EVANGELIET TIL DET JDISKE FOLK

SIDEN 1885

2 84

63

.dk

...JEG BEDER AF HELE MIT HJERTE TIL GUD OM AT JDERNE MA BLIVE FRELST (Rom. 10,1)

ISRAEL

2APRIL2014

Grnsels nde - grnsels mission

Dette rsmde vil ogs blive hu-sket som Kai Kjr-Hansens sidste rsmde som formand for Israels-missionen. Efter 17 r p posten har han besluttet at stoppe for at f mere tid til sit forfatterskab. P rsmdet blev det markeret med en lille kavalkade af billeder og vi-deohilsner sendt fra bde danske og internationale samarbejdspart-nere.

For at understrege pointen om at nr vi i Israelsmissionen taler om israelsmission - s taler vi frst og fremmest om mission til et folk og ikke et land - havde vi ogs invite-ret mange af de volontrer, som har vret udsendt siden sidste rs-mde til at fortlle om deres op-levelser. Ccilie, Peter, Caroline og Kirstine fortale om kampag-

ner med Jews for Jesus i hhv. Budapest, Moskva og New York.

Traditionen tro afsluttede Kai Kjr-Hansen med at lyse vel-signelsen over forsamlingen til sidst.

Vi takker for vores venners opbakning og engagement. Tak fordi I sttter Israelsmis-sionen i at rkke evangeliet tilbage til det jdiske folk - i Ungarn, Rusland, USA, Isra-el og hvor de end mtte vre.

Tak for et velsignet rsmde!

Lrdag den 22. marts mdte ca. 100 mennesker op til familiefest p TORVET. Israelsmissionen havde indbudt til rsmde og Is-raelsstvne under overskriften Grnsels nde - grnsels mis-sion og nskede i den forbindelse at stte fokus p vores samar-bejdspartnere i Europa. Vi havde derfor inviteret Avi Snyder, leder af Jews for Jesus i Europa, samt Armin Bachor, leder af vores s-sterorganisation i Tyskland, EDI.

Derudover havde vi besg af den nyligt hjemvendte prstefamilie fra Jerusalem, Jakob og Lise Niel-sen. De fortalte om deres erfarin-ger og oplevelser de sidste 4 r i Det Hellige Land. Jakob holdt festtalen om aftenen under netop overskriften: Grnsels nde - grnsels mission.

Fredag inden rsmdet havde Israelsmissionen inviteret til konvent. Her var ca. 20 delta-gere mdt frem for at lytte til Avi Snyder, Armin Bachor og Jakob Nielsen give forskellige perspektiver p jdemission og den messianske bevgelse. Foto: Arne Pedersen.

Avi Snyder tyvstartede og kom allerede onsdag og brugte tiden p at fortlle om Jews for Je-sus og evangelisation forskellige steder. Her er det de vrige medarbejdere p TORVET som lytter. Foto: Arne Pedersen.

Ccilie Ho man deltog i sommerens Jews for Jesus kampagne i Budapest, hvilket hun for-talte begejstret om p aftenens mde. Foto: Jrgen Hedager Nielsen.

I januar arrangerede Israelsmissionens Unge og Menighedsfakultetet en studietur for 28 studerende fra Menighedsfakultetet - et resul-tat af samarbejdet p TORVET. Henriette Jensen var en af deltagerne, og hun fortalte om, hvad studierejsen havde givet hende som teologistuderende. Foto: Jrgen Hedager Nielsen

Den nyligt hjemvendte prst fra Jerusalem, Jakob Wilms Nielsen, holdt festtalen om af-tenen over emnet Grnsels nde - grnsels mission. Der er nok nogen grnser et sted, men lad os lade Gud administrere dem, og lad os s fokusere p centrum, der hvor vi heldigvis ofte kan blive enige. P ham det hele handler om, Jesus. Foto: Jrgen Hedager Nielsen.

Omkring 20 brn bidrog til et livligt

rsmde, hvor de havde deres eget program.

Foto: Heidi Frlund.

Foto

: Pete

r Kob

bersm

ed

2 | ISRAELSMISSIONENS AVIS | APRIL 2014

Israelsmission i Europa

Bodil F. Skjtt

og Israels mission med undertitlen Om kirkens nybesindelse p sit forhold til Israel. Konsekvensen af Holo-caust blev, at det ene europiske israelsmissionsselskab efter det andet blev nedlagt. Mission blev erstattet med dialog - ikke som et redskab i mission, men som et ml i sig selv. Torm fortller om denne holdning i sin bog: Krist-ne kan ikke vende tilbage til tiden fr Auschwitz () Israel og kirken er to udtryksformer for det ene Guds folk. Nr begge tilhrer det ene Guds folk, kan ingen af dem missionere over for den anden part () Israelsmission er en vild-farelse.

Denne holdning blev ikke delt af Torm selv - og ej heller af alle israelsmissioner i Europa hel-digvis. Det fi k vi understreget gennem vores rsmdegster, Armin Bachor, som er leder af Den Tyske Israelsmission, Evan-geliumsdienst fr Israel (EDI), og Avi Snyder, som koordinerer Jews for Jesus arbejde i Europa og selv bor i Ungarn. En vigtig brik i EDIs arbejde i dag er at sttte og udruste messianske menigheder i Tyskland. Der er i dag mere end 20 messianske menigheder alene i Tyskland. De er en konkret udfor-

Ved rsmdet og Israelsstv-net den 22. marts i r satte vi fokus p Israelsmission uden for staten Israels grnser. Fo-kus var isr p Tyskland, men ogs andre steder i Europa. Med et navn som Den Dan-ske Israelsmission er det for-steligt, hvorfor vi ofte bliver opfattet som et missionssel-skab, der udelukkende arbej-der i Israel. Langt strstedelen af vores arbejde er da ogs i Israel i dag, men sdan har det ikke altid vret. Af gode grunde. Selv om Den Danske Israelsmission er yngre end sine norske, svenske, tyske og engelske ssterorgansationer, kan vi nste r fejre 135 rs fdselsdag. Dermed er Israels-missionen et af de ldste dan-ske missionsselskaber.

Vi hedder Israelsmissionen, fordi vores forml er at dele

GENERALSEKRETRENS KLUMME:

evangeliet om jden Jesus med hans eget folk, Israel. Og skulle man dt i 1885 og rene derefter, var det mest oplagt at arbejde i steuropa, hvilket Israelsmissio-nen da ogs gjorde. Frst ved at sttte andre selskaber konomisk og siden ved selv at sende mis-sionrer og danne menigheder i steuropa. Det arbejde blev standset af Hitlers magtovertagel-se og 2. verdenskrigs udbrud. Da krigen var forbi, var 6 millioner jder drbt og de jdiske samfund i Europa nsten udryddet. Alene af den grund var det ikke muligt at genoptage arbejdet i Europa.

