kender du dine rettigheder?...3 gratis sikring2 app formel-vÆrktØjer nyheds feeds faq ekte på din...

www.def.dk/ungdom

KENDER DU DINERETTIGHEDER?Elektrikerlærling – din guide til Elektrikeroverenskomsten 2017-2020

GRATIS ”SIKRING2” APP

FORMEL-VÆRKTØJER

NYHEDS FEEDS

FAQ

Direkte på dinSmartphone

Hent vores app Sikring2

Gratis ”siKriNG2” app

FormEL-VÆrKtØJEr

NYHEDs FEEDs

FaQ

Direkte på dinsmartphone

uddannelseDet vigtigste

værktøj under din

Find den herFind den her

3

GRATIS ”SIKRING2” APP

FORMEL-VÆRKTØJER

NYHEDS FEEDS

FAQ


Hent vores app Sikring2

LÆR DINE RETTIGHEDER AT KENDE

Når du læser denne guide, har du fået en læreplads eller er i skolepraktik (SKP). Nu venter dig et nyt og spændende kapitel som elektrikerlærling i en elbranche i rivende udvikling. I Dansk El-Forbund står vi 100 procent klar til at hjælpe dig med råd og vej-ledning igennem hele din læretid. Vi starter allerede i dag, hvor du får denne guide med hjem. I guiden kan du læse om de rettigheder og pligter, som du selv, din arbejdsgiver og dit uddannelsessted skal leve op til, imens du er i lære.

Elektrikeroverenskomstens § 17: LærlingeparagraffenSom lærling er du dækket af en lang række rettigheder. Der er særligt en samling af rettigheder, du skal være opmærksom på – nemlig Elektrikeroverenskomstens § 17. Elektrikeroverenskomsten er forhandlet af Dansk El-Forbund og arbejdsgiverorganisa-tionen, TEKNIQ. Næsten alle lærlinge er omfattet af denne overenskomst. I § 17 er alle bestemmelser, som er relevante for lærlinge, samlet. Her kan du læse om alt fra dine krav på tillæg til din pension, ferie osv. Med rettigheder følger forpligtelserMed dine nye rettigheder følger også nye pligter og krav. Og for at få gavn af dine nye rettigheder er det vigtigt, at du både kender og ikke mindst lever op til dine forpligtelser som lærling. Det kan du også læse mere om i denne guide. Du finder også andre krav og love, du selv, din læreplads og din skole skal leve op til. Du kan blandt andet læse om praktikmål og indhold i din undervisning på alle dine skoleforløb.

Kontakt din tillidsmand eller lokalafdeling, hvis du bliver i tvivl Hvis noget af det, du læser, giver anledning til spørgsmål, så tag endelig fat i din tillids-mand eller ring til din lokalafdeling (nummeret finder du på bagsiden af denne guide). Her kan du søge hjælp til konkrete spørgsmål om din lønseddel, dine tillæg, din ferie, sygdom eller andet.

Dansk El-Forbund er til for dig Dansk El-Forbund er elektrikernes og elbranchens fagforening. Men hvad betyder det så i praksis? Det betyder, at vi er eksperter i dine løn- og arbejdsvilkår. Din overenskomst-bestemte løn og arbejdsvilkår er nemlig forhandlet af repræsentanter fra Dansk El-For-bund. Det er en kerneopgave for Dansk El-Forbund at skabe bedre løn og arbejdsvilkår for dig og dine kollegaer. Derudover hjælper vi også ved lønforhandlinger, vi tilbyder mange relevante el-kurser, vi sikrer dig muligheden for efteruddannelse, vi arbejder for et godt arbejdsmiljø osv. Ikke mindst er det også Dansk El-Forbund, som sammen med arbejdsgiverorganisationen, TEKNIQ, har lavet din uddannelse. Derfor kender vi din uddannelse til punkt og prikke.

Med venlig hilsen Dansk El-Forbund Ungdom

3

4

GODE GRUNDE TIL AT

VÆRE MEDLEM AF

DANSK EL-FORBUND101

4

Du kan få hjælp til alle slags

spørgsmål om forhold på din

arbejdsplads

Du får rabatter og medlemsfordele i mere end 1.300 butikker medet LO Plus Kort 3Du bliver automatisk dækket

af gode forsikringer

LO Plus Kortet modtager du i dagene efter, at du har meldt dig ind i Dansk El-Forbund. Du kan vælge, om du vil medbringe det fysiske kort, eller du i stedet vil downloade appen. Med LO Plus Kort får du eksempelvis faste rabatter hos flere forskellige rejseselskaber, i elektronikbutikker og i byggemarkeder.

2Vi sikrer dig gode rettigheder og arbejdsvilkår gennem overenskomster – DIT medlemskab er afgørende

Hvis du vil være med til at sikre din og dine kollegers løn, dine tillæg, din pension osv. allerede fra næste overens-komstforhandling, er det afgørende at være medlem af Dansk El-Forbund. En overenskomst kan nemlig kun forhand-les, så længe over 50% af elektrikerlær-lingene og elektrikerne er medlem. Jo tættere vi kommer på 100 procent organi-seret, jo flere krav om fx højere lønsatser, højere overtidstillæg, pension til alle lærlinge kan vi få igennem. DIT medlem-skab er derfor afgørende for, at vi kan stå så stærkt som muligt i forhandlingerne med arbejdsgiverne.

Hvis du har spørgsmål til løn, tillæg, ferie, arbejdsmiljø m.m. så skriv eller ring endelig til en af de 11 lokale afdelinger (telefonnumrene finder du bag på denne guide). I Dansk El-Forbund forhandler vi de overenskomster, der gælder for elektrikerlærlinge, elektrikere og folk i elbranchen. Dermed er vi eksperter i de forhold, der gælder for dig og dine kol-leger. Det er der INGEN andre, der er.

Som medlem af Dansk El-Forbund, bliver du automatisk omfattet af en gruppe-livsforsikring og tilbud om en kollektiv fritidsulykkesforsikring hos ALKA, som dækker ulykker, du skulle komme ud for i din fritid. Derudover tilbyder ALKA også rabat på dine andre forsikringer på lej-lighed/hus, bil, indbo osv.. Læs mere om dine muligheder for billige forsikringer på www.ALKA.dk.

55

GODE GRUNDE TIL AT

VÆRE MEDLEM AF

DANSK EL-FORBUND

9

5

Du får ret til dagpenge med

medlemskab af EL-fagets

arbejdsløshedskasse

Du kan komme med til

FEDE kurser!

Som medlem af El-fagets arbejdsløsheds-kasse har du ret til udbetaling af dag-penge ved arbejdsløshed, efter gældende love og regler.

7Hvis man kommer ud for en arbejds-skade, er der rigtig mange juridiske regler og frister at være opmærksom på. I Dansk El-Forbund kan vi hjælpe dig med anmel-delser, kontakt til forsikringsselskab, advokatbistand og meget mere. Vi har en hel afdeling med bl.a. sagsbehandlere og jurister, som hver dag arbejder for et godt arbejdsmiljø, og som samtidig er eksper-ter i dine rettigheder ved arbejdsskader eller ved oplevelser af dårligt arbejds-miljø.

Vi hjælper, hvis du skulle få arbejdsskader eller oplever dårligt arbejdsmiljø

8Inden for elbranchen har vi altid haft en utrolig lav arbejdsløshed, men selvføl-gelig kan man være uheldig at blive arbejdsløs. For medlemmer af Dansk El-Forbund er det dog oftest en kort ople-velse. En kort oplevelse, fordi vi ude i alle lokalafdelingerne har en god kontakt til de lokale installatører. Derfor er lokalaf-delingerne ofte fuldt orienteret om, hvil-ke virksomheder i området der mangler elektrikere. Ringer du ind og siger, at du er blevet arbejdsløs, vil lokalafdelingen kontakte firmaer, der mangler folk.

Hjælp til at komme i arbejde

6Vi er selv elektrikere

10Kvaliteten af dit uddannelsesforløb har høj prioritet for Dansk El-Forbund. Elek-trikeruddannelsen udgør fundamentet for din videre karriere. Derfor bruger vi hvert år mange ressourcer på at udvikle og ikke mindst opdatere elektriker-uddannelsen og dine muligheder for efteruddannelse som udlært elektriker. På den måde sikrer vi os at både elek-trikeruddannelsen, og mulighederne for efteruddannelse altid udvikler sig i takt med de nye teknologier.

Vi sikrer kvaliteten

af din uddannelse

Dansk El-Forbund er skabt af elektrikere og består af medarbejdere, der selv er ud-dannet elektrikere. Så når du ringer til os, får du fat i en ”trikker” – vi kender faget til fingerspidserne og har dermed også det bedste udgangspunkt for at forstå den udfordring eller arbejdssituation, som du står i.

Vi tilbyder løbende relevante kurser og arrangementer, for lærlinge og ungesven-de. Der er både arrangementer i din lokale afdeling samt nationale arrangementer, hvor du møder elektrikere og lærlinge fra hele landet. Dansk El-Forbund Ungdom afholder en lang række kurser og arran-gementer, som både har fokus på faglig-hed og socialt samvær. Hvert år afholder vi blandt andet Boost din Elektrikerud-dannelse, hvor man sammen med 180 andre lærlinge får ny viden på kurser i alt fra robotteknik, KNX, IHC og meget mere.

6

17.1 UddannelsesforholdStk. 1.1 Læremesterens forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08Stk. 1.2 Elektrikernes medvirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08Stk. 1.3 Frihed til fagligt arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08Stk. 1.4 Støtte til fritidsuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08

17.2 Når du er på skoleStk. 2.1 Regler for skoleophold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Stk. 2.2 Hjemmeforberedelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Stk. 2.3 Kostskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

17.3 Befordringsgodtgørelse når du er på skoleopholdStk. 3.1 Afstand, skolevej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Stk. 3.2 Betingelse for befordringsgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Stk. 3.3 Betingelse for befordringsmiddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Stk. 3.4 Offentlig befordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Stk. 3.5 Eget befordringsmiddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Stk. 3.6 Indkvarterede lærlinge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Stk. 3.7 Flere undervisningsafdelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Stk. 3.8 Forudsætning for udbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Stk. 3.9 Behandling af uoverensstemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

17.4 Hvad er din arbejdstid?Stk. 4.1 Den normale arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Stk. 4.2 Forskudt arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Stk. 4.3 Fleksibel arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Stk. 4.4 Overarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Stk. 4.5 Udkald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

17.5 Hvad skal du have i løn?Stk. 5.1 Uddannelseslængde og indplacering i lønperioder . . . . . . . . . . 23Stk. 5.2 Lønforhold for voksenlærlinge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Stk. 5.3 Restlæreforhold/korte uddannelsesaftaler/delaftaler . . . . . . . . . 26Stk. 5.4 Afkortning af læretiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Stk. 5.5 Forlængelse af læretiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Stk. 5.6 Ændringer i uddannelsesaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Stk. 5.7 Aftale om forpraktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Stk. 5.8 Andre uddannelseslignende ansættelsesforhold . . . . . . . . . . . . 28Stk. 5.9 Fritvalgsordningen for lærlinge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Stk. 5.10 Din pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

08

11

14

18

23

INDHOLDElektrikeroverenskomstens § 17, som omhandler forhold for lærlinge under uddannelse

7

17.6 Sygdom og barselStk. 6.1 Betaling ved sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Stk. 6.2 Børns sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Stk. 6.3 Barsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Stk. 6.4 Børneomsorgsdage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

17.7 Når du skal arbejde uden for virksomhedenStk. 7.1 Arbejde uden for virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

17.8 Cykler, motorkøretøjStk. 8.1 Anvendelse af eget køretøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

17.9 Dine ferieforholdStk. 9.1 Ferie med løn og ferietillæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39Stk. 9.2 Optjening af ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39Stk. 9.3 Antal feriedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Stk. 9.4 Placering af sommer- og restferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Stk. 9.5 Overførsel af ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Stk. 9.6 Udbetaling af ferigodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Stk. 9.7 Udbetaling ved ophævelse og udløb af læreforhold . . . . . . . . . . 41

17.10 Øvrige fridageStk. 10.1 Søgnehelligdage, 5. juni og 24. december . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Stk. 10.2 Feriefridage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Stk. 10.3 Session . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

17.11 Få tjek på udstyretStk. 11.1 Værktøj og værnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

17.12 Hvis der opstår uenighederStk. 12.1 Regler for behandling af uoverensstemmelser . . . . . . . . . . . . . 47

Lov om erhvervsuddannelser

Ferieloven

Sådan bruger du praktikvejledningen

Ny elektrikeruddannelse

EUX

Svendeprøve til elektriker

33

35

37

39

42

45

47

48

50

53

54

72

74

LÆRLINGEBESTEMMELSER

§ 17 ELEKTRIKERLÆRLINGE

17.1 UDDANNELSESFORHOLD1.1 – Læremesterens forpligtelserLæremesteren skal sørge for, at lærlinge uddannes alsidigt i henhold til gældende uddannelsesregler inden for de arbejdsområder, virksomheden er beskæftiget med.

