KliniskFysiologi ogFysiologi ogFysiologi og

Nuklearmedicin

Årsberetning 2005KliniskAfdelingen for

NuklearmedicinNuklearmedicinÅrhus Sygehus/Skejby Sygehus

2

Indhold

Side 3 Forord

Side 4 Udvalgte begivenheder i 2005• De nye regioner• Masterplan• Centerdannelse• Onkologisk PET/CT – et nyt arbejdsfelt• Nyansat overlæge• Ekstra gammakamera• SPECT/CT skanner bevilget• Patientregistrering• Fysiske rammer• Nye aktiviteter

Side 7 Afdelingens struktur• Organisation• Personale

Side 9 Produktionsoversigt• Patientundersøgelser• Patientbehandlinger• Apparaturoversigt• Økonomi

Side 11 Forskning• Organisation af den sundhedsvidenskabelige forskning

ved Århus Universitetshospital• Undervisning og forskning ved Nuklearmedicinsk Afdeling• Forskningsområder• Vand- og Saltcentret – et grundforskningscenter• Nuklear kardiologi – focus på iskæmisk hjertesygdom• Radiokemi og radiofarmaci – udvikling af nye lægemidler

til diagnostik og behandling• Publikationer

Grafi sk tilrettelæggelse

Kommunikationsafdelingen

Århus Sygehus

Foto

Michael Harder

Kommunikationsafdelingen

Århus Sygehus

Tryk

DeFacto, Århus

Juli 2006

3

Forord2005 vil blive husket som året, hvor fremtiden blev diskuteret. Organisatoriske ændringer, regionalt samarbejde og masterplanen, hvad vil det komme til at betyde for det kommende samarbejde indenfor det nuklearmedicinske speciale og det tværfaglige kliniske samarbejde?Vi ser frem til de planlagte ændringer og tror, at nuklearmedicin i endnu højere grad vil kunne bidrage til det gode patientforløb og betydningsfulde forskningsprojekter.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vore mange samarbejdspartnere for en god, åben dialog, som også har givet frugtbare resultater.

En stor tak til alle i afdelingen for engagement, vilje og fl eksibilitet til at få det hele til at hænge sammen, på trods af alt for lidt plads, for få kameraer etc. Herved har vi kunnet fastholde et højt niveau i såvel klinisk rutine, som i forskning.

Michael Rehling, ledende overlæge, dr. med. Bente Lund, ledende bioanalytikerAnne Qwist, ledende bioanalytiker

De nye regionerRegion Midtjylland er ikke blot en realitet fra 1. januar 2007, men den er allerede ved at få et indre liv.Det nuklearmedicinske fagområde er veludbygget med afdelinger på sygehusene i Herning, Holstebro, Viborg, Randers, Skejby og Århus. Hertil kommer PET-Centret på Århus Sygehus.Både speciallæger og afdelingsledelser i regionen har været samlet for at diskutere fremtiden. Vi er optimistiske og ser frem til et omfattende og velfungerende samarbej-de på det nuklearmedicinske område i regionen. Desuden vil vi arbejde for udbygning at det nuværende samarbejde med Region Nordjylland også fordi Aalborg Sygehus er en del af Århus Universitetshospital.

MasterplanÅrhus Amt har besluttet en Masterplan for Århus Universitetshospital.Masterplanen handler kort fortalt om at samle Århus Sygehus og Skejby Sygehus på Skejby Mark. Såvel det tidligere Århus Amtssygehus som Århus Kommunehospital skal lukkes og sælges.Planen er den største omlægning af eksisterende sygehuse i Danmark nogen sinde og forventes at være gennemført i løbet af 15-20 år. Der er dog ved at være tale om at presse planen igennem i løbet af en 10 års periode. Planen blev vedtaget 1.2.2005 af et fl ertal i Århus Amtsråd og er blevet konfi rmeret af det nye Regionsråd for region Midtjylland.Vi fi nder det er en god og fremsynet beslutning at samle funktionerne på Skejby Sygehus, hvor der er den nødvendige plads til bygning af et så stort sygehus. Det er en glæde, at beslutningen er blevet støttet af regionen, som endda ønsker tidsplanen fremskyndet, så projektet kan afsluttes hurtigere end oprindeligt planlagt.

CenterdannelseLokalt på Århus Sygehus (tidligere Århus Amtssygehus og Århus Kommunehospital) er det besluttet at etablere 5 centre. Beslutningen blev taget for at decentralisere fl ere beslutninger i de kommende centre og give sygehusledelsen mulighed for i højere grad at kunne koncentrere sig om strategisk arbejde.Nuklearmedicinsk Afdeling bliver en del af Kræftcentret, som bl.a. inkluderer Onkolo-gisk Afdeling, Hæmatologisk Afdeling og Radiologisk Afdeling. Vi tror centerdannelsen kan intensivere dialogen mellem afdelingerne. Nuklearmedicinen på Århus Sygehus bliver dog ikke samlet, idet PET-Centret vil indgå i Neurocentret.

Onkologisk PET/CT – et nyt arbejdsfeltVi venter os meget af det planlagte samarbejde med PET-Centret om PET/CT-skanning, hvilket betyder en udvidelse af vores fagområde med onkologisk PET.Mange afdelinger vil blive involveret i dette arbejde, dels Radiologisk Afdeling og dels kliniske afdelinger. Planlægningsarbejdet er begyndt og vi forventer at være i produk-tion fra sommeren 2006.

