Hvem er ansvarlig for boslashrns overvaeliggt

Synopsis Social amp Sundhed

Koslashbenhavns Paeligdagog Seminarium April 2007 ndash F-klassen

Karin Thylkjaeligr Susanne Balle Agnete Kaae Vejleder Mette Ehrenreich

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Indhold Indledning 2

Problemformulering 2

Emneafgraelignsning 2

Metodevalg2

Definition af begrebet sundhed3

Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn 3

Offentlige tiltag4

Tiltag i Koslashbenhavns Kommune4

Konsekvenser af overvaeliggt4

Overvaeliggt og social arv 5

Hvem har ansvaret5

Tvaeligrfaglighed6

Hvad kan paeligdagogerne goslashre 7

Perspektivering 7

Litteraturliste 8

Bilag9

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 1 - Susanne Balle Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Indledning

Fede og inaktive boslashrn med usunde vaner er noget der praeligger medierne Undersoslashgelser viser at

andelen af boslashrn der er overvaeliggtige er stigende og at de som er overvaeliggtige bliver stoslashrre end

tidligere Ca 20 af samtlige boslashrn i Danmark er overvaeliggtige1

Konsekvenserne er daringrlig trivsel baringde fysisk og psykisk og forhoslashjet risiko for udvikling af

sygdomme senere i livet og nedsat livskvalitet

Mange familier har ofte saring travlt paring arbejdet og med livet uden for hjemmet at mad og

motionsvaner ikke faringr den centrale rolle og kvalitet det burde have Det bliver tit fastfood som

burgere pizzaer pomfritter og faeligrdigretter der kommer paring bordet naringr vi skal spise og fritiden

bruges ofte foran TV eller computeren

Danske boslashrn er blandt dem der gennem deres opvaeligkst tilbringer en stor del af deres liv i

institutioner derfor er de rammer institutionerne saeligtter saringledes af helt central betydning og

paeligdagogerne spiller en vigtig rolle i de overvaeliggtige boslashrns opvaeligkst

Problemformulering

Hvem har ansvaret for boslashrns overvaeliggt

bull Hvordan har de voksnes livsstillevevilkaringr betydning for boslashrnenes overvaeliggt

bull Hvordan kan vi som paeligdagoger vaeligre med til at fremme det tvaeligrfaglige samarbejde

omkring de overvaeliggtige boslashrn

Emneafgraelignsning

Vores maringlgruppe er overvaeliggtige boslashrn i alderen 6 til 10 aringr i Koslashbenhavns Kommune Ud fra de ideacuteer

og tanker vi har gjort vil vi belyse opgaven ud fra de sundheds- og samfundsmaeligssige vinkler

Metodevalg

Vi vil benytte relevant nyere litteratur artikler samt Internettet til at faring inspiration og ideer om hvad

der roslashr paring sig da omraringdet er i konstant udvikling Vi har desuden talt med den ledende

sundhedsplejerske paring Oslashsterbro

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 2 - Susanne Balle

1 Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo s 168

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Definition af begrebet sundhed

WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde (Se bilag 1)

ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo2

Sundhedsbroslashken

Sygdom og mikstrivsel opstaringr naringr belastningerne overstiger kraeligfterneressourcerne Balancen

imellem belastninger og ressourcer kaldes sundhedsbroslashken 3

Ressourcer Sundhed = -------------- Belastninger I forhold til det paeligdagogiske sundhedsarbejde mener vi at denne broslashk er et bedre vaeligrktoslashj da det er

mere haringndgribeligt at skulle beskrive en persons ressourcer og belastninger og saeligtte dem overfor

hinanden end at skulle vurdere en persons sundhedstilstand i forhold til WHOrsquos mere svaeligvende

sundhedsbegreb

Definition af overvaeliggt

Den mest almindelige maringlestok for bedoslashmmelsen af vaeliggt er BMI som staringr for rdquoBody Mass Indexrdquo

som betyder kropmasseindeks paring dansk BMI beregnes ved Vaeliggt (kg) hoslashjde2 eller aflaeligses evt fra

en skala

Vejer en person 100 kg og er 180 m hoslashj

BMI = 100 (180 x 180) kgm2 = 100 324 kgm2 = 3086 kgm2 (Se bilag 2)

Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn

Der kommer fra det offentliges side et vaeligld af gode raringd og vejledninger for eksempel rdquoDe 8

kostraringdrdquo og Madpyramiden men til trods for et mangfoldigt materiale indenfor sundhedsomraringdet

findes der ingen samlet oversigt over initiativer til bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn Det

tvaeligrfaglige samarbejde er dog afgoslashrende paring omraringdet mener Sundhedsstyrelsen De konkluderer i

en undersoslashgelse af en raeligkke grundskolers erfaringer med mad- og maringltidordninger at rdquodet er

tydeligt at arbejdet med at give boslashrn bedre muligheder for at udvikle gode og sunde mad- og

maringltidsvaner kraeligver deltagelse fra en raeligkke faggrupper og sektorerrdquo 4

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 3 - Susanne Balle

2 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 3 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark 4 wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Offentlige tiltag