Men for mange europiske isra-elsmissioner kom der snart andre grunde til ikke at vre i mission til det jdiske folk. I lyset af den rolle kirken havde spillet eller ikke spillet under nazisterne, var tiden til nybesindelse, mente man. Det er den historie, Aksel Torm har fortalt i bogen Israelsmission

Det er en grnse-ls mission, der

handler om grn-sels nde.

dring til os om, at israelsmission igen i dag kan og m fi nde sted i Europa. Organisationen Beit Sar Shalom har ogs konkret udfor-dret os til at sende volontrer til deres center i Berlin.

Nr anklagen kommer om, at j-demission er en mde at frdig-gre Hitlers arbejde p, nemlig at udrydde det jdiske folk - og den anklage kommer - er Avi Snyder, der selv er jde med baggrund i Rusland, meget klar i mlet: Det jdiske har mdt stor antisemi-tisme ikke mindst i Europa. At forholde dem evangeliet om j-den Jesus og frelsen i ham vil vre endnu mere antisemitisk. Det vil vre at tage livet fra dem - nemlig det liv, som kendskabet til og troen p Jesus giver adgang til.

Avi Snyder har taget initiativ til kampagnen Liv af dde. I de europiske byer, hvor fl est jder

mistede livet under Holocaust, rkker Jesus-troende jder i dag ud til de jder, som har fundet til-bage til disse byer, med et budskab om det liv, de selv har fundet gen-nem troen p jden Jesus. Og de inviterer os til at vre med. Sidste sommer sendte vi volontrer til kampagnen i Budapest og Mo-skva. I sommeren 2014 kan man vre med i bde Berlin, Buda-pest og Moskva. Israelsmission er ikke begrnset til Israel. Det fi nder ogs sted i Europa. Det er en grnsels mission, der handler om grnsels nde.

Kristne kan ikke vende til-

bage til tiden fr Auschwitz...

LandsstyretDen Danske IsraelsmissionTORVET Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N Tlf. 7356 1270 kontor@israel.dk

Girokonto 305-4500Bankkonto: Reg. nr. 9743 konto nr. 0003054500Hjemmeside: www.israel.dk

Formand / Teol. dr. Kai Kjr-HansenFU-medlem / Journalist ved IMT Jrgen Hedager Nielsen FU-medlem /Tvrkulturel konsulent i IM Krista Bellows Familiebehandler Merete Pihl Konrad Administrator og prst Sten NielsenSogneprst Heinrich W. Pedersen KOLOFON

AnsatteGeneralsekretr Bodil F. SkjttKommunikationssekretr Arne H. PedersenMusalaha-koordinator Simon KrgerKommunikationsmedarbejder Dinna Bjerrum SwartzKontaktoplysninger p den enkelte ansatte og landsstyremedlemmer kan fi ndes p vores hjemmeside: israel.dk

Ungdomssekretr - se side 8

SekretariatetForhenvrende leder af DMR-U U e TormSekretariatsleder i KFS Lars Bjerregaard Pedersen

Tid med Gud

Kristo er (og Mette) Simonsen, kirkevolontrer i Jerusalem

ud af hele denne verdens rampe-lys. Revet ud af alle mine vante roller. Men fuld af forventning. For rkenen skal ses indefra. Og s er det noget med, at Jesus iflge evangelierne igen og igen vendte tilbage til rkenen. S der stod jeg. Lidt skrmt. Men fuld af forvent-ning efter at opleve rkenen og undersge p egen krop, hvorfor Jesus igen og igen vendte tilbage til rkenen.

Tomhed

I begyndelsen flte jeg mig tom. Uendelig tom. Nsten ligesom Salomo i Prdikerens Bog, der skriver, at alt er tomhed. Endels tomhed. Det var ikke ligefrem den oplevelse, jeg havde hbet p. Men da tomheden og rastlshe-den havde ulmet under overfl aden i det, der fltes som alt for lnge, gik det op for mig, at det mske netop var pointen. Tomheden alts.

Fra min terrasse i Jerusalem har jeg udsigt ud over rke-nen, og p klare dage kan man endda skimte Det Dde Hav

REFLEKSION

og Amman i horisonten. Det er smukt.

Og i sidste uge skete det. Pludselig stod jeg der. Midt i denne golde og mgtige rken. Vk var den trygge distance og den blde sofa. Tilbage havde jeg kun min back-packer, et par gode vandresko og udsigt til en 3-dages vandretur i rkenen i Guds storslede skaber-vrk. Tre barske dage. Og varme dage. Revet ud af alle mine nor-male og trygge omgivelser. Revet

P hebraisk er der en tt etymo-logisk sammenhng mellem ordet for rken og ordet for tale. I rkenen er der stille, fordi al baggrundsstj og alle hverdags-bekymringer er fjernet. Og s er det, det sker. Stilheden kommer. Og tomheden, der rammer som en mur. Dr i stilheden fi k jeg ro til lade Gud virke. Ro til at lade Gud tmme mit sind og mine be-kymringer. Og ro til at give Gud mere plads.

S p en bagvendt mde ople-vede jeg alligevel, at rkenen blev et sted, hvor Gud taler. Han talte ikke p den mde, som jeg hbe-de. Men gennem en udfordrende stilhed og tomhed greb han fat i mit evindelige behov for at hste anerkendelse og re blandt men-nesker. Det simple liv i rkenen blev en skarp kontrast til mit hver-dagsliv i rampelyset fra de omgi-velser, hvis anerkendelse jeg tr-ster s meget efter.

Tid med Gud

Igennem adskillige rhundreder har faste vret en brende n-delig disciplin blandt Guds folk som en tid til at kigge indad. Til at fjerne baggrundsstj og sge stil-hed. Ofte forventer vi store ben-baringer eller strke tegn, men mske er det netop tomheden, vi har brug for. En tomhed, der gi-ver plads til, at jeg kan fylde min-dre, og Gud kan fylde mere. En tomhed, der giver plads til, at mit behov for anerkendelse kan fylde mindre, og jeg i stedet lfter Jesu navn hjt.

Tid i rkenen. Tid i stilhed. Tid med Gud er den del i mit liv, som jeg sidst vil fjerne. Uden den er jeg alene. Det m vre derfor, at Jesus igen og igen vendte tilbage til rkenen; for at give Gud plads og taletid.

Med nsket om en fortsat god faste fra Jerusalem.

Det simple liv i rkenen blev en

skarp kontrast til mit hverdagsliv...

Der foregr ogs Israelsmission uden for Israel. Her er det Maxim, som er leder af Jews for Jesus i Moskva, som er i samtale p gaden under en kampagne i september 2013.

APRIL 2014 | ISRAELSMISSIONENS AVIS | 3

Udsendinge Avisen

ARBEJDET

Ja oLisbeth og Christian RasmussenImmanuel Church Rehov Beer Hofman 15,P.O. Box 1783Tel Aviv 61016 Israel Tlf.: +972 3 682 0654 E-mail: rasmussen@israel.dk

Evangeliet og den jdiske verdenOplag: 5.000 ISSN 0907-2314Eftertryk tilladt ved kildeangivelse

RedaktionBodil F. Skjtt, Arne H. Pedersen (ansv.)Mette Hornstrup, Poul Kristensen

Adressendring meddeles til Post Danmarks lokale postkontor, hvor efter

Israelsmissionens Avis automatisk bliver sendt til den nye adresse i Danmark. Ved fl ytning til udlandet, Frerne og Grnland meddeles fl ytning til Israelsmissionen.

