Aarhus UniversitetshospitalLægelig Videreuddannelse

Uddanne

lsen i d

e beds

te hæ

nder...

Årsrapport 2018Lægelig Videreuddannelse

2

Årsrapport

Lægelig VidereuddannelseAarhus Universitetshospital2018

3

4

Forkortelser:

AUH = Aarhus Universitetshospital

DNRLV = Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannnelse

DRRLV = Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

DSMU = Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse

FF = 360°’s Feedback Facilitator

KBU = Klinisk Basis Uddannelse

LINK = www.lvu.auh.dk

LVR = Lægelig Videreuddannelsesråd

LVU = Lægelig Videreuddannelse

PKL = Postgraduat Klinisk Lektor

RMUK = Region Midtjyllands Udviklingssamtaler og Kursusregistrering

UKO = Uddannelseskoordinerende Overlæge

UAO = Uddannelsesansvarlig Overlæge

UGUP = Udvalg for godkendelse af uddannelsesprogrammer

UKYL = Uddannelses Koordinerende Yngre Læge

UUU = Udvalg for udvikling af uddannelsesgivende

VUS = Videreuddannelsessekretariat

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

Vi har hermed fornøjelsen af at kunne præsentere en status for 2018 for den lægelige videreuddannelse på

Aarhus Universitetshospital (AUH). Vi er meget tilfredse med, at vi igen kan vise, at der overordnet leveres

uddannelse af en meget høj kvalitet også i en tid, hvor hospitalet i høj grad er udfordret på mange områder.

Vi vil gerne takke alle Jer – på tværs af specialer og professioner – der i en travl hverdag lægger et stort

arbejde og engagement i at få uddannelsen til at fungere på et så højt niveau.

En særlig lykønskning skal lyde til Led- og Bindevævssygdomme, der er i 2019 meget velfortjent fik Inspek-

torordningens uddannelsespris »Bedste uddannelsesafdeling« for deres flotte arbejde med den lægelige

videreuddannelse – stor respekt! Dette betyder, at AUH som det første hospital i Danmark har fået denne

fornemme pris to år i træk.

Årsmødet 2018 blev vanen tro åbnet af lægefaglig direktør Claus Thomsen, der understregede, at hans op-

gave er at være med til at finde løsninger for de 3 ligeværdige ben – behandling/pleje, forskning og uddan-

nelse - på hospitalet og derfor kan AUH ikke tåle, at et ben bliver for svagt. Derfor blev der også udtrykt en

forventning til »uddannelsen« på AUH om at kunne leve op til kravene om hele tiden, at kunne forandre og

tilpasse praksis. Denne Årsrapport viser, at afdelingerne på AUH bestemt mestrer at arbejde i og med foran-

dringer på uddannelsesområdet. Det er derfor med stolthed, at vi kan konkludere, at alle uddannelsesteams

fortjener den store anerkendelse som Claus Thomsen udtrykte på Årsmødet 2018 »kernen er hos Jer – vi bli-

ver stolte, når andre spørger og viser stor interesse for, hvorfor det går så godt med uddannelsen på AUH«.

Året 2018 blev desværre et år med store udfordringer for uddannelsen bl.a. på det operative område og

med opbygning af nye vagtstrukturer på tværs af AUH, men især har den aktuelle økonomiske ubalance

betydet, at uddannelsesområdet overordnet har haft en mindre ledelsesmæssig bevågenhed. På trods af,

at udfordringerne i 2019/2020 er meget alvorlige, er der fortsat i hospitalsledelsen en brændende ambition

om at gøre »uddannelsesbenet« tykkere, fordi den højeste faglighed på AUH er baseret på, »at vi uddanner,

udvikler og støtter hinanden med fokus på forbedringer og på at lære i praksis«

Den samlede uddannelsesopgave på AUH vokser, hvilket gør det nødvendigt at øge samarbejdet på tværs af

specialer, professioner, præ/postgraduate og efteruddannelse kombineret med et større ledelsesmæssigt

fokus. Det er derfor glædeligt, at »Strategi for Læring, Uddannelse og Kompetenceudvikling på AUH« blev

vedtaget i 2018 og at den fra efteråret 2019 understøttes af et strategisk råd på området. Lægelig Videre-

uddannelse ser frem til, at vi i fællesskab får diskuteret, hvordan strategien konkret kan hjælpe med til, at

uddannelsen på AUH bliver ved med at være i de bedste hænder.

I Årsrapporten identificeres de områder indenfor den lægelige videreuddannelse, hvor der er behov for op-

timering enten på afdelings- og/eller hospitalsniveau. Analysen er baseret på en bred vifte af kvalitetsdata,

som dokumenterer og belyser kvaliteten af afdelingernes indsats. I Årsrapporten præsenteres planerne for

det fremadrettede arbejde med at videreudvikle den lægelige videreuddannelse.

I rapporten præsenteres overordnet

• OrganiseringenafLægeligVidereuddannelsepåAUH

• Åretdergik–enstatuspå5-punktsplanen

• Indsatsområderforlægeligvidereuddannelse2019/2020

Rapporten er udarbejdet af de uddannelseskoordinerende overlæger Gitte Eriksen og Marianne Kleis Møller, Lægelig Videre-uddannelse, i dialog med de lægefaglige direktører og kvalitetschefen. Afdelingerne bidrager med kvalitetsdata og dialog på de årlige statusmøder. Sekretær for Lægelig Videreuddannelse Pia Vestergaard Soelberg har stået for det grafiske og redi-geringsmæssige arbejde, og cand.it Tanja Arnholtz Jensen (ekstern konsulent, Tanjas.dk) har foretaget databearbejdningen. Herudover har de øvrige teams i HR Kvalitet og Udvikling, AUH bidraget med sparring og faglige input. AUH’s Kommunikations-afdeling har bidraget med en del af fotomaterialet .

Forord

5

Indholdsfortegnelse

6

INDLEDNING 9

LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE - ORGANISATION OG OPBYGNING 11

ARBEJDET I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE 163-timers møderne 18

Uddannelsesprojekter på AUH 21

Kvalitetssikring og monitorering af den lægelige videreuddannelse 23

STATUS PÅ 5-PUNKTSPLANEN 2018 25

Den kliniske oplæring - dygtige læger og god patientbehandling 26

• Bedside supervision 32

Lærings- og udannelsesmiljø - åbenhed og tryghed 34

• Psykologisk sikkerhed 38

Arbejdstilrettelæggelse & uddannelsesplanlægning - sikre effektiv læring 43

• Analyser af arbejdsgange 47

Udviklingenafuddannelsesorganisationog»faculty«-ledelseogkompetencer 51

• Brugaf3-/5-årsplanerforuddannelsesansvarligeoverlæger 52

Kvalitet i de formelle vejledersamtaler - indhold, forventninger og ansvar 60

• KBU-læger og de formelle vejledersamtaler 64

Sundhedsstyrelsens uddannelsespris - Bedste uddannelsesafdeling 2018 66

KONKLUSION PÅ ARBEJDET MED 5-PUNKTSPLANEN 67

DET FREMADRETTEDE BLIK 69

7

Bilag Bilag 1 - Kvalitetsindikatorer og vurderingsniveauer 74

Bilag 2 - Oversigtoverspeciallægestillingerogklassificerede

uddannelsesstillinger på AUH 75

Bilag3 -Oversigtoverafdelingensaktøreridenlægeligevidereuddannelse,

AUH pr 31.12-2018 77

Bilag 4 - Aktivitetsdata 80

Bilag5 -Inspektorbesøg-eksternevaluering 81

Bilag 6a - Spørgeskema i Evaluer.dk 83

Bilag 6b - Evaluer.dk evaluering af uddannelseslægernes udbytte af afdelingens

uddannelsesindsats for 2017 og 2018 84

Bilag 6c - Uddannelseslægernes evaluering af arbejdstilrettelæggelse baseret på

Evaluer.dk 87

Bilag 7 - Samlet vurdering af afdelingerne - kvantitative indikatorer 90

Bilag 8 - Samlet vurdering af AUH - kvantitative indikatorer 92

8

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

9

IndledningAarhus Universitetshospitals (AUH) mission er at

udvikle og varetage højt specialiseret behandling,

forskning og uddannelse på internationalt niveau.

Uddannelse og behandling er hinandens forud-

sætninger, når vi skal sikre kvalitet i og udvikling af

fremtidens patientbehandling. Derfor er uddan-

nelse på højt niveau en brændende ambition for

hospitalet.

I den moderne mesterlære er det modet til at være

den lærende, der er det vigtigste, og derfor er det

dem der øver sig, der bliver dygtige. I Årsrapport vi-

ser kvalitetsdata, at vi skal passe alvorligt på vores

»øve-baner« og mestre. Der er bl.a. brug for, at det

i ledelsesstrengen gøres tydeligt, at det er nød-

vendigt at prioritere tid til den daglige oplæring i

at træffe gode kliniske skøn gennem struktureret

supervision, kompetencevurdering og feedback.

På langt de fleste afdelinger har uddannelses-

teamet sammen med afdelingsledelsen i 2018

arbejdet professionelt med at løse uddannelses-

opgaven indenfor de givne rammer. At fastholde

kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på så

højt niveau igennem en lang flytteproces er kun

muligt fordi AUH samlet set har et superstærkt

»uddannelseshold«, der målrettet arbejder for at

sikre, at alle uddannelseslæger på AUH opnår de

planlagte og nødvendige kompetencer.

En af forklaringerne er, at uddannelsesteam og ud-

dannelseslæger på AUH bliver ved med at komme

med nye konstruktive forslag til forbedringer af

uddannelsen. Dette kan vi bl.a. se i handleplanerne

fra 3-timersmøderne i 2018, hvor det obligatoriske

emne var »Hvordan styrker og udvikler vi uddan-

nelses- og læringsmiljøet på tværs af professioner,

specialer og afdelinger på AUH? Lægelig Videre-

uddannelse (LVU) håber, at afdelingsledelserne i

2019/2020 fortsat vil prioritere – investere i – at

ideerne bringes til afprøvning og gerne med hjælp

af principperne i Forbedringsmodellen så hurtige

justeringer kan være med til at »mål og delmål«

nås til gavn for uddannelsen og dermed patientbe-

handlingen.

For AUH har 2018 været et hårdt år, hvor især

økonomi, udsættelser i flytteprocessen, problemer

med at opretholde driften på flere områder, nye

vagtstrukturer og ibrugtagning af de nye rammer

har præget hverdagen. Desværre er situationen i

skrivende stund stadig svær og AUH står aktuelt

i en meget vanskelig situation med økonomisk

ubalance. LVU er bekymret for, at det i stigende

grad bliver sværere at holde motivationen – ud-

dannelsesfanen højt – i takt med, at situationen

på AUH forværres. På Årsmødet 2018 illustrerede

Claus Thomsens AUH´s situation med, at han som

leder ønskede at kunne bruge det »det lange lys«,

men var tvunget til at bruge det »korte« og til tider

»parkeringslyset«! Direktør Poul Blaabjerg sup-

plerede på mødet med, at uddannelsesområdet

desværre ikke havde været i hans fokus, fordi ho-

spitalsledelsen taler med afdelingsledelserne om

det kortsigtede dvs. primært økonomi, men AUH´s

ambitioner på området er uændret høje.

LVU har i 2018 løbende diskuteret de overordnede

og afdelingsspecifikke problemstillinger vedrøren-

de lægelig videreuddannelse med hospitalsledel-

sen, og her har samspillet mellem »uddannelse« og

»nye vagtstrukturer«, især på det medicinske om-

råde,haftstoropmærksomhed.Opgavenerkom-

pleks – der er ingen simple løsninger - og derfor ar-

bejdes der fortsat på at få en samlet vagtstruktur

påtværsafAUH24/7-365.LVUertætinvolvereti

den løbende evaluering og tilpasning af vagtstruk-

turen sammen med hospitals- og afdelingsledel-

serne. På afdelingsniveau er uddannelsesteamet i

varierende grad involveret i tilstrækkeligt omfang

og der er fortsat brug for at følge den opfordring

- som Claus Thomsen kom med på Årsmødet 2018

om at involvere sig i sin egen afdeling og styrke

samarbejdet med afdelingsledelsen.

10

LVU har i 2018 haft et særligt fokus på »læring

og uddannelsesmiljø« bl.a. med et nyt tilbud om

Mindfullness til uddannelseslæger, og især på

hvordan de nye rammer og vilkår påvirker uddan-

nelseslægernes udbytte af uddannelsen på AUH.

LVU har stor opmærksomhed på hele det kirurgi-

ske område, hvor flere afdelinger har fået spredte

arbejdsstationer, hvilker udfordrer supervision og

læring. At det nu er hver 4. uddannelseslæger på

de kirurgiske afdelinger, der »af og til beder om

hjælp ved for store belastninger« er bekymrende

for patientsikkerhed, trivsel og tryghed i læring.

Det tiltagene indre og ydre pres, der er på AUH

gør, at det er særligt vigtigt at have fokus på den

enkelte medarbejders sundhed og trivsel. LVU har

derfor besluttet, at der i 2019/2020 skal arbejdes

med »Psykologisk sikkerhed« i tråd med at HMU

har prioriteret området. Vanen tro bliver »kick-off«

på dette arbejde UKYL-workshoppen forud for

Årsmødet 2019 kombineret med temadiskussio-

nen, hvor alle skal arbejde med, hvordan vi »leder

os selv« og hvordan vi »smitter andre« på godt

og ondt i en tid, hvor det udefrakommende pres

fylder og forstyrrer.

På Årsmødet for den lægelige videreuddannelse

2018 understregede Poul Blaabjerg at »ledelse og

uddannelse« hænger sammen. Det er derfor nød-

vendigt, at de uddannelsesansvarlige overlæger

arbejder tæt sammen med afdelingsledelsen om-

kring ledelsen af uddannelsesopgaven således, at

den »rigtige« uddannelse med den rette supervi-

sion sikres til gavn for den bedste behandling. LVU

har derfor fortsat sammen med hospitalsledelsen

etfokuspåatstyrkeUAO’ensrollesomfunktions-

ledere. Årsrapporten viser, at det fortsat især er

indenfor de kirurgiske specialer, der er brug for at

atstyrkeUAO’ernesformellepositioniledergrup-

pen og sikre en direkte involvering i arbejdsplan-

lægningen.

I 2019 bliver, der med den nye »Strategi for Læ-

ring, Uddannelse og Kompetenceudvikling« og

etablering af et »Strategisk Råd for Læring, Ud-

dannelse og Kompetenceudvikling« på AUH sat en

overordnet retning for arbejdet for løsningen af

densamledeuddannelsesopgave.AUH’sfremad-

rettede identitet er beskrevet i Grundfortællingen

»Hele livet i de bedste hænder« og her understre-

ges, at den højeste faglighed og den fortsatte

udvikling er baseret på at »vi uddanner, udvikler og

støtter hinanden med fokus på forbedring og på at

lære i praksis«.

I Årsrapporten 2016 skrev vi »det kræver dygtig-

hed, dialog og dristighed at prøve noget nyt på

uddannelsesområdet«. Det mener vi stadigvæk

og håber, at vi kan samles på tværs af profes-

sioner under mottoet »uddannelsen i de bedste

hænder« og sammen arbejde videre med at tegne

fremtidens uddannelse i et universitetshospitals

perspektiv. LVU ser bestemt frem til, at »det lange

uddannelsesledelses lys« bliver sat på og at den

trebenede taburet – behandling/pleje, forskning

og uddannelse – kommer til at stå mere stabilt på

lige lange og tykke ben!

Vi håber inderligt, at I vil holde gejsten i det dag-

lige arbejde og vi lover at gøre alt, hvad vi kan, for

at vi sammen kan opfylde den brændende ambi-

tion om uddannelse på et højt niveau.

Poul Blaabjerg understreger, at »ledelse og uddannelse«

hænger sammen

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

11

I dette afsnit præsenteres uddannelsesopgaven

og de aktører, der er involveret i den lægelige vide-

reuddannelse.

Lægelig Videreuddannelse (LVU) er organisatorisk

sammen med Kvalitet, Udvikling, Uddannelse og

Arbejdsmiljø i afdelingen »Kvalitet og HR-Udvik-

ling. LVU har organisatorisk reference til Kvalitets-

chefen og faglig reference til de to lægefaglige

direktører. De lægefaglige direktører er overordnet

ansvarlige for den lægelige videreuddannelse på

hospitalet. På AUH ledes arbejdet med den læge-

lige videreuddannelse af to uddannelseskoordine-

rendeoverlæger(UKO’er)itætsamarbejdemed

de enkelte afdelinger og i dialog med de 4 kontakt-

direktører.UKO’ernesikrerudvikling,koordinering

og rådgivning i forhold til den lægelige videreud-

dannelse på hospitalet og mødes regelmæssigt

med de lægefaglige direktører og kvalitetschefen.

AlleafdelingerharenafdetoUKO’ersomprimær

kontaktperson. (se illustration nedenfor)

Uddannelsesholdet i den lægelige videreuddannelse på afdelingerneAarhus Universitetshospital (AUH) har 36 afdelin-

ger, der deltager i uddannelsen af læger. Der er ca.

544lægeårsværkigangmedvidereuddannelsepr.

tidsenhed. Speciallægerne og uddannelseslæger-

ne, der arbejder med uddannelse på afdelingerne,

regionalt og nationalt, udgør et stort hold (se bilag

3). På næste side ses oversigt med uddannelses-

ressourcepersoner indenfor den lægelige videre-

uddannelse og uddannelsesopgaver.

Lægelig Videreuddannelse - organisation og opbygning

Organisering af den lægelige videreuddannelse på AUH

Kontaktperson(UKO)=GitteEriksen

Kontaktperson(UKO)=MarianneKleisMøller

12

Uddannelsesressourcepersoner Antal

Uddannelsesansvarlige overlæger 44

Uddannelseskoordinerende yngre læger 61

Hovedvejledere speciallæger 400

Hovedvejledere uddannelseslæger 135

Feedback facilitatorer 97

Postgraduate kliniske lektorer 16

Speciallæger 868

Inspektorer for Sundhedsstyrelsen 60

Hovedkursusledere de speciale- specifikke kurser

3

Uddannelseslæger jf. bilag 2 Årsværk

KBU 38,5

Introduktionslæger 132

Hoveduddannelseslæger 365

Bilag 2 viser antal og type af forskellige uddannel-

sesstillinger og bilag 3 oversigt over uddannelses-

holdet i den enkelte afdeling.

Staben af uddannelsesansvarlige overlæger

(UAO’er)harværetretstabil.Derhari2018kun

været udskiftning på posten i tre afdelinger;

Dorthe Ritz Møller og Helene Tarri Hougaard

(Mave- og Tarmkirurgi), Liselotte Fisker (Diabetes-

og Hormonsygdomme) og Niels Bang (Røntgen

ogSkanning)erstoppetsomUAOpåAUH.Taktil

alle for en stor indsats på uddannelsesområdet.

CharlotteBucharderi2018startetsomnyUAOpå

Mave- og Tarmkirurgi og Poul Frost på Arbejdsme-

dicin. Vi ser frem til et godt samarbejde.

Lægelige Videreuddannelsesråd Der er etableret lægelige videreuddannelsesråd

(LVR), der holder møder af tre timers varighed

2 gange årligt. Deltagere i møderne er uddan-

nelsesansvarlige overlæger og uddannelsesko-

ordinerende yngre læger fra alle afdelinger samt

de uddannelseskoordinerende overlæger. LVR

fungerer som bindeled mellem hospitalsledelse og

afdelingerne, og har nu oftest en af de 2 læge-

faglige direktører som deltagere. Aktiviteten i

rådene bidrager til den overordnede strategi om

at uddanne og udvikle kompetente og engagerede

medarbejdere på AUH gennem »Faculty Develop-

ment«.Opdelingenide3stammerdvs.de»Kirur-

giske«, »Medicinske« og »Tværgående« specialer

i 2018 har været en succes og bidraget til et øget

samarbejde mellem afdelingerne. Det er aftalt, at

LVR-møderne i 2019 holdes efter samme model.

Arbejdet i Lægelige Videreuddannelse på AUH er

for de faste aktiviteter organiseret i et årshjul. Se

illustration - side 91.

Uddannelsesteamet i afdelingerneOmdrejningspunktetforafdelingenslægelige

videreuddannelse er uddannelsesteamet. Teamet

udgøresafUAO(’er),UKYL(’er)menerpåflere

afdelinger er udvidet til også at omfatte nøgleper-

soner som skemalæggere, undervisningsansvarlig

yngre læge samt specialets PKL. I Akutafdelingen

er uddannelsesteamet med tværfaglig repræsen-

tation. På langt de fleste afdelinger er der et kon-

struktivt samarbejde internt i uddannelsesteamet

og med afdelingsledelsen.

Flere afdelinger har organiseret arbejdet i ud-

dannelsesteamet med en fast struktur. Vi har

derfor valgt at bringe et eksempel på ”Årshjul” fra

Kvindesygdomme og Fødsler og et nyt tiltag med

”Uddannelsesinternat” på Mave- og Tarmkirurgi

på de efterfølgende sider.

Endelig vil vi også fremhæve vores UKYL netværk

som efterhånden er en inspiration for hospitaler i

hele landet specielt efter, at Foreningen af Yngre

læger er blevet inspireret af netværks arbejde.

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

13

Årshjul for afdelingens uddannelsesteam Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler

Ansvarlig: Uddannelsesteamet

Formålet med Årshjulet er, at alle altid har en

opdateret version af årets gang indenfor uddan-

nelse.

Årshjulet indeholder de begivenheder, der genta-

ger sig henover året og hvert år. Der sker løbende

ændringer, som straks rettes i den altid opdatere-

de version, som ligger på afdelingens hjemmeside

»uddannelse«. Uddannelsesteamet er ansvarlige

for at opdatere Årshjulet. Årshjulet bliver brugt

af uddannelseslæger, vejledere, skemalæggere,

sekretær, der varetager logistik vedrørende ud-

dannelse, samt U-teamet selv til at overskue årets

gang for uddannelsen i afdelingen.

Et årshjul er i virkeligheden bare den huskeliste, vi

alle er nødt til at have liggende et eller andet sted,

så vi ikke glemmer de tilbagevendende begivenhe-

der – bare sat ind i en cirkel.

Ovenforetøjebliksbilledeafvoresårshjul,som

det ser ud i dag. Når vi - som nu - laver arbejds-

skema for august, bliver skemalæggere og U-team

mindet om, at den 4. onsdag kl. 13:30 skal alle

hovedvejledere friholdes fra klinisk arbejde, så de

kan deltage i vejledermøde.

Årshjul for uddannelsesteamet Kvindesygdomme og Fødsler

14

»Uddannelsesteam Internat« på Mave og Tarmkirurgi – et nyt tiltag i 2018

Ansvarlig;UAOCharlotteBuchardt

Formål: Udførelse af større opgaver, visioner

for afdelingens fremtidige uddannelse

Hvad foregår der på et »uddannelsesinternat«?

Uddannelsesteam internat foregår over 2 hver-

dage x 1 årligt, hvor uddannelsesteamet samlet

tager væk fra afdelingen – f.eks. i et sommerhus

- og kun arbejder med afdelingens uddannelse.

Det kan være, at der skal udføres større opgaver

som ex. at skrive et nyt uddannelsesprogram for

afdelingen, MEN det er også tænkt som et forum,

hvor der er plads til at brainstorme omkring af-

delingens uddannelse af yngre læger samt sætte

visionen for uddannelsen for det kommende år.

Afdelingen betaler løn for de to dages internat,

sommerhuseterUAO’sogerderforomkostnings-

frit. Afdelingen betaler et mindre beløb til indkøb

til madlavning og et par flasker vin. For afdelingen

er det value-for-money, da aftenen også går med

at tale uddannelse og det er måske her de bedste

idéer kommer!

Der foreligger forinden afholdelsen af internatet

en dagsorden og en tidsramme inkl. pauser, så det

planlægges som et regelret internat – dog uden

dyre konsulenter. Vi har afholdt internat i 2018,

hvor vi var nødt til at arbejde med udførelsen af

større opgaver, da afdelingen stod overfor fysisk

at skulle fusionere.

Vi fik derfor udarbejdet følgende på internatet:

• BasisskemaoverteamfordelingforalleHU

læger, der kan bruges ved skift af HU læger i

afdelingen og hjælper skemalægger til at for-

dele HU læger i arbejdsskemaerne – så direkte

til at implementere i hverdagen

• Basisskemaoveruddannelsen/teamfordelin-

gen for alle KBU- og I-læger, der kan bruges ved

tilkomst af nye læger i afdelingen, og hjælper

skemalægger

• OversigteroverdekompetencerIogHUlæger

skalopnåideforskelligeteams.Oversigten

er efterfølgende hængt op på yngre læger

kontoret, så det er nemt for alle at få overblik

og samtidig forpligter det de forskellige teams

til at kunne opfylde kompetencerne

Næste internat planlægges afholdt en torsdag-

fredag primo oktober, da vi igen må høste østers

på Fur og derved sparer vi også på maden! Vi hå-

ber, at vi kan blive lidt mere visionære denne gang

end sidst, hvor der var mange »to-do-opgaver«.

Hvad skal der til for at komme i gang med at

holde »uddannelsesinternat«?

Den ledende overlæges godkendelse

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

15

UKYL netværkPå AUH er der etableret en netværksgruppe for

alle uddannelseskoordinerende yngre læger

(UKYL’er)påtværsafafdelingerne.Formålet

mednetværketeratstyrkeUKYL’ernessamar-

bejde, øge netværksdannelsen og vidensdelingen

på tværs af afdelingerne, samt at understøtte

implementering af nye tiltag og bidrage til et godt

uddannelsesmiljø på hospitalet.

Kommissoriet for UKYL netværket er revideret

maj 2019 og den organisatorisk forankring til

Lægelig Videreuddannelse fastholdes. Netværket

drivesafenStyregruppebeståendeaf5UKYL’er;

en fra hver af de 3 grupper af specialer (medicin-

ske, kirurgiske specialer og tværgående) samt to

UKYL’erudenbestemtspeciale.EnUKYLagerer

tovholder for Styregruppen, der vælges blandt

alleUKYL’erpåAUHiforbindelsemedÅrsmødeti

Lægelig Videreuddannelsesråd (LVR). Styregrup-

pens medlemmer vælges for en periode på to år.

Der afholdes tre årlige møder i UKYL netværket,

hvoraf det ene er i forbindelse med Årsmødet i

LVR. De to øvrige møder afholdes fremadrettet i

maj og december.

I det sidste år har vi haft to spændende møder.

• Ioktober2018,havdeviinviteretMadsSkip-

per, sekretariatschef for Videreuddannelser i

Region Nord. Teamet var 3-timers møderne og

Mads hjalp os med at sætte fokus på, hvordan

initiativerne kan sættes i spil og hvordan man

bedst kommer i mål med tiltagene.

• Imaj2019havdevibesøgfraCESU-Center

for Sundhedsvidenskabelig Uddannelser, hvor

cand.mag i dansk og filosofi Jane Ege Møller

og ledende lektor Bente Malling afholdt den

forrygende Workshop: The (Forgotten) Art of

Receiving Feedback.

Påbeggemøder,varafsattiltid»OpenSpace

sparring«, som betyder, at det på mødet beslut-

tes, hvilke emner deltagerne finder det relevant

at diskutere. De valgte emner gav alle anledning

til livlig diskussion og i 2018 er bl.a. nedenstående

diskuteret

• Nyerammeroguddannelsesmulighederpå

PJJB - hvad kommer vi fra og hvor vil vi hen?”

• Motivationforegenlæring,hvordansikres

brug af kompetenceværktøjer i dagligdagen?

• VisionerforuddannelsepåAUH

• Uddannelseiensparetid–hvordankanfokus

på uddannelsen fastholdes?

UKYL netværket på AUH har ligeledes været med

til at sætte et nationalt fokus på vigtigheden af, at

gruppenafUKYL’erdannernetværk.PåYngreLæ-

gers(YL)ogOverlægeforeningens»Uddannelses-

konference 2018 – bæredygtige læringsmiljøer«

præsenterede Susanne Scheppan og Trine Silkjær

– begge medlemmer af styregruppen – hvordan

derarbejdesmedUKYLnetværketpåAUH.Oplæg-

get vakte stor interesse og efterfølgende har flere

hospitaler henvendt sig for yderligere informatio-

ner. Herudover har UKYL netværket været inddra-

get i fokusgruppeinterviews om emnet som bl.a.

har givet inspireret Yngre Læger til at sætte flere

tiltag i gang, der kan understøtte UKYL netværks-

dannelse.

16

Arbejdet i den lægelige videreuddannelseÅrshjulet danner rammen om aktiviteterne i den

lægelige videreuddannelse på AUH. Vi har her

valgt at samle nogle highlights fra både de faste

aktiviteter i Årshjulet.

Årsmødet 2018På Årsmødet gøres status over det forgangne

år, og mødet bruges til at drøfte temaer, som er

fælles for den lægelige videreuddannelse på ho-

spitalet. Mødet er væsentlig i forhold til at styrke

sammenhængskraften på tværs af afdelingernes

uddannelsesteams. Arbejdsformen på mødet er

en blanding af oplæg og gruppedrøftelser.

I tilknytning til Årsmødet afholdes et temamøde

for de uddannelseskoordinerende yngre læger

(UKYL’er).TemaetforUKYLworkshoppen2018var

«Hovedvejledernes rolle og betydning for kvali-

tet i den lægelige videreuddannelse – Hvordan

kan UKYL’erne være med til at styrke hoved-

vejlederfunktionen på AUH?« Her kom mange

spændene input bl.a. forventninger til drømme

hovedvejlederen på AUH, som arbejder videre

med. Udfra workshoppen er der dannet en Word

cloud over forventninger til drømmevejlederen.

(se nederst på siden)

Det overordnede temaer for Årsmødet i 2018 var

»Uddannelse uden grænser«.

Lægefaglig direktør Claus Thomsen indledte

mødet på vanlig vis med en påskyndelse af det

store arbejde som alle uddannelsesteams udføre

indenfor lægelig videreuddannelse. Det kaster

også et godt lys på huset - på AUH – når Diabetes

og Hormonsygdomme får Sundhedsstyrelsens

uddannelsespris 2018, men det kommer ikke af sig

selv! Ligeledes fik Led og Bindevævssygdomme

storrosogtakfor”fuldthus”=16x4vedderes

inspektorbesøget i 2018.

TorsdageftermiddagsatteSigridVestArler,Or-

ganisationskonsulent, HR Udvikling, Cand. Mag. i

Antropologi og internationale studier, og ledende

overlæge Marie Storkholm, Kvindesygdomme og

Fødsler, Regionshospitalet Horsens, Ph.d. - under

overskriften »Uddannelse uden grænser« - fokus

på hvad der kan udfordre læringskulturen på

tværs af AUH, og hvorfor det kan være svært at se

nye muligheder, når rammerne for vores uddan-

nelse ændrer sig.

