i danmark - fugle pÅ kalvebod fÆlled€¦ · i anden halvdel af 1900-tallet truedes engenes hvide...

Truede engfugle

Status for bestande og forvaltning i Danmark

af Ole Thorup

Juni 2003

36618_forvaltning_engfugle 15/06/2003 9:31 Side i

Titel: Truede engfugle – status for bestande og forvaltning i Danmark

Forfatter: Ole Thorup

Redaktør: Knud N. Flensted

Udgivelsesår: 2003

Bedes citeret: Thorup, Ole (2003):Truede engfugle – status for bestande og forvaltning i Danmark.Dansk Ornitologisk Forening.

ISBN-nr. ISBN 87-90310-46-2Udgiver: Dansk Ornitologisk Forening

Vesterbrogade 140DK-1620 København VTelefon: 33 31 44 04E-mail: [email protected]

Tryk: Narayana Press, Gylling

Udgivet med økonomisk støtte fra

Aage V. Jensens Fonde

36618_forvaltning_engfugle 15/06/2003 9:31 Side ii

1. sammenfatning 2

2. indledning 4

3. god engfugleforvaltning 6Engfuglevenlige enge 6Hvorfor forvaltning? 6Hvad er engfuglevenlig forvaltning? 7Prædation 7

4. engryle, brushane og storkobbersneppe bestandsstørrelserog bestandsudvikling 9Metoder 9Tak 10Resultater 10Dækning 10Bestande og bestandsudvikling 11Hvorfor går arterne tilbage? 16Manglende eller utilstrækkeligengfugleforvaltning 16Prædation 21Klimaændringer 22Tilførsel af næringssalte med nedbøren –luftbåren kvælstof 22Forhold i vinterkvarteret 22

5. danmarks vigtigsteengfuglelokaliteter– bestande og forvaltning 24

1. Tipperne 242. Bygholm Vejle 28

3. Agger Tange 314. Harboøre Tange 335. Værnengene 356. Mandø koge 387. Saltholm 408. Rømø Nørreland 439. Tøndermarskens ydre koge 45

10. Læsø, syd 4711. Rømø Sønderland 4812. Saltvandssøen/Margrethe-Kog 5013. Bøvling Fjord og Holmen 5314. Vesløs og Arup Vejler 5415. Nyord 5616. Ballummarsken 5817. Ulvedybet 60

6. tidligere vigtigeengfuglelokaliteter 63Astrup og Ballum forlande 64Fanø Grønningen 65Halk Nor og Bankel Sø 66Juvre og Toftum Enge 67Ribemarsken og Vilslev Enge 67Skallingen med Grønningen og Nyeng 69Varde Ådal 70Hvad er god engfugleforvaltning i VardeÅdal? 72Vestamager 72

7. kilder 74

36618_forvaltning_engfugle 15/06/2003 9:31 Side 1

Danmark har været et land med meget storeengarealer. En kombination af store lav-

landsområder og rigelig nedbør både sommer ogvinter samt behovet for græsning og hø til krea-turer og heste betød, at ferske enge i indlandet ogbrakke og salte enge ved kysten dækkede en stordel af landets areal. Siden 1950 har strukturæn-dringer og ny teknologi i landbruget dog betydet,at behovet for enge til græsning og hø er blevetmeget mindre,og store engarealer er blevet afvan-det og ændret fra naturenge til græsmarker ellerdyrkede marker, eller udnyttelsen er blevet opgi-vet og engene groet til.

Engene har en rig og specialiseret fuglefauna.En række ænder og vadefugle samt hvid stork ogengsnarre har haft deres levesteder her, mange afdem sandsynligvis helt siden vore forfædre starte-de med heste- og kvæghold for ca. 3000 år siden.Med ændringerne i landskabet væk fra enge varadskillige engfugle truede med forsvinden.

De seneste 10-15 år har der været gjort en be-tydelig indsats for at forhindre engene i helt atforsvinde som naturtype.Habitatfredning og støt-te til ’naturvenlig drift’ har betydet, at arealet afhabitaterne ’eng og strandeng’har været stabilt si-den midt i 1980erne. Hjulpet på vej af disse tiltagsynes de mere vidt udbredte engfugle fortsat attrives i livskraftige bestande. Men nogle afengfuglene er så specialiserede, at de ikke harkunnet tilpasse sig de nye, mere intensive drifts-former på engene, og engsnarren forsvandt somfast ynglefugl en gang i 1970erne, mens storkenikke har ynglet siden år 2000.

Tre engvadefugle – engryle (den baltiske be-stand af almindelig ryle), brushane og stor kob-bersneppe – ynglede endnu midt i 1980erne meddanske bestande på hver 500-1000 par (eller hun-ner for brushanens vedkommende, der ikke op-træder i par).Ynglefuglene blev dog mere og me-re koncentrerede på nogle få lokaliteter, og da og-så antallet af ynglefugle de seneste år er begyndt

at gå tilbage, fandtes det vigtigt at sætte fokus påforvaltningen af engene og bestandene af disse trearter. Det har været denne udrednings formål.

Undersøgelsen viser at:• Siden 1970 er der sket en stor indskrænkning

af antallet af lokaliteter, hvor der yngler engry-le, brushane eller stor kobbersneppe. Nedgan-gen i antallet af ynglelokaliteter er fortsat i pe-rioden 1986-2002 uanfægtet af de forskelligebeskyttelsesforanstaltninger,der har været fore-taget i form af habitatfredninger, udpegelse afEF-fuglebeskyttelsesområder og støtte til na-turvenlig drift. I 2002 ynglede der kun engry-ler på mindre end en fjerdedel af 1970-lokali-teterne,brushane på mindre end en syvendedelaf 1970-lokaliteterne, mens der yngler storkobbersneppe på noget under halvdelen af delokaliteter, de fandtes på i 1970. I 2002 fandtesder kun ynglende brushane på 15 lokaliteter,stor kobbersneppe på 33 lokaliteter og engrylepå 37 lokaliteter i Danmark.

• Også antallet af ynglefugle af engryle og brus-hane har været i tilbagegang i hele perioden,mens en fremgang for stor kobbersneppe fra1970 til 1986 er blevet afløst af en tilbagegang fra1986 til 2002. I 2002 var der kun ca. 150 yngle-hunner af brushane,350 par engryler og 700 parstor kobbersneppe. Tilbagegangen hos brus-hane er så stor, at arten risikerer at forsvinde fraDanmark som ynglefugl i løbet af få år. De 150ynglehunner er kun ca. en niendedel af 1970-bestanden og en sjettedel af 1986-bestanden.

• Enge, der frembyder ynglemuligheder for eng-ryle og brushane, giver samtidigt gode yngle-forhold for spidsand og stor kobbersneppe ogfor de mere vidt udbredte engfugle som f. eks.skeand, strandskade, vibe, rødben, engpiber oggul vipstjert. En forvaltning, der målrettes efterdisse to arter, er altså en forvaltning, der sikreren rig og varieret fuglefauna på engene.

.


• “God engfugleforvaltning” gør en forskel – enforvaltning der følger retningslinierne for “godengfugleforvaltning” er af afgørende betyd-ning for de truede engfugles ynglemuligheder.På ti lokaliteter med forvaltning af enge medhøj fugtighed og gode græsnings- og slånings-terminer har bestandene klaret sig markantbedre end i øvrige EF-fuglebeskyttelsesområ-der, hvor engfugleforvaltningen ikke har fulgtalle retningslinierne for god engfugleforvalt-ning.

• Udpegningen af brushane på Fuglebeskyttel-sesdirektivets anneks 1 har ikke medført, at derhar været udført en forvaltning i EF-fuglebe-skyttelsesområderne, der sikrede levemulighe-derne for denne art.

• Tilbagegangen hos brushane kan være hjulpetpå vej af forhold uden for de enkelte yngleom-råder, men jo tættere forvaltningen i et eng-område har fulgt de generelle retningslinier for“god engfugleforvaltning”, jo bedre har brus-hanen klaret sig.

• Sikring af god engfugleforvaltning i de områ-der, hvor de tre truede engfugle stadigt findes,har den højeste prioritet. Der er meget dårligeerfaringer med, at engryle, brushane og storkobbersneppe kan genetablere sig som yngle-fugle i områder, hvorfra de har været forsvun-det, selv om passende ynglehabitater tilsynela-dende er blevet genskabt.

Som et resultat af en analyse af bestandsudvik-lingen hos de truede engfugle og forvaltningen i17 af de vigtigste engfugleområder i Danmark idag og i otte områder, der inden for de seneste 30år har været af stor betydning for de samme eng-fugle, vurderes en række tiltag at kunne sikre ar-ternes ynglebestande på nationalt plan:

Brushane:Udpegning af “overlevelsesområder” for arten.Der er i 2002 kun 10-12 lokaliteter med fasteynglebestande af brushane, og herudover er deryderligere ca. 10 lokaliteter, der har haft faste be-stande inden for de sidste 10-15 år. De syv størstelokaliteter med faste bestande bør være mellemde udpegede “overlevelsesområder”: Bygholm

Vejle, Harboøre Tange, Tipperne, Værnengene,Mandø koge, Rømø Nørreland og Saltholm. Detsamme gælder to ynglelokaliteter, der har haftstørre bestande indtil for få år siden:Agger Tangeog Vesløs-Arup Vejler.

Herudover vurderes det, at med en ændring til“god engfugleforvaltning” på de tidligere vigtigeynglelokaliteter: Margrethe-Kog, Tøndermar-skens Ydre Koge, Rømø Sønderland, Ballummar-sken, Ribemarsken-Vilslev Enge, Bøvling Fjordog Holmen, Ulvedybet og Læsø syd, vil brusha-nen have en chance for at genetablere ynglebe-stande også disse steder.

Det brushanen mangler er naturlige engområ-der uden ret meget saltpåvirkning,med tilstrække-lig fugt på engen, med redemuligheder og medstruktur.Disse forhold findes ikke længere i mangeaf de engområder,hvor der tidligere ynglede storebestande af brushane,på grund af den aktuelle for-valtning/landbrugsmæssige udnyttelse.

Brushanens redemuligheder kan sikres ved fra-hegning af i øvrigt græssede enge frem til efteryngletidens ophør eller ved sent høslæt i stedetfor græsning. En forvaltning med høslæt i stedetfor græsning er måske af afgørende betydning forde ynglende brushøns i mange af dens tidligere ognuværende yngleområder.

Engryle:Bedre forvaltning, især mere fugtige enge og bed-re græsningsaftaler, i nogle af de tidligere vigtigeyngleområder: Ulvedybet, Vesløs-Arup Vejler,Harboøre Tange,Bøvling Fjord og Holmen,FanøGrønningen, Rømø Nørreland og Vestamager.Ved forvaltning af områderne som “overlevelses-områder” for brushane forventes forvaltningenogså at være optimal for engryle.

Stor kobbersneppe:De tidligere meget store bestande i EF-fuglebe-skyttelsesområderne i marsken og på de bredesteforlande i Vadehavet er under afvikling,da den ak-tuelle landbrugsmæssige udnyttelse er for intensivfor arten. Hævning af vandstanden i de fugtigsteområder og aftaler om engfuglevenlig græsningog høslæt er nødvendig,hvis denne udvikling skalvendes.


I anden halvdel af 1900-tallet truedes engeneshvide storke og engsnarrer af forsvinden fra Dan-

mark. Med nogle tiårs forsinkelse, hvor deres for-svinden var tæt på at være en realitet, udarbejde-des omkring årtusindskiftet forvaltningsplaner forde to arter. I samme periode forsvandt almindeligryle, brushane og stor kobbersneppe som ynglefugl fraen lang række lokaliteter. Men da de alle havdestore livskraftige bestande i beskyttede områderopfattedes de ikke som truede med forsvinden.Fra midten af 1980erne begyndte de tre arter dogat gå tilbage i de af staten udpegede EF-fuglebe-skyttelsesområder, og da almindelig ryle og brusha-ne også begyndte at gå kraftigt tilbage i naturre-servaterne fra midten af 1990erne ser situationenlige pludselig anderledes ud.

Danmark er strandengslandet par excellence iEuropa. Tidligere betød kombinationen af storelavlandsområder og rigelig nedbør både sommerog vinter, at Danmark også havde store ferskeengområder inde i landet. Engområderne blevskabt af behovet for græsning og hø til kreaturer,heste og får, og manglende teknologi betød, atudstrakte, lavtliggende områder ikke kunne ud-nyttes landbrugsmæssigt mere intensivt.

Græsningsenge og høenge havde en varieretog iøjnefaldende flora og fauna. Af fugle forbin-des engene af naturinteresserede med hvid stork,skeand, atlingand, spidsand, engsnarre, strandskade,klyde, vibe, dobbeltbekkasin, almindelig ryle, rødben,stor kobbersneppe, brushane, sanglærke, bynkefugl, eng-piber og gul vipstjert.

Men enge bruges, og engenes udstrækning ogudseende er afhængige af landbrugets skiftendebehov. Udvikling af teknologi inden for landbru-get er altafgørende for engenes karakter og derforfor hvilke dyr og planter, der kan udnytte engenesom levested.En teknologi,der sikkert har forbed-ret levemulighederne for de fleste af de nævnteengfugle, var udviklingen af bevanding. I 1800tal-let kunne store engområder oversvømmes eller

overrisles frem til juni, så høet kunne udviklesmaksimalt før høhøsten i august. I anden halvdelaf 1800tallet har bestandene sikkert kulmineret iDanmark og vore nabolande for de fleste af eng-fuglene, selv om det er få kvantitative bestandsop-gørelser, der findes fra denne tid.

I anden halvdel af 1800tallet startede imidler-tid en voldsom jagtlig udnyttelse i yngletiden, dergjorde de store og iøjnefaldende engfugle til lo-kale og ret fåtallige ynglearter. Igennem 1900tal-let betød tre store teknologiske landvindinger:slåmaskinen, traktoren og kunstgødningen endvi-dere at engene ændrede karakter i løbet af nogletiår, og store engarealer blev ændret til dyrketland.Først og mest gik det ud over de ferske enge,herefter kom turen til brakvandsengene og dehøjest liggende dele af strandengene.

I 2002 er det kun de engfugle, der også findesynglende i Danmark i naturlige habitater udenkulturpåvirkning, og de, der har været i stand tilat finde nicher i det dyrkede land eller de dræ-nede enge, der fortsat har store og vidtudbredtebestande. Strandskade, klyde og rødben yngler al-mindeligt i kystzonen og på småøer, strandskade,vibe, sanglærke samt gul vipstjert yngler i vårafgrø-demarker, atlingand, skeand og dobbeltbekkasinyngler i diverse vådområder, mens engpiber ogbynkefugl kan findes i veldrænede afgræssedegræsmarker og engpiber også i moser, klitter ogheder.Tilbage er der engsnarre og hvid stork, hvisproblemer og krav til forvaltning er behandletandetsteds (Dybbro 1972, Thorup 1999a, Chri-stensen & Asbirk 2000, Grell 2000), samt de firearter: spidsand, almindelig ryle, brushane og stor kob-bersneppe, der i Danmark udelukkende findes påfugtige ekstensivt udnyttede græsningsenge oghøenge, og som findes i små antal på højst noglefå hundrede par og er i kraftig tilbagegang.

Der er de senere år foretaget målrettede under-søgelser af kravene til ynglestedet for almindelig ry-le, brushane og stor kobbersneppe: for rylens vedkom-

.


mende er bestanden på Tipperne fulgt nøje siden1990 (Thorup 1997b,1998,1999b og upubliceret),der har været omfattende undersøgelser af yngle-biologien hos stor kobbersneppe og i mindre om-fang også brushane i Holland (Musters et al. 1986,Buker & Groen 1989,Beintema et al.1995,Schek-kerman 1997), mens habitatvalg og bestandsud-vikling hos de to arter i forhold til skiftende for-valtning er undersøgt grundigt på Tipperne(Møller 1978, Thorup 1998). Herudover er dergode bestandsopgørelser fra næsten alle danskeynglepladser for de tre arter fra ca 1970 og til i dag.Derimod er der aldrig foretaget systematiskeundersøgelser af spidsandens ynglebiologi i Dan-mark eller i vore nabolande,og generelt er de dan-ske bestandstal meget usikre, da det er en vanske-lig art at optælle på ynglepladsen. Mange af debedste spidsande-lokaliteter er også de bedste yng-leområder for almindelig ryle, og det vurderes, at deto arter har mange krav til yngleområdet til fælles.

Denne omfattende viden om behovene hos al-

mindelig ryle, brushane og stor kobbersneppe skullegerne udnyttes til, at de vigtigste engfugleområ-der i fremtiden forvaltes optimalt for disse truedearter. Derfor denne sammenstilling af status forbestande og forvaltning. Udviklingen hos hvidstork skulle næppe gentage sig. Det virker skræm-mende, at Tommy Dybbro i 1972 kan forudsige, atarten vil forsvinde i 2000 som ynglefugl i Dan-mark, hvis bestandsudviklingen fortsætter som i1952-1971, og at dette kom til at holde stik, fordiadvarslen ikke betød, at forvaltningen af de sidstestorkes fourageringsområder blev forbedret!

I resten af denne publikation vil navnet engryleblive benyttet for de ynglende ryler i stedet for al-mindelig ryle. Med fastsættelsen af, at de ynglenderyler i Østersø-regionen og i det nordlige og vest-lige Jylland og nordvest Tyskland er en selvstæn-dig biogeografisk population (bl.a. Delany 2002),er det nyttigt at have et selvstændigt navn til den-ne bestand. Derfor introduceres engryle (på en-gelsk Baltic dunlin).


Engfuglevenlige engeEngfugle udgøres af en broget samling af forskel-lige fugle med meget forskellige krav til deres yng-leområde. En liste over typiske engfugle er givet iindledningen. Herudover er der også fugle, derkun udnytter engene på træk og om vinteren,mende vil ikke blive berørt i denne sammenstilling.

Den artsgruppe af engfugle, der har haft størstopmærksomhed, er vadefuglene, og i fuglelittera-turen benyttes engfugle (på engelsk meadow birds)og vadefugle ynglende på enge ofte synonymt(Beintema 1991). Også disse vadefugle har for-skellige krav til deres yngleområde. Beintema(1991), Beintema et al. (1995) og Thorup (1998)har undersøgt nærmere, hvilken landbrugsmæssigudnyttelse i form af græsningstryk og græsnings-terminer, afvanding, høslættidspunkt, gødskningmm de enkelte vadefugle kan yngle succesfuldtmed, og dette er udtrykt grafisk i figur 1.

Hvorfor forvaltning?Engfuglene blev til engfugle i Danmark, fordi an-vendelsen af engene i århundreder passede til deforskellige fuglearters krav til yngleområde. I an-den halvdel af 1800tallet og starten af 1900talletmå den landbrugsmæssige udnyttelse af de storedanske engarealer skematisk set have befundet sigi den venstre tredjedel af figur 1, hvor engene hargivet gode ynglemuligheder for alle de nævnteengfugle, måske undtaget strandskade.

Med den nuværende teknologi og landbrugs-struktur er udnyttelsen af engene langt mere in-tensiv, og mosaiklandskabet af enge og opdyrkedemarker ligger lige omkring eller til højre for denhøjre ende af vibens tolerance på figuren. Udenpræcise restriktioner for udnyttelsen er der derforikke længere enge, der fungerer som ynglehabitatfor andre ynglende vadefugle end vibe og strand-skade. Da engryle, brushane og stor kobbersnep-

.

Figur 1. Den minimale og maksimale landbrugsmæssige udnyttelse de enkelte vadefuglearter tolererer for at kunne yngle suc-cesfuldt (efter Beintema et al. 1995 og Thorup 1998).

Strandskade

Stor kobbersneppe

Vibe

Engryle

Brushane

Rødben

Dobbeltbekkasin

Ingen

Landbrugsdrift

Intensiv


pe ikke findes ynglende på andre habitater i Dan-mark end fersk- og brakvandsenge, er det derfornødvendigt at forvalte engene målrettet efter dis-se arters krav, hvis de pågældende arter skal havemulighed for at yngle. Som det ses i figur 1 over-lapper den passende intensitet af landbrugsdriftfor brushane med passende intensitet for alleandre ynglende engfugle undtaget strandskade,hvorfor en forvaltning,der passer til brushane,ska-ber gode ynglemuligheder for hele viften af yng-lende engfugle (Beintema 1986,Thorup 1998).

Hvad er engfuglevenlig forvaltning?Som udgangspunkt er engfuglevenlig forvaltningen landbrugsmæssig drift, der mest muligt lignerden måde, man drev kreatur- og hestegræsningsamt høslæt på for 50-75 år siden, et tidspunkt,hvor der var udbredte og store bestande af alle deenglevende vadefugle. Albert Beintema (1986,1991) kom efter en større analyse af engfugle iHolland til et tilsvarende resultat.

Da det i praksis er umuligt at drive alle godeengfugleområder som landbrugshistoriske muse-er, er det dog nødvendigt at undersøge, hvilkeelementer af den historiske landbrugsdrift, der ernødvendig, for at de forskellige engfugle kan yng-le med succes, og herefter tilstræbe en lignendedrift med moderne tekniske hjælpemidler oghusdyr.

I hovedtræk er de vigtigste forhold fra tidlige-re tiders forvaltning af engene, der skal genska-bes: højere jordfugtighed, ingen sprøjtning, in-gen eller begrænset gødskning, senere udsætningaf kreaturer, lavere græsningstryk og senere hø-slæt.

I tabel 1 er det præciseret, hvilke krav de tretruede engfugle stiller til forvaltningen af deresyngleenge.

PrædationI flere undersøgte bestande af engfugle var præ-dation så omfattende, at den – i hvert fald i pe-rioder – må have forhindret engfuglene i at kun-ne reproducere sig selv. I undersøgelser i Dan-mark og det sydlige Sverige var rørhøg, tårnfalk,stormmåge, ræv og mink de vigtigste prædatorer,hvor især rørhøg og ræv var i stand til foretage enmeget betydelig prædation (Jönsson 1985,1991 ogupubliceret,Olsen 1998,2000,Thorup 1998,2001og upubliceret, Larsson et al. 2002).

Bekæmpelse af prædatorer kan derfor være etforvaltningstiltag med en vis effekt. Naturpolitisker det i nogle engområder accepteret at bekæm-pe ræv og mink, mens en direkte bekæmpelse afrørhøg, tårnfalk og stormmåge ikke er acceptereti Danmark. Indirekte kan bestande af prædatorerbegrænses ved forvaltning af habitaten.Det ser udtil at være de store, udstrakte engflader uden yng-lesteder for de fleste prædatorer,der har frembragtmulighederne for livskraftige bestande af engfug-le. En forvaltning, der medfører en opsplitning aflandskabet og levner plads til rørskov til rørhøgeneller en lille gruppe træer til tårnfalk eller gråkra-ge, kan betyde, at engfuglene ikke længere kanproducere tilstrækkeligt med unger til at opret-holde bestanden. Opsættelse af redemuligheder iform af kasser til tårnfalk eller vandrefalk nær go-de engfugleområder svarer til en sådan opsplit-ning af landskabet og modvirker engfuglevenligforvaltning.


Tabel 1. De truede engfugles krav til yngleområdet. Undtagelsesvist yngler arterne under mere intensiv udnyttelse eller højeresaltholdighed, men de anførte krav til yngleområde må overholdes ved en engfuglevenlig forvaltning (efter undersøgelsesresulta-ter fra Møller 1978,Altenburg et al. 1985, Beintema & Müskens 1987, Beintema et al. 1995,Thorup 1998, 2000b).

1 Beregnet ud fra at højst 25% af artens reder må gå tabt pga. nedtrampning.

2 Beregnet ud fra at højst 20% af artens unger må gå tabt pga. slåning.

Engryle Brushane Stor kobbersneppe

Fugtighed Fugtige enge er en forud-

sætning for ynglen. Grund-

vandsstand må højst være

10-30 cm under jordover-

flade i maj og første halvdel

af juni. Afvanding må ikke

finde sted

Fugtige enge er en forud-



10-30 cm under jordoverfla-

de i maj og første halvdel

af juni. Afvanding må ikke

finde sted

Fugtige enge er en forud-



30 cm under jordoverflade i

maj

Struktur Afhængig af strukturer i

engen med pander og loer,

der tørrer gradvist ud i slut-

ningen af maj-juni

Afhængig af strukturer i

engen med pander og loer,

der tørrer gradvist ud i slut-

ningen af maj-juni

Ingen krav

Gødskning Sårbar over for gødskning,

der bør undgås

Meget sårbar over for

gødskning, der ikke må

finde sted

Tolererer moderat gødsk-

ning, op til 50-100 kg N/ha

Græsning1 Kreaturer eller heste.

Tidligste udsætning 25. maj

ved 1 ungkreatur/ha eller 5.

juni ved 2 ungkreaturer/ha

Kreaturer eller heste.


ved 1 ungkreatur/ha eller 5.

juni ved 2 ungkreaturer/ha

Kreaturer eller heste.


ved 1 ungkreatur/ha eller

25. maj ved 2 ung-

kreaturer/ha

Høslæt2 Tidligste høslætdato 15. juli Tidligste høslætdato 15. juli Gødskede enge: tidligste

høslætdato 20. juni

Ugødskede enge: tidligste

høslætdato 25. juni

Salt Tåler i hvert fald op til 10

promille salt i engenes

pande- og losystemer

Meget sårbar over for salt,

allerede ved saltpromiller

på omkring 5 i engenes

vandsystemer ophører

arten med ynglen

Tåler i hvert fald op til 10

promille salt i engenes

pande- og losystemer

Vegetationshøjde

redehabitat

Rede placeres i 5-15 cm høj

vegetation med godt

udsyn

Rede placeres i 10-20 cm

høj og ikke for tæt vege-

tation, med noget udsyn

Rede placeres i 5-15 cm høj

vegetation med godt

udsyn

Vegetationshøjde

ungeføringshabitat

Ungerne føres i lav, åben

vegetation af 2-20 cm’s

højde

Ungerne føres i ret lav,

åben vegetation af 10-20

cm’s højde

Små unger føres til de er 2-3

uger gamle i relativt åben,

ret høj vegetation af 15-30

cm’s højde

Minimal udnyttelse Græsning og/eller slåning

nødvendig, for at krav til

vegetationshøjde og struk-

tur kan opretholdes

Kan yngle i fugtig, langsom-

voksende brak, men nor-

malt er græsning og/eller

slåning nødvendig, for at

krav til vegetationshøjde og

struktur kan opretholdes

Græsning og/eller slåning

nødvendig, for at vegeta-

tionshøjde og struktur kan

opretholdes


MetoderAktuelle bestande: I dag er der mange forskelligeovervågningsprogrammer, der regelmæssigt op-tæller de ynglende engfugle. I Vadehavet optælleshele marsken og alle strandenge hvert femte år afDOF, DMU, Ribe Amt og Skov- og Natursty-relsen i et samarbejdsprojekt koordineret af DOFog DMU. Her er hentet data fra projektets data-base fra den seneste tælling i 2001. Engfugle iRingkøbing Fjord og Vejlerne optælles hvert år afDMU, der har stillet de nyest tilgængelige data tilrådighed. Fyns Amt og Storstrøms Amt optællerhvert år engfuglene på de vigtigste lokaliteter, ogogså på nogle af de vigtigste engfuglelokaliteter iVestsjællands Amt optælles der regelmæssigt. Denyeste tal herfra er også modtaget til dette projekt(Leif Bisschop-Larsen & Hans Erik Jørgensen).Endelig er der modtaget ynglefugletal fra en ræk-ke enkeltlokaliteter, der optælles hvert år ellermed regelmæssige mellemrum: Nyord (Niels Pe-ter Andreasen & Søren F. Hansen), Saltholm(Morten Jørgensen),Vestamager (Henrik Olsen),Sydamager (Preben Berg), Ulvedybet (Mark Pe-dersen), Agger Tange (Anton Linnet) og Harbo-øre Tange (Villesen 2002).

I forbindelse med Fuglenes Danmark optaltesynglefuglene på en lang række englokaliteteruden for de ovenfor nævnte (Biledgaard & Niel-sen 1998,Lange & Nielsen 1998,Nielsen 1997a,b,c, d, e, f, Nielsen & Nielsen 1998, Pedersen &Nielsen 1998,Vikstrøm & Nielsen 1998). Fra lo-kaliteter,hvor der ikke er senere opgørelser, er derbenyttet ynglefugletal fra Fuglenes Danmark fraden nyeste tælling, der vurderes at have væretdækkende. Hvor jeg har været vidende om orni-

tologer med lokalkendskab, har jeg kontaktet dis-se for at få opdateret oplysningerne fra FuglenesDanmark (se afsnittet “Tak” nedenfor).

Tidligere bestande: Kun fra ganske få engfugleloka-liteter er der bestandsdata fra en meget lang år-række. Først i forbindelse med at DOF gennem-førte forskellige koordinerede optællinger af yng-lefugle på en lang række fuglelokaliteter er detmuligt at stykke et billede sammen af landsdæk-kende bestande af de tre truede engfugle engryle,brushane og stor kobbersneppe. Den første stor-stilede indsamling af ynglefugledata under pro-jektet “Større danske fuglelokaliteter” (Ferdinand1971, 1980) fandt sted 1964-1972 og blev koordi-neret af Lorenz Ferdinand, og de tre truede eng-fugle var målarter allerede under denne indsam-ling. I 1970 koordinerede Tommy Dybbro og OleHave Jørgensen en landsdækkende optællingmålrettet efter de tre truede engfugle og klyde(Dybbro & Jørgensen 1971).

Næste større indsamling af ynglefugledata forde tre arter fandt sted i 1978-1981 (i Sønderjyllandfra 1977; Møller et al. 1978), hvor Tommy Dybbrokoordinerede projektet “Status for Danske Fugle-lokaliteter” (Dybbro 1985), og igen fandt der en afsæsonerne, 1980, en målrettet landsdækkende op-tælling af de tre arter og klyde sted, som blev ko-ordineret af Mogens Hansen (1985). I forbindelsemed denne sammenstilling har jeg ikke haft ad-gang til originalmaterialet fra undersøgelsen,menhar benyttet de ynglefugletal, der er refereret iamtsrapporterne fra Fuglenes Danmark (referen-cer se forrige afsnit) samt Rasmussen et al. (1987).

. ,


I 1987-1989 optaltes de ynglende engfugle i de111 EF-fuglebeskyttelsesområder af Miljømini-steriet og Ornis Consult (Falk & Brøgger-Jensen1990), og herunder dækkedes langt de fleste af devigtige engfuglelokaliteter.

Bestandsudvikling:For at kunne analysere bestands-udviklingen af engryle, brushane og stor kobber-sneppe i den periode, der foreligger landsdæk-kende bestandsdata fra, er der udvalgt tre retsnævre perioder for at indsamle et “tidsbillede” afde tre arters landsbestand:

1. 1970: Periode 1964-1972. Under “1970” er dervalgt det første bestandstal fra en optælling afarten efter 1964. Sidst i 1960erne fandt der fle-re store afvandingsprojekter sted, og hvor deter muligt, er der for denne periode præsente-ret et bestandstal fra før afvandingen af de på-gældende områder. Fra langt de fleste lokalite-ter er der dog først gode ynglefugletal fra 1970-1972,og på de fleste lokaliteter i Vadehavet førstfra 1977-1978.

2. 1986: Periode 1983-1988. Under “1986” ervalgt det bestandstal, fra en vurderet god op-tælling,på de enkelte lokaliteter, der ligger tæt-test på året 1986.

3. 2002: Periode 1999-2002. Under “2002” præ-senteres det nyeste bestandstal fra en vurderetgod optælling.

