af initialmargin

1. Modparter beregner størrelsen af den initialmargin, som skal opkræves, ved hjælp af den standardmetode, der er omhandlet i bilag IV, og/eller ved hjælp af de initialmarginmodeller, der er omhandlet i afdeling 4.


2. Initialmarginen opkræves uden modregning af initialmarginbeløbet mellem de to modparter.

3. Hvis modparterne benytter både den standardmetode, der er omhandlet i bilag IV, og de initialmarginmodeller, der er omhandlet i afdeling 4, i forbindelse med den samme nettinggruppe, skal de benytte disse konsekvent for hver af de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.

4. Modparter, som beregner initialmarginen i overensstemmelse med afdeling 4, må i beregningen ikke tage hensyn til eventuel korrelation mellem værdien af den usikrede eksponering og sikkerhedsstillelsen.

5. Modparterne aftaler, hvilken metode de hver især benytter til at fastsætte den initialmargin, som de skal opkræve, men de ikke er forpligtet til at benytte den samme metode.

6. Hvis den ene eller begge modparter benytter en initialmarginmodel, skal de aftale at benytte en model, der er udviklet i henhold til afdeling 4.

Artikel 12

Variationsmarginstillelse

1. Den sikkerhedsstillende modpart stiller variationsmarginen som følger:

a) på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3

b) hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, højst to arbejdsdage efter den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3.

2. Variationsmarginstillelse i henhold til stk. 1, litra b), må kun anvendes på følgende:

a) nettinggrupper bestående af derivataftaler, der ikke er omfattet af initialmarginkrav i henhold til denne forordning, hvis den sikkerhedsstillende modpart senest på datoen for beregning af variationsmarginen har stillet et forskudsbeløb som anerkendt sikkerhed, som er beregnet på samme måde som for initialmarginer, jf. artikel 15, for hvilke den opkrævende modpart har anvendt en margenrisikoperiode, der mindst er lig med antallet af dage fra og med beregningsdatoen til og med opkrævningsdatoen

b) nettinggrupper bestående af aftaler, der ikke er omfattet af initialmarginkrav i henhold til denne forordning, hvis initialmarginen er justeret på én af følgende måder:

i) ved at forlænge den marginrisikoperiode, som er omhandlet i artikel 15, stk. 2, med antallet af dage fra og med den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3, til og med den opkrævningsdato, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 1

ii) ved at øge den initialmargin, der er beregnet i henhold til den standardmetode, som er omhandlet i artikel 11, ved hjælp af en egnet metode under hensyntagen til, at marginrisikoperioden er forlænget med antallet af dage fra og med den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3, til og med den opkrævningsdato, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 2.

Såfremt der ikke er etableret nogen adskillelsesmekanisme mellem de to modparter, kan disse med henblik på litra a) modregne de beløb, der skal stilles.

3. Ved en eventuel tvist om størrelsen af den variationsmargin, der skal stilles, skal modparterne inden for det tidsrum, der er omhandlet i stk. 1, som minimum stille den del af variationsmarginen, som der ikke er uenighed om.

Artikel 13

Initialmarginstillelse

1. Den sikkerhedsstillende modpart skal stille initialmarginen i overensstemmelse med afdeling 5.


2. Den sikkerhedsstillende modpart skal stille initialmarginen på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3.

3. Ved en eventuel tvist om størrelsen af den initialmargin, der skal stilles, skal modparterne på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3, som minimum stille den del af initialmarginen, som der ikke er uenighed om.

AFDELING 4

Initialmarginmodeller

Artikel 14

Generelle krav

1. Hvis en modpart benytter en initialmarginmodel, kan denne model være udviklet af den ene eller begge modparter eller af en tredjepart, der fungerer som agent.

Hvis en modpart benytter en initialmarginmodel, der er udviklet af en tredjepart, der fungerer som agent, er modparten fortsat ansvarlig for at sikre, at modellen opfylder de krav, der er omhandlet i denne afdeling.

2. En initialmarginmodel skal udvikles på en måde, der afspejler alle væsentlige risici ved at indgå de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indgår i nettinggruppen, herunder risicienes art, omfang og kompleksitet, og den skal opfylde følgende krav:

a) modellen skal indeholde risikofaktorer svarende til de enkelte valutaer, som aftalerne inden for nettinggruppen er denomineret i

b) modellen skal indeholde renterisikofaktorer svarende til de enkelte valutaer, som aftalerne er denomineret i

c) rentekurven er opdelt i mindst seks løbetidskurve for eksponeringer mod renterisici knyttet til de vigtigste valutaer og markeder

d) modellen skal afspejle risikoen for bevægelser mellem forskellige rentekurver og mellem forskellige løbetidskurve

e) modellen skal indregne særskilte risikofaktorer som minimum for den enkelte aktie, det enkelte aktieindeks, den enkelte råvare eller det enkelte råvareindeks, som er væsentligt for aftalerne

f) modellen skal afspejle risikoen ved mindre likvide positioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed i realistiske markedsscenarier

g) modellen skal afspejle den risiko, der ikke er dækket af modellens øvrige elementer, og som hidrører fra derivataftaler, hvor den underliggende aktivklasse er kredit

h) modellen skal afspejle risikoen for bevægelser i sammenlignelige, men ikke identiske, underliggende risikofaktorer og eksponeringen mod ændringer i værdier hidrørende fra løbetids-mismatch

i) modellen skal afspejle de vigtigste tilfælde af ikke-lineær afhængighed

j) modellen skal indeholde metoder, der benyttes til back-testing, herunder statistiske test af modellens resultater

k) modellen skal fastslå, hvilke hændelser der udløser en ændring af modellen, en kalibrering eller andre afhjælpende foranstaltninger.

3. De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal sikre, at modellens resultater løbende overvåges, bl.a. gennem back-testing af modellen mindst hver tredje måned.


Med henblik på første afsnit skal back-testing omfatte en sammenligning mellem modellens værdier og de faktiske markedsværdier for de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen.

4. De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte en redegørelse for, hvilke metoder der er benyttet i forbindelse med back-testingen, herunder statistiske test af resultaterne.

