Internationalisering af dansk forskning – et overblik

Nikolaj Helm-Petersen nhp@fi.dkChefkonsulent, Forsknings- og InnovationsstyrelsenMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

•Danske forskere er blandt de mest citerede i verden.•Danmark er blandt de lande, som investerer mest i forskning og udviklingsarbejde målt som andel af BNP…•.... Men målt som andel af verdens samlede forsknings-investeringer tegner vi os for under én procent.• De 99% af verdens forskningsbaserede viden, som produceres uden for Danmark, er kun tilgængelig hvis vi selv har forskere til at samarbejde, forstå og formidler…

Forskningsudgifter i pct af BNP. OECD-lande m.fl. Nyeste opgørelsesår

0,46

0,85

0,62

0,89

0,96

0,69

0,66

0,64

0,84

0,87

0,71

0,90

1,20

0,81

0,90

0,76

0,88

0,79

1,00

0,81

0,83

1,07

1,11

0,85

1,25

0,91

1,17

0,91

0,86

1,13

1,20

1,32

1,37

1,35

1,62

1,45

1,44

1,94

1,88

2,02

2,05

2,20

2,02

2,53

2,53

2,55

2,73

3,40

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5

China

Norw ay

Ireland

Canada

Netherlands

United Kingdom

Slovenia

Belgium

France

Australia

OECD Total

Singapore

Iceland

Austria

Germany

United States

Chinese Taipei

Sw itzerland

DENMARK

Japan

Korea

Sw eden

Finland

Israel

Off. sektors FoU

Erhvervslivets FoU

Småt men godt

Videnskabelig gennemslagskraft. 2006-2010.

Relativ Impact

0 0,5 1 1,5 2

Rusland

Indien

Brasilien

Kina

Danmark

Relativ Impact

Anm.: National Science Indikators (NSI), 2010. Den relative impact er et udtryk for det gennemsnitlige antal citationer pr. artikel sat i forhold til verdensgennemsnittet. Den sorte streg repræsenterer verdensgennemsnittet.

Andel af videnskabelige publikationer med internationalt samarbejde (Metode: mindst én forsker med adresse i DK og mindst én forsker med adresse i udlandet)

Markant udvikling over 24 år….•1984-1988: 23% •1994-1998: 42%•2004-2008: 55%Kilde: Forskningsbarometer 2010 & Nordforsk

… men også markant udvikling i andre lande

ANDEL AF VIDENSKABELIGE TIDSSKRIFTSUDGIVELSER MED INTERNATIONALT SAMARBEJDE FORDELT PÅ LANDE OG REGIONER PÅ FEMÅRSPERIODER

Udvikling i hhv. nationale og internationale publikationer. Indeks 1984-2008

Alle nordiske lande undtagen Island: •Stor stigning i antal publikationer med udenlandske medforfattere (stiplede)•Ingen nævneværdig stigning i antal nationale publikationer

Among 16 countries Denmark ranks as the one most likely to provide its scientists with an excellent all-round research experience. It scored best on a satisfaction ranking that included measures such as salary, health care, pension and degree of independence.

…Denmark not only has the most satisfied scientists of the countries with sizeable samples according to our poll, it also has the happiest citizenry. This suggests that the ‘background’ influences of location and culture can sometimes have an influence on life and career satisfaction — and science professions are no exception

Nature Juni 2010:

Danske universiteter er attraktive - Andel af danske universitetsstillinger (adjunkt, post.doc., lektor og professor) hvor der var kvalificerede udenlandske ansøgere. 1995-2006 pct.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

HUM SAMF NAT JORD/VET SUND TEK I alt

1995-1997

1998-2000

2001-2003

2004-2006

2007-2009

Til 19% af alle universitetsstillinger (2007-2009) var der ingen kvalificerede danske ansøgere

Hver tredje nye ph.d.- studerende i Danmarker udlænding

• Udenlandske statsborgere udgjorde 34 % af de 2.603 stud., der startede på en ph.d.-uddannelse i Danmark i 2010

• Flest ph.d.-studerende kom fra Kina (96), Tyskland (90) og Italien (80). De nyindskrevne udenlandske ph.d.-studerende i 2010 kom fra 82 forskellige lande.

• Rigsrevisionen: For mange udlændige?• Grundforskningsfonden: nej!

– Danmark har brug for kloge ambassadører

Forskningsmidler fra udlandet

• EU’s syvende rammeprogram for forskning: • Høje danske succesrater inden for en række

af de faglige temaer (miljø, transport, rumforskning, energi med flere).