Udvalgte begivenheder i 2005

4

Med åbning af PET-centret i Odense i 2006 vil de tre universitetsbyer, København, Århus og Odense have egen cyklotron og lægemiddelproduktion. Århus markerer sig først og fremmest ved hjerneforskning af høj kvalitet.

Nyansat overlægeI 2005 blev Karin Rasmussen ansat som overlæge i afdelingen. Hun er uddannet i Kli-nisk Fysiologi og Nuklearmedicin ved afdelingerne i Århus og Aalborg. Hendes hovedar-bejdsområder er onkologi – herunder onkologisk PET. Vi er meget taknemmelige for at PET- og cyklotronenheden på Rigshospitalet bered-villigt tog imod Karin Rasmussen i årets sidste måneder, så hun kunne erhverve sig basale erfaringer med PET/CT.

Ekstra gammakameraPå Århus Sygehus fi k vi bevilget og installeret et ekstra kamera til undersøgelse af skjoldbruskkirtlen samt hjertets pumpefunktion. Behovet for disse undersøgelser er stigende – specielt den sidstnævnte. Dette skyldes at fl ere onkologiske patienter be-handles med medicin, som kan påvirke hjertet. Patienterne skal derfor gentagne gange have målt hjertets funktion, så onkologerne kan indrette behandlingen derefter.

SPECT/CT skanner bevilgetAfdelingen på Århus Sygehus fi k i 2005 bevilget udskiftning af en nedslidt SPECT-skan-ner med en kombineret SPECT/CT-skanner. Denne forventes installeret sidst i 2006.Denne nyudviklede SPECT/CT-skanner kombinerer detaljerede røntgenbilleder af ana-tomiske strukturer med biokemiske eller funktionelle nuklearmedicinske billeder. Det er et stort skridt fremad, idet den samlede information er afgørende højere end når de to undersøgelser anvendes hver for sig. Vi står tydeligvis på tærsklen til en ny æra med samtidig anvendelse af fl ere supplerende billeddannende teknikker og dermed et tættere samarbejde mellem læger, som arbejder med disse metoder. Det billed-diagnostiske område er i fortsat hastig udvikling; et forhold som får stor indfl ydelse på fremtidens patientbehandling og dermed på indretning af kommende sygehuse.

5

6

PatientregistreringPå afdelingen på Århus Sygehus har registrering af patienter voldt stigende problemer i 2005. Vi besluttede derfor at indføre et røntgeninformationssystem (RIS) til håndtering af patientdata. Implementering vil ske i 2006. Vi har afsat midler til en tidsbegrænset stilling for at få installeret systemet så hurtigt og smertefrit som muligt.

Fysiske rammerMed et 4. kamera på Århus Sygehus, installation af en kombineret SPECT/CT-skanner og et påtrængende behov for udvidelse af radiofarmacien, er afdelingen på Århus Syge-hus kommet i bekneb for plads. Vi forventer, at der træffes beslutning om en mindre udvidelse i år 2006. På Skejby Sygehus er pladsmanglen endnu mere graverende. Afdelingen blev i 1990-92 indrettet som en lille satellit til afdelingen på Århus Sygehus og er derfor alt for trang til den store aktivitet, der er etableret gennem de seneste 14 år. Afdelingen kan ikke afvente bygning af en ny afdeling i forbindelse med Masterplanen.

Nye aktiviteterAfdelingen er fortsat i fremdrift, nye undersøgelser tages op og forskningsaktivitet er vedvarende høj. De største hindringer for den fortsatte udvikling er afdelingens split-telse på 2 matrikler, Århus Sygehus og Skejby Sygehus, samt manglen på læger – især speciallæger.Rekrutteringen af læger til specialet synes dog at bedres, men det vil tage mange år før der er tilstrækkeligt med speciallæger til at dække behovet i Vestdanmark.Stigende aktivitet skaber stadigt nye behov. Vi forsøger at møde de mange nye udfordringer med interesse, fl eksibilitet og nytænkning. Vi håber at vores brugere og samarbejdspartnere oplever det samme.

7

Kvalitetskoordinator Annette Düsterdich

Ledende overlæge, lektor, dr. med. Michael RehlingLedende bioanalytiker, Bente Lund, Århus Sygehus Ledende bioanalytiker, Anne Qwist, Skejby Sygehus

Professor/LektorJørgen Frøkiær/Michael Rehling

Undervisning, udvikling og forskning

BioanalytikerundervisereAnnette Düsterdich, ÅSLiselotte Lindhart, SKS

Uddannelsesansvarlig overlæge Michael Rehling

Klinisk InstitutAarhus Universitet

Ledelsessekretariat

Sygehusledelsen SKS og ÅS

Ledende bioanalytikereBente Lund, ÅSAnne Qwist, SKS

FysikereTheis Bacher, ÅS

Henrik Bluhme, ÅSChristian Flø, SKS

RadiokemikerLise Falborg, ÅS

OverlægerKarin Rasmussen, ÅS

Søren Steen Nielsen, SKS

Funktionsledere

ProduktionsenhedenBehandlende læger, bioanalytikere, sekretærer, serviceassistenter

Organisationsdiagram for Afdelingen for Klinisk Fysiologi og NuklearmedicinÅrhus Sygehus og Skejby Sygehus

Afdelingsledelsen

Afdelingens struktur

Personale 2005

LægerMichael Rehling, ledende overlæge, dr. med.Jørgen Frøkiær, professor, overlæge, dr. med.Søren Steen Nielsen, overlæge.Karin Rasmussen, overlæge.Jørn Theil Nielsen, overlæge, dr. med.Annie Eskild-Jensen, ph.d. reservelæge.Paw Holdgaard Johannesen, reservelæge.June A. Ejlersen, reservelæge.Maria Sparle, reservelæge.Peter Johansen, reservelæge.Mariane Myrthue, reservelæge.Kasper Hjuler Pedersen, stud.med., lægevikarVladlena Ovchinnikova, reservelæge.Hanne Føns, reservelæge.Hanne Kaalund, reservelæge.Donata Cibulskyte, reservelæge.

