IMORGENet magaSin fra rambøLL#14 SEPTEMBER 2010

carLSberggrunDen SyDer Og bObLer

verdens bedste byPlan

intervieW: arKiteKt bJarKe ingeLS

danske idéer, der sælger

tema: xxxxxx xxxxxxx xxxxxx

ruSLanD PÅ bæreDygtig KurS

fra rød til grøn stormagt

sunde sygehuse for 40 mia. kr.

tema: DeSign af fremtiDenS SunDHeDSvæSen

IMORGEN #142

” Dagsordenen har flyttet sig fra at handle om geografiske hensyn og snævre driftsøkonomiske prioriteringer til, at det nu er kvaliteten i behandlingen på hospitalerne, der er det vigtigste fokus.” Max Karlsson, direktør for Byggeri & Design, Rambøll.

Imorgen udkommer to gange årligt og sendes til samarbejdspartnere, presse, politikere, uddannelsesinstitutioner og Rambølls medarbejdere. Imorgen udkommer i 10.000 eks. Artikler kan eftertrykkes med redaktionens tilladelse samt kildeangivelse.

UdgiverRambøll Danmark A/SHannemanns Allé 53DK 2300 København STlf. 5161 1000kaek@ramboll.dkwww.ramboll.dk

RedaktionMorten Peick, ansvh.Karen Klarskov, red.Hanne ChristensenHaakon LöeDanny StentoftPeter Mørkeberg Hinsby

ProduktionArt direction: Stine GoltermannFoto: Gettyimages, Karen Klarskov, Anders Birch, Lizette Kabré Illustration: Flemming Dupont Tryk: CoolGray

Har du spørgsmål eller kommentarer til artikler, eller ønsker du at bestille tidligere numre af Imorgen, er du velkommen til at skrive til redaktionen på kaek@ramboll.dk

Haakon Löe Direktør, Rambøll Danmark

design af fremtidens sundhedsvæsen

Sundhed er en af de vigtigste forudsætninger for menneskenes liv og en, ja, sund samfundsudvikling. Reformer og forbedring af den offentlige sundhedssektor er højt på agendaen globalt set. Men sundhed er dyrt. Mulighederne, efterspørgslen og dermed udgifterne til forebyggelse og behandling vokser i et tempo, der gør ondt i de nationale økonomier. Dette gælder især midt i en international økonomisk krise, men også i højkonjunkturer.

I Danmark er der afsat 40 milliarder kr. til fem nye superhospitaler samt renovering og ombygning af den eksisterende sygehussektor. Skal fremtidens danske sundhedssystem blive blandt verdens bedste – og ikke kun de dyreste – kræver det, at ingeniører og teknologer af forskellig art kommer mere på banen.

Ved at være fremsynede i de tidlige planlægningsfaser kan ingeniører levere omkostnings­effektive og fleksible hospitaler af høj kvalitet, der imødekommer patientbehovene og fremtidens krav til teknologiske løsninger.

Men det kræver et helhedssyn på sundhedsvæsenet, sygehusene og de mange interessenter. En intensiveret, kvalificeret dialog mellem planlæggere, ingeniører, sundhedsfaglige eksperter og politikere er derfor nødvendig. Den debat ønsker vi i Rambøll at bidrage til. God læselyst!

IMORGEN #14 3

IMORGEN #144

#14 2010indhold

16 ”Hvor man tidligere har opfattet bæredygtighed som en slags luksus, kan det meget vel blive en nødvendighed, som ingen har har råd til at undvære.” Evgeny Asse, arkitekt og professor ved Moscow Institute of Architecture.

23 ”Højteknologi og systemknowhow er danske virksomheders forspring i Kina. Kineserne kan så rigeligt selv finde ud af at bygge en motorvej i fem etager.” Claus Lønborg, direktør for det danske innovationscenter i Shanghai.

tema: DESIGn af fREMtIDEnS SunDhEDSVæSEn

20 ”I modsætning til, hvad mange forestiller sig, er en by mere miljøvenlig end et lille hus på landet eller i forstaden. Når man bygger tæt og højt, behøver man ikke lægge beslag på så meget jord for at rumme mange mennesker. Carlsberggrunden ligger desuden mindre end to kilometer fra Københavns Hovedbanegård.”Anders Dyrelund, markedschef for Energi, Rambøll.

08 ”Processen med brugerinvolvering klares normalt langt hurtigere, men her vidste vi fra starten, at vi skulle bruge mange kræfter på det. Ellers havde det været tomme ord, når man siger ’patienten i centrum’ som mantra for det moderne sundhedsvæsen.”Max Karlsson, direktør for Byggeri & Design, Rambøll, om Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby.

03 LEDER

tema DESIGn af fREMtIDEnS SunDhEDSVæSEnRegeringen og regionerne har afsat over 40 milliarder kr. til byggeinvesteringer i landets hospitaler. Men hvordan opnår vi bedre kvalitet og større effektivitet, og hvem er i stand til at understøtte de rigtige løsninger? Imorgen sætter fokus på morgendagens sundhedsvæsen:

06 StoRE, SunDE SyGEhuSE

10 at MåLE MED VaRME hænDER 14 aL MaGt tIL MoDtaGELSEn

16 fRa RøD tIL GRøn StoRMaGtI Rusland er bæredygtig energi ved at blive en luksus, som ingen har råd til at undvære. Klima- og Energiminister Lykke Friis (V) underskriver nye partnerskabsaftaler med Rusland.

20 VERDEnS BEDStE ByPLan Vores By i Valby skal være en by for alle. Lars Holten, direktør for Carlsberg Ejendomme, giver opskriften på dét, der er kåret som verdens bedste masterplan for byudvikling.

23 MaDE In DEnMaRKDanske løsninger er i høj kurs i udlandet uanset, om det er Den lille Havfrue eller arkitekt Bjarke Ingels, der leverer varen.

27 SELV En StEn Kan få BRuG foR Et GLaShuSEfter mere 1.000 år er Danmarks mest kendte sten, Jellinge stenen, i frit forfald.

29 nEtVæRK: BuLLShIt BInGo ELLER BuzzwoRD MED BID?DI-direktør Lars Goldschmidt og filosof Anders Fogh Jensen om erhvervslivets datingscene.

16 29 27

IMORGEN #14 5

TEMA: DESIGN AF FREMTIDENS SUNDHEDSVæSEN6 IMORGEN #14

7IMORGEN #14

store, sunde sygehuse

Med et forsigtigt skøn skal der bygges nye hospitaler for mindst 40 milliarder kr. i Danmark over de kommende årtier. Det Nye Univer-sitetshospital (DNU) i Skejby ved Århus bliver frontløberen, som viser vejen for de øvrige, kommende supersygehuse.

”Vi har hentet inspiration fra det nye hospital i Aalborg og fra moderne norsk hospitalsbyggeri, men DNU bliver det første egen-tlige totalhospital i Danmark i en ny generation af sygehuse, som blandt andet adskiller sig ved et nyt

teknologisk niveau,” siger nøgleper-sonen bag konceptet for sygehuset, Leif Vestergaard Pedersen. Han er for nylig udnævnt til adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, men som sundhedsdirektør i Region Midtjyl-land fra 2000 frem til foråret 2010 var Leif Vestergaard Pedersen for-mand for styregruppen bag det nye hospitalsbyggeri.

Man skal mere end 40 år tilbage i tiden for at finde den seneste større periode med hospitalsbyggerier i Danmark. I mellemtiden er der sket en rivende udvikling i sundheds-

væsenet. Både med hensyn til orga-niseringen og de teknologiske og medicinske muligheder for behand-ling. For eksempel sker langt mere behandling ambulant i dag, og de patienter, der bliver indlagt, lig-ger i gennemsnit væsentligt færre dage. De nye supersygehuse skal levere infrastrukturen, der passer til dagens sundhedsvæsen.

”Samtidig skal vi tænke de nye sygehuse meget fleksibelt. Det var helt afgørende for os, da vi valgte det vindende projekt for DNU, at det er let at udvide eller ændre

det nye universitetshospital (dnu) i skejby ved Århus indvarsler en ny epoke i dansk hospitalsbyggeri. ud over selve størrelsen er det en markant fornyelse, at man inddrager evidens for, hvilke faktorer, som påvirker patienternes helbred positivt.

