klinisk videnskab og teknologi - aau.dk · jeg synes, det var super spændende at skrive...

a a l b o r g u n i v e r s i t e t

1

K l i n i s K v i d e n s K a b o g t e K n o l o g iAnvendelse Af teknologi i sundhedssektoren


2

S c h o o l o f M e d i c i n e a n d h e a lt h

v e l K o m m e n t i l K l i n i s K v i d e n s K a b o g t e K n o l o g i

Anvendelse af teknologi i sundhedssektoren vinder større og stør-

re indpas f.eks. i forbindelse med udvikling af behandlingsmetoder

og hjælpemidler. for at kunne implementere og fremme brugen af

teknologi inden for det sundhedsvidenskabelige område, er der brug

for veluddannede og kompetente kandidater med en stor viden om

blandt andet velfærdsteknologi og teknologier til genoptræning og

rehabilitering. På uddannelsen i klinisk viden og teknologi bliver

professionsbachelorer med en sundhedsfaglig baggrund godt rustet

til at varetage denne opgave.

Men hvad drejer uddannelsen i klinisk viden og teknologi sig egent-

lig om? helt kort, så handler det om udvikling og implementeringen

af teknologier, der kan forbedre den kliniske praksis. for at kun-

ne udvikle, implementere og anvende teknologi er det selvfølgeligt

nødvendigt at forstå behovet i sundhedssektoren og hos den enkel-

te bruger og analysere sig frem til den bedst mulige løsning. det er

netop her, fokus ligger.

På uddannelsen arbejdes der projektorienteret, og tværfaglighed

spiller en stor rolle. som kandidat i klinisk videnskab og teknologi

er du ofte bindeled mellem f.eks. læger, sygeplejersker og ingeniører,

da du via din sundhedsvidenskabelige professionsbachelor og ud-

dannelsen i klinisk videnskab og teknologi kan anskue en problem-

stilling fra flere forskellige vinkler og bidrage til den bedste løsning.

Jeppe Emmersenstudieleder


u d v i K l i n g o g i m p l e m e n t e r i n g a f t e K n o l o g i i s u n d h e d s s e K t o r e n

i løbet af uddannelsen i klinisk videnskab og teknologi opnår du vi-

den om forskellige sundhedsspecialer f.eks. velfærdsteknologi, hvor

emner som biostatistik og videnskabelig metode har en central rolle.

uddannelsen er en toårig kandidatuddannelse, der henvender sig

til sundhedsfaglige professionsbachelorer. uddannelsen er et fuld-

tidsstudium, og der afholdes forelæsninger og laves projektarbejde

stort set alle hverdage.

På hvert semester arbejdes der med forskellige temaer, hvor kurser

og projekter understøtter temarammen.

Eksempler på kurser er:• implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer

• Planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg

• dataopsamling og – behandling

• Projektledelse

i løbet af uddannelsen er der gode muligheder for at tage på ud-

landsophold. studerende har bl.a. været i england, kina, grønland

og norge.

JobmulighEdEr

Med en kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi er der

mange jobmuligheder i både den private og den offentlige sundheds-

sektor f.eks. inden for udvikling af medicoteknisk udstyr, rehabilite-

ringsudstyr, projektledelse og forskning. i denne brochure kan du

læse om nogle af de spændende jobmuligheder der findes.


4


h v o r d a n p å v i r K e r t ø m m e r m æ n d s m e r t e o p f a t t e l s e n ?

- Et proJEktarbEJdE indEnfor smErtEforskning

i vores projekt synes vi, at det kunne være interessant at arbejde

med smerteforskning, og med hvordan alkohol og tømmermænd

påvirker smerteoplevelsen.

når forsøgspersoner udvælges til smerteforsøg, bliver det kontrol-

leret, om de f.eks. har drukket kaffe, om de ryger og den slags, men

det bliver ikke undersøgt, om de har indtaget alkohol dagen inden,

og om de har tømmermænd.

vores hypotese er, at tømmermænd har indflydelse på, hvordan per-

soner oplever smerte, og det vil vi gerne undersøge.

smErtEforsøg

for at undersøge vores hypotese, har vi udvalgt en fokusgruppe på

cirka 20 personer, der skal deltage i et todelt smerteforsøg. først

bliver testpersonerne udsat for smerte i ædru tilstand, og de scorer

deres smerteoplevelse på en skala. dagen efter gennemføres testen

igen, når forsøgspersonerne har tømmermænd.

