Hvad ved en patient egentlig

om egenomsorg?

Anne Hvarregaard Mose, psykolog

Annem@hjerteforeningen.dk

Telefon 7025 0000

Underviser

Psykolog, cand.psych.aut.

Videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi.

Sundhedspsykologisk erfaring

Hjerteforeningen (2015-)

AUH / Skejby (diabetes) (2003-2015)

Kræftens Bekæmpelse (1993-2002)

Anne H. Mose, 28.10.2016

2

Johansen CB & Mose AH. Et bedre liv med diabetes.

Dansk Psykologisk Forlag, 2013

3

Anne H. Mose, 28.10.2016

Kender I det…?

Hvorfor gør han ikke det, der er bedst for ham selv?

Hvordan får jeg ham til at gøre det, der er bedst for ham selv?

Hvorfor kommer han her overhovedet…?

Hvorfor kommer han ikke?

Mon han har forstået alvoren?

Hjælper det at minde ham om den risiko, han løber (igen)?

(Hjælper det evt. at true ham med fatale følger?)

Presser jeg ham for meget?

Presser jeg ham for lidt?

…Hvad laver jeg egentlig her…?!

4

Anne H. Mose, 28.10.2016

Oplæggets indhold

Empowerment – det nye sort.

Erfaringer fra 11 års hospitalsansættelse på

diabetesområdet.

Psykologens værktøjskasse.

Redskaber

8 gode spørgsmål

3 gode principper

1 flugtmulighed

3 gode råd

Eksamen

Spørgsmål

5

Anne H. Mose, 28.10.2016

Empowerment

Ny magtbalance mellem patienter og sundhedsprofessionelle

”Empowerment… er den nye bølge, der skal forandre relationerne mellem patienter og sundhedspersonale og bane vejen for at borgerne tager mere ansvar for sundhed og sygdom” (1-2).

(1) Pedersen L, Kirk K. Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 2014;90(2):30-39.

(2) Funnell MM, Anderson RM. Patient Empowerment. In Snoek FJ, Skinner TC (Eds.) Psychology in Diabetes Care. West Sussex, England: John Wiley & Sons Ltd 2005:95-108.

6

Anne H. Mose, 28.10.2016

Empowerment

Målet er øge patienters autonomi og indflydelse.

Kan både sigte mod:

At få patienterne til at udføre nogen af vores egne opgaver.

At hjælpe patienterne til at blive bedre til at udføre deres

egen del af behandlingen – egenomsorgen.

7

Anne H. Mose, 28.10.2016

Empowerment

Påvirker relationen mellem patient og sundhedsperson i

retning mod et partnerskab:

En vidensdeling og et samarbejde mellem to aktive og ligeværdige

personer.

Sundhedspersonen stiller sin faglige viden til rådighed samt

tilbyder at styrke og understøtte personens egne ressourcer og

kompetencer.

Patienten har viden om egne symptomer, livsværdier og

præferencer, sundhedsfaglig viden (i varierende grad) samt den

endelige beslutningsret over bl.a. sin egenomsorg.

8

Anne H. Mose, 28.10.2016

Principperne i empowerment-tilgangen er efterhånden

alment anerkendt i sundhedsvæsenet

9

Anne H. Mose, 28.10.2016

Men nogen skal lige havde det helt ind under huden…

Diabetespsykolog Region Midt

Perioden 2003-2015

Læger på diabetesambulatorierne henviste 878 personer

(0-71 år) med diabetes type-1 til psykologbehandling i

Skejby

Svarer til knap 15 % af alle de ca. 6.000 personer i regionen

Århus Amt: 25 % af alle de ca. 3.000 personer i amtet

10

Anne H. Mose, 28.10.2016

628 henvist fra voksenafdelinger

(16-71 år / 33.4 år)

RegulationNydiagnosticerede 8 %

”Acceptabelt- velreguleret” 25 %

”Dårligt reguleret” 66 %

SocialtI arbejde/uddannelse 85 %

Henvist på grund af"Accept" /mestring 34 %

Angst 19 %

Krise 16 %

Depression 14 %

Forstyrret spiseadfærd 7 %

Andet 10 %

Anne H. Mose, 28.10.2016

11

Kort om depression

Undersøgelser viser, at der er en markant øget forekomst af depression blandt personer med diabetes og hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med den raske befolkning (1-7).