Sund hele livet er den Danske regerings sundhedsprogram fra 2002 Programmet opfordrer til

et bredt samarbejde for en bedre sundhed for alle danskere5

Sundhedstegnet 6 er ogsaring et ministerielt tiltag som skal bidrage til at faring sat sundhed paring

dagsordenen der hvor boslashrn og unge faeligrdes Formaringlet er at synliggoslashre og understoslashtte indsatsen for

sundhed i boslashrn og unges hverdag Samtidig kan institutionerne bruge sundhedstegnet til at

signalere en klar sundhedsmaeligssig profil overfor brugerne I denne sammenhaeligng boslashrn og unge og

deres foraeligldre7 (Se bilag 4)

Tiltag i Koslashbenhavns Kommune

Et bevaeliggelseskorps skal fremover give daginstitutioner og dagplejere i Koslashbenhavns Kommune

inspiration til at faring sat gang i legen saring ogsaring de mindre boslashrn faringr roslashrt sig i loslashbet af dagen Ni

paeligdagoger og ni idraeligtsfolk har gennemgaringet et saeligrligt kursus om bla boslashrns motoriske udvikling

kropsbevidsthed og hvordan man indtaelignker bevaeliggelse i en paeligdagogisk hverdag Paeligdagogerne har

haft et stort udbytte af at moslashdes paring tvaeligrs af faggraelignser og offentlige og frivillige organisationer

Fordomme er blevet brudt ned og den gensidige udveksling af ideacuteer har vaeligret som en

saltvandsindsproslashjtning der vil komme de koslashbenhavnske boslashrn til gavn De skal have grundlagt nogle

gode vaner saring der er noget at bygge videre paring senere i livet Udover bevaeliggelseskorpset bliver

institutionerne ogsaring tilbudt besoslashg af Rejseholdet fra Foslashdevarestyrelsen De skal vaeligre med til at give

personale og foraeligldre viden og inspiration om boslashrn ernaeligring og madpakker8

Konsekvenser af overvaeliggt Af fysiske konsekvenser kan naeligvnes Forhoslashjet blodtryk type 2 diabetes overbelastning af ledene

og soslashvnapnoslash9

Af de psykiske kan naeligvnes Mobning tristhed depression troslashstespisning og utilfredshed med

kroppen og selvvaeligrdet En del boslashrn oplever at henvende sig til en voksen for at faring hjaeliglp og blive

moslashdt af uvidenhed og maringske endda forstaeligrkning af problemet10

Af samfundsmaeligssige konsekvenser kan naeligvnes Oslashkonomisk belastning af syge- og

sundhedsvaeligsen flere sygedage paring arbejdsmarkedet flere paring overfoslashrselsindkomst

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 4 - Susanne Balle

5 wwwfolkesundheddkpage50aspx 6 wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 7 wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 8 www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocument 23 april 2007 9 Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs 10 Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Overvaeliggt og social arv

Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11

Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at

det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette

kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at

koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt

dyrt udstyr

Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt

helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv

kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel

og sundhed

Hvem har ansvaret

Foraeligldre

Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer

forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller

troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og

utilfredshed)13

Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive

rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde

madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene

i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser

feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at

forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om

gode initiativer i institutionerne14

Institutioner

Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det

er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med

omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle

11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Indhold Indledning 2

Problemformulering 2

Emneafgraelignsning 2

Metodevalg2

Definition af begrebet sundhed3

Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn 3

Offentlige tiltag4

Tiltag i Koslashbenhavns Kommune4

Konsekvenser af overvaeliggt4

Overvaeliggt og social arv 5

Hvem har ansvaret5

Tvaeligrfaglighed6

Hvad kan paeligdagogerne goslashre 7

Perspektivering 7

Litteraturliste 8

Bilag9

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 1 - Susanne Balle Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Indledning

Fede og inaktive boslashrn med usunde vaner er noget der praeligger medierne Undersoslashgelser viser at

andelen af boslashrn der er overvaeliggtige er stigende og at de som er overvaeliggtige bliver stoslashrre end

tidligere Ca 20 af samtlige boslashrn i Danmark er overvaeliggtige1

Konsekvenserne er daringrlig trivsel baringde fysisk og psykisk og forhoslashjet risiko for udvikling af

sygdomme senere i livet og nedsat livskvalitet

Mange familier har ofte saring travlt paring arbejdet og med livet uden for hjemmet at mad og

motionsvaner ikke faringr den centrale rolle og kvalitet det burde have Det bliver tit fastfood som

burgere pizzaer pomfritter og faeligrdigretter der kommer paring bordet naringr vi skal spise og fritiden

bruges ofte foran TV eller computeren

Danske boslashrn er blandt dem der gennem deres opvaeligkst tilbringer en stor del af deres liv i

institutioner derfor er de rammer institutionerne saeligtter saringledes af helt central betydning og

paeligdagogerne spiller en vigtig rolle i de overvaeliggtige boslashrns opvaeligkst

