indhold - · pdf fileindhold 3 redaktionelt forord det postdramatiske 5 just a word on a page...

Indhold3 Redaktioneltforord

detpostdRamatIske5 Justawordonapageandthereisthedrama hans-thIeslehmann

13 karakterensopløsningidiskursen:fraGertrudesteintilRenépollesch lauRaluIseschultz

29 ’Jeg’(det)erenanekdote matthIasnaumann

klassIskeoGmodeRneteateRteksteR41 uneflammesinoir:historieromrationalitetfortaltitoFædra-tekster. JanekszatkowskI

65 teatertekstensommetaforiskstruktur peteRelunG-Jensen

77 dithjemeretminefelt!

madsthyGesen

skRIvepRocesseR89 hvilkenvirkelighed?hvisvirkelighed?

JanIckeBRanth

97 dennøgneskrift

nIRavchRIstophe

107 nutidigedramatikeresskriveproces danIelamoosmann

FoRestIllInGeR117 perFlysForestillinger eRIkexechRIstoFFeRsen

131 atvovevirkeligheden henRIettevedel

138 samtalemeddanielwetzelfraRiminiprotokoll

solveIGGade

146 kosmiskfrygt–ellerdendagBradpittfikparanoia chRIstIanlollIke

Peripeti©Peripetiogforfatterne

TEMAREDAKTIONJanickeBranth,ErikExeChristoffersen,BirgitteHesselaa,LauraSchultzogMadsThygesen.

REDAKTIONErikExeChristoffersen(ansv.),JanickeBranth,FalkHeinrich,MadsThygesen,ThomasRosendalNielsen,BirgitteHesselaa,LauraSchultz,SolveigGade,MichaelEigtved,JensChristianLauensteinLedogJeppeSejerSørensen(PR).

layout:ChristianBrinkChristensen,ThomasRosendalNielsenogMadsThygesenForsiden:ThomasLevinogChristineAlbeckBørgei»Hjem,Kærehjem«(TeaterGrob2006,foto:MiklosSzabo).Bagside:»WarPresident«(JoeWezorek,2004);citatfraMartinCrimp:Advice to Iraqi WomenTheGuardian,G2(GuardianNewspapers,d.10.april,UK2003,s.11).tryk:WerksOffsetoplag:500Issn:1604-0325

REDAKTIONsADREssEPeripetiAfdelingforDramaturgiInstitutforÆstetiskeFag,AarhusUniversitet,Langelandsgade139,DK–8000ÅrhusC.E-mail:[email protected]

[email protected](tonumre):150kr.Løssalg100kr.Internet:http://www.dramaturgi.au.dk/forskning/publikationer/peripeti

PeripetiudgivesafAfdelingforDramaturgi(AarhusUniversitet)isamarbejdemedTeatervidenskab(Københavns Universitet) og Dramatikeruddannelsen (AarhusTeater)Tidsskriftet udgives medstøttefraForskningsrådetforKulturogKommunikation.Alletemaartiklergennemgåretpeerre-view.Peripetiudkommertogangeomåret.

planlagteudgivelser: Instruktionog iscenesættelse (nr. 9– forår 2008),Dramaturgi (nr. 10–Efterår2008).

tidligereudgivelser:JonFosse(nr.1–2004),WhyaTheatreLaboratory?(nr.2–2004),Nydanskdramatik(nr.3–2005),Dogmeogdramaturgi(nr.4–2005),NyFranskDramatik(særnummer2005),HenrikIbsen(nr.5–2006),Performativitet(nr.6–2006),Teatertekster(nr.8–Efterår2007),Serendipitet(særnummer–2007).

Redaktioneltforord

teaterteksterMedtemaet»teatertekster«ønskerredaktionenatpegepå,atsamtidsteatretrum-merenlangrækkeafforskelligetekststrategier,dereksisterervedsidenafhinanden.Dettekaldernaturligvispårefleksioneroverforholdetmellemtekstogteater,tek-stensrelationtiliscenesættelsenogikkemindsttekstensstatusogfunktioniteatret.Forholdetmellemtekstogteatererenrelationsomlangtfraharværetgnidningsfri,ogderharværetenlangtraditionforatprivilegereførsttekstenogsidenteatret.Isamtidsteatreterderopståetnyemåderatarbejdemedteksterpå,ogmanharbenyt-tet mange forskellige tekstlige materialer: Digte, personlige kommentarer, viden-skabeligeoplysninger,dokumentariskmaterialeosv.Undertidenerdisseunderlagtengivenforestillingsstruktur,somskabersammenstødmedteksten,ogundertidendannerdisseteksterselvenforestillingsstruktur.Menunderalleomstændighedererdertaleomenudvidelseafbegrebetomdendramatiskekompositionogteaterop-førelse:dramatekstenerikkelængeredetstyrende,ogdeninstanssomheleforestil-lingenunderlæggersigogrepræsenterer.Teaterteksternebliveretlediforestillingenogendelafforestillingensmateriale.

Densamlingafartikler,viharvalgtatpræsentereidettetemanummer,eretudtrykfor,atmankanbetragtedisseforholdframangeforskelligevinkler.Afsammegrundharvivalgtatopdeleartiklerneifiresektioner,derforfølgerhvertderesoverordnedetema:»detpostdramatiske«,»klassiskeogmoderneteatertekster«,»skriveprocesser«,»forestillinger«.

Sektionenomdetpostdramatiskeindledesmedenoversættelseafdentysketea-terforsker,Hans-ThiesLehmannsartikel »Justawordonapageandthere is thedrama«.IsinanalyseafSarahKanes4:48 PsychosisargumentererLehmannfor,atstykketkanbetragtessometmegetkonsekventforsøgpåatfremskriveenpostdra-matisk tekstualitet.Den følgende artikel, »Karakterensopløsning idiskursen: fraGertrudeSteintilRenéPollesch«,skrevetafLauraLuiseSchultz,giverethistoriskindblikidetpostdramatisketeater.IendiakronbevægelseviserSchultz,hvordandramatikerenGertrudeSteinvarenafdetidligsteeksponenterfordetopgørmeddramaet,derkulminerer idetpostdramatiske teater–etopgør,deraktueltgivergenlydhosdentyskedramatikerRenéPollesch.DermedlæggerhunindirekteoptilMatthiasNaumannsartikel,»‚Jeg’(det)erenanekdote«,derhandleromtalensgestusisamtidsteatret.Naumannforetagernemligenkomparationaftreteaterpro-duktioner,derbefindersigindenfordetpostdramatiskeparadigme.

SektionenomklassiskeogmoderneteaterteksterbegyndermedJanekSzatkowskis

4 Redaktioneltforord

artikel,»Unflammesinoir«,hvorhanforetagerenkomparationaftoklassiskedra-maer,hhv.Euripides’Hippolytos ogRacinesPhèdre. DeterSzatkowskishypotese,atEuripidesanvendermytentilatanskueliggøreenkontinuitetmellemmenneskerogguder,mellemvisdomogpassion,mensRacineviseros,hvordanmoralenskalhåndteredet,nårkærlighedensompassionlukkerforvisdommenogoverladermag-tentilenkøligrationalitet.Idenfølgendeartikel,»Teatertekstensommetaforiskstruktur«, fremstiller Peter Elung-Jensen en analyse af fire moderne teatertekstermedhenblikpåatvise,atdeharenfællespoetik.SektionenafsluttesmedMadsThygesens artikel, »Your house is a minefield!«, der handler om politisk satire iMartinCrimpsteaterstykke,Advice to Iraqi Women,fra2003.

Tredjesektiontagerudgangspunktidetseminarom»researchsombasisfordendramatisketekst«,somblevafholdtpåAarhusTeaterd.21.september2007.Ihen-desartikel,»Hvilkenvirkelighed?Hvisvirkelighed?«,præsentererJanickeBranthetresuméafseminaretogdiskuterertekstproduktionenbagdetmarkantstoreantalteaterforestillingeriDanmark,somefterdetsenesteårhundredeskifteharbeskæfti-getsigmeddokumenterafvidtforskelligartfravirkelighedensverden.Iforlængelseherafbringervitoafseminaretsoplægiartikelform.DenførsteerNiravChristophes»Dennøgneskrift«,derbehandlerforskelligemyteromatskrivemedinspirationfradenfranskefilosofMichelFoucault.DenandenerskrevetafDaniellaMoosmannoggiverindsigti»Nutidigedramatikeresskriveproces«.

Sektionen om forestillinger indledes med Erik Exe Christoffersens, »Per FlysForestillinger«,hvortv-serienbetragtessomenparataktiskdramaturgi.MeddenneartikelønskerChristoffersenatintroducereetbegrebomdenparadramatiskeform,derkanfungeresometalternativtilbegrebetomdetpostdramatiske.Detdramati-skeikkeeretoverståetellertilbagelagtkapitel:Dendramatiskeformanvendesblotiennyfunktionssammenhæng,somskabertraditionellekatharsiskeindlevelsesef-fekter,mentilføjerenperformativstruktur,hvortilskuernebliverkonfronteretmedforskelligevalgiforholdtilenkontekstbeståendeafseksversionerafsammeforløb.Ihendesessay,»Atvovevirkeligheden,«skriverHenrietteWedelomMungoParksteaterforestillingSandholm fra2006.Wedeldiskuterer,hvordanSandholm benytterteateretsvirkemidler til atgiveen fornemmelseafdenmenneskelige situationpåasylcenteret–sommåskeikkevillekunneformidlespåsammemådeiendokumen-tarfilm ellerimassemedierne.DennesektionafsluttesmedSolveigGades»SamtalemedDanielWetzel fraRiminiProtokoll«.TeaterkollektivetRiminiProtokollhargjortsigstærktbemærketpådeeuropæiskescenerdesidstegodtsyvår,bl.a.medforestillingerderbalancererispændingsfeltetmellemteaterogdokumentarisme.

Vi afslutter dette nummer med Christian Lollikes nye teaterstykke »Kosmiskfrygt–ellerdendagBradPittfikparanoia«(premiere:MaximGorkiTheater,Berlin,d.19.dec.2007),derhandleromtruslenfradenglobaleopvarmning.

JustawordonapageandthereisthedramaBemærkningeromtekstenidetpostdramatisketeater

Af Hans-Thies Lehmann

Tekstforståetsomenskriftligtfikseretbetydningskerne(sædvanligviset»drama«),som iscenesættelsen nok har kunnet variere, accentuere, radikalisere, men ikkefuldstændigignorere,erforblevetkonstituerendeforteatretheltoptilvortid.(Ogopfattermantekstensom»manus«ividesteforstand-sermanaltsåenperformance,etritual,enteateropførelsesomrealiseringenafetforehavende–såerdetteforeha-vende,hvadentendeterskriftligtfikseretellerej,altidenslags»tekst«,ogenhverform for opførelse forbliver en double eller skygge af noget, der ligger forud forden).Sidendehistoriskeavantgarder,ogyderligereforstærketsidenmediekulturensfremkomst, har teatrets grundbetingelser, og navnlig forestillingerne om tekstensrolleogstatus,imidlertidforandretsig.Fordesidstetreårtiersteatererentreleddetprocesafbetydning:enteoretiskproblematiseringaf,hvordanmanmåtænkedentilsyneladende’færdige’formationvednavntekst;endermedforbundetudvidelseaftekstbegrebet;enreduktionafdenrelativevægtafden–imereafgrænsetforstand–sprogligeandelafdenteatraleerfaring.

Tekstbegrebet er blevet dynamisk. Det betegner mindre tekstens fremtrædensomfærdigformenddenstilblivelsesproces.Deterdenne»skriven«meddensprin-cipielleåbenhed,densuafsluttethedogmangetydighed,derertrådtiforgrunden:»geno-teksten«under»fæno-teksten«,det»semiotiskes«rytmeunderdet»symbol-ske«,selvevævningensomenaktivitet,dergårforudfordetfærdigemønster.Tekstener»flikketsammenafforfatternesmodstridendeønskerogdrømme,inkompatibleideologemer,før-,halv-ogubevidsteimpulser,motiverogfortrængninger.Hosdestørsteafdempasserlangtmindresammen,endvorskolelærdomgørdetmuligtatforestillesig.«1Deresteksterbestår»af(oftegeniale)strategiertilatbringedemod-stridendeelementersammen,tildækkeafgrunde,reddedeformalekonstruktionerfraatfaldefrahinanden.Teksternesenhederindbildning,ogillusionenomenhe-denerproduktetafenkonvention.«2Brechtforetrakikkeforingentingbetegnelsen»stykkeskriver«,fordiforfatterenfrembringerstyk-værker.

Medtekstbegrebetsdynamiseringfulgteenudvidelse.Mantaler ikkekunom»iscenesættelsestekst«og»performancetekst«,fordi»thelinguisticturn«fandtsted,menfordiblikketerblevetskærpetfordenkompleksesemiotikogden(sammen-lignetmeddenlitteræretekst)anderledesæstetiskelogikiteaterogperformance,derudnytterrum,tidogkropsåvelsomsprogsommateriale.Betegnelsen»iscene-sættelsestekst«bruges for adækvat atbenævnehelhedenaf iscenesættelsesmidler i

� Hans-Thies Lehmann

deressammenhængsomihinandenindvævedeogpåhinandenindvirkendetekstu-rer(ikkesomadditionafbestanddele).Betegnelsen»performancetekst«foratgøredetmuligtaterkendedensamlede teatersituationsomenbegivenhed,der følgeret forudkonstrueret»manus« foralledeaktiveogbetragtendedeltagere.Og ikkebare fordi »the performative turn« kom på mode, men fordi dynamiseringen ogudvidelsenaftekstbegrebetkrævededet,harmanrevurderettalensomperformanceogspeech act.3Begrebettekstmåmanaltsånuiligesåhøjgradtænkesigsomenperformancesomet»værk«forståetsomvirkningsløstresultat.Ogsåpålitteraturensområde, traditioneltdet eksemplariskemediumforfikserede skrift-spor,der igenogigenladersiglæseogudlæggepånyemåder,melderdersigdybtgåendeforan-dringeridetoverleveredetekstbegreb.Elektroniskgenereretcomputerpoesi4kanimangetilfældesletikkelængerefikseressomentraditioneltekst,meneksistereroftekunidenkonkreteperformanceidenenkeltelæsehandling,dertræderfremsomden i princippet aldrig fuldstændigt gentagelige aktualisering af teksten gennembrugeren.Læsningogskrivningløsriversigfrapapirsiden,fradettryktesomvarigtfikseretspor.

Defølgendeovervejelserbeskæftigersigmeddensprogligetekstisnævrerefor-stand,nemligdensomiteatretbydersigtilforsprogforståelsen,ogsompotentieltertilgængeligforenlingvistiskbeskrivelse,altsåtekstidensnævre,åbenlysebetydningsomdet,derbliversagt.Deterklart,atisærdenaffektive,emotionelledeltagelseiteatretfortsativæsentliggradskyldesordenesvirkning,deresbetydninger,herunderderesevnetilsomencæsuribestemtemomenterafenteateraftenatbindedethelesammen,gennemlystenvedordet,veddetsvittighedogdetssorg.I lysetaf»detpostdramatiske teaters«5mange spillemåder trængermange spørgsmål sigpå,omhvordandetenorme(næstengrænseløse)potentialeafsprog,tale,poesi,retorik,detusindspilmellembetydningogstemme,stemmerogbetydningerkankommetilsinretietteater,derharafskaffettekstensherskenderolleideteatralevirkemidlershierarki.Atbesværgeden»lystvedteksten«(RolandBarthes),somogsåopstårvedtekstenidenssanseligerealitetsomrentklangmaterialeogassociationsrum–enlyst,derogsåmåaktualiseresilæsningen–erherbestemtikkeettilstrækkeligtsvar.Densærligeteatersituation,hvormanermange,dersammenhørerdettalte,ensituation,hvorhvertorddelersigogmangfoldiggørsig,fordidetsomminimumerdobbeltadresseret(indenforscenenogudtil tilskueren),krævertværtimodenkompleksteori (som stadig skal udarbejdes) om teksten i teatret, en eksaktudforskning aftekst-ordetidenvirkeligeteaterproces.Ensådanteorikanhverkenstillesigtilfredsmed at fremhæve »stemmens ruhed« eller med den immanente analyse af tekst-strukturerne,selvomdenladersiginspirereafbeggedissetilgange.Teatererførstogfremmestensituation.Sproget–ogherinavnligstemmen–erdetprivilegeredestedfor en »intersubjektivitet« (hvismandermed ikke tænkerpå forudkonstitueredesubjekter,menpåeninterpersonelhændelse,somdenbliveranalyseretidenlacani-

�Just a word on a page and there is the drama

anskepsykoanalyseelleridenfænomenologiskeforskning).6Tildettetemaomenfænomenologiforsprogerfaringeniteatretskalherskitseresetenkelteksempel.

Jeghavdelejlighedtilatseetafdemestradikalenyereeksperimentermedtea-trets sprog, 4.48 Psychosis af Sarah Kane7 i uropførelsens iscenesættelse af Kanesmangeårigevenog følgesvend JamesMcDonald; senere sombetagendemonologiLaurentChétouanesiscenesættelsevedHamburgerSchauspielhaus;ogsomper-formanceienmindeværdigruminstallationafWandaGolonkaischauspielfrank-furt. Her er der tale om en tekst, der realiserer en postdramatisk tekstualitet påsærligkonsekventvisogsamtidigsombetydningsfuldteaterpoesi.8ManharkaldtSarahKane »themost far-reaching experimentalist«blandtde engelske forfatterefra1990’erne,ogsåvelformeltsomsprogligter4.48eteksempelpåpostdramatiskécriture,sommannæppehavdekunnetudtænkebedre.Hererteaterikkeetteaterafprotagonister,menetstemmernesteater:halvdialoger,prosalyriskepassager,mono-loger,kvasi-videnskabeligetalerfrapsykiatrien,steder,derreelterskrevetsomdigte,og to steder rene talrækker – sprog sommatematisk sprog og altså egentlig kunsymbolskrift,ikkestemme–viser,atensøgenefteretmuligtsprogherharførtfremtilgrænsenforsprog,meningogfremstilling.FlerepassagerminderomteksterafHeinerMüller,hvissenereteksterforstørstedelensvedkommendemåbetegnessompostdramatiske,andreomBeckettellertidligereteksterafSarahKaneselv.Sprogetidennetekstladersigikkeadskillefradensdramaturgiskeform;herersprogetfor-men.Ogdetharnæppenogetmedendramatisktekstatgørelængere.Dethandleromet sprogets teaterudendefinerede talere, et teatralt klangrumaf stemmer, etrum,derikkekangældesomrepræsentationafenidentificerbarfiktivverden.

Dereringenpersonangivelseritekstenogingenentydigesceniskeanvisninger.Hvorderforekommersådanneantydninger,kandeogsåsimpelthenhenvisetilselvescenerummet.Denderalligevelvilseenklinik-sceneidet,kangøredet.Mendetdrejersigommereogandetendpsykiaterogpatient.Detdrejersigomsprogetsmulighed,omstemmerneslag,omselvedestemmegestus,sombliverfremstillet.Ogidetdeikke,somidetdramatisketeater,primærtermidlerforfremstillingen(afenfiktivverden,fiktivefigurer),åbnerdersigfraførsteøjeblikden»mellem«-dimen-sion,ihvilkendissestemme-legemerhenvendersigtilpublikum.Tekstengårsåvidtsomtildirekteparodipåselvedetdialogiskeprincipogrykkersamtidigsprogetsrealitetiteatersituationensherognuiforgrunden.Denbringerdem,derserpå,ispil,alleredeheltfrabegyndelsen:

(A very long silence.)

Butyouhavefriends.

(A long silence.)

� Hans-Thies Lehmann

Youhavealotoffriends.Whatdoyouofferyourfriendstomakethemsosupportive?

(A long silence.)

Whatdoyouofferyourfriendstomakethemsosupportive?

(A long silence.)

Whatdoyouoffer?

(Silence.) 9

Efteren»megetlangtavshed«sættertale-tekstenindmedengentagenforespørgsel,ogomdennespørgenantydesdetstraksgennemordet»but«,atforløbetalleredeerbegyndttidligere–manvilikkekommetilatsenogenhelhed.Denne»halv«-dialogskanderesaftavshedenspauseristedetforsvar.Dialogenetableresaldrig–dereren,dertaler,men»therestissilence«.Mennårdepågældendevennerståriflertal,indbefatterdet(vedsidenafallemuligeandrehenvisninger,mankanforestillesig)iteatersituationenuundgåeligttilskuermængden.Tilbud,gave,hjælp,venskabsfor-holdet–disseordkalder straksdet spørgsmålom fællesskabet frem, teatret somreal situationpåenvismådealtid formulerer somen latent tematik.De,der serpå, er i spil; de er ikke tilskuere til en anden scene.Også andre tekstmomenter,såsomudråbet»Validateme/Witnessme/Seeme/Loveme«fungererumiddel-bartsomenappeltilpublikum,deriteatretgrundlæggendefungerersometvidne.(Formentligerdetidetheletagetkunudfraenforestillingomvidnesbyrd,mankanforstå»live«-stemmenssæregnerolleiteatret,somikkeladersigsammenlignemedmedialiseredeperformances.)Ogsåtekstenssidstebevægendesætning,derføl-gerefterenlangtavshed(iskrift-tekstenennæstenhelttomside):»pleaseopenthecurtains,«henviseridenneforstandtilteatersituationen(paradoksalt,forditæppethergåroptilslut).(Sætningenkonnoterernaturligvissamtidigetdødsskridtoverien»lysere«andenrealitetoghentydertilsituationenpåenhospitalsstue.)Ligesomtitlenindeholderentidsangivelse,erteksteninddelti24afsnitialt,derhenvisertil tidensrytme,ogsomikkeudgørhandlingsenheder,mentale-situationer.Mendaingenkohærentrealitetangiverstedetfordennetidsangivelse,bliverdenumid-delbarttilenbenævnelseaftidsletogret,afdentid,derbliveroplevet i teatret.Påmangeniveauernoterer tekstenaltså tiltalensrealitet, teatron-aksenskraftlinie(mellem scene og tilskuere). Erfaringen af teatersituationen selv skubber sig indforanenhver(altidogsådistancerendeoguskadeliggørende)fortolkningafteksten.AkkuratdettebegæredeKaneafsinetekster.Detvarhendesønskeatpressesåvelspillere som tilskuere til grænserne (også fordetudholdelige.)Dette skulle gøresmuligtgennemdenfunktion,somsprogetheltspecifiktkunkanrealisereiteatret,

�Just a word on a page and there is the drama

nemlig at fremkalde »direct intellectual, emotional og physical contact with theneedsoftheaudience.«10Idramaetertekstengrundlæggendeudtænktmedhenblikpåsin(virtuelle)fremtidigevirkelighedsomteater.MennårKanevælgerformlen»textforperformance«,handlerdetforhendeomnogetandet:enformfortekst,ihvilkenensøgenefterenintensivundtagelsestilstandidenteatralekommunikationmellemperformereogtilskuereoverdeterminererallefremstillingens,afbildningenogfiktionensgestus.

Denneide imødekomLaurentChétouanesopførelse iHamborgmedenrisikabelt»åbnet«grundholdninghosskuespillerindenUrsulaDoll,derrevtilsku-ereninditiltalensfascinerende(ogpinefulde)tryllebinding.Hermedblevtilsku-erenbevidstomsinegenværen,nærværoglatenteansvarlighedfor(densproglige)meddelelsesøjeblik.»Dettommerum,tilskuernessted,bliverdenusynligepartnerogspejl.Ordeneforekommeratbliveudtaltfraenusynligandenoggiverderigen-nem teksten en dimension af noget unheimlich. (...) hvert ord, hver gestus fore-kommeriennøjagtigforstandsomtilbud,somenbydensigtil.Samtidig,ogdethæverforestillingenopoverdetrenepsykoteater,blivertekstengennemsinformsåomhyggeligtfremmedgjort,atdentalendeikkelængereforekommeratværesintalesudspring,menetmedium,talenflyderigennem.«11

Ideflestetilfældeharmaniscenesat4.48monologisk–hvilketunderstøtterdenforhastedeidentificeringaftekstensstemme(r)medforfatterensomvirkeligperson,derhartagetsitegetliv.MenveduropførelsenpåRoyalCourtTheatreblevtekstenikkefremførtafen,menaftrespillere.Derudovervarderanbragtetstortspejloverscenen ienvinkelpå45°.Heri så tilskuerneskuespillerneengangtil,verfremdetgennemvinklen,sådanatderafogtilopstoddetindtryk,atmanhavdemedseksaktøreratgøre.Detspringendepunkter:Densammetekst,somikkebaremuliggørmonologiskelæsninger,mentilsyneladendeogsålæggeroptildem(hvilketantalletafsådanneiscenesættelserbeviser),kanligesåvelopføressomensådanpolyfoni.Opløsningenafdendramatiskefigur ienpolylog(JuliaKristeva)erherensbety-dendemedenandenmådeatdekonstruerebasaleantagelseromtekstensfunktioniteatret,endvisåhosLaurentChétouaneoghansperformer.Voresperceptionsevneeridagsåskoletidenlynhurtigeetableringafsituationer,konfliktmodeller,diskur-ser,atdesproggestusogmotiver,dersprogliggøres,blivererkendtogbearbejdetogsåudenpsykologiskfordybelse.Detgørdenspringendeogfragmenteredetekstgestalti4.48mulig.Mensamtidig,ogdeteretaspekt,somsjældentbemærkes,kæmperteatretidagogsåmodenikkemindstgennemmediereceptionforårsagetflugtfrasproget, fra dets intensitet. Det gør den radikale koncentration om sproget somudtryksmaterialeiHamborg-iscenesættelsenvigtig.Der,hvortekstenidenklassiskerolle-talesforstandforsvinderidetpostdramatisketeater,drejerdetsigiøvrigtikkeomattageafstandfrafremstillingenafmennesket,somdetoftefejlagtigtantages.Detdrejer sigomenanden fremstilling afmennesket,omdenpolyfone teatralediskurs’mulighedfor,gennemtekstensrumtidsligerytme,densbrud,cæsurerog

10 Hans-Thies Lehmann

omsving,atartikulerenogetafdendybereuhomogenitetogspaltethedisubjektet,somindenfordenfilosofisketeorierblevetenselvfølgelighed,mensomiteatretstadigstøderpåmodstand,fordimandersomoftestufortrødentønskeratholdefastvedforlængstdemonteredeforestillingeromjeg,handling,tragiskkonfliktosv.

WandaGolonkaafsondredeischauspielfrankfurtbagscenensrummedetjern-tæppeogskabteenteatralinstallation,somførstogfremmestbestodaf100gyngerfastgjorttilmegetlangereb,derrakteheltoptiltoppenafsnoreloftet.Detvaretumiddelbartslåendeoptiskindtryk,dervistesigatværemotiveretafenmådeatlæsetekstenpå,somhellerikkevarrettetmodrekonstruktionenafendramatiskscene,men mod en aktualisering og udarbejdelse af en perceptionssituation. Gyngernefungeredesomsiddepladserforpublikum,hvilketmedførte,atdebesøgendegen-nemdenne særligedefineringaf tilskuerpositionenuophørligtblev skubbet ind ideres egen kropslige tilstedeværelse i rummet. Man bevægede sig, drejede sig ensmule, gyngede vel også lidt frem og tilbage, mærkede bevægelserne i gyngerneved sidenaf,kort sagt:Tilskuerenskrop idens»svingende«position lod sig ikkeglemme.Tildenvisuelleføjedesigenauditivinstallation:Enkeltetekstdele,lyde,enlavereellerhøjeresusentonedemedmellemrumudafenhøjttaler.Idetterum,mellemgyngerne(tilskuerne),bevægedeenperformersig,præsenteredetekstenfra4.48, udførte, imens hun halvvejs dansede, koreografiske bevægelsesforløb, somhunsjældentpsykologiserede,ogsomfordetmesteholdttekstenmeddenstungeemotionelle ladningpåafstand. I sidsteendevardet teksten,der iscenesattedenintensiveredeperceptionafskiftendeerfaringerafnærhedogdistance,roogforuro-ligelse,fordidensheterogeneformsprogheletidenkræverhhv.muliggørskiftendeindstillinger. Idetdenforblev fri, ikke-hierarkiskplaceret ihelhedenafelementeridennespecielleteatersituation,kunnedenbliveopfattetforskelligtafforskelligebesøgende: somauditiv rytme, som til-tale, som samling afbetydningsmateriale,somenpersonligmonologsmønster,somalmenmodel.

Besættelse af en tale, der har bemægtiget sig aktørens kropslige stemme, iHamborg; spaltningmellemrumoplevelse,kropsaktionogen løsrevet »ved sidenaf«tonendestemmeiFrankfurt;polyfoniafovervejendeklassiskagerendeskuespil-lere,deroptræderendnuengangispejletsmedialeformidling,iLondon.Ialletretilfældefrembringerteatret,hvergangmedforskelligemidler,etforholdtilteksten,derladersigbegribesomeninddragelseafråderetten,somenaf-sættenafbevidsthe-densmeningskontrollerendeinstans,somendekonstruktionaf»karakteren«,menogsåafdetmoderneskollektiv-subjekter,somennedbrydningafselvdebeckettske»menneskestumper« (Adorno). London-opsætningen »tyder« ganske vist tekstenspostdramatiske struktur,men føjerden ind i en teaterforståelse,der laderdefle-steoverleveredeantagelseruantastede.Menihvertfaldformulererdensubjektetsspaltning.Idetilfældederimod,hvortekst-talenfrascenen,fraperformeren,hentertilskuerenudafhanssplendid isolation,derdrejerdetsigomforskelligeformerforetpostdramatiskteaterafstemmer(ogsånårenenestestemmeladerenflerhedaf

11Just a word on a page and there is the drama

stemmerblivehørlige),hvordetdramatiskedispositivsamtidigudviskesforatfor-stærketekstenskraftsomsfæreforentil-tale.»Drama«bliverherikkeintegreretienvisuelellermusikalskdramaturgi(RobertWilson),ikkeoverførttilkoriskeformer(EinarSchleef )eller»konkretteater«(JanFabre),ikketilformer,hvortekstenbliveroptagetsomdokumentariskmateriale(StefanKaegi)ellersompastichepåoffent-ligediskurser(RenéPollesch)–altsammenmulighederisamtidenspostdramatiskæstetik.Tekstenfremtræderlangtsnarereisitfuldeomfangsompoesi,lydbilledeogrefleksion,ogbliversomtiltaleogtilskyndelseteatretshovedmotiv.Alle,næstenallesprogetsmulighedersomperformancekommerispilidisseformerforetpostdra-matiskteaterafstemmer.

Oversat af Laura Luise Schultz

Hans-ThiesLehmannerprofessor iTeatervidenskabv. JohannWolfgangGoetheUniversitetet,FrankfurtamMain.Harbl.a.publiceretTheater und Mythos(1991),Postdramatisches Theater(1999)ogDas Politische Schreiben (2002).

noter1—Smlgn.Hans-ThiesLehmann:»Stückezertrümmern«,in:Zeitung des Schauspielhauses Bochum,nr.

25,1999,s.8-12.2—Ibid.3—Efterhåndenbliveradskilligeområder,fxbyen,beskrevetsomtekst.Byenerganskevistlængeble-

vetbetragtetsomtekst.Menhvordanbrugernespraksis(deresperformance)vedvarendegenskriverdenne tekst, er først fornylig–MicheldeCerteau– trådt tydeligere frem ibevidsthedensomfølgeaferkendelsenaf,atdegivnesamfundsmæssigestruktureringerpåingenmådefungererudenbrydninger,menrentfaktiskgiverdetilsyneladenderentmanipuleredesubjekteretvistspillerumforderesegen»tekst-praksis«.

4—Smlgn.SaskiaReither:Computerpoesie. Studien zur Modifikation poetischer Texte durch den Com-puter,Bielefeld2003.

5—Smlgn.Hans-ThiesLehmann:Postdramatisches Theater,Frankfurt/M.1999.6—IPostdramatisches Theaterfaldtdiskussionenaftekstenaltforknapud,fordidetdérhandledeom

undersøgelsenafdepostdramatisketeatermidler,ikkeomanalysenaftilsvarendetekstformer.Ensådananalysevilsætteaffranyerearbejder,førstogfremmestGerdaPoschmannsfortjenstfuldestudieDer nicht mehr dramatische Theatertext(Tübingen1997).Dedervundneindsigtervillesåskullerelaterestilbagepåanalysenafteaterrealiteten.

7—SarahKane:4.48 Psychosis,London2000.8—Spørgsmåletomoversættelsenladerjegligge.Medentekst,hvortiltaleformen»you«konsekvent

bliverbrugtmedhenblikpåfleremuligeadressater,kanmanalleredeudfradennedetaljegøresigklart,hvilkevanskeligheder–somDursGrünbeiniøvrigtfordetmesteløseryderstoverbevisende–overførelsentiltyskførermedsig.

9—Kane:4.48 Psychosis,s.3.10—SarahKane:»DramawithBalls«,in:The Guardian,20.8.1998.11—Hans-ThiesLehmann:»GesteigerteGegenwart«in:sitz!platz!,HamburgerSchauspielhaus,Ham-

burg2002,s.26-29,her.s.28.

karakterensopløsningidiskursen:fraGertrudesteintilRenépolleschAf Laura Luise Schultz

GertrudesteiniGießenI 2003 holdt professor emeritus og grundlægger af Institut für AngewandteTheaterwissenschaftiGießen,AndrzejWirth,sintaleianledningafinstituttets20års-jubilæum.»LobderdrittenSache»hedder talen,ogenafunderoverskrifternelyder »MitGertrudeSteinnachGießen».Her fortællerWirthbl.a.om,hvordanhani1981rejstetilGießenforatholdeenprøveforelæsning.HanvalgteattaleomGertrudeSteinisikkerforvisningom,atdetnokskulleafskrækkeansættelseskomi-teen,somvarpåudkigefterendramaekspert.ToåreftervardesenesteårtiersmestvisionæreteaterlaboratoriumiEuropaenrealitet.1Såderstårdet;hanharselvsagtdet:IntroduktionenafGertrudeSteinbetegneretafgørendemomentiudviklingenafdetpostdramatiske teater, som instituttet iGießennuharværet eneuropæiskforpostforiover20år.

Detvarikketilfældigt,atdenpolskfødteprofessornetopbragteGertrudeSteinmed sig til Gießen, da han vendte tilbage til Europa efter mange års ophold iCalifornienogikkemindstNewYork.

Hvisvikiggeroverpådenandensideafatlanten,tildennewyorker-avantgarde,der må betegnes som nært beslægtet med det tyske postdramatiske teater, ser vinemligSteinsaftrykpåmangeafdemestmarkanteteaterkunstnere:SidenJulianBeckogJudithMalinavalgteatåbnederesLivingTheatrei1951medenopsætningafSteinsDoctor Faustus Lights The Lights,erdettestykkeblevetenslagsadelsmærkeforoffoff-Broadway-grupperne.OgsåTheJudsonPoetsTheatre,RichardForeman,RobertWilsonogTheWoosterGroupharsidenopsatdettestykke,hvormedmantilsyneladendeindskriversigiensærligteatralavantgardetradition.Dissekunstnere–ikkemindstTheWoosterGroup–harigenforbindelsertilyngregenerationerafnewyorker-gruppersomElevatorRepairService,BigArtGroup,TheBuilder’sAssociation,m.fl.,hvisudtrykpåmangemåderliggergansketætpådetnyetysketeater.

DentætteforbindelsemellemNewYorkogGießen,mellemamerikanskavant-gardeteater og tysk postdramatisk teater, hænger i høj grad sammen med netopAndrzejWirthssærligeudsynogverdensborgerskab.Dahanislutningenaf1960’ernemåtteforladedetkommunistiskePolen,komhanligesomlandsmandenJanKotttilCalifornienogsidentilNewYork,hvorhanudvikledesin»praxeologi»,ideenomatkombinereteoretiskteatervidenskabmedpraktiskteateruddannelse.Hankomtil

> Trine Dyrholm i Sarah Kanes »4:48 Psychosis« (Edison, iscenesættelse Jacob Schokking, foto: Hansen.com)

14 LauraLuiseSchultz

USAefterflereårsarbejdesomteaterkritiker,menogsåmedpraktiskerfaringfrabl.a.opholdhosGrotowskiogsomassistentforBrechtvedBerlinerEnsemble.

MeddirekteinspirationfraamerikanskeuniversiteterskombinationafteoretiskuddannelseogpraktiskkunstneriskarbejdeudvikledeWirthiGießeneneuropæiskversionafdennetradition.Kombinationenafpådenenesidefilosofisketeksteroghardcore-teoriogpådenandensidepraktiskarbejdemedinternationalestjerne-kunstnereoverlodihøjgraddestuderendetilatfindederesegenvejindenforetkraftigtudvidetteaterfelt.Udafdettearbejde,dennedannelse,erkommetkunst-neresomRenéPollesch,RiminiProtokoll,SheShePop,Hans-WernerKroesinger,m.fl.

Detvaraltsåi1981,AndrzejWirthtogtilGießenmedGertrudeSteinikuffer-tenforatholdeenprøveforelæsning,somsidenskulleføretilgrundlæggelsenafdeteneståendeinstitutforanvendtteatervidenskab.Dengangistartenaf80’erneskrevWirthdesudennoglesmåartikler,derstadigudgørnogleafdemestindsigtsfuldeteatervidenskabeligeudlægningerafGertrudeSteinsæstetik.Tilsammenformulererdisseartiklerpræcist,hvordanGertrudeSteinisineskuespilforegrebmangeafdevæsentligsteeksperimenteridet20.århundredesteater.SåledesskriverWirthienartikelfra1982,»GertrudeSteinundihreKritikderdramatischenVernunft»:

Steinsstorslåededekonstruktiontjenteetkonstruktivtformål,ogmanserførstidag,at hendesmålsætninghar foregrebet eller forberedtnæsten alt, hvad teatret i dagstræber efter:dets tidsopfattelse (Beckett),dets eksistentielle tendens (Grotowski),detsformal-informalestruktur(RobertWilson),detserkendelsesteoretisketendens(RichardForeman),detssprogligestrategier(Handke),detsoperaagtigeblandings-former(WilsonogPinaBausch).(Wirth1982b,73).2

DetvarogsåWirth,deralleredeistartenaf1980’ernebegyndteatbrugebetegnelsenpostdramatiskomteaterformerog-teksterafStein,Kandinskyogdenpolskedrama-tikerWitkiewicz,derikkelængerelevedeoptilklassiskedramatiskeformater:

Detbetydergrundlæggendeenpost-dramatiskposition.Forselvfølgeligkanvikunmetaforisksige,atDen gule klangeretskuespil.Deterivirkelighedenpost-drama-tisk.OghosWitikiewiczogSteinharvisåetmegetmassivtforsøgpåatdekonstrueredramaet(...).(Wirth1989[1985],295).3

Detocitaterviser,hvordanWirthsunikkekombinationafenbredteaterhistoriskviden,kombineretmedførstehåndserfaringfradeteuropæiskeogamerikanskesam-tidsteater,ogikkemindstkombineretmedensolidfilsofiskuddannelseogudbliktilsamtidenspoststrukturalistiskefilosofi,giverhamenpræcisforståelsefor,hvaddererpåspilidissetidligeavantgardeforfatteresteatertekster:endekonstruktionafselvedendramatiskestruktur,enpostdramatiskposition.Wirthformårdermed,i

15Karakterensopløsningidiskursen

enisigselvdekonstruktivistiskgestus,atpåpegedenvidtrækkendeeffektafnogleafdeteaterhistorisksetmestoverseteogudgrænsedeteatereksperimenteridentidligeeuropæiskeavantgarde.Mendetersærliginteressant,athanknytterdemsådirektetil konkrete kunstnere og aktuelle tendenser i sin samtids teater. Det var præcisdenneomsætningafdehistoriskindvundneindsigterogerfaringertilpraktiskeogtidssvarendeteaterformer,derskullekommetilatudgøreWirthsunikkebidragtilskoleniGießen.

GertrudesteinogdetpostdramatisketeaterDetblevdogikkeWirth,menhansmangeårigekollegavedInstitutfürAngewandteTheaterwissenschaft,Hans-ThiesLehmann,derskullegørebegrebetomdetpost-dramatisketeaterudbredtiakademisksammenhæng,nemligmedsinbogfra1999omPostdramatisches Theater.IbogenafsøgerHans-ThiesLehmannenrækkefor-skelligartedeteaterpraksisserfradet20.århundrede,somtilsammentegnerenten-densvækfradetdramatiskeparadigmeoghenimodetpostdramatiskteater, somLehmannhævderudkrystalliserersigidensidstedelafårhundredet,fra1960’erneogfrem.

Hvadderkarakterisererdisseteaterformererderesradikalebrudmeddetdra-matiske ideal, der op igennemdenvestlige teaterhistorie varblevet rendyrket ogknæsatsomdenidealeteaterform.IlighedmedWirthplacererLehmannGertrudeSteinsomentidligforløberfordetpostdramatisketeater:»FürdaspostdramatischeTheateristdieÄsthetikSteinsvongroßer,außerhalbAmerikasmehruntergründi-gerBedeutung.»(H.-Th.Lehmann1999,105).4JegskalidetfølgendeforsøgeattrækkeSteinsbetydningfordetpostdramatisketeater,ikkemindstiTyskland,fremaf undergrunden. MedWirth i baghånden vil jeg især fokusere på to indbyrdesforbundneaspekter:Nemlighvordanreartikuleringenafforholdetmellemtekstogforestillingidetpostdramatisketeaterførertilenopløsningafdialogenogkarakte-rensstatussompsykologiskomdrejningspunktfordendramatiskehandling.

GertrudeSteinvarenafdetidligsteeksponenterfordetopgørmeddramaet,derkulminereridetpostdramatisketeater.Frasinplaceringidenhistoriskeavantgardeibegyndelsenafdet20.århundredeforetogSteinenkonsekventdekonstruktionafsamtligedetdramatisketeatersgrundantagelser–etopgør,derstadiggivergenlydidetnyskabendeteaterafidag.Foratforstå,hvorgennemgribendedetteopgørkomtiludtrykhosStein,kandetværenyttigtførstatsepå,hvordandetidealedramatagersigud.

detdramatiskeidealI sinTheorie des modernen Dramas fra1956definererPeterSzondidramaet som»absolut».Hervedskalforstås,atdramaetsomkunstartkræverengenremæssigren-hed:»Dramaeterabsolut.Foratkunneværerenrelation,dvs:foratkunnevære


dramatisk,mådetværeløsrevetfraalt,hvaddererudvendigtiforholdtildet.Detkenderintetudenforsigselv.(Szondi,15).5Szondibetoner,atdetteabsoluttedra-maidealopstårirenæssancenogetablerersigiklassikkensometforsøgpåatgøremellemmenneskelige relationer til centrum for teaterværket. For at kunne foku-sere fuldstændig på denne mellemmenneskelige relationalitet [zwischenmenschli-cher Bezug]sættesdialogenicentrumsombærendefordramaet,ogprolog,korogepilogudskilles.DermedadskillernyeretidsdramasigifølgeSzondifrasåveldenantikke tragedie sommiddelalderens liturgiske spil,detbarokkeverdensteaterogShakespeareshistoriskestykker.Dialogenskalfødesudafdetabsoluttedramatiskenuogmåpåingenmådeoplevessomforfatterensord.Påsammemådeertilskuerenfuldstændigfraværendefradendramatiskeværkvirkelighedogmåikketiltalesellerpåandenmådeinddragesiværketsvirkelighed.Hellerikkeskuespillerensrelationtilrollenmåværesynlig,tværtimodkrævesenfuldstændigsammensmeltningmel-lemskuespillerenogdendramatiskefigur.Dramaetmågenereresinegentid,hvertnumåopståmotiveretudafdetforegåendeogledefremtildetnæste,udenhen-visningtilandretidshorisoner(historiske,narrative).Tilsvarendemåsceneskiftenebegrænses,såhellerikkedenrumligeerfaringlukkerreferencertiludenforståendevirkelighedsdimensionerindidramaetsabsolutteværkvirkelighed.Dramaeter»denaltidnutidige(1)mellemmenneskelige(2)hændelses(3)digtform«(Szondi,74).6

Trodsbruddetmeddenantikketragedieerdetdramaideal,somkarakteriseredenyeretidsteater,funderetiAristoteles’Poetik,hvispragmatiskebestemmelserophø-jedesogabsoluteredestilidealekrav.DetergrundlæggendeAristotelesprivilegeringaffablen,derdeterminererdramaetskravomatvære»absolut«,etselvgyldigtkos-mos.Detteidealkulminererinaturalismen,hvordramaetskriseimidlertidogsåsæt-terindifølgeSzondi.F.eks.kommerHenrikIbsenspsykologiskmotiveredebehovforatrullepersonernesfortidopikonfliktmedtidens,stedetsoghandlingensidealeenhed.

tekstenskriseiteatretSzondisbogbeskriveraltsåenkriseidetdramatiskeideal,enkrise,somiSzondisBrecht-inspirerededialektiskeanalysesættersigigennemsomenepiskdrejningafteatret,ikraftafethistoriskbetingetbehovforatkunnerefereretilvirkeligheds-dimensionerudenfordendramatiskehandlingsherognu.MensomHans-ThiesLehmanngøropmærksompåiPostdramatisches Theater,såerdenklassiskemodstil-lingmellemepiskogdramatisk,somSzondihenterhosGoetheogSchiller(forudenaltsåhosBrecht),utilstrækkeligiforholdtilatanalysereforandringerneiselvetea-tretsudvikling.Szondisanalyserettersigmoddramaetsopløsningpåtekstensniveau,mensdet,derskeridetpostdramatisketeater,er,atteatret og dramaetsimpelthenglider fra hinanden: »Der findes teater uden drama«, som Lehmann konstaterer(H.-Th.Lehmann1999,44).7Nemligetteater,derharopgivetdenrepræsentation


af et selvgyldigt, fiktivt kosmos, som dramaet havde knæsat som den herskendeteateræstetik.8

Somdet fremgårafLehmannskritikafSzondi,bliver forholdetmellemtekstog teater et centraltkrisepunkt iopgøretmeddendramatiskemodel.Lige sidenAntoninArtaudisineteksterfra1920’erneog30’ernegjordeoprørmod»drama-tikerensomGud«,derreduceredeselvedensceniskeforestillingtilenblegafglansafdetlitteræreværk,ogistedetsøgteatsættedetkropsligenærværicentrumforteaterkunsten,harmodsætningsforholdetmellemtekstbaseretdramatiskteaterogkropsbaseretperformanceteatertegnetenindrespændingogspaltningidetvestligeteater.

Artaudsopgørmeddenrepræsentativeognarrativedramaturgi,somkarakteri-serededetnaturalistisketeater,blevforegrebetiandredeleafdentidligeavantgarde,somf.eks.futuristerneogdadaisternesafvisningafdetborgerligedramatisketeatertilfordelforcabaretensepisodiskeogtværæstetiskeformatermedderesbetoningaffysiskeogvisuelleudtryksformer.OgArtaudsinsisterenpådetudeltefysiskenær-vær,der somrensanselighedbrænder igennemalle repræsentationssystemer,blevsiden taget op af store dele af den performancekunst, der udkrystalliserede sig iandenhalvdelafdet20.århundrede.

Opigennemdet20.århundredesvestligeteatersermansåledesenudspaltningi to indbyrdes antagonistiske traditioner, hhv. et tekstbaseret dramatisk teater ogen anti-litterær performancetradtion med rødder i den historiske avantgarde fraårhundredetsbegyndelse.

GertrudeSteinsskuespilogteateræstetikplacerersigligepræcisikløftenmel-lemdissetotraditionerogpegerdermedfremmodetteaterbegrebhinsidesdennemodsætning.Frem for at placere sig i entenden litterære ellerden anti-litteræreposition,gårGertrudeSteinisineskuespilindogdekonstruererselveforbindelsenmellemtekstog forestilling.Steins skuespilerkomponeretpåensådanmåde,atforestillingenaldrigkanblivereducerettilensimpel3-dimensionelillustrationafteksten,ellersagtpåenandenmåde:sådanattekstenaldrigvilkunnedeterminereenbestemtopsætningsommereautoritativendenanden.

SomdetfremgårafPostdramatisches Theater,skeropgøretmeddetdramatiskeidealienløbendeprocesgennemheledet20.århundrede.Deterimidlertidførstfra1960’erne,atteatretifølgeLehmannomsiderfårfrigjortsigfradetsbundethedtil fablen og repræsentationen i en sådan grad, at man kan tale om et egentligtpostdramatiskteater.SåledesmåLehmannfortsatforståBrechtsteaterindenforetdramatiskparadigme:

IBrechts teorigemte sigenhøjst traditionalistisk tese:Fablen forblev teatretsalfaogomegaforham.Menudfrafablenladerdenafgørendedelafdetnyeteaterfra60’ernetil90’ernesigikkeforstå,jaladerikkeengangdentekstformsigforstå,somteaterlitteraturenharantaget(Beckett,Handke,Strauß,Müller...).(H.-Th.Lehmann1999,48).9


SelvomLehmannherunderstreger,atogsåteatertekstenerblevetpostdramatisk,forbliverspørgsmåletomteatretsforholdtiltekstenafgørendeforLehmann.Såledesskelnerhannetopmellemdetmoderneogdetpostdramatisketeaterudfraderesrespektiveforholdtiltekstensomstyrendefordensceniskefremstilling:

Men førstnår teatermidlernehinsides sprogetbliver ligeberettigetmed tekstenogsystematiskladersigtænkeogsåudenteksten,erdetfuldeskridttildetpostdramtisketeatertaget.(H.-Th.Lehmann1999,89).10

ParadoksetiforholdtilGertrudeSteiner,athunsomdigter,som»postdramatiker«,foretager denne frisætning af teatret fra tekstsiden, »inde fra« selve den litteræretekst, ikraftafdenmåde,huntænker teaterteksten idens relationtilopførelsenpå.Selvomhunsommodernistiskdigter forholder sig til teatret fra tekstsiden idenforstand,athunskriverskuespil,plays,såforholderhunsigisineskuespilogforelæsningerihøjeregradtilteatretogskuespilletudfrateatraleproblemstillinger–herunderforholdettilteksten,somihøjgradbelysesfrateatersiden–endudfradramatiskeproblemstillingervedrørenderepræsentationenafetfiktivtunivers–enproblemstillinghuntværtimodihøjgradharlagtbagsig.

Steinskriverm.a.o.teatertekster,derikkelængereerdramatisk-mimetiske,mensnarerekanbetegnes somperformative i sig selv.Et skuespilafSteinkanbetrag-tes som en verbal performance, hvor ordenes indbyrdes relationer og bevægelserudgørdetperformativespil.Steingøridenbevægelseopmedmangeafdesammedramatiskegrundantagelser,somproblematiseresindenfordetpostdramatisketea-ter:Steinsskuespilsætterspørgsmålstegnvedskuespillerensrelationtilrollen,vedforholdetmellemsceneogsal,forholdetmellemtidsligtforløbogrumligtnærvær,mellemdet,vihører,ogdet,viser,osv.

Deterselvedennedekonstruktionafdramatiskegrundantagelser,derhargjortdetsåvanskeligtforteatretatarbejdemedSteinsskuespil,fordidetnetopharværetsåvanskeligtat tænkehinsidesdissegrundantagelser:Hvordanskildrekarakterer,der ikkelængere ladersigadskillefrahinanden, iendramatiskteaterkonvention,derbyggerpåoptimalidentifikationmellemskuespillerogrolle?Hvordanfremstilleetnarrativtforløb,derspaltersigietuendeligtantalsamtidigehandlingstråde,nårdramaetbyggerpå tidens, stedetoghandlingens enhed?Oghvordanoverføre etkompletrelationeltfeltafvirtuelleverbaleforbindelsertilteatretsfysiskerum?

Determinpåstand,atmangeafdeherskitseredemodsætningermellemtekstogteaterhængersammenmedenvanskelighedvedattænkeselveforholdetmel-lemsprogogkrop,tekstogteater,addesammeåbne,relationellebaner,sommaneksperimenteredemedindenfordeenkeltekunstarter,hhv.litteraturenogteatretbetragtethverforsig.

Hvordetfysisketeaternokåbnededensceniskehandlingfornye,postdrama-tiske udtryksformer og relationer mellem performere og publikum, og hvor den


modernistiskelitteraturogdramatiktilsvarendeåbnedeforengentænkningaffor-holdetmellemsprogetogdetsgenstand,derhardetværetmegetvanskeligtatkon-cipereselveforholdetmellemtekstogteatersomfunderetiandetendenmimetisklighedsrelation.

GertrudeSteinderimodtænkersigforholdetmellemtekstogforestillingsomfunderet i en forskelsrelation.Dermeddragerhun ikkebarekonsekvensen afdenmodernistiskegentænkningafværketsforholdtilvirkeligheden,menbringerdennegentænkningmedoverisinkonciperingafselvetekstensrelationtilforestillingen,dvs.tekstensrelationtildénfysiskevirkelighedellerandethed,somteatretudgørforteksten.

opgøretmeddenaristoteliskepoetikWhenIseeathingitisnotaplayforme,butwhenIwritesomethingthatsomebodyelsecanseethenitisaplayforme.(GertrudeStein,Everybody’s Autobiography,199).

IdettecitatformulererGertrudeSteinetcentraltbrudmeddenaristoteliskepoetikskravom,atdramaetskalgøredetfraværendenærværende.HosAristoteleshedderdettilsammenligning:

Digterenbørkonstruerefablenogudarbejdedensprogligeformsåledes,athansåvidtmuligtser situationerne for sig;thinårhanpådennemådeser begivenhederne så tydeligt, som om han selv var tilstede ved dem,vilhankunnetræffedetrigtigeogværemindstudsatforatoverseselvmodsigelser.(Aristoteles,Poetikken,1970,53,kap.17.Minekursiveringer).

Sammenligningen med Aristoteles afdækker, at der implicit i Steins formuleringligger et opgør med selve den dramatiske model, sådan som den er funderet iAristotelesPoetikmedhenblikpåatformalisereogoptimereenmimetiskrealisme»udenselvmodsigelser«.HvorAristotelesbetonerdigterensvisualiseringafdedra-matiskesituationer,hævderSteinfrejdigt,athun,netopnårhunskriverskuespil,ikkekansedemforsig.Stein-citatetfortsætter:

WhenIwriteotherthingsnotplaysitissomethingthatIcanseeandseeingitisinsideofmebutwhenIwriteaplaythenitissomethingthatisinsideofmebutifIcouldseeitthenitwouldnotbe.(GertrudeStein,Everybody’s Autobiography,199).

HergørSteindetligefremtilengrundpræmis,selveskuespilletseksistensberettigelseoggenremærke,athunikkekansedetforsig.Detvigtigstehererdengestus,derliggeri,atSteindermedafskriversigdramatikerenssuverænitetsomophavsmandtildramaet.Hunafskriversignaturligvisikkeophavsrettentildendramatisketekst,men hun understreger, at det er nogle andre, der skal visualisere den – nemlig i


opførelsen.»AndleavemetheIleavetoyoualltherestoftherevelation«hedderdetf.eks.istykketSaints and Singingfra1922.

GertrudesteinslandskabsteaterSteinsopgørmeddenmimetiske relationmellem tekstog forestilling tydeliggør,hvordansplittelsenomkringtekstensstatusidetmoderneteaterhængersammenmedetgenereltopgørmedoverleveredemimetiskerepræsentationsparadigmer,somfandtstedpåtværsafkunstarterne.Detautonomekunstværkmeddetsfunderingilinearperspektivet;denafgrænsedenarrativefortællingmedbegyndelse,midteogafslutning;ogdetplotbaseredefjerdevægs-dramaproblematiseredestilfordelforennyopmærksomhedpåsamspilletmellemkunstarteroggenrer,påforholdetmellemformogmateriale,påforholdetmellemsubjektogobjekt,ogpåinteraktionenmel-lemværkogmodtager.

Underdetteopgørliggerennyforståelseafforholdetmellemkunstogvirkelig-hed,funderetinoglebrederementalitetshistoriskeforskydningerogvidenskabeligenybrudomkringstartenafdet20.århundrede.Opfattesvirkelighedensomfluk-tuerende,relativogkompleks,kanværketsrelationtilvirkelighedenikkelængereopfattessomenobjektivafspejlingafenstabilvirkelighed,ligesomerkendelsenafiagttagerensindskrevethedidetiagttagneproblematisererstabilesubjekt-objektpo-sitioner.

Intet stedkommerSteinsopgørmedentydigtmimetisk-narrative repræsenta-tionsmodellerklareretiludtrykendihendesbegrebomskuespilletsomlandskab.Detersamtidigilandskabsstykkerne,hendesopgørmeddetdramatiskeidealkom-mertydeligsttiludtryk.Ikkeforingentingerdetdanetopogsådettebegrebomlandskabsteater,hunteaterhistoriskerblevetmestanerkendtfor.11

NårStein i forelæsningenPlays fra 1934 vælger at betegne sine skuespil somlandskaber,udtrykkerhuniførsterækkeetopgørmeddetplotbaseredeteater.Vedatbestemmesineskuespilsomlandskaber,hvilketjobetegnerenbilledkunstneriskgenresåvelsometfysiskstykkeland,markererStein,athunikkeønskeratskrivedramatiskeskuespilmedetlineærtplotogenaristoteliskdramaturgi.Istedetforsø-gerhunatskabeenformforkaleidoskopisktekst,dernokrummermasserafrelatio-nerogbevægelsermellemdeenkeltefigurerogobjekter,mensomikkeunderordnerdissebevægelserundernogensamlendenarrativudviklingslogik.Snarereerdertaleometvirtueltspilmellemmuligebetydningsrelationerienkompleksrum-ogtids-fremstilling,derinvolverersåvelvirtuellesomrealeaspekteraftekstenogopførelses-situationen.RobertWilsonbeskriverSteinsstykkeFour Saints in Three Actssom:»aworkthatisofnotime–nottimeless,butfulloftime–ofnoconclusions,nobeginning,noend.Itispartofacontinuousline.«(Wilson1996,2).

Steinslandskabsstykkerskaberikkenogetfiktivtuniversikonventionelforstand.Snarere genererer de visuelle kompositioner i et scenisk rum.Hermed foregriber


dedeleafdetsenereperformanceteater,somf.eks.RobertWilsonstidligeproduk-tioner.Hererikketaleomenfiktivafspejlingafenydrevirkelighed,menomenkontinuitetmellemværkogvirkelighed–ienforegribelseafperformancekunstensogdetpostdramatisketeatersbetoningafteaterrummetsomrealtrumforendirekteudvekslingmellempublikumogperformere.Steins landskaberer realekomposi-tioner i tid og rum, på samme måde som det bylandskab, hun indbefatter i sitlandskabsbegreb:»ThenasIsaidstreetsandwindowsarealsolandscape...«(Stein,Plays,81).

ISteinslandskabsstykkererdenpsykologiskekarakterikkelængereicentrumforplottet,ogkarakterenbeherskerhellerikkedialogen.Snarereforekommerkarakte-rerneatmaterialiseresigudafsprogetselv,nårencollageafstemmerperformativtfremkalderetuniversafskiftendevisuelleogfølelsesmæssigemønstre.Steinskarak-terer ermåskenok travltoptaget af atbevæge sig rundt ideres landskab aford,menplottetertilsyneladendestatisk.SomSteinforklarerisinforelæsningPlays:»Alandscapeifiteverdidgoawaywouldhavetogoawaytostay.«Hendeskaraktererudfører handlinger, der ikke er involveret i nogen form fornarrativ progression.Etafdegreb,Steinbenytterforatundgåetnaturalistisk,psykologiskteater,eratspalteogfordoblesinekarakterer.IFour Saints In Three Acts,Steinsmestberømtelibrettofra1927,serhverkarakterf.eks.udtilatoptrædeiadskilligeinkarnationerpåsammetid.

SaintTherese.Howmanysaintsarethereinit.SaintTherese.Thereareverymanymanysaintsinit.SaintTherese.Thereareasmanysaintsasthereareinit.SaintTherese.Howmanysaintsarethereinit.SaintTherese.Therearetherearetherearesaintssaintsinit.(GertrudeStein, Four Saints In Three Acts).12

Herserman,hvordanSaintTheresenævnesigenforhvernyreplik,somomhunentenoptræderisåmangeversionerpåenogsammetid,eller,somomhunforan-drersigfraøjebliktiløjeblikogpåenmådeerennykarakterforhverreplik,hunsiger.Endnumeremarkanterdetmåske,atpassagenviser,hvordanSteinundladeratlæggesigfastpå,hvormangehelgener,deregentligskaloptrædeistykket.Deternetopikkeforfatterens,meniscenesætternesopgaveatbestemme,hvormangeskue-spillere,derf.eks.skalspilleSaintTherese.Steinsstykkereridenforstandenslagsverbaleogkoreografiskepartiturer,hvisendeligerealisering–f.eks.fordelingenpåskuespillereogstemmerogikkemindstdenvisuellefremstilling–stårfuldstændigåben.

karakterensopløsningidiskursenSteinsspaltningafkarakterenbetegneretopgørmeddetpsykologiskesubjektsom


omdrejningspunktfordendramatiskehandling.Steinskaraktererbliverheltkon-kretspredtudirummet,iscenenslandskab,fremforatbindedettesceniskemulig-hedsrumietenstrengettidsligtforløb.Dennedekonstruktionafkarakterenforbin-dersighosStein,ganskekonsekvent,medenløsrivelseafdialogenfrakarakteren.Ellermåskesnarereenopløsningafkarakterenidiskursen,somAndrzejWirthharformuleretdet (Wirth1982a,38).Dendramatiskefigurmister ifølgeWirth sinautonomiogblivererstattetafen»collageafstemmer«(Wirth1982a,38):

Dettematiskekommerikketilsyneiformafenfabel,mensomimusikken,fordeltpådeidiskursenskropfritsvømmendenøglefraser,oggennemderesmotiviskegen-tagelse.(Wirth,1982b,67).13

SåledessermaniSteins landskabsstykkerkaraktereropståogmaterialiseresigudafordspilforsenereigenatforsvinde:»IhavefeltcalledtocallallarevisionandIreviseHelenWise,andBeatriceWiseandHenryWise...«(GertrudeStein,Saints and Singing).