Depression forringer livskvaliteten og egenomsorgen, samt øger risikoen for komplikationer, ny sygdom og død (8-17).1. Anderson RJ, Freedland KE, Clouse RE, Lustman PJ. The prevalence of comorbid depression in adults with diabetes: a meta-analysis. Diabetes Care 2001;24:1069-1078.

2. Ali S, Stone MA, Peters JL, Davies MJ, Khunti K. The prevalence of comorbid depression in adults with Type 2 diabetes: a systematic review and meta-analysis. Diabet Med 2006;23:1165-73.

3. Christiansen NS, Zinckernagel L, Zwisler AD, Rod MH, Holmberg T. Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2015.

4. Larsen KK, Christensen B, Søndergaard J, Vestergaard M. Depressive Symptoms and Risk of New Cardiovascular Events or Death in Patients with Myocardial Infarction: A Population-Based Longitudinal Study Examining Health Behaviors and Health Care Interventions. PLoS ONE 2013;8(9):e74393.

5. Thombs BD, Bass EB, Ford DE et al. Prevalence of depression in survivors of acute myocardial infarction. J Gen Intern Med 2006;21:30-8.

6. Sørensen C, Brandes A, Hendricks O, Thrane J, Friis-Hasche´ E, Haghfelt T, Bech P. Depression assessed over 1-year survival in patients with myocardial infarction. Acta Psychiatr Scand 2006: 113: 290–297.

7. McDowell RD, Ryan A, Bunting BP et al. Mood and anxiety disorders across the adult lifespan: a European perspective. Psychol Med 2014;44:707-22.

8. Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Anselmino M, Carney R, Denollet J, et al. Adjusted prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: an individual patient data meta-analysis. British Journal of Psychiatry. 2013;203:90-102.

9. Lustman PJ, Anderson RJ, Freedland KE, de Groot M, Carney RM, Clouse RE. Depression and poor glycemic control: a meta-analytic review of the literature. Diabetes Care 2000; 23:934–942.

10. de Groot M, Anderson R, Freedland KE, Clouse RE, Lustman PJ. Association of depression and diabetes complications: a meta-analysis. Psychosom Med 2001;63:619–630.

11. Pan A, Lucas M, Sun Q, van Dam RM, Franco OH, Willett WC, Manson JE, Rexrode KM, Ascherio A, Hu FB. Increased mortality risk in women with depression and diabetes mellitus. Arch Gen Psychiatry. 2011;68:42-50.

12. Ismail K, Winkly K, Stahl D, Chalder T, Edmonds M: A Cohort Study of People With Diabetes and Their First Foot Ulcer. Diabetes Care 2007;30:1473–1479.

13. Meijer A, Conradi HJ, Bos EH, Thombs BD, van Melle JPv, de Jonge P. Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research. General Hospital Psychiatry 2011 May-Jun;33(3):203-16.

14. Lichtman JH, Froelicher ES, Blumenthal JA, Carney RM, Doering LV, Frasure-Smith N, Freedland KE, Jaffe AS, Leifheit-Limson EC, Sheps DS, Vaccarino V,Wulsin L; American Heart Association Statistics Committee of the Council on Epidemiology and Prevention and the Council on Cardiovascular and Stroke Nursing. Depression as a risk factor for poor prognosis among patients with acute coronary syndrome: systematic review and recommendations: a scientific statement from the American Heart Association. Circulation 2014 Mar 25;129(12):1350-69.

15. Carney RM, Freedland KE, Steinmeyer B, et al. Depression and Five Year Survival Following Acute Myocardial Infarction. Journal of affective disorders 2008;109(1-2):133-138.

16. De Jonge P, Spijkerman TA, van den Brink RHS. Depression after myocardial infarction is a risk factor for declining health related quality of life and increased disability and cardiac complaints at 12 months. Heart 2006;92(1):32-39.

17. Bauer LK, Caro MA, Beach SR, Mastromauro CA, Lenihan E, Januzzi JL, Huffman JC. Effects of Depression and Anxiety Improvement on Adherence to Medication and Health Behaviors in Recently Hospitalized Cardiac Patients. Am J Cardiol 2012;109:1266 –1271.