Problemformulering

Hvem har ansvaret for boslashrns overvaeliggt

bull Hvordan har de voksnes livsstillevevilkaringr betydning for boslashrnenes overvaeliggt

bull Hvordan kan vi som paeligdagoger vaeligre med til at fremme det tvaeligrfaglige samarbejde

omkring de overvaeliggtige boslashrn

Emneafgraelignsning

Vores maringlgruppe er overvaeliggtige boslashrn i alderen 6 til 10 aringr i Koslashbenhavns Kommune Ud fra de ideacuteer

og tanker vi har gjort vil vi belyse opgaven ud fra de sundheds- og samfundsmaeligssige vinkler

Metodevalg

Vi vil benytte relevant nyere litteratur artikler samt Internettet til at faring inspiration og ideer om hvad

der roslashr paring sig da omraringdet er i konstant udvikling Vi har desuden talt med den ledende

sundhedsplejerske paring Oslashsterbro

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 2 - Susanne Balle

1 Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo s 168

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Definition af begrebet sundhed

WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde (Se bilag 1)

ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo2

Sundhedsbroslashken

Sygdom og mikstrivsel opstaringr naringr belastningerne overstiger kraeligfterneressourcerne Balancen

imellem belastninger og ressourcer kaldes sundhedsbroslashken 3

Ressourcer Sundhed = -------------- Belastninger I forhold til det paeligdagogiske sundhedsarbejde mener vi at denne broslashk er et bedre vaeligrktoslashj da det er

mere haringndgribeligt at skulle beskrive en persons ressourcer og belastninger og saeligtte dem overfor

hinanden end at skulle vurdere en persons sundhedstilstand i forhold til WHOrsquos mere svaeligvende

sundhedsbegreb

Definition af overvaeliggt

Den mest almindelige maringlestok for bedoslashmmelsen af vaeliggt er BMI som staringr for rdquoBody Mass Indexrdquo

som betyder kropmasseindeks paring dansk BMI beregnes ved Vaeliggt (kg) hoslashjde2 eller aflaeligses evt fra

en skala

Vejer en person 100 kg og er 180 m hoslashj

BMI = 100 (180 x 180) kgm2 = 100 324 kgm2 = 3086 kgm2 (Se bilag 2)

Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn

Der kommer fra det offentliges side et vaeligld af gode raringd og vejledninger for eksempel rdquoDe 8

kostraringdrdquo og Madpyramiden men til trods for et mangfoldigt materiale indenfor sundhedsomraringdet

findes der ingen samlet oversigt over initiativer til bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn Det

tvaeligrfaglige samarbejde er dog afgoslashrende paring omraringdet mener Sundhedsstyrelsen De konkluderer i

en undersoslashgelse af en raeligkke grundskolers erfaringer med mad- og maringltidordninger at rdquodet er

tydeligt at arbejdet med at give boslashrn bedre muligheder for at udvikle gode og sunde mad- og

maringltidsvaner kraeligver deltagelse fra en raeligkke faggrupper og sektorerrdquo 4

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 3 - Susanne Balle

2 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 3 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark 4 wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Offentlige tiltag

Sund hele livet er den Danske regerings sundhedsprogram fra 2002 Programmet opfordrer til

et bredt samarbejde for en bedre sundhed for alle danskere5

Sundhedstegnet 6 er ogsaring et ministerielt tiltag som skal bidrage til at faring sat sundhed paring

dagsordenen der hvor boslashrn og unge faeligrdes Formaringlet er at synliggoslashre og understoslashtte indsatsen for

sundhed i boslashrn og unges hverdag Samtidig kan institutionerne bruge sundhedstegnet til at

signalere en klar sundhedsmaeligssig profil overfor brugerne I denne sammenhaeligng boslashrn og unge og

deres foraeligldre7 (Se bilag 4)

Tiltag i Koslashbenhavns Kommune

Et bevaeliggelseskorps skal fremover give daginstitutioner og dagplejere i Koslashbenhavns Kommune

inspiration til at faring sat gang i legen saring ogsaring de mindre boslashrn faringr roslashrt sig i loslashbet af dagen Ni

paeligdagoger og ni idraeligtsfolk har gennemgaringet et saeligrligt kursus om bla boslashrns motoriske udvikling

kropsbevidsthed og hvordan man indtaelignker bevaeliggelse i en paeligdagogisk hverdag Paeligdagogerne har

haft et stort udbytte af at moslashdes paring tvaeligrs af faggraelignser og offentlige og frivillige organisationer

Fordomme er blevet brudt ned og den gensidige udveksling af ideacuteer har vaeligret som en

saltvandsindsproslashjtning der vil komme de koslashbenhavnske boslashrn til gavn De skal have grundlagt nogle

gode vaner saring der er noget at bygge videre paring senere i livet Udover bevaeliggelseskorpset bliver

institutionerne ogsaring tilbudt besoslashg af Rejseholdet fra Foslashdevarestyrelsen De skal vaeligre med til at give

personale og foraeligldre viden og inspiration om boslashrn ernaeligring og madpakker8

Konsekvenser af overvaeliggt Af fysiske konsekvenser kan naeligvnes Forhoslashjet blodtryk type 2 diabetes overbelastning af ledene

og soslashvnapnoslash9

Af de psykiske kan naeligvnes Mobning tristhed depression troslashstespisning og utilfredshed med

kroppen og selvvaeligrdet En del boslashrn oplever at henvende sig til en voksen for at faring hjaeliglp og blive

moslashdt af uvidenhed og maringske endda forstaeligrkning af problemet10

Af samfundsmaeligssige konsekvenser kan naeligvnes Oslashkonomisk belastning af syge- og

sundhedsvaeligsen flere sygedage paring arbejdsmarkedet flere paring overfoslashrselsindkomst