5. De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte en redegørelse for, hvilke af resultaterne af back-testingen der vil føre til en ændring af modellen, rekalibrering eller andre afhjælpende foranstaltninger.

6. De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal sikre, at modparterne opbevarer fortegnelser over resultaterne af den back-testing, der er omhandlet i denne artikels stk. 3.

7. Modparterne skal give den anden modpart alle de oplysninger, der er nødvendige for at gøre rede for beregningen af en given værdi i initialmarginmodellen på en måde, som giver en kvalificeret tredjepart mulighed for at kontrollere beregningen.

8. Initialmarginmodellen skal ud fra et forsigtighedsprincip afspejle parameterusikkerhed, korrelation, basisrisiko og datakvalitet.

Artikel 15

Konfidensinterval og marginrisikoperiode

1. I forbindelse med beregningen af initialmarginer ved hjælp af en initialmarginmodel baseres de antagne udsving i værdien af de ikke-centralt clearede OTC-kontrakter inden for nettinggruppen på et ensidigt 99 % konfidensinterval for en marginrisikoperiode på mindst 10 dage.

2. Den margenrisikoperiode, der ligger til grund for beregningen af initialmarginer ved hjælp af en initialmarginmodel som omhandlet i stk. 1, skal omfatte:

a) den periode, der kan medgå fra den sidste udveksling af variationsmargin frem til modpartens misligholdelse

b) den anslåede periode, der er nødvendig for at erstatte hver af de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen eller afdække risici hidrørende fra disse, under hensyntagen til likviditetsniveauet på det marked, hvor disse typer kontrakter handles, det samlede omfang af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler på det pågældende marked samt antallet af deltagere i markedet.

Artikel 16

Kalibrering af modellens parametre

1. De parametre, der anvendes i initialmarginmodellerne, skal mindst én gang om året kalibreres på basis af historiske data fra en periode på mindst tre år og højst fem år.

2. De data, der anvendes til kalibrering af parametrene for initialmarginmodellerne, skal vedrøre den seneste sammenhængende periode fra den dato, hvor den i stk. 1 omhandlede kalibrering er udført, og mindst 25 % af dataene skal være repræsentative for en periode med væsentlig finansiel stress (»stressdata«).

3. Hvis de i stk. 2 omhandlede stressdata ikke udgør mindst 25 % af de data, der anvendes i initialmarginmodellen, skal de ældste af de i stk. 1 omhandlede historiske data erstattes af data fra en periode med væsentlig finansiel stress, indtil stressdataenes samlede andel udgør mindst 25 % af de samlede data, der anvendes i initialmarginmodellen.


4. Den periode med væsentlig finansiel stress, som anvendes til at kalibrere parametrene, skal fastlægges og anvendes separat som minimum for hver af de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2.

5. Parametrene skal kalibreres med en ligelig vægtning af dataene.

6. Parametrene kan kalibreres for kortere perioder end de marginrisikoperioder, der fastlægges i henhold til artikel 15. Hvis der anvendes kortere perioder, skal parametrene justeres til den pågældende marginrisikoperiode ved hjælp af en egnet metode.

7. Modparter skal have nedskrevne politikker, der fastsætter de omstændigheder, der udløser en hyppigere kalibrering.

8. Modparterne skal indføre procedurer til at justere værdien af de marginer, der skal udveksles som følge af en ændring i parametrene som følge af en ændring af markedsvilkårene. Disse procedurer skal give modparterne mulighed for at udveksle supplerende initialmargin som følge af ændringen af parametrene i en periode på mellem 1 og 30 arbejdsdage.

9. Modparterne skal indføre procedurer vedrørende kvaliteten af de data, der anvendes i modellen. jf. stk. 1, herunder vedrørende udvælgelsen af passende dataleverandører samt rensning og interpolation af data.

10. Der må kun anvendes proxyer for de data, der anvendes i initialmarginmodellerne, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

a) de foreliggende data er utilstrækkelige eller afspejler ikke den reelle volatilitet for en OTC-derivataftale eller en portefølje af OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen

b) proxyerne indebærer et forsigtigt marginniveau.

Artikel 17

Diversificering, afdækning og modregning af risiko for underliggende klasser

1. Initialmarginmodellerne må kun omfatte ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler inden for samme nettinggruppe. Initialmarginmodellerne kan give mulighed for diversificering, afdækning og modregning af risici ved aftaler inden for samme nettinggruppe, forudsat at denne diversificering, afdækning og modregning af risiko kun foretages inden for samme underliggende aktivklasse som omhandlet i stk. 2.

2. Med henblik på stk. 1 må der kun foretages diversificering, afdækning og modregning af risiko i følgende underliggende aktivklasser:

a) rentesats, valuta og inflation

b) aktier

c) kredit

d) råvarer og guld

e) andre.

Artikel 18

Kvalitative krav

1. Modparterne skal indføre en intern governance-proces for løbende at vurdere initialmarginmodellens egnethed, som skal indeholde samtlige følgende elementer:

a) en indledende validering af modellen udført af personer med passende kvalifikationer, som er uafhængige af de personer, der har udviklet modellen

b) opfølgning af valideringen efter en væsentlig ændring af initialmarginmodellen, dog mindst én gang om året


c) en regelmæssig revision for at vurdere følgende:

i) datakildernes integritet og pålidelighed

ii) det ledelsesinformationssystem, der er knyttet til modellens anvendelse

iii) nøjagtigheden og fuldstændigheden af de anvendte data

iv) nøjagtigheden og relevansen af antagelserne vedrørende volatilitet og korrelation.

2. Dokumentationen af de i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede risikostyringsprocedurer vedrørende initialmarginmodellen skal opfylde samtlige følgende betingelser:

a) den skal gøre det muligt for en sagkyndig tredjepart at forstå initialmarginmodellens opbygning og funktion

b) den skal indeholde initialmarginmodellens centrale antagelser og begrænsninger

c) den skal præcisere, under hvilke omstændigheder initialmarginmodellens antagelser ikke længere er gyldige.

3. Modparterne skal dokumentere alle ændringer af initialmarginmodellen. Denne dokumentation skal også indeholde oplysninger om resultaterne af de valideringer, jf. stk. 1, der er foretaget efter disse ændringer.