Fysikere Theis Bacher, hospitalsfysiker.Henrik Bluhme, hospitalsfysiker.Christian Flø, hospitalsfysiker

KemikereLise Falborg, kemiker.

Ph.d. studerendeJens Kristensen, cand. med.Thomas Dissing, cand. med.

BioanalytikereBente Lund, ledende bioanalytiker.Anne Qwist, ledende bioanalytiker.Annette Düsterdich, kvalitetskoordinator.Liselotte Lindhart, bioanalytikerunderviser.Else Andersen, bioanalytikerJette Andersen, bioanalytiker.Anne Bekker, bioanalytiker.Karin Lyster Nielsen, bioanalytiker.Hanne Døssing Prahl, bioanalytiker.

Jette Rasmussen, bioanalytiker.Dorte Sørensen, bioanalytiker.Janni Thor, bioanalytiker.Dorte Mikkelsen, bioanalytiker.Karoline Knudsen, bioanalytiker.Helene Kusk, bioanalytiker.Kristina Bejder, bioanalytiker.Susanne Hansen, bioanalytiker.Nina Hvidberg, bioanalytiker.Christian Juhl, bioanalytiker.Marianne Junge, bioanalytiker.Lisbeth Pedersen, bioanalytiker.Irene Quistgaard, bioanalytiker.Birthe Torp Samuelsen, bioanalytiker.Irma Sloth, bioanalytiker.Else Høgh Sørensen, bioanalytiker.Karina Bjørnholdt, bioanalytiker.Lone Winkler, bioanalytiker.

ForskningsbioanalytikereLene Elsebeth Nielsen, bioanalytiker.Gitte Kall, bioanalytiker.Dorte Wulff, bioanalytiker.Line V. Nielsen, bioanalytiker.

LægesekretærerHanne Daugaard, sekretær.Gitte Jensen, sekretær.Dorte Johnsen, sekretær.Bodil Mortensen, sekretær.Lene Ørnholt Jørgensen, sekretær.Lis Olesen, sekretær.Pia Abrahamsen, sekretær.Sonja Pedersen, sekretær

ServiceassistenterInger Ronell, serviceassistent.Lone Villholth, serviceassistent.Kirsten Petersen, serviceassistent.

Alle som har haft ansættelsesforhold i afdelingen i løbet af år 2005 er nævnt.

8

9

Endokrine organer

Thyreoideascintigrafi 964

Jodoptagelse i gl. thyreoidea 241

Parathyreoidea scintigrafi 137

Binyrebarkscintigrafi 2

Binyremarvscintigrafi/neuroblastom

24

Tåreflow-scintigrafi 1

I alt 1369

Fordøjelseskanalen

Leverscintigrafi 7

Galdevejsscintigrafi 29

Miltscintigrafi 2

Tarmscintigrafi (Meckels divertikel) 6

Blødningsscintigrafi 3

Colorectal scintigrafi 8

Colorectal Irrigation 2

Galdesyrescintigrafi 39

Ventrikeltømning 27

Ialt 123

Diverse

Somatostatin receptor scintigrafi 62

NEOSPECT scintigrafi 20

Aprotinin scintigrafi 7

Ialt 89

Samlet antal undersøgelser 11.743

Udeblevne patienter 892

CNS

DAT-scan 4

Ialt 4

Respirationsorganer

Spirometri 471

Lungeperfusionsscintigrafi 467

Lungeventilationsscintigrafi 387

I alt 1325

Knoglesystemet

Knoglescintigrafi 1239

I alt 1239

Kredsløbet

Myokardiescintigrafi, hvile 1136

Myokardiescintigrafi, hvile, projekt 235

Myokardiescintigrafi, belastning 1109

Belastnings-ekg 1106

Isotopkardiografi 444

Myokardiescintigrafi PET, 18FDG 28

Lymfescintigrafi (Sentinel node) 126

Muskelflow 16

Hudperfusionstryk 81

Systolisk blodtryk 449

I alt 4730

Nyrerne

Clearance 1564

Renografi 965

Cystografi 25

Nyrescintigrafi 142

I alt 2696

Opgørelse for 2005 Antal undersøgelser Opgørelse for 2005 Antal undersøgelser

ProduktionsoversigtUndersøgelser

Blodet og andre legemsfaser

Leucocytscintigrafi 162

Schilling 1 5

Erythrocytvolumen 1

Ialt 168

Antal undersøgelser og behandlinger 1990-2005

Terapi m. radioaktive lægemidler

Radiojodbehandling af benigne thyreoidealidelser

229

Radiojodbehandling af maligne thyreoidealidelser

14

Non-Hodgkin lymfomY-90 Ibritomab (Zevalin)

5

Terapi I-131 MIBG 2

Samlet antal behandlinger 250

Opgørelse for 2005 Antal behandlinger

Behandlinger

Udstyr til måling af radioaktivitet:7 gammakameraer, heraf 2 med PET option.1 gammakamera specielt til dyre-eksperimentelle undersøgelser.2 technegas-generatorer.1 enkeltdetektor system, bl.a. til thyreoideamålinger.5 gammatællere.4 dosiskalibratorer.Diverse hånd- og lommedosimetre.

