Hvem er ansvarlig for boslashrns overvaeliggt
Synopsis Social amp Sundhed
Koslashbenhavns Paeligdagog Seminarium April 2007 ndash F-klassen
Karin Thylkjaeligr Susanne Balle Agnete Kaae Vejleder Mette Ehrenreich
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Indhold Indledning 2
Problemformulering 2
Emneafgraelignsning 2
Metodevalg2
Definition af begrebet sundhed3
Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn 3
Offentlige tiltag4
Tiltag i Koslashbenhavns Kommune4
Konsekvenser af overvaeliggt4
Overvaeliggt og social arv 5
Hvem har ansvaret5
Tvaeligrfaglighed6
Hvad kan paeligdagogerne goslashre 7
Perspektivering 7
Litteraturliste 8
Bilag9
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 1 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Indledning
Fede og inaktive boslashrn med usunde vaner er noget der praeligger medierne Undersoslashgelser viser at
andelen af boslashrn der er overvaeliggtige er stigende og at de som er overvaeliggtige bliver stoslashrre end
tidligere Ca 20 af samtlige boslashrn i Danmark er overvaeliggtige1
Konsekvenserne er daringrlig trivsel baringde fysisk og psykisk og forhoslashjet risiko for udvikling af
sygdomme senere i livet og nedsat livskvalitet
Mange familier har ofte saring travlt paring arbejdet og med livet uden for hjemmet at mad og
motionsvaner ikke faringr den centrale rolle og kvalitet det burde have Det bliver tit fastfood som
burgere pizzaer pomfritter og faeligrdigretter der kommer paring bordet naringr vi skal spise og fritiden
bruges ofte foran TV eller computeren
Danske boslashrn er blandt dem der gennem deres opvaeligkst tilbringer en stor del af deres liv i
institutioner derfor er de rammer institutionerne saeligtter saringledes af helt central betydning og
paeligdagogerne spiller en vigtig rolle i de overvaeliggtige boslashrns opvaeligkst
Problemformulering
Hvem har ansvaret for boslashrns overvaeliggt
bull Hvordan har de voksnes livsstillevevilkaringr betydning for boslashrnenes overvaeliggt
bull Hvordan kan vi som paeligdagoger vaeligre med til at fremme det tvaeligrfaglige samarbejde
omkring de overvaeliggtige boslashrn
Emneafgraelignsning
Vores maringlgruppe er overvaeliggtige boslashrn i alderen 6 til 10 aringr i Koslashbenhavns Kommune Ud fra de ideacuteer
og tanker vi har gjort vil vi belyse opgaven ud fra de sundheds- og samfundsmaeligssige vinkler
Metodevalg
Vi vil benytte relevant nyere litteratur artikler samt Internettet til at faring inspiration og ideer om hvad
der roslashr paring sig da omraringdet er i konstant udvikling Vi har desuden talt med den ledende
sundhedsplejerske paring Oslashsterbro
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 2 - Susanne Balle
1 Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo s 168
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde (Se bilag 1)
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo2
Sundhedsbroslashken
Sygdom og mikstrivsel opstaringr naringr belastningerne overstiger kraeligfterneressourcerne Balancen
imellem belastninger og ressourcer kaldes sundhedsbroslashken 3
Ressourcer Sundhed = -------------- Belastninger I forhold til det paeligdagogiske sundhedsarbejde mener vi at denne broslashk er et bedre vaeligrktoslashj da det er
mere haringndgribeligt at skulle beskrive en persons ressourcer og belastninger og saeligtte dem overfor
hinanden end at skulle vurdere en persons sundhedstilstand i forhold til WHOrsquos mere svaeligvende
sundhedsbegreb
Definition af overvaeliggt
Den mest almindelige maringlestok for bedoslashmmelsen af vaeliggt er BMI som staringr for rdquoBody Mass Indexrdquo
som betyder kropmasseindeks paring dansk BMI beregnes ved Vaeliggt (kg) hoslashjde2 eller aflaeligses evt fra
en skala
Vejer en person 100 kg og er 180 m hoslashj
BMI = 100 (180 x 180) kgm2 = 100 324 kgm2 = 3086 kgm2 (Se bilag 2)
Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
Der kommer fra det offentliges side et vaeligld af gode raringd og vejledninger for eksempel rdquoDe 8
kostraringdrdquo og Madpyramiden men til trods for et mangfoldigt materiale indenfor sundhedsomraringdet
findes der ingen samlet oversigt over initiativer til bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn Det
tvaeligrfaglige samarbejde er dog afgoslashrende paring omraringdet mener Sundhedsstyrelsen De konkluderer i
en undersoslashgelse af en raeligkke grundskolers erfaringer med mad- og maringltidordninger at rdquodet er
tydeligt at arbejdet med at give boslashrn bedre muligheder for at udvikle gode og sunde mad- og
maringltidsvaner kraeligver deltagelse fra en raeligkke faggrupper og sektorerrdquo 4
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 3 - Susanne Balle
2 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 3 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark 4 wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Offentlige tiltag
Sund hele livet er den Danske regerings sundhedsprogram fra 2002 Programmet opfordrer til
et bredt samarbejde for en bedre sundhed for alle danskere5
Sundhedstegnet 6 er ogsaring et ministerielt tiltag som skal bidrage til at faring sat sundhed paring
dagsordenen der hvor boslashrn og unge faeligrdes Formaringlet er at synliggoslashre og understoslashtte indsatsen for
sundhed i boslashrn og unges hverdag Samtidig kan institutionerne bruge sundhedstegnet til at
signalere en klar sundhedsmaeligssig profil overfor brugerne I denne sammenhaeligng boslashrn og unge og
deres foraeligldre7 (Se bilag 4)
Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
Et bevaeliggelseskorps skal fremover give daginstitutioner og dagplejere i Koslashbenhavns Kommune
inspiration til at faring sat gang i legen saring ogsaring de mindre boslashrn faringr roslashrt sig i loslashbet af dagen Ni
paeligdagoger og ni idraeligtsfolk har gennemgaringet et saeligrligt kursus om bla boslashrns motoriske udvikling
kropsbevidsthed og hvordan man indtaelignker bevaeliggelse i en paeligdagogisk hverdag Paeligdagogerne har
haft et stort udbytte af at moslashdes paring tvaeligrs af faggraelignser og offentlige og frivillige organisationer
Fordomme er blevet brudt ned og den gensidige udveksling af ideacuteer har vaeligret som en
saltvandsindsproslashjtning der vil komme de koslashbenhavnske boslashrn til gavn De skal have grundlagt nogle
gode vaner saring der er noget at bygge videre paring senere i livet Udover bevaeliggelseskorpset bliver
institutionerne ogsaring tilbudt besoslashg af Rejseholdet fra Foslashdevarestyrelsen De skal vaeligre med til at give
personale og foraeligldre viden og inspiration om boslashrn ernaeligring og madpakker8
Konsekvenser af overvaeliggt Af fysiske konsekvenser kan naeligvnes Forhoslashjet blodtryk type 2 diabetes overbelastning af ledene
og soslashvnapnoslash9
Af de psykiske kan naeligvnes Mobning tristhed depression troslashstespisning og utilfredshed med
kroppen og selvvaeligrdet En del boslashrn oplever at henvende sig til en voksen for at faring hjaeliglp og blive
moslashdt af uvidenhed og maringske endda forstaeligrkning af problemet10
Af samfundsmaeligssige konsekvenser kan naeligvnes Oslashkonomisk belastning af syge- og
sundhedsvaeligsen flere sygedage paring arbejdsmarkedet flere paring overfoslashrselsindkomst
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 4 - Susanne Balle
5 wwwfolkesundheddkpage50aspx 6 wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 7 wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 8 www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocument 23 april 2007 9 Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs 10 Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Overvaeliggt og social arv
Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11
Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at
det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette
kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at
koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt
dyrt udstyr
Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt
helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv
kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel
og sundhed
Hvem har ansvaret
Foraeligldre
Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer
forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller
troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og
utilfredshed)13
Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive
rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde
madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene
i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser
feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at
forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om
gode initiativer i institutionerne14
Institutioner
Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det
er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med
omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle
11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
automater med slik og soslashde drikke boslashr begraelignses Folkeskolen har en saeligrlig mulighed gennem
faget hjemkundskab for at give boslashrnene handlekompetence i forhold til madlavning og valg af
sunde foslashdevarer15
Det offentlige
Det offentlige kan gennem lovgivning16 og regulering beskytte boslashrn mod udbredt tilgaeligngelighed og
massiv markedsfoslashring af slik og soslashde laeligskedrikke Regulering evt forbud af reklamer for usunde
fedende produkter til boslashrn vil goslashre det lettere for foraeligldrene at modstaring boslashrnenes pseudobehov
Samtidig kan der investeres i at forbedre boslashrns handlekompetence til at modstaring fristelserne i det
moderne samfund Det offentlige kan bla udvikle vejledninger og standarder implementere
kostpolitikker paring boslashrneinstitutioner styrke fagene hjemkundskab og idraeligt i folkeskolen og
videreuddanne laeligrere og paeligdagoger i ernaeligring og madlavning Det offentlige kan ogsaring styrke
oplysningsindsatsen paring omraringdet med saeligrlig fokus paring motivation17 (Se bilag 3)
Industrien
Foslashdevareindustrien har et stort ansvar via produktudvikling og markedsfoslashring Foslashdevareindustrien
kan oslashge indsatsen for at udvikle sunde foslashdevarer der smager godt og virker appellerende for boslashrn
Foslashdevareindustrien kan styrke distributionen af de sunde foslashdevarer saring de bliver mindst lige saring
let tilgaeligngelige som de usunde Samtidig boslashr markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer til boslashrn
intensiveres Det er vigtigt med et stort pres fra baringde det offentlige ernaeligringseksperter og isaeligr fra
forbrugerne for at motivere industrien til at tage reelt ansvar Foslashdevareindustrien kan endvidere
indgaring i samarbejder med det offentlige med henblik paring at styrke produktudviklingen og
markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer samt forbedre informationen til forbrugerne18
Tvaeligrfaglighed
Paeligdagogen er en professionel der indgaringr i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og som
forventes at holde opsyn med brugerens generelle trivsel og udvikling Samtidig forventes det ogsaring
at paeligdagogen tager kontakt til andre professionelle indenfor sundhed og socialvaeligsnet hvis der
opstaringr alvorlige problemer
Dette placerer dem i den professionelle sektor i sundhedssystemet (Det kan saring undre os at den
ledende sundhedsplejerske paring Oslashsterbro fortaeligller at det er yderst sjaeligldent at hun bliver kontaktet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 6 - Susanne Balle
15 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf - 19 april 2007 16 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23 april 2007 17 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007 18 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
paeligdagoger omkring overvaeliggt Hun fortaeligller samtidig at hun savner et tvaeligrfagligt samarbejde med
paeligdagogerne)
Samtidig er paeligdagogerne ogsaring en del af den folkelige sektor fordi de har den taeligtte relation til
barnet og familien i dagligdagen Paeligdagogen betragtes som en lokal ekspert og forventes at vaeligre
vidende om almindelige sygdomme samt kost og motion Det placerer dem i den alternative sektor
Derved er paeligdagogen placeret i alle 3 sektorer i sundhedssystemet19
Set i lyset af de mange timer boslashrn tilbringer i daginstitutioner spiller paeligdagoger en hel klar rolle i
varetagelsen af boslashrns sundhed og trivsel Det er derfor vigtigt at de er synlige og toslashr profilere sig i
det tvaeligrfaglige samarbejde Som det er paring nuvaeligrende tidspunkt forventes det at det er
sundhedsplejersken der er den initiativtagende i forhold til det overvaeliggtige barn (Hun ser barnet