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 4 - Susanne Balle

5 wwwfolkesundheddkpage50aspx 6 wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 7 wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 8 www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocument 23 april 2007 9 Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs 10 Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Overvaeliggt og social arv

Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11

Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at

det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette

kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at

koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt

dyrt udstyr

Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt

helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv

kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel

og sundhed

Hvem har ansvaret

Foraeligldre

Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer

forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller

troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og

utilfredshed)13

Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive

rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde

madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene

i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser

feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at

forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om

gode initiativer i institutionerne14

Institutioner

Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det

er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med

omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle

11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Indledning

Fede og inaktive boslashrn med usunde vaner er noget der praeligger medierne Undersoslashgelser viser at

andelen af boslashrn der er overvaeliggtige er stigende og at de som er overvaeliggtige bliver stoslashrre end

tidligere Ca 20 af samtlige boslashrn i Danmark er overvaeliggtige1

Konsekvenserne er daringrlig trivsel baringde fysisk og psykisk og forhoslashjet risiko for udvikling af

sygdomme senere i livet og nedsat livskvalitet

Mange familier har ofte saring travlt paring arbejdet og med livet uden for hjemmet at mad og

motionsvaner ikke faringr den centrale rolle og kvalitet det burde have Det bliver tit fastfood som

burgere pizzaer pomfritter og faeligrdigretter der kommer paring bordet naringr vi skal spise og fritiden

bruges ofte foran TV eller computeren

Danske boslashrn er blandt dem der gennem deres opvaeligkst tilbringer en stor del af deres liv i

institutioner derfor er de rammer institutionerne saeligtter saringledes af helt central betydning og

paeligdagogerne spiller en vigtig rolle i de overvaeliggtige boslashrns opvaeligkst

Problemformulering

Hvem har ansvaret for boslashrns overvaeliggt

bull Hvordan har de voksnes livsstillevevilkaringr betydning for boslashrnenes overvaeliggt

bull Hvordan kan vi som paeligdagoger vaeligre med til at fremme det tvaeligrfaglige samarbejde

omkring de overvaeliggtige boslashrn

Emneafgraelignsning

Vores maringlgruppe er overvaeliggtige boslashrn i alderen 6 til 10 aringr i Koslashbenhavns Kommune Ud fra de ideacuteer

og tanker vi har gjort vil vi belyse opgaven ud fra de sundheds- og samfundsmaeligssige vinkler

Metodevalg

Vi vil benytte relevant nyere litteratur artikler samt Internettet til at faring inspiration og ideer om hvad

der roslashr paring sig da omraringdet er i konstant udvikling Vi har desuden talt med den ledende

sundhedsplejerske paring Oslashsterbro

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 2 - Susanne Balle

1 Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo s 168

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Definition af begrebet sundhed

WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde (Se bilag 1)

ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo2

Sundhedsbroslashken

Sygdom og mikstrivsel opstaringr naringr belastningerne overstiger kraeligfterneressourcerne Balancen

imellem belastninger og ressourcer kaldes sundhedsbroslashken 3

Ressourcer Sundhed = -------------- Belastninger I forhold til det paeligdagogiske sundhedsarbejde mener vi at denne broslashk er et bedre vaeligrktoslashj da det er

mere haringndgribeligt at skulle beskrive en persons ressourcer og belastninger og saeligtte dem overfor

hinanden end at skulle vurdere en persons sundhedstilstand i forhold til WHOrsquos mere svaeligvende

sundhedsbegreb

Definition af overvaeliggt

Den mest almindelige maringlestok for bedoslashmmelsen af vaeliggt er BMI som staringr for rdquoBody Mass Indexrdquo

som betyder kropmasseindeks paring dansk BMI beregnes ved Vaeliggt (kg) hoslashjde2 eller aflaeligses evt fra

en skala

Vejer en person 100 kg og er 180 m hoslashj

BMI = 100 (180 x 180) kgm2 = 100 324 kgm2 = 3086 kgm2 (Se bilag 2)

Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn

Der kommer fra det offentliges side et vaeligld af gode raringd og vejledninger for eksempel rdquoDe 8

kostraringdrdquo og Madpyramiden men til trods for et mangfoldigt materiale indenfor sundhedsomraringdet

findes der ingen samlet oversigt over initiativer til bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn Det

tvaeligrfaglige samarbejde er dog afgoslashrende paring omraringdet mener Sundhedsstyrelsen De konkluderer i

en undersoslashgelse af en raeligkke grundskolers erfaringer med mad- og maringltidordninger at rdquodet er

tydeligt at arbejdet med at give boslashrn bedre muligheder for at udvikle gode og sunde mad- og

maringltidsvaner kraeligver deltagelse fra en raeligkke faggrupper og sektorerrdquo 4

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 3 - Susanne Balle

2 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 3 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark 4 wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Offentlige tiltag