Layout: Videbk Bogtrykkeri ASMette Kousgaard Christensen

Tryk: Vestjysk Rotation A/S

JerusalemDavid SernerDen Danske Kirke Bar Kockba Street 91/5IL-Jerusalem 97892 Tlf. +972 77 5324 254E-mail: jerusalem@israel.dk

Kirkevolontrer i JerusalemMette og Kristo er Simonsen

Volontrer i Ja oSigne Thorup og Conrad Elmelund

Dinna Bjerrum Swartz, kommunikationsmedarbejder i Israelsmissionen

Ebenezerhjemmet: Forsoning i praksis

I 38 r har stedet vret et fre-deligt ndehul i Haifa. Her deler jder og arabere deres alderdom med hinanden og med Jesus. Ebenezer-hjem-met er ikke som de andre plejehjem, for her er Jesus i centrum.

dengang var den Danske Israels-mission med i projektet. Magne Solheim nskede, at mennesker kunne fortstte deres ndelige liv i deres alderdom - uanset deres baggrund. P det tidspunkt inte-resserede man sig ikke for gamle mennesker i Israel. Man fokusere-de p de unge - den ny stat skulle jo bygges op af de unge! S iden om at give noget srligt til de l-dre var ganske kontroversiel p det tidspunkt.

Forsoning med krlighed - uden politik

Ligesom dengang er hjemmet i dag kontroversielt. Blandt andet p grund af den forsoning, som leves p hjemmet. Her taler vi ikke om forsoning, vi lever for-soning, fastslr Johnny Khoury. Forsoningen er her allerede, vi skal bare vlge at leve i den. Gud befaler os, at vi skal vre vidner gennem vores indbyrdes krlig-hed. Disciplene havde uenighe-der, og selvflgelig har vi ogs

uenigheder af strre dimensioner med bde jder og arabere, men vi fi nder flles fodfste i Jesus.

Netop p grund af disse uund-gelige uenigheder m man ikke diskutere politik p hjemmet. Til de nationale valg kan de ldre og personalet stemme p dem de vil, men der er ikke nogen grund til politiske diskussioner. I biblen str der, at vi skal bede for vores ledere lige meget, om vi er enige med dem eller ej. S det gr vi.

Forskellig baggrund, samme fllesskab

Johnny Khoury erkender, at det ikke kun er de politiske forskellig-heder, der kan fre til udfordrin-ger. Ogs de kirkelige forskellighe-der er tydelige blandt beboerne og personalet.

Vi kommer alle fra forskellige menigheder. Derfor bliver vi sim-pelthen ndt til at skelne mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er, hvis vi skal kunne dele tro-en med hinanden. Mange fejrer for eksempel julen p forskellige mder. Ebenezer-hjemmet fejrer derfor begivenheden og hfter sig ikke s meget ved den korrekte dato eller de korrekte traditioner.

De ldre er modne nok til, at de ikke gr et problem ud af vores forskellige menighedsbaggrun-de, understreger Johnny Khoury. Man kan altid fi nde en lsning.

De sidste to uger har der vret en ikke-troende lge p hjemmet som ferieafl ser. Hvad, han s i Ebenezer-hjemmet, var anderle-des end det, han ellers havde set, og det fi k ham til at sprge ind til vores tro. Han mente, at beboer-ne her p hjemmet er heldige p grund af den krlighed og pleje, som de fr. Og jeg havde mange

gode samtaler om biblen med ham. Det er da til Guds re! smi-ler Johnny Khoury, som har vret leder for stedet i 10 r.

Hjemmet er helt unikt. Ikke bare, fordi beboerne bde er jder, ara-bere og af andre nationaliteter, men fordi de har troen p Jesus til flles.

Ogs hjemmets historie er helt unik. Normanden Magne Sol-heim fi k iden til hjemmet, som blev grundlagt i 1976. Allerede

Russiske prster og de sidste dage i bn

Som andre plejehjem laver Ebe-nezer-hjemmet forskellige aktivite-ter som udfl ugter og hndarbejde, der er plagt af socialministeriet. Men de ndelige aktiviteter er no-get helt srligt for dette hjem. En gang om ugen er der bibelstudie-gruppe, s det er lettere for de l-dre at deltage, end hvis det foregik i menigheds-lokalerne. En gang om ugen besger en russisk prst de russiske beboere. Hver morgen er der andagt for beboerne, og hver formiddag holder alle de an-satte andagt sammen.

Bn og bibellsning er helt cen-tralt for hjemmet, konstaterer Johnny Khoury, Og nr vi ved, at en beboer skal d inden for de nste dage, prver vi at have men-nesker rundt om dem hele tiden, der kan bede og synge med den dende. Det skete sidst for to uger siden.

Ebenezer-hjemmet har fet sit navn efter et bibelvers om Guds trofasthed nemlig 1. Sam. 7v12, hvor Samuel navngiver Eben-ha-Ezer, for: S langt har Herren hjulpet os.

Ogs i dag lever Ebenezer-hjem-met i visheden om Guds trofast-hed.

Derfor bliver vi simpelthen ndt til at skelne mel-lem, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er, hvis

vi skal kunne dele troen med

hinanden.

Disciplene havde uenighe-der, og selvfl-

gelig har vi ogs uenigheder her med s forskel-lige mennesker,

men vi fi nder flles fodfste

i Jesus.

Ebenezer-hjemmet er helt unikt. Ikke bare fordi beboerne bde er jder, arabere og andre nationaliteter, men fordi de har troen p Jesus til flles. Derfor er der ogs

behov for at forsoning praktiseres i det daglige.

Vision: Mission gennem partnerskabIsraelsmissionen stter frem mod 2016 fokus p mission gennem partnerskab, for vi tror p, at nr jder og ikke-jder arbejder sammen om

at gre jden Jesus kendt, fr begge parter et mere helt billede af Gud og hans mission.

Israelsmissionen har lige fra Ebenezer-hjemmets begyndelse

sendt volontrer af sted til dette

arbejde.

Har du lyst til at komme af sted som

volontr, senior-volontr eller i

praktik p hjemmet hrer vi gerne

fra dig.

4 | ISRAELSMISSIONENS AVIS | APRIL 2014

rsmdets tema:

Grnsels nde - grnsels missionAl bn skal

begynde og slutte med tak.

Kai Kjr-Hansen holdt p rsmdet sin sidste for-mandsberetning efter 17 r som formand. P disse sider kan du lse et uddrag. Foto: Peter Kobbersmed.

Sagen er, at uden Guds grnselse nde kan der slet ikke blive tale om en grnsels mission. En grnsels mission, som glder jder svel som ikke-jder, uanset hvor de og vi geografi sk befi nder os.