SomviogsåsåovenforicitatetfraFour Saints in Three ActserderheletidenetfremhævetmetasprogligtlagiSteinsstykker.Netopdettemetasprogligelagbestem-mer Wirth som Steins mest radikale skridt. Han skriver om hendes stykker fra1930’erne:

GertrudeSteinssærstillingitredivernesdramatiskelitteraturberorpådenudtryk-keligetematiseringafdramaetsogteatretsmetasprogogdenkonsekventeanvendelseafetsystemafsekundærekodersomdetprimæresprogplan.Detvarvelnokdetmestradikaleskridt,atgøredramaetabstraktgennemopløsningenaffiguren(...).(Wirth,1982a,39).14

Deteraltså ifølgeWirth ikraftafdenneudnyttelseafmetasproglige, sekundæresprogkoder,Steinbliveristandtilatopløsedenpsykologiskekarakterforståetsometautonomtkernesubjekt-ogdermedfrigøreskuespillerenfrahendesbindingtilrollen.Hos Stein har karaktererne ingen stabil, autentisk identitet,men er fuld-stændig indlejret idiskursensverbale landskab,deresbevægelser, tilsynekomstogforsvindenfølgerbevægelserneitekstenspartitursnarereendatværebetingetafetbagvedliggendeplot.Ognetopsådanerhendesstykkerblevetspillet:ITheWoosterGroupsopsætningafSteinsDoctor Faustus Lights The Lightsgliderperformerneindogudafforskelligeidentiteter,hosWilsonspillerflereperformeredensammerolle,somsåledesspaltersigogspredersigpåscenenforøjneneafos,iensamtidigreali-seringaffleremuligeidentiteteroghandlingstråde.

MeddenneopløsningafkarakterentagerSteinde–iflerebetydninger–drama-tiskekonsekvenserafdenmodernistiskeerkendelseafidentitetensrelativeogrela-tionellekarakter.Steinsdemonteringafdendramatiskefigurartikulererenuforfær-deterkendelseaf,atmeddenkriseidetstabile,afgrænsedesubjekt,somsatteind


medmodernismen,blevselvegrundlagetfordendramatiskemodelundermineret.Hermed står Stein ikke i modsætning til, men er tværtimod i overensstemmelsemedstoredeleafperformancekunstensafsøgningafkroppensogidentitetensgræn-ser, forvandlingerog iscenesættelser.SomElinorFuchskonstaterede iThe Death of Characterfra1996,vardramaetskriseidet20.århundredetætforbundetmedsubjektetssocialedestabiliseringogudvendiggørelse:

Theinteriorspaceknownas»thesubject«wasnolongeranessence,anin-dwellinghumanendowment,butflattenedintoasocialconstructionormarkerinlanguage,theunoccupiedoccupantofthesubjectposition.(Fuchs,3).15

Denopløsningafdetdramatiske subjekt, somvi serhosStein–og imindreradikalversioniBrechtsverfremdungafrollenfraskuespilleren,ogiBeckettspara-lyseredefigurerogstatiskelandskaber–tegnerenpostdramatisktrådidenmoder-nistiskedramatik,somikkestårimodsætningsforholdtil,menlangthenadvejenmodsvareropgøretmeddettekstbaserededramaiperformancetraditionenogdetfysisketeater.Afvisningenaftekstenistoredeleafdet20.århundredesteatervarfunderetietopgørmedetbestemtdramatiskideal,derprivilegeredefablenogder-fornaturligtvarfunderetidetlitteræreforlæg,teksten,dramaet.Mendetinteres-santeer,atettilsvarendeopgørmeddramaetsformfandtstedindenfordrammatik-kenselvidensammeperiode,hvorvimedGerdaPoschmannsordsåfremkomstenaf»denikkelængeredramatisketeatertekst«.16Såvelidenpostdramatiske teatertekstsomidetpostdramatiske teater servietopgørmeddendramatiskemodel.Steinsendeligeopløsningafdendramatiskekaraktersomautonomtsubjektbetegner,somWirthalleredetidligtpåpegede,»detmestradikaleskridt«idetteopgør.AlleredeisinlæsningafSteinfremhæverWirthdermeddenegenskab,somsidenhenskullebliveenafdevigtigstehosdengenerationaftyskekunstnere,hanselvkomtilatprægegennemsitvirkevedInstitutfürAngewandteTheaterwissenschaftiGießen:opgøretmeddetafgrænsedeogstabiledramatiskesubjektsomomdrejningspunktogudgangspunktfordramaetsdialog,handlingogmening.

karakterensopløsningidiskursen–hosRenépolleschEn af de studerende, der i Gießen blev udsat for Wirths promovering af Steinsradikaleteateræstetik,varRenéPollesch.Ogdetheltcentraleelement,Polleschren-dyrkerisinestykker,kan–direkteellerindirekte–førestilbagetilGertrudeSteinogdettræk,Wirthidentificeredesomhendesmestradikalegreb:Polleschsstykkerharsomderescentraletematikogdramaturgiskeprincipopløsningenafkarakterenidiskursen.

Polleschskaraktererhar ingenselvstændig,fiktiv realiteteller identitet. Ihansudgivnestykkerharkaraktererneingenselvstændigenavne,menerblotmarkeretmed forbogstaverne på den skuespiller, der spillede dem i opførelsen. På scenen


rokererdeindbyrdesogovertageruformidlethinandensreplikker,somvardefuld-stændigudskiftelige,somomdetikkegørnogenforskel,hvemderudsigerhvilkereplikker.Polleschskarakterererreducerettilgennemstrømningsfelterforkombat-terendesocialediskurser,derkørerienuendeligstrømmedderes»identitetstilbud«,ogsomkaraktererneforgævesforsøgeratindtagemerestabilepositionerindenforienhåbløsogvedvarendedestabiliseringsproces.

T:Identifikationstilbudetsom»kvindeligmanager«,somproducerespåmithotelvæ-relse,kommigimøde–dajegtrådteindidetherkolonialistiskudstyredelort,stoddetderpåenellerandenmådesomettilbudometmuligtselv,ogsåbegyndtejegatskrige.(Pollesch2006,23).

HosPolleschsermanteoretiskjargonafpoststrukturalistisktilsnitblandesigmedvulgæreudbrud,management-lingo,filmklicheer, reklameslogans,politiskeflosk-leretc.hoskaraktererudennogenindreidentitetellerkerne,derkanbrydedetteoverophedede limbo inogetderbare ligner en autentisk eller sammenhængendeindividuelsubjektivitet.

SomSolveigGadegøropmærksompåienanalyseafPolleschsStadt als Beute,flyderidentiteternetværtimodisidsteendefuldstændigsammenidiskursernesned-smeltningihyperrealiteten:

Dethandleromatmobilisereogmarkedsføre sin subjektivitetpåbedstmuligvispræcissådansomdenflydendegas,somspillernemedhenvisningtilDeleuzehævdergennemtrængeralt i samfundet,tilhviskerdefirespillereatgøre.Mendetnedslå-enderesultater,atdefirespilleresidentiteterefterhåndenflydermereogmereindihinandenmeddettilfølge,atmantilsidstikkeved,hvissubjektivitet,deter,manmarkedsfører.(Gade,86).

OghosPollesch,somhosStein,erdetofteordspil,derbestemmerhvilkenretning»handlingen«ellerdetdiskursivespiltager:

T:Ja,gut,ichhabmichindieManager-Suiteeingemietet,aberdasheisstnochlangenich,dassmeineKinderunterentwickeltsind.Ichmeineungewickelt.ICHMEINEUNGEWICKELT!SCHEISSE!(Pollesch2002,56).

T:Ja, jeghar lejetmanagersuiten,mendetbetyder ikkemeddetsamme,atminebørnogsåerunderudviklede.Jegmener,atjegikkeharfåetskiftetblepådem.JEGMENERATJEGIKKEHARFÅETSKIFTETBLEPÅDEM!LORT!(Pollesch2006,26-27).

Identyskeoriginaltekstservi,hvordanordspilletmellem»ungewickelt«,sombeteg-nerbarnet,derikkeerblevetskiftet,og»unterentwickelt«,dvs.underudviklet,styrerdialogensudviklingog afslørerdiskursensunderliggendepræmis: atbørnefødsler


erligmedsocialderoutefor(vestlige)kvinder,ogatmanglendefødselskontrologunderudviklinghængersammeniglobaltperspektiv.

Hos Pollesch er der ingen dramatisk udvikling. De vedvarende talestrømmeskanderesudelukkendeafdejævnlige,voldsommeudråb,derimidlertidaldrigfårnogenkonsekvenserfordenubrudteordstrøm.Samtdesceneskift,deridentryktetekstudelukkendeermarkeretsom»clip«,mensomiforestillingenspillerenheltcentralrolle:performativeoptrin,derbetegnerenslagsfysiskudladningellerforsøgpåatoverdøvediskurserneskakofoni,udførttildrønendepopmusik.

Ofteerpublikumfuldstændigindlejretiscenografien,derløberhelevejenrundtsomenfysiskindhegningoglukningafdenfjerdevæg.Dereringenvejudafdengennemsocialiseredesocialitet.Selvsomkonstruktionogkreativtprojekter iden-titetenenillusion,etimmaterieltprodukt,enperformativeffektaf»detdiskursivesystemafsekundæresprogkoder,«somWirthiagttoghosGertrudeStein.

tekstensomreadymadeEtafdecentraletrækiSteinstidligeskuespilerdialogenskarakterafreadymade.MangeafSteinstidligestykker,desåkaldtekonversationsstykker,fremstårsomløs-revnefragmenterafsamtaler,hunharopsnappetpågaderogcafeerogsidenmonte-reticollage-agtigekompositioner:

HonesttoGodMissWilliamsIdon’tmeantosaythatIwasolder.Butyouwere.YesIwas.Idonotexcusemyself.Ifeelthatthereisnoreasonforpassinganarch-duke.(GertrudeStein,Ladie’s Voices).

HosPollescherdettemontageprincipblevetenerådende,nårskuespillernefremfø-rermereellermindreordrettepassagerfrapoststrukturalistiskteori,hvisgennemgå-endepointepræciser–subjektetsopløsningidesprogligestrukturer.Detersåledesganske konsekvent, at karakter-/skuespillerne er ved at kollapse under vægten afdiskursivtmateriale:

Ordeneogdiskurserneeraltsånoget,derkommeroggår,ogtil tiderforglemmerellerudmattersigselviensådangrad,atdiskursbærerne,detvilsigeskuespillerne,måhavehjælpfrasufflørenforatkunneføretankerækkentilende.(Gade,85).

DetmaniskeogvedvarendeidentitetsarbejdeipostmodernitetenenderhosPolleschidentotaltudtømteidentitet.OgsåhosSteinkunneidentitetstabetfremståilde-varslendeogskræmmende,somf.eks.netopiførnævnteDoctor Faustus Lights The Lights,derblevskreveti1938påkantenaf2.verdenskrig.Hovedpersonenmeddenkomplekseidentitet,somkommertiludtrykidetdobbeltedobbeltnavn,Marguerite


IdaandHelenaAnnabel,farerindledningsvisvildi»thewildwoods«ogkanikkefindesigselv:

OnceIaminIwillneverbethroughthewoodsarethereandIamhereandamIhereoramIthere,ohwhereohwhereishereohwhereohwhereisthereandanimalswildanimalsareeverywhere.(GertrudeStein,Doctor Faustus Lights The Lights).

Menhvismanlæservidere,viserdetsig,atdetallermestskræmmendeidennekvin-deligtdefineredeFaustikkeerdettruendeidentitetstab,menderimodidentitetenstruendefikseringienentydig,maskulintdefineretsubjektivitet:»IamnotanyoneIamtheonlyone,youhavetohavemebecauseIamthatone.«lokkerforførerenildevarslendeisitforsøgpåatunderminerehendesfrihedtilatrummeflereiden-titeter.

SomlesbiskjødeogselverklæretgenihavdeerkendelsenafidentitetensformbareforanderlighedhøjsteksistentielleimplikationerforGertrudeStein.Herilåenfri-hedtilatformesitlivogsitforfatterskabienvedvarendeomdefineringafsocialtsanktioneredeogbegrænsende»identitetstilbud«.HvadderhosPolleschbliverenkrisebetonettidsdiagnosevarforSteinenfejende–omendbestemtikkeomkost-ningsfri–frisætning.Ogteatretvar,medsinerollespil,køns-ogidentitetsglidnin-ger,etsted,enscenefordennefrisætningafmeningietåbentbetydningsspil.Steininteresseredesignetopforskuespillet,fordiordenesspilherkunneskriveshelttætoptilenfysisk,ekstrasprogligvirkelighed.HosStein–ogidentradition,dertræk-kerpåhendesdramaturgiskegrundforskning–træderteatret fremsomscenefordennespændingsaksemellemkropogdiskurs,materialitetogidentitet.

Forholdetmellemkrop,identitetogdiskurstagersignaturligvisanderledesudidag.Idenhyperreellemedievirkelighed,Polleschskriverindi,ersplintringenblevetetnormativteksistensvilkår.Snarereendatafsøgefrigørelsespotentialetidetdiskur-siveidentitetsspilundersøgerPolleschdetsindbyggedeundertrykkelsesmekanismer.Polleschsteatererenscenefordengrasserendediskursproduktionsvedvarendedres-seringafindividet,etironiskkoncentratafindividetsfejlslagneforsøgpåatformestabileidentitetsformationer,somdetkannavigereudfraidenflydende,virtuali-seredevirkelighed.Envirkelighed,derimidlertidfordrervedvarendeomformningafidentitetenunderparolerommobilitetogomstillingsparathed.Devoldsommeudråbogfysiskeudladningerkansessomkroppensinsisterendeforsøgpåatsættesig igennemsomen sidste referencerammeellerparameter,der imidlertidvedva-rendeunderlæggesogopsugesidenuanfægtedemediestrøm.

Dendramaturgiskepointeerimidlertid,atteatretforoverhovedetatkunnearti-kuleredenneforandredevirkelighedserfaringharmåttetgennemføreendekonstruk-tionafsinemestessentielleognormativekonventionerogfremstillingsformer.

Medsindekonstruktionafdetdramatisketeatersomdrejningspunkt:detdra-matiskesubjektsomlokusfordialogen(oglogosformeningen),harGertrudeStein


ydetsitbidragtildetpostdramatisketeatersradikalegentænkningafforholdetmel-lemtekstogforestilling,skuespillerogrolle,kropogdiskurs.

LitteraturAristoteles(1970):Om digtekunsten.v.ErlingHarsberg.København:Gyldendal.Szondi,Peter(1963)[1956]:Theorie des modernen Dramas.Frankfurta.M.:editionsuhrkamp.Fuchs,Elinor (1996):The Death of Character.Bloomington and Indianapolis: Indiana University

Press.Fuchs,ElinorandChaudhuri,Una,eds.(2002):Land/Scape/Theater.AnnArbor:TheUniversityof

MichiganPress.Gade,Solveig(2004):»Politiskteaterienpostdramatisktid–popogaktivistisktænkninghosRené

Pollesch«inJørgensen,Lisbethm.fl.(red.):Politisk teater. Gensyn og genopfindelse.Kbh.:Teatervi-denskab,KøbenhavnsUniversitet:78-89.

Lehmann,Hans-Thies(1999):Postdramatisches Theater.Frankfurta.M.:VerlagderAutoren.Poschmann,Gerda(1997):Der nicht mehr dramatische Theatertext,Tübingen:MaxNiemeyerVerlag.Stein,Gertrude(1993)[1937]:Everybody’s Autobiography.Cambridge:ExactChange.—(1995)[1949]:Last Operas and Play.BaltimoreandLondon:TheJohnsHopkinsUniversityPress.—(1993):A Stein Readered.byUllaDydo,Evanston,Illinois:NorthwesternUniversityPress.Wilson,Robert(1996):»Director’sNotes«inHouston Grand Opera Stagebill,Winter1996.Wirth,Andrzej(1982a):»DieAuflösungderdramatischenFiguroder»IamIbecausemylittledog

knowsme«.VonGertrudeSteinzuRichardForemanundRobertWilson«inTheater Heute,Heft10Oktober1982:38-39.

—(1982b):»GertrudeSteinundihreKritikderdramatischenVernunft«inHelmutKreuzer(Hrsg.):Montage,LiLiZeitschriftfürLitteraturwissenschaftundLinguistik.Göttingen:Vandenhoeck&Ruprecht:64-74.

—(1989):»SteinandWitkiewicz:CritiqueofDramaticReason«inTimothyWiles(ed.):Poland Be-tween the Wars: 1918-1939. A Collection of Papers and Discussions from the Conference »Poland between the Wars: 1918-1939« held in Bloomington, Indiana February 21-23, 1985.Bloomington,Indiana:IndianaUniversityPolishStudiesCenter:280-287,293-296.

noter1—AndrzejWirth:»LobderdrittenSache«,setd.28.oktober2007påhttp://www.uni-Gießen.de/

theater/index.php?js=aus&code=a3%7Cb02&L=d2—SteinsgroßartigeDekonstruktiondienteeinemkonstruktivenZweck,undmansiehterstheute,

daß ihreZielsetzung fast alles,wasdasheutigeTheater anstrebt, antizipierteoder vorbereitete:seine Zeitauffassung (Beckett), seine existentielleTendenz (Grotowski), seine formal-informaleStruktur(RobertWilson),seineerkenntnistheoretischeTendenz(RichardForeman),seinesprach-lichenStrategien(Handke),seineopernhaftenMischformen(WilsonundPinaBausch).(Wirth1982b,73).

3—Itmeansbasicallyapost-dramaticposition.Becauseofcourse,wecansayonlymetaphoricallythatThe Yellow Soundisaplay.It’sactuallypost-dramatic.AndinWitkiewiczandSteinthenwehaveaverymassiveattempttodeconstructdrama(...)(Wirth1989[1985],295).

4—Fordetpostdramatiske teater er Steinsæstetik af storbetydning;uden forAmerikahardennebetydningmereundergrundskarakter(H.-Th.Lehmann1999,105).

5—DasDramaistAbsolut.UmreinerBezug,dasheißt:dramatischseinzukönnen,mußesvonallemihmÄußerlichenabgelöstsein.Eskenntnichtsaußersich.(Szondi,15).


6—»dieDichtungsformdesjegegenwärtigen(1)zwischenmenschlichen(2)Geschehens(3).«(Szondi,74).

7—»EsgibtTheaterohneDrama«(H.-Th.Lehmann1999,44).8—IoverensstemmelsemedSzondisskelnenmellemdenklassisketragedieogdetidealedrama,som

udviklersigfrarenæssancenogfrem,operererLehmannogsåmedpræ-dramatisketeaterformer,jf.H.-Th.Lehmann1999.

9—InBrechtsTheoriesteckteeinehöchst traditionalistischeThese:dieFabelblieb ihmdasAundOdesTheaters.VonderFabelherläßtsichderentscheidendeTeildesneuenTheatersder60erbis90erJahre,jaläßtsichnicheinmaldieTextformverstehen,diedieTheaterliteratur(Beckett,Handke,Strauß,Müller...)angenommenhat.(H.-Th.Lehmann1999,48).

10—AbererstwenndieTheatermitteljenseitsderSpracheinGleichberechtigungmitdemTextstehenundsystematischauchohneihndenkbarwerden,istderSchrittzumpostdramatischenTheatergetan.(H.-Th.Lehmann1999,89).

11—Sef.eks.Lehmann1999,Fuchs1996og2002.12—Four Saints In Three ActsblevsatimusikafkomponistenVirgilThomsonogopførtpåBroadway

medsortegospelsangerei1934.Steinopnåedeatsemindreendenhåndfuldafsineopimod100skuespilopført.Four Saintsblevdeneneste(skandale)succes,somtilgengældvarsintidslængstspillendeBroadway-musical.

13—DasThematischeerscheintnichtinderFormeinerFabel,sondernwieinderMusik,verteiltaufdie imKörperdesDiskurses frei schwimmendenSchlüsselphrasen, unddurch ihremotivischeWiederholung.(Wirth,1982b,67).

14—GertrudeSteinsSonderstellunginderdramatischenLiteraturderDreißigerJahreberuhtaufderausdrücklichenThematisierungderMetasprachedes dramasunddesTheaters undder konse-quentenNutzungeinessystemssekundärerCodesfürdieprimäreSprachebene.Eswarderwohlradikalste Schritt, durch die Auflösung der Figur das Drama abstrakt zu machen (...) (Wirth,1982a,39).

15—Detindrerumkendtsom»subjektet«varikkelængereenessens,eniboendemenneskeligegen-skab,menforfladigettilensocialkonstruktionellermarkørisproget,dentomme[unoccupied]beboerafsubjekt-positionen.(Fuchs,3).

16—Jf.GerdaPoschmann(1997):Der nicht mehr dramatische Theatertext,Tübingen:MaxNiemeyerVerlag.

lauraluiseschultzPh.d.-stipendiatvedTeatervidenskab,KøbenhavnsUniversitet.Projekttitel:»Mellemtekstogteater.Tekstensstatusidet20.århundredesavantgardeteater–belystmedudgangspunktiGertrudeSteinsdramatik«.

‚Jeg’(det)erenanekdotetalensgestusisamtidsteatret

Af Matthias Naumann

BegyndelseEthvertudtryk ser altsådu til ligesommodvilligt at være fanget i en indikerendeproces.Men,erkenderHusserl,detmodsatteerikketilfældet.Mankunnealtsåværefristettilatopfattedetekspressivetegnsomenunderartafgenren»indeks«.Isåfaldmåttemanendemedatsigeomtalen,hvilkenværdighedellerhvilkenoprindelighedmansåendtillagdeden,atdenkunvarenformforgestus.1

Dererentendensisamtidsteatrettilatsættetalensgestusicentrumforanvendelsenafsprogligtmateriale,detværesigtekstligtnedfældetellerej.Denindikerendepro-ces,somfuldbringesitalen,ersåledesikkebareuløseligtknyttettiludtrykket–ensproglighenvisning–mentrængerogsådetteudtrykibaggrunden.Denevneratskubbedetudaframpelysetogfremstillerdetsometuvishedenssted;deteruvist,hvaddersprogligthenvisestil,oghvadderdermedmåttemenes.Denformodedeklarhedientegnstøttethenvisningtilet’udenfor’scenen,detindreafenfigur,den-nespositioniogbidragtilethandlingsforløbvedhjælpafsprog–fordetmesteetsprogfraforeliggendetekstlinjer–bliversløretgennemuklarhederiindeksetsstatus,derskalgiveensådanhenvisningtilstedeværelsepåscenen.Tilstedeværelsenafensprogligytringsform–talensgestus–udspillersigiforgrundenoggiversigdermedi sin indikerendekarakter tilkendesomalleredetvivlsom.Enhvermulig formafdetgestiskeidenudstillendetalekæderhørelsensammenmeddensprogligeindi-keringstvivlsomhed.Dendramaturgiskemotivation:athervil’nogen’tale–hvem?–,atdennesproglige frembydelseoverhovedetvilværeat forståsomindikerende–hvorforoghvorfra?–,vilimidlertidkunkunnegivesigudfraenundersøgelseafspecifikkesproganvendelserindenforen(postdramatisk)teaterproduktionogden-nesfunktionsmåde.

Talens sted, tekstens anvendelse overhovedet, bliver stillet til disposition i enpostdramatiskscenebegivenhed.Imodsætningtildenfortroligeordenidetdrama-tisketeaterbliverpublikumi»postdramatisketeaterproduktioner«2igenogigenpånystilletoverforspørgsmåletomenstemmeklangsmotivationiscenerummet.Detsynesikkelængere’naturligt’,atskuespillereudlånerderesstemmetilfigurer,somdeiudlånetsøjeblikforegiveratkropsliggøre,sådissefiktivefigurerformåratsige’jeg’ogsåledeshenvisetilpersoner,somikkeerder,ogsomgennemskuespillerens’jeg’-udsigelsealligevelertilstedeidettefravær.

Teatretberorpåden»kropsligeko-præsens«(»die leiblicheKo-Präsenz«,o.a.)3

30 MatthiasNaumann

mellemaktørerog tilskuere.Når agerendekroppeog talende stemmer samtidigtfremstillesietteaterrum,opstårderetproblemomforholdetmellemdemogder-medforholdenemellemkroppensgestus,talensgestusogdetderiudtalte–uansetomdetalendestemmernuklingerlokaliserbartfradesynligekroppeellervha.tek-niskehjælpemidlertilsyneladendekropsløstirummet.Detteforholdsynesatværerelativtklart,hvadangårdefigurer,somskuespillernefremstiller,ogsommedderesstemmertalertilhinandenogdermedogsåtiltilskuerne.Nårikke-narrativeteksterellerfortællingeri3.personbliverudsagt,synesdetalendeskuespillereatindtageenfordetmestenavnløsfortællerrolle.Enfortroligrolle,somtilsyneladendeklartkanadskillesidentilstedeværendekropogdet,somstemmenfortæller.Deenkeltegestus,kropsligeeller sproglige,bliver ikkestillet iet ligesåuklart forhold,hvadangårdenmulige(mendoguholdbare)gensidigerelationirummet,somdetertil-fældet,nårenskuespiller,derikkesynesatinkarnerenogenfigur,siger’jeg’ogtalerom’sigselv’.Tilanvendelseiskue-spiltjenerda’jegets’åbenhed,dersomindeksforenhverpersonellerfigurkanbliveindsatalmentvirksomt,mensomaltidvilbliveopfattetpersonligtogsammenkædetmeddenstemme,dersiger’jeg’,ogmeddenkrop,dersiger’jeg’.Derbliverlegetmedsproginstansenssamtidighed.

JacquesDerridafremhæverEdmundHusserlserkendelse,at

detpersonligepronomengenerelt,ogisærdeleshedJeg,[er]»essentieltlejlighedsbe-tingede«udtryk,somerblottetfor»objektivbetydning«,ogsomaltidfungerersomindekseridenfaktisketale.KunJeg udfyldersinbetydenidenensommediskursogfungererudenfordennesomet»almentvirksomtindeks«.4

1.»’Jeg’ fandtudaf,atdetprovokeredehendemest,når ’jeg’dansedenøgenrundtihuset«

IOhadNaharinsVirus (BatshevaDanceCompany,2001)visersamspilletmellemforskelligetekstfragmenteriløbetafendanseproduktionudviklingenafdetproble-matiskeforholdmellemkroppepåscenen,derformårattale,den-(deres?)-udførtegestikitalen,detemne,derblivertaltom,ogdetsted,derblivertaltfra.Ibegyndel-senafVirus,menspublikumstadigerifærdmedattageplads,’danser’enabstraktfigurmidtpåscenentilarabiskmusik.Figurenerafhvidtstof,somderblæsesluftigennem.Figurenforsvinderietblack out ogefterladersigettomtscenerum,sombagerstbliver afgrænset af encirka2,5meterhøjbetonmur.Til venstreoppepåmurenstårenmandogrecitererpassagerfraPeterHandkesPublikumsudskældning (Publikumsbeschimpfung,1966).Førstefteretstykketiddukkerdenførstedanser-indeop,tilhøjreformuren,ogtegnerenhvidstregpåmuren,somfølgeromridsetafhendeskrop,mensdenbevægersigfremad.En(kvindelig)kroptjenersomteg-ningensobjekt,menogsåsomdenneoptegningsagent,mensen(mandlig)stemmetaleromdetteater,sompublikum’her’henholdsvisvilogikkevilkommetilatse.

31‚Jeg’(det)erenAnekdote

Dermedforsøgerstemmenatuddrivepublikums(angivelige)forventninger.Dennetaleledsagerikkeheleforestillingen,vifårkunpassagerafHandkestekstathøre,fordetmestedem,deradressererpublikumdirekte.ModslutningenafVirus indtagertalerensinpositionigenogrecitererslutningenafPublikumsudskældning,ogdermedlæggerdersigentekstligrammeomdansebegivenhederne.

Efteretstykketidbliverderforførstegangintroduceretetandettekstfragmenti rummet. Under en solodans siger en danserinde: ‘Min’ mor havde foretrukketendrengfremforenpige.Placeretomkringhendeefterlignerfiredanserehendesbevægelser og danser med hende, mens tre danserinder begynder at skrive ordetPlastelina påbagsidenafbetonmuren.Alledanserefalderindidenneskriveprocesogoverdækkernæstenhelemurenmedstørreogmindrekridt-‘graffiti’.Ogsåtalerenforladersinpositionpåmurenogdeltageridenfællesskrivning.Påhanspladsbliveret tomt sæt tøj tilbage, en ‘taleposition’,markeret af ‘ordentlig’påklædning, ellerenkropsmaske,somsynesatgøredetmuligtatskældeudpåpublikum.‘Taleren’forpuppersigsomdanserligesomdeandre.Akkuratsomdemerhaniklædtenhvidheldragtogsortestrømpebukser.

På et senere tidspunkt sænker denne danser en mikrofon ned fra muren.Danserenstårligevedsidenaf‘talepositionen’,oghanforsøgermedmikrofonenatfangestemmenfraendanserindevedfodenafmuren,somgiveruforståeligelydefrasig.Danserindentrækkersigvækfradennemikrofonsomgjaldtdetubetingetomatskjule,athendesstemmeerandetendrenlydlighed,ogathendesytringerfor-vandlersigtilenparole –tiltaltsprog–derbringerhendeifareforatblivefangetiogmedbetydningenafdeudtalteord.Foratsættesigimoddentruenderegistreringgennemmikrofonenbøjerdanserindensinkropbagover,indtilhunslutteligtienkropsligprotesthandlingkastersineføddervoldsomtmodvæggen,såmikrofonenblivertrukkettilbage,oppåmuren.Mikrofonensstemmeindfangningafdettyde-ligthørbare,artikuleredesprogblivermodsvaretafkropsligartikulation.

Atterengangogpåklartidsligafstandfortællerdendanserinde,dernetoptalteom‘sin’mor,endnuenanekdotefra’sit’liv:Ommorgenenpå‘min’Bat-Mitzwahindså‘jeg’,endnuliggendeisengen,atgudbloterendnuenopfindelse.Lykkeligoverdenneindsigt løb‘jeg’meddetsammeudtilmorikøkkenetforatfortællehendeomdenneopdagelseogom‘min’glædevedden.Men‘min’morslog‘mig’ogbegyndteatgræde.Idetteøjeblikopdagede‘jeg’minlystvedsmerteogsøgteidekommendeårefterandremulighederforatbliveslåetafhende.‘Jeg’fandtudaf,atdetprovokeredehendemest,når‘jeg’dansedenøgenrundtihuset.Medtidenblevdettilenslagsritual,som‘jeg’begyndtepåihuset:atklæde‘mig’afogdansenøgen,og‘min’morslogmigogbegyndteatgræde.

Idebeskrevnemomenterviserheterogenitetensig i forestillingensanvendelseaf sprogmateriale, hvormed nogle af mulighederne tillige bliver taget op fra detbredespektrumaftalensgestusisamtidsteatret:Endirektetiltaletilpublikumfraen‘autoritativ’talerposition;nogenfortællerkorteanekdoterfra‘sit’liv;tekstbli-

32 MatthiasNaumann

verpåført scenefladen; en stemmebliver indsat alene i sinklangligematerialitet.Virus viserpåingenmådeforbindelsermellemdisseheterogenesproganvendelser.Konstruktionenafenhver(in)kohærentomgangmedsproganvendelserne,enhverindbyrdessammenhængmellemdemogderesfunktiongennembevægelseogmusikbliversåledesoverdragettilpublikum,derikkeharnogetvelkendtmønster,devilkunnegribetilbagetil,ogsomhareksisteretforudfordenneteateraften.Allefor-bindelserogrelationer,dermuligviserkonstrueredeipublikumsiagttagelse,forbli-vernødvendigvisustabile.Præsentationenafdeenkeltefragmenterudenangivelseafenforhåndenværendemotiveringtilnetopdennesprogligeytringipræcisdetteøjeblikopfordrerpublikum til atdanne egnemotiveringer, til atdanneusikredekonstruktioner,hvormeddesåforsøgsvismåbegivesigindidetuklarerummellemfragmenterneogdissesindbyrdesforhold.

Virus brugersprogligtmaterialeformomentvisatbringesporindirummetsamtdederiopdukkendedansendekroppe,dermed stemmernesflygtighed tydeligvisvilforgåigen,menhvorafderalligevelkaniagttagesentilbageværenderest.Ogsåselvomderpådennemådeikkebliveropstilletnogenfiktivenhedpåscenen,selvomingenrelationertilen’ydrevirkelighed’,tilsocialeellerpolitiskeproblemstillingerdirekteblivervistfrem,såbliverdissestørrelseralligevelassociativtmedbefordret.Ordet Plastelina kan læses som en fejlstavning af ’Palestine’, og fremkomsten afskriftpåenmurkanibibelskbetydningopfattessomennegativprofeti.Nårengruppedanserepåforskellige–individuelle?–måderbegynderatskrive’budskaber’påenmurogifællesskabindskriversigirummet,såminderdetom,hvordangraf-fitigiveruhørteogundertryktestemmerordlydimodernestorbyersoffentligerumpåen(formangeborgere)forstyrrendemåde.Graffitifremtrædersomenstorbyensmulighedforatudtrykkesig.Dogerdetskrevne–tilogmedPlastelina –idettetil-fældeumuligtatdechifrerefratilskuerrummet.Skrivehandlingentræderiforgrun-den.Dansernesudtryksynesalleredeatliggeidennefuldbyrdelseafskriftensomsproganvendelserneskropsligegestus.Iindikeringen:’herbliverskrevetpåenmur,’liggeralleredeudsagnetidennekropsgestus–ikkeiskriftbetydningernesudsagn.

Entalensgestusbliverdesudenplaceretirummet,ikkesomkropsligbevægelse,mensnareresomytringafstemmensmaterialitet,nårdanserindenforsøgeratund-vigemikrofonen.Herhar talensgestus intet sprogligt tegnsgenkendelighed, selvikke når kropsbevægelsen er forbundet med den. Den bindende kraft i et fællesoffentligtsprogbliverdermedafvistsammenmedmulighedenforatbringeenhverytring, enhver ’personlig’ indsigelse ind i denne orden. Den ikke-artikulerende,udtalendestemmepositionerersigsom’larm’pårandenafensamfundspolitiskdis-kurs.5Danserindensgestusmarkererisinrenelydlighedsåvelstyrkenienstemmesudsigelsesombegrænsningeniensådansproganvendelse.Pådenenesideerstem-menendnuikkeblevetindfangetidensamfundspolitiskediskurs,hvis’larm’ikkeerblevetomdannetogdermedgjortanvendeligienmere’logisk’positionafdis-kursen.Pådenandensideharsproganvendelseningenkonkretmotivationogviser


ingenydrerelationtiletudsigelsensøjeblik.Deropståretprotestensbillede,somforbliverabstrakt.Ganskevistkandettebilledekunkommetilsyneifremstillingenafenkonkretkropogenkonkretstemme,mendererlangttilatkunneassocieretilenfigurudfrastemmeytringernesogundvigebevægelsernesgestikogdanserin-denstilstedeværendekrop.Ligeledestjeneralledanserneskroppealeneskrivningensbevægelserpåmurenudendermedatinkarnerenogenellernoget.Derbliverikkesagt‘jeg’.

Der bliver heller ikke sat nogen figur i scene til udsigelsen af HandkesPublikumsudskældning.Denneudsigelseeralenebundettilenposition,hvorfradenudgår.Enafdanserne indtager igenog igendennepositionforatadressere teksttilpublikum–udsagtidenubestemtefællesformafet‘vi’.Dervedopfylderhansstemmekundenfunktion,atdenmaterialiserertekstenirummet,denoverbringerteksten,ligesomhanskroppåandretidspunkterafstykketovertagerbestemtebevæ-gelser.Tekstens sted ligger i adresseringen.Derbliver i den tomme ‘taleposition’fremvistenudspaltningafstemmeogkrop,sprogogbevægelse,somgennemsyrerkoreografien.‘Talepositionen’vendersiguforbindendealmentogdogiudsigelsenkonkret mod publikum. Den synes ’mandlig’: kun en mandlig stemme udfylderpåklædningen.Denstrikteadskillelseafkropogstemmeidansebevægelserpådenenesideogenbelærendetiltalepådenandensidesynesatværeenmandligstruk-tureringafverden.Enmetapositionbliveropstilletovenfordansegulvetforderfraattaleudoververden.

Påniveauetmedkropsligbevægelse,dansegulvet,lykkesdetkunattaleiformafudsigelsenafensætningellerenanekdote.Taleogbevægelse,kropogstemmesynesatforbindesigmedhinanden,nårenafdanserindernefortællerom’sit’liv.Hendestekster relaterer sig tilhendeskropsligepræsenspådennescene– ingenmandligkrop,ikkedenafmoderenønskedesøn–ogtilmådenatværepræsentpå–atdanse,selvietoffentligtrum,ikkederhjemmeog(derfor?)ikkenøgen.Danserindenskropsynesisinkommentilsynepåscenenatgåforudforsproget,hvisreglerogforholdsamfundsmagtenformåratindskriveikroppen,dermarkeresogvurderes.Magtentilvirkerkroppentilsamfundetsorden.Kroppenmarkeresafsprogligeytringer,dergennemenstemmesætterhendeitale–såvidthunrelaterersigtildennestemme–som’ingensøn’ogsom’mindreønsket’,idethuner’kvindelig’,somudsatforvol-densmagt,såsnartkroppenknytterantildedominerendeillusioner,somudsatforblikketogbegæret,særligtnøgen,ogsåledespånyudsatforvoldensmagt.Enmagt,derforsøgeratundertrykkesynetafdetuønskedeidennekropsmådeatforholdesigpå–nøgendans–ogdermedigenogigenogsåprovokererogkalderpåenfornyettilsynekomstafdennekrop.

Danserindenskropkommertilsynepåscenenogdanserlegitimt,ersamfunds-mæssigtafsikret,udsatforblikkeneogbeskyttetmodvolden.Hvaddennekropherfølerveddansen,bliverikkenævnt;enprivatmotivation–somlystenvedsmerte–forbliveruafgørligforbevægelsernesmådeatkommetilsynepåirummetogfor

34 MatthiasNaumann

opfattelsenafdem.Sikkerterdet,atdentolvårigepigekrop,somanekdotenfortæl-lerom, ikkeerat se.Ogdogtilbyderdenvoksnedanserindes ’jeg’ sinkropsomdenældreversionafpigens,somnukunnehavefundetandremåderatdansepå.Danserindensstemmefremstillerdentolvårigepigesom’sin’fortidirummet:Ommorgenenpå’min’Bat-Mitzwahindså’jeg’…–ogtrækkersigalligevelstrakstilbagefradettetilbudomenbiografisksammenhæng,derklingeraf,oghunfremlæggerikke andet, der kunne stabilisere opbygningen af en sådan fiktiv tidslinje. Aleneytringen’jeg’rækkertilatfrigivemulighedenafenfigurirummet.

Deternærliggende,at selvennoksåkortanekdote formårat skabeenfigur.Detteenemomentifortællingenertilstrækkeligt,dadetisinudelukkendeformfremstillersigsombetydningsfuldfordannelsenafetbilledeafdennefigur,ogforat publikums forestilling omden igangværendehandling kanudvides til også atomfattefraværendehændelser,derangiveligtliggerifortiden.Denfraværendehæn-delseblivermedfortællehandlingenialsinfiktionsmagttilstedeværendeogforbliversomspormagtfuld,efteratdenfortællendestemmeerklingetbort.Magtfuld,fordianekdoten,éngangudtaltirummet,indvirkersomfortællendehandlenpåiagtta-gelsenhosdetilstedeværendekroppe,6derstarteretspilmellemdemuligeforhold.Bliverfigurenianekdotenkaldt’jeg’,såfølgeruvægerligtenrelationfrafigurentilden fortællendedanserinde– selvom ingen (anden)henvisning foreliggerom, atdenneanekdoterelaterersigtil’hendes’fortid:hverkentildanserindenspersonellertilenfigur,somhundenneaftenkropsliggør.Aldersmæssigterdermangeårmellemanekdotens’jeg’ogdendanserinde,mankansepåscenen.Bloteranekdotens’jeg’yngre, såledesat ’jeg’kanfremstille sigsomfortid, foreftervant fortællemønsteratkunnetrækkeentidslinjefrafortiden,derbliverfortaltidennutid,somnetopbliveroplevet.Kuntoyderligerekendetegnved ’jeget’nævneranekdoten:Lystenvedsmerte–somdanserindenskropsligeattitudepåingenmådeviserhentil–ogat’jeg’erkvindelig,hvadderkunidennealmenesamfundsmæssigeordensørgerforenforbindelsetildanserinden.

Atsige’jeg’sikreranekdotensfigurentilstedeværelse,deraldrigkunneetableresitredjepersonsform.’Jeg’kanaltidkunvise’min’kropstilstedeværelse, lade’min’stemmetale.Alerfaringafet’jeg’gåruvægerligtgennem’min’krop,’min’stemme,somvardertrods ’jegets’tommealmenhed,medhvilkenenhverbetegnersig,eninderste forbindelsemellemden sprogligeytrings ’jeg’ogkroppen, sommed sinstemmeudsigerdette’jeg’.Pågrundlagaferfaringensvanetilfælde–ogmåskeligele-despågrundlagafenkorresponderendelængselhostilskuerne–spillerteatret,hvisdansereogdanserinderellerskuespillereikkekropsliggøret’jeg’ianekdoter,mensnarerestiller’jeget’uopnåeligtfjerntogsamtidiguadskilleligtnærtveddereskroppeogstemmer.Dentydeligeogdenhendøendeklangafdenindikerendestemme,dersiger ’jeg’,ogsomfortæller, skaberpåsammetidafgrundenogbroenmellemdelivagtige,tilstedeværendekroppe,derbydersigtilforøjneneaftilskuerne,ogdenfortaltekropafenfigur,derudelukkendekommertilsyneitilskuernesforestilling.


midteDon’tlookatme.Don’tlookatme.Stoplookingatme.Please,stoplookingatme.Idon’twantyoutolookatmenow.IwantyoutolookatmewhenIliedown.Inamoment,I’mgoingtoliedown,andwhenIdo,you’regoingtobeoverwhel-med.You’regonnastarttocry.You’regonnastarttocryandyouwon’tbeabletostopfortherestoftheshow.You’regonnacryrighttotheend.Andyou’regonnacry.

Meddengentagneopfordring til ikkeat sepåhende,venderCathyNaden sig iBloody Mess (ForcedEntertainment,2004)modpublikum.Påscenenstårenkvindeogbyggeretspændingsmomentopvedhjælpafsproget.Hunforkynder,hvadhunvilgøreogdesudenhvilkenvirkning,detvilhave.Meddenneforegribelsebliverforventningenomdet,derskalske,intensiveretsamtidigmed,atspændingsopbyg-ningenbliverbrudtaflatteren,somvækkesvedudsigtentildeneklatanteafstandmellemdetbekendtgjortesyn»I’mgoingtoliedown«ogdenforudsagtereaktionhospublikum»You’regonnastarttocry«.Denneudstillingafspilletmellemrela-tionerogmåderat forholdesigpåer tilbagevendendeogvirkningsfuldt iForcedEntertainmentsteaterproduktioner.

Fordetilskuere,derfleregangeharoplevetproduktionerafForcedEntertainment,bliverskuespillernefortrolige–somgodebekendte.Deropstårenformfornærhedtil detpostdramatiske teaters stjerner.Nårmangangpåganghar setdem, førerdet til en genkendelse af dem som deres sceniske ‘jeg’ [Bühnenpräsenzen, o.a.].Da fremtræder en skuespillerindepå scenen,der spillerCathyNaden fraForcedEntertainment,dergiversigudforatværehende,derfremtrædersomCathyNaden,foriBloody Mess atforestilleenkvindeienlangrødkjolepåenscene,hvorhunopfordrerpublikumtilikkeatsepåhende.Bundettilenmomentantilstedeværelseogtvivlsomisinkonstitutionsynesdette’me’,sompublikumsopmærksomhedret-tersigmod,atudsigeentydeligoggrundlæggendemodsigelsemodfunktionenafteateretsståendeopfordring,nemligikkeatgøredet,mankomfor:atsepådenellerde,derstårpåscenen.

Midt i tumulten iBloody Mess byderdenneopfordring sig til somengestus,derskalrettepublikumsopmærksomhedmodenafdetilstedeværendekroppepåscenen,moddenkrop,dertalermeddennestemme.Enfunktionelenhedafkropog stemme bliver etableret, de synes gensidigt afhængige. ’Jeget’ viser sig alene ikropsligehandlinger,derikkesynesbundetafnogetudtrykellerafhenvisningentilenfraværendebetydning:tale,læggesigned.Denenestegrundtildissehandlinger

36 MatthiasNaumann

synesatværeatfremkaldedefølgehandlingerhospublikum,sommanharhåbetpå,mensomhøjstsandsynligtikkevilindtræde:atvendeblikketvæk,atgræde.’Jeget’påscenenvisersigatværeetfænomenafmomentantilstedeværelse.Dette’jeg’harintetandetendenkortvarendekropsligsynlighedogenkortvarendetalentilrådig-hedogformårdermedikkeatforlængesigudoverøjeblikketsbenævnelsefradennekropientalensgestus.Dermedformårdette’jeg’ikkeatstabiliserenogenfiktioniformafenfigurellerenandenkarakteriserbartalerposition.

Tilskuerneerganskevistblevettiltaltpåniveauetfordereskropsligereaktioner,mendisse reaktionerbliverudråbt somudtryk for indrebevægelser:blikket somfølgeafdenfæstnedeopmærksomhed,grådensomfølgeafetindreoprøroverdetfremstillede.TilskuerneblivergennemCathyNadenstalesat i scene,somvardefigureriet’realistisk’dramatiskteater,hvorveddereskropsligemåderatfremtrædepåvillevære læselige somtegn,der forleneren indre følelsemedetydreudtryk.Mens’jeget’altsåfremstillersigpåscenensomflygtigtisinmomentanetilstedevæ-relsesubestemthed,blivertilskuernetildeltenrolle.Damulighedernefor(’trovær-digt’)atfremstilleensådanrolleimidlertidstårogfaldermed,atbeggedeltagere–herCathyNadenpådenenesideogtilskuernepådenanden–kommeroverensi samspillets ’dramatiske dialog’, altså i den »autopoietiske feedback-sløjfe«7, kantilskuerneikke’udfylde’dentildelterolle.DetdramatisketeatersidentifikatoriskepagtbliveropsagtafForcedEntertainmentogdermedogsådenpålideligelæselig-hed afdepræsenteredekropstegnpå scenen.Denmekaniske anvendelse afdissekropstegn som udløsning af ’indre bevægelser’ hos tilskuerne bliver også opsagt,men til gengæld formårde atudtrykke sigmed identiskekropstegn.Tilskuernestydeligeytringeriteatret–iforestillingerafForcedEntertainmenterdetoftelatter–ladersigganskevistikkeaflæsesomresultaterafen’vellykketskuespilpræstation’,derforplantersigtilkropstegn,derudtrykkeremotioner,mendeforbliverdogsomkropsligereaktionertegnpåenvirkningafdetfremstillede.Tilskuernes‘jeg’forbli-verenfigurudleverettilpåvirkninger.

Det, at ’tilskuerfiguren’ er udleveret til begivenhedernepå scenen, bliver ogsåbragtitaleienandenproduktionafForcedEntertainment.Meddennefigurs(for-mentlige)potentialebliverderspilletpåindrebevægelserogydretegn.IShowtime (ForcedEntertainment,1996)kræverendøendemand,RobinArthur,etdramatiskforståeligtteatertilbage,somomhanharproblemermedmanglenpåenetableretrammeforforståelsenafbegivenhedernepådenscene,hannetopbefindersigpå.Herefterretteretafdetotilstedeværendetræerenrevolvermodtilskuerne.Træerne–dvs.toskuespillere,dergemmersigilangetrækostumerogheletidenstrækkerarmene(hhv.grenene)ivejret,somomdeikkeerderogikkesernogetsomhelst–harværetpåscenenilængeretid,ogtræetmedrevolverenbedernupublikumomikkeatsepåbegivenhederne.Dermedbliverdendøendemandsbliktilskrevetenvirkningpåtilskuerne–eventuelenskadeligvirkningpåderes’indre’–menvirk-ningenerikkedramatiskforståelig.


Closeyoureyes.Closeyourfuckingeyes.Youshouldn’tbewatchingthis.Closeyoureyesandkeepthemclosed.Pleasecloseyoureyes.Pleaseclosethem.

2.»Ja,godt,menikkefordIG!«IRenéPolleschs teaterbliverdervedvarendesagt ’jeg’.Megetofteogså ’du’.Detsynes,somomskuespillernevilføreensamtale,derkunbliverafbrudtafmusikalskeoghandlingsrigesekvenserellerførtvidereidisseienandenform.Samtalenforlø-berisløjferoggentagelserogvenderigenogigentilbagetilalleredeberørtetemaerogytringer.Idenne’samtale’foregårhenvendelsernetildeandredeltagereidirektetiltale,menogsåsomtiltaletilpublikum.

IStadt als Beute (VolksbühneimPrater,2001)bliverdertaltomlivs-ogarbejds-betingelserienstorby,idettetilfældeBerlin,dererunderlagtfænomenersomgloba-liseringogimmaterieltarbejde.IStadt als Beute 2 (Mousonturm,2002)erFrankfurtamMaindenneby.PådenmådeskriverPolleschaltidvidereogompåtemaerogbillederfraegne–ogfremmede–forudgåendetekster,ligesomderindenfordenenkelteteksterenstrukturafgentagelserogforskydninger.Enhverafdisseteksterkanlæsessomenmonolog,derersplittetopiflerestemmer.IStadt als Beute talerog skrigerA(stridMeyerfeldt),B(ernhardSchütz),F(abianHinrichs)ogP(hilippHochmair)–taleinstansernebliverbenævntmedstartbogstaverneiskuespillernesfornavne–sigtiltekstdelene,fortællerogsåindimellemkorteanekdoterogsigerofte’jeg’og’du.Et’du’synesnoglegangeatværeadresserettilenandentaleinstans,mensdetandregangesynesatværeetupersonligt’du’,somligesågodtkunneerstat-tesafet’man’elleret’jeg’.Igentagelsenafytringerogdenudskifteligefordelingafenkeltesætningerpådeforskelligetaleinstanserkommerenligeværdighedblandtdetalendetilsyne,menogsåenudskiftelighed.

Atderikkeskalkommefigurertilsyneitaleinstanserneblivertilligeudvirketgennemdenejendommeligelyd,somtalenfåriPolleschproduktioner.Lydenforeneralledetalendeiénformfortalenogiénformforskrigen.Tekstenskalvedskuespil-lernestalealtidtænkespånyogbliveroftefremstilletmedengestusafforundringover’egne’ytringer.Detskergennemgentagenbrugaf»påenellerandenmåde«eller»enelleranden«,derfungerertegnpå’egen’ikke-forståelseogrelativeringafdet,derbliver talt om.Denneupersonlige talegestus,derdogbliverødelagt vedindslagafsynlige,personligetræfninger–Jegholderdetikkeud!/Dettrorjegikkepå!/Ja,detvedjeg!/Ja,deterjeg!–forstærkersigderved,atderiintettilfældeopstårsituationerogikkeengangantydningenafrollefremstillingergennemmådenattalepå.Denneinstallationafendiskursirummetfrembringerytringer,hvistalegestusaf

38 MatthiasNaumann

navn-ogbiografiløsepersonligetilfældeassociativtfremkalderet feltafindividuelogkollektiv(popkulturel)hukommelse,påhvilketdeteneudendetandetikkeformåratkommetilsyne,oghvoraltalealtidsynesmarkeretafbegge.

Oftelyderdet,somblevdetydeligestemmer’taltfremmed’,nårskuespillernetalerpå’jeg’-måden,efterdenindimellemletforskudtegentagelseaffraserfrapop-kulturen,reklamen,politikkenellervidenskaben.Detforbliveruafgjort,hvemderegentligbliver’taltfremmed’ogdermedtilligetaler:omdetalleredeerdetgentagnetalemønsteridetoffentligeogprivatehverdagsliv,elleromdeterskuespillerne,derpågrundafdereshverdagietbestemtsocialtlagafsåkaldteimmateriellearbejdere8gennemgåendesynesbiografiskforbundetmeddettalte;ellerom’jeg’blotkunneværeenfigurfradettemiljø,dermåskeheleaftenen,måskekunmomentvisduk-keropienkeltesætninger.Detudsagte ’jeg’viserhenmodengensidigtilegnelseafdiskursengennem ’jeget’ og ’jeget’ gennemdiskursen. ’Jeget’ kommer til synesomenalmenog samtidigpersonaliseretmulighed for sproglig indikering indenfor en samfundspolitiskdiskurs. IPolleschs stykkerudtrykker taleinstansens ’jeg’altsålivs-oghverdagserfaring(er)frasåveletsocialt lag9somfraengruppeogen’individualitet’,ogdetskerpåbaggrundaf’jegets’personligeerfaringsforskydningerindenfordisseområder.

Forholdetmellemdet’jeg’,deritalensgestikbliverfrembragt,ogdentalendekropbliverproblematiseret.Pådenenesidebringer’jeg’meningsytringerindiendiskurs,derlignerendiskussionellerensamtale.Pådenandensidefortæller’jeg’ofteanekdoterom’migselv’,somom’jeg’opleverdemnetopherognu,selvomanekdotensstedalenebliversprogligtudpeget,hvilketdermedogsågælderoplevel-sens’nu’.

Bernhard:Jeggårudogspadserer,ogdergårdetopformig,atdengamlelorteba-negårdderudeendnu ikkeerblevetaktiveretpåejendomsmarkedet.Ogpludseligbliverdetmedgenanvendelsenafoverskydendebyarealerogderesaktiveringpåejen-domsmarkedetførtoverpådenmenneskeligeorganisme.PÅMIG!ELLERPÅDIG!Denher luderudviklerenvirksomhedsprofil.Ligesomdender servicevirksomhedderude.Ogderindretterdudigogditproblematiskelivogforsøgerforeksempelatleveillegaltidenherkommune,sometuanmeldtbordel.LORT!Duleverblotidenhergassomuanmeldtbordel.Derfindesdenherflydendemagtteknologiidig,BYTTE,ogdufrigørutroligesalgsfladervedataktiveremarketingspotentialetidig.Derfindesstederhvordererrestriktionerpåomduharadgangellerej.ForeksempeldetSTEDHER!10

Begyndende med anekdoten om spadsereturen og iagttagelsen af byen foretagersprogetherenumærkeligbevægelsegennemforskelligeudsigelsesmønstre,deralenemanifesterersigpåetlitterærtniveau.’Fortællingen’om’sigselv’forvandlersigtilenerkendelseafhændelseribyen,somangår’mig’,menogså’dig’–også’du’ibetyd-ningen ’man’.Derefter gårdet citerede stykkeoverogbliver endirekte, offensiv


tiltale,hvisretningmodenandenellertilbagemod’migselv’forbliveråben.Det’jeg’og’du’,deriudviklingenafdensprogligediskurserfremkaldt,fungererunderen ’også’-modus.Deberetterogsåom ’individuelle’oplevelser,der somfiktionerogsåerherognu,ogdeforsøgertilligeteoretiskatfikserenoglesamfundsforhold,somogsåvirkerherognu.Desudenforbinderdesigogsåmeddetilstedeværendekroppe,dersiger’jeg’,ellersomhører’du’.Detgælderikkekunskuespillerne,menogsåtilskuerne.Ogsådehører’jeg’.

afslutningPåsammemåde,hvismanmedordmenerkommunikationensmiddel,betyderdetikke,atmanvedatviseetordråderoverethøjereplan(etmetasprog,somerinkom-munikabeltpådetførsteniveau),udfrahvilketmankangøredettilobjektforkom-munikationen,mendetbetyder,atmanudstillerdetudennogentranscendensidetsegenmiddelbarhed,idetsegenværenmiddel.Gestusseneridenbetydningkommu-nikationafenkommunikabilitet.Denharikkenogetselvatsige,fordidet,denviser,ermennesketsværen-i-sprogetsomrenmiddelbarhed.Meneftersomværen-i-sprogetikkeernoget,derkanudsigesipropositioner,ergestussenisitvæsenaltidgestusfordetikkeatfindesigtilretteisproget;[…]11

Talerens ’jeg’ idetpostdramatisketeatermarkerer ikkekuntaleren,menogsåtilskuerensværen-i-sproget.Vedatfortællenoksåøjebliksagtige’jeg’-anekdoter–’jeg’-udsigelsensgestus–viserdersigentilbageholdendeforlorenhedveddet’indi-viduelle’idenpolitisk-socialediskursogtilligeudstillesenuløseligsammenkædningafdennediskursikroppeneogstemmerne,somtalerogblivertalt. ’Jeg’opretteren taleinstans,der foregiver atværeher;herudspiller ’sig’ en talende stemmeogentilhørendekrop,somindeksetsnormalevirksomhedvilhævdeeren’personlig’krop,enfigur.

’Jeget’erfuldkommenuafhængigtafdetgivneisinudsigelse,hvaddeassocia-tiveogforestilledekonkretiseringerafdetsmuligebetydningerangår.’Jeget’benyt-terderfor enhver lejlighed tiludafdetmuliges åbenhed,der ligger ibestemthe-denitalensgestus,atskabeenindikeringafubestemthenvisningiteaterrummet.Uforklarlighedenietsådantindeks–’jeg’–bliverklædtitilstedeværendekroppeogstemmer,deladerethvertudtrykforbindesig,ogsådetikkeforhåndenværendeassocieresogforestillesfritmed’mig’.Enhversætning,enhverdomomsamfunds-mæssigeforholdogenhveranekdote,derudspringeraf ’individuel’erfaring,mensombliverudtaltidetalmentvirksomme’jegs’modus,fortsætterspilletmeddette’jegs’tilsynekomster,spillermeddetlys,derbliverkastetpådissetilsynekomsterforatudtrykkeet’jeg’.

Talensgestusfrembringerfigurer,idetmindstemomentvist,nårdesiger’jeg’.Daspillerdepåøjeblikketafformodentligentydighedi’jeg’-udsigelsen.

40 MatthiasNaumann

Gestenerkundenbevægelse,somudtrykkerdetentydigeklart,formenerdenene-stevejtildetabsolutteilivet.Gestenerdeteneste,somerfuldendtisigselv,nogetvirkeligtogmereendsimpelmulighed.Kungestenudtrykkerlivet,–menkanmanudtrykkeetliv?12

Oversat af Kasper Green Krejberg. Ph.d.-stipendiat v. Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.

noter1—JacquesDerrida:Stemmen og fænomenet [la voix et le phénomène,1967],pådanskvedSteffenNor-

dahlLund,HansReitzel,Kbh.1997,s.51.2—Foretmereudfoldetbegrebomdet»postdramatisketeater«,se:Hans-ThiesLehmann:Postdrama-

tisches Theater,FrankfurtamMain:VerlagderAutoren1999.3—Seombegrebet»leiblichenKo-Präsenz«:ErikaFischer-Lichte:Ästhetik des Performativen,Frankfurt

amMain:Suhrkamp2004,særligtpp.58-126.4—Derrida:Stemmen og fænomenet,s.99.5—Omlarmensomfigurogdensforholdtilenhørbarstemmeidenpolitiskediskurs,se:Jacques

Ranciére:La Mésentente. Politique et Philosophie,Paris:Galilée1995,pp.41-67.6—DettemagtbegrebfølgerMichelFoucaultsbeskrivelseafmagtsom»handlingpåandreshandling«.

SeMichelFoucault:SubjektundMacht,in:Foucault.:Analytik der Macht,FrankfurtamMain:Suhrkamp2005,s.240-263,hers.256.

7—Forbegrebetom»autopoietischenfeedback-Schleife«,seFischer-Lichte:Ästhetik,pp.58-126,281-314.

8—Forbegrebetom»immaterieltarbejde«,se:MaurizioLazzarato:ImmaterielleArbeit.Gesellschaftli-cheTätigkeitunterdenBedingungendesPostfordismus, in:ToniNegri/MaurizioLazzarato/PaoloVirno:Umherschweifende Produzenten. Immaterielle Arbeit und Subversion,Berlin:IDVerlag1998,pp.39-52.

9—OmdettætteforholdmellemPollesch-teatretoglivsbetingelsernefordetspublikum,seogså:RuthSonderegger:»AdornogehtindasTheatervonRenéPolleschundfragtnachKulturkritikheute«,in:Zeitschrift für Ästhetik und allgemeine Kunstwissenschaft 48,2(2003),S.175-194.

10—René Pollesch, efter spaceLab: Byen som bytte [Stadt als Beute, 2001], dansk oversættelse vedMortenKoefoediluj – nordenfjeldske litteraturtidsskriftnummer1+2,s.38,2003.Tyskoriginaloptrykti:BettinaMasuch(Hg.):Wohnfront 2001-2002,Berlin:VolksbühneamRosa-Luxemburg-Platz/AlexanderVerlag2002,pp.5-41.

11—GiorgioAgamben:»Noteromgestus«(»Notesulgesto«),in:Mezzisenzafine.Notesullapolitica,Torino:BollatiBoringhieri,1996,45-53.HerciteretfraMadsN.OutzensoversættelseiLivs-form. Perspektiver i Giorgio Agambens filos ofi,red:MikkelBolt&JacobLundPedersen,Århus:Klim,2005,pp.25-33.Herp.31f.

12—GeorgLukács:Livets sønderknusning af formen: Søren Kierkegaard og Regine Olsen [Das Zerschellen der Form am Leben: Sören Kierkegaard und Regine Olsen],iLukács:Sjælen og formerne[Die Seele und die Formen,1971],DanskoversættelsevedHansJørgenThomsen,Rhodos:København1979,s.48.

matthiasnaumannCand.Mag. Ph.d.-stipendiat v. J.W. Goethe Universitetet (Frankfurt am Main).Projekttitel:»TheatreofWar.Strategiesof(re)presentingwarinGermanandIsraelitheatreafter1945«.

uneflammesinoirHistorieromrationalitetfortaltitoFædra-tekster.

Af Janek Szatkowski

Hvissvareter:»dendramatisketekst«,hvadvarsåspørgsmålet?Hvis»rationalitet«ersvaret,hvadvarsåspørgsmålet?

Artiklen er en analyse af to dramaer; Euripides: Hippolytos og Racine: Phèdre. Den viser, hvordan Euripides anvender myten til at anskueliggøre en kontinuitet mellem mennesker og guder, mellem visdom og passion, mens Racine viser os, hvordan moralen skal håndtere det, når kærligheden som passion lukker for visdommen og overlader mag-ten til en kølig rationalitet.

Indledningsvis ser jeg det formålstjenligt med et par generelle betragtninger omdramatisketekster.Hvilketproblemerdet,endramatisktekstløser?Tænkermanteatersometsted,hvormanserlevendeforestillinger,bestårdendramatisketekstkun af en nødtørftig stenografi. Af den meget komplekse, 3-dimensionale kom-munikation mellem mennesker noteres kun det, der bliver sagt. Derved bevaressporeneafenmuligkommunikation.Dramatekstenkansåledesbetragtessomenmådehvorpåtidengemmersinkommunikationomkommunikation.Dendrama-tisketekstrepræsentererenvoldsomkompleksitetsreduktion.Figurernesudseende,rummetsbeskaffenhed,figurernesrelationertilhinanden,tilrummet,deresgestik,intonationosv.,eraltsammennoget,mangættersigtil,nårmanlæserendramatisktekst.Mankanikkevide,hvilkeinformationerfigurerneskalvideregive.Hermåman,somialkommunikationshandling,prøveatvælgeenforståelse,ogladedenviderekommunikationafgøre,ommanerpårettespor.Deterenoperation,manidagkanbeskrivesomdetforhold,atmennesketeretlukket,psykisksystem1.Jegkanikkeværeindenidig,ogføledinefølelser,oplevedineoplevelser.Foratdeleoplevelserogværesammenomnogetharmennesketlærtatkommunikere.