Sund hele livet er den Danske regerings sundhedsprogram fra 2002 Programmet opfordrer til

et bredt samarbejde for en bedre sundhed for alle danskere5

Sundhedstegnet 6 er ogsaring et ministerielt tiltag som skal bidrage til at faring sat sundhed paring

dagsordenen der hvor boslashrn og unge faeligrdes Formaringlet er at synliggoslashre og understoslashtte indsatsen for

sundhed i boslashrn og unges hverdag Samtidig kan institutionerne bruge sundhedstegnet til at

signalere en klar sundhedsmaeligssig profil overfor brugerne I denne sammenhaeligng boslashrn og unge og

deres foraeligldre7 (Se bilag 4)

Tiltag i Koslashbenhavns Kommune

Et bevaeliggelseskorps skal fremover give daginstitutioner og dagplejere i Koslashbenhavns Kommune

inspiration til at faring sat gang i legen saring ogsaring de mindre boslashrn faringr roslashrt sig i loslashbet af dagen Ni

paeligdagoger og ni idraeligtsfolk har gennemgaringet et saeligrligt kursus om bla boslashrns motoriske udvikling

kropsbevidsthed og hvordan man indtaelignker bevaeliggelse i en paeligdagogisk hverdag Paeligdagogerne har

haft et stort udbytte af at moslashdes paring tvaeligrs af faggraelignser og offentlige og frivillige organisationer

Fordomme er blevet brudt ned og den gensidige udveksling af ideacuteer har vaeligret som en

saltvandsindsproslashjtning der vil komme de koslashbenhavnske boslashrn til gavn De skal have grundlagt nogle

gode vaner saring der er noget at bygge videre paring senere i livet Udover bevaeliggelseskorpset bliver

institutionerne ogsaring tilbudt besoslashg af Rejseholdet fra Foslashdevarestyrelsen De skal vaeligre med til at give

personale og foraeligldre viden og inspiration om boslashrn ernaeligring og madpakker8

Konsekvenser af overvaeliggt Af fysiske konsekvenser kan naeligvnes Forhoslashjet blodtryk type 2 diabetes overbelastning af ledene

og soslashvnapnoslash9

Af de psykiske kan naeligvnes Mobning tristhed depression troslashstespisning og utilfredshed med

kroppen og selvvaeligrdet En del boslashrn oplever at henvende sig til en voksen for at faring hjaeliglp og blive

moslashdt af uvidenhed og maringske endda forstaeligrkning af problemet10

Af samfundsmaeligssige konsekvenser kan naeligvnes Oslashkonomisk belastning af syge- og

sundhedsvaeligsen flere sygedage paring arbejdsmarkedet flere paring overfoslashrselsindkomst

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 4 - Susanne Balle

5 wwwfolkesundheddkpage50aspx 6 wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 7 wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 8 www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocument 23 april 2007 9 Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs 10 Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Overvaeliggt og social arv

Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11

Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at

det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette

kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at

koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt

dyrt udstyr

Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt

helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv

kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel

og sundhed

Hvem har ansvaret

Foraeligldre

Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer

forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller

troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og

utilfredshed)13

Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive

rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde

madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene

i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser

feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at

forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om

gode initiativer i institutionerne14

Institutioner

Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det

er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med

omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle

11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Definition af begrebet sundhed

WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde (Se bilag 1)

ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo2

Sundhedsbroslashken

Sygdom og mikstrivsel opstaringr naringr belastningerne overstiger kraeligfterneressourcerne Balancen

imellem belastninger og ressourcer kaldes sundhedsbroslashken 3

Ressourcer Sundhed = -------------- Belastninger I forhold til det paeligdagogiske sundhedsarbejde mener vi at denne broslashk er et bedre vaeligrktoslashj da det er

mere haringndgribeligt at skulle beskrive en persons ressourcer og belastninger og saeligtte dem overfor

hinanden end at skulle vurdere en persons sundhedstilstand i forhold til WHOrsquos mere svaeligvende

sundhedsbegreb

Definition af overvaeliggt

Den mest almindelige maringlestok for bedoslashmmelsen af vaeliggt er BMI som staringr for rdquoBody Mass Indexrdquo

som betyder kropmasseindeks paring dansk BMI beregnes ved Vaeliggt (kg) hoslashjde2 eller aflaeligses evt fra

en skala

Vejer en person 100 kg og er 180 m hoslashj

BMI = 100 (180 x 180) kgm2 = 100 324 kgm2 = 3086 kgm2 (Se bilag 2)

Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn

Der kommer fra det offentliges side et vaeligld af gode raringd og vejledninger for eksempel rdquoDe 8

kostraringdrdquo og Madpyramiden men til trods for et mangfoldigt materiale indenfor sundhedsomraringdet

findes der ingen samlet oversigt over initiativer til bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn Det

tvaeligrfaglige samarbejde er dog afgoslashrende paring omraringdet mener Sundhedsstyrelsen De konkluderer i

en undersoslashgelse af en raeligkke grundskolers erfaringer med mad- og maringltidordninger at rdquodet er

tydeligt at arbejdet med at give boslashrn bedre muligheder for at udvikle gode og sunde mad- og

maringltidsvaner kraeligver deltagelse fra en raeligkke faggrupper og sektorerrdquo 4