Af Morten Andersen

funktioner, når det bliver påkrævet på grund af fremtidige udviklinger i sundhedsvæsenet,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Dagslys helbrederDet moderne hospitalsbyggeri skal udnytte en viden, som ikke fand-tes dengang den seneste bølge af hospitalsbyggerier fandt sted.

”For eksempel er det videnska-beligt fastslået, at dagslys har en gunstig effekt for helbredelse, og man er langt mere opmærksom på smittekilder på hospitalerne. Alt det skal vi naturligvis tage hensyn til. I branchen kalder vi det evidensba-seret design,” siger Max Karlsson, direktør for byggeri og design i Rambøll Danmark, der indgår i pro-jektets rådgiverkonsortium, Rådgi-vergruppen DNU I/S.

”Dagsordenen har flyttet sig fra at handle om geografiske hensyn og snævre driftsøkonomiske priori-teringer til, at det nu er kvaliteten i behandlingen på hospitalerne, der er det vigtigste fokus. Det, skal vi som ingeniører være med til at understøtte. Vi skal have alle vores kompetencer i spil inden for om-råder som logistik, projektledelse, holistisk tankegang og naturligvis sygehusplanlægning.”

Det første spadestik blev taget 26. oktober 2009. Når projektet står færdigt, forventeligt i 2019, vil der være bygget 232.000 kvadratmeter nybygninger, som bliver integreret med de eksisterende 157.000 kva-dratmeter i det nuværende Århus Universitetshospital, Skejby. Altså i alt knap 390.000 kvadratmeter. Dertil kommer en række anlæg af infrastruktur til forsyning med var-me og kloakering og ikke mindst en trafiklysreguleret ringvej, som skal omkranse området.

”Med andre ord er det faktisk en by, der skal opføres. Det er sådan noget, man drømmer om at få lov til, når man læser til ingeniør,” siger Max Karlsson.

Spurgte fremtidens medarbejdereFlere end 100 brugergrupper, som repræsenterer forskellige grupper af patienter, ansatte og andre inte-ressenter, har været med til at give deres bud på indretningen.

”Der er ingen tvivl om, at de kom-mende brugere har leveret mange gode inputs, som har forbedret pro-jektet undervejs,” siger Leif Vester-gaard Pedersen.

Tilmed har processen også omfattet en række studerende fra sundhedsuddannelserne.

”De studerende er jo hospitalets fremtidige medarbejdere, og det var interessant at høre om deres forventninger. Deres ønsker går i retning af, at byggeriet også rum-mer indkøbsmuligheder, fritidsfa-ciliteter og så videre. Det stillede os faktisk i lidt af et dilemma, for vi

kunne desværre ikke imødekomme deres ønsker helt,” kommenterer direktøren, som tilføjer, at de stude-rendes ønsker illustrerer en tendens i samfundet til, at arbejdsliv og fritid smelter sammen:

”Det kan man også se i den måde en række store amerikanske virk-somheder, for eksempel i IT-bran-chen, indretter sig på. Hvis Region Midtjylland havde været en privat virksomhed, ville vi muligvis også være gået endnu længere ad denne vej.”

Processen med brugerinvolvering har strakt sig over halvandet år.

”Kunsten er på den ene side at få brugernes input, men på den anden side også at få stoppet processerne på det rigtige tidspunkt. Skræksce-nariet ville være, at overlægen langt henne i byggeprocessen træffer en beslutning om, at nu skal væggene være på en anden måde” siger Max Karlsson, Rambøll Danmark.

”Processen med brugerinvolve-ring klares normalt langt hurtigere, men her vidste vi fra starten, at vi skulle bruge mange kræfter på det. Ellers havde det været tomme ord, når man siger ”patienten i cen-trum” som mantra for det moderne sundhedsvæsen.”

IMORGEN #148 TEMA: DESIGN AF FREMTIDENS SUNDHEDSVæSEN

følg Dnu’s udvikling på: www.dnu.rm.dk

PrinciPPerne bag fremtiDenS SunDHeDSvæSen

De danske regioner vil indføre et nyt helhedssyn på udviklingen af sundhedsvæsenet bygget op om seks overordnede værdier:

effekt Patienterne skal have den behandling, der virker bedst.

Patientfokus Patienterne og de pårørende skal være i fokus og inddrages.

Patientsikkerhed Behandlingen skal være sikker for patienterne.

Lighed Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere.

rettidighed Behandlingen skal foregå i rette tid.

Omkostningseffektivitet Samfundet skal have mest muligt sundhed for pengene.

Kilde: ”Bedre resultater for patienten”, Danske Regioner, marts 2010. hele rapporten kan læses på www.regioner.dk

Leif Vestergaard Pedersen, formand for Dnu projektets styregruppe 2000­2010.

Max Karlsson, direktør for Byggeri & Design i Rambøll Danmark

IMORGEN #14 9

al magt til modtagelsen

Når den nye fælles akutafdeling på Slagelse Sygehus står færdig, vil alle sygehusets akutte patienter komme ind ad denne vej.

”Her er personalet klar til at vurdere, hvor hurtigt patienten skal behandles, og, om patienten skal visiteres til en anden afdeling eller stabiliseres på en observationsstue. Med denne struktur sikrer vi, at de relevante blodprøver og lignende bliver taget hurtigt, så der kan læg-ges en behandlingsplan hurtigst muligt. Målet er, at alle patienter har en behandlingsplan inden for fire timer,” siger ledende overlæge på Akutafdelingen, Connie Lærkholm.

Den største fordel er, at patien-terne vil blive behandlet hurtigere.

”Det er i sig selv en forbedring af kvaliteten set fra patientens syns-punkt. Desuden har der hidtil været en tendens til, at man for hurtigt har hæftet en diagnose på patien-ten. I stedet for at sige ”her kom-mer en patient med blindtarms-betændelse”, bør vi se på, hvilke symptomer patienten har, og først stille diagnosen, når de relevante prøver er foretaget,” uddyber Connie Lærkholm.

Projektet i Slagelse er et godt eksempel på en grundlæggende forandring af tankegangen på sygehusene, siger Jeppe Ottosen, afdelingsleder i Rambøll Danmark, som står for totalrådgivningen på projektet.

”Samtidig med, at kvaliteten af behandlingen forbedres, er der et driftsrationale. En indlæggelse med op til flere sengedage koster flere tusinde kroner, og det er en klar forventning, at denne organisering kan øge andelen af patienter, som undgår en indlæggelse. Formentlig vil op til 80 procent af patienterne kunne udskrives direkte fra den fæl-les akutmodtagelse.”

uheldige skotter mellem specialerNye bygninger er imidlertid ikke nok i sig selv.

”Personalet på akutafdelingen skal kunne lidt af hvert og behandle mange ting og skal samtidig vide, hvornår de skal henvise videre. Des-uden skal de have kompetence til at beslutte, hvornår der skal tilkaldes en specialist. Hidtil har det været specialisten selv, der har vurderet, om det er nødvendigt at komme til

stede. Både borgere og politikere forventer, at der bliver hurtigere adgang til speciallæger,” siger Con-nie Lærkholm, som understreger, at den nye struktur er en stor udfor-dring for hele hospitalsektoren:

”I sygehusvæsenet er man vant til at have vandtætte skotter mel-lem de forskellige specialer. Det har skabt en uheldig tendens til, at man tænker for meget på sit speciale og ikke tænker på hele personen. Det er noget, som patienter ofte klager over – der er ingen, der tæn-ker på at få dem hele vejen igen-nem forløbet.”

Samtidig vil den nye struktur ændre fordelingen af opgaverne.

”For eksempel vil de yngre læger efterhånden få en anden rolle og blive uddannet og superviseret bedre. De skal naturligvis stadig være på afdelingen, men deres ansvar for behandlingen vil blive mindre, og de skal hurtigt kunne få hjælp fra en mere erfaren læge. I dag skal den yngre læge, som har brug for hjælp, altid selv ringe videre til en speciallæge – selvom der står en erfaren sygeplejerske, der har tid, ved siden af,” siger overlægen.

traditionelle hospitaler tager udgangspunkt i, at patienterne indlægges. men i dag kan op mod 80 procent af patienterne udskrives uden en indlæggelse, når bygninger og organisation er indrettet rigtigt.