Hvad der er en “vurderet god optælling” har etstort element af en subjektiv vurdering. Hvis be-standstallene i en periode varierer meget fra år tilår, vælges for engryle og brushane det største talfra perioden, da det er svære arter at optælle, ogda det sjældent er muligt at konstatere, omdækningen er komplet for disse arter fra alle åre-ne. Stor kobbersneppe er væsentligt lettere at op-tælle, og her vælges bestandstallet fra den sæson,der ligger nærmest på “undersøgelsesåret”. Deneneste undtagelse er, hvis et særligt lavt tal tyderpå kun delvis dækning eller lignende det pågæl-dende år.

Ved bestandsangivelse med “?” eller ved “0-”betragtes arten ikke som ynglende. Ved øvrigeynglefugletal med margin anvendes middeltallet.

Engryle og stor kobbersneppe er i alle under-søgelser optalt i par, og det anvendes også her.Vedde tidligste landsdækkende optællinger blev be-standen af brushane ofte angivet i par.Arten op-træder imidlertid ikke i par, og i 1960erne og1970erne afspejler antal “par” i mange tilfælde an-tallet af dansehanner på faste dansepladser, mensdet i andre var antal ynglehunner.Siden 1978 vur-deres det, at hovedparten af yngletallene angiverantal ynglehunner.

TakEn lang række personer har bidraget til dennesammenstilling med upublicerede oplysninger,kommentarer og fremskaffelse af referencer: OleAmstrup, Niels Peter Andreasen, Keld Bakken,Preben Berg, Leif Bisschop-Larsen, Jens Over-gaard Christensen, Michael Clausen, PrebenClausen, Erik Ehmsen, Knud Flensted, Jens Gre-gersen, Michael Grell, Søren F. Hansen, HenningHeldbjerg, Hans Erik Jørgensen, Morten Jørgen-sen, Jørgen Peter Kjeldsen, Anton Linnet, HansMeltofte, Christian Ebbe Morgensen, HenrikHaaning Nielsen, Henrik Olsen, Mark Pedersen,Lars Maltha Rasmussen, Palle A.F. Rasmussen,Carl Schneider, Michael Thelander og Egon Øs-tergaard.

Denne hjælp har været afgørende for, at det harværet muligt at sammenstille og analysere denstore mængde information.

ResultaterDækningHvis engfuglelokaliteter defineres som lokalitetermed ynglende engryle, brushane, stor kobber-sneppe,rødben og/eller gul vipstjert foreligger derynglefugletal fra ca.650 engfuglelokaliteter i Dan-mark fra perioden 1964-2002.Af disse er der tal frato perioder fra ca. 600, mens der findes tal fra alletre perioder nævnt overfor fra ca. 500 lokaliteter.

På 224 af lokaliteterne har der ynglet mindsten af de truede engfugle i 1964-2002. Fra langt defleste er der oplysninger fra tre perioder, og franæsten alle er der oplysninger fra mindst to for-skellige perioder.


Tabel 2. Fordeling af data på optællingsår. Eksempel: For “1986” er de fleste data fra perioden 1983-1988. For lokaliteter medbrushane er der data fra 56% af lokaliteterne i denne periode, og for 89% af ynglebestanden anført under “1986” er data ind-samlet i 1983-1988, mens der fra denne periode mangler data fra 44% af lokaliteterne og 11% af bestanden.

Median og modus for data 1964-1972 er 1970 for engryle og brushane (bestande og lokaliteter) og for stor kobbersneppe (lo-kaliteter), mens de er 1972 for stor kobbersneppe (bestand). For data 1983-1988 er median og modus 1986 for alle tre arter (be-stande og lokaliteter). For data 1999-2002 er modus 2002 for alle tre arter (bestande og lokaliteter), og medianen er 2002 for detre arter (bestande) og for brushane (lokaliteter),mens den er 2000 for engryle (bestand) og 2001 for stor kobbersneppe (bestand).

Engryle Brushane Stor kobbersneppeTitel Periode lokaliteter par lokaliteter ynglehunner lokaliteter par

% % % % % %

1970 1964-1972 81 88 79 87 71 64

1986 1983-1988 48 80 56 89 65 94

2002 1999-2002 51 85 93 99 97 100

I tabel 2 ses, at mindst 80% af bestanden er blevetoptalt for hver art inden for de valgte tre optæl-lingsperioder. Undtaget er dog stor kobbersnep-pe i 1964-1972, hvor kun 64% optaltes inden foroptællingsperioden. Det skyldes først og frem-mest, at de store bestande i marsken i Vadehavetfor første gang blev talt systematisk op i årene1977 og 1978.

Andelen af lokaliteter, der er talt op inden forde valgte optællingsperioder, er noget mindre forperioderne 1983-1988 og 1999-2002. Mangemindre engfuglelokaliteter optælles kun i forbin-delse med, at DOF organiserer systematiske loka-litetsregistreringer, og der blev ikke udført sådan-ne tællinger i de to aktuelle perioder.For de min-dre lokaliteter er mange tal fra “1986” (1983-1988)fra lokalitetsregistreringen 1978-1981,mens tal fra“2002” (1999-2002) er fra 1993-1996.

Bestande og bestandsudviklingEngrylePå figur 2 er vist udbredelse og udvikling i antallokaliteter og antal ynglepar fra 1964 til 2002. I1964-1972 (1970) var engrylen endnu vidt ud-bredt langs de danske kyster, mens arten kunfandtes på et par indlandslokaliteter. Der er regi-streret ynglen på 155 lokaliteter,og det er omkringhalvdelen af alle kystlokaliteter, der er tællingerfra. I 1983-1988 (1986) er engrylen forsvundet fra43% af 1970-lokaliteterne. Tilbagegangen varstørst på Øerne, hvor der i 1986 kun var yngle-fugle på 25 ud af de 63 lokaliteter med ynglende

engryle i 1970, svarende til at arten forsvandt fra60% af lokaliteterne. Bestandene på nogle af destore naturreservater voksede, og det betød, at be-standen kun faldt 19% i samme periode.

I 1999-2002 (2002) var der kun ynglefugle på24% af 1970-lokaliteterne, og engrylen er nu heltforsvundet fra Østjylland og fra 92% af 1970-lo-kaliteterne på Øerne. Også bestanden gik kraftigttilbage mellem 1986 og 2002,og i 2002 er der kun38% tilbage af 1970-bestanden.

Den samlede biogeografiske bestand af engry-le (“baltisk ryle”) er på 1.250 par i 2002 (Thorupin print), og den danske bestand på 350 par udgørsåledes knapt 30%.Seks danske yngleområder hu-ser mere end 1% af den samlede bestand: Læsøsyd,Bygholm Vejle,Agger Tange,Harboøre Tange,Tipperne og Værnengene,og er derfor af interna-tional betydning som yngleområde.

BrushanePå figur 3 er vist kort over udbredelse og udvik-ling i antal lokaliteter og antal ynglepar fra 1964til 2002. I 1964-1972 (1970) havde brushanen ennoget mere koncentreret udbredelse end engry-len, med bestanden fordelt på 106 lokaliteter,hvoraf 76 lå ved Jyllands vestkyst, i Limfjorden,det sydfynske øhav og på Læsø og Sydlolland.

I 1983-1988 (1986) var brushanen forsvundetfra 42% af 1970-lokaliteterne i hele Danmark,men fra 77% af lokaliteterne i Storstrøms Amt.Herudover var bestanden stadigt koncentreret iVestjylland, Limfjorden, på Læsø og Sydfyn.Trods


bestandsstigninger i de store naturreservater faldtbestanden i perioden med 33%.

Igennem 1990erne blev brushanen i Danmarkudsat for en meget markant tilbagegang. I 1999-2002 (2002) fandtes arten kun ynglende på 15 lo-kaliteter, og det er 14% af ynglelokaliteterne i1970. Bestanden i 2002 på 132 ynglehunner er11% af 1970-bestanden og 16% af 1986-bestan-den.

Brushanerne, der yngler i Europas temperere-de områder, går alle steder kraftigt tilbage. Dissefugle udgør dog kun en lille del af den samledebestands mange hundrede tusind ynglehunner,med hovedudbredelse i Europas og Vestsibirienstundra og taiga (Zöckler 2002a,Thorup in print).

Stor kobbersneppeUdbredelsen af stor kobbersneppe i 1964-1972(1970) var endnu mere lokal end af brushane (fi-gur 4).46 af 84 lokaliteter (55%) fandtes langs denjyske vestkyst, 13% i Limfjorden og 15% på Sjæl-land. De 20 største lokaliteter lå alle i Jylland, ogde 13 af dem var i Vadehavet.

Fra 1970 til 1983-1988 (1986) forsvandt artenfra 40% af ynglelokaliteterne, men i de store na-turreservater og på nogle af vadehavslokaliteterneblev bestandene meget større, og den samlede be-stand steg med 30% til 885 par. I anden halvdel af1980erne var den samlede danske bestand oppe pådet største, den nogensinde har været, med om-kring 900 par. Igennem 1990erne gik bestandentilbage igen, og i 2002 er den nede på kun 4%over 1970-bestanden. Bestanden er i 2002 megetmere koncentreret end i 1970, og arten er i de 30-35 år forsvundet fra 61% af ynglelokaliteterne.Halvdelen af den danske bestand findes i 2002 påtre lokaliteter:Bygholm Vejle,Tipperne og Mand-ø koge, mens halvdelen af bestanden i 1970 varfordelt på de ti største lokaliteter.

Trods tilbagegangen er den relative betydningaf den danske bestand stigende. Midt i 1980erneudgjorde de danske ynglefugle 0,5% af den sam-lede biogeografiske bestand, i 2002 er andelen0,7%. I de seneste 15-20 år er de største europæ-iske bestande i Holland, Tyskland, Polen ogHviderusland blevet halveret (Thorup in print).


Figur 2. Lokaliteter med ynglende engryle i 1970, 1986 og 2002.

Engryle 1970Lokalitet med >3% af bestand

Øvrige ynglelokaliteter

Engryle 1986Lokalitet med >3% af bestand


Engryle 2002

Lokalitet med >3% af bestand


Engryle – antal ynglepar

0

250

500

750

1000

1970 1986 2002

pa

r

Engryle – antal ynglelokaliteter

0255075

100125150175

1970 1986 2002

loka

lite

ter


Figur 3. Lokaliteter med ynglende brushane i 1970, 1986 og 2002.

Brushane 1970



Brushane 1986



Brushane 2002



Brushane – antal ynglelokaliteter

0255075

100125

1970 1986 2002

loka

lite

ter

Brushane – antal ynglehunner

0250500750

10001250

1970 1986 2002

yng

lehu

nne

r


Figur 4. Lokaliteter med ynglende stor kobbersneppe i 1970, 1986 og 2002.

Stor kobbersneppe 1970Lokalitet med >3% af bestand






Stor kobbersneppe – antal ynglelokaliteter

0

25

50

75

100

1970 1986 2002

loka

lite

ter

Stor kobbersneppe – antal ynglepar

0

250

500

750

1000

1970 1986 2002

pa

r


Hvorfor går arterne tilbage?Manglende eller utilstrækkeligengfugleforvaltningI de sidste 30-40 år er der mange engarealer, hvorgræsning og høslæt er ophørt, så de er groet til ogikke længere har engkarakter. Andre højerelig-gende engarealer er blevet drænet og opdyrket,især frem til den generelle habitatfredning afenge. Indskrænkning af engarealet har betydet, atantallet af ynglende engfugle er blevet megetmindre (Grell 1998,Thorup in print).

Som det kan ses af figurerne over de tre true-de engfugles bestandsudvikling (figur 2,3 og 4)har antallet af ynglelokaliteter været i kraftigtilbagegang i perioden 1970-2002. Mange af yng-lelokaliteterne, der forsvandt mellem 1970 og1986, er sandsynligvis enge, der groede til, blevdrænet og/eller blev opdyrket.Men den store be-standsnedgang blandt engfuglene har fundet stedmellem 1986 og 2002 – en periode hvor engenehar været habitatfredet, og hvor en række støtte-ordninger har fastholdt udnyttelsen af engene.

I 1983 blev der udpeget 111 EF-fuglebeskyttel-sesområder i Danmark, hvoraf mange indeholderkystenge og marsk. Samtidigt udpegedes en ræk-ke ynglefuglearter, som landene i EF var forplig-tet til at sikre gode leveforhold (Falk & Brøgger-Jensen 1990). Mellem disse arter var brushane(mens engryle ikke blev udpeget, selv om artenopfylder kriterierne for udpegning). Da gode le-vesteder for brushane normalt også er ideelle forde to øvrige truede engfugle, skulle dette direktivsikre engfuglene, hvis god forvaltning er af afgø-rende betydning for arternes overlevelse.

Det kunne derfor være en mulighed, at for-hold, der ikke har noget med forvaltningen at gø-

re, er hovedårsagen til de seneste 10-15 års storebestandsnedgange.

For at undersøge sandsynligheden af, at det erandre forhold end forvaltning – f.eks. klimaæn-dring, forringede forhold i vinterkvarteret,gødsk-ning fra luften eller prædation – der er hoved-årsagen til tilbagegangene, er bestandsudviklingenundersøgt i områder med forskellige niveauer afengfugleforvaltning:

• EF-fuglebeskyttelsesområder med engfugleforvalt-ning: I en række engområder ejet eller admi-nistreret af stat, amter eller fonde forvaltesvandstandsforhold, græsning og høslæt for atskabe gode forhold for de ynglende engfugle. Idenne kategori indgår områderne: Saltholm,Vestamager, Nyord, Læsø syd, Bygholm Vejle,Agger Tange, Harboøre Tange,Tipperne, Poldei Nymindestrømmen og Skallingen.

• EF-fuglebeskyttelsesområder uden engfugleforvalt-ning: De øvrige EF-fuglebeskyttelsesområderer privatejede eller forpagtede til private land-mænd, og en væsentlig interesse i områderneer økonomisk indtjening. Ofte er der indgåetgræsningsaftaler, men det er sjældent muligt atsikre engene tilstrækkelig høj fugtighed til engod engfugleforvaltning.

• Ikke EF-fuglebeskyttelsesområder: Disse enge erhabitatfredede, men herudover er engfugleneikke sikret beskyttelse i form af forvaltning.

En forskellig bestandsudvikling i enge med godengfugleforvaltning og beskyttede enge udenengfugleforvaltning er et indicium på, at mang-lende eller utilstrækkelig engfugleforvaltning er afbetydning for de observerede nedgange i bestan-dene.


Brushane

Mellem 1970 og 1986 steg bestanden af brushanei områderne med god engfugleforvaltning, mensbestanden i de øvrige engområder, der senereblev til EF-fuglebeskyttelsesområder, faldt mar-kant.Udpegningen af beskyttelsesområderne for-hindrede ikke, at den markante tilbagegang fort-satte på lokaliteterne uden engfugleforvaltning,

men også i områderne med engfugleforvaltningfaldt bestanden markant mellem 1986 og 2002.Tilbagegangen i områderne med engfugleforvalt-ning var dog relativt mindre, og i 2002 fandteslangt størsteparten af bestanden her (figur 7).

God engfugleforvaltning er altså af stor betyd-ning. Men da også bestanden i områder med god

Engryle

I de ti områder med god engfugleforvaltning gikbestanden af engryle frem fra 1970 til 1986, mensden er faldet fra 1986 til 2002.Nedgangen har dogikke været nær så stor som i de øvrige EF-fugle-beskyttelsesområder (figur 5).Bestanden i de godtforvaltede områder er i 2002 på 89% af 1970-be-standen, mens den i de øvrige EF-fuglebeskyttel-sesområder kun er på 20%.Tilsvarende er 2002-bestanden i de forvaltede områder 61% af 1986-bestanden, mens den i de øvrige er på 32%.

God engfugleforvaltning er tydeligvis af storbetydning for engrylens overlevelse, og den al-mindelige beskyttelse i forbindelse med fuglebe-skyttelsesdirektivet har været helt utilstrækkelig.

I figur 6 ses, at engrylen stort set var forsvun-det fra enge, der ikke blev udpeget som EF-fugle-beskyttelsesområder, allerede inden udpegningen.

Figur 5. Bestandsudvikling af engryle i EF-fuglebeskyttelsesområder med og uden engfugleforvaltning.

Figur 6.Andel af den danske bestand af engryle i og uden-for EF-fuglebeskyttelsesområder.

Engryle

020406080

100

1970 1986 2002An

de

l af

be

sta

nd

(p

ct)

EF-fuglebeskyttelsesområder

Ikke EF-fuglebeskyttelsesområder

Figur 7. Bestandsudvikling af brushane i EF-fuglebeskyttelsesområder med og uden engfugleforvaltning.

Brushane - bestande i EF-fuglebeskyttelsesområder

0153045607590

1970 1986 2002An

de

l af

be

sta

nd

(p

ct)

Uden engfugleforvaltning

Med engfugleforvaltning

Brushane - bestande i EF-fuglebeskyttelsesområder

0

200

400

600

800

1970 1986 2002

Yn

gle

hu

nn

er Uden engfugleforvaltning


Engryle - bestande i EF-fuglebeskyttelsesområder

0

20

40

60

80

1970 1986 2002



An

de

l af

be

sta

nd

(p

ct)Engryle - bestande i EF-fuglebeskyttelsesområder

0100200300400500600

1970 1986 2002

pa

r




Stor kobbersneppe

God engfugleforvaltning er tilsyneladende af af-gørende betydning for bestandsudviklingen afstor kobbersneppe.Fra 1970 til 1986 var bestandenstabil i de udpegede EF-fuglebeskyttelsesområderuden engfugleforvaltning, mens den er faldetmarkant siden udpegningen, og 2002-bestandener kun 53% af 1986-bestanden. I engområdernemed engfugleforvaltning derimod er bestandensteget i hele perioden, og 2002-tallet er 19% stør-re end 1986-tallet og 157% større end 1970-tallet(figur 9).

Også for stor kobbersneppe er den generellebeskyttelse i EF-fuglebeskyttelsesområderne langtfra tilstrækkelig.

Der er et stort sammenfald mellem yngleom-råderne af stor kobbersneppe og de udpegedeEF-fuglebeskyttelsesområder. Allerede i 1970

(1964-1972) fandtes 97% af bestanden i områder,der senere blev udpeget som fuglebeskyttel-sesområder, og siden 1986 er alle ynglende storkobbersneppe fundet her.

De tre truede engfugle – og andre engfugleFor alle tre truede engfugle ses altså, at andelen afden danske bestand i EF-fuglebeskyttelsesområ-der uden forvaltningsplaner, der sikrer god for-valtning af vandstand, græsning og høslæt har væ-ret i stærk tilbagegang fra 1986 til 2002. Forskel-len mellem godt forvaltede og ikke-forvaltedeengområder er statistisk signifikant for alle tre ar-ter (engryle: χ2

1 = 20,53, p < 0,001; brushane: χ21

= 31,56, p < 0,001; stor kobbersneppe: χ21 =

56,87, p < 0,001).

engfugleforvaltning er gået tilbage de senere år, erdet slet ikke udelukket, at også ydre forhold harværet af afgørende betydning for bestandsudvik-lingen. Det kan dog heller ikke udelukkes, at deter af stor betydning, at den gennemførte forvalt-ning i de bedst forvaltede områder ikke har væretoptimal. I flere af områderne vurderes græsnings-trykket at have været for hårdt, og i de to vigtig-ste yngleområder for brushane, Bygholm Vejle ogTipperne, har der været eksperimenteret medøget saltholdighed, der har en negativ påvirkningaf brushanens muligheder for at yngle. Forvalt-ningen i de gode engfugleområder skal justeresbedre efter brushanens behov, før det kan vurde-res, hvor stor betydning forhold ud over forvalt-ningen har på bestanden.

Som det ses på figur 8, var brushanen alleredepå udpegningstidspunktet en sjælden ynglefugluden for EF-fuglebeskyttelsesområderne,og yng-lende brushane blev da også anvendt som udpeg-ningskriterium for beskyttelsesområderne.

Figur 8.Andel af den danske bestand af brushane i og udenfor EF-fuglebeskyttelsesområder.

Brushane

020406080

100

1970 1986 2002An

de

l af

be

sta

nd

(p

ct)

EF-fuglebeskyttelsesområder

Ikke EF-fuglebeskyttelsesområder

Figur 9. Bestandsudvikling af stor kobbersneppe i EF-fuglebeskyttelsesområder med og uden engfugleforvaltning.

Stor kobbersneppe – bestande i EF-fuglebeskyttelsesområder

0100200300400500600

1970 1986 2002

pa

r



Stor kobbersneppe – bestande i EF-fuglebeskyttelsesområder

0

20

40

60

80

1970 1986 2002an

de

l af

be

sta

nd

(p

ct)




Eng

ryle

– y

ng

leo

mrå

de

Bru

sha

ne

– y

ng

leo

mrå

de

Sto

r ko

bb

ers

ne

pp

e –

yn

gle

om

råd

e

Ge

nn

em

snits

værd

i fo

r a

nd

el a

f D

K-b

est

an

da

f tr

ue

de

en

gfu

gle

i 20

02

For

lav

van

dst

an

d p

å e

ng

Ma

ng

len

de

str

ukt

ure

r i e

ng

en

Ing

en

elle

r u

tilst

rækk

elig

græ

snin

g

For

hø

jt g

ræsn

ing

stry

k

For

tidlig

ud

sætn

ing

af

græ

sse

re

Util

stræ

kke

lig g

ræsn

ing

i ky

stb

ræm

me

For

kra

ftig

sa

ltpå

virk

nin

g

For

tidlig

t slæ

t

Ma

ng

len

de

hø

slæt

eft

er

yng

letid

en

Me

nn

esk

elig

fo

rsty

rre

lse

Gø

dsk

nin

g

Vigtige engfugleområder

1. Tipperne x x x 25,8% * * ** ***

2. Bygholm Vejle x x x 23,9% *

3. Agger Tange x x x 5,8% * ** (*)

4. Harboøre Tange x x x 5,2% ** ** *(*) **

5. Værnengene x x x 4,8% ** ** ** *** ** **

6. Mandø koge x x 4,5% ** (**) (**) * *(**)

7. Saltholm x x x 3,5% (**) (**)

8. Rømø Nørreland x x x 3,4% ** ** (**) (**)

9. Tøndermarskens ydre koge x x 2,6% *** ** *** *** *** ***

10. Læsø syd x x 1,9% ? ** (*)

11. Rømø Sønderland x x x 1,8% ** ** ***

12. Saltvandssøen/Margrethe-Kog x x 1,4% ** ** **(*) (**) *

13. Bøvling Fjord og Holmen x x x 1,4% (**) ** ** ? ? ** (**) ** (**)

14. Vesløs og Arup Vejler x x x 1,2% ** ** ** **

15. Nyord x x 1,1% *(*)

16. Ballummarsken x x 1,0% *** *** (**) (**) *** ** **(*)

17. Ulvedybet x x x 1,0% ** *** ** ?

Tidligere vigtige engfugleområder

Astrup og Ballum forlande x x x 0,0% (**) ? *** (**) ? ?

Fanø Grønningen x x 0,8% *** *

Halk Nor og Bankel Sø x ? ? ? ? ? ? ? ? ?

Juvre og Toftum Enge x 0,7% *** *** **(*) (**) (***) (**)

Ribemarsken og Vilslev Enge x x 0,7% *** ** ** ***

Skallingen med Grønningen

og Nyeng x x 0,0% * ? ? ? * ?

Varde Ådal x x 0,0% *** (**) ** ***

Vestamager x x 0,0% ** ** **

Tabel 3. Problemer i forvaltningen: *: små problemer/problemer lokalt, **: problemer, ***: store problemer. (): usikker an-givelse. Lokaliteter angivet med kursiv har forvaltningsplaner, der skal sikre høj vandstand og øvrig engfuglevenlig forvalt-ning.


I to efterfølgende kapitler er forvaltningen gen-nemgået i de vigtigste engfugleområder og i eng-fugleområder, der tidligere var af stor vigtighed. Ialt 17 områder huser i dag mere end 1% i gen-nemsnit af den danske bestand af de tre truedeengfugle, mens yderligere 8 områder har husetmere end 3% af den danske bestand af en af ar-terne siden 1964. I den skematiske oversigt overforvaltningen i disse 25 områder i tabel 3 ses, atdet især er vandstanden på engene, der gør for-skellen mellem områderne med god engfuglefor-valtning og de øvrige. Herudover er også for højtgræsningstryk samt gødskning og det medfølgen-de for tidlige slæt udbredte problemer i engfugle-områderne.

Selv om de øvrige engfugle er knapt så af-hængige af en meget præcis forvaltning,yngler enmeget stor del af den danske bestand af de flesteandre engfuglearter på de 17 vigtigste lokaliteterfor engryle, brushane og stor kobbersneppe (tabel4). Kun for tre arters vedkommende findes underen fjerdedel af bestanden på de 17 lokaliteter. Detdrejer sig om strandskade, vibe og gul vipstjert,der alle har fundet en niche i det dyrkede land:strandskade og vibe i vårafgrødemarker, gul vip-stjert i afgrødemarker omgivet af vandfyldte grøf-ter. Strandskade (og rødben) findes desuden i salt-enge, gul vipstjert i strandsump og på strandover-drev.

1. Tipperne 3 3 3 13 79 128 70 60 90 397 35

2. Bygholm Vejle 11 40 111 39 685 621 63 37 185 328 3

3. Agger Tange x x x 7 46 94 34 1 50 x x

4. Harboøre Tange x 20 x x x x 32 5 21 175

5. Værnengene x x x 4 20 90 30 4 21 75 39

6. Mandø koge x x x 630 0 247 0 2 86 122 x

7. Saltholm 2 16 38 661 76 230 3 9 19 183 x

8. Rømø Nørreland x 316 18 115 8 4 34 787

9. Tøndermarskens ydre koge 0 20 7 29 0 119 0 0 55 40 x

10. Læsø syd 0 301 495 124 20 0 0 249 0

11. Rømø Sønderland 1 1 3 18 29 104 8 0 23 250 0

12. Saltvandssøen/Margrethe-Kog 2 17 49 221 439 314 0 0 30 89 x

13. Bøvling Fjord og Holmen x x x 12 x 89 11 0 7 44 x

14. Vesløs og Arup Vejler 0 13 34 19 5 442 8 1 4 123 0

15. Nyord 3 3 25 65 14 79 0 2 13 91 3

16. Ballummarsken 0 x x 42 32 274 0 2 11 200 x

17. Ulvedybet x 12 18 22 10 0 1 33

Antal par i alt

i de vigtigste engfugleområder ? 133+ 270+ 2389+ 1956+ 3092+ 297 127 650 3186+ ?

Vurderet % af dansk bestand

(runde tal) 50 40 30 20 50 10 87 96 92 25 5

spid

san

d

atli

ng

an

d

ske

an

d

stra

nd

ska

de

klyd

e

vib

e

en

gry

le

bru

sha

ne

sto

r ko

bb

ers

ne

pp

e

rød

be

n

gu

l vip

stje

rt

Tabel 4.Aktuelt bestandsniveau (antal ynglepar/ynglehunner) af udvalgte engfugle. x: ynglende, tomt felt: ?.


PrædationDe fleste undersøgelser af prædation på ynglefug-le i det åbne land har været af kolonifugle. Der erkun ganske få data om omfang af prædationen påreder, unger og voksne fugle hos de tre truedeengfugle og andre territoriehævdende engfugle.To undersøgelser på hhv.Vestamager og Tippernehar dog vist, at en meget høj andel af vadefugle-nes æg i løbet af en sæson kan blive præderet, ogpå Tipperne har der også været en tilbagegang ibestandene af de tre truede engfugle, der svarer tilden manglende rekruttering af nye ynglefugle,fordi der i en årrække kun er produceret få flyve-færdige unger (Olsen 2000,Thorup 2001). De fåundersøgelsesresultater tyder på, at prædation – ihvert fald lokalt, og i nogle sæsoner – kan påvir-ke ungeproduktion og bestandsstørrelse betyde-ligt.

Undersøgelser i Danmark og nabolande viser,at ræv og rørhøg kan stå for en ganske betydeligprædation på vadefugleæg og måske også unger.Herudover er tårnfalk, stormmåge og mink lokaltfundet at være af betydning, og også krage ogsølvmåge ses som prædatorer (Jönsson 1985, 1991og upubliceret,Thorup 1998, 2001 og upublice-ret, Larsson et al. 2002, Zöckler 2002a). Bestande-ne af næsten alle disse prædatorer har været sti-gende i perioden 1964-2002, og for nogle af devigtigste arter har stigningen været ganske bety-delig.

Fra 1964 til 2002 er bestanden af rørhøg såle-des tidoblet. I 1960erne vurderedes den danskebestand til 50-80 par (Ferdinand 1980), mens deni midt i 1990erne vurderedes til 650 par (H.E. Jør-gensen i Grell 1998). Den store bestandsstigningfandt sted i anden halvdel af 1970erne og førstehalvdel af 1980erne (Grell 1998).

I samme periode er den anden vigtige præda-tor ræv også rapporteret at have været i kraftigfremgang. Størst har fremgangen været i Sønder-jylland, hvor bestanden blev holdt meget lav, tilrabieskampagnerne ophørte i 1982 (Rasmussen1999).Dog gav udbrud af skab en mindre bestandi nogle år de fleste steder i 1980erne og 1990erne.Også fra andre vigtige engfugleområder er rævenrapporteret at have været i fremgang i perioden,således på Vestamager, Nyord og Ulvshale,Vejler-

ne, Fanø og Rømø (Hald-Mortensen 1998a,Niels Peter Andreasen, Kim Fischer, Søren Ferdi-nand Hansen, Henrik Olsen og Lars Maltha Ras-mussen pers. comm.), mens den på Tipperne harfluktueret uden at være i stigning (Thorup upu-bliceret).

Forvildet mink er et nyt element i den danskenatur, der først de seneste 10-20 år er begyndt atoptræde i større antal (Hald-Mortensen 1998a).Minkens præcise betydning for engfuglene er ik-ke undersøgt, men tilfældige observationer påTipperne tyder på, at prædation på vadefugleægkan have et større omfang (Thorup 2001 og upu-bliceret).

Af de øvrige prædatorer på engfugle steg kra-ge-bestanden ifølge punkttællingsdata med 30-50% fra 1976 til 1987, hvorefter den har været sta-bil (Jacobsen 2001). Ifølge de to danske At-lasundersøgelser i hhv. 1971-1974 og 1993-1996steg antallet af kvadrater med ynglende tårnfalkmed 20% mellem de to undersøgelser, og dettevurderes at afspejle bestanden. Men bestandenfluktuerer (Grell 1998). Stormmåge og sølvmåge,hvor enkeltindivider specialiserer sig som præda-torer på vadefugleæg (se f.eks.Thorup 1998), harbegge været vidt udbredte i hele perioden.Lokalter de to arter i tilbagegang (Hans Erik Jørgensenpers. comm.), og prædationstrykket fra de to arterer måske lidt lavere i dag end omkring 1970.

Ét resultat fra analysen af bestandsudviklingenhos de truede engfugle taler dog imod, at præda-tion skulle være afgørende for de senere års be-standsnedgange. Undersøgelser på Tipperne harvist, at stor kobbersneppe er den art, der rammeshårdest af prædation, både af rovpattedyr og rør-høg (Thorup 1998, 2001). Stor kobbersneppe erden af de tre truede engfugle, der har klaret sigbedst, og arten har endda været i stand til at øgesin bestand i områderne med god engfuglefor-valtning på trods af, at effektiv bekæmpelse afprædatorer ikke er en del af denne forvaltning. Ide mindre engområder, hvor engryle tidligere varvidt udbredt, kan fragmentering og tilgroningsammen med en stigning i bestanden af prædato-rer dog godt have betydet, at prædation har værethovedårsagen til artens forsvinden.