Læremesteren kan desuden efter hvert skoleforløb afholde en samtale med lærlingen om uddannelsens forløb. Samtalen kan desuden inkludere valgfri specialefag samt evt. erhvervs- og studierettet påbygning. Samtalen kan tage udgangspunkt i praktikerklærin-gen.

1.2 – Elektrikernes medvirkenDet påhviler elektrikerne at medvirke til lærlingenes faglige uddannelse.

1.3 – Frihed til fagligt arbejdeDet anbefales, at lærevirksomheden giver lærlinge frihed til at deltage i lokale uddannelses udvalg inden for erhvervsuddannelsens rammer.

Frihed skal aftales forud, og der betales ikke løn for fravær til dette arbejde.

1.4 – Støtte til fritidsuddannelseLærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. eventuelle skole ophold) ret til at søge om støtte fra El-Branchens Kompetenceudvikling. Støtten ydes til deltagelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere under Elektrikeroverenskomsten.

Støtteberettigede fritidsuddannelser fastsættes af bestyrelsen for El-Branchens Kompetenceud viklingsfond.

Lærlinge kan søge støtte til og deltage i støttet fritidsuddannelse, så længe uddannelses-aftalen er gældende i virksomheden.

8

KOMMENTARLæretiden handler om at ruste dig bedst muligt, så både du og din virksomhed skal tage din uddannelse alvorligt. Der er klare love og regler for, hvordan din læremester/virksomhed skal uddanne dig, ligesom Erhvervsuddannelsesloven giver regler og vejledninger for, hvad du skal lære både på skoleophold og i virksomheden.

Er du interesseret kan du finde uddannelsesbekendtgørelsen på www.uvm.dk, Undervisningsministeriets hjemmeside. Desuden har din skole altid en lokal uddannelsesplan om indholdet i din uddannelse.

Det er dig selv, virksomheden og dens ansatte, som har ansvaret for din uddannelse, mens du er der. Det er en god idé at lave en uddannelsesplanlæg-ning for din læretid.

KOMMENTARDin tillidsrepræsentant skal også hjælpe dig med dine uddannelses- og arbejds-forhold. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er til for at hjælpe dig og andre med, at arbejdet bliver udført korrekt og i overensstemmelse med love og regler på din arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten bør én gang årligt opfordre mester til at tage flere lærlinge. En vigtig opgave hos elektrikersvenden er at medvirke til, at du får lært en masse gode fif og bliver faglig dygtig.

DU ER I LÆRE FOR AT LÆRE

9

KOMMENTARMens du er i lære, kan du søge om støtte på evu.dk/el

Du kan søge støtte til uddannelser, der giver viden og kompetencer, der er relevant for en elektriker. Scan QR-koden for at læse mere om støttemulighederne.

11

KOMMENTARDu har ikke pligt til at arbejde i din virksomhed før og efter skoletid under dit skoleforløb – med mindre skolen holder lukket fx mellem jul og nytår. Du skal naturligvis bruge tiden på at forberede dig til undervisningen og eventuelt gennemgå det, du har lært.

17.2 NÅR DU ER PÅ SKOLE

2.1 – Regler for skoleopholdLærlinge er i den tid, de deltager i skoleophold på teknisk skole, principielt afgivet til skolen i skoleperioden.

Lærlinge har derfor ikke pligt til at arbejde på lærestedet før eller efter den daglige skole-tids afslutning og heller ikke på eventuelle enkelte fridage, som skal indhentes gennem ekstraundervisning i den øvrige del af skoleperioden.

Under eventuelle ferier i skoleperioden, for eksempel i forbindelse med jul, påske og pinse, har lærlinge, såfremt der arbejdes på lærestedet, pligt til at møde der på de hverdage, der måtte indgå i ferien, idet disse dage tillægges undervisningstiden.

2.2 – HjemmeforberedelseLærlinge bør i de perioder, hvor de deltager i undervisningen på teknisk skole, hjemme-forberede sig til undervisningen, såfremt dette er påkrævet.

2.3 – KostskoleNår en lærling tager ophold på en kostskole i læretiden, hvor lærlingen er berettiget til optagelse på skolehjem, i henhold til gældende regler om mere end 5 kvarters transport-tid hver vej mellem hjem og nærmeste skole, betaler virksomheden udgiften til skole-hjemmet.

Forlanger virksomheden, at en lærling under skoleophold skal tage ophold på kostskole, efter reglerne om frit skolevalg, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler, skal virksomheden godtgøre lærlingen forøgede udgifter i alt til skoleophold og befordring.

Virksomheden udbetaler nødvendigt forskud forud for skoleopholdets påbegyndelse.

12

Hvis en lærling efter eget ønske tager ophold på kostskole, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole, i henhold til gældende regler, afholder lærlingen udgifterne til ophold mv. samt befordring. Udgifter, som er afholdt af virk-somheden, kan trækkes i lærlingens løn.

Refusion af skolehjemsudgifter betales af AUB - Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

KOMMENTARForlanger virksomheden, at en lærling under skoleophold skal tage ophold på kostskole, efter reglerne om frit skolevalg, hvor det ellers var muligt at benytte en anden nærmere beliggende skole i henhold til gældende regler, skal virksomhe-den godtgøre lærlingens forøgede udgifter i alt til skoleophold og befordring.

Virksomheden udbetaler nødvendigt forskud forud for skoleopholdets på-begyndelse.

14

17.3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE NÅR DU ER PÅ SKOLEOPHOLD

3.1 – Afstand - skolevejVirksomheden godtgør lærlingens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarte-ringssted til skole og tilbage til bopæl/indkvarteringssted.

3.2 – Betingelse for befordringsgodtgørelseDet er en betingelse for at opnå godtgørelse, at lærlingen ikke kunne deltage i under-visningen på en skole, der ligger nærmere ved lærlingens bopæl end den skole, hvor den pågældende går.

3.3 – Betingelse for befordringsmiddelDer skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende lærling, kan eget befordringsmiddel anvendes efter aftale med virksomheden.

3.4 – Offentlig befordringVed offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter. Befordringen skal foretages på den efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o.l.

3.5 – Eget befordringsmiddelAnvendes eget befordringsmiddel ydes en befordringsgodtgørelse i henhold til den til enhver tid gældende sats* p.t. kr. 0,97 pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover.

3.6 – Indkvarterede lærlingeTil indkvarterede lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarte ringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i denne §’s stk. 3.1 er opfyldt

Bestemmelserne i denne §’s stk. 3.2 og 3.3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette punkt.

* Satsen følger den af Undervisningsministeriet fastsatte sats for beskæftigede deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.

1515

3.7 – Flere undervisningsafdelingerEr befordring mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand i denne §’s stk. 3.1.

3.8 – Forudsætning for udbetalingUdbetaling af befordringsgodtgørelse under skoleophold forudsætter, at der i henhold til Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ydes refusion til hel eller delvis dæk-ning af de af virksomhederne afholdte udgifter.

3.9 – Behandling af uoverensstemmelserUoverensstemmelser om befordringsgodtgørelse under skoleophold for lærlinge kan fagretligt behandles i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 20.

KOMMENTARHvis du har mindre end 20 km til og fra skole, skal du selv betale transportudgiften. Har du 20 km eller derover til og fra skole, skal din mester betale. Er du på kost-skole, skal du have betalt for transporten – også i forbindelse med weekender og ferier. Vær opmærksom på, at AUB-befordringstilskud kan ændres fra år til år.

16

KOMMENTARVi anbefaler IKKE, at du kører i egen bil. Men hvis du gør, så lav en aftale med din virksomhed og få godtgørelse for hver km, du kører. Bruger du offentlige transportmidler, skal du køre med den billigste og mest hensigtsmæssige trans-port. Husk at gemme dine bilag og kvitteringer, hvis du lægger ud for noget.

RET TIL BEFORDRINGSGODTGØRELSETur til skole: 27 km Tur fra skole: 27 kmTakst i eksemplet: 0,97 øre pr. kørt km (sats 2017) 27 km + 27 km = 54 km54 km x 0,97 = 52,38 kr.

INGEN RET TIL

BEFORDRINGS GODTGØRELSE

Tur til skole: 9 km

Tur fra skole: 9 km

9 km + 9 km = 18 km

Her skal du selv betale transport

EKSEMPEL

EKSEMPEL

18

17.4 HVAD ER DIN ARBEJDSTID

4.1 – Den normale arbejdstidLærlinges normale arbejdstid er den samme som den, der er fastsat for elektrikerne.

Eksempel på normal arbejdstid

4.2 – Forskudt arbejdstidLærlinge, der er fyldt 18 år, kan tilsiges til at arbejde på forskudt tid efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.

Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 31,80Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 32,30Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 32,85

Det forudsættes, at en lærlings arbejde på forskudt tid finder sted sammen med en udlært elektriker, evt. arbejdsgiveren.

Eksempel på forskudt arbejdstid

KOMMENTARAlle lærlinge skal have oplyst en gældende arbejdstid, som lægges inden for kl. 6-18. Din normale arbejdstid er 37 timer pr. uge. Din arbejdstid kan fx være fra kl. 7-15 eller fra kl. 8-16. Hvis du arbejder ud over normal arbejdstid, skal du naturligvis have tillæg til din normale løn. Det skal du også, hvis du har specielle arbejdstider eller udkald (vagter). Vær opmærksom på, at overtidsbetaling udregnes efter klokketimer, hvilket betyder, at de to første timer efter normal arbejdstid betales med laveste sats.

24.00 07.0006.00 11.30-12.00 14.30 18.00

Normal arbejdstid Uden for normal arbejdstid Frokost Forskudt arbejdstid


01Kl. 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24


01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24


01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Normal arbejdstid Uden for normal arbejdstid Frokost

01Kl. 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

19

4.3 – Fleksibel arbejdstidLærlinge kan tilsiges til at arbejde på fleksibel arbejdstid efter samme retningslinjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.

Placeres arbejdstiden eller dele heraf uden for den normale daglige arbejdstid (kl. 6 og kl. 18) betales et tillæg pr. time for disse timer.


Placeres arbejdstiden eller dele heraf på lørdage efter kl. 13, søndags- eller søgne-helligdagsdøgn betales et tillæg pr. time for disse timer.


For lærlinge under 18 år kan den normale daglige arbejdstid, tilrettelagt som fleksibel arbejdstid, ikke overstige 8 timer pr. dag og 40 timer pr. uge.

Normal arbejdstid Fleksibel arbejdstid

01Kl. 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Uden for normal arbejdstid Frokost

KOMMENTARForskudt arbejdstid skal varsles af din mester mindst 3 hverdage før – ellers be-tragtes det som almindeligt overarbejde. Forskudt arbejdstid kan lægges mellem kl. 6-18. Arbejder du udover dette, skal du have ovenstående tillægssatser til din normale løn.

20

4.4 – OverarbejdeLærlinge, der er fyldt 18 år, kan tilsiges til at udføre overarbejde efter samme retnings-linjer og i samme udstrækning som udlærte elektrikere.

For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales følgende tillæg pr. overtime:

Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. overtime:Første og anden klokketime efter normal arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 52,75 Alle overtimer derudover . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 84,25

Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. overtime:Første og anden klokketime efter normal arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 53,55 Alle overtimer derudover . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 85,55

Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. overtime:Første og anden klokketime efter normal arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 54,45 Alle overtimer derudover . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 86,95

Ved opgørelse af betaling for overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, ligesom også forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid fradrages overarbejds-tiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en lærlingen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til virksomheden og godkendt af denne.