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

17

Torsdag aften blev vi udfordret på vores vane-

tænkning i forhold til valg af karriereveje af Habib

Frost, direktør for Neurescue, læge og iværk-

sætter. Habib Frost så gerne, at innovationen i

højere grad blev en integreret del af medicinud-

dannelsen, og at der ikke var så stort et fokus på

speciale-ræset. »Talent og naturvidenskabelig

iværksætteri« var overskriften og oplægget blev

vurderet til at være inspirerende, tankevækkende

og provokerende.

Fredag startede med »Topmøde« med direk-

tør Poul Blaaberg og lægefaglig direktør Claus

Thomsen. Udgangspunktet var »rigets tilstand«

og der blev diskuteret uddannelse i relation til det

strategiske grundlag på vejen frem mod 2024 hvor

»fælles tilgang til uddannelse« er en pind. Emner-

ne »ledelse og uddannelse«, brug af simulation,

rammerogvilkårforUAOm.m.blevdiskuteretog

resulterede i mange gode input til hospitalsledel-

sen.

Resten af formiddagen var der 4 forskellige work-

shops. Emnerne var

1) Redskaber til analyse af arbejdsgange – fokus

på sammenhængen mellem patientforløb/

flow og uddannelse

Oplægogledelseafworkshoppenved

Christina Antonsen og Carina Ranch, begge

proceskonsulenter, Kvalitet og HR Udvikling,

AUH

2) Hvordan bliver du selv bedre til at lede og faci-

litere møder & konferencer? Og hvordan kan

du som UAO/UKYL uddanne dine kollegaer til

at varetage rollen som mødeleder?

OplægogledelseafworkshopvedAnnette

Tolsgaard og Søren Vestergaard, begge organi-

sationskonsulenter ved Koncern HR-udvikling,

Region Midtjylland

3) Simulation - Hvad skal vi med det?

Inspiration til at komme i gang

OplægogledelseafworkshopvedMagnusBie

og Camilla Hesselberg begge projektledere og

simulatorinstruktører ved MidtSim

4) Hvordan skaber man det trygge læringsrum –

med eller uden brug af simulation?

OplægogledelseafworkshopvedSusanne

Slot, Projektleder, Master i voksnes læring og

kompetenceudvikling, MidtSim

Alle grupper fik brugbare redskaber med sig til det

videre arbejde i uddannelsesteamet.

Årsmødets sidste tema var: »Hvordan designer

vi bedst uddannelsen af generation Z og Y i et

system skabt og ledet af +50 årige?«

Marianne Levinsen, cand.scient.pol., Forsk-

ningschef, Center for fremtidsforskning beskrev

levende de karakteristika vores generation af

”uddannere” besidder samt karakteristika på den

generation af læger som vi uddanner. Det var en

tankevækkende afslutning på et vellykket Års-

møde.

LVR-møderDer er afholdt LVR møde forår/efterår og tema-

erne har spændt vidt både i udformning og emner.

De medicinske afdelinger var på »Uddannelses

Picnic« i de nye omgivelser, de kirurgiske specialer

diskuterede akutte patientforløb i kirurgisk regi.

Generelt var nye vagtfællesskaber og ”flytte ind og

flytte om” emner som blev berørt på alle møderne.

De lægefaglige direktører har deltaget i flere af

møderne herunder i diskussioner vedrørende de

udfordringer, der er for uddannelsen i flyttepro-

cessen. Derudover har der i efteråret været oplæg

fra deltagere på AMEE kongressen 2018 samt

opfølgning på take-home fra Årsmødet.

18

3-timers møderne - det innovative input fra uddannelseslægerneTemaet på 3-timermøderne i 2018 var Uddan-

nelses- og læringsmiljøet – hvordan styrker og

udvikler vi det på tværs af professioner, specialer

og afdelinger på AUH. Referaterne har vist, at der

er stor iderigdom i afdelingerne og vi har valgt at

præsentere nogle af disse på en opslagstavle

3-timers møderne - det innovative input fra uddannelseslægerne

Temaet på 3-timermøderne i 2018 var Uddannelses- og læringsmiljøet – hvordan styrker og udvikler vi det på

tværs af professioner, specialer og afdelinger på AUH. Referaterne har vist, at der er stor iderigdom i afde-

lingerne og vi har valgt at præsentere nogle af disse på en opslagstavle

Blodbank og Immunologi Oplæring af personale i anvendelse af ISBAR

ProjektansvarligChristine Nilsson, UKYL og Betina Sørensen, UAO

Formål med projektetFremme samarbejdet ved at kommunikationen bliver mere præcis og forudsigelig, samt sikre at nødvendig information viderebringes og forstås

Hvilke tiltag indgår i projektet• De valgte metoder til sikker mundtlig kom-

munikation er ISBAR og closed-loop• Materiale(lommekortogplakater)er

erhvervet • UndervisningvedUKYLafdeforskellige

faggrupper er påbegyndt. Fokusområder i hver faggruppe er valgt

• Effekterneaftiltageneskalvurdereslø-bende ved korte interviews med personale fra hver faggruppe.

Børn og Unge Flere Multi-amb spor i pædiatri med superviserende speciallæge

ProjektansvarligBritt Borg og Thea Schouenborg Schultz begge UKYLér og UAO, Sune Rubak sammen med de fagområdeansvarlige.

Formål med projektetVi arbejder i Børn og Unge på at få opsat 2 yderligere»multi-ambspor«dvs.flereuddan-nelseslæge spor ved siden af speciallægespor, somerrent/delvisrentsuperviserende.Mulig-heder for at oprette spor med medicinstuderen-de ønskes, men deres korte ophold i afdelingen er desværre en barriere. Der er multi-amb spor i børneastma og der ønskesatfåoprettetMulti-ambsporibørnegastroenterologisk og børne neurologisk spor.

Hvilke tiltag indgår i projektet• Gennemgangforfagområdeansvarlige

overlæger af nuværende metode og set-up i Multi-astmaamb.

• GennemgangafsærligeforholdgældendeforGastroenterologiogNeurologiiforholdtilopsætningafMultiambideresregi

• Gennemgangmedklinikansvarligafdelingssygeplejerske og skemalægger i forhold til skemalægning, rum-logistik og sygeplejerskedækning

• Evalueringefter6-12månederafbådepatient-flow(effektivitet)oguddannelse.

Status er, at vi er ved »pind 3« og har for-ventelig en plan som vil kunne udmøntes fra efteråret af.

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

19

Øjenafdelingen Hvad er god supervision på en øjenafdeling?

ProjektansvarligIntroduktionslæge Sinan Al-karradi og hoveduddannel-seslægeAndreasGormsen.SuperviseretafafdelingslægeMetteSlotNielsenogafdelingslægeKåreClemmensen.

Formål med projektetGodsupervisionihverdagen.Bådeinterntmellemuddan-nelseslæger og mellem uddannelseslæger og speciallæger

Hvilke tiltag indgår i projektet• Afdelingenbestårafmangeforskelligeteamsog

i nogle teams fungerer den daglige supervision godt bl.a. fordi uddannelseslægerne udfordres til at reflektereoveregenpraksissomendelafsupervi-sionen. For at sætte ”hvad er god supervision” til

diskussioniafdelingenblevderimarts2019afholdtonsdagsundervisning om emnet. Her blev gennem-gået forskellige teorier om ”god” supervision. Det der især skabte nysgerrighed og ”ah-ha” oplevelser på tværs af lægegruppen var, at der blev vist en video af en uddannelseslæge, der udfører en spaltelampe-undersøgelse og hvor speciallægen superviserer før, under og efter undersøgelsen. At se og høre ”god” supervision udført af afdelingens egne rollemodeller kan bestemt anbefales til andre afdelinger. Det kræver blot en IPad/Iphone og kolleger der stiller op!

• Dererendvidereopstilleten”supervisionskasse”hvor uddannelseslægerne kan komme med eksempler på særlig god supervision. Der er allerede kommet mange gode eksempler og vi ser frem til kåringen af årets supervisor.

Mikrobiologi Uddannelse i laboratoriearbejde

ProjektansvarligAlle læger er ansvarlige, herunder har uddannelses-lægerne ansvaret for at opsøge og deltage i neden-stående laboratorietiltag i forbindelse med relevante funktioner.UAOMarianneKraghThomsenogUKYL Lisbeth Lützen er ansvarlige for løbende opfølgning.

Formål med projektetFormålet med projektet er at styrke oplæring og su-pervision i laboratoriet. For I-læger særligt opnåelse af basale laboratoriemæssige kompetencer og for HU-læger fast ugentlig kompetencevurdering.

Hvilke tiltag indgår i projektet• Tirsdagogtorsdagkl8-9er”uddannelsestidi

laboratoriet” for forvagt og »telefon 2-læge«. Telefon 2-lægen deltager afhængigt af uddan-nelsesniveauiaflæsningafprøvermedbioana-lytiker, i LAB-runde med laboratorieansvarlig læge eller i mikroskopi og udsåning af væv og væsker.

• Forvagtenmikroskopererdagenspositiveblod-dyrkninger, i starten sammen med bioanalytiker ellerlæge.Derharværetforsøgtfleremuligeløsninger mht. optimalt tidspunkt i forhold til både lægers og bioanalytikeres arbejdsrutiner. I skrivende stund arbejdes med ovennævnte tidsrum!

• KompetencevurderingafHU-lægeriLAB-funktion på fast ugedag. Speciallæge er med på aftalte LAB-runder samt eventuelt i afgrænset delafsvarkonferering.Efterfølgendefeedbackud fra selskabets kompetencekort.

Status er, at vi er ved »pind 3« og har forventelig en plan som vil kunne udmøntes fra efteråret af.

Mave- og Tarmkirurgi

Fokus på del-operationer

ProjektansvarligSuneBrinckErichsen,U

KYLogCharlotte

Buchard, UAO

Formål med projektet

Formålet med dette punkt er at få udnyttet uddan-

nelsespotentialet ved de mere avancerede operatio-

nersomfortagespåMTK.

Hvilke tiltag indgår i projektet

• Vihargjortdettiletfastpunktpåprogramme

t

til vores morgenkonference, at uddannelseslæ-

ger, som skal med til en større operation, hvor

der forekommer relevante del-operationer, næv-

nes ved navn sammen med del-operationen,

som forventes udført. F.eks. XX går med til

Whipple operationen og skal lave kolecystek-

tomien, eller XX skal kaldes til rektumresek-

tionen når der skal syes stomi. Tanken er, at når

først det er sagt højt om morgenen opleves det

mere forpligtende både for uddannelseslægen

og den ansvarlige kirurg og vil derfor oftere

blive gennemført. Derudover betyder den gen-

tagne opremsning til konferencerne et ekstra

fokus fra alle på de del-operationer, der er ved

de forskellige operationer og som uddannelses-

læger kan have stor gavn og glæde af at udføre.

• Denuddannelsesansvarligeoverlægestårfor

at gennemgå operationsprogrammet inden

morgenkonferencenogidentificere,hvorder

forekommer relevante del-operationer og hvilke

uddannelseslæger, som kan udføre disse, og

meldedetudommorgenen.ErUAOikketil-

stede sendes en notits til ledende overlæge, som

melder uddannelseslæge og del-operation ud.

20

StatusmøderLægelig Videreuddannelse afholder årligt et

statusmøde med hver afdeling. Statusmøderne

hardeltagelseafledendeoverlæge,UAO(’er),

UKYL(’er)ogdenuddannelseskoordinerende

overlæge. Her er lejlighed til at drøfte, hvad der

rører sig i afdelingen, og hvordan de overordnede

temaer indgår i uddannelsesarbejdet. Ud fra de

tilgængelige kvalitetsdata for afdelingen (jf. kvali-

tetsmonitoreringstabellen, side 24), mål fra sidste

handleplan, 3-times mødereferatet og erfaringer

fra det forgangne år gøres status på afdelingens

uddannelse. Som opsamling aftales prioriterede

indsatsområder som afdelingen efterfølgende

udarbejder en handleplan for. De temaer, der har

fyldt meget på de fleste afdelinger 2018 har igen

været flytteproces, og de mulige uddannelses-

mæssige konsekvenser af besparelserne.

ÅrsrapportÅrsrapporten beskriver, hvordan der på overord-

net plan er arbejdet med den lægelige videreud-

dannelse på hospitalet. Kvalitetsdata samles og

præsenteres i Årsrapporten, og tjener som status

for arbejdet i lægelig videreuddannelse og danner

dermed udgangspunkt for det kommende års

indsatsområder.

Besøg fra NorgeLægelig Videreuddannelse (LVU) arrangerede

sammen med ledende lektor Bente Malling, Center

for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU)

et besøg af 11 ledere indenfor den lægelige vide-

reuddannelsepåOsloUniversitetssygehus(OUS).

Norge indfører først nu kompetencestyret special-

lægeuddannelse og skal i gang med at etablere

UAOfunktionen.Nordmændenekomprimærtfor

at høre om, hvordan vi på AUH bedriver uddan-

nelsesledelse på hospitals- og afdelingsplan - kort

sagt for at høre om vores erfaringer med hen-

holdsvisUKO’er,UAO’erogUKYL’erinkl.samarbej-

det med ledende overlæge, PKL mm. Til temada-

gen bidrog lægefaglig direktør Claus Thomsen

samtudvalgteledendeoverlæger,UAO’erog

kursuslederforkursusUAOAnneBraaOlesen,

Hud- og Kønssygdomme. Efterfølgende har vi fået

mange positive tilbagemeldinger på indhold og

udbytte, men også som Elisabeth Søyland, Uddan-

nelsesleder,OUSskrevefterfølgende;

Udbyttet af besøget bredte sig i Norge og i oktober

fik vi sammen med kursusarrangør for Videreud-

dannelses Region Nords »Vejlederkursus special-

læger«, Rikke Willemoes besøg af 4 speciallæger

og pædagoger fra Trondheim og Ålesund som en

del af deres forberedelse til etablering af vejleder-

kurser i 2019. Besøget gav også mulighed for at få

diskuteret vores arbejde med faculty development

og brug af kompetencevurdering. Samarbejdet er

fortsat i 2019, hvor Gitte og Bente i februar var til

etnytskandinavisksamarbejdsmødeiOslomed

uddannelseslederefraOsloogJønkøbing,Sverige.

Kilde: Nyhedsbrevet Midtnyt Nr. 18-2018

»vi er svært heldige som fikk komme til dere…alle ble full av entusiasme og pågangsmot«

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

21

Der er en stolt tradition for at iværksætte og

gennemføre uddannelsesprojekter på Aarhus

Universitetshospital. I disse år berøres desværre

også forskning inden for medicinsk uddannelse

af de stramme økonomiske rammer i sundheds-

væsnet. AUH indgår dog i samarbejde med Center

for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser i flere

projekter, der støttes via Sundhedsuddannelser

i Region Midtjylland og Uddannelsesregion Nord.

Herudover samarbejdes med MidtSim Koncern, HR

om projekter indenfor simulations området.

I 2018 bidrog AUH med 10 abstracts til nationale og

internationale uddannelseskonferencer.

Uddannelsesabstracts til konferencer - nationalt 2018

Abstract og oral posterpræsentation• 360°’s feedback for uddannelsesansvarlige

overlæger bygger bro mellem uddannelsen og

ledelsen i den kliniske afdeling,

Gitte Eriksen & Bente Malling, DSMU Årsmøde,

posterpræsentation og DSMU posterpris

• Transferoftechnicalskillswithindifferenthip

fracture procedures,

Jan Duedal Rölfing & Charlotte Paltved, DSMU

Årsmøde, poster præsentation

• Tværfaglig kompetencevurdering i Akutafde-

lingen,

Mads Lind Ingeman & Charlotte Green, DSMU

Årsmøde, poster præsentation

Uddannelsesprojekter og forskning i

medicinsk uddannelse på AUH

22

Uddannelsesabstracts til konferencer - internationalt 2018

Abstract og oral posterpræsentation• InBetween: Interprofessional Education in

multiple sectors increases learning relevant of

workplace

Marika Poulsen, Tina Kramer & Karin R. Lauge-

sen, AMEE 2018, Basel – oral præsentation

• The Model for Improvement is a useful tool for

junior doctors when implementing sustainably

educational initiatives in the clinical setting,

Trine Silkjaer & Karina Thorhauge Johansen

AMEE 2018, Basel – poster præsentation

• How the youngest doctors perceive a national

formal advisory program: A SWOT-analysis,

Anita Sørensen, Marianne Kleis Møller, Pernille

Andreassen og Bente Malling, AMEE 2018, Basel

– poster præsentation

• Training as an investment: Does early procedu-

ral training generate more productive resi-

dents?

Bisgaard CH, Rubak SL, Rodt SLM, Petersen JAK,

Musaeus P , AMEE 2018, Basel – oral præsenta-

tion

• Debriefing the Debriefer: A tool for faculty

development.

Krogh K, Daniels A, Peterson DT, Watts P, Wong

N; Onello R, Kolbe M., IMSH, Los Angles, USA -

workshop,

• ”Basic Life Support Instructors’ Assessment of

Cardiopulmonary Resuscitation.

Bang C, Nebsbjerg MA, Rasmussen SE, Stærk

M, Løfgren B, Krogh K, IMSH, Los Angles, USA

- poster præsentation - 4th Place Research

Abstract Award Winner.

• BasicLifeSupportInstructors-APerformance

Review.

Stærk M, Vammen L, Hansen C, Løfgren B,

Krogh K, IMSH, Los Angles, CA, USA - poster

præsentation

Ph.d.• Bisgaard CH. Accelerated Learning in Anesthe-

siology. Health Aarhus Universitet, CES

Publikationer 2018• Anita Sørensen, Marianne Kleis Møller, Pernille

Andreassen og Bente Malling.

“A SWOT analysis of how the youngest doc-

tors perceive the formal Danish educational

advisory programme”. Danish Medical Journal,

2018, Sep; 65(9)

• Bisgaard CH, Rubak SL, Rodt SLM, Petersen

JAK, Musaeus P.

The effects of graduate competency-based

education and mastery learning on patient

care and return on investment: a narrative

review of basic anesthetic procedures. BMC

Med Educ, 2018 Jun 28; 18(1):154. doi: 10.1186/

s12909-018-1262-7.

• Krogh K, Chan A, Mcnaughton N.

Another debriefing course ! Who benefits ?

Adv Simul. 2018:4-5. doi:10.1186/s41077-018-

0087-0.

• Mygind-Klausen T, Krogh K, Løfgren B.

How can we administer high-quality chest

compressions to a cardiac arrest patient on

a bed? Am J Emerg Med [Internet]. Elsevier

Inc.; 2018; 1–2. Available from: https://doi.

org/10.1016/j.ajem.2018.01.084

Heldigvis er der også i 2018 igangsat mange nye

aktiviteter lokalt i afdelingerne. Lægelig Videreud-

dannelse har som en del af aktivitetsdata spurgt

til, hvilke projekter de enkelte afdelinger arbejder

og udvalgte projekter fra afdelingerne fremgår af

denne rapport (se »opslagstavlen« side 18-19).

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

Byggesten i kvalitetsmonitoreringen i den lægelige videreuddannelse på AUH

Kvalitetssikring og monitorering af

den lægelige videreuddannelse

I dette afsnit beskrives den model, der er anvendt

på AUH til at følge kvaliteten i den lægelige videre-

uddannelse i 2018. Der måles gennem indikatorer,

på alle definerede standarder, da det ikke er muligt

direkte at måle om hospitalet eller afdelingerne

leverer »god uddannelse«. Modellen er udviklet

over de sidste 8 år.

KvalitetsmonitoreringsmodellenModellen for monitorering af »god uddannelse« på

AUH indeholder en intern evaluering (kvantitative

og kvalitative data indsamlet internt), bruger-

oplevet kvalitet (Evaluer.dk) samt ekstern evalu-

ering (Inspektorrapporter). Modellen indeholder 7

standarder.

1. Introduktion

2. Vejledning og supervision

3. Uddannelsesvejledning

a. Foreligger de obligatoriske uddannelses-

programmer og uddannelsesplaner

b. Vejledersamtale

c. Karrierevejledning

d. Forskningsplaner

e. Uddannelsesudbytte

f. Personlig Udvikling

4. Klar struktur og organisering

a. Formaliseret undervisning

b. Konference- og mødestruktur

c. Arbejdstilrettelæggelse med fokus på

uddannelse

5. Kompetencevurdering&feedback

6. Uddannelseskultur

a. Transfer

7. Udvikling

23

24

Ud fra de 7 standarder er der nu defineret 8

indikatorer, der er beskrevet i bilag 1. Modellen er

dynamisk og i 2018 er indikatorerne »andel af afde-

linger, der sikre afholdelse af vejledersamtaler inkl.

individuel uddannelsesplan« og »andel af afdelin-

ger, hvor planerne superviseres og kontrasigneres

afUAO«erstattetmed2nyeindikatorer»kvaliteti

den individuelle uddannelsesplan« og »afholdelse

af vejlederfora med efterfølgende feedback til ud-

dannelseslæger«

Til hver indikator er knyttet data og evalueringer/

målinger, der tilsammen bruges til at monitorere

kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på

AUH (se tabel 1). For alle indikatorer er defineret

3 niveauer: »særdeles godt«, »tilstrækkelig« og

»under tilstrækkelig«. Niveauet er sat højt, hvilket

afspejler, at AUH har uddannelse på højt niveau

som en brændende ambition.

AktivitetsdataAlle afdelinger har via en elektronisk survey de-

cember 2018 indsendt aktivitetsdata (se bilag 4).

»Aktivitetsdata« er indsamlet siden 2014, hvilket

gør det muligt at »måle og følge« udviklingen på

centrale områder som fx implementeringen af

kompetencevurdering, etablering af vejlederfora,

uddannelsesteamets indflydelse på arbejdstilret-

telæggelse, kvalitet af de individuelle uddannelses-

planer, transfer fra kurser og kongresser.

I 2018 er der tilføjet spørgsmål, der omhandler

transferfrakursusUAOmedfokuspåanvendel-

senaf3-/5-årsplanerforudviklingafafdelingens

uddannelsen, estimat af tidsforbrug til opgave-

løsningensomUAO,statusforspeciallægernes

deltagelse i vejlederkurser for speciallæger, vurde-

ret effekt af vejlederfora, tryghed i læringsmiljø,

konferencernes læringsværdi og brug af teamba-

seret simulationstræning inkl. planlagte nye tiltag i

2019/2020.

Kvalitetsdata og omstrukturerin-ger af afdelingerI 2018 indgår i alt 39 kvalitetsdatasæt, der repræ-

senterer 36 afdelinger samt 2 »enheder« Neurofy-

siologisk Klinik og Neurorøntgen indgår hver med

et selvstændigt datasæt. I 2018 er kvalitetsdata

for det anæstesiologiske speciale efter aftale med

de2afdelingerBedøvelse&OperationogIntensiv

samlet i et datasæt, men indgår som 2 afdelinger i

beregningerne på AUH indikatorniveau (se bilag 7).

Tabel 1 - Kvalitetsmonitoreringsprogram for den lægelige videreuddannelse på AUH – standarder og

målinger

Standarder

Målinger

1 Intro-

duktion

2 Vejledning og supervi-

sion

3 Uddan-nelses-vejled-

ning

4 Struktur

og organi-sering

4c Arbejds- tilrette-læggelse

5 Kompe-tence-

vurdering

6 Uddan-nelses-kultur

7 Udvik-ling***

Statusmøder (x) xx (x) xxx xxx xx xx xxx

3-timers møder xx xx xx xx x xx

Lægelige vide-reuddannelses-rådsmøder

(x) x xx xx xx xx x xx

Aktivitets data* x xxx xxx x xxx x x

Evaluer.dk xx xxx xxx xx xx xxx xx x

360°’sfeedback**

x xx x xx xx xx x

Inspektor-rapporter

xxx xxx xxx xxx xxx xx xxx x

* Måler standarderne 1-5** Mål for lægerollerne kommunikator, samarbejder, professionel og leder/administrator/organisator*** Udvikling af den lægelige videreuddannelse monitoreres gennem alle indikatorer ved at sammenligne med tidligere år, men vurderes primært kvalitativt gennem statusmøder, 3-timers møder samt møderne i LVR.

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

25

5-punktsplanen2018Præsentationaf5-punktsplanenI Årsrapporten for 2017 blev indsatsområderne for udviklingen af den lægelige videreuddannelse på Aar-

husUniversitetshospital(AUH)præsentereti5-punktsplanenfor2018-2020.De5overordnedemålsæt-

ninger blev i foråret 2018 udarbejdet af Lægelig Videreuddannelse (LVU) i samarbejde med de 2 lægefag-

lige direktører bl.a. med afsæt i kvalitetsdata og de fælles forventninger til, hvilke områder det især var

nødvendige at fokusere på for at få flyttet uddannelsen godt med. På Årsmødet 2018 blev indsatsområ-

derne præsenteret og der var opbakning til en forsat prioritering af indsatser indenfor områderne:

• Denkliniskeoplæring–dygtigelægeroggodpatientbehandling

• Læringsoguddannelsesmiljø–åbenhedogtryghed

• Arbejdstilrettelæggelseoguddannelsesplanlægning–effektivlæring

Detblevendviderebesluttetatarbejdeefterdensamme5-punktsplanfremtilÅrsmødet

2020.

Ihvertafdefølgende5afsnitpræsentereskortstatusfraarbejdetmedudvalgteområderindenforhvert

tema. Herudover er særlige udviklingstiltag markeret med »gul tusch« .

I denne årsrapport har LVU - set i lyset af den alvorlige situation som AUH er i – valgt for hvert område at

foretage en vurdering af, hvad der især er brug for at være opmærksomme på og arbejde konkret med i

2019/2020 for at fastholde kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på AUH.

I bilagene 1 – 8 ses i lighed med tidligere år resultater af kvalitetsmonitoreringen på hospitals- og afde-

lingsniveau.

Uddannelse uden grænser og i de bedste hænder

1. Den kliniske oplæring - dygtige læger og god patientbehandling

2. Lærings- og uddannelsesmiljø - åbenhed og tryghed

3. Arbejdstilrettelæggelse & uddannelsesplanlægning - sikre effektiv læring i de nye fælles rammer

4. Udvikling af uddannelsesorganisation og »faculty« - ledelse og kompetencer

5. Kvalitet i de formelle vejledersamtaler - indhold, forventninger og ansvar

Moderne mesterlære –refleksion over praksis - det kliniske skønI 2018 fik Aarhus Universitetshospital (AUH) en

Grundfortælling, der med overskriften »Hele livet

i de bedste hænder« understreger, at den højeste

faglighed og den fortsatte udvikling er baseret på

at »vi uddanner, udvikler og støtter hinanden med

fokus på forbedring og på at lære i praksis«.

På AUH er evnen til at kunne mestre »det gode kli-

niske skøn« en central kompetence, som udvikles

sammen med andre og indebærer, at patienter og

pårørende involveres i den fælles beslutning og

behandling. Den kliniske oplæring er baseret på

»mesterlæren«. Det betyder, at uddannelseslæ-

ger lærer – bliver dygtige og kompetente – mens

de arbejder sammen med flere »mestre«, enten

speciallæger og/eller mere erfarne uddannel-

seslæger samt selvfølgelig andre faggrupper. En

forudsætning for at kunne udvikle evnen til at

foretage det gode kliniske skøn er, at der er en

arbejdstilrettelæggelse, der understøtter samar-

bejde, krydspunkter, dialog, refleksion og dermed

læring i praksis.

På alle afdelinger er der et stort ønske hos både

uddannelsesteamet og afdelingsledelserne om at

komme i gang med at udnytte de nye muligheder,

der er for at kunne levere mere mesterlære på

tværs af AUH.

På Årsmødet 2018 blev en række vigtige områder

diskuteret og fundet nødvendige at arbejde med

for at lykkes med »mere mesterlære«

• atsikreoplæringeniogomkringdenakutte

kirurgiske patient

• atnårderbliverfleremuligekrydspunkter–så

skal de udnyttes til læring

• atdererbrugformerekonkreteaftalerom,

hvem der har patientansvaret i Akutafdelingen

• atdererbrugforatmødesmeresomuddan-

nelsesansvarlige på tværs af afdelingerne og

komme mere med ind i diskussionerne med

afdelingsledelserne om bl.a. arbejdsgange og

vagtstrukturer

• atuddannelseslægerneskalhaveenstørre

rolle i de tværfaglige konferencer og der er

brug for at gøre konferenserne til et forum,

hvor specialerne kommer og hvor der er uddan-

nelsesmæssig værdi

• atdererbrugforindsigti,hvaddenyevagt-

strukturer gør ved uddannelsen og for at sikre,

at der etableres undervisning til de vagthold,

der skal gå på tværs af sengeafdelingerne

På Årsmødet blev der også skabt en bevidsthed

om, at videreudviklingen af samarbejdet udfordres

af, at når vi skifter arbejdsfunktioner og steder så

tager vi vores forventninger til andres adfærd med

rundt ud fra de stereotyper vi altid vil danne af

hinanden. Derudover er tilgangen ofte -

1. Den kliniske oplæring

- dygtige læger og god patientbehandling

26

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

27

»vi skal lige have styr på os selv først - i stedet

for at gå i gang med at arbejde med det, der går

på tværs« (citat organisationskonsulent Sigrid

Arler).

Supervision – arbejdspladsbaseret læringKvalitetsdata for 2018 viser, at langt de fleste

afdelingerne på trods af flytning og nye ram-

mer har formået at bringe uddannelseslægerne

tilfredshed med graden af supervision tilbage på

niveauet for 2016. Inden for alle uddannelsesgrup-

per undtagen almen medicin ses fremgang (figur

1). Subanalyse viser, at tilfredsheden især er øget

pådekirurgiskeafdelingerfra4,8i2017tilnu5,2i

2018. Tilfredsheden indenfor de tværgående spe-

cialererimponerendehøj5,6(sefigur2).

Figur 1; Supervision i det daglige arbejde

Evaluer.dk spm 12 ”jeg har fået supervision svarende til mit behov i det daglige kliniske arbejde Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

Figur 2; Supervision på tværs af specialer

Evaluer.dk spm 12 Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

Mesterlære er baseret på supervision og vejled-

ning og forudsætter, at vejlederne er tilgængelige,

når der er behov for dette. Desværre udfordrer de

geografiske afstande mellem Syd- og Nordsporet

supervision af blandt andet de kirurgiske forvag-

ter, der ser patienter i Akutafdelingen aften/nat.

Derudover har især flere kirurgiske afdelinger

spredte »arbejdsstationer« og for specialer med

få speciallæger fx Tand-, Mund- og Kæbekirurgi

og Plastik- og Brystkirurgi betyder det, at det er

svært at sikre den rette mulighed for supervision

alle steder på en gang.

