EU TEMA Juni 2012

“Vi skal vide, hvordan EU-Kommissionen

kommer frem til de konklusioner, der lig-

ger til grund for deres lovforslag. Det er

afgørende, når man arbejder med love,

der påvirker en halv milliard mennesker.”

“Man kan ikke bare sige: “Jeg er journalist” og

så få adgang. Det kan borgerne heller ikke. Det

er problematisk, når folk ikke har retten til at

vide, hvordan beslutningerne bliver taget, og

hvilke interesser der bliver lyttet til.”

HVAD ER EN EKSPERTGRUPPE?

1. Ekspertgrupperne rådgiver Kommissionen, inden

den fremsætter lovforslag.

2. Kommissionen udpeger selv sine ekspertgrupper.

3. Det er meget forskelligt, hvor tit ekspertgrupperne

mødes, hvem der er med, og hvor store grupperne er.

4. Generaldirektoraterne har ansvaret for ekspertgrup-

perne.

“For mig at se, er ekspertgrupperne et af de steder, hvor

EU-Kommissionen har en direkte føling med borgerne.

Derfor er det vigtigt, at borgerne ved, hvad der bliver

snakket om, og hvem der snakker,”

Kommissionens EkspertgrupperHvem sidder med ved bordet, når en ny EU-lov skal laves?

?

EU T

EMA

- Ko

mm

issi

onen

s Ek

sper

tgru

pp

erJu

ni 2

012

- Sid

e

EU TEMA Juni 2012

Ekspertgrupper springer ud

Af Marie Sjødin Græsholm og Camilla Louise Kristensen

Fra lukket fest til åbent ståhej:

Kommissionens ekspertregister har de sidste syv år gjort det nemmere for parlamentarikere, journalister og borgere at gen-nemskue, hvem der rådgiver dem, før den laver forslag til ny lovgivning.

Parlamentet og interesseorgan-isationen ALTER-EU, der kæm-per for mere gennemsigtighed i EU-systemet, anerkender, at Kommissionen har taget et skridt i den rigtige retning med ekspertgrupperegistret, men mener, at der er lang vej endnu. Faren er bare, at mere åbenhed kan forvandle de rådgivende ekspertgrupper til debatterende miniparlamenter.

Behov for mere åbenhedKommissionen har de seneste år skabt mere åbenhed omkring deres ekspertgrupper efter pres fra både Parlamentet og interesseorganisationer, der blev mistænksomme over, hvem der sad i Kommissionens ekspert-grupper.

I 2005 oprettede Kommissio-nen et ekspertgrupperegister, hvor vigtig information om de enkelte ekspertgrupper, såsom deres mission, opgaver og poli-tikområder, kunne findes.

Registret blev først tilgængeligt for offentligheden i 2009, da Kommissionen havde fået registreret alle ekspert-grupper og navne på medlem-merne. Siden da, er kravet om yderligere gennemsigtighed i ekspertgrupperne vokset.

Mistænkelig sammensætningParlamentets og interesseor-ganisationernes mistanke var, at det var industriens tunge drenge med stærke økonomiske interesser, der dominerede i mange af ekspertgrupperne. Den mistanke ville Kommissio-nen ikke have siddende på sig, så den oprettede ekspertgrup-peregisteret.

“Vi valgte at lave et regis-ter, fordi der i årenes løb var kommet en stigende interesse

omkring dem. Der udviklede sig en helt fordrejet diskussion, om hvem de var, hvor mange de var, og hvad de lavede. Så valgte vi at lægge det hele ud,” siger Jens Nymand Christensen, generaldirektør i Generalsekre-tariatet, der administrerer Kom-missionens arbejde.

Stadig kritik af KommissionALTER-EU er en af de interes-seorganisationer, der, sammen med Parlamentet, fik Kommis-sionen til at oprette ekspertgrup-peregistret tilbage i 2005. AL-TER-EU’s mission er at skabe mere gennemsigtighed i EU’s lobbyarbejde og har længe rettet skarp kritik mod den manglende åbenhed i Kommissionens ekspertgrupper. De anerkender, at det er blevet nemmere at følge med i ekspertgruppernes arbejde de senere år, men det er ikke optimalt endnu.