en gang om aringret) Vi finder det maeligrkvaeligrdigt at det ikke er paeligdagogen der har den rolle da det er
dem der i det daglige har den taeligtte kontakt til barnet og foraeligldrene Der er en tendens til at
paeligdagoger bliver overset i det tvaeligrfaglige samarbejde Et eksempel er en vejledning til
idraeligtsprojekter for overvaeliggtige boslashrn udgivet af DGI Stor Koslashbenhavn i samarbejde med Indenrigs-
og Sundhedsministeriet hvor paeligdagogerne ikke naeligvnes som samarbejdspartner men derimod er
baringde diaeligtister biblioteker og Julemaeligrkehjem naeligvnt20
Hvad kan paeligdagogerne goslashre
bull Soslashrge for en sundhedspolitik paring institutionen
bull Bruge sundhedsplejersken
bull Vaeligre orienteret om kommunens tilbud
bull Dialog med foraeligldrene
bull Stoslashtte barnet og foslashlge op paring de tiltag der allerede er i gang
bull Hjaeliglpe barnet til begribelighed haringndterbarhed meningsfuldhed og
mestringsstrategier 21
Perspektivering
Det faktum at mange boslashrn er saring overvaeliggtige at det er direkte sundhedsfarligt kan sidestilles med
omsorgssvigt For at undgaring at vi opnaringr engelske tilstande hvor de er taeligt paring at begynde at fjerne
overvaeliggtige boslashrn fra foraeligldrene maring der saeligttes tvaeligrfagligt ind og indsatsen maring skaeligrpes paring
undervisnings- og informationsomraringdet
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 7 - Susanne Balle
19 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark ndash 23 april 2007 20 Jakobsen Jens Sune 2005 rdquoFede tipsrdquo s 20 21 Sundhedsfremme i teori og praksis s 89
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Litteraturliste
Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek
Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag
Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark
Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs
Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i
teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag
Artikler
Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007
Internet
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007
wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_
NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007
wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23april 2007
wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007
wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007
wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007
wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007
www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu
ment 23 april 2007
wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)
23 april 2007
wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007
wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23 april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag
Bilag 1
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo
For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person
eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen
sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling
vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal
samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk
miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde
valg til det lette valg 22
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle
22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Indhold Indledning 2
Problemformulering 2
Emneafgraelignsning 2
Metodevalg2
Definition af begrebet sundhed3
Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn 3
Offentlige tiltag4
Tiltag i Koslashbenhavns Kommune4
Konsekvenser af overvaeliggt4
Overvaeliggt og social arv 5
Hvem har ansvaret5
Tvaeligrfaglighed6
Hvad kan paeligdagogerne goslashre 7
Perspektivering 7
Litteraturliste 8
Bilag9
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 1 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Indledning
Fede og inaktive boslashrn med usunde vaner er noget der praeligger medierne Undersoslashgelser viser at
andelen af boslashrn der er overvaeliggtige er stigende og at de som er overvaeliggtige bliver stoslashrre end
tidligere Ca 20 af samtlige boslashrn i Danmark er overvaeliggtige1
Konsekvenserne er daringrlig trivsel baringde fysisk og psykisk og forhoslashjet risiko for udvikling af
sygdomme senere i livet og nedsat livskvalitet
Mange familier har ofte saring travlt paring arbejdet og med livet uden for hjemmet at mad og
motionsvaner ikke faringr den centrale rolle og kvalitet det burde have Det bliver tit fastfood som
burgere pizzaer pomfritter og faeligrdigretter der kommer paring bordet naringr vi skal spise og fritiden
bruges ofte foran TV eller computeren
Danske boslashrn er blandt dem der gennem deres opvaeligkst tilbringer en stor del af deres liv i
institutioner derfor er de rammer institutionerne saeligtter saringledes af helt central betydning og
paeligdagogerne spiller en vigtig rolle i de overvaeliggtige boslashrns opvaeligkst
Problemformulering
Hvem har ansvaret for boslashrns overvaeliggt
bull Hvordan har de voksnes livsstillevevilkaringr betydning for boslashrnenes overvaeliggt
bull Hvordan kan vi som paeligdagoger vaeligre med til at fremme det tvaeligrfaglige samarbejde
omkring de overvaeliggtige boslashrn
Emneafgraelignsning
Vores maringlgruppe er overvaeliggtige boslashrn i alderen 6 til 10 aringr i Koslashbenhavns Kommune Ud fra de ideacuteer
og tanker vi har gjort vil vi belyse opgaven ud fra de sundheds- og samfundsmaeligssige vinkler
Metodevalg
Vi vil benytte relevant nyere litteratur artikler samt Internettet til at faring inspiration og ideer om hvad
der roslashr paring sig da omraringdet er i konstant udvikling Vi har desuden talt med den ledende
sundhedsplejerske paring Oslashsterbro
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 2 - Susanne Balle
1 Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo s 168
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde (Se bilag 1)
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo2
Sundhedsbroslashken
Sygdom og mikstrivsel opstaringr naringr belastningerne overstiger kraeligfterneressourcerne Balancen
imellem belastninger og ressourcer kaldes sundhedsbroslashken 3
Ressourcer Sundhed = -------------- Belastninger I forhold til det paeligdagogiske sundhedsarbejde mener vi at denne broslashk er et bedre vaeligrktoslashj da det er
mere haringndgribeligt at skulle beskrive en persons ressourcer og belastninger og saeligtte dem overfor
hinanden end at skulle vurdere en persons sundhedstilstand i forhold til WHOrsquos mere svaeligvende
sundhedsbegreb
Definition af overvaeliggt
Den mest almindelige maringlestok for bedoslashmmelsen af vaeliggt er BMI som staringr for rdquoBody Mass Indexrdquo
som betyder kropmasseindeks paring dansk BMI beregnes ved Vaeliggt (kg) hoslashjde2 eller aflaeligses evt fra
en skala
Vejer en person 100 kg og er 180 m hoslashj
BMI = 100 (180 x 180) kgm2 = 100 324 kgm2 = 3086 kgm2 (Se bilag 2)
Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
Der kommer fra det offentliges side et vaeligld af gode raringd og vejledninger for eksempel rdquoDe 8
kostraringdrdquo og Madpyramiden men til trods for et mangfoldigt materiale indenfor sundhedsomraringdet
findes der ingen samlet oversigt over initiativer til bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn Det
tvaeligrfaglige samarbejde er dog afgoslashrende paring omraringdet mener Sundhedsstyrelsen De konkluderer i
en undersoslashgelse af en raeligkke grundskolers erfaringer med mad- og maringltidordninger at rdquodet er
tydeligt at arbejdet med at give boslashrn bedre muligheder for at udvikle gode og sunde mad- og
maringltidsvaner kraeligver deltagelse fra en raeligkke faggrupper og sektorerrdquo 4
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 3 - Susanne Balle
2 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 3 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark 4 wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Offentlige tiltag
Sund hele livet er den Danske regerings sundhedsprogram fra 2002 Programmet opfordrer til
et bredt samarbejde for en bedre sundhed for alle danskere5
Sundhedstegnet 6 er ogsaring et ministerielt tiltag som skal bidrage til at faring sat sundhed paring
dagsordenen der hvor boslashrn og unge faeligrdes Formaringlet er at synliggoslashre og understoslashtte indsatsen for
sundhed i boslashrn og unges hverdag Samtidig kan institutionerne bruge sundhedstegnet til at
signalere en klar sundhedsmaeligssig profil overfor brugerne I denne sammenhaeligng boslashrn og unge og
deres foraeligldre7 (Se bilag 4)
Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
Et bevaeliggelseskorps skal fremover give daginstitutioner og dagplejere i Koslashbenhavns Kommune
inspiration til at faring sat gang i legen saring ogsaring de mindre boslashrn faringr roslashrt sig i loslashbet af dagen Ni
paeligdagoger og ni idraeligtsfolk har gennemgaringet et saeligrligt kursus om bla boslashrns motoriske udvikling
kropsbevidsthed og hvordan man indtaelignker bevaeliggelse i en paeligdagogisk hverdag Paeligdagogerne har
haft et stort udbytte af at moslashdes paring tvaeligrs af faggraelignser og offentlige og frivillige organisationer
Fordomme er blevet brudt ned og den gensidige udveksling af ideacuteer har vaeligret som en
saltvandsindsproslashjtning der vil komme de koslashbenhavnske boslashrn til gavn De skal have grundlagt nogle
gode vaner saring der er noget at bygge videre paring senere i livet Udover bevaeliggelseskorpset bliver
institutionerne ogsaring tilbudt besoslashg af Rejseholdet fra Foslashdevarestyrelsen De skal vaeligre med til at give
personale og foraeligldre viden og inspiration om boslashrn ernaeligring og madpakker8
Konsekvenser af overvaeliggt Af fysiske konsekvenser kan naeligvnes Forhoslashjet blodtryk type 2 diabetes overbelastning af ledene
og soslashvnapnoslash9
Af de psykiske kan naeligvnes Mobning tristhed depression troslashstespisning og utilfredshed med
kroppen og selvvaeligrdet En del boslashrn oplever at henvende sig til en voksen for at faring hjaeliglp og blive
moslashdt af uvidenhed og maringske endda forstaeligrkning af problemet10
Af samfundsmaeligssige konsekvenser kan naeligvnes Oslashkonomisk belastning af syge- og
sundhedsvaeligsen flere sygedage paring arbejdsmarkedet flere paring overfoslashrselsindkomst
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 4 - Susanne Balle
5 wwwfolkesundheddkpage50aspx 6 wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 7 wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 8 www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocument 23 april 2007 9 Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs 10 Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Overvaeliggt og social arv
Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11
Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at
det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette
kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at
koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt
dyrt udstyr
Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt
helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv
kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel
og sundhed
Hvem har ansvaret
Foraeligldre
Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer
forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller
troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og
utilfredshed)13
Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive
rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde
madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene
i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser
feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at
forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om
gode initiativer i institutionerne14
Institutioner
Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det
er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med
omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle
11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
automater med slik og soslashde drikke boslashr begraelignses Folkeskolen har en saeligrlig mulighed gennem
faget hjemkundskab for at give boslashrnene handlekompetence i forhold til madlavning og valg af
sunde foslashdevarer15
Det offentlige
Det offentlige kan gennem lovgivning16 og regulering beskytte boslashrn mod udbredt tilgaeligngelighed og
massiv markedsfoslashring af slik og soslashde laeligskedrikke Regulering evt forbud af reklamer for usunde
fedende produkter til boslashrn vil goslashre det lettere for foraeligldrene at modstaring boslashrnenes pseudobehov