I 2018 har der på Årsmødet - og især i det fora,

hvor afdelinger med KBU-læger mødes - været

diskuteret, hvordan supervisionen kan organi-

seres dvs. hvem, der kan/skal supervisere hvem,

hvornår og hvordan.

Antallet af forskellige vagtlag på AUH er steget

markant. Der er derfor nu i højere grad brug for

klare rammer og aftaler omkring supervision bl.a.

for, at den enkelte uddannelseslæge ikke hver

gang skal i forhandling om, hvem der superviserer

hvilke områder. På det kirurgiske områder sikrer

tilstedeværelsen af Akutteamet fra Mave- og

Tarmkirurgi i Akutafdelingen i dagstid en høj grad

af supervision. På samme måde deltager Akutlæ-

gerne i supervisionen af medicinske skadevagter.

Flere afdelinger arbejder derudover med at gøre

uddannelseslægerne mere opsøgende omkring

supervision fx ved at følge op i EPJ på patientfor-

løb og opsøge den mere erfarne læge, der har set

patient efterfølgende. For inspiration se Øjen-

sygdommes tiltag om »mere supervision«, hvor

rollemodeller via video viser »god« supervision i

praksis (side 19) og konceptet »Bedside-supervisi-

on« (side 32).

28

Konferencer – træning i ledelsePå AUH er uddannelseslægernes vurdering af

udbyttet af afdelingernes konferencer generelt

høj (se figur 3). I aktivitetsdata 2018 spurgte vi for

førstegangtilUAOérnesvurderingafomafdelin-

gens konferencer har høj læringsværdi; 60% (23)

svarede »helt enige«, 37% (14) »enige« og kun 2

»neutral«.

Figur 3; Udbytte af konferencer

Evaluer.dk spm 20; ”Jeg har fået udbytte af uddannelsesste-dets konferencer« Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

I 2017 var det fælles tema 3-timers møderne

»Konferencer – hvordan øger vi læringsværdien af

disse?«Opfølgningpåstatusmøderneharvist,at

der i 2018 er arbejdet meget seriøst med emnet.

De nye omgivelser, nye samarbejdspartnere og nye

teknologiske muligheder har åbnet op for at prøve

»noget« nyt, flytte rundt på tidspunkter og invitere

andre specialer ind og med. Det er bl.a. lykkedes

at etablere en fælles konference mellem neuro-

radiologer og øjenlæger – en konference, som

allerede er berømmet af alle for den høje lærings-

værdi. Ældresygdomme startede med at ændre

røntgenkonferencen til at være videobaseret, men

er nu vendt tilbage til en »øjenkontakt« model.

Karkirurgi sikrer tid til, at uddannelseslæger kan

forberede sig til røntgenkonferencen, så de kan

fremlægge og følge op på patientforløbene. Flere

afdelinger, fx Urinvejskirurgi, Ældresygdomme

og Blodsygdomme, er lykkes med, at det nu er

uddannelseslæger, der leder konferencer. Midlet

har bl.a. været, at der er udviklet en fast struktur

enten af afdelingen selv eller med hjælp fra »Yngre

læger på banen«. Et emne, der fortsat arbejdes

med er, hvordan ældre uddannelseslæger kan blive

involveret aktivt i de multidiciplinære team (MDT)

konferencer. På Kræftafdelingen gøres dette ved

at friholde bagvagten fra andre opgaver. Digitali-

seringen med Klinisk Logistik og EPJ tavler på alle

afdelinger bidrager i høj grad til mere mesterlære

bl.a. via tavlemøder med case-diskussioner, ved

fremvisning af røntgenbilleder eller ved at lette

vagtoverleveringer.

Sammenflytningen har på nogle afdelinger bety-

det, at antallet af deltagere i konferencerne nu er

en udfordring. Dette betyder, at Kræftafdelingen

har fået dispensation til at holde deres ugentlige

fælleskonferenceietauditoriumogpåOrtopædki-

rurgi deltager studenterne kun på skift!

Kompetencevurdering AUH har en ambition om, at alle kompetencevur-

deringsmetoder (KV) skal anvendes struktureret

og professionelt dvs. bidrage til »at gøre dygtige

læger« dygtigere. Kvalitetsdata på afdelingsniveau

vises i bilag 7.

Arbejdet med implementering af kompetencevur-

dering - mange tiltag

På AUH er der i en årrække arbejdet målrettet på

at øge brugen af de obligatoriske kompetence-

vurderingsmetoder bl.a. ved at øge viden gennem

deltagelse på kurser, temadiskussioner på Årsmø-

der, emner på 3-timersmøder med opfølgning på

LVR møder og UKYL netværksfora. Der er arbejdet

med transfer for introlægernes og speciallæger-

nes vejledningskursus og mange uddannelses-

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

29

teams har undervist i egen afdeling eksempelvis i

brug af Logbog.net App. På de enkelte afdelinger

er mange tiltag over årerne »strandet« af forskel-

lige årsager, men primært på grund af manglende

speciallægeressourcer og tid. I 2018 har flere af-

delinger dog skruet »bissen« på og stiller nu større

og tydelige krav til uddannelseslægernes om, at

det faktisk forventes, at kompetencevurdering

gennemføres som planlagt, fordi det er en naturlig

del af oplæringen.

Status for brug af de obligatoriske kompetence-

vurderingsmetoder – som at vende en supertan-

ker – måske drejer vi?

Siden2014harvipåAUHbedtUAO’erneomat

»selvevaluere« brugen af de metoder, der skal

anvendes i afdelingen. Data vises i figur 4, hvor det

ses,at69%afdeUAOér,derskalbruge»struktu-

reret observation« i 2018 vurderer, at metoden

bruges i »høj eller meget høj grad« – en andel, der i

2014 kun var 39%.

Figur 4; Anvendelse af kompetencevurderingsredska-ber AUH 2014-2018

% af de afdelinger, der skal bruge metoden som svarer i høj/meget høj grad. Der blev ikke spurgt til MiniCex i 2014.

Med alle mulige forbehold for bias & confoundere

ses en positiv udvikling siden 2014, og det er især

glædeligt, at der er en øget anvendelse af de me-

toder, der kræver direkte observation. Ligeledes

erandelenafUAO’er,dersvarer»brugessletikke/i

ringe grad« reduceret i samme periode (data ikke

vist).

Ifigur5sesstatusforanvendelsesgradenafde

forskellige metoder på AUH i 2018 og selvom

udviklingen er positiv, er der endnu ingen af de

metoder, der er baseret på direkte observation,

der indfrier målet om en 80% anvendelse »i høj/

meget høj grad«.

Figur 5; Anvendelse af kompetencevurderingsmetoder på AUH 2018

% af svar beregnes ud fra antal afdelinger, der skal bruge metoden (vises i boksen).

Der forventes i 2019/2020 en effekt af, at flere

afdelinger nu planlægger med, at kompetencevur-

dering skal være en fast del af bestemte ambula-

torier, stuegang på udvalgte dage, ved indeksope-

rationmedkravometvistantalOSATSskemaer

mm. Der er heller ikke tvivl om, at muligheden for

at tilgå KBU lægernes kompetencekort direkte

via logbog.net App har en positiv effekt. Flere

specialer fx Klinisk Immunologi er på vej med nye

og brugbare kompetencekort med inspiration fra

Klinisk Mikrobiologi.

I forhold til de retrospektive metoder er udviklin-

gen også positiv og tæt på de 80%, hvilket vurde-

res at være en effekt af, at flere intern medicinske

specialer har indført case-baserede diskussioner i

grupper ad modum Diagnostisk Center i Silkeborg

bl.a. Diabetes- og Hormonsygdomme og Lunge-

sygdomme. Et set-up der nu også breder sig på

den kirurgiske afdelinger Kvindesygdomme og

Fødsler, Urinvejskirurgi, Øre-, Næse- og Halskirurgi

samt Øjensygdomme.

30

For»helhedsvurderingerne«gælder,at360°’s

feedback opfylder indikatorniveauet »tilfredsstil-

lende«. I forhold til brug af »generel vurdering« er

data i både i 2017 og 2018 justeret således, at kun

de specialer, hvor metoden skal anvendes ifølge

målbeskrivelsen er medtaget.

Uddannelseslægernes vurdering af brug af kom-

petencevurdering og feedback

Data fra evaluer.dk viser, at niveauet for at plan-

lagt kompetencevurdering (KV) gennemføres nu

er stabiliseret efter et fald i 2017 (se figur 6). På

halvdelen af afdelingerne er uddannelseslæger-

nes tilfredshed med KV »særdeles god« med en

gennemsnitsscore≥5,3ogkunpå4erden<4,7

»under tilstrækkelig«. I forhold til brugen af feed-

back (se figur 7) som en del af kompetencevurde-

ringen er det nu kun 7 afdelinger mod 12 i 2017,

hvorscore<4,7.

Figur 6; Er planlagt kompetencevurdering gennemført?

Evaluer.dk spm 5Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

Figur 7; Kompetencevurdering er fuldt af feedback

Evaluer.dk spm 6Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

Gennemførelse af 360°’s feedback på AUH

Der er på AUH aftalt en konsensus for gennemfø-

relseaf360°’sfeedback.

• KBUlæger-1gang

• Introduktionslæger–1gang

• Hoveduddannelseslægeriegetspeciale-1

gang i hvert uddannelseselement dog mini-

mum hver 18. måned

• Hoveduddannelseslægerialmenmedicin–1

gang i løbet af hospitalsansættelsen

I 2018 har i alt 348 uddannelseslæger har gennem-

førten360°’sfeedbackprocessvarendetil86%af

de forventede (tabel 2) og dermed fortsætter den

positive udvikling fra 2016, hvor andelen var 77%.

I2018har36afdelingeranvendt360°’sfeedback

og 24 afdelinger opfylder niveauet »særdeles god«

(≥90 %), 1 afdelinger »tilstrækkelig« (≥80 %), 12 af-

delinger(<80%).Indenfordekirurgiskespecialer

er anvendelsesgraden »særdeles god« på 10 ud af

12 afdelinger, mens dette niveau kun opfyldes på

ca. halvdelen af afdelingerne indenfor for medicin-

ske og tværgående specialer (se bilag 7).

Tabel 2; Antal 360°’s feedbackmodtagere på AUH 2018

I 2018 er der i alt inviteret ca. 7400 respondenter.

Antallet af invitererede respondenter pr. FBM er

faldetfra23,5i2017tilnu21,3,herafsvarer14,7

(15,9i2017).Dererinviteret800færrerespon-

denter i 2018, hvilket betyder, at øget information

til uddannelseslæger, hovedvejledere og feedback

facilitatorer kombineret med at »andre 2« grup-

pen blev fjernet som respondentgruppe har haft

en positiv effekt.

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

31

Patientinvolvering og Patientansvarlige læge Implementering af patientansvarlige læge (PAL)

er fortsat på nogle afdelinger en barriere for ud-

dannelseslægernes mulighed for at træne rollen

som patientansvarlig. På Kræftsygdomme arbej-

des med Team-Pal, hvor uddannelseslæger enten

fungerer PAL per delegation eller kobles op på

speciallægerne som en »med-PAL« eller som det

hedder Blodsygdomme er i en »buddy-ordning«.

Patientinvolvering & fællesbeslutningstagning –

effektiv kommunikation med patienter

På AUH er »Patientinvolvering« fortsat et tværgå-

ende indsatsområde forankret i et program ledet

af programchef Lisbeth Kallestrup. Der er fra po-

litisk og patientforeningernes side et stort fokus

på, hvordan sundhedsprofessionelle og dermed

også uddannelseslæger sikrer patientinvolvering

bl.a. ved at være gode til at opbygge relationer.

I speciallægeuddannelsen er der

ikke struktureret træning i brug af fx

beslutningsstøtteværktøjerellerPRO-

skemaer (Patientrapporterede data)

til at understøtte Fællesbeslutnings-

tagning. Der opsamles ikke systematisk

feedback fra patienter og pårørende på,

hvordan de oplever sig inddraget. Der

gives feedback på de kommunikative

kompetencerbl.a.via360°’sfeedbackog

i daglig klinisk praksis. På enkelte afde-

linger på AUH trænes fortsat »kollegial

kommunikation« i et set-up med faciliteret reflek-

sion ud fra video af patientsamtaler. I evaluer.dk

ses, at på 16 afdelinger er uddannelseslægernes

tilfredshed med feedback på kommunikation

»særdelesgod«(≥5,3)ogkunpå4erden»under

tilstrækkelig«(<4,7).

Enkeltespørgsmåli360°’sfeedbackadreserer

direkte uddannelseslægens relation til og involve-

ring af patienterne (se tabel 3)

Det er entydigt, at uddannelseslæger på AUH

behandler patienter respektfuldt. På spørgsmålet

om involvering af patienten i beslutninger er det

tankevækkende, at 22% af speciallægerne ikke

kan svare på dette spørgsmål. Dette kan måske

forklares med, at uddannelseslæger oftest kon-

ferere beslutningen med speciallægerne uden, at

patienten er tilstede.

SpørgsmålSelv

(% af svar)N=317*

Speciallæger (% af svar)N=1294

Udd. læger (% af svar)

N=1185

Plejepersonale (% af svar)N=1268

Behandler patienten respektfuld (samarbejder)

98 98 98 97

Jeg oplever, at patienter har tillid til denne læge (samarbejder)

77 91(NA15%) 93 (NA 17%) 92

Involverer om muligt patienten i beslutninger (samarbejder)

77 90 (NA 22%) 92(NA25%) 92 (NA 7%)

Tabel 3; 360 feedback og patientrelaterede spørgsmål (% svar i ”næsten altid og altid)

32

••

•

•

•

• •

•

•

•

•

•

Bedside supervision – medicinske patienter i Akutafdelingen

»Bedside supervision« er et spændende nyt tiltag

undervejs på AUH. En gruppe af special- og uddan-

nelseslæger, der deltager i medicinsk Akut Fæl-

lesvagt, har taget initiativ til at udvikle en ny måde

at arbejde på Plan 3 i Akutafdelingen. Konceptet,

der er inspireret af lignende tiltag fra Diagno-

stisk Center i Silkeborg, blev først præsenteret af

Janne Fassov, UKYL på Lever-, Mave- og Tarmsyg-

domme på et arbejdsmøde omkring uddannelse

i Akutafdelingen i oktober måned. Efterfølgende

er tiltaget præsenteret for afdelingsledelser og

hospitalsledelsen.

»Bedside supervision« skal sikre, at uddannelses-

lægen selv danner sig et oveblik over patienten

og derefter fremlægger sine fund og overvejelser

struktureret til den superviserende læge på sen-

gestuen. Konceptet indebærer, at uddannelseslæ-

ge og superviserende læge sammen lægger en be-

handlingsplan inde hos patienten. Det tilstræbes,

at der også laves en aftale om, hvem der følger op

på undersøgelserne. Tiltaget er en anderledes og

mere patientinddragende måde at arbejde på. Den

klassiske medicinske »gennemgang« bliver erstat-

tet af »behandlingsplan og justering af plan«. Det

er et tiltag som forhåbentlig på en gang kan få

positiv indvirkning på patientbehandling, uddan-

nelse og arbejdsgange – der bør være ren win-win.

Der er dog ingen tvivl om, at der er brug for en

kulturændring og dermed brug for et længereva-

rende fokus.

»Bedside supervision« implementeres i løbet af

2019, og indsatsen rettes initialt mod mere rolige

perioder i dagstid. Det er dog forventningen, at

arbejdsgangen skal anvendes 24/7 efterhånden

som der opstår en fortrolighed med konceptet og

erkendelse af gevinsterne.

Gruppen består af : Janne Fassov, UKYL, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Thomas Sandahl, afdelingslæge, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Morten Møller Poulsen, Diabetes- og Hormonsygdomme, Jette Møller Ahrensberg, overlæge, Akutafdelingen, Mette Molly, afdelingslæge, Infektionssyg-domme, Anne-Sofie Bjerrum, afdelingslæge, Lungesygdomme, Marianne Kleis Møller, UKO

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

33

I 2018 har langt de fleste afdelinger haft nok at

gøre med at sikre patientbehandling samtidig med

indflytningen. Det blev derfor ikke i 2018, at vi kom

til fuldt ud at udnytte det store uddannelsesmæs-

sige potentiale på AUH, og dermed fik endnu mere

moderne mesterlære ud af, at 36 specialer nu er

samlet på én matrikel. Der er talrige ideer til forbed-

ringer i afdelingerne bl.a. på området konferencer

og supervision på tværs af specialer, som der skal

arbejdes videre med.

Status for implementeringen af kompetencevurde-

ring på AUH er fortsat »under tilstrækkelig« baseret

påUAO’ernesselvrapporteringogevaluer.dk(indi-

kator7).Implementeringsgradenaf360°’sfeedback

på AUH er fortsat på niveauet »tilstrækkelig« (indi-

kator 6). På nogle afdelinger er udviklingen i brugen

af struktureret kompetencevurdering i klinisk

praksis positiv, men samtidig er det bekymrende,

at der i stigende grad henvises til, at det aktuelle

ressourcepres gør, at der ikke kan gennemføres den

planlagte kompetencevurdering.

LVU vil i 2019/2020 arbejde med og for…

• atdetivoresnyearbejdsgangebliverlegitimt,atviprioritererdenfællesrefleksion,somen naturlig del af det daglige arbejde, og at den del i højere grad efterspørges ledelses-mæssigt

• atfådiskuteretogiværksattiltag,derkanmedvirketilatuddannelseslægerneihøjeregrad bliver udfordret på deres evne til at tage ansvar og træffe de kliniske beslutninger i dialog med patient og pårørende

• atfådiskuteretogiværksattiltag–isamarbejdemedandresundhedsprofessionellepåAUH - der kan medvirke til at træne uddannelseslæger til at kunne leve op til patienterne forventning om involvering i beslutninger om deres behandling.

• atderkommerstørrefokus,hvordanvitræneruddannelseslægerneiatindgåiplanlæg-ning og koordination af det daglige arbejde bl.a. via træning i praksis af organisatorisk tænkning

• atstyrkebrugenaffeedbacksomendelafkompetencevurderingen

• atderpåtværsafAUHudarbejdesetfælleskonceptomkringbrugenaffeedbackkombi-neret med et øget fokus på »kollegial kommunikation«.

• atkompetencevurderingernebliverenfastdelafarbejdsplanlægningen

• atfådiskuteretogiværksattiltag,derkanmedvirketil,atafdelingsledelserogarbejds-planlæggere - også i en presset hverdag - sikrer at, aftaler om brug af kompetencevurde-ring i klinisk praksis efterleves

• atderbliversatstrømtildegeneriskekompetencevurderingsredskaberMiniCexogOSATS i logbognet

• atsprededegodeeksemplerpå,hvordanlæringsværdienafkonferencernekanøges

Konklusion - den kliniske oplæring

2. Lærings- og uddannelsesmiljø

Vurdering af arbejdsklima og lærings- og uddannelsesmiljø på AUHEfter flytningen af de to store blokke i henholdsvis

maj og september/oktober 2018, er de fleste afde-

linger nu samlet på en matrikel. Store forandringer

kan i en afdeling rokke ved et ellers godt lærings-

og uddannelsesmiljø og give utryghed. Denne

effekt har kunnet aflæses på nogle afdelinger og

specielt hos de KBU lægerne, der har skullet evalu-

ere i flytteperioden. Afdelingerne skal have ros for,

at KBU lægerne overordnet ser sig som en del af

holdet, selv om afdelingerne har været i gang med

en større ændringer af arbejdsgange, vagtstruktu-

rer mm (figur 8).

Figur 8; Arbejdsklima – uddannelseslæger AUH

Evaluer.dk spm 24 ”jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som en del af et arbejdsfællesskab”Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

Det overordnede billede af arbejdsklimaet på AUH

i 2018 vurderet ud fra evaluer.dk viser heldigvis

forsat meget høj tilfredshed med arbejdsklimaet

på tværs af afdelingerne sammenlignet med de

to foregående år dvs. status quo (figur 9). Det ses,

at tilfredsheden er størst indenfor de medicinske

afdelinger. Der er heldigvis god overensstem-

melse mellem uddannelseslægernes evalueringer

ogUAO’ernesopfattelse,da95%afUAO’erneer

»enige/helt enige« i, at afdelingen har et trygt læ-

rings- og uddannelsesmiljø (jf. aktivitetsdata).

Figur 9; Arbejdsklima på tvær saf specialer 2018

Evaluer.dk spm 24, 23, 22 og 21 (oppefra og ned)Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

34

heldigvis er der forsat meget høj tilfredshed med arbejdsklimaet

på tværs af afdelingerne

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

35

At sikre trygge rammer og passende udfordringer 24/7Vagtstrukturer og uddannelsen

Region Midtjyllands akutkoncept for Akuthospi-

taler og de akutte patientforløb er ved sammen-

flytningen i Skejby blevet implementeret på AUH.

Samlingen af afdelinger i Skejby har derfor også

betydet nye vagtstrukturer og arbejdsfællesska-

ber. Nogle af vagtfællesskaberne har været for en

overgangsperiode, og derudover har der i 2018

været en række nødvendige ad hoc justeringer –

begge elementer, der har udfordret uddannelses-

planlægningen (se Kap 3).

Specielt samarbejdet omkring den akutte patient

og vagtdækningen i Akutafdelingen er ændret

væsentligt. Uddannelseslæger og speciallæger fra

mange kliniske afdelinger har nu deres regelmæs-

sige gang i Akutafdelingen, hvor der samarbejdes

med Akutmedicinerne om de akutte opgaver.

Struktur og sammensætning af specielt »Akut

Fællesvagt«, der primært tager sig af de akutte

medicinske problemstillinger, har fyldt meget. I

2018 blev der derfor nedsat en arbejdsgruppe

bestående af de lægefaglige direktører, de uddan-

nelseskoordinerende overlæger og relevante af-

delingsledelser, der løbende evaluerer og justerer

»Akut Fællesvagt« .

Lægelig Videreuddannelse (LVU) arbejder for at

sikre, at uddannelsesperspektiverne tænkes med

på tværs af AUH, og er dybt involveret i arbejdet

med ny vagtstruktur. Uddannelsen er bl.a. udfor-

dret af den betydelig geografiske afstand mellem

Akutafdelingen og afdelingerne i Sydsporet. Ud-

dannelseslægerne er i vagterne mindre tilknyt-

tet egen afdeling, og kombineret med den høje

vagthyppighed reduceres »holdfornemmelse«.

Derudover arbejdes, der fortsat på at finde en

model for vagtfællesskaberne på tværs af de

medicinske sengeafdelinger i de 3 spor; Nord, Syd1

og Syd2. Særlig fastlæggelse af vagtstrukturen

i Sydsporet er udfordret af antallet af senge og

kompleksiteten i vagtopgaven. Det betyder, at der

er behov uddannelseslæger på et vist kompeten-

ceniveau, som har adgang til den nødvendige su-

pervision 24/7. I skrivende stund er der desværre

ikke fundet en endelige sammensætning.

Vagthyppighed - vakancer og be-manding - en udfordring for ud-dannelsenI 2018 har flere afdelinger haft vakancer (orlov

eller ubesatte stillinger) eller haft perioder med

højt sygefravær. Det gælder fx Neurologi, Karki-

rurgi, Lungesygdomme og Øjensygdomme, hvilket

blandt andet har betydet øget vagthyppighed. I

flere afdelinger (Lever-, Mave- og Tarmsygdomme,

Lungesygdomme, Diabetes og Hormonsygdomme)

er vagthyppigheden for nogle uddannelseslæger

nu så høj, at der er store udfordringer med at sikre

de tilstrækkelige dagsfunktioner.

På det kirurgiske område har Mave- og Tarmkirur-

gi været nødsaget til at fastholde en vagtstruktur

med 2 mellemvagtslag (7-skiftede) for at sikre pa-

tientbehandling og supervision i Akutafdelingen.

Går en uddannelseslæger i en 7-skiftet vagt 24/7,

er der reelt kun 1 ½ -2 dage per uge til de plan-

lagte dagsfunktioner som stuegang, operation,

ambulatorier mm.

Medvirkende til, at uddannelsesudbyttet er

udfordret, er det aktuelle økonomiske pres på

AUH. Det betyder, at der ikke længere udbetales

overarbejde dvs. alle arbejder kun 37 timer per

uge. Alt i alt er usikkerheden om vagthyppigheden

en negativ faktor for arbejdsmiljøet, selvom der

i afdelingerne er en god kultur for at hjælpe hin-

36

anden. I de skærende specialer er mindre dagtid

sammenholdt med den reducerede operationska-

pacitet en tydelig stressfaktor - også for uddan-

nelseslægerne - og der er stor bekymring for om

alle kompetencer kan opnås.

Uddannelse på tværs af AUH og i egen afdeling Samarbejde om uddannelse på tværs af profes-

sioner

2018 har også været året, hvor vi satte fokus på

uddannelse på tværs af afdelinger og faggrupper.

I aktivitetsdata 2018 (bilag 4) har vi spurgt ind til

om og hvordan, der samarbejdes med andre fag-

grupper om uddannelsesopgaven. Akutafdelingen

har etableret sig med et tværfagligt uddannelses-

teamogerfaretenstorsynergieffekt.Overordnet

har ca. 2 ud af 3 afdelinger aftalt grader af samar-

bejde på tværs af professioner omkring uddannel-

sesopgaven, dog med en stor variation afhængig

af typen af speciale fra 82% af de tværgående

specialer til kun 42% af de kirurgiske specialer.

Tabel 4; Uddannelse på tværs i afdelingen

Samarbejde mellem præ- og postgraduat uddan-

nelse

Mellem det præ- og postgraduate område er det

desværre kun 42% af afdelingerne, der har et

etableret et formelt samarbejde mellem uddan-

nelsesteam og lærestolsprofessorer/lektorer

(tabel 4).

Aarhus Universitet, Health barsler med en ny stu-

diereform, der vil betyde, at klinikopholdene skal

have mere »patient hands-on« og derfor vil der i

2019/2020 være brug for at øge samarbejdet.

Transfer – kobling kurser og praksisTransfer fra de obligatoriske kursus i speciallæ-

geuddannelsen

I 2018 har vi fastholdt fokus på, hvordan afdelin-

gen efterspørger og anvender udbyttet fra vejled-

ningskursetogSOL-3-kurset(tabel5).Kompeten-

cevurdering er et kontinuerligt indsatsområde på

AUH. I introduktionslægernes obligatoriske kursus

i vejledning, indgår en opgave om optimering af

brugen af kompetencevurdering i egen afdeling.

Interesse for og aktiv efterspørgsel af denne

opgave, kan både bidrage til øget transfer for den

enkelte uddannelseslæge, og medvirke til at styrke

brugen af kompetencevurdering i afdelingen.

Tabel 5; Transfer fra generelle kurser – I-læger 2017/2018

Dataviser,at24%afUAO’ernei2018vurderer,at

I-lægernes hjemmeopgave i »høj/meget høj grad«

efterspørges i afdelingerne. Dette er fortsat ikke

tilfredsstillende, men der er dog tale om en for-

dobling sammenlignet 2017 (12%)!

ISOL-3kursetforhoveduddannelseslægerindgår

en opgave, der skal løses i egen afdeling. Det er

derfor yderst relevant for afdeling og uddannel-

seslæge, at arbejdet præsenteres fx til morgen

undervisning. Resultaterne fra »aktivitetsdata« er

nedslående;33%afUAO’erneikkeerklaroverom

SOL-3opgavenskaludføresiafdelingen,ogkun

17%afde12afdelinger,hvorSOL3opgavenlaves

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

37

angiver, at opgaverne efterspørges/anvendes »i

høj/meget høj grad«.

Tabel 6; Transfer fra kurser og kongresser

Transfer for kurser og kongresser

Fra kurser og konferencer har 62% af afdelin-

gerne en struktur for præsentation og deling af

viden, hvilket er status quo (tabel 6). Der er dog

siden 2017 sket en forskydning mellem de medi-

cinske og kirurgiske afdelinger, således at flere

medicinske og færre kirurgiske afdelinger har en

fast praksis. Årsagen til, at der er færre kirurgiske

afdelinger, der opretholder en praksis på området,

er ikke klar, men kan være relateret til det gene-

relle pres på afdelingerne.

Mindfulness til KBU og I-læger Det er væsentligt at have fokus på at skabe ram-

mer, der fremmer den fysiske og mentale sundhed

både på individ og på organisatorisk niveau. Der

skal være balance mellem krav og ressourcer samt

sikres forebyggelse af stress og udbrændthed

med udgangspunkt i det hele menneske.

AUH har længe tilbudt Mindfulness Baseret

StressReduktions forløb (MBSR) på 8 uger til

ansatte. MBSR består af mindfulness træning og

korte teoretiske oplæg. Der er en forventning om,

atderogsådagligthjemmetrænes45-60min.Er-

faringen er dog, at kun få læger vælger at deltage i

forløbet, der giver redskaber til at kunne reducere

stress i hverdagen. Derfor sammensatte vi med

underviserne et monofagligt hold med i alt 12

KBU- og Intro-læger, der startede november 2018

og med samme indhold som de øvrige hold.

Efaringerne var, at de fleste oplevede at få red-

skaber, der er anvendelige i den travle hverdag.

Det var dog en udfordring, at flere ikke havde

mulighed for at komme til alle seancerne. På

evalueringsmødet blev det diskuteret, om det var

en væsentlig forudsætning, at kurset var mono-

fagligt. Konklusionen var, at det fortsat er et ønske

fra KBU og intro-lægerne om, at være sammen

som en monofaglig gruppe, men at tilbuddet med

fordel kan udvides til at omfatte alle uddannelses-

læger.

Der er derfor planlagt et nyt forløb for alle uddan-

nelseslæger i august måned 2019, og som foregår

overvejende uden for normal arbejdstid. LVU vil

løbende evaluere, om der er behov for at fortsæt-

te tilbuddet som »rene« lægehold.

38

Psykologisk sikkerhed og den lægelige videreuddannelse på AUH

Psykologisk sikkerhed – hvad er det?Et af de centrale temaer i arbejdsmiljøindsatsen

på Aarhus Universitetshospital i 2019 er »psykolo-

gisk sikkerhed«.

Begrebet »psykologisk sikkerhed« opstod ved, at

forskeren Amy Edmonson undersøgte sammen-

hængen imellem gode teams og mængden af fejl

rapporteret imellem kiruger og fandt, at jo bedre

teams des flere fejl. Ikke fordi de lavede flere fejl,

men fordi de var bedre til at tale om fejl, som en

del af læringen. Denne sammenhæng er essensen

af »psykologisk sikkerhed«.

• Enpsykologisksikkerarbejdspladser,hvor

man føler sig fri til at dele idéer, fejl og kritik.

Man er mindre optaget af at beskytte ens eget

image og mere fokuseret på at gøre et godt

stykke arbejde. Det vil sige, at man kan have

fokus på at bidrage til arbejdspladsens mål.