Eksempel på overarbejde

KOMMENTARFleksibel arbejdstid skal varsles af din mester mindst 5 hverdage før. Fleksibel arbejdstid kan lægges kl. 6-18. Arbejder du ud over dette, skal du have oven-stående tillægssatser til din normale løn. Din arbejdsdag skal mindst være 6 timer og maksimalt 10 timer. Din arbejdsuge må ikke overskride 46 timer.

For at kunne have fleksibel arbejdstid skal der være tale om en periode på minimum 2 uger og maksimum 52 uger eksklusive ferie. Er det ikke tilfældet, aflønnes timerne uden for den normale arbejdstid til overarbejdstillæg.

Normal arbejdstid Uden for normal arbejdstid Overarbejde - sats 1 Overarbejde - sats 2 Frokost

01Kl. 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

21

4.5 – UdkaldHvis en lærling - inden for de sidste 2 år af vedkommendes uddannelsestid - i virksom-heden tilkaldes fra hjemmet uden for normal arbejdstid, betales et udrykningstillæg.

Pr. 1. marts 2017 betales tillæg pr. udkald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 84,25Pr. 1. marts 2018 betales tillæg pr. udkald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 85,55Pr. 1. marts 2019 betales tillæg pr. udkald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 86,95

KOMMENTARHvis lærlingen bliver pålagt arbejde uden for den oplyste arbejdstid, aflønnes det med overarbejdstillæg. Det betyder, at timer uden for den normale arbejdstid aflønnes med 1 x timeløn + tillæg. Lærlingen kan få sine overarbejdstimer over-ført som afspadsering, men skal altid have sine tillæg udbetalt for overarbejde.

Sats 1 er kun gældende de første 2 klokketimer efter normal arbejdstid. Det be tyder, at alle timer før normal arbejdstid samt weekendarbejde aflønnes til sats 2.

KOMMENTAR TIL DIG SOM ER I INDUSTRIEN

Pr. 1. marts Pr. 1. marts Pr. 1. martsOvertidssatser i industrien er (kr.): 2017 2018 2019Overarbejde på hverdage.Første og anden klokketimeefter normal arbejdstid

39,25 39,90 40,55

Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid 62,75 63,75 64,75

Femte klokketime og derefter indtilden normale arbejdstids begyndelse 117,35 119,25 121,15

Normal arbejdstid Uden for normal arbejdstid Frokost

01Kl. 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Udkald

22

Tilkaldelse forud for de sidste 2 år kan ikke finde sted. Herudover betales den medgåede tid som overtid. Lærlinge kan ikke indgå i rådighedsvagt.

KOMMENTARUdkald = udrykningstillæg + overtid

22

2323

17.5 HVAD SKAL DU HAVE I LØN?

Lærlinge, som har gennemført grundforløb inden lærepladsstart, skifter fra 1. til 2. løntrin efter 6 måneder. Lærlinge, som har gennemført grundforløb med løn fra lære-pladsen, skifter fra 1. til 2. løntrin efter 1 år.

Såfremt EUX-Grundforløbet er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 de første 6 måneder af læretiden, og dernæst sker indplaceringen i de efterfølgende satser.

Lønsatser: Eksempel på placering

5.1 – Uddannelseslængde og indplacering i lønperioder

Elektriker 1: 4 årig uddannelse med 4 moduler (tidl. Specialer: Installationsteknik og Byg ningsautomatik). Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 3 ½ år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 2, 3 og 4. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1i et helt år, for derefter at blive indplaceret 1 år på de øvrige satser (2-4).

Elektriker 2: 4 ½ årig uddannelse med 5 moduler (tidl. Specialer: Styrings- og re-guleringsteknik og Kommunikationsteknik). Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 4 år, og lærlin-gen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 2, 3, 4 og 6 måneder på sats 5. Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i et helt år, for derefter at blive indplace-ret 1 år på de øvrige satser (2-4) og de sidste 6 måneder på sats 5.

Talentelektriker: Uddannelsesspecialet talentelektriker aftales mellem lærling og virksomhed ud fra lærlingens interesser, evner og virksomhedens uddannelsesmulighe-der. Specialet vælges som hovedregel 1 måned efter gennemførelse af hovedforløb 1.HL. Uddannelsen er en 5- moduluddannelse, hvorfor den lønmæssige indplacering sker på samme måde som Elektriker 2.

Sats 1 Sats 2 Sats 3 Sats 4 Sats 51. år 2. år 3. år 4. år 5. år

GF2½ år

EUX-elektriker: 5-årig uddannelse. Hvis lærlingen tidligere har gennemført EUX-grundforløbet forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 4 år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 2, 3, 4 og 6 måneder på sats 5. Hvor EUX-grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i 1½ år for derefter at blive indplaceret 1 år på satserne 2-4 og de sidste 6 måneder på sats 5.

Elektrikeruddannelse for studenter: Varighed på grundforløbet for studenter (GF2), varierer alt efter hvilken studentereksamen, lærlingen har. Uddannelsesvarighed på hovedforløbet er 3 år med 4 moduler (Elektriker 1), eller 3,5 år med 5 moduler (elektriker 2).

Hvis lærlingen tidligere har gennemført studentergrundforløbet (GF2) forud for lære-tidens start, indplaceres lærlingen på sats 2 det første år. Derefter sker indplaceringen i et helt år på satserne 3 og 4. På samme måde for lærlinge med 5 moduler (Elektriker 2), dog indplaceres lærlingen de sidste 6 måneder på sats 5.

Hvor grundforløbet ikke er gennemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i den del af læretiden, som ligger uden for den angivne tid for hovedforløbet.

Installationsmontør: 2 1/2 årig uddannelse (tidl. el-montør). Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløbet (GF2) forud for læretidens start, afkortes uddannelsen til 2 år, og lærlingen indplaceres på sats 1 de første 6 måneder. Derefter sker indplaceringen i et helt år på sats 2 og de sidste 6 måneder på sats 3. Hvor grundforløbet ikke er gen-nemført forud for læretidens start, indplaceres lærlingen på sats 1 i et helt år for derefter at blive indplaceret 1år på sats 2 og de sidste 6 måneder på sats 3.

24

25

Såfremt lærlingens tidligere uddannelse/beskæftigelse giver mulighed for afkortning af læretiden (merit) henvises til punkt 5.3 og 5.4.

LØNSATSER FOR LÆRLINGE

Elektrikeroverenskomst (Beløb i kr.)

Sats Lønperioder 1. marts 2017 1. marts 2018 1. marts 2019 1 0-1 år*) 62,00 63,05 64,10 2 1- 2 år 70,80 72,00 73,20 3 2 - 3 år 84,05 85,50 86,95 4 3 - 4 år 100,45 102,15 103,85 5 Over 4 år 116,20 118,15 120,20

Industriens Overenskomst (Beløb i kr.)

Sats Lønperioder 1. marts 2017 1. marts 2018 1. marts 2019 1 0-1 år*) 67,80 68,95 70,10 2 1- 2 år 76,90 78,20 79,50 3 2 - 3 år 82,60 84,00 85,40 4 3 - 4 år 95,60 97,20 98,90 5 Over 4 år 115,60 117,55 119,55

KOMMENTARDe nævnte betalingssatser er mindstebetalinger – du må altså gerne få mere end angivet, men ikke mindre. Husk, at hvis du arbejder ud over den normale arbejdstid, skal du have overarbejdsbetaling. Du skal have en lønseddel ved hver lønudbetaling, hvilket normalt er hver 14. dag. Lønsedlen skal indeholde oplysninger om løn, feriepenge, overtidsbetaling (fritvalgskonto), eventuelt akkordoverskud samt fradrag og pension.

Gem altid dine lønsedler i mindst 5 år og gem også gerne en kopi af dine uge-/ timesedler. Desuden er det en god idé at føre kalender over, hvor du har arbejdet, og hvad du har lavet.

*EUX-lærlinge, der ikke har gennemført EUX-grundforløbet før læretidens start, indplaceres under gennemførelse af grundforløbet og de første 6 måneders praktik i alt på sats 1, og dernæst sker indplaceringen i de efterfølgende satser.

26

5.2 – Lønforhold for voksenlærlinge, EUV-lærlingeVed voksenlærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år. Voksenlærlinge er under uddannelsesforløbet omfattet af Elektrikeroverenskomstens § 17, herunder også andre løndele.

Timelønnen for voksenlærlinge i hele uddannelsesperioden, udgør mindstebetalingen for ikke faglærte medarbejdere i el-faget.Pr. 1. marts 2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 115,65Pr. 1. marts 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 117,65Pr. 1. marts 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 119,65

Ovennævnte timeløn er betinget af, at virksomheden helt eller delvist får tilskud, efter Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne samt forhøjet lønrefusion under skoleophold fra AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

5.3 – Restlæreforhold/korte uddannelsesaftaler/delaftalerHar lærlingen tidligere gennemført en del af uddannelsen, indplaceres lærlingen på den lønsats, der passer til den resterende læretid.

Metode: Ved tvivl om indplacering vil dette kunne beregnes ved at tage udgangspunkt i læretidens afslutningsdato. Herudover må det afklares, hvor langt lærlingen er nået i forløbet, og om det f.eks. er en 4- eller 4½ årig uddannelse. Dette sker ved kontakt til lærlingens skole.

Eksempel 1: Hvis lærlingen tidligere har gennemført grundforløb, eks. GF2, og en kort uddannelsesaftale på 1år, vil lærlingen skulle indplaceres på sats 2 de første 6 måneder for derefter at blive aflønnet på de efterfølgende satser. Hvis lærlingen tillige har haft en delaftale på eksempelvis 3 måneder ud over sin korte uddannelsesaftale på 1 år, indpla-ceres lærlingen på sats 2 i 3 måneder for derefter at blive aflønnet på de efterfølgende satser.

Eksempel 2: En lærling, der mangler 2 år, 9 måneder og 20 dage af sin elektriker 2-ud-dannelse, skal de sidste 6 måneder indplaceres på sats 5 og de forudgående 12 måneder på sats 4 og yderligere 12 måneder på sats 3 og de første 3 måneder og 20 dage på sats 2.

KOMMENTARPå www.def.dk/ungdom kan du beregne din løn med 'Løngrisen'.

27

5.4 – Afkortning af læretidenHvor en tidligere indgået uddannelsesaftale bliver afkortet, afkortes betalingen med de sidste lønsatser for det aktuelle speciale, svarende til den afkortede læretid.

Hvor en uddannelsesaftale indgås med kortere læretid på grund af lærlingens tidligere uddannelse eller beskæftigelse, afkortes betalingen med de første lønsatser for den aktuelle uddannelse, svarende til den kortere læretid.

5.5 – Forlængelse af læretidenForlænges læretiden på grund af sygdom i henhold til Lov om Erhvervsuddannelse § 58 eller af andre årsager, aflønnes lærlingen i den forlængede læretid med den for det på-gældende uddannelsesspeciales sidste lønperiode gældende løn.

5.6 – Ændringer i uddannelsesaftalenVed ændringer af de i uddannelsesaftalen nævnte datoer for uddannelsestidens forløb i forbindelse med denne §’s stk. 12.1 kan tilbageregulering af læreforholdets startdato foretages.

5.7 – Aftale om forpraktikMellem parterne er der indgået aftale om forpraktik for unge under 18 år på samme vilkår som lærlinge, bortset fra denne §›s stk. 5 (lønforhold), stk. 9 (ferieforhold) og stk.12 (tvistigheder).

Lønsatsen under forpraktik er aftalt til:Pr. 1. marts 2017 pr. time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 66,60Pr. 1. marts 2018 pr. time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 67,75Pr. 1. marts 2019 pr. time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 68,90

Derudover henvises til bilag 19 - Aftale om forpraktik i El-branchen, der skal benyttes og indsendes til EVU for registrering.

KOMMENTARHvis din læretid forlænges, afkortes eller ændres af den ene eller anden grund, så er det en god idé at kontakte din lokalafdeling og få dem til at se på det. Se adresserne på bagsiden.

28

5.8 – Andre uddannelseslignende ansættelsesforhold

5.8.1 – EGUEGU, Erhvervsgrunduddannelse:Elever i praktik under erhvervsgrunduddannelsen aflønnes med minimumssatserne for 1. og 2. årslærlinge, stk. 5.1. For så vidt angår alle andre løndele gælder reglerne i § 17 også for EGU-elever, bortset fra stk. 9 (ferieforhold) og stk. 12 (tvistigheder). Feriepenge optje-nes efter reglerne i Elektrikeroverenskomstens § 16 og tvistigheder behandles efter § 20.