Andet klinisk udstyr:2 plethysmografer, med køling.Lungefunktionsapparat.EKG-apparat og ergometercykel.

Laboratorieudstyr:HPLC apparat, med diverse detektorer.2 gammaspektrometre/TLC.

Apparaturliste Århus Sygehus og Skejby Sygehus

10

Årsbudget Forbrug Afvigelse

Løn 19.586.333 17.669.525 1.916.808

Drift 4.673.059 6.020.896 -1.347.630

I alt 24.259.392 23.690.214 569.178

Økonomi 2005

Overskuddet skyldes alene overført overskud fra tidligere år. Korrigeres herfor havde afdelingen underskud i 2005.

11

Undervisning og forskningOrganisation af den sundhedsvidenskabelige forskning ved Århus UniversitetshospitalAarhus Universitet består af en række teoretiske institutter samt ét klinisk. Klinisk Institut er en murstensløs organisation af forskning i den somatiske del af Universi-tetshospitalet i Århus. Det er således paraplyorganisation for de kliniske professo-rer og lektorer ved Århus Universitetshospital. Instituttet er oprettet i 1972. Siden er der sket en udbygning af såvel centrale som perifere forskningsfaciliteter. Hver afdeling/speciale har sit eget (perifere) forskningsafsnit. Herudover er der centra-liserede forskningsfaciliteter på Århus Sygehus og Skejby Sygehus – åbne for alle forskere ved Universitetshospitalet.De områder, man har valgt at centralisere, er:- Eksperimentel medicin (Århus Sygehus)- Eksperimentel kirurgi (Skejby Sygehus)- Afsnit for avanceret billeddannelse (Skejby Sygehus og Århus Sygehus Nørrebro-

gade)Forskningsaktiviteten udgår altovervejende fra de enkelte afdelinger/specialer, idet Instituttet trods aktiviteter inden for såvel grundforskning, klinisk forskning som udvikling primært fokuserer på den kliniske forskning. Det er Danmarks største sundhedsvidenskabelige Institut med ca. 250 ph.d. studerende og fra Instituttet som helhed udgår mellem 1,5 og 2‰ af den kliniske forskning i verden.

Undervisning og forskning ved Nuklearmedicinsk AfdelingDet er vores mål- at bidrage med såvel grundforskning som klinisk forskning- at formidle såvel eksisterende som ny videnfor herved at sikre patienten den bedste behandling.

Klinisk lektor Michael Rehling er ansvarlig for den prægraduate studenterunder-visning. De lægestuderende introduceres til specialet på 8. semester under et ugekursus i radiologi. På 11. semester afholdes 6 systematiske forelæsninger i specialet. Afdelingen bidrager ved et tværfagligt symposium om iskæmisk hjerte-sygdom.Afdelingen bidrager desuden ved postgraduat undervisning af kommende special-læger i klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt i andre specialer. Hertil kommer foredrag ved såvel nationale som internationale kurser.Professor Jørgen Frøkiær og klinisk lektor Michael Rehling er ansvarlige for forsk-ning ved afdelingen. Forskningen udføres i samarbejde med et stort antal kliniske afdelinger og teoretiske institutter. Netværket inkluderer en række udenlandske institutioner og enkeltpersoner. Det er vores ønske at forskningen skal forankres dybere i afdelingen bl.a. gennem en større indsats af afdelingens ansatte. Manglen på læger vanskeliggør opgaven, idet de få læger bliver belastet af omfattende klinisk arbejde. Yngre lægers ud-dannelse ændrer sig langsomt, idet der lægges tiltagende vægt på kompetencer i ledelse, administration, undervisning og vejledning. Hertil kommer et omfattende

Årsbudget Forbrug Afvigelse

Løn 19.586.333 17.669.525 1.916.808

Drift 4.673.059 6.020.896 -1.347.630

I alt 24.259.392 23.690.214 569.178

Økonomi 2005

Overskuddet skyldes alene overført overskud fra tidligere år. Korrigeres herfor havde afdelingen underskud i 2005.

12

arbejde med dokumentation af opnåede kompetencer. De faglige kurser reduceres parallelt. Endelig er arbejdsugen blevet reduceret og ferien forlænget samtidig med at der er indført omsorgsdage. Hvor hensigtsmæssige disse tiltag end måtte være, så reducerer det de yngre lægers samlede tid til forskning og dermed mulighed for kvalifi-ceret forskning.

ForskningsområderUdvalgte områder i større perspektivSom en tværgående paraklinisk afdeling deltager vi i projekter indenfor mange læge-faglige områder. Her skal kun omtales vores indsatsområder, som oftest er betinget af særlig ekspertise og gode samarbejdsrelationer. Afdelingen besidder specialviden inden for nyrefysiologi, væskebalance, hjerte-kredsløbsfysiologi samt tracerkinetik generelt. Vi er ved at opbygge selvstændig forskning i radiokemi og radiofarmaci og ønsker at etablere os i endokrinologisk- og onkologisk forskning parallelt med at disse fagområ-der etableres på det kliniske plan i afdelingen.