• »Psykologisksikkerhedertroenpå,atman

ikke kan blive straffet eller ydmyget for at tale

om sine idéer, spørgsmål, bekymringer eller

fejltrin«

(professor Amy Edmondson, Harvard Business School)

Et team, der har en høj grad af »psykologisk sik-

kerhed« er mere tilbøjelige til

• atsøgefeedback;klartilatlære,gøresigsår-

bar og modtage negativ kritik

• atsøgehjælp;gårtilandreteammedlemmer

for hjælp eller deler informationer

• atsigesinmening;diskutererfejloguventede

resultater – det er omkostningerne værd at

sige sin mening!

• innovation;nyeideerkanbringesfremogså

ved uenighed - der er risikovillighed og der

eksperimenteres

• atbrydegrænser;koordinerer,støtterog

hjælper på tværs af grupper, kan levere dårlige

beskeder og tør tage risikoen ved at bryde

grænser

Psykologisk sikkerhed og360°’sfeedbackPåAUHgennemføressystematisk360°’sfeed-

back på langt de fleste afdelinger, og der er derfor

muligt at samle repræsentative data på hospitals-

og afdelingsniveau. I denne Årsrapport har vi for

førstegangundersøgtomaggregerede360°’s

data kan belyse området »psykologisk sikkerhed«.

Vi har ud fra de overordnede temaer udvalgt de

relevante spørgsmål og analyseret aggregerede

dataindsamletfraallegennemførte360°’sfeed-

backprocesser på AUH i 2018 (tabel 7).

Citat Poul Blaabjerg, Dagens Medicin d 29/5 2019

»Det er svært at give en håndfast erklæring på, at en sparerunde ikke vil påvirke arbejdsmiljøet. Men omvendt mener jeg også, at vi har været gode til at arbejde med trivsel under disse rammebetingelser.

Vi kan ikke flytte betingelserne, men vi kan godt gøre dem bedre. Derfor arbejder vi i år med et tema, der hedder psykologisk sikkerhed.

Vi skal være sikre på, at medarbejderne føler sig psykologisk sikre, og kan, tør og må ytre sig, når der er pres på og opsigelser.«

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

39

Tema: at søge feedback360°’sfeedbackafdækkeratgiveogmodtage

feedback konstruktiv. I forhold til »at give feed-

back« er der trods en massiv indsats for at ændre

feedbackkulturenpåAUHigennemdesidste5-6

år fortsat en høj andel af svar i »af og til eller

sjældnere«. Der er dog et fald i andelen, der svarer

»af og til eller sjældnere« som for selvevaluerin-

gerne er fra 47% til 39%, for speciallægegruppen

fra 28% til 22% og i sygeplejerskegruppen fra 20%

til 17% (data ikke vist)

Datafra2018viseratca.55-65%afsamarbejds-

partnerne vurderer, at uddannelseslægen giver

feedback »næsten altid/altid«, mens kun 22 %

af uddannelseslægerne mener, de i samme grad

giver feedback (figur 10 og tabel 7).

Tabel 7; Psykologisk sikkerhed vurderet ud fra 360’s feedback – andel, der svarer ”næsten altid og altid”

Selv (% af svar)N=317

Speciallæger (% af svar)N=1294

Udd. læger (% af svar)N=1185

Pleje- personale (% af svar)N=1268

At søge feedback

Agerer konstruktivt på feedback fra andre (samarbejder) 70% 89% 89% 88% (NA 22%)

Giver feedback (samarbejder) 22% 55%(NA22%) 53% 65%

Er konstruktiv i sin feedback (samarbejder) 62% 83% (NA 20%) 84% 82% (NA 17%)

At søge hjælp

Beder om input fra andre når det er relevant (samarbej-der)

85% 88% 88% 88%

Beder om hjælp ved for store belastninger (led/adm/org) 48% 74% (NA 19%) 75% 79%(NA25%)

At sige sin mening

Indgår i dialog ved uenighed (samarbejder) 55% 82% 77% 81% (NA 17%)

Innovation

Evner at udnytte egne ressourcer (professionel) 65% 83% 89% 91% (NA 18%)

At bryde grænser

Respekterer andres roller (samarbejder) 90% 94% 94% 95%

Er bevidst om egne grænser (professionel) 83% 88% 91% 91%(NA15%)

”No answer” raten er, hvor ikke andet er angivet <15%

Figur 10; 360°’s feedback 2018 - at give og modtage feedback samt indgår i dialog ved uenighed

Ialt 317 feedbackmodtagere. Fordeling af svar i %

40

Der er enighed om, at den feedback, der gives,

i langt overvejende grad er konstruktiv. Dog

vurdererca.2/3af»selv’erne«,atderesfeedback

»næsten altid/næsten« er konstruktiv (tabel 7) og

70%, at de »næsten altid/altid« agere konstruktiv

på feedback fra andre.

Tema; at søge hjælpSiden2014harværet5.uddannelseslægepå

AUH svaret at de »af og til eller sjældnere beder

om hjælp ved for store belastninger«, hvilket er

bekymrende. En analyse af svarmønstre på tværs

af specialer i 2017 og 2018 (figur 11) viser, at det

nu er hver 4. uddannelseslæge i de kirurgiske spe-

cialer, der vurderer, at de »af og til eller sjældnere

beder om hjælp ved for store belastninger«. En

negativ udvikling, der er meget bekymrende og

kan være tegn på et lavere niveau af psykologiske

sikkerhed på tværs af et behandlerteam. At der er

stor forskel på »omgivelsernes« svar og vurdering

er forenelig med, at det at undlade at bede om

hjælp er en »egen oplevelse« og derfor ikke nød-

vendigvis kan aflæses af omgivelserne.

Figur 11; ”Beder om hjælp ved for store belastninger” – 360°’s feedback data AUH 2017 og 2018

Hvordan spørgsmål og svar, skal fortolkes kan altid

diskuteres, men nogle af de kommentarer, der er

kommet på statusmøder i 2019 er; »det er reelt

ikke muligt at få hjælp – så man spørger ikke…

(UKYL)«; »uddannelseslæger ser det som vigtigt at

kunneklarebelastningerselv(UAO)«og»måske

er det fordi vores Akutafsnit, hvor KBU-lægerne

har funktion er flyttet væk fra alle andre dele af

afdelingen (ledende overlæge)« . På alle afdelinger

ser de ledende overlæger med stor bekymring på

uddannelseslægernes svar på dette spørgsmål, og

beder altid uddannelsesteamet om, at undersøge

emnet yderligere, og der aftales opfølgning fx på

lægemøder og iværksættes mulige tiltag.

Tema; at udfordre grænser og sige sin meningUddannelseslægernes selvevaluering viser, at de

har en dyb respekt for andres roller og en høj grad

af bevidsthed om egne grænser, hvilket er vigtigt

for et godt teamsamarbejde. Det er derimod pro-

blematisk ud fra et fagligt, patientsikkerhedsmæs-

sigtogpersonligtperspektiv,atkun55%afud-

dannelseslægerne på AUH angiver, at de »næsten

altid/altid indgår i dialog ved uenigheder«. Holdes

forundring over praksis, gode ideer og forslag til

forbedringer tilbage mistes potentiel læring og

udvikling både for den enkelte og organisationen.

Tema; innovationKanimindregradbelysesudfra360°’sdata,da

det eneste spørgsmål, der indgår er »evner at

udnytte egne ressourcer«. Her er selvevalueringen

relativ kritisk og speciallægerne er delvis enige

heri.

Overvejelse – kan 360°’s feedback være en mulig

indikator for psykologisk sikkerhed?

Determuligtudfra360°’sdatapåhospitalsniveau

og på de større afdelinger at få indikationer på

psykologisk sikkerhed blandt gruppen af uddan-

nelseslæger. Uddannelseslæger indgår i talrige

forskellige teams og er derfor vigtige i forhold

til at være med til at opbygge psykologisk sik-

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

41

kerhed.Deterderforvigtigt,at360°’sfeedback

facilitatorer undersøger og skaber refleksion over,

hvad der ligger bag en lav score i selvevaluering

på de spørgsmål, der relaterer sig til psykologisk

sikkerhed. Er der tale om forhold i organisationen

eller afdelingskulturen, der er på spil, skal dette i

fortrolighed bringes videre til afdelingsledelsen

og/ellerUAO.

En fiktiv historie fra Arbejdsmiljø

dagen i maj 2019 giver et billede af,

hvad psykologisk sikkerhed er; En yngre læge i

nattevagt læser patientens journal og lægger

mærke til at medicindoseringen er en smule høj.

Hun overvejer kortvarigt at ringe til bagvagten,

som ligger og sover i vagtværelset. Men så mindes

hun bagvagtens reaktion sidste gang hun ringede

med et spørgsmål – og undlader at gøre det…

Arbejdsmiljøet og dermed en høj grad af psyko-

logisk sikkerhed er basis for et godt læringsmiljø.

Kvalitetsdata fra 2018 viser, at arbejdsklimaet

på AUH overordnet set ligger på et stabilt højt

niveau.

LVU har med afsæt i det aktuelt øgede pres på

AUH en bekymring, som er delt med hospitals-

ledelsen, for om det gode og trygge arbejds- og

uddannelsesklima kan holde niveauet i 2019.

Bekymringen begrundes bl.a. med, at uafklarede

vagtstrukturer skaber utryghed omkring, hvem

der giver supervision og feedback, og især når

mange fra forskellige afdelinger skal arbejde

sammen. Herudover medfører den nedsatte

OP-kapacitetheltnaturligenusikkerhedhosden

enkelte uddannelseslæge om kompetencerne

opnås. Endelig betyder reduktionen af uddannel-

seslægernes planlagte funktioner i dagstid, hvor

det er muligt at deltage i behandling og udredning

af de komplekse og komplicerede patient forløb

sammen med alle AUH´s eksperter, at læringsmu-

ligheder og dermed kompetenceløft desværre ikke

opnås fuldt ud. Sidstnævnte bidrager i høj grad til

frustration hos uddannelseslægerne, men også

hos afdelingsledelser og uddannelsesansvarlige.

360 feedback data på hospitalsniveau indikerer,

at der er brug for at se nærmere på, hvordan den

psykologiske sikkerhed kan øges blandt gruppen

af uddannelseslæger. Det er derfor positivt, at ho-

spitalet og arbejdsmiljøorganisationen har dette

som et fokusområde. LVU hilser derfor tiltaget

velkommen.

Vi må konstatere, at der aktuelt er status quo

vedrørende det tværfaglige samarbejde om ud-

dannelsesopgaven, og samarbejdet mellem det

præ- og postgraduate område. Indsatser ved-

rørende transfer fra kurser har endnu ikke haft

målbar effekt.

Konklusion lærings- og uddannelsesmiljø

42

• atderertryggelæringsrammerforalleuddannelseslægerpåAUH(24/7–365) –uafhængigafvagtstrukturerogaftaltesamarbejderpåtværsafafdelinger.

• atderpåAUHerenhøjgradafpsykologisksikkerhedtilgavnfordenenkelteuddannel-seslæger, arbejdspladsen og patienterne dvs.

- at der på tværs af professioner på AUH igangsættes konkrete tiltag, der kan under-støtte brugen af feedback i daglig praksis. Skal feedbackkulturen styrkes er der brug forhandlingerogikkebareflereordpåpapir!

- at der på alle afdelinger skal være et trygt arbejdsmiljø, hvor det er muligt for uddan-nelseslæger - og alle - ”at kunne bede om hjælp ved for store belastninger”. Der skal sikres en acceptabel arbejdsmængde og at det reelt er muligt at hente hjælp eller som minimumkunnesigehøjt-jegerirødzone”–ogatdethøres!

- at uddannelseslæger skal trænes i og motiveres til ”at speake op” dvs. blande sig og komme frem med deres meninger dvs. der er på brug for at se tiltag, der kan fremme denne kultur

- at styrke sammenhængen mellem feedback facilitator, feedbacksamtale og den orga-nisatoriskelæringved,atdenviden360°’sfeedbackgiveromafdelingenomarbejds-og læringsmiljøet bringes i spil i en form, der bevarer fortroligheden i og omkring den enkelte feedbacksamtale.

• atflereafdelingeretablererenstruktur,derfacilitererdelingafdenviden,derhentesindfra kurser og kongresser og dermed øger transfer.

• atstimuleretil,atflereafdelingertænkeruddannelsepåtværsogøgersamarbejdetmedde kliniske lektorer og professorer og andre professioner

LVU vil i 2019/2020 arbejde med og for…

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

43

3. Arbejdstilrettelæggelse &

uddannelsesplanlægning - effektiv læring

Supervisor og lærende sammen om rette patient på rette sted – dele praksiserfaringer Mange afdelinger på Aarhus Universitetshospital

(AUH) arbejder målrettet med at sikre effektiv

læring fx ved øget grad af tilknytning til de faglige

teams, større kontinuitet i stuegangsfunktionen

(Neurologisk afd, Hjertesygdomme), fast-track

oplæring i dagkirurgisk regi (Urinvejskirurgi,

Kvindesygdomme & Fødsler), endoskopi super-

visor (Lever-, Mave-, og Tarmsygdomme), ambu-

latorier med planlagt supervision (Diabetes og

Hormonsygdomme) eller »consultant-modeller«,

hvor en speciallæge har opgaven at supervisere

flere uddannelseslæger (Hud- og Kønssygdomme,

Infektionssygdomme, Øre-Næse og Hals-kirurgi).

Børn og Unge fortsætter med intro-kørekort til

ambulatoriet, som gør det muligt for hoveduddan-

nelseslæger i almen medicin at varetage ambula-

torier i udvalgte subspecialer under supervision.

Der planlægges på flere afdelinger med, at der skal

være tid til forberedelse af ambulatorier sammen

med speciallæger, men det ser desværre ud til, at

denne type af aftaler får sværere og sværere ved

at blive overholdt bl.a. af hensynet til »udrednings-

og behandlingsretten«.

Uddannelseslægernes evaluering af arbejdstilret-

telæggelsen

En vigtig del af oplæringen er introduktion til op-

gavevaretagelsen, supervision og tilgængelighed

af daglige vejledere så den nødvendige »back-up«

sikres. Som det ses i figur 12 er der også i 2018 en

gennemgående stor tilfredshed på dette område.

Figur 12; Den daglige kliniske vejledning – samarbejde mellem supervisor og lærende

Evaluer.dk spm 14, 12 og 2 (oppefra og ned)Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

»Effektiv læring« forudsætter, at arbejdsplan-

lægningen understøtter, at de relevante opgaver

varetages dvs. »rette uddannelseslæge til rette

patient«, at der er progression i kompetenceudvik-

lingen og de læringsmuligheder, der er udnyttes.

Figur 13 viser, at der på tværs af uddannelsesgrup-

per er stor tilfredshed med arbejdsfællesskabet.

Sammenlignes med 2017 er tilfredsheden 0,1-0,2

lavere på de øvrige områder (data ikke vist).

44

Figur 13; Arbejdsplanlægning og kompetenceudvikling

Evaluer.dk spm 24, 13, 15 og 16 (oppefra og ned)Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

Evaluer.dk fra 2018 viser, at tilfredsheden fort-

sat er lavest blandt uddannelseslægerne på de

kirurgiske afdelinger indenfor temaet arbejdstil-

rettelæggelse (figur 14). I Årsrapporten 2017 var

forskellen mellem de kirurgiske og medicinske/

tværgående 0,6 – 1,0 og i 2018 er den mellem 0,4

og 0,8. Der er fortsat en positiv udvikling hos tvær-

gående specialer, mens de medicinske specialer

overordnet holder niveauet, men der er en bekym-

rende forskel mellem afdelingerne (se bilag 6c).

Figur 14; Arbejdsplanlægning og uddannelse - på tværs

af specialer

Evaluer.dk spm 26, 24, 16, 15, 13 og 12 (oppefra og ned)Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

Uddannelsesteamets rolle i arbejdsplanlægnin-

gen

Den lægelige videreuddannelse er baseret på den

moderne mesterlære, hvor der er mange mestre

om oplæringen, hvilket kræver en høj grad af koor-

dinering mellem uddannelses- og arbejdsplanlæg-

ning. Koordination sikrer, at der er krydspunkter i

det daglige arbejde med mulighed for struktureret

supervision og kompetencevurdering.

Aktivitetsdata fra 2018 viser, at uddannelses-

teamet (U-team) dvs. enten uddannelsesansvarlig

overlæge(UAO)og/elleruddannelseskoordine-

rende yngre læge (UKYL) er »i høj eller meget høj

grad« involveret i arbejdsplanlægningen på 23

afdelinger, og »i nogen grad« på 14 afdelingen (ta-

bel 8), hvilket er en positiv udvikling sammenlignet

med 2017.

Tabel 8; U-teamets involvering i skemalægning & ar-bejdstilrettelæggelse 2016-2018

Desværre – og meget bekymrende – ses, at sam-

arbejdet mellem U-teamet og skema-/arbejds-

planlæggere vurderes velfungerende på 69 % af

afdelingerne-i2016vartallet85%.Faldeterkun

indenfor de kirurgiske specialer, hvor 40% »i høj/

megethøjgrad«ertilfredsei2018mod53%i2017

(data ikke vist) Tilfredsheden med samarbejdet

er endvidere direkte korreleret til involvering af

U-teamet i arbejdsplanlægningen.

ViharbedtUAO’ernevurdereomarbejdstilret-

telæggelsen sikrer, at uddannelseslægerne opnår

de kompetencer, der er angivet i uddannelsespro-

grammerne (tabel 9).

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

45

Tabel 9; UAO’ernes vurdering af i hvilken grad kompe-tencerne opnås?

*Ingen I-læger i anæstesi eller neurofysiologi **Ingen HU læger i Akutmedicin og Neurofysiologi

ForKBU-lægerneerudviklingennegativ,men75%

afUAO’ernevurderer,atafdelingensikrerkom-

petenceopnåelsen. I forhold til intro- og hovedud-

dannelseslæger indenfor eget speciale er der tale

om status quo sammenlignet med 2017. På hver

3. afdeling, der har HU-læger i »andre specialer«

vurderes, at kompetencerne kan opnås i »nogen

grad«,menshver5.havdedennevurderingi2017.

DerfortsatklarsammenhængmellemUAO’ens

vurdering af uddannelseslægernes kompeten-

ceopnåelse og U-teamets involvering i skema-

lægningen og tilfredshed med samarbejdet med

skemalægger.

Mere uddannelse ind i arbejdsfunktionerne på AUH – forbedringer i 2018/2019 Statusmøderne har tydeligt vist, at der er bl.a. som

led i flytteprocessen er arbejdet seriøst og kreativt

med at optimere den daglige oplæring. Mange

tiltag er afprøvet og justeret efterhånden som

flere og flere afdelinger er flyttet til deres blivende

lokaler. På næste side findes en inspirationstabel

(tabel 10) med et udsnit af nogle af de tiltag, der

er sat i værk og som helt sikkert vil betyde mere

sammenhæng i uddannelsen og dermed effektiv

læring.

46

Tabel 10; Ideer til forbedringer af uddannelsen – inspirationstabel AUH 2018

Afdeling Tiltag der forbedrer uddannelsen

Kirurgiske specialer Kvindesygdomme og Fødsler Opretterfleresuperviseredeambulatorierigynækologien.Endvidereafprøveset

nyt fælles introduktionsprogram på tvær af professioner

Mave og Tarmkirurgi UAOellerledendeoverlæger"tildeler"vedmorgenkonferencer”superviseret

stuegang” med navn på uddannelseslæge og den speciallæge, der skal supervisere

stuegangen.

Ortopædkirurgi Arbejdsplanlæggeren er nu fast medlem af uddannelsesteamet, hvilket har haft

positiv effekt. Desuden betyder en ny vagtstruktur, at der er to speciallæger til kl

21 og uddannelseslægerne har mere dagstid. Konceptet ”YL som operatør” inde-

bærer,atdenuddannelseslæge,somermedpåOP-stuen,skrivespåsomkirurg

og den seniorer læge som assistent. Konceptet indbefatter, at uddannelseslægen

tager lederrollen hele vejen også ved forberedelse og opfølgning.

Urinvejskirurgi Har etableret ”forsknings boot-camp” for introduktionslægerne.

Øjensygdomme Fokuserede teamophold med en fælles rotationsmodel sikrer, at alle HU-læger

kommer rundt i det de skal. Der er i den sidste del af HU-forløbet efter ansøgning

hosUAOmulighedfor2x3mdr’sfokuseretopholdietteamoghvordertrænesi

”mini-afdelingslæge” funktionen.

Øre, Næse og Halsafdelingen Har optimeret ”Akutsporet” bl.a. ved at sygeplejersker tager tlf opkald, at HU-

læger i bagvagtsfunktion ser programmet igennem med I-læger og der etableres

akutte tider i andre spor.

Medicinske specialerBørn og Unge, Akut Børn, Akutafdelingen Etableret en 18 skiftet døgndækkende speciallægevagt inklusiv en bag/bag-

vagtfunktion, der giver mulighed for, at hoveduddannelseslæger i 4. år kan opøve

bagvagtsfunktion

Hjertesygdomme Her arbejdes på, at introlæger skal overtage ambulatoriespor fra HU-læger, såle-

des at HU-lægerne kan frisættes til andre funktioner.

Hud og Kønssygdomme Uddannelseslægerne er tilknyttet stuegangsfunktionen 4 uger i træk

Infektionssygdomme Et nyt rul skal sikre kontinuiteten i stuegangen, som skal varetages af en team

specialist/seniorlæge og uddannelseslæge. Målet er her 2 uger med koncentreret

stuegangogherefter5uger,hvorvagterogambulatoriumersamlet.

Kræftafdelingen Arbejder med at lave en bedre overgang fra at være ”føl” i ambulatoriet til selv-

stændig funktion. Derudover ses på muligheder for at lave spor med blokerede

tider til de nyeste uddannelseslæger. I stråleterapien arbejdes med at de sene HU-

læger opnår større beslutningskapacitet

Lungesygdomme Samlingen af afdelingen betyder, at de yngste uddannelseslæger (sen Intro, AP og 1

års HU) nu kan passe vagttelefonen i dagstid under supervision af speciallægerne,

hvilket gør, at de sene hoveduddannelseslæger kan passe ambulatoriet.

Tværgående specialerFarmakologi Har indført morgenkonferencer (x 1 ugentligt), hvilket har givet et større sammen-

hold i afdelingen. Derudover er teamstrukturen nu veletableret og uddannelseslæ-

gerne roterer mellem de forskelige teams.

Mikrobiologi Uddannelseslægernes oplæring i aflæsning af bloddyrkninger er udfordret af æn-

dredearbejdsgangeforbioanalytikernemedaflæsningafprøverkl.05.00,hvorder

ikke er læger tilstede. Der ses på muligheder for at udnytte weekendfunktionen.

Røntgen og Skanning Har indført fælles yngre læge møder på tværs af de enkelte afsnit med det mål at

skabt en fælles kultur. På en workshop i 2018 udarbejdede uddannelseslæger og

vagtbærende speciallæger et idekatalog til afdelingsledelsen som inspiration til

denfremtidigevagtstruktur.Dennyevagtstrukturerstartet1.5.2019.

Patologi Har etableret ”Alle-kald” til sektioner, hvilket fungerer godt og sikrer læring til flest mulige

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

47

Med sammenflytningen er arbejdsgange og pa-

tientforløb på mange afdelinger – dog i varierende

grad – ændret, og derfor skal uddannelsesplan-

lægningen tilpasses for at sikre optimal læring.

Lægelig Videreuddannelse har sammen afdelin-

gernes uddannelsesteam haft sikring af sammen-

hængen mellem arbejds- og uddannelsesplanlæg-

ning som et højt prioriteret indsatsområde.

På Årsmødet 2018 blev der hentet inspiration til

ovenstående i en workshop med titlen »Hvor-

dan kan indblik i arbejdsgange medføre bedre

arbejdsplanlægning og mere uddannelse?« ved

Carina Ranch, Proceskonsulent og ekspert i Lean

samt Christina Egelund Antonsen, Programleder

for Sikkert Patientflow, begge fra Kvalitet og HR

Udvikling, AUH. Formålet med en arbejdsgangs-

analyse er at skabe forbedrede eller nye arbejds-

gange, der er mere effektive og har højere kvalitet

til gavn for patienter, medarbejdere og organisa-

tionen. Workshoppen havde fokus på 2 elementer i

den samlede analyse

1) Kortlægning af den nuværende proces – hvad

foregår der i dag – hvilke elementer/trin er

der i arbejdsgangen?

• Hvadskerderidetenkelteprocestrin?

• Hvemudførerprocestrinet?–obserflerefag-

grupper involveret?

• Hvornårforegårdet/hvorlangtidtagerdet?

• Hvilkekritiskeinputerdertilprocestrinet?

2) Forslag til forbedringer ift. bedre arbejdsplan-

lægning og mere læring/uddannelse – hvilke

muligheder ser vi?

• Hvorkanderskelæring,hvisenuddannelses-

læge udfører opgaven?

• Hvoriprocessenkanmanmedfordelændrepå

arbejdstilrettelæggelsen, så der ind i opgaven

kommer mulighed for mere læring til en ud-

dannelseslæge?

• Nårviserpåforslageneomændringer,kræver

det så at andre skal ændre arbejdsprocesser

eller tidspunkt for udførelse af opgaver?

Derblevarbejdetmed5”arbejdsfunktioner”og

resultatet fra gruppernes arbejde ses i tabel 11

Analyse af arbejdsgange - et redskab, der kan give mere uddannelse i hverdagen

48

Tabel 11; Arbejdsgangsanalyser og forbedringer

Arbejdsfunktion Forslag til forbedringer – der er brug for…… Obs pro

Præoperativt tilsyn • Hvispræ-optilsynpådesimplekirurgiskeind-greb (udgør 80%) varetages af andre kan tiden bruges til at øge uddannelse i de komplekse anæstesier (udgør 20%)

Transporttid=tænketid!

Dagkirurgi • analyseafpatientforløb• ”fast-trackoplæringiplanlagteogaftalte

perioder

Nødvendigt med involvering af skema-læggerne, booking

Klinikker (ambulatorier) • atuddannelseslægerskalhaveoplæringiatvisitere

• ”flyvendesupervisor”=speciallæge/erfarenHU-læge til alle ambulatorier

• Øgemulighederneforatsesammepatientigenfx fast tid til opfølgning af patienter – kontinui-tet øger læring

• uddannelsesambulatoriummed2-3uddan-nelseslæger + 1 supervisor inkl. afrunding med afsat tid til opsamling og dermed øget læring

• attænketværfagligeaspektermedfxtilkom-petencevurdering og feedback ved sygeplejer-sker

• strukturmedfælleskonferencesomstartpådagen og en superviser, der understøtter et ”junior-spor

Nye lokaler giver mulighed for nye krydspunkter

Når nye spor skal ”designes” er det vigtigt at fordele den ”luft”, der er afsat i programmerne så den reelt bruges til læring og ikke bare til at indhente, at man er bagud!

Stuegang • parløbuddannelseslægeogspeciallægeenugead gangen

• stuegangisøjlerinkl.samtidigkompetencevur-dering

• etableretavlemødeforsygeplejerskekoordi-nator, speciallæger og uddannelseslæger, hvor opgaver fordeles og der skabes overblik

• uddannelseslægerskalværemedtilatkoor-dinere dagens program – styrker rollen leder/adm/org

• atsygeplejerskerhartelefonelleratdererkoordinator - alle inkl. patienterne vil spare tid

Skal arbejdes med kulturændrin-ger – de enkelte teams skal hjælpe hinanden

Supervisorfunktionen ved stuegang skal konkretiseres – hvad er opgaven?

Multi Disciplinær Team konferencer

• uddannelseslægerskaldeltageiforberedelsenaf MDT

• uddannelseslægerskaldeltagepåudvalgtepatienter og som gennemgås først

Logistiske udfordringer på tværs af afdelinger og specialer

Simulation, færdigheds- og teamtræning - øget patientsikkerhed og kvalitetMange afdelinger bruger færdighedstræning i

specifikke procedurer som en del af oplæringen fx

lumbalpunktur, ultralydsundersøgelser, »den van-

skelige luftvej« mm. Teamtræning foregår oftest

i et tværfagligt set-up i egen afdeling (in situ) og

er veletableret på områder med akutte livstru-

ende tilstande, men primært indenfor specialerne

anæstesi, gynækologi & obstetrik samt pædiatri. I

Akutafdelingen anvendes teamtræning systema-

tisk på ugentlig basis med deltagelse af de yngste

uddannelseslæger og sygeplejersker.

Som en del af sammenflytningen har systematisk

brug af simulationsbaseret træning bredt sig til

Øre-, Næse-, og Halskirurgi, Diabetes- og Hor-

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

49

monsygdomme, Infektionssygdomme, Neurologi,

Nyresygdomme samt Urinvejskirurgi og flere afde-

linger er på vej. Herudover indgår flere afdelinger i

traume teamtræning i og omkring Akutafdelingen.

Det forventes, at der på AUH fremadrettet i højere

grad vil blive brugt simulation til ”organisatorisk”

læring dvs. til at identificere latente trusler for

kvaliteten i behandlingen og til at konkretisere

tiltag, der kan forbedre kvaliteten.

Der er ca. 210 uddannede simulatorinstruktører

på AUH fordelt på 22 afdelinger ud af 36. I alt 32

ansatte på AUH har deltaget i simulatorinstruktør-

kurserne i 2018. Derudover har der været delta-

gelse i de workshops, der har været afholdt i regi

af MidtSim for uddannede simulatorinstruktører.

Samarbejdet med Koncern HR, MidtSim – AUH´s

lokale simulationscenter

Udviklingen af området simulation drives pri-

mært af ildsjæle på AUH og med ad hoc hjælp fra

Koncern HR, MidtSim, der er AUH´s lokale simula-

tionscenter. Samarbejdet med MidtSim udvikler

sig positivt og der er nu flere afdelinger, der låner

udstyr og får ”starthjælp” af AUH´s kontaktperson

på MidtSim, Magnus Bie. Uddannelsesansvarlig

overlægeMadsIngeman,AkutafdelingenogUKO,

Gitte Eriksen er medlem af Region Midtjyllands

”Netværksforum for MidtSim”, hvor der bl.a. arbej-

des med at skabe større sammenhæng på tværs af

hospitalerne, udveksle erfaringer og på at styrke

brugen af træning i virkeligheden. Lægelig Vide-

reuddannelse formidler relevante informationer

herunder kurser og workshops via afdelingernes

kontaktpersoner for simulation og uddannelses-

teamet.