KlimaændringerDet falder uden for rammerne af denne sammen-stilling at analysere klimaændringer og deres på-virkning af engene nøjere.Vurdering af den mu-lige betydning for engfuglene indskrænker sigderfor til nogle generelle betragtninger.

Engryle, brushane og stor kobbersneppe be-finder sig alle i udkanten af deres udbredelsesom-råde i Danmark. Ændringer i temperaturforholdkan derfor antages at kunne påvirke levemulighe-derne. Det seneste tiår har gennemsnitstempera-turen i Nordvesteuropa været stigende (Hulme2000). Stor kobbersneppe yngler talrigt syd forDanmark både i atlantisk klima i Holland og ikontinentalt klima i Polen og Hviderusland ogskulle derfor ikke påvirkes negativt. Brushane hartidligere ynglet langt ned i Frankrig, og den for-holdsvis beskedne stigning i temperaturerne hid-til burde ikke i sig selv påvirke artens ynglen iDanmark. Engrylens sydlige udbredelsesgrænsegår lige syd for Danmark,og hvis denne grænse ersat af klimatiske forhold og ikke af udbredelse afpassende habitat, kan den globale opvarmningtænkes at have haft og fortsat få en negativ indfly-delse på artens ynglemuligheder.

I forbindelse med den globale opvarmningforventes vinter og forår i Nordvesteuropa at bli-ve mere nedbørsrige (Hulme 2000). Da alle tretruede engfugle foretrækker meget fugtige enge,forventes mere nedbør at være til fordel for disse.

I mindre skala har varierende mængder af ned-bør i ynglesæsonen formentlig stor indflydelse påår-til-år svingninger i bestanden af brushane,hvordele af bestanden er nomadisk (van Rhijn 1991,Zöckler 2002a). Således fandt Kjeldsen (2001) påVejlerne en positiv sammenhæng mellem nedbøri maj og den optalte bestand, og Møller (1978)fandt på Tipperne en positiv sammenhængmellem nedbør i maj-juli og bestanden året efter.Samtidigt sås på Tipperne en kraftig stigning i be-standen i to sæsoner – 1983 og 1986 – med for-årsnedbør langt over middel (Thorup 1998).

Tilførsel af næringssalte mednedbøren – luftbåren kvælstofStor kobbersneppe tåler en vis gødskning af en-gene, og denne art forventes ikke at blive påvirketaf det niveau, gødskning med luftbåren kvælstofligger og har ligget på.

Da ungeføring hos engryle og brushane fore-går i kort og åben vegetation i de fugtigste områ-der af engen, er arterne afhængig af langsom op-vækst af vegetationen og forekomst af lavt vege-tationsdække i hele ynglesæsonen frem til midt ijuni. Arterne må derfor være meget sårbare overfor gødskning. Der er ikke lavet undersøgelserover arternes såkaldte “tålegrænser”, og det videsikke om den aktuelle luftbårne næringstilførsel iDanmark på i gennemsnit 14 kg N pr. ha – nærhusdyrbrug væsentligt højere (Wilhjelmudvalget2001) – har nogen væsentlig indflydelse på arter-nes mulighed for at yngle succesfyldt.

Niveauet af denne gødskning har været i afta-gen siden sidst i 1980erne, og en begrænsning afluftbåren kvælstof må anses for at være fordelagtig– og muligvis nødvendig – for engryle og brus-hane.

Forhold i vinterkvarteretDe danske engrylers vinterkvarter kendes ikke,men fuglene formodes at overvintre sammenmed andre populationer af almindelig ryle langskysterne af Sydvesteuropa og/eller det nordligeog nordvestlige Afrika (Jönsson 1986).Vinterbe-standene af almindelig ryle i disse vådområder erstabile eller svagt stigende (Rösner 1997), og derer derfor ingen indicier, der antyder, at forringe-de forhold i overvintringsområdet skulle haveindflydelse på engrylens negative bestandsudvik-ling.

Langt de fleste europæiske brushøns og storekobbersnepper overvintrer i vådområder – bl.a. istor skala i rismarker – i indlandet i Afrika syd forSahara, hvor der er store årlige svingninger i ned-bør og i omfanget af risdyrkning.Zöckler (2002a,2002b) vurderer, at det er sandsynligt, at ind-skrænkning af arealet af vådområder i vinterkvar-teret har haft stor betydning for tilbagegangen forde to arter i Europa.


Hos stor kobbersneppe har erfarne ynglefugleen ret høj grad af stedtroskab over for deres tidli-gere yngleområde (Groen 1993). Når bestandenaf stor kobbersneppe i områder med god engfug-leforvaltning i Danmark har været i stand til stigei samme periode, som antallet af ynglefugle iresten af Danmark og store dele af Europa har væ-ret i tilbagegang, tyder det således ikke på, at det iførste række er forhold uden for yngleområdet,der er begrænsende for bestanden.

Hos brushanen kunne forringede forhold ivinterkvarteret godt være af betydning for be-standens størrelse, men der mangler data, derunderbygger dette. Mere end 98% af bestandenyngler i den russiske tundra. De få data herfra ty-der ikke på nogen generel tilbagegang (Zöckler2002a,Thorup in print).Heller ikke gentagne op-tællinger mellem 1972 og 2001 i vinterkvarteret iMali i det centrale Afrika har registreret nogentilbagegang (Trolliet & Girard 2001).


De danske lokaliteter,der har bevaret de største bestande af de truede engfugle, har første

prioritet, når det gælder god engfugleforvaltning.Som de vigtigste engfuglelokaliteter er her ud-valgt de lokaliteter,der i gennemsnit huser mindst1% af den danske bestand af engryle, brushane ogstor kobbersneppe.

17 lokaliteter opfylder dette kriterium, og degennemgås i rækkefølge efter vigtighed, og dergives en status for bestandsstørrelse, bestandsud-vikling og forvaltning. Som et indeks for lokalite-tens vigtighed er angivet gennemsnittet af pro-centen af den danske bestand for hver af de tre ar-ter.

For hver art gives en kort oversigt over bestand,der er det optalte antal ynglepar/ynglehunner påden pågældende lokalitet. Den opgjorte bestandvurderes ud fra data, hvor der er foretaget en vur-dering af datakvaliteten.Endelig vurderes det, om– og i givet fald hvordan – forvaltningen kan for-bedres for arten på lokaliteten/i området.

Herudover gives for hver lokalitet en beskri-velse af naturforhold og beskyttelse, en oversigtover hvorfra bestandsdata mm er hentet, og ende-lig gives en samlet vurdering af,hvad der ville væ-re den mest hensigtsmæssige måde at foretage engod engfugleforvaltning på i området.

1.Tipperne 25,8 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Reservatet Tippernes landareal er på700 ha, hvoraf 545 ha er eng. Omkring 1970 var

området under tilgroning. Siden midt i 1970erneer engene blevet kreaturgræsset, og siden 1984 erder taget regelmæssigt høslæt, i nogle områder år-ligt, i de øvrige mindst hvert 3. år. De lavtliggen-de enge oversvømmes med jævne mellemrum affjordvand; før 1995 især om vinteren af vand medmeget lav saltholdighed (1-4 promille salt), efter1995 året rundt af vand med op til 12 promillesalt. Der foregår en usystematisk bekæmpelse afræv og mink. Området er statsejet (Thorup 1998,2001).

Beskyttelse: Naturreservat, EF-fuglebeskyttel-sesområde (del af nr. 43 Ringkøbing Fjord) ogRamsar-område (del af nr. 2 Ringkøbing Fjord).Habitatområde.

Overvågning: Alle ynglende engfugle optælleshvert år af DMU efter et standardiseret optæl-lingsprogram, ligesom der siden 1986 systematisker indsamlet data om vadefuglenes klækningssuc-ces.

Kilder data: H.S. Møller 1978, Thorup 1998,2001 og upubliceret.

Andre arter: Store bestande af andre engfugle, i2002: klyde 79 par, vibe 128 par, rødben 397 parog gul vipstjert 35 par.Tidligere store bestande afsvømmeænder, således knarand 7 par (1990), at-lingand 19 par (1989), spidsand 26 par (1991) ogskeand 45 par (1988). I 2001 kun 11 par af de 4 ar-ter tilsammen.

Engryle

1970: 7 par (1972) 1986: 105 par 2002: 70 par

Bestand: De seneste fem sæsoner har bestandenværet på ca 70-80 par, mens der i perioden 1986-1997 var mellem 100 og 125 par, dog med to me-get store år: 1988 med 142 par og 1991 med 150

ENGRYLE

19,8%

BRUSHANE

44,9%

STOR KOBBERSNEPPE

12,7%

. ‒


par. Omkring 1990 husede Tipperne ca 15% afden danske bestand og 8% af den samlede bestandaf engryler (’baltiske ryler’). I 2002 var de tilsva-rende tal hhv. 20% og 5%.

Forvaltning: Igennem de seneste 30 år har Tip-pernes enge haft en meget skiftende forvaltning,og mange af ændringerne havde stor indvirkningpå bestanden af engryle. Efter høslæt blev indførtpå alle enge fra sommeren 1984, fik området enmeget stor bestand,og fra midt i 1980erne til midt

i 1990erne havde området en ideel forvaltning forengrylen. De seneste år har et ujævnt græsnings-tryk betydet voldsom nedgræsning i nogle områ-der og opvækst af kystbræmmen i andre. Herud-over har prædationstrykket været meget stort pårylerederne siden 1996, hvor mere salt i engenebetød færre viber, der tidligere beskyttede rylernemod rovfugle.

Data: Ynglende engryler er svære at optælle,særligt når de optræder i tætte bestande. Siden

Figur 10. Kort over de vigtigste engfuglelokaliteter i Danmark. De tre undersøgte arter har ikke ynglet på Bornholm i perio-den, hvorfor Bornholm er udeladt på dette og alle øvrige bestandskort.

l

e

e

e

g

17. Ulvedybet2. Bygholm Vejle

14. Vesløs og Arup Vejler

3. Agger Tange

4. Harboøre Tange

13. Bøvling Fjord og Holmen

1. Tipperne5. Værnengene

6. Mandø koge

8. Rømø Nørreland11. Rømø Sønderland

12. Margrethe-Kog

16. Ballummarsken

9. Tøndermarskens ydre koge

15. Nyord

7. Saltholm

Vigtige engfuglelokaliteter

Tidligere vigtige engfuglelokaliteter

10. Læsø Syd


1990 har der været udført et særligt ryleprojekt(Thorup 1997b), der har involveret individmær-kede ynglefugle,og 1990-2002 vurderes bestands-data at være af høj kvalitet. 1972-1985 vurderesbestandstallene at være minimumstal, mens enforbedring af optællingsmetodikken i 1986 kom-bineret med høj klækningssucces formentlig be-tød, at hovedparten af ynglefuglene blev optalt1986-1989.

Brushane

1970: 57 hunner (1972) 1986: 288 hunner 2002: 60 hunner

Bestand og data: Siden 1996 er bestanden af yng-lende hunner af brushane vurderet til mellem 45og 95, mens der ved optællingerne er fundetmellem 8 og 59. Brushønsene bliver optalt i juni,og det er kun fugle med succes frem til optæl-lingstidspunktet, der bliver kortlagt. Især i år medringe klækningssucces er det optalte antal yngle-

hunner langt under den samlede bestand. I enrække år siden 1986 er den totale bestand derforanslået ud fra klækningssucces, redefund, redefæ-nologi og antal ungevarslende fugle (de ekstrafugle angivet på nedenstående figur med åbnesøjler). Bestandsangivelser fra disse år betragtesderfor at være af langt bedre kvalitet, end angi-velser fra år, hvor kun det optalte antal ynglehun-ner kendes.

Mellem 1986 og 1995 var der en meget stor be-stand af ynglende brushøns svingende mellem180 og 325 ynglehunner. Andelen af den danskebestand var i 1986 omkring 40%, mens den var45% i 2002 trods den store tilbagegang.

Før 1986 havde en noget mindre bestand væ-ret i konstant stigning fra 1974 til 1985.Flest i den-ne periode var der i det våde forår 1983 med 151ynglehunner.

I 1972 havde Tipperne den næststørste bestandi Danmark, mens reservatet har været landets vig-tigste ynglested for brushane siden 1977.

Figur 11. Engryle på Tipperne.Antal par 1972-2002.

0

25

50

75

100

125

150

1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

pa

r

Figur 12. Antal ynglehunner af brushane på Tipperne. Optalte ynglehunner (fyldt søjle), og i sæsonerne 1986-87, 1989-90,1992, 1994-95 og 1998-2002 den vurderede samlede bestand (fyldt + åben søjle).

050

100150200250300350

1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

yng

leh

un

ne

r


Forvaltning: Den skiftende forvaltning de seneste30 år har haft stor indflydelse på bestanden afbrushane. Kombinationen af kreaturgræsningmed fenneskift og regelmæssig høslæt på heleTipperne fra sommeren 1984 var utvivlsomt for-udsætningen for, at den meget store ynglebe-stand etableredes i anden halvdel af 1980erne ogførste halvdel af 1990erne. I forbindelse med denøgede saltpåvirkning af de laveste dele af engenefra vinteren 1995 forsvandt hovedparten af deynglende brushøns i løbet af nogle få år fra dissedele af engen, mens bestanden var relativt stabil isamme periode i de højere, og mere ferske deleaf engen. En meget omfattende rovfuglepræda-tion i 1996-1997 og 1999-2001 har sikkert væreten medvirkende årsag til tilbagegangen. Rov-fuglenes prædation blev hjulpet på vej af en ud-tynding af vibebestanden med mere salte enge.Den tætte vibebestand var tidligere i stand til atgive en udstrakt beskyttelse for de rugende brus-høns.

Stor kobbersneppe

1970: 37 par (1972) 1986: 127 par 2002: 90 par

Bestand: De seneste tre år har der ynglet ca 90-100par store kobbersnepper, mens der næsten alleårene mellem 1986-1999 var over 125 par, og i debedste år 1990 og 1991 hhv. 187 og 184 par. Fra1988 til 1995 var Tipperne Danmarks vigtigste lo-kalitet for arten, og omkring 1990 husede reser-vatet ca 20% af landets bestand.

Trods de seneste års tilbagegang har Tippernestadigvæk den næststørste bestand i Danmark.

Forvaltning:Bestanden af stor kobbersneppe re-agerede positivt på forvaltningen gennem 1970er-ne og første halvdel af 1980erne: genindførelse afkreaturgræsning i starten af 1970erne, intensive-ring af denne i slutningen af 1970erne, og indfø-relse af regelmæssig høslæt fra sommeren 1984.Tilbagegangen i 1984-1985 og 1996 skal sikkertførst og fremmest forklares med de meget koldevintre og forår disse år, som arten reagerer kraftigtpå, mens den øgede saltpåvirkning af engene ef-ter vinteren 1995 ikke i sig selv synes at have haftden store indvirkning på antallet af ynglefugle.Enindirekte virkning af mere salt var dog en udtyn-ding af vibebestanden og medfølgende hård præ-dation fra rovfugle. Stor kobbersneppe har efter-følgende haft meget ringe klækningssucces (kun6% i gennemsnit 1996-2001),og den faldende be-stand fra 1995 til 2001 kan måske især forklaresmed manglende mulighed for rekruttering af nyeynglefugle.

Data: Frem til 1985 optaltes bestanden vedgennemgange af engene, hvad der medfører envis usikkerhed,hvor fuglene yngler tæt.Efter 1986er ynglefuglene optalt ved fjernkortlægning.Veddenne metode dækkes det meste af Tippernegrundigt. Enkelte områder ligger så langt fra vejeeller tårne, at nogle par forventes at være overset.I hele perioden vurderes bestandsopgørelsen atvære et minimumstal, men undervurderingen ernæppe stor og har sikkert ikke nogen indflydelsepå billedet af bestandsudviklingen.

Figur 13. Stor kobbersneppe på Tipperne.Antal par 1972-2002.

0

25

50

75

100

125

150

175

200

1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002

pa

r


Hvad er god engfugleforvaltning på Tipperne?Siden 1984 har forvaltningen af engene været rig-tig god for engfuglene. De seneste år har græs-ningstrykket dog været for ujævnt. Engene græs-ses i trefenneskift, og en af fennerne er blevetgræsset for hårdt, med betydelig nedtrampning afisær rylereder til følge, mens fennen til sommer-græsningen græsses for ekstensivt, så kystzonen ervokset til med en bred rørskovsbræmme. Denneforskel i græsningstryk kunne med fordel udjæv-nes. Endelig betyder tidligere års uddybning afgrøfter og loer, at nogle af engområderne afvan-des for hurtigt. Denne afvanding kan forhindresmed etablering af effektive stem.

Forvaltningen af vandstand og saltholdighed iRingkøbing Fjord har siden vinteren 1995 tagetringe hensyn til Tippernes ynglefugle, og saltpå-virkning af engene og høj vandstand i fjordengennem yngletiden har haft negativ betydning forbestandsstørrelse og ynglesucces for flere engfug-le. En tilbageføring til forvaltningen sidst i1980erne ville afgjort forbedre forholdene.

Prædation af engfuglenes reder nåede 1996-2001 et omfang, så der blev produceret ganske fåflyvefærdige unger. Rørhøg var den vigtigsteprædator, men mink har muligvis fået større ogstørre betydning. Endelig kendes rævens præcisebidrag til prædationen ikke. Da en fjerdedel afDanmarks truede engfugle yngler på Tipperne, ergode yngleforhold på Tipperne af afgørende be-tydning for arterne. Minken, der er forvildet frapelsdyrfarme,kan med fordel bekæmpes mere in-tensivt og systematisk. Hvis den voldsomme præ-dation fortsætter,er engfuglene afhængig af direk-te eller indirekte begrænsning af prædatorerne. I2002 havde engfuglene en fin ynglesucces, mendet vides ikke, om der er sket en varig ændring afforholdene.

2. Bygholm Vejle 23,9 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Bygholm Vejle (inkl. Glombak) er på1536 ha, og heraf er 777 ha eng (opmålt sidst i1960erne), der kreaturgræsses, og i varierendeomfang tages der også høslæt. Ræv og mink be-kæmpes i et vist omfang. Et udbrud af ræveskabhar betydet, at der har været få ræve i området i1999-2002.Området har været ejet af Aage V. Jen-sens Fonde siden 1993 (Møller 1980, Kjeldsen1997, 2000, Hald-Mortensen 1998a, Palle A.F.Rasmussen upubliceret).

Beskyttelse: Bygholm Vejle er naturreservat,EF-fuglebeskyttelsesområde (del af nr. 13 Østlige Vej-ler) og Ramsar-område (del af nr. 6 Vejlerne ogLøgstør Bredning). Habitatområde.

Overvågning: De ynglende engfugle optælleshvert år af DMU efter et standardiseret optæl-lingsprogram. Dog optælles kun udvalgte spurve-fugle.

Kilder data: Hald-Mortensen 1972, Kjeldsen1995, 1996, 1997, 1999, 2001, Nielsen & Rasmus-sen 2002 og upubliceret.

Andre arter: Meget store bestande af andre eng-fugle, i 2001 i de østlige Vejler: knarand 33 par,spidsand 11 par, atlingand 40 par, skeand 111 par,klyde 685 par, vibe 621 par, rødben 328 par.

Engryle

1970: 77 par (1964) 1986: 104 par 2002: 63 par

Bestand: I 2002 optaltes 63 par, og det er tæt pågennemsnittet i 1994-2002, hvor bestanden harværet stabil. I 1986-1991 var bestanden væsentligtstørre, med et maksimum på 130 par i 1989. Før1986 svingede bestanden omkring 70 par.

Forvaltning: Forvaltningen af Bygholm Vejlehar i en lang årrække haft som mål at sikre godeyngleforhold for engfuglene.Bestandsstigningen i1986 og årene herefter faldt sammen med nogleår, hvor engene blev holdt særligt fugtige gennemhele engfuglenes ynglesæson. Derimod kan æn-dringer i forvaltningen ikke umiddelbart forklaretilbagegangen i årene 1989 til 1995. I 1991 og 1992tørrede Bygholmengen dog ud allerede i maj, ogdisse ynglesæsoner har sikkert været dårlige yng-leår for arten.

At bestanden har stabiliseret sig siden 1995

ENGRYLE

18,0%

BRUSHANE

27,7%

STOR KOBBERSNEPPE

26,1%


kunne tyde på, at den nuværende forvaltningfrembyder tilstrækkeligt fugtige enge og et pas-sende græsningstryk.

Data: Engryle er en svær art at optælle, når denyngler i tætte bestande.De fundne antal ynglefug-le må betragtes som minimumstal, og undervur-deringen bliver størst i år med ringe ynglesucces.

Brushane

1970: ca 51 hunner (1965) 1986: 70 hunner 2002: 37 hunner

Bestand og data:Bestanden er de fleste år optalt veden optælling af yngleurolige hunner midt i juni.Det er derfor overvejende ynglehunner med suc-ces frem til optællingstidspunktet, der bliver regi-streret, og især i år med ringe ynglesucces må be-standen have været væsentligt større.Der er ingen

systematiske undersøgelser af vadefuglenes yngle-succes i området. Den reelle bestand vurderes athave været i størrelsesordenen 1,5-2 gange gen-nemsnittet af det optalte antal ynglehunner.

Den optalte bestand har svinget meget i Vejler-nes Feltstations historie (1978-2002), fra 0 yng-leurolige fugle i 1996 til 76 i 1988. Fire af de femstørste år lå mellem 1986 og 1992, og i disse syvsæsoner optaltes i gennemsnit 47 ynglehunner.1979-1985 optaltes 32, mens der optaltes 26 i1993-2002.

Forvaltning: De seneste 20 år har forvaltningenværet indrettet på at skabe gode yngleforhold forengfuglene, og der er ikke nogle ændringer i for-valtningen, der kan forklare, at der var flere årmed mange ynglehunner 1986-1992 end både førog efter.To af de dårligste yngleår, 1996 og 1997,faldt dog sammen med et forsøg med indledning

Figur 14. Engryle på Bygholm Vejle.Antal par 1978-2002.

0

20

40

60

80

100

120

140

1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

pa

r

Figur 15. Brushane på Bygholm Vejle.Antal ynglehunner optalt 1979-2002.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001

yng

leh

un

ne

r


af saltvand fra Limfjorden og oprensning af kana-ler og grøfter på Bygholm Engen,der fandt sted fravinteren 1995/96 (Hald-Mortensen 1998b).Detteforsøg kan muligvis have haft en negativ indfly-delse på ynglemulighederne for brushanen, der ersårbar overfor saltpåvirkning af ynglemiljøet.

Registrering af et temmelig stort antal succes-fulde ynglehunner i 2000 og 2002 tyder på, at denaktuelle forvaltning af området igen frembydergode ynglemuligheder for arten.

Stor kobbersneppe

1970: 74 par (1964) 1986: 107 par 2002: 185 par

Bestand: Antallet af ynglepar af stor kobbersneppevar temmelig stabilt mellem 1978 og 1996, dogmed særligt store antal i 1992 og 1993, mens dethar været stigende siden 1996, og i 2001 optaltes194 par, den største bestand, der er registreret iområdet.

Bygholm Vejle er i dag langt den vigtigste lo-kalitet for stor kobbersneppe i Danmark og har deseneste tre år huset mere end en fjerdedel af dendanske bestand.

Forvaltning: Bygholm Vejle har i en lang årræk-ke været forvaltet efter at sikre ynglende engfug-le gode levevilkår. Siden 1993 har en hævning afvandets opstemningshøjde betydet, at engene harværet sikret høj fugtighed gennem hele ynglesæ-sonen. Denne øgede fugtighed har sikkertforbedret forholdene for stor kobbersneppe, så

bestanden er steget i en periode,hvor den har væ-ret faldende i mange andre danske yngleområder.

Data: Bygholmengen er så stor, at kobbersnep-pe-bestanden dårligt kan kortlægges ved fjern-kortlægning, og den kortlægges derfor i forbin-delse med en gennemgang af området. Dette be-tyder, at der er en vis usikkerhed ved opgørelse afantal par, hvor bestanden er tættest, og observatø-rerne har flere år vurderet, at bestandsopgørelsenvar et minimumstal. Denne usikkerhed vurderesdog ikke at spille væsentligt ind på den registrere-de bestandsudvikling.

Hvad er god engfugleforvaltning af Bygholm Vejle?Alt i alt vurderes den nuværende forvaltning afBygholm Vejle at være god for ynglende engfug-le. En praksis med tilledning af stærkt næringsbe-lastet vand fra Østre Landkanal er dog problema-tisk, da ungeførende brushøns og engryler erstærkt afhængig af langsom opvækst af vegetatio-nen, hvor en hurtigere opvækst formindsker kyl-lingernes mulighed for bevægelse, fouragering ogdermed overlevelse. Denne praksis burde måskeopgives, eller i hvert fald udføres med største for-sigtighed

En øget saltholdighed i engenes vandsystemerindebærer en risiko for, at levemulighederne forynglende brushøns forringes. Indtag af saltvand erderfor en høj risiko at tage i et af Danmarks vig-tigste yngleområder for denne art, der er stærkttruet af forsvinden fra landet.

Figur 16. Stor kobbersneppe på Bygholm Vejle.Antal par 1978-2002.

0255075

100125150175200

1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

pa

r


3. Agger Tange 5,8 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Agger Tange er på ca. 1400 ha, hvorafomkring en fjerdedel er kreaturgræssede enge,der er inddæmmede. Græsningen er de seneste årudvidet til at inkludere dele af kystzonen, så deri dag flere steder er åbent fra eng til lagune, hvorder indtil for få år siden var en bred bræmme aftagrør. De lavereliggende engområder, især i densydlige halvdel af græsningsfennen, er hårdt ned-græsset. Engenes vandsystemer indeholder 5-10promille salt. Der er ikke noget saltvandsindtag,men salt fra Limfjorden siver ind i lagunesyste-met enten gennem tange eller klit eller gennemen højvandssluse. Der foretages en ret omfatten-de rævebekæmpelse. Agger Tange er statsejet(Falk & Brøgger-Jensen 1990,Anton Linnet pers.comm).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 23 Agger Tange og Krik Vig), Ramsar-område(del af nr. 5 Harboøre og Agger Tanger), naturfre-det. Habitatområde.

Overvågning: Siden 2000 optælles ynglefuglenehvert år af Thy Statsskovdistrikt.

Kilder data: Ferdinand 1971, Dybbro & Jørgen-sen 1971, Falk & Brøgger-Jensen 1990, Hansen &Kjeldsen 1990, Anton Linnet pers. comm., Hen-rik Haaning Nielsen upubliceret.

Andre arter: Lokaliteten er en af Danmarks vig-tigste lokaliteter for spidsand, og der er talt op til29 par (1987).Herudover ret store bestande af øv-rige engfugle.

Engryle

1970: 80 par 1986: 7 par (1987) 2002: 34 par

Bestand: Omkring 1970, da den første landsdæk-kende tælling af engryle fandt sted, husede AggerTange landets største bestand. Herefter gik be-standen tilbage og var temmelig beskeden i1980erne. I dag er lokaliteten igen en af de vig-tigste lokaliteter for arten med 36 par i 2001 og 34par i 2002.

Stigningen på ca. 30 par fra 1990 til 2002 faldersammen med en tilbagegang på nabolokalitetenHarboøre Tange på ca. 70 par.Ynglefuglene på deto lokaliteter udgør sandsynligvis en samlet be-stand, der er halveret de seneste 12 år.

Forvaltning: Selv om fuglenes ynglesucces ikkekendes, må den kraftige bestandsstigning de sene-re år afspejle, at forvaltningen af engene på AggerTange er god for engryle.

Data:Tal fra 1982, 1990, 2001 og 2002 vurderesat være af god kvalitet, da engene er blevet gen-nemgået specifikt efter ynglende vadefugle. Derhaves ingen oplysninger om tællingerne 1987 og1988. 1970-tallet er fra Ferdinand (1971), mensDybbro & Jørgensen (1971) anfører 40 par frasamme år. Ingen af kilderne har oplysninger omtællere eller andet,men de forskellige tal kan skyl-des forskel i dækning.

ENGRYLE

9,6%

BRUSHANE

0,7%

STOR KOBBERSNEPPE

7,1%

Figur 17. Engryle på Agger Tange.Antal ynglepar fra år med optællinger (der er ingen optællinger uden ynglepar).

0

10

20

30

40

50

60

70

80

1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

pa

r


Brushane

1970: 28 hunner 1986: 44 hunner (1987) 2002: 1 hun

Bestand: Med kun tre ynglehunner i 2001 og én i2002 er brushanen tæt på at forsvinde som yngle-fugl på Agger Tange. Frem til 1987 registreredesbrushanen som en almindelig ynglefugl i områdetmed 39 ynglehunner i 1982 og 44 ynglehunner i1987 som de største observationer. I 1987 var Ag-ger Tange den 4. største lokalitet i Danmark forarten og husede 6% af landsbestanden.

Forvaltning: Bestandsudviklingen tyder på, atder i perioden mellem 1987 og 1990 skete noget,der betød, at yngleforholdene for brushane blevmeget dårligere. I 1987 blev der indgået nye græs-ningsaftaler og i 1990 vurderes græsningstrykketat være var alt for højt til at være optimalt for yng-lende engfugle. Allerede i maj var vegetationennedbidt til 2-5 cm, og der skete ikke nogen syn-lig tilvækst gennem juni (Hansen & Kjeldsen1990). I 2001-2002 var græsningstrykket muligvislidt mindre, men der ser ikke ud til at være yng-lemuligheder for brushane til stede. Redemulig-heder for brushøns kunne måske genskabes, hvisdele af den lavereliggende og fugtige del af engenfrahegnedes i yngletiden og først åbnedes forgræsning efter 1. juli. Hvis dette medfører denuønskede effekt, at kreaturerne efter nogle år ik-ke længere kan holde vegetationen nede i de fra-hegnede områder, kunne områder eventuelt fra-hegnes på skift, eller opvæksten kunne slåes/af-pudses med års mellemrum uden for yngletiden(efter 15. juli).

Data:Tal fra 1982, 1990 og 2001-2002 vurderesat være af høj kvalitet, da der er foretaget gen-nemgange af engene i juni målrettet efter ynglen-de vadefugle. Der haves ingen oplysninger omtællingerne i 1970 og 1987-1988.

Stor kobbersneppe

1970: 20 par (1970) 1986: 47 par (1988) 2002: 50 par

Bestand: 50 ynglepar i 2002 betyder, at AggerTange er den 5. største lokalitet i Danmark. Ihvert fald siden 1982 har lokaliteten huset en be-stand på dette niveau, hvor 1982-tallet på 62 par(58-65) er det hidtil største.

Forvaltning: Selv om der ikke vides noget omynglesucces, må forvaltningen vurderes at haveværet god for stor kobbersneppe i hvert fald fra1982 til i dag, da bestanden i hele perioden harbefundet sig på et højt niveau.

Data: Tal fra 1982, 2001 og 2002 vurderes atvære af god kvalitet, mens optællerne vurderedetallet fra 1990 til at være et minimumstal (Hansen& Kjeldsen 1990). Der er ingen oplysninger omtællingerne i 1970 og 1987-1988.

Hvad er god engfugleforvaltning på Agger Tange?Den nuværende forvaltning af Agger Tange, derhar skabt betingelserne for store bestande af eng-ryle og stor kobbersneppe kan suppleres mednogle tiltag for at forsøge at genskabe ynglemu-ligheder for brushane. Det kan dreje sig om for-søgsvis frahegning af fugtige engstykker, så disse

Figur 18. Brushane på Agger Tange.Antal ynglehunner i år med optællinger (ingen optællinger uden ynglefugle).