“Der er stadig nogle gennem-sigtighedsproblemer i, hvordan ekspertgrupperne fungerer,

Der er kommet mere åbenhed omkring EU-Kommissionens ekspertgrupper,

men EU-Parlamentet og flere interesseorganisationer mener ikke, at det er

godt nok. Ekspert advarer mod debatkaos

og hvad de rent faktisk laver. Vi kan kun se dagsordener og agendaer for meget få grupper. Næsten ikke nogen af dem. Og så er det meget svært at se, hvad deltagerne bidrager med,” siger Yiorgos Vassalos, talsmand i ALTER-EU.

Igangværende procesKommissionen har siden d. 1. april 2012 skullet offentliggøre alle relevante dokumenter fra ekspertgrupperne som f.eks. dagsordener og referater. Jens Nymand Christensen forstår ikke ALTER-EU’s kritik og mener, at åbenheden i ekspert-grupperne er tæt på at være optimal.

“Intentionen er, at det skal være åbent. Man skal selvfølgelig kunne følge med i,

hvad grupperne laver. Jeg er helt sikker på, at det kommer grad-vis i de kommende måneder. Så får vi fuldstændig offentlighed omkring ekspertgrupperne, deres komposition, og hvad de går og laver,” siger han.

Borgerne skal have adgangSelvom det er blevet nem-mere at følge med i, hvem der rådgiver Kommissionen, mener Yiorgos Vassalos ikke, at ekspertgrupperegistret er gen-nemsigtigt nok. Han kritiserer, at man ikke kan se, hvad der er blevet sagt til møderne. Derfor mener han, at det er et problem, at møderne ikke er åbne for of-fentligheden.

“Man kan ikke bare sige: “Jeg er journalist” og så få adgang. Det kan borgerne heller

ikke. Det er problematisk, når folk ikke har retten til at vide, hvordan beslutningerne bliver taget, og hvilke interesser der bliver lyttet til,” siger han.

Åbne døre medfører besvær-lige forhandlingerDer er både fordele og ulemper ved at gøre ekspertgruppernes arbejde lettere tilgængeligt for offentligheden, mener Ingvild Olsen, der er ekstern lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Hun har forsket i EU’s ek-spertgrupper og mener, at helt åbne døre til ekspertgruppernes møder vil have konsekvenser for beslutningsprocesserne.

“EU politik handler jo meget om at indgå i nogle kompro-miser, så hvis du giver dig på et område, så får du noget på et andet område. Og hvis dørene åbner, så er det klart, at forhan-dlingerne bliver besværlige, fordi det bliver så tydeligt, hvem der ikke får sine interesser igennem. Det kan sætte proces-sen i stå,” siger hun.

Ingvild Olsen mener, at Kommissionen har forbedret åbenheden i ekspertgrupperne de senere år, men at det stadig er svært at måle, hvem der har indflydelse.

Find ud af, hvem der rådgiver Kommissionen, når der skal laves ny lovgivning om burhøns, biler og babysutter. Foto af ekspertgrupperegistret på EU-Kommissionens hjemmeside.

2

Side 3 -

Før 1999: Antallet af ekspertgrupper vokser, men deres arbejde er hemmeligt.

1999: Den danske MEP, Jens Peter Bonde, får udleveret en liste med navnene på over 1500 ekspertgrupper. Kommissionen vil ikke fortælle, hvem der sidder i grupperne.

2004: Bonde pionterer problema-tikken med ekspertgrupperne over for den nyvalgte Kommission. Barroso skaffer Bonde en liste med 3000 arbe-jds- og ekspertgrupper, men uden-nærmere detaljer over medlemmerne.

2005: Kommissionen beslutter sig for at oprette et onlineregister over ekspertgrup-perne efter pres fra både Parlamentet og flere interesseorganisationer. Samtidig indfører de nogle horisontale regler for gruppernes sammensætning og funktion.

2009: Ekspertgruppereg-istret offentliggøres på internettet.

Få e

t hu

rtig

t ov

erbl

ik

2011: Parlamentet tilbagholder 20 procent af Kommissionens budget til ekspertgrupper, fordi de ikke synes, at åbenheden omkring dem er optimal.

2012: Parlamentet bliver ved med at fastholde en femtedel af budget-tet til ekspertgrupper, indtil Kom-missionen viser, at de overholder de horisontale regler.