Nårdramatisketeksteromsættesfra»stenografiens«ordpåpapirtillevendefigu-rerpåenscene,tilføresderenmængdeinformation.Dettekstligepartiturladersigrealiserepåmange forskelligemåder.Pådenene sideerdendramatiske tekst enkompleksitetsreduktion,mendenerpåsammetidenkompleksitetsforøgelse.Deterispændetmellemdengivnereduktiontekstenrepræsentererogdemulighederderkanrealiseres,dendramaturgisketekstanalyseudfoldersig.Påhvilketgrundlagvælgessåteaterforestillingensrum?Hvordanskalskuespillerneseud?Hvilkespe-ciellefysiognomierkrævesder,oghvordanerderesbevægelserogintonationer?Formigatse,kandendramaturgiskeanalysesopgaveværeatbidragemedenanalytisk

42 JanekSzatkowski

baggrund,dersynliggøroglederdentypekunstneriskevalg,dertagesnårentekstiscenesættes.Dendramatisketekstløserproblemetom,hvordanmanpåenklestemåde fastholder en enkelt dimension af menneskelig kommunikation samtidigtmed,atdergivesåbningforatforestillesigordeneskontekst.Detdramaturgiskeudgangspunktimineanalyser,hvilerpåenteoriomkommunikation,derbeskriverkommunikationshandlingensomentreleddet selektionsproces,dermindst invol-verer topersoner.Denene (alter)vælger en informationogenmeddelelsesform,denanden(ego)vælgerenforståelse.Nårdetersket,kaninformationenentenafvi-seselleraccepteres.Derforerdermellemtokommunikationshandlingeraltidtaleomenpotentielkonflikt.Kommunikationforudsætter,atmankanskelnemelleminformationogmeddelelsesform.Hverdagenssamfærdselforegårirum,hvorvoressanserkonstantregistrererenormemængderaftegn,lyde,farveretc..Deterførst,nårvibestemmerosforatbehandleetafdissesignalersomeninformation,medenbestemtmeddelelsesform,atvikanpåbegyndekommunikationen.Idendramatisketekst,erdetanalysensopgaveatrekonstruereenmuligkommunikationshandlingudfradetalteord.Somanalytikermåmanvælgehvilkeninformation,derliggertil grund for den del af meddelelsesformen som figurens replik udgør. Man mårekonstruerehvilkenselektionafforståelse,derkantænkesatliggebagdenandenfigurssvar,derjosåerdennæstekommunikationshandlingsinformationogmed-delelsesform.GårmantilHippolytosogPhèdremeddetteudgangspunktvildetvisesig,atdererganskebetragteligeforskellepåhvordanEuripides’ogRacinesværkerkommunikerer.

Før-moderneteksterbørlæsesmedbevidsthedomhistoriskeforskelle.Hvilkeforskellevifårøjepå,afhængerafhvilketeoretiskebegrebervianvenderianalysen.Idetfølgendegårjegtilsagenmedensystemteoretiskbaseretforskelstænkningsomanalysemodel.AnvendermandensystemteoretiskeforskelstænkningpåHippolytosogPhèdre fårmanøjepå,hvordandetoteksterervæsensforskelligeideresfrem-stillingafrelationenmellemværenogtænken,mellemviljeogværdiikosmosogisamfundetsmåderatfremstilledetsandeogdetgodepå.Euripidesser–omendmedengodportionironiskskepsis–ensammenhængmellemkosmosogsamfund.Hanskriversitdramapåenidéomet»rationalitetskontinuum«.2Racineleverogskriverienperiode,hvordettekontinuumerunderopbrud.Racineseropbruddetiøjnene,menbegræderogbekræfterdetisammegestus.ForEuripideserspørgsmå-letom,hvordanetdemokratiskpolisoverlever,knyttettildenmådeholdetsfornuft,derreflekterersigselv.ForRacineermoralensrationalitetdenkraft,derkantæmmedemenneskeligelidenskaber.

Kortfortaltkanmanforstårationalitetskontinuumetsomdetforhold,atkosmo-logien,somvifinderdenigamlehøjtciviliseredesamfund(inklusivedetgræske),hvilerpåenidéomenforskelsløsgrund,somallemodsætningerkanopløsesi,ogsomallemodsætningeropstårudfra.Udafkaoskommerenforskelmellemordenoguorden.Den»ubevægedebevæger«etablererenmodsætningmellemdetbevæ-

43Uneflammesinoir

gedeogdetubevægede.Logikkener,atdet»ene«altidergrunden,detforudgivne,hvorudaf»detandet«såopstår.Måskeopstårkosmologienfordidetteskemakalderpåenmyte,derkanforklaredentidsligeopståenienkohærentfortælling.Deterdenforskelsløsegrund,somisinstruktursikrerenforbindelsemellemtænkningogeksistens.Denskabteverden,sådansomdenforeligger,indeholderdenneoverens-stemmelse.Enskelnenmellemtænkningogværenvilleføretil,atmanmåttearbejdemedenforskelmellemoverensstemmelse(tænkningogværeneretogsamme)ogikke-overensstemmelse(mankantænkenoget,derikkeerioverensstemmelsemedværen), og det kunne kosmologien ikke håndtere. Forskellen mellem menneske-verdenoggudeverdener et resultat afmytens forsøgpå at forklare,hvordandetmennesketkendersomvirkelighed,erblevettil.Idagkendervidenneforskelsompolitikogreligion.

Religionsstridighederne før og efter reformationen udløste håndfaste signalerom,atkosmologienskontinuumikkelængereforekomfunktionsdueligt.Enden-nesidigstridomdethinsidige,derikkekunneafgøres,blevtilenfrapperendeudstil-lingafmanglendeoverensstemmelse.Descartesgennemførteidet17.århundredeenspaltningafdetterationalitetskontinuum.Pådenenesidestodforstanden,påden anden side et materielt fyldt rum, der ikke havde nogen rationalitet. Dettemedførte,atrationalitetenrykkedeompåden ene sideafenskelnen.Førvardersåatsigerationalitetpåbeggesider,omendpåforskelligvis.

Mankanmene,atdet17.århundredevarenundtagelsessituation.Denkartesianskemodelkunneafforskelligegrundeikkefungere,ogmanvendteidet18.århundredetilbagetilenenhedslig fornuftsforståelse.Voreshistoriskebogføringberetterdaogsåhyppigt, atdet18.århundredeeroplysningensårhundrede,hvorman forsøgteat skabeenny samfundsordengestaltetaffornuften.Manbehøverikkeatslåsom,atdetvardet,manforsøgte,menpådenandensideforekommerdetmig,atmanaldrigvirkeligerblevetfriafrationalitetensmodbe-grebslighed.3

Rationalitetenisoleredesigidennetænkningpådenenesideafenafgørendefor-skel.Dennefornuftsterminologiharsomtendenssatsigpåetsærområde,dertøm-mesforandenbetydning,enddenattræffeafgørelserogformulereerkendelservedhjælpaffornuftskriterier.Dettegavnaturligvisanledningtilendyberekrise,hvor»opfindelsen«afindividetblevenafdevigtigstestationerpåvejenfradengamletildennyeorden.

Detersandsynligvisførstislutningenafdet19.århundrede,atmanforalvorblevvidnetilenrefokuseringafrationalitetsproblemet,hvorforskellenrational/irra-tionaltrådteind.Medromantikkenfikviitillægenidéom,atmankanbeskriveenmodsætningmellem fornuft og liv.Livetsmodsætningbetragtes ikke længerebaresomdøden,ogsådenmaskinagtigemekanik,derfastfryserlivetistivnedefor-mermanglerliv.Deterkarakteristisk,atdeneuropæisketraditionharhaftmangeforskellige vanskeligheder med at forholde sig til det »andet«4. Når Racine lader

44 JanekSzatkowski

sin Phèdre beskrive begæret som en sort flamme (un flamme si noir), er denneparadoksemetaforudtryk forenmodsætningmellemoplysningensklareflammeogbegæretsmørke.ForEuripideserbegæretFædrasdaimon(besættelseindgydtafguderne),mensomsådanendelafenhelverden.

EURIPIDEs:»hIppolytos«(428f.kr.)Euripides (ca. 485 - ca. 407)deltog iDionysos-festernes dramakonkurrencer 21gange.Mensåvidtvived,sejredehankunfiregange.Hanblevaldrig,somhansdigterkollegaSofokles,tildeltcentralepolitisk-administrativeposter.Måskevardetfordihans ironiskedistancetillodhamatse,hvordantyranner i svøbkanfærdesi demokratiet. Athen var inde i alvorlige problemer, fordi der opstod imperialedrømme:Krigekosterdyrt,ogdemokratietblevafløstafenevældigetyranner,der–somHippolytosogTheseus–vidste,hvaddertilenhvertiderbedst.Aristoteles(384-322)påskønnedealligeveloverhundredeår senereEuripides somdenmesttragiskedigter.5 Idetnittendeårhundredevardermange,deransåEuripides forfejlslagen, ogmanhævede ikkemindst Sofokles til skyerne.6Enmorsomundta-gelsefradetteerAugustW.SchlegelssammenligningafRacineogEuripides,derklart falderudtilEuripides’ fordel.Dettesker fordiSchlegelharbrugforskyts idenvedvarendestridmellemtyskogfranskdrama.SchlegelunderstregerdentyskeafvisningafdenstivefranskeformelfordramaetvedathenvisetilEuripides’friereform.7VidereideneuropæiskereceptionshistoriegenfindermanfxhosNorthorpFryeskepticismenoverforEuripides.8FryeanserEuripides’dramaerforatværeenafsvækkelseafSofokles’tragiskehøjder.DeterikkemindstEuripides’ironi,derforFryefremstårsom»detachedobjectivity«,dergiverEuripides’dramatikmindreklarklangafdettragiske.

Euripides’tragedieomHippolytosstartermedatgiveordettilgudindenAfrodite.HunervredpåHippolytos, fordihan ikkeofrer tilhende,ogkuneroptaget afArtemis.Derforharhunplanlagtenhævn.HunladerFædra,dererHippolytos’stedmor,forelskesigiham.Hippolytosfader,kongTheseus,erpåenafsineutalligelangfarter.Hippolytosmuntrersigmedsinelystigejægersvendeidenuopdyrkedenatur,hvorhanføler,hankommerArtemissånær,athankanhøreogduftehende.DadengamletjenerforsigtigtantyderatHippolytosmåskeskullevisemådeholdogvisdomvedatofretilAfrodite,afviseshanafHippolytos.FædraervedatgåtilafsorgogsmerteoversinkærlighedtilHippolytos.KoreterbekymretforFædraogspekulererover,hvadderkanværegalt.Fædravilegentlighelstdø.Ammen,derharpassetFædrafrabarnsbenaf,opfordrerFædratilatfortælle,hvorforhunlidersådan,ogsandhedenkommerfrem.AmmengiverHippolytosbeskedomFædraskærlig-hed, og Fædra hører, hvordan han vredt afviser en sådan kærlighed. Hippolytosbryder ud i en voldsom tale, hvor han fordømmer kvinder og kærlighed. Fædrablive forfærdet og klandrer Ammen for at give hende dårlige råd. Fædra beslut-

45Uneflammesinoir

ter sig forat tagesiteget liv,oghun læggespå ligbåre,daTheseusvenderhjem.Fortvivletfinderhanetbrevidendødeshånd,oghanbliverendnumerefortvivlet,dahan læser,hvordanFædra anklagerHippolytos for athave voldtagethende. IvredepåkalderhanPoseidonogbederhamomatstraffeHippolytos.Hippolytoskommer ilendedahanhører sin fadersklageråb.Dahanser sin stedmoderdød,bederhanTheseusomatfortælle,hvadderersket.TheseusafsløreranklagenogudviserHippolytosaflandet.HippolytosforvarersigselvogtilbyderataflæggeedpåathanikkeharrørtFædra.Theseusladersigikkeformilde,menstolerfuldtpåbrevetfraFædra.Hippolytos,derharsvoretoverforAmmen,athanikkevilsigenogetomFædraskærlighedtilham,følersigfristettilatbrydedenneed,mengørdetikke.Hippolytosforladerhjemmet.Koretbeklagerdenulykkeligeudgang,ogstraksderefterankommeretbudmedmeldingom,hvordanHippolytoserblevetdødeligtkvæstet.TheseusladerdensåredeHippolytosbærehjem.DaankommergudindenArtemisogafslørersammenhængenogHippolytos’uskyldforTheseus.DaHippolytosankommerpåbåren,fårogsåhanbeskedomsammenhængen,ogArtemisloverhævnogbedersønomattilgivefader.Hippolytosdøriarmenepåsinfader,mennårattilgiveham.

GuderneGudernehardetførsteogdesidsteord.Euripides’dramaindledesmedAfroditesberetningom,hvorforhunersurpåArtemisogHippolytos.Afroditebelønnerdem,derærerhende,menbringerdem,dertrodserhendetilfald.

AfroditeViguderhardetogsåså,viglæderos,

Nårdødeligehylderosiærefrygt.9

Men Hippolytos har ikke nogen ærefrygt for Afrodite. Han viser sig at være altfor glad for Artemis, med hvem han muntrer sig i skove og mark, og det søm-mersigikkeforendødelig.Afroditeharbesluttetsigfor,hvordanhunskalstraffeHippolytos.Han,derikkebrydersigomelskovslystogægteseng,skalefterstræbesafFædra,somAfroditeindgyderkærlighed.DetskalbliveafsløretforTheseus,hansfaderogFædrasmand,ogTheseusskalforbandeHippolytosognedkaldePoseidonsvredeoverham.BådeHippolytosogFædraskaldø:

AfroditeJeglæggerejpåhendesundergangdenvægt,

Atdenbørhindremig,nårjegvilrammedemsomstårimodmig,medenstrafsomanstårmig.

Denneholdninghosgudindenerikkejustsærligmenneskevenlig,mendenharsinegenkosmiskelogik.Afroditesreaktion,ersammenmedHippolytos’tropåathave

46 JanekSzatkowski

fundet sin egen sandhed, tragediens væsentligste udgangspunkter. Den kosmiskelogikbagdettemåvære,atnårdedødeligebegårsåstoredumhedersomHippolytosgør,såmågudernetrædestraffendetilforatgenopretteenbalance.Deføreraltsåogsåuskyldigeindilidelsen.

menneskeneHippolytoskanhøre singudindeArtemis,men ikke sehende,nårhan,der ejeruskyldsrenhed,færdesidenvildeoguberørtenatur.HansindledendeoprømteprisafAfroditeafbrydesafengammeltjener,derimegetsimpleord,påsokratiskvisspørgerHippolytos,omikkehanogsåhardetsådan,athanikkekanlideindbild-skefolk,derstoltgårderesegneveje,ogomikkehanogsåsynes,atmanskalværehensynsfuld.

DengamleOgmenerduatguderogsåhardetså?

HippolytosJa;thivifølgerjodenlovsomgudergav.

Mendadengamlespørger,hvorforHippolytossåikkebedertilAfrodite,fårhantilsvar:

HippolytosMighueringengudsomvirkerblotvednat

DengamleMinsøn,enguddombørviviseærefrygt.

HippolytosHvervælgersin,detværegud,detværemand.

DengamleDuermigaltforviis.Jegvildigbarevel.

Hippolytosudslyngersithovmodige»DinKyprisbyderjegforstedsemitfarvel«,oggårindforatspisesammenmedsinejægersvende.DengamlebedeAfroditeomatladesomom,hunikkehørtedet,for»Engudbørværevisereendenafos«.

Scenener sat.Euripides laderos forstå,atdererén fornuftdergælder,ogatdennefornuftstrækkersigsometkontinuumfragudernesverdentildedødeliges.Dengamlesfrommedrømomatguderneskulleværeklogereendos,synesatværeEuripides’ironiskekommentartilossomtilskuere.ViharjoligehørtAfroditeinsi-sterepåsinplan,ogdeneralleredesativærk.PådenandensidekanHippolytosikkeustraffet få lovtilathævde,athanselvkanbestemme,hvemhanvilvælge:»detværegud,detværemand«.Hippolytosbliver i slutningenstraffetgrumtfornoget,hanikkeerskyldigi,mennåraltså,inspireretafArtemis,alligevelattilgivesinFader.

OfferetforaltdetteerFædra.Fædraønskerikkeathandleilde.Hunvil ikkevedkendesigsinkærlighedtilHippolytos,selvomhunliderogbliversyg,såsyg,

47Uneflammesinoir

atallefrygterforathunskaldø.Fædrakæmperforsinære,menforgæves.IfaldetanklagerhunHippolytosfordervedatmotiveresitselvmordogskånesinebørnfordenskam,derellersvillefaldeoverdem.Fædrabeskriverdenkamp,hunkæmper,somenkampmellemdydenoglysten.

FædraJegtroratnårvigørdetonde,erdetej

fordiviafnaturenmanglerdømmekraft;thimangeharjoindsigt.Sagenervelden:vivedogindsergodthvadretogrigtigter,

mengørdetikke,delsaftræghed,delsfordivihellerfølgeregenlystenddydensvej.

Oglivetbydermegetsomvigørmedlyst:vielskersladder,gi’roshentillediggang,

somvelersød,menfarlig.Bluenskadertit;thidobbelterdensart.Deneneerendyd,

denandentrækkerned.Vargrænsentrukketskarpt,dahavdeikkebeggeartersammenavn.

Replikkerhererligesomadskilligeflerestederitekstenmegetvanskeligeatover-sætte,fordiEuripidesspillerpådetgræskeordfordydogblu,somerdetsamme:sophrosune.Detkommerjegtilomlidt.Theseus,deraltforhastigtdømmersinsøntildøden,burdeogsåfaldeiunåde(Artemis:Ingengudkanglædesig/nårfrommemændmådø.Denondefårsinstraf./Hamviervitilundergangmedbarnoghjem.P.183),menHippolytos’tilgivelsesikrerhamkongemagten.

koretDetproblem,deropstårfordem,deromgåsFædra(ammenogkoret),ogsomikkekenderdenguddommeligeratiobaghendesskæbne,eratfindeudaf,hvorforFædraer så syg.Deydre tegn:hendes svaghed,hendes rødmen,hendesvægringvedatspise,altdetkandese,mendeserikkedenindreårsag.KoretbestårafkvinderfraTrozien.DeharmødtFædrasvenindevedbækken,hvorhunvaskedepurpurtæpper(enkongeligfarve),oghunkunneberetteomdronningFædrasnød.Kvindernekankungættepåårsagertilaltdette.Koretopregnerfleremuligheder:Fædrakanværeslagetafguderne,femgudernævnessommuligeafsendere,densidsteerArtemis(Diktynna,somfortørnettugterdig/fordietofferglemtes).Detkanogsåværeden-nesidigeproblemer:Theseusderendnuengangharmuntretsigudenomsægteska-beligt,ellererhanmonstromeldtdød?EllererFædramongravid?Artemisråderforfødsler,såhunmåanråbes.Koretstårisammesituation,somtilskuerenvillegøreidetalmindeligeliv.Ingenkanvide,hvaddeter,derskerindeidenanden.Koretsopregningafmuligeforståelser,bliverpådenmådefuldtmenneskelig.Tilskuerenerdogidenprivilegeredesituationatvide,hvadkontekstener;hvadderliggerbag.

48 JanekSzatkowski

tilskuerneSomlæsereellervirtuelletilskuerekanviregistrere,atkoretpåengangertætpåoglangtfra.Dettespilmellemvidens-positionereretafdeheltcentraledramaturgiskeprincipperiEuripides’tekst.Detertilskueren,somerdenprivilegeredeiagttager.Ovenforharjegsøgtatanskueliggøre,hvordanEuripides’dramaturgiarbejdermedtrefiktionslag.Påscenensesgudinden,derharsatdetheleiscene.Denrationa-litetsomherskerher,erdensammesomden,derherskerimenneskenesverden.Menneskenekantagefejloghandleilde,mendavildestraksblivebelærtom,atdereshandlingerikkeeracceptable.Fordenkosmiskeogharmoniskerationalitetgælderbådeformenneskerogguder.Dererregleribeggeverdenersomsikrersam-menhængen.Dererétsætforguderne:demåfxikkeforhindrehinandeniatgøredet,deharsatsigfor(Artemis:Guderhardenlov/atingenskalforhindrehvadenandenvil.p.183),ogdereretandetsætformenneskene,somgælder,hvismanvilbevaresinæreogdermeddeandresagtelse.

Idetandetfiktionslagservidehandlendemennesker,dedødelige,derslåsfordereslykke.DengamletjenerprøveratrådeHippolytos.Deter,ifølgeEuripides,ikkesomdengamletror,atguderneerbedreendmenneskene,deerudødelige,ja,mendeternogetandet.DeterhellerikkesådansomHippolytostror,athanselvkanvælgeatpriseénogkunéngud,ogathansegentilstandskulleværeprivilegeretuskyldsfyldtogrenogderforudtrykkedenenesterettevisdom,densanderationa-litet10.Endeligservi,somettredjefiktionslag,handlingenidendødeligeverden,setmedkoretsøjne.Koreteruforståendeogspørgende.Læserenellertilskuerenhardenfordel,athanerorienteretomsammenhængen,ogderforkanfølgekoretsfam-lenefteretsvar.Mangenkenderdetmenneskeligevilkår,atingenkanseindidenanden,ogatmanderforikkekanværesikkerpåattolkemeddelelsesformenrigtigt.HvilkeninformationgemmersigbagFædrasmærkeligeadfærd?

Dissetrefiktionslagmonteressammenfratragediensåbning.Somlæserogtil-skuertvingesmantilatskifteposition–detåbenbarerdetprivilegeredeveddramaetogdet,atkunneværelæserellertilskuer.Dramatikerenkanisceniskhandlingogordviseensammenhængmellemgudernesverdenogvoresegendødelige.Detlillebillede,deråbnerdenførstekorsang,kanillustrereverdensbilledet:

KoretVedfjeldetsfodsprudlerfremenkilde,Ogkendtersagnetsomvedatmelde

atfraOkeanosstrømmenkommerDetvandsomfyldervortommekrukke.

Denviden,derstrømmerfraokeanos,fylderogsåmennesket.FraOlympenstoptilfodenafbjergetstrømmervandet,ogdeterdennevertikaleordenskontinuum,manmåforstå.Fædrasdaimon,hendesbesættelseafHippolytosogbegæretefterham,erindgydthendeafAfrodite.DeterFædrastragedie.Huneretuskyldigtofferforen

49Uneflammesinoir

gudernesfornuft,derogsårammertilfældigt.Lidelsen,somFædramåbære,kaniprincippetrammeosalle.Spørgsmåleter,hvordanvidødeligebærerlidelsen.Fædras kærlighed er gudindens værk, og selv om hendes falske anklage modHippolytoseruærlig,erogsådenetledigudindensplan,hunerskyldfri.Hippolytosderimoderden,hvishandlinger(ellermangelpåsamme)ergrundentil,atuba-lancenopstår.Hvoribestårdadennefejl?IindledningenberetterHippolytosom,hvordanhanvandrerpåengen:

HippolytosOgbluensguddomvanderdenmedhimlensdug.Fortillærtselvtugterdenstængt.Kunden,somfik

ivuggegaveuskyldsrenhed,plukkerderdenreneblomst.Defaldneejeringenret.

Man kunne vælte sig i overmodige citater fra Hippolytos tale om kvinderne.Hippolytostror,athanharfundetdensandevej,ogathanselverenudvalgtafdeneneogbedstegudinde.Detteerenutilgiveligfejlbådeiforholdtilgudernesogmenneskenesverden.Isinforsvarstalehævderhan,athanikkenærerønskerommagt:

Hippolytos…/

Attalefordenstorehobforstårjegej,Menbedreienlillekredsafligemænd.Fordelterogsådette.Densomtalerslet

blandtvismænd,træffertitdenstoremængdessmag.…/

»Menherskermagtenerdogsød«.Nej,allermindstfordensomerforstandig.Æresygensgift

hardræbtdensundesanshosdemhvismåldeteratvindeubegrænsetmagt.(p.171f )

Euripidesunderstregermeddisse linier for tilskuerenatHippolytos,derhverkenbesidderforstandighedellersundsans,menkunstorveltalenhed,erenfarligmand.Somlæsereellertilskuereblivervividnertil,hvordanHippolytosstraffesogmedlidthåndfastpædagogikfraArtemis,somensidsteafgørendeædelhandling,blivergjortistandtilattilgive,indenhandør.Denstorebalanceergenoprettet.Mendeterkunforkort,forArtemisharalleredesvorethævn.

sophrosuneDenneanalyseskitseantyderdetrationalitetskontinuum,dererpåspil idramaet.Hippolytoshandlerpåmåder,dererbehæftedemedalvorligefejl.Hanstraffesafguderne,ogtilskuerenkanfrasitudsøgtetilskuersted(theatron)iagttage,hvordandenkosmiskerationalitetgarantereropretholdelsenaforden.Fædraformårikkeatkontrolleredetbrændendebegær,selvomhunprøvermedtavshed,medselvtugtogovervejelseromdødensomudvej.Hippolytosmanglerheltevnentilatreflektere

50 JanekSzatkowski

oversineegnevalgogdispositioner,sådansomEuripidesviserosdet.OgsåTheseusbliver forblindet af sinegenvredeoghandleruklogt.Evnen til atbeherskedissefølelserogkræfterudenatafviseellerfornægtedem,optogathenienserne11.Dervarfaktiskétenkeltord,derskulledækkedenneevne:sophrosune.Sophrosuneeretordmedmangebetydninger,somdetderforersværtatoversætte.OrdetoptræderhyppigtiEuripides’tekst.Sophrosunekanbetydebådedydig,ærværdig,selv-kon-trolleret.Atordetstårcentralt idengræskeverdenunderstregesafPlatonienafhansdialoger.Platon(428-348)blevfødtdetår,Hippolytosblevopførtførstegang.PlatonvoksedeopmidtidenPeloponnesiskekrig(430-404f.kr),dervarbegyndel-sentilAthensundergang.Hanså,hvordankrigenvaretanstrengtforsøgpåatladeetdemokratiskpolisvokseudiverdenmedimperialedrømme.EfterkrigenblevPlatonslærerSokrates(ca.470-399)ildebehandletafdemokratietogendtemedatblivehenrettet.DeTrediveTyranner,bl.a.PlatonsonkelCritias(vedmagten406f.kr.),gjordeikkedethelebedre.SåPlatontraksigtilbageogfilosoferede.Hansidealestaterenpolismedtreklasser,delovgivende,deudøvendeogdealmindeligeborgere. For samtlige klasser er den vigtigste dyd sophrosune. Alle må accepterederespositionisamfundetoggivepladsfordeandre.Selvindsigtenogkontrollensikrer,atingengårtilyderligheder.ForPlatonerSokrateseteneståendeeksempelpåenmand,derersophrosune.Dydig,ikontrol,ærbar,reflekterendeosv.PlatonladerSokrates diskutere begrebet sophrosune i dialogen Karmides12, og her bliver detklart,atbegrebetsynesatdækkeoverenselv-indsigtopnåetgennemrefleksion,ogendertilhørendeselv-kontrol.Enperson,derikkekunnestyresitkødeligebegær,hvadentendetvareftermad,vin,sexellermagt,blevansetsometmindreværdigtmenneske.Etsamfundsomdetathenskevarkonstantpåvagtoverfortyrannen–ogtyrannerernetopde,dersætterhensynettilalleandretilsideforatkunnedyrkederesegetbehov.13PointeniEuripides’Hippolytos foregriberdenneidé.

DakongTheseusenkortstundovervejerHippolytos’skyld,ønskerhan,atdervaretydretegnsomangav,hvornårmenneskettaltesandt,oghvornårdetløj,ogatviikkevarhenvistalenetilvoresegenselektionafforståelse.Theseusmåselvafgøre,hvemdertalersandt;derfindesikkenogetsikkertydretegn.Detpinerham:

TheseusVidødeligeburdevedetkendetegn

fåsikkerhedforvorevennerssindelagsåtrygtvikunneskelnetrofastvenfrafalsk.

Ogalleburdeogsåha’endobbeltrøst,denenemed,denandenudensandhedspræg.

Dakunnesandhedsægtestemmerøbeletdenlumskeløgn,ogvivarsikretmodbedrag.14

Vikan,sommennesker,ikkekravleindienandensbevidsthedforatfindeudaf,hvadderforegårder.Vifungerersomlukkedesystemerforhinanden.SomviharsetiHippolytos,såEuripidesdettemegetklart.Theseusvælgerenforkertforståelse,

51Uneflammesinoir

ogsendersinegensønidøden.Selvkongerkantagefejl.Kongenvarikkeviisnok,oggudernemåbelærehamomdenrettesammenhæng,derifølgeEuripides,iro-nisknok,harrodideantropomorfegudersmegetmenneskelige,småligeindbyrdesskænderier.Afroditeerhellerikkebegavetmednogenstorevnetilathandlesophro-sune,menguderneharandreregler,somsikrerderessystem.Deterdogdensammebagvedliggenderelationmellemordenoguorden,derherskeribeggeverdener.

RACINE:»PHÈDRE«(1677)Racine(1639-1699)blevfødtetgodtstykkeudenforParis.Hansforældrevarrime-ligtvelstående,beggemedetalvorligt,katolsksindelag.EfterskoleganggikrejsentilParis,hvor teatretog ikkepræstestudiet fangedeham.Grebetafønsketomatskriveforteatret,grebetafdesmukkeskuespillerindersnærvær,oggrebetafønsketomatomgåsdebedsteoghoffet,stredhansigigennemtilsucces.Påentid,hvorman ikke »bare« kunne være dramatiker eller forfatter, måtte han søge mæcenerforatfåetudkomme.15Teatretvaretomstridtsted.Enrækkeafdemestkristnekredsefastholdt,atteatervarsyndigt.Hansegentante,dervarlederafetkloster,undsagdehamienperiode.Hoffetogadelenstøttededogteatret,meddenklausul,atdetskullekunneforsvaressometsted,hvordydenfejredes.Den,derskrevforteatretvarikkesåsyndig,somdemdergikiteatret,de,deropførteteater.Detvartilskuernetilforestillingerneogskuespillerne,dervardesærligtsyndige.På11år,fra1666til1677,skrevRacinesineberømtetragedier.Detlykkedeshamatopnåstoranseelse,ogsåhosKongen,Ludvigd.XIV.Detfaktum,atderdereftererlangpauseindenhanskriversinesidstestykker,etparreligiøsetekster,derskulleopførespåenkatolskpigeskole,harvaktmegenundrenogertillagtmangfoldigeårsager.Retbeseterdetnæppesåunderligt.Phèdrevarikkenogenovervældendesucces.Slagsmåletom indflydelsenvedHoffet førte til stridighedermellemforskelligegrupperinger(kabalerne),derhverforsigsøgteatfremmederesegnedramatiskefavoritteroggørelivetvanskeligt forkonkurrenterne.Ide førstemånederaf1677 lykkedesdet foralvorRacineatopnåKongensbevågenhed,ogRacineudnævnestilhistoriografforkongLudvigd.XIV,etvelbetalterhverv.DaRacinesammeforårgiftersig,starterennydelafhanslivogkarriere.Hanbliverenyndetrejseledsagerforkongen,ogRacineoptegnerloyaltfaktaiforbindelsemedkongensfelttogogfremstillerdemienspændstigsprogdragt,medenpassendeapologetisktone,udenoverdrivelser.Dererdogganskemegetdennehistoriografikkeser:konsekvenserneaferobrings-krigene,denvoldsommeforfølgelseafprotestanterietmodreformatoriskFrankrig.HanvarvidnetilhvordanLudvigd.XIVblivermereogmerevikletindietreligiøstnet,spundet ikkemindstafdekvinder,deromgiverkongen.Detbetyder,atdetbestemtikkebliverlettereatværeprotestantellerattilhøredeendnumerefromme(Jansenisterne)iFrankrig.Racine,deromnogetharudvistblikforendiplomatiskvurderingafdetmulige,balancererelegant.Temperamentetkanikkealtidstyres,

52 JanekSzatkowski

menhanholdersigindenforgrænserne.Racinevilletiltops,oghankomdet.Hansfamilieflyttertilstadigtmeremondæneadresser.Racinefikingenstorpolitiskind-flydelse.Hanflødmedogtjentegentiltkongenoghoffet.Mankanundesigdenbiografiskeeftertanke, atPhédrebeskriverdenkval,mankankomme i,nårmanskalvælgemellemdenpassioneredekærlighedogdenmoralskrettevej,ledsagetogstyretaffornuften.Racinetogafskedmedetliv,hvorelskerinderogteater,intrigerogrænker,filosofiogpoesivarhverdagensforlystelser.Dettelivforladestilfordelfordetansvarsfuldelivsomægtemandogsomhistoriografforkongen.

handlingeroghandlingeniphèdreHippolytos vil rejse bort. Hans fader, kong Theseus, har været savnet længe.HansrådgiverTheramenesharalleredeledtefterhamudenheld.TheramenesfårHippolytostilatindrømme,athanikkerejserbortfordihanfrygterPhèdre,derellersfikhamforvist fraAthen,men fordihanelskerAricia.Aricia erden sidsteaf en slægt der kæmpede for magten, men bukkede under forTheseus. Hun ernuholdtindespærretvedhoffet,ogenloverudstedt,derforbyderhendeatgiftesigogfåbørn.Slægtenskaldøudmedhende. FædraelskerHippolytos,det fårOinone(ammen)listetudafhende.Phèdreønskeratdø.Dakommerforlyden-deromatTheseuserdød.Kampenommagtenbegynder.IAthenvildeleaffol-kethaveFædrasegensønsomregent,andrevilhaveHippolytosogatterandrevilhaveAricia.Oinoneøjnerenheltnysitaution.HunopfordrerderforFædratilatkæmpeforsinegensøn,erklæresinkærlighedtilHippolytosogsammenmedhambekæmpeAricia.ForAriciabetyderkongTheseusformodededød,athunnuståriennysituation.Hunerskeptisk,menhendesledsagerskeIsmenemeneratvide,atHippolytosermereendalmindeligtgladforAricia.Hippolytoshandlerhurtigt.Hanudklækkerennydeligdiplomatiskløsningpådetpolitiskemagtproblem:Hanbliversomkonge,derhvorhaner,FædrassønkanfåKreta,ogsåvilHippolytoshjælpeAriciatilmagteniAthen.Hertilforekommerderatværekontroloverdetpolitiskelivogsamfundet,omendendeluro.Denegentligeuordensættesigangaftokærlighedserklæringer:Hippolytosafbrydersigselvmidtidendiplomatiskeaktion,oghan,derellersharafskyetkærligheden,månustrømmeovermedlovpris-ningerafAriciaoghendesskønhed.FædraerklærersinkærlighedtilHippolytos.Dahanikkekangengældeden,bederFædraHippolytosomatjagesitsværdihende.Dahannægter,tagerhunsværdetselv,menstoppesafOinone.

Nugårdetstærkt.DerkommerbudfraAthenom,atfolketharvalgtFædrassønsomnykonge,ogrygtervilnuvide,atTheseusalligevelikkeerdød.HippolytosvilflygtesammenmedAriciaogkæmpeforatgiveAriciamagteniAthen.OinoneanbefalerPhèdreatglemmeHippolytosogtagemagteniAthen,detkanhunikke.PhèdrevilhelleretilbydeHippolytoskongemagtenogsålevesammenmedham,så stærk er hendes kærlighed. Og da, præcis midt i stykket, melder Oinone, at

53Uneflammesinoir

Theseuserkommet,hanerikkedød.Oinoneharendnuenplanparat.PhèdreskalanklageHippolytosforforsøgpåvoldtægt.Phèdrespillermedpåplanen,antyderblot,ligeindenTheseusvilfavnehende,athanerblevetkrænketogforladerscenen.Hippolytosmelder athanvil rejse.Hjemkomstenerunægteligblevet anderledesendTheseushavdeforestilletsig.HippolytostroratFædravilangivesigselv,menbeslutter sig for atblive for at forklare sin faderden rette sammenhæng.PhèdreladerOinoneomatforklaresammenhængenforTheseus.Hanvælgerstraksattropå hendes historie. Hippolytos tier af ærbødighed overfor faderen om den rettesammenhæng,mentilståristedet,athanelskerAricia.DettrorTheseusikkepå,oghanpåkaldersigPoseidonsløfte.PhèdrekommertilTheseus,foratforhindreatHippolytosdræbes.TheseusåbenbarerHippolytoskærlighedtilAricia,ogPhèdrekankunsvaremedforfærdet»nej!«.Dahunbliveralene,overvejerhun,omhunmåskevillehavevidnetmodsigselv,menjalousienerforstærk.PhèdreresonerernumedsigselvomhunkanfåTheseustilattagelivetafAricia,menhungribersigselvidetteogindstillersigpåatdø.OinoneforsøgerensidstegangatovertalePhèdretilatfølgesitbegærsomselvOlympensgudergørdet,menPhèdreafviserhendeoggivernuOinoneheleskylden.AriciaopfordrerHippolytostilatbedeTheseusomattilbagekaldebønnen,menhanvilhellereflygtesammenmedhendetilAthen.DenplanharAriciaikkerigtigsansfor,hunvillegerneværelovformeligtforenetmedHippolytos først.Theseus ankommer, ogAricia opfordrerHippolytos til atflygte.Hunnår ligeathvisketilIsmene,athunskalforberedederesflugt, indenhunkonfronterersigmedTheseus.AriciaanklagerTheseusforathavehandletildemodHippolytos.Dahungår,kommerTheseusitvivl,ogdahanfårbeskedomatOinonehardræbtsigselv,ogatPhèdreerdøende,prøverhanattilbagekaldesinbøn tilPoseidon.Der ergået18 replikker sidenHippolytosflygtede.DavenderTheramenes tilbageogberetteromHippolytos’død,oghans sidsteønskeomatTheseusmåbeskytteAricia.DendøendePhèdrevendertilbagetilTheseusogberet-terdensandesammenhæng,hvorefterhundør.TheseuserklærerathanviltagesigafAricia,somvarhunhansegendatter.

dendramatiskeformSomdetteresumétydeliggør,erderenmarkantforskelmellemdetoudgaver.Denfranskeklassicismeharopereretkoretoggudernebort.Derernukundemenneske-ligehandlinger,spændtsammeniétkorttidsforløb,iétrum.Dramaturgienrettertilskuerensopmærksomhedmoddeenkeltehandlingerogdereskonsekvensfordensamlede handling. Figurerne sættes under pres af tiden, rummet og handlingen.RacineviserisinPhèdrehvordandetteskalgøres.Viskalsenærmerepåhvordanåbningenaftekstenetablererdetnødvendigeudgangspunkt.Theseusankomstmidtistykketforandreromstændighederne.FørstedelaftekstenviseroshvadderskeriKongensfravær.Figurernehandlerforatbemægtigesigdennyesituation,men

54 JanekSzatkowski

de vikler sig ind i alvorlige problemer, fordi kærligheden har fået sit tag i dem.TheramenesogOinonehandlersområdgivereforHippolytosogPhèdre,derbeggeerspaltedemellempligtogkærlighed.Andendelviserhvordanfaldetmodkatastro-fenhængersammenmedKongensreaktioner.Nustraffespåtragiskvisdeelskende.Ulyksaligvis erKongen iden afgørende stund så eksalteret, athan ikkeklarer attræffedenrigtigebeslutning.Oinone,PhèdreogHippolytosmådø.TilbagestårAricia somgennemhele stykketharhaft fuldkontrol over sine følelser.Kongenbringestilindsigtafsindøendesøn,ogforsonersigmedsintidligerefjendeAricia.

SomenandenJesusmådenædleHippolytosdøforatbringeforsoningenindiverden.Ariciastårsomdennyetidsskikkelse.Dennekøligtrationellefigurer,efterminmening,denmestinteressanteafdemalle.JegvenderderfortilbagetilRacinesmådeattegnehendepå.

BeskrivelsenafPhèdres formerudførtmedskelentilGustavFreytagsklassiskemodelfor’dasTrauerspiel’fra1863.16DenformFreytagbeskriver,blivergrundla-getfordenvidereudviklingafdramaetfremmodenIbsenoghansretrospektiveteknik.Derertaleomendramaturgiskform,derendnuidagspillerenafgørenderolle fordendramatiske fortælling.Berettermodellens17 symbiose af tragedienogmelodramaethenterinspirationfrabl.a.Racinesevnetilatbyggeelementærspæn-dingop.Detbliverimidlertidikkedetteaspektjegkoncentrermigom.Jegretteropmærksomhedenmoddenmåde,hvorpåbruddetmedrationalitetskontinuumetbliversynligtiRacinestekst.

moralen–ennytidssophrosuneDeterminhypotese,atdérhvorEuripidesharsophrosunesomcentraltbegreb,fin-dervihosRacinemoralen.DerhvorEuripidesharetkontinuum,harRacineind-førtenforskelmellemrationalitetogirrationalitet,ogdetikke-rationellekankunbekæmpesmedmoralen.RacinestekstreagererpådekravderstillestilindividetiParisogvedhoffeti1670’erne.MankanlæseRacinestekstsometeksempelpåenafdetidligsteskildringerafspaltningenmellemdet,viivorestidkankalde’person’og’rolle’.Deteroplevelsenafdennespaltning,deriPhèdrebeskrivessomsmertefuldogvanskelig.Viskalsmåhundredeårfremitidenførdennepåtrængendesplittelseogsåfinderfilosofiskesvar.Individetburdejoegentligværeu-deleligt(in-dividum).Kantforeslåratindividetmåforståssomnoget,derpåengangerenestående(6,6milliarderaf slagsen idag),ogdetderudgørdenhelt almenebetingelse for fæl-lesskabet:ettranscencentaltsubjekt.Minhypoteseerden,atspaltningenmellemperson og rolle, som vi finder hos Racine, kan ses som en af konsekvenserne afspaltningenafdetrationalitetskontinuum,vifandtunderEuripides’tekst.Racinegørdetikkelethverkenforsigselvelleros.Hanvælgerathenlæggesinfortællingtilenpolyteistisk,kosmologiskorienteretcivilisation,menPhèdreerjoskrevetindiensamtid,deridengraderprægetafreligionsstridigheder.Medbogtrykkeriets

55Uneflammesinoir

opkomstbliverdetmuligtatlæggetobøger,derkommermedhversinforklaringogudlægningpåverden, ved sidenafhinanden.Videner ikke længere sikret enkonsistens.Sammenhængenmellemdethinsidigeogmenneskeverdenensyneshel-lerikkeatgivesigselv.Uoverensstemmelsernebliverhåndgribelige.Reformationenkansessomkulminationenpåenårtusindlangstridomdenrettetolkningaffor-holdetmellemgudogverden.Dererikkelængerenogenselvfølgeligkontinuitetidenlogik,derherskerigudsrigeogimennesketsverden.Spaltningenrykkersåatsigeindimenneskeverdenenogmennesketselv.Racinesfigureranråbernokderesguderomfrelseoghjælp,menherstigeringenArtemisnedforatredetrådeneud.Detmåmenneskeneklareselv.Gudhartrukketsigtilbageienuudgrundelighed,ogmenneskeneførerreligionskrige.Dereringendionysiskacceptafatdererrelationermellemdriftogrationalitetihelespektretfrarusentilfilosofien.HosRacinevinderdenderklareratstyreogkontrolleredriften(Aricia),medensde,derfortabersigidriften,bukkerunder,omenddeellersernoksådydige.HerliggerRacinesmoral-skedom.VimåagteHippolytosforhansædelhedogsehamsomen,derofrersitlivforatbringeforsoning.Hanersommenneskeneflest,ogsåhankanfølekærlighed,hanønskerretfærdighedogfred.Hansundergangskyldesondemenneskersslettehandlinger.Oinoneer idenne tekstsøjne en superskurkinde,der somenandenspin-doktricesøgeratmanipulereoghandleidetpolitiskemagtfelt.Detkarakte-ristiskeeratOinonejohandlerfornuftigt,meniRacinesoptikikkemoralskfor-svarligt.RacinesudformningafHippolytossigernæstendethele:herliggerRacineslængselefterenkontinuitet,herlæggerhanhelesithåbienkristenmytologi.DettragiskeforRacineer,athåbetkonstantskuffes,ogkontinuitetensynesbrudtforstedse.Racineopfordreros tilat studeremenneskenes liv forat tageved læreogblivemoralskoprustede.Hanvælgertragedien,fordihanserdetmoralskesomenindividuelafgørelse,ogmankanstemmehinenkeltetilathandlemoralskvedatrøredemideressindsdyb.

Jegoverladertillæserneogtidenatafgøredens[Phèdre-tekstens,JSz]virkeligeværdi.Menjegersikkerpå,atjegaldrigharskrevetnogentragedie,derkasterstærkerelysoverdydoglast.Detmindstefejltrinstraffesstrengt.Alenetankenomenbrødebetragteshermedligesåstorafskysomselvebrøden.Kærlighedenssvaghedskildressomenvirkeligsvaghed;lidenskabenholdeskuntilskuerenforøjeforatviseheledenforvirring,denerårsagtil;lasteneroveraltafmaletifarver,dertydeligtviserdenshæslighedogvækkerafskyforden.Detteerivirkelig-hedendetmål,somenhver,derarbejdermedpublikumforøje,børsættesig,ogdetvar,hvaddeførstetragediedigterefremforalthavdeforøje.18

Moralerenforskriftfordistributionafagtelse.Hvemskalmanagte,oghvemskalmanmisagte.Somsådanermoralentilstadighedgenstandforforhandling.Ariciakansessomennytidsmenneskeogkvinde.HvordanskildrerRacinehende?Foratsvarepådettespørgsmålmåviførstsepå,hvordanRacinekonstruererudgangspo-sitionenforhendesudvikling.

56 JanekSzatkowski

ekspositionensdramaturgiIakt,scene1Hippolytosvilbort.Theramenesanbefalerhamatblive.Dennesceneshovedkon-fliktsætterRacineopvedhjælpafenmegetvigtigdistinktion:

TheramenesNårtimenslårendag,vilingenguder

udforskevoregrunde.Theseusselv,somvilleblindejer,hargjortjerklarsynet.

/…/Ladalledissedummeskruplerfare.

Følgkundefodspor,Herakleshartrådt.SåmangtethjerteknusteAfrodite.

Det afgørende ligger i ideen om, at vi efter døden ikke skal stå til regnskab.Therameneshardermedantydetatderikkeherskerdensammelogikidenhinsi-digesomidetdennesidige.DetkontinuumvisåsomforudsætningenforEuripideserherblevetbrudt.Theramenesanbefalerenlogikderreferereralenetildetden-nesidige.Det erTheseusdermed sinevoldsommebedrifterog lige såuregerligelaster,harkastetHippolytosudidettedilemma.Hippolytosserderimodisinegenfortvivlelseingenandenudvejendflugtenbortfradettested.Hansersinsituationsometdobbeltsvig:svigmodsinungdomsstandhaftigeafvisningafkærlighedentilkvinder,ogsamtidigetsvigmodsinFader,etoprørmodhansLov.Hippolytos’rødmenerenskammensrødmen.Hansydreafslørerhansindrekamp,etaflæseligttegnpåatnogetergalt.Theramenessynesikkeplagetafnogetsådant.Haniagttagervirkelighedenomkringsigogertilenhvertidparattilatryddesjæleligedilemmaerafvejen.

ErkontinuumetogsåbrudtforHippolytos?Vilskalsehamfølgesinpligtogrollesomprinsogtronarvingetlillestykkepåvej,menogsåhvordandennespræn-gesafhanspersonligeprojekt:kærlighedentilAricia.

Iakt,scene3HovedkonfliktenidennesceneerknyttettilPhèdre,derønskeratdø.Foratfor-ståPhèdresdilemma,sådansomRacinetegnerdet,kanmananskueliggøredetpåden måde, at Phèdre, selvom hun ofrer til guderne, ikke kan se dem, men kunHippolytos:

PhèdreForgævesbrændterøgelsenpåaltret,

ognævnedjegibønGudindensnavn,vardetHippolytosmithjertetilbad,jegsåkunhamigennemalterrøgen,mitoffergjaldtkundenneenegud,

hvisnavnjegaldrigturdenævnehøjt.

57Uneflammesinoir

Phèdreindserathendeskærlighedfungerersomenblindendekraft,enirrationalitetderhindrerhendeiatseoghentekraftidethinsidige,idethunerhenvisttilsitmegetdennesidigebegærefterHippolytos:»JegerAfroditessikrebytte«.Selvmordetskalslukkedet»sorteelskovsbål«(Etdéroberaujouruneflammesinoir).Gudernehar–vedatslåPhèdremedkærlighedenogbegæret–brudtdetrationalitetskontinuum,derskullesikrePhèdreathendesfejltagelsekunnerettes.Nuerdetkundøden,derkanreddehende.Ogsåfordihunerbundetafsinære...ogafsinfader:Minosdervogterselveovergangenfradetdenne-tildethinsidige…ogafsinmorfader,selvesteHelios,solguden.Densol,hunikkekanundværeoghellerikkekantåle.Deterenmoralskforpligtethedpåæren,derforhindrerhendeiatvælgedenlettevejud.Hunkanhverkenlevesinrollesom(sted)moderellerDronning,huneridengradfangetatsitpersonligeprojekt:fascinationenafHippolytos.

Her sætter så»daserregendemoment« ind.Theseusmeldesdød.Panope,dermelderdødsfaldet,er forbavsendekortogpræcis:hunskitsererdetmagtpolitiskeslagsmål,dernuåbnersigomhvem,derskalefterfølgeTheseus.Derertremulig-heder:DetkanblivePhèdresegensøn,menandrevilhaveHippolytossomkonge,selvomdetvilleværeimodloven.Ja,selvAriciaønskernogenatsesomnyregent.Detosidstemulighedererbeggelovstridigeoprør.DenOinoneviharsetsommed-lidendefortrolig,parattilselvdøden,synesnumedétatblivevældigtklartskuende.»Det,dernuer sket, forandreralt« (p.196).Oinoneudlæggermedbemærkelses-værdigsikkerheddetpolitiskespil:HvisikkePhèdreforbliverilivekanhunikkekæmpeforsinegensøn,der,istedetforatblivekonge,vilbliveslave.Hippolytoserredetilatrejse,men,gætterOinone,hanvilsikkertkunoprøret,fordihantroratPhèdrehaderham.DerforkanPhèdrefåHippolytos,sørgeforathendesegensønbliverkongeiAthen,ogatPhèdreogHippolytossammenkanbekæmpeAriciasomenfællesfjende.DettagertilinieratberetteomTheseus’død.Oinonebruger26linierpåatfåudredetdenpolitiskesituation,ogPhèdrebrugerblotfirelinierpåattilkendegiveathunkastersigudidetnyeprojekt.

RacineskildrerherOinonesomenkvindemedenmegetskarpttænkendepoli-tiskhjerne.Detvisersig,athendesbemærkningeromguderogselvmord,forduftersomdugforsolenisammeøjeblikTheseusmeldesdød.Nutagerenmegetsikkermagtorienteretrationalitetover.ForOinoneerrationalitetskontinuumetogsående-gyldigtbrudt.

Racineharisinekspositionnuvistfireforskelligemåderathaveomgangmedrationalitetenpå.HippolytosogPhèdrekæmperpåhversinmådeforatskjulederesirrationellelængslerogbegær.TheramenesogOinoneserklartdedennesidigemagt-politiskemulighederiøjnene.ForTheramenessynesdetenkeltatafskriveGudernesdom.Helt sammeafklarethed synes ikke at væreOinonegivet,menhunhar tilgengæld,ligeunderoverfladen,etyderstskarptslebetogganskekyniskpolitiskblikformagtspillet.Vierblevetdragetindietspilderrummerbegæret,enkampompolitiskmagtogenæreogendydsomslåsmodkynismeogegensindighed.Spillet

58 JanekSzatkowski

ersatigang.Racinesevnetilatdriveenkonfliktfremadmedændringerafdengivnesituation,ogdermedaffigurernesindbyrdesmagtrelationer,illustreresudmærketafdette.Figurernesættesunderpresaftiden.Demåhandlehurtigtforatnåtilennyorden,indenandretagerbeslutningernefordem.Menekspositionenerikkeslutendnu.Dermanglernoget.

IIakt,1.sceneAnden akts første scene giver os et indblik i en imponerende skikkelse. Aricia.Hendesseksbrødreerdræbt.Hunerblevetskånet,menlevernumedlovenomathunikkemågiftesigogfåbørn.Hendesslægtskaldøudmedhende.RacinetegnerAriciasomenskarptskuendeskeptiker:DaIsmeneberetteromudviklingenerhen-desspørgsmålprægetaftvivl:erdetsandt?VedmanhvordanTheseusdøde?OgsåoverforforklaringenomatTheseusskulleværeendtsomdenenestelevendeblandtHades’dunkleskygger,somenlevendedød,spørgerhunmedironiskhumoromhvadderdogkanhavedragethamtiletsådantsted.HunspørgerogsåmedtvivlenskoldeblikomdetmonersandtatHippolytosvilvisesigatværehendenådigstemt.HunharnemliggenkendtenkuldeiHippolytos.IsmenemenerathunhariagttagetHippolytosogset»hanstalendeblik,selvommundentav«.Hunharaflæsthanskærlighed.Herfølgernuetmesterværkafenreplik.Ariciaindledermedattvivlepå,omhunmidtinødenskallæreelskovenatkende»detbitreafsind«,ogsåfølgerskildringenafhvordanhunselvforagterelskov.Kærlighedensirrationaliteterikkeforhende.SelvomHippolytos’smukkeydrenokkunnefortryllehendesøjne,såvardetdoghansmodviljemodkærligheden,somAriciaerbetagetaf,ja,sågar»elsker«.AriciavilleelskeatfåHippolytostilatelske.Enmereudspekulerethævnkunnehunikkeønskesig.

AriciaNej,Tvingedetukueligehjertesåreetsind,deraldrigharblødt

lænkeenfange,derforundretføler,athanmåelskeåget,somhanbærer:

se,deter,hvadjegvil.Determinattrå.

Ariciavilgernelænkeenfange,dersåkommertilatelskesinelænker.Etraffinementsom minder en om hvor farlige erotiske kærlighedsforbindelser kan være. AriciamenerdogatHippolytosvilgøremodstand.Såkommerdenunderligeslutning:

AriciaSnartskalduhøremigbeklageydmygt,

Denstolthedhosham,somidagjegpriser.Hanskulleelskemig?Såstorenlykke,

Deterumuligt...

Kandettelæsessometudtrykforathuntrodsaltgernevilelskes?Hvishunnuselvovervindesafelskoventilham,oghanikkevilgiveefter,såmåtteAriciajobeklage

59Uneflammesinoir

denstolthedsomhunidagpriser.Densidstedelafreplikkenskulledaværeudtrykforethåb.Ellerskaldetlæsessom:hvishanovervindermig,altså,hvisjegikkekanfåhamtilatelskemig,såmåjeg,Aricia,josemigovervundet,ogmåderforbeklagehansstærkestolthed.Hvishanderimodfaktiskelskerhende,såharhunjoalleredefåetsinhævn,ogdetvilleværeenstorlykke.

ariciaJeghævderatdennedobbelthedetablererenuafgørlighedsomvibringermedosindidennæstescene,dergodtnokførerosindikonfliktoptrapningen(desis),mensommåmedafhensyntilvoresnærstudieafAricia-figuren.IIIakts2scenemødervienbesluttetHippolytos i rollensomædelprins.HanprisersinFaderoggivernobeltAriciafri.

AriciaJegstår,beskæmmetvedsåmegengodhed.

Denomhu,Isåædeltvisermig,Denbindermig–ogmereendItænker–

tildissebånd,somIbefriermigfor.

DaAricialigehartaltombåndoglænkermådennereplikklingesammendenfor-rige.Igenkandenlæsespåfleremåder:HansædlegestusbinderAriciatildebånd,hunbefriesfor:Hippolytosløserhendefralovenom,athunikkemågiftesigogfåbørn.Erdetnulovensombånd,hunfølersigstærkereforbundettil:altså,hunønskerfaktiskikkenogetkærlighedensbånd?Racinesynesathavelagtstorflidiatgøredissereplikkeruudgrundelige,bådefordeandrefigureritekstenogfortilsku-eren.Detforholdatreplikkerneikkeerumiddelbartletteataflæse,betyderatselek-tionen af forståelse vanskeliggøres. Det bliver tilsvarende vanskeligt at udgrundeAriciasomperson.Dererellersmeget lidt,afdetvikalderundertekst til stede iRacinestekst,menAriciaerenfigurderidengradmestrer»doubleentendre«dendobbeltetale/besked.NårRacinevælgeratvanskeliggøreselektionenafforståelse,betyderdet,atviikkekanværesikrepå,hvilkeninformation,deregentligliggerbagmeddelelsesformen.Ogfigurenfremstårlistigoguudgrundelig.

HippolytosreagererikkepåreplikkensdobbelthedvedatspørgevideretilhvadAricia sigter til,men fortsætterufortrødent somendiplomatiskpolitikermedatpræsentere en løsning, der nobelt tredeler magten: Aricia kan få Athen, PhèdressønkanfåherredømmetoverKreta,oghanselvvilblive.HanerparattilatdragetilAthenforathjælpeAriciatilmagten.NumåselvAriciamedgive,athunvakler.Kandetteværesandt?:»gladhørerjer,Iikkehadermig/ogatIikkeermigfjendt-ligstemt.«AriciakanspørgetilHippolytos’indstillingudfrasit lønligehåbomhævn,ellerudfradeninformationhunharfåetfraIsmene,dernuskalsættespåprøve.Hellerikkedetkanviafgøre.IndtilnuharHippolytosklaretsigfintirol-lensomprinsogkommenderegent.Nubryderfacadenimidlertidsammen.Hanmagterikkeatstoppesinkærlighed:»fornuftenslukkesafminheftighed«(p.203).

60 JanekSzatkowski

Hippolytosmåindrømme,athanelsker.Hanvedikke,hvordanhanskalforklaredette,han»erblevetfremmed«forsigselv:»Etdristigtsprog,derkommerframithjerte/ensælsomfangeisåskønnelænker«.Hippolytosformulererdervednæstenordretdetmål, somAriciahavde formuleret i sitønskeomhævn.Fradette stedbegynder tragediens uundgåelige udvikling. Når der først er blevet åbnet op fordenudtaltekærlighedgårdetgalt.Hippolytos lader signublot styreaf sinegenpassion,hanspersonligebegær.Hererrollensomherskerglemt,efterladtidehedeflammer,derbrænderiham.SkalvitroRacine,hardenhedekærlighedserklæringikkepåvirketAricia i særliggrad.TheramenesankommerogmeddeleratPhèdresøgerHippolytos.Hippolytosvilikke,menAriciainsistererpå,atHippolytosskalmødesmedPhèdre.Hippolytoskanikkerivesigløs,hanharikkefåetsvar:»Igår?Såskaljegaltsårejseuvis/ommineordharsåretden,jegelsker«.Forestillingen,somRacineharskrevetindisinegentekst,giverosetfingerpegomatAriciaunderdeheftigekærlighedserklæringerikkehargivetnogleydretegnfrasig,derkunneantyde, hvordan hun reagerer. Hun er i stand til at beherske sig. Kølig, afmålt,styret.Hererrollensomprinsesse,offerogstoltfjendeikkeglemt.OghørsåhvadRacineladerAriciasvare:

AriciaFuldførkundristigtjeresædletanke:

AtbringemigtilmagteniAthen.Afjereshåndjegtagergladmodgaven.

MenIhargivetmigenstørregaveEnddetteherligeogstorerige.

ManbemærkeratAriciasførstetankegårtildetkonkretepolitiskemagtspil.Deter entydigtdettehendeskølige intellektbekymrer sigom.Vi kan stadig svæve itvivlomhvordandesidstelinierskaltolkes:Erhungladforhanskærlighed,ellererdet tankenomdenhævn,deralleredeher synesmereendfuldbyrdet,dergørhendeglad?EfterdennereplikerAriciaikkepåscenen,førviserhendeiVakt,daHippolytoserblevetforvistogstraffenoverhamnedkaldt.Temperaturenerstegetbetragteligtidramaet,ogdetgårsomsagtstærktherisidsteakt.Hippolytoserklæ-rerendnuengangsinkærlighedtilAricia(Vakt,1scene),ogspørgerhendeomdeskalflygtesammen:

HippolytosTidenergunstig,ladosbrugeden.

Itøver!Erdernogengrundtilfrygt?Visterjegdristig,menforjeresskyld!

Se,jegerlutterild,Ilutterkulde!EnflygtningsskæbnetørIikkedele?

AriciaDetvarmigkærtatdelejeresskæbne,Jeglevedgerneglemtafheleverden

61Uneflammesinoir

Vedjeressideilandflygtighed!Menvierikkebundettilhinanden,

Ogjegvilikkeflygteæreløs.Velkanjegbrydejeresfaderslove,

Menbrydeslægtenslovekanjegikke.Imodtyrannerharmaningenpligter.Ielskermig,Hippolytos.Minære…

HippolytosforfærdesvedtankenomathanskullehavekrænketAriciasærevedatforeslåatdeflygtedesammenudenlovformeligtatværegift.Hanforeslårderfordegiftersigitemplet:»hvoringendødeligforgævessværger/ogingenudenstrafkanbrydeeden.«(p.236).EttempelRacineharladetHippolytosglemmealtomligeindtilnu,endskøntdetmåskekunnehavehjulpethamiforholdtildefalskeanklager.Sageneratdettetempelkunfungererhvismantrorpåguderneseksistensogderesevne til atgribe ind imenneskelivet.Aricia lader sig ihvert fald ikkeovertaleafdettetilbud,ogdaTheseusidetsammeankommer,opfordrerhunHippolytostilatflygte.Selvvilhunbliveforikkeat»vækkekongenmistro«.Menhunholderflugt-vejenåben,hunbederHippolytosomatsende:»entrofastven,énsomkanfølgeogbeskyttemig«.HunbederIsmeneomatpakke.

AricialaderTheseusforstå,atHippolytoselskerhende,hunsigerikkenogetom,hvadhunselvføler.MenhunbebrejderTheseus,athanikkekankendeforskelpåskyldoguskyld.

AriciaUhyrerharIdræbtforudental,

Såmenneskerkanfærdesatterfrit;Menvogtjer,dererendnuétilive,ogdetteene…Menjegtier,tvungettiltavshedafensøn,derelskerjer.

