Hovedpunkterne i Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for spædbørn og småbørn 2015

Favrskov Kommune

Skovvej 20 - 8382 Hinnerup

favrskov@favrskov.dk

www.favrskov.dk

Mad 6-9 måneder Maden gøres langsommere grovere, most mad bliver til små mundrette stykker. Fingermad fra ca. 9 mdr.

Kød, æg og fi sk i så mange måltider som muligt. Start med at tilsætte 1 spsk. kød eller fi sk til barnets grøntsagsmos. Kød kan være okse, kalv, svin, lam, kylling, høne, hane, kalkun, and, af og til også indmad som lever og hjerte.

Kogte æg kan gives en gang imellem; til omeletter, røræg eller anden ikke gennemvarmet ret må pasteuriserede æg benyttes. Ost kan gives som bløde stave eller smøreost på brødet.

Varier mellem fede fi sk som laks, sild og makrel og magre fi sk som sej, skrubber, rødspætter, rødfi sk, havkat, ising og torsk. Giv fi sk 2 gange om ugen som hovedret og 2 gange ugentlig som pålæg. Endvidere torskerogn, rejer og muslinger af og til.

Tun på dåse må ikke gives til børn under 3 år. Endvidere må de ikke få de store rovfi sk som gedde, hellefl ynder, sværd-fi sk, aborre, sandart, oliefi sk, escolar, tunbøffer, rokke og haj.

Grød: mere fi berrige grødprodukter f.eks. rug, byg, havre, men barnet skal ikke have tynd mave af for mange fi bre. Alle kornprodukter kan gives, nu lavet på fl ager og ikke længere mel, stadig ikke ris hver dag; undgå risdrik og riskiks.

Varier mellem de forskellige grødtyper; den hjemmelavede grød kan varieres lidt med den jernberigede industrifrem-stillede grød. Den jernberigede industrifremstillede grød vil ofte være meget sød og for fi ndelt til børn i den sene overgangsperiode.

Brød uden kerner ca. fra 8 mdr. eller når barnet er klar: rugbrød, grahamsbrød, sigtebrød, bondebrød og landbrød. Solsikkefrø og hørfrø må kun gives i meget små mængder. Sesamfrø, pinjekerner, græskarkerner og birkes har et be-tydeligt lavere indhold af cadmium.

Grøntsager: nu må også spinat, rødbede, fennikel og selleri gives i små mængder d.v.s. 1/10 af mosen, større mængder højst hver 14. dag. Bælgfrugter, brune og hvide bønner, kikærter og linser i små mængder. Ofte kartofl er varieret af lidt pasta og ris. Kogte grøntsa-ger kan skæres i små stykker og serveres. Bløde rå grøntsager kan gives.

Kogte æg kan gives en gang imellem; til omeletter, røræg eller anden ikke gennemvarmet ret må pasteuriserede æg benyttes. Ost kan gives som bløde stave eller smøreost på brødet.

Mad 9-12 måneder Barnet kan begynde at spise mere af familiens mad. 1/5 af tallerkenen er kød/fi sk/æg eller ost, 2/5 er grøntsager og frugt og 2/5 er brød/kartofl er/ris/pasta.

Mindst ½ af brød og gryn skal komme fra rugbrød eller havregryn.

Fra 1 år Kun fedtstof på brødet under magert pålæg. Drikke letmælk 350 ml til maks. 500 ml. inkl. surmælk-sprodukter af sødmælkstypen.

Over 2 år Samme lille mængde fedt i maden som voksne. 350 ml. til maks. 500 ml minimælk, skummetmælk eller kernemælk inkl. fedtfattige sur-mælksprodukter.

Honning Honning må først gives til børn over 1 år.

Rosiner Børn under 3 år må i gennemsnit ikke spise mere end 50 g rosiner om ugen.

Kanel Kanel må kun benyttes i små mængder til det lille barn. Ægte kanel også kaldet Ceylon kanel indeholder be-tydelig mindre mængde af det leverskadende kumarin.