5.8.2 – IGUIGU- IntegrationsuddannelseElever i praktik under integrationsgrunduddannelsen aflønnes med minimumssatserne for 1. og 2. årslærlinge, stk. 5.1.

Øvrige satser og bestemmelser følger elektrikeroverenskomstens bestemmelser for svende. Tvi stigheder behandles efter § 20.

5.9 – Fritvalgsordning for lærlingeLærlinge opsparer med virkning fra 1. marts 2017 2,95 % af den ferieberettigede løn på en fritvalgskonto.

Herudover forhøjes procentsatsen som følger:Pr. 1. marts 2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,95 %Pr. 1. marts 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,65 %Pr. 1. marts 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,25 %

Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse af fritvalgsopsparingen, idet feriegodtgørelse er inde holdt heri.

ELEKTRIKEROVERENSKOMSTENS BILAG 19Når der indgås en uddannelsesaftale i forlængelse af en forpraktikaftale, gælder følgende:

■ Læretiden (praktikdelen) kan reduceres med 1 måned, såfremt forpraktikken har haft en varighed på 6 måneder, og den gennemsnitlige arbejdstid har været mindst 25 timer om ugen.

■ De normale prøvetidsbestemmelser i Erhvervsuddannelsesloven kan kun anven-des såfremt lærlingens gennemførelse af grundforløbet rejser tvivl om lærlingens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

29

Det opsparede beløb på kontoen udbetales hvert år med sidste lønudbetaling i optje-ningsåret. Lærlinge, der er omfattet af arbejdsmarkedspension, jf. denne § 1s stk. 7, kan inden den 30. november fremsætte ønske om, at det opsparede beløb - eller en del deraf - i stedet for udbetaling indbetales som et ekstraordinært pensionsbidrag.

Der kan ved afholdelse af børneomsorgsdage udbetales et beløb fra fritvalgskontoen, så-fremt lærlingen ønsker det. Udbetalingen kan dog aldrig overstige det opsparede beløb.

Ved uddannelsesaftalens udløb udbetales det opsparede beløb ved den næstfølgende lønudbetaling. ·

KOMMENTARDu skal have satsen af ALT, hvad du har tjent i det foregående år – både løn, overarbejde, akkord o. lign. Hvis du er omfattet af en arbejdsmarkedspension, kan du vælge at spare op i den. Ellers vil pengene blive udbetalt ved sidste lønudbetaling i december.

Hold godt øje med din lønseddel i december, og tjek at du får udbetalt din fritvalgskonto.

KOMMENTARHvis din virksomhed bliver ramt af konkurs, så kontakt din lokale afdeling. Vi hjælper dig, og kører en sag, hvis der er tale om manglende løn. Vi forsøger at hjælpe dig videre med enten læreplads eller skolepraktik, så du kan gøre din uddannelse færdig.

Er du 1. års lærling (minimum i 2017-satser)(62,00 kr. pr. time x 37 timer) x 52 uger = 119.288 kr. i årlig løn119.228 x 0,0295 i fritvalgskonto = 3.519,00 kr.

Er du 2. års lærling (minimum i 2017-satser)

(70,80 kr. pr. time x 37 timer) x 52 uger = 136.219 kr. i årlig løn

136.219 x 0,0295 i fritvalgskonto = 4.018,00 kr.

30

5.10. – Din pension

5.10.1 – Pension

Lærlinge, der starter i lære efter det fyldte 20. årEn lærling, der starter i lære efter det fyldte 20. år, er omfattet af Arbejdsmarkeds-pension, AMP, i PensionDanmark.

Alders- og anciennitetskravLærlinge omfattet af Elektrikeroverenskomsten bliver omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser, når de fylder 20 år. Samt har arbejdet under Elektrikeroverens-komsten i 6 måneder eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.1

Registrering og dokumentationArbejdsgiveren skal registrere, hvornår den ansatte lærling har den fornødne ancien-nitet. Med virkning fra første lønningsperiode herefter, indbetales det overenskomstfast-satte pensionsbidrag for den pågældende.

Lærlingen skal om nødvendigt dokumentere ansættelse inden for branchen eller tid-ligere ansættelser. Dokumentationen kan have form af lønsedler eller erklæringer fra tidligere arbejdsgivere.

Såfremt lærlingen kan fremlægge sådan dokumentation, skal arbejdsgiveren indbetale det over enskomstfastsatte pensionsbidrag for den pågældende med virkning fra ansæt-telsestidspunktet, eller senest når den fornødne anciennitet er optjent.

PensionsbidragPensionsbidraget er fastsat som en procentdel af den A-skattepligtige lønindkomst. Arbejdsgiveren skal betale 2/3, og lærlingen skal selv betale 1/3 af bidraget.

Arbejdsgiveren skal tilbageholde lærlingens eget bidrag og indbetale det samlede pensi-onsbidrag til PensionDanmark en gang hver måned, senest den 10. i efterfølgende måned.

Den enkelte har mulighed for at forhøje eget pensionsbidrag. Bidraget udgør:Arbejdsgiverbidraget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8,0 °/oArbejdstagerbidraget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4,0 °/oDet samlede bidrag udgør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12,0 °/o

Lærlinge, der starter i lære før det fyldte 20. år.En lærling, der indgår en uddannelsesaftale forud for det fyldte 20. år, vil, indtil de fylder 20 år, være omfattet af de allerede eksisterende forsikringsordninger i overens-komsten.2

1. Bestemmelse træder i kraft 1. marts 2018. 2. Bestemmelse træder i kraft 1. marts 2018.

5.10.2 – Forsikringsydelser til lærlingeLærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsik-ringsordning har krav på forsikringsdækning hos PensionDanmark indeholdende følgende forsikringsydelser:

SundhedsordningInvalidesum på 100.000 kr.Forsikring ved kritisk sygdom på 100.000 kr.Dødsfaldssum på 100.000 kr.

Ordningen etableres med virkning fra 1. marts 2011 hos PensionDanmark, og ydelserne følger PensionDanmarks vilkår, jf. bilag 20.

5.10.3 – ATP Lærlinge er omfattet af ATP-loven.

KOMMENTARHvad skal jeg gøre, hvis ulykken er sket? Se mere på: www.pension.dk

Hvis du ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikringsydelser, vil du fremover have krav på en invalidesum, dødsfaldssum samt forsikring ved kritisk sygdom. Omkostningerne ved ordningen afholdes af virksomheden.

Det betyder:■ at du kan få 100.000 kr., hvis du får en kritisk sygdom.■ at du har ret til 100.000 kr. ved invaliditet.■ at dine efterladte får en dødsfaldssum på 100.000 kr.

KOMMENTARFra 1. marts 2018 skal du have pension fra det fyldte 20. år. Også selvom du skriver under på din uddannelsesaftale, før du bliver 20 år.

31

323232

33

17.6 SYGDOM OG BARSEL

6.1 – Betaling ved sygdomBetalingen for sygedage, der kan kræves dokumenteret ved lægeattest - uden udgift for lærlingen - eller på anden med virksomheden aftalt måde, er de i denne §1s stk. 5 (lønforhold).

6.2 – Børns sygdomLærlinge kan, når det er nødvendigt, få fri til pasning af syge hjemmeværende børn/barn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af lærlingens arbejdsdag, og lærlingen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Der ydes betaling svarende til lærlingens sygdomsbetaling pr. time under forudsætning af, at den dokumentation, virksomheden kræver, foreligger.

Fravær på grund af barns sygdom regnes som lærlingens eget sygefravær ved forlæn-gelse af uddannelsestiden, i henhold til Lov om Erhvervsuddannelse side 48.

Ændringerne træder i kraft 1. maj 2017 og har virkning for børns sygdom, der opstår fra og med den 1. maj 2017.

KOMMENTARDu skal have fuld løn på barnets første sygedag. Husk at meddele virksomheden, at du har et sygt barn - og er du en god kollega, så giv gerne din læresvend et ring.

KOMMENTARDu skal have fuld løn under sygdom. Husk at meddele virksomheden, at du er syg – og er du en god kollega, så giv også gerne din læresvend et ring.

Frihed ved barns hospitalsindlæggelseTil lærlinge indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjem-met. Reglen vedrører børn under 14 år. Det er en forudsætning, at sådanne medarbej-dere har mindst 9 måneders anciennitet i virksomheden.Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Lærlingen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Betaling svarende til den pågældende lærlings personlige timeløn, jf. stk. 5.

Såfremt virksomheden ikke er berettiget til refusion fra medarbejderens hjemkommune, kan TEKNIQ beslutte at refundere virksomhedens udgift.

Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2017.

6.3 – BarselLærlinge er ved graviditet, barsel, fædre- samt forældreorlov omfattet af gældende Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Hvis du er på skoleophold, skal du meddele sygdom til skolen og også altid til din arbejdsgiver.

6.4 – BørneomsorgsdageLærlinge med mindst 9 måneders anciennitet, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Lærlinge kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensynta-gen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men lærlingen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto, jf. § 17.5.9, i det omfang, der er dækning på kontoen.

KOMMENTARDu skal have fuld løn, hvis dit barn er indlagt på hospital eller delvist i hjemmet. Husk at meddele virksomheden, at du har et barn, som er indlagt på hospitalet.

34

35

17.7 NÅR DU SKAL ARBEJDE UDENFOR VIRKSOMHEDEN

7.1 – Arbejde uden for virksomhedenMed virksomhedens hjemsted (faste adresse) som udgangspunkt ved beregning af udearbejde gælder følgende:

Afstand til arbejdspladsen indtil og med 14 km i luftlinje fra virksomheden betales ikke rejsetid og transportudgifter, når lærlingene efter aftale skal møde på arbejdspladsen til den i virksomheden fastsatte arbejdstids begyndelse.

Hvor geografiske forhold bevirker, at den nærmeste vej fra virksomheden til arbejds-stedet for øges med mere end 2 km i forhold til luftlinjen, måles afstanden ad nærmest farbare vej mellem virksomheden og arbejdsstedet.

Ved tilkaldelse fra arbejdspladsen – til virksomhedens hjemsted eller anden arbejds-plads - skal medgået tid og transport betales af virksomheden. Når afstanden fra virk-somheden til arbejdspladsen er mere end 14 km i luftlinje, skal rejsetid og transport-udgifter (uanset lærlingens bopæl) betales af virksomheden - i alle tilfælde regnet fra virksomhedens adresse til arbejdsstedet og ad den for virksomheden billigste rute med godtgørelse for offentlige transportmidler og med en betaling for rejsetiden.

I de sidste 3 halvår af uddannelsestiden pr. time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 28,80I den forudgående del af uddannelsestiden pr. time . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 17,80

plads 1Firma

KOMMENTARHar du mere end 14 km fra virksomheden ud til din arbejdsplads, så skal virk-somheden betale din transport. Ligger der en stor sø eller anden forhindring, så ruten til arbejdspladsen ikke længere kan måles i fugleflugt, skal man tage nær-meste farbare vej. Gå eventuelt ind på www.krak.dk og se, hvad de foreslår som den nærmeste vej. Vi anbefaler ikke, at du benytter egen bil. Benytter du egen bil, skal du aftale en passende kompensation med din mester, inden du gør dette.

36

14 km

1

4 km

14 km

Firma

Hjem

plads a

14 km

1

4 km

14 km

Firma

Hjem

plads B

3 km

KOMMENTARReglen gælder kun fra dit firmas adresse og frem til din arbejdsplads. Hvis du har mere end 14 km, skal du have betalt transportudgifterne, og den tid du bruger på transport. Da det kun gælder fra dit firmas adresse og frem til din arbejdsplads, skal du altså også have denne betaling, selvom du kun bor 3 km fra arbejdspladsen.

■ Transportudgiften er altid billigste offentlige transportmiddel, hvis ikke andet er aftalt.

■ Transporttiden er den tid, det tager dig at komme fra firmaet til arbejds-pladsen. Ventetid ved bus/tog skal medregnes.

Hvis du skal møde på plads B til normal mødetid, skal du have betalt den billigste offentlige transport og du skal have et tillæg, pr. time, du bruger.