I 2018 har omlægning af arbejdsgange og dermed

arbejds- og uddannelsesplanlægning været et

”hot” emne på mange afdelinger og som fortsat

udfordres af, at ikke alle vagtstrukturer og fælles-

skaber er på plads endnu (se kap 2). Der er ingen

tvivl om, at dette optimeringsarbejde vil fortsætte

de næste mange år og vil kræve, at alle parter har

fokus på ”at vi skaber resultater i samarbejde”. At

tilfredsheden med tilgængeligheden af de daglige

vejleder og opfyldelsen af behovet for supervision

i et år med flytning er så høj bevidner, at afdelin-

gernes indsats for at sikre uddannelsen har været

imponerende.

Den brugeroplevede kvalitet i uddannelsen på

AUH vurderes overordnet som værende ”tilfreds-

stillende”jf.indikator5.Påhospitalsniveauerud-

viklingen i 2018 positiv idet 19 afdelinger opfylder

indikatorniveauet »særdeles god« sammenlignet

med kun 11 afdelinger i 2017. Desværre er der

betydelig forskel mellem afdelinger og specialer.

På det medicinske område er effektiv læring

indenfor eget speciale udfordret på de afdelin-

ger, hvor uddannelseslæger løser mange akutte

vagtopgaver udenfor egen afdeling – enten i

Akutafdelingen eller i vagtfællesskaber på tværs

af afdelinger.

Det er dog fortsat - som det var i 2016 og 2017 –

på de kirurgiske afdelinger, at effektiv læring og

dermed progression i kompetenceudviklingen i

særlig grad er truet. Set i lyset af de aktuelle store

problemer med at sikre operationskapacitet og

fastholde de uddannelsesrelevante indgreb på

AUH er dette en meget bekymrende udvikling. Et

yderligere problem er, at de uddannelsesansvar-

lige på de kirurgiske afdelinger i mindre grad er in-

volveret i arbejdsplanlægningen og tilfredsheden

med samarbejdet med skemalægger er lavest.

Konklusion arbejdstilrettelæggelse

og uddannelseplanlægning

50

• Athospitalsledelsensammenmeddekirurgiskeafdelingerfåriværksatheltkonkretetiltag,derkanforbedreeffektivuddannelseidekirurgiskespecialerfxøgetbrugafind-greb i Dagkirurgi til uddannelse, færdighedstræning samt et øget samarbejdet omkring uddannelses- og arbejdsplanlægning

• atdetpåregionaltplanfxiregiafDetRegionaleRådforLægersVidereuddannelse,Specialeråd og Klinik Forum drøftes, hvilke tiltag, der kan iværksættes for generelt at sikre kvaliteten i den kirurgiske uddannelse, og dermed også den fremadrettede rekrut-tering til specialet

• atforbedresammenhængenmellemarbejds-oguddannelsesplanlægningherunder,atder sikres afholdelse af konferencer med læringsværdi, at det skal være muligt at for-berede sig til af stuegang og ambulatorier, at operationsplanlægningen tager hensyn til oplæringfxmedøgetbrugaf”fasttrack”eller”plannedtrackoplæring

• atuddannelsesansvarligesindsigtiafdelingensarbejdsgangeøgesmeddetmål,atallede konstruktive ideer til optimering af både uddannelsesforløb og patientbehandling i højere grad bringes ind i ledergruppen og i arbejdsplanlægningsprocessen

• atderinterntpåAUHogpåtværsafprofessioneretableresetforummeddeltagelseafinterne ressourcepersoner, der dels har stor praktisk erfaring i brugen af in situ simulati-on,ogdelserforskningsaktivepåområdet.Måleteratøgebrugenafsimulationsbaseretlæring på de områder hvor det giver mening

LVU vil i 2019/2020 arbejde med og for…

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

4. Udviklingen af uddannelsesorganisation

og »faculty« - ledelse og kompetencer

51

Kvalitetsdata for 2018 viser, at der på Aarhus

Universitetshospital (AUH) er opbygget et stærkt

hold med kvalificerede og kompetente uddannel-

sesansvarligeoverlæger(UAO),dersammenmed

en engageret gruppe af erfarne og nye uddan-

nelseskoordinerende yngre læger (UKYL) er parat

til at tage et ansvar for, at vi fastholder kvaliteten

afuddannelsen.LedelsesudviklingafUAO’erne

er i tråd med hospitalets strategiske arbejde med

at udvikle ledere og skabe interesse for ledelse

blandt læger.

Uddannelsen i et universitetshospitals perspektiv – fælles uddannelsesstrategi Ijanuar2018udkomAUH’sGrundfortælling»Hele

livet i de bedste hænder«, der understreger, at

den højeste faglighed og den fortsatte udvikling

er baseret på, at »vi uddanner, udvikler og støtter

hinanden med fokus på forbedring og på at lære

i praksis«. I 2018 vedtog hospitalsledelsen en ny

»Strategi for Læring, Uddannelse og Kompeten-

ceudvikling« og der nedsættes et »Strategisk råd

for Læring, Uddannelse og Kompetenceudvikling«

i 2019. Der er nu endelig sat en overordnet retning

for arbejdet med den samlede uddannelsesopgave

på AUH, og lægelig videreuddannelse (LVU) ser

frem til det videre samarbejde.

SamarbejdeUAOogafdelingsledelseom uddannelsesopgaven – fælles målUAO kvalifikationer - kursus for uddannelses-

ansvarlige overlæger

DererpåAUHenaftaleom,atalleUAO’ergen-

nemfører et lederudviklingsforløb. Det er derfor

glædeligt,atnyeUAO’erprioritererogfåropbak-

ning af afdelingerne til at deltage i Videreuddan-

nelsesregionNords»KursusforUAO«.Påholdet

2018/19 havde AUH 3 deltagere og 1 er tilmeldt

kurset2019/20.Statuser,at39udaf44UAO’er

(89 %) har gennemført kurset eller planlægger at

gøre det (bilag 3). Dette betyder, at 33 afdelinger

(87%)nufalderikategorien»særdelesgod«og5

»under tilstrækkelig.

360°’s feedback for UAO’er

– et redskab til lederudvikling og brobygning

mellem uddannelse og ledelse

Aktuelthar41udaf44UAO’ergennemførten

360°’sfeedbackproces,derharfokuspårollen

som funktionsleder med et delegeret ansvar for

afdelingens lægelige videreuddannelse. Med

afsætifeedbackrapportenharUAOenfeed-

backsamtale med ekstern konsulent, fuldt op af

en samtale med den ledende overlæge om mål

for udviklingen af uddannelsen, samarbejdet om

opgaveløsningenogUAO´enspersonligeudvikling

som leder. Som afslutning laves en skriftlige hand-

leplan med aftalte indsatsområder. Det forventes,

at aftalen indgår som en del af MUS samtalerne,

og at der løbende følges op på planen.

»vi uddanner, udvikler og støtter hinanden med fokus på forbedring og

på at lære i praksis«.

52

Personlig lederudvikling for UAO’er - 360°’s feedback med ledelsesmæssig involvering

Det er aftalt med de lægefaglige direktører, at

detudvikledeset-upforbrugaf360°’sfeedback

redskabettillederudviklingafUAO’erneskalan-

vendes på AUH fremadrettet. I projektet gennem-

ført2015/2016angav90%afUAO’erne,atdeville

anbefaleenkollegaen360°’sfeedbackproces,og

at den skulle gentages ca. hvert 3. år. Vi har derfor

i2018aktivitetsdataspurgtUAO’erne,omdevil

benytte sig af et tilbud om at gennemføre en 360

feedback proces, og hvis ja om det skal være i

2019, 2020 eller 2021? Besvarelserne viser, at 11

udaf13UAO’er(85%),derhargennemført360i

2017/18 skriver »lige gennemført«, hvilket indike-

rer, at de først ønsker en ny 360 efter 4 år. Af de

resterende27UAO’erønsker16(60%)enny360i

2019/20/21, 3 »ønsker senere«, 2 »ved ikke«,

4 »ønsker det ikke« pga. manglende udbytte, 1

skal i nyt job og 1 afventer ro i afdelingen!

Kurset for uddannelsesansvarlige over-

læger i Uddannelsesregion Nord inde-

holder som en del af lederudviklingsforløbet, at

kursisterne udarbejdelse af en plan for tiltag, der

kan forbedre kvaliteten af afdelingens uddan-

nelse.Fremtil2017varopgavenen5-årsplanog

herefter en 3-års plan. Et væsentligt element i

implementering af nye tiltag er ledelsesopbakning,

og derfor forventes det, at planerne diskuteres

med nærmeste leder i løbet af kurset. Dette lykkes

forca.80-90%afUAO’erne.Deterintentionen,at

udviklingsplanerne skal anvendes aktivt i afdelin-

gen efter kurset, men det er uvist i, hvilken grad

dereeltanvendesafUAO’erneogomdeplanlagte

tiltag gennemføres.

I aktivitetsdata for 2018 har vi derfor for første

gang fulgt op på om de skriftlige udviklingsplaner,

der indgår som en del af kurset reelt bringes i spil i

praksis dvs. er der tale om transfer af det lærte på

kurset?

Derersvarfrai39UAO’er,hvoraf3ikkehar

deltagetietUAO-kursusog3deltagerpåkurset

2018/19.Ialt30UAO’erharhaften3-/5-årsplanog

83% angiver, at planen har været diskuteret med

den ledende overlæge efter kurset. Anvendelses-

graden er derimod ikke imponerende, i det kun 40%

har brugt planerne »i høj/meget høj grad« (se tabel

12).

Tabel 12; I hvilken grad har du anvendt din 3 års-/5 års-plan udarbejdet på kursus UAO?

I forhold til implementering af tiltagene (se tabel

13)svarer1udaf4UAO’er,atde»ihøj/megethøj

grad« har fået gennemført de planlagte tiltag,

hvilketskalsesilysetaf,athver3.UAOharafslut-

tet kurset i 2017 eller 2018 og dermed ikke kan

forventes at være i mål med alle initiativer.

Brugaf3-/5-årsplanerfrakursusforuddannelsesansvarligeoverlæge – er der transfer?

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

53

UAOsomfunktionslederAlleoverlæger,ogdermedogsåUAO’erneerfunk-

tionsleder på AUH. På årsmøderne har det siden

2016 været tydeligt, at lægefaglig direktør Claus

Thomsenforventer,atenUAOpåAUHagerersom

funktionsleder, dvs. tager det delegerede ansvar

alvorligt,ogatderermellemUAOogafdelingsle-

delsen skal være et formaliseret samarbejde.

Det er derfor meget positivt, at næsten alle (92%)

afUAO’erneharplanlagtemødermedafdelings-

ledelsen (tabel 14). I 2018 er mødehyppigheden

sammenlignet med 2017 øget, og nu er det kun

hver4.UAO,derharmøder≤2gangeprår.Derer

i gennemsnit 6 møder om året. Der er fortsat en

tendens til, at de kirurgiske specialer i højere grad

harenformelmødeform,og85%haraftaltemø-

der mere end 3 gange om året. I 2018 er der ingen

kommentarer om, at møderne hyppigt aflyses,

hvilket tyder på, at der nu er et mere robust og

formaliseret samarbejde.

Tabel 14; Har afdelingen planlagte møder mellem UAO (evt. inkl. UKYL) og ledende overlæge?

Mødehyppighed; % beregnet ud fra ”Ja” , der er inkl. svar i kategorierne ”uformel hyppige møde”, ”mødes ad hoc ved behov”, ”daglig kontakt”

Iaktivitetsdata2018spurgtevialleUAO’eromde

indgik i afdelingens ledergruppe på funktionsle-

derniveau.Deteruændretkun2udaf3UAO’er,

derindgåriledergruppen(tabel15).Fordeme-

dicinske specialer er ca. 70 % (faldet fra 80%) af

UAO’erne,formeltpositioneretiledergruppenog

57%(stegetfra50%)indenfordekirurgiskespe-

cialer.Afde13UAO,derikkeermediledergrup-

pen angiver de 9, at det er efter afdelingsledelsen

ønske.DeterLVU´svurdering,atendelUAO’erer

med i ledergruppen fordi de samtidig er teamle-

dere eller ansvarlige for et fagligt område.

Tabel 13; I hvilken grad vurderer du, at de planlagte tiltag i din 3 års-/5 årsplan er gennemført?

Lægelig Videreuddannelse (LVU) har fuldt op på

den relative lave anvendelsesgrad (transfer) af

3-/5-årsplanernepåmøderiLægeligeVidereud-

dannelsesråd i foråret 2019 (tabel xx). Her bad vi

flereUAO’erfremlægge,hvordandehararbejdet

med indsatsområderne, hvad der er lykkes, hvad

har været svært og sidst, men ikke mindst, hvor-

dan de har sikret en ledelsesmæssig opbakning

og involvering. Der var generelt en tilbagemel-

ding om, at det var godt at blive mindet om deres

3-/5-årsplanen.Enkelteangiverdog,atdetikkeer

muligt at lave langsigtede planer i en foranderlig

verden. Dette er for så vidt korrekt, men det er

somUAOvigtigt,athaveenretningogplanfor

udviklingen af uddannelsen, som kan indgå i de

strategiske diskussioner med ledelsen om hvad

der er vigtigst, når der skal prioriteres på uddan-

nelsesområdet.

54

Tabel 15; Indgår UAO i afdelingens ledergruppe dvs. på funktionslederniveau?

*

1 UAO’er angiver, ved ikke hvorfor (Kar), 1 ”ikke tradition for” (Biokemi), 1 på vej (Onko), 9 angiver at det AL s ønske (Kvinde, Plastik, OP/Bedøvx2, Intensiv, Blod, DoH og Pato-logi, Neuro-rgt)

Afdelingens uddannelsesteam Planlagte møder i U-team

Uddannelsesteamet, der forventes at arbejde tæt

sammenmedafdelingsledelsen,udgøresafUAO’er

ogUKYL’er,eventueltarbejdsplanlæggeresamtpå

enkelte afdelinger specialets postgraduate kliniske

lektor. I Akutafdelingen er uddannelsesteamet

tværfagligt og inkluderer uddannelses- og udvik-

lingsansvarlige sygeplejersker.

Tabel 16; Uddannelsesteamets rammer og organisering

*inkl. 2 afdelinger med gennemgang af uddannelseslæger på speciallægemøder** herudover angiver 5 ”ofte ad hoc møder”. Obs ingen ud-dannelseskoordinerende yngre tandlæge på Tand-, Mund- og Kæbekirurgi*** herudover 11 angiver at ”tid” ikke et problem og findes ad hoc. 2 har ikke tid afsat pga. driftspres**** herudover har 3 ad hoc adgang til hjælp

Det er meget positivt, at der nu næsten på alle

afdelinger er planlagte eller ofte er »ad hoc« møder

i uddannelsesteamet. På 11 afdelinger mødes

teamet 1 gang om måneden og de øvrige 3-6 gange

pr. år (tabel 16).

Funktionsbeskrivelser og funktionstid til UAO og

UKYL

Temaet for UKYL workshoppen 2018 var »Hoved-

vejledernes rolle og betydning for kvalitet i den

lægeligevidereuddannelse–HvordankanUKYL’er-

ne være med til at styrke hovedvejlederfunktionen

på AUH?« Her kom mange spændene input bl.a.

forventninger til drømme hovedvejlederen på AUH,

som arbejder videre med.

Medudgangenaf2018har34UAO’erdvs.90%en

skriftlig funktionsbeskrivelse. Det er positivt at ca.

halvdelen af aftalerne er opdateret i 2017/18. Kun

2UAOharaftalerfra2008og2010!Somdetsesi

tabel16har26UAO’erenaftaltfunktionstidog11

angiver, at »de kan finde tid ad hoc« til opgaveløs-

ningen. På 2 afdelinger (patologi og karkirurgi) har

deti2018ikkeværetmuligtatfåafsattidtilUAO

opgaverne begrundet med driftspres, hvilket ikke

er acceptabelt. I gennemsnit er der aftalt 6 timer

pr.ugepr.UAO.Iaktivitetsdata2018harviforfør-

stegangspurgtindtilomUAOopgavernekanløses

indenfor den aftalte funktionstid (se tabel 17)

Tabel 17; I hvilken grad kan UAO opgaverne varetages indenfor den aftalte funktionstid?

Overordnetertilbagemeldingen,atdenaftalte

funktionstid ikke er tilstrækkelig svarende til, at

ca.2/3afUAO’ernevurderer,atde»inogengrad«

kanvaretageUAO-opgaverneindenfordenaftalte

tid. LVU vurderer ud fra besvarelserne, at planlagt

mødeaktivitet (LVR møder, Årsmøder, Uddannel-

sesudvalgsmøder, deltagelse i ansættelsesudvalg

mm) ikke indgår i tidsrammen, og at der på især

på afdelinger med en stor og sammensat uddan-

nelsesopgave, er brug for at se på vilkårene for

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

55

UAO-funktionen,fxomadministrativeopgaverkan

håndteres med hjælp fra en sekretær.

Det er bestemt en positiv udvikling, at det nu er 34

UAO’er,derangiver,atderesUKYL’erharfåeten

funktionsbeskrivelse. LVU vurderer, at det bl.a. er

et resultat af, at »funktionsbeskrivelse« nu for-

udsættes aftalt med afdelingen før deltagelse i

introduktionskursusforUKYL’erpåAUH.På60%

af alle afdelinger, er der en aftalt UKYL funktions-

tid.DeUKYL’er,derharafsattid,harigennemsnit3

timer pr. uge.

International inspiration til Uddannelsesteamet - AMEE Medicinsk pædagogisk inspiration udefra er vigtig

for udviklingen af nye tiltag, og derfor finansierer

AUH5pladsertildenårligeuddannelseskonfe-

rence AMEE (Association of Medical Education in

Europe). I 2018 fandt konferencen sted i august

månediBasel,hvor2UAO’erMadsIngeman

(Akutafdelingen) og Marika Poulsen (Neurologi

–abstract)samt3UKYL’erTrineSilkjær(Blodsyg-

domme – abstract), Nicolai Kjældgaard Kristensen

(Ortopædkirurgi)ogJanneLadefogedFassov

(Lever, Mave og Tarmsygdomme) deltog. Input fra

konferencen er præsenteret på LVR møder. LVU

har et institutionsmedlemskab af AMEE, som giver

mulighed for deltagelse i webinars samt udvalgte

sessioner på AMEE kongressen til reduceret pris.

Hovedvejlederfunktionen – funktionsbeskrivelse, kvalifikationer og kompetenceudviklingFunktionsbeskrivelse – hovedvejledere på AUH

I 2018 har der været fokus på at styrke hovedvejle-

derfunktionen på AUH, bl.a. som temaet for UKYL

workshoppen 2018 (se side 16) og med opfølgning

på efterårets møder i de lægelige videreuddannel-

sesråd (LVR). Lægelig Videreuddannelse (LVU) har

opfordret til, at uddannelsesteamet i afdelinger

får diskuteret fx i vejlederfora og på lægemøder,

hvordan hovedvejlederfunktionen kan styrkes.

Flere afdelinger har meldt tilbage at dette emne

tages op i 2019.

Som opfølgning på indsatsområdet har vi også

spurgt, om der i afdelingen er en funktionsbeskri-

velse for hovedvejlederne (HV) (tabel 18), dvs. hvad

beståropgavenrentkonkreti?Overordnetharca.

halvdelen af afdelingerne en sådan, og hovedpar-

ten af disse bruger den »generiske« funktionsbe-

skrivelse for HV på AUH, som er fra 2012. Det er

brug for yderligere indsats på dette område og LVU

vil bl.a., som lovet ,sørge for at der nedsættes en

arbejdsgruppe, der kan revidere funktionsbeskri-

velse.

Tabel 18 Foreligger der en skriftlig funktionsbeskrivelse for funktionen som hovedvejleder i afdelingen?

Vejlederkurser til speciallæger

Det er hospitalets strategi at prioritere uddannelse

af de kliniske vejledere og hovedvejlederne gen-

nem deltagelse i et vejlederkursus. Siden 2014 har

121 speciallæger heraf 30 i 2018 deltaget i Vej-

lederkursus for speciallæger, hvilket faktisk er

imponerende. Der er 19 tilmeldt kurser i 2019.

Det betyder, at det fortsat er ca. 83 % af special-

lægerne, der har et godkendt vejlederkursus

efter 2009. Det er fortsat stor variation mellem de

enkelte afdelinger ift. om det prioriteres at kvalifi-

cere speciallægerne til vejlederfunktionen gennem

kursusdeltagelse, men overordnet bakker langt de

fleste afdelingsledelser op og flere forventer nu, at

nyuddannede speciallæger deltager i kurset.

56

I og med »transfer« i 2017/2018 har været et

overordnet indsatsområde for LVU har vi i 2018

aktivitetsdataspurgtUAO’erneomdefølgeroppå

speciallægernes deltagelse i vejlederkurset – det

gør kun ca 1/3, der har haft en deltager på kurset!

Kompetenceudvikling af hovedvejledere

Uddannelsesansvarligeoverlæger(UAO)påAUH

har, ifølge funktionsbeskrivelsen, ansvaret for »at

hovedvejlederne (HV) er passende kvalificerede og

kompetente, samt at supervisere hovedvejlederne

i fornødent omfang«.

På AUH er der ca. 130 uddannelseslæger fra 23

afdelinger, der har funktion som HV. Uddannelses-

læger er HV på 30 % af de tværgående, 40 % af de

kirurgiske og 80 % af de medicinske afdelinger, og

der gennemføres introduktion til hovedvejleder-

opgavenpå75%afafdelingerne(seTabel19).

Kun halvdelen af speciallægerne introduceres til

opgaven som HV. Brugen af direkte supervision er

i vid udstrækning fraværende, men mange angiver,

atdesomUAOharen»åbendørpolitik«oggerne

stiller sig til rådighed.

Tabel 19; Introduktion og supervision – hovedvejleder (HV) funktionen

* 23 afdelinger bruger uddannelseslæger som hovedvej-leder

** Herudoverangiver4UAO’er,atdeindgårprimærtvedkomplicerede/problematiske forløb

Kvalitetssikring og uddannelse af360°’sfeedbackfacilitatorerPåAUHgennemføres360°’sfeedbacksamtaler

kun af certificeret feedback facilitator (FF). I 2018

har der på flere afdelinger været udskiftning af

FF’ere,ogderforerdercertificeret18nyeFF’ere,

som alle har haft en superviseret feedback samta-

le, og som er anbefalet til opgaven uden yderligere

supervision.Detforventesendvidere,atUAO’en

følger op på, hvordan den ny-certificerede feed-

back facilitator fungerer i den nye opgave. I 2018

blev afholdt 2 eftermiddagskurser - »Inspiration til

feedbacksamtaler« - med i alt 16 deltagere heraf 8

erfarneFF’erefraAUH.Påkursernevarderudfra

en retorisk vinkel og diskussion af cases inspira-

tion til, hvordan man bliver den »gode« feedback

facilitator.

Uddannelseskoordinerende yngre læger; kompetenceudvikling, kvalitets- og lederudviklingGruppen af uddannelseskoordinerende yngre

læger (UKYL) på AUH udgør efter Lægelig Vide-

reuddannelses (LVU) vurdering samlet set det

stærkeste hold i Danmark. Dette er et resultat

af en indsats gennem flere år, hvor der tilbydes

kvalifikationer gennem introkurser, deltagelse i

LVRaktiviteterogendeligved,atderi2015blev

etableret et UKYL netværk (se nærmere side 16).

I 2018 har LVU udarbejdet en velkomst pjece, der

sendes til alle nye UKYLér på AUH sammen med en

invitation til deltagelse i introduktionskurset.

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

57

UKYL introkursus og godt i gang som UKYL på

AUH

I 2018 har 16 deltaget i introkurset, der har som

mål at sikre basal viden om uddannelsesledelse

på AUH, forventninger til funktionen, og gennem

diskussionermedandrenyeUKYL’eratkomme

godt i gang med arbejdet. Undervisere på kurset

ererfarneUKYL’er–taktilMette Søby, Diabetes

og Hormonsygdomme, Vinnie Greve, Kvindesyg-

domme og Fødsler samt Ole Sandahl, Lungesyg-

domme.Derernukravom,atUKYL’ensammen

medUAOudarbejderenfunktionsbeskrivelsen

inden kurset således, at den kan inddrages aktivt

på kurset. Et introkursus gør det ikke alene, og det

erderforpositivt,at84%afUAO’ernesikrer,aten

ny UKYL »i høj/meget høj grad« får overleveret

arbejdsopgaverne.

Uddannelseslæger og lederudvikling

Kompetencer indenfor rollen som leder/admini-

strator og organisator, samarbejder og kommu-

nikator er essentielle for fremtidens sundheds-

væsen. Data fra evaluer.dk viser, at der forsat

er mulighed for at styrke uddannelseslægernes

udviklingirollensomleder(figur15).

Figur 15; ”Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som leder/administrator og organisator”

Evaluer.dk spm 11Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad

På AUH er der et stort fokus på, hvordan vi gen-

nem hele uddannelsesforløbet får flere læger til

at interessere sig for og dygtiggøre sig indenfor

ledelse. I 2018 har der bl.a. været mulighed for

at deltage i 3-timers møderne, og efterfølgende

arbejde med de aftalte tiltag, hvor det fortsat

er muligt at få hjælpe fra kvalitetskonsulenter i

Kvalitet og HR Udvikling. Endvidere er der på nogle

afdelinger et tilbud om at deltage i »Yngre læger

på banen«, der ligeledes er forankret i Kvalitet og

HR Udvikling.

Kompetenceudvikling af UKYL’erne

I 2018 besluttede det regionale råd for lægers

videreuddannelse, at der skal arbejdes på, at der

bliver et kompetenceudviklingstiltag til gruppen af

erfarneUKYL’eriuddannelsesregionNord.Dette

arbejde er forankret hos ledende lektor Bente

Malling, CESU og fra AUH indgår Vinnie Greve i

arbejdsgruppen. LVU ser bestemt frem til, at der

bliver et tilbud til vores UKYL gruppe.

UKYL netværket

Lægelig videreuddanelse bruger i stigende grad

StyregruppensombindeledtilgruppenafUKYL’er

på AUH, fx når der skal hentes input eller findes

ressourcepersoner til at indgå i løsningen af ud-

dannelsesopgaver indenfor og ud af huset. LVU

noterer med stor tilfredshed, at flere af vores

UKYL’erinviterestilatbidragemedoplægom

UKYL funktionen og Netværket. LVU forventer, at

effektenafnetværketvilvære,atUKYL’ernepå

AUH fremadrettet hurtigere lærer hinanden at

kende, og at der opbygges netværk på tværs af

AUH.

58

For punktet »Udvikling af uddannelsesorganisa-

tion og »faculty« – ledelse og kompetencer« er

der på langt de fleste områder også i 2018 sket

en række forbedringer. Kvalitetsdata viser, at den

interne organisering på uddannelsesområdet

med faste møder i uddannelsesteamet, aftaler og

rammer for opgaveløsningen er afklaret med af-

delingsledelsen på langt de fleste afdelinger. Dog

viser data, at der på nogle afdelinger ikke er afsat

tilstrækkeligtidtilløsningafUAOopgaverne.

I forhold til deltagelse i »Kursus for uddannelses-

ansvarligeoverlæger(UAO)«(indikator2)har89

% på AUH niveau gennemført kurset, hvilket er

meget, meget tæt på at nå niveauet »tilstrække-

lig« (90 %). Kvalitetsdata viser, at der er brug for at

øgetransferfrakursusUAO,idetanvendelsenaf

3-/5-årsplanerneefterkurseterrelativlav.

Ambitionen, om at tydeliggøre og realisere

UAO’ensrollesomfunktionslederpåalleafdelin-

ger, er desværre ikke opfyldt. I 2018 er det fortsat

hver4.UAO,derikkeformeltindgåriafdelingens

ledergruppe på funktionsledelsesniveau. Dette

betyder,atfornogleUAOérerdetsværereend

for andre at træde i karakter som funktionsleder.

DererblandthovedpartenafUAOérnepåAUHet

ønskeomatbruge360°’sfeedbackredskabetidet

udviklede set-up til ledelsesudvikling i rollen som

UAO.

I forhold til udviklingen af hovedvejlederrollen er

derforsatbrugforatUAOfølgeroppåudbytteaf

deltagelse i vejlederkurser for speciallæger. Data

fra 2018 viser endvidere, at der er behov for at

arbejde med introduktionen til hovedvejleder (HV)

opgaven, og at der på halvdelen af afdelingerne

ikke er en funktionsbeskrivelse. De indsatser, der

gøres i forhold til at sikre at uddannelseskoordine-

rendeyngrelæger(UKYL’erne)kanvaretageopga-

verne er velfungerende og fastholdes.

Konklusion af uddannelsesorganisation og »faculty«

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

59

• atdetpåAUHmedafsætidennyestrategifor»Læring,Uddannelseogkompetenceud-vikling« diskuteres, hvordan »værdien af det at uddanne« i langt højere grad kommer til at indgå i prioriteringen af den samlede opgaveløsning

• atafgrænse,hvaddensærligeuddannelsesopgaveerforetuniversitetshospitaloghvilkekompetencer,dererbrugforudoverdebasalekompetencer?.Harvifxderigtigekompe-tencer på uddannelsesområdet dvs. uddannelsesansvarlige, vejledere og bruger vi vores uddannelsesressourcer rigtigt?

• atarbejdefortiltag,derkanstyrkesamarbejdetomuddannelsesopgavenfxfællesor-ganisation af uddannelsesteamet på afdelingsniveau ad modum Akutafdelingen, fælles koncepter om feedback mm.

• atstyrkesamarbejdetomløsningenafuddannelsesopgavenpåtværsafafdelingerbl.a.gennem tværgående mødefora og netværksdannelse

• atdeuddannelsesansvarligeoverlæger(UAO)indgårilederteampåfunktionslederni-veaupåalleafdelingermeddetmålatfåmestmuliggavnafderessourcer,somUAO’er-ne repræsenterer

• atgruppenafUAO’erinddragesproaktivtideforandringsprocesser,dervedrørerplanlægningenafarbejdetsomfxvagtstrukturer,OP-bookningsflader,Dagkirurgiogambulatorier mm idet planlægningen af det daglige arbejde er rammen for løsningen af uddannelsesopgaven

• atUAO’erneskompetencersystematiskstyrkesbl.a.gennembrugaf360°’sfeedbacksom et ledelsesudviklingsredskab ca. hver 3. år

• atøgetransferfrakursusUAObl.a.vedatfølgeoppå3-årsplanernefrakursetpådeårlige statusmøder. Der er brug for sammen med kursuslederne at diskutere form og indhold af 3-års planen inkl. forankring af planen og inddragelse af de uddannelses-koordinerende overlæger

• atstyrkehovedvejlederrollenbl.a.fordiuddannelseslæger,hvilketharfåetfleresamar-bejdsrelationer tværs af AUH og dette betyder, at hovedvejlederen i stigende grad bliver det faste holdepunkt

• atuddannelseskoordinerendeyngrelæger(UKYL)påAUHividestmuligtomfangind-dragesideledertræningsopgaver,dereriafdelingenfxviadeltagelsei”Yngrelægerpåbanen”, »forbedringsarbejdet«, mødeledelse af 3-timersmøder og samarbejdet med TR/AMIRomafdelingensarbejds-oglæringsmiljø

• atUAO’erneihøjeregradgiversparringtilUKYL’ernepårollensomuddannelseslederog rollemodel for uddannelse i afdelingen

• atderetableresetrelevantregionaltkompetenceudviklingstilbudforgruppenaferfarneUKYL’er.