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 3 - Susanne Balle

2 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 3 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark 4 wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Offentlige tiltag

Sund hele livet er den Danske regerings sundhedsprogram fra 2002 Programmet opfordrer til

et bredt samarbejde for en bedre sundhed for alle danskere5

Sundhedstegnet 6 er ogsaring et ministerielt tiltag som skal bidrage til at faring sat sundhed paring

dagsordenen der hvor boslashrn og unge faeligrdes Formaringlet er at synliggoslashre og understoslashtte indsatsen for

sundhed i boslashrn og unges hverdag Samtidig kan institutionerne bruge sundhedstegnet til at

signalere en klar sundhedsmaeligssig profil overfor brugerne I denne sammenhaeligng boslashrn og unge og

deres foraeligldre7 (Se bilag 4)

Tiltag i Koslashbenhavns Kommune

Et bevaeliggelseskorps skal fremover give daginstitutioner og dagplejere i Koslashbenhavns Kommune

inspiration til at faring sat gang i legen saring ogsaring de mindre boslashrn faringr roslashrt sig i loslashbet af dagen Ni

paeligdagoger og ni idraeligtsfolk har gennemgaringet et saeligrligt kursus om bla boslashrns motoriske udvikling

kropsbevidsthed og hvordan man indtaelignker bevaeliggelse i en paeligdagogisk hverdag Paeligdagogerne har

haft et stort udbytte af at moslashdes paring tvaeligrs af faggraelignser og offentlige og frivillige organisationer

Fordomme er blevet brudt ned og den gensidige udveksling af ideacuteer har vaeligret som en

saltvandsindsproslashjtning der vil komme de koslashbenhavnske boslashrn til gavn De skal have grundlagt nogle

gode vaner saring der er noget at bygge videre paring senere i livet Udover bevaeliggelseskorpset bliver

institutionerne ogsaring tilbudt besoslashg af Rejseholdet fra Foslashdevarestyrelsen De skal vaeligre med til at give

personale og foraeligldre viden og inspiration om boslashrn ernaeligring og madpakker8

Konsekvenser af overvaeliggt Af fysiske konsekvenser kan naeligvnes Forhoslashjet blodtryk type 2 diabetes overbelastning af ledene

og soslashvnapnoslash9

Af de psykiske kan naeligvnes Mobning tristhed depression troslashstespisning og utilfredshed med

kroppen og selvvaeligrdet En del boslashrn oplever at henvende sig til en voksen for at faring hjaeliglp og blive

moslashdt af uvidenhed og maringske endda forstaeligrkning af problemet10

Af samfundsmaeligssige konsekvenser kan naeligvnes Oslashkonomisk belastning af syge- og

sundhedsvaeligsen flere sygedage paring arbejdsmarkedet flere paring overfoslashrselsindkomst

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 4 - Susanne Balle

5 wwwfolkesundheddkpage50aspx 6 wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 7 wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 8 www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocument 23 april 2007 9 Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs 10 Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Overvaeliggt og social arv

Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11

Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at

det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette

kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at

koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt

dyrt udstyr

Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt

helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv

kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel

og sundhed

Hvem har ansvaret

Foraeligldre

Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer

forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller

troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og

utilfredshed)13

Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive

rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde

madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene

i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser

feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at

forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om

gode initiativer i institutionerne14

Institutioner

Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det

er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med

omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle

11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Offentlige tiltag

Sund hele livet er den Danske regerings sundhedsprogram fra 2002 Programmet opfordrer til

et bredt samarbejde for en bedre sundhed for alle danskere5

Sundhedstegnet 6 er ogsaring et ministerielt tiltag som skal bidrage til at faring sat sundhed paring

dagsordenen der hvor boslashrn og unge faeligrdes Formaringlet er at synliggoslashre og understoslashtte indsatsen for

sundhed i boslashrn og unges hverdag Samtidig kan institutionerne bruge sundhedstegnet til at

signalere en klar sundhedsmaeligssig profil overfor brugerne I denne sammenhaeligng boslashrn og unge og

deres foraeligldre7 (Se bilag 4)

Tiltag i Koslashbenhavns Kommune

Et bevaeliggelseskorps skal fremover give daginstitutioner og dagplejere i Koslashbenhavns Kommune

inspiration til at faring sat gang i legen saring ogsaring de mindre boslashrn faringr roslashrt sig i loslashbet af dagen Ni

paeligdagoger og ni idraeligtsfolk har gennemgaringet et saeligrligt kursus om bla boslashrns motoriske udvikling

kropsbevidsthed og hvordan man indtaelignker bevaeliggelse i en paeligdagogisk hverdag Paeligdagogerne har

haft et stort udbytte af at moslashdes paring tvaeligrs af faggraelignser og offentlige og frivillige organisationer

Fordomme er blevet brudt ned og den gensidige udveksling af ideacuteer har vaeligret som en

saltvandsindsproslashjtning der vil komme de koslashbenhavnske boslashrn til gavn De skal have grundlagt nogle

gode vaner saring der er noget at bygge videre paring senere i livet Udover bevaeliggelseskorpset bliver

institutionerne ogsaring tilbudt besoslashg af Rejseholdet fra Foslashdevarestyrelsen De skal vaeligre med til at give

personale og foraeligldre viden og inspiration om boslashrn ernaeligring og madpakker8