0

10

20

30

40

50

1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

yng

leh

un

ne

r


ikke nedgræsses i yngletiden. Hvis højvandsstig-bordet mod fjorden er utæt, kan en udbedring afdette måske nedbringe saltholdigheden.Det kun-ne være til gavn for brushanen, da den nuværen-de saltholdighed i vandområderne på tangen vur-deres at være omkring maksimum for ynglendebrushøns.

Ingen af de foreslåede ændringer vurderes atindvirke negativt på de andre engfuglearter. Deter dog en betingelse, at de frahegnede engområ-der græsses eller slåes efter yngletiden, så de ikkegror til.

4. Harboøre Tange 5,2 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Harboøre Tange er på ca. 1200 ha,hvoraf ca.400 ha er inddæmmede enge.Arealet erstatsejet. Engene kreaturgræsses, og græsnings-trykket har skiftet temmelig meget gennem deseneste år. I 1987-1988 var området under tilgro-ning. I 1990 var græsningstrykket øget, og vege-tationen blev holdt kort i de nordlige to-tredje-dele af området, mens græsningen i den sydligedel af området var noget svagere. I 2002 var denordøstlige og østlige dele hårdt nedgræssede,den vestlige del var med varierende vegetations-højde, mens den sydlige del på trods af kreatur-

græsning var under langsom tilgroning med rør-sump. Der har været et forsøg i gang med øgetindtag af saltvand de seneste år (Falk & Brøgger-Jensen 1990, Ole Amstrup & OleThorup upubli-ceret).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr.39 Harboøre Tange) og Ramsar-område (del afnr. 5 Harboøre og Agger Tange). Naturfredet.

Overvågning: Der er intet regelmæssigt over-vågningsprogram. Med års mellemrum optællesynglefuglene af Skov- og Naturstyrelsen, DMUog DOF. Senest optalte DMU de fleste ynglefug-learter i 2000, mens DOF bl.a. optalte engryle ogbrushane i 2002.

Kilder data: Dybbro & Jørgensen 1971, Ferdi-nand 1971, Hansen 1985, 1989, Falk & Brøgger-Jensen 1990, Hansen & Kjeldsen 1990, Villesen2002, Ole Amstrup og Ole Thorup upubliceret.

Andre arter: Store bestande af andre engfugle, i2000 bl.a. 175 par rødben.

Engryle

1970: 20 par 1986: 84 par (1987) 2002: 32 par

Bestand: I 2002 optaltes 32 par, mens der var 41par i 2000. I 1980erne ynglede en væsentligt stør-re bestand med op til 125 par i 1983.

Forvaltning: I 1990 blev den største tæthed, 40par på ca 100 ha, fundet i de sydlige enge. I 2002var engrylen forsvundet fra dette område, sand-synligvis fordi vegetationen er for høj og kraftig.Både i 1990 og i 2002 fandtes større tætheder lo-

ENGRYLE

9,1%

BRUSHANE

3,4%

STOR KOBBERSNEPPE

3,0%

Figur 19. Stor kobbersneppe på Agger Tange.Antal ynglepar i år med optællinger (ingen optællinger uden ynglepar).

0

10

20

30

40

50

60

70

1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

pa

r


kalt i de vestligste enge. Et lidt højere græsnings-tryk, eller alternativt supplerende høslæt, i de syd-lige enge vil sandsynligvis forbedre lokalitetenvæsentligt for engryle.

Data: Hansen (1985) vurderede, at bestandsop-gørelsen fra 1970 var kraftigt undervurderet. Deøvrige optællinger er foretaget ved gennemgangaf engene af erfarne, lokalkendte observatører, ogdisse tællinger vurderes at give et godt billede afbestandsstørrelse og bestandsudvikling.

Brushane

1970: 6 hunner 1986: 15 hunner (1987) 2002: 5 hunner

Bestand: I 2002 optaltes 4-5 ynglehunner, mensder fandtes fire i 2000.Ved alle optællinger 1970-1980 og 1990-2002 er der fundet mellem fire ogsyv ynglehunner af brushøns. Kun i anden halv-del af 1980erne var der flere, med 15 i 1987 og 12i 1988.

Forvaltning: Trods meget skiftende forvaltninghar Harboøre Tange gennem de seneste 35 år hu-set en fast lille bestand af brushøns. Flest yngle-fugle fandtes i en periode (1987-1988), hvor græs-ningstrykket var faldende, og engene var undertilgroning. Det kan ikke udelukkes, at græsnings-trykket i området generelt har været for stort til atvære ideelt for brushane,og i 2002 fandtes to af 4-5 hunner da også på de sydlige enge, der er undertilgroning.

Den øgede saltholdighed i området de senesteår har sandsynligvis betydet, at i hvert fald denordøstlige og østlige enge ikke længere er at-traktive for ynglende brushøns. Her ynglede fireaf fem kortlagte hunner i 1990, mens der ikkefandtes brushøns i 2000 og 2002.

Data: Da ynglende brushøns er svære at optæl-le, har bestandsopgørelsen sikkert været et mini-mumstal i alle optællingsårene. Der er ingen op-lysninger om tællingen i 1970. De øvrige år eroptællingen foretaget ved en kortlægning af yng-lende vadefugle under mindst en gennemgang afengene af lokalkendte og erfarne observatører.Det vurderes, at tællingerne giver et godt billedeaf bestandsudviklingen i området.

Stor kobbersneppe

1970: 4 par (1963) 1986: 20 par (1987) 2002: 21 par (2000)

Bestand: I 2000 optaltes 21 par, og ved mindre in-tensive optællinger i 1998, 1999, 2001 og 2002vurderedes bestanden at ligge på samme niveau.Frem til 1980 optaltes maksimalt fire par i områ-det. Midt i 1980erne steg bestanden til det nuvæ-rende niveau.Antal ynglepar toppede i 1990 med30-35 par.

Forvaltning: Den skiftende forvaltning af enge-ne synes at have været tilfredsstillende for storkobbersneppe siden en gang i 1980erne.

Data: Der er ingen oplysninger om tællinger-

Figur 20. Engryle på Harboøre Tange.Antal par fra år med dækkende optællinger (ingen optællinger uden ynglepar).

0

25

50

75

100

125

1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

pa

r


ne i 1963 og 1970.Tællinger i 1978, 1980, 1982,1987-1988, 1990 og 2000 var grundige kortlæg-ninger foretaget af erfarne og lokalkendte obser-vatører, og dækningen vurderes at være god.

Hvad er god engfugleforvaltning på Harboøre Tange?Engrylebestanden på Harboøre Tange var heltenestående mellem ca 1980 og 1990, og i hvertfald i 1982 og 1983 husede området Danmarksstørste bestand, der udgjorde ca. 25% af landsbe-standen på det pågældende tidspunkt og ca.5% afden samlede bestand af engryle (’baltisk ryle’). Isammenligning med engryle har bestandene afbrushane og stor kobbersneppe alle årene væretforholdsvis ubetydelige. Det vil derfor være na-turligt først og fremmest at tilpasse forvaltningenaf Harboøre Tange engrylens krav til yngleområ-de, mens der lokalt i ferske dele af engene kanforetages en forvaltning, der også er målrettetbrushane.

Engene syd for grusvejen vest for Rønland/Cheminova husede tidligere meget tætte bestan-de af engfugle, bl.a. engryle. De er i dag under til-groning, og der yngler nu kun få vadefugle. Om-rådet med god ynglehabitat for engryle på Har-boøre Tange kunne udvides ved,at disse enge blevgræsset noget mere intensivt, eller ved at der blevforetaget regelmæssigt høslæt, efter vadefuglenesyngletid er overstået 15. juli.

5.Værnengene 4,8 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Værnengene (inkl. Bjålum Klit) er påomkring 1800 ha,hvoraf ca.1150 ha er enge.Om-kring 150 ha udnyttes til grøntpilleproduktion,mens resten kreaturgræsses. Græsningstrykket ermeget varierende, og bl.a. mod nordøst er størrearealer under tilgroning. Engene gødskes og kal-kes, det præcise omfang af gødskningen kendesikke. Store dele af Værnengene oversvømmes re-gelmæssigt; tidligere i vinterhalvåret med fjord-vand med meget lav saltholdighed, siden 1995-1996 også på andre tider af året med vand medvæsentligt højere saltholdighed. Området er pri-vatejet – hovedparten af to større ejerlaug(Kjeldsen 1990,Thorup 1998 og upubliceret).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr.43 Ringkøbing Fjord) og Ramsar-område (delaf nr. 2 Ringkøbing Fjord). Naturfredet. Habitat-område.

Overvågning: Udvalgte ynglefugle – rørdrum,strandskade, klyde, vibe, stor kobbersneppe ogstor regnspove – optælles hvert år af DMU. Øvri-ge engfugle optælles med uregelmæssige mellem-rum af DMU og DOF, senest optaltes engryle,brushane og gul vipstjert i 2002.

ENGRYLE

8,6%

BRUSHANE

3,0%

STOR KOBBERSNEPPE

2,9%

Figur 21. Stor kobbersneppe på Harboøre Tange.Antal par i en række år med optællinger.

0

10

20

30

40

1963 1970 1978 1987 1990 2000

pa

r


Kilder data: H.S. Møller 1972, 1978, Hansen1985, Kjeldsen 1990, Seeberg 1991,Thorup 1998og upubliceret,Amstrup 2001 og upubliceret.

Andre arter: Store bestande af engfugle, i 2001bl.a. vibe 104 par og stor regnspove 6 par.

Engryle

1970: 25 par (1972) 1986: 49 par (1987) 2002: 30 par

Bestand: I 2002 fandtes 30 ynglepar,hvoraf hoved-parten ynglede i de nordøstlige engområder i Ski-denbugt og de tilgrænsende områder af StoreFenne (engrylens udbredelse i området se Thorup1999b). I perioden 1970-2002 er der foretagetyderligere fem optællinger af arten: 25 par i 1972,49 par i 1980 og 1987, 60 par i 1988 og 55 par i1989.

Forvaltning: I engrylens kerneområde i denvestlige del af Skidenbugt og den østlige del afStore Fenne har forvaltningen i hele perioden1972-2002 været god. I 2002 fandtes her 24 parmod 30 par i topåret 1988.Tilgroningen i den øst-lige del af Skidenbugt har betydet, at der i 2002kun lokalt var kortgræssede enge, og her fandteskun 2 par mod 14 par i 1988. Her ville regelmæs-sig høslæt kunne udvide arealet med ynglehabitatfor engryle betragteligt. Endelig er engrylen op-hørt med at yngle i de nordvestligste engområderefter at kreaturgræsning blev afløst af slæt tilgrøntpiller og tilhørende øget gødskning en gangi 1990erne. Her ynglede i 1988 7 par engryler.

Yngleforholdene for engryle kunne utvivl-somt forbedres, hvis de sydøstligste dele af krea-turernes udsætningsfenne på Store Fenne blevfrahegnet til f.eks. 10. juni. I 2002 havde ingen af9 kortlagte par i udsætningsfennen unger på op-tællingstidspunktet. Hovedårsagen til den ringesucces vurderes at være kreaturødelæggelse af re-der og ikke prædation, idet 10 af 19 par i nabo-området Skidenbugt havde unger i samme tids-rum.

Data: Der er ingen oplysninger om tællingen i1980. Optællingen i 1972 var ret intensiv, og i1988-1989 var der to gennemgange af engenehhv. midt maj og midt juni. Bestandsopgørelsendisse år var formodentlig ret præcis.Tællingerne i

1987 og 2002 bestod af én gennemgang i juni, ogresultatet er et minimumstal. Alle tællinger harværet foretaget af erfarne observatører, og tæl-lingerne vurderes at give et godt billede af be-standsstørrelse og bestandsudvikling.

Brushane

1970: 55 hunner (1972) 1986: 56 hunner (1988) 2002: 4 hunner

Bestand: I 2002 fandtes kun fire ynglehunner afbrushane, mens der havde været en temmelig sta-bil bestand på mellem 55 og 61 ynglehunnerunder fire dækkende optællinger mellem 1972 og1989 (1972 55, 1980 55, 1988 56, 1989 61). Sidst i1980erne husede Værnengene næsten 10% af dendanske bestand, mens betydningen i dag er nogetmindre.

Forvaltning: Mellem 1989 og 2002 har der fun-det en meget voldsom tilbagegang sted, og artensynes at være tæt på at forsvinde som ynglefugl fralokaliteten. Der synes således at være sket en for-andring i området i denne periode, der stort sethar ødelagt ynglemulighederne for brushønsene.

To registrerbare ændringer i forvaltningen harindskrænket arealet af ynglehabitat. I de nordøst-ligste enge under tilgroning yngler der ikke læn-gere brushøns, hvor der i 1988 ynglede 3 hunner.I de nordvestligste enge, der ikke længere krea-turgræsses, men gødskes og høstes til grøntpiller,yngler der heller ikke brushøns længere, og herynglede der 10 hunner i 1988.

Men herudover må der være sket andre æn-dringer, der ikke umiddelbart kan registreres påengene. Omfanget af gødskning af de græssedeenge kendes ikke, og der kan have fundet en øg-ning sted.Den mest sandsynlige forklaring på denkraftige tilbagegang for brushønsene er dog denøgede saltholdighed i fjordvandet der oversvøm-mer engene ved særligt høje vandstande. Langthovedparten af de ynglende brushøns i 1980erneynglede i de fugtigste og lavestliggende engområ-der i tilknytning til de større losystemer,der oftestoversvømmes af fjordvand.

Den ændring i forvaltningen, der vurderes atville have den største positive effekt på brushane-bestanden, var at mindske indtaget af havvand i


Ringkøbing Fjord.Den nuværende saltholdighedpå de lave enge synes at være over de ynglendebrushøners tolerancegrænse. Regelmæssig høslæti de nordøstlige enge under tilgroning kunne ud-vide arealet med ynglehabitat, og også ophør afgødskning ville forbedre ynglemulighederne forarten.

Data: Optællingen i 1972 var ret intensiv, ogdette års ynglefugletal vurderes at være temmeligpræcist. Der er ingen oplysninger om tællingen i1980. I 1988, 1989 og 2002 er bestanden kortlagtved en gennemgang af engene i juni af erfarneobservatører. Fra disse år er optællingsresultatet etminimumstal, men det vurderes dog, at tællinger-ne giver et ganske godt billede af bestandsstørrelseog bestandsudvikling. Også i 1987 optaltes brus-hønsene (32 hunner), men dette års optælling låså sent, at dækningen vurderes at være ringe.

Stor kobbersneppe

1970: ca 30 par (1972) 1986: 52 par (1987) 2002: 21 par

Bestand: I 2002 optaltes 21 par, mens der var 36par både i 2000 og 2001. Fra 1970 til 2002 har derværet meget store år-til-år svingninger i bestan-den, men samtidigt har bestandsniveauet i de se-nere år været væsentligt lavere end i 1980erne ogstarten af 1990erne. Således optaltes i gennemsnit64 par i seks sæsoner mellem 1980 og 1991, mensder kun var 35 par i 1994-2002.

De store år-til-år svingninger er mulige, fordibestanden på Værnengene tilsyneladende er tætforbundet med bestanden på nabolokaliteten Tip-perne. Ses på den samlede bestand på Tipperhalv-øen er bestandsudviklingen langt mere glidende:bestanden gik op fra 1987 til 1990, og herefter erden gået ned næsten hvert år fra 1994 til 2002.

Da der var flest ynglefugle i 1990 udgjorde be-standen på Tipperhalvøen på 278 par knapt entredjedel af den samlede danske bestand, i 2002var her knapt en sjettedel. Omkring 1990 yngle-de næsten en tredjedel af Tipperhalvøens kob-bersnepper på Værnengene, i 2002 var det mindreend en femtedel.

Figur 22. Stor kobbersneppe på Værnengene.Antal par i en række år med optællinger.

0

15

30

45

60

75

90

1987 1988 1989 1990 1991 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

pa

r

Figur 23.Stor kobbersneppe påTipperhalvøen (Tipperne +Værnengene).Antal par i en række år med tællinger påVærnengene.

0

50

100

150

200

250

300

1987 1988 1989 1990 1991 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

pa

r


Forvaltning: Den iagttagede kraftige tilbage-gang kan ikke umiddelbart forklares med æn-dringer i forvaltningen. De nordøstlige enge un-der tilgroning havde heller ikke ynglende storkobbersneppe omkring 1990, og de nordvestligeenge, hvor kreaturgræsning er blevet afløst afgrøntpillegræs, har lige så mange ynglende storkobbersneppe omkring 2000 som omkring 1990og har i dag de største tætheder på Værnengene,især i ynglesæsoner med relativt få ynglepar.

Ynglefuglenes ynglesucces følges ikke påVærn-engene. Det er dog sandsynligt, at prædations-mønstret ligner det på nabolokaliteten Tipperne,hvor der efter et stort fald i vibebestanden efter1995 er set en kraftig stigning i prædationen påvadefuglereder fra især rørhøg. Et tilsvarende falder set i vibebestanden på Værnengene, hvor dervar 203 par viber i 1995 og kun 84 par i 1996(gennemsnit 1989-1995 179 par, 1996-2001 109par). Redeprædationen på Tipperne har væretsærlig hård på stor kobbersneppe, og det er sand-synligt, at den faldende bestand på Tipperhalvøenførst og fremmest skyldes manglende rekrutteringaf nye ynglefugle. Faldet i vibebestanden tilskrivesførst og fremmest øget saltpåvirkning af engeneefter vinteren 1995-1996, hvor indtaget af hav-vand i Ringkøbing Fjord øgedes markant. De re-lativt højtliggende enge mod nordvest, hvor deynglende kobbersnepper har holdt bedst stand,afveg fra det generelle mønster ved, at vibebe-standen her kun faldt fra 15 til 13 par fra 1995 til1996, mens resten af bestanden på Værnengenefaldt fra 188 til 71 par.

Hvad er god engfugleforvaltning påVærnengene?Arealet af god ynglehabitat for de tre truede eng-fugle kunne udvides med regelmæssig høslæt ef-ter ynglesæsonens ophør 15. juli i de nordøstligsteengområder, der de seneste år har været under til-groning.

Pandeområdet 300-500 m øst for Nordladen ikreaturernes udsætningsfenne er en meget attrak-tiv ynglehabitat for engryle. Klækningssuccesensynes dog at være meget lav, hvad der må tilskri-ves et højt græsningstryk i slutningen af maj ogstarten af juni.Ynglemulighederne kunne forbed-

res her for engryle, og sikkert også for brushaneog stor kobbersneppe ved frahegning af dettehjørne af fennen frem til f.eks.10. juni.Det er dogvigtigt, at kreaturerne når at nedgræsse dette om-råde senere i græsningssæsonen, alternativt at derforetages et sent høslæt.

Herudover kunne hele ynglemiljøet for eng-fuglene forbedres væsentligt ved en sænkning afsaltholdigheden i Ringkøbing Fjord til niveauetmidt og sidst i 1980erne, og for engryle og brus-høne ved et ophør af gødskning.

6. Mandø koge 4,5 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse:Den inddigede del af Mandø er på 610ha, og heraf er 530 ha marsk. Ca. to-tredjedele afmarsken er græs, hvoraf 86 ha ikke har været iomdrift. Sidst i 1980erne gødskedes alle græsare-aler stærkt, den aktuelle situation kendes ikke. Enmindre del er statsejet, bl.a. hovedparten af are-alerne, der ikke har været i omdrift, resten er pri-vat (Rattenborg 1983, 1998, Falk & Brøgger-Jen-sen 1990,Rasmussen & Thorup 1998,Lars MalthaRasmussen pers. comm.).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 52 Mandø), Ramsar-område (del af nr. 27Va-dehavet). Habitatområde.

Overvågning: Alle ynglende engfugle – dog ik-ke spurvefugle – optælles hvert 5. år (sidst i 2001),især ved fjernkortlægning. Optællingen foretagesaf DOF i et samarbejdsprojekt mellem DMU ogDOF for optælling af ynglefugle i Vadehavet.

Kilder data: Rattenborg 1983, 1987, 1998,Tho-rup 1997a, DOF/DMU’s database for ynglefuglei Vadehavet, Keld Bakken upubliceret.

Optællere: Keld Bakken, Marco Brodde, KurtB. Christensen, Michael Clausen, Jørgen VindJensen, Palle Jørgensen, Susanne O. Petersen, LarsMaltha Rasmussen, Nis Rattenborg, Keld Stou-gaard og Ole Thorup

Andre engfugle: Mandø koge huser en meget

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

1,5%

STOR KOBBERSNEPPE

12,1%


stor bestand af strandskade på 630 par (2001), her-udover store bestande af vibe (247 par 2001) ogrødben (122 par 1996). Desuden yngler knarand,atlingand, skeand og mosehornugle.

Engryle

1970: 2 par (1976) 1986: 0 par 2002: 0 par

Bestand: Engrylen har ikke ynglet inden for di-gerne de sidste 10-15 år, men er en uregelmæssigynglefugl på forlandet.Tidligere ynglede en lillebestand i de vådere dele af de nordlige enge.

Forvaltning: Med en højere vandstand på enge-ne, så der er vedvarende pytter frem til sidst i majeller juni, vil de græssede enge på den nordligedel af øen igen have en chance for at huse enkel-te par engryler.

Data: Arten blev dækket godt ved de grundigeoptællinger 1976-1980 og 1985-1991 samt vedgennemgang af engene i 1996. Siden er engeneikke gået igennem for ynglefugle,men det vurde-res, at spillende fugle ville have afsløret artenunder regelmæssige kortlægninger fra veje og sti-er 1997-2002, hvis den havde ynglet.

Brushane

1970: 12 hunner (1976) 1986: 16 hunner (1985-87)

2002: 1-3 hunner (1999-02)

Bestand: I 2002 opholdt der sig som minimum 1-2 hanner og en hun i området gennem yngleti-den. I 1999 optaltes tre hunner, mens der i 1998sås en han ultimo maj. Observationerne var allefra de statsejede nordøstlige enge, men placeringaf eventuelle reder og ynglesucces kendes ikke.

Forvaltning: Den intensivering af udnyttelsen,der fandt sted efter digebyggeriet ovenpå storm-floden i 1981, betød bedre afvanding, græsomlægog øget gødskning. Det er alle tiltag, der er ufor-enelig med ynglen af brushøns, og arten er sidengået kraftigt tilbage og er tæt på at forsvinde somynglefugl.

Sikring af de tilbageværende arealer med ved-varende græs, en hævning af vandstanden og op-hør af gødskning af de enge, der har strukturfor-

skelle i terrænet i form af loer og pander, vil givebrushanen en chance for fortsat at yngle på lo-kaliteten. De generelle retningslinier for græs-ningsterminer og høslæt angivet side 8 kan føl-ges.

Data: De optællingsmetoder, der blev anvendt1976-1980 og 1985-1991 var velegnede til at op-tælle bestanden af ynglende brushøns. Efter 1991har der ikke været foretaget ynglefuglegennem-gange på engene efter de nordlige trækgæster for-lader Vadehavet omkring 20. maj, og ynglendebrushøns er kun blevet opdaget mere eller min-dre tilfældigt.Arten kan derfor godt være oversetog yngle mere regelmæssigt end observationerneangiver.

Stor kobbersneppe

1970: 18 par (1976) 1986: 31 par 2002: 86 par (2001)

Bestand: Ved en meget grundig optælling af storkobbersneppe i slutningen af april 2001 fandtesder 86 par temmelig jævnt udbredt over alle ko-genes græsarealer.Ynglesuccesen dette år vurderesat have været ganske god, da der 10. juni stadigtvar 77 par på engene. Det er langt den største be-stand, der er registreret på Mandø.

Mandø koge er således – sammen med Byg-holm Vejle – de eneste lokaliteter i Danmark medkraftig stigning i bestanden i det sidste tiår. Denseneste grundige optælling var i 1996, hvor dervar 22 par, mens der i 1998 på en mindre intensivkortlægning fandtes 30 par. I de forskellige år medoptællinger 1976-1996 har bestanden svingetmellem 18 og 32 par. Én gang tidligere er der re-gistreret en voldsom stigning fra et år til det næ-ste: fra 1976 til 1977 fra 18 til 32 par,og denne stig-ning kunne muligvis forklares med tilbagegangepå to nabolokaliteter (Rattenborg 1983). Fra 1996til 2001 forsvandt der i alt ca. 50 par fra naboloka-liteterne Ballummarsken og engene ved Konge-åen.

Forvaltning: Ændringer i forvaltningen efter1981 har tilsyneladende ikke haft nogen effekt påbestanden af stor kobbersneppe. Udvidelsen af dedyrkede arealer synes ikke at have begrænset ar-tens muligheder for ynglen i de tilbageværende


græsarealer. Årsagen til bestandsstigningen mel-lem 1996 og 2001 kendes ikke.

Data: Bestandsdata fra 1976-1980, 1985-1991og 2001 vurderes at være af høj kvalitet. Kortlæg-ningen af den store ynglebestand 28.-29. april2001 fandt sted i forbindelse med et optællerkur-sus på øen, og der var derfor ressourcer til en me-get grundig optælling.

Hvad er god engfugleforvaltning i Mandø koge?Området kan sandsynligvis igen blive et godtyngleområde for brushane med mere vand påengene, ingen gødskning og sent høslæt efter 15.juli i de engområder med vedvarende græs, hvorder yngler/ynglede brushøns.

Den nuværende forvaltning af engene synesderimod at tilfredsstille kravene for stor kobber-sneppe, hvor bestanden her er af stor national be-tydning: Mandø koge udgør Danmarks 3. vigtig-ste lokalitet og huser 12% af landets ynglebestand.Det er vigtigt at undgå udtørring af engene, atudsætte høslæt/græsslæt i kobbersneppernes yng-leområde til efter 25. juni (15. juli, hvor der erbrushøns) og at undgå øgning af græsningstryk-ket.

7. Saltholm 3,5 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Saltholm er på ca 1600 ha, hvoraf ca1400 er kreaturgræssede enge. Ca 600 ha er salt-strandeng, mens den øvrige del er fersk-brak-vandsenge med større pande- og losystemer meden sommersaltholdighed på under 3 promille.Øen er privatejet af et ejerlaug. Der foregår in-tensiv bekæmpelse af sølvmåger af KøbenhavnsLufthavn af hensyn til flysikkerheden (Ferdinand1980, Jensen 1987,Mortensen & Hansen 1999,M.Jørgensen, C.E. Mortensen og O.Thorup upubli-ceret).

Beskyttelse: Saltholm er naturfredet og EF-fuglebeskyttelsesområde (nr. 110 Saltholm). Habi-tatområde.

Overvågning: Københavns Amt optæller yngle-fuglene på øen hvert år.

Kilder data: Dybbro & Jørgensen 1971, Jensen1987, Mortensen & Hansen 1999, Jørgensen 2001og upubliceret, O.Thorup upubliceret.

Andre arter: Meget store ederfugle- og måge-kolonier (i 2001 ca. 4.300 par ederfugle og 7.500par måger, heraf 5.300 par sølvmåge). Meget sto-re bestande af andre engfugle, i 2002 således:bramgås 161 par, pibeand 3 par, knarand 3 par,spidsand 2 par, skeand 38 par, atlingand 16 par,

ENGRYLE

0,9%

BRUSHANE

6,8%

STOR KOBBERSNEPPE

2,7%

Figur 24. Stor kobbersneppe i Mandø koge.Antal par i en række år med dækkende optællinger (der er ingen år uden yngle-par).

0

15

30

45

60

75

90

1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000

pa

r


strandskade 661 par, klyde 76 par, vibe 230 par,stor regnspove 82 par og rødben 183 par.

Engryle

1970: 7 par 1986: 20 par (1987) 2002: 3 par

Bestand: I 1999-2002 har der kun ynglet 1-3 parengryler på Saltholm, og arten er måske tæt på atforsvinde som ynglefugl. Efter at bestanden fra1950 til 1980 havde ligget på i underkanten af 10par, steg antallet af ynglefugle gennem 1980ernemed maksimum i 1987 på 20 par. Herefter faldtbestanden gennem 1990erne til det nuværendeniveau.

Mens bestanden de seneste 25 år har været til-knyttet de vestlige, nedgræssede strandenge, fand-tes de over 50 par før 1935 spredt på hele øen.

Forvaltning: Perioden 1981-1990 med over 10ynglepar faldt sammen med en periode med etvæsentligt lavere græsningstryk på Saltholm,menstilbagegangen siden 1990 har fundet sted samti-digt med, at græsningstrykket blev betydeligtstørre, og en meget større andel af de græssendedyr har opholdt sig på Saltholm året rundt.Det ermuligt, at der er en sammenhæng mellem græs-ningstrykket og engrylens mulighed for at ynglesuccesfuldt, men artens ynglesucces er ikkeundersøgt.

Data: De årlige optællinger af ynglefugle er såekstensive, at det fundne antal ynglepar af engry-le vurderes at være et minimumstal. Med årsmellemrum foretages dog mere intensive optæl-

linger, således i 1987 og i 2000, og disse år forven-tes hovedparten af engrylerne at være dækket.

Brushane

1970: 70 hunner 1986: 30 hunner (1987) 2002: 9 hunner

Bestand og data: Ved en større kortlægning i 2000optaltes ni ynglehunner.Et tilsvarende antal fand-tes i 2002. Optællingerne bliver normalt foreta-get, før de nordlige trækgæster har forladt øen, ogarten dækkes derfor dårligt. De registrerede 2-9ynglehunner i 1988-1999 anses for at være et mi-nimumstal.Ved en grundig optælling i 1987 fand-tes 30 ynglehunner og mellem 32 og 60 i 1976-1984. I 1969 vurderedes der at være 100 “par” ogder fandtes 36 reder på en dag, mens der varmindst 70 ynglehunner i 1970. Der har såledesværet en kraftig nedgang i bestanden fra 1969-1970 og til i dag. Andelen af den danske bestandvar dog under 6% i 1970, mens den er næsten 7%i 2002.

Før 1970 er der kun angivelser af antal danse-hanner, og udviklingen i antal ynglehunner erderfor lidt usikker.Mellem 1925 og 1940 sås mak-simalt 200 hanner på et år og normalt 100-150.Gennem 1950erne og 1960erne faldt antallet afhanner.

Forvaltning: En stor del af de ynglende brus-høns holdt og holder til omkring lavvandedevandhuller på den indre del af den nordvestligedel af øen. Fra 1969 til 1976 ændredes sølvmågensyngleudbredelse fra at være koncentreret på syd-

Figur 25. Engryle på Saltholm 1976-2002.Antal optalte par. Der mangler tal fra 1985-1986.

0

5

10

15

20

1976 1978 1980 1982 1984 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

pa

r


øen til at have en af sine største tætheder omkringdisse vandhuller. Det må have forringet brushøn-senes ynglemuligheder væsentligt og kan sikkertforklare en stor del af tilbagegangen gennem1970erne. Sølvmågernes ændrede kolonistrukturvar sandsynligvis en konsekvens af den forfølgelseaf arten, der startedes i 1969.

Den fortsatte tilbagegang fra 1987 til 2000 kanikke forklares med ændringer i forvaltningen.Brushønsenes ynglesucces er dog aldrig under-søgt, og det vides ikke, hvor stor indflydelse f.eks.prædation fra sølvmåge eller ødelæggelse af rederpga. græssende dyr har på artens ynglemulighe-der.