kroniskE smErtEr

ved tidligere studier er det bevist, at folk med kroniske smerter

oplever smertepåvirkning anderledes end raske personer. når en

rask person udsættes for smerter f.eks. ved en pinpricktest, ople-

ves smerten ens, hver gang forsøgspersonen bliver prikket. når en

person med kroniske smerter udsættes for det samme, stiger smer-

terne gradvist i takt med smertepåførelsen.

vi har en forventning om, at folk med tømmermænd, der udsættes

for smerter, reagerer på samme måde som folk med kroniske smer-

ter. hvis det er tilfældet, kan det have store konsekvenser for f.eks.

et smerteforsøg, da resultaterne vil være misvisende.

karen tvergaard, sygeplejerske

majke gjedsted, radiograf

sanne madsen, sygeplejerske

thomas Jensen, sygeplejerske


5


a n n i K a f r e d e r i K s s e ntitel: innovationskonsulent ved sundhedsinnovation sjælland | alder: 37 | bopæl: hillerød

adgangsgivende uddannelse: intensivsygeplejerske | kandidat i klinisk Videnskab og teknologi: 2011

hVorfor ValgtE du at læsE klinisk VidEnskab

og tEknologi?

da jeg arbejdede som intensivsygeplejerske, arbejdede jeg bl.a. med

kvalitetsudvikling, hvilket gav mig lyst og idéer til at forbedre den

kliniske praksis. der bliver genereret enormt meget ny viden inden

for det sundhedsvidenskabelige område, og der ligger store udfor-

dringer i at få alle de gode løsninger implementeret. de udfordringer

fik jeg mere og mere lyst til at beskæftige mig med.

Jeg har det sådan, at når jeg får øje på uudnyttede muligheder, så

kribler det nærmest i fingrene for at gøre noget ved dem. Jeg havde

jo den kliniske baggrund via mit arbejde og ved at tage uddannelsen

i klinisk videnskab og teknologi fik jeg den teoretiske ballast, der

skal til for bl.a. at arbejde med idébehandling og – implementering.

hVordan Var dEt at VærE studErEndE

på aalborg uniVErsitEt ?

Jeg havde nogle fantastiske studieår. studiet var bestemt ikke nemt,

men virkelig spændende, og jeg fik nogle redskaber til at arbejde

med det, jeg brændte for. inden jeg begyndte på studiet, havde jeg

selvfølgelig nogle økonomiske overvejelser. Jeg var jo vant til at

få løn, og nu skulle jeg til at klare mig på su. det var dog det hele

værd. uddannelsen i klinisk videnskab og teknologi så jeg som en

investering i min fremtid, og i dag arbejder jeg lige præcis med det,

jeg har allermest lyst til.

hVad arbEJdEr du mEd i dag?

Jeg er ansat som innovationskonsulent ved sundhedsinnovation

sjælland. lige nu arbejder jeg på projektet Lifeline, hvor vi er ved at

udvikle to apps – en der kan hjælpe forældre til for tidligt fødte børn

og en til børn med astma.

App’en til for tidligt fødte hjælper forældrene med at give deres barn

det rette måltid på de rigtige tidspunkter af døgnet, så barnet kan

tage på i vægt.

Astma-appen hjælper forældre til at vurdere graden af deres barns

astmasymptomer ud fra de samme parametre, som lægerne kigger

efter, fx puls og hoste. forældrene svarer på en række spørgsmål,

og app’en kommer med et behandlingsforslag.

Begge apps har et indbygget opslagsværk, et overblik med alle bar-

nets data, som kan videresendes samt direkte videokontakt til sund-

hedsfagligt personale.

hVilkE kompEtEncEr fra din uddannElsE

brugEr du i dit Job i dag?