Nden er ikke noget, som frst er opfundet af den kristne kirke, selv om nogle kristne sy-nes at vre af den opfattelse. Israels Gud, sdan som han er fremstillet i GT, er ndens og barmhjertighedens Gud. Som Esajas siger det: Men Herren venter p at vise jer nde; han vil rejse sig for at forbarme sig over jer (Es 30,18).

Den jdiske bnnebog er fyldt med lovsang over Guds store og ndefulde gerninger. Som Axel Torm siger det et sted: Al bn skal begynde og slutte med tak. Hovedbnnen, she-ma, er omgivet af kvidrende tak. Kvidrende tak. Ogs nr

man under lidelse ikke forstr Guds handlemde.

Gud bliver ikke mere ndig med alderen

I Israelsmissionen distancerer vi os fra den opfattelse, at Gud i GT er hvnens og vredens Gud og i NT er krlighedens Gud. Som om Gud med tiden og alderen er blevet mere rar, hvis ikke man ligefrem hvder, at Gud i NT er en anden end den Gud vi mder i GT.

Fra evighed er Gud krlig-hed. Han er ikke vrede. Guds vrede er den ndige og krli-

ge Guds reaktion over for mennesker, der forsmr hans nde og krlig-hed. En krlighed, som ikke trder i karakter - ikke reagerer - nr den bliver forsmet, er ikke krlighed. Denne hovedtanke fi ndes bde i GT og NT.

Af Guds nde, sdan opfatter vi det som kristne, er Guds nde personi-fi ceret i Jesus.

Vi vedkender os og bekender med skam, at den kristne kirke og un-dertiden ogs israelsmissionerne ved deres handlemde har stet i vejen for ndens evangelium blandt det jdiske folk. Det kan vi ikke lave om p. Men vi kan holde historien i live og tage afstand fra fortidens misgerninger og lade vre med at gentage dem.

Frst og sidst: nr vi deler ndens budskab med andre - jder svel som ikke-jder - m det klart skinne igennem, at den, der rkker tilgi-velsen til andre, ogs selv har brug for samme tilgivelse og nde. Brug

for grnsels nde. P den mde kan en grim triumfalisme undgs.

Syttende og sidste formands-beretning - og genbrug

Ved afl ggelsen af min syttende og sidste formandsberetning har jeg valgt at gre brug af genbrug. Det kan opfattes som udtryk for en afgende formands dovenskab. Det kan ogs opfattes som udtryk for, at en afgende formand mener, at der er forhold, vi aldrig bliver fr-dig med at refl ektere over og tage stilling til, dersom Israelsmissionen fortsat skal opfylde sine ml.

Min frste formandsberetning holdt jeg i 1998. Israelsmissionens

mangerige formand Axel Torm var dd i september mned 1997. Han betd meget for Israelsmissio-nen og ogs for mig personligt og har sat sit prg p mit israelssyn. Jeg citerede i min 1998-beretning syv kursiverede stninger fra en artikel fra 1971, som brer titlen Kirke og synagoge.

Den er skrevet i en tidsepoke, hvor kristen mission som sdan var under et voldsomt pres. Ogs og ikke mindst jdemission, som en del mente burde nedlgges. Som det blandt bl.a. blev hvdet: Den kristne jdemission er jo rent fak-tisk ikke andet end den endelige lsning p jdeproblemet bare med andre midler end dem, nazisterne benyttede sig af. Endlsung, ikke sandt? Med alle de grimme associa-tioner, der ligger i det ord.

Det er i en sdan kritisk historisk si-tuation, Axel Torms syv kursiverin-ger fra 1971 skal forsts og, mener jeg, vrdsttes.

Journalist Jrgen Hedager Nielsen er blevet genvalgt af landsstyret. Han har siddet i landsstyret siden 2003 og er dermed med til at sikre kontinuiteten i arbejdet.

Nyvalgt til landsstyret blev Martin Lysholm Hornstrup. Han afl ser Kai Kjr-Hansen. Nyvalgt blev ogs Mona Kjr Nielsen. Hun af-lser Sten Nielsen.

Begge er blevet prsenteret i februar-avisen.

Med de to nyvalgte p henholdsvis 34 og 45 r, har vi ikke blot fet to nye og kompe-tente medlemmer af landsstyret, men gennemsnits alderen for hele landsstyret er ogs faldet betragteligt. Det har sin egen signalvrdi.

Sten Nielsen har i to perioder vret medlem af landsstyret, dels i valgret 2004-2005 og dels i perioden 2011-2014. Han vil fortstte sit engagement med Israelsmission og stiller sig fortsat til rdighed for lsning af ad hoc-opgaver i Israelsmissionens regi, ikke mindst fundraising, som han arbejder med til daglig. Hans teologiske indsigt og dmmekraft samt gode kritiske og konstruktive bidrag til diskussionen er blevet vrdsat af landsstyret.

Valg til landsstyret

Israelsmissionen er kommet godt ud af regnskabs-ret 2013.

Budgettet for 2013 var p ca. 3.028.000 kroner. Heraf var der budgetteret med 1.717.000 kroner som gaver inklusive det belb, der kommer fra gen-brug. rsresultatet blev et overskud p knapt 9.000 kroner. Dertil skal lgges 450.000 kroner, som er henlagt til kb af lejlighed i Jerusalem samt ureali-serede kursgevinster, som ogs er disponeret under henlggelser.

At vi er kommet ud af ret 2013 med et overskud skyldes udelukkende fi nansielle indtgter og ikke gede gaver eller arv. Der er sledes behov for fort-sat at arbejde med aktiviteterne i forbindelse med indsamling for at kunne flge med udviklingen og nsket om at ge arbejdet.

I vrigt skal det noteres, at Israelsmissionen p denne gode konomiske baggrund hverken har la-vet srindsamlinger til dkning af sine udgifter i forbindelse med bygning af Torvet eller til kb af lejlighed i Jerusalem.

Det fulde rsregnskab kan af interesserede rekvire-res fra Israelsmissionens sekretariat. Det ligger ogs p Israelsmissionens hjemmeside (www.israel.dk).

konomi og regnskab 2013

Jrgen H. Nielsen

Kai Kjr-Hansen

Martin Lysholm Hornstrup

Mona Kjr Nielsen

Sten Nielsen

Axel Torms prgnante og indholdsmttede syv kursiveringer belyser sprgsmlene: Hvor er Kristus blevet af ? og Hvad kom han egentlig for?

Det der skiller synagogen fra kirken, er ikke moral, ikke etik eller lrestninger, men en levende person, Jesus af Nazareth, der kalder til personlig afgrelse og efterflgelse. Vi kalder ham Israels Messias, vi bekender, at i ham kom Gud til os.

Sprgsmlet om forholdet mellem synagoge og kirke er og bliver sprgsmlet om Jesus.

Kirken har skyld over for synagogen. Men tier den om Kristus, bliver dens skyld langt strre.

Tidligere har kirken nedvurderet jdedommen for at ophje Kristus. Det er kirkens synd. I dag nedvurderer man Kristus for at forherlige jdedommen. Er det bedre?