AFDELING 5

Forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse

Artikel 19

Forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse

1. De procedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), omfatter følgende:

a) daglig værdiansættelse af sikkerhedsstillelsen, jf. afdeling 6

b) de retlige ordninger og en opbevaringsstruktur for sikkerhedsstillelse, som giver adgang til den modtagne sikkerhed, hvis den opbevares af tredjepart

c) hvis initialmarginen opbevares af sikkerhedsstilleren, at sikkerheden anbringes på insolvensbeskyttede depotkonti

d) at ikke-kontant initialmargin l opbevares i overensstemmelse med stk. 3 og 4

e) at kontante midler, der er opkrævet som initialmargin, opbevares på kontantkonti i centralbanker eller kreditinstitutter, som opfylder samtlige følgende betingelser:

i) de er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU eller de er meddelt tilladelse i et tredjeland, hvis tilsyns- og reguleringsordninger er blevet bedømt som værende ækvivalente i henhold til artikel 142, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

ii) de er hverken den sikkerhedsstillende eller den opkrævende modpart, og tilhører heller ikke samme koncern som nogen af de to modparter

f) der er adgang til ikke anvendt sikkerhedsstillelse for kuratoren eller anden person med beføjelser i forbindelse med den misligholdende modparts insolvens

g) initialmarginen kan rettidigt og frit overdrages til den sikkerhedsstillende modpart i tilfælde af den opkrævende modparts misligholdelse


h) at ikke-kontant sikkerhedsstillelse kan overdrages uden nogen reguleringsmæssige eller retlige begrænsninger eller krav fra tredjepart, herunder fra kuratoren for den opkrævende modpart eller fra en tredjepart, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, ud over panterettigheder vedrørende gebyrer og omkostninger i forbindelse med forvaltningskonti samt andre panterettigheder, der rutinemæssigt pålægges alle værdipapirer i et clearingsystem, hvori en sådan sikkerhedsstillelse kan opbevares

i) at ikke anvendt sikkerhed returneres fuldt ud til den sikkerhedsstillende modpart, undtagen omkostninger til opkrævning og opbevaring af sikkerheden.

2. Sikkerhed, der stilles i form af initial- eller variationsmargin, kan erstattes af alternativ sikkerhedsstillelse, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) erstatningen sker i overensstemmelse med vilkårene i aftalen mellem modparterne som omhandlet i artikel 3

b) den alternative sikkerhedsstillelse er anerkendt, jf. afdeling 2

c) værdien af den alternative sikkerhedsstillelse er tilstrækkelig til at opfylde alle marginkrav efter eventuelle relevante haircuts.

3. Initialmargin skal beskyttes mod den opkrævende modparts misligholdelse eller insolvens ved at adskille den på én af eller begge følgende måder:

a) i regnskaber og optegnelser hosen opbevarende tredjepart eller en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret

b) via andre retligt bindende ordninger.

4. Modparterne skal sikre, at ikke-kontant sikkerhed, der udveksles som initialmargin, er adskilt som følger:

a) hvis sikkerheden opbevares af den opkrævende modpart som ejendom, skal den holdes adskilt fra resten af den opkrævende modparts egne aktiver

b) hvis sikkerheden opbevares af den sikkerhedsstillende modpart, uden at der er tale om ejendom, skal den holdes adskilt fra resten af den sikkerhedsstillende modparts egne aktiver

c) hvis sikkerheden føres i regnskaber og optegnelser hos en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, eller en anden opbevarende tredjepart, skal den holdes adskilt fra de pågældende parters egne aktiver.

5. Hvis ikke-kontant sikkerhed opbevares af den opkrævende modpart eller en opbevarende tredjepart eller en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, skal den opkrævende modpart altid give den sikkerhedsstillende modpart mulighed for at holde sikkerheden adskilt fra andre sikkerhedsstillende modparters aktiver.

6. Modparter skal foretage en uafhængig juridisk vurdering for at efterprøve, hvorvidt adskillelsesordningerne opfylder de krav, der er omhandlet i stk. 1, litra g), og stk. 3, 4 og 5. En sådan juridisk vurdering kan foretages af en uafhængig intern enhed eller af en uafhængig tredjepart.

7. Modparterne skal give deres kompetente myndigheder dokumentation for, at de overholder stk. 6 med hensyn til hver relevant jurisdiktion, og skal efter anmodning fra en kompetent myndighed udarbejde politikker, der sikrer den løbende vurdering af overholdelsen.

8. For så vidt angår stk. 1, litra e), skal modparterne vurdere kreditkvaliteten for det kreditinstitut, der er omhandlet i nævnte litra, ved hjælp af en metode, der ikke udelukkende eller per automatik er baseret på eksterne kreditkvalitetsvurderinger.

Artikel 20

Behandling af opkrævede initialmarginer

1. Den opkrævende modpart må ikke frempantsætte, genpantsætte eller på anden måde genanvende den sikkerhed, der er opkrævet som initialmargen.

2. Uanset stk. 1 kan en opbevarende tredjepart anvende den initialmargin, der modtages kontant, til geninvesteringsformål.


AFDELING 6

Værdiansættelse af sikkerhedsstillelse

Artikel 21

Beregning af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse

1. Modparter justerer værdien af opkrævet sikkerhed ved hjælp af den metode, der er anført i bilag II, eller en metode, hvor der benytters egne volatilitetsestimater, jf. artikel 22.

2. Ved justering af værdien af sikkerhedsstillelsen i henhold til stk. 1 kan modparterne se bort fra den valutakursrisiko, der hidrører fra positioner anført i valutaer, som er underlagt en retligt bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af udsving i disse positioner i forhold til andre valutaer, der er omfattet af samme aftale.

Artikel 22

Egne estimater af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse

1. Modparterne justerer værdien af opkrævet sikkerhed ved hjælp af egne volatilitetsestimater, jf. bilag III.

2. Modparterne ajourfører deres data og beregner de egne volatilitetsestimater, der er omhandlet i artikel 21, hvis markedsprisernes volatilitetsniveau ændrer sig væsentligt, dog mindst hvert kvartal.