Samtidig kan der investeres i at forbedre boslashrns handlekompetence til at modstaring fristelserne i det
moderne samfund Det offentlige kan bla udvikle vejledninger og standarder implementere
kostpolitikker paring boslashrneinstitutioner styrke fagene hjemkundskab og idraeligt i folkeskolen og
videreuddanne laeligrere og paeligdagoger i ernaeligring og madlavning Det offentlige kan ogsaring styrke
oplysningsindsatsen paring omraringdet med saeligrlig fokus paring motivation17 (Se bilag 3)
Industrien
Foslashdevareindustrien har et stort ansvar via produktudvikling og markedsfoslashring Foslashdevareindustrien
kan oslashge indsatsen for at udvikle sunde foslashdevarer der smager godt og virker appellerende for boslashrn
Foslashdevareindustrien kan styrke distributionen af de sunde foslashdevarer saring de bliver mindst lige saring
let tilgaeligngelige som de usunde Samtidig boslashr markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer til boslashrn
intensiveres Det er vigtigt med et stort pres fra baringde det offentlige ernaeligringseksperter og isaeligr fra
forbrugerne for at motivere industrien til at tage reelt ansvar Foslashdevareindustrien kan endvidere
indgaring i samarbejder med det offentlige med henblik paring at styrke produktudviklingen og
markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer samt forbedre informationen til forbrugerne18
Tvaeligrfaglighed
Paeligdagogen er en professionel der indgaringr i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og som
forventes at holde opsyn med brugerens generelle trivsel og udvikling Samtidig forventes det ogsaring
at paeligdagogen tager kontakt til andre professionelle indenfor sundhed og socialvaeligsnet hvis der
opstaringr alvorlige problemer
Dette placerer dem i den professionelle sektor i sundhedssystemet (Det kan saring undre os at den
ledende sundhedsplejerske paring Oslashsterbro fortaeligller at det er yderst sjaeligldent at hun bliver kontaktet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 6 - Susanne Balle
15 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf - 19 april 2007 16 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23 april 2007 17 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007 18 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
paeligdagoger omkring overvaeliggt Hun fortaeligller samtidig at hun savner et tvaeligrfagligt samarbejde med
paeligdagogerne)
Samtidig er paeligdagogerne ogsaring en del af den folkelige sektor fordi de har den taeligtte relation til
barnet og familien i dagligdagen Paeligdagogen betragtes som en lokal ekspert og forventes at vaeligre
vidende om almindelige sygdomme samt kost og motion Det placerer dem i den alternative sektor
Derved er paeligdagogen placeret i alle 3 sektorer i sundhedssystemet19
Set i lyset af de mange timer boslashrn tilbringer i daginstitutioner spiller paeligdagoger en hel klar rolle i
varetagelsen af boslashrns sundhed og trivsel Det er derfor vigtigt at de er synlige og toslashr profilere sig i
det tvaeligrfaglige samarbejde Som det er paring nuvaeligrende tidspunkt forventes det at det er
sundhedsplejersken der er den initiativtagende i forhold til det overvaeliggtige barn (Hun ser barnet
en gang om aringret) Vi finder det maeligrkvaeligrdigt at det ikke er paeligdagogen der har den rolle da det er
dem der i det daglige har den taeligtte kontakt til barnet og foraeligldrene Der er en tendens til at
paeligdagoger bliver overset i det tvaeligrfaglige samarbejde Et eksempel er en vejledning til
idraeligtsprojekter for overvaeliggtige boslashrn udgivet af DGI Stor Koslashbenhavn i samarbejde med Indenrigs-
og Sundhedsministeriet hvor paeligdagogerne ikke naeligvnes som samarbejdspartner men derimod er
baringde diaeligtister biblioteker og Julemaeligrkehjem naeligvnt20
Hvad kan paeligdagogerne goslashre
bull Soslashrge for en sundhedspolitik paring institutionen
bull Bruge sundhedsplejersken
bull Vaeligre orienteret om kommunens tilbud
bull Dialog med foraeligldrene
bull Stoslashtte barnet og foslashlge op paring de tiltag der allerede er i gang
bull Hjaeliglpe barnet til begribelighed haringndterbarhed meningsfuldhed og
mestringsstrategier 21
Perspektivering
Det faktum at mange boslashrn er saring overvaeliggtige at det er direkte sundhedsfarligt kan sidestilles med
omsorgssvigt For at undgaring at vi opnaringr engelske tilstande hvor de er taeligt paring at begynde at fjerne
overvaeliggtige boslashrn fra foraeligldrene maring der saeligttes tvaeligrfagligt ind og indsatsen maring skaeligrpes paring
undervisnings- og informationsomraringdet
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 7 - Susanne Balle
19 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark ndash 23 april 2007 20 Jakobsen Jens Sune 2005 rdquoFede tipsrdquo s 20 21 Sundhedsfremme i teori og praksis s 89
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Litteraturliste
Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek
Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag
Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark
Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs
Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i
teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag
Artikler
Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007
Internet
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007
wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_
NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007
wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23april 2007
wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007
wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007
wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007
wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007
www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu
ment 23 april 2007
wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)
23 april 2007
wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007
wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23 april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag
Bilag 1
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo
For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person
eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen
sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling
vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal
samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk
miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde
valg til det lette valg 22
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle
22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Indledning
Fede og inaktive boslashrn med usunde vaner er noget der praeligger medierne Undersoslashgelser viser at
andelen af boslashrn der er overvaeliggtige er stigende og at de som er overvaeliggtige bliver stoslashrre end
tidligere Ca 20 af samtlige boslashrn i Danmark er overvaeliggtige1
Konsekvenserne er daringrlig trivsel baringde fysisk og psykisk og forhoslashjet risiko for udvikling af
sygdomme senere i livet og nedsat livskvalitet
Mange familier har ofte saring travlt paring arbejdet og med livet uden for hjemmet at mad og
motionsvaner ikke faringr den centrale rolle og kvalitet det burde have Det bliver tit fastfood som
burgere pizzaer pomfritter og faeligrdigretter der kommer paring bordet naringr vi skal spise og fritiden
bruges ofte foran TV eller computeren
Danske boslashrn er blandt dem der gennem deres opvaeligkst tilbringer en stor del af deres liv i
institutioner derfor er de rammer institutionerne saeligtter saringledes af helt central betydning og
paeligdagogerne spiller en vigtig rolle i de overvaeliggtige boslashrns opvaeligkst
Problemformulering
Hvem har ansvaret for boslashrns overvaeliggt
bull Hvordan har de voksnes livsstillevevilkaringr betydning for boslashrnenes overvaeliggt
bull Hvordan kan vi som paeligdagoger vaeligre med til at fremme det tvaeligrfaglige samarbejde
omkring de overvaeliggtige boslashrn
Emneafgraelignsning
Vores maringlgruppe er overvaeliggtige boslashrn i alderen 6 til 10 aringr i Koslashbenhavns Kommune Ud fra de ideacuteer
og tanker vi har gjort vil vi belyse opgaven ud fra de sundheds- og samfundsmaeligssige vinkler
Metodevalg
Vi vil benytte relevant nyere litteratur artikler samt Internettet til at faring inspiration og ideer om hvad
der roslashr paring sig da omraringdet er i konstant udvikling Vi har desuden talt med den ledende
sundhedsplejerske paring Oslashsterbro
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 2 - Susanne Balle
1 Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo s 168
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde (Se bilag 1)
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo2
Sundhedsbroslashken
Sygdom og mikstrivsel opstaringr naringr belastningerne overstiger kraeligfterneressourcerne Balancen
imellem belastninger og ressourcer kaldes sundhedsbroslashken 3
Ressourcer Sundhed = -------------- Belastninger I forhold til det paeligdagogiske sundhedsarbejde mener vi at denne broslashk er et bedre vaeligrktoslashj da det er
mere haringndgribeligt at skulle beskrive en persons ressourcer og belastninger og saeligtte dem overfor
hinanden end at skulle vurdere en persons sundhedstilstand i forhold til WHOrsquos mere svaeligvende
sundhedsbegreb
Definition af overvaeliggt
Den mest almindelige maringlestok for bedoslashmmelsen af vaeliggt er BMI som staringr for rdquoBody Mass Indexrdquo
som betyder kropmasseindeks paring dansk BMI beregnes ved Vaeliggt (kg) hoslashjde2 eller aflaeligses evt fra
en skala
Vejer en person 100 kg og er 180 m hoslashj
BMI = 100 (180 x 180) kgm2 = 100 324 kgm2 = 3086 kgm2 (Se bilag 2)
Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
Der kommer fra det offentliges side et vaeligld af gode raringd og vejledninger for eksempel rdquoDe 8
kostraringdrdquo og Madpyramiden men til trods for et mangfoldigt materiale indenfor sundhedsomraringdet
findes der ingen samlet oversigt over initiativer til bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn Det
tvaeligrfaglige samarbejde er dog afgoslashrende paring omraringdet mener Sundhedsstyrelsen De konkluderer i
en undersoslashgelse af en raeligkke grundskolers erfaringer med mad- og maringltidordninger at rdquodet er
tydeligt at arbejdet med at give boslashrn bedre muligheder for at udvikle gode og sunde mad- og
maringltidsvaner kraeligver deltagelse fra en raeligkke faggrupper og sektorerrdquo 4
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 3 - Susanne Balle
2 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 3 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark 4 wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Offentlige tiltag
Sund hele livet er den Danske regerings sundhedsprogram fra 2002 Programmet opfordrer til
et bredt samarbejde for en bedre sundhed for alle danskere5
Sundhedstegnet 6 er ogsaring et ministerielt tiltag som skal bidrage til at faring sat sundhed paring
dagsordenen der hvor boslashrn og unge faeligrdes Formaringlet er at synliggoslashre og understoslashtte indsatsen for
sundhed i boslashrn og unges hverdag Samtidig kan institutionerne bruge sundhedstegnet til at
signalere en klar sundhedsmaeligssig profil overfor brugerne I denne sammenhaeligng boslashrn og unge og
deres foraeligldre7 (Se bilag 4)
Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
Et bevaeliggelseskorps skal fremover give daginstitutioner og dagplejere i Koslashbenhavns Kommune
inspiration til at faring sat gang i legen saring ogsaring de mindre boslashrn faringr roslashrt sig i loslashbet af dagen Ni
paeligdagoger og ni idraeligtsfolk har gennemgaringet et saeligrligt kursus om bla boslashrns motoriske udvikling
kropsbevidsthed og hvordan man indtaelignker bevaeliggelse i en paeligdagogisk hverdag Paeligdagogerne har
haft et stort udbytte af at moslashdes paring tvaeligrs af faggraelignser og offentlige og frivillige organisationer
Fordomme er blevet brudt ned og den gensidige udveksling af ideacuteer har vaeligret som en
saltvandsindsproslashjtning der vil komme de koslashbenhavnske boslashrn til gavn De skal have grundlagt nogle
gode vaner saring der er noget at bygge videre paring senere i livet Udover bevaeliggelseskorpset bliver
institutionerne ogsaring tilbudt besoslashg af Rejseholdet fra Foslashdevarestyrelsen De skal vaeligre med til at give
personale og foraeligldre viden og inspiration om boslashrn ernaeligring og madpakker8
Konsekvenser af overvaeliggt Af fysiske konsekvenser kan naeligvnes Forhoslashjet blodtryk type 2 diabetes overbelastning af ledene
og soslashvnapnoslash9