Stor kobbersneppe

1970: 1 par (1971) 1986: 9 par (1987) 2002: 19 par

Bestand: I 1999-2002 ynglede 17-21 par. Artenynglede uregelmæssigt med 1 par 1925-1972. Si-den 1976 er bestanden steget støt til de 19-21 pari 2001-2002 med en enkelt meget afvigende op-tælling på 24 par i 1994.

Forvaltning: Selv om artens ynglesucces ikkekendes, er der næppe tvivl om, at den aktuelleforvaltning er god for stor kobbersneppe.

Data: Det vurderes, at de udførte optællingerhar dækket arten godt i hele perioden.

Hvad er god engfugleforvaltning på Saltholm?Mens den aktuelle forvaltning synes ideel for storkobbersneppe, ser det ud til at yngleforholdenefor engryle og brushane er meget dårlige.

Græsningen på øen er meget ujævn, hvor defleste lavtliggende arealer er hårdt græsset, menshøjereliggende områder mange steder er undertilgroning. Ynglesuccesen er ikke undersøgt, ogdet vides derfor ikke, i hvor stort omfang kreatu-rerne ødelægger reder af f.eks.engryle.Det er dogikke usandsynligt, at græsningstrykket er for højttil, at engryle kan yngle med tilstrækkelig succes,samtidig med at tilgroning andre steder begræn-ser omfanget af ynglehabitat for brushane. Iværk-sættelse af høslæt omkring de lavvandede, ferskevandhuller på den indre del af det nordvestligeSaltholm ville kunne fungere som et vigtigt sup-plement til kreaturgræsningen og kunne betydeen udvidelse af passende redehabitat for brushane,mens en åbning af engen her ville gøre den min-dre attraktiv for ynglende sølvmåge. Hvis ned-trampning af reder af de græssende dyr er et al-vorligt problem, kunne de bedste yngleområderfor engryle og brushane i den indre del af dennordvestlige strandeng eventuelt afhegnes i fugle-nes redeperiode mellem 20. april og 10. juni.Uden for denne periode bør området fortsatgræsses for at bibeholde den korte svær, og derkunne foretages slåning efter ungeføringsperio-den er forbi 15. juli.

Figur 26. Stor kobbersneppe på Saltholm.Antal par 1976-2002. Der mangler tal fra 1985-1986.

0

5

10

15

20

25

1976 1978 1980 1982 1984 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

pa

r


8. Rømø Nørreland 3,4 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Rømø Nørreland er på 1195 ha,hvoraf ca 1000 ha er eng med kreatur- og fåre-græsning. Store dele er kraftigt saltpåvirket, menlokalt i den sydøstlige del er der mere ferskeengområder. De indre dele af engen er gennem-skåret af afvandingsgrøfter. Den nordlige del erstatsejet og militært skydeterræn, hvor der skeren målrettet fordrivelse af kolonirugende mågerved ægindsamling af hensyn til flysikkerheden.Den sydlige del er privatejet (Falk & Brøgger-Jensen 1990, Rasmussen & Thorup 1998 og upu-bliceret).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 65 Rømø) og Ramsar-område (del af nr. 27Vadehavet). Herudover er en del af området na-turfredet. Habitatområde.

Overvågning: Alle ynglende engfugle – udoverspurvefugle – optælles hvert 5. år (sidst i 2001).Herudover optælles hvert år alle ynglende eng-fugle i et udlagt kontrolområde på 245 ha ogengryle og brushane i de to arters kerneområde iden sydlige del af Rømø Nørreland. Optællin-gerne udføres af DOF for et samarbejdsprojektmellem DMU og DOF omkring ynglefugle iVa-dehavet.

Kilder data: Ferdinand 1971, Møller et al. 1978,Tofft 1988,Thorup 1997a, DOF/DMU’s databasefor ynglefugle i Vadehavet, Hans Erik Jørgensenupubliceret.

Optællere: René Christensen, Michael Clau-sen, Jeppe Ebdrup, Kim Fischer, John Frikke, JensHjerrild Hansen, Hans Erik Jørgensen, Lars Mal-tha Rasmussen, Inger Sønnichsen og Jesper Tofft.

Andre arter: Store bestande af andre engfugle, i2001 således strandskade 316 par, klyde 18 par, vi-be 115 par, stor regnspove 8 par og rødben 787 par.

Engryle

1970: 13 par (1977) 1986: 17 par (1988) 2002: 8 par

Bestand: Både i 2001 og 2002 optaltes der 8 par.Siden de første optællinger af 13 par i 1977 og 17par i 1988 har bestanden været i tilbagegang. He-le bestanden er koncentreret på brakvandsstrand-eng i den sydlige del af området.

Forvaltning: Græsningstrykket i de indre dele afengen er lokalt meget højt med helt nedgræssedeflader, mens andre områder er helt ugræssede.Arealet med god rylehabitat kan udvides med enbedre forvaltning af græsningen.

Data: Engryler er eftersøgt systematisk i area-lerne med god rylehabitat i den sydlige del afRømø Nørreland i 1998-2002. Optællingerne i1977, 1988, 1991 og 1996 var ikke koncentreretom engryler, men fandt sted i forbindelse medoptællinger i hele området af alle engfugle, ogdækningen her har måske været noget dårligere.

ENGRYLE

2,3%

BRUSHANE

3,0%

STOR KOBBERSNEPPE

4,8%

Figur 27. Engryle på Rømø Nørreland.Antal par i en række år med optællinger (der er ingen optællinger uden ynglepar).

0

5

10

15

20

1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001

pa

r


Brushane

1970: 15-25 “par” (1977) 1986: 10 hunner (1988) 2002: 4 hunner

Bestand og data: Ynglehunner af brushane er kuneftersøgt målrettet i deres kærneområde i 1998-2001. Her har antallet ligget mellem 2 og 4. På totidligere optællinger af ynglehunner fandtes 10 i1988 og 14 i 1991, mens arten ikke fandtes yng-lende på en optælling i 1996. Der er to optællin-ger før 1988: i 1968 optaltes 5-10 hanner, men detvides ikke, om hele området blev dækket. I 1977optaltes 15-25 “par”.

Et fersk-brakt område på 25-50 ha i den syd-østlige del af Rømø Nørreland er i dag det ene-ste sted i det danske Vadehav, hvor der findes yng-lende brushøns hvert år.

Forvaltning: Forvaltningen af området kendesikke særlig godt, og det er uvist om ændret for-valtning kan forklare brushanens tilbagegang.Yngleområdet gennemskæres af afvandingsgrøf-ter, og tildækning eller opstemning af disse kun-ne forbedre fugtighedsforholdene for de ynglen-de brushøns.

Stor kobbersneppe

1970: 20 par (1977) 1986: 78 par 2002: 34 par (2001)

Bestand:Ved den sidste dækkende optælling i 2001fandtes 34 par.

I 1968 optaltes 12 par og i 1977 20 par. Det vi-des dog ikke med sikkerhed, om hele områdetblev dækket disse år. I 1980erne var bestanden

væsentligt større,men der var store variationer fraår til år. Flest ynglefugle optaltes i 1986 med 78par.

I et område på 245 ha i den sydligste del af sky-deterrænet er stor kobbersneppe optalt hvert årsiden 1996. Her har bestanden de syv sæsoner1996-2002 svinget mellem 3 og 9 par uden nogentendens til frem- eller tilbagegang. I 2002 var her3 par, mens der var 6 par i 2001.

Forvaltning: Der vides ikke nok om forvalt-ningen i området til, at det kan forklares, hvorforder var mange flere ynglepar midt i 1980erne endi dag. Noget af forklaringen kan være tiltagendeprædation. F.eks. fandtes ræv sjældent tidligere,mens den i dag ses hyppigt på Rømø og bl.a. yng-ler i Rømø Nørreland.

Data: Optællingerne i 1982, 1986-1988, 1991,1996 og 2001 var målrettet optælling af ynglendevadefugle, og dækningen vurderes at være god.Der er ingen oplysninger om optællingerne i1968 og 1977, og det vides bl.a. ikke, hvor stort etområde, der blev dækket.

Hvad er god engfugleforvaltning på Rømø Nørreland?Forholdene for de truede engfugle kan forbedresved, at de mest ferske dele af engene holdes såfugtige som muligt. Det kan ske ved en til-dækning eller en opstemning af afvandingsgrøf-terne i området. De præcise græsningsterminer iområdet kendes ikke, men det vurderes, at i hvertfald ynglemulighederne for engryle og brushaneville blive forbedret ved en mere ekstensiv græs-ning i arternes kærneområde i yngletiden.

Figur 28. Stor kobbersneppe på Rømø Nørreland.Antal par i en række år med optællinger (1968, 1977, 1982, 1986-88, 1991,1996 og 2001).

0

20

40

60

80

100

1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000

pa

r


9.Tøndermarskens ydre koge 2,6 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Tøndermarskens ydre koge består afNy Frederikskog, Gammel Frederikskog ogRudbøl Kog og er på 2109 ha, hvoraf 1456 ha varvedvarende græsmarker i 1995-1999. Knapt halv-delen af området med vedvarende græs gødskes.Hovedparten af græsarealerne græsses af kreatu-rer og får, i perioden 1980-1999 steg antallet afkreaturer med 40% og antal får tredobledes. Derer få begrænsninger i anvendelsen af græsarea-lerne og ingen forvaltningsplan for området.Hovedparten af området er privatejet, ca. en tred-jedel er ejet af legater og stiftelser, der admini-streres kommunalt (Gram et al. 1990, Rasmussen1999 og pers. comm., Rasmussen & Laursen2000).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 60 Magisterkog, Rudbøl Sø, del af Møgeltøn-der og Ubjerg Kog,Rudbøl Kog,Ny og GammelFrederikskog og Margrethe Kog) og Ramsar-område (del af nr. 27Vadehavet). Naturfredet.

Overvågning: DMU optæller hvert år de yng-lende engfugle, undtaget spurvefugle, og indsam-ler systematisk oplysninger om forvaltningen afområdet.

Kilder data: Ferdinand 1980, Gram et al. 1990,Rasmussen 1999,DOF/DMU’s database for yng-

lefugle i Vadehavet, Hans Erik Jørgensen og LarsMaltha Rasmussen pers. comm.

Andre arter: Store bestande af engfugle, hvorafde fleste er i tilbagegang. I 1999: atlingand 20 par,knarand 13 par, skeand 7 par, strandskade 29 par,vibe 119 par, rødben 40 par og sortterne 21 par.

Engryle

1970-2002: ikke ynglende i området

Brushane

1970: 25 hunner (1971-76) 1986: 32 hunner

2002: 0 hunner (2001)

Bestand: Arten er ikke fundet ynglende siden1994, hvor der ynglede tre hunner. Fra 1971 til1987 ynglede årligt mellem 20 og 35 hunner,hvorefter ynglebestanden gik hurtigt tilbage ogforsvandt i 1995. Midt i 1980erne var områdetDanmarks sjette største lokalitet for arten med4% af landsbestanden, og samlet husede Tønder-marsken næsten 10% af brushønsene i Danmark.

Forvaltning: Den aktuelle forvaltning af fugtig-hedsforhold, gødskning og græsningstryk bety-der, at den landbrugsmæssige udnyttelse er alt forintens til, at der kan yngle brushane i området.Ef-ter at overfladedræning i en årrække havde væretophørt på engene, blev grøbling genoptaget eftertre nedbørsrige forår i 1985-1987.Denne dræningbetød, at området i løbet af nogle få år blev opgi-vet af brushønsene. Sandsynligvis betød afvan-dingen også, at gødskning tog til i omfang.

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

0%

STOR KOBBERSNEPPE

7,8%

Figur 29. Brushane i Tøndermarskens ydre koge.Antal ynglehunner 1978-2001.

05

101520253035

1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000

yng

leh

un

ne

r


Hvis brushanen skal have en chance for at gen-indvandre som ynglefugl i området, skal gødsk-ning og grøbling ophøre, ligesom der skal udar-bejdes engfuglevenlige græsningsterminer.

Data: Ynglende brushøns er vanskelige at op-tælle, og bestandsopgørelsen er et minimumstal.Optællingerne har dog været så intensive og stan-dardiserede, at resultatet vurderes at være et godtmål for bestandsstørrelse og bestandsudvikling.

Stor kobbersneppe

1970: 18 par (1972) 1986: 144 par 2002: 55 par (2000)

Bestand: 1998-2000 ynglede mellem 55 og 65 par,mens der i 1980erne var væsentligt flere med etmaksimum i 1983 på 202 par. I første halvdel af1970erne var bestanden væsentligt under niveau-et i slutningen af 1970erne og 1980erne. Fra 1979til 1987 husede området Danmarks største be-stand. Midt i 1980erne var her 16% af landsbe-standen. I 1990erne var bestanden fordelt på istørrelsesordenen 200-300 ha,mens arten var væ-sentligt mere udbredt i første halvdel af 1980erne.

Forvaltning:De store antal ynglefugle faldt sam-men med en række år, hvor overfladedræning iform af grøbling var opgivet. Denne grøblingfandt ikke sted mellem 1975 og 1987, og efternogle få år fungerede disse overfladedræn tilsyne-ladende så dårligt, at der stod overfladevand påmarkerne i nedbørsrige perioder. Især i de megetfugtige sæsoner 1980 og 1983 betød den rigeligenedbør i kombination med ringe afvanding, at et

meget stort antal store kobbersnepper fandtesynglende.

Efter overfladedræning blev genoptaget faldtniveauet af ynglende stor kobbersnepper mar-kant, og gennemsnittet 1988-2000 var kun ligegodt halvdelen af gennemsnittet 1979-1987 (hhv.72 og 139 par). Ringe fugtighed på engene efter1987 vurderes at være den vigtigste årsag til be-standsnedgangen, men væsentligt flere redepræ-datorer de senere år, især ræv, kan også have haftindflydelse på den fortsatte bestandsnedgang, dervar på i gennemsnit ca.2% årligt i perioden 1988-2000.

Data: Tællingerne i 1972-1978 var ikke dæk-kende, hvor især tallene fra de første år kun dæk-ker bestanden i dele af området.Det vurderes dog,at den angivne tendens i bestandsudviklingen iperioden er reel. I 1979-2000 er stor kobbersnep-pe optalt ved mindst to årlige kortlægninger, ogdatakvaliteten vurderes at være meget høj.

Hvad er god engfugleforvaltning iTøndermarskens ydre kogeTøndermarskens ydre koge var for få år siden etvigtigt yngleområde for både brushane og storkobbersneppe. Brushanen er den af de to arter,der har de største krav til sit yngleområde, og daet godt yngleområde for brushane normalt ogsåhuser store tætheder af ynglende stor kobber-sneppe – mens det modsatte ikke behøver at væ-re tilfældet – er den bedste engfugleforvaltning iområdet en forvaltning, der er indrettet på at gi-ve gode yngleforhold for brushanen.

Figur 30. Stor kobbersneppe i Tøndermarskens ydre koge.Antal par 1972-2000.

0255075

100125150175200

1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000

pa

r


En forbedring af fugtighedsforholdene i enge-ne med vedvarende græs i form af ophørt overfla-dedræning vil kunne forbedre ynglemuligheder-ne væsentligt for de to arter. I områder, hvor derønskes en tilbagevenden af ynglende brushøns, erdet desuden nødvendigt at undgå gødskning samtat sikre en ekstensiv græsning med kreaturer medsen udsætning og moderat græsningstryk.

10. Læsø, syd 1,9 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: “Læsø, syd” dækker strandengslokali-teter på og ved sydkysten af Læsø; fra vest modøst: Stokken,Vester Nyland, Sønder Nyland, Søn-der Rønner, Alsdyb Holme, Rønnerne, Horn-fiskrøn, Bovet Bugt og Syrsig og Bløden Hale.Tidligere var her i størrelsordenen 2300 hastrandeng.Midt i 1980erne var nogle hundrede hablevet opdyrket,mens resten var under tilgroning,men siden efteråret 1987 har en stor del af områ-det haft en forvaltning med buskrydning, slåningog græsning for at genskabe kortgræssede strand-enge. Gennem første halvdel af 1990erne blev destørre strandengsområder græsset ned, mens demindre holme omkring Rønnerne fortsat varunder tilgroning. Hovedparten af området er pri-vatejet, mens mindre dele ejes af staten (Ferdin-and 1971, Lyngs 1987, Falk & Brøgger-Jensen1990, P.A.F. Rasmussen upubliceret).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 10 Læsø, sydlige del) og Ramsar-område (delaf nr. 10 Læsø). Habitatområde.

Overvågning: Med års mellemrum optælles deynglende engfugle af Nordjyllands Amt (senest i1987 og 1996). Mere regelmæssigt optælles yng-lende stenvender og andre ynglende engfugle påstenvendernes ynglelokaliteter af Palle A.F. Ras-mussen (senest i 2000).

Kilder data: Dybbro & Jørgensen 1971, A.P.Møller 1978,Lyngs 1987,Rasmussen 1991 og upu-bliceret.

Andre arter: Store bestande af andre engfugle. I2000 ynglede 37 par stenvender, og det er hoved-parten af den danske bestand. Herudover ynglerbl.a. (1996-tal): strandskade 301 par, klyde 495 par,vibe 124 par, stor regnspove 28 par og rødben 249par.

Engryle

1970: 20 par 1986: 20 par (1978-1987) 2002: 20 par (1996)

Bestand: I 1996 optaltes 20 par, og det er densamme bestandsstørrelse som ved den første op-tælling af arten på det sydlige Læsø i 1970. I 2000optaltes 19 par på en delvis gennemgang, hvor defleste vigtige engryleområder blev gennemgået.

I 1987 optaltes 10-13 par på Rønnerne ogHornfiskrøn, og i 1978-1981 optaltes 6-11 par påde lokaliteter, der ikke blev dækket i 1987.

Forvaltning: Forvaltningen af området synes athave været god for engryle, og med genetableringaf græsning i 1990erne har bestanden været stabili en periode, hvor bestanden de fleste andre ste-der i Danmark er gået tilbage.

Data: I 1987, 1990 og 1996 blev engrylen op-talt i forbindelse med grundige optællinger af an-dre ynglende engfugle, og dækningen vurderes atvære god. Der haves ingen oplysninger om tæl-lingerne i 1970 og 1978-1981.

Brushane

1970: 22 hunner 1986: 18 hunner (1978-1987)

2002: 0 hunner (1996)

Bestand: Brushanen er ikke registreret ynglendesiden 1990, hvor der fandtes seks ynglehunner. I1970erne og 1980erne var brushanen en udbredtynglefugl i området, hvor især Rønnerne (inkl.Hornfiskrøn) havde en større bestand: 18 af 22ynglehunner i 1970 og 13 af 18 i 1978-1987 fand-tes på disse lokaliteter.

Forvaltning: Brushanen ynglede tidligere bådepå de udstrakte strandenge og på de små holme iområdet.Vegetationsudviklingen de seneste år harværet modsatrettet på de to typer lokaliteter: desmå holme langs kysten af Rønnerne græsses ik-

Engryle

5,7%

Brushane

0%

Stor kobbersneppe

0%


ke og er under tilgroning og har i dag så kraftigvegetation, at de måske ikke længere er egnedesom ynglelokalitet for brushane. På de laverelig-gende og mest saltpåvirkede dele af de størrestrandenge er vegetationen i dag nedgræsset, såden står kort gennem yngletiden.Græssværen herer muligvis så kort, at den ikke frembyder rede-muligheder for brushane. De mere ferske dele erdels fugtig hede, dels mindre græsarealer, der ertilgroede. Høslæt i de ferske græsområder kunnevære en mulighed for at genetablere en brusha-nebestand på Læsø.

Data: I 1987, 1990 og 1996 blev der foretagetgrundige ynglefugletællinger, og dækningen disseår vurderes at være god. Der er ingen oplysningerom de første optællinger af arten i 1970 og 1978-1981.

Stor kobbersneppe

1966-2002: 1 par i 1968 og 1973, ellers ikke fundet ynglende

Hvad er god engfugleforvaltning på det sydlige Læsø?Da områdets småholme huser næsten hele dendanske bestand af stenvender, bør forvaltningenher i første række tilgodese denne art. Den kort-græssede strandeng på det sydlige Læsø synes atvære attraktiv for engrylen, mens den hårde ned-græsning sandsynligvis er i modsætning til brus-hanens behov til redehabitat.

Da den nuværende forvaltning af holmene ogde lavtliggende strandenge synes god for bådestenvender og engryle, vil det være hensigtsmæs-sigt, at den bliver videreført. Det kunne forsøgesmed supplerende høslæt i de fugtige græsområderi de indre og ferske dele af Rønnerne af hensyntil brushane.

11. Rømø Sønderland 1,8 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Rømø Sønderland er på 308 ha, hvor-af ca. 200 ha er brakvandsstrandeng græsset afkreaturer og heste. En lille del af strandengen erstatsejet, resten er privat. Det gennemsnitligegræsningstryk steg i slutningen af 1980erne ogigen i 1997 og 1998, og siden 1998 er store arealerhelt nedgræsset året rundt. Der er adskillige af-vandingsgrøfter i området. I vinteren 2000-2001gravedes en ny afvandingsgrøft fra de centrale la-guner til stranden i den statsejede del (Rasmussen& Thorup 1998, Kim Fischer, Ole Thorup og Jes-per Tofft upubliceret).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 65 Rømø) og Ramsar-område (del af nr. 27Vadehavet). Habitatområde.

Overvågning: Ynglende engryler og brushønsoptælles hvert år i engrylens kerneområde. Her-udover optælles alle ynglende engfugle (ekskl.spurvefugle) hvert 5. år (sidst i 2001). Optællin-gerne udføres af DOF for et samarbejdsprojektmellem DMU og DOF omkring ynglefugle i Va-dehavet.

Kilder data: Ferdinand 1971, 1980, Møller et al.1978,Tofft 1988,Thorup 1997, DOF/DMU’s da-tabase for ynglefugle i Vadehavet, Hans Erik Jør-gensen upubliceret.

Optællere: Kurt B. Christensen, Kim Fischer,Jens Hjerrild Hansen, Martin Iversen, Hans ErikJørgensen, Susanne O. Petersen, Ole Thorup ogJesper Tofft.

Andre arter: Store bestande af engfugle, i 2001således spidsand 1 par, atlingand 1 par, knarand 4par, skeand 3 par, strandskade 18 par, klyde 29 par,stor præstekrave 6 par, hvidbrystet præstekrave 38par, vibe 104 par, stor regnspove 10 par, rødben250 par og sandterne 1 par.

Engryle

2,3%

Brushane

0%

Stor kobbersneppe

3,2%


Engryle

1970: 13 par (1968) 1986: 6 par (1988) 2002: 8 par

Bestand: I 2002 fandtes otte par engryler,mens der1999-2001 kun fandtes mellem fire og seks par.Den aktuelle bestand er på niveau med 1982 og1988, mens der fandtes 13 par (5-20) i 1968 oghhv. 12 og 11 par i 1997 og 1998.

Forvaltning: Midt i 1980erne var området un-der tilgroning, og med udvidelse af græsningen islutningen af 1980erne og starten af 1990erne stegbestanden af engryle. Omkring 1998-1999 nåedegræsningen måske et punkt, hvor den blev for in-tensiv, og en udsættelse af udbindingen til sidst imaj eller en halvering af det nuværende antal dyrville utvivlsomt være en fordel for engrylen.

Data: Engrylen er eftersøgt målrettet i sinekerneområder hvert år siden 1996, men ringeklækningssucces betyder, at yngleangivelsen er etminimumstal. I 1988 blev de kortgræssede områ-der gennemgået grundigt, mens der ikke havesoplysninger om tællingerne i 1968 og 1991.

Brushane

1970: 16 “par” (1968) 1986: 8 hunner 2002: 0 hunner

Bestand: Brushanen har ikke ynglet siden 1998. I1997 registreredes tre, i 1998 to ynglehunner,mens arten ikke blev registreret ynglende i 1996.

Tidligere var brushanen en mere almindeligynglefugl i området. Der foreligger fire tællinger:16 “par” i 1968, 30-40 “par” i 1977, otte yngle-hunner i 1986 og syv ynglehunner i 1988.

Forvaltning: Brushanen må anses for at væreforsvundet som ynglefugl fra området i forbin-delse med,at hele arealet har været intensivt græs-set siden 1999. I 1997 og 1998 fandtes ynglefugle-ne i tilknytning til en smal, ugræsset fenne midtpå engen. Hvis arten skal have en chance for atgenindvandre, vil det formodentlig kræve, at derer områder på den lave, fugtige del af engen, derfriholdes for græsning i brushanens rugetid fremtil ca 10. juni eller i hvert fald græsses væsentligtmere ekstensivt end i dag.

Data: Arten er eftersøgt målrettet i 1988 oghvert år siden 1996, og dækningen i denne perio-de vurderes at være god. Der haves ingen oplys-ninger om tællingerne i 1968, 1977 og 1991.

Stor kobbersneppe

1970: 25 par (1977) 1986: 1 par 2002: 23 par (2001)

Bestand: Bestanden af stor kobbersneppe på Røm-ø Sønderland varierer meget fra år til år.Det stør-ste antal ynglefugle optaltes i tre sæsoner meddækkende tællinger i store dele af Vadehavet: 25par i 1977, 27 par i 1996 og 23 par i 2001. De øv-rige sæsoner, hvor arten er optalt, er der registre-ret mellem et og 18 par.

Forvaltning: Selv om artens ynglesucces ikkeregistreres systematisk, udklækker tilsyneladendekun få af yngleparrene unger i området de senereår. I årene med mange ynglefugle tidligt på sæso-nen forsvinder de fleste i løbet af maj, og der re-gistreres normalt kun få ungevarslende par ult.maj-juni. Græsningen er de senere år sandsynlig-vis alt for intensiv for stor kobbersneppe, hvor

Figur 31. Engryle på Rømø Sønderland.Antal par i en række år med optællinger mellem 1982 og 2002 (der er ingen optæl-linger uden ynglepar).

0

5

10

15

1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

pa

r


mange ægkuld må antages at gå tabt på grund afnedtrampning eller ødelæggelse under græsnin-gen. En senere udsætning af kreaturerne sidst imaj eller en halvering af det nuværende antal vilutvivlsomt forbedre yngleforholdene for storkobbersneppe.

Ræveprædation vurderes dog også at have ind-flydelse på den lave ynglesucces.

Data: I 1977, 1988, 1996 og 2001 er de storekobbersnepper blevet optalt i forbindelse med enstørre kortlægning også af viber i slutningen afapril. I disse sæsoner er dækningen måske bedreend i årene 1997-2000 og 2002, hvor kobber-snepperne blev optalt i maj. Det vides ikke, omhele området blev dækket på en tælling i 1972,hvor der optaltes 10 par.

Hvad er god engfugleforvaltning på Rømø Sønderland?En god forvaltning af engene på Rømø Sønder-land skal tage hensyn til den lokale ynglebestandaf hvidbrystet præstekrave. Den sydlige halvdel afengene omkring lagunerne huser op til 40% afden danske bestand af hvidbrystet præstekrave, ogydermere er der tale om den eneste bestand af be-tydning, der ikke er udsat for forstyrrelse afstrandgæster, og den eneste der yngler så langt frahavet, at rederne ikke hyppigt oversvømmes i for-bindelse med høje springhøjvander.

Alle fire vadefuglearter foretrækker fugtigeenge med mange lavvandede pander og loer, ogen tildækning af afvandingsgrøfterne vil tilgodesealle de truede vadefuglearter i området.Af særligbetydning ville det være at tildække den nyop-gravede afvandingsgrøft fra de centrale laguner,

der i 2002 betød, at en stor del af lagunerne ud-tørrede sidst i maj og første halvdel af juni.

Hvidbrystet præstekrave er afhængig af megetkortgræssede enge, og en eventuel ekstensiveringaf græsningen af hensyn til især brushane og storkobbersneppe bør derfor finde sted i den nordli-ge halvdel af engen, hvor der ikke yngler præste-kraver.

I 2001 og 2002 er der registreret en omfatten-de prædation af ræv, og ungeproduktionen varmeget lav i 2002 hos de undersøgte arter hvid-brystet præstekrave, engryle og stor kobbersnep-pe.Rævebekæmpelse er måske nødvendig,hvis demeget koncentrerede bestande af truede engfuglei området skal have mulighed for at overleve.

12. Saltvandssøen/Margrethe-Kog 1,4 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Margrethe-Kog inkl. Saltvandssøen erpå 1147 ha, hvoraf ca. 800 ha er landarealer. Om-rådet blev inddiget i 1979-1980. I 1996 var 579 haenge og græsmarker. Næsten hele græsarealet af-græsses af får og kreaturer,mens der kun foretageshøslæt i meget begrænsede områder. Den nordli-ge del af Margrethe-Kog er effektivt drænet, ogover halvdelen består af kornarealer. Margrethe-Kog syd for Vidåen ligger som græs, en del erjordbehandlede marker med kulturgræs. En for-valtningsplan for området er under udarbejdelse.

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

0%

STOR KOBBERSNEPPE

4,2%

Figur 32. Stor kobbersneppe på Rømø Sønderland.Antal par i en række år med optællinger 1977-2002 (ingen år uden yngle-par).

0

510

15

2025

30

1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001

pa

r


Ca. 80% af området er ejet af staten, mens restener privatejet (Falk et al. 1994, Rasmussen & Gram1997a, 1997b, Rasmussen & Thorup 1998, LarsMaltha Rasmussen pers. comm.).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 60 Magisterkog, Rudbøl Sø, del af Møgeltøn-der og Ubjerg Kog,Rudbøl Kog,Ny og GammelFrederikskog og Margrethe Kog) og Ramsar-område (del af nr.27Vadehavet).Naturfredet.Ha-bitatområde.

Overvågning: DMU optæller hvert år de yng-lende engfugle ekskl. spurvefugle, og indsamlersystematisk oplysninger om forvaltningen af om-rådet.

Kilder data: Møller et al. 1978, Ferdinand 1980,Rasmussen & Gram 1997a, 1997b, Rasmussen1999 og pers.comm.,Rasmussen & Laursen 2000,DOF/DMU’s database for ynglefugle iVadehavet.

Optællere (efter ): Iver Gram, Jens PederHounissen og Lars Maltha Rasmussen.

Andre arter: Store bestande af andre engfugle, i1999 således atlingand 17 par, knarand 45 par,spidsand 2 par, skeand 49 par, strandskade 221 par,klyde 439 par, vibe 314 par og rødben 89 par (ikraftig tilbagegang).

Engryle

1986: 1 par 2002: 0 par

Bestand: Engrylen har kun ynglet én gang siden1992, med et par i 1995. I de første år efter ind-digningen ynglede op til fire par (i 1987) på engeop til Saltvandssøen og Dagligreservoiret. Før

inddigningen registreredes op til ni par på det da-værende Frederikskog forland.

Forvaltning: Græsningstrykket i yngletiden vedSaltvandssøen og Dagligreservoiret vurderes atvære for højt for arten.

Data: Optællingsmetoden er ikke intensiv noktil, at alle ynglepar af engryle vil blive registreret.Det vurderes dog, at opgørelserne giver et godtbillede af bestandsniveau og bestandsudvikling.

Brushane

1986: 35 hunner 2002: 0 hunner (2000)

Bestand: Brushanen har ikke ynglet siden 1995,men i årene fra inddigningen i 1980 og frem til1992 var der adskillige ynglesæsoner med mangeynglefugle. Således var der 35 ynglehunner i 1985og 1986. Midt i 1980erne husede området Dan-marks femte største bestand, der udgjorde knapt5% af landsbestanden, mens mere end 10% afDanmarks brushanebestand på dette tidspunktvar at finde i Tøndermarsken.

