DINE SOCIALE RETTIGHEDER

Merudgifter

2

ForordDenne pjece handler om de merudgifter, du måske kan få dækket som nyresyg. Det hand-ler kort fortalt om de nødvendige merudgif-ter, du ikke ville have haft, hvis du ikke var syg. Merudgifter kan bl.a. være medicin, psy-kologhjælp, transport mv. Derudover vil led-sagerkortet og de økonomiske rettigheder ved familiedonation blive beskrevet.

Pjecen henvender sig til alle nyresyge, og kan også sagtens bruges af ikke nyresyge.

Pjecerne gennemgår nogle af de muligheder og rettigheder, du har som kronisk nyresyg.

Denne pjece bliver revideret løbende, så lov-givning og regler hele tiden er opdaterede. Hvis der sker væsentlige ændringer i løbet af året, bliver det nævnt i Nyrenyt, og du kan altid finde de nyeste pjecer på vores hjemme-side www.nyreforeningen.dk.

Jan Jensen,Socialrådgiver i Nyreforeningen

Pjecen er revideret i februar 2014.

3

4 Merudgifter på grund af din sygdomHandicapkompenserende ydelser Hjælp i særlige tilfælde - enkeltudgifter

7 MedicinKronikertilskud Enkelttilskud Tilskud til lægeordineret håndkøbsmedicin Tilskud til økonomisk dårligt stillede Tilskud fra sygeforsikringen ”danmark” Diættilskud Ernæringspræparater Tandbehandling Vederlagsfri fysioterapi Merudgifter, peritonealdialyse Hjemmehæmodialyse

10 Ledsagerkort

12 Økonomiske rettigheder ved familiedonation af nyre

13 Psykologhjælp

14 Legater

15 Om Nyreforeningen

Merudgifter s. 4

Familiedonationer s. 12

Psykologhjælp s. 13

Indhold

4

Merudgifter på grund af din sygdomHandicapkompenserende ydelserHvis du er mellem 18 og 65 år, og du har sær-lige merudgifter som følge af din nyresygdom eller eventuelle langvarige kroniske følgesyg-domme, kan der være mulighed for at søge dækning af disse, jf. Servicelovens § 100.

Betingelserne for at komme i betragtning til ydelsen er skærpet voldsomt, og det er blevet vanskeligt for nyresyge at komme i betragt-ning til ydelsen.

Du skal have en funktionsnedsættelse, der er af indgribende karakter i din daglige tilvæ-relse. Afgørelsen skal baseres på en helheds-vurdering af din situation. Det er endvidere en betingelse, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. I helhedsvurderingen indgår blandt andet din evne til at:

• Færdes ude og inde.

• Deltage i den almindelige husholdning og rengøring.

• Varetage den personlige pleje.

• Gå på indkøb.

• Benytte offentlig transport.

• Deltage i fritidsaktiviteter.

• Kommunikere med andre og indgå i socialt samvær.

Endvidere kan din arbejdsmæssige situation og familieforhold herunder eventuelle forsør-

gerpligter indgå i helhedsvurderingen.

Der skal være tale om nødvendige merudgif-ter, som er en direkte konsekvens af din syg-dom. Med andre ord er det udgifter, du ikke ville have haft, hvis du ikke var syg. Der skal være tale om udgifter, som ikke dækkes af an-dre tilskudsordninger.

Du kan ikke få dækket såkaldte behandlings-udgifter som f.eks. fysioterapi, fodbehandling og tandlægebehandling. Der kan være mulig-hed for at få dækket merudgifter over Sund-hedsloven og Lov om aktiv socialpolitik.

Merudgifterne skal være sandsynliggjorte. Det betyder, at der ikke kræves egentlig do-kumentation (f.eks. i form af kvitteringer eller lignende). Der kræves heller ikke dokumen-tation for anvendelsen.