LVU vil i 2019/2020 arbejde med og for…

60

Vejledning er planlægning og gennemførelse af

samtaler, der skal styrke den professionelle udvik-

ling hos uddannelseslæger. Dette betyder, at der

i vejledningen er fokus på tænkning og refleksion

frem for handlinger. I forklaringen på spørgsmål

4 i evaluer.dk defineres »uddannelsesvejledning«

som den vejledning uddannelseslægen får fra

hovedvejleder, samt de øvrige daglige vejledere i

uddannelsesrelaterede forhold, så der opnås et

godt uddannelsesforløb.

Lægelig Videreuddannelse (LVU) belyser i dette

afsnit den del af uddannelsesvejledningen, der er

relateret til samarbejdet mellem hovedvejleder

og uddannelseslægen. Fokus er på kvaliteten af

de formelle vejledningssamtaler, der har til formål

at udarbejde den individuelle uddannelsesplan og

aftale konkret, hvordan kompetencerne opnås og

hvornår uddannelsesplanen justeres.

Fokus har i 2018 været kvaliteten af indholdet i

samtalerne, inddragelse af de obligatoriske kurser,

praksis for overdragelse og sammenhæng i ud-

dannelsesforløb samt håndtering af uhensigts-

mæssige forløb.

Kvalitet i vejledningssamtaler og i de individuelle uddannelsesplanerPrioritering af vejledningssamtaler

Ser vi på de to forgående år adskiller 2018 sig ikke

væsentlig i forhold til, hvordan de formelle vejled-

ningssamtaler prioriteres i arbejdsplanlægningen,

idetkungodt56%afafdelingerneprioriterer

dette i »høj grad/meget høj grad« (aktivitetsdata).

I evaluer.dk har uddannelseslægerne samme op-

fattelse af prioriteringen (spm 17). På trods af den

manglende prioritering i arbejdsplanlægningen er

der hos uddannelseslægerne stor tilfredshed med

samarbejdet omkring udarbejdelsen af de indivi-

duelle uddannelsesplaner (spm 3), hvilket er det

vigtigste (se figur 16) og indikerer, at samtalerne

afholdes selvom de ikke fremgår af arbejdsplaner-

ne. For LVU er dette afgørende og på alle afdelin-

ger bakkes 100 % op om den formelle uddannel-

sesvejledning.

Kvalitet i de individuelle uddannelsesplaner

Den individuelle uddannelsesplan udarbejdes i

samarbejde mellem uddannelseslægen og hoved-

vejleder (HV) ved introduktionssamtalen og skal

justeres løbende

Figur 16; Tilfredshed med vejledningssamtalerne.

Evaluer.dk Spm 1, 3, 4, 7, 17 (oppefra og ned)Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

5.Kvalitetideformellevejledersamtaler

- indhold, forventninger og ansvar

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

61

BlandtUAO’ernestillerhovedpartenkravtilkva-

liteten af de individuelle uddannelsesplaner. Akti-

vitetsdata fra 2018 viser en stigende tilfredshed

med kvaliteten i det 79% er »i høj/meget høj grad«

tilfredse (tabel 20) – i 2017 var den andel 69%.

Tabel 20; I hvor høj grad UAO er tilfreds med kvaliteten af de individuelle uddannelsesplaner?

UAO’ernegiverkunibegrænsetomfangfeedback

til uddannelseslæger og hovedvejledere på de in-

dividuelle uddannelsesplaner, idet kun ca. 20% gør

det »i høj/meget høj grad« og 62% »i nogen grad«.

LVUtagerdettesomudtrykfor,atUAO’erneikke

finder det nødvendigt!

Det er fortsat et problem, at indsatsområder fra

360°’sfeedbackogkursusdeltagelseikkeinddra-

ges i de individuelle uddannelsesplaner. Dette er

på trods af, at LVU har sat fokus på området igen-

nem flere år.

På området karrierevejledning er det lykkedes at

vende den negative udvikling. I 2017 var tilfreds-

heden»underniveau«(gennemsnit<4,7)på9

afdelinger (22%) i 2018 er det kun på 4 afdelinger

(11%).

Sikring af kvalitet i de individuelle uddannelses-

planer forudsætter, at der foreligger et opdateret

uddannelsesprogram, der kan tages udgangs-

punkt i. Dette er aktuelt en udfordring på AUH,

idet mange afdelinger endnu ikke har fået opda-

teret deres uddannelsesprogrammer i forhold til

nye samarbejdsrelationer, arbejdsgange, konfe-

rencer og vagtstrukturer efter flytningen. LVU har

stor opmærksomhed på dette område, dels på at

UAO’ernefårprioriteretdet,menogsåpå,atder

skal være den ledelsesmæssige opbakning, så der

afsættes tid til at revidere uddannelsesprogram-

merne.

»Vejlederfora giver mulighed for gensidig sparring og íde-udveksling og er guld værd

for hovedvejlederne«

Vejlederfora på AUH - udvikling af »uddannerne«

og feedback til uddannelseslægerne

LVU arbejder løbende på, at der stilles krav til

kvaliteten af indholdet i vejledningssamtalerne.

Uddannelsen af afdelingens vejledere er omtalt

i kapitel 4. Udfordringen med, at hovedvejleder

(HV) og uddannelseslæge sjældent arbejder sam-

men kan til dels imødekommes ved at inddrage

»synsningerne – den strukturerede feedback« fra

vejlederfora i vejledningssamtalerne. Vejlederfora

er velimplementeret på AUH idet 90% af afdelin-

gerne (tabel 21) nu har etableret et vejlederfora

omend med varierende frekvens og struktur. Det

er meget tilfredsstillende, at langt hoveparten af

UAO’ernefradeafdelinger,derharvejlederfora

angiver, at dette bidrager »i høj grad/meget høj

grad« til kvaliteten i den lægelige videreuddan-

nelse.

»Vejlederfora sikrer god overlevering mellem teams og forebygger

uhensigtsmæssige forløb«

62

Det er dog også væsentligt, at der er en struktur

og systematik for gennemgangen af den enkelte

uddannelseslæge. Hertil bruger 2/3 af afdelinger-

ne en fast skabelon, som hjælper hovedvejlederne

med, at feedback til uddannelseslægerne bliver

ensartet og konkret.

Tabel 21; Udvikling i etablering af vejlederfora 2014-2018

* 2 giver kun feedback kun ved problemer, 1 overvejer, 2 pauseret pga. flytning og 3 svarer ikke

Desværre noteres, sammenlignet med det forgå-

ende år, en tilbagegang i forhold til om der gives

systematisk feedback til uddannelseslægerne.

Enkelte afdelinger angiver, at på grund af flytte-

processen i 2018, ikke har anvendt deres vanlige

set-up for vejlederfora, men at dette igen bruges

i 2019.

RMUK – nu implementeret på AUH

På AUH anvender 36 afdelinger nu den elektroni-

ske platform RMUK (Region Midtjyllands Udvik-

lingssamtaler og Kursusregistrering) til udarbej-

delse af feedback på, og endelig godkendelse af

denindividuelleuddannelsesplanviaUAO’ens

kontrasignering.

RMUK er udover at være et dokumentationsred-

skab også et dialogredskab, der kan bruges som

en ramme for de formelle vejledningssamtaler.

Der er dog behov for, at skabelonerne revide-

res således, at de i højere grad passer til intro-,

justerings-ogslutsamtalen.FlereUAO’ergiver

udtryk for, at systemet giver et større overblik og

andre, at det fortsat giver tekniske udfordringer.

Sidstnævnte er især på afdelinger med få uddan-

nelsesforløb.Med89%afUAO’erne,derangiverat

RMUK bruges »i høj/meget grad« konkluderes, at

systemet nu er velimplementeret på AUH.

Klare overdragelsesaftaler mellem afsnit, afdelinger og hospitalerMålet er, at sikre uddannelsesforløb med kontinu-

erlig progression i kompetenceniveauet for den

enkelte uddannelseslæge. Den individuelle uddan-

nelsesplan med løbende justering skal medvirke til

at sikre dette. Det er derfor væsentligt, at der ikke

ses på de enkelte ansættelser/ophold på forskel-

lige afsnit/afdelinger/hospitaler som isolerede

forløb. LVU har også i 2018 haft fokus, at specia-

lerne skal blive bedre til at aftale overdragelser på

tværs af hoveduddannelsesforløbene.

Tabel 22; Er der indgået aftale om overdragelse i ud-dannelsesforløb?

Vi må desværre konstatere, at der på dette om-

råde i det forløbne år ikke er sket nogen udvikling.

Kun 31 % af specialerne har etableret overdragel-

sesaftale, se tabel 22. Her skal det fremhæves, at

de kirurgiske specialer har langt det største fokus

på overdragelse, som er aftalt i 43% af specia-

lerne. På temadag i marts måned 2019 for Uddan-

nelsesregion Nord med deltagelse af de postgra-

duate kliniske lektorer, uddannelseskoordinerende

overlæger og Videreuddannelsessekretariatet

blev »overdragelse« diskuteret og flere og flere

specialespecifikke uddannelsesudvalg har nu sat

temaet på dagsordenen.

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

63

Professionel håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløbEt uddannelsesforløb defineres som uhensigts-

mæssigt (UHU), hvis lægen indenfor det planlagte

forløb ikke er i stand til at opnå de kompetencer,

der er angivet i uddannelsesprogrammet. Ændrin-

ger i forløbet pga. orlov, barsel og sygdom er ikke

indbefattet. Der er på landsplan ca. 6-7 % UHU

forløb indenfor den lægelige videreuddannelse

jævnfør »Rapport om uhensigtsmæssige uddan-

nelsesforløb i videreuddannelsesregion nord«,

2015.

På AUH har haf lægelig videreuddannelse (LVU)

også i 2018 været et tæt og konstruktivt samar-

bejde med Sygefravær og Fastholdelsesteamet

(socialrådgivere fra Løn og Personale) om de

forløb, der skyldes sygdom. Det glædeligt, at det i

2018 har været muligt at fastholde langt de fleste

uddannelseslæger i deres ansættelse- og uddan-

nelseskontrakt.

På AUH har LVU kendskab til i alt 34 forløb, hvilket

svarer til, at godt 6,4 % af alle uddannelsesforløb

på AUH i 2018 var uhensigtsmæssige. LVU har

været direkte involveret dog i varierende grad i

19forløbfordeltpå15afdelinger.Hyppighedenaf

UHU forløb er på niveau med landsgennemsnittet.

Det er positivt, at der kommer fokus på en kultur

med systematisk overdragelse i alle uddannelses-

forløb og ikke kun der, hvor det går skævt. Det er

dog især væsentligt, at der i et delforløb, hvor der

er brug for en særlig indsats, er en åbenhed om-

kring dette tidligt i forløbet, hvilket kan medvirke

til, at flere uhensigtsmæssige forløb hurtigere

bliver håndteret på tværs af uddannelsesforløbet.

64

Forskningsgruppe:AnitaSørensen,UKO,RRH,

MarianneKleisMøller,UKO,AUH,PernilleAndre-

assen, Antropolog, CESU (Center for Sundhedsvi-

denskabelige Uddannelser, Aarhus Universitet) og

Bente Malling, ledende lektor, CESU,

Forskningsgruppen har undersøgt KBU lægernes

opfattelse af de formelle vejledersamtaler. Projek-

tet består af to del-studier.

Første del af projektet bestod af en spørgeske-

maundersøgelse i Region Midtjylland blandt KBU

læger og viste, at de formelle vejledningssamtaler

er velimplementerede i regionen, og stort set alle

havde en individuel uddannelsesplan.

StudietindeholdtogsåenSWOTanalyse,hvor

der blev set på styrker, svagheder, muligheder og

trusler, der kan have betydning for forbedring af

udbyttet af de formelle vejledningssamtaler. Vi

fandt, at indsatsområdet fortsat er at sikre, at den

individuelle uddannelsesplan er lavet inden for de

første 2 uger. Det var væsentligt for KBU lægerne,

at uddannelsesplanen var dynamisk med løbende

justeringer samt indeholdt præcise aftaler om

andre mulige indsatsområder. Desuden var det

vigtigt, at uddannelsesplanen beskrev, hvornår

kompetencerne skal opnås, og hvordan, hvornår

og af hvem de skal kompetencevurderes af. Stu-

diet er publiceret Danish Medical Journal i 2018.

Forskningsgruppen arbejder nu med anden del af

projektet, hvor vi ser på de mere kvalitative aspek-

ter. De foreløbige resultater tyder på, at introduk-

tion til formålet med vejledningssamtalerne og

varigheden af samtalerne er væsentlige for KBU-

lægens oplevede udbytte. De foreløbige resultater

understøtter også vigtigheden af, at vi udvælger

hovedvejlederne med omhu bl.a. ud fra om de er

motiverede for opgaven og har indsigt i denne.

Projekt ”KBU læger og de formelle vejledersamtaler”

I 2018 er defineret en ny indikator, som belyser kva-

liteten af den individuelle uddannelsesplan ud fra

UAO’ernestilfredshedmedkvaliteten(aktivitetsda-

ta), og uddannelseslægernes feedback på samar-

bejdet med hovedvejleder om udarbejdelse af pla-

nen (evaluer.dk spm 3). I alt 17 afdelinger opfylder

indikatorniveauet ”særdeles god”, 19 ”tilstrækkelig”

og kun 1 afdelinger er ”under tilstrækkelig”.

Det er tilfredsstillende, at der langt overvejende

eroverensstemmelsemellemUAO’erneoguddan-

nelseslægerne på området. Det er dog væsentligt,

at afdelingerne har tidssvarende uddannelsespro-

grammer som retningslinje for den individuelle

uddannelsesplan.

Detertilfredsstillende,atUAO’erneharkravtil

kvaliteten til indholdet i uddannelsesplanerne, og

at der er i højere grad er fokus på karriererådgiv-

ning. Der er brug for at øge kvalitet af samtalerne

ved bl.a. at inddrage indsatsområder fra 360˚

feedback og de obligatoriske kurser. Det vurderes,

at den rutinemæssige praksis med at gennemgå

uddannelseslæger struktureret i vejlederfora, og at

flere etablerer klare overdragelsesaftaler mellem

afdelinger for hoveduddannelseslæger, er et udtryk

for at læringsmiljø er trygt og åbent. En sådan læ-

ringskultur bidrager til, at dygtige læger kan gøres

endnu dygtigere. Forskning i hvad, der betyder

noget for, om et vejledningsforhold mellem uddan-

nelseslæger og hovedvejleder bliver succesfuldt,

kan bidrage med viden til, hvordan vi gør det endnu

bedre i fremtiden.

Endelig må det konstateres, at vi på AUH har

samme hyppighed af uhensigtsmæssige forløb som

resten af landet. Vi er dog så heldige, at vi har en

god struktur og et godt samarbejde med afdelin-

gerne og ”Sygefravær og Fastholdelsesteamet”,

hvilket betyder at vi ved fælles hjælp oftest lykkes

med at få lægen godt videre i deres uddannelse.

Konklusion i de formelle vejledersamtaler

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

65

• atøgekvalitetoganvendelighedafdeindividuelleuddannelsesplanerherunderinddra-gelsenafindsatsområderfra360°’sfeedbackogdeltagelseikurser

• atderbliverenstørreopmærksomhedpåHU-lægerneskarriererådgivningientidmed5-årsreglenforoverlægeansættelseogansættelsesstopforspeciallægerpåuniversitets-hospitalerne.

• atderkommermeresystematikogkonkretiseringindidenfeedback,dergivestilud-dannelseslæger i forbindelse med afholdelse af vejlederfora

• atderanvendessystematiskoverdragelsemellemdeenkeltedel-elementerihovedud-dannelsesforløbene.DettearbejdeskalskeitætsamarbejdemeddeøvrigeUKO’erogPKL’erneiuddannelsesregionNordogforvissespecialerogsåmedSyd/Øst.

• atdetialleafdelingerdiskuteresogafklares,hvaden”god”vejledersamtaleersåledes,at der kan afstemmes forventninger mellem hovedvejleder og uddannelseslægen. Dette tiltag skal ses i sammenhæng med udviklingen af hovedvejlederkompetencer og funkti-onsbeskrivelseforhovedvejlederfunktionen(sekap4)

• atmedvirketil,atderpåalleafdelingerfortsatskalværeopmærksomhedpå,atmang-lende progression i kompetenceudviklingen italesættes, og tages hånd om tidligt i uddan-nelsesforløbet.

• atmedvirketil,atalleafdelingerneiløbetaf2019haropdateredeuddannelsesprogram-mer

• atvejlederforaihøjeregradudnyttestilatarbejdemedkonkretetiltag,derkanudviklekvaliteten af afdelingens uddannelse

LVU vil i 2019/2020 arbejde med og for…

66

Sundhedsstyrelsens uddannelsespris 2019

”Bedste uddannelsesafdeling” gik til afdeling for

Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universi-

tetshospital. Det betyder, at AUH nu er hædret to

år i træk, idet Diabetes- og Hormonsygdomme fik

samme pris i 2018.

Led- og Bindevævssygdomme opnåede maksimale

points ved at få 4 points i alle 16 temaer.

Afdelingen beskrives af inspektorerne som væ-

rende en højt specialiseret universitetsafdeling,

hvor der samtidigt er hovedfunktionspatienter

fra Aarhus Kommunes optageområde. De fleste

overlæger er delvist frikøbt, så speciallægebeman-

dingen svarer reelt til 6 fuldtidsansatte i klinikken

som løfter en uddannelsesopgave med 2 introduk-

tions- og 12-14 hoveduddannelseslæger. Der var

derfor stor anerkendelse af, at afdelingen på trods

af det høje antal uddannelseslæger pr. special-

læge formår at opretholde et meget højt uddan-

nelsesniveau. Særligt det store fokus afdelingen

har på at uddanne overalt blev rost.

Uddannelsesteamet bestod i 2018 af uddannel-

sesansvarlig overlæge Mogens Pfeiffer Jensen,

uddannelseskoordinerende yngre læge Tue Kruse

Rasmussen

»Det er en stor anerkendelse for os at modtage Sundhedsstyrelsens

uddannelsespris« siger Ellen-Margrethe Hauge, ledende overlæge

og klinisk professor på Led- og Bindevævssygdomme på

Aarhus Universitetshospital. Hun fortsætter med; »Alle faggrupper i

afdelingen gør et kæmpe arbejde for at skabe en god uddannelseskultur,

og det ser vi resultatet af nu«

Vi lykkes med det her, fordi vi vil det. Alle

speciallæger er altid tilgængelige for spørgsmål

og hjælp, det har vi simpelthen givet hinanden

håndslag på. Vi er ikke bange for at stille store krav

til vores læger under uddannelse, men sørger for,

at opbakningen er helt tæt på, fortæller Mogens

Pfeiffer Jensen, uddannelsesansvarlig overlæge

på Led- og Bindevævssygdomme, og fortsætter:

» Vi har skabt et miljø hvor yngre og ældre læger føler sig trygge. Hos os må alle spørge alle, og vi

lægger stor vægt på, at man hele tiden skal have mulighed for at blive

klogere og ikke kun få et svar!«

Sundhedsstyrelsens uddannelsespris 2019

Sundhedsstyrelsen fremhæver:

”Afdelingen har en gennemgående kultur med åbenhed, ro og

stort fagligt engagement samt ikke mindst en meget stor vilje

til at give uddannelse på alle niveauer, som en integreret del af den kliniske hverdag«

L

ed

- og

Bindevævssyg

do

mm

e

Stort tillykke til Led- og Bindevævssygdomme, som her ses sammen med sidste års vinder, Diabetes- og Hormonsygdomme Yderst til venstre står lægefaglig direktør Claus Thomsen og uddannelseskoordinerende overlæge Marianne Kleis Møller

Med

icin

sk E

ndokrinologisk A

fdeling

L

ed

- og

Bindevævssyg

do

mm

e

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

67

Lægelig Videreuddannelse (LVU) har i 2018

arbejdetefter5-punktsplanen,hvorderunder

overskriften »Uddannelse uden grænser« især har

været fokus på »Den kliniske oplæring«, »Lærings-

og uddannelsesmiljø« samt »Arbejdstilrettelæg-

gelse og uddannelsesplanlægning«. Status og

konklusion for arbejdet med de konkrete indsatser

indenfordeenkelteområderi5-punktsplanener

præsenteret i de respektive afsnit i Årsrapporten.

Kvalitet – ”god uddannelse” - kvantitative dataKvantitative data viser, at AUH i 2018 er lykkes

med at fastholde det høje niveau for den læge-

lige videreuddannelse på en lang række områder.

Sammenligner vi vores egne målinger af kvalite-

ten med inspektorernes eksterne vurderinger, er

der en god overensstemmelse.

I Evaluer.dk giver uddannelseslægerne deres

vurdering og feedback til afdelingerne (figur 17).

På AUH niveau er der i 2018 en ganske let stigning

på 0,1 indenfor områderne uddannelsesvejled-

ning, daglig vejledning, konferencer/undervisning,

uddannelsesindsatsen og udbytte sammenlignet

med 2017.

Figur 17: Evaluer.dk – brugertilfredsheden med den lægelige videreuddannelse på AUH 2016-2018

Evaluer.dk; Antal evalueringer (% gennemført); 2016: 452 (87%), 2017; 503 (95%) og 2018; 493 (95%);Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

I forhold til uddannelseslægernes uddannelses-

bytte er der på tværs af de forskellige grupper af

uddannelseslæger en høj grad af tilfredshed (figur

18). Det er meget positivt, at dette også gælder

hoveduddannelseslægerne uden for eget speciale,

hvilket er et udtryk for, at de involverede afdelin-

gerne leverer en ekstra uddannelsesindsats. Det

er bekymrende, at introduktionslægernes tilfreds-

hed er faldende og desværre ser tendensen ud til

at forsætte ind i 2019.

Figur 18; »Hvordan vurderer du dit samlede uddannel-sesudbytte af ansættelsen?«

Evaluer.dk spm 26 ”Mit samlede uddannelsesudbytte har været tilfredsstillende”?Svar skala; 1 ”i meget ringe grad” – og 6 ”i meget høj grad”

Det kan derfor konkluderes, at uddannelseslæger-

nes tilfredshed med uddannelsen på AUH overord-

net er fastholdt på et meget højt niveau. Resulta-

tet afspejler den store indsats afdelingerne yder

i en travl klinisk hverdag for at udvikle kvaliteten

i uddannelsen trods massive besparelser, om-

struktureringer, flytteproces mm. Det fortjener

bestemt stor ros og respekt!

På AUH er der en tradition for, at kvantitative

kvalitetsdata er 100 % transparente på afdelings-

niveau (bilag 6b, 6c og 7), mens referater fra 3-ti-

mersmøder og statusmøder er interne arbejds-

dokumenter, der bruges til dialog på statusmøder,

Konklusion på arbejdet med 5-punktsplanen

68

til uddannelsesteamets arbejde i afdelingen og til

de uddannelseskoordinerende overlægers dialog

med kvalitetschefen og hospitalsledelsen omkring

behovet for overordnede tiltag. For nogle indsat-

ser er det muligt at opstille indikatorer med et

målbart vurderingsniveau (bilag 1) og den sam-

lede vurdering på afdelingsniveau ses i bilag 7.

Status er, at ingen afdelinger i 2018 opfylder

kriteriet ”særdeles god” indenfor alle 8 indikatorer.

Der er dog bestemt grund til at rose og anerkende

3 afdelinger – en fra hver gruppe af specialer – der

er vurderet til enten ”tilstrækkelig” eller ”særdeles

god” indenfor alle områder – det drejer sig om

· Kvindesygdomme og Fødsler

· Akutafdelingen

· Mikrobiologi

Herudover er de 2 vindere af Inspektorordningens

pris som »Bedste uddannelsesafdeling« - Diabetes

og Hormonsygdomme (2018) og Led- og Binde-

vævssygdomme (2019) markeret med et ”flag” (se

bilag 7).

AUH´s ambitioner på uddannelsesområdet er høje

og derfor er målet, at flest mulige afdelinger opfyl-

der indikatorniveauet »tilstrækkelig« og »særde-

les god«. Tabel 23 viser, at der er stor forskel på

målopfyldelsen på tværs specialerne. Det er som i

2016 og 2017 især de kirurgiske specialer, der har

de største udfordringer på uddannelsesområdet,

men der ses bestemt positive takter på flere afde-

linger. Samtidig viser data, at der i 2018 er blevet

en større spredning mellem de enkelte afdelin-

ger. Det betyder, at det er muligt at identificere

afdelinger, som det med fordel er værd at lade

sig inspirere af. Samtidig er der afdelinger, som i

2019/2020 kræver en særlig opmærksomhed fra

UKO’erneogkontaktdirektørerne.

Konklusion på status for 2018Årsrapporten 2018 viser, at det daglige kliniske

samarbejde har udviklet sig meget positivt rundt

omkring på matriklen efterhånden som afdelinger-

ne fik landet i de nye rammer. Vi er derfor godt på

vej til at kunne svare på Claus Thomsens spørgsmål

på Årsmødet 2018 ”Hvordan uddannes man bedst

til at kunne løse opgaver sammen?” – svaret er ”det

gør man ved at gøre det” i tråd med, at kultur er

noget man gør!

Det konkluderes, at det målrettede strategiske ar-

bejde med opbygningen af en robust uddannelses-

organisation i samarbejde med afdelingsledelser-

ne, kompetenceudvikling af vejledere, systematisk

fokus på brugen af feedback og kompetenceudvik-

ling er medvirkende til, at AUH kan præsentere en

årsrapport, der viser, at vi som hospital bestemt er

lykkes med at løse uddannelsesopgaven i 2018.

Tabel 23; Samlet vurdering af afdelingerne opdelt på specialeniveau – kvantitative indikatorer

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

69

Det fremadrettede blik Lægelig Videreuddannelse har hospitalsledelsens opbakning til at forsætte udviklingen af den lægelige

videreuddannelsepåAUHudfra5-punktsplanen»Uddannelseudengrænserogidebedstehænder«.

70

Den samlede uddannelsesopgave på AUH øges

i de kommende år, bl.a. udløst af det politiske

ønske om at øge antallet af sundhedsprofessio-

nelle. AUH har derfor, som universitetshospital,

en særlig forpligtelse til at sikre, at alle læger, der

uddannes på hospitalet får mulighed for at opnå

det højest mulige kompetenceniveau. Derfor er

der brug for, at vi sætter endnu mere fokus på,

at der er sammenhæng mellem uddannelses- og

arbejdsplanlægning med det mål at sikre »rette

læge til rette patient og med rette supervision«.

På mange afdelinger udfordrer den aktuelle

økonomiske situation desværre det sædvanlige

trygge lærings- og uddannelsesmiljø. Det bety-

der, at Lægelig Videreuddannelse frem mod 2020

sammen de uddannelsesansvarlige kommer til at

arbejde - som resten af AUH - med temaet »Psyko-

logisk sikkerhed«.

Det er vigtigt for uddannelsen på AUH, at vi beva-

rer engagement og motivation blandt vores meget

kompetente uddannelsesansvarlige overlæger

(UAO’er)ogiderigeuddannelseskoordinerende

yngre læger (UKYL). Der er brug for at sikre, at

alleUAO’erpåAUHharmulighedforatudfylde

rollen som funktionsleder bl.a. ved at være en del

afdelingensledergruppe.UKYL’erneerenvigtig

del af vækstlaget til fremtidens lægelige ledere og

der er brug for, at gruppen får et relevant kom-

petenceudviklingstilbud indenfor uddannelsesle-

delse. Det er glædeligt, at der arbejdes på dette i

Videreuddannelsesregion Nord. Lægelige Vide-

reuddannelse ser ligeledes frem til kunne bringe

den ledelsestræning som de UKYLér, der deltager

i lederudviklingsforløb på AUH og i region Midtjyl-

land får, i spil i det videre arbejde med at udvikle

kvaliteten af den lægelige videreuddannelse.

Der er fremadrettet brug for at styrke det regio-

nale samarbejde mellem hospitalerne (uddan-

nelseskoordinerende overlæger og uddannelses-

teams) med den Pædagogisk Udviklende Funktion

(ledende lektor/postgraduate kliniske lektorer) og

Videreuddannelsessekretariatet (sekretariatsche-

fen). Målet er at øge sammenhængen i uddannel-

sesforløbene, koordinere kvalitetsudvikling af den

lægelige videreuddannelse, og øge forsknings-

samarbejdet indenfor medicinsk pædagogik og

arbejdspladsbaseret læring.

I 2020 implementeres den nye studiereform på

Aarhus Universitet. Målet med reformen er, at de

studerende skal have mere sammenhængende

klinikophold og være mere parate til begynde i

klinisk basisuddannelse bl.a. ved at se flere patien-

ter og tage ansvar. Det bliver en stor opgave for

de involverede afdelinger på AUH og vil kræve, at

der etableres et formelt samarbejde mellem de

uddannelsesansvarlige for det præ- og det post-

graduate område. Lægelig Videreuddannelse ser

frem til at indgå i dette arbejde og starter allerede

dialogen på Årsmødet, hvor viceinstitutleder, Niels

Uldbjerg, Aarhus Universitet præsenterer refor-

men,ogsammenmedUAO’erneskaldiskutere,

hvordan vi i fællesskab kan løse denne opgave.

I 2019/2020 er det tid til at få diskuteret og be-

sluttet, hvordan vi udvikler arbejdspladsbaseret

uddannelse på AUH. Her vil afdelingsledelserne

sammenmedgruppenafUAO’erogUKYL’erfåen

afgørende rolle i afklaringen af; Hvad er der brug

for, at vi arbejder med? Hvilke behov, ønsker og

drømme har vi? Hvad skal prioriteres? Lægelig

Videreuddannelse forventer, at denne diskussion

indledes på efterårets 3 møder i de lægelige vide-

reuddannelsesråd.

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

71

Lægelig Videreuddannelse (LVU) har fortsat ho-

spitalsledelsens opbakning til, at der afsættes res-

sourcer til deltagelse i vejlederkurser for special-

læger,360°’sfeedback,Årsmødeogdeltagelsei

AMEE konference. Ligeledes forventes det, at LVU

selv igangsætter og giver sparing, råd og vejled-

ning til udviklings- og forskningsinitiativer inden-

for medicinsk uddannelse. Det betyder, at LVU i

2019/2020 bl.a. indgår i projekter, der handler om

»udvikling af ny 360°’s feedback spørgeramme til

brug for hoveduddannelseslæger«, »Kvalitet i vej-

ledningssamtaler« og »Håndtering af uhensigts-

mæssig uddannelsesforløb i Region Midtjylland«.

