høringsgrundlag · 3 1.0 indledning.....5 1.1 læsevejledning .....6

1

Høringsgrundlag

Udkast

Praksisplan på almenlægeområdet gældende fra 1.?.2008

v. 20.12.07

3

1.0 Indledning .............................................................................................................. 5

1.1 Læsevejledning ......................................................................................................................6 2.0 Resumé.................................................................................................................... 8 3.0 Formål med udarbejdelse af praksisplanen.................................................................. 9

3.1 Landsoverenskomstens bestemmelser vedr. praksisplanlægning og – regulering.................9 3.2 Høring af regionens praktiserende læger .............................................................................10 3.3 Mål og udfordringer for praksissektoren .............................................................................10

4.0 Samarbejde om almen praksis i Region Syddanmark.................................................. 12

4.1 Praksiskonsulentordningen (PKO).......................................................................................12 4.2 Praksisenhederne..................................................................................................................13 4.3 Lægemiddelområdet.............................................................................................................14 4.4 IT i almen praksis.................................................................................................................14 4.5 Kvalitetsarbejde i almen praksis ..........................................................................................14

5.0 Bæredygtige praksis samt initiativer til at imødegå lægemangel. ................................. 16

5.1 Vejen mod en bæredygtig praksisstruktur ...........................................................................17 5.1.1 Praksisflytninger ...............................................................................................................18 5.1.2 Placering af nye ydernumre ..............................................................................................18 5.1.3 Rammerne for almen praksis – bl.a. ift. kronikeromsorg .................................................19 5.1.4 Fastholdelsesgodtgørelse og omplacering af ydernumre (gælder såfremt §2-aftale vedr. rekruttering og fastholdelse vedtages) .......................................................................................19 5.1.5 Rekruttering af nye læger..................................................................................................20

6.0 Nuværende kapacitet og struktur i almen praksis....................................................... 22

6.1 Struktur, kapacitet og kapacitetsfordeling på almenlægeområdet samt opfølgning på praksisplanens implementering..................................................................................................22 6.1.1 Antal ledige ydernumre (ekskl. ledige deleydernumre)....................................................22 6.1.2 Antal enkeltmandspraksis og kompagniskabspraksis, herunder delepraksis samt praksisstørrelse...........................................................................................................................24 6.1.3 Antal læger pr. praksis ......................................................................................................25 6.1.4 Antal sikrede pr. lægekapacitet.........................................................................................25 6.1.5 Gennemsnitlig alder og ophørsalder .................................................................................26 6.2 Antal praksis og læger på kommuneplan.............................................................................27 6.3 Lægernes alder, køn og andel 55+ og 60+-årige..................................................................28 6.4 Opsummering.......................................................................................................................31

7.0 Fremtidig lægekapacitet ......................................................................................... 32

7.1 Forventet befolkningsudvikling ...........................................................................................32 7.2 Forventet aktivitetsstigning i almen praksis.........................................................................32 7.3 Nuværende lægers ophørsplaner..........................................................................................33 7.4 Forventede antal ophørte 2007-2012 inkl. ...........................................................................33 7.5 Forventede antal nyuddannede 2008-2012 ..........................................................................35 7.6 Kapacitetsprognose 2007-2012 – regionalt plan..................................................................36 7.7 Opsummering.......................................................................................................................37

8.0 Gennemgang af de enkelte planlægningsområder ...................................................... 38

8.1 Assens kommune .................................................................................................................40 8.2 Billund kommune.................................................................................................................42 8.3 Esbjerg kommune ................................................................................................................44 8.4 Fanø kommune.....................................................................................................................46 8.5 Fredericia kommune ............................................................................................................48

4

8.6 Faaborg-Midtfyn kommune .................................................................................................50 8.7 Haderslev kommune ............................................................................................................52 8.8 Kerteminde kommune..........................................................................................................54 8.9 Kolding kommune................................................................................................................56 8.10 Langeland kommune..........................................................................................................58 8.11 Middelfart kommune..........................................................................................................60 8.12 Nordfyns kommune............................................................................................................62 8.13 Nyborg kommune ..............................................................................................................64 8.14 Odense kommune...............................................................................................................66 8.15 Svendborg kommune .........................................................................................................68 8.16 Sønderborg kommune........................................................................................................70 8.17 Tønder kommune ...............................................................................................................72 8.18 Varde kommune.................................................................................................................74 8.19 Vejen kommune .................................................................................................................76 8.20 Vejle kommune..................................................................................................................78 8.21 Ærø kommune....................................................................................................................80 8.22 Aabenraa kommune ...........................................................................................................82

9.0 Implementering af praksisplanen ............................................................................. 84

9.1 Hvor skal nye kapaciteter placeres?.....................................................................................85 9.2 Kriterier for tildeling af yderligere kapacitet til praksis ......................................................85 9.3 Prioritering af kommunerne mht. tildeling af ekstra kapacitet med udgangspunkt i strukturhensyn og lægedækning.................................................................................................85 9.4 Prioritering af kommunerne mht. tildeling af ekstra kapacitet med udgangspunkt i arbejdsbelastning........................................................................................................................86 9.5 Praksisplanens ikrafttræden .................................................................................................87 BILAG 1 ....................................................................................................................................88

5

1.0 Indledning I forbindelse med strukturreformen blev de tidligere amter Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og en del af Vejle Amt pr. 1. januar 2007 sammenlagt i Region Syddanmark. I hvert af de tidligere amter foregik der en selvstændig praksisplanlægning indenfor rammerne af Landsoverenskomst om almen lægehjælp. Med regionens tilblivelse er nødvendiggjort en samlet praksisplanlægning gældende for hele regionen. På den baggrund blev der i forsommeren 2007 nedsat en arbejdsgruppe under Samarbejdsudvalget med det kommissorium at udarbejde et udkast til den første regionale praksisplan, som gælder fra 1. april 2008. Arbejdsgruppen har bestået af: Praktiserende læge, formand for Praksisudvalget Søren K. Jensen Praktiserende læge, medlem af Praksisudvalget Per Nyhuus Praktiserende læge, medlem af Praksisudvalget Knud Erik Albertsen Praktiserende læge, medlem af Praksisudvalget Lene Brorson-Riis Praktiserende læge, medlem af Praksisudvalget Lars Bønløkke Afdelingschef i Praksisafdelingen, Region Syddanmark Frank Ingemann Jensen Specialkonsulent i Praksisafdelingen, Region Syddanmark Tine Canvin Praksisplanen er gældende fra 1. april 2008 og indtil forudsætningerne for planen ændres; dog skal der udarbejdes en ny plan minimum hvert fjerde år. Derudover har overenskomstparterne bestemt, at der skal udarbejdes en delpraksisplan vedrørende rekruttering og fastholdelse. Da det er hensigtsmæssigt at se praksisplanlægning og rekruttering og fastholdelse under ét er de to områder inkorporeret i denne praksisplan. En arbejdsgruppe nedsat af Samarbejdsudvalget udarbejdede i foråret 2007 en rapport vedrørende rekrutterings- og fastholdelsesområdet i regionen. Nogle af vinklerne i rapporten er på mange måder blevet ”overhalet af tiden” siden da og er dermed uaktuelle samtidig med at nye rekrutterings- og fastholdelsestiltag er sat i søen. Store dele af førnævnte rapport er indarbejdet i praksisplanen, hvor det er relevant. Derudover pågik der i sommer-efterår 2007 et arbejde med udarbejdelse af en §2-aftale, som skitserer en række rekrutterings- og fastholdelsesredskaber samt de nærmere betingelser for deres anvendelse. Dette indgår naturligvis også i praksisplanen.

6

1.1 Læsevejledning Praksisplanen består overordnet af en del, som beskriver hhv. formålet med planen (kapitel 3), samarbejde omkring opnåelsen af målene (kapitel 4) samt initiativer til imødegåelse af lægemangel (kapitel 5). Derefter følger en beskrivelse af den nuværende og forventede fremtidige kapacitet i almen praksis (kapitlerne 6 og 7) med det formål at udarbejde en prognose på den fremtidige lægemangelsituation. Regionen er i praksisplanen delt op i 22 planlægningsområder (i realiteten kommunerne). Hvert af disse planlægningsområder analyseres i kapitel 8 mht. vurderinger af og anbefalinger om den fremtidige praksisstruktur. På baggrund af denne analyse beskrives i kapitel 9 implementeringen af praksisplanen, inklusiv anbefalinger om, hvor evt. nye lægekapaciteter skal placeres i planlægningsperioden. For læseren, der ønsker et hurtigt overblik over praksisplanen henvises til kapitel 2, hvor de væsentligste konklusioner og anbefalinger er opsummeret. Der bliver i rapporten brugt nogle udtryk, som for nogle vil kræve en nærmere forklaring. Disse udtryk forklares nedenfor. Yderregister: Det register, hvor den enkelte yder (her læge) registreres med centrale data. De fleste af rapportens data bygger på dataudtræk fra dette register. Ydernummer: Et nummer, som tildeles den enkelte praksis i yderregisteret. Et ydernummer er således udtryk for en praksis, for retten til at praktisere. Lægekapaciteter: Udtryk for det antal læger, der iht. Landsoverenskomst om almen lægegerning skal være adgang for (udregnes med udgangspunkt i normtallet, se nedenfor). En praksis med en lægekapacitet på 4 har således adgang til at praktisere med 4 lægekapaciteter – hertil kan komme uddannelseslæger og delelæger, se forklaring på delepraksis nedenfor, men disse tæller ikke med i antallet af kapaciteter. En sikret (gruppe 1-sikret): En borger, der er tilmeldt en praksis/praktiserende læge. Praksiskonsulent: En praktiserende læge ansat på sygehus/i kommune nogle timer om måneden – er formidler/bindeled mellem sygehuset/kommunen og almen praksis. Delepraksis: Hvor to eller flere læger sammen driver en praksis/deler et ydernummer.

Samarbejdspraksis: Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale.

§2-aftale: Aftaler, der indgås med Praktiserende Lægers Organisation lokalt udover Landsoverenskomsten. Normtal: Det er fastsat i Landsoverenskomst om almen lægegerning, at der som udgangspunkt skal være en læge for hver 1.600

7

gruppe 1-sikrede. Normtallet for antal sikrede pr. læge er dermed som udgangspunkt 1.600 gruppe 1-sikrede. Bæredygtige praksis: En bæredygtig praksis er karakteriseret ved at være

fremtidssikret, attraktiv for nye læger, at der typisk er flere læger i praksis, at have uddelegering til ansat praksispersonale, at praksis råder over tidssvarende IT- og diagnosticeringsudstyr og drives fra hensigtsmæssige lokaler.

8

2.0 Resumé Formålet med udarbejdelsen af praksisplanen er overordnet at sikre lægedækningen i regionen og medvirke til opbygningen af en bæredygtig praksisstruktur, hvor alle borgere har mulighed for at være tilmeldt en læge indenfor rimelig afstand. Et centralt omdrejningspunkt i opnåelsen af målene med praksisplanen er opbygning/udvikling af en bæredygtig praksisstruktur, dels for at sikre, at der i regionen er den bedst mulige lægedækning og dels for at bidrage til gode rammer for den fortsatte udvikling i almen praksis. En bæredygtig praksis er karakteriseret ved at være attraktiv for både patienter og nye læger samt rustet til at honorere nuværende og fremtidige opgaver for almen praksis. Praksisplanen skitserer en række tiltag, der kan understøtte opnåelsen af en bæredygtig struktur. Der peges bl.a. på mulighederne i forbindelse med praksisflytninger, hvor Samarbejdsudvalget ved ansøgninger om flytning kan vælge en linje, hvor der generelt gives tilladelser til de flytninger, der understøtter praksisplanen og giver afslag på de ansøgninger, der ikke gør det. Ligeledes i forhold til placeringen af nye/ledige ydernumre, hvor der skal sikres overensstemmelse mellem placeringen og den ønskede fremtidige struktur på almenpraksisområdet. Endelig kan regionen, for at sikre lægedækningen i et givent område eller for at medvirke til opnåelse af en bæredygtig praksisstruktur i et område, efter en konkret vurdering tilbyde praksis en fastholdelsesgodtgørelse, som består i en garanti for goodwill ved ophør efter nærmere fastsatte bestemmelser. På rekrutteringssiden foreslås der tillige en række tiltag, bl.a. etablering af amanuensisgrupper, tiltag overfor læger i blokstillinger samt rekruttering af udenlandske læger. Der forudses stigende lægemangel i regionen. Halvdelen af de nuværende praksis er enkeltmandspraksis, gennemsnitsalderen på regionens læger er relativ høj og omkring en fjerdedel af lægerne er 60 år eller derover. Der forventes nogenlunde ligevægt mellem antal ophørte pga. alder og antal nyuddannede fra 2009. Inden da vil der imidlertid være oparbejdet en række ledige kapaciteter, og dertil kommer ophør af anden grund end alder. Samlet peger dette på lægemangel, som forventes at slå igennem i særlig grad de næstkommende år. I den sidste del af praksisplanen gennemgås praksisstrukturen i de enkelte kommuner. Ved denne gennemgang fremkommer en del områder, som vurderes i speciel fare for at opleve en kritisk lægedækningssituation fremadrettet. Endelig skitseres til sidst en række kriterier til brug ved vurderingen af, hvor fremtidige kapaciteter skal placeres.

9

3.0 Formål med udarbejdelse af praksisplanen Grundlæggende er praksisplanen et planlægningsværktøj, som skal opfylde en række formål. Praksisplanen skal overordnet:

- Skitsere den vej, praksissektoren i regionen skal udvikle sig i de kommende år med det formål at: • sikre en lægedækning i regionen nu og fremadrettet iht.