12

Anne H. Mose, 28.10.2016

Depression

Sammenhængen mellem fysisk sygdom og depression går begge veje (1-2).

Depression øger risikoen for sygdom som øger risikoen for depression som øger risikoen for sygdom som øger…

Livsstil

Komplicerede fysiologiske og hormonelle processer

(1) Pan A, Lucas M, Sun Q, van Dam RM, Franco OH, Manson JE, Willett WC, Ascherio A, Hu FB: Bidirectional Association Between Depression and Type 2 Diabetes Mellitus in Women: Arch Intern Med. 2010;170(21):1884-1891.

(2) Huffman JC, Celano CM, Januzzi JL. The relationship between depression, anxiety, and cardiovascular outcomes in patients with acute coronarysyndromes.Neuropsychiatric Disease and Treatment 2010;6:123-136.

13

Anne H. Mose, 28.10.2016

Gør noget!

Depression har stærk negativ virkning både psykisk og

fysisk og udgør en effektiv stopklods for

livsstilsændringer.

Vær opmærksom på symptomer på depression…

og opfordre til kontakt til egen læge på mistanke om

depression.

14

Anne H. Mose, 28.10.2016

En henvisning til diabetespsykolog

Til diabetespsykologen, Skejby

”Vi henviser denne 42-årige mand. Velkendt i vores ambulatorium med diabetes type 1 med begyndende retinopati.

De senere år tiltagende dårligt reguleret. Har nok aldrig til fulde accepteret sin kroniske sygdom.. Seneste HbA1c 76.

Uagtet at patienten ellers forekommer rationel og fornuftig nok, er vi ikke nået i mål med blodsukkermålinger.

Vi spekulerer nu på, om der skulle være noget af mental art, der blokerer for en optimal regulation?

En ellers trofast hustru gennem mange år er ved at miste tålmodigheden. Mater død (cancer mammae) for 6 år siden.

Vil du venligst modtage denne patient i din klinik til vurdering og behandling”.

Med venlig hilsen

Overlæge NN, Hospital, Region Midt

15

Anne H. Mose, 28.10.2016

Hvad er der i psykologens værktøjskasse?

1. Viden om sygdom

2. Gåpåmod!

3. Empati

4. Nysgerrighed

16

Anne H. Mose, 28.10.2016

Psykologens værktøjskasse

1. Viden om sygdom

Sundhedsfaglig viden

17

Psykologens værktøjskasse

1. Viden om sygdom

18

Sundhedspsykologisk viden om

Hvordan psykologiske faktorer påvirker sygdomsudvikling

Hvilke psykologiske aspekter, der er relateret til sygdomstilstande

De psykologiske og psykosociale følgevirkninger, en sygdom kan

give.

Samt viden om:

Psykologiske metoder, som kan bruges til at registrere og påvirke

adfærd, tanker og følelser, der bedst muligt giver mestring af

sygdom eller fremmer sundhed.

Kilde: Friis-Hasché E, Elsass P, Nielsen T (red). Klinisk Sundhedspsykologi. København: Munksgaard Danmark,

2008.

Anne H. Mose, 28.10.2016

Sundhedsfaglig viden er afgørende

for patientens egenomsorg

19

Anne H. Mose, 28.10.2016

For at forebygge sygdom skal du:

Spise varieret og ikke for meget Spise frugt og mange grøntsager

Spise mere fisk

Vælge fuldkorn

Vælge magert kød og kødpålæg

Spise mindre mættet fedt

Vælge magre mejeriprodukter

Drikke vand

Spise mindre sukker

Spis mad med mindre salt

Være fysisk aktiv

Holde op med at ryge

Drikke med måde

Undgå for meget stress

Overholde din behandling, komme til dine kontroller, gøre dit hjemmearbejde

Forstå at intet i dit liv er vigtigere end varetagelsen af dit fysiske helbred.

Tage din medicin og opføre dig ordentligt!

20

Anne H. Mose, 28.10.2016

Farvel og tak for i dag

21

Og held og lykke

Anne H. Mose, 28.10.2016

Viden er afgørende - men ikke altid nok

Hvad hjælper det at vide, hvad man skal gøre…

Hvis man ikke ved, hvordan man skal gøre det…

Eller:

Ikke har tid…

Ikke har lyst..