Konsekvenser af overvaeliggt Af fysiske konsekvenser kan naeligvnes Forhoslashjet blodtryk type 2 diabetes overbelastning af ledene

og soslashvnapnoslash9

Af de psykiske kan naeligvnes Mobning tristhed depression troslashstespisning og utilfredshed med

kroppen og selvvaeligrdet En del boslashrn oplever at henvende sig til en voksen for at faring hjaeliglp og blive

moslashdt af uvidenhed og maringske endda forstaeligrkning af problemet10

Af samfundsmaeligssige konsekvenser kan naeligvnes Oslashkonomisk belastning af syge- og

sundhedsvaeligsen flere sygedage paring arbejdsmarkedet flere paring overfoslashrselsindkomst

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 4 - Susanne Balle

5 wwwfolkesundheddkpage50aspx 6 wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 7 wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 8 www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocument 23 april 2007 9 Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs 10 Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Overvaeliggt og social arv

Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11

Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at

det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette

kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at

koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt

dyrt udstyr

Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt

helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv

kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel

og sundhed

Hvem har ansvaret

Foraeligldre

Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer

forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller

troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og

utilfredshed)13

Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive

rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde

madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene

i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser

feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at

forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om

gode initiativer i institutionerne14

Institutioner

Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det

er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med

omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle

11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Overvaeliggt og social arv

Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11

Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at

det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette

kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at

koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt

dyrt udstyr

Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt

helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv

kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel

og sundhed

Hvem har ansvaret

Foraeligldre

Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer

forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller

troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og

utilfredshed)13

Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive

rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde

madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene

i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser

feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at

forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om

gode initiativer i institutionerne14

Institutioner

Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det

er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med

omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle

11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

automater med slik og soslashde drikke boslashr begraelignses Folkeskolen har en saeligrlig mulighed gennem

faget hjemkundskab for at give boslashrnene handlekompetence i forhold til madlavning og valg af

sunde foslashdevarer15

Det offentlige

Det offentlige kan gennem lovgivning16 og regulering beskytte boslashrn mod udbredt tilgaeligngelighed og

massiv markedsfoslashring af slik og soslashde laeligskedrikke Regulering evt forbud af reklamer for usunde

fedende produkter til boslashrn vil goslashre det lettere for foraeligldrene at modstaring boslashrnenes pseudobehov

Samtidig kan der investeres i at forbedre boslashrns handlekompetence til at modstaring fristelserne i det

moderne samfund Det offentlige kan bla udvikle vejledninger og standarder implementere

kostpolitikker paring boslashrneinstitutioner styrke fagene hjemkundskab og idraeligt i folkeskolen og

videreuddanne laeligrere og paeligdagoger i ernaeligring og madlavning Det offentlige kan ogsaring styrke

oplysningsindsatsen paring omraringdet med saeligrlig fokus paring motivation17 (Se bilag 3)

Industrien

Foslashdevareindustrien har et stort ansvar via produktudvikling og markedsfoslashring Foslashdevareindustrien

kan oslashge indsatsen for at udvikle sunde foslashdevarer der smager godt og virker appellerende for boslashrn

Foslashdevareindustrien kan styrke distributionen af de sunde foslashdevarer saring de bliver mindst lige saring

let tilgaeligngelige som de usunde Samtidig boslashr markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer til boslashrn

intensiveres Det er vigtigt med et stort pres fra baringde det offentlige ernaeligringseksperter og isaeligr fra

forbrugerne for at motivere industrien til at tage reelt ansvar Foslashdevareindustrien kan endvidere

indgaring i samarbejder med det offentlige med henblik paring at styrke produktudviklingen og

markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer samt forbedre informationen til forbrugerne18

Tvaeligrfaglighed

Paeligdagogen er en professionel der indgaringr i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og som

forventes at holde opsyn med brugerens generelle trivsel og udvikling Samtidig forventes det ogsaring

at paeligdagogen tager kontakt til andre professionelle indenfor sundhed og socialvaeligsnet hvis der

opstaringr alvorlige problemer

Dette placerer dem i den professionelle sektor i sundhedssystemet (Det kan saring undre os at den

ledende sundhedsplejerske paring Oslashsterbro fortaeligller at det er yderst sjaeligldent at hun bliver kontaktet af

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 6 - Susanne Balle

15 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf - 19 april 2007 16 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23 april 2007 17 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007 18 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

paeligdagoger omkring overvaeliggt Hun fortaeligller samtidig at hun savner et tvaeligrfagligt samarbejde med

paeligdagogerne)

Samtidig er paeligdagogerne ogsaring en del af den folkelige sektor fordi de har den taeligtte relation til

barnet og familien i dagligdagen Paeligdagogen betragtes som en lokal ekspert og forventes at vaeligre

vidende om almindelige sygdomme samt kost og motion Det placerer dem i den alternative sektor