Alt det, jeg har lært om innovationsprocesser og – ledelse, har jeg

selvfølgelig rigtig stor gavn af i mit arbejde. derudover må jeg nævne

forståelsen for tværfaglighed og kommunikation. i det projekt, jeg

arbejder på, er vi afhængige af en god dialog mellem virksomhed,

borgere og klinikere – hvis kommunikationen ikke fungerer, kan vi

ikke lave et godt produkt.

i arbejdet med de to apps har jeg meget fokus på borgerinddrag-

else , da det jo er dem, der kommer til at benytte produktet. her er

det vigtigt at forstå den virkelighed, de befinder sig i og anerkende

det behov, de har, men samtidig have for øje, at produktet også skal

bruges af det sundhedsfaglige personale. i løbet af uddannelsen har

jeg lært at anskue problematikker fra flere forskellige vinkler, og det

er noget, jeg bruger rigtigt meget i mit arbejde.


6



og tEknologi?

Allerede mens jeg var ved at uddanne mig til fysioterapeut,

havde jeg en idé om, at jeg ville læse videre på et tidspunkt.

Jeg synes, det var super spændende at skrive bachelorpro-

jekt på fysioterapiuddannelsen, og det var bl.a. med til at in-

spirere mig til at læse klinisk videnskab og teknologi.

Jeg talte med nogle af de studerende, der gik på uddannel-

sen, og det lød som om, uddannelsen lige var noget for mig.

Jeg kunne bl.a. godt lide den teoretiske tilgang, som der be-

nyttes på uddannelsen.



Jeg kunne rigtig godt lide den måde, undervisningen var

opbygget på – altså at der veksles mellem projektarbejde

i grupper og forelæsninger. som studerende har man rigtig

gode muligheder for at præge uddannelsen, så man kan ar-

bejde med de områder, man synes er allermest interessante.


i mit job som projektplanlægger og projektleder hos lt-Auto-

mation interviewer jeg bl.a. sundhedspersonale om de tekno-

logiske udfordringer, de står overfor. den viden, jeg indsamler,

formidler jeg videre til bl.a. ingeniører, smede, elektronikfag-

teknikere mfl., og sammen udvikler vi den bedste løsning.

lige nu arbejder vi på at udvikle en automatisk pillesorte-

ringsmaskine. de ansatte i f.eks. hjemmeplejen slider meget

på deres hænder ved dagligt at tage rigtig mange piller ud

af blisterpakker. ved at benytte maskinen undgår de slid, og

risikoen for fejldosering reduceres, da maskinen holder styr

på, hvor mange piller der uddeles.

ud over jobbet som projektplanlægger og projektleder er jeg

lige begyndt på en erhvervs-ph.d.



den måde, vi arbejdede med vores projekter på, er stort set

den samme måde, jeg arbejder på i dag. På uddannelsen blev

vi gode til at belyse et problem og analysere os frem til løs-

ninger. vi fik stor træning i informationssøgning, og i hvordan

man behandler og arbejder med idéer, så sundhedspersonale

og borgere kan få gavn af dem.

J o a c h i m K r i s t e n s e ntitel: Projektleder indenfor sundheds- og velfærdsteknologi hos lt-Automation | alder: 29 | bopæl: Aalborg

adgangsgivende uddannelse: fysioterapeut | kandidat i klinisk Videnskab og teknologi: 2013


7



8


a n n e b r o K J æ rtitel: Ph.d.-studerende ved Mech-sense, Aalborg universitetshospital | alder: 37 | bopæl: Aalborg

adgangsgivende uddannelse: Bioanalytiker | kandidat i klinisk Videnskab og teknologi: 2011


og tEknologi?

inden jeg begyndte at læse klinisk videnskab og teknologi arbejdede

jeg som forskningsbioanalytiker i Mech-sense, der er en forsknings-

enhed. Jeg gik med tanken om at skrive en ph.d., og for at det kunne

lade sig gøre, var det nødvendigt at bygge en kandidatuddannelse

oven på min bioanalytikeruddannelse.

inden jeg begyndte at læse klinisk videnskab og teknologi arbejdede

jeg blandt andet med eksperimentelle smerteforsøg samt udvikling

af udstyr hertil, og uddannelsen passede rigtig godt til mit arbejds-

område – Ja, i det hele taget lød det bare rigtigt spændende.

Min arbejdsgiver var ligeledes interesseret i, at jeg videreuddannede

mig, og mens jeg læste, havde jeg et studiejob hos dem 10 timer om

ugen. Jeg synes, det var rigtig godt, at jeg kunne bevare kontakten

til arbejdsmarkedet samtidig med at jeg læste.



efter flere år på arbejdsmarkedet krævede det

lidt tilvænning at begynde at studere igen.