5

Det er selvfølgelig ikke muligt at opremse alle de merudgifter, der vil kunne dækkes over Ser-vicelovens § 100, men her er nogle eksempler:

• Bistand til håndsrækninger, f.eks. havear-bejde, vinduespudsning, hjælp til at skifte en elpære, indkøb etc.

• Udgifter til beskæftigelse i fritiden.

• Merudgifter til befordring, f.eks. hvis du er nødt til ind imellem at tage en taxa hjem fra arbejde på grund af træthed og ikke selv orker at køre eller benytte offentlige transportmidler. Udgifter til transport til og fra hospitalet dækkes ikke over denne paragraf og søges på hospi-talet.

• Udgifter til invalidebil. Hvis du har en invalidebil, og sandsynligvis ikke ville have haft bilen, hvis din funktionsevne ikke var nedsat.

• Særlige rejseudgifter.

• Praktisk hjælp fra f.eks. ægtefælle til at bistå med til- og frakobling af dialyseap-parat og tilsyn i forbindelse med hjemme-hæmodialyse.

Du kan modtage tilskuddet, hvis du har skøn-nede merudgifter på mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Din merud-giftsydelse vil blive dækket ud fra dine for-ventede merudgifter. Du får dermed kun dækket dine faktiske merudgifter. Samtidig bliver der rundet op til nærmeste hele 100 kroner.

Hvis der sker ændringer i dine sandsynlig-gjorte merudgifter, kan du ikke få fastlagt et nyt tilskud, før der er gået et år. Merudgifts-ydelsen er skattefri og indtægtsuafhængig. Den kan søges af førtidspensionister, der har fået pension efter den 1. januar 2003 og andre med nedsat funktionsevne.

Du kan ikke komme i betragtning til ydelsen, hvis du er blevet tilkendt pension efter de gamle regler (indtil 1. januar 2003), medmin-dre du også har fået bevilget en hjælperord-ning efter Servicelovens § 96.

Lovgrundlag: Serviceloven § 100. Bekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012.

Hjælp i særlige tilfælde - enkeltudgifterHvis du har velbegrundede behandlingsud-gifter eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, kan du søge kom-munen om dækning af disse. Ansøgningen vurderes ud fra din økonomiske situation. Det er således udelukkende mennesker med en særdeles stram økonomi, der kan komme i betragtning efter denne paragraf. Det kunne f.eks. være studerende og efterlønsmodtagere.

6

Medicin

Medicintilskuddets størrelse beregnes ud fra prisen på den billigste medicin blandt de flere forskellige slags medicin, som har den samme virkning og de samme aktive indholdsstoffer. Den billigste pris kaldes også for tilskudspri-sen. Derved sparer både du og samfundet penge. Hvis du ikke kan tåle den billigste medicin, kan din læge søge Lægemiddelsty-relsen om et forhøjet tilskud til en anden og dyrere medicin. Du kan finde mere informa-tion om medicintilskud på www.laegemid-delstyrelsen.dk.

Du kan få sygesikringstilskud til din recept-pligtige medicin, hvis din udgift i løbet af et år er på over 915 kr.

Kronikertilskud – tilskud ved et stort medicinforbrug

Har du et stort, varigt og veldokumenteret behov for lægemidler, der overstiger egen-betalingen på 3.775 kr. pr. år, ydes der 100 % tilskud til den del af egenbetalingen, der er udover 3.775 kr. årligt. Det kaldes kroniker-tilskud.

Kronikertilskuddet (også kaldet storforbru-gertilskud) kan din læge ansøge Lægemid-delstyrelsen om. Såfremt du får bevilget kronikertilskud, får du brev herom fra Læge-middelstyrelsen.

Selv om tilskuddet er blevet kaldt kronikertil-skud, er det ikke en betingelse, at du er kro-nisk eller uhelbredeligt syg. Det afgørende er, at din udgift til medicin – efter fradrag af til-skud – er mere end 3.775 kr. over en periode på 12 måneder.