Af de psykiske kan naeligvnes Mobning tristhed depression troslashstespisning og utilfredshed med
kroppen og selvvaeligrdet En del boslashrn oplever at henvende sig til en voksen for at faring hjaeliglp og blive
moslashdt af uvidenhed og maringske endda forstaeligrkning af problemet10
Af samfundsmaeligssige konsekvenser kan naeligvnes Oslashkonomisk belastning af syge- og
sundhedsvaeligsen flere sygedage paring arbejdsmarkedet flere paring overfoslashrselsindkomst
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 4 - Susanne Balle
5 wwwfolkesundheddkpage50aspx 6 wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 7 wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 8 www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocument 23 april 2007 9 Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs 10 Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Overvaeliggt og social arv
Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11
Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at
det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette
kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at
koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt
dyrt udstyr
Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt
helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv
kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel
og sundhed
Hvem har ansvaret
Foraeligldre
Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer
forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller
troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og
utilfredshed)13
Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive
rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde
madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene
i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser
feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at
forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om
gode initiativer i institutionerne14
Institutioner
Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det
er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med
omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle
11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
automater med slik og soslashde drikke boslashr begraelignses Folkeskolen har en saeligrlig mulighed gennem
faget hjemkundskab for at give boslashrnene handlekompetence i forhold til madlavning og valg af
sunde foslashdevarer15
Det offentlige
Det offentlige kan gennem lovgivning16 og regulering beskytte boslashrn mod udbredt tilgaeligngelighed og
massiv markedsfoslashring af slik og soslashde laeligskedrikke Regulering evt forbud af reklamer for usunde
fedende produkter til boslashrn vil goslashre det lettere for foraeligldrene at modstaring boslashrnenes pseudobehov
Samtidig kan der investeres i at forbedre boslashrns handlekompetence til at modstaring fristelserne i det
moderne samfund Det offentlige kan bla udvikle vejledninger og standarder implementere
kostpolitikker paring boslashrneinstitutioner styrke fagene hjemkundskab og idraeligt i folkeskolen og
videreuddanne laeligrere og paeligdagoger i ernaeligring og madlavning Det offentlige kan ogsaring styrke
oplysningsindsatsen paring omraringdet med saeligrlig fokus paring motivation17 (Se bilag 3)
Industrien
Foslashdevareindustrien har et stort ansvar via produktudvikling og markedsfoslashring Foslashdevareindustrien
kan oslashge indsatsen for at udvikle sunde foslashdevarer der smager godt og virker appellerende for boslashrn
Foslashdevareindustrien kan styrke distributionen af de sunde foslashdevarer saring de bliver mindst lige saring
let tilgaeligngelige som de usunde Samtidig boslashr markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer til boslashrn
intensiveres Det er vigtigt med et stort pres fra baringde det offentlige ernaeligringseksperter og isaeligr fra
forbrugerne for at motivere industrien til at tage reelt ansvar Foslashdevareindustrien kan endvidere
indgaring i samarbejder med det offentlige med henblik paring at styrke produktudviklingen og
markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer samt forbedre informationen til forbrugerne18
Tvaeligrfaglighed
Paeligdagogen er en professionel der indgaringr i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og som
forventes at holde opsyn med brugerens generelle trivsel og udvikling Samtidig forventes det ogsaring
at paeligdagogen tager kontakt til andre professionelle indenfor sundhed og socialvaeligsnet hvis der
opstaringr alvorlige problemer
Dette placerer dem i den professionelle sektor i sundhedssystemet (Det kan saring undre os at den
ledende sundhedsplejerske paring Oslashsterbro fortaeligller at det er yderst sjaeligldent at hun bliver kontaktet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 6 - Susanne Balle
15 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf - 19 april 2007 16 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23 april 2007 17 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007 18 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
paeligdagoger omkring overvaeliggt Hun fortaeligller samtidig at hun savner et tvaeligrfagligt samarbejde med
paeligdagogerne)
Samtidig er paeligdagogerne ogsaring en del af den folkelige sektor fordi de har den taeligtte relation til
barnet og familien i dagligdagen Paeligdagogen betragtes som en lokal ekspert og forventes at vaeligre
vidende om almindelige sygdomme samt kost og motion Det placerer dem i den alternative sektor
Derved er paeligdagogen placeret i alle 3 sektorer i sundhedssystemet19
Set i lyset af de mange timer boslashrn tilbringer i daginstitutioner spiller paeligdagoger en hel klar rolle i
varetagelsen af boslashrns sundhed og trivsel Det er derfor vigtigt at de er synlige og toslashr profilere sig i
det tvaeligrfaglige samarbejde Som det er paring nuvaeligrende tidspunkt forventes det at det er
sundhedsplejersken der er den initiativtagende i forhold til det overvaeliggtige barn (Hun ser barnet
en gang om aringret) Vi finder det maeligrkvaeligrdigt at det ikke er paeligdagogen der har den rolle da det er
dem der i det daglige har den taeligtte kontakt til barnet og foraeligldrene Der er en tendens til at
paeligdagoger bliver overset i det tvaeligrfaglige samarbejde Et eksempel er en vejledning til
idraeligtsprojekter for overvaeliggtige boslashrn udgivet af DGI Stor Koslashbenhavn i samarbejde med Indenrigs-
og Sundhedsministeriet hvor paeligdagogerne ikke naeligvnes som samarbejdspartner men derimod er
baringde diaeligtister biblioteker og Julemaeligrkehjem naeligvnt20
Hvad kan paeligdagogerne goslashre
bull Soslashrge for en sundhedspolitik paring institutionen
bull Bruge sundhedsplejersken
bull Vaeligre orienteret om kommunens tilbud
bull Dialog med foraeligldrene
bull Stoslashtte barnet og foslashlge op paring de tiltag der allerede er i gang
bull Hjaeliglpe barnet til begribelighed haringndterbarhed meningsfuldhed og
mestringsstrategier 21
Perspektivering
Det faktum at mange boslashrn er saring overvaeliggtige at det er direkte sundhedsfarligt kan sidestilles med
omsorgssvigt For at undgaring at vi opnaringr engelske tilstande hvor de er taeligt paring at begynde at fjerne
overvaeliggtige boslashrn fra foraeligldrene maring der saeligttes tvaeligrfagligt ind og indsatsen maring skaeligrpes paring
undervisnings- og informationsomraringdet
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 7 - Susanne Balle
19 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark ndash 23 april 2007 20 Jakobsen Jens Sune 2005 rdquoFede tipsrdquo s 20 21 Sundhedsfremme i teori og praksis s 89
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Litteraturliste
Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek
Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag
Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark
Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs
Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i
teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag
Artikler
Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007
Internet
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007
wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_
NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007
wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23april 2007
wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007
wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007
wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007
wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007
www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu
ment 23 april 2007
wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)
23 april 2007
wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007
wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23 april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag
Bilag 1
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo
For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person
eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen
sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling
vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal
samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk
miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde
valg til det lette valg 22
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle
22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde (Se bilag 1)
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo2
Sundhedsbroslashken
Sygdom og mikstrivsel opstaringr naringr belastningerne overstiger kraeligfterneressourcerne Balancen
imellem belastninger og ressourcer kaldes sundhedsbroslashken 3
Ressourcer Sundhed = -------------- Belastninger I forhold til det paeligdagogiske sundhedsarbejde mener vi at denne broslashk er et bedre vaeligrktoslashj da det er
mere haringndgribeligt at skulle beskrive en persons ressourcer og belastninger og saeligtte dem overfor
hinanden end at skulle vurdere en persons sundhedstilstand i forhold til WHOrsquos mere svaeligvende
sundhedsbegreb
Definition af overvaeliggt
Den mest almindelige maringlestok for bedoslashmmelsen af vaeliggt er BMI som staringr for rdquoBody Mass Indexrdquo
som betyder kropmasseindeks paring dansk BMI beregnes ved Vaeliggt (kg) hoslashjde2 eller aflaeligses evt fra
en skala
Vejer en person 100 kg og er 180 m hoslashj
BMI = 100 (180 x 180) kgm2 = 100 324 kgm2 = 3086 kgm2 (Se bilag 2)
Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
Der kommer fra det offentliges side et vaeligld af gode raringd og vejledninger for eksempel rdquoDe 8
kostraringdrdquo og Madpyramiden men til trods for et mangfoldigt materiale indenfor sundhedsomraringdet
findes der ingen samlet oversigt over initiativer til bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn Det
tvaeligrfaglige samarbejde er dog afgoslashrende paring omraringdet mener Sundhedsstyrelsen De konkluderer i
en undersoslashgelse af en raeligkke grundskolers erfaringer med mad- og maringltidordninger at rdquodet er
tydeligt at arbejdet med at give boslashrn bedre muligheder for at udvikle gode og sunde mad- og
maringltidsvaner kraeligver deltagelse fra en raeligkke faggrupper og sektorerrdquo 4
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 3 - Susanne Balle
2 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 3 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark 4 wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Offentlige tiltag
Sund hele livet er den Danske regerings sundhedsprogram fra 2002 Programmet opfordrer til
et bredt samarbejde for en bedre sundhed for alle danskere5
Sundhedstegnet 6 er ogsaring et ministerielt tiltag som skal bidrage til at faring sat sundhed paring
dagsordenen der hvor boslashrn og unge faeligrdes Formaringlet er at synliggoslashre og understoslashtte indsatsen for
sundhed i boslashrn og unges hverdag Samtidig kan institutionerne bruge sundhedstegnet til at
signalere en klar sundhedsmaeligssig profil overfor brugerne I denne sammenhaeligng boslashrn og unge og
deres foraeligldre7 (Se bilag 4)
Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
Et bevaeliggelseskorps skal fremover give daginstitutioner og dagplejere i Koslashbenhavns Kommune
inspiration til at faring sat gang i legen saring ogsaring de mindre boslashrn faringr roslashrt sig i loslashbet af dagen Ni
paeligdagoger og ni idraeligtsfolk har gennemgaringet et saeligrligt kursus om bla boslashrns motoriske udvikling
kropsbevidsthed og hvordan man indtaelignker bevaeliggelse i en paeligdagogisk hverdag Paeligdagogerne har
haft et stort udbytte af at moslashdes paring tvaeligrs af faggraelignser og offentlige og frivillige organisationer