Man satte engang synagogen udenfor ved sin ukrlige holdning og ved sin glemsomhed overfor Skriften. Er man i dag ved at stte Kristus udenfor i en glad anerkendelse af alle der, bare siger Gud? Hvis Kristus ikke er alt, er han ingenting. Kan man hre Gud til uden ham, s behves han ikke.

Nedvurderer vi jdedommen for at ophje kristendommen, som fr er sket, gr vi i virkeligheden vort budskab utrovrdigt. Nedvurderer vi Kristus, og det sker i dag for at mde synagogen p lige fod i broderskab, har vi mistet vort budskab. Venskab og broderskab alene skaber intet nyt. Vi m sammen ved Kristus, i hvem vi er udvalgt, stilles ind for Guds ansigt.

Kristus er vort hb. Begge parter kan prise Guds nde og barmhjertighed. Men det er i Kristus, at den tilsiges os klart og utvetydigt.

S langt Axel Torm. Lad os stadig udfordres af hans ord. I dag, i morgen, altid!

Axel Torms syv kursiveringer

APRIL 2014 | ISRAELSMISSIONENS AVIS | 5

Hvis Kristus ikke er alt, er han ingentingHvis Kristus ikke er alt, er han ingenting, pstr Axel Torm. Det har jeg taget til mig. Det har jeg sagt igen og igen og siger det igen. Alts igen genbrug.

Betydningen af Jesu gerning for det jdiske folk sttes p kortfor-mel af evangelisten Matthus i det frste kapitel. I navngivnings-scenen kommer Herrens engel til Josef og siger: Hun [Maria] skal fde en sn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder (Matt 1,21). Her siges ikke blot, at Jesus skal frelse, hvilket kunne misforsts: fra den romer-ske besttelsesmagt. Der siges, at han skal frelse sit folk fra deres synder. Med dette er arten, af den frelse, som Jesus tilbyder, angivet. Adressaten er i frste omgang det jdiske folk.

At Matthus mener, at jder har brug for Jesus til frelse, kan der sledes ikke sttes sprgsmlstegn ved. I vrigt hnger vi ikke denne pstand op p bare t vers i NT. Der bliver ikke meget tilbage af evangelierne, hvis man tager de afsnit ud, som handler om Jesu forhold til jder. I afl edet forstand glder budskabet ogs os.

Nr mange i dag afviser jdemis-sion, fratager man jder mulighe-den for frelse ved tro p Jesus. Det er alvorligt nok. Samtidig har man gjort Jesus til en bagatel for jder. Og denne bagatel til jde hvder man s, har skelsttende betyd-ning for os som hedninger!

Jeg kan godt forst, at jder synes at den skaldte topagts-teologi er en god lsning p forholdet mellem jdedom og kristendom. Jder har fllesskab med Israels Gud gennem Sinaj-pagten, hed-ninger gennem Golgata-pagten. Jeg har imidlertid s svrt ved at forst, at kristne teologer kan gre sig til talsmnd herfor.

Den jdiske bagatel, Jesus, som alts ingen betydning har for j-der, har alligevel afgrende be-tydning for os hedninger! Der er

ingen bibelsk logik i dette. Hvor-dan kan man hvde, at den Je-sus, som mdte sit eget folk, det jdiske, med krav p at blive hrt og adlydt, som om man adld Gud ja, satte sit liv ind p dette ikke lngere har betydning for det jdiske folk, for s samtidig at hvde, at hans radikale budskab har afgrende betydning for alle andre folk? Som hedning kan jeg ikke stte mit liv ind p en jdisk bagatel.

Jesus kan kun have afgrende be-tydning for os hedninger, hvis han har afgrende betydning for jder. Er han ikke jders Messias, er han heller ikke hedningers Kristus. Bi-belsk set kan han kun vre Kristus for hedninger, hvis han er Messias for jder. Det er en bibelsk absur-ditet at pst, at den Jesus, som man hvder ikke er Messias for jder, alligevel er Kristus for ikke-jder, nr stort set alt, hvad denne Jesus gjorde, gjorde han for jder, og stort set alt, hvad han forkynd-te, forkyndte han for jder.

I Israelsmissionen er der en del forhold, vi ser forskelligt p. Det er der plads til, og det kan vi leve med. Vi kan ogs have forskellig opfattelse af mderne, hvorp jde-mission bedst drives, og derfor be-hver vi ikke at gre det p samme mde, som man tidligere gjorde. Men sprgsmlet om, hvorvidt

det er legitimt, ja, en forpligtelse for kirken at drive jdemission, stter vi ikke sprgsmlstegn ved. Det er netop det, der samler os! Det er det, vi ser som en forplig-telse, en privilegeret forpligtelse og et forpligtende privilegium.

Og vi vover at pst, at det ikke blot fr fatale konsekvenser for j-der, hvis man siger nej til jdemis-sion, men det har ogs fatale kon-sekvenser for hedninger, for den kristne kirke og dens syn p Jesus. Den eneste logiske konsekvens af et nej til jdemission er, at man indstiller al mission for ikke-jder. Hedningemission er nemlig ud-ledt af jdemission. Omvendt kan det siges, at hvis vi kan fastholde, at jder har brug for Jesus, har vi gjort verdensevangelisationen en stor tjeneste, for s har alle brug for ham til frelse. Os selv inklusive.

For en del r siden udgav en jdisk antimissionr et skrift med titlen: You take Jesus, Ill take God [Tag du bare Jesus, s tager jeg Gud].

Som hedning betakker jeg mig: Vel vil jeg ej njes med Jesus, hvis han kun er en bagatel for jder.

Af de frste Jesus-troende jder har jeg lrt, at han er mere end en bagatel. Netop fordi han er Is-raels Messias, kan han vre min Kristus.

Jeg er glad for, at jeg har haft det privilegium at blive inddraget i jdemissionen. Det har skrpet mit blik for, hvad det hele drejer sig om.

Enten er Jesus alt for alle, eller ogs er han ingenting for alle. Jeg har ikke i mit liv brug for en jdisk bagatel, som ikke har noget at sige jder. Jeg er nemlig lige s god som den gennemsnitlige jde. Gud har aldrig elsket Israels folk, fordi det er elsk-vrdigt. Han elsker heller ikke os hedninger, fordi vi er elsk-vrdige. Han elsker, fordi han er krlighed og ndens Gud. Guds krlighed og overvldende nde er personifi ceret i Jesus.

P hebraisk hed Jesus Jeshua .Hebraiske navne har mening. Jeshua betyder, den, ved hvem Herren frelser.

Jesus kan kun have afgrende betydning for os hedninger, hvis han har afg-

rende betydning for jder. Er han ikke jders Mes-

sias, er han heller ikke hedningers

Kristus.

Som hedning kan jeg ikke stte

mit liv ind p en jdisk bagatel.

Landsstyrets forslag til nye vedtgter blev p rsmdet gennemget af formanden. Vigtigst af alt er, at Israelsmissionen med hensyn til forml og grundlag ikke har ndret sig, understregede han. Det blev gjort gldende, at denne revision af lovene egentligt kunne koges ned til t sprgsml, nemlig om de stemmeberettige medlemmer fortsat ville have en undret Israelsmission, nr det gjaldt forml, grundlag og forholdet til samarbejdspartnere. Det ville man. Hermed blev de nye vedtgter vedtaget. De kan lses p Israelsmissionens hjemmeside.