3. Med henblik på stk. 2 skal modparterne på forhånd fastsætte, hvilke volatilitetsniveauer der udløser en omberegning af de i bilag III omhandlede haircuts.

4. De procedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), skal omfatte politikker til at overvåge beregningen af de egne volatilitetsestimater og inkorporeringen af disse estimater i den pågældende modparts risikostyringsproces.

5. De politikker, der er omhandlet i stk. 4, skal gøres til genstand for en intern vurdering, der omfatter samtlige følgende elementer:

a) inkorporeringen af estimaterne i modpartens risikostyringsproces, mindst én gang om året

b) inkorporeringen af de estimerede haircuts i den daglige risikostyring

c) valideringen af eventuelle væsentlige ændringer i proceduren for beregning af estimater

d) kontrol af konsekvensen, rettidigheden og pålideligheden af de datakilder, der anvendes til at beregne estimaterne

e) nøjagtigheden og relevansen af volatilitetsantagelserne.

6. Den i stk. 5 omhandlede vurdering skal foretages regelmæssigt som led i modpartens interne revisionsprocedure.

KAPITEL II

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM RISIKOSTYRINGSPROCEDURER

AFDELING 1

Undtagelser

Artikel 23

CCP'er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter

Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke udveksles sikkerhedsstillelse i forbindelse med ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået med CCP'er, som er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i henhold til direktiv 2013/36/EU.


Artikel 24

Ikke-finansielle modparter og modparter i tredjelande

Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke udveksles sikkerhedsstillelse i forbindelse med ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indgås med ikke-finansielle modparter, som ikke opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012, eller med ikke-finansielle enheder, der er etableret i et tredjeland, og som, hvis de var etableret i Unionen, ikke ville opfylde betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012.

Artikel 25

Mindste overførselsbeløb

1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal opkræves sikkerhed fra en modpart, hvis det skyldige beløb fra den sidste opkrævning af sikkerhed er lig med eller lavere end det beløb, der er aftalt af modparterne (»mindste overførselsbeløb«).

Det mindste overførselsbeløb må ikke overstige 500 000 EUR eller det tilsvarende beløb i anden valuta.

2. Hvis modparterne aftaler et mindste overførselsbeløb, skal den skyldige sikkerhedsstillelse beregnes som summen af:

a) den skyldige variationsmargin fra den sidste opkrævning beregnet i overensstemmelse med artikel 10, inklusive eventuel overskydende sikkerhedsstillelse

b) den skyldige initialmargin fra den sidste opkrævning beregnet i overensstemmelse med artikel 11, inklusive eventuel overskydende sikkerhedsstillelse.

3. Hvis den skyldige sikkerhedsstillelse overstiger det mindste overførselsbeløb, som modparterne har aftalt, skal den opkrævende modpart opkræve hele den skyldige sikkerhedsstillelse uden at fratrække det mindste overførselsbeløb.

4. Modparterne kan aftale særskilte mindste overførselsbeløb for initial- og variationsmarginer, forudsat at summen af disse mindste overførselsbeløb er lig med eller lavere end 500 000 EUR eller det tilsvarende beløb i anden valuta.

5. Hvis modparterne aftaler særskilte mindste overførselsbeløb i henhold til stk. 4, skal den opkrævende modpart opkræve hele den skyldige initial- eller variationsmargin uden at fratrække de pågældende mindste overførselsbeløb, hvis den skyldige initial- eller variationsmargin overstiger det mindste overførselsbeløb.

Artikel 26

Beregning af marginer i forbindelse med modparter i tredjelande

Hvis en modpart er hjemmehørende i et tredjeland, kan modparterne beregne marginerne på grundlag af en nettinggruppe, der omfatter følgende typer aftaler:

a) ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er omfattet af marginkrav i henhold til denne forordning

b) aftaler, der opfylder begge følgende betingelser:

i) de er identificeret som ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler ved den reguleringsordning, der gælder for den modpart, der er hjemmehørende i et tredjeland

ii) de er omfattet af marginbestemmelser ved den reguleringsordning, der gælder for den modpart, der er hjemmehørende i et tredjeland.


AFDELING 2

Undtagelser i forbindelse med beregning af initialmarginniveauer

Artikel 27

Aftaler i udenlandsk valuta

Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal opkræves initialmarginer i følgende tilfælde:

a) fysisk afviklede OTC-derivataftaler, der udelukkende indebærer udveksling af to forskellige valutaer på en bestemt fremtidig dato til en fast kurs, som er aftalt på handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen (»valutaterminsforretninger«)

b) fysisk afviklede OTC-derivataftaler, der udelukkende indebærer udveksling af to forskellige valutaer på en bestemt dato til en fast kurs, som er aftalt på handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen, og en omvendt udveksling af de to valutaer på et senere tidspunkt og til en fast kurs, som ligeledes er aftalt på handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen (»swaps i fremmed valuta«)

c) udveksling af hovedstole i forbindelse med ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indebærer, at modparterne udelukkende udveksler hovedstolen og eventuelle rentebetalinger i én valuta mod hovedstolen og eventuelle rentebetalinger i en anden valuta på bestemte tidspunkter i henhold til en fastsat formel (»valutaswaps«).

Artikel 28

Tærskel baseret på en notionel værdi

1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal opkræves initialmarginer for alle nye OTC-derivataftaler, der indgås inden for et kalenderår, hvis den ene af de to modparter for månederne marts, april og maj i det foregående år pr. månedens udgang havde ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på under 8 mia. EUR.

Den samlede gennemsnitlige notionelle værdi pr. månedens udgang for ikke-centralt clearede derivater, der er omhandlet i første afsnit, skal beregnes på modpartsniveau eller, hvis modparten tilhører en koncern, på koncernniveau.

2. Hvis en modpart tilhører en koncern, skal der i beregningen af den samlede gennemsnitlige notionelle værdi pr. månedens udgang for ikke-centralt clearede derivater indgå alle ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, herunder alle koncerninterne ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.

For så vidt angår første afsnit skal OTC-derivataftaler, som er interne transaktioner, kun tages i betragtning én gang.

3. Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (1), betragtes som særskilte enheder og behandles særskilt i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede tærskler, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) fondene er klart adskilte aktivpuljer med hensyn til fondens insolvens eller konkurs

b) de adskilte aktivpuljer er ikke sikret, garanteret eller på anden måde finansielt understøttet af andre investeringsfonde eller disses forvaltere.


(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

Artikel 29

Tærskel baseret på initialmarginens størrelse

1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at opkrævet initialmargin reduceres med et beløb på op til 50 mio. EUR for så vidt angår litra a) og b) i dette stykke, eller 10 mio. EUR i de i litra c) omhandlede tilfælde, hvis:

a) ingen af de to modparter tilhører nogen koncern

b) modparterne tilhører forskellige koncerner

c) begge modparter tilhører samme koncern.

2. Hvis en modpart ikke opkræver initialmarginer i overensstemmelse med stk. 1, litra b), skal de risikostyringsprocedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, indeholde bestemmelser om overvågning på koncernniveau af, om denne tærskel er overskredet, samt bestemmelser om opbevaring af passende optegnelser over gruppens eksponeringer mod hver enkelt modpart inden for samme koncern.

3. Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU, betragtes som særskilte enheder og behandles særskilt i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede tærskler, hvis følgende betingelser er opfyldt:



AFDELING 3

Undtagelser fra kravet om at stille eller opkræve initial- eller variationsmargin

Artikel 30

Behandling af derivater, der er knyttet til dækkede obligationer, med henblik på afdækning

1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne, hvis betingelserne i denne artikels stk. 2 er opfyldt, i deres risikostyringsprocedurer fastsætte følgende vedrørende OTC-derivataftaler, der er indgået i forbindelse med dækkede obligationer:

a) variationsmargin stilles ikke af en udsteder af dækkede obligationer eller en sikkerhedspulje (cover pool), men opkræves af dennes modpart i kontanter, og tilbagebetales til modparten på forfaldsdatoen

b) der hverken stilles eller opkræves nogen initialmargin.

2. Stk. 1 finder anvendelse, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a) OTC-derivataftalen termineres ikke i tilfælde af, at udstederen af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljen (cover pool), afvikles eller bliver insolvent

b) modparten i det OTC-derivat, som indgås med udstedere af dækkede obligationer eller med sikkerhedspuljer (cover pools) for dækkede obligationer, er mindst ligestillet med indehaverne af de dækkede obligationer, medmindre modparten i det OTC-derivat, som indgås med udstedere af dækkede obligationer eller med sikkerhedspuljer (cover pools) for dækkede obligationer, er den misligholdende eller berørte part eller giver afkald på at være ligestillet


c) OTC-derivataftalen er registreret eller opført i sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation i overensstemmelse med national lovgivning om dækkede obligationer

d) OTC-derivataftalen anvendes udelukkende til at afdække rente- eller valuta-mismatch i sikkerhedspuljen (cover pool), som er knyttet til den dækkede obligation

e) nettinggruppen omfatter ikke OTC-derivataftaler uden tilknytning til sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation

f) den dækkede obligation, der er knyttet til OTC-derivataftalen, opfylder betingelserne i artikel 129, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

g) sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation, der er knyttet til OTC-derivataftalen, er omfattet af et reguleringsmæssigt krav om sikkerhedsstillelse på mindst 102 %.

Artikel 31

Behandling af derivater med modparter i tredjelande, hvor retsgyldigheden af nettingaftaler og beskyttelsen af sikkerhedsstillelsen ikke kan garanteres

1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparter, der er etableret i Unionen, fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal stilles variations- og initialmarginer for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået med modparter, der er etableret i et tredjeland, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

a) den retlige vurdering, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, bekræfter, at det ikke er sikkert, at nettingaftalen og, hvis anvendt, udvekslingen af sikkerhedsstillelse kan håndhæves retligt til enhver tid

b) den retlige vurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 6, bekræfter, at de adskillelseskrav, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, 4 og 5, ikke kan opfyldes.

For så vidt angår første afsnit skal modparter, der er etableret i Unionen, opkræve margin på bruttobasis.

2. Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparter, der er etableret i Unionen, fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke kræves variations- og initialmarginer for kontrakter, der er indgået med modparter, der er etableret i et tredjeland, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) betingelserne i stk. 1, litra a), og, hvis relevant, litra b), er opfyldt

b) de retlige vurderinger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), bekræfter, at opkrævning af sikkerhed i overensstemmelse med nærværende forordning ikke er mulig, selv på bruttobasis

c) den andel, der beregnes i overensstemmelse med stk. 3, er under 2,5 %.

3. Den andel, der er omhandlet i stk. 2, litra c), fastsættes ved at dividere det beløb, der fremkommer på grundlag af litra a) i nærværende stykke, med det beløb, der fremkommer på grundlag af litra b):

a) summen af de notionelle værdier af alle udestående OTC-derivataftaler inden for modpartens koncern, som er indgået efter ikrafttrædelsen af denne forordning, og for hvilke der ikke er opkrævet nogen margin fra modparter, der er etableret i et tredjeland, og for hvilke stk. 2, litra b), finder anvendelse

b) summen af de notionelle værdier af alle udestående OTC-derivataftaler inden for modpartens koncern, undtagen OTC-derivataftaler, som er koncerninterne transaktioner.


KAPITEL III

KONCERNINTERNE DERIVATAFTALER

AFDELING 1

Procedurer for modparter og de kompetente myndigheder ved anvendelse af undtagelser for koncerninterne OTC- derivataftaler

Artikel 32

Procedurer for modparter og de relevante kompetente myndigheder

1. Ansøgningen eller underretningen fra en modpart til den kompetente myndighed i henhold til artikel 11, stk. 6-10, i forordning (EU) nr. 648/2012, anses for at være modtaget, når den kompetente myndighed har modtaget samtlige følgende oplysninger:

a) alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt

b) de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 (1).

2. Hvis en kompetent myndighed fastslår, at der er behov for yderligere oplysninger for at kunne vurdere, om betingelserne i stk. 1, litra a), er opfyldt, skal denne myndighed sende modparten en skriftlig anmodning om oplysninger.