HvilketuhyretænkerAriciamonpå?Poseidonsuhyre?EllerpådemangeTheseushardræbt…(fxAriciasslægt),hvorafendnuénerilive…(fxAricia).HvemerdetTheseusskalvogtesigfor?Ariciassidstereplikkanlæsessomentrusselmoddenkongemagtderikkeharmagtetatsamlelandet.SåTheseusslutbemærkning,omathanviltagesigafAricia,kankommetilatklingeuheldssvangert.

opsummeringI forhold til de to dramaer kunne man opsummerende konkludere at Racine iprincippetbegårdenfejlsomEuripidesudstillerhossinHippolytos.Vedathævdeevnentil skråsikkertatkendeforskellenpådetgodeogdetonde,ogvedatvidehvordan moralen i enhver situation skal tolkes i forhold til handlingerne, bliverRacineennytidsvogter.Forsoningienkristenåndkannokudtrykkessomethåbitragedien,mendenrummerogsåisigspirentilenrevolution.Ariciastårsomenny

62 JanekSzatkowski

tidsuhyre,parat.Pådenmådekanmanpillelidtafdenkanoniserede»Racine«,deriutalligeanalysererudnævnttildenfranskeklassicismesfremmestedigter.Ja,heledenfranskekulturharjotravltmedatsolesigiarvenfraRacine19,mendensåledesfremkonstruerede»Racine«adskillersigendelfradenRacine,mankanfåøjepåiminogandreanalyser.20

DendramaturgiskebetydningafforskydningenfradramaermedflerefiktionslagtildramamedkunétlagersandsynligvisatfindeientilsvarendeforskydningfraenunderstregningafselvrefleksionensnødvendighedhosEuripidestildetappellerendeoginsisterendeforsøgpåatrøretilskuerensmoralskegrundhosRacine.

Som supplement til analyserne af disse før-moderne tekster har jeg i indled-ningenafhver analyse anført etparbiografiskebemærkninger.Dethar jeggjortforatmindeosom,hvorforskelligevilkårderhareksisteretfordet,viidagkalderkunst.Euripidesharskrevetsintekstindiensammenhæng,hvorreligion,politikog»kunst«indgikienhelttætrelation.DionysosfesternemåmanmåskeforestillesigsomenkombinationafkarnevaliRio,PåskegudstjenesteiPeters-kirkeniRom,ogenpolitiskvalgkamp,bundetsammenafenOscaruddeling.DetkontinuumsomenkosmologiskrationalitetspænderudomkringensådanbegivenhederafgørendefordramaturgienhosEuripides.ForRacineerforholdettilsamfundetsallerøverstetop,solkongen,Ludvigd.XIV,altafgørende.OgsåforRacinevarbalancenmellempolitikogreligionhårfin.Kunstenvarlagtimæcenenshånd.Modernitetenspaltededennesammenhæng.Kunstenblevdifferentieretud,ogdannedesigsitegetsystem.Nårførstdennemodernitetserfaringharsatsig,kanmanspørgesigselvomhvordanmansåkanfortælleomFædraogPhèdre.DetkanmanfxfindesvarpåvedatlæsePerOlovEnquistTil Fædra,ellerSarahKanesPhedra’s Love (inspireretafSenecasversion).Ellerseoganalyseredeutalligeforestillinger,derskabesmedEuripides’ogRacinestekstersomudgangspunkt.Detmåviherhavetilgode.

noter1—Luhmann,Niklas:Sociale Systemer.Reitzel,København2000(opr.1984).Seside302ff.2—Luhmann,Niklas:Wissenschaft der Gesellschaft.Suhrkamp,FrankfurtamMain,1990,p.494f.3—Luhmann,Niklas:Einführung in die Systemtheorie.Carl-Auer,Heidelberg,2002,p.185.Oversæt-

telseJSz.4—Toulmin,Stephen:Return to ReasonHarvardUP,Cambridge,MA,2001.5—Aristoteles:Poetikken(OversatafPoulHelms)Reitzel,København,1993(1958),side33,13.kapi-

tel.»…ogselvomEuripidesmåskeiandrehenseenderikkeharheldmedopbygningen,såsyneshandogatværedentragiskstærkestvirkendeafdigterne«

6—Behler,E.:»Nineteenth-centurydamnationofEuripides«.In:Greek Roman and Byzantine Studies,27,1986,p.335-367)

7—Schlegel,AugustW.:»ComparaisonentrelaPhèdredeRacineetcelled’Euridipe«.Artiklenkanvære svær atfinde,mener tilgængligpåhttp://repositories.cdlib.org/ucbclassics/cp. i endigitalversionvedMatronarde,DonaldJ.2006.

8—Frye,Northrop:Anatomy of CriticismPrincetonUP,PrincetonandOxford,1957(2000).

63Uneflammesinoir

9—Euripides:Hippolytos.OversættelsePerKrarupogKarlNielsenefterP.Østerbyesnorskeudgave.IGræsk Drama,Bind4,GyldendalsVerdenslitteratur,1967,p.133.Allecitaterhenvisertildennetekst.

10—SehertilLehmann,Niels:»Duermigaltforvis«in:Andersen,E.ogKjølner,T(red.)Teaterlæs-ninger(Aktuelleteaterproblemer44,Århus2000,p.58-93).

11—Davidson,JamesN. Courtesans and Fishcakes: The consuming Passions of Classical Athens.St.Mar-tin’sNewYork,1998.

12—Plato:Charmides.OversatafRosamondKentSprague.Hackett,Indianapolis,1992.13—Rademaker,A. Sophrosyneand the Rhetoric of Self-Restraint. Polysemy & Persuasive Use of an Ancient

Greek Value Term.Brill,LeidenandBoston,2005.14—Euripides:Hippolytos,vers925-931.15—Sayer,John:JeanRacine.Life and Legend.PeterLang,Bern2006.16—Freytag,Gustav:Die Technik des Dramas[1863](AutorenHaus,Berlin2003,p.95ff.).17—Derkanfortællesenlangogganskeinteressanthistorieom,hvordandennemodelerblevetud-

bredt.INordenviabl.a.densvenskedramaturgOlaOlssonsimportafamerikanskeplay-writingteoriertilfilm-ogtv-miljøeri1970’erne.Enberetningomhvordandenkendtekurve–såvidtjegharkunnetledeminfremtil–førstegangpræsentereshosBranderMatthewsi1906.

18—FraRacinesForord til Phèdre,ibidp.180.19—Sefx:Rohou,Jean:Jean Racine.Fayard,Paris1992.20—Campbell, John:Questioning Racinian Tragedy (UniversityofNorthCarolina,NorthCarolina

2005).HerviserCampbellmedomfattende litteraturhenvisninger tilensådankonstrueretRa-cine-tradition.Hansegetmodspileratstillespørgsmålved,hvorentydigtmankanlæseRacine,oghvordanplotkonstruktionenofteundervurderes.

> Thomas Levin og Christine Albeck Børge i Andreas Garfields »Hjem, Kære hjem« (Teater Grob 2006, foto: Miklos Szabo).

litteraturAristoteles:Poetikken(OversatafPoulHelms)Reitzel,København,1993(1958)Behler,E.:»Nineteenth-centurydamnationofEuripides«.In:Greek Roman and Byzantine Studies,27,

1986,p.335-367Campbell,John:QuestioningRacinianTragedy.UniversityofNorthCarolina,NorthCarolina.2005Davidson,JamesN. Courtesans and Fishcakes: The consuming Passions of Classical Athens.St.Martin’s

NewYork,1998.Euripides:Hippolytos.OversættelsePerKrarupogKarlNielsenefterP.Østerbyesnorskeudgave. I

Græsk Drama,Bind4,GyldendalsVerdenslitteratur,1967Freytag,Gustav:Die Technik des Dramas[1863](AutorenHaus,Berlin2003).Frye,Northrop:Anatomy of CriticismPrincetonUP,PrincetonandOxford,1957(2000).Lehmann,Niels:»Duermigaltforvis«iAndersen,E.ogKjølner,T(red.)Teaterlæsninger(Aktuelle

teaterproblemer44,Århus2000.Luhmann,Niklas:Sociale Systemer.Reitzel,København2000(opr.1984).Luhmann,Niklas:Wissenschaft der Gesellschaft.Suhrkamp,FrankfurtamMain,1990.Luhmann,Niklas:Einführung in die Systemtheorie.Carl-Auer,Heidelberg,2002.Plato:Charmides.OversatafRosamondKentSprague.Hackett,Indianapolis,1992.Rademaker,A. Sophrosyneand the Rhetoric of Self-Restraint. Polysemy & Persuasive Use of an Ancient

Greek Value Term.Brill,LeidenandBoston,2005.Rohou,Jean:Jean Racine.Fayard,Paris1992.Sayer,John:JeanRacine.Life and Legend.PeterLang,Bern2006.Schlegel,AugustW.:»ComparaisonentrelaPhèdredeRacineetcelled’Euridipe«.http://repositories.

cdlib.org/ucbclassics/cp.Matronarde,DonaldJ.2006.Toulmin,Stephen:Return to ReasonHarvardUP,Cambridge,MA,2001.

JanekszatkowskiLektor (Cand.Phil.) Afdeling for Dramaturgi, Institut for Æstetiske Fag, AarhusUniversitet.

teatertekstensommetaforiskstrukturAf Peter Elung-Jensen

Dennefremstillingforsøgeratvise,atdetermuligtogværdifuldtatseenteater-tekstsomenmetaforiskstruktur.Jegtageretrelativt traditioneltudgangspunkt ihelhedsanalyseraffireteatertekster:HenrikIbsensEt dukkehjem (1879),ForræderietfraBertoltBrechtsDet tredje riges frygt og elendighed (1938),SamuelBeckettsVi venter på Godot(1953)ogAstridSaalbachsAske til aske, støv til støv(1998)1.Allefiretekstererudgivetibogformogharværetspilletpåforskelligeteatre.Teksterneerretforskelligartedeogskrevetovermereendhundredeår.Netoppågrundafforskellenefinderjegdetinteressant,omdeharenfællesessens,somkannedfældesienpoetik.Herdrejerdetsigsåledesomenfagpoetik,derkanføretiltankerommetode,menundervejshenterfremstillingeninspirationfradigteresogdramatikerestankeromhvadetdigterværkerfornoget.

teatertekstensommetaforiskstrukturTeatertekstens struktur skabes af replikker og regibemærkninger, af handlinger,menneskeligereaktionerogrelationerafenhverart ienscenisk,rumligsammen-hæng.Altsammenforlenetmeddebetydningerderopstårikraftafstilogdrama-turgi.Atstrukturenermetaforiskgiverdissemenneskeligereaktionerderessærligtekspressivebetydning,skaberdetkunstneriskeudtryk–denæstetiskestruktur–ogformodtagerendenkunstneriskeoplevelsesomgårgennemsanserne.Medmetafortænkerjegikkepåhverdagssprogetsellerreklamernesmetaforer.Detdrejersighellerikkeomdemangfoldigestilistiskevariationerovermetaforenelleromatbelyseetemnevedatoverførebetydningfraetområdetiletandet.

Jegtaleromdetgrundlæggendemetaforiskeprincip:Atskabenybetydningvedat sammenføre elementer fra forskellige, eventuelt modsatte, betydningsområder.I kraft af den metaforiske struktur danner form-indhold ét uadskilleligt udtryk.Ogderfindesikkebetydninguafhængigafform.Metaforenergrundlæggendefordramatikerensskabendeproces.Denmetaforiskestrukturdannesisamspilletmel-lemdramatikerogomverdenividesteforstand:Hverdagsoplevelser,læsning,drøm,historiskeberetninger,videnskabeligeopdagelser–altkanindgå.Værket,denæste-tiskestruktur,erskabtsometkonkretudtrykfordramatikerensoplevelseafvirke-ligheden2.

Detgennemgåendetemaidenmetaforiskestruktureridefirevalgteteksterdeteksistentielle:Identitetogvirkelighedoverforuvirkelighed.Deteksistentielletemaudspringerafetfundamentaltmenneskeligtbehovforatkunneorienteresig:Hvad

�� Peter Elung-Jensen

ervirkeligt,oghvaderikkevirkeligt?Deterforudsætningenforatturdeogkunnereagere–ogaltsåforidentitet.

De tre første tekster,Et dukkehjem, Forræderiet ogVi venter på Godot skildrermennesker,dergennemlangtidlæggermegetenergiiatholdefastienforestillingom,hvadderervirkeligt,ogkæmperforatfortrængealt,dertruerdenneforestil-ling,forikkeatblivekastetudideneksistentiellekrisesangst.Densidstetekst,Aske til aske, støv til støv,holderuvirkelighedenstriumffremforlæserenoganførernoglealternativemulighederforvirkelighed.

Tekstensholdningvisersigi,hvorledesværdispændingenmellemvirkelighedoguvirkelighedkommertiludtryk:Alvorligtienbevægelsefraoverfladisklysogglædetilmørkeogeksistentielkrise (Ibsen), ironiskogparadoksaltafslørende(Brecht),humoristisk og grotesk sørgeligt (Beckett) og parodisk, fragmenterende bevidst-hedens virkelighedskontrol til kaos (Saalbach). I alle teksternekommerholdnin-genogsåtiludtryki formafmuligeellerutopiskealternativertiluvirkeligheden.Den metaforiske strukturs gennemgående temaholdning svarer formodentlig tilden enhedshandling, som Aristoteles kræver for at tragedien kan være en enhed.(Aristoteles1958,kap.8,s.18)

I de tre første af de nævnte teatertekster fokuseres der på tema og holdninggennemhovedpersoner.Hovedpersonerneshandlingerersåledescentrale i teater-teksternesmetaforiskestruktur.IEt dukkehjemudtrykkestemaetgennemenrela-tivtnuanceretpersonpsykologi:NoraogHelmererfremmedgjorteietspilmellembevidsteogubevidstekræfter.IsærNoraeren»rund«personmedflereforskelligemodstridendekaraktertræk.Hunerfølelsesfuldogudeafstandtilatforstå,hvadderforegårihende.

HovedpersonerneiVi venter på Godotharvissegennemgåendeindividuelleogfællestræk,meniøvrigterdebestandigtoguforudsigeligtskiftendemasker.Detgivermulighedforatpointerederesidentitetsproblemer.Erdeoverhovedettilstede–eksistentieltset–sompersoner?Hovedpersonerneibeggeteksterpåvirkes,bely-ses, spejles og kontrasteres af bipersoner, som således varierer betydningen af degennemgåendehovedpersonstrukturer.

IForræderieterhovedpersonerneenkletyper–struktureretafangstogsmåborger-lighed–somudtrykker,hvorledesenindskrænketmenneskeligvirkelighedkanoplø-sesafangst,belystafdengroteskefordømmelsefraetkor.Hovedpersonstrukturernerummeruforeneligeogparadoksalemodsætninger.

Aske til aske har en speciel metaforisk struktur med hensyn til personer, idettekstenudtrykkeratbevidsthedensforsøgpåatforståogkontrollerevirkeligheden,er en uholdbar konstruktion. Forestillingen om, at der findes sammenhængendepersoner, opløses næsten umærkeligt. Hovedpersonerne er ikke gennemgående,menoptræderiafgrænsedeforløbsideordnedemedandreselvstændigehandlings-forløb.Hovedpersonernesidentitetændresunderdækkeafdenenhed,somskue-spillernesfysisketilstedeværelseskaber.Enklepsykologisketræksomjeg-svaghedog

��Teaterteksten som metaforisk struktur

narcissismehostohovedpersonerblivermetaforiskenøglehandlinger,somudtryk-kerbetydningenaftekstenssmuldrendeopløsning.Athovedpersonerneerkaos,erkarakteristiskfortekstensdramaturgi.

Personerne – deres reaktioner, psykologi, tanker – er således dele af tema ogudtryk.Viopleverumiddelbartpersonernesomlevendemennesker,fordiviermed-skabendeogopleverdelenesomhelheder.Måskeisærpåscenen,hvorpersonernelever ikraft afnærværende skuespillere. Ikkedestomindre erpersonernepræcistskabt somdeleafetkunstneriskudtryk.Enkle,komplekseelleropløste,altefterderesfunktionidenæstetiskestruktur.

Ladosimidlertid–ioverensstemmelsemedvoresumiddelbareoplevelseogforatundgåetaltforkunstigtsprog–taleompersoner,gernevednavnellersom»enkvindeskikkelse«.Deterjodenmenneskeligevirkelighed,derinteressererositek-sterne.Menforanalytiskeformålerdetværdattænkepå,atenpersonerenekspres-sivstruktur,somfårsinbetydningienstørreæstetiskstruktur.

primærprocessenogdenmetaforiskestruktur.Primærproceseretbegrebfradybdepsykologien,førstbeskrevetafFreud.Loveneforprimærprocessenerkonsekvente,menmegetforskelligefralogisktænkning.Deterkarakteristiskforfølelserneiprimærprocessen,atdeerforskydelige:De kan slutte sig til genstande eller begreber, men tilknytningen er løs(Jakobsen1968,s.14).

Psykiatriskepatienterkanværedomineredeafprimærprocessen,såledesatdetgiverproblemermedderesvirkelighedsopfattelse.Deterimidlertidnetopdelove,dergælderiprimærprocessen,somgørdetmuligtatskabeenmetaforiskstruktur.Imodsætning tilden syge, somer i følelsernes vold,kandramatikeren lade sinefølelserudtrykkesiggennem(slutte sig til)personer,situationeroggenstandeidenmegetkompleksestruktur,sometskuespiler.Ligeledeskanendramatiker–fordifølelserneerforskydelige–iløbetafsinproduktionudtrykkedesammetemaerogholdningeriforskelligartedeæstetiskestrukturer.

Deterbetegnendefordennæreforbindelsetildigtning,atloveneiprimærpro-cessentiltiderligefremomtalesmedstilistiskebegreber:

»[D]envigtigsteafdemerlovenompars pro toto,omatendelafentingkanbetrag-tes,somomdenvarheletingen.5.Nærtbeslægtethermederlovenom,attoting,derharenlighedelleretfællesområde,kanbetragtes,somomdeidereshelhederidentiske.6.Oftekanetstørreantalting,derharetfællesområde,allebetragtessomidentiskemeddetteogaltsåudtrykkesveddette«.(Jakobsen1968,s.33)

Disseloveeressentielleforskabelsenafdenmetaforiskestruktur.Hermådetunder-stregesatfordramatikerener lighedmellempersoneroghandlingerpersonligogoplevelsesmæssig. Primærprocessens betydning for den skabende proces fremgårogsåaf,atdeteralmindeligudbredtatdramatikeretaleromatlagrestoffetoglade

�� Peter Elung-Jensen

underbevidsthedenarbejde,indtilderopstårenkrystalliseringsproces,altsåenfor-nemmelseforatværketsstrukturfalderpåplads.

Primærproceskodningen i den metaforiske struktur adskiller teaterteksten fradenlogikogkausalitetvikenderfrareferentielleomverdensbeskrivelser,somhartilformålatskildredenrealistiskevirkelighedmedbegreber,derkandefineresentydigtogverificeres.Det forudsætterenopdelingafvirkeligheden ikategorier.Øjneogskovsøerhørersåledesilogikkensverdentilforskelligekategorier.Denmetaforiskestrukturkan– i kraft af, atden sætter adskilte omverdenselementer sammenudfrapersonligekriterier–ikkeværereferentielellerkausaltlineær.Denmetaforiskestrukturkansåledesikkegenereresafbegreberiforfatterensbevidsthed.Begreberommoralogpolitikkanikkeværestrukturerendeforkunstværket,somisåfaldvilleværemoralskeellerpolitiskekonstruktioner.3Detsammegælderforfatterensbevid-steforestillingeromsinegenindividualitetogsinrelationtilomverdenen.4

Friafdetreferentiellekankunstværketudtrykkedetalmene:Menneskeligeksi-stentielvirkelighed.Denpersonligtoriginalestrukturudtrykkersomsagtvirkelig-hedsoplevelsenhosden,derharskabtden.5Denbetydning,somdenmetaforiskestrukturskaber,erenkonkretæstetiskstruktur.MedT.S.Eliotsudtrykerværketan objective correlative fordramatikerenssærligefølelse:»suchthatwhentheexternalfacts,whichmustterminateinsensoryexperience,aregiven,theemotionisimme-diatelyevoked.«(Eliot1958,s.103)

Foratforstådenmetaforiskestruktur,måmodtagerenindstillesigpåprimær-proceskodningen.Hererder»ikkenogenskelnenmellemfantasiogvirkelighed,ogselvetsgrænsererophævet,såledesatdetikkeermuligtatskelnemellemsigselvogomgivelserne«(Jacobsen1968,s.33).

Detforklarer,hvorledesteatertekstenkanoplevessomopslugende,konkretvir-kelighed.Enkunstneriskoplevelse,somnogleanalytikerefejlagtigtrefererertilsomen»illusion«,fordidebetragterdenudfradenrealistiskebevidstheds(sekundær-processens)regler.

konsekvensogdenmetaforiskestrukturKonsekvenserenforudsætningfor,atderkaneksistereenmetaforiskstruktur–ogkonsekvenserdermedprimærfor,atværketkanlevesomkunst.Sammenhængenidetstofsomdenmetaforiskestruktureropbyggetaf,skalværemodsigelsesfri,menerikkeforpligtetoverforstoffetudover,hvadderindgårimetaforen.Artenafsam-menhængistoffetkaniøvrigtværemegetforskellig.Iteatertekstensåbningsscenerpræsenteresdenformforregler,somdenøvrigestrukturmåfølgekonsekvent.

EnteatertekstsomEt dukkehjemeropbyggetafrealistiskstofogmåderforidetomfang, det er nødvendigt for den metaforiske struktur, konsekvent følge rime-ligeårsagsforløbindenforfxborgerligtsamliv,økonomiogpsykologi.Eventuellenødvendigeforudsætningerforatforstådetrealistiskestofssammenhængetableres

��Teaterteksten som metaforisk struktur

medinformationerindenforteksten.Samtidigerdenrealistiskfremstilledeborger-ligevirkelighedendelafudtrykket.Realismeneretdeterminerendeelementidenmetaforiskestruktur,derudtrykkerhovedpersonernesuvirkelighed:Denborgerligekulturbestemmerderesidentitetsopfattelseogforhindrerdemiatsealternativer.

EnsåkaldtabsurdteatertekstsomVi venter på Godot, dertenderermoddetsym-bolske,konkretiserervirkelighedsopløsningpåennøgenlandevejmedettilsynela-dendedødttræ,ogsprængerkonsekventlogikogkonsekvens,bl.a.vedatudtrykkemeningsløshedensmetaforgennemdenafbrudteellerikkegennemførtehandling.Konsekventerinformationeromforudsætningerneforhovedpersonernessituationogvirkelighedfragmenteredeogselvmodsigende.

IForræderiet skabesen forunderligt sprængtog levendemetaforiskstrukturafindholdsmæssige,stilistiske,psykologiskeogstruktureltparadoksalemontagemod-sætninger,somironiskviserhvorledesangstervirkelighedsopløsende.Konsekventemontagemodsætninger udtrykker angst og fortrængning i et småborgerligtvakuum.

IAske til askeskabesdenmetaforiskestruktur,somudtrykkerSaalbachsvirkelig-hedsoplevelse,gennemenkonsekventkaosdramaturgi:Enikkepointeretopløsningafpersonernesidentiteter,aftaleogtankeoggennemenfragmenteringafhandlings-elementeridrømmescenerogkaotiskrealisme.Menneskeligehandlinger,somgiverennøgletildenmetaforiskestruktur,erisærangst,jeg-svaghedognarcissisme.6

Slutningenafrunderkonsekventtekstensmetaforiskestruktur,oglæserenkansåopfatteværketsomenæstetiskhelhed.Denrealistiskebevidsthedkanganskevistfindepåatspørge,hvorNoragårhen,nårhuntilslutgårudinatten.Handlingerneidenmetaforiskestrukturskalimidlertidikkenogetstedhen.Idetreandremeresymbolskeogstiliseredetekstererdetmåskelettereatfornemme,atslutningenerenafrundingafdetmetaforiskeudtryk.

Hvisdetkunstneriskeudtryk–påscenen–harværetklart,vildetogsåirealismefornemmes, atder ikke skal skemere efter slutscenen.Noras exitudtrykkerdensidsteogtydeligstenuance:Hendeskriseviser,hvorsværtdeterforetmenneskeatfindeudafsinidentitetogvirkelighed.Detmetaforiskeudtrykerafrundetmedslutningen.Netopderforleverskuespilletudmærketvideresomkunst.

Noglemener,atdramaturgidybestsetdrejersigomatfortælle»den gode histo-rie«,hvordenenehandling fører tildennæste, indtilhistorienkulminerer.Mensynspunktet vil trivialisere og ser bort fra den ekspressive kraft, der ligger i denkonsekventemetaforiskestruktur.Måskekunnemantaleomengodhistorie,derhandleromNoraogHelmerogderesproblemermedkærligheden;dennemådeatsetekstenpåvilleimidlertidfåproblemermedenlangrækkeelementer,somikkebidragertildengodehistorie.HvadskalvimeddenkedeligeFruLinde?EllerDr.Rank,nårNora alligevel ikkebollermedham, så vi kan få et jalousidrama?Ogkunneviikkefåenmereeffektfuldafslutning,hvorNorafxskyderHelmer?Alle

�0 Peter Elung-Jensen

elementeriEt dukkehjem erimidlertidlevendeogudtryksfuldedeleitekstensmeta-foriskestruktur.

HosBeckettogSaalbachnedbrydeshistorienpåforskelligvis,sådennetopikkeblivergodogmedrivende,mentilgengældkonsekventudtrykker,atdensåkaldterealismeergroteskuvirkelig.Brechtklipperelementerafhistorierogmuligehisto-riersammentilenkonsekvent,udtryksfuldmontageafuforligeligemodsætninger.

Deterimidlertidaltidmenneskeligehandlingerafenellerandenart,dergiverosenforståelseafdenmetaforiskestruktursmenneskeligevirkelighed.Derforoptræ-der»historiefortælling«ialleteksterneiformafmetaforiskemenneskeligehandlin-ger.Sammenhængeniteatertekstenbehøveraltsåikkerealistisksetatværerimeligog sandsynlig, men den skal være metaforisk konsekvent. Et element som fx entilfældighedkanoplevessomkonsekventindenfordenmetaforiskestruktur.Denmetaforisketilfældighederoverordnetlogikogdokumentariskrealitet,underfor-udsætningaf,atdetikkemodsigerstoffetslogik.7

denmetaforiskestrukturerkonkretiseretitidHvorledes erdetmuligt atopleveet forløb i tid somenmetaforiskhelhed?Hererdetennødvendigforudsætning,atmenneskernaturligtogumiddelbartdannerhelhederafindtryk.Fxservietheltmenneske,selvomvikunflygtigtharsetendelafskikkelsen.Ellervihørermelodieristedetforathøreenrækkeenkeltståendetoner, somkommerefterhinanden i tid. I relation til enhandlingkanman taleomdynamiskperception,hvorviikkeblotopleverenrækkesmåændringeriformafkropsligereaktionerpåenbaggrund,menudfradelekanopleveetheltforløb.Underforudsætningaf,atvikanregistrereenhensigtidedelevisanser.8

Etkunstneriskudtrykersomsagtikkelineært.Skuespilletsættermangeforskel-ligartede handlinger med lige så forskelligartede hensigter sammen til et udtryk.Udtrykshensigten–ogdermedoplevelseshelheden–fornemmerviikraftaf,athverenkeltsekvenserstruktureretsådenudtrykkertemaogholdning.Ikke logiskogeksplicit,mensomnoget,derkansansesidenkonkreteæstetiskestruktursegen-art.

EnkunstnersomStanislavskijharintuitivtforståetbetydningenafhensigtenidetenkeltekunstneriskeudtryk,oghvorledesdekanforenesogskabehovedhen-sigtenidensamledeæstetiskestruktur.ISkuespillerens ydre teknikladerStanislavskijsittalerør,elevskolelærerenTortsovforklarebegrebetundertekst:Undertekster»denstrømafmenneskeligånd,dertydeligt,menusynligtfølgertekstensord,giverhvertenkeltafdemmeningogindholdogfårdemtilatleve.Iundertekstenforenesallerollensogstykketsindrelinjer...[Således]dannesstykketsogrollensgennemgå-endespillelinje…Alledisselinjerflettessammenligesomtrådeiensnorogstrækkersiggennemhele stykkethen imodhovedhensigten.« (Stanislavskij1951, s.94-96)Stanislavskij har sit eget billedsprog, men det er klart, at den menneskelige ånd

�1Teaterteksten som metaforisk struktur

oglinjerneaflivogmening,derflettessammenihovedhensigten,svarertil,atdetenkelteudtrykopbyggerdenmetaforiskestruktur.

Denkonkreteudtrykshensigtiværketopfordrerogstimulererlæserentilatværesanseligttilstedeidetenkelteudtryk,tilatundresigogsøgeindidensammeska-bendepositionsomafsenderenforatkunnepercipereogopleve.Udtrykshensigtenskabesaltsåsomfølgeafdetmetaforiskesamspilmellemalletekstensstrukturele-menter.Heledramaturgien–personer,handlinger,sprog,forskelle,modsætninger,konflikter,dramatiskspænding,sekvensernesartogsammenhæng,artenafklimaks–ændrersigidefireteaterteksterioverensstemmelsemedudtrykshensigtenogska-bersåledesdenæstetiskestruktur.

Defireteatertekster,somjeggårudfra,kanlæsesovertidsforløbfraca.firetiloverhundredeminutter.Længdendrejersigihverttilfældeom,hvad,dramatike-renidetgivnetilfældeharfornemmet,varnødvendigtforatskabedenkonkreteæstetiske struktur, somkunneudtrykkevirkelighedsoplevelsen.Længere tidgiverpladstilflerenuancer,mendeterjoikkesikkert,nuancerervæsentligeforudtryks-hensigten.

Et dukkehjem strækker sig angiveligt over tre døgn, Forræderiet over nogle fåminuttersrealtid,Vi venter på GodotmåskeovertodageogAske til askeoversekstil syv år. I den metaforiske struktur er der – ligesom i primærprocessen – ikkenogenbevidsthedomtid.Eventuelletidsangivelseriteksterneerendelafdenstruk-tur,derskabes.Fxsomentidsfrist,derkanskabespænding,ellerspringitid,derkanbegrundeforandringerogskabekoncentrationomdetmetaforiskvæsentlige.Forestillingenomatentidensenhedskulleværenødvendig,erénafdenrealistiskebevidsthedsfejltagelser.

Viskalnusenogleeksemplerpå,hvorledesdramaturgienidefireteksterskaberhver sin æstetiske enhed og helhed over tid.Tekster lever i denne sammenhængundersammevilkårsommusik,ogdeterbetegnendeatsåvelStanislavskijsomJerzyGrotowskiogEugenioBarbataleromforløbetienforestillingsometpartitur.

Somsagtudtrykkestemaogholdningiallehandlingsforløb.Dererimidlertidgrænserfor,hvorstoreninformationsmængdemodtageren(læsersåvelsomtilskuer)kanoverskue,ogdermederdetbegrænset,hvorlangtiddenbetydningsskabendestrukturkanstrækkesigover.Endelafproblemetkanillustreresmedenstribeprik-ker.Kandu–kærelæser–udenattælle,sigehvormangeprikker,dererifølgendefigur:

……………………

Foralmindeligemenneskererdetikkemuligtmedetblikatoverskueinformatio-neniovenståendestruktur.Detgårbedre,nårdenerdeltop:

……………………


Hergiverstrukturenetumiddelbartindtryk–ogeftermanharvendtblikketbort,vilmankunnetælleantalletafprikker.Antalletafelementer,somalmindeligemen-neskerkanoverskue,liggeromkringsyv.Derforerteatertekstendeltopisekvenser.Forløbetiensekvensertekstensmindstemetaforiskestruktur.Alledefirenævnteteatertekstererdeltopisekvenserafvidtforskelligart.

Prikkerneovenforgiveretstatiskbillede.I teatertekstenkommerelementerneefterhinandenitid.Énmenneskeligreaktionogsåéntilogéntil.Tilsyneladendeuoverskueligt,mendetgiverogsåfremdrift.Hversekvensstartermedetskiftogerforsåvidtetnytforløb,sommodtagerenmåfølgemediforatfindeudaf,hvaddernusker.Sammeprincipsomidengamlestilfigurin medias res–nytogsåselvomhandlingsforløbeneforegårindenforkendterammersometborgerligthjemellergivneemnersomstøvlerellerhvordan,manskalforholdesigtiletrystendeovergrebmodnaboen,menatsekvensenernyactionspringermereiøjnene,nårsekvenser-nesstofernyesituationer,nyepersonerognyeemnersomiAske til aske.Atderisekvenserertaleomhandlingstendenserudenafslutningskaberdynamik:Interesseforhvadderskerviderefrem.Derforelskeractionfilmny,uforberedthandlingsomhelstskalstoppemedheltenhængendeientyndtråd.

Idenmetaforiskestrukturskabesderimidlertidenmusikalsksammenhængmel-lemhandlingerne:Handlingerneerudtrykfortemaholdningmedvariationer.Deterdet samme,viopleversekvens forsekvens,menmedoverraskendevariationer,somholderoplevelsenlevende:IEt dukkehjem udtrykkesmarionetdukkernessvig-tendevirkelighedserkendelse ifirevarieredemakronsekvensermedganskeoverra-skendenyhandlingselementer,hvorpådetsammetemavarieres imaskeradedragtogdans,fordidissenyemnerskaberetmereekspressivtstof.IForræderietudtrykkesangsten dels direkte, dels varieret i beskyldninger og i fortrængning. I Vi venter på Godotudtrykkes temaet fremmedgjort virkelighed i en rækkevariationeroveraktiviteter, somskal adspredehovedpersonerne, sådekanundgådenangst, somalligevelbrydervoldsomtigennemmedsmåvariationer.Aske til askeharmedsineskiftmellemselvstændigedrømmescenerogrealistiskescenermegetstorevariatio-ner.Såstoreatdeudfordrermodtagerentilatoplevedetgennemgåendetemaafvirkelighedsopløsning.

spændingogmetaforiskstrukturMankantaleomtotyperspændingiteaterteksten:

1. Dramatiskspændingiformafforskelle,modsætningerogkonfliktermel-lempersonergiverdynamik.Isærhvisdenenepersonermeresympatisk(god)endden anden og engagerer modtageren: Vil handlingsforløbet udvikle sig mod detgodeellermoddetonde?Hvilkefaktorerkanpåvirkehandlingsforløbet?

2. Deneksistentiellespændingmellemvirkelighedoguvirkelighed,tidligere


omtaltsomværdispænding.Gennemdenneoverordnedespændingudtrykkestek-stenstemaholdningogdenmetaforiskestrukturopbygges.

Denførstespændingbyggerpåhandlinger,somgårmodhinanden.Enkampom,hvadderskalske,ellermodentrussel,somenellerflerepersonermåforsvaresigimod.Dennehandlingsspændingkansomsagtgivedynamik.Ienkunstneriskteatertekstvildenne spænding imidlertidkunfindes integreret idenmetaforiskestrukturogsåledesudtrykkedeteksistentielleproblem.Itreafdeomtalteteatertek-stererdendramatiskespændingafmonteretafhensyntiludtrykshensigten.

IEt dukkehjemskaberIbsenenspændingomKrogstadsafsløringafNorasfalsk-neri:KrogstadviltvingehendetilatskaffesigansættelseiHelmersbank,oghunvilforenhverprisundgåatbliveafsløret.Detgørhunvedatforstærkesindukkerolleogdermed temaet.Hendes redningsforsøg er etudtryk fordramatisk ironi, somunderstregertemaet.Intrigenopløses,fordeterikkedendetdrejersigom.Samtidigspejles Noras situation i den tilsyneladende skurks skæbne, og sammen med fruLindebidragerhanmedetrealistiskalternativtilNorasdrømmeverden.Medintri-gensdrivkraftuddybessåledesdentematiskeværdispændingmellemvirkelighedoguvirkelighedhosNoraogHelmerogitekstensomhelhed.

IForræderietuddyberBrechtdeneksistentielleværdispændingmellemangstogengagement ved at skabe enmontage af fragmenter afdramatisk spænding:HarMandenogKonenundgåetentrusselvedatlyveomnaboen?Ogtørdehandlemoddenovervældendeogbrutalemagt?Detskændesdesåom,overfladiskogusammen-hængende.Netopdetsmåborgerligeskænderiudtrykkerderesuvirkelighed.

SpændingeniVi venter på Godoternæstenudelukkendeeksistentielspændingidenmetaforiskestruktur.Hovedpersonerneønskerfrelsefraenmagt,somdefårusikremeldingerom.Det rummerenganske lilledramatisk spænding:KommerGodotellerej?Menanslårsamtidigtemaet,deneksistentiellepassivitet.Denmeta-foriskehandlingerventen.Svarende tildette temaer tekstens andremetaforiskehandlinger konsekventhandlingstendenser, som ikkebliver til noget.Her er dersnarere tale om en – til tider humoristisk – oscillerende stilstand end om dyna-mik.Spændingenstarterbeskedentogformindskestilingentingiløbetafteksten.Mellemhovedpersonerne erdermodsætninger og gnidninger,men ingen fortlø-bendespænding.Temaeterjoogsånetopmangelpåselvstændigbevægelsesenergi.

IAske til askeharnogleafdesideordnedescenerhverdereshandlingsspændingsomkanføretilundrenmellemscenerne,fordidetaldrigbliverafklaret,hvordandetgår.AstridSaalbachtømmerioverensstemmelsemedtemaogholdningandrescenerforspændingogskaberistedetstærkestatiskemodsætningermellemdød,opløsning,menneskeligudslukthedogdetlivgivende,somfximødetmellemmor-derskenogdengravide.

Dendramatiskespændingskurveervelkendtfradensåkaldtehollywoodmodel.DenfindesaltsåkundelvishosIbsen,oghersomenintegreretdelafdetmetaforiskeudtryk.Brechtskaberganskevistenstigendeklimaks,menspændingendrejersig


kunomdet eksistentielle.Beckett skaber ifølge sinudtrykshensigt enmetaforiskstrukturmedfaldendeklimaks.Saalbachssideordnede,autonomescenerkanikkeindordnespåenklimakskurve.Handlingsforløbetmedmordbranden,somkunnerummedramatiskspænding,finderstedudenatværespændingsforberedt,ogselveudådenerafdramatiserettilrenfølelse.

Enandenformforopbygningerderimodetgennemgåendetrækiallefiretek-ster:Detklaresteudtrykfordenmetaforiskestrukturstemaholdningfalderkortførtekstensslutning:Noraafviserattageansvarforsittidligerelivogstyresafindivi-dualistiske idéerudimørkkrise.(Ibsen)Manden tør ikkeengageresigogKonendemonstrerersinholdningsløshed(Brecht).VladimirogEstragonsigerdevilgåogbliverstående(Beckett).Denudsluktemorderskeståroverforensprællevendegra-vidungkvinde(Saalbach).Detkasterlysoverdenstruktur,dergårforud,oggivermulighedforatmodtagerens(læserensellertilskuerens)oplevelsegennemtekstenstidsforløbtilslutkansamlestilenenhedoghelhed.

teatertekstenerenmetaforiskstruktur–noglekonsekvenserDennefremstillingharforsøgtatvise,atdetermuligtogværdifuldtatseteater-tekstensomenmetaforiskstruktur.Forståelseafenmetaforiskstrukturforudsættersubjektivitet.Atsubjektiviteteruomgængeligkanlydesometproblemforanalysen,menmanmåblotkræveatlæserensoplevelsekandokumenteresidetaljeriforholdtilhelestrukturen.Subjektivitetharogsådenfordel,atherkaneneventuelinstruk-tørsvisioneropstå–ogdenskal joogsåhelstkunneudmøntes ialledeleafdenmetaforiskestruktur.

Ikraftaf,atdelenesfunktionerbestemtafhelheden,måanalysenværeenhel-hedsanalyse. Enkelte dele som karaktertræk hos en person kan ikke uden videreløsrivesfradensudtryksfunktionidenæstetiskestruktur.Deterhellerikkemuligtattaleomdramaturgiskteknikuafhængigtafdenmetaforiskestruktur,idetdrama-turgienerenintegreretdelafudtrykket.Metodenerenstrukturalisme,somerind-stilletpåatopleveogladesigoverraskeovernyebetydningsdannelserimetaforiskestrukturer–ogforsøgeatfindeordfordetnye.

litteratur.Aristoteles:Aristoteles skrift om digtekunstenv.P.Helms,ArnoldBusck1958Beckett,S.:Vi venter på Godot,oversatafChr.Ludvigsen,Arena1963Brecht,B.:Det tredje riges frygt og elendighed,pådanskvedIvanMalinovski,Gyl.1957Brecht,B.:Om Tidens Teater,v.H.Engberg,Gyldendal1960laCour,P.:Fragmenter af en dagbog,Gyldendal1993(1948)Eliot,T.S.:Selected prose,byJ.Hayward,PenguinBooks,1958(1953)Elung-Jensen,P.:Spillevende dramatik og teater,systime1995Elung-Jensen,P.:Drama Magi,Undertekst2004FjordJensen,Joh.:Den ny kritik,Berlingske1962Ibsen,H.:Et dukkehjem,Dansklærerforeningen,10.oplag,2.udg.1988


Jacobsen,E.:De psykiske grundprocesser,Berlingske1968Jensen,J.P.,Rattleff,J.:Perception – nogle synspunkter,Munksgaard1971MøllerKristensen,Sv.:Digtningens teori,Kbh.1958Saalbach,A.:Aske til aske, støv til støv,Munksgaard1998Stanislavskij,K.:Skuespillerens ydre teknik,ArnoldBusck1951Wellek,R.,Warren,A.:Theory and Literature,1949

noter1—HelhedsanalysernefindesibogenDrama Magi afPeterElung-Jensen,forlagetundertekst2004.

Bogenindeholderogsåetbudpåenpoetikienandenudformningenddennærværende.2—»Fordetteerdetenestemanikkekanovertagefraandre,mendeterettegnpånaturbegavelse;

det atdannegodemetaforerberornemligpå athaveøje forden træffende lighed.«P.Helms:Aristoteles, s.5.Opfattelsen afmetaforen somgrundlæggende fordigtningog somudtryk fordigterensvirkelighedsoplevelsedelesafkritikeresomWellekogWarren:Theory of literature,S.M.Kristensen:Digtningens teori.»ogheleværket(er)forsåvidtenhel,stormetafor,idenforstandatværketnetop»betyder«ellerer»etudtrykfor«eller»enobjektiveringaf«enidé,enlivsfortolkningoglivsfilosofi.«s..129.S.M.Kristensenudtrykkerenklarfornemmelse,menbrugermangeanfør-selstegnoggiverikkeforslagtil,hvorledessynspunktetkanføretilenmetodiskpraksis.SeogsåJ.FjordJensen:Den ny kritik,s.126-127.

3—»Hvadderendkanværeafvideniendigtning,såmådenværefuldstændigomsatidigtningen.«og»Omdetpoetiskeogartistiske:…Værkerogopførelserafdenneart(dvs.udenpoetisk,kun-stneriskkvalitet)kannokhaveenvisvirkning,mendetkannæppeværedybtgåendevirkninger,hellerikkeipolitiskretning.«BertoltBrecht:Om tidens teater,s.60-61ogs.89.

4—»…anexpressionofsignificantemotion,emotionwhichhasitslifeinthepoemandnotinthehis-toryofthepoet.Theemotionafartisimpersonal.Andthepoetcannotreachthisimpersonalitywithoutsurrenderinghimselfwhollytotheworktobedone.«T.S.Eliot:Selected prose s.30

5—S.Beckett:»theartisticexperienceopensawindowonthereal«ogomformogindhold:»Theoneisaconcretionoftheother,therevelationofaworld«.Proust,s.28ogs.88

6—Aristoteleskræverogsåkonsekvensifremstillingenafdetusammenhængende:»….selvomdenpersonderfremstillesigengivelsenerinkonsekventogforudsætterensådankarakter,børderal-ligevelværekonsekvensselvihansinkonsekventekarakter«.P.Helms:Aristoteles,s.32

7—DetmenerAristotelesogså:»selvafdebegivenhederderskerafettilfælde,synesdeatvirkemestforunderligt,dergørindtrykafatværeligesombestemtafenhensigt,somfxdaMitys´billedstøtteiArgosfaldtnedpåogdræbtedenmandderhavdeværetskyldiMitys´død,justsomhanstodogsåpåden.Denslagstingsynesjoikkeatskerentplanløst,ogderformånaturligvissådannefortællingervirkestærkere.«P.Helms:Aristoteles:s.22,Aristotelesfornemmerogaccepterertil-fældighedensometmetaforiskudtrykforenhøjereretfærdighed.

8—BaseretpåP.JensensogRattleffsPerception – nogle synspunkter,1971;menunderbyggesafnutidensneuroæstetik.

peterelung-JensenMedredaktør af »sanselighed – performanceteater i DK« (1997), og skrevetDramamagi(2004).BeggebøgererudkommetpåforlagetUndertekst.

> »War President« Joe Wezorek 2004.

dithjemeretminefelt!ompolitisksatireimartincrimps»advicetoIraqiwomen«

Af Mads Thygesen

Yourhouseisapotentialwarzoneforachild:thecornersoftables,chippans,andthestairs–particularlythestairs–areallpotentialsourcesofharm.Yourhouseisaminefield.Your house is a minefield – you only have to think about the medicines in themedicinecupboard–orthehardsurfacesinthebathroom...1

Den10.april2003midtienperiodehvordetsamledemediebilledevarprægetafinvasionenafIrak(derindledtesd.20.marts2003)kunnemanidenengelskeavis,TheGuardianlæseenbemærkelsesværdigtekstmedtitlenAdvice to Iraqi Women.Atdennetekstskiltesigudframængdenafartikler,derpådeneneellerandenmådebeskæftigedesigmedsituationeniIrak,hangsammenmed,atdenhenvendtesigtilirakiskekvinderogadvarededemmoddeutalligefarer,somderesbørndagligtudsættesfor.Hvisikkedetligehavdeværetfortekstensundertitel:»AnewtheatrepiecebyMartinCrimp,presentedthisweekattheRoyalCourt«(ibid.),kunnemanaltsåforledestilattro,atdervartaleomenofficielbekendtgørelse.Menstekstenumiddelbartkanaflæsessomenbekendtgørelse,derfremsætterenrækkeadvarslertil irakiskekvinder,ændrerdenaltsåkarakter,nårvibetragterdensometteater-stykke,skrevetafdenengelskedramatiker,MartinCrimp.

Derertregrundetil,atjegfinderdenneepisodeinteressant.FordetførsteudgørMartinCrimpsAdvice to Iraqi Women et fængslende eksempel på en teatertekst,hvordramatikerenlånerfraandrediskursgenrer.Fordetandetafvigertekstensformogopbygningganskemegetfradramaetsvanligemodus,bådehvadangårdensudsi-gelseogdensrepræsentationelle logik.Fordettredjefinderjegdetinteressant,atdramatikereninterveneredeidenoffentligedebat vedatskrivesintekstindienheltbestemtehistorisk-politisksituation.

Deterdissetreproblematikker,jegvildiskutereher.IdetintentionenmeddettebidrageratpræsenterenoglerefleksioneroverpolitisksatireiMartinCrimpsAdvice to Iraqi Women,vilminartikelaltsåtageformsometcasestudy,hvorjegvilsenær-merepå,hvordandissetreproblematikkerståriforholdtilhinanden.Tilmitformålharjegladetmiginspirereaftredistinktioner,jeglånerfradenfranskefilosofGillesDeleuzesbogFoucault (1986).2Bogener,somtitlenantyder,enmonografi,hvoriDeleuzepræsenterer sit forsøgpåatgenlæseogteoretisereoverMichelFoucaultssamledeforfatterskab.AfhensyntilartiklensomfangviljegimidlertidundladeatredegøreforforholdetmellemFoucaultogDeleuze,menblotatforfølgedetankersom igangsættes, når de grundlæggende refleksioner anvendes i en dramaturgiskanalyse.3

78 MadsThygesen

1.detkollateralerumudsnit»Etudsagn,«skriverDeleuze,»repræsentereraltidenudsendelseafsingulariteter,afsingulærepunkter,derfordelersigiettilsvarenderum«(Deleuze2004,s.23).Hvisvi tagerAdvice to Iraqi Women someksempel,vildet sige,at tekstenkanbetrag-tes som en singulær diskursiv hændelse, hvor dramatikeren udsender sin kritik ietbestemtrum.Rundtomdetteudsagnkanvi,ifølgeDeleuze,skelnemellemtrerumudsnit.Hanforetageraltsåtremarkeringerellerudskæringerafudsagnetsrum(fr.»troistranchesd’espace«),hvorafdenførsteerdet kollaterale rumudsnit,somer »tilhørendeellertilstødende,dannetafandreudsagn,dertilhørersammegruppe«(Deleuze2004,s.24).Ordet»kollateralt«,derkommerfralatin(collateralis, af col-laterare»havevedsiden«),henviseridennesammenhængtilnoget,der»liggervedsidenafhinanden«ellerer»islægtmedhinanden«.Atforetageenkollationbetyderganskeenkelt,atmansammenholdertodokumenter,f.eks.enafskriftmedorigina-len.HosDeleuzebrugesordetdogienlidtbredereforstand,fordihanudviderdetkollateralerumudsnittilatomfattespørgsmåletom,hvordansingulariteten»står«iforholdtilsingenreellerart.

NårviapplicererdennedistinktionpåAdvice to Iraqi Women,bliverdetklart,atteksten adskillersigfradeøvrigeartikleriTheGuardian,fordiundertitlenladerosvide,atderertaleometnytteaterstykkeskrevetafMartinCrimp.Detvirkerikkedestomindre lidtoverraskende, atAdvice to Iraqi Womenbærerbetegnelsen»teaterstykke«(eng.play),forherharviatgøremedentekst,dergørendydudafatmaskeresigsomnogetandetendet»drama«.4Advice to Iraqi Women tagersigtilligeudpåenheltandenmådeendhovedpartenafdeteaterstykker,vikenderfraCrimpshånd,ja,dererfaktiskganskelangttil tekstersomNo One Sees the Video (1991), The Treatment (1993),The Country (2000) ogCruel and Tender (2004),hvorsituationerne,figurtegningenogdenfortættededialogbefindersigheltindenforrammerneafdetdramatiske.Crimpforfølgersnarereenrækkeafdeformekspe-rimenter,somhanigangsattemedAttempts on Her Life fra1997,ogsomhanblandtandetharvidereførtiFace to the Wall fra2002.Vedførstelæsningaftekstenblivermansåledesefterladtmeddetumiddelbareindtryk,atderidagerganskevidegræn-serfor,hvadderkansigesatgøredetudforetteaterstykke.Ikkedestomindrekanmangodt argumentere for, atundertitlenblot følger almindelig sprogligpraksis,fordidenengelskebetegnelse»play«svarertildedanskebegreber»teaterstykke«eller»skuespil«–jf.ligeledesforholdetmellemDrama/Stück(tysk),drame/pièce(fransk).5Nårmanpådennemådetaleromteaterstykkerellerskuespil,såhandlerdetibre-desteforstandomtekster,dererforfattetmedhenblikpåopførelseiteatret,f.eks.etmanuskriptsomblevopførtpåRoyalCourtTheatrei2003.Atmanalligevelkanfindegrundtilatbestridedennebetegnelse,skyldestekstensform:deterenlille,kortmonolog,derstortsetikkebesiddernogleafdetræk,vialmindeligvisforbin-dermedtekster,dererskrevettilteatret,f.eks.dialog,personnavneforanreplikker,

79Dithjemeretminefelt!

scenebeskrivelser,osv.EnanalyseafAdvice to Iraqi Women –ellerfordensagsskyldethvilketsomhelstandetskuespil–udgår,begribeligvis, fraenrækkeantagelserom,hvadetteaterstykkeer.Ogdetinteressanteer,atnetopdennetekstikkeleveroptilretmangeafdeforventninger,vialmindeligvishartilgenren.Detskyldes,attekstenforegiveratværeenbekendtgørelse,derhenvendersigtilirakiskekvinder.Dennegenreimitation indebærerbl.a., at teksten ikke rummerendialogmellemhandlendepersoner,menblotudsagn.Detersåledesendelaftekstens»teater«,atdenmaskerersigsomnogetandet,ogdetvilsige,atdenlånerfraenandendiskurs-genre:bekendtgørelsen.

Viharaltsåatgøremedentekst,derrenttypografiskfremtræderpåenmåde,derikkeadskillersigvæsentligtfradeflesteandreartikleriavisen.Hvisvibetragterdenkontekst, somMartinCrimps teaterstykke indgår i,bliverdet ikkedestomindreklart,atdenbehandlersitemnepåenopsigtsvækkendemåde.Hvisviforeksem-pelsammenlignerAdvice to Iraqi WomenmedTheGuardiansforsideartikelfradensammedag:»ThetopplingofSaddam–anendto30yearsofBrutalRule«,6bliverdethurtigtklart,atdenfølgeretheltandetdiskursivtregelsætenddet,dergælderforen»seriøs«avisartikel.Denneiagttagelsevenderjegtilbagetiliafsnittetom»detkomplementærerumudsnit«,menindtilvidereerdettilstrækkeligtatbemærke,atAdvice to Iraqi Womenharenandendagsorden.Jomerevisammenholderbudskabetidetotekster,destoklarerebliverdet,atCrimpikkeforpligtersigpåenjournali-stisketik.Derersnareretaleometstykkeprovokerendeogholdningsbearbejdendepolitisksatire,hvishovedanliggendeeratgåikritiskdialogmeddetbilledeaf»befri-elsen«afIrak,derblevtegnetimassemedierneidageneomkringd.10.april2003.

Skulleavislæserenalligevelkommeitvivlom,hvorvidtderfaktiskertaleometsatiriskteaterstykkeellerej,behøverhanellerhunblotatkasteetblikpåavisensmod-satteside.HerfinderviMichaelBillingtonsartikelmeddensigendetitel:»Dramaoutofacrisis«(Billington2003,s.10).Iartikel,derfremtrædersomenlovprisningafdeengelsketeaterinstitutionersviljetilatkonfronteresituationeniIrak,beretterBillingtonom,hvordanAdvice to Iraqi WomenblevopførtpåRoyalCourtTheatre.Opsætningenvaretfremragendeeksempelpå»SwiftianIrony«,skriverBillington,fordiskuespillernefremførtetekstensudsagn,somomdegavhusholdningstipstilvestliggjorte, borgerlige kvinder. Ved at karakterisere denne fremgangsmåde som»Swiftianirony«antyderBillington,attekstenerinspireretafdenengelsk-irskefor-fatter,JonathanSwift(1667-1745).7Crimpsgroteskeindlægitidensmestbrand-varmepolitiskedebatemnesvarernemligtilSwiftssatiriskeskrift,A Modest Proposal(fra1729),hvorhanmedbidendeironiargumentererfor,atfattigeirskefamilierbørsælgederesafkomsomdelikatessertilderigeenglænderesmiddagsbord.8Nårman sammenholder stilen i de to skrifter, bliver man opmærksom på, at Crimpikkefremlæggersinsagijeg-form,sådansomdetertilfældethosSwift.Menstilenidetoteksterslægterdoghinandenpå,aldenstundbeggeforfattereforholdersiggalgenhumoristisktiletpolitiskemnevedatparodiereofficielleskrifterskancellistil.

80 MadsThygesen

Swiftsironiharatgøremedargumentationensoprigtighed.Manbøreksempelvisikkeforladesigpåforfatteren,nårhanskriver:»IshallthereforehumblyproposemyownThoughts,whichIhopewillnotbeliabletotheleastObjection«(Swift1967,s.23).ForSwiftsbeskedneforslag,hvorafdetbl.a.fremgår,at»ayoungChildwellnurishedisatayearOldamostdeliciousnourishingandwholesomeFood,whetherStewed,Roasted,BakedorBoiled«(op.cit.),hardenusmageligepointe,atkannibalismetjenertilsamfundetsveogvel.Swiftiscenesættersåledesetupålideligt»jeg«,hvisytringerikkestemmeroverensmedforfatterensegnenormerogværdier.9Detsatiriskemomentfungereraltsåderved,atSwiftskærperlæserenskritiskestil-lingtagen til den engelske håndtering af hungersnøden i Irland i 1700-tallet vedatfremsætteetgroteskargument,derpåénogsammetidvirkerskræmmendeoglattervækkende,fordisamtidenslæserekunneopfattedetsomom,detvarforfattetafentilhængerafengelskkonservatismemedmegetekstremeholdninger.Minteseernu,atvifinderennærtbeslægtetstrategiiAdvice to Iraqi Women,derharatgøremedpostulatetom,atmanidagkanførekrigudenatbringecivilbefolkningenifare.

2.detkorrelativerumudsnitDette bringer mig frem til Deleuzes andet rumudsnit: det korrelative, der angår»udsagnetsforhold,ikketilandreudsagn,mentildetssubjekter,detsobjekter,detsbegreber«(Deleuze2004,s.25).Ordet»korrelativ«erafledtaflatin(correlatus), oganvendesibetydningenaf,at»nogetsvarertilhinanden«.Etudsagnerf.eks.knyt-tettilenudsigelseshandling,hvoretsubjekttagersproget ianvendelseforatøveindflydelsepåsinmodtager.Deterimidlertidnogetsærligtforteatertekster,atdisseforholdudgøren»udsagtudsigelse«,ogdetvilnærmerebestemtsige:enretoriskmontageafudsigelsensinstanser(afsendere,modtagereogdiskursivehorisonter).10Ogdertilkommer,atdenneudsagteudsigelsekanaktualiseresogapproprierespåtohelt forskelligemåder,dvs. entenved læsningelleropførelse. IAdvice to Iraqi Womenerrelationenmellemafsender-instansenogbudskabetsmodtagereksempel-visikkedensamme,hvismanlæserudsagnetiavisen,somhvismanoverværerenforestillingiteatret,hvordetfremføresaftoskuespillere,derforegiveratformidlehusholdningstipstilvestliggjorte,borgerligekvinder(jf.Billington2003).Detskyl-des,attekstensudsagniteatretbindesoppåensingulærdiskursivhændelse,hvordetoskuespillere,StephenDillaneogSophieOkonedo,fremførertekstentilglædefor teatrets publikum. For at kunne anskueliggøre, hvad det er, der sker, når vilæsertekstenelleroverværerenopførelseafdeniteatret,måviimidlertidforfølgeenrækkeafdesammespørgsmål:Hvem taler? Hvorfra tales der? Hvad tales der om? Hvem tales der til? Osv.

Ititlen:Advice to Iraqi Womenhartekstensophavsmand,MartinCrimp,angivetskriftets emne og modtager. Eller sagt mere præcist: Den tekst, han har skrevet,


forgiverathenvendesigtilirakiskekvinder.IdettekstenerpubliceretidenengelskeavisTheGuardianogopførtpåRoyalCourtTheater,stårdetimidlertidklart,atteaterstykketirealitetenhenvendersigtilenandenmodtager.Nuerdetselvfølgeligikkegivetpåforhånd,hvemdennemodtagerrentfaktisker,mentekstenopstillerikkedestomindreensærligmodtager-position,somdens»publikum«kanindtage,nårdelæserteksteniavisenelleroverværerenopførelseafdeniteatret.Tekstenscentraleudsagn:»Yourhouseisaminefield«(Crimp2003,s.11)illustrerermegetfint,hvordandennepositionertænkt.Sætningenspossessivpronomen»your«haridennesammenhængenidentifikationsskabendefunktion,idetdetjobrugesidenmodtager-henvendtebetydningaf»dit«hus,ogsåledesfåravislæserenellerteater-publikummettilatsættesigienandenssted.Vedattiltaledem,somomdevarira-kiskekvinder,sætterdramatikerensåatsigepistolenforbrystetpåsitpublikumogtvingerdemtilatreflektereover,hvordandevilleforstådenmærkværdigebekendt-gørelse,hvisdebefandtsigideirakiskekvinderssted.

Hvadangårafsender-niveauet,tagerteaterstykketformsomenbekendtgørelseudsendtafenunavngiveninstans.Nårvilæserteksten,vedvigodt,atformulerin-gens»ophavsmand«erdetvirkeligeindivid,hvisnavnoptræderitekstensundertitel.Ja,vifindertilligehansnavnunderteksten,hvorophavsrettenerangivet:»©MartinCrimp,April2003«(ibid.).Mendeter–somvitidligereharværetindepå–karak-teristiskforCrimpssatiriskestandpunkt,atden,dertaleriteksten,fremsætternoglesynspunkter,derer adskilt frahamselvmed stor ironi.DenneadskillelseharensærligbetydningiAdvice to Iraqi Women,fordiMartinCrimpnetopiscenesætteretanonymtalterego,derfremsætterenrækketankevækkendeogudfordrendeudsagn.Imodsætning til etafhansmere traditionelle teaterstykker,undladerhandogatangive,hvemder taler i teksten.Der tales sletogret.Noglehenvendersig tilenmodtager, somangiveligt skullevære irakiskekvinder,mendet er ikkeheltklarthvem,detfaktisker,derfremsættertekstensudsagn.Afkancellistilenfremgårdetikkedestomindre,atdenellerdestemmer,dertaleritekstenindtagerenautoritærogpatroniserendeposition.Envæsentligdelaftekstenssatiriskestyrkeliggersåledesderi, atmanmed rimelighedog sandsynlighed ville kunne læse teksten somom dervartaleomenofficielbekendtgørelsefremsatafenellerandenanonympoli-tiskinstans.Dererikkedestomindrenogetidenupersonligeoglogiskestil,dervirkerganskepåfaldende,nårmantageremnetsalvoribetragtning.Påbaggrundafminteseom,atdramatikerenfaktiskarbejdermeddet,Billingtonkalder»Swiftianirony«,viljegderforfremsættedenpåstand,athanlæggeroptilmindstétafføl-gendespørgsmål:Er dette alvorligt ment? Hvad er budskabet? Hvorfor er teksten ikke skrevet på arabisk? Hvem henvender den sig egentlig til? Etc.

Det interessante ved tekstens udsigelseskonstruktion er altså, at den betjenersigafenserieafdistanceskabendegreb,derpirreravislæserenskritiskeberedskab.Modtagerentilskyndesmedandreordtilatlæsetekstensbudskabpåensærligmåde.Menhvaderbudskabet?Bekendtgørelsenbestår,somtitlenantyder,af80kortesæt-

82 MadsThygesen

ningermedrådtilirakiskekvinder.Udgangspunktetlydersådan:»Theprotectionofchildrenisapriority«(ibid.).ImodsætningtilSwifts»AModestProposal«udgårbekendtgørelsenaltsåfraetargumentom,atmanmåprioriterebeskyttelsenafbørn.Deterenpræmis,somdefærresteirakiske,engelskeellerfordensagsskylddanskekvindervilmodsættesig–forsletikkeatnævnederesmandligemodstykke.