Hvis du har fået bevilget kronikertilskud, er apoteket forpligtet til at tilbyde dig en gratis henstandsordning. Henstandsordningen be-tyder, at du kan sprede din egenbetaling he-nover året. Du kan aftale en afdragsordning med apoteket, hvis din medicinregning er for høj til, at du kan betale den med det samme.

Takster for medicintilskud (sundhedslov § 146) 2014

Udgiftsgrænser 0-915 kr. (< 18 år dog 60 %) 0 %915-1.495 kr.(<18 år dog 60 %) 50 %1.495-3.235 kr. 75 %> 3.235 kr. 85 %Kronikertilskud, loft over årlig egenbet. 3.775 kr.

7

EnkelttilskudHvis du bliver behandlet med et ikke-til-skudsberettiget lægemiddel, kan din læge i visse tilfælde søge Lægemiddelstyrelsen om en enkelttilskudsbevilling. Bevilger Læge-middelstyrelsen en enkelttilskudsbevilling, er det pågældende lægemiddel herefter til-skudsberettiget efter de almindelige regler. Din indtægt og formue er uden betydning for at opnå enkelttilskud. Det er udelukkende den lægelige vurdering af lægemidlets egnet-hed, der afgør, om du kan få tilskud.

Tilskud til lægeordineret håndkøbsmedicinDu kan få tilskud til visse håndkøbslægemid-ler, der ordineres til pensionister og personer, som lider af en varig lidelse. For at opnå til-skud er det en betingelse, at din læge skriver på recepten, at du er pensionist eller at du li-der af en varig lidelse. Din økonomiske situa-tion er uden betydning for tilskud til hånd-købsmedicin.

Tilskud til økonomisk dårligt stillede Pensionister, der ikke har formue af betyd-ning eller særlige indtægter, kan søge om medicintilskud efter reglerne om personligt tillæg eller helbredstillæg i kommunen til egenbetalingsandelen. Personer med små indtægter og stram økonomi, f.eks. studeren-de og efterlønsmodtagere, kan søge hjælp til deres medicinudgifter efter Aktivlovens § 82.

Tilskud fra sygeforsikringen ”danmark”Hvis du er medlem af Sygeforsikringen ”dan-mark”, kan du som gruppe 1 og 2 medlemmer få 100 % dækning af egenbetalingen til til-skudsberettiget medicin. Gruppe 5 medlem-mer får 50 % dækning af deres egenbetaling.

Gratis influenzavaccination til kronisk syge under 65 årDet er nu også muligt for kronisk nyresyge under 65 år at få gratis influenzavaccination. Personer over 65 år er som hidtil også omfat-tet af ordningen. Du kan få nærmere infor-mation om ordningen ved at kontakte din læge.

DiættilskudDer er ikke faste regler for tilskud til diæt til nyresyge. Det er meget individuelt, om man som nyresyg overhovedet skal følge en diæt, og om diæten medfører merudgifter. Bliver du sat på en dyr diæt, kan du søge din kom-mune om at få dækket merudgiften. Det kan du gøre som pensionist som et personligt

8

tillæg, hvis du får pension efter de ”gamle regler” – altså før den 1. januar 2003. Før-tidspensionister tilkendt efter nye regler efter den 1. januar 2003 og andre med en stram økonomi kan søge over Aktivlovens § 82 eller Servicelovens § 100.

ErnæringspræparaterDen offentlige sygesikring dækker 60 % af patienters udgifter til klinisk ernæring samt det tilbehør, som er nødvendigt for at få til-ført ernæring.

Tilskuddet ydes, hvis ernæring og tilbehør er lægeordineret på grøn ernæringsrecept.