Landsoverenskomstens bestemmelser. • sikre at almen praksis kan løse de kommende opgaver.

samt - Fungere som det grundlæggende værktøj, den daglige planlægning i

planlægningsperioden kan navigere efter – f.eks. i forhold til ansøgninger fra praksis vedrørende flytninger, tildeling og placering af ydernumre m.v. Sådanne ansøgninger m.v. administreres efter praksisplanen.

3.1 Landsoverenskomstens bestemmelser vedr. praksis planlægning og – regulering Det er i Landsoverenskomst om almen lægegerning af. 1. april 2006 bestemt, at den første praksisplan gældende for regionen skal være udarbejdet inden den 1. april 2008. Formålet med praksisplanen er beskrevet i §13, stk. 2 og i §13A, stk.2: Jf. §13, stk 2: Praksisplanen udarbejdes med henblik på at sikre en rimelig lægedækning, herunder at praksissektoren udvikles under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger, herunder sygehusvæsenet. I planen skal der forholdes til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger jf. § 13A. I planen indgår ligeledes en stillingtagen til de forskellige praksisformer, jf. § 36, herunder om visse praksisformer ønskes fremmet og om der med henblik herpå iværksættes særlige tiltag. Endvidere udarbejdes planen med henblik på at sikre en rimelig fordeling af arbejdsbyrden samt et rimeligt driftsunderlag for de enkelte læger. Og §13A, stk. 2: Praksisplanen skal sikre, at samarbejdsudvalget i god tid identificerer de områder, hvor der kan forventes at opstå mangler i lægedækningen. Planen skal indeholde redskaber til at modvirke mangler i lægedækningen ved at motivere ældre læger til at udskyde deres pensioneringstidspunkt og motivere kommende samt færdiguddannede speciallæger til hurtigt at nedsætte sig som praktiserende læger. Endvidere skal planen indeholde redskaber for, hvordan samarbejdsudvalget skal håndtere situationer, hvor en læge ophører uden at praksis overtages af en anden læge. Praksisplanen skal altså primært: - sikre en fremtidig rimelig lægedækning i regionen

10

- sikre en udvikling af praksissektoren - tage stilling til, om visse praksisformer ønskes fremmet - sikre at arbejdet fordeles rimeligt blandt de praktiserende læger, samt - forholde sig til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger

- indeholde redskaber for, hvordan Samarbejdsudvalget skal håndtere situationer, hvor en læge ophører, uden at praksis overtages.

Det sidste punkt – rekruttering og fastholdelse – har regionen og lægerne arbejdet fælles med i forskellige arbejdsgrupper. Dette arbejde danner grundlag for praksisplanens anbefalinger på rekrutterings- og fastholdelsesområdet.

3.2 Høring af regionens praktiserende læger Der blev i sommeren 2007 gennemført en høring, hvor regionens læger kunne fremkomme med ønsker og planer for den kommende planperiode. Høringen resulterede høringssvar fra 27 praksis. Af disse ønsker 15 praksis tilført ekstra kapacitet. Høringssvarene fremgår i anonymiseret form i kapitel 8 under de enkelte planlægningsområder.

3.3 Mål og udfordringer for praksissektoren Parterne anser almen praksis for at være det bærende element i det danske sundhedsvæsen. Arbejdet i almen praksis gennemføres primært på baggrund af Landsoverenskomst om almen lægegerning.

Alle danskere er tilmeldt en alment praktiserende læge. Hermed sikres kontinuiteten for patienten samt kvaliteten i behandlingen ved at det er den samme læge, som er udgangspunktet for næsten alle forløb i sundhedsvæsenet.

Den praktiserende læges visitationsrolle i forhold til det sekundære sundhedsvæsen er et essentielt element i sundhedsvæsenet. Det er centralt for det sekundære sundhedsvæsen, at visitationen varetages af patientens egen læge, som kender patienten godt. Det ligger endvidere til grund for praksisplanen, at der tages udgangspunkt i nedenstående principper. Lægemangelproblematikken skal løses med en forsvarlig anvendelse af de økonomiske ressourcer. Sikringen af borgernes muligheder for at være tilmeldt en alment praktiserende læge kan komme til at betyde lidt ringere lægevalgsmuligheder og at nogle borgere får længere til læge end tidligere.

11

Den praktiserende læges rolle som liberal erhvervsdrivende skal fastholdes.

Parterne skal i planperioden fremme en udvikling i retning af samarbejds- og flerlægepraksis – herunder praksis, hvor ansat praksispersonale varetager en del af ydelserne.

Der lægges vægt på god service og tilgængelighed overfor patienterne.

Når målet er at understøtte og fastholde en udvikling af almen praksis’ rolle er der samtidig nogle udfordringer, der skal arbejdes med og som skal støttes fra regionens side ved forskellige tiltag såsom §2-aftaler, praksiskonsulentordning, IT-støtte m.v.

Af disse kan nævnes:

• At almen praksis samarbejder integreret og koordineret med det øvrige

sundhedsvæsen.

• At de praktiserende læger arbejder systematisk med forebyggelse.

• At almen praksis’ samarbejde med kommunerne udvikles og styrkes.

• At der skal fokuseres på incitamenter for at forbedre kvaliteten i diagnostik og behandling.

• At de praktiserende lægers tovholderrolle udvides til at omfatte et

samlet, gennemgående ansvar for patienterne i overensstemmelse med kronikerstrategien i Region Syddanmark, hvor den praktiserende læge indtager en helt central rolle i patientforløbene. Den konkrete implementering af kronikerstrategien aftales i et samarbejde mellem lægerne og regionen.

• At de praktiserende læger arbejder systematisk med kvalitetskontrol i

egen patientbehandling. Dette støttes bl.a. ved datakonsulenternes arbejde.

En af grundstenene i praksisplanen er at skabe forudsætningerne for, at der kan arbejdes med disse udfordringer i forskellige regier. En række af disse regier gennemgås i det efterfølgende kapitel.

12

4.0 Samarbejde om almen praksis i Region Syddanmark Et af formålene med praksisplanen er som nævnt at medvirke til at udvikle praksissektoren. Dette gøres ikke alene ved at fokusere på praksisstruktur, kapacitet og fordeling af kapaciteten. Der er i Region Syddanmark opbygget en række organer, hvis fælles formål er at udvikle sektoren og møde fremtidens udfordringer. Praksisplanen skal medvirke til at sikre forudsætningerne for disse organers arbejde. Det er en forudsætning for gode og veltilrettelagte patientforløb, at de forskellige parter i sundhedsvæsenet har et velfungerende samarbejde. Almen praksis indtager en helt central position her som første led i patientudredningen, som indgangen til det sekundære sundhedsvæsen og som koordinator i forhold til det samlede sundhedsvæsen, inklusiv den kommunale part. I foregående kapitel er nævnt en række udfordringer for almen praksis. Disse udfordringer er ikke mindst affødt af det øgede pres på almen praksis, som må forventes grundet lægemangel, at der kommer flere ældre og kronisk syge, at den alment praktiserende læge forventes at varetage en tovholderrolle her, at flere går til læge og gennemsnitligt hyppigere end tidligere m.v. Dette vil betyde et pres på almen praksis og bl.a. nødvendiggøre en vis reorganisering af arbejdet i nogle praksis. Der er forskellige muligheder for at reorganisere arbejdet i almen praksis. Af disse kan nævnes en højere grad af anvendelse af praksispersonale og brug af nye IT-redskaber mhp. overblik og systematik ift. behandlingen. Der vil her være behov for at Region Syddanmark understøtter almen praksis ved bl.a. uddannelsestilbud til praksispersonale og læger, forsøg med organisationsændringer og IT-bistand. God kommunikation og et højt informationsniveau mellem de praktiserende læger og de øvrige parter er ligeledes essentielt, og det er bl.a. derfor, regionen har opbygget en praksiskonsulentordning. Ovenstående vil bl.a. være opgaver for de organer med betydning for kvaliteten og udviklingen af praksissektoren på almenlægeområdet, som beskrives i de følgende afsnit, nemlig praksiskonsulentordningen, praksisenhederne samt lægemiddel-, IT- og kvalitetsområdet.

4.1 Praksiskonsulentordningen (PKO) Der er i Region Syddanmark opbygget en fælles praksiskonsulentordning, som 21 ud af regionens 22 kommuner har tilsluttet sig.

13

En praksiskonsulent er: En alment praktiserende læge, der er ansat til at arbejde for det gode patientforløb i sundhedsvæsenet. Praksiskonsulenten arbejder ud fra det almenmedicinske aspekt for at smidiggøre og udvikle samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og kommunerne til gavn for patienterne1. Det er udgangspunktet, at også kommunerne i fremtiden vil få brug for praksiskonsulenter med henblik på at formidle samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger, der findes i kommunen bl.a. i relation til de fremtidige patientforløb. Den overordnede ramme for organiseringen af praksiskonsulentordningen udgår fra sundhedskoordinationsudvalget, hvor parterne (almen praksis, kommuner og region) er repræsenteret. Udmøntning af rammen – dvs. den mere detaljerede beskrivelse af ordningen samt evt. fremtidige ændringer/ justeringer foretages i Samarbejdsudvalget for almen lægegerning, hvor parterne (almen praksis, kommuner og region) ligeledes er repræsenteret. Kommunerne finansierer fuldt ud de kommunale praksiskonsulenter. Det er op til den enkelte kommune, hvor mange timer man ønsker at afsætte til dette. Typisk vil det være 6-8 timer pr. måned, hvor praksiskonsulenten er til rådighed i kommunen til arbejdet med de problemstillinger, der er aftalt.

4.2 Praksisenhederne

Der er etableret 3 praksisenheder i Region Syddanmark – disse har til huse i henholdsvis Odense, Kolding og Esbjerg. Formålet med praksisenhederne er at sikre, at der sker en koordinering og at der er sammenhæng mellem kvalitetsudviklingsindsatsen, efteruddannelsestiltagene og praksiskonsulentordningen i den syddanske region. Praksisenhederne skal:

- Fungere som lokalt mødested og udviklingsforum for almen praksis. - Støtte udviklingsaktiviteter i almen praksis (konsulent- og

sekretariatsbistand). - Informere almen praksis om udviklingstiltag og tilsikre et opdateret

informationssystem i regionen - Være en del af den faglige sekretariatsfunktion for efteruddannelses-

kvalitetsudviklings- og praksiskonsulentområdet.

Interessenterne i praksisenhederne er efteruddannelsesområdet, kvalitetsudviklingsområdet samt praksiskonsulentområdet. Der er ansat et antal konsulenter. Desuden er der til enhederne tilknyttet datakonsulent, 1 Fra rapporten: Forslag til etablering af en fælles praksiskonsulentordning i den syddanske region, side 7.

14

lægemiddelkonsulent, konsulenter fra kvalitetsafdelingen og praksisafdelingen i regionen samt diverse ad hoc konsulenter efter behov og muligheder – og i Odense direkte tilknytning til Forskningsenheden for Almen praksis, Syddansk Universitet, APO (Audit Projekt Odense), APU (Almen Praksis ved Universitet, regionens ”værkstedspraksis”), VISinfo og den lægelige videreuddannelse.

4.3 Lægemiddelområdet Der er ansat tre lægemiddelkonsulenter i regionen. Der forventes i Region Syddanmark etableret et formaliseret samarbejde mellem de praktiserende læger, sygehusene, apotekerne og kommunerne om sikker og rationel lægemiddelanvendelse i patientforløbet. Dette vil bl.a. være rettet mod rationel farmakoterapi og patientsikkerhed.

4.4 IT i almen praksis Der er ansat tre datakonsulenter i regionen. Datakonsulenterne er tilknyttet praksisenhederne i henholdsvis Esbjerg, Kolding og Odense. Formålet med Datakonsulentordningen i Region Syddanmark er:

• At forbedre udnyttelsen af de muligheder, IT-systemerne i praksissektoren rummer med hensyn registrering, kommunikation, datadeling, udtræk af nøgletal og egenvurdering af patientbehandlingen. Et af formålene med at understøtte praksis på dette område er at gøre praksis i stand til – f.eks. gennem diagnosekodning – at skabe sig overblik og øget systematik i behandlingen af f.eks. personer med kronisk sygdom og dermed lette visse arbejdsgange.

• At optimere muligheden for kvalitetsudvikling i praksissektoren

Datakonsulentordningens ”værktøjskasse” består af viden om IT-anvendelsen i almen praksis, e-kommunikationsmuligheder, muligheder for kvalitetsudtræk af egne data, muligheder for web-baserede opslag, internetbaserede tjenester, telemedicinske muligheder, indberetningsmuligheder, nøgletal fra sygesikringen mv. Datakonsulentordningen refererer til Praksisafdelingen, men samarbejder på en række områder tæt sammen med bl.a. Afdelingen for Kvalitet og Forskning samt e-kommunikationsfunktionen i Afdelingen for kommunesamarbejde.

4.5 Kvalitetsarbejde i almen praksis Der er i Region Syddanmark opbygget en kvalitetsafdeling, etableret et Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalg (KEU), ansat et antal konsulenter, heriblandt kvalitetsudviklingskonsulenter, samt etableret tre praksisenheder.

15

Rammen for arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis udgøres af Landsoverenskomsten om almen lægegerning, samarbejde med DAK-E, regionens overordnede kvalitetsstrategi ift. sundhedsvæsenet, Den danske kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet samt regeringens folkesundhedsprogram.