På Aalborg universitet arbejdes der me-

get i projektgrupper, og i begyndel-

sen skulle jeg vænne mig til om-

fanget af gruppearbejdet. Jeg

blev dog glad for gruppear-

bejdet og i forbindelse med

mit nuværende ph.d.-studie

anvender jeg mange af de

samarbejdskompetencer,

jeg udviklede på kandi-

datuddannelsen.

en af de store fordele ved

uddannelsen var, at jeg

gennem semesterprojek-

terne havde mulighed for at præge min uddannelse i en bestemt ret-

ning. På tredje og fjerde semester benyttede jeg eksempelvis lejlig-

heden til at skrive projekt i relation til mit arbejde hos Mech-sense.

i løbet af uddannelsen fik jeg mulighed for at tage et udlandsophold

i london. Jeg samarbejdede med forskere på royal london hospi-

tal (gastrointestinal Physiology unit) omkring mit projekt på tredje

semester. Jeg havde et perifert kendskab til forskningsgruppen via

mit arbejde, og opholdet i london blev startskuddet til et konstruktivt

samarbejde, der stadig er aktuelt den dag i dag.


Jeg er næsten færdig med min ph.d.-uddannelse. Mit ph.d.-projekt

undersøger effekten af morfin, når stoffet administreres lokalt i

ende tarmen. helt konkret er dette blevet undersøgt ved hjælp af

eksperimentelle smerteforsøg i raske mandlige forsøgspersoner.

tidligere studier har påvist, at morfin og morfinlignende stoffer kan

virke smertestillende uden for centralnervesystemet, og det er den

tese, jeg har taget udgangspunkt i.

forud for mit ph.d.-studie arbejdede jeg blandt andet med udvikling

af sonder, der anvendes til smertestimulering i mave-tarmkanalen.

i forbindelse med min ph.d. har jeg udviklet en sonde, der både kan

anvendes til smertestimulering samt til at administrere medicin. det

er givende at kunne kombinere interessen for udvikling af teknologi

med smerteforskning.



Mange har den opfattelse, at når man skriver en ph.d., sidder man

helt alene på sit kontor og forsker. sådan er det måske for nogen,

men jeg samarbejder med både læger, sygeplejersker, ingeniører,

sekretærer med flere, så de kompetencer, jeg har fået i forhold til

projektledelse, samarbejde og kommunikation på tværs af faggræn-

ser, bruger jeg stort set hver eneste dag. derudover bruger jeg selv-

følgelig den viden, jeg har fået om organisation, statistik, forsknings-

metode, good Clinical Practice (gCP) mv.


9



og tEknologi?

da jeg læste til ergoterapeut, lavede jeg et projekt om evaluering af

hjælpemidler – et virkeligt spændende område, som jeg fik lyst til at

beskæftige mig mere med. derfor begyndte jeg at undersøge , hvil-

ke muligheder der var for videreuddannelse og blev opmærksom

på uddannelsen i klinisk videnskab og teknologi, hvor teknologi-

optimering, telemedicin og digitalisering er nogle af hoved-

emnerne. det passede lige til mine interesser.



Jeg var rigtig glad for min studietid. den projektbaserede ar-

bejdsform og det multidisciplinære samarbejde man møder i

grupperne, stemmer godt overens med de arbejdsgange, man

oplever på arbejdsmarkedet. i de projektgrupper jeg indgik i,

havde vi alle forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvil-

ket jeg ser som en styrke. for at opnå den bedste løsning, er

man nødt til at betragte udfordringen fra flere forskellige faglige

vinkler.

det var også super spændende at arbejde med aktuelle problem-

stillinger. Mange af de projekter, vi arbejdede med, kunne bruges i

”den virkelige verden”


Jeg arbejder som konsulent hos teknologisk institut, Center for vel-

færd og interaktionsteknologi, og jeg har rigtig mange forskellige

arbejdsopgaver. lige nu arbejder jeg med projektet telemed.nu, et

projekt om danmark som telemedicinsk foregangsland. derudover

underviser jeg lærerne på forskellige sundhedsuddannelser i bl.a.

velfærdsteknologi.