Efterathavebekendtgjortsitærindefortsættertekstenmedatadvaremoddetutalaffarer,somirakiskebørndagligtudsættesfor:»Yourhouseisapotentialwarzoneforachild:thecornersoftables,chippans,andthestairs–particularlythestairs–areallpotentialsourcesofharm«(op.cit.,s.11).Deteraltsåhjemmet,derbliverkrigszone:Ditmedicinskabindeholdermedikamenter,somkanslåditbarnihjel.Ditbarnkandrukneibadekarret,skæresigpåskarpegenstande,slåsigpåalledehårdeoverflader...ogbrændesigpåsolensstråler.Ja,hvismanskaltrodenlangerækkeafadvarsler,somfremsættesher,såfindesderstortsetikkedet,somikkekanslåditbarnihjel.Iforholdtildendiskursivehorisont,somrejsesiteksten,erdetimidlertidbemærkelsesværdigt, atkrigenkun fungerer sommetaforik, iden for-standatelementerfradetdiskursivedomæne»krig«overførestiletandetdiskursivtdomæne,»hjem«.Deteraltsammenbekymringer,somdeflesteforældrekanlevesigindi.Menidetbekendtgørelsenforegiverathenvendesigtil irakiskekvinder,måmanspørgesigselv,hvorfortruslenvedatbefindesigicentrumafenvirkeligkrigszoneoverhovedetikkenævnes.Forhvaderallehverdagenstrusleriforholdtildenumiddelbarefare,ditbarnudsættesfor,nårditlandbombesaffjendenskrigs-maskiner?Meningenmedgalskabenskalaltsåfindesmellemlinjerne,fordidenneheltindlysendeproblematikfortiesafdenanonymeinstans,dertaleribekendtgø-relsen.Nårmandragerenparallelmellemtekstensudsigelseskonstruktionmeddensatiriskeform,bliverdetikkedestomindreklart,atCrimpharenbestemtsag.Dethandlerjoheltgrundlæggendeomatpositionerepublikumpåensådanmåde,atdekommertilseirakkernessituationietnytogurovækkendelys:tænk hvis det var dit hjem!Envæsentligdelafarbejdetmedatfærdiggøretekstensbetydningoverla-desaltsåtilmodtageren,fordiudsagnetsvirkningogfunktionførstbliverklar,nårmansætterdetirelationtiletbestemthistoriskdomæne.Mendengrundlæggendeintentionomatengagerelæserenikrigensuvelkomnerealiteterikketilattagefejlaf,hvismanvelatmærketagerhøjdefordenhistoriskeogpolitiskesituation,tea-terstykketskriversigindi.Ogmodtagerensselektionafforståelsekansåledesikkeværefuldstændigvilkårlig–hvadentenmanmærkerhensigtenogbliverforstemt,ellergårmedpålegenogtilsluttersigkritikken.

3.detkomplementærerumudsnitDettebringermigfremtilDeleuzestredjeogsidsterumudsnit:detkomplementære.Detkomplementæreudsnitvedrørerforholdetmellemudsagnetog»deikke-diskur-siveformationersrum(»institutioner,politiskebegivenheder,praksisformerogøko-


nomiskeprocesser«)«(Deleuze2004,s.28).Dereretymologisksetensammenhængmellemdetfranskeord»complèmentaire«ogdetdanske»komplementær«,derpåbegge sproghenviser til etmodsætningsforhold,hvor to sider af den samme sagudelukkerhinandenogsamtidigtudgørethele.Udsagnetindgåraltsåiethistoriskdomæne,derformesafbegivenhederetc.,ogsomkandiskursiverespåmangefor-skelligemåder,f.eks.æstetisk,politisk,videnskabeligt.11Detgældereksempelvisfor-holdetmellemAdvice to Iraqi Womenogdebegivenheder,jegtidligereharrefererettilunderbetegnelsen»Irak-krigen«.Pådenenesideopnårtekstenudsagnskraftpågrundafdepolitiskebegivenheder,somdenorienterersigimod.Dissebegivenhederudgørdengrænse,denbestemtehorisont,dergiverCrimpsstykkeprægnans.Pådenandensidemåvikonstatere,atstykketharsinheltegenreferentiellelogik.Detfremkalderselvsinereferentielleeffekter.Etsærligttrækveddenpolitiskesatireer,atdenkanudsættepolitiskeledereoginstitutionerforlatterliggørelseoghån.HosCrimphandlerdetimidlertidikkeomendramatiseringaffaktiskebegivenhederogpersoner(sådansomdetf.eks.ertilfældetiDavidHaresStuff Happensfra2004),menomenkritik,derrettersigmoddenpolitiskediskurs,derblevfremførtifor-bindelsemedinvasionenafIrak.Afsammegrundgiverdetgodmeningatbetragtedissebegivenhederogdedermed forbundne institutioner,økonomiskeprocesser,osv.,somnoget,derstårietkomplementærtforholdtiltekstensudsagn.OghvisvimedDeleuzeforfølgerdennetanke,åbnerdetforengansketankevækkendeforstå-elseafteaterstykketsbetydningogreferentialitet.

Ladosderforvendetilbagetilspørgsmåletom,hvaddersker,nårdramatikerenintervenereridenoffentligedebatvedatudsendesinkritikiavisen.Hvisviønskeratfindeudaf,hvilkebegivenhederdervarpådagsordenendendag,hvorMartinCrimpsteaterstykkeblevpubliceretiTheGuardian,behøverviblotatslåoppåavi-sensforside.Avisforsidendomineres,somtidligerenævnt,afSuzanneGoldenbergsartikel»ThetopplingofSaddam–anendto30yearsofBrutalRule«.Goldenbergsartikelkendetegnesvedenjournalistisketik,forsåvidtsomhunforsøgeratgivelæserenetnuanceretogkritiskindblikisagen.Ifuldoverenstemmelsemedgodpres-seetikharGoldenbergpålagtsignoglebestemtebegrænsningerforsinbearbejdningafhistorien.Dethørerf.eks.tildenjournalistiskegenre,somGoldenbergbetjenersigaf,atderopbyggesenkontraktmedlæserenom,athendeshistorierefererertilvirkeligelokaliteter,hændelserogpersoner.Sammenfattendeoglidtforenkletkanmansige,atdeterjournalistenGoldenbergogavisensredaktør,derstårsomgarantfor,atdet,dersiges,forholdersigloyaltogtroværdigttildenhistorie,derfortælles.Underoverskriftenhar redaktionendesudenvalgt atbringe et fotografi,hvor enkæmpestatueafSaddamHusseinbliverhevetnedfrasinsokkel,mensdenirakiskelokalbefolkningserpå.Billedetbekræfterikkeblot,athistorienfaktiskharfundetsted,menskærperogsådenjournalistiskevinkel.IsammenhængmedGoldenbergsrapportomirakernesmodstridendeopfattelserafsituationeniIrak,fungererfoto-grafietnemligsomdet,derimediedramaturgiskterminologiharfåetbetegnelsenet

84 MadsThygesen

»bærendebillede«,12dvs.etkoncentreretvisueltudtryk,hvordeværdimodsætnin-ger,somerbestemmendeforhistoriensammenfattes.Avisenforstærker,kortsagt,konfliktensomdrejningspunktvedatbringeetfotografiafensymbolskhandling,hvorkoalitionensstyrkeriscenesættessombefriere.13

MartinCrimptalerfraetheltandet»sted«.Detudsagn,hanfremsætter,oriente-rersigefterheltandrediskursivereglerogprincipper,nemligæstetiske.Eninteres-santmådeatanskueliggøredissepåbeståriatsenærmerepådeinstitutionellefor-hold,dermedvirkertilatsikreCrimpspositionisamfundsdebatten.SomforenhverandenteaterinstitutiongælderdetforRoyalCourtTheatre,atdenindeholdersineegneudsagn,f.eks.vedtægter,æstetiskeprogrammer,kontrakter,sæsonprogrammer,pressemeddelelser, løbesedler, plakater, osv. Som den engelske teaterkritiker DanRebellatoharbemærketisinbog1956 and all that – the making of modern british drama (1999),hardisseudsagnfrabegyndelsen–ogdetvilsigeligesideninstitu-tionengjordesigbemærketpådetengelsketeaterlandkortmedopførelsenafJohnOsbornesLook Back in Anger (RoyalCourtTheatre,1956)–handletomattildeledramatikerenenbestemtstatusogfunktionisamfundet.SominstitutionbetragtetgørRoyalCourtTheateridetheletagetendydudafatiscenesættesigselvsomet»dramatikernes teater«,dvs. somstedet,hvordennye,engelskedramatik skrives,udviklesogopføres.14Afderesinternet-sidefremgårdeteksempelvis,at»TheRoyalCourtisaleadingforceinworldtheatre,producingnewplaysofthehighestquality,encouragingwritersacrosssociety,andaddressingtheproblemsandpossibilitiesofourtime«.15Deterdetteæstetiskeprogram,somCrimpleveroptil,nårhanforfat-teretteaterstykke,derbehandleretafsamtidensstidsemner,sådansomdetertil-fældetiAdvice to Iraqi Women.Dethørerdesudenmedtilhistorien,attekstenblevopførtpåRoyalCourtTheatreianledningafenrækkearrangementerkaldet»WarCorrespondence«,hvorprominenteengelskeforskere,dramatikere,forfattere,m.m.gavdereskritiske svarpådetengelskeengagement i Irak-krigen.Nårdet sammeteaterstykke publiceres iThe Guardian indtager Martin Crimp imidlertid en nyoguvantpositionisamfundet.Hannøjesikkelængeremedatskriveforteaterin-stitutionen,men træder frempådenoffentlige sceneogblander sig idendebat,der udspiller sig i medierne. I modsætning til andre »kritiske intellektuelle«, derintervenereridenoffentligedebatgennemkronikker,læserbreve,interviews,o.lign.fastholderCrimpikkedestomindredensammeposition,somhanbenyttersigafpåteaterscenen:satirikerens.

Densatiriskepositionharatgøremeddensærligemåde,hvorpåCrimpisineskuespilbetragtersamfundetsinstitutioner,politiskebegivenheder,økonomiskepro-cesser,osv.Alleredeisitstoregennembrud,Attempts on her life fra1997,fremsatteCrimpeksempelvisenbåde skræmmendeog lattervækkendeparallelmellemdenglobalekapitalismeog»TheThreatofInternationalTerrorism™«.Lattervækkendeerdet,fordiudtrykket»internationaleterrorisme«iCrimpsvokabulariumblivertiletregistreretvaremærkepåligefodmedVouge™,DietPepsi™,FantasyBarbie™,


FantasyKen™ogGod™–selvdetmetafysiskelogos,Gud,bliversåledesetlogopåligefodmedandre,mereverdsligeogmaterialistiskestørrelser.Hvadangårudtryk-ket»internationalterrorisme«,rejserCrimpimidlertidetmegetskræmmendepoli-tiskperspektiv,fordidetskinnerigennemdenindecentediskursblanding,atdeteretbegreb,mankantagepatentpå.Menhvadskerder,når»internationalterrorisme«bliveretbegreb,somdesåkaldtelegitimemagthaverekantagepatentpå,nårdefin-derdetbelejligt?16Deteriforlængelseheraf,atviskallæseAdvice to Iraqi Women, fordetsatiriskeblikrettesikkealeneimoddetbærendebilledeimediernesfremstillingafIrak-krigen,mentilligeimoddenpatroniserendediskurs,derpåovervældendeoghegemoniskmådeblevfremførtafforskelligepolitiskeledereiforbindelsemedinvasionenafIrak.Hvadbetyderdetf.eks.,at»man«frapolitisksidetalertilirakiskekvindersomomdeikkevaristandtilattagevarepåderesegnebørnideresegethjem?17Hvadangårdetreferentielleforholdmellemteaterstykketogdetsomver-den, erdet altså afgørende, at tekstens virkning afhænger afnoglehelt bestemtepolitiskebegivenhederogdeværdikonflikter,degiveranledningtil.Derer–popu-lærtsagt–ikkemegen»vits«vedAdvice to Iraqi Women,hvismanbetragtertekstenuafhængigtafdenshistorisk-politiskekontekst.Teaterstykketssatiriskemomentlig-gerjoderi,atdetfårsitpublikumtilatsenoglebestemtebegivenhederpåennyogoverraskendemåde.Hvisvilæsertekstensomenlatterliggørelseafpolitikernesfor-sikringerom,at»man«gøralt,hvadderståriensmagtforatbeskyttedenirakiskecivilbefolkning,blivertonenimidlertidmerealvorligendspøgefuld.Deterpræcistdenneobservation,teaterkritikerenMichaelBillingtongørisinartikel:»Inthecon-textoftheweek’spicturesofmaimedmothersandchildren,theideaofthehomeaspotential»minefield«movedfrommetaphortogrislyreality«(Billington2003).HerdragerBillingtonaltsåensammenligningmellemteaterstykketscentralemeta-forogbillederneafkrigenscivileofre.Deterennærliggendekonklusionatdrage,fortreugerefter,atinvasionenafIrakhavdefundetsted,stoddetnemligklartfordeflesteavislæsere iVesten, at sådanne interventioneraltid resulterer idet,der iamerikanskmilitærterminologibærerbetegnelsen»CollateralDamage« (i.e. civiletab).Vedattiltalesitpublikum–hvadentendetnueravislæserenellerteaterpub-likummet–somomdetvardereshjem,derblevenkrigszone,tematisererCrimpaltsåetmegetforuroligendeaspektveddenmodernekrigsførelse.Detfjernerykkernærmere,nårviserbillederneafkrigensofreimassemedierne,menspørgsmåleter,omdegrufuldenyhederivirkelighedentrængerindpålivetafos?

afslutningIløbetafmitarbejdemedMartinCrimpsAdvice to Iraqi Womenharjeggentagnegangemåttetsande,atdetkanværeoverordentligtvanskeligtatholdetungenligeimunden,nårmanskriverometstykke,derangiberetsåbetændtpolitiskemnesominvasionenafIrak.Afsammegrundharjegfundetdetbådeformålstjenligtognød-

86 MadsThygesen

vendigtatmarkeretreforskelligeanalytiskeperspektiver:detkollaterale,detkorre-lativeogdetkomplementære.Deterklart,atdedistinktioner,jeglånerfraDeleuze,idennesammenhænghargennemgåetenkompleksitetsreduktion;detgælderf.eks.minomgangmedbegrebersom»diskurs«,»udsagn«,»udsigelse«,»tærskel«etc.AfsammegrundharjegheltundladtatkommeindpåDeleuzessærligeprægningafbegreberne»værk«og»forfatter«,derknytterantildenkritiksomFoucaultbl.a.harfremsat iVidensarkæologien (L’archéologie du savoir, fra1969) ogTalens forfatning (L’ordre du discours, 1970).Altdettekalder selvfølgeligpåenmereudfoldetgen-nemgangafteoriensenkeltebestandeleogpåenbredererefleksionover,hvordandissekanbringesispiloverforandreteatertekster.

Ladmigderforafsluttemedatudpegetreperspektiver,derbydersigtil:

1. Kollateralt: Hvordan står Crimps tekst i forhold til andre dramatikere, f.eks.Christian Lollike og René Pollesch, som betjener sig af overraskende og be-mærkelsesværdigediskursivelån?

2.Korrelativt:Hvilkeudsigelsestypologiergørsiggældendeidetekster,hvorCrimpforfølgerenmeretraditioneldramatiskform,f.eks.No One Sees the Video (1991), The Treatment (1993),The Country (2000)ogCruel and Tender (2004)?

3.Komplementært:Hvordankanvioverføreminebetragtningertilandreformerforpolitisksatire, f.eks.DavidHaresStuff Happens (NationalTheatre,2004),hvor faktiskehistoriskebegivenhederdramatiseresmedhenblikpå atudsættepolitiskeledereoginstitutionerforlatterliggørelseogkritik?

Hvadangårdecentralebegreber»udsagn«og»diskurs«,erdetheltafgørendeforDeleuzeogFoucault,atdissestørrelserhenvisertilenhistoriskogsamfundsmæs-sigkontekst.Deterf.eks.Foucaultskongstanke,atenhverepokeindeholdernoglereglerogprincipperfor,hvadderkansiges.MedAdvice to Iraqi Womensomeksem-pel harjegforsøgtatvise,atCrimpidageneomkringd.10.april2003gikindikampenom,hvadderkunnesigesomdebegivenheder,derfaktiskfandtstediIrak.Deterdenkamp,somteaterkritikerenMichaelBillingtontagerdeli,nårhanisinartikelstillerspørgsmålet:»Butdoesitmatter?Opinionpollsshowthatsupportformilitaryactionhasrisento56%whileoppositionhasfallento29%«(Billington2003,s.10).DaBillingtonskrevdisseord,kunnemeningsmålingernesåledestydepå,atdenstigendeskepsis,derkomtiludtrykisamtidsteatretmuligvisvarkom-metudaftritmeddengenerelleholdningioffentligheden.Oghanrejsersåledesspørgsmålet,hvormegetudsagnskraftteaterkunstenhariforholdtilmassemedierneogdetpolitiskesystem.TrodsdedårligeoddsinsistererBillingtondogpå,at»[t]hepastfewweekshaveshownthatthetheatreisavitalfocusforopposition,isseriouslyengagedwiththepublicworld,andpossessesacapacityforrapidresponse«(ibid.).Påbaggrundafminanalysekandetnæppeoverraske,atjegertilbøjeligtilatgivehamret,hvilketbl.a.skyldes,atsamtidsteatretslivtagmedIrak-krigenlangtfrahar


begrænsetsigtilugerneomkringinvasionenafIrak.Idetdanskesamtidsteaterharderf.eks.vistsigenbredstrømningpådetseneste,derisamklangmedBillingtonssynspunkterinsistererpå,atteatretmåengageresigivirkeligheden.Somdetfremgårafsæsonprogrammer,forestillinger,anmeldelser,kronikker,seminarerm.m.,byderdetdansketeaterlandskabidetheletagetpåetusædvanligtrigteksempelmaterialehvadangårværker,dergriberindidenoffentligedebatogforsøgerattrækketæppetvækunderdenpolitiskediskurs.Hvordandisseværkervilletagesigud,hvismanbetragtededemmedDeleuzestrerumudsnit,målæserenimidlertidhavetilgode.

litteraturBooth,Wayne:The Rhetoric of Fiction (TheUniversityofChicagoPress,secondedition,1983).Borch,ChristianogLarsen,LarsThorup (red.):Luhmann & Foucault til diskussion (HansReitzels

Forlag,København2003).Crimp,Martin:—Plays vol. 1 (FaberandFaber,UK,2000).—Face to the Wall (FaberandFaber,UK2003).—Advice to Iraqi Women (RoyalcourtTheatre,UK2004).—Plays vol. 2 (FaberandFaber,UK2005).Deleuze,Gilles:Foucault (DetlilleForlag,København2004);Foucault (LesÉditiondeMinuit,Paris

1986).Devine,Harriet:Looking Back – Playwrights at the Royal Court Theatre 1956-2006 (FaberandFaber,

UK2006).MichelFoucault:—Talens forfatning(HansReitzelsForlag,København2001).—Vidensarkæologien (ForlagetPhilosophia,Aarhus2005).Habermas,JürgenogDerrida,Jacques:Filosofi i terrorens tid – samtaler med Giovanna Borradori [2003]

(Informationsforlag,København2005).Hare,David:Stuff Happens(FaberandFaber,UK2004).Innes,Christopher:Modern British Drama (CambridgeUniversityPress,UK2002).Kyndrup,Morten:Riften og sløret (AarhusUniversitetsforlag,DK1998).Larsen,PeterHarms:De levende billeders dramaturgi bind 2 - TV[2003](DanmarksRadio,1.udgave,

2.oplæg,Danmark2005).Lehmann,Hans-Thies:Postdramatisches Theater(VerlagderAutoren,FrankfurtamMain1999).Luhmann,Niklas:Massemediernes realitet [Die Realität der Massenmedien,1996](HansReitzelsForlag,

København2002).Pfister,Manfred:Das Drama(WilhelmFinkVerlag,3.Auflage,München1982).Phelan,James:Living to Tell about It – A Rhetoric and Ethics of Character Narration (CornellUniversity

Press,USA2005).Rabey,David:English Drama Since 1940 (Longman,UK2003).Rebellato,Dan:1956 AND ALL THAT(Routledge,UK1999). Sierz,Aleks:The Theatre of Martin Crimp (MethuenDrama,London2006).Swift,Jonathan:Satires and Personal Writings(OxfordUniversityPress,1967).

noter1—MartinCrimp:Advice to Iraqi Women,in:TheGuardian,G2(GuardianNewspapers,d.10.april,

UK2003,s.11).TekstenlæsesifuldlængdepåTheGuardiansinternetside:http://arts.guardian.

88 MadsThygesen

co.uk/features/story/0,11710,933444,00.html(aflæstd.29.november2007).2—Detredistinktionerstammerfrabogensførstekapitel,»Ennyarkivar«(»UnNouvelArchiviste«),

somhandleromMichelFoucaultsVidensarkæologien (L’archéologie du savoir,fra1969).3—Idetmitigangværendeforskningsprojektom»udsigelseinyeuropæiskdramatik«gåridialogmed

MortenKyndrupsudsigelsesanalyse,harjeghervalgtatforfølgedetanalytiskeskema,hanopstillerisitessay»Kunstensforståelse«(Kyndrup1998,s.182ff.).

4—Forendiskussionafdramaetsrepræsentations-ogudsigelsesmodus,seafsnittet»DramaundDra-matisch«in:ManfredPfistersDas Drama(WilhelmFinkVerlag,3.Auflage,München1982,s.18ff.).

5—Se hertil leksikonartiklen »Drama/Dramentheorie« in: Fischer-Lichte, Kolesch, Warstat (ed.):Metzler Lexicon: Theatertheorie(VerlagJ.B.Metzler,Wiemar2005,s.72ff.).

6—Suzanne Goldenberg: »The toppling of Saddam – an end to 30 years of brutal rule«, in: TheGuardian(GuardianNewspapers,d.10.april,UK2003,s.1).

7—Iet interviewmeddenengelske teaterkritikerAleksSierzharCrimpsenere fortalte,athanvarmegetinspireretafSwifts»AModestProposal«.Jf.Kapitlet»MyplaysemitCriticism«(Sierz2006,s.144ff.).

8—JonathanSwift:Satires and Personal Writings(OxfordUniversityPress,1967,s.21-31).9—Herbruger jegbegrebetom»upålidelighed«påenmåde,derermegetnærtbeslægtetmedden

bestemmelsesomWayneBoothintroducererisinThe Rhetoric of Fiction [1961] (TheUniversityofChicagoPress,secondedition,1983,s.158-159).Minlæsningstøttersigdesudentildebe-tragtningeroverSwifts»AModestProposal«,somBoothfremsætterisitkapitelom»TroubleswithIronyinEarlierLiterature«(op.cit.,s.319ff.).

10—Jf.»Detkorrelativerumudsnitvedrørerdenmåde,hvorpådetpågældendeværkindskriversine(implicitte)afsendereogmodtagere:dvs.detsudsagteudsigelse«(Kyndrup1998,s.183).

11—jf.Foucaultsbestemmelseafdiskurssom»helhedenafdeytringer,somtilhørerdetsammeformationssystem«(Foucault2005,s.164).Deteridenforstand,jeghertalerompolitiske,æstetiskeogvidenskabeligediskurser.

12—Jf.PeterHarmsLarsen:De levende billeders dramaturgi bind 2 - TV[2003](DanmarksRadio,1.udgave,2.oplæg,Danmark2005,s.201ff.).Herargumentererforfatterenblandtandetfor,at»ifremstillingenafIrak-krigen2003vilmanmedgarantioftefindesomdetbærendebillede:EnkæmpestatueafSaddamHusseinderbliverhevetnedafenamerikansktank,hjulpetogtiljubletaflokaleindbyggere«(ibid.).

13—Goldenbergsartikelrummerdogantydningafenmeredysterfremtid,nårhuncitererenirakiskborger:»Iwishthecoalitionforceswouldcomehere[…]IwouldguidethemtoalltheIraqiposi-tions.ButifthecoalitionforcesstaylongerinIraq,Ithinkitisgoingtobeadisaster«(Goldenberg2003,s.1)

14—Jf.kapitlet»AWritersTheatre«in:Rebellato1999,s.71-99;cf.Devine2006;Innes2002.15—Jf.http://www.royalcourttheatre.com/about.asp?ArticleID=14(aflæstd.24.oktober,2007).16—Forendiskussionheraf,seJürgenHabermasogJacquesDerrida:Filosofi i terrorens tid – samtaler

med Giovanna Borradori [2003] (Informationsforlag,København2005).17—jf.DavidHarespolitiskesatire,Stuff Happens,hvistitelhenvisertildet,somdenamerikanske

forsvarsministerDonaldRumsfeldsvarede,daenjournalistspurgtehamom,hvordanhanvilleforholdesigtilplyndringerneafBaghdad:»Thinkwhat’shappenedinourcitieswhenwehadriots,andproblems,andlooting.Stuffhappens!«(Hare2004,s.3).

madsthygesenCand.mag., ph.d.-stipendiat ved Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.Projekttitel:»Udsigelseinyeuropæiskdramatik«.

hvilkenvirkelighed?hvisvirkelighed?etseminaromresearchsombasisfordendramatisketekst

Af Janicke Branth

Detvaroverskriftenpådetseminar,somblevafholdtpåAarhusTeateriseptem-ber2007.HensigtenmedseminaretvaratfokuserepåtekstproduktionenbagdetmarkantstoreantalteaterforestillingeriDanmark,somefterdetsenesteårhundre-deskifteharbeskæftigetsigmeddokumenterafvidtforskelligartfravirkelighedensverden:Hvilkemetoderliggerderbagindsamlingenafdetmateriale,forestillingerneer baseret på?Hvordan er forholdetmellemdet »virkelige« ogdet »dramatiske«?Hvilkeudfordringer stillerdet såkaldtevirkelighedsteaterdramatikerenoverfor? -varnogleafdespørgsmål,dervarblevetrettettilseminaretsdeltagere.Spørgsmålsommåskenoksåmegetvarudsprungetaftidligereårtiersomgangmeddokumen-tariskmateriale.

korthistorisktilbageblik

Dadenførstebølgeafdokumentarismeramtedeeuropæiskescener–ogdetvilhernavnligsigedetyske–ibegyndelsenaf1920’erne,såudsprangdenafendybfasci-nationafvidenskabogteknikogvarvendtmodtidensherskendetendens:ekspres-sionismenogdenspsykologiskeindadvendthed.

Idealetvardengangeneksakt,knapogsaglig fremstilling,derhurtigtblev tilbegrebet »NeueSachlichkeit«.Paradigmetblev,atdenautentiskegenstandskulletrædeistedetforværket.Istedetforværket»willsichdieSacheselbst–dasLebenselbst – schieben. Das Schein ist kompromitiert,« skrev Wilhelm Michel.1 Medandre ord blev kunstens æstetiske værdi erstattet af videnskabelig metode, somnetopskullekunnedæmmeopforsubjektiviteten:»Deterikketilfældigt,atstoffetbliverhovedsagenihvertenestestykke.Deterdet,derskaberlivetskonsekvensoglovmæssighed,ogførstderigennemfårdenprivateskæbnesinhøjeremening,«skrevPiscator i »Detpolitiske teater«.2Oghertil fandtmanden journalistiskemetodeanvendelig.Dereringentvivlom,atdetdokumentariskematerialeidenneførstebølge skulle bruges som et korrektiv til den generelle offentlighedsdiskurs, og atdramatikerenmeddokumentarismevillegivestemmetilde(gernepolitiske)røster,dersjældentblevhørtellerdirekteundertrykt.

Men det var også denne tillid til materialets objektive gyldighed, folk somPiscatorogisærBrechtalleredeislutningenaftyverneanfægtedeogvilleerstattemedenperspektiverendebrugafmateriale,derkunneudpegeenpolitisktendensbagdenbeskrevnevirkelighed.SomPiscatorudtryktedet: »kunved at skabe enforbindelse mellem handlingen på scenen og de store historisk virksomme kræf-

90 JanickeBranth

ter«3 – kunne man skabe det rette perspektiv på det dokumentariske materiale.Medandreord,detvarikkematerialetselvmenholdningentilmaterialet,derblevstyrendeforstykkernesogforestillingernesdramaturgi. I1960’erneudsprangdetnyetyskedokumentardramaafetlignendeoplysningsprojekt.Dentyskelitteratur-teoretiker Ernst Schumacher formulerede med udgangspunkt i Brechts »KleinenOrganon« det synspunkt, »at en litteratur som er på højde med vores epoke ogsomskalhavenogetatsigedetmodernemenneskeomdetsvæsenogmuligheder,ladersigkunskabegennemkendskabtilogrespektfordenvidenskabeligeerken-delse«.4Ogforudendenneanalytiskebestræbelsesåmanogsåenstorforpligtelsepåsandheden:»dasszenischdarstellbaristunddasdieWahrheitnichtbeschädigt«(Kipphardt5),»DieWirklichkeitbliebstetsrespektiert,siewurdeaberentschlackt«(Hochhuth6), »DiesesKonzentrat sollnichts anderes enthaltenalsFaktenwie siebeiderGerichtsverhandlungzurSprachekamen«(Weiss7)—fornuatciteretreaftressernesmestprominentedramatikere.

Det,vimøder idag,eren langtmerebeskeden tillid tilmaterialetsobjektivekarakterogpolitiskekraft.Deterikkesåmærkeligt,atordetdokumentarismesjæl-dentanvendesinutidensresearchbaseredeteater,forhermærkermaningenbehovfor at forpligte sig analytisk endsige videnskabeligt i sin omgang med materialet(dokumenter).Faktiskskullevietheltanderledesjordnærtstedhen,nårtalenfaldtpåresearch.

Atderbagteatretsogdramatikerensfornyedeinteressefordokumentariskmate-rialeogsåliggeretopgørmedpostmodernismen,blevtydeligtformuleretafMartinLyngbo (instruktør og leder af Mungo Park) i dagens første indlæg. Her kaldteLyngbo postmoderne fortællinger maniodepressive: »Maniske i deres lån fra enmassehylderogdepressiveideresforholdtilomverdenen«.OgsådanlagdeMartinLyngbostorafstandtildet,hanopfattedesompostmodernismens»magtesløseposi-tion,hvormanikkekankendeforskelpåsandtogfalsk:vivilikkefornyteatretmedpostmoderneironi«.

toyderpunkteridetdokumentarisketeaterDramaturgogeksternlektorvedAfdelingforDramaturgi,JensChristianLauensteinLed, var inviteret til at tale om det nye tyske dokumentariske teater. Han togudgangspunkt i to forestillinger, som var blevet præsenteret på Theatertreffen iBerlini2006,ogsomgavanledningtilendiskussioniTysklandomdetdokumen-tarisketeatersmuligegenkomst.DeneneafforestillingernevarafAndresVeiel,Der Kick – Ein Lehrstück uber Gewalt.DenandenafRiminiProtokol,Wallenstein – eine dokumentarische Inszenierung,efterSchillersstykke.

LauensteinLedspointevar,atviiDer Kickmøderenforholdsvisklassiskformfordokumentarisme,hvorudgangspunkteterenmontageaf1500sidersudskrifteraf akter fra en retssagog interviewsmed samtlige implicerede–altså en forestil-

91Hvilkenvirkelighed?Hvisvirkelighed?

ling fuld af tegn, der peger tilbage på virkeligheden, mens Rimini Protokol laderaktørerneiWallensteinværelutterborgerefrabyenMannheim(hvorhandlingeniSchillersstykkeudspillersig),somenslags»hverdagseksperter«8frabyen,derudenskuespillerbaggrundopførerreminiscenserafdenklassisketekst.Hermødervialtsåvirkelighedstegnetpåscenen,derbliveretsted,hvormankanpræsenterenoget,somerautentisk virkelighed–ienslagsrepræsentationskritik.

tegnderpegertilbagepåvirkelighedenIforestillingenDer Kickbliverteatretbrugttilatskabedistancetilvirkelighedenmedetvisueltudtryk,derinsistererpåatværeiscenesat/teater.Skuespillerneskalkunmarkereenfigur,ikke»spille«denibetydningenskabeidentifikation;tværti-moderspillestilenminimalistisk,scenografienogkostumerneneutraleogikkeillu-sionsskabende:»Sceneneretabstraktrum,somjegkanreduceretildetvæsentligste.Hvorjegligefremkanisolerekernen.FilminstruktørenLarsvonTrierharindset,atdenneteatraleminimalismehjælperhamtilatkoncentreresigomhistorienskerne.Nårnogenåbnerendør,behøverjegingendør.Jegfokusereralenepåskuespillerenshåndbevægelseogoverraskelsenihansansigt,nårhantræderindaddøren«.9

TilgengældharAndresVeiellagtstorvægtpå,attekstensomsådankunerenredigeringafde1500sidersdokumenterudentilføjelseellerdigteriskbearbejdelse.Forestillingens»readymade«varsåatsigedenssprog,denspræcisegengivelseafallesagenssociolekterfradetjuridiskesystemskancellisprogtildeautentisknavngivnepersonersforskelligedialektfrabyenPotzlow.

Pådetteatraleniveauerderaltsåikketaleomforsøgpåatreproducerenogenformforvirkelighedsillusion,mensderpådetsprogligeplanerenstorbestræbelsepåatreproduceresåveldenindividuellesomdenkollektivediskursietredigerendegreb.Detervæsentligt,atdetteredigerendegrebforsøgeratafståfraenhverformforperspektivering,derkunnegåiretningafatårsagsforklarebegivenhederne,endsigeudpegeenbestemtpolitisktendens.Højstenbestræbelsepåatimødegåforudfat-tedemeningerogfordommeomdenrealebegivenhed.Bestræbelsengåralenepåat læggematerialet fremforpublikumsomfragmenterafensandhed,også ladepublikum selv drage sine egne individuelle konklusioner. Når undertitlen har såklareallusionertilBrecht(oghansdidaktiskeksemplariskelærestykker),såskalmanmed»lærestykke«nokforståenoplysendegestus,menikkeenbelærende,ikkeetbudskab.Snarereerdertaleominstruktørensomenslagsetnograf,enindsamlerafsociolekterfraenretssag,hvismontageskaberet»psykogram«overetgrusomtmord.

sandholmEnsådanforpligtelsepådenresearchedediskursvarderikketaleomiSandholmpåMungoPark.Menogsåherfungererteatretsomendistancegivendeinstans.Her

92 JanickeBranth

findesheller intetønskeomat skabe virkelighedsillusion,ogder er kun få (fire)skuespilleretilatgestalteetstortantalforskelligeroller,ogsåherfinderviensceno-grafi,derundgårenhvervirkelighedsillusionogheltneutralekostumer.Kvinderogmændspillerbåde(ikkehenholdsvis)kvinderogmænd,rummeterscenografisksåasketisksommuligt.Forestillingentrækkerbådevisueltogtekstligtpådetepisketeatersformer,derbl.a.stammerfraBrecht,mensomsidenerblevetenudbredtteaterkonvention.

Den etnografiske bestræbelse kan også spores i Sandholm, hvor dramatikerenAnnaBrosudgangspunktvarenundersøgelseafmiljøersindflydelsepådetenkeltemenneskessituation.»Jegsynesdeterspændendeatskriveom,hvilkenindflydelsestederogmiljøerharpådenenkelte.Ommiljøer,derersåstærke,atdekanslåmen-neskerihjel.SomSandholm.Enubærligstemningafuvished.Oghvordangengivermansådenpåteater?«10Ogsåheryderteatretisinminimalistiskeformenkærkom-mendistancetildetdokumentariskematerialefremforfilmensdirektereportage-agtigegengivelse.

atrisikeresigselvMen kernen i Sandholm – på linje med andre researchbaserede forestillinger påMungoPark–eratresearchbetragtessometredskabpåligefodmedmangeandredramaturgiskeredskaber:»Forosindgårdetsomendelafenredskabskasse,mendeterkunendelafdenfagligeredskabskasse,somvibrugerforskelligt.Deterbareenarbejdsmetodeblandtandre.Derforlavesderligesåmegetresearchiprøvelokaletogbagskrivebordet,somallemuligeandresteder«(AnnaBro).DerforindgårdertreformerforresearchiMungoParksarbejde:1.Researchivirkeligheden2.Researchisigselv3.Researchiandreforfatteresfortællinger.EllermedAnnaBrosord:»Manfåriltetsinpersonligehistoriegennemresearch«.Hvadderhererpåspileretper-sonligteksistentieltmoment.MungoParkønskeratrisikeresigselvogståvedsinegensubjektivedelagtighed,nårmanarbejdermedresearch.

Udgangspunktet er altså ikke enpolitisk,menenpersonligdimension.Mensforestillingen i sit asketiske afkald på dekorative scenografiske elementer kunneminde om en politisk agitpropforestilling fra 70’erne i sin æstetik, så ligger denideologisksetmegetlangtfra70’ernespropaganderendepolitiskedagsorden.Denforskel gør det muligt at forholde sig mere ukompliceret til den bagvedliggenderesearchogeksempelvisfoldedenindiendramaturgisomSandholmsdrømmespils-struktur.

GenopdagelseafnaturlismenEt tilsvarende personligt udgangspunkt kom til udtryk i Andreas Garfields ogThomasLevinsindlægomforestillingenHjem Kære Hjem,somTeaterGrobprodu-ceredei2007.Pådettekstligtnarrativeplanfylderresearchenmegetlidt.Ingenpå


teatretføltesigkaldettilatoplysepublikumomforholdvedrørendekrigeniIrak.Etsådantoplysningsprojektvarsletikkeindeibilledet.ManerkendermedenPeterBrookformulering,atteatretsmulighederisåhenseendeerbegrænsede:»Whateverwascommunicatedfinelywouldcome,notthroughaskillfulimitationofpain,butthroughtheconfrontationofaparticularaudience,ataparticularnight,withtheactorsownunblisteredbodies.«11

»UdgangspunktetvarvoresegenuengageredeholdningtilIrakkrigen,«fortalteThomasLevin.Ogforatkunnegøredetpåenadækvatmåde,blevdertilforestil-lingenskabtenscenografi,derskulleimiterenormaldanskerensmiddelklassevirke-lighedanno2007påHvidovrevejiformat1:1.Indenformurenemedsamtalekøk-ken,madlavningogmadlugt(duftenafkødbollesuppeerskiftetudmedlugtenafmarengs). HosTeaterGrobretterderesresearchsigmoddetteatrale:skuespille-rensarbejdemedsinrolle,scenografensarbejdemedscenografienoginstruktørensarbejdemedfortællingen,der»aldrigmåblivepåbekostningafvirkelighedenslogik.Viinsistererpå,atdetkanladesiggøreatholdeillusionen«(ThomasLevin).Grobrepræsentererenteaterkonvention,»hvordetefterstræbesatskjule’detteatrale’(sågodtsommuligt)tilfordelfornoget,derkanvirkemeresom’detægte’,altsåbor-gerskabetssocialeliv,repræsenteretsomborgerligtdrama.«12

En tilsvarende ramme gælder tilsyneladende for dramatikerens arbejde medmanuskriptet:»Jegkanikkeforestillemig,hvordanjegvillereagereienkrig,menjeg ved hvordan jeg ville reagere ved et spisebord, hvor tingene kører af sporet«(AndreasGarfield).Dialogenssociolekterderforentrokopiafdetreungeskuespil-leresogudenenenesteafsidesreplik,monologellerandenformforbrudmeddennaturalistiskeramme.Mennårdetkommertildennarrativeform,såbliverstruk-turenforpligtetpåenhelhedsdannendeoglineærkonstruktion:»Dramatikerenerdersomdenhelhedsdannendegarant«–medThomasLevinsord–visøgerorden,ikkekaos.

Setilysetafseminaretsdiskussionkanmansige,atresearchbegrebetefterhåndensomdagenskredfremblevudvidettilatgældealleforestillingensudtrykogikkebaretekstenselv.Atresearchmereskalopfattessometkunstneriskredskabblandtandre–forheleteatret–ogatdetforforfatterenoftebetyderetmereintegreretarbejdemedheleproduktionenstilblivelse.

virkelighedstegnpåscenenI tilrettelæggelsen af seminaret havde vi klart prioriteret den side af det researchbaseredeteater,somskabteforestillingermed tegn, der peger tilbage på virkeligheden,og ikke forestillinger med egentlige virkelighedstegn på scenen. Lauenstein LedsbeskrivelseafRiminiProtokolsprojektmåtte stå fordetteandetyderpunkt idetvirkelighedsdokumenterendeteater.

Derforbørdetidetmindstenævnesher,atdentypevirkelighedsteaterihøjgrad

94 JanickeBranth

harværetdyrketpåBettyNansenTeatretsEdisonsceneiintegrationsprojektet»Deandrestanker«,hvormanroligtkansige,ataktørerneogsåer»hverdagseksperter«:De fleste af dem har ingen skuespillerbaggrund, men en anden etnisk baggrundenddendanske,ogdekanderfor fungere somhverdagseksperterpå scenen,nårdetgælder sceniske fortællingeromhverdagen iDanmark forminoritetsgrupper.Forestillingernesindholdharofteværetaktørernesegnehistorier(atderesindividu-ellediskursundertidenforekommerprægetaffragmenterafsociologiskhverdags-journalistik hører velmed til hverdagssprogets diskurs,mendet risikerer at gøreforestillingernesdokumentariskevirkningmindre»autentisk«).Envisbearbejdningogstruktureringafdereshistorierfindernaturligvisstedgennemprøverne.

StartenpådetteprojektvardenengelskeinstruktørJeremyWeller,sombl.a.påEdisonskabteflereforestillingerpåbaggrundafinterviewsmedganskealmindeligemenneskerogsomloddissemenneskerselv(dissehverdagseksperter)fortælledemfrascenen:bådedanskere(Kvinder,1996)ogudlændinge(f.eks.De andre, Edison2003).

Detmestmarkante(ogmestdramatiske)eksempelpådenneformforteateriNordenblevvelnokNorénsforestillingSju/Tre,hvorhanlodtrenynazistiskfangerselvkommepåscenennetopidenhensigtatladepublikumoplevedennegruppessærligediskursfoldesigud.Hanville»brugeteatrettilatfortælleomsamfundetvedatfåetsprogfordetfrafangerne«.13Hanvarmedsineegneordikkeinteressereti sandheden, forhamligesågerne løgnen, fordi»løgnenkanværedetsandkorn,perlendannesomkring«.14

dramatikerenDetgiverdramatikerenenheltandenrolle,somNiravChristophevarindepå.Deterikkelængeredramatikerensomophavsmandtiletoriginaltværk,mendramati-kerensom»samler«,somdenhollandskedramatikerArneSierensudtrykkerdet:»Isample,Idonotwrite«.Hermedfårdramatikerenetandetredskabtilatkombinereenrækkeindividuellediskurserienpolyfontekst.Ikkesomskaber,mensomsamlerogredaktør.15Befrietfrarollensomtekstensunikkeskaberkandramatikerentilladesigenmerelegendeoginteraktivrolleiforestillingensskabelsesprocesoginddrageenrækkesprogligediskurserafbådemundtligogskriftligart.Detheterogenefremfordethomogenetekstkorpus.Dermedskabesenandentypeafpolyfonetekster,dergrundlæggendebestårafenrækkevidtforskelligediskurser.

Ensådanheterogensamlingafteksterliggerf.eks.baginstruktørenDitteMariaBjergstoforestillinger,Arbejddigfri.comiTurbinehallernepåDetKgl.Teateri2005og»semigiøjnene«omdanskekvinder,dererkonverterettilIslam(CaféTeatret2006).Idetførstetilfældeertekstenensamplingafinterviewsogteoretisketekster(kunenmindredelafforestillingenrummeregentligedramatiskesituationer)–i


detsidstetilfældedrejerdetsigprimærtommonologerskrevetoverinterviewsmedenrækkekvinder,derbærersløridagensDanmark.

Dagenstredramatikereoginstruktørerinsisteredepådetpersonligteksistentielleudgangspunkt i deres omgang med dokumentarisk materiale frem for materialetsandhedsværdiellerpolitiskepotentiale.Ogsåidetilfældehvorderertaleomrettentilatkommemedpolitiskeudsagn.

DitteMariaBjergpåpegedeenberøringsangstoverfordetpolitiskestatement,dahunrefereredetiletessayafdenpolskevideokunstnerArthurZmijewskisessay»Appliedsocialarts«.16

DetderoptogDitteMariaBjerg vardetuudsagtedogmeom, atman ikke idagmåskabeetkunstværk,somharenpolitiskdagsorden:hvisdeterpolitik,såerdetikkekunst!Ogderforspurgtehun,omdetikkevarpåtideatgøreopmeddettedogme,»dermåskestammerfraentid,hvordetpolitiskekunstværkvardårligkunst.«DitteMariaBjerg slogpådet personlige engagementbagCampX. Ikkenogetmedatlaveteaterudfraenlæsningafeksisterendestykker.PåCampXskalder lavesforestillinger,dersigernogetomdet,derbrænderpåforos(kuratoren)ligenu.

ResearcheretredskabAfslutningsviskanmansige,atoplæggetsmangespørgsmålommetoderogudfor-dringer tildramatikere,derarbejdermedvirkelighedsmaterialet,måske implicereenforventningomenmereklassisk»virkelighedsloyalitet«.Isåfaldblevdenklartimødegåetaf en forholdsvisubekymret følelse afret til atomgås research sometredskab ogmaterialetmedudgangspunktisitegetpersonligeengagement,derikkeskalindfribestemteæstetiskeelleretiskeforventninger,barefordideterresearchet.Dengrundlæggendeholdningtilvirkelighedsmaterialeter,atdetisigselverfortæl-linger,derkunindebærerenrelativsandhedsværdi,ogatdeundertiden(somavant-gardensbrug af readymades) kan indgåuforarbejdet i forestillingenøvrige tekst-materiale.MeddentyskeinstruktørThomasOstermeiersord:»Forfatterneundgårenhversocialpsykologiskovervindelseaflidelsen.Blotenkædeafhandlinger,dererlysårforudforenhverklichéomdenmenneskeligepsykologi«,ervihinsidesbåde30’ernesog70’ernes»realismekontranaturalisme«-diskussion.

i en situation, hvor teatret kredser om brugte ideologier og laver de mærkeligste,gammeldagsslumprodukter,(-)harvibrugforforfattere,derkanåbneøjneogørerforverdenogdensutroligehistorier,forfatterederskaberetsprogforstemmer,derellers ikkebliverhørt,finderfigurer formennesker,derellers ikkebliverset,viserkonflikteriproblemer,somingenellershavdetænktover,finderfableroverhistorier,derellersaldrigvarblevetfortalt.17

Detblevdagensmoderatorognæstsidstetaler,lektorvedAfd.forDramaturgiJanek

96 JanickeBranth

Szatkowski,dermedudgangspunktiChristianLollikesforfatterskabbeskrev,hvor-dan den dramaturgiske refleksion af det dokumentariske materiale stadig åbnermuligheder for at levere etmodtræk eller en udfordring til den kausaltænkning,deflestemedier strukturerer deres researchedemateriale efter. I oplæggetpåvisteSzatkowski,hvordanLollikeistykkersomDom over skrig(2004), Underværket – the Re-Mohammed-ty Show(2005)og Service Selvmord (2006) ikkepånogettidspunktgårefteratværedokumentarisk.Menhvordanhanalligevelmedudgangspunktiresearchetstofbrugerdramaturgienisinestykkertilatprovokeredenselvbeskrivelseafsamfundet,massemediernedyrkerienmegetlineærogkausalnarrativstruktur.

Meddensubjektiveholdningtilvirkelighedsstoffetfølgeraltsåikkeenmanglendelysttilatkonfronteredenpolitisk(korrekte)dagsordenogselvforståelse.

JanickeBranthRektorforDramatikeruddannelsen

noter1—WilhelmMicheltysklitterat(1877-1942).2—ErwinPiscator:Det politiske teater[1929]–danskudgave1970.3—ErwinPiscator:Det politiske teater,p.70.4—Konferenceidettyskevidenskabsakademinov.1959.5—HeinarKipphardt,»InderSacheJ.RobertOppenheimer«FrankfurtamMain1964p.127.6—RolfHochhuth,»DerStellvertreter«(Hamborg1963)p.229.7—PeterWeiss»DieErmittlung«,TheaterHeute1965(sonderheftp.58).8—BegrebethverdagseksperterbenyttesafdentysketeatergruppeRiminiProtokoliforbindelsemed

flereafderesforestillinger,hvorskuespillereerstattesafsamfundsborgeremedenpersonligvidenomrelevanteforholdiforestillingen.

9—AndresVeieliInterview:www.piffl-medien.de/der_kick/der_kick.php10—AnnaBro:replikpåseminar210907.11—PeterBrook:»US«calderandboyarslondon1968p.2312—TorunnKjølner:»Teatralitetogperformativitet«in:Peripetinr.7–2007,side11.13—LarsNoréniSV2TemaaftenomLarsNorén11.12.0414—LarsNoréninterviewiSV»TemaaftenomLarsNorén11.12.0415—SehertilNiravChristophesartikel»Dennøgneskrift«idettenummerafPeripeti.16—»Does contemporary arthave anyvisible social impact?Can the effectsof anartist’sworkbe

seenandverified?Doesarthaveanypoliticalsignificance–besidesservingasawhippingboyforvariouspopulists?Isitpossibletoengageinadiscussionwithart–andisitworthdoingso?Mostofall,whyarequestionsofthiskindviewedasablowagainsttheveryessenceofart?«in: Krytyka Polityczna no. 11-12/2007.

17—»Teaterogacceleration«,in:LettreInternationalenr.9,december2005,side22.

dennøgneskriftmyteromatskrive

Af Nirav Christophe

Forfattereergenier.Etrigtfølelseslivforvandlestilenunikogspændendefortællingskrevetiformfuldendtstil,ogenkompleks,sammensatstrukturgivermeningsfuldeogaktuelletemaerform.Denneromantisketankeliggerbagmangeforfatterskoler,skrivekurserogbøger,derskabermyteromforfattergerningenogbelasterskribentermedkrav, somikkeer tilathonorere:enægte forfatterbørværeoriginal, subtil,begavetogfremforalthverkenoverfladiskellerdum,mentværtimodklogogufat-teligtdybsindig.

Idesenestetiårharjegarbejdetmedatunderviseforfattere–bådenyeogældre– i atudviklederes forfatterskab. Ikke særligtoverraskendemå jegkonstatere, atskriveblokeringerafenhverartserudtilatstammefranetopdenslagsmyter,ogderforharetafminevigtigstepædagogiskeredskaberværetatgøreforfatterebevid-steomdissemyter.Detharsomregel forbedretderestekster. F.eks. lærer jegdestuderende,atstjæle,plyndreogplankefraandreforfatterestekster.Detersådanjegtaklerdengrusommemyteomoriginalitet.Jeggiverminestuderendeteknikker,derfårdemigangmedatskriveudenforudgåendeplanlægningogpådenmådevenderyggentildehårdnakkedemyteromdetvidendeogrationelletalent.

»Hvordanmanskriverenbestseller?«,»Hvordanmanskriveretfilmmanuskriptogfårdetsolgt?«–Bøgerom,hvordanmanskriver litteræreteksterermoderne.Markedeteroversvømmetmedtitlerafdenneprætentiøseslags.Mendetforhindrerikke,attankenom,atdetikkeernoget,derkanlæres,trivesibedstevelgående.IHollandharvihaft forfatterskolerogkurser imereendtiår,ogalligeveldukkerdiskussionenomundervisning i det at skrive opmed jævnemellemrum.Det ermærkeligt nok en debat, man sjældent støder på indenfor andre kunstarter sommaleri,komposition,dansellerskulptur.

FiremyteromdetatskriveFørstogfremmesterdermytenomgeniet:enhver,derkaldersigforfatter,ernogetheltsærligt.Detvisersigpåtomåder:

Pådenenesideerdertaleomstorslåedestrategiskeevner.Ikkesjældentsam-menlignesskriveprocessenmedskakspil:dethandleromatkunnetænkelangsigtetogomstrategiskplanlægning.Medstoromtankeogomhudosererdramatikerensinetemaerogmotiveriværket.EdwardAlbeebrugtef.eks.syvårpåatskrive13forskelligeversionerafsitstykkeThe Zoo-storyførhansyntes,detvargodtnok.

Pådenandensideerder taleominspiration:genietkannetopkendespåsin

98 NiravChristophe

begavedeide,inspirationenogdeteftertragtedeflow.Hvismanvirkeligertalent-fuld,såvilstrømmentagemagtenfraensomenbølge,manblivergrebetaf.OscarWildeskrevSalome påenenkeltnat.Deterdenægtevare.Oghvisviikkebliverrevetmedafstoffetsomafentsunami,såerdetnokfordi,viliderafenskrivebloke-ringogderforerudeafstandtilatskrivepådenrigtigemåde.»Jegerikkeinspireret.Jegharingenideer.Jegerikkelidenskabelignok’«osv.osv.

Ogsåerderogsåmytenomlidelsen,denlidendekunstner.Atskrivekansam-menlignesmedatføde:vimåbetaledyrtforatskabekunstværker.Forfatterengiverafkaldpåsinnattesøvn,måskeenddasitparforhold,menhankanikkeandet.Ogdenungeforfattertænker:»jegharikkeoplevetnoget,jegerikkeblevetmisbrugtsombarn;jegharikkelidtunderfremmedemagtersbrutaleregime,kortsagt,jegerikkenogenrigtigforfatter«.

Den tredjemyte ermytenom visdom. Enhvergod litterær tekst skalbestå afmangelagogværekompleks.Mangeforfatteresegnerunderdybsindighedensåg.Vulgære,overfladiske,dumme ideerogtekstudkastkasseres,indendeoverhovedetkommernedpåpapiret,ogstoreområderafvoreserindringerklæresforuegnettilskriveproces:deerfortrivielle.Menomnattensnigerdennietzscheansketankesigmåskeindpåos,atdybsindighedmuligvisogsåbareerenmyte,ogatdermåskeikkefindesandetendoverflade.

Denfjerdestoremyteermytenomoriginalitet.Enrigtigforfatterskabernogetfuldstændigtnyt.Skøntmanfratidernesmorgen,fraCicerotilStephenKing,altidharfremhævetbetydningenafatefterlignestoreforbilledersstil,såerdet-ifølgeminerfaring–alligeveldet,ungeforfatterefrygtermestafalt.Atplankeandrestek-sterogbrugedetisinegentekst,deterbarenoget,manikkegør.Detkaldesplagiat,ogderfindessombekendtikkenogenstørresyndidenlitteræregesjæft.

Dissemyterforlederforfatteretilheltellerdelvistatgøresigtiletmeddet,hanellerhunskriver.Determinide,ogdeterihvertfaldmintekst!Ogdetersandsyn-ligvisårsagentil,atdetkanværesåsværtforforfattereatseobjektivt(idrama»dra-maturgisk«)påegentekstogaccepterekritik.Rørikkevedmintekst,determin!

Udoverdissefiremyteromgenialitet, lidelse,visdomogoriginalitet(basisfordogmetom,atmanikkekanlæreatskrive)erderpådenandensidemytenom,atmangodtkanlæreatskrive,ogdetpåenkonsekvent,logisk,lineær,næstenmatema-tiskmåde.HerharvimytenomskriveprocessensometIKEAsamlesæt.Enrammederskalfyldesud.Denhandleromelementæreretningslinjer,lærebøgerog»tom-melfingerregler«.Mangekurseri»creativewriting«påamerikanskeuniversitetererskabtoverdennemyte.

Alledissemyteromatskrivehørerhjemmeidenreligiøseendeafdetlitteræreparnas:Skaberen/forfatterenerGuddenalmægtige(hanerfuldkommenoriginal)ogliderhelevejenigennemforsitværk.Hanharmagtoversitmateriale(gårsubtiltogdygtigt tilværks),hanbevægersigadmystiskeveje (haneraldrigoverfladisk,menaltiduransageligogdybsindig).

99Dennøgneskrift

Misforståmigret:Jegvilpåingenmådehævde,atentekstikkekanværepassio-neret,åndrig,kunstneriskbegavet,visogoriginal.Althvadjegvilsigeer,atforestil-lingenom,atengodtekstpr.definitionskalindeholdealledissetræk,risikereratforcereenhverforfatterstilgang,ideerellerstil.Determinerfaring,atmankommerhurtigereogbedreigangmedatskrive,hvismansystematisknedbryderdissemyteristedetformøjsommeligtattilegnesigdogmer,knowhowogkundskab.

Imitegetpædagogiskearbejdemedatnedbrydemyterfokusererjegoftepådesmåenheder,momenterellerhændelser,kortedialogerellermonologer,ordellersætninger. Det overrasker mig, at bøger om forfatterens håndværk næsten altidbeskriverheleromanerogskuespilellerdigte.Selvtagerjegudgangspunktidekor-testmuligeenheder,etveldefineretmoment.Determinerfaring,atdiskussionenpådenmådebliverlangtmerekonkretoghåndgribeligendvedatforholdesigtilmakro-aspektet,fordetermegetnemmereatpåviseeffektenafetenkeltmoment.

Foucaultomtalensforfatning.MinegentænkningomkringskriftenogminpædagogikbyggerhovedsageligtpådefranskefilosofferMichelFoucaultogRolandBarthes.

Foucaultharværetentilbagevendendeinspirationmedsinforelæsning L’ordre du discours1971(da.Talensforfatning),1hvorhangørredefor,hvilkekravsamfundetstillertilskriftligogmundtligpraksis(udenatskelnemellemdeto),oghvordandebegrænserbeggedele.

Deudelukkelsesprocedurer,somFoucaultnævner,afspejlerdemyter,jegrefererertilogsombelasterskriveprocessen.

Foucaultnævnertreformerforytringer,somsamfundetforbyder:1. De meningsløse udsagn (dengalestale):Viacceptererudelukkendetekster,der

erskrevetafmennesker,derervedderesfuldefem.Nietzschesudladningerfrasinds-sygehospitaletregnesikkemedtilhansfilosofiogviudgiverhelstikketeksterskrevetafvanvittigemennesker.

2.Udsagn uden vilje til sandhed (tvangentilsandhed):Vikanikketilladeosatsigeellerskrivehvadsomhelst.Vibørværeseriøseogkonsekvente.Detvilleikkeværebetimeligtforpavenatmeddele,atdethanskrevigårbarevarforsjov.

3.Vilkårlige udsagn: Hvertorderskabtafenforfatterogmåindordnesigundergenrenskrav.Hvorofteharjegikkehørtbemærkningersom:»Ingenkaraktereriditstykke?Jamensåerdetjosletikkenogetstykke,vel?«

Dissetreudelukkelsesprocedurersvarertildeføromtaltemyteromdybde,ratio-nalitetogvisdom.Måskeerdetlutterfrygtformeningsløseogvilkårligeudsagn,dergørbøgeromforfatterenshåndværksåprætentiøseogkedsommelige,såfuldeafdogmerogtommelfingerregler?

100 NiravChristophe

FoucaultsfireforslagtilatomgåforbuddeneFoucaultnævnerfiremetoder tilatomgåogdemaskeredisse forbud, sådanatvikanskriveogtalemerefrit:»begivenhed,rækkefølge,regelmæssighed,muligheds-betingelse.Demodsættersig,sommanser,–énforénhinanden–begivenhedenskabelsen,rækkefølgenenheden,regelmæssighedenoriginaliteten,mulighedsbetin-gelsenbetydningen.«2Detlydermåskekompliceretogabstrakt.Såvidtjegved,hardealdrigværetanvendtienkonkretskriftpædagogik.

Iførsterækkeomtalerhanbegivenheden: Hvismanvilundgåforventningeromatskrivenogetsandtellermeningsfuldt,erdetklogtatværeopmærksompåvilkår-ligebegivenheder.

Imineøjneerkernenienbegivenheddetkortemoment.Deterdetøjeblik,hvorviseretslag,etvalg,etvendepunkt,entilspidsningellerdød.Detmomentsompræcistkanudpeges,ogsomdirekteimplicererenvirkning.Momenteteretglimrendebilledepådet,somikkeerdenstorehelhed.

Nårenkarakterdør,kanmanreflektereover,hvorfordetskulleske.Deteretspørgsmål,dergælderkarakterenshistorie, ikkebegivenhedenidetkonkreteøje-blik.Menspørgsmåleterikke»hvorfor?«Spørgsmåleter»hvorforligenu?«Hvorforligepådethertidspunktoghvorforligepådethersted?Dermedskiftermanfokusfrahistorietilbegivenhed,frapsykologitiløjeblik.

Deterogsåengrundtil,atjeghelstarbejdermedkortetekster,småenhederogdenumiddelbarevirkning.

Foucaulttalerdesudenomrækkefølge (série) og regelmæssighedsomenformforrytmiskeprincipper,derkanfrigøreosfranogleafdehæmninger,sombegrænservoressprog.Såvidtjegkanse,menerhanmedregelmæssighedikkebarefysiske,lingvistiskkonkreteeffektersomlyd,rytmeoggentagelse,menogsåbegrebersomforventningogdetspilomudsættelseogopfyldelse,dererforbundetmedforvent-ning.

Lyd,rytme,gentagelse,forventningogudsættelseerbegreber,somfremfornogeterforbundetmeddetteatskrivedrama,meddetmundtligesprog.

EndeligomtalerFoucaultmulighedsbetingelsen forentekst.Meddettebesynder-ligebegrebtrorjeg,Foucaulthentydertildeforskelligevirkningerellermuligheder,entekstkanrumme.HanabonnerersåatsigepåWittgensteinsideom,atsprogetsogordenesbetydningafhængerafanvendelsen.Foreksempelvilenskuespillergiveentekstforskelligebetydningergennemsineskiftendefortolkningerafden.Oghvisdetsammegælderforaltekst,hvilkenfastbetydningliggerdersåbagdenskrevnetekst?

Ogdeterligepræcisdramatikeren,somervanttilatopereremeremedtekstensmuligebetydningerendmeddensmening.Etvistkendskabtilatvurdereogvarierevirkningerkanogsåbidragepositivttilforfatterensskriveproces

101Dennøgneskrift

Indskrivning.hvordanmanbegynderatskriveDerfindeshundredesytten forskelligeøvelser,mankankaste sigud i foratbliveforfatter.Menproblemetmedmangeafdemer,atdenstuderendehvergangfårtilopgaveatskabenogetfrabunden.Hvadentenøvelsengårpåindholdet,–»skrivenhistorie,derbegyndermed, atnogenfinder et tilfældigtnotat«– ellergårpåteknik–»skrivetfragmentudenadjektiverelleradverbier«,såeropgavenaltidatskabenogetfrabunden,atfåenide.Ogdetskaberstraksenbarrierealleredeinden,manharsatdeførsteordpåpapiret.For,somenhver»rutineretforfatter«vilvide,såindebærer»skrivenhistorie«nogetafenopgave,nårmanikkeengangerenruti-neretforfatter.