Ikke tror på, at det kan lykkes

Ikke kan overskue…

Ikke kan overkomme…

22

Anne H. Mose, 28.10.2016

Psykologens værktøjskasse

2. Gåpåmod!

1

Anne H. Mose, 28.10.2016

Psykologens værktøjskasse

3. Empati

At sætte sig ind i andres erfaringer, bekymringer og synsvinkler.

At give udtryk for forståelse og ønske om at ville hjælpe på en indfølende måde.

En dansk undersøgelse blandt 50.191 patienter og 690 praktiserende læger (1) viste, at empati betød mere for, om folk ville anbefale deres praktiserende læge til andre end lægens tilgængelighed og om de oplevede, at lægen havde god tid til dem.

Undersøgelser tyder på, at sundhedspersoner grad af empati kan have betydning for diabetespatienters regulation og risiko for akutte komplikationer (2-3).

(1) Vedsted P, Heje HN. Association between patients’ recommendation of their GP and their evaluation of the GP. Scandinavian Journal of Primary Health Care 2008;26:228-234.

(2) Del Canale S, Louis DZ, Maio V, Wang X, Rossi G, Hojat M, Gonnella JS. The relationship between physician empathy and disease complications: an empirical study of primary care physicians and their diabetic patients in Parma, Italy. Academic Medicine 2012;87(9):1243-9.

(3) Hojat M, Louis DZ, Markham FW, Wender R, Rabinowitz C, Gonnella JS. Physicians’ Empathy and Clinical Outcomes for Diabetic Patients. Academic Medicine 2011;86:359-364.

24

Anne H. Mose, 28.10.2016

Psykologens værktøjskasse

4. Nysgerrighed

Terapi: Nysgerrighed i legal indpakning.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er i løbet af de senere årtier

blevet den mest fremtrædende og internationalt anerkendte

psykoterapeutiske hovedretning (1).

Fokus er at er at gøre sig mulige uhensigtsmæssige tanke- og

handlemønstre klart, samt at ændre uhensigtsmæssig adfærd,

der reducerer livskvaliteten og livsudfoldelsen.

Metoden anses bl.a. for velvalgt til behandling af let-moderat

depression og alle angsttilstande, og er ligeledes doku-

menteret effektiv i forhold til mennesker med behov for

livsstilsændringer.

(1) Rosenberg NK, Mørch MM, Arendt M. Kognitiv adfærdsterapi – teori og metoder. I Arendt M, Rosenberg NK (Red.). Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. København,

Danmark: Hans Reitzels Forlag 2012, 23-52.

25

Anne H. Mose, 28.10.2016

Psykologens værktøjskasse

4. Nysgerrighed

Vejledt opdagelse

Sokratisk dialog: Undervisning ved hjælp af spørgsmål.

Adfærdseksperimenter

Med baggrund i nysgerrighed og ved hjælp af logik stilles der

spørgsmål, hvis hensigt at blotlægge og nedbryde illusorisk

viden og opbygge reel viden.

Spørgsmål, som personen selv har informationerne til at

besvare

Spørgsmål hvor hensigten er at skabe sammenhæng,

analyse, mestring og problemløsning

Processen er empatisk – men styret.

Der er indgået et fælles mål / en kontrakt.

26

Anne H. Mose, 28.10.2016

8 gode spørgsmål

1. Hvorfor kommer du her?

Min diabetes driller – jeg hader min diabetes – min

kone forstår mig ikke – jeg kan ikke forstå hvorfor, jeg

hele tiden har dårlig samvittighed – jeg vil gerne tabe

mig etc. etc.

Konen, lægen, sygeplejersken mente, jeg havde behov

for det!

27

Anne H. Mose, 28.10.2016

8 gode spørgsmål

2. Hvad vil du gerne have min hjælp til?

Få det bedre med min diabetes

Hvad mener du, der skal til for at få det bedre med din

diabetes?

Komme af med nogen af de dumme tanker

Hvad er det for nogle tanker?

Hvad tror du, der skal til, for at du kommer af med de tanker?

Hvilke tanker ville være bedre for dig?

Blive i bedre humør

Hvordan er dit humør nu?

Hvilke tanker udløser det dårlige humør?

Etc.

28

Anne H. Mose, 28.10.2016

8 gode spørgsmål

3. Lægen skriver, at din diabetes er mindre godt reguleret.

Vil du gerne være bedre reguleret?