Af Morten Andersen

TEMA: DESIGN AF FREMTIDENS SUNDHEDSVæSENIMORGEN #1410

Hævdvundne rettighederHos Rambøll ser afdelingsleder Jeppe Ottosen den nye organise-ring af akutmodtagelsen som ”et spændende udviklingsprojekt for sundhedspersonalet”:

”Rationaliseringsgevinsten afhæn-ger af, at man får et godt flow, hvor der sker en rigtig opdeling af patien-terne i de forskellige kategorier ved modtagelsen. Det indebærer, at per-sonalet skal tænke på driften på en ny måde. Først og fremmest er det nødvendigt at arbejde meget mere tværfagligt omkring patienten.”

På spørgsmålet, om man kan understøtte det tværfaglige samar-bejde ved at indrette bygningerne på en ny måde, svarer han umid-delbart ja:

”I de gamle bygninger er der tendens til, at personalestuer og

ny akutafdeling i slagelse

Slagelse Sygehus hører under Region Sjælland, som har bevilget 300 millioner kr. til bygning af den nye akutafdeling. Projektet omfatter desuden intensivafdelingen og kardiologisk afdeling, som begge har akutte patienter. Projektet består af en tilbygning til det eksisterende sygehus i to-tre etager med et samlet etageareal på ca. 10.000 kvm. Det er en udvidelse på ca. ti procent i forhold til den eksisterende bygningsmasse. Rambøll og partnere (Friis & Moltke, Henning Larsen Architects, SLA Arkitekter, Brunsgaard & Laursen samt NNE Pharmaplan) vandt i maj 2010 kontrakten om totalrådgivningen.

arbejdsrum er adskilt for de forskel-lige personalegrupper. Hvis man samler de forskellige typer perso-nale i fælles arbejdsrum, vil man understøtte team-tankegangen.”

Det kan dog være lettere sagt end gjort, understreger Jeppe Ottosen:

”Hver gang man taler om konto-rer, støder man ind i diskussioner, fordi man rører ved nogle hævd-vundne rettigheder. Nogle faggrup-per har lige frem stående i deres overenskomst, hvor meget kontor-plads de har ret til. Derfor kræver det en dialog, hvor hospitalsledel-sen måske tilbyder noget andet til gengæld for at få lempet kravene. Typisk vil man nok være nødt til at indgå nogle kompromisser.”

IMORGEN #14 11

at mÅle med varme hænderPerformance management. sundhedsvæsenet skal være bedre til løbende at skaffe sig data for, om man bevæger sig den rigtige vej i forhold til målsætningerne. På den måde kan kursen justeres undervejs.

TEMA: DESIGN AF FREMTIDENS SUNDHEDSVæSEN

nicolaj Ejler, underdirektør i Rambøll Management Consulting (tv.) og Jens winther Jensen, sundhedsfaglig direktør i Region nordjylland, mener, at bl.a. teamorganisering og performance management i sundhedsvæsenet skaber bedre patientforløb.

IMORGEN #1412

”Man skal hele tiden holde sig tre mål for øje. Med den nye organi-sering skal man kunne gøre det samme billigere, medarbejdernes tilfredshed skal være højere, og kvaliteten i forhold til patienterne skal være bedre. De tre parametre skal vi måle. Og vi skal have gevin-ster på alle tre områder samtidig, ellers kan vi ikke være tilfredse.”

Når Jens Winther Jensen, sund- hedsfaglig direktør i Region Nordjylland, taler om ”den nye organisering”, mener han et sund-hedsvæsen, hvor en stor del af behandlingen er organiseret i teams frem for efter lægelige specialer:

”Grundtanken i teamorganisering er, at den hånd, der er der, klarer opgaven. Det er stadig lægen, der har ansvaret for, at behandlingen er forsvarlig, men hvilken baggrund,

den pågældende medarbejder, som udfører handlingen har, er mindre vigtig.”

Som tidligere formand for Læge-foreningen har Jens Winther Jensen selv skullet forsvare en bestemt fag-gruppes interesser. Alligevel mener han, at tiden er løbet fra de traditio-nelle opdelinger mellem fagene.

”Hvor mange af os reparerer sta-dig selv sin bil i dag? Lige som en moderne bil er et kompliceret ingeniørmæssigt system, gæl-der det samme for langt de fleste opgaver, som udføres i sundheds-væsenet. Den faglige udvikling har

tvunget os til at specialisere og subspecialisere os. Derfor er det egentlig ikke særlig overraskende, at sundhedsvæsenets organisation, som er udtænkt i en anden tid, er blevet utidssvarende,” siger Jens Winther Jensen.

”Først og fremmest er der en åbenlys risiko for, at sammenhæn-gen i patientforløbet forsvinder, fordi man kun behandler patienten for det, man selv er specialist i. Det er derfor, vi får kræftpakker og lignende, hvor man forsøger at få sammenhængen tilbage. Det er en af de helt store udfordringer i dag.”

Systematisk brug af dataIfølge underdirektør Nicolaj Ejler, Rambøll Management Consulting, hedder svaret på udfordringen

performance management. En ledelsesform, som har vundet stor indpas i det amerikanske sundheds-væsen gennem de seneste fem år.

”Grundtanken er, at man gør sig sine målsætninger klart og udvæl-ger nogle indikatorer, som er vel-egnede til at vise, om man kommer tættere på målene. Vel at mærke skal moniteringen ske i ’real time’, så man løbende kan justere kursen,” siger Nicolaj Ejler og understreger, at tilgangen ikke er en revolution i forhold til det danske sundheds-væsen:

”Meget af det gør man allerede. Der bliver jo genereret rigtig mange data i sundhedsvæsenet. Perfor-mance management er blot en mere systematisk måde at gøre brug af sine data, så man sikrer sig, at der faktisk bliver handlet ledelses mæssigt ud fra dem. Hvis man for eksempel kan se, at man har en aktivitet, som ikke gavner i forhold til at nå målsætningerne, bør man overveje, om denne aktivi-tet kan skæres bort.”

Performance management kan ofte betyde, at fokus flytter sig mel-lem forskellige indikatorer.

”Hele den offentlige sektor er me-get optaget af at måle sin produk-tivitet. I sundhedsvæsenet betyder det stor opmærksomhed om, hvor mange operationer man når på afdelingen, hvor mange håndvaske man har fået sat op på hospitalet

Af Morten Andersen

” Jeg forestiller mig, at man fremover vil lægge mere vægt på indikatorer, der viser, om man når sine kernemålsætninger, for eksempel sammenhæng i patientforløbet.nicolaj Ejler, underdirektør, Rambøll Management Consulting

” Det er stadig lægen, der har ansvaret for, at behandlingen er forsvarlig, men hvilken baggrund, den pågældende medarbejder, som udfører handlingen har, er mindre vigtig.Jens winther Jensen, sundhedsfaglig direktør, Region nordjylland

6,087 mio i 2008

4,917 mio i 2002

124,5 mia kr i 2008

100,9 mia kr i 2001

OFFENTLIGT FORBRUG PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Kilde: Danmarks Statistik

587.000 i 2008

473.000 i 2001

OPEREREDE PERSONERPÅ SYGEHUSE

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Kilde: Sundhedsstyrelsen

109,9 i 2008

100,0 i 2001

2001 = index 100

PRODUKTIVITETS-UDVIKLING PÅ SYGEHUSE

Kilde: Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen m.fl.

AMBULANTE BESØG

6,087 mio i 2008

4,917 mio i 2002

124,5 mia kr i 2008

100,9 mia kr i 2001

OFFENTLIGT FORBRUG PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Kilde: Danmarks Statistik

587.000 i 2008

473.000 i 2001

OPEREREDE PERSONERPÅ SYGEHUSE

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Kilde: Sundhedsstyrelsen

109,9 i 2008

100,0 i 2001

2001 = index 100

PRODUKTIVITETS-UDVIKLING PÅ SYGEHUSE

Kilde: Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen m.fl.