Derved er paeligdagogen placeret i alle 3 sektorer i sundhedssystemet19

Set i lyset af de mange timer boslashrn tilbringer i daginstitutioner spiller paeligdagoger en hel klar rolle i

varetagelsen af boslashrns sundhed og trivsel Det er derfor vigtigt at de er synlige og toslashr profilere sig i

det tvaeligrfaglige samarbejde Som det er paring nuvaeligrende tidspunkt forventes det at det er

sundhedsplejersken der er den initiativtagende i forhold til det overvaeliggtige barn (Hun ser barnet

en gang om aringret) Vi finder det maeligrkvaeligrdigt at det ikke er paeligdagogen der har den rolle da det er

dem der i det daglige har den taeligtte kontakt til barnet og foraeligldrene Der er en tendens til at

paeligdagoger bliver overset i det tvaeligrfaglige samarbejde Et eksempel er en vejledning til

idraeligtsprojekter for overvaeliggtige boslashrn udgivet af DGI Stor Koslashbenhavn i samarbejde med Indenrigs-

og Sundhedsministeriet hvor paeligdagogerne ikke naeligvnes som samarbejdspartner men derimod er

baringde diaeligtister biblioteker og Julemaeligrkehjem naeligvnt20

Hvad kan paeligdagogerne goslashre

bull Soslashrge for en sundhedspolitik paring institutionen

bull Bruge sundhedsplejersken

bull Vaeligre orienteret om kommunens tilbud

bull Dialog med foraeligldrene

bull Stoslashtte barnet og foslashlge op paring de tiltag der allerede er i gang

bull Hjaeliglpe barnet til begribelighed haringndterbarhed meningsfuldhed og

mestringsstrategier 21

Perspektivering

Det faktum at mange boslashrn er saring overvaeliggtige at det er direkte sundhedsfarligt kan sidestilles med

omsorgssvigt For at undgaring at vi opnaringr engelske tilstande hvor de er taeligt paring at begynde at fjerne

overvaeliggtige boslashrn fra foraeligldrene maring der saeligttes tvaeligrfagligt ind og indsatsen maring skaeligrpes paring

undervisnings- og informationsomraringdet

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 7 - Susanne Balle

19 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark ndash 23 april 2007 20 Jakobsen Jens Sune 2005 rdquoFede tipsrdquo s 20 21 Sundhedsfremme i teori og praksis s 89

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Litteraturliste

Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek

Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag

Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark

Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS

Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs

Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i

teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag

Artikler

Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007

Internet

www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007

wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_

NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007

wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007

wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD

efinitioneraspxlang=da 23april 2007

wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007

wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007

wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007

wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007

www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu

ment 23 april 2007

wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)

23 april 2007

wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007

www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007

wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007

wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD

efinitioneraspxlang=da 23 april 2007

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Litteraturliste

Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek

Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag

Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark

Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS

Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs

Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i

teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag

Artikler

Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007

Internet

www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007

wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_

NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007

wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007

wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD

efinitioneraspxlang=da 23april 2007

wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007

wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007

wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007

wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007

www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu

ment 23 april 2007

wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)

23 april 2007

wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007

www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007

wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007

wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD

efinitioneraspxlang=da 23 april 2007

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Bilag

Bilag 1

Definition af begrebet sundhed

WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde

ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo

For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person

eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen

sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling

vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal

samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk

miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde

valg til det lette valg 22

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle

22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Bilag 2

Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til

helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)

Tabel 1

Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko

Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten

Normalvaeliggt 185-249 Middel

Overvaeliggt gt25

Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget

Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30

Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget

Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget

Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget

Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn

alder og pubertetsudvikling (tabel 2)

I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de

voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring

25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring

191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en

forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at

drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre

overvaeliggtige23

23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Bilag 2

Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til

helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)

Tabel 1

Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko

Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten

Normalvaeliggt 185-249 Middel

Overvaeliggt gt25

Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget

Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30

Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget

Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget

Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget

Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn

alder og pubertetsudvikling (tabel 2)

I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de

voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring

25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring

191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en

forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at

drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre

overvaeliggtige23

23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Tabel 2

Overvaeliggt Fedme

Alder Drenge Piger Drenge Piger

6 176 173 198 197

7 179 178 206 205

8 184 184 216 216

9 191 191 228 228

Forskellen paring overvaeliggt og fedme

I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse

for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme

bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de

forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle

24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

Bilag 3

Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge

Kap 1

sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan

bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund

voksentilvaeligrelse

Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og

sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og

unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge

Kap 4

sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den

kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og

sygdomsforebyggende foranstaltninger

Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende

de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale

Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle

25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml

Agnete Kaae

Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________

____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae

Bilag 4

Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet

Beskaeligftigelsesministeriet

Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet

Foslashdevareministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Miljoslashministeriet

Socialministeriet

Trafikministeriet

Undervisningsministeriet

• Indledning
• Problemformulering
• Emneafgraelignsning
• Metodevalg
• Definition af begrebet sundhed
• Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
• Offentlige tiltag
• Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
• Konsekvenser af overvaeliggt
• Overvaeliggt og social arv
• Hvem har ansvaret
• Tvaeligrfaglighed
• Hvad kan paeligdagogerne goslashre
• Perspektivering
• Litteraturliste
• Bilag