Det er en forudsætning, at der rent lægefagligt fortsat sikres et højt niveau i ydelserne, at der er fokus på god kommunikation, samt at der overfor borgerne/patienterne ydes en god service.

De tre overordnede elementer i strategien på kvalitetsområdet er:

• Det samarbejdende sundhedsvæsen (herunder implementering af

regionale sundhedsaftaler, fokus på sammenhængende patientforløb, implementering af kronikermodellen samt understøtning af samarbejdet med kommunerne).

• Organiseringen i praksis (herunder praksisudviklingsredskaber,

tovholderbegrebet, anvendelse af praksis-/hjælpepersonale, patientarbejde uden patienter, IT-værktøjer, implementering af faglige vejledninger samt arbejdet med utilsigtede hændelser).

• Metoder/tilgange i kvalitetsudviklingsarbejdet (herunder

konsulentordninger samt samarbejde med Forskningsenheden/almen medicin, Syddansk Universitet).

Som det fremgår af ovenstående arbejdes der således på mange fronter med at udvikle og kvalitetssikre aktiviteterne i almen praksis. Her tjener praksisplanen det formål at medvirke til at sikre, at forudsætningerne for at arbejde med ovennævnte områder er til stede. Grundstenen i disse forudsætninger er, at der opbygges/videreudvikles en bæredygtig og fremtidssikret praksisstruktur. Elementerne i en sådan struktur beskrives i det følgende.

16

5.0 Bæredygtige praksis samt initiativer til at imø degå lægemangel. Det bærende element i opnåelsen af målene med praksisplanen er opbygning/udvikling af en bæredygtig, fremtidssikret praksisstruktur. Bæredygtige praksis er nødvendige, dels for at sikre, at der i regionen er den bedst mulige lægedækning og dels for at bidrage til gode rammer for den fortsatte udvikling i almen praksis. Erfaringerne viser, at flerlægepraksis (kompagniskabspraksis og samarbejdspraksis) har lettere ved at rekruttere nye læger. Det vurderes endvidere, at flerlægepraksis vil have bedre mulighed for at varetage de funktioner, som fremtiden vil kræve af almen praksis, bl.a. i forbindelse med kronikeromsorgen, selvom sololægerne er de læger, der scorer højest mht. patienttilfredshed ved DanPep-undersøgelserne. En bæredygtig praksis er karakteriseret ved at være fremtidssikret, være attraktiv for både patienter og nye læger samt rustet til at honorere nuværende og fremtidige opgaver for almen praksis. Dette betyder, at en bæredygtig praksis generelt betragtet:

- Typisk har flere læger i praksis. - Har en høj grad af delegering til ansat praksispersonale. - Har ansat en betydelig andel praksispersonale, som bl.a. kan være

beskæftiget med kronikeromsorg. - I vid udstrækning har uddannelseslæger tilknyttet.

Derudover er praksis yderligere kendetegnet ved nogle karakteristika, som også bør betegne praksis generelt, nemlig at praksis:

- Råder over tidssvarende IT-udstyr i forhold til drift og patientbehandling.

- Råder over det fornødne diagnosticeringsudstyr. - Drives fra hensigtsmæssige lokaler, herunder handicapvenlige lokaler. - Har aftalt et integreret samarbejde med det kommunale

sundhedsvæsen. Et samarbejde, som vil kræve specifikke aftaler mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og PLO i Region Syddanmark.

- Forholder sig til udsendte vejledninger m.m. ift. patientforløb. - Dyrker det faglige miljø i og udenfor praksis. - Følger op på patienter, som har været i behandling i det sekundære

sundhedsvæsen. - Lægger vægt på forebyggende elementer.

Som skitseret er der en række forventninger og udfordringer til almen praksis. For at disse kan indfries er det en forudsætning, at der er en høj grad af understøtning - bl.a. via aftaler mellem Region Syddanmark og PLO i Region Syddanmark - og at de vilkår, der arbejdes under i almen praksis er forenelige med de nye udfordringer og opgaver i almen praksis.

17

Som det fremgår af det forrige kapitel er der en række organiseringer, der på forskellig vis kan støtte praksis herunder kvalitetsudviklingsprojekter i regi af Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget, praksiskonsulentordningen og indgåelse af lokale aftaler omkring kronikeromsorg. Derudover er regionen indstillet på at indgå §2-aftaler med det formål at skabe vilkår i almen praksis for at løfte de nye udfordringer i forbindelse med f.eks. kronikeromsorg. Alle disse understøttende initiativer aftales i samarbejdsudvalget. Der er desuden allerede i Landsoverenskomsten taget nogle initiativer og lagt en køreplan for, hvornår visse elementer skal være implementeret i praksis. Dette gælder bl.a. for laboratorieområdet og praksis´ tilbud om e-mailkonsultationer. Det er vigtigt at understrege, at karakteristikken af bæredygtige praksis ovenfor ikke er udtryk for, at der ikke kan forekomme bæredygtige praksis, som har andre karakteristika end de ovennævnte. En 1-2-mandspraksis kan i realiteten være bæredygtig og i stand til at tiltrække nye læger. Og omvendt kan f.eks. en 4-lægepraksis være konstrueret og drevet på en sådan måde, at den ikke i realiteten vil være bæredygtig. Men som udgangspunkt er det vurderingen, at flerlægepraksis af en vis størrelse generelt har de bedste forudsætninger for at opfylde bæredygtigheds”kriterierne”, herunder er det velkendt, at det primært er denne type praksis, som tiltrækker nye almenmedicinere. De større byområder har lettere ved at rekruttere nye læger end landområderne. Der skal dog alligevel arbejdes for bæredygtige praksis i såvel landområder som byområder af hensyn til ønsket om faglig udvikling og at ruste almen praksis til de fremtidige opgaver bl.a. ifm. kronikeromsorgen.

5.1 Vejen mod en bæredygtig praksisstruktur Der er flere virkemidler, der kan ibrugtages med det formål at opnå en mere bæredygtig praksisstruktur – alt naturligvis indenfor rammerne af Landsoverenskomst om almen lægegerning. I det følgende nævnes nogle af disse muligheder. Det er samtidig vigtigt at konstatere, at vejen mod en bæredygtig praksisstruktur kan betyde, at der skal ”slagtes nogle hellige køer” på vejen i form af, at konsekvensen for nogle borgere vil blive, at der bliver forringede lægevalgsmuligheder og at nogle borgere får længere til lægen (hvoraf følger, at nogle læger får længere til patienten).

18

5.1.1 Praksisflytninger Halvdelen af regionens praksis er enkeltmandspraksis, hvilket svarer til at omkring 30% af regionens lægekapaciteter arbejder i denne praksistype. Samarbejdsudvalget på almenlægeområdet har i forbindelse med praksisflytninger mulighed for at understøtte udviklingen hen imod en bæredygtig praksisstruktur med større praksisenheder. I henhold til Landsoverenskomstens §15A er der en række muligheder for at støtte praksisplanen i forbindelse med flytninger: Stk. 1. Det kan indgå i praksisplanlægningen, at der skal flyttes eller nedlægges praksis. Endvidere kan der efter konkret vurdering træffes beslutning herom i planperioden. Dette kan ske ved naturlig afgang eller efter nærmere aftale mellem samarbejdsudvalget og lægen. Stk. 2. Ved flytning eller nedlæggelse af praksis, der er besluttet af samarbejdsudvalget, yder regionen lægen en erstatning for det tab, der påføres ved flytningen eller ved, at praksis ikke kan videreføres eller overdrages efter overenskomstens regler. I forbindelse med frivillige flytninger betyder det konkret, at Samarbejdsudvalget ved ansøgninger om flytning– med udgangspunkt i praksisplanen - kan vælge en linje, hvor der generelt gives tilladelser til de flytninger, der understøtter praksisplanen og giver afslag på de ansøgninger, der ikke gør det. Samarbejdsudvalget forventes også eventuelt at rette henvendelse til praksis angående flytning.

5.1.2 Placering af nye ydernumre I forbindelse med den årlige lægedækningsberegning udløses der traditionelt et antal nye ydernumre. Derudover kan der i forbindelse med praksisophør uden efterfølger opstå ledige ydernumre, som så udbydes og placeres i henhold til praksisplanen. Ved fremover at sikre overensstemmelse mellem placeringen af nye/ledige ydernumre og den ønskede fremtidige struktur på almenpraksisområdet kan processen hen imod en bæredygtig struktur understøttes. Strategien vil indebære, at ydernumrene typisk placeres i de større byer i landområderne, hvilket vil betyde, at der kommer mere pres på i byerne og det vil også kunne betyde, at nogle sikrede vil miste den lokale lægepraksis og dermed få længere til læge. Til gengæld vil befolkningen være tilmeldt praksis, der vil have en bredere palet af ydelser, større mulighed for at indgå i kvalitetsudviklingsaktiviteter m.m. Det vurderes, at samling/konsolidering af lægepraksis er forudsætningen for, at der fortsat om nogle år er praktiserende læger på landet i yderområderne.

19

5.1.3 Rammerne for almen praksis – bl.a. ift. kroni keromsorg Hver tredje dansker er i dag kronisk syg - og tallet er stigende. I diverse modeller og strategier for håndteringen af den voksende kronikerbyrde forventes almen praksis at indtage en tovholderrolle i relation til de kroniske patientforløb. Såfremt Landsoverenskomsten for alvor skal understøtte udviklingen hen imod at praksis kan leve op til de krav, der stilles – bl.a. i forhold til kronikeromsorg, som stiller nogle særlige forventninger til almen praksis - vil en revision være påkrævet, der bl.a. omfatter indførelse af en række nye ydelser, honorering for diagnosekodning m.m. Indtil der evt. sker en revision af Landsoverenskomsten på området, vil Region Syddanmark arbejde på at skabe rammer – herunder indgå specifikke aftaler - som ruster praksis til at kunne udføre de fremtidige opgaver – bl.a. ift. kronikeromsorg. Som understreget og eksemplificeret i afsnit 5.0 er det vigtigt, at praksis understøttes via diverse initiativer i forhold til at løfte nye opgaver og udfordringer. Regionen vil således arbejde på at indgå §2-aftaler med det formål bl.a. at understøtte de praktiserende lægers rolle i forhold til kronikergruppen, da en af forudsætningerne for at nå målene med at sikre lægedækningen og medvirke til opbygning af en bæredygtig praksisstruktur er at rammerne for de praktiserende læger er i orden. Ovennævnte regionale aftaler kan i et vist omfang støtte processen. F.eks. i forhold til ansættelse/optimal udnyttelse af praksispersonale, nye IT-faciliteter og diagnosticeringsudstyr.

5.1.4 Fastholdelsesgodtgørelse og omplacering af yd ernumre (gælder såfremt §2-aftale vedr. rekruttering og fastholdels e vedtages) Arbejdet med at udarbejde en §2-aftale vedr. rekruttering og fastholdelse er på tidspunktet for høringsmaterialets udsendelse endnu ikke afsluttet. Det forventes, at samarbejdsudvalget mellem de praktiserende læger, kommunerne og regionen i begyndelsen af 2008 godkender en aftale, der indeholder en række redskaber til sikring af lægedækningen og opnåelse af den ønskede praksisstruktur, som er skitseret i denne praksisplan. Men da aftalen ikke er endeligt forhandlet endnu, skal nedenstående beskrivelse af dens indhold tages med et vist forbehold. Hovedpunkter i den forventede aftale beskrives i det følgende. For at sikre lægedækningen i et givent område eller for at medvirke til opnåelse af en bæredygtig praksisstruktur i et område kan Samarbejdsudvalget efter en konkret vurdering tilbyde praksis en særlig godtgørelse, som består i en goodwillgaranti ved ophør efter nærmere fastsatte bestemmelser. Dette sker med henblik på udskydelse af pensionsalderen og opnåelse af en bæredygtig praksisstruktur.

20

Garanti om en sådan godtgørelse kan komme i anvendelse i fire situationer: 1 Som en mulighed for praksis i et område med rekrutteringsvanskeligheder,

hvor flere praksis ønsker at flytte sammen og dermed øge rekrutteringsmulighederne. Praksis ansøger om garanti for goodwill, som udmøntes, såfremt det ikke er lykkedes at afhænde praksisdelen i den nye praksis ved ophør. Beløbets størrelse fastsættes ved forhandling.

2 Som en generel mulighed for alle læger med henblik på fastholdelse. Lægen

skal opfylde følgende kriterier: Lægen skal være i en praksis der er/bliver bæredygtig iht. praksisplanen, have et vist antal sikrede tilmeldt pr. læge (inkl. evt. delelæger) og lægen skal ved ophør være min. 65 år. Lægen indsender ansøgning om fastholdelsesgodtgørelse, som behandles i Samarbejdsudvalget. Samarbejdsudvalget fastsætter de nærmere betingelser for ordningens anvendelse.

3 I områder, hvor et praksisophør vil betyde, at lægedækningen vil blive truet. Regionen kan med henblik på fastholdelse efter en konkret vurdering garantere goodwill, såfremt lægen fortsætter med at drive praksis i minimum to år efter aftalens indgåelse og som minimum indtil det fyldte 65. år.

Ovenstående ordninger kan kombineres med en evt. støtte til flytteomkostninger i forbindelse med at der etableres en bæredygtig praksis.

4. I områder, hvor det anses for nødvendigt i forhold til at opnå en

bæredygtig praksisstruktur i overensstemmelse med praksisplanen kan Samarbejdsudvalget beslutte at tilbyde en praksis at yde goodwillgaranti ved ophør, jf. overenskomstens § 15A.