Nødder, kerner, rå hårde grøntsager – frugter Børn under 3 år må ikke få hele nødder, mandler, pop-korn, kerner, rå gulerødder – hele eller i stave – eller lignende hårde fødevarer. Fødeemnerne kan serveres som blendede, revne eller fi nt hakkede.

For opskrifter se Sundhedsstyrelsens bog ”Mad til Spædbørn og Småbørn”, 2015

Mælkeprodukter Modermælk eller modermælkserstatning til 1 år: Modermælkserstatningen kan i hele forløbet være den, der benyttes til nyfødte, som barnet har trivedes på fra starten af.

Modermælkserstatning gives i fl aske til ca. 9 måneders alderen (barnets vaner følges), herefter nedtrappes denne, og modermælkserstatningen gives kold af kop til 1år.

Fra 9 mdr. må barnet få ½ dl. surmælksprodukter af sød-mælkstypen, A38, yoghurt eller sødmælk i maden stigen-de til 1 dl. ved 1 års alderen. Aftal dette med forældrene, hvem giver barnet hvad.

Barnet kan tilbydes koldt vand (stuetemperatur) af kop fra ca. 4 mdr., når barnet er klar til det. Det kolde vand skal løbe så længe, at 200 ml er løbet ud, før der tages vand til barnet.

Fra 6 mdr.: 750 ml mælk i døgnet faldende til 350 ml. ved 1 års alderen; 8 mdr.: ca. 500 ml i døgnet.

Fra 1 til 2 år gives letmælk og surmælksprodukter af sød-mælkstypen.

Over 2 år må barnet få de proteinrige fedtfattige mælke-produkter som skyr, fromage frais, ymer, frugtkvark, ylette og disse med frugt i begrænset mængde, tilsæt hellere selv frugten.

Over 2 år gives minimælk, skummetmælk eller kærnemælk og fedtfattige surmælksprodukter.

Sojadrik, risdrik, mandeldrik og havredrik har intet med mælk at gøre og kan ikke erstatte modemælkserstatning eller komælk.

Mad 4-6 måneder Overgangskost tidligst fra uge 17 og senest ved 26 uger. Fra 17 uger langsom overgang, fra 26 uger hurtig over-gang. 17 uger smagsprøver og tilvænning, hen mod 26 uger måltider, men afhængig af det enkelte barns sult og modenhed.

Grød lavet af majsmel, hirsemel, boghvedemel, rismel, hirsefl ager, majsfl ager, boghvedefl ager, herefter havre og rug. Barnet må ikke spise risgrød hver dag eller anden grød tilsat ris og ikke fuldkornsris, som indeholder mere arsen end almindelig ris. Barnet må godt få lidt fi bre. Varier mel-lem de forskellige grødtyper og hjemmelavet grød og jern-beriget industrifremstillet grød.

Grønsagsmos af alle kogte grøntsager undtagen spinat, rødbede, fennikel og selleri. ”Grønt drys” er tilladt, hvis det koges med i maden eller drysses over kold mad; rester af den kolde mad skal kasseres.

Frugtmos, alt er tilladt friskt som kogt undtagen rå modne hyldebær; frosne bær skal koges, før de må spises. Al frugt skal kunne moses.

Fedtstof i grød og mos, hjemmelavet grød og grøntsags-mos som er lavet på vand tilsættes ½ dl. modermælkser-statning og 1 tsk. fedtstof, som kan være plantemarga-rine, olie eller smør.

Grød, der er lavet på modermælk eller modermælkserstat-ning eller industrielt fremstillede grødprodukter på glas, skal ikke have yderligere fedtstof tilført. Vælg umættet fedt (plante-margarine og planteolier: majsolie, olivenolie, rapsolie og vindruekerneolie) frem for mættet fedt (smør og smørlignende produkter).

Hovedpunkterne i Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for spædbørn og småbørn 2015

Tilberedning af modermælkserstatning Modermælkserstatning der drikkes af kop og serveres fra en kande tilberedes ud fra anvisningen på pakken. Overskydende modermælkserstatning, der har stået fremme under måltidet, må kasseres (Fødevaresty-relsen 2015).