Møder du i firmaet til normal tid og kører med en svend i firmabil til plads A eller B, kører du i arbejdstiden – og du skal derfor ikke have betaling.

Hvis din virksomhed stiller transport til rådighed fra din bopæl, kan du ikke få transportudgifter betalt, men selvfølgelig transporttiden. Alt sammen gælder selvfølgelig også, når du forlader arbejdspladsen til normal fyraften.

KOMMENTAR TIL DIG SOM ER I INDUSTRIENBetaling for ude- og rejsearbejde sker jf. §19 og § 20 i Industriens Overenskomst. Hvor en lærling udfører ude- og rejsearbejde, skal de udgifter, dette måtte medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud for ude- eller rejsearbejdets påbegyndelse, og lærlin-gen skal foretage afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden.

Eksempel 1: Ingen godtgørelse Eksempel 2: Her godtgøres

37

KOMMENTARDin virksomhed kan ikke forlange, at du selv stiller egen befordring til rådighed inden for normal arbejdstid. Du skal altså ikke medbringe din cykel eller knallert som transportmiddel - med mindre du selv ønsker det. Hvis du vælger at bruge din egen cykel eller knallert, skal virksomheden selvfølgelig betale vedligehol-delse efter aftale.

KOMMENTARHvis du kører i firmabil, får du ikke transportgodtgørelse. Føreren af firmabilen skal have sin normale løn og overtidstillæg, når han eller hun skal køre bilen uden for normal arbejdstid.

Færdselsloven gælder også for firmabiler.

Husk at se efter om bilen er i orden. Det er dig, der får bøden, hvis den ikke er det. I værste fald er det også dig, der bliver kvæstet eller kvæster andre. Du skal nægte at køre i en defekt bil. Det er dig, der afgør, om den er defekt.

Husk, at du ikke må bruge firmabilen til privat kørsel. Det kan blive meget dyrt for både dig og virksomheden.

17.8 CYKLER, MOTORKØRETØJ

8.1 – Anvendelse af eget køretøjDe i § 14, stk. 6 (virksomhedens køretøj, 8 og 9 nævnte bestemmelser er også gældende for lærlinge.

Hvor lærlinge efter aftale med virksomheden anvender egne cykler, og der for virksom-heden er truffet aftale med elektrikerne om cykelgodtgørelse, gælder denne aftale også for lærlinge, medmindre virksomheden påtager sig vedligeholdelsen af cyklerne.

39

17.9 DINE FERIEFORHOLD

9.1 – Ferie med løn og ferietillægLæreforhold er omfattet af ferieloven, således at der for ferie betales løn i henhold til denne §’s stk. 3a (Lønforhold).

Endvidere betales et ferietillæg på 1pct. af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår, jf. bestemmelserne i ferielovens kapitel 4 og overenskomstens § 16,3a.

9.2 – Optjening af ferieFerien udgør 2,08 dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optjeningsår). Ved be skæftigelse af kortere varighed end 1 måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til beskæftigelsens længde.

KOMMENTARDu har krav på 3 ugers sammenhængende ferie i ferieperioden 1. maj – 30. sep-tember. Den resterende ferie, der udgør 2 uger samt 5 feriefridage kan lægges i restferieperioden 1. oktober – 30. april. Restferien kan gives i sammenhæng, men dette er ikke et krav. Når dit uddannelsesforhold slutter, skal du have 12,5 % i feriepenge af optjent løn til det efterfølgende ferieår. Det gælder også, hvis du ikke har afholdt ferie i ferieåret på udlæretidspunktet. Det er altid en god ide, at afholde din ferie, inden du er udlært. Feriefridage skal udbetales, hvis disse ikke afholdes i ferieåret. Virksomheden har 4 uger til at udbetale de resterende feriedage efter 1. maj i nyt ferieår.

KOMMENTARDu optjener 1% af ALT, hvad du har tjent i det foregående år – både løn, over-arbejde, akkord o. lign.

Husk at tjekke, om du får dit ferietillæg. Tillægget skal senest udbetales i forbin-delse med 1. feriedag. Rigtig mange virksomheder vælger dog at udbetale den i forbindelse med lønnen den 1. maj – så husk at tjekke din lønseddel.

40

9.3 – Antal feriedageLærlinge har ret til betalt ferie i 5 uger svarende til 25 feriedage i det første og andet hele ferieår efter, at læreforholdet er påbegyndt. Virksomheden betaler løn under ferien i det omfang, lærlingen ikke har optjent ret til løn under ferie eller -feriegodtgørelse. Ferie-året udgør perioden fra 1. maj til 30. april.

Er læreforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har lærlingen en tilsvarende ret til betalt ferie i 5 uger svarende til 25 feriedage i dette ferieår.

Er læreforholdet påbegyndt 1.juli eller senere, har lærlingen, i forbindelse med at virk-somheden holder lukket under ferie i tiden 1. oktober og 30. april, ret til betalt ferie i højst 1uge svarende til 5 feriedage i dette ferieår.


Som industrielektriker har du ikke ferie med løn, men du får 12,5% i feriepenge af din løn.

KOMMENTARSom lærling har du krav på 5 ugers betalt ferie, så længe du er startet i lære inden den 1. juli i et ferieår.

Ydermere har alle lærlinge i forbindelse med første hele ferieår krav på 5 ferie-fridage, dvs. ansat fra før 1. maj.

KOMMENTARModregning i feriegodtgørelse. Hvis du har optjent feriepenge hos en anden arbejdsgiver, og samtidig har ret til ferie med løn, skal feriepengene fra den tidligere arbejdsgiver modregnes. Hvis de medbragte feriepenge pr. feriedag er mindre end elevløn pr. dag, skal din arbejdsgiver dog supplere op til lærlinge-lønnen.

9.4 – Placering af sommer- og restferieAf ferien skal mindst 15 dage gives og holdes i sammenhæng i tiden mellem 1. maj og 30. september (ferieperioden) så vidt muligt i forbindelse med 4 søndage, men kan i øvrigt placeres uden for denne periode efter aftale mellem lærlingen og virksomheden.Figur fjernes

9.5 – Overførsel af ferieVed aftale mellem lærling og virksomheden kan overførsel af optjent ferie til efterføl-gende ferieår ske efter reglerne i overenskomstens § 16.3.

9.6 – Udbetaling af feriegodtgørelseI henhold til ferielovens § 34a og b, kan dele af optjent feriegodtgørelse/-tillæg i særlige tilfælde udbetales til lærlingen.

9.7 – Udbetaling ved ophævelse og udløb af læreforholdVed ophævelse eller normalt udløb af et læreforhold får lærlinge feriegodtgørelse bereg-net efter reglerne i ferielovens kapitel 4 og feriekort udstedes, jf. reglerne i overenskom-stens § 16.

Feriegodtgørelse i henhold til nærværende stk. 7 udgør 12,5 %. minus evt. for meget udbetalt ferietillæg, jf. overenskomstens § 16.4.2. Der skal ikke beregnes feriegodtgø-relse af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, jf. bestemmelserne i ferielovens kapitel 4.

KOMMENTARVi anbefaler, at du afholder din ferie, inden du er udlært.

Download app’en og få styr på din ferie.


41

42

17.10 ØVRIGE FRIDAGE

10.1 – Søgnehelligdage, 5. juni og 24. december1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) er hele fridage for lærlinge.

Betalingen for søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og 24. december) er - såfremt disse falder på en arbejdsdag - den i denne §’s stk. 5 (lønforhold) anførte.

Der ydes ikke betaling for søgnehelligdage, som falder på dage, hvor der normalt ikke arbejdes i virksomheden, og som derfor ikke giver anledning til afkortning af den normale løn i den pågældende uge.

10.2 – FeriefridageLærlinge har ret til feriefridage i samme udstrækning som udlærte elektrikere, jf. § 15, fra det første hele ferieår, efter læreforholdet er påbegyndt. Der ydes betaling med lærlingens sædvanlige timebetaling som anført i denne §›s stk. 5 (Iønforhold).

Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, udbetaler virksomheden kompensa-tion svarende til aktuel lærlingeløn under sygdom, pr. ubrugt feriefridag beregnet som 7,4 timer pr. dag. Kompensationen udbetales inden 4 uger efter ferieårets udløb. Ved manglende rettidig udbetaling af kompensation kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et møde mellem organisationerne er givet pålæg om udbetaling af beløbet, medmindre der foreligger gentagne påtaler om brud på denne bestemmelse.

Ved uddannelsesaftalens udløb udbetales sædvanlig løn, svarende til lærlingens syge-lønsbetaling, for ikke afholdte feriefridage, idet en feriefridag udgør 7,4 timer pr. dag. Antallet af ferie fridagene ved fratræden beregnes forholdsmæssigt i forhold til beskæf-tigelsen i kalenderåret.

KOMMENTARDu har fri på samtlige helligdage og derudover 1. maj, og 5. juni og 24. december. Du får din normale løn på disse dage.

43

10.3 – SessionVirksomheden giver lærlingen den fornødne frihed til at deltage i session. Lærlingen har pligt til straks ved indkaldelsen til session at meddele virksomheden, hvornår ses-sionen finder sted. Betalingen for den hertil medgåede tid, som skal begrænses til et minimum, er den i denne §’s stk. 5 (lønforhold) anførte.

KOMMENTARDu har som lærling ret til 5 feriefridage pr. år. Du skal have din normale løn på feriefridagene. Hvis du ikke bruger alle dine feriefridage, skal din virksomhed automatisk udbetale dem i maj måned. Så hold godt øje med dine lønsedler, hvis ikke du har fået brugt alle dine feriefridage.

KOMMENTARNår du deltager i session, er det kun den tid, du bruger på sessionen, du bliver betalt for. Slutter sessionen før tid, skal du møde i virksomheden, medmindre andet er aftalt.

43

45

17.11 FÅ TJEK PÅ UDSTYRET

11.1 – Værktøj og værnemidlerDe i § 18 nævnte bestemmelser er også gældende for lærlinge.

Elektrikeroverenskomsten § 18. Værktøj, værnefodtøj

1. Virksomheden har pligt til at stille fornødent værktøj til rådighed, og værktøjet skal være i god stand. Elektrikerne skal værne om det udleverede værktøj og drage omsorg for dets vedligeholdelse, herunder sørge for, at skadet værktøj om fornødent hjem-sendes til reparation. Virksomhederne vil udlevere værktøjstasker til håndværktøj til elektrikerne ved reparationsarbejde.

2. Virksomheden udleverer værnefodtøj, sikkerhedssko eller sikkerhedstræsko til elek-trikere og lærlinge og afholder hermed de forbundne udgifter. Elektrikere og lærlinge skal værne om fodtøjet og sørge for normal renholdelse og vedligeholdelse. Repara-tion betales af virksomheden efter forudtruffet aftale. Hvor der er risiko for fodskader, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler af 28. august 1992, er de ansatte forpligtede til at anvende det udleverede værnefodtøj. Fornyelse af nedslidt eller ødelagt værnefodtøj, der ikke længere opfylder sit formål, skal aftales med virksomheden. Nedslidt eller ødelagt fodtøj skal afleveres til virksom-heden og destrueres. Værnefodtøj i henhold til nærværende aftale skal ikke afleveres ved afgang fra virksomheden, men forudsættes medtaget til brug i nyt ansættelsesfor-hold. I de første 3 måneder af et ansættelsesforhold er virksomheden ikke forpligtet til at udlevere værnefodtøj, medmindre det følger af ovenstående bekendtgørelse om anvendelse af værnefodtøj, hvor der er risiko for fodskader.

KOMMENTARNår du modtager værktøj, kvitterer du som regel for modtagelsen. Du har an-svaret for det og kan komme til at erstatte bortkommet værktøj, hvis det kan bevises, at du ikke har opbevaret det på en forsvarlig måde. Din virksomhed skal anvise, hvordan du skal opbevare dit værktøj, og udlevere de fornødne skabe, værktøjskasser eller lign. samt låse til disse. Kun du må have nøgle/nøgler til låsen.

46

KOMMENTARDu afleverer dit værktøj personligt, når du ophører i virksomheden. Få gerne en skriftlig kvittering på, at det er afleveret. Skulle du være uheldig at miste noget værktøj, og virksomheden kræver erstatning for det, så henvend dig til fag foreningen. Det kan være et spørgsmål om, at de tager for meget for det, eller at de ikke er berettiget til at få erstatning, fordi du ikke er skyld i, at det er bortkommet.