5.1.5 Rekruttering af nye læger En bæredygtig og fremtidssikret praksisstruktur kræver, at der er læger nok til at udføre opgaverne og håndtere de nye udforinger for almen praksis. Der skal bl.a. derfor foregå en stadig række af aktiviteter rettet mod rekruttering af speciallæger til almen praksis. Dette gælder både i forhold til at motivere nyuddannede til nedsættelse i praksis, at tiltrække almenmedicinere udefra samt at tiltrække almenmedicinere ansat udenfor almenlægeområdet, f.eks. på sygehusene. Nedenfor listes en række mulige tiltag på rekrutteringssiden.

- Amanuensisgrupper: Det er vigtigt for lægedækningssituationen og lægernes arbejdsbelastningssituation, at læger, der har valgt specialet almen medicin fastholdes i specialet og tager springet til at nedsætte sig i praksis. Formålet med Amanuensisgrupper er at fastholde uddannelseslæger i specialet og øge paratheden til springet til egen praksis. Amanuensisgrupperne kan f.eks. tage emner som vikaransættelser, køb, ledelse, administration, personaleforhold, arbejdstilrettelæggelse, økonomi, praksisbesøg, præsentation af praksis

21

til salg, kontakt til relevante parter lokalt og kontakt til nynedsatte læger op.

- Det kunne være formålstjenligt at etablere grupper for hhv. læger i

uddannelsesamanuensisstillinger, læger i perioden fra speciallægeanerkendelse og indtil praksiskøb, grupper for bloklæger og grupper for nynedsatte praktiserende læger. Eventuelt kunne der være gevinst i en gang imellem også at mødes på tværs af grupperne. Amanuensisgrupperne kunne evt. tænkes sammen med de relevante konsulentfunktioner og/eller praksisenheder.

- Tiltag overfor læger i blokstillinger: Det kunne overvejes at sende

regionale vejledninger og rekommandationer til læger i blokstilling inden for almen medicin for at styrke interessen for faget, kompetencen og paratheden til at nedsætte sig i praksis. Derudover at søge at sikre gode uddannelsesforløb ved at støtte transport til praksis, der ligger fjernt fra uddannelsesstederne samt evt. etableringshjælp til bolig i særlige områder. Endelig på kurser m.v. for de unge læger at fortælle om mulighederne i almen praksis – muligheder for bl.a. at arbejde med kvalitetsudvikling m.m.

- Tiltag i forhold til tutorlæger: Selvom arbejdet i forhold til tutorlæger

primært ligger i andet regi i regionen, nævnes det her, da tutorpraksis/-læger er en vigtig brik i forhold til at tiltrække og bibeholde uddannelseslæger i specialet almen medicin er. Mangel på tutorlæger vil hæmme uddannelsen af nye almenmedicinere. Ifølge vurderingen fra Videreuddannelsessekretariatet i Region Syddanmark er behovet for tutorlæger opfyldt for nærværende, men det er mere usikkert, om der er et tilstrækkeligt antal tutorpraksis fremover.

- Rekruttering af udenlandske speciallæger i almen medicin. Der er

indhentet erfaringer med polske læger i den vestlige del af regionen, men også læger fra andre lande er en mulighed. En forudsætning for udenlandske læger i danske praksis er at naturligvis, at de udenlandske læger besidder de nødvendige kompetencer indenfor sociallovgivningen, Landsoverenskomsten om almen lægegerning, kommunikation og det danske sprog.

22

6.0 Nuværende kapacitet og struktur i almen praksis I det følgende beskrives kapaciteten og strukturen i regionen på almenlægeområdet. Datapræsentationen er overordnet opdelt i den nuværende situation (baseret på data fra september-oktober 20072) samt fremskrivninger med det formål at forudsige kommende kapacitets-/lægemangelproblemer.

6.1 Struktur, kapacitet og kapacitetsfordeling på a lmenlægeområdet samt opfølgning på praksisplanens implementering. Et nødvendigt udgangspunkt for udarbejdelsen af nærværende praksisplan er en skitsering af den nuværende (september-oktober 2007) lægekapacitet. Denne statusbeskrivelse er desuden vigtig i forhold til, at der er igangsat en række initiativer med henblik på at sikre en rimelig lægedækning i regionen og på at udvikle en praksissektor, der kan honorere fremtidens forventninger og opgaver. Disse tiltag skal naturligvis følges, så det er muligt at vurdere, om de har den tilsigtede virkning. Til at danne denne status er udvalgt en række parametre, der løbende skal følges op på og forelægges samarbejdsudvalget en gang årligt. Status pr. september/oktober 2007 for disse udvalgte parametre gennemgås nedenfor tillige med succeskriterierne og rationalet knyttet til det enkelte parameter.

6.1.1 Antal ledige ydernumre (ekskl. ledige deleyde rnumre) Der er pr. oktober 2007 i alt 20 ledige ydernumre i praksis (flere heraf står dog umiddelbart overfor at blive besat) samt 6, som er inddraget og afventer praksisplanen for placering eller tildelt et bestemt område. Det må dog bemærkes, at antallet kan være større, idet der kan være enkelte ledige ydernumre, der ikke blev registreret i overgangen fra amter til region. De ledige ydernumre fordeler sig således på lokalområder:

2 Det bemærkes, at der umiddelbart efter udarbejdelsen af statistikker på de enkelte kommuners lægepopulation og – kapacitet kom to læger ind i en praksis i Varde. Disse lægers alder og køn er ikke indregnet i statistikkerne (da kapaciteterne var tomme ved kørslen af statistikkerne).

23

*Ved praksis, som har indgivet endeligt ophørsvarsel, registreres ydernummeret først som ledigt ved ophørsdatoen (da der forekommer eksempler på salg umiddelbart inden ophørsdatoen). Nogle af ovenstående ydernumre kan i princippet have overskredet den 1 års-frist, der er for besættelse. Der var i amterne generelt ikke tradition for at inddrage

Tabel 1: Ledige ydernumre fordelt på kommuner pr. oktober 2007* Kommune Sted Antal Ærø Ærø 2 – inddraget, senere placering

Faaborg-Midtfyn Nr. Broby Gislev

1 1

Kerteminde Munkebo 1 Middelfart Strib 1 Odense Hjallelse

Odense 1 1

Langeland Rudkøbing 1 Fredericia Fredericia 1 Vejle Vejle

Børkop 1 1

Varde

Ølgod Nr. Nebel Oksbøl Agerbæk Varde

1 1 1 1-tildelt området 2

Vejen Holsted Vejen

1 1

Esbjerg

Bramming Esbjerg

1 1

Sønderborg Nordborg 1

Haderslev Sommersted 1- inddraget til senere placering Lægedækning, Vejle Amt 2006

(den del som indgår i Region Syddanmark )

2 – inddraget til senere placering

Ledige ydernumre ialt 20 placeret i specifikke praksis+ 6, som er inddraget og afventer praksisplanen eller tildelt bestemte områder.

Kilde: Opgørelse foretaget på baggrund af registreringer i Praksisafdelingen, Region Syddanmark, september/oktober 2007.

Succeskriterium: At antallet af ledige ydernumre ikke stiger

Rationale bag succeskriterium: Færre ledige ydernumre er en indikation på, at det er lykkedes at skabe bedre ligevægt mellem udbud og efterspørgsel efter praktiserende læger i regionen mhp. at kunne sikre borgernes mulighed for at være tilmeldt en læge.

24

6.1.2 Antal enkeltmandspraksis og kompagniskabsprak sis, herunder delepraksis samt praksisstørrelse Der er pr. september 2007 i alt 423 praksis i regionen. Praksis fordeler sig således på praksistyper: Tabel 2: Praksis fordelt på praksistyper

Praksistype

Antal kapaciteter

Andel kapaciteter

Antal praksis Andel praksis

Enkeltmandspraksis

229* 30% (heraf 26% i

samarb.praksis)

224 (heraf 56

samarb.praksis) 53%

Kompagniskabspraksis 532

70% 199

47%

Hovedtotal

761 (+6 ledige, som endnu ikke er

placeret i praksis)

423 Kilde: Yderregisteret september/oktober 2007 * At antallet af kapaciteter i enkeltmandspraksis er større end antallet af enkeltmandspraksis er udtryk for, at en af enkeltmandspraksis har en amanuensis mhp. kompagniskab, som tæller med og et antal enkeltmandspraksis har en ledig kapacitet.

Ud af de 224 enkeltmandspraksis indgår 56 i samarbejdspraksis iht. Landsoverenskomstens definition. Dette svarer til 25% af samtlige enkeltmandspraksis. Størrelsen på praksis i regionen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3: Størrelse på praksis i regionen (inkl. ledige kapaciteter tildelt specifikke praksis*) Antal lægekap.

1 lægekap.

2 lægekap.

3 lægekap.

4 lægekap.

5 lægekap.

6 lægekap.

7 lægekap.

Total

Antal praksis

220** 112 61 20 7 2 1 423

Andel af praksis 52 % 26% 14% 5% 2% 0,5% 0,2% Antal læger 220 224 183 80 35 12 7 761* Andel af lægekap. (afrundet) 29% 29% 24% 11% 5% 2% 1% 100% *Da 6 af de ledige lægekapaciteter ikke er placeret i en specifik praksis, er antallet af lægekapaciteter i tabellen 6 under det samlede antal kapaciteter i regionen. ** Antallet af praksis med 1 kapacitet er mindre end antallet af enkeltmandspraksis – dette skyldes dels at en af enkeltmandspraksis har en amanuensis mhp. kompagniskab, som tæller med, og et antal enkeltmandspraksis har en ledig kapacitet.

25

6.1.3 Antal læger pr. praksis Der er pr. oktober 2007 i alt 767 lægekapaciteter (inkl. 26 ledige) fordelt på 423 praksis. Dertil kommer et antal delelæger m.v., som ikke tæller som kapaciteter. Der er således i gennemsnit 1,8 læger pr. praksis (1,9, hvis delelæger m.m. tæller med).

6.1.4 Antal sikrede pr. lægekapacitet Der er pr. 4. oktober 2007 i alt 1.182.942 gr.1-sikrede i Region Syddanmark3. Fordelt på 767 lægekapaciteter (inkl. ledige) giver dette et gennemsnit på 1.542 sikrede pr. lægekapacitet. I henhold til Landsoverenskomst om almen lægegerning er normtallet pr. læge 1.600 sikrede. Der er en relativ stor spredning på antallet af sikrede pr. læge i regionen, hvilket fremgår af nedenstående tabel.

3 Kilde: CSC, 21. oktober 2007 – opgørelse over antal sikrede tilmeldt praksis i regionen.

Succeskriterium: Flere læger pr. praksis (ved at nuværende enkeltmandspraksis flytter sammen eller indgår i bestående kompagniskaber). Rationale bag succeskriterium: Flere læger pr. praksis indikerer, at målsætningen om opbygning af en mere bæredygtig praksisstruktur gennem en større andel flerlægepraksis, er lykkedes.

Succeskriterium: En større andel flerlægepraksis, jf. kapitlet om bæredygtige praksis. Rationale bag succeskriterium: Erfaringen viser, at det er nemmere at rekruttere til og afhænde flerlægepraksis samt muligvis også at honorere de fremtidige krav til praksis.

26

Kommune Antal gr.1-sikrede

tilmeldt praksis i de enkelte kommuner (CSC 211007)

Antal lægekapaciteter (inkl. ledige)

Antal gr.1-sikrede pr. læge (inkl. ledige)

Assens Kommune 41.868 23 1820 Billund Kommune 26.050 21 1240 Esbjerg Kommune 113.618 75 1515 Fanø Kommune 3.116 3 1039 Fredericia Kommune 49.174 30 1639 Faaborg-Midtfyn Kommune 51.431 36 1429 Haderslev Kommune 55.962 35 1599 Kerteminde Kommune 23.598 14 1686 Kolding Kommune 87.225 62 1407 Langeland Kommune 13.478 11 1225 Middelfart Kommune 36.957 26 1421 Nordfyns Kommune 29.301 18 1628 Nyborg Kommune 31.389 18 1744 Odense Kommune 185.608 117 1586 Svendborg Kommune 58.457 38 1538 Sønderborg Kommune 76.518 48 1594 Tønder Kommune 40.107 26 1543 Varde Kommune 49.683 33 1461 Vejen Kommune 42.147 25 1686 Vejle Kommune 100.927 60 1682 Ærø Kommune 6.682 8 835 Aabenraa Kommune 59.646 38 1570 Afventer placering i tidl. Vejle Amt 2 (ledige) I alt

1.182.942

I alt inkl. ledige 767

6.1.5 Gennemsnitlig alder og ophørsalder Pr. september 2007 er den gennemsnitlige alder på regionens praktiserende læger 53,6 år (53 år inkl. delelæger m.v.). Ser man på lægernes faktiske gennemsnitlige ophørsalder i perioden 2001-2006 er denne opgjort til 62,4 år (opgjort på læger på 58 år og derover).

Succeskriterium: Gennemsnitlige antal sikrede pr. læge fastholdes, samt at der skal opnås en mere ligelig fordeling af de sikrede, jf. overenskomstens målsætninger, § 13, stk. 2. Dette betyder ikke, at alle læger skal have det nuværende gennemsnitlige antal sikrede – der kan eks. forekomme situationer, hvor visse læger, evt. ældre læger, kan have et lavere antal sikrede. Rationale bag succeskriterium: Fastholdelse af antal sikrede pr. læge samt en mere ligelig fordeling af de sikrede er et middel til at imødegå manglen på læger specifikt i forhold til visse geografiske områder.