EU T

EMA

- Ko

mm

issi

onen

s Ek

sper

tgru

pp

erJu

ni 2

012

- Sid

e

EU TEMA Juni 2012

Hvordan bliver en ny lov i EU til? Mange europæiske borgere vil rynke på brynene, hvis de fik det spørgsmål. 42% mener nemlig ikke, at EU-systemet er til at gennemskue, viser en undersøgelse lavet af Euroba-rometeret.

Det tal er der flere forskel-lige forklaringer på, mener den europæiske ombudsmand. Han behandler klager fra europæiske borgere og organisationer og sætter derfor dagligt fokus på borgerens mulighed for at følge med i beslutningsprocesser i den europæiske union.

EU mangler nærhedEn af grundene til, at den europæiske befolkning er så utilfredse med administratio-nen i EU er, at borgerne ikke møder EU’s institutioner i deres dagligdag, mener ombudsmand, Nikiforos Diamondauros.

Det skaber en distance til EU. Men det skal løses gennem en øget gennemsigtighed, så borgeren får mulighed for at følge med i, hvordan lovgivn-ingsprocesserne foregår.“Fra mit synspunkt skaber

gennemsigtigheden en øget mulighed for inddragelse af borgeren, og det skaber igen en

øget retfærdiggørelse af arbej-det i unionen. Åbenhed styrker demokratiet, for demokrati forudsætter, at man involverer befolkningen,” siger han.

Stor fokus på ekspertgrupperDet er en svær og langsommelig proces at gøre administrationen i EU mere åben. Desuden er det et diffust problem, som er svært at konkretisere. Men et af de steder, hvor man kan sætte ind, er på spørgsmålet om Kommis-sionens ekspertgrupper.

Kort forklaret indbyder Kom-missionen udvalgte personer til at mødes og diskutere et lovforslag, før det ryger videre til afstemning i Ministerrådet og EU-Parlamentet. På den måde tager Kommissionen pulsen på virkeligheden uden for Brux-elles.

I mange år har oplysninger om arbejdet i ekspertgrupperne været skjulte for omverdenen, men et øget pres fra både EU-Parlamentet og forskellige interesseorganisationer har fået Kommissionen til at lukke op. Det er en særdeles positiv ud-vikling, mener Diamondauros.

“Kommissionen har en stor rolle i EU, fordi det er dem, der fremsætter nye love. Og for

mig at se, er ekspertgrupperne et af de steder, hvor EU-Kom-missionen har en direkte føling med borgerne. Derfor er det vigtigt, at borgerne ved, hvad der bliver snakket om, og hvem der snakker,” siger han.

De sidste par år har ombuds-manden modtaget et stigende antal klager, som handler om ekspertgrupperne i Kommis-sionen, deres sammensætning og manglende oplysninger om deres arbejde fra både borgere og organisationer.

Lissabon gav øget åbenhedDa Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009 kom åbenhed og demokrati i EU for alvor på dagsordenen. Her anerkendte institutionerne i EU et behov for at inddrage borgeren og gøre det muligt at følge med i, hvordan arbejdet i EU fungerer.

Det har givet organisationer og borgere et styrket kort på hånden i forhold til at klage over manglende gennem-sigtighed. Sagerne om arbejdet i Kommissionens ekspertgrupper kan være et af de første, konk-rete eksempler på, at Lissabon-traktaten har sat sine spor.

Næsten halvdelen af borgerne i Europa er utilfredse med gennemsigtigheden af, hvad

der sker bag facaden i EU, viser ny undersøgelse. Åbenhed er vejen frem, mener den

europæiske ombudsmand

EU har brug for åbenhed

Af Camilla Louise Kristensen og Marie Sjødin Græsholm

4

Side 5 -

Parlamentet valgte d. 8. maj 2012 at fastholde deres bes-lutning om at tilbageholde to millioner euro af Kommissio-nens budget til ekspertgrupper. Det gjorde de, fordi Kommis-sionen stadig ikke lever op til de fire krav, som Parlamentet fremstillede i oktober 2011, da de tog beslutningen om at skære i budgettet.

Ekspert eller stor kanonParlamentet kræver, at det bliver nemmere at gennemskue, hvad der forgår til ekspertgruppernes møder, hvem der sidder i dem, og hvilken indflydelse de har.