Før inddigningen fandtes der også mange yng-lefugle på det daværende Frederikskog Forland. I1971-1976 registreredes 30-40 “par”, mens der i1977 var 21 ynglehunner og i 1979 18.

Forvaltning: I årene efter 1985 ændredes mangeaf græsområderne i de statsejede arealer øst forSaltvandssøen fra enge til kulturgræsmarker, hvadder indskrænkede arealerne med ynglehabitat forbrushane. På de jordbehandlede græsmarker erstrukturerne i engen fjernet, hvad der gør et om-råde væsentligt mindre attraktivt for arten.Gødsk-

Figur 33. Brushane i Margrethe-Kog (inkl. Saltvandssøen).Antal ynglehunner på årlige tællinger 1980-2000.

05

101520

25303540

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000

yng

leh

un

ne

r


ning på de statsejede græsmarker er i dag ophørt,og en forvaltning med fugtigere enge vil give enlangsommere græsvækst, der forbedrer mulighe-den for, at brushanen vil kunne vende tilbage somynglefugl.

Siden omkring 1990 har et stort antal bramgæsgræsset på engene i forårsmånederne. Da denøgede græsning af gæs ikke er blevet modsvaret afmindsket kreatur- og fåregræsning, betyder det, atdet samlede græsningstryk i foråret de senere århar været så hårdt, at græsset ikke i fuglenes rede-periode når en højde, så tuerugere som brushanekan finde velegnede redesteder.En ekstensiveringaf husdyrgræsningen vil give en mulighed for enmere varieret græssvær, og dermed forbedredeynglemuligheder for bl.a. brushane.

Stor kobbersneppe

1986: 29 par 2002: 30 par (2000)

Bestand: Der optaltes 30 par i 2000, mens derfandtes 34 par i 1999 og 19 par i 1998. Siden om-rådet blev inddiget i maj 1980 har der været storeår-til-år svingninger uden nogen langsigtet ten-dens til fald eller stigning. Svingningerne skyldessandsynligvis udveksling med naboområderne iTøndermarsken og Rickelsbüller Koog.

Før inddigningen fandtes en bestand af tilsva-rende størrelse på det daværende FrederikskogForland, således 36 par i 1972 og 30 par i 1979.

Forvaltning: År-til-år svingningerne synes ikkeumiddelbart at have tilknytning til forvaltningen,

og forvaltningen synes at have været god for storkobbersneppe i dele af det sydlige Margrethe-Kog,hvor bestanden er koncentreret.Ynglesucce-sen registreres dog ikke.

Data: Bestanden optælles hvert år ved mindstto grundige kortlægninger, og bestandsdata vur-deres at være af høj kvalitet.

Hvad er god engfugleforvaltning i Margrethe-Kog?Kun engene syd for Vidåen har huset ynglendeengfugle af betydning, og det er her forholdenefor de truede engfugle kan forbedres. Forvalt-ningen af græsarealerne synes at være tilfredsstil-lende for stor kobbersneppe, mens der ikke er ta-get højde for brushanens krav til ynglehabitat.Da gode brushaneområder normalt også er at-traktive for stor kobbersneppe, og området tidli-gere var en vigtigt ynglelokalitet for brushane, vildet være hensigtsmæssigt at indrette forvaltnin-gen efter igen at skabe gode yngleforhold forbrushane.

Tiltagene til at intensivere udnyttelsen af områ-det i form af omdannelse til kulturgræsmarker, af-vanding, gødskning og stort græsningstryk er allemed til at fjerne ynglemulighederne for brushane.Ophør af gødskning,ekstensivering af græsningenog en stigning i vandstanden i ferskvandssyste-merne inde på engene med 10-30 cm i yngletidenvil kunne skabe permanente pytter og med tidenet mere heterogent englandskab. Dette ville ud-vide arealet med god ynglehabitat for brushane ogandre engfugle.

Figur 34. Stor kobbersneppe i Margrethe-Kog (inkl. Saltvandssøen).Antal par på årlige optællinger 1980-2000.

0

15

30

45

60

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000

pa

r


13. Bøvling Fjord og Holmen 1,4 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Området omfatter Holmen syd forTorsminde og strandengene rundt om BøvlingFjord, der inkluderer lokaliteterne Bøvling Klit,strandenge ved Høvsøre og strandenge syd forIndfjordens udløb. Strandengene i området er istørrelsesordenen 550 ha. Kun på Holmen og iden centrale del af reservatet på Bøvling Klit erder dog naturlige enge med græsning i dag, ogdisse områder udgør mindre end halvdelen afarealet. Resten er under tilgroning, bl.a. med tag-rør, eller er gødskede græsmarker.Hovedparten erprivatejet. Der er dog små områder, der er stats-ejede, og enkelte parceller ejes af Fugleværnsfon-den. Et større fællesgræsningsprojekt blev startet islutningen af 1990erne på de centrale dele afBøvling Klit (Ferdinand 1971, Christensen 1984,Falk & Brøgger-Jensen 1990, Egon Østergaardpers. comm.).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 38 Nissum Fjord) og Ramsar-område (del afnr.4 Nissum Fjord).Hovedparten af engene rundtom Bøvling Fjord er reservat. Habitatområde.

Overvågning: Ynglefuglene optælles med man-ge års mellemrum. Den seneste grundige optæl-ling fandt sted i 1993.

Kilder data: Ferdinand 1971, Christensen 1984,1990, Nielsen 1997c, Ole Amstrup upubliceret.

Andre arter: I 1993 strandskade 12 par, vibe 89par og rødben 44 par.

Engryle

1970: 54 par (1967) 1986: 43 par (1983) 2002: 11 par (1993)

Bestand og data: Ved den seneste gennemgang afområdet i 1993 optaltes 11 par. Heraf fandtes nipar ved Bøvling Fjord og to par på Holmen. I1983 dækkedes hele Bøvling Fjord og Holmenmed intensive optællinger, og 36 af årets 43 par

fandtes på Bøvling Klit, fire par syd for Indfjor-dens udløb og tre par på Holmen. I 1988 fandtsamme observatør 23 par på Bøvling Klit og Hol-men. Midt i 1980erne husede området ca 6% afden danske bestand af engryle.

Forvaltning: Arealet med ynglehabitat for eng-ryle er indskrænket meget siden 1983, da størredele af de tidligere strandenge er under tilgro-ning. Der vides for lidt om bestanden af engryle idag og om den aktuelle forvaltning til, at det kanvurderes, om forvaltningen i de græssede arealerer god for arten.

Brushane

1970: 87 “par” (1967) 1986: 15 hunner (1983) 2002: 0 hunner

Bestand og data: Arten holdt tilsyneladende opmed at yngle mellem 1988 og 1993, men da detikke vides, om engene er blevet gennemgået si-den 1988, hvor der fandtes to yngleurolige hun-ner, kan arten være overset. Der har dog ikke væ-ret dansende brushaner efter de nordlige trækfug-les afrejse de seneste 10-15 år.

Forvaltning: Det vides ikke, om der er sket æn-dringer i forvaltningen siden midt i 1980erne afden del af Bøvling Klit, hvor der blev kortlagtyngleurolige hunner. Dengang fandtes der yngle-hunner omkring nogle større pander på engenlidt nordøst for Torsminde.

Omkring 1970 inddigedes, afvandedes og/elleropdyrkedes de fleste højereliggende og ferskeenge omkring Nissum Fjord, ved Bøvling Fjord,især ved Høvsøre. Det har indskrænket arealetmed ynglehabitat væsentligt.

Stor kobbersneppe

1970: 37 par (1967) 1986: 24 par (1983) 2002: 7 par (1997-2000)

Bestand og data: På en række ikke særligt intensivekortlægninger i årene 1997-2000 fandtes der optil syv par, og tilsvarende optaltes der syv par i1993. På intensive kortlægninger i 1983 og 1988fandtes der hhv. 23 par og 18 par.Alle ynglefugle-ne de seneste 20 år er fundet på Bøvling Klit.Omkring 1967 optaltes i alt 33 par, og heraf fand-

ENGRYLE

3,2%

BRUSHANE

0%

STOR KOBBERSNEPPE

1,0%


tes 22 på Bøvling Klit. På dette tidspunkt yngle-de der også stor kobbersneppe langs nord- og øst-siden af Bøvling Fjord: 10 par på strandenge vedIndfjordens Udløb og et par på strandenge vedHøvsøre.

Forvaltning: Den kraftige bestandsnedgang si-den midten af 1980erne antyder, at forvaltningenikke har været god for arten.Arealet med yngle-habitat for stor kobbersneppe er blevet indskræn-ket væsentligt på grund af tilgroning.

Hvad er god engfugleforvaltning omkringBøvling Fjord og på Holmen?Hverken de aktuelle ynglebestande eller denpræcise forvaltning af de vigtige engfugle om-kring Bøvling Fjord følges særlig grundigt. Førsteskridt mod en bedre forvaltning af området kun-ne derfor være at konstatere med sikkerhed, omder virkeligt har været så store tilbagegange af detre truede engfuglearter, som det ser ud til. Hvisdet viser sig at være tilfældet, vil det være hen-sigtsmæssigt at få et overblik over, hvad der harfundet sted i området, der kan forklare dissetilbagegange.

Det vurderes, at en sikring af gode græsnings-terminer i de kreaturgræssede områder, en udvi-delse af græsningsområdet og gode fugtighedsfor-hold på engene sandsynligvis vil kunne genskabeattraktive yngleforhold for engfuglene i området,eventuelt suppleret med høslæt.

14.Vesløs og Arup Vejler 1,2 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Vesløs og Arup Vejler er på 856 ha, ogheraf er 370 ha eng (opgjort sidst i 1960erne), dergræsses af kreaturer og slåes. Gennem 1990ernehar engene mod vest og nord været under tilgro-ning. Der er fri udstrømning af vand til Limfjor-den gennem en højvandssluse. Siden 1993 har

området været ejet af Aage V. Jensens Fonde (Møl-ler 1980, Kjeldsen 1997, 2000, Hald-Mortensen1998a, Palle A.F. Rasmussen upubliceret).

Beskyttelse: Området er naturreservat, EF-fug-lebeskyttelsesområde (del af nr. 20 Vestlige Vejler,Arup Holme, Hovsør Røn) og Ramsar-område(del af nr. 6Vejlerne og Løgstør Bredning). Habi-tatområde.

Overvågning: DMU optæller de ynglende eng-fugle hvert år efter et fastlagt optællingsprogram.Dog optælles de fleste spurvefugle ikke.

Kilder data: Dybbro & Jørgensen 1971, Kjeld-sen 1995, 1996, 1997, 1999, 2000, 2001, Nielsen &Rasmussen 2002 og upubliceret.

Andre arter: Store bestande af andre engfugle, ide vestlige vejler i 2001: atlingand 13 par, skeand34 par, vibe 442 par og rødben 123 par.

Engryle

1970: ca 15 par (1964) 1986: 28 par 2002: 8 par (2001)

Bestand: Bestanden af engryler svingede omkringet niveau på ca.20 par i perioden fra 1980 til 1994.Efter 1994 er antallet af ynglefugle gået tilbage, ogde ni par i 2000 og otte par i 2001 er det mindsteantal, der er registreret i området. I 1986 udgjor-de de 28 par i Vesløs og Arup Vejler 4,4% af dendanske bestand, og lokaliteten var den 5. størstefor arten i Danmark.

Forvaltning: Gennem 1990erne er der registre-ret en vis tilgroning af engene mod nord og vest,og det kan muligvis forklare noget af nedgangeni antallet af ynglepar. En bedre forvaltning afgræsningen og en sikring af højere vandstand påengene vil kunne forbedre mulighederne forynglende engryle.

Data: Større bestande af engryler er svære atoptælle præcist, specielt i år med ringe ynglesuc-ces. Artens ynglesucces er ikke undersøgt. Be-standsangivelserne må anses som minimumstal.Trods usikkerheder udføres tællingerne på lokali-teten så tilpas ensartet fra år til år, at den afbille-dede bestandsudvikling må anses for reel.

ENGRYLE

2,3%

BRUSHANE

0,7%

STOR KOBBERSNEPPE

0,6%


Brushane

1970: 25-30 hunner (1964) 1986: 13 hunner 2002: 1 hun (2001)

Bestand: Brushanen er på nippet til at forsvindefra lokaliteten som ynglefugl, efter at der i 1998,2000 og 2001 kun blev kortlagt én ynglehun.Tid-ligere var brushanen er mere udbredt ynglefugl iområdet, men bestanden fik et knæk omkring1988-1990.

Forvaltning: Der er ikke registreret nogen æn-dring i forvaltningen, der kan forklare den obser-verede bestandsnedgang. En sikring af en højerevandstand på engene og bedre græsningsaftalerforventes dog at kunne forbedre ynglemulighe-derne for brushane.

Data: Det er vanskeligt at opgøre antallet afynglehunner af brushane præcist, da fugle udensucces forsvinder fra engen umiddelbart efter, atde har mistet æg eller unger. Det registrerede an-tal ynglefugle er altså snarere antal fugle med suc-

ces frem til optællingstidspunktet end den samle-de ynglebestand det pågældende år. Det registre-rede billede af en meget mindre bestand i 1990er-ne end i 1970erne og 1980erne vurderes dog atvære reelt, da der i flere sæsoner i 1990erne tilsy-neladende var en god ynglesucces hos flere eng-fuglearter, bl.a. i 1995, 1998 og 1999.

Stor kobbersneppe

1970: ca 10 par (1964) 1986: 20 par 2002: 4 par (2001)

Bestand: De seneste år har der ynglet 4-6 par iområdet, mens der var mange flere ynglefugle iperioden 1984-1993, hvor der normalt blev optalt17-32 par. De første sæsoner med få ynglepar,1994 og 1995, var måske generelt dårlige yngleårfor arten, idet antallet af ynglefugle også faldt i na-boområdet Bygholm Vejle. Derimod var der iBygholm Vejle en stigende og rekordstor bestandi årene 1997 til 2001.

Figur 35. Engryle i Vesløs og Arup Vejler.Antal par 1979-2001.

0

10

20

30

40

1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001

pa

r

Figur 36. Brushane i Vesløs og Arup Vejler.Antal ynglehunner på årlige optællinger 1979-2001.

0

5

10

15

20

1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001

yng

leh

un

ne

r


Forvaltning: Der er ikke registreret ændringer iforvaltningen af området,der kan forklare det sto-re fald i antallet af ynglefugle de senere år. I 1994og 1995 forsvandt ynglefuglene fra to tidligerekerneområder for arten i Vejlerne: den sydlige delaf Vesløs og Arup Vejler og det vestlige hjørne afVesløs Vejle, der begge i årene før havde huset optil 15 ynglepar, uden at der kunne findes en for-klaring på denne forsvinden.

Data: Gennem alle årene er der foretaget mål-rettede kortlægninger af de ynglende store kob-bersnepper, og kvaliteten af de indsamlede datavurderes at være høj.

Hvad er god engfugleforvaltning i Vesløs og Arup Vejler?Forvaltningen af engene i Vesløs og Arup Vejlerfastlægges af Vejlernes Naturråd og har som mål-sætning at sikre gode leveforhold for engfugle.Forvaltningen har dog ikke kunnet sikre godegræsningsaftaler, og enge mod vest og nord erunder tilgroning. Her kunne øget græsningog/eller høslæt udvide arealet af ynglehabitat fori hvert fald engryle. Samtidig betyder fri afstrøm-ning af nedbør til Limfjorden, at engene ofte erfor tørre i yngletiden til at være ideelle for deynglende engfugle.Med mindre afstrømningen afoverfladevand til Limfjorden upåagtet er øget, erde senere års omfattende tilbagegang for de true-de engfugle, også i de områder der ikke er undertilgroning,uforklarlig.Bestandene af de mere vidtudbredte engfugle rødben og vibe har i de sam-me år været hhv. stabil og i tilbagegang.

15. Nyord 1,1 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Øen Nyord er på 548 ha, hvoraf 433ha er græssede strandenge omgivet af lavt vand.Lokalt foretages også høslæt. Græsningstrykket ermodereret de seneste år,og vegetationen i kystzo-nen er blevet åbnet op ved udvidelse af græs-ningsfenner og slåning. Engene er privatejede ogFugleværnsfonden ejer ca. 140 ha (Andreasen1997, Søren F. Hansen upubliceret).

Beskyttelse: Området er naturfredet og reservat.EF-fuglebeskyttelsesområde (del af nr. 89) ogRamsar-område (del af nr. 22). Habitatområde.

Overvågning: Storstrøms Amt og Fugleværns-fonden optæller de ynglende engfugle hvert år ef-ter fastlagte optællingsprogrammer.

Kilder data: Dybbro & Jørgensen 1971, Jørgen-sen 1989, 1998, Andreasen 1997, 1998 og pers.comm., Fugleværnsfonden 2000, Hansen &Heldbjerg 2001, Jørgensen 2002 og upubliceret,Søren F. Hansen og Ole Thorup upubliceret.

Andre arter: Meget stor bestand af skeand (57par i 2000,25 par i 2001).Tidligere var her en me-get stor bestand af spidsand med op til 15 par midti 1980erne,men arten yngler nu kun med 1-3 par.

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

1,5%

STOR KOBBERSNEPPE

1,8%

Figur 37. Stor kobbersneppe i Vesløs og Arup Vejler.Antal ynglepar 1979-2001.

0

5

10

15

20

25

30

35

1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001

pa

r


Engryle

1970: 2 par 1986: 2 par (1985-89) 2002: 0 par

Bestand: Eneste ynglefund siden 1992 var et par i2000. 1970-1992 ynglede uregelmæssigt 1-2 par.

Forvaltning: Tilsyneladende er Nyord ikke engod lokalitet for engryle, da der ikke på nogettidspunkt har været en større bestand. Den aktu-elle forvaltning vurderes at være god for arten.

Data: Det intensive overvågningsprogram påNyord forventes de fleste år at registrere eventu-elle ynglepar. En målrettet gennemgang efter ar-ten omkring 1. maj ville dog øge muligheden forat følge bestanden mere præcist.

Brushane

1970: ca 15 hunner 1986: 5 hunner 2002: 2 hunner

Bestand: I 2002 optaltes to ynglehunner,mens deri 2001 fandtes tre hunner, hvoraf en med unger. I1990erne ynglede fast mellem en og fire hunner,mens der i 1970erne kunne findes 10-15.

Forvaltning: Perioden med mange ynglendebrushøns faldt sammen med en periode, hvorgræsningstrykket i området faldt: i 1960 var der240 kreaturer, i 1968 170 og i 1979 90. Efter 1982steg antallet af kreaturer igen: I starten af 1980er-ne var der omkring 180 og i 1990erne steg dettetal til over 200 (Andreasen 1997). Med det øgedegræsningstryk i 1980erne og 1990erne faldt antal-let af brushøns til det nuværende niveau.

De allerseneste års forvaltning med aftagendegræsningstryk og supplerende høslæt vurderes atforbedre mulighederne for de ynglende brus-høns.

Data:Ynglende brushøns er svære at registrere,især hvis de ikke har klækningssucces. De flesteynglefugle vurderes dog at blive registreret underdet intensive overvågningsprogram,og i hvert faldvurderes den registrerede bestandsudvikling atvære reel.

Stor kobbersneppe

1970: 12 par 1986: 11 par 2002: 13 par

Bestand: De fleste år mellem 1970 og 2002 har be-standen ligget på 10 til 16 par.Bestanden faldt dogmellem 1980 og 1995, mens den fra 1998 til 2002igen steg til niveauet fra før 1980.

Forvaltning: Græsningstrykket har sandsynligvisværet for stort for stor kobbersneppe gennem an-den halvdel af 1980erne og frem til 1997/1998.Den aktuelle forvaltning vurderes at være god forarten.

Data: Der er publiceret forskellige bestandstalfra samme år fra 1970, 1989 og 1992-1998. Alletællinger er foretaget af dygtige og erfarne obser-vatører, og divergensen afspejler forskellige regi-streringsmetoder. De største yngletal er fået vedkortlægning, hvor alle territoriehævdende par oghanner sættes lig med et ynglepar.Noget lavere taler fået, hvor kun par, hos hvilke der er registreretkonkrete yngletegn, regnes som ynglepar. I figur

Figur 38. Stor kobbersneppe på Nyord.Antal par 1969-2002 – der mangler tal fra 1971, 1978-79 og 1981.

0

5

10

15

20

1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002

pa

r


38 er afbilledet det største antal par, der er rap-porteret af erfarne observatører.

Hvad er god engfugleforvaltning på Nyord?Den aktuelle forvaltning af engene på Nyord ermålrettet efter at skabe gode forhold for engfuglesom brushane og stor kobbersneppe. Hvis detfremover ikke lykkes at få flere brushaner til atyngle på engen med den nuværende forvaltning,kunne det forsøges med lidt lavere græsningstrykog øget høslæt, eller med frahegning af engstyk-ker i fuglenes yngletid til omkring 10. juni, hvoreventuel opvækst i de frahegnede stykker kanholdes nede ved slåning efter yngletiden (tidligst15. juli), eller ved at frahegne forskellige områderde enkelte år.

Fra 2003 ændres græsningsaftalerne. Hvis den-ne ændring betyder, at antallet af dyr vil stige, vildet sandsynligvis påvirke de truede engfugle ne-gativt. En udvidet hegning kunne udover at for-bedre mulighederne for brushane også give enbedre chance for midlertidig frahegning af særligtsårbare engfugleområder.

Selv om vadefuglenes ynglesucces ikke er un-dersøgt, mistænkes en stor rævebestand for at for-hindre tilstrækkelig ungeproduktion.En begræns-ning af muligheden for rævenes tilvandring fraUlvshale ville sandsynligvis forbedre ynglemulig-hederne for Nyords engfugle. Prædation i områ-det kan sandsynligvis også begrænses ved fjernelseaf opvoksende buske og træer i naboområder, derer redested for krager.

Ulvshale: Nabolokaliteten Ulvshale havde i an-den halvdel af 1960erne betydelige bestande af detre arter:9 par engryle,25 ynglehunner af brusha-ne og 8 par stor kobbersneppe (Ferdinand 1971,Jørgensen 1989) svarende til i gennemsnit godt2% af den danske bestand på det pågældendetidspunkt. Igennem 1970erne forsvandt fuglenefra området samtidigt med at engene groede til,og især efter at et centralt vådområde,Vedelsøen,blev afvandet omkring 1975. I slutningen af1990erne forvaltes engene igen efter at skabe go-de yngleforhold for engfugle, og arter som vibeog rødben har været i kraftig stigning. Engryle,brushane og stor kobbersneppe er dog ikke vendt

tilbage som ynglefugle, måske fordi der ikkelængere passerer fugle, der kan rekrutteres yngle-fugle fra (engryle og stor kobbersneppe), og må-ske pga. et stort prædationstryk fra f.eks. ræv frade nærliggende skov- og sommerhusområder(Niels Peter Andreasen, Hans Erik Jørgensen ogBenny Steinmeier pers. comm.).

16. Ballummarsken 1,0 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Ballummarsken udgør ca 3300 ha.Heraf var ca 36% kreaturgræssede marker ogenge,mens 22% var græs til grøntpilleproduktioni 1990. En stor del af græsarealerne er i omdrift.Afvanding af området er under intensivering, ogstørre arealer omlægges til kulturgræs eller korn-og rapsafgrøder. Området er privatejet og dækkerlokaliteterne Forballum Enge, Ottersbøl Enge,Husum Enge og Astrup Enge (også kaldt KamperStrandenge) (Falk & Brøgger-Jensen 1990, Falk etal. 1991, Rasmussen & Thorup 1998).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 67 Ballum og Husum Enge, Kamper Strand-enge) og Ramsar-område (del af nr. 27 Vadeha-vet). Habitatområde.

Overvågning: DOF optæller de ynglende eng-fugle i hele området hvert 5. år (sidst i 2001),mensSkov- og Naturstyrelsen optæller ynglefuglene iet 220 ha stort kontrolområde i Husum Engehvert år. Spurvefugle dækkes dog ikke af detteprojekt.

Kilder data: Falk et al. 1991, Thorup 1997a,2000a,DOF/DMU’s database for ynglefugle i Va-dehavet.

Optællere: Kai Bendix, Jeppe Ebdrup, Klaus B.Fries, Hans Hagge, Martin Iversen, Per Kjær,Kristian D. Nielsen, Svend Rønnest og CarlSchneider.

Andre arter: Stor bestand af vibe (274 par i2001), i aftagen (553 par i 1996). Ballummarskener Danmarks vigtigste område for ynglende he-

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

1,5%

STOR KOBBERSNEPPE

1,5%


dehøg (13 par i 2000), der fouragerer på engeneog har reder i korn- og rapsmarker.

Engryle

1970:? 1986: 0 par 2002: 0 par (2001)

Bestand: Arten er ikke registreret ynglende medsikkerhed, men et par forsøgte muligvis at yngle i1985.

Forvaltning: Ballummarsken har næppe tilfreds-stillet engrylens krav til ynglested i hvert fald deseneste 20 år.

Data: Der foreligger ingen optællingsdata frafør 1985. Intensive ynglefugletællinger 1985-1990og 1996 ville formentlig have registreret eventu-elle ynglende engryler. Under de øvrige års op-tællinger ville arten nemt kunne overses.

Brushane

1970:? 1986: 0 hunner 2002: 2 hunner

Bestand: I 2002 etableredes en danseplads nær etkunstigt, lavvandet vandhul på Husum Enge. Tohanner blev her efter trækgæsternes afrejse, og 1-2 hunner sås frem til 10. juni. Selv om der ikke re-gistreredes andre tegn på ynglen, vurderes mindstto hunner at have gjort yngleforsøg et eller andetsted i området.

Brushane er i øvrigt ikke registreret ynglende imange år, i hvert fald ikke siden 1982.

Forvaltning: Det vurderes ikke, at der er passen-de ynglehabitat til stede i Ballummarsken i formaf fugtige enge gennem maj med sent høslæt eller

ekstensiv græsning. En forvaltning af de fugtigsteog mest naturlige græsarealer rettet mod at skabegode ynglemuligheder for stor kobbersneppe vilogså kunne gavne brushanen.

Data: Alle ynglefugleoptællinger i området harværet baseret på kortlægning fra veje og stier medteleskop, og spredte ynglehunner af brushane villet kunne overses på denne måde. Kun i 1996suppleredes fjernkortlægninger med gennem-gange af de mere fugtige dele af Ballummarsken.Det vurderes dog at være reelt, at brushanen kuner tilfældig ynglefugl i området.

Stor kobbersneppe

1970:? (19 par 1985) 1986: 15 par 2002: 11 par (2001)

Bestand og data: Der er to sæt data fra Ballummar-sken, der ikke er sammenlignelige pga. helt for-skellige registreringsmetoder.

I 1996 og 2001 blev alle marker og enge i Bal-lummarsken fjernkortlagt, og alle tilstedeværendeenkeltfugle og par under tællingen med flest fug-le regnedes som ynglepar. De 11 par i 2001 fand-tes umiddelbart syd for Brede Å eller langs medBrede Å’s gamle løb lige før Vadehavet. Kun femår før fandtes næsten fire gange så mange, 42 par,og i 1996 var arten meget mere vidt udbredt iområdet.

Ved årlige optællinger 1985-1990 blev artenkortlagt 10 gange, og kun stationære par gennemhele yngleperioden betragtedes som ynglepar.Der optaltes mellem 11 og 19 par uden nogentrend. Denne registreringsmetode giver betyde-ligt færre par end metoden anvendt i 1996 og

Figur 39. Stor kobbersneppe i kontrolområdet på Husum Enge.Antal ynglepar 1996-2002 – der er ikke tal fra 1997.

0

3

6

9

12

15

1996 1998 1999 2000 2001 2002

pa

r


2001. Præcist hvor stor forskellen er, vides ikke,men den aktuelle optællingsmetode,der anvendesi hele Vadehavet og i de store vestjyske reservater,giver formentlig 1,5-2,5 gange flere ynglepar endmetoden anvendt 1985-1990.

Der kan derfor ikke siges noget sikkert om be-standsudviklingen 1985-1996, men efter 1996 erbestanden gået voldsomt tilbage.

Bestanden er fulgt nøjere i et 220 ha stort kon-trolområde på Husum Enge umiddelbart nord forBrede Å og langs med det gamle åløb. Her er be-standen optalt med samme metode hvert år 1996-2002, undtaget i 1997, og i dette område er be-standen faldet fra ni par til nul par i løbet af den-ne 7-års periode.

Forvaltning: Udviklingen i bestanden af storkobbersneppe viser, at der de sidste 8-10 år måvære sket store ændringer i forvaltningen, så arteni dag er i fare for at forsvinde helt fra dette områ-de, der så sent som i 1996 husede ca. 6% af dendanske bestand og var den 6. største ynglelokaliteti landet.

Der er registreret mange nyanlagte drænsyste-mer i området de seneste år, men den præcise be-tydning af disse for bestanden af stor kobbersnep-pe kendes ikke. Øget gødskning af græsarealernehar også været nævnt som en mulig forklaring påudviklingen,men heller ikke dette vides med sik-kerhed.

Hvad er god engfugleforvaltning iBallummarsken?Fortsat forekomst af en bestand af stor kobber-sneppe i Ballummarsken er afhængig af, at der ernogle områder med vedvarende græs, der holdesfugtige gennem april og maj og græsses ekstensivt(< 1 kreatur pr ha der udsættes efter 15. maj), el-ler hvor der alternativt tages høslæt/græsslæt efter25. juni.Ved senere udsætning af kreaturer og se-nere høslæt vil der også kunne skabes ynglemu-ligheder for brushane.

Med den nuværende forvaltning er stor kob-bersneppe i fare for helt at forsvinde fra områdetsom ynglefugl. Ofte er tilstrækkeligt gode yngle-forhold i et forholdsvist intensivt udnyttet kultur-landskab en hårfin balance. En tilsyneladendemindre ændring, f.eks. i afløbsforholdene, kan

være afgørende, som det sås længere nordpå imarsken i engene ved Kongeåen, hvor 15-20 parkobbersnepper forsvandt fra det ene år til detnæste efter en uddybning af åen og en reparationaf en højvandsklap.

17. Ulvedybet 1,0 % i gennemsnit af DK-bestand af truedeengfugle

Beskrivelse: Før 1969 omkring 1000 ha eng. Efter1969 er en stor del af engene afvandet og opdyr-ket, men i størrelsesordenen 180 ha er eng i dag.Ca. en fjerdedel er statsejet, og denne del af engener kreaturgræsset. De øvrige enge er privatejede,og her er græsning stort set opgivet de senere år,og engene er under tilgroning (Ferdinand 1971,Nielsen & Nielsen 1998, Mark Pedersen og OleThorup upubliceret).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 1 Ulvedybet og Nibe Bredning), Ramsar-om-råde (del af nr. 7 Ulvedybet og Nibe Bredning).En del af området er reservat. En del af området,bl.a. alle de nuværende enge, er habitatområde.

Overvågning: DOF’s Ulvedybsgruppe optællerynglefuglene hvert år.

Kilder data: Dybbro & Jørgensen 1971, Ferdi-nand 1971, Falk & Brøgger-Jensen 1990, Nielsen& Nielsen 1998, Mark Pedersen upubliceret.

Andre arter: I 1995 strandskade 8 par, klyde 8par, vibe 24 par og rødben 28 par.

Engryle

1970: 75 par (1965) 1986: 5 par (1988) 2002: 10 par (2001)

Bestand: Det registrerede antal ynglepar svingermeget på de årlige optællinger, og 2001-bestan-den på 10 par er den største, der er registreret desenere år. I 2002 optaltes fire par, i 2000 fem parog i 1999 et par.