27

I en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens læger i efteråret 2006 var den gennemsnitlige forventede ophørsalder blandt lægerne 63 år. Et af midlerne til at opnå, at den gennemsnitlige ophørsalder højnes, er fastholdelsesgaranti til nogle læger i form af goodwillgaranti ved ophør, såfremt lægen bliver nogle ekstra år i praksis. Regionen har ved praksisplanens implementering ikke opkøbt og omplaceret ydernumre med det formål at opnå en højere ophørsalder eller en mere hensigtsmæssig praksisstruktur. Med ”§2-aftale vedr. rekruttering og fastholdelse” åbnes nye muligheder på dette område (såfremt aftalen vedtages).

6.2 Antal praksis og læger på kommuneplan Der er i Region Syddanmark pr. september 2007 i alt 767 lægekapaciteter (inkl. 26 ledige) fordelt på 423 praksis. Fordelingen af praksis og læger på kommuneplan fremgår af den følgende tabel.

Tabel 4 : Gennemsnitlig ophørsalder fordelt på tidligere amter og totalt Tidl. Amt Ophørsalder Vejle 63,5 Fyn 62,8 Sønderjylland 63,7 Ribe 59,5 Gennemsnitlig ophørsalder 62,4 Kilde: Udtræk fra sygesikringssystemet, november 2006.

Succeskriterium: At den gennemsnitlige ophørsalder stiger i planlægningsperioden bl.a. på baggrund af initiativerne i ”Rammeaftale vedr. rekruttering og fastholdelse”. Rationale bag succeskriterium: Lægemangel modvirkes ved at flere læger ophører senere.

28

* I antallet af praksis indgår alle praksis separat – eks. tælles tre enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis som tre praksis selvom der er et vis klinikfællesskab. Det bemærkes, at 56 af regionens enkeltmandspraksis er i samarbejdspraksis. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem den gennemsnitlige praksisstørrelse og kommunetype (land- eller bykommune).

6.3 Lægernes alder, køn og andel 55+ og 60+-årige Pr. september 2007 er den gennemsnitlige alder på regionens praktiserende læger som nævnt 53,6 år. Ca. halvdelen af lægerne er 55 år og derover og ca. en fjerdedel af lægerne er 60 år og derover. Aldersfordelingen i alt og opdelt på aldersgrupper fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 5: Antal praksis, kapaciteter og kapaciteter pr. praksis på kommuneplan

Kommune Antal

praksis* Antal kapaciteter inkl. ledige samt

kapaciteter pr. praksis

Assens Kommune 11 23 2,1 Billund Kommune 14 21 1,5 Esbjerg Kommune 42 75 1,8 Fanø Kommune 1 3 3,0 Fredericia Kommune 16 30 1,9 Faaborg-Midtfyn Kommune 17 36 2,1 Haderslev Kommune 20 35 1,8 Kerteminde Kommune 7 14 2,0 Kolding Kommune 35 62 1,8 Langeland Kommune 8 11 1,4 Middelfart Kommune 11 26 2,4 Nordfyns Kommune 10 18 1,8 Nyborg Kommune 10 18 1,8 Odense Kommune 71 117 1,6 Svendborg Kommune 23 38 1,7 Sønderborg Kommune 24 48 2,0 Tønder Kommune 14 26 1,9 Varde Kommune 19 33 1,8 Vejen Kommune 14 25 1,8 Vejle Kommune 29 60 2,0 Ærø Kommune 4 8 2,0 Aabenraa Kommune 23 38 1,7 Tidl. Vejle amt 2 (ledige)

Hovedtotal 423

I alt inkl. ledige 767

Kilde: Yderregisteret september 2007

29

Tabel 6: Læger opdelt på aldersgrupper og praksisform Alder Delepraksis Enkeltmandspraksis Kompagniskabspraksis Hovedtotal 33-37 1 5 13 19 38-42 17 4 40 61 43-47 20 12 64 96 48-52 21 29 60 110 53-57 43 56 92 191 58-62 36 74 78 188 63-67 6 36 29 71 68-72 4 1 5

I alt 144 220 377 741

Kilde: Yderregisteret, september 2007 Som det ses af tabellen er der en relativ stor andel læger i de yngre aldersgrupper i delepraksis, hvorimod der er en klar overvægt af ældre læger i enkeltmandspraksis. I kompagniskabspraksis uden delepraksis er størstedelen af lægerne i de mellemste aldersgrupper. Kønsfordelingen på regionens læger er hhv. 30% kvinder og 70% mænd, men den kønsspecifikke aldersfordeling er relativ skæv med en stor andel mænd i de ældre aldersgrupper, hvilket fremgår af nedenstående diagram.

0

50

100

150

200

250

33-37 38-42 43-47 48-52 53-57 58-62 63-67 68-72

M

K

Antal af Person/Navn

Alder

Køn

På kommuneplan svinger gennemsnitsalderen fra 50 år i Nordfyns kommune til 57 år i Ærø kommune. Andelen af læger på 55 år og derover svinger fra 28% i Nordfyns kommune til 72% i Varde kommune. Andelen af læger på 60 år og derover svinger fra 6% i Nordfyns kommune til 67% i Ærø kommune –hvori der dog kun indgår et lille antal læger.

30

Nedenfor vises andelen af henholdsvis 55+- og 60+-årige lægekapaciteter fordelt på kommuneplaneplan.

Andel 55+

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Assen

s Kom

mun

e

Billund

Kom

mun

e

Esbjer

g Kom

mun

e

Fanø K

omm

une

Frede

ricia

Komm

une

Faabo

rg-M

idtfyn

Kom

mun

e

Hader

slev K

omm

une

Kerte

mind

e Kom

mun

e

Kolding

Kom

mun

e

Lang

eland

Kom

mun

e

Midd

elfar

t Kom

mun

e

Nordf

yns K

omm

une

Nybor

g Kom

mun

e

Odens

e Kom

mun

e

Svend

borg

Kom

mun

e

Sønder

borg

Kom

mun

e

Tønder

Kom

mun

e

Varde

Kom

mun

e

Vejen

Komm

une

Vejle

Komm

une

Ærø

Kom

mun

e

Aaben

raa

Komm

une

Hoved

tota

l

Andel 55+

Andel 60+

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Assen

s Kom

mun

e

Billund

Kom

mun

e

Esbjer

g Kom

mun

e

Fanø K

omm

une

Frede

ricia

Komm

une

Faabo

rg-M

idtfyn

Kom

mun

e

Hader

slev K

omm

une

Kerte

mind

e Kom

mun

e

Kolding

Kom

mun

e

Lang

eland

Kom

mun

e

Midd

elfar

t Kom

mun

e

Nordf

yns K

omm

une

Nybor

g Kom

mun

e

Odens

e Kom

mun

e

Svend

borg

Kom

mun

e

Sønder

borg

Kom

mun

e

Tønder

Kom

mun

e

Varde

Kom

mun

e

Vejen

Komm

une

Vejle

Komm

une

Ærø

Kom

mun

e

Aaben

raa

Komm

une

Hoved

tota

l

Andel 60+

31

6.4 Opsummering Der er i Region Syddanmark 423 praksis med samlet 767 lægekapaciteter. Heraf er 26 af kapaciteterne ledige. Der er omtrentligt lige mange hhv. enkeltmands- og kompagniskabspraksis. 30% af lægerne er kvinder og 70% mænd med en stor andel mænd i de ældre aldersgrupper. To tredjedele af lægerne arbejder i kompagniskabspraksis og en tredjedel arbejder i enkeltmandspraksis, hvilket giver et gennemsnit på 1,8 læge pr. praksis. Det er målet fremover, at andelen af flerlægepraksis øges samt at antallet af ledige ydernumre reduceres/forsvinder. Der er i gennemsnit 1542 sikrede pr. lægekapacitet (inkl. de ledige kapaciteter). Gennemsnitsalderen blandt lægerne er relativ høj, 53,6 år, med en stor overvægt af mænd i de ældre aldersgrupper. Omkring halvdelen af lægerne er 55 år og derover, og en fjerdedel er 60 år og derover. Der er et stort spænd mellem de kommuner, der har den laveste andel ældre og de kommuner, der har den højeste andel ældre læger. De største lægedækningsmæssige udfordringer er p.t. øerne og Varde kommune, men der er flere kommuner, som må forventes at få lægedækningsmæssige problemer indenfor kort tid. Dette skyldes primært den høje andel ældre læger i kommunerne samt rekrutteringsvanskeligheder.

32

7.0 Fremtidig lægekapacitet I det forrige er beskrevet lægedækningssituationen pr. september 2007. Det kan naturligvis ikke fastslås med sikkerhed, hvordan den fremtidige lægedækningssituation bliver, men der er nogle indikatorer, der muliggør udarbejdelsen af en prognose for den fremtidige kapacitet på området. Dels kendes de nuværende lægers alder, den gennemsnitlige ophørsalder er kendt, der er udarbejdet befolkningsudviklingsprognoser og endelig er der prognoser for den fremtidige aktivitetsstigning i praksis samt antal nyuddannede almenmedicinere.

7.1 Forventet befolkningsudvikling Opgjort på kommuneplan forventer Danmarks Statistik ikke den store ændring i antal indbyggere i perioden 2007-2011 inkl., jf. bilag 1. Samlet for hele regionen vil befolkningstallet stige med ca. 11.500 personer (gennemsnitligt 2.300 pr. år eller 1,4 læge pr. år med et normtal på 1.600). Befolkningstallet på Ærø forventes at gå ned med 5 pct. i perioden og ellers er alle afvigelser i kommunerne indenfor +/- 3 pct.

7.2 Forventet aktivitetsstigning i almen praksis Arbejdsmængden i almen praksis afhænger bl.a. af befolkningens sundhedstilstand, befolkningsudviklingen, den aldersmæssige sammensætning samt hyppigheden af borgernes besøg hos lægen. Udviklingen på flere af disse parametre tilsiger, at arbejdsmængden i almen praksis vil øges fremover – befolkningstallet er generelt stigende, befolkningen bliver ældre og besøgsfrekvensen er også stigende. Ovennævnte afspejler sig i tal for aktiviteten i almen praksis. Der har i regionen i perioden 2003-2006 været en stigning i antal grundydelser i dagtiden til gr. 1-sikrede på gennemsnitligt 3 pct. årligt4. Udover denne stigning forventes en yderligere overførsel af en række opgaver til almen praksis, som afspejler opgaveglidningen fra sekundær- til primærsektoren og som vil medføre en øget aktivitet i praksis. Såfremt udviklingen fra de seneste år fortsætter, ville den forventede aktivitetsstigning i almen praksis omregnet til antal læger alt andet lige betyde behov for yderligere læger, såfremt lægernes nuværende aktivitetsniveau forudsættes bibeholdt.

4 Tallet baserer sig på datamateriale fra Danske regioner, januar 2006

33

Som modvægt til denne udvikling står bl.a. mulighederne for at håndtere arbejdet anderledes i almen praksis bl.a. ved øget brug af praksispersonale.

7.3 Nuværende lægers ophørsplaner I efteråret 2006 gennemførtes i en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige praktiserende læger i regionen. Lægerne blev bl.a. spurgt om deres forventede ophørsalder. Ca. en fjerdedel af lægerne svarede, at de ikke vidste, hvornår de forventede at ophøre, mens ca. en fjerdedel forventede at ophøre som 65-årige og samlet 28 pct. forventede at ophøre som 60- eller 62-årige. Den gennemsnitlige forventede ophørsalder hos respondenterne var ca. 63 år. Dette tal ligger til grund for prognoserne for ophør pga. alder de enkelte år, som er skitseret i det følgende.

7.4 Forventede antal ophørte 2007-2012 inkl. I det følgende gives der bud på, hvor mange af de nuværende læger, der kan forventes at ophøre pga. alder samlet, for hvert af de kommende år og opdelt på kommuneplan. Der er udarbejdet to beregninger, hvor der lægges de forudsætninger til grund, at alle lægerne ophører som gennemsnitligt enten 63-årige eller 65-årige. Det reelle antal ophørte pga. alder vil formentligt ligge et sted mellem de to beregninger. Lægerne pegede i en spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2006 på en gennemsnitlig, forventet ophørsalder på 63 år. I et datamateriale, der indeholder den faktiske ophørsalder på 93 ophørte læger på 55 år og derover i den nuværende Region Syddanmark i perioden 2002-2007 ligger den gennemsnitlige ophørsalder på 64 år. Antallet der er ophørt ældre end 63 år er noget større end andelen, der er ophørt yngre end 63 år. Det er på denne baggrund det antages, at ”sandheden” ligger et sted mellem 63 og 64 år. I gennemgangen af de enkelte kommuner lægges dog kun en ophørsalder på 63 år til grund og disse tal kan således formodes at være lidt overestimerede. Antal ophørte, såfremt det antages, at alle læger ophører som gennemsnitligt 63-årige (og de, der er over 63 år i 2007 fordeles ud over perioden) fremgår af tabel 7.

34

264 læger svarer til ca. 35% af det nuværende antal besatte lægekapaciteter og 34% af samtlige kapaciteter. Udregnet med den forudsætning, at alle læger ophører som gennemsnitligt 65-årige ser tabellen således ud:

I henhold til denne udregning er der altså 193 læger, der vil ophører i perioden, hvilket svaret til 25% af det nuværende antal besatte kapaciteter og 26% af det samlede antal kapaciteter. En gennemsnitlig betragtning ift. ophørsvurderingerne vedr. ophør som gennemsnitlig 63-, hhv. 65-årig vil være, at omkring 230 læger kan forventes at ophøre pga. alder i perioden eller hhv. 43 i 2008, 46 i 2009, 48 i 2010, 49 i 2011 og 44 i 2012. Der er et vidt spænd for, hvor stor en andel af lægerne i de enkelte kommuner, der ophører i perioden 2007-2012 inkl. hvilket fremgår af tabel 9.