Derfor har de bedt Kommis-sionen om at lave en under-

søgelse af deres ekspertgrupper og sørge for, at de lever op til Parlamentets fire krav. Der er især blevet set kritisk på dem, der er ansat i “personlig kapacitet”. Det betyder, at man er en uafhængig ekspert, men da der ikke er krav om, at man skal kunne se personens profes-sionelle baggrund i registret, lyder kritikken, at det begreb både kan dække over en stor kanon i industrien, en lobbyist eller noget tredje.

Vigtigt for demokratietMichael Cashman er et af de 15 medlemmer af EU-Parla-mentet, som har taget initiativ til blokaden af 20 procent af Kommissionens budget. Han har længe kæmpet for mere gennemsigtighed i ekspertgrup-perne.

“Selvom de “bare” er rådgi-vere, skal vi kunne se, hvem der rådgiver. Det er vigtigt for demokratiet, at man kan se, hvorfor der er blevet taget en beslutning. Ved at åbne noget op, gør man det stærkere og ikke skrøbeligere,” siger han. Parlamentets Budgetkomité er enig med Michael Cashman.

Derfor valgte de at stemme nej til Kommissionens bøn om at få deres penge tilbage i maj.

Ikke et signal om mistillidNår Parlamentet vælger at tilbageholde to millioner euro af Kommissionens budget til ekspertgrupper, gør de det ikke, fordi de har en mistro til Kom-missionen.

“Vi har stor respekt for Kom-missionen. Men så snart noget er hemmeligt, bliver vi nødt til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor det er hemmeligt. Og hvis det ikke er Parlamentet, der slår i bordet og kræver åbenhed og gennemsigtighed, som repræsentanter for befol-kningen. Hvem gør så?,” siger Michael Cashman.

Det går ud over kvalitetenEn kilde i Kommissionen oplyser, at det kan have kon-sekvenser, hvis Kommissionen ikke får de to millioner euro tilbage inden september - okto-ber. Pengene er nemlig taget fra årsbudgettet til ekspertgrupper, så hvis der ikke er flere penge tilbage, må Kommissionen lade være med at holde møder med ekspertgrupper resten af året, selvom de har brug for ekspert-ernes rådgivning.

Forventet resultatKommissionen forventer at have undersøgelsen af deres ekspertgrupper klar i løbet af sommeren. Parlamentet ser frem til at høre, hvad undersøgelsen har ført frem til.

“Kommissionen har taget et skridt i den rigtige retning, og vi venter spændt på resultatet af undersøgelsen. Så kan vi forhåbentlig løfte reserven på de 20 procent,” siger Michael Cashman.

EU-Parlamentet smækker pengekassen iParlamentet tilbageholder en femtedel af Kommissionens budget til ekspertgrupper. De vil se mere

åbenhed, før de giver pengene tilbage.Af Marie Sjødin Græsholm og Camilla Louise Kristensen

DE FIRE KRAV:1. Kommissionen skal sikre, at virksomhedsinteresser og andre specielle interesser ikke dominerer ekspert-grupperne. 2. Forbyde lobbyister og chefer for virksomheder at sidde i ekspertgrupperne i en “personlig kapacitet”. 3. Der skal være balance mellem interesseorganisa-tioner og industriens repræsentanter i ekspertgrup-perne. 4. Dagsordener og referater skal være tilgængelige online.

Den Europæiske Ombudsmand, P. Nikiforos Diamandouros, behandler klager over fejl og forsømmelser i Den Europæiske Un-ions institutioner og organer. Foto: Ombudsmandens hjemmeside

Når Kommissionen har færdiggjort et lovforslag, skal det blandt andet vedtages i Parlamentet for at gå igennem. Foto: Camilla Louise Kristensen

EU T

EMA

- Ko

mm

issi

onen

s Ek

sper

tgru

pp

erJu

ni 2

012

- Sid

e

EU TEMA Juni 2012

Når en ny europæisk lov skal laves, starter processen i ekspertgrupper, men ekspert-ernes møder er ikke åbne for offentligheden. Derfor kan det være svært at vide, hvem der rent faktisk har mest at skulle have sagt. En undersøgelse fra 2010 viste, at op mod 100 ud af næsten 1000 grupper har en overrepræsentation af folk fra industrien, og det kan sætte objektiviteten over styr.