Før afvandingsprojektet sidst i 1960erne varbestanden væsentligt større, således 75 par i 1965.

ENGRYLE

2,9%

BRUSHANE

0%

STOR KOBBERSNEPPE

0,1%


På dette tidspunkt husede Ulvedybet ca. 10% afden danske bestand. Umiddelbart efter afvandin-gen taltes 8-15 par i 1971, mens der var 24 par i1978-1981 og 13 par i 1993.

Forvaltning: Tidligere ynglede de fleste par påde privatejede arealer,men tilgroningen her bety-der, at engrylerne må opgive ynglen. I 2002 fand-tes kun to par i de private arealer og to par i sta-tens vildtreservat.

Arealet af enge, der kan udnyttes af engryle,kunne udvides væsentligt, hvis der blev lavetgræsningsaftaler med de private lodsejere, ellerhvis der blev foretaget høslæt eller afpudsning afengene under tilgroning efter yngletiden.Arealetaf ynglehabitat kunne også forøges, hvis nogle aftagrørsarealerne i reservatet blev omdannet tileng med kreaturgræsning eller høslæt. En hæv-ning af vandstanden forventes at kunne gavne ar-ten.

Data: De seneste år er bestanden af engrylerblevet optalt ved 1-2 gennemgange af engene ivadefuglenes yngletid. Det vurderes, at de fleste afområdets engryler bliver dækket under disse op-tællinger.

Der er ingen oplysninger om optællingerne i1965, 1971, 1978-1981 og 1988.

Brushane

1970: 60 par/hunner (1965) 1986: 17 hunner (1988)

2002: 0 hunner

Bestand: Brushane har ikke ynglet i en årrække.Seneste registrering er af 17 ynglehunner i 1988,mens der ikke fandtes ynglende brushøns i 1994og 1995. Før afvandingen sidst i 1960erne varbrushanen en talrig ynglefugl, og der optaltes 60(20-100) “par” i 1965. Umiddelbart efter afvan-dingen optaltes otte “par” i 1972,mens der i 1978-1981 var 25-47 “par” ved Ulvedybet. Så sent somi 1980erne husede Ulvedybet således godt 2% afden danske bestand og var landets 9. største yng-lelokalitet for arten.

Forvaltning: Hovedparten af yngleområdet forbrushøns i 1960erne er i dag opdyrket. Detilbageværende enge er enten hårdt nedgræssedeeller under tilgroning. Chancen for, at brushanen

kan vende tilbage som ynglefugl er til stede, hvisengene holdes mere fugtige, og der blev lavetengfuglevenlige græsningsaftaler og/eller aftalerom sent høslæt med de private lodsejere.

Data: Det vurderes, at de seneste års optællin-ger i hvert fald ville have registreret brushøns medklækningssucces, og at artens forsvinden somynglefugl fra området således er reel.Der er ingenoplysninger om tællingerne i 1965, 1972, 1980 el-ler 1988.

Stor kobbersneppe

1970: 3 par 1986: 13 par (1993) 2002: 0-1 par (2001-02)

Bestand: Arten er tæt på at forsvinde, eller er må-ske forsvundet, som ynglefugl. I 2002 var der in-gen fugle. I 1998 ynglede tre par, i 1999 var der enfugl, i 2000 1-2 par og i 2001 en fugl.

Før 1981 var arten en fåtallig ynglefugl med topar i 1967, tre par i 1970 og et par i 1978-1981.Midt i 1990erne havde stor kobbersneppe en kortperiode med en større ynglebestand i området: i1993 var der 11-14 par, i 1994 12 par og i 1995 8-9 par.

Forvaltning: Det vides ikke, hvorfor arten førsti 1990erne ynglede med en større bestand i om-rådet.Stor kobbersneppe ynglede koncentreret pånogle enge lige nord for Bjerget, og det vides hel-ler ikke, hvorfor arten forsvandt herfra i andenhalvdel af 1990erne. I dag er de pågældende engedog for tilgroede til at være velegnede for arten.

Data: En lille bestand af stor kobbersneppe errelativt simpel at registrere både ved fjernkortlæg-ninger og ved enggennemgange.Data fra hele pe-rioden vurderes derfor at afspejle de reelle for-hold.

Hvad er god engfugleforvaltning vedUlvedybet?Da der stadigt i de bedste ynglesæsoner kan re-gistreres 10 par engryler, og da der så sent somsidst i 1980erne kunne iagttages 17 ynglehunneraf brushane, bør Ulvedybet forvaltes som et afDanmarks bedste engfugleområder. For at sikregode yngleforhold for engryle, brushane og storkobbersneppe skal engene holdes fugtige gennem


hele ynglesæsonen i maj og juni, græsningsaftalermed de private lodsejere i området skal sikre etnænsomt,men effektivt græsningstryk,og perma-nent tilgroning bør forhindres ved slæt eller af-pudsning efter ynglesæsonen er forbi 15. juli.

Et naturgenopretningsprojekt er foreslået,hvor arealerne, der blev afvandet i 1969, skulleinddrages. Dette kan gavne andre vandfugle, mender er foreløbigt dårlige erfaringer med natur-genoprettede områder og deres anvendelighedsom yngleområder for engryle, brushane og stor

kobbersneppe. Årsagen kan være, at jordbunden itidligere landbrugsarealer ikke er blød nok forstor kobbersneppe, mens der mangler den struk-tur i jordoverfladen, i form af vandfyldte loer ogpander, som engryle og brushane kræver. Ekspe-rimenter i forvaltning af naturgenoprettede enge,f.eks. med skrabning af render og fordybninger,og overrisling med vand fra vandløb, vil måske ifremtiden kunne sikre levesteder i naturgen-oprettede vådområder også for de truede eng-fugle.


Flere lokaliteter har været vigtige for engfugletidligere i perioden 1964-2002, men har sidenmistet denne betydning. Her gives status for be-standsudvikling og forvaltning i engfuglelokalite-

ter, i alfabetisk rækkefølge, der de seneste 30-40 århar huset mindst 3% af den danske bestand af enaf de tre truede engfuglearter, men som i dag ik-ke når op på i gennemsnit 1% af de tre arter.

.

Figur 40. Kort over lokaliteter i Danmark, der tidligere var vigtige for ynglende engfugle.

Vigtige engfuglelokaliteter

Tidligere vigtige engfuglelokaliteter

Juvre og Toftum Enge

Ribemarsken og Vilslev Enge

SkallingenVarde Ådal

Fanø Grønningen

Halk Nor og Bankel Sø

Astrup og Ballum forlande

Vestamager


Astrup og Ballum forlande (1977: ca 3 % af DK-bestand af storkobbersneppe).I 2002: 0 % i gennemsnit af DK-bestand aftruede engfugle

Beskrivelse: Ca. 1000 ha strandeng på forlandetmellem Ballum i syd og Astrup Banke i nord, derdækker lokaliteterne Ballum Forland, Rømø-dæmningen, øst og Astrup Forland. Hårdt til me-get hårdt græsset af kreaturer og især får, samt af etstort antal gæs, især bramgæs. Hovedparten regel-mæssigt overskyllet af havvand, men enkelte om-råder, bl.a. et mindre område på Astrup Forland,der er omgivet af et sommerdige, ligger så højt, atengen har mere brakvandspræg (Rasmussen &Thorup 1998, Martin Iversen, Lars Maltha Ras-mussen, Carl Schneider & Ole Thorup upublice-ret).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr.57Vadehavet) og Ramsar-område (del af nr.27Vadehavet). Habitatområde.

Overvågning: DOF optæller ynglende engfugle(ekskl. spurvefugle) i hele området hvert 5. år(sidst i 2001) og i et 74 ha stort kontrolområde påBallum Forland hvert år i et samarbejdsprojektmellem DMU og DOF.

Kilder data: Møller et al. 1978, Ferdinand 1980,Thorup 1997a, Thorup & Rasmussen 2001,DOF/DMU’s database for ynglefugle i Vadehavet.

Optællere (efter 1991): René Christensen, Mi-chael Clausen, Jeppe Ebdrup, Hans Hagge, Mar-tin Iversen, Per Kjær, Peter Mæhl, Carl Schneider& Ole Thorup.

Andre arter: Ret store bestande af andre eng-fugle, i 1996 således: spidsand 2 par, strandskade117 par, vibe 43 par og rødben 466 par.

Engryle

1970: 8 par (1977) 1986: 7 par (1990-91) 2002: 0 par (2001)

Bestand og data: Engrylen fandtes sidst ynglende i

1992, hvor der var et par på Ballum Forland. I1990-1991 var der to par på Ballum Forland, firepar på Rømødæmningen, øst og et par på AstrupForland.

Der er kun fire dækkende optællinger fra om-rådet: i 1977, 1991, 1996 og 2001. I 1977 optaltes5-10 par. Det er ikke angivet, hvor de enkelte parfandtes.

Forvaltning:Græsningstrykket er meget højere idag end tidligere. Det kan betyde, at risikoen forat få ødelagt reden af gæs eller får er så stor, at detforhindrer succesfuld ynglen, og/eller at der ikkeer tilstrækkelig med græs til at finde en velegnetredetue.

Brushane

1970: 10 “par” (ca 1974) 1986: 2 hunner (1991)

2002: 0 hunner (2001)

Bestand og data: Ved de seneste to dækkende op-tællinger i 1996 og 2001 fandtes der ingen yng-lende brushøns, mens der fandtes to ynglehunnerpå Astrup Forland i 1991. Fra første halvdel af1970erne er der rapporteret 10 “par” uden nær-mere oplysninger, mens der ikke fandtes ynglen-de brushøns under en tælling i 1977.

Forvaltning: Det er måske tvivlsomt, om artennogensinde har været fast ynglefugl i området, ogi givet fald vides det ikke hvor.

Stor kobbersneppe

1970: 23 par (1977) 1986: 4 par (1991) 2002: 1 par (2001)

Bestand og data:Ved de to seneste dækkende tæl-linger i 1996 og 2001 er der fundet et ynglepar iområdet, begge år på Ballum Forland. I 1991 varder fire par, mens der ved optællinger i 1970ernefandtes 20 par i den nordlige del af området i1974-75 og 23 par i hele området i 1977.

Forvaltning: Der haves ingen oplysninger omforvaltningen i 1970erne. Græsningstrykket i dager formentlig for stort til, at stor kobbersneppekan finde redested eller yngle succesfuldt.

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

0%

STOR KOBBERSNEPPE

0,1%


Hvad er god engfugleforvaltning på Astrup og Ballum forlande?Græsningstrykket er alt for stort til, at habitaten ervelegnet for ynglende engfugle som brushane ogstor kobbersneppe. En ekstensivering af græs-ningen er en forudsætning for at forbedre yngle-mulighederne for de truede engfugle.

Fanø Grønningen (1992: ca 3 % af DK-bestand af engryle).I 2002 0,8 % i gennemsnit af DK-bestand aftruede engfugle

Beskrivelse: Området er på 301 ha og udgøres afstrandenge ved Fanøs nordspids, der græsses afkreaturer. Tidligere fandtes et fugtigt, fersk eng-område i den sydlige del, men dette er i dag af-vandet. Fanø Grønningen er privatejet (Ferdi-nand 1971, Rasmussen et al. 1987, DOF/DMU’sdatabase for ynglefugle i Vadehavet, Kim Fischerpers. comm.).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 53 Fanø) og Ramsar-område (del af nr. 27Va-dehavet). Habitatområde.

Overvågning: DOF optæller engfuglene i om-rådet hvert 5. år (senest i 2001) og i et 92 ha stortkontrolområde årligt for et samarbejdsprojektmellem DMU og DOF omkring ynglefugle i Va-dehavet. Spurvefugle optælles dog ikke. I forbin-delse med en specialundersøgelse af hvidbrystet

præstekrave optæller Kim Fischer ynglebestande-ne af flere andre strandengsfugle.

Kilder data: Dybbro & Jørgensen 1971, Ferdi-nand 1971, 1980, Rønnest & Schøtt 1972, Peder-sen 1992, Thorup 1997a, 1997c, DOF/DMU’sdatabase for ynglefugle i Vadehavet, Kim Fischerupubliceret.

Optællere (efter 1990): Kim Fischer, Per Kjær.Andre arter: Store bestande af andre engfugle, i

2001 således: strandskade 66 par, klyde 3 par, storpræstekrave 12 par, hvidbrystet præstekrave 16par, vibe 70 par, stor regnspove 7 par og rødben209 par.

Engryle

1970: 10 par (1969) 1986: 10 par (1991) 2002: 6 par (2001)

Bestand:På den seneste gennemgang af hele områ-det i 2001 optaltes seks par,mens arten vurderes ik-ke at have ynglet overhovedet i 2002. I 1992 optal-tes en rekordstor bestand på 19 par,mens der på treandre tællinger mellem 1969 og 1994 optaltes 10-11 par.Efter 1994 er der de fleste år optalt 6-7 par.

Forvaltning: Mellem 1969 og 1991 blev de fer-skeste dele af engen afvandet, uden at det kunneses på bestanden. Der er ikke kendskab til æn-dringer i forvaltningen siden starten af 1990erne,der kan forklare de seneste års tilbagegang og må-ske forsvinden.Dog er græsningstrykket omkringengrylernes tidligere kerneområde ved loer ogpander midt i området tilsyneladende steget, idetgræsset her har været helt nedbidt i yngletiden desenere år.

ENGRYLE

1,7%

BRUSHANE

0,7%

STOR KOBBERSNEPPE

0%

Figur 41. Engryle på Fanø Grønningen.Antal par i en række år med optællinger (med årstal angivet) 1969-2002.

0

5

10

15

20

1969 1991 1992 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

pa

r


Prædation fra ræv vides at være tiltaget i pe-rioden, men prædation kan næppe i sig selv for-klare bestandsudviklingen.

Data: I 1991, 1996 og 2001 optaltes bestandenaf engryle i forbindelse med flere gennemgange afhele området, hvor også de øvrige ynglende eng-fugle optaltes. I 1992 optaltes alle engfugle grun-digt i forbindelse med et projekt til beskyttelse afkystfugle. I disse fire sæsoner vurderes bestandenat være grundigt optalt. Fra de øvrige år kendesden præcise dækning af hele området ikke. Doger det centrale kontrolområde dækket grundigtalle sæsoner siden 1995. Her fandtes i 1991 og1996 mere end 80% af parrene af engryle.

Alt i alt vurderes bestandsopgørelsen at give etgodt billede af bestandsstørrelse og bestandsud-vikling.

Brushane

1970: 20 “par” (1968) 1986: 0 hunner (1991) 2002: 1 hun

Bestand og data: En observation af en nervøs hun i2002 var den første observation af ynglefugle si-den 1980, hvor der registreredes otte “par”.Det erdog meget få oplysninger fra området mellem1980 og 1991.

Omkring 1970 er der angivelser fra tre sæso-ner: 20 “par” i 1968, 15-20 i 1969 og 10-15 i 1971.

Forvaltning: Tidligere ynglede hovedparten afbrushønsene i nogle fugtige ferskenge i den syd-lige del af området, men disse er i dag afvandedeog tørre. Sløjfning eller opstemning af afvan-dingsgrøften herfra ville kunne forbedre mulig-heden for, at brushanen igen blev en regelmæssigynglefugl i området.

Stor kobbersneppe


Hvad er god engfugleforvaltning på Fanø Grønningen?Genskabelse af de fugtige enge i den sydlige del afområdet ved sløjfning eller opstemning af afvan-dingsgrøft vil kunne forbedre ynglemulighedernefor brushane og engryle i området.

I de mere saltpåvirkede enge mod vest og nordbør det undersøges om græsningsterminer er op-timale for engfugle som hvidbrystet præstekraveog engryle, eller om græsningstrykket muligvis erfor hårdt. Hvidbrystet præstekrave har dog mod-sat engryle haft en forholdsvis stabil bestand gen-nem de seneste 10 år, og bestanden i dag er på ni-veau med bestanden omkring 1970.

Halk Nor og Bankel Sø (1980: ca 3 % af DK-bestand af engryle).I 2002: ? % af DK-bestand af truede engfugle

Beskrivelse: De to lokaliteter er adskilt af 5 kmagerland, skov og bymæssig bebyggelse. I alt ca200 ha strandenge og brakvandsenge (i 1970) medkreaturgræsning ud til Lillebælt. Halk Nor har etstort sommerhusområde som nærmeste nabo.Området er privatejet (Ferdinand 1971).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 47 Lillebælt) og Ramsar-område (del af nr. 15Lillebælt). Habitatområde.

Overvågning: Der foreligger ingen bestandstalfor engfugle fra de seneste 20 år.

Kilder bestandsdata: Dybbro 1985.Andre arter: Bankel Sø huser ynglende havørn.

Engryle:

1970/1986: 20 par (1978-81) 2002:?

Bestand: De seneste bestandstal er 20 år gamle, oglokaliteterne huser eventuelt stadig ynglendeengryler. I 1978-1981 optaltes ca 13 par ved HalkNor og syv par ved Bankel Sø, og det var på detpågældende tidspunkt ca 3% af den danske be-stand og ca 87% af bestanden i Østjylland.

Forvaltning: Et større kendskab til lokaliteten ernødvendig, før forvaltningen kan vurderes.

Brushane

1978-1981: ikke fundet ynglende


Stor kobbersneppe


Hvad er god engfugleforvaltning ved Halk Nor og Bankel Sø?Da der ikke er nogen aktuel information om be-stande af truede engfugle eller forvaltning, kander kun henvises til det generelle afsnit om godengfugleforvaltning.

Juvre og Toftum Enge (1987: ca 8 % af DK-bestand af stor kobber-sneppe).I 2002: 0,7 % i gennemsnit af DK-bestand aftruede engfugle

Beskrivelse: Området består af 538 ha inddigetmarsk, hvoraf et stykke over halvdelen er græs-marker og enge. Der er få informationer om ud-nyttelsen af området, der er privatejet. Der vardog endnu i 1980erne større arealer med eksten-siv græsning, mens udnyttelsen af alle græsarealeri dag er intensiveret (Tofft 1988, Rasmussen &Thorup 1998, Lars Maltha Rasmussen upublice-ret).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 65 Rømø) og Ramsar-område (del af nr. 27Vadehavet). Habitatområde.

Overvågning: DOF optæller alle ynglende eng-fugle – dog ikke spurvefugle – hvert 5. år (sidst i2001) ved fjernkortlægning i et samarbejdsprojektmellem DMU og DOF for optælling af yngle-fugle i Vadehavet.

Kilder data: Tofft 1988, Thorup 1997a,DOF/DMU’s database for ynglefugle i Vadehavet,Hans Erik Jørgensen upubliceret.

Optællere: René Christensen, Kim Fischer,Klaus B. Fries, Jens Hjerrild Hansen, Hans ErikJørgensen og Jesper Tofft.

Andre arter: Af øvrige engfugle ynglede i 200138 par strandskade og 41 par rødben.

Engryle


Brushane


Stor kobbersneppe

1970: 31 par (1982) 1986: 40 par 2002: 16 par (2001)

Bestand og data: I 2001 optaltes 16 par, og ved deto foregående tællinger i området i 1996 og 1998var der et tilsvarende antal, hhv. 15 og 14 par.

Den første egentlige optælling af lokalitetenblev foretaget så sent som i 1982, hvor der fandtes31 par. I 1986-1988 var der årlige optællinger. I1986 var der 40 par, i 1987 ikke mindre end 69 parog i 1988 51 par.

Forvaltning: Den kraftige tilbagegang mellem1987-1988 og 1996 må skyldes intensiveringen iudnyttelsen af græsarealerne.

Hvad er god engfugleforvaltning på Juvre og Toftum EngeDa den aktuelle forvaltning ikke kendes præcist,kan der kun henvises til det generelle afsnit omgod engfugleforvaltning.

Ribemarsken og Vilslev Enge (1996: ca 3 % af DK-bestand af storkobbersneppe).I 2002: 0,7 % i gennemsnit af DK-bestand aftruede engfugle

Beskrivelse: Marskområde på 4768 ha, hvoraf me-re end tre-fjerdedele er under regelmæssig om-drift med kulturgræsmarker og afgrødemarker.Området drænes intensivt, og også Ribe Å ogKongeåen uddybes med års mellemrum. Regel-

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

1,1%

STOR KOBBERSNEPPE

1,1%

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

0%

STOR KOBBERSNEPPE

2,2%


mæssigt ligger mindre områder dog fugtige pga.tilgroede dræn eller lignende. Mulighederneundersøges for at hæve vandstanden i Ribe Å.Enkelte parceller ejes af Ribe kommune, menhovedparten er privatejet (Thorup & Rasmussen1998, Rasmussen et al. 2000, Kann 2001).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 51 Ribe Holme og enge ved Kongeåen) ogRamsar-område (del af nr. 27Vadehavet).

Overvågning: DOF og DMU optæller de yng-lende engfugle – ekskl. spurvefugle – i hele om-rådet hvert 5. år (senest i 2001), og DOF optællerstor kobbersneppe i artens nuværende og tidlige-re kerneområder hvert år ved fjernkortlægning.Optællingerne er en del af et samarbejdsprojektmellem DMU og DOF for optælling af yngle-fugle i Vadehavet.

Kilder data: Rønnest & Schøtt 1972, Rasmus-sen et al. 1987, Falk & Brøgger-Jensen 1990,Tho-rup 1997a, DOF/DMU’s database for ynglefuglei Vadehavet.

Optællere (efter 1991): Marco Brodde, RenéChristensen, Jens Peder Hounissen, Niels Knud-sen, Jakob Kryger, Peter Emil Nielsen og OleThorup.

Andre arter: En stor bestand af vibe, således 540par i 2001. Små bestande af andre engfugle, i 2001strandskade 62 par, stor præstekrave 12 par ogrødben 107 par.

Engryle


Brushane

1970: 13 “par” (1973-80) 1986: 5 hunner (1988)

2002: 1-2 hunner

Bestand og data: Engene i området er aldrig gen-nemgået for at kortlægge ynglende engfugle, ogbestanden er vurderet ud fra forekomst af danse-hanner uden for de nordlige trækfugles trækpe-riode og tilfældige observationer af ynglehunner.Datakvaliteten er derfor ikke særlig høj.

I 2002 sås to gange en yngleaktiv hun nær

klæggravene nord for Kammerslusen, mens derfandtes en hun med rede i 1999 på Hillerup Enge,hvor reden dog blev ødelagt ved slåning førklækningen. I 1996 fandtes tre dansehanner vedklæggravene i slutningen af maj, mens der fandtesen i 1998.Det er de eneste registreringer af yngle-fugle siden 1991. Det vurderes, at der årligt ellernæsten årligt yngler enkelte hunner, men der erikke iagttaget en hun med ynglesucces i perioden.

I 1970erne vurderedes der at være 10-15 “yng-lepar” i området,mens tallet var faldet til fem i an-den halvdel af 1980erne.

Forvaltning: Det er stort set kun de smågræsarealer rundt om klæggravene, der ikke gød-skes og får lov til at stå uslået til efter brushanensrugetid.Ved indførelse af engfuglevenlig drift pånogle af de få græsarealer, der endnu ligger medstruktur med loer og pander, vil der kunne gen-skabes yngleområder for brushanen.

Stor kobbersneppe

1970: 23 par (1973-80) 1986: 25 par (1987-89)

2002: 8 par (2001)

Bestand og data: Ved den seneste grundige gen-nemgang af hele området i 2001 fandtes otte par,mens der på en tilsvarende gennemgang i 1996fandtes 25 par.

Alle bestandstal fra før 1996 er vurderet ud fraoptællinger i enkeltområder fra forskellige år, ogder er muligvis tale om undervurderinger. I 1973-1980 fandtes ca. 22-24 par, mens der i 1987-1989var ca. 25 par.

Siden 1996 er der hvert år optalt stor kobbers-neppe i de tre vigtigste lokaliteter i området:Vils-lev Enge lige nord for Kongeåen, omkring klæg-gravene nord for Kammerslusen og Ribe Holme.Her fandtes 21 af de 25 par i 1996 og seks af de ot-te i 2001.

Forvaltning: Den store tilbagegang i bestandenfra 1998 til 1999 fandt sted efter en uddybning afKongeåens udløb i to omgange og en reparationaf en defekt højvandsklap. Dette betød, at tre fug-tige engfenner lige nord for Kongeåen i VilslevEnge, der husede en koncentration af stor kob-bersneppe på 10 par i 1996 og 15 par i 1997 og


1998, ikke var tilstrækkeligt fugtige i 1999 for ar-ten. Hvis der skal yngle stor kobbersneppe i stør-re antal i området i fremtiden kræves det, at derfindes enge med høj fugtighed gennem yngleti-den, hvor der foretages græsslæt efter 25. juniog/eller der foregår ekstensiv kreaturgræsning.

Hvad er god engfugleforvaltning i Ribemarsken og Vilslev Enge?Udnyttelsen af dette marskområde er i dag så in-tensiv i form af afvanding, oppløjning og gødsk-ning, at der kun er få og små områder, hvor eng-fugle som stor kobbersneppe og brushane har enmulighed for at yngle.

Levedygtige bestande af stor kobbersneppe ogbrushane vil kræve, at der bliver udlagt nogle eng-områder, hvor vandstanden hæves, så jorden erfugtig gennem yngletiden, gødskning ophører, ogder ikke slås græs før tidligst 25. juni (hvor derkun yngler stor kobbersneppe) eller 15. juli (hvorder yngler brushane). I stedet for græsslæt kan derogså græsses med kreaturer med sen udsætning ogmoderat græsningstryk.

Skallingen med Grønningen ogNyeng (1969: ca 7 % af DK-bestand af brushane).I 2002: 0 % i gennemsnit af DK-bestand aftruede engfugle

Beskrivelse:Området er på 2309 ha,hvoraf ca.1000ha er kreatur- og fåregræssede enge. Skallingen er

ejet af staten, mens Grønningen og Nyeng er pri-vatejede (Jakobsen & Rasmussen 1988, Rasmus-sen & Thorup 1998).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 55 Skallingen, Langli) og Ramsar-område (delaf nr. 27Vadehavet). Habitatområde.

Overvågning: Alle ynglende engfugle udoverspurvefugle optælles hvert 5. år (sidst i 2001),mensde optælles hvert år i et 185 ha stort kontrolområ-de på den sydlige del af Skallingen. Optællinger-ne foretages af DOF i et samarbejdsprojektmellem DMU og DOF for optælling af ynglefug-le i Vadehavet. 1982-1990 optaltes de ynglendeengfugle på Skallingen årligt af Skov- og Natur-styrelsen.

Kilder data:Rønnest & Schøtt 1972,Rasmussenet al. 1987, Jakobsen & Rasmussen 1987, 1989,Christensen & Jakobsen 1991, Bjerregaard 1994,Thorup 1997a, DOF/DMU’s database for yngle-fugle i Vadehavet.

Optællere (efter 1991): Marco Brodde, JensHjerrild Hansen, Morten J. Hansen, Bent Jakob-sen, Jakob Kryger, Jens Ryge Petersen, Jens Tha-lund og Ole Thorup.

Andre arter: Stor bestand af rødben (347 par i2001), mens der er ret små antal af øvrige ynglen-de engfugle.

Engryle

1970: 3 par 1986: 7 par (1987) 2002: 0 par

Bestand: Frem til 1990 var engrylen en regelmæs-sig ynglefugl med op til syv par.Siden 1990 er denkun fundet ynglende én gang på Skallingen, idetet par fandtes i kontrolområdet i 1997. Der blev

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

0%

STOR KOBBERSNEPPE

0%

Figur 42. Stor kobbersneppe i Ribemarsken og Vilslev Enge.Antal par i udvalgte engområder:Vilslev Enge lige nord for Kon-geåen, omkring klæggrave nord for Kammerslusen og Ribe Holme.

05

10152025

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

pa

r


således ikke fundet ynglende ryler på gennem-gangene i 1991, 1996 og 2001.

Data: Frem til 1990 blev der foretaget fleregennemgange af engene fordelt over hele yngle-perioden, og dækningen var ganske god. I 1991,1996 og 2001 er der kun foretaget 1-2 gennem-gange pr. år, og optællingerne har været foretagetsidst i april og først i maj. Det vurderes, at artenkan være overset i denne periode.

Brushane

1970: 75 hanner (1969) 1986: 4 hunner (1987)

2002: 0 hunner (2001)

Bestand: Arten fandtes sidst ynglende i 1988, hvorder fandtes 2-3 ynglehunner. I 1969 og 1970 op-taltes en stor ynglebestand, men bestandsvurde-ringen var udelukkende baseret på antal danse-hanner på et par dansepladser: 75 på Skomager-sletten i 1969 og 10-15 på Grønningen i 1970.

Fra 1970erne er der angivet 10-15 “ynglepar”,mens brushanen kun var en fåtallig og uregel-mæssig ynglefugl i 1982-1990.

Data: I 1982-1990 vurderes dækningen af artenat have været god. I 1991, 1996 og 2001 var dennoget dårligere, men brushanen er næppe yngle-fugl i området længere.

Der er ingen oplysninger om tællingerne i1969, 1970 og gennem 1970erne. Der er muligvisudelukkende tale om optælling af dansehanner.

Stor kobbersneppe


Hvad er god engfugleforvaltning påSkallingen?Engrylen fandtes ynglende spredt i de græssedeområder på Skallingen, og der er ikke registreretnogle ændringer i disse områder, der kan forklareen eventuel tilbagegang hos arten.

Der er meget få observationer af brushønsuden for dansepladserne, og der vides altså kunlidt om, hvor ynglehunnerne i givet fald har haftderes reder og ført deres unger. Det er derfor

umuligt at give et bud på, hvad der skal til for atgenskabe lokaliteten som et godt yngleområdefor brushøns. Og det er måske et spørgsmål, omlokaliteten nogensinde har været det.

Bestandene af de fleste engfugle har væretstørst i de år, hvor der har været rigelig nedbørom foråret. En god engfugleforvaltning vil kræve,at engene forvaltes så fugtigt som muligt, og at af-vandingsgrøfter tildækkes.

Varde Ådal (1965-1966: ca 8 % af DK-bestand afbrushane). (1968: ca 4 % af DK-bestand afstor kobbersneppe).I 2002: 0 % i gennemsnit af DK-bestand aftruede engfugle

Beskrivelse:Varde Ådal mellemVarde og Ho Bugter på ca.1650 ha, hvoraf under 50 ha er saltstrand-eng, mens i størrelsesordenen 1300 ha er kultur-græsmarker og enge.Området dækker lokaliteter-ne Tarphage Enge, Kravnsø Enge, Alslev Marsk,Billum Enge, Janderup Enge, Hyllerslev Enge,Toftnæs Enge,Varde Kær ogVarde Slotsenge.Fremtil sidst i 1960erne var hele området under eks-tensiv landbrugsmæssig udnyttelse med bevan-ding, kreaturgræsning og sen høslæt. Sidst i1960erne startedes med gødskning og afvanding,og i løbet af relativt få år ændredes det meste afområdet til intensivt udnyttede kulturgræsmar-ker, mens de tilbageværende engområder varunder tilgroning. I anden halvdel af 1990ernestartedes lokalt i området et naturgenopretnings-projekt, hvor afvanding ophører, og engene ud-nyttes mere ekstensivt. Området er privatejet(Falk & Brøgger-Jensen 1990,Thorup 1996, Un-ger et al. 1996, Lodsejerudvalget 1997, Rasmussen& Thorup 1998, John Frikke (Ribe Amt) pers.comm.).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 49 Engarealer i Ho Bugt) og Ramsar-område(del af nr. 27Vadehavet). Habitatområde.