• Op imod én mia. kroner om året til danske forskere og virksomheder fra EU

• USA: National Institutes of Health og National Science Foundation: bevillinger til danske forskere

Markant flere europæiske forskningsmidler over tid

* Sources : FP7 & Joint Programming Impact Assessments

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000

10000

1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020

Ye

arl

y B

ud

ge

t (M€)

INTERGOVERNMENTAL : EIROs (CERN,EMBL,EMBO,ESA,ESO,ESRF,ILL) + ESF + COST + EUREKAEU COMMUNITY RTD FRAMEWORK PROGRAMMESPROGRAMME COOPERATION (Joint Calls in ERA-NET Scheme + Eurocores + Art.169)

1954 CERN 1985 EUREKA

1984 : EC RTD Framework Programme

2004 : First ERA-NET and Art.169

Joint Calls

1970 COST

ESTIMATED

Hvorfor internationalt samarbejde?- mange forskellige grunde

• Bedre og mere forskning • Adgang til unikke data, samlinger og udstyr • Tværfaglighed og arbejdsdeling • Større projekter• Penge, løn og karriere (EU’s FP7, USA NIH….)• Forfatterkollektiver - You scratch my back ……• Stordriftsfordele• Fælles globale udfordringer• Adgang til viden som ikke findes i Danmark• Oprustning af fagområder, geografiske områder,

erhvervsområder…

Forskerne:

Samfundet:

Har vi overhovedet evidens for merværdi ved internationalt samarbejde?

Kritisk masse i forskningen Alle taler om det, men ingen kan dokumentere det. Tekst: Jeg tror sgu vi har opnået kritisk masse for jeg har lige fået en ide

ISL

IDN

EST

SVN

SVK

CHL

IRL

HUNZAF

NZL

PRT

NOR

CZE

MEX

FIN

GRC

DANMARK

AUT

ISR

BEL

TURPOL

SWE

CHE

BRA

RUS

NLD

KOR

AUS

IND

ESP

ITA

CAN

FRA

DEU

JPN

GBR

CHN

USA

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1,6

1,8

2,0

0 10 20 30 40 50 60 70 80

International collaboration among institutions (%)

Normalised Impact

Number of articles

50 000 articles

100 000 articles

500 000 articles

BRIICSNorth AmericaEU27Other OECD members

OECD: Impact of scientific production and the extent of international scientific collaboration, 2003-2009.

For alle andre lande end USA: sammenhæng mellem impact og internationalisering

Kilde: OECD STI Scoreboard 2011 OECD and SCImago Research Group (forthcoming), Report on Scientific Production, based on Scopus Custom Data, Elsevier, June 2011

BRIC-lande

USA NSF: Doctorates awarded, by citizenship and field of study: 1989 and 2009

Forskningsproduktivitet, akademisk indavl og udenlandske gæsteforskere

Hugo Horta, Francisco M. Veloso, Rócio Grediaga (2007):• Estimates: Academically inbred faculty (PhDs employed by the same university

that trained them) generate on average 15% less peer reviewed publications. Kilde: Academic inbreeding and scientific productivity

Patrick Gauley & Mario Piacentiniz (2010): • Large numbers of Chinese-born students graduate from US universities with PhD

degrees in Science and Engineering. Chinese graduate students are more productive than other graduate students in the same department and university.

Kilde: Chines graduate students and US scientic productivity: evidence from chemistry

Thomas Sinkjær direktør i Danmarks Grundforskningsfond (Inf. 25.juli 2011)• Vores centre har mange dygtige unge udenlandske forskere ansat. Herunder flere

ph.d.-studerende. Når vi spørger, hvordan de oplever det at arbejde her i Danmark, er de næsten alle begejstrede og fortæller om gode fysiske rammer, engagerede vejledere og gode kollegaer.

• Spørger man vore centerledere, svarer mange, at de først og fremmest går efter de dygtigste. Men de siger også, at unge udlændinge har en arbejdskultur, der er med til at give hele aktivitetsniveauet på centret et løft

• Hver gang et af vore universiteter ansætter én dygtig udenlandsk forsker, giver det adgang til et nyt stort forskningsnetværk i udlandet. Men det samme er jo tilfældet, hver gang en ung forsker rejser ud.

Danmark: Hvad der karakteriserer dynamiske og fornyende forskningsmiljøer?

Udgangspunkt: 15 forskningsmiljøer, der af Danmarks Forskningsråd var blevet karakteriseret som gode eksempler på dynamiske og fornyende miljøer:

• Dynamiske og fornyende miljøer skabes ofte med baggrund i inspiration fra udlandet. Udenlandske faglige miljøer er forbillede.