Efterlyser generelle regler“Når en ekspertgruppe sam-mensættes, skal Kommissionen sigte mod at sikre en balanceret repræsentation af relevante områder af ekspertise og inter-esser...grupperne kan formulere holdninger eller anbefalinger. Men de er først og fremmest et diskussionsforum, hvor man

brainstormer og giver Kommis-sionen kvalificerede råd.”

Sådan står der i de over-ordnede regler for ekspert-grupper, som Kommissionens præsident, José Manual Bar-roso, lavede i 2005. Men i 2010 konkluderede en undersøgelse fra organisationen ALTER-EU, at omkring 100 grupper bestod af flest folk fra den europæiske industri, og nogle manglede endda repræsentanter fra inter-esse- eller forbrugerorganisa-tioner.

ALTER-EU arbejder for en øget åbenhed omkring arbejdet i EU. Med talsmand Yiorgos Vassalos i spidsen, kritiserede organisationen, at Kommissio-nen ikke havde konkrete regler for, hvordan balancen mellem industri, interesseorganisationer og uafhængige forskere skulle

være. Og selv i 2012, 7 år efter Barroso’s udspil, er det stadig et problem, mener Yiorgos Vas-salos.

“Hvis du skal høre industrien om, hvad der er muligt i en lov, er du også nødt til at lytte til forbrugerne eller interesseorgani-sationerne. Vi mener ikke, at industrien ikke må være der, kun at balan-cen skal være bedre,” siger han.

ALTER-EU arbejder i øjeblikket på en

rapport, som dokumenterer en stadig overrepræsentation af industrien i den del af Kommis-sionen, som arbejder med erh-vervspolitik. Men Jens Nymand Christensen, generaldirektør i Kommissionens Generalsek-retariat, afviser, at proceduren omkring fordeling af pladser mellem industrien og ekspert-grupperne skal forbedres. Han fastholder, at grupperne ikke skal diskutere politik.

“Vi behøver ikke have den offentlige diskussion i ekspert-grupperne. Det kommer i en anden del af lovgivningsproces-sen. Fordelingen mellem indus-tri og interesseorganisationer kommer an på, hvad det er for en ekspertise, vi søger,” siger han. En kilde tæt på arbejdet med ekspertgrupperne i Gener-alsekretariatet oplyser, at Kom-missionen derfor ikke har planer om at lave mere konkrete regler for sammensætningen, end hvad der står i Barrosos udspil.

Balance er tidskrævendeEU-Kommissionen er afhæn-gige af viden fra forskere og professionelle folk fra industr-ien, erhvervslivet og interesse-organisationer, når de fremsæt-ter en ny lov. Ekspertgrupperne er derfor til for at give Kommis-sionen en føling med, hvordan den virkelige verden fungerer, før et lovforslag formuleres og sendes til afstemning. Men diskussionerne i grupperne kræver ofte en teknisk viden, som mange forbruger- og inter-esseorganisationer ikke har, og derfor giver det ingen mening, at grupperne er helt afbal-ancerede, mener Jens Nymand Christensen.

”Disse grupper skal ikke være

Industrien får mest taletid i EUDe første spadestik til en ny lov fra EU tages i EU-Kommissionens ek-

spertgrupper. Men mange grupper er overrendt af folk fra industrien, og

det kan have konsekvenser for demokratiet, mener kritikere

Af Camilla Louise Kristensen og Marie Sjødin Græsholm

miniparlamenter, hvor man skal sidde og diskutere politik, om hvorvidt man er enige eller ej. Der er ikke gruppernes formål, i så fald slår man grupperne ihjel, og så har Kommissionen heller ikke nogen interesse i at have dem.” Men her er Yiorgos Vas-salos helt uenig.

“Det er godt at have en debat tidligt i forløbet. Kommissionen siger, at det er tidskrævende, men hvis du spørger mig, er det vigtigere at prioritere demokra-tiet i hele lovgivningsprocessen end den mængde af tid, der bliver brugt.”

Øget kritik af ekspertgrupperDen europæiske ombudsmand, Nikiforos Diamondauros, har siden 1995 behandlet klager fra europæiske borgere eller organi-sationer og har gået institutioner som EU-Kommissionen efter i sømmene. Han har lagt mærke til et øget fokus på ekspertgrup-perne.