Tabel 7: Antal ophørte læger i perioden 2008-2012 i nkl. fordelt på år og praksisform ud fra forudsætning om ophør som 63-årig

År 2008 59 2009 55 2010 48 2011 53 2012 49

Hovedtotal 264 Kilde: Aldersprofil hentet fra yderregisteret september 2007

Tabel 8: Antal ophørte læger i perioden 2008-2012 i nkl. fordelt på år ud fra forudsætning om ophør som 65-å rig

År 2008 26 2009 37 2010 48 2011 44 2012 38

Hovedtotal 193 Kilde: Aldersprofil hentet fra yderregisteret september 2007

35

Tabel 9: Antal og andel af læger, der ophører i den enkelte kommune i perioden 2007-2012 inkl.

Kommunenavn

Andel ophør total ved ophør som 63-årige i den enkelte kommune (baseret på antal besatte kapaciteter)

Andel ophør total ved ophør som 65-årige i den enkelte kommune (baseret på antal besatte kapaciteter) Gennemsnit

Assens Kommune 35% 30% 33% Billund Kommune 38% 29% 34% Esbjerg Kommune 38% 30% 34% Fanø Kommune 33% 33% 33% Fredericia Kommune 32% 21% 27% Faaborg-Midtfyn Kommune 47% 29% 38% Haderslev Kommune 29% 18% 24% Kerteminde Kommune 15% 15% 15% Kolding Kommune 21% 11% 16% Langeland Kommune 30% 20% 25% Middelfart Kommune 28% 16% 22% Nordfyns Kommune 22% 6% 14% Nyborg Kommune 39% 33% 36% Odense Kommune 37% 26% 32% Svendborg Kommune 22% 16% 19% Sønderborg Kommune 45% 30% 38% Tønder Kommune 42% 27% 35% Varde Kommune 63% 38% 51% Vejen Kommune 38% 21% 30% Vejle Kommune 31% 21% 26% Ærø Kommune 67% 67% 67% Aabenraa Kommune 47% 32% 40% Gennemsnit 36% 26% 31 % Kilde: Aldersprofil fra yderregisteret, sept. 2007

Som det fremgår af ovenstående er der altså en stor lægedækningsgevinst at hente i at motivere lægerne til at udskyde ophørsalderen.

7.5 Forventede antal nyuddannede 2008-2012 Nogle af konsekvenserne af lægernes forventede afgang pga. alder afbødes ved, at der kommer nyuddannede læger ”ud i systemet”. Ifølge Videreuddannelsessekretariatet i Region Syddanmark forventes følgende antal nyuddannede de kommende år: Tabel 10: Forventede antal nyuddannede 2008-2012 2008 2009 2010 2011 2012 Forventede antal nyuddannede almenmedicinere

20-25

40-50

40-50

40-50

40-50

Kilde: Videreuddannelsesskretariatet i Region Syddanmark

36

7.6 Kapacitetsprognose 2007-2012 – regionalt plan Sammenholdes antal ophørte læger pga. alder og død samt behov som følge af befolkningsudviklingen med det antal nyuddannede, der tilgår systemet fremkommer et overslag over den samlede kapacitet. Det bemærkes, at overslaget skal tages med stort forbehold, da flere af parametrene kan ændre sig. F.eks. har ophørsalderen været hastigt stigende de senere år og fortsætter denne udvikling vil lægemanglen blive mindre end nedenfor estimeret. Det ses af tabellen, at fra 2009 er der omtrentlig balance mellem antal nyuddannede og antal ophørte pga. alder.

Tabel 11: Prognose over afgang/tilgang til almenlægeområdet, forudsat at ledige ydernumre ikke besættes de enkelte år 2007 2008 2009 2010 2011 201

2 Forrige års underskud af læger 26 51 57 65 7

4 Gennemsnitligt behov som følge af befolkningsudvikling, afrundet (kilde: Danmarks statistik)

1 1 1 1 1

Ophør pga. alder, gennemsnit mellem ophør som 63- og 65-årig* (kilde: Fremskrivning fra yderregisteret) 43 46 48 49 44 Gennemsnitligt behov som følge af dødsfald (kilde: yderregisteret og model Lægeprognose-?) - tallet er udregnet med baggrund i aldersfordelingen for 2007

4 4 4 4 4

Behov i alt

74 102 110 119 123

Antal nyuddannede, gennemsnit (Kilde: Videreuddannelsessekretariatet)

23 45 45 45 45

Estimeret lægekapacitet i alt ekskl. tilgang af læger udover nyuddannede

- 26 -51 -57 -65 -74 -78

*Eksempel: Med en forudsætning om, at alle læger ophører som gennemsnitlig 63-årig forventes det, at 49 læger vil ophøre pga. alder i 2012. Med en forudsætning om gennemsnitlig ophørsalder på 65 år forventes det, at 38 læger vil ophøre pga. alder i 2012. Gennemsnittet mellem forudsætningen om ophør som 63-årig og ophør som 65-årig er således 43,5 oprundet til 44 læger, hvilket er det tal, der indgår i tabellen.

Det bemærkes, at i ovenstående er ikke medtaget den forventede effekt af de tiltag til opbygning af en bæredygtig praksisstruktur, der er skitseret andetsteds i praksisplanen samt effekten af de fastholdelses- og rekrutteringstiltag, der er indeholdt i §2-aftalen vedr. rekruttering og fastholdelse. Der er derfor grund til at skønne, at lægemanglen i realiteten kan blive mindre end tallene ovenfor udtrykker.

37

7.7 Opsummering Der må forventes en øget lægemangel i Region Syddanmark de kommende år. Det samlede befolkningstal vil stige og et betragteligt antal må forventes at ophøre pga. alder de kommende år. Dertil kommer en forventet aktivitetsstigning i almen praksis. Der er et stort spænd på andelen af læger, der ophører de kommende år i de respektive kommuner, men der er nogenlunde ligevægt mellem antal ophørte pga. alder og antal nyuddannede fra 2009. Der vil være en stor lægedækningsmæssig gevinst ved at motivere lægerne til at udskyde pensioneringstidspunktet.

38

8.0 Gennemgang af de enkelte planlægningsområder Regionen er i denne praksisplan opdelt i 22 planlægningsområder. De enkelte planlægningsområder udgøres som udgangspunkt af kommunerne, men ved overvejelserne om den fremtidige praksisstruktur i de givne områder er der taget hensyn til den ”naturlige” lægedækningssituation. I det følgende gennemgås hvert af planlægningsområderne med henblik på en vurdering af området og praksisstrukturen fremadrettet. Under sidste punkt ved hvert planlægningsperiode præsenteres praksisplanens anbefalinger vedr. den fremtidige struktur. Disse vurderinger og anbefalinger vil bl.a. tjene som et værktøj i planlægningsperioden, f.eks. ved ansøgninger fra praksis om flytning af praksis. Det vil også for kommunerne være af stor betydning at lægedækningen opretholdes på sigt. Dels er adgang til lægehjælp af betydning mht. at tiltrække nye borgere til kommunen, dels er det kommunerne, der afholder udgifterne til transport af visse borgere til den praktiserende læge – udgifter der alt andet lige vil stige, såfremt borgerne skal transporteres til fjernere liggende lægepraksis. En del af anbefalingerne involverer sammenflytning af praksis i nye lokaler. Det er her af stor betydning, at kommunerne i mange tilfælde er en aktiv medspiller. Dette kan f.eks. gælde støtte til at hjælpe med at finde en egnet grund, evt. egnede bygninger/lejemål og tillige i forhold til lokalplanerne, som af praksis ofte opleves som hindrende for etablering af nye praksis i større praksisfællesskaber i lejemål i gadeplan og i boligområder5. Data stammer fra yderregisteret pr. september 2007 samt en opgørelse af ledige kapaciteter fra oktober 2007. Forklaring til kortene: Hvert planlægningsområde er fremstillet i kortform med angivelse af områdets praksis og antal lægekapaciteter i de enkelte praksis. Det bemærkes at:

- Tallet i symbolerne for hhv. kompagniskabspraksis, delepraksis og enkeltmandspraksis angiver antal lægekapaciteter i praksis (inkl. evt. ledige kapaciteter).

- Hvis der således er angivet to kapaciteter i en enkeltmandspraksis, er dette udtryk for at praksis har en ledig kapacitet (når denne kapacitet besættes skifter praksis naturligvis status til kompagniskabspraksis).

- En del af enkeltmandspraksis indgår i samarbejdspraksis. Samarbejdspraksis er angivet med en rød firkant. Tallet i firkanten beskriver, hvor mange enkeltmandspraksis, der indgår i den enkelte samarbejdspraksis.

- En del enkeltmandspraksis indgår i samarbejdspraksis med et eller flere kompagniskaber. Det gælder for de enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis, hvor der er anført et 1-tal i firkanten.

5 Se bl.a. Landsoverenskomst om almen lægegerning § 13A, stk. 4.

39

- Delelæger tæller ikke med som lægekapaciteter og indgår således ikke i tallene, der angiver kapaciteter i de enkelte praksis.

- Det bemærkes, at der i signaturforklaringerne til kortene nogle steder fejlagtigt står ”Delepraksis i kompagniskab.” Der burde blot stå ”Delepraksis”, da der er både delepraksis i kompagniskaber og i enkeltmandspraksis.

- Det bemærkes, at når der i det følgende under ”Fremtidig praksisstruktur” står eks. ”Det vurderes, at der på sigt er grundlag for 8 praksis i området” kan nogle af de 8 praksis godt bestå af x antal enkeltmandspraksis, som er i samarbejdspraksis og her tæller som én praksis.

40

8.1 Assens kommune

Praksis Antal lægekap.

Heraf ubesatte

Praksistype I alt 11 23

Kompagniskabspraksis 7 19 - heraf delepraksis 4 11

Rene enkeltmandspraksis 1 1 Enkeltmandspraksis i

samarbejdspraksis 2 2

Enkeltmandspraksis i delepraksis 1 1 Lægernes gennemsnitsalder 54 år

Antal læger på 55+ år 12 Antal læger på 60+ år 7

Gennemsnitlig forventet antal/andel ophørte læger

2007-2012 inkl.

8 (35 %)

Antal gr.1-sikrede tilmeldt praksis i kommunen (CSC okt.

2007)

41.868

Antal gr.1-sikrede pr. læge 1.820 Kommunens indbyggertal pr.

1. juli 2007 41.972

Lægernes egne ønsker, høringssvar

Praksis i Haarby og Jordløse flytter i fælles lokaler til januar 2008. Her indretter de klinik med plads til samarbejdspartnere i primær sektor. Ønsker at udvide med 1-2 nye ydernumre i nær fremtid. En praksis ønsker ekstra ydernummer indenfor kommende 5 år, så der fortsat er nuværende antal læger i praksis efter en af lægernes ophør. Denne læge har en ekstra ½-tidsstilling i praksis, og går på pension om senest 5 år.

Vurdering af planlægningsområdet: Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. Der er en stor andel delepraksis i området. Antallet af sikrede pr. lægekapacitet er noget over normtallet, men kun 1 praksis i området har lukket for tilgang, så der vurderes ikke at være umiddelbart lægedækningsmæssige problemer. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 7 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Assens, Glamsbjerg, Haarby, Aarup, Vissenbjerg, og én praksis i Tommerup/Tommerup Stationsby. Det anbefales, at der arbejdes for at enkeltmandspraksis i Assens indgår i flerlægepraksis og at samarbejdspraksis i Ebberup med tiden flytter til Assens.

42

8.2 Billund kommune


Heraf ubesatte


Kompagniskabspraksis 3 10 Rene enkeltmandspraksis 7 7

Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis

4 4

Lægernes gennemsnitsalder 55 år Antal læger på 55+ år

11

Antal læger på 60+ år

6

Forventet antal/andel ophørte læger sept. 2007-

2012 inkl.

8 (38 %)


2007)

26.050

Antal gr.1-sikrede pr. læge 1240 Kommunens indbyggertal pr.

1. juli 2007 26.146


En praksis: I efteråret 2007 fordobles klinikkens areal, ønsker ny kollega til byen mhp. samarbejdspraksis. 1500 nye ferieboliger i byen, i forvejen mange pendlere.

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der enkelte enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. I Billund er der mange enkeltmandspraksis. Antallet af sikrede pr. lægekapacitet er lavt, men der er en del turister i området. Lægedækningen i Billund vurderes at kunne blive truet såfremt praksisstrukturen ikke ændres. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod 4-5 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Billund, Grindsted, Sønder Omme og Vorbasse. De to sidstnævnte lokaliteter grundet et stort opland. Praksis i Filskov må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. I Billund skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis). Det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen er behjælpelig i denne sammenhæng. Det anbefales, at enkeltmandspraksis i Grindsted, som ikke er i samarbejdspraksis, indgår i flerlægepraksis (kompagniskab eller samarbejdspraksis).

44

8.3 Esbjerg kommune Praksis Antal

lægekap. Heraf ubesatte

Praksistype I alt 42 75 2




Lægernes gennemsnitsalder 55 år Antal læger på 55+ år 38

Antal læger på 60+ år 23

Forventet antal ophørte læger 2007-2012 inkl.