Vand og Salt Centret Et Grundforskningscenter ved Aarhus Universitet/Århus Universitetshospital.I 2001 blev Vand og Salt Centret oprettet, støttet af Danmark Grundforskningsfond med en bevilling på 30 millioner kroner. I 2005 gennemgik Centret en international evaluering og der er givet tilsagn om støtte på 35 millioner kroner til en ny 5-årig periode.

CenterstrukturVand og Salt Centret er opbygget omkring 4 forskningsgrupper på Aarhus Universitet/Århus Universitetshospital. Professor, dr.med. Søren Nielsen, Anatomisk Institut (Cen-terleder); professor, dr.med. Christian Aalkjær, Fysiologisk Institut; professor,med.dr. Arvid B. Maunsbach, Anatomisk Institut; overlæge, professor, dr.med. Jørgen Frøkiær, Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Skejby Sygehus.

ForskningsområderRegulering af vand- og saltbalancen i kroppens celler er fundamental for alt liv. Vand og Salt Centret er et molekylær medicinsk forskningscenter hvor fokus for indsatsen er nyrernes betydning for regulering af kroppens vand og salt balance og hvor ekspertisen samler sig om at karakterisere de sygdomsområder vi arbejder med fra „molekyle til patient“. Vi arbejder fra det molekylære og cellulære plan til anvendelse af dyreekspe-rimentelle modeller, raske personer og patienter. Der forskes i betydningen af cel-lemembraners vandkanaler og natriumtransportproteiner for nyrens evne til at regulere vand- og saltbalancen. I den efterfølgende fase, ligger der et omfattende arbejde i at bestemme den integrerede molekylære funktion af de proteiner som generne koder for – et felt som kaldes „funktionel proteomforskning“ (proteomet er de proteiner generne koder for).

Kroppens vandkanalerDe specialiserede proteiner, der tillader cellerne at udveksle vandmolekyler med omgi-velserne over cellemembranen, kaldes aquaporiner – eller vandkanaler. Forståelsen af hvordan udvekslingen af vand med omgivelserne foregår, har udviklet sig gennem de sidste 15 år, og Peter Agres opdagelse af aquaporiner, som han i 2003 fik Nobelprisen i

kemi for, gav et gennembrud i forståelsen af en af de mere fundamentale biologiske pro-cesser – transport af vand over cellemembraner. Denne opdagelse har ført til indsigt på det molekylære niveau i, hvordan kroppens vandbalance reguleres eller fejlreguleres i forbindelse med sygdomme. På nuværende tidspunkt er der identifi ceret 11 forskellige aquaporiner, der hver især fi ndes i specifi kke organer. Aquaporiner er specielt talrige i cellemembranerne i nyrerne. I Vand og Salt Centret arbejder man på at afdække aquaporinernes funktion i nyren og dermed forstå, hvordan nyren regulerer kroppens vand- og saltbalance under normale omstændigheder og ved sygdomme, hvor organis-mens vand- og saltbalance er forstyrret. Forskningen vil på sigt bidrage til behandling af sygdomme, der er forbundet med en ændret vand- og saltbalance.Der fi ltreres dagligt 180 liter væske når blodet passerer igennem nyrerne (et volumen som svarer til ca. 18 gulvspande med vand), og da urinproduktionen under normale omstændigheder udgør ca. 1 liter sker der en kolossal stor transport af vand tilbage til kroppens kredsløb. Princippet i nyrens transport af vand er, at nyren er opbygget af 1 million nyrerør (nyretubulus) hvor der øverst er et „fi lter“ hvor blodet fi ltreres og der dannes præurin som løber ned igennem nyrens rørsystem og hvor den løbende modifi ceres. Cellerne udgør væggen i rørene og transport af salt ud af cellerne (tilbage til blodbanen) øger saltkoncentrationen (osmolaliteten) og dette skaber den drivende kraft for transport af vand gennem vandkanaler i bestemte dele af rørsystemet. Cel-lerne i den første del af nyretubulus er særligt gennemtrængelige for vand, fordi deres membran indeholder vandkanaler. Vandkanalerne danner en pore i membranen, der er så lille og har så speciel en opbygning og ladningsmæssige egenskaber i selve poren, at kun vandmolekyler kan passere igennem den. Vandkanaler sidder der hvor der skal transporteres store mængder vand og der hvor en sådan transport skal reguleres. Nyren er det sted hvor kroppens vandbalance reguleres.På Skejby Sygehus er Centrets aktiviteter samlet i et forskningslaboratorium, hvor vi bl.a. fokuserer på at identifi cere molekylære årsager til sygdomme i nyrerne samt sygdomme i andre organer (lever- og hjertesygdomme), der medfører at nyrens evne til at udskille vand og salte forstyrres.

PerspektiverEn detaljeret molekylær forståelse af de mekanismer som regulerer nyrens vand og saltudskillelse spiller en fundamental rolle for udvikling af nye behandlingsformer hos patienter som har fejlregulering af nyrens vand og saltbalance (nyre, hjerte og leversyg-domme samt forhøjet blodtryk).