Nye vedtgter, men ingen ny Israelsmission

Efter fi re og et halvt rs tjeneste i Jerusalem er familien Lise og Ja-kob Nielsen vendt tilbage til Danmark. Jakob Wilms Nielsen er ble-vet ansat som sogneprst i Kvaglund Kirke ved Esbjerg. Tillykke!

P landsstyrets vegne skal jeg udtrykke vores store tak for jeres indsats. I har vret noget bde for danskere og jder. I har etab-leret venskab med jdiske naboer og andre. I har opmuntret unge danskere til at vre Jesu vidner p deres arbejdssteder. I har talt de messianske jders sag og samtidig givet en afbalanceret fremstilling af den aktuelle politiske situation. Og selv siger I som andre ud-sendinge fr jer, at I uden at miste jeres identitet er blevet forandrede p en rkke punkter. Tak, og samtidig velkommen til fortsat samarbejde om Israelsmissionens sag - ogs sammen med andre udsendinge fr jer.

Tak til Lise og Jakob Nielsen

Igen og igen har jeg i mine formandsberetninger udtrykt glde og taknemlighed over det gode og konstruktive samarbejde, der er mellem Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge. Og jeg gr det igen i denne min syttende og sidste formandsberetning. Det er nemlig ingen selvflge. Vi har brug for hinanden nu. Fremtidens Israelsmission har brug for nutidens Israelsmissionens Unge.

Og til DIMs og IUs studentermedarbejdere: Hvor er I gode!

DIM og IU

I efterret 2013 blev lejemlet opsagt for den lejlighed i Jerusalem, som prstefamilien Nielsen hidtil havde boet i. Det er imidlertid nu lykkedes os at kbe denne lejlighed, hvilket har mindsket usikkerhe-den om fremtidige danske prstefamiliers boligforhold i Jerusalem.

Kb af lejlighed

Afslutning p syttende og sidste formandsberetning

Formanden Kai Kjr Hansen afsluttende sin syttende og sidste formandsberetning med disse ord:

Uden sttte fra venner af Israels-missionen ingen dansk Israelsmis-sion. Det er ingen selvflge, at vi stadigvk har en dansk Israelsmis-sion. Den Svenske Israelsmission, som vi i mange r havde et godt og konstruktivt samarbejde med, blev nedlagt i 1975 faktisk 100 r efter dets stiftelse. I 1985 mar-kerede Den Danske Israelsmission sit 100-rs jubilum. Det skete i skyggen af s alvorlige kono-

miske forhold, at man rundt om-kring talte om, at Israelsmissionen nok snart mtte lukke.

Tak til Gud og mennesker, at det ikke skete. Og tak til Gud og men-nesker, at der ogs i dag er en fl ok mennesker, som fler sig forpligtet p at bringe det bedste, som vi har fet fra Israel, tilbage til Isra-els folk, Guds ejendomsfolk. Det bedste han hedder Jesus. Guds grnselse nde er personifi ceret i ham. I taknemlighed mod frelsens gave, som vi selv har modtaget fra Israel, deler vi den med Israels

folk. Forpligtelsen til Israelsmis-sion er givet af Israels Gud. Mtte Guds navn res og herliggres herved.

Og s fortstter vi at bede, som den Jesus-troende jde Paulus gjorde det: af hele mit hjerte n-sker jeg og beder til Gud om, at de [jderne] m frelses (Rom 10,1).

I store dele af Den Danske Isra-elsmissions historie, har dette vers udgjort Israelsmissionens motto. Mottoer kommer og gr. Mtte sagen, som dette motto udtrykker, best!

6 | ISRAELSMISSIONENS AVIS | APRIL 2014

Med Bibelen som rejseguide

Israel klassisk rundrejse 25.5. - 2.6.sttyrkiet i GTs lys 10.9. - 20.9.Israel og Samaria 14.9. - 24.9.Rom og Assisi 18.9. - 26.9.Tyrkiet i apostlenes fodspor 22.9. - 1.10.Grkenland i Paulus fodspor 25.9. - 4.10.Israel og Jordan 27.9. - 8.10.Cypern under kors og halvmne 3.10. - 10.10.Israel under lvhyttefesten 10.10. - 19.10.Israel klassisk rundrejse 27.10. - 5.11.Israel cykeltur 2.11. - 11.11.

Bestil katalog med unikke rejser p 7592 2022 eller ls mere p:

50 rs ekspertise i Israels-rejser

I perioden 10.-19. september 2014 arrangerer Felix Rejser i samarbejde med Israelsmissionen en rundrejse i anlednin- gen af Lvhyttefesten. Tidligere prst i Jerusalem, Hans-Ole Bkgaard, er rejse- leder p turen.

Om rejsen hedder det bl.a.: Vi besger mange af Israels bibelske og historiske steder, som kan vre med til at kaste lys over Jesus af Nazaret. Vi gr p opdagelse efter, hvordan Messias kom og stadig kommer til bde jder og hedninger som verdens lys og hb. Vi mder lokale personer, der bringer os tt p livet i Israel i dag. Undervejs oplever vi, hvordan jderne fejrer lvhyttefesten, og vi fr et strre indblik i denne bibelske fest.

Ls mere om rejsen p felixrejser.dk.

arrangerer Felix Rejser i samarbejde med Israelsmissionen en rundrejse i anlednin- gen af Lvhyttefesten. Tidligere prst i Jerusalem, Hans-Ole Bkgaard, er rejse-

TORVET inviterer igen i r til hjskole.Ls hele programmet p TORVETaarhus.dk

Arne H. Pedersen,kommunikationssekretr

Evangelisten og teologen blev fejret

Fredag den 21. marts mdte ca. 80 mennesker frem p TORVET for at fejre Kai Kjr-Hansen i anledningen af, at han stopper som for-mand for Israelsmissionen efter 17 r p posten.

den frste timeansatte lrer ved Menighedsfakultetet. De fortalte begge om en ung lrer, som ikke sprang over hvor grdet var la-vest, men udfordrede de studeren-de ved at prsentere dem for fl ere muligheder, og dermed fi k dem til at argumentere og tage stilling.

Kontroverserne der har vret blev heller ikke ignoreret. Peter Legarth, professor, teol.dr. ved Menighedsfakultetet, var i en kort tid kollega med Kai Kjr-Hansen, men da der opstod en strid omkring synet p kvindelige prster mellem Kai og bestyrel-sen besluttede han som bekendt at forlade sin stilling. Jeg er stolt af dig, Kai, fortalte Peter Legarth. Du udnyttede ikke situationen til at score en masse billige point, for det kunne du sagtens have gjort.