AMBULANTE BESØG

IMORGEN #14 13

14

og lignende. Jeg forestiller mig, at man fremover vil lægge mere vægt på indikatorer, der viser, om man når sine kernemålsætninger, for eksem-pel sammenhæng i patientforløbet,” siger Nicolaj Ejler.

genindlæggelser er et faresignalFor eksempel er et højt antal af genindlæggelser et signal om, at der er noget galt – også selvom den nye indlæggelse måske skyldes en anden sygdom.

”I så fald kan det være et tegn på, at sammenhængen i patientforløbet mangler. Man overså måske nogle symptomer, der lå uden for det, pa-tienten aktuelt var indlagt for. Den form for genindlæggelser er ikke ”value for money”. Det er ikke effek-tivitet set fra patientens synspunkt – og heller ikke for samfundsøkono-mien, når man regner i fraværsdage fra arbejdsmarkedet og så videre,” siger Nicolaj Ejler.

Samtidig betyder performance management et opgør med en myte i sundhedsvæsenet, mener han:

”Der trives desværre en opfattelse af, at der er en modsætning mellem kolde hænder – der for eksempel måler effekter – og varme hænder, der udfører behandlingen. Kunsten er jo at ”måle med varme hænder”. Det skal ikke være et målingsty-ranni, men vi skal måle de ting, der virkelig betyder noget. Indikato-rerne skal give mening for medar-bejderne, så de ikke ser dem som ”bare noget vi skal rapportere”, men som noget, der skal bruges,” siger Nicolaj Ejler.

Som andre nøgleindikatorer, ud over genindlæggelser, nævner han dødelighed og patientsikkerhed, og understreger samtidig, at perfor-mance management ikke tilbyder en facitliste med indikatorer:

”Første skridt er, at ledelsen gør sig klart, hvad man vil. Hvilke værdier mener vi bør styre de beslutninger, som den enkelte medarbejder træffer i løbet af sin arbejdsdag? Derefter gælder det om at vælge for eksempel tre tal, der viser, om man er på rette vej.”

følg eller forklarSpørger man sundhedsdirektøren i Region Nordjylland, er der ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet kommer til at måle sine effekter bedre.

”Der har til alle tider foregået faglig udvikling, som har affødt be-hov for ny organisering i sundheds-væsenet, men den faglige udvikling går hurtigere nu, end den har gjort over de sidste 50 år. Derfor vil der være nogle steder i sundheds-væsenet, hvor man er nødt til at ændre organiseringen så hurtigt, at det kan minde om små revolu-tioner,” siger Jens Winther Jensen.

”Da vi begyndte at arbejde systematisk med opgaveflytning i Region Nordjylland, var det i høj grad fordi, vi havde svært ved at rekruttere og fastholde arbejds-kraft. Derfor var det nødvendigt at opkvalificere en række medar-bejdere, så de kunne dække flere funktioner. Personale manglen er ganske vist knap så udtalt i øjeblik-

ket, men når den økonomiske krise er drevet over, bliver den problem-stilling hurtigt aktuel igen.”

”Samtidig bliver vi så presset på økonomien. Også her kommer opgaveflytning ind. Det er helt naturligt at gå efter at flytte fra dyre til billige medarbejdertimer. Vi er simpelthen nødt til at løse opgaver-ne på det laveste effektive omkost-ningsniveau.”

Hidtil har Region Nordjylland, lige som de øvrige regioner, over-vejende overladt det til de enkelte afdelinger og sygehuse at finde nye måde at organisere arbejdsopga-verne på, for eksempel i teams. Men i fremtiden bliver regionen nødt til at være mere udfarende, mener Jens Winther Jensen:

”Vi er nødt til at sikre os, at de løs-ninger, som er udviklet ét sted, og som har vist sig at give bedre kva-litet og højere medarbejdertilfreds-hed for færre penge, også bliver indført på de øvrige tilsvarende sy-gehuse og afdelinger. Konkret fore-stiller jeg mig, at vi indfører et ”Følg eller forklar” princip. Det vil sige, at man som udgangspunkt gør, som der er gjort i et andet, velfungeren-de projekt. Ønsker man ikke det, må man komme med en god forklaring på, hvorfor den samme løsning ikke vil fungere. Vi skal selvfølgelig være modtagelige over for argumenter, men samtidig er jeg også nødt til at sige, at vi vil komme til at stå hårdere på det her fremover.”

6,087 mio i 2008

4,917 mio i 2002

124,5 mia kr i 2008

100,9 mia kr i 2001

OFFENTLIGT FORBRUG PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Kilde: Danmarks Statistik

587.000 i 2008

473.000 i 2001

OPEREREDE PERSONERPÅ SYGEHUSE

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Kilde: Sundhedsstyrelsen

109,9 i 2008

100,0 i 2001

2001 = index 100

PRODUKTIVITETS-UDVIKLING PÅ SYGEHUSE

Kilde: Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen m.fl.

AMBULANTE BESØG

” vi er nødt til at sikre os, at de løsninger, som er udviklet ét sted, og som har vist sig at give bedre kvalitet og højere medarbejdertilfredshed for færre penge, også bliver indført på de øvrige tilsvarende sygehuse og afdelinger. Jens winther Jensen, Sundhedsfaglig direktør, Region nordjylland

IMORGEN #1414 TEMA: DESIGN AF FREMTIDENS SUNDHEDSVæSEN

6,087 mio i 2008

4,917 mio i 2002

124,5 mia kr i 2008

100,9 mia kr i 2001

OFFENTLIGT FORBRUG PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Kilde: Danmarks Statistik

587.000 i 2008

473.000 i 2001

OPEREREDE PERSONERPÅ SYGEHUSE

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Kilde: Sundhedsstyrelsen

109,9 i 2008

100,0 i 2001

2001 = index 100

PRODUKTIVITETS-UDVIKLING PÅ SYGEHUSE

Kilde: Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen m.fl.

AMBULANTE BESØG

IMORGEN #14 15

16 IMORGEN #14

fra rød til grøn stormagt

I Moskva kan man næsten intet se for bare røg. alligevel kan sommerens historisk høje temperaturer og skovbrande vise sig at være en øjenåbner, som får stor betydning for russisk klima­ og energipolitik frem­over. Energistormagten åbner nu for danske bæredyg­tighedsløsninger, forklarer klima­ og energiminister Lykke friis (V), der mødtes med den russiske præsi­dent i april og underskrev tre klima­ og energiaftaler:

”Det er naturligvis en tragisk baggrund, men præsi­dent Dimitri Medvedev har for nylig sagt, at de høje

utætte fjernvarmerør, udtjente kulkraftværker og osende tungindustri. miljøforkæmpere og eksperter har i årevis peget på, at der kan skæres kraftigt i energiforbruget i rusland. nu er klimadagsordenen bogstaveligt talt kommet til kreml. mens røgen ligger tungt over moskva letter klimaskepsissen i verdens største land, og det åbner for danske cleantech- og klimakompetencer.

af Peter Mørkeberg hinsby

temperaturer er et bevis for, at globale klimaforan­dringer finder sted, at de er et ’wake­up call’. I det hele taget fornemmer jeg en gryende opmærksomhed om energieffektivisering og klimaspørgsmålet i Rusland. Potentialet er betydeligt inden for eksport af danske produkter, inden for fjernvarmeområdet og energi­effektivitet i boligsektoren. Det er den melding, jeg allerede nu får fra danske virksomheder, som er på det russiske marked,” fortæller hun.