TandbehandlingBåde dialysepatienter og transplanterede har tit merudgifter til tandbehandling, men der er begrænsede muligheder for økonomisk støtte til tandbehandling. Nyresyge kan, hvis de er pensionister, søge om et helbredstillæg/personligt tillæg. Ikke-pensionister kan søge støtte efter Aktivlovens § 82, hvis de har en stram økonomi. Såfremt du er gift eller sam-levende, og din samlever har en indtægt, er det yderst vanskeligt at få støtte efter denne paragraf.

Hvis det er nødvendigt, at du får ordnet dine tænder for at kunne blive skrevet på trans-plantationslisten, er der mulighed for at få dækket de nødvendige tandlægeudgifter fra sygehuset.

Nyreforeningen arbejder aktuelt for at forbed-re nyresyges muligheder for at få økonomisk støtte til deres ofte store tandlægeudgifter.

Vederlagsfri fysioterapi Nyresyge er som udgangspunkt ikke beretti-get til at få vederlagsfri fysioterapi. For at få vederlagsfri fysioterapi skal du være ”svært fysisk handicappet”. Lovgivningen er dog ble-vet lempet lidt, så hvis du på grund af svære, varige følgesygdomme forårsaget af din nyre-sygdom, skulle have brug for fysioterapi, er det ikke længere helt umuligt.

Vederlagsfri fysioterapi foregår efter henvis-ning af egen praktiserende læge. På Sund-hedsstyrelsens hjemmeside – www.sst.dk –

9

kan du læse om hvilke diagnoser, der giver mulighed for at få vederlagsfri fysioterapi.

Merudgifter i forbindelse med peritonealdialyseGodt 1/3 af alle dialysepatienter vælger at komme i peritonealdialyse, da denne dialy-seform giver mere råderum og uafhængighed af hospitalet. Patienterne dialyserer hjemme med flere poseskift i løbet af dagen eller er i natdialyse.

Peritonealdialyse kan medføre en del mer-udgifter, som dækkes af hospitalet. De mer-udgifter, patienter har til elektricitet, dvs. til opvarmning af poserne og natmaskinen, dækkes af hospitalet.

Nogle patienter mener, at den megen hånd-vask og toiletskyl efter endt behandling giver et merforbrug af vand. Såfremt dette mer-forbrug kan dokumenteres, kan hospitalet dække udgiften. Ligeledes dækkes skraldepo-sestativ og ekstra poser fra kommunen samt tømning heraf. Det er oftest kun for de pa-tienter, der bor i eget hus, men et ejendoms-selskab kan også pludselig reagere, så det kan blive nødvendigt med ekstrabetaling for en patient i ejerlejlighed eller lejet lejlighed. Stativet koster meget forskelligt fra forhand-ler til forhandler, og kommunernes priser for ekstra poser og tømning er også forskel-lige. Hver patient må derfor selv undersøge priserne. Nogle kommuner vil gerne sende særskilt regning for den ekstra tømning, men ellers betales det via ejendomsskatterne og fi-

gurerer på skemaet herfor. Hvis der er behov for bestemte plastikposer til poseaffaldet, er det faktisk også en merudgift, der skal betales af hospitalet.

Hvis du har behov for at købe et skab eller lignende til opbevaring af væsker med videre, kan der være mulighed for at få tilskud til denne udgift.

Patienter i peritonealdialyse, som har lyst til at gå i havbad eller svømmehal, er nødt til af hygiejniske grunde at bruge en stomipose.

Patienterne ansøger kommunens hjælpemid-delkontor om betaling af stomiposer. Det sø-ges som et hjælpemiddel over Servicelovens § 112.

Hjemmehæmodialyse Det er din læge på hospitalet, der sammen med dig beslutter, om du skal i hjemmehæ-modialyse. Det er en betingelse, at du selv er i stand til at varetage dialysen, efter at du er blevet oplært til opgaven. Der er ikke mulig-hed for, at din ægtefælle/samlever kan få løn-kompensation for at hjælpe dig med dialysen. Hjemmedialysen foregår på patientens eget ansvar. Udgifterne til dialysebehandlingen er en hospitalsudgift. Såfremt du har behov for ombygning eller tilbygning af dit hus, kan der være mulighed for, at udgiften dækkes af hospitalet. Hvis du har behov for anskaffelse af et skab eller lignende til opbevaring af sy-geplejeartikler mv., kan udgiften dækkes af hospitalet.