3. En afgørelse, der er truffet af en kompetent myndighed i henhold til artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles modparten senest tre måneder efter modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

4. Hvis en kompetent myndighed træffer en positiv afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 6, 8 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal denne myndighed skriftligt meddele sin positive afgørelse til modparten, som minimum med angivelse af følgende:

a) hvorvidt der er tale om en fuldstændig eller delvis undtagelse

b) hvis der er tale om en delvis undtagelse: en tydelig angivelse af undtagelsens begrænsninger.

5. Hvis en kompetent myndighed træffer en negativ afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 6, 8 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller gør indsigelse mod en underretning i henhold til artikel 11, stk. 7 eller 9, i nævnte forordning, skal denne myndighed skriftligt meddele sin negative afgørelse eller sin indsigelse til modparten, som minimum med angivelse af følgende:

a) de betingelser i artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, der ikke er ikke opfyldt

b) et resumé af begrundelserne for, at disse betingelser ikke anses for opfyldt.

6. Hvis en af de kompetente myndigheder, der har modtaget en meddelelse i henhold til artikel 11, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012, finder, at betingelserne i artikel 11, stk. 7, første afsnit, litra a) eller b), i nævnte forordning ikke er opfyldt, skal denne myndighed underrette den anden kompetente myndighed senest to måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

7. De kompetente myndigheder skal underrette de ikke-finansielle modparter om den indsigelse, der er omhandlet i stk. 5, senest tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

8. En afgørelse, der er truffet af en kompetent myndighed i henhold til artikel 11, stk. 8, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles den modpart, der er etableret i Unionen, senest tre måneder efter modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.


(1) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indirekte clearingordninger, clearingforpligtelsen, det offentlige register, adgang til en handelsplads, ikke-finansielle modparter og risikoreduktionsteknikker for OTC- derivataftaler, der ikke cleares af en CCP (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 11).

9. En afgørelse, der er truffet af den kompetente myndighed for en finansiel modpart, der er omhandlet i artikel 11, stk. 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles den kompetente myndighed for den ikke-finansielle modpart senest to måneder efter modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og meddeles modparterne senest tre måneder efter modtagelsen af disse oplysninger.

10. Modparter, der har indgivet en meddelelse eller en positiv afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal straks underrette den relevante kompetente myndighed om eventuelle ændringer, som kan påvirke opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat i nævnte stykker, alt efter hvad der er relevant. Den kompetente myndighed kan gøre indsigelse mod ansøgningen om undtagelse eller trække sin positive afgørelse tilbage efter enhver ændring i omstændighederne, der vil kunne påvirke opfyldelsen af disse betingelser.

11. Hvis en kompetent myndighed meddeler en negativ afgørelse eller en indsigelse, må den relevante modpart kun indgive en ny ansøgning eller meddelelse, hvis der er sket en væsentlig ændring i de forhold, der lå til grund for den kompetente myndigheds afgørelse eller indsigelse.

AFDELING 2

Gældende kriterier for anvendelse af undtagelser for koncerninterne derivataftaler

Artikel 33

Gældende kriterier vedrørende retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser

Der anses at foreligge en retlig hindring for umiddelbar overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne som omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis der findes faktiske eller forventelige hindringer af juridisk art, heriblandt:

a) valutakontrol

b) lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller kontraktmæssige bestemmelser, der hindrer gensidig økonomisk støtte eller har væsentlig indflydelse på overførsel af midler inden for koncernen

c) en eller flere af betingelserne for tidlig intervention, genopretning og afvikling som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (1) er opfyldt, hvorfor den kompetente myndighed forudser en hindring for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser

d) tilstedeværelsen af minoritetsinteresser, der indskrænker beslutningsbeføjelserne internt i de enheder, som koncernen består af

e) arten af den modpartens retlige struktur, som den fremgår af dennes vedtægter, stiftelsesdokumenter og interne regler.

Artikel 34

Gældende kriterier vedrørende praktiske hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser

Der anses at foreligge en praktisk hindring for umiddelbar overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne som omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis der findes begrænsninger af praktisk karakter, heriblandt:

a) utilstrækkelig adgang til ubehæftede eller likvide aktiver for den relevante modpart på forfaldsdatoen

b) hindringer af operationel art, som i praksis forsinker eller hindrer en sådan overførsel eller tilbagebetaling på forfaldsdatoen.


(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 35

Overgangsbestemmelser

De modparter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan fortsat anvende de risikostyringsprocedurer, som de har indført på den dato, fra hvilken nærværende forordning anvendes, med hensyn til ikke- centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået mellem den 16. august 2012 og de relevante datoer, fra hvilke for nærværende forordning anvendes.

Artikel 36

Anvendelse af artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19, stk. 3, og artikel 20

1. Artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19, stk. 3, og artikel 20 finder anvendelse som følger:

a) fra en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 3 000 mia. EUR

b) fra den 1. september 2017, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 2 250 mia. EUR

c) fra den 1. september 2018, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 1 500 mia. EUR

d) fra den 1. september 2019, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 750 mia. EUR

e) fra den 1. september 2020, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 8 mia. EUR.

2. Uanset stk. 1, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 3 er opfyldt, finder artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19, stk. 3, og artikel 20 anvendelse som følger:

a) 3 år efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, såfremt der ikke er vedtaget nogen afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland

b) den seneste af følgende datoer, såfremt der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland:

i) 4 måneder efter ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland

ii) den anvendelsesdato, der fastsættes i henhold til stk. 1.

3. Den i stk. 2 nævnte undtagelse finder kun anvendelse, hvis modparterne i en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale opfylder samtlige følgende betingelser:

a) den ene modpart er etableret i et tredjeland, og den anden modpart er etableret i Unionen

b) den modpart, som er etableret i et tredjeland, er enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart


c) den modpart, som er etableret i Unionen, er ét af følgende:

i) en finansiel modpart, en ikke-finansiel modpart, et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut eller en virksomhed, der leverer accessoriske tjenester, der er underlagt passende tilsynskrav, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en finansiel modpart, eller

ii) enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en ikke-finansiel modpart

d) begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

e) begge modparter er underlagt passende centraliseret risikovurdering, måling og kontrolprocedurer

f) kravene i kapitel III er opfyldt.