17IMORGEN #14

bæredygtighed på dansk Rambøll er en af de virksomheder, der har været på det russiske marked i en årrække. Her er man ikke i tvivl om, hvad det er Danmark kan tilbyde:

”Ser man på danske energiløsninger og energieffekti-vitet i eksempelvis boligsektoren er der en hel tradition til forskel. Vi har en meget helhedsorienteret tilgang. Det betyder, at byggeriets parter arbejder tæt sammen allerede fra skitseniveau, hvilket giver mulighed for at afprøve forskellige energirigtige muligheder og spore sig ind på den mest optimale bæredygtige løsning. I Rusland har man slet ikke tradition for at køre et inte-greret samarbejde. Resultatet er ofte halve løsninger og et langt dyrere byggeri. Vi har derfor udarbejdet et koncept, hvor vi forener den viden vi har om rus-sisk byggeri med de arbejdsprocesser og den bygge-tekniske knowhow, vi har succes med herhjemme. Det kan lyde banalt, men kan gøre en stor forskel for det bæredygtige byggeri i Rusland,” fortæller projektchef Flemming Schmidt fra Rambøll, der lige nu står i spid-sen for tre markante projekter i Moskva.

en luksus ingen har råd til at undværeEn af Ruslands mest anerkendte arkitekter, professor Evgeny Asse fra Moscow Institute of Architecture, er enig i den betragtning og mener, at den store interesse for bæredygtigt byggeri melder sig med en ikke tidli-gere set nødvendighed:

”Røgen i Moskva er selvfølgelig et meget synligt ele-ment, men Rusland er verdens tredje største udleder af CO2, bl.a. på grund af det enorme forbrug og spild af energi, der foregår i forbindelse med opvarmning af boliger. Hvis du ser det i en kontekst, hvor man lige nu overvejer at fjerne eller reducere statsstøtten til energi på hjemmemarkedet, så har du både et miljømæssigt og økonomisk incitament til at tænke bæredygtigt,

100 gange sÅ stort

Det gennemsnitlige energiforbrug pr bolig i Rusland er 600 kwh/kvm for den eksisterende bygningsmasse.

Dette tal kan realistisk set reduceres til 200 kwh/kvm, altså en potentiel besparelse på 400 kwh/kvm. I Danmark er det gennemsnitlige energiforbrug omkring 200 kwh/kvm, og dette kan reduceres til 100 kwh/kvm. Den potentielle besparelse i eksisterende russisk byggeri er derfor cirka fire gange større end i tilsvarende dansk byggeri.

Da det russiske marked for bæredygtigt byggeri er cirka 25 gange så stort som det danske målt i bygningsvolumen, er det samlede potentiale for energibesparelser i eksisterende byggeri i Rusland 100 gange så stort.

både i nybyggeri og i den eksisterende boligmasse,” siger han og tilføjer: ”Hvor man tidligere har opfattet bæredygtighed som en slags luksus, kan det meget vel blive en nødvendig-hed som ingen har råd til at undvære.”

See you in SiberiaAt russerne mener det, når de taler om klima og bæ-redygtighed, både kan og har den danske klima- og energiminister skrevet under på. I april skrev Lykke Friis under på to klima- og energipartnerskabsaftaler med Rusland og den russiske regering har netop (august 2010, red.) oplyst, at man etablerer et `Internationalt Center for energieffektivitet og klimaændringer̀ , som bl.a. skal bidrage til at introducere energibesparende standarder for fremtidens byggeri.

”Danmark er et af de få lande, som er inviteret med i samarbejdet omkring centret, hvilket for mig indikerer, at russerne i høj grad efterspørger danske løsninger og dansk viden på området,” siger hun og bemærker, at Rusland har godkendt de første Joint Implementation-projekter (se boks), herunder Amursk-projektet, der er en del af det danske JI-program, hvor danske investe-ringer sikrer brændselsskifte og energieffektiviseringer på et stort kraftvarmeværk.

”See you in Siberia!”, sagde Dimitri Medvedev frej-digt inden han forlod Danmark i april. Dette var ikke en sovjetrussisk trussel eller et løfte om gulag og glem-sel, men en opmuntring og reminder om det kæmpe potentiale som Rusland udgør.

flemming Schmidt, Projektchef, Rambøll

1818 IMORGEN #14 FRA RØD TIL GRØN STORMAGT

01

01

02

02

03

01 LuKSuS RæKKEhuSEFire amerikansk/engelsk inspire-rede luksusrækkehuse på hver 310 m2 opføres i Moskvas mest prominente kvarter, Zhukovka. Husene med navnet ”Green Apple” opføres som moderne lav energihuse, som opvarmes gennem jordvarmeanlæg med 100 m dybe bore-rør og forsynes med el fra solceller.

02 hotELSKIBE I MoSKVa fLoDEnNi energieffektive 3-stjernede hotel-skibe skal ligge permanent i Moskva floden. Hotelskibene, har over 1.000 hotelværelser, og fokuserer på lavenergi tiltag som fotovoltaiske anlæg og var-mepumper. Det er en stor udfordring at integrere bæredygtige, økonomiske tiltag, fordi skibene ikke producerer egen energi, når de ligger stille og samtidig skal modstå store temperatur-svingninger afhængig af årstiderne.

03 høJhuSKoMPLEKS aRCuS IIITo 14 etagers højhuse til erhvervskon-torer på i alt 43.500 m2 med tilhørende p-kælder i 2 planer på i alt 20.000 m2 opføres i et stort prominent område i det centrale Moskva. Strøm i Rusland er dyrt og ustabilt. Der er derfor tænkt meget i lavenergiløsninger ikke blot i selve byggeriet men også i indretning og driftsfasen. Alene ved at udskifte de stationære computere med bærbare, har man kunnet halvere strømforbruget. Arcus er ét af de to udviklingsprojekter i hele Moskva, der er certificeret efter in-ternationale standarder som BREEAM.

Klima- og energiminister Lykke friis (v) mødtes i april 2010 med den russiske præsident Dimitri medvedev. Her underskrev de tre klima- og energiaftaler mellem rusland og Danmark.

De tre partnerskabsaftaler omfatter bl.a. energisamarbejde generelt og en aftale om Joint Implementation under Kyoto protokollen. Joint Implementation­aftalen skal sikre gode rammer for gennemførelse af danske projekter om fx vedvarende energi og energieffektivitet i Rusland. Ikke mindst i forhold til at sikre, at projekterne kan gennemføres som JI­projekter, hvor der genereres Co2­kreditter svarende til projektets Co2­reduktioner.

”Det er meget opmuntrende, at Rusland nu tager et afgørende skridt ind på Joint Implementation­markedet, og at den målrettede danske indsats med udvikling af russiske JI­projekter har gjort, at der er et dansk projekt (amursk­projektet, red.) blandt de 15 projekter, der fik de første russiske JI­godkendelser. Det tager jeg også som en klar anerkendelse af det gode samarbejde, der er etableret mellem Rusland og Danmark på energiområdet,” siger Lykke friis.

dansk-russisk Partnerskab PÅ energiomrÅdet

bæredygtighed til lands og til vands

IMORGEN #14 19

IMORGEN #1420

Vis

ualis

erin

ger

: ”a

rkit

ektfi

rmae

t E

ntas

is”

, ”u

top

ian

Cit

y S

cap

e”. f

oto

: nan

a R

eim

ers

21

verdens bedste byPlangennem 160 år har det boblet og gæret hos Carlsberg i valby, som har produceret øl, ikke blot til danskerne, men til hele verden. nu har bryggeriet lukket de fleste af sine industrielle aktiviteter i valby. men det syder og bobler stadig – nu af begejstring og forventninger til realiseringen af verdens bedste masterplan for byudvikling.

Fingrene danser scenevant fra Kongens Enghave over Valby, Frederiksberg til Vesterbro. Det er tydeligvis ikke første gang Lars Holten, direktør fra Carlsberg ejendomme præsenterer projekt-

modellen for Københavns nye bydel på Carlsberggrunden midt i København:

”Byudviklingsprojektet er et så-kaldt ’infill’ projekt. Det er byudvik-ling fra midten af en by og ikke som

fx Ørestad, hvor man forlænger byen. Vi har en bakke, smukke haver og fredede bygninger i udgangs-punktet og så har vi de omgivne kvarterers identitet som vi trækker med ind på grunden, der udgør et

Af Peter Mørkeberg Hinsby

IMORGEN #14 21

22

naturligt centrum. Alt i alt giver det en utrolig levende by som er både tryg og udfordrende for københav-nerne - en by for alle”, fortæller han begejstret.

Kulturelt centrumHan peger på administrationsbyg-ningen overfor, der lige nøjagtig kan skimtes denne regnvåde formiddag, og fortsætter:

”Laboremus pro patria står der – lad os arbejde for fædrelandet. Jacobsen familien kultiverede ikke bare gæren, men hele nationen. Den lille havfrue var fx Carl Jacobsens idè, ligesom Kunstindustrimuseet og Ny Carlsberg Glyptoteket og et hav af bygninger i hovedstaden. Carlsberg – Vores By er et naturligt næste kapitel i den historie.”