28 (38%)


2007)

113.618

Antal gr.1-sikrede pr. læge 1515 Kommunens indbyggertal 114.315


Ingen

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der relativt mange enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Der er i området flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. Derudover er der en satellitkonsultation på Mandø. I Esbjerg by er der en stor andel enkeltmandspraksis. Det vurderes, at området ikke er umiddelbart truet lægedækningsmæssigt, men at der skal arbejdes for en flere flerlægepraksis (samarbejds- eller kompagniskabspraksis). Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 20 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Esbjerg, Ribe, Bramming og Gørding. Praksis i Tjæreborg skal ses i sammenhæng med Esbjerg. I Esbjerg og Ribe skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis). En af praksis i Bramming drives p.t. af Region Syddanmark. Dette anses som en midlertidig løsning, og der bør arbejdes på en varig løsning mht. denne praksis.

46

8.4 Fanø kommune


Heraf ubesatte


Kompagniskabspraksis 1 3 Enkeltmandspraksis 0 0

Lægernes gennemsnitsalder 56 år Antal læger på 55+ år 2 Antal læger på 60+ år 1


1 (33%)

1


2007)

3.116

Antal gr.1-sikrede pr. læge 1.039 Kommunens indbyggertal 3.181 Lægernes egne ønsker,

høringssvar Ingen

Vurdering af planlægningsområdet: Ø-område med en enkelt kompagniskabspraksis. Få sikrede pr. læge, men lægerne har en ekstraordinær høj vagtbelastning. Fremtidig struktur: Det anbefales, at der skal være praksis følgende steder: Nordby.

48

8.5 Fredericia kommune Praksis Antal


Praksistype Ialt 16 30 1



2 2




Forventet antal/andel ophørte læger 2007-2012 inkl.

9 (31%)


2007)

49.174

Antal gr.1-sikrede pr. læge 1.639 Kommunens indbyggertal 49.308


Ingen

Vurdering af planlægningsområdet: I Fredericia er der enkelte enkeltmandspraksis, som må vurderes at kunne få rekrutteringsvanskeligheder. Lægedækningen vurderes ikke at være truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 9 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Fredericia og Taulov I Fredericia skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

50

8.6 Faaborg-Midtfyn kommune Praksis Antal




Rene enkeltmandspraksis 6 7* Enkeltmandspraksis i



Antal læger på 60+ år 10 Forventet antal ophørte læger

2007-2012 inkl. 16

(44%)


2007)

51.431



En praksis ønsker ekstra ydernummer

* En enkeltmandspraksis har fået tildelt en ekstra kapacitet (ledig) Vurdering af planlægningsområdet: I området er der enkelte enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. I Faaborg er der relativt mange enkeltmandspraksis. Der er to ledige ydernumre i området, men antallet af sikrede pr. lægekapacitet er noget under normtallet. Der forventes ikke alvorlige lægedækningsmæssige problemer. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 9 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Faaborg, Ringe, Nørre Lyndelse, Kværndrup og een praksis i Nørre Broby-området. Praksis i Vester Åby og Gislev må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. Dette vurderes ikke at være tilfældet i Ferritslev. Denne praksis forventes at kunne videreføres. I Faaborg skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

52

8.7 Haderslev kommune Praksis Antal









10 (29 %)


2007)

55.962



Ingen

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der en del enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Der er i området flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. I Vojens er der udelukkende enkeltmandspraksis. Det vurderes, at området er lægedækningsmæssigt truet, såfremt praksisstrukturen ikke ændres. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 9 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Haderslev, Vojens og Gram (gerne én flerlægepraksis). Praksis i Over Jerstal må anses for at være truet af rekrutteringsproblemer. Det anbefales at se positivt på evt. ansøgning fra praksis om flytning til Vojens eller Haderslev til flerlægepraksis. I Vojens skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis). Det anbefales, at den enkeltmandspraksis i Haderslev, der ikke er i samarbejdspraksis indgår i flerlægepraksis.

54

8.8 Kerteminde kommune

Praksis Antal






Lægernes gennemsnitsalder 51 Antal læger på 55+ år 6



2 (15 %)


2007)

23.598


høringssvar Én praksis ønsker et ekstra ydernummer. En samarbejdspraksis ønsker 1-2 nye ydernumre, da de ønsker nuværende 4 ydernumre udvidet til at dække 5-6 fuldtidslæger.

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der en enkelt enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. Lægedækningen vurderes ikke at være truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 4 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Kerteminde, Munkebo og Langeskov. Praksis i Mesinge må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. Det anbefales, at enkeltmandspraksis i Kerteminde indgår i flerlægepraksis (samarbejdspraksis eller kompagniskabspraksis).

56

8.9 Kolding kommune Praksis Antal









Forventet antal/andel ophørte læger 2007-2012

inkl.

13 (21%)


2007)

87.225

Antal gr.1-sikrede pr. læge 1.407 Kommunens indbyggertal 87.427 Lægernes egne ønsker, høringssvar

En praksis ønsker at få tildelt 0-ydernummer eller alternativt delepraksistilladelse. Flytter formentligt adresse i 2008, gerne til lægehus i samarbejdspraksis og med andre faggrupper. En anden praksis planlægger ansøgning om delepraksis og flytning indenfor samme område. En tredje praksis ønsker at flytte sammen med andre praksis i nye lokaler og planlægger at etablere delepraksis i løbet af nogle år. En fjerde praksis ønsker at udvide med en til to læger.

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der flere enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Der er i området flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. I Kolding by er der relativt mange enkeltmandspraksis. Antallet af sikrede pr. lægekapacitet er noget under normtallet. Lægedækningen vurderes ikke at være truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 15 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Kolding, Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Praksis i Ødis-Bramdrup og Hejls må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsvanskeligheder. Dette vurderes ikke at være tilfældet i Viuf og Sdr. Bjert. Disse praksis forventes at kunne videreføres. I Kolding, Christiansfeld og Lunderskov skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

58

8.10 Langeland kommune Praksis Antal





3* 4 (1 ledig)



Antal læger på 60+ år 2 Forventet antal/andel ophørte

læger 2007-2012 inkl. 3

(30 %)


2007)

13.478



Ingen

* en af disse praksis opretholder satellitkonsultation i Humble på Sydlangeland minimum indtil 1. juli 2012.

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der enkelte enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. I Rudkøbing er to ud af seks praksis enkeltmandspraksis, som ikke indgår i samarbejdspraksis. Der er oprettet satellitpraksis i den sydlige ende af øen, foreløbigt for fem år. Antallet af sikrede pr. lægekapacitet er lavt. Lægedækning vurderes ikke p.t. at være alvorligt truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod 2-3 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Rudkøbing samt at den nuværende satellitpraksis i Humble opretholdes. Enkeltmandspraksis i Snøde og Rudkøbing må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. I Rudkøbing skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis). Det anbefales, at der etableres satellitkonsultation også på den nordlige del af Langeland.

60

8.11 Middelfart kommune


Heraf ubesatte



Enkeltmandspraksis 2 2 Lægernes gennemsnitsalder 53 år




7 (27 %)


2007)

36.957



Ingen

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der enkelte enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Antallet af sikrede pr. lægekapacitet er noget under normtallet. Lægedækningen forventes ikke at være truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 6 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Middelfart, Nørre Aaby, én praksis i Brenderup/Harndrup samt een praksis i Ejby/Gelsted. Praksis i Ejby må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. Dette vurderes ikke at være tilfældet i Strib. Denne praksis forventes at kunne videreføres. Praksis i Ejby og Gelsted bør indgå i én flerlægepraksis (samarbejds- eller kompagniskabspraksis). Det samme gælder praksis i Brenderup/Harndrup.

62

8.12 Nordfyns kommune Praksis Antal


Praksistype Ialt 10 18


Rene enkeltmandspraksis 5 5 Lægernes

gennemsnitsalder 50 år




4 (22 %)

Antal gr.1-sikrede tilmeldt praksis i kommunen (CSC

okt. 2007)

29.301



En praksis ønsker udvidelse fra 3 til 4 læger (betjener efterskole, turister, har forskning etc.).

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der flere enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Der er i området flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. Relativ lav alder blandt lægerne. Lægedækningen vurderes ikke at være alvorligt truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 5 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Bogense, Otterup, Søndersø og Morud. Praksis i Uggerslev, Særslev og Gamby må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. I Bogense skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

64

8.13 Nyborg kommune Praksis Antal




Enkeltmandspraksis 4 4 Enkeltmandspraksis i





inkl.

7 (39 %)


2007)

31.389



En praksis forventer udbygning indenfor de næste par år, ønsker yderligere 1 ydernummer indenfor de næste år. En anden praksis har planer om at slå tre solopraksis sammen i en lægehusløsning og kommunen er informeret om dette. I en tredje praksis ønsker kompagniskabet i lægehuset at optage endnu en læge indenfor det næste år.

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der flere enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Der er planer om at samle praksis i Ørbæk, Svindinge og Frørup i én praksis, hvilket vurderes at være nødvendigt for at sikre lægedækningen i denne del af planlægningsområdet. Relativt mange sikrede pr. lægekapacitet, men lægedækningen vurderes ikke at være alvorligt truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 5 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Nyborg, én praksis i Ullerslev og Ørbæk. Praksis i Frørup og Svindinge må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer, såfremt de ikke indgår i flerlægepraksis med praksis i Ørbæk. De to praksis i Ullerslev bør indgå i flerlægepraksis (samarbejds- eller kompagniskabspraksis). Det anbefales, at enkeltmandspraksis i Nyborg indgår i flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

66

8.14 Odense kommune Praksis Antal










inkl.

42 (37 %)


2007)

185.608



En praksis ønsker 1 ekstra kapacitet, vil flytte klinik, men fortsat i Odense C. En læge ønsker at udvide fra en til to læger En anden læge i Odense M ønsker et ekstra ydernummer. En tredje læge ønsker også et ekstra ydernummer.

Vurdering af planlægningsområdet: Byområde med forstæder. I Odense-området er der en meget stor andel enkeltmandspraksis. Lægedækningen i området vurderes ikke at være truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 31 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret de nuværende steder. I Odenses centrum og yderområder skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

68

8.15 Svendborg kommune


Heraf ubesatte








8 (22 %)


2007)

58.457



En praksis ønsker at regionen følger Fyns Amts tilgang til delepraksis samt at der tilføres ekstra læger til praksis i regionen grundet øget arbejdsbelastning.

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der flere enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. I Svendborg er der relativt mange enkeltmandspraksis. Lægedækningen vurderes ikke at være alvorligt truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 10 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Svendborg, Vindeby, Stenstrup, Hesselager og Skårup. Praksis i Vester Skerninge, Gudme og Landet må anses for at være truet af rekrutteringsproblemer. I Svendborg skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

70

8.16 Sønderborg kommune


Heraf ubesatte








21 (44 %)


2007)

76.518



En praksis har planer om at udbygge og få ekstra kompagnon (evt. dele) indenfor 5 år.

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der enkelte enkeltmandspraksis, som må vurderes at kunne få rekrutteringsvanskeligheder. Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. I Nordborg/Guderup-området er der relativt mange enkeltmandspraksis. Lægedækningen i Nordborg vurderes at være truet, såfremt der ikke arbejdes hen imod en mere hensigtsmæssig praksisstruktur. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 13 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Sønderborg, Nordborg/Guderup, Hørup, Vester Sottrup, Broager, Gråsten og Augustenborg. Praksis i Tandslet må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. I Nordborg/Guderup-området samt Sønderborg skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis) og det anbefales, at enkeltmandspraksis i Gråsten-området indgår i flerlægepraksis.

72

8.17 Tønder kommune


Heraf ubesatte



Rene enkeltmandspraksis 9 9 Lægernes gennemsnitsalder 55 år




11 (42 %)


2007)

40.107


høringssvar Ingen

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der flere enkeltmandspraksis, som må vurderes at få rekrutteringsvanskeligheder. Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. I Tønder er der mange enkeltmandspraksis. Lægedækningen vurderes ikke at være umiddelbart truet, men en ændring i praksisstrukturen anses for nødvendig for at imødegå fremtidige lægedækningsmæssige problemer. Det må forventes, at der fremover bliver praksis i færre byer i planlægningsområdet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 7 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Tønder, Toftlund, Skærbæk, Løgumkloster og Bredebro. Praksis i Højer og Agerskov må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. Regionen finder, at der på sigt bør overvejes satellitkonsultation i Højer. I Tønder og Toftlund skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

74

8.18 Varde kommune


Heraf ubesatte


6

Kompagniskabspraksis 7 20 Rene enkeltmandspraksis 8 9*


4 4

Lægernes gennemsnitsalder 57 år Antal læger på 55+ år 21 Antal læger på 60+ år 13


17 (53%)


2007)

49.683


høringssvar En samarbejdspraksis med 4 læger ønsker et 5. ydernummer garanteret samt et 6. ydernummer, så lægehuset i den nye plan indgår med 6 ydernumre. Dispensation til 5. ydernummer (0-ydernummer givet af Ribe Amt i 2003, bekræftet aug.07).

* En enkeltmandspraksis har en ledig kapacitet Vurdering af planlægningsområdet: I området er der flere enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. I Varde er der relativt mange enkeltmandspraksis. Der bør derfor iværksættes en proces hen imod flere flerlægepraksis. Lægedækningen vurderes at være truet grundet praksisstrukturen, lægernes relativt høje alder og at der længe har været flere ledige ydernumre i området. Antal sikrede pr. lægekapacitet er lige under normtallet, men fraregnes de mange ledige ydernumre bliver tallet 1.840 sikrede pr. læge. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 8 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Varde, Ølgod, Nørre Nebel, Oksbøl, Ansager og Agerbæk. Praksis i Tistrup må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. I Varde og Ølgod skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

76

8.19 Vejen kommune


Heraf ubesatte





Lægernes gennemsnitsalder 54 år Antal læger på 55+ år 12 Antal læger på 60+ år 7 Forventet antal/andel

ophørte læger 2007-2012 inkl.