10

LedsagerkortDanske Handicaporganisationers Brugerser-vice udsteder ledsagerkort til personer med handicap, der har behov for en ledsager for at kunne færdes i det offentlige rum. Ledsa-gerkortet dokumenterer dit behov for at have en ledsager med, når du skal med tog, bus, på museum, i teatret eller lignende.

Med ledsagerkortet har du mulighed for at medtage din ledsager gratis. På alle museer og teatre, der er støttet af Kulturministeriet, er der gratis adgang for en ledsager. En lang række private forlystelsesparker, zoologiske haver og lignende giver samme fordele.I alle Nordisk Films biografer kan ledsagerkortet benyttes. Se listen over kulturinstitutioner og steder, der godkender ledsagerkortet, på www.handicap.dk/brugerservice/ledsager-kort.

Med ledsagerkortet kan du desuden opnå ra-bat på alle bus- og togrejser hos selskaber, der

udfører offentlig servicetrafik. Det drejer sig om NT, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus, Movia, Bat, Arriva-tog, Abildschou linie 888, alle lo-kalbaner, DSB S-tog, DSB Øresund og Metro-selskabet. Både indehaveren af ledsagerkortet og en eventuel ledsager rejser på børnebillet. Ordningen gælder kun ved køb af enkeltbillet til børnetakst. Du kan altså ikke få rabat, hvis du benytter klippekort eller månedskort.

Du har desuden mulighed for at benytte to-goperatørernes Handicapservice, hvor du blandt andet kan få hjælp til ind- og udstig-ning. Du kan læse mere om togoperatørernes Handicapservice på www.dsb.dk.

Hvem kan få ledsagerkortet?Det er personer, der for at kunne færdes i det offentlige rum har et behov for ledsagelse udover det sædvanlige, som kan få ledsa-gerkortet udstedt. Ledsagerkortet kan være begrundet i både fysiske og psykiske funkti-

11

onsnedsættelser, og kortet retter sig mod alle aldre. Når det gælder børn, skal der imidler-tid være tale om et ledsagerbehov, der rækker ud over de ledsagerbehov, der er normale for børn uden funktionsnedsættelse. Behovet for ledsagerkortet skal dokumenteres enten via lægeerklæring eller ved at du i forvejen er vi-siteret til en af nedenstående ydelser:

• Visiteret til parkeringskort for personer med handicap.

• Visiteret til støtte til køb af bil i henhold til Servicelovens § 114.

• Medlem af Dansk Blindesamfund.

• Visiteret til et døgntilbud eller personlig hjælperordning efter Servicelovens § 95, 96, 97 og 98.

Det nye ledsagerkort ligner et kreditkort i størrelsen, og der er et foto af indehaveren med navn og adresse. På kortet kan man se det internationale handicapsymbol, og der er en forklarende tekst på både dansk og engelsk

på bagsiden. Det betyder, at kortet fremover vil kunne bruges, ligesom man bruger han-dicap id-kort i udlandet – typisk til besøg på museer og kulturelle institutioner.

Det nye kort gælder i tre år i modsætning til to år i dag. Kortet koster 200 kr. Har du i dag et ledsagerkort, behøver du ikke udskifte kor-tet før tiden.

Du kan downloade ansøgningsskema på www.handicap.dk/brugerservice/ledsagekort eller få flere oplysninger på Danske Handica-porganisationers Brugerservice på telefon 36 75 17 93.