I de sidste par år er et stigende antal klager omkring sammen-sætningen af ekspertgrupper dumpet ind på hans kontor, men det er kun positivt, mener han.

“Interessen for ekspertgrup-perne og deres arbejde udvider fronterne for gennemsigtighed i Kommissionens arbejde, og det giver borgerne en øget mu-lighed for at følge med i, hvad EU foretager sig,” siger han.

Arbejdet med de forskellige klager er stadig på så tidligt et stadie, at Om-budsmanden ikke kan sige noget om, hvor omfattende problemet er.

Men han fastholder, at det er em nyt og spændende del af hele diskussionen om at øge gennemsigtigheden i Kommis-sionens arbejde med at lave nye love.

Umuligt at måle indflydelseProblemet med balancen i ekspertgrupperne er, at det ikke er muligt at måle, hvem af medlemmerne der får mest ind-flydelse på nye love. Det mener ekstern lektor ved institut for Statskund-skab på Aarhus Univer-sitet, Ingvild Olsen. Hun har forsket i brugen af ekspertgrupper i EU og pointerer, at ekspertgrup-pernes møder er så lukkede, at det er umuligt at vide, hvem Kommissionen lytter mest til.

”Det er meget uigennem-sigtigt, hvordan systemet med ekspertgrupper fungerer. Derfor er det også meget svært finde frem til, om industrien har haft indflydelse eller ej,” siger hun.

En undersøgelse kan gribes an på to måder, mener hun. Enten kan man sammenholde aktørernes interesser med det

endelige forslag til en ny lov, som hurtigt kan blive noget gætteri, eller også lave in-terviews med de forskellige medlemmer af grupperne.

Men alle aktører vil helst frem-stå meget magtfulde, og der er derfor en stor chance for, at undersøgelsen bliver falsk.

Hun erdog enig i, at en over-repræsentation kan have en skadelig effekt på lovgivning-sprocessen, og det er på grund af økonomien.

“Nogle virksomheder har et meget stærkt økonomisk incita-ment for at dreje et forslag i en bestemt retning. En interesse-organisation, der repræsenterer forbrugerinteresser, har ikke den samme stærke økonomiske interesse på spil,” siger hun.

Parlamentet blander sigKritikken omkring over-repræsentation af industrien i ekspertgrupperne har også fået

opmærksomhed fra en af de andre vigtige institutioner i EU; EU-Parlamentet. Her har 15 medlemmer fremsat en række kritikpunkter af ekspertgrup-perne heriblandt sammensæt-ningen.

Michael Cashman, medlem af EU-Parlamentet for Social-demokraterne, er en af de 15. Han er gået ind i problema-tikken, fordi han mener, at det er EU-Parlamentets pligt over for borgerne i EU.

“Alle institutioner i EU har udviklet arbejdsmetoder, som er effektive for dem. Men det er vigtigt, at vi hele tiden overve-jer, om metoderne er de bedste. Vi skal vide, hvordan EU-Kommissionen kommer frem til de konklusioner, der ligger til grund for deres lovforslag. Det er afgørende, når man arbejder med love, der påvirker en halv milliard mennesker,” siger han.

“Ekspertgrupperne skal ikke være miniparla-menter, hvor man diskuterer politik. Det slår grupperne ihjel.”

- Jens Nymand Christensen, generaldirektør i EU- Kommissionens generalsekretariat

HVAD ER EN EKSPERTGRUPPE?

1. Ekspertgrupperne rådgiver Kommissionen, inden den frem-sætter lovforslag. 2. Kommissionen udpeger selv sine ekspertgrupper.3. Det er meget forskelligt, hvor tit ekspertgrupperne mødes,

hvem der er med, og hvor store grupperne er.4. Generaldirektoraterne har ansvaret for ekspertgrupperne.

“Vi skal vide, hvordan EU-Kommissionen kommer frem til de konklusioner, der lig-ger til grund for deres lovforslag. Det er afgørende, når man arbejder med love, der påvirker en halv milliard mennesker.”

- Michael Cashman, MEP

6

Kritik:

Yiorgos Vassalos arbejder til daglig i Corporate Europe Ob-servatory, der er en del af paraplyorganisationen ALTER-EU. Foto: Camilla Louise Kristensen

Side 7 -