• Lederne har typisk stiftet bekendtskab med disse miljøer via forskningsophold.

• Interaktion med internationale forskningsmiljøer er i øvrigt selvindlysende for de dynamiske miljøer. Dertil kommer, at de fleste af miljøerne i undersøgelsen selv er internationalt velrenommerede og anerkendte.

• Opbygningen af omfattende internationale netværk anses for afgørende med henblik på at kunne optage ny viden og resultater produceret uden for landets grænser. Udveksling af viden betegnes som en forudsætning for fornyelse.

Kilde: Analyseinstitut for Forskning (2002)

Kineserne kommer

Verdens førende inden for gensekventering, det kinesiske selskab BGI, har lagt sit europæiske hovedkvarter i Danmark. Ingeniøren har spurgt direktør for BGI Europe, dr. Li Ning, hvad der har lokket BGI til Danmark?

»Det vigtigste for os var det lange gode forhold, flere af vores ledere og stiftere har til deres danske venner, der er forskere i verdensklasse inden for genetik. F.eks. er en af vores stiftere venner med professor Lars Bolund på Aarhus Universitet. Det giver os et solidt fundament her.«

Sammen med Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet m.fl. deltager BGI i et projekt, der bl.a. skal opbygge en sekventerings-platform. Højteknologifonden ser så store industrielle perspektiver, at de støtter projektet med 86 mio. hvilket er fondens største bevilling nogensinde.

http://ing.dk/artikel/119906

                                                                                                  

                                                     BGI (tidligere Beijing Genomics Institute), der blev grundlagt i Kina i 1999, har bl.a. hjulpet med at udforske generne i den E. coli, der har hærget i Tyskland,. (Foto: BGI)

•Cultural proximity seems to be a strong factor behind the choice of cooperation partners.

•The exception to the aforementioned is South Africa, which is above both Canada and France in the Danish list. This is most likely an effect of directed developing programs.

•The large Asian and Latin American research nations are at the bottom of the list. Since the observed/expected measure is a zero sum game, this means that some other countries cooperate more with these countries.

Denmark’s pattern of international cooperation

Danske forskere samarbejder ikke så meget med forskere i de nye vækst-økonomier.

Danske forskere samarbejder meget med nordeuropæiske forskere

Bilateralt samarbejdeHandlingsplan for Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Formål• Bidrage til at fremme internationalisering af dansk forskning• Begrænse barrierer og skabe gode rammer• Skabe incitamenterInstrumenter• Innovationscentre/attachéer• Bilaterale aftaler - MoU• Internationalt Netværksprogram• Mobilitetsaftaler• Delegationsrejser• Konferencer/matchmaking• (Forskningsprojekter)

Landeaftaler• Brasilien (fødevarer, energi, miljø, sundhed, bio, nano)• Indien (bioteknologi)• Kina (biotek, biomed., fødevarer, cleantech, nano, sundhed & ikt)• Israel (life science og cleantech)• USA (alle områder)• Japan (life science, cleantech)• (Sydkorea)

Kriterier for indgåelse for aftalerLande uden for EU GensidighedFirst mover-fordel Udgangspunkt i styrkepositionerHjemtagning af viden, talent, teknologi Fokuseret indsatsBaseret på samarbejde – potentiale Stort udbytteHøje transaktionsomkost./barrierer

Innovations-centeret i Silicon Valley

www.siliconvalley.um.dk/en

Teknologi- og forskningsattaché Lars Beer Nielsen, Tlf: +1 650 543-3190.lbn@innovationcenterdenmark.com

Innovations-centeret i Shanghai

www.shanghai.um.dk/en

Teknologi- og forskningsattaché Lars Christensen; (+86 21) 6085 2003; larsch@um.dk

Innovations-centeret i München

www.icdmuenchen.um.dk/en

Kontakt: +49 (0)89 5458 5412; mucicd@um.dk

Teknologi- og forsknings-attaché i São Paulo

http://www.gksaopaulo.um.dk/en

Teknologi- og forskningsattaché Anders Ødegaard; aod@fi.dk

Tre Innovationscentre Fire teknologi- og forskningsattachéer

?

Læs mere: • Nordforsk Noria-net:

• Bibliometric Research Performance Indicators for the Nordic Countries (2010)

• International Research Cooperation in the Nordic Countries (2010)

• Comparing Research at Nordic Universitites using Bibliometric Indicators (2011)

• Kommende (2012): Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i de nordiske lande

• http://www.nordforsk.org/no/publikasjoner

• Forskningsbarometer 2010• http://www.fi.dk/publikationer/2010/forskningsbarometer-2010