Hvismanvilhævesitegetkunstneriskeniveau,såkanmanmedfordelarbejdepåatblivebevidstom,atmanalleredeergåetigangmedatskriveforlængesiden.

Manharalleredelæstlænge–alleforfattereerbegyndtsomlæsere.Helelivetharmanværetigangmedattilpassesineerindringer,farvedem,bearbejdedem.Vihaderatbegynde.Dermedmenerjegikke,atviharfortravltellerikkekankoncen-trereos,menatdet,vihader,vedatskriveeratbegynde.Istartenskrivermansletikke,såtænkermanogtænker,ogsåpludseligbegyndermanatskrive.Deterikkedetjegharlysttil.Jegvilgerneglideubemærketinditeksten,ligesomnårmanskri-veretnotatimarginen,mensmanlæser.Jegvilgerneligesåstillesnigemigindenforiteksten,faldeindidenligesommankanfaldeindiensamtale,oghvormaniløbetafsamtalenfinderudaf,hvaddeter,mangernevilsige.Jegvilgerneværeindeitekstenmeddetsamme,entekstsomhængersammenmedmintilværelse,ogsomikkeeretellerandetvelformuleretspin-offpålivet.

Der er iøvrigt en stigende tendens til, atnutidens forfattere arbejdermedatkommemidtinditekstenmeddetsammefremforatskulleigennemdenmærkeligtfrygtindgydendeogildevarslendebegyndelse.

Manserdetoftehosdramatikere,somidesenereår(iHolland)hargivetafkaldpå at skrive stykkernepå forhånd (af typen: dramatikeren skriver sit stykkeder-hjemme,somderefterbliveropførtafetteater)ogsomforetrækkeratskriveisam-arbejdemedteatretsøvrigekunstarter.Deterentypeskriveproces,derinddragerskuespillernesimprovisationerogscenografenskoncept.

Prøvermanat se skriveprocessen–eller ihvert fald startenpåden– somenumærkeligvejinditeksten,erdetuforeneligtmedforestillingenom,atderskalliggeenmængdetænkningogplanlægningforudforselveskriveprocessen.Altdetsomerforbundetmedmytenomfremragendestrategiskeevner.

ForfatterensrekursiveskriveprocesIHollanderdermangekendteforfattere,somhargodebijobsmedatunderviseiatskrive.Mangeafdemskildrerskriveprocessensomengevaldigtkronologiskproces.Førstskabermankarakterer,såudviklermanettemaogudtænkeretplot,ogførst

102 NiravChristophe

derefterkanmanbegyndeatskrive.Derefterlæsermanaltigennem,ogsåskrivermandetomigen.Medandreordenmegetlineærtfremadskridendeprocesafplan-lægning,skrivningogomskrivning–ogidenrækkefølge.

Nårjegharspurgtdisselærere,omdeteretudtrykforderesegenmådeatskrivepå,såvardetoverhovedetikketilfældet.Debegyndteoftemednoglefågodesæt-ningerkradsetnedpåbagsidenafenkuvert,etparudklipsomvarlagttilside,ogsomsenerekunneindarbejdesientekst.Pådettidspunkthavdedeikkeideskabtomettematiltekstenellerhvilkekarakterer,derskulleindgåiden.Devillestartemedatskrivenoget,ogførstpåetseneretidspunktvilledersåbegyndeattegnesigetbilledeafomhvad.Ogselvomdeskullehaveplanlagtnogetpåforhånd,såvilledenormaltafvigefradenoprindeligeplan,fordiplottetofteførtedemetandetstedhen.

Planer,skrivningogomskrivningerennaturligdelafprocessen,menikkenød-vendigvisidenrækkefølge.Processensfaserkanhurtigtskifte,ogderspringesfradenenetildenandenpåkorttid.Ogdeterdenslagsspring,jeghentydertil,nårjegtaleromatglideubemærketinditeksten:Manlæsereninspirerendesætningetellerandetsted,manfårenidetilenkarakter,mankopierersætningen,menmaneralle-redeigangmedatændredenforatfådentilatlydebedre;ogmensmangenlæsersætningen,fårmanennyidetilsinkarakterogsitplotosv.osv.Ensådanikke-lineærproces,hvordeforskelligefaserustandseligtforskydersig,ogsomfungererfintudenforudgåendeplanlægning,kaldesen»rekursiv«skriveproces.

I1970’ernefaldt toamerikanske lingvister,LindaFlowerogJohnHayesoverdennerekursiveskriveproces,mensdevarigangmedatundersøgerutineredefor-fatteres arbejdsmetoder.For at beskrive, hvadder sker i løbet af sådanne spring,ellerrekursiveprocesser,beskrevdeskriveprocessenienmodeli1981(semodel1,s.105).

hvordanmankantrænedennødvendigefleksibilitetDetvigtigeveddennemodelerikkedeenkeltefaser,denbeståraf,menpileneimel-lemdem.Rutineredeforfattereudviklertilsyneladendeikkenogleaffasernemereendandre,mendeereksperteriatskiftehurtigtoghyppigtmellemdemALLE.Hvismangåriståellerligefremrammesafblokering,såskyldesdetgerne,atmanergåetiståienaffaserneogikkelængerekanflyttesigfradenenetildenandenfase.

Fornogen forfattere ligger faren i atdykkened i erindringen,–dehar sværtvedatkommeoptiloverfladenigen,forandrebliverdetopgavensbetydning,somvirkerlammende.Hvisviheletidentænkerpåopgaven,såforhindrerviosselviatskrive,ligesomskriftenselvbliversløretafopgaven.Hvismanerbesatafhensigtenvilmanvære tilbøjelig tilatoversevirkningenogpotentialet idet,der faktisker

103Dennøgneskrift

skrevetogkunledeefterdesteder,hvortekstenikkeharopfyldtdenopgave,manharstilletsigselv.

Hverenesteafmyterneomatskrivekananskuessometforsøgpåatfastholdeprocessenienaffaserneogatblokereenafpileneimodellen.Detskyldes,athverenkeltmytelæggeroverdrevenvægtpånetopdensideafskriveprocessen,hvormanervedatgåistå.Detervigtigtattrænesinevnetilatflyttesigmellemdeforskelligefaserogpådenmådelæreatglideinditeksten.

atskabeellersamtaleDetvigtigstevedfleksibiliteteratbetragteskriftensometsvarogikkesomenpro-ces,hvormanskalskabenogetudafingenting.Bevægelseienskriveprocesskabesved,atmangiveretsvarpånoget,somsker.Hvadskerderienserindringellererfa-ringshorisont,mensmanskriver?Medandreord:atskrivesomresponspånogetandet fremmer fleksibilitet i en skriveproces. En brugbar metafor kunne være atbetragteskriveprocessensomensamtale,ensamtalehvormanudviklersinetanker,mensmanlytterogsvarer.

Manlæserensætningellerhørerenreplik,ogmanforsøgeratreageredirektepådenisinskrift,mantilføjernogetellerændrernoget.Ogdetkankunladesiggøre,hvismankanmærke,hvaddererdetvigtigsteidetsagte.

Endialogbliverf.eksofteinteressant,hvishverenkeltreplikskaberenforvent-ning,somikkeefterfølgendetilfredsstilles.IfilmenBilly Eliot erderetfremragendeeksempelmedendialogpåkuntrereplikker.DentrettenårigeBillystillersinstore-brorfølgendespørgsmål,ligeførdeskalsove:

Tænkerdusommetiderpådøden?

Hansbrorsvarerprompte:

Fuckoff

HvortilBillyroligtsvarer:

Okay.Godnat

Deteralt,hvaddersigesidenscene.Hverreplikeretuventetsvarpådenfore-gående,ogdeternetopderfor,manbegynderatbeskæftigesigmed,hvemdetodrengeer,oghvaddetænkerogføler.Havdestorebrorsvaret»ja«påBillysspørgs-mål,såvillederderefterhaveudvikletsigenhøfligsamtale,derhavdefåetostilatfokuserepåargumenterne ikkepåkaraktererne.Deterdeubesvarede spørgsmål,derskaberspænding.Hverenesterepliklæggeroptilenkarakterikraftafennyårsagellermotivationbagsætningen.Vedatudtaledenogvarieredenpåforskelligemåder,ermanforsåvidtalleredeigangmedatomskrivedenogpådenmådeigangmedatskabeenkarakter.

104 NiravChristophe

Detteerbareenenkeltudafmange,mangemådermankanbenyttetilatskrivesomresponspånoget,somalleredeeksisterer,ogsommanharlæstellerhørt.Atskrivepåresponsersomathægtesigpåensamtale.

Herskalblotnævnesdenmulighed,derliggeriatskriveentekstsammenmedandre. Der er selvfølgelig mange eksempler på forfattere, som har skrevet bøgersammen.Historisksetkendervidetfrabrevromanen.Toforfattereskriverbrevetilhinandenunderenfiktivkaraktersmaske.Pådenmådeskabeshistorien.Idenslagsromanerblivertekstentilsomenreaktionpåenpåvirkningfraenandenforfatter.Mendet,jegforstår,vedatskrivesammen,er,atmanskriverudkastettiltekstensammen.Denformforkollektivskriveproceskendesfraserierogsoaps.Menherskriverdenenkelteforfatteroftetekstentildeenkelteafsnithverforsig.Enafforfat-terneskaberdeoverordnedelinjeriplottet,enandenudviklerdettiletstoryboardsceneforsceneogentredjeskrivertekstentildeenkelteafsnit.

FornogleårsidenudkomdenhistoriskeromanQ påitaliensk,skrevetunderpseudonymetLutherBlisset.Det viste sig, atderbagdettenavnpå en somaliskfodboldspillerskjultesigikkemindreendfireforfattere,somhavdesiddetogskrevetværketietogsammerum!Hvismanskriversammenpådenmåde,somommankunhavdeencomputer,såvilmanikkealenedekonstrueremytenomoriginalitet,manvilførellersidennåtiletpunkt,hvormanikkeved,hvemderharskrevethvad,hvemderfikideentilhvad,ellerhvemderskrevsætningen–manvilbliveendelafenkonstantbevægelse,fordiholdetsforfattereideflestetilfældevilgennemgådeforskelligestadierafskriveprocessen.Denindvending,atdetatskrivesammenofteføretillivløseogkonstruerederesultater,kommersomregelfradem,derikkeharprøvetdet,ogsomerfasteiderestropådenromantiskemyteomdetindividuelleogoriginaleudtryk.

At skrive sammenog responderepåhinanden er enmetode,der egner til enpostmodernedidaktik.Denkanbedstsammenlignesmeddansernesogjazzmusi-kernesfællesimprovisationer.Kreativtænkningprofitererafsparringspartnere,fordidetholderalleoppepåbeatetogfleksibleideresskrivendeogskabendeprocesser.Iteaterverdenenerdetmereogmerealmindeligt,enddapåtværsafdeforskelligekunstarter,f.eks.vedatskrivetekstertilendanseforestillingiløbetafprøverne.

Pådenmådebliverdetatskriveisigselvenomskrivning,eftersomdetfortsætternoget,deralleredeerderellerharværetder.EllersomRolandBarthesudtrykkerdetisitberømteessay»Forfatterensdød«: »Tekstenbliverikketilsometorganiskfremadskridende narrativ, men snarere som en serie diskontinuerlige bevægelser,overlapningerogvariationer«.3

Atskrivevilaltidværeatomskrive.Selvedetatbegyndeatskriveerisigselvenomskrivning.

Oversat fra engelsk og bearbejdet af Janicke Branth

105Dennøgneskrift

noter1—Michel Foucault: Talens forfatning (Hans Reitzels Forlag, på dansk ved Søren Gosvig Olesen,

København2001).2—Talens forfatning,op.cit.,side35.3—RolandBarthes:La mort de l’auteur,da.Forfatterens død og andre essays(oversættelseCarstenMain-

er.Gyldendal2004).

»Dennøgneskrift«eretsammendragafdetoførstekapitlerfraNiravChristophesbog»Hetnaakteschrijven«,udgivetafInternationalTheatre&FilmBooks/HKUAmsterdam/Utrecht2007omskriveprocesser.Ibogenforekommerenrækkeoply-sendeeksempler,somdesværreikkeermedtagetherafpladshensyn.

niravchristopheerdramatikerogMAiteatervidenskaboghollandsklitteratur.HansRadiospil»Bezonken«fra2006eroversattilmereend12sprog.Senestestyk-kerer»Masterwhistlers«2003,etdokumentariskstykkeomHitlerogWittgenstein»Tomorrowitwillbebetter«2004.Fra1992–2001varChristopherektorforden4-årigeDramatikeruddannelseiUtrechtvedFacultyofTheatre,nuerhanprofessoriTheatreMakingProcessesvedUtrechtSchoolofTheArts.

model1:lindaFlowersogJohnhayes

Arbejdssituation

Opgave

EmnePublikum

Stikordtilmotivation

foreløbigtekst

FORFATTERENSLANGTIDS-HUKOMMELSE

Videnomemnet

Videnompublikum

Oplagredeudkast

Planlægning formulering Gennemgang

Udv

iklin

g

Kontrollere

Organisering

Målsætning

Læsning

Redigering

Arbejdssituation

Opgaveemne/tematikpersonlige normer/kriterierhensigt/intenderet effektsprogtypetilskuere sammenhæng

••••••

Foreløbig tekst/forestilling

Fysiske omgivelser

Fokusering

Styring

Skriveprocesser

Præfaseinterviewsresearchforberedelse

•••

Planlægningindsamlegenererematerialesamle impro-visationer

••

•

Bearbejdelseformulereudvælgetransformeremontere

••••

Tilbageblikgenskrivebedømmeindholdbedømme form

••

•

LangtidshukommelseDramatikerens, instruktørens og skuespille-rens erindringer.

Materialeinterviews med mennesker uden for produktionen – fortællinger, facts, sfære, følelser, jargonsamtaler med skuespillere – sprog, anek-doter, fortællinger, følelserskuespillernes improvisationerfilm og andet billedmaterialemusik og andet lydmaterialetidligere skrevet tekstmateriale

•

•

••••

Kendskab til:

emnet

tilskuer

rytme

musikalske udtryk

musik og film

•

•

•

•

•

Erfaringer:

sanselige indtryk

opfattelser

meninger

engagement

følelser

•

•

•

•

Skrivemodel for dramatikskrivning på scene med udgangspunkt i Arne Sierens

model2:skrivemodelmedudgangspunktiarnesierens

NutidigedramatikeresskriveprocesAf Daniela Moosmann

Dramatikereskriverstadigtsjældnerederesstykkeraleneforancomputerenelleriafsondringpåderesloftskamre.Defårderesideer,inspirationogteksterallestederfraogudviklerheltnyestrategieromteaterstykkeritætsamarbejdemedskuespil-lere,instruktører,scenograferogdramaturger.Såskriverdenenepåbasisafinter-views,mensdenandenanvenderimprovisationsmaterialefraskuespillerne.Deskri-verpåscenegulvet.

Idenneartikelviljegkommeindpådissenyearbejdsmåderogendeligkommefremtilenmodel,derkangiveindsigtiforskelligeteaterkunstneresogdramatikeresskrive-ogskabelsesproces.

nyeteaterteksterDennyetypetekster,dereropstået i teatret,bliver iudstraktgradundersøgtoganalyseretafteatervidenskabsfolk,dramaturgerogteaterkritikere.1Derbliverogsåreflekteretogskrevetomnyeikke-litteræredramatiskeparadigmerogderesdrama-turgi.Gennemen forskydning i interessepunkterne idetmoderne teater fradenandenhalvdelafdettyvendeårhundredeblevenkrise,derledtetilforandringogfornyelseindenforteatret,mærkbar.Iteaterlitteraturenfraefterkrigstidenfikdialo-genenandenrolleellerforsvandthelt,hvorvedsamtaleihøjeregradblevtilenetale.Monologerfikmereeftertryk,fortællingerblevbrudtopogfragmenteret,ogbegre-bersomudviklingogfremgangfikmindrebetydning.

Ogsåbetydningenafkaraktererneselv forandredesig.ThomasBernhardsDer Theatermacher (1985)arbejdergodtnokmedsyvkarakterer,menibundoggrunderfarer vi stykket som én lang monolog. Peter Handkes stykke Über die Dörfer(1981)erénbredtstrømmendefilosofiskdiskursfordeltoverflerestemmer,mensHeinerMüllersBildbeschreibung (1984) fremstår somenprosatekstudendirektehenvisningertilkaraktererne.Desidste15årerteatret,dramaturgienogmeddemogså karaktererne udviklet endnu videre. Karakterernes identitet og baggrund erhastigt forsvundet,ogkarakterenerblevet»enslagscollage,et legemeafreferen-cerogholdninger«.2Andretekstgenrer,iscenesættelsesteknikkerogmedierhargjortderesindtogiteatret,nyesprogogkunstopfattelsereropstået;tilgengælderingentekstlængereuspillelig.

Detsidsteskyldessikkertogså,atteksterogstykker,derbliverbrugtiteatret,ikkelængeresomenselvfølgeeksistererfrastartenafproduktionsprocessen.Noglegangefindesetførsteudkastvedprøvestart,andregangeskalhelestykketførstskri-ves.

108 Nutidigedramatikeresskriveproces

Påinstruktionsområdetgårdetudpåatskabeetsamarbejdeudafdentraditionellekonkurrencemellemdramatikeroginstruktør,hvoriderudfraforskellighedenafdetrespektivtanvendtekunstneriskemateriale(sprogogskriftpådeneneside,teatretsflermedialitetpådenandenside)frabeggesiderbliverleveretetligeværdigtbidrag.Idagharmansåvelinstruktører,dersersigselvsomdramatikere,somdramatikere,derunderskrivningenovertageralleinstruktørensopgaver(…)3

Deterdahellerikkenogettilfælde,atenstordelafdenutidigedramatikerevedsidenafskrivningenogsåudøverandrediscipliner.Detlignerentendens,derløberparallelt med den nylige udvikling af teaterteksten. Som dramatiker/iscenesætterstårderheltsikkerandrestrategierogfærdighedertilrådighed,skrivningenbliveranderledes,nårduogsåeriscenesætteren.4Dramatikere,derogsåeriscenesættere,udviklersærligestrategierforatkommefremtilderesmateriale,ofteidirektesam-arbejdemeddeandrekunstnere.

Udfradennearbejdsmådekanderogsåopståetstykkemedenlukketdrama-turgi,mensdetsynesvanskeligtatskrivestykkermedenfragmenteret,åbendrama-turgiudfraenklassiskarbejdsmåde.

nyeskrivestrategierforatkommefremtilenteatertekstLigesomteaterteksteroverdesenereårhargennemløbetenudvikling,erderogsåopståetenandenskriveproces.Skrivningidirektesamarbejdemedandrekunstnereskerikkeafrenforandringsvillighed,mensynesatopståafdramatikerenstrangtilatværetilstedeunderprocessenforattagesåmegetsommuligtafprøvernesogiscenesættelsenseffektmedidenendeligetekst.

Vedat instruktørerog skuespillereovertagerdramatikerensopgaveogkombi-nererdenmedandre funktioner,nemlig instruktørenseller skuespillerens, erderopståetennytypedramatiker,derertætterepåproduktionsprocessen.Herigennembliverdeandrekunstnereogsåoftemedforfattereogmedbringermateriale.

Dramatikernesøgerikkemereudelukkendederesmaterialeogderessprogidemselv.Denenehuggerfortællinger,denandenstjæleretplot,dentredjebrugerdag-ligdagen.Manerenogmåden,hvorpådramatikeregørbrugafsineomgivelser,erpræcissåmangfoldig,somdererdramatikere.

Dogerdennearbejdsmåde,hvortekstensmaterialeikkestammerfraenselv,iprincippetikkeny.Græsketragedieforfattereskrevogsåaltidforskelligeversionerpåbasisafbeståendemyterellerfortællelinjer,Brechtgikpåjagtikinesiskefortællin-ger,ogogsåShakespearegjordebrugafhistoriebøgertilplottetisinestykker.

Ogsånårdramatikerenikkebefindersigpåscenegulvet,søgerhanihøjgradsininspirationog sit tekstmaterialeuden for sig selv.DenhollandskedramatikeroginstruktørGerardjanRijnders5udtrykkersigheltklartherom:

109DanielaMoosmann

Jeg bruger alt. Og jeg kender trods alt nogle stykker og forfatteres stile. MenShakespearestjalogsåalt.Allestjæler,undtagenIbsen,menhanstjalfradagligda-gen.6

Dramatikeren ser ikke længere sig selv som kilde og udgangspunkt for sintekst (og sin tekst som grundlaget for forestillingen), men ser sig omkringog bruger, hvad han/hun støder på. De opfanger sætninger, de falder over,brudstykker fra fjernsyn eller film, anvender musikstykker som struk-tur eller fortællinger og anekdoter fra deres spillere. De er opmærksommepå verden omkring sig, og de stykker deres materiale sammen som en slags»sprogopfanger«.Deplyndrerfraalleredeeksisterendedramaer,samlerteksteropfragadenellerstjælerogcitererfrabøger.

Deterikkematerialetsautenticitetelleroprindelse,dertæller,mendenunikkebearbejdelseafmaterialet.Dennemådeatarbejdepåliggerfuldstændigpålinjemeddenpostmodernesprogfilosofifraslutningenafdettyvendeårhundrede.

Måsketiloverflod:Dethandlerherommådenogomskriveprocessen.Detbety-derikke,atdentekst,derkommerudafdennearbejdsmetode,persebehøverathaveenåbendramaturgiellerværepostmoderne.

nyeskriveprocesserhosdramatikerenIdesenereårerderblevetudvikletetantalmodellerogteorier,derkanforklareogbeskrive forfatterens arbejdsprocesser.Vedat spejle skrivepraksis i teorienkanprocesserbliveundersøgtoggjorttilgængeligeforandre.Vedatstudereteorieromkreativitetogskriveprocesserkanenforfatteropnåindsigtisinegenskriveprocesogderigennemidevanskeligheder,han/hunafogtilmøder,forebygger,genkenderoghåndterer.

Skriftundersøgelserog skriveuddannelserharovertydeligt vist, atden,derharindsigt i sin egen skriveproces, er i stand til at overvinde sin skriveblokering ogmanipuleresinegenskriveproces.

Foratkunnebeskriveskriveprocessensdynamik,erdersiden1980’erneudvikletmodeller,hvoriikkealenedefaser,somenforfattergennemgår,blivervisualiseret,menalleaspektereller faktorer inden for skriveprocessenstårbeskrevet i relationtilhinanden.Dissemodellerangiverintetforløbfordenideelleproces,menerengengivelseafalleaktiveingredienseriprocessen.

EtvigtigtforbilledeforsådanneingrediensmodellererskriveprocesmodellenafdeamerikanskepsykologerLindaFlowerogJohnHayes,hvoriderudoverfaserogsåermedtagetingredienser.7Idenneartikelbliverderesskriveprocesmodelfornyetogtilpassettildenspecifikkearbejdsmådefornutidigedramatikere.Dennemodelkantilpassesdenenkeltedramatikerssærligeogunikkeproces(Model1,s.105).

FlowerogHayesfordelerfaserneitreblokke.BlokkenOpgavekontekstindehol-derunderaspekterneopgaveogforeløbig tekst.Underopgavehørersåveldekraveller


opdrag,der er lagtop tiludefra, somegnenormerog smag,derkanværemed-bestemmende for valg under skrivningen. Den foreløbige tekst angiver, at tekstenellerfragmenterne,deralleredeerskrevet,harindflydelsepåskriveprocessensvidereforløb.

Blokken »langtidshukommelse« rummerunderdeleneviden om emnet og pub-likum ogerfaring med sanselige indtryk, følelser, meninger og engagement.

Den sidsteblok indbefatter skriveprocessens tre faser:planlægning (ide-udvik-ling,organiseringogforfatterensmålsætning),formuleringogtilbageblik.

FlowersogHayes’fornyendekonklusionvar,atskriveprocessenførstogfrem-mestudspillersigmellemblokkene.Detbetyder,atforfatterenfortløbendespringermellemde tre blokke og efter behov enten ser på langtidshukommelsen eller påopgavekonteksten.Kædensrekursivekarakterbliverangivetiskemaetvedhjælpafpilene.Udførteundersøgelserviser,atjomereerfarenforfatterener,johurtigereogletterekanhan/hunrykkemellemfaserne.Jegerklarover,atmodellenidenneformstadigtagerudgangspunktiskrivningensomenindividuel,autonomproces.

Jeghar fornyet skrivemodellenogpassetden tilden særligearbejdsmåde,dergælderfordet,atskabeteatergennemnyeskrivestrategier.IdenneartikelgørjegdetudfradenflamskedramatikeroginstruktørArneSierens’skriveproces.8Hansynesatværeden,dermestkonsekventhartilpassetsineskrivestrategiertilteatret.Hanarbejderpåbasisafinterviews,improvisation,medudgangspunktibilled-ogmusikmaterialeogi tætsamarbejdemedandrekunstnere,derogsåbidragermedderesegetmateriale.Sierensbenytteretbredtspektrumafkildemateriale.Hanføl-gerikkeenligelinjeafide,koncept,prøve,forestilling,refleksionetc.,menspringerisinskabelsesprocesfremogtilbagemellemelementerne.9Vedhverforestillingerhansskriveprocesrekursiv,menhvergangpåennymåde.

NårvisernærmerepåSierens’mådeatarbejdepå,erdetførstebemærkelsesvær-dige,atalleblokkeneiFlowersogHayes’modelertilstedeogfåropmærksomhed.Mereenddet:Sierensanvenderflereingredienser,enddererangivet iFlowerogHayes model. De ekstra ingredienser, jeg finder hos Sierens, kan tilføjes model-len indenfordeeksisterendeblokke.Dermedkommer jegtil følgendetilpassedeskriveprocesmodelfornutidigedramatikere(semodel2,s.50).Modellenrummerfølgendeekstrafaser:

materialeFordiArneSierens,præcissomandre forfatteresomGerardjanRijndersogRenéPollesch,oftetagerudgangspunktimegetforskelligtmateriale,somhanmedbringervedførsteprøve,harjegtilføjetblokkenMateriale.Præcissomlangtidshukommel-senhørerdettematerialetildisseforfatteresbagagevedprøvestart.Endelafmate-rialetkommerhosSierensogRijndersfraerindringenhosspillereogandrekunst-nere,menhøreralligeveltilforfatterensbasismateriale.Hanstimulerersinespillere

111DanielaMoosmann

ogmedskaberetilatindsamlederesegetmaterialeogmedbringedet.SåvelSierenssomRijndersbrugerofteinterviewsellersamtalersombasisforskrivningen,menpåheltforskelligmåde.Rijndersintervieweroftebogstaveligttaltsineegnespillereellermedskabere.Detmateriale,deropstårherved,bliverbearbejdetiforestillingenogitekstenogkommersåledesfraskuespillerneslangtidshukommelse.Sierensanvenderogsåmaterialefrasinespillere,menudførerførstogfremmestsinresearchgennemsamtalermedmenneskerudenforteatret.Materialetindeholderfordetmesteingenanekdoter,somhosRijnders,menfagjargon,specifikkesprogellerstemninger,somhanopsamler.Bortset fra interviewsogsamtalerhenterSierensogsåandetmate-rialeudefra.Hoshambestårmaterialet førstogfremmestafmonologer,dialoger,musik,brudstykkeraftekst,selvbiografiskmateriale,samtaler,film,billeder,prosa,dokumentariskmaterialeog,somKarelVanhaesebrouckbetegnerdet,»emotioneltbasismateriale«.11

Materialet hosforeksempelGerardjanRijndersomfatterudoverdeelementer,vialleredeharsethosSierens,ogsåsætninger,hanharhørtpågadenelleriradioen,materiale fra tidsskrifter eller slagord fra graffiti. Rijnders bruger også beståendedramatisktekstmaterialesomstrukturenilibrettoentiloperaenOrpheus og Eurydice af Gluck/Calzabigi, som han brugte i Ballet. Også hos den tyske dramatiker oginstruktørRenéPolleschindgårmegeteksisterendetekstihansmateriale, menhoshanerdetikkebareprosaellerdrama,menogsånon-fiktion.Hananvenderdirektesociologiske,politiskeogfilosofisketekster.

styringVeddeinterview-ogimprovisationsteknikker,somenforfatteranvenderpågulvet,spillerforfatterensmådeatstyresinemedskabereenstorrolleforgenereringenafmaterialet.Detteergrundentil,atjegharoptagetblokkenstyring idennyemodel.Sierenssigerselv,hvorvigtigtdeter,hvilkemådedunærmerdigspillernepå.Dumåindgåienrelationtildinespillere,fordideterdenenestemådeatmuliggøreengodproces.Vedenautonomskriveproces–enskriveproces,deraltsåmestforegårforancomputeren–erStyring ikkeetdelaspektafskriveprocessen.Deterspecifikforentilpassetskrivning.

SåledesstyrerGerardjanRijndersforeksempeltydeligtdeinterviews,somhanlavermedsinespillere.Hanstarterfordetmestesamtalernemedettemaogstyrertaleniretningenaferfaringeroganekdoter.

opgaveDenoprindeligeblokopgaveharjegogsåtilpassetensmule.Såledesmenerjeg,attermenPersonlige normerogsåindbefatterdekriterier,somdramatikerenpågulvetanvender,nårhanudvælgerdetopståedemateriale.IfølgeforeksempelSierensmå


materialetvære »emotionelt,«12hanønsker »ingenpsykologi,«13 »detmågøredigåndeløs,såerdetgodt,«14oghanvil»fjernealsymbolikellerrealisme«.15

Etandetaspekt,somjegharplaceretiblokkenopgave,erhensigt ellerintenderet effekt. De forskellige forfattereharnævntbestemte effekter, somdevilopnåhostilskueren.HosSierenserdetforeksempelsuggestion.16Hansergernetekster,hvortilskuerenselvkanfyldesinegenfortællingind.Desudenmenerhan,atentekstførstblivertiletdramasammenmedtilskueren.17

Istedetforteksttypehar jegvalgttermen sprogtype.RijndersogSierensereks-tremtoptagetafsprogetiderestekster.Debesiddertydeligtderesegetteatersprog.Sierens nævner herunder sine teksters klang, den afbrudte syntaks og epikken.18Underpunktetsammenhæng hørerformigatsedeomstændigheder,somendrama-tikerskabergennemforeksempelatvælgeenbestemtgruppeskuespillere.TidligerevalgteSierensforeksempelofteungeudenskuespilerfaring.Dettehardirektefølgerforarbejdsmådenogdermedforskriveprocessen.

langtidshukommelsenUnderLangtidshukommelsenforforfatterenharjegogsåtilføjeslangtidshukommel-sen for instruktørenog skuespillerne, fordidramatikere somSierensogRijnders,menogsåPollesch,ønsker,atdeandrekunstnereligesomdemselvinddragerderesegetautobiografiskematerialeogegneanekdoter.

skriveprocesserIminundersøgelseafskriveprocessenhosdramatikere,derarbejderpågulvet,harjegfundetudaf,atdererenekstrafaseiskriveprocessen.Iforholdtildenoprin-deligeskriveprocesmodelafFlowerogHayesharjegderfortilføjetenfjerdefasetilmodellen.Dennefase,somjegkalderPræfase,adskillersigfradeandretrefaserved,atdenikkesomdeandrefaserbliveranvendtrekursivt,menfaktiskaltidfindersted,førprøvestart.Mankansige,atpræfasen bærerkendetegnenefraalledesenerefaserisig,mensomfasekandenikkesenerevendetilbage.Isigselverdenganskevistrekursiv,mendenfinderaltidstedibegyndelsenafskriveprocessen.

IblokkenSkriveprocesser erdernuidethelefølgendefaseratskelneimellem:Præfase:researchogforberedelsePlanlægning:indsamle,genereremateriale,samleimprovisationerBearbejde:Formulere,udvælge,transformere,montereTilbageblik:Genskrive,bedømmeindholdogform

præfase:researchogforberedelseFørinstruktøren,forfatterenogspillernemødesogdenegentligeskabelses-ogskri-veprocesbegynder,erderoftegåetenfaseforud,enfasemedskrivning,generering

113DanielaMoosmann

ogindsamlingafsamtaleroginterviews.Noglegangebliverderskrevetenforeløbigarbejdsversionidennefase.

Præfasen erenindledendefasemedtænkning,skrivningogogsåplanlægning.JegadskillerdennefasefraPlanlægning,fordiforfatterenheroftearbejderalene(elleralenemedinstruktørenellerdramaturgen).Prøverneerendnuikkestartet,oghvisskuespillernealleredeerinddraget,erdetalenevedinterviews.

IfasenPlanlægningerskuespillernederimodihøjgradinddraget.Defortæller,generererogmedbringermateriale.

PræfasensmelterinogleproduktionsprocessersammenmedPlanlægning.Somjegalleredeharvistovenfor,udførernogleforfattereidissetofaser(Præfase

ogPlanlægning)interviews.GerardjanRijnders,ArneSierensogmangeandrebase-reroftederesstykkerpåsamtaler,deharførtmedmennesker.

Derbliverikkenødvendigvisudførtinterviewsipræfasen.ArneSierensudarbej-dedeforudforforestillingenMeiskes en jongens19idennefaseforeksempelgodtnokenforeløbigarbejdsversion,menudførteingeninterviews.

Præfasenvaredehoshamnæstenetår,hvorunderhanietparugerførtesamtalermedinstruktøren.Devarbevidsteom,atunderprøverneskulleheleprocessenmedgenerering,udvælgelseogmontagefindested,ogatforestillingenogtekstenskulleopståpågulvet.

Iskriveprocestermer:IPræfasen finderderpraktisktaltikkenogenplanlægningellersamlingsted,fordidetskalfindestedunderprøveprocessen.Ipræfasenfinderaltsådensandeforberedelsested.

Ofteerdetsådan,atfasernePræfase ogPlanlægning faktiskkommertilatkrydseogoverlappehinanden.Iminskriveprocesmodelerdetofaserderforkobledetilhinanden.

samleUnderblokkenPlanlægning eralledeaktiviteter,derharatgøremedgenereringafmateriale.Sierensindsamlerforeksempelgennemresearchogimprovisation.Detsidsteskernoglegangeudfraettema,andregangeudfraalleredeeksisterendeogindsamletmateriale,ellerudfraimprovisationerellerspilleopgaver.Sierensudtalerselv,athjælpenfraproduktionenbestårafdenneslagsplaner.Detervigtigtatindse,atdenneslagsaktiviteterfinderstedunderprøveperioden.

IdennefaseindsamlerSierensaltdetmateriale,somforestillingenkanuddybe,ellersomforeksempelkanvirkesomenbestemtfarveellerstemning.

Om den måde Sierens med udgangspunkt i spillernes improvisationer får sitmateriale,harhanklart formulerede ideer.Han følgerhervedgroft sagtden føl-gendeproces:førstsøgerhanenkaraktersfysik,udfrafysikkenkommerstemmen,ogudfrastemmenogfysikkenopstårsåenfortællingogenpersonlighistorie.


BearbejdelseDenne fase er den faktiske håndtering af skrivningen. Den oprindelige termhosFlowerogHayes er »translating«,omsætningen til sprog,der eroversat somFormulering.IdennyemodelertermenBearbejdelse, fordidetbedreafspejlerdenfaktiskearbejdsmåde,ogfordiproduktionenafenforestillingerinkluderetheri,sådetikkeudelukkendeerenskriveproces.20Foreksempelsampler,monterer,reduce-rerSierensoggørtekstenkompatibel.GerardjanRijndersogRenéPolleschbrugerogsåmontage-ogsampleteknikker,somgårudovertermenFormulering.DesudenharBearbejdelse ihøjeregrad endFormulering denassociation, atder ikkebliverskabtnogetafingenting,menatderbliverreagerepåalleredebeståendemateriale.Dette passer bedre til dramatikerens aktuelle praksis, der vedvarende reagerer påmaterialeframedskabereogverdenomkringsig.

I denne blok bliver der skelnet mellem fire bearbejdelsesprocesser: Formulere, Udvælge, Transformere ogMontere. Formulere eridettetilfældenyskrivningenafsprogogtekst.Udvælge omfatterreduktionenogfortyndingafmaterialet,atvikledetudafogindihinanden,isolereogfrigivematerialeafanekdotiskværdi.VedTransformere skerdernoget,dererkendetegnendefordetatskrivetilteater.Sprogetbliveromsattilmaterialefradeandreteatralediscipliner.Deteromsætningentilpoesi,gestikogmetaforerogtilpasningenaftekstentildeandrediscipliner.Transformationkansåledesogsåbetegneforandringenfratalesprogtilteatersprog.

Teksterbliverhævetudafderesrealismegennemrytmisketransformationer,gennemsuggestion,gennemnegation,gennemombytning,gennematbringedemindietkontekstfritrum,gennemkontrastering,gennemgentagelseosv.21

TilMontere tilhører:Samlingogordningafmaterialet,arrangeringeftervirkning,længde,rytmeogplads,bricolering,indordning,nusseogpusle,klippeogføjesam-men.

Sierensbricolerer»sandedokumenter«,citaterfraretssaleogdokumenter,anekdoter,sladder,autobiografiskogbiografiskmateriale,glemteufuldkommenheder,kritiskeidolerframassekulturentilderopstårencollage,enslagssandkasseafsamplesogallusioner,somlæseren/tilskuerenkangåigangmed.22

FordramatikerekanfaserneBearbejdelse ogTilbageblik betegne,atdetaleromtek-steniforskelligeversionermeddramaturgen.Dennekanspilleenheltcentralrolleiskriveprocessensforskelligefaser.

Detsynesheratværeafbetydning,atdererlavetheltklareaftalermellemdra-matikeroginstruktør,ogatdisseto,hvadangårkonceptet,måværefuldstændigtenige.Mereendidenklassiskeskrivesituationformidlerdramaturgenhermellemforfatter,instruktørogdeandrekunstnere.

115DanielaMoosmann

Blandtdedramatikere,dersamarbejdermedandrekunstnere,serdetudtilatværeekstraeffektivt,hvisdramatikerenoghansmedskabereerbevidsteom,hvilkenblokoghvilkenfaseafskriveprocessendramatikerenbefindersigi.Detforebygger

misforståelseroggørdenkreativeprocesogdenkunstneriskeudvekslinghurtigere.

Oversættelse af Louise Ejgod Hansen: cand. mag. i Æstetik og Kultur, ph.d. stipendiat ved Afdeling for Dramaturgi, Århus Universitet. Med sit ph.d.-projekt om danske egns-teatre deltager hun i ’Project on European Theatre Systems’. I 2003 studerede hun Kunst en Kunstbeleid/Theaterwetenschap ved Rijksuniversiteit Groningen, Holland.

noter1—HansThiesLehmann,MariannevanKerkhoven,GerdaPoschmannogTheresiaBirkenhauerer

nyligeeksemplerherpå:HansThiesLehmann,Postdramatisches Theater, FrankfurtamMain1999;MariannevanKerkhoven,diverseartikler i:Theaterschrift Nr.1,KaaitheaterBrussel1991;Ger-daPoschmann,Der nicht mehr dramatische Theatertext. Aktuelle Bühnenstücke und ihre Analyse;(TheatronBand22) MaxNiemeyerVerlagTübingen1997;TheresiaBirkenhauerSchauplatz der Sprache - das Theater als Ort der Literatur,Vorwerk8,Berlin2005

2—DenflamskedramatikerPourveur,‘Dekatdietegelijkertijddoodenlevendigwas;bedenkingenoverdehedendaagsetheatertekst’in:SampelTheatertijdschrift,juni1999årgang8nr.2,pag.43;TekstenerenforelæsningsomPouveurgavunderTheSecondInternationalSymposiumonWri-ting&Performance inUtrecht1999, organiseret af deHogeschool voordeKunstenUtrecht,DartingtonCollegeofArtsogWritingAssociates.

3—GerdaPoschmann,Der nicht mehr dramatische Theatertext. Aktuelle Bühnenstücke und ihre Analyse;(TheatronBand22)MaxNiemeyerVerlagTübingen1997,pag.346

4—Af en undersøgelse af hollandske og flamske dramatikere fra 2003 fremgår det, at stadig fleredramatikereogsåharenandenkunstneriskbaggrund.NiravChristophe, ‘Pogingtotverklaringvaneenexplosievegroei;nederlandsetoneeltekstenenhunschrijvers’,in:De Theater nv,årgang2nummer7oktober2003,pag.4-6

5—GerardjanRijnderserdramatikeroginstruktør.Hanhariårevisværekunstnerisklederafdehol-landske teaterselskaberGlobeogToneelgroepAmsterdam.Hans forestillinger er i oguden forHollandkendtforsinåbnedramaturgiogbrugenafpostdramatiskmontage.

6—GerardjanRijndersinTheatermaker,årg.4,nr.8,oktober2000,pag.227—John Hayes & Linda Flower, ‘Identifying the organization of writing processes’, in: L.Gregg

&E.Steinberg (red.)Cognitive processes in writing:An interdisciplinary approachHillsdale,NJ1980;

8—ArneSierenserinstruktørogdramatiker.HanerhusdramatikerveddenbelgisketeatergruppeDeBlauweMaandagCompagnieogarbejdervedDASTheater.Hanermestkendtforsineforestil-lingerisamarbejdemedkoreografenAlainPlatel.

9—KarelVanhaesebrouckin:‘Wegmetdetekst!;ArneSierensenhetfaillietvanhettraditioneletekst-theater’,fraTheater en Educatie;Toneelschrijven-KunstofKunde?,årgang8,nr.2,2002,pag.27-32

10—RenéPolleschertyskinstruktørogdramatiker.HanerkunstnerisklederafPrater,enafdelingaf


VolksbühneiBerlin.Hansforestillingerharenmarkantpostdramatiskkarakter.11—KarelVanhaesebrouck:‘Wegmetdetekst!;ArneSierensenhetfaillietvanhettraditioneletekst-

theater’,uitTheater en Educatie;Toneelschrijven-KunstofKunde?,årgang8,nr.2,2002,pag.27-33;

12—Marieke terDoest,Tafeldieren Theatermanieren, over schrijven op de vloer, BacheloropgavevedskriveuddannelsenpådeHogeschoolvoordeKunstenUtrecht,pag.16

13—Ibidem,pag.3014—Ibidem,pag.3515—Frafilmen:‘TheaterauteursinVlaanderen;Pourveur,deGraaf,SierensenThomas’;VTI“9716—MarieketerDoest,Tafeldieren Theatermanieren, over schrijven op de vloer, Bacheloropgavevedud-

dannelsenWritingforPerformancevandeHogeschoolvoordeKunstenUtrecht,pag.1717—JanPeterGerrits:‘Detoeschouwermaakthetdrama;Deanti-cerebralestukkenvanArneSierens’,

fraToneel theatraal,årgang115,nr.5;maj1994,pag.36-3918—Ibidem, pag. 24 og fra filmen ‘Theaterauteurs inVlaanderen; Pourveur, de Graaf, Sierens en

Thomas’;VTI“9719—Ro-theater200520—KarelVanhaesebrouck:,‘Wegmetdetekst!;ArneSierensenhetfaillietvanhettraditioneletekst-

theater’,fraTheater en Educatie;Toneelschrijven-KunstofKunde?,årgang8,nr.2,2002,pag.27-32

21—ErwinJansogGeertOpsomer, ‘ArneSierens:vanverteltheatertot fysiekepartituren’og ‘TienpogingenomdetekstenvanArneSierenstekraken’,indledningiSierens & Co,IT&FB,Amster-dam2000,pag.16

22—Ibidem,pag.13

danielamoosmannDramaturg,dramatikerogunderviservedFaculteitTheaterveddeHogeschoolvoordeKunstenUtrechtiHolland.I2007udkomhendesbog‘Detoneelschrijveralstheatermaker’[Dramatikerensomteaterskaber].

perFlysForestillinger»6uger,mennesker,virkeligheder«

Af Erik Exe Christoffersen

PerFlysForestillinger erentv-serie,sombestårafseksselvstændigeafsnit,somgen-tagerdesammeseksugersdramatiskehandlingsforløb.Afsnitteneerselvstændige,parataktisk(sideordnede)udenetegentlighierarki,ogknyttettildepersoner,hvisnavneertitlernepådeenkelteafsnit.Afsnitteneharensubjektivfokalisation.Detbetyderatbegivenhedsforløbetfortællesfrahovedpersonenssynsvinkelogbegræn-sesafdennepersonsfortrængninger,fordrejningerellerfortielser.Denneprocesafrefleksion,selvbedragogfortællingunderstøttesafetantalinterviewssomeksplici-tererhovedpersonensselvbeskrivelse.

Serienudgøretalternativtildenklassiskelineæredramaturgi,somorganisereret tidsforløb, hvad enten der nu er tale om en episk historisk udvikling, om enretrospektivopklaringellerafsløringafårsagernetilenbestemtkonfliktelleromenstruktur,hvordeenkelteafsnitdannerenselvstændigepisode.1

Idennesammenhængvil jegbetragteForestillinger sometbudpået samtids-drama.Tematiskogformmæssigterderfokuspågenbeskrivelsenafethændelses-forløbmedhenblikpåatskabeensammenhængendemening.Detgælderfordenenkeltekarakteriserien,sompåmonologiskvisreformulerersitlivogsamtidigfårtilskuernealtsåseksversionerafdettetidsforløb.Pointeneratvirkelighedenikkefindessométobjektivthændelsesforløb,menkunsomgenbeskrivelsederblivertilrealitetgennemgenfortællingen.Virkelighedenladersigikkerepræsentereenheds-ligt,mentilbydes somversioner, somtilskuernekanvælgemellem.2Forestillingerkan tematisk og formelt betragtes som en del af et såkaldt udsigelsesparadigme.Detvilsigeatethvertudsagn,enhversforklaringellerfortællingeriscenesatsomenhandlingderskaberenrelationmellemenmodtagerogafsender.

Imingennemgangskelnerjegikkemellemmanuskriptogselveserien.Ensådanskelnen ville efter min mening ikke give mening, i og med at manuskriptet harkarakter afmanualoger etgrundlag foroptagelsesprocessen, improvisationerogudviklingen af dialogen mellem karaktererne, kompositionen i de enkelte afsnit,klipningenogkonceptetsomsådan.Alledisseelementerermedtilatskabedra-maturgienogfortællemåden.Detattekstenerindarbejdetifilmensøvrigevirke-midlerertypiskforfilm,menjoikkeennødvendighed.MankunnefintforestillesigenremedieringafForestillinger,somvilleeksplicitereteksten,fxienteaterop-sætning.EkspliciteringenaftekstsomforskelligfraiscenesættelsenkaniagttagesiForestillingersopsætningafShakespearestekst.

Isamtidsteatretharbegrebetpostdramatiskværetbenyttetsommarkeringafen

11� Erik Exe Christoffersen

interaktivdramaturgi, somerstatterden lineærekausaledramatiske form.Denneinteraktiveformersædvanligvisudenetperspektiviskcentrumogudenbegyndelse,midte,slutningsstruktur.Dettetilladerfleresamtidigehandlinger.Detpostdramati-skeantyderenalternativformfornormativitet,hvorenbestemtdramaturgierpasséoghvornyenormergørsiggældende.Ensådanskarpmarkering,somofteforbindesmeddensåkaldteperformativevending,menerjegimidlertidbegrænsersamtidstea-tretiforholdtilatskabenyeeksperimenter,somikkeafholdersigfraatudfordredenkausaltfortællendemainstream,somtrodsalterdominerendeisåvelteatersomfilm.Ydermereskaberdetetuheldigtskelmellemtraditionogsamtidsteater.Jegvilderforpegepåendramaturgisombådeerlukketomkringetenhedsligtfiktionsrumogsomsamtidigbesiddereninteraktivkonstruktion,deråbnermodtilskuerensfor-skelligereceptionsmuligheder.Mankunnetaleomenparataktiskdramaturgisomikkeblotskaberettidsforløb,mensomogsåskaberetrum,hvoritidengentagesogvarieresoghvor tilskuerneermedskabende.Detgælder ikkemindst i forhold tildenudgivneDVD(Forestillinger,2007)medserien,hvordetnaturligvisermuligtatafbrydeogskiftefokus,sommannulyster.Enparataktiskdramaturgikalderjegdetfordiderertaleomsamtidigeparallelletids-ogvirkelighedsforløb.MankunneogsåvælgeatkaldedetparadramaturgimedreferencetilMortenKyndrupsbegrebparamodernisme(Kyndrup1998).

Begrebetomendramaturgierikkenyt.JegvilkortbeskrivebegrebetirelationtildenrussiskelitteraturforskerMikhailBakhtin(1895-1975).Medbegrebernedet polyfone og dialogiske tænkerBakhtin ikkeblotpåsamtalesomsådan,menpåentypeværker,hvorudsigelsenbestårafflereforskelligeytringersommereellermindremodsætningsfyldttalersamtidigt.Detkansessommodpoltildetsåkaldtemonolo-giske(aristoteliske)værksomerenhedsligtoglineært.Detpolyfoneværkerkarakte-riseretvedfordetførsteenflerhedafmonologiskeytringersomindbyrdeserudtrykformodsætninger.Disseskaberdetuforenelige,paradoksaleogtvetydigesomdetkendesigrotesken(ogiøvrigtiShakespearesdramatik).DetpolyfoneværkogdetgælderogsåForestillingererfyldtmedcitaterfraandrelitteraturen,billedkunstenogfilmogdetbetyderatdererenganskefyldigintertekstellerundertekstvedsidenafdetfortællendeforløb.Fordetandeterdetpolyfonerumskabendeogimindregradorienteretmodtidensomstruktur.Detpolyfonerumharkarakterafatværeetsåkaldttærskelrum,enovergangellerenpassage,somtilladersimultaneytringer,ogdetbetyderfordettredjeatpersonerneforekommerufærdige,usammenhængendeogunderforandring.Fordetfjerdevigerdetkausaleplottilfordelforkonfusionoguordeniprøvelsensøjeblik/rummedfleremuligheder.Fordetfemtekanenpolyfondramaturgiikraftafsinåbenhedinvolverertilskuerensaktivevurdering.

DetersåledesikketilfældigtatForestillingerercentreretomkringprøvernepåenteaterforestilling.Teatretsprøverumerisærliggradettærskelrum,hvorpolyfonestemmerfungerersamtidigtspecielthvisderertaleomeninstruktør3somvægterdetimprovisatoriskeogdermeddetuforberedte.Prøvenerentilblivelsehvorskue-

11�Per Flys Forestillinger

spillernes realitet og deres indre billeder blander sig med fiktionens handling ogundertidenerdetuklarthvaddererhvad.Prøvenhandlingerkansesfraforskelligesynsvinkler, ligesommanvanskeligtkanpegepåenegentlighed4.Serienbalance-rermellemdettragiskeogdetkomiskeogharkarnevalistiskkarakter,iforholdtilovergangenfraetstadiumtiletandet.Temaeterdødoggenfødselbådeiforestil-lingen,deenkelteafsnitogiserienshelhed.Personeriscenesætterderesroller,somomdetvarderesegenværen.Debefindersigienpermanentudvekslingogenslagsmetamorfosemellemlivogdød,rolleogværen,»nar«og»konge«.SomdetsigesfleregangeafVenus(Eva)medenvisreferencetilOvidsMetamorforser (forlægforShakespearestekst)

Iskalikkegræde.Deterikkesørgeligt.Manskalikkefrygtedøden.Deterbareenovergang.Vieralleredeovrepådenandensidenu.Heletidenienrastløssøgenefterendnuendøratåbne.Oghvergangviåbnernyedøreerdetligesometrenselsritual.Voresliverenstræbenefterfor-vandlingen,derskalforløseos.Ogdensidsteforvandlingerdøden…påscenen,såvelsomilivet(ManuskripttilForestillinger)

Netopiteatretsrumerdetmuligtateksperimenteremedogforhandleidentitet,ogderforerrollerneogsåpåmangemåder»fremmede«forverdenogudenfordenne.Mankanfastslåatteatermetaforenergennemgåendenaturligvisogsåiforlængelseaf Shakespeare, ogmankunneudmærket se Forestillinger som enkommentar tilenafhængighedafetmereellermindreindbildtellerreeltpublikum.(SeiøvrigtGoffman1959)

FortællingerInarratologienskelnermanmellemplotogstory,hvorplotteterfremstillingenogorganiseringenafdenbagvedliggende fortælling (story).Denneeraltså såat sigedetobjektive forløb som liggerbag fremstillingen.Dennekankun rekonstruerestil en vis grad ved at se bort fra en række divergerende hændelse. For overskue-lighedens skyld kan man fastslå, at historien foregår omkring det københavnskeSortedamsteatretogfølgeropsætningenafogteatraliseringenafShakespearesdigtVenus og Adonis.TeatretledesafJens,oghanhardrevetdetsammenmedvennenoginstruktørenMarkoi15årmedsucces.MarkostidligerekoneEvavarogsåmedtil at oprette teatret, og hun kommer tilbage fra Stockholm, hvor hun bor medsinnyekæresteBertil.Hunharmavekræft,hvadingenpåteatretved.MarkoharinogleårboetsammenmedskuespillerenTanja,somogsåskalmedvirke,ogdeharhaftetforholdsidendemødtespåskuespillerskolen.FørprøvestartbeslutterTanjaimidlertidatflytteforsigselv,fordihunikkeføler,dererpladstilhendesdrømmeometbarnihendesogMarkosforhold.Iforestillingenmedvirkerdesudenskuespil-lerenJakob,sombådeernypåteatretogudensærligstatus.Hanserdetsomdenheltstorechanceforkarrierenogbliversamtidigpådetpersonligeplaninvolveret

120 Erik Exe Christoffersen

ietforholdtilTanja.Forhamerdet»forelskelse«somgårtilbagetiletforholddehavdeogsåpåelevskolen,menforhendeerdetbareen»flirt«ogenovergang,tilhunatterbesluttersigforatvendetilbagetilMarko.Detskerdahanislutningenafprøveperiodenfortællerhende,athanerparattilatkvitteteatretogtilbyder,atdekanfåbarnsammen.

MarkosogEvasdatterpå15,Katrin,ersåatsigevoksetopiteatret.EvaforlodMarkoogKatrinfornogleårsidenforatmedvirkeienamerikanskfilmogkomald-ringtilbage,sådatterenharlevetalenesammenmedMarko.Katrinharfåetetjobsomfotografpåteatret.PåteatretfårhunetforholdtilThomas,ennyansatscenemedarbej-der.Hunskjuleretspiseproblem,bulimi,somhængersammenmeddeforventninger,afvisningerogkravsomMarko,TanjaogEvahartilhende.Tilslutflytterhunhjem-mefraogsammenmedThomas.

Markoharenrækkepersonligeproblemeriforholdtildetokvinderogdatteren.Desudenharhankunstneriskeproblemer.HanharingenslutningogerikketilfredsmedatAdonisdør,hansavnerethåbogerusikkerpåopsætningen.Deterdogogsåendelafhansmetode,athankræverpersonligtengagementpåscenen.Menspørgsmåleter,omsamarbejdetmedJensbefindersigienkreativkriseudoverdetalmindelige.Krisen forstærkes af, at Jensbliver tilbudt jobbet som teaterchefpåDetKongeligeTeater,ogafatteaterrådetbeslutteratSortedamsteatretskallukkes,såledesatforestil-lingenbliverdensidste.

ForestillingenersomnævntbaseretpåShakepearesVenus og Adonis,15935,skrevetdahanvar29år.DigtethandlerommytenknyttettilAdonis.Hanharenmegetspecieloprindelse,idetkongedatterenMyrrhavarforelsketisinegenfader.Detlyk-keshende,forklædt,atkommeisengmedfaderen,sombliverrasendeogvildræbehende.Hunflygteroggudernehjælperhendemedatskjulesigsometmyrrahtræ.Nimåneder senere træderAdonisudaf træetsbark.SenerebliverAfrodite (ogsåidentificeretsomVenus)forelsketiham,ogdahanendagpåvildsvinejagtvedenulykkebliverdræbt,erhunutrøstelig.Hunsørgeroverelskerensdødogladerblom-sterspireopafhansblod.ZeusbestemmeratAdonisskaltilbringeendelaftideniHadesogdenandentidmedAfroditepåjorden.Adonisgenopstårhvertforårogvender tilbage tilVenus og alt blomstrer. Kvinderne fejrer genopstandelsen medjubelogsometbilledepånaturens»evige«dødogopblomstring.Hansdødledsagesafjammeroggråd,ogbillederafAdonisbliverkastetihavet.Adonisersplittetmel-lemkærlighedsguindenVenusogHades’dronningProserpina.

Det er præcis den konflikt Forestillinger eksponerer, mere end det faktisk erShakespeares digt, hvorfra der tilsyneladende kun benyttes ganske få fragmenteroghvorProserpinasletikkeernævnt.TeaterforestillingeniForestillinger bearbejdermytologien,mendererviseskunfåklipfraforestillingenogdetbliverikkeklart,hvormegetdererbenyttetaftekstenoghvormegetderertildigtetstofbaseretpådepersonligerelationer.Forestillingensluttermedatenmassehvideblomsterpåmon-teretknivefaldernedfraloftetogborersignedigulvetsådebliverstående.

121Per Flys Forestillinger

plottenesritualerFørste forestilling har Jakob som hovedfigur og begynder med hans ankomst tilteatret.HanernetopansattilatspilleAdonisistedetforenandensomhartrukketsig.Haneren»fremmed«(tilskuer)ogudenstatusimodsætningtilEva,sompræ-senteresforhansnavntogange.Hanernetopskiltogleveralenemedsitdelebarn.Hanerfuldafforventningeroglovprisningertilprojektet,MarkosominstruktørogEvasomanerkendtskuespiller.TilførsteprøvemøderhanTanja,somhantidligereharhaftet forholdtilpåteaterskolen.HanopfordresafMarkotilatprøvealenemedTanjaogfårnøglernetilteatret,sådeselvkankommeindudenforarbejdsti-den.UnderprøverneladerdesigforføreaftekstenserotiskerelationogJakobbliverforelsketiTanja.Hunsoversenerehjemmehoshamogpræsenteresforhansdatter.Tilsyneladenderygtesdet,ogJensadvarerhammodatblandedetprivateogprofes-sionelle,sådansomMarkoharforvane.VedprøvernebesvimerEva,ogdetmarke-reretvendepunkt.TanjavendersinopmærksomhedmodMarkoogafviserdirekteJakob.PrøvernebegynderatgådårligtforJakob,hanbeklagersigtilMarko,somharlavetennymonologtilhamsomindirektedrejersigomTanjasafvisning.Jakobfølersigmanipuleretogbrugt.Hansigerop,drikkersigfuld,laverskandale,opsø-gesafTanja,ogforlangeretsidstesamlejemedhendesombetingelseforatvendetilbagetilforestillingen.FraforestillingensesJakobsmonologsomenomvendingafetforelskelsesforløb.Hanspolerforholdetbaglænsogsættesfri.

Hvismanserafsnittetpåetmytologiskplanerdertaleometmanddomsritual,hvorJakobsomdenudenforståendefåradgang(nøglerne)tilmesterens»hjem«.Hanfølersigangiveligtbrugtienuigennemskueligtspil,ogsamtidigbliverhanidettespiltvungettilatgåidybdenmedsineegnemotiverogbehov.Han»afklædes«ienformforritual,hvorhankonfronteresmedteatretskynisme,magtspilogdominansogendermedatblive»skuespiller«.

AndenforestillingharTanjaifokus,oghunharnetopfåetennylejlighedogfortæl-lerMarkoogKatrin,athunflytter fordihun ikke fåropfyldt sinebehovog fami-liedrømme.HunkandogikkeforalvorfrigøresigfraMarkoogloveratforsætte iforestillingenirollensomProserpinapåbetingelseafatMarkobehandlerhendesomdeandre.Tanjaerafhængigafandresopmærksomhed,ogdetvarerikkelængeførhunforførerJakob,samtidigmedathungentagnegangeinsistererpåatMarkoikkemåvidenoget.AlligevelringerhuntilMarkosomdogikkesvarer.SammengørdegrinmedogparodiererMarkoogEva.HungårtilKatrinsudstilling,følerjalousioverEvasomdenerfarneskuespiller,dergørkravpåalMarkosopmærksomhed.Evasbesvimelseeretvendepunkt.TanjagenetablererforholdettilMarko,oghantilbyderdekanfåetbarnsammen.EvaadvarerhendemodMarkooghævder,athunmåvælgemellemrollensomskuespilleroghustru,menTanjaflytteraltsåhjem.Forforestillingensskyldind-villigerhuniatJakob»voldtager«hende.DetsidsteklipfraforestillingenviserTanjas


monolog,hvorhuntilbydersinkrop.AfsnittetsluttermedathungårhjemsammenmedMarko,mendeteretganskeskrøbeligtogusikkertgrundlagdereetablererderesforholdpå.Afsnittetharkarakterafetgenforhandletægteskabsritual.

Katrinsforestillingviser,athunbehandleshovedsageligtsomvoksen,selvomhunkuner17år.Katrinerusikkerpåsigselvogbenytterfotograferingensomenmedie-rendedistancetillivet.HuntrøsterMarkoisengen(deliggeri»ske«ligesomMarkoogEva)efteratTanjahar forladtham.Hundeltager ienfotoudstillingmedbil-ledmotiverafdødedyr.HermøderhunThomasfrateatret.Detvisersigathunharbulimiogkasteropefterathavegrovædt.Derertydeligvistaleomenreaktioniforholdtilforældrenesumodenhed,egoismeogsvigt.Katrinbliveransatsomfoto-grafpåteatret,ogMarkohåberatprocessenbliversåspændendedokumenteret,atderkanudgivesenbogsenere.ModerenEvakontakterhendeogdeerpåcafe,menKatrinerkoldogafvisende.Evafortællersenereomsinsygdom,ogdetfårKatrintilyderligereatvirkeafvisende.Eftermorensbesvimelsekasterhunigenopogdetopdages afThomas.Hunbenægter atder ernoget i vejenog slår opmedham,selvomhanforsøgeratfåhendetilattaleomsineproblemer.Thomassigeroppåteatretogsigerfarveltilhendeudenathunreagerer.Markokritisererhendesbillederoghariøvrigtglemtatsehendeudstilling.Detfårhendetilsluttilatflyttehjemme-fraoghentilThomas.Somdetenesteafsnitslutterdetudenscenerfrapremieren.Afsnitteteretovergangsritual,hvorKatrinløsriversigfraisærbindingertilfaderenoghansforventningeroghunselvstændiggøres

EvasforestillingbegynderiStockholm,hvorhunmedsinmandBertilertillægeun-dersøgelseforkræft.Hununderdrivertydeligvissygdommenoghævder,hunhardetfint.OgsåoverforBertil»spiller«hunrask,fordihunviltilKøbenhavnforat»være«Venusiforestillingen.IlufthavnenhenteshunafMarkoogsammenkommerdetilførsteprøve,hvorhunerdetvitale»naturlige«centrum.VedKatrinsudstillingkom-mentererhundetmotiviskevalgafdødedyrsomgrotesk.HunprøveratreetablereetforholdtilKatrin,idethunforsøgeratåbnesigogfortælleKatrinomsinsygdom,mendetførertildetmodsatteogKatrinafviserhende.Efterhospitalsopholdetinsi-stererhunfortsatpåatspilleVenus,ogMarkofølgerhendehjem,hvorefterdeelskerpåhotellet.Detopliverhende,oghunbliverskuffet,daMarkosenerefortællerathanhargenoptagetforholdettilTanja.VedprøverneladerhunfrustrationengåudoverTanja,somhunanklagerforathaveødelagthendesforholdtilKatrin.Evaharmed mellemrum haft syner hvor moderen optræder ondskabsfuldt og hævder athunskaldø.Evafornægtermoderens»sandheder«ogmodbydeligheder,menvende-punktetforEvaerenerkendelseafforgængeligheden,ogoverforKatrin»bekender«hun,athunharsvigtethendeogefterstræbtkarrieren.PremieresekvensenviserEvasmonologogefterfølgendesesKatrinigarderobespejlet.Selvomhunikkeharover-


væretforestillingen,smilerdetilhinanden.Evasersåatsigeforgængelighedenogdødelighedeniøjneneogafsnitteterenformfordødsritual.