Overvågning: Ribe Amt, Danmarks Miljø-

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

0%

STOR KOBBERSNEPPE

0%


undersøgelser og Dansk Ornitologisk Foreningoptæller de ynglende engfugle – ekskl. spurvefug-le – i hele området hvert 5. år (senest i 2001), ogRibe Amt optæller engfuglene i et 91 ha stortkontrolområde på Tarphage Enge hvert år, i etsamarbejdsprojekt omkring ynglefugle i Vadeha-vet.

Kilder data: Ferdinand 1971, Rønnest & Schøtt1972, Hansen 1985, Thorup 1996, 1997a,DOF/DMU’s database for ynglefugle i Vadehavet,John Frikke, Søren K. Hansen og Lars MalthaRasmussen pers. comm.

Optællere: Per B. Baden, Jörn Eskildsen, JohnFrikke, Ole Hansen, Søren K. Hansen, Jens PederHounissen, Ejnar Dahl Jensen, Lars Maltha Ras-mussen & Ole Thorup

Andre arter: Trods det store græsareal relativtsmå bestande af engfugle, der dog er i tiltagen. I2001: strandskade 0 par, vibe 48 par, dobbeltbek-kasin 21 par (1996), rødben 109 par, gul vipstjert17 par (1996), bynkefugl 78 par (1996) og sydligblåhals 3 par.

Engryle


Brushane

1970: 80 “par” (1965-66) 1986: 0 hunner (1980)

2002: 0 hunner (2001)

Bestand og data: Brushanen er ikke fundet ynglen-de i Varde Ådal siden 1971, hvor der fandtes to“ynglepar”. Frem til midten af 1960erne var om-rådet tilsyneladende Danmarks største yngleloka-litet, med i størrelsesordenen 60-100 faste danse-hanner fordelt på i hvert fald fem dansepladser.De tre største på 15-20, 15-20 og 14-15 fandteshhv. på Tarphage Enge, Billum Enge og Hyllers-lev Enge.Herudover er brushanen registreret somynglefugl i Alslev Marsk. Fund af reder midt i1960erne på den ferske del af Tarphage Enge ogBillum Enge dokumenterer, at brushanen virke-ligt også ynglede i området i perioden.

Forvaltning: I lighed med engsnarre forsvandt

brushanen som ynglefugl omkring 1970, kort tidefter at udnyttelsen af området intensiveredesmed gødskning af engene, tidligere høslæt, ophørmed bevanding og gravning af afvandingsgrøfter.

Med ophør af gødskning,opstemning af afvan-dingsgrøfter, sent høslæt og/eller ekstensiv krea-turgræsning, som der introduceres lokalt i disse år,vil brushanen have en mulighed for at genind-vandre som ynglefugl i området.

Stor kobbersneppe

1970: 29 par (1968) 1986: 1 par 2002: 0 par (2001)

Bestand og data: Stor kobbersneppe fandtes sidstynglende i 1988, hvor ét par ynglede i AlslevMarsk.

I starten af 1960erne ynglede ca. 30-50 par iVarde Ådal. Sidst i 1960erne er der kendskab til23-35 par fordelt på tre lokaliteter: 15-20 par påAlslev Marsk, 5-10 par på Billum Enge og 3-5 parpå Hyllerslev Enge (inkl. enge lige syd for VardeÅ).

Der er kun få optællingsdata fra området, ogkun fra Alslev Marsk kendes bestandsudviklingenmere præcist. I 1971 var her seks par, i 1975 og1979 fem par, i 1980 tre par og endelig et par i1984-1986 og 1988. I 1989 ynglede arten her ikkelængere.

Forvaltning: Den store kobbersneppe-bestand iområdet gik tilbage og forsvandt i forbindelsemed intensiveringen af den landbrugsmæssigeudnyttelse igennem 1970erne. Det vurderes, atdet især skyldes, at engene hurtigt blev for tørrefor arten med ophør af bevanding og dræning afengene. Fra engang i 1980erne nåedes sikkert og-så et gødskningsniveau, der var for højt, og et fortidligt slåningstidspunkt medførte, at arten ikkekunne yngle på græsmarkerne.

Med opstemning af afvandingsgrøfter, senthøslæt og/eller ekstensiv kreaturgræsning, somder introduceres lokalt i disse år, vil stor kobber-sneppe have en mulighed for at genindvandresom ynglefugl i området.


Hvad er god engfugleforvaltning i Varde Ådal?Det igangværende landbrugs- og miljøprojekt“Operation Engsnarre” ekstensiverer den land-brugsmæssige udnyttelse af dele af Varde Ådal vedophør af gødskning, hævning af vandstand oggenindførelse af kreaturgræsning og relativt senthøslæt. Disse tiltag vurderes at give mulighed forgenindvandring af ynglebestande af brushane ogstor kobbersneppe.

Vestamager (1970: ca 4 % af DK-bestand af engryle).I 2002: 0 % i gennemsnit af DK-bestand aftruede engfugle

Beskrivelse: Dette inddæmmede område er på ca.2500 ha, hvoraf en del er under tilgroning medkrat og skov. For at bremse tilgroningen startedeset græsningsprojekt i 1991, og fra 1995 har ca. to-tredjedele været afgræsset af kreaturer. I det fug-tigste areal Klydesøreservatet er der i størrelsesor-denen 350 ha eng. Her afgræsses alle landarealer,og opvækst er fjernet siden midt i 1990erne.Om-rådet er ejet af staten.

Omfanget af prædation på vadefuglereder erekstremt højt, især af ræv.Der udføres forsøg medhegn for at holde rovpattedyr ude af de vigtigsteengfugleområder (Falk & Brøgger-Jensen 1990,Bak 1998, Olsen 1998, 2000, Olsen & Jørgensen2000, Christensen 2002).

Beskyttelse: EF-fuglebeskyttelsesområde (del afnr. 111 Vestamager og omliggende havområder).Naturfredet. Habitatområde.

Overvågning: DOF og KVL optæller de yng-lende engfugle årligt.

Kilder data: Dybbro & Jørgensen 1971, Ferdi-nand 1971, Falk & Brøgger-Jensen 1990, Olsen1998 og upubliceret,Vikstrøm & Nielsen 1998.

Andre arter: Ret små bestande af engfugle, i2001 strandskade 22 par, vibe 78 par og rødben 47par.

Engryle

1970: 33 par 1986: 14 par (1988) 2002: 0 par

Bestand: Engrylen har været i tilbagegang i områ-det i hele perioden siden 1970 og ophørte med atyngle i slutningen af 1990erne. I 1970 udgjorde deoptalte 30-35 par omkring 4% af den danske be-stand. I 1988 optaltes 8-19 par, og endnu i 1990optaltes 18 par svarende til omkring 3% af lands-bestanden.Tidligere husede området Koklapper-ne hovedparten af engrylerne og 12 af 18 par i1990 ynglede her. Koklapperne groede til gen-nem 1990erne, og engrylen ynglede sidste gangher i 1997 med et par.

Forvaltning: Græsningsprojektet har ikke dæk-ket engrylens tidligere kerneområde Koklapper-ne, der i dag er groet til og er relativt tørt. En no-get højere fugtighed og græsning vil eventueltkunne genskabe ynglehabitat for engrylen her.

Engrylen er også forsvundet i Klydesøreserva-tet på trods af, at man siden midt i 1990erne harhaft kreaturgræsning med hensyntagen til eng-

ENGRYLE

0%

BRUSHANE

0%

STOR KOBBERSNEPPE

0%

Figur 43. Engryle på Vestamager.Antal par i 1970 og 1988-2002.

05

101520253035

1970 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

pa

r


fugle, at de lavestliggende områder er holdt merefugtige og opvækst er blevet fjernet. Hvis engry-len skal have en chance for at genetablere sig iområdet, er det sikkert nødvendigt med en end-nu højere vandstand, ligesom det nuværende præ-dationstryk sandsynligvis er alt for højt til, at eng-rylen har en chance for at reproducere sig selv iområdet.

Data: Der har været intensive optællinger afynglende engfugle, siden det nuværende pleje-projekt blev startet i 1991, og kvaliteten af data fradenne periode vurderes at være høj. Der havesingen oplysninger om tællingerne i 1970erne og1980erne.

Brushane

1970: 10 hunner 1986: ynglende (1987-1989) 2002: 0 hunner

Bestand og data: Brushanen har været fast yngle-fugl i området til omkring 1990, men den enesteoptælling, der foreligger fra denne periode er fra1970, hvor der optaltes 10 ynglehunner og 22hanner. Siden 1990 er yngleurolige brushøns re-gistreret i tre sæsoner: i 1993 var der to, i 1997 enog i 2001 to ynglehunner. Alle ynglehunner i1990erne er fundet i Klydesøreservatet.

Der har været intensive optællinger af ynglen-de engfugle, siden det nuværende plejeprojektblev startet i 1991, og kvaliteten af data fra denneperiode vurderes at være høj.Der haves ingen op-lysninger om tællingerne i 1970erne og 1980erne.

Forvaltning: En god forvaltning for engrylevurderes også at være til fordel for brushane.

Stor kobbersneppe

1970: 1 par 1986: 0 par (1987-1989) 2002: 0 par

Bestand: Den eneste angivelse af ynglen er af etpar 1969-1970. Lokaliteten har øjensynligt ikkepassende ynglehabitat for arten.

Hvad er god engfugleforvaltning påVestamager?Hvis engryle skal have en chance for at kunnegenindvandre som ynglefugl på Vestamager, er detsikkert nødvendigt med en højere vandstand påengene og en begrænsning af prædationen, lige-som en udvidelse af græsningen til Koklappernevil kunne øge arealet af mulig ynglehabitat for ar-ten.


Altenburg,W., N. Beemster, K. van Dijk, P. Esselink, D.Prop & H.Visser 1985: Ontwikkeling van de broed-vogelbevolking van het Lauwersmeer in 1978-83. –Limosa 58: 149-161.

Amstrup, O. 1997a:Ynglefugle 1995.Tipperne. – Dan-marks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMUnr. 40.

Amstrup, O. 1997b:Ynglefugle 1996.Tipperne. – Dan-marks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMUnr. 44.

Amstrup,O.2001:Ynglefugle 2001 på Værnengene,Pol-dene i Nymindestrømmen, Haurvig Poldene, Høj-sand og Klægbanken. – Intern arbejdsrapport, Dan-marks Miljøundersøgelser.

Andreasen, N.P. 1997: Fugle på Nyord Enge 1982-1996. – Storstrøms Amt.

Andreasen, N.P. 1998: Naturovervågningsrapport NyordEnge 1998. – Upubliceret rapport for StorstrømsAmt.

Bak, K.M. 1998:Vestamager – et naturområde i Køben-havn. S. 7-16 i: Olsen, H. & N.M. Schmidt (red.):Forskning vedrørende Naturpleje, Vestamager. Års-rapport 1996-97. – Den Kgl.Veterinær- og Landbo-højskole.

Beintema,A.J. 1986: Man-made polders in the Nether-lands: a traditional habitat for shorebirds. – ColonialWaterbirds 9: 196-202.

Beintema,A.J. 1991: Breeding ecology of meadow birds(Charadriiformes); implications for conservation andmanagement. – Doktordisputats RijksuniversiteitGroningen.

Beintema, A.J., O. Moedt & D. Ellinger 1995: Ecologi-sche Atlas van de Nederlandse Weidevogels.- Schuyt& Co, Haarlem.

Beintema, A.J. & G.J.D.M. Müskens 1987: Nesting suc-cess of birds breeding in Dutch agricultural grasslands.– Journal of Applied Ecology 24: 743-758.

Biledgaard, K. & M. Nielsen 1998: Fuglelokaliteterne iVejle Amt. – Dansk Ornitologisk Forening.

Bjerregaard, M. 1994: Langli.Ynglefugleoptælling 1992.– Skov- og Naturstyrelsen.

Buker, J.B. & N.M. Groen 1989:Verspreiding van Grut-to’s (Limosa limosa) over verschillende typen graslandin het broedseizoen. – Limosa 62: 183-190.

Christensen, H.R. 2002: Thi kendes for ret: Ræven erden skyldige. – Fugle og Natur 3/2002: 6-8.

Christensen, J.O. 1984: Nissum Fjords ynglefugle 1983.– Landbrugsministeriets Vildtforvaltning. Vildtreser-vatkontoret.

Christensen, J. O. 1990: Status for ynglebestande af må-ger og terner m.fl. i Danmark, 1988. – Måge- og ter-negruppen, Dansk Ornitologisk Forening, Køben-havn.

Christensen,M.& B. Jakobsen 1991:Ynglefugleoptællingpå Langli og Skallingen 1990. – Skov- og Natursty-relsen.

Christensen, T. & S. Asbirk (red.) 2000: Handlingsplanfor bevarelse af den truede fugleart engsnarre Crexcrex. – Skov- og Naturstyrelsen.

Delany, S. 2002 (in print):Waterfowl population estima-tes. 3rd edition. – Wetlands International.

Dybbro,T. 1972: Population Studies on the White StorkCiconia ciconia in Denmark. – Ornis Scandinavica 3:91-97.

Dybbro, T. 1985: Status for danske fuglelokaliteter. –Dansk Ornitologisk Forening.

Dybbro,T. & O.H. Jørgensen 1971: Udbredelsen af StorKobbersneppe, (Limosa limosa),Alm. Ryle, (Calidris al-pina), Brushane (Philomachus pugnax) og Klyde (Recur-virostra avosetta) i Danmark 1970. – Dansk Orn.Foren.Tidsskr. 65: 116-128.

Falk, K. & S. Brøgger-Jensen 1990: Fuglene i internatio-nale beskyttelsesområder i Danmark. – Miljøministe-riet, Skov- og Naturstyrelsen.

Falk, K., H. Nøhr, K. Bendix & H. Hagge 1991:Arealan-vendelsen og fuglelivet i Ballum Enge. – Upubl. rap-port udarbejdet til Skov- og Naturstyrelsen af OrnisConsult, København.

Falk, K., H. Nøhr & L.M. Rasmussen 1994: Margrethe-Kog and the Artificial Saltwater Lagoon:Evaluation ofa Habitat Restoration Project in the Danish WaddenSea. – Environmental Conservation 21: 132-144.

.


Ferdinand, L. 1971: Større danske fuglelokaliteter, I. –København.

Ferdinand, L. 1980: Fuglene i landskabet. Større danskefuglelokaliteter. Bind II. – Dansk Ornitologisk For-ening, København.

Gram, I., H. Meltofte & L.M. Rasmussen 1990: Fuglenei Tøndermarsken 1978-1988. – Skov- og Natursty-relsen.

Grell, M.B. 1998: Fuglenes Danmark. – Gad.Grell, M.B. 2000: Forvaltningsplan for Hvid Stork Cico-

nia ciconia i Danmark.– Dansk Ornitologisk Forening.Groen, N.M.1993: Breeding site tenacity and natal phil-

opatry in the Black-tailed Godwit Limosa l. limosa. –Ardea 81: 107-113.

Hald-Mortensen, P. 1972:Ynglefuglene på strandengenBygholm Vejle 1965. – Flora og Fauna 78: 7-24.

Hald-Mortensen, P. (red.) 1998a:Vejlernes natur. Status1998. – Aage V. Jensens Fonde.

Hald-Mortensen, P. 1998b: Bilag 10. Status over nogleaktiviteter i Vejlerne efter 1992. Pp. 282-285 i: Hald-Mortensen, P. (red.): Vejlernes natur. Status 1998. –Aage V. Jensens Fonde.

Hansen, M. 1985: Bestanden af Stor Kobbersneppe Li-mosa limosa,Almindelig Ryle Calidris alpina, BrushanePhilomachus pugnax og Klyde Recurvirostra avosetta iDanmark i 1980. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 79:11-18.

Hansen, M. 1989: Udviklingen i bestanden af Stor Kob-bersneppe Limosa limosa,Almindelig Ryle Calidris al-pina og Brushane Philomachus pugnax i Danmark i pe-rioden 1970-1988. – Upubliceret specialeopgave,År-hus Universitet.

Hansen, M. & J.P. Kjeldsen 1990:Ynglefugle på Harbo-øre Tange og Agger Tange 1990. – Upubliceret ar-bejdsrapport, Skov- og Naturstyrelsen.

Hansen, S.F. & H. Heldbjerg 2001:Ynglefuglene på Ny-ord Enge 2001.– Dansk Ornitologisk Forening/Fug-leværnsfonden.

Hulme, M. 2000:What is Happening to Global Climateand Why? – Foredrag ved Wader Study Group’s kon-ference i Norwich 8.-11. september 2000 (Abstract:Wader Study Group Bull. 93: 8-10).

Jacobsen, E.M. 2001: Punkttællinger af ynglefugle i eng,by og skov, 2000. – Danmarks Miljøundersøgelser.Arbejdsrapport fra DMU nr. 153.

Jakobsen, B. & L.M. Rasmussen 1988:Ynglefugleoptæl-ling på Langli og Skallingen 1987. – Skov- og Natur-styrelsen.

Jakobsen, B. & L.M. Rasmussen 1989:Ynglefugleoptæl-ling på Langli og Skallingen 1988. – Skov- og Natur-styrelsen.

Jensen,A.1987: Fuglene på Saltholm. – Skov- og Natur-styrelsen.

Jönsson, P.E. 1985: Boplatsval, habitatutnyttjande ochhäckningsfremgång hos skånska kärrsnäppor. S.35-53i:Tjernberg, M. (red): Sydliga kärrsnäppan Calidris al-pina schinzii i Sverige. – Statens Naturvårdsverk. Rap-port SNV PM 1928.

Jönsson, P.E. 1986:The migration and wintering of Bal-tic Dunlins Calidris alpina schinzii. – Vår Fågelv. Suppl.11: 71-78.

Jönsson, P.E. 1991: Reproduction and Survival in a De-clining Population of the Southern Dunlin Calidrisalpina schinzii. – Wader Study Group Bull. 61, Sup-plement: 56-68.

Jørgensen, H.E. 1989:Ynglende vandfugle i Storstrømsamt. Status over forekomster 1985-1989. – Frederiks-hus.

Jørgensen, H.E. 1998:Ynglefugle på strandenge i Stor-strøms Amt 1998. – Storstrøms Amt.

Jørgensen, H.E. 2002 (i print): Rødlistede fugle i Stor-strøms Amt. Status og forvaltning. – Storstrøms Amt.

Jørgensen, M. 2001: Saltholm – et naturparadis i Øre-sund. – Naturens Verden 2001/10: 6-19.

Kann, O. 2001: Ribe Å – dens historie og betydning forRibe by og omegn. – By, mark og geest 13: 62-94.

Kjeldsen, J.P. 1995: Ynglefugle 1994. Vejlerne. – Dan-marks Miljøundersøgelser.Arbejdsrapport fra DMU.

Kjeldsen, J.P. 1996: Ynglefugle 1995. Vejlerne. – Dan-marks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMUnr. 20.

Kjeldsen, J.P. 1997: Ynglefugle 1996. Vejlerne. – Dan-marks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMUnr. 35.

Kjeldsen, J.P.1999:Vejlerne 1998.Ynglefugle. S.12-22 i:Laursen,K. (red.):Overvågning af fugle, sæler og plan-ter 1998-99,med resultater fra feltstationerne.– Dan-marks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMUnr. 304.

Kjeldsen, J.P. 2000: Vejlernes ynglefugle 1978-1999(foreløbig titel). – Upubliceret manuskript udarbejdetfor Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljø-undersøgelser.

Kjeldsen, J.P.2001:Vejlerne 1999.Ynglefugle. S.12-24 i:Laursen,K. (red.):Overvågning af fugle, sæler og plan-ter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne. –


Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fraDMU nr. 350.

Kjeldsen, S. 1992:Tipperne – ynglefuglerapport 1990. –Skov- og Naturstyrelsen.

Lange, P. & M. Nielsen 1998: Fuglelokaliteterne i ÅrhusAmt. Bind 1-3. – Dansk Ornitologisk Forening.

Larsson, M., P. Sandberg & L.-Å. Flodin 2002: Fågel-skydd i konflikt – omfattande predation av tornfalk påvadare och tärnor. – Vår Fågelvärld 1/2002: 18-20.

Lodsejerudvalget 1997: Operation Engsnarre. Driftsafta-ler og jordfordeling. – Ribe Amt.

Lyngs, P. 1987: Optælling af ynglefugle på Rønnerne,1987. – Nordjyllands Amtskommune.

Mortensen, C.E. & M. Hansen 1999:Ynglefugle på Salt-holm 1998-1999. – Københavns Amt og Køben-havns Lufthavne.

Musters, C.J.M., F. Parmentier, A.J. Poppelaars, W.J. TerKeurs & H.A. Udo de Haes 1986: Factoren die dedichtheid van weidevogels bepalen. – Afdeling Mili-eubiologie R.U. Leiden.

Møller,A.P. (red.) 1978: Nordjyllands Fugle. – Scandina-vian Science Press, Klampenborg

Møller, H.S. 1972:Ynglefugletællinger på Tipperne ogPoldene 1972. – Upubliceret rapport for Naturfred-ningsraadet.

Møller, H.S. 1978: Redehabitatvalget hos Vibe (Vanellusvanellus (L.)), Stor Kobbersneppe (Limosa limosa (L.)),Rødben (Tringa totanus (L.)) og Brushøne (Philoma-chus pugnax (L.)) på reservatet Tipperne,Vestjylland. –Upubliceret speciale, Zoologisk Museum, Køben-havns Universitet.

Møller, H.S. 1980: Naturforholdene i Vejlerne. – Fred-ningsstyrelsen.

Møller,H.U.S., J.Madsen & M. Iversen 1978: Lokalitets-registrering Sønderjylland 1977.– Fredningsstyrelsen.

Nielsen, M.1997a: Fuglelokaliteterne i Bornholms Amt.– Dansk Ornitologisk Forening.

Nielsen, M. 1997b: Fuglelokaliteterne i Fyns Amt. Bind1-3. – Dansk Ornitologisk Forening.

Nielsen, M. 1997c: Fuglelokaliteterne i RingkøbingAmt. – Dansk Ornitologisk Forening.

Nielsen, M. 1997d: Fuglelokaliteterne i Storstrøms Amt.Bind 1-2. – Dansk Ornitologisk Forening.

Nielsen, M. 1997e: Fuglelokaliteterne i SønderjyllandsAmt. – Dansk Ornitologisk Forening.

Nielsen, M. 1997f: Fuglelokaliteterne i Viborg Amt. –Dansk Ornitologisk Forening.

Nielsen, T. & M. Nielsen 1998: Fuglelokaliteterne iNordjyllands Amt. Bind 1-3. – Dansk OrnitologiskForening.

Nielsen, H.H. & P. Rasmussen 2002: Overvågning affugle på Vejlerne 2001. – Nyhedsbrev,Danmarks Mil-jøundersøgelser (www.nyhedsbrev.dmu.dk).

Olsen,H.1998:Registreringer af ynglefugle 1992-97. S.65-69 i: Olsen, H. & N.M. Schmidt (red.): Forskningvedrørende Naturpleje,Vestamager. Årsrapport 1996-97. – Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole.

Olsen, H. 2000:Ynglefugle, prædatoraktivitet og præda-tionstidspunkt. S. 57-61 i: Olsen, H. & M.L. Jørgen-sen (red.): Forskning vedrørende Naturpleje,Vestama-ger. Årsrapport 1998-99. – Den Kgl.Veterinær- ogLandbohøjskole.

Olsen, H. & M.L. Jørgensen (red.) 2000: Forskning ved-rørende Naturpleje,Vestamager. Årsrapport 1998-99.– Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole.

Pedersen, A. & M. Nielsen 1998: Fuglelokaliteterne iRoskilde Amt. – Dansk Ornitologisk Forening.

Pedersen, M.B./Ribe Amt 1992: Beskyttelse af kystfug-le. Nyhedsbrev nr.2/1992. – Ribe Amt.

Rasmussen, J.F.,M.Nielsen & K.N.Flensted 2000:Den-mark. S. 137-177 i: Heath, M.F. & M. I. Evans: Im-portant Bird Areas in Europe. Priority sites for con-servation. Volume 1: Northern Europe. – Bird LifeInternational, Cambridge.

Rasmussen, L.M. 1999:Analyse af udvikling for ynglen-de og rastende fugle 1979-99. Tøndermarsken. –Danmarks Miljøundersøgelser, Arbejdsrapport fraDMU nr. 113.

Rasmussen, L.M., J. Frikke & S. Rønnest 1987: Fuglelo-kaliteter i Ribe Amt 1970-80. – Ribe Amt og DanskOrnitologisk Forening.

Rasmussen, L.M. & I. Gram 1997a:Ynglefugle i Tønder-marsken 1995.Tøndermarsken og Margrethe-Kog. –Danmarks Miljøundersøgelser, Arbejdsrapport fraDMU nr. 56.

Rasmussen,L.M.& I.Gram 1997b:Ynglefugle i Tønder-marsken 1996.Tøndermarsken og Margrethe-Kog. –Danmarks Miljøundersøgelser, Arbejdsrapport fraDMU nr. 57.

Rasmussen, L.M. & K. Laursen 2000: Fugle i Tønder-marsken – bestandsudvikling og landbrug. – Dan-marks Miljøundersøgelser, Tema-rapport fra DMU,35/2000.

Rasmussen, L.M & O.Thorup 1998:Ynglefugle i Vade-havet, 1996. – Danmarks Miljøundersøgelser. Fagligrapport fra DMU, nr. 229.


Rasmussen, P.A.F. 1991:Ynglefugle på Læsøs strandengeog småholme 1990. – Skov- og Naturstyrelsen.

Rattenborg, N. 1983:Vadefugle på Mandø i Vadehavet1975-1980. S. 119-129 i: Fjeldså, J. & H. Meltofte(red.): Proceedings of the Third Nordic Congress ofOrnithology, 1981. – Dansk Ornitologisk Forening –Zoologisk Museum, København.

Rattenborg, N. 1987: Ynglende vadefugle på Mandø1985-1986. – Skov- og Naturstyrelsen.

Rattenborg,N.1998: Fugleoptællinger på Mandø 1973-1991. En oversigt. – Upubliceret rapport.

van Rhijn, J.G. 1991:The Ruff. – London.Rønnest, S.& H. Schøtt 1972: Sydvestjyllands fugleloka-

liteter. – Esbjerg.Rösner, H.-U. 1997: Strategien von Zug und Rast des

Alpenstrandläufers (Calidris alpina) im Wattenmeerund auf dem Ostatlantischen Zugweg. – Shaker Ver-lag,Aachen.

Schekkerman, H. 1997: Graslandbeheer en groeimoge-lijkheden voor weidevogelkuikens. – IBN-rapport292, Instituut voor Bos- en Natuuronderzoek,Wage-ningen.

Seeberg, M. 1991:Tipperne.Ynglefuglerapport 1988. –Skov- og Naturstyrelsen.

Thorup, O. 1996: Naturgenopretning i Varde Ådal ogstrandengene langs Ho Bugt.Forundersøgelse af orni-tologiske interesser. – Upubliceret Teknisk Rapport,Ornis Consult.

Thorup, O. 1997a.Ynglefugleoptælling 1996.Vadehavet.– Danmarks Miljøundersøgelser, Arbejdsrapport fraDMU nr. 51.

Thorup, O. 1997b: Langtidsstudier af Baltisk Ryle påTipperne. – Dansk Orn. Foren.Tidsskr. 91: 50-51.

Thorup, O. (red.) 1997c: Fugleobservationer i Ribe Amt1993 og 1994. – Dansk Ornitologisk Forening i Ri-be Amt.

Thorup,O.1998:Ynglefuglene på Tipperne 1928-1992.– Dansk Orn. Foren.Tidsskr. 92: 1-192.

Thorup, O. 1999a: Engsnarrens Crex crex yngleforhold ikulturlandskabet, og artens fortid, nutid og eventuellefremtid i Danmark. – Dansk Orn. Foren.Tidsskr. 93:71-81.

Thorup, O. 1999b: Breeding dispersal and site-fidelity inDunlin Calidris alpina at Tipperne, Denmark. – DanskOrn. Foren.Tidsskr. 93: 255-265.

Thorup, O. 2000a: Hedehøg i Sydvestjylland ynglesæso-nen 2000. – Foreningen til Dyrenes Beskyttelse,Dansk Ornitologisk Forening, København.

Thorup, O. 2000b: Strandengens dyreliv. Fugle. S. 145-154 i:Vestergaard, P.: Strandenge – en beskyttet natur-type. – Gad og Skov- og Naturstyrelsen.

Thorup, O. 2001:Ynglefugle 2001 Tipperne. – Upubli-ceret intern arbejdsrapport til Danmarks Miljøunder-søgelser.

Thorup, O. in print:Waders Breeding in Europe 2000. –International Wader Studies.

Thorup, O. & L.M. Rasmussen 2001:Ynglefugle i Vade-havet 2000. S. 56-67 i: Laursen, K. (red.): Overvåg-ning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resul-tater fra feltstationerne. – Faglig rapport fra DanmarksMiljøundersøgelser, nr. 350.

Tofft, J. 1988:Ynglefugleoptælling på Rømø 1988. – Pa-nurus 3-88: 25-28.

Trolliet, B. & O. Girard 2001: Numbers of Ruff Philo-machus pugnax wintering in West Africa. – Wader Stu-dy Group Bull. 96: 74-78.

Unger, L., I. Johnsen & P.Vestergaard 1996: Naturgen-opretning i Varde Ådal og strandengene langs HoBugt. Forundersøgelse af botaniske interesser. – Upu-bliceret Teknisk Rapport, Ornis Consult.

Vikstrøm, T. & M. Nielsen 1998. Fuglelokaliteterne iKøbenhavns Amt samt Københavns og FrederiksbergKommuner. – Dansk Ornitologisk Forening.

Villesen,A.K. 2002:Ynglende fugle på Harboøre Tange.– Upubliceret sammenstilling for Dansk OrnitologiskForening, Ringkøbing Amt.

Wilhjelmudvalget 2001: Natur og landbrug. Rapportfra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørendelandbrug. Bind 1. – Skov- og Naturstyrelsen(www.sns.dk).

Zöckler, C. 2002a: A Comparison between Tundra andWet Grassland Breeding Waders with Special Refe-rence to the Ruff (Philomachus pugnax). – FederalAgency for Nature Conservation, Bonn.

Zöckler, C. 2002b: Declining Ruff Philomachus pugnaxpopulations: a response to global warming? – WaderStudy Group Bull. 97: 19-29.


Faglige rapporter fra Dansk Ornitologisk Forening udgivet somled i Projekt Overvågning af Danmarks Truede og SjældneYnglefugle.

Michael Borch Grell (2000): Forvaltningsplan for hvid stork Ciconiaciconia i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening.

Henning Heldbjerg & Michael Borch Grell (2002): Forslag tilforvaltningsplan for den danske ynglebestand af hjejle Pluvialisapricaria. Dansk Ornitologisk Forening.

Michael Borch Grell (2002): Overvågning af rødlistede ynglefugle1989-1998.Arbejdsrapport fra DMU nr. 170. DanmarksMiljøundersøgelser, Miljøministeriet.

Michael B. Grell, Jannik Hansen & Birgitte Rasmussen (2002):Overvågning af toplærke Galerida cristata – med en gennemgangog vurdering af de danske ynglehabitater.Arbejdsrapport fraDMU nr. 171. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet.

Michael Borch Grell (2003): Forslag til en forvaltningsplan forbevarelsen af rød glente Milvus milvus i Danmark. DanskOrnitologisk Forening.

Ole Thorup (2003):Truede engfugle – status for bestande ogforvaltning i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening.


i danmark - fugle pÅ kalvebod fÆlled€¦ · i anden halvdel af 1900-tallet truedes engenes hvide...

Documents