Fordomme er blevet brudt ned og den gensidige udveksling af ideacuteer har vaeligret som en
saltvandsindsproslashjtning der vil komme de koslashbenhavnske boslashrn til gavn De skal have grundlagt nogle
gode vaner saring der er noget at bygge videre paring senere i livet Udover bevaeliggelseskorpset bliver
institutionerne ogsaring tilbudt besoslashg af Rejseholdet fra Foslashdevarestyrelsen De skal vaeligre med til at give
personale og foraeligldre viden og inspiration om boslashrn ernaeligring og madpakker8
Konsekvenser af overvaeliggt Af fysiske konsekvenser kan naeligvnes Forhoslashjet blodtryk type 2 diabetes overbelastning af ledene
og soslashvnapnoslash9
Af de psykiske kan naeligvnes Mobning tristhed depression troslashstespisning og utilfredshed med
kroppen og selvvaeligrdet En del boslashrn oplever at henvende sig til en voksen for at faring hjaeliglp og blive
moslashdt af uvidenhed og maringske endda forstaeligrkning af problemet10
Af samfundsmaeligssige konsekvenser kan naeligvnes Oslashkonomisk belastning af syge- og
sundhedsvaeligsen flere sygedage paring arbejdsmarkedet flere paring overfoslashrselsindkomst
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 4 - Susanne Balle
5 wwwfolkesundheddkpage50aspx 6 wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 7 wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 8 www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocument 23 april 2007 9 Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs 10 Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Overvaeliggt og social arv
Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11
Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at
det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette
kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at
koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt
dyrt udstyr
Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt
helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv
kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel
og sundhed
Hvem har ansvaret
Foraeligldre
Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer
forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller
troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og
utilfredshed)13
Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive
rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde
madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene
i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser
feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at
forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om
gode initiativer i institutionerne14
Institutioner
Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det
er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med
omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle
11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
automater med slik og soslashde drikke boslashr begraelignses Folkeskolen har en saeligrlig mulighed gennem
faget hjemkundskab for at give boslashrnene handlekompetence i forhold til madlavning og valg af
sunde foslashdevarer15
Det offentlige
Det offentlige kan gennem lovgivning16 og regulering beskytte boslashrn mod udbredt tilgaeligngelighed og
massiv markedsfoslashring af slik og soslashde laeligskedrikke Regulering evt forbud af reklamer for usunde
fedende produkter til boslashrn vil goslashre det lettere for foraeligldrene at modstaring boslashrnenes pseudobehov
Samtidig kan der investeres i at forbedre boslashrns handlekompetence til at modstaring fristelserne i det
moderne samfund Det offentlige kan bla udvikle vejledninger og standarder implementere
kostpolitikker paring boslashrneinstitutioner styrke fagene hjemkundskab og idraeligt i folkeskolen og
videreuddanne laeligrere og paeligdagoger i ernaeligring og madlavning Det offentlige kan ogsaring styrke
oplysningsindsatsen paring omraringdet med saeligrlig fokus paring motivation17 (Se bilag 3)
Industrien
Foslashdevareindustrien har et stort ansvar via produktudvikling og markedsfoslashring Foslashdevareindustrien
kan oslashge indsatsen for at udvikle sunde foslashdevarer der smager godt og virker appellerende for boslashrn
Foslashdevareindustrien kan styrke distributionen af de sunde foslashdevarer saring de bliver mindst lige saring
let tilgaeligngelige som de usunde Samtidig boslashr markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer til boslashrn
intensiveres Det er vigtigt med et stort pres fra baringde det offentlige ernaeligringseksperter og isaeligr fra
forbrugerne for at motivere industrien til at tage reelt ansvar Foslashdevareindustrien kan endvidere
indgaring i samarbejder med det offentlige med henblik paring at styrke produktudviklingen og
markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer samt forbedre informationen til forbrugerne18
Tvaeligrfaglighed
Paeligdagogen er en professionel der indgaringr i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og som
forventes at holde opsyn med brugerens generelle trivsel og udvikling Samtidig forventes det ogsaring
at paeligdagogen tager kontakt til andre professionelle indenfor sundhed og socialvaeligsnet hvis der
opstaringr alvorlige problemer
Dette placerer dem i den professionelle sektor i sundhedssystemet (Det kan saring undre os at den
ledende sundhedsplejerske paring Oslashsterbro fortaeligller at det er yderst sjaeligldent at hun bliver kontaktet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 6 - Susanne Balle
15 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf - 19 april 2007 16 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23 april 2007 17 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007 18 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
paeligdagoger omkring overvaeliggt Hun fortaeligller samtidig at hun savner et tvaeligrfagligt samarbejde med
paeligdagogerne)
Samtidig er paeligdagogerne ogsaring en del af den folkelige sektor fordi de har den taeligtte relation til
barnet og familien i dagligdagen Paeligdagogen betragtes som en lokal ekspert og forventes at vaeligre
vidende om almindelige sygdomme samt kost og motion Det placerer dem i den alternative sektor
Derved er paeligdagogen placeret i alle 3 sektorer i sundhedssystemet19
Set i lyset af de mange timer boslashrn tilbringer i daginstitutioner spiller paeligdagoger en hel klar rolle i
varetagelsen af boslashrns sundhed og trivsel Det er derfor vigtigt at de er synlige og toslashr profilere sig i
det tvaeligrfaglige samarbejde Som det er paring nuvaeligrende tidspunkt forventes det at det er
sundhedsplejersken der er den initiativtagende i forhold til det overvaeliggtige barn (Hun ser barnet
en gang om aringret) Vi finder det maeligrkvaeligrdigt at det ikke er paeligdagogen der har den rolle da det er
dem der i det daglige har den taeligtte kontakt til barnet og foraeligldrene Der er en tendens til at
paeligdagoger bliver overset i det tvaeligrfaglige samarbejde Et eksempel er en vejledning til
idraeligtsprojekter for overvaeliggtige boslashrn udgivet af DGI Stor Koslashbenhavn i samarbejde med Indenrigs-
og Sundhedsministeriet hvor paeligdagogerne ikke naeligvnes som samarbejdspartner men derimod er
baringde diaeligtister biblioteker og Julemaeligrkehjem naeligvnt20
Hvad kan paeligdagogerne goslashre
bull Soslashrge for en sundhedspolitik paring institutionen
bull Bruge sundhedsplejersken
bull Vaeligre orienteret om kommunens tilbud
bull Dialog med foraeligldrene
bull Stoslashtte barnet og foslashlge op paring de tiltag der allerede er i gang
bull Hjaeliglpe barnet til begribelighed haringndterbarhed meningsfuldhed og
mestringsstrategier 21
Perspektivering
Det faktum at mange boslashrn er saring overvaeliggtige at det er direkte sundhedsfarligt kan sidestilles med
omsorgssvigt For at undgaring at vi opnaringr engelske tilstande hvor de er taeligt paring at begynde at fjerne
overvaeliggtige boslashrn fra foraeligldrene maring der saeligttes tvaeligrfagligt ind og indsatsen maring skaeligrpes paring
undervisnings- og informationsomraringdet
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 7 - Susanne Balle
19 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark ndash 23 april 2007 20 Jakobsen Jens Sune 2005 rdquoFede tipsrdquo s 20 21 Sundhedsfremme i teori og praksis s 89
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Litteraturliste
Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek
Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag
Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark
Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs
Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i
teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag
Artikler
Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007
Internet
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007
wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_
NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007
wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23april 2007
wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007
wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007
wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007
wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007
www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu
ment 23 april 2007
wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)
23 april 2007
wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007
wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23 april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag
Bilag 1
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo
For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person
eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen
sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling
vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal
samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk
miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde
valg til det lette valg 22
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle
22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Offentlige tiltag
Sund hele livet er den Danske regerings sundhedsprogram fra 2002 Programmet opfordrer til
et bredt samarbejde for en bedre sundhed for alle danskere5
Sundhedstegnet 6 er ogsaring et ministerielt tiltag som skal bidrage til at faring sat sundhed paring
dagsordenen der hvor boslashrn og unge faeligrdes Formaringlet er at synliggoslashre og understoslashtte indsatsen for
sundhed i boslashrn og unges hverdag Samtidig kan institutionerne bruge sundhedstegnet til at
signalere en klar sundhedsmaeligssig profil overfor brugerne I denne sammenhaeligng boslashrn og unge og
deres foraeligldre7 (Se bilag 4)
Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
Et bevaeliggelseskorps skal fremover give daginstitutioner og dagplejere i Koslashbenhavns Kommune
inspiration til at faring sat gang i legen saring ogsaring de mindre boslashrn faringr roslashrt sig i loslashbet af dagen Ni
paeligdagoger og ni idraeligtsfolk har gennemgaringet et saeligrligt kursus om bla boslashrns motoriske udvikling
kropsbevidsthed og hvordan man indtaelignker bevaeliggelse i en paeligdagogisk hverdag Paeligdagogerne har
haft et stort udbytte af at moslashdes paring tvaeligrs af faggraelignser og offentlige og frivillige organisationer
Fordomme er blevet brudt ned og den gensidige udveksling af ideacuteer har vaeligret som en
saltvandsindsproslashjtning der vil komme de koslashbenhavnske boslashrn til gavn De skal have grundlagt nogle
gode vaner saring der er noget at bygge videre paring senere i livet Udover bevaeliggelseskorpset bliver
institutionerne ogsaring tilbudt besoslashg af Rejseholdet fra Foslashdevarestyrelsen De skal vaeligre med til at give
personale og foraeligldre viden og inspiration om boslashrn ernaeligring og madpakker8
Konsekvenser af overvaeliggt Af fysiske konsekvenser kan naeligvnes Forhoslashjet blodtryk type 2 diabetes overbelastning af ledene
og soslashvnapnoslash9
Af de psykiske kan naeligvnes Mobning tristhed depression troslashstespisning og utilfredshed med
kroppen og selvvaeligrdet En del boslashrn oplever at henvende sig til en voksen for at faring hjaeliglp og blive
moslashdt af uvidenhed og maringske endda forstaeligrkning af problemet10
Af samfundsmaeligssige konsekvenser kan naeligvnes Oslashkonomisk belastning af syge- og
sundhedsvaeligsen flere sygedage paring arbejdsmarkedet flere paring overfoslashrselsindkomst
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 4 - Susanne Balle