Femte forestillingdrejer sigomJens.Hanermedgrundlæggeraf teatret sammenmedMarko.DetomødeshjemmehosJenstilmiddagsselskab,mendetertydeligtatMarkoerutilfredsogfrustreretoverprocessenogmarkerer,athanerienkunst-neriskkrise,hvorhanfaktiskharmestlysttilataflyse.Jensertilgengældusikker,beruset,vrøvlerogudeaftritmedMarko.DenmanglendekreativitetmellemdemeråbenbarogvedførsteprøveunderstregesMarkoskriseiJens´øjne,idetMarkoforladerteatretivredeogfrustrationoverTanja.Jensmødertilfældigtkollegerinden-forteaterverdnenoginformeresomatstillingensomteaterchefpåDetKongeligeTeatervilbliveslåetop.Hanopfordrestilatsøgeogikkemindsthanskonepresserpå for at få ham til at glemme bekymringerne om Marko. Gennem prøveforlø-betbliverhanlangsomtklaroverathantrængertilnyeudfordringer,ikkemindstfordihansavneranerkendelsefraMarkosside.HansøgersomenandenMacbethkongemagten,selvomhandervedsvigterbådeteatretogMarko.Hanfårstillingenselvomdetbetyderathantvingestilatindgåkompromissermedsinholdningtilatpublikumskaludfordres.Hanerstadigitvivl,menMarkosvoldsommereaktionskubberhamtilatfastholdebeslutningen.Efterpremieren,somervelbesøgtafde»rigtige«,magthaverne,ydmygerMarkoJensvedtilpremierefestenattvingehamtilatfortællepersonaletomhansnyestillingogomlukningenafteatret.Afsnittetritualisererforrræderiet.

SjetteforestillingerMarkos,ogsamlertrådeneopfradeøvrige,idethanerhoved-personensomharellerskaberrelationertildeøvrige.Hanerinstruktørensomska-berteaterpågrundlagafdepersonligerelationermellemsigselvogskuespillerne.Antalletafsmøgerantyderetstressetliv.PådetpersonligeplanfølerhansigsvigtetafTanja,somhanhævderatelskeellersomhantrorhanelsker.SamtidigerhanerpåvejtilathenteEvailufthavnen.Detokvinderoptrædersomenslags»drøm-mesyner«,somhånerhampågrundafhansmanglendeoverblikoghansmanglendeerkendelseaf,atAdoniserhamselvogdenuundgåeligedødderforerhans»slut-ning«.HanergladforEvastilbagekomstogkorttidefterprøvestartenderdemedatelskesammenpåhotelværelset.SamtidigdriveshanafjalousiiforholdtilJakobogTanja,hvisflirtenunderbordethanopdager.Hanfølersigaleneogudenkunstne-riskkraft.MedEvasbesvimelserykkerdødennærmereogrollensomAdonisblivermereogmerelevendeihansfantasi.Tanjaflyttertilbageogdereetablererforholdet,hvilketgørEvarasende.Detoforfølgendeengleagtige»gudinder«iEvasogTanjasskikkelserdriverMarkotilatkastesigihavet(somAdonis,dersometkristusikonofrersigforkunsten).ScenenforekommeratværeMarkosindre»forestilling«menshanskriverpåslutningen,mensamtidigerderenmegetrealitetbetonetlydogbil-ledside,somiøvrigthenvisertildensvenskefilmDen enfoldige morder.Scenenkan


derforsessombådedrømogrealitetogderklippesumiddelbartilforestillingensdødeAdonis.Markoerkommetgennemkrisenogforestillingenbliverenbragendesucces.EfterapplausentagerMarkoordetogtakkerfordemangeårpåteatretoghanproklamerer,athantrækkersigtilbagefrateatret:dettevarhanssidsteforestil-ling.HanogTanjafølgeshjemefterpremierefesten.IetinterviewnoglemånedersenerefortællerhanatTanjaerflyttetforsigselv,KatrinerflyttettilStockholmogselvovervejerhanatlaveteaterigen.Blotnumerepolitiskbetonet.Hansluttermedatfastslåatmanmåtropåkærligheden.Markosafsniteretkunstritualsomviserhvordankunstneren»opløses«iværketforatgenfødes.

Deenkelte afsnitharoverordnet enklassiskdramaturgimedbegyndelse,midteogslutning,peripeti(vendepunkt)oganagnorisis(genkendelse).Menimodsætningtilenenklassiskedramaturgierfortælleforholdetikkeobjektivt.Dererflereforskelligefortællerebagbådedetenkelteafsnitogbagseriensomhelhed.Afsnitteneersideord-nedeogselvomrækkefølgenselvfølgeligergennemtænkterdeivisforstandtilfældigeogkunnesuppleresmedflereafsnit.Helhedenafstårfraetfortalthændelsesforløbogerudenbegyndelse,midteogafslutningogderforogsåudenklassiskevendepunkterogudengenkendelse.Detervigtigtatskelnemellemfiktionensdramatiskehandlingogseriensperformativefortællehandling.Detsidsteerdenhandlingsomselvefremvis-ningenafserienskaber(konkretvedførstefremvisningiDRoversekssøndage)baseretpåinteraktion,idenforstandattilskuerennødestilattagestillingtildeenkelteafsnitstroværdighedogdermedpersonernestroværdighed.Menseriengiverikkeenegentligkonklusion. Denne er placeret hos tilskueren som altså som fremvisningen skriderfremkanvælgemellemforskelligesynsvinkler.

De seks afsnit er parallelle historier, som hverken dementerer hinanden elleroverflødiggørhinanden,selvomdermåskenokkansigesatværeetvisthierarkiogen stigende spænding forbundetmed sjetteog sidste fortællingom instruktøren.Pointenerathistoriernebådegentagesogvarieresogalleharegnesandhedersomindbyrdesermereellermindresammenhængendeogsomikkeskaberenbagvedlig-gendesandhedellervirkelighed.Dererikkeénalvidendeelleroverordnetfortæller,selvomder ihvert enkelt afsnit ergenkommende fugleperspektivisk »skud«, somviserdeenkeltehovedpersonergåendealeneoverforskelligepladser.Etsådantover-bliksbilledeplejeratantydeenalvidendefortæller,menherblivertilskuerenienvisforstandsnydt.Derfindesogsåsåkaldtesubjektivesekvenser,somskabereffektenaffxetnærbilledeafenmundsomersetafenandenperson.Endeligskabereksem-pelvisinterviewscenerneendokumentariskeffekt.Derersåledesnetoptaleomenpolyfoniafudsigelseseffekter.

Polyfonien kommer også til udtryk i den filmiske fremstilling af rum. Somnævntforegårdetmesteisåkaldtetærskelrum.Lufthavnen,hotellet,åbnepladser,ognaturligvispåteatret.Menfaktiskerdeprivatehjemogsåuafgrænsede.Derermangeåbnedøreogvinduer(jf.malerenHammershøj)somsvingersammenmed


enrækkeovergangsmetaforerogskaberenkonstantiscenesathed.Påteatreterderogsåtaleomuafgrænsederumhvordører,spejleoglamperunderstregerdenkon-stantesethed.Teatretsspilerikkekunbegrænsettilscenenmeninddragerogsågar-derobe,prøvesal,kontor,gangeogigenerdetteatralitetenikameravinklerne,lysetogåbningernesomunderstregerdenstadigeforandring.

sandhedogblændværkForestillinger hænger sammen i kraft af en fælles forhistorie omkring teatret ogteatermiljøetog fremstillingen (plottet) erbundet tilprøveforløbet fraden førstelæseprøve til premieren.Kontinuitetenmellemde seks afsnit sikres gennempar-relationerne:JakobogTanja,KatrinogEvaogendeligJensogMarko.Derersce-nersomergenkommendeialleafsnit(prøvestart,fællesturforheleholdetpåcafe,Evas besvimelse og premieren) og der er scener som blot forbinder parrene i enslagsspejlingsforhold.Personerneerpsykologiskmotiveredemenerogsåtyper,dertegnerbestemtediskurser:Markoerskaberenderbenytterteatretbådeietkunst-neriskperspektivogtilatiscenesættehansomgivelserogkæmpermedatteatretistigendegradovertagerhansvirkelighedssans.JakobogTanjakæmpermedrollerneogenafhængighedafinstruktøren,Evakæmpermedforestillingenomuddødelig-hed,KatrinmedløsrivelsenfraisærfaderenogJensmedmagtoganerkendelse.Detgennemgåendeeratalledissefigurerertvetydigeogsplittede,ogdeharbehovforatgenfortælleoggenskabesigikunstenforatskabeensammenhængilivet.

Forestillingsbegrebet refererer til subjektets forestillinger om virkeligheden, omhvemderbestemmeroverdenne,iscenesætterdenoghvemderertilskuer.Gennemenrækkeinterviewscenerindskriverpersonernesigienselviscenesatvirkelighed,hvordereflektererenbeskuersomdetalertil.Desudenindgårhovedpersonerneientea-terforestillingsompræsenteresforSortedamsteatretspublikum.Defragmenterserienstilskuerser,erikkenødvendigvisdesammesomSortedamspublikummetseroghererfragmentertilpassetsådereflektererdenenkelteikarakter.

Prøveforløbetreflektererdenenkeltesidentitetsomen»forestilling«,etsubjektivtogimaginærtliv,dersomen»film«glidersammenmedteatret.Identitetenerenper-formativopførelseogspecieltisidsteafsnitomkringMarkoerdertaleomenglidningmellemfiktionog realitet. Instruktørenkaneller vil ikke skelneogbefinder sigpåengrænsemellemlivetogdøden,sandhedogblændværk.Nårdencentralemetaforderforer»forestillinger«trækkerdetpånoglemodsatrettedetraditioner.Enplatoniskanti-teatral,hvorteatretogkunsteneretsansebedrag,somfjernertilskuerenfradetessentielleogderforharkarakterafblændværk.Ogenaristotelisk,somåbnerforatteatretkanhaveenrensendekatharsiskkraftgennemsinkunsthandling.Deterkarak-teristisk at personernebesidder beggedimensioner.Undtagelsen erKatrins kæresteThomas,dervælgeratforladeteatretogforestillingen.

Forholdetmellembedragogkunstnerisksandhederengennemgåendedobbelt-


hed og en balance mellem begreberne teatralitet og autenticitet. Alle personernehartvangsforestillingerellerdrømmeforestillingersomforvrængerellerteatraliserervirkeligheden,hvadentendeteriformafreelsygdomelleretindreteater.SpecieltforEvaogMarkoløsriverbillederogstemmersigsådenæstenblivertvangsforestillin-ger.Markoforfølgesafsitegetprojekt.Evaafsitmoderkompleks,somhungentageroverforsinegendatter.Katrineroptagetafdødsbilleder,somhængersammenmedhendesbullimi,JensoghanskoneerdrevetafetbegærsvarendetilShakespearesMacbeth,Jakobaferotiskfascinationogidolbilleder,Tanjaafdrømmenomfamilieogbekræftelse.DettilbagevendendespørgsmåleromMarkosomdenevigtcigaretry-gendeinstruktørerencharlatan,kunstneriskforførerelleretgeni?Skaberhankunstgennemsitforbrugafliv,ellererdetblotenmådeatholdesig»levende«på–gen-nemdeøvrigepersoner?Hvorforharhansamlet sin»familie«?Vilhandemnogetellervilhanblotbeskyttesigselv?Tildetsidsteerdertvivlomkarakteren:erhangalellergenial?Spillerhanteaterellermenerhannogetreelt?Erhans»dæmoni«latterligellerenkunstnerisknødvendighed?Erimprovisationerneovertekstenenteknikellerundskyldning?IgenforeningsscenenmedTanjaiMarkosafsnitviseretenkelttableaumegetgodthansselvforståelse.TableauetisengengenskaberMichelangelosAdams ska-belse(endetaljeiDetsixtinskeKapel,1508-12)ogsomenGudskaberMarkolivogladerTanjavågneafsøvnen.

Teatreterbådeenforførende,destruktivoglivskabendekraft.Dererennæstenkarikeretkritikafteaterverdenenstendenstilikkeatkunneskelnemellemlivogteater,ogdetatteatretsspilogbedragoverførestilvirkeligheden.ImidlertiderForestillingersomsådanikkeanti-teatralisingrundholdning.Venus og Adonisforekommeratrummeenformforteatralsandhed,selvommanikkeserforestillingenisinhelhed.

DerrefererestilShakespearesHamlet, MacbethogEn skærsommernats drøm,somalleharentematikomkringværenogforstillelse.Ermansigselvellerblivermansigselvgennemhandling.Harselvetenessensellererdertaleomenopførtrolle?Shakespeareladerendobbelthedkommetilsyne;teatreterbedragerisk,nårdetudfoldesidagligda-gen,mensomkunstkandetværeafslørendeoghaveenkatharsiskeffekt.

konstruktionenKonstruktionenmedde seks afsnit appellerer til tilskueren: hvilken version er denmestrigtige?Detsammelæggerintervieweneoptilmeddereskarakteraf»bagfilmen«:»hvadfølteduegentlig?«eller»hvordanvardetegentlig?«,sommankenderdetfradokumentarprogrammeromteatretsogfilmensverden.Rekonstruktionenaf»sand-heden«ogdetautentiskefårimidlertidendramaturgiskdrejning.Spørgsmåleterikke»hvemgjordedet?«Derfindesforskellige»sandheder«betingetafdenenkeltesoptik,ogsubjektivtsetfindesdersåledesflereforskelligeendogusammenhængendesandhe-derbagforløbet.Tilskuernebliverisidsteendetilbudtenkomplekssamlingaf»fore-stillinger«udenenobjektivfortælling.Koncepteterfortaltgennemvariationafscener.


Derersituationersomereneståendeienkelteafsnit,eksempelvisEvasbesøghoslægen,somindlederafsnittetoginformerertilskuerenomhendessygdom,somhunvælgeratskjule,mendevigtigescenerernetopvariationerafforskelligesynsmåderogfokuseringer.Scenerfraprøvenogdenafsluttendepremiereforestillingertypiskvalgtiforholdtilhovedpersoneniafsnittet.Småogstorevariationerdemonstrerer,atder ikkeerenegentligvirkelighedbagdeseksafsnit.Enprøveendersåledes ietafsnit(Tanja)medatTanjagåriprotestogietandet(Jens)medatMarkogår.Beggekannaturligvisikkeværesandesamtidig.Ogsåafsnittenesslutningererheltforskellige.

Seriendemontererden alvidende fortæller, ogder er ingendirekte adgang tilsandhedenihistorien.Fortællerenellerinstruktørenbesidderikkesandheden,mener som interviewer en del af præsentationsrammen. Instruktøren er både inden-forfortællingenogudenforsomkuratorafforestillingerne.Fortællekonstruktionenpegerpådetcentraleforholdatvirkelighedenfortælles,menafhvem?Derertydeligvisflereforskelligefortællerepåspil.Fordetførstehovedkarakterenideenkelteafsnit,sommeddelersigeksplicitfortællendetildenspørgendeinterviewer,sommanikkeser,mensomnoglevilgenkendepåstemmensominstruktørenPerFly,irollensominstruktørellerinterviewer6.Denneharfaktisktilsyneladendeindsigtidescener,somumiddelbart indenerblevetvist.Her virkerdet somompersonernebetragter en»film«omsigselvogkommentererhandlingenløbende.Tilmedvirkerdetoftesomominterviewerenharsetsammefilm,ogkanspørgetildennetopvistesituationistilmed:»Jeghørerdigsigetilhende,atduelskerhende?«Eller»DuharsovethosMarkoinat?«iensceneommorgenen,hvorTanjasidderibadekåbeognærmestdementererbetydningenafdennehændelseogunderstregeratMarkoikkeskalvidenogetomdette. Selvomdisse interviewscener indgår i tidsforløbet erpersonerneofte optaget i samme lokalitet og med samme beklædning på trods af tidssprin-gene.Dette skaberpåenganget indtrykaf, atdetervirkelighedenvioverværerogsamtidigbliverdetaltsåunderstregetatdeterfilmetvirkelighedogenmedie-konstruktionvi iagttager.De indklippede interviewsmedvirker tilat fastholdeetsubjektivtfokusogderskaberenvistvivlomdeterrollen,derforklarersigelleromdeterskuespillerendertaleromrollen.Skuespillerneskendthed(isærPernillaAugust,SonjaRichterogJesperChristensen)bliverdokumentarmarkørersammenmeddendokumentariskestil i interviewscenerne.Menscenerneerogsåsamtidigenslagsafbrydelseafforløbet,somkommenteresogreflekteresløbende.Detvirkersomomdet»virkelighedsudsnit«manligeharsetkommenteresudenforellervedsidenaffiktionstidsforløb.

Udoveratserienhandleromkærlighedogforskelligerelationer,såhandlerdenogsåomsandhed,ærlighedogtroværdighedbådeidesocialerelationerogikun-sten.DentematiskekerneerspejlingenmellemkunstoglivogprøvernepåVenus og Adoniskommertilatafspejlepersonernesrelationer.Desudenerdetfaktiskinstruk-tørenMarkosintentionogprojektatskabedennesammenhængmellemlivogtea-


ter.Selvomdetundertidenforekommeramatøragtigtoguprofessionelt,janæstensomenparodipåmoderneteater,såerderingentvivlomatprojektetskaltagesalvorligt7.Diskussionenafkunstsomsandhed,terapi,identitet,refleksion,provo-kationogudfordringervigtigligesomselveeksperimenteterdet.Markosufærdigemanus,denmanglendeslutningbetyder,athanladerskuespillerneimprovisereogbidrage til stykket.Athanbrugerdem i forestillingenogatdegernevil lade sigbrugeerbestemtendelafserienspositivekoncept,somligesomSortedamsteatretharkarakter af antimainstreamog avantgardeprojekt.Somet rigtigt eksperimentplacererdetsigigenogigenienbalancesituation,hvorresultatetkanfaldeudtilbeggesider.Somsuccesellerfiasko,originalkunstellerplatnavlebeskuelse.

Denne tvetydighed omkring fiktionen og fremstillingens realitet peger på, atsandhedenunderalleomstændighedereretparadoksiogmedatderfindesflereafslagsen.Mankanligefremfremhævedetteparadokssomserienscentraleknude.Enhversandhedellervirkeligheddementeresellerbetvivlesefterfølgende.Detbety-deratogså fortælleforholdetbliverprægetafuigennemskuelighed.Fortællerenerindvietiforløbet,menforstårikkenødvendigvisbetydningenogimplikationerneset fra den enkelte figur. Fortælleren er reduceret til interviewer og kan af godegrundekunspørgetilpersonernesvirkelighedenafgangen.Fortællerensoverblikreduceres til atgældepersonniveauet.Deternaturligvis enkonstruktion,ogbagdennefortællererderenoverfortællersommontererogselektererafsnittenesomhelhed.Antalletafmuligefortællingererikkeuendeligt,menberorpåvalgligesomrækkefølgenafdeenkelteafsnit.Forestillingerfremstillerenbedrageriskverden,menForestillingererikkeselvforførende,deforskelligeversionerskabertilsammendistanceogrefleksion.Pådenenesideer»instruktøren«svækketogudeafstandtilatfortælledenegentligehistorie,pådenandensideerinstruktørensomkuratorellerkonstruktørstyrketognærværendeogtilskuerensplot-bevidsthedskærpesgennemdemetafiktio-nellevalgmuligheder.

postdramatiskellerparadramatiskForestillingereksponererformeltogtematisktrækafdetsenmodernesidentitetspro-blematikker.Envaklendeusikkerhedsombetyderatidentiteterenforanderligogusikkerstørrelsen,somerafhængigafatblivefortalt,setogrekonstrueretsomensammenhængendemeningsfuldhelhed,forsåigenatbliverevetnedogdementeretinæstenuafennyoptik.Detbliveretbilledepåmodernitetens tvetydighedogsammenstød,hvormanpådenensidesøgeratskabeetverdensbilledesomallekanidentificeresigmed,ogpådenandensidepegerpåusammenhængendevirkelighe-der,somertilstedesamtidigogkunstødersammentilfældigtelleriheldigesam-mentræf.Derkanikkeudpegesetsandhedscentrum,énnødvendighedellersam-menhængskraft.Dialogenmellem»stemmerne«ogvirkelighedshandlingernebliverførstsynligeimontagenaffortællingersomindbyrdeskanværemodstridendeog


parataktiske.Rollerneer letudskiftelige ligesomsandhedogfiktionogkanskiftepositioniendynamiskproces.

Forestillingerviserdennekompleksitetgennemsinseriellesideordningsomska-bertilskuerensanalytiskedistanceogselvrefleksivitet.Dramaeterikkeetontologiskudgangspunkt,menetfunktioneltaspekt.Hvordeenkelteafsniterlineærtfortaltemedetsubjektivefortælleforhold,erhelhedenenparataktiskdramaturgi,sombety-derattilskuernebådeserdeenkelteforløbsomautonomeogirelationtilhinanden.Somserienskriderfremakkumuleresenflerhedafsynsvinklerpåsammehændelses-forløb,hvornoglesupplererhinandenogandreeruforenlige.

Nårjegsåledesforetrækkerattaleompara-fremforpostdramatiskform,hængerdetaltsåsammenmed,atdetdramatiskeikkesomsådaneroverståetellertilbage-lagtmenerkonceptualiseret.Dendramatiskeformanvendesiennyfunktionssam-menhæng,somskabernogleafdetraditionellekatharsiskeindlevelseseffekter,mentilføjerdisseenperformativstruktur,hvortilskuernebliverkonfronteretmedaktivevalgirelationtilenkontekstbeståendeafseksversionerafsammeforløb.Pådetkonceptuelleplanerdetperformativedominerende,mensamtidigindtræderderendramatiskspændingmellemdeenkelteafsnitiforholdtiltilskuerensvurderingogdistanceredeanalyseafpersonernestroværdighed.

Denpostdramatiskekritikafdetdramatiskeparadigmepegeroftepåenman-gelfuldhedisingengivelseafverden,ogdenfragmenterede,simultaneogåbneformkansåatsigeværeenforbedretmimesis(efterlining).Ideenomdetparadramatur-giskehævdernogetandet, idetmimesiskraveterafløstafenkonstruktionsbevidstorienteringiforholdtilforskelligeeffekter.Konstruktionenerselvbevidstidenfor-standatdenfremhævessometspændendevilkårsomdennetopderforogsåtageralvorlig.Deteretvilkårheletidenatskulletagebestikafforskelligeversioneroggengivelserogbaserersigderforogsåpånogleklarebegrænsninger.Bådeindlevel-ses-ogdistanceskabendeeffekterergyldigegrebsombringesienformforsamspilogForestillingereksperimenterermeddobbelthedenafdetdramatiskeog interak-tive.Tilskuerenkanbådeindlevesigiogskabeetdistanceretblikvedsidenafdenteatralebetydningsproduktion.

litteraturArntzen,KnutOve:Det marginale teater. Et nordisk blikk på regikunst og ambiente forsøk.Alvheim&

EideAkademiskeForlag.Bergen2007.Bakhtin,MikhailM.:Rum, tid og historie.ForlagetKlim2007.Berg,HøylandogLeinslie(red.):Scenekunst nå. Teaterscenen som arena for samtidskunsten(Spartacus

Forlag.Oslo2007.Goffman,Erving:The Presentation of Self in Everyday Life,Doubleday1959Frandsen,MiriamogSchou-Knudsen,Jesper(red.):Space & composition. A nordic symposium on physi-

cal/visual stage dramaturgy.Kyndrup,Morten:Foræringens dobbelte overgreb. Symbolske udvekslinger og parataktisk æstetik i »Dogville«

in:LisMøllerogMadsRosendahlThomsen(red.):Produktive paradokser(AarhusUniversitetsfor-


lag,2006).Kyndrup,Morten:Riften og sløret(AarhusUniversitetsforlag1998).Lehmann,Hans-Theies:Postdramatic Theatre.Routledge2006.LarsKjeldgaard,KimLeonaogPerFly:Forestillinger (Manuskript,2007).Vagnlid,Tore: Teaterteksten i kampsonen – opplyst eller oppløst enevelde?I:NorskShakespeare-ogteat-

ertidsskrift2-2006NorskShakespeare-ogteatertidsskrift:2/3-2007.Dobbeltnummeromscenetekstogsamtidsteater/

dramatikk.NielsLehmannogClausReiche(red.):Børneteater i interaktion.SkrifterfraKulturprinsennr.6.Vi-

borg2007.

noter1—KonceptetminderomJanKjærstadstriologi:Forføreren,ErobrerenogOppdagereren (1993–99),

somskildrerJonasWergelandsliviforskelligefortællekonstruktioner.Romanernebehandlerdensammehændelse,menfortolketogfortaltafforskelligefortællereogfortællemåder.IøvrigtsomAkira Kurosawa: Rashomon (1950), Lawrence Durell: Alexandriakvartetten, den kinesiske filmHeroafZhansYimou,2002.

2—Versionismeeretvelkendtfænomenimediekulturen,hvordetnærmesterreglenatdertilbydesfor-skelligeversionerafsammeplot.Detkanværesomenserieafnæstenensartedefilm,jf.Die Hard.4ellersomoversættelser(remediering)mellemforskelligemedier.Ex.FestensomfilmogteaterellerMatadorsomserieelleropera.The da Vinci code(DanBrown)eretandetgodteksempelpåreme-diering.Versionismenforskyderselvsagtfokusfraselvehandlingentilgentagelsesmomentet,hvordetoverraskendebliverforskellenellermangelpåsamme.

3—JegtænkernaturligvisherpåfiktionensinstruktørMarko,somikkelæggerskjulpåathananserimprovisationensometheltcentralredskab,mendetimproviserendekangivetogsåiagttagessommetodeidenfaktiskeindstuderingafserien,hvorskuespillernehareksperimenteretmedforskel-ligeudtryk,reaktioner,motiveringerogunderteksterforkaraktererneogderesrelationer.Selvomdissetilenvisgraderlagtfastimanuskriptetvildetnaturligvisoplevessomenåbenimprovisato-riskstruktursomharværetrammenforarbejdet.Jf.kommentatorsporetpåForestillinger (dvd).Fiktionens»prøvelser«spejlesiskuespillernesogdetskaberenglidningmellemskuespillerneogrollen.

4—ForestillingerharenbetydeliglighedmedAntonTjekhovsMågen(1896).Ogsådenneercentreretomkringenopførelseogettærskelrumogdramaturgienerforrykketmodtilskueren,idetderertaleomfireaktermedhversinhovedpersonogdermedforskelligerefleksioneroverforløbet.Han-dlingenerudenetenhedsligtcentrumogfårmetafiktionelkarakterikraftafpersonernesforskel-ligemonologiskeovervejelseroverteatretsfunktion.Forestillingererenmarkantradikaliseringafdennefragmenterededramaturgi.

5—I1593blevteatreneiLondonlukketpågrundafpestogShakespeare(1564)benytterlejlighedentilatudgivedigtededikerettilJarlenafSouthamton.I1594blevteatrenegenåbnetogShakespeareblevskuespiller,dramatikerogmedejerafEnglandsførendeteatertrup.

6—ScenernekanmindeomenøvelsefraStanislavskij-systemet,hvorskuespillerengennemspørgsmålindleversigirollensliv,såledesatdetblivermuligtatgenfortælledettesomomskuespillerenvarrollen.

7—ForestillingerharklarereferencertilenrækkeaftidensteaterfilmTeater ved ringvejen (2007), Idiot-erne (1998), Dogville (2003)og The King is alive (1999).Ialledissefilmindgårteatretsmedialitetsomencentralhandling.

erik exe christoffersen (f. 1951): lektor ved Institut for Æstetiske Fag, AarhusUniversitet.HarsenestudgivetTeaterhandlinger(ForlagetKlim2007).

At vove virkelighedenAf Henriette Vedel

ISandholmbordernogen,derikkeerbangeforatdø.ISandholmbordernogen,dererbangeheletiden.(…)ISandholmerdermennesker,somvarraske,dadekom,mennuersindssyge.Ogomvendt.ISandholmerheleverdensuretfærdighederspejletietansigt.(www.mungopark.dk)

»–Gud!Dusiger, lidelserernødvendige,«anråberkvindenpåforscenensinfar,»menerdetnødvendigtmedsåmange?«.VierikkeiStrindbergsdrømmeunivers.VieriMungoParksSandholm–teatertvillingentilasylcentretSandholm,derliggertokilometerfraMungoParkiAllerød.Kvinden,deranråberGud,hedderJob.Oghunhævder,athunerflygtetfraenkrigihimlen,athunerGudsdatter,ogathunhar fået tilopgaveat laveenrapportommenneskernes forholdpåSandholm,såGudkanskabeetmirakel.

AllepåSandholmventerpåetmirakel(iformafopholdstilladelseiDanmark).OgeftersomJobopleverstadigmereogmereafsandholmernes lidelser,udstederhunflereogflereløfterommiraklerpåGudsvegne.Menisidsteendeafsløresdetafmyndighederne,atdetikkeerhimlen,Joberflygtetfra,menderimodenbaggrundsågrusom,athunfuldstændigharfortrængtaltderom,ogathunstraksbevilgesopholdiDanmark.MendenefterhåndenfuldstændigpsykisknedbrudteJobtageropholdstilladelsensomettegnfraGudpå,athendesmissionerfuldført,ogforatkunneaflevererapportenpersonligttagerhunenoverdosispiller.

RapportentilGududgørforestillingensrammehistorie,oggennemJobmødervi fjorten forskelligemenneskeskæbner.Fjorten skæbnerder erbaseretpå rigtigeskæbnerfraSandholm:

AsylcenterSandholmeridaglukketlandforjournalister.MenMungoParkfikensærlig aftale med Dansk Røde Kors, hvilket gav os adgang til at lave et halvt årsgrundigresearch,somforestillingenerbaseretpå.(»Sandholmermereaktuelendnogensinde«,www.mungopark.dk)

Forestillingensmise-en-scèneResultatetafresearchenblevSandholm–enforestillingom»livet,håbet,drømmene,angsten og sindssygen i Danmarks største asylcenter«, set igennem den bærenderolle, kvinden Job (spillet afTilde Maja Fredriksen). De øvrige asylansøgere ogrepræsentanterfordetoffentlige(plejepersonalet,psykiatere,politio.l.)spillesalleafdesammetreskuespillere(RikkeBilde,MikkelArndtogNilsP.Munk),derløbendeskifterroller.Deforskelligeasylansøgereadskillesvedkropssprog,stemmer,accenter

132 HenrietteWedel

ogvedskiftmellemforskelligetrøjer,sommarkererderespektivesandholmere.Påsammemådesomenkarakterkendetegnesvedenenkelttrøje,erhelescenografienholdtpåetminimum.Deenestekulisserereninstitutionsagtigkøjesengmidtpåendrejesceneogudenfordenneetskabmedtrøjerne.HerigennemetableresheleSandholmsverden.Skabetkanblivetiletpolitikontor,ogkøjesengenenlastbilellerasylansøgernesværelser.

NårJobtalertilGud,skerdetfremmepåforscenentilencontainer,hvorhunpåordrefrahamogsåskalaflevererapporterne.Dennecontainererikkefysisktil-stedepåscenen–denrepræsenteresvedpublikum–menvifåratvide,atdenergrøn.Måskeerdet,fordiGudselverlidtgrøn,forsomJobreferererfrasitmødemedham;»Hanvarsådanlidtgrønidet«.GrønbliverGudsogdermedogsåhåbetsfarve.Sålængedetrorpåetmirakel,erderhåb.OgsåJobskostumeergrønt.Menundervejsiforestillingentagerhundeandreasylansøgerestrøjerpåovenihinanden,itaktmedathuntagerderesbekymringeroglidelserpåsig.

Forestillingensbrugafdrejesceneogdetfysiskearrangementskaberetdynamiskudtryk,ogSandholm ergenereltprægetafbevægelseogethøjttempo.Skuespillernegliderhurtigtoghyppigtudogindafdeforskelligerolleskitser,ogkombineretmeddenkøns-ogfarveblindecastingskaberdettedistanceimellemskuespillerneogdeskæbner,derepræsenterer.Mankunnehævde,atdettiltiderbliverenretkarikeretfremstilling,asylansøgerneudsættesfor.Menibetragtningafatviserenungmandspilleengammelbedstemor,enkvindespilleenflygtningedreng,ellerennæstentometerhøjmandspilleenfjortenårigpige,erdetfaktiskoverraskende,hvorhurtigtmanglemmerden»forkertekrop«.

episkdokumentarismeIensåsort tilværelsesomdensandholmskebliverogsåhumorensort.Publikumtagersigselviatgrine,oglydenafengruppemennesker,dersynkrontfårlatterengalt i halsen, fylder rummet. Også humoren er med til at skabe distance til detfremstillede. Sandholms instruktør, Moqi SimonTrolin, udtalte til seminaret omsamtidsteateretpåAarhusTeaterden21. september iår,atdokumentarisk teaterellerresearch-teaterikkenødvendigvisbehøverhængesammenmedennaturalistiskspillestil;»Mankannåtætterepåensandhedveddistance«.

DaSandholmiapril2007modtogpræmieringafStatensKunstfondvardetsom»politiskaktueltteater«:

Med blændende humor, grotesk alvor og et stort realistisk researcharbejde viserAnnaBroogMoqiSimonTrolinbillederfrahverdageniflygtningelejrenSandholm.Billeder,somiskrækkeliggradminderomforsømtemenneskersvirkelighedudenforscenen.PådenmådeplacererMungoParksigi1.rækkeforpolitiskaktueltteater.(»Filmogscenekunst-præmieringer2006«påwww.kunststyrelsen.dk)

133MungoPark:atvovevirkeligheden

Karakteren af politisk teater kombineret med den distancerede/fremmedgørendefremstillingførertankernehenpådetepisketeater.Menredskabernetilfremmedgø-relsenerikkedeklassiskeverfremdungs-virkemidler,vikenderfraBrechtmedreplik-keritredjepersonogfortidogmedregianvisninger,dertalermed.FremmedgørelseniSandholm opnåsmedenrækkeandredistancerendegreb:

Multirolle-formenladerskuespillernehoppeindogudafdeforskelligekarakte-rer.Rollernebliverspilletpåtværsafalder,etnicitetogkøn.Kostumerogscenografierikke-illusoriske.Dramaturgienerfragmenteret,sekvenserbliverindledtogopløstbratogmidtisituationer,ogtiltrodsfortilstedeværelsenafdengennemgåendekau-salehistoriepræsenteresdensnarereiglimtogbrudstykkerendsammenhængende.SamtalernemedGudfungerersomenslagsmellemspil,derbrydermeddenøvrigehandling.FigurenJobspillesidissesekvenserafallefireskuespillere.Denbærendekarakter,Job,giverudtrykafatværeenslagsdrømmeskikkelseellermytiskfigur,der(trorhun)erGudsdatter.Ogendeligskabesderdistancevedelementeriinstruk-tionen,somskaberenstiliseringogæstetisering,f.eks.vedgestus,dermarkererfor-skelligehandlinger.Mestmarkanterdengennemgåendegestus,nårdefremmepåforscenen»bankerpå«(påcontaineren?)forattalemedGud.

I lysafdettegiverdetmeningatseSandholmsomen»episk«formfordoku-mentariskteater,fremforf.eks.TeaterGrobsmere»dramatiske«form–setbl.a.iforestillingenHjem kære hjemafAndreasGarfield.Sandholmerenfortælling,somtilladersigselvatgøreopmærksompå,atdenerenfortælling,ikkesomiTeaterGrobsdokumentarisme,hvordertilstræbesetsånaturalistiskogvirkelighedsnærtudtryksommuligt.Hjem kære hjem eret»psykologiskdramaomkrigensbrutalitetsatoverforenprivilegeretdagligdag«(www.grob.dk),somomhandlerenungdansksoldat,hjemvendtfraIrak.Stykketerbaseretpåresearchoginterviewafhjemvendtesoldater,ogmanuskriptetopdaterestilstykketsrepremiereheriefteråret,sådetmat-cherdenaktuellepolitiskesituation.TeaterGrobbeskriversigselvsom»Etteaterudenprætentioner,derbrydermeddistancerendekunstgreb«(ibid.),ogbenytterenklassiskdramatiskform,hvornaturalismenbl.a.forsøgesopnåetvedMethodActingogenillusoriskscenografi.

I Sandholm er der ikke tilstræbt en naturalistisk og direkte fremstilling af dereelle forhold.Researchmaterialet erdramatiseret.Detvil researchmaterialet selv-følgeligbestandigtvære i teateret i enellerandengrad,daen1:1–fremstillingafvirkelighedenikkeermulig–menSandholm forsøgerhellerikkeatkommesåtætpåendirektegengivelseafvirkelighedensommuligt,mensnarereenkoncentreretogæstetiseretgengivelseafdenne. Det,vipræsenteresforpåscenen,erikkedirektehentet fraresearchmaterialet,menerAnnaBrosdramatiseringafdettemateriale.Ellersomhunselvudtaleripressemeddelelsen»GuderpåSandholm«:

Forestillingenskarakterererbaseretpåvirkeligepersoner,mendereshistoriererflet-

134 HenrietteWedel

tetsammenafflereautentiskemenneskeskæbner.Dermedfremstårindholdetsomenblandingaffiktionogfakta.(»GuderpåSandholm«,www.mungopark.dk)

»virkelighedsteateret«Somdetfremgår,erSandholmogHjem kære hjemvirkelighedsbaseretteater.SammenmedflereandrerepræsentererMungoParkogTeaterGrobentendens i samtids-teateret,somenkeltevælgeratkalde»virkelighedsteateret«.Begrebet»virkeligheds-teateret«optræderbådeienkelteteatresselvbeskrivelser(bl.a. iCampXogBettyNansenTeaterets)ogiomtaleianmeldelsero.l.

Idesenesteårerteatermedmærkaten»virkelighedsteater«blevetspilletflereste-derrundtomilandet.BlandtandethosBettyNansenTeateret–f.eks.De Andre,enforestillinglavetmedherboendejøderogpalæstinensere,omPalæstinakonflikten.EllerafDitteMarieBjerg,der f.eks.medaktionsforestillingenMission Rosa, somudspilledesigidetoffentligerum(bl.a.påKøbenhavnsHovedbanegård),forsøgeratudfordreteateretsberøringsangst.EtarbejdehunvilvidereføredenæstetoårsomkuratorpådetnyCampX.»VirkelighedsteatereterendelafDitteMarieBjergs»varemærke«,«skriverRieHammeriTeater 1 iapriliår(»Mereend»bare«teater«iTeater 1 Nr.133).AndreeksemplerpåvirkelighedsbaseretteatererDe Onde–base-retpåforhørsprotokollernefraJamesBulger-sageniStorbritannien–somspilledepåSvalegangeniÅrhusi2005,ellerChristianLollikes Underværketfrasammeår,der omhandler terrorangrebet 11. september. For øjeblikket spilles der en rækkedokumentariske forestillinger i hovedstaden. Udover ovenfor nævnte Hjem kære hjem, somspillerpåKaleidoskop,bl.a.forestillingenNordøstpåHusetsTeater,somomhandlergidseltagningenpåDubrovka-teateretiMoskva,ogBådteateretsforestil-ling Mandela,somerbaseretpådokumentariskmaterialeomNelsonMandelaogindlederdetteteaterssæsontema»dokumentarteater«.

Derfindes selvfølgeligogsådokumentarisk teaterudenforDanmark.Tomar-kante eksempler erTricycleTheatre iLondonogRiminiProtokoll iBerlin.DetbritiskeTricycleTheatrespilledei1993Half the Picture–etsåkaldt»tribunalspil«,sombyggedepåudskrifterfraenhøring,derdokumenteredebritiskvåbeneksporttilIrak.Teateretharsidenproduceretoveretdusinandretribunalspil,derafdækker»det, somegentlig sker ipolitikken«. »Viprøverågjenskapealt sånøyaktig sommulig.(…)Jegvilataltiteateretmittskalværesant«,udtalerlederNicolasKentietinterviewmeddetnorsketeatertidsskriftNorsk Shakespeare- og teatertidsskrift(#2-32007.s.54.)TricycleTheatresøgeratfremstillematerialetsåobjektivtsommuligt,f.eks.vedaldrigattilførefiktivtekst.DettyskeRiminiProtokollsdokumentariskeresearchteatersøgerdendirektefremstillingenafvirkelighedenpåenandenmåde,nemligvedikkeatbenytterepræsentationvedskuespillere,menderimodsætte»devirkeligemennesker«direktepåscenen–somsigselv.

Det bør bemærkes, at denne generalisering af »virkelighedsteater« er meget


grovkornet.Dererbetydeligeforskellepåbådemetoderogformålhosdeovenfornævnte.Deforskelligeteatreogproduktionerharselvfølgeligderesindividuellepro-grammerogmålsætningerforderesdokumentarisme.Dererogsåforskelleitypeoggradafresearch.Tekstenkanværehentetdirektefrainterviews,protokollere.l.–somhosTricycleTheatre–mensdenhosandrekanværefiktivtekstbaseretpåresearchensomiSandholm.Fremstillingsformenerhosnogentilstræbtnaturalistiskogobjektiv,hosandrebearbejdetogæstetiseret,ellerdenkanbeståaffaktiskattageteateretudivirkelighedensomienkelteproduktionerafDitteMarieBjerg.

Skal man alligevel generalisere, søger »virkelighedsteateret« en genforening afkunstogvirkelighed.Mangeafdeovenfornævntehardettilfælles,atdeserdetpostmoderneteatersomderesfjendebillede:Detpostmoderneteatererkedeligtogintetsigende,såironisk,atdetikkemenernogentingalvorligt,såfragmenteret,atdetikke»vilnoget«.»Virkelighedsteateret«definererderimodsigselvudfrasitenga-gement:Deter»teater,somvilnoget«.Detskalhavegennemslagskrafttilatpåvirkesamfundetogdermedikkeblotfåvirkelighedeninditeateret,menogsåteateretudivirkeligheden.

OgsåMungoParkdefinerersigimodsætningtilpostmodernismen.Denpost-modernistiske dramaturgi er ifølge direktøren for Mungo Park, Martin Lyngbo,maniskdepressiv–oguinteressantogkedeligbådeisinmaniskeogisindepressivevariant.MungoPark,hævderLyngbo,tagerafstandfradenpostmodernistiskeironivedat:»voveatgåudivirkeligheden«.(GengivetefterseminaromsamtidsteateretpåAarhusTeaterden21.septemberiår.)Ikraftafdenneselvbeskrivelseogmeden virkelighedsbaseret forestilling som Sandholm er Mungo Park med til at rejseflereinteressantespørgsmålangåendeteateretsbeskæftigelsemedoganvendelseafvirkeligheden.

Begrebet»virkelighedsteater«erpåmangemåderproblematisk.Forhvisnogeter»virkelighedsteater«,betyderdetså,atdet,derikkefalderindenfordennebeteg-nelse,ikkebeskæftigersigmedvirkeligheden?Flereaspekterbådevedselvebegrebetogved»virkelighedsteaterets«selvbeskrivelsegenerelteretnærmerekritiskeftersynværd.Menhvisviserbortfradetproblematiskevedselvebegrebet,erdetogsåetinteressantspørgsmål,hvadvikanbruge»virkelighedsteateret«til.Hvaderformåletmedattrækkevirkelighedeninditeateretellerteateretudivirkeligheden–kandetbidragemednogetandetendf.eks.endokumentarfilm?

hvadkanvibrugedettil?MungoParksmålerat»voveatgåudivirkeligheden«ogsættedennepåscenenforsåatkunnepåvirkedenselvsammevirkelighed.MungoParksproducentTrineValentinMunckgiveripressemeddelelsenudtrykfor,athunhåber,atforestillingenkanfungeresomøjenåbnerforrigtigmangemennesker.

»Jeghåbervimeddenherforestillingkanvisualisereoverforpublikumhvordandet

136 HenrietteWedel

oplevesatværeasylansøgeriDanmark.Somteaterkanviskabenoglestemningerogfølelserduikkefårved,atlæseforeksempelaviserellersetv«SigerTrineogmener,atforestillingenerenvigtigtognødvendigtsupplementtildenaktuelledebatomasylansøgeresforholdiDanmark.(»GuderpåSandholm«,www.mungopark.dk)

PåsammemådesomgudedatterenAgnesiEtt DrömspelopfatterJobsigsomsendtpåmissionfraGudforatviderebringehammenneskernesklager.»Stignerochse,ochhör,komsentilbaka,förtäljmigdåomderasklagomål«.(AugustStrindberg:Ett Drömspel.BokförlagetNaturogKultur,Stockholm.1994.s.111.)MenSandholmsgudedatteranråberikkebareGud,menogsåpublikum.NårJobtalertilGud,stårhunfremmepåforscenenogtaleroptilpublikum,ogdetsammegælder,nårrap-portenskalafleveres.Dermedblivervi sompublikumdenegentligemodtagerafJobsrapport.OgappellentilGudometmirakelbliverenappeltilos.SandholmerenrapportfraMungoParktilosomforholdenepåSandholm–ogifølgebl.a.kulturportalenKultuNautenmegetvigtigogvedkommenderapport:

SandholmpåMungoParkerenafdevigtigsteforestillingerpådedanskescenerligenu.Publikumkonfronteresmedforhold,derikkekanværeubekendtfornogen,mensomdefærrestealligeveltørforholdesigtil(...)UndertegnedevilopfordrealletilattagetilMungoParkiAllerødogsedenneforestilling.(MinnaHøjland,kultunaut.dk)

Derserudtilatherskeenrelativtbredenighedblandtanmeldereom,atSandholmerrelevantogvedkommende.Menfungererdetsomteater?Personligtblevjegmegetbevægetafforestillingen,mendererefterminmeningvisseformmæssigemangler.Sandholmkunnegodthaveværet sceniskendnurenere, tekstmæssigt skarpereogdramaturgiskstrammere.Endelafløsningernevirkerforenklede,oghistorienblivertiltidernogetforudsigelig.Desudenbliverdensidstesekvens,hvorJobbrydersam-menogmisterforstanden(hvishunnogensindeharhaftden?),efterminopfattelseen smule anstrengt. Den kunne med fordel have været fremstillet på en mindrevoldsomogmereafdæmpetfacon.Forbudskabetisigselverstærktnokogikkemindst;relevantnok.Ogdetermåske,nåraltkommertilalt,alligeveldet,dererdetcentralevedSandholm:relevansen.Ligemegetomdeterstorkunstellerej,såharforestillingenopnåetatskabestørrebevidsthedomforholdenepåasylcenteretogharnogetafærenforathavebragtflygtningeproblematikkenpådagsordenen,hvilketdenjokomsidsteår.

Iøjeblikketermediernefuldeafhistorieromforholdenepådedanskeasylcentre.ErdethelenogetsomMungoParkharplanlagt?»Påingenmåde.Davivalgteatstarteresearchtildenneforestilling,vardetnetoppågrundafdenlarmendetavs-hedomkringemnet(...)«SigerMungoParksdirektørMartinLyngbo.(»GuderpåSandholm«,op.cit.)


EksempelvisfikfotografMiriamDalsgaardogjournalistOlavHergelherivinterCavlingprisenforenportrætserieiPolitikenafenrækkeasylsøgendebørn; Mød 32 afviste asylbørn i ingenmandsland (9.maj2006.Sehttp://politiken.dk/fotografier.Detmåunderstreges,atMungoParksSandholmikkeharnogendirektesammen-hængmedellerindflydelsepådenne.

Dettebringerostilbagetilspørgsmåletom,hvadvikanbruge»virkelighedstea-ter«til.Vedatbeskæftigesigmedvirkeligheden,konfronterepublikummeddenogisidsteendesøgeatpåvirkeden,kanteateretværeetmedie,somrentfaktiskharindvirkningpåsamfundsdebattenogpåsamfundet.»Virkelighedsteateret«erder-medinteressantiforholdtilspørgsmåletom,hvilkenrolleteatretkanspilleivoressamfund.Sandholm benytterteateretsvirkemidlertilatgiveenfornemmelseafdenmenneskeligesituationpåasylcenteret–sommåskeikkevillekunneformidlespåsammemådeiendokumentarfilm ellerviaandremassemedier.Forditeateretsommedie indebæreretdirektemenneskeligtnærvær,andremedier ikkehar,kandetformidlenogleandreaspekterienanderledessetting.ForestillingenbeviserimineøjneproducentTrineValentinMunckspostulatom,at teateretkanskabe»noglestemningerogfølelser,duikkefårvedatlæseforeksempelaviserellersetv«,vedatstillevirkelighedentilskueiandreomgivelser,enddemviervanttilatfådenpræsenteretigennem–nemligmassemedierne.

Setidettelysersvaretpå,hvad»virkelighedsteateret«kanbidragemed;atdetkanforæresitpublikumenanledningtilviateateretatiagttageendelafvoresvirkelig-hedsomenmodvægttilmassemediernesiagttagelserafdenne.Ogdermedkandetteteaterudgøreetopgørmeddenvirkelighedskonstruktion,somproduceresafmas-semedierne.Måskestårspørgsmåletom,hvorvidt»virkelighedsteateret«iSandholmharfundetdenheltretteformatføredetteopgøri,stadigtilbage,menforestillingenermedtilattydeliggøredennetypeteaterspotentialesommedie.Sandholmtilbyderenalternativiagttagelseafenvedkommendedelafvoresfællesvirkelighed–oghvisderernoget,vikanbruge»virkelighedsteateret«til,mådetværedet.

Sandholm havdepremierepåMungoPark5.maj2006ogspilledesinsidsteforestil-lingden22.september2007.

Forestillingen gæstertilforåret2008SvalegangeniÅrhusiforbindelsemedMungo Park Festival.

Henriette Wedel (stud.mag., dramaturgi) skriver speciale om »Virkelighedsteater–innovativeskriveprocesseridansksamtidsteater«.

samtalemeddanielwetzelfraRiminiprotokollAf Solveig Gade

DanielWetzel,HelgardHaugogStefanKaegiudgør tilsammen teaterkollektivetRiminiProtokoll,dermedforestillingerbalancerendeispændingsfeltetmellemtea-terogdokumentarisme,hargjortsigstærktbemærketpåEuropasscenerdesidstegodtsyvår.Iforåret2007deltogDanielWetzeliseminaret»TheDoubleView«,arrangeretafStatensTeaterskole–EfteruddannelseogKøbenhavnsUniversitet,hvorJensChristianLauensteinLedogundertegnedemødtehamtilenoffentligsamtaleomRiminiProtokollsarbejde.

SidenWetzel,HaugogKaegimødtessomstuderendepåInstitutfürAngewandteTheaterwissenschaftiGiessenhardearbejdetkonsekventpåatudfordrekonven-tionelle forestillinger om,hvad teater er og ikkemindstkan være.Netop teater-videnskab i Giessen er da også kendt for at fostre alternative indfaldsvinkler ogmetoderiforholdtilteaterarbejdetogharmedunderviseresomblandtandreHans-ThiesLehmann,HeinerMüllerogHeinerGoebbelsogmedtidligereeleversomRenéPolleschog instruktørkollektiverneSheShePopogGobSquaddaogså forlængst slået sit navn fast som en af de mest nybrydende teaterskoler iTyskland.RiminiProtokollslogtilgengæld sit navnfastmedforestillingenDeutschland 2 i2002.HerarrangeredegruppenenslagsgenopførelseafdenpolitiskedebatidennyebundesdagiBerlin.DebattenblevtransmitteretliveviahøretelefonertilBonn,bundesdagenstidligerehovedsæde,hvoralmindeligeborgerenufikmulighedforat»simultanoversætte«politikernesreplikkerogsåledesrepræsenteredepolitikere,dernormaltrepræsenterededem.GenopførelsenskullehavefundetstediPlenarsaleniBonn,menendtemedatblivehusetafSchauspielhausBonn,fordidendaværendebundesdagpræsidentWolfgangThiersenedlagde forbudmodatprojektetudspil-ledesigidentidligereregeringsbygning.Etforbud,der»overnight«sikredeRiminiProtokollberømmelse.Detrekunstnereharsiden–somoftestifællesskabundernavnetRiminiProtokoll,menafogtilogsåindividueltellerblottosammen–gen-nemenlængererækkeafprojektereksperimenteretmedgrænserneforiscenesæt-telseogdokumentarisme.

Haug,WetzelogKaegisarbejdeeroverordnetkarakteriseretvedtostrate-gier:

delsenstedsspecifik,hvordesomiDeutschland 2 såatsigeindsætterpublikumsomaktørerpåvirkelighedensscene,ogdelsenteaterinstitutionsbundet,hvorenrækkesåkaldte»hverdagseksperter«sættestilatspillesigselvpåentraditionelteatersceneforanpublikum.»Hverdagseksperterne«erikkeuddannedeskuespillere,ogdeterda

13�Samtale med Daniel Wetzel fra Rimini Protokoll

hellerikkelitteræredramaer,deopfører,menderimodenslagsprotokollerbaseretpåderesegneselv-oglivsfortællinger.PåforskelligemåderogiforskelligeformaterundersøgerRiminiProtokollsåledessåvelvirkelighedenssomidentitetenskonstru-erede karakter ogpeger i forbindelse hermed påde stadigmere flydende grænser–samfundetseskalerendeæstetiseringogteatraliseringtagetibetragtning–mellemvirkelighedogiscenesættelse.

callcentreogglobaliseringTilseminaret iKøbenhavnpræsenteredeDanielWetzeluddragfrabl.a.projektetCall Cutta – en»mobiltelefon-forestilling«,hvortilskuerneenkeltvisogbevæbnetmed enmobiltelefonblev guidet igennemKreuzberg iBerlin af enmedarbejderfraetcallcenteriIndien.Skøntdenindiskecallcenter-medarbejderaldrighavdeværetiBerlin,menbaseredesitkendskabtilbyenpåetelektroniskbykort,guidedehun/hanhjemmevant–udstyretmedet angelsaksisknavnogmed tillært ameri-kanskaccent– tilskuerne igennemetnetværkafgaderogstræder. Imodsætningtilnormal»call center-praksis«hemmeligholdtmedarbejderen imidlertid ikke sinnationaleidentitet,menafsløredeefternogentidsit»rigtige«navnogforholdtsigidetheletagetlangtmereintimttilpersonenidenandenendeafrøret,endcallcentretsreglerforeskriver.Somenrefleksionafnogleafdekonsekvenser,menogsåmuligheder,somglobaliseringenmedfører,fungeredeforestillingenpåéngangsomenkritiskkommentartildenvestligeverdensoutsourcingafarbejdetilandredeleafverdenogsomethåbefuldtforsøgpåvedhjælpafmoderneteknologiatskabeenflygtigfortroligstundmellemtomenneskerihverderesendeafverden.Samtidigpegededen–ioverensstemmelsemedRiminiProtokollsøvrigeprojekter–pådetmereellermindregedulgterollespil,somkontinuerligtfinderstediforholdtilsocialperformance,hvadentendennefinderstediprofessioneltellerprivatregi.Netopspørgsmåletomforholdetmellemvirkelighed,iscenesættelseogteatralitetiRiminiProtokollsarbejdeblevdetførstespørgsmålvistilledeDanielWetzeltilseminaretiKøbenhavn.

danielwetzel:Ladmigstartemedatsige,atjegtalerudfravorespraksisogikkeudfraetabstraktteoretiskperspektiv.Foroshardetaltidværetmegetmereinteressantattagefatpåogundersøgedet,vifinder»derude«–omdetsåeretelektricitetsværkelleretcallcenter–endattageudgangspunkt ietalleredeeksisterendedrama.Iforbindelsemedvoresresearchtalervialtidmedenmassemennesker,somvifårtilatfortælleomsigselvogom,hvaddelaver.Ogvitrorpådem,nårdefortællerosnoget,bortsetfraatvinetoperbevidsteom,atdernokaltiderenfiktionpåfærdeiallemenneskersmådeatpræsenteresigselvpåoverforfolk,deikkekender.Detgæl-derogsåinærerelationersomfxfamilien–manfortællermåskeikkehistorienhelt,somdener,mensådansommangernevillehave,denskullevære.Nårvitransfor-mererdenproblemstillingtilkunstneriskmateriale,skabervienoverlapningmel-

140 Solveig Gade

lemtoniveauer,somaltidlapperindoverhinanden,ogsåiganskealmindeligetea-terforestillinger.Forligegyldighvortraditionelenteaterforestillingendmåttevære,erderaltidetniveauafrealitetvedden,ogdeterdet,dergør,atduoverhovedetopsøgerdenogblivervedmedatbevareinteressenfordenundervejs.Hvadangårdetmateriale,somvisåatsigehenter»udefra«,ogsomaltsåikkeerfiktivt,erdetiforholdtildetfordetførstehellerikkemuligtatskelneobjektivtmellemsandhedogfiktion–ogdetladersigsletikkegøre,nårmanarbejdermedenkunstigram-mesætningsomteatret!Fordetandeterdetvirkeligsjovtoginteressantatarbejdebevidstmedatsammenblandedetoniveauerellerprocesser,ikkebareforos,menogsåfortilskuerne,bilderjegmigind.

solveigGade:I benytter jer næsten altid udelukkende af ikke-uddannede skuespillere, af de såkaldte hverdagseksperter, som ofte er tydeligt usikre ved den sceniske situation – det uskolede og absolut ikke psykologisk realistiske er et særpræg ved jeres forestillinger. Samtidig er der på ingen måde tale om en reality tv-situation – replikkerne er tydeligvis indøvede, ligesom situationen er omhyggeligt iscenesat. Kan du sige noget om denne dob-belthed i forhold til jeres arbejde med de sceniske aktører: Hvad er det ved amatører, der tiltrækker jer, for den »autenticitet« de umiddelbart måtte rumme ved at stå frem som »sig selv«, bliver konstant problematiseret i jeres forestillinger?

dw: I forbindelse med det første projekt, Helgaard og jeg lavede sammen medStefan(KreuzworträtselBoxenstopp,red)medvirkedefirekvinder,somallesammenvarover80årgamle,oghvorafingenhavdeprøvetatståpåscenenfør.Visyntes,detvarvirkeliginteressantogogsåmegetmorsomtatinviteredemindienramme,sompublikumvarvanttilatoplevenogetandeti.Teatertilskuereersåvanttil»somom«-situationen,atdetermegetoverraskendeforsåveldemsomfordem,derstårpåscenen,hvisdette»somom«kommerfraenandenvinkel.Nårhverdagseksperternetalertilpublikumiteatretbefinderdesigindenforensikkerteatralramme,somdesamtidigerfremmedeiforholdtil,ogdeterdétparadoks,somgiverdetheleenform.Détatdererensikkerhedforbundetmeddenteatralerammesætningerogsåmedtilatsikre,atdefolk,sommedvirkerivoresforestillingerfølersiggodttilpas.Deter ikkenormaltetkriteriumikunst, især ikke inden forperformancekunst–jeggårikkeudfra,atMarinaAbramovicføltesigsærliggodttilpasinogenafsineperformances!–mennårduarbejdermedikke-professionelle,erdetvigtigt,atdefølersigtryggevedsituationen.Sådeterderfor,viinstruerervoreseksperter;det,desiger,kommerfradem,menviskærerdettil.Viarbejdermeddemsomskuespillere,menselvfølgeligaltidmedrespektfordensærligemådeatperformepå,somdeselvmedbringer,fordeerprofessionelleskuespillere,bareindenforderesegetområde!Instruktionsmæssigtgårvimegetgrundigttilværks,forvierpåingenmådeinteres-

141Samtale med Daniel Wetzel fra Rimini Protokoll

seredeiatbringenogeniensituation,hvordeforan300menneskerfinderudaf,atdetdegørogsiger,erkedeligt.

Jenschristianled:Men måske kan hverdagseksperterne også blive lidt for sikre eller lidt for fortrolige med at stå på scenen? I starten af forløbet kan de have en charmerende autenticitet, hvor de er virkelig uprofessionelle i skuespilmæssigt henseende, mens de efter 15-20 opførelser kan blive dilettantiske og få en amatørskuespillerting over sig, hvor de åbenlyst nyder at stå på scenen. Sidste år talte jeg med din kollega Helgard Haug om dén fare, og hun fortalte, at I af og til ændrer i forestillingerne netop for at holde fremmedhe-den og det ikke-fortrolige ved situationen intakt. Hun sagde også, at I af samme grund bliver nødt til at overvære alle forestillingerne.

dw:Ja,deterenfaktorderadskillervoresarbejdsformfraennormalteaterinstruk-tørsarbejde.Hankannøjesmedbareatværedertilpremierenogderfrastolepå,atskuespillernenokskalgørederesarbejdegodtnok.Mendetengenerelproblemstil-lingiteatret:Iforholdtilalleslagsforestillingerermannødttilkonstantatfindeforskelligemåderatholdedemfriskepå.Hvorsværtdeter,kommerogsåmegetanpåhvilkeforestillingerderertaleom.IforholdtilvoresforestillingerWallensteinogDasKapitalhardetikkeværetnogetproblem,mensDeadlineogSabenationledunder,atnogleaffremstillerneblevlidtforfortroligemedsituationen.Jegtror,detharnogetatgøremeddepersonligheder,dermedvirkerogselvfølgeligogsåmeddetdrive,dernuengangeriengruppe.Ligepludseligharforestillingenbareforvandletsigtilnogetheltandet,ogsåerdet,manskalsigestop.Mankanogsåmærke,atpublikumikkebrydersigomdet,nårmannårtildetpunkt.Desynes,detdeterpinligt,atfolk,derikkeeruddannedeskuespillerestårpåscenenogtydeligvissynes,deerinteressante–hvilketdejoer!(latter).