Skorstene som kunstværkerDe fleste af bryggeri bygningerne på Carlsberggrunden har udtjent

deres primære funktion, men 35 procent af dem bevares i den kom-mende by. ”Vi ønsker liv på stedet i hele fasen frem mod den nye by. Vi har allerede mange aktiviteter og i en bydel, hvor selv skorstene er kunstværker er det kun fantasien, der sætter grænser for idéerne. Pro-duktionshallerne tiltrækker allerede tusinder af københavnere. Nu vil vi have bylivet til at vokse frem i rum-met mellem bygningerne, og det vil samtidig give os inspiration til det byliv, som vil udfolde sig i den kom-mende by,” siger Lars Holten.

verdens bedste plan I november sidste år vandt by-udviklingsprojektet verdens mest eftertragtede arktitektpris. I kate-gorien ”Verdens bedste master-plan” var Carlsberg ét blandt mere end 600 tilmeldte projekter fra 80 lande, som dystede om 1. prisen ved World Architecture Festival (WAF) i Barcelona.

”Vi vandt, fordi vi er bæredygtige i tre dimensioner – økonomisk, klima-mæssigt og socialt. Vi bygger ikke et reservat for de rige, men høster alle fordelene af en by, hvor man bor og arbejder tæt,” forklarer Lars Holten.

Anders Dyrelund, der er markeds-chef for Energi i Rambøll, har været med til at udvikle energikonceptet for bydelen:

”I modsætning til, hvad mange forestiller sig, er en by mere miljøvenlig og bæredygtig end et lille hus på landet eller i forsta-den. Når man bygger tæt og højt, behøver man ikke at lægge beslag på så meget jord for at rumme mange mennesker. Carlsberggrun-den ligger desuden mindre end to kilometer fra Københavns Hoved-banegård. Mange vil cykle eller tage kollektiv transport, når både arbejdspladser, kultur og fritidstil-bud ligger indenfor rækkevidde,” siger Anders Dyrelund.

vOreS by• Carlsbergkalderprojektetfor‘VoresBy’.

• Densamledebydelskalværefærdigi2025,ialtinddelesbyggerieti20etaper, hvoraf de første snart er klar til at gå i gang.

• Herskalværeialt3.000boliger,herafskal10procentværesåkaldt ‘billigeboliger’.

• Ialtbliverher600.000etagemeter,35procentafdembliverbygninger,der allerede ligger der. Det er de fredede bygninger, som ikke må rives ned eller ændres væsentligt.

• Iplanentænkesderligenumereoverpladserneoggaderummeneendover bygningerne ud fra en filosofi om, at hvis de fungerer, gør bydelen også. Derfor skal der være torve og pladser og byliv i gadehøjde, så man føler sig velkommen og godt tilpas.

Lars holten, direktør fra Carlsberg

ejendomme

anders Dyrelund, markedschef for Energi, Rambøll

VERDENS BEDSTE ByPLAN22 IMORGEN #14

23

made in denmark

De er egentlig et fint par. Ingen af dem rager specielt højt op i landskabet. alligevel har de begge en ræk­kevidde, der strækker sig væsentligt længere end Danmarks snævre grænser. han har sat arkitektoniske fodspor fra Kuala Lumpur til København S. hun og h.C. andersen er en indiskutabel del af litteraturkanonen i den kinesiske folkeskole.

Som arkitekt for den danske pavillon ’welfairytales’ ved EXPo2010 i Shanghai fik Bjarke Ingels fra tegne­stuen BIG i 2009 folketinget til at nikke til planen om at sende havfruen til Kina. fordi det centrale i verdensud­stillingen er at komme kineserne i møde og overraske dem i deres kontekst, fortæller Bjarke Ingels om Dan­marks stensatte udsending, der optræder ved verdens­udstillingen under temaet ’Better city, better Life’.

byliv i borgerhøjdeMen er det virkelig det bedste Danmark har at byde på, når vi taler byliv og bæredygtige løsninger?

Er et bedaget søstærkt fruentimmer og bycykler toppen af urbaniseringspoppen anno 2010?

”Ja, så absolut! Kombinationen af højteknologi og havfrue viser netop, at fremtiden ikke sker på bekostning af fortiden. Samtidig får vi formidlet, hvad en god by er i dansk kontekst, og dér er bycykler og rent havvand fra Københavns havn helt centrale ele­menter. Cykler ligger lige for i kinesisk kontekst, men de opfatter det ikke som en bæredygtig løsning – det kan vi være med til at åbne deres øjne for,” forklarer Bjarke Ingels.

Skandinavisk pragmatisme og netop den udprægede fornemmelse for kontekst tilsat skandinavisk pragmatisme er et par af kodeor­dene for BIGs mange internationale projekter.

”Vi arbejder aldrig med en universel stilart. heller ikke med en a priori indstilling til, at rød er pænere end grøn. I stedet forsøger vi at lade omgivelserne

den lille havfrue er lige nu på sit livs udflugt og holder hof blandt bæredygtige byløsninger på verdensudstillingen eXPo2010 i shanghai. hun er blot et af de ikoner og danske løsninger, der er i høj kurs i udlandet. manden, der sendte hende af sted, er et andet eksempel.

Af Karen Klarskov

23IMORGEN #14

24

stille spørgsmålene og lade vores arkitektur interagere med konteksten uden at stjæle den,” forklarer han og fortsætter:

”traditionelt er arkitektur enten ekspressiv og irrationel ­ dyr og dum ­ eller fornuftig og kedelig. hos BIG forsøger vi altid at kombinere det fornuftige med det fantasifulde og leder med lys og lygte efter alle parametre for anvendelse af bygningen, før vi går i gang med et projekt. Kun på den måde kan vi sagligt kombinere det utopiske og fantastisk fantasifulde med en pragmatisk funktionalitet. og den måde at tænke arkitektur på er ret efterspurgt i udlandet,” forklarer han og tilføjer, at BIG i øjeblikket har opgaver i det me­ste af verden – lige fra nationalbiblioteket i Kazakhstan til 80.000 m2 boliger ud til hudson floden i new york.

Positivt image i udlandetBjarke Ingels fremhæver Danmarks positive image inden for bæredygtige løsninger, der netop nu skaber meget medvind for danske virksomheder rundt om i verden:

”Set fra udlandet har Danmark en nærmest ufor­holdsmæssig stor troværdighed på det miljømæssige område, fordi vi har været first movers inden for bære­dygtige løsninger.”

og netop clean tech og grøn energi er også blandt de danske supersællerter internationalt, hvis man spørger Claus Lønborg, direktør for det danske inno­vationscenter i Shanghai.

”højteknologi og systemknowhow er danske virk­somheders forspring i Kina. Kineserne kan så rigeligt

SuPerSize SHangHaiVerdensudstillinger er globale, ikke­kom­mercielle udstillinger, der blev afviklet første gang i 1851. EXPo be­tragtes som økonomi­ens, forskningens og teknologiens olympi­

ske Lege ­ med fokus på tværkulturel dialog, styrkelse af interna­tionale relationer og udveksling af løsninger på globale problemstil­linger. EXPo i Shang­hai tegner til at blive den største nogen­sinde. Mere end 200 lande deltager, og 70 mio. gæster forventes

at besøge udstillingen i løbet af det halve år, den er åben for publi­kum. Det overordnede tema for EXPo 2010 er ”Better City, Better Life”, og det er første gang, en verdens­udstilling sætter fokus på storbyernes udvik­ling. EXPo varer til 31okt.2010.

01

IMORGEN #14 MADE IN DENMARK

selv finde ud af at bygge en motorvej i fem etager. Derfor skal man som international virksomhed nøje overveje sine kernekompetencer, forstå rammen og gøre sig klart hvordan man bedst skaber sig adgang til markedet. og så skal man i øvrigt have blik for, at den kinesiske regering foretrækker kinesiske samar­bejdspartnere og derfor skal éns løsninger enten være unikke for at slå de lokale aktører af banen eller man skal søge samarbejde med lokale spillere. Jeg plejer at sige ’In China – for China’, hvis man vil lykkes på marke­det skal man være her,” siger han.

han fremhæver danske løsninger inden for lydtekno­logi, clean tech, velfærdsteknologi, medico, industrielt design og innovationsprocesser som meget efter­spurgte i Kina.