5 wwwfolkesundheddkpage50aspx 6 wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 7 wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 8 www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocument 23 april 2007 9 Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs 10 Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Overvaeliggt og social arv
Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11
Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at
det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette
kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at
koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt
dyrt udstyr
Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt
helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv
kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel
og sundhed
Hvem har ansvaret
Foraeligldre
Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer
forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller
troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og
utilfredshed)13
Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive
rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde
madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene
i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser
feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at
forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om
gode initiativer i institutionerne14
Institutioner
Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det
er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med
omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle
11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
automater med slik og soslashde drikke boslashr begraelignses Folkeskolen har en saeligrlig mulighed gennem
faget hjemkundskab for at give boslashrnene handlekompetence i forhold til madlavning og valg af
sunde foslashdevarer15
Det offentlige
Det offentlige kan gennem lovgivning16 og regulering beskytte boslashrn mod udbredt tilgaeligngelighed og
massiv markedsfoslashring af slik og soslashde laeligskedrikke Regulering evt forbud af reklamer for usunde
fedende produkter til boslashrn vil goslashre det lettere for foraeligldrene at modstaring boslashrnenes pseudobehov
Samtidig kan der investeres i at forbedre boslashrns handlekompetence til at modstaring fristelserne i det
moderne samfund Det offentlige kan bla udvikle vejledninger og standarder implementere
kostpolitikker paring boslashrneinstitutioner styrke fagene hjemkundskab og idraeligt i folkeskolen og
videreuddanne laeligrere og paeligdagoger i ernaeligring og madlavning Det offentlige kan ogsaring styrke
oplysningsindsatsen paring omraringdet med saeligrlig fokus paring motivation17 (Se bilag 3)
Industrien
Foslashdevareindustrien har et stort ansvar via produktudvikling og markedsfoslashring Foslashdevareindustrien
kan oslashge indsatsen for at udvikle sunde foslashdevarer der smager godt og virker appellerende for boslashrn
Foslashdevareindustrien kan styrke distributionen af de sunde foslashdevarer saring de bliver mindst lige saring
let tilgaeligngelige som de usunde Samtidig boslashr markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer til boslashrn
intensiveres Det er vigtigt med et stort pres fra baringde det offentlige ernaeligringseksperter og isaeligr fra
forbrugerne for at motivere industrien til at tage reelt ansvar Foslashdevareindustrien kan endvidere
indgaring i samarbejder med det offentlige med henblik paring at styrke produktudviklingen og
markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer samt forbedre informationen til forbrugerne18
Tvaeligrfaglighed
Paeligdagogen er en professionel der indgaringr i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og som
forventes at holde opsyn med brugerens generelle trivsel og udvikling Samtidig forventes det ogsaring
at paeligdagogen tager kontakt til andre professionelle indenfor sundhed og socialvaeligsnet hvis der
opstaringr alvorlige problemer
Dette placerer dem i den professionelle sektor i sundhedssystemet (Det kan saring undre os at den
ledende sundhedsplejerske paring Oslashsterbro fortaeligller at det er yderst sjaeligldent at hun bliver kontaktet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 6 - Susanne Balle
15 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf - 19 april 2007 16 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23 april 2007 17 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007 18 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
paeligdagoger omkring overvaeliggt Hun fortaeligller samtidig at hun savner et tvaeligrfagligt samarbejde med
paeligdagogerne)
Samtidig er paeligdagogerne ogsaring en del af den folkelige sektor fordi de har den taeligtte relation til
barnet og familien i dagligdagen Paeligdagogen betragtes som en lokal ekspert og forventes at vaeligre
vidende om almindelige sygdomme samt kost og motion Det placerer dem i den alternative sektor
Derved er paeligdagogen placeret i alle 3 sektorer i sundhedssystemet19
Set i lyset af de mange timer boslashrn tilbringer i daginstitutioner spiller paeligdagoger en hel klar rolle i
varetagelsen af boslashrns sundhed og trivsel Det er derfor vigtigt at de er synlige og toslashr profilere sig i
det tvaeligrfaglige samarbejde Som det er paring nuvaeligrende tidspunkt forventes det at det er
sundhedsplejersken der er den initiativtagende i forhold til det overvaeliggtige barn (Hun ser barnet
en gang om aringret) Vi finder det maeligrkvaeligrdigt at det ikke er paeligdagogen der har den rolle da det er
dem der i det daglige har den taeligtte kontakt til barnet og foraeligldrene Der er en tendens til at
paeligdagoger bliver overset i det tvaeligrfaglige samarbejde Et eksempel er en vejledning til
idraeligtsprojekter for overvaeliggtige boslashrn udgivet af DGI Stor Koslashbenhavn i samarbejde med Indenrigs-
og Sundhedsministeriet hvor paeligdagogerne ikke naeligvnes som samarbejdspartner men derimod er
baringde diaeligtister biblioteker og Julemaeligrkehjem naeligvnt20
Hvad kan paeligdagogerne goslashre
bull Soslashrge for en sundhedspolitik paring institutionen
bull Bruge sundhedsplejersken
bull Vaeligre orienteret om kommunens tilbud
bull Dialog med foraeligldrene
bull Stoslashtte barnet og foslashlge op paring de tiltag der allerede er i gang
bull Hjaeliglpe barnet til begribelighed haringndterbarhed meningsfuldhed og
mestringsstrategier 21
Perspektivering
Det faktum at mange boslashrn er saring overvaeliggtige at det er direkte sundhedsfarligt kan sidestilles med
omsorgssvigt For at undgaring at vi opnaringr engelske tilstande hvor de er taeligt paring at begynde at fjerne
overvaeliggtige boslashrn fra foraeligldrene maring der saeligttes tvaeligrfagligt ind og indsatsen maring skaeligrpes paring
undervisnings- og informationsomraringdet
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 7 - Susanne Balle
19 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark ndash 23 april 2007 20 Jakobsen Jens Sune 2005 rdquoFede tipsrdquo s 20 21 Sundhedsfremme i teori og praksis s 89
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Litteraturliste
Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek
Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag
Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark
Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs
Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i
teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag
Artikler
Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007
Internet
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007
wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_
NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007
wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23april 2007
wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007
wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007
wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007
wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007
www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu
ment 23 april 2007
wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)
23 april 2007
wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007
wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23 april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag
Bilag 1
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo
For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person
eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen
sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling
vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal
samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk
miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde
valg til det lette valg 22
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle
22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Overvaeliggt og social arv
Et menneskes levekaringr har indflydelse paring dets levestil og livsstilen paringvirker dets levekaringr11
Overvaeliggten er ikke entydigt knyttet til boslashrn i bestemte socialgrupper Der er dog en tendens til at
det forekommer mere i de lavere socialgrupper hvor usunde spisevaner ogsaring er mere udbredt Dette
kan skyldes uvidenhed med hensyn til kost og motion eller manglende oslashkonomiske midler til at
koslashbe sund og naeligrende mad samt deltage i diverse bekostelige sportsaktiviteter herunder koslashb af nyt
dyrt udstyr
Det er i flere undersoslashgelser vist at boslashrn med foraeligldre uden for erhverv har stoslashrre risiko for daringrligt
helbred trivsel og udvikling i alle aldersgrupper 12 Vaner der grundlaeliggges tidligt i barnets liv
kan have betydning resten af livet og mad og bevaeliggelse har afgoslashrende indflydelse paring boslashrns trivsel
og sundhed
Hvem har ansvaret
Foraeligldre
Ifoslashlge Pernille Lund kan overvaeliggt opstaring af en madkultur i familien hvor de usunde foslashdevarer
forbindes med hygge og faeligllesskab ros fra foraeligldre for at indtage specielle foslashdevarer eller
troslashstespisning for at kompensere for ubehagelige foslashlelser (ensomhed angst daringrlig samvittighed og
utilfredshed)13
Det vigtigste foraeligldre kan goslashre er at have gode vaner selv og dermed virke som positive
rollemodeller for deres boslashrn Foraeligldre boslashr ogsaring soslashrge for at boslashrnene har let adgang til sunde
madvalg mens de fedende fristelser boslashr vaeligre mere utilgaeligngelige Foraeligldre kan inddrage boslashrnene
i indkoslashb madlavning fysiske aktiviteter i dagligdagen og motionstraeligning og de kan saeligtte graelignser
feks i forhold til boslashrns inaktivitet (tv computer spil osv) Foraeligldre kan ogsaring arbejde for at
forbedre de gode mad- og motionsvaner for boslashrnene udenfor hjemmet feks ved at bakke op om
gode initiativer i institutionerne14
Institutioner
Boslashrnehaver skoler SFOrsquoer signalerer normer og saeligtter de fysiske rammer for mad og motion Det
er vigtigt med flere sunde kostpolitikker og institutioner boslashr i hoslashjere grad arbejde maringlrettet med
omraringdet Det kan feks omfatte at boslashrn skal have let adgang til frisk drikkevand og antallet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 5 - Susanne Balle
11 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark s 180 12 wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03) 234 07 13 Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo s 76-77 14 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
automater med slik og soslashde drikke boslashr begraelignses Folkeskolen har en saeligrlig mulighed gennem
faget hjemkundskab for at give boslashrnene handlekompetence i forhold til madlavning og valg af
sunde foslashdevarer15
Det offentlige
Det offentlige kan gennem lovgivning16 og regulering beskytte boslashrn mod udbredt tilgaeligngelighed og
massiv markedsfoslashring af slik og soslashde laeligskedrikke Regulering evt forbud af reklamer for usunde
fedende produkter til boslashrn vil goslashre det lettere for foraeligldrene at modstaring boslashrnenes pseudobehov
Samtidig kan der investeres i at forbedre boslashrns handlekompetence til at modstaring fristelserne i det
moderne samfund Det offentlige kan bla udvikle vejledninger og standarder implementere
kostpolitikker paring boslashrneinstitutioner styrke fagene hjemkundskab og idraeligt i folkeskolen og
videreuddanne laeligrere og paeligdagoger i ernaeligring og madlavning Det offentlige kan ogsaring styrke
oplysningsindsatsen paring omraringdet med saeligrlig fokus paring motivation17 (Se bilag 3)
Industrien
Foslashdevareindustrien har et stort ansvar via produktudvikling og markedsfoslashring Foslashdevareindustrien
kan oslashge indsatsen for at udvikle sunde foslashdevarer der smager godt og virker appellerende for boslashrn