Jcl: I jeres forestillinger inddrager I mennesker, som er mere eller mindre udgrænsede fra det øvrige samfund, I fokuserer på måden, hvorpå vi som moderne mennesker forholder os til døden, og I tager fat på den uværdige måde, som store virksomheder, fx Sabena (belgisk flyselskab, red), behandler deres ansatte på. Desuden peger I i flere af jeres fore-stillinger, fx Sabenation og Call Cutta, på nogle af konsekvenserne ved den globale kapi-talisme. Arbejder I bevidst på at integrere disse politiske aspekter, eller opstår de snarere som et naturligt resultat af jeres generelle »opsøgende arbejde«?dw: Én af de gode ting ved at arbejde sammen i en gruppe, som vi gør, er atmanikkenødvendigvisblotfølgerénintentionellinie,menatmanmåskeermerebevidstomvigtighedenafistedetatåbneforskelligefelterafuafgørlighed.DavilavedeCallCuttadiskuteredevifaktiskikkeglobaliseringsærligmeget.VivarblevetbedtomatlaveenforestillingiCalcutta,ogviblevinviteretdertilforatvikunnefindeudaf,hvadvoresindfaldsvinkeltildennesåkaldtmiserablebykunnevære.

142 Solveig Gade

Rethurtigtblevvienigeom,atviskulleskabeensituation,somogsåangikossomvesterlændinge.Ensituation,hvorIndientalertilVesten,samtidigmed,atIndienlegerVesten–callcentretmedandreord.Hvisdusynes,deterpolitisk,såtrorjeg,deternoget,derkommerfradig,mereenddeterenpolitiskproblemstilling,vibevidsthararbejdetpåatintegrere.Ogdeterheltfint!Personligtharjegselvfølgeligenholdningtilcallcentre,outsourcing,massefyringerosv,menhvisjegvilytremigpolitisk,såkanjegligesågodtgøredetietlæserbrev.Deterogsåsådanigruppen,athvisénafosdenenedagsiger,atdererenpolitiskpointeietellerandet,viervedatlave,vilenafdeandreutvivlsomtforeslådagenefter,atvidropperdensekvens.Mendethandlerogsåometik;netopfordiviarbejdermedenramme,altsåteatret,somvikenderrigtiggodt,mensomvoresfremstillereikkeersåfortroligemed,erdetmegetvigtigtatvi ikkemisbrugerdemsomsymboler i forholdtiletpolitiskudsagn,deikkeselvkanståindefor.Somgruppeharvialtsåikkeetkonkretpolitiskbudskab,vivilhaveigennem,menderharoftemedvirketfolkivoresforestillinger,somhavdederesegenpolitiskemission.

Jcl: Ja, i Wallenstein for eksempel…

dw:Ja,hervarderentidligereCDU-lokalpolitikermed,Sven-JoachimOtto,somefterathaveberettetom,hvordanhansomborgmesterkandidatkonsekventisce-nesatte sig selv for at vinde vælgernes gunst, spurgtepublikumomdevillehavestemtpåham,dahanstilledeoptilborgmestervalgetiMannheimi1999.(OttoblevefteralledenpopulistiskekunstsreglerkørtistillingsomborgmesterkandidatiMannheim,dogudenatblivevalgt,hvorefterhanblevundsagtafsineegnepar-tikollegaer,red).Denførsteby,forestillingenblevopførti,varMannheim,hvordenærhavdetagetlivetafham,oghvorhanfaktiskblevnødttilatforladebyeneftervalget.Heropstoddervirkeligetpolitiskøjeblik,dahanbadpublikumomatrækkehåndenivejret,hvisdevillehavestemtpåhamdengang,oghvisdevillestemmepåhamigen.Tilbådedetførsteogandetspørgsmålvardernæsteningen,dermar-kerede,tiltrodsfor,atdetrentfaktiskvaromkring48%afbyensindbyggere,derhavdestemtpåCDUdengang.Mendahantilsidstspurgte,omfolkhavdehaftmedlidenhedmedham,omdehavdeføltmedhamdesidstepartimer,raktenæstenallehåndenivejret.Pådenenesidevardertaleomenmegetpolitisksituationogpådenandensideensituation,derabsolutintethavdeatgøremedpolitik,menderimodmedmedfølelse.Oghvisvihavde forsøgtatunderstrege,atdethervarpolitisk,villevihaveødelagtdendobbelthedogmulighedenfor,atdusomtilskuerselvkanforholdedigpolitisktilnogetiteatret.

sG:Rene Pollesch plejede at være meget skeptisk overfor tanken om at få sine stykker udgivet. Han sagde, at de var lavet til scenen, og at de derfor ikke var egnede til at blive læst. Men han endte med at udgive dem, og jeg tror, at der var mange, der var glade for


på den måde at få lejligheden til at nærlæse hans stykker og studere hans bud på, hvor-dan man også kan gå til dramaet som genre. Kunne du forestille dig at jeres tekster blev udgivet, eller ligefrem opført af andre?

dw:Deterfaktisksket,iSlovakietenganghvordeopførteSabenation.Vihavdedetsådanlidt,»Ok,hvisImener,Ikanlavenogetinteressant,såbarekløpå«.Menvifikdetaldrigset.IforholdtilPollesch,hvisteksterervirkeliggode,synesjegikke,voresteksterkanståforsigselvsomdramaer.Deerprotokoller.Idettyskeparla-menterdetsådan,athvisdusompolitikervilholdeentale,såskriverduførstentekst,somdugivertilden,dersidderiprotokollen,sådanatdeandreiparlamentetkanse,hvadduhartænktdigatsige.Overskriftenpådisseprotokollereraltid»refe-rerertildettalteord«ibetydningen»deterdettalteord,dertæller,detteerblotenkladde.«Jegtror,vivilleblivenødttilatskrivedetsammepåvorestekster,hvisviudgavdem:»Deterdettalteord,dertæller«.

Jcl: Jeg har spørgsmål vedrørende teaterinstitutionen. Er der ikke en fare for, at I som gruppe kan ende med at blive opslugt af hele den repræsentationsmaskine, som I startede med at bekæmpe, og at jeres måde at lave teater på bliver reduceret til endnu en af denne maskines repræsentationer, en del af dens artilleri så at sige?

dw:Ja,jegvågnernoglegangeomnattenmeddetmareridt!(latter)Nej,jegmenerdetfaktisk,fordetervirkeligetdilemma.Forpådeneneside,blivermanendelafsystemet,nårmansamarbejdermedoffentligeinstitutioner,menpådenandensideerdetvedatgøredet,atmankanbrugeinstitutionernepåalternativemåder.I1960erne,70erneogogså80erneeksisteredederenmodsætningmellemdensåkaldt»friteaterscene«ogdetstatssubventioneredeteater,ogpåenellerandenmådeindi-kerededét,atmanikkemodtogoffentligstøtte,atmanautomatiskvarmerepolitisk–hvoridetsåmåttebestå–enddetstatssubventioneredeteater.Menfraomkringmidtenaf1980ernehardensåkaldt»friteaterscene«ståetfordetmestkonservativeteater,manharkunnetopdriveiTyskland.Deterikkebarekedeligt,detervirkelig,virkeligdårligt,bådehvadangårdetæstetiskeoggradenafrefleksion.Foroshardetværetvigtigtligefrastartenatgåindpådenrisiko,sommanfaktiskgodtkansige,deter,atarbejdemedinstitutionenogdenslagsrepræsenterendeteater,somdenstårfor.Forteaterinstitutionenrepræsenterersigselvoggiverosetrum,hvorfolkperformerpåensærligmåde;denudgørenslagsscene,somfolkinteragererpåudfraenellerandenformforhierarkiskorden.Ogdeterderikkenogetgalti–deterenskueplads,ogdenskalvipositionereosselvpå.Wallensteinvarfxkunmuligpga.teatermaskineriet.Iforbindelsemedvoresresearchtilforestillingenskullevisnakkemedde folk iMannhein,der sadpåmagtenogpengene,ogda teaterdirektørenhørtedet,grebhantelefonenogringedetilallebyensbankdirektørerogtopchefer.Devarallesammenmedifrimurerlogen,ogselvfølgeligvarteaterchefenenafde

144 Solveig Gade

vigtigstelogebrødre!Pådenmådefikvikontakttildem,viskulletalemed–detvarmåskenogenafdemestkedeligesamtaler,vinogensindeharhaftmedfolk,mendetvarpådenmådevifandthr.Otto,dentidligerelokalpolitiker,jegtalteomfør.Såja,dererklartenmagtrelationpåfærde,nårduarbejdermedinstitutionen,menjegtrorogsåpå,atdetermuligtatarbejdemeddenudenatsælgeud.Ogsåalligevel,måskebliverdetfaktisketproblem,hvismanforalvorvænnersigtilatværeendelafden.

sG: Siden omkring midten af 1990erne har den kollektive arbejdsform præget især kunst- , men også teaterverden. I Tyskland har grupper som selvfølgelig jer, men også Gob Squad og She She Pop markeret sig, mens det i USA er grupper som fx Big Art Group, Elevator Repair Service og Richard Maxwell and the City Players, der er skudt frem i kølvandet på The Wooster Group. Hvorfor tror du den kollektive arbejdsform appellerer til så mange i disse år, og hvorfor foretrækker du at arbejde kollektivt frem for individuelt?

dw:Degrupper,dunævner,ermegetforskelligeogharhverderesmådeatgøretin-genepå.FxerWoosterGrouptotalthierarkiskorganiseret–jegtror,destadigerlidttraumatiseredeoverathavearbejdetsammenmedRichardSchechner!DajegkomtilGiessenvarderfolksomRenéPollesch,derarbejdedemedatudviklederessprogsomdramatikere,ogeftersomdeikkehavdeadgangtilskuespillere,havdedeheletidenbrugforatkunneafprøvederesteksterpådeandrestuderende.Ogdetforegikpåentemmelighierarkiskmåde–detvarlidtsådan,athvisduvarstuderendepå1.eller2.semester,såblevduikkespurgt,omduvilleværemed,menblevbeordrettildet,sådanala»komså,duskalspillemedimitstykke,hererdintekst,ogduskalværenøgen!«.Detvarfaktisktemmeliggroft.Selvfølgeligvarderogsånogle,derarbejdedepåenandenmåde,mendervarnæstenaltidénskuespiller,derstodicentrum,ogsomhåbedepåatblivefremtidensstorestjerne.Viprøvedeatgøredetanderledes,ogpåvoresårgangvardetikkekunos,menogsåenpigegruppe,derhedSheShePop,der lavedekollektivt teater.NogleafmedlemmernederfraallieredesigmedenflokvenneriBristol,ogsammengrundlagdedeGobSquad,etandetkollektivt.Altdethersketeindenforomkringetår,ogligepludselighavdevidetallesammensådan,atdetvardenenestemådeatarbejdepå–»aldrigigendenhertåbeligedyrkelseafkunstnergeniet«!Vitogvirkeligafstandfratankenom,atteateraltidskaludgåfraetcentrumogfølgeenlinieudstukketafinstruktøren.Teaterfun-gererikkepådenmåde!Ogselvomdetkanseudsomom,detgør–fxnårdetbliverorganiseretpåenmådesomhosGrotowski–såberorteateraltidpåforenedefælleskræfter.Selvfølgeligerdersikkertnogle,dergodtkanlideatfåbeskedpå,hvaddeskalgøreogikkegøre,menforosvardetbareulideligt.

Jcl: Men når I så arbejder med hverdagseksperterne, opstår der så ikke bare et nyt


hierarki med dig og resten af gruppen, der som et trehovedet monster, der fortæller, eks-perterne, hvad de skal gøre?

dw: Jo, men det er anderledes, for de har aldrig næret ambitioner om at blivekunstnereelleratståpåscenen.Visynes,atdeterdem,derereksperterne,mendesynesomvendt,atdeteros,derereksperterne.Deharnoget,degernevilfortælle,mendevedikke,hvordandeskalgøredet.Såviprøveratanlæggearbejdsprocessensomenslagspartnerskab–viersamarbejdspartnere,menselvfølgeligerderbehovfornoglestrategier,somvikanorganiseredettesamarbejdemed.Fxmenerviikke,deterengodidé,hvisvitrestårsammenogsiger»gørdet,prøvdet,sigdet«.SåderforarbejderStefan,Helgaardogjegaltidihvertvoresprøvelokalesammenmedhvervoresgruppeafeksperterpåenmåde,hvorviermegetsådan»prøvatgåvidereaddenvej,duerigangmed,prøvatfølgedénlinie«.Undervejsmødesviløbendeogstykkerdeforskelligedelesammen,ogselvfølgeligopstårderettidspunkt,hvorvisiger,»nej,ladværemeddet,prøvdetheristedetfor«.Ogdétsynesjegbare,erærligkommunikation.

spørgsmålfrapublikum: Hvordan beslutter I, hvilke projekter I vil lave?

dw:Deterétstortrod,ogdetvariererfragangtilgang.Iforbindelsemed,atvifandtpåvoresnavn,RiminiProtokoll,opsøgtevienkonsulentiSchweizogspurtehambl.a.om,hvilkenorganisatoriskform,hanvillerådeostilatbenytteosaf,ogomhanoverhovedettroede,atdetvarmuligtatlavegodeforestillingersomgruppe.Hanmenteja,teamworkogikke-hierarkiskeformererfremtidensarbejdsformogfortalte os, hvordan han altid forsøger at overbevise bankdirektører og topledereom,atdenbedstemådeattræffebeslutningerpåofteeratslåplatellerkrone.Såerderikkenogen,derbliversåret,ellerkanskydeskyldenpåhinanden.Detrådtogvifaktisktilos.

Jcl:I slår rent faktisk plat eller krone?

dw:Ja,menhvisvifinderudaf,atdetvarenvirkeligdumbeslutning,ændrervidenselvfølgelig(latter).

StortaktilTineLøvschall-WedelogAnneMyrupMunkfortransskriptionogover-sættelseafsamtalen.

Call Cutta in a BoxafRiminiProtokollkanoplevespåCampXiapril2008.

a:Hvadskalvinu?

B:ReddePLANETEARTH.

c:Hvad?

B:Ja.

a:Nå.

c:Okay,såsigerviatjegersådanendervedenhelmasseomvejrogvind,ogsomholderfore-dragogerpisseklog,såkanduvære…

B:Hende,somgodtvedathimlenergledetudafhændernepåGud,ogPLANETEARTHernuvedatforvandlesigtilenglobalsauna.

a: Jamen så er jeg en helt fra Hollywood. Yes.BradPitt.Og jeg erhandlingensmand.Derforsidderjegligenu–erImed?–jegsidderligenuforanminproducentogsiger:»Viskallavenogetvæsentligt.Nogetderikkebareunderholder,menændrer,forandrer–nogetdergørenforskel«.

c:ProducentenbyderBradPittendrink.

a: Men Brad skubber glasset til side, ser hårdtpåproducenten,og siger: »Vi iHollywoodkantrænge ind i folks hjerter på en helt anden,og meget mere følsom måde – og det skal viudnytte…«

c:Producentensmiler.

B:Overbærende.

c:OgrækkerenstakpapirerfremmodBrad:»Jegharnetopmodtagetmanustilverdenssmukkestekærlighedshistorie–ogdenmandligehovedrolle,Brad…?«

a:Bradrejsersig.

B:Skubberstolenhårdtbagud.

a:Ogsigersåmedfaststemme:»JordeneretGoddamnkussehårfraatfaldefrahinanden.Alleveddet.Allefuckingveddet,meningen«–hanslåribordet–»ingengørnoget«.

c:Producententrækkerpåskuldrene:»Jegsynesidetmindsteduskullelæsedet«.

A:»Fatterdusletikkeatdetikkekanbliveved?«,sigerBradogfortsætter:»Serdualdrigudafvin-duet?«

B:Bradserudafvinduet.Hanserpåsmoggen,der hænger som en tung mørk dyne over LosAngeles. Han ser bilkøerne, og de pumpendeudstødningsrør.

c:HansertilTokyo,hvorfolkstårvediltauto-materneogtrækkerrenluft.

a:Hanser ind ienafKinaskulminer,hvorenlillepukkelryggetdrengvednavnCheungslæberkultiletforbrændingsanlæg,derbrændersåhef-tigtatBradnærmestkansehullerneiozonlaget.

B:BradserogsåtilBangladesh,hvorennyover-svømmelseharskylletendnuenbyvæk.Hanserenmorsiddeiettræogkæmpeforatholdesinebørnovenvande.Han ser et afbørnene falde ivandetogbliveopslugtafstrømmen.Hanhørermorensskrigdabarnetsmadresmodettræ.

a:»Vierpåvejudoverafgrunden–andyouaredoingnothing«,sigerhanlavmæltogserprodu-centenindiøjnene.

c: Producenten ser på Brad: »Prøv nu bare athøredenførstescene«.

a:Nej.

c:Menderermasserafkærlighedogklimaidenogså.

KosmiskfrygtellerdendagBradpittfikparanoia

AfChristianLollike

147Kosmiskfrygt

a:Fuckyou.

B:Fuckyou.

a:Youaredoingnothing.

c:»SåtagdogtilGoddamnBangladeshogbygenGoddamndæmning.Herewemakemovies«.

B:Deterenlorteleg.

a:Hvad?

B:DETERENLORTELEG.

a: Okay, så lad os sige, at han er professoren,hamsomvedenhelmasseomvejrogvind,ogerpisseklogogsomligenufortællerosallesammensandheden.

c: Paranoiaen er endeløs.Detplejer jeg at sigenårjegindledermineforedrag.Foredragjegfore-trækker at holde i shorts. Udendørs. Jeg nydernemlig solen.Nyderdetnyeklima.Selvfølgeligerderstoreområder,derpågrundafdetlunereklimabliverheltellerdelvisubeboelige,oghvorindbyggerneikkekandyrkenogetsomhelst.DetgældernavnligdeleafAfrika,ogogsåmangeste-deriSydeuropa.Mendererogsåområder,somindtilforfåårsidenvarubeboeligeoguopdyrkedepågrundafkuldeogfrost.Mangeafdeområderblivernu–takketværedenglobaleklimaforbed-ring–frodigeogegnedetilbeboelse.

B:Sådenneaftensgladebudskaber:

a:Thereisnoproblem.

c: Isen vil smelte. Det vil den da. Især påGrønland,Nordcanada,ogmåskeogsåAntarktis,menoverdethele…(ryster på hovedet).Alligevelkanviikkeblivefrifordetteoversvømmelsesvrøvl–påtrodsafatscenarierneerganskeurealistiske.

a:Isensmelter,ikke?

c:Isensmelter,menmegetmegetlangsomt–ogdeterderfornogetpjankmeddenkatastrofe.

B:Okay,såladoslegeKina.

c:Detduglemmer,er,atopvarmningøgerfor-

dampning.Dvs.atderermerefugtighediatmo-sfæren,

B:LadosnulegeKina.

c:Dvs. atder ermere fugtighed i atmosfæren,hvilket igenbetyder,atdetfaktisksnermerepåAntarktisendfør,ogatAntarktisderforøger sinismasse. Så en global vandstigning på over enmeter–vrøvl.

B:Jegkanikkehuskehvadhunhedder,menhunboriafdedernyesatellitbyerudenforBeijing.Hun arbejder for et firma som fremstiller opla-dere til mobiltelefoner. Hun har arbejdet derlænge.Hunsagde,athunengangvarenafdederpiger,der stårpå fabrikken14-16 timerdagligt–7dageomugen,menathunvarheldig,megetheldig,fordideopdagedeathunvarbrugbarforadministrationen.Nuarbejderhunmedatholdestyrpåpigernesindtjening,effektivitet,lønogsåvidere.

c:Hendekenderjegogså.Hunvaritvogimenshun fortalte om sit liv håbede jeghele tiden atkameraetvilledrejelidtned,såjegkunnesehen-desbryster.

B:Hendes forældreerbønder.Debor i en lillelandsby over 900 km fra Beijing. For ikke retmangeårsidengikdebagvedenplov,havdeénkoogtrehøns.NusidderdeforanenfladskærmogserfilmfraUSA.

a:SåserdejoafogtilBrad.

c: Selvfølgelig skammer jeg mig, men de kanaltsåværesåskidesexedesådannogleasiater,oghendehersåaltsåudtilathavenoglesmåfastenogle,ja,hunvarenrigtiglillelækkerpakke,ogdetbetødjoikke,atjegikkesagtenskunnelevemigindihendesdilemma.

B:Noglegangesidderhunheltstillemedhæn-dernesådan,ogtænkerpåforældrenessvigtendelandbrug, den galoperende udvikling, og som-rene,derbliverlængereoglængere,demangefor-urenende virksomheder, politikernes konstantekværnen–ogsåbliverhunbekymretogbange.

a: Men brokke sig, råbe stop, gøre oprør, kandernaturligvisikkeblivetaleom(oghvemskulle

148 ChristianLollike

også kunne forlange det) for som chefen fleregangeharunderstreget:

B:Derermange,dergernevilhaveditjob.

a:Hunserdagligtfolk,derleverpågaden,somdørpågaden,sombliverædtafhunde.

B:Afog til takkerhuneneller andenGud forsitheld.

c:Alligevelkanhunikkeladeværemedatsmile,forhunerogsågladforatværenåetsålangtogstoltafatsendepengehjemosv.,oghunvedjo,atdeprøveratfindeen løsningpå svineriet frafabrikken.

a:Jegerikkeheltsikkerpåatjegforstodpointenmeddenfilm.

c:Detvarikkeenfilm,Brad.

Break.

a:Måjegikkehavelovtilatinviterejerallesam-menmedtilgardenparty?DeterAngelinaogmigderstårforarrangementet,ogdetforgårja,en80kmvækfraræsetiHollywood.

B, C og A leger forskellige figurer til garden party.

Jegvilikkelæggeskjulpåatdenglobaleopvarm-ningogsåharenpositivindflydelsepålandskabet.Ikkebarefordiejendomsværdienersteget–denslags er jeg ligegladmed–men jegkan jo ikkeundgåatglædemigover,atdenøgedevandstandhargjortafstandentilstrandenkortere.

Dinegardenpartys,Angelina,har altidværetdebedste, ogdet er ikke kunpå grund af service-ringen,nej,menfordidesætterdagsordenenforheleHollywood.Hvaderderidepindemadder?

Bradmenervisnartfårhimlenihovedet,ogder-for erhan i gangmed ennyfilmomklimaka-tastrofen,mendemanglerinvestorertilfortsæt-telsen.

Erdetderforvierinviteret?

Deønskede vækst iAsien. Jeg gavdemvækst iAsien.DeønskedevækstiSydkoreaogThailand.JeggavdemvækstiSydkoreaogThailand.

Jeg er vegetar. Og det er jeg blevet, efter at jegerfarende, hvor mange bøvser og prutter køeroggriselukkerud.Determange.Rigtigmange.Detkangodt være, atdet lydermorsomt,mensomdusikkertved,bøvserfxkøerderesmadopmindstfiregangedagligt.Dengasdeslipperuderkraftigtmedtilatnedbrydeozonlaget.

Dererenflueidindrink.

Detdenfilmmanglererenantagonist.Enfjende.Enskurk.Vejreterendårligskurk,Brad.

Jeg så et dokumentarprogram om en mand fraBangladesh,derarbejdemed…skat,hvadvardethamderfraBangladesharbejdedemed?

Containerskibe. Han pillede containerskibe frahinanden.

Han slæbte containervragdele – i 40 gradersvarme.Ogdetgørhannokstadig.

Ogforhvertårdergår,bliverdetvarmereogvar-mere.Oghanvedgodthvorfor.

Globalopvarmning.

Detervirkeligdetstorehit iøjeblikket–spørgbareBrad.

Det erdet jeg altidhar sagt:Nårviproducererfilmud fraprofit,bliverprofittenmindre,mennår vi producerer ud fra idealisme, så får voresfilmdennødvendigeautenticitet.

Netop.Holdfastiidealismen.Harpengeneførsttagetmagten, ja, såvokserdet indrehulrumogder er ikke meget at stoppe i det. En lystyachtkanikkegøredet,menIskalnualligevelseminranchpålandet.

Manbliverfaktisklykkeligereaffrugtoggrønsa-ger.Detervidenskabeligtbevistatkødædereermereaggressiveogkrigeriskeendvegetarer–ogerdet ikkedetkrigeriske imennesketsnatur viskal til livs,hvisdet storeverdensomspændendekærlighedsprojektskallykkes?

Filmenudspillersigienikkesåfjernfremtid.

SpillerAngelinamed?

149Kosmiskfrygt

Vi kan vel godt blive enige om at den globalebefolkningstilvækstereksploderet.Dvs.atantal-letafmunde,derskalmætteserstegetmarkant.Vi har derfor en historisk høj vækst i produk-tionen af køer og grise. Og de prutter. Dvs. atdetårligeudslipafnedbrydendemetangassererkolossalt–ogdeterjoikkesåmorsomt,vel?

Nej,takjegdrikkerikkechampagne.

Deønskede vækst iAsien. Jeg gavdemvækst iAsien.DeønskedevækstiSydkoreaogThailand.JeggavdemvækstiSydkoreaogThailand.OgnustårdesåderogsurmuleroggivermigskyldforCO2,globalopvarmning,drivhuseffekten,syre-regn,smogoghvadvedjeg.

Deter jo ikke»blot«hele samfundsklasser, somholdesnedeifattigdom,nej,deterhelekontinen-ter, somer så forarmede,udbyttede, forgældedeogressource-udsugede,atdeingenreellechancerharforatkommemedpåvækst-vognen.Debli-verbare trykket længereog længerened i voresdumpedeindustriaffald.

BådeBradogAngelinahar satderes formuepåspilfordenfilm.HvisdetlykkeskandenreddeHollywood.

Hvisdenfilmlykkeskandenreddeverden.

Trorduvirkelig?

Nej.

Deterdaklart,atogsåjegønsker,atjegvarenstormægtigkvindemedetoceanafenbarm.Atjegvaristandtilatrejsemig,klemmeomminebrystvorteroggiveverdenliv,men…

Skål,Brad.

Break.

B:Hvorforkanviikkeværealvorlige?

c:Hvad?


a:Fordiviliderafdenfrygtedeironisyge,dererfarligogvirkelighedsfornægtende,ogderforervi

ikke i stand til andet end at fjumse rundtmedrealiteterne.

c:Fordivivedatsandhedenikkefindes.Fordialtkansesfra117vinkler.

a:Fordivi er fanget i selvrefleksivitetensmega-metahelvede–andthereisnoescape.

c: Derfor er vi ramt af handlingslammelse ogtalebesvær.

B:»mankunnejosige–ogjegvedgodt,atdetmåske i virkeligheden ikke passer – at klima –ellerja,klimaogklima,jegmenerjonoksnareremåden,hvorpåvivælger–ellermegetoftevælger,eller nogen i hvert fald engang imellem vælger–atitalesættePLANETEARTHsklimapå...

a:...ogja,detvedjeggodt,atduvedogsikkertikkeerenigi,ellerihvertfaldikkekunenigi,forjegved,atduved,atdetlangtfraerdenenestesandhed.

c:MANFÅRALDRIGSAGTNOGET–OGDETGØRMIGSINDSSYG.FORJEGHARFAKTISKTEMMELIGMEGETATSIGE.

B:Hvad?

c:»mankunnejosige–ogjegvedgodt,atdetmåske i virkeligheden ikke passer – at klima –ellerja,klimaogklima,jegmenerjonoksnareremåden,hvorpåvivælger–ellermegetoftevælger,eller nogen i hvert fald engang imellem vælger–atitalesættePLANETEARTHsklimapå...

a:Hvisduvil,kanvidalegeatvitoelskerhin-anden…

c: Okay, så lad os sige, at du er sådan en, derermegetbekymretogbangefordidenmandduelsker,deterhamdér,oghanerskvattetnedietmentalt hul og har meget svært ved at kommeop.

B: Det er BRAD PÅ HJEMMEFRONTENDETHER.

a:Oghvemerduså?

c:Jegerbareham,derstårligeherogrygerenLuckyStrike.ACTION.


De begynder legen.

B:Dervelingen,ellerihvertfaldikkeretmange,detkanderikkevære.

c:Mankunne jo sige–og jegvedgodt atdetmåske i virkeligheden ikke passer – at klima –ellerja,klimaogklima.DULYDERSOMMIG.FORFRA.ACTION.

B:Vipinerogplagerjorden.Ressourcerneerikkeuudtømmelige.Ozonlaget er ved at bryde sam-men.Verdeneroverbefolket.Isensmelterfaktisk.Dererikkeeneneste,derikkeveddet.

a:Oghvaderdetsåduhartænktdig?Atjegskalmeldemigindienor-ga-ni-sa-tionogsiddesam-menmedenfolkslaskedestriktrøjer,dermener,athvisbareviskruerlidtnedforvarmen,køberøkologisk, deler pamfletter ud og taler venligtmedhinandenomatvendebølgenså...Ellerskaljegsluttemigtildemereradikale,oghængepåsidenafetcontainerskib,ogblafremedetban-ner?Ellerskaljegkidnappevejrpigen,hendederaltidsergladud(nårhunfortælleratdetbliveren dejlig dag), skal jeg kidnappe hende som etledienaktionkaldetGRØNTERRORogsomhandleromatbevidstgørebefolkningenomdetdeiforvejenved?

B: Du er usikker og bange. Bange for at væredum,tilgrinoguhh,nej,engageret.

a:JegkanogsåmeldemigindietafdeGRØNNEPARTIERogslåsmed»kammeraterne«omrettentilatsigedetsomdeter:VIDØR,ogdeterderigesskyldforvisvinermest,forvihardestørstehuse,køberflestflybilletterogharaktiemajorite-tenideforkerteselskaber–ogdeterdesammeselskaber,somsiger,atdegernevilgøredethelegrønnere, meget gerne, bare ikke for egen reg-ning,ogdetkanmanjogodtforstå,ogdetkanregeringen jo også, i hvert fald når den erfarer,hvorarbejdspladserne,rykkerhenhvisdeikke…OGSÅVIDERE.

B:Ogalthvadjeghar lysttileratkrybelangt,langtindidinedrømme,heltindidensjæl,duikketrorduhar,ogjegvilbareværederindeoggentagedesammeordigenogigen.

a:Såkan jegsiddeder idenpolitiske lokalfor-eningogudlæggeverdenpåentaktiskogvelbe-gavet måde, så jeg ikke støder vælgerne, ja, forjegskalstyremittemperamentogundgåatvise,hvorinderligtjeghaderdetmenneske,dersidderpå den anden side af bordet og lyver mig op iansigtet,imenshanstatistiskviser,athanharret:Køb og salg af CO2 kvoter fungerer faktisk.

B:Ognårduholderhårdtommig,erjegvedattude,ogjegveddeterdig,dererkedafdet,menjeg tuder,og jeg ved ikke,omdet er fordiminfareralkoholiker,elleromjegbare liderafver-densmestselvudslettendeFlorence-Nightingale-kompleks,mendetogså ligemeget, fordeter idesekunder,hvorduholderhårdest,deteridesekunder,atjegvedatjegertil.

a:Ogsåholderduommigmeddineøkologiskhænder,forduhandlerskamderigtigesteder,ja,denslagsgårdumegetopi,ogduhariparentesbemærketogsårådtildet.

B:Jegelskerdig.Ogsånårduerselvoptaget,ogslæberdinsarkasmeefterdigsometkors.

a:Jegvedgodt,atduerpissetrætafmig,ogdetforstårjeggodt;jegerogsåpissetrætafmigselv,menjegsidderfastiminkynisme,imitsortsynogminselvforagt,ogkanpåingenmådese,hvor-danjegskalreddemigilandpådenø,dukalderhåb.Fordererlangtover,ogjegerlangtude,ogharforlængstglemt,hvordanmansvømmer,ogjegsigertakforredningsvesten,ogjegvedgodtatderermennesker,derhardetværreendmig,oghvisduharlysttilsmidemigudnu,såforstårjegdetgodt,forjegdrænerdig,gørjegikke?

B:Jegbliverliderligafdinhåbløshedogditnær-vær, der er så truende og påtrængende, at detfyldermigudmedensmertendelængselefterathavedinpikiminkrop.

Break.

c:NuharjegrøgetminLuckyStrike©,ogsetjerværeenormtbekymrede,mennusynesjeg,Iskulle foldeørerneudog lytte lidt til ham,dervedenhelmasseomvejrogvind,ogsomholderforedragogerpisseklog.

151Kosmiskfrygt

a:Okay.

c:Nårvitrækkervejret,ervimedtilatomsætteilttilCO2.Detskerheltautomatisknårviånderud.CO2ersamtidigdenvæsentligstedrivhusgas.Hvisgassenudledesiforstoremængderiatmo-sfærenhardetindflydelsepådenglobaleklima-balance. At CO2-koncentrationen gennem desidste mange år er øget, er der ingen tvivl om,ogat stigningen ikkekunkan forklares somennaturlig variation, er der heller ikke tvivl om.Altså,endelermenneskeskabt.

B: MENNESKESKABT. Som om nogle tilfæl-digemenneskerpåettilfældigtstedpåPLANETEARTHtilfældigvis–hovsa–komtilat»men-neskeskabe«enlidtforstorCO2udledning.

c:Nej,okay,deternoglebestemtemennesker,der på nogle bestemte områder af PLANETEARTHharmenneskeskabtlidtforstoremæng-derCO2,menpointener,atklodenstemperaturtidligereharbevægetsigopogned.Omkringår1000vardetmegetvarmere,ogGrønlandhavdefor eksempel dengang et frodigere klima, hvil-ketgjorde,atmannetopkaldtedetGrønland.I1600-tallettroedemanså,atvistodoverforennyistid.Hvisduhverdaggårogtrorpåenover-svømmelse,såkandusefremtilentristtilværelsemangeårfrem.

B:Såaftenensgladebudskaber:

a:Thereisnoproblem.

c:SolenbrænderosopalligevelOGDETHARVIALTIDVIDST.

a: Så en solcrememed fakta85erdetklogt athavevedhåndendekommendeår…?

B: Hvorfor vågner jeg så hver morgen med enkvalmende fornemmelse af, at vi for længstharigangsatennedbrydningsproces,dergørafstan-dentildenyderstedagkortereogkortere?

c:Detmådutalemeddinterapeutom.

C peger på A, der straks begynder at lege terapeut.

a:Kandukommedenfornemmelseensmuleennærmere?

B:Nej.

a:Erdetsådannogetmedatduføleratverdenikkevilvideafdig?Sådannogetmedatduople-veratalleomkringdigbareerstemmer,dertalerogtaler,menikkeharnogenreelrelation,nogettilhørsforhold?Atduløberefterenfortælling,enhistorie, enverden,enmoder jord,ellerbareetsted,dukanføleentilknytningtil,fordiduiver-densomdenernu,følerdigheltigennemensom,forladt,ja,somomdusletikkehøretilher,somomduikkekangenkendeandremenneskersomendel afdig, somomde lever et liv,uendeligtlangt fra din forståelse af hvordan verden kanvære,hvordanvikan levemedhinanden,hvor-danvi kanbehandle voresomgivelser. Somomdererenvidenellervisdom,viharadskiltosfra,ognufølerdu,atviburdekæmpeostilbage,menverdenvilfrem,længerevæk,ogdesmåoaserforenandenforståelse,derer,blivermindreogmin-dre,dufølerdetørrerudsomvandhulleriAfrika,ogdemennesker,duengangdrakvandvedsidenaf,deervæk,ellerharforandretsig,erblevettilmonstre,dersiger,destadigkanhuskedetdetro-edepå,denverdendehåbedepå,mendukanseidereshandlinger,ialthvaddefortagersig,kanduse,atdeharglemtdet,somduhverdagerbangeforatglemme,erdetsådanduhardet?

B:Nej.

a:Nå.

B:DetermåskesådanBradhardet?

c:Bradliderafkosmiskfrygt.

B:Bradfårangstvedmødetmeddetumådeligtstoreogumådeligtmagtfulde:

a:Stjernehimlen,demægtigebjerge,tyfonerne,oversvømmelserne,tørken.

c:Solen,derbrænderogbrænder,ogerca.109gange større end jorden, 15,7 millioner gra-der varm i centrum–ogpå et eller andet tids-punkt…

B:Bradkanikkeklare,atuniversetshensigtererukendte,atuniversetsnæsteskridteruforudsige-ligt.Bradfølersigsålille.Hanmærkersårbarhe-


denoguvishedenveddenanonymeogtavsekraftkaldetnaturen.

c:Naturensomikketaler,somingentingkræver,somikkegiveranvisningerpå,hvordanmanskalbæresigad,somoverhovedetikkebekymrersigover,hvaddeskræmteogsårbaremenneskergørellerafholdersigfraatgøre.

a: Brad kan ikke huske, hvor gammel han er.Bradmener,detmåvære30,menhanveddetikke. Han er slank, har senede muskler. Hanshændererhærdedeogfuldeafhårdhud.Overaltpå kroppen er der småog store ar fra arbejdet.Fra venstre side af panden og ned over venstrekindløberetarfradenganghanblevstrejfetafenfaldendejernplade.Hanharsmerteriryggenognedeframaven.

c: Brad ser ind i kameraet og skærer en gri-masse.

B: Brad skiller udrangerede containerskibe ogolietankeread.Arbejdetbegynderkl.4ommor-genen.Sålængedeterlavvandetnok,gårdeudmod skibsvragene og går i gang. Nogen skærerjernfri,andrebærer.Bradbærer.Nårdenårudtilvragene,erdeførstepladerogandrejerndelealle-redeskåretud.Deskalhelstskæres,såderhøjstskal20mandtilatbæredemindpåland,mendeertitfortunge.Allearbejderpåakkord,ogskæ-rernevilhelstskæresåmangetonudpr.dagsommuligt.Deslæberaltingindpåland.Jernplader,lamper i 100-vis i storenet, borde, stole, sengeetc.Midtpådagenspiserdedahlogris.Arbejdetfortsættertilkl.22.

a:Bradhartrebørn.Deleverafhanslønogdepenge,hanskonetjenervedsorteringafdeskibs-dele,derslæbesind.Hansældstesøner13årogarbejdersammenmedsinfar.DetpinerBradatsesinsøngåsammevej.

B: Før var Brad bonde. Han og hans familieboede langt fra kysten og dyrkede ris. Men fortreårsidenvarmonsunensåvoldsom,ataltblevskylletvæk.Demistedetobørn.I14ugerboedede i et af regeringens shelters.Sidenkomde til»skrællestedet«, sommankalderde steder,hvorskibenesejlesind.

c:Bradsoverdårligtomnatten.Hantænkerpåsinsøn.Omhannogensindefårmulighedforattageindilandetigenogkøbeetstykkejord.

a: På vej ud til vragene ser Brad altid op modhimlentænkerpådengang,detregnedesåvold-somt.

Break.

c: Klima er det nye ord for Gud.Miljøorganisationerneervortidskirker.Herkandukøbeafladoggodsamvittighed.Herkanduskrottedinsupersvinendeland-rover,ditgamlekøleskabogsigeja,tak,jegtrorogsåpåsolenergi.Herkanduhenterådogvejledningvedr.dagligøkologiskopførsel.

B: MacDonalds har skiftet det røde plastik udmedgrønttræ.Ogjegvedgodthvorfor:Nuskaldersælgesreligiøseburgere.

c: Øko-bevægelserne taler om det kommende»drivhushelvede«, hvor menneskeheden skalstraffes med stegning for sin lemfældige indgri-beniGudsperfekte,konstanteogstabileskaber-værk.Tegnenekansesoveraltogafalle:hverenblomstogplante,somobserveres lidt fortidligtpååret,hverenekstravarmsommerdag,hverensne-ogfrostfrivinterdag,hverenesteoversvøm-melseertegnpådet,derskalkomme:denstorestraf–ØKOKALYPSEN.

a:Strafmigforminnyefladskærm.StrafforminflyrejsetilGrækenland,strafmigforatkørebil,strafmigforatønskemigenny.Strafmigfordijegbliverfedereogfedere.Strafmigforatkendeproblemet.Strafmigforatkendeløsningen.Strafmigforikkeathandle.

B:Bradwantstojointhatreligion.Andhewantsto join it now! For Brad savner en mission, enhellig gerning.Bradkan ikke levemedmagtes-løshedenoverfornaturkatastrofer.Bradkanikkelevemed,atviintetkangøre.Bradønskerattageansvar.Bradnyderideenomdetnyeglobalefæl-lesskab.Bradharventetpådether.Pådetopråb,derkansamleallenationer,allemenneskeromenfællessag.PLANETEARTH–hereIcome.Bradnydertankenom,atkatastrofenfårostilatindsenødvendighedenafhinanden.

153Kosmiskfrygt

a: Jeg forsager CO2, spildevandsudledning,metan,drivhuseffekter og al deresnedbrydendevæsen.JegtrorpåKyoto,Rioogenverdenfuldafvindmøller.

B:Solceller,elbiler,økologiskmælkogbæredyg-tigkaffe.

c: Og vejrudsigten søndag den 20. decembertotusindeogX.Derkommernogleeller endelgræshoppesværme fra sydøst, mens det bliverskyetogmørktidesydligeegne.Senerepåefter-middagen kommer der torden og hagl og frøerfra himlen. Dagtemperaturer mellem 47 og 56grader let til jævn vind fra nord og nordvest. Iaftenoginatstigervandstandenoginogleegnekanmanforventeatvandetivandhanenblivertilblod.Nattemperaturermellem40og50grader,oglettilfriskguddommeligvredefranordøst.

Break.

B:Jegerbange.

a:Jegerparanoid.

c:Jegerogsåparanoid.

a:Bradspillerrollensomdenparanoide,derved,dekommer.

B: Og det gør de også. Du har allerede set detforditindreblik.Dennehærafsorte,derligenuer på vej over kontinentet er ingenoverraskelsefordig.

a:Deerfleretusinde.Flerehundredetusinde.Ogdegåroggårogforhverbydenår,slutterfleresigtil.Ogdeoverfalderforretninger,restauranterogboder,fordeersultneogbangeogvilde,ogduvedhvaddevil.

c:Indifremtiden.

B: De går fra døde dyr. Fra tørke. Fra bundløsgæld.Frahungersnød,malariaogAIDS.Degåroggår,kommernærmereognærmere.

a:Ogegentlighardetundretdig,atdeikkeerkommetnogetfør.Atdeikkeforlængesidenharbrudtmedtilværelseniørknen,undersolen,hvor

deres afgrøder ikkekan få liv.Lige sidendefikfjernsynogoplysningogindsigthardevidstdet.

B:Deersnydt.

a:Forrådtafskæbnen.

c:ForrådtafGud.

B:Afdigogmig.

a:Ogduforstårdem,forduvillealdrigaccep-tereetsådantliv,ensådanudsigtsløsfremtid,ensådandød.

B:Ogomnattenbliverduvækketafderesfarve-løse,tørrestemmer,derhvisker:

c:Vivilindifremtiden.

B:Indidinstue.

a:Dehviskeroghvisker:

B:Jegefterlodmitbarniørkenen.

c:Jegefterlodetskrigiørknen.

a: Deres håb er et tv-billede, et close-up af enlilletørbarnehånd,derinatprikkerdigpåskul-deren.

B:Dereshåberdindød,ogdinkærlighedsgen-opstandelse.

a:Ogdusætterdigforskrækketopisengen.

B:Ogduvedikkeomdudrømmereller...

a:…forduserenlillefloksortesiddevedfoden-denafdinseng.

c:Ogduløfteretafsmåsultendesortebørnop.

B:Dustrygerhendeoverdetkrusedehår,byderhendeetglasmælk.Duserpåheleflokkenimensdusiger:

c: Tror I stadig at alle planetens beboere kanopnå rimelige livsbetingelser?Tror I det? Kan Isletikkese,atdennedrømshåbløsenaivitetafslø-resgradvis,efterhåndensomvirkelighedensbru-talitetsættersigigennem?


a:Ogdeserunderligtoppådigogforstårikkehvaddusiger,mendufortsætterforduerbådeKlimakussen,Bradogprofessorensomvedenhelmasseomvejrogvind,ogerpisseklog,ogsomligenufortællerdemallesammensandheden:

c:Derersimpelthenikkeoxygennokiplanetensøkosystemtil,atviallekanåndeidetomfangdeternødvendigtforatrealiseredrømmenom»dengrønneplanetbefolketaf15-20milliardergladeeksemplarerafhomosapiens«.Deterderforkungodtforartenssamledeoverlevelsesmuligheder,atderermangeafjer,derdør.

a:Desortebegynderatrøreuroligtpåsig,ogdusynesenafdemlignerSamuelL.Jackson,ogdufårlysttilathilseogsige:»Hey,Sam,rememberwhenwemetatLettermans?«,mendufortsætteristedetkøligt:

c:Menvierformange,ogvikommernaturligvistil at slås om pladsen, om luften, om de stadigfærre beboelige dele af planeten. Spørgsmåleterslet ikke»hvordankanvi tillade,atmillionerafjerdørafsultogsygdomme,viletkunneha’behandlet?«.

B:Oghamder ligner,nej,måske er SamuelL.Jackson rejser og trækker en stor kniv, men duerBradogduerparanoidogkenderrealiteterneog har altid dit våben under puden – og meddetholderdudenskræmteflokiskak,imensdusiger:

c:Spørgsmåleter:hvaderværst:atladejerdønusådanlidtefterlidt,henadvejenellerathjælpejertilatvokseendnumerenu,forsåblotsenereatblive tvunget til at slagte jer, fxvedatatom-bombehelejeresudtørrendekontinent?

a: Og den lille pige begynder at græde og detskærer i dit hjerte, og din egen afmægtighedovermanerdigogdubeslutterdigforatgøreenundtagelse.

B: Hende, netop hende, vil du holde håndenover.

a:OgsåledesadoptererBradetlillesødtstykkesmilendesortsamvittighed.

Break.

a:Jegerbange.

B:Jegerparanoid.

c:Jegerogsåparanoid.

a:Jegvedikkehvemjeger.

c:Jegvedikkehvorforjegertil

a:Bradbegynderatrysteoverhelekroppen.

B:Bradfalderpåknæ.

a:Bradbrydersammen.

c:Bradserfluerkommeudafsinmund.

B:Bradlyttertiltusindestemmer.

a:Bradvedikkelængerehvilkenstemmedererhans.

B:Terapeutenseralvorligtopogsiger:

c:»Menhvisdunuserindad–hvadserduså?«

a:Bradsersigselvirollensompolitikeren,derholdertaletiljordensbefolkning:

B:Derkommerentidhvorviallebliverlykkelige.Hvorvibliver i standtil rensedet indresystemoghengiveostildenfællesenergi…menendnuerdermangebjergtoppesomskalpasseres.Menklimaforandringerne–ogdenglobalebekymring–erdetydreudtryk forden indre forandrings-proces,derkunligeerbegyndt.Mange,flerehun-dredetusindevilbukkeunder,dø,detvilkræveofre,udentvivl,menpåettidspunktvilvivågne,ogindseatvierendelafenstørresammenhæng.Spørgsmåleterhvorlængevivilfortsættemedatbedrageosselvoghinanden.Spørgsmåleteromviskalventetildeterforsent.

c:Bradklapperafsigselv.

B:Bradklapperafsigselv,påthementalhospital,hvorhanengangspillederollensomsindssygheltperfekt.Nugårhanrundtogfortællerdeandrepatientersandheden.

a:Sandhedenerat styrkenvedogskæbnenforden menneskelige race ikke ligger i bevarelsen

155Kosmiskfrygt

afplanetensøkosystem,menidetsødelæggelse,imens vi gør det vi er bedst til, nemlig at pro-ducereting.Produceresuperfedecoolting,somvirkerogvilfortsættemedatvirkelængeefterenstoreoversvømmelseoglængeeftervialleersul-tetihjel.

B:DeandrepatienterharhørtBradfortællesand-hedenmangegange.Detænderforfjernsynet.

a:Vielskerattro,atvikanreddeverdenisidsteminut–ligesomSupermanaltidgør–menselv-følgeligkanviikkedet.Ingenafoskanjostandsemed at æde, frådse, forbruge, købe, producere.Jo,selvfølgeligskalvireddeverden,jegskalbareligehavedennyeversionafMc-Sony-Panasonic-Nokia-Ericsson mp3-mobil-brød-bager-lomme-kniv-kamera-pc-ting. Men så snart jeg har den– og den næste version – så måske. Forstår dudet?Deteros.Deterdetvigør,ogdeter ikkedeprimerende.Deterikkenogensyndheller.Deterrørende.

c:Bradbegynderatgræde,mendeandrepatien-terserhamikke.

B:Nej,fordeserfjernsyn.Deseretfuld-knald-påretssagsdramaomadvokatenWilliamGinn.

a:SpilletafBrad.

B:Hanstårividneskrankeniretssalenogimensallepatienterserpåfortællerhan:

c:MendeterjomigsigerBrad.Deterjomig.Iknowallthelines:

a:MitarbejdeforTexacobestodiattagesigafdejuridiske spørgsmål i forbindelsemed selskabetsovertagelseafandreselskaber.

c:MitarbejdevaratsørgeforatTexacoaldrigvarforpligtet overfor med medarbejderne i det sel-skabviovertog.SamtatsørgeforatTexacovaristandtilatsælgedeaffald-ogforureningsmæssigtbelastededeleaffirmaettilandrefirmaer–forsåatkøbedemtilbage,nåraffaldetogforureningenvarskaffetafvejen.

B:Texacokunnealdrigsagsøgesafsinemedarbej-dere–deterdenkontraktdeindgik.Mitarbejde

drejedesigkortsagtaltidomatreddeselskabetudafanklagerforforurening.

a:PatienterneklapperoghujerogBraderover-bevistomatdeterhanspræstation,oghanblivergrebetogstillersignuvedsidenaffjernsynet,vedsiden af sig selv, og begynder nu at sige replik-kerneikormedsigselv:

B:Viudvinderolie,ogviskabervækst,sombety-derarbejdspladser,sombetyderliv.Ogvigørdetafdensimpleårsag,atvikan.Det,derermuligt,bliveraltidgjort,ogspørgsmåleterkun,omduerenafdem,dergørdet,elleromduhellerevilståudenforogsultentogbittertkritisereos,dergør,fordivikan.Hvis ikke jeg gjordedet,hvis ikkevigjordedet,villenogenandreidiotergøredet.Mendevillegøredetdårligereogværre.Vigørdet,fordivikan,ogfordivierdebedstetildet.

a:Brad læner sig fremog seralvorligt fremforsig.Entåresamlersig iøjenkrogen.Hanserpåpatienterneogpersonalet.

c:DajegiforåretvariNigeriablevjegigenheltslåetomkuldaf,hvorhurtigtdetvargået,hvadvores industrihavde skabt.Påmindre end ti årerhelebyervoksetfrem,levestandardenerstegetmarkant,derermindsttigangesåmangekøretø-jerogfolkergladere.Viharskabtdenvækstheleverdenharbedtom.

B:Bradfalderforover.Hansersigselvfaldeudaf skærmen, ja, falde igennem sig selv, og ram-mergulvetmedetbrag.Imenshørerhanklappenoghujenfrapatienterne,nævningeneiretssalen,kameraholdetogdeandreskuespillere.

c:Hanvilløftearmenehøjtoverhovedet,menopdagerathanerspændtfast.

B:Bradsidderigenforanterapeuten.

a:Minhjerneerfyldtpsykoklimatiskaffald.

B:Dinhjerneerfyldtmedpsykoklimatiskaffald–ogduvedikkehvorduskaldumpedet?

a:Findesderenmiljøstationforpsykoklimatiskaffald?

Break.


c: Det er søndag. Solen skinner. Folk er pågaden. Legepladsen er fuld af børn. En kvindesælgergrøntsager fraen lillebod.Enmandstårmedtretomaterihåndenophidsetoverdetbeløbkvinden forlanger. Pludselig flækker himlen ogenmassivregnbegynder.Folksøgerly,menikkeallenårilæ.Sletikkebørnene,sombegynderatknækkesammeniskrig–vanvittigeskrig–fordiregndråberneersyre,dertrækkerætsendesporihuden.Flereafbørnenekanikkese.Deresøjneervæk.Ætset.Ogdeskriger.Jegkanlovejerdeskriger,ogdemderforsøgeratløbederhen,bli-verfangetismerteogangst,nårdråberslårnedihovedbundenogflerefalderomnu.Folkriverogflårihinandenforatfåly.Pålegepladsenkry-berbørnrundtidetmudredesyre.Endrengstårendnuoprejst.Forstenetserhan,hvordanhudenlangsomtvaskesvækaf regnen.Kødogknoglerkommertilsyne.Såkanangstenikkemereholdehamfast.Hangiverethøjtskrigfrasig,ogfaldersåtiljorden.

B:Bradvedikkelængerehvorhaner,hvemeroghvorforhaner,menhankanse,athanerblevetgammel,oghankanse,atenlillesortpigesidderpåhansskød,oghankanhøre,athunkaldersighans barnebarn. Hun skruer ned for fjernsynetogstillergamleBradetmegetsimpeltspørgsmål:VidsteIikke,hvaddervarvedatsketmedklodendengangdaduvarung?

c:OggamlefarfarBradsvarer:

a: Jo, jo,vividstevel iogforsignokgodtallesammen, at det ikke kunne blive ved. Der varda tegn på, at det var ved at gå galt. Somreneblevvarmereogvarmere,flereogfleredyrearteruddøde,defattigebegyndteatrørepåsig,mendetvarogsåfedt.Isku’ha’væretder.Detvarudover afgrunden på den absolutte luksusklasse,medGuccibrillerneoppeiAngelinashår.JegharaltidelsketPamGrier.MenhendekenderInokikke.Guccivarra.Hvorforsigerjegegentligdet?Detvedjeghellerikke–minepillertak.

B:MengjordeIsletikkemodstand?

a: Jo, jo, jo, du kan tro vi snakkede om det.Meget.Ogpolitikernetalteogsåmegetomdet,fordivitalteomdet,ogfarfarvarmedtilatlavekunst, eller farfar kaldte det ikke kunst, men

intervention, ja,ogAngelinalavedefaktiskogsåen del politisk pop i Che Guevarra t-shirts ogaltmuligt,ogvividsteogsågodt,atdetvar formeget, eller forkert,men jegharnualtidelsketPamGrier.PamGrierogGuccivarra.

B:MenfarfarBrad...MenfarfarBrad…menfar-farBrad…

c:Regnenerstilnetaf.Folkbegynderlangsomtatvovesigud.Sirenerogambulancer.Hospitalerneer fyldte.Fjernsyneneviserbillederfrakatastro-fen.Dererinterviewsmedministreogeksperter.Hvordankunnedetladesiggøre?Hvorforhavdeingensetdetkomme?Hvornårvildetskeigen?

B:MenfarfarBrad...MenfarfarBrad…menfar-farBrad…

c:Menhunkanikkefåordenefrem,ikkesigesinreplik,somellersskulleværeironiskogsjov,forhunerikkeenlillenegerpige,nejhunersigselv,ogselvomhunsynes,ataltdetmedfarfarBrader vældig skægt, bliver hun alligevel deprimeretafallede lege,alledehistorie,der ikkefører tilnogetfordi…


c: Fordi vi føler os tomme som handlingslam-medezombies?

a:Fordivikunerhvadvierisammenhænge?

B:Fordivikuner iderelationervi indgår iogsomhvergangstarterennyfortælling?

c:Ennyfortællingsomikkeharmegetatgøremeddenforrige?

B:Mendeter joogsåenmulighedforatstarteforfra–erdetikke?

a:Menhvisduvil,kanvidalegeatvitoelskerhinanden…

c:Hungårindiværelsetvedsidenafogsættersigpåsengen.Bradgårudogtømmerpostkassen.Der ligger et manuskript, som hans producentharsendt.Brandbegynderatlæseførstescene.

a:Hunzapperrundtmellemforskelligekanaler.

157Kosmiskfrygt

c: Hun bliver ved at vende tilbage til en live-reportagefraenulykke.

B:Enflodergåetoversinebredder.

a:Hunservandmassernefosse.

c:Hunservandmassernefosseindihuse,riveitræer,flådemop.

B:Hanbankerpå.Spørgeromhanmåkommeind.Omhanmåsættesiglidt.Jegsidderitrusserpådettidspunkt,mennårligeatgøresådan.

a:Hunbeklager,athunersåhårdvedmig.Hunføler, det ernødvendigt.Hun føler atminpes-simismeerkvælende.Hunsiger,atjegernødttilatrensemitindresystem.

B:Jegvilgernegivehamenstørrekærlighedsfor-nemmelse.

a:Huntagerminhånd.

B:Jegsertræer,derflyder,biler,derdriverrundti gaderne. Jeg sermennesker sidderpåhustage.Jeg ser en helikopter, og jeg ser, hvor få der erpladstil.

c:Hunfortæller,atdervilkommeentid,hvorvilværefuldeafhåb,aftro.

B:Entidhvorvivilværelykkelige.

a:Hunsiger,atklimaforandringerneetdetydreudtrykfordenindreforandringsproces,derkunligeerbegyndt.

c:Hansiger,attidenharædtafham.

a:Tidenharædtafmig.Storelunser.

B:Hanforsøgeratgrine,mendetlykkesikke.

c:Hunfortælleratmange…

B:Mangehundredetusinde,fleremåske.

a:Vilbukkeunder,dø.Menhunfortællerogså,at ennybevidsthed vil formes af ennykærlig-hedsfornemmelse.

B:Hansiger,athanharmistettroen.

c:Detnaive.Dethåbefulde.Detsårbare.

a:Hunklemmerminhånd.

c:Hunsiger,atderihamerenlilleø.

B:Enlilleømedvildeblødeblomster.

c:Hanharenklumpihalsen.

a:Hunhviskertilmig,atjegaldrigeralene.Atviertætforbundet.

c:Entåreløbernedafhanskind.

a:Ogjegforsvinderindietoceanaffølelser.Minmor og far er der, og jeg kysser dem, og de erkoldeogdødeogdetgørikkenoget,forhunsid-dervedsidenafmig.

B: Jeg bøjer mig ind over ham, og hans ryg erstor,oghanlugterlidtafsved,afpopcornogdeo-dorant.

a:Jegmærkerhendeskropfavnemin.

c:Hanvilglidetilbage,oggørdet,menstrejferfjernbetjeningen.Vandetfosserstadig.

B: De samme mennesker (måske er det nogenandre) sidder på hustagene og fægter desperatmedarmene.

a: Hun presser sin krop ind mod min, og jegbegynderatkyssehendeshals.

B:Akavet.

a:Jegstandser,forsøgeratundskylde.

B:Hanbegynderatgræde.

c:Devarsammenligesiden.

***

Baseret på research og tekstfragmenter af JensChristianLauensteinLed

Premiere:MaximGorkiTheater,Berlin,19dec.2007.

Forlag:NordiskaStrakosch

158 EnglishSummaries

englishsummaries

hans-thieslehmann:»Justawordonapageandthereisthedrama«

TakingSarahKane’slastplay4:48Psychosis(1999)asapointofdeparture,Hans-ThiesLehmannpresentshisthoughtsandreflectionsontheuseoftextinthepost-dramatictheatre.

lauraluiseschultz:»karakterensopløsningidiskursen«

Inher reflectionson the statusof the subject in thepostdramatic theatre,LauraLuiseSchultzaimstoshowhowtheexperimentalwritingofGertrudeSteincanbetracedtothepracticeofcontemporaryplaywrightssuchasRenéPollesch.

matthiasnaumann:»‚Jeg’(det)erenanekdote«

InhisanalysisofOhadNaharinsVirus(BatshevaDanceCompany,2001),BloodyMess(ForcedEntertainment,2004),andStadtalsBeute(RenéPollesch,VolksbühneimPrater,2001),MatthiasNaumannwritesaboutthegestureofspeechincontem-porarytheatre.

Janekszatkowski:»unflammesinoir«

Janek Szatkowski methodically examines the relationship between Euripides’HippolytosandRacine’sPhèdre,andunearthsasignificantdifferenceintheprin-cipleofrationalitythatgovernstheworks.

> ensemblet i »Sandholm« (Manuskript: Anna Bro; iscenesættelse: Moqi Simon Trolin, Mungo Park 2006).

159EnglishSummaries

peterelung-Jensen:»teatertekstensommetaforiskstruktur«

In his analysis of four different modern playwrights, Peter Elung-Jensen writesaboutthemetaphoricalstructure.Indoingso,hebringsthequestionofpoeticstotheforeground.

madsthygesen:»yourhouseisaminefield!«

Taking thevocabularyofFrenchphilosopherGillesDeleuzeasamethodologicalpointofdeparture,MadsThygesenwritesaboutpoliticalsatire inAdvice to Iraqi Women (2003)byMartinCrimp.

JanickeBranth:»hvilkenvirkelighed?hvisvirkelighed?«

InthisshortarticleabouttheseminaronresearchanddramaheldattheTheatreofAarhusinseptember2007,JanickeBranthpresentsaseriesofthoughtsontherelationshipbetweenartandrealityincontemporarytheatre.

niravchristophe:»dennøgneskrift«

InthisarticleNiravChristophepresentsacriticalreflectiononthemanymythsofplaywriting,leadingthereaderfromsystematicreflectionsonplaywritingtocon-creteexamples.

160 EnglishSummaries

daniellamoosmann:»nutidigedramatikeresskriveproces«

Daniella Moosmann provides conceptual tools for understanding the process ofwritingaplay.Indoingso,shedrawsontheworksandworkingprocesofmanydifferentcontemporaryplaywrights,suchasArneSierens,GerardjanRijnders,andRenéPollesch.

erikexechristoffersen:»perFlysForestillinger«

Inhisreflectionson»Forestillinger«(atv-seriesbythedanishdirectorPerFly),ErikExeChristoffersenshowshowthedirectorunfoldsaparatacticdramaturgy.Eachepisode presents a different and highly subjective perspective on the events sur-roundingatheatricalproductionofWilliamShakespearespoemVenus and Adonis.

henriettewedel:»atvovevirkeligheden«

Inthisshortessay,HenrietteWedelexplorestheuseofdocumentarymaterialintheperformanceSandholmbythedanishtheatreMungoPark(2006).

solveigGade:»samtalemeddanielwetzelfraRiminiprotokoll«

AconversationwithDanielWetzelaboutRiminiProtokollandtheirproductions.

christianlollike:»kosmiskfrygt–ellerdendagBradpittfikparanoia«

AnewtheatrepiecebydanishplaywrightChristianLollikedealingwiththeque-stionofglobalwarming.

> ensemblet i »Sandholm« (Manuskript: Anna Bro; iscenesættelse: Moqi Simon Trolin, Mungo Park 2006).

indhold - · pdf fileindhold 3 redaktionelt forord det postdramatiske 5 just a word on a page...

Documents