Artikel 37

Anvendelse af artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12

1. artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12 finder anvendelse som følger:

a) fra en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 3 000 mia. EUR

b) fra den dato, som er den seneste af følgende to datoer: den 1. marts 2017 eller en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse for øvrige modparter.

2. Uanset stk. 1, for så vidt angår de valutaterminsforretninger, der er omhandlet i artikel 27, litra a), finder artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12 anvendelse fra den af følgende datoer, der indtræffer først:

a) den 31. december 2018, hvis den i litra b) omhandlede forordning endnu ikke anvendes

b) den dato, fra hvilken Kommissionens delegerede forordning (*), som præciserer visse tekniske aspekter af definitionen af finansielle instrumenter med hensyn til fysisk afviklede valutaterminsforretninger, anvendes, eller den dato, der er fastsat i henhold til stk. 1, afhængigt af, hvilken dato der indtræffer senest.

Artikel 38

Datoer for anvendelse af bestemte kontrakter

1. Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 37, for så vidt angår alle ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, som er enkeltaktieoptioner eller indeksoptioner, finder artikel 36, stk. 1, og artikel 37 anvendelse 3 år efter datoen for nærværende forordnings ikrafttrædelse.

2. Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 37, hvis en modpart, der er etableret i Unionen, indgår en ikke-clearet OTC- derivataftale indgår en kontrakt med en anden modpart, som tilhører samme koncern, finder de artikler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, og artikel 37 anvendelse enten fra de datoer, der fastlægges i overensstemmelse med nævnte artikler, eller 4 juli 2017, afhængigt af, hvilken dato der indtræffer senest.

Artikel 39

Beregning af den samlede gennemsnitlige notionelle værdi

1. For så vidt angår artikel 36 og 37 beregnes den deri omhandlede samlede gennemsnitlige notionelle værdi som gennemsnittet af den samlede notionelle bruttoværdi, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a) den er registreret den sidste hverdag i marts, april og maj 2016 for så vidt angår de modparter, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra a)


(*) C(2016) 2398 final.

b) den er registreret den sidste hverdag i marts, april og maj i det år, som er omhandlet i hvert litra i artikel 36, stk. 1

c) den indbefatter alle koncernens enheder

d) den indbefatter alle koncernens ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler

e) den indbefatter alle koncernens interne ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, idet hver enkelt aftale kun medregnes én gang.

2. Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU, betragtes ved anvendelsen af stk. 1 som særskilte enheder og behandles særskilt, hvis følgende betingelser er opfyldt:



Artikel 40

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. oktober 2016.

På Kommissionens vegne Jean-Claude JUNCKER

Formand


BILAG I

Tilordning af sandsynligheder for misligholdelse (»PD'er«) til kreditkvalitetstrin med henblik på artikel 6 og 7

En intern rating med en PD, der er mindre end eller lig med værdien i tabel 1, henføres til det tilsvarende kreditkvalitetstrin.

Tabel 1

Kreditkvalitetstrin Sandsynlighed for misligholdelse som defineret i artikel 4, nr. 54), i forordning EU nr. 575/2013 mindre end eller lig med:

1 0,10 %

2 0,25 %

3 1 %

4 7,5 %


BILAG II

Metode til justering af værdien af sikkerhedsstillelse med henblik på artikel 21

1. Værdien af sikkerhedsstillelsen justeres som følger:

Cværdi = C × (1 – HC – HFX)

hvor:

C = sikkerhedens markedsværdi

HC = det haircut, der er relevant for sikkerhedsstillelsen, som beregnet i henhold til punkt 2

HFX = det haircut, der er relevant for valuta-mismatch, som beregnet i henhold til punkt 6.

2. Modparter skal som minimum anvende de haircuts, der fremgår af tabel 1 og 2, på sikkerhedens markedsværdi:

Tabel 1

Haircuts for langfristede kreditkvalitetsvurderinger

Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af gældsinstrumentet er

henført til

Restløbetid

Haircuts for gældsinstrumenter, der er

udstedt af de i artikel 4, stk. 1, litra c)-e) og

litra h)-k), beskrevne enheder (%)

Haircuts for gældsinstrumenter, der er

udstedt af de i artikel 4, stk. 1, litra f), g) og litra l)-n), beskrevne

enheder (%)

Haircuts for securitiseringspositioner, der opfylder kriterierne

i artikel 4, stk. 1, litra o) (%)

1 ≤ 1 år 0,5 1 2

>1 ≤ 5 år 2 4 8

> 5 4 8 16

2-3 ≤ 1 år 1 2 4

>1 ≤ 5 år 3 6 12

> 5 6 12 24

4 eller derunder ≤ 1 år 15 Ikke relevant Ikke relevant

>1 ≤ 5 år 15 Ikke relevant Ikke relevant

> 5 15 Ikke relevant Ikke relevant

Tabel 2

Haircuts for kortfristede kreditkvalitetsvurderinger

Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af et gældinstru

ment med kort løbetid er henført til

Haircuts for gældsinstrumenter, der er udstedt af de

i artikel 4, stk. 1, litra c) og j), beskrevne enheder (%)

Haircuts for gældsinstrumenter, der er udstedt af de i artikel 4, stk. 1, litra m),

beskrevne enheder (%)

Haircuts for securitiseringspositioner, der opfylder kriteri

erne i artikel 4, stk. 1, litra o) (%)

1 0,5 1 2

2-3 eller derunder 1 2 4


1. For aktier i hovedindekser, obligationer, der kan konverteres til aktier i hovedindekser, samt guld anvendes en haircut på 15 %.

2. For anerkendte andele i investeringsinstitutter udgør haircut det vægtede gennemsnit af de haircuts, der ville finde anvendelse på de aktiver, som fonden er investeret i.

3. For kontant variationsmargin anvendes en haircut på 0 %.

4. Med henblik på udveksling af variationsmargin anvendes en haircut på 8 % på alle ikke-kontante sikkerheder, der stilles i en anden valuta end dem, der er aftalt i en individuel derivataftale, den relevante styrende rammeaftale om netting eller det relevante bilag om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»credit support annex«).