Jeg begyndte faktisk at arbejde som studentermedhjælp hos Cen-

ter for velfærd og interaktionsteknologi, mens jeg læste. det var en

rigtig god mulighed for at få foden indenfor.



Jeg kan selvfølgelig bruge min viden om statistik, dataindsamling,

teknologivurdering mv., men derudover vil jeg fremhæve det multi-

disciplinære samarbejde. i mit job er det virkelig vigtigt, at jeg kan

kommunikere med mange forskellige faggrupper.

d a n i e l f r a g s t r u ptitel: konsulent hos teknologisk institut, Center for velfærd og interaktionsteknologi | alder: 29 | bopæl: københavn

adgangsgivende uddannelse: social- og sundhedshjælper og ergoterapeut | kandidat i klinisk Videnskab og teknologi: 2014


1 0


r i K K e b e c K e r m a n ntitel: klinisk kvalitetskoordinator, klinik hoved-orto, Aalborg universitetshospital | alder: 41 | bopæl: Aalborg

adgangsgivende uddannelse: fysioterapeut | kandidat i klinisk Videnskab og teknologi: 2011


og tEknologi?

Jeg arbejdede som underviser på fysioterapiuddannelsen på uCn i

Aalborg, og via mit arbejde fik jeg mere og mere lyst til at arbejde

med forskning og udvikling. Jeg synes, det kunne være spændende

at arbejde mere teoretisk og fungere som bindeled mellem forsk-

ning og klinisk praksis.

i medierne var der meget fokus på velfærdsteknologi, og det lød

virkelig spændende. specielt optimering, afprøvning og implemen-

tering af nye teknologier synes jeg, at det kunne være spændende

at arbejde med.

På studiet havde vi et tæt samarbejde med ingeniørerne om udvikling

af velfærdsteknologi, og hvordan den bedst muligt kunne implemen-

teres, så flest mennesker fik gavn af den. det var rigtig interessant

at arbejde tværfagligt, og det gav mange spændende diskussioner,

når de forskellige problemstillinger blev anskuet fra meget forskel-

lige faglige vinkler.



Jeg var rigtig glad for min studietid. vi studerende havde stor ind-

flydelse på undervisningen, og når vi kom med forslag til ændringer,

blev der lyttet til os. På Aalborg universitet arbejder man projekt-

orienteret, og man har selv stor indflydelse på, hvilke emner man

vil beskæftige sig med.

i projektgrupperne er man selv ansvarlig for at aftale, hvornår man

mødes og arbejder, hvilket gjorde det meget fleksibelt og betød, at

det var muligt at planlægge arbejdet i dagtimerne, så det ikke var et

problem at have et familieliv ved siden af.


Min hovedfunktion er, i samarbejde med hospitalets overordnede

kvalitetsorganisation og ledelse, at tilrettelægge og implementere

opgaver i relation til kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. herved

arbejder jeg som bindeled mellem de forskellige organisatoriske ni-

veauer, og understøtter eksempelvis de enkelte specialers analyser

af utilsigtede hændelser samt deres forbedringsarbejde.



vi fik bl.a. undervisning i organisation og kultur, og hvordan man

identificerer og arbejder med de problemer, der kan opstå på f.eks.

en arbejdsplads. Meget af det vi lærte, bruger jeg i mit job i dag.

Jeg bliver også nødt til at fremhæve den tværfaglige måde at arbej-

de på. via min uddannelse i klinisk videnskab og teknologi har jeg

fået stor træning i at kommunikere med mange forskellige faggrup-

per. På studiet havde vi alle forskellige uddannelsesbaggrunde, så vi

fik rigtig stor øvelse i at belyse problematikker fra flere forskellige

vinkler. i mit job arbejder jeg tæt sammen med overlæger og syge-

plejersker, og her er det selvfølgeligt vigtigt, at alle forstår, hvorfor

f.eks. ændringer af arbejdsmetoder kan være nødvendige. derudover

har jeg fået stor øvelse i at overskue store datamængder, hvilket er

essentielt i mit arbejde.


1 1


det sundhedsvidenskabelige fakultet

school of Medicine and health

niels Jernes vej 12, A5

9220 Aalborg Øst

telefon: 9940 9940

www.smh.aau.dk

klinisk videnskab og teknologi - aau.dk · jeg synes, det var super spændende at skrive...

Documents