”Energiløsninger er også i høj kurs, for der en kæmpe udfordring med at skaffe energi nok til byerne. I øje­blikketermellem300-500mio.menneskerpåvejfraland til byområder og 50 procent af al energi vil om få år gå til byggesektoren. Derfor er kineserne i den grad sultne efter energieffektivt byggeri,” fortæller han.

marked på prøvefor mange mindre og mellemstore virksomheder fungerer det danske Innovationscenter i Shanghai som dørtærskel til det glødende kinesiske marked. En del af

kontormiljøet på 7. etage er også udnævnt til ’ruge­kasse’ for danske virksomheder, der kan udstationere en medarbejder og dermed afprøve markedet uden de store etableringsomkostninger.

”Vestas er et godt eksempel på en virksomhed, der har forstået markedet og dét at costumize sine danske produkter til kinesernes behov. Virksomheden udvikler kun state­of­the­art­teknologi, men de har skåret helt ind til benet, når det gælder omkostninger. Ikke at det svækker funktionaliteten, men alt overflødig teknologi, funktionalitet og æstetik er skåret væk, så produktet til det kinesiske marked er konkurrencedygtigt. og fordi mange danske produkter er designet til den rige del af verden, indeholder danske løsninger ofte en overflod af funktionalitet, som gør produkterne alt for dyre i Kina. Som virksomhed skal man nogle gange ’back to basic’ og genudvikle produkterne med fokus på kerne­ydelserne,” siger Claus Lønborg.

01 Sveriges pavillon ’Spirit of Innovation’ viser både high tech­løsninger og hverdagsinnovation i IKEa­format. 02 Den norske pavillon lever til fulde op til sit tema ’Powered by nature’. 03 Storbritanniens bidrag til EXPo er den spektakulære pavillon ’Seed Cathedral’, hvor der er plantefrø i de 60.000 akrylrør, som udgør pavillonen. 04 Israels pavillon ’Innovation for Better Life’.

”traditionelt er arkitektur enten ekspressiv og irrationel ­ dyr og dum ­ eller fornuftig og kedelig. hos BIG forsøger vi altid at kombinere det fornuftige med det fantasifulde,” siger Bjarke Ingels her ved åbningen af den danske pavillon ’welfairytales’ ved EXPo2010.

Claus Lønborg, direktør for det danske

innovationscenter i Shanghai

02 03 04

25IMORGEN #14

Poul hededal, direktør, Viden & Innovation, Rambøll

26 IMORGEN #14 MADE IN DENMARK

Direktør for viden & innovation i rambøll, Poul Hededal, betragter danskernes baggrund i en lilleputnation, som en afgørende driver for, at vi som rådgivere er gode til at begå os i komplekse, internationale projekter.

Ifølge Poul hededal, direktør for Viden & Innovation i Rambøll, er danskernes kulturelle baggrund en afgø­rende faktor for vores evne til skærpe forståelsen for de markeder, vi opererer på:

”Vores skæbne er at komme fra et lille land og derfor bliver vi nødt til at forholde os til større sam­menhænge. Det er en kompetence, vi bærer med ind i alle projekter, og samtidig har danske ingeniører den fordel, at de ikke blot fungerer som beregnere, men har en mere komplet bagage i form af procesforstå­else, projektledelse og et højt polyteknisk niveau.”

og det er netop pointen. hvor der i andre lande er normer og standarder for, hvordan en opgave skal løses, er der en høj grad af metodefrihed i Danmark. Vi har derfor ikke de samme blokeringer i forhold til at søge alternativer til de gængse løsninger, fordi vi i udgangspunktet tænker på tværs af fag og kompe­tencer i alle opgaver.

”tag et byggeri som udvidelsen af Pulkovo lufthavnen i Skt. Petersborg. Det 7,5 mia. kr. store projekt med 300.000rådgivningstimerkræverløsningeriverdens-klasse. Kompetencerne er sammensat på tværs af Rambølls kontorer i Rusland, Sverige og Storbritannien, mens projektkulturen trækker på danske traditioner,” forklarer Poul hededal.

internationale spidskompetencerVil Rambøll fortsat være konkurrencedygtige globalt set, kræver det, at vi retter blikket – og forretningen ­ mod fjernere himmelstrøg, vurderer Poul hededal:

”I Danmark er vi stadig fagligt helt i front, men vi skal ikke lukke øjnene for, at andre faglige miljøer i nogle tilfælde kan ligeså meget og ind i mellem endnu mere. Et eksempel er ingeniører i Indien, der kan bi­drage med spidskompetencer inden for beregning og tegninger. På den måde kan sourcing frigøre danske ingeniører, så de får mere tid til innovation i projek­terne og udvikling af nye kompetencer.”

metodefrihed skaber innovation

27IMORGEN #14

selv en sten kan fÅ brug for et glashusJelling stenene har klaret 1.000 år uden klynk over naturens luner. nu går den ikke længere. monumentets tilstand er nemlig så kritisk, at overfladen – og dermed de historiske runer – risikerer at forgå for øjnene af os.

Bevares. Der er langt til den kinesiske mur eller Ang-kor Wat i den cambodjanske regnskov. Men ikke desto mindre er Jelling Stenene optaget i det fine selskab på UNESCOs liste over enestående verdenskulturarv og regnes for et af Danmarks vigtigste fortidsmonumenter.

fortiden ind i fremtidenIfølge Steen Hvass, direktør for Kulturarvsstyrelsen, er det derfor vigtigt, at også vore efterkommere kan få sig en lektion on location om Harald Blåtand, Gorm den Gamle og Thyra og fornemme historiens vingesus, når de spadserer rundt om runestenene i fremtiden. Men det kræver, at man stopper den forvitringsproces som er i gang lige nu.

”Nationalmuseet har gennemført en to-årig undersø-gelse, der viser, at der er dannet hulrum i stenene. Ved store temperaturudsving kan det skabe sprængninger i overfladen. Derfor er en afskærmning mod vind og vejr påkrævet og vi udskrev en arkitektkonkurrence for at få så mange forslag på bordet. Kode ordene var et stabilt indeklima som stopper forvitringsprocessen og bevarer autenciteten i form af at bevare stenene på deres oprin-delige plads tæt på kirken, frem for eksempel at placere stenene uden for kontekst i et museum,” forklarer Steen Hvass, der fik 157 konkurrence forslag i hus

Åbenhed og nærværFor arkitekt Erik Nobel fra NOBEL arkitekter, der står bag vinderforslaget, har åbenheden og nærværet omkring de to sten været centralt for udformningen af afskærmningen.

”Udover at beskytte stenene mod regn og frost har det været vigtigt at skabe noget nyt på en diskret måde. Det er stadig runestenenes form og tyngde, der er i fokus. Den minimalistiske løsning med to afskærm-ninger i bronze og glas bevarer sammenhængen mel-lem ankomstarealet ved kirken og de to sten,” forklarer Erik Nobel der har arbejdet sammen med Rambølls indeklimaekspert Jürgen Nickel for at sikre et optimalt miljø for bevaring af monumentet.

Udfordringen har bestået i sammenhængen mellem rummets begrænsede størrelse og stenens massefylde.

”Varmeakkumuleringsmassen i rummet er meget an-derledes end i traditionelle byggerier, men med de rette beregninger og indeklimainstallationer vil det lykkes at skabe et indeklima med en konstant temperatur på 5° C og et tørt miljø, så stenen kan stå 1.000 år ud i fremti-den,” forklarer Jürgen Nickel og suppleres af Rasmus Ingomar Rasmussen fra Rambøll Byggeri København:

”I øjeblikket arbejder vi på at lade hver bronzevinkel udgøre det hovedbærende system. Det er overordent-ligt sjældent at bronze blive brugt på den vis. Tagkon-struktioner og facader beklædes ofte med tynde bron-

zeplader, men det er sjældent, at man anvender bronze til egentlige konstruktionsmæssige formål,” forklarer han og fortsætter:

”Glaspladerne er et helt kapitel i sig selv. De største glasplader vil blive omtrent 3 x 5 meter og er 20 mm tykke. Vægten af sådan en glasplade svarer til vægten af en Smart Car. Pladerne udføres i ekstra klart glas og med anti refleks-belægning, så man får bedst mulig visuel opfattelse af stenene.”