AUH har fortsat uddannelse som en brændende

ambition, og i 2019/2020 samles uddannelses-

kræfterne på overordnet strategisk niveau på

tværs af professioner og specialer i ”Strategisk

Råd for Læring, Uddannelse og Kompetenceud-

vikling”. En af rådet første opgaver bliver at få

inddraget alle afdelinger i, hvordan AUH´s nye

strategi på området skal omsættes i praksis dvs.

i konkrete tiltag, der kan medvirke til, at alle får

mulighed for at bidrage til at gøre dygtige elever,

studerende og medarbejdere dygtigere. Det er

vigtigt, at vi på AUH husker på citatet ”if you think

education is expensive – try ignorance”* i en tid,

hvor der er brug for, at vi alle også holder opmærk-

somheden på løsningen af uddannelsesopgaven.

Lægelig Videreuddannelse ser derfor frem til, at

spillebanen- med vedtagelsen af strategien og

dermed øget opmærksomhed på ”uddannelses-

benet” - åbner sig i 2019/2020, for vi har ikke råd

til andet, når vi skal uddanne flere, fastholde og

rekruttere de bedste medarbejdere på AUH. Alle

uddannelsesspecialister på AUH er klar til at gribe

udfordringen og spille sammen i tråd med, »at vi

skaber resultater i samarbejde til gavn for patien-

ten«

alle har arbejdet engageret, målrettet og fokuseret på at forbedre den lægelige

videreuddannelse på Aarhus Universitetshospital

Tak til alleTil sidst skal der lyde en meget stor tak fra Lægelig

Videreuddannelse til alle uddannelsesteams, afde-

lingsledelser samt til vores samarbejdspartnere i

Kvalitet og HR Udvikling og den øvrige Hospitals-

stab, der alle har arbejdet engageret, målrettet og

fokuseret på at forbedre den lægelige videreud-

dannelse på Aarhus Universitetshospital. Lægelig

Videreuddannelse ser frem til yderligere at udvikle

samarbejdet med hospitalsledelse, og være med

til at opfylde den fælles ambitionen om ”uddan-

nelse på højt niveau«.

*Citation reference; Derek Bok president og Harvard University:

BOK´s law 1978 eller Eppie Lederer alias »Ann Landers«, Washington Post, 1975

72

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

73

Bilag

© SST

74

Bilag 1 - Kvalitetsindikatorer og vurderingsniveauer

Indikator Under tilstrækkelig Tilstrækkelig Særdeles god Kommentarer

Indikator 1Andel af speciallæger, der har gennemført vejleder-kursus

<90% ≥90 % ≥95% Indgå igen i 2018. Speciallægernes delta-gelse i vejlederkursus for speciallæger efter 1. januar 2009. Data er base-ret på afdelingernes egne oplysninger

Indikator 2AndelafUAO,somhardeltaget i eller er tilmeldt kursusforUAOi2017/18

ingen har gennemført 1 ud af 2eller

2 ud af 3 har gennemført

alle har gennemført

Indikator 3 Kvalitet af den individuelle uddannelsesplan

øvrige score i evaluer.dk spørgsmål 3 ≥ 4,7

ogUAOsomminimum»i nogen grad« til-

freds med kvaliteten af planen

score i evaluer.dk spørgsmål3≥5,3

ogUAO»ihøj/megethøj grad« tilfreds med

kvaliteten af planen

Ny indikator i 2018 baseret på data fra spm 3 i evaluer.dk; Min hovedvej-leder og jeg samarbejdede om at udarbejde min »indi-viduelle uddannelsesplan« ogUAO´enstilfredshedmed kvaliteten af planen (aktivitetsdata)Alle afdelinger sikrer afholdelse af vejlednings-samtalerogatUAOkon-trasignere bl.a. via RMUK.

Indikator 4 Afholdelse af »Vejleder-fora« og efterfølgende feedback til uddannelses-læger

øvrige Afholdes vejlederfora Afholdes vejleder-fora med systematisk

feedback til uddan-nelseslæger efterføl-

gende

Ny indikator i 2018 relate-ret til kompetencevurde-ring og feedback baseret på aktivitetsdata

Indikator 5Uddannelseslægernes vur-dering af kvaliteten af den lægelige videreuddannelse via Evaluer.dk

øvrige score i 6 af 8 grupper ≥ 4,7

scorei5af8grupper≥5,3ogresten≥4,7

Der indgår i alt 8 grupper i opdelingen af spørgsmål »ad modum AUH«. Grup-pen »øvrige« er opdelt i »uddannelsesindsats« (gruppe 7) og »uddannel-sesudbytte« (gruppe 8)Obs:manglerder≥2besvarelser nedgraderes afdelingen niveau (marke-res med*)

Indikator 6Andel af gennemførte 360’sfeedbacksamtaler

<80% ≥ 80 % ≥ 90 % Vurderes i forhold til afdelingens potentielle feedbackmodtagere i henholdtilAUH’s »konsensusmodel«

Indikator 7Anvendelse af obligato-riske kompetencevurde-ringsmetoder

øvrige ≥ 80 %af metoder anvendes i høj/meget høj grad og score i evaluer.dk spørgsmål5≥4,7

≥ 98 % af metoder anvendes i høj/meget høj grad og score i evaluer.dk spørgsmål5≥5,3

Data fra aktivitetsdata og svarpåspm5evaluer.dk;»de planlagte kompeten-cevurderinger er gennem-ført som planlagt«

Indikator 8Inspektorrapport med tilfredsstillende score

øvrige ingen score 1, max 2 score 2, resten score

3 og 4

ingen score 1 og 2, og minimum 6 score 4

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

75

Bilag2-Oversigtoverspeciallægestillingerogklassificeredeuddannelsesstillinger på AUH pr. 31/12 2018

AfdelingSpecial-læger -

årsværk

Hovedudd. eget spec

(LUS)

Hovedudd. andre spec.

årsværk

Introstillin-ger (I-min,

LUS)

Introstillin-ger udover

I-min

KBU-læger årsværk

KIRURGISKE SPECIALER

Bedøvelse&OperationogIntensiv 123 33 0 0 0 0

Hjerne og Rygkirurgi 21 3 1,25 1,5 0 0

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi - kar 7 4 0 1 1 0

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi -Thorax 17 3 0 1 1 0

Kvindesygdomme og Fødsler 38 12 4 2 0 0

Mave- og Tarmkirurgi 34 11 1 4 0 4

Ortopædkirurgi 53 11 1 4 1 0

Plastik- og Brystkirurgi 13 7 0 2 0 0

Tand-, mund- og kæbekirurgi 14 5 0 0 0 0

Urinvejskirurgi 29 8 0 3 1 3

Øjensygdomme 18 13 0 5 0 0

Øre-, næse- og halskirurgi 23 9,67 0 5 0 0

I alt Kirurgiske specialer 390 119,67 7,25 28,5 4 7

MEDICINSKE SPECIALER

Akutafdeling 19 0 4 3 2 13

Blodsygdomme 20 9 3,5 4 0 0

Børn og Unge 46 9 9 3 0 0

Diabetes og Hormonsygdomme samt Steno

24 12 6 4 1 5

Hjertesygdomme 50 13 0 5 4 0

Hud- og Kønssygdomme 13 9 0 5 0 0

Infektionssygdomme 12 6 2,25 2 2 2

Kræftafdelingen 47 22,5 0 13 4,5 0

Led- og Bindevævssygdomme 8,5 14,5 0 2 0 0

Lever-, Mave- og Tarmsygdomme 15 6,5 0 3 0 3

Lungesygdomme 15 12 3,75 3 0 2

Neurologi 37 9 3,25 5,5 0 0

Nyresygdomme 11 6 0 4 0 2

Ældresygdomme 8 11 0 4 0 0

I alt Medicinske specialer 325,5 139,5 31,75 60,5 13,5 27

76

AfdelingSpecial-læger -

årsværk

Hovedudd. eget spec

(LUS)

Hovedudd. andre spec.

årsværk

Introstillin-ger (I-min,

LUS)

Introstillin-ger udover

I-min

KBU-læger årsværk

TVÆRGÅENDE SPECIALER

Arbejdsmedicin 4 3 0 2 0 0

Blodbank og immunologi 6 3,5 0 2 0 0

Blodprøver og Biokemi 10,5 3,75 0 3 0 0

Farmakologi 5,5 2 0 4 0 0

Genetik 7 5 0 2,5 0,5 0

Mikrobiologi 11 5 0,5 3 0 0

Neurofysiologi 7,5 3,5 0 0,5 0 0

Nuklearmedicin & PET 13 3,5 0 3 0 0

Patologi 8 4,5 0 0 0 0

Neurøntgen 22 9 0,75 3 0 0

Røntgen og Scanning 58 23,25 0 2 0 0

I alt Tværgående specialer 152,5 66 1,25 25 0,5 0

I alt AUH 868 325,17 40,25 114 18 34

Kolonne forklaringer til bilag 2 – lægestillinger på AUH; • Speciallægeårsværk;antalårsværkerbaseretpåløndata• Hovedudd(eget)årsværk;datafraLægeligeUddannelsesstillinger(LUS2019)dvs.antalpr.31/122018• Hovedudd(andre)årsværk;antal,derreeltharværetansatgennemsnitsligi2018.AntalletoverskriderdatafraLUS.• Introstillinger(I-min)årsværk;datafraLUS2019dvs.stillingerpr.31/122018.• IntrostillingerudoverI-min(I-max)årsværk;datafraLUS2019dvs.stillingerpr.31/122018.AntalletermindreendI-max.• KBU-lægerårsværk;erdetantalKBUlæger,derharværetansatigennemsniti2018beregnetsomgennemsnitpr.30/6

2018 og 31/12 2018.

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

77

Bilag3-Oversigtoverafdelingensaktøreridenlægelige videreuddannelse, AUH pr. 31/12-2018

Afd

elin

gU

dd

an

nn

else

san

sva

rlig

ove

rlæ

ge

(fed

: del

tag

et i

ku

rsu

s fo

r U

AO

, *

tilm

eld

t k

urs

et)

Ud

da

nn

else

sko

ord

iner

end

e yn

gre

læ

ge

(UK

YL

)

360°

’s

Feed

ba

ck

faci

lita

-to

rer

An

tal

insp

ekto

rer

PK

L

KIR

UR

GIS

KE

SP

EC

IAL

ER

Da

gki

rurg

iOleGjøderum

00

Bedøve

lseogOperation&

Inte

nsi

vH

ell

e N

ibro

S

ve

in Å

ge

Ro

dt

Ha

nn

e L

ipp

ert

Bo

Je

spe

rse

nS

usa

nn

e S

che

pp

an

Th

om

as

Tvæ

rmo

se T

roe

lse

nM

art

in K

rog

Th

om

as

Pa

sga

ard

Kri

stia

n B

rog

aa

rd K

rog

hN

iels

Eyk

en

s H

jørn

et

54

He

lle N

ibro

Hje

rne

og

Ryg

kiru

rgi

Tin

a O

bb

ek

jær

Su

jee

va K

aru

na

ha

ra2

4

Hje

rte

- o

g L

un

ge

kiru

rgi

Ha

ns-

He

nri

k K

imo

se

Fra

nk

de

Pa

oli

(Lu

ng

e)S

ofi

e Ib

felt

(Hje

rte)

02

Ivy

Su

san

ne

Mo

dra

u

Ka

rkir

urg

iM

og

en

s K

ærs

ga

ard

Je

nse

nin

ge

n1

0

Kvi

nd

esy

gd

om

me

og

Fø

dsl

er

Su

san

ne

Axe

lse

n

Kir

ste

n S

chiø

tz

Vin

nie

Gre

veId

a K

irke

ga

ard

44

Ma

ve-

og

Ta

rmki

rurg

iC

ha

rlo

tte

Bu

cha

rd N

øra

ge

r (n

y U

AO

2

01

8)

Jon

as

Fu

nd

er

Su

ne

Bri

nck

Eri

chse

n3

0

Ortopædkirurgi

Cla

us

Mö

ge

rM

ath

ias

Ha

ug

e B

ün

ge

rJe

ns

Bra

he

Pe

de

rse

n4

2

Pla

stik

- o

g B

ryst

kiru

gi

(Ma

rtin

Hej

e)P

ed

er

Ika

nd

er

22

Tin

e E

ng

be

rg D

am

sga

ard

Tan

d-,

mu

nd

- o

g k

æb

eki

rurg

iJy

tte

Bu

hl

ing

en

11

Uri

nve

jski

rurg

iN

ico

lai S

pje

ldn

æs

Ch

rist

ina

Ga

de

Jesp

ers

en

32

Nic

ola

i Sp

jeld

næ

s (2

01

9)

Øje

nsy

gd

om

me

Do

rth

e A

nch

er

La

rse

n

Sti

ne

Elk

jær

Nie

lse

nR

ikke

Ko

ng

sha

ug

Sto

ltz

43

Øre

, næ

se o

g h

als

afd

. HJe

spe

r H

øja

ge

r F

ab

ech

Bil

le

Ad

na

n M

ad

zak

Ma

tild

e M

ia L

on

ka3

2

I alt

Kir

urg

isk

e sp

eci

ale

r1

62

23

22

64

78

Afd

elin

gU

dd

an

nn

else

san

sva

rlig

ove

rlæ

ge

(fed

: del

tag

et i

ku

rsu

s fo

r U

AO

, *

tilm

eld

t k

urs

et

Ud

da

nn

else

sko

ord

iner

end

e yn

gre

læ

ge

(UK

YL

)

360°

’s

Feed

ba

ck

faci

lita

-to

rer

An

tal

insp

ekto

rer

PK

L

ME

DIC

INS

KE

SP

EC

IAL

ER

Aku

tafd

elin

ge

nM

ad

s L

ind

Ing

em

an

n

Dil

ek

Kil

ic C

ak

ar

Ka

trin

e B

jørn

ha

ve B

om

ho

lt4

1C

ha

rlo

tte

Gre

en

Ca

rlse

n,

Blo

dsy

gd

om

me

Jud

it M

ész

àro

s Jø

rge

nse

nTr

ine

Silk

jær

Kri

stia

n Q

vist

41

Bø

rn o

g U

ng

eS

un

e L

eis

ga

ard

Mø

rck

Ru

ba

kB

ritt

Bo

rgT

he

a S

cho

ue

nb

org

Sch

ult

z7

1

Dia

be

tes

og

Ho

rmo

nsy

g-

do

mm

eS

ten

Lu

nd

Ra

kel F

ug

lse

ng

Jo

ha

nse

n

Me

tte

Bo

hl L

ars

en

61

Hje

rte

syg

do

mm

eS

usa

nn

e A

ag

aa

rdJo

na

s A

. Po

vlse

nC

hri

stia

n A

lca

raz

Fre

de

rik

sen

42

Do

rte

Gu

ldb

ran

d N

iels

en

Hu

d-

og

Kø

nss

ygd

om

me

Bir

git

te S

tau

sbø

l-G

røn

Rik

ke B

ech

31

Anne KarinBraaeOlese

n

Infe

kti

on

ssyg

do

mm

eH

an

ne

Ari

ldse

nS

teff

en

Le

thK

rist

ina

Ma

rga

reta

Öb

rin

k-H

an

sen

31

Kræ

fta

fde

ling

en

Ha

nn

e R

ose

Ch

rist

ian

Nic

ola

j An

dre

ass

en

Dit

te S

iga

ard

Ch

rist

en

sen

Kri

stin

e W

ibo

rg H

øg

sbje

rg6

3M

ari

a K

an

di

Le

d-

og

B

ind

evæ

vssy

gd

om

me

Mo

ge

ns

Pfe

iffe

r Je

nse

nJo

na

s S

ven

nin

gse

nM

ad

s N

yhu

us

Be

nd

ix R

asc

h2

1M

og

en

s P

feif

fer

Jen

sen

Le

ver-

, Ma

ve-

og

Ta

rmsy

gd

om

me

Jen

s F

red

eri

k D

ah

leru

pJa

nn

e L

ad

efo

ge

d F

ass

ov

An

de

rs B

erg

h L

ød

rup

20

Jen

s F

red

eri

k D

ah

leru

p

Lu

ng

esy

gd

om

me

Nin

a V

old

by

Ka

thri

ne

Bo

ckOleGræ

svigSandahl

30

Ne

uro

log

iM

ari

ka

Po

uls

en

(2

01

6)

Eri

k L

isb

jerg

Jo

hn

sen

Pe

rnill

e L

üh

do

rf3

3E

rik

Hvi

d D

an

iels

en

Nyr

esy

gd

om

me

Jen

s K

rist

ian

Ma

dse

nB

o M

ad

sen

20

Æld

resy

gd

om

me

Ma

ria

nn

e Ø

rum

Ch

rist

ian

Em

il A

nd

ers

en

22

I alt

Me

dic

insk

e sp

eci

ale

r1

62

45

11

77

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

79

Afd

elin

gU

dd

an

nn

else

san

sva

rlig

ove

rlæ

ge

(fed

: del

tag

et i

ku

rsu

s fo

r U

AO

, *

tilm

eld

t k

urs

et

Ud

da

nn

else

sko

ord

iner

end

e yn

gre

læ

ge

(UK

YL

)

360°

’s

Feed

ba

ck

faci

lita

-to

rer

An

tal

insp

ekto

rer

PK

L

TV

ÆR

GÅ

EN

DE

SP

EC

IAL

ER

Arb

ejd

sme

dic

inP

ou

l Fro

st

Ma

ria

nn

e K

ynd

i0

0

Blo

db

an

k o

g Im

mu

no

log

iB

ett

ina

Sa

mu

lse

n

Sys

Ha

sslu

nd

21

Blo

dp

røve

r o

g B

ioke

mi

Tin

a P

ark

ne

r A

nn

a S

öd

ers

trö

m2

2M

ie H

ess

elu

nd

Sa

mso

n

Farm

ako

log

iTo

rbe

n L

au

rse

nL

en

e H

øim

ark

22

Torb

en

La

urs

en

Ge

ne

tik

Ida

Vo

ge

lL

ise

Gra

vers

en

12

Lo

ne

Su

nd

e

Mik

rob

iolo

gi

Ma

ria

nn

e K

rag

h T

ho

mse

nL

isb

eth

Lü

tze

n1

3M

ari

an

ne

Kra

gh

Th

om

sen

Ne

uro

fysi

olo

gi

Bir

ge

r Jo

hn

sen

Ste

ffe

n F

uch

sB

rug

er

ikke

36

01

Ne

uro

røn

tge

nE

dit

h N

iels

en

AnnetteObel

10

Nu

kle

arm

ed

icin

& P

ET

An

ne

Arv

esc

ho

ug

Ca

mill

a M

olic

h H

off

21

Pa

tolo

gi

Be

ne

dic

te P

arm

Ulh

øj

Lin

e R

aa

by

Ste

en

be

rg1

2

Rø

ntg

en

og

Ska

nn

ing

Arn

e L

ück

eP

ia Ip

sen

Rik

ke F

ug

lsa

ng

Klic

ma

nL

ise

Me

dru

dN

iko

laj S

kou

41

Arn

e L

ück

e

I alt

Tv

ærg

åe

nd

e S

pe

cia

ler

12

13

18

15

5

I alt

AU

H4

45

99

75

81

6

80

Bilag 4 - »Aktivitetsdata« – spørgeskemaundersøgelse blandtalleUAO’erpåAUH

1) SamarbejdemellemUAOogafdelingsledelsen;planlagtemøder–deltagelseiafdelingensledergruppen–funktionstid -tidsforbrug som UAO

2) Transfer fra UAO kursus og 360°’s feedback til UAO

3) Afdelingensuddannelsesteam(UAO,UKYLmfl.);formaliaogsamarbejde–funktionstidtilUKYL

4) Vejlederfora for afdelingens vejledere; form, hyppighed og betydning for kvalitet i afdelingens uddannelse

5) Uddannelse af uddannere - kliniske vejledere og hovedvejledere (Faculty Development); deltagelse i vejlederkursus - formalia og samarbejde

6) Arbejdstilrettelæggelse og uddannelsesplanlægning i afdelingen – involvering i og samarbejde med arbejdsplanlæg-gere – hensyn til uddannelse

7) Uddannelses- og læringsmiljø; tryghed – læringsværdi konferencer – deltagelse i undervisning – samarbejde med professorer og andre professioner om uddannelsesopgaven

8) Den formelle uddannelsesvejledning – kvalitet i de individuelle uddannelsesplaner inkl. inddragelse af indsatsområder 360°’sfeedback,kurserogfeedbackfraUAO-anvendelsesgradafRMUK–sammenhængmellemuddannelsesforløb(overdragelse)

9) Uhensigtsmæssigeuddannelsesforløb:antal–håndteringiegenafdeling–involveringafPKL/VUSog/ellerUKO/HRAUH

10) Transfer–udbytteafkurserogkonferencer;anvendelseafopgaverfradeobligatoriskekurserbl.a.SOLiafdelingen–brug af »take home« fra kongresser og andre kurser

11) Brug af teambaseret simulationstræning i afdelingen; aktivitet og planlagte nye tiltag i 2019/2020

12) Forskning og udviklings/kvalitetssikringsprojekter indenfor området medicinsk pædagogik og den lægelige videreud-dannelse

Aktivitetsdata spørgeskema

Alle afdelinger indsender hvert år i december en selvrapportering af aktiviteter indenfor den lægelige videreuddannelse. “Ak-tivitetsdata” belyser omfanget af uddannelsesopgaven ud fra uddannelsesteamets aktiviteter og samarbejde med afdelingsle-delsen, inddragelse i arbejdstilrettelæggelse, uddannelse af uddannere, den formelle uddannelsesvejledning og transfer. Endelig kortlægges brugen af formelle kompetencevurderingsmetoder i de enkelte afdelinger.

”Aktivitetsdata” er dynamiske og tilpasses hvert år af de uddannelseskoordinerede overlæger til de strategiske indsatsområder forudviklingenafdenlægeligevidereuddannelsepåAUHjf.5-punktsplanen2018-2020.I2018indgårnyespørgsmålogdermeddata indenfor de områder, der er markeret med ”fed skrift”.

Kompetencevurderingsmetoder og deres anvendelse i afdelingenSpørgeskemaundersøgelsenbelyserimplementeringsgradenafudvalgtekompetencevurderingsmetodersetfraUAOénsperspektiv. Der spørges til hvilke kompetencevurderingsmetoder, der skal anvende i henhold til målbeskrivelse og uddan-nelsesprogram og i hvilken grad metoderne anvendes (slet ikke, ringe grad, i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad). Data er indsamlet siden 2014.

Direkte observation

MiniCEX (Mini Clinical Evaluation Exercise)

OSATS(objectivestructuredassessmentoftechnicalskills)

Kompetencekort (struktureret observation kombineret med teoretiske spørgsmål)

Struktureret klinisk observation/observation i praksis med skema (fx en checkliste)

Helhedsvurderinger

Generel vurdering (metoden indebærer brug af et skema/checkliste, der definerer, hvad der skal vurderes)

360°`s feedback

Retrospektive metoder

Struktureret case-baseret diskussion (struktureret samtale med vurdering og feedback)

Audit af skriftligt materiale (fx journal, epikriser)

Vurdering/bedømmelse af skriftlige opgaver – rollen som medicinsk ekspert/lægefaglig ekspert

Refleksive skriftlige rapporter/opgaver – med fokus på øvrige lægeroller (egen læring, pt-læge forhold, UTH, udvikling af professionel praksis mm)

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

81

Bilag5-Inspektorbesøg-eksternevaluering

AfdelingSeneste besøg

Samlet score

score %/ max

Indikatorniveau KommentarerForventet næste

besøg

KIRURGISKE SPECIALER

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi - Karkir.

maj-2015 51af64 80% Tilstrækkelig 4 svar i gr. 4 Planlagt 2020

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi - Thorax

jan-2016 48 af 64 75% Tilstrækkelig 16 i gr. 3 2020

Kvindesygdomme og Fødsler sep-2016 49 af 64 77% Tilstrækkelig 1 svar i gr. 4 2020

Mave- og Tarmkirurgi, NBG maj-2017 49 af 64 77% Under tilstrækkelig 4 svar i gr. 4 Genbesøg 2019

Mave- og Tarmkirurgi, THG maj-2017 41 af 64 64% Under tilstrækkelig 0 svar i gr. 4 Genbesøg 2019

Neurokirurgi jan-2016 49 af 64 77% Tilstrækkelig 3 svar i gr.4 2020

OperationogIntensiv-NBG aug-2015 49 af 64 77% Tilstrækkelig 3 svar i gr. 4 Planlagt 2019

OperationogIntensiv-Skejby

2014(YK) 55af64 86% Tilstrækkelig 9 svar i gr. 4 Planlagt 2019

2014(T) 45af64 70% Under tilstrækkelig 3 svar i gr. 4 Planlagt 2019

2014(Int) 48 af 64 75% Under tilstrækkelig 3 svar i gr. 4 Planlagt 2019

OperationogIntensiv-THG aug-2015 58af64 91% Særdeles god 10 svar i gr. 4 Planlagt 2019

Ortopædkirurgi maj-2015 54af64 84% Særdeles godt 6 svar i gr. 4 Planlagt 2019

Plastikkirurgi mar-2017 49 af 64 77% Tilstrækkelig 3 svar i gr. 4 2021

Tand-, Mund- og Kæbekirurgi 2014 55af64 86% Særdeles godt 7 svar i gr. 4 Planlagt 2019

Urinvejskirurgi Jan-2018 49 af 64 77% Tilstrækkelig 2 svar i gr. 4 2022

Øjensygdomme aug-2016 53af64 83% Tilstrækkelig 5svarigr.4 2020

Øre-, Næse- og Halskirurgi mar-2017 43 af 64 67% Under tilstrækkelig ingen svar i gr.4 2021

3 afdelinger har haft inspektorbesøg i 2018 (markeret med fed skrift)

82

AfdelingSeneste besøg

Samlet score score %/ max

Indikatorniveau KommentarerForventet

næste besøg

MEDICINSKE SPECIALER

Akutafdelingen

Blodsygdomme sep-2016 56af64 88% Særdeles godt 8 svar i gr.4 2020

Børn og Unge apr-2015 56af64 88% særdeles god 8 svar i gr. 4 Planlagt 2019

Diabetes og Hormon-sygdomme

maj-2017 63 af 64 98% Særdeles godt 15svarigr.4 2021

Hjertesygdomme aug-2015 52af64 81% Tilstrækkelig 4 svar i gr. 4 2019

Hud- og Kønssygdomme

jan. 2017 63 af 64 98% Særdeles godt 15svarigrp4 2021

Infektionssygdomme Dec. 2012 54af64 84% Særdeles godt 6 svar i gr. 4 2016

Kræftsygdomme sep. 2016 56af64 88% særdeles god 8 svar i gr.4 2020

Led- og Bindevævs-sygdomme

Apr-2018 64 af 64 100% Særdeles godt 16 svar i gr. 4 2022

Lever-, Mave- og Tarmsygdomme

nov-2015 55af64 86% særdeles god 7 svar i gr. 4 2019

Lungesygdomme jan-2015 56af64 88% særdeles god 8 svar i gr 4 2019

Neurologi mar-2012 49 af 64 77% Under tilstrækkelig 5svarigr.4 Planlagt 2019

Nyremedicin Okt-2012 52af64 81% Tilstrækkelig 4 svar i gr. 4 2016

Ældresygdomme nov-2016 63 af 64 98% Særdeles godt 15svarigr.4 2020

TVÆRGÅENDE SPECIALER

Arbejdsmedicin Okt-2014 54af64 84% Tilstrækkelig 7 svar i gr 4 Planlagt 2019

Blodbank og Biokemi apr-2017 60 af 64 94% Særdeles godt 12 svar i gr. 4 2021

Blodbank og Immunologi

jun-2015 60 af 64 94% Særdeles godt 12 svar i gr. 4 2019

Farmakologi Jan- 2014 57af64 89% Særdeles godt 9 svar i gr. 4 Planlagt 2019

Genetik jun-2014 49 af 64 76% Tilstrækkelig 2 i gr. 4 Planlagt 2019

Mikrobiologi Jan-2018 62 af 64 97% Særdeles godt 14 svar i grp 4 2022

Neurofysiologi nov-2015 60 af 64 94% Særdeles godt 12 svar i gr. 4 2019

Neurorøntgen nov-2015 59af64 92% Særdeles godt 11 svar i gr. 4 Planlagt 2019

Nuklearmedicin og PET

jun-2016 63 af 64 98% Særdeles godt 15svarigr.4 2020

Patologi feb-2010 54af64 84% Tilstrækkelig 7 svar i gr 4 2015

Røntgen og Skanning Skejby

Dec-2008 40 af 60 67% Under tilstrækkelig1 tema ikke

scoret 2 svar i gr. 4

Planlagt 2019

Røntgen og Skanning THG/NBG

maj-2014 59af64 92% Særdeles godt 12 svar i gr. 4 Planlagt 2019

AUH SAMLET VURDERING

I alt i 20183 afholdte besøg

58af64(49-64)

91 %(77-100%)

1 tilstrækkelig2 særdeles god

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

83

Bilag 6a - Spørgeskema i Evaluer.dkGruppering af spørgsmål - ad modum AUH

1. Introduktion

1. Uddannelsesstedet og jeg afstemte forventninger til uddannelseselementet ved introduktionen

2. Jeg blev introduceret til de opgaver, jeg skulle varetage

2. Uddannelsesvejledning

3. Min hovedvejleder og jeg samarbejdede om at udarbejde min individuelle uddannelsesplan

4. Mit behov for uddannelsesvejledning er blevet opfyldt.

5.Deplanlagtekompetencevurderingererblevetgennemført.

6. Kompetencevurderinger er blevet efterfulgt af feedback

7. Jeg er blevet tilbudt karrierevejledning svarende til mit behov.

3. Daglig vejledning

8. Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at samarbejde med sundhedsprofessionelle.

9. Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at agere professionelt

10. Jeg har fået feedback i forhold til min evne til at kommunikere.

11. Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som leder/administrator og organisator

12. Jeg har fået supervision svarende til mit behov i det daglige kliniske arbejde.

4. Arbejdstilrettelæggelse

13. De daglige læringsmuligheder er blevet udnyttet.

14. De daglige vejledere har været til at få fat på, når jeg havde behov for det.

15.Arbejdstilrettelæggelsenhartilgodeset,atjegogsåharvaretagetopgaver,dererrelevantefor,atjegkunneopnåkom-petencer som angivet i uddannelsesprogrammet.