Foslashdevareindustrien kan styrke distributionen af de sunde foslashdevarer saring de bliver mindst lige saring
let tilgaeligngelige som de usunde Samtidig boslashr markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer til boslashrn
intensiveres Det er vigtigt med et stort pres fra baringde det offentlige ernaeligringseksperter og isaeligr fra
forbrugerne for at motivere industrien til at tage reelt ansvar Foslashdevareindustrien kan endvidere
indgaring i samarbejder med det offentlige med henblik paring at styrke produktudviklingen og
markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer samt forbedre informationen til forbrugerne18
Tvaeligrfaglighed
Paeligdagogen er en professionel der indgaringr i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og som
forventes at holde opsyn med brugerens generelle trivsel og udvikling Samtidig forventes det ogsaring
at paeligdagogen tager kontakt til andre professionelle indenfor sundhed og socialvaeligsnet hvis der
opstaringr alvorlige problemer
Dette placerer dem i den professionelle sektor i sundhedssystemet (Det kan saring undre os at den
ledende sundhedsplejerske paring Oslashsterbro fortaeligller at det er yderst sjaeligldent at hun bliver kontaktet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 6 - Susanne Balle
15 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf - 19 april 2007 16 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23 april 2007 17 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007 18 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
paeligdagoger omkring overvaeliggt Hun fortaeligller samtidig at hun savner et tvaeligrfagligt samarbejde med
paeligdagogerne)
Samtidig er paeligdagogerne ogsaring en del af den folkelige sektor fordi de har den taeligtte relation til
barnet og familien i dagligdagen Paeligdagogen betragtes som en lokal ekspert og forventes at vaeligre
vidende om almindelige sygdomme samt kost og motion Det placerer dem i den alternative sektor
Derved er paeligdagogen placeret i alle 3 sektorer i sundhedssystemet19
Set i lyset af de mange timer boslashrn tilbringer i daginstitutioner spiller paeligdagoger en hel klar rolle i
varetagelsen af boslashrns sundhed og trivsel Det er derfor vigtigt at de er synlige og toslashr profilere sig i
det tvaeligrfaglige samarbejde Som det er paring nuvaeligrende tidspunkt forventes det at det er
sundhedsplejersken der er den initiativtagende i forhold til det overvaeliggtige barn (Hun ser barnet
en gang om aringret) Vi finder det maeligrkvaeligrdigt at det ikke er paeligdagogen der har den rolle da det er
dem der i det daglige har den taeligtte kontakt til barnet og foraeligldrene Der er en tendens til at
paeligdagoger bliver overset i det tvaeligrfaglige samarbejde Et eksempel er en vejledning til
idraeligtsprojekter for overvaeliggtige boslashrn udgivet af DGI Stor Koslashbenhavn i samarbejde med Indenrigs-
og Sundhedsministeriet hvor paeligdagogerne ikke naeligvnes som samarbejdspartner men derimod er
baringde diaeligtister biblioteker og Julemaeligrkehjem naeligvnt20
Hvad kan paeligdagogerne goslashre
bull Soslashrge for en sundhedspolitik paring institutionen
bull Bruge sundhedsplejersken
bull Vaeligre orienteret om kommunens tilbud
bull Dialog med foraeligldrene
bull Stoslashtte barnet og foslashlge op paring de tiltag der allerede er i gang
bull Hjaeliglpe barnet til begribelighed haringndterbarhed meningsfuldhed og
mestringsstrategier 21
Perspektivering
Det faktum at mange boslashrn er saring overvaeliggtige at det er direkte sundhedsfarligt kan sidestilles med
omsorgssvigt For at undgaring at vi opnaringr engelske tilstande hvor de er taeligt paring at begynde at fjerne
overvaeliggtige boslashrn fra foraeligldrene maring der saeligttes tvaeligrfagligt ind og indsatsen maring skaeligrpes paring
undervisnings- og informationsomraringdet
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 7 - Susanne Balle
19 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark ndash 23 april 2007 20 Jakobsen Jens Sune 2005 rdquoFede tipsrdquo s 20 21 Sundhedsfremme i teori og praksis s 89
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Litteraturliste
Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek
Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag
Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark
Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs
Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i
teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag
Artikler
Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007
Internet
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007
wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_
NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007
wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23april 2007
wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007
wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007
wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007
wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007
www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu
ment 23 april 2007
wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)
23 april 2007
wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007
wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23 april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag
Bilag 1
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo
For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person
eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen
sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling
vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal
samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk
miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde
valg til det lette valg 22
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle
22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
automater med slik og soslashde drikke boslashr begraelignses Folkeskolen har en saeligrlig mulighed gennem
faget hjemkundskab for at give boslashrnene handlekompetence i forhold til madlavning og valg af
sunde foslashdevarer15
Det offentlige
Det offentlige kan gennem lovgivning16 og regulering beskytte boslashrn mod udbredt tilgaeligngelighed og
massiv markedsfoslashring af slik og soslashde laeligskedrikke Regulering evt forbud af reklamer for usunde
fedende produkter til boslashrn vil goslashre det lettere for foraeligldrene at modstaring boslashrnenes pseudobehov
Samtidig kan der investeres i at forbedre boslashrns handlekompetence til at modstaring fristelserne i det
moderne samfund Det offentlige kan bla udvikle vejledninger og standarder implementere
kostpolitikker paring boslashrneinstitutioner styrke fagene hjemkundskab og idraeligt i folkeskolen og
videreuddanne laeligrere og paeligdagoger i ernaeligring og madlavning Det offentlige kan ogsaring styrke
oplysningsindsatsen paring omraringdet med saeligrlig fokus paring motivation17 (Se bilag 3)
Industrien
Foslashdevareindustrien har et stort ansvar via produktudvikling og markedsfoslashring Foslashdevareindustrien
kan oslashge indsatsen for at udvikle sunde foslashdevarer der smager godt og virker appellerende for boslashrn
Foslashdevareindustrien kan styrke distributionen af de sunde foslashdevarer saring de bliver mindst lige saring
let tilgaeligngelige som de usunde Samtidig boslashr markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer til boslashrn
intensiveres Det er vigtigt med et stort pres fra baringde det offentlige ernaeligringseksperter og isaeligr fra
forbrugerne for at motivere industrien til at tage reelt ansvar Foslashdevareindustrien kan endvidere
indgaring i samarbejder med det offentlige med henblik paring at styrke produktudviklingen og
markedsfoslashringen af sunde foslashdevarer samt forbedre informationen til forbrugerne18
Tvaeligrfaglighed
Paeligdagogen er en professionel der indgaringr i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og som
forventes at holde opsyn med brugerens generelle trivsel og udvikling Samtidig forventes det ogsaring
at paeligdagogen tager kontakt til andre professionelle indenfor sundhed og socialvaeligsnet hvis der
opstaringr alvorlige problemer
Dette placerer dem i den professionelle sektor i sundhedssystemet (Det kan saring undre os at den
ledende sundhedsplejerske paring Oslashsterbro fortaeligller at det er yderst sjaeligldent at hun bliver kontaktet af
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 6 - Susanne Balle
15 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf - 19 april 2007 16 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23 april 2007 17 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007 18 wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
paeligdagoger omkring overvaeliggt Hun fortaeligller samtidig at hun savner et tvaeligrfagligt samarbejde med
paeligdagogerne)
Samtidig er paeligdagogerne ogsaring en del af den folkelige sektor fordi de har den taeligtte relation til
barnet og familien i dagligdagen Paeligdagogen betragtes som en lokal ekspert og forventes at vaeligre
vidende om almindelige sygdomme samt kost og motion Det placerer dem i den alternative sektor
Derved er paeligdagogen placeret i alle 3 sektorer i sundhedssystemet19
Set i lyset af de mange timer boslashrn tilbringer i daginstitutioner spiller paeligdagoger en hel klar rolle i
varetagelsen af boslashrns sundhed og trivsel Det er derfor vigtigt at de er synlige og toslashr profilere sig i
det tvaeligrfaglige samarbejde Som det er paring nuvaeligrende tidspunkt forventes det at det er
sundhedsplejersken der er den initiativtagende i forhold til det overvaeliggtige barn (Hun ser barnet
en gang om aringret) Vi finder det maeligrkvaeligrdigt at det ikke er paeligdagogen der har den rolle da det er
dem der i det daglige har den taeligtte kontakt til barnet og foraeligldrene Der er en tendens til at
paeligdagoger bliver overset i det tvaeligrfaglige samarbejde Et eksempel er en vejledning til
idraeligtsprojekter for overvaeliggtige boslashrn udgivet af DGI Stor Koslashbenhavn i samarbejde med Indenrigs-
og Sundhedsministeriet hvor paeligdagogerne ikke naeligvnes som samarbejdspartner men derimod er
baringde diaeligtister biblioteker og Julemaeligrkehjem naeligvnt20
Hvad kan paeligdagogerne goslashre
bull Soslashrge for en sundhedspolitik paring institutionen
bull Bruge sundhedsplejersken
bull Vaeligre orienteret om kommunens tilbud
bull Dialog med foraeligldrene
bull Stoslashtte barnet og foslashlge op paring de tiltag der allerede er i gang
bull Hjaeliglpe barnet til begribelighed haringndterbarhed meningsfuldhed og
mestringsstrategier 21
Perspektivering
Det faktum at mange boslashrn er saring overvaeliggtige at det er direkte sundhedsfarligt kan sidestilles med
omsorgssvigt For at undgaring at vi opnaringr engelske tilstande hvor de er taeligt paring at begynde at fjerne
overvaeliggtige boslashrn fra foraeligldrene maring der saeligttes tvaeligrfagligt ind og indsatsen maring skaeligrpes paring
undervisnings- og informationsomraringdet
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 7 - Susanne Balle
19 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark ndash 23 april 2007 20 Jakobsen Jens Sune 2005 rdquoFede tipsrdquo s 20 21 Sundhedsfremme i teori og praksis s 89
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Litteraturliste
Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek
Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag
Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark
Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs
Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i
teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag
Artikler
Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007
Internet
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007
wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_
NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007
wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23april 2007
wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007
wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007
wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007
wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007
www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu
ment 23 april 2007
wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)
23 april 2007
wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007
wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23 april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag
Bilag 1
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo
For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person
eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen
sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling
vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal
samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk
miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde
valg til det lette valg 22
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle
22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
paeligdagoger omkring overvaeliggt Hun fortaeligller samtidig at hun savner et tvaeligrfagligt samarbejde med
paeligdagogerne)
Samtidig er paeligdagogerne ogsaring en del af den folkelige sektor fordi de har den taeligtte relation til
barnet og familien i dagligdagen Paeligdagogen betragtes som en lokal ekspert og forventes at vaeligre
vidende om almindelige sygdomme samt kost og motion Det placerer dem i den alternative sektor
Derved er paeligdagogen placeret i alle 3 sektorer i sundhedssystemet19
Set i lyset af de mange timer boslashrn tilbringer i daginstitutioner spiller paeligdagoger en hel klar rolle i
varetagelsen af boslashrns sundhed og trivsel Det er derfor vigtigt at de er synlige og toslashr profilere sig i
det tvaeligrfaglige samarbejde Som det er paring nuvaeligrende tidspunkt forventes det at det er
sundhedsplejersken der er den initiativtagende i forhold til det overvaeliggtige barn (Hun ser barnet
en gang om aringret) Vi finder det maeligrkvaeligrdigt at det ikke er paeligdagogen der har den rolle da det er
dem der i det daglige har den taeligtte kontakt til barnet og foraeligldrene Der er en tendens til at
paeligdagoger bliver overset i det tvaeligrfaglige samarbejde Et eksempel er en vejledning til
idraeligtsprojekter for overvaeliggtige boslashrn udgivet af DGI Stor Koslashbenhavn i samarbejde med Indenrigs-
og Sundhedsministeriet hvor paeligdagogerne ikke naeligvnes som samarbejdspartner men derimod er
baringde diaeligtister biblioteker og Julemaeligrkehjem naeligvnt20
Hvad kan paeligdagogerne goslashre
bull Soslashrge for en sundhedspolitik paring institutionen
bull Bruge sundhedsplejersken
bull Vaeligre orienteret om kommunens tilbud
bull Dialog med foraeligldrene
bull Stoslashtte barnet og foslashlge op paring de tiltag der allerede er i gang
bull Hjaeliglpe barnet til begribelighed haringndterbarhed meningsfuldhed og
mestringsstrategier 21
Perspektivering
Det faktum at mange boslashrn er saring overvaeliggtige at det er direkte sundhedsfarligt kan sidestilles med
omsorgssvigt For at undgaring at vi opnaringr engelske tilstande hvor de er taeligt paring at begynde at fjerne
overvaeliggtige boslashrn fra foraeligldrene maring der saeligttes tvaeligrfagligt ind og indsatsen maring skaeligrpes paring
undervisnings- og informationsomraringdet
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 7 - Susanne Balle
19 Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark ndash 23 april 2007 20 Jakobsen Jens Sune 2005 rdquoFede tipsrdquo s 20 21 Sundhedsfremme i teori og praksis s 89
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Litteraturliste
Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek
Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag
Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark
Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs
Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i
teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag
Artikler
Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007
Internet
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007
wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_
NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007
wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23april 2007
wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007
wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007
wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007
wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007
www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu
ment 23 april 2007
wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)
23 april 2007
wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007
wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23 april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag
Bilag 1
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo
For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person
eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen
sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling
vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal
samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk
miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde
valg til det lette valg 22
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle
22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Litteraturliste
Lund Pernille 2 udgave 2002 rdquoBoslashrn og bordets glaeligderrdquo Danmarks Paeligdagogiske Bibliotek
Oslashrntoft Jette Kier amp Madsen Birgit 1 udgave 2005 rdquoOvervaeliggtrdquo Kroghs Forlag
Johannesen Helle 1 udgave 2002 rdquoPaeligdagoger og sundhedsarbejderdquo Munksgaard Danmark
Manniche Vibeke 1 udgave 2006 Buttede boslashrn rdquo Aschehoug Dansk forlag AS
Miller Michaela 1 udgave 2006 rdquo Fedmerdquo Flachs
Jensen Torben Kamp Johnsen Tommy 1 udgave 2000 rdquoSundhedsfremme i
teori og praksisrdquo Aarhus Universitet Forlag
Artikler
Due Marie rdquoBoslashrn er aldrig eneansvarlige for deres overvaeliggtrdquo Sygeplejersken 062007
Internet
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 19april 2007
wwwugeskriftetdkportalpageportalLAEGERDKUGESKRIFT_FOR_LAEGERTIDLIGERE_
NUMRE2002UFL_2002_45UFL__2002_45_38851 19 april 2007
wwwnetpatientdkBMIhtm 19 april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23april 2007
wwwsygeplejerskendksygeplejerskendefaultaspid=29431 23april 2007
wwwfolkesundheddkpage50aspx 23april 2007
wwwsstdkpublpubl2005cffSundhedstegn_Idekatalog_daginstpdf 23april 2007
wwwimdkpublikationerbedre_sundhedkap06htm 23april 2007
www2kkdkfolkesundhedpegasusnsfall144EC4AD71D21684C1256FC0004FDFE0OpenDocu
ment 23 april 2007
wwwstatistikbankendk (se under Sociale forhold sundhed og retsvaeligsenBoslashrns levevilkaringrBRN03)
23 april 2007
wwwadipositasforeningendkimagesimgNyhedsbrev_3_2004(1)pdf ndash 19 april 2007
www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf 23april 2007
wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml 23april 2007
wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanD
efinitioneraspxlang=da 23 april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 8 - Susanne Balle Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag
Bilag 1
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo
For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person
eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen
sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling
vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal
samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk
miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde
valg til det lette valg 22
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle
22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag
Bilag 1
Definition af begrebet sundhed
WHO (Verdenssundhedsorganisationen) definerer sundhed paring foslashlgende maringde
ldquo Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og socialt velvaeligre og ikke kun fravaeligr af sygdomrdquo
For at naring en tilstand af fuldstaeligndig fysisk psykisk og socialt velbefindende maring den enkelte person
eller en gruppe vaeligre i stand til at saeligtte sig sine egne maringl for sundhed og herefter forbedre egen
sundhed Det betyder at den enkelte involveres aktivt i at have indflydelse paring egen udvikling
vedroslashrende sundhed At fremme sundheden er en proces hvor den enkelte grupper og lokal
samfundet er medvirkende For at stoslashtte og styrke personer i at leve sundt maring omgivelser fysisk
miljoslash lovgivning oslashkonomi undervisning og dialog inddrages saring maringlet bliver at goslashre det sunde
valg til det lette valg 22
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 9 - Susanne Balle
22 www2kkdkfolkesundhedcfgnsfFilesProfilpdf$fileProfilpdf
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 2
Klassifikation af overvaeliggt i henhold til WHOrsquos definitioner (inddelingen refererer til
helbredsrisikoen ved forskellige grader af overvaeliggt og gaeliglder kun for voksne)
Tabel 1
Klassifikation Alternativ benaeligvnelse BMI (kgmsup2) Helbredsrisiko
Undervaeliggt lt184 Afhaelignger af aringrsagen til undervaeliggten
Normalvaeliggt 185-249 Middel
Overvaeliggt gt25
Moderat overvaeliggt 25-299 Let oslashget
Svaeligr overvaeliggt Fedme gt30
Klasse I Fedme 30-349 Middel oslashget
Klasse II Svaeligr fedme 35-399 Kraftigt oslashget
Klasse III Ekstrem svaeligr fedme gt40 Ekstrem oslashget
Der anvendes et aldersjusteret BMI for boslashrn og unge hvor der bliver taget hensyn til hoslashjde koslashn
alder og pubertetsudvikling (tabel 2)
I denne tabel kan man se at overvaeliggten hos boslashrn ligger med en mindre BMI i forhold til de
voksnes Hvis man skulle garing ud fra de voksnes tabel ville man foslashrst vaeligre overvaeliggtig ved en BMI paring
25 og fed ved en BMI paring 30 Hos boslashrnene starter overvaeliggten ved 6 aringrige piger paring 173 og slutter paring
191 som 9 aringrige Og drengene starter ved 6 aringr paring en BMI paring 176 og slutter 191 Der ses her en
forskel paring pigernes og drengenes BMI i starten men med tiden bliver de ens Det vil sige at
drengene i de smaring aringr godt kan have lidt mere fedt paring kroppen end pigerne uden at vaeligre
overvaeliggtige23
23 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 10 - Susanne Balle
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Tabel 2
Overvaeliggt Fedme
Alder Drenge Piger Drenge Piger
6 176 173 198 197
7 179 178 206 205
8 184 184 216 216
9 191 191 228 228
Forskellen paring overvaeliggt og fedme
I den medicinske verden skelner man mellem overvaeliggt og fedme Overvaeliggt bruges som betegnelse
for tilfaeliglde hvor vaeliggten kun er forholdsvis faring kilo over graelignsen til normalvaeliggt Begrebet fedme
bruges om tilstande hvor vaeliggten er vaeligsentligt hoslashjere Der er fastlagt helt praeligcise graelignser for de
forskellige vaeliggtzoner ud fra BMI24
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 11 - Susanne Balle
24 wwwsstdkForebyggelseMad_og_motionOvervaegtHandlingsplanerNationale_handlingsplanDefinitioneraspxlang=da 23april 2007
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
Bilag 3
Loven om forebyggende sundhedsordninger for boslashrn og unge
Kap 1
sect 1 Kommuner og amtskommuner skal tilrettelaeliggge forebyggende sundhedsordninger som kan
bidrage til at sikre boslashrn og unge en sund opvaeligkst og skabe gode forudsaeligtninger for en sund
voksentilvaeligrelse
Stk 2 Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundstedfremmende og
sygdomsforebyggende indsats dels en individorienteret indsats der retter sig mod alle boslashrn og
unge samt en saeligrlig indsats der specielt tager sigte paring de svagest stillede boslashrn og unge
Kap 4
sect 8 Den kommunale sundhedstjeneste jf sect 12 bistaringr skoler daginstitution for boslashrn og unge og den
kommunale formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende foranstaltninger
Stk 2 Herudover raringdgiver den kommunale sundhedstjeneste institutionspersonalet vedroslashrende
de boslashrn som personalet finder har saeligrlige behov Kontakten til den kommunale
Sundhedstjeneste sker efter forudgaringende droslashftelse med barnets foraeligldre25
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 12 - Susanne Balle
25 wwwsstdkpublVejledninger01sundhedsordningerhtmlindholdhtml
Agnete Kaae
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-
Social og sundheds synopsis april 2007________________________________________________________
____________________________________________________________________________________ Karin Thylkjaeliger - 13 - Susanne Balle Agnete Kaae
Bilag 4
Der staringr elleve ministerier bag folkesundhedsprogrammet
Beskaeligftigelsesministeriet
Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet
Foslashdevareministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Miljoslashministeriet
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
- Indledning
- Problemformulering
- Emneafgraelignsning
- Metodevalg
- Definition af begrebet sundhed
- Bekaeligmpelse af overvaeliggt hos boslashrn
- Offentlige tiltag
- Tiltag i Koslashbenhavns Kommune
- Konsekvenser af overvaeliggt
- Overvaeliggt og social arv
- Hvem har ansvaret
- Tvaeligrfaglighed
- Hvad kan paeligdagogerne goslashre
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
-