Med arbejdet på Jelling stenene mangler Rambøll kun Kronborg i porteføljen af projekter for at have dækket de tre danske bidrag på UNESCOs liste over verdenskulturarv, da også arbejdet med et nyt tag på Roskilde Domkirke netop er afsluttet.

Af Karen Klarskov

”udover at beskytte stenene mod regn og frost har det været vigtigt at skabe noget nyt på en diskret måde. Det er stadig runestenenes form og tyngde, der er i fokus.” Erik nobel, arkitekt, noBEL arkitekter

28 IMORGEN #14

Hvor forretningsfællesskaber tid-ligere blev forbundet med snaps og sildemadder og typisk var forundt en lille tykmavet skare af forretningsmænd (uden k) i røg-fyldte direktionslokaler, ser vi i dag netværk på alle niveauer. Om du er leder eller fodsoldat, kan du finde åndsfæller, som er klar til at dele erfaringer, inspiration og løsninger. Af den simple grund, at vi alle har brug for at spejle os i hinanden og sikre vores egen deltagelse i det næste projekt.

Den relationelle bundlinje Det kræver en udsøgt menneske lig evne til at kombinere netværks-opbygning med almindelige forret-ningsprocesser. Tiden er løbet fra tidsrøvende netværk uden afkast

på den relationsudviklende bund-linje, mener Lars Goldschmidt, direktør i DI og aktuel med bogen ’Harlekinledelse – ledelse under radikale forandringer’:

”Traditionelle netværk som VL-grupper og Rotary er under svækkelse. De er simpelthen ikke produktive nok. Vi har ikke tid til at ses med mennesker, hvor der ikke kommer andet snak ud af det. De første VL-grupper var effektive, men nu er det mere socialt. I stedet skal relationsopbygningen foregå i de almindelige forretningsproces-ser,” forklarer han og fortsætter:

”Skriver du under på en kontrakt er det jo personen du køber af – ikke papiret. Du køber af vedkom-mende, fordi du har en forventning om, at han vil kunne levere varen.

Og jo længere du har haft relatio-nen, jo større er sandsynligheden for, at hun rent faktisk leverer. Derfor er der lavere transaktions-omkostninger i relationer, du har haft gennem længere tid,” siger han.

Winwin med kendte aktørerMen dækker langvarig relations-opbygning ikke over nepotisme og sognerådsmentalitet, hvor opgaverne altid går til dem, der løste dem sidst?

”Faren er selvfølgelig at eksklu-dere nye aktører, men der er langt større gennemsigtighed i relationer-ne i dag end tidligere. Samtidig bli-ver langt flere opgaver udbudt, og selvom man vælger at handle med kendte aktører, vil jeg hellere be-tragte det som en positiv gevinst og

Af Karen Klarskov og Peter Mørkeberg Hinsby

netværk: bullshit bingo eller buzzword med bid? ledelsesgrupper, old boys clubs, vuggestuebestyrelser, vl-, mødre- og erfagrupper. danmark er en nation af netværkere. opbygning af varige og effektive relationer er en forudsætning for succes. det gælder ikke kun på erhvervslivets datingscene, men også i livet, hvor man skal kunne begå sig, som var det en lang reception. mød di-direktør lars goldschmidt og filosof anders fogh Jensen.

IMORGEN #14 29

en winwin situation ved langvarige relationer,” siger han og tilføjer, at empati og tilpasning til de aktuelle problemstillinger er altafgørende.

Krydsede forventningerOg netop den uudtalte kontekst-forståelse er vigtig, hvis du sam-arbejder med andre faggrupper end din egen.

”Det er en klar udfordring for ingeniører. Når vi er sammen med andre fra samme branche, har vi let ved at udvise empati, fordi vi begej-stres og trækker på erfaring fra den samme verden. Det er en form for modelafprøvning af, at alle er som en selv. Og når du står over for en ikke-ingeniør, er der ret stor sand-synlighed for, at det ikke er tilfældet. Hvis vi agerer i en kontekst, hvor vi har stærkt krydsede forventninger til hinanden, opstår der problemer,” siger Lars Goldschmidt. Det samme gør sig gældende, når man indgår i internationale relationer.

”I Asien har de en anden grænse mellem det personlige og det pro-fessionelle, som er ganske lærerig for os. De har en tradition med at den personlige forpligtelse tæller højere end den kontraktlige, og selvom de for øjeblikket oplever et skift, der går mere i vestens retning, så kan vi i vores ende af verden også tage ved lære af deres måde at gøre tingene på relationelt. Under alle omstændigheder kommer vi alle til at rykke os for at forstå hinanden i en global kontekst,” siger han.

midlertidige forbindelserAnders Fogh Jensen, filosof, leder-coach og forfatter til bogen ”Pro-jektsamfundet” (2009) vil hellere

snakke om konneksioner end relationer som vor tids måde at forbinde sig på.

En konneksion er en forbindelse, der kan trækkes ud som et stik af en stikkontakt. Vi forbinder os til hinanden på måder, der overskri-der de traditionelle grænser og på måder, der er indbegrebet af midlertidighed. Så længe vi har et projekt sammen, er vi forbundet, og efter projektet, har vi ikke længere nogen forbindelse. Men den kan genoptages igen, hvis en af os får brug for det”, siger filosoffen og eksemplificerer:

”Facebook er jo praktisk talt verdens største datingsite, hvor man kan sætte ledninger i på kryds og tværs. Selvfølgelig er de frem-mende for en netværkskultur, men jeg ser dem mere som et symp-tom på og et produkt af en anden omgangsform, hvor ’ven’ tilsyne-ladende betyder noget andet, end det gjorde engang.”

Dating i erhvervslivetMen hvilke kompetencer kræver det så at kunne begå sig på denne datingscene?

”Man skal kunne håndtere livet som en lang reception. Altid kunne være på, altid kunne formidle kort, hvad man gerne vil, gerne ville noget, kunne smigre andre og virke tillidsvækkende, ikke stå for længe med dem man kender og kunne udøve vor tids høflighed: humoren. Være den glade og engagerede, der gerne vil lave noget med andre. Kunne sige ja. Have is i maven og ikke kræve garantier. Al den slags, hvor man appellerer til andre, samtidig med at man ikke kræver

noget af dem”, siger Anders Fogh Jensen, der mener at dette mix af midlertidighed og evigt ja kan få konsekvenser.

”Den form for social omgang kan være enormt udmagrende. Indivi-derne falder ud af den receptions-agtige omgang i udmattelse - det, der med en klinisk term hedder depression.

et udhulet jaDet er den første alvorlige konse-kvens. For det andet har receptio-nens evige ’ja’ til det hele (’nej’et’ eller ’det er ikke spændende’ er illegitime termer) har den konse-kvens, at ’ja’et’ bliver udhulet. Det projektære ja betyder ikke andet end måske. Man kan ikke forvente garantier for, at projekter bliver til noget, at man får løn, at dem man laver projekter med ikke også har gang i andre projekter osv. Dating-sitet er et emblem på den situation: Det virker, som om alt er muligt, men samtidig er der meget, der ikke lader sig gøre og endnu mere, der er uvist. På sigt kræver det, at man selv lærer sig at sige nej. Det lærer man ikke i projektsamfundet. Der er det en skam at sige nej - men også en nødvendig dyd.”

30 IMORGEN #14 NETVæRK: BULLSHIT BINGO ELLER BUZZWORD MED BID?

”man skal kunne håndtere livet som en lang reception. altid kunne være på, altid kunne formidle kort, hvad man gerne vil, gerne ville noget, kunne smigre andre og virke tillidsvækkende, ikke stå for længe med dem man kender og kunne udøve vor tids høflighed: humoren.” anders fogh Jensen, filosof

IMORGEN #14 31