KOMMENTARDu skal som udgangspunkt have sikkerhedsfodtøj efter 3 måneders ansættelse. Hvis du arbejder på et sted, hvor der er risiko for fodskader – byggepladser, ste-der hvor du løfter tunge ting mv. – skal du fra første dag bruge sikkerhedsfodtøj. Det er virksomheden, der skal udlevere sikkerhedsfodtøjet, også selvom du ikke har været ansat i tre måneder.

KOMMENTARDu har selv ansvaret for din sikkerhed på arbejdspladsen. Det vil sige, at de vær-nemidler og regler, som findes, skal du overholde. Du må som udgangspunkt aldrig arbejde med spænding på. Det, som kaldes L-AUS-arbejde, er kun en undtagelse, når der ikke kan slukkes for strømmen – og det skal være en vigtig årsag. Hvis det bliver nødvendigt at foretage L-AUS-arbejde, skal du være ru-tineret og erfaren i arbejdsopgaven, således at du kan forudsige de risici, som kan opstå. Til dette arbejde skal du have LAUS-udstyr og have fået en L-AUS-instruktion og bevis.

Hvis der skal arbejdes i højder, og der skal bygges stilladser, er det også et krav, at du har haft et stilladskursus.

En dygtig håndværker ved, hvordan jobbet skal udføres, og kan planlægge det – ikke mindst uden at komme til skade. Stil krav til din arbejdsplads. Er du i tvivl om din arbejdssituation er sikker nok, så tal med din arbejdsmiljørepræsentant

46

47

17.12 HVIS DER OPSTÅR UENIGHEDER

12.1 – Regler for behandling af uoverensstemmelserTEKNIQ og Dansk El-Forbund er enige om, at tvistigheder mellem lærling og virksom-hed om uddannelsesforhold eller bestemmelser for lærlinge i øvrigt, som indbringes af lærling eller virksomhed eller forelægges af elektrikerfagets faglige udvalg, bør søges løst ved organisationernes medvirken, forinden sagen evt. rejses i Tvistighedsnævnet, jf. Erhvervsuddannelsesloven og bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet.

Sagen behandles mellem organisationerne, evt. ved et møde mellem parterne i lære-forholdet og repræsentanter for organisationerne.

KOMMENTAROpstår der uoverensstemmelser mellem dig og din virksomhed, bør du altid hurtigst muligt kontakte din tillidsrepræsentant. Hvis du har problemer i din læretid, kan du som medlem af Dansk El-Forbund til enhver tid få hjælp og vejleding.

Vi er din professionelle medspiller på arbejdsmarkedet.

LOV OM ERHVERVSUDDANNELSEREleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev

1. På grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 % af den fastsatte uddannelsestid,

2. Er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 3 og 4, og § 51, stk. 1.

3. Har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller

4. Har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2 Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.

Stk. 3 Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum.

48

FERIELOVEN KAPITEL 4, §23 (UDDRAG)Løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse

§ 23 En lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferie.

Stk. 2 Lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien. En provisionslønnet har under ferien krav på en kompen-sation for den provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen. Endvidere får lønmodtageren et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret, jf. § 26, stk. 1.

Stk. 3 Hvis lønmodtagerens gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på ferie-tidspunktet afviger med mere end 20 pct. i forhold til optjeningsårets gennem-snitlige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres lønnen under ferie forholds-mæssigt.

Stk. 4 Ferietillæg udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbage-betalt.

Stk. 5 En lønmodtager kan før optjeningsårets begyndelse kræve feriegodtgørelse med 12 pct. af lønnen i optjeningsåret i stedet for løn under ferie og ferietillæg, jf. § 26.

Stk. 6 En lønmodtager, der fratræder, får feriegodtgørelse, jf. § 24, for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu.

§ 24 En lønmodtager, der ikke er omfattet af § 23, får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret.

§ 25 Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær af mere end 3 arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørel-se med 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvan-lige løn i de sidste 4 uger før fraværet, jf. dog stk. 2.

50

51

Stk. 2 Hvis en lønmodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til feriegodtgørelse af andre ydelser under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferie-godtgørelsen efter stk. 1 og feriegodtgørelsen af andre ydelser.

Stk. 3 Ret til sygeferiegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders sammen-hængende ansættelse hos arbejdsgiveren. Dog medregnes tidligere ansættelse hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 24 måneder, hvis fratrædelse ikke skyldtes lønmodtagerens egne forhold.

Stk. 4 Sygeferiegodtgørelsen skal højst betales for 4 måneder inden for et kalenderår. Sygeferiegodtgørelse på grund af samme sygdom eller tilskadekomst betales dog højst for 4 måneder i alt.

Stk. 5 Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.

§ 26 Arbejdsgiveren beregner feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomst-skattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Værdien af personalegoder beregnes på grundlag af de af Skatterådet fastsatte takster for optjeningsåret.

Stk. 2 Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til

1. pensionsordninger mv., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger mv.,

2. arbejdsmarkedsbidrag i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag og 3. den særlige pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3 Feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjent i det nye år.

Stk. 4 Arbejdsgiveren skal ikke beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af feriegodt-gørelse, løn under ferie eller ferietillæg.

Fravigelsesmuligheder§ 27 Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager får løn under

ferie, selv om betingelserne i § 23, stk. 1, ikke er opfyldt, og at en lønmodtager, der er omfattet af § 23, stk. 1, får feriegodtgørelse efter § 24 i stedet for løn under ferie.

Stk. 2 § 23, stk. 2, 3, 4 og 5, § 25 og § 26 kan fraviges ved kollektiv overenskomst.


§ 14 FerieStk. 1 Lærlinge, der er beskæftiget hos medlemmer af DIO 1, er omfattet af

§40 i Industriens Overenskomst.

Stk. 2 Supplerende feriebetaling Har lærlinge ikke optjent ret til feriegodtgørelse for alle feriedagene i de

i Ferielovens § 9, stk. 1 og 2 angivne tilfælde, betaler virksomheden den i Lærlingebestemmelsernes § 8, stk. 1 fastsatte løn i de resterende antal dage. Undtaget er voksne lærlinge, der aflønnes efter bestemmelserne i Industriens Overenskomst § 22. marts 2012.

Stk. 3 Ferielukning Såfremt en virksomhed holder samlet ferielukket, og den voksne lærling

ikke har optjent feriegodtgørelse til hele ferielukningen, betales i henhold til bestemmelserne i Industriens Overenskomst § 22, såfremt denne løn er fastsat i uddannelsesaftalen. For voksne lærlinge, der ikke aflønnes i henhold til Industriens Overenskomst §22, men dog betales højere sats end Lærlingebestemmelserne § 8, stk. 1, anvendes i denne situation mindstebetalingen i Lærlingebestemmelserne §8, stk. 1.

52

53

SÅDAN BRUGER DU PRAKTIKVEJLEDNINGENPraktikvejledningen er et dialogværktøj mellem elev, erhvervsskole og praktikvirk-somhed. Vejledningen informerer praktikvirksomheden om elevens uddannelsesmål i praktiktiden i virksomheden. Ud over at være et dialogværktøj, er praktikvejledningen også elfagets praktikerklæring jf. BEK nr. 1518 § 78 stk. 1-4. Praktikvejledningen skal udfyldes!

Praktikvejledningen fremsendes af erhvervsskolen og udfyldes af praktikvirksomheden i samarbejde med eleven. Praktikvejledningen opbevares af virksomheden, og kopi sendes til erhvervsskolen.

Studierettet påbygningEleven kan vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelsen giver adgang til installatøruddannelsen og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervs-uddannelse.

Erhvervsrettet påbygningEleven og virksomheden kan vælge at supplere uddannelsen med yderligere under-visning i et antal påbygningskurser. Se kursusmulighederne på www.evu.dk under el-virksomhedsservice.

FAKTA OM VALGFRI SPECIALEFAGVirksomhed og elev vælger i alt 10 kursusdage, som skal afholdes inden starten på 4. skoleperiode. Det samlede udbud af valgfri specialefag kan ses på www.evu.dk under el-virksomhedsservice.

Der kan frit vælges mellem kurserne på listen. Hvis ikke det ønskede kursus indgår i skolens kursusudbud, er skolen behjælpelig med at finde en anden erhvervsskole, hvor det ønskede kursus bliver udbudt.

Afholdes kursus på en anden erhvervsskole, gælder de normale AER-regler om tilskud til transport og indkvartering.

NY ELEKTRIKERUDDANNELSEEn uddannelse – flere målgrupperDen nye elektrikeruddannelse udfordrer alle lærlinge på elektrikeruddannelsen efter lyst og evner.

Elektrikeruddannelsen består derfor af flere spor:1. En 4-årig elektrikeruddannelse2. En 4½-årig elektrikeruddannelse3. En 2½-årig installationsmontøruddannelse4. En 5-årig EUX-elektrikeruddannelse5. En elektrikeruddannelse for unge, der har en gymnasial uddannelse

Den nye elektrikeruddannelse er en 4-4½-årig erhvervsuddannelse, der består af en kombination af skoleperioder og praktik. Uddannelsen består af et grundforløb på 20 uger, 3 hovedforløb, praktik og en svendeprøve.

Skoleperioderne udgør i alt 55-60 uger.De første 2½ år er fælles for alle og omfatter grundforløb 2 på 20 uger, 16 ugers H1 og to praktikophold i en virksomhed undervejs. Indholdet har udelukkende el-faglig karakter og består blandt andet af:■ El-teori og installationsteknik■ Grundlæggende automatik■ Kommunikationsnetværk■ Måleteknik, dokumentation, kvalitetssikring og el-sikkerhed■ Kundeservice og hele tekniske løsninger

Målet med det fælles forløb er, at alle elektrikerlærlinge får en række fælles kompeten-cer, der gør dem i stand til selvstændigt at udføre grundlæggende installationsarbejde i bolig, erhverv og industri. Kompetencer, der kan stå alene og udgøre et selvstændigt arbejdsområde for en elektriker, og samtidig er det kompetencer, der er universelle for alle elektrikere uanset efterfølgende specialisering.

54

ELEKTRIKERUDDANNELSENS STRUKUR

Teoriperioder påerhvervs skole - fælles for alle

Teoriperioder på erhvervs skole med individuelle undervis-nings forløb i moduler

Praktikperioder i virksomheden

Grundforløb 2

Særligt EUX-grundforløb

Særlige EUX-fag

3 ugers svendeprøve

* Uddannelsen kan gennem føres som talentspor med samme varighed

Elektrikeruddannelsen4-4½ år, heraf55-60skoleuger

Talentelektriker4 ½ år, heraf60 skoleuger

EUX-elektriker5 år, heraf103,6 skoleuger

Elektrikeruddannelse for studenter*3-3 ½ år, heraf40-49 skoleuger

Installationsmontør2 ½ år, heraf39 skoleuger

GF 2 H 1 H 2 H 3 H 4

40 uger EUX-GF

20 uger

20 uger

20 uger

8-12 uger

16 uger

16 uger

16 uger

13 uger

20 uger 20 uger 20 uger

8-12uger

3uger

12uger

8-12uger

3,6 uger

11-12uger

12uger

11-12uger

55

PRAKTIKMÅL I VIRKSOMHEDEN MELLEM GF2 OG H1

14895 Installationsteknik■ Eleven kan udføre og servicere mindre elinstallationer og enkle styringer, samt

tilkoble 1- og 3 fasede brugsgenstande.■ Eleven kan udføre grundlæggende el installationer, med kabler og ledninger samt

udføre føringsveje for disse, tilslutte tilhørende kabler og ledninger i spændingsløse anlæg.

■ Eleven kan udføre enkle kommunikation/netværksinstallationer.■ Eleven kan installere forskriftsmæssig beskyttelse mod direkte og indirekte berøring■ Eleven kan udføre installationer håndværksmæssigt korrekt, herunder vælge og an-

vende elmateriel efter fabrikantens anvisninger.

14896 Måleteknik og fejlfinding 1■ Eleven kan foretage eftersyn og afprøvning før idriftsætning af elektriske

installationer.■ Eleven kan vælge korrekt måleudstyr, og kan foretage kontrolmålinger, og fejlfinding

på elektriske installationer, kredsløb og enkle styringer, med forskellige former for belastninger.