13

Nuklear kardiologi – fokus på iskæmisk hjertesygdomI tæt samarbejde med hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus har vi opbygget en stor klinisk aktivitet centreret om undersøgelse af myokardiets gennemblødning med Sestamibi-SPECT. Parallelt med den kliniske rutine er der etableret en omfattende forskningsaktivitet baseret på patienter henvist til sygehuset. Fokus er på såvel diagno-stik som på behandlingseffekt. Hertil kommer mere basalvidenskabelige undersøgelser i små og større dyr. Undersøgelse af myokardiets blodforsyning indgår i mange ph.d. afhandlinger udgået fra Skejby Sygehus. Her skal blot fremhæves tre eksempler, hvor denne undersøgelse har været bærende for projektet.

Myocardial perfusion imaging by 99m technetiumsestamibi SPECT.Niels Peter Rønnow Sand undersøgte betydningen af koronare kollateraler for myokardiets blodforsyning hos patienter med stabil angina pectoris. Patienterne blev undersøgt både i hvile, under belastning og under „ballonbehandling“. Hovedbudskaberne var at patienter med kollateraler havde sværere stenoser og mere stress-induceret iskæmi men mindre iskæmi under behandlingen. En forklaring kunne være at de først udvikler symptomer ved sværere stenoser og at disse beskytter i hvile men ikke tilstrækkeligt under belastning. Arbejdet har givet væsentlig ny viden om betydningen af koronare kollateraler.

Myocardial perfusion following primary PCI for acute myocardial infarction.Anne Kaltoft undersøgte myokardiets blodforsyning umiddelbart efter succesfuld „ballonbehandling“ af akut myokardieinfarkt. Hun fandt meget varierende perfusionsdefekter trods normalt fl ow i det epikardielle koronarkar. Defekternes størrelse var prædiktive for størrelsen af det endelige infarkt. Det er således muligt at vurde-rer effekten af behandlingen umiddelbart efter ballondilatationen. Denne nye viden vil blive aktuel når vi får nye supplerende behand-linger til den traditionelle ballondilatation.

14

Fremtid• Apoptose (programmeret celledød): Afdelingen arbejder med udvikling af radiotra-

cere til markering af apoptose (se også radiofarmaci). Udvikling af apoptose ved akut myokardieinfarkt skal undersøges i den etablerede grisemodel. Efterfølgende skal det vurderes om graden af apoptose kan anvendes som en markør for effekt af behand-ling af myokardieinfakt.

• Spiral CT: I den videre kliniske forskning i iskæmisk hjertesygdom planlægges under-søgelse af en ny mere skånsom koronar arteriografi med perifer injektion af røntgen-kontrasten og efterfølgende spiral CT. Før indførelse i klinikken må denne nye teknik evalueres bl.a. ved samtidig undersøgelse af myokardiets blodforsyning ved myokardie-scintigrafi .

• Database: Afdelingens database for patienter undersøgt med myokardiescintigrafi er nu oppe på ca. 6.000. Databasen indeholder omfattende information om den enkelte patients symptomer, behandling og resultat af myokardiescintigrafi . Dette giver en unik mulighed for at studere den prognostiske værdi af denne undersøgelse.

Myocardial Ischaemia and Reperfusion: Studies in a porcine mo-del.Jens Kristensen etablerede en infarktmodel på grise primært med henblik på at studere supplerende medicinsk behandling til den almindelige ballonbehandling. Gentagen kortvarig afl ukning af blod-forsyningen før længerevarende stop i blodforsyning reducerede infarktudviklingen dramatisk. Denne såkaldte iskæmiske prækon-ditionering kunne ikke eftergøres medikamentelt, hverken med glutamin/glutamat eller erytropoitin.

15

16

Radiokemi og radiofarmaci – udvikling af nye lægemidler til diagnostik og behandlingRadiokemien og radiofarmacien har udviklet sig hastigt de seneste år. Fra kun at levere lægemidler til klinisk rutine er vi begyndt at producere lægemidler udelukkende til forsk-ning og vi har påbegyndt en ny æra med mere eksperimenterende produktioner.Et vigtigt element i det nuklearmedicinske speciales fremtid er udviklingen af nye radio-aktive lægemidler til diagnostik og behandling. Dette skyldes at fl ere og fl ere nye interes-sante stoffer dukker op i litteraturen samtidig med, at industrien ikke kan eller vil følge med i markedsføringen af disse stoffer, formentlig fordi opnåelse af en markedsføringstil-ladelse økonomisk set ikke kan betale sig. Dette er ikke ensbetydende med at stofferne ikke kan være til gavn for den enkelte patient. I fremtiden vil vi derfor se et stigende behov for radiokemisk og radiofarmaceutisk ekspertise og laboratoriefaciliteter på de nuklearme-dicinske afdelinger til varetagelse af sådanne opgaver.Laboratoriet for radiofarmaci og radiokemi har etableret en række relationer til andre afdelinger og institutioner (se fi gur). Det er en nødvendighed for at være med på den internationale arena, at kunne samle de rigtige multidisciplinære hold til forskningsprojek-terne. Det er ikke længere godt nok kun at gøre det man er god til. Det man er god til skal implementeres i en større sammenhæng, for at opnå synergieffekt. I samarbejde med proteinkemikere fra Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet har vi kunnet radioaktivt mærke lactadherin, et mælkeprotein, som i lighed med annexin har affi nitet til apoptotiske celler. I samarbejde med Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Århus Sygehus, vil de to stoffer, Tc-99m-annexin og Tc-99m-lactadherin, blive undersøgt for deres evne som in vivo markører for apoptose. Der er et klinisk behov for, at afdelingen vil være i stand til at behandle patienter med neuroendokrine tumorer med somatostatinanaloger (octapeptider) mærket med f.eks. Y-90 eller Lu-177. Sådanne stoffer er ikke kommercielt tilgængelige, så det er et radio-farmaceutisk projekt at udvikle et sådan stof til anvendelse i patienter. Der er indgået en aftale med Afdelingen for Strålingsforskning, Risø om at samarbejde om dette projekt.Flere kemistuderende fra Kemisk Institut, Aarhus Universitet vælger at lave bachelorprojekt eller speciale på Nuklearmedicinsk Afdeling. I forbindelse med ovennævnte projekter med proteiner og octapeptider opstår mange delprojekter, som kemistuderende har arbejdet med. Resultatet af deres arbejde har beriget laboratoriet med knowhow til videreanven-delse.Vi samarbejder desuden med Kemisk Institut, Aarhus Universitet og Afdeling for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Hospital i Århus, om radiosyntese af neuroreceptorligander til nær-mere undersøgelse af dopamin og serotonin receptorsystemerne.Derudover fungerer laboratoriet stadig som leverandør af H-3 mærket palmitat og glucose til andre forskningslaboratorier i landet.Udviklingen går hastigt og mængden af opgaver øges. Selvom mange opgaver kan løses ved samarbejde så får afdelingen behov for fl ere kemikere i farmacien.