12

Økonomiske rettigheder ved familiedonation af nyreVælger et familiemedlem at donere en nyre, skal donor altid holdes økonomisk skades-løs. Det vil sige, at donor ikke skal tage ferie, sygemelde sig eller afspadsere på un-dersøgelsesdage. Donor vil få dækket sit fulde dokumenterede løntab, uanset løn-nens størrelse. Det gælder både for løn-modtagere og selvstændige.

Arbejdsgiveren får refunderet donors løn af staten. Det gælder også, hvis den mulige donor ikke findes egnet. Donorer, som er ansat i staten, får fuld løn i uarbejdsdygtig-hedsperioden. Her sker ingen refusion til arbejdsgiveren (staten).

Transport til undersøgelser og indlæggelse betales ligeledes af staten. Udlændinge, der kommer til Danmark for at være donor for et familiemedlem i Danmark, får udgif-terne dækket i samme omfang som danske donorer.

Donor skal tale med sin arbejdsgiver om at få fri til undersøgelser, den eventuelle transplantation og rekreation. De fleste arbejdsgivere er meget imødekommende overfor denne anmodning.

13

Hospitalet sørger for det praktiske med hensyn til refusion af lønnen. Ligeledes hvis der er behov for hjemmehjælp eller børnepasning. Donors livsforsikring æn-dres ikke. Hvis donor skal tegne livsforsik-ring senere i livet, betyder det altså intet, at der er fjernet en nyre. Donors ulykkesfor-sikring bør heller ikke blive påvirket af, at man kun har en nyre. Find et andet forsik-ringsselskab, hvis der er problemer.

14

PsykologhjælpMange nyresyge og pårørende kan have be-hov for psykologhjælp, f.eks. ved start af dia-lysebehandling, transplantation, afstødning, forværrelse af nyretal, amputation, et ægte-skab der er ved at gå i opløsning som følge af sygdommen eller lignende.

Det at leve med en kronisk nyresygdom kan gøre det nødvendigt at få nogle professionelle redskaber fra en psykolog. Hvis du føler, at du har behov for professionel psykologhjælp, skal du kontakte din praktiserende læge, der kan sende henvisning til kommunen om psy-kologbistand. Den helbredsmæssige hændel-se skal normalt være sket indenfor de seneste seks måneder. Sundhedslovgivningen yder 60 % af honoraret pr. konsultation for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb.

Hvis du ikke selv har råd til at betale egenbe-talingsandelen hos psykologen, kan du, hvis du er folkepensionist eller modtager førtids-pension efter de gamle regler (før 2003), søge et helbredstillæg.

Hvis du er i arbejde, under uddannelse eller på førtidspension (reglerne efter 2003) og har en stram økonomi, kan du søge Aktivlovens § 82.

Hvis du har en sundhedsforsikring igennem dit arbejde eller er medlem af Sygeforsikrin-gen danmark, har du mulighed for at få til-skud til psykologbehandling.

Du kan også søge om dækning af egenbeta-lingsandelen gennem Nyreforeningens so-cialrådgiver. Det er en betingelse, at du har været medlem af Nyreforeningen i mindst et år, og at du har en stram økonomi, f.eks. er du på SU eller sygedagpenge. Oversigt over dine indtægter og udgifter samt din sidste årsop-gørelse fra Skattevæsnet skal sendes til Nyre-foreningens socialrådgiver, der behandler din ansøgning.

15

Ansøg om et legat hos din lokale kreds eller hos

socialrådgiveren i Nyreforeningen

Legater Når du har været medlem af Nyreforeningen i et år, har du mulighed for at søge ferie/re-kreationslegat på 1.000 kr. gennem din lokale kreds. Hvis du skal på ferie i udlandet og har udgifter til dialysebehandling, ekstra forsik-ringer og lignende, og samtidig har en stram økonomi, kan du søge et særligt legat hos so-cialrådgiveren i Nyreforeningen.

NyreforeningenBlekinge Boulevard 2 2630 TaastrupTelefon: 43 52 42 52E-mail: mail@nyreforeningen.dkwww.nyreforeningen.dk