■ Eleven kan udarbejde relevant dokumentation for udført arbejde på elektriske installationer/anlæg.

14897 Sikkerhed, arbejdsmiljø og værktøjslære■ Eleven kan anvende og vedligeholde hjælpemidler og håndværktøj korrekt ved

udførelse af arbejde på og i nærheden af elektriske installationer/anlæg.■ Eleven kan udføre arbejdsopgaver efter gældende regler, på eller i nærheden af

elektriske installationer/anlæg sikkerhedsmæssigt korrekt, så der ikke opstår farer for personer, husdyr og ejendom.

■ Eleven kan udføre arbejdsopgaver miljømæssigt korrekt efter gældende regler og anvisninger.

■ Eleven kan under opsyn og efter gældende regler udføre arbejde på og nær ved elektriske installationer/anlæg.

56

57

PRAKTIKMÅL I VIRKSOMHEDEN MELLEM H1 OG H2

14898 Installations- og monteringsteknik■ Eleven kan udføre almindeligt forekommende installationer, tilslutte til forsynings-

nettet og føringsveje i f.eks. bolig, erhverv og/eller industri herunder udvælge komponenter og materialer korrekt under hensyn til driftsforhold og ydre forhold.

■ Eleven kan installere og tilslutte tavler, elinstallationer, enkle intelligente installa-tioner, enkle styringsanlæg, belysning samt brugsgenstande i f.eks. boliger og/eller erhverv.

■ Eleven kan installere og tilslutte enkle automatiske anlæg, motorinstallationer samt ventilationsanlæg i f.eks. bolig og/eller erhverv.

14899 Måleteknik og fejlfinding 2■ Eleven kan planlægge, kvalitetssikre og dokumentere eget arbejde i f.eks. bolig,

erhverv og/eller industri.■ Eleven kan udføre målinger på installationer og enkle anlæg i forbindelse med

kvalitetssikring og fejlfinding, samt udarbejde teknisk dokumentation, bruger-vejledninger og vedligeholdelsesplaner.

14900 Kundeservice■ Eleven kan kommunikere med og vejlede kunder og brugere om tekniske løsninger

og funktioner med henblik på information eller salg.

14928 Elsikkerhed■ Eleven kan udføre sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på eller nær ved elektriske

installationer/ anlæg.

ELEKTRIKER – MODULBASERET SPECIALISERING

Efter den fælles grundlæggende eltekniske uddannelse på 2½ år, består skoledelen af elektrikeruddannelsen af mindst to skoleperioder (H2 og H3) med undervisning i moduler samt praktik i en virksomhed. Den modulbaserede specialisering består af 4 eller 5 moduler afhængig af, hvilken uddannelse og varighed lærlingen og virksom-heden har valgt. Hvis lærlingen vælger den modulbaserede specialisering på 5 moduler, er der mulighed for at tage denne som talentspor.

MODULVALG

Lærlingen og virksomheden vælger sammen modulerne, så de passer til lærlingens interesser og virksomhedens behov. Der vælges moduler, når uddannelsesaftalen indgås og modulvalget indgår som et bilag til uddannelsesaftalen. Der kan vælges moduler og udformes uddannelsesaftale på elektrikeruddannelsen.dk. Lærlingen kan i samarbejde med virksomheden vælge 1-2 moduler, hvor virksomheden ikke har opgaver. Modul-valget kan frit ændres indtil en måned efter H1, herefter skal ændringen af modulvalget aftales med skolen. Hvis en skole ikke udbyder alle moduler, skal de indgå samarbejds-aftale med andre skoler om sikre, at alle moduler bliver udbudt.

Der er 28 moduler af hver 4 ugers varighed. Nedenstående oversigt viser de enkelte moduler fordelt på de fire modultrin. Hvert modul afsluttes med en test eller en prøve, der kan være mundtlig og/eller skriftlig, og omfatter modulets indhold.

Modulniveau 1Avanceret niveau

4 uger

1.1 Netværks- og datakommunikation

1.2 Automatiske anlæg på maskiner

1.3 Automatiske anlæg i bygninger

1.4 Intelligente byg-ningsinst. (centrale) og design af enkle brugerflader

1.5 AIA og TV-overvågning

1.6 Design og styring af lys

1.7 Vedvarende energiløsninger

1.8 Elinstallationer i særlige områder

Adgangs- krav

Modulniveau 2Avanceret niveau

4 uger

w 1.1 2.1 Programmering og opsætning af kommu-nikationsnetværk

1.2 1.3 2.2 Styring og regulering af automatiske anlæg

1.1 1.2 2.3 Kommunikations-systemer på automatiske anlæg1.3

1.2 1.3 2.4 Regulering af klima-anlæg i bygninger

1.6

1.3 1.4 2.5 CTS-anlæg

1.3 1.4 2.6 Intelligente bygningsinst. (decentral) og design af enkle brugerflader1.5 1.6 1.8

1.5 2.7 Integration af sikringsanlæg

1.* 2.8 El-teknik i velfærdsteknologiske løsninger

1.* 2.9 Elektrisk Støj

1.2 1.3 2.10 El-teknik i Kølesystemer

1.7

1.2 1.3 2.11 El-teknik i elevatorer

1.2 1.3 2.12 Hvidevarer

1.5

1.1 1.2 2.13 Skibsinstallationer

1.3 1.2 1.6

1.* 2.14 Elinstallationer i Offshore

Adgangs-krav

Modulniveau 3Højniveaufag

4 uger

2.1 4.1 Integrerede kommuni-kationsnetværk

2.2 2.3 4.2 Integration og SCADA af procesanlæg

2.2 2.8 4.3 Robot-elteknik

2.4 2.5 4.4 Integration og ener-gieffektivisering af Building Management System2.6 2.7

2.* 4.5 Cleantech

2.* 4.6 Teknisk entreprise- og projektstyring

Adgangs-krav

Modulniveau 3Ekspertniveau

4 uger

2.1 3.1 Integrerede kommuni-kationsnetværk

2.2 2.3 3.2 Integration og SCADA af procesanlæg

2.2 2.8 3.3 Robot-elteknik

2.4 2.5 3.4 Integration og energi-effektivisering af Building Management System

2.6 2.7

2.* 3.5 Cleantech

2.* 3.6 Teknisk entreprise- og projektstyring

58

TALENTSPOR

Alle elever, der skal have 5 moduler, kan gennemføre uddannelsens talentspor. Talentsporet forudsætter en ekstra arbejdsindsats og sikrer, at lærlingen får særligt videregående kompetencer.

For at gennemføre uddannelsens talentspor skal:■ 3 af de 5 valgfrie specialefag (moduler) gennemføres på modulniveau 4.■ Et af de valgfrie specialefag skal være

”Modul 4.1 Elteknisk entreprise- og projektstyring”.

En udlært talent-elektriker forventes at være særligt egnet til og interesseret i videre-uddannelse og jobs med ledelsesfunktioner.

59

60

MODULBESKRIVELSER

MODUL 11.1 Netværks- og datakommunikation (14853)

Opsætning af kommunikationsnetværk med aktive komponenter som eksempelvis switchere og routere, under hensyn til datasikkerhed.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan udføre kommunikationsnetværk i bolig og erhverv.■ Eleven kan projektere kommunikationsnetværk med fiber, kobber og trådløs

teknologi, herunder netværkskomponenter og aktive enheder i bolig og erhverv.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant

dokumentation i forhold til modulet.■ Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet.

1.2 Automatiske anlæg på maskiner (14854)Opbygning og installation af automatiske anlæg til maskiner.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan foretage opbygning, programmering og indkøring af automatiske anlæg

på maskiner.■ Eleven kan vejlede brugeren om virkemåde og vedligehold af det automatiske anlæg.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


1.3 Automatiske anlæg i bygninger (14855)Opbygning og installation af automatiske anlæg i bygninger, fx varme- og ventilations-anlæg.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan foretage opbygning, programmering og indkøring af automatiske anlæg

i bygninger.■ Eleven kan vejlede brugeren om virkemåde og vedligehold af det automatiske anlæg.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


1.4 Intelligente bygningsinstallationer (centrale) og design af enkle brugerflader (14856)Programmering og installation af centralt styrede intelligente bygningsinstallationer, fx belysnings-, varme- og ventilationsanlæg.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan installere, montere og programmere på centralt styrede intelligente

bygningsinstallationer samt opsætte grafiske brugerflader.■ Eleven kan opbygge et netværk i boliger til PC’er, telefon og radio/TV.■ Eleven kan vejlede brugeren i daglig anvendelse af anlægget og dets fleksibilitet ved

simpel omprogrammering.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


1.5 AIA og TV-overvågning (14857)Programmering og opsætning af alarmer (AIA) og TV-overvågning.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan installere og udføre service på AIA- og TVO-anlæg samt instruere

slutbrugeren.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


1.6 Design og styring af lys (14858)Design og installation af belysning i bolig, erhverv og industri.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan udføre lovgivningsmæssigt korrekte belysningsanlæg, som opfylder

kundens krav.■ Eleven kan anvende systemkomponenter til forskellige styrings- og regulerings-

principper for belysningsanlæg.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


61

1.7 Vedvarende energiløsninger (14860)Design og installation af vedvarende energiløsninger, fx solcelle-, husstandsvindmølle- og varmepumpeanlæg.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan udføre lovgivningsmæssigt korrekte vedvarende energianlæg, som

opfylder kundens krav.■ Eleven kan anvende systemkomponenter til forskellige styrings- og regulerings-

principper for vedvarende energianlæg.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


1.8 Særlige installationer og områder (14861)Projektere og udføre installationer i særlige områder, fx svømmebassiner, husdyrs-bygninger, fælles adgangsveje, generatoranlæg.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan projektere og udføre installationer i særlige områder.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


62

64

MODUL 22.1 Programmering og opsætning af kommunikationsnetværk (14862)

Opsætning og programmering af større kommunikationsnetværk med egnede sikker-hedssystemer, fx clientservernetværk, firewall og virussikring.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan opsætte, konfigurere og oprette brugere på et clientservernetværk.■ Eleven kan installere, konfigurere og anvende operativsystemer.■ Eleven kan installere samt vedligeholde egnede sikkerhedssystemer til beskyttelse

af data.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumen-

tation i forhold til modulet. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet.

2.2 Styring og regulering af automatiske anlæg (14863)Design og installation af PLC-styringer og reguleringer for procesanlæg.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan foretage projektering, programmering, indkøring og montering af

styringer og reguleringer samt grafiske brugerflader.■ Eleven kan vejlede brugeren om anlæggets brug og vedligehold.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


2.3 Projektering og installation af industrielle bussystemer og netværk på automatiske anlæg (14864)Kommunikationssystemer på automatiske anlæg.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan opbygge, montere, programmere og indkøre automatiske anlæg med

industrielle bussystemer og netværk, samt udføre dokumentation ved anvendelse af IT.

■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumentation i forhold til modulet.

■ Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet.

65

2.4 Regulering af klimaanlæg i bygninger (14869)Installation af styrings- og reguleringsanlæg for indeklima i bygninger (HVAC-anlæg).

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan installere, montere og programmere HVAC-anlæg (varme, ventilation

og køling).■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


2.5 CTS-anlæg (14870)Design og installation af CTS-anlæg.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan opbygge et CTS-anlæg.■ Eleven kan idriftsætte og vedligeholde belysnings-, varme-, og ventilationsanlæg ud

fra energieffektiviserende hensyn.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


2.6 Intelligente bygningsinstallationer (decentrale) og design af enkle brugerflader (14872)Programmering og installation af decentrale intelligente bygningsinstallationer, fx belysnings-, varme- og ventilationsanlæg.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan programmere og installere decentrale bygningsinstallationer med

grafiske brugerflader i bolig og erhverv.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


2.7 Integration af sikringsanlæg (14873)Design og integration af sikringsanlæg.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan udføre integration af sikringsanlæg (eksempelvis AIA, ADK, TVO, ABA,

ARS og ABDL).■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


66

2.8 El-teknik i Velfærdsteknologiske løsninger (14874)Installation og integration af velfærdsteknologiske systemer inden for hospitaler, plejehjem mv., fx hjælp til løft, spisemaskiner, automatiske toiletter og kommunikative hjælpemidler.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan integrere velfærdsteknologiske løsninger.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


2.9 Elektrisk støj (tidligere Fejlfinding og måleteknik) (14875)Korrekt jording og potentialeudligning/udligningsforbindelser, problematikker ved især høje frekvenser/udligningsimpedanser. EMC Emision/Immunitet forståelse, måling og fejlfinding samt afhjælpning. Overharmoniske strømme og spændinger, forståelse/betydning, måling, fejlfinding, afhjælpning. Transienter betydning/afhjælpning.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant dokumen-

tation i forhold til modulet.■ Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet.