Begivenheden blev ogs brugt til at markere, hvad Kai Kjr-Hansen ellers har bidraget med til dansk kirkeliv.

ket Lausanne Consultation on Je-wish Evangelism, hvor bl.a. Susan Perlman fra Jews for Jesus sagde: Jeg tnker p dig, som et af det jdiske folks bedste venner, for du bekymrer dig om jdernes evige frelse og nsker at se dem komme til tro p Messias.

Morten Hrning, lektor ved Me-nighedsfakultetet, havde sendt en skriftlig hilsen, som blev lst op af hans kone, Jeanette. Her blev der givet udtryk for, at Kai var god til at sprge om hjlp fra teologistu-derende, og at Mortens erfaring var, at nr man gav Kai hjlp, blev man altid bedre selv. Sle-des hjalp Morten Kai med at lse korrektur p krydshenvisningerne i 1992-oversttelsen af Bibelen.

Hovedpersonen selv afsluttede med at bekende, at han egentligt i udgangspunktet havde vret modstander af dagens markering, men at han nu - i bagklogskabens klare lys - var taknemmelig over, at medarbejderne p sekretariatet havde fet deres vilje.

Jrn Henrik Olsen, fakultetsleder p Menighedsfakultetet, fortalte om, hvordan han som ung kngt blev belnnet af Kai med mnter fra en udgravning i Israel for at kunne Bibelens bger udenad.

Flemming Baatz Kristensen, sog-neprst ved Sct. Pouls Kirke i r-hus og Asger Hjlund, professor, teol.dr. ved Menighedsfakultetet, fortalte om hvordan det var at vre de frste studerende under

Det blev mdt med stor applaus fra tilhrerne.

Jens Ole Christensen, generalse-kretr i Luthersk Mission, havde sendt en videohilsen, da han ikke kunne vre til stede. Her ind-rmmede han, at han ikke frst og fremmest tnkte p Kai som hverken formand for Israelsmis-sionen eller redaktr af avisen, men som teologen der ogs er evangelist eller som evangeli-sten der ogs er teolog. I den her verden er der teologer nok, der holder foredrag om mission. Og der er ogs evangelister nok, som kan nogle teologiske overskrifter, men du er et af de mennesker, som gr begge dele og har gjort det gennem et langt liv. Det er mske i virkeligheden ogs der-

for du har arbejdet med Israelsmission, for lige prcis i Israels-mission er man tvun-get til at gre begge dele.

Der var ogs hilsner fra Lausanne-netvr-

Om fredagen var der reception, men til rsmdet om lrdagen blev taget o cielt afsked med Kai som formand for Israelsmissionen. Ogs Kirsten blev her behrigt takket.

Foto: Jrgen Hedager Nielsen.

Flere tidligere ansatte og landsstyremedlemmer var mdt op p dagen for at fejre Kai. Her ses han i samtale med tidligere ungdomssekretr for Israelsmissionens Unge Henrik Engelbrekt Refshauge og i forgrunden meget slret ses tidligere landsstyremedlem Erik Nikolajsen.

Du udnyttede ikke situationen

til at score en masse billige

point...

APRIL 2014 | ISRAELSMISSIONENS AVIS | 7

KORT NYT - NEWS FROM IU

HOLSMBORGIsraelsmissionens Unge er igen i r med p Holmsborg Bibel-camping og str for ungdomspro-grammet. Vi glder os til at til at prge ugen p vestkysten, som

byder p masser af forkyn-delse, hygge, Israel, forskellige aktiviteter og forhbentlig en masse IUere!rets tema: Gud, er det dig?!, stter fokus p, hvor-dan Gud viser sig for os i alle forhold, ogs nr vi ikke tror, at han er der.Du kan se mere om Holms-borg Bibelcamping p: www.holmsborgbibelcam-ping.kfum-kfuk.dk eller ved at skrive til unge@israel.dk.

SPORTSUGE I BETLEHEMI samarbejde med Det palsti-nensiske Bibelselskab arrange-rer IU i begyndelsen af juli en sportsuge i Betlehem. Formlet er at komme i kontakt med brn og unge i Betlehem og sprede hb og glde hos dem, samt at skabe relationer mellem de unge danskere og palstinensere, som arrangerer ugen. Anders Erbs, som er lrer p Indre Missions Bibelskole, vil st for ugen, og han vil f selskab af en rkke tidligere elever p turen. Vi hber, at ugen kan danne grundlag for et lngerevarende samarbejde med Bibelselskabet!

ORDINATION Den 19. februar blev ungdoms-sekretr Poul Kristensen ordine-ret til prst i tilknytning til hans arbejde i Israelsmissionens Unge.

Han vil desuden f en ulnnet til-knytning til rhus Valgmenighed, som er den kirke, han til daglig kommer i. Poul siger: Jeg er glad og taknemmelig over at blive ordineret, og jeg glder mig til at bruge det, nr vi samles i strre arrangementer i IU!.

MESILAGennem Immanuelkirken har IU startet et nyt samarbejde med Mesila, der er en hjlpeorganisa-tion, som nsker at hjlpe de tu-sindvis af afrikanske fl ygtninge, som lever under kummerlige forhold eller p gaden i Tel Aviv. Flygtnin-gene opholder sig ulovligt i landet, og staten vil derfor ikke hjlpe, og det gr isr ud over brnene, som bliver anbragt i under-

bemandede piratbrnehaver mange timer om dagen, mens for-ldrene arbejder. Mesila skaber bedre vilkr for disse brn ved at uddanne personalet i brneha-verne og ska e bedre lokaler og legetj til brnene.Vores projektgruppe hber p sigt at kunne sende volontrer til Mesila, sende legetj til br-nehaverne og samle penge ind til uddannelse af personalet i brnehaverne.

Poul Kristensen,ungdomssekretr

SHALOM NIGHT 2014

21-22. marts afholdt Israels-missionens Unge rsmde med Shalom Night og gene-ralforsamling med et brag af en fest! Knap 50 IUere var til stede p Torvet i rhus for at vre sammen med gamle volontr-kammerater, hre nyt fra Israel, lytte til udfor-drende forkyndelse og lov-synge Gud.

Der var besg af lederen for Jews for Jesus i Europa, Avi Snyder, som udfordrede tilhrerne p at fortlle evangeliet uanset hvilke reaktioner, man fr p det. At mennesker kommer til tro p Jesus, er nemlig ikke den eneste frugt af at evangeliet bliver for-kyndt. Afvisning og det, at Guds navn bliver holdt helligt, er ogs frugter af god forkyndelse, og Avi kaldte p frimodighed til at fortlle om Jesus - ogs nr de frugter, vi helst vil se, ikke fore-kommer!

Jakob Wilms Nielsen var i front for lovsangsbandet, som bestod af tidligere volontrer, og der var stor frimodighed til at dele, hvad Gud har gjort gennem det seneste r gennem volontrophold i Israel og her i Danmark.

Lrdag formiddag stod p gene-ralforsamling for Israelsmissio-nens Unge, hvor fremmdet ogs var godt. Der skulle vlges ny formand, da den siddende for-mand, David Serner, er fl yttet til Jerusalem som prst i Den danske Kirke.