9 (36 %)


2007)

42.147



En praksis ønsker fast aftale om, at praksis kan være delepraksis m. 6 læger uanset fremtiden for præhospital (har fået tilladelse til 6. læge grundet betjening af lægebil).

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der enkelte praksis, som må vurderes at få rekrutteringsvanskeligheder. Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 7 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Vejen, Brørup, Rødding, Holsted og Jels. Praksis i Skodborg må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. I Brørup skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for de to enkeltmandspraksis’ indgåelse i flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

78

8.20 Vejle kommune


Heraf ubesatte



Rene enkeltmandspraksis 10 11* Enkeltmandspraksis i




18 (30%)


2007)

100.927



En praksis forventer at sammenlægge med aftageren af en praksis, som er ved at blive solgt. De to praksis vil derefter flytte sammen på førstnævnte praksis’ adresse. En anden praksis ønsker at søge om delepraksis i løbet af de næste år. Planlægger at ændre lokalitet i løbet af få år. En tredje praksis planlægger flytning til nye lokaler i midtbyen. Afgang af seniorlæge indenfor få år. Videreførelse af praksis beror på fortsat delepraksis med 4 ansatte læger.

* En enkeltmandspraksis har en ledig kapacitet

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der enkelte enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Der er i landområderne flere hensigtsmæssigt placerede flerlægepraksis. I Vejle by er der relativt mange enkeltmandspraksis. Der bør derfor iværksættes en proces hen imod flere flerlægepraksis. Lægedækningen vurderes ikke at være alvorligt truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 17 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Vejle, Give, Jelling, Bredsten, Børkop og Egtved. Enkeltmandspraksis i Vandel og Gadbjerg må anses for at være truet af rekrutteringsvanskeligheder. Praksis i Grejs må betragtes som en del af Vejle-området. I Vejle skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis). Der bør arbejdes for, at enkeltmandspraksis i Bredsten og Børkop indgår i flerlægepraksis.

80

8.21 Ærø kommune


Heraf ubesatte

Praksistype I alt

4 8 2 (inddraget til

senere placering)

Kompagniskabspraksis 1 2 Rene enkeltmandspraksis 3 4*



4 (50 %)


2007)

6.682

Antal gr.1-sikrede pr. læge 835 Kommunens indbyggertal 6.792 Lægernes egne ønsker,

høringssvar Ingen

* En enkeltmandspraksis har en amanuensis mhp. kompagniskab, som tæller med. Vurdering af planlægningsområdet: I området er der enkelte enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. Antallet af sikrede pr. lægekapacitet er lavt og alderen på lægerne er høj. Lægedækningen vurderes at være truet. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede og geografiske hensyn giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod 1 bæredygtig praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at denne som udgangspunkt er placeret i Ærøskøbing. Der afventes en strategi for det samlede sundhedsvæsen på øen fra en nedsat styregruppe med deltagelse af region, kommune og sygehus. Praksis på øen må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsvanskeligheder. I Ærøskøbing skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af en flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis).

82

8.22 Aabenraa kommune

Praksis Antal





7 7



18 (47 %)


2007)

59.646


høringssvar En praksis påregner at ændre til delepraksis indenfor 1-2 år.

Vurdering af planlægningsområdet: I området er der flere enkeltmandspraksis, som må vurderes at få store rekrutteringsvanskeligheder. I Aabenraa er der relativt mange enkeltmandspraksis. En relativ stor andel læger på 60 år og derover. Lægedækningen vurderes at kunne blive truet med den nuværende praksis- og aldersstruktur. Fremtidig struktur: Det vurderes, at antallet af sikrede giver grundlag for en udvikling på sigt hen imod ca. 10 bæredygtige praksis. Bosætningsmønstret indikerer, at disse som udgangspunkt er placeret følgende steder: Aabenraa, Rødekro, Felsted, Tinglev og Padborg. Praksis i Bolderslev og Løjt Kirkeby må anses for at være truet af alvorlige rekrutteringsproblemer. I Aabenraa og Rødekro skal der igangsættes en proces, som afdækker mulighederne for etablering af yderligere flerlægepraksis (kompagniskaber eller samarbejdspraksis). Det anbefales, at praksis i Bylderup-Bov med tiden flytter til Tinglev.

84

9.0 Implementering af praksisplanen Alle planlægningsområder er i det foregående kapitel blevet gennemgået med henblik på en vurdering af den fremtidige praksisstruktur. Der er gentagne gange peget på, at der i de enkelte områder skal iværksættes en proces hen imod etablering af flere flerlægepraksis. Dette gælder både enkeltmandspraksis i by- og landområder. For alle disse praksis ud fra en faglig bæredygtighedsbetragtning og især for enkeltmandspraksis i landområder tillige grundet rekrutteringsvanskeligheder til sådanne praksis. Det er vigtigt at understrege, at praksisplanen lægger op til at starte en proces, hvor målene under de enkelte planlægningsområder er udtryk for målsætningen på det lange sigt. Overordnet gælder, at regionen på forskellig vis og efter ønske fra praksis, er indstillet på at facilitere disse processer. Der er i 5.1.4 nævnt en række redskaber, regionen kan tage i brug i denne sammenhæng. Dette inkluderer huslejegaranti ved sammenflytning af praksis og goodwillgaranti, hvis lægen bliver nogle ekstra år i praksis og/eller praksis medvirker til at sikre lægedækningen fremadrettet ved at etablere en bæredygtig praksis. I gennemgangen af planlægningsområderne er der overordnet peget på områder, hvor det anbefales, at der skal være praksis fremover, områder, hvor der kan være praksis fremover og praksis, som vurderes at ville opleve store rekrutteringsvanskeligheder . Regionens involvering i ændringer i praksis i de pågældende områder varierer ift. hvilken ”gruppering,” området/praksis er i. For praksis beliggende, hvor der skal være praksis i henhold til anbefalingerne i praksisplanen vil det være den brede palet af støtteforanstaltninger, der ville kunne tages i brug for at sikre lægedækningen i disse områder. For praksis/områder, hvor der ikke er peget på, at der skal være praksis men på den anden side heller ikke peget på, at der aktivt skal gøres noget for at praksis flytter, vil regionen generelt set ikke aktivt gå ind med støtte for praksis’ beståen i det pågældende område. Praksis, der i gennemgangen af planlægningsområderne forudses at få alvorlige rekrutteringsvanskeligheder kan typisk søges motiveret til at flytte eller få tilbudt goodwillgaranti af strategiske grunde. Udviklingen hen imod flere flerlægepraksis kan ske på forskellig vis:

- Lægerne kan selv etablere flerlægepraksis - Kommunerne kan spille en aktiv rolle i forbindelse med grund og lokaler. - Dette kan evt. kombineres med støtte fra regionen i form af

huslejegaranti eller fastholdelsesgodtgørelse med det formål at lægen bliver nogle ekstra år i praksis og/eller for at opnå en mere bæredygtig prakssistruktur.

- Endelig kan regionen - hvis det ikke lykkes lægerne og kommunen at finde en løsning på lokaleproblemer - medvirke til at facilitere en proces, evt. med inddragelse af private investorer.

85

Præcis hvilket af ovenstående scenarier, der kommer i anvendelse i den enkelte situation, vil afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Konkret skal løsningsmodeller, der involverer huslejegaranti og fastholdelsesgodtgørelse, f.eks. behandles i samarbejdsudvalget.

9.1 Hvor skal nye kapaciteter placeres? Der er flere forhold, der skal tages i betragtning ved placering af nye ydernumre. Dels kan der være forhold af strategisk karakter – f.eks. for at opnå en anderledes struktur i et område, og dels kan placeringen tjene et rekrutterings- og fastholdelsesformål. Endelig kan placeringen have til formål at opnå en mere ligelig arbejdsbelastning mellem lægerne.

9.2 Kriterier for tildeling af yderligere kapacitet til praksis Når der i planlægningsperioden – f.eks. i forbindelse med den årlige lægedækningsberegning - skal udmøntes nye kapaciteter, kan som hovedregel lægges følgende tre forhold til grund for vurderingen af, hvor kapaciteterne skal tildeles:

• Hensyn til sikring af lægedækningen i regionen.

• Strukturhensyn i overensstemmelse med praksisplanens mål om opbygning af en bæredygtig praksisstruktur.

• Hensynet til en mere ligelig fordeling af lægernes arbejdsbelastning. Ved

vurdering i forhold til en mere ligelig fordeling af lægernes arbejdsbelastning lægges antal sikrede pr. læge i den pågældende kommune til grund, jf. nedenstående tabel.

9.3 Prioritering af kommunerne mht. tildeling af ek stra kapacitet med udgangspunkt i strukturhensyn og lægedækning. Strukturhensyn og hensynet til den fremtidige lægedækning kan også vægtes i beslutningen om, hvor ekstra ydernumre skal udloddes. Den ønskede praksisstruktur er beskrevet i praksisplanen generelt og indenfor de enkelte planlægningsområder. Når der skal udloddes ekstra kapacitet i regionen kan Samarbejdsudvalget vælge at udlodde denne i områder, hvor den ønskede struktur fremmes ved tildeling af en ekstra kapacitet.

86

9.4 Prioritering af kommunerne mht. tildeling af ek stra kapacitet med udgangspunkt i arbejdsbelastning Til brug for en vurdering af, hvor en ny kapacitet skal tildeles, og hvor det er besluttet at dette skal følge lægernes arbejdsbelastning følger en opgørelse af antal gr.1-sikrede pr. læge opdelt på planlægningsområder pr. oktober 2007. Tabel 12: Fordeling af antal sikrede pr. læge på kommuneplan sorteret efter antal sikrede. Kommune Gr.1-sikrede pr. lægekap. (inkl. ledige) Assens 1820 Nyborg Kommune 1744 Kerteminde Kommune 1686 Vejen Kommune 1686 Vejle Kommune 1682 Fredericia Kommune 1639 Nordfyns Kommune 1628 Haderslev Kommune 1599 Sønderborg Kommune 1594 Odense Kommune 1586 Aabenraa Kommune 1570 Tønder Kommune 1543 Svendborg Kommune 1538 Esbjerg Kommune 1515 Varde Kommune 1461 Faaborg-Midtfyn Kommune 1429 Middelfart Kommune 1421 Kolding Kommune 1407 Billund Kommune 1240 Langeland Kommune 1225 Fanø Kommune 1039 Ærø Kommune 835

Kilde: Yderregisteret oktober 2007

I vurderingen af arbejdsbelastningen skal der tages hensyn til at ledige ydernumre er inkluderet i ovenstående. Dette betyder, at de læger, der er tilbage kan være betydeligt mere belastede end angivet i tabellen. Dette gælder i særlig grad Varde kommune. I forhold til ø-lægernes arbejdsbelastning bemærkes, at der er en ekstraordinær vagtbyrde for disse læger. Når kapaciteten skal udloddes, tilbydes eksisterende praksis i kommunen mulighed for at få tilført en ekstra lægekapacitet. Ansøgningerne behandles i Samarbejdsudvalget. Såfremt der ikke er eksisterende praksis i kommunen, som ønsker at udvide, vurderer Samarbejdsudvalget konkret i den aktuelle situation, om nedsættelsesmuligheden skal annonceres bredere eller evt. tilbydes praksis i den næste kommune på ovenstående liste.

87

9.5 Praksisplanens ikrafttræden Udkast til praksisplanen sendes i høring i kommunerne, i Sundhedskoordinationsudvalget samt i Praksisudvalget i december 2007. Praksisplanen vedtages endeligt i Samarbejdsudvalget på første møde i 2008. Planen træder i kraft omkring den 1. maj 2008.

88

BILAG 1 Tabel : Befolkningsfremskrivning 2007-2011 efter område og tid

2007 2008 2009 2010 2011 Index – 2011 ift. 2007 (afrundet)

Assens 41816 41968 42125 42274 42412 101

Billund 26133 26118 26102 26084 26058 100

Esbjerg 114148 114164 114145 114097 114031 100

Fanø 3170 3178 3193 3207 3217 101

Fredericia 49260 49535 49780 50002 50202 102

Faaborg-Midtfyn 51612 51673 51742 51805 51871 101

Haderslev 56275 56251 56223 56186 56143 100

Kerteminde 23524 23607 23685 23757 23821 101

Kolding 87183 87888 88519 89094 89625 103

Langeland 13937 13852 13780 13725 13676 98

Middelfart 36771 37052 37310 37547 37761 103

Nordfyns 29195 29322 29441 29552 29656 102

Nyborg 31508 31755 31986 32197 32391 103

Odense 186745 187734 188621 189462 190294 102

Svendborg 58714 58928 59121 59289 59437 101

Sønderborg 76825 76901 76957 76989 76998 100

Tønder 40331 39966 39635 39336 39055 97

Varde 49849 49803 49758 49708 49653 100

Vejen 41882 42022 42150 42262 42359 101

Vejle 104101 104663 105175 105641 106064 102

Ærø pr. 1. januar 2006

6794 6682 6584 6500 6421 95

Aabenraa 60044 60095 60145 60193 60231 100

Ialt 1189817 1193157 1196177 1198907 1201376 101

Kilde: Danmarks Statistik: Den 11. juni 2007 er tallene reviderede i forhold til offentliggørelsen den 7. juni 2007. På grund af afrundinger vil summering af alle aldre i tabellen afvige fra hele kommunens folketal

høringsgrundlag · 3 1.0 indledning.....5 1.1 læsevejledning .....6

Documents