29

Anne H. Mose, 28.10.2016

8 gode spørgsmål

4. Hvad forhindrer dig i at være godt reguleret?

Jeg gider ikke!

Jeg glemmer…

Jeg vil ikke være anderledes / svag / syg

Jeg er nok bange for at gå lav

30

Anne H. Mose, 28.10.2016

8 gode spørgsmål

5. Hvad skal der til, for at du bliver bedre reguleret?

Jeg skal måle nogle flere blodsukre

Jeg skal huske insulinen

Min kone skal holde med at kontrollere mig!

At ambulatoriet tog sig sammen til at hjælpe mig!

Hvad mangler du hjælp til?

Hvad vil du gerne have, at de hjælper dig med?

Hvordan skal de hjælpe dig?

31

Anne H. Mose, 28.10.2016

8 gode spørgsmål

6. Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at måle flere

blodsukre?

(tabe dig / dyrke motion / holde med at ryge etc)?

32

Anne H. Mose, 28.10.2016

Kolonneteknik

Måle flere blodsukre

FORDELE

Undlade at måle flere blodsukre

FORDELE

Jeg bliver bedre reguleret

Jeg får ikke senkomplikationer

Sygeplejersken bliver stolt af mig

Mit humør svinger mindre

Jeg sparer tid

Jeg kan gøre som jeg plejer

Ingen skal bestemme over mig!

Jeg gider ikke tænke på diabetes hele

tiden!

33

Måle flere blodsukre

ULEMPER

Undlade at måle flere blodsukre

ULEMPER

Det tager tid

Det er besværligt

Andre spørger mig om alt muligt!

Jeg risikerer insulinchok

Jeg risikerer at blive indlagt

Jeg bliver blind

Jeg gider ikke høre på deres

formaninger

Anne H. Mose, 28.10.2016

Kolonneteknik Light

Fordele Ulemper

34

Anne H. Mose, 28.10.2016

8 gode spørgsmål

7. Hvad gør du på en helt almindelig grå mandag?

35

Klokkeslet Aktuel egenomsorg

Kl. 7.00 Blodsukker (2:7). Mad. Langtidsvirkende insulin (5:7)

Kl. 8.00

Kl. 9.00

Kl. 10.00

Kl. 11.00

Kl. 12.00 Frokost (3:7). Blodsukker (1:7). Insulin (3:7)

Kl. 13.00

Kl. 14.00 Kl. 14.30. Mellemmåltid (4:7). Blodsukker (1:7). Insulin (1:7).

Kl. 15.00

Kl. 16.00

Kl. 17.00

Kl. 18.00 Blodsukker (5:7). Mad (7:7). Insulin (7:7).

Kl. 19.00

Kl. 20.00 Mad (5:7)

Kl. 21.00

Kl. 22.00 Blodsukker (2:7)

8 gode spørgsmål

8. Hvad synes de sundhedsfaglige, at du skulle gøre?

36

Klokkeslet Aktuel egenomsorg Ideel egenomsorg (7:7)

Kl. 7.00 Blodsukker (2:7). Mad. Langtidsvirkende insulin (5:7) Langtids virkende insulin.

Blodsukker. Insulin. Mad

Kl. 8.00

Kl. 9.00

Kl. 10.00 Blodsukker

Kl. 11.00

Kl. 12.00 Frokost (7:7). Blodsukker (1:7). Insulin (3:7) Blodsukker. Insulin. Mad

Kl. 13.00

Kl. 14.00 Kl. 14.30. Mellemmåltid (4:7). Blodsukker (1:7). Insulin (1:7). Blodsukker. Insulin. Mad.

Kl. 15.00

Kl. 16.00 Blodsukker.

Kl. 17.00

Kl. 18.00 Blodsukker (5:7). Mad (7:7). Insulin (5:7). Blodsukker. Insulin. Mad.

Kl. 19.00

Kl. 20.00 Mad (5:7) Blodsukker. (Insulin. Mad)

Kl. 21.00

Kl. 22.00 Blodsukker (2:7) Blodsukker.

Ved mangelfuld sundhedsfaglig viden:

Retur til de sundhedsfaglige!

(Nogle patienter skulle have hjælp til at formulere

præcise spørgsmål for at få svar, der var præcise nok).