2.10 El-teknik i Kølesystemer (14876)Systemforståelse for køleteknisk anlæg med fyldning op til 2,5 kg.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


2.11 El-teknik i elevatorer (14877)Installation, udskiftning, justering og fejlretning på elevatoranlæg.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan medvirke ved udskiftning, justering og fejlretning på komponenter på

bestående elevatoranlæg.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant

dokumentation i forhold til modulet.■ Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger

i forhold til modulet.

2.12 Hvidevarer (14878)Installation, vedligeholdelse, fejlsøgning og justering af industrielle komfurer samt køle-, vaske-, opvaskemaskiner samt tørretumblere.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan foretage service, installation og tilslutning af hvidevarer.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


2.13 Skibsinstallationer (14879)Installation, vedligeholdelse, fejlsøgning af skibes elektriske installationer.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan foretage servicering, installation og tilslutning af skibsinstallationer.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


2.14 Elinstallationer i Offshore (14880)Sikkerhedsmæssig korrekt installation, vedligeholdelse, fejlsøgning af elektriske installationer, som anvendes offshore.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan foretage service, installation og tilslutning af off-shore installationer.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


67

MODUL 33.1 3.1 Integrerede kommunikationsnetværk (14881)

Installation og programmering af større integrerede kommunikationsanlæg med fokus på Quality of Service og egnede sikkerhedssystemer.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan designe, installere og programmere en integreret kommunikations-

netværksløsning.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


3.2 Integration og SCADA af procesanlæg (14882)Integration af procesanlæg samt opsætning af sporbarhed til et administrativt system.

Vejledende praktikmål■ Eleven kan integrere industrielle procesanlæg med SCADA.■ Eleven kan vejlede brugeren om anlæggets virkemåde og vedligehold.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant

dokumentation i forhold til modulet■ Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til modulet.

3.3 Robot-elteknik (14883)Projektering og innovativ anvendelse af robotteknologi.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan integrere, programmere og installere robotter i et procesanlæg.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


3.4 Integration og energieffektivisering af Building Management Systemer (14884)Integration og design af Building Management Systemer (BMS).

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan installere og programmere integrationen af IBI-systemer, CTSanlæg og BMS.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


69

3.5 Cleantech (14885)Opbygning og indretning af økonomi- og energieffektive bygninger ved brug af energi-teknologi og miljørigtige løsninger.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan installere, montere, programmere og energioptimere på eksisterende

anlæg og installationer■ Eleven kan installere og programmere på energitekniske installationer og

anlæg ud fra dokumentation og brugerønsker■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


3.6 Teknisk entreprise- og projektstyring (14887)Kendskab til værktøjer for teknisk entreprise- og projektstyring.

Vejledende praktikmål ■ Eleven kan tilrettelægge egne tidsplaner samt deltage i opstarts-, byggemøder og

afleveringsforretninger for egne opgaver.■ Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant


70

71

PRAKTIKMÅL I VIRKSOMHEDEN EFTER MODULPERIODER

14929 Installationsteknik (modulniveau 1+2)1. Eleven kan installere, programmere og idriftsætte elektriske installationer og

elektriske anlæg i bolig, erhverv og industri i forhold til valgte moduler. 2. Eleven kan integrere og optimere teknologier, f.eks. velfærdsteknologiske løsninger,

i intelligente installationer og anlæg i bolig, erhverv og industri i forhold til valgte moduler.

14930 Kvalitetssikring og dokumentation1. Eleven kan udføre kvalitetskontrol efter planer, skemaer og anden relevant

dokumentation i forhold til valgte moduler.2. Eleven kan udarbejde lovpligtig dokumentation i forhold til valgte moduler. 3. Eleven kan konfigurere, dataopsamle eller -behandle på sikkerheds- eller

operativsystemer i forhold til valgte moduler.

14932 Måleteknik og fejlfinding 31. Eleven kan udføre fejlfinding og relevante målinger i forhold til valgte moduler.

14933 Drift og vedligehold1. Eleven kan vejlede brugeren om virkemåde og vedligehold af det elektriske anlæg

i forhold til valgte moduler.2. Eleven kan tage ansvar for planlægning og styring af eget arbejde, herunder

inddrage innovative, tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i opgaveløsningen i forhold til valgte moduler.

14935 Energieffektivisering1. Eleven kan energieffektivisere eltekniske installationer eller automatiske anlæg i

f.eks. bolig, erhverv og industri i forhold til valgte moduler

14936 Kundeservice og planlægning1. Eleven kan tage ansvar for planlægning og styring af eget arbejde, herunder

inddrage innovative, tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i opgaveløsningen i forhold til valgte moduler.

2. Eleven kan udforme hele tekniske løsninger, der tager højde for brugeres/-kundens behov.

14938 Installationsteknik (modulniveau 3)1. Eleven har specialiserede el-tekniske kompetencer inden for f.eks. kommunikations-

netværk, procesanlæg, robotteknologi, Building Management Systemer eller cleantech i forhold til valgte moduler.

72

EUXEUX-elektrikeruddannelsen er en vekseluddannelse på linje med den ordinære elektriker uddannelse. Lærlingen skifter således mellem at være i praktik i en virksom-hed og modtage teoriundervisning på en erhvervsskole. EUX-elektrikeruddannelsen varer 5 år og er dermed længere end den ordinære elektrikeruddannelse.

EUX er en erhvervsuddannelse, hvor man samtidig har de gymnasieelle fag som giver den studiekompetence, som skal bruges til en videregående uddannelse. Uddannelsen er derfor bygget op af både gymnasiale og erhvervsfaglige fag.

Den vejledende opbygning kan ses her:

EUX-elektriker – 4 moduler

Varighed i alt: 5 år eller 260 uger Skoleperioder: 103,6 uger Praktiktid: 156,4 uger

I alt 63,6 uger

32 u

ger E

UD

31,6

uge

r EU

X

GF 2

EUD12 uger

EUX8 uger

Mat. C – 4 uger

Fysik C – 2 uger

Informations - tekno. C – 2 uger

20 uger

GF 1

Erhvervsfag12 uger

EUX8 uger

Dansk C – 2,5 uger

Samfundsfag C – 2,5 uger

Eng. C – 3 uger

20 uger

H 1

EUD13 uger

EUX7 uger

Eng. B – 1 uge

*Fys. B – 3,6 uger

*Kemi C – 2,4 uger

20 uger

H 2

EUD4 uger

EUD4 uger

EUX12 uger

Dansk A – 3,2 uger

*Eng. B – 3,8 uger

*Mat. B – 5 uger

20 uger

H 3

EUD4 uger

EUD4 uger

EUX 12 uger

Dansk A – 3 uger

*Teknik A – 4 uger

*Valgfag fx Mat. A – 4 uger

*Større skriftlig opgave – 1 uge

20 uger

H 4

Svendeprøve– 3 uger

EUX- eksamens projekt

0,6 uger

3,6 uger

Prak

tik

Prak

tik

Prak

tik

Prak

tik

*Faget afsluttes med eksamen på skoleforløbet

Fælles forløb

EUX-fag Svendeprøve

Modulniveau 1 Modulniveau 2

73

Kort uddannelse for personer med gymnasial baggrundDet særlige forløb får en varighed på 3 -3½ år heraf 43-48 ugers skoleforløb.

Fælles forløb

EUD niveau 3 Svendeprøve

Modulniveau 1 Modulniveau 2

GF 2

8-12 uger

8-12 uger

H 1

13 uger

13 uger

H 2

Valgmodul4 uger

Valgmodul4 uger

Valgmodul4 uger

12 uger

H 3

Valgmodul4 uger

Valgmodul4 uger

Udvikling og planlæg – 1 uge


12 uger

KORT FORLØB – for elever med gymnasial baggrund, 5 moduler

Varighed i alt: 3½ år eller 182 uger Skoleperioder: 48 uger Praktiktid: 136 uger

Fælles forløb SvendeprøveModulniveau 1 Modulniveau 2

Kort forløb – for elever med gymnasial baggrund, 4 moduler

Varihed i alt: 3 år eller 156 uger Skoleperioder: 43 uger Praktiktid: 113 uger

H 1

13 uger

13 uger

H 2

Valgmodul4 uger

Valgmodul4 uger

8 uger

H 3

Valgmodul4 uger

Valgmodul4 uger


11 uger

GF 2

8-12 uger

8-12 uger

SVENDEPRØVE TIL ELEKTRIKERSvendeprøven har en samlet varighed på 3 uger og består af et praktisk og teoretisk projekt af 80 timers varighed samt af en mundtlig prøve af 20 minutters varighed pr. elev. Arbejdet udføres alene eller i et samarbejde mellem højst 3 elever. Opgaven udfor-mes af skolen og eleven i samarbejde og skal tage udgangspunkt i mindst 3 af den enkelte elevs valgte moduler.

Det faglige udvalg udpeger skuemestre og giver skolen meddelelse om udpegelsen. Tidspunkt for bedømmelse af prøven aftales mellem skolen og det faglige udvalg. Hvis svendeprøven aflægges som gruppeprøve skal der være sammenhæng eller overlap mellem et eller flere af de pågældende elevers moduler, der indgår i prøven.

Grundlag for svendeprøvenSvendeprøvens praktiske projekt skal indeholde følgende elementer:

Udformning af projektbeskrivelse inden den praktiske opgave igangsættes (2 dage).

Projektbeskrivelsen skal indeholde:■ Problemstilling og formål med projektet■ Indhold af projektet, herunder mulige tekniske løsningsmodeller■ Beskrivelse af opgave eller installationer, der vil blive udført, som kan demonstrere

elevens håndværksmæssige kompetencer■ Forslag til dokumentation, kvalitetskontrol, vedligeholdelsesplan og brugervejledning

for de valgte løsninger■ Oversigt over hver elevs valgfrie specialefag (modulvalg)■ Angivelse af hver elevs ansvarsdele af projektet

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i det praktiske projekt og skal både indeholde el-faglige og innovative elementer.

74

BLiVELEK-triKEr

moDULopBYGGEt

UDDaNNELsE

massEr aF

mULiGHEDEr

VÆLG sELV DiNE

tJEK DEN UD pÅELEKtriKErUDDaNNELsEN.DK

[

BLiVELEK-triKEr

moDULopBYGGEt

UDDaNNELsE

massEr aF

mULiGHEDEr

VÆLG sELV DiNE

tJEK DEN UD pÅELEKtriKErUDDaNNELsEN.DK

[

BornholmFabriksvej 13700 RønneTlf. 5695 [email protected]

FynLumbyvej 11B5000 Odense CTlf. 6612 [email protected]

KøbenhavnTikøbgade 92200 København NTlf. 3585 [email protected]

LillebæltJens Grøns Vej 207100 VejleTlf 7642 [email protected]

MidtjyllandBanetoften 547500 HolstebroTlf. 9741 3355Lucernevej 778920 Randers NVTlf. 8643 [email protected]

NordsjællandNdr. Jernbanevej 16A3400 HillerødTlf. 4822 [email protected]

StorstrømTorvestræde 74760 VordingborgTlf. 5537 [email protected]

SydjyllandSallingsundvej 6B6715 Esbjerg NStegholt 256200 AabenraaTlf. 7513 [email protected]

VestsjællandBorgediget 184000 RoskildeTlf. 4630 [email protected]

ØstjyllandRymarken 4, 3. sal8210 Århus VTlf. 8675 [email protected]

NordjyllandHadsundvej 1849000 AalborgTlf. 9631 [email protected]

Apr

il 20

17

syne

rgi1

.dk

Dansk El-Forbund Ungdom • Nyropsgade 14 • 1602 København V Tlf. 3329 7000 • [email protected] • www.def.dk/ungdom

kender du dine rettigheder?...3 gratis sikring2 app formel-vÆrktØjer nyheds feeds faq ekte på din...

Documents