17

Publikationer – Indberetningsåret 2005ForskningDjurhuus, J.C., Jørgensen, T.M., Frøkiær, J. 2005, „Renal function consideration in bladder

substitution.“, in Urinary Diversion, 2nd Edision edn, Taylor & Francis Group, pp. 67-79.]

Eskild-Jensen, A., Gordon, I., Piepsz, A., Frøkiær, J. 2005, „Congenital unilateral hydro-nephrosis. A review of the impact of diuretic renography on clinical treatment“, in The Journal of Urology, vol. 173 no. 5, pp. 1471-1476.

Fenger-Eriksen, C., C. H. Rasmussen, T. K. Jensen, Anker-Møller, E., Heslop, J., Frøkiær, J., Tønnesen, E.K. 2005, „Renal effects of hypotensive anaesthesia in combination with acute normovolaemic haemodilution with hydroxyethyl starch 130/0.4 or isotonic saline“, in Acta Anaesthesiologica Scandinavica, vol. 49 no. 7, pp. 969-74.

Frøkiær, J. 2005, „Pharmacologic intervention in urinary tract obstruction-Is it possible?“, in Kidney International, vol. 68 no. 2, pp. 894-895.

Frøkiær, J., Eskild-Jensen, A., Dissing, T.H. 2005, „Antenatally detected hydronephrosis: The nuclear medicine techniques; In functional Imaging in Nephro-Urology“, in Taylor & Fran-cis, vol. 12 pp. 103-115.

Frøkiær, J., Nielsen, S., Knepper, M.A. 2005, „Molecular physiology of renal aquaporins and sodium transporters: exciting approaches to understand regulation of renal water hand-ling“, in J. Am. Soc. Nephrol., vol. 16 no. 10, pp. 2827-2829.

Gyongyosi, M., Khorsand, A., Zamini, S., Sperker, W., Strehblow, C., Kastrup, J., Jorgensen, E., Hesse, B., Tagil, K., Bøtker, H.E., Ruzyllo, W., Teresinska, A., Dudek, D., Hubalewska, A., Ruck, A., Nielsen, S.S., Graf, S., Mundigler, G., Novak, J., Sochor, H., Maurer, G., Glogar, D., Sylven, C. 2005, „NOGA-guided analysis of regional myocardial perfusion ab-normalities treated with intramyocardial injections of plasmid encoding vascular endothe-lial growth factor A-165 in patients with chronic myocardial ischemia: subanalysis of the EUROINJECT-ONE multicenter double-blind randomized study.“, in Circulation, vol. 112 no. 9 suppl, pp. I157-65.

Hoorn, E., Pisitkun, T., Zietse, R., Frøkiær, J., Wang, N., Gonzales, P., Star, R., Knepper, M.A. 2005, „Prospects for Urinary Proteomics“, in Nephrology, vol. 10 no. 3, pp. 283-290.

Kim, S.W., Gresz, V., Rojek, A., Wang, W., Verkman, A.S., Frøkiær, J., Nielsen, S. 2005, „Decreased expression of AQP2 and AQP4 water channels and Na,K-ATPase in kidney col-lecting duct in AQP3 null mice.“, in Biol. Cell, vol. 97 no. 10, pp. 765-778.

Kim, S.W., Schou, U.K., Peters, C.D., Seigneux, S.d., Kwon, T.H., Knepper, M.A., Jonas-sen, T.E., Frøkiær, J., Nielsen, S. 2005, „Incrased apical targeting of renal epithelial sodium channel subunits and decreased expression of type 2 11beta-hydroxysteroid dehydrogenase in rats with CC14-induced decompensated liver cirrhosis“, in J. Am. Soc. Nephrol., vol. 16 no. 11, pp. 3196-3210.

Kim, S.W., Wang, W., Kwon, T.H., Knepper, M.A., Frøkiær, J., Nielsen, S. 2005, „Increased expression of ENaC subunits and increased apical targeting of AQP2 in the kidneys of spontaneously hypertensive rats.“, in Am. J. Physiol., vol. 289 no. 5, pp. F957-F968.