16. I arbejdstilrettelæggelsen er det blevet prioriteret, at der er progression i min kompetenceudvikling.

17. I arbejdstilrettelæggelsen er vejledersamtaler blevet prioriteret.

5. Konference/undervisning

18. Jeg har fået mulighed for at udvikle mig som underviser

19. Jeg har haft mulighed for at deltage i uddannelsesstedets undervisningstilbud.

20. Jeg har haft udbytte af uddannelsesstedets konferencer.

6. Arbejdsklima

21. Jeg har oplevet, at der er en gensidigt respektfuld omgangstone på uddannelsesstedet.

22. Jeg har været tryg ved at stille spørgsmål til kollegaer.

23. Jeg har kunnet diskutere svære problemstillinger med mine kollegaer.

24. Jeg har oplevet, at jeg har arbejdet som del af et arbejdsfællesskab.

7. Uddannelsesindsats

25.Samletsetharuddannelsesstedetsindsatsværettilfredsstillende.

8. Uddannelsesudbytte

26. Mit samlede uddannelsesmæssige udbytte har været tilfredsstillende.

Evaluer.dkEvalueringen består af i alt 26 spørgsmål. Data vises for 6 grupper (introduktion, uddannelsesvejledning, daglig vejledning, arbejdstil-rettelæggelse, konferencer/undervisning og arbejdsklima) svarende til præsentationen i “Evaluer.dk”. For gruppen “øvrige” er valgt atvisedataforafdelingensuddannelsesindsats(spm25)ogdetsamledeuddannelsesudbytte(spm26).De 4 spørgsmål, der er markeret med blå farve, indgår kun i en kategori, mens de indgår 2 gange i den nationale beregningsmodel. Deranvendesen6-trinsskalamedsammeankretilallespørgsmålene:1=imegetringegrad;2=iringegrad;3=imindregrad;4=inogengrad;5=ihøjgrad;6=imegethøjgradogvedallespørgsmålerdetmuligtatsvare“ikkerelevant”.AUHindikatorniveauetsombrugesitabel6bog6cer;<4,7(undertilstrækkelig)=hvidfarve≥4,7(tilstrækkelig)=gulfarveog≥5,3(særdelesgod)=grønfarve.

84

Bilag 6b - Evaluer.dk. Yngre lægers evaluering af udbytte af afdelingens uddannelsesindsats for 2017 og 2018

* 2

017

ge

nn

em

snit

af

alle

afd

elin

ge

r

** 2

017

ge

mm

em

snit

Ma

ve-

og

Ta

rmki

rurg

i NB

G /

TH

G

UT=Undertilstrækk

elig

•T=tils

trækk

elig

•SG=Særdelesgod. F

reh

æv

et

skri

ft in

dik

ere

r, a

t d

er

for

20

18

er

»SG

« i a

lle g

rup

pe

r

An

tal

Sva

rA

nta

l m

ulig

eS

var

%In

tro

du

k-

tio

n

Ud

da

nel

-se

svej

led

-n

ing

Da

glig

vej

-le

dn

ing

Arb

ejd

stil-

rett

elæ

g-

gel

se

Ko

nfe

ren

ce

/un

der

vis-

nin

g

Arb

ejd

s-k

lima

Ud

da

nn

el-

sesi

nd

sats

Ud

da

nn

el-

sesu

db

ytte

Ind

ika

tor

20

18

20

18

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

8

KIR

UR

GIS

KE

SP

EC

IAL

ER

Bedøve

lseogOpe

-ra

tio

n &

Inte

nsi

v*1

61

88

1%4

,84

,94

,74

,94

,84

,84

,84

,64

,64

,65,5

5,5

5,2

5,1

5,3

5,2

TT

Hje

rne

- o

g

Ryg

kiru

rgi

56

83

%5,3

5,4

5,3

5,1

5,0

5,1

4,8

4,9

4,9

5,1

5,7

5,8

5,6

5,4

5,6

5,6

SG

T

Hje

rte

-Lu

ng

e-

Ka

rkir

urg

i,

Ka

rkir

urg

isk

66

10

0%

5,1

4,6

4,6

5,0

4,6

5,6

5,3

5,0

UT

Hje

rte

-Lu

ng

e-

Ka

rkir

urg

i,

Th

ora

xkir

urg

isk

22

10

0%

6,0

6,0

5,7

6,0

5,5

6,0

6,0

6,0

SG

Kvi

nd

esy

gd

om

me

og

Fø

dsl

er

23

25

92

%4

,44

,94

,75,1

4,8

4,9

4,2

4,5

4,3

4,5

5,3

5,5

4,9

5,3

4,8

5,2

UT

T

Ma

ve-

og

Ta

rmki

rurg

i**

22

25

88

%4

,14

,44,5

4,6

4,4

4,6

3,7

4,2

4,5

4,7

5,1

5,2

4,2

4,5

4,2

4,6

UT

UT

Ortopædkirurgi

15

15

10

0%

4,9

4,8

5,2

5,0

5,0

4,5

4,7

4,6

4,9

4,9

5,5

5,1

5,1

4,7

4,9

4,7

TU

T

Pla

stik

- o

g

Bry

stki

rurg

i1

01

01

00

%4

,84

,95,3

5,4

5,0

5,3

4,7

4,8

4,8

4,7

5,5

5,5

4,9

5,4

5,0

5,3

TS

G

Tan

d-,

Mu

nd

- o

g

Kæ

be

kiru

rgi

23

67

%5,5

5,1

5,9

5,1

5,5

5,8

5,5

5,0

SG

Uri

nve

jski

rurg

i14

16

88

%5,2

5,0

5,0

5,0

5,1

5,2

4,8

4,9

4,7

4,8

5,6

5,8

5,4

5,3

5,4

5,2

TT

Øje

nsy

gd

om

me

13

13

10

0%

5,0

5,3

4,8

5,3

4,6

5,3

4,8

5,2

5,0

5,5

5,4

5,8

5,1

5,6

5,2

5,7

TS

G

Øre

-, N

æse

- o

g

Ha

lski

rurg

i1

61

88

9%

4,8

5,5

4,7

5,1

4,7

5,1

4,0

4,6

4,4

5,2

5,6

5,8

4,9

5,3

4,9

5,3

TT

Sa

mle

t K

iru

rgis

ke

spe

cia

ler

144

157

92

%4

,75,0

4,8

5,0

4,7

4,9

4,4

4,7

4,7

4,8

5,4

5,5

4,9

5,1

4,9

5,1

TT

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

85

An

tal

Sva

rA

nta

l m

ulig

eS

var

%In

tro

du

k-

tio

n

Ud

da

nel

-se

svej

led

-n

ing

Da

glig

vej

-le

dn

ing

Arb

ejd

stil-

rett

elæ

g-

gel

se

Ko

nfe

ren

ce

/un

der

vis-

nin

g

Arb

ejd

s-k

lima

Ud

da

nn

el-

sesi

nd

sats

Ud

da

nn

el-

sesu

db

ytte

Ind

ika

tor

20

18

20

18

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

8

ME

DIC

INS

KE

SP

EC

IAL

ER

Aku

tafd

elin

ge

n31

33

94

%5,4

5,4

4,9

5,1

5,4

5,3

5,2

5,1

5,0

5,1

5,8

5,8

5,8

5,6

5,7

5,5

SG

SG

Blo

dsy

gd

om

me

12

12

10

0%

5,4

4,6

4,9

4,5

4,8

4,1

4,5

3,9

4,7

4,6

5,2

4,9

5,1

4,0

5,0

4,3

TU

T

Bø

rn o

g U

ng

e2

325

92

%5,2

4,9

5,0

5,0

4,9

5,0

4,8

4,5

5,1

5,1

5,4

5,7

5,3

5,3

5,5

5,4

TT

Dia

be

tes-

og

H

orm

on

syg

do

mm

e3

941

95%

5,3

5,2

5,0

5,3

5,2

5,3

5,1

5,1

5,2

5,4

5,7

5,8

5,7

5,7

5,6

5,7

TS

G

Hje

rte

syg

do

mm

e1

31

31

00

%5,3

5,4

5,2

5,1

5,0

5,2

5,5

5,5

5,4

5,5

5,8

5,8

5,8

5,9

5,9

6,0

SG

SG

Hu

d-

og

K

øn

ssyg

do

mm

e9

10

90

%5,5

5,1

5,3

5,2

5,4

5,0

5,4

4,6

5,5

5,5

5,8

5,7

5,6

5,4

5,5

5,2

SG

T

Infe

kti

on

s-

syg

do

mm

e1

81

81

00

%5,4

5,4

5,3

5,1

5,4

5,1

5,0

5,2

5,5

5,5

5,8

5,8

5,7

5,6

5,6

5,4

SG

SG

Kræ

fta

fde

ling

en

32

33

97

%4

,64

,44

,74

,84

,64

,84

,44,5

4,6

4,8

5,4

5,4

4,9

5,1

5,1

5,1

UT

T

Le

d-

og

Bin

de

-v

æv

ssy

gd

om

me

12

12

10

0%

5,4

5,6

5,3

5,5

4,9

5,5

4,8

5,4

5,4

5,7

5,5

5,9

5,4

5,8

5,5

5,8

SG

SG

Le

ver-

, Ma

ve-

og

Ta

rmsy

gd

om

me

16

16

10

0%

4,8

4,7

4,9

5,1

5,0

4,9

4,7

4,8

4,9

4,9

5,4

5,8

5,1

5,6

5,3

5,4

TT

Lu

ng

esy

gd

om

me

2425

96

%5,1

5,2

5,1

5,1

5,0

5,2

5,1

5,2

5,2

5,5

5,8

5,8

5,6

5,8

5,6

5,7

TT

Ne

uro

log

i2

325

92

%5,4

5,2

5,3

5,1

5,4

5,0

5,2

4,9

5,4

5,1

5,8

5,7

5,8

5,4

5,7

5,4

SG

T

Nyr

esy

gd

om

me

13

13

10

0%

5,2

5,2

5,3

5,0

5,2

5,2

5,0

5,1

5,2

5,1

6,0

5,5

5,7

5,5

5,7

5,4

TT

Æld

resy

gd

om

me

67

86

%5,0

5,4

5,1

5,5

5,2

5,6

5,0

5,2

5,1

5,1

5,7

5,9

5,6

5,5

5,6

5,7

UT

*S

G

Sa

mle

t M

ed

icin

ske

spe

cia

ler

274

28

09

8%

5,2

5,1

5,0

5,1

5,1

5,1

5,0

4,9

5,1

5,2

5,6

5,7

5,5

5,5

5,5

5,5

TT

UT=Undertilstrækk

elig

•T=tils

trækk

elig

•SG=Særdelesgod

* g

rad

ere

t n

ed

på

gru

nd

af

>2

ma

ng

len

de

eva

lue

rin

ge

r

86

An

tal

Sva

rA

nta

l m

ulig

eS

var

%In

tro

du

k-

tio

n

Ud

da

nel

-se

svej

led

-n

ing

Da

glig

vej

-le

dn

ing

Arb

ejd

stil-

rett

elæ

g-

gel

se

Ko

nfe

ren

ce

/un

der

vis-

nin

g

Arb

ejd

s-k

lima

Ud

da

nn

el-

sesi

nd

sats

Ud

da

nn

el-

sesu

db

ytte

Ind

ika

tor

20

18

20

18

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

82

017

20

18

20

172

01

8

TV

ÆR

GÅ

EN

DE

SP

EC

IAL

ER

Arb

ejd

sme

dic

in2

21

00

%6

,05

,55

,35

,75

,85

,96

,06

,0S

G

Blo

db

an

k o

g

Imm

un

olo

gi

33

10

0%

4,8

5,7

4,8

5,9

5,2

5,5

5,4

5,5

5,7

5,7

5,3

5,8

5,7

5,7

5,7

5,7

SG

SG

Blo

dp

røve

r o

g

Bio

kem

i5

51

00

%4

,95,1

4,8

5,3

4,8

5,2

5,0

5,5

5,1

5,4

4,9

5,3

5,0

5,2

5,0

5,4

TS

G

Kli

nis

k F

arm

ak

olo

-g

isk

Afd

eli

ng

34

75

%5

,45

,85

,35

,95

,35

,85

,55

,95

,66

,05

,75

,85

,86

,05

,75

,7S

GS

G

Klin

isk

Ge

ne

tisk

A

fde

ling

67

86

%5,3

5,4

5,5

5,2

5,4

5,2

5,3

4,6

5,0

5,2

5,3

5,4

5,4

5,2

5,4

5,2

TT

Mik

rob

iolo

gi

99

10

0%

5,5

5,4

5,4

5,7

5,5

5,4

5,5

5,5

5,6

5,7

6,0

5,9

5,8

5,8

5,8

5,8

SG

SG

Ne

uro

røn

tge

n9

91

00

%5

,95

,65

,75

,75

,85

,75

,75

,75

,35

,75

,96

,05

,95

,85

,95

,8S

GS

G

Ne

uro

fysi

olo

gis

k kl

inik

33

10

0%

5,9

5,7

5,7

5,3

5,4

5,2

5,6

5,8

5,5

5,6

5,9

5,9

5,9

6,0

5,9

6,0

SG

SG

Nu

kle

arm

ed

icin

o

g P

ET

44

10

0%

5,7

5,8

5,5

5,7

5,5

5,6

5,8

5,8

5,5

5,7

6,0

5,8

5,8

5,8

5,4

6,0

SG

SG

Pa

tolo

gi

67

86

%5,3

5,4

5,2

5,4

5,2

5,6

5,6

5,8

4,8

5,1

5,9

5,8

5,4

5,6

5,6

5,6

TS

G

Rø

ntg

en

og

S

kan

nin

g2

72

71

00

%5,0

4,9

4,9

5,0

4,7

4,9

4,7

5,0

4,9

4,8

5,1

5,1

5,1

5,1

5,1

5,2

TT

Sa

mle

t

Tv

ærg

åe

nd

e

spe

cia

ler

77

80

96

%5

,35

,35

,25

,35

,15

,35

,35

,35

,25

,35

,55

,55

,55

,55

,55

,5S

GS

G

SA

ML

ET

AU

H4

93

52

09

5%

5,1

5,1

5,0

5,1

5,0

5,1

4,9

4,9

5,0

5,1

5,6

5,6

5,3

5,4

5,3

5,4

TT

UT=Undertilstrækk

elig

•T=tils

trækk

elig

•SG=Særdelesgod

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

Bilag 6c: Evaluer.dk - yngre lægers evaluering af arbejdstilrettelæggelseA

nta

l sv

ar

Sva

r %

Fået

su

per

visi

on

sv

are

nd

e ti

l beh

ov

(sp

m 1

2)

AT

tilg

od

eset

rel

eva

nte

o

pg

ave

r o

g p

rog

ress

ion

i k

om

pet

ence

spm15/16*

De

da

glig

e læ

rin

gsm

ulig

-h

eder

ud

nyt

tes

(sp

m 1

3)

Dit

sa

mle

de

ud

d u

db

ytte

2018

2018

2017

2018

2017

2018

2017

2018

2017

2018

KIR

UR

GIS

KE

SP

EC

IAL

ER

Bedøve

lseogOperation&In

tensiv

178

1%4

,94

,84

,84

,64

,84

,45,3

5,2

Hje

rne

- o

g R

ygki

rurg

i5

83

%5,0

5,6

4,4

4,6

4,8

5,4

5,6

5,6

Hje

rte

-Lu

ng

e-K

ark

iru

rgi,

Ka

rkir

ur-

gis

k6

86

%5,2

4,8

5,0

5,0

Hje

rte

-Lu

ng

e-K

ark

iru

rgi,

Th

ora

x-ki

rurg

isk

21

00

%6

,06

,06

,06

,0

Kvi

nd

esy

gd

om

me

og

Fø

dsl

er

23

92

%5,2

5,6

4,1

4,5

4,2

4,7

4,8

5,2

Ma

ve-

og

Ta

rmki

rurg

i2

28

8%

3,9

4,5

3,8

4,4

3,7

4,2

4,2

4,6

Ortopædkirurgi

15

10

0%

5,2

4,8

4,3

4,4

4,8

4,5

4,9

4,7

Pla

stik

- o

g B

ryst

kiru

rgi

10

10

0%

5,2

5,2

4,3

4,9

4,6

5,2

5,0

5,3

Tan

d-M

un

d-K

æb

eki

rurg

isk

afd

elin

g2

67

%6

,04,5

5,0

5,0

Uri

nve

jski

rurg

i14

88

%5,2

5,4

4,9

4,8

5,0

5,0

5,4

5,2

Øje

nsy

gd

om

me

13

10

0%

5,1

5,7

4,7

5,0

4,8

5,2

5,2

5,7

Øre

-, N

æse

- o

g H

als

kiru

rgi

16

84

%4,5

5,2

3,8

4,6

4,1

4,5

4,9

5,3

I alt

14

59

0%

4,8

5,2

4,3

4,6

4,4

4,7

4,9

5,1

*gen

nem

snitspm15og16

87

An

tal

sva

rS

var

%

Fået

su

per

visi

on

sv

are

nd

e ti

l beh

ov

(sp

m 1

2)

AT

tilg

od

eset

rel

eva

nte

o

p-g

ave

r o

g p

rog

ress

ion

i k

om

pet

ence

spm15/16*

De

da

glig

e læ

rin

gsm

ulig

-h

eder

ud

nyt

tes

(sp

m 1

3)

Dit

sa

mle

de

ud

d u

db

ytte

2018

2018

2017

2018

2017

2018

2017

2018

2017

2018

ME

DIC

INS

KE

SP

EC

IAL

ER

Aku

tafd

elin

ge

n3

09

1%5,6

5,7

5,2

5,1

5,5

5,2

5,7

5,5

Blo

dsy

gd

om

me

12

10

0%

5,0

4,3

4,7

3,9

4,5

3,8

5,0

4,3

Bø

rn o

g U

ng

e2

39

2%

5,2

5,4

4,9

4,3

4,9

4,8

5,5

5,4

Dia

be

tes-

og

Ho

rmo

nsy

gd

om

me

39

95%

5,1

5,2

5,2

5,1

5,3

5,1

5,6

5,7

Hje

rte

syg

do

mm

e1

31

00

%5,6

5,6

5,5

5,6

5,5

5,6

5,9

6,0

Hu

d-

og

Kø

nss

ygd

om

me

99

0%

5,6

5,0

5,3

4,7

5,3

4,7

5,5

5,2

Infe

kti

on

ssyg

do

mm

e1

81

00

%5,0

5,6

5,1

5,2

5,1

5,0

5,6

5,4

Kræ

fta

fde

ling

en

32

91%

4,7

4,9

4,5

4,4

4,5

4,4

5,1

5,1

Le

d-

og

Bin

de

vævs

syg

do

mm

e1

21

00

%5,0

5,5

4,8

5,5

5,2

5,5

5,5

5,8

Le

ver-

, Ma

ve-

og

Ta

rmsy

gd

om

me

16

10

0%

4,8

4,8

4,6

4,6

4,8

5,0

5,3

5,4

Lu

ng

esy

gd

om

me

249

6%

5,6

5,5

5,2

5,3

5,2

5,0

5,6

5,7

Ne

uro

log

i2

39

2%

5,6

5,3

5,2

4,9

5,3

5,0

5,7

5,4

Nyr

esy

gd

om

me

13

10

0%

5,2

4,9

5,1

5,2

5,0

4,9

5,7

5,4

Æld

resy

gd

om

me

68

6%

5,0

5,7

5,3

4,8

5,0

5,8

5,6

5,7

I alt

27

09

5%

5,2

5,2

5,0

4,9

5,1

5,0

5,5

5,5

*gen

nem

snitspm15og16

88

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

89

An

tal

sva

rS

var

%

Fået

su

per

visi

on

sv

are

nd

e ti

l beh

ov

(sp

m 1

2)

AT

tilg

od

eset

rel

eva

nte

o

pg

ave

r o

g p

rog

ress

ion

i k

om

pet

ence

spm15/16*

De

da

glig

e læ

rin

gsm

ulig

-h

eder

ud

nyt

tes

(sp

m 1

3)

Dit

sa

mle

de

ud

d u

db

ytte

2018

2018

2017

2018

2017

2018

2017

2018

2017

2018

TV

ÆR

GÅ

EN

DE

SP

EC

IAL

ER

Arb

ejd

sme

dic

in2

10

0%

5,5

5,8

5,0

6,0

Blo

db

an

k o

g Im

mu

no

log

i3

10

0%

5,3

6,0

5,2

5,3

5,3

5,0

5,7

5,7

Blo

dp

røve

r o

g B

ioke

mi

51

00

%4

,85,4

4,8

5,6

4,9

4,5

5,0

5,4

Klin

isk

Farm

ako

log

isk

Afd

elin

g3

75%

5,8

6,0

5,4

6,0

5,0

5,3

5,7

5,7

Klin

isk

Ge

ne

tisk

Afd

elin

g6

86

%5,4

5,3

5,2

4,3

4,0

5,0

5,4

5,2

Mik

rob

iolo

gi

91

00

%5,5

5,7

5,4

5,5

5,8

5,5

5,8

5,8

Ne

uro

fysi

olo

gis

k kl

inik

31

00

%6

,06

,05,9

5,8

5,5

5,9

5,9

6,0

Ne

uro

røn

tge

n9

10

0%

5,9

6,0

5,6

5,7

5,3

5,4

5,9

5,8

Nu

kle

arm

ed

icin

og

PE

T4

80

%5,8

6,0

5,5

5,8

5,8

5,8

5,4

6,0

Pa

tolo

gi

68

6%

5,8

6,0

5,5

6,0

5,0

5,5

5,6

5,6

Rø

ntg

en

og

Ska

nn

ing

27

10

0%

4,9

5,3

4,6

5,1

4,7

4,8

5,1

5,2

I alt

77

95

%5,4

5,6

5,2

5,4

5,1

5,2

5,5

5,5

Sa

mle

t A

UH

49

29

3%

5,1

5,3

4,8

4,9

4,9

4,9

5,3

5,4

AT=Arbejdstilrettelæ

ggelse

*Gen

nem

snitsp.15og16

Indikator 1 2 3 4 5 6 7 8

AfdelingVejleder-

kursusUAO

kursusIndividuel udd plan

Vejleder-fora inkl. feedback

Evaluer.dk3600’s

Feedback

Kompe-tencevur-

dering

Inspektor rapporter

KIRURGISKE SPECIALER

Hjerne- og Rygkirurgi UT SG T SG T SG UT T

Hjerte-Lunge-Karkirurgi, Karkirurgi

SG SG UT UT UT SG UT T

Hjerte-Lunge-Karkirurgi, Thoraxkirurgi

UT SG SG SG SG SG UT T

Kvindesygdomme og Fødsler

T SG T SG T SG T T

Mave- og Tarmkirurgi UT SG T SG UT SG UT UT

Bedøvelse og operation & Intensiv (gennemsnit)

T SG T SG T SG SG T

Ortopædkirurgi UT SG SG SG UT UT UT SG

Plastik- og Brystkirurgi UT UT T SG SG SG UT T

Tand-, mund- og kæbe-kirurgi

SG SG T SG SG SG UT SG

Urinvejskirurgi T SG T SG T SG UT T

Øjensygdomme UT SG SG SG SG SG SG T

Øre-, Næse- og Halskirurgi

SG SG T SG T UT UT UT

Bilag 7: Samlet vurdering af afdelingerne - kvantitative indikatorer

SG = Særdeles godt (grøn) T = tilstrækkeligt (gul) - Under = under tilstrækkeligt (uden farve)

90

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

Indikator 1 2 3 4 5 6 7 8

AfdelingVejleder-

kursusUAO

kursusIndividuel udd plan

Vejleder-fora inkl. feedback

Evaluer.dk

3600’s Feedback

Kompe-tencevur-

dering

Inspektor rapporter

MEDICINSKE SPECIALER

Akutafdeling SG SG T SG SG SG T

Blodsygdomme UT SG T SG UT UT UT SG

Børn og Unge UT SG T SG T SG UT SG

Diabetes og Hormonsyg-domme

UT SG SG SG SG SG UT SG

Hjertesygdomme UT SG T T SG UT UT T

Hud- og Kønssygdomme T SG SG SG T UT UT SG

Infektionssygdomme T SG T T SG UT UT SG

Kræftafdelingen UT SG T SG T SG UT SG

Led- og Bindevævssygdomme

SG SG SG SG SG UT T SG

Lever-, Mave- og Tarmsygdomme

UT SG SG T T SG UT SG

Lungesygdomme UT SG SG SG T SG UT SG

Neurologi UT SG SG SG T SG T UT

Nyresygdomme UT SG T SG T T UT T

Ældresygdomme UT SG SG UT SG SG T SG

TVÆRGÅENDE SPECIALER

Arbejdsmedicin UT UT SG T SG UT* UT T

Blodbank og Immunologi UT SG SG UT SG SG UT SG

Blodprøver og Biokemi UT SG SG SG SG SG UT SG

Farmakologi UT SG SG SG SG UT SG SG

Genetik SG SG T SG T UT T T

Mikrobiologi SG SG SG SG SG SG T SG

Neurofysiologi SG UT SG T SG SG SG

Nuklearmedicin og PET SG SG SG SG SG UT UT SG

Patologi UT SG SG UT SG UT* UT SG

Neurorøntgen UT UT SG SG SG SG UT T

Røntgen og Skanning UT SG T SG T SG T SG

*<50%gennemført360feedback **Ikkegennemført360°feedbacki2017

Fremhævet: Ingen »Under tilstrækkelig«

91

AUH samlet vurdering Status Kommentarer

Indikator 1 Andel af afdelinger hvor spe-ciallægerne har gennemført i vejlederkursus*

Under tilstrækkelig

AUHvurderingsniveau;SG≥95%ogT≥90%afalleafdelingerSpeciallægernes deltagelse i vejlederkursus for speciallæger efter 1. januar 2009. Data er baseret på afdelingernes egne oplysningerOverordnethar82%afspeciallægerneetopdateretvejlederkursusforspeciallægerSG=≥95%(9afdelinger)T=≥90%(6afdelinger)Undertilstrækkelig<90%(22afdelinger)

Indikator 2 hvorUAOhardeltagetiellerer tilmeldt Kursus for udd. ansvarlig overlæge

Under tilstrækkelig

AUHvurderingsniveau;SG≥95%ogT≥90%afalleafdelingerOverordnethar39udaf44UAOér(89%)gennemførtellerertilmeldtUAO-kurset.SG=allehargennemførtellerertilmeldtkursusi2019/2020T=1udaf2gennemførteller2udaf3(0afdelinger)Undertilstrækkelig=ingenhargennemført(5afdelinger

Indikator 3 Ny i 2018Kvalitet af den individuelle uddannelsesplan

Tilstrækkelig

AUH vurderingsniveau; SG ≥ 90% og T ≥ 80% af alle afdelinger SG;scoreievaluer.dkspm3;≥5,3ogUAOihøj/megethøjgradtilfredsmed planen (17 afdelinger)T; ≥ 80 % metoder anvendes i høj/meget høj grad og score i evaluer.dk spm 3; ≥ 4,7 (19 afdelinger)Under tilstrækkelig; øvrige (1 afdelinger)

Indikator 4 – Ny i 2018Afholdelse af ”Vejlederfora” og efterfølgende feedback til uddannelseslæger

Tilstrækkelig

AUH vurderingsniveau; SG ≥ 90% og T ≥ 80% af alle afdelinger SG; vejlederfora og systematisk feedback til udd. læger efterfølgende (29 afdelinger)T;vejlederfora(5afdelinger)Øvrige; ingen vejlederfora (4 afdelinger)

Indikator 5Evaluer.dk

Tilstrækkelig

AUH vurderingsniveau; SG ≥ 90% og T ≥ 80% af alle afdelinger SG;scorei6af8grupper≥5,3ogresten≥4,7(19afdelinger)T;scorei6af8grupper≥4,7(15afdelinger)Under tilstrækkelig; øvrige (4 afdelinger)Indikatorniveauet graderes 1 trin ned, hvis der mangler >2 evalueringer. (i 2018 mangler ingen afdelinger > 2 )

Indikator 6Andel af afdelinger hvor 360°’sfeedbacksamtalergennemføres som planlagt

Tilstrækkelig

AUH vurderingsniveau er på individ niveau jf. AUH ”konsensusmodel”.86%afallepotentiellefeedbackmodtageregennemgåren360°’sfeed-backproces SG; ≥ 90 % (24 afdelinger) T; ≥ 80% (1 afdelinger)Undertilstrækkelig;<80%(12afdelinger;2afdelinger<50%og2,derikkegennemført360°’sfeedbacki2018)

Indikator 7Anvendelse af obligatori-ske kompetencevurderings metoder

Under tilstrækkelig

AUH vurderingsniveau; SG ≥ 90% og T ≥ 80% af alle afdelinger SG; ≥ 98% af metoder anvendes i høj/meget høj grad og score i evaluer.dkspm5;≥5,3(5afdelinger)T; ≥ 80% metoder anvendes i høj/meget høj grad og score i evaluer.dk spm5;≥4,7(8 afdelinger)Undertilstrækkelig;øvrige(25afdelinger)

Indikator 8Andel af Inspektor rapporter med tilfredsstillende score

Tilstrækkelig

AUH vurderingsniveau; SG ≥ 90% og T ≥ 80% af alle gældende rappor-ter* SG; ingen score 1 og 2, og minimum 6 score på 4 (21 rapporter)T; ingen score 1, max 2 score 2, resten score 3 og 4 (14 rapporter)Under tilstrækkelig; øvrige (7 rapporter) 1 afdeling – Akutafdelingen - har fortsat aldrig haft besøg*dvs. rapporter fra tidligere afdelinger/afsnit, der nu er samlede på Skejby indgår

Bilag 8: Samlet vurdering af AUH - kvantitative indikatorer

92

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

93

Noter

94

Noter

Årsrap

po

rt 20

18

- Læ

gelig

Vid

ereud

dan

nelse - A

arhu

s Un

iversitetsho

spital

95

Årshjulet for arbejdet i Lægelige Videreuddannelse på Aarhus Universitetshospital

jan.

feb.

marts

april

maj

junijuli

aug

okt.

sept.

nov.

dec.

Årsrapport:udarbejdelse

LVR Møder

Årsrapportdatabearbejdning

Statusmøder

UKYL-netværksmøde

UKYL-netværksmøde

UKYL-introkursus

UKYL-workshop

UKYL-introkursus

Statusmøder

Statusmøder

Årsmøde

360o’sFFkursus

360o’sFFkursus

KBU møde

KBU mødeAlmen med.

AMEE

DSMU

LVR-møder

3-timers workshop

3-timers møder

3-timers møder

Referater fra 3-timers møder Aktivitetsdata

LægeligVidereuddannelse

RMUK ERFA

RMUK ERFA

Sundhedsstyrelsens uddannelsespris 2019

Le

d-

og B

indevævssygd

om

me

Aarhus UniversitetshospitalLægelig Videreuddannelse

Palle Juul-Jensens Boulevard 998200 Aarhus N

www.lvu.auh.dk

Lægelig Videreuddannelse