37

Anne H. Mose, 28.10.2016

Og hun spørger og spørger og spørger…

37. …

38. Hvordan ser resten af dit liv ud?

• Hvilken betydning har det for din diabetes?

39. Du er bange for lavt blodsukker. Hvad er sandsynligheden for, at du faktisk går i chok med et blodsukker på 10-12?

• Kunne mindre gøre det?

• Hvordan vurderer du risikoen, hvis dit blodsukker lå på 9-11?

40. Mangler du viden om diabetes/egenomsorg?

41. Hvorfor kommer du på diabetesambulatoriet?

42. Hvorfor følger du ikke deres råd?

43. Hvorfor siger du ét, når du taler med lægen, og gør noget andet hjemme?

44. Hvorfor overholder du ikke dine aftaler med sygeplejersken?

45. …

38

Anne H. Mose, 28.10.2016

Hvem kan tillade sig

at stille den slags spørgsmål?

I psykologer har meget nemmere ved at stille alle de der

provokerende spørgsmål. Folk kommer jo til jer frivilligt!”

39

Anne H. Mose, 28.10.2016

Er det frivilligt at få hjælp til sin diabetes

ved en sundhedsperson?

40

Anne H. Mose, 28.10.2016

3 gode principper

1. Jeg ved ikke noget, før jeg er blevet det fortalt.

2. Jeg kan ikke vide, om jeg har forstået det korrekt, den

anden siger, før jeg har undersøgt det.

3. Jeg kan ikke vide, om det, jeg selv siger, er blevet

forstået af den anden, sådan som jeg mente det, før jeg

har undersøgt det.

41

Anne H. Mose, 06-10-2016

De vigtigste spørgsmål at få svar på ?

Hvorfor gør han ikke det, der er bedst for ham selv?

Hvordan får jeg ham til at gøre det, der er bedst for ham selv?

Hvorfor kommer han her overhovedet…?

Hvorfor kommer han ikke?

Mon han har forstået alvoren?

Hjælper det at minde ham om den risiko, han løber (igen)?

(Hjælper det evt. at true ham med fatale følger?)

Presser jeg ham for meget?

Presser jeg ham for lidt?

…Hvad laver jeg egentlig her…?!

42

Anne H. Mose, 28.10.2016

En flugtmulighed

(hvis det hele bliver for meget)

”Der findes teknikker til at bevare kontrollen over patienterne – kendt

i litteraturen som magt” (1)

Stil lukkede spørgsmål – det begrænser diskussionen og

passiviserer patienterne

Begræns dybden og bredden af den viden, der gives til patienten

– det begrænser patienternes autonomi i beslutningssituationer

Hold patienten hen i uvished om planer og sygdommen – hvilket

begrænser patientens handlemuligheder

Opfør dig autoritært bl.a. ved at…fortælle patienten hvad

han…skal eller ikke må gøre – og sæt dermed snævre rammer for

”acceptabel” patientadfærd.

1. Pedersen L & Kirk K. Ny rolle- og magtfordeling mellem patienter og sundhedsprofessionelle. TFDS 2007;2:30-43

24-09-2015

49

Opsummering

Walk the Talk - når det gælder Empowerment

Personen med kronisk sygdom kommer frivilligt

Personen med kronisk sygdom har ansvaret for sin egenomsorg

Læn dig tilbage, spørg og lyt

Spørg om hvad som helst – også om lov til at komme med gode råd

Spørgsmål giver indsigt og refleksion

Spørgsmål genererer ny viden

Og afslører huller i viden

Og logiske brister i mellem tanker og handling

Indsigt, refleksion og ny viden danner grobund for ændring af adfærd

På et rationelt og velovervejet grundlag

Og dermed MÅSKE mere langtidsholdbare adfærdsændringer?

44

Anne H. Mose, 28.10.2016

3 gode råd

1. Vær stolt af din viden, men lad den ikke overskygge din

nysgerrighed.

2. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt:

Det, du ikke ved, får du ondt af.

3. Vær empatisk og sæt din patient fri.

1

Anne H. Mose, 28.10.2016

Eksamen

Du har trukket spørgsmålet:

Hvad ved en patient egentlig om egenomsorg?

46

Spørg!!!47

Anne H. Mose, 28.10.2016