Ny formand er Mikael Buskov, som har siddet i bestyrelsen i et r. Nstformand er Heidi Freds-gaard Larsen, og ny kasserer er Jonathan Thormann.

Under generalforsamlingen blev det diskuteret, hvordan frivillig-heden i lokalforeningerne kan fastholdes. Der var en god dialog og mange gode forslag til, hvor-dan unge motiveres og fastholdes i engagement, og bestyrelsen har fet gode input at arbejde videre med.

Israelsmissionens Unges besty-relse takker for en god weekend og en god deltagelse ved rsmdet!

byder p masser af forkyn-delse, hygge, Israel, forskellige aktiviteter og forhbentlig en masse IUere!rets tema: Gud, er det dig?!, stter fokus p, hvor-dan Gud viser sig for os i alle forhold, ogs nr vi ikke tror, at han er der.

borg Bibelcamping p:

Frugterne af at forkynde evangeliet er ikke altid omvendelse, sagde Avi Snyder. Nogle gange bliver man afvist.

Omkring 50 IUere mdte op til Shalom Night den 21. marts p TORVET for at lytte til Avi Snyder, lovsynge Gud og hygge sig med hinanden.

Avi jokede ofte med, at han ikke sad ned, og at alle i Danmark er meget hje mennesker. Ganske godt illustreret p dette billede.

8 | ISRAELSMISSIONENS AVIS | APRIL 2014

Ungdomssekretr: Poul Kristensen UNGE@israel.dk | Tlf. 3029 2075Volontrkoordinator Lise Sndergaard | IU@israel.dkIU-formand: David Serner | serner1@gmail.comKommunikationsmedarbejder: Peter Kobbersmed

Kaptajn for Missionspiloter i DK: Kent Bech Rasmussen | missionspiloter@israel.dkEventkoordinator: Peder Ravn | EVENT@israel.dkProjekter: Meet The People | MusalahaStudenterarbejde i KFS/IFES | Jews For JesusGiv en gave til IU p konto: 9743 0016529907

NYTTIGE INFORMATIONERIsraelsmissionens UngeTorvet, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus NTlf. 7356 1270 | http://ung.israel.dk

IU- DE UNGES AVIS

SES VI?

Sarah Dahl, studerende p LTC

PRAKTIKANTER OG VOLONTRER PA VEJwww.ung.israel.dk

VOLONTRMULIGHEDER SOMMER OG EFTERAR 2014bibelundervisning og lederuddan-nelse. Som volontr vil du komme til at hjlpe i receptionen og p biblioteket. Der er ogs mulighed for studieophold for teologistude-rende.

PRAKTIKTidspunkt: fra august 2014.Pris: 22.000 kr.Varighed: Et semester.Vi sger: Studerende, som har mod p at bruge en praktik under anderledes omgivelser, hvor den faglige lrings krydres med indle-velse i en anden kultur. Vi sender oftest pdagog-, socialrdgiver- og diakonstuderende, men andre studieretninger er ogs mulige.

MISSIONSPILOTERTidspunkt: fra september 2014. Pris: 22.500 kr.Varighed: 3 mdr.Vi sger: Unge som vil udfordres p mission. Du indgr i et team p 5-6 personer, som skal bo sammen og opleve mission p forskellige mder hos vores samarbejdspart-

Vil du ud og opleve verden og gre en forskel imens? Her er nogle af de muligheder, du har for at komme ud med IU. Er du interesseret i at hre mere, s skriv til Lise Sndergrd p iu@israel.dk og f svar!

VM I BRASILIEN Tidspunkt: Sommeren 2014, juni-juli. Pris: 12.000 kr. Varighed: ca. 4-5 uger.Vi sger: Stewards til Jews for Jesus kampagne, som foregr i Sao Paulo og Rio de Janeiro under hele VM.

Vi mener, at man ikke blot skal kunne mde Messi, Neymar og Ronaldo i Brasilien til sommer, men ogs Jesus! Er du enig? S tag med!!

OUTREACH I EUROPAPris: 7.500 kr.Igen i r har IU fet lov til at del-tage p Jews for Jesus kampagner i Europa: Life from the dead, hvor de rkker evangeliet ud i nogle af de byer, hvor fl est jder er blevet slet ihjel gennem forfl-gelser de sidste 150 r: Moskva,

Berlin og Budapest. Kam-pagnerne varer to uger.Se mere p ung.israel.dk!.

CASPARI CENTERTidspunkt: Efterr

2014.Pris: 19.500 kr.

Varighed: ca. 6 mdr.Vi sger: Unge der

vil arbejde p Caspari Center, som udruster

messianske jder og arabiske kristne gennem

nere i Israel, samtidig med at du vil f undervisning om mission og kristendommens jdiske rdder.

Sol og samvr stod den p, da jeg og 11 andre elever og 3 lrere fra Kristeligt For-bund for Studerendes Leder trnings center (LTC), var p 3 ugers studierejse rundt i Israel i februar mned i sam-arbejde med Israelsmissio-nens Unge.

Formlet med turen var at deltage i det lokale studenterarbejde, nyde Israels natur og se nogle af de kendte bibelsteder. Specielt del-

tagelsen i studenterarbejdet rundt om p Israels universiteter var rigtig spndende. Jeg oplevede, at det var godt at mde mennesker, for hvem tro og religion ogs spil-ler en stor rolle i hverdagen.

Den sidste uge var vi i Tel Aviv, hvor vi skulle ud p det lokale uni-versitet med sprgeskemaer om tro. Her gik jeg sammen med en af de israelske piger, og opgaven ld: snak med dem, I mder, om tro og liv.

Vi prvede s at komme i snak med de studerende, men dem vi spurgte ville ikke snakke med os. Derfor besluttede vi os for at fi nde nogen, der sad ned p grsom-rdet, da det var langt nemmere. Men der var ikke srligt mange, der sad p grsset efter klokken 17, hvor solen var get ned, s vi bad til Gud, om at vi mtte fi nde nogen.

Pludselig fr vi je p to mnd, der sidder ned. S vi gr glade over til dem, og vi fi nder ud af at den ene er kristen og den anden er muslim. De bliver rigtig glade for at se os, og inviterer os til at sidde og snakke med dem. Vi snakkede i en time, hvor vi fi k lov til at lytte til mus-limen fortlle, hvad troen betd for ham, og derefter fortlle vores vidnesbyrd til ham.

Nr jeg ser p ople-velsen bagefter, s kan jeg se, hvordan Gud guidede os og brugte os til at mde de to mnd, og hvor-dan vi kunne bruges som opmuntring for dem.

Tilbage i Danmark sidder jeg med en flelse af, at Gud velsig-nede turen p mange mder, og at vi er blevet en fantastisk oplevelse rigere. Tak til Israelsmissionens Unge for at arrangere denne tur.

Jeg vil virkelig opfordre jer til at bede for Israel, for at de religise m blive ledt hen til Jesus og for vkkelse i studenterarbejdet p universiteterne.

under hele VM. Berlin og Budapest. Kam-pagnerne varer to uger.Se mere p ung.israel.dk!.

arabiske kristne