5. Med henblik på udveksling af initialmargin anvendes en haircut på 8 % på alle kontante og ikke-kontante sikkerheder, der stilles i en anden valuta end den, som betalinger i tilfælde af førtidig terminering eller misligholdelse skal foretages i, i henhold til den enkelte derivataftale, den relevante aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse eller det relevante bilag om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»termineringsvaluta«). Modparterne kan hver især vælge forskellige opsigelsesvalutaer. Hvis der ikke er anført nogen termineringsvaluta i aftalen, anvendes haircut på markedsværdien af alle de aktiver, der er stillet som sikkerhed.


BILAG III

Egne volatilitetsestimater af de haircuts, som skal anvendes på markedsværdien af sikkerhedsstillelsen med henblik på artikel 22

1. Beregningen af den justerede værdi af sikkerhedsstillelsen skal opfylde samtlige følgende betingelser:

a) modparterne skal basere beregningen på et ensidigt 99 % konfidensinterval

b) modparterne skal basere beregningen på en likvidationsperiode på mindst 10 arbejdsdage

c) modparterne skal beregne haircuts ved at opskalere de daglige værdiansættelseshaircuts ved hjælp af følgende »kvadratrod-af-tiden«-formel:

H ¼ HM �

ffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffiffi

NR þ ðTM − 1Þ

TM

s

hvor:

H = det haircut, der skal anvendes

HM = haircut ved daglig værdiansættelse

NR = det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelser

TM = likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype

d) modparterne skal tage højde for, at aktiver af lav kvalitet er mindre likvide. De regulerer likvidationsperioden i opadgående retning, hvis der er tvivl om sikkerhedens likviditet. De skal også identificere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet. Sådanne tilfælde skal håndteres ved hjælp af et stressscenario

e) den historiske observationsperiode, som institutterne anvender til beregning af haircuts, skal være på mindst ét år. For modparter, der benytter en vægtningsmetode eller andre metoder på den historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst ét år

f) markedsværdien af sikkerhedsstillelsen justeres som følger:

Cværdi = C × (1 – H)

hvor:

C = sikkerhedens markedsværdi

H = haircut som beregnet i litra c) ovenfor.

2. For kontant variationsmargin kan der anvendes haircut på 0 %.

3. For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsinstitut, kan modparterne anvende deres eget volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af instrument.

4. Modparterne skal ved fastlæggelsen af de relevante kategorier af instrumenter med henblik på punkt 3 tage hensyn til typen af udsteder af instrumentet, den eksterne kreditvurdering af instrumenterne, instrumenternes restløbetid og deres modificerede varighed. Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de instrumenter, der indgår i kategorien.


5. Den beregning af haircuts, der følger af anvendelsen af punkt 1, litra c), skal opfylde samtlige følgende betingelser:

a) en modpart skal anvende volatilitetsestimaterne i den daglige risikostyringsproces, herunder også i forhold til sine eksponeringsbegrænsninger

b) hvis den likvidationsperiode, som en modpart anvender, er længere end den, der er omhandlet i punkt 1, litra b), for den pågældende OTC-derivataftale, skal modparten øge sine haircuts i overensstemmelse med »kvadratrod-af- tiden«-formlen som omhandlet i nævnte punkts litra c).


BILAG IV

Standardmetode til beregning af initialmargin med henblik på artikel 9 og 11

1. De notionelle eller underliggende værdier, alt efter hvad der er relevant, af OTC-derivataftalerne i en nettinggruppe multipliceres med procentsatserne i nedenstående tabel 1:

Tabel 1

Kategori Tillægsfaktor

Kredit: en restløbetid på 0-2 år 2 %

Kredit: en restløbetid på 2-5 år 5 %

En restløbetid på 5 år eller derover 10 %

Råvarer 15 %

Aktier 15 %

Valuta 6 %

Rente og inflation: en restløbetid på 0-2 år 1 %

Rente og inflation: en restløbetid på 2-5 år 2 %

Rente og inflation: en restløbetid på 5 år eller derover 4 %

Andre 15 %

2. Bruttoværdien af en nettinggruppes initialmargin beregnes som summen af de i punkt 1 omhandlede produkter for alle OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen.

3. Følgende behandling finder anvendelse på aftaler, som henhører under mere end én kategori:

a) hvis der klart kan identificeres en relevant risikofaktor for en OTC-derivataftale, skal kontrakterne henføres til den kategori, der svarer til den pågældende risikofaktor

b) hvis betingelsen i litra a) ikke er opfyldt, skal kontrakterne henføres til den kategori, der har den højeste tillægsfaktor blandt de relevante kategorier

c) initialmarginkravene for en nettinggruppe beregnes efter følgende formel:

nettoværdien af initialmarginen = 0,4 × bruttoværdien af initialmarginen + 0,6 × NGR × bruttoværdien af initialmarginen.

hvor:

i) nettoværdien af initialmarginen er det reducerede tal for initialmarginkrav for alle OTC-derivataftaler med en given modpart inden for en nettinggruppe

ii) NGR henviser til netto/brutto-forholdet og beregnes som en kvotient med nettogenanskaffelsesomkostningerne for en nettinggruppe med en given modpart i tælleren og bruttogenanskaffelsesomkostningerne for den pågældende nettinggruppe i nævneren


d) med henblik på litra c) er nettogenanskaffelsesomkostningerne for en nettinggruppe den største værdi mellem nul og summen af de aktuelle markedsværdier af alle OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen

e) med henblik på litra c) er bruttogenanskaffelsesomkostningerne for en nettinggruppe summen af de aktuelle markedsværdier af alle OTC-derivataftaler, som er beregnet i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 og artikel 16 og 17 i delegeret forordning (EU) nr. 149/2013 med positive værdier i nettinggruppen

f) den notionelle værdi, der er omhandlet i punkt 1, kan beregnes ved at modregne de notionelle værdier af aftaler, der går i modsat retning, og som i øvrigt er ens i alle aftalemæssige henseender bortset fra deres notionelle værdi.


kommissionens delegerede forordning (eu) 2016/2251

Documents