Kotnik, P., Nielsen, J., Kwon, T.H., Krzisnik, C., Frøkiær, J., Nielsen, S. 2005, „Altered expression of COX-1, COX-2, and mPGES in rats with nephrogenic and central diabetes insipidus.“, in Am. J. Physiol., vol. 288 no. 5, pp. F1053-F1068.

Kristensen, D.H., Pedersen, M., Grøn, M.C., Flyvbjerg, A., Madsen, M., Frøkiær, J., Morten-sen, J. 2005, „Intrarenal Blood Oxygenation and Renal Function Measured by Magnetic Resonance Imaging During Long-Term Cyclosporine Treatment“, in Transplantation Pro-ceedings, vol. 37 pp. 3302-3304.

18

Kristensen, J., Mæng, M., Mortensen, U., Berg, J., Rehling, M., Nielsen, T.T. 2005, „Lack of cardioprotection from metabolic support with glutamine or glutamate in a porcine coro-nary occlusion model“, in Scand Cardiovasc J, vol. 39 no. 1-2, pp. 115-20.

Kristensen, J., Mæng, M., Rehling, M., Berg, J.S., Mortensen, U., Nielsen, S.S., Nielsen, T.T. 2005, „Lack of acute cardioprotective effect from preischaemic erythropoietin administra-tion in a porcine coronary occlusion model“, in Clin Physiol Funct Imaging, vol. 25 no. 5, pp. 305-10.

Kwon, T.H., Nielsen, J., Knepper, M.A., Frøkiær, J., Nielsen, S. 2005, „Angiotensin II AT1 receptor blockade decreases vasopressin-induced water reabsorption and AQP2 levels in NaCl-restricted rats.“, in Am. J. Physiol., vol. 288 no. 4, pp. F673-F684.

Lajer, H., Kristensen, M., Hansen, H.H., Nielsen, S., Frøkiær, J., Ostergaard, L.F., Christensen, S., Daugaard, G., Jonassen, T.E. 2005, „Magnesium depletion enhances cisplatin-indu-ced nephrotoxicity.“, in Cancer Chemother Pharmacol., vol. 56 no. 5, pp. 535-542.

Lund, O., Dorup, I., Emmertsen, K., Jensen, F.T., Flo, C. 2005, „Hemodynamic function of the standard St. Jude bileafl et disc valve has no clinical impact 10 years after aortic valve replacement.“, in Scand Cardiovasc J., vol. 39 no. 4, pp. 237-43.

Mortensen, U., Nørgaard, B.L., Nielsen-Kudsk, J.E., Kristensen, J., Mæng, M., Nielsen, T.T. 2005, „A phase of increased ST elevation during coronary occlusion following ischemic preconditioning“, in Basic Res Cardiol,

Nejsum, L.N., Zelenia, M., Aperia, A., Frøkiær, J., Nielsen, S. 2005, „Bidirectional regulation of AQP2 traffi cking and recycling: involvement of AQP2-S256 phosphorylation.“, in Am. J. Physiol. Renal Physiol., vol. 288 no. 5, pp. F930-F938.

Nielsen, S.S., Rehling, M., Mortensen, J., Hesse, B. 2005, „Dipyridamolinfusion ved kronisk obstruktiv lungelidelse.“, in Ugeskr Laeger, vol. 167 no. 32, pp. 2918-19.

Nielsen, S., Frøkiær, J. 2005, „Livets vand og salt“, in Forskning om vand, Aarhus Universitets Forlag, pp. 46-51.

Nielsen, S., Kwon, T., Kneppper, M.A., Frøkiær, J. 2005, „Regulation of water balance: Urine concentration and dilution. In, Diseases of the kidney and urinary tract“, in Lippincott, Wil-liams and Wilkins, Ed. Schrier RM. Eigth Edition.

Nørregaard, R., Jensen, B.L., Li, C., Wang, W., Knepper, M.A., Nielsen, S., Frøkiær, J. 2005, „COX-2 inhibition prevents downregulation of key renal water and sodium transport pro-teins in response to bilateral ureteral obstruction.“, in Am. J. Physiol., vol. 289 no. 2, pp. F322-F333.

Pedersen, M., Dissing, T.H., Mørkenborg, J., Stødkilde-Jørgensen, H., Hansen, L., Pedersen, L., Grenier, N., Frøkiær, J. 2005, „Validation of quantitative BOLD MRI measurements in kidney. Application to unilateral ureteral obstruction“, in Kidney International, vol. 67 no. 6, pp. 2305-2312.

Prætorius, H., Frøkiær, J., Leipziger, J.G. 2005, „Transepithelial pressure pulses induce nucleotide release in polarized MDCK cells.“, in Am J Physiol Renal Physiol, vol. 288 pp. F133-F141.

Rasmussen, K., Nielsen, J.T., Rehling, M. 2005, „Somatostatin receptor skintigrafi “, in Ugeskr Laeger, vol. 167 no. 49, pp. 4647-4650.

Rojek, A., Nielsen, J., Brooks, H.L., Gong, H., Kim, Y.H., Kwon, T.H., Frøkiær, J., Nielsen, S. 2005, „Altered expression of selected genes in kidney of rats with lithium-induced NDI.“, in Am.J. Physiol., vol. 288 no. 6, pp. F1276-F1289.

Thomsen, M., Lange, A., Frøkiær, J. 2005, „Betydningen af galdevejsskintigrafi hos neonatale med prolongeret ikterus“, in Ugeskrift for Læger, vol. 167 no. 39, pp. 3675-3678.

19